ARTIKEL
DE NONSPECIFIKKE FAKTORER
Det er en almindelig antagelse, at vellykket psykoterapi ikke nødvendigvis kan begrundes i terapeutens teoretiske referenceramme. Der er snarere tale om en række non-specifikke faktorer, hvor en medmenneskelig indstilling som varme, empati, indlevelsesevne og medfølelse samt evne til at være bevidst nærværende bærer selve den helende proces. Hertil vil jeg føje, at terapeutens intuitive indsigt ofte indfinder sig netop i det tavse resonansfelt.
baggrunden for disse spejlet i adækvate teorier og om muligt deres indbyrdes forbundethed og gensidige påvirkning. Nedenstående er i temmelig komprimeret form en vifte af følgende teorier: Resonans- og synkroniseringsfænomener, teori om spejlneuroner og tilknytning samt neuroaffektiv psykoterapi, hvor nærværskompetence samt mindfulness-indstillingen har sin oplagte berettigelse. Som et holografisk billede, hvor hver del reflekterer de andre til dannelse af et overordnet mønster.
Vedfelt beskriver, hvad der sker under bevidsthedstærsklen i supramodale relationer eller det supramodale rum, hvor vi opfatter på mange sansekanaler på én gang, som igen påvirker vores følelsesmæssig stemning (2002 s.298).
Stern betoner, at jo flere mødeøjeblikke, jo mere psykisk integration. Han beskriver, hvordan mødeøjeblikke med en specifik anden person (fx terapeuten) kan forventes at være, når man `bevæger sig sammen´ i et subtilt sansnings- eller resonansfelt. Terapeutens evne til at synkronisere sig med klienten og afstemme Det er sansning på mikroniveau, der bl.a. omfatter sig i forhold til det, der næsten umærkeligt mærkes. sansning af små subtile bevægelser, muskeltonus, ån”Disse mødeøjeblikke øger nervesystemets evne til at dedræt, hudfarve mm. I dette mangedimensionale forstærke og samregulere sig med en andens aktivitet, psykiske rum kan vi hæve os over hvor forskellige bevidsthedstilstande enkelte oplevelsesmåder (modade bliver forbundet, og der opstår en liteter), som er proceskanaler for inVi er alle født til at deltage gensidig genkendelse, hvor begge formation, hvor oplevelsen er kodet deler en fornemmelse af, hvad den i hinandens nervesystem. ind på alle proceskanaler, og hvor anden oplever.” (Hart 2007). Dette den subliminale proces ubesværet Stern 2010 etableres gennem en gensidig tidsflytter sig fra den ene kanal til den mæssig synkroniseret regulering, anden. Hvis man som terapeut vil hvor terapeutens og klientens nerhave adgang til den hurtige informationsbearbejdning, vesystem indgår i et resonansfelt med hinanden. En der har adgang til større helheder, må man lytte indad. slags synkroniseringsdans, som Susan Hart beskriver Med Vedfelts ord ”mødes man af en selvregulerende det. modspiller, som sender impulser fra det supramodale rum.” (2002 s.68). Forvandlingen sker i vitalitetsaffekterne gennem kropssansning og vitalitetsaffekter. Sterns vitalitetsformer kan her forstås som sansning af de underligMØDEØJEBLIKKE gende følelser og kropsfornemmelser. Følelsen af at være forbundet eller på samme bølgelængde opstår Som nævnt ønsker jeg at have forskellige optikker på igennem den fælles indflydelse, terapeut og klient har mødeøjeblikket, ”de levede subjektive oplevelsesøjemed hinanden (Stern 2010). blikke” eller ”de magiske øjeblikke i nuet”, som Daniel Stern kalder det, og som det fx ses i afstemningen i konDen tyske psykiater og psykoterapeut Joachim Bauer takten mellem mor og spædbarn (2004). At væve et bilbeskriver resonansfænomener som vores evne til at lede af de interaktioner, der sker i mødeøjeblikket, og tune os ind på et andet menneskes følelsesmæssige el-
TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2019
45