Hvis du spørger Jane og Hermann, som du kan møde i denne udgave af Gnisten, så er svaret: ”Ja, det kan man godt”. Gennem mere end 30 år har orienteringsløb været en fast del af deres liv. Først som en familieaktivitet, så som par uden hjemmeboende børn og nu igen med både børn, svigerbørn og børnebørn og ikke mindst vennerne i OK-klubben. Og planen er ”at blive ved så længe, vi overhovedet kan.” Ikke mindst for fællesskabets skyld.
For én ting er motionen. Fra forskningen ved vi, at løb og andre former for motion kan have en positiv indvirkning på dit mentale velvære og livsglæde. Når du løber, frigiver din krop endorfiner, som ofte kaldes ”lykkehormoner”. Disse kemiske stoffer kan forbedre dit humør og
skabe en følelse af velvære, men det andet, som bidrager til livsglæden, er fællesskabet omkring aktiviteten. Det behøver ikke være intens træning; en daglig gåtur, lette øvelser eller deltagelse i lokale aktiviteter kan være nok til at holde kroppen i gang og styrke muskler og led.
Men sundhed er ikke kun fysisk. Den mentale sundhed er lige så vigtig, og den styrkes bl.a. gennem fællesskaber. At være en del af et fællesskab kan give støtte, inspiration og glæde. Det kan være alt fra deltagelse i lokale klubber, frivilligt arbejde eller blot at mødes med venner og familie.
Så husk at tage din nabo, underbo eller overbo med under armen, næste gang du selv skal afsted og deltage i et berigende fællesskab. Rigtig god læselyst.
Gnisten omdeles til borgere i Thisted Kommune, der er fyldt 65 år, og til andre med et engagement i kommunens ældresektor.
Endelig fremlægges Gnisten på kommunens biblioteker, ældrecentre og i Borgerservice.
VÆR MED
Gnisten modtager gerne div. former for indlæg for optagelse i bladet. Ansvar for rigtighed i disse indlæg påhviler alene indsenderen.
Et lysende fællesskab
Møde modtagerne af Kulturpris Thy
Side 7
Frivillig i folkeskolen
Lærerlyst med bedster
Side 8
En stol til forskel
Hjælpemiddel giver frihed
Side 20
FORSIDEBILLEDE
Michel Max
Modtager du ikke magasinet, så kontakt FK Distribution, som er ansvarlig for omdeling af magasinet. Ring til deres kvalitetsafdeling på telefon 70 10 40 00 (tast 2 for reklamationer).
Blad nummer 2 ud af 3 i 2025.
Sundhedsfremme og forebyggelse for ældre
Forestil dig en fremtid, hvor ældre lever et længere, sundere og mere selvhjulpent liv end nogensinde før. Hvor man har frihed til at gøre de ting, som man ønsker - eventuelt med hjælp fra teknologi og hjælpemidler.
Sundhedsfremme og forebyggelse spiller en central rolle i at realisere denne vision. Ved at være på forkant kan vi skabe en verden, hvor aldring ikke nødvendigvis betyder en nedgang i funktionsniveau og livskvalitet.
Vi hjælper dig gerne med træning og forskellige sundhedstilbud her i Thisted Kommune, men der er heldigvis meget, som du selv kan gøre.
Ældre, der er fysisk aktive, har bedre balance, styrke og mobilitet. Det er med til at reducere risikoen for fald og skader. Regelmæssig motion, såsom gåture, svømning eller yoga, kan styrke muskler og knogler, forbedre hjertekar-sundheden og øge energiniveauet.
Mental sundhed er lige så vigtig som fysisk sundhed. Social aktivitet og mentale udfordringer, såsom at lære nye færdigheder eller deltage i hobbyer, holder hjernen i gang og reducerer
risikoen for depression og demens. Forskningen viser, at det at opretholde sociale forbindelser og deltage i fællesskabsaktiviteter også er afgørende for både den mentale og fysiske trivsel.
Derudover spiller en balanceret kost og forebyggende sundhedspleje, såsom regelmæssige lægebesøg og at følge screenings- og vaccinationsprogrammer, også en betydelig rolle for den fysiske og mentale sundhed.
Samlet set kan vi allesammen gøre meget for at fremme vores sundhed og forebygge sygdomme.
Jeg er rigtig glad for, at der rundt omkring i lokalsamfundene i Thisted Kommune findes mange forskellige tilbud om fysiske, sociale og/eller kreative fællesskaber. Næsten uanset hvad du er interesseret i, findes der gode muligheder for at være sammen med andre om det.
Læs mere på Thisted Kommunes hjemmeside, hvor du bl.a. finder vores Gå-I-Gang-katalog med aktiviteter i netop dit lokalområde. Du finder informationen på www.thisted.dk/aktiv
”Mental sundhed er lige så vigtig som fysisk sundhed. Social aktivitet og mentale udfordringer, såsom at lære nye færdigheder eller deltage i hobbyer, holder hjernen i gang og reducerer risikoen for depression og demens.”
Tekst Anne Fink, chef for Ældre og Træning
Løbet der giver livet mening
I mere end 30 år har orienteringsløb været en fast del af livet for Jane og Hermann Jensen. De er fortsat flittige løbere og aktive frivillige i den lokale klub.
- Det er en skattejagt. Og det holder os i live!
Ordene falder uden betænkning, da vi netop har sat os på en bænk ved fjorden efter en tur gennem skoven i Eshøj mellem Thisted og Sennels. Jane Thode Jensen og Hermann Jensen er klædt i den blå, hvide og sorte klubdragt fra Nordvest OK. Orienteringsklubben, de har været en del af siden 1991, hvor de første gang fik et kort i hånden og løb afsted med det og kompas. På jagt efter poster.
- Da vi begyndte i sporten, var det med klippekort og klippetænger på posterne. Nu har teknologien gjort det både nemmere og hurtigere. Du registrerer posterne med en elektronisk chip, og du kan registrere din rute via dit sportsur og en app og se præcist, hvor du har løbet, fortæller de og viser på telefonen, hvordan det fungerer i praksis.
Livslang interesse
De to løbere runder snart 80 år, men den står stadig på flere ugentlige træninger og deltagelse i O-løb i mange weekender og ferier. Formen fejler absolut ingenting, om end de selv bemærker, at det ikke går så hurtigt længere, som det har gjort.
- Orienteringsløb er både for hjerte og hjerne, og det er dejligt, at man kan blive ved med at være med. Det kan da godt være anstrengende, mens vi løber, men vi har det altid rigtigt godt,
når vi kommer hjem efter en træning eller et løb – og man skal være glad for det, man kan, siger Hermann Jensen.
De er selv overbevist om, at de mange år med løb i naturen både har gjort - og stadig gør - dem godt, og de er begge som taget ud af en dansk undersøgelse fra Bispebjerg Hospital. Undersøgelsen viste for ti år siden, at ældre mennesker, der har løbet gennem livet, har en krop, der er yngre end den krop, ikke-løbere har. Årsagen er, at de gamle løbere med mange år i benene har betydeligt færre såkaldte skadelige sukkerkrydsbindinger – der er et velkendt tegn på kroppens aldring – ophobet i deres bindevæv, sener, muskler, hjerte og kar. Det betyder - ifølge undersøgelsen - at de både har en mindre risiko for skader i sener og brusk og for livsstilssygdomme, end deres jævnaldrende ikke-løbere.
For hele familien
Tilbage i 1990’erne blev orienteringsløbet en familieinteresse for Jensen-parret og deres fire børn. I dag løber flokken stadig. Den tæller nu også svigerbørn og syv børnebørn mellem 11 og 22 år, og hvert år samles de til påskeløb over flere dage et sted i Danmark.
- Vi sætter så stor pris på den tradition og samværet med familien, og vi har allerede booket sommerhuset til næste år. Der skal jo være plads til
Tekst Marie Frank Mitchell
Foto Michael Max
“Vi har det altid rigtigt godt, når vi kommer hjem efter en træning eller et løb – og man skal være glad for det, man kan.”
mange, så vi skal være ude i god tid, siger de.
Jane Thode Jensen er i år genvalgt som formand for Nordvest Orienteringsklub. En post, hun har varetaget, siden hun for 20 år siden blev valgt direkte til den uden tidligere at have siddet i bestyrelsen.
Hun har været med til at trække større stævner til Thy. Og været dygtig til at promovere egnens enestående natur, som er noget af det bedste orienteringterræn i hele Danmark, hvis du spørger orienteringsløbere. Og mens Jane står i spidsen, er Hermann én af klubbens særdeles aktive kort-tegnere. De bruger dermed begge mange frivillige timer på interessen, og det giver et fællesskab, de sætter stor pris på.
- Det betyder meget, at det er noget, vi har sammen, og vi har også mange venner og et dejligt fællesskab i OK-klubben. Vi to løber jo ikke altid de samme baner, men det er så rart at dele oplevelsen bagefter, siger Jane.
Hun har taget en overtrækstrøje på, for inden de vender næsen hjem til frokost efter dagens træning, er der en post i skoven, der skal repareres.
- Da vi kom, fik vi øje på én af de faste postepæle, der er væltet. Det dur jo ikke, så den skal vi lige se, om vi kan fikse, er de enige om.
Nordvest Orienteringsklub
• 75 medlemmer.
• De er mellem fem og 87 år.
• Klubben tegner og vedligeholder løbskort for 10 skove i Thy, en på Mors og så er der et kort, der dækker Lerpytter.
• Den har opstillet faste poster i Vilsbøl og Eshøj Plantager. Faste poster er farvede pæle, der er permanent opstillet.
• Det koster 600,- kr./årligt at være medlem.
Ja til fire sol- og vindprojekter
Lokale afstemninger om sol- og vindprojekter i Thy viser, at der er bred opbakning blandt borgerne i lokalsamfundet til fire energiprojekter.
Tekst Sara Edske Møller Foto Colorbox
Det kan betale sig at inddrage borgere og lokalsamfund og lytte til deres input, for sammen kan man skabe bedre energiprojekter, der passer ind i de lokale kontekster. Det er Thisted Kommunes erfaring ovenpå en proces, hvor otte forslag til energiprojekter i løbet af foråret har været sendt til afstemning i lokalsamfundet. I fire tilfælde viste afstemningerne en bred lokal opbakning. Det drejer sig om projekterne ved Gisselbæk, Bjerre, Ballerum og Vibberstoft.
- Det er glædeligt at se, at vi i Thy gennem dialog og samskabelse godt kan finde steder, hvor lokalsamfund og sol- og vindprojekter kan bo side om side. Det var drømmen, da vi satte Thy-modellen i søen, siger borgmester Niels Jørgen Pedersen
Vigtigt lokalt aftryk
Når borgerne kan sætte tydeligt aftryk, få muligheden for lokalt medejerskab og sikre synergier og merværdier til det lokalsamfund, de er en del af, så kan de bedre se sig selv i projekterne. Derfor lyder der en særlig stor ros til alle de lokale energiforeninger, borgergrupper og tilsvarende, der har arbejdet aktivt for skabe, sikre eller bevare lokale potentialer og synergier.
- Helt grundlæggende handler det om at skabe fordele, der opvejer ulemper – og her har borgerne lokalt, hver især haft muligheden for at veje det på vægtskålen og beslutte, om de vil stemme ja eller nej til, at vi
Energiprojekterne i Thisted Kommune skal dokumentere bred lokal opbakning, før politikerne sætter gang i myndighedsarbejdet. Derfor har Thisted Kommune haft projekterne til afstemning i lokalsamfundene. Her ser du afstemningsresultaterne for de fire projekter, politikerne har valgt.
som kommune starter planlægningsog myndighedsprocessen op, siger borgmesteren.
Konkret begynder kommunen nu myndighedsarbejdet for tre 4,5 MW vindmøller ved Gisselbæk, fem 4,5 MW vindmøller ved Vibberstoft, ca. 200 hektar solceller ved Bjerre samt ca. 130 hektar solceller ved Ballerum.
Grøn Pulje skal skabe vækst De fire projekter udløser hver især grønne puljemidler for mellem 4 og 20 millioner kroner. Thisted Kommune ønsker, at minimum 80 procent af det beløb skal ud at leve i de lokalsamfund, hvor projekterne bliver rejst. Her skal de styrke udviklingen lokalt til gavn for borgere og erhvervsliv.
Du kan læse mere om de enkelte projekter på Thisted.dk/klima
Det lysende fællesskab
De frivillige i Hanstholm Fyrs Støtteforening er årets modtagere af Kulturpris Thy. De har skabt et fællesskab, der skaber udvikling på det gamle fyr.
At det næsten altid blæser ved fyret på toppen af Hanstholm er et faktum, men der blæser også nye vinde på udsigtspunktet fra 1843. Det har Hanstholm Fyrs Støtteforening i den grad sørget for.
Sidste år blev åbningsdagene øget fra 107 til 150, og i gennemsnit strømmede 89 gæster dagligt gennem udstillingerne. I maj i år fik foreningen årets Kulturpris Thy for de frivilliges utrættelige indsats for at skabe aktivitet og adgang til fyret.
- Den er vi da utroligt stolte af. Prisen viser jo, at det ikke bare er holmboerne, som synes, vi gør et godt stykke arbejde. Det er også resten af kommunen, der ser, hvad vi laver. Og det er skønt at blive anerkendt og værdsat, siger Lene Larsen, der er formand for foreningen.
De frivillige står for alt fra pasning af fyrhaven, over rengøring i tårnet, til at være udstillingsvagter og holde udstillingerne åbent.
- Vi har et fællesskab om at skabe liv på fyret. Vi er stolte af stedet og vil gerne, det er et samlingssted for mange, fortæller formanden.
Støtteforeningen arbejder i dagligdagen tæt sammen med Simon Toftdahl Olesen, der er daglig leder på Hanstholm Fyr.
- Vi får meget ud af at være sammen om det her projekt. Vi får givet liv til en masse ideer, og det er sjovt at lave aktiviteter, som andre kommer og er med til. Samtidig får vi nogle rigtig gode oplevelser sammen, siger Lene Larsen om fællesskabet, der har vokset sig større gennem de senere år.
Støtteforeningen for Hanstholm Fyr tæller i dag 130 medlemskaber og har en gruppe på omkring 50 meget aktive frivillige. Foreningen har også en plads i bestyrelsen for Det Nordatlantiske Fyr i Hanstholm.
Tekst & foto Marie Frank Mitchell
På flere folkeskoler i Thy er der seniorer, der bruger deres fritid på at være frivillige hjælpere i undervisningen.
Tekst
& foto Katrine Holler
- Havde du brug for hjælp? Nå, Karen var hurtigere. Det var godt.
Vi er til matematikundervisning i 2. klasse på Koldby Skole. Eleverne sidder bøjet koncentreret over deres opgavehæfter. Læreren bevæger sig rundt til de borde, hvor elever venter med hænderne oppe.
Men underviseren er ikke den eneste hjælp i lokalet. Karen Vestergård bevæger sig også rundt og hjælper eleverne med at forstå opgaverne, inden ventetiden bliver for lang.
Sammen med Ole Bjerregård hjælper hun til i undervisningen to gange i ugen. Karen er i 2. klasse, mens Ole er i 3. klasse.
- Vi har jo ikke en rigtig titel, men man kan vel sige, at vi er frivillige seniorvikarer, siger Ole Bjerregård.
Dejligt at kunne bidrage
Det var Karen Vestergård, der startede med at tage kontakt til Koldby Skole for to år siden.
- Jeg har ikke arbejdet med børn tidligere, men den form for frivilligt arbejde tiltalte mig meget, og skolen var glad for, at jeg bød mig til. Vi skulle lige finde en model for, hvordan det skulle foregå, men det kom der hurtigt styr på, husker Karen Vestergård.
Ole Bjerregård startede som frivillig på skolen ét år senere, fordi han hørte om Karens initiativ.
- Jeg synes, det giver et rigtig fint indhold i hverdagen. Det er også sjovt, at vi kommer til at kende børnene, så der er flere, der siger hej og kalder på os, når de ser os ude i byen, siger Ole Bjerregård.
I klasseværelset, hvor 2. klasse bor, er en af eleverne stødt på en svær opgave.
- Oh my god, jeg kan jo ikke finde ud af det, lyder det magtesløse udsagn ud i lokalet. Bøjet over bordet kaster Karen og eleven sig over det genstridige regnestykke, og pludselig er der et gennembrud.
- Sådan. Lige præcis. Jeg vidste, du kunne, siger Karen, mens eleven giver Karens hånd et kærligt klem.
Værdifuld hjælp
Hverken Karen eller Ole har klasserne alene. Der er altid en underviser, og så er de et supplement og en ekstra hjælp. Og det er en stor gave, at de har tid og lyst – for både elever og lærere. Det fortæller Malene Lind Gadegaard, der er skoleleder på Koldby Skole.
- Der er færre elever, der bruger tid på at sidde og vente, fordi de sidder fast i en opgave, og så kommer de med en masse dejlig omsorg og en stor lyst til at lære fra sig, siger hun.
Den næste time på Koldby Skole er dansk. Her er Ole og Karens opgave som regel at skiftes til at sidde med elever, mens de læser højt for dem. Det styrker indlæringen, at man også øver sig på højtlæsningen, og det er bare sjovere, når der er nogen, der lytter.
- Så kan jeg hjælpe dem, hvis der er ord, der driller, fortæller Karen.
Der er ingen tøven at spore hos eleverne, når Karen og Ole spørger, om de vil læse for dem. Ordene flyder frit, mens de lytter opmærksomt.
Begge seniorvikarer fortæller, at de nyder at komme på skolen.
- Man får bare så meget tilbage, fortæller Karen Vestergård.
Det betyder også, at både Karen og Ole har tænkt sig at blive ved. Uanset om det er en ny klasse, der skal hjælpes godt på vej i tilværelsen som skoleelev, eller den kendte klasse, der skal have nye faglige udfordringer i de større klasser.
- Og nu er der jo kun til og med 6. klasse her på skolen, så jeg er tryg ved, at mine matematikkundskaber rækker, siger Ole Bjerregård med et glimt i øjet.
Karen og Ole hjælper til i dansk og matematik
Har du lyst til at være frivillig?
Mulighederne for at være frivillig er forskellige fra skole til skole. Hvis du kunne tænke dig at høre mere, vil følgende skoler gerne høre fra dig:
- Hanstholm Skole
- Snedsted Skole
- Tilsted Skole
- Hannæs-Østerild Skole
- Nors Skole
- Østre Skole
Tekst Marie Frank Foto Anders Kvejborg
Gør en forskel for ældre?
Til november skal der vælges nye kandidater til dit Ældre-/Seniorråd. Måske det er noget for dig? Her kan du læse om, hvordan du kommer med
Tekst Eskild Boeskov
18. november er der valg til Ældre-/Seniorrådet. Valget er på den samme dag, og du stemmer det samme sted, som til kommunal- og regionsrådsvalget. Alle borgere over 60 år med bopæl i Thisted Kommune modtager information om valget og de opstillede kandidater efter 7. oktober i e-boks eller ved fysisk post. Derefter vil man kunne stemme på en kandidat enten elektronisk hjemmefra, ved at brevstemme, hvis man ikke er elektronisk, eller med sit gule sygesikringskort på selve dagen på valgstederne den 18. november.
Så mange skal vi bruge
Der er brug for mindst 18 kandidater til valget. De 11 kandidater, der får flest stemmer, vælges ind som medlemmer af rådet, mens de næste 7 kandidater vælges som suppleanter. Kandidater skal melde sig inden 15. august.
Sådan melder du dig
Du melder dig som kandidat ved at udfylde en formular på denne hjemmeside: www.nemform.dk/787/ aeldreraedsvalg
Hvis du ønsker en beskrivelse af, hvordan du når frem til formularen, så gå ind via Thisted Kommunes hjemmeside og find beskrivelsen. På forsiden af www.thisted.dk er der en rubrik, som hedder ”Ældre-/Seniorrådet”. Klik ind her og læs om valget.
Lidt nede på den side kommer du til ”Meld dig som kandidat”. Klik på dette. Her får du yderligere information og nederst på siden kan du trykke på en grøn bjælke: ”Start”, hvorefter du med mitID kommer ind
på selve tilmeldingsblanketten.
På tilmeldingsblanketten skal du oplyse personnummer, navn og adresse. Videre kan du i felter give oplysninger om faglig baggrund, familie og fritidsinteresser samt motivation for at stille op. Første side er obligatorisk, resten af felterne vælger du selv, om du vil udfylde. Men da vi ikke holder vælgermøder, er det en fordel, at vælgerne ved lidt om dig, inden de stemmer.
Kommunen vil efterfølgende kontrollere, om du opfylder kravene om alder over 60 år og bopæl i Thisted Kommune, og du vil modtage en kvitteringsmail og besked om, hvornår du kan blive fotograferet til hjemmesiden.
Hvis du løber sur i ovenstående, kan du enten henvende dig til ledelsessekretariatet I Thisted Kommune på tlf. 99171717 eller mail valg@thisted.dk. Du kan også kontakte formand for Ældre-/Seniorrådet, Eskild Boeskov på tlf. 40562018 eller mail eskildbo@ dadlnet.dk
Formand for Ældre-/Seniorrådet Eskild Boeskov.
Pas godt på de pårørende
En del af den kommunale organisation siden 1990’erne.
Igen i år var vi inviteret med på Danske Ældreråds årlige konference i Nyborg. Dag 1 var der repræsentantskabsmøde. Dag 2 stod den på oplæg under overskriften: Civilsamfundet som medspiller i fremtidens løsninger.
Konferencen bestod af en række oplæg. Jeg deltog bl.a. i et med overskriften: ”Veje til et godt samarbejde med pårørende”. Det handlede om, hvordan kommuner og frivillige organisationer kan samarbejde om at støtte pårørende bedre.
I den nye ældrelov, der træder i kraft 1. juli, er de pårørende - i samarbejde med kommune, civilsamfund og frivillige organisationer - specielt nævnt til at drage omsorg for de ældre. Ikke bare deres egen familie, men også andre udsatte ældre. Det skal dog nævnes, at der i vejledningen til loven påpeges, at der ikke kan stilles krav til de pårørende.
Oplægsholderne, der talte om ”Veje til et godt samarbejde med pårørende”, var fra Albertslund Kommune. De var pårørenderådgiver Lene Bundgård Ciccolini og næstformand i Albertslund Ældreråd, Else Dahl Morthorst. De fortalte om, hvordan pårørenderådgiveren er en funktion, som giver de pårørende én indgang til kommunen. De behøver kun at henvende sig til hende, så kan hun rådgive og henvise til de rette instanser.
Erfaringen er, at når de pårørende med det samme får den rette vejledning, kan det modvirke, at der opstår konflikter på grund af misforståelser mellem den pårørende og kommunen. Hun fortalte, at hun har et tæt samarbejde med de andre instanser indenfor ældreområdet, sundhed m.v. og med civilsamfundet og de frivillige organisationer.
Derefter gav næstformanden for Albertslund Ældreråd eksempler på, hvordan man som ældreråd kan støtte op om pårørendeområdet. De pårørende spiller nemlig en stor rolle i omsorgen for ældre, men mange oplever et stort pres, der kan føre til stress, ensomhed og udmattelse.
Hun pegede på, at statistikken viser, at der er 750.000 pårørende i Danmark, der i gennemsnit yder 10 timers arbejde om ugen med at drage omsorg for deres ældre. Statistikken viser også, at hver anden har risiko for at få en depression, og hver tredje føler sig stresset.
Dette kan gå ud over deres arbejdsliv med økonomiske problemer til følge. Derfor er det yderst vigtigt, at kommunerne yder de pårørende den nødvendige støtte, rådgivning m.v., således det ikke er de pårørende, der bliver syge.
Konklusionen efter konferencen i Nyborg er derfor: Pas godt på de pårørende. Dem får vi brug for i fremtiden.
Tekst Ellen Gudmundsen Foto Colourbox
Derfor giver det mening
Ældre-/Seniorrådet har en rådgivende funktion for kommunen. Her får du bud på, hvorfor arbejdet er værd at bruge tid på.
Ole Christensen, bor i Nors.
- Jeg har nu siddet i Ældre-/Seniorrådet i to perioder og tager gerne en periode mere, for jeg synes, det er meget vigtigt, at vi bruger vores stemme og forsøger at påvirke med vores synspunkter, der hvor vi kan.
- Det har været en god platform til at bruge min erfaring og viden indenfor området, og jeg ved, hvor vigtigt det er, at kommunen træder til, når ældre borgere har brug for hjælp. Det gælder både i hjemmet og på kommunens plejecentre.
- Omsorg og personlig pleje skal være et kommunalt tilbud. Det betyder meget for både ældre og pårørende, at man ved, tilbuddene er tilpasset den enkelte, og ligeledes at tilbuddene løbende evalueres og tilrettes.
- Os, der sidder i Ældre-/Seniorrådet, bliver holdt helt ajour med budgettet indenfor området. Det bekymrer mig, at der løbende beskæres over en bred kam, så der efterhånden kun er skal-opgaver tilbage, og at flødeskummet skæres væk. Jeg har fuld forståelse for de økonomiske udfordringer, man har i kommunen, men ældre har brug for et værdigt liv – ikke kun et liv. Derfor giver det virkelig mening for mig at være med omkring det bord, hvor de forskellige forslag bliver præsenteret og diskuteret.
- Selvom vi i Ældre-/Seniorrådet ikke behandler personlige sager, er dialogen mellem rådet og borgerne vigtig. Den belyser ofte de udfordringer, ældre kan have. Så selvom vi ikke går ind i sagen, kan og bliver problematikken taget op generelt. Det har ofte ført til, at sagen belyses fra kommunens side, og at der i nogle tilfælde også er sket forbedringer på området. Så hvis du gerne vil være med til at tale de ældres sag, så er rådsarbejdet et givende sted at vælge at gøre det.
Susanne Kloster, bor i Hundborg.
- Jeg er kommet med i rådet i den seneste periode og tager gerne en periode mere. At sidde i Ældre-/Seniorrådet giver mig nemlig stor indsigt i, hvilke muligheder man har som ældre i Thisted Kommune, men så sandelig også hvilke begrænsninger og udfordringer, der er, pt. og i fremtiden. Vi bliver fx flere ældre over 80 år og færre til at klare opgaverne. Og en evig kamp om at få pengene til at slå til.
- Jeg har i rigtig mange år arbejdet indenfor næsten alt på ældreområdet. I dag er jeg frivillig som bl.a bisidder, ledsager indenfor Blindesamfundet, og jeg hjælper gerne ældre, der er kørt fast i systemet.
- At sidde i Ældre-/Seniorrådet er en mulighed for at sætte et ”lille” fingeraftryk på de politiske beslutninger, som behandles. Og det er vigtigt, at vi som helt almindelige ældre kan give vores besyv med. Rådet er en demokratisk måde at sikre, at vores stemme bliver hørt.
- Jeg er selv hørehæmmet, så derfor påpeger jeg gerne og ofte, hvor stor betydning nedsat hørelse har for bl.a. ensomheden. Lige nu skal der fx afprøves et nyt lydanlæg til kommunens mødelokaler, og jeg håber man finder en mere brugbar løsning end den, der eksisterer i øjeblikket.
- Ældrereformen – sammen med den nye sundhedslov – har fyldt og fylder stadig meget, både på de månedlige møder og på de seminarer, vi som rådsmedlemmer deltager i. Vi går en spændende tid i møde, og jeg håber, Thisted Kommune kan tage afsæt i reformen, så den vil vise sig at være et plus for vores aldersgruppe.
- Lige nu omstruktureres der igen på bl.a rengøring og pedelarbejdet. Dette betyder meget uro og omstillinger – igen - for både plejehjem og ældre i eget hjem. Jeg tænker bare, kan de penge ikke bruges bedre? Så fordi jeg har noget på hjerte, så giver det virkelig god mening for mig at bruge tid på arbejdet i Ældre-/Seniorrådet. Overvej, om det ikke også kunne være noget for dig!
Sådan arbejder Ældre-/Seniorrådet
Rådet bliver involveret i arbejdet med kommunens ældrepolitik.
Rådet afgiver høringssvar i sager, der påvirker ældres vilkår.
Rådet kommer med ideer og foreslår forvaltningen nye intiativer.
Rådet italesætter oplevede udfordringer og problemer.
På alle 14 plejecentre i Thisted Kommune findes en aktivkomité, som er bemandet af frivillige kræfter. De laver aktiviteter og arrangementer for lokalområdets ældre borgere og beboere på ældrecentret.
Hold øje med opslagstavlen på dit ældrecenter og bliv en del af det gode og sjove fællesskab på stedet.
Der kan være behov for tilmelding, og det kan også være, at der er en egenbetaling ved deltagelse. Tjek med dit ældrecenter, hvis du er i tvivl om noget.
Fjordglimt
Sennelsvej 65, 7700 Thisted
Ingen arr. i juli
27/8: udflugt ud i det blå 24/9: Høstfest i Storstuen
Ved alle arrangementerne se også opslag hos købmanden
Vibedal
Vibedalvej 1, 7700 Thisted
Ingen arr. i juli
Banko på følgende tirsdage: 12/8, 9/9, 7/10
Søndagscafe: 24/8, 21/9, 19/10
28/8: Besøg af Veteranbilklubben
16/9: Salg af tøj og sko. 18/9: Sensommerfest m. musik
Åbakken
Nørre Alle 21, 7760 Hurup
Ingen arr. i juli
Torsdage: Torsdagscafe kl.14.30
14/9: Høstfest m. musik
23/10: Tapas
Kristianslyst
Nørrealle 53, 7700 Thisted
Ingen arr. i juli
Torsdage med Sang og Hygge: 14/8, 11/9, 9/10
7/9: Søndagscafe
30/9: Bustur til Feggesund m. stegte ål
29/10: Sild og frikadelledag
Kløvermarken
Solsikkevej 43, 7752 Snedsted
Ingen arr. i juli
Tirsdage, formiddag: Stolegymnastik og samvær for 60+ v. frivillige, Tirsdagsklub m. aktiviteter
Onsdage, eftermiddag: Strikkeklub for pensionister. Onsdage, aften: Strikke- og håndarbejdsklub for yngre
Torsdage, formiddag: Torsdagsklub
Højskolesang: 28/8, 25/9, 30/10
4/9: Fællesudflugt til Mors 17/9: Middag og musik
12/10 Cafeeftermiddag m. musik
Fra 1. juli kan du kun betale med kreditkort eller Thistedkort, da Kløvermarken bliver kontantløs.
Dragsbækcentret
Simons Bakke 37, 7700 Thisted
Ingen arr. i juli
14/8: Bustur til is i Vorupør 19/8: Musikskolemusik m frokost
28/8: Veteran biler
4/9: Tøjsalg
11/9: Meretes harmonika orkester
25/9: Banko
2/10: Efterårsfest
9/10: Thisted Seniororkester
23/10: Møller og Nilsson m. sanghæfter
31/10: Valg til aktivkomiteen og banko
Friplejehjemmet Kastaniegården
Hovedgaden 8, 7752 Snedsted
Ingen arr. i juli
Første torsdag i hver måned: Banko Anden tirsdag i hver måned: Banko
28/8: Bustur til Rebild Bakker 4/10: Bazar
Fyrglimt
Fyrglimt 2, 7730 Hanstholm
Ingen arr. i juli
Første tirsdag i hver måned: Banko.
Sidste onsdag i hver måned: Sildebord.
Øvrige arrangementer kan ses på Facebook.
For træning med Aktivkomiteens motionsgruppe, kontakt Frida på telf.: 60 68 14 62.
For plejecentrene Klitrosen, Friplejehjemmet Bedsted, Solgården, Sct. Thøgersgaard og Trye henvises der til de enkelte centre for program og aktuelle datoer
Stor interesse for møde om seniorlivet i Thy
Mange interesserede thyboer brugte en maj-eftermiddag på Ældre-/
Seniorrådets møde med fokus på at være ældre i Thy.
I alt 150 havde sat tid af til programmet, der indeholdt nedslag i aktuelle emner, der især berører livet som ældre borger i Thisted Kommune.
Efter velkomsten fra formand for Ældre-/Seniorrådet, Eskild Boeskov, orienterede jeg selv om valget til rådet den 18. november 2025. Denne gang er der mulighed for at stemme ved fremmødevalg. Det foregår samme sted og samme tid, som man stemmer til kommunal- og regionsrådsvalg. Ønsker du at stille op til Ældre-/Seniorrådet, kan du melde sig som kandidat på Thisted Kommunes hjemmeside.
Næste punkt på dagsordenen handlede om svindel mod ældre borgere. Det bliver desværre mere og mere udbredt. Per Brink Rasmussen fra Sparekassen Thy belyste de mange metoder svindlerne benytter, og hvordan man undgår at blive svindlet.
Man skal fx. aldrig trykke på links, men selv gå ind på hjemmesiden. Aldrig sende penge på opfordring fra familie og venner, uden at have kontaktet dem først, afvis straks nye romantiske forbindelser, der beder om penge, og udlever aldrig betalingskort og koder til fremmede var de væsentligste budskaber. Efter en kort pause havde Thisted Kommunes Chef
for Ældre og Træning, Anne Fink et indlæg med nedslag i de emner, der lige nu fylder meget i forvaltningen. Især den nye Ældrelov, der træder i kraft 1. juli 2025, kræver omlægninger og nye tiltag. Men budskabet er, at Thisted Kommune er parate og klar til at opfylde de nye lovkrav, og at Thisted Kommune systematisk arbejder med fornyelse og forbedring i ældre- og rehabiliteringsindsatserne.
Leder af Dragsbækcentret Lotte Bloch gav os indblik i et projekt, hvor større inddragelse af pårørende og det omkringliggende samfund, er til stor gavn for både de ældre borgere og de ansatte i ældreplejen. Det gælder institutioner som skole, børnehave og dagplejere, men også frivillige, der yder en indsats for at skabe oplevelser og hygge i hverdagen for de ældre.
Dagen sluttede med et indlæg om ”Humor som medicin” ved Erik Lindsø. I over en time var der anekdoter og fortællinger fra et levet liv, hvor humor ikke alene kan være konfliktløsende, men også godt for både helbrede og livsglæde.
En dejlig dag sluttede med hakkebøf og hyggelig snak ved bordene.
Tekst & Foto Bente Homann
K R Y D S O R D
Vindere af sidste krydsord
1. præmie a’ 250,- kr: Niels Poulsen, Skovsted.
2. præmie a’ 150,- kr: Inger Jensen, Sjørring.
3. præmie a’ 100,- kr: Bodil Marie Mølbæk, Frøstrup.
Næste udfordring
Indsættes på vindernes NEM-konto.
Næste løsning skal afleveres senest 12. september 2025 - Husk altid at skrive kodeord, navn og adresse. Du kan aflevere din løsning i Sognets Dagligstue, Storegade 1 i Thisted. Eller sende din løsning til Thisted Kommune, Asylgade 30, 7700 Thisted. Att. Ledelsessekretariatet/Kommunikation. Du kan også sende din løsning på en mail til kommunikation@thisted.dk
Europæisk sommerlæsning
Biblioteket i Thy vil gerne slå et slag for tre aktuelle romaner, der åbner vinduet til vores europæiske naboer og åndsfæller. Vi ønsker jer en god rejse!
Brøgger er tilbage
Et afsidesliggende slot ved
Middelhavet danner den fysiske ramme om Suzanne Brøggers nye roman ’Mischling’, som er en kollektivroman med flere fortællere. På slottet samles en gruppe gamle venner for - gennem dialoger og fortællinger - at reparere den verden, der er ved at bryde sammen omkring dem. Frisøren Mischling har fået til opgave at samle alle bibliotekets bøger i ét værk og flette gæsternes historier ind i forløbet. Via det farverige persongalleri tager Brøgger læseren med ud i verden og tilbage i den historie, som binder os sammen.
Mischling, 243 sider, Gyldendal. 64 sider.
Familiedrama på tysk
Den tyske journalist og kulturredaktør Phillip Oehmkes debutroman er en fortælling om ’Familien Schönwald’, der ud over den nære familiehistorie, også trækker tråde til tysk historie. Familiens tre voksne børn har alle valgt vidt forskellige veje i livet og er spredt over forskellige kontinenter og politiske ståsteder. Familien samles til åbningen af en boghandel i Berlin, som hurtigt udvikler sig dramatisk og åbner en kattelem til skjulte familiehemmeligheder fra fortiden. Oversat til dansk af Jacob Jonia.
Familien Schönwald af Phillip Oehmke, 540 sider, Gutkind.
Et særligt blik på kunsten
Mona bor i Paris med sine forældre, der kæmper for at få livet til at hænge sammen. En dag, og helt ud af det blå, mister hun synet i en time og tre minutter. Er Mona ved at blive blind? Lægerne kan ikke umiddelbart finde nogen forklaring og henviser hende til en børnepsykiater. Hendes bedstefar griber situationen an på sin helt egen måde ved at sørge for, at Mona når at opleve 52 af kunsthistoriens smukkeste værker, før hun helt mister evnen til at se. Oversat af François-Eric Grodin.
Monas øjne, 458 sider, Gads forlag.
Husk, at du kan låne bøgerne på vores biblioteker – eller (de fleste) som e- og lydbøger via e-reolen, som alle lånere på Biblioteket i Thy har adgang til. Kig forbi, hvis du har behov for hjælp til at komme i gang.
”Selvfølgelig er det noget lort, men… ”
Annamarie Bundgaard har fået konstateret en demenssygdom i en tidlig alder, men hun har valgt, at sygdommen ikke skal have lov til at stoppe hendes liv.
& foto Marie Frank Mitchell
Kalenderen er fyldt: Kor på torsdage. Dans på tirsdage. Tur med overnatning med søster. Frokostaftale. Cirkus med børnebørn. Gåtur. Biograftur osv. Mens nogle mennesker ikke behøver at skrive alle deres aftaler ned, så er virkeligheden anderledes for 62-årige Annamarie Bundgaard.
Hun lever med en demenssygdom. Den har ændret hendes liv markant, siden den gjorde sit indtog, og hun for godt et år siden fik diagnosen. I dag er kalenderen med til at sikre et aktivt liv - trods demens - og de er mange, der har adgang til den.
- Jeg synes faktisk, jeg har et godt liv. Jeg er glad for de ting, jeg kan og gør i dag. Det var svært at erkende, at jeg ikke kunne arbejde længere. Jeg har været selvstændig i 30 år, men jeg har besluttet, at jeg stadig lever. Og der er mange, som hjælper mig, fortæller Annamarie, mens hun kigger over på datteren Dictte Madsen.
Mange er trådt til
Dictte er ét af hendes fem voksne børn. De er alle en del af kredsen omkring deres mor, og sammen med Annamaries søster, kæreste, øvrige familie, venner og veninder spiller de alle i dag en stor rolle i at
Tekst
gøre hverdagen aktiv for Annamarie. De færdigheder, der forsvandt først, har for Annamarie også været dem, hun altid har vist mindst interesse for. I dag styrer andre hendes økonomi og sørger for, at hun kommer til aftaler og lægebesøg.
- Selvfølgelig er det noget lort, men vi taler om det, så det ikke bliver et tabu. Enten i de små ting som, “hvad er det nu, min kode er?” Og det større, “hvor lang tid har jeg mon tilbage?” Men vi lader ikke demensen overtage alle samtaler. Vi kan ikke ændre på situationen, så nu lever vi med den og får det bedste ud af livet, som det nu engang er blevet, siger Dictte.
Åbenhed gør livet lettere Åbenhed er en af de meget afgørende brikker i relationerne i den nye livssituation, og mor og datter er enige om, at den gør et liv med en svær sygdom lettere at håndtere.
- Der er ikke noget, vi ikke må tale om. Ved at være åbne omkring de ting, der er svært for min mor, så er det nemmere at hjælpe hende, fortæller datteren.
Åbenheden tager også en byrde af Annamaries skuldre. Når andre ved, hvad der er på spil, så kan hun slappe mere af i alle situationer.
- For nyligt havde jeg en træls oplevelse, som faktisk betød, at jeg
nu har besluttet, at jeg vil sige, at jeg er ramt af demens, når jeg møder nye mennesker. På den måde bliver jeg ikke presset på at føle, jeg skal præstere. For føler jeg det, så lukker mit hoved helt ned, siger Annamarie.
Oplevelse ændrede tilgang
Episoden, som har gjort, at hun nu præsenterer sig som ”Annamarie, der lever med demens”, var en episode i et selskab med andre, hvor én spurgte, hvad hendes børn hed? Det kunne Annamarie pludselig ikke huske, og det gjorde hende enormt ked af det.
- Kan jeg, ved at fortælle jeg har demens, være med til at undgå at havne i sådan en situation igen, så er det skønt. Så kan jeg i stedet bruge min energi på de gode ting, siger hun.
Fællesskab i gården
Én af de gode ting lige nu er en lille gårdhave i fællesgården, hvor hun bor til leje. Her har Annamarie fået etableret et hjørne med plantekasser til blomster og krydderurter. Plantekasserne har kæresten Jens bygget. Her er stole og borde, og ejendomsselskabet har bakket op om initiativet og indkøbt en grill til beboerne.
- Før var her slet ikke et samlings-
sted, og jeg er meget glad for, at vi har fået det. Nu kan jeg kigge ud ad mit køkkenvindue, og ser jeg nogen af de andre dernede, så går jeg også ned, siger Annamarie.
Caminoen til oktober
For selvom ordene til tider er svære at finde i den demensramte hjerne, så holder hun meget af at være sammen med andre. For hende er samværet til tider nok, og dét vil hun blive ved med at søge.
- Vi har lært, at vi ikke altid behøver tale om en hel masse, for det er noget af det, som er svært, når man har en sygdom i hjernen. Men samværet alene giver min mor mening og værdi, og hun har fortsat mod på mange ting, siger Dictte Madsen.
- Til oktober skal jeg ud at gå….. hvad er det nu, den hedder?… Jeg gik også på den for 16 år siden… Caminoen! I Spanien. Sammen med min veninde Iben, og nu skal vi gøre det igen. Jeg ved godt, at det bliver en anderledes oplevelse den her gang. Men Iben og mine børn har talt om det, og jeg er glad for at vandre. Når man går, skal man ikke tænke på så meget og kan nyde at være lige der, hvor man er, slutter Annamarie Bundgaard.
Et tværfagligt projekt i Thisted Kommunes Visitation og
Hjælpemiddeldepot har skabt et øget fokus på et bestemt
hjælpemiddel, der gør det muligt for flere ældre borgere fortsat at leve et frit ældreliv.
Særlig stol har givet Ellen sin frihed tilbage
Konsekvenserne var uoverkommelige, da 86-årige Ellen Brink Rasmussen tilbage i 2024 fik massive smerter i ryggen.
På ganske kort tid gik hun fra en tilværelse, hvor hun med stolthed klarede stort set hele husholdningen selv, samtidig med at hun passede på sin mand gennem 65 år, der er diagnosticeret med demens. Men smerterne i ryggen gjorde selv de mest simple opgaver uudholdelige.
- Jeg havde smerter, når jeg stod op, og jeg havde smerter, når jeg sad ned, og der var så mange ting, jeg ikke kunne, fortæller Ellen Brink Rasmussen.
Derfor kontaktede hun Visitation og Hjælpemiddeldepotet for at høre om mulighederne. Hvor meget hjælp kunne de få, og blev hendes mand nødt til at flytte på plejehjem?
Løsningen blev en helt andet, end hun havde forventet.
Skræddersyede løsninger
I Thisted Kommune er der startet et projekt op, hvor der samarbejdes på tværs mellem hjemmeplejen, terapeuter, visitatorer og demenskoordinatorer om at identificere borgere, der kan hjælpes med at bevare håbet om et selvstændigt liv ved hjælp af en kombination af den rette hjælp og en VELA-stol.
En VELA-stol er en arbejdsstol med central bremse, armlæn og hjul, man nemt kan manøvrere rundt med ved
at skubbe med fødderne. Den kan indstilles til den enkelte og tilpasse sig borgernes svingende behov for støtte.
Målet er at øge livskvaliteten for den enkelte borger, fortæller Annette Bødkergaard, der er leder for Visitation og Hjælpemiddel:
- Stolen er et kendt hjælpemiddel, men vi har igennem det tværfaglige projekt udbredt kendskabet til stolen og de mange opgaver, den kan bruges til. På den måde er vi i langt højere grad lykkedes med at bevillige den rette hjælp til rette tid og tænke hjælpemidler før hjælp, fortæller hun.
Projektet har gjort en enorm forskel for Ellen Brink Rasmussen. Den betyder, at hun nu kan smøre en mad selv, lave kaffe, ordne opvask og klare det meste vasketøj.
- Lige så snart jeg sætter mig ned på stolen, så er smerterne i ryggen markant mindre. Jeg kan næsten ikke beskrive, hvor stor en lettelse det er at kunne selv. Jeg bliver helt rørt, bare jeg snakker om det, fortæller Ellen.
- Hjemmeplejen gør det jo så godt, de kan, og de er søde og rare, men det bliver jo aldrig helt gjort, som man selv gerne vil have det, og så forstyrrer det min mand, når der kommer mange personer ind og ud af huset. Så jeg er helst fri, tilføjer hun.
Frihed i eget liv og hjem
Projektet er et af flere eksempler på, hvordan Thisted Kommune arbejder
med at finde løsninger, der kan gøre det muligt for borgere at bevare deres selvstændighed i eget liv i så lang tid som muligt.
Det fortæller Gitte Klemensen, der er ergoterapeut og visitator:
- Vi prøver sammen med dem at finde frem til de løsninger, der kan gøre det muligt. Nogle borgere bliver næsten selvhjulpne, mens andre genvinder friheden til selv at bestemme, hvornår de for eksempel vil lave en kop kaffe eller stå ud af sengen om morgenen, siger hun.
Kommunen har også gavn af projektet, da det er med til at værne om plejen til de allersvageste i en tid, hvor der bliver flere, der har brug for hjælp, og færre personer i den arbejdsdygtige alder til at yde velfærden.
- Der er nogen, der bliver usikre på, om vi tager noget fra dem, men det bliver hurtigt erstattet af begejstring over den livskvalitet og frihed, det giver dem at kunne klare sig selv igen, fortæller Gitte Klemensen.
Ellen Brink Rasmussen håber, at andre vil undersøge mulighederne for den rette hjælp i hjemmet.
- Det er svært at blive gammel. Man har så mange skavanker, og det er nemmere at blive siddende i sin lænestol med sit strikketøj eller en god bog. Det kræver viljestyrke at holde sig aktiv, men jo mere jeg holder mig i gang, jo stærkere bliver jeg. Det kan jeg mærke. Og så hjælper det også på mit humør, fortæller hun.
Tekst og foto Katrine Holler
Fakta om projektet:
I alt er der blevet fordelt 33 VELA-stole rundt omkring i Nordthy/Hannæs.
Samtidig har man sat fornyet fokus på de ca. 30 VELA-stole, der allerede var i hjemmene.
Indtil nu har projektet været afgrænset til Nordthy/Hannæs, men indsatsen vil nu blive rullet ud i hele Thisted Kommune.
Pas på fupmails og telefonsvindel
Får du mails eller opkald fra "banken", "Skat" eller "Microsoft"?
Så STOP! Og tænk dig om, før du klikker eller svarer.
Tegn på fup kan være at:
…de beder om MitID, kontooplysninger eller koder.
…de skaber panik ved at sige at ”Din konto bliver lukket”.
…de staver dårligt eller der er mærkelige links.
Sådan undgår du at blive snydt:
- giv aldrig personlige oplysninger over telefon eller mail.
- tjek altid afsenderens adresse og telefonnummer.
- kontakt din bank eller myndighed, hvis du er i tvivl.
Læs mere på sikkerdigital.dk eller borger.dk
Thisted Kommune
Det, der kommer før stræk, snak, smil
Hvert år bliver ca. 12.000 mennesker indlagt med stroke, som er en fælles betegnelse for blødning og blodprop i hjernen. Men ved du, hvad der kan forebygge, at det sker?
Måske kender du kampagnen fra tv. Stræk begge arme op over hovedet – følges de ad? Tal højt. Sig en sætning. Er det forståeligt? Smil dit smukke smil – kommer smilet lige højt op i begge sider? Måske har du lige afprøvet det, og det fungerede fint – heldigvis.
Mange kender også en, der har været ramt og ser, at det er meget forskelligt, hvilke følger de får med sig i livet derefter.
Pas på hjernen
Det handler derfor om at passe på vores hjerne, da hjernen er involveret i alt, hvad vi gør og kan. Holder vi hjernen og kroppen frisk og sund, mindskes risikoen for et stroke.
For at passe særligt på hjernen er det vigtigt at få tjekket sit blodtryk, sin puls og sit kolesteroltal. Særligt blodtrykket skal du være opmærksom på, da risikoen for at blive ramt af et stroke er fire gange højere, hvis blodtrykket er forhøjet.
Derudover anbefaler Sundhedsstyrelsen at leve efter de såkaldte KRAM-faktorer: Spis sundt og varieret, lad være med at ryge, drik alkohol med måde og dyrk en masse motion.
Giv dig selv udfordringer
For at holde hjernen skarp er det vigtigt at blive ved med at udfordre den, ligegyldigt hvor gammel du er. Spring ud i at lære noget nyt. Drop gps´en, køb ind uden huskeseddel, udfordr dig selv ved at bryde gamle vaner osv.
Det samme gælder for kroppen, der har brug for regelmæssig motion. Tænk det ind i din hverdag: Tag trappen, tag en svingom i stuen, leg med børnebørnene osv.
Oplever du at være sammen med en, hvor du mistænker et stroke, er det vigtigt at handle hurtigt. Ring straks 112.
Skulle du eller en pårørende blive ramt, vil I få råd og vejledning på sygehuset, og man kan efterfølgende kontakte den kommunale hjerneskadekoordinator.
Du kan også få mere information på redhjernen.dk, hjernesagen.dk, genoplivning.dk og hjerneskadet.dk
Tekst Anni Thing Olesen, hjerneskadekoordinator. Foto Colourbox
Nu træder ny
ældrelov i kraft
Den 1. juli træder den nye Ældrelov i kraft, og det får hjemmeplejen en del spørgsmål om. Vi har bedt Nina Odde, der er leder af hjemmeplejen i Thisted Kommune, svare på nogle af de mest stillede spørgsmål.
Den nye Ældrelov lægger vægt på selvbestemmelse. Betyder det, at jeg selv kan vælge, hvem der kommer i mit hjem, og hvornår jeg får hjælp?
- Vi vil gå rigtigt langt for at imødekomme dine ønsker, men det betyder ikke, at du frit kan vælge, hvem der kommer i det hjem og hvornår. Vi planlægger altid opgaverne ud fra en faglig vurdering, som kan være prioriteret højere end forskellige ønsker fx får en borger, der ligger i sengen, normalt tidligere morgenpleje end den borger, der selv kan stå op og gå på toilettet.
I dag gør vi allerede rigtig meget for at imødekomme de behov, vi møder. Men det er naturligvis meget at få det til at hænge sammen, hvis alle ønsker at stå op kl. 8, spise kl. 18 eller komme i seng kl. 21.30. Dilemmaet for os er, at for hvert besøg, hvor vi ændrer på noget, så ændres besøgene for alle de øvrige borgere, som indgår i den samme plan. Med den nye Ældrelov vil vi blive endnu bedre til at tilrette hjælpen til det, du har behov for, inden for rammen af det, du kan få hjælp til i Thisted Kommune.
Du er naturligvis altid den, der bestemmer, om en medarbejder må komme ind i dit hjem, men hvis du afviser en medarbejder, kan vi ikke garantere, at du kan få hjælp fra en anden.
Vil det så være de samme medarbejdere, der kommer og hjælper mig?
- Vi forstår godt ønsket om, at der kommer så få som muligt i dit hjem, og vi arbejder allerede målrettet på at begrænse antallet af forskellige medarbejdere hos den enkelte, men virkeligheden er også, at det ikke altid er muligt.
Thisted Kommune er delt op i mindre hjemmeplejeområder fx Hanstholm/ Klitmøller eller Vestervig/Agger. Til hvert område er tilknyttet en lille gruppe, faste medarbejdere, der som udgangspunkt er dem, der kommer i de områder. Det er samtidig vigtigt for os at begrænse den tid, medarbejderne bruger på landevejene med at køre rundt, men da vores kommune er Danmarks længste kommune, så er det selvsagt et stort puslespil i hverdagen.
Vi er dog overbevist om, at det giver størst mening og værdi, at vores dygtige ansatte bruger så lidt tid som muligt bag rattet. Derfor prøver vi at planlægge dagen, så de ikke skal køre for langt mellem hvert besøg. Det betyder samtidig, at den medarbejder, der kører i fx Klitmøller, skal løse de opgaver, vedkommende kan i det område i forhold til deres uddannelse.
Når det er sagt, så er der mange forskellige ting, der kan påvirke planlægningen: Jo mere hjælp i løbet af døgnet du har brug for – des flere antal medarbejdere vil du møde. Derudover stopper folk også hos os, og vi ansætter nye. Vi har elever og vores personale skal løbende på uddannelse eller kurser. Du kan have behov for hjælp fra forskellige faggrupper, og derfor kommer der flere forskellige hos dig.
Overenskomster regulerer meget vedr. medarbejdernes arbejdstid, og de har også ret til ferie eller skal holde fri for at fejre deres mors 80-års fødselsdag. De bliver ramt af influenza og sygdom, så vi kan blive udfordret på dagen. Det betyder alt sammen, at vi hurtigt skal indkalde afløsere, som kan komme og hjælpe. De dage har vi svært ved at sørge for, at der kun kommer kendte ansigter, men når vi kender dine ønsker, så vil vi meget gerne samarbejde om at løse opgaven hos dig bedst muligt.
Loven har også til formål at skabe en mere fleksibel ældrepleje. Hvad vil det sige, at hjælpen er fleksibel?
- At den hjælp, du modtager er fleksibel, betyder, at vi i samarbejde med dig skal tilpasse hjælpen til det, du har brug for. Du kan fx have en dag, hvor du har brug for mere hjælp,
fordi du har feber, eller fordi du har været faldet.
Sammen med den medarbejder, der hjælper dig, finder I ud af, hvad du har brug for indenfor den tid, du får hjælp, og det er måske ikke altid det samme, som der var planlagt.
Kan jeg stadig vælge mellem privat og kommunal leverandør?
- Ja, det kan du MEN den nye Ældrelov stiller krav om, at en leverandør skal kunne levere både praktisk hjælp, personlig pleje og genoptræning – det man kalder helhedspleje – hele døgnet.
På nuværende tidspunkt er Hjemmeplejen den eneste godkendte leverandør af helhedspleje i Thisted Kommune. Hvis du ønsker en anden leverandør, skal du gøre brug af et såkaldt fritvalgsbevis. Visitator kan rådgive dig om mulighederne for det.
Tekst & foto Marie Frank Mitchell
Giv høreapparatet videre
Vil du give dine aflagte
høreapparater nyt liv i et nyt land, hvor de kan hjælpe mennesker, der har brug for dem?
Det kan Kommunikationscenter
Thisted hjælpe med. Centret har kontakt med folk, der sørger for, at de bliver genbrugt i andre lande.
Initiativet kommer fra læger i Københavnsområdet, og det er også dem, der koordinerer indsatsen. Efterfølgende sendes udstyret af sted til høreklinikker - som regel i Afrika.
De apparater, som lige nu bliver indsamlet, sendes til en høreklinik i Kairo. Gennem ordningen kan vi bidrage til både at bruge ressourcer hensigtsmæssigt, begrænse miljøfarligt affald og ikke mindst gøre en stor forskel for hørehæmmede i andre lande.
Dit høreapparat kan få nyt liv i et nyt land og hjælpe mennesker, der har brug for dem.
Høreapparater kan afleveres til Kommunikationscenter Thisteds hørefaglige team, Kr. Kolds Gade 3 i Thisted. For aflevering kontakt Erik Gustavsson på e-mail: egu@thisted.dk
