Speciale: Dokumentation i socialpsykiatrien by Team Online A/S

Kandidatuddannelsen i PĂŚdagogisk Psykologi

Dokumentation i socialpsykiatrien -teknologi i et relationelt perspektivAf Nikolas L. Frandsen (20095886) & Mikkel Ă&#x2DC;stergaard (20095924)

Vejleder: Jamie Wallace Vinter 2011, speciale med mundtligt forsvar, gruppe. Krav om anslag: mellem 216.000 og 264.000 anslag Specialets omfang: 260.806 anslag

Tak til: Team Online for deltagelse. Gasværkets personale for deres åbenhed og hjælp. Jamie for vejledning. Tanja og Josephine for støtte, mad og kærlighed.

DEL I ..........................................................................................................................................5 ENGLISH SUMMARY ............................................................................................................6 INDLEDNING ..........................................................................................................................8 PROBLEMSTILLING .................................................................................................................11 SPECIALETS PROBLEMFORMULERING ....................................................................................11 ARBEJDSSPØRGSMÅL ..............................................................................................................11 BEGREBSDEFINITION OG –AFKLARING ..................................................................................12 SPECIALETS AFGRÆNSNING ....................................................................................................13 SPECIALETS BIDRAG TIL PRAKSIS OG FORSKNING .................................................................13 LÆSERVEJLEDNING .................................................................................................................14 GASVÆRKET - INTRODUKTION TIL DET EMPIRISKE FELT.................................16 PERSONALE PÅ GASVÆRKET ..................................................................................................16 SOCIALPSYKIATRI, MULTIFUNKTION - GASVÆRKET OG HISTORIE ......................................16 GASVÆRKET - RUTINER OG AKTIVITETER .............................................................................18 KURSUSKATALOGET - AKTIVITETER INDE OG UDE AF GASVÆRKET .....................................22 AKTØR-NETVÆRK TEORI - TEORETISK AFSÆT......................................................26 AKTANTER, ENTITETER, AKTØRER - GENERALISERET SYMMETRI ........................................30 METODOLOGI – EN ANTROPOLOGISK VINKEL.......................................................33 GROUNDED THEORY/EMPIRISK BEGRUNDET TEORI ..............................................................35 AKTØR-NETVÆRK TEORI SOM METODE .................................................................................36 METODE- OG ANALYSEDESIGN ................................................................................................38 FORSKERPOSITION – PERSPEKTIVERNES INDFLYDELSE ........................................................43 FORSKENDE MEDARBEJDER - MIKKELS ROLLE .....................................................................43 PÅ SPORET AF AFBRYDELSE .....................................................................................................44 EKSPLICIT FORSKERROLLE PÅ BAGGRUND AF MEDARBEJDERROLLEN ................................45 FØRSTE INDTRYK – HVEM ER HVEM? - NIKOLAS I TAASTRUP...............................................47 PÅ UDKIG EFTER UNDERSTØTTELSE - ENSOMME AKTØRER ..................................................50 INTERVIEWS MED ANSATTE .....................................................................................................53 INSKRIPTIONSANALYSE............................................................................................................56 OBSERVATIONER ......................................................................................................................56 ELEKTRONISK SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE ......................................................................58 METODETRIANGULERING .......................................................................................................59 OPSUMMERING AF METODOLOGIEN .......................................................................................60 DEL II ......................................................................................................................................61 BOSTEDS INDFLYDELSE PÅ NETVÆRKET GASVÆRKET – EN ANALYSE AF MATERIALITET OG RELATIONER ................................................................................62 ANALYSESPOR 1 .................................................................................................................63 BOSTED OG BORGERE ..............................................................................................................63

VESTERVÆNGET - ET INDBLIK I BOSTED ....................................................................................64 DELKONKLUSION ......................................................................................................................67 GASVÆRKET - BORGERE I BOSTED .........................................................................................67 DELKONKLUSION ......................................................................................................................73 BORGERE OG PERSONALE - BOSTED OG RELATIONER ...........................................................74 BOSTED OG NOTERINGER - NAVIGATION EFTER NOTERINGER ....................................................75 BOSTED OG TEMPO - SPECIFICITETER........................................................................................81 DELKONKLUSION ......................................................................................................................85 SOCIALPÆDAGOGIK OG BOSTED ............................................................................................87 SOCIALPÆDAGOGIK OG RELATIONER - FROKOST PÅ GASVÆRKET .............................................87 DELKONKLUSION ......................................................................................................................99 ANALYSESPOR 2 ................................................................................................................100 AT VÆRE PÅ GULVET ELLER IKKE AT VÆRE PÅ GULVET – DET ER SPØRGSMÅLET..............101 MENINGSGIVENDE OG SYNLIGT ARBEJDE ................................................................................102 ”DET ER JO IKKE SYNLIGT ARBEJDE” .......................................................................................109 BOSTED – ”UNDERSTØTTES IKKE AF DIN BROWSER” ...........................................................113 TEAM ONLINE .........................................................................................................................113 SUPERBRUGER .........................................................................................................................117 PERSONALET PÅ GASVÆRKET – BOSTED I PRAKSIS .............................................................119 FØLSOMHEDEN OG DEN DÅRLIGE SAMVITTIGHED. ..................................................................126 DOBBELTBUNDET AF MATERIALITET ........................................................................................127 DELKONKLUSION ...................................................................................................................134 KONKLUSION .....................................................................................................................136 GODE INTENTIONER - GASVÆRKET I KLEMME....................................................138 PERSPEKTIVERING .........................................................................................................139 LITTERATURLISTE...........................................................................................................141 INTERNETKILDER ..................................................................................................................144 BRUGSANVISNINGER ..............................................................................................................144 BILAG 1 – SPØRGESKEMA VESTERVÆNGET...........................................................145 BILAG 2 – SPØRGESKEMA GASVÆRKET ..................................................................147 BILAG 3 – DATATILSYNETS SVAR ................................................................................149 BILAG 4 – LEDELSESVÆRDIER ....................................................................................150

Del I

English Summary The aim of this thesis is to gain a better understanding of how technology and routines connected to technology, can compromise practices containing more “soft” and sensitive values. Our point of departure has been an organisation within the social psychiatry called "Gasværket" and has incorporated all the different materialities and actors that constitute this network. Our main focus has been the tool used for documentation called “Bosted” which is developed by Team Online as a response to the Danish Act of Social Services from 1998. It is our ambition to examine how the technology and routines of “Bosted” translates to the ideas of equality and citizen influence that “Gasværket” claim constitutes their approach to social pedagogy. These ideas, which are found in the management values for the social psychiatry in Høje Taastrup, go to the very root of the ideology in which the employees of the entire social psychiatry should base their practise. Using different qualitative and quantitative methods like interviews, observations, description analyses and electronic questionnaires, in order to validate our research, and using this research to interact with our results through the principles of Grounded Theory and Actor-Network Theory, we have tried to create a method which is characterised by fluidity and openness to the transitions of the network. Since the research has had two different “set of eyes” pointed at it, consisting of one researcher inside and one outside of the network, the different perspectives has proven to be both interesting and problematic. Interesting because the outside perspective is effective in keeping the research uncontaminated, and problematic because of the very present and visible sensitivity of the subject field, which complicates access. Examining the multiple descriptions and routines surrounding the technology “Bosted” we have discovered concepts and phenomena like: visible and invisible work, accessibility and interruption that have helped to open up the network “Gasværket”. The thesis shows that the integration and use of the technology does not easily translate from one network to another, just because they appear to look alike. The principle of generalised symmetry has helped to unfold some of the blackboxes that 6

exist in the network and has created an aversion towards ”Bosted”. Our professional contribution lie in the ways in which the network “Gasværket” and Team Online hopefully are able to receive some valuable information about themselves and use this information to optimize their use and integration of the technology “Bosted”.

Indledning I 2007 blev § 141 indlemmet i Serviceloven og placerede således ansvaret for at tilbyde og udarbejde individuelle handleplaner for borgerne i socialpsykiatrien hos kommunen. Serviceloven i sit tidligere udkast fra 1998 var vag angående hvor ansvaret lå, og det blev nu klargjort, at kommunerne, og dermed institutionerne, ville komme til at stå for opretholdelsen og gennemførelsen af handleplanerne. Der fulgte desuden et ikke blot praktisk - men også et overordnet ideologisk – krav med vedrørende medindflydelse for den enkelte borger. I § 141 fra ”Afsnit VIII, Administration m.v. Kapitel 25: Kvalitetsstandarder og handleplaner” fra Serviceloven skrives følgende: § 141. Når der ydes hjælp til personer under folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, efter afsnit V, skal kommunalbestyrelsen som led i indsatsen skønne, om det er hensigtsmæssigt at tilbyde at udarbejde en handleplan for indsatsen, jf. dog stk. 2. Ved denne vurdering skal der tages hensyn til borgerens ønske om en handleplan samt karakteren og omfanget af indsatsen. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde at udarbejde en handleplan, når hjælpen ydes til 1) personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller 2) personer med alvorlige sociale problemer, der ikke eller kun med betydelig støtte kan opholde sig i egen bolig, eller som i øvrigt har behov for betydelig støtte for at forbedre de personlige udviklingsmuligheder. Stk. 3. Handleplanen skal angive 1) formålet med indsatsen, 2) hvilken indsats der er nødvendig for at opnå formålet, 3) den forventede varighed af indsatsen og 4) andre særlige forhold vedrørende boform, beskæftigelse, personlig hjælp, behandling, hjælpemidler m.v. Stk. 4. Handleplanen bør udarbejdes ud fra borgerens forudsætninger og så vidt muligt i samarbejde med denne.

(Fra hjemmesiden www.retsinformation.dk). Handleplanen skulle altså medinddrage borgeren og så vidt muligt medtage dennes perspektiv i samarbejdet med institutionen. Da selve dokumentation på dette tidspunkt var repræsenteret gennem håndskrevne dokumenter eller sider, der blev hemmeligholdt, gemt bort og låst inde på baggrund af indholdets følsomhed, var det selvfølgelig problematisk at undersøge om det arbejde, der blev udført, var tilstrækkelig fagligt uden at overtræde lovgivning om personfølsom data. Her optræder Team Online blandt andre udbydere som en løsning på dette dilemma. Et centraliseret teknologisk dokumentationsværktøj ved navn Bosted så dagens lys og tilbød en nem og praktisk løsning. I år 2011 er Bostedsystemet et af de mest brugte 8

dokumentationsværktøjer, og sidder ifølge egne kilder på over 60 procent af markedet indenfor den offentlige sektor. Dermed har Team Online, i modsætning til mange andre firmaer, ikke ladet sig slå ud af den globale økonomiske krise. Man kunne spørge, om Bosted så er vejen frem, når handler om dokumentation? Ifølge vores undersøgelse er svaret både ”Ja” og ”Nej”. Det er en langtfra simpel diskussion. For at komme frem til disse svar har vi udforsket brugen af Bosted i et hjørne af Socialpsykiatrien i Høje-Taastrup Kommune. Dette hjørne udgøres af det tidligere aktivitetscenter, Gasværksvej nr. 3, som gennem de sidste tre år er blevet til det nuværende kultur- og samlingshus i Socialpsykiatrien, Gasværket. Gasværket er en del af en samling af forskellige tilbud i Socialpsykiatrien i HøjeTaastrup Kommune, som hedder Multifunktionen. I Multifunktionen fungerer Gasværket, som udbyder af kulturelle begivenheder og forskellige aktiviteter til borgerne i kommunen. Samtidigt er det på Gasværket muligt, at købe forskellige måltider, som eksempelvis morgenmad og frokost, samt kaffe og the for små priser. Gasværket er primært styret af stedets egne ansatte, men har også nogle borgere ansat, som eksempelvis køkkenafrydder og glaskunstner. Gasværket er under konstant udvikling som en del af Socialpsykiatrien, men også som selvstændig institution med eget personale, fremgangsmåder og pædagogik. Som den daglige leder udtaler:

“Når man er på arbejde, så har man travlt. Og der ligger så utroligt mange gode succesfulde og mindre succesfulde historier i dagligdagen og erfaringer, som desværre, det kniber med, at få sat sig ned og beskrive skriftligt. Og det er så ærgerligt. Fordi jeg synes vi har så meget dokumentation efterhånden, som kan fortælle alt, hvad vi laver. Vi er rigtigt gode til det mundtligt. Det er vi. Men at få skrevet det ned. Det kniber det gevaldigt med. Fordi vi bliver hele tiden oversvømmet, synes jeg, af de nye ting vi skal forholde os til. Det, der var nyt i dag, kan være gammelt i morgen.” (Interview med daglig leder af Gasværket, foretaget d. 22/2, 21:05-21:48)

Lederen antyder altså, at Gasværket, som alle andre offentlige institutioner, er underlagt krav om dokumentation. Samtidigt fortæller den daglige leder, at praksis på Gasværket er foregår under travle og hektiske forhold. Udviklingen på Gasværket er 9

god, og rummer mange positive elementer, men som beskrevet kniber det gevaldigt med dokumentationen af denne. Dette problem har vækket vores interesse, da travlhed ikke umiddelbart synes, at være en plausibel grund til manglen på dokumentation på Gasværket. For at undersøge dette har vi interviewet forskellige ansatte på Gasværket, udført observationer, foretaget en spørgeskemaundersøgelse, og ringet til Odense for at tale med udbyder af Gasværkets dokumentationssystem, Team Online. Vores indgang til feltet er skabt gennem Mikkels ansættelse på stedet. Forskningsinteressen opstod i forbindelse med forfatternes fælles deltagelse i forelæsninger om Bruno Latour og Aktør-netværk teori på Danmarks Pædagogiske Universitet, hvor vi blev introduceret til den generaliserede symmetri og muligheden for at medtage materialitet – som eksempelvis dokumentationssystemer. Alle undersøgelser har vi foretaget ud fra den konstruktivistiske aktør-netværk teori og den kvalitativt undersøgende tilgang, Grounded Theory. Ved at bruge princippet om generaliseret symmetri som perspektiv på dokumentationssystemet Bosted – og på Gasværkets mange forskellige aktører – kunne vi undersøge non-humane materialiteters samspil med mennesker i det special-pædagogiske felt. Aktør-netværk teorien har endvidere givet os muligheden for at undersøge det relationelle aspekt af arbejdet, som udføres for at opretholde en stabil brug af Bostedsystemet. Samtidig giver brugen af både aktør-netværk teori og Grounded Theory mulighed for at forstå konsekvenserne af dette stabiliseringsarbejde. Vores genstandsfelt er derfor relationerne, som udgør samarbejdet mellem Gasværket og Bosted og dermed netværket (Demant, 2008: 134) samt konsekvenserne af dette arbejde, og måderne det udføres på (Star & Strauss, 1999). Som vi skal se videre på i analysen, så udgøres dette genstandsfelt langtfra af en homogen størrelse men tværtimod af et stort og problematisk netværk, som trækker tråde i retning af så forskellige størrelser som kontrollerende spisesedler, medarbejdere med dårlig samvittighed, ture ud af huset med indbygget ligeværd, afbrydelser i arbejdet og glade isbjørne-maskotter, som ingen vil kendes ved.

Problemstilling Problemstillingen på Gasværket kan ikke præciseres indenfor en enkelt kategori, men er derimod en vifte af forskellige forhold med forbindelse til Bosted. Forholdene beskrives i lederens egne formuleringer fra tidligere angivne eksempel. Når lederen siger: …vi bliver hele tiden oversvømmet, bliver det klart for os, at der er tale om et netværk, der er påvirket både ude- og indefra. Fokus for vores forskning er relationen imellem Bosted og netværket Gasværket, samt hvad denne relation indeholder af perspektiver. Udfra denne betragtning har vi forfattet følgende problemformulering, der dog kun skal betragtes som et udgangspunkt for vores forskning.

Specialets problemformulering Hvordan er Bosted-systemet integreret i forhold til hverdagspraksis på kultur- og samlingshuset Gasværket og hvad kan den nuværende praksis vedrørende integration af teknologi, lære os?

Arbejdsspørgsmål Vores udgangspunkt er formuleret i problemformuleringen, men punktet har også fungeret som et point of departure for vores videre færden i forskningen. Gennem vores vejledning og egen forskning har vi udviklet arbejdsspørgsmål, som kan hjælpe til at udvikle nye aspekter af problemformuleringen og samtidigt svare på den. Spørgsmålene er vejvisere for analysen, og har været delt op i to spor med udgangspunkt i et hoved-arbejdsspørgsmål, hvilket er tydeliggjort nedenfor. De to spor har haft hver deres forskellige perspektiver i forhold til Bosted, og danner tilsammen en ramme for problemformuleringen. Analysespor 1 har fokus på forholdet mellem borger, medarbejder og Bosted, og analysespor 2 fokuserer på forholdet mellem medarbejderne og Bosted.

Begrebsdefinition og –afklaring Her vil kort uddybes nogle begreber og formuleringer, der vil blive benyttet i løbet af opgaven, således at der for læser ikke opstår nogle forståelsesproblemer.

•

Netværket Gasværket: Da vores teoretiske ståsted befinder sig indenfor ANT, har vi valgt at kalde konteksten for ”netværk” for at pointere, at vi betragter Gasværket som et netværk bestående af humane og non-humane aktanter, der alle er med til at definere, hvad der er understøttet indenfor denne kontekst.

•

ANT/ANT-tilgangen: Er en forkortelse for Aktør-netværk teori. Med tilgang menes først og fremmest selve fremgangsmåden, hvormed man arbejder med teorien, der i vores opgave læner sig op af Bruno Latours syn på teorien.

•

Det noterede/dokumenterede: Omhandler det nedskrevne på Bosted.

•

HTK: er en forkortelse for Høje-Taastrup Kommune, som Socialpsykiatrien og Gasværket er en del af.

Specialets afgrænsning Specialet har under hele processen været udfordret af etiske omstændigheder, der har medført, at vi hele tiden har været nødsaget til at være opmærksomme på, hvad og hvem vi medtog i vores forskning. Genstandsfeltet er omfattet af følsomhed. Det har medført, at vi ikke har været i stand til at medtage borgernes perspektiv, beskrivelser vedrørende borgere på Bosted, samt videooptagelser af borgerne. Derfor er disse perspektiver ikke belyst i specialet. Desuden har tilgangen til stedet været begrænset for den udenforstående forsker, idet dennes tilstedeværelse ville kunne påvirke nogle af borgerne i en negativ grad og muligvis skabe vanskeligheder. Dette har selvfølgelig alt sammen medvirket til, at opgaven ikke har kunnet indeholde alle de perspektiver, der i teorien var til rådighed, men som i realiteten er afgrænset af emnets følsomhed.

Specialets bidrag til praksis og forskning Forskningen peger i to retninger: 1) mulig udvikling i det lokalt situerede netværk og 2) udvikling af det teoretiske felt.

Niveau 1 vedrører det lokalt situerede netværk og hvorledes vores forskning er i stand til at bidrage i forhold til to arenaer.

1. Den pædagogiske praksis på netværket Gasværket i forhold til Bosted, samt brugen og forståelsen af

dokumentationsteknologier i socialpsykiatrisk

praksis generelt. 2. Team Onlines praksis vedrørende integrationen af Bosted – både i forhold til det lokalt situerede/organisatoriske – men også i et uddannelsesrelateret perspektiv.

Niveau 2 retter sig mod den overordnede teori, og hvorledes vores forskning kan understøtte, afklare eller tilføje noget nyt til feltet.

1. Tilgangen har påvist, at medarbejderne på netværket Gasværket henviser til forskellige netværk på trods af den manglende relevans og validitet. 2. Den generelle symmetri har skabt en opmærksomhed omkring afbrydelser i interviewene (både fra humane og non-humane aktanter), og derved påvist, hvordan meningsfuldt arbejde konstitueres, som synligt og usynligt arbejde i netværket Gasværket. 3. Ved at analysere henvisninger til andre praksisser, der vedrører brugen af Bosted, har vi påvist, at der: a. ikke har været tilstrækkelig understøttelse i netværket for brugen af Bosted. b. er en tendens blandt ensomme aktører, som går ud på at referere til fungerende netværk på trods af manglende relevans.

Læservejledning For at give læseren et overblik vil vi kort gennemgå opgavens opbygning. Første del: •

Undersøgelsen begynder med introduktion til feltet og problemstillingen – dokumentation i det socialpsykiatriske kultur- og samlingshus, Gasværket i Høje-Taastrup Kommune. Problemstillingen tager sit afsæt i brugen af dokumentationssystemet, Bosted, som Gasværket skal benytte. For at undersøge denne problemstilling har vi anvendt den konstruktionistiske tilgang, aktør-netværk teori, primært ud fra Bruno Latours arbejde med translationsprocesser (Latour, 2008).

•

I casestudiet beskriver vi Gasværket, som udgør baggrunden for det empiriske materiale. I casestudiet har vi lagt vægt på historicitet, gentagende fænomener og organisationens opbygning. Casestudiet er konstrueret på baggrund af oplysninger fra Gasværkets hjemmeside, interviews med ansatte, observationer, samt beskrivelser af aktiviteter fra Gasværkets kursuskatalog fra april til juni 2011.

•

Efter casestudiet præsenteres det teoretiske afsæt i form af aktør-netværk teori samt princippet om generaliseret symmetri.

•

Efter gennemgangen af teorien beskriver vi vores valg af metoder og baggrunden for disse valg. For at skabe overblik over vores fremgangsmåde, har vi lavet en model, som illustrerer vores til- og fravalg i undersøgelsesperioden.

I anden del af undersøgelsen handler det om analysen af de resultater, vi har indsamlet gennem metoden. Analysen er delt op i to spor, som undersøger relationerne mellem Bosted og Gasværket på forskellige måder. •

Første analysespor omhandler relationer mellem borgere og ansatte, samt hvordan relationerne translateres gennem Bosted.

•

Andet analysespor omhandler konflikter og relationer, som opstår mellem medarbejderne i forbindelse med brugen af Bosted.

•

I konklusionen samler vi op på argumenterne fra undersøgelsen og svarer på problemformuleringen.

•

Efter analyserne holder vi resultaterne op mod integrationen og implementeringen af teknologien.

•

Undersøgelsen afsluttes med en perspektivering, hvor vi på baggrund af vores resultater lægger op til en debat om brug af systemet.

I forhold til vurdering og eksamen har vi delt det op på følgende måde: Mikkel Østergaard står for følgende afsnit: •

Analysespor 1, (sider: 33)

•

Aktør-Netværk teori – teoretisk afsæt, (sider: 7)

Nikolas Frandsen står for følgende afsnit: •

Analysespor 2, (sider: 32)

•

Metodologi – en antropologisk vinkel: Grounded Theory/Empirisk begrundet teori, Aktør-Netværk teori som metode og Metode- og analysedesign, (sider 8)

Gasværket - introduktion til det empiriske felt I dette afsnit vil vi introducere baggrunden for det empiriske materiale. Først en præsentation af Gasværkets ansatte, samt deres arbejdsfelter. Derefter et organisatorisk og kort historisk indblik i Gasværket. Vi har også valgt at lave en kort gennemgang over fænomener, som er hyppigt forekommende i Gasværkets hverdag.

Personale på Gasværket Aktuelt består det pædagogiske personale på Gasværket af seks fastansatte pædagoger (inklusive den daglige leder) med forskellige opgaver, en praktikant fra et pædagogisk seminarium med seks måneders ophold, to kreative medarbejdere med ansvar for indretning og diverse kreative aktiviteter. Kun to af de pædagogisk ansatte er ansat på fuld tid. Resten arbejder på deltid. Yderligere er en fysioterapeut ansat med ansvar for koordination og drift af idrætsforeningen IF Coming Up samt en fysioterapeut med mere traditionel fysioterapeutisk praksis (træning og behandling) og daglig gang på det psykiatriske plejehjem, Vestervænget. Udover det pædagogiske personale er tre brugere ansat på stedet til at varetage opgaver som vedligeholdelse af køkken og kreativt arbejde. I forhold til undersøgelsen har vi holdt os til ansatte med adgang til Bosted, hvorfor personale som eksempelvis rengøringsfolk ikke er medtaget. Gasværkets personale arbejder udfra en anerkendende og værdsættende tilgang. Det er en tilgang, som prioriteres gennem hele HTKs Socialpsykiatri. Personalet har derfor løbende været på tema- og kursusdage i anerkendende og værdsættende samtale.

Socialpsykiatri, Multifunktion - Gasværket og historie Gasværket har eksisteret som socialpsykiatrisk tilbud for sindslidende borgere i HTK siden 1996. (http://socialpsykiatrien.htk.dk/Multifunktionen/ Gasvaerket_Aktivitetscenteret.aspx).

I 2008-2009 blev Gasværket en del af “Multifunktionen”, som er den aktivitetsbaserede del af Socialpsykiatrien. Modstykket til Multifunktionen er Bomiljøer i kommunen. De andre aktører i Multifunktionen er basen for støtte-kontaktpersons-ordningen i HTK, Værestedet; Træningscentret, som ligger på det psykiatriske plejehjem Vestervænget; Jobmentor-ordningen, som formidler arbejde til udsatte borgere i HTK; samt Ungetilbuddet for unge i HTK med sindslidelser i aldersgruppen 18-30 år.

Tidligere var de forskellige funktioner små individuelle øer uden særlig kontakt til hinanden, men under sammenlægningen blev de samlet under samme administration men med hver sin afdelingsleder og områdeleder. Det administrative samlingspunkt befinder sig nu mellem Bo-miljøerne og Multifunktionen. 2009 var også året, hvor Gasværket som særskilt socialpsykiatri for alvor blev en realitet, da distriktspsykiatrien og hjemmeplejen i Høje-Taastrup Kommune flyttede væk. Indtil da havde brugerne af distriktspsykiatrien kun behøvet at gå ned af en lang gang for derefter at stå i de psykiatriske sygeplejerskers steriliserede rum. Før fraflytningen indeholdt huset derfor en psykiatrisk praksis, socialrådgivere, samt hjemmehjælpere med kontorer på etagen over distriktspsykiatrien (alt sammen på matrikelnummer 1). Efter sammenlægningen flyttede distriktspsykiatrien til Ishøj og administrationen i Multifunktionen overtog de tomme lokaler, hvor distriktspsykiatrien tidligere havde kontorer. I dag (2011), to år efter overtagelsen, modtager personalet stadigvæk opkald fra nyudklækkede brugere af psykiatrien, som har modtaget en henvisning fra deres læge til den lokale psykiater.

Gasværket har i sammenlægningen været gennem flere navnerunder, hvoraf “Gasværket” blev valgt, da de fleste af brugerne af stedet omtalte det sådan. Et andet markant navn i rækken var A-delen, hvilket kom sig af den fysiske opdeling af matrikelnumrene 1 og 3, hvor distriktspsykiatrien blev kaldt Behandlingsdelen og det daværende Gasværket blev kaldt Aktivitetsdelen (A-delen). For at bruge Gasværket, skal man være borger i Høje-Taastrup Kommune og have en sindslidelse eller tidligere have været sindslidende. Tidligere skulle en potentiel borger igennem en visitationssamtale med den daglige leder af Gasværket, men dette 17

anvendes ikke mere. Eneste krav til brug af Gasværket i dag (2011) er, at man ikke optræder voldeligt eller påvirket. Dog har man bevaret den indledende samtale, som modsat en visitationssamtale er baseret på om Gasværket kan matche borgerens krav/ behov.

Gasværket - rutiner og aktiviteter Indgangen til Kulturhuset Gasværket er den samme, som indgangen til det oprindelige aktivitetscenter, altså matrikelnummer 3 og den hvide dør ud til parkeringspladsen. Ved åbning af døren ind til den lille entre, hilses man velkommen af 2 laminerede skilte med påskriften:

Billede af laminerede skilte.

I huset er der flere gennemgående træk eller rutiner, som dagligt eller ugentligt forekommer på Gasværket. Dem vil vi nu forsøge, at give et indtryk af gennem beskrivelse. Et af Gasværkets største rum er cafeen med tilhørende åbent køkken. I køkkenet er en borger ansat til, at sørge for opvaskemaskinen, samt generel køkkenvedligeholdelse under vejledning af stedets øvrige personale. Køkkenet er omfattet af bestemte regler med hygiejnisk fokus. Det er for eksempel ikke tilladt at gå ud i køkkenet uden

forklæde og grundig vask af hænderne. Andre regler omhandler alt køkkengrej, som ikke er vasket op i opvaskemaskinen (og derigennem udsat for høj temperatur), skal hældes over med kogende vand fra en elkedel. Dette overholdes, så vidt det anses for muligt. Det kan i hvert fald nævnes, at Gasværket modtog en elitestatus ved Fødevarestyrelsens sidste kontrolbesøg (foråret 2011). I cafeen findes også en af Gasværkets vigtigste materielle aktører, nemlig kaffemaskinen.

Kaffemaskine i cafeen.

Det er en kaffemaskine, som bliver udskiftet cirka hver tredje måned. Den er ligesom dem, der kan opleves på cafeer i byer. Der er ikke pumpefunktion, men stedet en klassisk kaffekolbe med plads til ca. 12 kopper per bryg. I forbindelse med undersøgelsen overvejede vi, at lave en optælling af antallet af brugte kaffeposer i

løbet af en dag, for at angive forbruget af kaffe. Dog gik vi bort fra det, da det ikke ville vise andet end, at der bliver drukket store mængder kaffe på Gasværket. Kaffemaskinen står på et lille skab af træ, som i 2011 blev malet hvidt. Skabet er stabiliseret ved hjælp af en lille kile af træ, som er skubbet ind under skabets ene side på gulvet. Indeni skabet findes filtre og de portionsanrettede poser med kaffepulver. Ovenpå skabet og ved siden af maskinen findes en lille grå radio, et glas med rørsukker, samt en mælkekande, som hyppigt fyldes med mælk fra køkkenets køleskab. Det anses for almen kutyme på Gasværket, at man laver en ny kande kaffe, hvis man tager den sidste kop. Om ikke andet, så lærer man det ved påtale, hvis man ikke overholder denne kutyme. Ved siden af kaffemaskinen findes nogle små hylder med kaffekopper af forskellig størrelse og slags. Nogle kopper er gjort personlige med navne og tegninger, andre ligner hinanden. Cafeen består ellers af nogle slidte træborde og tilhørende træstole med ben af metal. Borde og stole er placeret i bestemte formationer. Rundt omkring på bordene står ofte stearinlys i holdere fra Glasværkstedet eller små blomsteranretninger. I loftet er der lysstofrør og nogle gamle spotlamper, med separat kontakt. Nogle gange er der duge på bordformationerne, dog oftest efter festlige lejligheder. På den ene af væggene i cafeen findes en flere meter lang opslagstavle med informationer om alt fra arrangementer og ture ud af huset til telefonnumre til selvhjælpslinier. Opslagstavlen er delt op i sektioner af grønne snore, som er sat fast i toppen af tavlen. Postkort fra bekendte af Gasværket er også at finde her, sammen med infokalendere og en masse personportrætter af forskellige daglige ansigter på Gasværket (ingen navne er her påført billederne).

Cafeen benyttes til forskellige begivenheder. Hver mandag til fredag serveres morgenmad på Gasværket, som kan købes for små beløb. Det oftest en bid franskbrød eller rugbrød, som kan suppleres med smør, marmelade og/eller ost. Maden arrangeres af de ansatte, som møder ind fra morgenstunden og er fremme indtil klokken bliver omkring klokken 10:30. Herefter ryddes det af og pakkes ned. Hver dag undtagen lørdag og søndag serveres frokost i cafeen efter en madordning, som udgår fra Vestervængets køkken. Hver måned udsendes en kalender med mad, 20

som en borger modtager og derefter skriver om til daglige spisesedler med mulighed for skriftlig tilmelding. Maden serveres hver mandag til fredag omkring klokken 12:00. Tilmeldingssedlen ligger ude i entreen ind til Gasværket. Alle der møder ind, har således mulighed for at skrive sig på sedlen til mad. Antallet af spisende indtelefoneres i hverdagene til Vestervængets køkken klokken 09:30 af en ansat. Den samlede rutine omkring maden og servering, bestilling med mere vil vi behandle i analysen, hvorfor vi forlader den for nu.

I cafeen afholdes hver anden tirsdag et fællesmøde. Det er et møde for borgerne og de ansatte, hvor emner om stedets daglige gang, fællesarrangementer, pædagogik, information og drift debatteres. Møderne har opnået større deltagelse i takt med sammenlægningen, da tilstrømningen af borgere til Gasværket også er steget. Ved møderne synger man nogle gange en sang fra Gasværkets sangmapper, som er at finde i en stor hvid plastickasse. Ved sang spiller en af de ansatte på et elektronisk keyboard, som er placeret i cafeen. Møderne foregår som regel på fredelig vis, men det sker også, at nogle borgere bliver bedt om, at forlade mødet, hvis de er for højlydte eller ikke respekterer de andre deltagere.

Hver onsdag fra klokken 14:00 til 16:00 holder personalet møde. Det foregår i Gasværkets egne nyistandsatte mødelokaler. Disse møder er det eneste faste samlingspunkt for de ansatte, hvor der ikke er deltagelse af borgere. Mødet fungerer efter en dagsorden, som de ansatte skriver deres punkter på inden mødet og der er ordstyrer i den udstrækning det kan lade sig gøre. Referent-funktionen kører på skift efter hvert møde, så alle ansatte kommer igennem denne rolle. Personalet afholder også mindre formelle møder, hvor der ikke føres dagsorden. Det er morgenmøder, som foregår ved fremmøde om morgenen fra klokken 08:00 til 08:30. Her snakker de ansatte sammen om relevante emner for dagen eller problematikker fra dagen før kan diskuteres. Disse møder er oftest uden for referat og ajourføring sker via mail eller Bosted, hvis det er relevant. En nyere tendens er afholdelse af borgermøde. Det finder sted på Gasværket på samme tid, som personalets møde om onsdagen. Det er således et møde uden deltagelse af ansatte. 21

I cafeen findes et kasseapparat placeret for enden af opslagstavlen. Over kasseapparatet hænger en prisliste, som angiver priser på ting, som Gasværket sælger. Det er emner som tøjvask (10 kroner), tørretumbling (også 10 kroner), en kop kaffe (3 kroner), kaffe hele dagen (10 kroner). Under kasseapparatet står en ventilator, som anvendes om sommeren når det bliver for varmt i cafeen og gennemtræk ikke er en mulighed. Kasseapparatet står på et gammelt computerbord og er egentligt bare en regnemaskine med datoangivelse og mulighed for kvittering, placeret ovenpå en skuffe med penge. På bordet ligger også Den Sorte Bog, som nogle omtaler den. Bogen er egentligt et lille ringbind, hvor man kan få sit navn anført, hvis man ikke har mulighed for at betale på stedet. Bogen indeholder derfor adskillige små sider med navne på borgere og ansatte, som alle mangler at betale til Gasværket. Hvis beløbene overstiger 100 kroner kontaktes skyldneren med henblik på afregning. Kasseapparatet må kun betjenes af ansatte. Afregning sker løbende gennem dagen eller dagen efter, afhængigt af dagens begivenheder. Kasseapparatet er aktivt ved hver eneste salg foretaget på Gasværket. En gang om ugen udføres et regnskab over trafikken af kontanter, som går ind og ud af kasseapparatet.

Udover aktiviteter, som finder sted på selve Gasværket, så er de ansatte også deltagere i en større mængde tema- og kursusdage om eksempelvis opstart af selvhjælpskurser for psykisk syge, ADHD-kurser for medarbejdere i socialpsykiatrien, kurser for mødeledere i mødefacilitering, deltagelse i kurser med borgere og ansatte om anerkendende kommunikation, samt bisidder-deltagelse i møde mellem borgere og kommune. Deltagelse af ansatte i tema- og kursusdage rammer bemandingen på Gasværket i form af aflysninger af aktiviteter og reduceret kontakt til borgere. Dagene tæller naturligvis ikke med i en “normal” beskrivelse af Gasværket, men de tæller med i denne beskrivelse, da de har en forbindelse til aktiviteterne.

Kursuskataloget - Aktiviteter inde og ude af Gasværket På Gasværket findes flere aktivitetsbaserede tilbud. Nogle af dem er ud-af-husetaktiviteter, mens andre finder sted på Gasværkets grund. I det følgende vil vi give en

præsentation af Kursuskataloget, som er Gasværkets udgående reklame til HTKborgere om pædagogiske aktivitetstilbud. I interviewet med den daglige leder, udtrykkes følgende om Kursuskataloget:

“(…) jeg blev bedt, fra ledergruppen i sin tid om, at prøve at tænke organisationen ind som et læringsmiljø. Ligesom et bredere tilbud. Så det skulle række langt ud af huset her. Sådan at huset her skulle være centrum. Et kulturhus for alle der var tilknyttet. Og den måde det kunne gøres synligt på, det var jo ved et kursuskatalog, fik jeg at vide. Og så fik jeg nogle eksempler fra England, hvordan de kørte det nogle steder derovre, som jeg så kiggede lidt på. Og det er jo så på den måde, at Kursuskataloget er blevet til.” (Interview med daglig leder af Gasværket, foretaget d.22/02-2011, 05:20-05:54)

Kursuskataloget markerer på forsiden sit tilhørsforhold til stedet med et billede af Gasværkets indgang. Forsiden bærer skriften: “Kulturhuset Gasværket (og IF Coming Up) April 2011 - Juni 2011” Øverst ses Socialpsykiatriens frise, som består af et delvist markeret hjerte med en åben hånd halvvejs inde på hjerteformen. I forlængelse af hjertet ses en tredelt billedserie, som viser to billeder fra Træningscentret på Vestervænget med borgere i aktion på træningsapparater. Det sidste billede er fra Gasværkets have, hvor tre borgere sidder i selskab med en tidligere praktikant. I bunden af forsiden findes HTKs logo med de fire trekløvere på gul og rød baggrund. Det fremgår ikke af kataloget, at personerne på billederne har ovennævnte tilhørsforhold. Det er viden baseret på baggrund af Mikkels virke på Gasværket.

Kursuskataloget er syv A4-sider, som er samlet med to hæfteklammer på midten. På side 2 (hæftets side 1) bydes læseren velkommen til Kulturhuset Gasværket og det forklares, at Kulturhuset er en del af Socialpsykiatrien i Høje-Taastrup Kommune. Hvis man således er borger i HTK og er psykisk sårbar eller har en sindslidelse, tilbyder Gasværket (i kataloget: vi) en mulighed for at deltage i kurser og 23

arrangementer, med henblik på, at udvide horisonter og øge muligheden for at opbygge netværk. Her følger en opremsning af de aktiviteter, som finder sted på Gasværkets grund: PC - kursus for begyndere, Skriveværksted, Billedværksted, Læseklub, Introkursus (i) kognitive metoder, Havegruppe på Gasværket, Ud i det blå på fotosafari, Værksted på Gasværket, Banko på Gasværket, Mindfulness. Udover de aktiviteter findes bagerst i kataloget også en oversigt over de faste aktiviteter i Socialpsykiatrien. Relateret til Gasværket kan her nævnes:

Mandag: Glasværksted, NADA (akupunktur) Tirsdag: Massage Onsdag: Glasværksted Torsdag: IF Coming Up/svømning Fredag: Glasværksted/NADA (akupunktur) Søndag: Åbent i Gasværket

Glasværkstedet er en større investering på Gasværket. Det er en funktion, som er spredt over to rum ved indgangen til Gasværket. Værkstedet rummer fire borde til forarbejdning af glasmaterialerne, hvoraf et af bordene kan hæves og sænkes efter behov. Værkstedet har adskillige hylder, hvor glaskreationer er udstillet, ofte påført et mindre prisskilt. I et af rummene hænger en troldegren fra loftet i røde bånd. Der står træ- og plastickasser under bordene og på gulvet. På bordene findes diamantskærere og tænger til, at klippe glasset ud i rette størrelse og form. Helt ovre i hjørnet af det ene rum findes en stor glasovn. Den er grå-blå og har et stor håndtag foran, som er rødt. Rundt omkring på ovnen findes keramiske propper, som skal hives ud og sættes i, når varmen i ovnen skal reguleres. Når ovnen er tændt, laver den høje kliklyde, som kan høres over det meste af Gasværket. Det røde håndtag og to propper placeret på forsiden giver ovnen et udseende, som et venligt, firkantet, metallisk væsen. Glasværket har en væsentlig funktion på Gasværket. En pædagog er fast koblet til værkstedet, som ansvarlig tovholder, mens en borger også er ansat, som kreativ medarbejder. Glasværkstedet er et af de nyere tilbud i Gasværkets vifte af muligheder. Hvor andre tilbud som eksempelvis sølvværksted eller fedtstensværksted kun er mulige ved tilstrækkelig tilslutning, er Glasværkstedet med den klikkende ovn i 24

aktion det meste af åbningstiden. Materialerne er på kreatørens egen regning, men ellers er redskaberne til fri brug under forudsat vejledning fra en af værkstedets to faste ansatte.

Massage-ordningen finder sted hver tirsdag og udføres af en medarbejder, som er uddannet massageterapeut. Massagen finder sted i et aflukket rum, hvor der også findes en traditionel massagebriks. En massage kan vare op til 30 minutter.

Et andet tilbud er akupunktur-behandlingen, NADA. NADA er et alternativt redskab, som kan afhjælpe angst og uro. Det er en akupunktur, som på Gasværket udføres på hoved og ører. NADA udføres tre gange ugentligt af forskellige ansatte med uddannelse i metoden.

Hver torsdag holder idrætsforeningen, IF Coming Up, svømmetur med dem der har lyst. IF Coming Up er en idrætsforening, som henvender sig til psykisk sårbare borgere i HTK. Foreningen er brugerdrevet og holder jævnligt møder på Gasværket eller Vestervænget. IF Coming Up står også for afholdelse af flere andre aktiviteter, som eksempelvis deltagelse i idrætsfestivaler eller aktiviteter med andre idrætsforeninger, som er baseret på lignende vilkår.

Efter denne introduktion til det empiriske felt er det nu klart, at Gasværket er for nogle er en arbejdsplads og for andre et sted, hvor man kan komme og være til. I dagtimerne er stedet sjældent stillestående eller lydløst, men altid præget af de mange mennesker, borgere som ansatte, der forsøger at finde hinanden på kryds og tværs af stedets aktiviteter og dynamik. Denne undersøgelse vil udforske, hvordan dette sker.

I det næste afsnit vil vi beskrive det teoretiske afsæt, samt metoden, som er anvendt til, at forstå og undersøge det empiriske materiale.

Aktør-netværk teori - teoretisk afsæt I forbindelse med vores indledende interview med den daglige leder blev det hurtigt klart for os, at der var tale om mange betydningsfulde faktorer i spillet om Gasværket. Da undersøgelsen fokuserer på brugen og forståelsen af Bosteds rolle på Gasværket, må vi anvende en tilgang, som kan rumme den måde, hvorpå computersystemet skaber mening i forhold til praksis. Aktør-netværk teori og Science, Technology & Society er derfor vores teoretiske afsæt, da vores genstandsfelt omhandlede sociomaterielle relationer emner som relationsarbejde, hækkenedbrydende kursuskataloger og dokumentationssystemet Bosted. Aktør-netværk teori formuleres af filosof og antropolog, Bruno Latour, som en tilgang, der beskriver: “ (…) hvordan et givent element bliver strategisk gennem antallet af forbindelser, som det behersker, og hvordan det taber sin betydning, når det mister sine forbindelser.” (Latour, 1996/2006: 213, L 1-3). Brugen af ordet strategisk, vidner om ANTs forståelse af magt som en konsekvens, der er opstået på baggrund af udbredelse, heterogenitet, stabilisering og sammenfletning af mange små og svage relationer (Latour 1996/2006: 210). De relationelle aspekter i ANT defineres gennem det empiriske netværksbegreb. ANT og STS-forsker, Estrid Sørensen skriver i sin afhandling, STS Goes to School, at objekter bliver hvad de er, som en effekt af deres socio-materielle relationer (Sørensen 2005: 19). Netværket er empirisk, hvorfor det også udgør den analytiske afgrænsning. Det er ikke muligt, at lave en komplet afgrænsning af et netværk. Derfor udgøres netværket, af de aktører, som opnår aktantstatus og som følge deraf, gør en forskel i netværket. For at undersøge denne proces, anvendes et af ANTs kernebegreber, nemlig translation. Olesen & Kroustrup sammenfatter translationsbegrebet, som bevægelsen fra en kakofoni af stemmer til en unison stemme udført af en af aktørerne valgt talsmand/kvinde/- entitet (Olesen & Kroustrup 2007: 77-78). Translation tjener til at forstå, hvordan entiteter strategisk kan tiltrække og fastholde allierede for at fremme egne interesser (Blok & Elgaard Jensen 2009: 79). Samtidigt kan det skabe forståelse for den relationelle bevægelse, der sammenfletter mange små udbredte, heterogene og

oftest svage bånd til et stærkere og mere entydigt eller ens udseende bånd (Latour 1996/2006: 210). Translationsbegrebet er kritiseret for, at udøve managerialism - en tendens til at se tingene fra den stærkes perspektiv (Blok & Elgaard Jensen, 2009: 81). I en artikel af Star illustreres kritikken af translationsbegrebet gennem et møde med burgerkæden, McDonald’s. Star er allergisk overfor løg, hvilket betyder, at en burger uden løg kræver en halv times ventetid. Derfor bestiller hun en normal burger, men bruger plasticbestik til skrabe løgene af. Eksemplet illustrerer, hvordan et netværk betragtes som stabilt og effektivt udfra et perspektiv (McDonald’s), hvorimod det stabile netværk skaber stort besvær i andre perspektiver (Star selv). Eksemplet viser, at effektivitet og hurtighed, her i form af burgerproduktionen, kan have store omkostninger i form af øget, usynligt arbejde for mindre eksistenser (Blok & Elgaard Jensen, 2009; Star, 1991). I undersøgelsen har vi forsøgt, at imødekomme denne kritik af begrebet, ved ikke blot at fokusere på, hvordan relationer fungerer gennem styrke, men også hvordan nogle relationer problematiseres netop på grund af den manglende understøttelse i netværket, samt hvilke former for arbejde, den manglende understøttelse afstedkommer.

En anderledes kritik overfor translationsbegrebet er fremsat af professor i filosofi, Finn Collin, der beskriver translationsbegrebet, som et udtryk for radikal, ontologisk konstruktivisme (Collin, 2009: 76). I denne form for konstruktivisme bliver translationsbegrebet selvmodsigende, da det forudsætter, at aktører understøtter netværk i selve deres konstruktion. Ifølge Collin vil det svare til, at aktører har en forklaringskraft inden de er opstået, hvilket er en af Latours pointer omkring det sociale, som bagvedliggende forklaringskraft. En konsekvens af dette vil være, at enhver undersøgelse af et fænomen medfører en modifikation af fænomenet, hvilket så vil betyde, at den videnskabelige undersøgelse af virkeligheden skaber sin egen genstand. Haraway har en lignende kritik af ANT, formuleret som en dobbelt repræsentation. Gennem denne dobbelte repræsentation kommer fokus til at handle om forskerens perspektiv, modsat genstanden for undersøgelse (Haraway, 2007: 336). En væsentlig problematik ved disse kritikker er muligheden for at hævde, at vores undersøgelse har konstrueret Bosted, som en problematisk størrelse. 27

Translationsprocessen fungerer ud fra en række punkter, som kræves passeret for at der er tale om en translation. Eksempelvis kan translationsbegrebet skabe forståelse for, hvordan rygning på Gasværket kan anvendes som indledning til at udøve pædagogisk praksis eller som mulighed for at opnå og skabe uforpligtende nærvær. En umiddelbar hypotese kan lyde: Overfor rygende ansatte kan det argumenteres, at ikke-rygende ansatte på Gasværket går glip af bestemte former for uforpligtende samvær med borgere, alene af den grund, at de ansatte ikke er interesseret i rygningen og derfor ikke færdes på samme måde på de steder, hvor rygningen finder sted. Det første punkt i translationen er tilstede inden der er tale om en egentligt translationsproces. På engelsk bruges ordet disinterest, som i undersøgelsen oversættes til manglende interesse eller unødvendig interesse. Det beskriver en situation, hvor to parter endnu ikke har draget nytte af hinandens potentialer. Hvis en rygende borger har brug for et råd omkring et problem eller bare har brug for et par lyttende ører uden for mange formaliteter, kan dette behov betragtes udfra andet punkt i translationen, nemlig interesse. Borgeren har en interesse i at indgå i en relation, som kan opfylde behovet. Tredje punkt i translationsprocessen er indrullering (på engelsk enrollment). Få at skabe en kontakt, som ikke er præget af formaliteter, kan borgeren spørge en rygende ansat, om denne vil med ud og “smøge den”. ANT-forsker, Jakob Demant, viser i sin undersøgelse af unge danskeres drikkevaner, hvordan brugen af alkohol skaber muligheder for, at de unge kan komme hinanden nærmere på en mindre forpligtende måde (Demant 2007: 144). På denne måde er alkoholen med til at konstruere ny infrastruktur mellem aktørerne i netværket, da den forstærker relationen mellem dem. På lignende vis, kan det betragtes som mindre forpligtende og mindre risikobetonet, at invitere til selskab omkring en cigaret. Vi antager, at den rygende ansatte i situationen siger: Ja! Ved at tilføje materialitet (smøgen) til relationen til den ansatte, kan borgeren og den ansatte nu sammen bevæge sig videre til det fjerde punkt, nemlig det obligatoriske passagepunkt. Dette udtryk er hentet fra militærstrategiens vokabular og henviser til et sted, hvor alle aktører skal igennem for at nå et bestemt fælles mål (Olesen & Kroustrup 2007: 78). Det er nemlig sådan, at man ikke må ryge indendørs på Gasværket. Derfor er rygere henvist til et udendørsareal i stedets have. I dette punkt kan de rygende nyde “an air of 28

confidentiality” (beskrivelse taget fra Torben Elgaard Jensens Ph.D fra 2001: 8). Alle rygende på Gasværket skal således udenfor for at nyde eller dyrke deres laster. Under halvtaget er der ikke voldsomt meget plads, da der også findes stole, bænke og haveborde. De to rygende er derfor i risiko for, at ende relativt tæt på hinanden. Ved at kigge på ovenstående relationer, bliver det klart, at en borger kan forvente en vis grad af fokuseret nærvær fra den rygende ansatte, såfremt borgeren har held til at indrullere den ansatte i den umiddelbare fælles interesse, rygningen. Der er tidsmæssige faktorer, som også kan føjes til ovenstående sæt af relationer. En gennemsnitlig cigaret er ikke særligt lang. Selvom den ikke holdes i gang efter tænding, vil den fortsætte med at brænde ud, hvorfor rygeren ikke kan holde cigaretten brændende i længere tid. På denne måde bliver en samtale, som er konstitueret af en cigarettens brændetid, til et netværk af tidsbestemte relationer. Borgeren har derfor en “smøgs tid” til, at få sagt det, der er behov for inden cigarettens glød når filteret eller det røde bånd. Sammen med det lille tidspres fra cigaretterne og det tætte miljø af stole, borde og bænke, opstår en form for intimt tidsrum, hvor information lettere kan formidles. Katja Dupret Søndergaard har beskrevet en lignende situation i sin afhandling, hvor uformelle samtaler under bilkørsel giver hende et anderledes indblik i hendes genstandsfelt (Søndergaard 2009: 109). Når cigaretternes brændetid bliver en indikator for den tid en samtale tager, kan ANT-begrebet blackbox bringes i spil. Blackboxen er en betegnelse, som stammer fra kybernetisk vokabular. Her anvendes blackboxen, som en betegnelse for implicitet i et netværk. Hvis et input føres gennem blackboxen kan man forvente et bestemt output. Det er derfor implicit i det tekniske netværk, at tidligere kompleksiteter nu er trivielle og “kun” udgør et indforstået output (Callon & Latour, 1981: 285, L. 2-3).

At borger og ansat kun ryger en cigaret hver og i denne tid gennemfører deres samtale, kan betragtes, som en blackbox (Olesen & Kroustrup, 2007: 82-83). I blackboxens tidligere kompleksitet findes overvejelser vedrørende samtalens samlede tid, om det er etisk forsvarligt at fastholde borgere i rygemønstre, om samtalen kunne indledes på andre måder og andre selvfølgeligheder. Blackboxens stabilitet afhænger af omkostningerne ved at åbne den. Borgeren kunne derfor med rette spørge indtil blackboxens lukkede selvfølgeligheder, men så længe det ikke gøres, opretholdes 29

dens stabilitet og samtaler indledt på baggrund af en cigaret varer som regel også kun dennes brændetid.

Udenfor de mere traditionelle ANT/STS-studier findes community psykologiske anvendelser af translationsbegrebet, som et spørgsmål om repræsentation (Berliner, Høffding Refby & Hakesberg, 2005). Denne forståelse rummer stadig princippet om styrke via antal eller opbakning, men åbner også op for, hvordan en aktant kan anvendes eller repræsenteres til at skabe nye forståelser (Ibid. 2005: 46). I MATUprojektet anses aggression, som en filosofisk position, som skaber en aktiv aktant i arbejdet med unge problematiserede drenge i Grønland. Ved at se på aggressionen, som en aktant og derved ændre dens repræsentation, forandres synet på, hvordan positionen udføres og atter kan skabe mening (Ibid.:122 - 130).

Aktanter, entiteter, aktører - generaliseret symmetri I ANT anvendes begreberne aktør, aktant og entitet. En overskrift i Bruno Latours bog: En ny sociologi for et nyt samfund (Latour, 2008), beskriver aktørbegrebet således: “En aktør er det, der fås til at agere af mange andre” (Latour, 2008: 69, L. 17) Aktøren er ikke den direkte handlende, men en mulighed for bevægelse for en masse mindre entiteter, som presser sig på for at opnå noget. Aktør-forståelsen i ANT kan tænkes som en metafor i stil med teaterinstitutionens aktør, hvor aktøren aldrig befinder sig alene på scenen, men altid omgivet af lamper, scenetæppe, kulisser og lignende. Alle disse “medspillere” konstituerer på sin vis, hvor aktøren skal befinde sig og hvad den skal gøre. På denne måde bliver begreber som agens et forskudt, distribueret, påvirket og translateret (Latour 2008: 70, L. 7-8). Pointen er her, at intet objekt besidder en essens eller kerne i sig selv, men “er” gennem relationen til andre aktører. Aktørbegrebet i ANT trækker på semiotikeren, Algirdas Greimas’ variant af aktørforståelse. Aktør eller aktant forstås her, som en hvilken som helst narrativ enhed, som andre aktanter tager højde for gennem dennes påvirkning. Et konkret eksempel på denne påvirkning kan være emnet, dårlig samvittighed, som opnår aktantstatus gennem andre aktørers ændrede handlingsmønstre. Det er ikke

ualmindeligt, at man i ANT anvender flere betegnelser for aktørbegrebet. Dette hænger sammen med forudsætningen for aktør-forståelsen - nemlig den generaliserede symmetri, som skaber åben tilgang til alle aktører (Blok & Elgaard Jensen 2009: 80).

Princippet om generaliseret symmetri stammer fra en kritik, formuleret af den socialkonstruktivistiske videnskabsteoretiker David Bloor, fremsat mod videnskabssociologen Robert K. Merton. Bloor kritiserede Merton for, at arbejde med to forklaringsregistre: en forklaringstype i de tilfælde, hvor videnskabsfolk havde succes og en anden forklaringstype, når de tog fejl. Da forklaringstyperne omhandlede succes eller snyd og inkompetence, argumenterede Bloor, at begge typer forklaringer var sociale konstruktioner, hvorfor de begge kunne forklares udfra samme forklaringsprincip (Blok 2010: 35; Blok & Elgaard Jensen 2009: 80; Collin, 2009: 40).

Princippet om generaliseret symmetri er blevet kritiseret, da det ikke levner plads til et begreb, som andethed. ANT kritiseres derfor, for at ville forklare alting og dermed ikke levne plads til “andethed” (Gad & Bruun Jensen om Lee & Brown, 2007: 96). Det generaliserede symmetriprincip opfattes i ANT, som en grundlæggende metodologisk forskrift med indvirkninger på tilgangen. Ved brug af ANT er det således ikke tilladt at trække eksterne faktorer ind som forklaring (eksempelvis samfundet eller det sociale). I takt med afsværgelsen af “det sociale” anvendes princippet her i bredere udstrækning, så det omfatter aktører, aktanter og entiteter (Blok & Elgaard Jensen 2009). Eller sagt på en anden måde: “Springet fra erkendelsen af interaktioner til eksistensen af en social kraft er en form for indgriben, der ikke følger af præmissen” (Latour 2008: 88, L. 25-27). Det er en hovedpointe i ANT, at opløse brug af termer, som “den sociale kraft” i forklaringssammenhænge. ANT-relaterede forskere bør derfor afholde sig fra, at indskrive aktørernes udsagn ind i allerede definerede kategorier, til i stedet, at være aktører, som har en evne til at konstituere samfundet eller det sociale selv (Latour 2008: 33, L. 3).

Baggrunden for det sociales manglende forklaringsmæssige kraft skal findes i opdelingen af samfundsmæssige og naturlige faktorer (Blok & Elgaard Jensen 2009: 205). Ved at lave kategorier som samfund og natur skabes dikotomier, som ifølge Latour fjerner opmærksomheden fra den egentlige dynamik, som er tilstede i relationerne mellem aktørerne. De sociale bånd eller forbindelser fra den traditionelle sociologi, som sædvanligvis kaldes løsninger, ses derfor i ANT, som den egentlige genstand for undersøgelse (Latour, 2008). Dette skift af fokus ligger til grund for et ANT-slogan: Man skal følge aktørerne. Sloganet omhandler flere aspekter af ANT. At følge aktørerne i deres relation til andre aktører eller netværk og samtidigt afvise enhver form for bagvedliggende kræfter viser tilgangens forhold til ontologi. Opdelingen af ontologi og epistemologi er i ANT formålsløs, da det forudsætter en forståelse af det ontologiske, som endnu ikke erfaret. Netværket er det empiriske greb, hvorfor virkeligheden i ANT betragtes, som værende fremkommet gennem en lang kæde af forbindelser (Olesen & Kroustrup, 2007: 71). Gennem dette nærhedseller håndgribelighedsforhold til empiri skaber ANT muligheden for, at forstå, hvorfor nogle konstruktioner forbliver relativt stabile, mens andre bukker under. Samtidigt er dette (muligvis ensidige) perspektiv medvirkende til, at ANT definerer en relationel ontologi. Ifølge ANT er en aktant således komplet defineret af sine relationer. Dermed også fravigelse fra essens, bagvedliggende faktorer og kontekst. En konsekvens af den relationelle ontologi bliver, at sandhed gøres til et spørgsmål om situering og lokalitet.

Metodologi – en antropologisk vinkel Indledningsvis vil vi gennemgå rammen for vores metode-tilgang. Metoden består af de værktøjer, hvormed vi har været i stand til at undersøge, beskrive og afklare det empiriske netværk, Gasværket. Vi har valgt et metodedesign, hvis dynamik er bygget op omkring sammenspillet mellem Grounded Theory/ empirisk begrundet teori og ANT-tilgangen. Med det mener vi, at ANT-tilgangen og Grounded Theory, skaber et undersøgelsesspor, som er formet af metoden i lige så høj grad, som det er formet af data. Det medførte en metodologi, et sæt af dataindsamlingsværktøj, som hele tiden var i bevægelse og udvikling i forhold til empirien. Et eksempel på dette var da vi, op til flere gange oplevede, at blive afbrudt under de interviews vi havde med personalet. Dette ledte os i retning af begrebet tilgængelighed. For at undersøge begrebet tilgængelighed, måtte vi forstå, på hvilke præmisser og i hvilke situationer, afbrydelserne opstod. Det undersøgte vi ved at sætte os i situationer, som eksempelvis computerarbejde eller samtaler med medarbejdere. I disse situationer noterede vi antallet af afbrydelser, hvilket igen ledte os til en udvidet forståelse af afbrydelsens præmisser. Eksemplet giver en afklaring på, hvordan hidtil uventede faktorer i dataindsamlingen har indflydelse på valg af metode i lige så høj grad, som at metoden er med til at påvise noget i analysen.

Figur 1

Som figuren (fig. 1) viser er der 3 niveauer i designet. GT, ANT og Metodeværktøj. Niveauerne er ikke adskilt fra hinanden, men skal visualisere, hvorledes ANTperspektivet og Grounded Theory er med til at forme værktøjerne. Det gør de ved, at disse værktøjer og teorier ikke skal tænkes som en inddeling, men et netværk, der er flydende og heterogent i dets form. Fokus er derfor på den vekselvirkende relation mellem teori og værktøjer. Der ligger også en mere lavpraktisk overvejelse vedrørende ANT, som overskriften også viser. Den antropologiske vinkel skal forstås, som den detaljerede måde vi fokuserer vores forskning med. Vi har valgt at følge netværket og dets aktører på en beskrivende måde, således at både humane og non-humane aktanter beskrives og medtages i empirien og senere i analysen. Vores beskrivelser vil derfor være lokalsitueret, med fokus på at fange det, som unikt for Gasværket. Den uddybende og beskrivende form for forskning giver mulighed for at tilpasse metoder i forhold til undersøgelser. Beskrivelserne bliver holdt op imod det teoretiske perspektiv, hvis overordnede tese er at man følger netværket og dets aktanter (Latour, 2008: 33, L 6-7; Bruni, 2005: 374).

Grounded Theory/Empirisk begrundet teori Grounded Theory, også kaldet empirisk begrundet teori, er ifølge Kruuse ”...et kompleks af antagelser, der opstilles på baggrund af kvalitative empiriske undersøgelser med det formål at forklare en række kendsgerninger eller fænomener” (Kruuse, 2008: 60, L 6-9). Ens forskerposition opretholdes via krav til egne evner i forhold til dataindsamling. Disse krav kommer til udtryk gennem metoder man benytter sig af. Observationer og interview skal foretages med sensitivitet overfor nuancer, kreativitet i spørgsmålsudformning samt empati og forståelse for de involverede. Følsomheden er et forsøg på, at erstatte den mytestatus, som objektivitet efterhånden har opnået indenfor kvalitativ forskning (Corbin & Strauss, 2008: 32, L 10-11). Den uopnåelige objektivitet konsolideres gennem tesen, at vi som forskere ikke kan komme udenom de for-forståelser vores uddannelse, viden, teoretiske perspektiver osv. medbringer. Dette skal nødvendigvis ikke ses som en dårlig ting. Den udvidede følsomhed overfor genstandsfeltet, kan bringe nye ting ind i forskningen. Corbin og Strauss nævner 3 elementer der er vigtige at medtage i forskningen i forhold til denne følsomhed:

(...)Always compare knowledge and experience against data, never loosing sight of the data themselves. (...) Always work with concepts in terms of their properties and dimensions. (...) It is not the researcher’s perception of an event that matters. Rather, it is what participants are saying or doing that is important. (Corbin & Strauss, 2008: 33, L. 27-33).

Altså handler det om 1. Altid at være opmærksom på at sammenligne viden og erfaring med den indsamlede data. Dette gøres med henblik på, at erfaring både kan åbne og lukke for følsomhed og dermed viden. 2. Arbejde med at konceptualisere den indsamlede viden udfra deres repræsentation, for derved at kunne sammenligne i forhold til ligheder og diskrepans i data, samt undgå at skulle stå overfor en overflod

af deskriptiv/normativ data. 3. At sætte sig selv, sin forskerposition og egne forforståelser i parentes og holde fokus på empirien og empiriens repræsentanter.

Helt konkret betød det, at vi under et interview, mødte udtrykket ”lorteemne” i forbindelse med spørgsmål om dokumentation. For vores forskningsmæssige sensitivitet betød den fækale omtale, at vi ramte et følsomt område i informantens praksis. Da andre informanter omtalte dokumentation i lignende negative vendinger, var det et tegn på en forståelse omkring emnet blandt de ansatte. Lighederne ledte os i retning af en konceptualisering i forhold til brugen af Bosted. Ved at lade aktørerne formulere konceptualiseringen, holdt vi vores for-forståelse fra at styre forskningen. Eksemplet illustrerer, hvordan vi arbejdede med antagelser eller beskrivelser, som på en eller anden måde repræsenterede en negativ holdning til dokumentation. Det var igennem den førnævnte sensitivitet overfor netværket og dets aktører, at vi var i stand til at komme frem til en form for ”fællesholdning” blandt personalet. Dette havde været svært at opnå uden at vi havde været åbne overfor respondenternes egne fortolkninger og beskrivelser, hvilket også giver en oplagt mulighed for at arbejde videre med disse beskrivelser i analysen.

GT er kritiseret for henholdsvis forskningsidealet og verdensopfattelsen ikke vedkender sig det hermeneutiske paradigme. Med det menes, at forskningsidealet stræber efter en ”falsk” objektivitet gennem konceptualiseringen/tematiseringen af data. Objektiviteten er således tematiseringer, som er sammensat af forskeren og kan derved ikke repræsentere virkeligheden. Verdensopfattelsen kritiseres for at den tilstræbte objektivitet, som er repræsenteret gennem de opstillede temaer, der ifølge teorien ikke kan opnås, ikke kan kontrollere/validere ens forskningsresultater, da disse altid er konstrueret af forskeren selv (Kruuse, 2008).

Aktør-netværk teori som metode ANT-tilgangen bidrager med generaliseret symmetri dvs. en øget datamængde i form af sin medtagen af non-humane aktanter for derved at give materialiteten en indflydelse for metodevalg og analyse. For at undersøge, hvordan Bosted fungerede

på Gasværket måtte vi derfor medtage selve Bostedsprogrammet i vores opgave med henblik på, at forstå systemet som en aktør.

Som metode ligger ANT-tilgangen op til at man, som forsker er fleksibel og åben overfor empirien. Katia Dupret Søndergaard beskriver det på følgende måde:

”If the material cannot answer the researcher’s question, who then has the problem: the researcher or the material? (...) Neither the researcher nor the material having a problem in the sense that the questions are not necessarily wrong but the expectations of how they would be answered are and, therefore, the material is not wrong either because it can actually answer the questions but does so in unexpected ways.” (Søndergaard, 2009: 88, L 7-13).

Søndergaard beskriver, hvordan forskeren indenfor ANT-tilgangen må ”slippe tøjlerne” og give materialet mulighed for at overraske. Under interviewene oplevede vi flere gange, at blive henvist til Vestervænget for at finde ud af, hvordan Bosted skulle fungere. Henvisningen til Bosted oplevede vi, som et paradoks i retningen: Hvordan skal Bosted på Vestervænget vise, hvordan Bosted på Gasværket skal fungere? Som eksemplet viser skal man være indstillet på at ens data kan overraske en og ikke betragte det som en negativ ting, men tværtimod en oplagt mulighed for at opdage noget, som ikke umiddelbart var tilstede ved første øjekast. Overraskelsen var for os, at respondenterne henviste os til Vestervænget, for at forstå hvordan dokumentation skulle fungere på Gasværket.

Forskning indenfor ANT beskrives som værende alt andet end en lineær bevægelse fra punkt A til B. Specialet har sit afsæt i en undren omkring forholdet mellem dokumentation og praksis omkring dokumentationen. Denne form for indgang til forskning, markerer Latour med positionen ”in medias res”, i midten af det hele eller der, hvor netværket lader en starte (Latour, 2005). Med afsæt i denne position bliver forskningen en proces, der er uforudsigelig og ustabil. Eftersom der i ANT principielt, ikke eksisterer nogen begrænsning af netværket (Søndergaard, 2009: 128) giver GT’s 37

konceptualiseringsprincip en mulighed for at begrænse de mange forskellige aktanter og deres netværk. Derfor tager specialet udgangspunkt i netværket Gasværket og de kategorier/samlinger/koncepter dets aktører konstruerer. Dette skaber et forskningsmæssigt dilemma, da vi i ANT-tilgangen er nødt til at følge netværket ud i dets fjerneste repræsentationer for at forstå, hvorledes og hvorfor det er bygget op. Dette dilemma udfordres dog af et andet dilemma, i form af de pragmatiske overvejelser vi er nødt til at gøre os i arbejdet med at begrænse netværket. For vores undersøgelse betyder det, at vi følger netværket indtil aktørerne stopper med, at understøtte det (Sørensen, 2005: 61).

For os har sammenkoblingen af ANT og GT medvirket til, at fokusere forskningen på det lokalt situerede, fordi GT har givet os værktøjer til at holde fokus på Gasværket og ikke for eksempel ende på et plejehjem i Nordjylland, fordi vi har fulgt Bosteds forgreninger.

Metode- og analysedesign Vores metode- og analysedesign er forankret i hinanden i en dobbeltvirkende funktion. ANT/GT-tilgangen, er en iterativ og vekselvirkende udvikling af data og metode. I stedet for at have en færdigudviklet metodologi eller analysemetode er begge ”systemer” afhængige af hinanden således, at vi hele tiden er fokuseret på

Figur 2.

aktørernes bevægelser i modsætning til en prækonstrueret hypotese. For at tydeliggøre dette har vi lavet en model, der viser de forskellige faser vi har gennemgået i forhold til opgavens indhold (se figur 2).

Vi har fulgt netværket og de forskellige

kategoriseringer, som opretholder de praksisformer og sandheder, der eksisterer på Gasværket. For at komme frem til kategoriseringerne, metoderne og problemformuleringen, har vi måtte frasortere datamængde eller andre metodevalg. Vores empiriske afgrænsning er vist ude til venstre, i kasserne med bogstaverne A-J. Igennem disse faser, kategoriseringer og metodevalg udvikles teori både i forhold til den situerede kontekst, Gasværket, men også til de overordnede teorier GT og ANT. Følgende er en gennemgang af de forskellige faser for vores metode/analyse, da disse er med til at påvise det spor og den kompleksitet, som vores tilgang har skabt. Faserne viser også, hvordan vi har fundet emner af relevans. Oplevelsen af denne relevans opstod eksempelvis til et personalemøde, hvor vi nævnte begrebet tilgængelighed på baggrund af vores data (begrebet uddybes i analysen). Selve optagelsen af begrebet blandt personalet gav os indtrykket af resonans. Vi opfatter resonansen eller optagelsen af ordet tilgængelighed som forklaringsmodel for gruppens situation, som netværkets accept af vores analytiske kategorier.

A. Inden vi påbegyndte selve specialet havde vi en del samtaler og overvejelser i forhold til den praksis, som den ene af os var en del af i hverdagen. Den undren der kom frem, forløb sig i forhold til dokumentation og teknologien anvendt dertil. Vi havde ligeledes diskuteret om indretningen af arbejdspladsen kunne være udgangspunkt for opgaven, men valgte som udgangspunkt at fokusere på forholdet mellem dokumentationen og på hverdagens praksis.

B. For at undersøge forhold A, lavede vi en inskriptionsanalyse af ledelsesværdierne. Dette supplerede vi med observationer af praksis på Gasværket, for at undersøge forholdet mellem ledelsesværdierne og generel praksis. Disse metodevalg fandt vi hensigtsmæssige, da vi forsøgte at undersøge ledelsesværdiernes tilstedeværelse på Gasværket, altså hvordan denne inskription var understøttet i netværket. Der dukkede et interessant perspektiv op i forhold til lokaliseringen af computerne anvendt til 40

dokumentation. Vi fravalgte at forfølge dette perspektiv, da det fjernede fokus fra ”hvorfor man dokumenterede” til ”hvor man dokumenterede”.

C. De metoder, der er nævnt i B, lod os komme frem til en midlertidig problemformulering, der fokuserede på integrationen og praksis vedrørende Bosted-systemet.

D. For at komme videre med vores overvejelser holdt vi et præliminært interview med den daglige leder af Gasværket. Interviewet skærpede vores fokus i forhold til integration af Bosted-systemet, samt holdningen til dokumentation. Vi benyttede os af en interviewform, der er præciseret i ”Personinterviewafsnittet” længere nede, med henblik på at følge aktørerne, og dermed netværkets egne kategorier. Vi valgte at medtage den daglige leders kategoriseringer som repræsentant for netværket og disse ledte os i retning af nogle nye beskrivelser vedrørende brugen af Bosted.

E. Ud af interviewet med lederen opstod kategorien ”dårlig samvittighed”. Dårlig samvittighed, fordi det ikke opfattedes, som værende legitimt at gå fra til dokumentation, men også dårlig samvittighed, fordi man ikke udførte dokumentationen. I relation til dette overvejede lederen at indføre dokumentationstid som en del af arbejdsplanen. Samtidigt gav hun udtryk for, at pædagoger traditionelt ikke var så gode til den form for teknologi som Bosted indeholdt og at det måske krævede mere erfaring før at det kunne fungere optimalt.

F. For at undersøge disse betragtninger besluttede vi os at lave et interview med en repræsentant fra firmaet Team Online. Interviewet var med henblik på at undersøge emner som historik bag systemet, samt Teamonlines eget syn på systemets muligheder for lokal tilpasning. Interviewet foregik per telefon, da Team Online var lokaliseret i Odense. Kort efter interviewede vi Gasværkets superbruger af Bosted, for selv at få indblik i den mere tekniske integration af Bosted. Endeligt interviewede vi yderligere tre daglige brugere af systemet på Gasværket. I disse interviews fulgte vi emnet dårlig samvittighed, samt den daglige praksis og hvordan denne kom til udtryk. Interviewformen, suppleret med observationer, gav os indblik i de praksisformer, som personalet fandt vigtige i hverdagen på Gasværket. 41

G. Interviewet med Team Online gav indblik i deres syn på en af Bosteds vigtigere funktioner, nemlig den lokale tilpasning. Det pointeredes også, at det var op til den enkelte institution, at tilpasse systemet til lokal sprogbrug, kultur og enhver given borger. Interviewet med superbrugeren gav indblik i Bosteds mange funktioner som overblik af medicinering, dagbogsnotater, samt login-procedurer. Under interviewet blev vi afbrudt tre gange af henholdsvis personale og telefonopkald. De sidste tre interviews med ansatte på Gasværket fungerede efter udgangspunktet: At lade aktørerne tale selv. Det betød, at vi bevidst forsøgte at undgå, at bringe emnet dokumentation på banen. Fokus i interviewene med de tre ansatte, var på denne måde af tilfældigt opdagende karakter. Alligevel var der klare paralleller mellem interviewene. Næsten alle havde et besværligt forhold til dokumentation og Bosted. Emner som overvågning af praksis, tvivl om modtager af dokumentation, tidskrævende at dokumentere, manglende tilgængelighed til computere, manglende feedback på det dokumenterede, at det gav dårlig samvittighed når man ikke nåede at dokumentere og ligeledes gav dårlig samvittighed, at udføre dokumentation da man så var væk fra sine kolleger på gulvet. Anderledes interessant oplevede vi flere gange at blive henvist til Vestervængets brug af Bosted, som en form for optimal brug af Bosted.

H. Efter at have samlet data igennem kvalitative undersøgelsesmetoder stod vi tilbage med nogle kategorier, som havde forbindelse til Bosted og dokumentation. På baggrund af kategorierne udarbejdede vi et spørgeskema med henblik på at undersøge, hvorvidt holdningen kom til udtryk hos størstedelen af Gasværkets ansatte. Efterfølgende sendte vi samme spørgeskema til Vestervængets ansatte, for derved at kunne sammenligne de to institutioners holdninger til Bosted. Det var ideen, at vi gennem en kombination af kvalitative og kvantitative undersøgelsesmetoder kunne skabe større validitet af vores data, samt selve forskningen (se metodetrianguleringafsnittet)

I. Besvarelserne af spørgeskemaerne viste forskellige resultater på henholdsvis Gasværket og Vestervænget. Nogle af besvarelserne kunne knyttes til kategorierne, som var opstået i de kvalitative metoder. Besvarelser, som 42

omhandler forholdet mellem tidsforbrug på Bosted og Vestervængets personale, gav relevante aspekter, men da undersøgelsen er fokuseret på Gasværkets praksis, måtte vi lade besvarelserne være. Det, vi valgte at fokusere på, var de besvarelser, som understøttede eller havde en forbindelse til de kvalitativt opståede kategorier.

J. For at angribe analysen, formulerede vi fire arbejdsspørgsmål. Disse spørgsmål er formuleret således, at vi var i stand til at svare på problemformuleringen. Disse arbejdsspørgsmål blev dog, grundet metoden og teoriens tilgang, hele tiden nuanceret igennem vores opdagelser i netværket Gasværket.

Forskerposition – perspektivernes indflydelse Vores forskning i konteksten Gasværket har under hele dataindsamlingsfasen været påvirket af vores forskellige perspektiver. Med perspektiver mener vi, at der har været en forskel i vores adgang til praksis og dermed en forskel i forhold til, hvordan vi hver især og som team, har oplevet vores tilstedeværelse gennem undersøgelsesperioden. Selvom vi forsøgte, at ”sætte vores forforståelser i parentes” og havde aftalt vores roller på forhånd, oplevede vi, hvordan netværket forsøgte, at fastholde os i bestemte roller. Vi har sat dette afsnit af til at beskrive, hvordan vores roller, perspektiver og dynamik bidrog til forskningen på godt og ondt.

Forskende medarbejder - Mikkels rolle Jeg har tidligere skrevet opgaver om Gasværket. Min sidste praktikperiode på pædagogseminariet fandt sted på institutionen, som samtidigt var udgangspunkt for min bacheloropgave (uddannet idrætspædagog i sommeren 2009 fra dengang eksisterende Ballerup Pædagog Seminar, hvilket placerer min praktikperiode fra august til december 2008). Samtidigt har jeg skrevet om institutionens problematikker i flere opgaver igennem kandidatstudiet (påbegyndt september 2009 til nu, sommeren 2011).

Den dobbelte position har givet mig indblik i Gasværket og Socialpsykiatrien i HTK på en kritisk og teoretisk måde. Min rolle, som studerende og medarbejder har indflydelse på min tilstedeværelse på Gasværket på flere måder. Min mødetid er anderledes end mine kollegers. Det betyder, at jeg har to faste dage om ugen, men ellers må lægge mine timer (25 timer ugentligt), hvor det passer bedst i forhold til mine opgaver. Det er derfor ikke længere usædvanligt for mig, at blive mødt med overraskelse af såvel kolleger, som borgere, når jeg møder ind til aftalte arbejdsmæssige opgaver (eksempelvis, at følges med unge sindslidende til distriktspsykiatrien, kommunens Jobcenter eller dyrke motion efter aftale med en gruppe borgere).

På sporet af afbrydelse Med min baggrund på Gasværket havde jeg ved indgangen til forskningsperioden en forestilling om, at jeg ville være i stand til, at forfatte oplevede fænomener til senere brug. Når jeg så oplevede fænomener af forskningsmæssig relevans, fandt jeg det oftest umuligt at notere eller sågar bare huske det komplekse i de fænomener, som på tidspunktet illustrerede facetter af undersøgelsens problemstilling. Opgaven blev derfor klar for mig - det handlede om, at komme ud eller væk fra feltet, med henblik på hurtig nedfældning af tanker og indtryk. Det prøvede jeg flere gange uden held. Først på kontoret, men her ringede telefonen. Når det ikke skete kom kolleger ind på kontoret og begyndte at snakke når de opdagede min tilstedeværelse. Hvis det ikke skete, så var det borgere, som kiggede ind og spurgte om jeg havde fem minutter til en snak. Der var ikke mere end to til tre minutter på kontoret, som ikke var præget af en form for opmærksomhedskrævende stimuli. Med andre ord, kontoret var rum for relationer og var dermed også et tilgængeligt areal med samme modus operandi, som værkstedet eller cafeen. Min forståelse af en traditionel forskerrolle blev på denne måde udraderet af feltets egne aktører. Skulle jeg finde et rum til notering, måtte det derfor blive toilettet. Det blev ikke anvendt. Jeg beholdt i stedet min medarbejderrolle, men brugte den til, at få øje på, hvordan min indtræden på Gasværkets matrikel var lig med tilgængelighed.

Dette fænomen oplevede jeg både alene, men i selskab med Nikolas under flere interviews. Næsten samtlige interviews blev afbrudt, men på forskellige måder. En gang var det to medarbejdere, som kom ind midt under interviewet med meddelelser (eller bare snak), andre gange var det medarbejdere, som brød ind og spurgte om vi havde set bestemte personer. Under et af interviewene modtog informanten et telefonopkald og en samtale blev (om end hurtigt) gennemført og endeligt var der borgere, som brød ind og spurgte om jeg havde tid til en snak. Afbrydelserne skabte vanskeligheder i selve interview-situationenerne, men ledte os i retning af afbrydelse som fænomen med aktantstatus.

Eksplicit forskerrolle på baggrund af medarbejderrollen I interviewsituationer blev rollefordelingen ekspliciteret. Da fire af de samlede fem interviews blev foretaget bag lukket dør, oplevede jeg, hvordan det lukkede rum flere gange skabte mulighed for at tale med mine kolleger på en anderledes måde end normalt. Ved et af interviewene havde jeg afsat 60 minutter til optagelse. Jeg havde derfor informeret den daglige leder om varigheden (og fraværet), da hun var den eneste ansatte tilstede på arbejde udover informanten og jeg selv. Da vi nåede op i et af mødelokalerne, hvor interviewet var sat til at finde sted, ændrede situationen sig. Min kollega virkede nervøsitet inden interviewet (hurtigt snakkende, febrilske bevægelser, højt stemmeleje), så jeg trak på erfaring fra tidligere interviewsituationer ved at “small-talke” om nogle fælles emner. I dette tilfælde et forløb med omkring en borger, som min kollega og jeg begge på daværende tidspunkt havde tæt inde på livet. Samtalen udviklede sig hurtigt, hvilket ikke var hensigten. Jeg betragter den indledende samtale på to måder: Enten havde vi brug for samtalen og forståelsen for hinandens handlinger i forbindelse med borgeren, eller også havde vi brug for, at tale os varme inden interviewet. Der er markører, som taler for begge retninger. Min kollega havde udtrykt en vis form for præstationsangst i forbindelse med interviewet, hvilket jeg forsøgte at reducere ved at forklare, at der ingen forventninger var fra min side af. Præstationsangsten og baggrunden for denne vender jeg tilbage til.

Mit fokus var dog på begge dele under den indledende samtale. Jeg ville gerne have gang i interviewet, men jeg havde også en del ubesvarede spørgsmål i forbindelse med forløbet omkring borgeren. Samtalen vidnede (til min irritation) også om en mangelfuld kontakt mellem min kollega og jeg i et forløb, som udviklede sig hurtigt. Hastigheden i forløbet gjorde deling af viden besværlig (ingen af os anvendte i øvrigt Bosted til denne vidensdeling), hvorfor samtalen også kunne betragtes, som en reel og tiltrængt opfølgning. Den indledende samtale inden interviewet løb op i 40 minutter. Det totale fravær fra gulvet blev således 90 minutter (40 minutters indledende samtale og 50 minutters interview) i stedet for de forventede 60 minutters rent interview. Resultatet af samtalen var, at min kollega virkede tilpas og jeg selv sad med en følelse af irritation på grund af arbejdsvanskelighederne. Irritationen blev her et element, som brød min forståelse af forskerpositionen. Jeg kunne ikke medtage irritationen i interviewet, da det ville fjerne fokus fra informantens svar. Derfor måtte jeg forsøge, at lægge følelsen fra mig. Irritationen illustrerer, hvordan en indgang (den indledende samtale) til feltet (min kollega) skabte et problematisk biprodukt (irritationen). Irritationen, biproduktet af samtalen, havde baggrund i min rolle som medarbejder, men måtte medtages i forskerpositionen. Eksemplet viser, hvordan elementer fra en position kan vandre til en anden position og dermed udviske grænserne mellem positionerne. Da vi kom tilbage fra interviewet 30 minutter efter aftale, var der ingen sure miner. Men det stod klart for mig, at forskning på Gasværket ikke blev en proces præget af forudsigelighed eller stram planlægning. I de næste interviews, især dem jeg udførte alene, oplevede jeg et fænomen, som på sin vis også hører til i et afsnit om forskerrollen. Præstationsangsten, som min kollega kaldte det, oplevede jeg et par gange i forbindelse med interviews med mine kolleger. Jeg havde gjort opmærksom på min specialeskrivning gennem personalemøder og i samme forbindelse, “reklameret” for muligheden, at blive interviewet til opgaven. Jeg mødte således ingen modstand her, men tværtimod ærgrelse fra de kolleger, som ikke kunne nå at medvirke i interviews. Efter det indledende interview med den daglige leder af Gasværket var jeg meget begejstret for de mange spændende informationer, som vi havde fået. Min begejstring 46

blev ikke mindre ved det næste interview, da jeg oprigtigt syntes, at det var (og stadigvæk synes det er) spændende, at få indblik i andres syn på praksis. I en uformel snak med en kollega (som havde meldt sig til et kommende interview), gav jeg udtryk for min begejstring over dét, at høre sin kolleger tale om emner på måder, som normalt ikke kommer frem i samarbejdet. Min begejstring blev fejlagtigt opfattet som krav om en vis præstation i interviewet. Deltagelse i interview blev på denne måde kædet sammen med tanker om præstation, hvilket absolut ikke var min intention og på ingen måde kunne betragtes som gunstigt for så intim en situation, som et interview kan være. Derfor tog jeg emnet op på et personalemøde. Her oplyste jeg, at der ikke var krav til indholdet af interviewene eller brugen af faglige udtryk med mere. Det medførte en del humoristiske bemærkninger, som gav mig følelsen af, at have spist fra krukken med småkager i stedet for kassen med æbler. Jeg forstår følelsen, som en måde, hvorpå mine kolleger kunne genkende og relatere til mig i rollen som medarbejder. Dette betyder så også, at min forståelse af mig selv som forsker ikke stemte overens med mine kollegers opfattelse af mig. Ved at bruge ironi kunne de reducere det ukendte, som kunne tænkes at være i min forskerrolle. Dette kan ses, som et forsøg fra netværket på at skabe en ligestilling mellem dem og jeg. Eksemplerne viser, hvordan den deltagende forskerrolle kan blive et spørgsmål om, hvad netværket lader den være.

Første indtryk – hvem er hvem? - Nikolas i Taastrup Klokken er 09.23 på Taastrup station i februar. Uret på stationen skifter i det samme, fra 2 til 3. Træder ud på perronen, imens en stemme forsvinder ind bag dørene til Stoget, der lukker med en høj vibrerende tone. En SMS blinker ind på telefonen: ”Vi mødes udenfor stationen”. Fortsætter hen af det grå asfalterede underlag, der i forskellige farver, signalerer at det har regnet. Det hele skifter til gråhvidt ved trappen, ned fra stationen. Reklamerne langs væggen ser gamle og udviskede ud og ved kiosken ved udgangen mødes vi og går ned mod Gasværket. Selve byen ligner andre forstæder til København med en masse af de samme tøjbutikker placeret ned af en mellemlang gågade. Vi når til en villavej med forskellige huse og forenden står et vandtårn og ved siden af ligger Gasværket.

Udefra ligner det mest af alt en villa. Facaden er bestående af gamle mørkerøde mursten og et højt tag og tankerne ledes ikke hen imod en offentlig institution, idet man nærmer sig stedet for første gang.

Indgang til Gasværket.

Inden for døren på Gasværket.

Indenfor døren rammer en ukendt duft en, der leder tankerne hen imod et plejehjem, men alligevel ikke. Man føler sig lidt som om man bevæger sig ind på ukendt terræn. Der står et bord ved indgangen med en kande vand og nogle glas og byder en velkommen og jeg tænker hvor lang tid vandet har stået der? Ved siden af bordet går der en trappe op til 1.sal, hvor der ligger et kontor og et rum møbleret med en mørk sofa, nogle stole, et tv og en Playstation 2. Nedenunder er der et glasværksted, hvis afkom pryder de forskellige områder i huset. Inde i køkkenet er der tomt og bordene er placeret på en måde, der minder om en kantine. Ved køkkenet er et skilt, der fortæller en at køkkenet kan kun benyttes, ved påtagelse af forklæde og grundig afvaskning af hænder. Der er mennesketomt og det er svært at finde rundt i husets mange gange. Jeg farer vild mere end en gang. Ind i mellem dukker der nogle mennesker op i rummene, eller på gangene, men det er svært at definere om det er borgere eller ansatte. Det er dog tydeligt, at det ikke er en hvilken som helst anden arbejdsplads vi har med at gøre. Det hele virker ret komprimeret og stemningen minder mest af alt om et sted, hvor man ikke kan genkende særligt meget. En verden, der besidder en form for ukendthed, der kræver indsigt eller viden for at træde ind i. Altså der er noget her, der kun er forbeholdt stedet.

(Notater foretaget efter første besøg på Gasværket d. 2/2 2011)

Dette er en beskrivelse og observation af mit første besøg på Gasværket. Jeg havde på dette tidspunkt ikke haft anden kontakt med stedet, udover hvad Mikkel havde fortalt mig. Det var tydeligt at mange af de ting han så på, som værende normalt og bare eksisterende var nye og meget anderledes for mig. Eksempelvis fandt jeg det svært at definere, hvem der var ansat og hvem der var borger. Dette kan relateres til, at jeg altid har været på steder, hvor det tydeligt fremgik, hvilken kategori man tilhørte (pædagog - børnehavebarn, pædagog multihandicappet, etc.). I nogle tilfælde blev jeg derfor nødt til at rådspørge Mikkel, om vedkommende arbejdede på Gasværket eller ej. I disse tilfælde var det åbenlyst for Mikkel, hvilket jeg knytter til hans ansættelse og hans daglige gang derude. Inden vi gik ind ad døren til Gasværket, sagde Mikkel i en henkastet bemærkning, at det var en god ide, at holde en smule lav profil. Jeg følte ikke, at det var nødvendigt for ham, at fortælle mig det eftersom vi havde haft samtaler om borgerne og deres skrøbelighed i forbindelse med nye mennesker. Bemærkningen satte mig i en afventende position. Under en rundtur på Gasværket oplevede jeg stedets labyrintiske eller lidt forvirrende indretning. Flere gange oplevede jeg således, at lokalerne ved første syn ikke gav klare markører for deres brug eller funktion. Det, som eksempelvis markerede funktioner på rummenes anvendelse, var et skilt i køkkenet, som beskrev adgang til køkkenet kun tilladt ved iført forklæde og håndvask. Skiltet agerede her rollen, som en sovende pædagog, som kunne vejlede brugere af køkkenet. Latour beskriver et lignende eksempel, hvor bump på veje fungerer som politibetjente, altså til at styre bilernes hastigheder (Blok & Elgaard Jensen, 2009: 174).

På udkig efter understøttelse - ensomme aktører I arbejdet med at tilrettelægge selve interviewene, har vi benyttet os en tilgang vi har udviklet i løbet af andre moduler. Denne tilgang eller teknik har bedst fungeret med to interviewere. Da Bosted og dokumentation var et følsomt emne for mange af

medarbejderne på Gasværket, har vi fundet det nyttigt, at arbejde med en interviewform, som lod det meningsfyldte være op til medarbejderen selv. Derfor mente vi, at Mikkels tilstedeværelse ville skabe en form for tryghed blandt de adspurgte. Forventningen var derfor også, at trygheden ville bane en klar vej ind til medarbejdernes meninger. Selvom Nikolas for det meste har stået for at være ordstyrer i interviewene, oplevede vi alligevel ofte, at respondenterne spurgte Mikkel til råds i forhold til spørgsmål, som Nikolas stillede. I interviewet med superbrugeren spørger Nikolas, hvad superbrugeren mener med, at noget er anonymt i Bosted. Hertil svarer superbrugeren delvist, men vender sig så mod Mikkel og spørger ham:

“Jamen der er jo nogen, nogen her der, cpr.-numrene fremgår jo ikke, der er nogen som ikke… det er måske mere på værestedet også, Mikkel? Er det ikke?” (Interview med superbruger, 6/11 2011, 9.56-10.09)

Eksemplet vidner om, at respondenten trækker på den kollegiale relation til Mikkel med henblik på afklaring. Vi oplevede flere gange under interviewene, at Mikkel (selvom han havde taget sin ”forsker-kasket” på og høfligt afviste at svare) modtog henvendelser i forbindelse med svar på spørgsmål. Ovenstående viser også, hvordan respondenten opfatter Mikkel som en allieret og dermed en accepteret del af netværket. Som beskrevet andetsteds, så har Mikkels tilstedeværelse betydet, at interviews blev afbrudt og observationer blev en rodet omgang. Samtidigt betød det også, at Mikkels tilstedeværelse skabte et metodemæssigt dilemma, da datasamling blev vanskelig. Vores løsning på dilemmaet i interviewene blev til en intern aftale mellem os, som dikterede, at Mikkel ikke skulle svare på henvendelserne fra respondenterne. Baggrunden for løsningen var, at undgå at bringe vores (især Mikkels) for-forståelser i spil, da det ville påvirke respondentens svar og dermed validiteten i undersøgelsen.

Vi definerer Mikkels bevidste fravær af respons og dermed positionering, som en netværksmæssig adskillelse fra Gasværket. Adskillelsen er, som nævnt, funderet i undersøgelsens validitet, hvorfor vi ellers kunne nøjes med at interviewe Mikkel, som repræsentant for Gasværket. Efter interviewene har vi diskuteret, hvorvidt den 51

bevidste adskillelse fra netværket, har været med til at skubbe respondenten væk fra os og dermed skabe en usikkerhed mellem interviewerne og de interviewede. Ved indledningen til interviewene var respondenterne ikke i tvivl om Mikkels rolle, som en del af praksis. Men da han trak sig fra at svare på spørgsmål, kom respondenten til at stå alene med sin mening eller udtryk om Gasværket. Vi kom på dette fænomen, når vi interviewede omkring temaet Bosted og brug. I næste eksempel fortæller superbrugeren om Bosteds funktioner - med referenceskift fra Gasværket til Vestervængets brug:

“Der er jo mange her på Gasværket, hvor der ikke bliver skrevet så meget. Typisk på Vestervænget, der hvor de bor oppe på Vestervænget, der er jo typisk alle de her ting ikke. Altså handlen med kommunen, sagsbehandlere. Der er jo mange flere af sådan nogle ting.” (Interview med superbruger foretaget d. 6/11 2011, 2.56-3.07)

I citatet oplever vi, hvordan superbrugeren stopper med, at forholde sig til brugen af Bosted på Gasværket, da der ikke skrives så meget om borgerne. I stedet refererer hun til brugen af Bosted på Vestervænget og dermed til praksis på Vestervænget. I referenceskiftet findes to aspekter:

1) Superbrugeren fortæller, hvordan Bosted kan bruges aktivt til, at understøtte en praksisform på Vestervænget. Et element i denne praksisform er journalføring, eftersom borgerne med adresse på Vestervænget ofte er under medicinering. I medicineringen og den tilhørende journalisering opnår Bosted en refleksiv funktion qua sin rolle, som statusholder i medicineringen. Denne funktion findes ikke på Gasværket, da personalet ikke har autorisation eller uddannelse til, at administrere medicin. 2) Ved referenceskiftet fra Gasværket til Vestervænget kan det tænkes, at superbrugeren udfører en signalforvrængende handling. Ved at henvise til Vestervænget, som er afhængige af den refleksive brug af Bosted, henviser superbrugeren til et netværk, hvor Bosted er understøttet. Ved ikke at tage udgangspunkt i brugen af Bosted på Gasværket, afslører superbrugeren, at Bosted 52

på Gasværket ikke er tilstrækkeligt understøttet til, at hun (som superbruger) vil bruge det som forklarende eksempel.

Vi forstår referenceskiftet som en måde, hvorpå respondenten søger støtte hos et større og mere repræsenteret netværk, forskellighederne i praksis til trods. Men selve referencen leder os i retning af, hvorfor Gasværket muligvis tager udgangspunkt i Vestervængets brug af Bosted. På denne måde skaber interviewets form og dermed metoden et nyt begreb, som vi har fulgt i analysen.

Interviews med ansatte Vores tilgang til interviewdelen læner sig op af den amerikanske pragmatismes vægtning af praksiserfaring frem for teoretisk abstraktion. Da vi stødte på emnet dårlig samvittighed i interviewene, betragtede vi det derfor som en reel aktør og sandhed. På denne måde blev aktørernes udsagn et billede af en situeret virkelighed, selvom det kan være svært, at identificere dårlig samvittighed, som en objektiv kendsgerning (Bossen & Lauritsen, 2007).

Vi har tidligere arbejdet med teknikken i andre opgaver. Den kan beskrives på følgende måde:

Der er 2 interviewere. En af interviewerne har en umiddelbar ordstyrerrolle og begynder interviewet med et åbningsspørgsmål. Spørgsmålet er udarbejdet med henblik på, at sætte egen forforståelse eller hypotese i parentes (epoché). Spørgsmålet må gerne åbne op for et længere svar. Det kunne fx. være ”Beskriv din jobfunktion”. Imens respondenten svarer, sidder den anden interviewer og skriver formuleringer og ordvalg ned, som bruges i formuleringerne. Informantens formuleringer eller ordvalg bliver på denne måde genstand for undersøgelsen. Et eksempel er interviewet med den daglige leder, som fortæller om brugen af kursuskataloget som dokumentation: “(…) et forsøg på at nedbryde de forskellige hække, som findes rundt omkring på de forskellige andre institutioner, som er tilknyttet Socialpsykiatrien. Hertil spørger Nikolas: “Hække, hvad mener du med det?”. Hertil svarer den daglige

leder: “Ja, det er jo sådan en gammel… Det er det de har kaldt Vestervænget for eksempel. De har jo høje hække, sådan rent fysisk. Og efter vi blev lagt sammen med amtet, det er jo snart tre år siden, så var et af formålene jo, at vi skulle ligesom vokse op, som en ny fælles organisation. Og der mener jeg, at katalog-arbejdet kan være med til det. Og nedbryde, at her bor vi. Og her bor vi. Men at vi bliver mere fælles. Men jeg synes, at det der er lykkedes, det er jo så før katalog-arbejdet. Det der er lykkedes rigtigt godt, det er jo så idrætsforeningen (IF Coming Up). Fordi de har virkeligt været med til at nedbryde de her grænser og hække eller hvad man skal sige. Som har rakt, faktisk, udover kommunegrænsen. Og det synes jeg, der er al grund til at være stolt over.” (Interview med daglig leder af Gasværket, 22/2 2011, 07:12-08:12) ·

Interviewet optages på en diktafon. Dermed kan både interviewerens spørgsmål og respondentens svar efterfølgende gennemhøres og analyseres. Metoden giver forskerne mulighed for, at ”besøge” interviewet igen. Under interviewet med superbrugeren oplevede at blive afbrudt tre gange. Afbrydelserne blev først synlige for os, da vi havde hørt interviewet igennem flere gange. Herefter oplevede vi det i andre interviews, men på grund af gennemlytningerne blev vi mere fokuserede på fænomenet.

På denne måde bevarer vi hele tiden fokus på selve respondenten og interviewet bliver dennes fortælling og refleksion af livsverden modsat en planlagt øvelse med intervieweren som vejviser. Med denne teknik er det også muligt, for den fokuserede interviewer, at gribe interessante temaer i luften, frem for at være forudindtaget fra starten og lede efter visse svar. Ved tilstedeværelsen af to interviewere, bliver det nemmere, at holde fokus på respondentens svar og dermed få flere vinkler på det sagte. I de interviews, hvor den ene af os udførte det alene med respondenter fra Gasværket, blev samme metode brugt. Som erstatning for de to interviewere blev notering af pointer noteret og undersøgt. I denne situation må intervieweren derfor være ekstra opmærksom på selvfølgeligheder og indforståethed. For eksempel var det nødvendigt, at gøre opmærksom på, at Mikkels ansættelse på Gasværket ikke var ens betydende med, at han kendte til de problemstillinger, som respondenterne fremførte.

Der er ikke en overordnet teknik eller teori, som kan tilknyttes vores metode. Omstændighederne omkring undersøgelsesfeltet og vores roller, har medført, at vi har lavet vores egen interview-teknik. Den er inspireret af henholdsvis fænomenologien, der fokuserer på reducerbarhed i forhold til fænomenet og på den ”givne naturlighed” således man medtager sin egen position som forsker og er i stand til at udnytte dette (Zahavi., 2007; Rønholt et al., 2003), samt community psykologien, som har et økologisk perspektiv, hvori kontekst og subjekt er af lige stor influens. Community psykologiens fokus består også i at indtage en position på lige fod med aktører for derved, at reducere ekspertrollen. At frasige sig ekspertrollen er en anden måde at følge aktørerne og deres vigtighed på (Berliner, Høffding Refby & Hakesberg, 2005: 40). Da den ene af os er ansat på stedet og den andens kendskab til feltet er meget begrænset, har vi tilrettelagt faste roller i interviewene efter hvem vi har interviewet (se forskerposition afsnittet). Man kan til en hvis grad sige interviewformen er semistruktureret og formet af en ”antropologisk epoché”. Som interviewer skal man være i stand til at være opmærksom på nuancer og sensitivitet i svarene. At interviewe i socialpsykiatrisk praksis er forbundet med en vis følsomhed, eftersom en del af genstandsfeltet er psykisk sårbare borgere. Derfor har vi gennem interviewene også spurgt ind til, om respondenternes tilstande i forhold til emnerne. Størstedelen af de medvirkende har tilkendegivet, at de har følt sig brugt efter interviewene og at de har tænkt meget over det efterfølgende. Vi har bevidst fravalgt, at interviewe borgere, dels fordi undersøgelsen har sit fokus på forholdet mellem medarbejderne og deres brug af Bosted, men også fordi vi faktisk ikke er sikre på, hvorvidt borgerne kender til personalets brug af systemet. Derfor kunne en inddragelse af borgernes perspektiv i undersøgelsen betyde en ændret praksis omkring Bosted, hvilket ville være foranlediget af vores tilstedeværelse. Vi har bevidst fravalgt, at vedlægge en transskription af interviewene, da de i flere tilfælde indeholder for mange personlige oplysninger til, at de kan distribueres. Denne beslutning er truffet efter korrespondance med Datatilsynet (se bilag 3). En medtagen af interviewene i fuld transskriberet længde ville derfor betyde en klausulering af dele af specialet, hvilket ville medføre manglende anvendelse efterfølgende.

Inskriptionsanalyse I vores arbejde med at beskrive vores genstandsfelt har vi ligeledes arbejdet med forskellige former for materialitet. Vi har gennemgået de ledelsesmæssige værdier på Gasværket, en brugsmanual til Bosted fra Team Online, Bosted-systemet selv, samt andre former for inskriptioner på og tilknyttet til netværket. Vi har undersøgt, hvorledes praksissen er foldet ind i materialiteten for, at forstå sammenhæng mellem praksis og forskrifter. Vi har gennem en analyse af indhold, design og brugerflade arbejdet med at se, hvordan disse værktøjer/aktanter er med til at understøtte hinanden i netværket Gasværket. Det er gjort med henblik på at inddrage så mange perspektiver og aktanter som muligt for bedre at få indblik i netværket. Udfra vores teoretiske ståsted har vi fokuseret på følgende punkter:

Vi har gennemgået det lingvistiske indhold af de forskellige entiteter for at uddrage nogle temaer, hvis repræsentation, vi kunne undersøge videre gennem vores andre metoder.

Vi har set på, hvorledes brugerfladen, samt kategoriseringerne i Bostedsystemet, er med til at understøtte praksissen og værdierne.

Vi har gennemgået designet og indholdet af brugsmanualen for Bostedsystemet, for at se om det tilgodeser dem, der skal bruge systemet.

Vi har undersøgt forskellige former for faglig-praktiske vejledninger, der er sat op omkring på Gasværket og medtaget dem som en del af netværket.

For at opnå en validering overfor perspektivet, generaliseret symmetri, har vi anvendt metodetriangulering.

Observationer Vores observationer er bundet op af den forskellighed, der findes i vores perspektiver. Eftersom den ene af os er en del af praksis og den anden ikke er, giver det nogle muligheder i forhold til at observere. For den deltagende observatør er der her tale om total deltagelse (Kristiansen & Krogstrup: 1999). Da Mikkel har opholdt sig i praksis i 56

længere og sammenhængende tid, er aktørerne opmærksomme på den dobbelte rolle, som forskeren/medarbejderen påtager sig. Den deltagende observatør/Mikkel har haft fokus på følgende punkter:

Fænomener i praksis der komplicerer eller problematiserer hverdagen for ansatte og/eller brugere.

Brug af og samtale vedrørende Bostedsystemet.

Har udført uformelle interview/samtaler med de ansatte vedrørende praksis udenfor de traditionelle rammer for interview.

Beskrivelser af stedet/miljøet/materialiteten.

Den udefrakommende observatør, Nikolas, er i dette tilfælde med som publikum og er ikke direkte personligt involveret. Nikolas har fokuseret på følgende punkter:

Optræde undrende og spørgende i forhold til stedet og praksis.

Medvirket i interviewene, der blev optaget på mediefiler.

Indgået i et introduktionskursus i Bostedsystemet.

· Beskrivelser af stedet/miljøet/materialiteten.

I forhold til beskrivelserne har vi tage inspiration fra Latour og Woolgars bog ”Laboratory Life - The Construction of Scientific Facts”, hvori de meget præcist beskriver konstruktionen af fakta i et videnskabeligt laboratorium (Latour & Woolgar, 1986). Yderligere har vi ladet os inspirere af Grounded Theory i forhold til at uddrage temaer der var relevante i forhold til opgaven, dog uden at miste overblikket for mulige afvigelser, der kunne have indflydelse eller ændre på vores opgave (Corbin & Strauss, 2008). Observationerne er formet af ANT- og GT-perspektiverne og derfor underlagt samme kritikpunkter som disse teorier. Kategorisering og konceptualisering er derfor ikke et forsøg på, at opnå objektivitet, da der efterhånden er bred enighed om, at den rene empirisme ikke er mulig (Berliner, 2009: 24), men nærmere et forsøg på, at anvende den antropologiske tilgang for at forstå Gasværket som konstruktion (Søndergaard, 2009: 8). Ved at være to, har vi undgået, at falde for “the God-trick” og konstant 57

kunne overveje forskerpositionens indblanding i undersøgelsen (Danholt & Kiilerich Madsen om Haraway, 2007: 194).

Elektronisk spørgeskemaundersøgelse Vi har i vores forskning valgt at benytte os af kvantitativ forskning for at validere vores kvalitative forskningsresultater. Det gør vi gennem spørgeskemaer, der bliver sendt ud gennem et link og som er udarbejdet udfra de interview, vi har haft med mange af de ansatte på Gasværket. I udarbejdelsen af spørgsmålene har vi brugt Funnel-teknikken, der går ud på, at opstille spørgsmålene i logisk rækkefølge så respondenterne fastholdes og motiveres gennem forløbet. Dette kan for eksempel ses i rækkefølgen af vores spørgsmålene, der starter med meget simple og enkle spørgsmål vedrørende tidsforbrug og Bosted som i spørgsmål 1:

•

Hvor tit logger du på Bosted i løbet af en uge?

I slutningen af spørgeskemaet nærmer vi os mere kryptiske spørgsmål som i spørgsmål 10, der omhandler baggrunden for brugen af Bosted:

•

Hvad opfatter du som det mest relevante aspekt af Bosted i forhold til dit arbejde? (Se bilag 1 og 2).

Desuden har vi begrænset antallet af spørgsmål til ti, for at bevare et overblik både for os og respondenter. Alle spørgsmålene er lukkede, hvilket betyder, at der kun er en svarmulighed pr. spørgsmål. Baggrunden for dette er, at vi ud fra interviewene kunne se nogle tendenser blandt personalet, hvis validitet vi ville undersøge. Selve formuleringerne af svarene er lavet udfra de førnævnte tendenser i interviewene (Kruuse, 2007: 271-287).

I forhold til vores undersøgelse har spørgeskemaerne ledt os i retning af verificering a f b e s t e m t e r e s u l t a t e r, m e n s e l v e d e n m a n g l e n d e d e l t a g e l s e i spørgeskemaundersøgelsen er en væsentlig kilde til kritik i sig selv. Spørgeskemaerne

har givet os mulighed for, at spørge flere, da vi ikke havde ressourcer til at interviewe samtlige medarbejdere på Gasværket. Vi lavede de ti spørgsmål gennem en internethjemmeside og placerede et link til siden i en mail, som siden blev sendt ud til medarbejderne på Gasværket.

I følgebeskeden oplyste vi, at besvarelserne var

anonyme, samt brugen af resultaterne. Vi opnåede 7 besvarelser.

Efter noget tid sendte vi samme besked til de ansatte på Vestervænget med samme undersøgelse, bare på et nyt link. Her opnåede vi 8 besvarelser i alt. Den manglende deltagelse i undersøgelsen sænker derfor validiteten, da resultaterne ikke giver et komplet billede af respondenternes svar. Omvendt kan årsagen til den manglende deltagelse i spørgeskemaundersøgelsen bidrage til en nuancering af de ansattes forhold til brug af computere. Den manglende deltagelse kan således også ses, som en tendens til manglende brug af Bosted, eftersom linket til spørgsmålene var placeret der.

Metodetriangulering Som kort nævnt ovenfor har vi både brugt kvantitative og kvalitative undersøgelsesmetoder i vores forskning og dermed opnået en vis form for metodetriangulering (Kruuse, 2007: 304). Gennem de kvantitative undersøgelser har vi bedre mulighed for, at bekræfte eller afkræfte resultaterne, som vi er nået frem til gennem vores kvalitative undersøgelser, altså en triangulering mellem kvalitative og kvantitative metoder. Denne form for forskning, giver os en fordel ved, at vi giver plads til asymmetri eller diskrepans mellem resultaterne og derfor også mulighed for nye synspunkter. Derfor komplementerer det kvantificerbare forskningsidealerne, som hersker i ANT og GT. Da vores teoretiske afsæt er baseret på kvalitative undersøgelser, er det vigtigt at vise, hvordan den kvantitative metode bidrager til resultaterne. Vores anvendelse af resultaterne fra spørgeskemaerne er derfor baseret på, at se om resultater fra de kvalitative analyser stemmer overens med tendenserne fra de kvantitative metoder.

Opsummering af metodologien Gennem metoden har vi opnået forskellige former for data. Al data er opnået udfra det konstruktivistiske princip om generaliseret symmetri fra ANT. For at modvirke kritikken om ANT-tilgangens tendens til udelukkende at fokusere på “disciplineringsaktiviteter” har vi anvendt GT til at undersøge forholdet mellem synligt/usynligt arbejde (Star & Strauss, 1999). Brugen af GT har også omhandlet muligheden for at afskære aktørerne og “blive” på Gasværket. Det har vi gjort ved, at bruge den form for konceptualisering, som GT anvender. Vores mål med konceptualiseringen har derfor været, at blive så tæt på det empiriske felt for at sikre undersøgelsens resultaters anvendelighed. For at lave små valideringer undervejs, har vi givet feedback på resultaterne og især koncepterne til nogle af de medarbejdere fra Gasværket, som har deltaget i interviewene. På denne måde har vi haft en mulighed for at “teste” koncepternes anvendelighed og eksistens i små portioner. Derved har vi forsøgt at modgå den kritik, som GT udsættes for - nemlig at kategorierne og koncepterne er konstrueret af forskerne selv. For at skabe et overblik over, hvordan vores data er opstået har vi lavet en model over vores metode- og analysedesign. Punkterne fra A til J viser, hvordan vores valg af data har skabt baggrund for arbejdsspørgsmålene, som bruges til at supplere en besvarelse af problemformuleringen. Modellen kan på ingen måde illustrere de mange facetter eller kompleksiteter vi mødte undervejs i undersøgelsesperioden, men den giver et overblik over vores til- og fravalg i undersøgelsen. De konkrete metoder, som interviews af de ansatte, observationer, inskriptionsanalyse og de elektroniske spørgeskemaer har alle medvirket til, at udvikle vores analyse, men også udviklet vores metode. Vores roller og individuelle perspektiver har påvirket metoden, men også, hvordan vores roller skabte fokus på koncepter som afbrydelse og tilgængelighed. Afsnittet om de ensomme aktører er et blik på forståelsen af, hvordan Bosted er i stand til, at indrullere så mange aktører på Gasværket på trods af den tilsyneladende manglende opbakning.

Del II

Bosteds indflydelse på netværket Gasværket – en analyse af materialitet og relationer Som udgangspunkt har vores analyse haft forbindelse til den oprindelige problemformulering. Det har dog været nødvendigt at videreudvikle denne i takt med, at vores forskning har haft en vekselvirkende effekt imellem metode og analyse. I analysedelene vil vi bruge de teoretiske værktøjer fra ANT/STS, de kvalitative interviews, de kvantitative spørgeundersøgelser, inskriptionsanalysen og observationerne foretaget på Gasværket som emne, for at kunne besvare arbejdsspørgsmålene og endeligt problemformuleringen. De forskellige analysepunkter er båret frem af en tilgang, der har forsøgt at tage det lokaltsituerede med i processen således, at vores forskning/undersøgelse kan hævde at opretholde en forbindelse til vores forskningsfelt. Denne forbindelse og gensidige effekt har skabt et udgangspunkt for analysen, der har haft fokus på Bosted og relationerne på netværket Gasværket. Udgangspunktet kan formuleres på følgende måde:

”Hvordan har Bosted indflydelse på netværket Gasværket?”

Spørgsmålet leder ud i to forskellige analysespor som omhandler fokuserer på følgende:

1. Analysespor 1: Omhandler forholdet mellem personale-Bosted-borger og tager udgangspunkt i, hvorledes arbejdet med Bosted influerer dette forhold. Sporet udgøres af følgende spørgsmål: • “Hvordan kommer man i Bosted som borger?” • “På hvilken måde understøtter Bosted relationer mellem medarbejdere og borgere?” • “På hvilken måde er socialpædagogikken understøttet af Bosted?”

2. Analysespor 2: Omhandler forholdet mellem personale-Bosted-personale og hvorledes Bosted og praksis vedrørende Bosted, er med til at understøtte holdningen til, hvad der er konstitueret som meningsfyldt arbejde i netværket Gasværket. Sporet udgøres af spørgsmålet: • ”På hvilken måder kan forståelser for meningsgivende arbejde, i forhold til Bosted, redegøre for konflikter imellem medarbejdere?”

Med disse analysespor har vi forsøgt at gennemgå de forskellige fænomener, materialiteter og sandheder, der er understøttet på netværket Gasværket. Derved kan vi komme frem til et udgangspunkt for en diskussion om selve netværket, samt hvorledes dette fungerer som en socialpædagogisk institution, men også om selve dokumentationsteknologien Bosted har en berettiget plads på Gasværket.

Analysespor 1 Dette er en introduktion til første analysespor. Her vil vi undersøge forholdet mellem personale, Bosted og borgere. For at besvare spørgsmålene i analysen vil vi bruge empirien, som er udarbejdet på baggrund af dataindsamlingen og metoderne.

Bosted og borgere For at forstå, hvilken rolle Bosted spiller i forhold til samværet mellem borgere og ansatte på Gasværket, er vi nødt til at stille spørgsmålstegn til brugen af Bosted. Da systemet i sig selv er vanskeligt at interviewe, må vi bruge de forskellige former for indsamlet data og analysere dem gennem vores teoretiske position. For at nærme os Bosted, har vi derfor valgt et meta-spørgsmål, som spørger tilstrækkeligt abstrakt til, at tilnærmelsen kan finde sin plads. Det indledende spørgsmål til denne del af analysen lyder derfor:

“Hvordan kommer man i Bosted som borger?”

Bosted Systemet er, som beskrevet i casestudiet, et redskab til dokumentation. At “komme i Bosted” vil derfor være et forsøg på, at afdække, hvorfor Bosted bringes i spil. Det abstrakte eller tilnærmende spørgsmål vil fungere, som en indsnævring af, hvordan relationer mellem borgere og ansatte fungerer via Bosted.

Vestervænget - et indblik i Bosted I metoden har vi beskrevet, hvordan vi flere gange oplevede, at blive henvist til Vestervængets brug af Bosted. Første del af analysen vil derfor være en undersøgelse af baggrunden for henvisningerne. Det kan umiddelbart virke malplaceret, at skrive om et af bo-miljøerne, når nu Gasværket er et aktivitetstilbud og endnu vigtigere, vores genstandsfelt. Ved at forstå Bosteds rolle på Vestervænget, kan vi også forstå baggrunden for henvisningerne, som reference til et konsolideret system. I det følgende fortæller en medarbejder om implementeringen af Bosted på Vestervænget:

“Før var der jo sådan nogle papircardex-ting man skrev i. Og så fra den ene dag til den anden var jeg ved at sige, altså man var jo på kursus i Bosted. Alle, inden det ligesom startede op. Men så var det fra den ene dag til den anden at man ligesom har sat datoen for, hvornår skiftet skete og så blev alt papir, små sorte bøger, ting og sager smidt ud, for at folk skulle begynde at bruge det. Og en stor flok synes da, at det var meget bedre, at det blev elektronisk og andre havde jo selvfølgeligt skulle bruge længere tid. Men jeg synes der har hele tiden været en rigtig god, sådan med at hjælpe hinanden og det er okay, at man ikke kan finde ud af det og det har drillet. Så jeg fornemmer overvejende, at der er en rigtigt god kultur derovre for det. For brugen af det. Og alle nu er sådan forholdsvis glade for, at det er det.” (Interview med medarbejder fra Gasværket, foretaget d. 6/5 2011, 50:51-51:42)

I citatet udtrykkes en relativ hurtig overgang fra papir-cardex til elektronisk journalisering. Overgangen er beskrevet, som noget, der er sket næsten fra den ene dag til den anden.

Som beskrevet i casestudiet, så er Vestervænget et af bo-miljøerne i Socialpsykiatrien HTK. Borgerne på Vestervænget modtager deres medicin af personalet. For at kunne monitorere medicinforbruget er det afgørende for personalet, at have en pålidelig base til dette. Brugen af Bosted på Vestervænget er altså ikke funderet i en primært kvalitativ brug, men nærmer sig i højere grad den naturvidenskabelige tilgang, som er baseret på hårde facts - eller i Vestervængets tilfælde, monitorering af medicin. En konsekvens af denne form for monitorerende dokumentation er refleksivitet. Spørgeskemaundersøgelsens resultater fra Vestervænget bekræfter til en vis grad den refleksive bevægelse mellem Bosted og ansatte, da alle besvarelserne peger i retning af forskellige grader af refleksivitet.

4. I hvor høj grad diskuterer du Bosted med dine kollegaer? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke

2 5 1 0

25 % 62,5 % 12,5 % 0%

Procenter er beregnet i forhold til 8 besvarelser. Alle deltagere har besvaret spørgsmålet.

Det betyder, at viden om borgeren foregår, som en bevægelse mellem borger, ansat og dokumentation. Dette kan beskrives som akkumulerende viden, da man konstant bygger ovenpå tidligere erfaringer. Som ansat på Vestervænget fortæller man ikke bare, at man har givet medicin til en beboer, man anfører det i Bosted, sammen med mængde og tidspunkt, initialer og hvad der ellers hører til. En fravigelse fra denne praksis kan resultere i overmedicinering, hvilket kan have fatale konsekvenser. Det refleksive, altså den tilbagevendende bevægelse til Bosted er betinget af en feedbackfunktion/ -loop, som kan groft beskrives som: Interaktion mellem borger og ansat - interaktion mellem ansat og Bosted - interaktion mellem ansat og borger - nyt personale møder ind - gamle notater ajourføres gennem interaktion mellem nyt personale og Bosted - interaktion mellem nyt personale og borger - interaktion mellem ansat og Bosted - etc. Det var altså ikke frivilligt om man ville lære at bruge Bosted. Introduktionskurserne var obligatoriske for alle medarbejdere, hvorfor basalt kendskab til Bosted blev et

obligatorisk passagepunkt for de ansatte. Det har ikke været uden problemer, at implementere Bosted på Vestervænget. I den forbindelse beskriver respondenten, hvordan der opstod en kultur omkring brugen af Bosted, hvor kolleger hjalp andre kolleger med problemer i forbindelse med systemet. Da der er forskellige former for arbejdsbeskrivelser på Vestervænget, var det derfor også forskelligt, hvordan Bosted blev taget i brug i starten. Nogle havde brug for en kalenderfunktion til booking af eksempelvis bo-miljøets busser, hvor andre havde brug for dagbogsfunktionen til monitorering af medicin. Disse lokalbehov hos de ansatte på Vestervænget skabte en “evne-deling-kultur”, hvor man satte hinanden ind i det område, man nu var bedst til. Inden implementeringen havde aktørerne omkring Bosted allerede forsøgt at foregribe disse vanskeligheder gennem bestemmelse af systemets forskellige kategorier. I et interview med en superbruger af systemet beskrives emnerne i det foregående arbejde:

“Før vi fik systemet, så holdt man nogle møder, hvor man fandt ud af, jamen hvordan skal det sættes op? Og hvad har man brug for at vide? Hvilke kategorier skal der være? Og så er det blevet sat op sådan her.” (Interview med superbruger af Bosted, foretaget d. 6/4 2011, 03:22-03:33)

De kategori-bestemmende møder var en forhandling om en tilpasning af Bosted, men møderne har samtidigt fungeret, som et perspektiv tilbage på Vestervænget og de praksisformer, som plejen bestod af. Superbrugeren beskriver kort efter i interviewet, at der efterfølgende er foretaget ændringer af systemet med henblik på optimering af tilpasningsprocessen. Et led i translationen af de ansatte har været, at smide alle de små sorte bøger ud. I interviewet fortælles det endda, at det blev gjort, for at man kunne tage Bosted i brug. Det opfattedes som et nødvendigt træk, da de ansatte ellers ikke ville frigøre sig fra bøgerne. Ved at smide de sorte bøger ud har Vestervængets ansatte og ledere foretaget en bevægelse mod en blackboxing af Bosteds eksistens, da de ansatte ikke længere kunne bevæge sig tilbage til den tidligere praksis. Samtidigt samlede Bosted alle input på et sted, da al fremtidig skematisering af aftaler eller dokumentation blev anført i systemet. Det ville derfor ikke længere give mening, at notere vigtigheder i en bog, da 66

man skulle inddrage samtlige kolleger i det skrevne, såfremt praksis skulle fortsætte. På denne måde mistede de sorte bøger deres evne til lede praksis. En konsekvens af udsmidningen af bøgerne, betød at der kun var en vej tilbage og det var fremad sammen med Bosted. Relationen mellem borgere og ansatte på Vestervænget, afhænger til dels af det obligatoriske passagepunkt i Bosteds journalisering, da de ansatte må bruge noteringerne i systemet, som referencepunkt for tidligere handlinger omkring borgerne. Passagepunktet er ikke alene en adgang til overblik over tidligere hændelser omkring borgeren, men også et afsæt for videre handling, hvorved informationen på Bosted også har en konstituerende rolle for behandling og pædagogik. Et eksempel på den konstituerende rolle kunne være ændret medicinering af en borger. Ændringen ville være anført på Bosted, hvorfor læsningen og forståelsen af ændringen bliver et passagepunkt for den fortsatte praksis med borgeren.

Delkonklusion Vi kan nu forstå, hvordan Bosted på Vestervænget opnår en aktantrolle gennem måden, hvorpå de ansatte tvinges til, at notere i systemet, såfremt praksis skal fortsætte. I forhold til stabilitet opnår Bosted en funktion, som blackbox på Vestervænget gennem sin evne til deling af essentiel viden for de ansatte. Derigennem skaber systemet en form for sammenhæng i arbejdet med borgerne ved at styre og samle fortid og fremtid i form af noteringerne. Bosted på Vestervænget er ganske vist afhængigt af nye indtastninger og dermed relationerne til borgerne og personalet, men da alternativet er skrivning i små sorte bøger og dermed en markant nedgang i effektivitet, er Bosted sikret indtil noget bedre dukker op.

Gasværket - borgere i Bosted Som omtalt i casestudiet, så er medicinering ikke en del af Gasværkets praksis. Det betyder også, at hele den refleksive bevægelse ikke findes udfra medicin som omdrejningspunkt. På denne måde er emnerne for notering ligeledes anderledes. I det følgende interview oplever vi en væsentlig forskel fra den tidligere

dokumentationsmetode før implementeringen af Bosted på Gasværket overfor den nye måde, som man aktuelt anvender i Bosted:

Respondent: Det kan være for eksempel, jeg får besked om at nu har man foretaget sig de og de ting i forhold til en der har et (…-) problem og nu har man ringet til (…), men ikke hvad man tænker om det. I gamle dage ville jeg måske skrive i bogen, i vores bog, at jeg er meget bekymret. Hvad skal vi stille op? Hvad synes I andre? Så skrivestilen er meget anderledes nu, synes jeg. Mikkel: Hvad tænker du, at forskellen ligger i? Respondent: Jeg tænker, at den måde vi lige nu skriver i Bosted, jeg ved ikke hvorfor at vi gør det, den lægger ikke op til hverken spørgsmål eller debat. Hvorimod den måde vi skrev på før, den lægger mere op til at vi skal forholde os til det. Hvad tænker du om det? Hvad er din løsning? Mikkel: Hvordan kan det være? Respondent: Jeg ved det faktisk ikke. Tiden. Jeg ved det ikke. Jeg tror folk har været lidt bange for det elektroniske system. Nikolas: Har der været nogen form for introforløb? Respondent: Ja, alle har været på kursus. Men det er som om det er glemt igen. Jeg fandt faktisk kursushæftet i går. Der stod ikke så meget om Bosted, men der står, hvordan man går ind. (Interview med medarbejder på Gasværket, foretaget d. 22/2 2011, 26:52-28:08)

I citatet anføres en problemstilling i forbindelse med en borger, samt et udfald i form af nogle handlinger, som er foretaget. Bosted spiller dermed en rolle for redegørelse i forbindelse med oplevelser med borgere. Den ansatte fortæller også, om ændringen i den nuværende brug af Bosted modsat den “gamle” måde, hvorpå man skrev i bøger. Ændringen er karakteriseret ved, at man tidligere skrev sine personlige synspunkter, næsten som en baggrund for at lave selve noteringen. Som den ansatte fortæller, så bærer dokumentationen nu mere præg af redegørelse for, at man har foretaget sig en handling. Ved at redegøre for sin handling bliver det vanskeligere, at “angribe” det skrevne. Det vil virke derfor omsonst, at skrive i en borgers dagbog på Bosted, at man tvivler på handlingen, som er udført i forrige indlæg. Det vil ændre 68

dagbogsfunktionen fra en personlig, journal-lignende funktion til et debatforum, som finder sted i et system, hvor man kun kan komme ind, hvis man har underskrevet en tavshedserklæring og har ren straffeattest. Der findes dog debatfunktioner på Bosted. Men hvordan anvendes disse, hvis man skal debattere omkring en borger? Er det muligt, at debattere uden at vise fordomme? Kravene til debatfora er baseret på skriftlige kompetencer, hvorved skriftligt “svage” hurtigt kommer i problemer. I socialpsykiatrien, er psykologiske mekanismer, som overføring og mod-overføring, projektion og containing, nogle af de mere fremherskende emner (eksempelvis Sverker Belins teorier om induktion og resonans i hans bog om Galskabens Magt fra 1997). Vil man, oftest med en pædagogisk uddannelse, kaste sig ud i en skriftlig debat, hvor disse begreber er redskaber til analyse? At stille spørgsmål til det dokumenterede på Bosted, vil på sin vis også være, at stille spørgsmålstegn ved sine kollegers faglighed, hvorfor det kræver en vis grad af skriftlige kompetencer, såfremt man ikke vil udstille den enkelte ansatte. På denne baggrund kan vi forstå, at det er vanskeligt, at sætte skriftlige spørgsmålstegn ved det skrevne, samt hvorfor det skrevne lægger ikke op til debat. Der angives heller ikke overvejelser omkring problemet. Dette kan til dels forklares udfra tidspunktet for notering, nemlig efter det er sket. Det tidsmæssige aspekt i det noterede får hurtigt en refleksion til at fremstå, som et tilbud om bagklogskab, hvilket sjældent er produktivt. Noteringerne på Bosted har flere ligheder med Aktør-netværk teoriens blackbox. Blackboxen har en evne til, at samle en række kompleksiteter og gøre dem trivielle gennem indforståethed. Outputtet af blackboxingen af det dokumenterede bliver, at det mister sin relevans, da der jo er handlet på det. En anden ansat fortæller i denne forbindelse:

“Jeg bruger også Bosted i det henseende, at jeg viser, at jeg har taget ansvar i forskellig forbindelse. For mig er det også en dokumentation af, at jeg ikke har lukket øjnene for noget og at jeg har taget handling.” (Interview med medarbejder på Gasværket, foretaget d. 6/5 2011, 40:40-40:55)

I forhold til forrige citat, så fortæller denne ansatte, at Bosted bruges, som en dokumentation af, at man har taget handling. Andre kolleger kan se, om noget er handlet på, hvis det fremgår af Bosted. At notere i Bosted, er således også en 69

redegørelse for egen praksis, da man derigennem kan vise andre, at man ikke har lukket øjnene for noget. Gennem forståelsen af Bosted, som en redegørende funktion for praksis, kan vi bedre forstå, hvordan overgangen fra den undrende og på omsorgsbeskrivende skrivestil (Hvad tænker man om det?) til den mere redegørende og handlemæssige skrivestil (Hvad har man gjort?) fungerer. Men ved at redegøre for egen handling viser man også, hvad ens forståelse af praksis bør være. Bosted har altså også en evne til delvist, at formidle den enkeltes syn på rigtig pædagogik. Dette forhold problematiseres implicit i næste citat, hvor respondenten sætter traditionel journalisering op overfor dokumentationspraksis i Bosted på Gasværket:

“Det er jo sådan meget mere facts og naturvidenskabeligt. Her er det mere det kvalitative og hvordan får man så det rigtige frem? Og ikke mindst: Er der nogen der bruger det til noget?” (Interview med medarbejder på Gasværket, foretaget d. 6/5 2011, 28:45-28:55)

Den ansatte fortæller her om to dokumentationsmetoder, hvoraf den ene gøres mere stabil gennem hårde facts. Samtidigt refererer hun til et bagland for de hårde facts gennem koblingen til naturvidenskaben. Som modsætning bringer hun det kvalitative frem og sætter det i forbindelse med et noget mere ustabilt og svært håndterbart referencepunkt, nemlig rigtighed. Dermed opstår to former for dokumentation: Hårde facts og naturvidenskaben vs. Det kvalitative og rigtige, hvoraf Bosted på Gasværket altså benytter sig af den kvalitative og rigtighedssøgende. Til sidst i citatet stiller den ansatte et relevant spørgsmål, nemlig: Er der nogen der bruger det til noget? Forholdet mellem rigtighed og uvished omkring identiteten af modtageren af det dokumenterede skaber et spændingsforhold, som påvirker det dokumenterede. Hvordan ved de ansatte, at dokumentationen er korrekt udført, når de ikke kender modtagerens krav omkring dokumentation? Som omtalt i analysen af Vestervængets brug af systemet, konsoliderede man Bosted gennem udsmidningen af de små bøger. Ved at smide de små bøger ud, passerede de ansatte the point of no return. Bosted leverede derefter muligheden for at “besøge” tidligere praksis, da systemet kan samle både fortid og nutid i sin journalisering. Samtidigt belyste analysen af Vestervængets brug af systemet, at Bosted tvinger de 70

ansatte ind i en refleksiv bevægelse, hvis monitoreringen af medicin skal overholdes. Denne refleksive bevægelse findes ikke på Gasværket. En ansat understreger fraværet af refleksivitet med en snert af meningsløshed:

“(…) Hvis jeg fik den der feedback på noget jeg havde skrevet, så kunne det måske give mig lidt mere mening, at man skriver noget.” (Interview med medarbejder på Gasværket, foretaget d. 29/4 2011, 41:43-41:49)

Der er således ingen (umiddelbar) feedback på det skrevne i Bosted. Enten er der ingen skriftlig feedback på det skrevne i Bosted eller også sker feedbacken ikke på Bosted, men udføres nærmere i praksis gennem eksempelvis beslutninger, handlinger, samtaler eller helt simpelt, de ansatte retter sig ind efter det noterede, hvorved feedbacken ikke sker åbenlyst. En nuancering af dette dilemma beskrives delvist af Blok & Elgaard Jensen i deres introduktion til Bruno Latours forfatterskab (Blok & Elgaard, 2009: 72), som et spørgsmål om styrke via repræsentation, dvs. Hvem kan mønstre flest allierede, i en strid om rigtigheden af et udsagn? I forhold til Gasværket, vil en feedback på Bosted være en måde, at repræsentere det noterede på. Hvis andre ansatte eksempelvis skrev: Set!, Modtaget! eller bare deres navne ud for det noterede, så ville medarbejderen, som skrev det, være forvisset om, at dokumentationen i det mindste var læst. Den ansatte er derfor hensat i en vis uvished om, hvorvidt kollegerne har taget stilling til denne viden. Dette bringer det sidste tema i citatet i spil, nemlig mening. Uden feedbacken sættes den ansatte i en position, hvor brugen af Bosted ikke giver mening. For at den ansatte kan få mening ud af brugen af Bosted, kræver det en bekræftelse fra andre. Bekræftelsen kan forstås gennem spørgsmålet: Hvis ikke det noterede har en vis vigtighed, hvorfor så skrive det? Den ansatte antager således, at informationen i det noterede har en relevans for de andre ansatte på Gasværket, hvorfor det er nødvendigt med en vis bekræftelse til, at sikre fortsat optimal praksis. Dette er forståeligt, da arbejdet i socialpsykiatrien ofte omhandler tragiske historier og eksistenser, som lever på kanten af livet. Meningen med feedback kan derfor også forstås, som en form for vitalisering, da den ansatte opnår repræsentation gennem medarbejderne og dermed ikke længere står alene med den dokumenterede oplevelse (Gergen, 2010: 312). En feedback på det 71

dokumenterede er derfor også en måde for den enkelte medarbejder, at blive understøttet på i netværket. Når den enkelte medarbejder ikke bekræftes gennem noteringen på Bosted, mister Bosted sin vigtigste støtte, nemlig den fortsatte relation mellem medarbejder og Bosted. På denne måde kan vi identificere et tab af interesse i Bosted ud fra en relationel vinkel, nemlig manglen på mulighed for feedback på det dokumenterede. En konsekvens af den manglende feedback udtrykkes gennem den følgende samtale:

Respondent: Hvis jeg har det sådan, at jeg har noget i forhold til de relationer jeg har opbygget eller jeg har nogle ting, som jeg tager med mig hjem, så giver det mig mere, at snakke om det på morgenmødet, end det giver mig at skrive det på Bosted. For jeg får ikke noget feedback på Bosted. Måske får jeg noget, hvis jeg er heldig. Og jeg giver heller ikke andre feedback på Bosted. Mikkel: Hvorfor ikke? Respondent: Fordi jeg kan bedre lide at snakke. Jeg kan bedre lide dialogen man har, når man sidder overfor hinanden. Fordi det giver flere nuancer end at sidde og skrive noget. Fordi jeg kan ikke vide, hvordan andre opfatter det jeg har skrevet. Eller om jeg opfatter det andre har skrevet. Sådan som de mener det, eller sådan som jeg tolker det. Mikkel: Tænker du, at det er derfor, at man ikke får feedback på bosted, fordi andre ikke kan opfatte det? Respondent: Det ved jeg ikke. For mit eget vedkommende er det noget med, at som det er, så bruger jeg ikke så meget tid på Bosted i forvejen, så hvis jeg lige, jeg læser bare lige tingene og så lukker jeg det ned. Så jeg giver mig ikke tiden til og give den feedback. Jeg ved ikke hvorfor andre ikke gør det. Eller også har vi bare ikke en kultur for det. (Interview med medarbejder på Gasværket, foretaget d. 29/4 2011, 30:04-31:22)

En konsekvens af den manglende feedback bliver mundtlig overlevering af informationer i stedet for notering på Bosted. Men medarbejderen introducerer nu en anderledes side af informationsdelingen - deling via fysisk møde. Medarbejderen

sætter mødets muligheder overfor brugen af Bosted, da mødet giver flere nuancer end at sidde og skrive noget. Dette vidner om to sider af dokumentationen på Bosted:

· Oplevelser, som dokumenteres på Bosted, er nogle gange af en sådan karakter, at de kan være vanskelige at forfatte. · Bosted har en reducerende effekt på oplevelserne og endnu mere problematisk, systemet mindsker muligheden for at nuancere det oplevede på en måde, så det bevarer sin relevans og forståelse for de øvrige ansatte.

Som tidligere beskrevet, så er socialpsykiatrien et felt, hvor der kan findes mange fortællinger om livets grænsetilfælde. Ifølge medarbejderen har nogle af disse fortællinger eller oplevelser med borgere en sådan effekt, at det kan være vanskeligt at slippe dem igen. Emner, som eksempelvis incest er ofte forbundet med enorme menneskelige omkostninger. Disse omkostninger er medarbejderne vidne til i det daglige arbejde med borgerne. Når den ansatte beskriver oplevelser med borgere, som en form for klæbende relation, så er det ikke nødvendigvis en negativ beskrivelse af borgeren, men nærmere en beskrivelse af oplevelsens karakter og dens indtryk på den ansatte. Nogle oplevelser har lille effekt, andre oplevelser klæber sig til den ansatte, så vedkommende tager den med hjem. Relationer mellem ansatte og borgere kan derfor strække sig udover Gasværkets grund og Bosteds rammer. Den reducerende effekt, som Bosted har ved dokumentation af oplevelserne, giver ikke medarbejderen i citatet mulighed for, at forklare sig tilstrækkeligt. Det gør derimod mødet med kollegerne om morgenen, hvor nuanceringer skaber en neutraliserende effekt på oplevelserne.

Delkonklusion I indledningen til den første analyse stillede vi spørgsmålet: Hvordan kommer man i Bosted som borger? Gennem analysen kan vi nu forstå, at Bosted fungerer på to forskellige måder på henholdsvis Gasværket og Vestervænget. På Vestervænget sætter Bosted medarbejderne i en refleksiv bevægelse, da det er nødvendigt, at monitorere blandt

andet medicinering. Dette gør, at Bosted bliver et nødvendigt afsæt for videre praksis, hvorfor det får status af obligatorisk passagepunkt. Samtidigt beskrives dokumentationen, som værende naturvidenskabelig og bestående af hårde facts. På Gasværket er der ingen eller en minimal grad af refleksivitet, hvilket hænger sammen med, at der ikke medicineres på Gasværket og den manglende feedbackfunktion i systemet. I modsætning til dokumentationen på Vestervænget, så beskrives Gasværkets dokumentation, som en søgen efter det kvalitative og det rigtige. Bevægelsen fra at notere om borgere i bogen, hvor man noterede udfra omsorg til nu, hvor man bruger Bosted til, at redegøre for sine handlinger og dermed noterer udfra hensyn til egen rolle, er et ryk fra fokus på dokumentation om borgere til fokus på dokumentation af ansatte. Et biprodukt af den redegørende dokumentationsform er, at noteringerne fremstår, som blackboxes. Herved bliver de mere en konstatering modsat et undersøgende perspektiv på praksis.

Bekymringen

og omsorgen i dokumentationen før Bosted gav medarbejderne mulighed for, at signalere, at de havde brug for kollegernes hjælp, hvilket Bosteds nuværende blackboxes ikke gør. På grund af blackboxene i Bosted modtager de ansatte heller ikke feedback på deres oplevelser, hvilket tvinger dem til aktivt at søge hinanden udenfor Bosted, hvis de vil have hjælp til deres oplevelser. Denne hjælp kan de ansatte få gennem en kollegial nuancering af oplevelserne, hvilket har en opløsende effekt på oplevelsernes klæbende effekt. Konsekvensen af den manglende feedback bliver, at de ansatte ikke finder mening i brugen af Bosted, da det ikke understøtter dem tilstrækkeligt.

Borgere og personale - Bosted og relationer I dette afsnit vil vi forsøge at forstå, hvordan Bosted påvirker relationen mellem medarbejdere og borgere. Vi stiller derfor spørgsmålet:

“På hvilken måde understøtter Bosted relationer mellem medarbejdere og borgere?”

Besvarelsen vil skabe en relationel forståelse af Bosteds påvirkning af forholdet mellem ansatte og borgere. Da vi af etiske grunde bevidst har fravalgt, at medtage selve noteringerne på Bosted, kan vi ikke gå i detaljer omkring konkrete noteringer. Derfor må vi undersøge, hvilke relationer noteringer udgøres af, samt undersøge, hvordan noteringerne påvirker relationerne mellem ansatte og borgere.

Bosted og noteringer - navigation efter noteringer Opretholdelse af gode relationer mellem ansatte og borgere på Gasværket er essentielle for arbejdet.

Generelt handler indsatsen i Socialpsykiatrien om, at skabe

de bedst mulige livsbetingelser - meningsfulde liv - for psykisk sårbare borgere i Høje Taastrup. Begrebet, meningsfulde liv, er taget fra ledelsens værdier af 2011 (se bilag 4). Som en del af det meningsfulde liv handler det også om, at have meningsfulde relationer. Et væsentligt element i relationen mellem ansatte og borgere er symmetri og tillid. Hvordan symmetri og tillid, borger og ansat imellem, translateres gennem Bosted vil vi nu undersøge. En medarbejder fortæller om Bosted:

“Det hjælper da også kollegaerne, hvis jeg har haft en oplevelse med en borger, så jeg skriver dem ned så den kan bruges i det store sammenhæng. Vi er jo mange der har kontakt til mange borgere ikke. Det er jo ikke kun en til en person og så ved de andre ikke noget om det. Det er jo vigtigt at formidle det ud, det, så det kan jo hjælpe borgeren ikke.” (Interview med medarbejder på Gasværket, foretaget d. 15/4 2011, 33:32-33:50)

I citatet møder vi en tilgang til oplevelser med borgere, hvor dokumentationen er et aktiv, der kan bruges i den store sammenhæng. Når medarbejderne logger på Bosted, vil de blive mødt med muligheden for, at læse det skrevne. Hvis en oplevelse, eksempelvis mellem borgere og en ansat har fundet sted i en svømmehal udenfor Gasværkets vægge, vil denne alligevel finde sin vej indenfor Gasværkets vægge gennem Bosted, men også gennem omtale, når borgere og ansatte vender tilbage til institutionen. I det følgende fortæller samme ansatte om, hvordan noteringer på Bosted kan bruges i mødet med borgere:

Mikkel: Hvad gør Bosted i forhold til dit arbejde? Respondent: (…) hvis du går ind og læser om de borgere jeg har berøring med, så giver det mig jo noget baggrundsviden. Sådan der er sket det, den er lidt sårbar lige nu. Nogle værktøjer, noget jeg kan bruge i min tilgang til borgeren. Jeg kan også spørge ind til et eller andet måske. Hvordan går det med? Mikkel: Spørge ind til noget? Respondent: Ja til borgere. Det kan også give en åbning til en samtale. Hvis jeg nu har læst at borgeren har været meget syg eller et eller andet, så kan jeg måske sige: Nårh hvordan går det eller et eller andet. Er du frisk igen? Dårligt eksempel måske. Men sådan et eller andet kan vi jo. Det giver mig noget. Så på den måde kan jeg godt bruge det til noget. (Interview med medarbejder fra Gasværket, foretaget d. 15/4 2011, 34:35-35:25)

Systemet giver den ansatte en fordel i form af en baggrundsviden eller overblik i forhold til den enkelte borger. Med denne viden kan den ansatte spørge ind til bestemte emner, som kan tænkes at være aktuelle i mødet med borgeren, som eksempelvis helbredstilstand. Dokumentation om borgere på Gasværket er langtfra homogen. Det er vidt forskellige oplysninger, som betegner forhold af vigtighed i relation til den enkelte borger. Nogle former for viden er korte referater af eksempelvis mødeaktivitet mellem kommune og borger, hvor den ansatte har medvirket, som bisidder. Som beskrevet i første analyse, så består andre former for dokumentationen af beskrivelser af oplevelser, som ansatte har haft i forbindelse med borgere. Eneste egentlige fællesnævner er oplysningens formodede relevans for resten af medarbejdergruppen. Kvaliteten af indlæg på Bosted er heller ikke entydig, men afhænger af flere faktorer. En medarbejder fortæller om standarden for noteringerne på Bosted:

“Men jeg støder på ting på Bosted, hvor jeg ikke forstår, hvad det handler om eller det kan læses på flere måder. Ja. Og jeg læser også ting på Bosted, som jeg ikke synes hører hjemme der.” (Interview med medarbejder fra Gasværket, foretaget d. 6/5 2011, 37:13-37:26) 76

Problemerne ved Bosted kan ifølge citatet summeres op til tre temaer: Placering, tvetydighed og lav grad af skriftlige færdigheder. Problemer med placering af emner på rette sted i Bosted (eller uden for Bosted) vidner om manglende konsensus omkring brugen af systemet. Men det vidner også om de ansattes oplevelser med borgere og de vanskeligheder, som kan opstå i forbindelse med, at placere dem i en større sammenhæng og måske endnu vigtigere: Evnen til at beskrive dem på en måde, som yder retfærdighed overfor borgeren. Et eksempel kan være, hvorvidt den ansatte mener, at en borger er til fare for sig selv, hvis borgeren ikke mener det. De følgende spørgsmål illustrerer kompleksiteten i situationen: Skal noteringen foretages i borgerens dagbogsnotater eller skal det skrives, som en mail til Gasværkets medarbejdere, at de skal være ekstra opmærksomme på borgeren? Eller skal det overhovedet noteres, hvis kolleger ikke er enige omkring borgerens tilstand? Sker forslaget om notering på baggrund af noget, som borgeren har oplevet, mens vedkommende har været påvirket? I så fald, hvor meget kan man stole på oplevelsens karakter? Hvis man noterer det, er det så sket med borgerens godkendelse?

En nuancering af spørgsmålene kan forstås gennem genkendelse. Kan de andre medarbejdere genkende det skrevne i forhold til en større sammenhæng omkring borgeren? I eksemplet om borgeren, som den ansatte opfatter, som værende til fare for sig selv, kan vi anvende translationsbegrebet for at forstå, hvordan noteringerne og borgerens version kan blive til et spørgsmål om underkastelse (Law, 2004: 60). Hvis den ansatte vil sikre sig, at indsatsen omkring borgeren øges, må den ansatte nødvendigvis overskride borgerens version af egen situation. Hvis borgerens har en oplevelse af, at være særligt kompetent eller værende i besiddelse af en særlig indsigt i en periode, kan den ansatte forstå det, som en manisk periode. Derved refererer den ansatte til et skriftligt repræsenteret netværk, som er baseret på sygdomsklassificering og diverse internationale undersøgelser. Et sådant netværk kan være diagnosemanualen ICD-10 (International Classification of Diseases 10. udgave). I diagnosemanualen sammenfattes mange kompleksiteter til en enkelt blackbox, hvilket gør en reference til den eller dens udsigelser særligt magtfulde - især hvis alternativet 77

er borgerens oplevelse af særlig indsigt. Når den ansatte trækker på ICD-10-netværket ved at bruge beskrivelser derfra, tvinges borgerens oplevelse til underkastelse. Det genkendelige bliver dermed genkendeligt udfra det netværk, som er bedst understøttet, hvilket vil være diagnosemanualen eller bare beskrivelsen fra den. Placering af emner i Bosted er derfor også et spørgsmål om, at skabe en genkendelighed i forhold til det oplevede, altså at placere det i forhold til den store sammenhæng.

Som den ansatte fortæller, så findes der også eksempler på tvetydighed i noteringerne. Problemet med tvetydighed vidner om Bosteds rolle som måleinstrument blandt de ansatte (Blok & Elgaard Jensen, 2009: 73). Hvis noget ikke passer ind i målingerne eller der hersker tvivl om det noterede, mister outputtet sin stabilitet i netværket. Omvendt vil en anvendelse af notatet, som en del af pædagogikken omkring borgeren, være et klart tegn på stabilitet og understøttelse af det noterede, men dermed også af den ansattes forståelse af borgerens oplevelse.

Noteringer, som bærer præg af en lav grad af skriftlige færdigheder, er klart en vanskelighed i et skriftligt baseret system. Ved kvantitative noteringer, som eksempelvis notering af medicinering, er det en udfordring, som skal tages alvorligt. Mangel på skriftlig kompetence i forbindelse med brug af systemet kan gøre, at noteringerne mister understøttelse, da de har vanskeligere ved at producere mening i forhold til en sammenhæng. Samlet kan vi forstå, at noteringer på Bosted er forbundet med et vist niveau af skriftlig kompetence, men også med en produktion af meningsfulde indlæg i forhold til videre praksis omkring borgerne.

Det er naturligt, at dokumentationen på Bosted er forbundet med det man sædvanligvis forstår som etiske hensyn. Eksempelvis kan det være etiske udfordrende, at dokumentere en episode, hvor en borger har truet ansatte. På trods af en ubehagelig oplevelse er det nødvendigt, at dokumentere det på en måde, så borgeren ikke fremstår, som et frådende monster. En måde, hvorpå man kunne forstå en trussel på, er ved at se på konsekvenserne ved, at ligge under for den. Truslen forstås herved en metode til manipulation af omgivelserne. De ansatte på Gasværket 78

må derfor være i stand til, at genkende sådanne mekanismer, hvis man ikke uhensigtsmæssigt vil beskrive den truende borger, som manipulerende i dokumentationen. Hvorfor det vil være uheldigt, at give en borger det manipulerende prædikat, vil vi beskrive senere. Dog står det klart, at de etiske hensyn også kan forstås, som relationelle hensyn, da de viderefører en fortælling om borgeren. Det vil vi argumentere for i det følgende.

I citatet omtales brugen af Bosted, som et værktøj til tilgang. Det betyder, at Bosted kan anvendes til at spørge borgeren om bestemte emner, som den ansatte ellers først måtte erfare gennem

relationen med borgeren. Med Bosted kan den ansatte derfor

promovere bestemte emner. Omvendt kan det således også argumenteres, at Bosted anvendes til at undgå bestemte emner i mødet med borgerne. Denne brug af Bosted har en påfaldende lighed med træk fra politisk psykologi. Her argumenteres metoder til håndtering af oprør udfra en beskrivelse af en af to basiskarakteristika af oprørere, som et stærkt behov for mening eller forklaring på en vanskelighed, som de føler sig i (Cantril, 2009: 313, vores oversættelse). Dette kan også passe på eksemplet med den truende borger, da vi må formode, at vedkommende har haft en intention med sin adfærd. En metode til prævention af oprør fra samme forfatter giver følgende råd:

Don’t allow any important or significant section of the population to focus on any common enemy or any grievance. (Ibid.)

I community psykologien argumenteres for et lignende fænomen i forbindelse med fredsbevarende indsatser. I det fredsbevarende arbejde kræves det af de udsendte, at de holder fast i deres egne realiteter, for ikke at blive en del af konflikten omkring dem. Den realitetsbevarende position beskrives, som en handleorienteret måde, hvorpå man kan håndtere det ubærlige og stadig holde fast i sig selv. På denne måde bliver positionen en måde, at opnå sikkerhed på i et felt, som er præget af opløste regler (Blob, Berliner, Sema & Wiking, 2003: 124). I forhold til Gasværket bliver det noterede på Bosted den ene part af konfliktområdet og borgerens version af virkeligheden den anden. Det efterlader den ansatte i en fredsbevarende rolle, hvor 79

den ekstra viden fra Bosted, giver muligheden for at sortere mellem realiteter eller positioner, som eksempelvis:

Bundethed i fortiden eller stræben ind i fremtiden Det generelle eller det specifikke Det, at undgå eller at konfrontere Det refleksive eller det aktive/handlende (Ibid.)

Allieret med viden fra Bosted kan den ansatte møde borgeren og anvende alliancen, som en form for navigationsredskab i mødet. Eksempelvis kan en læst dokumentation om en borger, der har optrådt truende, gøre, at den ansatte vælger andre emner end lige det, som borgerens trusler blev udløst af. I forhold til de tidligere nævnte positioner, vil den ansatte møde borgeren og bruge noteringen til, at stræbe mod fremtiden, tale om det generelle, undgå konfrontationen og være handlende, eftersom noteringen om truslen udgør det usagte for medarbejderen i mødet. Den ekstra viden, som den ansatte besidder, definerer nu mødet og dermed relationen mellem de to, eftersom dokumentationen styrer den ansatte uden om visse emner. Den modsatte tilgang til borgeren kan selvfølgeligt også anvendes. Det vil betyde et møde, hvor den ansatte binder borgeren op på fortidens specificiteter og dermed aktivt konfronterer vedrørende truslen. Dette betragtes generelt ikke, som en produktiv tilgang til borgere på Gasværket. Det ændrer dog ikke på, at det dokumenterede gøres til en del af relationen. Spørgsmålet er derfor, om det er jævnbyrdighed og tillidsvækkende, at bruge dokumentationen til, at navigere udenom det vanskelige i mødet med borgeren? Den ansattes brug af Bosted, som navigation i mødet med borgeren, kan beskrives som at foretage et hensigtsmæssigt udvalg af informationer. I bogen om manipulation af Klaus Kjøller beskrives det, at foretage et valg af hensigtsmæssige informationer, som en af de mest udbredte, mest anvendelige og mest effektive manipulationsformer (Kjøller, 2007: 178-179). I eksemplet med truslen, bliver noteringen på Bosted en form for problematisk viden, da den ansatte ønsker, at navigere uden om det truende og hen til en virkelighed (eventuelt den store sammenhæng), hvor relationen mellem borger og ansat kan fungere problemfrit. Jævnbyrdigheden, det problemfrie forhold

eller den store sammenhæng, promoveres dermed gennem til- eller fravalget af bestemt viden omkring borgeren.

Det må antages, at de symmetriske relationer i Socialpsykiatrien er reciprokke, hvilket gør borgerens handlinger (uagtet indhold) af samme tolkningsmæssige relevans, som hvis de var udført af en ansat. Altså, at de ikke kan afvises, men betragtes, som en relevant handling fra borgeren, hvorfor de må forsøges forstået. Dette understøttes af et udsagn fra de ledelsesmæssige værdier, om borgeren, som værende ekspert i eget liv. Tidligere psykiatribruger med diagnosen, skizofren, og nuværende psykolog, Arnhild Lauveng beskriver det psykologiske begreb, Den fundamentale attributionsfejl, som en måde, hvorpå man kan forklare egne årsager til handlinger udfra situerede faktorer (Jeg kom for sent på grund af de mange biler og køen, som opstod). Modsat forklarer man andres årsager til handlinger udfra personkarakteristikker (Borgeren truer, hvis vedkommende ikke får sin vilje). I “min” egen forklaring opretholdes den gode intention om fremmøde, hvorimod forklaringen af borgerens handlinger ikke tilskrives en intention, men nærmere et personlighedstræk, nemlig at borgeren er manipulerende. Lauveng gør opmærksom på opdelingen af “Dem og Os” i forholdet mellem borgere og ansatte, hvilket gør de ansatte mere sårbare overfor denne slags forklaringsmetoder (Lauveng, 2008: 45).

Bosted og Tempo - Specificiteter Nogle oplysninger finder aldrig vej til Bosted, da de består af komplekse samlinger, som på sin vis minder om selve beskrivelsen af et aktør-netværk. I det følgende vil vi argumentere for Bosteds begrænsninger udfra et perspektiv, som omhandler relationen mellem medarbejdere og borgere på Gasværket. En medarbejder fra Gasværket fortæller:

“Og så er det jo også fint, at man kan gå ind, jeg har jo ikke lige været her i 14 dage, man kan gå ind og læse, hvis der er noget om nogen man lige har brug for at vide. Men jeg tror ikke, at vi skriver så meget, at man egentligt helt kan følge med. Fordi det eller de informationer jeg søger når jeg kommer tilbage, dem har jeg ikke fået på

Bosted. Dem har jeg fået mundtligt. Det er nogle helt specifikke ting jeg spørger om når jeg kommer tilbage, for der var nogle ting jeg lagde inden jeg gik på ferie. Som jeg netop overgav, altså videregav til (daglige leder), fordi ellers kunne jeg ikke holde ferie.” (Interview med medarbejder fra Gasværket, foretaget d. 29/4 2011, 42:21-42:59)

I citatet giver den ansatte et anderledes blik på den baggrundsviden, som blev skabt i forrige citat. I ovenstående citat tildeler den ansatte Bosted en status, som hvis der er noget om nogen man lige har brug for at vide. Men samtidigt gør den ansatte opmærksom på to væsentlige problemer ved hendes brug af Bosted:

· Bosted opdateres ikke i en sådan grad, at man egentligt helt kan følge med. · De informationer, som den ansatte søger i sit særlige tilfælde, er nogle helt specifikke ting. Med andre ord, Bosted rummer ikke de specifikke emner, som medarbejderen søger.

Bosted kan forstås, som et nyhedsorgan, der informerer medarbejderne internt om relevante emner i forhold til borgerne. For at Bosted kan opfylde denne rolle, kræver det, at noteringer på Bosted finder sted i et tempo, som gør læsningen relevant i forhold til opretholdelse af relationer til borgere. Denne beskrivelse af systemet nedbryder medarbejderen i citatet, som i stedet translaterer Bosted anderledes. Den ansatte kan efter 14 dages ferie gå ind og læse, hvis der er noget om nogen man lige har brug for at vide. Men nyheder skal være relevante for at bevare deres aktantstatus. Den ansatte translaterer derfor Bosted i forhold til et tidsmæssigt aspekt og tydeliggør derigennem en svaghed i systemet. Koblingen mellem anvendelighed i forhold til temporalitet giver samtidigt den ansatte en mulighed for at rette fokus mod andre mere effektive former for vidensindsamling. Næste spørgsmål er derfor: Hvem overgav den ansatte sine informationer til? Den daglige leder! Den mundtlige overlevering er i denne situation hurtigere. Som beskrevet i analysen af Borgere og Bosted, så er feedback nødvendigt for medarbejderne, men den mundtlige feedback rummer også en mulighed for nuancering, som Bosted ikke gør. Barrieren ved brugen af systemet findes ikke i handlingerne omkring åbning af 82

Bosted (placering ved computeren, tænde computeren, logge på egen profil, åbne Bosteds hjemmeside, indtaste brugernavn og password og logge ind, opdatere sig), men nærmere i arten af specificiteter, som nogle oplysninger indeholder. Dette spurgte vi ind til i interviewet, hvortil medarbejderen svarede:

“Jamen (borger X) er blevet indlagt på Nordvang og jeg skal vide hvordan (vedkommende) har det og jeg har været på fotosafari lige efter påske her og (borger Y) har ligget hjemme med (sygdom) og jeg skulle være sikker på, at nogen ringede til (vedkommende) og huskede (vedkommende) på, at der var fotosafari og så ligesom solgte det sådan, som en god tur. Hele det der benarbejde inden man skal noget, som man jo gør selv når det er min fotosafari, så er det klart, at det er mig, som har ansvaret for, at få folk til at huske, at den er der og nej hvor bliver det sjovt at komme med og alt det her. Og det kan jeg ikke, når jeg ikke er her. Og det jo klart, det gav jeg videre til (daglig leder) og få hende til, ligesom, at sørge for det hele. Og det er jo mundtligt. Det er jo ikke noget, man går ind og skriver i Bosted. Og jeg har heller ikke skrevet på Bosted nogen steder, at (borger X) er indlagt. Eller hvordan (vedkommende) har det. Og jeg kunne se, at (vedkommende) har været her (…). Det kunne jeg se fordi der var et billede, men ellers har jeg ikke vidst det. Og det kunne jo måske godt være noget vi skrev i Bosted.“ (Interview med medarbejder fra Gasværket, foretaget d. 29/4 2011, 43:01-44:07)

I afsnittet skitseres så forskellige netværk, at det kræver en kort beskrivelse af trådene i dem. To borgere er syge, hvoraf en er indlagt på Nordvang (psykiatrisk afdeling). Ved indlæggelsen af borger X er medarbejderen bekymret, men kan samtidigt se, at X har været på Gasværket mens den ansatte har holdt ferie. Det kan medarbejderen se, da der er et billede af borger X, som vidner om vedkommendes tilstedeværelse på Gasværket. Medarbejderen fortæller, at dette kunne måske godt være skrevet i Bosted, da det angiveligt ville spare hende for detektivarbejdet med at lokalisere borgerens udskrivelse og følgende velbefindende. Billedet af X indeholder derfor en form for lettelse for medarbejderen, da tilstedeværelsen på Gasværket modsat Nordvang formodes, at være et bedringstegn. Billedets visning af X på Gasværket i tidsrummet 83

vidner om oplysningens vigtighed,

da det fjerner medarbejderens bekymring for

borgeren. Billedet af X opnår hermed aktantstatus, da opdagelsen af det mindsker medarbejderens bekymring for X. Bosted rummede ikke denne oplysning, men det kunne det have gjort, da det er en relativ simpel oplysning. Modsat ovenstående oplysning nævnes borger Y i forbindelse med fotosafarien. Her var det nødvendigt, at den ansatte gjorde sin daglige leder opmærksom på, at fotosafarien skulle sælges til Y. Den ansatte har vurderet, at den daglige leder var den rette til denne opgave. Yderligere har den daglige leder fået opgaven, at hverve deltagere til fotosafarien. Nu kan vi så undre os over, hvad der gør, at den ansatte inden sin ferie ikke skrev noget i stil med ovenstående på Bosted. Med afsæt i opdagelserne, som vi har gjort os gennem undersøgelsen handler netværket fotosafari om meget mere end en ordre om at sælge turen. Man er ikke meget på fotosafari, hvis man er alene pædagog af sted. Fotosafarien kræver deltagere. Deltagere kan derfor identificeres, som det obligatoriske passagepunkt for fotosafarien. En hvervekampagne til fotosafarien udgøres af flere netværksskabende tråde. Eksempelvis kan det være en ubetinget fordel, at have tillidsfyldte relationer mellem borgere og ansatte, hvis en hvervekampagne skal gennemføres. Gode talekundskaber er ikke en sælgers garanti for succes i socialpsykiatrien, derfor er det nødvendigt med reference til enten tidligere oplevelser (som i citatet: nej hvor bliver det sjovt at komme med og alt det her) eller at motivere til deltagelse gennem ihærdighed. Motivationsarbejdet er ofte en lang og ressourcekrævende affære. Den ansattes overlevering af opgaver er derfor også en måde, at binde den daglige leder op på nogle opgaver, som uden tvivl kan udføres dagligt i de 14 dage, som den ansattes ferie varer. En mulig forklaring på medarbejderens valg af den daglige leder i udførelsen af opgaverne kan forstås udfra to aspekter:

· Lederens daglige tilstedeværelse og dermed øgede tilgang til borgerne. · Lederens hierarkiske placering som formand for Gasværkets samlede identitet.

Lederen er en af de ansatte på Gasværket, som trods sin position er mest tilstede i den daglige gang. Der kan derfor være en direkte strategisk fordel i, at vælge lederen til at 84

udføre en opgave, som er baseret på kontinuerlig kontakt til borgere. Den daglige tilstedeværelse, men også lederens fysiske placering i kontoret ved siden af entreen på Gasværket, sikrer den ferierende medarbejder, at der i hvert fald er øget chance for udbredelse af kendskabet til turen. Lederen er talsmand for Gasværket, som organisation og repræsenterer derfor relationerne mellem borgerne og medarbejderne. Samtidigt er lederen en kendt repræsentant for netværket Gasværket, hvorfor en anmodning fra denne om deltagelse i fotosafari må antages at have en vis værdi eller gennemslagskraft. Ved at indrullere den daglige leder i hvervekampagnen til fotosafarien omsættes det lokale kendskab til borgerne og lederens status i netværket til en kraftfuld indrulleringsteknik, hvorfor chancen for flere deltagere (eksempelvis borger Y), må forventes at stige betragteligt. Medarbejderen bliver en aktant, der på trods af sin fraværelse, aktivt indrullerer lederen til hvervekampagnen og borgere til fotosafari. Dermed distribueres arbejdet med at opretholde medarbejderens relationer til borgerne gennem lederens relationer og position i netværket Gasværket. Et alternativt aspekt af medarbejderens valg af den daglige leder, som repræsentant for sine relationer, kan imidlertid også forklares udfra en anden aktantstatus’ “synspunkt” - en periode af lav bemanding på Gasværket. Der var således flere ansatte, som var på fraværende i tiden omkring hvervekampagnen til fotosafarien. Derfor kunne det tænkes, den lave bemanding havde en aktantstatus i en periode og dermed tvang medarbejderen til, at indrullere lederen. Dette alternative aspekt ændrer ikke betydeligt på brugen af lederens relationer, men understreger måske relevansen af valget af magtfulde stedfortrædere til at udføre det relationsbevarende arbejde.

Delkonklusion I det indledningen til denne analyse stillede vi spørgsmålet: På hvilken måde understøtter Bosted relationer mellem medarbejdere og borgere? I første afsnit om Bosted og Relationer har vi undersøgt, hvordan relationen mellem borgere og ansatte translateres gennem brugen af Bosted. Ifølge de ansatte kan Bosted bruges til, som et værktøj til navigation i mødet med borgerne. Hvis værktøjet skal fungere, kræver det, at dokumentationen er formuleret klart og tydeligt. Da det er

forskellige oplysninger, som hæfter sig til hver enkelt borger, kan det være vanskeligt for de ansatte, at placere oplysningerne i rette sammenhæng. Hvis dokumentationen ikke er skrevet i et sprog, som gør den genkendelig, mister den sin understøttelse i netværket. Omvendt understøttes klar dokumentation gennem optagelse og videre brug i netværket. Nogle former for dokumentation kan bruges til at overskride borgernes ekspertrolle. Denne overskridelse kan forstås gennem to bevægelser:

· Beskrivelse af borgerens personkarakteristika modsat de situerede omstændigheder. · Brugen af Bostedsnoteringerne, som navigation i mødet mellem medarbejder og borger.

Brugen af Bosted er derfor en måde, hvorpå de ansatte kan udfordre borgernes oplevelser gennem reference til andre netværk, som eksempelvis ICD-10, da det har en større grad af genkendelighed. Begge bevægelser viser, hvordan Bostedsnoteringer opnår en aktantstatus, da de ændrer relationen mellem medarbejder og borger. Dermed kan vi også forstå, hvordan brugen af Bosted kan være i konflikt med værdierne i HTKs Socialpsykiatri, eftersom borgerne er placeret udenfor indflydelse i det noterede. Dette bringer os til at konkludere, at dokumentationen på Bosted kan forstås gennem relationelle hensyn, da noteringen på Bosted har magt til, at translatere og distribuere relationen mellem borgere og ansatte, uden at borgeren kan modsige sig det.

Analysen af Bosted og Tempo - Specificiteter viser, at relationer mellem medarbejdere og borgere kan rumme så komplekse forhold, at et spørgsmål om overtagelse af en hvervekampagne vanskeligt kan overleveres via Bosted, men i stedet foretrækkes overleveret mundtligt. Nogle af de komplekse forhold omhandler elementer som tillid og kendskab, hvilket understøtter en medarbejders position i forhold til borgerne. Samtidigt viser analysen, hvordan tilgængelighed i form af tilstedeværelse bliver en vigtig faktor i konstruktionen af eksempelvis en fotosafari. For at indrullere borgere til fotosafarien er det nødvendigt med en vis grad af tilstedeværelse, hvilket den daglige leder grundet sin fysiske placering, samt sin netværksmæssige understøttelse er i stand til at levere. Ud fra analysen af Bosted og Tempo - Specificiteter kan vi 86

konkludere, at brugen af Bosted ikke understøtter visse former for relationer mellem ansatte og borgere, da disse er omfattet af specifikke forhold, som eksempelvis tid, sted, kendskab og tillid.

Socialpædagogik og Bosted I denne del af analysen stiller vi spørgsmålet:

“På hvilken måde er socialpædagogikken understøttet af Bosted?”

Med dette spørgsmål vil vi argumentere for, at Bosted anvendes til, at promovere bestemte praksisformer, som værende af højere autenticitet. Denne analyse skiller sig ud fra de to foregående, da den medtager et netværk, som ikke er omfattet af Bosted. Dermed ikke sagt, at netværket ikke har en forbindelse til Bosted. En problematik i analysen har været, at formulere et socialpædagogisk afsæt, da det på sin vis strider imod ANT-tilgangens afstandstagen til netop det sociale. Det er derfor ikke så meget, at det ligger i ordet “socialpædagogik”, men mere, at det kunne ses, som en form for filosofi. Derfor måtte vi finde en måde, hvorpå socialpædagogikken kunne forstås ud fra et relationelt perspektiv.

Socialpædagogik og relationer - frokost på Gasværket For at gribe det analytiske spørgsmål an, kræves en forståelse af det socialpædagogiske begreb. At lave en sådan forståelse er midlertidigt ikke lige til. I juninummeret af Socialpædagogen fra 2011 beskrives en problemstilling i det socialpædagogiske fag med overskriften: Hvis vi ansætter dig, hvad får vi så? (Pedersen, 2011). Problemstillingen nuanceres i artiklen, som socialpædagogers manglende evne til at beskrive den socialpædagogiske faglighed. En definition af socialpædagogik beskrives som den pædagogiske indsats, der udføres i forbindelse med en gruppe mennesker. Socialpædagogik bliver derfor den pædagogiske indsats, som tilbydes til eksempelvis psykisk syge (Gytz Olesen & Hygum, 2003: 152). Definitionen er forekommer relativt abstrakt, men den giver en forståelse af det socialpædagogiske, som en situeret indsats rettet mod en udvalgt gruppe mennesker. I

en anderledes definition beskrives en socialpædagogisk omsorgsstrategi i forbindelse med socialpsykiatri, som et kontinuum mellem punkterne omsorg og krav. Omsorgen og kravet udtrykkes i udstrækningen mellem praktisk kompenserende hjælp og/eller, at rumme brugerens følelser og kaos. Yderpunkterne er et udtryk for to sider af borgerens evne til, at fungere selvstændigt. Kontinuumet mellem de to punkter indeholder samtidigt en relationel forståelse, da en bevægelse mod et af punkterne indeholder medarbejderens position i forhold til borgeren (Adolph et al., 2000: 89). For at opsummere socialpædagogikken, vil vi lade Gasværkets egne aktører forklare socialpædagogik på Gasværket:

“(…) vi har for eksempel etableret det her Kursuskatalog. Og når jeg tænker på det her Kursuskatalog, det er faktisk lidt morsomt, fordi det er jo ikke fordi der er så mange aktiviteter, som vi ikke har lavet før. Forskellen nu er, at nu er det på skrift og nu er det planlagt. Og forskellen er jo også nu fra før, at det rækker meget bredere ud til de mennesker, som er tilknyttet Socialpsykiatrien. Det vil sige, nu rækker det helt ud til SKP’erne, som tager ud i folks hjem. Det er i hvert fald en af de store forskelle. Så på den måde er man jo mere synligt aktiv. Og det gør jo for eksempel, at hvis der er nogen, der pludseligt er syge eller skal til møde eller temadage, så kan vi stå en dag, hvor der faktisk kun er en pædagog på arbejde. Og det er jo så den balancegang mellem hjælp til selvhjælp blandt brugergruppen og til, hvornår skal jeg gå ind? Og der har jeg så valgt at gå ind kun når det er mest nødvendigt. Fordi jeg mener, at hvis hjælp til selvhjælp skal leves ud, også blandt brugerne, så skal det også handle om, at dagligdagen skal køre med os, som mere eller mindre fraværende. Men det er jo også en svær proces for brugerne at vænne sig til.“ (Interview med daglig leder af Gasværket, foretaget d. 22/2 2011, 02:20-03:49)

Kursuskataloget kan forstås, som en materialisering af Gasværkets socialpædagogik. Aktiviteterne er således en tilrettelæggelse af og et udtryk for selve socialpædagogikken. Lederen af Gasværket forklarer en forståelse af hjælp-tilselvhjælp, som minder om kontinuumet mellem medarbejdernes omsorg og krav til borgerne. Eller som lederen formulerer det, så handler det om, at dagligdagen skal køre med os, som mere eller mindre fraværende. For at forstå socialpædagogikken og 88

Bosteds involvering i disse, må vi se på aktiviteterne, som et netværk og derigennem, hvilke aktører de involverer. Socialpædagogikken på Gasværket kan derfor forstås, som de relationer, som udgør aktiviteterne. En medarbejder fra Gasværket udtaler således om hendes forståelse af Gasværket, som kultur- og samlingshus:

“(…) Kulturhus sådan i form af, at jeg tænker sådan kursuskataloget, hvor vi udbyder forskellige kurser, en-dags-arrangementer, foredrag med mere. Man kan også bare komme ind ad døren og strikke eller male eller høre musik sammen. Samlingshus, man kan gå ind og sætte sig ned og drikke en kop kaffe. Man kan gå ind og købe sig et måltid frokost og morgenmad.” (Interview med medarbejder fra Gasværket, foretaget d. 6/5 2011, 13:19-13:52)

Den ansatte beskriver to overordnede former, hvori Gasværket gør sig gældende. Den ene er forståelsen af Gasværket, som et kulturhus, hvor foredrag, kurser og arrangementer finder sted. Denne forståelse distribueres via kursuskataloget, som indeholder beskrivelser af aktiviteterne. Den anden form er forståelsen af Gasværket, som et tilbud om mad og samvær med andre. Begge former er baseret på en form for pædagogik. Ens for begge forståelser af Gasværket er, at borgere mødes omkring aktiviteter af forskellig art. Et relevant spørgsmål kunne være, om der er basis for, at forstå huset ud fra to forskellige definitioner. På grund af definitionsforskellighederne har vi valgt, at rette fokus i analysen mod aktiviteterne, da socialpædagogikken må tænkes at være tilstede her. En af disse aktiviteter er servering af frokost, hvis man skriver sig på. Vi har valgt aktiviteten frokost, fordi den har en gentagende optræden på Gasværket og fordi den udbydes til mange mennesker og derfor kan antages, at involvere adskillige aktører. Følgende er baseret på observationer foretaget på Gasværket i undersøgelsesperioden:

Klokken er 12:14 og cafeen på Gasværket summer af mennesker, som bevæger sig rundt mellem bordene og stolene. På bordet, som er en del af køkken-øen, står der 9 tallerkner. På (næsten) hver enkelt tallerken ligger en nogenlunde ens portion: en fjerdedel er tilberedt kød, en fjerdedel er kartofler med en sovs til og de to sidste fjerdedele består af forskellige friskt udseende grøntsager. På bordet, ved siden af 89

tallerknerne står flere objekter. To kander med forskellige former og mærker, indeholder henholdsvis klart vand og rød saft. Ved siden af kanderne er nogle glas stablet i par med bunden i vejret. To kasser af træ med en inderside foret af lærred, indeholder knive og gafler til de snart spisende mennesker. På bordet befinder sig også sorte plastickasser fra Vestervængets køkken. I kasserne findes de forskellige madretter adskilt hver for sig, salat for sig, kød for sig. Det sidste, som findes på bordet er et par tupperware-bokse. I dem er maden (i dag) placeret på en måde, så de flydende eller varme elementer ikke blandes med de friske og sprøde grøntsager. Bag bordet står en ansat, iført forklæde. Et enkelt ord fra den ansatte bag bordet får de mange mennesker i cafeen til at ensrette deres bevægelser mod bordet og maden: VÆRSGO!

Ovenstående scene er ikke usædvanlig på Gasværket. Den repræsenterer en rutine, som gentages flere gange i løbet af ugen. Scenen kan altså ikke betragtes, som noget ekstraordinært eller som noget af umiddelbar signifikant betydning. Det ser ikke voldsomt krævende ud, at sørge for tallerknerne. Endnu mindre, at menneskene tager maden og spiser den. Det krævende er sket tidligere og det fortsætter efter serveringen af maden. Det følgende er en analyse af

de mange små handlinger, som lægger op til

serveringen af maden. Ovenstående scene tager sin start i Gasværkets entre, hvor tilmeldingssedlen til spisning kan findes. Det er en halv A4-side med dagens ret. På papiret er reserveret plads til tilmeldinger, som skrives på med en kuglepen der ligger ved siden af. Sedlen er vigtig, da den rummer navnene og antallet på dagens spisende på Gasværket. Når klokken er 09.30 skal personalet ringe over til køkkenet på Vestervænget og fortælle, hvor mange spisende, der har noteret enten sig selv eller som er blevet noteret af andre. Det sker nemlig nogle gange, kort efter personalets fremmøde klokken 08.00 om morgenen, at nogle borgere ringer og spørger, hvad dagens ret er. Hvis ikke den ansatte har orienteret sig om dagens ret, så må vedkommende enten spørge sine kolleger eller tage turen fra kontoret og ned i den anden ende af Gasværket til entreen, hvor spisesedlen befinder sig. Hvis den ansatte har svaret opkaldet på Gasværkets bærbare telefon, kan denne medtages på gåturen gennem den 90

lange gang. Signalet er ikke så godt i entreen, da den bærbare telefons rækkevidde finder sin grænse gennem de mange vægge. Derfor kan det ske, at samtalen bliver noget hakkende, hvilket kan forstyrre kommunikationen. Ved ankomst til entreen oplyses dagens ret og borgeren i telefonen kan tage stilling til, om vedkommende vil skrives på eller ej. Hvis ikke opkaldet svares på den bærbare, men derimod en af de stationære telefoner, må den ansatte lægge røret og tage turen ned til entreen.

Billede af den lange gang.

Imens ligger røret, med lyttende og afventende borger, på kontorets skrivebord og venter på oplysningen. Hvis borgeren ringer, mens personalet holder et morgenmøde, må man indstille mødet indtil den ansatte er tilbage, da borgeren ellers risikerer en ufrivillig involvering i mødet. Når den ansatte vender tilbage med oplysning om dagens ret, kan borgeren så tage stilling til tilmelding eller ej. Hvis det er tilmelding, så er det mest oplagte og den oftest udførte handling, at den ansatte enten husker tilmeldingen eller skriver det på en Post-It, indtil tilmeldingen er påført spisesedlen. Nogle dage ringer flere borgere med spørgsmål om tilmelding, hvorved rutinen kan gentages. I denne ligning må man selvfølgeligt inddrage faktorer som: Er det en ansat, som ikke kender dagens ret? Er det en ansat, som kender dagens ret og derfor må drage ud og skrive borgerens navn på efter modtagelse af bestilling?

For at personalet kan notere en borger inden klokken 09.30, er det nødvendigt, at bevæge sig ned i den anden ende af Gasværket for at udføre noteringen. Spisesedlen flyttes typisk ikke fra entreen på Gasværket før opringningen til Vestervængets køkken, da borgerne også skal kunne notere sig ved deres ankomst. De ansatte må derfor følge sedlens krav om tilgængelighed for alle parter, hvorfor placeringen ved pulten ude i entreen bliver et midlertidigt obligatorisk passagepunkt. Sedlen styrer derfor de ansattes færden i en vis grad, da den er ansvarlig for antallet og navnene på de spisende. Spisesedlen indrullerer også sultne borgere gennem deres interesse i frokosten, hvorfor notering på papiret bliver deres obligatoriske passagepunkt. Først når uret nærmer sig opringningstidspunktet må sedlen flyttes sammen med en ansat hen til en telefon. Spisesedlen opnår aktantstatus gennem sin evne til, at samle aktører, borgere og ansatte, i forhold til spisning, men sedlen rummer også et andet aspekt. Dette vil vi vende tilbage til senere. Klokken 09.30 ringes lokalnummer 4330 til Vestervængets køkken og antallet af spisende oplyses. Det er systematiseret, at to eller tre ansatte er ansvarlige for arrangering af frokost på bestemte dage. Når bestillingen er udført, opstår næste punkt - der skal hverves en person til hentning af maden. Det er ofte den samme borger, som står for denne hentning, men dermed ikke sagt, at det er en rutine. Da det ikke er sat i rutine, bliver det derfor en daglig forhandling med henblik på enten at hverve borgeren (hvis denne er til tilstede) eller finde en anden, som kender til proceduren. 92

Denne forhandling kan forstås, som et dagligt forsøg på at opnå stabilisering af Gasværket. Som omtalt af respondenten i starten af afsnittet, så har det store konsekvenser, hvis der er nogen, der pludseligt er syge eller skal til møde eller temadage, så kan vi stå en dag, hvor der faktisk kun er en pædagog på arbejde. I tilfælde af fravær er det tilbageværende personale indrulleret af frokost-netværket til at sørge for hentning af maden. Dette kan betyde afbrydelse af andre rutiner eller omrokering af ressourcer, hvilket kan opfattes som et brud på stabiliteten på Gasværket. I et translationsperspektiv betyder prioriteringen af frokosten på bekostning af andre rutiner, at frokosten har en evne til, at indrullere flere aktører end andre aktiviteter evner. Dette stemmer overens med udtalelsen fra interviewet: Samlingshus, man kan gå ind og sætte sig ned og drikke en kop kaffe. Man kan gå ind og købe sig et måltid frokost og morgenmad. Selvom frokosten er en del af forståelsen af Gasværket, så er den imidlertid ikke et stabilt netværk, eftersom det består af flere mindre skrøbelige netværk. Hentningen af maden er et mindre netværk, som består af flere små samlinger. I det følgende, vil den madhentende person blive kaldt henteren. Henteren skal tage en trækvogn, som er indkøbt til madhentningen. Vognen befinder sig i værkstedet på Gasværket. Trækvognen skal læsses med de kasser, som sidste madhentning indeholdt, nu blot i en rengjort version. For at henteren kan blive henter, er det således nødvendigt, at medtage kasserne fra forrige hentning, hvorfor en henter først skabes i sammenkoblingen: Vogn + kasser fra sidste måltid + person = henter. Når dette er gjort, skal vognen ud af døren i værkstedet, da denne har en rampe til kørestolsbrugere. Eftersom gulvet i en del af Gasværket er hævet, heriblandt gulvene i køkkenet og i værkstedet, må trækvognen derfor føres ud gennem denne rampe, såfremt trapper vil undgås. Når trækvognen er ude af Gasværket skal henteren trække vognen hen til Vestervænget, som ligger ca. 250 meter fra Gasværket. Ved ankomsten til Vestervænget skal henteren bringe trækvognen hen til en elevator, som fører henteren ned i kælderen til køkkenet. Elevatoren kan åbne i begge sider, så henteren skal helst have et kendskab til mekanismerne i elevatoren. Det er nemlig nødvendigt, hvis man skal ind i køkkenet, at åbne en anden dør i elevatoren end den henteren kom ind ad. I køkkenet hilser henteren på køkkenpersonalet og de tomme kasser modtages af personalet, som i bytte giver varme kasser med ny mad. Kasserne placeres med 93

støttende viskestykker i vognen og turen går tilbage på Gasværket. Tilbage til Gasværket: Trækvognen er kørt op af rampen, ført ind i køkkenet og henteren enten deltager eller falder fra og overlader proceduren til den mad-ansvarlige. I køkkenet stiller den ansatte et antal tallerkner op, som stemmer med antallet af spisende minus en eller to. Der er nogle gange borgere, som anfører på spisesedlen, hvis de vil have deres mad med hjem. Derfor findes et par tupperware-bokse frem. Nogle borgere har navne anført på deres bokse, med henblik på fokuseret brug (så andre ikke tager dem). At finde matchende låg til tupperware-boksene kan være en tidskrævende udfordring, hvilket den ansatte må tage med i arrangeringen. På bordet i køkkenet placeres de sorte kasser med maden fra Vestervængets køkken. Maden placeres på henholdsvis tallerkner og i tupperware-bokse og proceduren fortsætter, som beskrevet i observationen, med et VÆRSGO!

”Nogen gange når vi spiser tænker jeg: Hold kæft det er ligesom hovedbanen” (Interview med medarbejder fra Gasværket, foretaget d. 15/4 2011, 24:42-24:45)

En sjælden gang sker det, at en portion tages af den forkerte. I disse tilfælde bringes spisesedlen atter i spil på grund af dens evne til at vise navnene og dermed redegøre for hvilke bestillinger, der tilhører hvem. Denne handling skaber som regel ikke konflikter, men den kan være tidskrævende og derigennem forstyrrende for resten af serveringen. Spisningen foregår som regel med høj snak og godt humør. Citatet med hovedbanen vidner om lydniveauet under spisningen, men også om synet på de mange små handlinger, som foregår under frokosten. Efter spisning skal maden betales. Det foregår ved kasseapparatet, som er beskrevet i casestudiet. I dette tilfælde stiller en ansat sig ved kasseapparatet og de spisende kommer op og betaler enkeltvis. De fleste betaler samtidigt for kaffe og morgenmad, som også kan indtages på Gasværket. Indbetalingerne tastes ind på kasseapparatet i form af deres navne. Mad eller frokost er således et andet ord for indtastningen: 2-5-00 eller 2-5-0-0, hvorefter man trykker gruppenavnet for det indtastede beløb, gruppe 1 (Kategori cafe) og “ENTER”. Skuffen ryger ud af kasseapparatet, penge modtages og placeres deri og den betalendes navn streges fra spisesedlen, som en registrering af

betaling. Transformationen fra tallenes indtastning til deres reelle 94

betydning illustrerer, at man skal have et vist kendskab til kasseapparatets “sprog”. Betaling for frokosten kan sagtens modtages af en, som er i stand til at give korrekt tilbage fra kassen, men ajourføringen af pengene til Gasværkets generelle regnskab er afhængig af kendskab til kasseapparatet. Ajourføring via kasseapparatet er derfor også en måde, hvorpå de ansatte illustrerer en form for relation til Gasværket, som er skabt udfra et ansvar i forhold til stabilisering af økonomien. Dem der modtager betaling og ajourfører det på kasseapparatet, har derfor også en andel i stabiliseringen af Gasværkets økonomi.

Billede af kasseapparat i kantinen. Når spisningen er overstået, bærer de spisende deres service over til opvaskemaskinen. Her skyller man enten sit service af inden placering i opvaskemaskinen eller også giver man det til en borger, som er ansat til, at stå for køkkenet. Ofte hjælper de ansatte med at rydde køkkenet, men nogle gange gør borgeren det selv. Frokost-rutinen udgør en væsentlig del af aktørernes forståelse af netværket Gasværket, som forsamling- og kulturhus gennem dens evne til at samle de spisende aktører. Samtidigt viser analysen, at frokost-netværket involverer og samler både ansatte og borgere på kryds og tværs og i visse tidspunkter ligestiller dem, som

eksempelvis ved spisesedlens obligatoriske passagepunkt. Frokosten er ikke bundet af fysiske grænser, men trækker tråde ud af Gasværket gennem borgere, som ringer og vil skrives på til spisning, hentning af maden på Vestervængets grund, samt deres personale og kendskabet til elevatoren. Borgere kan ringe deres bestillinger ind i den grad de selv ønsker og de kan deltage i så vigtige elementer, som at hente frokosten og dermed demonstrere lokalt kendskab til organisationen og dens andre filialer (Vestervænget). Samtidigt prioriteres frokosten så højt, at personalet i tilfælde af underbemanding kan være tvunget til, at tilsidesætte andre aktiviteter med knap så stor repræsentation via samling af borgere, for at stabilisere

og vedligeholde

frokostnetværket. Frokosten indeholder også et temporalt aspekt, hvor den ikke kun er udgjort af selve spisningen og arrangeringen på Gasværket, men involverer aktører (borgere og ansatte) tidligere på dagen og såvel også efter spisningen i form af betaling og oprydning, men faktisk også helt hjem i borgernes hjem via tupperwareordningen. Omsorgen for borgerne strækker sig således langt udover Gasværkets materielle vægge via tilpasning til enkelte borgeres behov. På denne måde er tupperware-ordningen en måde hvorpå de ansatte distribuerer omsorg ud af huset gennem hensynet til individuelle behov. Ved at bruge den generaliserede symmetri kan vi se, hvordan socialpædagogik rutinemæssigt udføres gennem grader af omsorg og krav både indenfor og udenfor husets vægge. Men hvor placeres Bosted i denne sammenhæng? En ansat fortæller om Gasværket, som kulturhus i forhold til Bosted:

“Det er et kulturhus og hvor mange går ind i et kulturhus og så bliver der ført journal på en, altså? Så det der, det synes jeg er rigtigt svært også.” (Interview med medarbejder fra Gasværket, foretaget d. 6/5 2011, 42:50-43:03)

Sammenkoblingen mellem Gasværket, som kulturhus (og samlingshus jævnfør tidligere citater), overfor brugen af journalisering, uanset om det er Bosted eller hvordan det foregår, fremføres som en svær forening. Dette hænger sammen med kursuskatalogets tilbud og formidling af Gasværket, som udbyder af aktiviteter. Disse to identiteter hænger ifølge den ansatte ikke sammen. Men dette betyder ikke en

komplet afvisning af Bosted og dokumentation i relation til borgere. I følgende samtale fortæller medarbejderen om situationer, hvor Bosted kan komme i brug:

Respondent: Jeg synes nogle gange også på ture med overnatning, at det samme viser sig i endnu højere grad. Og så synes jeg også det er rigtigt spændende med de sociale færdigheder, altså samspillet mellem mennesker og hvordan man agerer i de forskellige sociale fællesskaber, som nogen giver udtryk for at have det svært ved og nogen har brug for at gen-lære de ting måske. Det, der så også opstår på ture, er det, altså det er noget man får med i købet efter idrætten. Det er der rigtigt meget af. Det kunne man skrive meget om, hvad der opstår der af mekanismer. Mikkel: Gør du det? Respondent: Nej, jeg skriver ikke noget Mikkel. (Begge griner, respondenten vrøvler og laver en grimasse) Respondent: Lidt, ikke nok. (Interview med medarbejder fra Gasværket, foretaget d. 6/5 2011, 20:07-20:58)

Ovenstående citat kunne være en beskrivelse af det, som medarbejderen finder spændende ved frokosten på Gasværket. Sociale færdigheder, altså samspillet mellem mennesker og hvordan man agerer i de forskellige sociale fællesskaber. Adspurgt fortæller medarbejderen, at hun ikke skriver nok om disse sociale fællesskaber. Som nævnt omkring frokosten: det er ligesom hovedbanen, altså et virvar af mennesker og materialitet, som gensidigt anvender hinanden. På samme måde giver ovenstående citat et perspektiv på de særlige mekanismer, som opstår i forbindelse med idræt og overnatning. Det er således ikke et spørgsmål om, at få skrevet om de sociale fællesskaber - det er et spørgsmål om ikke at skrive nok. Det betyder, at der er en væsentlig forskel på frokostnetværket og de sociale fællesskaber. Denne forskel er introduktionen af en ny aktant, som antager flere former. Aktanten er ture med overnatning og efter idrætten. Det ændrer fokus for analysen. Nu er det ikke de sociale fællesskaber eller færdigheder, som har relevans - det er aktiviteter, som foregår ude og væk fra Gasværkets fysiske grund. Vi må derfor forstå, hvad det er, som gør adskillelsen fra Gasværket så relevant, at det er dokumentationsværdigt. I det følgende spørger vi, hvorfor det er sådan: 97

“Fordi, at når vi er afsted til idræt, så bliver samværet noget helt andet, noget mere sådan ligeværdigt, noget mere energifyldt. Der er samspil mellem dem der er afsted på en anden måde end der er når man er på Gasværket. Konteksten er en anden, uanset om det er svømmehallen eller hallen. Folk tager større del, ansvar, synes jeg, i det der nu skal foregå.” (Interview med medarbejder fra Gasværket, foretaget d. 6/5 2011, 16.35-17:14)

Ved at komme ud af Gasværkets døre translateres både medarbejder og borger til anderledes aktører. Borgerne synes at være de aktører, som gennemgår den vigtigste translation - i den ansattes perspektiv vel at mærke. Translationen gør borgerne, udenfor Gasværket, mere energifyldte og mere ansvarlige og mere deltagende end ved tilstedeværelsen på Gasværket. Vi kunne således også tænke, at medarbejderen blot lægger mere mærke til borgernes agens eller vi kunne tænke, at agensen ikke kan eksistere på samme måde på Gasværket. I forhold til analysen af frokostnetværket, hvor mange aktører af forskellige tilhørsforhold translateres i forhold til udførelsen af frokosten, så er der rigelig mulighed for, at borgerne kan opnå en lignende agens, men den finder tilsyneladende ikke sted. Translationen stopper imidlertid ikke her. Relationen mellem medarbejdere og borgere ændrer sig også i Gasværkets fravær. Den præges af ligeværd eller symmetri. Aktanten, fravær fra Gasværket, har derfor en konsekvens i form af øgede symmetriske relationer (Berliner, Høffding Refby & Hakesberg, 2005: 27). Symmetrien opleves også anderledes på fotosafarien, som blev introduceret i 2. Analyse:

“Sådan en dag (…), hvor vi var ude af huset på det fotosafari, der var jeg bare fyldt med positiv energi, altså det var sådan en fed tur. Og det er jo ikke fordi at, vi har jo snakket. Ja altså virkelig. Vi har været tæt sammen. Men det er ikke på samme måde, som når det er hernede (Gasværket).” (Interview med medarbejder fra Gasværket, foretaget d. 29/4 2011, 12:32-12:53)

Her fyldes medarbejderen med positiv energi og fortæller, at turen translaterer hende og borgerne i en anden form for samvær end den hun kender fra Gasværket. Det 98

bliver altså en effektiv aktant, som i kraft af fraværet fra Gasværket, skaber nye muligheder for relationerne mellem borgere og ansatte. Efterfølgende fortæller den ansatte om dokumentationen af turen på Bosted:

Respondent: I (tidspunkt) har jeg jo været inde og der er jo sådan inde i aktiviteterne, der kan man skrive formål og hvad sagde brugerne og hvad sagde personalet, det har jeg været inde og gøre. Mikkel: Så du har lavet sådan en rapport over det? Respondent: Nej nej, bare sådan hvad var formålet og hvad er målet i socialpsykiatrien med det og hvad sagde brugerne og hvad sagde personalet? (Interview med medarbejder fra Gasværket, foretaget d. 29/4 2011, 18:44-19:06)

I citatet fremgår det tydeligt, at turen ikke bare dokumenteres, men dokumenteres efter et system. Spørgsmålene (hvad var formålet og hvad er målet i socialpsykiatrien med det og hvad sagde brugerne og hvad sagde personalet?) er markører, som viser, at der er en bevidst dokumentationsmetode til denne slags udflugter. Dette stemmer overens med lignende udsagn fra andre interviews med ansatte. Det betyder, at organisationen Multifunktionen og i særdeleshed Gasværket har et internt dokumentationssystem, som dokumenterer med henblik på, at fange det unikke for den enkelte aktivitet.

Delkonklusion I indledningen spurgte vi: På hvilken måde er socialpædagogikken understøttet af Bosted? Første punkt i denne analyse var en definition af den socialpædagogiske indsats, som (med hjælp fra andre definitioner) blev identificeret som: Hjælp til selvhjælp. I analysen har vi undersøgt to former for samvær mellem borgere og ansatte på Gasværket. Først

analyserede vi frokostsituationen ud fra perspektivet om

generaliseret symmetri. Det viste sig, at være et kompliceret netværk med flere mindre stabiliserende netværk. Frokosten er en aktivitet, som optræder hyppigt, men som også besidder evnen til, at samle aktører på kryds og tværs af tilhørsforhold til

Gasværket. Samtidigt folder det medarbejderne ind i Gasværkets økonomiske situation og stabiliserer institutionens identitet som kultur- og samlingshus. Der foretages ingen Bostedsbaseret dokumentation af frokosten på Gasværket, da det ikke hænger sammen med stedet identitet, som kultur- og samlingshus. Den anden form for samvær, er de udadgående aktiviteter, som eksempelvis idræt eller fotosafari. Disse aktiviteter finder sted udenfor Gasværkets grund og skaber ifølge de ansatte, en mere symmetrisk form for relation mellem ansat og borger. I disse relationer tager borgerne mere ansvar for aktiviteterne, hvilket beskrives af de ansatte, som mekanismer og sociale fællesskaber. Nogle af disse sættes i forbindelse med læring. I modsætning til frokosten, dokumenteres de udgående aktiviteter gennem skematiske dokumentationsformer på Bosted. Disse former indeholder perspektiver fra både borgere og ansatte. I forhold til definitionen af socialpædagogikken kan vi konkludere, at både frokostnetværket og de udgående aktiviteter indeholder elementer af symmetriske relationer, men også involverer tilpas mange aktører til, at det kan forstås, som en socialpædagogisk indsats. Gennem arbejdsspørgsmålet kan vi konkludere, at Bosted anvendes til, at dokumentere de udgående aktiviteter, men ikke de aktiviteter, som er baseret på Gasværkets fysiske grund. På denne måde promoveres nogle aktiviteter frem for andre. Om dette så er grunden til, at de ansatte bedre kan genkende agens hos borgerne i de udgående aktiviteter eller om det skyldes, at Gasværket ikke skaber rum for agens hos borgerne, det kan analysen ikke svare på.

Analysespor 2 Igennem samtaler med ansatte, samt observationer af netværket og dets aktanter, er vi kommet frem til et arbejdsspørgsmål. Spørgsmålet kan være med til at afklare, hvorledes medarbejderne på Gasværket, i forbindelse med Bosted, er sat i en position, der kan beskrives som værende problematisk for selve arbejdsgangen og derved også organisationen/netværket Gasværket. Arbejdsspørgsmålet lyder:

100

”På hvilke måder kan forståelser for meningsgivende arbejde, i forhold til Bosted, redegøre for konflikter imellem medarbejdere?”

Inden vi gør videre med analysen, finder vi det nødvendigt at påpege at vores arbejdsspørgsmål, ligesom selve metoden, er et produkt af den indsamlede data. Vi har efter bedste evne, arbejdet med at tilsidesætte egne for-forståelser og forsøgt at medtage perspektiverne fra de involverede på Gasværket, og gøre deres fortællinger til vejviser for vores forskning. Derved kan der også argumenteres for at den hypotese, der ligger i spørgsmålet, er udarbejdet på baggrund og i samarbejde med de involverede og ikke sammensat af os selv.

Før selve analysens udformning og indhold, gennemgår vi først arbejdsspørgsmålets indhold og begreber således der ikke hersker nogen tvivl om hvad vi har tænkt os at beskrive.

Meningsgivende arbejde er en beskrivelse, der stammer fra de interview vi har lavet med de forskellige medarbejdere på Gasværket. Der har eksisteret meget ens tilgange til hvorledes, man som ansat i socialpsykiatrien, betragter god socialpædagogisk praksis og hvilke ord, der definere netop denne. Denne opfattelse beskrives i flere ombæringer kontrastfyldt i forhold til arbejdet med Bosted og har derved også skabt konflikter imellem medarbejdere. Denne trekløver medarbejder-medarbejder-Bosted ligger til baggrund for en analyse, som har åbnet op for temaer og nye perspektiver på Gasværket, i forhold til teknologien Bosted, og dens plads i det situerede netværk.

At være på gulvet eller ikke at være på gulvet – det er spørgsmålet. Synlig og usynligt arbejde er en beskrivelse, der for de fleste mennesker udgør kernen af selve det at arbejde. Forståelsen, og i højere grad, den fælles forståelse af hvad konstituerer synligt og usynligt arbejde, udgør for konteksten ligeledes en ramme som netværkets aktanter skal forholde sig til. En ramme, der i sin udformning, er med til at vise, hvorledes netværket Gasværket, forholder sig til de forskellige praksisser og kategoriserer dem i forhold til deres validitet og lokale relevans.

101

Susan Leigh Star og Anselm Strauss beskriver det på følgende måde:

“No work is inherently either visible or invisible. We always “see” work through a selection of indicators: straining muscles, finished artefacts, a changed state of affairs. The indicators change with context, and that context becomes a negotiation about the relationship between visible and invisible work. With shifts in industrial practice these negotiations require longer chains of inference and representation, and may become solely abstract” (Star & Strauss, 1999: 9, L. 1-5)

På Gasværket er der, som ovenstående citat forklarer, ligeledes en negation, eller forhandling, om forholdet mellem Synlig og usynligt arbejde. Altså hvad der bliver set på som meningsgivende pædagogisk praksis, der er synligt for både kollegaer og borgere og hvad der ikke gør, er en forhandling, der under vores tid der, synes at være til konstant forhandling. Det er denne forhandling i netværket vi blandt andet har forsøgt at fokusere på i følgende analyse.

Meningsgivende og synligt arbejde De følgende uddrag fra vores interview beskriver forskellige praksissituationer fra Gasværkets personales hverdag. Det er disse beskrivelser, der konstituerer vores udgave af begrebet synligt arbejde. Vi vil nu gennemgå nogle af disse beskrivelser for at sammenfatte en overordnet kategori og se på, hvorfor netop denne kategori bliver understøttet som værende god og synlig pædagogisk praksis.

I første praksiseksempel beskrives en dag hvor respondenten mindes at have gået fra sit arbejde og følt virkelig at havde ydet noget også beskrevet som ”virkelig at have gjort sit arbejde”.

”(...) de dage hvor jeg er virkelig brugt (...) hvor man har haft nogen, der har det svært og hvor man er blevet brugt meget til samtaler (...) hvor jeg skal øve mig i at få

102

lagt det fra mig inden jeg går, fordi jeg har mange dage hvor jeg går hjem, hvor jeg er brugt og træt” (Interview med medarbejder fra Gasværket, foretaget d. 29/4 2011, 11:28-12:04)

Eksemplet viser hvorledes en meget tydelig fysisk respons på en hård dag, bevidner om et arbejde, der er fuldført. Hvorfor respondenten udviser træthed og beskriver at der ”er taget noget med hjem”. Hertil kunne man spørge om en dag med overskud og ”ubrugthed” ikke ville synliggøre at man har ydet noget? Er selve det at være brugt og træt indikatorer overfor netværket om, at der er blevet lagt en indsats? I forhold til indikatorerne for at have ydet noget, følger her en anden praksisbeskrivelse fra samme respondent, der omhandler kategorien synligt arbejde:

”synlig arbejde det er når vi, for nogen af borgerne er det, når vi tager opvasken og laver de der praktiske ting, det har jeg hørt fra nogen (...) det er vel det personalet er her for (...) jeg ved jo at hvis jeg har kollegaer der sidder nede i værkstedet og uanset næsten hvad de så laver om de syer eller strikker eller bare sidder der så ved jeg jo de er blandt, altså at der er relationsarbejde i gang. (...) men der har vi jo også borgere der ikke synes det er synligt arbejde” (Interview med medarbejder fra Gasværket, foretaget d. 29/4 2011, 25:18-26:17)

103

Arena for synligt arbejde.

Synligt arbejde beskrives således som et arbejde, der er gjort tydeligt for netværket. Det er igennem praktisk arbejde, som for eksempel opvask, at arbejde kan kategoriseres som værende synligt for nogen. Ligeledes er det at lave relationsarbejde med borgerne i forbindelse med en aktivitet eller anden form for socialt samvær tilknyttet kategorien synligt arbejde. Udover dette understøttes den meget lavpraktiske del af arbejdet som et middel, hvormed man skaber et billede af at være synlig i sit arbejde. Det, at sy eller strikke er godkendt synligt arbejde, da det involverer samvær med borgerne. Selve sætningen ”men der har vi jo også borgere, der ikke synes det er synligt arbejde”, viser også, at borgerne er en del af forhandlingen imellem synligt og usynligt arbejde. Derved synliggøres det, at borgerne har ligeså stor aktantstatus, i forhold til hvad, der understøttes som værende synlig og derfor også god pædagogisk praksis i netværket Gasværket. Praksis i netværket understøttes altså ikke kun af de ansatte på Gasværket, men ligeledes af borgerne. Man kan dermed hævde, at det er i 104

forhandlingen mellem disse to grupperinger, at selve kategorien synligt arbejde konstitueres. Man kan endog hævde, at der udover denne opdeling, eksisterer forskellige grupperinger på tværs af den traditionelle medarbejder/borger dikotomi. Disse grupperinger er formentlig et resultat af personalets ønske om at ophæve forholdet mellem medarbejder/borger og således erstatte det af ord som ligeværd og ligestilling. Ord, der i netværket Gasværket, repræsenterer et meget essentielt tema for pædagogikken. Hermed kan man udlede, at selve translationsprocessen er repræsenteret af holdninger til synlig og usynlig praksis, fra både ansatte og borgere og på tværs af disse grupperinger.

En anden vigtig faktor i etableringen af, hvad ses som værende den rigtige praksis er den mere sensitive og støttende praksis, der eksisterer på Gasværket. Her beskriver en af de ansatte på Gasværket, hvad essensen af dette følsomme arbejde udgøres af:

”(...) nogen kommer bare for at være sammen, nogen kommer for at lave en aktivitet og nogen kommer for at sladre, nogen kommer for at græde ud og min opgave er og være til stede og tage.. holde øje, nej ikke holde øje nu skal man passe på hvad man siger, at have øje på, hvor jeg kan træde til og hjælpe. Om det er en telefonopringning til en læge, eller en gåtur, eller en skulder hvor de skal græde. Bare dagligdagssnak, jeg skal være ører også, eller ligge øre til” (Interview med medarbejder fra Gasværket, foretaget d. 15/4 2011, 01:50-02:28)

Her beskrives, hvad det vil sige at være til stede på Gasværket. Alle beskrivelser af arbejdet, er bygget op omkring det at være tilstede i en relationel position i forhold til borgerne. Der er igen tale om en meget præcis fortolkning af synligt arbejde, der involverer bløde og meget sociale værdier. Det, at være til rådighed i form af en åbenhed overfor deres problematikker, samt deltage i aktiviteter med borgeren, ses på som synligt arbejde. Denne tilstedeværelse, der indebærer en fysisk manifestation fra de ansatte, samt en åbenhed overfor problematikker i relation til borgerne, er ligeledes gældende for lederen, som her beskriver hvorledes denne tager del i det synlige arbejde.

105

”fordi det er jo også sådan at når der mangler folk, på gulvet, kan man sige. Så træder jeg ind, som pædagog. Det er ikke noget jeg skal, det er noget jeg føler at, jeg føler selv at jeg skal.” (Interview med daglig leder af Gasværket, foretaget d. 22/2 2011, 10:15-10:29)

Disse beskrivelser kunne tyde på at, der ligger et nærmest latent krav fra netværket, om at være tilstede på gulvet før man kan påberåbe sig en position, som værende en god og aktiv pædagog. Lederen udtaler, at det er ”noget jeg føler selv at jeg skal” og viser dermed, at hendes tilstedeværelse på gulvet udgør en meningsgivende praksis for hende og dermed også for netværket Gasværket.

I selve samværet med borgerne, forklarer en anden respondent en meget specifik praksissituation. Dette kan relateres til forrige citat fra lederen og præciserer, hvorledes samværet med borgerne understøttes som værende det vigtigste, samt hvilke præmisser dette samvær har for at det kan kategoriseres, som godt pædagogisk arbejde:

”Jamen det er nok bare sådan helt banalt, at når vi skal til floorball, så synes jeg, at det ikke nødvendigvis, sådan helt automatisk bare er mig, der bærer tasken. Hiver floorball-målene frem og sådan noget. Det er der faktisk nogen andre der byder ind med, uden at jeg behøver at nævne det. Og at, når nogen har brug for hjælp, støtte til et eller andet, så synes jeg også det kommer mere af sig selv, at det er nogen andre end mig der gør det, når man er nogen steder. Altså eksempelvis også i svømmehallen, der synes de er rigtigt gode til, når der er nogen, der har brug for eller spørger om hvor et eller andet er eller hvordan skal jeg gøre. At der er det meget lidt mig, der gør det. Der fungerer jeg jo nærmest kun som vandinstruktør eller vandgymnastikinstruktør. Og ikke så meget som en støtteperson. Og det samspil der er mellem os alle sammen, det, altså vi er nogen der skal i svømmehallen og ikke en institution på vej på tur. Og det kan jeg blive sådan helt høj af. Det synes jeg er rigtigt fedt på mit arbejde, at opleve det.” (Interview med medarbejder fra Gasværket, foretaget d. 7/5 2011, 17:20-18:25)

106

Uddraget beskriver, hvorledes det at komme ud af rollerne pædagog-borger og se på hinanden, som “kun” en vandinstruktør eller vandgymnastikinstruktør og ikke så meget som en støtteperson giver respondenten en følelse af at have præsteret og derved opnået en følelse af at være høj. Altså en arbejdssituation, der gør personen glad og giver en fornemmelse af at have gjort et godt stykke arbejde. Denne form for fornemmelse af at være høj beskrives af endnu en ansat, der i et andet uddrag fra et interview udtaler:

”(...) når (borger) træder ind og siger det i en butik, så er der jo ikke nogen, der kigger over på mig som om jeg er den voksne (...) så henvender de sig jo også til (borgeren). De ser ikke på (vedkommende) som en psykisk sårbar (...) der ser jeg ligeværd” (Interview med medarbejder fra Gasværket, foretaget d. 15/4 2011, 15:46-16:03)

Ordet ligeværd, som optræder i mange af interviewene, både med dette specifikke ordvalg, men også lignende formuleringer, synes at være essensen af det ”korrekte” pædagogiske arbejde på Gasværket. Dette viser sig blandt andet i beskrivelsen fra syværkstedet:

”Det, at vi har skabt den arbejdsplads sammen. Og det er ligesom omdrejningspunktet, det er det der syværkstedet og det at sy og det at gå ud i byen og vise hvem vi er. Så mit arbejde er blevet ligesom det jeg rigtig gerne ville fra starten ha det der sy-værksted og have en hel masse ansatte og så have nogle kunder til og fra den der lille virksomhed vi har og så samtidig have noget, der er jo et team omkring ... som hjælper (borger) med andet og samtidig have noget sparring med de kollegaer i det team. Det synes jeg er mit omdrej... Det synes jeg er det, der fylder mest i mit arbejdsliv” (Interview med medarbejder fra Gasværket, foretaget d. 17/4 2011, 07:32-08:14)

Her forsøger man, at nærme sig hinanden gennem nogle termer om arbejdsplads med ansatte og kunder. Altså nogle normative begreber, der fjerner den magt, der ligger i

107

ordene borger og pædagog. Der er her tale om en virksomhed frem for en institution. Ligeledes drejer det sig om at komme ud og vise hvem vi er for resten af nærmiljøet. Der er derfor i de udvalgte uddrag fra vores interview tale om at nærme sig det ”normale”, frem for at beskrive sig selv, som enten pædagog eller borger på Gasværket. Denne form for ligeværd synes også at stemme overens med det mantra, der hersker på Gasværket, som her nævnes i et andet interview:

”Jeg tror det er (leder), der har sagt at ”Hver har ansvaret for sit eget personnummer” (...) Jeg tror lidt det er den vi er rykket over i.” (Interview med medarbejder fra Gasværket, foretaget d. 29/4 2011, 10:18-10:28)

Der kan dermed også konkluderes, at der med ligeværd også følger et ansvar for borgerne selv, der eksemplificeres i udsagnet om ansvar for eget personnummer.

Vi kan nu sammenfatte med hvilket ordbrug og beskrivelser det synlige arbejde beskrives af netværket Gasværket. De overstående praksiseksempler og beskrivelser kommer alle sammen fra forskelligt personale og kan med rette bruges som pejlemærke for, hvad der er understøttet, som værende synlig og god pædagogisk praksis i netværket Gasværket.

Begrebet Synligt arbejde, i det lokalsituerede netværk, konstitueres af følgende tre udsagn, der er sammenfattet udfra vores interview med den daglige leder, samt ansatte fra Gasværket.

1. Synlig arbejde indeholder en praksis, der tydeliggøres for netværket og dets aktanter igennem en følelse af at være brugt og træt, samt at man tager noget med hjem. Man har givet så meget til netværket, at det kan føles og ses på den ansatte ved at denne er fysisk mærket af sit arbejde. 2. Synligt arbejde kræver en tydelig fysisk tilstedeværelse på gulvet. Det vil sige, at den ansatte er synlig overfor borgerne og sine kollegaer igennem enten relationsarbejde, nærvær, aktiviteter, der foretages sammen med borgeren eller lavpraktiske opgaver som fx opvask, oprydning, julepynt og så videre. 108

3. Synligt arbejde indebærer en eksistentialistisk holdning i forhold til ligeværd imellem borger og pædagog. Et ønske om at ophæve denne dikotomi således magtforholdet forsøges ligestilles. Episoder, der beskriver dette fænomen, fæstes til beskrivelser, såsom at ”næsten være høj” eller ”det der fylder mest i mit arbejdsliv”. Denne holdning bakkes yderligere op af Gasværkets mantra der lyder ”hver har ansvaret for sit eget personnummer”.

Vi kan derfor sige, at de overordnede udsagn konstituerer det at være på gulvet og derved viser at man er en del af det synlige arbejde på Gasværket.

”Det er jo ikke synligt arbejde” I selve kategoriseringen synligt arbejde skabes også en kategori af usynligt arbejde. Om arbejdet er understøttet som værende enten synligt eller usynligt afgøres udelukkende af netværket og dets aktanter, hvilket også uddybes i følgende citat fra Star og Strauss.

“One point of departure is to ask what exactly is work, and to whom it might (or should) be visible or invisible. However, little is obvious in any general sense about what exactly counts as work. When people agree, it may seem obvious or natural to think of some set of actions as work, or as leisure. But as soon as the legitimacy of the action qua work is questioned, debate or dialogue begins. ” (Star & Strauss, 1999: 10, L. 31-34).

Udover selve kompleksiteten i forholdet mellem hvad der understøttes som værende af formel og uformel karakter, eller synlig og usynlig arbejde, befinder disse to forhold sig i konstant forhandling med hinanden. Det, at forhandlingen er konstant, gør at netværkets medlemmer befinder sig i en tilstand af årvågenhed overfor denne bevægelse. Vi vil nu forsøge at finde frem til det obligatoriske passagepunkt for netværket Gasværket og dets medlemmer i forhold til hvad der betragtes som usynligt arbejde. Første uddrag omhandler praksis vedrørende dokumentation og lyder som følger:

109

”det er jo ikke synligt arbejde (...) ved borgerne at nu går jeg ned og skriver på computeren om vores oplevelser eller min oplevelse af et eller andet, altså det er det jeg skal bruge tid på (...) Jeg tror bare de ved at der er noget kontorarbejde og vi laver noget ind i mellem, men jeg ved ikke om de ved sådan. (Interview med medarbejder fra Gasværket, foretaget d. 29/4 2011, 23:04-23:29)

Dette korte eksempel viser meget præcist, hvad der i et af tilfældene kategoriseres som værende usynligt arbejde. Det, at fjerne sig selv fra gulvet og derved også fjerne sig fra muligheden for at være til rådighed for borgerne, beskrives som værende ikke

Arena for usynligt arbejde. synligt arbejde. Derved kan vi sige, at bevægelsen fra at være hos borgeren til at lave kontorarbejde er en overgang fra synligt til usynligt arbejde.

110

Denne ikke synlige praksis, der omhandler næsten al praksis ikke defineret af det at være tilgængelig for borgerne på Gasværket, har et meget specifikt fænomen knyttet til sig, hvilket vi igennem vores forskning har fået lov til at opleve.

I vores tid på Gasværket oplevede vi under interviewene at blive afbrudt. Denne form for afbrydelse manifesterede sig igennem personale og borgere, der afbrød interview med spørgsmål vedrørende arbejde eller lignende, telefonopkald og i et eksempel en ansat, som valgte at fløjte meget højlydt, selvom pågældende var bevidst om det igangværende interview. Disse afbrydelser gjorde, at vi fik et indtryk af at man som ansat på Gasværket, selv i en meget intim situation, som interviewsituationen er, var til rådighed for netværket og hele tiden kunne kontaktes uanset henvendelsernes relevans. Var man ikke på gulvet og i gang med synligt arbejde, gjorde man sig selv tilgængelig for disse former for afbrydelser. Denne holdning kommer også til syne i næste eksempel, hvor respondenten beskriver en typisk på gulvet praksis overfor en kategori af usynlig praksis.

”så jeg knoklede rundt den dag og var måske nok ikke speciel klar i mæglet om at jeg måske godt kunne have brug for hjælp, jeg opfattede måske heller ikke at jeg selv havde brug for hjælp (...) men der var nogen der kommenterede det ”at jeg var den eneste der rendte rundt og lavede noget”, fordi der var en hel ungegruppe, der ikke sad og lavede noget. (...) det var jo meget meget synligt arbejde for nogen, fordi jeg var jo heller ikke særlig tilgængelig, hvis der var nogen der havde brug for mig” (Interview med medarbejder fra Gasværket, foretaget d. 29/4/2011, 27:00-27:33)

Situationen indeholder en meget synlig praksis, som beskrevet tidligere, indbefatter elementet at være på gulvet, der igen tydeliggør, at man er i gang med at arbejde. Her er der tale om en masse praktisk arbejde i forbindelse med et julearrangement, som respondenten har travlt med at få afsluttet. Overfor denne synlige praksis holdes praksissen, der vedrører et møde med ”ungegruppen”, der beskrives som ”ikke sad og lavede noget”. Selvom der ikke forelægger nogen beskrivelse af hvad denne gruppe foretager sig og umiddelbart godt kunne have haft gang i relevant 111

dokumentationsarbejde eller planlægning af et forløb, så betragtes denne form for praksis som værende under kategorien usynligt arbejde.

Selve formuleringen til sidst i uddraget, der lyder: ”det var jo meget meget synligt arbejde for nogen, fordi jeg var jo heller ikke særlig tilgængelig, hvis der var nogen der havde brug for mig”, indeholder et aspekt der sammenkobler det synlige, usynlige arbejde med det at være tilgængelig på Gasværket.

Her præsenteres begrebet tilgængelighed i vores analyse. Tilgængelighed er den præmis, der tydeliggør om man indgår i enten det synlige eller usynlige arbejde. Med præmis mener vi, at graden af tilgængelighed afgør, om man af netværket kan udsættes for disse afbrydelser, der som nævnt blandt andet opstod under vores forskning. Denne form for afbrydelse må derfor påvise, at netværket ikke understøtter eller betragter den pågældende praksis som værende af synlig karakter. Hvis vores forskning, kontorarbejde eller møder vedrørende planlægning været understøttede som synlig og meningsgivende praksis, ville afbrydelserne ikke have fundet sted, da graden af tilstedeværelse ikke havde givet anledning til denne afbrydelse.

Denne tilgængelighed, der definerer hvorledes man er en del af enten synligt eller usynligt arbejde, kommer også til udtryk i arbejdet med Bosted som dokumentationsværktøj. Dette gennemgår vi i et senere punkt i analysen.

Begrebet Usynligt arbejde er ligesom begrebet synligt arbejde skabt på baggrund af, hvad netværket Gasværket har forhandlet det til at være. Følgende tre udsagn præciserer dette: 1. Usynligt arbejde er beskrevet, som det at være væk fra gulvet, frem for at være på gulvet. Det vil sige situationer, hvor man ikke er synlig for enten borger eller kollegaer, som for eksempel kontorarbejde. 2. Usynligt arbejde er ligeledes praksis, hvor man er passiv i fysisk forstand, som for eksempel det, at sidde ved computeren eller være til et møde. 112

3. Usynligt arbejde er ligesom synligt arbejde målt ud fra den præmis vi kalder tilgængelighed. Det vil sige, at netværkets vurdering af graden af tilgængelighed i ens umiddelbare praksis. Afbrydelse er fænomenet, der træder i kraft når man indtræder som værende i gang med usynligt arbejde.

Disse udsagn beskriver, hvorledes kategorien usynligt arbejde er understøttet i netværket Gasværket.

Vi har nu etableret et sæt af udsagn for både synligt og usynligt arbejde i forening med de ansatte på Gasværket og kan bevæge os videre i analysen, der omhandler Bosted-systemet.

Bosted – ”understøttes ikke af din browser” Bosted er et system, der bringer en masse beskrivelser med sig. Under vores forskning er vi stødt på mange varierende beskrivelser af Bosted og derfor også hvad systemet konstitueres af. Vi vil nu, for at medtage systemets historicitet og netværk, beskrive det igennem følgende repræsentanter fra dets netværk: ·

Team Online - i form af et telefoninterview, samt inskriptionsanalyser af brugervejledningen til systemet og hjemmesiden.

Personalet på Gasværket (interview og spørgeskema), samt en superbruger, der står for integrationen og vedligeholdelsen af systemet på Gasværket.

Team Online Under vores opgave mente vi, at det var nødvendigt at kontakte Team Online for at følge netværket ud i dets forskellige afkroge, som står for skabelsen af Bostedsystemet. Vi har derfor sammenfattet følgende beskrivelse ved hjælp af deres hjemmeside, brugsanvisning, samt et telefoninterview med en repræsentant fra Team Online.

Team Online beskriver selv systemet på følgende måde på deres hjemmeside:

113

”Bosted Systemet er et socialfagligt IT-system, der understøtter det daglige arbejde med dokumentation og effektmåling på de sociale tilbud. Bosted Systemet er resultatet af mere end 10 års brugerdrevet innovation inden for Social IT. Systemet anvendes af størstedelen af de ansatte på de sociale tilbud i Danmark og er registreret ved Datatilsynet. Systemet erstatter kinabøger og reoler fyldt med ringbind, hvor de daglige observationer og handleplaner hidtil har været gemt på landets sociale tilbud. Bosted Systemet er et komplet modulopbygget online system, der gør det muligt at koble moduler på efter behov.” (http://www.teamonline.dk/bosted)

I en sammenfatning af et telefoninterview med en repræsentant fra Team Online, beskrives Bosted således:

”Systemet blev udviklet for 12 år siden i forbindelse med socialreformen, paragraf 141, hvori det blev lovpligtigt at der skulle udarbejdes en handleplan for borgerne. Det er udviklet specielt i det øjemed at det skal kunne varetage de grundlæggende ting som er ændret i forhold til socialreformen. Systemet er derfor ikke taget fra nogen anden kontekst, men udviklet således at det kan integreres i forhold til kontekst, lokalmiljø og borger. Det er udviklet med hjælp fra fagpersoner, der er en del af arbejdsgangen og praksissen. Når systemet skal integreres er det med hjælp fra konsulenter, der er uddannet pædagoger eller har indsigt i hvad det vil sige at arbejde med bosteder og lignende. Selve systemet konfigureres i forhold til stedet og det lokale sprogbrug. På nuværende tidspunkt er der 28000 brugere og de står for ca. 40-50 procent af markedet, hvor det resterende enten ikke dokumenterer, har et andet system eller gør det skriftligt i stedet for.” (Interview med repræsentant for Team Online, foretaget d. 2/2-2011)

Det overordnede billede vi får fra Team Online, er derfor, at der er tale om et system, der skal erstatte de tidligere dokumentationsværktøjer, som ofte bestod af kinahæfter eller bøger, der var låst inde et sted på institutionerne og i Team Onlines sprogbrug, gemt væk eller ikke tilgængeligt. Systemet er en direkte reaktion på socialreformen og derfor også udviklet til at varetage netop denne lov. Det er ligeledes beskrevet, som 114

værende integrativt i forhold til hvilken som helst given kontekst den præsenteres for, da der bruges folk med tidligere praktisk erfaring fra lignende områder og samarbejdes tæt med det pågældende personale.

Nu følger et casestudy af login-proceduren til Bosted og udseendet på selve systemet:

”Man ved, at man er på rette sted, når skærmen med store sorte bogstaver viser:

“Bosted System”

I O’et i Bosted har Team Online placeret en grafisk mellemting mellem en pil, som peger opad og et hus-lignende ikon. Den blå ring om grafikken, som udgør O’et giver associationer til et hus med en stærk mur omkring sig. Selve O’et er større i skriften end resten af Bostedsskriften, hvilket gør det mere fremtrædende. Under Bostedskriften findes det lokale tilhørsforhold “Socialpsykiatri (Høje Tåstrup)”. Der er tre felter, som anvendes på forsiden: Brugernavn, Password og Login. Som bruger udfylder man de to felter og trykker på ENTER eller Login, hvorefter en ny side dukker op.

Selve udseendet på systemet relaterer til sikkerhed og er, med associationerne til en mur, med til at styrke denne relation. Lokaliteten, der her er Høje Taastrup, præciserer at der er tale om en lokalsitueret del af Bosted og at denne er fokuseret herpå. Det meget simple udseende gør det relativt let at forholde sig til. Er man i besiddelse af brugernavn og password er der således adgang til netværket. Netværket og teknologien kræver selvfølgelig en computer og netadgang og er derfor også forbundet til Internettet. Derfor er det i modsætning til for eksempel et kinahæfte ikke begrænset til et lille lokalt netværk, men en del af et netværk, der strækker i sig ud over et net, som i teorien er åbent for alle, der kan fremskaffe et password og brugernavn. Hvor et kinahæfte er materialiseret i form af en fysisk synlig tilstedeværelse, er indtrykket af Bosted langt mere kryptisk. Hvor starter og hvor slutter informationen?

115

Den nye side er den enkelte brugers egen opsætning af Bosted. Der er således et utal af muligheder for opsætning, men fælles for dem alle er et “Velkommen” efterfulgt af brugerens navn. På Mikkels profil står der således: Velkommen Mikkel Østergaard. Fælles for opsætningerne er også et valg af farveskema på brugerfladen, samt en visning af dato og kalender.

Det konfigurative aspekt af Bosted i arbejdet med at tilpasse sig den lokalsituerede kontekst går igen i forhold til den enkelte medarbejder, der er i stand til at tilpasse sin side. Det er hermed pålagt medarbejderen at finde sit eget udtryk, samt gøre sin side tilgængelig for sig selv. Dette kunne være tænkt som en måde, hvorpå medarbejderen kan nærme sig en følelse af ejerskab til siden, samt gøre dennes arbejdsopgaver, lettere tilgængelige. I modsætning til et kinahæfte, der er repræsenteret som et lokalsitueret fælleseje, er systemet her mere fokuseret på, hvorledes man kan gøre det fordelagtigt for den enkelte medarbejder at benytte sig af siden.

Indekset i brugervejledningen vidner om et dokumentationssystem, som har kommandoer nok til 84 sider. Et løst udpluk af kommandoer eller operationsmuligheder, som anvendes i Multifunktionen er: dagsrapport (omtalt som dagbogsfunktionen i nogle interviews), stamkort (både for borgere og ansatte), dokumenter, kalender, handleplan, Login, medicin på borgerstamkort, urinprøver og pårørende/samarbejdspartnere.

Inde i selve systemet, åbner der sig et netværk bestående af forskellige led, der alle er tilknyttet medarbejderens profil, og igennem deres observationer og beskrivelser, også den enkelte borger. Ordet ”Multifunktionen” beskriver rammende hvor mange Billede af brugervejledning til Bosted.

muligheder, der er for den ansatte for at nedskrive data i Bosted. Alt nedskreven data er til rådighed for det personale med adgang til netværket, og derfor også en beskrivelse som binder sig til kilden. Dermed er den enkelte medarbejders data altid selvrefererende. Der er i realiteten ikke nogen, der er bevidst om, hvem, blandt de indviede, der ser hvad der er skrevet ned i netværket Bosted. 116

Udover de ovenstående eksempler og casestudy følger der, som nævnt, en brugsanvisning med fra Team Online, som specificerer mulighederne i Bosted. Denne brugervejledning indeholder retningsliner til brugen af Bosted og skal virke som en hjælp til at komme i gang med systemet. Selve udseendet på brugsanvisningen er meget lig en hvilken som helst anden brugsanvisning til lignende teknologier, dog er forsiden prydet med en smilende isbjørn, der repræsenterer selve Bosted. Isbjørnen, der er vist på billedet, går igen de forskellige steder Bosted er repræsenteret. Brugervejledningen er afbildet ovenfor. Hvorfor valget er faldet på en isbjørn er svært at gennemskue og da vi spurgte ind til det, var der ikke noget entydigt svar at hente fra Team Online. Selve udseendet kunne dog lede en i retning af en tegnefilm eller tegneserie. Så en mulig forbindelse til noget barnligt og måske derfor også en henvisning til selve brugen, som værende legende let. Der er i hvert fald mulighed for at forestille sig lidt af hvert.

Vi kan nu sammenfatte ovenstående beskrivelser til følgende 3 udsagn, der omhandler Bostedsystemet ud fra Team Onlines perspektiv: ·

Bosted er som system konfigurativt i forhold til enhver kontekst og er derfor også understøttet af ethvert netværk, hvilket deres majoritet på markedet også bevidner.

Bosted er forbundet til en smilende tegnet isbjørn, der har mest af alt minder om en tegneseriefigur.

Bosted systemet udgør et netværk, der strækker sig ud over den lokale kontekst Gasværket og dermed er data også tilgængelig for andre udenfor konteksten.

Superbruger Superbrugeren er personen, der er tilknyttet den lokale kontekst og repræsentant for systemet fra Teamonline. I dette tilfælde var der tale om en, der var kontoruddannet og derfor blev valgt som værende den oplagte til denne titel eftersom vedkommende havde erfaring med denne form for praksis. Dette valg blev foretaget og understøttet

117

af netværket eftersom der ikke var andre, der meldte sig end personen selv. Superbrugeren fandt ligeledes denne form for praksis interessant, så det var i en manglende udfordring til hendes position fra netværket, der gjorde personen til det ”oplagte valg”. Selve ideen med og integrationen af Bosted, beskrives af superbrugeren således:

”(...) det er jo det der er tanken også, at man kan gå ind et sted og få alle oplysningerne. Og det er faktisk blevet taget rigtig godt imod, fordi ellers er det mange gange ja ”endnu en opgave”, (...) Vestervænget særligt, dem kender jeg mest til eller har hørt mest fra” (Interview med superbruger på Gasværket, foretaget d. 6/4 2011, 7:05-7:31)

Fokus i interviewet var fra superbrugeren/administratoren, ligesom Team Online, at Bosted bidrog med at skabe et overblik for personalet i forhold til alle borgerne. Det var et værktøj til at samle alle oplysningerne et sted således, at alle havde adgang til dokumentation og oplysninger vedrørende den enkelte borger. Der blev ligeledes givet udtryk for at Bosted og praksis omkring systemet var blevet taget godt imod.

Dog var det interessant, at der i interviewet hele tiden blev henvist til Vestervænget i forhold til specifikke spørgsmål vedrørende praksis. Superbrugeren forholdt sig hovedsageligt til et andet netværk end Gasværket eller rådspurgte Mikkel når vi spurgte ind til Bosted. Denne form for vandring mellem netværk vil vi nu kigge nærmere på.

Umiddelbart knytter superbrugeren sig til 3 separate netværk, som er Vestervænget, Team Online og Gasværket. Denne form for tilknytning sker ved de førnævnte direkte henvisninger til Vestervænget, der ofte forekommer under interviewet, som svar på spørgsmål vedrørende praksis.

Selve tilknytningen til Team Online sker ved gennemgangen af brugen af Bosted. Denne er relateret til Team Onlines ideer og principper vedrørende Bosted. For selvom de påpeger, at den er konfigurativ og tilpasset i forhold til kontekst og 118

lokalmiljø, er det Team Online, der har valgt et computersystem, udseendet og udformningen af systemet. Det kunne i realiteten være mere oplagt med kinabøger i stedet for computere i visse kontekster.

Tilknytningen til Gasværket sker når henvendelserne rettes mod Mikkel, der er tilknyttet praksis på dette sted. Denne trefoldige tilknytning giver sikkert mening for superbrugeren, da de tre netværk på mange måder går ind under det fælles netværk under fanen Bosted, eftersom dette er repræsenteret i samtlige netværk. Det er dog ikke relevant at sammenfatte samtlige netværk til et fælles, da præmisserne omkring brug af Bosted, varierer fra netværk til netværk og derfor må falde ind under det teoretiske begreb generaliseret symmetri, der, som nævnt i teoridelen, udelukker inddragelsen af eksterne faktorer i forklaringen af det lokale netværk. Det vil hermed sige, at Team Online og Vestervænget ikke kan tilskrives en gældende aktantstatus i netværket Gasværket og, at det er i de interne aktanters beskrivelser, at vi kan se og forklare hvad, der er er understøttet og hvorfor. Følgende udsagn er derfor gældende for superbrugerens beskrivelse af Bosted:

Bosted er ikke umiddelbart understøttet på Gasværket, da alle beskrivelser fra superbrugeren tog udgangspunkt i enten Vestervænget eller Team Online og derfor ikke kan tilskrives en umiddelbar validitet på netværket Gasværket.

Hermed begiver vi os videre i analysen, som omhandler personalet på Gasværket og deres beskrivelser af praksissen vedrørende Bosted.

Personalet på Gasværket – Bosted i praksis Det følgende afsnit skal give et indtryk af hvorledes dette system tager sig ud blandt netværket Gasværkets ansatte/aktanter. Ligesom Bostedsystemet åbner op for et elektronisk netværk af muligheder, har vores personinterview og spørgeskema givet os indblik i det lokalsituerede netværk Gasværket.

119

I spørgeskemaundersøgelsen havde vi tilføjet meget simple spørgsmål, der beskrev nogle specifikke detaljer vedrørende brugen af Bosted på Gasværket. Disse omhandler tidsforbruget, samt den pædagogiske baggrund for brugen af Bosted. Dette var for at se, om der var konsensus blandt personalet i forhold til, hvor meget tid man brugte, samt hvorfor man brugte Bosted. Svarene fordelte sig som følger:

1. Hvor tit logger du på Bosted i løbet af en uge? 1-2 3-4 5-6 7 eller derover

2 3 1 1

28,6 % 42,9 % 14,3 % 14,3 %

Procenter er beregnet i forhold til 7 besvarelser. Alle deltagere har besvaret spørgsmålet.

Dette spørgsmål drejer sig om, hvor meget man brugte Bosted i løbet af en uge. Dette var for at afdække, om alle fra personalet brugte systemet i lige høj grad og derfor også, om der var en overordnet enighed omkring, hvad der var repræsenteret som normalt. Selve besvarelsen viser, at der er stor afvigelse i, hvad der er normalt på Gasværket i forhold til, hvor ofte man benytter sig af Bosted. Dertil kommer det faktum, at man ikke kun logger på Bosted for at dokumentere hver gang, men også for at holde sig ajour med de borgere man er tilknyttet. Altså når man medregner at der både skal logges på for at dokumentere samt for at holde sig ajour, bliver de næste svar i spørgeskemaet interessante. Disse spørgsmål skulle beskrive hvor meget tid den enkelte medarbejder brugte på arbejdet med Bosted.

2. Hvor meget tid bruger du på Bosted per gang? 5-10 min 10-20 minutter 20-30 minutter 30 minutter eller derover

5 2 0 0

71,4 % 28,6 % 0% 0%

Procenter er beregnet i forhold til 7 besvarelser. Alle deltagere har besvaret spørgsmålet.

120

Set i lyset af de tidligere svar i forhold til antallet af logins i løbet af en uge, viser det gennemsnitlige tidsforbrug, at der ikke bliver brugt et specielt stort minutantal på Bosted i løbet af en uge. Dette svarer ikke til den forventning, der kommer fra ledelsen vedrørende dokumentation. Der er derfor ikke sammenhæng mellem de organisatoriske forventninger på Gasværket og det der foregår ”på gulvet”. Dette viser sig også i interviewet med lederen, der udtaler:

”Det er der jeg tænker at så må jeg jo sige, at du har mandag 9-10, der har du kontortid.” (Interview med daglig leder af Gasværket, foretaget d. 22/2 2011, 30:07-30:13)

Lederen fortæller derved, at denne føler sig nødsaget til at udnytte sin position for at opretholde de organisatoriske forventninger i forhold til Bosted. Dette er et indgreb i netværket fra en position, der er repræsenteret som værende magtfuld. Dermed er der ingen forbindelse mellem, hvad de ansatte ser på som værende normal brug af Bosted og, hvad ledelsen forventer. Et indgreb i form af en fast time, ville i et ANTperspektiv være et forsøg på at få flyttet dokumentationsarbejdet ind under kategorien meningsgivende arbejde, da dette således var en tvungen aktivitet. Altså ville der igen opstå en forhandling imellem Bosted som synligt eller usynligt arbejde. Et relevant spørgsmål er dog om dette indgreb i realiteten ville få indflydelse på denne forhandling? Før vi dog kan svare på det spørgsmål fortsætter vi vores analyse.

Næste spørgsmål i vores spørgeskema gik ud på hvad personalet i netværket Gasværket ser på, som værende det vigtigste elementer i arbejdet med Bosted?

10. Hvad opfatter du som det mest relevante aspekt af Bosted i forhold til dit arbejde? Dokumentation Nærvær Teknologi-optimering Recovery Kommunikation

4 0 0 0 2

57,1 % 0% 0% 0% 28,6 %

121

Faglig udvikling

14,3 %

Procenter er beregnet i forhold til 7 besvarelser. Alle deltagere har besvaret spørgsmålet.

Det relevante aspekt af Bosted skal præcisere den overordnede ide bag brugen af Bosted for personerne, der bruger systemet til dagligt. Dette for at undersøge om der var enighed blandt personalet i forhold til, hvad man egentlig skulle bruge det til. Selve svarene rettede sig i høj grad imod dokumentation og kommunikation som værende de vigtigste aspekter i forhold til Bosted. Det er i fravalget af de andre svar, at der kan drages en mulig parallel til, hvorfor Bosted ikke indtager en særlig vigtig plads i den daglige praksis blandt personalet på Gasværket. Især i fravalget af svarmuligheden nærvær, der beskrives som værende del af essensen af synligt arbejde og dermed også korrekt pædagogisk praksis, skabes et usagt lighedstegn til usynligt arbejde. Dette lighedstegn viser dermed også at Bosted ikke er understøttet af personalet som værende synligt arbejde i netværket Gasværket.

Vi vil nu gå lidt dybere i eksemplerne fra nogle af de ansatte på Gasværkets vedrørende Bosted og dennes mulige repræsentation som værende enten synligt eller usynligt arbejde. Disse praksiseksempler indeholder beskrivelser af, hvordan og hvad man dokumenterer inde på Bosted i netværket Gasværket.

”Et eksempel, sidst vi havde klubaften, der skrev jeg om hvor mange der havde deltaget, hvilken god dialog efter der havde været et foredrag. Ja, folk deltog meget aktivt i det og mødte talrigt op. Mange blev og spiste og det er jo fortsat efterfølgende om recovery og piller. Og der deltog nogen udefra, så der også er lidt omvendt inklusion. Nogen gange så skriver jeg sådan sætninger, som jeg hører borgerne sige, så jeg ikke får lavet det om. Ja, hvad skal vi kalde det? Nogen gange sætter jeg mig også ned med borgerne, fordi det synes jeg er endnu nemmere.” (Interview med medarbejder fra Gasværket, foretaget d. 7/5 2011, 23:33-24:23)

Her fortæller respondenten om en situation i praksis, der bliver noteret ned på dagbogsfunktionen på Bosted. Dagbogsfunktionen er den del af systemet, der bruges

122

mest på Gasværket. Denne funktion er lavet således man kan holde sig ajour med de borgere man er tilknyttet, samt tilføje beskrivelser. Der nævnes muligheden for at skrive ned hvad borgerne siger eller sætte sig ned med dem og sammen lave beskrivelserne på Bosted. Muligheden for at sætte sig med borgeren og dokumentere er dog begrænset af materialiteten, da alle computerne befinder sig på kontorerne og der ikke er mulighed for at benytte de bærbare eftersom der ikke er et trådløst netværk på Gasværket. De ansatte er derfor nødt til at tage borgeren med ind på kontoret for at udfylde dagbogsfunktionen. Ellers skal man først notere det ned på papir og så derfor skrive det ind på Bosted, hvilket omfatter et forøget tidsforbrug.

En anden respondent udtaler i forhold til praksis vedrørende Bosted:

”Ja det kan jeg godt (...) jeg har også været inde (tidspunkt) på min aktivitet fotosafari i (tidspunkt), har jeg været inde, der er jo sådan, inde i aktiviteterne, der kan man jo skrive formål og hvad sagde brugerne og hvad sagde personalet, det har jeg været inde og gøre (...) altså bare hvad var formålet og hvad er målet i psykiatrien med det, eller i socialpsykiatrien og hvad sagde brugerne og hvad sagde personalet. Det er sådan en lille evalueringsting derinde. Det giver egentlig mening for mig. (...) for så for jeg selv tankerne sådan på plads omkring hvad var det. (...). Jeg får tænkt over jamen hvad var aktiviteten, hvad var målet med aktiviteten, hvad var målet i forhold til socialpsykiatrien, som jeg jo arbejder i, altså, hvor man kan sige ”nå men hvorfor gør jeg det her?” (Interview med medarbejder fra Gasværket, foretaget d. 29/4/2011, 18:37-19:49)

I ovenstående eksempel beskrives en mere faglig-kollegial måde at dokumentere i forhold til netværket omkring en. Altså, hvorledes man evaluerer aktiviteter i forhold til andre fra personalet, lederen og formålet med ens aktivitet i forhold til socialpsykiatrien. Denne form for praksis er kun synlig for selve personalet på Gasværket. Det forekommer sjældent, at borgere beder om aktindsigt i Bosted, for at se egen profil eller se hvilke aktiviteter denne har været med i. Beskrivelserne på Bosted er derfor ikke understøttet af borgerne der, som vi tidligere har pointeret, har 123

en vigtig aktantstatus i forhold til, hvad der er repræsenteret som værende synligt eller usynligt arbejde.

Disse to beskrivelser viser også, at der er forskellige måder at dokumentere på og at der ikke er udviklet en overordnet tilgang i forhold til ”hvordan man gør”. Dette kommer også til udtryk i følgende udsagn:

”Ja. Men måske også lidt, forhold til dokumentationen, hvor skal det, altså det er jo også noget vi har lidt oppe og vende. Hvor er det lige det skal stå? Og hvordan skal det stå? At man arbejder lidt med det i personalegruppen, fordi, altså hvad er det lige man skal skrive? Er det citater fra borgerne? Er det mine ord? Er det begge dele?” (Interview med medarbejder fra Gasværket, foretaget d. 7/5 2011, 27:48-28:13)

Citatet beskriver meget rammende, det indtryk personalet har givet os vedrørende brugen af Bosted på Gasværket. Der er en generel holdning af forvirring til selve brugen af teknologien og i forhold til, hvem man dokumenterer overfor. Hertil kan knyttes en overvejelse, om det er en holdning, der er understøttet af netværket? I vores spørgeskema spurgte vi meget direkte ind til om personalet på Gasværket om de ville foretrække en anden form for journalføring end Bosted og svarene tog sig ud som følger:

9. Hvis du havde muligheden, ville du så foretrække andre former for journalføring? Ja Nej

2 2

50 % 50 %

Procenter er beregnet i forhold til 4 besvarelser. 3 deltagere har undladt at besvare spørgsmålet.

Dette viser, at hovedparten af de adspurgte ville ønske de havde et andet dokumentationsværktøj end Bosted. Derudover er det interessant at 3 af dem, der har svaret på spørgeskemaet, valgte ikke at svare på netop dette spørgsmål. Dette kunne

124

tyde på at spørgsmålet indeholdt nuancer af følsomhed, der gjorde det svært at svare på. Denne følsomhed vil vi gennemgå mere fyldestgørende i næste afsnit Selve svarene viser således, trods frafaldet af svar, også at der er en forhandling, der muligvis understøtter en translationsproces rettet imod Bosted, hvorfor følgende udsagn er med til ikke at understøtte Bosted i netværket Gasværket. ·

Praksis vedrørende Bosted forekommer diffus, da der ikke foreligger nogen overordnet beskrivelse af hvorledes man dokumenterer.

Bosted som dokumentationsværktøj er af majoriteten ikke foretrukket overfor andre dokumentationsmuligheder.

Et andet udsagn, der ligeledes synes gældende i forhold til praksis vedrørende Bosted, udrinder fra følgende citat, der sætter Bosted overfor det der tidligere er beskrevet som synlig praksis.

”Jeg vil hellere sylte mailen, end jeg vil sylte borgeren.” (Interview med medarbejder fra Gasværket, foretaget d. 5/4 2011, 30:08-30:14)

Denne beskrivelse viser, at der er en forhandling til stede på nuværende tidspunkt i netværket Gasværket. På den ene side findes praksis med computeren og derfor også Bosted og på den anden findes praksis med borger. Derved bliver Bosted et modsætningsforhold til det synlige arbejde, som arbejdet med borgeren, hvorfor arbejdet med systemet derfor også kategoriseres som usynligt arbejde. Udsagnet lyder udfra ovenstående betragtning således. ·

Arbejdet med Bosted understøttes ikke af netværket, eftersom det kategoriseres som usynligt arbejde og derfor ikke kan indtage en position som værende meningsgivende praksis.

Hvis vi skal se på hvornår arbejdet med Bosted er understøttet, i hvert fald af personalet, er følgende udsagn gældende: ·

Arbejdet med Bosted synes at være understøttet som relevant når der er tale om en evaluering af en pædagogisk aktivitet.

125

En kort sammenfatning af afsnittet lyder således, at brug af Bosted i flere situationer ikke er understøttet, hvor det dog af personalet i specifikke situationer så som evaluering opnår relevans.

Vi vil nu gå videre i analysen og forsøge at sætte lys på et andet element af Bosted der omhandler et begreb ved navn dårlige samvittighed.

Følsomheden og den dårlige samvittighed. Følsomheden er er et fænomen, som har været allestedsnærværende under vores forskning i socialpsykiatrien. Selv inden vi gik i gang med forskningen blev vi konfronteret med dette gennem Datatilsynet, der gjorde opmærksom på at et fokus, der medtog borgerperspektivet, var problematisk grundet personfølsomme data (Se bilag 3). Vi var derfor nødt til at afgrænse vores genstandsfelt til kun at omhandle personalet allerede inden forskningen tog sin begyndelse. Derudover indeholder Bostedsystemet den række personfølsomme data, som gør at ikke alt indhold kan medtages. For eksempel har Nikolas ikke haft lige så stor adgang til netværket som Mikkel, der qua sin position som ansat, har adgang, men også er bundet af hans tavshedspligt. Udover denne personfølsomme data fra borgernes side, har vi også oplevet en følsomhed, der er ligger i den dårlige samvittighed relateret til brugen af Bosted. En følsomhed som vi allerede i de præliminære interview med lederen fik et indblik i.

”Det skal være legalt at sætte sig ned og skrive(...) man føler at man må hellere deltage på gulvet, fordi det er det er der er travlt. (...) Jeg tror der ligger noget samvittighed over det også (...) over ikke at være deltagende” (Interview med daglig leder af Gasværket, foretaget d. 22/2 2011, 29:33-30:05)

I det indledende interview lagde lederen grundstenene for et emne, som vi på det tidspunkt ikke var opmærksomme på. Den dårlige samvittighed repræsenterer hvad, der for Bostedsystemets virke, udgør et væsentligt dilemma. Denne dårlige

126

samvittighed eksisterer i flere forskellige varianter i forhold til Bosted. Varianterne af den dårlige samvittighed kom til udtryk igennem forholdene: Den enkelte medarbejders ansvar overfor sine kolleger, samt borgerne og den enkelte medarbejders ansvar overfor sin faglighed og kravet om dokumentation. Disse forhold vil vi belyse via begrebet dobbeltbinding.

Dobbeltbundet af materialitet I Gregory Batesons bog, Mentale Systemers Økologi (Bateson, 2005) fremsættes teorien om skizofreni, som svar på dobbeltbindingens kommunikative mønstre. Bateson beskriver dobbeltbindingen, som “en situation, hvori et menneske “ikke kan vinde”, uanset hvad han/hun gør” (Ibid.). Teorien om dobbeltbinding er primært baseret på studier af skizofrene menneskers kommunikationsmønstre med familie eller tætte relationer. Med afsæt i perspektivet, personalets relationer til to primære grupper i deres arbejdsmiljø, nemlig Bosted og borgerne, vil vi nu forsøge, at forstå personalets handlinger udfra dobbeltbindingen. Da undersøgelsens fokus er betinget af den generaliserede symmetri, tillader vi os, at ændre “personer” til “aktører”. Det er vores opfattelse, at det kan lade sig gøre, hvilket vi vil demonstrere i det følgende. Dobbeltbindingen består af fire essentielle forhold og to forstærkende forhold. I det følgende er forholdene sat op, så de passer til en ANT-tilgang:

· Som minimum to aktører, hvoraf den ene vil være udsat for dobbeltbindingens effekt. I den oprindelige teori definerer Bateson den udsatte person som offer. Denne definition anvender vi ikke, men bliver i stedet ved aktør/aktant-begreberne. Definitionen af offer vil skabe en for-forståelse for aktørernes positioner, hvilket kan overskygge de relevante relationer, som dobbeltbindingen består af. · Oplevelser, som gentages og dermed er et tilbagevendende tema eller fænomen i aktørernes verden. · Et primært negativt påbud. Bateson formulerer to aspekter af et sådan påbud: a) “Gør ikke sådan og sådan, eller jeg vil straffe dig” eller b) “Hvis ikke du gør sådan og sådan, vil jeg straffe dig”. I denne forbindelse kan ordet “straf” betragtes som

127

relativt, men samtidigt også reelt. Dette vil vi argumentere for i den følgende analyse. · Et sekundært påbud, som er i abstrakt modstrid med det første påbud og som samtidigt håndhæves ved straf eller signalerer trusler mod videre eksistens. Dette sjette forhold er i den oprindelige dobbeltbindingsteori verbalt beskrevet som: “Underkast dig ikke mine forbud” eller “Betragt mig ikke, som den der straffer”. En anden måde, hvorpå dette forhold kommer i spil, er ved negering af det primære påbud.

Det femte forhold er et tertiært, negativt forbud, som forbyder aktøren at flygte fra feltet (eller konteksten). Selve ansættelsesforholdet skaber i denne forbindelse en delvis fastholdelse. Emner som sygemelding eller bortvisning kan omgå det femte forhold, men ikke i en grad, som vi vil medtage det i analysen. Det sjette og sidste forhold i dobbeltbindingen er en konsolidering af dobbeltbindingen, så dobbeltbindingens effekt bliver til en betinget adfærd og dermed til et grundlag for navigation i kommunikation. I Gasværkets tilfælde kan en konsolideret adfærd blandt personalet, forstås gennem de valg, som træffes i forbindelse med brug af dokumentation (eller mangel på denne ibrugtagen).

Det første forhold indeholder som beskrevet, to eller flere relationer. I dette tilfælde, vil vi anvende en grovere tankegang, som definerer et netværk udfra dets tilgang til Gasværket. Dem kan vi samle under en forståelse, som tager afsæt i deres ansættelsesmæssige relation til Gasværket. Personalet er lønnet af HTK og der er forventninger til dem, om udførelse af visse ydelser i arbejdet med borgerne. Såfremt de ikke yder tilfredsstillende, kan de ikke længere være en del af personalenetværket og fyring træder ind. De andre aktører i analysen udgøres af dokumentationsprogrammet, Bosted, samt gruppen af borgere på Gasværket, som udgør en entitet med forskellige udtryk og krav. En ansat fortæller i det følgende om Gasværkets muligheder for at skabe rum til et fælles tredje med borgerne:

128

“Det værksted vi har dernede, der var ikke noget plads til fordybelse. Og skabe det der fælles tredje med nogle mennesker, det er fuldstændigt umuligt dernede, fordi det er sådan et gennemgangsrum.” (Interview med medarbejder fra Gasværket, foretaget d. 29/4 2011, 03:31-03:41)

Det kan forstås, som et ønske eller direkte arbejdsmæssigt behov, at skabe en mulighed for fordybelse for at få en god relation mellem ansat og borger. I et efterfølgende citat fra samme interview fortæller den ansatte følgende:

”(...) de dage hvor jeg er virkelig brugt (...) hvor man har haft nogen, der har haft det svært og hvor man er blevet brugt meget til samtaler (...) hvor jeg skal øve mig i at få lagt det fra mig inden jeg går, fordi jeg har mange dage hvor jeg går hjem, hvor jeg er brugt og træt (...) jeg synes ikke vi har tid nok til at vende det med kollegaerne” (Interview med medarbejder fra Gasværket, foretaget d. 29/4 2011, 11:28-12:06)

At blive brugt til samtaler indebærer en lyttende position, hvor nærvær er en betingelse, der er nødvendig hvis positionen skal fungere. En anden ansat definerer sin pædagogiske arbejdsposition således:

Her forklares en lang arbejdsdag, hvor uformelle samtaler fylder, men også hvor borgere kigger forbi arbejdspladsen med aktiviteter for øje. Den ansatte beskriver sin arbejdsposition, som en afventende position, hvor det gælder om at træde til ved borgernes behov. Med de tre citater kan vi definere en relation mellem personaleentiteten og borgerentiteten, som baseret på teorien om et fælles tredje, som 129

samlingspunkt, samt en form for samtalevirksomhed, når borgerne har problemer. Personaleentiteten og borgerentiteten relateres således gennem former for samvær, som eksempelvis tager afsæt i problemløsning eller en lytterposition til borgerens problemer eller gennem aktivitetsbaseret samvær funderet udfra en tilgang baseret på teorien om et fælles tredje. Samtidigt er relationen også præget af et ansættelsesmæssigt forhold, hvilket skaber grundlag for forventninger omkring eksempelvis nærvær eller tilstedeværelse af personalet. Personaleentiteten beskriver forholdet til dokumentationen gennem følgende citat:

“Her er det mere det kvalitative og hvordan får man så det rigtige frem? Og ikke mindst: Er der nogen der bruger det til noget?” (Interview med medarbejder fra Gasværket, foretaget d. 6/5 2011, 28:48-28:51)

Dokumentationen er ifølge den ansatte omgæret af en konkret vanskelighed, nemlig hvordan forfattes en kvalitativ oplevelse? Men forholdet er også præget af en vis usikkerhed, hvor en eventuel modtager af det dokumenterede ikke kendes. Der udtrykkes derfor umiddelbare krav om forfatningsmæssige problemer, samt usikkerhed omkring modtageren af det forfattede. Udover selve forvirring i forhold til modtager og hvordan der skal dokumenteres, er brugen af Bosted også påvirket af en relation til Bosted der beskrives i følgende citat:

”(...) sætte sig og, hvad hedder sådan noget, afspejle at du har ro at du ikke sådan hele tiden telefonen eller et eller andet (...) jeg siger også jeg gider ikke tænde computeren. Jeg er her for menneskernes skyld, jeg kan sgu altid tænde den, (...) de er vigtigere. Derfor læser jeg ikke så meget mere Bosted og det ved jeg godt man skal, men jeg prioriterer det andet højere ” (Interview med medarbejder fra Gasværket, foretaget d. 15/4 2011, 29:04-29:28)

I fravalget

af teknologi, som her beskrives som en telefonsamtale, at bruge en

computer og Bosted, prioriteres relationen til borgerentiteten og derfor nærværet. Udtalelsen er konsistent med andre udtalelser fra ansatte, hvorfor vi betragter det, som en form for ensartet forholdemåde overfor borgerne. At være tilstede kan med 130

ovenstående citater fra medarbejderne betragtes, som en væsentligt øget chance for kontakt med borgere. Nærværet med borgerne betragter vi, som det primære påbud. Det er ikke af negativ grad, men fraværet af personaleentiteten betyder, at relationen mellem borgere og personale ikke længere er hjælpende, hvorfor vi kan koble det til et udsagn, som skitseret i første påbud, nemlig: “Gør ikke sådan og sådan, eller jeg vil straffe dig”. Det sekundære påbud, som vil forsøge at negere det primære påbud, kan findes i en variant i følgende citat fra interview:

”Hvorfor kom vi ind på det lorteemne? (...) ej det er sådan lidt fordi det er en dårlig samvittighed at man ikke får det gjort nok ikke. Fordi den høje chef derinde synes vi skal dokumentere alting. (...) fordi det er vigtigt at vise hvad vi gør det gode arbejde vi gør. Hvis de nu kommer fra kommunen og skal skære ned og gøre ditten og datten, eller hvis der sker et eller andet og ”hvorfor har I ikke gjort sådan”, jamen det kan I også se vi har. Det er vigtigt at dokumentere (...) bibeholde mit job.” (Interview med medarbejder fra Gasværket, foretaget d. 15/4 2011, 32:39-33:14)

I citatet forklarer den ansatte, hvordan ledelsen i form af den høje chef, fremsætter et krav om dokumentation af det gode arbejde. Det sekundære påbud kan derfor tolkes, som kravet om dokumentation, hvis man vil undgå afskedigelse. Gennem dobbeltbindingen kan vi forstå produktet af de to modstridende påbud, som dårlig samvittighed. På den ene side står den ansatte med en dårlig samvittighed overfor borgerne, der igennem deres krav om nærvær og at være på gulvet i praksis, understøtter positionen som værende tilgængelig. På den anden side kræver selve netværket, igennem ledelsens krav om dokumentation og faglighed ligeledes, at den ansatte lever op til disse krav. Disse krav er defineret gennem udsagn om at man er nødt til at vise omverden, hvor kompetent netværket Gasværket er.

Den dårlige samvittighed fungerer som navigation i forhandlingen mellem de to påbud. Denne forhandling beskrives i klare vendinger i følgende citat.

131

”Jamen det er jo den der dårlige samvittighed, hvis jeg sidder nede på kontoret. For det tager mig tid, altså, fordi jeg synes hvis jeg skal skrive noget så skal det stå der ordentligt. Jeg gider ikke sådan en eller anden halv besked eller noget kryptisk skrevet, et eller andet uden kommaer, jamen altså jeg er meget perfektionistisk, jeg tror også det er det der begrænser mig lidt (...) nu skal det stå der ordentligt så man kan forstå hvad jeg skriver, og derfor tager det mig måske lidt længere tid end hvis jeg bare satte mig ned og skrev (...), jeg skal lige tænke mig om ikke.” (Interview med medarbejder fra Gasværket, foretaget d. 29/4 2011, 20:57-21:34)

I første del af citatet beskriver respondenten hvorledes det sekundære påbud, kommer til syne i dennes praksis. Den dårlige samvittighed bliver her skabt ud fra den overbevisning, at man føler sig nødsaget til at ”tage sig tid”, således at det skrevne ”står der ordentligt”. Tiden er derfor nødvendig for at leve op til egne og dermed også netværkets krav om faglighed. Fagligheden bliver derfor sat i direkte forbindelse med det skrevne på Bosted og kan derfor hele tiden holdes op som et vurderingsgrundlag overfor den ansatte og i sidste ende stabilisere eller drage tvivl ved dennes plads i netværket Gasværket. Kravet om faglighed sammensættes derfor med et andet krav om tid, som leder os videre til det primære påbud.

“Og så synes jeg det tager for lang tid og sidde dernede og så er jeg jo væk fra gulvet. Og så får jeg dårlig samvittighed overfor mine kolleger hvis de er nede på gulvet og overfor borgerne, hvis de er dernede (...). For jeg er jo ikke på arbejde for at sidde foran en computer. Jeg er der for at være sammen med dem der er der” (Interview med medarbejder fra Gasværket, foretaget d. 29/4/2011, 20:55-21:54)

Respondentens fastholdelse i dokumentationsprocessen og dermed Bosted, resulterer i det primære påbuds fremkomst og dermed konstitueringen af fænomenet dobbeltbinding. I den sidste del af citatet, forklarer vedkommende, at ”det tager for lang tid at sidde dernede” og her træder endnu en form for dårlig samvittighed i kraft, nemlig den relateret til kolleger og borgerne. Dermed skabes der en forventning fra dem på gulvet og fra netværket om at deltage i det meningsgivende praksis. Selve det at bruge Bosted beskrives hermed som at være væk fra gulvet og fysisk placeret inde 132

foran computeren. Derfor kan det ikke kategoriseres og anerkendes, som enten nærvær eller synligt arbejde af netværket.

Denne dobbeltbinding, vi har analyseret os frem til, kunne beskrives som et problematisk obligatorisk passagepunkt i netværket Gasværket. Et obligatorisk passagepunkt, fordi denne praksis vedrørende Bosted og den tilknyttede dårlige samvittighed af netværket Gasværket, synes at være en accepteret og en indforstået sandhed, der eksisterer og trives blandt de forskellige aktører på stedet. Passagepunktet bliver problematisk, fordi det skaber den dårlige samvittighed for personalet i to forskellige praksiseksempler og dermed påvirker arbejdsgangen. Den ansatte vil, i arbejdet med Bosted, hele tiden blive trukket i forskellige retninger i forhold til det primære og sekundære påbud og kan dermed også føle en modvilje i brugen af systemet. Denne tese synes også at svare overens med spørgsmål 8 i spørgeskemaundersøgelsen, som vi foretog på Gasværket. Undersøgelsen spurgte ind til, hvorvidt personalet kunne lide at arbejde med Bosted.

8. Kan du lide at arbejde med Bosted? Ja Nej

3 4

42,9 % 57,1 %

Procenter er beregnet i forhold til 7 besvarelser. Alle deltagere har besvaret spørgsmålet.

En overvejende del (57,1%) af de adspurgte svarede nej i forhold til om de kunne lide at arbejde med Bosted. Sammen med de indtryk vi har fået igennem vores interview med medarbejderne og spørgeskemaundersøgelsen, kan vi sammenfatte følgende punkter, som relaterer sig til Bosted og følsomheden på netværket Gasværket:

Bosted er ikke understøttet på netværket Gasværket da brugen medfører en følelse af dårlig samvittighed overfor beboerne og medarbejderne, eftersom man er nødsaget til at være væk fra gulvet.

133

Bosted er understøttet af netværket Gasværket eftersom et fravalg af brugen, eller manglende faglig kompetence i det dokumenterede, medfører dårlig samvittighed overfor sin egen faglige stolthed, samt giver en følelse af ikke at yde nok som pædagog i Socialpsykiatrien, hvilket kunne true ens position som ansat.

Bosteds opretholdelse i netværket Gasværket synliggøres hermed ikke via en opfattelse af systemet, som et dokumentationsværktøj, der er understøttet som praktisk, funktionelt eller effektivt, men derimod stabiliseres det gennem en dårlig samvittighed, som udrinder af frygten for ikke at være kapabel nok i sit arbejde i Socialpsykiatrien.

Vi vil nu sammenfatte analysens overordnede punkter og holde disse overfor arbejdsspørgsmålet.

Delkonklusion For at sammenfatte de perspektiver, vi igennem analysen er kommet frem til, er vi nødt til at se på vores udgangspunkt. Det overordnede arbejdsspørgsmål, for denne del af analysen, lød som følger:

”På hvilke måder kan forståelser for meningsgivende arbejde, i forhold til Bosted, redegøre for konflikter imellem medarbejdere?”

Begrebet meningsgivende arbejde er vi kommet frem til igennem respondenternes eget sprogbrug og beskrivelsen knytter sig til det, der af aktørerne på netværket Gasværket, er understøttet som enten synligt eller usynligt arbejde. Det synlige arbejde konstitueres af fænomenet at være på gulvet, der er forbundet til det at være nærværende. Det at være på gulvet er en position, der repræsenteres igennem en accept fra medarbejdernes og borgernes side og opretholdes igennem det synlige arbejde. Usynligt arbejde konstitueres af et arbejde, hvor den ansatte ikke er synligt tilstede for borgeren. Dette kan være praksis såsom kontorarbejde, møder og

134

dokumentationsarbejdet igennem Bosted. Når man som ansat i netværket Gasværket indtræder i en arbejdsgang med usynligt arbejde, indtræder man ligeledes i en position, hvor man af netværket bliver betragtet som tilgængelig. Denne tilgængelighed kommer til udtryk igennem fænomenet afbrydelse der, når det træder i kraft, signalerer overfor den udsatte at denne ikke er i gang med meningsgivende arbejde. Selve arbejdet med Bosted er formet af en følsomhed, der er tydeliggjort igennem dårlig samvittighed. Denne dårlige samvittighed gør sig gældende både når man benytter, såvel som når man ikke benytter, Bosted til dokumentation. Dette udgør en dobbeltbinding igennem et primært og sekundært påbud, der hver især fastholder praksis omkring Bosted i en forhandling i netværket Gasværket og endvidere skaber konflikter både for den enkelte medarbejder, men ligeledes medarbejderne imellem. Disse konflikter er et produkt af de forskellige filosofiske forståelser, der hersker i netværket Gasværket vedrørende pædagogisk praksis. Hvilket leder en i retning af et spørgsmål der lyder:

Er det dokumentation eller nærvær, der skal konstituere det meningsgivende arbejde?

Vores resultater peger hen imod, at selve praksissen vedrørende Bosted, og de pædagogisk-filosofiske holdninger, er sat i et modsætningsforhold. Dette stemmer overens med den afvigende og forholdsvis negative holdning, der er til spørgsmål vedrørende Bosted. Dermed kan vi gøre op med om Bosted som værktøj, i det situerede netværk Gasværket er understøttet. Svaret må, ifølge vores resultater, lyde at der ligger en konfliktfuldt relation imellem Bosted og netværket Gasværket. Disse konflikter har hidtil været subtile og blackboxet, men har gjort sig bemærket igennem aktørerne og også præget vores forskning. Situationen på Gasværket gør derfor, at man kan være nødsaget til at tage praksis vedrørende Bosted op til overvejelse og se på, hvorledes det er muligt at arbejde fremad.

I det følgende vil vi lave en kort sammenfatning af delkonklusionerne 135

Konklusion I indledningen stillede vi spørgsmålet:

”Hvordan er Bosted-systemet integreret i forhold til hverdagspraksis på kultur- og samlingshuset Gasværket og hvad kan den nuværende praksis vedrørende integration af teknologi, lære os?” Besvarelsen af spørgsmålet kan deles op i to dele. Første del af besvarelsen udgår fra den del af spørgsmålet, lyder:

”Hvordan er Bosted-systemet integreret i forhold til hverdagspraksis på kultur- og samlingshuset Gasværket?”

Spørgsmålet kan besvares ud fra vores resultater fra analysen:

Da medicineringen er en nødvendig del af hverdagen på Vestervænget, er dette i modsætning til Gasværket med til at opretholde en stabilisering af systemet. Stabiliseringen udgøres af et obligatorisk passagepunkt i form af en refleksiv funktion i Bosted. Der eksisterer ikke en lignende refleksiv funktion i praksis på Gasværket. Medarbejderne på Gasværket har ikke indtrykket af, at deres arbejde med dokumentationen på Bosted bliver brugt til noget, da de ikke oplever i en refleksivitet eksempelvis i form af feedback fra ledelsen eller kolleger. Dette gør arbejdet med Bosted meningsløst, da feedbacken har en vitaliserende virkning på de ansatte. Derfor fravælges Bosted til fordel for en kollegial nuancering i form af fysisk møde.

Før implementeringen af Bosted blev dokumentation foretaget med fokus på omsorg for borgeren, hvor det nu bliver brugt som en redegørelse for medarbejderens pædagogiske virke. Den redegørende metode gør, at dokumentationen ikke giver mulighed for debat.

I brugen af Bosted risikerer de ansatte, at overskride borgerens ekspertrolle ved at relatere borgerens oplevelser til andre netværk eller reducere borgeren til personkarakteristika. Dermed understøtter ikke et relationelt ligeværdigt 136

forhold imellem borger og medarbejder, da det dokumenterede fremstår mere genkendeligt end borgerens egen oplevelse. Hvis noget er mere genkendeligt i dokumentationen bliver det et afsæt for navigation i relationen mellem ansat og borger, hvorved dokumentationen opnår aktantstatus. ·

Bosted kan ikke anvendes til videregivelse af komplekse oplysninger, da disse er omfattet af vanskeligt dokumenterbare emner som lokalt kendskab, tid og tillid. I disse situationer vælger de ansatte, at videregive oplysninger til hinanden gennem fysisk møde og verbal overlevering.

Bosted anvendes til, at promovere udgående former for aktiviteter (ture ud af huset), som værende af socialpædagogisk karakter, i modsætning til aktiviteter, som foregår på Gasværkets grund. Gennem dokumentationen af de udgående aktiviteter understøttes disse frem for aktiviteterne, som for eksempel frokosten. Dette gør de udgående aktiviteter mere autentiske og derfor kategoriseret som socialpædagogisk praksis.

Det, der konstituerer meningsfuldt arbejde i netværket Gasværket, er ideen om nærvær. Nærvær udgøres af en relationel position mellem borger og personale og understøttes derfor ikke af Bosted, da den nuværende praksis ikke rummer nogen form for direkte fysisk relation som eksempelvis en snak over en smøg eller en kop kaffe.

Den dårlige samvittighed, der er tilknyttet brugen af Bosted blandt medarbejderne på Gasværket, placerer dem i en dobbeltbundet position på baggrund af kategorierne synligt/usynligt arbejde. Derfor er praksis vedrørende Bosted kendetegnet af at medarbejderne hele tiden er placeret i en forhandling imellem enten, at være på gulvet og derved ikke leve op til institutionens dokumentationskrav eller, at være på kontoret og derved ikke være en del af det meningsfulde arbejde.

Ud fra ovenstående kan der konkluderes følgende: 4. Bosted er ikke integreret optimalt på Gasværket, da arbejdet med systemet er problematiseret igennem værdimæssige uoverensstemmelser, både i forhold til relationen mellem borger-personale og relationer personalet imellem.

137

Anden del af problemformuleringen: ·

”Hvad kan den nuværende praksis vedrørende integration af teknologi, lære os?”

Den mangelfulde integration af systemet kan vi sætte overfor et bestemt resultat fra analysen, nemlig de ansattes henvisninger til Vestervængets brug af Bosted. Henvisningerne fortæller, at der ikke findes en konsensus blandt de ansatte omkring brug af systemet. Men det fortæller også, at der ikke er defineret et klart formål for brugen af det, hvilket også understøttes af de ansattes udsagn. De modsætningsfyldte forhold, som udgør besvarelsen på første del af problemformuleringen, er derfor en konsekvens af den manglende refleksion omkring integration og brug af systemet. Disse forhold vil vi nu uddybe i følgende afsnit.

Gode intentioner - Gasværket i klemme Ud fra analysens resultater kan vi forstå, at implementeringen af Bosted på Gasværket ikke er fuldkommen eller på nogen måde lever op til institutionens behov eller værdier. På den ene side står Team Onlines udsagn:

”Bosted er udviklet således, at det kan integreres i forhold til kontekst, lokalmiljø og borger.” (Interview med repræsentant for Team Online, foretaget d. 2/2-2011).

Udsagnet bedyrer en ambition fra Team Online om at Bosted, qua sit konfigurative aspekt, er i stand til at tilpasses til et hvilken som helst netværk. Team Online formulerer det:

”Når systemet skal integreres er det med hjælp fra konsulenter, der er uddannet pædagoger eller har indsigt i hvad det vil sige at arbejde med bosteder og lignende. Selve systemet konfigureres i forhold til stedet og det lokale sprogbrug” (Sammenfatning af interview med repræsentant for Team Online, foretaget d. 2/2-2011)

138

Team Onlines ambition om at skabe en teknologi, der er tilpasningsdygtig, er i sig selv fornuftig, men kan, i lyset af vores resultater, nærmere kategoriseres som en intention. Intentionen er god, men kan ikke leve op til netværket Gasværkets heterogenitet. Omvendt kan samme fokus rettes mod Gasværkets ansvar i forhold til strategien for implementering af Bosted, samt brug af systemet i forhold til Socialpsykiatriens ledelsesværdier fra 2011 (se bilag 4). Den mangelfulde brug af systemet, som er påvist gennem resultaterne af analysen, fremstår som en fejlslået ambition om modernisering af Gasværket gennem elektronisk dokumentation. En placering af ansvaret for den komplette integration eller implementering er derfor vanskelig, da det er svært at sige præcist, hvor Team Onlines konsulenters syn på lokale forhold stopper og Gasværkets syn på en generaliseret brug af systemet begynder.

Perspektivering Efter resultaterne af undersøgelsen har vi valgt at se på, hvad mulighederne for Bosted og Gasværket er fremover, da den nuværende situation ikke beskrives som optimal af netværket selv. De to hovedaktører, Gasværket og Team Online, står med mulighederne for at ændre på situationen. Men for at kunne ændre på situationen er det nødvendigt at overveje, hvad konsekvenser disse ændringer kommer til at have. Ved at betragte den nuværende situation, som en blackbox, kan vi forstå resultaterne af undersøgelsen, som en mulighed for, at åbne op for brugen af systemet. Vi har valgt at formulere vores anbefalinger som udsagn, da en italesættelse af dem vil skabe grundlag for en debat om brugen af Bosted, for hvem det må vedrøre.

Udsagn 1: Dokumentation laves uden borgerens tilstedeværelse. Udsagn 2: At arbejde med Bosted, er det samme, som at lade sine kolleger i stikken. Udsagn 3: Vi dokumenterer fordi det bliver krævet af os. Udsagn 4: Hvis det virker på Vestervænget, må det også virke på Gasværket. Udsagn 5: Dokumentation skal være så objektivt som muligt.

139

Udsagn 6: NĂŚrvĂŚr mellem borgere og ansatte kan ikke finde sted i forbindelse med brugen af Bosted.

140

Litteraturliste • Adolph, E., Eriksen, H., Jensen, P., Hagel, A., Klint, S., Krause-Jensen, K., Tellefsen, A. W. (2000). Kvalitet i socialpsykiatrien - 2. Let reviderede udgave. Odense: Videnscenter for Socialpsykiatri, 2000. •

Bateson, G. (2005). Mentale systemers økologi. København: Akademisk Forlag 2005. (p. 214-236).

•

Belin, S. (1999). Galskabens magt. København: 1. Udgave, 5. Oplag, Hans Reitzels Forlag 1999.

•

Berliner, P. (2009). At lytte videnskabeligt - om ro forandring i kvalitativ forskning. Fra: Kvalitativ metode i praksis - Viden om smukke og forunderlige ting. København: Frydenlund Grafisk. (p. 17-38)

•

Berliner, P., Blob, M., Sema, A., Wiking, M. (2003). Kompetence og subjektivitet - eller hvordan den enkeltes ressourcer og selvbillede positioneres anderledes end tidligere i forskellige sammenhænge. Fra: At få sjælen med Socialpsykiatri og mennesker med anden etnisk baggrund end dansk. København K: Videnscenter for Socialpsykiatri. (p. 111-130)

•

Berliner P., Refby M. H., & Hakesberg S. (2005). At fare vild – sammen. Introduktion til Community psykologi. København, Frydenlund grafisk. (p. 17-56, 122-130)

•

Blok, A. (2010). Divided socio-natures - essays on the co-construction of science, society, and the global environment. København: Department of Sociology, University of Copenhagen.

•

Blok, A., Elgaard Jensen, T. (2009). Bruno Latour - Hybride tanker i en hybrid verden. København, Hans Reitzels Forlag 2009.

•

Bruni, A. (2005). Shadowing Software and Clinical Records: On the Ethnography of Non-Humans and Heterogeneous Contexts. Fra: Organization articles, Volume 12 (3). London: SAGE Publications. (p. 357-378)

•

Callon, M., Latour, B. (1981). Unscrewing the big Leviathan: how actors macro- structure reality and how sociologists help them to do so. Fra: Advances in social theory and methodology Toward an integration of micro

141

and macro-sociologies. Redigeret af Knoor-Cetina, K., Cicourel, A. V. Routledge & Kegan Paul, Boston, London and Henley. (p. 277-303). •

Cantril, H. (2009). Causes and Control of Riot and Panic. Fra: Politisk psykologi - fordi politik er personligt. Redigeret af Høgenhaven, T., Nielsen, S. W. Danmark: Aarhus Universitets Forlag. (p. 311-320).

•

Collin, F. (2009). Konstruktivisme. 1. Udgave, 3. Oplag, Roskilde Universitetsforlag 2003.

•

Corbin, J., Strauss, A., (2008). Basics of Qualitative Research. USA: Sage Publications, Inc.

•

Demant, J., (2008). Liquid socialities - Approaches to youths’ alcohol experiences. Department of Sociology, University of Copenhagen.

•

Gergen, K. J. (2010). Relationel Tilblivelse - videre fra individ og samfund. Danmark: Forfatteren og Psykologisk Forlag A/S. (p. 301-339)

•

Haraway, D., redigeret af Søndergaard, D. M. (2007). Monstrøse løfter: En regenerativ politisk vision for de upassende andre. Fra: Feministiske tænkere. København K: Hans Reitzels Forlag. (p. 305-378)

•

Hygum, E., Olesen, S. G. (2003). Introduktion til pædagogisk teori & praksis. Viborg: Forlaget Pædagogisk Udviklingscenter. (p. 149-162).

•

Jensen, C. B., Lauritsen, P., Olesen, F. (red.) (2007). Introduktion til STS Science, Technology, Society. Bossen, C., Danholt, P., Gad, C., Kroustrup. J., Madsen, S. K., Markussen, R. København K: Forfatterne og Hans Reitzels Forlag 2007.

•

Jensen, T. E. (2001). Performing Social Work - Competence, orderings, spaces and objects. Department of Psychology, University of Copenhagen.

•

Kjøller, K. (2007). Manipulation - en håndbog - 2. Reviderede udgave. København, Valby: 2. Udgave, 1. Oplag, Borgen 2007. (p. 173-184)

•

Kristiansen, S. Krogstrup, H. K. (1999). Deltagende observation. København K: 1. Udgave, 6. Oplag, Hans Reitzels Forlag.

•

Kruuse, E. (2007). Kvantitative forskningsmetoder – i psykologi og tilgrænsende fag. Danmark: 6. Udgave, 1. Oplag, Emil Kruuse og Dansk Psykologisk Forlag A/S.

142

•

Kruuse, E. (2008). Kvalitative forskningsmetoder – i psykologi og beslægtede fag. Danmark: 6. Udgave, 2. Oplag, Emil Kruuse og Dansk Psykologisk Forlag A/S.

•

Latour, B., Woolgar, S. (1986). Laboratory Life – The Construction of Scientific Facts. New Jersey: Princeton University Press.

•

Latour, B. (2006). Vi har aldrig været moderne. Indeholder også en artikel, som tidligere har været bragt i tidsskriftet Philosophia, årgang 25. 3-4, af Latour, B. (1996). Om aktør-netværksteori. Nogle få afklaringer og mere end nogle få forviklinger. København K: Hans Reitzels Forlag. (I opgaven henvist til som Latour, 1996/2006).

•

Latour, B. (2008). En ny sociologi for et nyt samfund. København, Akademisk Forlag.

•

Lauveng, A. (2008). I morgen var jeg altid en løve. København: 1. Udgave, 3. Oplag, Akademisk Forlag. (p. 41-54).

•

Law, J. (2004). After method - mess in social science research. USA: Routledge.

•

Pedersen, L. M. (2011). Hvis vi ansætter dig, hvad får vi så? København: Tema om Nyuddannede i SLs medlemsblad, Socialpædagogen, 68. Årgang, 10. Juni (12) 2011. DG Media as. (p. 10-12).

•

Pols, J. (2006). Accounting and Washing: Good Care in Long-term Psychiatry. Fra: Science, Technology Human Values 2006; 31; 409. SAGE Publications på vegne af Society for Social Studies of Science. (p. 409-430).

•

Star, S. L., redigeret af Law, J. (1991). Power, technologies and the phenomenology of conventions: on being allergic to onions. Fra: A Sociology of Monsters? Essays on Power, Technology and Domination. London: Routledge.

•

Star, S. L., Strauss, A. (1999). Layers of Silence, Arenas of Voice: The Ecology of Visible and Invisible Work. Fra: Computer Supported Cooperative Work 8: 9-30. Netherlands: Kluwer Academic Publishers, 1999. (p. 9-30)

•

Søndergaard, K. D., (2009). Innovating Mental Health Care - a Configurative Study in Intangible, Incoherent and Multiple Efforts. Department of Learning, The Danish School of Education, Aarhus University. 143

•

Sørensen, E., (2005). STS Goes to School - Spatial Imaginaries of Technology, Knowledge and Presence. Department of Psychology, University of Copenhagen.

• Zahavi, D. (2007). Fænomenologi. Danmark: Roskilde Universitetsforlag. •

Rønholt, H., Holgersen S., Fink-Jensen, K., Nielsen, A. M. (2003). Fænomenologi som filosofi og metode. Fra: Video i pædagogisk forskning – krop og udtryk i bevægelse. København: Forlaget Hovedland. (p. 51-72)

Internetkilder •

Høje-Taastrup Kommunes side om Socialpsykiatrien og Gasværket, besøgt d. 14/7 2011, klokken 09:30 på adressen: http://socialpsykiatrien.htk.dk/ Multifunktionen/Gasvaerket_Aktivitetscenteret.aspx

•

Team Onlines side, besøgt d. 14/7, klokken 09:35 på adressen: http:// www.teamonline.dk/bosted

Brugsanvisninger •

Team Online, manual til Bosted System - Brugervejledning, øvelser, Bosted System. (2008). Odense: Team Online A/S.

144

Bilag 1 – spørgeskema Vestervænget 1. Hvor tit logger du på Bosted i løbet af en uge? 1-2 0 3-4 2 5-6 2 7 eller derover 4

0% 25 % 25 % 50 %

Procenter er beregnet i forhold til 8 besvarelser. Alle deltagere har besvaret spørgsmålet. 2. Hvor meget tid bruger du på Bosted per gang? 5-10 min 4 10-20 minutter 2 20-30 minutter 1 30 minutter eller derover 1

50 % 25 % 12,5 % 12,5 %

Procenter er beregnet i forhold til 8 besvarelser. Alle deltagere har besvaret spørgsmålet. 3. I hvor høj grad ser du Bosted som en del af dine pædagogiske redskaber? I høj grad 5 62,5 % I nogen grad 2 25 % I mindre grad 1 12,5 % Slet ikke 0 0% Procenter er beregnet i forhold til 8 besvarelser. Alle deltagere har besvaret spørgsmålet. 4. I hvor høj grad diskuterer du Bosted med dine kollegaer? I høj grad 2 25 % I nogen grad 5 62,5 % I mindre grad 1 12,5 % Slet ikke 0 0% Procenter er beregnet i forhold til 8 besvarelser. Alle deltagere har besvaret spørgsmålet. 5. Er der andre til stede, når du bruger Bosted? Kollegaer 6 Borgere 0 Kollegaer og borgere 1 Nej 1

75 % 0% 12,5 % 12,5 %

145

Procenter er beregnet i forhold til 8 besvarelser. Alle deltagere har besvaret spørgsmålet. 6. Jeg opfatter Bosted som en vigtig del af mit arbejde? I høj grad 5 I nogen grad 2 I mindre grad 1 Slet ikke 0

62,5 % 25 % 12,5 % 0%

Procenter er beregnet i forhold til 8 besvarelser. Alle deltagere har besvaret spørgsmålet. 7. I hvor høj grad forholder du dig til tidligere dokumentationer på Bosted? I høj grad 5 62,5 % I nogen grad 2 25 % I mindre grad 1 12,5 % Slet ikke 0 0% Procenter er beregnet i forhold til 8 besvarelser. Alle deltagere har besvaret spørgsmålet. 8. Kan du lide at arbejde med Bosted? Ja 6 Nej 2

75 % 25 %

Procenter er beregnet i forhold til 8 besvarelser. Alle deltagere har besvaret spørgsmålet. 9. Hvis du havde muligheden, ville du så foretrække andre former for journalføring? Ja 3 37,5 % Nej 5 62,5 % Procenter er beregnet i forhold til 8 besvarelser. Alle deltagere har besvaret spørgsmålet. 10. Hvad opfatter du som det mest relevante aspekt af Bosted i forhold til dit arbejde? Dokumentation 6 75 % Nærvær 0 0% Teknologi-optimering 0 0% Recovery 0 0% Kommunikation 2 25 % Faglig udvikling 0 0% Procenter er beregnet i forhold til 8 besvarelser. Alle deltagere har besvaret spørgsmålet.

146

Bilag 2 – spørgeskema Gasværket 1. Hvor tit logger du på Bosted i løbet af en uge? 1-2 2 3-4 3 5-6 1 7 eller derover 1

28,6 % 42,9 % 14,3 % 14,3 %

Procenter er beregnet i forhold til 7 besvarelser. Alle deltagere har besvaret spørgsmålet. 2. Hvor meget tid bruger du på Bosted per gang? 5-10 min 5 10-20 minutter 2 20-30 minutter 0 30 minutter eller derover 0

71,4 % 28,6 % 0% 0%

Procenter er beregnet i forhold til 7 besvarelser. Alle deltagere har besvaret spørgsmålet. 3. I hvor høj grad ser du Bosted som en del af dine pædagogiske redskaber? I høj grad 0 0% I nogen grad 5 71,4 % I mindre grad 2 28,6 % Slet ikke 0 0% Procenter er beregnet i forhold til 7 besvarelser. Alle deltagere har besvaret spørgsmålet. 4. I hvor høj grad diskuterer du Bosted med dine kollegaer? I høj grad 0 0% I nogen grad 1 14,3 % I mindre grad 5 71,4 % Slet ikke 1 14,3 % Procenter er beregnet i forhold til 7 besvarelser. Alle deltagere har besvaret spørgsmålet. 5. Er der andre til stede, når du bruger Bosted? Kollegaer 4 Borgere 0 Kollegaer og borgere 1 Nej 2

57,1 % 0% 14,3 % 28,6 %

147

Procenter er beregnet i forhold til 7 besvarelser. Alle deltagere har besvaret spørgsmålet. 6. Jeg opfatter Bosted som en vigtig del af mit arbejde? I høj grad 0 I nogen grad 3 I mindre grad 3 Slet ikke 0

0% 50 % 50 % 0%

Procenter er beregnet i forhold til 6 besvarelser. 1 deltager har undladt at besvare spørgsmålet. 7. I hvor høj grad forholder du dig til tidligere dokumentationer på Bosted? I høj grad 0 0% I nogen grad 2 28,6 % I mindre grad 5 71,4 % Slet ikke 0 0% Procenter er beregnet i forhold til 7 besvarelser. Alle deltagere har besvaret spørgsmålet. 8. Kan du lide at arbejde med Bosted? Ja 3 Nej 4

42,9 % 57,1 %

Procenter er beregnet i forhold til 7 besvarelser. Alle deltagere har besvaret spørgsmålet. 9. Hvis du havde muligheden, ville du så foretrække andre former for journalføring? Ja 2 50 % Nej 2 50 % Procenter er beregnet i forhold til 4 besvarelser. 3 deltagere har undladt at besvare spørgsmålet. 10. Hvad opfatter du som det mest relevante aspekt af Bosted i forhold til dit arbejde? Dokumentation 4 57,1 % Nærvær 0 0% Teknologi-optimering 0 0% Recovery 0 0% Kommunikation 2 28,6 % Faglig udvikling 1 14,3 % Procenter er beregnet i forhold til 7 besvarelser. Alle deltagere har besvaret spørgsmålet.

148

Bilag 3 – datatilsynets svar

IW 25/09/11 2011-41-6120

Ikke anmeldelsespligt

Undertegnede kontaktede dags dato Mikkel Østergaard med henblik på en nærmere præcisering af nogle forhold i anmeldelsen. Mikkel Østergaards forskningsprojekt giver ikke, efter det under samtalen oplyste eller ud fra den indsendte anmeldelse, anledning til anmeldelsespligt, idet det oplyses, at der i projektet ikke vil blive behandlet oplysninger om personer, men alene om systemer og organisationsformer. Undertegnede informerede Mikkel Østergaard om, at der skal anmeldes på ny, såfremt det senere i projektet viser sig nødvendigt at behandle personfølsomme oplysninger. Det aftaltes, at sagen afsluttes. Kopi af dette notat er sendt til Mikkel Østergaard

Inneke Wolthoorn

149

Bilag 4 – ledelsesværdier Ledelse i Socialpsykiatrien i Høje Taastrup Ledergruppen i Socialpsykiatrien har i januar 2011 drøftet ledelsesværdier. Notatet er blevet til via et udkast fra Trojkaen, der så er drøftet i hele ledelsesgruppen, og derefter rettet til, så vi har et grundlag, vi sammen kan arbejde efter og udvikle. Et ledelsesgrundlag er for os et forsøg på, at fortælle medarbejdere og vores samarbejdspartnere hvilke værdier vi arbejder for i hverdagens ledelses praksis. Vi er helt på det rene med, at kommunens værdi og ledelsesgrundlag ligger ” hen over ” dette notat, men vi er optaget af vores ledelsesfaglighed og vil gerne hermed også ligge op til dialog med medarbejdere og andre interesserede. Vi vil i løbet af forår / sommer undersøge om vores medarbejdere oplever om vi gør det vi siger. Det er vigtigt for os alle, at værdierne ikke bare, er noget der lever på papir, men i højere grad er værdier, der er en del af vores fælles hverdag. Vi vil meget gerne have tilbagemeldinger, da vi enkeltvis og samlet er optaget af at udvikle ledelse. Vi tror på at denne udvikling foregår bedst i dialog. Har du kommentarer eller spørgsmål til indholdet, så hold dig ikke tilbage. Du ved hvor vi er. Med venlig hilsen

Ledergruppen Ledelse i Socialpsykiatrien i Høje Taastrup · At lede er at søge · At lede er at skabe resultater sammen med andre

Ledelsens mission - kerneydelsen

150

At skabe de bedst mulige livsbetingelser - meningsfulde liv - for psykisk sårbare borgere i Høje Taastrup At skabe de bedst mulige arbejdsvilkår – meningsfulde arbejdsliv – for medarbejdere i Socialpsykiatrien i Høje Taastrup · at give rum og skabe rammer for, at medarbejderne bedst muligt kan udnytte deres kvalifikationer og personlige kompetencer derved skabe de bedst mulige livsbetingelser for psykisk sårbare At udvikle et værdibaseret lederskab, der understøtter kerneydelsen. Et lederskab baseret på tillid, retfærdighed og samarbejde. · at skabe udvikling og overordnede mål i og for en recovery orienteret socialpsykiatri. Ledelsens værdier At skabe meningsfulde liv ved at sætte fokus på: · at borgere med behov for hjælp og støtte har et liv præget af engagement både i forhold til sig selv og omverden · at borgere støttes og hjælpes til ved egen indsats at gennemføre egne planer · at have respekt for, at borgerne er ekspert i sit eget liv. · at borgere har mulighed for at anvende sine evner, kapaciteter og færdigheder · at borgere har frihed til og mulighed for at vælge og dermed kan forme sit eget livsforløb · at borgere har mulighed for at blive en del af samfundsfællesskabet · Vi tror på ” you can do it, we can help” At skabe meningsfulde arbejdsliv: Vi tror på: Tillid, retfærdighed, samarbejde og fælles udvikling Vores ledelse vil tage udgangspunkt i vores oplevelse af og velovervejede tillid til, at: · medarbejdere i socialpsykiatrien kommer på arbejde for at gøre deres bedste · medarbejdere i socialpsykiatrien, der har den relevante information, vil tage det optimale ansvar · medarbejdere i socialpsykiatrien medvirker til et ordentligt arbejdsmiljø 151

· der er stor respekt for den enkelte beboer/borger · medarbejdere i socialpsykiatrien ønsker at skabe udvikling – og at udvikle sig · medarbejdere kaster sig ud i nye ukendte udfordringer Det værdibaserede lederskab Vi tror på: Tillid, retfærdighed, samarbejde og fælles udvikling I forhold til at skabe en organisation præget af tillid og retfærdighed vil vi som ledere arbejde på at: 3.at udvide vores personlige ansvarlighed ved at udvide lederfaglighed 4.at optræde som rollemodeller med integritet og konsistens 5.anerkende og værdsætte folk 6.rumme konflikter og kritik og se begge dele som udviklingsmuligheder I forhold til at skabe en samarbejdende organisation vil vi som ledere arbejde på at: 5.formulere fælles mål 4.skabe gode rammer for videndeling og fælles læring 5.styrke respekten mellem faggrupper 6.Styrke intern kommunikation 7.Skabe partnerskaber I forhold til at skabe en lærende organisation vil vi som ledere arbejde på at: · skabe forståelse for, at evnen til at forandre sig skal være stabil · træne, anerkende og belønne konstruktiv recovery orientering hos medarbejderne.

K.at opbygge læreprocesser, og dyrke at socialpsykiatrien er et læringsmiljø

L.at skabe poetiske, æstetiske og kulturelle udviklingsrum M.at vi gerne vil opbygge fælles læringsrum med borgerne Ledergruppens strategi

152

At udfolde den recoveryorienterede strategi for socialpsykiatrien i handlinger med udgangspunkt i følgende fokusområder: 2)Dokumentation 1)Dokumentation af socialpsykiatriens kvaliteter og udfordringer som et udviklingsområde 2)det er et aktiv i vores faglige udvikling – en lærende proces.

· Netværksudvikling: oopbygge et partnerskab med interessenterne ogennemføre en benchmarking med de bedste onyttiggøre informationsteknologien ovære ”førerhund” i den kommunale socialsektor + lære hvad vi kan fra de andre

· Rutineafvikling ohvor kan vi gøre det bedre?, undersøge om vi har defensive rutiner – intet er helligt osynlig- og nyttiggøre værdikonflikterne. ovære direkte kommunikerende. Vi går til dem, der kan ” gøre noget ved det ” og ” går til dem det” handler om. oVi vil gerne have, at medarbejderne bevare evnen til at undrer sig og stille spørgsmål. oOpgive drømmen om fred og ro.

Implementering af recovery er en organisatorisk udfordring og den udfordring vil vi gerne prioritere.

Vi er beviste om, at forandring er konstant, og har valgt ikke at, udskyde udvikling til : ” det bliver forår”, ” ar vi får bedre tid ”eller” at vores borgere ikke passer ”

153

154