Tidsskrift for Psykoterapi 2020 1

Page 2

TEMA: GRÆNSER I DET TERAPEUTISKE RUM

FORMANDEN SKRIVER

Pia Clementsen Psykoterapeut MPF Formand for Dansk Psykoterapeutforening

HVAD ER EN PSYKOTERAPEUT MPF?

Etikken i vores faglige arbejde er en af hjørnestenene. Noget af det, der også definerer os og vores fag som psykoterapeuter MPF, er, at vi er medlem af European Association for Psychotherapy (EAP). Vi er dermed ud over vores egne etikregler underlagt EAP’s retningslinjer for, hvad psykoterapi er, og hvad der er god terapeutisk praksis. Disse retningslinjer er gode at læne sig op ad og ind i, når man arbejder med mennesker i sårbare situationer. Vi skal være bevidste om det asymmetriske i relationerne, bevidste om hvor de faglige grænser går, så vi ikke blander tingene sammen i det terapeutiske rum – fx andre behandlingsformer, der ikke hører hjemme der, og som ikke er en del af en terapeutisk faglighed og den terapeutiske kontrakt.

Etikpanelet og etikudvalget har udarbejdet et udkast til retningslinjer til afgrænsning i psykoterapien, som bestyrelsen nu arbejder videre med. Den endelige udformning er endnu ikke vedtaget i bestyrelsen, men kommer i løbet af 2020. Hvorfor er denne afgrænsning så vigtig? For det første betyder overholdelsen af etikreglerne en beskyttelse af klienter og andre, der bruger vores ekspertise, og er et tegn på høj faglighed. For det andet er vi netop nu i fuld gang med at synliggøre os som faggruppe både politisk og i samarbejder med andre. Det er derfor vigtigere end nogensinde, at vi holder fag-fanen højt. At vi hver især er bevidste om, hvad psykoterapeut MPF står for.

Når vi praktiserer, er der er en god støtte i at læne sig op ad EAP’s kernekompetencer. Disse kompetencer er nu langt om længe oversat til dansk og vil snart ligge tilgængelige på vores hjemmeside. Jeg anbefaler alle medlemmer at læse både dem og vores etikregler.

Professionsidentitetsudvalget, som jeg nedsatte i marts 2019, har nu lavet et spændende udkast, der i løbet af de næste par måneder gennembearbejdes, så det kan lægges frem inden generalforsamlingen i Odense den 21. marts. Dette oplæg, der skal definere os som faggruppe, vil også gøre det nemmere for de enkelte medlemmer at vide, hvor faggrænserne går. Jeg glæder mig til at fremlægge vores professionsidentitet for jer om formiddagen den 21.marts – jeg håber, vi ses der.

AFGRÆNSNING

TAK

Det er vigtigt at adskille psykoterapi fra andre former for behandlinger. Dansk Psykoterapeutforening er, som sagt, underlagt EAP’s retningslinjer. Psykoterapi i vores regi kan derfor ikke indeholde alternativ behandling. Det, vi som psykoterapeuter MPF melder ud og praktiserer, må ikke blandes sammen med andre tilbud.

Endelig vil jeg gerne ønske Susanne van Deurs tillykke med 75-års dagen og i den anledning takke hende. Først og fremmest for initiativet og arbejdet med at starte Dansk Psykoterapeutforening og navnlig for hendes arbejde som redaktør for Tidsskrift for Psykoterapi. Susanne har gennem årene givet os et fantastisk tidsskrift, der både er læseværdigt og fagligt informativt og i et altid smukt layout. Tak, Susanne!

2

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2020


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.