Tidsskrift for Psykoterapi 2022 1 by Susanne van Deurs

Tidsskrift for Februar Juni Nr. 21 2021 2022

TEMA

SUPERVISION

Negativ Supervision cyklus er vigtig

Problemer Gensidig påvirkning i parforholdet

Det Transpersonlig indre parforhold supervision

Sex Supervisoruddannelse

En Supervision negativ cyklus bidrager kan som aktiveres en afaf dereaktioner fire vigtigste på svære faktorer forhold til psykotei parforholdet. rapeuters Så kankontinuerlige almindelige problemstillinfaglige og ger personlige ende som udvikling. destruktive konflikter.

har I supervision ofte rod i tilknytningsmæssige har klientens, terapeuforstyrrelser tens og supervisorens hos den ene relationsmåder eller begge parter. afsmittende Eller de virkning kan skyldes indbyrdes. uklar eller uafklaret kommunikation.

Balance Et multidimensionelt mellem vores indre syn påmaskusuperlige/feminine vision inkluderer sider, det vores personlige animussåvel og anima, som det ertranspersonlige vigtig for vores lag relationer indbefattil andre tet sjælsperpektivet. mennesker.

Sex For at er være en væsentlig en god supervisor del af vores kræves liv uddannelse. – som mennesker Skal Dansk ogPsykoterasom par. Psykoterapeuter peutforening være bør initiativtager kunne hjælpe, til en når uddannelse sexlivet på brænder masterniveau? på.

TEMA: SUPERVISION

FORMANDEN SKRIVER

Pia Clementsen Psykoterapeut MPF Formand for Dansk Psykoterapeutforening

GODT NYTÅR

Vi har taget hul på et nyt år. Et år, der endnu engang starter med pandemiens rasen, endnu engang sætter vores sociale liv og livsvilkår på pause og prøve. Et år med fortsat fokus på mistrivsel, især blandt børn og unge. Et år, hvor en ny psykiatriplan ser dagens lys og hvor Dansk Psykoterapeutforening står klar med input og forslag til, hvordan vi højner trivsel og behandling i psykiatrien såvel som i samfundet som helhed. Der er ingen tvivl: der er brug for psykoterapeuter og vores særlige kvalifikationer. Det er vigtigt at udvikle og passe godt på disse kvalifikationer. Denne udgave af tidsskriften handler om supervision. Supervision er et vigtigt og nødvendigt værktøj til bevarelse og understøttelse af os som fagpersoner. FAGLIGHED OG LÆRING

Terapeuten er sit eget værktøj og må derfor altid være klar på faglig udvikling og ny læring. Vi skal både kunne trække på opsamlede erfaringer og være åbne for at lære nyt, være følelsesmæssigt åbne og modtagelige for feedback, reflekterende i forhold til kritik og villig til at lære mere både fagligt, om os selv og vores egen mentale sundhed. Bevidstheden om, at vores egen følelsesmæssige balance påvirker vores arbejde, giver os derfor et ansvar for at passe på os selv og rydde op i egne uforløstheder, der kan påvirke relationen mellem klient og terapeut. Netop det relationelle nærvær er jo en af vores stærke

færdigheder. Den gode behandlingsalliance, der, gennem udfordring og støtte, styrker håbet og troen på forandring. At overskue den kompleksitet, der er knyttet til det at være menneske, kræver åbenhed, nysgerrighed og ydmyghed. Så hvor går vi terapeuter hen, når vi har brug skærpelse og komme til sans og samling? Vi går i supervision! Dette kræver, at der er kvalitet og høj faglighed hos supervisor og i supervisionen. KRAV TIL SUPERVISIONEN

En god supervision er støttende og inspirerende. Supervisionen skal udfordre, kræve og igangsætte refleksion og klarhed. Supervisionen skal medvirke til sikring af fagets etik og fundament. En artikel i dette nummer af bladet er skrevet af to bestyrelsesmedlemmer, Kresten Kay og Karen Dons Blædel. Den har udgangspunkt i en medlemsundersøgelse fra 2021 og tanker, vi har i bestyrelsen om at få sat flere ord på, hvad supervisionens faglighed er i Dansk Psykoterapeutforenings forståelse. Jeg synes, vi skal overveje at få en MPF-godkendt supervisoruddannelse. Alt gode ønsker til jer, håber vi ses ude omkring i dette endnu nye år.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2022

Tidsskrift for

FRA REDAKTØREN

Tidsskrift for Psykoterapi er medlemsblad for Dansk Psykoterapeutforening – Foreningen af uddannede psykoterapeuter og uddannelsessteder. ISSN 2246-3046. Abonnement for ikke-medlemmer kr. 295 pr. år. Abonnement og enkeltnumre kan købes ved henvendelse til Dansk Psykoterapeutforening.

Susanne van Deurs Redaktør Psykoterapeut MPF

Tidsskriftet udkommer i februar, juni og oktober. Deadline for artikler til næste nummer er 15. april 2022. Annoncer og øvrige stof 1. maj 2022, men alt stof modtages gerne så tidligt som muligt.

Dette nummers tema, supervision, har kastet adskillige vedkommende artikler af sig, og jeg synes, at vi kommer godt rundt om emnet. I kan bl.a. læse om de grundlæggende aspekter af supervision, om empati, resonans og ansvarsfordeling i supervision. Der er endvidere artikler om selvstyrende supervisionsgrupper, om ’kasketforvirring’ og supervisionskontrakten samt om supervision med et transpersonligt udgangspunkt. Tre gode ’bonusartikler’ er der også. En om traumer, der desværre måtte udsættes fra sidste temanummer. Og to andre, der begge på hver sin måde handler om sprog – en vigtig indgangsvinkel til psykoterapi. Glæd jer til at læse artiklerne. Der er interessant og lærerigt stof for både supervisorer og supervisander. NÆSTE TEMA ER SKYLD

"Skylden er den Magt, der udbreder sig alle vegne, og som dog Ingen i dybere forstand kan forstaae, medens den ruger over Tilværelsen." Sådan skrev Kierkegaard om skyld i Begrebet Angest i 1844. Vi er alle skyldige i noget, blot ved at eksistere, og skyld kan være både positivt og negativt. For nogle er skylden uoverstigelig og lammende. Jeg glæder mig til artikler fra den psykoterapeutiske – og måske filosofiske? – front. Deadline er den 15. april. Skriv og bed om en artikelvejledning. GRUPPETERAPI ER TEMA TIL OKTOBER

Redaktion og layout Susanne van Deurs Markgærdet 4, Udsholt Strand, 3250 Gilleleje Mobil 4144 0921 E-mail: susvd@email.dk Alt stof, inkl. annoncer, sendes elektronisk direkte til redaktøren på susvd@email.dk. Bøger til evt. anmeldelse sendes til adressen ovenfor. Vejledning til skribenter kan indhentes. Formater Artikler og andre tekster sendes i Word. Annoncer sendes som reproklar pdf eller i Word. Indsendt stof Artikler og andet stof, herunder annoncer, dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler og andet stof og påtager sig ikke ansvar for stof, der indsendes uopfordret. Kopiering efter Dancopy og Lov om Ophavsret. Annoncepriser excl. moms: Medl. Ikke-medl. ¼ spalte kr. 300 kr. 400 ca. 8 x 5 cm ⅓ spalte kr. 500 kr. 650 ca. 8 x 7 cm ½ spalte kr. 700 kr. 850 ca. 8 x 10 cm ⅔ spalte kr. 950 kr. 1150 ca. 8 x 13 cm 1 spalte kr. 1250 kr. 1500 ca. 8 x 21 cm Hel side kr. 2200 kr. 2700 ca. 17 x 21 cm Opslag kr. 4300 kr. 5050 Indlæg i bladet efter aftale. Sort/hvid og farve samme priser. Ekstraordinært arbejde med annonceopsætning kan blive faktureret. Deadline for annoncer er normalt 1.1., 1.5. og 1.9. Tryk Christensen Grafisk. Tlf. 3536 0144 E-mail: jc@christensengrafisk.dk Papir fra bæredygtig nordisk skovdrift Trykoplag dette blad: 3.400 ekspl.

I oktobernummeret skal gruppeterapi belyses. Stikord kan for eksempel være: Hvornår er gruppeterapi at foretrække frem for individuel terapi? Hvad kræver gruppeterapi af terapeuten? Metoder, arbejdsmodeller. Gruppeprocesser. Hvordan inddrages gruppen? Konflikter og kommunikation. Forskel på terapigrupper og supervisionsgrupper. Osv. … Selv om temaet hedder gruppeterapi, er artikler om supervision i gruppe også meget velkomne. Deadline er 15. august.

Tidsskrift for Psykoterapi er medlem af Danske Medier Forside: Gordon Fazakerley, 1937-2011: Landet som icke är. Fra Edith Södergran-serien. Foto: Martin Mydtskov Rønne

TIDSSKRIFT FOR PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2022

KORT NYT

ONLINEKURSUS OM AT TALE MED BØRN

I over 20 år har psykoterapeut MPF Karen Glistrup argumenteret for større inddragelse af børnene, når der var vanskelige følelser på spil i familien. Både med sine bøger, de nyere ’snakkekort’ og en omfattende kursusvirksomhed. Bøgerne er for længst oversat til bl.a. engelsk og tysk, og dette forår udkommer Snak om det... med alle børn i japansk oversættelse på forlaget Kongo Shuppan.

Nu har Karen Glistrup så yderligere udgivet et onlinekursus i ni sessioner, Hvad børn ikke ved… har de ondt af. Kurset handler ganske enkelt om, hvordan vi bruger os selv i samtaler med børn og forældre i svære livsomstændigheder. Psykoterapeutstuderende kan i dette forår købe kurset med 50 % rabat, se annoncen på side 73. Og tingene breder sig. Ganske imponerende er første session af kurset blevet tekstet til japansk og blev i december præsenteret på en international online konference. Karen Glistrup stod selv for en workshop med japansk simultantolkning på konferencen. Susanne van Deurs

ANGST

HUSK ADRESSEÆNDRING

Det skønnes, at op mod 400.000 voksne mennesker i Danmark i løbet af et år vil have symptomer på angst. De fleste har pårørende – en ægtefælle, børn, kæreste eller venner og kollegaer – som gerne vil hjælpe. Men det kan være en stor og krævende opgave, som nogle gange sætter pårørende under et voldsomt følelsesmæssigt pres, som kan være yderst belastende.

Det sker desværre, at et nummer af tidsskriftet ikke når frem til modtageren, og det er jo rigtigt ærgerligt. Udeblivelsen kan have forskellige årsager, som dog kun sjældent ligger hos foreningens sekretariat. Medarbejderne dér gør deres bedste for hver gang at sende en fuldt opdateret adresseliste til vores forsendelsesfirma.

Hvordan hjælper man den angstramte bedst? Hvordan undgår man at gøre tingene værre – og hvordan passer man på sig selv? For at skabe de bedst mulige forudsætninger for, at pårørende kan spille en aktiv og understøttende rolle og samtidig tage vare på sig selv, har Angstforeningen lanceret et interaktivt oplysnings- og undervisningsmateriale, Tag min hånd, som bl.a. består af film, refleksionsspørgsmål og vigtig viden om angst. Hjemmesiden oplyser om angstlidelser og giver masser af input til, hvordan man som pårørende, kolleger og venner kan forholde sig til personen, der lider af angst.

Møder du angstproblematikker i forbindelse med dit arbejde som psykoterapeut, kan du evt. gøre opmærksom på hjemmesiden, og den vil også være brugbar i forbindelse med undervisning og temadage. Kilde: www.angstforeningen.dk/tagminhaand

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2022

Ting kan naturligvis gå galt i forsendelsen, men mange gange viser det sig desværre, at en udeblivelse af tidsskriftet skyldes, at medlemmet eller abonnenten ikke har meddelt flytning til foreningen. Det betyder for det første, at modtageren venter forgæves på bladet, og dernæst, at der skal sendes et nyt blad ud, hvilket betyder tidsforbrug for sekretariatet og udgifter til nyt blad og porto. Så derfor – kære medlem og abonnenter – husk at fortælle det til sekretariatet, når du flytter. Susanne van Deurs

Har du noget, du synes skal med under KORT NYT? Kontakt redaktionen susvd@email.dk

KORT NYT

INTERNATIONALE KONFERENCER I DK

Nu kan vi se frem til, at hele tre internationale konferencer afholdes i Danmark denne sommer. Den første er arrangeret af International Society of Schema Therapy. Den holdes i København den 16.-18. juni, og overskriften er Reinventing the Therapeutic Relationship. Kender man ikke til skematerapi, kan der læses lidt om det i Anne Kirstine Karlsholt og Susanne Hyunds artikel i sidste nummer af tidsskriftet. Se mere på https:// schematherapysociety.org/INSPIRE2020-Copenhagen. I juli er det tur for the World Association for Person-Centered and Experiential Psychotherapy and Counselings verdenskonference, PCE2022, også i København. Læs mere om den under Kort Nyt og i annoncen i sidste nummer af tidskriftet. www.pce2022.com.

FORSIDE OG ILLUSTRATIONER I DETTE NUMMER

Jeg har altid holdt meget af den finsksvenske digter Edith Södergran, som blev født i 1892 og døde af tuberkulose i 1923, kun 31 år gammel. Hun var en af de tidligste nordiske modernister, og jeg har valgt to af hendes digte til dette nummer af Tidsskrift for Psykoterapi. En anden, der var optaget af Edith Södergrans digte og korte liv, var den britisk-danske maler og poet, Gordon Fazakerley. Fazakerley blev født i Liverpool i 1937 og blev uddannet i England, men kom i forbindelse med en situationistisk gruppeudstilling tidligt i 60’erne til Danmark, hvor han forelskede sig og blev boende resten af sit liv. Først i Odense, men snart efter i København. Gennem årene udstillede han jævnligt, både separat- og fællesudstillinger, bl.a. mere end 10 år med kunstnergruppen PRO. Allerede som ung i Liverpool havde Fazakerley læst Edith Södergrans digte, og tidligt i 00’erne genopstod tankerne om at illustrere hendes digte. Han gen- og nærlæste hendes digte og

fordybede sig i hendes liv i Raiviola på Karelen – den urolige og krigshærgede grænseegn mellem Finland og Rusland – og i, hvordan tuberkulosen begrænsede hendes liv, og i årene 20062009 malede han så mere end 40 store oliemalerier inspireret af hendes liv og digte. Gordon Fazakerley døde i 2011. Södergran-serien blev udstillet på Kunstmuseet Silkeborg Bad april-august 2018. Fem af dem er gengivet i dette nummer. af Tidsskrift for Psykoterapi. Tak til David og Susan Fazakerley og til Kunstmuseet Silkeborg Bad. Kilder: www.fazakerley.dk, www.silkeborgbad.dk. Susanne van Deurs

Tema i JUNI-nummeret 2022

Den sidste konference, XII Nordic Family Therapy Congress, er dansk organiseret og har på grund af corona-aflysninger været længe undervejs. Men nu skulle den komme i dagene 16.-19. august på Hotel Scandic i København. Det er STOK, Dansk Forening for Systemisk og Narrativ Terapi og Konsultation, der står bag, og man kan se programmet og tilmelde sig på www.nc2020.dk. Frem til 1. marts er der en Early Bird-pris, herefter stiger prisen 500 kroner.

SKYLD

Deadline for artikler 15. april 2022 · Øvrige stof 1.maj 2022

Tema i OKTOBER-nummeret 2022

GRUPPETERAPI

Deadline for artikler 15. august 2022 INDHENT ARTIKELVEJLEDNING

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2022

TEMA: SUPERVISION

PÅ V E J T IL SU P E RV I S OR M P F ?

Tekst: Kresten Kay og Karen Dons Blædel

Et underudvalg1 under bestyrelsen i Dansk Psykoterapeutforening gennemførte i maj/juni 2021 via SurveyMonkey en undersøgelse om medlemmernes brug af supervision. 2.083 medlemmer modtog spørgeskemaundersøgelsen, hvoraf 1.045 medlemmer besvarede skemaet; dvs. der var en svarprocent på lidt over 50 pct. Det var en glædelig oplevelse at læse resultaterne af undersøgelsen. Af besvarelserne fremgik det bl.a., at 51 pct. modtager supervision månedligt, og at 34 pct. af de ansatte psykoterapeuter får supervision gennem deres arbejdsgiver. 93 pct. svarede, at supervision er relevant og dækkende. Tallene viser med al ønskelig tydelighed, at det er blevet kutyme, at privatpraktiserende psykoterapeuter går i egne supervisionsforløb. Det fremgår også, at det er blevet almindeligt, at institutioner og virksomheder tilbyder løbende supervision til deres ansatte. Supervision1er dermed blevet en vigtig disciplin for færdiguddannede, praktiserende psykoterapeuter MPF, ligesom det er blevet en naturlig del af selve uddannelsen til psykoterapeut. Det er fantastisk al den stund, at vi ved, at supervision ganske enkelt bidrager til at fastholde og højne vores professionelle virke. Supervision er blevet noget, der i høj grad bidrager til at definere vores virke som psykoterapeuter – hvad enten man er supervisand eller supervisor. Dertil kommer, at 73 pct. af supervisorerne har en form for uddannelse. 30 pct. af uddannelsesinstitutterne kræver en videreuddannelse i supervision, mens 53 pct. svarer, at de stiller samme minimumskrav for undervisere, som Dansk Psykoterapeutforening gør. Det er med andre ord tal, som vi som forening kan være stolte af.

1 Underudvalget består af Kresten Kay og Karen Dons Blædel, der begge er medlem af bestyrelsen i Dansk Psykoterapeutforening, samt af Vibeke Lubanski, der er sekretariatschef i foreningen.

SUPERVISIONSUDDANNELSE

Når det drejer sig om indholdet i supervisionsuddannelserne, så er undersøgelsen på ingen måder dækkende, idet vi i første omgang har valgt ikke at spørge dybere ind til indhold, kvalitet, varighed mv. Billedet er derfor mere uklart i forhold til, hvad de forskellige supervisionsuddannelser egentlig rummer. Her kan det være yderst relevant at gå et trin dybere i en efterfølgende kvalitativ undersøgelse af, hvad der egentlig menes med supervision og i det hele taget uddannelse af supervisorer, idet Dansk Psykoterapeutforenings etiske regler rent faktisk påpeger, at praktiserende terapeuter skal modtage supervision. Det, man umiddelbart kan se ud fra undersøgelsen, er, at det er tydeligt, at supervisionsuddannelserne er meget forskelligartede og med forskellige målgrupper. Der tegner sig en palet af muligheder for uddannelse, hvor et par klik på internettet viser, at nogle uddannelser er på diplomniveau, andre er af et omfang på ca. 20 dage plus træningsdage, mens andre blot er af få dages varighed. Dansk Psykoterapeutforening har tidligere

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2022

TEMA: SUPERVISION

Tal fra medlemsundersøgelsen Modtager supervision, alle• • 28 % modtager individuel supervision • 27 % i gruppe • 35 % både individuel og i gruppe • 10 % får ikke supervision

Tværfaglig supervision blandt ansatte • De fleste, 58 %, får ikke tværfaglig supervision • 26 % får det • 16 % får både og

Hvor ofte modtages supervision, alle • De fleste får supervision månedligt, 51 % • 8 % får supervision oftere • 34 % får det kvartalsvis • 5 % halvårligt • 1,34 % årligt • og mindre end 1 % får det sjældnere end årligt Supervision i ansættelse • 10 % får individuel supervision som led i ansættelsen • 24 % får i gruppe • 14 % får både og

gennemført fire 1-årige supervisoruddannelser med psykoterapeut MPF Susanne Bang. Hvert af forløbene strakte sig over 15 dage, hvoraf nogle af dagene var internat. Der er ingen tvivl om, at disse uddannelser dækker et væsentligt behov for supervisionsuddannelse, og at psykoterapeuter formentlig får meget ud af dem. Supervisionsuddannelserne er således med til at sikre, at vi fortsat udvikler og videreudvikler vores professionelle funktion, og at vi sikrer vores klienter en forsvarlig behandling og endelig også beskytter vores profession ved at sikre et godt fagligt niveau blandt os. Det betyder alt andet lige, at vi over for os selv og over for omverdenen kan understrege, at vi seriøst arbejder med faglig udvikling og kvalitet og glæde i arbejdet, hvad klientkontakt i sig selv ikke er garanti

Relevant og dækkende • 93 % svarer ja til, at supervisionen er relevant og dækkende • 7 % svarer nej Supervisoruddannet • 73 % svarer ja til, at deres supervisor er uddannet supervisor, • 9 % svarer nej • 17 % ved det ikke.

for, ligesom teoretisk viden i sig selv heller ikke er tilstrækkelig. Spørgsmålet er imidlertid, om vi fremadrettet skal gøre noget yderligere for fx at få fælles forståelse af, hvad supervision er for noget, og hvad vi bruger den til. I underudvalget tænker vi på at genbesøge vores igangværende arbejde med certificeringer af uddannelsesinstitutter og den kommende evalueringsproces, der søger at ligge på et masterniveau. Den bærende idé er, at uanset vores mangfoldighed er der bl.a. krav til kvaliteten af læring og omfanget af den, der er afgørende. Vi ved på nuværende tidspunkt, at der arbejdes på at skabe en fælles kompetenceramme, og at det er hensigten at uddanne vejledere, undervisere og studerende på fjerde år i at designe og dokumentere deres praksisser på et niveau, der ækvivalerer masterniveau. Den samme

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2022

TEMA: SUPERVISION

type af bestræbelser kunne måske anvendes til at skabe en supervisionsuddannelse på masterniveau? Så vidt vi ved, findes der p.t. i Danmark ikke en formel supervisionsuddannelse på masterniveau, men spørgsmålet er, om der er interesse for det, og om det i givet fald er Dansk Psykoterapeutforening, der skal tage et initiativ.

tet kunne få gavn af. Det kunne gå hen og blive et særkende for psykoterapeuter MPF, at de superviseres af supervisorer MPF på masterniveau. Det vil alt andet lige bidrage til en højnelse af vores omdømme i samfundet. Det kunne blive et interessant arbejde, som underudvalget under bestyrelsen vil invitere til i løbet af foråret 2022.

FÆLLES GRUNDMODUL?

Det kunne under alle omstændigheder være en idé at gå videre med de meget overordnede betragtninger og starte en mere kvalitativ analyse af både det læringsmæssige niveau på de eksisterende supervisoruddannelser, og hvad vi som forening ønsker os i fremtiden. Her kunne vi undersøge, hvorvidt vi ønsker en fælles uddannelse i supervision, der både er teoretisk og samtidig bevarer vores særkende med træning i praksis – her med erfarne og veluddannede supervisorer som instruktører? Kunne vi tænke os, at vi fx etablerer et fælles grundmodul, fx med en præcis definition af, hvad vi psykoterapeuter forstår ved supervision, en fælles opfattelse af, hvad vi har af etiske fordringer til supervision, krav til kontrakter om supervision mv.? At vi alle får et fælles landkort over de forskellige teoretiske retninger med forskellige referencerammer (fx psykoanalytisk/psykodynamisk, systemisk, narrativ eller kognitiv etc.), der trods forskellige metoder og interventioner har begreber, modeller og metoder af en vis lighed, man kunne kalde almen supervisionsteori? Det kunne være spændende, om nogle af de uddannelsesinstitutter, der allerede udbyder en supervisionsuddannelse med specifikke måder at lave supervision på, kunne bidrage til en fælles uddannelse med praktisk træning i supervision. Så vi fik skabt en både teoretisk og praktisk uddannelse på masterniveau uden nødvendigvis at udvikle en fuld masteruddannelse, som vi kunne tilbyde alle interesserede psykoterapeuter MPF? Under alle omstændigheder kan en rammebeskrivelse for, hvad vi mener en supervisionsuddannelse for psykoterapeuter bør indeholde, være noget, vi fremadret-

Kresten Kay er cand.mag. i psykologi, privatpraktiserende psykoterapeut MPF og supervisor. Han er faglig leder på SEOP – Skolen for Eksistentiel og Oplevelsesorienteret Psykoterapi, hvor han også underviser og superviserer. Desuden sidder han i bestyrelsen i Dansk Psykoterapeutforening.

Karen Dons Blædel, ph.d. og psykoterapeut MPF, har arbejdet i 15 år som ledende rådgiver i Forsvaret, hvor hun har arbejdet med forskellige former for mistrivsel. I dag arbejder hun som selvstændig med behandling af stress og kriser, supervision og organisationsudvikling.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2022

TEMA: SUPERVISION

SUP ERV IS ION S OM SA ML EN D E F A G P E RS O N L I G U DVIKL I N G

Tekst: Peter Schlichting Mortensen Billede: Gordon Fazakerley

Erfarne familie- og psykoterapeuter anser supervision for at være en af de fire vigtigste faktorer, der gennem en lang karriere bidrager mest til deres kontinuerlige faglige og personlige udvikling. De tre øvrige primære bidrag er det direkte klientarbejde, tilbagevendende egenterapi samt personlige livserfaringer, kriser og almindelige udfordringer i livet (Orlinsky & Rønnestad 2005). Supervision er imidlertid ikke en fast defineret faglig størrelse, hverken hvad angår rammer, form, indhold eller udførelse. Det følgende er skrevet baseret på mine omkring 25 års erfaring med at uddanne supervisorer, kombineret med erfaringer med supervision af en række forskellige typer af faggrupper og institutioner. Lad mig indledningsvis sige, at de mange forskellige forståelser og tilgange til supervision, der praktiseres, om ikke andet understreger nødvendigheden af at have en grundig og nuanceret kontraktafklaring, inden man sætter denne vigtige aktivitet i gang. Det er gennem kontraktforhandlingen, at man kan sikre en præcis og brugbar forventningsafstemning og dermed en større tryghed for alle parter, når arbejdet faktisk begynder. SUPERVISIONSTREKANTEN

Min hensigt med denne artikel er at præsentere supervision som en samlende fagpersonlig udviklingsaktivitet med tre primære og forbundne fokusområder.

De tre sider af figuren repræsenterer hvert sit aspekt af enhver terapeutisk opgave, og de bør alle være tilgængelige for refleksion og bearbejdning i en fagpersonlig supervisionssamtale. Lidt forsimplet kan man sige, at de knytter sig til henholdsvis klienten1, terapeuten og den terapeutiske alliance eller arbejdsrelation. Det er ikke givet, at man når hele raden rundt i den enkelte session. Et aspekt kan sagtens fortjene at få mest opmærksomhed, men helhedsforståelsen bør være til stede i supervisors perspektiv, så det over tid kan indarbejdes i supervisandens selvforståelse også.

1 Jeg vælger at skrive klienter om de personer, familie- eller psykoterapeuten / fagpersonen arbejder med. Læseren kan naturligvis benytte sine egne betegnelser – familier, børn, borgere, patienter osv.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2022

TEMA: SUPERVISION

Uden for cirklen ligger en række andre forhold, som for eksempel de kollegiale relationer, ledelsen, de organisatoriske forhold og rammer mm. Jeg vil i en anden artikel komme ind på, hvorfor de skal forblive uden for supervisionsrummet. FÆRDIGHEDSORIENTERET SUPERVISION

Den ene side i den fagpersonlige supervision har fokus på sagen og faget. Det betegner jeg som færdighedsorienteret supervision. Jeg bruger ikke betegnelsen sagssupervision, da den efter min mening bliver for ensidig i sit fokus på sagen/klienten. Supervision handler ikke primært om klienten, men om hvordan fagpersonen gennem supervision får inspiration til at kunne arbejde med klienten. Færdighedsorienteret supervision sæt-

ter fokus på at lave koblingen mellem klientens behov – eller den opgave terapeuten står overfor – og den erfaring samt viden om teori og metode, terapeuten har at trække på. Sagt på en anden måde: igennem supervisionen sikrer man sig, at opgaven er tilstrækkeligt belyst og forstået, samt at man som terapeut eller fagperson i øvrigt bliver i stand til at agere så fagligt velbegrundet og kompetent som muligt. Over tid bidrager dette til at etablere og bestyrke supervisandens faglige kvalifikationer. I praksis sker det ved, at supervisanden får hjælp til at kunne forholde sig nuanceret og reflekterende til sit fag, således at flere mulige forståelser og tilgange kan drøftes. I den færdighedsorienterede supervision fungerer supervisor som den mere erfarne fagfælle, der skal hjælpe den mindre erfarne til at opnå en mere sikker og velun-

Gordon Fazakerley: Gudarne kommer. Fra Edith Södergran-serien. Foto: Martin Mydtskov Rønne

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2022

TEMA: SUPERVISION

derbygget faglig og metodisk tilgang til opgaven. Man kan sagtens skærpe formuleringen og sige, at supervisor udøver en form for fagligt opsyn i forhold til det arbejde, supervisanden udfører. Det betyder, at supervisor som udgangspunkt er nysgerrig og anerkendende i forhold til at undersøge supervisandens forståelse. Fremlæggelsen skal kunne ske i en tryg og inviterende atmosfære, der giver plads til både sikkerhed og tvivl fra supervisandens side. Derefter er der anledning til, at supervisor kan bakke forståelsen op – eller bryde den op ved at udfordre og problematisere. I begge tilfælde giver refleksionen anledning til, at supervisanden træner sig i at begrunde sine forståelser og interventioner og i at lade dem udfordre af en anden kvalificeret fagperson. Det er vigtigt, at denne del af supervisionen ikke primært er løsningsfokuseret, også selv om mange supervisander – især i starten af deres karriere – netop søger råd og vejledning hos deres supervisor. Hurtige løsninger er sjældent tilstrækkeligt godt funderede i den underliggende og nødvendige forståelse af sagens kompleksitet. Det vil derfor vise sig at være meget vanskeligt at kunne improvisere, når man sammen med klienten opdager, at noget har ændret sig siden sidst, og at den udmærkede plan man lagde, derfor ikke længere passer. Case: En lærer ønsker supervision i forhold til en pige i indskolingen, der ofte kommer galt af sted i legerelationer, fordi hun bestemmer og retter på sine kammerater. Hun mister legekammerater både i og uden for skoletiden på den måde. Både pigens forældre og lærerne har oparbejdet en blanding af bekymring og irritation over hendes opførsel og synes, at der skal en form for opstramning og konsekvens til. Det samme gælder også nogle af de andre børns forældre. Forældrene har iværksat nogle ’pligt-legeaftaler` og vil gerne, at skolen følger op med mere styring af pigens adfærd – hun skal kort sagt lære at tage hensyn til andre. Dette er hvordan problematikken umiddelbart fremlægges. I samtalen med supervisor dykker de ned i, hvordan de sammen kan forsøge at finde mening i pi-

gens adfærd og problemer. Hvordan kan det forstås? Hvad ville pigen forklare os, hvis hun kunne sætte ord på selv? Hvordan kan man eventuelt se det som noget, som hun ikke bare vælger, men som noget hun er nødt til, fordi det trods omkostningerne også hjælper hende? Samtalen afdækker en række af voldsomme og uforudsigelige hændelser i pigens liv de seneste par år. Fra pludselige operationer i fuld narkose over et dødsfald i familien samt sygdom hos forældrene og en lillebror, der har krævet meget, siden han blev født, hvorfor hun i mange situationer har måttet vise, at hun godt kan klare sig selv, er ’stor’ og kan tage hensyn. Pigen har på mange måder stærkt brug for sikkerhed og forudsigelighed i dette kaos, hvilket kan bidrage til at forstå hendes behov for styring og for at gøre det rigtigt. Perspektivet skifter gennem denne refleksion og kommer til at inkludere en større emotionel forståelse af pigens adfærd. Hvis supervisanden efter denne reflekterende fase ikke selv har idéer til, hvordan den nye forståelse kan omsættes til handling, kan den næste del af supervisionen blive mere handlingsanvisende. I den fase kan supervisionen minde om faglig vejledning, hvor supervisanden frem til næste supervision får muligheder for at afprøve den tilgang, de sammen har aftalt. INDSIGTSORIENTERET SUPERVISION

Den anden side af trekanten omhandler det personlige – også kaldet det indsigtsorienterede. Heri ligger der to aspekter. Det ene er selvindsigten i forhold til, hvordan man som familie- eller psykoterapeut påvirkes af en given klient. Det andet er ens evne til empatisk forståelse af klientens ’indre’ verden. I den oplevelsesorienterede tilgang til terapi mener vi, som mange andre, at det, der kaldes terapeut-faktorerne, er af afgørende betydning for et godt udbytte af et terapeutisk forløb. Det er ikke specifikke metoder, men menneskelige, terapeutiske kvaliteter – de nonspecifikke faktorer – der gør forskellen.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2022

TEMA: SUPERVISION

Som psykoterapeuter ved vi, at vi påvirkes menneskeligt af at arbejde med andre menneskers dilemmaer, lidelser og smertelige vilkår og omstændigheder. Vi ved samtidig, at det tilføjer vigtige kvaliteter til arbejdet, at vi er villige til at lade os påvirke. Det skaber adgang til forståelse på et dybt og nødvendigt niveau og hjælper til, at klienter kan komme ud af følelser af isolation og anderledeshed og få tillid til, at de kan vokse og udvikle sig. Samtidig skal vi sikre os, at påvirkningen ikke kobler sig for kraftigt på vores egne livserfaringer og udvikler sig til modoverføringer, der fejlfortolker de møder, vi har og skal skabe med vore klienter. Når det sker, risikerer vi at gå forkert i den empatiske afstemning, klienterne har brug for. De skal mødes ud fra deres egen virkelighed, ikke ud fra hvordan terapeuten projicerer sine egne mere eller mindre bevidste erfaringer ind i dem. På den baggrund giver det meget god mening, at supervision også omfatter at arbejde såvel med selvindsigten som med indlevelsesevnen hos terapeuterne/fagpersonerne. Når vi ser supervision som et værktøj til fortsat fagpersonlig udvikling ligger fokus mere på det personlige. Hvad er det, jeg påvirkes af? Hvorfor gør bestemte klienter eller problemstillinger et ekstra indtryk på mig? Hvorfor undgår jeg at adressere bestemte problematikker? Kommer jeg til at bære for store byrder ind i mellem eller til at bruge mig selv uhensigtsmæssigt? Hvorfor er det ind i mellem svært for mig at afgrænse mig – eller modsat, hvorfor bliver jeg stram og konfronterende i bestemte situationer? Alle disse spørgsmål – og en lang række andre personlige reaktioner – kan give anledning til værdifulde forståelser af, hvem man selv er både som terapeut og som menneske i øvrigt. Og når de indsigter integreres med de mere faglige kompetencer, øges den samlede fagpersonlige kapacitet. Ens eget arbejde lettes, og flere klienter vil kunne forstås på deres egne præmisser. Den empatiske forståelse skal hjælpe os til at kunne mentalisere bedre i forhold til klienterne. Vi skal kunne sætte os i deres sted, forsøge at fornemme deres virkelighed, som de oplever den, og det er blandt andet gennem supervision, at vi kan forsøge at sætte ord på de fornemmelser og følelser, vi registrerer, men ikke altid

formår at omsætte i mødet med klienterne. Supervisors arbejde i dette aspekt af supervision handler om at kunne facilitere en selvrefleksion hos supervisanden. Case: En behandler i et bostøtte-team har til opgave at arbejde terapeutisk med en af de kvinder, der bor der. Kvinden har for nylig mistet sit barn, kort tid inden fødslen. Til supervision oplever supervisor, at terapeuten taler meget praktisk, kontant og uindfølende om kvinden. ’Der er nu gået over et halvt år, og det må være muligt for hende at komme videre. Det kan ikke nytte at blive ved med at hænge fast i den oplevelse, hun kan jo stadig nå at få børn osv.' Terapeuten kan ikke forstå, at kvinden har trukket sig fra deres samarbejde, og kan umiddelbart ikke se, at det har noget med hende at gøre. Den indledende snak om abort, tab og sorgprocesser giver ikke nogen synderlig ændring i forståelsen, så vi skifter fokus til at gå mere ind i, hvad hendes tilgang til kvinden kan komme af. Eftersom hun ikke selv har børn og ikke har mistet nogen af betydning i sit liv, synes hun, at det er svært at finde nogen umiddelbar kobling. Efter længere eftertanke opdager hun, at hun aldrig har taget ind, og derfor heller ikke har reageret på, en vanskelig og alvorlig ufrivillig abort, som hendes søster gennemlevede for flere år siden. Hun var tæt på at miste sin søster og lagde et tungt og tæt låg på den historie, da det jo ikke blev så slemt alligevel. Ved at afskære sig fra sin egen angst og sorg, havde hun samtidig afskåret sig fra at kunne leve sig ind i en andens. Frem for at se klienten som en, der havde trukket sig, gav det mere mening at arbejde med betydningen af, at terapeuten havde distanceret sig. Når supervisionen fokuserer på det indsigtsorienterede, er det afgørende, at supervisor kender og færdes sikkert i grænselandet op mod terapi. Supervision må ikke kamme over, heller ikke når lejlighed byder sig så oplagt som i eksemplet ovenfor. Erkendelsen af, at der ligger en betydningsfuld privat livserfaring, der påvirker arbejdet med en klient, er vigtig, og den erkendelse kan opnås gennem supervision. Det eventulle terapeutiske arbejde, der kan bearbejde erfaringen, må og skal lægges uden for supervisionen. Det er supervisandens

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2022

TEMA: SUPERVISION

eget valg, hvornår og med hvem det i givet fald skal ske. Hvis supervisanden vælger ikke at arbejde med sig selv, kan det naturligvis have betydning for, hvilke typer af terapeutisk arbejde, hun kan udføre. Det bør aldrig være supervisor, der efterfølgende optræder som terapeut, uanset tillidsforholdet mellem supervisor og supervisand eller supervisors i øvrigt udmærkede terapeutiske kvalifikationer. Sammenblandingen af to så betydningsfulde roller vil altid indebære en risiko for, at supervisanden efterfølgende ikke kan navigere i, om det er hendes supervisor eller terapeut, hun er sammen med, og altså om hun i situationerne skal se sig selv som klient/privatperson, eller som supervisand/fagperson. Det er ikke tilstrækkeligt, at man bliver enige om at være tydelige omkring, hvad kontrakten i den enkelte seance skal lyde på, dilemmaerne findes stadig. De ekstra dimensioner – overføring, taknemmelighed eller andet, der kommer ind igennem terapi – er for komplicerede at overlade til supervisanden at håndtere fremover. Det er altid supervisors ansvar at sikre, at disse etiske og faglige afgrænsninger tydeliggøres og opretholdes. RELATIONSORIENTERET SUPERVISION

Terapeutisk arbejde forudsætter, at der skabes og løbende vedligeholdes en terapeutisk alliance, eller arbejdsrelation mellem klient(er) og terapeut. I omstående model er dette aspekt placeret nederst i supervisionstrekanten som fundamentet under de to øvrige, og vi kalder det for relationsorienteret supervision. Supervision kan forstås som indirekte klientarbejde. Supervisor arbejder med klienten via terapeuten og arbejder derfor også med relationen mellem terapeut og klient. Næsten som en form for parterapeut, der skal sikre. at processerne mellem dem bliver så frugtbare som muligt. Dette er særligt tydeligt ved direkte supervision, men også i den mere udbredte indirekte supervision giver det mening at arbejde med, hvordan terapeuten forholder sig til de udsving, der opstår i kontakten og gensidigheden mellem terapeuten og klienterne.

Uden en bæredygtig kontakt – det vil sige en kontakt som kan bære tvivl, smerte, håb, skamfuldhed, konfrontation, åbning til sårbarhed og meget mere – er det ikke muligt at opnå væsentlige terapeutiske resultater. Det er kontaktfuldheden, der gør det muligt for klienter at lukke et andet menneske ind der, hvor der er mest lukket og beskyttet i dem. Kontaktfuldheden varetages gennem de relationelle kompetencer, der kan siges at udgøre terapeuters mere generiske kvaliteter på tværs af retninger og skoler. De kaldes også de non-specifikke faktorer. De er subtile og sørger næsten umærkeligt for at justere kontakten, afstemme mimik og tonefald og sprogbrug, så det matcher; indskyder pauser og bidrager til at få vejrtrækning og kropsfornemmelser med, så de kan give plads til, at de mentale og emotionelle bevægelser kan forankres. Samtidig med at de relationelle kompetencer medvirker til at gøre interventioner til mødeøjeblikke, er det disse kompetencer, der sikrer, at terapeuten er indstillet på at forholde sig åbent og fleksibelt til sine egne fejltrin. Og dermed arbejde på at skabe de nødvendige ændringer i hende selv, der skal til for at fremme en mere frugtbar terapeutisk proces. Som familie- og psykoterapeuter oplever vi jævnligt, at begrænsningerne ligger i os selv. Vi kan have forbehold, usikkerhed, autoritetsproblemer eller bare blive fanget i nogle af de dynamikker og processer, som vi indgår i sammen med vore klienter. De sidstnævnte betegnes som parallelprocesser. Det betyder meget kort fortalt, at de mønstre, klienten eller familien ønsker at arbejde med, kommer til at udspille sig mellem terapeuten og klienterne med den konsekvens, at vi ender med at opretholde en uhensigtsmæssig dynamik, vi ellers skulle arbejde på at bryde. Case: En familieterapeut ønsker supervision i forhold til hans arbejde med et par. Han har et klart blik for, hvordan dynamikken udspiller sig i parret. De kommer meget hurtigt ind i diskussion på en måde, hvor kvinden bebrejder manden, som på sin side enten trækker sig, undviger og efterlader et indtryk af hjælpeløshed eller

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2022

TEMA: SUPERVISION

argumenterer vredt og med stor vægt på detaljer. Terapeuten vil gerne bryde dynamikken – for eksempel gennem at hjælpe kvinden til at blive tydeligere i forhold til at kunne udtrykke sine behov med færre bebrejdelser. I forhold til manden oplever han at have en blanding af irritation, resignation og uforståelig forsigtighed. Han kan konstatere, at han langt lettere kan rette sine interventioner mod kvinden, mens han i forhold til manden holder sig tilbage og føler sig utilstrækkelig i forhold til, hvor velargumenteret og vred manden indimellem kan være. Gennem supervisionen får han indblik i, hvordan den rolle, han ofte var i mellem sine forældre, helt tydeligt bliver videreført i forhold til parret. Som barn følte han en blanding af frygt og medlidenhed med sin far, der, når han blev presset af moren, enten blev smådeprimeret og forsvandt ud af kontakt eller blev så vred, så alle trak sig fra ham. De værste situationer var dem, hvor det var ham, forældrene skændtes over, og hvor det ofte blev hans opgave at forsøge at få faren formildet og tilbage i familien. Ud fra denne forståelse blev det muligt at begynde at skelne mellem fortid og nutid, og efterfølgende valgte terapeuten at vende tilbage og tale direkte med parret om, at han havde opdaget noget vigtigt om sin egen tilbageholdenhed, og at han havde et ønske om at kunne komme tættere på mandens virkelighed i arbejdet med dem fremover. Terapeuten kunne lige så fint have valgt at holde sin forståelse for sig selv for at se, om erkendelsen ville være tilstrækkeligt frisættende til, at han kunne begynde at møde manden – og parret – på en mere fleksibel måde. Når han valgte at dele det, var det ud fra et ønske om også at kunne give dem indblik i den dynamik, der havde gjort ham mindre hjælpsom, og samtidig måske medvirke til, at nogle af de mønstre, de selv kæmpede med, kunne blive mere gennemskuelige og dermed tilgængelige for dem at arbejde med. Kvinden oplevede netop også, at manden trak sig, og han led under den afstand, han kom til at skabe til sin partner gennem deres konfliktmønstre. Terapeuten indviede dem naturligvis ikke i sin egen opvæksthistorie, men i at han havde op-

daget, at han kom til at tage uhensigtsmæssige hensyn til manden og derfor ikke mødte ham i tilstrækkelig grad. AFSLUTNING

Supervision er en næsten lige så delikat arbejdsopgave som psykoterapi. Der skal etableres kontakt, og kontrakten mellem parterne skal være tydelig og til at gennemskue, så begge parter ved, hvad de skal forvente af sig selv og hinanden. Dertil kommer det subtile pædagogiske arbejde, supervisor skal varetage – nemlig at støtte og udfordre på måder, der holder supervisandens interesse vågen og åben over for de mange udfordringer, der vedbliver at vise sig i arbejdet. Det er en tillidsbaseret relation, som skal passes med samme omhu som en terapeutisk relation, med masser af muligheder for, at begge parter kan lære af hinanden over tid.

LITTERATUR Orlinsky, DE & MH Rønnestad: How Psychotherapists Develop. A Study of Therapeutic Work and Professional Growth. American Psychological Association, Washington DC 2009.

Peter Schlichting Mortensen, aut. cand. psych. og familieterapeut MPF, er direktør og partner i Dansk Familieterapeutisk Institut, DFTI. Han har gennem mere end 25 år arbejdet med efteruddannelse af såvel supervisorer som familieterapeuter.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2022

Edith Södergran (1892-1923) | Foto: S. van Deurs

TEMA: SUPERVISION

STJERNERNE Når natter kommer står jeg på trappen og lytter, stjernerne sværmer i haven og jeg står i mørket. Hør, lyden af en faldende stjerne! Gå ikke ud i græsset på bare fødder – min have er fuld af splinter.

Digte 1916 Oversættelse: Peer Sibast

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2022

TEMA: SUPERVISION

RES ON A N S I EKSIS T E N T I E L S U P E RVI S I O N

Tekst: Anders Dræby Billede: Gordon Fazakerley

Fornemmelsen for harmoni og disharmoni

Den eksistentielle supervision har traditionelt et væsentligt fokus på relationer, idet den både arbejder med supervisionsrelationen, den terapeutiske relation og klientens relationer (van Deurzen & Young 2011). Supervisoren må have blik for betydningen af alle disse tre aspekter, for at der kan etableres et godt samarbejde med supervisanden, som kan bidrage til samtalen med klienten og dennes udfordringer. Det eksistentielle perspektiv rummer imidlertid ikke en klar forståelse for, hvordan de involverede parter og relationerne mellem dem indvirker på hinanden. Derfor foreslår artiklen, at den eksistentielle supervision indarbejder et fokus på fænomenet resonans, der på forskellig vis også indgår i andre videnskabelige og terapeutiske tilgange. I et eksistentielt perspektiv skal begrebet dog hovedsageligt anvendes til at dække den særlige erfaring, at vi dybest set oplever vores relationer til os selv, vores krop, andre mennesker og tilværelsens dybder som vibrationer, og at vores eksistentielle vibrationer kan påvirke hinanden gensidigt. I supervisionen indebærer det, at klientens, terapeutens og supervisorens relationsmåder har afsmittende virkning indbyrdes, og at eksistentielle temaer fra klientens liv eller den terapeutiske relation kan afspejle sig i supervisionsrelationen og omvendt. Jeg vil begynde med at redegøre for resonansbegrebet for derefter at skitsere, hvordan man kan arbejde med fænomenet i de tre aspekter af den eksistentielle supervision. RESONANSBEGREBET

For at kunne afklare resonansbegrebets værdi for den eksistentielle supervision er det først vigtigt at se på, hvordan begrebet har været anvendt inden for fysikken og psykoanalysen. Den afklaring gør det derefter muligt at evaluere den hidtidige brug af resonansbegrebet inden for den eksistentielle tilgang og foreslå en mere omfattende anvendelse fremadrettet: Fysik og psykoanalyse Begrebet resonans stammer fra det latinske ord ‘resonantia’, som betyder ’ekko’. Dermed er resonansbegrebet helt oprindeligt forbundet med erfaringen af den akustiske genlyd, som opstår, når en lydbølge giver en tilsvarende lydbølge igen. Den erfaring kender mange af os fra, at vi har prøvet at råbe i skoven, hvorefter lyden er blevet kastet tilbage til os.

Selv om begreberne resonans og ekko altså har den samme historiske oprindelse, anvender man dem dog i en forskellig betydning inden for den moderne fysik. Mens ekko netop betegner den lyd, som kastes tilbage fra en fjern overflade, anvender man i stedet begrebet resonans til at betegne samklang. En sådan samklang opstår, når et bevægeligt fænomen udsættes for en påvirkning fra et andet fænomen, der svinger med samme hastighed. Den erfaring kender de fleste af os fra at skubbe til en gynge på en legeplads, som derefter bliver sat i en svingning frem og tilbage. Ifølge den moderne fysik skyldes fænomenet grundlæggende set, at alt består af energibølger, hvis svingningshastighed kaldes frekvens. Derfor kan ét energisystems svingninger eller såkaldte vibrationer påvirke et andet systems, såfremt det rammer den samme frekvens (Buchanan 2019). På den måde kan det ene system forlænge, forstærke eller påvirke det andet systems vibrationer på

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2022

TEMA: SUPERVISION

denne frekvens, ligesom når vi hører høj musik fra højtalerne, og vi kan mærke diskanten sitre i hovedet eller bassen dunke i kroppen. Psykiateren S.H. Foulkes indarbejdede fra og med 1957 resonansbegrebet i den gruppeanalytiske psykoterapi. Han havde bemærket nogle interaktioner mellem gruppemedlemmerne, der lignede måden, hvorpå strenge vibrerer og forstærker hinanden. Foulkes opfattede denne resonans som et ubevidst aspekt af al kommunikation, verbal såvel som nonverbal, der ikke kunne forklares ved hjælp af begreberne om overføring og modoverføring (Foulkes 2004 s.298-299). Et eksempel er et gruppemedlem, der deler en traumatisk erfaring med gruppen i begyndelsen af mødet. Derefter sidder alle tavse, indtil flere andre begynder at dele lignende erfaringer. Til sidst fortæller deltagerne til hinanden, at dagens session var stærk og bragte dem tættere sammen. I en gruppe reagerer hvert enkelt gruppemedlem således på sin egen unikke måde på følelsesmæssige stemninger, udfordringer eller temaer i gruppen, hvilket kan forstærke eller forøge deres egen følelsesmæssige oplevelse. Enhver har dermed sin egen ’tone’ og er især tilbøjelig til at reagere på de følelsesmæssige vibrationer, som relaterer til deres egen personlighedsstruktur og følelsesmæssige oplevelse (Foulkes 2004; Lees 2017). På den måde giver deltagelsen i gruppen en mulighed for, at klientens situation bliver tilgængelig for terapeuten, så den kan bearbejdes. Dette resonansbegreb er siden blevet indoptaget på en mere omfattende måde i psykoanalysen, så det også indgår i almenpsykologien og den individuelle psykoterapi. I 2000 skrev Stephen Mitchell således, at følelsesmæssige tilstande kan smitte, fordi de er transpersonlige eller mellemmenneskelige på det dybeste niveau (Mitchell 2000 s.62). Derfor kan intense tilstande som angst, eufori, depression, seksuel opstemthed og raseri hos én person også fremkalde lignende tilstande hos andre mennesker, som er tæt på vedkommende. Denne relationelle dynamik må terapeuten have blik for, ud over at være opmærksom på overføring og modoverføring i terapien. Eksistentiel praksis og filosofi Den eksistentielle tilgang til supervision og teori omfatter flere hovedskoler, og her skal der tages afsæt i den britiske skole, som er mest kendt og blev grund-

lagt af Emmy van Deurzen. Det er nemlig inden for denne skole, resonansbegrebet allerede har spillet en rolle, der ganske vist har været noget mindre udfoldet end i psykoanalysen. Den britiske skole er desuden den eksistentielle skole, der lægger størst vægt på relationer, om end disse til gengæld bliver forstået i en noget bredere betydning. Ligesom i den nyere psykoanalyse betragtes mennesket således som et helt igennem relationelt væsen, men inden for den britiske skole omfatter menneskets relationer både dets sociale relationer til andre mennesker, private selvrelation, kropslige relationer til den fysiske verden og åndelige relationer til den dybere side af tilværelsen (van Deurzen 2010). I terapien bliver det dermed terapeutens opgave at facilitere et møde med klienten, hvor klientens relationer kan blive udforsket inden for disse fire dimensioner. Det kræver samtidig, at terapeuten etablerer en stærk og ikke-dømmende social relation til klienten, som kan give klienten modet til at indgå i en dybdegående læringsproces (Dræby & van Deurzen 2019 s.24). I den forbindelse bliver resonansbegrebet anvendt for at fremhæve, hvordan terapeuten må være i stand til at tune ind på klientens oplevelser af sine udfordringer i sine forskellige typer af relationer (van Deurzen 2010 s.257). I supervisionen bliver det af samme grund supervisorens opgave at hjælpe med at undersøge, hvorvidt supervisandens relation til klienten virker efter hensigten. Her bliver resonansbegrebet tilsvarende anvendt som en betegnelse for, at supervisanden så faktisk er i stand til at leve sig ind i klientens erfaringer og overbevisninger. Omvendt betyder begrebet dissonans, at supervisanden har forudfattede meninger og forestillinger, der giver skævhed i relationen (van Deurzen & Young 2011). De eksistentielle supervision anvender således resonansbegrebet som en mere snæver betegnelse for at kunne følge og være i overensstemmelse med klienten. Dermed forbigår den eksistentielle supervision muligheden for at kunne integrere psykoanalysens indsigter i, at menneskers følelsesmæssige vibrationer kan påvirke hinanden gensidigt i relationer. Det er dog muligt at forbinde de to forskellige erfaringer af resonans, så den eksistentielle tilgang kan udvide sin forståelse af de relationelle dynamikker, der kan vendes og perspektiveres i supervisionen. Det kan gøres ved at tage afsæt

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2022

TEMA: SUPERVISION

i den senere eksistensfilosofis påpegning af, at menneskets eksistens er en væren-i-verden (Heidegger 2014). De kryptiske bindestreger henviser til, at mennesket ikke er et isoleret og adskilt subjekt, men træder frem i verden gennem en indbyrdes forbundethed med sig selv, andre mennesker, omverdenen og tilværelsens dybere aspekter. Dette åbner for i stedet at kunne forstå resonans som et grundlæggende aspekt ved menneskets eksistens, der ikke er statisk, men i konstant bevægelse. Sådan består alt i universet grundlæggende set af energifelter i bevægelse, som er kendetegnet ved at vibrere og indgå i indbyrdes sammenhænge (Hunt 2011). Når vi kan opfatte os selv som adskilte individer med en fast identitet, skyldes det, at vores egentlige oplevelse af virkeligheden finder sted på et dybere plan end det rent refleksive (Dræby 2019a). Således oplever vi i bund og grund tilværelsen som vibrationer, der påvirker og påvirkes af andre fænomener, som vibrerer: Kropslige bevægelser, summende sanser, myldrende tanker. Resonans opstår, når der er en samklang i en relation med os selv eller vores verden, hvor vibrationerne enten påvirker og forstærker hinanden på en harmonisk eller en disharmonisk måde. I det første tilfælde kan jeg for eksempel opleve, at jeg svinger godt sammen med et andet menneske, hvis generelle væremåde smitter af på mig og indvirker på mit eget forhold til mig selv. I det andet tilfælde kan jeg eksempelvis opleve, at jeg hele tiden kommer ud af balance af at følge de værdier, jeg er blevet opdraget til, hvilket kan få mig til at føle mig mislykket som menneske. Denne forståelse har grundlæggende set en tredobbelt betydning for professionelt relationsarbejde. Her kan målet blive at hjælpe et andet menneske med at forstærke harmonien og mindske disharmonien i sine relationer til sig selv, andre mennesker, det kropslige og tilværelsens dybere aspekter. For at man som professionel kan hjælpe en person på den måde, må man bringe sig selv på samme bølgelængde, hvilket både kræver empati og evne til at sætte sine egne følelser og antagelser i parentes. Dermed bliver man imidlertid modtagelig over for at kunne overtage den andens eksistentielle temaer og mønstre, så man må kunne skelne sine egne vibrationer klart fra den andens. Denne forståelse har

relevans for den eksistentielle supervision, der med fordel kan inddrage et fokus på resonans i alle supervisionens tre aspekter. SUPERVISION AF EKSISTENTIEL RESONANS

En psykoterapeutisk supervisor har flere opgaver, der overordnet set består i at føre tilsyn med klientens livssituation og samarbejdet mellem klienten og terapeuten. I den forbindelse er den eksistentielle supervision særligt kendetegnet ved at anlægge et fugleperspektiv på det terapeutiske arbejde ud fra en filosofisk og eksistentiel forståelsesramme (van Deurzen & Young 2011). I det omfang der lægges vægt på resonans, indebærer det, at supervisionen får et søgende og helhedsorienteret fokus på at forstærke harmoni og mindske disharmoni i klientens relationer, den terapeutiske relation og supervisionsrelationen: Supervision af klientens relationer En af supervisorens hovedopgaver er at hjælpe supervisanden med at forstå klientens udfordringer og finde vejen frem. Her er der en risiko for, at både supervisoren og supervisanden bliver for opslugt af at finde en teknisk forklaring og løsning på klientens livsproblemer. I stedet er det vigtigt, at supervisoren opmuntrer supervisanden til at leve sig ind i, hvordan klienten selv oplever sine relationer til sig selv, det fysiske, andre og tilværelsens åndelige kerne. Det er kun ved at bruge sin empati og være fuldt til stede, at supervisanden kan opfange og påvirke den grundlæggende harmoni eller disharmoni i disse relationer. Ofte er klienten ikke reflekteret eller fuldt bevidst om disse sammenhænge, der derfor ikke nødvendigvis kommer verbalt til udtryk i selve indholdet af, hvad der bliver fortalt. Resonans kan lige så vel vise sig som kropslige, sanselige, følelsesmæssige, tankemæssige, sociale eller åndelige vibrationer, der snarere formidles gennem måden, hvorpå klienten bevæger sig, opfatter, taler, skaber kontakt eller vurderer. Case: Peter var supervisor for Emma, der var terapeut for David. Han var en midaldrende mand, der henvendte sig på grund af en livskrise, der stadig varede ved to år efter

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2022

TEMA: SUPERVISION

Gordon Fazakerley: Lidandens kalk. Fra Edith Södergran-serien. Foto: Martin Mydtskov Rønne

en skilsmisse. David følte, at alt var gået i stå og blevet ligegyldigt, så han efterspurgte at blive hurtigt lykkelig igen. Peter opmuntrede i stedet Emma til at tune ind på klientens underliggende oplevelser af harmoni og disharmoni. På den måde blev det klart, at David var præget af en grundlæggende ubalance i forhold til sig selv, andre og verden, der var forbundet med et misforhold på det åndelige plan. Selv om David umiddelbart italesatte sig selv som ligeglad og forvirret, mærkede Emma således en tung vrede og kropslig anspændthed i rummet. Da hun valgte at bringe sin fornemmelse ind i terapien, fik David kontakt til, at han altid havde prøvet at leve op til et ideal om, at han skulle være lykkelig og have succes i andres øjne. Af samme grund var han imidlertid konstant frustreret over sig selv og alt omkring sig, samtidig med at han lukkede af for smertefulde følelser af vrede og sorg, som nu var blevet mere påtrængende. Derfor støttede Emma sin klient i at give

slip på sit livsideal og tillade sig selv at være et menneske, der også havde smertefulde følelser og kunne stå ved de erfaringer over for andre. På den baggrund kunne hun endelig bistå David i at træde frem i verden som et menneske, der betragtede livet som en læreproces og kunne rumme sin egen og andres mangfoldighed. Supervision af den terapeutiske relation Supervision kan dog risikere at fokusere så meget på klientens udfordringer, at terapeuten og samarbejdet med klienten bliver glemt. Når supervisoren har en forståelse for resonans, bliver det imidlertid helt tydeligt, at det er lige så vigtigt at have fokus på terapeutens selvforhold og den terapeutiske relation. Den sidstnævnte relation kan være en af de mest væsentlige faktorer i effektiv terapi, men det er under forudsætning af, at klienten og terapeuten svinger sammen. Selv den dygtigste terapeut kan således ikke hjælpe alle menne-

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2022

TEMA: SUPERVISION

sker, og man må som supervisor kunne støtte supervisanden, hvis terapien bliver afbrudt eller ikke virker af den grund, at der simpelthen er tale om et dårligt match. I de fleste tilfælde er ens opgave dog at hjælpe supervisanden med at etablere en stærk relation til klienten, der kan bruges på en direkte og virkelighedsnær måde. Her må man opmuntre supervisanden til at gøre brug af sin empati og sætte sine egne følelser og antagelser i parentes, hvilket er en forudsætning for, at vedkommende kan tune ind på klientens eksistentielle forhold (Dræby 2019). Man må samtidig være opmærksom på, at supervisanden dermed åbner sig for at overtage klientens eksistentielle vibrationer, hvilket både kan påvirke den terapeutiske relation og terapeutens selvrelation. Hvis supervisanden ikke er i stand til at adskille klientens vibrationer fra sine egne, kan det i værste fald føre til, at terapien mislykkes, eller at supervisanden bliver smittet af angst, depression eller andet. Case: Louise havde igennem længere tid været supervisor for Martin, der på et tidspunkt blev terapeut for John. Denne klient var en yngre mand, som følte sig alene og var meget ivrig efter at få redskaber til at skabe nære relationer til andre mennesker. Da Martin fortalte Louise om John, gav han udtryk for, at han næsten ikke længere troede på sine egne evner som terapeut. Klienten kunne sikkert se, at Martin bare sad og foregav det hele, men Louise måtte kunne give ham nogle tips og tricks til, hvordan han kunne få etableret en tillidsfuld relation til John. I stedet spurgte Louise ind til, om dette var nogle følelser og overvejelser, Martin havde med alle sine klienter, og om han tidligere havde været tilbøjelig til at mangle selvtillid. Hertil svarede Martin, at udfordringerne var opstået efter, han havde fået John som klient, men at det nu var begyndt at forplante sig til samtalerne med hans øvrige klienter. På den baggrund kunne Louise hjælpe Martin til at se, hvordan han overtog Johns dybere relationsmåder, hvilket kunne være en vej frem i terapien. Martin hjalp John med at udforske og blive klar over, hvordan han var så alene, fordi han grundlæggende set nærede en dyb mistillid til sig selv, som han også forventede, at alle andre havde til ham. Da han ikke stolede på sig selv, havde han sat sin lid til, at der måtte være nogle tekniske redskaber til at ændre på hans liv. Martin støttede derfor

John i at være helt ærlig og troværdig over for sig selv og andre, så han fik mulighed for at skabe en bedre tillid til sig selv. Derefter begyndte John at kunne etablere relationer til andre, som han ikke længere behøvede at beskytte sig imod. Supervision af supervisionsrelationen Som supervisor må man endelig tage i betragtning, at god supervision kræver en god relation til supervisanden. Her spiller ens egen måde at være til en ganske central rolle for samarbejdet, ligesom samarbejdet omvendt også har en indflydelse på en selv. Derfor er det vigtigt, at man både har et blik for resonans i supervisionsrelationen, i ens egen selvrelation og imellem alle de involverede. Klienten er ikke mindst kun til stede gennem supervisandens fortælling, og derfor er supervisandens åbenhed afgørende for kvaliteten af supervisionen. Af samme grund må man bestræbe sig på at etablere en harmonisk samarbejdsrelation, som er respektfuld og præget af tillid. Kun hvis der ikke er frygt for at blive dømt eller kritiseret, vil supervisanden være tilbøjelig til at give ærligt udtryk for sine udfordringer. Dette læringsrum skabes bedst ved at lade supervisionen blive et udforskende samarbejde, hvor man ikke blot instruerer supervisanden, men giver plads til forskellighed og uenighed, leg og søgen. Derfor må man have så meget balance i sin relation til sig selv og andre, at ens behov for at føle sig overlegen eller blive beundret ikke bliver styrende for supervisionen. Supervisoren må desuden være i stand til at tune sig ind på, hvorvidt og hvordan klientens, supervisandens og supervisorens vibrationer påvirker hinanden gensidigt. Det kræver, at man har tilstrækkelig selvindsigt til at kunne skelne sine egne eksistentielle vibrationer klart fra supervisandens og klientens. For at kunne arbejde med resonans i supervisionen er det derfor vigtigt at have indsigt i, hvem man er i forhold til sig selv, hvordan man forholder sig til andre, hvorledes man er i sin krop, og hvad man har af værdier og overbevisninger. Samtidig må man være opmærksom på, hvordan supervisionsrelationen påvirker den terapeutiske relation og omvendt. Stemninger, energier og temaer fra den ene relation kan påvirke den anden, så en harmo-

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2022

TEMA: SUPERVISION

nisk supervisionsrelation kan i sig selv være med til at styrke terapeutens samarbejde med klienten om dennes udfordringer. Case: Simon var ny supervisor for Maria, der som det første tog sin klient Petra op. Maria virkede meget usikker på sit arbejde med Petra, der fremstod selvsikker og talte meget i terapien. Petra var svær at nå ind til, og hun fortalte gerne Maria om alle de uduelige terapeuter, hun tidligere havde været hos, der ikke levede op til hendes værdier om, at man skulle være kompetent for at kunne få accept. Et stykke inde i supervisionssamtalen tog Simon sig selv i at føle sig meget usikker på samtalen med Maria, hvor han blev bekymret for, om han mon var kompetent nok til at varetage denne supervision. Simon vidste, at han normalt ikke plejede at have det sådan i supervisionen, og han valgte at dele sin oplevelse med Maria. Hun indviede ham i, at hendes almindelige usikkerhed over at være værd at holde af var blevet meget forstærket med denne klient, hvor hun fik en stærk trang til at vise Petra, at hun var bedre end hendes tidligere terapeuter. På den baggrund valgte Maria at dele sin oplevelse af usikkerhed med klienten, hvilket åbnede op for, at Petra kunne udforske og møde sin egen underliggende frygt for at være inkompetent, som hun også var tilbøjelig til at se hos andre. Sådan kunne Maria støtte Petra i at træde frem i verden som et mere afbalanceret menneske, der havde værdi i sig selv og ikke behøvede andres bekræftelse for at kunne fungere.

på parallelprocesser, hvor temaer fra den terapeutiske relation gentages i supervisionsrelationen eller omvendt. Det eksistentielle perspektiv udvider imidlertid forståelsen af relationer til ikke kun at omfatte mellemmenneskelige forhold, men også de involveredes selvrelation, kropslige relation og relation til den åndelige side af tilværelsen.

LITTERATUR Buchanan, Mark: Going into Resonance. Nature Physics, 2019/15, s.203. Deurzen, Emmy van: Everyday Mysteries. Routledge 2010. Deurzen, Emmy van & Sarah Young (red): Eksistentielle perspektiver på supervision. Dansk Psykologisk Forlag 2011. Dræby, Anders: Introduktion til Edmund Husserls fænomenologiske psykologi, filosofi og metode. In: Edmund Husserl: Fænomenologi. Forlaget Mindspace 2019, s.7-59. Dræby, Anders & Emmy van Deurzen: Læringsudbyttet i kognitiv adfærdsterapi og eksistentiel terapi. Et sammenlignende forskningsstudie. Tidsskrift for Psykoterapi 2019/3, s.18-24. Foulkes, SH: Selected Papers. Karnac 1990. Heidegger, Martin: Væren og tid. Klim 2014. Hunt, Tam: Kicking the Psychophysical Laws into Gear. Journal of Consciousness Studies, 2011/18.11–12, s.96-134. Jacobsen, Claus Haugaard & Karen Vibeke Mortensen (red): Supervision af psykoterapi. Akademisk Forlag 2007. Mitchell, Stephen: Relationality. Routledge 2000. Olsen, Ole A: Psykodynamsik leksikon. Gyldendal 2002.

AFSLUTNING

Den eksistentielle forståelse af resonans åbner for at kunne fornemme og påvirke oplevelser af harmoni og disharmoni i supervisionen. Forståelsen udvider den eksistentielle tilgang til også at have et blik for eksistensen som et energifelt af vibrationer, der kræver en veludviklet empati og selvindsigt at arbejde professionelt med. Dette perspektiv udgør ikke et alternativ, men et supplement til andre supervisionsmetoder, der med fordel kan indarbejde et større fokus på relationers gensidige dynamikker. En del af dette fokus er allerede indeholdt i den psykoanalytiske supervisions fokus

Dr. Anders Dræby er privatpraktiserende eksistentiel terapeut MPF og supervisor. Han har en professionsdoktorgrad i eksistentiel terapi fra Middlesex University og underviste gennem flere år i supervision ved New School of Psychotherapy and Counselling i London.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2022

TEMA: SUPERVISION

EMPAT I I S UP E RV I S I O N A F P SYK OT E R A P E U TE R

Det er kendt for de fleste psykoterapeuter, at begrebet empati har stor betydning i det psykoterapeutiske arbejde. Ligeledes er empati en vigtig del af supervisionen, for her er der brug for supervisors evne til både at indleve sig i supervisanden og i supervisandens samspil med klienterne. Det vil jeg belyse i denne artikel, men først vil jeg kort ridse op, hvad supervision er. HVAD ER SUPERVISION?

Supervision er en aftalt samtale mellem to fagfæller, hvor supervisor sædvanligvis er mere erfaren og har supervisonsfaglige kompetencer. Formålet er at udvikle supervisandens refleksioner og kompetencer gennem en anerkendende og udfordrende dialog (Hansen & Mortensen 2017). Supervisionen har fokus på supervisandens faglighed, men også på den personlige måde, som supervisanden forholder sig til sin faglighed på. Det er eksempelvis personlighed, rummelighed, livserfaring og evne til respektfuld og inspirerende omgang med andre mennesker, som er afgørende for kvaliteten af terapi og supervision. De faglige og personlige kvaliteter (her bruger jeg begrebet fagpersonlige) må vi videreudvikle livet igennem gennem supervision, egenterapi og efteruddannelse. Både af hensyn til vores klienter, men også fordi der ligger en god portion aflastning og egenomsorg i at modtage supervision. Ingen psykoterapeut er på noget tidspunkt for erfaren eller for gammel til at modtage supervision og til at udvikle sig. Kort sagt hjælper supervision med at øge psykoterapeutens faglige og personlige refleksion, udvikle nye perspektiver på arbejdet samt med at udvikle nye

Tekst: Gerda Rasmussen

handlemuligheder fagligt og personligt. For at få et godt udbytte af supervisionen må supervisor have gode fagpersonlige og relationelle kompetencer, og evnen til empati er en af dem. HVAD ER EMPATI?

Empati er en medfødt egenskab, som er helt basal for vores liv. At blive mødt med empati giver oplevelsen af at høre til, at være et medmenneske. Empatien hjælper os til at navigere socialt, og den fungerer som en vigtig lim, der holder menneskelige fællesskaber sammen (Hart 2006). Empati kan kort forklares som en indlevelse i andre mennesker. Man føler med den anden, forestiller sig den andens oplevelse og forstår det andet menneske samtidig med, at man er i stand til at adskille sine følelser og tanker fra den andens. For at kunne have empati med et andet menneske, må man sætte sig selv til side for en stund og åbent gøre sig til klangbund for den andens oplevelse, uden at lade sig følelsesmæssigt 'rive med'. Det kræver en åbenhed og lydhørhed over for tonefaldet, kropssproget og alt det usagte hos det andet menneske. UDVIKLING AF EMPATI

Forskere har påvist, at der er stort sammenfald mellem den relationelle udvikling af empati i supervision og terapi og det, der sker i den tidlige relation mellem barn og forældre. Ved at studerede spædbørn i samspil

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2022

TEMA: SUPERVISION

"Ingen psykoterapeut er på noget tidspunkt for erfaren eller for gammel til at modtage supervision ...

med deres nære omsorgspersoner blev det tydeligt, at børn er født med evnen til at imitere moderen og til det, som Daniel Stern kalder ’tuning in’. Tuning in er evnen til at tune sig ind på moderens følelser og stemninger og senere udvide det til også omfatte andre mennesker. Dette er en proces, som er afhængig af gensidighed. For at barnet skal bibeholde og udvikle sin evne til at tune sig ind, er barnet afhængig af at være sammen med voksne, som gennem affektiv afstemning tuner sig ind på det. Hvis barnet i de første år ikke indgår i en forstående relation med omsorgspersonerne, udvikles det neurologiske spejlsystem ikke tilstrækkeligt. Affektiv afstemning har stor betydning for barnets biologiske udvikling, for barnets mulighed for at udvikle empati og for udvikling af sociale kompetencer. En forløber for empati er den følelsesmæssige smitte, som vi møder, når vi ubevidst bliver påvirkede af andres følelser og stemninger uden at skelne mellem sig selv og den anden og uden at vide, hvorfor den optræder (Allen 2011). Jeg skriver mere om følelsesmæssig smitte og spejlneuroner senere i artiklen. Ofte anvendes begreberne empati og sympati i flæng, men det har to forskellige betydninger. Med sympati menes at have positive følelser over for et andet menneske, mens empati en forudsætning for, at man kan indleve sig i det andet menneske uden nødvendigvis at have sympati. Lad mig give et eksempel på, hvad empati kan betyde i en supervision:

Case: Simon er behandler for svært belastede familier. Han er blevet mere og mere irriteret på en af familierne, som han arbejder med. Det er specielt faren, han har det svært med. Han finder ham usympatisk fordi han igen og igen skælder sine børn ud på en vred og nedladende måde. Han kan se, hvordan børnene lider under det, og det er, som om intet hjælper. Simon bringer sin oplevelse ind i supervision. Han kan ikke holde faren ud, og han har lyst til at skælde ham huden fuld og at ophøre med at arbejde i familien. Supervisor beder Simon om at fortælle om en af de svære situationer, og imens indlever supervisor sig i situationen. Supervisor afstemmer sig og viser forståelse for og indlevelse i Simons situation som behandler. Det hjælper Simon til langsomt at kunne rumme sine følelser, til at kunne mærke sin magtesløshed, og han begynder at udvide sit faglige perspektiv. Blandt andet får han nu øje på farens magtesløshed. I supervisionen udforsker supervisor sammen med supervisanden den problemstilling, som supervisanden ønsker hjælp til, og supervisor gør sig til en slags klangbund for supervisanden. Som vi ser i det ovennævnte eksempel, lever supervisor sig åbent ind i Simons fagpersonlige verden. Supervisor bruger både sine følelser, forestillingsevne, sanser og faglighed: Hvad sker i supervisanden? Hvilke signaler bliver der sendt, og hvad betyder de? Supervisors indlevelse bliver herefter spejlet og givet tilbage til supervisanden i en lidt ændret form. Det kan være både nonverbalt ved hjælp af nik og kropssprog og ved hjælp af ord, som signalerer en empatisk forståelse.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2022

TEMA: SUPERVISION

Når supervisor viser empati med supervisanden, bliver der grobund for kontakt og tillid mellem dem. Endvidere oplever supervisanden sig anerkendt, fordi supervisor tillægger hans oplevelser og følelser værdi. Samtidig falder nervesystemet til ro. Det skærper supervisandens evne til at stole på sine egne iagttagelser, fornemmelser og valg, og det giver mulighed for at se nye perspektiver ved en given problemstilling. Som vi så det med Simon i eksemplet, blev han mødt med sin supervisors empati, og derigennem blev han i stand til at udvikle sin empati for farens afmagt.

neuronerne ubevidst kan fremkalde den tilstand hos os, som vi iagttager hos en anden. De giver os evnen til at aflæse andre og indleve os i deres glæde eller smerte og er således en del af grundlaget for empati (Hart 2006). KROPPEN REAGERER PÅ EMPATI

Evnen til at indleve sig i andre mennesker er ikke kun lokaliseret i hjernen, men omfatter hele kroppen. Det kan bl.a. ses, når to menneskers kropsholdning ubevidst spejler hinandens og synkroniserer sig efter hinUDEN SPEJLNEURONER, INGEN EMPATI anden. De sidder måske begge med krydsede ben, og begge har anbragt venstre hånd under hagen, mens Forældre, pædagoger og forskere har i mange år unde sidder i en god og nærværende samtale. Spejlneudret sig over, hvordan menneskers imitation af hinanronerne aktiveres intuitivt ved bl.a. at se den andens den mon finder sted. I forbindelse med et forsøg med kropsholdning, ansigtsudtryk, måde at bevæge sig aber opdagede forskere i neurofysiologi for ca. 30 år på og ved at høre tonen i det sagte (Hart 2006). Hele siden spejlneuronerne. Spejlneurokroppen reagerer, når vi bliver ner er nogle særlige nerveceller, og mødt empatisk, fordi empati aktived forsøget opdagede forskerne, "Der ligger en god portion verer reguleringen af det autonoat cellerne blev aktiveret det samme nervesystem. Man kan mærke, aflastning og egenomsorg at hele kroppen slapper af, åndeme sted i hjernen, uanset om aben handlede eller blot så på handlindrættet bliver roligere, og han/hun i at modtage supervision. gen. Senere har man fundet ud af, kan ofte mærke, at skuldrene ligeat det samme gælder for mennesom falder ned. Når kroppen falsker, men i endnu større grad end hos aberne. Menneder til ro i en supervisions-situation, kommer superskers hjerne reagerer nemlig også, hvis der bare bliver visanden ind i en bedre regulering af nervesystemet. talt om aktiviteten, eller hvis man ser et billede af den Det betyder bl.a., at man bliver mindre anspændt og (Hart 2006). bedre i stand til at være i den sociale del af nervesystemet. Det øger muligheden for kontakt igennem anFølelserne, som spejlneuronerne udløser, forbindes sigtsmimik og gennem øjne og ører Det sætter superaf nervebaner med ansigtsmuskulaturen, så det bliver visanden i en mere ressourcefuld tilstand, hvorved muligt for andre at aflæse følelserne. Nyere undersøder skabes overskud til at reflektere grundigere over gelser har vist, at spejlneuronsystemet fungerer helt egne handlinger. automatisk, uanset om vi vil det eller ej. Spejlneuronerne er med til at gøre menneskelige situationer forudsiDenne dynamiske proces hjælper til, at vi bliver mere gelige. Spejlneuroner fungerer som en slags social GPS åbne, nysgerrige og undersøgende – hvilket netop er for os. Hvis ikke spejlneuronerne fungerer, vil sociale funktioner, som understøtter muligheden for en berisituationer føles uoverskuelige. gende supervisionsproces, hvor der kan opstå nye erkendelser (Levine 2006). Den neuro-fysiologiske forskning har med andre ord gjort det muligt at begynde at forstå, hvordan vi kan begribe andre menneskers sind. Vi ved nu, at spejl-

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2022

TEMA: SUPERVISION

DOBBELT OPMÆRKSOMHED OG MENTALISERING

For at øge kvaliteten af nærværet og kontakten må supervisor have opmærksomhed på at mærke sine følelser, kropslige signaler og have faglige refleksioner. Samtidig må supervisor også indleve sig i supervisandens følelser, forestillinger og tanker. Altså en dobbelt opmærksomhed – med opmærksomhed både indadtil og udadtil. Hertil kommer, at supervisor må have fokus på det faglige perspektiv bag om supervisandens tolkninger og reaktioner. Der er faktisk tale om et tredobbelt perspektiv. Det er en ordentlig mundfuld at rumme, og det kræver opmærksomhed og træning over tid at kunne det. Ikke mindst kræver det, at man har god kontakt med sin egen indre verden. Dobbelt opmærksomhed forudsætter selvafgrænsning, dvs. at supervisor skal kunne adskille egne følelser fra supervisandens for at kunne leve sig ind i dennes følelser og tanker. Selvafgrænsningen og dobbelt opmærksomhed mindsker risikoen for fejlafstemning og er basis for refleksion over egne reaktioner og tanker (Hansen & Mortensen 2017). Dobbelt opmærksomhed er ydermere med til at forebygge følelsesmæssig træthed, sekundær traumatisering og udbrændthed, fordi selvafgrænsningen og dobbelt opmærksomhed hindrer, at man bliver helt opslugt af supervisandens følelser eller fortællingens gru. Den norske psykolog Per Isdal skriver i sin bog Medfølelsens pris (2018), at 100 % empati med brugeren ikke er godt. Han beskriver, at det er vigtigt at gå ud og ind af det emotionelle kraftfelt, fordi ”... kontinuerlig empati [vil] tappe dig for kræfter og slider dig op”. Isdal peger på, at det er vigtigt at tage styring og kontrol over sin empati, så man bryder den følelsesmæssige og kropslige spejling i den professionelle relation ved fx at være bevidst om at skifte stilling eller at skifte emotionelt fokus under samtalen om grufulde og smertefulde emner. Isdals pointe om selvbeskyttelse ligger i tråd med det, jeg har nævnt om dobbelt opmærksomhed, selvom tilgangen er lidt forskellig.

Den dobbelte opmærksomhed har lighedspunkter med mentalisering. Med mentalisering menes, at man forstår sin egen og andres adfærd ud fra mentale tilstande, nemlig ’at se sig selv udefra, og den anden indefra’. Allen nævner om begrebet mentalisering, at ”Sommetider, hvis jeg hurtigt skal give en ide om, hvad det vil sige at mentalisere, påpeger jeg, at hvis vi udvider begrebet empati til at omfatte empati med sig selv, ville begreberne være næsten synonyme.” (Allen 2009). Altså kan man her tænke på, at dobbelt opmærksomhed og mentalisering er nært beslægtede. FØLELSESMÆSSIG PÅVIRKNING

Supervisor bliver påvirket af det, supervisanden fortæller, og det er nødvendigt for at kunne give en god, empatisk respons tilbage. Ved at lade sig påvirke stiller supervisor sig til rådighed som medmenneske og professionel med sin interesse og medfølelse, og det styrker supervisandens oplevelse af at være set og forEmpati

Overinvolvering

Distance

stået på et dybere medmenneskeligt plan. Det skaber grundlag for en gensidig arbejdsatmosfære, præget af åbenhed og tillid. Nogle professionelle mener, at det er uprofessionelt at vise sin involvering i en professionel relation. Den holdning står i modsætning til erfaringer fra praksis og forskning i de non-specifikke faktorer, der viser, at den personlige involvering kan gøre en afgørende forskel i den professionelle relation (Hougaard 2006). Det kan være svært at bevare empatien med supervisanden, hvis supervisionen bevæger sig ind på områder, som er konfliktfyldte og ubevidste for supervisor. Supervisors modoverføringsreaktioner kan være med

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2022

TEMA: SUPERVISION

til at forvrænge det, der bliver hørt. Kontakten og tillidsforholdet bliver ramt, og den faglige analyse kan blive forkert (Bang 2002). Supervisor kan enten reagere ved at distancere sig for at beskytte sig mod svære følelser eller ved at miste afgrænsningen mellem sig og supervisanden og blive overinvolveret i supervisanden eller dennes problematik. Det er skadeligt for begge parter, specielt hvis supervisor ikke opdager modoverføringen og tager ansvar for fejlafstemningen. EVNEN TIL EMPATI KOMMER OG GÅR

Som tidligere nævnt har mennesker evne til empati fra fødslen, og den evne kan udvikle sig hele livet. At blive mødt med empati udvikler evnen til empati, men selv at møde andre med empati udvikler og vedligeholder også denne evne (Hart 2006). Mange fagfolk oplever, at evnen til empati bliver reduceret i perioder af arbejdslivet. Stress, konflikter, psykisk sygdom, udbrændthed, angst og anspændelse sætter kroppen i alarmberedskab og overlevelsestilstand. Dette reducerer spejlneuronernes arbejde, og indfølingen med andre mennesker bliver begrænset (ibid.). Hvis man fx befinder sig i sammenhænge med stort arbejdspres, højt konfliktniveau, og hvor der kun bliver vist meget lidt empati, så formindskes følelsen af et socialt tilhørsforhold, og selvværd og identitetsfølelsen bliver svækket. Hvis en supervisors eller psykoterapeuts evne til empati er svækket i en periode, skyldes det ofte overbelastning og udtrætning på grund af arbejdsbyrden eller arbejdets karakter. Her kan supervision være en god idé, for det kan hjælpe til at få øje på nye faglige og fagpersonlige tilgange, selvafgrænsning eller et mere realistisk ambitionsniveau. Manglende empati eller engagement i arbejdet kan også skyldes vanskeligheder og konflikter, der vedrører fagpersonens privatliv, og så kan der være hjælp at hente ved at tale med gode venner eller modtage terapi. Belastningsreaktioner fra arbejdet skal tages alvorligt. Det gør vi bl.a. ved at tage stilling til, om der er noget i rammerne for arbejdet eller samarbejdet, der skal ændres, og ved at se på, hvilke forebyggende muligheder

der er for hjælp gennem supervision, aflastning og ledelsesmæssig og kollegial omsorg. Vi kan gennem supervision få øjnene op for, hvilken omsorg vi skal give os selv, for det er ofte først gennem supervisionen, at det går helt op for supervisanden, hvor belastet han/ hun egentlig er. Ved at blive mødt med supervisors og evt. kollegers empati kan supervisandens selvfølelse og nærvær med sig selv styrkes, og han/hun kan få hjælp til at genvinde evnen til mærke sin krop og sine grænser. På den måde kan supervisanden igen komme i kontakt med sine empatiske og menneskelige ressourcer.

LITTERATUR Allen, Jon, Peter Fonagy et al: Mentaliseringsbaseret behandling i teori og praksis. Hans Reitzels Forlag 2009. Bang, Susanne: Rørt, ramt og rystet. Socialpædagogisk Bibliotek 2002. Hansen, Ruth & Peter Mortensen: Oplevelsesorienteret familieterapi. Gyldendal 2017. Hart, Susan: Hjerne, samhørighed, personlighed. Hans Reitzels Forlag 2006. Hougaard, Esben: Psykoterapi. Teori og forskning. Dansk Psykologisk Forlag 2006. Isdal, Per: Medfølelsens pris. Akademisk Forlag 2018. Jensen, Helle: Empati, det der holder verden sammen. Rosinante 2012. Levine, Peter: Helbredelse af traumer. Borgen 2006. Sommerbeck, L & Allan B Larsen: Accept, empati og ægthed i psykoterapeutisk praksis. Dansk Psykologisk Forlag 2011. Stern, Daniel: Spædbarnets interpersonelle verden. Hans Reitzels Forlag 2000.

Gerda Rasmussen er familie- og psykoterapeut MPF, oprindelig uddannet socialrådgiver. Hun har privat praksis i Aarhus med terapi og supervision, og sideløbende underviser hun på familieterapeutuddannelsen og supervisoruddannelsen på Dansk Familieterapeutisk Institut, DFTI.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2022

TEMA: SUPERVISION

SUP ERVIS ION E R IK K E NOGET M A N F Å R

Tekst: Peter Schlichting Mortensen

– det er noget man tager

Supervision sker i et samarbejde mellem en supervisor og en supervisand. Det er naturligvis vigtigt, at en supervisor er uddannet og kvalificeret til opgaven og kan varetage den med både sikkerhed og fleksibilitet. Det er lige så klart, at det er supervisor, der bærer den største del af ansvaret for, at tiden bruges konstruktivt og fokuseret, så supervisanderne får de bedste muligheder for refleksion og sparring. Det er imidlertid kun den ene del af relationen – den anden varetages af supervisanden, og den rolle er langt mindre belyst, om end den er af stor betydning for udbyttet af supervisionen. Det er supervisandens muligheder for at tage ansvar, som sættes i fokus i denne artikel. Hvorfor tage imod supervision? Det korte svar er – for sin egen skyld. ’Because you’re worth it.’ For at en supervisand kan (mod)tage supervision skal vedkommende have taget stilling til en række forudsætninger, som ikke i første omgang har noget at gøre med supervisor, men derimod med ens egen indstilling og motivation som supervisand. Supervision handler måske mest af alt af om, hvordan man får høstet læring og udvikling ud af sine aktuelle arbejdserfaringer. Der er ingen, der efter endt uddannelse som familie- eller psykoterapeut er færdige med at skulle lære, eller som er i stand til at magte de mangfoldige og komplicerede opgaver, man kommer til at stå over for i sin praksis. Der er heller ingen, der kan forudse, på hvilke måder de vil komme til stå i ramthed og modoverføringer, der er vanskelige at gennemskue og håndtere. Det meste af terapeutfaget skal læres hen ad vejen, og supervision er et af de mest velafprøvede og nyttige tiltag i den retning. Den første forudsætning er derfor at indstille sig på, at som familie- og psykoterapeut er det et produktivt vilkår at komme i tvivl og at skulle lære nyt om sit fag,

sig selv og sine relationelle kompetencer. Det er vel at mærke ikke primært læring via kurser og bøger. Det er nærmere en meget personlig og individuel læring, der kommer af at gå i detaljer med sin egen praksis, som den aktuelt udfolder sig. Set i det perspektiv kan supervision defineres som individuel efteruddannelse. Vi ved, at mange inden for hjælpe- og omsorgsfagene – herunder de psykoterapeutiske fag – lever med en betydelig risiko for at slide for hårdt på sig selv, med de omkostninger det kan føre med sig. Uden at skulle forsøge at uddybe dem her er det for eksempel sekundær traumatisering, compassion fatigue og udbrændthed som nogle af de oftest nævnte. De er nærliggende følger af et arbejdsliv, hvor man skal indgyde håb, rumme frygt, og møde afmagt og modgang, for ikke at tale om de eventuelle trusler eller traumer, som man eksponeres for uden muligheder for at vide, hvornår eller i hvilket omfang de vil dukke op og udfolde sig. Supervision er derfor også et restitutionsrum, hvor belastningerne kan deles og rummes og måske ovenikøbet medføre ny læring, hvad enten det er i forhold til egenomsorg eller til, hvordan man bedst hjælper sine

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2022

TEMA: SUPERVISION

klienter med deres liv og vanskeligheder. Ved regelmæssigt at tage supervision øger man sine chancer for at opdage og reagere på sine egne advarselssignaler, så man ikke kommer for langt ud i risikozonen. Supervision er selvfølgelig også til for klienternes og institutionernes skyld. Den skal medvirke til at sikre, at de ydelser, klienterne modtager, er kvalificerede og i overensstemmelse med institutionens kvalitetskrav og forpligtelser over for offentligheden. Som privatpraktiserende terapeut skal man naturligvis på tilsvarende måde leve op til de faglige og etiske standarder, som man har forpligtet sig til. Jeg nævner dem til sidst i denne sammenhæng, fordi jeg mener, at de først angivne grunde med god ret kan fremhæves som mindst lige så vigtige. Det er som med iltmaskerne i flyet – sørg først og fremmest for, at du selv kan ånde, inden du begynder at hjælpe andre. AT GØRE SIG SUPERVISERBAR

Hvis man først har fundet sig til rette med præmissen om, at supervision er en nødvendighed med mange gevinstmuligheder, handler det om, hvordan man aktivt formår at vælge supervisionen til. Supervision er netop ikke bare et tilbud. Det må være et tilvalg for at kunne udfolde sig bedst. Det gør en verden til forskel for udbyttet, når supervisanden møder op og er forberedt på samtalen. Man undgår at bruge af den sparsomme tid på at lede efter eller snakke sig frem til, hvad der eventuelt kunne tales om. Man undgår samtidig, at supervisor begynder at overtage ansvaret ved at plukke noget brugbart ud af de indledende og søgende fortællinger. Det centrale i supervision er, at supervisanden hele tiden arbejder ud fra sin egen motivation, hvilket ikke nødvendigvis sker, hvis det bliver supervisor, der foreslår emnerne. Mange supervisander komplicerer det for sig selv ved at have et tankesæt, der indebærer, at supervision handler om, hvor der er problemer i arbejdet. Det er efter min mening en uproduktiv og begrænsende indstilling. Dels indebærer den, at man som supervisand altid skal være en, der har problemer,

dels ryger mange emner ud, fordi de ikke i tilstrækkelig grad matcher den præmis. Det er min erfaring, at man langt lettere finder emner, hvis man bruger et kriterie der hedder: Hvad er jeg for tiden særligt optaget af? Det er en mere åbnende og motiverende overskrift, og den ligger fint i tråd med, at supervision handler om at udforske og lære. Overskriften rummer samtidig såvel de udfordringer og problemer, der måtte være, som de spændende dilemmaer eller lærerige succeser, man oplever. Supervisandens opgave mellem supervisionerne er at bemærke de opgaver, der giver anledning til eftertanke for hende selv. Det er ofte de samtaler, der ikke føles helt på plads af den ene eller anden grund. Og som nævnt kan det også være eftertanker som: hvad var det, der lykkedes her – og hvad var min andel i det? Det kan også være de opgaver, som man beskæftiger sig med på forhånd, med bekymringer eller behov for ekstra planlægning. Pointen er, at supervisanden ikke slår sine tanker hen som noget, der ikke er af betydning. Med tiden vil man opdage, at der kan være mange relevante vinkler og indsigter også i nogle af de, i første omgang, mere banale dilemmaer, man er optaget af. Det kan være en fordel at have et sted at notere, hvad der på den måde dukker op af tanker i hverdagen. Inden supervisionen kan man forsøge at sætte sin egen overskrift eller arbejdstitel på det, som man ønsker at gå ind i. Det hjælper til at fokusere ens sagsfremstilling og kan samtidig hjælpe supervisor til at lytte uden at skulle være den, der skal finde emnet for samtalen. Et af de fremskridt, der viser sig gennem et længere supervisionsforløb, er, at supervisanden bliver mere og mere præcis i forhold til selv at kunne sætte spot på de vigtige spørgsmål og dermed kan blive mere opsøgende i forhold til at bruge supervisionen optimalt. Når først parterne har lavet deres kontrakt ud fra supervisandens udspil, kommer den næste opgave. Supervisanden skal nu forsøge at bevare et konstruktivt forhold til sine begrænsninger som terapeut. Man skal være villig til at lade sig kigge i kortene. Først ved at tale

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2022

TEMA: SUPERVISION

om og udfolde, hvad man selv er optaget af, undrer sig over eller er kommet til kort overfor, dernæst ved at turde lade sig udfordre af den mere erfarne supervisor. En væsentlig del af supervisionens værdi ligger i at undersøge dilemmaer og forståelser i forhold til sagsarbejdet i bred forstand. Som jeg har beskrevet i foranstående artikel om supervisionstrekanten kan det, ud over det klientrelaterede, lige så vel handle om at reflektere over sine personlige reaktioner og alle de erkendelser, der kan høstes gennem at arbejde med modoverføring og parallelprocesser. Hvis det skal lykkes, må man som supervisand forsøge at bevare en ikke-fordømmende indstilling til sig selv. Når det ind i mellem bliver vanskeligt, er det altid meningsfuldt at bringe selvkritikken ind som emne til bearbejdning, så det ikke skal komme til at hæmme ens muligheder for læring og udvikling.

man ikke forstår sin supervisors tilgang, eller at man føler sig ukomfortabel, utryg eller andet, skal man sørge for at tage sig selv tilstrækkelig alvorligt til, at man får det sagt. Ingen er tjent med at lade stå til eller opdage om sig selv, at man begynder at trække sig eller beskytte sig fremfor at kunne åbne sig til supervision. Hvis det er vanskeligt at tale direkte med supervisor om det, kan man bede om hjælp fra den leder, der har ansvar for at ansætte supervisor. Det må altid være i en ledelses interesse, at investeringen af tid og ressourcer giver det ønskede udbytte for medarbejderne. Der er ingen supervisorer, der passer til alle, eller som holder i evigheder. Supervisorer skal skiftes ud med mellemrum, om ikke andet, så fordi en ny supervisors tilgang vil være med til at sætte nye og anderledes refleksioner i gang.

Det skal også nævnes her, at supervision ikke er en løsningsorienteret aktivitet. Den inspiration, der kan hentes gennem den fælles refleksion, er under alle omstændigheder produktiv. Om det resulterer i løsninger, kan alligevel først vise sig, når man sidder med den samme eller en anden klient i en situation, der minder om den, man valgte ud til supervision. Jo mere nuanceret og velintegreret ens forståelse er blevet – om en selv, klienten eller den terapeutiske relation – jo bedre kan man improvisere og skabe sine egne løsninger, når situationen kalder på dem. STIL KRAV SOM SUPERVISAND

I indledningen understregede jeg, at supervision sker i et samarbejde, og at supervisor har hovedansvaret for at tilrettelægge og udføre supervisionen sikkert og fleksibelt. Det kan kun blive bedre af, at supervisander tillader sig at være krævende over for deres supervisorer. Det er op til begge parter at holde hinanden til ilden. Supervisor skal påtage sig at kunne holde fokus, problematisere og udfordre, men supervisanderne skal fra deres side gå efter, at deres udbytte bliver så stort og brugbart som muligt. Hvis man som supervisand begynder at opleve, at samtalerne ikke flytter noget, at

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2022

TEMA: SUPERVISION

SU P E RV IS ION S L A BOR AT OR IUM – SU BLA B

Et Supervisions Laboratorium, som forkortes SupLab, er en selvorganiserende supervisionsgruppe, hvor deltagerne er indbyrdes ligestillede, og hvor alle deltager med henblik på at løfte deres professionelle niveau som psykoterapeuter og supervisorer. Begrebet SupLab opstod i 2009, hvor fagligt udvalg i ID-psykoterapeutisk Forening tog initiativ til at starte en supervisoruddannelse. Det viste sig, at der ikke var tilstrækkeligt deltagergrundlag til, at et uddannelsesforløb kunne søsættes, men gruppen af deltagere udviklede i samarbejde med en af underviserne konceptet SupLab. I denne artikel vil jeg beskrive SupLab konceptet, som det ser ud i sin nuværende form. Jeg skriver for at dele den glæde og den nytte, det har været for mig, at et andet menneske i sin tid delte det daværende SupLabkoncept med mig. Idéen i det herværende SupLab koncept er at skabe et trygt, tillidsbaseret og eksperimenterende laboratorium, hvor man i kraft af, at man eksperimenterer med supervisionsbegrebet, udvikler gruppens individuelle og kollektive kompetencer som psykoterapeuter og supervisorer. Det særlige er, at det er træningen af supervisorfunktionen og ikke træningen i at være terapeut, der er i fokus. Som følge af, at vi bliver dygtigere

Tekst og illustrationer: Kirsten Møldrup

og dygtigere til at supervisere hinanden, udvikles vores kompetencer som psykoterapeuter. OPSTART AF SUBLAB-GRUPPER

I 2016 tog jeg initiativ til at starte SupLab på Sydvestsjælland. Der blev etableret en stabil gruppe, der gennemførte SupLab på hverdagsaftner en gang om måneden. Siden er der opstået en gruppe, der gennemfører SupLab på hverdage i dagtimerne. Den første gruppe bestod hovesagligt af færdiguddannede psykoterapeuter fra mit eget hold. Siden blev gruppen udvidet med andre ID-terapeuter, og lige nu arbejder jeg i en gruppe, hvor vi kommer fra forskellige psykoterapeutiske institutter. En gruppe kan bestå af alt fra fire til tolv personer Jeg har valgt at skrive denne artikel ud fra en forestilling om en gruppe på fem personer. I SupLab bringer vi det med, vi oplever ikke selv at kunne se klart. Det er et rum, hvor vi deler vores svagheder og kan have tillid til, at vi bliver rummet og favnet som professionelle på trods af, at ’Jeg ved ikke’. Netop denne tilgang ’Jeg ved ikke’ betyder, at det, vi arbejder med, er ægte ’problemer’: Det er betydningsfuldt, at vi alle

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2022

TEMA: SUPERVISION

ind med emner til supervision og fortæller, hvilken rolle man ønsker denne dag: Supervisor, supervisand eller reflekterende team. Min opfordring er, at man i gruppens første levetid er fokuseret på de faglige aspekter under Tjek ind: Hvad optager mig i mit terapeutiske arbejde? Hvad vil jeg gerne bidrage med? Hvad håber jeg at få med mig fra dette SupLab? Der afsættes to-fem minutter pr. deltager til et Tjek ind således, at det ikke bliver uorganiseret gruppeterapi. Der skal efterfølgende bruges tid på at tematisere og organisere mødegangen således, at det bliver klart, hvem der har hvilke funktioner, og hvor mange sessioner, der skal arbejdes med. En runde er typisk på 40-60 minutter inkl. feedback. Fysisk organiseres det således, at supervisor og supervisand sidder over for hinanden. Teamet sidder, så de kan se og høre begge. Supervisor er leder både i forhold til samtalen med supervisand, inddragelse af teamet og den afsluttende feedback runde.

er fuldt og helt til stede. Der er ikke ét rigtigt svar, men rum, der kan åbnes op. I SupLab hjælper vi hinanden til at se klarere og få øje på vores styrker og det faglige forståelsesrum og mulighedsrum. ORGANISERING AF EN MØDEGANG

På trods af, eller netop fordi, at SupLab er et laboratorium, har vi opstillet rammer for både mødegangens struktur og for de enkelte elementer under en mødegang. En mødegang starter altid med en stund med stilhed efterfulgt af Tjek ind. Under Tjek ind byder hver enkelt

Supervisor skal træne egen evne i forhold til ikke at skulle levere svar, men derimod åbne op for nye forståelser og muligheder, til at bruge sin empati, intuition og viden. Supervisor vælger selv (efter aftale med supervisanden) metoden, og den kan være forskellig fra gang til gang. Det er vigtigt, at alle respekterer den aktuelle supervisors ledelse af supervisionssessionen. At alle holder sig til emnet, og at alle respekterer supervisanden og anerkender problemstillingen, samt at man overholder spillereglerne for supervision. SPILLEREGLER

Vi har arbejdet efter nogle spilleregler, som gælder for både det reflekterende team og for supervisor. Spillereglerne er skrevet op på en planche, som ved hver mødegang hænger på væggen.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2022

TEMA: SUPERVISION

Efter hver session giver vi feedback på ’supervisionen’ ud fra disse regler:

ret villigheden til at slippe teamets indføling, viden og kreativitet løs, som været enormt spændende. Eksempler på supervisors spørgsmål til det reflekterende team: • Hvad har I observeret, der sker med supervisanden? Hold jer til, hvad I rent faktisk oplevede og observerede – ikke hvad I ved i forvejen! • Hvad har I hørt supervisanden sige? • Hvad oplever I er problemet i denne sag? Snak med hinanden om det. • Hvad har I hørt, supervisanden ønsker hjælp til? • Snak om, hvad I kan identificere jer med i supervisandens dilemma. • Hvad optager jer specielt ved det, I har hørt supervisanden tale om? • (Hvad tror I konsekvensen kunne være af det løsningsforslag, supervisanden overvejer?) Kan det bruges en gang imellem?

Der er naturligvis tavshedspligtmed hensyn til alt, der bliver sagt i rummet under supervisionen. INDDRAGELSE AF TEAMET

Dogmereglen er, at hele det reflekterende team skal inddrages i alle sessioner. Hvis teamet ikke skal bruges, vil supervisionen i princippet kunne foregå som en kollegial sparring på et andet tidspunkt. Teamet er en hjælpefunktion. De skal lige som supervisor ikke løse problemet, men medvirke til at identificere dilemmaer, komme med hypoteser og idéer, som supervisanden kan reflektere over. For mig har det væ-

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2022

TEMA: SUPERVISION

Supervisor kan spørge supervisanden: ”Er der noget, du har særlig lyst til eller brug for, at teamet arbejder med?” Det reflekterende team skal huske at anerkende, at supervisanden har taget emnet op – gerne ved at fortælle, hvad det betyder for egen praksis at have deltaget i supervisionsseancen. I SupLab bruger vi i høj grad også vores erfaringer fra egen praksis, uddannelse og egen supervision samt de særlige talenter, vi har hver især. Når modet er størst, og energien er afstemt, har jeg oplevet fuldstædig fantastiske opstillinger, psykodrama, digtskrivning, tegneseancer eller tunen ind på klient og terapeut fra et dybt essensperspektiv. FEEDBACK

Det er afgørende vigtigt, at alle forstår, at vi ikke giver feedback til supervisanden, men til supervisor. Ofte har vi benyttet sandwichmodellen, som jeg har lært at kende gennem NLP.

Hver især siger tre konkrete ting, som har fungeret. Dette bindes sammen med bindeordet ’og’. Herefter kommer det, der kan udvikles, og der lægges en bund bestående af det generelle udbytte af sessionen. Men metoder til dette er også en af de ting, som gruppen kan vælge at udvikle fra gang til gang. AFSLUTNING

Mødegangen afsluttes med Tjek ud, ca. to minutter pr. person. Dette kan være frit fra leveren, eller det kan organiseres ud fra spændende metoder, som vi deler med hinanden eller udvikler sammen. MØDELEDELSE

Selvfølgelig skal møderne ledes. Et SupLab bliver hurtigt til en vennesammenkomst, hvis ikke der er en, der slår på gongen og sætter i gang, Der skal være en, der kommer med idéer til opstart og til afrunding, en der styrer tiden og sørger for, at der er en mødekalender. Hvis SupLab gruppen er stor, kan der laves en koordineringsgruppe på nogle stykker. Der kan laves glidende udskiftning, så der altid er en erfaren mødeorganisator med i gruppen, eller det kan trygt overlades til den, der holder af at have en tovholderfunktion – hvis gruppen tillader det. Sørg for at evaluere det jævnligt. HVEM KAN DELTAGE

Alle, der deltager, er privatpraktiserende psykoterapeuter. På den måde har alle eksempler fra egen praksis at bringe med. For at få en ligeværdig gruppe er det ikke nok, at der er nogle. der superviserer på andres cases. For at være ligestillede må alle stille deres egne vanskeligheder og uløste problemer hudløst ærligt til rådighed for kollektivets arbejde i laboratoriet. I starten søgte jeg sammen med færdiguddannede psykoterapeuter fra mit eget hold, men det blev tydeligt

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2022

TEMA: SUPERVISION

for mig, at der udover, at vi alle skulle være terapeuter, også var brug for en fælles reference til arbejdet som privatpraktiserende terapeut. Som privatpraktiserende er vi på egen boldbane uden indgriben og uden støtte fra en organisation.

Hvordan vi som terapeuter bringer os selv i spil og indgår i spillet med overføringer, modoverføringer og projektive identifikationer. Hvordan det bliver helt naturligt, at noget, som var usynligt for os, kan blive synligt i en proces organiseret som SupLab.

Efterhånden som mit eget mod er vokset, har jeg fået øjnene op for, hvor udviklende det er at arbejde sammen med terapeuter fra andre institutter end det, jeg selv er uddannet på. De kommer med andre faglige greb og traditioner. Det giver liv og gode drøftelser. Det er meget betydningsfuldt for standens fælles faglighed, at vi hver især fortsat synes, at vores eget institut er virkelig godt.

Til gengæld for det vi yder, får vi tillidsfulde, åbne og kvalificerede kolleger, som vil gøre alt for at støtte hver enkelt.

DET KAN VÆRE FØLSOMT

På de fleste institutter arbejder de studerende i øvegrupper. Et SupLab ligner i strukturen på mange måder en øvegruppe. En øvegruppe er på samme tid et sårbart og et trygt rum. Jeg oplever, at SupLab er et endnu mere sårbart rum, end øvegrupperne var. I SupLab kommer det i spil, at vi skal bevise os selv både som fagprofessionelle og som mennesker. Vi ernærer os af det, vi laver – det er ikke bare en øvegruppe, hvor vi træner noget, vi skal arbejde med engang i fremtiden. I SupLab er vi desuden både kollegaer og konkurrenter. Vi er indbyrdes i konkurrence om kunderne i vores lokalområde, men ved at arbejde for at løfte hinandens faglige niveau, løfter vi vores eget og vores fælles faglige niveau i forhold til psykoterapeuter uden for netværket. Det er klogt, at gruppen gør sig overvejelser over den store tilllid, vi viser hinanden gennem vores deltagelse. UDBYTTE

Da det er et selvorganiserende læringsnetværk, hvor vi er hinandens supervisorer og supervisander, er vi i gruppen helt lige. Vi opdager hurtigt, hvor kloge og kreative – og hvor svage – vi er i én og samme person.

Kirsten Møldrup er privatpraktiserende supervisor og psykoterapeut MPF. Læreruddannelse fra Det nødvendige Seminarium. Master of Adult Education and Human Resource Development (RUC). Uddannet proceskonsulent, psykoterapeut fra ID-Academy. Tidligere daghøjskoleforstander. 20 år som selvstændig facilitator af læringsprocesser og processer i offentlige organisationer.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2022

Edith Södergran (1892-1923) | Foto: S. van Deurs

TEMA: SUPERVISION

ROSER Verden er min Hvor jeg end går kaster jeg roser til alle. Kunstneren elsker hvert marmorøre, som hører hans ord. Hvad rører mig smerte og elendighed? Alt styrtede sammen med et brag: jeg synger. Sådan stiger smertens store hymne af et lykkeligt bryst.

Rosenalteret 1919 Oversættelse: Peer Sibast

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2022

TEMA: SUPERVISION

AT SA N S E M E D HVE R E N CE LLE

Almindeligvis fokuserer psykoterapi og supervision hovedsageligt på klientens fortælling: historie, traumer, svigt, såringer, konflikter. Vi ønsker herudover i denne artikel at tilføje et område til det supervisoriske felt, hvor vi ikke alene fokuserer på det personlige perspektiv, men undersøger: ”What else is there?” For os er supervision en fornemmelse af et levende følt, sansende, reflekterende multidimensionalt rum, som efterlader aftryk langt bredere og dybere, end vi måske forestiller os. Supervision er således langtfra en entydig størrelse, men snarere et mysterium, der indeholder en række lag, vi som supervisorer må forsøge at afdække. Lag for lag. Et multidimensionalt perspektiv på supervision inkluderer såvel et personligt lag som en transpersonlig tilgang indbefattende sjælsperspektivet. Vi betoner sammenhængen mellem krop, psyke og spiritualitet. Hvor det tidsløse berører det personlige forstået som, at der er ånd bag alt levende. SUPERVISION I SJÆLENS TJENESTE

Vi inviterer til at udforske med opmærksom og en følt sansende kropslig bevidsthed, dybere ind i de tidligste oplevelser i dette liv med nysgerrighed, medfølelse og kreativitet. Helt fra den strøm af liv, der var allerede før undfangelse, gennem undfangelse, og som inkarnerer i fysisk form som et embryo og senere ankommer gennem fødselskanalen og forhåbentlig bliver budt velkommen med åbne hjerter ved fødslen. Fra det, der engang var frit, og som fortalte os, at vi var hjemme i vores

Tekst: Lianne Kristine Ervolder og Ameyo Barfred-Dixon

krop, øjeblik for øjeblik og åndedrag for åndedrag. Med en lytten til den autentiske natur i vores kropslige oplevelse, der hen ad vejen er blevet tilsløret og nu kalder på at strømme frit igen. At sanse, se, og afsløre sjælens levendehed som en flydende strøm i mennesket. At lytte til denne embodied spirit, der ofte, helt fra begyndelsen af befrugtningen, er blevet tilsløret af transgenerationelt psykisk materiale. Ægget, der blev formet og påvirket allerede i mormors livmoder og derfor ikke blot er imprægneret af forældres psykiske konstellationen, men også af bedsteforældres og videre tilbage – epigenetisk set. EN TRANSPERSONLIG TILGANG

Det transpersonlige perspektiv fordrer, at vi arbejder i forskellige bevidsthedslag: Et metalag, et proceslag samt et dybere lag, som vi kunne kalde sjælens lag. I det fleksible, multidimensionale supervisionsrum kan vi åbne for mange tilgange til et tema på en flydende og kreativ måde. Med det, som supervisanden bringer til os, der så direkte og indirekte tjener både supervisand og klient. Vi må samtidig forholde os åbne og nysgerrige til det, der opstår i feltet mellem supervisor og supervisand. Som vi fx ser det, når et ordløst møde kan give adgang til et forvandlende stille rum. Hvis vi leger lidt med ordene nedenfor, fremtræder en indre logik. Hvor super-vision svarer til meta-perspektivet, fortæller inter-vision noget om et interagerende møde. Sub-vision kunne referere til et subliminalt møde,

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2022

TEMA: SUPERVISION

As therapists, we work not only for ourselves and our individual clients, but also in a limited and yet quite precise way for the whole of humankind. Murrey Stein 2008

der henviser til de informationer, vi modtager under bevidsthedstærsklen. Et multifacetteret møde, der kræver øget bevidsthed. Fremfor at lægge perspektivet hovedsageligt på personligheden kan vi i stedet lytte til det, som forsøger at trænge igennem, til resonansen i symptomet. Den svingning, der gerne vil leves, gerne vil lyse op og høres. Det, der er i live bagved alle de mange indviklinger, og som kalder på at blive udviklet, modnet og frigjort gennem awareness. Når vi lytter mindre til de symptomer, der beskrives i fortællingen – det der er ondt, lidelserne, krisen, traumet etc. – kan vi i stedet lytte til det, symptomet forsøger at kalde frem fra et dybere lag. SUPERVISION KRÆVER SOLID TRÆNING

Supervision indebærer ansvarlighed, hvor vi som supervisorer kan udvise respekt over for egen faglighed uden at blive autoritære eller pådutte supervisanden vores egen agenda. God praksis som supervisor kræver derfor en solid træning, med fortløbende øget bevidsthed og læring gennem hele vores karriere som terapeut. "No one is immune to regression and loss of consciousness." (Stein 2008). Murrey Stein (2008) påpeger, at vores viden om supervision har en central rolle i det terapeutiske felt. Et step

up, der bør håndteres med dyb sensitivitet, faglighed og indsigt. Han understreger, hvordan erfaring og visdom lærer os, at det ikke længere er nok med 3-5 års praksis for at blive supervisor. Men at der kræves en solid uddannelse udført af mere seniorerfarne supervisorer. Kun herved kan vi støtte det at sikre høje standarder forankret i det bedste fra den dybdegående psykospirituelle tradition. ET SYMBOLSK BILLEDE PÅ SUPERVISION

Supervision kan fornemmes som en inquiry med hjerte ind i praksis, hvori vi kan genskrive fortællingerne fra praksis. En inquiry, der kan være som en blid vind, der forstyrrer, renser og igangsætter nye perspektiver. Vinden bringer en levendehed med sig. Den vækker os fra at sidde fast i – eller falde i søvn i – behageligheden af vores kliniske rutiner. “You could say that when the therapist comes for supervision, he or she is going on retreat. They come to stop and listen, to open their awareness. The supervisor therefore provides the space for retreat, the holding for retreat and the transpersonal context for retreat.”(Whitmore 1999). Fra et åndeligt perspektiv kan man måske sige, at terapeuten og supervisor sammen plejer klientens sjæl, og gennem denne pleje bliver klienten healet og frisat. Som et udtryk for kærlighed forstået som medfølelse, glæde, ligeværd og venlighed. Supervision giver rygstøtte men giver også vores erhverv en mulighed for

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2022

TEMA: SUPERVISION

igen og igen at forny og genvinde de dybeste elementer for forbindelse og livsudfoldelse. Ikke romantisk, men som en neutral og samtidig empatisk kærlighed, der nærer mennesket som et åndeligt væsen. En empati, der udforsker den dybe gensidige afstemning, som kan udvikle sig mellem mennesker inden for et empatisk felt. En resonans, der som en kraftfuld dynamik i terapien arbejder på at udvide klienternes oplevelse af sig selv og gør det muligt for tidlige sår at dukke op, opløse og frisætte sig. AT SANSE RUMMET IMELLEM

I dette felt mærkes de næsten umærkelige vibrationer, der svinger i samklang med vores kropslige resonansbund. Det har stor betydning for vores oplevelse af hinanden i supervisionsrummet. Her finstemmes vores lydhørhed, der kan skabe en klangbund eller et resonansrum, hvor vi synkroniserer det fælles relationsfelt. Når vi læner os ind i dette felt, opstår der en intuitiv sans for timing og rytme. Vi synker bag om sindets indblanding, hvor billeder og indsigter opstår mere flydende og frit. Vi kunne med Daniel Sterns ord (2004) kalde det ”Den forvandlende kraft i mødeøjeblikket.” Med Siegel (2004) kan man sige, at der igangsættes en selvregulerende proces, der virker på længere sigt: ”Resonans fortsætter også efter at justeringerne er standset og vedvarer i begge personers sind, også når der ikke længere findes nogen direkte intervention.” Fra det stille sted er det muligt at stille ind på en anden persons resonans, inklusive den usynlige klient, og derved skabe et fælles bevidsthedsfelt. En samsvingning i stilhedsrummet. Når det sker i det supervisoriske rum, hvor begge indstiller sig på åbenhed, mærkes en umiddelbar udvidelse og forøgelse af fylde. ”Man kan have en intuitiv følelse af noget, og i det øjeblik der sker en resonans på tankens plan, bliver følelsen befrugtet med forståelse og klarhed.” (Rigtrup 2013).

Resonans kan altså forstås på den måde, at vores hjerte svinger harmonisk med en anden. En svingning, der opstår i mødet som en delikat musik, der berører det vågne nærvær, hvor begge indstiller sig på hjertets bølgelængde. Denne frekvens fremkommer, når vi åbner os indad i en hvilende væren i hjertet og transformerer begge. At forblive forankret i hjertets væren skubber os nænsomt hen i fjerde, sjette og ottende bevidsthedslag, som beskrevet nedenunder, hvor vi gennem en regelmæssig meditativ praksis kan træne at slippe og smelte dybere og dybere ind i hjertet stilhed og klarhed. Et rum, hvor mødet mellem supervisor og terapeut berører og transformerer klienten, der jo er vores fokuspunkt for transformation. Alle tre transformeres i denne samklang/samstemning. OTTE BEVIDSTHEDSPUNKTER

Det er vores erfaring, at det kan være vanskeligt at orientere sig i det multidimensionale supervisionsrum. Vi vil derfor præsentere otte forskellige bevidsthedspunkter, der knytter sig til de forskellige elementer i supervisionsfeltet og samspillet imellem dem. En måske lidt simplificeret model, der ikke tager højde for kompleksiteten i den mellemmenneskelige interaktion. Inspirationen er hentet fra den ’syv-øjede model’, som med sin åbenhed er umiddelbart tilgængelig for de fleste psykoterapeuter uanset deres terapeutiske orienteringer. Modellen er først udviklet af Peter Hawkins og Robin Shohet i 1985, derefter Inskipp og senere The Psychosynthesis Trust i London. Psykosyntesen tilføjer så yderligere det transpersonlige perspektiv med det ottende lag. Hertil knytter vi endvidere et arketypiske perspektiv. En symbolsk tilgang, der implicerer det levende sansende landskab, som kan opstå, når vi åbner os for det dybere resonansfelt samt de mere subtile lag af bevidstheden. De otte bevidsthedspunkter, som vi fortrækker at kalde dem, henviser til den kompleksitet, vi som supervisorer bør være vågne omkring. Den transpersonlige tilgang ser vi som evnen til at være åben og turde forblive længe nok med det ukendte.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2022

TEMA: SUPERVISION

og hvordan denne udvikler sig. Vi har øje for, hvordan de møder indhold, der opstår i sessioner, metaforer og billeder, der dukker op, samt klientens overføring. 4. Terapeutens egen proces: Vi lægger mærke til, hvorledes terapeuten bevidst og ubevidst bliver påvirket af arbejdet med klienter, og hvordan dette håndteres. Herunder følelsesmæssige reaktioner, modoverføring, projektiv identifikation og sekundær traumatisering. Terapeutens løbende udvikling og hvordan han/hun nærer sig selv. 5. Terapeut–supervisor forholdet: Her holder vi øje på en kvalitetssikring af vores arbejdsalliance. Vi udforsker, hvordan terapeut-supervisor forholdet ubevidst kan udspille sig eller bevæge sig parallelt i en skjult dynamik i arbejdet med klienten.

Modellen er inspireret af Peter Hawkins & Robin Shohet (2012). Tegning: StudioKDixon.

“Where there is no space, the eternal cannot visit. Where there is no space, the soul cannot awaken.” (O’Donohue 1999). Det ottende lag gennemsyrer alle de andre bevidsthedspunkter, der igen og igen inviterer os til at flytte vores opmærksomhed fra det, der er nærmest vores synsfelt, til det bredere felt, hvorfra vi kan operere. Kort beskrevet inkluderer de otte bevidsthedspunkter: 1. Klienten: Vi ser og fornemmer det faktuelle i sessioner, præsentation af denne, fysisk fremtoning, energi/bevægelse, vejrtrækning, tone, opførsel; historie fra før til nu; drømme, håb og frygt. 2. Terapeuten og dennes interventioner i samspillet: Vi fornemmer færdigheder og det relationelle samspil, der sættes i spil af terapeuten, hvortil vi som supervisor så kan tilbyde alternativer. 3. Klient-terapeut relationen: Vi støtter terapeuten i at opnå større indsigt og forståelse for dynamikken i dennes relation til klienten. Inklusiv kontrakt og grænser samt terapeutisk alliance,

6. Supervisors indre opmærksomhed: Vi holder øje med umiddelbare oplevelser i supervisionen: følelser, tanker og billeder, der dukker op, mens vi lytter til terapeuten. Herunder vores respons på det personlige og kliniske materiale, der deles af terapeuten. Kunsten her er at bruge disse responser som en subtil kilde til information om, hvad der mon sker i klient-terapeutforholdet. Som vi ofte ser det, kan hele feltet igangsætte modoverføringstemaer. Vi har derfor brug for at holde os selv så klare, opmærksomme og åbne som muligt. Samt regelmæssigt at konsultere egen supervisor. 7. Den bredere kontekst, som arbejdet foregår i: Klientens kontekst: familiemæssige, sociale, kulturelle og økonomiske forhold. Konteksten for terapeutens erhverv: selvstændig, ansat af organisationer. Faglige koder og etik (fx Dansk Psykoterapeutforening mm.). Alle disse syv punkter omslutter og praktiseres i den ottende transpersonlige kontekst.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2022

TEMA: SUPERVISION

8. Det transpersonlige perspektiv omfatter: Det at kunne fornemme kreative muligheder i kriser og andre symptomer, der kan initiere vækst, og hvor supervisionen bliver til en form for hjertelig inquiry. At turde stå i det åbne i ikke-viden, ikke-handling og ved at lytte længe nok til det, der er på vej. Det at være vågen, helt ned på celleplan for livet strømning. Intuitionen hører ind under her. “Supervisors are indeed sometimes presented with a ‘hunch’ or a ‘gut feeling’ about a client, a strong sense of something, but without the supervisor being able to clarify it, or pinpoint the origin of the impression.” (Charles 2004). Det transpersonlige lags udfordring kan minde os om, at der er en mening med at sidde i det ukendte. Vover vi at sidde længe nok i ikke-viden, gives der mulighed for, at nye potentialer kan fødes af det åndelige ubevidstes berørende vingesus. Her gør vi os sårbare og åbne over for synkronitet og for arketypiske mønstre med hjertemod, integritet, humor og kærlighed. Og forbliver med, rummer og accepterer vores hjælpeløshed over for lidelse og tomhed. Vigtigt er også at påpege, at transpersonlig supervision ikke eksklusivt er for ’transpersonlige terapeuter og supervisorer’, der har nået de ’subtile’ eller ’højere’ niveauer af psykospirituel udvikling, som John Rowan (2006) så fint antyder: ”The transpersonal is not up there or out there; it exists in consciousness, not outside.” Det transpersonlige er en bevidsthed, vi alle har mulighed for at åbne os for, og hvor vi gennem træning kan få en dybere adgang, fordi den er med os og i os fra starten af livet. Ud over denne fintuning har vi som supervisorer også brug for en solid nok viden om psykopatologi til at kunne vejlede superviserede i at vurdere risiko og skelnen mellem åndelig opståen, åndelige kriser og situationer, hvor psykiatrisk rådgivning er indiceret. Vi skal kende til de forvrængninger, som er forårsaget af egoet og narcissismen, der kan ledsage den psykospirituelle rejse.

PANORAMISK SUPERVISION

Som tidligere nævnt gennemsyrer det ottende lag alle andre bevidsthedslag, der virker som en essentiel og vedvarende udfordring, der igen og igen inviterer os til at flytte vores opmærksomhed fra det, der er sammentrukket, til det bredere felt, hvorfra vi opererer. Fra dette lag bevæger vi os med en konstant bærende fokus på det, vi kalder panoramisk supervision. En klangbund, der hviler på at lytte med hver en celle. Det at se med alle otte sansende øjne på samme tid således, at vi kan åbne for det mysterium, der skabes gennem relation. At holde rummet åbent og klart for det emergente betragter vi som en dyb etisk og professionel holdning. Vi tænker, at de processer vi her beskriver, bevæger sig i to lag. Et horisontalt lag omfattende det personlige, det konkrete, det, der sker. Fortællingen/casen, personen, mødet. Det vi kan høre og se. Det jordiske. Hertil kommer et vertikalt lag, der indfanger det transpersonlige, det åndelige, det intuitive. Vores sansende seen og lytten med hver en celle til det, der ligger bagved. Et aspekt af dette hviler på det, der sker i resonansfeltet mellem supervisor og supervisand, og som kan være en guldgrube af ubevidste, sansende informationer, vi kan trække på. Vores sanser er vibrationer eller bølgelængder, der reagerer over for andres bølgelængder. De udgør bevægelser, der bliver til tanker og bevidsthed. Vores krop og feltet omkring vores krop modtager informationer, som præger vores følelser, tanker og hermed vores biokemi og hele kroppens elektromagnetiske felt. Heri gemmer der sig umådelige mængder af information, som vi modtager fra hinanden på det ubevidste plan. Vi påvirkes af og medsvinger meget mere, end vores logiske sans og dagsbevidsthed opfatter. To kendte begreber, der udtrykker dette er: • Subliminal perception. Subliminal perception henviser til den information, vi modtager under bevidsthedstærsklen. • Det supramodale rum eller supramodale relationer. Dette begreb henviser til, at krop og sjæl, følelse og intellekt, det indre og ydre er forstået som en helhed. Selve oplevelsens enhed.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2022

TEMA: SUPERVISION

HJERTETS RESONANS

Skal vores mange ord om kærlighed, medfølelse, sansende resonansfelter ikke stå som tomme floskler, vil vi afslutte med en lille eftertekst om ’hjertebevidsthed’. Det er efterhånden almindeligt anerkendt, at hjertet er et følelsesmæssigt og intelligent organ. Hjertebevidsthed beskrives som hjertets evne til at mærke og sanse energifrekvenser. Forskere fra HeartMath Institute har opdaget, at hjertet udsender et kraftigt elektromagnetisk signal. Det er en sender, der gør det muligt for os at ’opfatte’ mennesker i vores miljø energetisk, og at hjertets magnetfelt, som udstråles fra kroppen, kan påvirke andre mennesker. Vores nervesystem er således sammen med hjertes rækkevidde det resonansfelt, der omgiver hjertet. Det er et meget komplekst, forfinet og informerende system, som samarbejder med omgivelserne. Det er gennem hjertefølelser, at vi forbinder os med hinanden. I nærværet kan vi komme i resonans med omgivelser, som vi kender det, når vi fx er nærværende med et barn og kan mærke vores kærlighed og omsorg direkte fra hjertet. Det er netop denne hjertefølelse, der kan være bærende i det supervisoriske felt. Det er vores ønske, at supervision kan tilføre vores fag en dimension, hvor en inderlig og neutral åbenhed kan invitere til en større hvilen indad, så vi kan lytte dybt med hver en celle – dybt ind i os selv og dybt ind i feltet – fra øjeblik til øjeblik. Ind i det multifacetterede, mystiske, levende felt af uendelig bevægelse i forandring og fornyelse.

LITTERATUR Charles, Rachel (2004). Intuition in Psychotherapy and Counselling. London, Wiley. Hawkins, Peter & Robin Shohet (2012): Supervision in the Helping Professions. Open University Press, 4th edition. HeartMath Institute: Exploring the Role of the Heart in Human Performance. www.heartmath.org/research/science-of-the-heart/heart-braincommunication/.

O'Donohue, John (1999). Anam Cara. Spiritual Wisdom from the Celtic World. Bantam Books. Rigtrup, Margit Madhurima (2009). Det intelligente hjerte. Borgen. Rowan, John (2005): The Future of Training in Psychotherapy and Counselling: Instrumental, Relational and Transpersonal Perspectives. Routledge. Rowan, John (2006) Transpersonal supervision. Journal of Transpersonal Psychology, 10:14-24. Siegel, DJ (2002): Sindets tilblivelse og udvikling. Klim. Stein, Murrey (2008): Foreword IN Mathers, Dale (ed.) (2008): Vision and Supervision, Jungian and Post-Jungian Perspectives. Routledge. Stern, Daniel (2004): Det nuværende øjeblik. Hans Reitzels Forlag. Whitmore, Diana: Supervision from a transpersonal contex. Handout from workshop on supervision (Psychosynthesis and Education Trust 1999).

Lianne Kirstine Ervolder er psykoterapeut MPF. Diplom-og masteruddannelse i kybernetisk psykoterapi og psykologi samt postgraduat supervisor fra Vedfelt Instituttet. Fagspecifik underviser samme sted. Mindfulnessinstruktør fra Skolen for Anvendt Meditation. Medstifter af supervisionsuddannelsen Supervision fra sjælens perspektiv.

Ameyo Barfred-Dixon er psykoterapeut MPF. Post-diplom masteruddannelse i Integrativ Transpersonal Psykoterapi og postgraduat supervisor, London; Jung Instituttet København. 32 års psykoterapeutisk praksis. Hovedunderviser og supervisor på psykoterapeutiske skoler i London, Göteborg og København. Medstifter af supervisionsuddannelsen Supervision fra sjælens perspektiv.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2022

TEMA: SUPERVISION

SUP E RV IS ION S RU M ME T SKA L BE S KYT T E S

Tekst: Peter Schlichting Mortensen Billede: Gordon Fazakerley

– for alles skyld

Supervision sker i en kontekst, omgivet af en række betydningsfulde faktorer. Det er for eksempel de kollegiale relationer, ledelsen samt den rammesætning og de vilkår, der gælder for arbejdspladsen. Disse forhold har alle betydning for, hvordan man som medarbejder trives og udfører sit arbejde, men de kan ikke indgå som emner i supervision. KONTRAKTFORHANDLING

Supervision skal aftales mellem de involverede parter, som er supervisor, ledelsen og de medarbejdere, der skal bruge supervisionen. I første omgang kan kontrakten forhandles mellem supervisor og en ledelsesrepræsentant. Det er ledelsen, der afsætter ressourcerne til supervision, og en supervisor varetager nogle centrale opgaver, der gerne skal få betydning for personalets fortsatte fagpersonlige udvikling. Det er derfor vigtigt, at ledelsen ved, hvem de betror denne opgave, og dermed har en idé om, hvilken påvirkning de kan forvente kommer til at ske. Det er gennem kontraktforhandlingen, at en række dilemmaer og afgrænsninger skal drøftes og afklares, så de senere, når det bliver aktuelt, blot skal håndhæves i overensstemmelse med kontrakten. Efterfølgende bør aftalen gennemgås med den personalegruppe, der skal modtage supervisionen. Også her bør ledelsen være repræsenteret, så personalet kan stille spørgsmål til både til supervisor og til ledelsen.

Kontrakten har betydning for alle parter: • For supervisor er den vigtig, fordi den skal fastlægge, hvilke opgaver hun har fået mandat til at løse, og hvilke hun ikke har. Hvis supervisor ikke tydeliggør og fastholder sin rolle, vil hun skabe en række vanskeligheder og etiske konflikter for både sig selv, de ansatte og ledelsen. • For supervisander, der skal kunne udnytte mulighederne i supervision, er det vigtigt, at det er afklaret, hvad der kan bringes ind som emner, og hvad der skal holdes udenfor. • For ledelsen, der har afsat ressourcer, timer og økonomi til supervisionen, er det vigtigt at vide, at tiden bruges til det, som er aftalt. Hvis der ikke skabes tydelighed fra starten, bliver konsekvensen meget let, at ingen med tilstrækkelig sikkerhed ved, hvad de går ind til og skal være forberedt på, og dermed bliver det vanskeligt at have den fornødne tryghed i en – på flere måder – sårbar situation. Hvis der opstår situationer, der ændrer væsentligt på forudsætningerne for supervisionen, bør supervisor igen inddrage ledelsen i afklaringen. Det følgende er et eksempel på, hvad manglende afklaringer kan resultere i: Case: En leder af en større integreret institution deltager i en videreuddannelse til supervisor. På modulet om kon-

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2022

TEMA: SUPERVISION

traktens betydning går det op for hende, at hun er kommet ind i en uholdbar situation med den supervisor, som hun har tilknyttet institutionen. Supervisor har været der i et par år og superviserer alle teams. I løbet af det forgangne år blev lederens mor syg og døde. Supervisor påtog sig at yde terapeutisk hjælp til lederen gennem en kompliceret sorgproces. Nogenlunde samtidig kom stedfortræderen ud i en vanskelig skilsmisse, som supervisor påtog sig at hjælpe ham med. Med en leder og en stedfortræder, der begge var ramt, kom personalet ud i en svær tid, hvor de måtte klare meget selv. Supervisor tilbød at stå for arbejdet med gruppens trivsel med den begrundelse, at hun jo kendte institutionen rigtigt godt indefra. Det seneste skud på stammen var nu, at supervisor havde foreslået at afholde et kursusforløb om forældresamarbejde med afsæt i de temaer, der ofte havde været oppe i supervision. Efter kurset valgte lederen at konfrontere supervisor med det uheldige i de mange rolle, som hun havde. Svaret fra supervisor var, med henvisning til det terapeutiske arbejde, at lederen havde vanskeligheder med autoriteter og derfor nok havde ladet sig presse på uddannelsen. Det blev dråben, der udløste en opsigelse af samarbejdet. DE KOLLEGIALE RELATIONER

Som nævnt forudsætter supervision, at man som supervisand kan være åben om sin tvivl, usikkerhed, utilstrækkelighed eller fejlbarlighed, så der kan opnås en udviklende og kompetencegivende refleksion ud fra dette. Det handler også om at kunne stå ved og hente mest mulig læring ud af de vellykkede og berigende arbejdssituationer. Eftersom supervision meget ofte sker i grupper – sammen med de daglige kollegaer – er det vigtigt, at det kollegiale klima opleves tilstrækkeligt trygt og anerkendende til, at man reelt tør åbne sig. Det er vanskeligt at forestille sig en arbejdsgruppe, som ikke med mellemrum er præget af uenigheder eller konflikter. Man har indbyrdes roller, der kan afspejle positioner eller hierarkier. Man har et mere eller mindre udbygget og afprøvet kendskab til hinanden, og man føler sig naturligt mere i samklang med nogle

end med andre. Alt dette er uundgåeligt, og det er ikke nødvendigvis en hindring for at kunne være til supervision sammen. Det afgørende er, at det indledende tillids- og tryghedsniveau er tilstrækkeligt til, at man kan begynde at åbne sig for øjnene af hinanden. Med tilstrækkeligt mener jeg, at deltagerne skal kunne adskille dagligdagens relationer på godt og ondt fra det, som skal foregå i supervisionstiden. Man skal kunne og ville lade det ligge, fordi man i denne situation skal være sammen med hinanden på en anden måde, med et andet fokus, og under vejledning af en supervisor, som kan være garant for, at det er supervision og ikke konflikthåndtering, rolleafklaring eller andet, som skal ske. Det kan være en fordel at huske, at supervision kan forstås som indirekte klientarbejde. Kollegaerne er ikke klienter, og at skabe gode kollegiale relationer er ikke defineret som en kerneopgave for de ansatte. Det er én blandt mange opgaver, der hører til ledelsens ansvarsområder. Det er forståeligt, at personalegrupper indimellem vil efterspørge, om supervisor vil kunne hjælpe dem i forhold til forskellige grader af samarbejdsvanskeligheder. De kollegiale spændinger kan resultere i, at man holder sig tilbage som supervisand, eller nogle i gruppen kan synes, at de kollegiale relationer fylder og belaster mere end klientarbejdet. Det kan derfor virke helt logisk og selvfølgeligt at række ud til den, der på andre måder virker kompetent og hjælpsom. Det er supervisor, der skal sikre, at grænsen overholdes. Selv om det på kort sigt kan virke enkelt og ukompliceret at tage samarbejdsopgaven, skaber det på bare lidt længere sigt vanskeligheder, når supervisor ikke holder sine grænser. Der er en undtagelse i forhold til samarbejdsrelationerne. Den handler om kollegaer, der arbejder sammen om en sag. De kan begge have brug for hjælp – ofte med lidt forskellige vinkler, og de kan naturligvis også opleve, at de ser så forskelligt på sagen eller ikke kan forstå hinandens tilgang, at det komplicerer deres videre arbejde. I de situationer, hvor samarbejdet netop er afgrænset til at omhandle sagen – det indirekte klientarbejde – kan supervisor hjælpe dem med at afklare deres forskellig-

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2022

TEMA: SUPERVISION

Gordon Fazakerley: Uden titel. Fra Edith Södergran-serien. Foto: Martin Mydtskov Rønne

heder. Hvis der er tale om et mere generelt samarbejdsproblem, der også viser sig på andre måder i hverdagen, bør det henvises til et andet forum. OMKOSTNINGER VED AT BRYDE GRÆNSERNE

Det er lederens opgave at sikre, at personalet trives og kan fungere med hinanden, gennem de tiltag ledelsen kan betjene sig af. Det kan være p-dage, trivselssamtaler, konflikthåndtering eller personaleudvikling på anden måde. I alle disse situationer er det ledelsen, der

igangsætter og sætter ressourcer af til aktiviteten, og lederen er altid direkte involveret og dermed vidende om, hvad der foregår, og hvad der eventuelt skal følges op på. Hvis supervisor træder ind på ledelsens domæne i forhold til at afhjælpe konflikter mellem de ansatte, bryder hun en etisk grænse og risikerer at underminere ledelsens muligheder for at bedrive ledelse. Samtidig signalerer supervisor, at rammerne for supervision nu kan omfatte samarbejde, trivsel og konflikthåndtering. Det er svært at forestille sig, at en leder gerne uddelegerer dette ansvar til en supervisor i den kontrakt, de indgår om supervision.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2022

TEMA: SUPERVISION

Når man deltager i supervision, skal man vide sig sikker på, at man selv suverænt melder ud, hvad man ønsker at beskæftige sig med – man skal selv vælge sit fokus og beslutte sig for at ville tage supervision for sin egen fagpersonlige udviklings skyld. Hvis supervisor i modsætning hertil åbner op for, at fokus kan ligge på samarbejde og indbyrdes relationer, kan ingen på forhånd vide, om de i supervisionen vil skulle indgå i noget, en eller flere andre vælger at sætte i fokus. Man kan ikke arbejde med den ene part i en konflikt, mens den anden blot ser på, og man kan naturligvis slet ikke arbejde med konflikter, der vedrører kollegaer i andre teams eller dele af organisationen. De skal vide, at de er parter i en konflikt, og skal have tilbud om at være til stede og indgå i arbejdet. Det vil indebære en udvidelse af gruppen, hvilket afføder en række nye spørgsmål, som for eksempel: Har de også sagt ja til at deltage? Skal der inviteres flere end de direkte involverede, fordi samarbejdsklimaet mærkes af alle? Hvis supervisor, trods disse forbehold, alligevel vælger at arbejde med samarbejdsklimaet, skal supervisor nødvendigvis nu indgå i en form for mediator- eller konfliktmægler-rolle. Det forudsætter, at konfliktens parter hver især har tillid til og er åbne over for at bruge mægleren. De skal ikke være belastede af, om de på forhånd føler sig mere eller mindre trygge, forståede eller mødt af supervisor. Det hjælper efter min mening ikke, at supervisor og gruppen aftaler, at de næste gang vil fokusere på samarbejdet. Ledelsen skal stadig informeres om ændringen i kontrakten og vil også skulle deltage i aktiviteten, fordi den jo direkte vedrører ledelsens ansvarsområder. Konsekvensen for medarbejderne er, at de, på grund af supervisors valg, skal kunne overskue at skifte fokus – og efterfølgende kunne skifte tilbage til det oprindelige uden sikkerhed i forhold til, hvornår fokus igen vil skulle skifte. På den måde lægger man som supervisor – uden at ville det – en række komplikationer ind i det, der er formålet med supervision: fagpersonlig udvikling. Supervisor har med andre ord lagt en usikkerhedsfaktor ind i det rum, der skal være præget af tillid. Supervisor skal kunne stimulere til, at tvivl om det fagpersonlige kan bringes frem og gøres til læring. Det er

ikke meningen, at supervisor skal skabe tvivl, fordi hun vælger at varetage flere forskellige funktioner. Det kan godt være, at supervisor selv mener sig i stand til at skifte mellem forskellige roller og funktioner, men det ændrer ikke ved, at det mere komplicerede arbejde dermed overlades til medarbejderne. Case: En personalegruppe på en behandlingsskole fortæller til supervision, at de fremover vil skulle bruge en supervisor fra PPR i stedet for den eksterne supervisor, de har nu. Det er ledelsens beslutning, begrundet i at der vil være en besparelse samt en mulig gevinst i forhold til, at skolen allerede samarbejder med PPR på en række områder. Set fra personalets side ser det anderledes ud. Først og fremmest er de optagede af, at deres nye supervisor er faglig konsulent i huset. Samtidig er han en del af den gruppe, der visiterer sager til skolen. De kan ikke se, hvordan de vil kunne fremlægge sager, de ikke føler, de er kvalificerede til at arbejde med, eller som de tænker er fejlvisiterede, ikke tilstrækkelig godt belyst eller andet. Da de forelægger disse bekymringer for deres kommende supervisor, afviser han dem med den begrundelse, at han ofte har varetaget disse opgaver og aldrig har oplevet det som noget problem. Paradoksalt nok bekræftede denne reaktion deres frygt for, at han ikke ville kunne sætte sig loyalt ind i deres tvivl eller dilemmaer, men i stedet være optaget af sine egne agendaer. Hver gang en supervisor vælger at ignorere eller bagatellisere tvivl og dilemmaer i forhold til hendes egen rolle, overlader hun vanskelighederne til gruppen. LEDELSEN OG ORGANISATIONEN

Det er givet, at såvel ledelsen som de organisatoriske vilkår og rammer har stor betydning for medarbejderne. De ledelsesmæssige beslutninger har indflydelse på, hvilke typer af opgaver der skal løses, hvor stor sagsstamme den enkelte varetager, hvor mange ressourcer, timer eller indsatser, der knyttes til sagerne

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2022

TEMA: SUPERVISION

og så videre. Omstruktureringer, ændrede normeringer eller tilføjelse af nye opgavetyper kan komme udefra og resultere i arbejdsmæssige udfordringer, belastninger og frustrationer. Det kan påvirke både arbejdsglæden, motivationen og kvaliteten af opgaveløsningerne. Ud over de mere konkrete forhold er der de relationelle og trivselsmæssige, som for eksempel: Hvordan anerkender ledelsen medarbejderne? Hvordan er det med kontakten, trygheden og tilliden mellem medarbejderne og ledelsen? Føler medarbejderne sig lyttet til og forstået med de emner, som de bringer til ledelsen? Er der fagligt set gensidig respekt? Alle disse spørgsmål er af betydning, og når de ikke er på plads, kan de komme til at fylde mere end sagsarbejdet. Når supervisor møder en gruppe, der er belastet af nogle af ovennævnte forhold, er der igen behov for at værne om grænserne. Det er uden for både gruppens og supervisors kompetencer at ændre på disse vilkår, og det er under alle omstændigheder helt uden for supervisors mandat at drøfte hverken lederen eller vilkårene, uden at ledelsen er til stede og har sagt god for en drøftelse. Det kan med rette ses som kontraktbrud, grænsende til illoyalitet over for ledelsen, at drøfte disse spørgsmål med medarbejderne, også selv om supervisor forsøger at optræde etisk ved ’blot’ at se på, hvordan den enkelte selv kan tage ansvar for at gå videre til ledelsen med sine frustrationer.

og frustrationer vokser til et omfang, hvor supervision ikke længere er mulig, er det supervisors opgave at meddele dette til ledelsen, fordi kontrakten nu ikke kan overholdes. Derefter er det op til ledelsen at tage beslutning om, hvad der skal gøres med den situation. På den måde holder supervisor sin sti ren og kan udmærket fortsætte sin opgave, når forholdene igen er til det. Den sidste pointe i denne sammenhæng må være, at det på ingen måde er en god idé, at supervisor indtil da indtræder i rollen som den, der skal hjælpe institutionen med at skabe et bedre klima. Det handler helt enkelt om at skabe og holde størst mulig klarhed for alle parter. Det er der ingen, der tager skade af. Det modsatte er næsten altid tilfældet, når rollerne blandes sammen.

Når ledelsen altid skal være deltagende i kontraktforhandlingen med supervisor, er det netop for at sikre at disse dilemmaer er afklarede, og at det står helt klart, hvem der har ansvar for at beslutte, at supervisionen skal erstattes af noget andet end det oprindelige formål. Igen er det vigtigt at huske på det indirekte klientarbejde som rettesnor. Det er de ansattes primæropgaver, der skal arbejdes med. Vanskelige vilkår skal naturligvis hverken negligeres eller forsvares af supervisor, men opgaven er altid at forsøge at hjælpe medarbejderne med at magte og lære af de arbejdsopgaver, de er ansat til at løse – under de givne vilkår. Hvis mistrivsel

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2022

ARTIKEL

TOL KNI N G OG FO RTOL K N I N G

Tekst: Line Højland og Marta Kirilova Illustration: Jakob Makongo

Om forståelse og betydningsformidling i terapisamtaler med tolk

Det er en udbredt opfattelse, at tolken primært skal formidle en helt præcis oversættelse, så terapeuten får direkte adgang til det, patienten siger. Tolke må ikke tilføje eller ændre noget, og de skal helst være usynlige, lyder det. Men sådan foregår tolkning ikke i praksis. Når tolke skal gengive et udsagn, bruger de forskellige kommunikationsstrategier, hvor betydning afklares undervejs og tilpasses modtageren. Forskningsprojektet INTERPRETING har blandt andet undersøgt, hvordan terapisamtaler ser ud, når patienter1 og terapeuter taler sammen ved hjælp af en tolk. Sprog er et vigtigt redskab i psykoterapeuters arbejde. Det er gennem samtalen, at terapeuten får indsigt i patientens psyke og mentale tilstand. Terapeutens spørgsmål hjælper patienten til at sætte ord på tanker, følelser og traumer, der igen skaber grobund for nye spørgsmål fra terapeuten. Terapien skrider netop frem gennem det talte sprog, og de sproglige udvekslinger bidrager til at skabe forandringer for patienten. Når behandlingen foregår ved hjælp af en tolk, kan terapeuten opleve, at tolkningen står i vejen for en direkte adgang til patientens egne ord. Det har vi blandt andet hørt fra den gruppe psykologer, vi har talt med i

1 Projektet foregik i regi af Psykiatrien i Region Syd, hvorfor betegnelsen patient er gennemgående i artiklen. red.

forbindelse med projektet INTERPRETING, hvor vi har undersøgt terapisamtaler med tolk. Psykologerne nævner for eksempel, at måden de stiller spørgsmål på, og måden patienten svarer på, spiller en vigtig rolle for den kliniske vurdering af patienten. En oversættelse

Projekt INTERPRETING INTERPRETING er et treårigt forskningsprojekt (2019-2022) finansieret af Det Frie Forskningsråd (bevillingsnummer 8091-00018B). Projektet gennemføres af forskere på Københavns Universitet. Formålet er at opnå indsigt i sproglige og kulturelle aspekter ved tolkede samtaler, herunder hvordan samtalerne forløber, og hvilke forventninger til samtalerne de involverede parter har. I projektet sammenligner forskerne tolkede møder i tre domæner (politi, domstole, sundhedsvæsen) og inddrager perspektiver fra både tolke og tolkebrugere. Projektets data består af en række interviews med både tolke og tolkebrugere samt lydoptagelser af tolkede møder på forskellige sprog, som forskerne har transskriberet og oversat til dansk med henblik på at analysere, hvordan betydning gengives og fortolkes på forskellige sprog. Læs mere om projektet på www.interpreting.ku.dk.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2022

ARTIKEL

kan dermed have indflydelse på, hvordan det kliniske billede kan se ud. For at kunne foretage den rette kliniske vurdering er det altså vigtigt for terapeuter at have adgang til en version af patientens udsagn, der er så tæt som muligt på den betydning, som patienten selv formulerede. Dette giver god mening ud fra terapeuternes fagprofessionelle synspunkt: Det er dem, der er eksperter i at fortolke det, som patienten siger, og tolkene skal ’bare’ oversætte. Men det er også et synspunkt, der ikke anerkender tolken som deltager i samtalen, og som ikke ser på kommunikation som en proces, hvor betydning og forståelse skabes i samarbejde. HVORDAN FUNGERER TOLKNING I PRAKSIS?

Som sprogforskere ser vi derimod tolkede terapisamtaler som en særlig form for kommunikation. Tolken spiller en vigtig rolle i formidlingen af det, patienten og terapeuten udtrykker, og kan dermed anskues som samtalens tredje deltager. Tolken har ikke eneansvar for den vellykkede kommunikation og er hverken en oversættelsesmaskine eller en terapeutkollega, men en fagperson med indsigt i oversættelse og betydningsformidling. Betydningsformidlingen er dog bundet til en terapeutisk kontekst, som tolken ikke nødvendigvis kender, og tilsvarende er terapeuten ofte ikke opmærksom på de muligheder og begrænsninger, der ligger i sprog og ikke mindst i mundtlig kommunikation. Vi vil fremhæve tre pointer, som er væsentlige i forhold til tolkning i praksis. Den første pointe handler om forståelse i samtaler generelt. Det er nemlig sådan, at forståelse forhandles løbende i konteksten af samtalen og i samarbejde mellem deltagerne. Alle samtaleparter er med til at fortolke og bygge videre på hinandens udsagn – også tolken, når en sådan er til stede. For at sikre de bedst mulige rammer for forståelse kan tolke vælge at redigere, udvide eller forkorte forskellige udsagn. Det hører til den del af tolkens arbejde, som handler om at koordinere samtalen og organisere de forskellige bidrag, så alle deltagerne kan forstå dem og følge med i samtalen.

Den anden pointe handler om mundtlig kommunikation. Når vi kommunikerer mundtligt, kan det være svært for en tolk at gengive det, andre siger, præcist, fordi samtalen foregår spontant. Ytringerne er tit ufuldstændige, blandt andet fordi vi tænker, mens vi taler. Desuden kommer betydningen til udtryk på forskellige måder – igennem ord, men også igennem kropssprog, talehastighed, tavshed, tøven, toneleje og meget mere. Det gælder især samtaler, hvor følelser kommer i spil (Wadensjö 2018). Når en patient udtrykker noget følelsesmæssigt, kan det være særdeles vanskeligt for en tolk at gengive indholdet, ikke mindst fordi det kan være flertydigt. I sådan en situation er tolken tvunget til at foretage en fortolkning. Hvis tolken blot oversætter ordene, vil vigtig viden gå tabt. Det fører os til den tredje pointe: Det er en præmis for tolkningen – om man kan lide det eller ej – at der foretages ændringer af de oprindelige udsagns betydninger. Det skyldes blandt andet, at der ikke er fuldstændigt overlap mellem betydninger på forskellige sprog. Et konkret eksempel kan vi finde i det arabiske ord ta`abt. Når en arabisktalende patient bruger dette ord, kan det oversættes til ’træt’, men det kan også være en måde at sige, at man er deprimeret, fordi psykiske lidelser kan være forbundet med et vist stigma i Mellemøsten (Vink et al. 2020). Det kan være vanskeligt for tolken at gennemskue, hvad patienten præcis mener med ordet ta`abt, men der er under alle omstændigheder flere muligheder for oversættelse. Uanset hvilken mulighed der vælges, foretager tolken en fortolkning. ”DET FØLER JEG, DET ER NOGET, DER IRRITERER HENDE”

For at illustrere nogle af disse pointer vil vi vise et eksempel fra et PTSD-behandlingsforløb med en arabisktalende kvindelig patient. Behandlingsforløbet strækker sig over flere måneder, og det er almindelig praksis, at patienten får en ny tolk til hver behandlingssession. Traumeklinikken booker typisk den næste ledige tolk på listen – tolken kender som udgangspunkt hverken til patienten eller behandlingsforløbet. I eksemplet er tolken tilknyttet et tolkecenter, der udfører tolkeopga-

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2022

TEMA: SUPERVISION

ver for sundhedsområdet generelt, men det er første gang, han møder denne patient. Tolken sidder via en videoforbindelse på et kontor, men videoen er slukket efter ønske fra patienten. Terapeuten og patienten sidder sammen på traumeklinikken. Vi har fået en lydoptagelse af samtalen fra terapeutens lokale med informeret samtykke fra både patient, tolk og terapeut. Vi har valgt et kort uddrag fra et møde midt i patientens behandlingsforløb. I eksemplet, vi viser nedenfor, svarer patienten på et spørgsmål fra terapeuten. Terapeuten vil vide, om der er sket noget særligt med patienten, siden de sidst mødtes. Patienten har nemlig nævnt, at hun ikke har haft det så godt. Vi præsenterer først en transskription af svaret på arabisk med vores oversættelse til dansk. Derefter viser vi en transskription af tolkens gengivelse til terapeuten på dansk. Transskriptionerne afspejler så vidt muligt talesproget, hvor sætninger ofte konstrueres spontant,

og ordstilling kan tage andre mønstre, end vi er vant til at læse på skrift. Som sprogforskere er vi interesserede i at undersøge både indholdet af det, der siges, og måden, det siges på. Det er vi, fordi detaljerne er vigtige for samtalens forløb og deltagernes forståelse. For eksempel udskriver vi ikke bare ordene, men også andre ting, som kunne have betydning for analysen, og som kan høres på optagelsen, herunder tøvelyde, vejrtrækning, overlappende tale og lyde, der kommer udefra. Vi sætter ikke komma eller punktum i udskrifterne, men vi noterer pauser, målt i sekunder. Detaljegraden i transskriptionerne er dermed også essentiel for forståelsen af den samtale, vi præsenterer her. I denne artikel har vi fremhævet pauserne og angiver forklaringer i firkantede parenteser, så det fremstår tydeligt for læseren, hvad der foregår. Patient (på arabisk): oh la bas ehm miš rādī [stol skraber mod gulvet] `an hālī inno

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2022

ARTIKEL

habbe irjèa à al-[VUC] (0.5) be nafs al-wa'et (0.3) ino hassi hālī miš eh (0.9) miš 'adre halla‘ (0.7) fa hāda ktīr àm beasser àla nafsiyatī

tilstand, fordi hun gerne vil vende tilbage til VUC. På samme tid føler hun, at hun ikke er i stand til det, og det tynger hende, som hun udtrykker det.

Oversættelse til dansk: øh nej jeg er bare øhm ikke tilfreds [stol skraber mod gulvet] med min tilstand fordi jeg gerne vil vende tilbage til VUC (0.5) på samme tid (0.3) så føler jeg mig ikke øh (0.9) ikke i stand til det nu (0.7) så det påvirker min mentale tilstand meget

Det oversætter tolken for terapeuten på følgende måde:

Patienten præsenterer her en sammenhæng mellem sit ønske om at vende tilbage til VUC og følelsen af ikke at have det godt. Hun indleder med at sige, at hun ikke er tilfreds med sin tilstand, fordi hun ønsker at vende tilbage til sin uddannelse. På samme tid er hun ikke i stand til det, og det har alt sammen indflydelse på hendes mentale tilstand. Selv om patienten opstiller en slags argumentrække (ikke tilfreds, fordi hun vil vende tilbage – og samtidig kan hun ikke), angiver hun ikke en årsag til, hvorfor hun ikke er i stand til at vende tilbage til uddannelsen. Det er uklart, om hun har det dårligt, og derfor ikke kan vende tilbage til VUC, eller om hun har det dårligt med ikke at kunne vende tilbage til VUC – eller begge dele. Sammenhængen forbliver altså åben for fortolkning. Derudover taler patienten langsomt, holder en del pauser, tøver flere steder, og der høres også lyden af en stol, der skraber mod gulvet – alt sammen træk, der er almindelige i mundtlig kommunikation, men som her udfordrer opfattelsen af sammenhængen i patientens beskrivelse. Tolken virker også til at være i tvivl om, hvad patienten mener, for inden han oversætter til terapeuten, stiller han patienten et afklarende spørgsmål: Tolk (på arabisk): muš rādī `an hālek awal šī' 'iltiī `afuan Oversættelse til dansk: du er ikke tilfreds med din tilstand sagde du som det første undskyld [tolken siger undskyld, fordi han beder patienten om at gentage] Patienten svarer tolken og gentager næsten ordret det, hun har sagt tidligere: Hun er ikke tilfreds med sin

Tolk: hun har svært ved at acceptere situationen som den er lige nu fordi hun vil gerne faktisk tilbage til VUC Terapeut: ja Tolk: og samtidig med øh i og med at hun ikke har godt lige nu det noget det føler jeg (0.5) det er noget der irriterer hende Tolken gengiver ikke direkte, men omformulerer patientens ord. Ordstillingen afspejler blandt andet, at han er i gang med at konstruere en sætning, mens han tænker, og at der ikke er tid til at overveje hvert et ord. Han tilføjer ”faktisk”, ”i og med” og ”svært ved at acceptere situationen”. Gennem disse tilføjelser har tolken nu ændret argumentationsrækken og dermed lagt sig fast på en fortolkning, hvor han angiver en årsag til, at patienten ikke er i stand til at vende tilbage til sin uddannelse – nemlig, at hun ikke har det godt. Usikkerheden er dog fortsat til stede i tolkens gengivelse. På optagelsen kan vi høre, at tolken kæmper med at formidle sammenhængen – det kommer blandt andet frem igennem tøven, selvafbrydelser og pauser. Det er muligvis derfor, at tolken giver sin personlige vurdering af patientens tilstand: ”Det føler jeg, det er noget, der irriterer hende”, siger han. Vi ved, at patienten ikke selv har brugt ordet irriteret. Hun har kun sagt, at hun var påvirket mentalt, men ikke præcis hvordan. Tolkens vurdering er dermed en opsummering af patientens budskab, sådan som tolken forstår det (’det føler jeg’). Dermed orienterer han terapeuten om, at (noget af) det, patienten siger, er åbent for fortolkning. Man kan sige, at terapeuten nu har fået adgang til en følelse af irritation hos patienten, som hun kan arbejde med, men som hun samtidig tydeligt kan identificere som et bidrag fra tolken og ikke fra patienten.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2022

ARTIKEL

Kunne tolken have håndteret oversættelsen på en anden måde? Det kunne han muligvis godt. Ville en ord-for-ord oversættelse have givet bedre forståelse her? Det mener vi ikke er muligt. Netop fordi terapeuten ikke har adgang til patientens oprindelige udsagn på arabisk, risikerer tolken med en direkte gengivelse, at terapeuten enten slet ikke forstår, hvad patienten siger, eller tror, at uklarheden kommer fra tolken. I begge tilfælde er der risiko for, at tolkningen bliver set som mangelfuld. Vælger tolken i stedet at holde fast i sin fortolkning uden at gøre terapeuten opmærksom på det, vil terapeuten ikke opdage, at patientens oprindelige udsagn har været flertydigt. Med en tydelig angivelse af, hvad tolken selv opfatter som åbent for fortolkning, giver han terapeuten mulighed for at sortere i informationen. Tolkens kommentar bidrager til såvel at skabe overblik som at opretholde en distance mellem patientens egne ord og hans fortolkning af disse ord. Dermed står det terapeuten frit for at vælge, om hun vil benytte sig af denne information eller ej. Fortolkninger og ændringer er altså en præmis i tolkede samtaler – både på grund af de forskelle, der findes mellem sprog, og den spontanitet og flertydighed, som ofte karakteriserer mundtlig kommunikation. Ligesom de andre deltagere er tolken med til at fortolke og bygge videre på det sagte for at kunne skabe optimal forståelse. Det er klart, at der er en hårfin balance mellem ændringer, der understøtter forståelsen, og ændringer, der forhindrer terapeuterne i at foretage den rette kliniske vurdering. For at opretholde denne balance er tolke nødt til at have erfaring og viden om den praksis, som terapeuter arbejder i. Men det kræver også, at terapeuter får indsigt i, hvordan kommunikation fungerer, og

hvilke muligheder og begrænsninger tolkede møder giver dem. ET SAMARBEJDE MELLEM FAGPROFESSIONELLE

Ved at zoome ind på ordudvekslingen på både dansk og arabisk i en terapisamtale har vi vist, at tolke i visse tilfælde er nødt til at foretage fortolkninger. I det viste eksempel kommer tolken desuden med en vurdering. Formålet med sådan en vurdering kan være at gøre patientens budskaber og følelsestilstande lettere tilgængelige for terapeuten. Dermed har vi også vist, at det ikke nødvendigvis er gavnligt, at tolken fastholdes i en rolle som den usynlige og diskrete oversætter, hvorved fortolkningerne forbliver skjulte for terapeuten og vigtig betydning kan gå tabt. Orienteringen mod den usynlige tolk har vi set i forskellige retningslinjer for god tolkepraksis, for eksempel på hjemmesiden www.traume.dk, hvor den ideelle tolkning beskrives som den, hvor tolken forbliver på sidelinjen og agerer så diskret som muligt. Forestillingen om, at tolken automatisk går i gang med at tolke, så snart han eller hun træder ind ad døren, er også udbredt og skyldes muligvis praktiske overvejelser. De samtaler, vi har optaget, fandt sted i en institutionel ramme, hvor tolken ikke blev anset for at være en del af traumeterapien. Det gør selvsagt bookingen af tolke mere fleksibel, fordi man ganske enkelt finder den tolk, der er tilgængelig på det givne tidspunkt. Det er dog vigtigt at huske, at den tolk, der netop er mødt op, ikke på forhånd har adgang til den terapeutiske værktøjskasse og heller ikke til den viden og de referencerammer, som terapeut og patient opbygger hen over et længerevarende terapiforløb. Det er derfor hensigtsmæssigt, at tolk og tera-

”Fortolkninger og ændringer er altså en præmis i tolkede samtaler – både på grund af de forskelle, der findes mellem sprog, og den spontanitet og flertydighed, som ofte karakteriserer mundtlig kommunikation. Ligesom de andre deltagere er tolken med til at fortolke og bygge videre på det sagte for at kunne skabe optimal forståelse.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2022

ARTIKEL

peut samarbejder ved at tale om, hvilken terapiform terapeuten anvender, hvilken retning terapeuten ønsker for terapisamtalen, og hvilke teknikker der knytter sig til den specifikke terapiform. Det betyder ikke, at tolke pludselig skal uddannes til terapeuter, men at indsigt i det terapeutiske arbejde kan skærpe deres sproglige opmærksomhed og hjælpe dem til at træffe bedre valg, når de skal gengive og (for)tolke. Denne indsigt kan for eksempel omhandle en bedre forståelse for specifikke måder, terapeuter stiller spørgsmål på, og specifikke måder, patienter svarer – eller undgår at svare – på.

tive study. Current Psychology, June 2020, DOI: https://doi.org/10.1007/ s12144-020-00829-7. Wadensjö, Cecilia: Involvement, trust and topic control in interpreter-mediated healthcare encounters. Communication & Medicine, 15(2), 165–176, 2018. Andre publikationer på temaet: Karrebæk, Martha Sif & Line Højland (2021). En følelse af henrettelse: Om affektive bevægelser i en terapisamtale med tolk. Nordand – Nordisk tidsskrift for andrespråksforskning nr. 2, 94-113. Kirilova, Marta & Line Højland (under udgivelse). ’I feel it’s something that irritates her’: Emotions in interpreted trauma therapy sessions. Communication & Medicine: An Interdisciplinary Journal of Healthcare, Ethics and Society. Equinox Publishing Ltd.

Som vi har illustreret, indebærer tolkeopgaven en vis grad af fortolkning inden for en specifik kontekst. Når tolken ikke kender konteksten, bliver tolkearbejdet overordentlig vanskeligt og kan i værste fald risikere at køre terapeuten ud på et sidespor. Vellykket tolkning er ikke kun tolkens ansvar. Tolkede terapisamtaler skal ses som et samarbejde mellem to professionelle med hver deres viden og ekspertise. Tolken har brug for at blive informeret om formålet med det terapeutiske forløb, og terapeuten har brug for at blive bevidst om, hvordan tolke arbejder, og hvordan mundtlig kommunikation fungerer. Tolkning foregår altså mellem mennesker, lige så meget som det foregår mellem sprog. Derfor kan det gode samarbejde ikke finde sted uden også at forstå de kontekster og praksisser, som mennesker indgår i.

Line Højland er uddannet antropolog fra Københavns Universitet. Som videnskabelig assistent på projekt INTERPRETING har hun indsamlet lydoptagelser af tolkede samtaler i retten og i terapilokalet og bidraget som medforfatter på flere artikler om betydningsskabelse i tolkede terapisamtaler.

Tak til Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) under Psykiatrien i Region Syddanmark og Tolkecenter Syddanmark på Sygehus Lillebælt for data samt Solvej Helleshøj Sørensen for kyndig arabisk oversættelse og transskription.

LITTERATUR Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Dansk Flygtningehjælp og Dignity: Tolkens rolle. www.traume.dk. Hentet den 22.6.2021. Vink, Hanke, Jessica Carlsson, Stig Poulsen, Erik Vindbjerg: Comparing Western symptoms of depression with Arabic idioms of distress: A qualita-

Marta Kirilova er adjunkt ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab ved Københavns Universitet. Hendes forskning omfatter bl.a. flersprogethed og migranters integration på arbejdsmarkedet. Igennem projekt INTERPRETING har hun undersøgt tolkede møder i retten og i traumeterapiforløb. Hun har også erfaring som tolk fra forskellige kontekster.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2022

ARTIKEL

O M JEG OG DU

Tekst: Camilla Dindler Billede: Gordon Fazakerley

– og personlige sansninger og reaktioner i terapeutisk kommunikation

Denne artikel beskriver et hermeneutisk, dialogisk perspektiv på et betydningsfuldt aspekt af den sproglige kommunikation, som foregår i det terapeutiske rum. Den handler om de to ord ’Jeg’ og ’Du' i sammenhæng med undersøgelsen af personlige oplevelser. Trods deres lydlige lidenhed er det store og afgørende ord, som bør bruges med omtanke. De fleste af os kender ytringer som ”jeg føler, du er vred” eller ”jeg mærker, du er forventningsfuld”. Set i et hermeneutisk, dialogisk perspektiv er de ytringer ikke mulige. Set i et terapeutisk og etisk perspektiv kan de ligefrem være manipulerende eller farlige. Psykoterapeuter – her skåret over en meget bred kam – har som mål at hjælpe klienten med at udvikle sig positivt, herunder i en eller anden form at opnå indsigter om sig selv. Min påstand er, at denne brug af ’jeg’ og ’du’ kan hindre netop denne proces. Ordet ’jeg’ er et personligt stedord, som brugt i en sætning fortæller, at den talende taler fra en personlig og selvoplevet position. Dermed bliver ytringen ”jeg føler” en stærk betegner af en autentisk, personlig oplevelse. Jeg forstår her oplevelser i forlængelse af Bodynamics BodyKnot-modellen som kropslige sansninger, følelsesmæssige reaktioner, handleimpulser og mentale reaktioner (Jarlnæs & Marcher 2004

s.211, refereret i Alrø, Dahl & Schumann 2016 s.93). I sætningen ”jeg føler, at du er vred” skifter centrum for oplevelsen imidlertid fra jeg til du, mens du tillægges den personlige oplevelse at være vred. Den styrke og autenticitet, der ligger i det indledende ”jeg føler”, tilføjer så stor autoritet til den samlede sætning, at ”du er vred” fremstår ikke kun som den påstand om du, som den faktisk er, men som en påstand, der nødvendigvis må være sand, fordi det talende jeg ”føler” det. Hermed er der en risiko for, at klienten overtager denne oplevelse, selvom vedkommende måske ikke havde den til at begynde med. Med andre ord bliver et du-budskab pakket ind som et stærkt jeg-budskab (Alrø & Kristiansen 2006), og det gælder lige såvel for ytringen ”jeg mærker, du er forventningsfuld”. Dette er den første indvending mod denne type ytring. Spørgsmålet er nu: Har klienten lært noget om sig selv – eller nærmere noget om terapeutens mere eller mindre vellykkede tolkninger? Og dette spørgsmål knytter an til en anden indvending mod disse ytringer, som resten af artiklen vil udfolde. Set fra et hermeneutisk og dialogisk perspektiv er svaret, at det er muligt, at terapeuten har tolket rigtigt, og klienten faktisk oplever vrede eller forventningsfuldhed og måske ligefrem har svært ved at få kontakt til disse oplevelser. Men det er også muligt, at terapeuten har tolket forkert og

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2022

ARTIKEL

nærmere projicerer sine egne ubevidste oplevelser på klienten. Og hvorom alt er, så findes der en bedre måde for terapeuten at undersøge klientens oplevelser på ved brug af de personlige stedord og tilhørende oplevelser. Terapeuten kunne for eksempel sige: ”Jeg bliver helt vred, når du fortæller om dette. Jeg kan se, du knytter hånden. Er du også vred lige nu?” På denne måde får jeg lov at stå tydeligt med sin egen oplevelse, og det samme gør du. Sagt på en anden måde, står jegbudskabet klart, og der spørges undersøgende til du og ikke dømmende, som den oprindelige ytring faktisk

var. Det skaber en mulighed for, at klienten (du’et) oplever ejerskab for sine oplevelser og dermed for sin egen udvikling. I forhold til hjælperelationer generelt udtrykker Bent Falk adskillelsen mellem jeg og du på denne måde: ”Grænserne lader begge parter træde i karakter som dem, de er, hvilket hænger uløseligt sammen med, hvem de ikke er. Gennem denne tydeliggørelse medvirker grænserne til at gøre kontakt mulig.” (Falk 2016 s.24). Grænser er dermed ikke kun beskyttelse mod fx

Gordon Fazakerley: Sanatorium Switzerland. Fra Edith Södergran-serien. Foto: Martin Mydtskov Rønne

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2022

ARTIKEL

terapeutens (mod)overføringer. Grænser skaber muligheden for både personlig vækst og reel kontakt mellem mennesker. For Falk er egentlig udvikling den proces, hvor mennesket udvikler sig mod at blive sig selv, at blive ”den, man er” (s.28) ved at tage sin egen natur, herunder sine egne oplevelser, alvorligt. Med denne foreslåede opmærksomhed på de personlige stedord ’jeg’ og ’du’ bliver overføringer og modoverføringer altså en del af det sproglige og udtalte relationelle rum mellem terapeut og klient. Selvsagt må et etisk og terapeutisk hensyn til klientens proces afgøre, hvilke observationer der skal siges højt, og hvilke oplevelser som skal undersøges nærmere. Dette aspekt af den terapeutiske praksis vil jeg ikke komme nærmere ind på her, men blot understrege vigtigheden af. Derimod vil jeg give en kortfattet hermeneutisk og dialogisk begrundelse for en tydelig adskillelse mellem jeg og du. BEHOVET FOR DIALOG

Vores væren i verden sker med vores sanser og vores erfaringer, hvad den hermeneutiske filosof Hans Georg Gadamer (2007, opr. 1960) forstår som, at vi altid allerede er en del af historien. Vi opfatter, oplever og forstår os selv bevidst og ubevidst på baggrund af allerede erfaret viden og oplevelser. I forlængelse af dette er vi med dialogfilosoffen Martin Bubers (1970 s.82-84, opr. 1923) ord i færd med at blive til, altid i udvikling. Og det sker i relation til Den anden. Til et Du, der ligesom os er i gang med at blive til, og som vel at mærke er en radikal anderledes væren end vores egen.

Ifølge fænomenologiske og hermeneutiske traditioner kan vi altså ikke selv opleve et andet menneskes indre sansninger og personlige reaktioner, som fx sprogliggøres gennem ord som ’at føle glæde/ sorg/kærlighed/lettelse’ og ’mærke nysgerrighed/kedsomhed/interesse’. Vi kan kun erfare virkeligheden og dermed også det andet menneske gennem vores egen subjektivitet. Det vil sige, at vi med vores egne erfaringer og perspektiver på verden kan bestræbe os på at sætte os ind i den andens perspektiv, som om det var vores eget. Vi står dermed i et forhold til verden gennem vores egne oplevelser og de ting, vi bliver opmærksomme på netop med afsæt i disse. Denne radikale subjektivitet kan vi ikke komme omkring, og ifølge Gadamer bør vi heller ikke komme omkring den. Den er tværtimod vores eneste afsæt til at begynde at skabe forståelse med andre mennesker. Vores egen levede erfaring er en åbning til at begynde at møde og forstå Den anden – gennem ordet – dia-logos. Af respekt for og accept af den andens radikale anderledeshed må mødet imidlertid finde sted som en spørgen: ”At spørge betyder at placere noget i det åbne. Åbenheden ved det, der spørges efter, består i, at svaret ikke er lagt fast,” skriver Gadamer (2007 s.344). Det er i dette undersøgende møde, at vi hver især kan blive os selv gennem spørgsmål og svar og i korte øjeblikke opleve et ægte møde. Denne tilgang knytter an til fænomenologiens dedikation til iagttagelsen og beskrivelsen af det erkendende subjekts indre og ydre verden. Terapeutens opgave kan dermed oversættes til at være en skarp iagttager af klientens mange udtryk på den ene side og af sine egne indre oplevelser på den anden. Klientens udtryk kan være brug af ord, ansigtsudtryk og kroppens

”Terapeuten kunne for eksempel sige: ”Jeg bliver helt vred, når du fortæller om dette. Jeg kan se, du knytter hånden. Er du også vred lige nu?” På denne måde får jeg lov at stå tydeligt med sin egen oplevelse, og det samme gør du. Sagt på en anden måde, står jegbudskabet klart, og der spørges undersøgende til du og ikke dømmende, som den oprindelige ytring faktisk var. Det skaber en mulighed for, at klienten (du’et) oplever ejerskab for sine oplevelser og dermed for sin egen udvikling.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2022

ARTIKEL

positioner, samt hvad der betones, og hvad der måske netop ikke siges eller gøres. Dét kan give anledning til fortolkning af, hvad klienten oplever, i form af en spørgende indstilling. Den hermeneutiske og dialogiske forståelse markerer et opgør med den objektivistiske tanke, at der findes én sandhed, som kan erkendes gennem fornuften, og som vi kan adskille fra vores personlige oplevelser. Dialogforskeren John Shotter har beskrevet det således, at hvad vi observerer som objektivt i vores interaktion med verden er knyttet til vores egne subjektive forventninger (Shotter 2017 s.36), hvad fænomenologien taler om som en væren i verden, der er indbegrebet af oplevelser (Schiermer 2013 s.18). Af denne erkendelse opstår behovet for dialog, dvs. den interaktion som blandt andet er kendetegnet ved: • En grundlæggende accept af den anden som ligeværdig dialogpartner • Nysgerrighed over for det fremmede i den andens perspektiv • Indlevelse i den andens perspektiv som om det var ens eget • Vilje til at sætte spørgsmålstegn ved egne forståelser og synspunkter (Alrø & Kristiansen 2006). Erkendelsen af den subjektive væren i verden indebærer, at vi ikke kan objektivere Den anden (dvs. du’et). Det vil sige, at vi ikke kan afslutte den anden ved at konstatere, hvad vedkommende oplever, uden at det er opstået af en dialog. John Shotter refererer til dialogteoretikeren Mikhail Bakhtin, idet han siger, at Dusproget afslutter den anden og tingsliggør den anden (Shotter 2017 s.35). Brugen af jeg og du bliver derfor et grundlæggende etisk spørgsmål, hvor der er tale om en degradering af det andet menneske ved at definere det på baggrund af andres oplevelser, herunder ens egne (Shotter 2017 s. 35). OVERSAT TIL PRAKSIS

I ytringen ”jeg fornemmer/mærker/føler, at du …” kan man sige, at der opstår en dobbelt, men tæt sammenvæ-

vet, degradering af Den andens væren i verden. For det første, at ytringens jeg påstår at kunne føle eller mærke du’et. For det andet, at du’ets oplevelse benævnes som en konstatering, her angiveligt uden et forudgående spørgsmål. Vi kalder det i almindelig tale at blive påduttet en oplevelse. Oversat til psykoterapeutisk praksis betyder det, at det kræver en ekstra opmærksomhed og overvejelse, når stedordene ’jeg’ eller ’du’ presser sig på i forbindelse med undersøgelsen af personlige oplevelser. Personlige oplevelser blev indledningsvis defineret som kropslige sansninger, følelsesmæssige reaktioner, handleimpulser og mentale reaktioner – dvs. der er her ikke tale om meninger og holdninger. Det hermeneutiske og dialogiske perspektiv er en invitation til, at også terapeuten overvejer åbenhed om sine egne oplevelser, altså den umiddelbare forståelse af situationen som vedkommende selv medbringer og føler. Og måske også en åbenhed om de ting vedkommende bemærker, og som leder mod bestemte tolkninger af Den andens oplevelser. Om ikke andet er det en anmærkning til at være spørgende indstillet. Denne åbenhed over for Den anden er en accept og anerkendelse af den andens anderledeshed, og sagt mere jordnært er den en anerkendelse af, at vi ikke ved, hvad Den anden oplever – vi kan kun tolke. Denne fuldstændige accept af Den andens anderledeshed og åbenhed over for det, som opstår imellem os, og som ikke kan defineres og objektiveres på forhånd, er ifølge den humanistiske psykolog Carl Rogers (1962) nogle afgørende præmisser for, at mennesker i hjælperelationer kan udvikle sig. Det er med Shotters ord tegn på, at hjælperen faktisk lytter (2009). Eksemplerne i begyndelsen var ytringerne ”jeg føler, du er vred” og ”jeg kan mærke, du er optimistisk”. De kunne ændres til ”du er vred?” og ”du er optimistisk?” med en opadgående intonation. Derved bliver de til spørgsmål. De er spørgsmål med et fokus og ikke helt så åbne som ”hvordan har du det lige nu?” Men dog inviterer de Den anden ind i et rum med et udfald, som er mindre givet på forhånd. De kunne også være konstateringer, som udtales, efter Den anden har sagt ”jeg er vred” eller ”jeg er optimistisk”. På denne måde vil orde-

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2022

ARTIKEL

ne bekræfte Den andens oplevelse, og den bekræftende vil være hjælper for den unikke Anden. ALTERNATIVE PERSPEKTIVER

To psykologiske teorier, som modsiger argumenterne i denne artikel, er neuropsykologien og poststrukturalistisk diskurspsykologi. Arbejder man neuropsykologisk, vil man fx mene, at man netop kan føle andre mennesker (Bauer 2006). Det skyldes det vilkår, at vores hjerner via spejlneuroner lader os opleve andre menneskers hensigter og sansninger, fordi vi perciperer og spejler os i de signaler, som vi sender til hinanden. Med diskursteorien er det menneskelige vilkår derimod, at personlige oplevelser og selvet i radikal grad bliver givet os gennem den kontinuerlige og spændingsfyldte tilbliven, som virkeligheden udgør. Vi kan derfor ikke føle noget, som er ’autentisk’ eller kommer inde fra os selv. Vores personlige oplevelser opstår netop i mødet med andre mennesker og ting, som af historiske og kulturelle årsager positioner os forskelligt, nogle gange endda modsatrettet. Den poststrukturalistiske psykologi har nogle ting til fælles med dialogteorien, men insisterer på det spændingsfyldte og flertydige selv. Opgaven i det terapeutiske rum er derfor her at blive opmærksom på, hvordan definitionsmagten til at afgøre oplevelser og ’sig selv’ aldrig er stabil eller kontrollerbar. For både neuropsykologien og diskurspsykologien kan det dog stadig være relevant at adskille Jeg og Du. Men her vil de teoretiske argumenter for det være anderledes end de hermeneutiske og dialogiske, selvom diskurspsykologien på nogle måder kan tale sammen med et dialogisk, flerstemmigt perspektiv.

LITTERATUR Alrø, Helle og Marianne Kristiansen: Et dialogisk perspektiv. In: Nielsen, MS & G Rom (red.): Perspektiver på kommunikation i sundhedsfaglige professioner. Munksgaard 2006: 201‐254. Alrø, H, PN Dahl, K Schumann: Samtaleanalyse – i hverdagen og i videnskaben. Aalborg Universitetsforlag 2016.

Bauer, Joachim: Hvorfor jeg føler det du føler. Borgen 2006. Buber, Martin: I and Thou. Scribner 1970, opr. 1923. Falk, Bent: At være der hvor du er. Opmærksomhed, grænser og kontakt i den hjælpende samtale. Munksgaard 2016. Gadamer, Hans Georg: Sandhed og metode. Academica 2007, opr. 1960. Jarlnæs, Erik og Lisbeth Marcher: The BodyKnot Model: A tool for personal development, communication and conflict resolution. In: Macnaughton, I (red.): Body, Breath & Consiousness. North Atlantic Books 2004: 205-224. Rogers, Carl: The Interpersonal Relationship: The Core of Guidance. Harvard Educational Review 1962, vol. 321, number 4: 416‐429. Schiermer, Bjørn: Til tingene selv – om hermeneutisk fænomenologi. In: Schiermer, B (red.): Fænomenologi. Teorier og metoder. Hans Reitzels Forlag 2013. Shotter, John: Listening in a Way that Recognizes/Realizes the World of ‘the Other’. The International Journal of Listening 2009, vol 23: 21–43. Shotter, John: Persons as dialogical-hermeneutical-relational beings – New circumstances ‘call out’ new responses from us. New Ideas in Psychology 2017, 44: 34-40.

Camilla Dindler, cand.mag., ph.d. i kommunikation, lektor v. Aalborg Universitet, Institut for Kommunikation og Psykologi. Underviser og forsker bredt i kommunikationsteori- og analyse. Desuden konsulent med speciale i udvikling af samtaler. Bestået grundkursus i integreret psykoterapi og kybernetisk psykologi, Vedfelt Instituttet.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2022

ARTIKEL

H ELE N DE RYS T E TU R

Tekst: Maria Holm Iversen Foto: Andreas Foss

TRE, en traumeforløsende metode i praksis

"Jeg er adopteret, og det har jeg altid vidst. Det er ikke et problem, før jeg bliver fem år, hvor jeg spørger min far om, hvem han elsker højest i verden. Far kigger forundret på mig. Det er som om, at han ikke forstår mit spørgsmål, at jeg overhovedet kunne være i tvivl om det. Min far svarer: ”Jeg elsker selvfølgelig din mor højest, men du kommer ind på en flot andenplads, min skat.” I det øjeblik braser min verden sammen. Selvom jeg ikke er ret gammel, husker jeg tydeligt, at jeg bliver overvældende bange for, om min mor har det på samme måde. Det vil betyde, at jeg ikke er nogens nummer et, og hvis jeg ikke er nogens nummer et, så er jeg nummer to og derved sidst, uønsket og værdiløs. Det var mit rationale dengang. Episoden kom til at påvirke hele mit liv, alle mine valg og min måde at tænke om mig selv på. Værdiløshed blev en grundfølelse, hvorigennem jeg bevidst og ubevidst filterede alt, hvad jeg oplevede, tænkte og følte. Allerede fra tidlig skolealder får jeg et higende behov for at være vellidt, og som konsekvens tillader jeg mig at overskride alt for mange grænser i ønsket om at være med og blive elsket. Jeg får et overdrevet behov for at blive nummer et og bliver afhængig af ros og anerkendelse. Jeg udvikler angst for konflikt og tør aldrig helt vise mit sande jeg. Jeg er bange for, at hvis folk virkelig kan se mig, at de så ikke kan lide mig, og så er det bedre, at være på den sikre side og holde afstand. Det er en meget ensom strategi, men den virker. Jeg har kontrol, og det gør mig tryg. Jeg har svært ved tillid og har altid været i meget problematiske og destruktive parforhold. Det er som om, at jeg hele livet har samlet beviser på, at jeg ikke er værd at elske. Jeg turde aldrig stille min mor samme spørgsmål. " Kvinde, 47 år

Kvinden i ovenstående case er i et forløb i min terapeutpraksis. Efter tredje samtale foreslår jeg, at vi skal arbejde med TRE (Tension and Trauma Releasing Exercises), som er en metode til at forløse traumer. Det vil hun gerne.

TRAUMEFORLØSNING

”Traumer er et komplet mysterium,” skriver psykolog Peter A. Levine i sin bog Væk tigeren (2010). Jeg er enig med Levine. Der eksisterer ikke noget endegyldigt svar på, hvad et traume er. Ordet traume kommer af græsk

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2022

ARTIKEL

og betyder sår. I ordets oprindelse henvises der til en fysisk skade. ’Såret’ er en udmærket metafor på et emotionelt traume. Når vi skærer os eller udsættes for en traumatisk hændelse, får vi et ’sår’ – fysisk eller psykisk. Over tid dannes arvæv. Arvæv er ufleksibelt, hårdt og ufølsomt. Området omkring arret er umiddelbart mere robust end før skaden, men ved direkte berøring kan det være meget følsomt og smertefuldt. Arret bliver en del af kroppens historie. Alle mennesker udsættes for traumeudløsende hændelser i deres liv, og alle mennesker er traumatiseret i en eller anden grad. Det er både naturligt, normalt og måske endda med til at gøre os mere menneskelige. David Berceli, ph.d. og ekspert inden for traumehåndtering, har nogle interessante betragtninger omkring traumer i sin nyeste bog Ryst dig fri (2020). Berceli mener, at der kan indtræde en positiv selvfornyelse, når et menneske arbejder bevidst med en smertefuld hændelse. Han mener, at den traumatiske oplevelse tvinger os til at udforske smertefulde dybder i os selv, som vi ellers ikke vil være i stand til at få kontakt med. David Berceli mener, at det netop er traumernes chokerende virkning, som tvinger os til at tænke på nye måder, føle på et dybere plan og relatere til andre med større medfølelse. I casen med kvinden bliver hun traumatiseret i det øjeblik, hvor hendes far fortæller, at han elsker hendes mor højest. Oplevelsen virker ødelæggende på hendes selvopfattelse. Hun får et psykisk ar. Ifølge Levine er det individuelt, hvordan mennesker reagerer på en eller flere traumatiske hændelser. Samme traumatiske hændelse kan efterlade nogle i et personligt helvede, hvor andre slet ikke påvirkes af situationen. I tilfældet med kvinden bliver én sætning fra hendes far medbestemmende for, hvem hun er, og hvilke valg hun træffer i sit liv. Kvindens naturlige jeg er begrænset af fortidens fortælling og først, når hun giver sig selv lov til at opleve og omfavne sin frygt, vil hun have mulighed for at opnå den positive ny-orientering, som Berceli beskriver. Kvinden er, som hun selv beskriver det, fastlåst i gamle mønstre, som konstant bekræfter hende i, at hun er forkert, fravalgt og værdiløs.

TRAUME OG TILGIVELSE

David Berceli har en interessant betragtning af traumeforløsning. Han mener, at det er en tilgivelseshandling, hvilket indbefatter tilgivelse af en selv og/eller tilgivelse af en anden, som bevidst eller ubevidst har forvoldt en smerte. De fleste af mine klienter provokeres voldsomt, når jeg italesætter tilgivelse som værende en frisættende gerning. De fleste udtrykker, at det føles, som om jeg beder dem om at acceptere uret og ugerninger. Jeg forstår godt mine klienters rationale og gør derfor meget ud af at forklare, at vi som menneske er begrænsede og ufri, så længe vi holder fast i smerte, vrede og hævn. Ved at holde fast giver vi traumet lov til at blive ved med at være en styrende faktor i vores liv. Tilgivelse er for ens frisættelse til at gå videre ind i en ny fremtid fri af fortidens skygger. HVAD ER TRE?

Tension and Trauma Releasing Exercises – TRE – er en kropsorienteret metode, som består af syv øvelser, der kan minde om en mild form for yoga. Øvelserne bruges til at aktivere rystelser og bindevævsstræk i kroppen, som er forløsende på PTSD, stress, traume og kroniske spændinger. TRE kan også anvendes som en del af et træningsprogram eller en daglig meditationspraksis til at opnå fornyet energi og ro i kroppen. Rystemekanismen, som øvelserne er med til at aktivere, er medfødt og en naturlig del af menneskets måde at genoprette balance i krop og psyke. Metoden er simpel og kan anvendes af alle. I tilfælde af svære traumatiske oplevelser kan det være en fordel at kontakte en TRE-udbyder. PSYKOTERAPI OG TRE I PRAKSIS

I casen med kvinden er der tale om et udviklingstraume. I en tidlig alder oplever hun en usund forbindelse til sin far. Hun beretter, at det er et tema i hendes liv, at de to altid har haft mange uoverensstemmelser, og at hun er blevet mødt med megen kritik fra sin far. Over tid har deres dysfunktionelle relation påvirket kvindens selvbillede og evne til at skabe gode relationer i sit vok-

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2022

ARTIKEL

”Der er som om, at det kun er kroppen, som er i gang. Jeg gør ingenting. Det føles skørt og fjollet og er også meget behageligt. Min hjerne kan ikke rigtig forstå det. Jeg føler mig rystet på plads og føler mig opløftet og let.”

”Det er, som om jeg kommer ud af hovedet og ned i kroppen, når jeg ryster. Det føles som en form for kropswellness, og indimellem kan jeg slet ikke lade være med at grine."

senliv. Da jeg møder kvinden første gang, lader jeg hende frit fortælle sin historie. I løbet af de følgende sessioner undersøger vi nænsomt episoden med ”Jeg elsker mor højest” og de følelser, som er forbundet til mindet. Med en let tranceinduktion lader jeg kvinden genopleve hændelsen. Efter sessionen beskriver hun, at det føles mere let at tænke tilbage på episoden, og udtrykker, at det var befriende at give sig selv lov til at være vred og mærke det. Efter tredje session har vi etableret en særligt god kontakt, og det terapeutiske rum er både trygt og tillidsfuldt. Jeg foreslår, om hun kunne have lyst til at prøve TRE. Det vil hun gerne. Jeg forklarer hende lidt om metoden, at det er en selvregulerende kropsorienteret metode, som består af syv øvelser. Jeg forklarer hende, at hun selv vil kunne bruge metoden til at forløse stress, spændinger og traumer. Jeg understreger, at det er vigtigt at være nænsom med sig

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2022

selv i øvelserne, og fremhæver, at TREøvelserne ikke er gymnastik. Øvelserne er med til at aktivere kroppens naturlige rystemekanisme med den hensigt, at det skal være behageligt at udføre dem. Det er min erfaring, at mine klienter har stor progression og succes i deres healingsproces, når de selv udøver TRE og ikke blot er i det terapeutiske rum hver fjortende dag med en TRE-udbyder. Jeg opfordrer derfor kvinden til at lave TRE et par gange om ugen og til, at hun fører rystedagbog over sin proces. Dagbogen er et effektivt terapeutisk værktøj til at dokumentere en proces og de oplevelser og indsigter, der måtte dukke op undervejs. Efter at have lavet øvelserne første gang udbryder kvinden frustreret: ”Jeg kan ikke finde ud af at ryste. Jeg føler mig dum og forkert.” Jeg beroliger hende og fortæller, at det er ganske naturligt, og at det godt

ARTIKEL

kan tage lidt tid, inden kroppens naturlige rystemekanisme vækkes. Omkring fjerde session med TRE dukker mindet med kvindens far op. Hendes krop begynder at skælve, og tårerne løber ned ad kinderne. Jeg er rolig, nærværende og til stede med anerkendende nik, ros og trøst. Hun giver udtryk for at have lyst til at skrige. Hun fortæller, at det føles så smertefuldt indeni, at hun næsten ikke kan være i sin krop. Hun føler sig fanget og klaustrofobisk. Jeg opmuntrer hende til at skrige. Hendes krop spænder op, og hun skriger, indtil hun begynder at græde voldsomt. Hun hulker, klynker og krøller sig sammen. Jeg lægger et tæppe over hende og fortæller, at alt, hvad hun oplever, er naturligt og helt okay. Efter en pause ligger hun udstrakt på en yogamåtte, og sammen undersøger vi traumet. Jeg undersøger med en skala fra 0-10, hvor aktiveret hun er. 10 er meget aktiveret. Hun er 2-aktiveret og beretter, at det ikke længere føles så voldsomt at tænke på og kommer endda til at smile lidt af episoden. Samtalen er let og hun tilføjer, at hun faktisk stiller sin far samme spørgsmål, om hvem han elsker højest, da hun er omkring 23 år. Nu var hun forberedt og kom til at grine højlydt over hans svar, som var uændret og med lige så stor forundring som første gang, hun stiller spørgsmålet. ”Det er selvfølgelig mor, som jeg elsker højest.” Kvinden trækker vejret dybt, der er god øjenkontakt, og hun har fin rosa farve i kinderne. ”Jeg er simpelthen så lykkeligt udmattet,” udbryder hun og tilføjer, ”Hvor har jeg dog trængt til bare at få lov til at ryste det af mig og skrige det hele ud.”

OPLEVELSER MED TRE

Selvom noget er let, betyder det ikke nødvendigvis, at det ikke også kan være dybt, powerfuldt og meget effektivt. TRE kan skabe kontakt med kroppen og dennes hukommelse på en anden måde end samtalen. Hver oplevelse med TRE er unik. Nogle undres og bliver forlegne, når deres krop pludselig begynder at ryste. Andre bliver rørt over at opleve en fornyet kontakt til sig selv og sin krop. TRE kan vække alle former for følelser, og det er et fantastisk værktøj til at opnå mere ro, fred og balance i sit liv. TRE kan anvendes på tværs af kulturer, religioner og i alle sociale lag.

LITTERATUR Berceli, David: Ryst dig fri. Gyldendal 2020. Heller, Laurence & Aline Lapierre: Udviklingstraumer. Hans Reitzels Forlag 2014. Janov, Arthur: The New Primal Scream. Abacus 1993. Kolk, Bessel van der: Kroppen holder regnskab – hjerne, psyke og krop i healing af traumer. Klim 2019. Levine, Peter: Væk tigeren. Borgens Forlag 2010. Online: https://www.tre-danmark.dk/ https://www.youtube.com/watch?v=FeUioDuJjFI&t=190s

SUCCESHISTORIE

Vi mødes omkring ti sessioner. Ved sidste session vælger hun at læse et uddrag fra sin ’rystedagbog’: ”Det er, som om jeg har fået plads til at elske min far som den, han er. Jeg har tilgivet ham og føler mig fri til at kunne være mig selv sammen med min familie, og når jeg alligevel ind imellem rammes af en svær følelse eller bliver spændt op og stresset, så laver jeg bare mine øvelser og ryster mig fri. Det gør mig tryg, at jeg har et effektivt og tilmed let værktøj, som jeg kan bruge i min hverdag. TRE er blevet en del af min daglige meditationspraksis.”

Maria Holm Iversen er folkeskolelærer og psykoterapeut MPF, uddannet fra Dansk NLP Institut. Derudover er hun videreuddannet som EFT/TFT-terapeut og TREudbyder. Hun har mere end 10 års erfaring som psykoterapeut i kommuner og private organisationer. Egen praksis siden 2012 i København.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2022

BOGANMELDELSER

S E LVIN DS IGT OG A U T EN CITE T

Bogen henvender sig til forældre, som søger og stræber efter det gode forældreskab. For mig at se en af de sværeste opgaver, vi bliver stillet i livet, og som vi selv må skabe vores egen uddannelse til. Her er god vejledning at hente. I første del af bogen kommer forfatteren med eksempler fra almindelige, genkendelige hverdagssituationer fra eget familieliv, forfatterens erfaring fra folkeskolen som lærer og AKT-vejleder samt arbejde med egne klienter. Eksemplerne bliver taget under kærlig og respektfuld behandling. Hun opfordrer læseren – forælderen – til at kigge på egne strategier og handlemønstre og slutter hvert kapitel af med spørgsmål til egenreflektion samt små øvelser, der er lette at gå til. Hun opfordrer og udfordrer os til at gå på opdagelse i os selv og prøve at forstå, hvad det er ved vores børns adfærd, der trigger os forældre, og stiller skarpt på vigtigheden af at forholde os til os selv. For som hun skriver: de sider i os selv, vi ikke forholder os til, bærer vores børn med sig.

Signe Westi Løvland: Den bevidste forælder. Forfatteskabet 2020. 190 sider, kr. 199. Psykoterapeut MPF Signe Westi Løvland har forfattet denne fine og let læselige bog om det komplicerede ved at være en bevidst og autentisk forælder. Mere vedkommende end nogensinde. I en tid med mere og mere online undervisning, skærmtid og travlhed i nutidens børnefamilier er det vel med en bog om forældreskab, forbindelse til os selv og nærvær med vores børn.

Havde Jesper Juul levet i dag, er jeg sikker på, han havde rost denne vedkommende bog. Signe Westi Løvlands syn på børneopdragelse (eller inddragelse) går hånd i hånd med Jesper Juuls børnesyn, som jeg kun kan bifalde. Det, at vi skal øve os i at lytte nysgerrigt til vores børn, interessere os for, hvem de egentlig er, og for, hvordan de egentlig har det. Respektere deres grænser ved at kende vores egne grænser og begrænsninger, vise dem vejen ved at stå ved sig selv og have forbindelse indad, det har forfatteren rigtigt godt fat i. Skulle jeg savne noget i bogen, ville det være, at hun også berørte samar-

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2022

bejdet mellem forældre, både i de familier, hvor begge forældre lever under samme tag, og de, der ikke gør. I sidste del af bogen kommer forfatteren med eksempler på meditationsøvelser og åndedrætsøvelser, som man kan afprøve sammen med sit barn. Øvelser i at ”gå indad” og ”forbinde dig med dit barn”. Her synes jeg, det er væsentligt at have bogens egentlige budskab for øje: at det, at være nærværende og autentisk sammen med sit barn, ikke er at gøre en hel masse ydre for at nå dertil, men at have sig selv med. Jeg synes bogen er anbefalelsesværdig til forældre med børn i alle aldre – det er aldrig for sent at ville skabe bedre kontakt til sine børn. Især er den oplagt at have i sin klinik som supplement til et terapeutisk forløb. Marianne Phillipson Psykoterapeut MPF

BOGANMELDELSER

FRØER OG S TRESS

Mette Balslev: Frøen i gryden og hvordan du undgår selv at blive en. En kognitiv billedbog med stressværktøjer, der er lige til at gå til. Forlaget Historia 2020. 115 sider, kr. 249,95. Forfatteren er uddannet kognitiv coach og kognitiv psykoterapeut MPF. Hun har en diplomuddannelse i psykologi og i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning og er mindfulnessinstruktør. Bogen bygger på tredje bølge af kognitiv adfærdsterapi, hvorunder hører Compassion Focused Therapy, Mindfulness og Acceptance & Commitment Therapy (ACT). Forfatterens ærinde er at dele så meget viden som muligt med så mange mennesker som muligt, hvilket lykkes godt på grund af det let tilgængelige sprog, de humoristiske, farverige

tegninger og små citater, som gør, at bogen kan læses af de fleste. Den er klart og overskueligt inddelt i kapitler, som frit kan læses uafhængigt af hinanden, alt efter hvad man skulle finde relevant for sin situation. Læseren får først en baggrundsforståelse for, hvad der sker i kroppen, når vi udvikler stress. De følgende kapitler omhandler bl.a., hvorledes stress viser sig, situationen når du er sygemeldt med stress, genopstart på arbejde og hvorledes du kan komme ovenpå igen og blive bedre til at tage styringen over dit eget liv. I hvert af de ovenstående kapitler forklares på en positiv, anerkendende og illustrativ måde, hvorledes stress langsomt kan udvikle sig, uden at vi selv bemærker det. Der er let genkendelige eksempler fra hverdagen, både fra arbejdspladsen og i fritiden, med venlige reflekterende spørgsmål til læseren – alt sammen med gode, overkommelige råd til at gribe dagligdagen anderledes an med henblik på enten at forebygge stress eller at komme ovenpå efter en stresssygemelding. I den sidste del af bogen præsenteres læseren for den kognitive tankegang, og hvorledes vores tanker og bekymringer påvirker os, og også her gives korte og meget overskuelige råd til at få gode og forebyggende vaner i forhold til at forebygge stress. Forfatteren giver også en lille introduktion til mindfulness for den absolutte nybegynder, og afslutningsvis stilles nogle spørgsmål til læseren med henblik på at hjælpe denne med at finde sin egen vej i livet og blive klar på egne værdier. Forfatteren er lykkedes godt med at omsætte evidensbaseret teori til let tilgængelige budskaber og gode råd. De humoristiske illustrationer

og mange små citater gør bogen indbydende og budskabet nemmere at huske. Flere af citaterne er jeg under gennemlæsningen gået tilbage til og har brugt som fokuspunkter under en travl hverdag – og jeg har oplevet dem som en god hjælp. Selv om bogen i sin enkle fremtoning er let at gå til, er den også anvendelig for den læser, som sidder inde med en større viden om stress, kognitiv adfærdsterapi, mindfulness og ACT. Her vil bogen kunne fungere som en let tilgængelig opslags-/huskebog. Forfatteren skriver i indledningen: ”Genkendelse er med til at styrke nye rutiner og adfærd – og jo mere stresset du er, jo mindre kan du rumme at læse og tilegne dig ny viden.” (s.7). Netop derfor er bogen anvendelig både for den mere velbevandrede inden for området og for den med mindre kendskab. Frøen i gryden er en bog, som jeg vil have liggende på min arbejdsplads. Under mit arbejde med relationer og mennesker i sårbare situationer kan det somme tider være svært at respektere min egen grænse for rimelig arbejdsmængde. Bogen kan her fungere som en guide til at huske mig på, at den, som skal hjælpe andre, først og fremmest skal kunne hjælpe sig selv. Alt i alt en bog, som henvender sig bredt, og som med sin lette tilgængelighed i enhver situation vil kunne anvendes til at minde om, hvad man selv kan gøre for ikke langsomt at blive kogt som frøen i gryden. Den kan læses uanset, om du er stressramt, bekymret for om du er ved at blive det – eller blot har lyst til at optimere dit hverdagsliv. Jeg kan give bogen mine varmeste anbefalinger. Lene Tranholm Gram Psykoterapeut MPF

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2022

NYE BØGER

N Y E B Ø G E R Omtalen bygger på oplysninger fra forlagene og indeholder ikke redaktionens vurderinger. Priserne er vejledende.

Preben Bertelsen: Et godt nok greb om tilværelsen – en håndbog i tilværelsespsykologien Mennesker er løsningsorienterede. Hvis vi kan se konkrete måder at løse udfordringer, problemer og kriser på, vil vi bestræbe os på at håndtere dem. Bogen viser, hvilke grundlæggende sider af den menneskelige tilværelse, det er godt at mestre. Og den anviser en praktisk metode til, hvordan man i praksis og skridt for skridt selv – eller sammen med andre – kan få greb om alle sider af tilværelsen. Forfatteren er forsker i tilværelsespsykologi ved Aarhus Universitet. Frydenlund 2021. Illutreret. 248 sider, kr. 349. Mikkel Braginsky: Hankøn. Fire leveregler til at genfinde sin identitet Forfatteren introducerer en ny livsfilosofi båret af fire værdier: ansvar, formål, behov, sårbarhed og tilbyder værktøjer til manden, der ønsker at blive klogere på sig selv og tage en mere bevidst rolle i sit eget liv. Bogen gør ham venligt opmærksom på, at han har større potentiale, end han gik og troede. Hankøn beskriver også en desillusioneret rejse fra at være lammet af skilsmisse og livskrise til at indse, hvad ansvar for sit eget liv egentlig er for en størrelse. Gyldendal 2021. 198 sider, kr. 199,95. Også som e-bog og lydbog. Jonna Jepsen: Præmaturbogen – et godt liv som barn, ung og voksen For de fleste har en præmatur fødsel afgørende betydning for deres sindstilstand, trivsel og udvikling. Bogen gennemgår, hvor man kan sætte ind over for barnets, den unges og den voksnes ubalancer og udfordringer, og hvordan man kan hjælpe alle aldersgrupper til et godt liv. Den henvender sig til forældre til for tidligt fødte børn i alle aldre, til fagpersoner og til de præmature unge og voksne, som ønsker konkrete værktøjer til og forståelse for de vanskeligheder, en for tidlig fødsel kan føre med sig. BoD 2021. 200 sider, kr. 169. Rikke Yde Tordrup: Udviklende øjeblikke i plejefamilien Forfatteren inviterer i denne bog plejeforældre ind i sit supervisionsrum. Bogen demonstrerer med afsæt i 12 plejebørn i alderen 0-20 år, hvordan man som plejeforældre arbejder systematisk med barnets specifikke tilknytnings- og udviklingsvanskeligheder. At invitere et plejebarn ind i sin familie er en kæmpe opgave. Bogen sætter derfor også spot på, hvordan man som plejeforælder drager omsorg for sig selv og sin partner og sikrer trivsel og udvikling i hele familien. Akademisk 2021. 312 sider, kr. 349,95 . Også som i-bog. Pia Jønsson: Livsmod. Find vej i din sorg. Et håbefuldt sorgværk Hvordan lever man videre efter at have mistet? Hvad kan jeg gøre for at udholde sorgen? Hvordan tager jeg vare på mine kære og mig selv? Hvordan kan vi mindes vores mistede fremover? Som en rød tråd gennem bogen løber forfatterens egen historie om at miste en søn. Hendes personlige erfaringer og veje i sorgen har været afsættet. Igennem hele bogen er der forslag til rammer og ritualer, der kan hjælpe med det væsentligste: at leve videre med sorgen og savnet. Eksistensen 2021. 254 sider, kr. 249,95.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2022

NYE BØGER

Anna Maria Olsen: Hesteassisteret terapi Som sociale flokdyr har heste en særlig sensitivitet for at sikre, at hele flokken er i trivsel. Hestene er således optagede af, at alle i deres flok er i ro og harmoni, og den evne bruger forfatteren til at skabe ro og tillid blandt de klienter, hun har med ud til hestene under terapien. I samspillet med hestene og naturen skabes en situation, hvor introverte og sensitive mennesker kan føle sig trygge og accepterede. Bogen er den første om hesteassisteret terapi på dansk. Naturen som medicin 2021. 145 sider, kr. 249,95. Også som e-bog. Mona Kjærulf Hansen: Og ingen taler om det Psykoterapeut MPF har skrevet en roman, den første i en trilogi, om Monica, der fra starten af livet føler sig fravalgt og senere havner i et voldeligt forhold. Bogen giver indsigt i et kaotisk følelsesliv, hvordan det er at være offeret, hvordan det er at kæmpe for sin overlevelse og hele tiden være i tvivl om sin egen berettigelse på jorden. Desuden belyses forskellige aspekter af skam og skyld, opvækst i en dysfunktionel familie mm., og vi får viden om betydningen af at tale om det. Forfatterskabet 2020. 340 sider, kr. 199. Også som e-bog og lydbog. Camilla Bruun: Hel dine følelser Lær at tackle dine vanskelige følelser med mindfulness og medfølelse og hvile i dig selv. Håndbog med redskaber til at yde sig selv følelsesmæssig førstehjælp, når lavt selvværd, kærestesorger, stress, angst, vrede og andre følelser bliver svære at håndtere. Bogen er et opslagsværk, som både giver nye redskaber og tilbyder langsigtede strategier til at opnå ro i følelseslivet. Skriveforlaget 2021. 324 sider, kr. 249,95. Line Sørensen, Lisbeth Frostholm, Charlotte Rask & Ditte Hoffmann Frydendal: Helbredsangst Tænker du tit på, om du er alvorligt syg? Er du overopmærksom på din krops signaler og symptomer? Måske ser du et alvorligt sygdomsforløb for dig og er sikker på, at det er en dødelig sygdom. Også selv om lægen forsikrer, at alt er fint. For hvad nu hvis …? Måske er der kommet et nyt symptom. Måske tager lægen fejl? Frygten fører til utallige lægebesøg og nye undersøgelser. Mange med helbredsangst får ikke den nødvendige hjælp, fordi de søger læge i stedet for psykoterapeutisk hjælp. Corona-pandemien har sat ekstra skub i sygdomsangsten. Dansk Psykologisk Forlag 2021. 108 sider, kr. 229,95. Lone Holm: Vejen tilbage ”Jeg forstod det ikke på det tidspunkt … Men jeg forstår det nu. Det er meget vigtig viden: Du kan godt stole på hvad, du mærker. Stå op for dig selv! Forsvar dig. Lad være med bare at tilgive, hvis nogen behandler dig dårligt. Sæt en grænse!” Bogen er en selvbiografi om forfatterens heling efter seksuelle overgreb i barndommen. Bogen er skrevet i et nutidsspor og et førtidsspor med udgangspunkt i dagbøger fra tiden i terapi, da hun var i starten af tyverne. I del 1 beskrives barndommen med barnets ord og i del 2 alle de små skridt, der hjalp hende videre i livet på det tidspunkt. Forfatterskabet 2020. 280 sider, kr. 249. Også som e-bog.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2022

FYRAFTENSMØDER I DANSK PSYKOTERAPEUTFORENING

FYRAFTENSMØDE - HELE LANDET

FYRAFTENSMØDE I BILLUND

Fire byer, marts-maj 2022 kl. 17-20 Pia Clementsen, formand i Dansk Psykoterapeutforening, og Lise Kramer Schmidt, næstformand

Mandag 21. marts 2022 kl. 17-19 Carsten Møller, Somatic Experiencing Practitioner og regressionterapeut

START OP SOM SELVSTÆNDIG PSYKOTERAPEUT

Mange medlemmer er optagede af, hvordan de som psykoterapeut MPF starter selvstændig virksomhed, markedsfører sig selv og danner netværk med hinanden. Pia Clementsen, formand i Dansk Psykoterapeutforening, og Lise Kramer Schmidt, næstformand, der begge gennem en årrække har været selvstændige, vil i starten af 2022 tage på rundtur i Danmark, med et oplæg for medlemmerne om at starte selvstændig virksomhed. Turen går både til Aalborg, Aarhus, Odense og København. Fyraftensmødet vil fokusere på: • Vejen til selvstændig praksis • Hvordan bygger man en praksis op som selvstændig (opgavetyper i den psykoterapeutiske praksis) • Overvejelser i forbindelse med markedsføring af din virksomhed • Supervision og egenterapi, som en del af din praksis som psykoterapeut MPF • Erfarings- og kollegagrupper • Journalisering, fakturering og bookingmuligheder.

PRIS: Medlemmer og studiemedlemmer af Dansk Psykoterapeutforening kr. 200. Ikke-medlemmer kr. 300. Prisen inkluderer en sandwich og drikkevarer. STED: Aalborg 23. marts, Aarhus 28. marts, Odense 21. april, København 2. maj. Tilmelding og betaling inden mødet som anført nedenfor.

TRAUMER OG REGULERING AF NERVESYSTEM, BASERET PÅ SE-METODEN

Traumer aktiverer de instinktive lag i nervesystemet og viser sig ved et højt alarmberedskab i kroppen. Det forandrer den måde vi oplever verden på. Det kan forstyrre søvn og følges ofte af belastende erindringer og tanker. Følelserne er præget af hjælpeløshed, angst og vrede. Dette skaber en stærk og mærkbar resonans hos de professionelle, der møder traumatiserede mennesker i deres arbejde. SE-traumeterapi er udviklet af amerikaneren Peter Levine. Stephen Porges’ Polyvagale teori, som er det neuropsykologiske grundlag for Peter Levines traumeforståelse, vil også blive inddraget i oplægget.

PRIS: Medlemmer og studiemedlemmer af Dansk Psykoterapeutforening kr. 150. Ikke-medlemmer kr. 300. Prisen inkluderer let forplejning STED: Billund Centret, Hans Jensensvej 6, 7190 Billund. Tilmelding og betaling som anført nedenfor inden 24. februar 2022. Det er muligt at deltage uden tilmelding, hvis der er plads.

TILMELDING på www.dpfo.dk> Aktuelt > Kurser [arrangementet]. BETALING: Betaling ved tilmelding med kort eller MobiePay. Betaling skal ske inden mødet, men kan evt. ske på MobilePay på selve mødeaftenen. AFBUD TIL FYRAFTENSMØDER/FOREDRAG: Tilmelding til foredrag/fyraftensmøder er bindende, og der er ingen tilbagebetaling ved afbud. TJEK www.dpfo.dk > Aktuelt > Kurser [arrangementet] for evt. ændringer vedr. arrangementet. YDERLIGERE OPLYSNINGER: www.dpfo.dk og Dansk Psykoterapeutforening, kontakt@dpfo.dk eller tlf. 7027 7007.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2022

FYRAFTENSMØDER I DANSK PSYKOTERAPEUTFORENING

FYRAFTENSMØDE I AALBORG

Tirsdag 22. marts 2022 kl. 17-20 Hanne Anaia Tempeldal, selvstændig psykomotorisk psykoterapeut

VAGUSNERVEN - OVERSAT TIL TERAPEUTVERDENEN

På dette fyraftensmøde vil du få et teoretisk og praktisk oplæg om vagusnerven med udgangspunkt i Stephen Porges' teori om den polyvagale teori – 'oversat til terapeutverdenen' af behandleren Deb Dana. Du vil også blive opdateret på den eksisterende viden om det autonome nervesystem, der hele tiden er i gang med at sanse, om der er 'fare på færde', eller om der er' sikkert rum' – og hvordan nervesystemet griber til forskellige overlevelsesmuligheder, når der er 'fare på færde'. På fyraftensmødet vil du både få et overblik over teorien og få en kropslig forståelse ind i feltet. Der vil derfor både være teori og guidede praktiske kropslige øvelser.

PRIS: Medlemmer og studiemedlemmer af Dansk Psykoterapeutforening kr. 200. Ikke-medlemmer kr. 300. STED: Trekanten, Sebbersundvej 2A, 9220 Aalborg Ø Tilmelding og betaling som anført nedenfor inden 28. februar 2022. Det er muligt at deltage uden tilmelding, hvis der er plads.

Tirsdag 5. april 2022 kl. 17-20 Inger Poulsen, psykoterapeut MPF , forfatter og foredragsholder

SPÆDBARNSTERAPI

Når børn mellem 0 og 3 år oplever fysiske og psykiske belastninger, der overstiger, hvad de kan magte, kan belastningerne bremse deres udvikling. Disse belastninger følger ofte med op gennem livet. Behandlingen af større børn og voksnes tidlige traumer er inspireret af barnets traumebehandling. Et af de væsentligste budskaber i spædbarnsterapien er: ”At alt usagt binder energi”. Når det lille barn kommer i terapi, sætter terapeuten derfor ord på det, der har været svært. Spædbarnsterapien er inspireret af den franske børnelæge og psykoanalytiker Francoise Dolto og hendes elev Caroline Eliacheff. På baggrund af denne inspiration har cand.psych. Inger Thormann og psykoterapeut MPF Inger Poulsen udviklet 'Spædbarnsterapiens metode'. De har begge arbejdet med belastede og traumatiserede børn på henholdsvis Skodsborg Observations- og Behandlingshjem og Familiehuset i Horsens. Ideologierne og metoden fra spædbarnsterapien anvendes ofte i terapeutiske forløb af psykoterapeuter MPF og af psykologer. Andre faggrupper lader sig inspirere til at bruge elementer fra spædbarnsterapiens metode i her og nu-situationer, til at lytte til barnet for derefter at sætte ord på dets virkelighed. Fremgangsmåden kan desuden anvendes inden for fx sundhedsplejen, dagplejen, vuggestuen og børnehaven, Børne- og Ungeforvaltningen, på hospitaler og i skolen. PRIS: Medlemmer og studiemedlemmer af Dansk Psykoterapeutforening kr. 200. Ikke-medlemmer kr. 300. STED: Trekanten, Sebbersundvej 2A, 9220 Aalborg Ø Tilmelding og betaling som anført nedenfor inden 14. marts 2022. Det er muligt at deltage uden tilmelding, hvis der er plads.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2022

KURSER I DANSK PSYKOTERAPEUTFORENING

KURSUS

PARFORHOLD OG EFT-PARTERAPI

Du kender nok fornemmelsen af at sidde med et par og langsomt, men sikkert, miste fokus, og i håbet om at være hjælpsom begynder du at fange først de forskellige bolde og dernæst de forskellige kugler, der bliver skudt afsted mellem parret. Og følelsen af afmagt og utilstrækkelighed overvælder dig. Uanset om det larmer eller er stille, så foregår der ofte store og vigtige dramaer mellem par – fordi det er her, en af vores væsentligste tilknytningsarenaer er i spil. Kom med på to dages kursus, hvor vi med afsæt i den emotionsfokuserede parterapi (EFT) og med undervisning, demonstrationer og træning ridser et solidt landkort op, som du kan navigere efter, når du arbejder med par. Du vil blive inspireret med et solidt tilknytningsfokuseret perspektiv på det, der udspiller sig mellem parret – og til tider mellem par og parterapeut – så du bliver tryggere i at hjælpe parret med at forstå det tilknytningsbaserede brændstof, der vedligeholder og forstærker det mønster, de er kommet ind i. Du får: • Konkrete værktøjer til arbejdet med parterapi • Et landkort at forstå parforholdsdynamikker i • En grundmodel, som du kan integrere i dit arbejde • En forståelse for de forskellige mønstre, par kan lande i • Hjælp til at vurdere, om parterapi vil være hjælpsomt for parret • Mere fokus, retning og klarhed i arbejdet med par.

LONE ALGOT

er psykolog og parterapeut og har de sidste 15 år arbejdet intensivt med par. Hun har i en årrække arbejdet med højkonflikt par og par med vold og de sidste ni år arbejdet i privat praksis med par, supervision og undervisning. Hun har forskellige parterapeutiske efteruddannelser og har de sidste mange år især arbejdet med den emotionsfokuserede (EFT) tilgang til par, som Sue Johnson har udviklet. TID OG STED: Tirsdag den 2. marts 2022 kl. 10-16, onsdag den 3. marts kl. 9-16. Trekanten, Sebbersundvej 2 A, 9220 Aalborg Ø. PRIS: Medlemmer kr. 2.400, ikke-medlemmer kr. 4.000, studie-medlemmer kr. 2.160. Prisen inkluderer morgenmad, frokost og eftermiddagskaffe/te. TILMELDING: Tilmelding som anført nedenfor senest den 26. januar 2022.

KURSUS

EMPATITRÆTHED OG UDBRÆNDTHED HOS TERAPEUTER

Et 2-dages kursus med den anerkendte psykolog og MPF Jette Simon, hvor hun stiller skarpt på en problemstilling, mange terapeuter slås med, men ikke taler højt om. Jette Simon arbejder i disse to dage kærligt med den empatitræthed og udbrændthed, terapeuter og professionelle omsorgspersoner undertiden kan mærke, når de dagligt stiller sig til rådighed som klangbund for andres nervesystemer. Jette Simon har et særligt fokus på terapeutens egne tilknytningsstrategier, som kan have stor betydning for, hvordan man bruger sig selv over for klienten. Når terapeuter arbejder med klienters tilknytningsudfordringer, er behovet for at være ’tunet’ på klientens emotionelle oplevelse og at skabe et trygt rum for videre udforskningen en forudsætning for et frugtbart terapeutisk arbejde. Det kræver et vist niveau af selvregulering for terapeuten at kunne fange klientens frekvens og at respondere på en måde, der vil facilitere en ny helende oplevelse for dem. Derfor bliver terapeuten nødt til at kende sine emotionelle sårbarheder, og hvor han/hun kan blive ramt, reaktiv, og evt. lukke ned. I det lys er udbrændthed ikke i sig selv problemet, men i langt højere grad vores relation til det, der skaber den, der bliver vores udfordring.

JETTE SIMON

Jette Simon er psykolog og specialist i psykoterapi og supervision med mere end 40 års erfaring i at arbejde med par og familier. Hun er leder Dansk Center for Emotions Fokuseret terapi (DKCEFT). Som underviser og supervisor har hun evnen til at skabe et trygt rum for læring og udviklin,g hvor teori og erfaring forenes. Jette Simon er certificeret af ICEEFT som EFT-terapeut, EFT-supervisor og EFT-træner. TID OG STED: Mandag den 28. marts 2022, kl. 10-17 og tirsdag den 29. marts kl. 9-16. Center for Familieudvikling, Østergade 5, 1. (Strøget), 1100 København K. PRIS: Medlemmer kr. 2.400, ikke-medlemmer kr. 4.000, studie-medlemmer kr. 2.160. Prisen inkluderer morgenmad, frokost og eftermiddagskaffe/te. TILMELDING: Tilmelding som anført nedenfor senest den 28. februar 2022.

TILMELDING til kurser, foredrag og fyraftensmøder på www.dpfo.dk > Aktuelt > Kurser [arrangementet]. BETALING:Skal ske med betalingskort eller MobilePay på nettet ved tilmelding. AFBUD TIL KURSER: Når du tilmelder dig et kursus, har du 14 dages fortrydelsesret, hvor du kan få den fulde pris retur. Hvis du melder afbud efter de 14 dage, men inden sidste tilmeldingsfrist for kurset, kan du framelde dig og få returneret kursusprisen fratrukket kr. 450 til dækning af administration. Efter sidste tilmeldingsfrist er der ingen tilbagebetaling. Du kan altid vælge at overlade din plads til en anden gebyrfrit. TJEK www.dpfo.dk > Aktuelt > Kurser [arrangementet] for oplysninger om stedet for afholdelsen samt evt. ændringer i tilmeldingsfrist mv. YDERLIGERE OPLYSNINGER: Dansk Psykoterapeutforening, kontakt@dpfo.dk eller tlf. 7027 7007.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2021

KURSER I DANSK PSYKOTERAPEUTFORENING

KURSUS

ANVENDELSE AF NEUROAFFECTIV FORSTÅELSE I PSYKOTERAPI

SPISEFORSTYRRELSER OG FORSTYRRET SPISNING

Neuroaffectiv udviklingspsykologi er en teori til at forstå personligheds-, følelsesmæssig- og social udvikling ud fra sammenhængen mellem biologi og miljø. Teorien er knyttet op på, at vores hjerne består af forskellige niveauer, som alle har stor betydning for den måde, vi er i livet på, og for den måde, vi går i samspil med omverdenen på. Den forstår, at de følelsesmæssige, ordløse og sansede erfaringer, vi får specielt i den allertidligste leveår, har den afgørende betydning for, hvem vi er, og hvordan vi går i samspil med vores omverden. Forskerne mener, at de strukturer, der er dannet i nervesystemet, bestemmer de interaktioner, man kan have med omgivelserne. Er strukturerne umodne eller præget af traumer, gør det vores interaktionsmuligheder mindre udviklende. Kurset vil indeholde en gennemgang af kernebegreberne og modeller i den neuroaffective forståelse og relatere disse til praktisk anvendelse i psykoterapi, specielt med sigte på hvilke terapeutiske interventioner der er hensigtsmæssige i de forskellige positioner i de neuroaffective kompasser, som er udviklet af Susan Hart og Marianne Bentzen. For at have tid til at også at arbejde med terapeutiske interventioner tilrettelægges kurset ud fra den forudsætning, at deltagerne alle har et vist kendskab til den neuroaffective udviklingspsykologis grundstene. Det anbefales, at deltagerne også er introduceret til den treenige hjerne.

PETER KOFOED

har været i psykoterapeut i 31 år. Han er uddannet på BodyNamic Institute og har specialiseret sig i chok-traume arbejde. Han har sideløbende arbejdet som stresskonsulent og med supervision af psykoterapeuter og personale på behandlingsinstitutioner i 20 år. Indtil 2011 haft sin egen psykoterapeutuddannelse. Er i dag leder af den neuroaffective lederuddannelse og har sin egen supervisoruddannelse, der integrerer den neuroaffective forståelse i supervision. TID OG STED: Fredag den 1. april 2022 kl. 10-17 og lørdag den 2. april kl. 9-16. København. PRIS: Medlemmer kr. 2.400, ikke-medlemmer kr. 4.000, studie-medlemmer kr. 2.160. Prisen inkluderer morgenmad, frokost og eftermiddagskaffe/te. TILMELDING: Tilmelding som anført nedenfor senest den 1. marts 2022.

FORSTÅELSE OG BEHANDLING

Temadag om forståelse og behandling af spiseforstyrrelser og forstyrret spisning i en social og psykologisk ramme. Som behandler, møder man mange mennesker, der på forskellig vis er blevet forstyrret i deres forhold til mad, vægt og spisning. Nogle er så belastede, at de lever op til kriterierne for en spiseforstyrrelse, mens andre befinder sig i gråzonerne. Fælles for dem er, at de er fanget i mønstre, hvor mad og krop fylder uforholdsmæssigt meget i deres liv. På temadagen kortlægges landskabet spiseforstyrrelser og forstyrret spisning. De mest almindelige spiseforstyrrelser beskrives – anoreksi, bulimi og Binge Eating Disorder (BED), på dansk tvangsoverpisning, samt nogle af de nytilkomne som ortoreksi, træningsafhængighed. Sammen ser vi på særlige kendetegn og karakteristika, så du bliver klædt på til at spotte, hvornår der er tale om hvad. Der vil blive gået i dybden med spiseforstyrrelsen tvangsoverspisning/BED. Du introduceres desuden til metoderne mekanisk spisning, kostdagbog og eksternalisering og får input til at arbejde terapeutisk med kropskritik. Temadagen vil bygge på kliniske erfaringer og forskning og vil invitere til refleksion over krop, vægt og sundhed.

LENE MEYER

er autoriseret psykolog (2008) med en kandidatgrad fra Københavns Universitet og en bachelorgrad fra Goldsmiths College i London. Hun har i mere end 10 år beskæftiget sig med spiseforstyrrelser, dels i psykiatrien (Psykoterapeutisk Center Stolpegård og Psykiatrisk Center Ballerup) og dels i privat regi. Lene Meyer har en terapeutisk efteruddannelse i systemisk og narrativ terapi, som betyder, at hun har en forståelse af problemer som noget, der opstår og vedligeholdes i interaktioner mellem mennesker og formes af den kultur og det samfund, vi lever i. TID OG STED: Lørdag den 23. april 2022 kl. 10-16. Kulturstedet Lindegaarden, Peter Lundsvej 8, 2800 Kgs. Lyngby. PRIS: Medlemmer kr. 1.200, ikke-medlemmer kr. 2.000, studiemedlemmer kr. 1.080. Prisen inkluderer let morgenmad, sandwich til frokost og eftermiddagskaffe/te. TILMELDING: Tilmelding som anført nedenfor senest den 14. marts 2022.

TILMELDING til kurser, foredrag og fyraftensmøder på www.dpfo.dk > Aktuelt > Kurser [arrangementet]. BETALING: Skal ske med betalingskort eller MobilePay på nettet ved tilmelding. AFBUD TIL KURSER: Når du tilmelder dig et kursus, har du 14 dages fortrydelsesret, hvor du kan få den fulde pris retur. Hvis du melder afbud efter de 14 dage, men inden sidste tilmeldingsfrist for kurset, kan du framelde dig og få returneret kursusprisen fratrukket kr. 450 til dækning af administration. Efter sidste tilmeldingsfrist er der ingen tilbagebetaling. Du kan altid vælge at overlade din plads til en anden gebyrfrit. TJEK www.dpfo.dk > Aktuelt > Kurser [arrangementet] for oplysninger om stedet for afholdelsen samt evt. ændringer i tilmeldingsfrist mv. YDERLIGERE OPLYSNINGER: Dansk Psykoterapeutforening, kontakt@dpfo.dk eller tlf. 7027 7007.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2022

KURSER I DANSK PSYKOTERAPEUTFORENING

KURSUS

ORGANISATIONER SET I ET SYSTEMISK OG PSYKODYNAMISK PERSPEKTIV

Systemisk organisationsopstilling er en fænomenologisk metode, der viser, hvordan skjulte negative dynamikker i en organisation kan give ubalancer i nutiden og afstedkomme, at mennesker i organisationer ikke trives. Bert Hellinger, tysk filosof, siger sammen med flere, der har arbejdet med forandringsprocesser i organisationer, at når mennesker og begivenheder (fx ved fyringer/nedlæggelse af afdelinger) er ekskluderede, så virker det som om, at bruddet på integritet er utåleligt. Og hvis noget er ekskluderet og uerkendt, vil mennesker, der kommer til senere, være loyale og hemmeligt repræsentere dem/det. Systemet vil simpelthen gentage dynamikken i et forsøg på at huske, hvad der er blevet ekskluderet, indtil de eller deres bidrag er blevet anerkendt og har fået sin plads. Så vi kigger på roller og funktioner i stedet for på personer. Lene Holmsgaard vil på kurset fortælle om de tre ’naturlove’, der er vigtige at kende for at kunne identificere de syv skjulte dynamikker, og om, hvordan man kan arbejde med dem i praksis. Deltagerne vil gå fra kurset med viden om, hvordan man konkret kan hjælpe mennesker, der har problemer på deres arbejde med at ’se’, hvordan deres organisations historie har indvirkning på dem og deres arbejdsliv.

LENE HOLMSGAARD

er advokat, uddannet i systemisk familie- og organisationsopstilling og mangeårig konfliktmægler og supervisor. Hun er medstifter af Center for Konfliktløsning, hvor hun har været faglig leder, og hun har udviklet og undervist i centrets mæglingsuddannelse og grunduddannelse i konfliktløsning. Hun har undervist mange steder og har udviklet en uddannelse for familieterapeuter og socialrådgivere, der har ført til oprettelse af et konfliktmæglerkorps i kommuner i forbindelse med familiesager. TID OG STED: Tirsdag-onsdag den 26.-27. april 2022. Hos Norup, Roskildevej 46, 2000 Frederiksberg. PRIS: Medlemmer kr. 2.400, ikke-medlemmer kr. 4.000, studiemedlemmer kr. 2.160. Prisen inkluderer let morgenmad, sandwich til frokost og eftermiddagskaffe/te. TILMELDING: Tilmelding som anført nedenfor senest den 22. marts 2022.

KURSUS

DEN POLYVAGALE TEORI - OVERSAT TIL TERAPEUTVERDENEN Kom og vær med til en intens og spændende dag, hvor vi fordyber os i den polyvagale teori af Stephen Porges, kyndigt og nænsomt ’oversat til terapeutverdenen’ af behandleren Deb Dana. Den polyvagale teori er en dybt relevant ’brik’ i det store puslespil, både i relation med klienter og i den indre relation til os selv. Du får mulighed for at få opdateret din viden om det autonome nervesystem, så du teoretisk er klædt på i forhold til dine klienter. Du får også en masse praktisk kropslig erfaring til dig og din krop. Det er en dag, hvor krop, åndedræt, følelser og tanker gerne skal i bevægelse – så tag bløde bukser på og en håndfuld mod til, hvis du bliver inviteret ud af din komfortzone.

HANNE ANAIA TEMPELDAL

Hanne Anaia Tempeldal er uddannet psykoterapeut fra Tobiasskolen i 2014 og psykomotorisk terapeut/afspændingspædagog i 2003. Hun er selvstændig med firmaet www.turtlespeed.dk, som holder til i Randers. TID OG STED: Tirsdag den 6. september 2022. Kl. 10-16.30. Trekanten, Sebbersundvej 2A, 9220 Aalborg Ø PRIS: Medlemmer kr. 1.200, ikke-medlemmer kr. 2.000, studiemedlemmer kr. 1.080. Prisen inkluderer let morgenmad, sandwich til frokost og eftermiddagskaffe/te. TILMELDING: Tilmelding som anført nedenfor senest den 9. august 2022.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2022

KURSER I DANSK PSYKOTERAPEUTFORENING

KURSUS

AUTORITET, DOMINANS OG UNDERKASTELSE

SPÆDBARNSTERAPIENS METODE

Dominans og underkastelse er en del af vores biologi – det kan vi ikke ændre på. At gå over og under – one up og one down – er en del af, hvordan vi overlever både i relation til hinanden og i den indre dynamik mellem forskellige dele af os selv. Mønstrene relaterer ofte til autoritet og indflydelse. Vi bliver nemt automatisk reaktive udløst af vores egne tolkninger, af andres adfærd eller af selve den ydre virkelighed. Dominans og underkastelse gør ondt – i hver af os og imellem os. Når vi går over eller under hinanden eller dele af os selv, mister vi styring indefra og emotionel resonans. Vi bliver dårligere til at lede og følge, opnå kontakt, rumme forskellighed, løse konflikter, hele, bearbejde osv. På kurset vil vi bl.a.: • stimulere nysgerrighed i forhold til dominans og underkastelse på den ene side og jævnbyrdighed også i asymmetriske roller på den anden, • træne psykomotoriske færdigheder, der støtter oplevelsen af styring indefra og ledende og følgende roller – et alternativ til dominans/underkastelse, • træne sansning af spændthed og opgivelse i muskler og opdage, hvordan dominans og underkastelse opretholdes af en kombination af de to muskulære forsvar, • udforske, hvordan dominante og underkastede positioner kan forhandles kropsligt, Undervisningsformen rummer en blanding af kropslig færdighedstræning, praktisk udforskning, systemorienteret deling i gruppen og formidling af teori.

Hvordan får vi øje på de tidlige traumer? Hvordan bliver vi sikre i, hvad vi kan gøre for, at mennesket genvinder sit livsmod? Spædbarnsforskningen peger på, at et spædbarn traumatiseres, når det udsættes for så voldsomme og ubehagelige oplevelser, at barnet ikke selv er i stand til at bearbejde oplevelsen – fx når barnet udsættes for vold, sygdom, omsorgssvigt eller tab af en omsorgsperson. Traumer i løbet af de første tre leveår kan indebære vedvarende dysfunktion i barnets liv, og barnet kan miste den basale tillid til sig selv og til sine forældre. Børnene kan være urolige, flagrende og agtpågivende, ofte udviser de forskellige begrænsninger i deres udvikling. Inger Poulsen og Inger Thormanns bog Spædbarnsterapi ligger til grund for kurset. I deres daglige virke blandt spædbørn så de, hvordan spædbørn, der var udsat for et traume, helt kunne miste sig selv og trække sig fra den verden, de var født ind i. En tilbagetrækning, som ofte havde store omkostninger, og som for nogle blev permanent. Kurset henvender sig til medarbejdere, der arbejder direkte med børn, enten som behandlere eller i den forebyggende sektor. Det kan være pædagoger, sygeplejersker, psykologer, psykoterapeuter, socialrådgivere eller andre, som i deres daglige arbejde er tæt på udsatte, sårbare eller traumatiserede børn. På kurset vil du få eksempler og idéer til, hvordan du kan inddrage metoden i din hverdag. Kursusdagene vil foregå i en vekselvirkning mellem cases, video og teori.

MERETE HOLM BRANTBJERG

er psykoterapeut MPF, forfatter og foredragsholder. Gennem 17 år leder af Familiehuset i Horsens, hvor man arbejder psykoterapeutisk med familier med børn i alderen 0-2 år, familier hvor børnenes udvikling er truet samt med gravide med særlige behov. Siden 2014 har hun arbejdet i Psykoterapiklinikken i Jelling og i Dansk Institut for Spædbarnsterapi TID OG STED: Tirsdag den 8. november 2022 kl. 10-17 og onsdag den 9. november kl. 9-16. Trekanten, Sebbersundvej 2 A, 9220 Aalborg Ø. PRIS: Medlemmer kr. 2.400, ikke-medlemmer kr. 4.000, studiemedlemmer kr. 2.160. Prisen inkluderer morgenmad, frokost og eftermiddagskaffe/te. TILMELDING: Tilmelding som anført nedenfor senest den 11. oktober 2022.

– ELEMENTER I STRESS- OG TRAUMETERAPI

er kropspsykoterapeut og medlem af Dansk Psykoterapeutforening og af European Association for Body Psychotherapy (EABP). Hun er leder af Moaiku og Relationel traumeterapi samt international underviser. TID OG STED: Den 20., 21. og 22. september 2022. Første dag kl. 10-17, de øvrige kl. 9-16. Knudhule Badehotel, Randersvej 88, 8680 Ry. Overnatning er mulig, kontakt sekretariatet derom. PRIS: Medlemmer kr. 4.200, ikke-medlemmer kr. 6.600, studiemedlemmer kr. 3.780. Prisen inkluderer morgenmad, frokost og eftermiddagskaffe/te. TILMELDING: Tilmelding som anført nedenfor senest den 2. august 2022.

– EN NY BEHANDLINGSTILGANG TIL MENNESKER I ALLE ALDRE

INGER POULSEN

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2022

KURSER MED

H I L D E B R A N D I N S T I T U TT E T

P S Y KOT E R A P E U T I S K U D DA N N E LS E

U D DA N N E L S E O G K U R S E R

I ARBEJDE MED OMSORGSSVIGT OG OVERGREB Uddannelse Hildebrand Instituttet tilbyder en 4-årig, godkendt uddannelse. Den henvender sig både til dig som allerede arbejder med, eller ønsker at arbejde professionelt med psykoterapi – og til dig som arbejder i et pædagogisk eller rådgivende miljø. Det er muligt at afslutte med kursusbevis efter de første 2 år. 2-dages kursus Introduktion til instituttets grundideer og arbejdsmetoder. Kurset afholdes den 10. - 11. februar 2022. Foredrag hos jer Psykolog Jesper Vammen fortæller om de udfordringer, som opstår i arbejdet med mennesker udsat for omsorgssvigt og overgreb.

Flere informationer: www.hildebrandinstituttet.dk

INTROKURSUS TIL ACT Denne introducerende workshop giver dig en grundlæggende og oplevelsesorienteret indføring i ACT. Du får overblik over de grundlæggende ideer og principper i ACT og præsenteres for greb og øvelser, som du straks kan anvende i dit professionelle arbejde med mennesker. 2 dages workshop | 25-26. april 2022 | 2800 Kongens Lyngby.

VÆRDIER I PSYKOTERAPI Få inspiration og færdigheder i, hvordan du bringer dine klienter i tættere kontakt med deres værdier og hjælper dem mod det liv, de ønsker at leve. Denne workshop henvender sig til terapeuter inden for alle referencerammer. 2 dages workshop | 16-17. maj 2022 | 2800 Kongens Lyngby.

Kurser med ACT psykologerne Vivian Hansen,

uddannelsesleder, socialrådgiver, MPF

Eva Hildebrand,

godkendt specialist og supervisor i Dansk Psykologforening

Jesper Vammen, psykolog

Hanne Grønbech, psykoterapeut, MPF

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2022

25.-26. april & 16.-17. maj 2022 2800 Kongens Lyngby Læs mere på www.actpsykologerne.dk

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2022

Emotions-Fokuseret Terapi

EMOTIONSFOKUSERET PARTERAPI EFT-instituttet arbejder med Les Greenberg & Rhonda Goldmans model for emotionsfokuseret terapi med par.

Grundforløb i parterapi på EFT-instituttet EFT-instituttets grundforløb for psykoterapeuter består af: • 4 dages intensiv træning • 2 dages supervision De 4 dages træning giver gennem teori, videoer og træning et indblik i den model og de interven-

tioner, der anvendes i EFT med par. De første 4 dage giver dig et grundlag for at komme i gang med at praktisere. De efterfølgende 2 dage får du supervision på din praksis, med fokus på at hjælpe dig godt på vej.

Næste hold starter den 4. april 2022

2-årig efteruddannelse i emotionsfokuseret parterapi

Efter gennemført grundforløb eller lignende træning i emotionsfokuseret parterapi tilbyder vi et fordyben-de efteruddannelsesforløb på 25 dage, fordelt på 2 år. Vi har fokus på at træne og fordybe din forståelse af EFT-modellen og timingen i anvendelse af de forskellige interventioner. Vi berører bl.a. særlige problemstillinger: • Heling af utroskab og andre svigt • Traumer og særlig sensitivitet • Særligt reaktive par • Pars seksuelle udfordringer

Vi har også særligt fokus på: • Terapeutens eget emotionelle system • Terapeutens selvregulering med henblik på forebyggelse af udbrændthed

Næste hold starter den 23. maj 2022

Yderligere information

Priser, datoer, tilmelding mv. finder du på vores hjemmeside: www.eft-instituttet.dk. Du er også velkommen til at kontakte Steen Rassing, psykoterapeut MPF, certificeret parterapeut og supervisor, på steen@eft-instituttet.dk eller deltage i et af vores informationsmøder. EFT-instituttet tilbyder • 4-årig psykoterapeutisk uddannelse • 2-årig parterapeutisk efteruddannelse • Supervisionsforløb på og udenfor instituttet • Kurser, workshops og foredrag ad hoc EFT-instituttet, Borgergade 28, 2.sal, 1300 København K • Tlf. 2440 5166 • mail@eft-instituttet.dk • www.eft-instituttet.dk

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2022

Mette Ulsø

Uddannet lærer i

The Diamond Approach Oktober Nr. 3 2019

for Tidsskrift

Tidsskrift for

Februar

Nr. 1 2017

Kurser 2021/2022 mette.ulsoe@diamondapproach.org Tlf. 2442 1195 TEMA

ERAP DEN T

er styrrelsen lse ningsforstyrre en tilknyt sforstyrrelprimært sært en adfærd og sekund det analytiske relation er i terapien. se. Derfor primære arbejde det

Borderlinefor

EUTIS

tte Læringsudby

LIA KE AL

af terapi

en er vigtig t relation n, uanset Terapeut-klien om et af terapie for udbytt metode. Læs artikel terapeutisk udbytte. i lærings forskning

er det Kroppen

NCE

ubevidste

gennem vi er, går er, og hvad elsen Hvem vi Læs om forbindubevidste i kroppen. n og det mellem kroppeisk psykoterapi. fænomænolog

TEMA

MISBR

tsterapi Meridianpunk en udviklet t MPF har kalder det Psykoterapeu EFT og af TFT og anpunkts uvidelse deret Meridi Ressourcefun Terapi - RMT. Misbrugets psykodynam ik Der er en mening med misbru men afhæn get gigheden ninger: benæg har bivirk- – skamløshed. telse, løgne, skam og

UG OG AFHÆ Misbrug

NGIG

HED

og psyko

terapi

Behandling af alkoho brugere l- og stofmi – i gruppe sr, i samfund, individueltterapeutisk og i familie n.

Afhængighed og relatio ner Hvordan er familie med det at vokse op i en familie til misbrug? Eller at misbrugeren? være

Et-årig uddannelse i

Udenfor temaet Læs om rolleko uddannelsen mpleksitet og om børneb til psykoterapeuetik i værktøj. øger som terape t. Og utisk

oplevelsesorienteret drømmearbejde

Tegn abonnement på

Med Jørgen Groth, cand. psyk. aut., specialist i psykoterapi, MPF.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI

Fire weekender i 2022 og fire i 2023. Otte deltagere. Sted: Frederiksværk. Kursusprogram: Joergengroth.dk

Hvis du ikke er medlem af Dansk Psykoterapeutforening, kan du tegne abonnement på bladet. Eller du kan give et abonnement som gave til en psykoterapeut eller en psykoterapeutstuderende – eller til en, der bare interesserer sig for psykoterapi. Et abonnement koster kun kr. 295 for tre årlige numre. Prisen er inkl. moms og forsendelse i Danmark.

Skriv til: kontakt@dpfo.dk

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2022

Efteruddannelse til

SPÆDBARNSTERAPEUT Hold 12 Spædbarnsterapi kan anvendes både til spædbørn, større børn og voksne med traumer i det før-sproglige. Start: 29. august 2022 Sted: Fjeldsted Skov, Store Landevej 92, 5592 Ejby Undervisere: Cand.psyk. Inger Thormann og psykoterapeut MPF Inger Poulsen

Supervision tilbydes

Jeg tilbyder individuel supervision til psykoterapeuter, der arbejder med individuel terapi eller parterapi.

LANDSMØDE 31. august 2022 - sæt kryds i kalenderen Læs om uddannelsen mv. på vores hjemmeside www.spædbarnsterapi.dk eller www.mgconsult.dk

Hver session varer 1 t. 45 min., det foregår i Odense C, og prisen er kr. 1.500 (excl. moms). Ring gerne og hør nærmere på mobil 40579126.

Michael Marcher, MPF

Gestaltterapeut Imagoterapeut Eksamineret coach, Axept A/S Eksamineret supervisor fra Dansk Familieterapeutisk Institut

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2022

En lille annonce i Tidsskrift for Psykoterapi ses også tydeligt Send din tekst til redaktøren på susvd@email.dk

Bodynamic International ApS blev tildelt Børsens Gazellepris 2021 for vores omstillingsparathed og øgede omsætning i 2020 Så stort tak til alle der har været en del af det

1-ÅRIG PÆDAGOGISK & TERAPEUTISK EFTERUDDANNELSE

I HØRSHOLM 4 X 5 DAGE – OPSTART 12. OKTOBER 2022 TRÆNING I SAMARBEJDS- OG KOMMUNIKATIONSSTRATEGIER MED FORSTÅELSE IND I UDVIKLINGSPSYKOLOGIEN.

En stor del af vores adfærd og måde at interagere med andre på er præget af de mønstre og strukturer, som blev skabt i løbet af vores barndom & teen-age år. De har manifesteret sig i vores krop og kropsholdning og den måde, vi kommunikerer på både verbalt og nonverbalt. Lærere: Ditte Marcher + Tina Janken Tage

CHOKTRAUME UDDANNELSE – I 2 DELE - PROCES OG PROFESSIONEL DEL

I HØRSHOLM 4 X 5 DAGE – OPSTART 16. NOVEMBER 2022 DEN PERSONLIGE PROCES I AT VOKSE MED DINE TRAUMER, CHOK OG PTSD OG PROFESSIONELLE LÆRINGSDEL.

Ud fra et klart kropsligt integreret perspektiv tilbydes denne træning for professionelle behandlere og terapeuter, der vil vide og kunne mere om forløsning af choktraumer og opbygning af nye ressourcer. Det specielle ved Bodynamic’s arbejdsmåde og forståelses perspektiv er, at vi inddrager kroppen på meget konkrete, fysiske måder i arbejdet med traumer. Lærere: Ditte Marcher og Lene Wisbom Del 1 og del 2 er på hver 3 x 5 dage: - hurtig tilmelding tilrådes

3-ÅRIG BODYNAMIC KROPS PSYKOTERAPEUTISKE UDDANNELSE - NY START I 2023

Denne uddannelses indhold er allerede anerkendt og anvendt i andre former for psykoterapi, forskellige former for kropsterapier, socialt arbejde, erhvervsorganisationer og fagfolk indenfor sundhed og pleje, der har ønsket at udvide deres viden og præcision. * Udvikle evnen til at skabe kontakt og forblive i kontakt; * Være i stand til at fornemme vores selvværd og selvtillid;

Opstart i Hørsholm:

Oktober/november, 2023

* Holde den sociale balance i kontakt med andre; * Støtte os i vores evne til at holde vores position og stå fast;

Kursus dage eksternat om året: 5 x 5 dage i Hørsholm

Mere info:

skriv til info@bodynamic.dk

SE MERE PÅ WWW.BODYNAMIC.COM/DE - WWW.BODYNAMIC.ORG Info og nyhedsbrev: info@bodynamic.dk Medlem af Dansk Psykoterapeutforening

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2022

K O N F E R E N C E R , M Ø D E R M . V. Oversigten er uden ansvar for Dansk Psykoterapeutforening

PsykInfo Region Sjælland – 7.2. Veje væk fra selvskadende adfærd. Sted? – 28.2. Hvordan kommer man sig over OCD? Slagelse. – 7.3. Når autisme opdages sent. Sted? – 22.3. Hverdag med PTSD. Sted? – 6.4. Depression skal ikke vare evigt. Vordingborg. – 2.6. Angst hos børn og unge. Sted? – Op og Ned med bipolar. Roskilde. – www. regionsjaelland.dk/arrangementer/Sider/default.aspx. PsykInfo Region Syddanmark – 8.2. Når børn er pårørende til en forælder med psykisk sygdom. Odense. – 10.2. ADHD hos voksne. Sønderborg. – 24.2. Bipolar lidelse. Abenraa. – 24.2. Stemmehøring. Tommerup. – 28.2. Kost, krop og fællesskab. Faaborg. – 2.3. PTSD. Søndersø. – 3.3. Autisme hos voksne. Haderslev. – 10.3. Selvmordstanker. Kolding. – 15.3. Om parforhold og familieliv med psykisk sygdom og vejen til recovery. Svendborg. – 17.3. Musikterapi. Esbjerg. – 5.4. Åndelighed og tro. Odense. – 5.4. Depression. Aabenraa. – 7.4. ADHD hos voksne. Esbjerg. – 26.4. Personlighedsforstyrrelser. Sønderborg. – 26.4. ADHD og ADD. Vejle. – 3.5. OCD. Fredericia. – 3.5. Angstens væsen. Munkebo. – 11., 18. og 31.5. samt 8.6. Ture med NATUR &PSYKE. https:// psykinfo.regionsyddanmark.dk/arrangementer. Foredrag i Jung Foreningen, København – 17.2. Internal Family System – IFS v. Dorte Jallberg. – 3.3. Coronakrisen 2020 som kollektivt og personligt traume v. Petrusjka Jeiner. – 31.3. Om at fylde tomrummet ud – mad som middel til at lukke af for kroppen. v. Lilla Monrad. – 21.4. Undsagt, frisat og forvandlet – efter mødet med dødsmoderen i pandekagehuset v. Hanne Urhøj. – Kl. 19.3021.30. Pris kr. 130 for ikke-medlemmer. Medborgerhuset Union, Nørre Allé 7, lokale 305, 2200 Kbh. N. www.cg_jung.dk. Hertoft eftermiddage – 24.2. Trine Baumbach: Voldtægt – retssystemets akilleshæl. – Kl. 16-18. Psykiatrisk auditorium, Rigshospitalet, Henrik Harpestrengs Vej (opg. 61a). Gratis adgang for alle interesserede. Arr.: Dansk Forening for Klinisk Sexologi, Sex & Samfund og Sexologisk Forskningscenter. www.klinisksexologi. dk og www.sexogsamfund.dk.

ISST Inspire 2022, Biennial Conference – Reinventing the Therapeutic Relationship. June 16-18 2022. Copenhagen, Denmark. https://schematherapysociety.org. 9th World Congress for Psychotherapy (WCP) – Children, Society and Future – the Planet of Psychotherapy. June 23-26 2022. Moscow, Russia. https://en.planetofpsychotherapy.com. 14th International Conference of the World Association for Person-Centered and Experiential Psychotherapy & Counseling – How Can I be of Help? Formulating and Facilitating Change Together. July 4-8 2022. Copenhagen, Denmark. www.pce2022. com. Nordic Family Therapy Congress – August 16-19 2022. Copenhagen, Denmark. Org.: STOK. www.nc2020.dk. XXII International Congress for Analytical Psychology – Analytical Psychology Opening to the Changing World. August 28-September 2 2022. Buenos Aires, Argentina. www.iaap2022. com.ar. Nordic Association for Clinical Sexology – NACS Conference. September 30-October 2 2022. Tartu, Estonia. www.nacs.eu/ Estonia. Jung Instituttet København – Konference om forskning. November 5-6 2022. https://cg-jung.dk/jung-foreningen-kbh. 32nd International Conference on Psychology, Psychotherapy and Mental Wellness. November 21-22 2022. Paris, France. https://psychology.conferenceseries.com.

30th Anniversary Congress, EAP – The Hope of Psychotherapy for our Endangered World. March 12-13 2022. Vienna, Austria. www.europsyche.org/events/eap-30th-anniversary-congressmarch-2022. Jung’s Red Book for Our Time: Searching for Soul Under Postmodern Conditions. April 28-May 1 2022. Eranos and Monte Verità, Ascona, Switzerland. https://iaap.org/conferences/jungsred-book-for-our-time. 35. World Summit on Positive Psychology – Happiness, Mindfulness, and Wellness. April 28-30 2022. Paris, France. https:// positivepsychology.annualcongress.com.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2022

Oversigten er uden ansvar for Dansk Psykoterapeutforening. Oplysninger om møder og konferencer sendes til redaktionen for Tidsskrift for Psykoterapi: Susanne van Deurs, susvd@email.dk

BESTYRELSE OG UDVALG

Bestyrelse Pia Clementsen, formand Lise Kramer Schmidt, næstformand Karen Blædel Steen Degn Hanne Bloch Gregersen Kresten Kay Maja Nissen Mette Sina Anja de Thurah Mona Kjærulff Hansen, suppleant Martin Schepelern, suppleant Etikudvalg Ditte Vind Abrahamsen, formand Jacob Christiansen Dorte Jensen Christina Lehtinen Pernelle Rose Susanne Grundt Larsen, Suppleant Sofie Pedersen, suppleant

Etisk rådgivning Karin Westh Langgaard Dorte Sjögren Uddannelsesudvalg Hanne Bloch Gregersen Vivian Hansen Anette Krogh Vibeke Møller Inge Nygaard Pedersen Mette Sina Kvalitetskomité Inger Nordeide Jensen Gøye Svendsen Inge Nygaard Sørensen Torben Thaulow Søren Willert Kursusudvalg Fyn Lene Wisbom

Kursusudvalg Midtjylland Birgitte Junø Sofie Pedersen Rikka Poulsen Kursusudvalg Sydjylland Jette Bjerre Hanne Christensen Bente Mikkelsen Signe Rønnebro Kursusudvalg Nordjylland Lone Hjortshøj Helle Marckstrøm Randi Thomsen Kursusudvalg Sjælland/Kbh. Kirsten Bjelke Karen Blædel Maj-Britt Høybye Hansen Tina Mette Mosbæk Ulla Skram

SEKRETARIATET

Vibeke Lubanski Sekretariatschef Trine Hauberg Kommunikationsansvarlig Merete Godsk PA/sekretær Stig Poulsen Politisk rådgiver

Trine Lia Aagaard Pedersen Medlemsadministration, kommunikation og sekretær for etikudvalget Gustav Rasmussen Studentermedhjælper Nina Grove Bogholder

Dansk Psykoterapeutforening Vandkunsten 3, 1. 1467 København K Tlf. 7027 7007 E-mail: kontakt@dpfo.dk www.dpfo.dk TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2022

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI NR.1 · FEBRUAR 2022 · 30. ÅRGANG TEMA: SUPERVISION

Forening og redaktionelt Formanden skriver Redaktørens klumme Næste tema i Tidsskrift for Psykoterapi Bestyrelse, udvalg mv.

2 3 5 79

– – – –

6 9 15 16 22 27 30 35 36 42 47

– – – – – – – – – – –

53 58

– –

Artikler Kresten Kay, Karen Dons Blædel: På vej til supervisor MPF? Peter Schlichting Mortensen: Supervision som samlende fagpersonlig udvikling Edith Södergran: Digt Anders Dræby: Resonans i eksistentiel supervision. Fornemmelsen for harmoni og disharmoni Gerda Rasmussen: Empati i supervision af psykoterapeuter Peter Schlichting Mortensen: Supervision er ikke noget man får – det er noget man tager Kirsten Møldrup: Supervisions Laboratorium – SubLab Edith Södergran: Digt Lianne Kristine Ervolder, Ameyo Barfred-Dixon: At sanse med hver en celle Peter Schlichting Mortensen: Supervisionsrummet skal beskyttes – for alles skyld Line Højland, Marta Kirilova: Tolkning og fortolkning. Om forståelse og betydningsformidling i terapisamtaler med tolk Camilla Dindler: Om Jeg og Du – og personlige sansninger og reaktioner i terapeutisk kommunikation Maria Holm Iversen: Helende rystetur. TRE, en traumeforløsende metode i praksis

–

Information, læserindlæg, debat Kort Nyt

62 63

– –

–

Boganmeldelser Signe Westi Løvland: Den bevidste forælder. Anmeldt af Marianne Phillipson Mette Balslev: Frøen i gryden og hvordan du undgår selv at blive en. En kognitiv billedbog med stressværktøjer, der er lige til at gå til. Anmeldt af Lene Tranholm Gram Nye bøger

66 78

– –

Kurser og foredrag Fyraftensmøder og kurser i Dansk Psykoterapeutforening Møder og konferencer