Derudad - kulturmagasin - Rebild - 02|2021

Page 15

Stafetten sendes videre

· ·· ·· ·· ·· ·· ·· ·· ·· ·· ·· ·· ·· ·· ·· ·· ·· ·· ·· ·· ·· ·· ·· ·· ·· ·· ·· ·· ·· ·· ·· ·· ·· ·· ·· ·· ·· ·· ·· ·· ·· ·· ·· ·· ·· ·· ·· ·· ·· ·· ·· ·· ·· ·· ·· ·· ·· · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · TEKST OG FOTO: HENRIK BUGGE MORTENSEN

OPLEVELSESSTAFETTEN

NATUREN ·······

Du bestemmer, hvor stafetten lander næste gang. Kender du en spændende lokalitet, der gemmer på en god historie eller er der f.eks. et stednavn, der har vakt din nysgerrighed, så skriv til redaktion@kulturenrebild.dk.

Børnevennen Anders Stephansen

O

plevelsesstafetten er denne gang landet i Terndrup, hvor derudads redaktion har fået opfordringen til at kigge nærmere på en markant mindesten, der står på hjørnet af Skørpingvej og Aalborgvej, lige over Terndrup Skole. Mindestenen, der står på en lille bakketop har følgende indskrift: ”For Børnevennen Anders Stephansen, født 20. august 1791, død 21. marts 1870, rejste hans fødeegn dette minde, 1876". Vi dykker ned i historien, og opdager hurtigt at der gemmer sig en rigtig god fortælling om Anders Stephansen, der var søn af Stephan Christensen og Kirsten Andersdatter. Forældrene, der drev et mindre landbrug med et par heste og fire-fem køer, opdagede hurtigt at sønnen havde boglige evner. I begyndelsen stod de selv for undervisningen, og i vinterperioden, hvor pligterne på gården var færre, blev Anders undervist af den lokale lærer i Terndrup. Stephan Christensen indviede sønnen i regnekunstens mysterier, mens moderen og tjenestepigen førte Anders ind i troens og kristendommens verden. I petroleumslampens skær blev der i hjemmet fortalt om historiske hændelser, læst poesi og fortalt om spøgelser, nisser, trolde og ellefolk. Oprettede privatskole i Aalborg Som blot 12-årig blev Anders Stephansen huslærer for præstens børn i Skibsted. Senere blev han også huslærer på herregården Randrup og Vorgård Gods ved Bælum. Lærergerningen var et kald for den unge Anders Stephansens, der 1812 blev optaget på Jonstrup Seminarium ved Værløse. Han betalte selv for ophold og de tre års undervisning. Som uddannet lærer vendte han i 1815 tilbage til Vorgaard for at undervise generalmajor Hans Joachim Rodenborgs børn. På opfordring fra stiftamtmand Fr. Moltke oprettede Anders Stephansen i 1820 en privatskole i Aalborg. Her mødte han også sin hustru, Dorthea Svenningsen, der oprettede en pigeskole i tilknytning til drengeskolen. Eleverne kom fra velstillede hjem, men for Anders Stephansen, der havde oplevet fattigdommen på sin barndomsegn, blev det mere og mere magtpåliggende at gøre noget for de dårligst stillede i samfundet, de fattige og forladte børn. Planen var at oprette et børnehjem, hvor

disse børn kunne få undervisning, opdragelse og omsorg. Derfor omtales Anders Stephansen ofte som børnehjemssagens fader. Med hjælp fra greven på Holsteinsborg oprettede han i 1833 ”det Fuirendalske Institut”, der ikke var noget egentligt børnehjem, men snarere et hjem for adfærdsvanskelige børn. Hjerterum og mætte maver I 1839 fik Stephansen og hans hustru med hjælp fra grevskabet Holsteinsborg mulighed for at købe gården Hjortholm ved Fuglebjerg på Sydsjælland. Det blev rammerne for børnehjemmet ”Holsteinsminde”, hvor der trods en altid anstrengt økonomi var hjerterum, hvilket historien om drengen Mads, der blev kaldt ind på Stephansens kontor efter at have stjålet, tydeligt fortæller. ”Ved du ikke, at det er Synd af stjæle, Mads? Jo, svarer Mads. Ja, men hvorfor stjal du så alligevel?, spørger Stephansen igen. For jeg var sulten, svarer Mads. Se, se! Se, se! Var du sulten Mads, siger Stephansen tankefuld. Hans hånd bevæger sig fra drengens hoved nedad, glider kælende hen over hans kind og lister ind under hans hage, og så føjer han til: Gå så ud og få noget at spise, Mads, og lad være med at stjæle!”. Efter Stephansens død blev børnehjemmet drevet videre i den samme ånd. En af de drenge som voksede op på ”Holsteinsminde”, var forfatteren Knuth Becker, hvis roman ”Det daglige brød” fra 1932 bl.a. er baseret på oplevelser fra det sydsjællandske. Læs mere i Marius Rasmussens bog ”Anders Stephansen – en dansk folkeopdragers liv og virke”.

NÅR DU ER PÅ DISSE KANTER… Besøg Terndrup Mølledam, hvor der står endnu to markante mindesmærker rejste i forbindelse med 100-året og 200-året for stavnsbåndets ophævelse i 1788. Jernskulpturen ”Ager” fra 1988 er lavet af billedhugger Henrik B. Andersen. Gå tæt på og se de mange flotte detaljer. Ved Terndrup Skole fører Skovvej frem til Terndruplund, hvor der er afholdt grundlovsfester under bøgekronerne siden 1853. Her er der rig lejlighed for en travetur i den 26 ha store skov, der også omfatter Egebjerg, der blev tilplantet i 2013. Tæt på spejderborgen er der etableret en lille mindelund med træer plantet i forskellige anledninger bl.a. ”Grundlovstræet”, ”Årtusindtræet” og ”Kronprins Frederiks Eg”.

derudad derudad · MAR/APR/MAJ · MAR/APR/MAJ 2021 202 15 15

· · · · · ·· ·


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.