Sygeplejersken fangede fire sygeplejersker på generalforsamlingerne i Kreds Syddanmark og Hovedstaden og spurgte dem, hvordan Dansk Sygeplejeråd kan forny sig som fagforbund, og hvordan de selv kan bidrage til forandring.
Se videoklip med medlemmer, som fortæller, hvad de brænder for at forandre i Dansk Sygeplejeråd eller i sygeplejen på dsr.dk/ sammenomdsr
Trine vil være talsmand for Dansk Sygeplejeråd Harun vil arbejde for flere mænd i sygeplejen HARUN DEMIRTAS, sygeplejerske, Neonatalklinikken, Rigshospitalet.
Hvordan kan Dansk Sygeplejeråd forny sig? ”Jeg kunne godt tænke mig en fagforening, der er mere synlig på vores arbejdspladser. Og det kunne den være f.eks. ved at give nogle opgaver til vores tillidsrepræsentanter, som kunne tage nogle temaer op på personalemøder.” Hvad kan du skabe sammen med Dansk Sygeplejeråd? ”Jeg har et ønske om, at der kommer flere mænd i sygeplejen, og jeg håber, jeg selv kan blive mere aktiv, f.eks. i kredsbestyrelsen, og så besøge skoler, hvor unge mennesker er i tvivl om, hvad de skal uddanne sig videre til.”
Louise vil skabe nyt fællesskab LOUISE PRAHL BÅRRIS, sygeplejerske og radiograf på gynækologisk obstetrisk afdeling på Kolding Sygehus og FTR-suppleant på Sygehus Lillebælt.
Anja vil sikre gode rammer
TRINE OEMANN, kvalitetsog udviklingssygeplejerske, Lundehaven Plejecenter, Ballerup Kommune.
ANJA SKOVGAARD NISSEN, hjemmesygeplejerske i Nyborg Kommune, TR og FTR.
Hvordan kan Dansk Sygeplejeråd forny sig? ”Der er en masse muligheder på digitale medier og platforme, som Dansk Sygeplejeråd kunne nå ud til flere medlemmer med. Man kunne f.eks. bruge en app, hvor man kan stille spørgsmål og på den måde hurtigt få et indtryk af, hvad der rører sig blandt medlemmerne.”
Hvad fylder særligt for dig i forhold til en forandring i Dansk Sygeplejeråd? ”Vi skal ud og spørge menige medlemmer og måske ikke-medlemmerne, hvad der vil give værdi for dem. Fundamentet for Dansk Sygeplejeråd er fællesskab, men vi skal væk fra den gamle fagforening og finde en ny type fællesskab, som fortsat kan samle os.”
Hvad kan du skabe sammen med Dansk Sygeplejeråd? ”Jeg kunne sammen med andre kolleger i kredsen være talsmand – uden at være tillidsvalgt – og gå ud og fortælle andre medlemmer, hvad Dansk Sygeplejeråd er, hvordan kan man bruge dem, og hvilke arrangementer de har. Hvis der er et fyraftensmøde for stressramte, så kunne jeg fortælle dem, jeg kender med stress, om det.”
Hvad vil du gerne udvikle eller forandre sammen med Dansk Sygeplejeråd? ”Jeg synes, vi som organisation skal have stor fokus på, at sygeplejersker bliver ældre. Kan jeg som 71-årig holde til at arbejde på den akutafdeling, jeg arbejder på i dag – i samme tempo? Og hvis jeg kun leverer det halve, skal den 28-årige så løse de opgaver, jeg ikke kan, oven i hendes egne?”
Hvad vil du gerne udvikle eller forandre sammen med Dansk Sygeplejeråd? ”Vi står i et sundhedsvæsen, som er meget bredt og komplekst. Jeg er bange for, at vi som sygeplejersker drukner lidt i mængden. Jeg kunne godt tænke mig, at vi som fagforening får mere fokus på, hvordan vi støtter den enkelte sygeplejerske i fællesskabet. Hvordan skaber vi rammer, som gør det mere legalt og oplagt at kæmpe for sin sag? Vi skal blive bedre til at stille mere konkrete spørgsmål og give medlemmerne helt konkrete redskaber til at kunne arbejde for bedre rammer og turde tale deres sag.”
Sygeplejersken 13.2016
41