Ét samlet anlæg, designstrategi

PM S

PM S

424

376

CMYK

CMYK

000 6

50 X0

Ét samlet anlæg Designstrategi

August 2009

København - Ringsted projektet

3

Designstrategi

Forord

Forord Denne designstrategi danner ramme for den landskabelige, arkitektoniske og designmæssige udformning af jernbanelinierne i København - Ringsted projektet.

Formålet er, at det samlede anlæg kommer til at fremstå som et hele. Designstrategien er således udtryk for overordnede og fælles retningslinier for alle aktører i projektforløbet, og skal bruges som værktøj til at opnå formålet. Nærværende udgave af designstrategien danner grundlag for udarbejdelse af projektforslag.

Det har bl.a. været et mål at udpege og beskrive de karaktertræk, som tegner netop dette projekt. Lokal tilpasning vil dog i mange situationer være en afgørende faktor for valg af designløsning.

Designstrategien er udarbejdet på baggrund af overordnede mål samt på baggrund af det samarbejde, der har fundet sted mellem Trafikstyrelsen og arkitektrådgiverne Claus Bjarrum Arkitekter, Marianne Levinsen Landskab, PLH arkitekter samt Hasløv & Kjærsgaard, som har været knyttet til delprojekterne i dispositions- og projektforslagsfasen.

Jan Schneider-Tilli, projektleder

5

Designstrategi

Indhold

Indhold Forord Ét samlet anlæg Arkitektonisk sammenhæng Normaltværsnit

03 07 07 09

Landskab Længdeprofil Terræn Beplantning

10 10 11 15

Arkitektur Broer Bane på dæmning Bane på dæmning 8:1

18 18 20 22 24 26 27 28 30 32 33

Bane på bro Udbygning ved eksisterende broer Bane på terræn Bane i afgravning Bane i trug Tunneler Støjskærme

7

Designstrategi

Ét samlet anlæg

Ét samlet anlæg Designstrategien fokuserer på at behandle de væsentligste, mest synlige og banenære dele landskabeligt og arkitektonisk. De væsentligste fokusområder er terrænbehandling, beplantning samt udformning af bygværker og naboarealer.

Uanset om baneprojektet omhandler udbygning af den eksisterende bane eller anlæg af en ny bane, er det underlagt normer og regler for baneteknikken. Dette er en væsentlig forudsætning for projektet. Dermed er projektet underlagt betydelige bindinger med hensyn til at udvikle en ny eller særlig identitet eller afgørende nye løsninger. Kendte løsninger vil dominere, og det er derfor vigtigt at de områder, hvor det er muligt og relevant at give projektet en særlig arkitektonisk og landskabelig bearbejdning, identificeres.

Generelt er forhold, der ligger inden for den traditionelle banetekniske afgrænsning vanskelig at påvirke. Designstrategien koncentrer sig med dette udgangspunkt primært om bygværker og arealer langs banen. Naboarealer, der i forbindelse med etablering af et nyt spor eller anlæg af ny bane efterlades som restarealer eller tidligere arbejdsarealer, skal efterfølgende bearbejdes i samarbejde med kommuner eller private grundejere.

Disse arealer er medtaget som en del af strategien.

Banens tracé er i store træk defineret, og der skal i projekteringsfasen kun foretages mindre justeringer f.eks. i længdeprofiler. Hermed er det overordnede løsningsrum beskrevet.

Karakteren af 5. sporsløsningen og Nybygningsløsningen er forskellig. Nærværende designstrategi er tænkt som gældende for begge løsninger, om end dele af de beskrevne elementer ikke er relevante i begge projekter.

Som væsentligste arkitektoniske indsatsområder, der er synlige, påvirkelige og som kan have størst effekt og nytte peges på:

Anvendelse af overskudsjord og terrænbearbejdning Projektet - især Nybygningsløsningen - vil generere en del overskudsjord. Så stor en del som muligt søges indarbejdet i projektet bl.a. gennem optimering af længdeprofil. Placering af overskudsjord skal desuden prioriteres i områder, hvor der kan opnås en reduktion af støj fra såvel jernbane som veje. Dette skal ske med kortest mulig transport af overskudsjord. Placering og terrænbehandling af jorden omkring banen og mellem bane og vej, vil være vigtige landskabelige opgaver og landskabelige virkemidler.

Beplantning Beplantning er et emne og et virkemiddel, som vil være synligt og kunne give baneanlægget karakter og identitet.

Bygværker Bygværker, herunder især broanlæg og tunnelportaler, vil være synlige i landskabet. De er med til at give anlægget arkitektonisk identitet og genkendelighed - enten som nyanlæg eller ved om- og tilbygning til eksisterende.

Forpladser og adgang til stationer Stationsforpladser og adgangsveje til stationer er ofte der, hvor brugere og naboer møder baneanlægget. Fokus på disse områder kan være med til at give baneanlægget arkitektonisk kvalitet i nærområdet.

Støjskærme Støjskærme synliggør anlægget, især i bebyggede områder, og gives derfor særlig fokus.

Arkitektonisk sammenhæng Et nyt baneanlæg fra Vigerslev til Ringsted skal ses som et samlet forløb, ved udbygning af banen, der i høj grad knytter sig til det eksisterende anlæg, eller ved anlæg af en ny bane. Anlægget vil nødvendigvis kræve plads til forskelligheder baseret på variation i strækninger, forskellige formgivere og lokale hensyn. Der vil forventeligt komme en variation i udtrykket, men samtidig en række geometrier, materialer og løsningsprincipper, som fastholder helheden i projektet. Disse kan danne en designmæssig helhed i projektet.

Valg af design er baseret på parametre, som tager udgangspunkt i banens funktion samt i det omgivne miljø: - arkitektonisk sammenhæng i et tidssvarende udtryk - miljømæssig sammenhæng - drift og vedligehold - samarbejde med lokale myndigheder - økonomi

8

Designstrategi

Ét samlet anlæg

Banens arkitektoniske sammenhæng skal ses både som sammenhængen mellem ny og eksisterende baneanlæg, og som den arkitektoniske sammenhæng mellem det nye baneanlæg og dets møde med by og land.

Det skal sikres, at udarbejdelsen af anlægget og dets møde med omgivelserne sker i en helhedsløsning både i stor og lille skala.

I relation til den fysiske sammenhæng, som banen indgår i, vil følgende forhold være relevante:

Byrelaterede strækninger Støjafskærmning vil præge banens fremtoning. Især ved udbygning af den eksisterende bane i områder med boliger i flere etager kan der forekomme meget høje støjskærme, der sammen med banens øvrige tekniske elementer vil præge bybilledet.

Banen vil opleves på nært hold, hvilket vil påvirke den landskabelige detaljering. Ofte vil boliger eller bolignære friarealer grænse op til banen. Banens tværprofil og landskabelig bearbejdning af skråningsflader og beplantning vil have betydning for genopbygning af nærområdet og eventuel udnyttelse af restarealer efter ekspropriation.

Landskabsrelaterede strækninger Banetracéet vil være synligt og visse steder fremtræde som et nyt, selvstændigt landskabeligt element. Banen skal derfor kunne udtrykke et eget klart design i forhold til de store landskabstræk. Den skal kunne fremstå karakterfuldt og selvstændigt i landskabet.

Strækninger i mellemlandet Banen vil veksle mellem lukkede korridorer og åbne strækninger. Det skal tilstræbes at fastholde den landskabelige karakter, de funktionelle og æstetiske sammenhænge i det eksisterende landskab, samt tværgående forbindelser.

Strækning langs motorvej Nybygningsløsningen anlægges over lange strækninger langs med motorvejen i en afstand på 50 - 100 m. Der skal tages hensyn til mødet mellem bane og motorvej i udformningen af banens tracé, omlægning af tilslutningsveje og ved den landskabelige bearbejdning.

Banen ses indefra og udefra Anlægget skal betragtes ud fra en nabosynsvinkel – dvs. set som passageroplevelse og set fra omgivelserne både lokalt og som et landskabeligt element i et regionalt perspektiv. Nabosynsvinklen omfatter også samspillet med motorvejen, hvor det er relevant.

Miljømæssig sammenhæng Baneanlægget vil i kraft af sin størrelse på visse dele af strækningen kunne ses som et nyt, selvstændigt landskabeligt element. Banen må i relation til dette have sin egen klarhed i lighed med de eksisterende, regionale landskabstræk.

Drift og vedligehold Visionen for baneanlæggets arkitektur skal nødvendigvis ses i forhold til drift og vedligehold. Det er af stor betydning, hvordan de enkelte materialer og flader mødes, og hvordan de anvendte materialer patinerer.

Samarbejde med lokale myndigheder Banens naboarealer, der i forbindelse med etablering af et nyt spor eller anlæg af ny bane efterlades som restarealer eller tidligere arbejdsarealer, skal efterfølgende bearbejdes i samarbejde med kommuner eller private grundejere. Arealerne vil forventeligt skulle efterlades, så de kan anvendes som tidligere. Ofte vil disse arealer dog have ændret karakter og størrelse, og såvel lokale myndigheder som private grundejere skal tilbydes belægning og beplantning, som understøtter arealets anvendelse. Økonomi Økonomien for såvel anlæg som drift og vedligeholdelse er en væsentlig parameter i forhold til de valg, der er truffet om arkitektur og materialevalg.

Designstrategiens elementer Trafikstyrelsen har fastlagt generelle, designmæssige retningslinier i form af grundlæggende geometriske parametre, fælles udtryk og materialeholdning.

Linieføring, længde- og tværprofil fastlægger anlæggets overordnede placering og geometri. Linieføringen er som udgangspunktet fastlagt i grundløsningen og aftalte løsningsmuligheder.

Tilslutningsanlæg til motorvej skal som udgangspunkt forblive uberørte eller ombygges mindst muligt. Dog har funktionelle krav enkelte steder lagt op til ændringer.

9

Designstrategi

Ét samlet anlæg

Normaltværsnit Tværsnittet bliver et gennemgående geometrisk element i anlægget. Bredde afklares i forhold til pladsbehov for støjskærme, master og definerede sikkerhedsafstande.

Normaltværsnittet bliver et designmæssigt udgangspunkt, som kan udbygges og tilpasses de forskellige lokale forhold, som banen møder. Tilpasningen styres af et sæt retningslinier vedrørende placering, anlægsvinkler og principper for broer, skråninger, vægge og skærme. Normaltværsnittet er udgangspunkt for den overordnede geometri, der danner ramme for designet af de mange forskellige situationer, som banen møder.

Det valgte tværsnit skaber stor genkendelighed trods en lokal tilpasning.

Støjskærm Grøft

Anlægsskråninger 1:1,5

-

Støttevægge og tunnelportaler 8:1

-

Geometri for brosnit

- Placering af støjskærme, værn og udstyr

oven på planum - Køreledningsanlæg og støjskærme

monteres lodret

Ballastopbygning Køreledningsanlæg

Forskellige afstandsnormer

Planum

Tværsnit A - generelt snit, målsat

Normaltværsnittet er udgangspunktet for udformningen i forskellige situationer. Tværsnittets bredde vil variere efter antal spor, hastighed, antallet af baneelementer og elementernes indbyrdes relationer. Alle baneelementer placeres oven på opbygningens krone.

10

Designstrategi

Landskab

Landskab Den landskabelige strategi har terrænudformning og beplantning som væsentlige virkemidler. Temaerne omhandler rumlige bearbejdninger, landskabskarakterer, udsigter, landskabelige fikspunkter, oplevelsesvariationer og beplantninger.

For 5. sporsløsningen anviser den landskabelige strategi især bearbejdning af terræn på kanten af byområder og beplantning ved reetablering af naboarealer.

For Nybygningsløsningen anviser den landskabelige strategi på det overordnede niveau banens placering i kanten af fingerplanens grønne kile, på kanten af byområder og langs med motorvejen.

På mellemniveauet arbejdes med de forskellige strækningstyper. Især fremhæves understøttelse af tværgående, grønne kiler i Køgebugtstrækningen og vekslen i synlighed og oplevelse.

På lokalt niveau er der tale om detaljeret terrænudformning, beplantning og friarealer.

Hovedelementer - visuelle oplevelser - fastholde udsigter - reducere/nedbryde visuelle barrierer - samspil mellem terræn og beplantning - lokal tilpasning Landskabselementer - jorddeponering - erstatningslandskaber - rekreative landskaber - naturprægede landskaber mellem bane og vej - jordformationer - dyrkningsskråninger - baneskråninger - friarealbearbejdning ved eksisterende stationsanlæg

Længdeprofil Længdeprofil Længdeprofilet er bundet af krav til hældninger og er afhængig af en række ’tvangspunkter’, som typisk udgøres af broanlæg og tværgående strukturer.

Længdeprofil optimeres i forhold til tvangspunkter. Særlige landskabelige hensyn kan påvirke anlægget i forhold til at minimere visuelle barrierer eller at skjule eller markere banen.

Landskabeligt er der en interesse i, at banedæmninger ikke skaber uhensigtsmæssige visuelle og landskabelige barrierer f.eks. i store åbne stræk og i byområder. Her vil landskabelige hensyn søge at placere banen i terræn eller i afgravning.

Brokonstruktion

Dæmning

Terræn

Afgravning

Trug/støttevæg

Tunnel

Signaturer til kortillustrationen på side 11

11

Designstrategi

Landskab

Terræn Det er et mål at skabe bedst mulig jordbalance i projektet. Overskudsjord anvendes dels som generelle terrænreguleringer og dels som støjafskærmning langs bane og motorvej. Endelig sigtes på at overskudsjord anvendes som aktive landskabstiltag, hvis funktion er at understøtte landskabelige kvaliteter. Det forudgående arbejde med dispositionsforslaget peger på følgende strategiske og konkrete muligheder for placering af jord.

mindelige jordskråninger mod bane udføres i 1:1,5, skråninger mod vejanlæg udføres i 1:2 eller tilpasses lokalt. Øvrig terrænudformning er beskrevet under landskab.

Overskudsjord formgives på forskellig vis.

Baneskråninger Regulære baneskråninger på 1:1,5 vil være gennemgående. Hvor det er relevant, og hvor der er plads, kan skråningerne øges således at der kan opbygges en høj jordvold mod banen.

Bane langs eksisterende strækning I udbygningsløsningen vil der overvejende være behov for jordopfyldninger/afgravningener langs den sydlige side af det eksisterende baneterræn.

- Baneskråninger i anlæg 1:1,5

Ny bane Ved ny bane forventes der at være jordoverskud. Overskudsjord indbygges i støjvolde og anvendes landskabeligt til at understrege landskabets karakter og til at styrke en oplevelsesmæssig iscenesættelse. Dette kan f.eks. være markante jordhøje, bearbejdning af såkaldte restarealer og opfyldning med flade skråningsanlæg eller lavtliggende mellemarealer.

Valg af skråningshældninger har æstetiske, konstruktive, arealmæssige og økonomiske elementer i sig. På baggrund af en samlet afvejning er det fastlagt at al-

5. sporsløsningen

- Flade skråninger, hvor det er relevant og muligt - Rekreative skråninger og dyrkningsskråninger - Støjvolde og jordformationer - Jorddeponering ved egnede lavtliggende arealer - Jordformationer ved erhvervsområder

Nybygningsløsningen

Eksempel med illustration af banens længdeprofil. Det anskueliggøres i store træk hvor banen ligger højt og synligt og hvor banen kan skjules. Herved fås et grundlag for bedømmelse af banens placering, terræn og beplantning.

12

Designstrategi

Landskab

Jordformationer – sluttet geometri Jordformationer formet som aflange, hvalformede elementer anvendes som jordeponi og som landskabelige elementer langs banen. Samtidig vil elementerne have en støjreducerende effekt.

B

B Bane

Jorddeponi

By

Præcist formede jordformationer

Jorddeponi

By BY

B

Præcist formede jordformationer

B Jordformationer – tilpasset omgivelsernes geometri Jordformationer som både er tilpasset banen i form af en skråning og nabosiden som et naturpræget varieret landskab.

Bane

B

Jorddeponi

Jordformationer som jorddeponi tilpasset terrænet

B Jorddeponi

Jordformationer som jorddeponi og støjvold mellem bane og by

B

By

B 13

Designstrategi

Landskab

Dyrkningsskråninger Hvor det er muligt kan sidearealer udformes som flade skråninger, som både minimerer en høj banedæmnings dominans og efterfølgende kan anvendes som dyrkningsarealer.

Bane

B

Flade terrænskråninger

B

Eksempel på jorddeponering formet som flade dyrkningsskråninger - Ishøj

Landbrug

B Flade dyrkningsskråninger

Landbrug

Flade dyrkningsskråninger - alternativ udformning

14

Designstrategi

Landskab

Rest- og sidearealer Sidearealers udformning vil typisk have et lokalt udgangspunkt. Der kan være behov for at indbygge en del overskudsjord.

Mellemarealer, f.eks. mellem bane og vej, vil ligeledes have et lokalt udgangspunkt i behandlingen, men kan også indgå i en overordnet strategi om f.eks. anvendelse af overskudsjord eller tekniske funktioner.

I bymæssig sammenhæng kan jordformationer etableres i enten tilpassede eller i geometriske former – som særlige kulturlandskaber eller landart-elementer.

I landskabet behandles restarealer i forhold til det omgivne terræn, eller hvor helt særlige forhold gør sig gældende, som eksempelvis landmarks. Ved forslag til landskabelig bearbejdning skal det dog præciseres, at der ikke foreslås ændringer af fredede områder, Natura 2000 områder samt områder med bilag 4 arter. Ændres et §3 område, skal det erstattes. Ændringer foretages, så der ikke sker forringelser for arternes levevilkår.

Bane

Motorvej

Bane

B

B

M Motorvej

M

Udfyldninger - lave arealer mellem trafikanlæggene kan opfyldes og hæves

B

BaneB

M

M Motorvej

Jordformationer - arealer mellem trafikanlæg anvendes som særlige naturprægede terræn- og landskabselementer

15

Designstrategi

Landskab

Beplantning Beplantningsstrategien består af en række elementer og generelle retningslinier. Beplantning anvendes som virkemiddel til at styrke landskabskarakterer, fremme gode oplevelser og som overgangsled f.eks. mellem by, bane og landskab.

Nye skove Nye skovrejsninger vil sammen med i forvejen udpegede skovrejsningsområder bidrage til at styrke det landskabelige billede.

Dyrknings- og afgræsningsarealer Dyrknings- og afgræsningsarealer - eventuelt på flade jorddeponeringsområder vil bidrage til at fastholde åbne landskabsflader og udsynsmuligheder.

Beplantning på jordformationer De geometrisk formede jordformationer suppleres med beplantninger, der styrker de særlige elementer.

- Beplantning i tætte, lukkede korridorer - Strækninger som friholdes for beplantning f.eks. ved store landskabsflader - Strækninger med tilplantning mod byområder - Retablering og understøttelse af eksisterende beplantning - Beplantning ifm. opgradering af områder som påvirkes særligt af banen f.eks. boligområder og rekreative områder - Beplantning på skråningsflader og jordvolde, hvor det er relevant -

Særlige beplantningstyper og karakterer

Vej

Bane

Vej

Bane Beplantning på hvalformede jordformationer og skråningsflader

Vej

Bane Lav beplantning på skråninger i afgravning som f.eks. rød kor-

Eksempel på ´rød fartstribe´af f.eks. rød kornel i afgrav-

nel, ´rød fartstribe´

ningspassage i Greve

16

Designstrategi

Landskab

Rekreative landskaber Arealer, som ikke er store nok for jordbrugsanvendelse, og som ikke kan anvendes til bebyggelse, kan anvendes som rekreative arealer. Udformningen vil afhænge af sammenhæng, funktion og opland.

Byparker Hvor baneanlægget går gennem parkområder, redesignes disse. Det skal prioriteres at arbejde med jordudformning, der kan reducere støjgener.

Eksisterende karakterfulde beplantninger Hvor eksisterende karakterfulde beplantninger berøres, foretages nyplantninger som genopretning eller kompensation for det tabte.

Naturprægede arealer Baneprojektet efterlader en række mindre arealer, som er vanskeligt tilgængelige eller er vanskelige at udnytte til dyrkning eller andre formål. Typisk kan det være arealer mellem bane og vej. Disse kan have stor værdi landskabeligt, naturmæssigt og visuelt. Arealerne kan anvendes til jorddeponering, terrænudformes og beplantes og gives en naturpræget karakter.

Bane i trug Vigerslevvej

Mulighed for sportog fritidsaktiviteter

Plan af området ved Kulbanevej. Eksempel med åben banegrav

Eksempel på idé til behandling af bypark med bane i trug - ved Kulbanevej

Bane i afgravning Kulbanevej

17

Designstrategi

Landskab

Langsgående arealer i bymæssig sammenhæng Langsgående strukturer, som understøttes af belægninger og byrumselementer ved adgangsarealer og forpladser, vil i nogle situationer blive berørt af anlægget, f.eks. arealer i forbindelse med tunnelunderføringer ved stationer. Der arbejdes her ud fra en idé om beplantning, belægninger og trapper placeret parallelt med banen.

Langsgående arealer i det åbne land På landstrækninger plantes også i langsgående strukturer, men med forstmæssig udførelse og plantevalg.

By beplantning afstemmes med normer for anlæg af bane.

Langstrakte større beplantningsstrukturer med f.eks. popler

Mindre beplantningsstrukturer med tjørn og buske

Slyng- og klatreplanter ved støttemure og skærme

Mindre skala og større detaljering i bymæssig sammenhæng

Baneanlæg Beplantning i samspil med belægninger

Beplantningsprincip ved stationer og bynære arealer - beplantningsbånd i banens længderetning

Baneanlæg Forstmæssig blandet beplantning

Beplantningsprincip i landskabelig sammenhæng - langsgående beplantningsbånd med blandet beplantning

18

Designstrategi

Arkitektur

Arkitektur Dette afsnit omhandler bygværker, broer, aptering, støjskærme og tekniske elementer. Fremherskende materialer i banemiljøet er traditionelt ubehandlet stål, galvaniseret stål, granitskærver og beton. Disse materialer vil også i nyanlæg dominere. Anvendelse af lakerede overflader, aluminium, rustfrit stål, glas, og genbrugsprodukter vil kunne indpasses.

Broer Alle broer bygges med ballastopbygning. Vejbærende broer med underført bane udføres som udgangspunkt som rammebroer, primært ved 2 spor. Dette begrundes med at behovet for en mere landskabelig løsning sjældent er til stede, og at der er tale om en enkel og økonomisk løsning.

Vejbærende broer med underførte veje udføres som 1-, 2- eller flerfagsbroer som landskabsbroer, medmindre der er særlige lokale hensyn, f.eks. i bymæssig sammenhæng.

Sporbærende broer med underførte veje udføres som udgangspunkt som 1, 2 eller flerfagsbroer som landskabsbroer, medmindre der er særlige hensyn lokalt, f.eks. at banen ligger på dæmning eller at fællesskab med omliggende broer betinger det.

Sporbærende broer udføres med traditionelle brotværsnit (bjælke og søjler centreret under sporene). Trugbroer kan anvendes, men kun hvor der måtte være særlige argumenter f.eks. højdemæssige forhold.

Stibroer forudsættes udformet i sammenhæng med øvrige broer, men med et lettere præg. Stiunderføringer, faunapassager og åløb underføres i broer som rammebroer – dog undtaget passager af særlig landskabelig eller rekreativ interesse, hvor der etableres landskabsbroer.

Ved særligt store broer udvikles specielle broer, dog med reference til de øvrige i designmæssige detaljer.

- Betonbroer med glat forskalling - Plan underside og affasede kanter til søjle -

Kantbjælker med hældning 8:1

-

Søjler med kanter 8:1

-

Ballastopbygning på broer

-

Sporbærende broer som 1-4 fagsbroer

-

Vejbærende broer som rammebroer

-

Baneelementer monteres på bropladen

19

Designstrategi

Oversigt

Bane på dæmning

Bane med faunapassage

Bane på underbygning

Bane på lav dæmning

Bane på terræn

Bane i afgravning

Bane i trug

Bane i tunnel

Arkitektur

Krydsninger

Længdesnit / opstalt

20

Designstrategi

Arkitektur

Bane på dæmning Hele banens tekniske anlæg inklusive skinner, RHS-master, og eventuelle værn og skærme står hhv. på topTværsnit C - Bane på terræn med støjskærme pen eller bunden af terrænet. Skråninger starter således udenfor normal-tværsnittet, som indeholder disse elementer. Dette betyder f.eks. at kronen på en dæmning bliver bredere, når der skal stå skærme langs banen.

Baneskråning med hældning 1:1,5

Snit i bane på dæmning

Tværsnit D - Bane på dæmning

Princip visualisering af bane på dæmning

21

Designstrategi

Arkitektur

Støjskærm

Tværsnit D - Bane på dæmning Opstalt af bane på dæmning

Afstandskrav imellem mast og støjskærm

Støjskærm på

iht. gældende regler

2 eller 4 m over SO

Baneskråning med hældning 1:1,5

Snit i bane på dæmning med støjskærm

Tværsnit E - Bane på dæmning med støjskærme

Princip visualisering af bane på dæmning med høj støjskærm

22

Designstrategi

Arkitektur

Bane på dæmning - 8:1 Bane på en stejl dæmning forekommer få steder. Dæmningssiderne gives en hældning på 8:1 svarende hældpå med broelementer.

Tværsnit E - Bane påningerne dæmning støjskærme De skrånende sider bliver en del af banens karaktertræk og giver mindre skarpe overgange mellem bane og omgivelser, end lodrette sider gør. Løsningen giver kun en marginal øgning af arealforbruget.

Værn monteres let tilbagetrukket fra kant

Dæmningsopbygning med hældning 8:1

Snit i bane på stejl dæmning

Tværsnit F - Højbane

Visualisering af bane på stejl dæmning

23

Designstrategi

Arkitektur

Rammebro

Støjskærm

Tværsnit F - Højbane

Opstalt af bane på stejl dæmning

Afstandskrav imellem mast og støjskærm

Støjskærm på

iht. gældende regler

2 eller 4 m over SO

Dæmningsopbygning med hældning 8:1

Snit i bane på stejl dæmning med støjskærm

Tværsnit G - Højbane med støjskærme

Visualisering af bane på stejl dæmning med støjskærm

24

Designstrategi

Arkitektur

Bane på bro Tværsnit M - Bane i trug mederstøjskærme Broerne betonbroer. Broerne udformes generelt således at broer over bane udføres som rammebroer og broer over veje udføres som 1-4 fagsbroer. Bropladerne gøres smallere mod kantbjælken for at gøre det visuelle indtryk lettere.

Søjler og kanter gives en karakteristisk hældning, som også anvendes i andre projektelementer. Under brovederlaget beklædes skråninger med store specialfremstillede betonfliser, som understøtter brodesignet.

Værn til bro

Betonbeklædning Værn monteres let Hældning

tilbagetrukket fra kant

underside ca. 1:4

Glat underside

Ballast kant Kantbjælke 8:1

Søjler udføres med hældning på kanten på 8:1. Hvor proportionerne tillader kan søjlen opdeles i 2 (udsparring)

Tværsnit N - Bane påOpstalt bro i bane på bro

Princip visualisering af 4-fags bro med værn

25

Designstrategi

Arkitektur

4-fags bro uden

4-fags bro med

støjskærm

støjskærm

Tværsnit N - Bane på bro

Opstalt af bane på bro

Afstandskrav imellem mast og støjskærm

Betonbeklædning

Brodæk udvides i bredden, hvor der er støjskærme

iht. gældende regler Støjskærm på 2 eller 4 m over SO

Snitbro i bane på bro med støjskærm Tværsnit O - Bane på med støjskærme

Princip visualisering af 4-fags bro med støjskærm

26

Designstrategi

Arkitektur

Udbygning ved eksisterende broer Eksisterende broer udbygges under hensyntagen til deres kontekst. Om muligt følges op med designmÌssig reference til øvrige broer i projektet.

Eksisterende bro

Snit i ny og eksisterende bro

Ny banebro

27

Designstrategi

Arkitektur

Bane på terræn På terræn fremstår banen traditionel med en lille dæmningsopbygning med grøft på hver side. Alle baneelementer placeres oven på dæmningsopbygningen for at give et afklaret og roligt udseende.

Støjskærm

Tværsnit A - generelt snit, målsat Tværsnit A - generelt snit, afmålsat Opstalt bane på terræn

Afvandingsgrøft på yderside af anlægget

Snit i bane på terræn

Tværsnit B - Bane på terræn Tværsnit B - Bane på terræn Afstandskrav imellem mast og støjskærm iht. gældende regler

Støjskærm på 2 eller 4 m over SO.

Afvandingsgrøft på yderside af anlægget

Tværsnit C - Bane på terræn med støjskærme Snit i bane på terræn med støjskærm

Tværsnit C - Bane på terræn med støjskærme

28

Designstrategi

Arkitektur

Bane i afgravning I afgravning fremstår banen traditionelt med en lille dæmning som sporunderbygning og med en grøft på hver side. Alle baneelementer placeres oven på dæmningsopbygningen for af give et afklaret og roligt udseende. Baneskråninger har en hældning på 1:1,5.

Tværsnit G - Højbane med støjskærme

Afvandingsgrøft på

Baneskråning med

yderside af anlægget

hældning 1:1,5

Snit i bane i afgravning

Tværsnit H - Bane i afgravning

Princip visualisering af bane i afgravning

29

Designstrategi

Arkitektur

Vejoverføring

Tværsnit H - Bane i afgravning

Opstalt af bane i afgravning

Afskærmning mod køreledninger ved tunnelporte og broer Autoværn langs vej trækkes tilbage fra kant

Opstalt af rammebro

Tværsnit I - Underføring, tunnelport

Princip visualisering af rammebro over afgravning

Indvendige sider i rammebro udføres med hældning 8:1

30

Designstrategi

Arkitektur

Bane i trug Bane i trug forekommer enkelte steder, hvor pladsen er trang. Trug udformes i en opbygning som hælder 8:1.

Hældningen Tværsnit K - Underføring, tunnelkorresponderer med broernes udformning og giver lys til passagerer i toget. Trug forsynes med rækværk på toppen.

Værn monteres let

Afstand til bygværker

tilbagetrukket fra kant Kantopbygning med hældning 8:1

Snit i bane i trug

Tværsnit L - Bane i trug

Princip visualisering af bane i trug

31

Designstrategi

Arkitektur

Vejoverføring

Støjskærm

Tværsnit L - Bane i trug

Opstalt af bane i trug

Afstandskrav imellem mast og skråning/skærm iht.

Kantopbygning med hældning 8:1

gældende afstandskrav

Støjskærm

Snit i bane i trug med støjskærm

Tværsnit M - Bane i trug med støjskærme

Princip visualisering af bane i trug med støjskærm

32

Designstrategi

Arkitektur

Tværsnit J - Underføring, tunnelport

Tunneler Tunnelmundinger udføres i tværsnit som kan bygges sammen med støttemure, dvs. med hældning 8:1.

Umiddelbart inden for tunnelmundingen ændres hældningen til lodret og fortsætter som tunnelrør med lodrette vægge. Ved tunnelmundinger etableres skærmtag for køreledninger.

Tunnelport

Opstalt af bane i tunnel

Tunnel udføres med lodrette vægge

Flugtvej

Snit i bane i tunnel

Tværsnit K - Underføring, tunnel

Afskærmning mod køreledninger ved tunnelporte og broer

Autoværn langs vej trækkes tilbage fra kant

Indvendige sider i tunnelport udføres med hældning 8:1 - hældningen ændres til lodret inde i tunnelen

Opstalt af tunnelport

Tværsnit J - Underføring, tunnelport

33

Designstrategi

Arkitektur

Støjskærme Projektet anvender en støjskærm, som fornyer og bygger videre på den kendte stålstøjskærm. Skærmen suppleres med nye funktioner og bearbejdes til en tidssvarende udformning. Dette indebærer at skærmen vil kunne udføres som en lodret plan skærm i en højde op til 4 m, transparens og espalier vil kunne indarbejdes og en større variation i udtrykket vil kunne opnås.

- Lodret støjskærm

-

Ny topafslutning

Standardskærm, 2 og 4 m høj Skærmen udføres lodret med de tidligere anvendte profilerede stålplader monteret på stålsøjler i HE-profil. Der etableres et afsluttende topprofil. De enkelte elementer kan erstattes med særlige elementer med forskellige egenskaber og muligheder.

-

Suppleringsmuligheder med transparens, espalier og absorbenter

Baggrunden for videreudvikling af den kendte skærm er, udover at indfri de fordrede støjkrav, at kunne tilgodese nye funktioner.

En større fleksibilitet med hensyn til skærmhøjde og sammenstilling af skærme med forskellig højde og arealforbrug har fremkaldt en lodret skærmtype.

For at give muligheder for god visuel kontakt på tværs af banen, har der været ønske om at kunne etablere en form for transparens. Dette vil give et lettere udtryk af banen både for passagerer og naboer, specielt hvor højden er stor. Transparensen kan også tilgodese særlige behov for visuel kontakt f.eks. ved broer og stationsområder. Transparensen tilvejebringes med formpressede polycarbonatplader, som kan monteres i samlede partier eller mere sporadisk sammen med stålprofilerne.

Indarbejdelse af espalier giver mulighed for at etablere grønne skærme. Espalier indarbejdes enten med perforerede plader monteret udenpå tætte plader, eller med vandret monterede ståltråde placeret ud for vandrette samlinger.

Dertil kommer mulighed for at indbygge støjabsorbenter på banesiden og at udføre skærme med særlige overflader, f.eks. lakerede.

-

Standardskærm i 2 og 4 m højde

- Samme basisprofil som Banedanmarks skærm

- Mulighed for forskellige overflader

34

Designstrategi

Støjskærme

Standardstøjskærm Standardstøjskærmen består af profilerede stålplader som i den nuværende Banedanmarks skærm, der samles med et overlæg og monteres på lodrette HE-stålprofiler. Som topafslutning monteres et stålprofil.

Overfladen er galvaniseret. I særlige tilfælde kan pulverlarkerede overflader anvendes.

Basiselement

Plan

Snit

Princip visualisering af 2 m støjskærm

Opstalt

Princip visualisering af 4 m støjskærm

35

Designstrategi

Støjskærme

Standardstøjskærm med espalier Espalier tilvejebringes enten ved montering af vandrette ståltråde ved fugerne eller som vist på tegningen med perforerede stålprofiler. Ved at perforeringen er tilstrækkeligt stormasket får klatreplanter mulighed for at hæfte til skærmen. Som lydtætning monteres plane stålplader på bagsiden.

Perforeret stålprofil, som understøtter klatrende beplantning

Plan

Snit

Princip visualisering af 2 m støjskærm med espalier

Opstalt

Princip visualisering af 4 m støjskærm med espalier

36

Designstrategi

Støjskærme

Støjskærm med transparens i elementer En moderat transparens opnås ved en perforering af stålprofilerne og en montering af plane polycarbonatplader indvendig i profilerne. Transparensen kan variere efter perforeringens omfang.

Transparens gennem perforeret stålprofil med polycarbonatplade monteret tæt på indvendig side af profilet.

Plan

Snit

Opstalt

Opstalt

37

Designstrategi

Støjskærme

Støjskærm med espalier og transparens Kombinationer af transparens og espalier kan opnås ved montage af plane transparente plader på baneside og perforerede stålprofiler.

Perforeret stålprofil som espalier til beplantning med polycarbonatplade på indvendig side

Plan

Snit

Opstalt

Opstalt

38

Designstrategi

Støjskærme

Støjskærm med transparente elementer Transparens i skærmene kan opnås ved montage af særlige profilerede transparente elementer. Disse kan enten ekstruderes eller formpresses i samme geometri som stålprofilerne. Skærmen kan monteres med sektioner med enkelte transparente felter eller som transparente bånd.

Transparent element

Plan

Snit

Princip visualisering af 2 m støjskærm med transp. elementer

Opstalt

Princip visualisering af 4 m støjskærm med transp. elementer

Ét samlet anlæg Designstrategi Udarbejdet af Trafikstyrelsen Kortgrundlag KMS Illustrationer Claus Bjarrum Arkitekter Marianne Levinsen, Landskab PLH arkitekter Hasløv & Kjærsgaard Møller & Grønborg August 2009 Revision 1, September 2009

Ét samlet anlæg - Designstrategi Designstrategien fokuserer på at behandle de væsentligste, mest synlige og banenære dele landskabeligt og arkitektonisk. De væsentligste fokusområder er terrænbehandling, beplantning samt udformning af bygværker og naboarealer.

Trafikstyrelsen

Public Transport Authority

Gammel Mønt 4 DK 1117 København K Telefon +45 7226 7000

info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk

Ét samlet anlæg Designstrategi