Kun kort tid til at ændre i seniorordning
Rettelse Af artiklen i Sygeplejersken nr. 10/2016 om Laura Nielsen, der er blevet hædret med Dronningens fortjenstmedalje, fremgik, at hun arbejder på Intensiv Afdeling på Regionshospitalet i Horsens. Det er forkert. Laura Nielsen arbejder i Herning. Vi beklager fejlen.
(Redaktionen)
Tid til ny kalender Dansk Sygeplejeråds kalender for 2017 udsendes medio oktober til alle medlemmer med næste nummer af Sygeplejersken. Sammen med næste nummer af Sygeplejersken, nr. 12/2016, udsendes DSR-kalenderen for 2017. Alle medlemmer af Dansk Sygeplejeråd modtager kalenderen samt blad, også medlemmer, som af den ene eller anden grund har bedt om ikke at modtage Sygeplejersken. Blandt dem er medlemmer, som bor sammen med et andet medlem, og som har bedt om kun at modtage ét eksemplar af Sygeplejersken. Disse husstande vil modtage to eksemplarer af Sygeplejersken med hver sin kalender. Distribution af DSR-kalenderen som indstik i Sygeplejersken til samtlige medlemmer er den billigste og mest effektive måde at distribuere kalenderen på. (hbo)
Sygeplejersker, som fylder 60 år enten i 2016 (det regionale område) eller i 2017 (det kommunale område), og som efter deres overenskomst har ret til enten seniorbonus eller seniordage, skal senest den 1. oktober 2016 huske at give besked til arbejdsgiver, hvis de ønsker at konvertere seniorbonus eller seniordage til andre af de goder, som man efter senioraftalen har mulighed for. Om man kan modtage seniorbonus eller -dage, er afhængigt af, om man er ansat i en region eller i en kommune. Regionalt ansatte sygeplejersker på månedsløn, som fylder 60 år eller mere i 2016, har ret til en seniorbonus, som udbetales i januar 2017. Bonussen udgør 0,8-1,6 pct. af lønnen afhængigt af alder i 2016. Kommunalt ansatte sygeplejersker på månedsløn, som fylder 60 år eller mere i 2016 eller 2017, har ret til et antal seniordage fra det år, man fylder 60 år, 2-4 dage i alt afhængigt af alder. For begge ansættelsesforhold gælder, at goderne efter ønske kan konverteres til noget andet. Seniorbonussen kan veksles til f.eks. fridage, og seniordagene kan veksles til enten bonusudbetaling efter nærmere regler eller ekstraordinær pensionsindbetaling. Men besked om, at man ønsker en ændring, skal gives senest den 1. oktober. Berørte medlemmer af Dansk Sygeplejeråd har fået personlig besked om mulighederne for konvertering, og på Dansk Sygeplejeråds hjemmeside er reglerne omkring seniorbonus og -dage uddybende beskrevet på www.dsr.dk/ job-og karriere > Jobsøgning og ansættelse (hbo)
Ny hjemmeside til unge med stomi Selvom op imod 400 unge om året får anlagt stomi i Danmark, forbindes det oftest med alderdom og ældre, hvilket gør det svært for unge at identificere sig med livet med stomi. Det vil ny hjemmeside lave om på. Stomiguiden.dk er en hjemmeside til unge, der lige har fået stomi, som skal gøre op med tabuet og sætte fokus på emner, som unge stomister selv har udpe-
get. Her kan man finde svar på praktiske og følelsesmæssige aspekter i det at have en stomi. F.eks. hvad man skal have med af udstyr, når man tager på rejser og på festival, og hvordan man kan tale med sin kæreste om følelser og sexliv. ”Vi ved fra vores research under udviklingen af guiden, at de unge får en masse blandet information. Vi har gjort en dyd ud af at samle den information,
der er relevant for unge, ét sted,” siger Leif Pedersen, som er en af bagmændene bag Stomiguiden.dk Hjemmesiden, der lanceres den 1. november, består af en lang række af små artikler, infografer og videoer om forskellige emner vedrørende stomi, som unge kan tilgå både via deres smartphone, tablet eller computer. (ct)
Sygeplejersken 11.2016
15