Guldbæk – historien om en landsby

FAKTA OG HISTORIE OM GULDBÆK

Landsbyen Guldbæk i det nordvestligste hjørne af Rebild Kommune har fået sit navn efter vandløbet af samme navn. Den 13 km lange Guldbæk Å eller Guldbækken, som den også kaldes, udsprang oprindelig ved Hæsum Mose nordvest for Støvring, men i begyndelsen af 1920’erne blev der i forbindelse med udtørringen af den nærliggende Juelstrup Sø håndgravet en kanal til bækkens oprindelige forløb. Ved Godthåb og Svenstrup gav bækken kraft til tre vandmøller, bl.a. Godthåb Hammerværk. Guldbækken løber nordøst for Svenstrup ud i Østerå og herfra videre ud i Limfjorden.

Den gamle jyske hovedvej – Hærvejen – krydsede Guldbækken, hvor landsbyen Guldbæk i dag ligger. Her var et vadested, hvor der helt naturligt opstod en lille bebyggelse. I 1682 lå der syv gårde og tre huse uden jordtilliggende. At det er et sted, der har været beboet langt tilbage, vidner de mange gravhøje om. I skovene sydøst ligger to markante gravhøje – Egedal Høj og Solhøj. Navnet på sidstnævnte kunne tyde på, at stedet har været brugt i dyrkelsen af de nordiske guder. Ved overgangen er der også gjort et fornemt fund, en såkaldt guldbrakteat, hvilket er en lille, rund guldamulet med dekoration fra tiden omkring 450-550 efter Kristi fødsel.

Fra midten af 1960’erne fik Guldbæk vokseværk, da der blev bygget flere store villaer i skoven og bakkerne øst for åen.

Guldbæk hører under Øster Hornum Sogn og Hornum Herred.

Byen har 201 indbyggere (2020).

Midt i byen ligger Guldbæk Friskole, der er en Grundtvig-Koldsk friskole med vuggestue og børnehaven.

www.guldbaek.landsby-rebild.dk - Her kan du læse om, hvad der sker i Guldbæk.

99,9%

flinke og rare mennesker

TEKST:HENRIK BUGGE MORTENSEN | FOTO: JANE ELIASEN, LOTTE THORSTED OG HENRIK BUGGE MORTENSEN

Når man bor i en landsby som Guldbæk forventer man ikke, at der kommer nogen udefra og arrangerer noget for en. Her er det lokale initiativ helt nødvendigt, hvis man ønsker at bo i en levende og spændende landsby, men sådan er det heldigvis også, fortæller Merete Sørensen, formand for Guldbæk Friskole. I forhold til byens størrelse sker her en del, hvilket udelukkende skyldes, at der er mange som er gode til at komme med idéer og endnu flere til at bakke dem op. Det er som regel sådan, at initiativerne lever et vist stykke tid, og så opstår der nye idéer til fælles aktivitet.

efteråret. Det gyldne løv lyste op i det smukke landskab, som mødte os. Vi var solgt. Et oliefyr og en olietank, der skulle graves op, var lige pludselig ikke nogen hindring. Jeg fornemmede straks, at der var noget mytisk over stedet. Og da jeg undersøgte det nærmere, opdagede jeg, at de gamle hærvejsspor gik ind over vores grund. - Guldbæk er det helt rigtige valg, hvis man ønsker at bo på landet uden at skulle undvære det, en by byder på af liv og fællesskab. Her er der både naboer og rigeligt med plads, hvilket er en kombination, som får mange til at bosætte sig netop her, fortæller Lotte Thorsted. - Da vi flyttede hertil for 20 år siden, lejede vi først et hus, men bestemte hurtigt at købe en bolig, da Guldbæk var det rigtige sted for os at slå rødder, fortæller Charlotte Irgens. Det var helt klart på grund af det fællesskab og den hjertevarme, vi blev mødt af. Her er den ro, Det er midt i november. Med behørig Corona-afstand og et diskret man søger i en travl hverdag, og her er nogle stærke kræfter, der tager goddag med albuen mødes vi på Guldbæk Friskole – landsbyen initiativ og får ting til at ske. Her er familier, som har boet her i geneGuldbæks hovedpulsåre, som en af de fremmødte udtrykker det. rationer, og en masse tilflyttere som alle er velkomne i fællesskabet. Jeg har aftalt med Birgit Christensen fra - Når der flytter nye borgere til Guldkunstnergruppen Karlsvognen, at hun samler nogle borgere til en snak om det at bo i Guldbæk, hvorfor man vælger at bo" Når der flytter nye borgere til Guldbæk, så er det en tradibæk, så er det en tradition, at vi fra borgerforeningen kigger forbi og byder velkommen med to vinglas og en flaske sætte sig netop her, stedets historie, sammenholdet samt udfordringerne og glæ- tion, at vi fra borgerforeningen vin fra Guldbæk Vingård. I velkomstpakken er der også informationer om derne ved at bo i en mindre landsby – kort kigger forbi og byder velkom- borgerforeningens aktiviteter, og hvem og godt et portræt af landsbyen Guldbæk. men med to vinglas og en flaske man skal kontakte, hvis man f.eks. vil Ni borgere, der på hver deres måde repræsenterer Guldbæk, er mødt op. Det vin fra Guldbæk Vingård. være med i strikkeklubben, tennisklubben, mandeklubben osv. Der er som ofgår ikke mange minutter før snakken går test Erling Buus, der aflægger visit og lystigt hen over bordene som et spil ping pong i opskruet tempo. finder ud af, hvem de nye er, siger borgerforeningens formand Jane Mange har noget på hjerte, så det handler om at være på dupperne i Eliasen med et smil på læben. forhold til hvem, der siger hvad. Landmand Erling Buus er Guldbæks historiefortæller, og byens ”sherif” lyder drilsk fra en af de andre. Erling, der er 75 år, har i Midt i historien mere en 20 år arrangeret byvandringer i Guldbæk og omegn. -Jeg har boet i Guldbæk i syv år. Oprindelig kiggede vi efter et sted - Den ejendom jeg bor på, købte mine bedsteforældre i 1908, mine omkring Skørping, men kunne ikke rigtig finde noget, så vi begynd- forældre overtog den i 1937 og i 1971 flyttede min kone og jeg ind te at kigge i andre retninger og landede på den modsatte side af på slægtsgården. Da jeg var dreng, var byen omgivet af landbrugsmotorvejen, fortæller Charlotte Klemmensen. I Guldbæk var et hus jord og små ejendomme, fortæller Erling Buus. Guldbæk havde med oliefyr på en stor naturgrund til salg. Det var umiddelbart ikke også sin egen brugsforening. Det var først i midten af 1960’erne, lige noget for os, men vi tog ud for at kigge på området. Det var om at byen fik vokseværk, da man begyndte at udstykke naturgrunde i

"Det første år, hvor løbet foregik på Guldbæk Vingård, var kunstværkerne placeret ude mellem vinrankerne, så deltagerne løb igennem udstillingen Guldbækparken, og senere fulgte Skodshøj. De mange tilflyttere – toppen af isbjerget, når det 99,9% flinke og rare mennesker – skabte pludselig liv i den ellers gælder aktiviteter i det lille meget stille landsby. Dengang havde Guldbæk også en danserestau- samfund. rant, der hed ”Perlen”. Det var et populært sted blandt omegnens - Her ude på landet er der meget mørkt, unge. ”Perlen” lukkede i 1979. Når jeg har byvandring, begynder vi når vi kommer ind i efteråret og vinteren. Det gør det vanved middagstid, drikker kaffe halvvejs og slutter med fælles aftens- skeligt med en løbetur i skoven, når man kommer hjem fra job. Det mad eller grill – vi kan jo lige så godt gøre det til en hyggelig dag. gav mig idéen til gadelysløb, fortæller Lotte Thorsted. Vi mødes ved - Sådan en tur er med til at skabe nye bekendtskaber og relationer skolen og med den som udgangspunkt løber vi de steder, hvor der er – ikke mindst for os der ikke længere har børn i skolen, er det en gadebelysning. Hele ruten er på seks kilometer. Specielt om vinteren, god anledning til at møde og snakke med de nye tilflyttere, fortæller hvor vi ikke ser hinanden så ofte, er det en god måde at mødes på. Birgit Christensen. - Onsdagsgåture er et af de nyere initiativer, fortæller Lisbeth Abildgaard. Vi er otte-ti pensionister, der mødes hver onsdag, hvor vi Guldbæks forsamlingshus går seks-syv kilometer. Det er en dejlig måde at mødes på, vi får moSkolen, der ligger centralt i byen, har stor betydning for Guldbæk tion og en masse snak, både når vi går og slutter af med en tår kaffe. og dens indbyggere, det er man som besøgende ikke et øjeblik i Guldbækløbet, der finder sted den første weekend i september, tvivl om. I 1959 lukkede kommuneskolen, hvilket blev starten på er et at de store arrangementer, som ud over lokale deltagere også Guldbæk Friskole. I 1980’erne var det dog lige før man måtte dreje tiltrækker folk fra det øvrige Danmark, ja, der kommer også glade nøglen, men en gruppe borgere kastede sig ind i kampen og skolen løbere rejsende til fra Norge. blev reddet, og er i dag byens store aktiv. - Løbet opstod som en kombination af motion, musik og kunst. - Skolen er er vigtig del af byens selvforståelse, fortæller skole- Vi søgte Rebild Kommunens Landsbystafet, og modtog kr. 50.000, leder Jens Christian Møller. En skole er et stort aktiv for så lille en hvilket satte det hele i gang, fortæller Lotte Thorsted. I begyndelsen landsby. Den er med til at skabe liv og aktivitet. Guldbæk Friskole arrangerede vi også Guldbæk Festivalen, men de seneste år har vi lagt har 61 elever fra 0. til 6. klasse, og lige så mange børn i den tilhø- vægt på Guldbækløbet i kombinationen med kunst, som den lokale rende vuggestue og børnehave. kunstnergruppe Karlsvognen står for. - Skolen er en del af Guldbæks identitet og vores fælles histo- - Det første år, hvor løbet foregik på Guldbæk Vingård, var kunstrie. Det er en form for forsamlingshus, fortæller Merete Sørensen. værkerne placeret ude mellem vinrankerne, så deltagerne løb igenI modsætning til andre landsbyer, har vi ikke noget fællesareal som nem udstillingen, fortæller Birgit Christensen. I 2019, hvor vi kaf.eks. en sportsplads eller et forsamlingshus, så skolen er det natur- stede os over naturfoto fra egnen, var selve målområdet rammen om lige mødested. Det er her borgerforeningen og vandværket holder udstillingen. Det er et godt og udfordrende benspænd for gruppen at møde, og det er her yogaholdet ruller måtterne ud. Når vi holder lave kunst til motionsløbet. byfest, foregår det også på skolens område. - Vi oplever en stor lokal opbakning til løbet – både fra de mange

Landsbyen og skolen bruger hinanden. Den lokale kunstnergrup- frivillige, som står for de praktiske ting, og fra de syv lodsejere, som pe Karlsvognen har arbejdet sammen med eleverne om flere projek- lægger jord til løbet, fortæller Charlotte Klemmensen. Vi forsøger ter, og da der skulle laves ”mormormad” og skolen ikke har noget at planlægge en hyggelig dag, hvor alle kan være med, uanset alder skolekøkken, blev byens ældre borgere involveret. og fysisk form. Løbedistancerne er en ottendedel, en kvart og en - Børnene blev fordelt rundt i byen med 3-4 i hvert hjem, hvor halv maraton (21,0975 km). Derudover er der en børneløberute, og de sammen med de ældre reservebedstemødre skulle lave den mad, for dem der ikke ønsker at løbe, er der en guidet vandretur. Det som de fik, da de var børn. Det var en stor oplevelse, som mine børn største deltagerantal hidtil er 200. stadig taler om, fortæller Charlotte Irgens. At der så også fulgte lidt opdragelse med, gjorde jo heller ikke noget. Det har også været med Vi ønsker os en cykelsti til at trække de ældste borgere med ind i fællesskabet omkring skolen. Alt i alt fornemmer man en stor grad af tilfredshed blandt borgerne i Guldbæk. Der sker virkelig noget i det lille samfund, hvilket Gadelysløb og onsdagsgåture skyldes det lokale engagement og initiativ. Træerne gror dog ikke Guldbæk har en meget aktiv borgerforening, der står for at arran- ind i himmelen, for der er også nogle helt konkrete ønsker til forgere bl.a. byfest, sankthansbål og juletræstænding. Det er dog kun bedringer.

· · · · · · · ·

· · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · - Vi har flere ting på ønskesedlen – ting som vil gøre det endnu Og afslutningsvis til noget helt andet. Omkring Guldbæk er der rig-· · · · · · · · · · · · · · · mere attraktivt at bo i Guldbæk, fortæller Jane Eliasen. Vi har i snart mange år arbejdet på at få etableret en natursti, der skal følge Guldbækken herfra og til Godthåb. Det er et stort projekt, da det omfatter mange lodsejere og fredede arealer. Endelig kræver det også, at Retig mange heste bl.a. opdræt af i islandske heste og væddeløbsheste, hvorfor man siger, at der er flere heste end indbyggere i Guldbæk. PS. Under arbejdet med denne artikel er jeg ikke stødt på den 0,01%, · · · · · · · · bild Kommune og Aalborg Kommune samarbejder. En Guldbæksti ville være et stort aktiv for mange mennesker. - Vi bor ude på landet, men alligevel forholdsvis centralt i forhold til handels- og kulturliv i Aalborg og Støvring. Skal det foregå med kollektiv trafik er det dog noget af en udfordring, fortæller Lotte Thorsted. Men også her har vi været gode til at finde lokale kørselsordninger, når f.eks. de større børn skal til og fra deres uddannelder ikke passer under definitionen ”flinke og rare mennesker” . BIDRAGYDERE TIL DENNE ARTIKEL: Birgit Christensen, Landsbyrådet, Kunstnergruppen · · · · · · · · · · · · · · · · sesinstitutioner i Aalborg. Vi har dog et stort og længe næret ønske om cykelstier til Støvring, Øster Hornum og Godthåb, hvorfra der afgår bybusser til Aalborg. Det er nogle meget smalle veje, hvor der køres meget stærkt. Det er et nedprioriteret område, som vi gerne vil · · · · · · · · Karlsvognen Jane Eliasen, Guldbæk Borgerforening Charlotte Klemmensen, Guldbækløbet Charlotte Irgens, selvstændig jordemoder, yogainstrukhave mere fokus på, så vi kan sende vores børn sikkert på cykel til Støvring, hvor flere af de større børn går i skole. - Vi er flere borgere, der har oplevet faretruende situationer både som gående og cyklister, fortæller Charlotte Irgens. Vi har gjort kommunen opmærksom på problemet, lokalpolitikere har været på besøg, der er afholdt borgermøde, og for år tilbage blev der lavet en spørgeskemaundersøgelse, hvor byens borgere skulle markere · · · · · · · · · · · · · · · · tør, mor til fem Lotte Thorsted, Guldbækløbet Jens Christian Møller, skoleleder på Guldbæk Friskole Lisbeth Abildgaard, arrangerer traveture i området Erling Buus, landmand, byens ”sherif” Merete Sørensen, formand for Guldbæk Friskole, initia tivtager til Guldbæk Festival de farligste steder. Udover etableringen af nogle vejchikaner er der dog ikke sket det store, så vi skal nok kæmpe noget mere for at få cykelstier til Guldbæk.

Besøg, smag og oplev Vingården

Vi er tre generationer med en brændende passion for dansk vin. Passion, håndværk og kompromisløs fokus på kvalitet har skabt dansk vin i international klasse. Læg turen forbi Guldbæk Vingård, smag vores vine og få et indblik i lidt af teknikken bag vinproduktion i koldt klima. Læs mere og book dit besøg på guldbækvingård.dk