Tidsskrift for Psykoterapi 2019 1

Page 59

NYE BØGER

Lorrie L. Brubacher: Emotionsfokuseret parterapi, trin for trin. Nøglerne til forandring ... Med tilknytningeteorien som styrende perspektiv på de smertefulde mønstre har EFT skabt et paradigmeskift inden for det parterapeutiske felt. Bogen fokuserer på de mønstre, par gentager igen og igen, og på de bagvedliggende længsler og umødte behov, som er den emotionelle drivkraft i at beholde dem. Den kommer også ind på utroskab, vold og afhængighed. Henvender sig til såvel erfarne som nye terapeuter. Forlaget Mindspace 2018. 352 sider, kr. 348. Også som e-bog. Mai-Britt Guldin: Sorgterapi – Evidens og metoder i praksis Sorgterapi skal ikke fjerne al sorg, men skal hjælpe mennesket til at møde sin sorg, så den bliver en livskraft. Den gode terapeut skal kunne følge den sørgendes smertefulde følelser og samtidig udfordre den sørgendes forståelse af dem. Bogen sætter rammer for en moderne sorgterapi med en gennemgang af, hvad sorg og sorgterapi er, samt konkrete evidensbaserede metoder til arbejdet med forskellige aspekter af sorgen. Den tilbyder en overordnet struktur for terapeutiske forløb, men med mulighed for tilpasning og inspiration til læserens egne metoder og erfaringer. Akademisk Forlag 2018. 240 sider, kr. 349,95. Også som e-bog. Ianneia Meldgaard: Anerkendende kommunikation - med empatien som vejviser Hvordan kan vi kommunikere mere autentisk og tydelligt? Og kommunikere ud fra vores behov og ønsker? Hvordan kan vi opnå empati med os selv og den anden. Hvordan kan vi sige nej på en anerkendede måde? Hvordan kan vi lytte empatisk til den andens brok og frustration? At være anerkendende er ikke en kommunikationsteknisk ting, men et samvær, som bygger på evne, lyst og vilje til at forholde sig forstående og åbent over for hinanden. Frydenlund 2019. 216 sider, kr. 269. Stine Bjerrum Møller: Kort & godt om vrede Vrede er en helt almindelig menneskelig følelse, som alle oplever af og til. Men nogle gange bliver vrede for hyppig, intens eller langvarig, så den kan være til gene for en selv og omgivelserne. Hvad er vrede? Hvorfor bliver man vred, og hvad sker der i kroppen? Hvornår bliver vrede problematisk? Hvad kan man selv gøre for at blive bedre til at regulere sin vrede? Og hvordan foregår professionel hjælp til at håndtere voldsom vrede? Bogen henvender sig til dem, der ønsker at blive bedre til at regulere deres vrede, men er også relevant for behandlere. Dansk Psykologisk Forlag 2018. 112 sider, kr. 199. David B.R. Camacho, Kirsa Dechlis, Anette Wiklund: Psykoterapi & psykoterapeutisk supervision Af bogens bagsidetekst fremgår: ”Er du nysgerrig på, hvad psykoterapi og psykoterapeutisk supervision helt præcist er? Hvad laver en psykoterapeut egentlig, og hvor stammer dette fag fra? Få perspektiver på faget og kunstarten psykoterapi og dens supervision.” Forlaget mellemgaard 2018, 165 sider, kr. 179,95. Også som e-bog.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2019

59


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.