Page 1

Sikkerhedsplan 5. sporsløsningen

September 2009

København-Ringsted projektet


3

Sikkerhedsplan

Forord

Forord Dette notat omhandler sikkerhedsplanen for 5. sporsløsningen. Det er udarbejdet i 2009 af Trafikstyrelsen i samarbejde med rådgivningsfirmaerne Grontmij/Carl Bro A/S og Ventura som en del af Trafikstyrelsens København-Ringsted projekt. Notatet udgør sammen med en række øvrige fagnotater det samlede, tekniske grundlag og den øvrige dokumentation for projektet, og det er samtidig udgangspunkt for indholdet i projektets Miljøredegørelse. Jan Schneider-Tilli, projektleder


5

Sikkerhedsplan

Indhold

Indhold Indledning Revisioner af sikkerhedsplanen

7 8

Projektbeskrivelse Projektfaser Infrastruktur Trafikalt grundlag Grænseflader til anden infrastruktur og rullende materiel

9 9 9 9 10

Organisation Trafikstyrelsens organisation Bygherrerådgiver Tekniske rådgivere Systemansvarlige hos Banedanmark Sikkerhedsmyndighed Assessor (3. parts vurdering)

11 11 12 12 14 15 15

Sikkerhedsprocessen Sikkerhedsgodkendelser

16 16

Krav til sikkerhed og risikostyring Planlægning Kravspecifikation for sikkerhed Bevisførelse

17 17 17 18

Tidsplan for sikkerhedsarbejdet

20

Dokumentliste

21


7

Sikkerhedsplan

Indledning

Indledning Sikkerhedsplanen for 5. sporsløsningen er udarbejdet i overensstemmelse med Jernbanetilsynets vejledning og intentionerne i Trafikstyrelsens Sikkerhedspolitik. Sikkerhedsplanen har således det overordnede formål at definere ”hvem der gør hvad, hvornår, hvordan og på hvilket grundlag”. Sikkerhedsplanen opdateres efter retningslinierne i CENELEC standarden EN 50 126 undervejs i projektet. Sikkerhedsplanen beskriver således organisationsstrukturen med tilhørende ansvar, procedurer og aktiviteter til sikring af, at den fornødne sikkerhed er implementeret i projektet. I tillæg hertil gives en plan for de enkelte sikkerhedsmæssige aktiviteter relateret til projektets overordnede tidsplan. Denne udgave af sikkerhedsplanen har fokus rettet mod de sikkerhedsaktiviteter, der relaterer sig til perioden 2007-2010, hvor projektet hører under Trafikstyrelsen. Ultimo 2010 vil projektet blive overdraget til Banedanmark, som overtager projektledelsen. Det sikkerhedsmæssige ansvar er Banedanmarks i hele projektforløbet. Ved overdragelsen af projektet til Banedanmark overdrages sikkerhedsplanen som en del af projektgrundlaget. I forbindelse med overdragelsen vil sikkerhedsplanen skulle opdateres, bl.a. med hensyn til organisation og ansvar.


8

Sikkerhedsplan

Indledning

Revisioner af sikkerhedsplanen Arbejdet med sikkerhedsplanen blev indledt i september 2007. I tabellen nedenfor er der givet en oversigt over revisionerne af sikkerhedsplanen. Titel

Revision/dato

Bemærkning

Sikkerhedsplan

Rev. 0

Første version.

2007-10-01 Rev. 1

Opdateret ifølge assessors notat og rådgiversynspunkter. Primært tydeliggørelser.

2007-11-06 Rev. 2 2007-12-10

Opdateret. Kompletteret med - trafikalt grundlag - nye organisationsdiagrammer - udførligere tidsplan - et par nye dokument i dokumentlisten

Rev. 3

Dokumentlisten opdateret.

2008-02-04 Rev. 4 2008-03-03 Rev. 5

Dokumentlisten opdateret, ny norm BN1-1541 og BN2-15-2 mv. Normgrundlaget opdateret for 600 mm svelleafstand. Opdateret organisationsdiagram for Trafikstyrelsen. Dokumentlisten opdateret.

2008-04-01 Rev. 6

Aktualiseret gennem redaktionelle ændringer.

2008-08-25 Rev. 7

Opdateret til, at TSI skal være den primært styrende.

2009-01-26 Rev. 8

Justeret. Tydeligere beskrivelse af, hvordan normerne forholder sig til hinanden.

2009-02-02 Rev. 9

Dokumentlisten opdateret. Godkendelsesprocessen nærmere beskrevet.

2009-04-27 Rev. 10 2009-08-24

Dokumentlisten kompletteret.


9

Sikkerhedsplan

Projektbeskrivelse

Projektbeskrivelse Dette afsnit giver en beskrivelse af, hvilke projektfaser, projektet gennemløber samt en beskrivelse af de anlægsopgaver, projektet består af. Endvidere beskrives det trafikale grundlag.

Projektfaser Projektforløbet gennemføres i henhold til det i FRIs ydelsesbeskrivelse for Anlæg og Planlægning (Rådgivende Ingeniørers) angivne fasesystem. De fem faser består af dispositionsforslag, projektforslag, hovedprojekt/udførelse, ibrugtagning og afslutning. Dispositions- og projektforslagsfasen varetages af Trafikstyrelsen, mens de tre øvrige faser varetages af Banedanmark. Projektet befinder sig i projektforslagsfasen, og i nærværende rapport er der redegjort for de sikkerhedsmæssige tiltag i dispositionsog projektforslagsfaserne. Sikkerhedsplanen vil løbende blive opdateret.

Infrastruktur Lov om projektering af jernbaneanlæg København – Ringsted er vedtaget af Folketinget 13. marts 2007. I forslag til lov af 14. december 2006 med tilhørende bemærkninger er projektet beskrevet. Nærværende sikkerhedsplan omhandler den del af projektet, hvor banen udbygges med et eller flere ekstra spor langs med eksisterende bane i drift. Sikkerhedsplanen omfatter således strækningerne mellem Hvidovre Fjern og Høje Taastrup, mellem Høje Taastrup og Hedehusene, to ekstra spor mellem Kværkeby og Ringsted samt et vendesporsanlæg i Roskilde Syd og tilslutningen af den nye bane i Vigerslev. Banen skal som udgangspunkt kunne trafikeres med en hastighed på 180 km/t, godstog skal kunne køre 100 km/t, og godkendelse baseres på TSI konventionel. For Kværkeby-Ringsted gælder dog, at banen som udgangspunkt skal kunne trafikeres med en hastighed på 200 km/t, godstog skal kunne køre 100-120 km/t. Analysen inkluderer etablering af et udfletningsanlæg i Ringsted, som er en forudsætning for en fast forbindelse over Femern Bælt.

Trafikalt grundlag Formålet med projektet er at forøge kapaciteten mellem København og Ringsted ved at udbygge baneinfrastrukturen. Ved hjælp af kapacitetsanalyser, herunder omfattende simuleringer, belyses, hvor meget ekstra kapacitet, der kan opnås, samt hvilke regularitetskonsekvenser m.m. alternative udnyttelser af den tilvejebragte kapacitet forventes at medføre. Trafikalt er der som udgangspunkt 17 linjer. En linje svarer til et persontog pr. time pr. retning mellem København og Roskilde/Køge Nord. Der er i dag kun 12 linjer. Som udgangspunkt afsættes desuden to kanaler pr. time til gods hele døgnet. I dag kører der et godstog pr. time. Som grundlag for den trafikale analyse benyttes persontog, der er 300-400 m lange med 17 tons aksellast (IC3, ICE type 3 og interoperable tog) og 2.000 tons godstog, der er 750 m lange med 25 tons aksellast (EG-trækket). Den trafikale analyse vil vise, hvis dette er en god løsning, og hvis den er driftsøkonomisk rentabel.


10

Sikkerhedsplan

Projektbeskrivelse

Den trafikale analyse vil også vise, hvor der kan blive nye flaskehalse. Disse vil blive vurderet sikkerhedsmæssigt.

Grænseflader til anden infrastruktur og rullende materiel Der udarbejdes grænsefladeaftaler med alle involverede interessenter, hvori grænsefladeemnerne og parternes forpligtelser og aktioner beskrives. Grænsefladeaftalerne underskrives af begge parter. Projektlederen er ansvarlig for grænseflader til anden infrastruktur og rullende materiel. Disse er beskrevet i grænsefladenotater. Grænsefladen til KØR-projektet vil blive detaljeret under projektets gang.


11

Sikkerhedsplan

Organisation

Organisation Dette afsnit beskriver, hvilke parter, der skal bidrage for, at der kan opnås de fornødne sikkerhedsmæssige godkendelser, og hvilken rolle og ansvarsfordeling, de har i dette projekt med speciel fokus på de sikkerhedsmæssige forhold.

Trafikstyrelsens organisation Den overordnede organisation for projektet i Trafikstyrelsen er vist i nedenstående figur. Projektleder

Projektsupport Kvalitetsstyring

Projektplan inkl sikkerhedsledelse

Projekteringsledelse Ny bane

Projekteringsledelse Udbygninger

Miljøledelse

Kommunikation og lovarbejde

Kapacitet og regularitet

Kontrakter: A1, A2, B, G

Kontrakter: C5, CR, S5, ST

Kontrakter: VIS, SV, US

Kontrakt: OF

Kontrakt: KR

Trafik og økonomi

I det følgende er der givet en kort beskrivelse af udvalgte parter i projektet, hvor der specielt fokuseres på sikkerhedsmæssige forhold i dispositions- og projektforslagsfasen, som varetages af Trafikstyrelsen. Projektleder Projektlederens hovedopgaver er: •

Trafikstyrelsens ledelsesrepræsentation i projektet

Sikre samspil mellem bevilling, kravspecifikation og udførelse

Valg af overordnet sikkerhedsniveau

Godkendelse af projektets indstilling til valg af RAMS-styringsniveau

Valg/prioritering af beslutningsparametre

Accept af organisation og interessentinvolvering

Projekteringsledelsen Projekteringsledelsen har ansvaret for, at sikkerhedsrelateret arbejde på projektet udføres. I henhold til Trafikstyrelsens sikkerhedspolitik indebærer dette ansvar, at •

sikkerhedsplanen udarbejdes og opdateres

gældende normer, procedure, instrukser og vejledninger efterleves

opgaver, der ikke er behandlet i de eksisterende normer, procedurer, instrukser og vejledninger, identificeres, og at der tages initiativ til, at de nye opgaver indarbejdes


12

Sikkerhedsplan

Organisation

de nødvendige dokumentationer til brug ved en efterfølgende Safety Case fremskaffes

Sikkerhedsleder Sikkerhedslederen assisterer i det daglige arbejde projekteringslederen med at varetage det sikkerhedsmæssige ansvar under projekteringslederens ansvar. Sikkerhedsledernes primære arbejdsopgaver er: •

Kontakt til sikkerhedsmyndighed

Udarbejdelse af sikkerhedsplan og opfølgning herpå

Koordinering af RAMS-aktiviteter og processer

Bygherrerådgiver Grontmij/Carl Bro sammen med Vectura og Møller & Grønborg er tilknyttet som bygherrerådgiver i projektet. Bygherrerådgiveren deltager i Trafikstyrelsens projektorganisation med at iværksætte og opfølge projekteringsarbejdet samt bistå med tilrettelæggelse og gennemførelse af udbud af de for projektet nødvendige tekniske rådgiverkontrakter.

Tekniske rådgivere Til hjælp med projekteringen har Trafikstyrelsen tilknyttet forskellige rådgivere. Rådgivningsopgaverne for det samlede projekt er udbudt i 12 rådgivningsopgaver, som er angivet på nedenstående oversigtskort.

A1: Anlægs- og sporteknisk rådgivning for den nye jernbane fra Vigerslev til Solrød, kapacitetsudvidelse København-Ringsted, rådgiver er COWI A/S. A2: Anlægs- og sporteknisk rådgivning for den nye jernbane fra Solrød til Kværkeby, kapacitetsudvidelse København-Ringsted, rådgiver er Niras A/S. B: Baneteknisk rådgivning for den nye jernbane fra Vigerslev til Kværkeby, kapacitetsudvidelse København-Ringsted, rådgiver er Atkins A/S.


13

Sikkerhedsplan

Organisation

G: Teknisk rådgivning for ny kombiterminal ved Køge Nord, kapacitetsudvidelse København-Ringsted, rådgiver er Rambøll A/S. C5: Teknisk rådgivning i forbindelse med udbygning af eksisterende banestrækning mellem Ny Ellebjerg og Hedehusene, kapacitetsudvidelse København-Ringsted, rådgiver er Atkins A/S og Cowi A/S i joint-venture. Projektledelse Atkins/Cowi

Stab inkl. RAMS koordinering

Baneteknik

Konstruktioner og Anlæg

Miljø og Planforhold

Areal/landskapsforhold

CR: Teknisk rådgivning i forbindelse med etablering af vendesporsanlæg i Roskilde samt udbygning af eksisterende banestrækning mellem Kværkeby og Ringsted, kapacitetsudvidelse København-Ringsted, rådgiver er Niras A/S. Projektledelse Niras

Stab inkl. jernbanesikkerhed

Spor linjeføring elektrificering

Anlægsarbejder

Arkitektur

Plan og Miljø

S5: Teknisk rådgivning inden for signalteknik, herunder ERTMS, i forbindelse med udbygning af eksisterende banestrækning mellem Ny Ellebjerg og Ringsted, kapacitetsudvidelse København-Ringsted, rådgiver er Atkins A/S. Projektleder Atkins

Kvalitet og Miljøledelse

ERTMS/ETCS

Togfølgeanalyse

Sikringsanlæg og ATC

Fjernstyring og GSM-R


14

Sikkerhedsplan

Organisation

SV: Teknisk rådgivning om støj og vibrationsberegninger, kapacitetsudvidelse København-Ringsted, rådgiver er Cowi A/S. Projektledelse COWI

Kvalitets- og miljøledelse

Støj fra jernbaner og veje

Datamanagement

Afrapportering

Vibrationer

VIS: Teknisk rådgivning om visualisering, kapacitetsudvidelse København-Ringsted, rådgiver er Cowi A/S. Projektledelse COWI

Kvalitetsledelse

Miljøledelse

Strategi

Visualisering og præsentation

KR: Kapacitets- og regularitetsanalyser, kapacitetsudvidelse København-Ringsted, rådgiver er Rambøll A/S. Projektleder Rambøll

Operativ planlægning

Kapacitet (RMCon)

Regularitet

OF: Assistance til offentlighedsfase, kapacitetsudvidelse København-Ringsted, rådgiver er Cowi A/S. ST: Stadieplanlægning, udbygning, rådgiver er Rambøll A/S. US: Udvikling af støjskærm, rådgiver er Bystrup Arkitekter. De enkelte rådgiveres organisation inden for nærværende projekt er vist ovenfor. Hver projekterende rådgiver har en RAMS-koordinator/sikkerhedsleder tilknyttet deres projektorganisation, som har ansvar for, at de enkelte rådgivere gennemfører deres del af projektet i henhold til projektets sikkerhedsplan, herunder at projekteringen sker i henhold til gældende normer og regler. Auditeringer vil blive gennemført.

Systemansvarlige hos Banedanmark I dispositions- og projektforslagsfasen, hvor Trafikstyrelsen har projektledelsen, men hvor det sikkerhedsmæssige ansvar er Banedanmarks, har projekteringslederen hos


15

Sikkerhedsplan

Organisation

Trafikstyrelsen ansvaret for, at de systemansvarlige hos Banedanmark inddrages i det sikkerhedsrelaterede arbejde. Alle kontakter med de systemansvarlige skal gå via Trafikstyrelsen. De systemansvarlige hos Banedanmark afgør, hvorvidt de planlagte ændringer skal forelægges til Sikkerhedsmyndighedens godkendelse. Endvidere er det derfor i dialog med de systemansvarlige, at de nødvendige godkendelser til nye eller ændrede typer af anlægselementer må indhentes samt situationer, hvor der ønskes gjort brug af dispensationer eller undtagelsesbestemmelser, må drøftes.

Sikkerhedsmyndighed Trafikstyrelsen Sikkerhed er sikkerhedsmyndighed og har til opgave at føre tilsyn med jernbanesikkerheden i Danmark. Dette indebærer kontrol af, at •

sikkerhedsreglerne bliver overholdt, og at de er tilstrækkelige

jernbanemateriel og infrastruktur opfylder de gældende sikkerhedskrav

det personale, der beskæftiger sig med sikkerhedsopgaverne, har de nødvendige kvalifikationer

jernbanevirksomheder har en forsvarlig og effektiv sikkerhedsorganisation, og virksomhederne har de nødvendige kontrol- og opfølgningssystemer

reglerne for transport af farligt gods overholdes

det samlede system for Safety Case kan godkendes

Assessor (3. parts vurdering) En uafhængig assessor, Henrik Christiansen, har vurderet det foreliggende grundlag for i første omgang en tilkendegivelse fra Trafikstyrelsen Sikkerhed og senere godkendelse. Assessor har varet uafhængig af projektarbejdet og kommenteret grundlaget - dokumentation udarbejdet af projektet og Banedanmarks systemansvarlige - og assessorens kommentarer danner grundlag for Trafikstyrelsen Sikkerheds behandling af sagen.


16

Sikkerhedsplan

Sikkerhedsprocessen

Sikkerhedsprocessen Dette afsnit beskriver den overordnede generelle proces, der skal gennemføres for, at der kan opnås de fornødne sikkerhedsmæssige godkendelser. Resultatet af dispositions- og projektforslagsfasen er en beskrivelse af projektet, der kan ligge til grund for beslutning om anlægslov. Der skal derfor ikke i nærværende faser indhentes nogen sikkerhedsgodkendelser, men der skal indhentes en tilkendegivelse fra Trafikstyrelsen Sikkerhed om, at de i nærværende projekt valgte anlægstyper, normer, regler, etc. med overvejende sandsynlighed vil kunne føre til, at projektet i forbindelse med ibrugtagningen kan opnå de fornødne sikkerhedsmæssige godkendelser. Denne tilkendegivelse vil blive baseret på én eller flere af de fem nedenfor beskrevne metoder.

Sikkerhedsgodkendelser Sikkerhedsgodkendelserne kan deles op fem principielt forskellige metoder. 1.

Delsystemer baseret på godkendte anlægstyper, normer, regler, etc. og TSI, der efterleves i projektet. Trafikstyrelsen viser i denne sikkerhedsplan de normer, der er gældende for projektet. Rådgiverne tilser, at disse normer overholdes.

2.

Delsystemer baseret på godkendte anlægstyper, normer, regler, etc., hvor der gøres brug af dispensationer eller undtagelsesbestemmelser inden for Banedanmarks normer (BN2 eller BN3). Hvis en rådgiver konstaterer, at en norm ikke kan overholdes, udarbejder rådgiveren grundlaget for en dispensationsansøgning. Trafikstyrelsen indsender ansøgningen til Banedanmark.

3.

Delsystemer baseret på godkendte anlægstyper, normer, regler, etc., hvor der gøres brug af dispensationer eller undtagelsesbestemmelser fra Trafikstyrelsen Sikkerhed. Hvis en rådgiver konstaterer, at en norm ikke kan overholdes, udarbejder rådgiveren grundlaget for en dispensationsansøgning. Banedanmark indsender ansøgningen til Trafikstyrelsen Sikkerhed.

4.

Nye delsystemer, der ikke alene er baseret på godkendte anlægstyper, normer, regler, etc., hvor der skal udarbejdes typegodkendelse via CrossAcceptance. Hvis en rådgiver konstaterer, at et i et andet land godkendt anlæg må bruges, udarbejder rådgiveren grundlaget for en Cross-Acceptance. Banedanmark indsender denne til Trafikstyrelsen Sikkerhed.

5.

Nye delsystemer, der ikke alene er baseret på godkendte anlægstyper, normer, regler, etc., hvor der skal udarbejdes typegodkendelse via Safety Case. Da banen skal godkendes i henhold til TSI, vil det være Banedanmarks opgave at indsende en Safety Case og dokumentation fra en Notified Body som grundlag til godkendelse fra Trafikstyrelsen Sikkerhed.

For at skabe grundlag for sikker jernbanedrift skal jernbaneinfrastruktur godkendes hos Trafikstyrelsen Sikkerhed, inden den må tages i brug. Formålet med godkendelsen er at sikre, at forskellige delsystemer fungerer sammen uden risiko for skader eller uheld, men også at tilsvarende lovkrav er opfyldt. Det drejer sig både om infrastruktur, der nyetableres, og om infrastruktur, der moderniseres og opgraderes, f.eks. til højere hastigheder. Godkendelse af infrastruktur vil i de fleste tilfælde omfatte flere delsystemer, og gennemførelsen vil foregå i et projektforløb, som inkluderer flere godkendelser undervejs og ender med en ibrugtagningstilladelse. Det skal afklares, hvorvidt det er projektets eller Trafikstyrelsen Sikkerheds ansvar at kontrollere, at forekommende rullende materiel kan fremføres i det nye anlæg.


17

Sikkerhedsplan

Krav til sikkerhed og risikostyring

Krav til sikkerhed og risikostyring Dette afsnit beskriver, hvorledes den overordnede proces konkret gennemføres i dette projekt, herunder hvad der skal søges dispensation om, hvornår der skal gennemføres Safety Case/Cross-Acceptance, etc. og i den forbindelse, hvilke værktøjer, der skal bruges for at kunne få de fornødne dispensationer. De enkelte aktiviteter, som falder i nedenstående tre trin beskrives i det følgende. 1) Planlægning (Trafikstyrelsen) 2) Kravspecifikation for sikkerhed (Banedanmark) 3) Bevisførelse (Banedanmark og leverandør)

Planlægning Planlægningen sker gennem en beskrivelse af, hvorledes sikkerheden varetages via udarbejdelse af en sikkerhedsplan – nærværende dokument. Projekteringen udføres således, at delsystemer primært baseres på godkendte anlægstyper, normer, regler, etc. Anlægget vil derfor primært blive udformet i overensstemmelse med TSI konventionel (udkast). Banedanmarks normer, og de der angivne ”ønskelige” krav, benyttes som kompletterende styring. Der dimensioneres generelt i henhold til TSI konventionel, Mixed Traffic (IV-M). I de tilfælde, hvor TSI ikke giver krav eller anvisninger, benyttes Banedanmarks Banenormer. I tilfælde, hvor der ønske afvigelser fra Banenormer, skal det sikres, at en dispensationsansøgning vil kunne godkendes af Trafikstyrelsen Sikkerhed. Dette skal sikres ved de projekterendes kontakt til Banedanmarks systemansvarlige. Dette er f.eks. aktuelt, hvis bronormens krav til fri afstande i tunneler skal fraviges. Løsningen må vurderes i et totaløkonomisk perspektiv, så besparelser i anlægget ikke vil modsvares af kostbart vedligehold. I forbindelse med detailprojekteringen udarbejdes en plan for sikkerhedsaktivitetens dispensationsansøgninger. Overordnet sikkerhedsniveau for projektet Projektets sikkerhedspolitik er fastlagt i overensstemmelse med Trafikstyrelsens overordnede sikkerhedspolitik. Udgangspunktet for sikkerhedsniveauet er det nuværende sikkerhedsniveau for hovedbaner/regionalbaner med en trafik, der i omfang og trafiktype svarer til det i dag kendte. Det nuværende sikkerhedsniveau betragtes som fuldt forsvarligt. Derfor er sikkerhedsniveauet for projektet defineret som følger: Projektets overordnede sikkerhedsniveau skal være mindst på linje med det eksisterende sikkerhedsniveau for hovedbaner/regionalbaner.

Kravspecifikation for sikkerhed Anlægsopgaver baseret på godkendte anlægstyper, normer, m.m. Dokumentlisten er udarbejdet første gang ved projektstart og er derefter løbende vedligeholdt frem til og med hovedprojektfasen.


18

Sikkerhedsplan

Krav til sikkerhed og risikostyring

Dokumentlisten skal revideres i forbindelse med opstart af detailprojekteringen. Ved opdatering af listen skal hvert fagprojekt vurdere, i hvilken grad det nye grundlag influerer på allerede udført og kommende projektering, herunder sikkerheden. Normernes tilstrækkelighed Som et grundlag for projekteringen er de normer, der skal tillempes, samlet i en dokumentliste sidst i denne rapport. Hvis det konstateres, at en norm mangler, må dette rapporteres til projektets sikkerhedsleder. Som en del af projekteringen skal der overordnet argumenteres for, at den benyttede dokumentliste i sikkerhedsmæssig sammenhæng er dækkende og tilstrækkelig for den givne anlægsopgave. I denne argumentation kan indgå både tekniske og trafikale parametre, såsom: •

Driftsforhold (trafik), herunder sikkerhedsmæssig sammenligning mellem de forskellige forslag beskrevet i driftsoplægget

togfrekvens (person-/godstog)

togtyper

hastighed

regularitet

Tekniske forhold, herunder vurdering af, om der er behov for nærmere sikkerhedsmæssig vurdering

virksomt togkontroludstyr (ETCS)

adgang for tog uden ETCS

anvendelse af pålidelige komponenter/kendt teknologi

Argumentationen skal blandt andet omfatte en vurdering af, hvorvidt der er behov for at ansøge om dispensation fra gældende normgrundlag/bestemmelser eller brug af undtagelsesbestemmelser for at kunne etablere de projekterede anlæg. Argumentationen indgår som grundlag for udarbejdelsen af de tekniske verifikationserklæringer, som udarbejdes i Gennemførelsesfasen. Den kommenterede dokumentliste fastlægger, hvordan normerne skal fortolkes og sammenfatter også de spørgsmål/svar, som er blevet givet under projektet. Dokumentlisten er et dynamisk dokument, der dog forventes færdig i denne udgave. Sikkerhedsvurdering af projektet som helhed Banedanmark skal ved overtagelsen af projektet vurdere behovet for, at der foretages en sikkerhedsvurdering af projektet som helhed. Formålet med en sådan sikkerhedsvurdering kan være at identificere risikoelementer i projektet, som kan give anledning til uacceptabel risiko for passagerer, personale eller 3. part.

Bevisførelse Anlægsopgaver baseret på godkendte anlægstyper, normer, m.m. Bevisførelsen vil ske ved, at de system- og driftsansvarlige hos Banedanmark sikrer færdiggørelse af Tekniske Verifikationserklæringer i henhold til retningslinjerne i Banedanmarks vejledning. Som en del af argumentationen skal den system- og driftsansvarlige vurdere behovet for tilstandsvurdering af anlægsområdet.


19

Sikkerhedsplan

Krav til sikkerhed og risikostyring

I tilfælde af, at der opstår behov for udviklingsopgaver i forbindelse med udførelsesfasen, f.eks. ny variant af linjeblok, vil der skulle gennemføres en risikovurdering og udarbejdes en Safety Case. Anlægningen vil primært overholde Banedanmarks normer og de deri beskrevne ”ønskelige” krav. Hvis nødvendigt kan ”normale” krav benyttes. Hvis ikke disse er tilstrækkelige, må dispensation søges.


20

Sikkerhedsplan

Tidsplan for sikkerhedsarbejdet

Tidsplan for sikkerhedsarbejdet I dette afsnit beskrives den overordnede tidsplan for de aktiviteter, der skal gennemføres i forbindelse med projektets sikkerhedsarbejde. September 2007 Fastsættelse af normgrundlaget for dispositionsforslagsfasen. Under dispositionsforslagsfasen forekommende aktiviteter: •

Identificering af dispensationsbehov

Introduktion af sikkerhedsplan til rådgiverne

Assessor kontrol

Auditeringer

Risikoanalyser

Det er allerede identificeret, at der findes følgende dispensationsbehov, hvilket vil håndteres som beskrevet: Ny norm for brofundament: Det vil hurtigt blive afklaret, hvis dispensation er mulig. Sikkerhedskoordinatormøder vil blive holdt hver måned undtaget juli og december med start i januar 2008. Der er også møder med Banedanmark. Ultimo august 2008 Dispositionsforslagsfasen slut. Primo september 2008 Projektforslagsfasen start. Fastsættelse af normgrundlaget for projektforslagsfasen. 1. november 2008 Projektforslagsfasen slut. 2009 •

Tilkendegivelse fra Trafikstyrelsen Sikkerhed om, at nærværende projekt med overvejende sandsynlighed vil kunne føre til, at projektet i forbindelse med ibrugtagningen kan opnå de fornødne sikkerhedsmæssige godkendelser

Projektforslag, slutrapport

Udgivelse af høringsnotat og endelig miljøredegørelse

Politisk stillingtagen til projektet


21

Sikkerhedsplan

Dokumentliste

Dokumentliste 1. Generelt Titel/navn

Version/dato

EN 50 126 Jernbaneanvendelser. Specifikation og eftervisning af pålidelighed, tilgængelighed, servicerbarhed og sikkerhed (RAMS). Directive 96/48 – Interoperability of the transEuropean high-speed rail system. Technical Specification for Interoperability ”Infrastructure” Subsystem HS TSI Delsystemet "infrastruktur"

2000

TSI om bevægelseshæmmede

21.12.2007

2000-04-07

EN TSI – 20.12.2007 20.12.2007

TSI konventionelle baner TSI Infrastructure – Intermediate Report

11.11.2008

Projektet København-Ringsted Normgrundlag PRLU Lov om ændring af lov om jernbanevirksomhed m.v. og lov om luftfart og om ophævelse af lov om jernbanesikkerhed m.v. (Jernbanereform)

27.04.2009

Lov nr. 323 af 05/05/2004.

Banestyrelsen Oplæg om jernbanesikkerhed

September 2000

Grundlag for en handlingsplan for jernbanesikkerhed Jernbanetilsynet Typegodkendelse af delsystemer for infrastruktur (Vejledning Sikkerhedsplan og Safety Case)

1. udgave, dateret 18.06.2002

Ny udgave fra Trafikstyrelsen

December 2008

Lov om projektering af jernbaneanlæg København – Ringsted

Lov nr. 244 af 21/03/2007.

Projektet København-Ringsted

Gældende version.

Kravspecifikation

Bemærkninger


22

Sikkerhedsplan

Dokumentliste

Projektet København-Ringsted

dateret xx.xx.2007.

Endnu ikke udgivet

Driftsoplæg for København-Ringsted FRI’s ydelsesbeskrivelse for Anlæg og April 2006 Planlægning Projektet København-Ringsted Grænsefladenotat

Gældende version.

2. Sikringsteknik og stærkstrøm Banenormer og internationale normer Titel/navn Version/dato EN 50 128

2001

Jernbaneanvendelser.

2001-12-09

Bemærkninger

Kommunikations-, signal- og behandlingssystemer - Programmel for styre- og sikkerhedssystemer. EN 50 129

2003

Jernbaneanvendelser. Sikkerhedsrelaterede elektroniske systemer til signaludstyr.

2003-09-22

SODB Anlægsbestemmelser

01.06.2006

SR Sikkerhedsreglement af 1975

Gældende udgave

Projekteringsregler for ERTMS på S5

07.04.2009

FKI. Fjernbanekøreinstruks for baner elektrificeret med 25kV, 50 Hz

01.10.2006

SODB og SR er i sig selv ikke tilstrækkeligt grundlag, men bedre (godkendt) grundlag findes ikke.

Gældende udgave betyder ”inklusive seneste rettelsesblad” Love og bekendtgørelser Titel/navn

Version/dato

Bemærkninger

Stærkstrøm. Love og bekendtgørelser Løbende revision

Udgives af Elrådet

Stærkstrøm. Elektriske installationer

Løbende revision

Udgives af Elrådet

Arbejdstilsynets love og bekendtgørelser

Løbende revision

Udgives af Arbejdstilsynet

Håndbog Elektriske installationer

Løbende revision

Udgives af EFU


23

Sikkerhedsplan

Dokumentliste

3. Kørestrøm Banenormer og internationale normer Titel/navn Version/dato Directive 96/48 – Interoperability of the transEuropean high-speed rail system. Technical Specification for Interoperability ”Energy” Subsystem EN 50 121 Jernbaneanvendelser. Elektromagnetisk kompatibilitet EN 50 122-1 Railway applications – Fixed installations Part 1: Protective provisions relating to electrical safety and earthing Tekniske specifikationer for fremtidige arbejder på køreledningsanlæg

Projekteringsforskrifter Titel/navn

Bemærkninger

01.10.2008

December 2000

Består samlet af del 1, 2, 3.1, 3.2, 4 og 5

Juni 1997

Udg. 1, 26.10.2001

Version/dato

Bemærkninger

FKI. Fjernbanens KørestrømsInstruks BN1-105-1 01.10.2006 Fritrumsprofiler

01.01.07

Anlægsdokumentation Gældende anlægsdokumentation for de aktuelle strækninger. Gældende koblingsskemaer for de aktuelle strækninger.

4. Trafik Titel/navn SODB Anlægsbestemmelser

Version/dato 01.06.2006

Bemærkning

TIB, Tjenestekøreplanens Indledende Bemærkninger

Gældende udgave

TIB (Ø/V) og TIB (Ø)

SIN, Sikkerhedsinstrukser

Gældende udgave

SIN (Ø/V) og SIN (Ø)

SR, Sikkerhedsreglement af 1975

Gældende udgave

Gældende udgave betyder ”inklusive seneste rettelsesblad”

5. Spor Titel/navn Sporregler inkl. Tillæg

Version/dato Gældende udgave

Bemærkning


24

Sikkerhedsplan

Dokumentliste

Tværprofiler for ballasteret spor

BN1-6-2 01.10.2008

Indbyrdes placering af spor og perron

BN1-49-1 01.10.2006

Belastnings- og beregningsforskrift for sporbærende broer og jordkonstruktioner inkl. applikationsdokument til ENV 19913:1995

BN1-59-2

Udkast til Banenorm BN1

Udkast

Sikkerheds- og opholdszoner på perroner

BN1-9-1i

01.10.2006

08.03.2005 Sporafstand og frispormærker

BN1-154-2 01.03.2008

Fritrumsprofiler

01.01.07

Projektering, etablering, tilstand og vedligeholdelse af sporskifter og sporskæringer

BN2-15-2

Afvanding af sporarealer

BN1-11-1

01.03.2008

01.10.2006 Ledningsanlæg på Banedanmarks arealer

BN1-13-2 01.11.2008

TIB, Tjenestekøreplanens Indledende Bemærkninger

Gældende udgave

Anlægsmanual støjskærme

November 1999

TIB (Ø/V) og TIB (Ø)

Ikke norm, men god vejledning Gældende udgave i forbindelse med TIB betyder ”inklusive seneste rettelsesblad”

6. Miljø og planlægning Gældende lovgivning inden for miljø og planlægning, som det fremstår i Retsinformation (statens juridiske online informationssystem, som giver adgang til alle gældende love, bekendtgørelser og cirkulærer m.v.)

7. Bro Fritrumsprofiler ved konstruktioner Med hensyn til krav for fritrumsprofil anvendes: [1]

"Fritrumsprofiler", Banedanmark, 2007


25

Sikkerhedsplan

Dokumentliste

Ved fastlæggelse af understøtningers placering anvendes: [2] "Belastnings- og beregningsforskrift for sporbærende broer og jordkonstruktioner", BN1-59-2 1. oktober 2006 inkl. applikationsdokument AD1-3: Applikationsdokument til ENV 1991-3:1995, Traffic loads on bridges, Railway bridges, Februar 2006. Belastnings- og beregningsforudsætninger for konstruktioner [3] For sporbærende broer anvendes [2]. For vejbærende broer anvendes: [4] Belastnings- og beregningsregler for vej- og stibroer, Vejregelrådet, november 2002 med tilhørende reference til [3] samt: [5] Applikationsdokument til ENV 1991-3:1995, Traffic loads on bridges, Vejregelrådet, november 2002 Endelig anvendes IDA's normer: [6] DS409:1998, Norm for sikkerhedsbestemmelser for konstruktioner [7] DS410:1998, Norm for last på konstruktioner [8] DS411:1999, Norm for betonkonstruktioner [9] DS412:1998, Norm for stålkonstruktioner [10] DS415:1998, Norm for fundering


Sikkerhedsplan 5. sporsløsningen Udgiver: Trafikstyrelsen


Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 DK-1117 København K. info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Kapacitetsudvidelse København-Ringsted

Sikkerhedsplan - 5. sporsløsningen  

Sikkerhedsplan - 5. sporsløsningen

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you