Speciale: Dokumentation i socialpsykiatrien

Page 31

ualmindeligt, at man i ANT anvender flere betegnelser for aktørbegrebet. Dette hænger sammen med forudsætningen for aktør-forståelsen - nemlig den generaliserede symmetri, som skaber åben tilgang til alle aktører (Blok & Elgaard Jensen 2009: 80).

Princippet om generaliseret symmetri stammer fra en kritik, formuleret af den socialkonstruktivistiske videnskabsteoretiker David Bloor, fremsat mod videnskabssociologen Robert K. Merton. Bloor kritiserede Merton for, at arbejde med to forklaringsregistre: en forklaringstype i de tilfælde, hvor videnskabsfolk havde succes og en anden forklaringstype, når de tog fejl. Da forklaringstyperne omhandlede succes eller snyd og inkompetence, argumenterede Bloor, at begge typer forklaringer var sociale konstruktioner, hvorfor de begge kunne forklares udfra samme forklaringsprincip (Blok 2010: 35; Blok & Elgaard Jensen 2009: 80; Collin, 2009: 40).

Princippet om generaliseret symmetri er blevet kritiseret, da det ikke levner plads til et begreb, som andethed. ANT kritiseres derfor, for at ville forklare alting og dermed ikke levne plads til “andethed” (Gad & Bruun Jensen om Lee & Brown, 2007: 96). Det generaliserede symmetriprincip opfattes i ANT, som en grundlæggende metodologisk forskrift med indvirkninger på tilgangen. Ved brug af ANT er det således ikke tilladt at trække eksterne faktorer ind som forklaring (eksempelvis samfundet eller det sociale). I takt med afsværgelsen af “det sociale” anvendes princippet her i bredere udstrækning, så det omfatter aktører, aktanter og entiteter (Blok & Elgaard Jensen 2009). Eller sagt på en anden måde: “Springet fra erkendelsen af interaktioner til eksistensen af en social kraft er en form for indgriben, der ikke følger af præmissen” (Latour 2008: 88, L. 25-27). Det er en hovedpointe i ANT, at opløse brug af termer, som “den sociale kraft” i forklaringssammenhænge. ANT-relaterede forskere bør derfor afholde sig fra, at indskrive aktørernes udsagn ind i allerede definerede kategorier, til i stedet, at være aktører, som har en evne til at konstituere samfundet eller det sociale selv (Latour 2008: 33, L. 3).

31


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.