”Udviklingen af intelligente funktioner fylder mere og mere i al dentes udviklingsafdeling. Vi har fokus på at skabe digitale løsninger, der letter arbejdsgangene på klinikken. Med det nye stemmestyring af PA-registreringer sætter al dente de højeste standarder for, hvor effektivt man kan omsætte manuelle arbejdsgange til direkte registreringer i systemet, og det er kun begyndelsen.”
Michael Munk Jakobsen, CEO al dente
Hør mere om, hvordan digitale løsninger i al dente kan lette arbejdsgangene på din klinik. Kontakt os allerede nu på 87 68 16 01 eller salg@aldente.dk
#whdentalwerk
video.wh.com
Spørg din forhandler eller wh.com
Pakke med 3 strips
Findes i størrelserne: 08 15 25 40 60 80
Pris for startsæt
7.795,-
Vejl. pris. 9.995,*Uden lys
Approksimal åbning med Intensiv orto-strip 08 µm
*Findes også med lys
Kontrolleret reduktion med Intensiv orto-strips 40 μm
*Prisen gælder frem til 15. oktober 2023. Priserne er inkl. moms.
Kontrol af det skabte rum med Intensiv afstandsmåler
Polering og afslutning med Intensiv orto-strips15 μm
REDAKTION
Nils-Erik Fiehn
Lektor, dr.odont. Ansvarshavende og
faglig-videnskabelig redaktør nef@tdl.dk
Bjarne Klausen Tandlæge, dr.odont. Faglig konsulent
FAGREDAKTION
Palle Holmstrup Professor, dr.odont.
Lise-Lotte Kirkevang Professor, dr.odont.
Gitte Almer Nielsen Adm. redaktør, gan@tdl.dk
Anne Burlund Redaktionssekretær og journalist, abu@tdl.dk
Nanna Fløjborg Journalist, nfl@tdl.dk
Louise Lynggaard Rosenmejer Nielsen Stud.medhjælp, lln@tdl.dk
Søren Schou Specialtandlæge, dr.odont.
Lene Baad-Hansen, Erik Dabelsteen, Jon E. Dahl, Ellen Frandsen Lau, Dorte Haubek, Anne Havemose-Poulsen, Palle Holmstrup, Siri Beier Jensen, Mats Jontell, Lise-Lotte Kirkevang, Björn Klinge, Gulnoush Bahrami Møller, Anne Marie L. Pedersen, Søren Schou, Gunhild V. Strand, Svante Twetman, Ann Wenzel, Esben Boeskov Øzhayat
Videnskabelige manuskripter sendes til den faglig-videnskabelige redaktør på nef@tdl.dk. Find i øvrigt Tandlægebladets manuskriptvejledninger på Tandlægebladet.dk under menupunktet “Om Tandlægebladet”
ANNONCER
Stillingsannoncer og kollegiale henvendelser: Marketingkonsulent Tina Andersen ta@tdl.dk Produkt- og leverandørannoncer varetages af DG Media, Heidi Dyhr, tlf. 2834 2921, Heidi.d@dgmedia.dk, www.dgmedia.dk
UDEBLIVER TANDLÆGEBLADET?
Klik ind på Tandlaegebladet.dk/reklamation eller skriv til tblevering@tdl.dk. Ved adresseændring skriv til medlemsregistrering@tdl.dk
UDGIVER
Tandlægeforeningen, Amaliegade 17, 1256 Kbh. K
Tandlægebladet udkommer 12 gange årligt Distribueret oplag pr. nummer: 5.491
Medlem af Danske Medier
ISSN: 0039-9153
LAYOUT OG GRAFISK PRODUKTION
Creative Zoo (AD)
vahle+nikolaisen (layout og tryk)
FORSIDE
Creative Zoo
Tag med til Bornholm, hvor den nyetablerede sommertandlægevagt har skabt bedre tandsundhed for øens indbyggere og givet øens hårdt pressede tandlæger mere luft i kalenderen og større arbejdsglæde.
Faglig leder / 667
BINDSLEV DA
Retsodontologi / 668
BJØRK MB, KOPPERUD SE, KVAAL SI
Aldersvurdering af tænder og kæber / 672
LARSEN LS
Bidmærkeanalyse / 678
LESSIG R
Identifikation af katastrofeofre og
internationale standarder / 686
SIMONSEN BT, MONTELIUS K
Personidentifikation ved anvendelse af DNA-analyser. Er eller bliver retsodontologisk identifikation
overflødig? / 690
BINDSLEV DA, GALTUNG J, LASSEN JR Retsodontologisk personidentifikation / 696
FAST STOF
Leder / 652
Update / 655
Guide / 704
Medlemsservice / 718
Et døgn med / 740
Tandlæge Thomas Harnung driver en henvisningspraksis udelukkende indenfor endodonti, og i månedens Fagstafet svarer han på, hvordan det er ikke at kunne få papir på det område, han egentlig er specialist i.
”Det er ærgerligt for standen”
Det er, som om den ikke vil dø. Historien om, at Tandlægeforeningen er blevet en patientforening.
Det ærgrer mig meget, for intet kunne være mere forkert.
Tandlægeforeningen er tandlægernes forening. Det er min, din og din kollegas forening, og vi har et demokratisk system, så alle har mulighed for at gøre deres indflydelse gældende. Faktisk er vejen til et udvalg, en regionsbestyrelse eller hovedbestyrelsen ret kort.
Og uanset hvilket udvalg eller bestyrelse man finder, så er omdrejningspunktet vores fag, faglighed og vores hverdag.
Vi kæmper for medlemmer og vores arbejdsliv uanset ansættelse, og vi kæmper for, at vores fag skal have den respekt og indflydelse, som det bør have.
I min optik er vores vigtigste kamp at gøre vores hverdag nemmere og tryggere.
Det gør vi bl.a. ved at sikre medlemmerne højtspecialiseret og kvalitetssikret juridisk og sundhedsfaglig rådgivning samt have et stærkt sikkerhedsnet, hvis (arbejds)livet rammer. Det er fx vores tilbud om erhvervsrådgivning, karrieresparring, psykologhjælp, retshjælp, ligesom vi hvert år fører flere sager som mandatar for medlemmer.
Derudover er der tilbuddene om relevant faglig efteruddannelse i form af kurser og videnskabelige nyheder og artikler og et konstant informati-
onsflow, der sikrer, at alle medlemmer er opdateret på gældende regler og lovgivning.
Når vi så alligevel bliver beskyldt for at være en patientforening, må det være, fordi der er medlemmer, der misforstår vores politiske arbejde og arbejdet med at skabe respekt og indflydelse for vores fag.
Forbindelsen til Christiansborg har aldrig været bedre, og vi oplever, at vi er tæt på beslutningsprocesserne og bliver taget med på råd.
Vi fik lagt Hjørring i graven og fik øget optaget på uddannelsen markant. Vi er godt i gang med at få ændret de ikke så gennemtænkte regler om samtykke ved journaloverdragelse og få mindsket papirarbejdet for behandlinger med særlig støtte.
De resultater har vi kun opnået, fordi vi blandt politikere og samarbejdspartnere bliver oplevet som en troværdig organisation, som er parate til at byde ind og tage ansvar for danskernes sundhed og ikke kun har fokus på vores egne interesser.
Samtidig er det lykkedes at komme igennem mediebilledet med stærke historier om, hvor afgørende tænder er for et godt og sundt liv, og det lykkes altså kun, hvis man bruger patienternes perspektiv.
Til gengæld er hver eneste patienthistorie en påmindelse om, hvor vigtige tandlæger er for folkesundheden i Danmark. Og det giver også indflydelse på Slotsholmen.
Hvis du har spørgsmål til foreningens kurs, eller har du en god idé til, hvordan vi kan blive endnu bedre, så tøv ikke med at række ud til mig eller din regionsbestyrelse.
Vi har alle et ansvar for vores forening og for at gøre den til et stærkt fællesskab. ♦
Formand for Tandlægeforeningen
Vi har alle et ansvar for vores forening
tandlaegetryghed.dk
228 ER BLEVET OPTAGET PÅ ODONTOLOGI I KØBENHAVN OG AARHUS. Det er en stigning på lidt over 20 % sammenlignet med sidste års optag og sker efter en massiv indsats fra Tandlægeforeningen.
Iår var der langt flere unge, der fik deres ønske om at blive tandlæge opfyldt.
Den 28. juli var der 228, der åbnede deres e-boks til et positivt budskab om, at de snart kan kalde sig odontologistuderende.
Det svarer til en stigning på ca. 20 % flere studerende.
Det øgede optag kommer efter en massiv indsats fra Tandlægeforeningens side, og der er da også stor glæde over det øgede optag i foreningen.
– Det er enormt positivt, at vi nu får optaget flere studerende. Vi har stor mangel på tandlæger, og mange klinikker ude omkring i landet har store udfordringer med at skaffe personale. Derfor har det fra foreningens side også været af højeste prioritet at få øget optaget. En indsats, som vi lykkedes med i 2022, og som vi nu ser ført ud i livet, forklarer Susanne Kleist.
Droppet uddannelse gav flere studerende
I marts 2022 kunne Tandlægeforeningen breake, at idéen om en ny tandlægeuddannelse i Hjørring var skrinlagt.
Beslutningen kom efter et intenst forløb, hvor Tandlægeforeningen var i tæt
dialog med regeringen og partierne bag den oprindelige uddannelsesaftale.
Fornuften har sejret, udtalte Susanne Kleist i den forbindelse, og hun kunne samtidig offentliggøre nyheden om, at det lykkedes at få tilført 165 mio. kr. til nye studiepladser på de to eksisterende tandlægeuddannelser til nye studiepladser.
Flere vil arbejde som tandlæge Selv om der nu er optaget endnu flere tandlægestuderende, er der faktisk flere end sidste år, der må revurdere deres uddannelsesdrøm.
For der er knap 200 flere, der gerne ville uddanne sig til tandlæge i år i forhold til sidste år. I år søgte 2.321 ind på studiet, mens 2.124 søgte sidste år.
– Det glæder mig, at endnu flere unge mennesker kan se, hvor fantastisk vores fag er, og at man ved at vælge vores fag kan få et godt arbejdsliv, hvor man har mulighed for at gøre en forskel for sundheden her i landet, siger Susanne Kleist og fortsætter:
– Jeg tror, at den øgede interesse bl.a. hænger sammen med den øgede informationsindsats, Tandlægeforeningen har gennemført gennem de sidste par år. Her har vi flere gange været i landsdækkende medier, hvor vi har understreget,
at tandlæger spiller en afgørende rolle for et sundt og godt liv. Med andre ord, vi har fået italesat værdien og betydningen af vores fag, og det taler til den unge generation, når de skal vælge fag, mener Tandlægeforeningens formand. ♦
Københavns Universitet: 124
Aarhus Universitet: 104
Antal ansøgere på odontologi
Københavns Universitet: 1.252, heraf 478 som 1. prioritet.
Aarhus Universitet: 1.069, heraf 418 som 1. prioritet.
Karaktergennemsnit
Københavns Universitet: 10,1
Aarhus Universitet: 10,2
I 2022 søgte knap 17.000 danskere om tilskud til tandbehandling i udlandet. Det viser tal fra de fem regioner, som Tandlægeforeningen har fået aktindsigt i. Det er næsten en halvering på fem år. I 2018 skrev Politiken, at regionerne hvert år modtog godt 30.000 ansøgninger om tilskud til tandbehandling i udlandet. Region Syddanmark står for langt størsteparten af ansøgningerne – hele 73 % – hvilket tyder på, at der er tale om folk, der kører over grænsen til Tyskland.
Tandlægebladets Videnskabelige Panel har ønsket, at bladet skulle bringe letforståelige artikler om statistiske begreber og metoder, der vil lette læsningen af de videnskabelige artikler. Det er desværre ikke lykkedes at finde danske forfattere til opgaven. Du kan dog få adgang til overskuelige artikler om statistiske begreber via Tidsskrift for Den norske legeforening på tidsskriftet.no/ medisin-og-tall
I den alder forventer tandlæger at gå på pension. Det viser en ny analyse, hvor 69 jobgrupper har angivet, hvornår de forventer at trække sig tilbage. Undervisere og forskere på universitetet ligger øverst på listen med en forventet tilbagetrækningsalder på 69 år, mens politi og fængselsbetjente ligger lavest med 64,5 år. Gennemsnittet er 67 år.
Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
LIDT OVER HVER TREDJE TANDLÆGE er ikke medlem af et fagligt selskab, viste en rundspørge, som Tandlægebladet lavede for få år siden. Og det er ærgerligt. For 80 % af de tandlæger, der er med i et fagligt selskab, svarer, at de har fået ny viden og 68 % har fået et større netværk.
Klik ind på Tdlnet.dk og få en oversigt over alle de store faglige selskaber – og find det, der passer til lige præcis dig.
NÅR EN DYKKER BEFINDER SIG VED OVER
FLADEN, er trykket omkring ham 1 bar (atmosfærens tryk, red.). Når han dykker, stiger trykket 1 bar for hver 10 m, han går ned. Dvs. at når han er på 10 m’s dybde, er trykket steget til 2 bar osv., forklarer Bo Nielsen, som tager Boyles lov i anvendelse for at forklare tandsmerterne:
– Boyles lov siger, at ved konstant temperatur er produktet af tryk og rumfang konstant: P x V = K. Det betyder, at luft, som fx er i en spalte imellem fyldning og tand, vil komprimeres under neddykning og udvides under opstigning, forudsat at der er forbindelse til omgivelserne.
STINE MIA ØRSTRUP
Klinikleder i børne- og ungetandplejen, Region Hovedstaden.
BEVAR DIN ARBEJDSGLÆDE ved at nørde indenfor et felt af odontologien. I mit tilfælde er det endodonti, og det giver mig en masse faglig glæde at kunne fordybe mig i netop det område. Samtidig mener jeg, det er vigtigt at være bevidst om, at man ikke kan være den bedste til det hele. Sørg derfor for at henvise videre, når der er behandlinger, du ikke har en god rutine i.
Når luften i en spalte ”presses sammen” under neddykning og udvider sig ved opstigning, kan det medføre væskebevægelse i dentintubuli, som udløser smerte. Eventuelt kan også indelukket luft udvide sig under opstigning og give smerter eller ligefrem frakturer.
Brodam W. Sunde tænder – et ”must” for dykkere. Tandlægebladet 2008;112:242.
Siden 2010 har det været lovpligtigt for tandlæger at rapportere utilsigtede hændelser (UTH) til Styrelsen for Patientsikkerhed. I alle fem regioner er der ansat risikomanagere, der arbejder med at øge patientsikkerheden på tandlægeområdet bl.a. ved at drage læring af utilsigtede hændelser og videreformidle denne læring til gavn for andre tandlæger. I samarbejde med regionernes risikomanagere deler vi på denne plads patienttilfælde, som er omskrevet, men baseret på lignende indrapporteringer. Du kan rapportere en UTH på dpsd.dk
MAJBRITT JENSEN
Tandlæge
Majbritt Jensen har startet et tandbørsteprojekt i samarbejde med Lungemedicinsk afdeling på Aalborg Universitetshospital, der skal sikre, at patienterne får børstet tænder under indlæggelse.
PATIENTTILFÆLDE 1:
50 %
I Ringkøbing-Skjern
Kommune har hvert andet barn på tre år haft gennemsnitligt ét hul i en tand. Tandplejen angiver antallet af indvandrerbørn i kommunen som årsag.
Kilde: Herning Folkeblad
En beboer på et plejecenter er af sin tandlæge blevet ordineret medicinsk tandpasta. FMK opdateres med en ny ordination, men tidligere ordinationer seponeres ikke, hvorved der står tre ordinationer af samme præparat med forskellig dosis i FMK. Borgeren varetager selv tandbørstning, men personalet på plejecenteret varetager medicindispensering og udlevering. Der er tvivl om, hvilken mængde tandpasta borgeren skal anvende, eller hvilken ordination, som er gældende. Borgeren er selv i tvivl om mængden. De vælger at følge den sidste ordination.
PATIENTTILFÆLDE 2:
En plejehjemsbeboer er af tandlægen opstartet i behandling med metronidazol, men der er ikke angivet en slutdato i FMK. Tandlægens sekretær kontaktes derfor af plejepersonalet med anmodning om at sætte en slutdato i FMK, så der ikke
er fare for, at beboeren får medicinen længere end tiltænkt. FMK bliver dog ikke opdateret med en slutdato.
LÆRING:
Der skal altid anføres en slutdato på ordinationen medmindre der er tale om medicin, som patienten skal fortsætte med at tage. Et eksempel på fast medicin er fx Duraphat tandpasta. Ved ordination af et begrænset antal tabletter skal der således altid anføres en slutdato. Ved oprettelse af nye ordinationer i FMK er det derudover vigtigt at være opmærksom på, at eventuelle gamle ordinationer skal seponeres, så kun den aktuelle medicin fremgår af FMK. I den forbindelse skal der også være opmærksomhed på at få annulleret eventuelle åbne recepter. Ajourføring af FMK bør være en del af ordinationspraksis ved alle patienter, men er specielt vigtigt ved de patienter, som ikke selv administrerer deres medicin.
forstår ikke, hvordan en klud i ansigtet har højere prioritet
Jeg er
i privat praksis og har været syg en enkelt dag. Har jeg ret til løn?
TANDLÆGEFORENINGEN: KOMMENDE KURSER
SEPTEMBER 26
København V Parodontologi i
Tilmeldingsfrist 20. september
OKTOBER 11
Odense SV
Personaleadministration – bliv godt klædt på Tilmeldingsfrist 1. september
OKTOBER 25
Horsens Intromodul til Ledelsesakademi Tilmeldingsfrist 1. september
SVAR: Hvis du er ansat over otte timer ugentligt, har du ret til løn uanset om der er tale om enkelte dage eller et længerevarende sygdomsforløb. Ligeledes har du ret til løn, uanset om du er aflønnet med fast løn eller provision.
Kontakt Tandlægeforeningen for rådgivning på tlf.: 70 25 77 11
TF protesterer mod nyt målepunkt
Et nyt målepunkt om redegørelse for vask af arbejdsdragt, som Styrelsen for Patientsikkerhed har sendt høring, bør ifølge Tandlægeforeningen sløjfes, da det ikke udgør en reel risiko for patientsikkerheden.
Sundhedsfaglig rådgivning guider om ydelser: Tandudtrækning (ex)
Sundhedsstyrelsen har opdateret patientpjecer om § 166, så du kan give dine patienter opdateret information om deres muligheder for tilskud til tandbehandling, hvis de har Sjögrens syndrom, en medfødt sjælden sygdom eller får senfølger i tænder og mund på grund af kræftbehandling. Find dem på Tdlnet.dk
Få indblik i Tandlægeforeningens resultater i 2022
I årsrapporten kan du blive klogere på årets begivenheder, indsatser og resultater i Tandlægeforeningen. Find den på Tdlnet.dk
Ny dimittendpakke skal sikre unge tandlæger den bedste start
Tandlægeforeningen inviterer nu dig som nyuddannet tandlæge til at deltage i et fagligt forløb, der skal klæde dig godt på til dit nye arbejdsliv på klinikken.
Sådan håndterer du høje temperaturer på klinikken
Hvad må man ikke gøre, og hvad kan man gøre for at imødegå sommervarmen?
Få gode råd fra Tandlægeforeningens sundhedsfaglige rådgivning.
Læs mere og tilmeld dig på Tdlnet.dk
ansatpraksis, København
Det spørger I om
E n d i g i t a l
E n d i g i t a l
o p l e v e l s e d e r
o p l e v e l s e d e r
f ø l e s h e l t r i g t i g .
29.900
Inkl moms, ekskl computer
Inkl moms, ekskl computer
f ø l e s h e l t r i g t i g . 1
1
Vi tror, du vil opleve, at dine patienter bliver gladere og din praksis mere succesfuld med TRIOS® intraorale scannere.
patienter bliver gladere og din d TRIOS® intraorale scannere.
Kontakt din lokale forhandler, som vil sørge for, at du har alt, hvad du behøver for at komme hurtigt i gang og fortsætte på din digitale rejse
Kontakt din lokale forhandler, som vil sørge for, at du har alt, hvad du behøver for at komme hurtigt i gang og fortsætte på din digitale rejse
Udforsk mere på 3Shape.com
Udforsk mere på 3Shape.com
(Chandran
(Chandran
Lyden af larmende bor og sug kendetegner hverdagen på klinikken. To studerende fra tandplejeruddannelsen har derfor undersøgt, hvordan personalet på tandklinikkerne oplever støjniveauet. 152 tandlæger, klinik assistenter og tandplejere har deltaget i undersøgelsen, der konkluderer, at næsten to ud af tre oplever støjniveauet som højt eller meget højt og føler sig generet af det. Undersøgelsen viser også, at en tredjedel har symptomer som susen for ørerne, hovedpine og tinnitus. De to studerende, Pernille Poulsen og Rebecca Pinstrul Mosdal, har inddraget tidligere studier med lydmålinger i tandklinikker, heriblandt et amerikansk studie fra 2016*, der konkluderer, at støjen er værst, når både sug og bor er i gang på samme tid. Her kan støjniveauet komme op på 9496 dB, hvor Arbejdstilsynets maks.grænse er 85 dB. Pernille Poulsen og Rebecca Pinstrul Mosdal peger derfor på, at støjen i klinikkerne potentielt kan være et arbejdsmiljømæssigt problem, og at det derfor anbefales at bruge hørebeskyttelse for at undgå arbejdsskader. ♦
Kilde: Poulsen P & Mosdal RP, Støj på tandklinikker, Institut for Odontologi og Oral Sundhed – Tandplejeruddannelsen.
*Myers J, John A, Kimball S, & Fruits T. (November – December 2016). Prevalence of tinnitus and noiseinduced hearing loss in dentists. (Set August 2023). Tilgængelig fra: URL: https://www. ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5227015
Riv en eftermiddag ud af kalenderen og kom hør et toprelevant foredrag med titlen:
Det tandfaglige arrangement afholdes den 28. september 2023 på Hotel Radisson Blu Scandinavia, Margrethe Pladsen, 8000 Aarhus C
Dagens program ser ud som følger: Let reception 16.30-17.30
Foredrag med Line Staun og efterfølgende Anne Glad. Vi forventer at være færdige cirka kl. 19.30.
Skal vi bruge tandpasta med mere fluorid i fremtiden?
Det er velkendt at tandbørstning med fluoridtandpasta hæmmer udviklingen af caries. Det skyldes, at baggrundsniveauet af fluorid i mundhulens væsker - især spyt – bidrager til carieskontrol, når man regelmæssigt bruger tandpasta med fluorid. Det har været fremført at tandpasta med en meget høj koncentration af fluorid har bedre e ekt på caries end almindelig fluoridtandpasta. Denne problemstilling arbejder Line Staun med at udforske nærmere.
Line Staun, Ph.d., Adjunkt
Vi har desuden inviteret Anne Glad, Livsstilsekspert og foredragsholder med ekspertise i bl.a. vaner, trends og tendenser blandt danskerne.
Anne Glad, Livsstilsekspert & foredragsholder
Eventet er gratis og målrettet hele teamet. Endelig og bindende tilmelding skal ske pr. email til: gsv@destcph.dk senest den 18. september 2023 eller på tlf.: 7027 2124. klinikadresse, kliniktelefon samt eget mobilnummer. Bemærk der er begrænset antal pladser. I tilfælde af overtegning oprettes en venteliste. Tilmeldinger fordeles efter “først-til-mølle-princippet”.
Copenhagen:
Destination Anfør venligst: Navn,
DET ER EN UDBREDT ANTAGELSE, at prognosen for behandling af en periapikal parodontitis er dårligere, jo større læsionen er. En ny systematisk oversigt, som iranske forskere har udarbejdet, giver imidlertid ikke belæg for denne antagelse.
Oversigten inkluderer 42 kohortestudier og to randomiserede kontrollerede studier. 32 af undersøgelserne var dog af så dårlig kvalitet, at de ikke kunne indgå i metaanalyser. Analyserne er derfor baseret på fem studier om kanalbehandling, fire om ortograd revisionsbehandling og tre om periapikal kirurgi.
Ved alle tre behandlingstyper var succesraten en smule større for små læsioner end for store: 1,04 gange større ved kanalbehandling; 1,11 ved revisionsbehandling og 1,06 ved periapikal kirurgi. Forskellene var imidlertid ikke statistisk signifikante.
Forfatterne konkluderer, at størrelsen på den periapikale læsion ikke på det foreliggende grundlag kan betragtes som en definitiv prognostisk faktor for de tre typer af endodontiske behandlinger. De påpeger dog også, at der i de få undersøgelser, der havde observationstider på mere end to år, var tendens til, at små læsioner havde bedre prognose. Der er derfor behov for flere velgennemførte langtidsundersøgelser på området.
THAILANDSKE FORSKERE HAR UNDERSØGT, om musik- og aromaterapi kan reducere angstniveauet hos børnepatienter i forbindelse med tandbehandling (fissurforsegling).
128 10-12-årige børn blev fordelt på fire grupper: Én gruppe fik aromaterapi (lavendelduft), én fik musikterapi (thailandsk pop) og én fik både musik- og aromaterapi, mens en kontrolgruppe ikke fik nogen supplerende behandling. Alle grupper fik registreret angst og frygt ved hjælp af spørgeskemaer før og efter behandlingen, og der blev desuden målt blodtryk, puls og iltmætning før og efter behandlingen.
I alle tre testgrupper kunne der påvises signifikant reduktion i angst/frygt og blodtryk og signifikant stigning i iltmætning (P < 0,05), og i gruppen med både aroma- og musikterapi fandt man desuden signifikant reduktion i puls (P < 0,05).
Forskerne konkluderer, at musik- og aromaterapi kan reducere angst/frygt i forbindelse med tandbehandling, og at effekten er størst, hvis de to terapier kombineres.
Britiske forskere gør dog i en kommentar til studiet opmærksom på, at det ikke var muligt at blinde hverken børn eller behandlere, og at der var relativt få deltagere. På den baggrund finder de det ikke afklaret, om musik- og aromaterapi faktisk har den påståede effekt.
Baseri M, Radmand F, Milani AS et al. The effect of periapical lesion size on the success rate of different endodontic treatments: a systematic review and meta-analysis. Evid Based Dent 2023;24:43.
Janthasila N, Keeratisiroj O. Music therapy and aromatherapy on dental anxiety and fear: A randomized controlled trial. J Dent Sci 2023;18:203-10. Sin M, Dennis T. Can music therapy and aroma therapy really reduce dental anxiety and fear? Evid Based Dent 2023;24:59-60.
afgørende
Forskellene var imidlertid ikke statistisk signifikante
OSTEOPOROSE ER EN FOLKESYGDOM, der rammer ca. hver femte kvinde over 50 år. Diagnosen stilles ved hjælp af dualenergi røntgenabsorption (DEXA), idet en knoglemineraltæthed (BMD), der ligger > 2,5 standardafvigelser under gennemsnitsværdien for en 20-29-årig kvinde, udløser diagnosen.
Da osteoporose også rammer kæbeknoglerne, har en norsk forskergruppe undersøgt, om forandringer i knoglestrukturen, der kan ses på panoramarøntgen, kan anvendes i forbindelse med screening for osteoporose.
Studiet anvender data fra en stor nordnorsk befolkningsundersøgelse, der omfattede 21.083 personer i alderen 40-99 år. Blandt disse var der 773 tilfældigt udvalgte, som både havde fået foretaget DEXA og panoramarøntgenoptagelse. Forskerne undersøgte cortex mandibulae på røntgenoptagelserne og registrerede dels bredden af cortex (mandibular cortical width, MCW), dels forekomst af erosioner i cortex (mandibular cortical index, MCI).
Det viste sig, at både MCW på ≤ 3 mm og MCI med udtalte tegn på erosion af cortex kunne identificere osteoporose med nøjagtigheder på henholdsvis 68,8 % og 83,6 %. Blandt kvinder > 65 år, en gruppe, som er særlig udsat for osteoporose, var nøjagtighederne noget mindre, men hvis de radiologiske fund blev kombineret med anamnestiske oplysninger om kendte kliniske risikofaktorer, steg den diagnostiske værdi betydeligt. Især opnåedes høje specificiteter (86,6 % ved MCW plus risikofaktorer; 95,4 % ved MCI plus risikofaktorer).
Forfatterne konkluderer på den baggrund, at kombinationen af radiologiske fund og oplysning om risikofaktorer har høj diagnostisk værdi, især til udelukkelse af osteoporose blandt ældre kvinder.
– Studiet er interessant i forhold til, om tandlæger ud fra panoramabilleder kan være med til at identificere patienter, særligt kvinder, der er i risiko for at udvikle osteoporose. Som forfatterne anfører, er antallet af DEXA-scannere pr. indbygger lavt, derfor er formålet med undersøgelsen relevant set i lyset af, at flere patienter får foretaget panoramaoptagelser i tandlægepraksis på odontologisk indikation, og disse kan således muligvis også tjene nærværende formål. Undersøgelsen er veludført og inkluderer et relativt stort og tilfældigt udvalgt patientmateriale. To observatører måler MCW og vurderer MCI uden at kende til patienternes osteoporosestatus (på baggrund af DEXA-scanning). De tilfældigt udvalgte patienter og det faktum, at observatørerne er blindede, giver studiet en høj validitet. Som forfatterne også selv påpeger, er der en bias ved undersøgelsen i forhold til at måle på et panoramarøntgenbillede, da der er en indbygget forstørrelsesfaktor. Derudover kunne man i et studie som dette ønske sig flere observatører, da man må forvente, at der er en vis variation i målingerne. I studiet måles der i submillimeter, hvilket man må antage kan være vanskeligere at reproducere end grovere målinger. Der savnes en diskussion af vigtigheden af patientpositionering i forhold til panoramaoptagelser, da dette også kan påvirke billedkvaliteten og dermed grundlaget for måling og vurdering.
Teterina A, Niratisairak S, Morseth B et al. Diagnostic efficacy of radiomorphometric indices for predicting osteoporosis in a Norwegian population in the Tromsø Study: Tromsø7. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol 2023;135:444-55.
HYPPIG INDTAGELSE AF FRIE SUKKERARTER (mono- og disakkarider) er en kendt risikofaktor for udvikling af caries; men det er uvist, hvordan sukkerindtaget påvirker den supragingivale mikrobiota. Forskere fra Odontologisk Institut, Københavns Universitet, har derfor i et klinisk studie undersøgt effekten af en kortvarig, intens sukkereksponering på den supragingivale mikrobiota.
35 raske forsøgspersoner i alderen 19-30 år gennemførte undersøgelsen. Alle var ikke-rygere, og ingen havde behandlingskrævende orale sygdomme. Deltagerne var enten tandlæger, tandlægestuderende eller pårørende til disse. I 14 dage skyllede personerne mund i en sucroseopløsning i et halvt minut hver anden time (6-8 gange pr. døgn). Der blev indsamlet prøver af supragingival plak fra første kvadrant hos samtlige deltagere ved forsøgets start samt efter 14 og 28 dage, og prøverne blev analyseret ved hjælp af 16S rDNA sekventering. Deltagerne udskød tandbørstningen til efter prøvetagningen disse tre dage, men opretholdt i øvrigt deres normale mundhygiejne i forsøgsperioden.
Efter 14 dages sukkereksponering sås et signifikant fald i mikrobiomets diversitet (p = 0,02), signifikant højere forekomst af Actinomyces-arter (P = 0,006) og Corynebacterium-arter (P = 0,03) og signifikant lavere forekomst af streptokokker (P = 0,001). Efter 28 dage havde mikrobiotaen genvundet sin oprindelige sammensætning og diversitet.
Forfatterne konkluderer, at et midlertidigt sukkerstress medfører diversitetstab og ændringer af sammensætningen i den supragingival mikrobiota, men at ændringerne er reversible, så længe mundhygiejnen opretholdes.
FLUORID KAN PÅVISES i saliva flere timer efter tandbørstning med fluoridtandpasta. Denne forlængede effekt skyldes bl.a., at fluorid bindes til intraorale reservoirer. Forskere fra Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet, har gennemført et randomiseret, kontrolleret dobbeltblindt klinisk parallelstudie til belysning af eventuel langtidseffekt af tandbørstning med højfluoridtandpasta på fluoridindholdet i saliva.
48 raske unge universitetsstuderende indgik som forsøgspersoner i undersøgelsen. De 24 personer i testgruppen børstede i en forsøgsperiode på tre uger tænder med 5.000 ppm fluoridtandpasta morgen og aften, mens de 24 i kontrolgruppen børstede med 1.450 ppm tandpasta. I en efterfølgende udvaskningsperiode på to uger børstede begge grupper med 1.450 ppm. I løbet af de fem uger blev der 10 gange indsamlet salivaprøver fra deltagerne. Dette foregik om eftermiddagen, hvor deltagernes saliva blev opsamlet over fem minutter.
Ved forsøgets start var der ikke forskel på fluoridindholdet i saliva i de to forsøgsgrupper. Ved alle prøvetagninger i løbet af forsøgsperioden var fluoridindholdet signifikant højere i testgruppen end i kontrolgruppen. I udvaskningsperioden var dette imidlertid kun tilfældet ved den første prøvetagning lidt over et døgn inde i perioden.
Forfatterne konkluderer, at tandbørstning med 5.000 ppm fluoridtandpasta to gange dagligt øger indholdet af fluorid i saliva hos unge raske universitetsstuderende, men kun så længe denne tandbørstevane opretholdes.
Projektet har opnået støtte fra Tandlægeforeningens Forskningsfond.
Kortvarig, intens sukkereksponering medfører reduceret diversitet i den supragingivale mikrobiota
Højt fluoridindhold i tandpasta afspejles i saliva,
kunStaun Larsen L, Nyvad B, Baelum V. Salivary fluoride levels after daily brushing with 5000 ppm fluoride toothpaste: A randomised, controlled clinical trial. Eur J Oral Sci 2023;131:e12934.
Så gør som Tandlægerne i Sportsbyen: Tag os med på råd fra første spadestik for at være sikker på at overholde kravene til en moderne tandklinik.
Plandent har været med som rådgiver i hele processen fra A-Z
Processen har været utrolig nem, og det har været meget givende at have Plandent med i samarbejdet.
Jeg har hele tiden følt, at der er blevet fulgt op på og taget hånd om tingene. Jeg har vidst, at når jeg vågnede om morgenen, så var der styr på de ting, der skulle i gang den dag.
Det er utroligt rart, at man kan sove om natten og lave sine tænder om dagen, som man plejer – og samtidig se, at der bare er styr på tingene, mens en ny klinik er ved at blomstre op.
Thomas Kofoed, klinikejer og tandlæge hos Tandlægerne i Sportsbyen
Book et sparringsmøde
Book et uforpligtende sparringsmøde og få vores ekspertråd og første skitse til en vellykket klinikindretning. Scan QR-koden eller kontakt vores udstyrsafdeling på telefon 43 66 44 44.
Retsodontologerne på de retsmedicinske institutter oplever en levende og stigende kollegial interesse for det retsodontologiske fagområde. Både blandt praktiserende klinikere og studerende udtrykkes således en tiltagende interesse for at udvide kendskabet til området. En del tandlæger har valgt at gennemgå videreuddannelseskursus med henblik på at kunne indgå i det stående odontologiske identifikationsberedskab, som kan mobiliseres i tilfælde af hændelser, der kræver identifikation af et større antal omkomne. Dansk Selskab for Retsodontologi, et søsterselskab til Dansk Selskab for Retsmedicin, mærker ligeledes den stigende interesse i form af øget medlemstilgang.
Med dette temanummer om retsodontologi ønsker Tandlægebladet at imødekomme den faglige interesse for dette specielle fagområde. Temanummeret er tilrettelagt, så der ud over et generelt overblik over fagområdet og de retsodontologiske aktiviteter i Danmark gives en oversigt over udvalgte emneområder. Med henblik på at fremme samarbejdet mellem de praktiserende kolleger og retsodontologerne om konkrete sagsbehandlinger præsenteres der eksempler på sagsforløb ved retsodontologiske personidentifikationer. Desuden er der udarbejdet en guideline, som opsummerer grundlaget for et effektivt samarbejde mellem politi, tandklinikker og retsodontologerne og
dermed kan anvendes som ”drejebog”, når der måtte opstå behov for samarbejde.
Vi retter en stor tak til de mange bidragydere til fagartiklerne i temanummeret. Forfatterne omfatter specialister fra Norge og Sverige foruden fra de danske retsmedicinske institutter. En særlig tak til professor Rüdiger Lessig, vicepræsident i IOFOS (International Organization for Forensic Odonto-Stomatology) og afgående formand for INTERPOL’s Subworking group for Forensic Odontology for at have bidraget med en oversigt over internationale retningslinjer for DVI (Disaster Victim Identification).
God læselyst!
DORTHE ARENHOLT BINDSLEV
Adjungeret professor, specialtandlæge Leder af det nationale retsodontologiske identifikationsberedskab, Institut for Retsmedicin, Aarhus Universitet
NILS-ERIK FIEHN
Ansvarshavende og fagligvidenskabelig redaktør
Retsodontologien omfatter vurdering af retslige aspekter indenfor det odontologiske fagområde og befinder sig i grænsefladen mellem odontologi og retsmedicin. Analyse af odontologisk materiale i retslig sammenhæng sker oftest som rekvireret arbejde i et tæt samarbejde med retsmedicinere og retsvæsenet i bredeste forstand. Denne fokusartikel giver et overblik over retsodontologiens hovedområder og introducerer dermed til de efterfølgende oversigtsartikler over udvalgte retsodontologiske emner: ”Aldersvurdering ud fra tænder og kæber”, ”Bidmærkeanalyse”, ”Internationale standarder for identifikationer i forbindelse med massekatastrofer”, ”Personidentifikation. Anvendelse af DNA-analyser. Er eller bliver retsodontologisk identifikation overflødig?” og ”Retsodontologisk identifikation. Eksempler på retsodontologiske identifikationssager”. Endvidere beskrives, hvordan man kan videreuddanne sig i retsodontologi samt søge yderligere information om fagområdet.
DORTHE ARENHOLT BINDSLEV, adjungeret professor, specialtandlæge, ph.d., leder af det danske retsodontologiske identifikationsberedskab, Institut for Retsmedicin, Aarhus Universitet Accepteret til publikation den 6. marts 2023 Tandlægebladet 2023;127:668-71
RETSODONTOLOGIEN omhandler retslige aspekter inden for det odontologiske område samt i grænseflader mod andre fagområder. Den er nært forbundet med det retsmedicinske fagområde, og retsodontologiske opgaver udføres oftest på de retsmedicinske institutter i tæt samarbejde med retsmedicinere og politi. I de nordiske lande er hovedparten af de aktivt udøvende retsodontologer tilknyttet de retsmedicinske institutter, universiteterne eller militæret. Dertil findes et retsodontologisk identifikationsberedskab, hvor tandlæger med videreuddannelseskursus i identifikation stiller sig til rådighed for indkald ved behov, større ulykker eller katastrofer.
Identifikationer
Korrespondanceansvarlig førsteforfatter: DORTHE ARENHOLT BINDSLEV dbindslev@forens.au.dk
Personidentifikation udgør en markant del af det retsodontologiske arbejdsområde. Identifikation sker under normale omstændigheder ved direkte genkendelse. I de tilfælde, hvor dette enten ikke er muligt eller ønskes yderligere underbygget, er fingeraftryk, retsodontologisk identifikation og DNA-analyse (se (1)), de tre formelle ”primary identifiers”, der i henhold til internationale guidelines hver især kan stå alene som formelt identifikationsgrundlag, men ikke sjældent supplerer hinanden. Retsodontologisk identifikation inddrages, når de øvrige metoder (direkte genkendelse, fingeraftryk, DNA-analyse) for identifikation er uegnede eller mindre velegnede. Det er oftest sager, hvor dødfundne er så beskadigede (fx voldsomme ulykker eller brand) eller nedbrudte (henfald, forrådnelse), at genkendelse er direkte uegnet. I Danmark udføres der årligt mellem 100 og 150 retsodontologiske personidentifikationer på de retsmedicinske institutter; tallet kan variere betydeligt fra år til år. Hovedparten af identifikationssagerne er enkeltsager. Identiteten af den dødfundne kan være helt ukendt, hvis liget fx er fundet i naturen, i havet eller drevet i land. I disse tilfælde
udarbejder retsodontologen et PM-signalement (post mortem = efter døden) på baggrund af grundig analyse af den afdødes kæber og tænder, herunder aldersvurdering (se (2)). Det retsodontologiske signalement indgår som en del af det totale signalement, der udarbejdes på dødfundne eller ligdele. Der kan i andre tilfælde være tale om, at man har formodning om identiteten, men at denne ønskes efterprøvet og helst fastslået med sikkerhed. Situationen kan forekomme både ved kriminalsager som drab, men også eksempelvis hvor en person findes på egen bopæl efter at have ligget død i længere tid, og hvor der er behov for at fastslå identiteten med sikkerhed fremfor på formodning (Fig. 1).
Ved større ulykker eller katastrofer både nationalt og internationalt, involveres det nationale identifikationsberedskab og DVI-team (Disaster Victim Identification). Det har senest været tilfældet i forbindelse med Storebæltsulykken i 2019 og Fields skyderiet i 2022. Den største opgave, DVI-beredskabet til dato har deltaget i, var identifikationsarbejdet efter Tsunamien i Sydøstasien i 2004, hvor næsten 300.000 omkom (3). Mange europæiske turister, heraf mange skandinaver, ferierede i Thailand, hvor knap 10.000 omkom. Danmark havde retsodontologer i Thailand gennem flere måneder. Alle savnede danskere på nær én blev fundet og identificeret. Tandundersøgelser var det primære identifikationsgrundlag eller bidrog væsentligt til identifikationen i over 85 % af sagerne (4). Identifikationsberedska-
Retsodontologerne er oftest afhængige af et nært samarbejde med de praktiserende tandlæger/tandteknikere/tandplejere i både privat og kommunal regi. Generelt kendskab til det retsodontologiske fagområde er af betydning, for at dette samarbejde kan fungere optimalt. Grundig journalføring og effektiv, hurtig overdragelse af hele tandjournalen er afgørende for sagsbehandlingen, når det gælder.
bet, DVI, hører under politiets Nationale Enhed for Særlig Kriminalitet (tidligere Rigspolitiet). Beredskabsledelsen har foruden politiembedsfolk deltagelse af en retsmediciner, en retsodontolog og en retsgenetiker. Der holdes møde flere gange årligt, og ledelsen deltager ligeledes årligt i internationale møder i Interpolregi. Ved disse møder udveksles der på globalt plan erfaringer vedrørende DVI-arbejde efter større ulykker, naturkatastrofer og terroranslag samt styrkelse af internationale samarbejdsrelationer. Desuden har de skandinaviske lande tradition for tætte samarbejdsrelationer omkring DVI, herunder fælles øvelser.
På de danske retsmedicinske institutter findes omkring 10 aktivt udøvende retsodontologer. Institut for Retsmedicin
Fig. 1.A. Retsodontologisk PM-identifikationsundersøgelser varierer betydeligt afhængigt af sagsomstændighederne, hvilket retsodontologen skal besidde kompetencer til at håndtere. Her gennemgås materiale fra alvorlig personulykke med høj grad af lemlæstelse. B. Hvis der på PM-undersøgelsestidspunktet foreligger detaljeret AM-sammenligningsmateriale, fx røntgenoptagelser (også ældre optagelser) med karakteristiske detaljer, kan der i nogle tilfælde allerede under undersøgelsen fastslås sikker identitet, dvs. meget hurtig sagsbehandling.
1.A
dental PM examinations vary significantly according to the case conditions. The forensic dentist shall be qualified to handle this competently. B. The identification process may be very fast where detailed and sufficient dental AM records, e.g. X-rays with unique characteristic details, are available before or during the PM examination.
Fig. . Forensicved Syddansk Universitet i Odense har aftale med Forsvaret, således at videreuddannede tandlæger fra Forsvaret udfører de retsodontologiske opgaver.
Ved retsodontologisk identifikation følges internationale retningslinjer (5). Interpol har i et samarbejde mellem medlemslandene udarbejdet en guideline (6), der så vidt praktisk muligt følges ved større internationale hændelser med behov for identifikation af mange omkomne, men hovedprincipperne følges ligeledes ved enkeltsager. NATO har en tilsvarende og næsten enslydende guideline for militæret (7).
Aldersvurdering
Aldersvurdering indgår i alle identifikationssager og udarbejdelser af retsodontologiske signalementer. Desuden kan der rekvireres aldersvurdering på levende, fx på asylansøgere med usikker aldersangivelse, men også adoptivbørn med usikkert fødselsår. Retsodontologisk aldersvurdering af børn og unge omfatter vurdering af tandmodning på grundlag af røntgenundersøgelser og suppleres oftest med klinisk undersøgelse af tandsættet og evt. håndrøntgen med henblik på vurdering af modning af finger- og håndrodsknogler. Ved vurdering af voksne er det nødvendigt at tage andre metoder i anvendelse. På afdøde kan anvendes forskellige invasive/destruktive metoder, hvor der indgår histologisk og radiologisk detailvurdering af udvalgte ekstraherede tænder. Retsodontologisk aldersvurdering står sjældent alene, men indgår som en del af en overordnet aldersvurdering, hvor også knoglemodning, fysisk fremtoning m.v. indgår. Metoder til retsodontologisk aldersvurdering samt retsodontologiske aspekter af aldersvurdering er beskrevet nærmere i (2).
Det sker, at der rekvireres retsodontologisk undersøgelse af formodede bidspor fx med henblik på vurdering af, om det er et bidmærke, hvem der har afsat bidmærket, og/eller hvordan det kan være sket. Der kan i voldssager være ønske om at efterprøve, om et forklaret hændelsesforløb er sandsynligt. Tolkning af bidspor kræver specialviden, og grundlæggende forudsætninger skal være opfyldt, for at der kan være begrundet mistanke om, at en hudlæsion eller et spor i et objekt er et bidmærke. På grund af stor usikkerhed omkring evidensen af bidmærkeanalyser finder disse kun i meget begrænset omfang sted i Skandinavien i modsætning til især USA og UK. Kontroverser og state of the art på dette område er beskrevet nærmere i (8).
Overgreb mod børn og unge Forskningen viser, at hovedparten (omkring 70-75 %) af børn og unge udsat for fysiske overgreb har læsioner eller reminiscenser af sådanne i hoved-hals-området, dvs. principielt synlige på et påklædt barn fx i tandlægestolen, når der er godt lys på denne region (9). På de retsmedicinske institutter i Aarhus og København deltager retsodontologer i forskning omkring fysiske overgreb på børn og unge.
En særlig niche inden for vurdering af påførte traumer er, når retsodontologer anmodes om vurdering af skader på tænder og kæber på volds- og torturofre. Retsodontologiske erklæringer fra sådanne undersøgelser indgår i den helhed af undersøgelser, der gennemføres på disse ofre.
HVORDAN BLIVER MAN RETSODONTOLOG?
Internationalt findes der ved en del universiteter mulighed for ph.d.-forløb indenfor retsodontologiske problemstillinger, men der udbydes kun enkelte formaliserede videreuddannelsesforløb i klinisk retsodontologi. Det skyldes formentlig, at volumen af retsodontologiske opgaver de fleste steder kun berettiger et begrænset antal retsodontologer, hvorfor behovet for specialistuddannelsesforløb generelt er begrænset. Hovedparten af retsodontologer er erfarne tandlæger, der foruden superviseret mentoroplæring har gennemgået efteruddannelseskurser certificeret af International Organization for Forensic Odonto-Stomatology (IOFOS) eller tilsvarende (10). Et af disse relativt få internationale videreuddannelseskurser, ”Disaster Victim Identification” er siden 2015 flere gange blevet afholdt på Institut for Retsmedicin i Aarhus (11). Deltagerne opnår ved dette intensive ugekursus teoretisk viden og træner kliniske færdigheder, så de opnår kompetencegrundlag for at stille sig til rådighed for det retsodontologiske identifikationsberedskab, hvor de umiddelbart vil kunne indgå som assistenter til mere erfarne kolleger. Ligeledes har de fagligt grundlag for at deltage i retsodontologiske opgaver for yderligere oplæring, i det omfang der er mulighed for det på de retsmedicinske institutter. NATO afholder tilsvarende kurser for tandlæger ansat i Forsvaret. I mange lande er der et veletableret samarbejde mellem de civile og de militært tilknyttede retsodontologer.
Information om aktiviteter på det retsodontologiske område, herunder om kurser og kongresser, kan søges via de nationale retsodontologiske fagselskaber eller den internationale retsodontologiske organisation IOFOS’s website (Faktaboks) (10).
Personerne, som vises på Fig. 1, har givet samtykke hertil.
Links til mere information om retsodontologi
Dansk Selskab for Retsodontologi: https://dsfro.dk/
International Organization for Forensic OdontoStomatology (IOFOS): https://iofos.eu/
Forensic odontology is located at the border between odontology and forensic medicine. Forensic investigation of odontological evidence is performed by forensic odontologists on request and in close collaboration with forensic pathologists and the judiciary system. This paper gives an overview of the main focus areas of forensic odontology and introduces the subsequent papers reviewing selected forensic odontology
1. Montelius K, Simonsen B. Personidentifikation ved anvendelse af DNA-analyser. Er eller bliver retsodontologisk identifikation overflødig? Tandlægebladet 2023;127:690-5.
2. Bjørk MB, Kopperud SE, Kvaal SI. Aldersvurdering af tænder og kæber. Tandlægebladet 2023;127:672-6.
3. Prajapati G, Sarode SC, Sarode GS et al. Role of forensic odontology in the identification of victims of major massdisasters across the world: A systematic review. PLoS One 2018;13:e0199791.
4. Schou MP, Knudsen PT. The Danish Disaster Victim Identification effort in the Thai tsunami: organisation and results. Forensic Sci Med Pathol 2012;8:125-30.
5. Lessig R. Identifikation af katastrofeofre og internationale standarder. Tandlægebladet 2023;127:686-9.
6. INTERPOL. Disaster Victim Identification. Guidelines. (Set 2023 januar) Tilgængelig fra: URL: https:// www.interpol.int/How-we-work/ Forensics/Disaster-Victim-Identification-DVI
topics: “Age estimation by means of the teeth and jaws”, “Bite mark analysis”, “International standards form Mass disaster victim identification (DVI)”, “Will DNA analysis make forensic identification redundant - or has it already done so?”, “Forensic dental identification; three case reports”. Further, it is described how to get more information about postgraduate courses in forensic odontology.
7. NATO. Center of Excellence for Military Medicine. Medical Standardization Documents. (Set 2023 januar). Tilgængelig fra: URL: https://www.coemed.org/resources/stanag-search?q=AMedP-3.1
8. Larsen LS. Bidmærkeanalyse. Tandlægebladet 2023;127:67885.
9. Frost L, Borreschmidt L, Bindslev DA. Skin lesions to Forensic medical examination on suspision of physical abuse. Danish Med J 2023. Submitted.
10. IOFOS. International Organization for Forensic Odonto-Stomatology. (Set 2023 januar). Tilgængelig fra: URL: https://iofos.eu
11. Bech-Jessen F. Det er de døde selv, der viser vejen. Tandlægebladet 2023;127:62-5.
I vort samfund er der forskellige pligter og rettigheder, som er knyttet til en persons alder. Aldersvurderinger anvendes i både civilretslige og kriminelle sager, hvis der er usikkerhed om den opgivne alder. Tand- og skeletforandringer eller kombinationer af disse er de hyppigst anvendte metoder til aldersvurdering, og denne artikel fokuserer på tandforandringer. Da tandudvikling og regenerative forandringer er relateret til kronologisk alder, kan disse bruges til beregning af alder ved hjælp af tabeller eller regressionsligninger. Valget af metode afhænger af den formodede kronologiske alder, hvad enten det drejer sig om levende eller afdøde personer. De traditionelle metoder med graduering af tandudvikling og slibesnit af ekstraherede tænder er stadig i brug den dag i dag. Der udvikles dog hele tiden nye metoder med anvendelse af CBCT og MR, som er mere objektive. Kunstig intelligens (AI) anvendes også i bestræbelserne på at gøre målinger så nøjagtige som muligt. Uanset metoden kan man ikke se bort fra biologiske variationer.
MAI BRITT BJØRK, tandlæge, ph.d.-studerende, Institutt for klinisk odontologi, Det odontologiske fakultet, Universitetet i Oslo, Norge
SIMEN E. KOPPERUD, førsteamanuensis, tandlæge, major, Institutt for klinisk odontologi, Det odontologiske fakultet, Universitetet i Oslo, Norge, og Forsvarets tannhelsetjeneste, Forsvarets sanitet, Norge
SIGRID I. KVAAL, førsteamanuensis emeritus, dr.odont., Institutt for klinisk odontologi, Det odontologiske fakultet, Universitetet i Oslo, Norge
Accepteret til publikation den 23. januar 2023
Tandlægebladet 2023;127:672-6
Korrespondanceansvarlig sidsteforfatter: SIGRID I. KVAAL s.i.kvaal@odont.uio.no
IMANGE LANDE HAR MAN IKKE ET FØDSELSREGISTER. Dette gør, at alderen på fx indvandrere, flygtninge og adoptivbørn i nogle tilfælde kan være usikker eller forkert. FN’s børnekonvention fra 1989 definerer alle, der er yngre end 18 år, som børn og fastslår, at det er en menneskeret at kende sin egen alder (1). Børn har andre rettigheder end voksne. I Norge kan man, når man fylder 18 år, tage kørekort, få stemmeret, gifte sig, få våbentilladelse, bestemme over sin egen økonomi samt købe tobak, vin og øl. Samtidig mister man også retten til børnetilskud og kan idømmes fængselsstraf.
I tilfælde, hvor der mangler dokumentation på fødselsdatoen, vil estimering af alderen på et barn eller en ung kunne være afgørende i juridiske sammenhænge. I vor kultur er viden om alder vigtig i straffesager, som involverer barnebrude, trafficking, menneskehandel, unge uledsagede asylansøgere og alderssnyd blandt unge eliteidrætsudøvere. Oparbejdet ret til pension kan også afgøres ved aldersvurdering. Mange flygtninge og asylansøgere kommer til Europa uden dokumentationspapirer. Der kan, både på registreringstidspunktet og senere i forløbet, rejses tvivl om rigtigheden af den alder, der angives. Det sker, at uledsagede unge asylansøgere angiver at være yngre end 18 år. Aldersvurderinger er graduering eller måling af biologiske forandringer, som ved hjælp af forskellige metoder kan omregnes til kronologisk alder (Faktaboks). Der findes flere sådanne metoder, fx dentale og skeletale forandringer, kønsmodning, psykologiske tests og DNA-metylering. Denne artikel fokuserer på dentale metoder, som anvendes til aldersvurdering, og de
Alder er en betegnelse på et tidsrum fra en begyndelse til et givet stadium og angives sædvanligvis i år.
Kronologisk alder er tiden fra fødslen til et givet tidspunkt, dvs. det vi normalt betegner som alder.
Biologisk alder er udvikling af anatomiske strukturer, som de ville fremtræde ved en given kronologisk alder.
Eksempler er:
• Dental alder baseret på tandudvikling eller degenerative dentale forandringer
• Skeletal alder baseret på udvikling og degenerative forandringer i skelettet
• Psykologisk alder er mental modenhed i forhold til kronologisk alder
deles som regel op i børn og unge, unge voksne og voksne. Disse metoder overlapper hinanden, og tandstatus afgør, hvilken metode der anvendes.
Tænderne udvikles i kæberne fra fosterlivet til op imod 20-årsalderen. Denne udvikling er ganske regelmæssig, og i modsætning til den skeletale alder påvirkes den ikke synderligt af ernæringsmæssige forhold og sygdomme. Eftersom de forskellige tænder dannes på forskellige tidspunkter i børne- og ungdomsårene, kan vurdering af tændernes modningsstadie give en indikation på en persons kronologiske alder på et givet tidspunkt. Dette kan vurderes ved tandfrembrud eller med metoder som radiologi, CT eller MR. Dags dato er panoramarøntgen (OPG) det mest anvendte hjælpemiddel. Tidligere studier har defineret bestemte stadier eller gradueringer på udviklingen for alle tænder i kæben (2-5). Disse gradueringstabeller er tilgængelige på nettet. Gradueringerne er afprøvet på store referencepopulationer for at estimere en gennemsnitsalder ved hvert tandudviklingsstadium. En tands udviklingsstadie kan således bruges til at estimere et barns dentale alder. Man antager, at aldersestimatet bliver mere præcist, jo flere tænder der inkluderes, men i så fald er der ingen beregninger for standardafvigelsen. London Atlas er en meget brugt gradueringstabel, som er brugervenlig og tilgængelig på nettet (https://www.qmul.ac.uk/dentistry/atlas/). Man kan enten hente tabellerne ned i PDF-format eller lægge alle data ind direkte på hjemmesiden. Tandudviklingsstadierne for alle tænder i både over- og underkæben kan registreres.
Man bruger sædvanligvis kun tænder fra den ene side, men hvis en tand mangler eller ikke kan benyttes, kan man se på den kontralaterale tand. Når alle tilgængelige tænder er vurderet, kalkulerer atlasset den mest sandsynlige kronologiske alder. Der kan være flere muligheder; men standardafvigelsen angives ikke.
Tandudviklingen er forbundet med stor biologisk variation, og dette repræsenterer en usikkerhed i aldersestimatet, som sædvanligvis angives ved hjælp af en standardafvigelse. Usikkerheden er mindst ved aldersvurdering af små børn, men stiger med stigende kronologisk alder, især ved udviklingen af tredjemolarer (6).
ALDERSVURDERING AF UNGE VOKSNE
Aldersvurderinger af unge voksne er vigtig, men også udfordrende. Der findes i dag ingen konsensus for aldersvurderinger; men der er udarbejdet anbefalinger fra Arbeitsgemeinschaft für Forensische Altersdiagnostik (AGFAD) om at inkludere røntgen af tænder og håndrod (7, 8), en fysisk undersøgelse eller eventuelt røntgen/CT af kravebenet (9). AGFAD er den internationale tværfaglige studiegruppe for retsmedicinsk aldersdiagnostik. Gruppen har udarbejdet anbefalinger for aldersvurdering på levende personer i forbindelse med strafferetslige, civile og asylsager samt procedurer for alderspension og desuden til bestemmelse af et skelets køn og kronologiske alder. AGFAD anbefaler, at man kombinerer forskellige aldersvurderingsmetoder for at minimere den usikkerhed, som opstår på grund af biologisk variation.
Når et individ bliver ældre, bliver aldersvurderingen mindre præcis på grund af den store variation i fysiologiske aldersindikatorer (10). Efter det fyldte 16. år er det kun tredjemolaren, der fortsat udvikler sig og derfor er en ”joker” i odontologiske aldersvurderinger af unge voksne. Til denne gruppe regnes unge i det kronologiske aldersinterval 16-23 år. På den anden side er tredjemolaren den mest ustabile tand i tandsættet med hensyn til morfologi, udvikling og placering i kæben (11,12). Ydermere er der verden over gennemsnitlig 22,5 %, som mangler tandanlæg for en eller flere tredjemolarer (13). Hos individer med manglende tandanlæg udviser de resterende tænder også en forsinket udvikling. Det er vigtigt at tage hensyn til dette ved en dental aldersvurdering (14).
Første gang vi hører om aldersvurdering ved hjælp af tredjemolarer, er fra Afrika i 1947. Her indgik frembrudte tredjemolarer i vurderingen af, om man var gammel nok til at udføre militærtjeneste (15). Der er i dag mange metoder, som man kan anvende. Metoderne graduerer og måler dental udvikling ud fra mineraliserings- og eruptionsstadier, pålejring af sekundær dentin, graden af rodudvikling og lineære målinger af rodåbningen (3,16-20). Den hyppigst anvendte metode på tredjemolarer er Demirjians graduering af molarer. Der er otte forskellige udviklingstrin (A-H), hvor hvert trin svarer til et aldersinterval (3). Disse blev modificeret af Lee i en særskilt tabel i 2009 (16). Tabellen omfatter hver af de fire tredjemolarer hos både piger og drenge. Fx svarer stadium G for tredjemolaren i højre side af overkæben hos en dreng til en alder på 18,2 år med en standardafvigelse på 1,6 år (16).
I Norge anvender vi i dag metoden BioAlder, hvor man kombinerer gradueringer af udvikling på røntgenoptagelser af tredjemolaren i venstre side af underkæben og vurdering af skeletudviklingen på røntgenoptagelser af håndroden (21). Statistikken, der anvendes, er Bayes teorem, hvor man prædikerer kronologisk alder på et ukendt individ.
Tredjemolarer i overkæben kan være en udfordring med konventionel todimensional røntgen på grund af overlappende strukturer. Efterhånden som CT/CBCT- og MR-udstyr har fået særlige protokoller for tænder, har 3D-optagelser åbnet for nye muligheder for aldersvurderinger med bl.a. volumenmålinger (22). Pulpavolumen aftager med stigende alder og er derfor en vigtig parameter (23). Totale volumenmålinger på tredjemolarer på CT/CBCT udføres ikke på grund af den komplekse rodanatomi.
MR af tredjemolarer kom først i brug ved aldersvurderinger i 2015, hvor man så på gradueringer og lineære mål (24). De seneste år er MR blevet mere aktuel, da anvendelse af stråling uden diagnostisk indikation, især blandt børn og unge voksne, er blevet mindre acceptabel og sågar forbudt i nogle europæiske lande (25). Den Internationale Olympiske Komité (IOC) har i et konsensuspapir fra 2010 anerkendt vigtigheden af MR ved aldersvurderinger inden for idræt (26).
I et tværfagligt in vivo-studie udført på Oslo Universitetssygehus har man med en 1,5 T MR-scanner udført totale volumenmålinger på tredjemolarer hos unge frivillige deltagere i alderen 14-24 år med en medianalder på 18 år (27). Tandvævene pulpa, prædentin og dentin er blevet segmenteret. Volumenratioen: (pulpa + prædentin)/totalvolumen af tredjemolarerne i overkæben på begge køn viste sig at have god association med kronologisk alder. Dette kan vise sig at være nyttigt i vurderingen af, om en ung voksen er ældre end 18 år. Selv om studiet har påvist en stærk association mellem alder og volumenratioen, er resultaterne endnu ikke blevet valideret i en uafhængig kohorte; men dette er trods alt en mere objektiv måde at prædikere alder på, fordi man undgår det subjektive aspekt med gradueringer. Tiden må vise, om metoden kan bidrage til at begrænse prædiktionsintervallerne for kronologisk alder, alene eller i kombination med andre tænder, knogleudvikling eller metoder som DNA-metylering.
Gösta Gustafson var i 1946 den første, der publicerede en metode til odontologisk aldersvurdering af voksne baseret på slibesnit af ekstraherede tænder (28). Han så på seks faktorer, som påvirkes med stigende alder: slid, parodontalt fæstetab, apikal translucens, sekundærdentin, rodresorption og cementpålejring. Siden har mange forskere studeret enkeltfaktorer og deres betydning, mens andre har inkluderet tandfarve, annuleringer i cementen og ruhed i rodoverfladen (29,30). Bangs tabeller for aldersvurdering baseret på længden af apikal translucens på intakte tænder anvendes stadig, fordi de er enkle at anvende og ikke er destruktive (31).
Okklusalt slid anvendes hyppigt ved vurdering af arkæologisk materiale, men attrition er både tids- og kulturbetinget. Tore Solheim fremlagde i 1984 en metode til undersøgelse af
ekstraherede tænder ved at slibe tænderne halvt igennem i længdesnit (32). Dette kræver ikke meget udstyr og er mindre resursekrævende end slibesnit, men formlerne er komplicerede og anvendes sjældent. Den mest destruktive metode, men også den hidtil mest nøjagtige er undersøgelse af aminoacidracemisering (33).
CBCT har givet mulighed for at se tandmateriale i tre dimensioner, så man kan beregne størrelsen på pulpa uden at destruere materialet (34). Denne metode er velegnet til arkæologisk materiale, som kan være meget skrøbeligt og dårligt tåler håndtering, men kan klare ubegrænsede mængder af røntgenstråler. Mange retsmedicinske institutter har CT-anlæg, som muliggør sådanne beregninger.
På levende individer var det Sigrid I. Kvaal, som først foreslog at beregne alder ved at måle pulpastørrelsen i forhold til tandstørrelsen på tandrøntgenoptagelser (23).
Denne metode er testet af mange forskere med varierende resultater. Metoden hviler på røntgenoptagelserne og målingerne. Dataprogrammer, som er frit tilgængelige på nettet, tillader beregning af pulpaarealet i relation til tandens samlede areal på røntgenoptagelser (35). Ulempen ved de fleste tilgængelige dataprogrammer er udfordringerne med at skelne gråtonerne på røntgenoptagelserne.
Der er flere hensyn at tage, når man skal foretage dentale aldersvurderinger. De fleste metoder, som er publiceret, er konstrueret ud fra kendt kronologisk alder, som giver en måling eller graduering, og formlerne er konstrueret på den baggrund. Ud over den formodede kronologiske alder og det aktuelle materiales tilstand og mængde bør man også se på baggrundsmateriale og statistiske beregninger i de metoder, man vil anvende. Flere studier har baseret aldersestimater på gennemsnitsværdier og går ud fra, at studiepopulationen er normalfordelt (4,36). Dertil kommer, at de fleste studier ikke har en studiepopulation med jævn aldersfordeling i studiematerialet. Resultaterne bliver derfor trukket i retning af den aldersgruppe, som har flest individer, hvilket fører til potentielle systematiske skævheder i resultaterne. Dette kaldes aldersmimicry (37). Ved aldersberegninger må det materiale, som skal undersøges, være inden for det aldersinterval, der er brugt til at udvikle metoden.
Da multiple regressionsberegninger blev indført, blev dette anset for et stort fremskridt; men det har siden vist sig, at beregninger med sådanne formler overestimerer yngre individer og underestimerer ældre individer (38).
Selv om gradueringene er gamle, bliver de stadig anvendt sammen med avancerede statistiske beregninger. I et dansk studie har man udviklet et dansk referencemateriale ved hjælp af transitionsanalyse (39). Konklusionen blev, at valget af statistisk model er afgørende for at beskrive spredningen for hvert aldersestimat. Ved brug af en Bayesiansk model undgår man aldersmimicry. Man tillader integration af flere aldersrelaterede prædiktorer med henblik på at give mere nøjagtige prædiktionsintervaller for alder.
Der er stor diskussion om, hvilke metoder der skal eller kan bruges til aldersvurderinger af især uledsagede mindreårige
asylansøgere. De fleste er enige om, at når flere uafhængige biologiske aldersforandringer kan integreres, vil det mulige aldersinterval blive mindre. BioAlder er et sådant program (21), som har inkluderet over 20.000 individer i baggrundsmaterialet. Metoden kræver, at tænder og håndrod røntgenfotograferes og gradueres. Radiolog- og fagforeninger har modsat sig anvendelse af røntgenstråler uden klinisk indikation. I nogle lande undersøger man også kønsmodningen, mens der i andre lande ligger en politisk beslutning om ikke at gøre dette. Psykologiske tests er blevet foreslået som et muligt alternativ, men der er ikke publiceret ret meget forskning på dette område. Gradueringer af tand- og/eller skeletudvikling er subjektive vurderinger, og dette er også det stærkeste kritikpunkt mod psykologiske udviklingstests. Kunstig intelligens (AI) kan muligvis anvendes til objektiv graduering. Metylering af DNA udviser også biologisk variation ligesom alle de andre aldersvurderingsmetoder.
Den internationale standardiseringsorganisation ISO (International Organization for Standardization) har siden 1947 udviklet standarder for de fleste sektorer, deriblandt også tandplejesektoren. I gruppen ISO/TC 106/SC 3 pågår et standardiseringsarbejde for nomenklatur på dentale udviklingsstadier. Dental aldersvurdering hos børn og unge voksne er som nævnt typisk baseret på data, som korrelerer graden af tandudvikling til den kronologiske alder i en population. Der findes imidlertid flere forskellige gradueringssystemer, og der er ingen konsensus om, hvilke systemer og terminologi der skal benyttes. Forskere fra hele verden er derfor gået sammen i en arbejdsgruppe for at forsøge at opnå enighed om én måde til beskrivelse af tændernes udviklingsstadier. Til grund for standardiseringsar-
Aldersvurdering anvendes i mange sammenhænge, og det er værdifuldt for tandlæger i voksen- såvel som børne- og ungdomstandplejen at kende til nogle af de metoder, der anvendes til retsodontologisk aldersvurdering.
bejdet ligger otte forskellige gradueringssystemer. Antallet af stadier i de forskellige systemer varierer fra fem til 14. Hensigten med den nye standard er at præsentere alle systemerne i én tabel med en ny benævnelse på hvert stadium. Der er håb om, at oprettelsen af et standardiseret sæt af diagrammer og terminologi for tandudviklingsstadier vil forbedre nøjagtigheden på aldersestimeringerne og gøre videnskabelige studier inden for aldersvurdering lettere sammenlignelige.
KONKLUSION
Dental aldersvurdering bliver anvendt både på levende og døde. Der findes mange metoder, men endnu ingen konsensus. Internationalt forskes der i nye metoder, og avancerede statistiske beregninger udvikles. Man ønsker at opnå objektivitet og undgå det subjektive skøn, som gradueringer kan repræsentere. Valget af metode er afhængigt af det foreliggende materiale og adgangen til undersøgelser. Bevaringsgraden på det undersøgte og anvendelsen af resultaterne er også afgørende. Det er vigtigt at sætte sig grundigt ind i, hvordan metoden skal anvendes, og hvordan resultaterne skal tolkes, selv om man aldrig vil komme uden om de biologiske variationer.
ABSTRACT (ENGLISH)
In our western society certain obligations and rights come into play from different ages of life. Age assessments are used both in civil and criminal cases when the given age is uncertain or questioned. Dental and skeletal changes or combinations of these are the most commonly used methods for use in age assessments, but this article focuses on the dental changes. As dental development and degenerative changes are related to chronological age, these can be used
LITTERATUR
1. UN Convention on the rights of the child. Brit Med J 1989;298:14778. 2. Moorrees CF, Fanning EA, Hunt EE Jr. Age variation of formation stages for ten permanent teeth. J Dent Res 1963;42:1490-502. 3. Demirjian A, Goldstein H, Tanner JM. A new system of dental age assessment. Hum Biol 1973;45:21127. 4. Gleiser I, Hunt EE Jr. The permanent mandibular first molar: its calcification, eruption and decay. Am J Phys Anthropol 1955;13:253-83.5. AlQahtani SJ, Hector MP, Liversidge HM. Brief communication: The London atlas of human tooth development and eruption. Am J Phys Anthropol 2010;142:481-90.
6. Liversidge HM, Buckberry J, Marquez-Grant N. Age estimation. Ann Hum Biol 2015;42:299-301.
7. Greulich WW, Pyle SI. Radiographic atlas of skeletal development of the hand and wrist. 2nd ed. Stanford: Stanford University Press, 1959.
8. Tanner JM, Whitehouse RJ, Healy MJR. A new system for estimating skeletal maturity from the hand and wrist: With standards derived from a study of 2,600 healthy British children: Part 2: The scoring system. International Children's Centre, Paris, 1962.
9. Schmeling A, Grundmann C, Fuhrmann A et al. Criteria for age estimation in living individuals. Int J Legal Med 2008;122:457-60.
10. Bassed RB, Briggs C, Drummer OH. Age estimating and developing third molar tooth: an analysis of an Australian populaion using computed tomography. J Forensic Sci 2011;56:1185-91.
11. Helmy MA, Osama M, Elhindawy MM et al. Volume analysis of second molar pulp chamber using cone beam computed tomography for age estimation in Egyptian adults. J Forensic Odontostomatol 2020;3:25-34.
12. Sidow SJ, West LA, Liewehr FR et al. Root canal morphology of human maxillary and mandibular third molars. J Endod 2000;26:675-8.
13. Carter K, Worthington S. Morphologic and demographic predictors of third molar agenesis: A systematic review and meta-analysis. J Dent Res 2015;94:886-94.
14. Lebbe A, Cadenas de Llano-Pérula M, Thevissen P et al. Dental development in patients with agenesis. Int J Leg Med 2017;131:537-46.
15. Carothers JC. Age and wisdom teeth in Africans. East Afr Med J 1947;24:304-6.
16. Lee SH, Lee JY, Park HK et al. Development of third molars in Korean juveniles and adolescents. Forensic Sci Int 2009;188:107-11.
17. Köhler S, Schmelzle R, Loitz C et al. Development of wisdom teeth as a criterion of age determination. Ann Anat 1994;176:339-45.
18. Olze A, Solheim T, Schulz R et al. Evaluation of the radiographic visibility of the root pulp in the lower third molars for the purpose of forensic age estimation in living individuals. Int J Legal Med 2010;124:183-6.
19. Olze A, Solheim T, Schulz R et al. Assessment of the radiographic visibility of the periodontal ligament in the lower third molars for the purpose of forensic age estimation in living individuals. Int J Legal Med 2010;124:445-8.
20. Cameriere R, Ferrante L, De Angelis D et al. The comparison between measurement of open apices of third molars and Demirjian stages to test chronological age of over 18 year olds in living subjects. Int J Legal Med 2008;122:493-7.
21. Bleka Ø, Rolseth V, Dahlberg PS et al. BioAlder: a tool for assessing chronological age based on two radiological methods Int J Legal Med. 2019;133:1177-89.
22. Bjørk MB, Kvaal SI. CT and MR imaging used in age estimation: a systematic review. J Forensic Odontostomatol 2018;36:14-25.
23. Kvaal SI, Kolltveit KM, Thomsen IO et al. Age estimation of adults from dental radiographs. Forensic Sci Int 1995;74:175-85.
24. Baumann P, Widek T, Merkens H et al. Dental age estimation of living persons: Comparison of MRI with OPG. Forensic Sci Int 2015;253:76-80.
25. Muller LSO, Offiah A, Adamsbaum C et al. Bone age for chronological age determination – statement of the European Society of Paediatric Radiology musculoskeletal task force group. Ped Radiol 2019;49:979-82.
26. Engebretsen L, Steffen K, Bahr R et al. The International Olympic Committee Consensus statement on age determination in high-level young athletes. Br J Sports Med 2010;44:476-84.
27. Bjørk MB, Kvaal SI, Bleka Ø et al. Age prediction in sub-adults based on MRI segmentation of 3rd molar tissue volumes. Int J Legal Med (submitted).
28. Gustafson G. Age determinations on teeth. J Am Dent Assoc 1950;41:45-54.
29. Solheim T. Dental color as an indicator of age. Gerodontics 1988;4:114-8.
30. Kvaal SI, Solheim T. Incremental lines in human dental cementum in relation to age. Eur J Oral Sci 1995;103:225-30.
31. Bang G, Ramm E. Determination of age in humans from root dentin transparency. Acta Odontol Scand 1970;28:3-35.
32. Solheim T. Dental age estimation. An alternative technique for tooth sectioning. Am J Forensic Med Pathol 1984;5:181-4.
33. Alkass K, Buchholz BA, Ohtani S et al. Age estimation in forensic sciences application of combined aspartic acid racemization and radiocarbon analysis. Mol Cell Proteomics 2010;9:1022-30.
34. Pinchi V, Pradella F, Buti J et al. A new age estimation based on 3D CBCT study of the pulp cavity and hard tissues of the teeth for forensic purposes: A pilot study. J Forensic Leg Med 2015;36:150-7.
35. Cameriere R, De Luca S, Alemán I et al. Age estimation by pulp/tooth ratio in lower premolars by orthopantomography. Forensic Sci Int 2012;214:105-12.
36. Knell B, Ruhstaller P, Prieels F et al. Dental age diagnostics by means of radiographical evaluation of the growth stages of lower wisdom teeth. Int J Legal Med 2009;123:465-9.
37. Rolseth V, Mosdøl A, Dalberg PS et al. Demirjian's development stages on wisdom teeth for estimation of chronological age: A systematic review. NIPH Systematic Reviews: Executive Summaries. Oslo, Norway 2017.
38. Aykroyd RG, Lucy D, Pollard AM et al. Technical note: regression analysis in adult age estimation. Am J Phys Anthropol 1997;104:259-65.
39. Arge S, Wenzel A, Holmstrup P et al. Transition analysis applied to third molar development in a Danish population. Forensic Sci Int 2020;308:110145.
Tandlægeforeningen er medejer af Lån & Spar, og det giver dig klare fordele – naturligvis.
Udover Danmarks højeste rente på lønkontoen, lave gebyrer, billige billån og meget andet, får du en fagspecifik rådgiver. Det er en rådgiver, der kender alt til din branche, dit fag og dine ansættelsesvilkår.
Ring 3378 2388 eller gå på lsb.dk/erhverv
Er du selvstændig?
Som selvstændig får du de samme fordele som andre tandlæger – endda også en specialiseret rådgiver, der taler dit fagsprog. Og det er uanset, om vi skal tale finansiering af klinik, pension eller forsikring. For hvad der er vigtigt for dig, er vigtigt for os.
Denne artikel giver et indblik i bidmærkeanalyse, der er en omstridt disciplin inden for retsodontologien. Området er endnu kun sparsomt videnskabeligt dokumenteret, og gennem tiden har der været præsenteret adskillige ekspertudtalelser om bidmærker på yderst dubiøse grundlag. Tidligere tiders tilgang er blevet stærkt kritiseret i litteraturen, særligt i USA, hvor bidmærkeanalyse har fundet stor anvendelse, og et internationalt paradigmeskifte har været undervejs i årtier. Kvaliteten af bidmærker kan ofte være så ringe, at analyse frarådes og bør fravælges. En bidmærkeanalyse bør kun finde sted, såfremt der er tale om veldefinerede bidmærker. Metoderne til bidmærkeanalyse bør være bedst muligt videnskabeligt funderet, og alle faktorer, der vurderes at kunne have betydning for udfaldet, bør være indeholdt i konklusionen. Indsamling af DNA fra bidmærker skal indgå, når det overhovedet er muligt. Moderne troværdig bidmærkeanalyse omfatter desuden 3D-optagelser, idet 3D-teknologi, til sammenligning med 2D, er vist at kunne bidrage til at mindske forvrængning af data. Datas beskaffenhed bør altid være definerende for konklusioner på baggrund af bidmærkeanalyse.
EMNEORD Forensic dentistry | bites, human | evidence gaps
LINE STAUN LARSEN, adjunkt, retsodontolog, tandlæge, ph.d., Institut for Retsmedicin, Aarhus Universitet og Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet
Accepteret til publikation den 19. april 2023
Tandlægebladet 2023;127:678-85
Korrespondanceansvarlig forfatter: LINE STAUN LARSEN line.staun@dent.au.dk
BIDMÆRKEANALYSE, en beskrivelse og fortolkning af et formodet bidmærke og sammenligning med mistænktes tandsæt, er en kontroversiel niche inden for retsodontologien. Særligt i amerikansk retshistorie har ekspertudtalelser om bidmærker på utilstrækkelig videnskabelig baggrund ført til uoprettelig skade (3). Praksissen beskrives af forskere som kompleks med en væsentlig grad af subjektivitet, der afhænger af lokalisationen af bidmærket og graden af alvorlighed af selve biddet (4). I Skandinavien er bidmærkeanalyse langt mindre udbredt end i eksempelvis USA og Australien, både for nuværende samt tidligere. Grundet de faktuelle forhold vil det aldrig komme for dagens lys, i hvor mange sager der er afsagt dom på forkert grundlag ud fra bidmærkeanalyse. Det hviler på eksperterne at udtale sig med basis i kvaliteten af det foreliggende materiale i en sag og sikre, at samtlige nuancer og uvisheder kommer frem.
På baggrund af en litteraturgennemgang, hvor amerikansk litteratur er velrepræsenteret og fremstiller kendte kontroversielle domme, giver denne artikel et indblik i bidmærkeanalysens historie og metode samt fejlkilder i forbindelse med bidmærkeanalyse af bidmærker i hud.
Et bidmærke kan være til stede på en genstand, en person eller et dyr og findes defineret som (oversat citat): ”Et mærke forårsaget af tænderne enten alene eller i kombination med andre munddele” (1). Dertil hører selvsagt, at der har foreligget materiale, som tænderne har kunnet afsætte mærker i (1). En anden definition på ordet bidmærke findes i American Board of Forensic Odontologys (ABFO’s) bidmærkeanalyseguideline (oversat citat): ”En fysisk ændring eller et repræsentativt/typisk mønster registreret i et medie forårsaget ved kontakten med et menneskes eller dyrs tænder” (2). Bidmærker udviser stor variation, særlig når mediet er menneskelig hud.
Domsafsigelser i efterforskningssager på basis af ekspertudsagn om bidmærkeanalyser har gennem tiden været til stor debat. Særligt i USA’s retshistorie har debatten været intens. Litteraturen omfatter beskrivelser af flere retssager, hvor det væsentligste grundlag for dommens udfald var eksperters konklusioner på bidmærkeanalyser, der senere har vist sig at være ukorrekte (3,5). Flere personer i USA har således på tvivlsomt grundlag tilbragt mange år i fængsel, tillige har nogle siddet på dødsgangen (3). Oftest har opdagelsen af den misvisende bidmærkebevisbyrde været tilskrevet senere DNA-profilering; en metode, der først fra senhalvfemserne og frem er blevet anvendt i større udstrækning (5).
En særlig omtalt retssag fra USA med bidmærkeanalyse som omdrejningspunkt er sagen Ray Krone (6,7). Her blev den formodede gerningsmand Ray Krone dømt til døden plus 21 år for at have myrdet en bartender. Bartenderen blev dolket ihjel, og eneste fysiske bevismateriale, man fandt på hende, var bidmærker på bryst og nakke. Udtalt trangstilling i fronten på en model af Ray Krones tandsæt var detaljen, der medvirkede til domfældelsen (7). I retten fremførtes det skæbnesvangre udsagn, at Ray Krones tandsæt matchede bidmærkerne på offeret (7). Ray Krone nåede at afsone 10 år i fængsel, før han i 2002 blev frifundet på grundlag af DNA-analyse af saliva fra bidmærkerne. DNA-analysen viste, at Ray Krone ikke kunne have afsat bidmærkerne; tragisk nok var der i stedet match med en dømt voldtægtsmand. I USA findes der yderligere mindst fem kendte sager, hvor bidmærkeanalyse har udgjort det væsentligste bevismateriale og ført til domfældelse, og hvor dommen senere er blevet omstødt og individerne frifundet (7).
I Australien er der også dokumenteret efterforskningssager med bidmærker, hvor det efter domfældelserne har vist sig,
Såfremt interessen for at fordybe sig i emnet bidmærkeanalyse med fokus på USA's retshistorie er vakt, tager Netflix-serien ”Innocent Files” fra 2020 (sæson 1) emnet op i første afsnit. Afsnittet bidrager til at skabe opmærksomhed og sprede oplysning om dette omstridte område.
at ”eksperter” var uenige om konklusionerne, og bidmærkeanalyser er blevet erklæret fejlagtige (8). Sådanne sager med bidmærkeanalysemistolkninger har med god grund været medvirkende til, at udsagn om bidmærker i nyere tid har mistet troværdighed (7).
PARADIGMESKIFTET
Det kan næppe undre, at gentagne retssager involverende bidmærker som vigtigste bevismateriale, der senere har ført til omstødte domme og frifindelser, kræver handling. Derimod kan det undre, hvor stor en udfordring det har været – og fortsat er – at få etableret større faglighed på området.
Gennem de seneste mere end to årtier har forskere, uafhængigt af hinanden via granskende artikler på baggrund af de omstridte retssager i historien, initieret opgør med praksis i et samtidigt forsøg på at opnå en fælles forståelse for begrænsningen af bidmærkeanalyse (5,8-14). Forfatterne til en af de tidlige kritiske publikationer undersøgte den videnskabelige basis for analyse af humane bidmærker (10). Resultaterne afslørede mangel på solid evidens til at understøtte mange af de fremførte ekspertudsagn (10). Den tilgængelige litteratur er ligeledes vist at være karakteriseret ved case reports og kun en begrænset mængde primær litteratur, hvorfor forskningsstudier af høj kvalitet er blevet efterspurgt (15). Studier af høj videnskabelig kvalitet bør tilgodese både diagnostisk forskning og retsmedicinsk relevans, for at resultaterne kan anvendes som validt bevismateriale i retssager, men en nødvendig gold standard i bidmærkeanalyse glimrer desværre ved sit fravær (15). Denne problemstilling har i forskningsmæssig sammenhæng været forsøgt løst med anvendelse af eksperimentelle bidmærker til bidmærkeanalyse, hvor gold standard ville være ”sandheden”. Desværre har troværdig praktisk relevans af sådanne eksperimentelle bidmærker vist sig yderst vanskelig at etablere (15). Anvendelse af bidmærker fra retssager ville beklageligvis heller ikke være retvisende, da det i disse tilfælde ville være rettens afgørelser, der kom til at udgøre the gold standard, og rettens afgørelser jo historisk set har vist sig at være lidet pålidelige (15).
UNIKKE TANDSÆT
Postulatet om, at det humane tandsæt er unikt, er (endnu) ikke bevist (16), men alt efter detaljeringsgraden, hvormed man måler, formodes det muligt, at alle tandsæt er forskellige. Det er imidlertid ikke applicérbart i relation til bidmærkeanalyse. Det er anført, at bidmærker afsat i hud aldrig vil kunne gengive så små detaljer, der teoretisk ville være nødvendige for at kunne vise et unikt match, hvorpå der kunne genereres en sikker konklusion (17).
I 2011 beskrev daværende formand for the American Society of Forensic Odontology (ASFO) Mary A. Bush i en leder i The Journal of the American Dental Association nogle af de grundlæggende problemer med bidmærkeanalyse (13). Mary A. Bush udtrykte især bekymring for analogien, der blev lagt for dagen, hvor der, på baggrund af netop antagelsen om unikke humane tandsæt, skete en forfejlet forlængelse af retsodontologisk identifikation ud i bidmærkeanalyse. At tandlægejour-
nalmateriale kan anvendes til retsodontologisk identifikation, er en anden problemstilling, der bygger på en sammenligning af to datasæt af det samme tandsæt. Som udgangspunkt rummer begge datasæt både kliniske registreringer (journalkontinuation inkl. tanddiagram) og røntgenbilleder. Sammenligningen af utallige karakteristiske detaljer, hvis både ante mortem- og post mortem-dokumentationen er substantiel, gør det ofte muligt at nå til en sikker konklusion ved identifikation. Ved bidmærkeanalyse af humane bidmærker i hud udgør de to datasæt, der sammenlignes, en gengivelse af et tandsæt og dokumentation af afsatte mærker i viskoelastisk hud. Vilkårene for de to discipliner er evident forskellige, og kun en mindre brøkdel af detaljer fra et tandsæt genfindes i et bidmærke i hud – vel at mærke detaljer fortolket af huden (18).
BIDMÆRKESKALA
Et essentielt krav til bidmærkeanalyse, der er blevet fremsat under paradigmeskiftet, er, at en bidmærkeanalyse kun bør finde sted, såfremt der er tale om et eller flere veldefinerede bidmærker (19). Kravet kan synes indlysende, men har på trods heraf umiddelbart ikke tidligere været en tydelig betingelse. Et minimumskrav til det enkelte bidmærke i form af detaljer bør altså være opfyldt, før der overhovedet kan være tale om at igangsætte en analyse (19). Til det formål blev en bidmærkeskala udviklet og valideret i 2006 (15,20). Skalaens hovedformål var at bidrage til at sikre, at der kun blev konkluderet på data af tilstrækkelig kvalitet og desuden at understøtte, at
1. Meget milde blodunderløbne mærker (blå mærker), ingen enkelttandsmærker, tandbuer ses diffuse, kan være forårsaget af andet end tænder. Lav retsmedicinsk værdi.
2. Tydelige blodunderløbne mærker (blå mærker) med adskilte områder forenelige med tænder, huden intakt. Moderat retsmedicinsk værdi
3. Meget tydelige blodunderløbne mærker (blå mærker) med små kvæstningssår forenelige med tænder i den mest alvorlige del af skaden, vil sandsynligvis blive vurderet som et sikkert bidmærke. Høj retsmedicinsk værdi
4. Adskillige områder med kvæstningssår med nogle blodunderløbne mærker (blå mærker), nogle områder af såret kan være skarprandede. Usandsynligt at skaden forveksles med nogen anden skadesform. Høj retsmedicinsk værdi
5. Delvis afrivning af væv, nogle tilstedeværende kvæstningssår indikerer, at tænder er en mulig årsag til skaden. Moderat retsmedicinsk værdi
6. Fuldstændig afrivning af væv, muligvis bærer noget af skadens kant præg af, at tænder kan have været ansvarlige for skaden. Ikke sikkert at det er en oplagt bidskade. Lav retsmedicinsk værdi
kriminalteknikere, retsmedicinere, retsodontologer og retsplejepersonale kunne anvende samme terminologi (15,20). Yderligere var det håbet, at skalaen kunne bidrage til empiri på området via generering af sammenlignelige forskningsdata (15,20).
Bidmærkeskalaen blev validitetstestet af erfarne retsodontologer, retsmedicinere og kriminalteknikere og bygger på overordnede principper om, hvad den optimale skala skulle kunne præstere (15,20). Af vigtige faktorer kan nævnes, at en ideel skala skulle være nem at anvende, være reproducérbar og generere information om læsionens retsmedicinske værdi (20). Skalaen omfatter en tekstbaseret skematisk figur samt et tilhørende billedindeks (15,20). Den skematiske figur beskriver alvorligheden af bidlæsionen, og afledt deraf, hvor meget retsmedicinsk værdi læsionen kan tillægges (Fig. 1) (15,20). Milde læsioner uden specifikke tandkarakteristika, der kunne være forårsaget af andet end tænder, tilskrives lav retsmedicinsk værdi. Mere alvorlige læsioner, der vurderes med overvejende sandsynlighed at være bidmærker grundet forekomst af tydelige ”såkaldte” tandkarakteristiske mærker, tildeles højere retsmedicinsk værdi. Tandkarakteristika benævnt unique repræsenterer variation inden for tandbuen og den enkelte tandtype; eksempelvis roterede tænder eller diastemata samt slid og tandfrakturer eller anomalier (2). Karakteristika, der medvirker til at danne det overordnede udtryk af læsionen og gør, at man umiddelbart vil skelne en bidmærkelæsion fra en anden mønstret læsion, betegnes class karakteristika (2). Når et bidmærke tillægges høj grad af alvorlighed, hvor delvis eller
Lav retsmedicinsk værdi
Høj retsmedicinsk værdi
Lav retsmedicinsk værdi
tilhørende billedindeks er ikke gengivet. De to parametre, der måles på, er alvorlighedsgrad af bidmærket og retsmedicinsk værdi. Fig. 1. Translation and illustration of the original bite mark scale composed by Iain A. Pretty (15). The associated illustrated guide is not shown. The two parameters within the index are bite mark severity and forensic significance.
Fig. 1. Oversættelse og illustration af den originale bidmærkeskala udarbejdet af Iain A. Pretty (15). Skalaensfuldstændig afrivning af væv forekommer, vil tydelige karakteristika sjældent være til stede (15). Følgelig vil et bidmærke af høj alvorlighed demonstrere mindre retsmedicinsk værdi i forhold til et bidmærke af moderat alvorlighed (Fig. 1). I begge ender af alvorlighedsspektret (høj og lav alvorlighed), hvor læsionen tillægges lav retsmedicinsk værdi, vil risikoen for fejltolkninger være alarmerende (19). Det betyder ikke, at der, på trods af at bidmærkeanalyse bør undlades, ikke kan foretages en faglig vurdering af en bidmærkelæsion af enten meget lav eller høj alvorlighed. En forbeholden og nuanceret udtalelse om et formodet bidmærke, der ikke peger på en specifik gerningsmand, vil også bidrage til det samlede billede af en hændelse, om end den ikke kan tillægges så stor betydning som en mere resolut udtalelse.
Retsodontologens udfordring i at beslutte, om en læsion er forenelig med et bidmærke, er kritisk, og der findes ikke en gold standard. I et nyere kvalitativt australsk studie blev dette fundamentale problem inden for bidmærkeanalyse illustreret (21). I studiet anvendte udøvende retsodontologer bidmærkeskalaen fra 2006 (15) på en billedserie omfattende seks bidmærker, og retsodontologerne blev desuden interviewet om deres vurderinger af serien (21). Studiets resultater indikerede, at der på trods af anvendelse af bidmærkeskalaen fortsat manglede guidance, der kunne sikre en acceptabel grad af ensartethed af vurderingerne (21). Som et eksempel fra studiet blev et af bidmærkerne af én retsodontolog dømt absolut uegnet til bidmærkeanalyse, mens en anden retsodontolog betegnede mærket som et godt bidmærke, der helt sikkert kunne analyseres på (21).
BIDMÆRKER
Når bidmærker kommer i retsodontologisk betragtning, er det, fordi de ofte opstår, når tænder anvendes som våben i forbindelse med personfarlig kriminalitet (22), herunder også i selvforsvarsøjemed. Ydermere kan selvpåførte bidmærker observeres. En vigtig skelnen i bidmærkesager, der raskt kan ændre sagens karakter, er følgelig en vurdering af, om et bidmærke kan udelukkes at være afsat af offeret selv. En sådan vurdering bygger sædvanligvis på en for offeret utilgængelig placering af bidmærket.
Bidmærker i hud kan variere fra mindre, svært synlige, blodunderløbne mærker over tydelige blodunderløbne mærker med tydeligt afsatte små adskilte kvæstningssår i bueform til fuldstændig afrivning af væv (15). Kvaliteten af et bidmærke vil afhænge af, under hvilke betingelser bidmærket er blevet afsat; eksempelvis hvor hårdt der blev bidt, hvor længe, om bevægelse fandt sted under bidseancen, i hvilken stilling kroppen befandt sig, og om vævet var spændt eller afslappet. De nævnte betingelser er medbestemmende for kvaliteten af bidmærket, herunder graden af forvrængning (2,23,24). Oftest findes ikke dokumentation for disse forhold, hvorfor risikoen for anlæggelse af subjektive skøn foreligger.
Hud reagerer forskelligt på traume, og det er vigtigt, at retsodontologer har viden om og respekt for denne fejlkilde. Den anatomiske lokalisation af et bid er essentiel, hvor vigtige faktorer inkluderer fordelingen af fedt- og muskelvæv samt mæng-
Bidmærker kan optræde i efterforskningssager, og retsodontologer kan blive anmodet om en vurdering. Hvis retsodontologen vurderer, at der er tale om et bidmærke, og kvaliteten af mærket bedømmes sufficient for detaljeret undersøgelse, kan retsodontologen vælge at foretage en bidmærkeanalyse. Her sammenlignes bidmærket med tandsættet fra den mistænkte gerningsmand. Bidmærker i hud ændrer sig meget hurtigt, hvorfor det er af afgørende betydning med rettidig indsamling af data fra læsionen for at sikre den bedst mulige dokumentation. Oftest vil den hurtige reaktion på mistanke om et bidmærke være udslagsgivende for retsodontologens udtalelse om læsionen, og hvorvidt det vil være muligt at foretage en bidmærkeanalyse.
den af elastiske fibre i huden (23,25). I den sammenhæng har hud ofte været beskrevet at reagere på baggrund af Langers linjer, der repræsenterer kollagenfibrenes orientering i huden (26). Linjerne udgør et ”atlas” på kroppens overflade, og hud strækker sig forskelligt, alt efter om en skade går parallelt med eller på tværs af Langers linjer (Fig. 2) (26-28). Ødem er også en faktor, der bør tages i betragtning og antageligvis bidrager til, at bidmærker altid vil indeholde en vis grad af forvrængning (25).
Forvrængning opdeles i to typer: primær forvrængning, der sker i forbindelse med selve bidseancen (Fig. 3), og sekundær forvrængning, der tilkommer efterfølgende (23). Sekundær forvrængning opstår på baggrund af det biologiske respons (over tid), ændring af kropsstilling og anvendte dokumentationsmetoder (23). Bidmærker i hud er forholdsvis foranderlige, de begynder at forgå, så snart de er sat (29), og ser derfor ud på én måde den ene dag og anderledes den næste. For at mindske denne uønskede, men uundgåelige forvrængning med tab af detaljer til følge er rettidig bevisindsamling af særlig vigtighed.
Ved indsamling af bidmærkedokumentation bør man konsultere guidelines fra officielle rådgivningsinstanser. DNA fra bidmærket bør altid sikres. Dette udføres ved hjælp af DNA-swap, hvorfra en DNA-profil (forhåbentlig) kan udarbejdes. Derudover bør der tages oversigtsbilleder med måleskala af læsionen. Private fotografier af læsioner taget af pårørende eller ofrene selv er sjældent analyserbare pga. manglende måleskala og suboptimal belysning. Såfremt der ikke foreligger professionelle optagelser, vil retsodontologen derfor sjældent kunne udtale sig yderligere om en læsion, end at den kan være et bidmærke.
Digitale 3D-optagelser er 2D-optagelser overlegne med hensyn til at undgå forvrængning (30), hvilket medfører mere pålidelig dokumentation, bl.a. fordi 3D-optagemetoder forekommer at være mindre operatørfølsomme (30). Nutidige anbefalinger er, at 3D-optagelser bør foreligge sammen med
konventionel 2D-dokumentation ved dataindsamling i bidmærkesager (31). Samtidig 3D-optagelse af både læsion og tandsæt muliggør endvidere avancerede digitale metoder til sammenligning (Fig. 4). Hvis en læsion vurderes at være et reelt bidmærke, skal tandsættet hos personen, der antages at have afsat bidmærket, naturligvis også dokumenteres til brug ved bidmærkeanalysen. Denne indsamling omfatter en salivaprøve til brug ved DNA-profilering. En hyppigt anvendt guideline til dataindsamling og analyse af humane bidmærker er udarbejdet af American Board of Forensic Odontology (ABFO) (2,32). Guidelinen fremstår for nuværende desværre ikke opdateret, hvorfor man ligeledes bør rådføre sig med nyeste videnskabelige litteratur på området.
Der findes adskillige definitioner på bidmærkeanalyse (Tabel 1). Som en af definitionerne beskriver, er der ikke tale om en særskilt metodik, men en ældgammel videnskab, der i analysen benytter mønstergenkendelse (17). Som følge af humane bidmærkers ofte sparsomme detaljeringsgrad rummer analysen væsentlige udfordringer, og gennem tiden har flere metoder til analyse været anvendt. En ældre hyppigt anvendt metode, der startede ud manuelt, er overlay-metoden. Her lagde man et tyndt stykke transparent materiale (overlay) over gipsmodeller af det formodede tandsæt og tegnede derpå incisalkanter og hjørnetænders kusptoppe (33). Efterfølgende lagde man de to overlays over billeder af bidmærket og udførte sammenligning. En variant af metoden inkluderede et voksaftryk af tandbuerne, hvorfra incisalkanter og hjørnetænders kusptoppe blev overført til overlays og sammenligningen gennemført.
Senere gik man over til at anvende xerografi. Her lagde man gipsmodeller af de formodede tandbuer i en fotokopimaskine med tænderne nedad, tog kopier på transparent papir og anvendte kopierne som overlay til sammenligning med bidmærket (33).
raske, idet den manuelle metode alt andet lige må indeholde et element af subjektivitet, der ikke optræder i xerografi-versionen. 3D-teknologi, der i dag anvendes i betydelig udstrækning, medvirker til væsentlige forbedringer ved at højne datakvaliteten af bidmærkeregistreringen yderligere. Stadig, når man udfører superimposition, skal der i konklusionen på analysen tages højde for de forskellige typer af forvrængning (35). Det gælder uanset, hvilken metode man anvender. Fotografering, også digital fotografering, er særlig følsom for forvrængning, og det anbefales at følge guidelines nøje for at opnå den bedste dokumentation (2).
Det anbefales i dag, at retsodontologer udelukkende anvender bidmærkeanalyse i de sager, hvor bidmærkerne utvetydigt vurderes at være bidmærker samt tillægges høj retsmedicinsk værdi (7). Imidlertid er der, på trods af at bidmærkeanalyser i dag hviler på et mere ensartet og kvalificeret grundlag end tidligere, endnu ingen konsensus på internationalt plan. Det kan diskuteres, hvor store uenigheder der fortsat er på området, når man studerer guidelines og sammenligner med litteraturen. Ydermere kan det konstateres, at guidelines til tider er bemærkelsesværdigt længe under opdatering (adskillige år) og
Kilden Kildetype Bidmærkeanalyse-definitioner
Pretty og Sweet, 2010 Forskningsartikel; review Påvisning/opdagelse, genkendelse, beskrivelse og sammenligning af bidmærker, der forekommer på levende eller på objekter, som er forårsaget af mennesker eller dyr.
Sheasby, 2014 Kapitel i lærebog i retsodontologi
Bernitz og Kloppers, 2021
Kapitel i nyligt udgivet lærebog i retsodontologi; udgivet af INTERNATIONAL ORGANIZATION for FORENSIC ODONTOSTOMATOLOGY (I.O.F.O.S.)
Fortolkning og sammenligning af to bevismaterialer (optagelsen af bidmærket og tandsættet af den mistænkte).
Makro- samt mikroskopisk mønstergenkendelses-videnskab (match), hvor den mistænktes tandsæt (tandbuens mønster) sammenlignes med det bidte, det være sig hud på et menneske eller en genstand.
En ældgammel videnskab dækkende over komparativ analyseteknik, hvor et værktøj (her tandsættet) sammenholdes med det afsatte værktøjsmærke (her bidmærket). Konklusioner fremkommer på grundlag af mønstergenkendelse og striae matching.
Fig. 4. Illustration af data fra sagsbehandling. Både den formodede bidlæsion i hud samt en gipsmodel af den mistænktes overkæbetandsæt er dokumenteret ved 3Dfotoscanning (39). Hvis relevant kan 3D-filerne af både læsion og tandsæt printes som rumlige modeller. Fig. 4. Case work data illustration in which both the presumed bite mark in skin and a plaster model of the suspect’s maxillary teeth are documented by 3D photo scan (39). If relevant, the files of both the lesion and the maxillary teeth can be printed in 3D.fortsat henviser til ikkedokumenterede sandsynligheder i deres skabelon for mulige konklusioner på bidmærkeanalyse (36).
I 2009 publiceredes en rapport fra et uafhængigt objektivt råd under the National Academy of Sciences, USA, der havde til opdrag at udstikke en plan for at opnå fremskridt inden for retsmedicinsk videnskab (37). Rapporten gav bidmærkeanalyse dumpekarakter (37). Muligvis med afsæt i denne rapport foretog American Board of Forensic Odontology (ABFO) i 2016 en vigtig ændring i anbefalede konklusioner på bidmærkeanalyse, da kommissionen fjernede mulighederne (oversatte citater) ”eksakt match” og ”at en gerningsmand uden tvivl afsatte et mærke” (2). For nuværende foreskriver den stærkeste konklusion i ABFO’s guideline derfor, at en person (oversat citat) ”ikke kan udelukkes at have afsat bidmærket” (2). Det kan undre, hvorfor ændringen først indtræffer i 2016 efter adskillige år med massiv kritik og flere omstødte domme (5,7,37), men det er dog et betragteligt skridt i den rigtige retning.
I skrivende stund (november 2022) har National Institute of Standards and Technology, U.S. Department of Commerce (NIST) et udkast til en rapport med titlen "Bitemark Analysis: A NIST Scientific Foundation Reviewer” tilgængelig på deres hjemmeside (38). Rapporten er åben for offentlige kommentarer. Tiltaget gør det muligt for offentligheden at få indflydelse på bidmærkeanalysedebatten og præge fremtidens standarder. Udkastets umiddelbare udmelding er, at tre vigtige antagelser inden for bidmærkeanalyse ikke er videnskabeligt underbygget. Først og fremmest anfægtes antagelsen om, at humane tandsæt er unikke, dernæst, at denne (eventuelle) unikhed skulle kunne overføres i tilstrækkelig grad til menneskelig hud, og endelig udfordres, hvorvidt overførslen tillader præcis analyse, der vil kunne begrunde en konklusion om, hvorvidt en mistænkt kan
udelukkes eller ikke udelukkes som gerningsmand. Det bliver interessant at følge, hvad der kommer til at stå i den endelige rapport fra instituttet.
Gennemgang af litteraturen viser, at tidligere tiders tilgang til feltet bidmærkeanalyse har været yderst kritisabel. Særligt i USA har dette haft uhyre konsekvenser for enkeltindivider med deraf afledt negativ indflydelse på befolkningens opfattelse af retssikkerheden. I dag er der heldigvis bevidsthed om, at kun veldefinerede bidmærker kan anvendes til bidmærkeanalyse, og at tolkning af bidmærker har store begrænsninger. Omhyggelig sikring af DNA-spor bør altid indgå i analysen, og man bør drage fordel af 3D-teknologi til rumlig bidmærkedokumentation. Med væsentlig sandsynlighed mindskes herved fejlkilder, og analysen bliver mere objektiv og præcis. Selvom 3D-optagelser i dag bidrager væsentligt til at højne kvaliteten af dokumentationen, er der dog én særlig vigtig pointe, man ikke må glemme. Pointen udgør selve grundlaget for de store udfordringer, der er forbundet med tolkninger af bidmærker i hud, og lyder således (citat): ”… the fundamental principle of garbage in-garbage out. If the skin is a poor registration material then no amount of high quality photography will improve this.” (3). En bidmærkeanalysekonklusion bør aldrig være skarpere, end data tillader.
Forfatteren takker adjungeret professor i retsodontologi Dorthe Arenholt Bindslev og Alan Richards for gode faglige diskussioner og adjunkt Kasper Hansen for assistance til at fotografere de eksperimentelle bidmærker.
This article offers an insight into bite mark analysis, which is a disputed discipline within forensic odontology. As yet, the area comprises sparse scientific evidence and over the years, several expert statements have been put forward on questionable foundations. In the literature, particularly in the USA where bite mark analysis has found extensive use, past approaches have been strongly criticized, and an international paradigm shift has been on the way for decades. The quality of bite marks is often so poor that analysis is discouraged
and should be avoided. A bite mark analysis ought to take place only when the marks are well-defined. Methods for bite mark analysis should be best possibly evidence-based and all factors considered important for the outcome should be included in the conclusion. When at all possible, collection of DNA from bite marks is required. Moreover, modern reliable bite mark analysis includes 3D-documentation. 3D-technology, compared to 2D, has been shown to contribute the least distortion of data. The nature of data should always be defining for conclusions concerning bite mark analysis.
1. MacDonald DG. Bitemark recognition and interpretation. J Forensic Sci Sco 1974;14:229-33.
2. AMERICAN BOARD OF FORENSIC ODONTOLOGY (ABFO) Standards and guidelines for evaluating bitemarks. (Set 2022 november) Tilgængelig fra: URL: http://abfo.org/wp-content/ uploads/2012/08/ABFO-Standards-Guidelines-for-EvaluatingBitemarks-Feb-2018.pdf
3. Pretty IA, Sweet D. A paradigm shift in the analysis of bitemarks. Forensic Sci Int 2010;201:38-44.
4. Pretty IA. Forensic dentistry: 2. Bitemarks and bite injuries. Dent Update 2008;35:48-50, 53-4, 57-8 passim.
5. Bowers CM. Problem-based analysis of bitemark misidentifications: the role of DNA. Forensic Sci Int 2006;159 (Supp 1):104-9.
6. State v. Krone, 182 Ariz.319, 897 P.2d 621 (Ariz. Sup. Ct) (June 22, 1995).
7. Pretty IA, Sweet DJ. The judicial view of bitemarks within the United States Criminal Justice System. J Forensic Odontostomatol 2006;24:1-11.
8. Clement JG, Blackwell SA. Is current bite mark analysis a misnomer? Forensic Sci Int 2010;201:33-7.
9. Rothwell BR. Bite marks in forensic dentistry: a review of legal, scientific issues. J Am Dent Assoc 1995;126:223-32.
10. Pretty IA, Sweet D. The scientific basis for human bitemark analyses – a critical review. Sci Justice 2001;41:85-92.
11. Pretty IA. A web-based survey of odontologist´s opinions concerning bitemark analyses. J Forensic Sci 2003;48:1117-20.
12. Kieser JA. Weighing bitemark evidence: A postmodern perspective. Forensic Sci Med Pathol 2005;1:75-80.
13. Bush MA. Forensic dentistry and bitemark analysis: sound science or junk science? J Am Dent Assoc 2011;142:997-9.
14. Bowers CM. Review of a forensic pseudoscience: Identification of criminals from bitemark patterns. J Forensic Leg Med 2019;61:34-9.
15. Pretty IA. The barriers to achieving an evidence base for bitemark analysis. Forensic Sci Int 2006;159 (Supp 1):110-20.
16. Franco A, Willems G, Souza PH et al. The uniqueness of the human dentition as forensic evidence: a systematic review on the technological methodology. Int J Legal Med 2015;129:1277-83.
17. Bernitz H, Kloppers BA. Bite mark collection and analysis. In: Brkić H, ed. Textbook of forensic odonto-stomatology by IOFOS. 1st ed. Jastrebarsko: NAKLADA SLAP, 2021; 263-81.
18. Saks MJ, Albright T, Bohan TL et al. Forensic bitemark identification: weak foundations, exaggerated claims. J Law Biosci 2016;3:538-75.
19. Bowers CM, Pretty IA. Expert disagreement in bitemark casework. J Forensic Sci 2009;54:915-8.
20. Pretty IA. Development and validation of a human bitemark severity and significance scale. J Forensic Sci 2007;52:687-91.
21. Page M, Taylor J, Blenkin M. Expert interpretation of bitemark injuries – a contemporary qualitative study. J Forensic Sci 2013;58:66472. Erratum in: J Forensic Sci 2017;62:277.
22. Atkinson SA. A qualitative and quantitative survey of forensic odontologists in England and Wales, 1994. Med Sci Law 1998;38:3441.
23. Sheasby DR. Bite marks – I. In: Adams C, Carabott R, Evans S, eds. Forensic odontology: an essential guide. 1st ed. Oxford: John Wiley & Sons Ltd, 2014;167-210.
24. Dama N, Forgie A, Mânica S et al. Exploring the degrees of distortion in simulated human bite marks. Int J Legal Med 2020;134:1043-9.
25. DeVore DT. Bite marks for identification? A preliminary report. Med Sci Law 1971;11:144-5.
26. Langer K. On the anatomy and physiology of the skin. I. The cleavability of the cutis. Br J Plast Surg 1978;31:3-8. (Oversat fra: Langer K. (1861). Zur Anatomie und Physiologe der Haut. Über die Spaltbarkeit der Cutis. Sitzungsbericht der Mathematischnaturwissenschaftlichen Classe der Kaiserlichen Academie der Wissenschaften, 44, 19.
27. Bush MA, Thorsrud K, Miller RG et al. The response of skin to applied stress: investigation of bitemark distortion in a cadaver model. J Forensic Sci 2010;55:71-6.
28. Arribas Blanco, Habibi S, Pata NR et al. Integrated Activities in primary care – Minor surgery in family medicine. In: Capelli O, ed. Primary care in practice –integration is needed. London: IntechOpen, 2016. (Set 2022 november) Tilgængelig fra: URL: https://www.intechopen.com/ chapters/50023
29. Sweet D, Pretty IA. A look at forensic dentistry – Part 2: Teeth as weapons of violence-identification of bitemark perpetrators. Br Dent J 2001;190:415-8.
30. Evans S, Jones C, Plassmann P. 3D imaging in forensic odontology. J Vis Commun Med 2010;33:63-8.
31. Vilborn P, Bernitz H. A systematic review of 3D scanners and computer assisted analyzes of bite marks: searching for improved analysis methods during the Covid-19 pandemic. Int J Legal Med 2022;136:209-217.
32. AMERICAN BOARD OF FORENSIC ODONTOLOGY. ABFO Bitemark Methodology Standards and Guidelines. (Set 2022 november) Tilgængelig fra: URL:
http://abfo.org/wp-content/uploads/2016/03/ABFO-BitemarkStandards-03162016.pdf
33. Maloth S, Ganapathy KS. Comparison between five commonly used two-dimensional methods of human bite mark overlay production from the dental study casts. Indian J Dent Res 2011;22:493.
34. Kouble RF, Craig GT. A comparison between direct and indirect methods available for human bite mark analysis. J Forensic Sci 2004;49:111-8.
35. Sheasby DR, MacDonald DG. A forensic classification of distortion in human bite marks. Forensic Sci Int 2001;122:75-8.
36. INTERNATIONAL ORGANIZATION FOR FORENSIC ODONTOSTOMATOLOGY (IOFOS). Bite mark analysis guideline. (Set 2022 november) Tilgængelig fra: URL: http://www.iofos.eu/QualityAss/Toothmarks-IOFOS.htm
37. NATIONAL RESEARCH COUNSIL 2009. Strengthening forensic science in the United States: A path forward. Washington, DC: The National Academies Press. DOI: https://doi.org/10.17226/12589.
38. Sauerwein, K, Butler JM, Reed C et al. Bitemark analysis: A NIST Scientific Foundation Review. (National Institute of Standards and Technology, Gaithersburg, MD), NIST Series NIST IR 8352. DOI: https://doi.org/10.6028/ NIST.IR.8352-draft.
39. Arenholt-Bindslev D, Kvejborg S, Richards A. 3D imaging for bite mark analysis – presentation of a new approach. J Forensic Odontostomatol 2013;31 (Supp 1):119.
I forbindelse med katastrofer er identifikation af ofrene en af de vigtigste opgaver. I løbet af de seneste år er der i mange lande etableret teams til identifikation af katastrofeofre. Hvor man tidligere ofte har fulgt egne nationale retningslinjer, er det nu alment accepteret at følge internationale standarder, hvorved eventuelle problemer i forbindelse med internationalt samarbejde kan forebygges. De senere års erfaringer med flere massekatastrofer har vist nytten af at arbejde standardiseret, og der har været udfoldet stor aktivitet på standardiseringsområdet de senere år. INTERPOLs DVI (Disaster Victim Identification) Working Group og Subgroups (herunder retsodontologiske) arbejder løbende med forbedring og opdatering af internationale standarder på DVIområdet. En revideret udgave af INTERPOLs guide til identifikation af katastrofeofre er færdiggjort og vil blive publiceret i indeværende år.
EMNEORD Identification | mass disaster | disaster victim identification | dactyloscopy | forensic pathology | forensic odontology
RÜDIGER LESSIG, professor, dr.habil., Institut für Rechtsmedizin, Martin-LutherUniversität, Halle-Wittenberg, Tyskland
Accepteret til publikation den 5. juli 2023 Tandlægebladet 2023;127:686-9
Korrespondanceansvarlig forfatter: RÜDIGER LESSIG
Ruediger.lessig@uk-halle.de
EN AF DE STØRSTE UDFORDRINGER for politiet og de retsmedicinske specialer i forbindelse med katastrofer er, at der forekommer et meget stort antal uidentificerede ofre. En række historiske begivenheder kan belyse den udvikling, der er sket med hensyn til, hvilke metoder der kan anvendes i sådanne tilfælde. Branden i RingTheater i Wien i 1881 med 449 ofre, hvoraf 284 efterfølgende blev identificeret (1) og branden i Bazar de la Charité i Paris i 1897 med 126 ofre (2) kan tjene som eksempler på nytten af identifikationsmetoder som retsmedicinsk autopsi, retsodontologi og fingeraftryk. Disse to katastrofer fra 1800-tallet udgjorde begyndelsen på de moderne retsmedicinske identifikationsprocesser (2). Efterfølgende er der, især efter udbredelsen af civil luftfart, sket adskillige alvorlige masseulykker, som nødvendiggjorde oprettelsen af et sufficient system til identifikation af katastrofeofre (Disaster Victim Identification, DVI). I dag er identifikation af ofrene efter katastrofer stadig en af retsmedicinens vigtigste opgaver, der kræver medvirken af en række retsmedicinske eksperter: retspatologer, retsodontologer, retsantropologer, retsgenetikere og andre specialister. Selve identifikationsprocessen kan variere fra land til land og inden for de enkelte lande afhængigt af historiske og politiske forhold og katastrofetypen. En række faktorer har indflydelse på, om identifikationen bliver vellykket: organiseringen, specialisternes erfaring og dokumentationen af fundene. Især er kvalitetsstyring af afgørende betydning. Hvis der forekommer ofre af forskellige nationaliteter, kan kommunikationen mellem de involverede lande være vanskelig. Det er derfor en stor hjælp at have internationale standarder i sådanne situationer.
Dertil kommer, at radioaktive udslip, der fx forekom ved det store jordskælv i Japan i 2011, også har sat fokus på behovet for
Dansk politi, og dermed ledelsen af det danske identifikationsberedskab (inkl. retsodontolog, retspatolog og retsgenetiker), deltager aktivt i INTERPOLs DVI-arbejde, herunder udarbejdelse og opdatering af internationale guidelines, og er repræsenteret i alle INTERPOLs DVI-arbejdsgrupper.
Identifikation af ofrene udgør en stor udfordring i forbindelse med katastrofer. Tidligere fulgte man hovedsagelig nationale retningslinjer, som kunne variere fra land til land. På baggrund af de erfaringer, der blev gjort i forbindelse med det internationale samarbejde efter tsunamien i Sydøstasien i 2004, er der blevet udarbejdet en række nationale og internationale retningslinjer. I regi af INTERPOL, som 195 nationer er tilknyttet, er der udarbejdet en international guideline for identifikation af katastrofeofre. Denne guideline tilgodeser kravene i de relaterede internationale standarder.
standarder i forbindelse med radioaktiv forurening (3). Det er ligeledes påkrævet at udarbejde standarder for kombinationskatastrofer med kemisk, biologisk, radioaktivt, nukleart eller eksplosivt materiale (CBRN-E, chemical, biological, radioactive, nuclear, explosive).
Begivenhederne i forbindelse med tsunamien i Sydøstasien i 2004 kan tjene til belysning af nødvendigheden af internationale standarder i DVI-processen. Foranlediget af denne katastrofe påbegyndte retsmedicinere/-tandlæger, kriminalteknikere og politimyndigheder et intensivt internationalt arbejde med at standardisere identifikationsprocessen på baggrund af deres praktiske erfaringer. The Thai Tsunami Victim Identification Centre (TTVIC) var det første multinationale samarbejde, hvor eksperter fra mere end 30 internationale teams var involveret ikke blot i post mortem-undersøgelser, men også i alle øvrige led i identifikationsprocessen.
Dokumentation af arbejdsgange, ansvarsfordeling og andre væsentlige forhold, der kunne påvirke beslutningsprocessen, er blevet publiceret i INTERPOLs evalueringsrapport vedrørende tsunamien (4). Denne rapport beskriver alle positive og negative forhold, der påvirkede effektiviteten af den samlede identifikationsproces. Da INTERPOL er den største internatio-
nale politiorganisation med 195 medlemslande, er denne organisation velegnet til at drage de nødvendige konklusioner fra de indhøstede erfaringer.
INTERPOLs DVI-arbejdsgruppe udarbejdede en DVI-guide for alle aspekter af identifikationsprocessen (5). En revideret udgave blev præsenteret på et internationalt møde i 2023 og bliver om kort tid publiceret. Arbejdsgruppen omfatter fire undergrupper, en retsodontologisk, en retspatologisk, en retsgenetisk og en politifaglig. Disse undergrupper dækker en række forskellige emner som beskrevet i Tabel 1.
INTERPOLs DVI-guide (6,7) klassificerede metoderne i identifikationsprocessen i to grupper, de primære og de sekundære identifikationsmetoder. Retsodontologisk undersøgelse, fingeraftryk og retsgenetik hører til de primære metoder, der hver især kan stå alene som identifikationsgrundlag. Alle andre procedurer henregnes under de sekundære metoder. Heri ligger ikke nogen kvalitetsvurdering af de enkelte metoder. Klassifikationen følger undersøgelsens pålidelighed i henseende til identifikationen af et offer.
De omtalte metodologiske standardprocedurer er hovedsagelig udviklet i løbet af de seneste år. Fx er en af standarderne, at der tages fingeraftryk, håndaftryk og fodaftryk af mindre børn (8).
Retspatologi Retsodontologi
DNA-
prøveudtagning
Antropologi
Billeddiagnostik/ CT-scanning
Registrering af dentale data (standardisering)
Ekspertkvalifikation
Billeddiagnostik/CT-scanning
Retsgenetik Politi
Prøveindsamling
Prøvebehandling
Biostatistik
CBRN-E*
Registrering af særlige kendetegn
Uddannelse
IT/big data
International DVI Styring
Indsamling og skematisering af ante mortem-data
CBRN-E*
Tabel 1. Eksempler på
Table 1
CBRN-E*
CBRN-E* *
nuclear, explosive
Retspatologi Retsodontologi Retsgenetik
• Deltagelse af en retspatolog i bjærgning af ofre
• Fuld autopsi hvis muligt
• Brug af billeddiagnostik hvis nødvendigt
• Deltagelse i identifikationsprocessen
• Bestemmelse af dødsårsagen hvis muligt og nødvendigt
• Rekonstruktion af ulykken ud fra patologiske fund
• Kæberne udtages ikke. Kun hvis undersøgelse ellers ikke er mulig, fjernes underkæben (overkæben efterlades in situ). I særlige tilfælde er fjernelse af begge kæber en mulighed. Efter undersøgelsen kræves ansigtsrekonstruktion af æstetiske årsager
• Altid røntgenoptagelse af alle tænderne
• Altid detaljeret klinisk fotoserie af hele tandsættet.
• Altid aldersestimat
• Analyse af de anvendte protesematerialer i særlige tilfælde med henblik på bestemmelse af oprindelseslandet (9)
En oversigt over standarderne inden for retspatologi, retsodontologi og molekylærbiologi ses i Tabel 2. Retspatologens rolle er multifacetteret og involverer deltagelse i forskellige dele af identifikationsprocessen (9). DNA-kommissionen i the International Society for Forensic Genetics (ISFG) har desuden udgivet specifikke anbefalinger (10) for DNA-laboratorier, der også kan danne grundlag for internationalt samarbejde. Efterfølgende har Lee at al. (11) beskrevet implementeringen af disse anbefalinger i Australien og New Zealand og påvist, at der tydeligvis er behov for visse lokale organer til implementering af de internationale anbefalinger og at forsyne dem med mere detaljeret vejledning til de relevante DVI-medarbejdere. Dette blev åbenlyst i forbindelse med obduktionerne efter en steppebrand i delstaten Victoria i 2009 (12). De nylig vedtagne rets-
• Post mortem-prøver skal indsamles som beskrevet af Prinz et al. (10). Udover anbefaling #3 kan følgende anvendes ved ofre med forrådnelse: sunde tænder (tandudtrækning er kun tilladt efter dokumentation i den odontologiske journal og godkendelse fra den ansvarlige retsodontolog) og/eller fingernegle (14)
• Ante mortem-prøver indsamles i overensstemmelse med anbefaling #4 i Prinz et al. (10)
• Ante mortem-prøver fra genetiske slægtninge indsamles i hvert enkelt tilfælde, og opbevaringen må kun påhvile særligt uddannet personale.
• Udvælgelsen af genetiske markører påhviler den ansvarlige politimyndighed efter samråd med specialister (fx retsgenetikere)
• Tandemgentagelse på X- og Y-kromosomer, mitokondrie-DNA sekventeringsmarkører eller enkeltnukleotidpolymorfi kan anvendes som supplement
genetiske standarder for det tyske DVI-team (13,14) beskrives i Tabel 2. Disse standarder kan efter nærmere beslutning tilpasses til forholdene ved internationalt samarbejde.
KONKLUSIONER
Indsamling af ante mortem- og post mortem-data kan kun danne grundlag for en vellykket identifikationsproces, hvis disse data er indsamlet i overensstemmelse med internationale standarder. De alment accepterede internationale (6) og nationale (13) procedurer kræver, at identifikationen udstedes på grundlag af en ekspertrapport baseret på mindst en af de tre primære identifikationsmetoder (retsgenetik, retsodontologi, fingeraftryk) samt overensstemmelse med alle øvrige tilgængelige informationer.
ABSTRACT (ENGLISH)
In cases of mass disasters the identification of victims is one of the most important tasks. In many countries disaster victim identification (DVI) teams were established over the last decades. Contrary to the past when most countries followed their own national rules, it is now well established and accepted to follow international standards. To follow international guidelines prevents problems when international
cooperation is needed. The experiences from several recent mass catastrophes proved the importance of following the same procedures. Many activities were carried out regarding these issues during the last few years. The INTERPOL DVI Working Group and its subworking groups (among these the forensic odontology subgroup) are continuously improving and updating the international DVI standards. The revised INTERPOL DVI Guide has recently been finalised and will be published this year.
1. Klein A. Die Identifizierung durch die Zähne bei Brandkatastrophen. Ihre forensische Bedeutung. Schweiz Monatsschr Zahnheilkd 1929;38:607-28.
2. Amoëdo O. The role of the dentists in the identification of the victims of the catastrophe of the “Bazar de la Charité”, Paris, 4th May 1897. Dent Cosmos 1897;39:905-12; Dent Rec 1897;17:568-77.
3. Wakeford R. And now, Fukushima. J Radiol 2011;Prot. 31 167. DOI: 10.1088/0952-4746/31/2/E02.
4. INTERPOL TSUNAMI EVALUATION WORKING GROUP. The DVI Response to the South East Asian Tsunami between December 2004 and February 2006 (2010). (Set 2023 juli). Tilgængelig fra:
URL: www.INTERPOL.int/Public/ DisasterVictim/TsunamiEvaluation20100330.pdf
5. INTERPOL. Disaster Victim Identification (DVI). (Set 2023 juli). Tilgængelig fra: URL: www. INTERPOL.int/How-we-work/ Forensics/Disaster-Victim-Identification-DVI
6. INTERPOL. Disaster Victim Identification Guide 2018. (Set 2023 juli). Tilgængelig fra: URL: https://www.INTERPOL. int/content/download/589/ file/18Y1344EDVI_Guide.pdf
7. Sweet D. INTERPOL DVI bestpractice standards – An overview. Forensic Sci Int 2010;201:18-21.
Med det brugervenlige Halosektionsmatricesystem kan du skabe smukke, anatomisk konturerede kompositrestaureringer på mindre tid.
8. Albrecht K, Breitmeier D, Freimuth H et al. Leichendaktyloskopie – Informationen zur Tatortarbeit. Informationsblatt des Bundes und der Länder. Bundeskriminalamt März 2007.
9. Lessig R, Aspinall L, Bratzke H. Identifizierungstätigkeit bei massenunfällen und katastrophen –aktuelle standards. Rechtsmedizin 2009;19:209-11.
10. Prinz M, Carracedo A, Mayr WR et al. ISFG: Recommendations regarding the role of forensic genetics for disaster victim identification (DVI). Forensic Sci Int Genet 2007;1:3-12.
11. Lee J, Scott P, Carroll D et al. Recommendations for DNA laboratories supporting Disaster Victim Identification (DVI) Operations
– Australian and New Zealand consensus on ISFG recommendations. Forensic Sci Int Genetics 2008;3:54-6.
12. Leditschke J, Collett S, Ellen R. Mortuary operations in the aftermath of the 2009 Victorian bushfires. Forensic Sci Int 2011;205:814.
13. Lessig R, Aspinall L, Krumm P et al. Standards zu forensischmolekulargenetischen untersuchungen bei massenunfällen und katastrophen. Rechtsmedizin 2009;19:321-4.
14. Lessig R, Edelmann J, Aspinall L et al. German standards for forensic molecular genetics investigations in cases of mass disaster victim identification (DVI). Forensic Sci Int Genet 2011;5:247-8.
DNA-profilanalyse og matching er en af de tre primære metoder til identifikation, der er defineret i Interpols retningslinjer. Processen med personidentifikation ved hjælp af DNA-analyser omfatter valg og indsamling af post mortem-prøver, af de bedst mulige ante mortem-prøver, DNA-analyse, matching og beregning af den statistiske vægt af et match mellem DNA-profiler fra post mortem- og ante mortem-prøver. Klassisk retsgenetisk DNAprofilanalyse er derfor et stærkt værktøj til identifikation af uidentificerede lig eller ligdele. Nye teknikker forbedrer løbende mulighederne for at få resultater ved analyse af prøver med meget små mængder DNA eller nedbrudte prøver. Nye markører kan fortælle om fysiske træk som øjenfarve eller hårfarve, biogeografisk oprindelse og alder ud fra små mængder menneskeligt væv. Selv om DNA-profilanalyse er en meget stærk metode til at identificere et ukendt offer, skal alle kendte identifikationsmetoder benyttes parallelt for at opnå en effektiv proces til at identificere og repatriere ofre fra en katastrofe til deres nære og kære.
BO THISTED SIMONSEN, afdelingsleder, ph.d., Department of Forensic Medicine, Section of Forensic Genetics, Faculty of Health and Medical Sciences, University of Copenhagen
KERSTIN MONTELIUS, ph.d., Department of Forensic Genetics and Forensic Toxicology, National Board of Forensic Medicine, University of Gothenburg, Sweden
Accepteret til publikation den 21. februar 2023
Tandlægebladet 2023;127:690-5
Korrespondanceansvarlig førsteforfatter: BO THISTED SIMONSEN bo.simonsen@sund.ku.dk
RETSGENETIK OG DNA-ANALYSER er et slagkraftigt værktøj ved identifikation af lig og ligrester og er en af tre primære identifikationsmåder: DNA, tænder og fingeraftryk. Hver metode har sine styrker og ulemper, og tilsammen kan de i langt de fleste tilfælde give en sikker identifikation (1).
Selv om retsgenetik af mange anses for et relativt nyt speciale inden for Disaster Victim Identification (DVI), har retsgenetiske undersøgelser været i brug i mange år. I Sverige har man gennemført faderskabsundersøgelser med hjemmel siden 1917, og på Retsmedicinsk Institut ved Københavns Universitet har der været udført retsgenetiske undersøgelser i faderskabs- og slægtskabssager ubrudt siden 1928.
Metoderne er blevet forfinet gennem årene: Med kortlægningen af det humane genom er der identificeret et væld af polymorfe DNA-markører, og med fremkomsten af PCR-teknologien er de retsgenetiske analyser blevet meget sensitive og relevante i mange sammenhænge. Dette gælder i efterforskninger af straffesager, såvel som i slægtskabsundersøgelser såvel som ved personidentifikation. Denne udvikling fortsætter, og det er nu muligt med moderne sekventeringsmetoder (massive parallel sequencing (MPS)) i et vist omfang også at få oplysninger om bl.a. fysiske træk (2,3) og biogeografisk oprindelse (4), og ved analyse af metyleringsmønstre kan opnås information om fx alder på den person, hvorfra der er indsamlet materiale (5).
Personidentifikation ved anvendelse
I forbindelse med identifikation med genetiske metoder sker følgende:
1. Udvælgelse af prøver fra lig og ligdele, kendt som PM-prøver (post mortem-prøver)
2. Indsamling af prøver til sammenligning: referenceprøver, kendt som AM-prøver (ante mortem-prøver)
3. DNA-analyse af prøver
4. Matching – sammenligning af PM- og AM-prøver
5. Statistisk beregning af vægten for de fundne match
Selv helgenomsekventering er en realistisk mulighed i et laboratorium. Med MPS og single nucleotide polymorfism (SNP)markører er det også blevet muligt at udvinde DNA-profiler fra stærkt nedbrudt prøvemateriale, fordi man med MPS typisk sekventerer kortere DNA-fragmenter end ved anvendelse af de gængse standardmetoder til retsgenetiske analyser, nemlig Short Tandem Repeats (STR, også kaldet ”mikrosatelitter”) (6). Der er endda eksempler på, at man har benyttet teknikker, der er udviklet til at undersøge arkæologisk DNA (ancient DNA) til at kortlægge en DNA-profil med en tilstrækkelig længde til at opnå relevant information i forbindelse med en identifikation (7). Standardmetoden er dog PCR af STR-markører efterfulgt af kapillærelektroforese. De øvrige teknikker benyttes indtil videre alene til særlige og supplerende undersøgelser.
Brugen af retsgenetiske metoder til identifikation har vist sig at være meget værdifuld, og i visse situationer er genetisk identifikation den eneste mulighed for at opnå identifikation.
Ved brug af DNA-undersøgelser kan man i modsætning til andre metoder med sikkerhed identificere og samle dele fra fragmenterede lig. I situationer, hvor ofre er fragmenterede, er andre metoder end DNA-baserede ofte ikke relevante. Ligdele fra fragmenterede lig vil i sagens natur i mange tilfælde ikke indeholde tandoplysninger eller fingeraftryk. Her kan DNAanalyser give en sikker identifikation og således også hjælpe med at samle ligdele fra samme offer.
Hvis ofrene er alvorligt forslåede, nedbrudte eller forkullede, kan DNA-analyser også vise sig at være eneste mulighed. I situationer, hvor ofrene har ingen eller få tandarbejder, er DNA-analyser ofte eneste mulighed. Det sidste er ofte tilfældet, når ofrene er børn.
Trinnene i genetisk identifikation er kort skitseret i Faktaboks 1.
Omstændighederne omkring hændelsen bestemmer typen af prøver, der indsamles fra den afdøde. Prøver fra afdøde benævnes post mortem eller simpelthen PM-prøver. Knogle beskytter normalt DNA’et godt, og derfor indeholder knogleprøver brugbart materiale. Man skal være opmærksom på, at det kan være svært at udvinde brugbart DNA fra tynde knogler, fx fra kraniet (8). Blødtvæv rådner ret hurtigt, især hvis omgivelserne er varme og fugtige. Det betyder igen, at DNA’et nedbrydes til korte fragmenter, som er svære at analysere. Hvis det derimod er koldt, som i tilfældet med et flystyrt på Kebnekajse i 2012, hvor det var koldere end -25 grader celsius, forbliver prøverne og dermed DNA’et stort set intakt. Selv prøver fra væv placeret på DNA-opsamlingskort (fx FTATM- eller GenSaveTM) eller tilsvarende prøvetyper giver gode resultater, hvis henfaldsprocessen ikke er nået for langt i vævet inden opsamlingen (9). Tænder er også en kilde til gode DNA-prøver. Kindtænder foretrækkes, men der er eksempler på, at det har været muligt at opnå gode DNA-profiler selv fra mælketænder, der har været efterladt ved stuetemperatur i over et år (Montelius et al. 2010, upublicerede observationer).
Indsamlede prøver skal transporteres og opbevares koldt, så DNA’et ikke nedbrydes. Hvis køling ikke er tilgængelig, er der forskellige præparater på markedet, som bevarer DNA under opbevaring, fx Sample Matrix (Biomatrica, Inc., San Diego, CA), almindeligt bordsalt eller alkohol. Hvis 96 % alkohol ikke er tilgængelig, kan almindelig kommerciel alkohol benyttes (10). Det er blevet beskrevet, hvordan hvid rom med succesfulde resultater er blevet benyttet som konserveringsvæske (11).
Interpol og International Society for Forensic Genetics (1,12) har udarbejdet retningslinjer og anbefalinger for, i hvilke situationer hvilke PM-prøver skal prioriteres. Anbefalingerne er opsummeret i Tabel 1.
Ligets tilstand
Anbefalet post mortem-prøve Intakt, ikkeforrådnet lig Blod eller aftørringer på DNA-opsamlingskort (fx FTATMeller GenSaveTM)
Lemlæstet/fragmenteret, ikkeforrådnet lig
Blod (hvis tilgængeligt) eller dybt, rødt muskelvæv Intakt, forrådnet eller lemlæstet/fragmenteret lig
Alvorligt forbrændte eller forkullede lig
Kompakt knogle eller sunde tænder
Kompakt knogle, sunde tænder eller aftørringer fra indre organer
1. Prøver fra biologiske pårørende. Disse skal helst være fra 1.-grads slægtninge, dvs. forældre, børn eller biologiske helsøskende.
2. PKU-kort
3. Prøver fra hospitalers vævsbank
4. Prøver fra blodbanker
5. Prøver, der har været brugt til retskemiske analyser (fx alkohol- eller drugtests)
6. Personlige effekter
a. Tandbørster
b. Barberskraber
c. Hårbørster
INDSAMLING AF PRØVER TIL SAMMENLIGNING: REFERENCEPRØVER – ANTE MORTEM-PRØVER
Ved identifikation er det nødvendigt, at der kan sammenlignes oplysninger fundet hos ofrene (ved genetisk identifikation: DNA-profiler) med oplysninger, der stammer fra den savnede. Ved udvælgelse af prøver til genetisk identifikation kan benyttes biologisk materiale fra den savnede eller effekter, man formoder, at den savnede har benyttet.
Ved genetisk identifikation kan der også benyttes prøver fra biologiske pårørende til den savnede person. Prøver til sammenligning med ofre benævnes ante mortem-prøver (AMprøver), altså prøver, der har oplysninger om den savnede før dødens indtræden.
Interpol såvel som International Society for Forensic Genetics (1,12) har udarbejdet retningslinjer og anbefalinger, og her anbefales, at AM-prøver udvælges efter denne prioritering:
1. Førstegradsslægtninge, fx forældre/børn til savnede.
2. Blodprøver eller biopsiprøver fra den savnede person.
3. Personlige effekter, der formodes benyttet af den savnede person.
I Faktaboks 2 er givet en række eksempler på AM-prøver. Der er flere årsager til, at førstevalget falder på brugen af frivilligt udtagne prøver fra biologisk nære slægtninge. Myndighederne er efter DVI-hændelser som regel under alle omstændigheder i kontakt med de pårørende til en savnet, og de pårørende ønsker ofte selv at bidrage til at få identificeret ofrene. Prøverne er altså tilgængelige, og da de er nye og af høj kvalitet, vil de være lette at håndtere i laboratoriet. Prøven har desuden god sporbarhed med mulighed for at sikre navn og personnummer eller anden unik identifikationsoplysning.
Ved identifikation via biologiske slægtninge vil det give en sikrere undersøgelse, hvis der undersøges mere end én biologisk pårørende. I illustrationen ”Match mellem PM-prøve og biologiske slægtninge” ses eksempler på forskellige familiekonstellationer brugt til identifikation.
I Fig. 1 ses, at allelerne i den undersøgte DNA-markør passer med, at ofret er et fællesbarn til de undersøgte formodede forældre, da ofret deler én allel med den ene forælder (”2”) og én allel med den anden forælder (”4”). Da der i en befolkning er en begrænset variation af alleler for hver DNA-markør, vil et match i et enkelt eller få DNA-markører ikke nødvendigvis betyde en sikker identifikation. Man vil derfor i praksis undersøge et større antal DNA-markører, typisk 16 eller flere.
Fig. 2 illustrerer en situation, hvor to ofre formodes at være helsøskende. Der er indsamlet AM-prøver fra tre formodede søskende til ofrene. Det ses, at person nr. 4 (med allelerne ”3” og ”5”) kan passe ind som helsøskende med de tre øvrige undersøgte, da de tilsammen deler i alt 4 alleler. Person nr. 5 med allelerne ”2” og ”6” passer derimod ikke, da allelen ”6” tilføjer en femte allel. Alternative forklaringer af stamtræet kan være, at person nr. 5 er en halvsøskende til de fire andre, eller slet ikke er nært biologisk beslægtet. Som ved foregående eksempel vil man ved at undersøge et større antal DNA-markører opnå en mere sikker vurdering af formodede slægtskaber.
DNA-ANALYSE
Uanset i hvilken form prøverne ankommer til laboratoriet til analyse, skal DNA’et ekstraheres fra vævscellerne. Der findes mange ekstraktionsmetoder tilpasset forskellige typer prøver. Den hurtigste er en aftørring overført til DNA-opsamlingskort (fx FTATM- eller GenSaveTM). Her sker åbningen af cellerne og
2,3 3,4
2,4
cellekernen og dermed fritlægningen af DNA’et direkte på papiret, og når prøven ankommer til laboratoriet, ligger DNA’et blottet på papiret og klar til amplifikation. Udvinding af DNA fra knogler tager længst tid. Det kan tage dage at rense, pulverisere og demineralisere knoglerne for at udvinde DNA’et. For at kunne kopiere de relevante dele af DNA-molekylet skal der oprenses så lange DNA-fragmenter som muligt. Hvis DNA’et nedbrydes, som det ofte er sket for prøver i identifikationssager, kan det betyde, at DNA-strengene er for korte til at blive analyseret med den standardmetode, der anvendes af de fleste retsmedicinske laboratorier rundt om i verden. Det er i disse tilfælde muligt at ændre analysemetoden. Det er her vigtigt, at dette koordineres, hvis flere laboratorier samarbejder i en identifikationsoperation, så resultaterne af DNA-profilanalyserne er sammenlignelige, altså at det er de samme DNA-markører, der analyseres af alle laboratorier.
Short Tandem Repeats
Short Tandem Repeats (STR) er en type DNA-markører, der består af en kort DNA-sekvens på 2-6 basepar, der repeteres umiddelbart efter hinanden i et større eller mindre antal repeats. Til retsgenetiske analyser benyttes sædvanligvis STRmarkører med 4 eller 5 basepar i repeat-sekvensen.
Antallet af repeats i en STR-markør varierer mellem individer, hvilket gør STR-profiler effektive til human identifikation (13). Man benytter antallet af repeats til at navngive de enkelte alleler. STR-alleler nedarves efter Mendels love, så den ene allel arves fra moderen, den andel allel fra faderen.
STR-analyse involverer elektroforese af amplificerede repeterede områder i DNA’et. De amplificerede fragmenter er af forskellig længde, alt efter hvor mange repeat-enheder de indeholder,
og ved elektroforese adskilles de i forhold til længden af det amplificerede DNA-fragment, der korresponderer med antallet af repeatenheder. Når man har resultaterne af alle fragmenternes forskellige længder (alleler), kan man lægge puslespillet mellem pårørende eller mellem PM-prøver og direkte AM-prøver.
Single Nucleotide Polymorphisms
Single Nucleotide Polymorphisms (SNPs) er DNA-markører, hvor der på enkeltpositioner i DNA-kæden findes variation mellem individer. På samme måde som STR-typer nedarves disse varianter fra forælder til barn og kan benyttes i det puslespil, som lægges i matchingfasen. Da variationen i SNP-markører oftest begrænser sig til blot to alleler, kræver det sædvanligvis analyse af et stort antal SNP-markører. Det kan være fra ca. 50 til flere tusind SNP-markører.
Mitokondrie-DNA (MtDNA)
Mitokondriet er en struktur – et organel – i cellerne, der indeholder cirkulære DNA-molekyler, der bl.a. kan bruges til identifikationsformål. Informationsgraden er lavere end ved andre markørtyper, og nedarves generelt alene fra mor til barn. MtDNA-markører kan benyttes som supplement til andre analyser, fordi mitokondrierne er til stede i store mængder i cellerne. Det cirkulære DNA-molekyle er desuden modstandsdygtigt over for nedbrydning (14). MtDNA blev bl.a. brugt under identifikationsarbejdet efter terrorangrebet på World Trade Center i New York 2001 (”9/11”) som et supplement til STR-analyser (15).
X-Y-kromosommarkører
Markører på kønskromosomerne, X og Y, er værdifulde i nogle slægtskabsanalyser. Y-kromosomet nedarves i sin helhed fra
Allelmatchfar til søn, og mandlige slægtninge på faderens side har samme typer på Y-markørerne. X-kromosomet nedarves fra mor til barn og fra far til døtre, hvorfor man kan se, om fx søstre har samme far.
Genetisk identifikation har den fordel, at der kan foretages en egentlig beregning af vægten for en identifikation. Typisk vil en DNA-undersøgelse indebære undersøgelse af DNA-profiler fra et større antal DNA-systemer, oftest 16 eller flere systemer.
Hvis der her er overensstemmelse mellem DNA-profilerne fra ofret og DNA-profilerne fra prøver fra den savnede person eller overensstemmelse mellem DNA-profilerne fra ofret og de undersøgte personer i et formodet biologisk slægtskab til ofret, betegnes dette som et match.
Vægten af et match kan beregnes som en såkaldt likelihoodkvotient. En likelihood-kvotient udtrykker sandsynligheden for at observere DNA-profilerne, hvis de undersøgte AM-prøver faktisk stammer fra den formodede person, i forhold til, at AMprøverne stammer fra en anden tilfældig person i befolkningen.
Hvis der er match mellem DNA-profiler fra ofret og fra prøver taget direkte fra den savnede (fx en prøve fra en biobank), vil likelihood-kvotienten ofte være meget stor, typisk større end 1.000.000.
Ved sammenligning af DNA-profiler fra formodede biologiske slægtninge betegnes likelihood ratioen oftest som et såkaldt slægtskabsindeks. Dette vil typisk være 10.000 eller større. Et slægtskabsindeks på 10.000 betyder, at sandsynligheden for at opnå DNA-profilerne vil være 10.000 gange større, hvis de undersøgte personer rent faktisk er forældre til det undersøgte offer, end hvis tilfældige andre personer fra befolkningen er forældre til det undersøgte offer.
Der er situationer, hvor genetisk identifikation er vanskelig. Fx er DNA-analyser af meget nedbrudte PM-prøver udfordrende for laboratoriet og kan dermed være tidskrævende. Sagernes kompleksitet kan være stor, og der er tilfælde, hvor der skal udføres komplekse beregninger af formodede slægtskaber. Det kan desuden være vanskeligt at finde velegnede AM-prøver til sammenligning.
Hvis der er flere ofre fra samme familie, kan dette gøre processen kompliceret, da det alt andet lige kræver mere genetisk information at adskille nære slægtninge fremfor ubeslægtede. Hvis der fx mellem de uidentificerede er to helsøskende af samme køn, kan genetisk information for nuværende alene bekræfte, at der er tale om de savnede børn, men altså ikke fastslå, hvilket af ofrene der er det ene henholdsvis det andet barn. Et helt særligt problem opstår, hvis der skal skelnes mellem monozygote tvillinger, da de DNA-markører, der rutinemæssigt benyttes til personidentifikation, ikke giver information, der kan hjælpe med at skelne mellem monozygote tvillinger. I disse tilfælde er det nødvendigt at supplere med andre metoder til identifikation, fx ved at benytte tandoplysninger eller fingeraftryk.
Et andet forhold, der skal tages højde for, er, om stamtræerne er helt korrekte. Det sker, at der forekommer overraskelser i stamtræerne, fx i den faderlige linje.
Når der findes AM-prøver fra den savnede i biobanker, kan der være juridiske forhindringer for, om prøverne må benyttes. Prøverne er udtaget til andet formål end identifikation, fx til forskningsformål, og der er ofte ikke samtykke og lovhjemmel til uden videre at benytte dem til andre formål som fx identifikation. I disse tilfælde vil det i Danmark kræve en godkendelse fra en dommer og en dommerkendelse. I andre lande er der endnu større begrænsninger, og det er her i praksis ikke lovligt at benytte denne type prøver. Dette har ved forskellige hændelser givet udfordringer i forhold til at få adgang til disse prøver, fx i Sverige under arbejdet med at identificere ofrene fra tsunamien i 2004. For at gøre PhenylKetonUri-prøver (PKU-prøver) tilgængelige for identifikationsarbejdet måtte det svenske parlament (Riksdagen) vedtage en midlertidig lov, der åbnede PKU-registret til og med 30. juni 2006. PKU-prøver er hælblodprøver fra nyfødte oprindeligt til scanning for Føllings sygdom. Omkring 10 svenske børn kunne identificeres ved hjælp af PKU-prøverne. En ny biobanklov i Sverige trådte i kraft den 1.1.2023. I den undersøgelse, der gik forud for lovforslaget, er der et afsnit, hvor det foreslås, at biobankprøver kan anvendes til identifikation af afdøde efter anmodning fra politiet eller Rättsmedicinalverket.
Ud over de juridiske begrænsninger kan der være tekniske udfordringer ved brug af prøver fra biobanker. Fx er det besværligt i laboratoriet at håndtere formalinfikseret, paraffinindstøbt væv, og ofte er DNA fra disse prøver meget sparsomt og stærkt nedbrudt.
Når der benyttes AM-prøver fra personlige effekter fra den savnede til direkte sammenligning af DNA-profiler fra PM- og AM-prøver, skal man være opmærksom på, at der er en betydelig risiko for, at andre end den savnede har benyttet effekten. Der er risiko for, at sammenligning med DNA-profiler fra fx en barberskraber, der har været benyttet af en anden end formodet, fejlagtigt kan føre til falske eksklusioner eller fejlidentifikationer. Sammenligningerne kan ligeledes kompliceres af, at effekterne kan have været benyttet af flere personer, og at der derfor observeres blandede DNA-profiler fra flere personer på samme effekt. Mange vil blive overraskede over, hvor ofte dette er tilfældet, når der undersøges tandbørster.
Kontaminering af prøver med DNA fra andre kilder er en betydelig risiko. Den, der arbejder med prøverne, skal altid være et skridt foran med rengøring, beskyttelsestøj og separate lokaler, hvor prøverne håndteres. Ideelt skal AM- og PM-prøver håndteres i forskellige lokaler, og processerne før og efter amplifikation med PCR-teknik skal ligeledes være fysisk adskilte. Mængden af DNA, der bruges i en analyse, er uhyre lav, i visse analyser så lav som 100 pg DNA, så selv en meget beskeden kilde til kontaminering med uvedkommende DNA kan ødelægge en prøve. Da prøverne i identifikationssager ofte er nedbrudte og kan være svære at amplificere, kan en forurening med friske celler, fx fra laboratoriepersonale, smitte af i analysen og give helt forkerte resultater. Mange laboratorier har, udover strenge rengøringsplaner, en elimineringsdatabase, hvor personalets DNA-profiler opbevares til sammenligning med hver ny identifikationsprøve.
På den måde kan man kontrollere, om prøven kan være blevet forurenet af personale, der har arbejdet med sagen.
KONKLUSION
Genetisk identifikation er en effektiv måde at opnå sikker identifikation af lig og ligdele. Ved hjælp af genetiske metoder kan man opnå identifikation, som man vha. de andre primære identifikationsmetoder – tandoplysninger og fingeraftryk – ikke kan. Særligt ved hændelser med en høj grad af fragmentering af lig eller ved stærkt forslåede, nedbrudte eller forkullede lig, er genetisk identifikation ofte eneste udvej.
Det betyder imidlertid ikke, at andre metoder ikke er relevante. Ofte er brug af tandoplysninger det mest hensigtsmæssige og det hurtigste. Ved andre hændelser er match ved hjælp af fingeraftryk hurtigst. Og uden hjælp fra fysiske indikationer fra fund på de uidentificerede døde som fx tatoveringer, ar, implantater eller effekter fundet sammen med ofrene, fx identitetspapirer, smykker mv., vil identifikationsprocessen ved større katastrofer ofte være vanskelig eller endda umulig. Sammenfattende må siges, at alle metoder til identifikation bidrager med hver deres styrker, og tilsammen giver de en sikker vej til identifikation.
WILL DNA ANALYSIS MAKE FORENSIC ODONTOLOGICAL IDENTIFICATION REDUNDANT
– OR HAS IT ALREADY DONE SO?
DNA-profiling and matching is one of the three primary methods of identification as defined by the Interpol Guidelines. The process of DNA identification includes the collection and choice of Post Mortem samples, of the best possible Ante Mortem data, DNA-analysis, matching and statistical weighting of the genetic relationship or match. Hence, classic DNA-profiling with standard methods for forensic genetics
1. INTERPOL. Interpol Disaster Victim Identification Guide, 2018. https://www.interpol. int/en/content/download/589/ file/18Y1344%20E%20DVI_ Guide.pdf
2. Meyer OS, Salvo NM, Kjærbye A et al. Prediction of eye colour in scandinavians using the Eye Color 11 (EC11) SNP Set. Genes 2021;12:821-821.
3. Andersen JD, Meyer OS, Simão F et al. Skin pigmentation and genetic variants in an admixed Brazilian population of primarily European ancestry. Int J Legal Med 2020;134:1569-79.
4. Pereira V, Freire-Aradas A, Ballard D et al. Development and validation of the EUROFORGEN NAME (North African and Middle Eastern) ancestry panel. Forensic Sci Int Genet 2019;42:260-7
5. Freire-Aradas A, Po ś piech E, Aliferi A et al. A comparison of forensic age prediction models using data from four DNA methylation technologies. Front Genet 2020;11:932.
6. Tillmar A, Grandell I and Montelius K. DNA identification of compromised samples with massive parallel sequencing. Forensic Sci Res 2018;4:331-6.
7. Tillmar A, Sjölund P, Lundqvist B et al. Whole-genome sequencing of human remains to enable genealogy DNA database searches – A case report. Forensic Sci Int Genet 2020;46:102233
8. Mundorff A, Bartelink EJ, MarCash E. DNA preservation in skeletal remains from the World Trade Center disaster: recommendations for mass fatality management. J Forensic Sci 2009;54:739-45.
is a powerful tool in identification of unidentified human remains. New techniques continuously improve the possibilities to analyze DNA from very small or degraded samples. New markers may also reveal physical traits such as eye or hair colour, geographic origin, or age, from minute amounts of unidentified human remains. Even though DNA presents vast opportunities to reveal the identity of an unknown victim, all known identifiers are needed to be worked in parallel to obtain an efficient process to identify and repatriate victims of a disaster to their family and home.
9. Green H, Tillmar A, Pettersson G et al. The use of FTA cards to acquire DNA profiles from postmortem cases. Int J Legal Med 2019;133:1651-7.
10. Chan XLA, Kua GW, Lai S et al. Ambient temperature storage of tissue samplws (bovine) in readily available media during mass fatality incidents. Forensic Sci Int Genet Suppl Series 2019;7:227-8.
11. Winskog C, Nilsson H, Montelius K et al. The use of commercial alcohol products to sterilize bones prior to DNA sampling. Forensic Sci Med Pathol 2010;6:127-9.
12. Prinz M, Carracedo A, Mayr WR et al. DNA Commission of the International Society for Forensic Genetics (ISFG): Recommendations regarding the role of forensic genetics for disaster victim identification (DVI). Forensic Sci Int Genet 2007;1:3-12.
13. Butler JM. Advanced topics in forensic DNA typing: Methodology. San Diego: Elsevier Academic Press, 2011;99-100.
14. Holland MM, Fisher DL, Mitchell LG et al. Mitochondrial DNA sequence analysis of human skeletal remains: identification of remains from the Vietnam War. J Forensic Sci 1993;38:542-53.
15. Biesecker LG, Bailey-Wilson JE, Ballantyne J et al. DNA identifications after the 9/11 World Trade Center attack. Science 2005;310:1122-3.
Der præsenteres tre eksempler på typiske retsodontologiske identifikationssager. Sagerne belyser vigtigheden af et udførligt og retvisende ante mortem-journalmateriale til sammenligning med de detaljer, der kan registreres ved grundig post mortem-retsodontologisk undersøgelse.
EMNEORD Forensic dentistry | identification, forensic | case reports
DORTHE ARENHOLT BINDSLEV, adjungeret professor, specialtandlæge, ph.d., retsodontolog, leder af det danske retsodontologiske identifikationsberedskab, Institut for Retsmedicin, Aarhus Universitet
JENS GALTUNG, tandlæge, HD Organisation, Akutafdelingen, Kolding Sygehus, og retsodontologisk konsulent, Forsvarstandplejens Identifikationsgruppe
JESPER ROLF LASSEN, afdelingstandlæge, retsodontolog, Forsvarets Sanitetskommando
Accepteret til publikation den 3. april 2023
Tandlægebladet 2023;127:696-703
Korrespondanceansvarlig førsteforfatter: DORTHE ARENHOLT BINDSLEV dbindslev@forens.au.dk
ANTALLET AF RETSODONTOLOGISKE IDENTIFIKATIONER i Danmark varierer fra år til år. Der gennemføres i størrelsesordenen 100-150 årligt. En større del er enkeltsager, hvor der a priori er en formodning om identiteten af den dødfundne (1). Der kan være tale om 1: trafikulykker med svær lemlæstelse, ofte kombineret med brand (Identifikationssag 1, se efterfølgende), 2: brand i beboelse, svær lemlæstelse, fx personpåkørsel af tog, dødfunden efter længere henliggetid i formodet egen bolig (Identifikationssag 2) m.fl. og 3: lig fundet i naturen: skov, strand eller i vand (hav, søer, vandløb) har på findetidspunktet som hovedregel ukendt identitet, hvorfor de indledende PMundersøgelser (post mortem), herunder den retsodontologiske, bidrager til et signalement af den dødfundne med henblik på indkredsning af en formodet identitet (Identifikationssag 3). Politiet søger straks efter muligt sammenfald med personer i registeret over savnede personer. I tilfælde, hvor man efter de indledende undersøgelser, fx ved fund af lig i havet, eller ved mistanke om, at den dødfundne er udlænding, står med en helt ukendt identitet, tager politiet internationale kontakter, bl.a. gennem INTERPOLs register over savnede (Identifikationssag 3) (1).
Hændelser med flere omkomne, eksempelvis brande, større ulykker (tog, busser, fly, skibe), naturkatastrofer eller terroranslag, giver øjeblikkeligt et stort pres for at kunne skelne de omkomne fra hinanden med henblik på formel identifikation. Danmark har, ligesom mange andre lande, et formelt identifi-
AM: forkortelse for ante mortem (før døden)
PM: forkortelse for post mortem (efter døden)
INTERPOL: International Criminal Police Organization. Globalt deltager 195 medlemslande i samarbejdet. Via INTERPOL deler medlemslandene data om efterforskningssager. INTERPOL kan efter aftale yde teknisk, organisatorisk og efterforskningsrelateret bistand, herunder også ved massekatastrofer med mange omkomne med behov for identifikation.
Når AM-tandoplysninger foreligger, bearbejder retsodontologerne disse og sammenligner med detaljerne, der er iagttaget og dokumenteret ved PM-undersøgelserne. Der er af hensyn til kvalitetssikringen altid to retsodontologer involveret i både sagsbehandlingen og den endelige detaljerede rapport med tilhørende konklusion til politiet. I henhold til de internationale guidelines arbejdes med følgende hovedkonklusioner: Sikker identifikation, sandsynlig identifikation, mulig identifikation, identifikation udelukket. Desuden kan det forekomme, at der er utilstrækkeligt grundlag for identifikation. Retsodontologernes sammenligningsgrundlag og begrundelser for konklusionen skal fremgå af identifikationsrapporten, der principielt kan stå alene som sikkert identifikationsgrundlag.
I det følgende gennemgås tre udvalgte eksempler på retsodontologiske identifikationssager.
IDENTIFIKATIONSSAG 1
Stærkt forbrændt, delvis forkullet mandslig indbringes til Institut for Retsmedicin i Aarhus. Afdøde er omkommet i en bilulykke, hvor bilen som følge af en eksplosiv brand hurtigt udbrændte. Der er formodning om, at omkomne er ejeren af bilen, men undersøgelse for fingeraftryk er ikke relevant, da fingrene er delvis bortbrændte. Der ønskes retsodontologisk identifikations (ID)-undersøgelse, da DNA-analyse for ID vil tage adskillige dage.
kationsberedskab, herunder også retsodontologer, som er uddannet til at kunne bistå i sådanne situationer.
Den retsodontologiske PM-undersøgelse gennemføres i henhold til internationale guidelines på området (2). Retsodontologerne er trænede i at foretage detaljeret undersøgelse og optage fornødent dokumentationsmateriale under alle de forekommende specielle forhold. Ikke mindst brandofre kræver specialkompetencer og tæt samarbejde med det øvrige PMteam for at sikre optimal dokumentation af de odontologiske detaljer i de ofte meget skrøbelige brændte væv.
Politiet opsporer via forskellige kanaler, hvor en savnet har fået foretaget tandundersøgelser/-behandlinger med sygesikringstilskud eller anden form for betalingstilskud. Politiet kontakter den/de pågældende klinik/-ker og indhenter den fulde tandlægejournal på den savnede, der indgår i den samlede AM-karakteristik (ante mortem) af den savnede. Også journaler fra tandlægeskoler og hospitaler indhentes. Det er i denne sammenhæng afgørende, at hele den foreliggende journal udleveres med det samme, dvs. både tekstdel (såvel digital som evt. ældre maskin- eller håndskreven del) og al røntgen- og fotodokumentation, såvel digitalt som analogt materiale. Foreligger der kliniske fotos, filer med CBCT-data eller 3D-fotoscanninger, er disse også en del af journalen og skal udleveres til politiet. Såfremt der foreligger ældre håndskreven journal og analoge røntgenbilleder, er disse meget værdifulde for retsodontologernes sagsbehandling og skal ligeledes udleveres. Foreligger der gipsmodeller (fx studiemodeller eller stamper), er disse i særdeleshed værdifulde i tilfælde af en identifikationssag.
Farvekoder:
Grå: amalgam
Grøn: tandfarvet fyldningsmateriale
Brun: caries/defekt
X: mangler
X : retineret
• : rodbehandlet
? : ingen AM-information
Ved retsodontologisk PM-undersøgelse af hoved-hals-regionen ses ansigtets bløddele delvis bortbrændte/forkullede. Det sikres, at der foretages minimal håndtering af det stærkt forbrændte lig inden den retsodontologiske undersøgelse for at forhindre, at der sker destruktion/sammenfald af brændte skrøbelige strukturer i kæbeområdet. PM-dentalundersøgelse på brændte lig udføres med metoder, der tilstræber at foretage røntgenoptagelser og fotodokumentation, før forkullede fragile væv falder sammen i forbindelse med håndtering (Fig. 1). Foruden den rutinemæssige CT-scanning, der foretages på alle
indkomne afdøde på de retsmedicinske institutter i Danmark, lykkes det at optage en næsten fuldstændig enoral røntgenstatus med bærbar røntgenkilde. Omkomne bærer delprotese i overkæben, bl.a. omfattende incisiverne. Protesefortænder og den anteriore akryldel af protesebasis er bortbrændt. Af hensyn til vævsbevaring kan protesen først fjernes efter de initiale røntgenoptagelser. Som det fremgår af PM-odontogrammet, konstateres et delvis tandsæt med adskillige restaureringer (Fig. 1A). Der konstateres en karakteristisk metalligatur nær venstre angulus mandibulae. Ligaturen er formentlig indsat i
forbindelse med tidligere kirurgisk behandling af en angulusfraktur (Fig. 1D).
Via politiet modtages en AM-tandlægejournal på formodet omkomne inkl. panoramarøntgen, der er under et år gammel, og syv enorale optagelser, de seneste er fire mdr. gamle (Fig. 2).
Ved sammenligning af det ret omfattende AM- og PM-journalmateriale konstateres fuld overensstemmelse mht. tandstatus, herunder konstruktion af partiel OK-protese. Radiologisk ses talrige identiske røntgenmorfologiske karakteristika, herunder identisk lokalisation og konfiguration af metalliga-
tur i mandiblens venstre angulusområde (Fig. 1D og Fig. 2C). Sammenfattende kunne der etableres sikker sammenfaldende odontologisk identitet af dette meget medtagne, fragile mandslig og den forulykkede bils ejer.
På Retsmedicinsk Institut, Syddansk Universitet, Odense, tilkaldes retsodontologisk assistance med henblik på PM-undersøgelse af indbragt mandslig i fremskreden forrådnelse og med delvis skeletteret kranium. Kraniet og øverste halshvirvler er adskilt fra resten af kroppen. Liget er fundet på en sofa i
Retsodontologerne er afhængige af et nært og effektivt samarbejde med de praktiserende tandlæger/tandteknikere/ tandplejere i både privat og kommunal regi. Generelt kendskab til det retsodontologiske fagområde er af betydning for, at dette samarbejde kan fungere optimalt. Grundig journalføring og effektiv, hurtig overdragelse af hele tandjournalen, også af historisk materiale, er afgørende for den retsodontologiske sagsbehandling, når det er aktuelt.
okklusalt i +7. Kan sammenlignes med Fig. 1D og E. D. AM-røntgen reg. 7,6-. Fyldningsmorfologi kan sammenlignes med Fig. 1C.
Fig. 2. Ante mortem. A. Forensic AM odontogram which includes all details from the AM dental record on the missing person. B. AM BW right side. The morphology of the fillings can be compared with Fig. 1B. It appears from the AM dental record that 16 was later extracted. C. Excerpt from AM OPG recorded 10 months before the forensic dental examination. Characteristic metal ligature distal to 37. Can be compared to Fig. 1D. The morphology of fillings 27 can be compared with Fig. 1E. D. Intraoral AM X-ray 47,46,45. The morphology of fillings can be compared with Fig. 1C.
Fig. 2. Ante mortem. A. Retsodontologisk AM-odontogram, udarbejdet på baggrund af udførlig modtaget tandlægejournal, panoramarøntgen samt syv AM enorale optagelser. B. AM BW højre side. Fyldningsmorfologi kan sammenlignes med Fig. 1B. Det fremgår af AM-journalen, at 6+ senere er ekstraheret. C. Udsnit af 10 måneder gammel AM-panoramarøntgen. Karakteristisk metalligatur posteriort for -7. Karakteristiske prikfyldninger
en aflåst lejlighed, og der er formodning om, at dødfundne er lejlighedens beboer, hvilket, om muligt, ønskes bekræftet. Beboeren har ikke været set i længere tid, og dødfundne skønnes på grundlag af ligets tilstand at være afgået ved døden for flere uger siden.
Ved den retsodontologiske PM-undersøgelse konstateres, at afdødes tandsæt bærer præg af, at der i en længerevarende periode ikke har været søgt regelmæssig tandpleje (Fig. 3). Det skønnes ved PM-undersøgelsen derfor ikke usandsynligt, at der i en årrække ikke er foretaget tandbehandling.
Via politiet modtages AM-tandlægejournal på lejlighedens beboer. Journalen dækker en fire måneders behandlingsperiode 7½ år før den retsodontologiske PM-undersøgelse. Det har ikke været muligt for politiet at opspore
Identifikationssag 2
yderligere tandlægejournalmateriale. I det for retsodontologerne foreliggende AM-odontogram er registreret de af klinikken foretagne behandlinger i den relativt korte behandlingsperiode (Fig. 4B). Med journalen foreligger fem AM-røntgenoptagelser, på baggrund af hvilke det modtagne AM-odontogram (Fig. 4B) suppleres til rekonstruktion af et mere retvisende AM-odontogram til brug ved identifikationen (Fig. 4C).
Sammenligning af AM- og PM-dentale data resulterede i sikker odontologisk identifikation af dødfundne, bl.a. på baggrund af adskillige identiske detaljerede røntgenmorfologiske karakteristika (se eksempler på disse i Fig. 3 og Fig. 4).
I sager som dette eksempel, hvor der foreligger et relativt sparsomt AM-journalmateriale, forsøger retsodontologerne
Bemærk, hvad vinklingen af røntgentubus/-sensor betyder for gengivelsen af morfologien af fyldningen i 6+ og dermed for sammenligningsgrundlaget til AM-optagelserne. Det kan være nødvendigt for retsodontologer at tage flere optagelser for bedst muligt at simulere anguleringerne, der har været benyttet ved AM-optagelsen. C. PM enoral røntgen reg. 8-. D. PM klinisk foto reg. 8-.
mortem. A
Intraoral PM X-ray 17, 16. Characteristic morphology of fillings. B. Intraoral PM X-ray 17,16,15. The angulation of the sensor/film and/or the X-ray beam changes the visualisation of the morphology of the filling in 16. The forensic dentist may have to take a number of X-rays to simulate the AM angulation. C Intraoral PM X-ray 18. D. PM clinical photo 18.
Fig. 4. Ante mortem. A. AM BW højre side. Kan sammenlignes med Fig. 3A, B og C. B. AM-odontogram modtaget fra tandlæge, der har behandlet den dødfundne. C. Retsodontologisk AM-odontogram udarbejdet på baggrund af alt foreliggende AM-materiale, dvs. suppleret med observationer udledt fra AM-røntgenoptagelser. Bemærk, at fyldning 8- ikke er indføjet i odontogrammet, da lokalisation og udstrækning af amalgamfyldningen ikke kan fastslås på baggrund af AM-røntgen. Beskrivelse af fyldningen indgår imidlertid i teksten i den retsodontologiske rapport, ligesom den indgår i sammenligningsrapporten ud fra de enorale AM-røntgenoptagelser. Fyldningens udstrækning som konstateret ved retsodontologisk PM-undersøgelse ses i Fig. 3D.
Fig. 4. Ante mortem. A. AM BW right side. Can be compared with Fig. 3A, B and C. B. AM odontogram received with the AM dental record. C. Forensic AM odontogram extended to include all available information (also from X-rays) in the AM dental record. The filling in 18 is not included since the extension of the filling could not be exactly recorded from the AM dental record. The filling was however described in the accompanying forensic odontology report. The PM morphology of the filling is seen in Fig. 3D.
på baggrund af alt tilgængeligt materiale, journalteksten, diagrammer, AM-røntgenoptagelser og andet (gipsmodeller, kliniske fotos, familiefotos, der viser tandforhold) at sammensætte en så retvisende AM-status som muligt. Ikke mindst på baggrund af røntgenoptagelserne kunne der i aktuelle sag konkluderes sikker sammenfaldende odontologisk identitet mellem dødfundne og lejlighedens beboer.
Til Institut for Retsmedicin, Aarhus Universitet, indbringes et delvis skeletteret mandslig fundet i fiskenet halet ind på fiskekutter i dansk farvand. Liget bærer præg af længere henliggetid i havvandet. Der ønskes udarbejdelse af signalement, herunder retsodontologisk undersøgelse med henblik på indkredsning af identitet. Desuden foretages obduktion med henblik på belysning af dødsomstændigheder. Der er på findetidspunktet ingen formodning om identiteten af den dødfundne.
Ved den retsodontologiske PM-undersøgelse findes kraniet delvis skeletteret. Tandsættet har bestået af 29 tænder, heraf er 11 mistet PM, så der kun fremstår tomme alveoler. Af de 18 bevarede tænder er 14 forsynet med tandlægearbejde (Fig. 5A).
Blandt disse ses -6 rodfyldt med en karakteristisk delvis rodfyldning og insufficient fyldningsafdækning (Fig. 5B).
På baggrund af den samlede PM-undersøgelse, den politimæssige, obduktionen og den retsodontologiske udarbejdes et signalement med aldersvurdering, kropsbygning og helbredstilstand. Rigspolitiets Eftersøgningsafdeling (nu: Politi; National enhed for Særlig Kriminalitet, DVI) blev inddraget i sagen med henblik på søgning i politiets register over personer meldt savnet i dansk område, herunder farvandene. Da der ikke var kandidater til match i dette register, kontaktede Eftersøgningsafdelingen INTERPOL, hvor der blev sporet mulige ligheder med en polsk sømand, der var faldet over bord fra et fragtskib otte måneder tidligere, da det passerede Kattegat ud for Anholt. Inden for 14 dage blev der via Eftersøgningstjenesten modtaget et AM-tandsignalement samt to enorale røntgenoptagelser af molarområdet i venstre side af mandiblen (Fig. 6A og B). Ved sammenlignende undersøgelse af PM- og AM-dentale data ses overensstemmelse mht. udstrækning og type af tandlægearbejder i PM-resttandsættet. Af afgørende betydning ses identiske røntgenfund regio -5,6,7,8, hvor helt karakteristiske AM-forhold i relation til rodbehandling og insufficient fyldning i -6 genfindes PM (Fig. 5B og Fig. 6B). På det foreliggende grundlag kunne der konstateres sikker sammenfaldende odontologisk identitet mellem den savnede polske sømand og dødfundne. Andre fund understøttede dette,
ud fra de oplysninger, der var tilgængelige fra tidligere tandbehandling i Polen.
bl.a. karakteristiske kropslige kendetegn. Dødfundne kunne herefter formelt overgives til de polske myndigheder og de pårørende som sikkert identificeret.
De tre udvalgte eksempler på identifikationssager viser forskellige aspekter af retsodontologernes arbejde i relation til personidentifikation. I identifikationssagerne 1 og 3 blev retsodontologisk PM-identifikationsundersøgelse udført i tilknytning til retslægelig obduktion. I identifikationssag 2 blev der udelukkende rekvireret retsodontologisk identifikation. Det afhænger af sagsomstændighederne, hvilke undersøgelser politiet eller retspatologerne rekvirerer. I sager, hvor omstændigheder omkring dødsfaldet, herunder dødsmåde, ønskes detaljeret belyst, udføres altid retslægelig obduktion. I situationer, hvor disse forhold skønnes at have mindre relevans, kan det forekomme, at politiet udelukkende efterspørger retsodontologisk identifi-
ABSTRACT
THREE CASE REPORTS
The paper presents three forensic dental identification cases. The cases emphasise the significance of a thorough and de-
kationsundersøgelse som fx i identifikationssag 2. I disse sager underskriver retsodontologerne identifikationsdokumentet, der ligger til grund for udlevering.
Identifikationssagerne 1 og 2 havde begge til formål at bekræfte en formodet identitet, mens identifikationssag 3 repræsenterer en sag, hvor der indledningsvis var helt ukendt identitet, og der var behov for internationalt samarbejde for at etablere en identitet på den dødfundne.
Sagerne viser tilsammen vigtigheden af et så omfattende og detaljerigt AM-journalmateriale som muligt, dvs. hele det foreliggende journalmateriale overgives til politiet, når der anmodes om det. Også ældre journaler og røntgenoptagelser, der dokumenterer specielle detaljer, herunder defekter, kan have afgørende betydning.
Det har af bl.a. pladshensyn været nødvendigt at vise et begrænset udvalg af både PM- og AM-materialet, der har ligget til grund for sagsbehandlingerne.
tailed ante mortem dental record on a missing person. For identification the odontological details registered at the post mortem forensic dental examination are compared with the ante mortem dental data on the missing person.
Guide:
GUIDEN GIVER DIG ET OVERBLIK over, hvordan du kan sikre de bedst mulige betingelser for retsodontologernes arbejde med at identificere afdøde personer med ukendt identitet.
1.1
I en retsstat er sikker identifikation af afdøde med ukendt identitet et retsprincip af både humanitære, juridiske og etiske grunde. I henhold til internationale standarder er der tre primære formelt anerkendte metoder til at identificere dødfundne personer, som politiet ikke umiddelbart kan identificere: fingeraftryk, retsodontologisk identifikation (tænder) og DNA. Hvilken eller hvilke metoder der anvendes, afgøres fra sag til sag alt afhængigt af ligets tilstand og adgangen til sammenligningsmateriale.
1.2. Det tandlægefaglige identifikationsberedskab
Retsodontologerne på de retsmedicinske institutter udgør sammen med praktiserende tandlægekolleger, der
har gennemgået videreuddannelseskursus i identifikationsprocedurer, det nationale tandlægefaglige identifikationsberedskab. Det kan mobiliseres i tilfælde af større ulykker eller katastrofer, hvor mange omkomne skal identificeres.
1.2 Identitetskonstruktion
Rutinearbejdet for retsodontologerne på de retsmedicinske institutter omfatter personidentifikation, hvor der i forbindelse med ligsyn er usikkerhed om identiteten på den/de afdøde. Der kan være tale om bekræftelse af en i forvejen formodet identitet på den/de afdøde. I andre tilfælde, når en ukendt død person skal identificeres, er det retsodontologens opgave at udarbejde et odontologisk signalement på afdøde, herunder også bidrage til aldersvurdering. Dette signalement anvendes til sammenlignende undersøgelser, dersom politiets efterforskning kan udpege en eller flere savnede person(er), hvis identitetsbeskrivelse med relevans kan undersøges
for match og herigennem eventuelt føre til identifikation. Udarbejdelse af retsodontologisk signalement på savnede eller bortgåede personer udføres på de retsmedicinske institutter på anmodning af Rigspolitiets DVI-sektion under Nationalt Kriminalteknisk Center.
På landsplan er der gennemsnitlig mellem 100 og 150 odontologiske identifikationssager årligt.
Indsamling af ante mortem- (AM) journalmateriale til retsodontologisk identifikation udføres af politiet. I henhold til Bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler (Nr. 1225, Juni 2021) og Vejledning om
BEARBEJDET AF BEARBEJDET AF DORTHE ARENHOLT BINDSLEV, ADJ. PROFESSOR, PH.D., SPECIALTANDLÆGE, INSTITUT FOR RETSMEDICIN, AARHUS UNIVERSITET, OG FREELANCEJOURNALIST KIM ANDREASENjournalføring på det tandfaglige område (Nr. 9525, Juli 2021) har klinikken pligt til:
¾ At opbevare hele patientjournalen (såvel analogt som digitalt materiale) i mindst 10 år fra sidste påtegning.
¾ Røntgenbilleder og andet billeddiagnostisk materiale kan efter en sundhedsfaglig vurdering af, hvad der er behov for, tilintetgøres efter fem år. Billeddiagnostiske beskrivelser er omfattet af 10 års opbevaringspligt.
¾ Modeller opbevares, så længe de er relevante for behandlingen.
Når politiet henvender sig på klinikken med anmodning om udlevering af journalmateriale, skal du være opmærksom på følgende:
I henhold til Bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler (Nr. 1225, Juni 2021) og Vejledning om journalføring på det tandfaglige område (Nr. 9525, Juli 2021) skal klinikken, efter anmodning fra politi eller Styrelsen for Patientsikkerhed, snarest videregive de rekvirerede helbredsoplysninger til sagsbehandlingen.
Det kan forekomme, at politiets henvendelse om udlevering af journalmateriale til identifikation er meget overordnet. Derfor kan klinikken mistolke omfanget af, hvilket materiale der er nødvendigt for retsodontologernes
arbejde. Nedenfor kan du se en klar beskrivelse af, hvordan klinikken kompetent opfylder pligten til hurtigt at udlevere hele det materiale, der er nødvendigt, for at identifikationsprocessen kan forløbe så hurtigt og effektivt som muligt, hvilket er af stor væsentlighed for sagsbehandlingen og dermed for de pårørende.
3.1. Hele journalen skal fremfindes:
¾ Alle patientdata
¾ Den fulde journaltekst inklusive alle noter om udført og planlagt behandling
¾ Alt billedmateriale – dvs. alle røntgenoptagelser (også diverse kontrolrøntgen) og kliniske fotos med beskrivelser
¾ Modeller og andre bilag (fx vedrørende protetiske teknikarbejder) med dato og identifikation af patienten
¾ Alt supplerende materiale med helbredsrelateret information fra eksterne samarbejdspartnere – fx hospitalsafdeling, tandlægeskole, praktiserende læge m.fl.
Husk, at eventuelle gamle analoge arkiverede journaler inkl. analoge røntgenoptagelser også har stor værdi i identifikationssammenhæng. Det gælder også optagelser af dårlig eller ældet kvalitet, og de skal derfor findes og udleveres.
¾ Alt digitalt materiale overføres til retsodontologerne via EDIportalen. Aktuel kontakt til det involverede rets
Retsmedicinsk Institut, Københavns Universitet
Frederik V’s vej 11
2100 København Ø
Tlf. +45 35 32 61 94
Institut for Retsmedicin, Aarhus Universitet
Palle JuulJensens Boulevard 99
8200 Aarhus N
Tlf: +45 87 16 75 00
medicinske institut udleveres af politiet. Ved tvivl kan det pågældende retsmedicinske institut kontaktes (se kontaktinformation i faktaboks). Retsodontologerne bistår gerne.
¾ Alt analogt, fysisk materiale skal også udleveres til politiet, der overdrager det direkte til retsodontologerne.
Billedfiler overføres også via EDIportalen. Hvis omfanget ikke tillader dette, skal der foretages kopiering til sikret USBnøgle eller lignende, som politiet kan medbringe til retsodontologerne. Hvis der opstår tvivl om, i hvilket filformat store billedfiler mest hensigtsmæssigt lagres for overførsel til sagsbearbejdning, kan retsodontologerne på det involverede retsmedicinske institut kontaktes. Det gælder:
¾ CBCTscanninger samt eksisterende beskrivelser
¾ 3D fotoscanninger
¾ Andre typer større billedfiler, som måtte foreligge hos tandlægen ♦
Tak: De retsodontologiske kolleger på de retsmedicinske institutter i København, Odense og Aarhus takkes for gennemlæsning og konstruktive input til denne guideline.
Retsmedicinsk Institut, Syddansk Universitet
J. B. Winsløws Vej 17
5000 Odense C
Tlf. +45 65 50 30 00
DEN NYETABLEREDE SOMMERTANDLÆGEVAGT PÅ BORNHOLM HAR SKABT
BEDRE TANDSUNDHED for øens indbyggere og givet øens hårdt pressede tandlæger mere luft i kalenderen og større arbejdsglæde. Initiativet kan måske være med til at vise vejen for andre regioner, der er hårdt ramt af tandlægemangel.
I2021 blev der sat to skurvogne op foran tandklinikken i Rønne på Bornholm. De var ikke til håndværkere, men til tandlæger og blev indrettet som komplet klinikrum med stol, skyl og lys.
– Der var ikke andre muligheder, fortæller Camilla Ulrich, klinikchef i Tandlægen.dk i Rønne.
– Der var et kæmpe pres på klinikken. Vi fik dagligt omkring 20 opkald fra patienter, som vi måtte afvise, selvom de havde behov for at blive tilset, og vi var alle sammen ved at segne af træthed og frustration. Skurvognene gav os mulighed for at klemme lidt flere ind, men var selvfølgelig langtfra en reel løsning. Det, vi manglede, var tandlæger, klinikassistenter og tid.
Tandlægevagt gjort stor forskel I dag er situationen en anden. Camilla Ulrich har fået ansat tre nye tandlæger, to nyudklækkede tandlæger er på vej fra København for at slå sig ned på øen – i hvert fald for en tid. Og så er der også sket noget tredje.
Siden 2022 har Bornholm haft en sommertandlægevagt bemandet af tilrejsende tandlæger fra København, som har taget sig af behandlingen af øens befolkning i de sommeruger, hvor den vokser fra små 44.000 til hele 500.000. Og det har gjort en mærkbar forskel. For øbefolkningens tandsundhed generelt, men også for øens tandlæger –
og for deres arbejdsglæde, overskud og stressniveau.
– Tandlægevagten tager sig selvfølgelig af turisterne, men de fastboende kommer også til med akutte tandproblemer og ting, der over tid har vokset sig akutte. Og det kan vi mærke. Der er lidt mere luft i kalenderen, vi skal løbe knap så hurtigt, og så har vi ikke længere dårlig samvittighed over at tage på sommerferie, siger Camilla Ulrich.
lægemanglen, og bidrog til uligheden i tandsundheden på øen. Med den nye sommerordning – og tilhørende overenskomst, der er indgået med Region Hovedstaden – har vi sikret, at tandlægerne får den helt nødvendige aflastning også fremover, siger tandlæge og formand for bestyrelsen i Region Hovedstadens Tandlægeforening Peter Østergaard, der i 2021 så de klinikindrettede skurvogne i Rønne og sammen med Camilla Ulrich tog initiativ til at starte tandlægevagten op.
Ny interesse for øen
CAMILLA ULRICH
Klinikejer, Tandlægen.dk i Rønne
Pålagt weekendarbejde
Hidtil har det været sådan, at de bornholmske tandlæger selv har skullet dække sommerugerne og var forpligtede til at arbejde to weekender om året.
– Det lagde et enormt pres på tandlæger, der i forvejen var lagt ned af tand
Sommertandlægevagten har imidlertid ikke kun taget toppen af presset, men også haft en anden afledt positiv effekt. – Vi kan se, at den opmærksomhed, tandlægevagten har fået, har skabt en ny interesse for øen, som måske har fået flere tandlæger til at overveje at slå sig ned og arbejde her. Jeg har modtaget flere henvendelser fra studerende, der vil høre om mulighederne for at arbejde på Bornholm. Og fra klinikker på øen lyder det, at man fra kun at få et par enkelte ansøgninger til opslåede stillinger nu modtager 1012, siger Peter Østergaard.
Tandlægevagten har ifølge Peter Østergaard derfor bidraget til at skabe en anden positivitet og optimisme i et område, som er ramt af tandlægemangel. Og selvom man ikke nødvendigvis kan overføre den løsning til andre regioner med tandlægemangel én til én, er det måske et tiltag, man kan lade sig
Der er i gennemsnit 1.000 borgere pr. tandlæge på Sjælland. Til sammenligning er der hele 2.000 borgere pr. tandlæge på Bornholm. I flere andre regioner med tandlægemangel i landet ligger det tal på omkring 1.500.
Der er mere luft i kalenderen, og vi skal løbe knap så hurtigt
inspirere af og arbejde videre med andre steder, lyder det fra regionsformanden.
Attraktivt arbejdsmiljø Camilla Ulrich er enig i hans udlægning. Sommertandlægevagten har ikke kun taget presset i højsæsonen, men har også været med til at skabe et arbejdsmiljø, som er attraktivt, spændende og udfordrende, fordi det simpelthen hænger bedre sammen.
– De åbenlyse fordele ved at arbejde på Bornholm bliver jo tydeligere, når de ikke drukner i overarbejde. Og de er her i rigt mål. Som tandlæge på øen får man mulighed for at arbejde med hele paletten indenfor vores fag. Vi laver alt fra sammenbrudte fortænder til sænkningsabscesser og ser mange forskellige mennesker fra mange samfundslag, siger Camilla Ulrich.
– Og så har vi patienter, som virkelig sætter stor pris på vores arbejde og faktisk fortæller os det. Det giver en kæmpe arbejdsglæde at mærke og få at vide, at
¾ Sommertandlægevagten på Bornholm er åben i ugerne 28, 29, 30 og 31 og tilbyder akutbehandling til turister såvel som fastboende på øen samt telefonrådgivning to timer dagligt i tidsrummet 16.00 til 18.00.
¾ Tandlægevagten og telefonvagten bemandes af tilrejsende tandlæger, der aflønnes med provisionsløn hos Tandlægen.dk, mens logi, transport og telefonvagt betales af den netop indgåede overenskomst med Region Hovedstaden.
man gør en forskel og kan se sine patienter gå fra klinikken med et stort smil.
Fortsat udfordringer kommunalt
I den kommunale tandpleje på Bornholm ser man også positivt på sommertandlægevagten. Omend man ikke har set en stigning i antallet af ansøgninger.
– Det er fortsat svært at rekruttere for os, og vi oplever desværre, at interesserede ofte springer fra eller ender med kun at blive i kort tid. Jeg mangler konsekvent og hele tiden tandlæger, siger overtandlæge Jette Ludvig.
Hun understreger dog, at både hun og hendes ansatte har kunnet mærke en forskel efter tandlægevagtens indtog alene af den grund, at de nu ved, at der er et sted, forældre kan tage deres børn og unge hen for at få hjælp, når tandplejen holder ferielukket.
– Vi har fået lettet den dårlige samvittighed i de fire uger, vi holder ferielukket om sommeren, siger hun.
– Men jeg mener også, at der er et reelt håb forbundet med, at der nu kommer en masse tandlæger til øen i en periode hvert år, som kan se og opleve, hvordan det er at arbejde på Bornholm, og måske kunne få lyst til at slå sig ned på øen –også hos os i kommunalt regi.
Den opmærksomhed, Tandlægevagten har fået, har skabt en ny interesse for øen
PETER ØSTERGAARD Formand, Region Hovedstadens Tandlægeforening
på
Universitet på 9. semester og planlægger at slå sig ned på Bornholm, når hun er færdig med sine studier.
Hvorfor er valget faldet på Bornholm?
– Jeg er født og opvokset i København og vil gerne prøve noget andet af end det liv, jeg kender her. Det handler om, at jeg som mange andre studerende bor i en lille toværelses lejlighed og ikke har udsigt til andet end lejlighed lige foreløbig, hvis jeg bliver i København, men faktisk har en chance for at få både hus og have på Bornholm. Men først og fremmest handler det jo om, at jeg rent fagligt tror, at jeg har gode muligheder for at udvikle og dygtiggøre mig på Bornholm, hvor der er rigtig meget at lave, og jeg også som ny tandlæge vil få mulighed for at prøve kræfter med forskelligartede og også komplicerede behandlinger.
Hvad forventer du dig af arbejdet på øen?
– Jeg har en forhåbning om, at jeg kommer til at prøve mange forskellige ting af. Og det er vigtigt for mig. På skolen får vi undervisning i de forskellige behandlinger, men der er hverken tid eller ressourcer til at prøve de fleste større ting af mere end få gange. Jeg tror på, at det er vigtigt at få mange hands-on-erfaringer som ny tandlæge med mange forskellige behandlinger, så alt det, vi har lært på skolen, hurtigt kommer i brug og bliver indøvet. Det har jeg hørt, at det er der rigtig god mulighed for på Bornholm.
Hvor længe regner du med at blive på øen?
– Jeg har sammen med min kæreste, der også bliver færdig som tandlæge om et år, besluttet, at vi i første omgang vil prøve det af i et år. Selvom der er hurtigere fra København til Bornholm end til Jylland, så er det en stor ting at rejse fra familie og venner. Jeg bliver nødt til lige at finde ud af, hvordan det fungerer for mig for at kunne sige, om det er det rigtige for mig. Samtidig har flere af de tandlæger, jeg har talt med på Bornholm, netop fortalt, at de selv kun regnede med at blive et års tid eller to, men endte med at blive. Så det er jo gode fortællinger. Og man ved jo aldrig. ♦
Ny undersøgelse:
FRAFALDET PÅ KLINIKASSISTENTUDDANNELSEN STIGER STØT for hvert år. Stress og mangel på forventningsafstemning mellem elev og klinik er blandt årsagerne, viser ny undersøgelse.
Det er frustrerende for alle, når en klinikassistentelev afbryder sit praktikforløb på klinikken. I 2018/2019 startede 590 på uddannelsen, hvoraf kun 257 gennemførte i 2021/2022.
Det store frafald skyldes bl.a. stress, personlige problemer og utilfredshed med lærepladsen. Det viser en ny analyse foretaget af FUTKA, Det faglige Udvalg for Erhvervsuddannelsen til Tandklinikassistent, som Tandlægeforeningen er en del af. Her har 93 klinikker, 221 elever og syv skoler deltaget gennem en spørgeskemaundersøgelse eller fokusgruppeinterviews.
Undersøgelsens konklusioner overrasker ikke Bo Danielsen, skolechef ved Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere.
– Generationen af unge i dag stiller krav og vil tages med på råd. De vil invol
KLAR FORVENTNINGSAFSTEMNING
Tal med eleven om, hvad de har af forventninger til praktikopholdet, og hvad I som klinik ligeledes lægger vægt på. Diskutér, hvordan I sammen kan skabe et fælles udgangspunkt, så fundamentet for, at praktikopholdet bliver en god oplevelse for begge parter, er fastlagt fra start.
UDPEG EN ELEVANSVARLIG PÅ KLINIKKEN
Vælg en medarbejder på klinikken, som har ansvaret for eleven i forhold til oplæring, trivsel, elevplaner og løbende samtaler, hvor elevens praktikophold evalueres.
SKAB ET TRYGT ARBEJDSMILJØ
Små skridt i hverdagen som fælles frokostpauser og tid til elevens faglige spørgsmål har stor betydning for en positiv klinikoplevelse.
SØREN BACH-PETERSEN
Formand for klinikejerne, Tandlægeforeningen
veres og ikke bare placeres mange timer i sterilisationen, siger Bo Danielsen.
I Tandlægeforeningen påpeger formanden for klinikejerne, Søren BachPetersen, hvor vigtig undersøgelsen er, da den ikke bare giver et godt indblik i de udfordringer, som den enkelte ejer kan stå med, men et vigtigt indblik i den store udfordring, branchen står i med mangel på klinikassistenter.
– Vi skal have vendt udviklingen, for vi kan ikke drive klinikker uden klinikassistenter. Derfor har det været vigtigt for os at få lavet undersøgelsen og få dette indblik, siger Søren Bach-Petersen.
Ifølge undersøgelsen er stress en af hovedårsagerne til, at eleverne vælger at stoppe. Flere fortæller, at de oplever enorm travlhed på klinikkerne.
Det gælder særligt de mindre klinikker, hvor der ikke er samme ressourcer til oplæring, som på de større klinikker, og derfor bliver eleven langt hurtigere en del af normeringen. Det mener Søren Bach-Petersen dog ikke er et problem.
– Den eneste måde, du lærer noget på, er ved at have det i hænderne, så jeg kan ikke se, at det skulle være et problem. Ja, der kan i perioder være travlt på klinikken, men der er også perioder, hvor der ikke er. Nogle gange kan bare det at stille krav gøre folk stressede. Som klinikejer må man prøve at håndtere det på den bedste måde og finde løsninger på de udfordringer, de unge oplever.
Noget tyder også på, at eleverne stiller for høje krav til sig selv, hvilket Bo Danielsen peger på som en stressårsag. Mens klinikejerne har en forventning om, at eleverne kan indgå på en professionel arbejdsplads, har en god indstilling til at lære faget, og at de er smilende og imødekommende, så har kun 9 % en forventning om, at de skal være teknisk dygtige.
– De får stress, fordi de er angste for at gøre noget forkert på klinikken, og de er usikre på, hvad der forventes. Der er en perfekthedskultur blandt de unge, men
man er jo ikke perfekt, når man er elev, siger Bo Danielsen.
Løsningen kan være mere dialog
For at vende udviklingen må både skolerne og klinikkerne prøve at imødekomme den yngre generation med åbenhed og gennem samtale, mener Bo Danielsen.
– Vi skal være nysgerrige og have en dialog med de unge. Vi bliver nødt til at møde dem der, hvor de er, og de vil ses og høres på klinikken.
Samtidig mener både han og Søren Bach-Petersen, at klinikejerne også skal være deres ansvar bevidst, når de vælger at ansætte elever.
– Vi påtager os som klinikejere en oplæringsproces for eleverne, og selvom der kan være travlt på klinikken, så skal vi prioritere det. Det kræver, at man løbende tager sig tid til at tale med eleverne om, hvordan det går, og om de eller klinikken kan gøre noget anderledes, siger Søren Bach-Petersen.♦
Vi skal have vendt udviklingen, for vi kan ikke drive
klinikker uden klinikassistenter
Analysen er kommet frem til fem udfordringer, der præger klinikassistentuddannelsen.
ELEVERNES EVNE TIL AT INDGÅ I EN PROFESSIONEL
SAMMENHÆNG
Her oplever både skolerne og klinikkerne manglende mødestabilitet.
MANGLENDE ENSRETNING ØGER FORVIRRINGE
Eleverne oplever, at der undervises i mange forskellige metoder, og at det afhænger af, hvilken underviser de har.
FORSKELLEN PÅ SKOLE OG VIRKELIGHED
Mange elever giver udtryk for, at det, de lærer på skolen, ligger milevidt fra de metoder, behandlinger og processer, der anvendes på klinikken.
STRESS AVLER STRESS
Eleverne oplever stor travlhed og et hårdt arbejdsmiljø på klinikkerne. Samtidig har mange elever børn, og de mener, at skoleforløbet og dertilhørende lektier mindsker balancen mellem arbejdsliv og privatliv.
UDDANNELSENS OMDØMME
Der er mange fordomme om klinikassistentuddannelsen, fx lave adgangskrav og lav løn.
Derfor
41 % 26 %
angiver stress som årsag
Der er mindst 3 gode grunde til, at du skal skifte til den nye Løsøreforsikring i Gjensidige:
• Fast lav præmie pr. unit
• God dækkende forsikringssum
• Lav selvrisiko
Med Gjensidiges Løsøreforsikring er dit inventar på klinikken godt sikret fx i tilfælde af brand, vandskade, tyveri og indbrud.
Få den nye Løsøreforsikring – hurtigt og nemt! Send en mail med dine kontaktoplysninger til web@tdlt.dk eller ring til os på 39 46 00 80 tast 1.
Så hjælper vi dig med at flytte forsikringen med det samme.
Find mere information om Løsøreforsikringen på www.tandlægetryghed.dk
Klik ind på Tandlægebladet.dk og opret en reklamation, så sørger vi for, at bladet lander i din postkasse.
Klik ind på Tandlægebladet.dk og vælg om os
Hvordan skal fremtidens tandlægeforening se ud, og hvordan løses de udfordringer, som standen står overfor? Deltag i generalforsamlingen i din region, og sæt dit præg på udviklingen.
Region Hovedstadens
Tandlægeforening
Tid: 12. oktober kl. 17-22
Sted: Arbejdermuseet, København
Spisning: Middag
Underholdning: Fra kl. 16-17
Region Sjællands
Tandlægeforening
Tid: 11 oktober kl. 19
Sted: Comwell Hvide hus, Køge
Spisning: Kl. 17
Tilmelding: Kun ved spisning til Poulxtand@gmail.com eller sms 2759 1939 inden 6. oktober.
Region Syddanmarks
Tandlægeforening
Tid: 3. oktober kl. 18.30
Sted: Huset i Middelfart
Spisning: Kl. 18.30 og derefter generalforsamling kl. 19.30
Tilmelding: 18. september.
Midtjysk
Tandlægeforening
Tid: 29. september kl. 17
Sted: Restaurant
Gastronomé, Risskov
Spisning: Middag og fest er gratis. Fri bar til kl. 23.
Tilmelding: mjtf.dk – OBS: Begrænset antal pladser.
Nordjysk
Tandlægeforening
Tid: 3. oktober kl. 19.30
Sted: Hotel Scheelsminde, Aalborg
Spisning: Kl. 18
Tilmelding: 26. september.
Grønland
Afholder generalforsamling hvert andet år. Næste gang i 2024
Færøerne
Tid: 29. september kl. 18.00
Sted: Hotel Hafnia
Spisning: Smørrebrød
Tilmelding: Ikke nødvendig
55 år
Uddannet tandlæge i 1995 på Tandlægeskolen i København
Klinikejer af Rodbehandlingscenter.dk
Jens Malte spørger:
Hvad
– Jeg synes, det er meget ærgerligt for standen, at vi ikke har en formaliseret videreuddannelse inden for endodonti, så vi kunne have en samlet platform til vidensdeling. På sigt kan det give en risiko for, at vi ikke kan følge med andre lande, som har en specialtandlægeuddannelse i endodonti. Jeg mener, vi kommer til at mangle et samlet ståsted, hvor vi har fælles retningslinjer, som alle kan arbejde under. Det bliver jo ikke ensartet, når nogle bliver specialuddannet i forskellige lande, og andre, der som jeg, tager en masse kurser rundt om i Europa og USA og i virkeligheden har en håndelagsuddannelse. Jeg er så privilegeret, at jeg får henvisninger gennem mange kollegaer, og det gør, at jeg kan drive en klinik ved udelukkende at lave rodbehandlinger. Mit problem med den manglende specialistanerkendelse er primært af faglig karakter. Der er jo sket en kæmpe udvikling inden for endodonti, og det er ærgerligt, at vi ikke har et sted, hvor vi kan tage de faglige diskussioner. Jeg håber meget for vores fag, at vi kan komme nærmere mod flere specialer, ikke kun i endodonti. Forhåbentlig kommer det, men ellers kunne en etablering af masteruddannelser måske være et springbræt, der kunne lette overgangen til spe-
cialuddannelser. Men det problem er jo nærmest af fagpolitisk karakter.
Hvordan opstod din interesse for endodonti?
– Da jeg som ung tandlæge havde været færdig i fem år, startede jeg som underviser i endodonti på Tandlægeskolen. Her var Claus Reit fra Göteborgs specialafdeling for endodonti ansat som gæsteprofessor, og det var ham, som fik tændt ilden i mig for det her område. På det tidspunkt havde vi lige fået et mikroskop på Tandlægeskolen, og muligheden for at kigge ham over skulderen åbnede en ny verden for mig. Dette var vel egentlig kickstarten til mit ønske om at arbejde på fuldtid med endodonti.
På hvilken måde har det vist sig i dit arbejdsliv?
– I 2010 åbnede jeg min almindelige praksis for henvisninger i rodbehandling, og det er lige så stille vokset derfra. Jeg blev tilbudt at arbejde på den nyåbnede specialafdeling for endodonti, som Lars Bjørndal åbnede som et forsøg på Tandlægeskolen i København. Jeg var tilknyttet som deltidsbehandler fra 2012 til 2015. Dette setup var virkelig givende, da der var behandlere fra skolen med tung teoretisk ballast og så os eksternt tilknyttede, der var meget praktisk orienterede. Denne synergi tror jeg var meget udviklende for os alle.
Jeg fik senere mulighed for at få en tilknytning til Göteborgs specialuddannelse i endodonti, hvor jeg deltog i et halvt år. Her fik jeg øjnene op for den personlige udvikling, der ligger i samlingen af specialtandlæger. Specielt seminarsessionerne, hvor der blev lagt vægt på faglig
diskussion, og hvor selv etablerede procedurer blev taget op til diskussion, var meget givende for holdningsdannelsen inden for fag og udvikling.
Hvordan er det at have din egen praksis, hvor du udelukkende beskæftiger dig med endodonti?
– Siden 2020 har jeg haft ren henvisningspraksis, hvor jeg kun arbejder for andre tandlæger. Man kan sætte linjen, som man vil, og det er dejligt at kunne styre det selv. Jeg behøver ikke altid at tænke på, om en beslutning er økonomisk sund, men mere om den har faglig relevans og bidrager til at gøre ens hverdag bedre. Jeg har sammen med min gode kollega, Younes Alipanah, besluttet at starte et træningscenter i tilknytning til min klinik. Her vil vi til efteråret begynde at tilbyde undervisning i rationelle procedurer, almindelig protokol samt avancerede behandlinger assisteret af mikroskop. Mikroskop og endodonti hænger jo sammen, og jeg mener, at det derfor også er fremtiden, at flere bliver dygtigere til at bruge mikroskopet. Centeret har seks fuldt udstyrede behandlingsenheder, hver med mikroskop.
Savner du at lave andre behandlinger?
– Nej, det gør jeg ikke. Efter 25 år som almindelig tandlæge synes jeg, at jeg har været igennem de fleste behandlinger. Jeg kan godt lide den udfordring, der ligger i det komplicerede, og der er også en utrolig ro over rodbehandlinger. Lige så snart kofferdammen er sat på, kommer der et fokus, som er rart at være i.
Hvem vil du gerne sende stafetten videre til?
– Søren Ruf Larsen. Han er en ung tandlæge, der åbnede en større klinik under COVID-19-pandemien.
Thomas Harnung spørger:
– Hvordan var det at starte en ny klinik under COVID-19pandemien og håndtere de udfordringer, der fulgte med? ♦
I Fagstafetten går vi tæt på en tandlæge med en helt særlig drive og passion for sit fag. Månedens tandlæge sender fagstafetten videre til en kollega, der har været en inspiration for ham eller hende.
TEKST NANNA FLØJBORG FOTO PETER HELLES ERIKSENer dine tanker om at drive en henvisningspraksis med et speciale, som man ikke kan få papir på, at man er specialist i?
FYLDER DU RUNDT?
Hvis du ønsker din fødselsdag offentliggjort i Tandlægebladet, skal du give samtykke til det.
Det kan du gøre ved at logge ind på Tdlnet.dk dk → vælg ”mine sider”
→ vælg ”personlige oplysninger” → vælg ”mine samtykker”
Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte medlemsregistreringen på e-mail medlemsregistrering@tdl.dk
30
Line Vang Madsen, Vejle Ø, 2. september
Mie Freja Friis Ekman, Odense C, 11. september
Anne Skov, Vejle, 13. september
Katrine Glaston Stærmose, Valby, 18. september
40
Tore Tranberg Lefolii, København Ø, 25. august
Signe Holm-Christiansen, Værløse, 31. august
Hana Abdel-Raauf El-Khawaga, Nyborg, 31. august
Cathrine Holst Falkenberg, Gentofte, 2. september
Line Møller Hedegaard, Kolding, 8. september
Jacob Steno Winsløw Lindberg, Risskov, 12. september
Anne Voigt Lauridsen, Varde, 19. september
50
Christina Friis Møller, Dubai, 24. august
Simon Handberg Mikkelsen, Birkerød, 3. september
Nadine Harff, Horsens, 9. september
Martin Karpf, Hellerup, 11. september
60
Jørgen Rostgaard Krag, København Ø, 28. august
Oddmar Færø, Torshavn, 4. september
Britt Janett Vilsgaard Pade, Otterup, 10. september
70
Ulrik David Wolff, Risskov, 24. august
Jørgen Bergmann, Faaborg, 27. august
Marianne Clemensen, København Ø, 7. september
Leni Lauritzen, København K, 9. september
Søren Misser Hoeck, Lynge, 14. september
75
Lisbeth Wibe Hammer, Aabenraa, 5. september
Poul Brøndsted, Varde, 18. september
85
John Carstens, Nørre Aaby, 23. august
LISE-LOTTE KIRKEVANG er pr. 1. august udnævnt til professor i endodonti på Institut for Odontologi og Oral Sundhed ved Aarhus Universitet, hvor hun skal forske i sammenhæng mellem tandsundhed, kroniske sygdomme, og hvad en ændret demografi med flere ældre borgere betyder for tandsundheden.
Forskningsfeltet omfatter diagnostik og forebyggelse af pulpitis og det periapikale væv. Et felt, som den nyudnævnte professor har bred erfaring inden for. Hun forsker bl.a. i forekomsten af pulpitis og vævet omkring apex, i prognosen for rodbehandlede tænder og i de diagnostiske metoder, der er nødvendige for at stille en præcis diagnose og begynde en rettidig behandling.
– I min forskning har det altid været afgørende at skabe forbedringer for pa-
tienterne. Vi forventer, at endodontiske sygdomme kommer til at udgøre en relativt større andel af tandlægernes arbejde, og at behandlingen bliver mere kompleks – især fordi der bliver flere ældre, der bevarer deres naturlige tænder, hvilket kan øge risikoen for tandsygdomme, og fordi patienterne samtidig modtager behandling for mere end én kronisk sygdom, fortæller Lise-Lotte Kirkevang og understreger:
– Derfor er det vigtigt at forske i både behandling og øge vores viden om sammenhængen mellem generel sygdom og forekomst og behandling af endodontisk sygdom.
Lise-Lotte Kirkevang blev uddannet tandlæge fra Aarhus Universitet i 1995. ♦
efterår 2023
DER INDKALDES HERMED ANSØGNINGER
OM FORSKNINGSSTØTTE FRA:
• Tandlægeforeningens Forskningskonto (FORSKU).
• Tandlægeforeningens Konto for Odontologisk Forskning (KOF).
• Tandlægeforeningens Forskningsfond (TFFF).
• Ekstraordinære Forskningsmidler fra Fonden til Midler til Fælles Foranstaltninger.
Der henvises til fælles elektronisk ansøgningsskema og vejledning, som kan læses på Tdlnet.dk: tdlnet.dk/ansoegning2023
Alternativt kan man også finde skemaet ved at søge på ”ansøgningsskema” (begge dele kræver login).
Spørgsmål kan rettes til Cecilie Alsted på ca@tdl.dk eller tlf. 33 48 77 90
Ansøgningsfrist: Den 1. oktober 2023
I april uddelte Tandlægeforeningens Forskningsfond midler til forskning. Se projekterne her.
Født den 11. marts 1935. Død den 19. juni 2023.
VI HAR HER I SOMMEREN, MANDAG DEN 19. JUNI, MISTET VOR STORE NESTOR, OG INSPIRATOR indenfor protetik, odont.dr. Bengt Öwall. Han blev 88 år og sov stille ind i sit hjem i Bjärred i Skåne efter en tid med palliativ behandling i hjemmet.
Bengt Öwall kom fra Tandlægeskolen i Malmø, hvor han bl.a. havde været dekan fra 1978-84 og docent i oral diagnostik. Han blev efter en kort ansættelse som professor i protetik ved Tandlægeskolen i Aarhus i 1991 ansat som professor i protetik på Odontologisk Institut ved Det sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Hans ansættelse varede, indtil han gik på pension i 2005, og i den tid opnåede han stor respekt indenfor odontologien som en hyppig foredragsholder og inspirerende tænker nationalt og internationalt. Han var særlig optaget af diagnostik og indikation for protetiske behandlinger og fastholdt patientens væsentlige rolle
heri. Han havde en kreativ tilgang til protetiske behandlinger og mente som udgangspunkt, at aftagelige løsninger var sekundære. Det er derfor lidt paradoksalt, at han i Danmark bl.a. blev meget kendt for sin promovering af S-bøjlen til partielle proteser, som efterfølgende er blevet kaldt Öwall-bøjlen af danske tandlægestuderende og tandlæger.
I de 14 år Bengt var på Tandlægeskolen i København, var han ikke bare en dygtig forsker og underviser, men også en person, der spredte daglig glæde på afdelingen. Det var ikke kun med baggrund i hans faglige dygtighed og store erfaring som protetiker, men også som følge af hans behagelige væsen. Han var altid åben for diskussion af små og store faglige udfordringer, og samtidig havde han altid et roligt overblik og smil samt nogle dansk-svenske kommentarer, som kunne bryde en forlegen tavshed. Udover hans faglige interesse var Bengt en stor kulturog kunstelsker, hvor han ikke blot nød andres kunst, men også selv fremstillede kunstværker.
Æret være Bengt Öwalls minde.
Esben Boeskov Øzhayat og Klaus Gotfredsen
FULDSTÆNDIGT INTEGRERET I ZIRKONZAHN’S DIGITALE WORKFLOW
OG DATAHÅNDTERINGSSYSTEM – ÅBENT SYSTEM
TEKNISKE OPLYSNINGER
Målefeltets størrelse
Dimensioner (L x B x H)
Målehoved Standard: 16 mm x 12 mm; indtil 22 mm dybde
Målehoved Lille: 12 mm x 9 mm; indtil 22 mm dybde (Scannerenden kan autoklaveres og genbruges)
281 mm x 46 mm x 33 mm
Vægt 240 g (uden kabel)
Scanningsvarighed pr. kæbe < 60 sekunder
Interface
Funktionsmåde
Andre
Aperta: STL, OBJ, PLY
Berøringsfri scanner med struktureret lys
Pulverfri scanning, realtids scan med realistiske farver og klare præparationsgrænser
Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i
Tandlægebladet nr. 9 2023
Deadline: 4. september 2023
Udkommer: 19. september 2023
Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i
Tandlægebladet nr. 10 2023
Deadline: 9. oktober 2023
Udkommer: 24. oktober 2023
Yderligere oplysninger kan indhentes hos Tina Andersen, Tandlægebladet, tlf. 33 48 77 33, ta@tdl.dk.
Kurser udbudt kommercielt:
Pris: kr. 37,00 pr. mm + moms
Kurserne faktureres efter hver udgivelse
2023
Røntgenkursus for tandklinikassistenter
Dato: 25. september (1 dag)
Sted: Skolen for klinikassistenter og tandplejere
Tilmeldingsfrist: 11. september
Pris: 4.300 kr.
Link til tilmeldingsskema: skt.ku.dk
Kursusbeskrivelse: Bliv opdateret i forhold til nye retningslinjer i forbindelse med optagelse af intraorale røntgenoptagelser. Lær at optage intraorale røntgenbilleder med rektangulær tubus ved anvendelse af både vinkelhalveringsteknik og parallelteknik samt optagelse af de svære hjørneog visdomstænder.
Supragingival tandrensning – profylakse for tandklinikassistenter
Dato: 25. - 28. september 2023 (4 dage)
Sted: Skolen for klinikassistenter og tandplejere
Tilmeldingsfrist: 11. september 2023
Målgruppe: Tandklinikassistenter
Pris: 8.985 kr.
Link til tilmeldingsskema: skt.ku.dk
Kursusbeskrivelse: Lær at fjerne supragingivale hårde og bløde tandbelægninger ved hjælp af håndinstrumenter og maskinel rensning, lær om ergonomi og fingerstøtte, årsager til gingivitis og parodontitis samt misfarvninger.
Behandling af patienter med avanceret periodontitis og samtidig behov for tandregulering – en multidisciplinær tilgang
Dato: 7. oktober 2023
Sted: Hindsgavl Slot, Middelfart
Early bird indtil 8. september 2023
Målgrupper: Tandlæger og tandplejere med interesse for multidisciplinær tandpleje
Info og tilmelding: www. periodont.dk
Kursusbeskrivelse: Forelæsningerne vil have interesse for alle dem som ønsker at være med til at indgå i et multidisciplinært samarbejde om behandlingen af patienter med avanceret periodontitis og samtidigt behov for tandregulering. Dagen vil også være relevant for alle dem som møder patienter med avanceret periodontitis - så de kan vejlede patienterne om mulighederne og forudsætningerne for at rette op på migrerede tænder ortodontisk.
Symposium 2023: Det slidte tandsæt
Dato: 3.-4. november 2023
Sted: Aalborg Kongres & Kultur Center
Tilmeldingsfrist: 20. oktober 2023
Tilmeld dig på tdlnet.dk
Kurser udbudt af foreninger, skoler og faglige selskaber
Uanset om du er til manuel eller til elektrisk tandbørste
Hos TePe er vi overbeviste om, at det både er muligt og nødvendigt at omstille sig til en bæredygtig fremtid. Sammen kan vi gøre en forskel allerede i dag. Derfor producerer vi vores produkter til oral sundhed med anvendelse af vedvarende materialer og grøn energi. Ved at sænke vores CO₂-aftryk hjælper vi dig med at sænke dit.
www.tepe.com
Et bæredygtigt valg
TANDLÆGEFORENINGENS KOLLEGAHJÆLP formidler
gratis og anonym hjælp til medlemmer i krise.
Marie Winding
Turpinsvej 2
2605 Brøndby
Tlf. 36 75 48 75
Thomas Hjorth
Platanvej 1
4684 Holmegaard
Tlf. 55 54 64 49 – 42 700 500
Louise Vilhelmsdal
Søndergade 10
4800 Nykøbing F.
Tlf. 54 86 00 86 – 22 93 85 11
Michael Rasmussen
Gl. Vardevej 191
6715 Esbjerg N
E-mail:
mr.mr.rasmussen@gmail.com
Tlf. 75 13 75 13
Niels Holgersson
Søndergade 13 C
6000 Kolding info@tdl-holgersson.dk
Tlf. 75 52 74 34
Peter Boch
Stadionvej 32
6510 Gram
Tlf. 74 82 12 12 – 24 27 02 23
Tina El-Dabagh
Tordenskjoldsgade 37, 1. th
8200 Århus N
E-mail: tinaeldabagh@hotmail.com
Tlf. 86 16 85 10
Majbritt Jensen
Strandvejen 3
9000 Aalborg
Tlf. 20 77 32 66
Karen Haarbo-Nygaard
Tuapannguit 40
3900 Nuuk
E-mail: karenhaarbo@yahoo.com
Tlf. (+299) 547373
Susanne Raben
Britt Betina Jørgensen
Svanemøllevej 85
2900 Hellerup
Tlf. 39 46 00 80
Vivian Riel
Amaliegade 17
1256 København K
Tlf. 70 25 77 11
Halsnæs
Alkoholambulatorium
Ambulatorieleder
Charlotte H. Seidler
Tlf. 28 59 02 08
Erhvervspsykologisk
Rådgivning
v/erhvervspsykolog
Majken Blom Søefeldt
Tlf. 60 40 72 10
E-mail: mail@blomsoefeldt.dk
Henvendelse angående kollegiale henvisninger
Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33, e-mail: ta@tdl.dk
Pris: kr. 39,00 pr. mm + moms pr. gang.
Annoncer tegnes for 12 numre (1 år ad gangen). Der faktureres for et halvt år ad gangen i juni måned og i december måned.
Tandlægeforeningen påtager sig ikke ansvar for om kolleger, der annoncerer under kollegiale henvisninger, besidder de fornødne kvalifikationer.
Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt medlemmer af Tandlægeforeningen.
Tandklinikken Ravn
• Behandling af overvægtige patienter op til 350 kg. Patienterne kan køres ind, men skal kunne gå de sidste 4 m til stolen
• Handicapvenlig parkering og indgang
Strøby Egede Center 15
4600 Køge
Tlf. 56 26 72 77
www.tandklinikkenravn.dk
Hausergaarden I/S
Specialuddannede tandlæger
Hauser Plads 20, 2 (elevator)
1127 København K
v/Nørreport Station
Tlf. 33 15 15 34 info@hausergaarden.dk www.hausergaarden.dk
• Endodonti * komplicerede
• Implantologi * Komplikationer
• Kirurgi * Knogle-opbygning
• Æstetik * Rekonstruktioner
• Protetik * Narkose
John Orloff
Dip. Imp Dent Adv RCS (Eng)
Jens Kristiansen
MSc Endo KCL (Eng)
Adam Gade Ellesøe MSc Imp Dent (URJC)
Colosseumklinikken
Kongens Nytorv
Østergade 1
1100 København K
Tlf. 33 12 24 21/Fax 33 33 99 90 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk www.colosseumtand.dk
• Bidfunktion.
• Bidrekonstruktion.
• Implantologi, Invisalign.
• Knogleopbygning, Kirurgi.
• Parodontal kirurgi.
• Protetik, Æstetik, Endodonti.
• Panoramarøntgen.
• Cone-Beam scanning.
• LiteWire.
Kenneth Vikkelsø Jordy
Lennart Jacobsen
Clara Marie Bjerre Windeløv
Lars Bo Petersen
Gry Hegelund Olsson
Jesper Klinck Pedersen
Thomas Groth-Lauritsen
Jylland
Brædstrup Implantatcenter
Birgitte Skadborg
Tlf. 75 75 12 36
www.implantatcenter.dk
Bidfunktion og oral bidrehabilitering
Tømmergårdens Tandlæger
Steen Rosby
Stationsvej 1, 6880 Tarm
Tlf. 97 37 15 15 info@rokketand.dk
• Behandling af funktionelle lidelser i tyggeorganet.
Stylvig
H.C. Ørsteds Vej 50C 1879 Frederiksberg C Tlf. 33 24 85 85 forum@tandlaegen.dk
Tandlægen.dk – Greve Anders Vilmann, ph.d. Tlf. 43 43 98 98 greve@tandlaegen.dk
Tandlæge Katharina Axtmann
Farum Hovedgade 15, 1. Tlf. 31 72 83 56 Info@axtmann.dk
Tandlæge Betina Grønbæk ApS
Betina Grønbæk
Stjernegade 22 1 tv
3000 Helsingør
Tlf. 49 21 99 60 info@stjernegade22.dk
Sjælland Børnetandpleje
Mobilkirurgi
Svend Fægteborg
Tlf. 28 74 73 25
Tandlægerne Fyrvej, Esbjerg
CBCT-scan og panorama
Tandlægerne Fyrvej
Fyrvej 26
6710 Esbjerg V Tlf.: 75 15 06 00 www.fyrvej.dk
Aarhus Tandlægeskole
• CBCT og panorama-undersøgelse
Henvisning og prisliste på dent.au.dk/tandlaegeskolen/forfagfolk
Colosseumklinikken
Kongens Nytorv
• CBCT, panorama, beskrivelser. Lars Bo Petersen ph.d
Østergade 1
1100 København K
Tlf. 33 12 24 21 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk
SpecialTandlægeCenter
Gentofte v/ specialtandlæge
Pernille Egdø
• Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektion, autotransplantation
• Panorama/OTP CBCT/3D
Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte
Tlf. 39 64 65 14 www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk
Specialtandlægerne
Seedorffs Stræde, Aarhus
• Panorama og CBCT (3D), inkl. beskrivelse af Hanne Hintze, dr.odont. www.sptand.dk
Tandlægeskolen
Afd. for Radiologi
Panorama og kranieoptagelser samt Cone-Beam scanning. (spec. implantatbehandling og kæbeled)
Henvisningsblanket hentes på http://odont.ku.dk/specialklinik/radiologi/henvisn_rtg/ og faxes eller sendes til afdelingen.
Nørre Allé 20, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 32 69 05/Fax 35 32 67 73
Tandlægen.dk Roskilde
Sahar Talebi (Msc i Oral Radiologi)
• CBCT, panorama og beskrivelse
Algade 52, 1. 4000 Roskilde
Tlf. 46 35 33 13
NORD Specialtandlæger
Kongens Lyngby
Henvisningsklinik
Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral medicin.
Klampenborgvej 221, 2. sal
2800 Kongens Lyngby
Tlf: 88 88 80 00 www.nord.dk
Fyn
Centrum Tandlægerne
Odense og Middelfart
B. Pade
N. Pade
Tlf. 66 12 62 26 – 64 40 24 03
• Implantater, protetik, kirurgi. www.centrumtandlaegerne.dk
Oris Tandlægerne
Steen Bjergegaard
Slotsgade 21, 5000 Odense C
Tlf. 66 11 44 33
E-mail: info@klinik21.dk
www.klinik21.dk
• Panoramarøntgen
• Cone-Beam
• 3d-scanning
Jylland
Aarhus Implantat Center
Klostergade 56, 8000 Aarhus C
Tlf. 86 12 45 00
Hermodsvej 22, 8230 Åbyhøj
Tlf. 70 22 35 53
www.implantatcentret.dk
Brædstrup Implantat
Center
John Jensen
Martin Dahl
Jens Hartlev
Kristoffer Schwartz
Martin Saaby
Birgitte Skadborg
• Implantologi, kirurgi, narkose
• Protetiske rekonstruktioner
• 3D scanning
Tinghuspladsen 6
8740 Brædstrup
Tlf. 75 75 12 36
E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk
www.implantatcenter.dk
Herning Implantat Center
Louise Kold & Simon Kold
Bryggergade 10
7400 Herning
Tlf. 97 12 03 99
www.herningimplantatcenter.dk
• Kirurgi og protetik.
• Mulighed for narkose
KOHBERGTANDKLINIK.DK
Peter Kohberg
• Implantatcenter
Speciale: immediat implantologi
Kirurgi og protetik
Jernbanegade 6
6360 Tinglev
Tlf. 74 64 20 00
www.Kohbergtandklinik.dk mail@Kohbergtandklinik.dk
Kolding Implantat Center
Jens Thorn, specialtandlæge
Henrik Hedegaard
ORIS Tandlægerne Kolding
Banegårdspladsen 9
6000 Kolding
Tlf. 81 18 81 18
www.ORIS.dk/kolding
• Kirurgi og protetik
Tandlægerne Fyrvej Specialtandlæge
Kristian Thesbjerg
Fyrvej 26
6710 Esbjerg V
Tlf. 75 15 06 00
rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk
Bredt Smil Haderslev
Puk Bergmann
Nørregade 11
6100 Haderslev
Tlf. 74 52 22 49 6100@bredtsmil.dk
dinTANDLÆGE Brande
Torben Lillie
• Immediat implantologi
• Kirurgi og protetik
Torvegade 8
7330 Brande
Tlf. 97 18 00 79 www.dintandlaege-brande.dk brandetand@brandetand.dk
Risskov Implantatklinik
– Tandlægerne Risskov
v/Ulrik Holm-Christoffersen MSc. Impl.
Immediat implantologi. Blødvævskirurgi
• Implantater, knogleopbygning, Amotio, Retrograd.
• Straumann, Nobel, Ankylos, Astra.
Rolighedsvej 30, Risskov.
Tlf. 70 70 55 25 info@tandlaegernerisskov.dk
Sjælland
Tandlægen.dk Roskilde
Maziar Talaeipour
Algade 52, 1., 4000 Roskilde
Tlf. 46 35 33 13
• www.tandlaegen.dk/Roskilde
Klinikken Vestergade
Specialtandlæger i kæbekirurgi
Nino Fernandes, specialtandlæge
Teis Schjals Hansen, specialtandlæge
Pouya M. Yazdi, specialtandlæge
Sanne W.M. Andersen, specialtandlæge
Frey Brus Madsen, kæbekirurgisk videreuddannelsestandlæge
Rasmus Hartmann-Ryhl, kæbekirurgisk videreuddannelsestandlæge
Obels Gaard, Vestergade 2, 1456 København K
Tlf. 33 15 48 99
www.klinikkenvestergade.dk
• Straumann, Astra, Nobel, Xive, Camlog, Dio
CBCT og digital 3d-guided implantatkirurgi og planlægning
• Narkose
SpecialTandlægeCenter
Gentofte v/ specialtandlæge
Pernille Egdø
• Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektion, autotransplantation
• Panorama/OTP CBCT/3D
Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte
Tlf. 39 64 65 14 www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk
Specialtandlægerne i Bredgade
Specialtandlæge Lars Pallesen www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk
Knogle- og blødtvæv. Enkelttand, bro, fuldkæbe. Narkose
Mobilkirurgi
Svend Fægteborg
Tlf. 28 74 73 25
Specialtandlægerne i kæbekirurgi i Lyngby
Thomas Kofod ph.d.
Ole Schwartz ph.d.
Niels Ulrich Hermund ph.d
Rasmus Kuniss-Kriegbaum
Even Nisja
Alt indenfor tand,- mund,- og kæbekirurgi
• De fleste typer implantater og rekonstruktioner.
tandlægen.dk
Lyngby & Implantatcenter
Lyngby Hovedgade 27, 3. sal
2800 Kgs. Lyngby
Send henvisning over ediportalen 45870190 eller henvisningsblanket på hjemmesiden: https://tandlaegen.dk/lyngby/ lyngby-hovedgade/henvisning/ NORD Specialtandlæger
Kongens Lyngby
Henvisningsklinik
Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral medicin.
Klampenborgvej 221, 2. sal 2800 Kongens Lyngby
Tlf: 88 88 80 00 www.nord.dk
Fyn
Klinik for Kæbekirurgi, Odense Kæbekirurger, Ph.D.
Torben Thygesen
Gregory Tour 50 65 62 66 tht@klinik-vs15.dk www.klinik-vs15.dk
Tanlægen.dk, Centrum Odense
Peter Marker Specialtandlæge
Grønnegade 16, 5000 Odense C
Tlf 66 12 62 26
Mail: centrum-odense@tandlaegen.dk
www.tandlaegen.dk/odense
Kirurgi, implantater, narkose
Jylland
Brædstrup Implantat Center
John Jensen
Martin Dahl
Jens Hartlev
Kristoffer Schwartz
Martin Saaby
Tinghuspladsen 6
8740 Brædstrup
Tlf. 75 75 12 36
www.implantatcenter.dk
Oris Tandlægerne
Kolding
Specialtandlæge, ph.d.
Jens Thorn
Banegårdspladsen 9
6000 Kolding
Tlf. 81 18 81 18
Mail. Kolding@oris.dk
Kirurgiklinik
– Klinik f. TMK-kirurgi
Lone Lenk-Hansen
Thomas Urban
Hermodsvej 22, 8230 Åbyhøj
Tlf. 70 22 35 53
www.kirurgiklinik.dk
Tandlægerne Fyrvej Specialtandlæge
Kristian Thesbjerg
Fyrvej 26, 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk
Tandlægerne Silkeborgvej 297 Specialtandlæge
Lambros Kostopoulos
• Implantatbehandling samt knogleopbygning med membran. Rekonstruktiv knogle- og blødtvævskirurgi. Behandling af periimplantitis
Silkeborgvej 297, 8230 Åbyhøj
Tlf. 86 15 43 44
Tandlægerne Kold
Louise Kold
Simon Kold
Bryggergade 10 7400 Herning
Tlf. 97 12 03 99
www.tandherning.dk
E-mail: post@tandherning.dk
• Mulighed for narkose
Aalborg Tandplejeteam ApS
Specialtandlæge
Martin Dahl
Boulevarden 9, 9000 Aalborg
Tlf. 98 11 76 16
• Implantatbehandling
Specialtandlægerne
Seedorffs Stræde, Aarhus
• Oral kirurgi og implantater, inkl. narkose
Søren Schou, dr.odont.
Helle B. Nielsen
Jens Hartlev, ph.d.
Otto Schmidt www.sptand.dk
Leif Fagernæs
Jernbanegade 11
6000 Kolding
Tlf. 75 52 16 16
tdl@tdlfagernaes.dk
• Kirurgi, Implantater.
Sjælland
SpecialTandlægeCenter
Gentofte v/ specialtandlæge
Pernille Egdø
• Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektion, autotransplantation
• Panorama/OTP CBCT/3D
Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte
Tlf. 39 64 65 14 www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk
Kæbekirurgisk Klinik
Niels Ulrich Hermund, ph.d., Kæbekirurg
Esben Aagaard, kæbekirurg
Søren A. C. Krarup, Kæbekirurg
Hovedvagtsgade 8, 3. sal
1103 København K
Tlf. 33 12 24 04
W: kæbekirurgiskklinik.dk
• Rodresektioner
• Cyster og tumorer
• Slimhindeforandringer
• Fjernelse af tænder
• Knoglerekonstruktion
• Straumann, Astra og Nobel
• Nervelateralisering
• Generel anæstesi
Specialtandlæge
Merete Aaboe ApS
Specialtandlæge, ph.d.
Merete Aaboe
Solrød Center 45, 1.
2680 Solrød Strand
Tlf. 56 16 75 00
• TMK-kirurgi og implantatbeh.
Klinikken Vestergade
- specialtandlæger i kæbekirurgi
Jesper Jared Secher, specialtandlæge, Ph.d.
Nino Fernandes, specialtandlæge
Jesper Bak, specialtandlæge
Andreas Riis, specialisttandläkare i endodonti
Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K
Tlf. 33 15 48 99 www.klinikkenvestergade.dk
Specialtandlægerne i Bredgade www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk
Klinik for Kirurgi og Endodonti
Vibe Rud
Thomas Foldberg
Puggaardsgade 17, st. 1573 København V
Tlf. 33 14 83 86
Online henvisning via www.endokir.dk
Mobilkirurgi
Svend Fægteborg
Privat og kommunal tandpleje
Tlf. 28 74 73 25
Specialtandlægerne Sjælland København, Roskilde, Kalundborg
• Dentoalveolær kirurgi
• Oral rehabilitering
Specialtandlæger i Tand-, Mund- og
Kæbekirurgi:
• Tore Tranberg Lefolii
• Simon Storgård Jensen, dr.odont
• Jesper Øland Petersen, ph.d
• Libana Raffoul Bjørnstrup
• Karoline Brørup Marcussen
• Even Nisja
Protetikere:
• Klaus Gotfredsen, dr. og lic.odont
• Brian Møller Andersen www.spsj.dk
E-mail: klinik@spsj.dk
Tlf. 70 22 52 30
Specialtandlægerne i kæbekirurgi i Lyngby
Thomas Kofod ph.d.
Ole Schwartz ph.d.
Niels Ulrich Hermund ph.d
Rasmus Kuniss-Kriegbaum
Even Nisja
• Alt indenfor tand,- mund,- og kæbekirurgi
• De fleste typer implantater og rekonstruktioner. tandlægen.dk Lyngby & Implantatcenter
Lyngby Hovedgade 27, 3. sal 2800 Kgs. Lyngby
Send henvisning over ediportalen 45870190 eller henvisningsblanket på hjemmesiden: https://tandlaegen.dk/lyngby/ lyngby-hovedgade/henvisning/
NORD Specialtandlæger
Kongens Lyngby
Henvisningsklinik
Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral medicin.
Klampenborgvej 221, 2. sal
2800 Kongens Lyngby
Tlf: 88 88 80 00 www.nord.dk
Fyn
Centrum Tandlægerne
Danmarks Implantatcenter
Odense klinikken
Tlf. 66 12 62 26 info@centrumtandlaegerne.dk
Middelfart klinikken
Tlf. 64 40 24 03 middelfart@ centrumtandlaegerne.dk www.centrumtandlaegerne.dk
Jylland
Brædstrup Implantat Center
Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk
Tandlægerne Kold
Louise Kold
Simon Kold
Bryggergade 10
7400 Herning
Tlf. 97 12 03 99 E-mail: post@tandherning.dk
• Patienter modtages til behandling i narkose. Alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling.
Centrum Tandlægerne
Danmarks Implantatcenter Aarhus klinikken
Tlf.: 86 13 26 36 aarhus@centrumtandlaegerne.dk www.centrumtandlaegerne.dk
Specialtandlæge
Merete Aaboe ApS Specialtandlæge, ph.d. Merete Aaboe Solrød Center 45, 1. 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00
Tandlægecentret Svanen v/tandlæge Per Bjørndal Lyngby Hovedgade 27, 4. 2800 Lyngby
Tlf. 45 88 96 88/Fax 45 88 91 69 www.svanetand.dk
Tandlægerne i Carlsro
Tårnvej 219
2610 Rødovre
Tlf. 36 70 31 67 www.carlsrotand.dk
Tandlægerne i Gl. Skovlunde
Kildestrædet 108
2740 Skovlunde
Tlf. 44 92 01 01
• Patienter modtages til alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling i narkose.
• Der er mulighed for at leje sig ind.
Tandlægen.dk Hundige Strandvej Hundige Strandvej 182
2670 Greve
Tlf. 43 90 15 15 hundigestrandvej182@tandlaegen.dk Alle former for behandling tilbydes.
NORD Specialtandlæger
Kongens Lyngby
Henvisningsklinik med anæstesi team til GA og IV-sedation. Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral medicin.
Klampenborgvej 221, 2. sal
2800 Kongens Lyngby
Tlf: 88 88 80 00 www.nord.dk
Maj-Britt Liliendahl
Højbro Plads 5, 2. sal
1200 København K
Tlf. 33 12 14 38
Jylland
Tandregulering
Ane Falstie Juul
Nørgårds Allé 11, 1.
7400 Herning
Tlf. 97 12 59 00
• Specialtandlæge i ortodonti
Brædstrup Implantatcenter
Carsten Lemor
Tlf. 75 75 12 36
www.implantatcenter.dk
Specialtandlægerne
Aarhus Tandregulering
Morten G. Laursen
Janne Grønhøj
Susanna Botticelli
Frederiks Allé 93
8000 Aarhus C
Tlf 86 12 17 66
mail@specialtandlaeger.dk
www.specialtandlaeger.dk
Tandreguleringshuset
Kim Carlsson
Jens Kragskov
• Specialtandlæger i ortodonti
Jyllandsgade 79 C, 1. sal
6700 Esbjerg
Tlf. 76 13 14 80
Tandreguleringsklinikken
Lisbeth Nielsen, Specialtandlæge, ph.d.
Christian Iversen, Specialtandlæge
Tandreguleringsklinikken
Toldboden 1, 5C
8800 Viborg
Tlf. 86 62 76 88
• Specialtandlæge i ortodonti post@tandreguleringsklinikken.dk
www.tandreguleringsklinikken.dk
Specialtandlægecenter
Vestjylland
Søren Povlsen
Stationsvej 35a
7500 Holstebro
Tlf. 97 84 05 88 www.tandregulering.com
• Specialtandlæge i ortodonti
Harry Fjellvang
Specialtandlæge, ph.d.
Specialklinik for tandregulering
Tlf. 33 93 07 23
www.tandregulering.info
mail@tandregulering.info
Specialtandlæge i Holte
• Specialtandlæge i ortodonti
Lone Møller
Holte Stationsvej 6, 1. sal,
2840 Holte
Tlf. 45 42 16 88 www.holtetandreguleringsklinik.dk
Specialtandlægerne
• Specialtandlæger i ortodonti
Michael Holmqvist
Rosenborggade 3, 1.
1130 København K
Tlf. 33 12 32 12 orto@specialtandlaegerne.dk
Specialtandlægerne i Roskilde
• Specialtandlæger i ortodonti
Søren Wiborg Lauesen
Jens Fog Lomholt
Algade 12, 4000 Roskilde
Tlf. 46 36 50 33 www.specialtandlaegerne.com
Tandlægerne i Vangede
Specialtandlæge i ortodonti
Lene Hansen
Vangede Bygade 63, 1. sal
2820 Gentofte
Tlf. 39 65 34 31 www.vangedetand.dk
Tandlægen.dk Hundige Strandvej
Specialtandlæge Glen Happel
Hundige Strandvej 182
2670 Greve
Tlf. 43 90 15 15 hundigestrandvej182@tandlaegen.dk
Fyn
Oris Tandlægerne
Det Gule Pakhus
Mette Rylev, ph.d.
Havnepladsen 3b
5700 Svendborg
Tlf. 62 21 20 09
E-mail: detgulepakhus@oris.dk www.oris.dk/svendborg
Brædstrup Implantat
Center
Camilla Kristensen
Tlf. 75 75 12 36
www.implantatcenter.dk
Tandlægerne på Store Torv
Lone Sander, ph.d.
Mette Rylev, ph.d.
Mette Kjeldsen, ph.d.
Martin Persson (protetik)
Store Torv 6, 3.
8000 Århus C
Tlf. 86 12 73 50
http://tdl-storetorv.dk
Tandlægerne i Løgstør
Rikke Wedell Nielsen
Bredgade 1
9670 Løgstør
Tlf. 98 67 18 55 tandlaegernebredgade1@os.dk
• Henvisninger modtages for generel parodontitis behandling, parodontitis kirurgi med og uden knogle regeneration, periimplantitis.
Sjælland
Københavns Paradentoseog Implantat Klinik
Marianne Hoffmeyer, M.S., Diplomate Board Certified Periodontist (USA)
Strøget, Kbh K. Tlf. 33 13 66 60 www.strogettand.dk
Tandlægen.dk Roskilde
Maziar Talaeipour
-Parodontal kirurgi bla. regenerativ behandling
-Mikro kirurgi (paradontal plastikkirurgi)
-Behandling af periimplantitis
Algade 52, 1., 4000 Roskilde
Tlf. 46 35 33 13 www.tandlaegen.dk/Roskilde
Colosseumklinikken
Kongens Nytorv
Østergade 1
1100 København K
Tlf. 33 12 24 21 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk www.colosseumtand.dk
Colosseum Tandlægerne
Rosenborggade København
Rosenborggade 3, 2. 1130 København
Tlf. 33 11 39 66
E-mail: noerreport@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk
Tandklinikken Ravn
Nørregade 9 og Strøby Egede
Center 15
4600 Køge
Tlf. 56 65 25 09 – 56 26 72 77 www.tandklinikkenravn.dk
Specialtandlægerne i Bredgade
Lektor, ph.d. Christian Damgaard www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk
Parodontitis, peri-implantitis, regenerativ parodontalkirurgi, CBCT, narkose
ORIS Tandlægerne
Steen Bjergegaard
Slotsgade 21, 5000 Odense C
Tlf. 66 11 44 33
• Fast og aftagelig, inkl. implantatforankret protetik
Brædstrup Implantatcenter
Christian Dalby
Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk
Tandlægen.dk Bagsværd
• Endodonti
Christian Bruun Møller
Bagsværd Hovedgade 99, 1. sal, 2880 Bagsværd
Tlf. 44 98 34 20
Mail: bagsvaerd@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/bagsværd
Colosseum Tandlægerne
Kongensgade Odense
Kongensgade 54
5000 Odense
Tlf. 66 11 67 01
odense@colosseumklinikken.dk
Ref. Kirsten Rysgaard
Tandlægerne Kasper
og Niels Bruun ApS
Niels Bruun
Kasper Bruun
Vesterbrogade 37, 2. 1620 København V
Tlf. 33 24 79 33
mail@tandlaegerne-bruun.dk
Tandlægen.dk Allerød
• Udelukkende endodonti
Jørgen Buchgreitz
Younes Alipanah
M.D. Madsensvej 8
3450 Allerød
Tlf. 48 17 24 25
j.buchgreitz@gmail.com
Tandlægen.dk Bagsværd
• Retrograd endodonti
Jens Tang
Bagsværd Hovedgade 99, 1. sal. 2880 Bagsværd
Tlf. 44 98 34 20
Mail: bagsvaerd@tandlaegen.dk
www.tandlaegen.dk/bagsværd
RodbehandlingsCenter.dk
v/ Thomas Harnung
Vester Farimagsgade 1, 3. sal. 1606 København V www.endo-henvisning.dk
Tlf. 44 44 44 11
Klinik for rodbehandling
Otto Schmidt
Casper Kruse, ph.d.
Lise-Lotte Kirkevang, dr.odont.
Store Torv 6, 3 sal, Aarhus C www.ottoschmidt.dk
• Ortograd og kirurgisk endodonti
Colosseumklinikken
Kongens Nytorv
Kenneth Vikkelsø Jordy
Østergade 1
1100 København K.
Tlf. 33 12 24 21 kj@colosseumklinikken.dk kongensnytorv@colosseumklinikken.dk www.colosseumtand.dk
Tandlægerne Fyrvej
Søren Grønlund
Fyrvej 26
6710 Esbjerg V
Tlf: 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk
Tandlægerne
Hedegaard & Kjærgaard
Thomas Hedegaard
Storegade 3, 8382 Hinnerup
Tlf. 86 98 56 26
E-mail: henvisning@storegade3.dk www.storegade3.dk
Ortograd og kirurgisk endodonti
Tandklinikken Perlegade 13 ApS
Tom Lykke Gregersen
Perlegade 13
6400 Sønderborg
Tlf. 74 42 84 42 tandlaege@perletand.dk www.perletand.dk
Oris Tandlægerne
Det Gule Pakhus
Vitus Jakobsen
Havnepladsen 3b
5700 Svendborg
Tlf. 62 21 20 09
E-mail: detgulepakhus@oris.dk www.oris.dk/svendborg
Colosseum Tandlægerne
Slotsgade Odense
Anders Burgaard
Slotsgade 18
5000 Odense C
Tlf.: 66 11 96 46
Henvisninger:
EDI: Tandlæge Anders Burgaard ApS
Sikkermail: ab@slotsgade18.dk
Risskov Tandklinik
Mads Juul
Dybbølvej 25, 8240 Risskov Tlf. 86 17 83 22
Henvisning modtages via EDI www.risskovtand.dk
Specialtandlægerne i Bredgade
Younes Alipanah (specialuddannet) www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk
Mikroskopvejledt endo, stiftopbygning ifm. endodonti, CBCT, narkose
Slotstandlægerne Hillerød
• Endodonti
Farhina Khan (MSc London)
Helsingørsgade 7, 1. sal
Hillerød
Tlf. 48 26 12 88 fk@slotstandlaegerne.dk www.slotstandlaegerne.dk
Tandlægen.dk – Greve
• Endodonti
Anders Vilmann, ph.d.
Tlf. 43 43 98 98 greve@tandlaegen.dk
Tandlægerne Rådhusstrædet
Mads Bojer
Rådhusstrædet 12A, 7430 Ikast E-mail: mads@tandikast.dk
Tandlægerne i Støden, Kasper Holm Busk
Støden 6, st., 4000 Roskilde
Tlf. 46 36 64 00 info@tandlaegerneistoden.dk
NORD Specialtandlæger
Kongens Lyngby
Younes Alipanah, MSc i endodonti Henvisningsklinik med anæstesi team til GA og IV-sedation. Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral medicin.
Klampenborgvej 221, 2. sal 2800 Kongens Lyngby
Tlf: 88 88 80 00 www.nord.dk
Hausergaarden
John Orloff
• Æstetik * eget dental lab. Se under behandlingscentre www.hausergaarden.dk
Colosseumklinikken
Kongens Nytorv
Lennart Jacobsen
Thomas Groth-Lauritsen Østergade 1
1100 København K
Tlf. 33 12 24 21 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk www.colosseumtand.dk lja@colosseumklinikken.dk tgl@colosseumklinikken.dk
Vi er stolte af vores høje medarbejdertilfredshed*. Den tror vi på skyldes en arbejdsplads med høj fleksibilitet, gode kolleger og en tårnhøj faglighed.
Vores fokus på faglighed gør os unikke.
Vi giver vores ansatte mulighed for at videreuddanne sig, så de altid kan tilbyde patienterne professionelle behandlinger baseret på den nyeste viden .
Vi tilbyder også bootcamps og kurser for at hjælpe nyuddannede godt i gang med arbejdslivet på klinikken.
Derudover gør vi meget ud af at understøtte det interdisciplinære samarbejde ved at give gode muligheder for vidensdeling i klinikken såvel som på tværs af klinikkerne. Dette kan lade sig gøre, fordi vi har nogle af landets dygtigste fageksperter inden for flere typer kirurgi og behandlinger ansat.
Har du ønske om at specialisere dig, så tager vi højde for det i vores ansættelsesvilkår og sammensætter en individuel uddannelsespakke.
Jeg synes, det er meget udfordrende at lave de større behandlinger, og så er det dejligt, at vi har så stort et fagligt netværk i kæden at sparre med.”
Centralt beliggende klinik på Frederiksberg søger erfaren tandplejer
QUICK NR. 15213
C tandklinik i Glostrup, der ligger på hovedvejen med nem parkeringsmulighed søger klinikassistent
QUICK NR. 16041
Aabybro Tandlægerne i Vendsyssel søger Tandplejer
QUICK NR. 16045
Klinik i hjertet af Grenå søger tandlæge
QUICK NR. 16049
Harald Tandlægehuset Kolding søger tandplejer
QUICK NR. 16053
Silkeborg Kommune søger overtandlæge til Tandplejen
QUICK NR. 16057
Brønshøj Tandpleje Center søger klinikassistent med erfaring, overblik og godt humør
QUICK NR. 16105
Tandlægerne i Biesgade, Hobro søger serviceminded klinikassistent med en positiv attitude
QUICK NR. 16106
Velfungerende klinik i Sønderborg søger en dygtig tandplejer
QUICK NR. 16107
Struer Kommunale Tandpleje søger tandlæge/cand. odont.
QUICK NR. 16108
Den Kommunale Tandpleje i Ringe på Midtfyn søger tandlæge
QUICK NR. 16109
Mindre tandlægeklinik i Vordingborg søger tandplejer del- eller heltid
QUICK NR. 16067
The Department of Dentistry and Oral Health at Aarhus University invites applications for one or more positions as Assistant Professor(s) and Tenure-Track Assistant Professor(s)
QUICK NR. 16074
Førende klinik i Allerød søger tandplejer
QUICK NR. 16081
Klinik Det Sunde Smil i dejlige Hundested søger klinikassistent
QUICK NR. 16103
Velfungerende klinik centralt placeret på Amager søger energisk og smilende klinikassistent
QUICK NR. 16104
Tandlægerne på Østerport søger tandplejer, der elsker at begejstre patienter med nye smil
QUICK NR. 16112
Frederiksberg-Tandlægerne søger en positiv og udadvendt tandplejer
QUICK NR. 16113
Østerbro Tandlægerne søger smilende klinikassistent
QUICK NR. 16115
NORD specialtandlæger søger en kompetent klinikassistent
QUICK NR. 16116
Klinik i Aarup, midt mellem Odense og Middelfart, søger tandplejer
QUICK NR. 16117
TBT - Tandlægerne Brønshøj Torv søger klinikassistent
QUICK NR. 16118
Tandlægerne Implantatklinik København søger receptionist til front- og backoffice
QUICK NR. 16119
Tandlægen.dk Ordrup søger allround klinikassistent
QUICK NR. 16132
Tuborg Tandklinik i Hellerup søger erfaren tandplejer
QUICK NR. 16133
Sydthy Tandklinik søger tandlæge
QUICK NR. 16120
Sydthy Tandklinik søger tandplejer til barselsvikariat med mulighed for fastansættelse
QUICK NR. 16121
Tandlægerne på Torvet i Frederikssund søger tandplejer
QUICK NR. 16124
Tandlægehuset Hillerød søger klinikassistent/elev
QUICK NR. 16125
Stor klinik i Viby, Aarhus søger klinikkoordinator
QUICK NR. 16126
Esbjerg Kommune søger overtandlæge med stærk faglig profil
QUICK NR. 16127
NORD specialtandlæger søger en serviceminded receptionist
QUICK NR. 16128
Førende klinik i Aalborg søger tandplejer erfaren/nyuddannet
QUICK NR. 16129
Travl og hyggelig klinik i Taastrup søger klinikassistent
QUICK NR. 16130
Dentist.dk i Rødding, 20 km øst for Ribe søger tandplejer
QUICK NR. 16135
Dentist.dk i Aabenraa søger tandlæge
QUICK NR. 16136
Klinik i Ebeltoft og Rønde søger tandlæge til deltidsstilling
QUICK NR. 16137
Aalborg Tandplejeteam søger tandlæge
QUICK NR. 16138
Tandklinikken Sydfyn søger erfaren klinikassistent
QUICK NR. 16139
Skal der ske noget nyt i 2023?
QUICK NR. 16140
Klinik i Brønderslev søger klinikassistent
QUICK NR. 16141
Frederikssund Tandcenter søger tandplejer
QUICK NR. 16142
Københavns bedst beliggende klinik søger klinikassistent/receptionist
QUICK NR. 16143
Tandlægehuset Hjørring søger tandlæge
QUICK NR. 16144
Klik ind på Praksisbasen.dk og få et samlet overblik over tandklinikker til salg. Praksisbasen.dk er Tandlægeforeningens platform for køb og salg af tandklinikker.
v/
Ken KürsteinStrandvej 22 4220 Korsør M: 20 20 92 12 kk@DentalConsult.dk www.DentalConsult.dk
Vores særlige kompetencer er:
• Handel med Tandklinikker (klinikmægler)
– Ejerskifte og Generationskifte af Tandlægeklinikker
– Køb og Salg af tandklinikker
– Sælgerrådgivning Salgsopstillinger (prospekt)
– Sælgerkartotek (potentielle sælgere)
• Finansiering af klinikker og udstyr www.Kapital-Coach.dk
• Forretningsudvikling af tandklinikker, ring og hør mere
Klinikbørsen ApS
Kvæsthusgade 6 E, 3. sal 1251 København K.
Tlf.: +45 70 20 69 79
Mobil: +45 20 24 49 79
klinikformidleren.dk
– Køberregister (potentielle købere)
klinikformidleren.dk
• Rekruttering af tandlæger, tandplejere og klinikassistenter
E-mail: bc@klinikborsen.dk www.klinikborsen.dk
klinikformidleren.dk
Vil du sælge, og vil du have en seriøs behandling af dit kliniksalg med respekt for klinikken og dine medarbejdere, så tag gerne fat i os.
Vil du sælge, og vil du have en seriøs behandling af dit kliniksalg med respekt for klinikken og dine medarbejdere, så tag gerne fat i os.
klinikformidleren.dk
Klinikformidleren.dk
Klinikformidleren.dk
Info@klinikformidleren.dk
Tlf. 20124796
Seriøst kliniksalg i hele Danmark. Se vores hjemmeside for aktuelle klinikker, eller kontakt os på tlf. 20 12 47 96 for at høre nærmere.
Vil du sælge, og vil du have en seriøs behandling af dit kliniksalg med respekt for klinikken og dine medarbejdere, så tag gerne fat i os.
Vil du sælge, og vil du have en seriøs behandling af dit kliniksalg med respekt for klinikken og dine medarbejdere, så tag gerne fat i os.
Info@klinikformidleren.dk
Tlf. 20124796
Klinikformidleren.dk
Klinikformidleren.dk
Info@klinikformidleren.dk
Tlf. 20124796
Info@klinikformidleren.dk
Tlf. 20124796
Henvendelse angående leverandørhenvisninger
Heidi Dyhr hos DG Media, tlf. 28 34 29 21, e-mail: heidi.d@dgmedia.dk
JURIDISK RÅDGIVNING TIL TANDLÆGER
Med mere end 20 års erfaring inden for sundhedssektoren kan jeg hjælpe dig sikkert i mål med dine juridiske spørgsmål og bistår i forhandlinger om overdragelse, samarbejdsvilkår, opløsning af samarbejde, ansættelsesforhold, lejemål, deltagelse i rets- og voldgiftssager etc.
Niels Gade Advokat (H)
ng@adv-nyhavn.dk ⁄ +45 33 11 93 13 / Nyhavn 6, 1051 København K www.tandlaege-advokat.dk
LEJE AF LOKALER?
LEJE AF LOKALER?
Din
Safe Sterilization ApS
DK-4000 Roskilde
Tlf: +45 70 231 313 (9:00-11:30)
www.safeint.com
Skift dine engangshandsker ud med Bionedbrydelige Nitrilhandsker fra Nordic Protect
Rådgivning om kliniklejemål, løn-og ansættelsesforhold og andre juridiske spørgsmål.
Rådgivning om kliniklejemål, løn- og ansættelsesforhold og andre juridiske spørgsmål.
...dit valg af rådgiver gør en forskel!
...dit valg af rådgiver gør en forskel!
Mette Neve Advokat, partner
Mette Neve Advokat, partner
neve@clemenslaw.dk
neve@clemenslaw.dk, +45 5074 4173
+45 5074 4173
Som tandlæge hos
Godt Smil kan du forvente:
Fuldt fokus på patienten – vi klarer resten.
En fyldt aftalebog (vores bookingprocent er pt. på 90%).
En arbejdsplads, hvor der bliver lyttet til dig og dine ønsker.
• Vi rådgiver og vejleder gerne om den rigtige akvarieløsning til venteværelset
• Et akvarie er med til at give en afstressende og beroligende effekt på jeres patienter
• Vi passer og plejer samtidig akvariet for jer gennem en serviceaftale
• Mere end 30 års erfaring med akvarier
Vores stærke serviceteam holder din klinik kørende – vi klarer alt indenfor:
• rådgivning og salg
• service og reparation af udstyr klinikindretning
Kontakt vores servicecenter på 70 23 31 21 www.dentsupport.dk – info@dentsupport.dk
DENTAL + LEASING www.hinge.nu
HINGE Ledelsesrådgivning
Bodil Hinge: bh@hinge.nu · Telefon +45 20 98 97 57
Christoffer Skanse Hinge Åsblom: ch@hinge.nu · Telefon +45 26 12 97 57
Brug leasing og behold dine egne kunder. Du kan nu investere i højteknologisk udstyr af allerbedste kvalitet - uden det koster likviditet.
Deloitte rådgiver mere end 2.000 tandlæger og læger i Danmark om:
- Optimering af klinikdrift
- Køb og salg af klinik
- Økonomi og regnskab.
Kontakt Sten Peters på tlf. 40 41 77 35 eller
Jeanne Svendsen på tlf. 30 93 49 06 | www.deloitte.dk
Vikarbureauet for klinikassistenter
• Landsdækkende Vikarservice
• Nu også for Tandplejere
• Lidt billigere
• Ring fra kl. 6.00 på tlf. 40 40 12 18
www.vikartoteket.dk
VIKARBUREAUET FOR KLINIKASSISTENTER OG TANDPLEJERE
• Erfarne klinikassistenter og tandplejere
• TryB4Hire
• Rekruttering
• Dækker hele Danmark
Kontakt os på
70 20 40 24 / kontakt@denlilletandfe.dk
Læs mere på: denlilletandfe.dk
Med op mod 130 daglige patienter er Kæbekirurgisk Afdeling på Rigshospitalet et travlt sted. Følg overtandlæge Jørgen Rostgaards dag som bagvagt en fredag i juni.
07.00 / Ankommer til Rigshospitalet og klæder om. Gennemgår mails og svarer på spørgsmål fra patienter via sundhedsplatformen og koordinerer planlagte rekonstruktionsbehandlinger med kollegaer fra ØNH- og Plastikkirurgisk afdeling.
08.00 / Morgenkonference med de 18 behandlere, der er mødt ind, samt den ansvarshavende sygeplejerske og sekretær. Forvagten gennemgår bl.a. døgnets nyindlagte patienter. Ofte er der tale om kæbebrud eller alvorlige odontogene infektioner med mulig risiko for truet luftvej. Vi lægger en plan for dagens stuegangsgående kirurg. Vi er blevet en stor afdeling med over 90 ansatte, 13 daglige ambulatorier med omkring 100-130 patienter og 2-3 operationslejer. Fremmødet og opgavefordelingen er planlagt et par måneder forinden, men der er ofte ændringer pga. udefrakommende faktorer. I dag går dagens planlagte program heldigvis op.
09.00 / Når lige en kop stående kaffe, inden jeg bliver kaldt til operationsgangen. En 51-årig mand har pådraget sig kraniebrud samt maksil-zygomafrakturer. Patienten er meget generet af konstant dobbeltsyn grundet brud på margo supraorbitalis og knusningsbrud
i loftet af øjenhulen. På scanningen finder jeg flere knoglestykker, der trykker øjet ned og forhindrer normal bulbusdrejning. Sammen med en øjenkirurg har jeg lagt en plan for behandlingen. Åbning til frakturen, løsning og reponering af knoglestykkerne, hvoraf enkelte må fjernes helt. Herefter rekonstruktion af margo supraorbitalis med titaniumnet. Operationen forløber planmæssigt og er overstået på halvanden time.
11.00 / Taler i telefon med den stuegangsgående, der har behov for lidt super vision. Det er ofte en erfaren kirurg, der går stuegangen, men det er ikke altid muligt. Vores yngre kollegaer, der er i gang med deres specialistuddannelse, er alle superdedikerede, og jeg imponeres ofte over deres høje medicinsk faglige niveau. De ortodontiskkirurgiske behandlinger udgør en betydelig del af arbejdsmængden og har været medvirkende til opbygningen og udviklingen af specialet. Min chef Thomas Kofod har som leder af afdelingen de sidste 12 år været en energisk ildsjæl for specialet og har blandt andet stået i spidsen for og fået indført patient-specifikke implantater i patientbehandlingen både til de ortodontiskkirurgiske, men også til vores rekonstruktive behandlinger. Det betyder et
enormt kvalitetsløft i behandlingerne, der bliver meget mere præcise og forudsigelige og medfører betydelig kortere operationstid til gavn for patienterne.
12.30 / Tilbage på operationsgangen har en ung mand behov for osteosyntese af en kæbefraktur efter et trafikuheld. Behandlingen bliver en smule bøvlet af, at patienten er under aktiv ortodontisk skinnebehandling, og hans sammenbid derfor ikke er entydigt og stabilt. Frakturen kan heldigvis reponeres ”tak i hak” anatomisk og osteosynteres.
14.00 / Tilsyn af dagens første operationspatient, der er smertefri og klar til hjemsendelse. Hans dobbeltsyn er nu endelig forsvundet, så han kan slippe for øjenklappen.
16.00 / Tager hjem, men som bagvagt er jeg på tilkald til mandag morgen. Får inden aftensmaden ordnet et par sager for STPK, hvor jeg er sagkyndig.
20.00 / I kontakt med min forvagt. Der er ro på afdelingen, men det gode vejr kombineret med fester og alkohol kan godt betyde travlhed. Det viser sig at holde stik, og weekenden byder på seks indlagte med kæbebrud, hvoraf jeg får opereret tre inden mandag morgen, hvor mine kollegaer overtager.♦
Med PlanOrder bruger du mindre tid på at bestille varer og sparer penge på dit materialeforbrug.
Mere end 300 klinikker, store som små, nyder godt af fordelene med PlanOrder.
Vi oplever, at vi bruger færre penge på varer end før, så det har gjort en forskel på vores årlige indkøb Greve Tandlægecenter
Efter vi har fået PlanOrder, er der frigivet tid til andre opgaver, hvilket giver god værdi for os i en travl hverdag.
Tandlæge Søren Ruf Larsen
Det er helt sikkert et kæmpe hit, som vi alle er glade for.
Tandlæge Charlotte Trolle
Jeg vil helt sikkert anbefale PlanOrder til andre klinikker – både store og små. Jeg kan ikke sige andet, end at det er genialt og smart.
Overtandlæge Kathrine Nørgaard, Tandplejehuset Hillerød
Vil du vide mere om PlanOrder? Book en uforpligtende demo på plandent.dk/planorder
Line Dalsgaard
Salgs- og projektleder PlanOrder
Sjælland/Fyn
Mobil: 31 14 73 09
line.dalsgaard@plandent.dk
Jeanette Branick
PlanOrder salgskonsulent
Fyn/Jylland
Mobil: 31 16 10 63
jeanette.branick@plandent.dk
