Tidsskrift for psykoterapi 2014 1

Page 14

tema: spiseforstyrrelser

det handler om hjemmebag, kropsform, karriere eller som forfatter til en artikel om narrativ terapi. Problemet med normerne, i Foucaults forstand, er, at de kan skygge for det enkelte menneskes mulighed for at kunne vælge andre måder at leve på. AT HAVE EN SPISEFORSTYRRELSE

En spiseforstyrrelse medfører typisk en hverdag, hvor patienten konstant skal disciplinere sig selv og dermed overholde en lang række spilleregler, såsom at sulte sig, undgå fedt og kulhydrater, perioder med faste, at bruge diverse slankeprodukter, tvangsmotionere, kaste op og bruge afføringsmidler. De fleste patienter beskriver et liv med et vekslende mønster, hvor de gør sig selv til genstand for deres egen styring, og hvor de, fx gennem en diætplan, er i stand til at efterleve selvdisciplineringens kunst. Og dog erfarer de fleste, at alt ikke lader sig gøre. Når patienten ikke møder grænser for, hvad der er muligt, risikerer hun ofte at falde sammen af udmattelse. Selvdisciplinen afløses derfor typisk af en periode, hvor patienten føler sig trist, utilstrækkelig og fyldt med selvbebrejdelse over alt det, hun ikke formår at leve op til. Mange patienter med spiseforstyrrelse beskriver, at de har vanskeligt ved at overholde 'det slanke liv' og at de derfor ofte veksler mellem at 'leve ekstremt sundt' og daglige episoder med overspisninger i store mængder mad, hvor de 'propper sig' med søde sager, hvidt brød og kulhydrater. Ikke at kunne styre sin lyst opleves typisk af patienten som skamfuldt, og så bliver det hurtigt til et moralsk problem. I den sammenhæng oplever jeg faktisk, at det at overspise kan betragtes som en protest og en modstandshandling mod det normative sundhedsideal. Som narrativ terapeut er jeg derfor optaget af at tilbyde en terapeutisk praksis, der både kan danne modvægt og modstandshandlinger til de stærke sociale og kulturelle normer, som ofte styrer og dominerer patienter i behandling for en spiseforstyrrelse. Det handler derfor ikke om at tilskynde patienten til at vende sig imod normerne eller tro på, at man kan frigøre sig fra nor-

14

psykoterapi · Nr. 1 · februar 2014

merne. I samme øjeblik man frigør sig, er en ny norm jo etableret. Derimod handler det om, at der gennem samtalen skabes en større grad af klarhed eller udsyn til de normer, som er involveret i en patients handling og bestræbelser. Dernæst kan det blive muligt for patienten at vælge, hvordan vedkommende ønsker at leve i konteksten af de forskellige normer. STILLADSERENDE SAMTALER

Mange patienter beskriver, at en af de store konsekvenser ved en spiseforstyrrelse er, at de har vanskeligt ved at 'mærke hvem de selv er', da de udelukkende føler sig 'grimme, fede og klamme'. Det er derfor vigtigt, at terapien kan tilbyde mulighed for, at der kan etableres alternative og mere frigørende identitetsfortællinger, som netop kan danne modvægt til mere begrænsende og undertrykkende fortællinger. En af måderne at gøre dette på er at lade sig inspirere af den narrative terapis tilgang og anvende såkaldte stilladserende samtaler (engelsk: scaffolding conversations). Det var med afsæt i Lev Vygotskys og senere Jerome Bruners m.fl.s læringsteorier om zone for nærmeste udvikling og stilladsering, at Michael White i 2008 udviklede 'kort for stilladserende samtaler', som er bygget op over fem spørgsmåls- eller undersøgelseskategorier (White 2008), og som i det følgende vil blive uddybet. Først vil jeg dog inddrage nogle betragtninger over stilladsbegrebets oprindelige forankring med afsæt i Vygotskys og senere Bruners læringsteorier. I forlængelse heraf vil jeg inddrage eksempler fra min praksis for at illustrere, hvordan stilladseringsbegrebet kan omsættes til terapeutisk samtalepraksis. ZONE FOR NÆRMESTE UDVIKLING

Den russiske udviklingspsykolog Lev Vygotsky (18961934) interesserede sig for udviklingen i den tidlige barndom, herunder hvordan mennesker udvider deres eksisterende viden og lærdom. Vygotsky udviklede teorien om den nærmeste udviklingszone (ZNU), en teori, som er blevet hans mest kendte, og som viser sig at


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Tidsskrift for psykoterapi 2014 1 by Susanne van Deurs - Issuu