__MAIN_TEXT__
feature-image

Page 1

Nr. 3 Oktober 2010

l Psykofysiologi l Utraditionel sandkasseterapi l Kunstterapi og symbolanvendelse l Terapeut-åbenhed l Fire nye bøger skrevet af MPF’ere


Fra redaktøren er medlemsblad for Dansk Psykoterapeutforening Foreningen af uddannede psykoterapeuter og uddannelsessteder. Psykoterapeuten udkommer i februar, maj og oktober. Redaktion og layout Susanne van Deurs Melanders Vænge 4, 2970 Hørsholm Tlf./fax: 4586 1560 E-mail: susvd@net.telenor.dk Alt stof skal sendes elektronisk direkte til redaktøren. Vejledning til skribenter kan indhentes. Deadline for artikler til næste nummer er 15. december 2010. Annoncer og øvrigt stof 1. januar 2011, men alt stof modtages gerne så tidligt som muligt. Formater Artikler og andre tekster sendes i Word. Annoncer sendes som reproklar pdf eller i Word. Indsendt stof Artikler og andet stof dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler og andet stof og påtager sig ikke ansvar for stof, der indsendes uopfordret. Annoncer excl. moms: spaltepriser (cirkastørrelser): ¼ spalte ⅓ spalte ½ spalte 1 spalte 1 side

kr. 300 kr. 500 kr. 700 kr. 1150 kr. 2000

Medlemsrabat: Kr. 50 ved spalteannoncer og kr. 100 ved en hel side. Helside: Bredde max 17 cm x højde max 21 cm. Spalte: Bredde max 8 cm, højde max 21 cm. (Bladets mål: 21 cm x 25 cm). Sort/hvid og farve samme priser. Ekstraordinært arbejde med annonceopsætning kan blive faktureret. Tryk Combi Print, Baggesensgade 4 C, 2200 København N Tlf. 3539 3436. E-mail: combiprn@post1.tele.dk

Psykoterapeuten er medlem af Danske Specialmedier

Kontrolleret oplag 07/08 - 07/09: 789 ex. Trykoplag dette blad: 970 ex.

Abonnement kr. 225 pr. år Forside Foto: S. van Deurs

Dette nummer af Psykoterapeuten er uden fast tema, men det har bestemt ikke betydet, at jeg ikke har fået tilsendt spændende artikler. Flemming Kæreby forklarer i sin artikel om psykofysiologi, hvad der sker i vores nervesystem, når vi er udsat for stress eller direkte fare. Marianne Dreyer har en lille traumatiseret dreng i en utraditionel form for sandkasseterapi. Vibeke Skov skriver om symbolanvendelse og hjernehalvdele i en artikel om kunstterapi, og Gerda Rasmussen tager med udgangspunkt i det tidlige samspil mellem barn og forældre fat på emnet terapeut-åbenhed. Forskellige emner, ja, men alligevel hænger meget af det sammen, elementer fra den ene artikel går igen i den næste. Og jeg er som sædvanlig imponeret over vores medlemmers kunnen. Annoncepriser Siden ’tidernes morgen’ har annoncering i Psykoterapeuten været billig, især for foreningens medlemmer, som ligefrem har kunnet annoncere gratis. Det er vist ikke noget, der kendes fra andre blade … Men tidernes morgen, hvor bladet trådte sine barnesko, er for længst forbi. Bladet er blevet meget større, det har langt flere læsere, og når jeg selv skal sige det, er det også blevet bedre. Desværre er det også blevet dyrere. Især har Post Danmarks voldsomme takstforhøjelser gennem de senere år trukket tænder ud, og mange blade har måttet lide en sørgelig bladdød til skade for bl.a. foreningslivet i Danmark. Så det er beklageligvis tiden at justere annoncepriserne, og når jeg nu er i gang, må det gamle indviklede system med divergerende priser for de forskellige typer annoncører udgå. Dette system stammer også fra tidernes morgen, og indimellem har det været vanskeligt at skelne mellem virksomheder og enkeltpersoner. Fra næste blad koster en annonce dét, en annonce koster – og ja, så er der lige lidt rabat til foreningens medlemmer. Men dyrt er det stadig ikke, det kan jeg se, når jeg skimmer min fagbladshåndbog og sammenligner med andre blades priser. Februarnummeret har tema om drømme Temaet til februarnummeret bliver som tidligere annonceret drømme. Jeg håber på mange spændende indlæg. Deadline for artikler er den 15. december, andet stof skal jeg have senest 1. januar. Majnummeret uden fast tema Som man kan læse i Erik Waslis formandsord på næste side, har bladets fremtid været til disskussion i bestyrelsen, og diskussionen skal nu overgå til et medieudvalg og i sidste instans til generalforsamlingen til marts. I den situation er det nok ikke en god idé at fastsætte et tema, så bladets majnummer – som jeg naturligvis stærkt håber og går ud fra vil udkomme – bliver igen et nummer, hvor man kan skrive om lige præcis det, man er mest optaget af. Susanne van Deurs Redaktør


FORENINGSNYT FORMANDEN SKRIVER

Så er en herlig varm og solrig sommer forbi og en masse opgaver kalder.

siden. Det er blevet besluttet at lægge det op til den kommende generalforsamling.

Vi har for kort tid siden afholdt vores årlige heldags bestyrelsesmøde, hvor vi beskæftigede os med de store linjer i for det kommende år.

Møde med uddannelseslederne Midt i september holder vi møde med uddannelseslederne fra de evaluerede uddannelsessteder, hvor vi endeligt præsenterer optagelsesbetingelserne for at blive medlem af forum for uddannelsessteder. Vi glæder os til et samarbejde med de uddannelsessteder, der vil være med.

Sundhedssystemet I løbet af efteråret vil vi kontakte sundhedsordførere fra stort set alle politiske partier med henblik på en dialog om Dansk Psykoterapeutforenings medlemmers placering i sundhedssystemet. Vi har nu over 800 erfarne og kvalificerede psykoterapeuter, der står parat til en indsats for sundheden i Danmark. Det opleves helt urimeligt, og nogle mener direkte konkurrenceforvridende, at kun psykologer kan modtage tilskud fra sundhedssystemet. Akkreditering Der er nu lavet en samlet køreplan for, hvordan vi vil arbejde videre med akkrediteringsprocessen, og i disse dage sender vi ansøgninger om medfinansiering til en række relevante fonde. Når vi ser resultatet af dette, kan vi forholde os til, på hvilket niveau og i hvilken takt vi skal arbejde videre.

Ny hjemmeside Vores nye hjemmeside har desværre været ramt af forsinkelser, men når du modtager dette blad, skulle den nye hjemmeside gerne være oppe og køre. Så snart den er oppe, vil alle også modtage en mail med grundige anvisninger på, hvordan alting virker, og hvis der opstår yderligere spørgsmål, så send en mail, så besvarer vi den hurtigst muligt. Vi vokser Og så er vi en stadigt voksende forening – på sidste møde i optagelsesudvalget blev der optaget 24 nye medlemmer, velkommen til dem. Erik Wasli Formand

Medieudvalg Bestyrelsen har besluttet at nedsætte et medieudvalg, og vi hører gerne fra medlemmer, der har erfaring inden for området, og som har lyst til at lave noget arbejde i foreningen. Vi skal have lagt planer for hvordan blad, hjemmeside og vores markedsføring skal spille sammen. Der har været en diskussion i bestyrelsen, om vi skal beholde bladet, eller om det helt eller delvis skal overgå til at blive en del af hjemme-

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2010

3


KORT NYT

GRATIS BEHANDLING FOR LUDOMANI Ludomani – spillelidenskab – er en diagnose i WHO’s ICD 10 diagnoseliste. Ludomani defineres som en afhængighedstilstand, der er karakteriseret ved hyppigt gentagne episoder af spillelidenskab, som dominerer personens liv på bekostning af sociale, arbejdsmæssige og familiemæssige værdier og forpligtelser. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har siden 2002 givet tilskud til behandling af ludomaner på fire behandlingssteder rundt omkring i landet: Frederiksberg Centeret, Center for Ludomani i Odense, Majorgården ved Helsingør og Dansk Misbrugsbehandling i Århus. Og antallet af ludomaner synes at være i stigning. ”De senere års massive vækst i markedet for pengespil har medført en stærkt voksende markedsføring af

pengespil. I dag ses reklamer for spil overalt på nettet, og det er efterhånden sjældent at se en reklameblok i tv uden at støde på et tilbud om pengespil, ligesom flere og flere udsendelser sponsoreres af spiludbydere. Problemet er, at de mange reklamer er med til at skabe en forståelse af, at pengespil er en normal del af din hverdag og god underholdning. Men vi oplever den nedslående effekt. Eksempelvis har vi modtaget et stigende antal patienter, der har problemer

4

med spil som Oddset, i kølvandet på markedsføringen af sportsspil”, siger Morten Dalsgaard, direktør for behandlingsstedet Frederiksberg Centeret. Ludomani kan over tid få uoverskuelige følger, ikke blot for personen selv, men også for hans/hendes familie og nærmeste sociale og arbejdsmæssige relationer. Men det er vanskeligt for ludomanen at ophøre med spillemanien på egen hånd. ”Behandlingsmetoden er en videreudvikling af Minnesota Modellen, men tilpasset danske forhold, og målet er først og fremmest, at ludomanen stopper med at spille og lærer at forebygge tilbagefald. Det er vores erfaring, at man må opgive pengespil fuldstændig for at opnå en vellykket rehabilitering og en forbedret livskvalitet,” forklarer Morten Dalsgaard. ”Vi tilbyder en kombination af kognitivt terapeutisk gruppeforløb og undervisning, som

giver den enkelte mulighed for at udvikle de personlige forandringer, der skal til for at blive i stand til at ændre livsstil.” Morten Dalsgaard fortsætter: ”Fortielse og isolation fylder ofte meget i en ludomans liv, så det kan være en stor lettelse at blive mødt med accept og forståelse af andre gruppemedlemmer med samme problem. I behandlingen arbejdes der blandt andet med håndtering af trang og spilletanker,

stresshåndtering, problemløsning og selvværdsproblematikker. Endvidere lægges der vægt på at bearbejde spilrelaterede kognitive fejlslutninger, der er særligt udtalte hos ludomaner. Under hele forløbet fokuserer man på at identificere de individuelle advarselssignaler og risikosituationer, så ludomanen kan lære at udvikle strategier til at forebygge tilbagefald.” Behandlingen forestås af uddannede misbrugsbehandlere, og Frederiksberg Centeret har to typer forløb: Dagbehandling tre ugentlige formiddage i 6-8 uger, eller aftenbehandling en gang om ugen i fire måneder. Dertil kommer en fire måneders efterbehandling, hvor man møder en aften om ugen. Hvilken behandling, der er behov for, besluttes ved forsamtalen. Centeret tilbyder en helhedsorienteret behandling og har derfor også til tilbud til de pårørende, som ofte har haft en chokerende oplevelse ved at finde ud af, hvor meget der er spillet op, og hvor længe det har stået på, og som inden har levet med uærlighed og brudte løfter, humørsvingninger og økonomiske bekymringer. Derfor tilbyder Frederiksberg Centeret et pårørendekursus til pårørende over 18 år, ligesom der er mulighed for individuelle samtaler med ludomanibehandlerne. Centeret har også tilbud om forløb, der er målrettet børn og unge under 18, men disse forløb er desværre ikke gratis. Læs mere på www.frederiksberg-centeret.dk

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2010


KORT NYT

OPLÆGSHOLDERE SØGES

KOK – EN UDDANNELSE FOR PERSONER, DER ARBEJDER MED SPISEFORSTYRRELSER KOK står for Koordinering – Opkvalificering – Kvalitetssikring, og det er

navnet på en uddannelse i diagnosticering, behandling og evaluering af spiseforstyrrelser, som startede for nogle år siden med inspiration fra den anerkendte uddannelse i Norge, ’Kropp og Selvfølelse’. Bag uddannelsestilbuddet står Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Uddannelsen strækker sig over 1½ år, den er gratis og retter sig mod social- og sundhedsfagligt uddannede, som har med personer med spiseforstyrrelser at gøre, fx læger, psykologer, sygeplejersker, sundhedsplejersker, pædagoger, diætister, fysioterapeuter, ergoterapeuter, socialrådgivere. Lederen af KOK, Inger Becker, ved i skrivende stund ikke med 100 % sikkerhed, om der kommer bevillinger til fortsatte uddannelsesforløb, men man håber på en snarlig afklaring og modtager gerne ansøgninger til uddannelsen. Læs mere på www.kokspiseforstyrrelser.dk Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2010

Dansk Psykoterapeutforenings kursusudvalg i København har gennem årene set det som sin hovedopgave at arrangere psykoterapeutiske kurser for foreningens medlemmer og andre interesserede fagpersoner I disse kurser kan naturligvis alle fra hele landet deltage. Imidlertid har foreningens københavnske og sjællandske medlemmer nok skævet misundeligt til Fyn og Jylland, hvor der nu gennem en del år jævnligt har været annonceret fyraftensmøder med forskellige spændende oplægsholdere, og efterhånden blev det et stadigt oftere gentaget ønske, at so ein Ding müssen wir auch haben i Kongens København. I forårssæsonen tilbød kursusudvalget så to fyraftensmøder, der heldigvis havde fin tilslutning, og her i efteråret har vi et møde om relationsfokuseret parterapi den 24. november. Se nærmere om dette på side 49. Vi vil gerne fortsætte med at tilbyde fyraftensmøder, og derfor søger vi medlemmer, der vil komme og inspirere og videregive deres viden til kollegaer. Fyraftensmøderne er hyggelige og uformelle – du er ’blandt venner’, og alle har glæde af den faglige og sociale udveksling. Kontakt Ulla Drabæk, ulla@drabaek.com Lianne Ervolder, lianne.ervolder@ eppoche.dk Charlotte Degel, charlotte@degel.dk Anne Ahlefeldt Susanne van Deurs

TEMA

I NÆSTE NUMMER ER

DRØMME DRØMME FRA ALLE MULIGE VINKLER MEN SELVFØLGELIG MED RELEVANS FOR PSYKOTERAPEUTER OG PSYKOTERAPI DEADLINE FOR ARTIKLER 15. DECEMBER 2010 ØVRIGE STOF 1. JANUAR 2011

MAJNUMMERET 2011 ER

UDEN TEMA SÅ HER KAN I SKRIVE OM LIGE DET, I BRÆNDER FOR DEADLINE FOR ARTIKLER 15. MARTS 2011 ØVRIGE STOF 1. APRIL 2011

INDHENT ARTIKELVEJLEDNING

5


PSYKOFYSIOLOGISK TRAUMETERAPI MÅLING AF HJERTERYTMEN I TERAPI Af FLEMMING KÆREBY Psykofysiologi handler om grænsefladen eller overgangen mellem psykologi og nervesystemets fysiologi. Visse psykiske reaktioner er nemlig hovedsageligt fysiologisk determinerede, og gennem fysiologiske målinger kan man skelne dem fra hinanden.

Det spændende er nu, at man kan undersøge hvilken del af vores nervesystem, der aktuelt dominerer, ved at måle, hvordan hjerterytmen reguleres. Og herved kan man fx slutte sig til, om en person er uanfægtet af de ekstremt stressende begivenheder, eller om vedkommende tværtimod har opgivet ånden efter en fortvivlet flugt eller desperat kamp for at overleve. Hvis en person ser ud til at klare situationen med ophøjet ro, kan der nemlig i stedet være tale om, at personen er apatisk som følge af psykisk kollaps ved udsigten til den visse død. Det autonome nervesystems tre dele Det autonome nervesystem siges traditionelt at bestå af det sympatiske nervesystem med tilhørende kamp/flugt-hormoner og af det parasympatiske nervesystem, der næsten udelukkende består af den 10. kranienerve – vagusnerven. Men – som Porges (1995) har vist – er der i virkeligheden tre anatomiske dele af det autonome nervesystem, for vagusnerven er sammenflettet af to meget forskellige nerver, der kaldes den dorsale vagus og den ventrale vagus. Den dorsale vagus udspringer bagest, altså mod rygsiden, mens den ventrale vagus udspringer forrest, altså mod ventriklen (mavesækken). En eskalerende trussel mod en person kan udløse et naturligt forløb gennem tre adfærdsmæs-

6

sige strategier, der ifølge Porges (2001) kunne have overskrifterne Orientering – Mobilisering – Immobilisering, og som involverer den ventrale vagus, det sympatiske nervesystem og den dorsale vagus i nævnte rækkefølge. For at give et indtryk af adfærdsberedskabet har jeg konstrueret følgende hypotetiske forløb, der illustreres i figur 1 på næste side. I dette forløb har jeg integreret Pat Ogdens teori om sympatisk ’freeze’. Forløbet i akut traumatisering Her følger et hypotetisk forløb om, hvordan jeg selv ville reagere, hvis jeg pludselig hørte en ildevarslende lyd eller ud af øjenkrogen så en dunkel skikkelse bevæge sig hen mod mig, mens jeg førte en samtale med en bekendt. Orientering Jeg ville få en ubehagelig fornemmelse af en lurende fare, som ville få mig til at holde vejret og være ubevægelig i nogle sekunder som tegn på, at jeg havde skiftet fra 0. til 1. grads stress. Måske ville jeg ikke være opmærksom på det, men mit hjerte ville slå langsommere i disse få sekunder, fordi den dorsale vagus havde taget styringen. Så ville jeg indse, at den ubehagelige fornemmelse var et faresignal, og at jeg ville være nødt til at undersøge, om der faktisk lurede en fare et sted. Jeg ville også mærke, at mit hjerte igen skiftede hastighed, så det nu slog hurtigere end normalt på grund af den vagale tilbagetrækning, som om jeg løftede foden fra vagusnervens bremse på hjertet.

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2010


Under ekstremt stressende omstændigheder – fx når vi er i livsfare – er det den primitive del af centralnervesystemet (hjernestammen), der overtager styringen. Herfra styres de nedarvede adfærdsstrategier – fx kamp, flugt eller kollaps – der kan øge vores overlevelseschancer, når livet står på spil.

Figur 1

Måske ville jeg tolke denne hjertebanken som tegn på angst, men efterhånden har jeg indset, at hjertet faktisk stiller energi til rådighed, så jeg får kræfter til at undersøge faren. Jeg begynder med at undersøge, om andre mennesker også er bange. Hvis min samtalepartner kan fortælle mig, at hun også har hørt lyden, men kan overbevise mig om, at den er ufarlig, så vil jeg vende tilbage til min rolige og afslappede tilstand, men ellers vil jeg selv undersøge sagen.

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2010

Mobilisering med sympatisk nerve Jeg vil skynde mig hen til døren for at åbne den og se, hvor lyden kom fra. Hvis jeg ser en skikkelse uden for huset, vil jeg mærke mit hjerte slå hurtigere på grund af aktivering fra den sympatiske nerve, og jeg vil orientere mig om flugtveje eller slagvåben inden for rækkevidde. Hvis skikkelsen vender sig om, og det viser sig at være naboen, som bare vil give mig et brev, som postbuddet ved en fejl havde afleveret til

7


ham, så bliver jeg hurtigt rolig igen.

Mobilisering med hormoner Men hvis skikkelsen viser sig at være en indbrudstyv, som føler sig afsløret og nærmer sig med en truende attitude, så kan jeg mærke adrenalinen skylle gennem min krop og hjertet slå endnu hurtigere, og så har jeg skiftet til 2. grads stress. Selv om jeg kan nå at smutte ind ad døren igen, låse den forsvarligt og ringe til politiet, så tyven bliver fanget, så vil det tage lang tid at falde til ro, fordi adrenalinen farer rundt i kroppen til ingen verdens nytte. Men hvis jeg i stedet tager kampen op med tyven, og det lykkes mig at uskadeliggøre ham, så jeg selv kan overgive ham i politiets varetægt, så vil jeg kunne slappe af efter veludført dåd, fordi jeg har handlet i overensstemmelse med min krops mobiliseringsniveau. Det er altså psykisk sundt at bruge musklerne i kroppen, når man får angst, selv om det kan være fysisk farligt. Freeze (mobiliseret ’immobilisering’) Men hvis jeg først kæmper med tyven i den tro, at jeg kan uskadeliggøre ham, og han så pludselig trækker en kniv, så vil jeg blive stiv af skræk. Binyrerne vil producere cortisol, som giver mig kræfter til at løbe for livet, og mit hjerte arbej-

8

Tegning: istock

Indtil nu er der kun blevet tændt og slukket for strømmen i nogle nerver. Det er en økonomisering af energiforbruget, at normale hverdagsaktiviteter, som veksler mellem tryghed og lettere utryghed, kan reguleres lige så let som at betjene en elektrisk kontakt. Fordelen ved den vagale bremse, altså dette at den såkaldte ventrale vagusnerve normalt hæmmer hjertet, er altså, at hæmningen kan ophæves lige så hurtigt, som man kan slukke for strømmen på en elektrisk kontakt.

der på maximal hastighed, men min motoriske hjernebark bremser enhver bevægelse, fordi den ikke kan finde nogen udvej. Hukommelsen søger blandt stærkt affektprægede oplevelser af tidligere livsfare – hvad har jeg tidligere gjort, som kan bruges her? Det er baggrunden for, at man føler, at hele ens liv passerer revy på brøkdelen af et sekund, når vi er i livsfare. Det er en ubevidst, ulogisk proces, der kun drejer sig om at finde en analog situation. Hvis man ikke kan finde en tidligere situation, der ligner, og heller ikke kan forestille sig en handling, der vil fjerne eller reducere truslen, så gør man ingenting. Dette er freeze, altså at man er fuldt mobiliseret og parat til at handle, men ikke kan finde nogen bevægelse, der vil kunne øge ens overlevelseschance. Det er altså en afbrydelse af handlingsforløbet, som senere kan udvikle sig til kronisk PTSD (Post Traumatisk Stress Disorder) med hyperarousal eller eventuelt permanent dissociation, fordi oplevelsen er surrealistisk eller uvirkelig.

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2010


Handling eller kollaps (total immobilisering) Men hvis jeg opdager, at tyven er uopmærksom et øjeblik, vil jeg gøre et desperat flugtforsøg. Hvis det lykkes mig at springe over plankeværket til naboen og løbe i sikkerhed, så vil jeg trods alt føle, at min flugt lykkedes, og jeg vil kunne slappe af bagefter. Men hvis jeg løber, til jeg ikke kan mere, fordi smerterne i musklerne bliver ubærlige, uden at jeg har kunnet ryste forfølgeren af mig, så vil jeg føle, at nu har jeg gjort, hvad jeg kunne, nu må Gud gøre resten, og så vil jeg falde sammen eller besvime, fordi min puls og mit blodtryk falder. Så har jeg skiftet til 3. grads stress eller kollaps. Hvis tyven nu er klog nok, så vil han ikke have et mord på samvittigheden, men vil benytte min tilstand til at stjæle, hvad han kan inde i huset og stikke af. Så jeg vil faktisk have held til at overleve, men nu vil jeg være voldsomt traumatiseret, fordi min krop stadig indeholder cortisol, der fortæller mine muskler, at jeg skal løbe for livet, samtidig med at mit hjerte føles, som om det er ved at gå i stå, og jeg dårligt kan hive luft ned i lungerne. Dette er altså kollaps. Det føles, som om stærke kræfter er ved at sønderrive min krop, mens jeg selv føler mig hjælpeløs og svag. Selv om jeg er udmattet, kan jeg ikke slappe af, for jeg føler, at jeg har en uforrettet sag. Indimellem får jeg impulser om at flygte uden at vide hvorhen, eller jeg føler indestængt raseri, som ikke kan få afløb. Jeg er totalt desorienteret og hjælpeløs, men tør ikke tage imod hjælp, fordi jeg ikke stoler på nogen. Lige som freeze er kollaps en surrealistisk eller uvirkelig tilstand, som man ikke kan få til at passe med sit hidtidige syn på tilværelsen. Derfor kan den efterhånden udvikle sig til en permanent dissociation.

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2010

Vejen tilbage fra akut traumatisering Vi er programmerede til at komme ud af kollapstilstanden efter kort tid, fordi det autonome nervesystem forsøger at føre traumatiserede mennesker tilbage fra 3. grads stress gennem 2. og 1. grads stress, indtil man når tilbage til den trygge tilstand. Men der er det problem, at overgangen fra 3. til 2. grads stress udløser blindt raseri eller desperat flugt, som kun er hensigtsmæssig, hvis aggressoren stadig er i nærheden. Hvis det ikke er tilfældet, går aggressionen ud over de nærmeste, som egentlig er der for at hjælpe offeret. De nærmeste kommer nemt til at føle antipati, og det får ofrene til at føle sig udstødte og hjælpeløst fortabte, og så ryger de lige tilbage til 3. grads stress. Man skal være usandsynligt heldig, hvis man ved egen hjælp skal komme ud af den tilstand, der er karakteriseret af traumatisk kollaps. Hvis jeg tilfældigvis var besvimet i et buskads, hvor jeg var landet blødt, så ville jeg måske komme til mig selv, mens tyven endnu var i huset. Og hvis jeg var endnu mere heldig, ville jeg finde det perfekte slagvåben liggende på jorden skjult under ukrudtet, nemlig en 1½ m lang og 1 cm tyk jernstang, som normalt bruges til at binde slyngplanter op ad. Når tyven kom ud af huset, belæsset med tyvekoster, ville jeg gribe til handling og svinge stangen af al kraft mod hans knæ, så han ikke kunne løbe. Og så ville jeg ringe efter politiet, mens jeg holdt tyven i skak med jernstangen. I dette tilfælde ville min velplacerede aggression redde mig fra traumatisering, men det sker meget sjældent. Akut og kronisk traumatisering Selv om man er akut traumatiseret, er det dog muligt i løbet af nogle måneder at få bearbejdet sit syn på verden ved at udvide sin opfattelse af

9

Det er altså en afbrydelse af handlingsforløbet, som senere kan udvikle sig til kronisk PTSD (Post Traumatisk Stress Disorder) med hyperarousal eller eventuelt permanent dissociation, fordi oplevelsen er surrealistisk eller uvirkelig.


Figur 2

de katastrofer, man kan forestille sig, og på den måde få integreret den surrealistiske oplevelse, hvad enten den nu har bestået i freeze eller i kollaps. Det sker faktisk i 90 % af tilfældene. Men i 10 % af tilfældene vil tilstanden udvikle sig til kronisk PTSD. Det skyldes, at hvis man – trods månedlange anstrengelser – bare ikke kan integrere den traumatiske oplevelse, så bliver man i stedet nødt til at lægge afstand til oplevelsen for dog at bevare det meste af psyken upåvirket. Med andre ord udvikler man en permanent dissociation – til forskel fra den tilstandsafhængige dissociation, der følger med et akut kollaps. Heart Rate Variability Det mest utrolige er, at man kan måle hvilken del af det autonome nervesystem, der er aktivt, ved at måle hjerterytmen. Det skyldes, at de tre nerver (ventral vagus, sympaticus og dorsal vagus) samtidig konkurrerer om at regulere hjerterytmen, og at de respektive nerveimpulser får rytmen til at variere på hver sin måde. Udtrykket ’hjerterytme’ er tvetydigt, da det kan referere til sekvensen af elektromagnetiske bølger i et hjerteslag (EKG-måling), men det kan også referere til den rytme, hvormed pulsen svinger op og ned, når man måler tidsintervallerne mellem hvert eneste hjerteslag med en

10

præcision på et millisekund – altså en tusindedel af et sekund. Normalt vil pulsen stige lidt under indåndingen og falde lidt under udåndingen. Det kaldes Respiratorisk Sinus Arytmi eller RSA. ’Respiratorisk’ fordi rytmen er synkron med vejrtrækningen, ’sinus’ fordi de elektromagnetiske bølger udgår på normal måde fra hjertets såkaldte sinusknude (pacemakeren), og ’arytmi’ fordi pulsen ikke er fuldstændig konstant, men svinger omkring sit gennemsnit. Hvis pulsen var blevet målt på sygeplejerskemaner, hvor man tæller pulsslag i 15 sekunder og ganger med fire for at beregne antal pulsslag pr. minut, så ville man naturligvis kun have målt den gennemsnitlige puls. Det er altså essentielt, at man måler, hvor lang tid der går imellem hvert eneste hjerteslag, der kommer i løbet af et minut. Hvert eneste tidsinterval bliver så regnet om til en puls, og alle sammenhørende værdier af tid og puls bliver afmærket i et koordinatsystem med tiden som x-akse og pulsen som y-akse. Når man forbinder alle punkterne med streger, kan man tydeligt se rytmen. Se figur 2, der viser omregningen fra tidsrum (rød) til puls (blå). I dette tilfælde er den gennemsnitlige puls lig med 60 hjerteslag pr. minut, men pulsen svinger mellem 48 og 75. Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2010


Nu er det sådan, at hvis rytmen gentager sig med en periode, der er kortere end 10 sekunder, så er det den ventrale vagus, der dominerer. Hvis rytmen ligger mellem 10 og 17 sekunder, så er det den dorsale vagus, der dominerer, og hvis rytmen er langsommere end 17 sekunder, så vil det være det sympatiske nervesystem, der dominerer. Man kan altså skelne mellem de tre anatomiske dele af det autonome nervesystem ved hjælp af målinger af hjerterytmen.1 Jamen, fortæller målingerne ikke bare det, som en trænet psykoterapeut kan se med sit blotte øje? Ikke altid. Som nævnt kan man ikke se, om en person er rolig og uanfægtet eller apatisk chokeret. Det kan også være svært at skelne mellem de to former for ubevægelighed, der enten skyldes, at personen er stiv af skræk (freeze/spændt ubevægelighed), eller at personen har opgivet at kæmpe for livet (kollaps/slap ubevægelighed). Men det er vigtigt at skelne mellem de to former, fordi de skal behandles forskelligt. Hvis personen er stiv af skræk og dårligt tør trække vejret, er enhver handlingsimpuls blokeret, fordi den motoriske hjernebark afbryder enhver bevægelse, måske før den overhovedet er sat i gang. Situationen kan sammenlignes med en bil, hvor man træder på speeder og bremse samtidigt. Speederen er det sympatiske nervesystem, der aktiverer hjertet (motoren), som galopperer af sted. Kamp/flugt-hormonerne adrenalin og cortisol mobiliserer musklerne i arme og ben, så kroppen er spændt, men enhver bevægelse er fastfrossen som følge af den motoriske hjerne1 I Whitehouse og Hellers artikel fra 2008 bruger forfatterne en uheldig metode til at identificere de anatomiske strukturer, nemlig en metode fra The HeartMath Institute, der kun opererer med to anatomiske dele. I Porges’ artikel fra 2007 er publiceret en metode, der identificerer alle tre strukturer, men denne artikel nåede Whitehouse og Heller ikke at blive opmærksomme på, før de havde publiceret deres egen artikel. (Personlig kommunikation).

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2010

barks blokering. Her skal behandlingen bestå i en forsigtig og gradvis ophævelse af blokeringen, så bevægelsesimpulsen kan fuldføres ved at bevægelsen genoptages, men udføres i slow motion. Situationen er anderledes, hvis personen – efter at have kæmpet panisk – kollapser, fordi alt har været nyttesløst, og nu ser den visse død i øjnene, fx er ved at drukne. Man kan sammenligne med en bil, der kører 180 km/t med speederen i bund, og bilen så pludselig løber tør for benzin. Situationen opleves som en voldsomt dramatisk rutsjebanetur, hvor det sympatiske nervesystem er som speederen i bund, der aktiverer hjertet (motoren) og mobiliserer musklerne i arme og ben (hjulene). Men situationen ændres pludseligt og chokerende ved, at bilen løber tør for benzin. I virkeligheden er det den parasympatiske (dorsale vagale) bremse, der bremser hjertet (motoren) og stopper produktionen af adrenalin og cortisol. Selv om det varer et par timer, til det sidste hormon er nedbrudt, vil personen simpelthen ikke have tilstrækkelig energi til at udføre bevægelser, da hjertet næsten er gået i stå. Ved kollaps er der ingen fastfrossen bevægelse, der skal optøs, og behandlingen skal derfor være anderledes. Et fysiologisk kollaps vil uundgåeligt indebære en dissociation (først tilstandsafhængig og siden permanent), og behandlingen vil derfor bestå i at bearbejde den traumatiske erindring med henblik på at integrere den afstødte del af personligheden – eventuelt ved at introducere en helt ny handlingsmulighed. Psykofysiologisk måleudstyr Der findes faktisk teknisk udstyr, som gør det muligt meget simpelt at måle hjerterytmen, mens man fører en psykoterapeutisk samtale, og som omregner tidsforløbet til et spektrum af bølgelængder pr. sekund, så det bliver overskue-

11

Et fysiologisk kollaps vil uundgåeligt indebære en dissociation (først tilstandsafhængig og siden permanent), og behandlingen vil derfor bestå i at bearbejde den traumatiske erindring med henblik på at integrere den afstødte del af personligheden – eventuelt ved at introducere en helt ny handlingsmulighed.


Figur 3D er spændende, fordi den viser, at håbløsheden (kollaps) er aftagende i takt med, at den motoriske cortex begynder at forestille sig en handlemulighed (sympatisk aktivering). Håbet viser sig som en top ved 0,1 Hz. Denne bølgelængde er helt speciel, fordi den udgør overgangen mellem dorsal og ventral vagusaktivitet. Det bliver mere tydeligt i figur 3E, at denne top er en sammensmeltning af dorsal og ventral vagus-aktivitet. Toppen virker som en invitation til den ventrale vagus om at lade sig synkronisere med den dorsale vagus. Den ventrale vagus er i forvejen synkroniseret med vejrtrækningen og stimulerer mimikken/kommunikationsmusklerne i ansigtet, så når den sympatiske aktivering (angsten) forsvinder, kan kroppen indgå i en harmonisk tilstand af synkroniseret velvære, tryg afslapning og socialt samvær.

Figur 3

ligt for terapeuten med et hurtigt øjekast atkonstatere, hvilken del af nervesystemet der dominerer lige nu, mens samtalen foregår. Se figur 3. Freeze vil vise sig som en sympatisk aktivering, idet dog den ventrale vagus – og dermed evnen til refleksion – stadig fungerer. NB: Handlingslammelsen er ikke fremkaldt af den vagale bremse, fordi denne virker på hjertet. Det er den motoriske cortex, der blokerer for bevægelser af arme og ben. Kollaps vil derimod vise sig som en dorsal bølge, der efterfølger en langvarig sympatisk aktivering.

12

Fx har jeg haft en traumeklient, som jeg forsøgte at behandle med henblik på ’biologisk færdiggørelse’, dvs. forsøg på forsigtig optøning af den fastfrosne bevægelse i fuld overensstemmelse med den generelle strategi for SE-terapi. Men et hastigt blik på PC-skærmen viste et sjældent klart billede med kun én top, som entydigt var placeret, hvor den dorsale vagus hører hjemme. Dette var tilstrækkeligt til at få mig til at skifte til en endnu mere forsigtig strategi: Først at optræne evnen til at mærke og udholde den psykiske smerte i stedet for straks at dissociere. Dernæst træning i affektregulering – specielt i evnen til via socialt samvær at skifte sindstilstand, dvs. at ændre fokus fra opmærksomhed på, hvor dårligt man har det, til i stedet at fokusere på kommunikation med andre mennesker. Og endelig at introducere håbet om og troen på, at det nytter noget at foretage en handling for at slippe ud af håbløsheden. Hvis terapien er succesfuld, vil klienten således Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2010


vende tilbage til en tryg tilstand, hvor den ventrale vagus er eneherskende. Nogle klienter, der på forhånd ikke tror på, at traumeterapi nytter noget, sætter pris på at få feedback ved, at de på PC-skærmen kan se, at de faktisk har skiftet tilstand, altså at de faktisk har været i stand til at regulere deres egen affekt. Det giver dem mod til at lege med tanken om, at hvis de arbejder med traumet, kan det faktisk opløse sig – og så har de chancen for at blive helbredt. Hvad kan udstyret bruges til Det er ikke min hensigt at opfordre alle traumeterapeuter til at anskaffe sig dette tekniske udstyr, men nogle klienter med kronisk PTSD sætter faktisk pris på denne form for feedback. Udstyret giver også terapeuten bedre mulighed for at skelne mellem forskellige tilstande som fx freeze og kollaps. Traumeterapi forudsætter, at terapeuten kan støtte og hjælpe udviklingen i den rigtige retning, og her kan udstyret hjælpe til at identificere den tilstand, som klienten befinder sig i. Og terapeuten kan – hvis timingen er rigtig – vælge at instruere i den såkaldte hjertekohærens, hvor man lader vejrtrækningen trække den ventrale vagus ned i et tempo, der ligger så tæt op ad den dorsale vagus, at man inviterer til en synkronisering og dermed til en overgang fra dorsal til ventral vagus-aktivitet. Parallelt hermed sker der et skift i fokus fra feedback om, hvor dårligt man har det i kroppen, til at fokusere på kommunikation med andre mennesker. Ændringer i tilstanden kan komme så hurtigt, at terapeuten ikke kan nå at intervenere rettidigt, men i så fald kan optagelserne bruges til supervison. Så brug af udstyret kan ikke alene fungere som feedback for klienten, men også for terapeuten. Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2010

Litteratur Porges, SW: Orienting in a defensive world: mammalian modifications of our evolutinary heritage: a polyvagal theory. Psychophysiology 32, 1995, 301-318. Porges, SW: Emotion: an evolutionary by-product of the neural regulation of the autonomic nervous system. In: Carter, CS, Kirkpatrick, B, Lederhendler, II (Eds.), The Integrative Neurobiology of Affiliation, vol. 807, Annals of the New York Academy of Sciences 1997, pp. 62-77. Porges, SW: Love: an emergent property of the mammalian autonomic nervous system. Psychoneuroendocrinology 23, 1998. 837-861. Porges, SW: The polyvagal theory: phylogenetic substrates of a social nervous system. International Journal of Psychophysiology 42, 2001. 123-146. Porges, SW: Social engagement and attachment: a phylogenetic perspective. Roots of mental illness in children. Annals of the New York Academy of Sciences 1008, 2003. 31-47. Porges, SW: The polyvagal perspective. Biological Psychology 74, 2007. 116-143. Porges, SW: A phylogenetic journey through the vague and ambiguous Xth cranial nerve: A commentary on contemporary heart rate variability research. Biological Psychology 74, 2007. 301-307. Ogden, P, Minton, K and Pain, C: Trauma and the Body – a sensorimotor approach to psychotherapy. New York, Norton 2006, pp. 92-98. Whitehouse, B and Heller, DP: Heart Rate in Trauma: Patterns Found in Somatic Experiencing and Trauma Resolution. Biofeedback, 36(1), 2008. 24-29. Kæreby, F, Petersen, J og Mildwater, M: Heling af psykiske sår. Psykoterapeuten 3, 2007. 36-38. Kæreby, F og Sørensen, JH: Dansk deltagelse ved den første internationale konference om SE-terapi. Psykoterapeuten 1, 2008. 43-48. Hart, S og Kæreby, F: Dialogen med det autonome nervesystem i den psykoterapeutiske proces. At støtte resiliens og afhjælpe traumatisk stress i lyset af arousalregulering. Matrix – Nordisk tidsskrift for psykoterapi 26. årgang, nr. 3, 2009. 292-315.

Flemming Kæreby er uddannet SE-Practitioner, psykoterapeut MPF og cand. scient. i fysiologisk biokemi. Han er privatpraktiserende psykoterapeut og er desuden medlem af SE-Foreningens forskningsudvalg, skriver artikler, holder kurser og foredrag om psykofysiologisk traumeterapi.

13

Nogle klienter, der på forhånd ikke tror på, at traumeterapi nytter noget, sætter pris på at få feedback ved, at de på PC-skærmen kan se, at de faktisk har skiftet tilstand, altså at de faktisk har været i stand til at regulere deres egen affekt. Det giver dem mod til at lege med tanken om, at hvis de arbejder med traumet, kan det faktisk opløse sig – og så har de chancen for at blive helbredt.


Fotos: Forfatteren

PRINSEN OG DRONNINGEN OM TRAUMEARBEJDE MED BØRN I KROPSORIENTERET SANDKASSETERAPI Af MARIANNE DREYER Børn har en gudsbenådet fantasi og en direkte adgang til de indre gemakker, hvor der gemmer sig historier, drømme og eventyr. Hele dette fantasiunivers er fuldt af både alment menneskelige og arketypiske historier og afspejlinger af barnets eget livsdrama og problematikker. Alle, der har med børn at gøre, ved, at børn leger og tegner både deres drømme og længsler og deres problemer.

sår bor i kroppen. Det er derfor også her, en stor del af helingsmuligheden findes.

Jeg startede mit arbejde med voksne i terapi for mange år siden med samtaleterapi suppleret med arbejde med drømme og tegninger. Hurtigt kom jeg til kort i forhold til de dybere psykiske sår, som man efter min erfaring hverken kan snakke eller tegne sig ud af. Her kom kropsterapien mig til undsætning, og den har optaget mig siden. De psykiske

Bange for at miste sin mor Kenneth var en dreng på ni år. Hans historie var, at han tre år tidligere var ved at miste sin mor. Hun faldt ned af en høj stige på sit arbejde. Det resulterede i en alvorlig operation, hvor hun svævede mellem liv og død, efterfulgt af en længere indlæggelse. Fra forsamtalen med forældrene

14

Derfor er arbejdet med børn helt naturligt for mig blevet til en syntese af det kreative arbejde med symbolerne/figurerne i sandkassen og arbejde med kroppen. Ved hjælp af en case vil jeg i det følgende beskrive denne kobling.

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2010


og fra papirerne fra den henvisende myndighed vidste jeg, at Kenneth efter ulykken var blevet indadvendt og indimellem aggressiv i skolen med en del konflikter med både børn og voksne. Han var ofte utryg, når hans mor var borte blot for en kort stund, bange for at der skulle ske hende noget i det hele taget. De voksne omkring ham var generelt bekymrede. Jeg hørte også om en velbegavet dreng, dygtig i skolen. Den indledende snak med barnet behøver ikke være lang. Det er som regel nok, at temaet slås an, så der bliver klarhed om det. Jeg spørger først Kenneth, hvorfor han er kommet. Derefter supplerer hans mor og jeg kort. Jeg forklarer ham så, at sandkassen er en slags billedramme, og spørger, om han kunne tænke sig at lave et billede med nogle af de mange figurer på hylderne. Der er fra min side ingen antydninger af, hvad billedet skal handle om, det er helt frit. Som oftest går det forbløffende hurtigt, så er billedet færdigt Har man det sværd, kan man ikke dø Det sker tit, at jeg ikke umiddelbart kan se, hvad billedet handler om, endsige at det har at gøre med det, vi lige har snakket om. Kenneths billede forestiller to rækker af forskellige figurer over for hinanden. Jeg beder ham fortælle billedets historie: Det er en krig. Der er ikke soldater, men forskellige slags figurer trukket op i to fronter overfor hinanden. Der er nok en tendens til, at den ene ’hær’ er de gode, den anden de onde eller mere barske. Jeg spørger, hvorfor de er uvenner, og Kenneth fortæller, at de slås om en skatkiste. Terapeuten: ”Og hvad er der så i skatkisten?” Kenneth: ”Der ligger et sværd.” T: ”Og hvad er der med det sværd, siden begge parter vil have fat i det?” K: ”Når man har det sværd, kan man ikke dø.” Barnets første billede rammer ofte lige i centrum af, hvad det drejer sig om. I Kenneths tilfælde kampen for at finde udødeligheden og dermed trygheden og sikkerheden igen. Derpå fortæller Kenneth en meget dramatisk historie om jordskælv, hvor de fleste fra de to Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2010

hære synker i grus. Bortset fra to figurer. Den ene symboliserer ham selv, den anden er hans mor. Alt dette forstår jeg som billeder på kampene i hans sind for at genvinde trygheden. I det efterfølgende arbejder vi en del med sværdet i skatkisten. Fx arbejder vi med, at Kenneth skal åbne og tage imod sværdets livskraft og fylde hele sin krop med denne kraft. Det gør ham synligt godt. Det vigtige her er, at det ikke kun er en visualisering. Det handler primært om at mærke livskraften og lade den flyde ud i alle kropsdele, helt ud i fingerspidserne og tåspidserne. Her vælger jeg at inddrage hans mor. Det er hendes dødelighed, han er bange for. Så Kenneth sidder hos mor og mærker først kraften fylde sin egen krop og dernæst forestiller han sig, at den fylder mors krop. En sådan proces skal gå rigtigt langsomt med god tid til at mærke og absorbere. Kenneth låner skatkisten med hjem, så den kan stå og passe godt på både ham og mor. Det er naturligvis vigtigt ikke at skabe illusioner om, at nu kan mor ikke dø. Jeg fortæller ham desuden, at jeg tror, sværdets kraft i virkeligheden er mors egen kraft, der skal beskytte hende. Ligesom det også er Kenneths egen kraft, der kan beskytte ham. Og vi snakker om, at han ikke behøver at passe så meget på sin mor På slutningen af sessionen, hvor vi bare leger en leg, får Kenneth åbnet helt op til sine mørke tanker om at være bange for at miste mor, og han åbner til gråden. Både moren og jeg møder ham i disse følelser i øjenkontakt. Jeg fortæller ham, at alle børn, der har været ude for at være lige ved at miste deres mor, ville reagere sådan. Hvaløvelsen De efterfølgende sessioner arbejder vi videre med nye sandkassebilleder. Vi arbejder desuden med girafsprog ud fra konkrete konflikter i hjemmet. Kenneth lider stadig af angst, og han lærer derfor nogle teknikker, han kan bruge til at håndtere sin angst, fx ’hvaløvelsen’: han mærker, hvor angsten bor i kroppen og forestiller sig derefter at ånde ind og ud gennem dette krops-

15

Barnets første billede rammer ofte lige i centrum af, hvad det drejer sig om.


Der, hvor der er mulighed for handling, bliver traumatiseringen mindre. Og det letter på spændingstilstanden i nervesystemet at handle i fantasien.

sted, som en hval puster gennem sit åndehul. Vi har desuden fokus på arbejde med kraft, så han kan blive glad for sin kraft uden at behøve at slå. Terapeuten fortæller et eventyr I fjerde session skifter processen. Jeg fornemmer, at det nu er tid til at gå mere direkte ind omkring ulykken for tre år siden. Kenneth er ikke en dreng, der er vant til at snakke om følelser, og derhjemme lukker han for at snakke om ulykken. De sidste to sandkassebilleder har heller ikke handlet om dette tema. Men en drøm viser klart en parathed til hjælp. Vel vidende at det er imod gængs praksis i sandkasseterapi, vælger jeg nu, at det er mig, der laver en historie. Normalt er det altid klienten, der skaber billede og historie. Jeg spørger derfor Kenneth, hvad han

siger til, at jeg gerne vil lave et billede og fortælle et eventyr, som jeg vil bede om hans hjælp til. Det er han med på. Inden sessionen har jeg brygget på et eventyr, som ligger tæt op af hans egen historie. Prinsen går ind i en tidsmaskine Jeg sætter nu et slot, en konge, en dronning og en prins i sandkassen. Slottet er ganske småt, så jeg laver en kort fantasirejse rundt i slottet, så Kenneth kan se de smukke rum for sig. Så fortæller jeg, at prinsen ikke har det så godt. Han er ked at det indeni og nogle gange også lidt vred. Han går og grubler over, at hans mor, dronningen, for nogen tid siden faldt ned ad den blå trappe i det blå tårn i slottet. Dronningen slog sig meget alvorligt og var lige ved at dø. Og nu er prinsen rigtigt bange for at miste hende. Uden for sandkassen har jeg sat en omvendt vase, der agerer et tårn. Og på toppen af tårnet bor en vismand. Kenneth vælger en blandt figurerne. Vismanden har også en lille fe, som Kenneth finder. Her kigger Kenneth på mig og siger. ”Det er ligesom med mig og mor.” Jeg svarer: ”Ja, det er næsten ligesom.” Og så taler vi ikke mere om denne lighed før på slutningen af terapien. Jeg spørger ham, hvad han tror, prinsen kunne have brug for. Han ville gerne have kunnet hjælpe sin mor, så hun ikke var faldet ned ad den blå trappe i det blå tårn. Jeg fortæller ham nu, at dette her er et eventyr, så vi har lov at trylle. Derpå tager jeg dronningen og tegner i luften den blå trappe, hvor hun står øverst oppe. Prinsen står nedenfor. T: ”Nu ved vi jo godt, at om lidt, når dronningen begynder at gå ned ad trappen, så snubler hun, og så falder hun. Men hvis nu prinsen kunne trylle, hvad tror du så, han ville gøre?” T: ”Han ville gå ind i en tidsmaskine.”

16

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2010


M: ”Det er en rigtig god ide! Så forestil dig nu at være prinsen og gå ind i tidsmaskinen. Og derinde kan man styre tiden. Så nu går tiden helt, helt langsomt.” Jeg fører dronningen langsomt ned til næste trin. T: ”Og nu er det hun snubler. Men mærk, der er al den tid, prinsen har brug for. Prøv at mærke inde i din krop: hvad tror du, han kunne få lyst til at gøre?” K: ”Han ville gerne gribe hende, så hun ikke slog sig så meget.” T: ”Nemlig, og du kan også trylle, så han har alle de kræfter, der skal til for at gribe hende. Så luk dine øjne og forestil dig at være prinsen. Når du kan mærke, at du er klar, tager du prinsen og går op ad trappen og griber hende.” Vi gentager scenen et par gange. Også i slow motion, hvor jeg beder Kenneth mærke, hvilket ben han sætter først i jorden, da han løber hen til trappen, og hvordan han griber dronningen. Alt dette for at bringe ham ind i kroppen og i kontakt med kroppens impulser. Kenneth er tydeligvis lettet og glad. Vi snakker om, hvordan mon prinsen har det nu. Og jeg nævner, at dette her jo kun kan lade sig gøre, fordi det er et eventyr. Hvis det havde været en virkelig historie, havde prinsen ikke kunnet gøre noget. Men her har vi lov at trylle. Det er vigtigt, for at Kenneth ikke skal bebrejde sig selv, at han ikke kunne redde mor i virkeligheden. Men sindet og nervesystemet har brug for kompensative fantasier for at afspænde. Handling og heling I virkelighedens verden var Kenneth slet ikke til stede ved ulykken. Han var også en lille dreng på seks år, som intet havde kunnet gøre, hvis han havde været der. Men det er min erfaring, at der både hos børn og voksne ligger bevidste eller ubevidste impulser til handling i forbindelse med traumatiserende hændelser. Det er helende

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2010

at få lov at leve disse impulser ud og i det hele taget i sin fantasi at gennemleve handlemuligheder, både realistiske og urealistiske. Det er helt genialt, da Kenneth foreslår, at prinsen skal gå ind i en tidsmaskine. At fantasere sig til at stoppe tiden og dermed give mulighed for de handlemuligheder, der ikke var i virkeligheden, er netop en vigtig del af Peter Levine og Diane Poole Hellers traumeterapi. Det er fx vigtigt omkring trafikulykker, hvor det hele går så stærkt, at handling er umulig. Der, hvor der er mulighed for handling, bliver traumatiseringen mindre. Og det letter på spændingstilstanden i nervesystemet at handle i fantasien. Nu arbejder vi et skridt videre. Tættere på virkeligheden. Jeg fortæller, at denne gang kan prinsen ikke trylle. Dronningen faldt ned og slog sig rigtigt slemt. T: ”Hvad tror du nu, prinsen ville gøre?” Dronningefiguren ligger for enden af trappen i sandet. K: ”Han ville ringe 112, og så ville han hente sin far.” Denne scene spiller vi igennem. Her er det væsentligt, at Kenneth mærker, at det er de voksne, der skal klare situationen. Dronningen er ved at dø på hospitalet Næste del af historien er, hvor dronningen ligger på hospitalet, og prinsen er derhjemme. Mors lange indlæggelse var en forfærdelig tid for Kenneth, hvor de voksne omkring ham naturligt nok var i chok, og hvor han var rigtigt bange. Vi snakker om, hvordan det var for prinsen. Hvor bange han var for at være alene hjemme. Alt dette, som vi tydeligvis ikke kunne have snakket om, hvis det var Kenneth, det direkte handlede om.

17


Her får vi brug for vismanden og hans fe. Jeg introducerede indledningsvis, at de var prinsens gode venner. Her kunne han altid gå op, hvis han havde brug for hjælp eller for et godt råd. Nu foreslår jeg Kenneth en tur op til vismanden. Han tager prinsen og hans to hunde og går op på toppen af tårnet. T: ”Hvad tror du prinsen kunne have brug for at spørge vismanden om, nu hvor hans mor ligger på hospitalet?” K: ”Hvad vil der ske med min mor?” T/Vismanden: ”Din mor kommer ikke til at dø!” Pause. T: ”Mærk i kroppen, hvordan prinsen får det, da vismanden siger det.” Kenneth mærker lettelsen, og vi arbejder med at lade den fylde i kroppen. T/Vismanden: ”Det kommer til at blive rigtigt hårdt, men hun vil blive næsten rask bortset fra …”. Her nævner vismanden de vanskeligheder, Kenneths mor fik som følge af ulykken. Der er tid til at mærke og rumme dette. T/Vismanden: ”Men din mor vil også på nogle punkter få det bedre, og hun vil få meget mere tid og opmærksomhed til dig.” Det glæder vi os over. Sådan er det nemlig også i virkeligheden. T: ”Er der mere, prinsen gerne vil spørge vismanden om?” K: ”Hvad kan jeg gøre, jeg vil så gerne hjælpe min mor.” T/Vismanden: ”Du skal bare være lige som du er! Din mor kan sagtens mærke din kærlighed,

18

selv om hun ligger ude på hospitalet. Og det er de voksne, der skal klare dette her!” Tid til at prinsen mærker lettelsen ved, at det ikke er ham, der skal klare det. Prinsen besøger dronningen I næste session har jeg lagt dronningen i en stor seng uden for sandkassen. Det symboliserede hospitalet. Kenneth mærker, hvor hårdt det var for prinsen. Vi lader vismanden og hans lille fe flytte ind på slottet, så prinsen ikke skal være alene. I virkeligheden var Kenneth ikke alene, men hele familien var i chok, og der var derfor stor ensomhed og megen angst, han gik alene med. Nu mærker Kenneth via prinsen det med ikke at være alene og at kunne dele sine tanker og følelser med nogen. Derefter foreslår jeg, at prinsen tager ud på hospitalet og besøger sin mor. Her bliver Kenneth meget berørt, og vi taler for første gang direkte om virkeligheden. Jeg spørger ham, hvad han tænkte og følte, da han var på besøg hos sin mor på hospitalet. K: ”Hun lå helt stille, og jeg troede hun var død.” Dette er efter min opfattelse kærnen i det traumatiske forløb. Vi genspiller nu situationen, men denne gang forebygger vismanden chokket. Han fortæller prinsen, inden han går ind, at dronningen ligger ganske stille med lukkede øjne og er helt bleg, men hun er helt levende, og hun klarer det. Så nu tør prinsen godt gå derind. Kenneth mærker tryghed i kroppen. Traumet integreres i tryghedstilstanden Nu vurderer jeg, at Kenneth er klar til at gå direkte ind i et arbejde med chokket fra virkeligheden. Det mest trygge sted, Kenneth kender, er hjemme i køkkenet siddende hos mor. Jeg guider ham ind i denne situation. Og i terapirummet

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2010


Derefter arbejder vi med, at han bevæger sig med sin opmærksomhed mellem tryghed og traume. Denne procedure er helt som med voksne i traumeterapi. Dråbevis integreres traumet i tryghedstilstanden. Og som med voksne falder nervesystemet hurtigt til ro, så han kan være lige midt i erindringen af at stå ved hospitalssengen med helt ro i sind og krop. sidder han faktisk op af sin mor i denne del af terapien. Hans system falder fuldstændig til ro. Når han har tanket helt op med tryghed, beder jeg ham lægge situationen, han kan huske fra hospitalet, langt væk. Så langt, at han ikke bliver bange. Derefter arbejder vi med, at han bevæger sig med sin opmærksomhed mellem tryghed og traume. Denne procedure er helt som med voksne i traumeterapi. Dråbevis integreres traumet i tryghedstilstanden. Og som med voksne falder nervesystemet hurtigt til ro, så han kan være lige midt i erindringen af at stå ved hospitalssengen med helt ro i sind og krop. I eventyrets verden holder vi efterfølgende fest på slottet med kakao og chokoladekage. Vi fejrer, at dronningen kommer hjem fra hospitalet. De forskellige personer i eventyret udtrykker deres tanker og følelser.

me den med tidsmaskinen. Den fik jeg lov at lære videre til andre børn og voksne, der kunne få brug for det. Litteratur Ammann, Ruth: Healing and transformation in Sandplay. Open Court 1991 Hejgård, Janne: Goddag giraf. Landtryk 2000. Heller, Diane Poole: Traume heling. Borgen 2005. Levine, Peter A: Væk tigeren. Borgen 1998 Levine, Peter A: Helbredelse af traumer. Borgen 2006 Rosenberg, Marshall B: Ikke voldelig kommunikation. Borgen 1999. Rosenberg, Marshall B: Livsberigende relationer. Rosenlund Forlag 2006 Ryce-Menuhin, Joel: Figurterapi. Klitrose 1993.

Afsluttende evaluering Der har gennem forløbet været stadig bedre meldinger om Kenneths tilstand, både fra ham selv og fra hans mor. Hun fortalte, at specielt de to gange, hvor vi arbejdede med eventyret, havde rykket rigtigt meget. I alt brugte vi syv gange. Til den afsluttende evalueringer var Kenneths melding: ”Det går FINT!” Hans mor fortalte om en meget gladere dreng, der var mere ro på, og som ikke var så bange for at være alene. Han havde ikke længere brug for ’hvaløvelsen’. Og forholdet til hans søskende var blevet bedre. Fra et forældremøde på skolen forlød det, at Kenneth ikke sloges så meget mere, og i det hele taget var blevet mere social og i balance med sig selv. Jeg fortalte Kenneth, hvor modig jeg syntes han havde været. Han havde turdet gå igennem sin historie – erindringer, som mange voksne blot ville forsøge at glemme. Og jeg vil aldrig glem-

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2010

Marianne Dreyer er psykoterapeut MPF og cand. pæd. Hun er uddannet i kropspsykoterapi fra Bodynamic Instituttet og er meget inspireret af Peter Levines og Diane Poole Hellers arbejde med traumer. Marianne Dreyer arbejder med både børn og voksne i individuel terapi og laver desuden kurser om traumatisering, ’Veje ud af Søvnløshed’, og om mindfulness.

19


KUNSTTERAPI og HJERNEHALVDELE OG SYMBOLANVENDELSE

Af VIBEKE SKOV

D

en neurovidenskabelige forskning har dokumenteret, at psykoterapi virker. Det næste skridt er så at finde ud af, hvordan vi som psykoterapeuter kan bruge hjerneforskningens resultater til at målrette og præcisere vores metoder i behandlingen af forskellige psykologiske tilstande. Godt nok mangler der forskning i de forskellige metoders effekt, da det primært er de kognitive metoder, der er lavet evidens på, men derfor kan vi som psykoterapeuter godt bruge nogle af hjerneforskningens resultater som inspiration til at udvikle psykoterapeutiske metoder. Som kunstterapeut er jeg selvfølgelig mest interesseret i, hvordan vi kan bruge de kreative metoder med den største præcision i forhold til forskellige målgrupper. I denne artikel vil jeg sammenholde nogle af hjerneforskningens resultater med den kunstterapeutiske metode. Det trygge kontaktfelt De bedste betingelser for hjernens plastiske bevægelighed er social interaktion i en tryg atmosfære. Hvis et barn vokser op i en stresset og utryg atmosfære, vil det påvirke den neurale fleksibilitet på en måde, som kan vare ved hele livet. Det er især tilknytningsevnen, evnen til at regulere emotioner og selvværd, som skades. En tryg atmosfære i senere psykoterapi danner forudsætning for, at neuronerne igen kan samarbejde. Dette er dokumenteret i forskning, der viser, at kontakten mellem klient og terapeut er vigtigere end metoden (Cozolino 2010). Alle psykoterapeutiske metoder må derfor have den trygge relation mellem klient og terapeut som grundlag for mere specifikke undersø-

20

gelser af forskellige metoders indvirkning på udviklingsprocesser. Mit fokus her er ikke udviklingen af kontaktfeltet mellem klient og terapeut og reparationen af de første tre leveårs utryghed, men lige så meget hvad vi kan bruge den gode kontakt til. Hvis vi ikke skal fastholde klienter i deres barndomstraumer, skal vi kunne lede udviklingsprocessen mod dybere og mere selvstændige processer. Hvis et barn har lært at give afkald på egne behov for at få forældrenes kærlighed, kan dette mønster let gentages i det trygge kontaktfelt mellem klient og terapeut, hvor klienten fastholder sig selv i en traumatiseret adfærd for ikke at miste sin gode terapeut. Selvstændighedsfasen i et udviklingsforløb er karakteriseret ved, at klienten knytter en stærkere og stærkere kontakt med selvet på bekostning af afhængigheden til terapeuten. Det betyder, at terapien skifter fra at være fokuseret på barndomstiden, hvor objektrelationsteori og psykoanalyse er brugbare refleksionsmodeller, til at være fokuseret på individuationsprocessen, hvor den arketypiske psykologi er mere relevant. De kunstterapeutiske processer Judith Rubin har i sin bog Approaches to Art Therapy beskrevet en vifte af forskellige skoler, som danner psykologisk basis for forskellige former for kunstterapeutisk praksis, med den psykodynamiske, den humanistiske, den kognitive, den systemiske og den integrative skole som de mest anvendte. Jeg tror, det er vigtigt at åbne op for den virkelighed, at alle skoler har deres potentiale, og at de hver især kan bruges på forskellige steder i en udviklingsproces. Som kunstterapeut kan jeg vælge at bruge det analyse- og forståelsesredskab, som bedst støtter min klients udviklingsproces i en given situation.

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2010


HJERNEFORSKNING Den største diskussion inden for kunstterapien i Danmark har, så længe jeg kan huske det, været forholdet mellem æstetik og analyse. Hvad er det, som virker forandrende? Er det de æstetisk skabende processer, som automatisk smitter af på psyken og skaber en forandring uden om alle de besværlige emotioner? Eller er det de alvorlige samtaler, som konfronterer bevidstheden på en direkte og ofte smertelig måde? Jeg må indrømme, at jeg altid har afholdt mig fra at deltage i denne diskussion, fordi jeg synes, at begge typer af proces er en del af kunstterapiens mulighed. Samtidig har jeg savnet, at også den imaginative symbolbeskæftigelse inddrages i metodebeskrivelsen, for uden imagination kan ingen vel forestille sig noget andet, end det der allerede er. Jeg vil derfor beskrive kunstterapien som sammensat af tre procestyper, den skabende proces, den aktive imagination og den personlige samtale (fig. 1). Den skabende proces Hjerneforskningen beskriver den højre hjernedel som hørende til det ubevidste. Til traumer, fortrængte emotioner, skam, negative selvbilleder, primærprocesser og negativ tænkning (Cozolino 2010). I den skabende proces vil kroppen søge at komme af med noget af det forviste affald, som bevidstheden ikke har kunnet rumme, og det kommer så til at ligge ude i billedet. Den skabende proces aktiverer det ubevidste og dermed den højre hjernedel, samtidig med at der kan være en lettelse eller forløsning, fordi det ubevidste ikke længere skaber et pres i kroppen, men altså nu hænger ude på væggen. Man kan så tro, at Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2010

der er sket en udviklingsproces, fordi personen oplever en lettelse over endelig at være kommet af med den besværlige forladthed, mens der i virkeligheden er skabt en større distance til det ubevidste. Denne proces er en sublimeringsproces, fordi det ubevidste forskydes uden for kroppen og ud i billedet. Som altid, når en sublimeringsproces virker i tilpasningens tjeneste, forstærkes jeget, hvis der kommer en positiv respons fra omverdenen eller terapeuten, som kan løfte personens selvtillid i mere positiv retning. Hvis der med billedskabelsen ikke følger en positiv respons, har den skabende proces ikke haft en socialiserende karakter, og dermed støtter processen ikke jegets udvikling, men forstærker det ubevidste i stedet. Ord på emotionerne Hjernens venstre hemisfære knytter sig til det bevidste. Til sproget, udtryk af vrede, socialisering, positive selvbilleder, sekundærprocesser og fortolkningsevne (Cozolino 2010). Det er først, når der sættes ord på de emotioner, som ligger i billedet, at man kan tale om en egentlig forandring i bevidstheden. De impulser som ligger i hjernens højre del, forsøger hele tiden at få adgang til den venstre hemisfære for at blive en del af bevidstheden. Hvis forsvaret er for stærkt, afvises impulsen, og hvis det er for svagt, overvælder den, hvorved det kreative samspil mellem neuronerne blokeres. Det er altså vigtigt, at der er en form for ligeværdig dialog mellem de to hjernehalvdele for at udvikling kan finde sted. Nogle mennesker kan have en skiftevis domi-

21

Den personlige samtale

Den skabende proces

Den aktive imagination

Figur 1


nans af højre og venstre hjernehalvdel, som fxmaniodepressive mennesker eller mennesker, der efter lang tids stress ’pludselig’ brænder ud og dermed skifter fra en dominans af venstre hjernedel til en dominans af højre, men uden at der er en dialog mellem de to. Et eksempel: En elev lavede følgende billeder af et adfærdsmønster, hun gerne ville forandre (fig. 2). Figuren til venstre er vred og kommer til udtryk med sin vrede, men ender med at lukke sig helt inde, fordi hun oplever sig afvist af andre mennesker, som vist i figuren til højre. Hun oplever især denne konflikt udspille sig i forholdet til sin søn og mand. Når hun sætter grænser for sin søn på 17 år, griber manden ind og skælder hende ud for at være for hård, og så ender konflikten mellem de to i stedet. Vi kunne sige, at når hun er i sin udadvendte vrede, er venstre

Figur 2

2222

hjernedel aktiveret, og når hun er i den indadvendte position, er højre hjernedel aktiveret. Vi rollespiller samspillet mellem hendes søn og hende selv i en nonverbal bevægelsesøvelse, og det bliver tydeligt, at der ingen kontakt er imellem dem, og hun bliver mere og mere vred, fordi han ikke vil gøre, som hun vil have ham til, og det er her mønsteret sidder fast. Så bytter de roller, så hun nu spiller sønnen, og hendes medstuderende spiller hende som mor. Der sker så det at ’moderen’ i stedet for at ville have ham til noget, sætter sig ned og ser tv sammen med ham, og de får hurtigt en sjov og god kontakt. Hun havde glemt at spejle ham og møde ham, før end hun bad ham om at gå ud med skraldespanden, og han reagerede på den ensomhed, som hun dermed formidlede. Det gik op for hende, at hun altid var den i familien, som konfronterede ved at sige tingene som de var, i modsætning til moderen, som hun oplevede igennem hendes opvækst havde idealiseret familiestemningen, og min elev havde derfor ikke følt sig mødt. I sin konfronterende adfærd forsøger hun at undgå at mærke den idealiserende mor som en side i sig selv, men derved afstår hun samtidig fra at kunne bruge sin egen empatiske forståelse for sin søn og mærker derfor ikke hans ensomhed, men ender med selv at være den ensomme part. I det andet billede (fig. 3) kan vi se, hvordan de to hjernehalvdele er rodet sammen uden grænser. Hun har lavet kvindetegn og mandetegn rundt omkring hovedet, som hun siger repræsenterer det kaos, hun har i hovedet, når omtalte mønster går i selvsving. I kroppen ses en smerte, som ligner et kors. Her kan kognitiv terapi være en metode til at finde en form for orden i de refleksive processer i venstre hjernedel, hvor en simpel adfærdsændring, som at spejle før konfrontation, kan være med til at skabe den selvrefleksive bevidsthed, som kan ændre hjernes neurologiske mønster. Den positive feedback, som hun sandPsykoterapeuten nr. 3, oktober Psykoterapeuten nr. 2, 2010 maj 2010


Figur 3

synligvis vil få fra sin søn, når hun møder ham med større følelsesmæssig resonans, vil kunne give hende et større selvværd som mor, og dermed er venstre hjernedel aktiveret på en anden måde end før. En sådan proces er en omkodning i sublimeringsevnen. Hun forskyder noget af sin konfrontationskraft over i en spejlingsadfærd og får en bedre social integration. Som sådan er det en jegstøttende udviklingsproces. Tre relationstyper Som jeg ser det, findes der tre relationstyper. Der er dem, som er funderet i den venstre hjernedel – de intellektuelle, maniske, rationelle, kontrollerede med et positivt selvværd. Så er der mennesker, som er funderet i den højre hjernehalvdel – de emotionelle, depressive, irrationelle, ukontrollerede med et negativt selvværd. Og endelig er der mennesker, som skiftevis bor i den venstre og højre hjernehalvdel, men uden at de har en neurologisk forbundethed. Det er de mere skizoide, ensomme, maniodepressive, forvirrede typer med et usikkert selvbillede, som bruger venstre hjernedels processer som et forsvar mod at mærke de emotioner, som bor i den højre. Fælles for alle tre typer er, at samspillet mellem højre og venstre hjernehalvdel er beskadiget. Den kunstterapeutiske proces indeholder en aktivering af alle tre positioner. Den

Psykoterapeuten 3, 2010 oktober 2010 Psykoterapeuten nr. 2,nr. maj

skabende proces aktiverer den højre hjernehalvdel, den aktive imagination aktiverer samspillet mellem de to, mens den personlige samtale aktiverer den venstre hjernehalvdel. Jeg tror, det er kunstterapiens pointe eller mulighed, at alle tre relationstyper kan forbindes i den samme terapeutiske proces, så der sker en oplevelsesmæssig sammenhæng mellem de forskellige funktionsområder i hjernen. Det forklarer måske også, hvorfor medicinsk behandling af depression kan afbalancere tilstanden ved en aktivering af venstre hjernedel, men ikke skabe en egentlig ændring eller fornyet bevidsthed, da medicinen ikke automatisk medfører en forøget udveksling mellem de to hjernehalvdele. Udforskning af symboler Når den skabende proces tager sit udspring fra det ubevidste, er det ikke kun det personlige ubevidste, som kastes ud i billeder. Ofte optræder der symboler fra en mere arketypisk virkelighed, som Jung kaldte for det kollektivt ubevidste, og som hentes fra mere instinktive lag i psyken. Disse symboler giver adgang til ressourcer, som ligger nede under de personlige traumer og forladthedsoplevelser. At udforske disse symboler med sproget kan derfor være med til at åbne for de forestillingsbilleder, som mangler i den depressive bevidsthed. Depressive mennesker kan have vanskeligt ved at sætte ord på deres følelser, fordi de ikke kan huske dem, men at sætte ord på symbolske fortællinger via billeder kræver ingen hukommelse. Jeg har i flere af mine bøger beskrevet og vist eksempler på bagsidemetoden som en symboliserende metode, velegnet til depressive. I henhold til hjerneforskningen er det, fordi den aktiverer det imaginative område i hjernen, hvorved nye muligheder kan udforskes gennem symboliserende samtale. Den aktive imagination I mit arbejde møder jeg mange studerende og

Der er dem, som er funderet i den venstre hjernedel – de intellektuelle, maniske, rationelle, kontrollerede med et positivt selvværd. Så er der mennesker, som er funderet i den højre hjernehalvdel – de emotionelle, depressive, irrationelle, ukontrollerede med et negativt selvværd. Og endelig er der mennesker, som skiftevis bor i den venstre og højre hjernehalvdel, men uden at de har en neurologisk forbundethed.

2323


klienter, som allerede har en velfunderet jegstyrke. De fleste har en god fornemmelse af egne styrker og svagheder og søger en dybere funderet og mere spirituel side i sig selv. De leder ikke efter nye måder at sublimere det ubevidste på, men længes efter at få et bevidst forhold til det, som Jung kaldte for selvet. Disse processer har mere karakter af at være initiationsprocesser og kan næppe finde sted uden brug af symboliserende aktivitet. I årene efter sit brud med Freud udviklede C.G. Jung metoden aktiv imagination, som har til formål at genskabe forbindelsen mellem jeget og selvet, og den har derfor som sin forudsætning, at der er et jeg. Omvendt har metoden vist sig også at bidrage til udviklingen af et mere stabilt jeg, fordi man kan justere jegets måde at samtale med det ubevidste på, så de to parter forbliver adskilte i dialogen (Skov 1991, case med Bo).

I årene efter sit brud med Freud udviklede C.G. Jung metoden aktiv imagination, som har til formål at genskabe forbindelsen mellem jeget og selvet, og den har derfor som sin forudsætning, at der er et jeg.

Det centrale ved den aktive imagination er at afgrænse dele i det ubevidste, så det bliver muligt at indlede en imaginær samtale, hvor der er et gensidigt og respektfuldt forhold mellem det bevidste og det ubevidste. Det ubevidste bliver derfor ofte karakteriseret som den anden. Aktiv imagination i syv faser Jeffrey Raff har beskrevet den aktive imagination som en samlet proces bestående af syv faser (Raff 2000): 1. Forberedelse. Det kan være en form for afslapning, meditation, trommespil eller på anden måde en mental indstilling til den kommende proces. Forberedelsen er med til at skabe tryghed og hjælper med at afstresse kroppen. Neuronerne gøres klar til at indlede nye bekendtskaber. 2. Jeget inviterer det ubevidste til dialog, hvilket bedst kan ske, når der vælges et udgangspunkt til den skabende proces. Det kan være et spørgsmål, et symbol, en drøm,

24

3.

4.

5.

6.

7.

en opgave, en følelse. Den venstre hjernehalvdel henvender sig til den højre og vil gerne i dialog. Ubevidst aktivering, hvor det ubevidste gøres levende som en følelse eller sansning i kroppen. Dette sker oftest igennem den skabende proces, hvorved ’den anden’ manifesterer sig i det skabende udtryk. Højre hjernehalvdel aktiveres, og det ubevidste projiceres ud i billedet. Interaktion. Jeget responderer på det ubevidstes henvendelse, og det er her, den egentlige aktive imagination starter som en symbolsk og imaginativ dialog mellem jeget og ’den anden’. Højre og venstre hjernehalvdel indleder en dialog med henblik på at udvikle gensidig empatisk resonans. Refleksion omkring de oplevelser, som fremkom i den skabende proces og i dialogfasen. Det er vigtigt, at jeget her reflekterer over sit forhold og sin holdning til det ubevidste og den nu afsluttede dialog. Dette svarer til det selvrefleksive metakommunikationsplan, som hjerneforskningen har baseret alle udviklingsprocesser på. Resolution som en erkendelse eller svar på det valgte udgangspunkt. Det er her, den transcendente funktion aktiveres som en nødvendig tilstand for forandring. Neuronerne har nu fundet en ny forbindelse i hjernens netværk. Integration. Her vil processen søge ud i individets aktuelle hverdagsliv, hvor den nye indsigt integreres i de relationer og det liv, som individet er en del af. Den nye neurologiske forbindelse fører til en ændring i adfærd, som må gentages for ikke at falde tilbage til den gamle neuronforbindelse.

Et eksempel: På et kursus med fjerdeårs studerende blev deltagerne bedt om at male et billede af, hvordan de havde det i kroppen efter en halv

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2010


times trommespil og afslapning. De blev bagefter bedt om at stille sig overfor billedet og forestille sig, at billedet var en anden person, som de skulle stille et spørgsmål til, og forestille sig, at de fik et svar fra. Denne proces svarer til de første fire faser i den aktive imaginationsproces. I den næste del af øvelsen blev deltagerne delt op i par. Den ene part skulle i en kropslig improvisation udtrykke den anden parts figur fra billedet, mens den anden part skulle finde de bevægelser, som kunne skabe kontakt. Der var fx en deltager, som ikke fik kontakt, og hun vidste ikke, hvad hun skulle gøre. Set udefra blev det dog tydeligt, at hun var alt for direkte og insisterende i sit kontaktforsøg, så den anden part (altså hendes eget ubevidste) blev forskrækket og trak sig tilbage, og dette mønster gentog sig. Jeg koder hende herefter om til at indtage en anden holdning, hvor hun skal prøve at starte med større afstand og nærme sig med større følsomhed. Denne øvelse gav hende en forståelse for hendes besvær med at mærke sig selv og hendes tendens til at isolere sig, fordi hun ofte følte sig afvist. Det var alt sammen et billede på, hvordan hun forholdt sig alt for direkte og insisterende til det ubevidste. Denne erkendelse kan sidestilles med Raffs beskrivelse af fase 5, hvor refleksionen på et meta-kognitivt plan skaber en ny forståelse for udvikling af en mere empatisk kontakt med det ubevidste. Fase 6 og 7 kommer så til at handle om at indøve den nye og mere empatiske kontaktform i forhold til sig selv og andre. Den personlige samtale Jeg vil gerne vise et eksempel på overgangen fra den aktive imagination til den personlige samtale. Altid, når billeder er symbolske, vil denne bevægelse typisk være mulig, og ofte inviteres vi ind i den personlige samtale ved udsagn som fx ”det minder mig om min mor” eller ”sådan følte jeg også som barn” eller lign. Det er, som Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2010

Figur 4. En elev har lavet et billede ud fra et frit oplæg. Mal hvordan du har det i kroppen.

om bevidstheden selv søger at skabe en forbindelse mellem symbol og erindring igennem samtalen. I dialogen med billedet får vi følgende fortælling: Det er en måne, som vender ryggen til solen, fordi den føler sig lidt mindreværdig, da den ikke er helt så rund, som den burde være. Den vil gerne være helt perfekt, når den møder solen. Solen er neutral og afventende. Til spørgsmålet om der er nogen ressourcer et sted i billedet, siger hun, at Saturn, som er en lillebitte rød prik i billedets øverste højre hjørne, er helt perfekt, og den vil gerne ’undervise’ månen i at blive rund, så den tør vende sig om mod solen. Analyse: Set i forhold til den jungianske symbolforståelse handler fortællingen om foreningen af det kvindelige (månen) og det maskuline (solen), men hvor det kvindelige ikke oplever at have samme værdi som det maskuline. Denne

25


problematik er kollektiv, fordi vi alle er påvirket af den patriarkalske kulturs holdning til det kvindelige som et princip, der ikke er helt så’perfekt’ som det maskuline. (Det betyder, at den venstre hjernehalvdel kulturelt set har en højere status end den højre hjernehalvdel). Den personlige samtale kommer til at handle om kvindens forhold til at skulle være perfekt. Hvem har lært hende, at det perfekte er bedre end det skæve? Hvilke tidlige objektrelationer har bidraget til denne kodning i de indre dialoger, og kan vi få Saturn i tale som en ny rollemodel og vejleder i forhold til et mere grounded selvværd? Uden bevidst at vælge hvad hun vil snakke om i den personlige samtale, fordi hun måske ikke kan mærke, hvad der er vigtigt for hende (som det ofte er tilfældet med depressive mennesker), præsenterer billedet igennem sin symbolik en indfaldsvinkel. Jeg tænker, at dette måske kan erstatte den praksis, hvor man bruger medicin til at starte en psykoterapeutisk udvikling, fordi de to hjernehalvdele ikke kan nå hinanden med den personlige samtale alene. Dette billedes arketypiske foreningssymbolik mellem det maskuline og det feminine antyder, at processen ikke kun handler om den personlige usikkerhed, men også relaterer sig til individuationsprocessen. Afslutning Brugen af symboler i psykoterapeutisk arbejde har som beskrevet flere indlysende fordele, som alle peger i retning mod et bedre samarbejde mellem højre og venstre hjernedel. Den aktive imaginations metode er et bud på, hvad der i kunstterapien kan skabe en forbindelse mellem den æstetiske og den analytiske ’retning’. Problemet med at skabe evidens omkring symbolanvendelse i psykoterapi er, at hjerneforskningen har så meget fokus på betydningen af det tidlige kontaktfelt og så lidt tillid til den arke-

26

typiske psykologi, at de må gribe til medicinsk behandling, når ord og følelser ikke kan nå hinanden ved brug af den personlige samtale alene. Jeg tror, det er vigtigt, at vi som psykoterapeuter bruger hjerneforskningen til at justere og dokumentere vores metoder, og klart nok er kontaktfeltet vigtigt, når vi arbejder med følelsesmæssige forstyrrelser, men hvis formålet med psykoterapi er at udvikle en stærkere jeg-selv akse, mener jeg, det er nødvendigt at inddrage den arketypiske psykologi, da dialogen mellem jeget og selvet ellers kommer til at ske på jegets præmisser alene. Litteratur: Chodorow, Joan: Jung on active imagination. Princeton 1997. Cozolino, Louis: The Neuroscience of Psychotherapy. Norton 2010. Hart, Susan: Den følsomme hjerne. Hans Reitzel 2009. Knox, Jean: Archetype, attachment, analysis. Routledge 2003. McNiff, Shaun: Art heals. Shambhala 2004. Raff, Jeffrey: Jung and the Alchemical Imagination. Nicholas-Hays 2000. Rubin, Judith Aron: Approaches to Art Therapy. Brunner Routledge 2001. Skov, Vibeke: Det skabende menneske. Marcus 1991. Skov, Vibeke: Helteudvikling i parforhold. Marcus 2004. Skov, Vibeke: Kunstterapi. Marcus 2009. Skov, Vibeke: Omkodning af forladthedsgebærder ved brug af kunstterapi. Pilotprojekt 2002

Vibeke Skov er cand. psych., autoriseret af Dansk Psykolog Forening, glaskunstner, medlem af Dansk Psykoterapeutforening og leder af Institut for Kunstterapi igennem 24 år.

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2010


TERAPEUT-ÅBENHED

Vi bliver et selv når den anden fremstår som subjekt1 TERAPEUT–KLIENT RELATIONEN Af GERDA RASMUSSEN At være åben som terapeut stiller krav til opmærksomhed, nærvær og præcision. I relationen mellem terapeuten og klienten er der til stadighed nye udfordringer, idet forholdet konstant udvikler sig. I denne artikel vil jeg beskrive terapeut-åbenhed ved bl.a. at se på, hvordan nyere forskning forbinder den tidlige relation mellem barn og forældre med den værdifulde relation mellem terapeut og klient. Endvidere vil jeg inddrage det personlige sprogs betydning for terapeutåbenheden. Ved eksempler fra mit terapeutiske arbejde vil jeg tydeliggøre sammenhængen mellem teori og praksis. Terapeut-åbenhed Der er flere betegnelser for det, at terapeuten viser åbenhed over for klienten i terapien. Nogle anvender betegnelsen terapeutens selvafsløring eller terapeutens transparens, mens andre benytter den engelske betegnelse self-disclosure. Betegnelserne er ofte udtryk for forskellige holdninger og tilgange til den terapeutiske relation. Jeg har i denne artikel valgt at bruge betegnelsen terapeut-åbenhed, da det ligger tættest op ad min egen tilgang til begrebet. Denne betegnelse indikerer, at der ikke er tale om en teknik, men om en bevidst holdning til at være ligeværdigt sammen med sin klient. Forståelsen af betegnelsen ligger endvidere i tråd med Daniel Stern, som jeg også vender tilbage til senere i denne artikel. Daniel Stern beskriver, at ”møde1

Schibbye 2007, s.277

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2010

øjeblikket” skal bære terapeutens signatur som noget, der udspringer af hans egen følsomhed og erfaring, og som noget, der går ud over teknik og teori. Terapeut-åbenhed er som hovedudtryk verbal, og det kombineres ofte med nonverbale udtryk, med kropssprog, tonefald og mimik. Det kan kaldes det samlede udtryk (Jensen og Juul 2002). Som det er de fleste bekendt, kan terapeuten utilsigtet ’afsløre’ sider af sig selv i terapien i det verbale såvel som det nonverbale udtryk. Tavshed om egne tanker, følelser og forhold kan også være udtryk for terapeutens forsvar og manglende evne til autenticitet. Terapeutens åbenhed i terapien omfatter en bred vifte af forhold. Jeg har i denne artikel valgt at koncentrere mig om, hvordan terapeuten bevidst kan fortælle om sine personlige overvejelser og følelser, og om, hvordan han kan fortælle om personlige forhold som en del af terapien. Historisk perspektiv I starten af 1900-tallet opstillede Freud et klassisk ideal inden for psykoterapien, som nærmest kan betegnes som modsætningen til terapeutåbenhed. I 1912 skrev han: ”Terapeuten bør være uigennemsigtig for sine patienter og ligesom et spejl ikke vise dem andet end det der vises ham” (Schibbye 2007, 276, fra Freud, S: Recommendations to Physicians Practicing Psycho-Analysis). I 1950’erne skete der imidlertid en udvikling

27

Terapeutåbenhed er som hovedudtryk verbal, og det kombineres ofte med nonverbale udtryk, med kropssprog, tonefald og mimik. Det kan kaldes det samlede udtryk.


væk fra idealet om den neutrale terapeut. Dette skete med udviklingen af den humanistiske og den eksistentielle psykoterapi. Her fremstod fx Martin Buber som en vigtig eksponent for den eksistentielle tænkning om terapien som et mellemmenneskeligt møde, et møde mellem ligeværdige mennesker, der mødes i en asymmetrisk relation, klient – terapeut. Carl Rogers var en af de mest betydningsfulde terapeuter i udviklingen af den oplevelsesorienterede psykoterapi. I 1957 skrev han, at når terapeuten møder klienten med varme, accept, tolerance og respekt, skabes de nødvendige betingelser for at skabe terapeutiske forandringer. Men ikke mindst er det vigtigt, at terapeuten er kongruent i mødet med klienten, dvs. møder klienten med ægthed, åbenhed og overensstemmelse. Åbenhed om egne følelser er en nødvendighed, hvis der er noget, der står i vejen for terapeutens empatiske forståelse og ubetinget positive accept (Schibbye 2007).

trygge tilknytning til nære omsorgspersoner, at barnet oplever verden som et trygt og sikkert sted at være, nemlig Den sikre base. Dette er parallelt til den relation, som vi søger at skabe i den terapeutiske relation. Terapeuten skal være en tryghedsperson, hvor tilknytningen betyder, at klienten tør åbne sig også om smertefulde emner, tør udforske verden og være åben over for andre muligheder. Som tryg tilknytningsperson kan terapeuten bl.a. være med til at hjælpe klienten til at afprøve andre måder at være-sammen-med-andre-på (Schibbye 2007). Dette fordrer, at terapeuten har en anerkendende tilgang samt udviser følelsesmæssig åbenhed og evne til affektiv afstemning, hvilket jeg vil beskrive nærmere senere.

Den tidlige relation og psykoterapien De senere års forskning har vist, at der er tydelige analogier mellem det tidlige samspil mellem barn og forældre og den nære relation i den terapeutiske relation. Jeg vil i det følgende beskæftige mig med denne analogi og tage udgangspunkt i den del af spædbørnsforskningen, som er foretaget af John Bowlby, Daniel Stern og Anne-Lise Løvlie Schibbye. Den engelske psykiater John Bowlby (2003) har gennem sin forskning beskrevet, at tilknytningsadfærd er et medfødt, biologisk instinkt, der både sikrer barnets fysiske overlevelse og en neuropsykologisk udviklingen af barnets sociale hjerne. Omsorgspersonens evne til korrekt at spejle barnets følelse eller tilstand er afgørende for barnets evne til at lære og for dets sunde udvikling. Bowlby mener, at det er gennem den

28

Foto: s. van Deurs

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2010


Intersubjektivitet Daniel Stern er en af mest betydningsfulde nulevende udviklingspsykologer. Han viser, at vi er ’forprogrammerede’ til at reagere socialt i relationen med de betydningsfulde voksne, og det er i det gensidige samspil med dem, at barnet udvikler sig. Barnet udvikler sig og lærer sig selv at kende som person og som socialt individ gennem intersubjektive møder med nære omsorgspersoner (Stern 2000). Intersubjektivitet er intet mindre end et grundlæggende behovs- og mo-

følelsestilstand og handler afstemt derefter. Affektiv afstemning er ikke en direkte spejling af klientens ord, men derimod en tilkendegivelse af, at man deler klientens følelse, men at man samtidig er to forskellige personer. Affektiv afstemning sker på tværs af modaliteter, hvilket er med til både at dele og afgrænse hinandens følelsestilstand. Det magiske øjeblik Et eksempel på terapeut-åbenhed:

En yngre kvinde havde dagen forinden været vidne til et færdselsuheld, hvor en ung mand var kørt ind i et autoværn med sin bil. Hun løb derhen og ser hele hans forkrop sprættet op, men han var imidlertid stadig i live. Hun blev hos ham, for at han ikke skulle dø alene. Hun har ikke sovet meget om natten, og hun ønsker næste dag at dele sine oplevelser med en terapeut. Under samtalen giver terapeuten udtryk for sin berørthed over klientens smerte, og i terapeutens øjne er der tårer. Afsluttende siger kvinden: ”Tak fordi du viste dine tårer, nu tør jeg stole på min egen oplevelse af, hvor slemt det var. Det er rart, at du var der.”

tivationssystem for mennesket, og det er knyttet til vor overlevelse som art, siger han. Som i mor-barn forholdet, hvor barnet ejer sine egne følelser, tanker og meninger, må terapeuten anerkende klientens oplevelsesverden. Terapeuten må hjælpe med at bevidstgøre og afgrænse denne ved at tilbyde sin egen oplevelsesverden som afsæt eller modsætning. Når terapeuten som i det indledende eksempel sætter navn på klientens følelser, vil følelsen få en realitet ’uden for’ klienten. Der opstår nu et fællesskab omkring følelsen, men samtidig også en forskel, idet terapeuten ikke er så rystet og ked af det lige nu som klienten. Terapeut og klient er både ens og forskellige; de er forbundne og adskilte på én og samme tid. Stern taler om affektiv afstemning som en følelsesmæssig afstemning mellem terapeut og klient, hvor terapeuten aflæser klientens

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2010

Det intersubjektive syn betyder, at klienten ikke blot fremstår som en rystet og ulykkelig person for terapeuten, men er et menneske, der også har sine personlige grunde til at have det, som hun har det lige nu, og det er forskelligt fra, hvordan terapeuten har det. Terapeuten viser med sit ansigtsudtryk, kropsholdning og stemmeleje, at hun har afstemt sig efter klientens følelser, og hun siger fx: ”Hvor må det have været svært for dig at blive siddende hos den unge mand, som havde det rigtigt dårligt, og som du kunne se var ved at dø. Jeg kommer helt til at mangle ord …” samtidig med at hun med sin berørthed, kropsholdning og blik viser, hvor magtesløs klienten må have været at være i en sådan situation. Terapeuten siger dette med et udtryk eller en tone, der vidner om, at dette hidrører fra hendes egen erfaringsverden.

29

Terapeuten skal være en tryghedsperson, hvor tilknytningen betyder, at klienten tør åbne sig også om smertefulde emner, tør udforske verden og være åben over for andre muligheder. Som tryg tilknytningsperson kan terapeuten bl.a. være med til at hjælpe klienten til at afprøve andre måder at væresammen-med-andre-på.


Dette møde kan være ’det magiske øjeblik’, hvor de to mennesker deler den samme oplevelse i det intersubjektive felt - dér hvor ’vitalitetsaffekten’ og autenticiteten er, dér hvor begge ved, at den anden ved, hvad de hver især oplever.

Dette møde kan være ’det magiske øjeblik’, hvor de to mennesker deler den samme oplevelse i det intersubjektive felt - dér hvor ’vitalitetsaffekten’ og autenticiteten er, dér hvor begge ved, at den anden ved, hvad de hver især oplever. Terapeuten magter her at udholde øjeblikket, at være autentisk og at give noget med personlig betydning fra sig selv. Det er der, forandringen sker i relationen. Terapeuten bliver rystet over den gru, klienten har oplevet. Tårerne står hende i øjnene, og ansigtsfarven skifter kulør. I et nu

du må have følt dig på det tidspunkt.” Her møder terapeuten klienten med en delt affektiv afstemning uden nøjagtig at imitere det følelsesmæssige udtryk, og samtidig fremgår det tydeligt, at de to er adskilte i deres oplevelse. Terapeuten giver samtidig udtryk for en tanke, der tilføjer et nyt perspektiv til refleksionen over klientens situation. Modstand og udvikling Her følger et andet eksempel med en klient, som terapeuten har kendt gennem nogen tid.

Klienten er 35 år, gift og har to børn. Hun har meldt afbud til terapeuten et par gange, og hun kommer 10 minutter for sent til samtalen. Terapeuten har tænkt på, at hun er i gang med at nedprioritere sit ønske om udvikling, og da hun kommer svingende ind i terapilokalet 10 minutter for sent med en kop coffee-to-go i hånden, mærker terapeuten sin irritation. Som en indledende bemærkning fortæller klienten om, hvordan intet forandrer sig, og hvor irriterende hendes mand er. Derefter siger terapeuten, at hun tvivler på, hvor meget klienten egentlig ønsker forandring, for hun har aflyst to tider, og de sidste gange, hun er kommet her, er hun kommet for sent. Terapeuten fortæller hende om sin irritation over at vente på hende og siger, at hvis hun mener noget med at ville forandring, så må hun starte med at gå ind i denne terapi. Ellers spilder klienten både sin egen og terapeutens tid. Klienten prøver at lade som om, det ikke berører hende, og hun snakker videre, men kort efter fortæller hun, at det kan jo godt være, at hun skulle fortsætte i en anden slags terapi. Terapeuten siger herefter: ”For lidt siden fik jeg fornemmelsen af, at du havde lyst til at rejse dig og gå. Er det rigtigt?” Klienten tøver lidt, men siger så: ”Ja, det er det. Men jeg kan jo godt mærke, at det er sådan, jeg altid gør. Hvis nogen siger noget til mig, som jeg ikke vil høre, og som jeg ved er sandt, så knejser jeg med nakken og går … og det er jo det, jeg vil til at gøre anderledes. Jeg bliver også vred på dig.”

oplever både klient og terapeut, at de begge er påvirkede af den eksistentielle udfordring, som oplevelsen har været. Hun siger måske: ”Jeg er helt rystet over at høre, hvor hårdt det må være for dig at stå der med den døende mand, og jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvor alene

30

Denne samtale kom til at skabe udvikling for klienten, fordi klienten møder modstand. Behov kan kun forvandles ved at møde modstand. At klienten møder modstand og bliver frustreret er nødvendigt for udvikling, men det

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2010


er samtidig en forudsætningen for udvikling, at klientens oplevelse deles med terapeuten (Schibbye 2005). At blive sig selv I relationen mellem terapeut og klient er der tale om en implicit anerkendelse og et tillidsforhold, som er bygget op over tid, samt at der har været tid til at opbygge et tillidsforhold mellem dem. På det tidspunkt, hvor terapeuten fortæller, at hun er irriteret, vover terapeuten sig ud på gyngende grund. Terapeuten kan ikke være sikker på, hvad der sker, kun håbe på, at relationen mellem dem holder. Terapeuten stiller sig i en sårbar position over for klienten, og hun viser noget af sig selv, samtidig med at hun laver en selvafgrænsning. Der har været skabt en dramatisk spænding og et tungt ladet øjeblik mellem terapeut og klient. Det har gjort indtryk på klienten, hun har måske fået en ny erfaring med tilknytning, og klienten har sikkert også mærket terapeutens personlige engagement. De har bevæget sig ud på det sted, hvor de ikke ved, hvad der sker. Klienten prøver at lade som ingenting, men reagerer tydeligvis. Da terapeuten spejler hendes lyst til at gå, men samtidig afspejler, at hun fortsat rummer hende og bliver sammen med hende, giver klienten udtryk for en ny erkendelse og formulerer en ny beslutning om at blive, trods besværet ved dette valg. Schibbye beskriver, at når mennesker gennemlever afgrænsningsprocesser, opstår der refleksionsmuligheder over eget selv. Det er det samme, som Bateman og Fonagy skriver om i Mentaliseringsbaseret behandling af borderline-personlighedsforstyrrelse (2007), når de siger, at ”patienten skal vide, hvad han fremkalder i dig for at forstå sig selv … ” At blive sig selv er tæt forbundet med at kunne fortabe sig i en andens perspektiv, fordi dette muliggør, at forskellen mellem ’dig’ og ’mig’ kan blive genstand for refleksion og dermed konsolidere din fornemPsykoterapeuten nr. 3, oktober 2010

melse af dig selv. Selvafgrænsning opstår således gennem modsætninger mellem terapeut og klient (Bateman og Fonagy i Jens Hardy Sørensen 2006). Terapeutens personlige historie Terapeuten kan inddrage erfaringer, der er gjort uden for den aktuelle terapeutiske relation, og anvende sin personlige historie i terapien. Dette skal være fremmende for den terapeutiske proces med det formål at skabe almengørelse eller at hjælpe forståelsen hos klienten. Det er her af afgørende betydning, at terapeutens personlige historie ikke anvendes på en måde, så interessen rettes mod terapeutens liv, for at skabe mere kontakt eller intimitet eller for at lette et følelsesmæssigt pres hos terapeuten eller klienten. Inddragelse af eksempler fra terapeutens eget liv skal derimod kun anvendes i de sammenhænge, hvor det er befordrende for klienten, og eksemplet kan indgå som en meningsfuld metafor i klientens forståelse.

31


Det er her af afgørende betydning, at terapeutens personlige historie ikke anvendes på en måde, så interessen rettes mod terapeutens liv, for at skabe mere kontakt eller intimitet eller for at lette et følelsesmæssigt pres hos terapeuten eller klienten. Det personlige sprog I terapeut-åbenhed anvender terapeuten såvel et verbalt som et nonverbalt sprog, som kan kaldes det personlige sprog. Det er en måde at udtrykke sig på, en måde at vise åbenhed og autenticitet, som afspejler terapeutens integritet. Det er væsentligt forskelligt fra det neutrale, mere akademiske sprog, som er tilstræbt inden for andre terapeutiske retninger. Jesper Juul og Helle Jensen beskriver i Pædagogisk relationskompetence (2002), hvordan det personlige sprog samler det individuelle menneskes følelser, intention, tanker, grænser og værdier i et udtryk, der er med til at skabe nærvær og personlig kontakt. I den terapeutiske relation er det personlige sprog med til at øge terapeutens selvfølelse og til at inspirere klienten til personlige erkendelser og øget selvfølelse. Det personlige sprog skaber kontakt og udtrykker anerkendelse og skaber hermed intersubjektivitet. Forskningen viser ifølge Claus Haugaard Jacobsen (Jacobsen, Psykolog Nyt 2009, 15), at den umiddelbare effekt af terapeut-åbenhed synes at være god. Ifølge undersøgelsen engagerer klienterne sig med større følelsesmæssig intensitet i terapien, og de er i det hele taget mere åbne og ærlige i processen. Klienterne opfatter terapeuterne som mere hjælpsomme, menneskelige og ægte, og samtidig oplever klienterne sig som mere normale. Thomas Nielsen (Psykolog Nyt 2002, 18) refererer til en undersøgelse foretaget af de to amerikanske forskere Barrett og Berman i 2001, som viser, at hvor terapeuten er åben om sig selv, følte klienterne sig bedre hjulpet. En udviklende udfordring At vise personlig åbenhed som terapeut er således en vigtig forudsætning for at skabe udviklende forandringer gennem terapien. Der er imidlertid store forskelle på, hvordan det udføres konkret i terapien, og her spiller de forskellige terapeutiske retninger ind på, hvordan det

32

bliver gjort. Hertil kommer de forskelle, der er på terapeuternes personlighed og stil, så selv inden for den samme terapeutiske retning er terapeutens åbenhed forskellig fra terapeut til terapeut. At vise åbenhed som terapeut er en udviklende udfordring, der varer hele livet. Litteratur: Batemann, Anthony og Fonagy, Peter: Mentaliseringsbaseret behandling af borderline-personlighedsforstyrrelse. Akademisk forlag 2008. Bekke-Hansen, Sidsel: Hinsides genspejling – om terapeutåbenhed. Speciale, AAU 2005. Bowlby, John: En sikker base. Det lille Forlag 2003. Hougaard, Esben: Psykoterapi. Teori og forskning. Dansk Psykologisk Forlag 2004. Jacobsen, C. Haugaard: Terapeuters brug af selvafsløring. Psykolog Nyt 2009, 15. Juul, Jesper og Jensen, Helle: Pædagogisk relationskompeence. Apostrof 2002. Nielsen, Thomas: Skal psykoterapeuten også fortælle om sig selv. Psykolog Nyt 2002,18. Schibbye, Anne-Lise Løvlie: Relationer, et dialektisk perspektiv – Terapeutisk arbejde med individ, par og familie. Akademisk Forlag 2007. Stern, Daniel N: Spædbarnets interpersonelle verden. Hans Reitzels Forlag 2000. Stern, Daniel N: Det nuværende øjeblik. Hans Reitzels Forlag 2004. Sørensen, Jens Hardy (red.): Fonagy, Schore, Stern. Affektregulering i udvikling og psykoterapi. Hans Reitzels Forlag 2006. Yalom, I: Terapiens essens. Gyldendal 2002.

Gerda Rasmussen arbejder som familie- og psykoterapeut MPF i Århus, og hun er oprindelig uddannet socialrådgiver. Hun har gennem mange år haft egen praksis, hvor hun arbejder med terapi, supervision, kursusvirksomhed og underviser psykoterapeutstuderende. Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2010


NOGET OM BALANCE Af BIRGITTE MØNSTED Billede: ELIN FRIIS MPF

TANKER I EN SKUMRINGSTIME

Jeg er blevet så optaget af balance. Om hvordan det hele handler om at finde balance. Ikke for meget – og ikke for lidt! Hvis mit liv ikke er, som det skal være, eller noget i mig føles forkert, så kan jeg lede efter ubalancen. Hvor er den? Balancen • mellem at være fysisk og psykisk, at bruge både min krop og min hjerne • mellem at være voksen og være barnlig • mellem gråd og latter • mellem at være udadvendt og indadvendt • mellem at være sød ved mig selv og sød mod andre • mellem at stå godt fast og være jordbunden – og at kunne lette og svæve og være spirituel. • mellem at handle og at hvile • mellem at have kontrol og give slip. Jeg kunne blive ved. Det handler om balance. Mit liv er som livet på en hestevogn. På den ene side er jeg kusken. Jeg holder mig oppe og er rank. Jeg styrer og har kontrol. Mine øjne er rettet mod et mål og mod en vej. Mod ikke at falde i grøfterne på vejen og mod at holde mig på vejen – på den rette vej. Men – hvis jeg kun kan være kusken i mit liv, så ender jeg med at køre uden at ane, hvor jeg egentlig vil hen. Og det ender med, at kørslen bliver målet i sig selv.

Nej – det halve af livet må jeg ligge i halmen bag i vognen. Klø mig på maven, kigge op i himlen. Hvile, give slip, mærke mig selv. Længe nok til at blive helt klar på, hvem jeg er, og hvad jeg vil. Men – hvis jeg kun kan ligge i halmen, kan jeg jo aldrig komme frem til det, som gælder for mig, til det jeg drømmer om, og som kan give mit liv kvalitet. Og jeg ender i magtesløshed. Måske er vi mere vant til at tænke i balance, når det kommer til det fysiske. Balance mellem koldt og varmt, vådt og tørt, sødt og surt osv. Også her mærker kroppen hurtigt ubalance. Vi får ondt eller bliver syge. Og smerten vil fortælle os om ubalance. Det samme vil den psykiske smerte – depression, håbløshed, magtesløshed, frustration. Alle disse symptomer, fysiske såvel som psykiske, vil fortælle mig, at noget er galt og i ubalance. Hvis jeg kan finde ubalancen – ja, så ved jeg straks rigtigt meget om, hvad jeg kan gøre. For at højne min livskvalitet. Hvis jeg tør give mig god tid i halmen og derefter kan rejse mig op og blive kusk i mit eget liv, så kan jeg virkelig styre mod det, som giver allermest mening for mig. Mærke og skabe min, og måske også andres, livskvalitet. Det er det, jeg vil. Jeg vil hjælpe mig selv – og hjælpe andre – til at finde og holde balancen. Birgitte Mønsted Psykoterapeut MPF

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2010

33


GENFØDT KLASSIKER

Marianne Davidsen-Nielsen: Blandt Løver. Om alvorlig sygdom, livsmod og dødsbevidsthed. 2. udgave. Hans Reitzels Forlag 2010. 324 sider, kr. 325.

BOGANMELDELSE Blandt løver var allerede med førsteudgaven en født klassiker. Nu foreligger den i 2. udgave, nyskrevet, med den gamle udgaves sjæl og som helhed endnu bedre.

Den er en ganske særlig bog, og den fortjener ganske særlig opmærksomhed.

I nuet er det næsten altid nemmere at vælge det der er trygt, dvs. det vi kender. Selv lidelsen kan umiddelbart være tryggere end at betale forandringens pris. Og derfor skal vi altid have respekt for overgange. Citat fra bogen

Man kan se på den som en bog for fagfolk, som beskæftiger sig med mennesker med alvorlig, dødelig sygdom som kræft, AIDS eller livstruende livsstilssygdomme. Men den er meget mere end det. Den er en bog for alle, for vi skal alle leve, til vi dør, og vi skal alle leve med døden som følgesvend livet igennem, og det er en ganske særlig værdi at kunne se døden i øjnene – uden at blinke – og derved leve et helt og fuldgyldigt liv. Det er måske ikke alle, som ser sådan på det, og bogen er da heller ikke en bog om sandheden. Den anviser ikke ’den eneste vej’. Essensen er, at det er vigtigt at kende sig selv, og at det er i selvkendskab og med kendskab til egne grænser, man skal og kan forholde sig til livets og dødens udfordringer fagligt, personligt og privat. Det er en meget personlig bog. Forfatteren har sikre faglige rødder i eksistentialistisk terapi, og bogen er solidt fagligt funderet med mange relevante referencer til såvel faglitteraturen om emnet som til verdenslitteraturen i det hele taget,

34

men den er først og fremmest præget af forfatterens eget integrerede livs- og behandlingssyn, og en af dens store kvaliteter er netop det personligt oplevede og gengivne gennem utallige eksempler fra hendes faglige og personlige liv. Bogen handler om den eksistentielle udfordring, det er at leve med alvorlig sygdom, hvad enten det er en selv eller ens nærmeste, eller man som fagperson skal arbejde med mennesker i den situation. Titlen tager udgangspunkt i en af Karen Blixens beretninger, hvor hun illustrerer, at man må turde risikere livet og se døden i øjnene for at kunne leve frit – ”Frei lebt wer sterben kann”. Bogen tager desuden sit udgangspunkt i de patientgrupper, som forfatteren som pioner startede for over 30 år siden, og hvor grupperne udviklede sig til et fællesskab, som både var angstdæmpende og igangsættende og på ’forunderlig vis’ blev til et samvær med fokus på kunsten at leve. Meget har forandret sig siden dengang, eksperimentet er blevet til et landsdækkende tilbud, og patientforeninger er blevet til væresteder og værksteder for mennesker med dødelig sygdom. Forfatteren har ledet og fulgt udviklingen gennem alle årene, og det er disse erfaringer, som er grundlaget for denne bog.

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2010


Det kan være vanskeligere at være pårørende end selv at være patient, og alle undersøgelser viser at oplevelsen af samhørighed er afgørende for hvordan man mestrer sin sygdom. Og specielt alvorlig sygdom vil altid forandre familien som system. Citat fra bogen

På side 134 i bogen er gengivet en introduktion til en åben udviklingsgruppe, og denne introduktion redegør på smukkeste vis, over et par sider, for forfatterens livs- og behandlingssyn – hvis nu læseren hurtigt vil orientere sig desangående uden anmelderens indblanding. Men ellers handler bogen – med forfatterens egne ord – om almindelige mennesker, som skal leve et forandret liv, mennesker som har mistet håbet og fundet det igen, og om disse menneskers kamp med liv og død.

Sluttelig er der et kapitel om behandlerens verden, om den sårede hjælper, om at blive berørt, ramt og rystet, om betydningen af supervision, og også her understreges betydningen af samhørighed og personligt nærvær, hvad enten man er familiemedlem, ven eller terapeut. Bogen er en meget smuk bog, alle mennesker burde have den stående og læse den og blive klogere af den.

Og for dem, der allerede blev hjulpet og inspireret af førBogen er forbilledligt steudgaven, er der en bygget op. Hvert kapitel ekstragevinst i denne har en sammenfatning fornyede klassiker: Den Marianne Davidsen-N ielsen først, så man kan oriviser, hvordan tanker, entere sig i indholdet. idéer, praksis og udtryk Om alvorl ig sygdom Sproget er smukt, klart modnes gennem årene, og , livsmod og dødsbe vidsthed og tydeligt – ligetil – fri hvordan indhold og sprog 2. udgave for faglige klichéer. modnes med forfatteren og bliver mere nuanceret Kapitlerne handler om og forædlet og direkte ildet forandrede liv, tro lustrerer, at samhørighed og og håb og healing, om nærvær i samliv og terapi angstens mange aner umagen værd, og hvor sigter og om, hvordan smukt det er, når mennesker man overvinder angsten og ændrer den til livs– som forfatteren – ’på forglæde; om familiens betydning og om den ende- underlig vis’ formår at videregive deres faglige lige afsked, alt set i et praktisk perspektiv med og menneskelige engagement på en levende og vægt på, hvad man kan gøre ved det – livet og inspirerende måde. døden og angsten og ensomheden – med vægt på nærværets og samhørighedens fundamentale Mogens A. Lund betydning. Social

pædag

ogisk

biblio

tek

Hans r eitze

ls for lag

Blandt lø

ver

Med henblik på behandlingsmuligheder peger forfatteren specielt på gruppebehandlingens betydning.

Når man kan have svært ved at græde over sine egne bekymringer, er det næsten altid muligt at mærke sorg ved at tænke på sine børns sorg. Citat fra bogen

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2010

35


En

REJSE ind i HJERTET

Margit Madhurima Rigtrup: Det intelligente hjerte. Frigørelse gennem nærvær og kærlighed til indre sandhed. Borgen 2010. 255 sider, kr. 229. Findes også som lydbog, kr. 199.

BOGANMELDELSE Det var med både betænkelighed og forventning, jeg begyndte at læse Det intelligente Hjerte. Min betænkelighed gik på, at mange i tidens løb har forsøgt at skrive om kærlighed og spiritualitet uden at være vel funderet i en spirituel træning. Ofte mangler der en vidensmæssig og selverkendt forståelse. Ofte er der ikke tilstrækkelig indsigt i, hvad det vil sige at være i en praksis, der søger mod opløsning af egostrukturen og derved en overgivelse af sit ’jeg’ til at følge hjertets visdom. På den anden side var jeg forventningsfuld, fordi titlen Det intelligente hjerte åbnede min nysgerrighed. Den gav mig en entydig fornemmelse af at møde et udsagn, der oplevedes som uomtvisteligt sandt. Min egen baggrund for at anmelde denne bog er en langvarig spirituel træning hos forskellige lærere, især de sidste 12 år hos A.H. Almaas. Hans filosofi og spirituelle forståelse er forfatteren også meget inspireret af. Desuden har jeg i Dansk Psykoterapeutforenings regi deltaget i etikpanelets arbejde med at definere, hvor grænsen går mellem psykoterapi og en spirituel træning. (Se Marianne Bentzen: Spiritualitet, psykoterapi og etik. Psykoterapeuten nr. 1, 2010). Det fremgår af forordet, at forfatteren, som er medlem af Dansk Psykoterapeutforening, har lang erfaring med at være i forskellige læreres bevidsthedsfelter, herunder den indiske mester Osho, Jes Bertelsen, Faisal Muqaddam, A.H. Almaas og John de Ruiter. Desuden har forfatteren beskæftiget sig med mange mystikeres erkendelser og forståelse af udfoldningen af hjertes kvalitet. Forfatteren lægger vægt på, at hendes orientering er en integration af Østens visdom med Vestens videnskab, dybdepsyko-

36

logi og terapi. Målet med bogen er således at beskrive nuets åbning i sindet og give afkald på det slør, personligheden danner, for at opleve hjertets kvaliteter fuldt og helt. Bogens essens er først og fremmes en beskrivelse af det mirakel, det er at genfinde det sande selv. Forfatteren peger på, at den oplevede kærlighed ofte bringer smerte, når erkendelsens lys åbner op til det sande i os selv og dermed til en klarere bevidsthed. Bevidsthed og kærlighed befrugter således hinanden. Hjerte og intelligens mødes i kærligheden til sandheden. Forfatteren peger på den videnskabelige forskning, der i disse år har påvist, at der i hjertet er celler, der bærer på en form for intelligens. Hun afstår dog fra at gå nærmere ind på dette emne, da bogen er skrevet ud fra forfatterens indre meditative udforskning. Det er tydeligt, at forfatteren har et indgående personligt kendskab til, hvad en spirituel transformation vil sige. Hun forstår de forskellige barrierer, der kan være igennem denne proces. Hun har en dyb viden om de blokeringer og aspekter, der skal transformeres, når man åbner sit hjerte mod nuet. Forfatteren beskriver meget sobert og ærligt denne rejse ind i hjertet. Der peges på de udfordringer og faldgrupper, man vil møde under sådan en udforskning. Jeg oplever, det er en meget vellykket beskrivelse, der ikke forfalder til forskønnende betragtninger om, hvad en spirituel udvikling indebærer. Det er således en meget ærlig bog, hvor forfatteren igennem sproget formår at udtrykke sig fra hjertet. Bogens sprog er indimellem poesifyldt. Den er skrevet i en form, der åbnede for at forstå og opleve hjertets kvaliteter. Det gør forfatteren uden at falde ind i en sprogligt intellektuel fæl-

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2010


Uanset hvilken vej man primært følger, og uanset hvilken form for meditation og bøn man praktiserer, så er det altafgørende, at man har kærlighed til sandheden. Det er det ene og eneste motiv, der nogensinde kan sætte en fri. Citat fra bogen

de. Bogen formår at bibringe læseren forståelse, samtidig med at den viderebringer en oplevelse af sanselig væren til sine læsere. Jeg værdsætter denne kombination af forståelse og meditativ åbning, som den giver sine læsere, hvis den læses med et åbent sind. Forfatteren giver mange gode beskrivelser af forskellige livskvaliteter, som fx vrede/styrke, had/power, sorg/medfølelse. Som eksempel på dette vil jeg nævne bogens beskrivelse af viljeaspektet. Her forklarer forfatteren sin forståelse af, hvordan viljestyrke kan fremtræde som en sand og ægte kvalitet. Her beskrives, hvordan barnet igennem personlighedsdannelsen i løbet af opvæksten lærer eller ikke lærer at integrere viljestyrke. Her beskrives, hvordan barnet lærer at identificere sig med denne kvalitet som sin ydre form og derved glemmer sin indre sande form. Bogen beskriver, hvordan mennesker i en udvikling af den sande vilje må opgive den falske personlige vilje. Forfatteren udtrykker dette meget smukt og klart i følgende: ”Den naturlige modning af dybere former for overgivelse sker i vekselvirkning mellem at afgrænse sig og åbne op ind mod det grænseløse. Når man lærer at sætte sin vilje igennem ud fra kærlighed til sandheden, kan man lige så kærlig slippe grænserne igen, når man kaldes til det. I sådanne slip bliver det fuldstændig tydeligt, at den højere vilje ikke er og aldrig har været ad-

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2010

skilt fra det, man er. Man genkender, at den højere vilje er den samme som viljen i ens inderste væsen” (s.110). Margit Madhurima Rigtrup kommer ind på mange udviklingsdilemmaer, bl.a. i seksualiteten og hvordan man kan bruge Tantra som udviklingsvej. Her peges der på den betydning, blokeringer i seksualiteten kan have i parforholdet og dermed i udviklingen af sine sande potentialer. Det beskrives, hvordan vi søger tilfredsstillelse i udvendige objekter. Dette sker ikke mindst i forelskelsen og i søgning efter at få kærlighed fra en partner. Uden erkendelse af at kærligheden er og altid vil være i ens eget hjerte. Denne bog handler absolut ikke om psykoterapi i traditionel forstand. Den peger på psykiske mekanismer, men mere for at forstå hvordan disse er i samspil med personlighedsdannelsen. Hvordan denne struktur lukker os og fører os ind i afgrænsede væremåder i en normgivende verden. Psykoterapi har ofte til formål at dæmpe smerte og heale ubalancer, der påvirker vores evne til at fungere. Psykoterapi er selvfølgelig nødvendig som behandlingsform, også til at hele traumer og andre psykiske smerter, der lukker for en udviklingsproces. Psykoterapi skaber ofte en bedre forståelse af, hvem man er, og hvem andre er. Psykoterapi kan derfor for nogle mennesker være en åbning til en efterfølgende spirituel træning.

37


Margit Madhurima Rigtrups bog har et helt andet sigte. Det er hjertets vej, og den indebærer at stile mod opløsning af ego-strukturen og overgive sig til den større sandhed. Den vej kan både være smertefuld, salig og passioneret. Uanset hvordan denne proces folder sig ud, er målet at opløse sig selv – sit ’jeg’. Det er en vej, som åbner sig for nogle mennesker og for andre ikke. For den sidste gruppe vil denne bog derfor nok forekomme uinteressant. For andre vil den vække en genkendelse i hjertet, og for dem kan bogen være en åbning mod videre udforskning. Bogen er en beskrivelse af at rejse mod højere erkendelser og tilstedevær, men den er ikke selve rejsen. En rejse ind i hjertet kræver sin rejsefører. Bogen er en invitation til mennesker, hvor rejsen ind i hjertets land vækker rejselysten. Bogen kan således ikke stå alene, for rej-

sen kan sjældent gøres uden direkte vejledning fra nogle, der allerede kender vejen og har gået den selv. Selve rejsen kan ikke beskrives, da det er en sanset oplevelse i hvert enkeltes hjerte. Det intelligente hjerte beskriver på intelligent, varm og hjertelig måde en vej til spirituel transformation. Den vil helt utvivlsomt skabe en åbning i nogle hjerter. I andre blot en markering, der måske en dag kan modnes til en åbning.

Niels Thorning

Psykoterapeut MPF

Dansk Psykoterapeutforening har arrangeret kursus om det intelligente hjerte med Margit Madhurima Rigtrup. Kurset finder sted 1.-2. marts 2011. Se kursusisderne. red.

HVORDAN MOR?

Maria Marcus: Min egen rødstrømpe abc. Politikens Forlag 2010. 320 sider, kr. 300.

BOGANMELDELSE

Maria Marcus’ pensel maler både bredt og mårhårsfint et både personligt og på sin vis nøgternt tidsbillede med et muntert, kærligt og overbærende blik på vores alvorligt nødvendige veje og vildfarelser til et kvindeliv for alle på større vidder med et langt friere åndedræt.

En ABC – en encyklopædi om rødstrømpernes glansperiode og højtid, skrevet til de nye generationer af kvinder, for hvem den tids begreber ikke er indlysende, men allerede historiske. Begreber, hvis oprindelse udgør en så uhyre vigtig bestanddel af også deres tilblivelses- og dannelseshistorie, fordi de var det, de blev det, for os. En revolutionerende tid, mere gennemgribende end man med nutidige unge kvindeøjne gør sig begreb om, men som vi, der var der selv, indtænker som en naturlig del af os selv – af vores tænkning, vores selvbillede og vores verdensanskuelse. Maria Marcus dekonstruerer således med sin AB og C en tid, en periode, som løber i vores blod, sammenvævet af private, personlige erfaringer og store fælles tiltag og manifestationer. Lad os starte ved A – Aggressiv af latin aggredi, gå til den, gå fremad. Her er vi, synes jeg, ved essensen, den bevægelse hvorfra alting ud-

38

sprang og forgrenede sig. Netop det, at mobilisere aggression som en uomgængelig og indefra kommende og kollektiv energi til at forløse og omsætte det fulde feminine potentiale gemt bag århundreders socialisering. At kontakte sin kraft, at mobilisere og omsætte sin kraft – at blive hele kvinder med fuld styrke! At finde den energi, urkraften, og at støbe den ind i et nutidigt feminint udtryk krævede aggression. Indefra og sammen. For overhovedet at bryde igennem den hinde af tilbageholdthed og kraftesløshed, som levede kvindeliv i hver vores isolerede magtesløshed havde svøbt os i. Der måtte gås frem, der måtte ekspanderes. Intet under, at den måbende udenforstående omverden med tiden oplevede bevægelsen aggressiv i ordets normalt anvendte betydning, altså vred, arrig, hidsig, kampberedt, idet denne aggressive kraft tog fart, da den endelig havde fat, og slyngede sine kombattanter ud i en cen-

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2010


trifugal kraft uden (kvinde)historisk sidestykke. Da den først var løbet op i fart og begyndte at slynge os rundt, vidste vel ingen, hvor dette ville bringe os hen? Lige vand på møllen i øvrigt for psykiater overlæge Thorkild Vanggård, som ved hjælp af Hjerneforskning (vi er kommet til H i abc´en) kunne konkludere, at kvinder pga. deres hjerners ringere størrelse, sammenlignet med mandens, slet ikke er skabt til nogen form for virak ”udenfor dørtærsklen”, det skaber kun neuroser og aggressioner. Her havde vi så i hvert fald forklaringen på balladen med os, men neuroserne overtog åbenbart føringen, for ustoppelige var vi jo … Andre pudsige og karakteristiske ord, hvis oprindelse var den tid, og som siden blev en fast bestanddel af det danske vokabularium: Knudemand og Hønsestrik og Bløde mænd. – Det satte vi så, og mændene i øvrigt selv, mange kræfter ind på, at forvandle knudemænd til bløde mænd, som oven i købet lærte sig at strikke deres egne hoser og farverige sweatre, for i årtierne derefter at forlade dem og deres dampende linsegryder til fordel for de frække og saftige mænd, som lugtede af sved, pibesovs og heste, vred os ned fra de nytilbedte stiletter og forførte os med viljer af stål. – Se, det skal I vide kære døtre, men det startede med K, K for knudemand, altså før vi igen iførte os blonder inderst inde. Men vi skulle lige, vi måtte simpelthen ad denne omvej, for overhovedet at få hele kvinder ud af os selv. Vi runder netop også L i det rødstrømpske alfabet og standser rørstrømsk ved LILLY modellen, brudekjolen med det (utilsigtet) tvetydige slogan: ”Det ender med en LILLY Model”. I den tids bevidstgjorte selvforståelse var det til at le og græde over. Her ender alt, og the rest is silence … Eller, det ender med, at vi overgiver os og Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2010

hengiver os til den eneste ene og lever lykkeligt til vores dages ende … men troede vi på det, eller var vi netop ikke i gang med at punktere den myte og have andre mål i livet end at ”elsk din mand og stop hans hoser, så bliver livet en dans på roser”, som vi skrev i hinandens Poesibøger. Maria Marcus slutter naturligvis med Ø for Ølejr og Å. Åh ja. Det var en fantastisk tid, en voldsom tid, en bevægende tid. En tid, som hun er taknemmelig for, at hun fik lov til at være med i. Maria Marcus’ pensel maler både bredt og mårhårsfint et både personligt og på sin vis nøgternt tidsbillede med et muntert, kærligt og overbærende blik på vores alvorligt nødvendige veje og vildfarelser til et kvindeliv for alle på større vidder med et langt friere åndedræt. En glimrende idé, hun der fik, Maria Marcus, at påtænke efterfølgende generationer en opslagsbog over de gloser, fraser og begreber, som for os, der var der, har en indlysende etymologi, men som de næste, vores efterfølgere, formentlig kun forstår den svage afglans af. Vi får med denne bog også varme og stærke biografiske glimt fra en nødvendig periode i Maria Marcus’ eget liv, før hun blev en af vores – nemlig medlem af Psykoterapeut Foreningen. Bogen er delikat og indbydende som en coffeetable book. Stor, rød og blank med en skøn Sirene springende i træsnit henover forsiden, frodig og fri. Det er noget af et kvantespring tidens kvinder tog, fra at have serveret kaffen under de småborgerlige hjems sofastykke med springende og brølende hjort til selve billedet på, at lillemor sprang ud, nu på tidens sofaborde!

Annet Harries

Psykoterapeut MPF

39


SELVHJÆLPSBOG

TIL SENSITIVE

Ilse Sand: Elsk dig selv – en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle. Forlaget Ammentorp 2010. 141 sider, kr. 279.

BOGANMELDELSE I en kultur, der dyrker udadvendthed, kan det være svært at trives med et mere sensitivt nervesystem, som let bliver overstimuleret. Til de sensitive har Ilse Sand – teolog og psykoterapeut MPF – skrevet en selvhjælpsbog om at lære at elske sig selv som særligt sensitivt menneske. Ilse Sand er selv særligt sensitiv, siger hun, og hun skriver med inspiration fra den amerikanske psykolog og psykoterapeut Elaine N. Aron, ph.d., som også kalder sig særligt sensitiv (H.S.P.) og siden 1996 har publiceret flere bøger om emnet. Hendes bog The Highly Sensitive Person. How to Thrive When the World Overwhelms You er kommet på Borgen i 2008 under titlen Særligt sensitive mennesker, men da der er nogle oversættelsesuklarheder, vil jeg henvise til den engelske (det kommer jeg tilbage til). Ca. 20 % af mennesker og dyr fødes særligt sensitive. Det har ikke noget med intelligens eller psykisk lidelse at gøre, det er en konstitution. Til den type hørte fx C.G. Jung, grundlæggeren af dybdepsykologisk arbejde, og sandsynligvis også en hel del medlemmer af Psykoterapeut Foreningen. Helt op til 70 % af de særligt sensitive er karakteriseret ved at være indadvendte og intuitive, og de kan i særlig grad findes blandt kunstnere, forfattere og terapeuter. Hvis man har den sensitivitet, er det vigtigt at lære at beskytte sig mod overstimulering – som Jung også gjorde. Et vigtigt tema er den særligt sensitives tilbø-

40

jelighed til at føle sig forkert og skamfuld over ikke at kunne klare så meget, som hun ser andre kunne. Bogens fokus er hjælp til at lære at holde af sig selv som så følsom, slippe skammen over det, lære at sætte ordentlige grænser m.m. Det er en brugsbog med mange eksempler på den kommunikation, der kan hjælpe én til at ranke ryggen og anerkende sig selv positivt. Kapitlerne berører temaer som: selvværd og selvtillid, at måtte sige nej til noget man har lyst til, kvaliteten i kontakt, håndtering af vrede, skyld, parforhold, den sensitive forælder, den sensitive i terapi. En kategori af de særligt sensitive kalder forfatteren den nyhedssøgende type. De har et særligt problem, fordi de nysgerrigt opsøger mange stimuli. For dem gælder det om at regulere deres adfærd, fordi de lever livet med en fod på bremsen og en på speederen samtidigt. Til bogen har Ilse Sand udviklet et spørgeskema. Spørgsmål nr. 31 hedder: “Jeg er for det meste velovervejet og kun sjældent hurtig og spontan.” Jeg ved ikke, om det er sigende for Ilse Sands syn på den særligt sensitive, at hun finder denne kategori specielt uspontan, mon det passer! Hen mod slutningen sætter Ilse Sand spørgsmålstegn ved, om Elaine Arons forskning er grundig nok, og hun kritiserer et af Elaine Arons spørgsmål i spørgeskemaet for at være for diffust og henviser til, at hun fra egne kursister, som har udfyldt skemaet, er blevet gjort opmærksom på, at spørgsmålet er uklart. Men det er jo den danske oversættelse, der er uklar. Den engelske version er tydelig: “I seem to be aware of subtleties in my environment”. Det kan oversættes med: “Jeg er tilbøjelig til at være opmærksom

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2010


på mange nuancer i mine omgivelser”, men den uheldige oversættelse lyder: “Jeg synes at være opmærksom på det uhåndgribelige”! Problemet for de særligt sensitive er, at de overvældes og trættes af for mange indtryk. Det kan være alt lige fra, hvordan de personer, der er i rummet, har det i relation til hinanden, at rummet er overfyldt, at farvesammensætningen er uheldig, at lyset ikke fungerer, at der er støj, at samtalen føles overfladisk etc. Til allersidst er der en inspirationsliste til, hvad der kan være givende for omlægning af den særligt sensitives livsstil. Heri indgår at gøre noget for kroppen, at være i naturen, glæde sine sanser ved at rydde op, lave god mad, se på kunst etc. og selvfølgelig meditation og afspænding. (Og hvad med lidt forløsende humor! Det plejer at hjælpe mig). Generelt ser Ilse Sand det særligt sensitive som et karaktertræk. Jeg tror snarere, at det er konsti-

tution. Hvis man vil vide mere om årsagerne til det særligt sensitive, og hvordan man klarer sig igennem barndommen med sin sensitivitet, kan man finde nogle svar hos Elaine Aron. Hun beskriver også, hvordan vores opvækstfamilie og den tilknytningsstil, vi præges af, påvirker vores vej gennem livet med vores specielle væsen. Hendes forskning demonstrerer, hvordan vores barndoms tilknytningsmønster konditionerer vores liv og vores evne til selv at skabe tryghed, men hun giver også anvisninger på, hvordan man kan arbejde med sig selv. Alt i alt: jeg er glad for, at der nu er kommet en bog, som vi kan anbefale til vores sensitive klienter. Den er god til inspiration, og til at give accept af den ressource, det er at være særligt sensitiv. Mange terapeuter vil nok have mere glæde af at gå til Elaine Aron selv – på engelsk.

Marianne AmmitzbølL Psykoterapeut MPF

OFFER OG KRÆNKER

I PARFORHOLDET

Heidi Korsgaard: Når kærligheden kammer over. Når kvinder elsker for meget – og når mænd gør. Forlaget Møntergården. 270 sider, kr. 129. Medvirken af psykoterapeut MPF Kirsten Sylvest.

BOGANMELDELSE Bogen er skrevet til voksne, som lever i dysfunktionelle forhold, som de ikke er i stand til at bryde. Målet med bogen er at hjælpe især kvinder til at blive bevidste om, at de selv er i destruktive forhold – forhold, som de er afhængige af og ikke kan komme ud af. Samtidig giver bogen flere bud på, hvad der kan være en psykologisk forklaring på, at nogle mennesker lever i forhold præget af misbrug, utroskab, vold eller anden krænkende og nedbrydende adfærd. Bogen er bygget op om fire cases, hvor man delvis får indsigt i personernes opvækst, særligt Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2010

omkring forældrerelationer, traumer, svigt og overgreb. Derudover er der en grundig beskrivelse af parforholdets forløb, især partnerens destruktive og krænkende adfærd i ord og handling. Efter beskrivelse af den enkelte case er der en kortere psykologisk refleksion og en terapeutisk tilgang til personens egen udvikling. Bogen har et flydende og nemt læseligt sprog, som gør, at den kan læses af alle. Den kan læses uden, at læseren undervejs behøver at fordybe sig i indholdet. Bogen bør læses sammenhængende og bærer dermed ikke umiddelbart præg

41


af at være et opslagsværk. Den kræver ikke, at læseren på nogen måde forud har indsigt i temaet, hverken på et fagligt niveau eller ud fra egen livserfaring. Man bliver fanget af historierne og får lyst til at læse videre og høre om, hvordan det går og ender med den enkelte hovedperson i de fire cases. I forlængelse af den enkelte case er der refleksioner og forklaringer af psykoterapeut MPF Kirsten Sylvest Carlsen. I starten af bogen er der en psykologisk forklaring på bogens tema, som giver læseren en mulighed for at forberede sig på, hvad der særligt er vigtigt at forstå i den enkelte case. Dette er en fin appetitvækker. Alligevel kan jeg have min tvivl om, om alle de anvendte fagudtryk forstås af den brede gruppe, som bogen henvender sig til. Samarbejde på bekostning af sig selv, som er temaet i de fire cases, forklares med, at kærligheden kammer over, når kvinder elsker for meget – og når mænd gør. Hvis jeg skal forstå bogens titel sammenholdt med bogens indhold, må det være ud fra en teori om, at når mennesker elsker rigtigt meget, så giver det en ukontrolleret frygt for det menneske, som elskes. Jeg vil dog tillade mig at stille spørgsmålstegn ved, om kærlighed skal sammenholdes med netop den frygt, som medvirker til en adfærd, hvor det er næsten umuligt at være integreret i sig selv. Jeg savner, at bogen mere præcist fremhæver, at samarbejde på bekostning af sig selv skyldes • frygt for, hvad den anden kan finde på af krænkende adfærd, hvis jeg ikke samarbejder • angst for at miste og blive forladt Jeg har hæftet mig ved, at al forklaring i casene-

42

er ud fra den krænkede persons perspektiv. Jeg synes, der er en undertone af, at når en kvinde eller mand finder en partner, som udsætter dem for krænkelser, så har de fundet en forkert partner, som har en skjult dagsorden, og som overordnet er ond. Jeg savner, at bogen også leder os hen på, hvorfor en partner kan få en krænkende adfærd. Hvordan kan den krænkede eksponere sig for krænkelser, selv om hun eller han måske netop forsøger at undgå det? I en case bliver partneren betegnet som psykopat. Umiddelbart giver bogen mig indtryk af, at dette er en tolkning ud fra den krænkedes beskrivelse af sin partner. Jeg synes, det er lidt overmodigt at stille diagnoser på dette grundlag. Jeg savner, at bogen forholder sig mere nuanceret til det at være krænker. Jeg ville gerne have set en opblødning på en sådan måde, at mange mennesker kan være krænkende, og dette kan forværres, særligt fordi de ikke får et sundt modspil i parforholdet. Bogen giver et klart billede af, at partnerne er krænkende. Mens bogen stort set ikke belyser, at hovedpersonerne i casene lader sig krænke. Bogen har dermed en tydelig adskillelse mellem offer og krænker. Vi hører ikke, at ofre også kan have krænkende tendenser. Jeg vil anbefale personer, som lever i et dysfunktionelt forhold, og som ikke har erkendelse af dette, at læse bogen. Den kan være med til at tydeliggøre deres situation og problem, samtidig med at bogen fortæller dem, at intet bliver anderledes ved at håbe på, at forandring vil ske. I bogens slutning er der henvist til selvhjælpsgrupper og andre tiltag, som kan være nyttige for de læsere, der kan genkende sig selv eller andre i bogens problematik.

Kirsten Trans

Psykoterapeut MPF

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2010


Oplysningerne bygger på informationer fra forlagene og indeholder ikke redaktionens vurderinger. Priserne er vejledende

Anne-Lise Løvlie Schibbye: Relationer. Et dialektisk perspektiv på eksistentiel og psyodynamisk psykoterapi I denne reviderede og opdaterede 2. udgave af bogen viser forfatteren, hvordan ny forskning perspektiverer og støtter hendes tidligere arbejde. Med fokus på temaer som anerkendelse, intersubjektive processer samt menneskets evne til selvrefleksion og selvafgrænsning i relationer viser hun, hvordan dynamikken i vores forhold til andre har afgørende betydning for tidlig udvikling, familiedannelse og ikke mindst det psykoterapeutiske møde. Akademisk Forlag 2010. 384 sider, kr. 469. Paul Gilbert: Medfølelse og mindfulness. Fra selvkritik til selvværd Med udgangspunktet at man gennem øget viden om sindets negative overbevisninger kan opnå større selvindsigt og efterhånden kan lære at kontrollere sine tankemønstre, forener forfatteren den kognitive adfærdsterapi med principperne for mindfulness og med de buddhistiske tanker, der ligger bag begreber som venlighed, indlevelse, medfølelse og overbærenhed med sig selv og andre. Forlaget Klim 2010. 509 sider, kr. 349. Bente Kirk-Campbell: Alfen Alfen er et lille eventyr skrevet til børn, der har sorg over at have mistet en søster elle bror. De fleste fokuserer på forældrenes store sorg over at have mistet et barn. Det gør de tilbageblevne børn også. De holder nøje øje med, hvordan far og mor klarer sig. På den måde kan børn alt for tidligt få en voksenside. Forfatteren har selv erfaring med at miste en søskende. Illustreret af Toril Bækmark. Stories Forlag 2010. 37 sider. Ill. Ingen oplysninger om pris. Daniel N. Stern: Vitalitetsformer. Dynamiske oplevelser i psykologi, kunst, psykoterapi og udvikling Stern undersøger her det hidtil oversete begreb ’vitalitet’, som har mange dynamiske former og gennemtrænger hverdagsliv, psykologi, psykoterapi og kunst. Vitalitet er manifestation af liv, af at være i live. Stern undersøger, hvordan teorierne om vitalitet kan hænge sammen med vores viden om hjernen, og viser, hvordan forståelse af vitalitet kan være en hjælp i den psykoterapeutiske proces. Hans Reitzels Forlag 2010. 191 sider, kr. 248. Babette Rothschild: 8 Keys to Safe Trauma Recovery. Take-charge Strategies to Empower Your Healing There are numerous therapies and treatment programs but trauma recovery is fraught with difficulty, and rarely proceeds in an orderly, linear fashion. Babette Rothschild, a former member of The Danish Association for Psychotherapists, highlights eight keys to be used alone or with any other book or treatment program to enhance healing from trauma. W.W. Norton 2010. 174 sider, £ 13,99.

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2010

43


Line Bjørn Hansen og Thomas Bjørn Hansen: Sorggrupper i kirken – fortællinger om tab, håb og fællesskab Bogen indeholder praktiske erfaringer, udtalelser fra sorggruppe-deltagere og generelle metodiske overvejelser som baggrund for konkrete bud på, hvordan sorggrupper kan etableres og ledes m.h.p. at give efterladte mulighed for i grupper at sætte ord på deres tab og håb. Religionspædagogisk Forlag 2010. 92 sider, kr. 198. Lise Trap: Sorg. Den dybeste ære glæden kan få Forfatteren, som er præst, sætter ud fra personlige og faglige erfaringer ord på, hvordan et menneske i sorg kan mødes og rummes af sine omgivelser. Forlaget ALFA, Religionspædagogisk Forlag 2010. 100 sider, kr. 148. Morten Sveistrup Hecksher, Louise Kronstrand Nielsen, Jacob Piet: Mindfulness. Manual til træning i bevidst nærvær Bogen præsenterer de grundlæggende tanker bag mindfulness og de overordnede principper for træningen. Den indeholder et konkret træningsprogram på otte sessioner med øvelser og meditationer samt forslag til, hvordan man kan fastholde træningen. Sidste del af bogen giver indblik i den teoretiske og empiriske baggrund for mindfulness og henvender sig primært til professionelle behandlere. Hans Reitzels Forlag 2010. 240 sider, kr. 298. Jon Kabat-Zinn: Lad alt blive din læremester Mindfulness har vist sig at kunne bane vejen for større psykisk sundhed, harmoni og velbefindende, også i situationer præget af voldsom stress, smerter, usikkerhed, sorg eller sygdom. Selvhjælpsbog med enkle meditationer, der kan bruges, hvis man ønsker at lære at blive mere tålmodig, håndtere kroniske smerter, klare stress og udfordringer eller befri sig for destruktive følelser. Dansk Psykologisk Forlag 2010. Ill. 148 sider, kr. 168. Göran Rydén og Per Wallroth: Mentalisering. At lege med virkeligheden Mentalisering handler om at kunne reflektere over egne og andres tanker, følelser og intentioner. Evnen til mentalisering er en forudsætning for selvindsigt, empati og socialt samspil. Bogen giver en lettilgængelig introduktion til mentaliseringsteori og beskriver klinisk praksis i form af mentaliseringsbaseret terapi. Dansk Psykologisk Forlag 2010. 320 sider, kr. 398. Sari Solden: Kvinder med ADHD. Lær at favne dine forskelligheder og få et bedre liv Råben og uro er det, vi forbinder med ADHD. Men piger reagerer ofte mere indadvendt end drenge og kan derfor gå gennem skoletiden, uden man finder ud af, hvad der er galt. Men deres liv er i lige så høj grad fyldt med kaos og koncentrationsbesvær. Mange bliver teenagere og voksne, før voksenlivets større udfordringer og ansvar får det hele til at ramle for dem. Forfatteren, som er psykolog og psykoterapeut og selv har ADHD, giver konkrete, praktiske råd til at klare den kaotiske hverdag og finde bedre strategier til at leve med ADHD. Forlaget Pressto 2010. 391 sider, kr. 299. 44

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2010


DEBAT

SPUD og DANSK PSYKOTERAPEUTFORENING

MÆGLINGSMØDET I WIEN KOMMENTAR FRA BESTYRELSEN FOR SPUD Modtaget 6.8.2010

Susanne Broeng, formand for SPUD og SPFD, fik oprejsning ved mæglingsmødet i Wien, 7. april 2010. Generalforsamlingsreferatet samt Allan Holmgrens indlæg fra mæglingsmødet i sidste nummer af Psykoterapeuten mellem SPUD og Psykoterapeut Foreningen i Wien i april 2010 indeholder alvorlige anklager mod SPUD og Susanne Broeng (som SPUDs og SPFDs formand) i særdeleshed – uden at det har været forelagt SPUD og Susanne Broeng først. Derfor dette indlæg fra fra SPUDs bestyrelse, hvoraf fire også er medlemmer af Psykoterapeut Foreningen. Først om sammenlægningsprocessen: Det var Psykoterapeut Foreningens bestyrelse, der afbrød denne proces den 4. juni 2009 via e-mail. Aftalen var, at begge foreninger skulle lave skriftlige oplæg til sammenlægningsvedtægter. SPUD lavede sine, Psykoterapeut Foreningen ikke. Psykoterapeut Foreningen ’nøjedes’ med kritik af SPUD-forslaget og en afbrydelse af bestræbelserne. Vi mener, det er disrespekt for den demokratiske proces at gå uden om Psykoterapeut Foreningens generalforsamlingsbeslutning marts 2009, hvor det blev besluttet, at der skulle arbejdes med sammenlægningen med SPUD. Dernæst om samarbejdet mellem SPUD og Psykoterapeut Foreningen i paraplyen SPFD: Siden slutningen af juni 2009 har Psykoterapeut Foreningen valgt at ’blokere’ for arbejdet i SPFD. Siden juli 2009 har SPUD opfordret til mægling, i september afvistes dette endda i en mail fra Psykoterapeut Foreningen. Først i februar 2010 sagde Psykoterapeut Foreningen JA til mægling. Mæglingen fandt sted 7. april 2010 i Wien, vellykket synes vi. Men ... Allan Holmgren lavede en artikel fra dette møde, hvori Susanne Broeng bliver hængt ud for ”kup”, og vi mener, det er etisk helt uordentligt, at Psykoterapeuten laver den

Psykoterapeuten nr.3, oktober 2010

slags indlæg, hvor medlemmer hænges ud – uden at bede om Susanne Broengs og SPUDs billede af sagens sammenhæng. Til oplysning, der var intet kup. I generalforsamlingsreferatet bliver Susanne Broeng også hængt ud – af Erik Wasli – for ”ja læs selv”, men der står intet om, at der blev protesteret, og at der blev bedt om dokumentation – hvad der selvfølgelig ikke kom. Igen etisk uordentligt. På mæglingsmødet i Wien blev der igen bedt om dokumentation. Der blev forelagt fire punkter, som alle faldt til jorden. Til sidst blev Psykoterapeut Foreningen bedt om at trække mistillidsdagsordenen mod Susanne Broeng tilbage, hvad de gjorde!! Endelig mener vi også, det er disrespekt for demokratiske processer, når Psykoterapeut Foreningen i hemmelighed går uden om SPFDs bestyrelse, hvor Susanne Broeng er formand, og henvender sig til EAP for om muligt at overtage den danske NAO funktion, dvs. stå for gennemgangen og opfølgningen af ECP (det europæiske certifikat i psykoterapi). Og dermed skubbe SPUD ud af arbejdet. Dette punkt blev også omtalt på mæglingsmødet, hvor vores protest blev accepteret.

SPUDs bestyrelse:

Erik Jarlnæs, Karin Quist, Karin Gyltner, Bent Niebling, Erling Grünfeld, Susanne Broeng

45


DEBAT

SPUD og DANSK PSYKOTERAPEUTFORENING

MÆGLINGSMØDET I WIEN SVAR FRA ERIK WASLI Modtaget 13.9.2010

SPUD optrapper konflikten med Dansk Psykoterapeutforening. Flere af SPUDs bestyrelsesmedlemmer har gennem længere tid ført en kampagne mod Dansk Psykoterapeutforenings bestyrelse. Man forsøger at sværte os til på forskellige måder, og senest har vi modtaget et indlæg til Psykoterapeuten fra SPUD, som blandt andet beskriver deres opfattelse af mæglingsmødet i Wien med EAP´s generalsekretær Alfred Pritz som mægler. Det er chokerende at læse et referat af mødet mellem Alfred Pritz, SPUD og Dansk Psykoterapeutforening, der er helt misvisende. Det er ikke et referat fra det møde, vi har deltaget i. Vores referat af mødet med Alfred Pritz og SPUD står i det sidste nummer af Psykoterapeuten. Jeg har sendt begge de to indlæg fra sidste nummer af Psykoterapeuten til Alfred Pritz i engelsk oversættelse, og han skriver tilbage: “Dear Erik, Thank you for the two drafts, which I read and I agree.” Jeg skal her søge at svare på SPUDs indlæg. SPUD skriver: ”… uden dette har været forelagt SPUD og Susanne Broeng først.” Der er intet i referatet fra generalforsamlingen, der ikke har været forelagt SPUD og formand Susanne Broeng. Det har været gjort grundigt, i skriftlig såvel som i mundtlig form, på adskillige møder mellem organisationerne. SPUD skriver: ”Aftalen var, at begge foreninger skulle lave skriftlige oplæg …” og ”Psykoterapeut Foreningen nøjedes med kritik af SPUD forslaget …” Vi har ikke kendskab til en aftale om, at begge foreninger skulle lave skriftlige oplæg til sammenlægningsvedtægter. Der har været afholdt fire møder, hvor spørgsmålet om 46

sammenlægning har været drøftet i detaljer, og efter disse har Dansk Psykoterapeutforening vurderet, at vi var for langt fra hinanden til, at der var nogen idé i at fortsætte sammenlægningsforhandlinger. På et møde den 10. juni blev SPUD på en grundig og uddybende måde informeret om grunden til, at vi ikke længere ønskede at forhandle sammenlægning, og om, at vi ville åbne op for, at alle evaluerede uddannelsessteder, herunder også SPUDs medlemmer, kunne være medlem af Dansk Psykoterapeutforening. SPUD skriver: ”Vi mener, det er disrespekt for den demokratiske proces at gå uden om Psykoterapeut Foreningens generalforsamlingsbeslutning …” Det er korrekt, at det på generalforsamlingen 2009 blev besluttet, at der skulle arbejdes med sammenlægning, men når bestyrelsen vurderer, at man ikke kommer længere, så er det naturligvis bestyrelsens ret at afbryde forhandlingerne. Og jeg skal gøre opmærksom på, at dette har været forelagt generalforsamlingen 2010, og at jeg mod sædvane bad forsamlingen stemme om beretningen. Beretningen blev vedtaget med et overvældende flertal. SPUD skriver: ”I generalforsamlingsreferatet bliver Susanne Broeng også hængt ud – af Erik Wasli – for ”ja læs selv”, men der står intet om, at der blev protesteret, og at der blev bedt om dokumentation – hvad der selvfølgelig ikke kom. Igen etisk uordentligt.” På generalforsamlingen sagde jeg, som det fremgår af referatet, at jeg følte mig forpligtiget til at underrette medlemmerne om det, der er foregået, og jeg sagde endvidere, som det er, at vi har mange siders dokumentation for, hvad der er hændt. At jeg omhyggeligt har sørget for dokumentation, og at vi har fremlagt den for SPUD og SPUDs formand. At SPUD så ikke har villet anerkende indholdet af vores dokumentation er en anden sag. Referatet fra generalforsamlingen er et beslutningsreferat, derfor er der ikke refereret fra debatterne. Det er ganske almindelig praksis. SPUD skriver: ”… har Psykoterapeut Foreningen valgt at ’blokere’ for arbejdet i SPFD.” Det er ganske enkelt urigtigt, at Dansk Psykoterapeutfor-

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2010


DEBAT

ening har blokeret arbejdet i SPFD, vi har tværtimod opfordret SPUD til, at vi afholder møder i SPFD, og sågar holdt bestyrelsesmøde uden SPUD, der ikke ønskede at mødes. Vi har afvist en mægling som foreslået af SPUD, da vi ganske enkelt ikke fandt, at grundlaget for en mægling var til stede på daværende tidspunkt. Mæglingen i april i Wien hos Alfred Pritz var arrangeret af Dansk Psykoterapeutforening. Ikke af SPUD. Og herefter stillede SPUD så forhåndskrav til mæglingen, der skule sikre dem at ’vinde’ den på forhånd, hvilket blev afvist. SPUD skriver: ”… Susanne Broeng bliver hængt ud for ”kup”, og vi mener, det er etisk helt uordentligt …” Allan Holmgren blev i 2008 væltet som formand i SPUD ved et kup, det var derfor Alfred Pritz på mødet i Wien mellem SPUD og DPF foreslog, at Allan skulle være honorary president, æresformand, idet Alfred Pritz mente, at vi ikke kunne komme videre, før Allan havde fået oprejsning for den måde, der var blevet handlet mod ham, og for at Allans store indsats for psykoterapiens udvikling i Danmark kunne blive anerkendt. Allan accepterede dette forslag fra Alfred Pritz, og SPUDs repræsentanter på mødet accepterede også dette forslag. Nu påstår SPUD så, at det var Allan, der ønskede at blive æresmedlem, det er ikke sandt; han sagde ja tak, da SPUD på Alfred Pritz´s foranledning spurgte ham. Men nu virker det til, at SPUD løber fra deres tilbud til Allan. Og fra det bindende tilsagn, de gav Alfred Pritz om at udnævne Allan til ærespræsident. SPUD skriver: ”På mæglingsmødet i Wien blev der igen bedt om dokumentation. Der blev forelagt fire punkter, som alle faldt til jorden. Til sidst blev Psykoterapeut Foreningen bedt om at trække mistillidsdagsordenen mod Susanne Broeng tilbage, hvad de gjorde!!”. På mødet i Wien har vi ikke fremlagt nogen dokumentation, som faldt til jorden. Det, der skete, var, at Alfred Pritz efter en længere snak frem og tilbage om det skete spurgte, om vi trods mistilliden var villige til at holde et møde, hvor vi kunne drøfte, hvad vi kunne samarbejde om, og det erklærede vi os parate til. Dette på baggrund af, at vi havde fundet gehør for vores synspunkt om, at beslutninger i

Psykoterapeuten nr.3, oktober 2010

SPFDs (EAPs paraplyorganisation i Danmark) bestyrelse træffes i enighed. SPUD skriver: ”Endelig mener vi også, det er disrespekt for demokratiske processer, når Psykoterapeut Foreningen i hemmelighed går uden om SPFDs bestyrelse …”. Hvad angår EAP, så har vi ikke forsøgt at kuppe SPUD, men rettet en forespørgsel til EAP om muligheden for at blive medlem som individuel organisation, da vi ser det manglende samarbejde i SPFD som en hæmsko for vores engagement i EAP. Den videre historie: Efter mæglingsmødet i Wien havde Dansk Psykoterapeutforening og SPUDs bestyrelse et møde den 9. juni, der efter vores opfattelse foregik i et positivt og konstruktivt klima. Her blev det aftalt og ført til referat, at beslutninger i SPFD træffes i enighed de to organisationer mellem. Det blev aftalt at holde generalforsamling i SPFD (paraplyorganisationen for EAP i Danmark), og det blev endvidere aftalt, hvordan og om hvad samarbejdet i SPFD og EAP skulle foregå, Dansk Psykoterapeutforening og SPUD imellem, og det er hele ført til referat. I starten af august modtager vi så et brev fra SPUD, hvor man ensidigt aflyser den aftalte generalforsamling og møder, åbenbart fordi man ikke længere går ind for det, der blev aftalt på det forrige møde. Vi synes i bestyrelsen i Dansk Psykoterapeutforening ærlig talt, det er ret svært at samarbejde med SPUD, og vi synes, at det virker, som om SPUD vil optrappe konflikten og derved risikere at skabe splittelse mellem dele af den danske psykoterapeutiske verden. Jeg håber ikke, de får held til det.

Erik Wasli

Formand for Dansk Psykoterapeutforening

47


FORENINGSNYT

VELKOMMEN til nye medlemmer Optaget med 1200 timer klinik Merete Boserup, Odense Pernille Bugge, København Ø Jeanne Erichsen, Roskilde Vita Gissemann Hansen, Gredstedbro Pernille Ianev, Vanløse Inger Nordeide Jensen, Martofte Charlotte Lindvang, Højby Rita Thøgersen, Hjørring

Optaget uden 1200 timer klinik

Espen Andli, Frederiksberg Maria Louise Blichfeldt, Næsteved Bodil Kirstine Bøe, Odense Pia Bøgelund, Glistrup Martin August Bäckström, Frederiksberg Lisbeth Baagøe, Odense Agnethe Christensen, Aalborg

Birgitte Rantzau Christensen, Hillerød Eva Houmann Christensen, Slangerup Gitte Dalgaard, Thisted Chili Djurhuus, København NV Anne Marie Eggen, Eggkleiva, Skaun, Norge Anne Görlich Fernando, København S Mette Gajhede, Hirtshals Bente Hansen, Gelsborg Bente Vyff Hansen, Holsted Jette Havgry, Fredensborg Conni Stenstrup Hagesen, Langå Vibeke Hvorslev, Hellerup Anne-Mette Jespersen, Hørsholm Joanna Jønsson, Kokkedal Majken Kaznelson, København Niels Stenderup Krogh, Ryslinge Linda Køngerskov, Bagsværd Ann Madsen, Gärsnäs, Sverige

Kirsten Mark, Lemvig Lisbeth Damgaard Mortensen, Varde Kenneth Mosby, København V Dorte Møllmann, København N Susanne Steen Nemholt, København K Kim Nidam, Mariager Marie Noe, Århus Knut Omholt, Ås, Norge Jette Pedersen, Kerteminde Ulla Rigbolt, København V Pernille Sklander, Frederiksberg Dorte Sjögren, Haderslev Steen Østrup, Haderslev

1200 timer godkendt Bodil Winther Andersen Lene Kahlen Kirsten Sarauw

Spørgsmål om OPTAGELSE Desværre må optagelsesudvalget af og til give afslag til ansøgere, der ikke har den grunduddannelse, som fremgår af Dansk Psykoterapeutforenings optagelseskriterier, nemlig en relevant, videregående ’mellemmenneskelig’ uddannelse inden for det sociale-, sundhedsmæssige eller pædagogiske område. Det kan være man er HK-uddannet, er ingeniør, laborant eller handelsuddannet, er sosu-assistent eller slet ikke har nogen grunduddannelse. I visse tilfælde kan optagelsesudvalget – fx hvis ansøgeren har tilstrækkelig arbejdserfaring inden for det sociale, sundhedsmæssige eller pædagogiske område – give dispensation. Optagelsesudvalgets retningslinjer for dispensation kan læses på www.psykoterapeutforeningen.dk > Optagelse, og jeg skal ikke fordybe mig i dem her. Af og til hører jeg nogen undre sig over, at en bestemt ansøger ikke er blevet optaget, for vedkommende er jo ’så og så god’. Jeg må så svare, at det kan godt være vedkommende er ’god’, men Dansk Psykoterapeutforeningen optager ikke ’gode’ medlemmer, vi optager uddannede medlemmer. Sagen er jo, at et af foreningens vigtigste formål er at arbejde for, at medlemmerne kan få en anerkendelse fra officiel side. I den forbindelse er det altafgørende – og det var vi meget bevidste om, da vi startede foreningen – at vi fremstår som en forening af veluddannede, professionelle mennesker, der oven i deres relevante, mellemmenneskelige grunduddannelse, og efterfølgende erfaring med social eller sundhedsmæssig behandling eller pædagogisk arbejde, har taget en efteruddannelse som psykoterapeut. Hvis nogen skulle få den tanke, at vi er en samling ’halvstuderede røvere’, som så har læst til psykoterapeut, kan vi lige så godt lægge det hele på hylden – så får vi aldrig den anerkendelse. Ansøgere, der har fået afslag, er altid velkomne til at kontakte mig, hvis de har brug for at drøfte deres muligheder.

Susanne van Deurs

Formand for optagelsesudvalget

48

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2010


FYRAFTENSMØDER I DANSK PSYKOTERAPEUTFORENING

Fyraftensmøder i Århus Ryesgade 29, 3. sal, Århus C

Torsdag den 28. oktober 2010 kl. 17-19 Speciallægekonsulent og hypnoterapeut, MPF

HYPNOTERAPI

Fyraftensmøder i Kbh.

Psykoterapeut Foreningen, Admiralgade 22 København K Mandag den 25. oktober 2010 kl. 17-19 Formand, psykoterapeut MPF Erik Wasli & psykolog, psykoterapeut MPF Anne Ahlefeldt

Dialogmøde med Mogens A. Lund om brugen af hypnoterapi. Hvor, hvordan og til hvem kan det bruges? Hvordan adskiller det sig fra andre metoder, og kan det evt. supplere andre metoder? Er der etiske dilemmaer ved brug af hypnoterapi?

Hvordan kommer jeg i gang som psykoterapeut?

Kun for medlemmer af Dansk Psykoterapeutforening. Begrænset antal, kun 25 pladser. Pris: Kr. 50 for fyraftensmøde samt kaffe mv. Tilmelding til: Else Lundby på who-else@live.dk senest den 22.10.

Tilmelding er nødvendig p.gr.a. begrænset antal pladser.. Tlf. 7027 7007 eller e-mail til kontakt@psykoterapeutforeningen.dk

Torsdag den 2. december 2010 kl. 17-19 Familie- og psykoterapeut MPF Karen Glistrup

HVAD BØRN IKKE VED ... HAR DE ONDT AF

I forbindelse med alvorlig psykisk og fysisk sygdom, misbrug og dødsfald kan familien have svært ved at finde ord. Der opstår tavshed og tabuer. Psykisk ubalance påvirker relationer. Det ved vi. Sagt med Sverker Belin’s enkle begreber opstår induktion og resonans. Psykisk smerte, som voksne kan bære på, forplanter sig til hele familien. Børns modtageapparat er veludviklet, men skelner ikke klart mellem dine og mine følelser. Børn har derfor brug for hjælp til at forstå relationen og til at skabe en sund afgrænsning mellem sig selv og den sindslidende forælder. Hvordan? Karen Gistrup er forfatter til bogen Hvad børn ikke ved… har de ondt af. Familiesamtaler med sindslidende og deres børn. Pris: Kr. 50 for fyraftensmøde samt kaffe mv.

Netværksmøder på Fyn Vestergade 38, 2.th., Odense C

Orientering om Psykoterapeut Foreningen og medlemskab. Oplæg og debat. Mødet henvender sig primært til studerende på sidste del af uddannelsen eller nyligt færdiguddannede.

Onsdag den 24. november 2010 kl. 17-19 Sygeplejerske og parterapeut Ida Musti Schrøder & psykolog og Marte Meo terapeut Susanne Søborg Christensen

RELATIONSFOKUSERET PARTERAPI med fokus på forældreska-

bets udfordringer for parret

Relationsfokuseret Parterapi kan sætte skub i en udvikling og en forståelse både af os selv, hinanden og af vores parforhold – på én og samme tid. Relationsterapi består af en række terapeutiske processer og dialoger, der gør parterne bevidste om deres overlevelsesstrategier og følelsesmæssige reaktioner. Ved at arbejde med Den Anerkendende Dialog kan parret skabe tryghed og tillid, så de sammen kan begynde at leve sig ind i hinandens tankegang og følelser. Det belyses, hvordan forskningen peger på en sammenhæng mellem tilknytningsmønstre og den neurobiologiske dannelsesproces. Udover inspiration fra Imago-metoden anvendes elementer fra Marte Meo metoden. Pris: Kr. 100. Foredraget er åbent for alle interesserede. Max 30 deltagere. Tilmelding til Dansk Psykoterapeutforenings kontor, tlf. 7027 7007 eller kontakt@psykoterapeutforeningen.dk

Fredag den 3. december 2010 kl. 18

JULEFROKOST

Pris: Kr. 150 for mad og underholdning. Tilmelding til: Gitte Sander, mail@gittesander.dk Psykoterapeuten nr.3, oktober 2010

49


KURSER I DANSK PSYKOTERAPEUTFORENING SUSAN HART & MARIANNE BENTZEN

Susan Hart er cand. psych., specialist og supervisor i børnepsykologi og specialist i psykoterapi. Har været leder af et familiebehandlingscenter, ansat på en børnepsykiatrisk afdeling og har i otte år arbejdet som privat praktiserende psykolog med en omfattende kursus- og foredrags virksomhed. Marianne Bentzen er kropspsykoterapeut, medlem af Psykoterapeut Foreningen og af European Association for Bodypsychotherapy. Medstifter af og indtil 1997 international træner i Bodynamic Institute. Siden har hun bl.a. ledet efter- og videreuddannelseskurser i anvendt neuropsykologi og choktraumebehandling i mange lande

MINDFULNESS i klinisk praksis

På kurset integreres mindfulness og neuroaffektiv udvikling i en psykodynamisk forståelsesramme og relateres til den psykoterapeutiske proces. Mindfulness ses som en metode til både følelsesregulering, selvberoligelse og relationel forståelse i psykoterapi. Mindfulness drejer sig om at være fuldt til stede her og nu, at opleve sine tanker, følelser og sansninger uden at identificere sig med dem, at være en neutral iagttager af det nuværende øjeblik. Relationen mellem terapeut og klient skaber en forbindelse, der støtter klienten i at forstå og regulere egne følelser og hjælpe til udvikling af mentaliseringsevnen. Herudfra drøftes, hvordan disse teorier kan bruges i det praktiske behandlingsarbejde. Der vil også være træning i basale bevidsthedsøvelser, der kan give terapeuten mulighed for at forfine den terapeutiske udveksling med sine klienter ved at udvikle evnen til resonans. Derudover gives et indblik i, hvordan klienterne kan trænes i metoden. På kurset veksles mellem teorioplæg, kropsøvelser, meditative øvelser og gruppediskussioner om, hvordan neuroaffektiv udvikling ud fra en psykodynamisk sammenhæng kan benyttes i mindfulness-processen. For psykoterapeuter og lignende behandlere.

TID & STED: Tre dages forkælelse i idylliske Høsterkøb. 1.-3. november 2010. Alle dage kl. 9-17.

PRIS: Medlemmer kr. 6.600, ikke-medlemmer kr. 6.900 for

overnatning i eneværelse og fuld forplejning. Bor du tæt på Høsterkøb og ønsker du derfor ikke at overnatte, kan du kontakte Psykoterapeut Foreningen herom. Max. 30 deltagere.

TILMELDING senest 15. september 2010

Marianne Davidsen-Nielsen Psykoterapeut MPF, socialrådgiver

Marianne Davidsen-Nielsen arbejder som konsulent, supervisor og underviser bl.a. inden for krise- og sorgbehandling. Hun er forfatter til Blandt løver – At leve med en livstruende sygdom (2. udgave 2010, Hans Reitzels Forlag) og sammen med Nini Leick til Den nødvendige smerte – Om tab, sorg og adskillelsesangst (2. udgave 2001, Gyldendal). 3-dages workshop om

TAB OG TRAUMER MED FOKUS PÅ ANGST OG KOMPLICEREDE TILKNYTNINGSOG ADSKILLELSESPROCESSER

Vi indbyder til et kursus om de komplicerede forandringer, der sker, når man rammes af svære tab og sjælsrystende begivenheder, og den grundlæggende livsforandring, dette kan medføre. Efter 20 års arbejde med kurser, uddannelsesforløb og supervision med fokus på komplicerede tab og traumer udkom i 2001 en revideret udgave af Den nødvendige smerte med en ny undertitel: Tab, sorg og adskillelsesangst. Bogen handler om sorgarbejde som adskillelse og forandring og om at kunne analysere en tilknytningsproces for at kunne finde vej i den nødvendige adskillelse. Den nye undertitel betyder en dyberegående fokusering på adskillelsesangstens navnløse væsen, som rammer ind i det, vi benævner som sjælens dybeste lag – det lag som bl.a. beskytter os mod at blive overvældet af eksistensens grundvilkår i mødet med døden, meningsløsheden, aleneheden og friheden. Ikke mindst kan mødet med aleneheden udløse den form for forladthedsdepression, som fremprovokerer den såkaldte offer-, krænker- og redderadfærd, som er et effektivt forsvar mod vores depressive lag. Og dermed opstår diskussionen om tab, traumer og medicinsk behandling. På kurset vil vi komme ind på den nødvendige skelnen mellem sorg og depression. Det er et værkstedskursus, hvor der veksles mellem teori og personligt arbejde med bl.a. tilknytnings- og adskillelsesprocesser. For behandlere.

TID & STED: Tre dages internat 24.-26. november 2010 eller

11.-13. maj eller 8.-10. juni 2011. Kløvergården ved Frederiksværk.

PRIS: Medlemmer 6.950 kr., ikke-medlemmer 7.300 kr. inkl. måltider og eneværelse. Max. 11 deltagere. TILMELDING senest 1. oktober 2010 / l . april / 15. maj 2011.

TILMELDING til kurserne ved indbetaling af kursusprisen på giro 6001 6615 eller kontooverførsel reg. 9543 konto 6001 6615 til Psykoterapeut Foreningen, Admiralgade 22, st.tv., 1066 København K. Angiv kursets navn og anfør navn, adresse, tlf. og e-mail (evt. på supplerende mail). Ved evt. framelding inden sidste tilmeldingsdag vil 450 kr. blive tilbageholdt til dækning af administration. Herefter ingen tilbagebetaling. YDERLIGERE OPLYSNINGER: Psykoterapeut Foreningen, kontakt@psykoterapeutforeningen.dk, tlf. 7027 7007.

50

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2010


KURSER I DANSK PSYKOTERAPEUTFORENING

MARGIT MADHURIMA RIGTRUP Cand. mag. og psykoterapeut MPF

Margit Madhurima Rigtrup har i over 20 år været underviser og spirituel vejleder for et stort antal mennesker i ind- og udland. Hun er forfatter til bogen Det intelligente hjerte, som udkom i 2009 på Borgens forlag, og som i marts 2010 desuden udkom som lydbog. Margit Madhurima Rigtrup er oprindeligt musikuddannet på Århus Universitet, og hun er forfatter til to bøger om musik og psyke. Psyko-spirituelle træninger i Osho Commune International, Indien. Træning i Diamond Work med Faisal Muqaddam, USA, samt tidligere lærer i Diamondlogos Teachings. Har desuden i en 10-årig periode afholdt kurser for ledere i personlig udvikling og coaching. Tidligere tantra-kursusforløb samt meditationskurser med Jes Bertelsen. Nu i retreat-forløb med Jes Bertelsen samt gæstelærer på Vækstcenteret i Nr. Snede.

DET INTELLIGENTE HJERTE

Om at leve dét, som er hjertets inderste mening

Udover at være center for kærlighed og medfølelse er hjertet sjælens centrale sanseorgan. Det ser – på en klar og objektiv måde – det, som er det ægte og virkelige selv. Det forstår – uden at dømme – hvordan personlighedsmønstre, der er baseret på tillærte selvbilleder, blokerer for kærlighedens transformerende kraft. Det glæder sig over det, som er sandt. Og det guider én i retning af det, som ens dybere væsen længes mest efter at være og udfolde. Vi vil udforske, hvad det er, der udløser hjertets intelligente egenskaber. I denne proces vil vi bl.a. komme ind på sammenhængen mellem sårbarhed og styrke og mellem sandhed og værdighed. Kursusformen vekselvirker mellem stilhed og inquiry, krop- og energiøvelser, dialog og feedback. For psykoterapeuter og lignende behandlere.

TID & STED: To dages forkælelse i internat i idylliske Høsterkøb. tirsdag-onsdag den 1. og 2. marts 2011.

PRIS: Medlemmer 3.900 kr., ikke-medlemmer 4.200 kr. Prisen dækker eneværelse og fuld forplejning. Bor du tæt på Høsterkøb og ønsker derfor ikke at overnatte, kan du kontakte Psykoterapeut Foreningen herom på tlf. 7027 7007.

TILMELDING senest 15. januar 2011

SUSAN HART & MARIANNE BENTZEN

Susan Hart er cand. psych., specialist og supervisor i børnepsykologi og specialist i psykoterapi. Har været leder af et familiebehandlingscenter, ansat på børnepsykiatrisk afdeling og har i otte år arbejdet som praktiserende psykolog med omfattende kursusog foredragsvirksomhed. Forfatter til bøgerne Hjerne, samhørighed, personlighed, Betydningen af samhørighed, Fra interaktion til relation (med Rikke Schwartz) og Den følsomme hjerne. Marianne Bentzen er kropspsykoterapeut, medlem af Dansk Psykoterapeutforening og af European Association for Bodypsychotherapy. Hun har ledet professionelle efter- og videreuddannelseskurser i anvendt neuropsykologi og choktraumebehandling i mange lande, bl.a. Danmark, Sverige, Norge, Holland, Tyskland, Schweiz, Israel, Canada og USA, ligesom hun har præsenteret på en lang række internationale konferencer. Hun er elev af dr. phil. Jes Bertelsen og har mediteret dagligt siden 1995.

MINDFULNESS i klinisk praksis

Kurset er en opdagelsesrejse i, hvordan terapeuten kan fordybe og udvide sit empatiske, neutrale nærvær. Begreberne mindfulness og neuroaffektiv udvikling integreres i en psykodynamisk forståelsesramme og relateres til den psykoterapeutiske proces. Mindfulness ses som en metode til følelsesregulering, selvberoligelse og relationel forståelse i psykoterapi. Mindfulness drejer sig om at være fuldt til stede her og nu, at opleve sine tanker, følelser og sansninger uden at identificere sig med dem; at være en neutral iagttager af det nuværende øjeblik. Relationen mellem terapeut og klient/patient skaber en forbindelse, der støtter klienten i at forstå og regulere egne følelser og hjælpe til udvikling af mentaliseringsevnen. Fra dette udgangspunkt drøftes, hvordan ovenstående teorier kan bruges i det praktiske behandlingsarbejde. Der vil være træning i basale bevidsthedsøvelser, der kan give terapeuten mulighed for at forfine den terapeutiske udveksling med sine klienter og fordybe evnen til resonans. På seminaret veksles mellem teorioplæg, kropsøvelser, meditative øvelser og gruppediskussioner om, hvordan neuroaffektiv udvikling ud fra en psykodynamisk sammenhæng kan benyttes i mindfulness-processen. For psykoterapeuter og lignende behandlere.

TID & STED: Tre forårsdage på Gl. Ry Kro, 11.-13. april 2011. Første dag kl. 10-17, de to næste dage kl. 9-17. PRIS: Medlemmer kr. 6.000, ikke-medlemmer kr. 6.300 for overnatning og fuld forplejning. Ønskes ingen overnatning, reduceres prisen med kr. 900. Max. 40 deltagere. TILMELDING senest 1. marts 2011

TILMELDING til kurserne ved indbetaling af kursusprisen på giro 6001 6615 eller kontooverførsel reg. 9543 konto 6001 6615 til Psykoterapeut Foreningen, Admiralgade 22, st.tv., 1066 København K. Angiv kursets navn og anfør navn, adresse, tlf. og e-mail (evt. på supplerende mail). Ved evt. framelding inden sidste tilmeldingsdag vil 450 kr. blive tilbageholdt til dækning af administration. Herefter ingen tilbagebetaling. YDERLIGERE OPLYSNINGER: Psykoterapeut Foreningen, kontakt@psykoterapeutforeningen.dk, tlf. 7027 7007.

Psykoterapeuten nr.3, oktober 2010

51


KURSER I DANSK PSYKOTERAPEUTFORENING ANETTE HOLMGREN

Anette Holmgren er psykolog og direktør på DISPUK. Hun har siden 1997 arbejdet som terapeut, underviser, konsulent og supervisor med særlig interesse for arbejdet med unge. Anette Holmgren har skrevet bøgerne Terapifortællinger – Narrativ terapi i praksis (2008) og Fra terapi til pædagogik – en brugsbog i narrativ praksis (red. 2010). Særligt i forhold til unge har hun skrevet artiklen Om narrativ terapi med unge – og hvordan man kommer videre, når svaret er ”det ved jeg ikke” (Fokus på familien nr. 3, 2006).

NARRATIV TERAPI MED UNGE

Hvordan man kan møde unge, der er tavse, vrede eller opgivende, og hvordan man som terapeut kommer videre, når svaret er: ”Det ved jeg ikke”. Hvad er det muligt at lære af (tilsyneladende uvæsentlige) handlinger og erfaringer? Hvordan er det muligt at tale om disse erfaringer, så der skabes beretninger om færdigheder, viden og intentioner? Hvorfor er problemer altid problemer i kulturen, og hvordan er ungdommen de bedste til at afsløre kulturens indflydelse på livet og derfor de mest interessante at tale med? Dette kursus vil inddrage deltagerne i væsentlige begreber og metoder i narrativ praksis i relation til terapeutiske samtaler med unge. Kurset vil introducere • den narrative metafor • narrativt teamarbejde • de nyeste forståelser af eksternaliseringsmetoder • stilladssering af samtaler, der kan gøre tavshed til sprog samt • inddragelse af kulturelle normer og sandheder i det terapeutiske arbejde. Åbent for alle interesserede behandlere.

TID & STED: Kurset foregår i Roskilde den 12. og 13. maj 2011 fra kl. 9 til kl. 17. Der er morgenmadsbuffet fra kl. 7.30 til 9.00.

PRIS: Medlemmer kr. 3.200, ikke-medlemmer kr. 3.400 incl. morgenmadsbuffet, frokostbuffet og kaffe/te. Mindst 15 og max. 30 deltagere.

TILMELDING senest 22. marts 2011

ULLA RUNG WEEKE

Aut. cand. psych., krise- og kropsterapeut og specialist i psykotraumetologi. Underviser på Skolen for psykosomatik i biologisk traumebehandling. Ulla Rung Weeke har læst medicin, før hun blev psykolog, og har sideløbende de sidste 28 år uddannet sig, taget kurser og uddannelser i kropsterapi hos Dansk Selskab for Bioenergetik, Bodynamic Ins, Peter Levine (SE-metoden), KranioSacral metoder samt mere specifikke kropsbehandlinger i Rolfing, Rolfmovent, Continium ved Emilie Conrad og BodyMind Centering ved Bonnie Bainbridge. Kurser og efteruddannelser de sidste 15 år hos Eva Lydeking, Mia Damhus og Oscar Umahro m.fl. i ernæring og de daglige påvirkninger på vores hjernekemi og følelsesmæssige balance, vores genmateriale, nerve- og hormonsystem. Forfatter til Når sygdom forløser (Borgen 2003) og At danse med nervesystemet (under udgivelse).

BIOLOGISK TRAUMEBEHANDLING OG GENEROBRING AF KROPPENS SANSELIGHED

Der er i kroppen grundliggende biologisk fortællinger, som for mange af os er blevet ubevidst viden, men som – når vi bliver syge, traumatiserede, angstfyldte og/eller depressive – trænger sig på og kræver vores opmærksomhed. Glemte biologiske fortællinger både om sammenhængen mellem krop og psyke, og hvilken vidunderlig sanselig, intelligent og livfuld organisme kroppen i virkeligheden er. Men også glemte biologiske fortællinger om, hvad der sker inde i os, når vi føler os livstruede, og vores nervesystem og hjernekemi kommer på spil. Viden om bindevævet, som fungerer i kroppen som et andet nervesystem, immun og hormonsystem, som konstant er lyttende til, hvad der foregår, og forandringer af miljøet i vores hjernekemi er alle faktorer, som også kommer på spil. Ved at generobre fortællingerne og i fællesskab at blive mere bevidste, skabes der mulighed for forandringer helt indefra. Dagene vil bestå af teori, krops- og bindevævsøvelser og tid til i fællesskab at mærke efter, hvad der sker.

TID OG STED: Onsdag til fredag 2.-4. november 2011. Kl. 9.30–16.30 alle dage. PRIS: Medlemmer kr. 4.200, ikke-medlemmer kr. 4.400 inkl. økologisk, grøn frokost. Max 14 deltagere.

TILMELDING senest 15. september 2011 TILMELDING til kurserne ved indbetaling af kursusprisen på giro 6001 6615 eller kontooverførsel reg. 9543 konto 6001 6615 til Psykoterapeut Foreningen, Admiralgade 22, st.tv., 1066 København K. Angiv kursets navn og anfør navn, adresse, tlf. og e-mail (evt. på supplerende mail). Ved evt. framelding inden sidste tilmeldingsdag vil 450 kr. blive tilbageholdt til dækning af administration. Herefter ingen tilbagebetaling. YDERLIGERE OPLYSNINGER: Psykoterapeut Foreningen, kontakt@psykoterapeutforeningen.dk, tlf. 7027 7007.

52

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2010


IN-rELATION Ameyo Katharina Barfred-Dixon MPF. UKCP

Naturskønt kursussted til internater eller dagskurser

Skovåsen har en helt unik beliggenhed lige ud til Storebælt, skov, mose og strand, lige nord for Korsør. Stedet er velegnet til kurser, hvor man arbejder med fordybelse – såvel terapeutisk og personligt som fagligt. Stort lyst, højloftet undervisnings-/terapilokale på 54 m2. Mulighed for overnatning i syv enkeltværelser og fire dobbeltværelser.

Tilbyder Supervision for nyuddannede og erfarne psykoterapeuter der ønsker at:

Kontakt os vedrørende program, pris eller dato.

Lise Wiemann / Henrik Volmer psykolog@lisewiemann.dk Tlf. 2084 6509 ● www.skovåsen.dk

 Skabe og deltage i et kreativt, inspirerende og levende rum  Udforske og støtte egen natur i relation til det terapeutiske arbejde  Få dybt indblik i det terapeutiske felt med fokusering på overføring og modoverføring

Klinik / Terapilokaler udlejes i Lyngby

To lyse lokaler centralt beliggende på Lyngby Hovedgade. Gode velindrettede terapilokaler udlejes til rådgivning, samtaleterapi eller lign. behandling. Lokalerne udlejes én eller flere faste ugedage. Klinikken er beliggende i et professionelt behandlerhus med handicapvenlige forhold. Jeanne Lindberg, MPF. Tlf. 2617 2767 E-mail: info@lyngby-psykoterapi.dk

Psykoterapeuten nr.3, oktober 2010

 Blive opmærksomme på det mystiske og kreative arbejde, som udføres af sjælen

INDIVIDUELT ELLEr I GrUPPE København, Århus, Malmö

For mere information kontakt: www.in-relation.eu ameyo@in-relation.eu Tlf. 2298 7994

IN-RELATION

the ar t of soul-making

53


SÆLGES For tiden

KURSUSSTED

med Bed & Breakfast

Dejlig have med udsigt til marker, samt frugthave og køkkenhave. I alt 14.000 m2 grønne arealer med diverse folde og mindre stald. Inden- og udendørs faciliteter velegnede til behandlingshjem og bofællesskab. 18 værelser og 8 badeværelser, 3 undervisningslokaler, stor sal med plads til op til 100 personer, køkken og spisestue med brændeovn. Alle lokaler og fælles-arealer hyggeligt indrettede. Alt interiør medfølger. Der er 1.200 m2 under tag og billig opvarming af ejendommen. Privatbolig med 7 værelser af varierende størrelser samt terrasse, spabad og brændeovn. Ejendommen ligger 4 km fra indkøbs- muligheder, skoler og daginstitutioner. 13 km til mororvejen og med bus og skolebus uden for døren. En enestående mulighed.

For flere informationer Kontakt erhvervsmægler Jan sørensen på tlf. 2366 4280 eller besøg www.emperhverv.dk for et salgsprospekt

UDLEJES Stort sommerhus ved Sejrøbugten. Egnet til gruppearbejde og familiesammenkomster. 13 sengepladser, 6 værelser, 2 badeværelser, køkken m. opvaskemaskine, brændeovn, tæt ved badestrand i rolige omgivelser. Fredagsøndag 2.500 kr, 1 uge 4.500 kr. Skæve uger også muligt. Mere info: www.bbperle.dk Eller ring: 4119 6545 Stef, 2271 4764 Karen.

Kursus: Veje ud af

SØVNLØSHED

Marianne Dreyer, psykoterapeut MPF og Carsten Vagn-Hansen, læge Silkeborg 12. + 13. + 14. nov. 2010 - Søvnens fysiologi og biokemi. - Kropslige og energetiske teknikker til god søvn. - At forvandle søvnløshedens ubehagelige symptomer. Pris kr. 2.800. Kursusbeskrivelse og tilmelding: www.mariannedreyer.dk

Supervisionsgruppe søges Erfaren psykoterapeut søger eksisterende supervisionsgruppe i Københavns-området. Med eller uden ekstern supervisor. Kontakt psykoterapeut MPF Anja Bokelund Tlf. 2212 8016

54

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2010


Kirsten Seidenfaden & Piet Draiby klik ind på www.denlevendefamilie.dk

”Det Levende Parforhold” Et weekend seminar for par

9.-10. april 2011 Kunstindustrimuseet, København. Undervisere: Kirsten Seidenfaden & Piet Draiby

”Børn og Forældre - Den Levende Familie”

Anerkendende Nærvær - udvikling af mentalisering i familier Et ugekursus (30 timer) i Relations Fokuseret Terapi

2.-6. maj 2011. Rudkøbing, Langeland.

Uddannelsen henvender sig til terapeuter, der arbejder klinisk med familier og forældre. I løbet af kurset vil vi arbejde med mentalisering - teoretisk, personligt og klinisk metodisk. Mentaliseringsbegrebet er forskningsforankret og sammenkæder den tilknytningsbaserede udviklingspsykologi med affektiv neurovidenskab og narrativ teori og metode. Som en del af kurset indgår personligt arbejde med dialog i gruppen, øvelser, teoretiske foredrag, terapeutiske demonstrationer samt videoklip af terapiforløb med par og med forældre og børn.

Udgivet okt. 2009

Undervisere: Cand.psych. Kirsten Seidenfaden, Specialist i psykoterapi og supervision. MPF. Speciallæge i Børne- og Ungdomspsykiatri Piet Draiby, Supervisorgodkendt af Dansk Psykiatrisk Selskab og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab. Cand. Pæd. Psych. Bente Lynge Specialist i børnepsykologi og supervision. Forfatter til bogen Anerkendende Pædagogik, Dansk Psykologisk Forlag (2007)

Nærmere information: www.relationsterapi.dk

Psykoterapeuten nr.3, oktober 2010

Kirsten Seidenfaden Piet Draiby Mette-Marie Davidsen (red.)

DET LEVENDE PARFORHOLD - FRA KONFLIKT TIL NÆRVÆR LINDHARDT OG RINGHOF

Udgivet maj 2009

55


170x210-2010-11/2

03/09/10

14:41

Side 1

Intensiv træning og seminarer i Imagoterapi Dansk Institut for Imagoterapi tilbyder et certificeringsprogram til Imagoterapeut. Underviser: Jette Sinkjær Simon, senior klinisk instrukør: Institut for Imago Relationships International. Klinisk psykolog. Specialist i psykoterapi og supervision. Kurserne er godkendt af Dansk Psykolog Forening. For certificerede Imagoterapeuter tilbyder vi efteruddannelse i: Imagoterapi i gruppe. Supervision. Workshop Presenter (parseminar i Imago). Derudover har vi weekendseminarer for par.

Dansk Institut for Imagoterapi tilbyder: Weekendseminar for par: 20. og 21. november 2010 i København 05. og 06. februar 2011 i København Efteruddannelsesprogram til Professionel Imago Facilitator (hold 26) 1. modul 01. dec. - 04. dec. 2010 2. modul 02. marts - 05. marts 2011 3. modul 15. juni - 18. juni 2011 Sted: Hadsund Efteruddannelsesprogram til Imago Parrelationsterapeut (hold 28) 1. modul 26 - 29 januar 2011 2. modul 13 - 16 april 2011 3. modul 24 - 27 august 2011 Sted: København

For Imagoterapeuter: Singels træning og karakterstruktur: 17 - 20. april 2011 i København Certifikations program til Supervisor 1. modul 22 - 24 juni 2011 2. modul 08 - 10 sep. 2011 3. modul 17 - 19 nov. 2011 Sted: Wien Østrig (på engelsk)

Imago og Familier: 09 - 10. december 2010 i Hadsund Imago og Unge 13 - 14. december 2010 i København Supervision for alle 02 februar 2011 kl. 10-16 i København 11 april 2011 kl. 10-16 i København

Tilmelding: Jane@jettesimon.com eller tlf. 40 28 19 98 man. – tors. mellem kl. 8.00 og 9.00 Oplysninger om kursernes indhold: www.jettesimon.com

56

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2010


Imago Weekend Workshop for Par Personlig Udviklingsgruppe Supervisionsgruppe Stemme og livskraft m. AnnMari Max Hansen

Lokale udlejes Interesseret i dejligt kliniklokale? Lokale 20 kvm. ledigt 4 dage om ugen i hjertet af Odense Kontakt Psykoterapeut MPF Gitte Sander Tlf.51321049 mail@gittesander.dk Imago Center Fyn Klinik for Psykoterapi og Parterapi Vestergade 38,2.th., 5000 Odense C

annoncWWW e 2/3.GITTESANDER spalte 80 .xDK140 mm

MINDFULNESS Mindfulness Baseret Stress Reduktion

MBSR Individuelle forløb 8 ugers kurser Weekendkurser Retreats

Nyt 8 ugers forløb starter 27. okt i Århus 8 onsdage à 2,5 time

Weekend/retreat med plads til ro i naturen og rum til fordybelse: 23.-24. oktober på Rødegård Kursuscenter i Vistoft på Mols. For professionelle og private Tilmelding online Psykoterapeut og Mindfulnesslærer Birthe Moksha, uddannet gennem Center for Mindfulness, University of Massachusetts

www.moksha.nu

Psykoterapeuten nr.3, oktober 2010

21 29 45 70 57


3-ÅRIG UDDANNELSE I

MINDFULNESS MEDITATION 2011-2013 På baggrund af mere end 15 års erfaring med teoretisk og praktisk formidling af meditative teknikker og metoder tilbyder Skolen for Anvendt Meditation nu en 3-årig kompetencegivende uddannelse i mindfulness meditation, en metode til øget bevidst nærvær, sindsligevægt og selvindsigt. Uddannelsen består af et basismodul og et overbygningsmodul, hvor følgende fagområder indgår: essentiel meditation • klinisk meditation (herunder Jon Kabat-Zinns 8-ugers program) • integrativ meditation • innovativ meditation (bl.a. ud fra C. Otto Scharmers Teori U). Hertil kommer retreat, internatkursus m.v. Forløbet ledes og koordineres af Jens-Erik Risom, BA, CA, forfatter af bl.a. Presence Meditation – The Practice of Life Awareness (North Atlantic Books, Berkeley 2010). Øvrige lærere og foredragsholdere på uddannelsen er Jes Bertelsen (dr. phil., centerleder), Lisbet Waagner (kropsbehandler, underviser), Marianne Bentzen (psykoterapeut MPF), Susan Hart (cand. psych., klinisk psykolog) og Jacob Piet (cand. psych., mindfulness instruktør). Uddannelsen starter marts 2011. Der kan findes yderligere oplysninger, program og ansøgningsskema på skolens hjemmeside: www.anvendtmeditation.dk

Skolen for Anvendt Meditation Solbakkevej 13, 8766 Nr. Snede

E-mail: info@anvendtmeditation.dk

58

Workshop med Raja Selvam Pre- and Perinatal Trauma 20. - 22. november 2010        

 

                  

      

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2010


Institut for Gruppeanalyse København GDU: 1-ürig Gruppedynamisk Uddannelse - Pü arbejde under overfladen i gruppen GDU henvender sig f.eks. til psykologer, pÌdagoger, lÌrere og andre uddannelsesansvarlige, personale- og HR konsulenter, lÌger, sygeplejersker, socialarbejdere, ansatte ved politiet og forsvaret. Som deltager für du en dybere forstüelse af dynamikker i grupper. Du opnür en forstüelse af din egen rolle og andel i gruppers processer. Du für indsigt i, hvordan du kan bruge dine personlige ressourcer i dit professionelle arbejde med og i grupper. GDU forløber over 18 tirsdage kl. 17:00-22:00 Ansøgningsfrist 16. november 2010 Pris 24.000 kr Se mere pü www.gdu.dk

OPU: 2-ĂĽrig Organisationspsykologisk Uddannelse OPU henvender sig til ledere og konsulenter fra det private erhvervsliv og offentlige institutioner, som er interesseret i at blive bedre til at hĂĽndtere f.eks.: t t t t

,POGMJLUM“TOJOH ŠOESJOHTQSPDFTTFSJPSHBOJTBUJPOFS 1SPKFLUPSJFOUFSFEFBSCFKETGPSNFS 1FSTPOBMFPHMFEFMTFTVEWJLMJOH

(FOOFNVEEBOOFMTFOVEWJLMFTLPOLSFUFG�SEJHIFEFSJBUBOBMZTFre psykologiske processer og intervenere i forhold til dem. 016GPSM“CFSPWFSUPSTEBHFLM TBNULPOGFSFODFS pr. ür. "OT“HOJOHTGSJTUPLUPCFS Pris for 1. ür inkl. konferencer 48.800 kr Se mere pü www.opu.dk

GAU-D: 4-ürig Diplomuddannelse i Gruppeanalyse Uddannelse til gruppeanalytiker i gruppeanalytisk psykoterapi. Uddannelsen er for autoriserede psykologer og speciallÌger i psykiatri. Undtagelsesvis optages andre faggrupper, hvis ansøgeren har tilsvarende klinisk og teoretisk erfaring. Uddannelsen er godkendt af Dansk Psykiatrisk Selskab og Dansk Psykolog Forening som kvalificerende til Specialist i psykoterapi for børn og voksne. Den 4-ürige Uddannelse kvalificerer til Certifikation som gruppeanalytiker. Uddannelsen indeholder: t &HFOUFSBQJJHSVQQF UJNFS

t (SVQQFTVQFSWJTJPOBGFHFUHSVQQFUFSBQFVUJTLBSCFKEF UJNFS

t 5FPSJVOEFSWJTOJOHTPNTFNJOBSFSPHGPSFMÂ?TOJOHFS UJNFS

t 6EBSCFKEFMTFBGTLSJGUMJHPQHBWF TJEFS

t 4UPSHSVQQF UJNFS

t ÂŻCOFSFGMFLTJPOTN“EFSPHQMFOVN UJNFS  ,BOEJEBUFS EFSUJEMJHFSFIBSHFOOFNG“SUEFOĂŒSJHF("16VEEBOnelse, har mulighed for at tilmelde sig det 4. ĂĽr, som videreuddannelse i gruppeanalytisk psykoterapi. "OT“HOJOHTGSJTUPLUPCFS 1SJTGPSĂŒSLS

GAU–B: 2-ĂĽrig Basisuddannelse i Gruppeanalytisk Psykoterapi Uddannelse til gruppeterapeut. De to første ĂĽr pĂĽ den 4-ĂĽrige GAU-D Uddannelse bestĂĽr af en Basisuddannelse GAU-B der kan tages som et selvstĂŚndigt modul. "OT“HOJOHTGSJTUFOPLUPCFS 1SJTGPSĂŒSLS Se mere pĂĽ www.gapu.dk

Alle uddannelser er med start i januar 2011. Ansøgningsskemaer kan downloades pĂĽ vores hjemmeside www.iga-kbh.dk Du er velkommen til at ringe til administrator Karima Ittaouil onsEBHFLM CPSUTFUGSBTLPMFGFSJFS QĂŒUMGGPS yderligere spørgsmĂĽl omkring vore uddannelser.

Se mere pĂĽ www.gapu.dk

$1','$6(4'(46,'/,*(4(+$4*(11(0)>46'(1  ĂĽrige uddannelse har mulighed for at tilmelde sig det 4. ĂĽr, som videreuddannelse i gruppeanalytisk psykoterapi.

Psykoterapeuten nr.3, oktober 2010

INSTITUT FOR GRUPPEANALYSE KĂ˜BENHAVN

59


Det Danske Imago Institut www.imago.dk

Ny 1-årig efteruddannelse i parterapi

Det Danske Imago Institut tilbyder også:

Indhold Uddannelsen tager afsæt i en relationel tænkning. Undervisernes referenceramme er ’Den anerkendende dialog’ og ’Imago-relationsterapi’.

Parterapi Vi har praksis i både København, Birkerød, Odense og Svendborg. Sessioner fra 1,5 time til hele dage.

Målgruppe Uddannelsen er for psykiatere, psykologer og psykoterapeuter med uddannelse svarende til kravene for optagelse i Dansk Psykoterapeutforening.

Kursus i Relations Fokuseret Terapi Udvikling af mentalisering i familier med fokus på parforhold og forældreskab. 2.-6. maj 2011, Rudkøbing. Målgruppe: psykologer, læger og psykoterapeuter.

Tid, sted & pris Uddannelsen består af 5 x 3-dages internat og afholdes i Slagelse (se www.liselund.dk): Modul 1: 18.-20. november 2010 Modul 2: 9.-11. februar 2011 Modul 3: 12.-14. maj 2011 Modul 4: 14.-16. september 2011 Modul 5: 10.-12. november 2011 Pris pr. modul: kr. 7.500,- incl. kost og logi.

Weekend-seminar for par ’Det levende parforhold’. 9.-10. april 2011. Målgruppe: Alle. Kunstindustrimuseet, København. Vi afholder også weekend-seminar for par, der allerede er introduceret for ’Den anerkendende dialog’. Mht. datoer – se www.imago.dk

Yderligere information og tilmelding Læs mere om udannelsen på www.imago.dk under ’Efteruddannelse’.

Supervision Vi tilbyder både individuel supervision og supervision i grupper. Vi har flere supervisionsgrupper kørende, og der er også mulighed for enkeltstående supervision.

Yderligere information om uddannelsens indhold kan fås hos Pernille Hytte Bisgaard på p.hytte@gmail.com eller 28 22 04 85.

Foredrag Se næste foredrag på www.imago.dk

Praktisk information og tilmelding kan rettes til Michael Marcher på 40 57 91 26 eller marchermichael@gmail.com.

Kurser for virksomheder Vi skræddersyer både temadage og længere forløb, bl.a. vedr. ’Anerkendelse i praksis’.

60

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2010


FORENINGSNYT

KONFERENCER KONGRESSER MØDER M.M. Psykiatrifonden – 25.10. Børn af psykisk syge forældre. Eftermiddagsmøde. – 26.10. Socialangst. Eftermiddagsmøde. – 27.10. Funktionelle lidelser. Foredrag. – 2.11. Positiv psykologi. Foredrag. – 9.11. Depression og angst hos ældre. – 11.11. Cutting – når unge skader sig selv. Eftermiddagsmøde. – 16.10. Gennemgribende udviklingsforstyrrelser. Eftermiddagsmøde. 18.11. Personlighed og ledelse. Temamøde. – 23.11. Funktionelle lidelser. Eftermiddagsmøde. – 24.11. Kognitive vanskeligheder efter stress og depression. – 24.11. Psykofarmaka. – 30.11. Den vigtige samtale. Eftermiddagsmøde. Alle omtalte arrangementer er i Københavnsområdet. Se nærmere på www.psykiatrifonden.dk. Hertoft eftermiddage –28.10. Lyriker Lone Bjelke & forfatter Mathilde Walter Clark: Tilnærmelser. En eftermiddag med Clark, Bjelke og Duras. – 25.11. Kuno Sørensen, Red Barnet: Red barnet – fra seksuelle overgreb. – 27.1.2011 Sociolog Morten Emmerik Wøldike: Piger bliver ikke lykkelige af analsex. – 24.2. Psykolog og sexolog Sanne Neergaard: En god nok sexolog. – 31.3. Forfatter Kristian Ditlev Jensen: Hvad sagde jeg … ti år efter ”Det bliver sagt”. Alle dage Kl. 16.00-18.00. Psykiatrisk auditorium, Rigshospitalet, Henrik Harpestrengs Vej (opgang 61a). Gratis adgang for alle interesserede. Arr.: Dansk Forening for Klinisk Sexologi og Sex & Samfund. www.klinisksexologi.dk og www.sexogsamfund.dk 12th EABP Congress of Body Psychotherapy – Body Mind Relationship. October 29 – November 1 2010. Vienna, Austria. e.kastenberger@aon.at. www.eabp.at. Foredrag i Jung Foreningen, København – 30.10. Om den menneskelige sjæls værdighed. Filmseminar ved Ingela Romare. – 25.11. Bob Dylan. Typer og arketyper i filmen I’m not here. Foredrag ved Hanne Urhøj. – 06.01, 13.01. 20.01. og 27.01.2011: Drømmegruppe ved Katrine Friis. – 3.2. Drømmegruppe, fortsat fra januar. – 17.2. Ødipus møder Johnnie Walker. En dybdepsykologisk analyse af Murakamis roman Kafka på stranden. Foredrag ved Thomas Nordby. – 10.3. Frihed. En analyse af Kieslowskis film Blå. Foredrag ved Pascale Stenberg. – 31.3. Øst og vest i idéhis-

torisk perspektiv. C.G. Jung og Richard Wilhelm. Foredrag ved Aksel Haaning. – 28.4. Obama. Foredrag ved Andrea Zaramella. Pris kr. 130 for ikke-medlemmer. Alle arrangementer Kulturhuset Indre By, Charlotte Ammundsens Plads 3, København. K (tidl. Ahlefeldtsgade 33). www.cg_jung.dk Foredrag i C.G. Jungs Venner, Århus – 14.11.: Tidlige forsvar. Set i et jungiansk perspektiv. Ved Misser Berg. – 13.2.:Eksempler på dybdepsykologisk bibellæsning. Ved Henriette Heide Jørgensen. – 13.1. Ensomhed og individuation. Ved Lars Bo Bojesen. – 10.4. Inkarnationer af den store mor – et tema i billedhuggeren Camille Claudels værker. Ved Claudine Stensgaard Nielsen. – 8.5. Anima. Ved Katrine Friis. Pris for ikke-medlemmer kr. 130. Skt. Annagade Skole, Skt. Anna Gade 38, Århus C. Alle er velkomne. www.jungsvenner.dk PsykInfo, Region Midtjylland – 17.11. Poul Videbech, professor, og Rikke Beese Dalby, læge, ph.d.: Depression. 30.11. Nicole Rosenberg, adj. professor og chefpsykolog, og Raben Rosenberg, overlæge, professor: Angstlidelser. Begge arrangementer kl. 19.30-21.30. Pris 40 kr. Auditoriet, Århus Universitetshospital, Risskov (Psykiatrisk Hospital), Skovagervej 2, 8240 Risskov 24th European Psychoanalytical Federation Conference – Anxieties and Methods in Psychoanalysis. April 14-17 2011. Copenhagen. www.epf-eu.org/Public/ 6th WCP Congress – World Dreaming. August 24-28 2011. Sydney, Australia. www.wcp2011.org Oversigten er uden ansvar for Psykoterapeut Foreningen. Hvis du har kendskab til et arrangement, som ikke er med her, så send mig venligst oplysninger om det. Susanne van Deurs

Bestyrelsesmødet den 12. april 2010 Deltagere: Erik Wasli, Allan Holmgren, Karen Kaae, Stig Hoff Johansen, Charlotte Degel, Mariane Beicker, Hans Henrik Kleinert. Winnie Johansen. Fraværende: Lubica Maria Vesterdal, Mette G. Andersen. 1. Valg af ordstyrer og referent: Ordstyrer Charlotte Degel, referent Winnie Johansen. 2. Godkendelse af referat fra sidst: Referat godkendt. 3. Evaluering af generalforsamlingen: Maden og forholdene omkring frokosten kunne være bedre. Lokalet til afholdelse af generalforsamlingen var ok. Hjælp til teknikken var super.

Psykoterapeuten nr.3, oktober 2010

4. Konstituering af bestyrelsesposter: Bestyrelsen: Næstformand: Charlotte Degel ønsker ikke genvalg. Karen Kaae vælges. Kasserer og sekretær: Lubica Maria Vesterdal vælges som kasserer og tovholder. Winnie Johansen deltager som referent, hvorfor der ikke vælges sekretær. – Udvalgsposter: Etikudvalg: Stig Hoff Johansen. Optagelsesudvalg: Mariane Beicker. Kursusudvalg: Charlotte Degel. SPFD: Erik Wasli, Stig Dankert Hjort, Karen Kaae. Valg til uddannelsesforum afventer. Valg til bladudvalg afventer. – Der fremkommer forslag om at invitere Steen Reenberg til at deltage i et møde.

61


FORENINGSNYT 5. Aktuelt: a) Mæglingsmøde med SPUD. Erik Wasli og Allan Holmgren orienterer om mødet med SPUD i EAP, hvor også Stig Dankert Hjort deltog. 6. Det kommende års opgaver: Punktet er udsat til kommende møde 7. Mødedatoer det kommende år: Den 20. maj kl. 18.00-

20.30 uden spisning – pkt. til dagsorden: Datoer for efteråret. Den 16. juni kl. 17-20 valg af medieudvalg – workshop med medierådgiver. 8. Lønforhøjelse til Winnie Johansen: Formanden, næstformanden og WJ kommer med et oplæg til næste møde.

Bestyrelsesmødet den 20. maj 2010 Deltagere: Erik Wasli, Karen Kaae, Charlotte Degel, Allan Holmgren, Mariane Beicker, Hans Henrik Kleinert, Mette G. Andersen. Winnie Johansen. Afbud fra: Lubica Maria Vesterdal og Stig Hoff Johansen. 1. Valg af ordstyrer og referent: Ordstyrer: Charlotte Degel. Referent: Winnie Johansen. 2. Fastlæggelse af dagsorden og kort ’hvordan har vi detrunde’: Pkt. 11. drøftes før pkt. 10. 3. Godkendelse af referat fra d. 12.04.10: Referat godkendt. 4. Orientering: Udmeldelser: Winnie orienterer om i alt ni udmeldinger siden januar og baggrundene herfor. Herunder orienteres om, at tre medlemmer endnu ikke har betalt kontingent for første halvår af 2010. Det besluttes, at disse medlemmer skal suspenderes. Medlemsklage over kursusafgift: Behandles og afgøres til medlemmets fordel. Kempler Instituttet: Erik Wasli orienterer. 5. Akkrediteringsprocessen: Erik Wasli refererer fra møde i Styregruppen. Der er givet tilsagn til, at Poul Schou kan gå videre med fremstilling af en køreplan, som der skal arbejdes videre med på næste møde. 6. Hjemmeside: Mette G. Andersen orienterer om det fortsatte arbejde med hjemmesiden. Vil sørge for, at bestyrelsesmedlemmer får adgang til siden m.h.p. tilbagemeldinger til Mette. 7. Logo: Erik Wasli fremlægger forslag til det nye logo. Der besluttes, hvilket logo der skal benyttes, og der arbejdes videre

hermed. 8. Orientering fra udvalg: a) Kursusudvalg: Charlotte Degel referer fra sidste kursusudvalg. Anne Ahlefeldt er valgt som formand for kursusudvalget. Udvalget ønsker en transportabel projektor, bl.a. til brug i forbindelse med fyraftensmøder. b) Etikudvalget: intet at referere, Stig Hoff Johansen ikke er til stede. c) Optagelsesmøde: Mariane Beicker deltager i møde d. 25. maj. d) Uddannelsesudvalg: Hans Henrik Kleinert refererer. Kirsten Nordahl er formand for udvalget. Der afholdes møde med uddannelsesstederne d. 17. september. e) Medieudvalg: Mette G. Andersen fremlægger forslag til kommissorium for Dansk Psykoterapeutforenings medie- og presseudvalg. Der vedtages en principbeslutning om nedsættelse af et medie- og presseudvalg. f) SPFD: Erik Wasli refererer. Der er lavet aftale om møde d. 9. juni. 9. Næste bestyrelsesmøde med mediekonsulent Gitte Merrild: Mette G. Andersen referer om sin kontakt med Gitte Merrild. 11. Foreningens økonomi: Erik Wasli har haft kontakt med Steen Reenberg. 10. Winnies Johansens timetal og ansættelse i øvrigt: Winnie vil blive informeret efter tilbagemelding fra Steen Reenberg om foreningens økonomi. 12. Kommende års opgaver: Erik Wasli vil fremsende oversigt herover.

Bestyrelsesmødet den 16. juni 2010 Deltagere: Erik Wasli, Charlotte Degel, Allan Holmgren, Lubica Maria Vesterdal, Mette G. Andersen, Stig Hoff Johansen. Winnie Johansen. Afbud fra: Karen Kaae, Mariane Beicker, Hans Henrik Kleinert. Kl. 17-20 møde med kommunikationskonsulent Gitte Merrild. Herefter orientering fra Erik Wasli: 1. Skat: Erik Wasli orienterer om, at foreningen er blevet kontaktet af et par af vore medlemmer, der er blevet kontaktet af SKAT i forbindelse med, at SKAT har udvalgt alternativområdet til indsatsområde. 2. Møde med PUC: Erik Wasli orienterer om møde med PUC den 8. juni. 3. Henvendelse fra studerende ved Kempler Instituttet: Erik Wasli orienterer om henvendelse fra studerende ved Kempler Instituttet. 4. SPFD: Erik Wasli orienterer om møde i SPFD. Erik Wasli orienterer ligeledes om møde vedr. tre ansøgninger om optagelse i

62

ECP. 5. SPUD: Erik Wasli orienterer om møde i SPUD. 6. Uddannelsesforum: Erik Wasli orienterer om møde vedrørende uddannelsesforum. Der er lavet udkast til optagelsesbetingelser. Der vil blive udsendt brev til uddannelsesstederne med invitation til møde den 17. september. Kontingent for medlemskab kr. 3.000 årlig 7. Kort orientering om arbejdet i styregruppen for akkrediteringsprocessen: Erik Wasli orienterer. Poul Schou inviteres til at deltage i heldagsmødet i august. 8. Kort orientering om foreningens økonomi: Det besluttes, at Winnie Johansen fra 1. august går op i tid, fire timer pr. uge, for at få nok tid til nuværende og kommende opgaver. 9. Evt.: Mette G. Andersen – vedrørende annoncering på hjemmesiden. Dette varetages af blad/medieudvalget. Næste møde afholdes som heldagsmøde d. 17. august 2010. ref. WJ

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2010


Bestyrelse og udvalg Bestyrelse Erik Wasli, formand Tlf. 4587 0677 E-mail: erik@wasli.dk Mette G. Andersen Charlotte Degel Allan Holmgren Stig Hoff Johansen Karen Kaae, næstformand Lubica Vesterdal, kasserer Mariane Beicker, suppleant Hans Henrik Kleinert, suppleant

Optagelsesudvalg Susanne van Deurs, formand Pernille Hytte Bisgaard Birgitte Mønsted, suppleant Mariane Beicker, bestyrelsen Uddannelsesudvalg Kirsten Nordahl, formand Kirsten Bjelke Lise Haderup Inger Engelund Poulsen Karen Kaae, bestyrelsen

Lokale kursusgrupper Midtjylland: Else Ditlev Kirsten Kjems Else Lundby Rikka Poulsen Ilse Sand Fyn: Jane Bykær Hanne Ellegaard Anne Marie Frydendal Lissa Mortensen Gitte Sander SPFD Erik Wasli Stig Dankert Hjort Karen Kaae Etikpanelet Bette Bentzen Marianne Bentzen Pia Clementsen Marianne Davidsen-Nielsen Inge Farup Jesper Sloth

Næste bestyrelsesmøde: 26. oktober, 29. november, 19. januar 2011, 3. marts. Generalforsamling: 26. marts 2011. Næste møde i optagelsesudvalget: 29. oktober 2010.

Psykoterapeut Foreningens kontor Adm. leder Winnie Johansen Admiralgade 22, st. tv. 1066 København K Tlf. 7027 7007 E-mail: kontakt@psykoterapeutforeningen.dk www.psykoterapeutforeningen.dk

Etikudvalg Marianne Davidsen-Nielsen, formand Merete Holm Brantbjerg Fin Egenfeldt-Nielsen Erik B. Smith Marianne Bentzen, suppleant Stig Hoff Johansen, bestyrelsen

Kursusudvalg Anne Ahlefeldt Susanne van Deurs Ulla Drabæk Lianne Ervolder Pia Johanne Nielsen Charlotte Degel, bestyrelsen

STOF TIL PSYKOTERAPEUTEN Jeg er altid interesseret i at modtage stof til bladet, og det drejer sig ikke alene om egentlige artikler. Mindre stof er i høj grad også velkomment. Fx vil det være godt at få stof til KORT NYT, og det behøver ikke at være færdigskrevet – orientering til mig er fint, blot må det ikke være ’reklameindslag’. Jeg vil også gerne have kortere indlæg, digte, tegninger (er der nogen, der kan lave en tegneserie?), fotos og andre billeder. Og hvad med et par psykoterapeutvittigheder – er der nogen, der kan nogle gode? Send stof direkte til mig på susvd@net.telenor.dk.

Susanne van Deurs Redaktør


Returneres ved varig adresseændring

B

Afsender: Dansk Psykoterapeutforening Admiralgade 22, st. tv. 1066 København K

Psykoterapeuten Nr. 3, oktober 2010 18. årgang

Foreningsnyt og redaktionelt Redaktørens klumme .............................................................................................................. Formanden skriver .................................................................................................................. Kursusudvalget søger oplægsholdere til fyraftensmøder i København . ................................. Psykoterapeutens næste tema . .............................................................................................. Velkommen til nye medlemmer ............................................................................................... Spørgsmål til optagelsesudvalget ........................................................................................... Beslutningsreferat af bestyrelsesmøder ..................................................................................

2 3 5 5 57 57 61

Artikler: Flemming Kæreby: Psykofysiologisk traumeterapi ................................................................. Marianne Dreyer: Prinsen og dronningen. Om traumearbejde med børn i kropsorienteret sandkasseterapi ............................................................................................. Vibeke Skov: Kunstterapi og hjerneforskning . ....................................................................... Gerda Rasmussen: Terapeut-åbenhed ................................................................................... Birgitte Mønsted: Noget om balance .......................................................................................

14 20 24 32

Information, debat Kort nyt .................................................................................................................................... SPUD og Dansk Psykoterapeutforening: Mæglingsmødet i Wien. Af SPUDs bestyrelse ....... SPUD og Dansk Psykoterapeutforening: Mæglingsmødet i Wien. Svar fra Erik Wasli ............

4 43 44

Boganmeldelser Marianne Davidsen-Nielsen: Blandt Løver. Anmeldt af Mogens A. Lund . ............................... Margit Madhurima Rigtrup: Det intelligente hjerte. Anmeldt af Niels Thorning ........................ Maria Marcus: Min egen rødstrømpe abc. Anmeldt Annet Harries . ........................................ Ilse Sand: Elsk dig selv. Anmeldt af Marianne Ammitzbøll ...................................................... Heidi Korsgaard: Når kærligheden kammer over. Anmeldt af Kirsten Trans ........................... Nye bøger . ...............................................................................................................................

34 36 38 40 41 43

Kurser og foredrag Foredrag og fyraftensmøder i Dansk Psykoterapeutforening . ................................................ Kurser i Dansk Psykoterapeutforening .................................................................................... Konferencer, kongresser, møder .............................................................................................

49 50 61

6

Profile for Susanne van Deurs

Psykoterapeuten 2010 3  

Tidsskrift om psykoterapi og psykologiske emner. Dansk Psykoterapeutforenings medlemsblad. Magazine bringing articles on psychotherapy.

Psykoterapeuten 2010 3  

Tidsskrift om psykoterapi og psykologiske emner. Dansk Psykoterapeutforenings medlemsblad. Magazine bringing articles on psychotherapy.

Profile for susannevd
Advertisement