Sygeplejersken № 13, 2015

Page 24

VELKOMMEN TIL FREMTIDEN

FRONTLØBER 3: M E T T E M Ø L L E R B R I N G E R A M B U L ATO R I E T H J E M T I L PAT I E N T E N Som kontaktsygeplejerske for ca. 75 patienter med svær eller meget svær KOL, er Mette Møller en del af et tværfagligt behovsrettet ambulant tilbud på Nordsjællands Hospital. De faste kontroller er bl.a. blevet erstattet af en årlig såkaldt ACP-samtale, og patienterne har fået flere muligheder for at trække direkte på sygeplejersker og læger ved behov. Tekst Christina Sommer Foto Henrik Frydkjær

Klokken er lidt over 8 på Lunge- og Infektionsmedicinsk Ambulatorium på Nordsjællands Hospital, Frederikssund. Sygeplejerske Mette Møller sidder parat ved telefonen til at svare på opkald fra patienter med meget svær eller svær kronisk obstruktiv lungesygdom KOL, dvs. med en lungefunktion på under 50 pct.

CAPTAIN og ACP-samtale CAPTAIN står for Comprehensive And Prospective Treatment And Individual Nursing. Det individuelle og behovsrettede tilbud er udviklet på Nordsjællands Hospital i et samarbejde mellem en række læger og sygeplejersker. De årlige kontroller er bl.a. erstattet af åben telefontid hver formiddag, mulighed for subakutte lægebesøg samt en årlig længerevarende samtale med kontaktsygeplejerske og læge, kaldet ACPsamtalen (Advanced Care Planning). Samtalen kredser bl.a. om patientens og evt. pårørendes værdier og ønsker for fremtidig pleje og behandling, så symptomer lindres bedst muligt, også i perioder med forværring, og når livet nærmer sig sin afslutning. Der er p.t. omkring 40 opkald om måneden på den åbne telefon. 53 pct. af opkaldene håndteres af sygeplejerskerne alene. For yderligere information kontakt afdelingssygeplejerske Puk Vad Vestergaard eller projektleder og sygeplejerske Marie Lavesen på Puk.vad.vestergaard@regionh.dk eller Marie.lavesen. karlsson@regionh.dk

24

SYGEPLEJERSKEN 13.2015

På bordet ligger to A4-ark med navne på de omkring 20 patienter, der p.t. er indlagt på hospitalets lunge- og infektionsmedicinske sengeafdeling. Mette Møller genkender straks et par stykker. ”Poul her indlagde vi i går i forbindelse med, at han havde en subakut tid i vores ambulatorium, da han havde oplevet en forværring i sin KOL,” fortæller hun. Sammen med otte andre sygeplejersker på Nordsjællands Hospital (Frederikssund, Hillerød og Sundhedshuset i Helsingør) er Mette Møller en del af et nyt tværfagligt behovsrettet ambulant tilbud kaldet CAPTAIN. Det betyder bl.a., at hun med mellemrum passer telefonen, som er åben hver formiddag. Hvis patienterne har spørgsmål, eller oplever en forværring i deres lungesygdom, har de direkte og nem adgang til en sygeplejerske, der kan guide dem videre til yderligere hjælp, f.eks. et tjek hos ambulatoriets læge dagen efter. I dag er telefonen dog ret stille. ”Det varierer meget, hvor mange opkald vi får,” siger Mette Møller, der deler telefonvagten med en kollega. Hun sætter derfor telefonen på videresend og sætter kurs mod sengeafdelingen, hvor personalet gennemgår de indlagte patienter hver morgen kl. 9. ”Vi har en masse viden om de patienter, vi er kontaktsygeplejersker for. Det kan vi lige så godt dele med de andre kolleger,” siger Mette Møller.

Sygeplejefagligheden i spil På sengeafdelingen finder hun hurtigt Poul på gangen. Mette Møller følger ham ind til hans seng.

”Poul har som mange andre mænd sidst i 60’erne altid kunnet selv. Og de vil selv. KOL er en kronisk sygdom, og de begrænsninger, den kan give, kan være et kæmpe indgreb i deres liv,” siger Mette Møller, da hun kommer ud fra firmandsstuen.

Jeg bruger alle facetter i sygeplejen, lige fra gennemgang af medicin, kliniske undersøgelser og kostvejledning til samtaler med patienten. Efter morgenens patientgennemgang sætter hun kurs mod ambulatoriet igen. Her skifter hun til civilt tøj og pakker sin rygsæk med bl.a. patientoplysninger og spirometer. Mange KOL-patienter har svært ved at komme til ambulatoriet, og der er derfor mulighed for hjemmebesøg. Mette Møller har bl.a. arbejdet på kirurgiske og intensive afdelinger, før hun blev ansat på ambulatoriet i 2009, og hun har også en master i klinisk sygepleje. Trods sin store sygeplejeerfaring var de første hjemmebesøg dog udfordrende. ”Min faglighed kommer virkelig i spil, når jeg er alene hos patienterne. Vi er jo ikke læger, men får måske spørgsmål, som kun lægerne kan og skal svare på. Her skal jeg kende mine grænser. Omvendt bruger jeg alle facetter i sygeplejen, lige fra gennemgang af medicin, kliniske undersøgelser og kostvejledning


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Sygeplejersken № 13, 2015 by Sygeplejersken - Issuu