Issuu on Google+

Nr. 3 Oktober 2012

l l l l l l

Temanummer om BØRN OG UNGE Funktionelle lidelser Hvorfor familieterapi? Fiduser Spædbarnsterapi i praksis Forebyggelse af efterfødselsreaktioner


FORENINGSNYT FORMANDEN SKRIVER

Et forår og en sommer er gået. De mange nye personer i udvalg og bestyrelse er kommet godt i gang, der er en masse virkelyst og engagement, og tak for det. Over de sidste tre år er foreningens medlemsantal blevet fordoblet, i dag nærmer vi os de 1300, og det mærkes naturligvis i alle dele af foreningen i form af en forøget arbejdsbyrde. Både kontoret, bestyrelse, formand og udvalg er præget det. Derfor blev det på augustmødet i bestyrelsen besluttet at ansætte en 20 timers kontorassistent til at aflaste Winnie. Vi håber at have ansættelsen på plads til 1. eller 15. november. Herudover arbejdes der stadig videre på at få et nyt regnskabssystem, der bedre kan klare foreningens størrelse. Vi arbejder overordnet stadig på to store opgaver: Professionalisering af foreningen samt udbredelse af kendskabet til foreningen og hvad den står for. På bestyrelsens årlige heldagsmøde i august drøftede vi, hvad vi skal arbejde med i foreningen det næste halve år. Der var blandt andet enighed om, at der skal udvikles på foreningens profil. Der er nedsat en arbejdsgruppe, der har til opgave at tydeliggøre værdien af det store arbejde, der er lagt i at evaluere de mange psykoterapeutiske uddannelsessteder. Lidt populært sagt, nu har vi gjort, hvad politikerne ønskede af os, 25 psykoterapeutiske efteruddannelser har været gennem en grundig evaluering, og de første skal nu i gang med anden omgang evaluering. (Der skal genevalueres hvert fjerde år). Alle disse uddannelsessteder er også medlem af Dansk Psykoterapeutforening. Hvad ser politikerne som næste skridt hen imod en anderkendelse af vores faggruppe? Der er også blevet talt om at skabe en ny betegnelse for de psykoterapeuter, der kan klare optagelseskravene til foreningen. Måske er tiden løbet fra MPF? Det siger jo noget om et medlemskab af en forening, men ikke så meget om hvilke kvalifikationer vedkommende lever op til.

2

Forum for psykoterapeutuddannelser har været samlet i midten af september. Det var et vellykket møde, hvor mange emner blev drøftet. Blandt andet blev det drøftet, hvad der foregår i Danmark af psykoterapeutisk forskning, og der var stemning for at arrangere et seminar om emnet. Mange føler, at det psykoterapeutiske område, ganske ufortjent, bliver løbet over ende af visse udgaver af kognitiv terapi. Der burde være en mere bred forskning i Danmark på det psykoterapeutiske område. Medieudvalget har samarbejdet med et designfirma om at få foreningens tryksager, brevpapir, diplomer osv. til at følge en sammenhængende linje. Med et professionelt og indbydende udseende. Det er der lige ved at blive lagt sidste hånd på. Derudover er vi i gang med at forsøge at forbedre søgefunktionen på ’Find en psykoterapeut’. Den offentlige forside bliver også ændret, så gæster bliver mødt af en tekst, der fortæller om foreningen. Der er et voksende antal besøg på hjemmesiden; der har i gennemsnit i år indtil nu været omtrent 5000 unikke besøgende om måneden, heraf har over 2000 været inde for at søge efter en psykoterapeut og ca. 800 for at søge efter en psykoterapeutisk uddannelse. En del har også stoppet op for at læse artikler osv.

Erik Wasli

Formand for Dansk Psykoterapeutforening


Fra redaktøren er medlemsblad for Dansk Psykoterapeutforening - Foreningen af uddannede psykoterapeuter og uddannelsessteder. Psykoterapeuten udkommer i februar, maj og oktober.

Som jeg havde forventet, kom der rigtigt mange spændende reaktioner på temaet i dette nummer, børn og unge, og bladet er blevet det omfangsrigeste i længere tid. Dog er det sådan, at det er børnene, der har været i fokus hos skribenterne, og ikke så meget de unge, idet artiklerne med nogle få undtagelser dækker tiden fra graviditeten, over spædbarnealderen og frem til omkring puberteten. Men inden for den ramme spænder de ganske vidt og omhandler funktionelle lidelser, familieterapi, fiduser til at klare hverdagen, spædbarnsterapi, forebyggelse af efterfødselsreaktioner og familier med anden etnisk oprindelse end dansk. Så kan man jo altid overveje, om vi skal have et tema om unge på et andet tidspunkt.

Redaktion og layout Susanne van Deurs Melanders Vænge 4, 2970 Hørsholm Tlf./fax: 4586 1560 E-mail: susvd@net.telenor.dk

Næste tema: Spiritualitet og psykoterapi Temaet til bladets februarnummer er som tidligere annonceret spiritualitet og psykoterapi. Mange psykoterapeuter interesserer sig for det spirituelle område og har træning i forskellige spirituelle retninger og systemer. Dette afspejler sig også i de kurser, som udbydes af Dansk Psykoterapeutforening. Den 2. og 3. september 2013 løber et større arrangement på Esrum Kloster og Møllegård af stablen, noget kursusudvalget med Anne Ahlefeldt i spidsen har arbejdet med i nogle år. Titlen på arrangementet er Medmenneskelighed og medfølelse i arbejdet med andre mennesker. Februarnummeret 2013 skal med sit tema være en slags optakt til dette arrangement. Udgangspunkt for artikler om psykoterapi og spiritualitet kunne fx være, hvordan spirituel erfaring kan berige arbejdet som psykoterapeut, og hvornår det kan forstyrre. Men alle andre vinkler på emnet er selvfølgelig velkomne. Deadline for artikler er 15. december 2012. Andet stof 1. januar.

Formater Artikler og andre tekster sendes i Word. Annoncer sendes som reproklar pdf eller i Word.

Tema til majnummeret skal være seksuelle krænkelser og overgreb. Herunder incest, sexchikane, voldtægt, pædofili – ofre og krænkere – børn og voksne – viden, forekomst, behandling, forebyggelse etc. Der er desværre nok at tage fat på. Deadline for artikler er 15. marts 2013.

Sort/hvid og farve samme priser.

Annoncepriser Medieudvalget har bedt mig justere bladets annoncepriser, specielt ønskes et større spring mellem priserne for medlemmer og ikke-medlemmer. Og da bladets oplag er steget med over 25 procent siden sidste justering for to år siden, vil priserne samtidig generelt få et lille nøk opad. Se de nye priser i kolofonen til højre.

Susanne van Deurs

Redaktør, psykoterapeut MPF

Alt stof skal sendes elektronisk direkte til redaktøren. Vejledning til skribenter kan indhentes. Deadline for artikler til næste nummer er 15. december 2012. Annoncer og øvrigt stof 1. januar 2013, men alt stof modtages gerne så tidligt som muligt.

Indsendt stof Artikler og andet stof, herunder annoncer, dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler og andet stof og påtager sig ikke ansvar for stof, der indsendes uopfordret. Annoncepriser excl. moms: ¼ spalte ⅓ spalte ½ spalte ⅔ spalte 1 spalte Hel side

Medl. kr. 300 kr. 500 kr. 700 kr. 950 kr. 1250 kr. 2200

Ikke-medl. kr. 400 ca. 8 x 5 cm kr. 650 ca. 8 x 7 cm kr. 850 ca. 8 x 10 cm kr. 1150 ca. 8 x 13 cm kr. 1500 ca. 8 x 21 cm kr. 2700 ca. 17 x 21 cm

Ekstraordinært arbejde med annonceopsætning kan blive faktureret. Deadline for annoncer normalt 1.1., 1.4. og 1.9. Tryk Combi Print. Tlf. 3539 3436. E-mail: combiprn@post1.tele.dk

Psykoterapeuten er medlem af Danske Specialmedier Kontrolleret oplag: 950 i perioden 1. juli 2010 - 30. juli 2011. Trykoplag dette blad: 1310 ekspl.

Abonnement Kr. 295 pr. år. Forside: Foto: Lianne Ervolder, MPF.

3


KORT NYT

RETTELSE TEMA: EMPATI

TEMA: EMPATI

NARCISSISTISK PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE Narcissisme er vi alle født med, og den er som udgangspunkt sund. Vi fødes alle med en god portion selvoptagethed, som efterhånden justeres, så vi kan fungere i samfundet omkring os. Alt hvad vi gør, gør vi af egoistiske årsager – enten fordi det giver os en rar følelse, eller fordi det er velkendt for os. Selv Mother Teresa gjorde det, hun gjorde, fordi det gav hende mening i livet, og hun kunne lide at være og gøre det, hun var og gjorde.

Han mener ikke, at han gør noget forkert, og selv når han bryder loven, tror han selv på, at det er ok, og at han må gøre det, fordi han er speciel. Han kan sagtens vise noget, der ligner empati, og han tror – igen – selv på, at han vitterligt er empatisk og indfølende.

Der hvor det kan blive problematisk er, når vi bliver egoistiske. Egoistisk betyder, at vi gør noget for os selv på andres bekostning. Vi får, hvad vi vil have, men der er nogle andre, som må undvære eller lide, for at vi kan få det. Narcissisten er egoist. Han tror på sin egen overlegenhed i så høj grad, at han mener, at han fortjener alt mere end andre. Han bruger mennesker for at opnå noget for sig selv uden at blinke og bliver rasende, hvis nogen stiller spørgsmålstegn ved det rimelige i det. DSM-V Narcissisme findes ikke som diagnose i det internationale diagnosesystem, ICD-10. Men den er med som personlighedsforstyrrelse i USAs diagnosesystem, DSM-V. Jeg kan ikke diagnosticere – alt hvad jeg ved om narcissisme er empirisk, fra bøger, fra nettet og samtaler med amerikanere, som har oplevet narcissisme. Fordi det i USA er en diagnose, er amerikanerne gode til at sætte ord på deres op-

22

• •

MANGEL PÅ EMPATI Af METTE GLARGAARD ANDERSEN levelser og pege på, hvad det lige præcis er, der definerer narcissisten. Her er ni kriterier – hvis en person besidder fem ud af ni kriterier, er personen narcissist ifølge det amerikanske diagnosesystem: •

• •

Føler sig grandios og vigtig. For eksempel overdrives bedrifter og talenter i en grad, så det tangerer løgn. Personen forventer og forlanger at blive anerkendt som overlegen uden at blive sammenlignet med sine bedrifter. Er besat af fantasier om ubegrænset succes, berømmelse, magt og almagt, uforlignelig intellekt eller skønhed, seksuel perfektion og ubegrænset kærlighed og lidenskab. Er helt overbevist om, at han/hun er unik, og fordi personen er så speciel, kan vedkommende kun forstås af og vil kun samarbejde med eller betjenes af andre specielle og unikke personer. Forlanger ubegrænset beundring, smiger, opmærksomhed og bekræftelse. Eller når det ikke lader sig gøre: at være frygtet og berygtet. Føler sig i sin gode ret til alt. Forventer urealistisk eller prioriteret behandling. Forlanger fuldstændig og automatisk forventningsindfrielse. Er interpersonligt udnyttende – udnytter for eksempel gerne andre for at opnå sine mål. Mangler empati. Er ude af stand til eller uvillig til at identificere sig med eller anerkende andres følelser. Psykoterapeuten nr. 2, maj 2012

Er konstant misundelig på andre (men ser det ikke selv) og tror fuldt og fast på, at andre er misundelige på ham/hende. Arrogant og har en hovmodig adfærd og indstilling kombineret med raseri, når han/ hun bliver frustreret, modsagt eller konfronteret.

Narcissisme kontra psykopati Et af problemerne – og det skriver jeg helt for egen regning, for jeg er ikke uddannet psykiater – ved at narcissisme ikke er med i det internationale diagnosesystem er, at det er meget svært for professionelle at opdage og genkende mennesker med denne forstyrrelse. I Danmark snakker vi meget om den psykopatiske personlighedsforstyrrelse (som vist nu hedder dyssocial personlighedsforstyrrelse), og et af kendetegnene ved den er, at psykopaten iskoldt og beregnende udnytter og straffer andre. Psykopaten er bevidst om, at det han gør er forkert i samfundets øjne, men han vælger at gøre det alligevel. Han har ingen empati, og han vil ikke vise det blot for at tækkes de underlegne væsner, som andre er. Her er narcissisten anderledes. Han tror selv på, at han gør det rigtige. Han mener ikke, at han gør noget forkert, og selv når han bryder loven, tror han selv på, at det er ok, og at han må gøre det, fordi han er speciel. Han kan sagtens vise noget, der ligner empati, og han tror – igen – selv på, at han vitterligt er empatisk og indfølende. Han er med andre ord ikke iskold og beregnende. Det er noget af det, der gør, at han er svær at 'opdage', og det er i øvrigt også noget af det, der gør det så forbandet svært at være barn af en narcissist. Man bliver aldrig støttet i følelsen af, at der er noget galt. Alt er, lige som det skal være, er det signal, vi får fra den narcissistiske forælder – og som barn stoler vi 110 procent på vores forældre og bliver kun støttet i, at vi har ret i, at noget er galt, hvis vores forældre enten siger det direkte – for eksempel ved at sige

Caravaggio (1571-1610): Narcissus, 1608-10

undskyld – eller når barnet kan mærke, at den voksne er usikker på sig selv – og det er narcissisten næsten aldrig. Narcissistisk forsyning Vi søger alle efter positive signaler fra folk omkring os. Signalerne styrker visse adfærdsmønstre hos os. Der er ikke noget specielt eller forkert i det faktum, at narcissister gør det samme. Men der er to store forskelle mellem den narcissistiske og den sunde personlighed. Den første forskel er kvantitativ. Den normale person vil kunne byde velkommen til en moderat mængde opmærksomhed – verbal og nonverbal – i form af bekræftelse, godkendelse eller beundring. For meget opmærksomhed kan dog blive opfattet som besværlig og undgås af

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2012

23

I Mette Glargaard Andersens artikel om narcissistisk personlighedsforstyrrelse i Psykoterapeuten nr. 2 2012 har der desværre indsneget sig en fejl, idet forfatterens udtryk egotistisk i bladet er blevet til egoistisk. I artiklens første og andet afsnit skulle der have stået: "Der hvor det kan blive problematisk er, når vi bliver egotistiske. Egotistisk betyder, at vi gør noget for os selv på andres bekostning. … Narcissisten er egotist." Jeg beklager fejlen. SvD

GAL ELLER NORMAL I maj måned bragte DR1 to udsendelser med titlen Gal eller normal. Ti 'almindelige' mennesker var samlet på et gods på Lolland, af disse havde de fem en psykiatrisk diagnose – enten skizofreni, manio-depressivitet, anoreksi, OCD eller social fobi. Desuden var der tre 'eksperter' til stede: en psykiatrisk overlæge fra Hvidovre Hospital, en ledende distriktssygeplejerske fra Psykiatrisk Center København og endelig vores eget medlem, mag.art. Allan Holmgren. Formålet med det hele var at teste fordommen

om, at det er let at se, hvem der har en psykisk sygdom. Gennem forskellige situationer og tests, som de ti deltagere blev udsat for, skulle de tre eksperter så gætte, hvem der havde hvilke diagnoser. Det viste sig heldigvis, at det ikke var så let, og kun to af de fem blev gættet. Som sygeplejersken udtrykte det til sidst: "Det har været en kæmpe øjenåbner. Jeg er glad for, at vi ikke gættede det. Det har bare vist, at man kan ikke gætte en diagnose ud fra, hvordan folk er til hverdag."

Hjælp mig med stof til KORT NYT. Skriv til redaktionen susvd@net.telenor.dk

4

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2012


KORT NYT

BESØG FRA AUSTRALIEN STORT ARRANGEMENT PÅ ESRUM KLOSTER & MØLLEGÅRD

Medfølelse og medmenneskelighed i arbejdet med andre mennesker er titlen på det store arrangement, som kursusudvalget med Anne Ahlefeldt i spidsen har arbejdet på i et par år.

I august måned havde Dansk Psykoterapeutforening besøg fra den anden side af jordkloden til et fyraftensmøde, hvor den australske socialrådgiver og psykoterapeut Kay L. Thomas PhD holdt oplæg for hen ved 40 interesserede fremmødte med titlen Dreams and the Dreaming: Out-ofBody Awareness and the Legacy of Jung and Steiner. Kay har danske rødder. Hun talte stadig et udmærket dansk og sagde bl.a., at kriser i sjælelivet er tegn på indre liv – det, der gør os til mennesker. Udfordringer udvikler os. Verden er vores åndelige såvel som vores fysiske hjem. Man finder ikke den kosmiske sandhed indadtil, men udadtil. – Det er vigtigt at fordybe sig i gentagelsen af tanker i meditation, men vi må ikke opgive at tænke, at bruge vores intellekt. – Kay mener – med Steiner – at vi i fremtiden endnu stærkere vil mærke, at vi ikke udvikler os alene, men sammen med andre. Vores sociale liv udvikler os hen mod et åndeligt forhold, hvor vi vil føle andres smerte på samme måde som vores egen.

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2012

Arrangementet vil finde sted på Esrum Kloster & Møllegård i Nordsjælland den 2. og 3. september 2013. Det er endnu for tidligt at sige noget endeligt om indhold og oplægsholdere, men ét er sikkert: det bliver spændende. Så noter datoerne i kalenderen. Opslag kommer senere i Psykoterapeuten og på foreningens website.

FEBRUARNUMMERET 2013 HAR TEMA OM

SPIRITUALITET OG PSYKOTERAPI DEADLINE FOR ARTIKLER 15. DECEMBER 2012 ØVRIGE STOF 1. JANUAR 2013

TEMA I MAJNUMMERET 2013

SEKSUELLE OVERGREB DEADLINE FOR ARTIKLER 15. MARTS 2013 INDHENT ARTIKELVEJLEDNING

5


6

6

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2012


TEMA: BØRN OG UNGE

DET GØR SÅ

ONDT I MAVEN ...! Funktionelle lidelser hos børn og unge – et familieterapeutisk perspektiv Af HANNE ROSENKRANDS Artiklen sammenfatter nogle af de vigtigste elementer i arbejdet med funktionelle lidelser hos børn og unge og deres familier. Artiklen indeholder en bio-psykosocial forståelsesmodel og en beskrivelse af det terapeutiske samarbejde med familien. Børn og unge omtales uden aldersafgrænsning. De tre cases er anonymiserede og belyser kompleksiteten. Funktionelle symptomer kan være mangeartede og komme fra alle steder i kroppen. Det kan handle om langvarige eller tilbagevendende problemer med mavesmerter og hovedpine, ledsmerter, besvimelser, træthed, manglende appetit, svimmelhed, kramper m.m. Det starter måske med et enkelt symptom, og efterfølgende kommer der flere til. Ofte er der samtidig familiære konflikter og belastninger, stort skolefravær og et stort forbrug af sundhedsydelser. Afhængig af sværhedsgraden af den funktionelle lidelse vurderes og behandles børn og unge hos den praktiserende læge, i specialpraksis, på børneafdelingen eller i børneungdomspsykiatrisk regi. Der er ofte stor usikkerhed både hos familien og behandlerne i forhold til, hvordan disse børns og unges symptomer skal forstås og behandles.

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2012

Mette på 12 år henvises til børne-ungdomspsykiatrisk afdeling efter et flere ugers langt indlæggelsesforløb på børneafdelingen på grund af synkebesvær, mavesmerter, appetitløshed, træthed og tristhed. Symptomerne har stået på i flere måneder. Der findes ingen medicinsk forklaring på Mettes klager. Inden indlæggelsen har der gennem det sidste år været stort skolefravær og faglige problemer. Mette har lige siden 1. klasse haft indlæringsproblemer og er blevet mobbet. Hun er aldrig blevet psykologisk undersøgt. Mette er enebarn og bor sammen med begge forældre. Far arbejder i udlandet og er kun hjemme i weekender. Mor har fibromyalgi og er førtidspensionist. Mormor, som Mette var tæt knyttet til, er død for tre måneder siden efter et langvarigt cancerforløb.

Funktionel lidelse Området er præget af begrebsforvirring og uenighed. Synonyme betegnelser for funktionelle symptomer kan for eksempel være somatiserende tilstande, uforklarlige fysiske symptomer eller psykosomatiske klager. I denne artikel bruges begrebet funktionel lidelse som et samlebegreb. Det drejer sig om fysiske symptomer – et eller flere hos det samme barn – der har varet gennem længere tid og oftest virker funktionshæmmende.

7

7


TEMA: BØRN OG UNGE

kerhed i forhold til udredning, diagnostisering og behandlingsstrategi. Manglende viden giver for dårlig og forkert behandling, og kun få steder i landet er der iværksat en samlet og koordineret indsats. Uden ensartet diagnostik er det svært at danne sig overblik over problemets omfang, men der er ingen tvivl om, at det er stort. (1,2,3,4) Årsager Der er ingen evidensbaseret teori, der entydigt forklarer, hvorfor nogle børn og unge udvikler en funktionel lidelse. Det er dog sikkert, at der oftest er tale om flere forskellige faktorer og et komplekst samspil. En hypotese er, at nogle børn og unge har en medfødt eller erhvervet sårbarhed og en lav tærskel for smertestimuli. Den funktionelle lidelse kan være et aldersbestemt udtryk for en emotionel lidelse, men ikke alle børn med funktionelle symptomer har psykiske problemer eller lidelser. Barnets tilknytning til sine omsorgspersoner påvirker oplevelsen af symptomer. Derudover kan barnet være udsat for udløsende og vedligeholdende faktorer som for eksempel egen sygdom, mobning, skilsmisse, dødsfald, overgreb eller andre belastninger.

Det ville være nemt, hvis kroppen bare var en maskine … 2

Symptomerne kan ikke forklares ud fra undersøgelser, scanninger, blodprøver eller andre tests. Lidelsen diagnosticeres ud fra symptomer, sværhedsgrad og barnets/den unges og familiens historie, og selve begrebet siger intet om årsagerne til barnets eller den unges besvær. Behandlerne må tænke multi-dimensionelt og multi-faktorielt. Der mangler viden om funktionelle lidelser hos børn og unge. Dette viser sig i praksis i usik-

8

Forældre er rollemodeller i barnets liv, og der er ingen tvivl om, at forældrenes forhold til egne symptomer og sygdom har betydning for barnets kognitive, emotionelle og adfærdsmæssige reaktioner på symptomer. (3,4,5) Mødet med familien Når forældre søger terapeutisk hjælp til et barn med funktionel lidelse, har de ofte gennemlevet en del prøvelser over lang tid. Ønsket om terapeutisk hjælp kan være præget af ambivalens og magtesløshed. Barnet har måske været igennem et eller flere udredningsforløb, og forældrene er orienteret om, at barnet ikke fejler noget fysisk. Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2012


TEMA: BØRN OG UNGE

Det har ikke nødvendigvis gjort afmagten mindre. Forældrene kan have svært ved at se, hvad de kan bidrage med i udredningen, eller hvad de kan gøre anderledes, og de kan have et stort behov for anerkendelse af deres frustration, vrede og utålmodighed. Barnets familie er af stor betydning i behandlingen. Familien har brug for professionel hjælp, men mindst lige så vigtigt er det, at behandleren har brug for familien. Det er familien, der kender barnets og familiens historie. Med guidning og støtte kan forældre og søskende blive de bedste og mest uvurderlige hjælpere. De kan give præcise beskrivelser af barnets mulige belastninger og kan medvirke til at skabe de nødvendige forandringer. Der kan være stor livgivende og helbredende kraft i en familie. En komplikation i udredning og behandling opstår, når behandleren inddrager psykologiske faktorer i forståelsen af barnets symptomer, og forældrene ikke er enige i dette – og dermed heller ikke er enige i, hvem der er de bedste til at hjælpe barnet. I sidste instans kan det medvirke til at hindre barnet i at få den nødvendige hjælp og resultere i, at barnet bliver funktionelt lidende langt ind i voksenlivet. (4) Skyld og ansvar Forældre, der gennem længere tid har haft et barn, der har været klagende og ikke i trivsel, er ofte plagede af skyldfølelse over ikke at kunne hjælpe. Det kan være svært at gennemskue, hvad der skal til af hjælpeforanstaltninger i eller uden for egen familie, selv om ønsket om bedring og forandring er til stede. Derudover kan de voksne være vidende om, at familien af forskellige grunde er ude af balance. Det kan dreje sig om voksenproblematikker, som børn ikke har mulighed for at påvirke, eksempelvis psykisk ustabilitet hos de voksne, Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2012

skilsmisse, alkoholproblemer, utroskab, vold eller overgreb. Temaer, som kan være svære at tale om, og som nogle forældre har svært ved at forstå kan hænge sammen med børns fysiske klager. Det vil være afgørende for den videre behandling at få skilt fænomenerne ansvar og skyld fra hinanden. Forældrenes behov for at tale om skyld og dårlig samvittighed skal tages alvorligt, hvad enten det drejer sig om reel eller irreel skyld. Behandleren skal stille sig til rådighed for forældrene og samtidig turde italesætte forældrenes ansvar for udløsende og vedligeholdende faktorer, der har indflydelse på deres barns mistrivsel. Behandleren skal hjælpe forældre til fremadrettet at tage ansvar for og ændre på de uhensigtsmæssigheder i og uden for familien, der belaster barnet. Det er en hårfin balance mellem på den ene side ikke at påføre skyld og på den anden side ej heller være den, der forflygtiger skylden. Børne- og ungdomspsykiateren Søren Hertz skriver: ”Når mennesker forstår de større sammenhænge og dermed er i stand til at se egne og andres handlinger i et mere meningsfuldt lys, dukker mulighederne op for at komme videre med livet uden den tyngende oplevelse af skyld og skam. Vi må (…) på en anerkendende måde tilbyde ideer og værdier, der kan hjælpe med at få øje på kompleksiteten og dermed bringe oplevelserne ind i meningsfulde sammenhænge.” (6) Hvordan findes mening Forældrene skal hjælpes til at forstå meningen med barnets symptomer og reaktionsmåder. Barnet har sine gode grunde til sin adfærd og sine symptomer. Det er de voksnes opgave at forsøge at finde fysiologiske såvel som psykologiske sammenhænge, da barnet oftest er tavst og ikke selv har mulighed for at gennemskue eller

9


TEMA: BØRN OG UNGE

give udtryk for, hvordan symptomerne kan give mening. De voksne må i børnehøjde og forsøge at sætte sig ind i barnets virkelighed. Forsøge at finde ”det normale i det unormale”. (6) En sætning, der ofte høres, er: ”Han gør det bare for at få opmærksomhed”. Det kan nogle gange være rigtigt, men det er nødvendigt at undersøge og danne hypoteser sammen med dem, der er omkring barnet, om, hvorfor barnet har brug for denne ekstra opmærksomhed. Et barn med funktionel lidelse kan ikke blot ”tage sig sammen”, og barnets symptomer mærkes af barnet og skal tages alvorligt. Symptomerne kan forstås som en form for ubevidst overlevelsesstrategi eller undvigelsesmanøvre – som oftest for at undgå noget, der er værre. Bio-psykosocial forståelsesmodel For at forstå den funktionelle lidelse er det nødvendig at inddrage psykologiske og sociale såvel som biologiske faktorer. En fælles forståelsesmodel har stor betydning og er nødvendig for alliance og motivation i behandlingen – både for barnet/den unge, familien og behandlerne. (2) Først og fremmest er det vigtigt, at behandlere forsøger at forstå kompleksiteten. Hvis forældre skal kunne forstå og være hjælpsomme for deres barn, skal behandleren kunne forklare sig. I det følgende gives en kort oversigt over nogle af de vigtigste faktorer, der har betydning i forståelsen af begrebet funktionel lidelse. 1. Stress/sårbarhed/smerteoplevelse Hjernen er en vigtig faktor i forståelsen af den funktionelle lidelse. Mange centre og komplicerede forbindelser i hjernen er involveret. Ved hjernescanninger er det påvist, at voksne med funktionelle lidelser påvirkes i andre hjerneom-

10

råder ved smertestimuli, end raske mennesker gør, hvilket får betydning for en ændret oplevelse og en øget følsomhed for smerte. En hjerne udsat for langvarig stresspåvirkning (arousaltilstand) vil resultere i belastning af forskellige stresssystemer i kroppen og kan give sig udslag i fysiske symptomer. En hypotese er, at nogle børn og unge indoptager, bearbejder og responderer smerte- og stresspåvirkninger mere detaljeret og nuanceret, og derved på en mere belastende måde, end andre. Eller påvirkninger ryger ufiltreret igennem og giver uro og forstyrrelser. Denne såkaldte ”filterteori” beskrives let forståeligt i pjecen ”Når kroppen siger fra”. (7) Ligeledes er der forskel på, hvor følsomme børn er over for indtryk, følelser og stemninger i deres omgivelser, og hvordan de reagerer på disse. Der er dog fortsat meget, man endnu ikke ved. Forståelsen af barnets personlighedsudvikling samt viden om tilknytningsrelationer og neurobiologisk udvikling er betydningsfulde faktorer, som vil få indflydelse på forståelsen af funktionel lidelse fremover. (4,5) 2. Tidligere skade eller fysisk/psykisk sygdom I nogle tilfælde opstår de funktionelle symptomer efter et fysisk traume eller en anden sygdom, barnet har eller har haft. Barnet kan have været fysisk påvirket i en periode og bliver efterfølgende ikke rigtigt sig selv. Hvis et barn i forvejen har en kronisk sygdom, kan det være næsten umuligt at skelne, hvilke symptomer der stammer fra grundsygdommen, og hvilke der handler om funktionel lidelse. Fysiske klager kan udspringe fra en udiagnosticeret psykiatrisk lidelse, fx depression eller angst.

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2012


TEMA: BØRN OG UNGE

Kim på 11 år indlægges på børneafdelingen med længerevarende smerter i knæet efter et fald på cykel for fem måneder siden. Diverse røntgenundersøgelser og scanninger viser normale forhold. Egen læge har forsøgt behandling med smertestillende medicin og fysioterapi, men Kim vil ikke medvirke til genoptræning. Han er grædende og smerteklagende, når knæet berøres. Han bevæger sig kun rundt, når det kræves af ham, og ikke uden krykker. Det har bl.a. resulteret i stort skolefravær. Kim bor sammen med sin mor, mors nye kæreste og to mindre halvbrødre. Han har ikke set sin biologiske far de sidste to år. Der er uenighed mellem mor og stedfar om, hvordan tilgangen til Kim skal være. Stedfar mener, at ”der pylres alt for meget om den store dreng”, og ”han skulle aldrig have haft de krykker”. Efter 14 dages indlæggelse har stedfar besøgt Kim en enkelt gang. Samværet virkede glædesløst.

3. Familiens forhold til fysisk sygdom Hos børn med svære funktionelle symptomer findes ofte en høj forekomst af helbredsmæssige problemer hos forældrene. Det er forskelligt fra familie til familie, hvordan fysiske symptomer opfattes og tolereres, og hvor meget sygdom får lov at fylde i hverdagen. Familier har for eksempel forskellige grænser for, hvornår et barn kan blive hjemme fra skole, og hvilke symptomer der kræver lægekonsultation. Forældre er rollemodeller for deres børn, og forældres sygdomsopfattelse er betydningsfuld. Megen bekymring og opmærksomhed, også over mindre skavanker og klager, kan være medvirkende til at påvirke barnets tanker og forhold til egne symptomer. Barnet kan eksempelvis blive bange for at bruge kroppen i et genoptræningsforløb. Symptomerne kan hermed forværres og udvikle sig til en ond spiral. (4) Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2012

4. Kroppen Kroppen kommunikerer. Den sender signaler, som viser, hvordan vi har det. Den ’larmer’ og gør det højere og højere, hvis signalerne ikke tages alvorligt. Kroppen og psyken er tæt forbundne, og det vil give forståelsesproblemer, hvis begreberne ses som hinandens modsætninger. De fleste voksne kender fysiske symptomer på følelser og stress/belastninger. Uro i maven til en jobsamtale, hovedpine ved et for højt støjniveau, spændinger i nakken ved en stresset arbejdssituation. Vi har forskellig følsomhed og sårbarhed for symptomer, og nogle mennesker mærker dem hurtigere eller kraftigere i kroppen end andre. Voksne kan tænke rationelt og kan oftest selv vælge at tage ansvar for deres symptomer og forsøge at ændre på deres situation. Børn har ikke den samme mulighed. Børnenes kropslige symptomerne kan forstås som en anden form for tale. En form for signalflag, der bliver hejst af barnet og i stedet for ord fortæller, at barnet har problemer. Ofte hjælper det ikke at bede barnet om en forklaring. De voksne må i børnehøjde og forsøge at fortolke de kropslige signaler: ”Hvad er det, barnet forsøger at fortælle?” 5. Belastninger – for barnet og for familien Børn udsat for stress og belastninger gennem længere tid er i større risiko for at få funktionelle lidelser end andre. Barnet kan have sine egne belastninger, som de nærmeste voksne er uvidende om, men oftest har forældre en fornemmelse af eller viden om, hvad barnet kan være tynget af. Listen af mulige belastninger er nærmest uendelig. Det er et puslespil med mange brikker, en historie, der skal stykkes sammen for at få et så

11


TEMA: BØRN OG UNGE

fuldstændigt billede af barnets liv som muligt. Der kan være en tilbøjelighed til at fokusere på barnets egne belastninger og glemme de betydningsfulde voksnes liv. Der skal være opmærksomhed på barnets/den unges dilemma: På den ene side er hun den, der skaffer hjælp til sig og sin familie i kraft af sine symptomer – sine signalflag – og på den anden side kan hun komme i en loyalitetskonflikt ved at være den, der udstiller familiens belastninger, konflikter og hemmeligheder. 6. Følelsesliv og identitet Især for unge med funktionel lidelse kan det være tydeligt, at evnen til at sprogliggøre den inTrine på 16 år har haft funktionelle symptomer i flere år. Symptomerne har ændret karakter fra hovedpine og mavesmerter til nu fortrinsvis at blive beskrevet som balanceproblemer, anfald og talebesvær. Trine er gennem lang tid besvimet flere gange dagligt, og skolens lærere ønsker ikke længere Trine i klassen, da hendes anfald skaber for meget uro og bekymring. Trine får nu hjemmeundervisning og ser ingen af sine klassekammerater. Hun kommer kun ud af huset sammen med familien og er blevet tiltagende indesluttet og trist. Familien er tilflyttere til kommunen og netværket er tyndt. Mor havde en svær fødselsdepression, da lillesøster blev født for otte år siden. Hun havde for to år siden igen en alvorlig depression og var indlagt i nogle måneder. Forældrene beskriver Trine som en stille og sårbar pige, der altid har været særligt opmærksom på andres behov. Forældrene oplever situationen som uholdbar og overvejer, om Trine fortsat kan bo hjemme. Trine kan ikke umiddelbart finde nogen motivation til at ønske sin situation anderledes.

12

dre verden mangler. Følelser og reaktioner, der normalt findes ord for, er aldrig blevet lært eller genkendt – eller er blevet glemt eller fortrængt. Den unge har en usikker forestilling om, hvem hun er, og hun kan have vanskeligt ved at definere egne behov og mærke ubehagelige følelser. Alderen har betydning, men også andre faktorer i forhold til relationer, tilknytning og den psykiske udvikling vil påvirke den unges evner og muligheder. (5) Unge med langvarige funktionelle symptomer kan opbygge en identitet omkring lidelsen. Hun kan mere eller mindre bevidst stille spørgsmålet: ”Hvem er jeg uden mine symptomer?”, og ”Hvorfor skal jeg blive rask?” Motivation Motivation er en vigtig faktor i forløbet. Det skal undersøges, hvilke faktorer der kan motivere barnet til at få det anderledes. Findes der overhovedet motivation? Og hvis ikke, hvordan kan denne så skabes? Hvad vil det betyde for barnet og resten af familien, hvis barnet ikke længere har symptomer? Findes der negative konsekvenser af en bedring, som skal tages i betragtning? Hvis barnet har haft symptomer gennem måneder eller år, kan det være fuldstændig uoverskueligt for barnet at forestille sig situationen anderledes – og det kan være svært at begribe både for forældre og behandlere, at det forholder sig sådan. På den ene side har barnet eller den unge et stort ønske om være fri af sine symptomer. På den anden side kan det måske være uoverskueligt at vende tilbage til et krævende hverdagsliv uden symptomer. Eller at skulle forklare for andre, at symptomerne ikke længere er der. Var det så bare hysteri eller skuespil?

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2012


TEMA: BØRN OG UNGE

Forældre kan fortælle om børn og unge, der ”... kan meget mere, når hun ikke ved, jeg holder øje med hende”. Nogle af disse børn ønsker ikke nødvendigvis ros eller anerkendelse, når der sker fremskridt i forhold til deres fysiske formåen eller symptomer. De har af forskellige grunde brug for at holde fast i deres symptomer, og de vil gøre modstand, hvis forandring går for hurtigt. Det kræver en hårfin balancegang og ydmyghed af både behandlere og forældre at bevæge sig i dette felt. Behandlingen Børn og unge, der henvises til (familie)terapeutisk eller børne-ungdomspsykiatrisk behandling, har ofte været igennem et langt udrednings- og behandlingsforløb. Forældrene har accepteret henvisningen, men kan ofte forsat tvivle på, om barnet kunne fejle noget fysisk eller have en psykiatrisk lidelse. Ved det første møde er det vigtigt at afstemme forventninger, da udbytte af forløbet i høj grad afhænger af, at forældre anerkender forbindelsen mellem fysiske og psykiske symptomer og vil arbejde med dette. (4) Hver familie er unik. Ingen psykoterapeutisk metode dur til alle, og behandlingen må planlægges individuelt. Hele familien påvirkes, og alle kan have brug for hjælp, når et af familiens medlemmer ikke trives, men i mange behandlingssammenhænge bliver søskende overset eller glemt. Opmærksomheden skal skærpes på, at alliance så vidt muligt skal skabes med hele familien. Alle kan være medvirkende til at belyse familiens og barnets virkelighed og kan bidrage til at skabe forandring. Psykoedukation har stor betydning, især i starten. Det vil være væsentligt at gennemgå nogle af de vigtigste faktorer, der har betydning for den Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2012

Ved gradueret genoptræning er det vigtigt at gå gradvist frem, så man udfordres uden at blive overbelastet. funktionelle lidelse, og som er nævnt tidligere i denne artikel. Forældrene støttes i at forsøge at skabe en ramme, hvor barnet på den ene side aflastes og på den anden side stimuleres og motiveres til at klare almindelige hverdagsaktiviteter, samtidig med at barnets selvopfattelse og selvfølelse styrkes. Kunsten er at hjælpe barnet til at søge udfordringer – at komme i en form for udviklingszone – uden at barnet overbelastes.

13


TEMA: BØRN OG UNGE

En ikke helt enkel opgave. Et ambulant behandlingstilbud kan indeholde familiesamtaler, rådgivning og terapi, individuelle samtaler, hjælp til smertehåndtering og genoptræning. Der kan være behov for kommunale hjælpeforanstaltninger og netværksmøder, og det tværfaglige samarbejde skal prioriteres. En mor: ”Nu har det stået på så lang tid, så jeg ind imellem glemmer, at kroppen ikke fejler noget. Vi bliver fuldstændig filtret ind i det og glemmer at tænke rationelt. Ind imellem har vi en følelse af at blive narret og svigtet af hende, og det kræver stor modenhed, empati og tålmodighed som forældre at kunne håndtere denne lidelse.”

Svære funktionelle lidelser hos børn og unge kræver specialiseret viden, tålmodighed og udholdenhed. Barnet viser måske kun meget få og små fremskridt, og ind imellem virker det, som om det er et skridt frem og to skridt tilbage. Både forældre og behandlere kan tabe modet. Behandleren har til opgave at indgyde håb og finde på nye tiltag, når der ikke sker fremskridt, og det kan være nødvendigt at få supervision for at magte opgaven.

Litteratur 1. Jørgensen, Maja og Rosenkrands, Hanne: Somatiserende tilstande/ funktionelle lidelser hos børn og unge. Månedskrift for praktisk lægegerning 2007. 2. Rask, Charlotte: Funktionelle somatiske symptomer hos børn. En udviklingsorienteret biopsykosocial tilgang i klinikken. Tidsskrift for forskning i sygdom og samfund, årg. 3, nr. 5, 2006. 3. Geralda, ME: Practitioner review: Assessment and management of somatisation in childhood and adolescence:A practical perspective. Journal of Child Psychology and Psychiatry 1999;40: 1159-1167. 4. Geralda, ME: Unexplained physical complaints. Pediatr Clin N Am 2011;58 813-813. 5. Hart, Susan og Schwartz, Rikke: Fra interaktion til relation. Hans Reitzels Forlag 2008. 6. Hertz, Søren: Børne- og ungdomspsykiatri. Nye perspektiver og uanede muligheder. Akademisk Forlag 2008. 7. Komiteen for Sundhedsoplysning: Information om funktionelle lidelser. ”Når kroppen siger fra”. Piece 2012.

Artiklens illustrationer er fra Kommiteen for Sundhedsoplysnings piece Når kroppen siger fra. De er tegnet af Erik Petri og bringes med venlig tilladelse fra Kommiteen for Sundhedsoplysning.

Afslutning Det har været mit ønske med artiklen at give behandlere indsigt og inspiration til – sammen med familierne – at finde nye veje ud af den labyrint, som en funktionel lidelse kan være. Afslutningsvis vil jeg igen citere Søren Hertz: ”Børn og unge kommer af mange grunde i fastlåste situationer, hvor de kan have brug for støtte til at finde en vej videre i deres liv. Det, som umiddelbart forekommer problemfyldt, adfærdsvanskeligt, mangelfuldt eller sygt, kan opfattes som en invitation – en invitation til omgivelserne om nysgerrigt og kreativt at forholde sig til, hvordan man bedst kan bidrage til udvikling af det uanede.”(6)

14

14

Hanne Rosenkrands er psykoterapeut MPF og sygeplejerske. Hun er uddannet familieterapeut fra Kempler Instituttet i 1999 med psykoterapeutisk overbygning i 2008-2010. Ansat i Center for Spiseforstyrrelser samt funktionelt team for børn og unge i Børne-ungdomspsykiatri, Odense. Konsulent på børneafdelingen, OUH. Foredragsholder.

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2012


TEMA: BØRN OG UNGE

FAMILIE

SAMTALEN

BØRNE

I

PERSPEKTIV

Hvorfor familieterapi? Af GERDA RASMUSSEN og RUTH HANSEN Det har slået os, at engagerede professionelle fagfolk ofte viger tilbage fra at arbejde med hele familien og i stedet vælger at dele familien op, så familiemedlemmerne får særskilte tilbud, fx de voksne for sig og børnene for sig. Det kan der være gode faglige grunde til, men det kan også handle om behandlerens trang til at beskytte børnene mod den smertefulde virkelighed, som de lever i. Og for mange kan opdelingen af familien være et forsøg på at strukturere sig ud af et familiemæssigt kaos, som de ellers kan frygte bliver svært at overskue og forholde sig til.

At familiesystemet kan være uoverskueligt og rumme mange modsætningsfyldte kræfter, kan vi naturligvis kun nikke genkendende til. Samtidig er det vores erfaring, at vi som familieterapeuter har mulighed for at alliere os med kærligheden som den største motiverende kraft for både børn og voksne. For børn er nok så indsigtsfulde og empatiske møder med fremmede ikke nær så betydningsfulde som et anerkendende blik fra mor eller far. Arbejdet med familiesamtaler er derfor på

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2012

samme tid meget sårbart, meningsfyldt og virkningsfuldt. Med denne artikel ønsker vi at give nogle perspektiver på, hvordan det giver mening at inddrage børn i samtaler med hele familien. Børn som bærere af familiens liv Vi mennesker har brug for at være en del af et nært fællesskab for at udvikle os. Børns identitet og selvfølelse udvikles gennem hele opvæksten i tilknytningen til især forældrene (Stern 1997). Nyere neuropsykologisk forskning viser desuden, hvordan samspillet udvikler neurologiske strukturer i hjernen, som har med alle udviklingsområder at gøre (Hart 2006). Børn og forældre påvirker gensidigt hinanden, og i familien udvikles samhørighedsbånd, som er grundlaget for den adfærd, indre verden og de relationer, vi udvikler. Betydningen af den samhørighed gælder i særlig grad for børn, hvor intet er vigtigere end at opnå og bevare kærligheden fra og til dem, som børn er dybt afhængige af på såvel det fysiske som det psykiske plan.

15

Vi kan kun nå barnet i den udstrækning, vi også er i stand til at nå dets forældre. Som familieterapeuter må vi kunne se både barnets klemme og de voksnes forsøg på at gøre det bedste, de kan.


TEMA: BØRN OG UNGE

Børn fornemmer og reagerer både på sagte og usagte konflikter i familien. Ofte vil de have meget ringe forudsætninger for at forstå, hvad der foregår. De mærker spændingerne, og de vil være tilbøjelige til at tro, at det handler om dem. Jo sværere det er for børn at forstå, og jo mindre ansvar de voksne tager for, hvad der foregår, jo mere udsatte er børnene for at mistrives, og de oplever ofte, at problemerne er deres skyld. Børn bliver bærere af en ubalance, som ligger i familiens samspil og indre liv.

ningen og måden, tingene foregår på i familien. De gør som udgangspunkt det bedste, de kan, men det er svært at tage ansvar for forhold, man ikke selv har haft mulighed for at lære. Er man ikke selv blevet mødt med indlevelse og forståelse af sine forældre, er det svært at give videre til sine egne børn. Forældre har også ansvaret for, hvordan de taler til hinanden og til børnene. Om nogen bliver hørt midt i al snakken, og om frustration og kritik får lov at overskygge kontakten med hinanden.

Men børnene nøjes sjældent med kun at bære smerten. De gør også, hvad de kan for at rette op på ubalancen, og det gør de langt ud over, hvad de har godt af. Ofte ligner deres forsøg det modsatte: At de er besværlige, ikke vil høre efter, eller at de gør, hvad de selv vil. Dette kan naturligvis også være tilfældet, men det er det aldrig udelukkende. Bagved er der altid et forsøg på at holde sammen på det, som vakler; forsøg på at skjule det, som føles forbudt, at aflede fra det værste, at slås for det nødvendige eller af samme grund gøre sig umage med at blive næsten usynlig, alt sammen forsøg på at hjælpe ud fra de muligheder og forudsætninger, de har.

Der mangler imidlertid ofte en åben indstilling til at lytte i relationen mellem forældre og børn. Forældre tror ofte på forhånd, at de ved, hvad deres børn vil sige, og hvad de synes, eller de er mere optagede af at lære dem noget, og det bliver så udgangspunktet for samtalen.

Forældres ansvar Forældre har både magten og ansvaret for stem-

Hvis denne form for åbenhed får plads, vil vi som forældre i tillæg for alvor opdage, hvordan

For at kunne lytte, så den anden føler sig hørt, må indstillingen være et ønske om at åbne sig for at lære den andens synspunkter og reaktioner at kende. Når barnet bliver lyttet til på dets egne præmisser, bliver dets følelser anerkendt og dermed virkelige, hvilket igen øger selvfølelsen (Schibbye 2010).

Oplevelsesorienteret familieterapi

Det er forskelligt, hvordan børn bliver mødt i familieterapi. Det afhænger af barnet og familien og ikke mindst af, hvilken familieterapeutisk uddannelse og personlig stil terapeuten har. Forfatterne til denne artikel arbejder med den oplevelsesorienterede familieterapi, hvor man gennem dialogen mellem og med de enkelte familiemedlemmer afdækker, hvordan samspillet er. Det kan som udgangspunkt være symptomskabende, -vedligeholdende eller -helbredende, og gennem samtale i familien hjælpes de voksne til at tage ansvaret for mulige forandringer. Oplevelseorienteret familieterapi er en terapiform, hvor terapeuten arbejder direkte i og med de interpersonelle processer. Dvs. at terapeuten arbejder med de relationelle processer som grundlaget for al udvikling, fx at kunne indleve sig i barnet på dets egne præmisser, at afstemme sin adfærd og samtidig beholde lederskabet samt at være autentisk i kontakten. Værdier som ligeværdighed, autencitet og personlig ansvarlighed spiller en helt central rolle.

16

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2012


TEMA: BØRN OG UNGE

børn også er en gave til at lære os selv bedre at kende – på godt og på ondt. Børn lærer os, hvad vi har brug for at lære, hvis vi tør lære af dem. De viser os, hvor vi ikke tør være os selv, men i stedet prøver at udfylde rollen som rigtige eller gode forældre, altså den forælder vi gerne ville være. At være åben med sin uperfekthed, uformåenhed eller tvivl ligesom med sine synspunkter og behov er vejen til at opnå bedre kontakt. At turde være autentisk og dermed sårbar er forudsætningen for virkelig nærhed mellem forældre og børn. Børns deltagelse Det er forskelligt, hvor meget børn deltager i familieterapien. Det afhænger bl.a. af, hvor gammel barnet er, hvad man ønsker hjælp til, og hvordan barnet er vant til at blive mødt. Nogle børn taler med fra starten på eget initiativ, andre er afventende og føler sig tydeligvis pressede af situationen. I alle tilfælde er det vigtigt, at terapeuten helt fra starten fortæller om, hvad der skal ske, og hvad samtalen går ud på. I den sammenhæng skal det fremgå, at barnet kan vælge blot at lytte til de voksne, evt. tegne eller lege i rummet, og bar-

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2012

net er velkomment til at sige sin mening. Det vigtige er, at børn stilles frit og netop ikke får ansvaret for hverken indholdet eller stemningen i terapirummet. Som samtalen skrider frem, og de voksne har taget stilling til, hvad de gerne vil have hjælp til, vil barnets særlige klemme eller byrde blive mere konkret og tydelig. Den terapeutiske opgave er da sammen med forældrene at prøve at forstå barnets reaktioner og virkelighed, som det selv oplever det. At se barnet uden at ville opdrage eller på anden måde korrigere eller lære det noget. Vejen hertil vil som nævnt ofte gå igennem forældrenes smerte over ikke at lykkes som forældre. Når forældrene tør høre og begynder at tage ansvar, kan det straks aflæses på børnene. De falder til ro, falder måske i søvn på fars skød eller kan lege koncentreret på gulvet. Efter dette vendepunkt og i mulige efterfølgende samtaler er det ikke strengt nødvendigt at børnene er med. De vil ofte være til stor hjælp enten direkte eller som følelsesbarometre, men pointen er, at de voksne nu kan fortsætte arbej-

17


TEMA: BØRN OG UNGE

det selv i parterapi. Vi anbefaler ofte, at børnene inviteres med til afslutningen af et forløb, så alle kan bidrage med synspunkter på forandringer i familiens liv.

Det (er) vores erfaring, at vi som familieterapeuter har mulighed for at alliere os med kærligheden som den største motiverende kraft for både børn og voksne.

Familieterapi er ikke altid det mest relevante tilbud for hverken barnet eller de voksne. De voksne kan stå i vanskeligheder med hinanden eller fra deres liv uden for familien, som barnet netop ikke skal inddrages i. Det kan fx være seksuelle vanskeligheder, utroskab eller barndomstraumer. Der kan også være tale om voksenanliggender, som ikke handler om barnet, men hvor barnet i høj grad er med til at bære følgerne af fx stress, misbrug eller psykisk sygdom. Hjælpen kan derfor indbefatte familiesamtaler, hvor barnets særlige perspektiv inddrages. Terapeuten hjælper familien med at sætte ord på det svære og ofte tabubelagte, som kan være næsten umuligt for familien at tale om, og som det er svært for barnet at have begreb for. Når de voksne matcher barnets følelsestilstand med ord, kan barnet ‘få sine følelser tilbage’ – som sine egne (Stern 1997).

18

Endelig kan barnet naturligvis stå i en situation, hvor hverken mor eller far magter at arbejde med sig selv og hinanden. Det indebærer naturligvis, at barnet skal tilbydes anden form for hjælp, og her er det stadig relevant at have familieperspektivet for øje. Familieterapeutens ansvar Som familieterapeut er evnen til at kunne skabe en bæredygtig kontakt med hver enkelt i familien helt central. Kvaliteten af relationen er grundlaget og netop det, der virker i terapien (Yalom 2002). Det handler om at skabe en anerkendende atmosfære, hvor hver enkelt får mod til at åbne for sine egne oplevelser og samtidig kan bære at høre de andres. Familiesystemet er en kompleks enhed, hvor forståelsen af den enkelte forudsætter forståelse af de øvrige og af den relation, de har udviklet over tid. Som Schibbye (2010) udtrykker det: ”Vi skaber forudsætningerne for hvem vi bliver for hinanden.” At alliere os med hele familien er derfor også at tage bedst vare på barnet. Vi har tidligere nævnt, hvordan autenticitet og sårbarhed er vigtige forudsætninger for virkelig

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2012


TEMA: BØRN OG UNGE

nærhed mellem forældre og børn. De samme kvaliteter er gældende for terapeuten i udviklingen af en bæredygtig, personlig kontakt med familien. At turde gå ind i kontakten med nærvær, hvor vi tør lytte i åbenhed og er parate til at lade os påvirke af det, vi hører, skaber grundlaget for et autentisk, ligeværdigt terapeutisk møde – vel vidende at relationen mellem terapeuten og familien som udgangspunkt er en asymmetrisk magtrelation. Vi kan kun nå barnet i den udstrækning, vi også er i stand til at nå dets forældre. Som familieterapeuter må vi kunne se både barnets klemme og de voksnes forsøg på at gøre det bedste, de kan. Vi må også have modet til nøgternt og uden fordømmelse at sætte lys på, hvor forældrene alligevel kommer til at svigte, misforstå eller på anden måde gå skævt af barnet. Når vi som familieterapeuter selv står for det, vi formidler, kan vi som troværdige rollemodeller være med til at skabe et rum, hvor der gennem åbenhed og fælles ansvarlighed gives plads til at blive klogere på sig selv og hinanden. Det kan være helende og frisættende for både børn og voksne. Litteratur: Juul, Jesper og Jensen, Helle: Pædagogisk relationskompetence. Apostrof 2002. Yalom, I: Terapiens essens. Gyldendal 2002. Hart, Susan: Betydningen af samhørighed. Hans Reitzels Forlag 2006. Hart, Susan: Hjerne, samhørighed og personlighed. Hans Reitzels Forlag 2006. Schibbye, Anne-Lise Løvlie: Relationer. Akademisk Forlag 2010. Stern, Daniel: Moderskabskonstellationer. Hans Reitzels Forlag 1997.

Tegninger af Clara, 11 år, Frida, 12 år, og Ellen, 9 år. Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2012

Gerda Rasmussen, MPF, har i mange år haft egen praksis med terapi, supervision, undervisning og konsulentvirksomhed i Aarhus. Hun er uddannet socialrådgiver og senere familieterapeut fra Kempler Instituttet. Har i mange år undervist i familieterapi og samtaler med børn. Underviser nu på familieterapeutuddannelsen ved Dansk Familie Terapeutisk Institut, DFTI.

Ruth Hansen er aut. cand.psych. og familieterapeut MPF. Specialist i psykoterapi og supervision. Siden 1985 undervist i familieterapi, supervision og relationskompetence på Kempler Instituttet. Arbejde som konsulent, supervisor og personaletræner i mange år. Egen klinik med individuel, par og familieterapi. Partner og direktør på Dansk Familie Terapeutisk Institut, DFTI.

19


TEMA: BØRN OG UNGE

FIDUS TIL LIVET FIDUSDELING Af CHARLOTTE LYK Sådan overlever man hverdagen er en håndskrevet bog med fiduser til, hvordan man overlever hverdagen.

teoretiske forståelse, jeg vil anvende i min formidling af, hvordan Rasmus fik udvidet og holdt fast i sine nye historier om sig selv.

Bogens forfatter er Rasmus, en dreng på nu 10 år, der har forskellige handicaps, og som havde en angstdiagnose. Rasmus havde været igennem en lang periode, hvor han løbende oplevede en fuldstændig uforudsigelig verden, der stillede større krav, end han havde mulighed for at honorere. En ikke ualmindelig erfaring for mennesker med autisme spektrum forstyrrelse, ASF. Oplevelserne var en del af Rasmus´ liv, og de afstedkom, at han fik en fortælling om sig selv som et menneske, der absolut ikke havde indflydelse på de ting, der skete for ham. Forståeligt nok inviterede det med tiden ’hr. Frygt’ til at bestemme det meste af, hvad Rasmus foretog sig eller ikke foretog sig. Med hjælp fik han godt styr på ’hr. Frygt’. I et forsøg på at fastholde hans historie om sig selv som et barn med mod, forslog jeg ham, at vi lavede en bog, hvor han samlede fiduser til, hvordan han gjorde, når det var ham, der bestemte, og ikke ’hr. Frygt’.

Indledningsvis vil jeg ultrakort og unuanceret fremhæve enkelte elementer fra den narrative terapi. Det er de elementer, jeg finder er væsentlige for at se, hvor i den narrative terapi artiklens fokus er.

Mit ønske med denne artikel er at formidle min erfaring med, hvordan det lykkedes Rasmus at fastholde sin nye historie om sig selv som et menneske, der klarer hverdagens problemer. Det afgørende for Rasmus blev, at hans erfaring kunne hjælpe andre i samme situation. Præcis som jeg håber, at denne artikel kan give inspiration til andre om, hvordan et barn kan støttes i at fastholde sine nye fortællinger om sig selv. Narrativ terapi Jeg arbejder gerne narrativt, og det er også den

20

Formålet med narrativ terapi er, at vi får større agenthed i vores eget liv. Det sker ved, at vi får suppleret vores dominerende historier om os selv med nye alternative historier. Flere fortællinger om os selv giver os flere måder at agere på. Den grundlæggende tanke er, at vi (eller dem der ’ser’ os og sætter ord på os) skaber historier om os. Vi skaber historierne ud fra begivenheder i vores liv, og med tiden udvælger vi begivenhederne efter vores historie. Når der er historier nok at vælge imellem, og når historierne fungerer for os, er det fint. Når der er for få historier, når historierne er for dominerende og ikke harmonerer med vores ønske til livet, kan vi have glæde af at opdage nye alternative historier. De nye historier kan skabes af de begivenheder i livet, der har skabt håbet om og støtter vores drøm om, at der er en anden måde at være menneske på. Når de ubemærkede begivenheder/ hændelser bliver bemærket og kædet sammen, får vi skabt en ny alternativ historie om os selv. I begyndelsen er fx den nye historie om Rasmus og modet tynd. En væsentlig indsats i den narrative terapi er at tykne/fastholde den nye alternative historie, der bliver skabt. Ikke for at få den gamle dominerende historie til at forsvinde Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2012


TEMA: BØRN OG UNGE

helt, da det kan være udmærket en gang imellem at kende frygten, men for at skabe en alternativ historie, der er anderledes end den, der i dominerende udgave volder problemer. De nye historier supplerer vores fortællinger om os selv og udvider vores forståelse og handlemuligheder. Illustreres på glimrende vis nedenfor af psykoterapeut MPF Birthe Møberg.

livet. Den nye historie bliver udfoldet og skabt via samtalerne.

At fastholde historien Starten på den nye alternative historie er at udfolde de fraværende, men implicitte/ubemærkede begivenheder i ens liv og få begivenhederne kædet samme over tid – fortid-nutid-fremtid – i forhold til handlinger og vores intentioner med

ceremonier (White 2007) er meget velegnede til det formål. For nogle mennesker kan det, at andre kan bruge deres erfaringer, have særlig stor betydning for udvikling af større agenthed (ibid.).

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2012

Samtalen er også med til at tykne og fastholde historien (Holmgren 2008). For at styrke netop den del med at gøre den nye historie levedygtig kan man anvende terapeutiske breve (Morgan 2005, Marner 2005), ceremonier og ritualer (Morgan 2005) lige som bevidning/definerende

21


TEMA: BØRN OG UNGE

For at tykne Rasmus nye fortælling om sig selv som et menneske, der kunne tackle ’hr. Frygt’, foreslog jeg, at vi skrev en bog om de fiduser, han brugte i situationerne. Vi samlede fiduserne i en lille kinabog. Han talte, og jeg nedskrev ordret, hvad han sagde.

Hvis du er bange for edderkopper, så skal du tænke på, at de holder fluer og myg væk, så du ikke får myggestik.

Rasmus’ fiduser Rasmus var med det samme med på idéen om at skrive en bog. Rasmus´ forståelse var, at når det var en bog, måtte den overordnede idé være, at bogen skulle lånes ud til andre børn, der havde det svært. Jeg forestillede mig, at bogen (udover at være en tykning af hans fortælling om sig selv og modet) skulle være sådan en slags selvhjælpsbog, som Rasmus kunne slå op i, når han stødte på situationer, hvor han kunne have glæde af at huske på, hvordan han tidligere havde klaret en lignende situation. Det var ikke sådan, at Rasmus forstod det med en bog, for ham er en bog noget, der bliver læst af mange andre. Han gik derfor med det samme i gang med at skrive fiduserne på en måde, så de kunne anvendes af andre. Fx bogens første fiduser:

Det interesserede ham meget, om jeg brugte bogen sammen med andre børn, sådan at de kunne få glæde af hans erfaringer. Dengang bogen var færdig, var han noget forundret over, at vi ikke blot kunne gå over og stille den på bibliotekets hylde, så den kunne blive lånt af alle, der måtte have brug for det.

”Fidus til at overleve frygten. Du kender det med, at uhyret lurer bag sengen og heksen bag trappen og vampyren bag forhænget. Råd til at overleve det er at tænke på, at der ingen uhyre er, der vil angribe dig. Det er din fantasi, der løber af med dig.

22

Mørkeræd: hvis du er bange for mørke og tænder alt lys, så gør du det faktisk værre. Du skal prøve at have alle lys slukket i mindst to dage om natten, når du skal sove, så hjælper det, for du ved så, at mørke ikke er farligt. Hvis det ikke hjælper, så tænk på, at lys og mørke er det samme. Sol og blå himmel i en mørk udgave. Tænk på det som at spille PlayStation med indstillet farvet til hel sort. Det er det samme, bare i virkeligheden. Der sker ikke noget.”

For Rasmus var det meningsfuldt at skrive en bog, der kunne hjælpe andre, frem for en huskebog til sig selv. Et godt eksempel på at børn såvel som voksne selv ved, hvad der er værdifuldt og giver mening for dem. En hjælpsom person Den tanke, at andre kan have gavn af hans erfaring, har mere end noget andet hjulpet ham med både at kunne være i de svære situationer og efterfølgende have øje for, hvordan han klarede dem, eller gøre sig tanker om, hvordan han ville anbefale andre at gøre, hvis de kom ud for det samme. Bogen tyknede også Rasmus´ fortælling om sig selv som et hjælpsomt menneske. En fortælling, der tidligere i Rasmus´ liv var skabt en tynd historie om. I en længere periode skrev vi i bogen, hver gang han oplevede noget, der var svært for ham, eller Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2012


TEMA: BØRN OG UNGE

Det var ikke sådan, at Rasmus forstod det med en bog, for ham er en bog noget, der bliver læst af mange andre.

han havde fundet en god fidus til bogen. Det var alt fra de store drenge, der drillede, til hvad man gør, når man gerne vil tabe sig. Det var situationer, der voldte ham problemer, men som han klarede, eller han gjorde sig tanker om, hvordan de kunne være undgået. Der var også blot situationer, han forudså, andre kunne have glæde af at få en fidus til at klare, fx: ”Til jer børn, der har en lidt anderledes skole, hvor i får lektier for i ferien, så skal i huske at lave jeres lektier allerførst i ferien, så i ikke skal gøre det på et eller andet andet tidspunkt i ferien.” (Den fidus kan jeg absolut anbefale mig selv at benytte næste år!). Processsen Vi arbejdede med bogen på den måde, at Rasmus fx havde haft en dum episode, som han fortalte om. Herefter talte vi om, hvad der gjorde, at han var kommet igennem den. Det var ikke altid, at han mente, at han var kommet igennem den. I de situationer spurgte jeg til, hvad han ville forslå andre at gøre, hvis de nu kom ud for den slags. Det havde han altid et bud på. Udover i perioden at være opmærksom på at indsamle fiduser til bogen engagerede Rasmus sig også i, hvordan bogen skulle indbindes og bogens titel. Rasmus´ bog var tænkt som en tykning af hans nye fortælling om sig selv som en fyr med mod i forhold til ’hr. Frygt’, som Rasmus nu bestemte over. Det var således ikke længere ’hr. Frygt’, der satte dagsordenen for Rasmus. På grund af Rasmus´ forståelse af bogen som en bog med fiduser til andre børn, der havde det svært, udviklede bogen sig hurtig til at blive en bog med fiduser til alle hverdagens udfordringer. Han fik fortalt om nye begivenheder, hvor han fandt måder at klare dagligdagen på. Bogen var på den måde på bedste vis med til at tykne Rasmus´ fortælling om sig selv som et menneske, der ikke blot tacklede ’hr. Frygt’, men også som et menneske, der er hjælpsomt og kan magte manPsykoterapeuten nr. 3, oktober 2012

ge andre problemer i hverdagen. Et menneske, der kan agere i sit eget liv. Et menneske uden en angstdiagnose. Rasmus låner gerne bogen ud, hvis nogen har et barn, der har brug for et par fiduser. Og jeg modtager meget gerne fiduser fra andre børn, der har fundet måder at overleve hverdagen på. Litteratur: Holmgren, Anette. Terapifortællinger. Dansk Psykologisk Forlag 2008. Marner, Torben. Breve til ’besatte’ børn. Frydenlund 2005. Morgan, Alice. Narrative samtaler. Hans Reitzels Forlag 2005. White, Michael. Kort over narrative landskaber. Hans Reitzels Forlag 2007. White, Michael og Morgan, Alice. Narrativ terapi med børn og deres familier. Akademisk Forlag 2007.

Figuren på side 19 gengives med venlig tilladelse af Birthe Møberg MPF.

Charlotte Lyk er socialrådgiver, supervisor og familie- og psykoterapeut MPF. Hun arbejder både som lønmodtager og i egen praksis i Odense.

23


TEMA: BØRN OG UNGE

GIV BØRNENE ORD Spædbarnsterapi i praksis “ALT USAGT BINDER ENERGI”. Françoise Dolto Af KAROLINE LINDBERG Spædbarnsterapi!!! Prøv lige at smage på ordet ... Hvad tænker du? I min praksis har jeg mødt rigtigt mange forældre og deres dejlige børn. Forældre, der har prøvet alverdens behandlinger til deres barn, fordi det enten ikke vil spise, sove, har vredesudbrud, hænger meget på mor, er indelukket, har maveproblemer, angst ved adskillelse osv. Når intet af det hjælper, har nogle hørt om spædbarnsterapi og har besluttet at prøve. Jeg hører ofte sætningen: ”Da jeg læste om det, ramte det lige ind. Det er jo lige sådan, lille Karl har det.” Eller: ”Hvis bare vi havde vidst dette eksisterede, ville vi have prøvet det for længst.”

Hvis et traume ikke bliver bearbejdet, vil det kunne sætte sig i barnets krop og vise sig som kropslige symptomer, angst, manglende udvikling, ændret adfærd, spiseforstyrrelser, manglende tillid til omverdenen, søvnproblemer osv.

Jeg husker en far, der med sit kropssprog viste, at det her hokuspokus var ene og alene konens behov. Jeg ville være blevet brændt på bålet for nogle hundrede år siden osv. Efter fem sessioner med deres datter, som begyndte at spise, kunne have øjenkontakt og begyndte at tale (hun var to et halvt år gammel), sagde han til sidste session, hængende ind over bordet og med meget undren i øjnene: ”Du er jo som en hestehvisker, bare en børnehvisker.” Det var det bedste kompliment, jeg har fået af mange! Men når det så er sagt, hvad er spædbarnsterapi så, og hvad kan det? Spædbarnsterapien blev udviklet i 1950´erne af den franske børnepsykoanalytiker, Françoise Dolto. Hun prøvede sammen med sin elev, børnepsykiater, psykoanalytiker og læge Caroline Eliacheff, metoden af på utallige spædbørn

24

og større børn. Metoden er siden udviklet her i Danmark af psykoterapeut MPF og leder af Familiehuset i Horsens, Inger Poulsen, og psykolog og leder af det tidligere Skodsborg Observationshjem, Inger Thormann. Sammen har de undervist, afprøvet og videregivet deres viden til psykoterapeuter, så vi kan bruge denne fantastiske metode. Fordi den ikke er videnskabeligt dokumenteret, er der stadig et stort skel mellem psykologers og lægers opfattelse af, hvad børn kan opfatte, og det vi, der praktiserer spædbarnsterapi, har oplevet. I min praksis har jeg oplevet utallige af succeshistorier. Jeg har set smukke processer med magtesløse og trætte forældre, som ved spædbarnsterapien har fået børn, der trives og har givet slip. Førsprogligt traume Det hedder spædbarnsterapi, fordi det henvender sig til børn, unge og voksne med en tidlig traumatisk oplevelse, altså et traume i den førsproglige alder (ca. to år). Et traume hos et barn kan være mange ting. Det kan være, at moderen har haft en problematisk graviditet, barnet er født ind i en misbrugsfamilie, barnet kan være født for tidligt, sygdom hos barnet selv eller forældrene, indlæggelse, forældres skilsmisse, nær relations død, adskillelse fra mor, bortadoption, overgreb, mors fødselsdepression osv. Hvis et traume ikke bliver bearbejdet, vil det kunne sætte sig i barnets krop og vise sig som kropslige symptomer, angst, manglende udvik-

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2012


TEMA: BØRN OG UNGE Tvillinger – og vores liv ændrede sig totalt. Pias mor fortæller Vores familie bestod af far, mor, storebror på ni og storesøster på knap syv. Da vi ventede tvillingerne, var det en hård graviditet med megen bekymring og angst. Mor var indlagt flere gange pga. svangerskabsforgiftning. I uge 30 gik det kun ned af bakke – mor blev atter indlagt og fik indsprøjtninger med lungemodnemedicin, hvis nu børnene skulle ud før tid. Mange bekymringer, ikke kun for børnene i maven, men også for de to store. Svangerskabsforgiftningen udviklede sig til HELLP syndrom, og så er det alvorligt både for mor og børn. Det skulle gå stærkt nu, og det endte i et meget akut kejsersnit. Pia på 1605 g og Frederik på 1980 g kom med far på neonatal-afdelingen. Mor var på opvågningen og var så dårlig, at der gik fem dage, før det rigtigt gik op for mig, at jeg var blevet mor. Tvillingerne lå i hver deres kuvøse, mor på en helt anden afdeling, så den adskillelse var uundgåelig. Selve neonatal-forløbet gik som det skulle, sondemad, c-pap, blodprøver og mange hænder, der var i berøring med tvillingerne døgnet igennem. Mor blev hver dag kørt op til neonatal og sad med de små på maven. De voksede, som de skulle, men det stod tidligt klart, at særligt lille Pia var påvirket af den traumatiske graviditet og fødsel og adskillelsen fra mor. Hun var utrolig sart – alt påvirkede hende, lys, støj, uro, fremmede mennesker, mange mennesker, ja alt. Det var svært at forstå, og det første års tid var det kun mor og til nøds far, der kunne bruges. Søvnmønsteret var nærmest katastrofalt – særligt for mor, der også havde lille Frederik og de to ’store’ at tage vare på. Pia græd og græd i mange, mange timer. Havde familien været ude eller haft gæster, var det helt galt flere døgn efter. Samtidig var begge tvillinger præget af mellemørebetændelser konstant. En hård tid. Som tiden gik, blev det tydeligt,

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2012

at Pia ikke trivedes. 16 måneder gammel stoppede hun med at spise, og i syv måneder levede hun kun af modermælkserstatning. Hun tabte færdigheder og voksede ikke. Undersøgelser på børneafdelingen var svære at gennemføre, for kom man for tæt på Pia, brød hun fuldstændigt sammen. Familien var frustreret og lægen alvorligt bekymret for barnets trivsel. Hvad skulle der dog til for at få den lille pige til at trives igen? Efter en masse søgning på nettet fandt vi frem til Rafael Centeret. Samtalen her var fantastisk for os – for første gang skulle vi ikke ’undskylde’, hvorfor Pia var, som hun var. Man vurderede, at den hjælp Pia skulle have, var spædbarnsterapi. Og helt ærligt – vi forældre tænkte, nej nu må de styre sig!! Men vi havde ikke andet at klynge os til. Vores familie og forhold til hinanden var efterhånden påvirket af vanskelighederne omkring lille Pia. Ved de to første møder med spædbarnsterapeut Karoline Lindberg gennemgik vi graviditet, fødsel og neonatalforløb og fortalte om vores oplevelser og bekymringer. Vi blev taget helt seriøst, men helt ærligt – vi grinede lidt i bilen hjem og tvivlede på, at disse snakker med Pia på 22 måneder kunne hjælpe hende. Men skade hende kunne det vel heller ikke. Tredje gang vi mødtes, havde vi vores lille pige med. Karoline havde inden da skrevet nogle ting ned, hun ville fortælle Pia, og vi måtte bide os lidt i kinden for ikke at sidde og småfnise lidt, men da Pia begyndte at sige nej og ja og græde ved de forskellige sætninger, løb det os koldt ned ad ryggen – var der virkelig noget om snakken? Og det var der. Bl.a. sagde Karoline: ”Pia, jeg tænker, at du må have savnet mor og Frederik, da du lå i kuvøsen.” Der svarede hun ja – og vi begge var overbeviste om, at hun huskede noget, vi slet ikke troede, hun gjorde. Karoline fortalte

hende i korte vendinger om hendes start her i livet, og Pia lyttede, og vi græd, for det her var hårdt – både at se sin datter, tænke på, hvad hun har været udsat for, og høre vores historie genfortalt. Men det var terapi, der ville noget. Efter den første snak spiste Pia for første gang i syv en halv måned – det var stort. En uge efter var det behandling nummer to, og så var hun ’helbredt’! Mad var pludselig blevet interessant, og hun var betydeligt mere livlig og modig. Pia havde fået bearbejdet det traume, der havde fyldt så meget i hende. Så det, vi mente var lidt for alternativt, viste sig at give os så meget igen. Vi har fået et nyt og velfungerende barn, selv om Pia stadig har brug for ro og stabilitet i hverdagen. Men fra at have et barn, der mistrivedes, kan vi nu løfte armene over hovedet og råbe ud i verden, at nu trives Pia, og det går fremad hver dag. Takket være spædbarnsterapi og Rafael Centeret, der med deres varme og empati forstod at hjælpe en familie i dyb krise. Pia er nu fire år. Vi har et par gange efterfølgende været hos Karoline Lindberg, men vi har i dag en velfungerende pige, der har mod på livet, er glad og i fin trivsel. Ind i mellem, når hun bliver usikker, skældt ud, eller der har været for mange stimuli, kan hun reagere, men så bruger vi straks nogle bestemte sætninger, bl.a.: ”Mor og far passer på dig. Vi forstår godt, hvis du bliver utryg, men vi er hos dig.” Førhen græd hun i timer, men med de faste sætninger, og når vi tager ting i opløbet, er hun hurtigt vores glade lille pige igen. Hun er fuldt med motorisk og sprogligt. Hun har stadig lidt svært ved at falde i søvn alene, men når hun ligger i sin seng, hører vi hende ofte sige til dukken: ”Dukke, Pia passer på dig, sov blot. Jeg er her, når du skal sove, og igen, når du vågner.” Præcis som vi siger hver eneste aften.

25

25


TEMA: BØRN OG UNGE En bange lille pige. Emmas mor fortæller Emma kom til verden i 2009 ved akut kejsersnit, næsten otte uger for tidligt. De først 14 dage af hendes liv måtte vi forlade Emma hver aften for at tage hjem og sove pga. pladsmangel på hospitalet. Opholdet var præget af daglige blodprøver, mange og lange lysbehandlinger, som medførte manglende fysisk kontakt med mig. Efter seks ugers ophold på hospitalet blev hun udskrevet. Kort tid efter fik jeg en artikel om spædbarnsterapi fra min mor. Jeg læste den og tænkte, at det havde vi jo ikke brug for, for Emma havde det jo fint. Hun udviklede sig normalt og var en glad pige. Den eneste udfordring vi havde fra begyndelsen var, at hun ikke ville sove, når hun blev lagt til natten. Hun var træt, men blev altid ved at kæmpe imod. Altid kun om natten. Hun elskede sin barnevogn og alle sine små lure i løbet af dagen. Først da Emma blev to år, begyndte der at vise sig flere udfordringer. Først slog vi det hen med, at sådan er nogle børn nok, og vi havde ingen andre egne børn at sammenligne med. I vores sommerferie i 2011 blev vi særligt opmærksom på, at Emma sagde ”nej” til alt nyt. I Knuthenborg Dyrepark, hvor alle børn elsker at sidde oppe foran med en forælder og styre bilen, blev hun helt panisk, til hun sad i sin autostol igen. Det varede næsten en uge at lokke hende ind i teltet, som vi havde slået op i haven, og cykeltraileren skulle vi slet ikke tænke på at køre tur i. Generelt var hendes svar til alt bare ”NEJ!”. Det var ikke, fordi vi kun kommunikerede, men forsøgte vi at flytte hende rent fysisk, blev hun panisk. Besøgte vi venner, tog det et par timer, før hun turde forlade vores arme. Elevatorer skulle vi holde os langt væk fra, og hun kan genkende dem på lang afstand. Det, vi

26

26

egentlig så, var en glad lille pige med lidt angst, lav selvtillid og manglende tro på, at hun kunne noget, hvilket var enormt hæmmende for os alle tre. Det har aldrig været nemt at aflevere hende i vuggestuen, men efter sommerferien i 2011 blev det virkeligt hårdt. Emma græd og græd og udviste stor separationsangst. Til sidst blev det så hårdt, at vi aftalte et møde med vuggestuen. Under den samtale kom der flere ting frem. De kunne ikke få Emma med i den fælles cykelvogn, de brugte til udflugter, hvilket gjorde, at hun ikke kunne rykke op i mellemgruppen. Hun var bl.a. bange for drengene, hæve-sænke bordet og fremmede nye forældre. Efter den samtale kom jeg i tanke om artiklen og fandt frem til Karoline Lindberg, som heldigvis havde tid til os allerede en uge efter. Ved den første konsultation skulle vi som forældre fortælle, hvordan vi havde oplevet graviditeten og hele perioden efter. Et er, at det er fantastisk for et præmaturt barn at opleve spædbarnsterapi, men det er også en rigtig god proces som forældre at få sat ord på det hele – også over for hinanden. Det berører en dybt på en god måde. Ved anden konsultation var Emma med, og hun ville meget gerne lytte, men sad og gemte sig hos sin far. Allerede dagen efter, hvor hun skulle afleveres i vuggestuen, græd hun ikke! Sikke en lettelse. Snart begyndte Emma at følge mig ud til døren og sige farvel, hvorefter hun selv løb tilbage til sin stue. Efter seks uger havde Emma gennemgået en stor forvandling, hvilket de også tydeligt kunne mærke i vuggestuen. En af pædagogerne havde været væk i den periode og syntes hun kom tilbage til en helt ny Emma. ”Hun er simpelthen så sej og glad”.

Som den eneste havde hun kæmpet sig op ad en mudret bakke uden et kny. Hun var nu med på det hele, og selv oplevede vi en mere frigjort og modig pige, som bare skulle have lidt støttende ord, når hun kastede sig ud i noget nyt. Det har frigivet en masse energi, som har gjort Emma nysgerrig og modig. Emma glædede sig altid til at komme ud til Karoline, og som konsultationerne skred frem, blev Emma mere og mere fremadlænet over bordet og med alle antenner ude. Hun ville helt klart gerne høre sin historie. Det mest effektive i hele denne proces, tror vi selv, var to små sætninger, som vi især har brugt, når hun skulle sove: ”Jeg er hos dig og passer på dig”, og i vuggestuen sagde jeg altid: ”Jeg kommer altid tilbage og henter dig, og de voksne passer på dig.” Det var åbenbart ikke noget Emma tog for givet, men det var det, som gjorde hende rolig og tryg. Emma begyndte også selv at sige sætningerne i de givne situationer. I dag sover Emma på sit eget værelse, trives i skovbørnehaven og udforsker livet. Kun en enkelt gang imellem dukker der en pludselig usikkerhed op. Nogle dage tør Emma køre alene på rutsjebanen og andre dage ikke. Elevatoren er stadig angstprovokerende for Emma, og vi tager trapperne lidt endnu. Som forældre overraskes vi stadig over alt det, hun tør, fordi det i så lang tid fyldte så meget, at der var så meget, hun ikke turde. Vi gør vores til at fortælle vores historie til andre, som arbejder med eller selv har fået et præmaturt barn. Spædbarnsterapi kombineret med sanseintegration har for os været en uvurderlig hjælp i arbejdet med at få rettet op på de traumer, som en for tidlig fødsel kan medføre.

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2012


TEMA: BØRN OG UNGE

Pia vejede kun 1605 g ved fødslen. Privat foto med tilladelse fra Pias mor.

ling, ændret adfærd, spiseforstyrrelser, manglende tillid til omverdenen, søvnproblemer osv. Og hvordan er det så lige, at et lille barn overhovedet kan huske en traumatisk oplevelse, hvis vi antager, at traumet er opstået i de første år – og også kan forstå det sagte ord? Den kendte psykolog og forfatter, Daniel Stern, siger, at det lille barn husker i stemninger og er født med sproget i sig. Det vil sige, at barnet fornemmer og mærker med kroppen, hvad der sker omkring det, og kan opfatte sproget. Som barn kommunikerer man på en måde, vi som voksne har glemt. Et lille barn kan ikke fortælle med ord, at det er bange, ked af det, angst, har ondt osv. Vi kender selv, at vores krop ind imellem reagerer på forskellige møder med livet, mennesker, situationer og stemninger blandt mennesker og dyr. Vi kan ikke altid forklare, hvorfor vi har det sådan, og for nogle er det direkte hæmmende og kan medføre, angst, depressioner, sygdom osv. Måske kan svaret hentes i den tidlige alder, i et ubearbejdet traume. Barnets historie Spædbarnsterapi er en metode, hvor der sættes

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2012

ord på barnets traume/historie. For barnet betyder det, at det får mulighed for at bearbejde det, som er hændt, ved at der bliver sat ord på det usagte. Ordene letter barnet og frigør energi. Ved at sætte ord på får barnet ro og håb indeni. Altså en meget skånsom og enkel terapiform. Vi skal huske på, at vi ikke skal holde barnets historie skjult for det af frygt for at gøre det ked af det. Barnet er hovedpersonen i sin egen historie, og al skyld og hemmelighedsfølelse vil forsvinde ved at høre historien fortalt højt. Hvordan foregår spædbarnsterapi? Jeg lever mig ind det lille barns historie og følelser og viser, at jeg kan rumme barnet. Først mødes jeg med forældrene alene, så de kan fortælle barnets historie og få sat ord på de frustrationer, afmagt og sorg, de har i forbindelse med barnets traume og adfærd. For at barnet skal kunne heles, er det vigtigt, at forældrene får frit rum til at få talt om det sv��re, men også at de selv ændrer adfærd, hvis den nuværende adfærd retraumatiserer barnet. Det er især vigtigt, at forældrene i de situationer, der handler om at tackle deres barn, er villige til at kigge indad, da det kan være en stor del af ’den onde cirkel’. Vi skal huske på, at barnet både rummer sin mor

27


TEMA: BØRN OG UNGE

og sin far, og hvis disse er i ’krig’ med hinanden, er der en verdenskrig i gang i barnet, og det kan det ikke rumme. Så forældrene er nødt til at arbejde med sig selv. Jeg forfatter dernæst et manuskript til barnet ud fra dets historie. Det deler jeg op, da barnet skal høre det i små bidder. Grunden til det er, at jeg taler ind til det lille nonverbale barn, og hvis det hører for meget af sin historie ad gangen, kan det ikke rumme det og lukker af, og det er meget ærgerligt for terapien. Efter en uge kommer barnet med forældrene igen og hører noget mere. Sådan gør vi, til barnet har hørt hele sin historie. I mellem sessionerne kan der opstå reaktioner. Barnet er i proces og prøver at frigøre den bundne energi, traumet har medført. Barnet kan reagere med raseri, trække sig tilbage, få lyst til at kravle tilbage i moderens livmoder, få lidt feber eller kaste op, da noget skal ud af kroppen. Forældrene melder tilbage inden næste session, hvordan de oplever barnet. Alt videofilmes (med forældrenes tilladelse), da det er en meget intens situation for alle, og ved at det filmes, vil jeg bagefter kunne se reaktioner/signaler fra barnet, som jeg måske ikke fik øje på under seancen. Disse kan bruges til at sætte ord på det usagte i barnet og vil kunne være en hjælp til næste session. Virker det altid? I min praksis virker det rigtig godt hos ca. 7 ud af 10. Hos de sidste er der så store problemer i familien, at det vil kræve en længerevarende terapi med forældrene. Barnet heles ikke, hvis forældrene har en uhensigtsmæssig adfærd. Uanset hvad skal de have ros for, at de mærker, at deres barn ikke trives. Jeg fortæller hurtigt i forløbet, om jeg kan hjælpe, eller om jeg synes, de skal prøve noget andet. Jeg husker en mor til et barn, der havde haft en lang og ubehandlet efterfødselsreaktion. Hun havde grædt og ikke elsket sit barn. Faderen var sat helt ud af spillet, og han mente, det var barnets skyld, at han og moderen ikke længere havde kærlighed mellem sig. De blev skilt og havde en masse usagt imellem sig. Barnet tog ansvaret for dem begge og var den voksne, der skulle bære forældrenes byrder, og det betød, at barnet lavede i bleen som 6-årig. Da forældrene blev bekendtgjort med deres adfærd og kunne

28

28

se, hvordan deres barn kæmpede, brød de sammen og kunne endelig begynde at have omsorg for barnet, samtidig med at de tog ansvaret for deres brud på sig. Det frigjorde energi i barnet at høre, og barnet stoppede med at lave i bleen og kunne nu hygge sig med begge forældre uden at føle skyld og uden at udspille forældrenes ulykkelighed. Mange forældre siger fejlagtigt, at når bare deres barn har det godt igen, så får de det også godt. Det er et meget stort ansvar at lægge på et lille barns skuldre. At det også skal bære forældrenes lykke, og hvis det fejler, så får det skyld over forældrenes fortsatte sorg. Når dét er på plads, kan vi begynde at arbejde. Spædbarnsterapi kan også bruges til større børn, Ja, også til voksne, som kender deres historie. Det er lettere at reparere det lille barns traume, end det er at bearbejde traumer med større børn. Det lille barns onde cirkel er ikke så fastlåst, og det har en glimrende evne til reparation. Spædbørn/småbørn reagerer hurtigt på forandringer i omgivelserne. Litteratur Dolto, Françoise: Samtaler om børn og psykoanalyse. Gyldendal Akademisk, 2. udg. 2010. Eliacheff, Caroline: Krop og skrig. Borgen, 2. udg. 2002. Stern, Daniel: Et spædbarns dagbog. Hans Reitzels Forlag 2005.

Historierne om Pia og Emma er anonymiserede og bringes med forældrenes tilladelse.

Karoline Lindberg er psykoterapeut MPF. Uddannet som pædagog i 2001, mangeårigt arbejde med børn og unge. 2009 afsluttet 4-årig uddannelse til psykoterapeut. Undervisning i spædbarnsterapi samt supervision ved Inger Poulsen, MPF. Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2012


TEMA: BØRN OG UNGE

FOREBYGGELSE AF

EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne er værre, end de selv kan magte, og de behøver hjælp til dem. Men forskning viser, at halvdelen af alle behandlingskrævende reaktioner/depressioner kan forebygges ved en graviditetssamtale af en særlig karakter (Villumsen og Guldager 2004).1

Denne artikel vil give nogle direkte brugbare guidelines til, hvad professionelle psykoterapeuter kan gøre for at hjælpe til at forebygge, at kvinder og mænd får en reaktion/depression i forbindelse med at få barn. Mest udsatte Mest udsat for en reaktion/depression i forbindelse med graviditet eller fødsel er en kvinde, der har et problematisk forhold til sin egen mor, eller en kvinde, der inden for de sidste to år har mistet sin egen mor. Hvis kvinden selv synes, hendes graviditet eller fødsel har været problematisk, eller hvis hun tidligere har oplevet psykiske reaktioner. Kvinder med en mellemlang uddannelse, ufaglærte og kvinder bosiddende i Vestdanmark får oftere reaktioner/ depressioner end kvinder med lange uddannelser, faglærte og kvinder i Østdanmark (Villumsen og Guldager 2004). 1 Jeg har selv gennem tiden været med til at støtte op om betegnelsen efterfødselsreaktion; men navnet bliver sommetider misvisende, da forskningen viser, at tilstanden ofte er startet allerede i graviditeten.

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2012

Også mænd kan rammes. Faderskabet og dets indflydelse på mænd er et område, som mænd først de senere år er begyndt at åbne sig og fortælle om. Vi har været tilbøjelige til at tillægge mænds humørsvingninger andre stressårsager: arbejdspres, ønsket om at tjene nok penge til familien, frygt for at blive fyret fra jobbet osv., men der er ingen tvivl om, at både graviditet og forældreskab også er en alvorlig omvæltning for manden. Tingene kan også for fædre forstærkes, hvis man ikke er tilfreds i sit parforhold, hvis fødslen og spædbarnsperioden er svær, trækker ud, eller hvis barnet er sygt. Det kan være meget forskelligt, hvornår og hvordan man oplever reaktioner. Graviditetens muligheder Under optimale omstændigheder kan det nye forældreskab give mulighed for at få løst nogle af fortidens konflikter, ligesom man kan udvikle sig på det personlige plan. Når man bliver forældre, skal man ændre forholdet til sin partner og etablere kontakt med barnet. Dermed får man mulighed for – selvom det kan være vanskeligt – at imødekomme de krav, der stilles til det modne menneske, og til at opleve de fornøjelser, der følger med. Opgaven kan være vanskeligere for dem, der har uløste konflikter, men selv i vanskelige situationer findes løsninger. Kvinder og mænd er jo forskellige og gør sig derfor også forskellige tanker om det kommende forældreskab. Men jo mere forberedte de hver især er på den kommende tid, jo lettere går det for de fleste.

29

Hvordan var din mor mor for dig? Hvordan var din far far for dig? Hvem var du mest knyttet til som barn? Hvordan var det at være barn hjemme hos jer?


TEMA: BØRN OG UNGE Virksomme spørgsmål De følgende spørgsmål, som forskningen har vist virksomme i forebyggelse af reaktioner/depressioner, kan stilles de kommende forældre i graviditeten i andet trimester, altså i midten af graviditeten og gerne inden 30. graviditetsuge. Det har stor effekt, hvis spørgsmålene stilles til den kommende mor og far hver for sig, mens den anden er tilhører. Indledning: Graviditeten bruges til at danne et barn, men også en mor og en far. Jeg vil gerne spørge dig om nogle af de oplevelser, du har haft som barn. Det, vi har med fra barndommen, påvirker den måde, vi bliver forældre på. At få talt om det gør, at du kommer til at tænke på, hvordan du gerne vil være forælder. • Hvordan reagerede du, da du fik at vide, at du var gravid / din kone var gravid? • Tænker du på, hvordan du selv er blevet opdraget og selv har haft det som barn og voksen? • Har du gjort dig tanker om, hvordan et lille barn vil påvirke jeres parforhold? • Har du haft perioder under graviditeten, hvor du har tænkt negativt om det, der skal ske? • Perioder hvor du har tænkt specielt positivt? • Hvad har du i din mave? Hvad er dit billede af dit barn? Hvad forestiller du dig, at dit barn bliver til? Hvilken personlighed viser barnet lige nu? Er det en dreng eller pige, tror du? Hvad tror din partner? • Hvordan bevæger barnet sig? Hvornår bevæger det sig? Er det et lille A-menneske, der står op med lærken, eller et B-menneske, der står sent op? • Prøv at fortælle om din tidlige barndom og familiesituation. Hvor boede I? Flyttede i meget? Hvad var vigtigt for dine forældre? • Så du meget til dine bedsteforældre? Andre vigtige voksne, der betød noget for dig? • Prøv med fem ord at beskrive forholdet til din mor, da du var barn. Hvorfor disse ord? • Prøv med fem ord at beskrive forholdet til din far, da du var barn. Hvorfor disse ord? • Hvilken af dine forældre var du mest knyttet til, da du var barn? • Hvorfor havde du, eller havde du ikke, samme følelse i forhold til din anden forælder? • Hvad gjorde du, når du var ked af det som barn? • Prøv at fortælle om, hvordan det var, når I hyggede jer. • Følte du dig sommetider overset som barn, skubbet væk? Beskriv hvordan. • Var dine forældre nogensinde truende overfor dig, måske en form for disciplin eller kun for sjov? Nogle mennesker har fx fortalt, at deres forældre truede med at forlade dem, bytte dem eller sende dem væk. Nogle har fortalt, at deres forældre brugte tavshed som våben – er noget lignende sket for dig? • Andre former for trusler eller grov adfærd fra dine forældre eller andre voksne? Påvirker det dig som voksen? Hvilken betydning får det for dig som forælder, tror du? • Hvorfor gjorde dine forældre, som de gjorde, da du var lille, tror du? • Var der andre voksne, som stod dig nær, da du var barn, ligesom forældre gør? • Har du været ude for at miste en forælder eller anden nærstående, mens du var lille – fx søskende? • Hvor gammel var du? Hvad skete der? Hvordan følte du? Var du til begravelsen? Hvordan var det? • Har tabet påvirket din voksne personlighed? På hvilken måde? • Har du som voksen mistet nogen, der står dig nær? Har du mistet de sidste par år? • Har du andre traumatiske oplevelser? • Hvordan var det at være teenager i forhold til dine forældre? • Hvordan er dit forhold til dine forældre nu? • Hvad synes du, du har haft gavn af i din barndom? • Hvad vil du særligt tage med dig til brug i din opdragelse af dit barn? • Hvilken opskrift har du med dig til at opdrage dit barn? • Hvilken opskrift har din mand med sig til at opdrage jeres barn? • Hvilken fælles opskrift skal gælde for jer i jeres opdragelse af barnet? • Hvad håber du, at dit barn vil få lært af at blive opdraget af dig som forælder? Af din mand? Af jer? Fra Main, M: Adult Attachment Interview. Egen oversættelse (Villumsen og Guldager 2004).

30

30

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2012


FOTO: LISBETH VILLUMSEN

TEMA: BØRN OG UNGE

Forebyggelse af reaktioner Det er vigtigt at parret forbereder sig sammen. Det er jo en fælles begivenhed at blive forældre. Det er en ny og stor udfordring at skulle dele opmærksomheden mellem flere. De går fra at være to og et par til at blive tre og en familie. Hvis det føles godt for dem, er det fint, men bliver det for overvældende og belastende, kræver det meget af deres parforhold – 10 procent bliver skilt inden for barnets første leveår, mens 20 procent overvejer det. En tredjedel af parrene har slet ingen sex med hinanden i barnets første leveår, en tredjedel har mindre sex, end den ene part sy-

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2012

nes er ok, og den sidste en tredjedel har det, som de havde forventet i barnets første leveår (Socialforskningsinstituttet 1995). Det er i sig selv en stor belastning i et forhold, som de færreste er forberedt på, hvis ingen har talt med dem om det. Det er vigtigt, at de kan bevare tilliden til hinanden og dele forventningerne med hinanden også på dette område. I det følgende angiver jeg nogle guidelines til en forebyggende samtale med de kommende forældre, der vil styrke dem i deres forældreskab.

31

31


TEMA: BØRN OG UNGE

Barndom og opvækst Det er en god idé, at de kommende forældre under graviditeten får talt om deres egen barndom. Hvilke erfaringer ønsker de at tage med sig fremover i forældrerollen? Hvordan har de det? Hvilke tanker og forestillinger gør de sig om at blive mor og far? De tanker, erindringer og følelser, som naturligt dukker op fra dengang, de selv var barn. Hvad betyder disse tanker og følelser for dem nu, hvor de skal være mor, far, en familie? Det er vigtigt, at de får talt om, hvilke opskrifter de hver især har med hjemmefra på det at blive forældre, og hvilke opskrifter de sammen ønsker, der skal bruges i deres fremtidige forældreskab. Hvilke værdier og leveregler ligger til grund for, hvad der betyder noget for dem nu? Hvilke erfaringer ønsker de at tage med sig fremover i forældrerollen? Hvor kommer disse erfaringer fra? Hvad vil de gerne tage med fra deres egen opvækst? Hvad vil de gerne udelade? Hvad nyt vil de gerne tilføre?

Hvordan er det at være gravid? Både fysisk og psykisk? Er det en ønsket graviditet? Er det et længe ventet barn? Hvordan bevæger barnet sig i maven?

Familie og relationer Parrets oprindelsesfamilie og det, de hver for sig har lært der om at være forældre og opdragere, spiller en rolle. Spørgsmål kan fx være: Hvor meget familie har I hver især? Hvordan var din mor mor for dig? Hvordan var din far far for dig? Hvem var du mest knyttet til som barn? Hvordan var det at være barn hjemme hos jer? Hvad var godt? Var der noget, der var svært? Hvem tror du, at du kommer til at ligne som opdrager? Din far eller mor? Eller andre? Hvad håber du, at dit barn får lært af at blive opdraget af dig? Af din mand? Af jer sammen? Hvordan er det i din mands familie med det, vi lige har talt om? Graviditeten Det er en god idé at tale om, hvordan de hver især synes, graviditeten går. Hvilke ændringer der nu sker i deres familie og parforhold. Erfa-

32

ringer siger, at det har stor betydning for deres og barnets tilknytning til hinanden. Hvilke forventninger de har til hinanden fremover som far og mor, ægtefælle, kæreste m.m. Hvordan har de det med at holde orlov / skulle holde orlov? Hvad har de tænkt bagefter med orlovslængder? Til hvem af dem? Det er også godt at få spurgt ind til, om kvinden og manden i graviditeten har været glad, har kunnet le og se tingene fra den humoristiske side og har kunnet se hen til ting med glæde. Måske har de unødigt bebrejdet sig selv, hvis tingene ikke gik, som de skulle? Har de været anspændte og bekymrede uden særlig grund? Følt sig angste eller panikslagne uden særlig grund? Følt at tingene voksede dem over hovedet? Været triste eller elendige til mode eller måske været så kede af det, at de har haft svært ved at sove. Eller har været så ulykkelige, at de har grædt. Måske har de tænkt på at gøre skade på sig selv eller det kommende barn? De har måske følt vrede mod kone/mand, børn, professionelle eller andre? Barnet i maven Spørg ind til graviditeten og forestillingerne om det lille barn: Hvordan er det at være gravid? Både fysisk og Dig selv Dem/ det der betyder mest for dig Dem/ det der også betyder noget.

Figur 1. Livscirkel

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2012


TEMA: BØRN OG UNGE

psykisk? Er det en ønsket graviditet? Er det et længe ventet barn? Hvordan bevæger barnet sig i maven? Er det et lille uglebarn, der er vågent om natten? Eller et lille lærkebarn, der står tidligt op? Osv. Hvad forestiller du dig? Hvad er dit billede af dit barn? Din mands billede? Fremtid Hvordan gør de sig klar til deres nye familieliv? Spørgsmål kan være: Er der forskel på den måde, du og din partner er opdraget på? Hvordan bliver han/hun som forælder, tror du? Hvordan bliver I som forældre, tror du? Hvad er din partners særlige styrker, som I får brug for som forældre? Hvad er dine særlige styrker, som I får brug for som forældre? Det kan være en idé at tegne en livscirkel, hvor de hver især tegner det ind (personer, ting, arbejde, aktiviteter, handlinger, værdier, intentioner, leveregler, håb og drømme), der betyder mest for dem, hver for sig. Det, der betyder mest, tegnes tættest på dem selv. Tal med dem begge om, hvorfor deres cirkel ser netop sådan ud, og lad dem derefter tegne en familiecirkel sammen, som de gerne vil have, den skal se ud i fremtiden. Metoden er særdeles effektiv i forebyggelse af reaktioner (Villumsen 2006). Brug af screening med EPDS2, og for mænds vedkommende suppleret med screening med Gotlandskalaen, øger chancerne for at finde dem, der reagerer allerede i graviditeten. Graviditetssamtale og screening har størst effekt i andet trimester (Villumsen og Guldager 2004). 2 EPDS: Edinburgh Postnatal Depression Scale – et spørgeskema, der oprindeligt er udviklet til kvinder. Det bruges oftest i barnets 2.-3. levemåned. Screeningen siger noget om kvindens psykiske velbefindende. Dette skema er også velegnet til mænd. Gotlandskalaen er på samme måde udviklet til brug hos mænd.

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2012

Kommende forældre, der på denne måde er forberedt på den kommende familieforøgelse, har således meget større chancer for at undgå reaktioner og komme godt i gang med det nye familieliv. Dette har stor betydning, ikke mindst for barnets sunde tilknytning og normale udvikling. Det, at de kommende forældre nu er sporet ind på, hvad der er vigtigt at få talt om, gør det også lettere for dem efterfølgende at opsøge hjælp, hvis tilstanden alligevel opstår. Litteratur Reaktioner på forældreskab. Rapport, Socialforskningsinstituttet 1995. White, M: Kort over narrative landskaber. Hans Reitzels Forlag 2008. Villumsen, L. og Guldager, E: Evaluering af projektet ”Styrkelse af nære relationer mellem sårbare forældre og deres spædbørn. Et metodeudviklingsprojekt”. Eget forlag 2004. Villumsen, L: At arbejde systemisk i familiearbejdet f.eks. med efterfødselsreaktioner. Systemisk Forum nr. 2 2006. Villumsen, L: At arbejde med livscirkler og familiecirkler i det terapeutiske familiearbejde. Systemisk Forum nr. 3 2006. Villumsen, L: At arbejde anerkendende med pædagogik i arbejdet som sundhedsplejerske og som familieterapeut. Systemisk Forum nr. 2 2009. Villumsen, L: Reaktioner i forbindelse med graviditet og fødsel. Psykoterapeuten nr. 2 2009.

Lisbeth Villumsen, privatpraktiserende sundhedsplejerske, psykoterapeut MPF, narrativ terapeut. Indehaver af Narrativ institut og Liv via dialog. Har forsket i reaktioner i forbindelse med graviditet, fødsel, efterfødselsreaktioner og depressioner. 30 års erfaring i forebyggelse og behandling på området. Arbejder landsdækkende.

33


TEMA: BØRN OG UNGE

TIDENS FAMILIE Om udfordringer for familier med anden etnisk baggrund end dansk Af AHMET DEMIR

MELLEM TRADITION OG FORNYELSE Familien spiller en central rolle hos borgere med anden etnisk baggrund end dansk. Lige som skolen, ægteskabet eller kirken har også familien i Danmark været underlagt markante forandringer i de sidste årtier. Familier med anden etnisk baggrund oplever forandringerne som et øget krav om at være velfungerende i en dansk kontekst, at forberede deres børn på et liv og en karriere i et vestligt samfund og at redefinere deres selvforståelse. For mange familier betyder forandringerne ofte et krydspres mellem tradition og fornyelse, mellem åbenhed og lukkethed og mellem nostalgi og realisme. Jeg vil i det følgende redegøre for forældrerollen, forældrenes ansvar og kompetencer i forhold til deres børn og det omgivende samfund. Dette sker med udgangspunkt i mit arbejde som familieterapeut med mange års arbejde med udsatte familier. Forældrenes interne relationer og kompetencer Livet som barn, ung og voksen spiller hele tiden ind i forhold til forældrenes interne relationer. Det er en stor kunst for forældrene at finde balancen mellem de forskellige stadier i livet, fordi disse foregår under forskellige sociale, kulturelle, familiemæssige og samfundsmæssige forhold. Men summen af disse stadier er med til at danne bl.a. vores holdning til hinanden som partnere og som forældre. I mit mangeårige arbejde har jeg oplevet, at nog-

34

le forældre i deres interne relationer af en eller anden grund kun refererer til deres ungdoms erfaringer. De er ikke fulgt med de ændrede tider. De, der refererer til eller tager udgangspunkt i deres ungdom, risikerer at spænde ben for sig selv i forhold til deres partner. Jeg vil gerne konkretisere, hvad jeg mener med erfaringer fra ungdomsstadiet. Fx kan en mand forvente af sin kone, at hun indordner sig mandens dominans, lige som mandens egen mor gjorde, men den indstilling kan give anledning til konfrontationer mellem parterne. Manden undrer sig over, at konen ikke retter sig efter ham, og konen undrer sig over, at hendes mand er gammeldags. Her vil jeg ikke gøre mig til dommer over parterne, men jeg forventer, at de følger med og udvikler sig i takt med tiden for at minimere deres interne konflikter og tilegne sig ny viden og forældrekompetence. For at skabe et dynamisk og meningsfuldt parforhold skal der selvfølgelig helt basalt være gensidige følelser, respekt og anerkendelse, men her ud over skal man som par og individ forsøge at tilegne sig ny viden om bl.a.: • Følelseskompetencer • Børn og unges udvikling • Formidling af viden og egne leveråd til at vejlede børnene • I dagligdagen og via den interne kommunikation, adfærd osv. være et forbillede for børnene. •

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2012


TEMA: BØRN OG UNGE

Forældres relationer til børn og unge Børns og unges trivsel og ståsted i verden afhænger af deres forældres relation til og omsorg for dem. I teorien og på holdningsplanet kan ingen forældre være uenige med mig, men i min dagligdag som familiebehandler oplever jeg, at en del forældre har svært ved at give den nødvendig omsorg og have en sund kontakt til deres børn og unge. Forældrene kan have svært ved at forstå, at de ikke har en sund kontakt til og omsorg for deres børn, men forældrene ønsker ikke at være onde mod deres børn. Det kan være, at nogle forældre er optaget af deres eget arbejde, uddannelse og karriere. Andre arbejder ikke og har ingen ambition om en karriere, men har stadig svært ved at leve op til børns og unges forventninger til deres forældre, fx når det drejer sig om: • Anerkendende kommunikation • At være til stede fuldt og helt • At se og lytte til børns og unges behov • At give børn og unge forskellige og fælles oplevelser. Hvis børn og unge ikke oplever disse ting fra deres forældre, vil nogle af dem blive frustrerede eller komme i tvivl om, hvorvidt forældrene holder af dem, eller om de har betydning for deres forældre. Disse spekulationer kan være med til, at børn og unge bruger en del af deres psykiske energi på deres tvivl om relationen mellem forældrene og dem selv. Det kan ses af bl.a. følgende reaktioner eller handlemønstre: • De udtrykker tvivl om, hvor meget de betyder for forældrene. • De vil ikke være åbne for deres forældre i forhold til de følelser, de 'slås' med. • De viser uhensigtsmæssig adfærd i skolen og blandt venner. De kan fx ikke koncentrere sig i skolen. • De opsøger andre børn og unge, som har en uhensigtsmæssig adfærd. Der kan være mange andre reaktionsmønstre, som forældrene ser hos deres børn. For mig er

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2012

det væsentligt at understrege, at jeg gennem hele min professionelle karriere har oplevet, at børn og unge hele vejen igennem har udvist loyalitet over for deres forældre. Der skal meget til, før de vender ryggen til forældrene og fx udviser ovenstående reaktionsmønstre. Min erfaring siger mig, at en del forældre vil betragte ovenstående reaktionsmønstre som en form for uartighed eller frækhed. De bruger kommandosprog og forsøger derved at styre forløbet, bl.a. ved at true de unge eller tvinge børnene til at opføre sig i overensstemmelse med deres egen selvforståelse. Forældrene er disse tilfælde mere tro mod traditionen end mod deres børns udvikling. At følge traditionen er ofte en god ting; skik og brug skal dog tilpasses den verden, man lever i. Omsorg og anerkendelse Børn og unge har generelt ikke brug for forældrenes råd og vejledning. De har i første række brug for forældrenes betingelsesløse omsorg og anerkendelse, for at blive set og hørt, og for at forældrene er der for dem. Det er bl.a. vejen til, at børn vil være en del familien og ikke opsøger andre børn og unge, som forældrene ikke ønsker, de skal være sammen med. Tidens familie kræver en del af os forældre, som skal udvikle personlig forældrekompetence for at være et moderne og godt forbillede for vores børn.

Ahmet Demir, socialkonsulent, cand. pæd. og eksam. eksistentiel psykoterapeut MPF.

35


SAMTALE OG FAMILIESPØRGSMÅL Jesper Juul og Monica Øien: Familietid. Oversat fra norsk af Arvid Honoré. 233 sider. Forlaget Apostrof 2012. 233 sider, pris kr. 199.

BOGANMELDELSE Familietid er en ’samtalebog’, hvor norske Monica Øien, programleder, journalist, adjunkt, bonus-mor og samlever, sidder sammen med familieterapeut MPF Jesper Juul på en balkon i Kroatien. Monica Øien ønsker i samarbejde med Jesper Juul at skrive en bog, der primært henvender sig til forældre og sammenbragte børnefamilier. Hvor kan man finde svar og få spejlet sin tvivl i de mange eksistentielle spørgsmål, livet byder på som forældre? Hvad er rigtigt og forkert for forældre og bonusforældre at gøre i forhold til deres børn? Hvilke værdier ønsker vi som grundlag for opdragelsen af vore børn? Monica Øien håber, at denne bog kan være inspirerende for andre med lignende spørgsmål og dilemmaer i forældreskabet.

Et gennemgående budskab i bogen er, at uanset problem, udfordring eller konflikt så skal livet sammen opleves meningsfuldt og berigende.

Vi vil naturligvis alle gerne lykkes som forældre, og vi ønsker alle, at børnene kommer bedst muligt igennem barndommen med alt, hvad livet byder på af nære relationer, måske skiftende fællesskaber, forskellige værdier, brud, tab og forventninger til dem. Monica Øien stiller spørgsmålene og reflekterer/ filosoferer over tilværelsen, dels som bio-mor og dels ud fra sine egne erfaringer som bonusmor i en sammenbragt familie med tre drenge. Jesper Juul indgår i bogen som den erfarne familieterapeut (-far og farfar), der igennem sit lange virke og enorme erfaringsgrundlag med familiesamtaler har meget at byde på. Som fundament i bogens svar og medrefleksioner er Jesper Juuls familiesyn, værdigrundlag, med bud på, hvad der kan være mest hensigtsmæssigt at gøre, sige og vente med at sige. Der er mange

36

eksempler i bogen på de udfordringer, som naturligvis opstår i forhold til at være en del af en familie. Kerne- såvel som bonusfamilie. Bogens kapitler henviser til forskellige værelser i et hus: Huset med alle følelserne. I bogen beskrives de forskellige værelsers funktioner, samt hvilke følelser de forskellige rum kan fremkalde: Soveværelset – når to bliver tre og babyens værelse med nærvær og følelser. Børneværelset, hvor alderen nu giver anledning til selvstændighed og nye udfordringer i relationen mellem forældre og børn. Stuen, som egentligt var ment som fællesrummet, men hvor man, selvom alle sidder samlet i stuen, kan føle sig rigtig ensom. Eller hvor det kunne være muligt at få talt sammen med børnene og ’pludselig’ opdage, at det er flere år siden, den gode samtale har været, bl.a. grundet fjernsyn, mobil og computeropmærksomhed. Huset indeholder syv værelser/ rum, inddelt som ramme for de forskellige problemstillinger og konflikter, der kan opstå (opstår!) i det levede liv i familien. Et gennemgående budskab i bogen er, at uanset problem, udfordring eller konflikt så skal livet sammen opleves meningsfuldt og berigende. Når meningen forsvinder og ensomheden/kedsomheden melder sig, eller konflikterne bliver uløselige i de fællesskaber, vi indgår i, så er det ofte årsagen til de brudte parforhold og den opløste kernefamilie. Bogen beskriver dilemmaer, der kan melde sig, når bevægelsen går fra kernefamilien til den adskilte familie, der måske udvikler sig videre til bonusfamilien. Det er ikke let – ikke let for de fleste! Opmærksomheden på, hvordan ’man’ Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2012


forholder sig til sine bonusbørn, og hvordan bonusfamilien kan opleves af børnene som et kollektiv, de ikke selv har ytret ønske om at bo i. Det kan blive en svær udfordring, der udvikles, når de voksne drømmer om at skabe et nyt fællesskab med dine og mine som en ‘rigtig’ familie.

dres grænser – uanset alder og vilkår. Det vil til alle tider forblive et meget meningsfuld afsæt, vi alle bør være opmærksomme på, når vi træder ind i ”Huset med alle følelserne”. Uanset! Det kan være i egen kernefamilie eller i det fællesskab, man ønsker for sig selv, og i nye fællesskaber.

Bogens temaer om, hvordan vi forholder os til vore børn som forældre og bonusvoksne, er meningsfulde. Nogle, som jeg som anmelder finder vigtige, er bl.a.: Hvordan kan vi inkludere børnene – mere end at have fokus på, hvordan vi opdrager børnene? Hvordan bliver vi klogere på deres tanker, følelser og dilemmaer og sikrer, at de får en oplevelse af, at de er vigtige i fællesskabet? Dårlig samvittighed over vores valg som forældre – fx at blive skilt. Kompenserer vi? Med ting eller manglende krav/forventninger til børnene? Konflikter og løsninger – forsøger vi at løse konflikterne i kamp eller i fredstid?

At møde andre med værdier som ligeværd og autenticitet, at værne om egen og andres integritet samt personlig ansvarlighed er nogle af bogens hovedbudskaber.

Jesper Juul minder os om, at ingen mennesker kan tankelæse. Hverken i parforholdet eller i forældreskabet. Vi kan være opmærksomme på, hvilke behov vi har, spørge og være nysgerrige på vore medmennesker – og vi har brug for opbakning til at gå efter dem. Kontakten og den gode relation med vore nærmeste er livsvigtig og nærende. Det at kunne mærke og tilkendegive, hvad vi gerne vil – og hvad vi ikke vil – er medvirkende til kvaliteten i kontakten. At vi bliver bekendt med og opmærksom på egne grænser bevirker, at det bliver meget lettere at anerkende og respektere an-

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2012

Der bliver stillet mange store spørgsmål i bogen. Fx: ”Du har skrevet om det kompetente barn. Hvilke evner er barnet født med?” Umuligt er det at besvare den form for spørgsmål i dybden, set fra mit perspektiv. Det kræver en helt anden kontekst, men Jesper Juul har også her sit bud. Blot nævnt som eksempel, at her bliver bogens budskab og værdi som redskab for hjælp noget overfladisk med alt for korte svar. Men relevante er spørgsmålene. Jeg synes blot, flere af bogens spørgsmål kræver mere uddybende svar. Det er måske redaktørens ansvar? Bogen indeholder rigtigt mange refleksioner, bygget på forfatternes egne erfaringer og personlige værdier, som kan hjælpe den læser, der har brug for inspiration til at mestre sit familieliv med nærvær, meningsfuldhed og glæde. Værdier, som kan være medvirkende til, at fællesskabet kan holde til alle familielivets udfordringer.

Birgitte Morin

Familie- og psykoterapeut MPF

37

At møde andre med værdier som ligeværd og autenticitet, at værne om egen og andres integritet samt personlig ansvarlighed er nogle af bogens hovedbudskaber.


Kunsten at få

MØDER til at OPSTÅ

Lise Maj Jensen: Triangulær terapi. En grundbog i tegneterapi for voksne. Illustreret i farver. Frydenlund 2012. 272 sider, kr. 299.

BOGANMELDELSE Lise Maj Jensens grundbog i tegneterapi for voksne hilser jeg meget velkommen. Der er brug for ny og erfaringsbaseret dansk litteratur på kunst- og tegneterapiens område. Denne bog henvender sig til alle fagfolk, der arbejder med eller interesserer sig for tegneterapi, både professionelle psykologer, psykoterapeuter, speciallærere og specialpædagoger. Forfatteren er psykolog og psykoterapeut og medlem af Dansk Psykoterapeutforening. Bogen er let læselig med et væld af gode illustrationer i farver, billeder som Lise Maj Jensens klienter har produceret på deres tegneterapeutiske rejser og gennem deres ”triangulære danse”. Forfatteren sammenligner det triangulære terapiforløb med en dans mellem tre parter. I indledningen taler hun om tegningen som en form for fælles tredje, der bygger bro mellem det indre og det ydre (s.10). Billedet er noget ydre, en fysisk og konkret realitet uden for klienten selv. Bogen er delt ind i 13 kapitler, som belyser den triangulære terapis mange aspekter. Alle kapitlerne har eksempler og billeder fra praksis. I kapitel ni får læseren en kortfattet introduktion til børns tegneudvikling. Desuden er der billeder, der viser, hvordan voksne ofte regredierer til små børns måde at tegne på (s.176), når det giver mening i forhold til deres historie. Billederne og de medfølgende fortællinger viser, hvordan de forskellige terapeutiske og tegnemæssige metoder virker i terapien.

38

Teoretisk er bogen forankret i Freuds og Jungs teorier, og deres faglige begreber forudsættes bekendte. Bogen refererer endvidere til moderne psykologisk forskning, ikke mindst til udviklingspsykologen, psykoanalytikeren og brobyggeren Daniel Stern. Hvad angår selve den tegneterapeutiske viden tager bogen især afsæt i gestaltterapeuten og forfatteren Hanne Hostrups psykologfaglige metode (s.7). Teksten fungerer som en flydende fortælling, hvor fagudtryk fra forskellige faglige universer følges ad på en sammenhængende og holistisk måde. Begrebet triangulær terapi anvendes til stadighed og er bogens emne. Det defineres således: ”Triangulær terapi er benævnelsen for en integrativ, psykodynamisk, holistisk orienteret psykoterapiform, der bygges på antagelsen af, at virkeligheden kan forstås holografisk – at der ud over den manifeste virkelighed findes en subtil eller spirituel virkeligheds- eller bevidsthedsdimension, som terapien kan bygge bro til for at fremme terapeutisk forandring og udvikling i dybden.” (s.24). Triangulær terapi er ”en tredje position” (s.54). Triangulær terapi handler om resonans. ”Det er med andre ord til stadighed resonans og kontakt i det triangulære felt i Nuet, der udgør grundlaget for terapien.” (s.55). Resonansbegrebet refererer til lydenes verden og betyder bl.a. forstærkning af lyd ved tilbagekastning, at skabe

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2012


Triangulær terapi er benævnelsen for en integrativ, psykodynamisk, holistisk orienteret psykoterapiform, der bygges på antagelsen af, at virkeligheden kan forstås holografisk – at der ud over den manifeste virkelighed findes en subtil eller spirituel virkeligheds- eller bevidsthedsdimension, som terapien kan bygge bro til for at fremme terapeutisk forandring og udvikling i dybden. Citat fra bogen, side 24 genklang og forståelse, at genklinge og at medsvinge (Gyldendals Fremmedordbog 1996). Som kunstterapeut tillægger jeg nok den æstetiske og kunstneriske side af billedarbejdet større betydning end den triangulære tegneterapi, bl.a. i form af et større udbud af materialer. Bogen overbeviser mig imidlertid om, at det også er muligt at nå langt uden flydende farver og store formater. Bogen er inspirerende og giver mange gode idéer, men maner også til forsigtighed – den er båret af stor respekt for billedarbejdets vældige virkning. Første kapitel starter med et vidunderligt citat af Asger Jorn: ”I begyndelsen var billedet.” (s.15). Det er bare irriterende under noter kun at kunne læse, at det er en efter hukommelsen gengivet billedtekst fra en udstilling i Kunstmuseet Silkeborg Bad, det skulle være muligt at finde en bedre kilde. Bogen opererer konsekvent med begreberne terapeut og klient. Det kunne diskuteres, om det har en betydning, om der evt. ville ske noget andet, hvis man talte om hjælper og hjælpsøgende eller bare om personer og mennesker. I introduktionen til bogen skriver forfatteren at ”Billederne og de kreative processer åbner en dør ind til vores dybe essens, et hjerterum, der kærligt opmærksomt rummer polariteter i en helhed. Det er ikke mindst kontakten ind til dette mulighedsrum, jeg har ønsket at give ord til.” (s.12). Forfatteren lever netop op til denne intention. Læseren bliver inviteret ind i maskin-

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2012

rummet, i mulighedernes rum. Bogen har referencer til spiritualitet og kærlighed, inspireret af bl.a. Jes Bertelsen (s.246) .Det er ord, der kan virke uvidenskabelige, men i denne bog kobles begreberne hele tiden sammen med konkrete tegneterapeutiske forløb, både til de enkelte billeder og til klienternes narrativer. Bogen udvikler sin egen evidensbaserede viden; en praksisforskning, hvor der gives faglige og billedlige begrundelser for, hvorfor forskellige metoder tages i brug netop i relation til en bestemt klient og ikke med en anden. Især kapitlet om triangulær terapi i traumebehandling er eksemplarisk. Som læser blev jeg meget berørt og fulgte med spænding kvinden med diagnosen PTSD fra en konstant angsttilstand til en rimeligt handlekraftig position, eller som klienten til slut selv formulerer det (s.225): ”Der var engang en kvinde, Som ikke havde arme og ben. Så mødte hun en god fe, Og så fik hun arme og ben.” Når Lise Maj Jensen i bogens efterskrift skriver, at bogen nærmest har skrevet sig selv (s.259), så er det netop sådan, den virker på mig, meget ligetil, enkel og samtidig dyb. Bogen er helstøbt og konsistent, og jeg anbefaler den på det varmeste.

Mette Hind

Psykoterapeut MPF

39


SORGVANDRING Birgitte og Poul Nygaard, Mary og Asger Refshauge, Bente og Jens Rasmussen: Familien i sorgens landskab. Et småskrift om familien i sorgens landskab. Ill. Eget forlag 2012. 56 sider, kr. 90. Bestilles på tlf. 9812 5656 eller famnyg@tdsadsl.dk

BOGANMELDELSE Familiesorggruppen i Aalborg har sammenfattet sine erfaringer med familieorienteret sorgarbejde gennem 10 år i et småskrift. Lederne af gruppen består af tre ægtepar med forskellig professionel baggrund, der har arbejdet målrettet for at oprette og drive sorggrupper for børn og efterfølgende for familier, der har mistet. Af forfatterne er Birgitte Nygaard psykoterapeut MPF. Gruppen blev i 2009 en del af tilbuddene under Børns Vilkår. Skriftet henvender sig især til personer, som arbejder med grupper, men det kan læses af alle, der ønsker viden om, hvordan man inkorporerer sorgen i det nye liv i familien. Der indledes med betragtninger om børns og voksnes sorg, hvor metaforen ”vandring i sorgens landskab” anvendes. Et landskab, hvor man ”... bevæger sig gennem enge uden læ for sol, regn og vind, men undertiden også gennem skyggefulde lunde med træer, man kan støtte sig til.” Man kan fare vild og falde i et hul, og man har valgmuligheder og kan gå forskellige veje. Det særegne ved at samle hele familien i sorggrupper med andre familier præciseres. Citat: ”Hvis forældre går foran og deler deres tanker og følelser med børnene, opstår der nærhed, en særlig samhørighed. Det bedste, forældre kan

40

gøre, er at sørge sammen med børnene, vise dem at de er kede af det og dele hjælpeløsheden.” Børn og voksnes sorgreaktioner beskrives, og der lægges vægt på, at familiemedlemmer i den samme familie kan være forskellige steder i deres sorg. I hovedsektionen findes en gennemgang af gruppens arbejdsformer samt en kort beskrivelse af gruppens værdier, familiesyn samt teoretiske fundament. Dette afsnit kan anvendes som inspiration til en manual for andre, der ønsker at lede familiesorggrupper. Der findes desuden en bilagsdel med forslag til aktiviteter med familierne og beskrivelse af struktur for gruppemøder og weekendarrangementer. Forordet er skrevet af Lis Hillgaard, socialrådgiver og psykoterapeut MPF, der desuden har været gruppens supervisor. Småskriftet er smukt illustreret med naturfotografier, der understøtter naturen og landskabet som terapeutiske metaforer. Det var med glæde og ydmyghed, at jeg læste denne lille, fine bog om familiesorggrupper. Fra mit daglige terapeutiske arbejde med familieterapi og flerfamilieterapi til spiseforstyrrede unge og deres familier ved jeg, hvor betydPsykoterapeuten nr. 3, oktober 2012


Et landskab, hvor man ”... bevæger sig gennem enge uden læ for sol, regn og vind, men undertiden også gennem skyggefulde lunde med træer, man kan støtte sig til.” Man kan fare vild og falde i et hul, og man har valgmuligheder og kan gå forskellige veje.

ningsfuldt det er, når hele familien inddrages, og ikke mindst hvor støttende og meningsfuldt det kan være at mødes med andre familier i en lignende situation. Bogen giver med sine mange eksempler og små citater et tydeligt billede af, hvor givtigt det kan være for de enkelte familiemedlemmer at lytte til og dele erfaringer med hinanden. Stor var min glæde også, da jeg gennem hele teksten fornemmede et familiesyn, som jeg selv har som terapeutisk grundlag som følge af min uddannelse fra Kempler Instituttet. Og ganske rigtigt: et godt stykke inde i den lille bog beskriver gruppens medlemmer deres teoretiske forankring, deres menneskesyn, udviklet fra Walter Kemplers tænkning, hvor familien er det vigtigste forum for udvikling og etablering af vigtige relationer. De små afsnit i bogen bevæger sig mellem det poetiske, det al- vorlige og det legende. Der er afsnit, der omhandler typiske problemstillinger, og afsnit, der beskriver gruppens vægtning af leg, dans, sang og musik. Derved opnås gennem læsningen oplevelsen af det, som jeg opfatter som ønsket for familiesorggruppens liv: en vekslen mellem at blive taget alvorligt og lyttet til og samtidig plads til et frirum med fantasi, udfoldelse og liv.

om at opbygge realistiske billeder af den døde og afsnittet om at håndtere trøst. Begge afsnit beskriver handlinger, der foretages, og sætninger, der siges – som oftest i mangel af bedre vidende og med ønsket om at forsøge at hjælpe, men som kan have den modsatte effekt. Jeg ved, at det kan være en udfordrende opgave at få en gruppe med flere forskellige familier, der ikke har valgt hinanden, til at føle omsorg og glæde i hinandens nærvær. Jeg kunne derfor godt have ønsket mig et enkelt afsnit i bogen om gruppens erfaringer med gruppeliv, der ikke lykkes som forventet på trods af de bedste intentioner. Alligevel kan jeg kun anbefale dette småskrift som en absolut brugbar inspirationskilde til andre, der arbejder ikke kun med sorggrupper, men med familiegrupper i det hele taget.

Hanne Rosenkrands

Psykoterapeut MPF

To afsnit gjorde særligt indtryk på mig: Afsnittet

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2012

41


DRØMME-

KOMMUNIKATION

Ole Vedfelt: Din guide til drømmenes verden. Ill. Gyldendal 2012. 352 sider, kr. 349,50. Fås også som e-bog, ePub

BOGANMELDELSE ”Drømme handler om det, der er vigtigt for os. Det er gammel visdom, og det bekræftes af moderne forskning. Nat efter nat afprøver drømmene vores inderste holdninger og motiver og giver os inspiration til at udfolde vores udviklingsmuligheder optimalt.” Citatet er fra bagsideteksten, og det rammer meget fint den grundholdning, der formidles i bogen. Ole Vedfelt har sat sig for at skrive en bog, som henvender sig bredt: Til den almindelige læser, som er interesseret i drømme, til behandleren inden for hjælperprofessionen og til den person, der er interesseret i teori og forskning. Bogen kræver i sig selv ikke nogen forkundskaber. Bogen indeholder tre dele. Del 1: Viden om drømme. Her beskrives i meget koncentreret form bidrag fra forskellige af de markante personer, som har skabt teorier og indsamlet viden om drømme: Sigmund Freud, C.G. Jung, Calvin Hall, eksistentialisterne Medard Boss, Irwin Yalom m.fl., Freuds og Jungs efterfølgere, Fritz Perls og Aaron Beck. Afsnittet afsluttes med en beskrivelse af konkrete forskningsresultater fra søvnlaboratorier og hjerneforskningen. Del 1 fylder i alt kun ca. 20 sider og er således meget resuméagtigt i forhold til Ole Vedfelts tidligere bog, Drømmemes Dimensioner, som

42

kan anbefales, hvis man ved læsningen er blevet mere interesseret i de teoretiske aspekter. Del 2: Drømmenes 10 kerneegenskaber. Ole Vedfelt indleder denne del med et kapitel om bevidsthed og ubevidst intelligens (titlerne på to af Ole Vedfelts tidligere bøger), hvor han får knyttet tråde til de tidstypiske psykologiske interesseområder som mindfulness, neuropsykologi, det kognitive ubevidste, positiv psykologi, spædbarnsforskning m.m. – igen helt oversigtsmæssigt. Efter denne indledning nævnes så de 10 kerneegenskaber, og der gives inden for beskrivelsen af hver kerneegenskab en række eksempler på drømme og tolkningsværktøjer: 1. Drømme handler om det, der er vigtigt for os. 2. Drømme symboliserer. 3. Drømme personificerer. 4. Drømme er prøvehandlinger på et sikkert sted. 5. Drømmene er online på den ubevidste intelligens. 6. Drømme er mønstergenkendelse. 7. Drømme er kommunikation på højt niveau. 8. Drømme er fortættet information. 9. Drømme er helhedsoplevelser. 10. Drømme er psykiske energilandskaber.

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2012


Afslutningsvis i del 2 beskriver Ole Vedfelt ”Det gode drømmearbejde” for hver enkelt kerneegenskab. Fx beskrives ved kerneegenskab 2: At lære at tænke symbolsk, og ved kerneegenskab 3: At tolke personerne i drømme. Del 3: Drømmeleksikon. Her beskrives i alfabetisk rækkefølge en stor mængde drømmesymboler, som fx under bogstavet B: ”berømtheder”, ”blomster”, ”broer”, ”bryllup og pardannelse”, ”bygninger”, ”børn” etc. etc. Der veksles mellem generelle opsummerende beskrivelser og temaer, som fx ”børns drømme”. Sidstnævnte temaer er fremhævet ved, at siderne har en let gråtoning. (s.133-147) I et drømmeleksikon er der altid en vanskelig balancegang mellem at beskrive et symbols kollektive betydning og samtidig holde muligheden åben for personlige associationer, som kan gå på tværs af den kollektive betydning. Ligeledes er der en balancegang mellem tolkningen på det konkrete, ydre, objektive plan og på det indre, subjektive plan. Ved hyppigt at bruge vendinger som fx ”kan betyde”, ”det peger på”, ”kan repræsentere” etc. holder Ole Vedfelt mulighederne åbne for andre, mere personligt baserede tolkninger. Indimellem fortolkes der dog ret konkret, som fx ”Hotel refererer i drømme til en midlertidig tilstand …” (s.141). Her ville jeg personligt gerne have haft et ”kan referere” ind i teksten. Symbolet ”hotel” kan jo godt have en konkret betydning for drømmeren, som

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2012

kan overskygge den kollektive betydning. Der er flere andre eksempler på lignende efter min mening lidt for absolutte tolkninger, men denne indvendig skal nu ikke forklejne den store værdi, der ligger i bogens drømmeleksikon, som er så langt det bedste, jeg til dato er stødt på. Alt i alt er Din guide til drømmenes verden en meget fin og nyttig bog for enhver, som gerne vil arbejde med drømme uden at skulle sætte sig indgående ind i de mange omfattende drømmeteorier. Den er et resultat af Ole Vedfelts mangeårige og særdeles omfattende arbejde med drømme, og hans systematisering af drømmenes verden i de 10 kerneegenskaber giver god mening. Bogen er tydeligvis et forsøg på at integrere de mange drømmeskolers forskellige forståelse for og tilgang til drømme, som Ole Vedfelt har beskrevet indgående i Drømmenes Dimensioner. I Din guide til drømmenes verden bliver de samlet til et hele og foldet ud uden de enkelte skolers særlige fagterminologi. Det gør bogen tilgængelig for et bredt publikum, og selv om den rummer virkelig mange informationer og meget viden, er sproget letforståeligt og eksemplerne inspirerende. Det skal også nævnes, at bogen er illustreret med smukke, symbolske billeder i farver.

Misser Berg

Psykoterapeut MPF

43


VIDENSTUNG OG

LÆSEVÆRDIG Susan Hart (red.): Neuroaffektiv psykoterapi med voksne. Hans Reitzels Forlag 2012. 696 sider, kr. 498.

BOGANMELDELSE Med mange forskellige bidrag og behandlingsmetoder har Susan Hart med denne bog samlet den nyeste, opdaterede viden om hjerneforskning, tilknytning, udviklingspsykologi og terapi. Der er både udenlandske og danske forfattere – herunder medlemmer af Dansk Psykoterapeutforening (Marianne Bentzen, Flemming Kæreby og Lars J. Sørensen). Alle bogens bidrag bygger på den udviklingspsykologiske forståelse, at det er andres anerkendelse, som former selvet og herved etablerer bevidstheden om sig selv. Bogen består af fem dele. Del 1 om integration af neuroaffektiv viden i det psykoterapeutiske felt ved bl.a. Daniel Siegel om følelser, heling, energi- og informationsstrømme. Del 2 om neuroaffektiv udviklingspsykologi som grundlag for at forstå den psykoterapeutiske proces ved Susan Hart og Marianne Bentzen, om bl.a. kompasmodellen, der knytter sig til den hierarkiske hjerne og organisering. Del 3 om afstemningsprocesser i psykoterapi. Del 4 om intervention ved relationsforstyrrelser, borderlinetilstande, traumer og dissociative forstyrrelser ved bl.a. Lars J. Sørensen, Peter Levine og Pat Ogden. Del 5 om mentaliseringsprocesser, meditation og psykoterapi ved bl.a. Peter Fonagy, Jens Hardy Sørensen, Marianne Bentzen, Susan Hart og Jens-Erik Risom.

44

Susan Hart et al. har i bogen på forbilledlig vis beskrevet, hvorledes en vellykket terapeutisk proces bringer alle bevidsthedsniveauer i aktivitet. ”Det centrale i den terapeutiske proces i et relationelt perspektiv er, hvordan terapeuten aktiverer klientens implicitte viden gennem nuværende øjeblikke og genkendelse.” (s. 103), og ”Psykoterapiens mest ambitiøse mål er at integrere og reintegrere de neurale kredsløb, som styrer det emotionelle liv.” (ibid.) I bogen beskrives mange kliniske tilfælde af mennesker med traumatiske oplevelser, fx af Peter Fonagy, der har en borderlinepatient i langvarig psykoanalyse og hermed illustrerer vigtigheden af at være opmærksom på begrænsninger i mentaliseringsevnen og theory og mind. Lars Sørensen og Peter Levine beskriver også interessante cases om henholdsvis en kvinde med en dissociativ forstyrrelse og om reaktioner efter en traumatisk begivenhed og den efterfølgende psykoterapeutiske intervention – detaljeret udformet i ni trin, der er Levines udviklede metode Somatic Experiencing. Peter Levine skriver dels ud fra erfaringer på egen krop og dels ud fra kliniske erfaringer gennem mere end 40 år. Der er i bogen heldigvis mange eksempler på cases, der gør den meget fagmættede bog mere læsevenlig.

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2012


Meditativ åbenhed er en invitation til at værdsætte verden med alle dens sansninger, følelser og associerende tankerækker. Citat fra bogen

Kapitlet omhandlende mentalisering og meditation var meget forfriskende læsning. Selv om der også beskrives inspirerende modeller og interventioner i de øvrige kapitler, finder jeg, at der er brug for særlig opmærksomhed på disse processer i vor del af verden – også når vi taler psykoterapi. Flere forfattere beskæftiger sig med begrebet mentalisering – Peter Fonagy, der introducerede det for snart tyve år siden, og Jens Hardy Sørensen, der diskuterer niveauer, differentieret behandlingstilgang og terapeutens eget mentaliseringsniveau. Væsentlige pointer i psykoterapi. Marianne Bentzen, Susan Hart og Jens-Erik Risom bygger bl.a. videre på Richard Davidsons forskning. ”I den meditative træning sker der en integration af de affektafstemmende neurale kredsløb.” (s. 586). Man indgår ”i dybe intrapsykiske selvreguleringsprincipper, der øger selvkendskabet.” Forfatterne mener, at der er belæg for opnåelse af yderligere bevidsthedsmæssige erfaringstrin ud over jegstrukturen og den helhedsorienterede mentalisering, og at sådanne transpersonlige bevidsthedstilstande indvirker neuralt, immunologisk, intrapsykisk og interpersonelt. Med eksempler ser vi dels, hvorledes et terapiforløb udfolder sig gennem en helhedsorienteret mentalisering i den terapeutiske kontakt ud fra medleven og spørgsmål til opmærksomhed på kropssansninger og arouPsykoterapeuten nr. 3, oktober 2012

salreguleringer, og dels en intrapsykisk afstemning i en meditation om perspektivskiftet fra en personlig tilstand til en almenmenneskelig eller arketypisk. Jeg har selv haft glæde af igennem flere år at have deltaget i en fordybelsesgruppe for psykoterapeuter hos Marianne Bentzen. Ud over min egen udvikling har denne nærværstræning også været til gavn for mit virke som psykoterapeut. Med kapitlets sidste sætning vil jeg afslutte anmeldelsen af bogen: ”Meditativ åbenhed er en invitation til at værdsætte verden med alle dens sansninger, følelser og associerende tankerækker.” Det har været en intensiv og inspirerende læsning, som kan anbefales alle psykoterapeuter, psykologer, psykiatere og familiebehandlere. Selv om bogen retter sig mod psykoterapi med voksne, giver den et så omfattende udviklingspsykologisk billede af barnet og familien, at den med udbytte også kan benyttes af fagfolk, der arbejder med børn, unge og familier.

Majse Albeck

Psykolog, psykoterapeut MPF

45


NYE BØGER Omtalen bygger på oplysninger fra forlagene og indeholder ikke redaktionens vurderinger. Priserne er vejledende.

Peter Olesen (red.): Når mor eller far dør – om at være barn og miste forældre Bogen bringer beretninger fra voksne om, hvordan det er at miste en forælder, når man er barn. Kendte og ukendte har som voksne fortalt om det til Peter Olesen, herunder et medlem af Dansk Psykoterapeutforening, Annelise Harrsen, der som 18-årig mistede sin far og to yngre søskende ved en trafikulykke. Fordord Af Peter Albæk, formand for Børns Vilkår. Illustreret. Frydenlund 2012. 168 sider, kr. 169. Per Brændgaard, Uffe Damborg: Mindful spisning. Vægttab med nærvær og nydelse Forskning inden for ernæringsvidenskab viser, at opmærksomt nærvær (mindfulness) sammen med sanselighed og nydelse opfylder grundlæggende biologiske behov, når vi spiser. Det betyder, at det ikke bare er, hvad vi propper i munden, men også måden, vi spiser på, der har betydning for kroppens naturlige vægtregulering. Der vejledes i mindfulness-metoden, der kan forebygge overspisning, sukkerafhængighed og psykisk sult. Pretty Ink 2012. 208 sider, kr. 249.95. Gianfranco Cecchin, Gerry Lane, Wendel A. Ray: Uærbødighed og fordomme Bogens kapitler stammer fra to indflydelsesrige bøger fra starten af 1990'erne. Indledningen ved psykolog Jacob Mosgaard giver baggrunden for det systemiske tankesæt inden for familieterapien, som de tre forfattere arbejder med, og udfolder de centrale Milano-systemiske begreber om hypotesedannelse, cirkularitet, neutralitet og nysgerrighed. Bogen er rig på historier, der viser, hvordan vores fordomme kan forvrænge vores opfattelse af andre mennesker og deres relationer. Forlaget Mindspace 2012. 144 sider, kr. 198. Som e-bog kr. 138. Gitte Sander: Grib kærligheden. Parforholdets psykologi i praksis Gennem bogen får man mulighed for at se parforholdet i et nyt lys, genfinde troen på en mulig forandring og opdage nye veje hen imod fordybelse i parforholdet. Gitte Sander MPF præsenterer parforholdets psykologi og via case-eksempler og øvelser illustrerer hun, hvordan Imago relationsterapimetoden kan anvendes i hverdagen. Bogen henvender sig både til menigmand og professionelle. Forlaget Duo 2012. 416 sider, kr. 298. Fås også som e-pub og pdf. Jon Kabat-Zinn: Lev med livets katastrofer. Sådan bruger du din krops og dit sinds visdom til at håndtere stress, smerte og sygdom Klassikeren Full Catastrophe Living på dansk. Jon Kabat-Zinn beskriver, hvordan man kan finde sindsro ved at benytte mindfulness meditation. Bogens metoder viser bl.a., hvordan man kan lære at leve med kroniske smerter og stressrelaterede vanskeligheder, samt hvordan det er muligt at lade alting her i livet blive ens læremester. Bogen indeholder enkle meditationer, der kan befri os fra destruktive følelser, tanker og adfærd ved at trække på egne indre ressourcer. Dansk Psykologisk Forlag 2012. 568 sider, kr. 368. Arnhild Lauveng: 46

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2012


NYE BØGER Egentlig altid mest levende Bogens første del beretter om 13 unge med forskellige grader af psykiske problemer og diagnoser, og hvordan en kæreste, en søster eller en datter kan opleve psykisk sygdom hos en, de holder af. Anden del indeholder nyttig information, bl.a. om psykiske sygdomme, brug af diagnoser, hvor man kan få hjælp, tavshedspligt, indlæggelse, medicin og prognose. Et hovedbudskab er, at det er muligt at få det bedre. Akademisk Forlag 2012. 336 sider, kr. 329. Jens-Jørgen Gravesen: Negativ spontanhypnose Læge skriver om, hvordan mange psykiske og psykosomatiske lidelser, fx angst, depression, OCD, PSTD, migræne, smerter, muskelspændinger, svimmelhed, synsforstyrrelser, koncentrationsbesvær, spiseforstyrrelser, cutting, træthed, mareridt m.v., kan skyldes negative hypnotiske tilstande, der er opstået spontant og ubemærket. Bogen viser, hvordan tilstandene kan behandles skånsomt med hypnoterapi. Klim 2012. 176 sider, kr. 239. Dorte Damm, Per Hove Thomsen: Børneliv i kaos. Om børn og unge med ADHD Forfatterne beskriver årsagerne til ADHD, hvordan denne forstyrrelse kommer til udtryk, og hvilke implikationer den har for de berørte børn og unge, deres familie og netværk. Desuden en gennemgang at forskellige interventions- og behandlingsmodeller, som kan anvendes i skolen, i fritidsordningen og hjemme. Hans Reitzels Forlag 2012. 249 sider, kr. 298. Sarah Daniel: Relation og fortælling. Tilknytningsmønstre i en behandlingskontekst Når voksne oplever sygdom, overgreb, psykiske vanskeligheder eller tab, reagerer de fleste ved at søge hjælp og støtte. Forfatteren beskriver, hvordan menneskers måde at søge hjælp på er påvirket af tilknytningsmønstre baseret på tidligere erfaringer med omsorgspersoners støtte og pålidelighed. Samfundslitteratur 2012. 120 sider, kr. 298. Jørgen Buur Bertelsen: Barndommens bog – en psykologisk perspektivering Bogen perspektiverer barndommen set ud fra et voksent og mere nuanceret niveau. Barndommens bog er også en terapeutisk metode, der via collager fremkalder psykologiske barndomsbilleder. Metoden giver et dybere og mere nuanceret syn på vores barndom. Siesta 2012. Sidetal ikke angivet, kr. 199. Stig Dankert Hjort, MPF: Selvhypnose Selvhypnose er den handling at hypnotisere sig selv, i reglen kombineret med selvsuggestion. I virkeligheden anvender de fleste mennesker ofte selvhypnose, hvad enten de er klar over det eller ej. Bogen er skrevet med det formål at lære den interesserede læser at anvende selvhypnose på en bevidst måde. Det kan være til afslapning, afstresning, mindre smerte eller forbedret selvværd, kreativitet og præstation. Forlaget Underskoven 2012. 72 sider, kr. 225.

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2012

47


MINDEORD

MINDEORD OM

BETTE BENTZEN Bette var i hele sit faglige og private liv optaget af relationer mellem mennesker og særligt relationer i familier. Som hun sagde, var det ganske enkelt livsnødvendigt for hende at finde ud af, hvordan det er muligt at etablere sunde og anerkendende relationer i familier og grupper, da mange af os, og hende selv inklusive, ikke ligefrem havde fået det med i vuggegave. Det lå derfor lige for, at hun sidst i 80’erne valgte at tage uddannelsen som familieterapeut på Kempler Instituttet under Jesper Juuls ledelse. Det var lærerige, gode og vilde år, som var med til at udvikle Bettes fortsatte store passion, nemlig familieterapi og parterapi, og gennem to årtier blev det hendes fuldtidsarbejde i egen praksis. Jeg mødte Bette for 16 år siden til en 'audition', kaldte vi det, hvor Jesper Juul i 1996 ønskede at etablere endnu en konsulentgruppe til at varetage forskellige opgaver for Kempler Instituttet. Vi fandt hurtigt sammen på tværs af mange skel, og vi fortsatte et fuldstændigt ligeværdigt

48

seriøst og sjovt samarbejde gennem alle årene og de sidste år også som meget nære venner. Bette satte sit præg i de otte år, hvor hun var tilknyttet Kempler Instituttet som den, der bl.a. insisterede på åbenhed omkring konsulentopgavernes fordeling, åbenhed om hvordan det gik os, og hun ønskede, at folk støttede hinanden og undgik for megen konkurrence. Hun var også en 'hund ved havelågen', når det gjaldt etik, både i vores faglige arbejde med klienter, andre kunder og i vores egen konsulentgruppe. Tiden på Kempler Instituttet var også årene, hvor Jesper Juul samlede sine grupper til faglige weekender og bagefter til herlige middage – til tider store fester, hvor Bette kunne danse løs, var sjov og foldede sig ud. Men det var også år med store forandringer, både mht. ledelse og opgaver, og vi valgte begge at forlade instituttet, for som Bette sagde dengang, ”det her har jeg ikke talent for”. Gennem årene har vi begge taget nogle efteruddannelser, bl.a. den gode supervisoruddannelse på Den Sociale Højskole ledet af MPF Susanne Bang og Ken Heap og senere Imago parterapeutuddannelsen på Det Danske Imago Institut ved MPF Kirsten Seidenfaden og Piet Dreiby. Den uddannelse blev en øjenåbner for os begge og ændrede mangt og meget i vores praksis såvel som i vores personlige forhold. Uddannelsen blev også udgangspunktet for de allerbedste faglige år sammen i den samme Imago supervisionsgruppe – der har vi grædt, grinet og lært ufatteligt meget om os selv, vores klienter og terapi ved at se på egne og andres videooptagelser af parsamtaler. Bette var lynende skarp, fokuseret og præcis i sine beskrivelser og analyser, når vi arbejdede i de respektive supervisionsgrupper – til tider også skrap, og når hun opdagede, at det måske havde været lige skrapt nok, tog hun altid ansvar for situationen. Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2012


MINDEORD

Bette var også et meget sensitivt menneske, som havde en fin evne til at fornemme og forstå sit medmenneske. Jeg har set, hvordan dette har skabt den grundlæggende tillid mellem hende og klienter, der skal til for at forandringer kan blive mulige. For et par år siden inviterede Bette mig ind i en udviklingsgruppe ledet af MPF Anne Ahlefeldt med fokus på meditation og mindfulness. Det var helt naturligt for hende at være sådan et sted – hun mediterede selv og dyrkede gennem mange år yoga og var et spirituelt og kreativt menneske med stor tro på, at der er mange andre livsstøttende og helbredende kræfter i vores univers, end dem vi dyrker mest i vores kultur. Den viden og tro og de evner, Bette havde inden for dette felt, var også med

til at give hende lange gode perioder i hendes sygdomsforløb, modet til at vælge og til at skabe kvalitet i sit liv med sin familie. Jeg er hende dybt taknemmelig for at vise mig en vej til ro og fordybelse, som jeg fortsat lærer i udviklingsgruppen. Alle har vi mistet en meget søgende, vidende, kreativ og kærlig Bette – og sådan er det dejligt at mindes hende. De kærligste tanker går til Bettes mand gennem 40 år, deres to døtre, svigersønner, to børnebørn og den lille ny, der kommer til november.

Jeanne Holten Møller Psykoterapeut MPF

BETTE BENTZEN

OG DANSK PSYKOTERAPEUTFORENING Bette Bentzen døde på hospice den 4. juli med sine allerkæreste omkring sig og efter flere år med kræft. Hun blev 62 år. Bette var med helt fra Dansk Psykoterapeutforeningens start – den gang foreningen endnu hed Psykoterapeutforeningen. Først var hun med i det store forarbejde med at stable foreningen på benene, og ved dens officielle start i februar 1993 blev hun som en naturlig ting valgt ind i bestyrelsen. Bette sad i bestyrelsen frem til foråret 1998, hvor hun efter eget ønske i stedet blev valgt som suppleant til optagelsesudvalget. Bette var dog aldrig helt tilfreds med den ikke særligt aktive suppleantrolle, og ved generalforsamlingen 2003 kom hun ind i optagelsesudvalget som ordinært medlem. Her sad hun frem til 2005, hvor hun trådte ud – så vidt jeg husker, var det i forbindelse med hendes første kræftsygdom.

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2012

Allerede i 2008 er Bette dog igen på banen for foreningen, denne gang i etikpanelet – et panel, der blev etableret på foranledning af etikudvalget mhp. at skabe mere debat om etiske spørgsmål blandt foreningens medlemmer – og her arbejdede hun, trods præget af sygdom og kemoterapier, helt frem til umiddelbart før sin død. Jeg har selv som formand haft glæde af Bettes arbejde både i bestyrelsen og i optagelsesudvalget. Bette var altid velforberedt, aktivt deltagende og engageret, og hun besad en usædvanlig retlinethed, stor sans for kvalitet på mange planer og et udpræget ønske om at sikre foreningens omdømme. Med Bette har foreningen mistet et sjældent aktivt og engageret medlem.

Susanne van Deurs

Psykoterapeut MPF Initiativtager til foreningen og tidligere formand for bestyrelsen og optagelsesudvalget

49


MINDEORD

MINDEORD OM

HELLE PICO Socialrådgiver og psykoterapeut MPF Helle Pico er død 48 år gammel efter otte måneders sygdom. Helle ville så gerne leve. Hun havde igennem de otte måneder håb og kamp, hun gik alternative veje, hun forholdt sig til sin sygdom, hun talte om sig og var lige til det sidste i kontakt med sig selv og sine omgivelser. Helle var en rigtig dygtig og solid psykoterapeut. Hun havde humor, liv og engagement, hun havde blik for de små detaljer, kunne det med kontakt og relation, kunne fordybelsen med blik for krop.

private praksis. Hendes sociale engagement fornægtede sig aldrig, hun ville andre mennesker og var god til at hjælpe. Helle havde en stor bakkesangerinde og skuespiller i sig. Det levede hun ud i Jystrup revyen. Helle havde sanglærer og kunne alle Liva Weels sange, og drømmen var også at leve af det. Helle var farverig, sjov og nærværende. Helle var i Indien, kort før hun blev syg. Den tur havde stor personlig betydning for hende, hun fortalte begejstret om sine indre oplevelser og følelsen af lykke. Helle er savnet af klienter og kollegaer. Helle efterlader sig Caroline på 16 år og sin mand Kim. De har begge i de her måneder støttet og være der for Helle på en kærlig og omsorgsfuld måde Vi vil høre Liva Weels sang ”Livet er et kort sekund” og mindes Helle med respekt og savn.

Henrik Vettergren Carlsen Susse Vallø Bisgaard Psykoterapeuter MPF

Helle gjorde i livet en forskel med sit arbejde på ungdomspsykiatrisk afdeling for misbrugere, på familiecenteret Vibygård og i sin

50

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2012


FORENINGSNYT

PER HOLM KNUDSEN UDELUKKES AF FORENINGEN Bestyrelsen har på sit møde den 16. august 2012 besluttet af udelukke Per Holm Knudsen af foreningen med øjeblikkelig virkning. De fremmødte bestyrelsesmedlemmer står enstemmigt bag beslutningen. Udelukkelsen af Per Holm Knudsen er besluttet med hjemmel i foreningens vedtægter § 18:

og virksomhed, kan bestyrelsen iværksætte sanktioner, herunder udelukkelse fra foreningen. Beslutning herom skal skriftligt begrundes over for pågældende medlem. Beslutningen kan af det pågældende medlem begæres prøvet på næstfølgende ordinære generalforsamling."

"§ 18. Fortabelse af medlemsrettigheder Over for et medlem, som bryder foreningens etiske regler eller som på anden måde modarbejder foreningens formål

Formand for Dansk Psykoterapeutforening 16. august 2012

Erik Wasli

NY WEB-ADRESSE OG E-MAIL Dansk Psykoterapeutforening har fået ny e-mail adresse. Foreningen kan nu kontaktes på kontakt@dpfo.dk. Husk at ændre i dit adressekartotek. Adressen på foreningens hjemmeside er også ændret. Den er nu www.dpfo.dk.

GENERALFORSAMLING 2013 Generalforsamlingen 2013 afholdes lørdag den 16. marts i København. Notér datoen allerede nu. Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2012

51


KURSER I DANSK PSYKOTERAPEUTFORENING

Meditation, væren & psykoterapi Kursusforløb med Niels Thorning om mindfulness og væren i det psykoterapeutiske rum Af Sussi Hjort Hollensted - At være mindful betyder, at man er både oplever og betragter på samme tid. Du er både instrument, musik og tilhører på samme tid – man kan sige, at evnen til at opfatte, hvad der forgår, lytte og intervenere bliver uadskillelige. Sådan lyder det fra psykoterapeut MPF Niels Thorning, som fra februar 2013 holder et gruppe-kursusforløb i Dansk Psykoterapeutforening i mindfulness/væren. - Væren indeholder totaliteten af alt det oplevede i et hvert givent nu. Intet nu er ens, men forvandles i en uendelig strøm. Væren er derfor en flow-tilstand, hvor alle tænkelige tilstande kan opstå for derefter at skifte. Væren-tilstande skal forstås som tilstande, der udfoldes uafhængigt af vores personlighedsstruktur og uafhængige af tid, sted og form. Det er tilstande, der opleves som unikke og ægte. Det kan være at opleve omgivelser, stemninger og følelser inde i kroppen, fortæller han.

at bruge væren og mindfulness teknikker i det terapeutiske rum. - Ikke alle har en jegstruktur, der er stabil nok til at kunne bære en så dyb kontakt med sig selv. Væren-tilstande nedbryder jo den nødvendige evne til at lukke af eller skabe et forsvar mod overvældende begivenheder. For kraftige åbninger kan derfor skabe voldsomme og uhensigtsmæssige reaktioner. Derfor vil vi også på kurset gøre en del ud af, hvordan man skelner mellem klienter, der kan holde sig selv i en væren-tilstand, og hvilke klienter, der er mere sårbare og derfor skal møde disse tilstande med stor forsigtighed, siger han.

Hvad får klienten ud af væren? Niels Thorning mener, at psykoterapeuter kan bruge væren i terapirummet på flere måder. Først og fremmest for at fremme sit eget nærvær med klienten og sig selv, men også fordi nærvær smitter og støtter klienten i at åbne ind til dybere lag af sig selv. Væren vil nemlig ramme tilstedeværelse i den tidlige barndom. Da den går bagom personligheden og bagom de måder, man har lært at tænke på, og de måder, man har lukket af på, rammer væren ind i de dybeste klangbunde og i de dybe lag af klienten. Det giver psykoterapeuten mulighed for at komme bagom klientens normale måder at være til stede på, og derved kan klienten komme til at mærke mere autentiske lag af sig selv. Der kan dog også ifølge Niels Thorning være en fare ved 52 52

PRIVAT FOTO

Hvad skal psykoterapeuten bruge væren til? - Hvis man praktiserer en værens-træning, vil evnen til at være i det oplevede nu vokse. Samtidig vil ens indre og ydre sansning skærpes gevaldigt. Man vil udvikle evnen til at bruge sin intuition og empati i alle livets sammenhænge og dermed også sammen med sine klienter, fortæller Niels Thorning.

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2012


KURSER I DANSK PSYKOTERAPEUTFORENING

Hvordan træner man sin værens tilstand? - En grundlæggende træning i meditation spiller en stor rolle for at kunne være til stede i nuet. Kapaciteten til at være nærværende i et større tidsrum er nemlig i høj grad noget, man skal træne sig op til. Og her er meditation vigtig, da det jo udvider sanseapparatet, når man mediterer over tid, og derved forøges kapaciteten til at være bedre i balance med indre tilstande og ydre livssituationer, fortæller Niels Thorning. Udover meditation skal deltagerne på kurset også lave samtaleøvelser i at kommunikere om og med væren. Det er øvelser, som Niels Thorning kalder inquiry. Her sidder deltagerne over for hinanden og sprogliggør og fordyber sig med væren i det, de mærker. - Det vil fx være: Hvad er det, jeg sanser lige nu? Hvor opstår det i mig, og hvilken effekt giver det i mit nervesystem, i mine følelser og i mine tanker om mig selv og andre mennesker? Hvordan handler jeg og udtrykker denne tilstand i kontakt med væren, forklarer Niels Thorning. Mærker deltagerne fx vrede, går de herefter ind og mærker på kvaliteten af den vrede. Herfra oplever de ofte stor styrke og kraft, når denne kvalitet kommer til stede i nuet. I det oplevede nu får deltageren mulighed for at udtrykke denne kraft, og derved kan den opstå som en ægte essenskvalitet og aspekt af væren. - Der kommer nogle helt arketypiske tilstande frem, når vi fordyber os på denne måde, siger Niels Thorning. - Men det er dog vigtigt at vide, at væren er en tilstand, der er på kanten af sproget. Den skal opleves. Vi kan lave øvelser for at komme i den tilstand, men det er et flow, der løber igennem os. Det er ikke noget, man styrer. Du kan ikke tænke, at du skal være til stede, for så bliver du fraværende, siger Niels Thorning alvorligt. Hvorfor afholdes kurset som gruppe? - Mange mennesker har især i begyndelsen svært ved at meditere alene. De fleste har brug for at meditere i en gruppe for at få en meditativ praksis integreret. Gruppefeltet hjælper derfor til at komme ind i meditative tilstande, fortæller Niels Thorning. Hvad er udfordringen for væren? - Der er rigtigT mange aspekter, der lukker af for væren, fortæller Niels Thorning ivrigt. Faktisk hele vores normale

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2012

måde, vi er i verden på. Hele personlighedsdannelsen, det billede, vi har af os selv, og de traumer, vi er blevet påført. Der er især tre helt centrale ting, der lukker af for vores evne at være i det oplevede nu: Vores sind er uroligt og springer fra en ting til noget andet. Vores konstante vurdering af omverdenen og sidst men ikke mindst vores opmærksomheds fiksering på et bestemt sted, som udspringer af vores dyriske instinkt for at overleve. En anden udfordring er ifølge Niels Thorning at blive ved med at være nysgerrig. Da væren nemlig går bagom personligheden, bevirker det også, at opfattelsen af ”hvem er jeg” også bliver mere og mere transparent. Således bliver måden, man tænker om sig selv, andre mennesker og verden på, mere åben og ikke dømmende. - Det kan som sagt være meget truende for nogle mennesker, og udfordringen er at blive ved med at være nysgerrig. Derfor er det også meget vigtigt, at man som deltager på kurset er villig til at gå med nysgerrigheden og undersøge sine lukninger til væren i det oplevede nu, understeger han. - Jeg glæder mig rigtigt meget til kursusforløbet, siger Niels Thorning. Her bliver der nemlig tid og plads til, at vi gennem vores arbejde kommer helt ind og får fat i det, jeg vil kalde essens-kvaliteter. Det kan fx være styrke, glæde eller ro. Inde i væren-tilstande er disse rene kvaliteter. Kommer de rene kvaliteter ikke frem, relaterer de tit til nogle blokeringer i os, og så skal vi ind og finde de blokeringer og se, hvad der er inde bag ved dem, slutter Niels Thorning. FAKTA Niels Thorning er psykoterapeut MPF med 25 års erfaring i psykoterapi og gennem de sidste 30 år erfaring med en mindfulness praksis. Har de sidste 14 år gået i en intensiv meditations- og nærværstræning hos A.H. Almaas, som er leder af Ridwan School og som har udviklet nærværstræning igennem metoden Diamond Approach. Niels Thorning har gennem de sidste seks år afholdt kurser i mindfulness. Han er meget optaget af begrebet mindfulness og psykoterapi og af, hvordan man kan implicere mindfulness i en psykodynamisk praksis. Har privat praksis og er partner i Psykologhuset Vesterport i København.

53 53


KURSER I DANSK PSYKOTERAPEUTFORENING

SKAM

Kursus med Lars J. Sørensen om arbejdet med skam i psykoterapi Af Sussi Hjort Hollensted - Skam er en medfødt følelse og en af vores grundfølelser. Det er en socialiseringsfølelse, som vi er nødt til at have. Den melder sig nemlig straks hos os, hvis der foregår noget omkring os, der ikke er i orden. Som udgangspunkt er skamfølelsen altså udmærket at have, da den lukker os ind i fælleskabet, men den kan altså også lukke os ude, hvis vi begynder at skamme os. Desuden er skammen en af de mest skjulte følelser, vi har, og som vi helst ikke vil føle, forklarer Lars J. Sørensen. I over 30 år har han arbejdet med skam i psykoterapi, både i sit job som chefpsykolog på Psykiatrihospitalet i Nykøbing Sjælland og i privat praksis. Den 18. og 19. april 2013 holder han – i Dansk Psykoterapeutforening – kursus om skam. Hvordan kommer skam til udtryk? - Oplever man en klient, som har svært ved at tage imod kontakt, så kan man være temmelig sikker på, at det handler om skam. De krummer sig typisk sammen og slår blikket ned. Skam og øjenkontakt er nemlig koblet tæt sammen, fortæller Lars J. Sørensen. Han forklarer, at da barnet hele tiden har brug for at mærke accept og kærlighed, søger det forældrenes øjne for at få dette. - Derfor er blikket så afgørende for, om man grundlæggende føler sig ok, og derfor hører man også i den sammenhæng, at forældrenes blikke kan føre barnet både til himmels og til helvede, forklarer Lars J. Sørensen. Nogle mennesker føler sig grundlæggende så forkerte, at der ifølge Lars J. Sørensen er tale

54

om sjælemord. Menneskers forbundenhed bevirker nemlig, at det er meget vigtigt for os, at vi føler os ok, som os selv. Den fornemmelse af at være sig udvikles samtidig med, at man socialiseres. Man lærer, hvordan verden er, og hvordan man skal være i den. Hvis den tidlige værensoplevelse bliver forkert, så bliver vi også forkerte i vores selvforståelse. Det sker typisk, når forældre ikke kan rumme, at barnet udfolder sig. Derved får det en konstant forkerthedsfølelse, og man kan i disse tilfælde tale om sjælemord. Hvad skal psykoterapeuterne have ud af kurset? - Skam kan ikke heles alene. Det kan kun blive helet ved, at et menneske, der betyder noget for dig, kigger kærligt på dig. Derfor bliver psykoterapeutens rolle også at være en ny tilknytningsperson, for først der, hvor psykoterapeuten bliver vigtig for klienten, så lander det kærlige blik i et kontaktfelt, hvor klienten kropsligt kan mærke det, og så vil skammen vige. Kropslige sansninger spiller derfor en afgørende rolle i det arbejde, understreger Lars J. Sørensen. - Jeg håber, at psykoterapeuterne går fra kurset med forståelsen af at respektere deres egen betydning og virkelig turde forstå et andet menneske til bunds – fordi det virker. Det er altså ikke psykoterapeutens mentale forståelse, der er afgørende i arbejdet med skam, men dét at kunne tage sin egen betydning til sig. Derigennem kan klienten nemlig opdage sin. Psykoterapi er derfor ikke en teknisk profession, men kræver, at man er i stand til kontakt og nærvær, understreger Lars J. Sørensen.

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2012


KURSER I DANSK PSYKOTERAPEUTFORENING

Hvordan kommer kurset til at foregå? - Det afhænger af deltagerne, siger Lars Sørensen. Jeg har mit program, men forløbet afhænger af deltagerne, og hvad de bringer med sig. Men mon ikke vi hurtigt lander et sted, hvor vi skal se indad, siger han og smiler. - Jeg ser frem til kurset og er glad for, at der i de senere år er kommet mere fokus på skam og dens betydning. Det er selvfølgelig rart, at det nu bliver anerkendt, at vi mennesker spiller en stor rolle hos hinanden, og at psykoterapi foregår i kroppen, uanset hvad vi bruger af ord. Den store viden, der nu er kommet frem på området, bevirker, at kropsfornemmelserne kan forklares med ord, og det er jo befriende, da det jo nærmest var umuligt tidligere. Det er snart 20 år siden, jeg begyndte at skrive om skam. Jeg er stadig lige optaget af det og bliver ved med at lære i forhold til det. Det er da fascinerende, slutter Lars J. Sørensen. PRIVAT FOTO

FAKTA

Lars J. Sørensen er psykolog og psykoterapeut MPF. Siden 1979 chefpsykolog på Psykiatrihospitalet i Nykøbing Sjælland. Han har arbejdet bredt med psykoterapi, både i psykiatrien og i privat praksis, og har igennem mange år været underviser og træner på forskellige psykoterapiuddannelser. Udgav i 1996 bogen Særpræg-Særhed-Sygdom og i 2005 bogen Smertegrænsen. I 2012 skrev han kapitlet ”Dansen med nervesystemet: på sporet af de nonspecifikke psykoterapeutiske faktorer” i Susan Harts redigerede bog om Neuroaffektiv psykoterapi med voksne. Det aktuelle kursus vedrører specielt bogen Medfødt og tillært skam. Når skam fører til sjælemord, som udkommer efteråret 2012 på Hans Reitzels Forlag.

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2012

55


FYRAFTENSMØDER I DANSK PSYKOTERAPEUTFORENING

Fyraftensmøder i København

Dansk Psykoterapeutforening, Admiralgade 22, København K Torsdag den 29. november 2012 kl. 17-19

Mandag den 21. januar 2013 kl. 17-20

Psykoterapeut MPF Niels Thorning

Mag. art., psykoterapeut MPF Allan Holmgren

MEDITATION & PSYKOTERAPI

BEVIDNING

Niels Thorning vil denne aften fortælle om, hvordan man får meditativ væren integreret i sin terapeutiske praksis og i sit eget personlige liv. Vi vil se på, hvordan det oplevede nu kan blive en del af ens egen tilstedevær, og hvordan og hvor meditative væren-tilstande kan anvendes i det terapeutiske felt. I aftens løb vil emnerne bl.a. være: • Berøringsfladerne mellem meditation og psykoterapi. • Faldgruber, manipulation og grænseflader mellem spiritualitet og psykoterapi. • Hvordan man opbygger en meditativ praksis. • Det oplevede sansende nu. • Væren og essens. Aftenen vil desuden indeholde en guidet meditation

Bevidning er 4,2 gange så effektiv som enkeltsamtaler. Bevidning handler om at blive set og hørt på sine egne præmisser. At have vidner til sit liv betyder, at man ikke er alene om sine problemer og henvist til sig selv. Se i øvrigt omtale under Fyn eller Aarhus.

Onsdag den 13. marts 2013 kl. 17-19 Psykoterapeut MPF, Qigong-instruktør Marianne Ammitzbøll

QIGONG & PSYKOTERAPI

for psykoterapeuter og deres klienter Mandag den 10. december 2012 kl. 17-19 Mag. art., psykoterapeut MPF Stig Dankert Hjort

DET DIAGNOSTISKE PERSPEKTIV OG JOURNALFØRING Stig Dankert Hjort fortæller om sin bog Hvad er psykoterapi, specielt om det diagnostiske perspektiv, der bl.a. gælder for de ’statsautoriserede’ østrigske psykoterapeuter. Han kommer også ind på journalføring. Hvilke oplysninger giver det mening at notere både ved opstart, under og ved afslutning af psykoterapeutisk forløb.

I disse år taler mange psykoterapeutiske retninger om at stimulere kroppens egen selvhelende kraft. Qigond kan betragtes som en dynamisk form for meditation. Hvis man ikke har prøvet denne form for træning, vil man blive overrasket over, hvor lette og behagelige bevægelserne er. De langsomme flydende bevægelser gør, at man slapper af mentalt, vejrtrækningen bliver roligere og dybere, og cirkulationen kommer i gang i hele kroppen. Fyraftensarrangementet introducerer dels til metoden og den historiske baggrund og præsenterer samtidig en aktiv træningsmetode, der kan lære den enkelte at regulere sit energiniveau og mobilisere kroppens egen lægende kraft. OBS. Max 20 deltagere.

Tilmelding og betaling: Det koster kr. 100 at deltage i fyraftensmøderne i København inkl. kaffe mv. Alle er velkomne.

Max. 30 deltagere. Tilmelding og betaling som anført nedenfor.

TILMELDING på www.dpfo.dk > Aktiviteter > [arrangementet]. BETALING: Betaling samtidig med tilmelding til reg.nr. 3129 konto nr. 60016615. Oplys arrangementets navn og dit eget navn. AFBUD: Ved afbud til foredrag/fyraftensmøder er der ingen tilbagebetaling. TJEK www.dpfo.dk > Aktiviteter > [arrangementet] for evt. ændringer vedr. arrangementet. YDERLIGERE OPLYSNINGER: Dansk Psykoterapeutforening, kontakt@dpfo.dk eller tlf. 7027 7007.

56

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2012


FYRAFTENSMØDER I DANSK PSYKOTERAPEUTFORENING

Netværksmøder på Fyn

Historiens Hus, Klosterbakken 2, Odense C

Fyraftensmøder i Aarhus

Onsdag den 31. oktober 2012 kl. 18-20

Onsdag den 5. december 2012 kl. 17-20

Projektleder, cand.scient.soc. Bertel Dam Lind og klinisk leder, læge Anna F. Knudsen fra Klinik for Selvmordstruede, Odense Kommune

Mag. art., psykoterapeut MPF Allan Holmgren

OPLÆG VED KLINIK FOR SELVMORDSTRUEDE I ODENSE

Orientering om tilbud til selvmordstruede. Målgruppe. Behandlingsfilosofi og videnskabelig evidens. Behandlingsmetoder. Pris: Klinik for Selvmordstruede tilbyder oplægget gratis – dog bedes hver deltager betale 50 kr. ved indgangen til vingave, kaffe, lokaleleje etc. Tilmelding som anført nedenfor senest 29.10. Alle er velkomne.

Onsdag den 21. november 2012 kl. 18-20

BEVIDNING

Bevidning er 4,2 gange så effektiv som enkeltsamtaler. Bevidning handler om at blive set og hørt på sine egne præmisser. At have vidner til sit liv betyder, at man ikke er alene om sine problemer og henvist til sig selv. Individuel terapi uden vidner kan risikere at skabe endnu større ensomhedsfølelse og kan – som gamle Carl Whitaker sagde – være psykologisk incest. Allan Holmgren vil dels fortælle om grundtankerne i bevidning og dels demonstrere bevidning i praksis, så deltagerne med det samme kan gå hjem og bruge bevidning i egen terapeutiske praksis. Pris: Kr. 50 betales ved indgangen. Alle er velkomne. Sted: Marselisborgcenteret, bygn. 8 (over varmtvandsbas-

sinet), P.P. Ørumsgade 11, Aarhus C.

Mag. art., psykoterapeut MPF Allan Holmgren

BEVIDNING

Bevidning er 4,2 gange så effektiv som enkeltsamtaler. Bevidning handler om at blive set og hørt på sine egne præmisser. At have vidner til sit liv betyder, at man ikke er alene om sine problemer og henvist til sig selv. Individuel terapi uden vidner kan risikere at skabe endnu større ensomhedsfølelse og kan – som gamle Carl Whitaker sagde – være psykologisk incest. Allan Holmgren vil dels fortælle om grundtankerne i bevidning og dels demonstrere bevidning i praksis, så deltagerne med det samme kan gå hjem og bruge bevidning i egen terapeutiske praksis. Pris: Kr. 150. Tilmelding og betaling som anført nedenfor senest 20.11.

Alle er velkomne.

Netværksmøder i Ribe Efterårets netværksmøder i Sydvestjylland udgår. Vedrørende netværket og ændringer, kontakt kirstennordahl@gmail.com

TILMELDING på www.dpfo.dk > Aktiviteter > [arrangementet]. BETALING: Betaling samtidig med tilmelding til reg.nr. 3129 konto nr. 60016615. Oplys arrangementets navn og dit eget navn. AFBUD: Ved afbud til foredrag/fyraftensmøder er der ingen tilbagebetaling. TJEK www.dpfo.dk > Aktiviteter > [arrangementet] for evt. ændringer vedr. arrangementet. YDERLIGERE OPLYSNINGER: Dansk Psykoterapeutforening, kontakt@dpfo.dk eller tlf. 7027 7007.

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2012

57


KURSER I DANSK PSYKOTERAPEUTFORENING

OLE VADUM DAHL Psykoterapeut MPF og leder af ID Academy i Silkeborg, Ole Vadum Dahl, har mere end 25 års erfaring som psykoterapeut, coach og spirituel lærer og har desuden holdt utallige foredrag rundt omkring i landet. Han er forfatter til to grundbøger om NLP samt til bøgerne At vokse sammen. Udvikling og selvudvikling i parforholdet (2001) og Coaching og kunsten at leve (Borgen 2006).

2-dages kursus om

PARTERAPI

At vokse sammen. Om parterapi og spirituel udvikling

STIG DANKERT HJORT

Psykoterapeut MPF, hypnopsykoterapeut, mag. art et cand. mag. filosofi/psykologi. Diplom i klinisk hypnose (EAHP) samt europæisk certifikat i psykoterapi (EAP). Har udgivet artikler og biografier om hypnoterapi i Psykodynamisk leksikon (Gyldendal 2002), ligesom han har skrevet bøgerne Hypnose. Historie, teknik, anvendelse (Gyldendal 1989) samt Hypnose. Metoder indenfor hypnoterapi og hypnopsykoterapi (Vandkunsten 2012). Stig Dankert Hjort har igennem mange år afholdt grund- og videregående kurser i hypnose. Til daglig arbejder han i privatpraksis som psykoanalytisk orienteret psykoterapeut og hypnopsykoterapeut.

2-dages grundkursus i

HYPNOSE OG PSYKOTERAPI

Tirsdag-onsdag den 23.-24. oktober 2012. I København.

Hypnose kan defineres som en trancetilstand opnået gennem et samarbejde mellem en terapeut og en klient, hvis mål er at styrke klientens opmærksomhed og fokus. Som redskab anvendes hypnose i kombination med de fleste terapiretninger, ligesom hypnosen for længst har bevist sin anvendelighed inden for områder som kreativ og mental træning samt ved visse former for afspænding, hvor klienten lærer selvhypnose bl.a. i forbindelse med smertelindring. Men der findes også terapiformer, som bygger på det karakteristiske ved den hypnotisk fremkaldte trancetilstand, fx symboldrama, hypnoanalyse, ego-state terapi og visse former for korttidsterapi inspireret af bl.a. Milton H. Erickson. Der undervises og trænes på dette kursus i følgende emner: • Indikationer for brug af hypnose i psykoterapi. • Nogle traditionelle hypnotiske fænomener og teknikker, herunder bl.a. aldersregression, analgesi, anæstesi, amnesi, dissociation, ideo-dynamiske signaler, katalepsi, progression, reframing, suggestion, trancelogik, tidsforvrængning. • Et traditionelt hypnotisk forløb og dets delelementer, dvs. forberedelse, tranceinduktion, fordybelse, posthypnotisk betingning/terapi, opvågning, eftersamtale. • Introduktion og indføring i hypnopsykoterapi for klienter i psykoterapeutisk forløb. • Psykoterapi og selvhypnose. Kurset henvender sig til uddannede psykoterapeuter samt til personer med lignende kvalifikationer. Grundkurset i hypnose og psykoterapi vil blive efterfulgt af et videregående kursus, hvis der er interesse for det. Min. 15 personer, max 20.

Pris:

Tid og sted: Torsdag-fredag 1.-2. november 2012 kl. 9-17.

Med afsæt i sin bog At vokse sammen - Udvikling og selvudvikling i parforholdet giver Ole Vadum Dahl på dette kursus praktiske anvisninger på, hvordan selv vores værste og mest smertefulde parforholdsproblemer kan blive et springbræt til en intens og dybtgående personlig og spirituel udvikling, hvis vi forholder os til frustrationerne, konflikterne og længslerne på en ny og anderledes måde. Han hævder samtidig, at vores forhold til den, vi elsker, i virkeligheden afspejler det forhold, vi på et dybere eksistentielt og spirituelt plan har til os selv, og han vil på kurset give konkrete eksempler på, at den grad af kontakt, vi har med vores egen sjæl, er helt afgørende for, hvor dyb en kærlighed og intimitet vi vil have til vores partner, og hvor godt parforholdet i mange tilfælde vil fungere. Kurset er samtidig en introduktion til integral psykoterapi, som bygger bro mellem spiritualitet og videnskabeligt baseret psykoterapi, og som Ole Vadum Dahl forudser, bliver den næste helt store strømning inden for praktisk psykologi i de kommende år. Intentionen med kurset er både at give nogle tankevækkende nye vinkler på parforhold og en række konkrete redskaber til den parterapeutiske værktøjskasse. Kurset henvender sig til psykoterapeuter og andre med lignende arbejde

Tid og sted:

Medlemmer kr. 2.400, ikke-medlemmer kr. 2.800. Inkl. kaffe/te, frugt og kage. Min. 15 og max. 30 deltagere.

Tilmelding om anført nedenfor, 10. oktober

I Københavns-området.

Pris: Medlemmer kr. 2.400, ikke-medlemmer kr. 2.800. Inkl. kaffe/te og frugt. Min. 15 og max. 20 deltagere.

Tilmelding om anført nedenfor, snarest.

TILMELDING til kurser, foredrag og fyraftensmøder på www.dpfo.dk > Aktiviteter > [arrangementet]. BETALING: Betaling skal ske samtidig med tilmelding til reg.nr. 3129 konto nr. 60016615. Oplys arrangementets navn og dit eget navn. AFBUD: Ved framelding inden sidste tilmeldingsfrist vil der ved kurser blive tilbageholdt kr. 450 til dækning af administration. Herefter ingen tilbagebetaling. Ved afbud til foredrag/fyraftensmøder er der ingen tilbagebetaling. TJEK www.dpfo.dk > Aktiviteter > [arrangementet] for oplysninger om stedet for afholdelsen samt evt. ændringer i tilmeldingsfrist mv. YDERLIGERE OPLYSNINGER: Dansk Psykoterapeutforening, kontakt@dpfo.dk eller tlf. 7027 7007.

58

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2012


KURSER I DANSK PSYKOTERAPEUTFORENING

Niels Thorning

Niels Thorning er psykoterapeut MPF, har privat praksis og er partner i Psykologhuset Vesterport. Underviser og træner psykoterapeutstuderende i Nordisk Institut for Psykoterapi. Har desuden grupper i mindfulness og supervision. Har 25 års meditativ træningsbaggrund og har siden 1998 været i et meditativt/spirituelt træningsforløb i Ridhwan School ledet af A.H. Almaas.

MEDITATION & PSYKOTERAPI

Væren udfoldes uafhængig af jegets strukturer og er således ikke bundet til tid, sted og form. Aspekter af væren kan vise sig som universelle kvaliteter. Væren relaterer således ikke til vores personlighedsstruktur, selvom tilstedeværet i væren kan opleves meget personligt og uomtvisteligt ægte. Væren-kvaliteter på det personlige plan skal her forstås som essensen af kærlighed og medfølelse, men fx også som styrke, glæde, vilje eller fred. Tilstande af væren opstår ofte i et psykoterapeutisk forløb, både i klienten, i terapeuten og i feltet imellem dem. Evnen til udfoldelse, fordybelse, erkendelse og integration af væren- og essenstilstande i klienten er meget afhængig af terapeutens kapacitet til at kunne bære denne åbne og unikke form for tilstedevær. Kurset er en træning i at overgive sig til sit væren-flow og lade dette udfolde sig så betingelsesløst som muligt. Der opbygges en meditativ praksis med øvelser i nærværstræning, og det forventes, at deltagerne afsætter tid til træning imellem kursusmøderne. Der undervises i, hvordan og hvornår man i personlighedsdannelsen blokerer for de forskellige aspekter af væren-kvaliteter, og hvordan man kan støtte klienten i at møde den kvalitet, blokeringerne dækker over. I træningen indgår meditation, inquiry, fordybelse og proces. Den meditative praksis kombineres med bearbejdning og erkendelse af, hvad der blokerer for væren-tilstande. Kursisterne vil blive undervist i en personlig fordybelse af nærværet med klienterne samt en supervisionsmodel, der specielt retter sig mod at arbejde psykoterapeutisk med nærvær. Kurset er for psykoterapeuter og andre med lignende arbejde, der ønsker at udvikle evnen til fordybelse og integration af tilstande af meditativ væren i det terapeutiske rum og i deres personlige liv.

TID OG STED: 21.-22. feb., 23.-24. maj, 19.-20. sept. og 14.15. nov. 2013. Kl. 9.00 til 16.30. Morgenbolle, te og kaffe kl. 8.30 til 9.00. I København. PRIS: Medlemmer kr. 8.800, ikke-medlemmer kr. 9.800. Inkl. kaffe, te, morgenbolle, frugt og kage. Tilmelding er bindende for hele forløbet. Betaling kan ske i to rater: Kr. 5000 ved tilmelding og resten inden 1. maj 2013. Min. 15 og max. 24 deltagere. TILMELDING som anført nedenfor, senest 15. januar 2013.

JEANNE JENSEN

Jeanne Jensen har i over 20 år arbejdet med og undervist i bindevævshinderne og væskernes betydning for kroppens og psykens balance og velvære. Hun er uddannet i behandlings- og bevægelsessystemerne Rolfing og Continuum og har udviklet en genuin kombination af disse, hvor hun fokuserer på kroppens evne til at hele og regenerere sig selv ved at koble bevægelse med bevidsthed i et sanseligt og opbyggende bevægelsessystem. Jeanne Jensen arbejder med individuel behandling, kurser i indland og udland og efteruddannelsesforløb for terapeuter og behandlere. Hun har udgivet dvd'en Den levende krop med et egenudviklet træningsprogram.

En port til

NY KROPSBEVIDSTHED

Kurset giver redskaber til at hente styrke og energi i egen krop. Ved at forbedre kontakten til vores sanser, nervesystem og bindevæv kan vi regulere vores krop og styrke vores evne til at være til stede. Dette er en stor fordel i en behandlingssituation, idet man kan være mere åben og få bedre resonans med klienten, samtidig med det giver næring og overskud i eget liv. Kurset består af praktiske øvelser, der bringer os i kontakt med bindevævet og dets ressourcer. Ved at tilegne os et nyt bevægelsesmønster lærer vi at regulere det autonome nervesystem og gradvist give kroppen nye opfattelser af os selv og vores omverden. Vi udforsker bindevævet, som spiller en overset, men helt afgørende, rolle for vores evne til at integrere kropssansning, følelse og bevægelse. Bindevævet er det fintmaskede signal- og bevægelsessystem, der er med til at regulere kroppens indre væskebalance, nervesystemet, organfunktioner og bevægelsesapparat. Ved arbejde med bindevævet og væskerne i kroppen kan vi opnå mere selvunderstøttende måder at bevæge os igennem livet på. Vi vil arbejde med at finde de mønstre, der bringer os åbenhed, velvære og styrke gennem øvelser individuelt og i par. Øvelserne styrker fleksibilitet og stimulerer vores vitalitet og kreativitet. Ved at forfine vores sanser og indfølingsevne styrker vi oplevelsen af vores egne ressourcer. En bedre kropsholdning kan styrke og støtte os indefra og påvirke den måde, vi møder verden på. Kurset henvender sig til professionelle behandlere og terapeuter.

TID OG STED: Torsdag den 28. februar og fredag den 1. marts 2013 kl. 10-17. I københavnsområdet.

PRIS: Medlemmer kr. 2.100, ikke-medlemmer kr. 2.300 inkl. kaffe, the, frugt.

TILMELDING som anført nedenfor, senest 15. januar 2013.

TILMELDING til kurser, foredrag og fyraftensmøder på www.dpfo.dk > Aktiviteter > [arrangementet]. BETALING: Betaling skal ske samtidig med tilmelding til reg.nr. 3129 konto nr. 60016615. Oplys arrangementets navn og dit eget navn. AFBUD: Ved framelding inden sidste tilmeldingsfrist vil der ved kurser blive tilbageholdt kr. 450 til dækning af administration. Herefter ingen tilbagebetaling. Ved afbud til foredrag/fyraftensmøder er der ingen tilbagebetaling. TJEK www.dpfo.dk > Aktiviteter > [arrangementet] for oplysninger om stedet for afholdelsen samt evt. ændringer i tilmeldingsfrist mv. YDERLIGERE OPLYSNINGER: Dansk Psykoterapeutforening, kontakt@dpfo.dk eller tlf. 7027 7007.

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2012

59


KURSER I DANSK PSYKOTERAPEUTFORENING

lARS J. SØRENSEN

Lars J. Sørensen har siden 1979 været chefpsykolog på Psykiatrihospitalet i Nykøbing Sj. Han har arbejdet bredt med psykoterapi både i psykiatrien og privat praksis, og han har igennem mange år været underviser og træner på forskellige psykoterapiuddannelser. Han udgav i 1996 bogen Særpræg-Særhed-Sygdom og i 2005 bogen Smertegrænsen. I 2012 har han skrevet kapitlet ”Dansen med nervesystemet: på sporet af de nonspecifikke psykoterapeutiske faktorer” i Susan Harts redigerede bog Neuroaffektiv psykoterapi med voksne. Det aktuelle kursus vedrører specielt bogen Medfødt og tillært skam. Når skam fører til sjælemord, som udkommer på Hans Reitzels Forlag i efteråret 2012.

2-dages kursus om

SKAM

Vi har en medfødt skam, der er sund og hensigtsmæssig, fordi den basalt er følsomme sansninger af verden og dens urimeligheder. Hvis der bliver der taget vare på denne medfødte skam, bliver den vores menneskelighed. Hvis den medfødte skam ikke bliver påagtet, udsættes man for umenneskelige opvækstbetingelse og risikerer selv at blive umenneskelig. Skam er nemlig knyttet til selvet, så samtidig med at vi lærer verden at kende, dannes også vores selvforståelse. Forkrøbles vores selvforståelse, er det sjælemord, der alt for let kan føre til vold og overgreb – og i værste fald til mord eller selvmord. Generelt er både skam og skyld nødvendige socialiseringsfølelser, og de nævnes ofte sammen, men forskellene er større end lighederne. Den psykiske smerte ved skam er langt den største og mest invaliderende, men overses alligevel ofte. Skadevirkningerne af ikke-erkendt skam kan være den største enkeltfaktor bag psykisk sygdom og kan være afgørende for utilstrækkelig psykoterapi. Skam er imidlertid en skjult følelse, der typisk forværres ved omtale og bevidstgørelse. Det påhviler således terapeuten at have kendskabet til skam og fingerspidsfornemmelsen til at arbejde med skamfølelserne. En neuroaffektiv psykoterapeutisk tilgang vil være hjælpsom, fordi den arbejder med nærvær, tilknytning og kroppens sprog. Kurset henvender sig til psykoterapeuter og andre med lignende arbejde.

TID OG STED: Torsdag den 18. og fredag den 19. april 2013.

Marianne Davidsen-Nielsen Psykoterapeut MPF, socialrådgiver

Marianne Davidsen-Nielsen arbejder som konsulent, supervisor og underviser bl.a. inden for krise- og sorgbehandling. Hun er forfatter til Blandt løver – At leve med en livstruende sygdom (2. udgave 2010, Hans Reitzels Forlag) og sammen med Nini Leick til Den nødvendige smerte – Om tab, sorg og adskillelsesangst (2. udgave 2001, Gyldendal). 3-dages workshop om

TAB OG TRAUMER MED FOKUS PÅ ANGST OG KOMPLICEREDE TILKNYTNINGSOG ADSKILLELSESPROCESSER

Vi indbyder til et kursus om de komplicerede forandringer, der sker, når man rammes af svære tab og sjælsrystende begivenheder, og den grundlæggende livsforandring, dette kan medføre. Efter 20 års arbejde med kurser, uddannelsesforløb og supervision med fokus på komplicerede tab og traumer udkom i 2001 en revideret udgave af Den nødvendige smerte med en ny undertitel: Tab, sorg og adskillelsesangst. Bogen handler om sorgarbejde som adskillelse og forandring og om at kunne analysere en tilknytningsproces for at kunne finde vej i den nødvendige adskillelse. Den nye undertitel betyder en dyberegående fokusering på adskillelsesangstens navnløse væsen, som rammer ind i det, vi benævner som sjælens dybeste lag – det lag som bl.a. beskytter os mod at blive overvældet af eksistensens grundvilkår i mødet med døden, meningsløsheden, aleneheden og friheden. Ikke mindst kan mødet med aleneheden udløse den form for forladthedsdepression, som fremprovokerer den såkaldte offer-, krænker- og redderadfærd, som er et effektivt forsvar mod vores depressive lag. Og dermed opstår diskussionen om tab, traumer og medicinsk behandling. På kurset vil vi komme ind på den nødvendige skelnen mellem sorg og depression. Det er et værkstedskursus, hvor der veksles mellem teori og personligt arbejde med bl.a. tilknytnings- og adskillelsesprocesser. For behandlere.

TID & STED: Tre dages internat 3.-4.-5. maj 2013. Kildegaard i Tisvildeleje.

Begge dage kl. 9-17. I Københavns-området.

PRIS: Medlemmer 6.950 kr., ikke-medlemmer 7.300 kr. inkl. måltider og eneværelse. Max. 11 deltagere.

morgenmad og eftermiddagskaffe/te og kage. Min. 16 og max. 30 deltagere. TILMELDING som anført nedenfor, senest 18. marts 2013.

TILMELDING som anført nedenfor, senest 28. marts 2013.

PRIS: Medlemmer kr. 2.100, ikke-medlemmer kr. 2.800. Inkl.

TILMELDING til kurser, foredrag og fyraftensmøder på www.dpfo.dk > Aktiviteter > [arrangementet]. BETALING: Betaling skal ske samtidig med tilmelding til reg.nr. 3129 konto nr. 60016615. Oplys arrangementets navn og dit eget navn. AFBUD: Ved framelding inden sidste tilmeldingsfrist vil der ved kurser blive tilbageholdt kr. 450 til dækning af administration. Herefter ingen tilbagebetaling. Ved afbud til foredrag/fyraftensmøder er der ingen tilbagebetaling. TJEK www.dpfo.dk > Aktiviteter > [arrangementet] for oplysninger om stedet for afholdelsen samt evt. ændringer i tilmeldingsfrist mv. YDERLIGERE OPLYSNINGER: Dansk Psykoterapeutforening, kontakt@dpfo.dk eller tlf. 7027 7007.

60

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2012


Naturskønt kursussted til internater eller dagskurser

Skovåsen har en helt unik beliggenhed lige ud til Storebælt, skov, mose og strand, lige syd for Korsør.

Fagprofilen er for dig, som har en relevant faglig baggrund eller speciale inden for et af Misbrugsportalens emner og ønsker at blive særlig synlig gennem blogs, profil og kalenderen, hvor de nyeste indlæg altid vises på forsiden.

Stedet er velegnet til kurser, hvor man arbejder med fordybelse – såvel terapeutisk og personligt som fagligt. Stort lyst højloftet undervisnings-/terapilokale på 54 m2. Mulighed for overnatning i syv enkeltværelser og fire dobbeltværelser. Kontakt os vedrørende program, pris eller dato.

www.skovåsen.dk psykolog@lisewiemann.dk Tlf. 4090 3390 eller 2084 3390

Individuel psykoterapi Parterapi Supervision Imago parweekend

22.- 23. September 17.-18.november 2012

Imago for singler

Er du psykolog, terapeut eller  

behandler, som arbejder med misbrug, afhængighed, angst, spiseforstyrrelse, selvskade mm.

27.- 28. oktober

Mindfulness meditationsgruppe Psykoterapeut MPF & parterapeut Gitte Sander Kontakt: Tlf. 5132 1049 mail@gittesander.dk www.gittesander.dk www.gribkærligheden.dk www.facebook.com/imagocenterfyn

”Grib kærligheden”

- Parforholdets psykologi i praksis Kan købes som Ebog eller trykt bog i boghandlerne.

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2012

Få en fagprofil på Misbrugsportalen.dk og bliv synlig for dine klienter. Opret dit abonnement på: www.misbrugsportalen.dk 61


Kursus i

Ressourcefunderet Meridianpunkts Terapi Aktivering af meridianpunkter åbner kropssindet og det ubevidste for de nødvendige ressourcetilstande. Et utroligt effektivt og dybtgående redskab til både selvhjælp og terapi.

Building Interpersonal Resonance Systems-Oriented Workshops With Peter Bernhardt, MFT

For Clinicians, Practitioners & those involved in Organizational & Educational Development and curious people

A 2 ½ Day Workshop in Copenhagen

Nr. Snede, den 17. og 18. november 2012. Max 8 deltagere. Pris kr. 1900.

October 26 + 27 + 28 2012 or/ and + March 1 + 2 + 3 2013

www.mariannedreyer.dk

Friday from 18–21.30, Saturday/ Sunday from 9.30–17.30 An innovative, present-centered transformative communication process, supporting deep change from simple beginnings

You will learn:

liv via dialog

Systemisk og narrativ institut

Narrativt kursus

efterår 2012 og forår 2013 med Maggie Carey og Lisbeth Villumsen MPF. Vil du opleve eller genopleve Maggie Carey, der sammen med Michael White har været udvikler af den narrative teori og metode, har du chancen nu. Læs mere også om dette og andre tilbud på www.livviadialog.dk

Lisbeth Villumsen MPF

Skibdalsvej 25, 7990 Ø. Assels Mobil: 2190 5868 ● E-mail: Lisbeth@livviadialog.dk

62

– That all human relationships have phases of development – A method for working with similarities and differences in a group – To undo restraining forces in human systems and get functional boundaries – How to discriminate group dynamics from personal dynamics – To take group dynamics less personal – How to see the system context for our individual behaviors – To see ourselves as a part of a bigger system

Questions or to apply: contact Lene Wisbom by mail or telephone +45 28 74 86 50. Registration: Email: bir@birdk.dk Fee: 2.500 kr. – per workshop. Organizer: Lene Wisbom Se på: www.moaiku.dk & www.wisbom.dk

www.birdk.dk

bir@birdk.dk Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2012


Ny selvstændig praktiserende? Få din praksis hurtigt op at køre med en komplet hjemmeside:

• • •

Webskabelon efter dit ønske Professionelt skrevet tekst Professionelt designet logo

Lever in garan gsti

Vi leverer inden for en måned. Det eneste, du skal bidrage med, er dine ønsker til indhold, grafik og logo.

Kr. 14.500,Lisbeth Flink, coach og NLP counselor, cand. mag. www.lisbethflink.dk siger: ”Morten har en meget sikker fornemmelse for det sproglige og øje for de gode billeder. Opgaven med at udarbejde en hjemmeside blev derfor meget mere overskuelig. Jeg er meget glad for det færdige produkt.”

Kontakt:

Stéphanie Torbøl, psykoterapeut og medlem af Dansk Psykoterapeutforening www.sterapi.dk siger: ”Fin kvalitet til meget rimelige priser og en behagelig service. Andreas er altid nem at komme i kontakt med. Kan klart anbefales!”

Eller: Linde-Media v. Andreas Linde http://linde-media.dk/ Telefonnummer: 2988 9082 CVR-nummer 33400632

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2012

63


Efteruddannelse i

GESTALT version 3 Efteruddannelsen i GESTALT version 3, er resultatet af et længere udviklingsarbejde, der har haft til formål at inddrage de klientproblematikker, vi møder i dagens Danmark, og samtidig integrere den nye neurologiske forskning og viden. Temaer på uddannelsesforløbet: u Personligt lederskab u Depression og stressproblematikker u Grupper, par, familier og teamudvikling u Chok og traumer u Ressourcer hos dig selv og klienten u Mindfulness, nærværs- og awarenesstræning u og meget andet … Efteruddannelsen i GESTALT version 3 henvender sig til uddannede psykoterapeuter og psykologer, der ønsker at videreuddanne sig inden for gestaltterapi, med særlig fokus på den seneste forskning og udvikling inden for Gestalt. Indholdet vil bestå af en god blanding af procesarbejde teori/metode og supervision. Efteruddannelsen starter den 2. marts 2013 og strækker sig over 5 x 3 undervisningsdage. Kompendium om gestaltterapi og grupper

Du kan læse meget mere om uddannelsen på vores hjemmeside www.kgicph.dk og du er velkommen til at ringe til os på 29 89 07 07.

Unknown 7/10/11 10:23 Formateret: Skrifttype:22 pt Unknown 7/10/11 10:23 Formateret: Normal; Linjeafstand: enkelt

Forandring for livet

 

64

Unknown 7/10/11 10:21 Slettet:

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2012 Af Jesper Peter Rasmussen, Msc. Gestalt in Organisations, MP.

Unknown 7/10/11 10:22 Formateret: Normal; Linjeafstand: enkelt


Klient administrationssystem – gi’r dig frihed til at gøre det, du er god til It-systemet til psykoterapeuter som er nemt, overskueligt, brugervenligt, og som sikrer, at dine data altid er der.

du kan anvende det hvor som helst, bare du har en computer, tablet eller smartphone med internetadgang.

Equus er et effektivt it-system, der blandt andet indeholder klientregister, journal, aftalebog, registrering af samtaler, fakturering og betaling. Alt det du skal bruge i dagligdagen, når du har klienter.

Vi giver dig en personlig og grundig introduktion til systemet. Det vil give dig et godt indtryk af, hvor enkelt, det er.

Du skal derfor ikke bruge tid på håndskrevne noter, hjemmelavede fakturaer og regneark med klientinformation. Systemet er designet i tæt samarbejde med psykoterapeuter, og henvender sig derfor direkte til dig. Det er internetbaseret, så

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2012

Over 6 års erfaring ret med internetbase ker ik it-system til klin og behandlere MIBIT ApS leverer software til sundhedssektoren, både praksissektoren, sygehuse og regionerne. Vores filosofi er ligetil: kvaliteten og brugervenligheden skal være i top, så du kan koncentrere dig om det, du er god til.

Tilmeld dig på www.mibit.dk eller kontakt os på telefon 6224 1734, så får du en adgangskode og kan afprøve Equus – gratis og uden forpligtelser.

is i 3 uger. Afprøv Equus grat telefonisk Vi tilbyder gratis stemet. introduktion til sy

Toldbodvej 13 A, 1. sal 5700 Svendborg Telefon 6224 1734 info@mibit.dk www.mibit.dk

65


84x210_Layout 1 27/08/12 08.54 Side 1

Introduktionsmøde Gruppeterapeutisk efteruddannelse Et uforpligtende intromøde afholdes d. 29. oktober i Vejle På mødet vil du få:  Et teoretisk indblik  Prøve en gruppeterapeutisk øvelse  Info om vores gruppeterapeutiske efteruddannelse

Alle er velkomne

EnVivo Kurser der gør en forskel

www.envivo.dk michael@envivo.dk Tlf. 42 52 84 94

Intensiv træning og seminarer i Imagoterapi Dansk Institut for Imagoterapi tilbyder et certificeringsprogram til Imagoterapeut. Underviser: Jette Sinkjær Simon, senior klinisk instrukør: Institut for Imago Relationships International. Klinisk psykolog. Specialist i psykoterapi og supervision. Jette Sinkjær Simon Kurserne er godkendt af Dansk Psykolog Forening. For certificerede Imagoterapeuter tilbyder vi efteruddannelse i: Imagoterapi i gruppe. Supervision. Workshop Presenter. Derudover har vi weekendseminarer for par.

Dansk Institut for Imagoterapi tilbyder: Parseminar Thisted 27 - 28 okt 2012 Aalborg 10 - 11 nov 2012 København 28 - 29 sept 2013 Klinisk Trœning 2013 Modul 1 04 - 07 april Modul 2 03 - 06 juni Modul 3 29 aug - 01 sept Sted: København Tilmelding: Jane@jettesimon.com eller tlf. 40 28 19 98 man. – tors. mellem kl. 8.00 og 9.00 Tilmelding: Oplysninger om kursernes indhold: Jane@jettesimon.com eller tlf. 40 28 19 98 man. – www.jettesimon.com Oplysninger om kursernes indhold: www.jettesimon 66

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2012


USA annonce_Layout 1 28/03/12 22.26 Side 1

Externship in Emotionally Focused Couple Therapy in Copenhagen. nov. 05 - 08 2012 with: Dr. Kathryn Rheem, Director of The Washington Baltimore Center for EFT and Founder, alongside with Dr Sue Johnson of Strong Bonds, Strong Couples, and Jette Simon Director of Institute for Imago Therapy and the Washington DC Training Institute for Couples Therapy. Certified EFT therapist.

Dr. Kathryn Rheem,

Dir. Jette Simon

The Externship in Emotionally Focused Couple Therapy (EFT) The four day Externship in EFT is the most comprehensive and basic level of training in EFT. Externships are done in conjunction with ICEEFT and taught by an ICEEFT-approved Trainer. An Externship includes observations of live consultations, presentations of theory and clinical techniques, skills training exercises, and discussion of cases and clinical material.

Brief Objectives: Externship participants learn how to view relationship distress from an attachment perspective, help partners reprocess the emotional experiences that led to their relationship distress, help couples create new bonding events between partners, and work with clinical impasses. Participants will learn the steps and stages of the model, interventions most commonly used, and how to work with each couple’s underlying interactional pattern. Participants are strongly encouraged to read Sue Johnson’s (2004) Creating Connections, the basic text of EFT, before coming to the Externship.

Nb: expected to be approved for specialist training. Daily schedule: 9-4 • Fee: dkr. 8.900,- incl. manual, lunch. • Language: English/Danish. Registration: jane@jettesimon.com

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2012

67


Efteruddannelse: 5 dage / 30 timers i Relations Fokuseret Terapi på Langeland

Mentalisering i par & faMilier • Arbejder du med par eller familier? • Bliver du nysgerrig, når du hører ord som tilknytnings-teori, imago terapi, neuroaffektiv forskning og mentaliseringsteori? • Giver det mening at tænke på konflikter og reaktivitet som mentaliseringsnedbrud?

Kurset er åbent for alle faggrupper og godkendt af det psykoterapeutiske fagnævn i Psykologforeningen. Kurset er en del af videreuddannelsen til specialist i psykoterapi indenfor emneområdet 12.4.4.2.3 ”anden teoretisk referenceramme” (psykodynamisk).

• Har du lyst til at få konkrete værktøjer til at arbejde mentaliserings fokuseret med par og familier? • Mangler du måske din ”anden teoretiske referenceramme” til din specialistuddannelse? Så skulle du over veje en uge på Langeland med masser af fordybelse i ovenstående. Find den på www.relationsterapi.dk eller pr. mail. Bogen “Den Levende Familie” sendes forud for kurset. 26. -30. November 2012 eller 13. til 17. Maj 2013 Rudkøbing, Langeland Kursuspris: 9500 kr. - Ophold og mad: 2500 kr.

Et weekend-seminar for par:

”Det levenDe parforholD” Det er relationen, der er i fokus, og opgaven er at arbejde med den proces, vi kalder ”Den anerkendende dialog”. På seminaret lægger vi vægt på at udvikle en forståelse af det, der ligger bag vore forskelligheder og frustrationer. Metode og teori bliver gennemgået via en lang række mindre oplæg, videoklip, demonstrationer og øvelser, samt skriftligt arbejde med et fyldigt arbejdshæfte, der bliver udleveret på kursusstedet. Desuden får hvert par et eksemplar af bogen ”Det Levende Parforhold”. Gruppen – ca. 10 par - er samlet om at høre præsentationerne,

men det private deler du kun med din partner/ samtale-partner, således at du kan føle dig tryg under hele seminaret. 18 timer over 2 dage: Kursuspris pr. deltager 3.450 kr (excl. aftensmad) 13.-14. april 2013, Christianshavn.

Seidenfaden & Draiby

Center for Relations Fokuseret Terapi - www.relationsterapi.dk

68

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2012


Intensive parterapiforløb:

styrK Dit parforholD! Relations Fokuseret Terapi giver mulighed for at skabe en ramme om udvikling af en ny radikal måde at tænke om og at være i din relation på. I en tryg ramme har vi mulighed for, at lade de temaer der er på spil i parforholdet folde sig ud og blive reformuleret i ny forståelse, ny adfærd og ny væren i relationen. 1 eller 2 hele dage kl. 10 – 17 Sted: Christianshavn, eller Svendborg.

Inspiration i parforholdet

vinter læsning Det Levende Parforhold er netop udkommet i 3. oplag. “Bogen henvender sig både til mennesker, der er interesseret i at udvikle deres parforhold, til parterapeuter, der søger inspiration, og til studerende, der her finder svære teorier gennemgået i letforståelig form. Kun gennem det anerkendende møde med den anderledes anden kan vi lære noget nyt om os selv. Usynlighed er livstruende for vores psykiske sundhed. Hermed bliver perspektivet i den anerkendende dialog også bragt videre ud end parforholdet. Læservenligheden er stor. De to skriver i et kondenseret, ukunstlet sprog om vældigt komplicerede forhold.” Læs Per Schultz Jørgensens, og Karen Berings anmeldelser af bøgerne fra Psykolog Nyt på www.relationsterapi.dk Se bøgernes præsentationsside www.denlevendefamilie.dk

Kirsten seidenfaden Autoriseret Cand. Psych. Par-Relationsterapeut Specialist i psykoterapi og supervision. svendborg: “Det lille Byhus” Skattergade 34 D, 5700 Svendborg.

Christianshavn: Overgaden neden Vandet 33, 1414 Kbh. K

piet Draiby Speciallæge i Børne- og ungdoms-psykiatri Parrelationsterapeut, Supervisorsgodkendt. rudkøbing: “Købmandsgården”, Østergade 24, 5900 Rudkøbing

w: www.relationsterapi.dk M: post@kirstenseidenfaden.dk t: (+45) 29 64 68 55

Seidenfaden & Draiby

Center for Relations Fokuseret Terapi - www.relationsterapi.dk

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2012

69


Dansk Familieterapeutisk Institut 1-ÅRIG VIDEREUDDANNELSE I PAR- OG FAMILIETERAPI - få integreret par- og familieterapi i din praksis gennem direkte superviseret træning 27 dages videreuddannelse for psykoterapeuter 9 moduler á 3 dage

SUPERVISOR - som supervisor er du med til at sikre udvikling, trivsel og engagement i arbejdslivet. 30 dages uddannelse over 14 mdr. 10 moduler á 3 dage, afsluttes med eksamen

SEKSUALITET - få inspiration og tillid til at arbejde med klienters seksualitet i det terapeutiske rum. 4 dages kursus for psykoterapeuter og psykologer

UNDERVISERE Ruth Hansen

direktør og partner, cand. psych., aut., specialist i psykoterapi og supervision, MPF

Peter Mortensen

direktør og partner, cand. psych., aut., familie- og psykoterapeut, MPF

Birgit Juhl

socialrådgiver, familie- og psykoterapeut, MPF

Gerda Rasmussen

socialrådgiver, familie- og psykoterapeut, MPF

Svend O. Andersen

diakon/socialpædagog, familieog psykoterapeut, MPF

Pernille H. Bisgaard

cand. pæd. i pædagogisk psykologi, psykoterapeut, specialist i sexologi, MPF

Kurt Rasmussen

socialpædagog, familie- og psykoterapeut, MPF

Grethe Vejs

socialrådgiver, familie- og psykoterapeut, MPF

At være sig selv... sammen DFTI’s uddannelser og kurser bygger på den humanistisk-eksistentialistiske teoridannelse. Vi har fokus på kvaliteten i mødet mellem mennesker, og udvikling af den studerendes relationskompetence er en integreret del af undervisningen. Vi arbejder oplevelses- og praksisorienteret med de relationelle processer, hvor værdier som ligeværdighed, autenticitet og personlig ansvarlighed spiller en helt central rolle. DFTI har eksisteret siden november 2010. Flertallet af underviserne har været centralt tilknyttet Kempler Instituttet siden 1979. Vores uddannelse til familieterapeut opfylder de tværministerielle kvalitetskriterier for private psykoterapeutuddannelser.

vores uddannelser/kurser Læs mere om alle vores uddannelser/kurser og se datoer, pris og tilmelding på www.dfti.dk

70

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2012


1-årig gruppeterapeutisk efteruddannelse Uddannelsen retter sig mod psykoterapeuter og psykologer der ønsker at specialisere sig i at arbejde terapeutisk med grupper Uddannelsens indhold:  At lede en gruppeterapeutisk session

 At afkode gruppedynamikken i en given gruppe  Se gruppers styrker og svagheder  At komme med den rette intervention ift. en given gruppedynamisk situation

 At igangsætte og styre gruppedynamiske øvelser  Relevant teoretisk undervisning Uddannelsen Afsluttes med at de studerende sammen leder et 2 dages gruppeterapeutisk kursus Uddannelsen er en mesterlæreuddannelse. Det vil sige at kursisterne på uddannelsen først og fremmest udøver gruppeterapi frem for at læse om det Pris kr. 25.200,Uddannelsesstart 14.03-2013 5 moduler i alt 21 kursusdage Du er i forvejen uddannet psykoterapeut eller psykolog

Introduktionsmøde

Et uforpligtende intromøde afholdes d. 29. oktober i Vejle På mødet vil du få:  Et teoretisk indblik  Prøve en gruppeterapeutisk øvelse  Info om uddannelsen

Alle er velkomne ved tilmelding

Feltteori og gestaltterapi Workshop med Malcolm Parlett Feltteorien har en central rolle i Gestaltterapiens teoretiske fundament. Dialogen, kontakten og resonansen mellem mennesker har alt sammen indflydelse på processen i terapien. Malcolm beskriver det således: ”Essensen i feltteori er, at et menneske ses i et holistisk perspektiv, som også strækker sig til at inkludere omgivelserne, den sociale omverden, organisationer og kultur”. Workshoppens indhold: u At se mennesket som en del af feltet interagerende med omverdenen – individuelt, lokalt og globalt. u Arbejde med at frigøre de menneskelige styrker og ressourcer. u Der stilles skarpt på, at vi som voksne mennesker har evnerne til at udvikle en helhedsorienteret og holistisk intelligens, der sætter os i stand til at opdage nye måder at være kreativ, ansvarsfuld og bevidst i verdenen – til stor gavn for vores relationer. Workshoppen foregår lørdag den 17. og søndag den 18. november 2012 – begge dage kl. 9:00 til 16:00 i København. Kompendium om gestaltterapi og grupper

Læs mere om workshoppen på vores hjemmeside www.kgicph.dk, hvor du også kan tilmelde dig. Du kan også ringe til os på 29 89 07 07.

Unknown 7/10/11 10:23 Formateret: Skrifttype:22 pt Unknown 7/10/11 10:23 Formateret: Normal; Linjeafstand: enkelt

EnVivo Kurser der gør en forskel

www.envivo.dk michael@envivo.dk Tlf. 42 52 84 94

Forandring for livet

 

71

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2012

Unknown 7/10/11 10:21 Slettet:

Af Jesper Peter Rasmussen, Msc. Gestalt in Organisations, MP.

Unknown 7/10/11 10:22 Formateret: Normal; Linjeafstand: enkelt


Moaiku





 

     

     

    

    

     

    

    

     

  

Kurser i resourceorienteret kropspsykoterapi

Musklernes intelligens – traumer og personlighed

13.-16.nov. 2012 i København Ressourceorienteret færdighedstræning præsenteres som psykoterapeutisk metode relateret til både personlighedsudvikling og traumebearbejdning. Viden om psykomotorik, psykologisk muskelfunktion samt forståelse af hypo- og hyperresponsive forsvarsmønstre ligger til grund for arbejdsformen. Relevant for alle som ønsker at forstå dybden af hvordan en kropsligt baseret metode griber ind i person-lighedens forsvarsstrategier og kan skabe adgang til selvhelende kræfter. Pris: 4200 kr ved tilmelding før 2/10

Tilknytning og arousalregulering 4.-6.februar 2013 i København Tilknytning og arousal-og emotionsregulering er tæt forbundet. Oplevelsen af at vores følelsestilstande kan reguleres sammen med andre mennesker er afgørende for udviklingen af tilknytning og for heling efter traumer. Kurset præsenterer psykomotorisk færdighedstræning som en vej til at række ind i låste mønstre og åbne nye muligheder for regulering i kontakt i både hjælpegivende og hjælpesøgende roller. Pris: 3300 kr ved tilmelding før 2/1

Kursusleder: Merete Holm Brantbjerg, psykoterapeut MPF. Kontakt og yderligere information:

moaiku@brantbjerg.dk • www.moaiku.dk

72  

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2012


INSTITUT FOR SOCIAL SUNDHED TERAPI OG EFTERUDDANNELSE Workshop i tilknytningens betydning i det faglige arbejde: Efteruddannelse for fagpersoner indenfor social og sundhed: Der vil være fokus på deltagernes egne tilknytningsmønstre og dettes betydning i det faglige arbejde.

Vi udbyder:

Kurset vil indeholde en kombination af teoretiske oplæg og oplevelsesorienterede øvelser med fokus på kursisterne egne tilknytningserfaringer.

1 årig efteruddannelse i kropspsykoterapi for uddannede psykoterapeuter.

4-6 februar 2013 Pris: 3500.-

1. modul: De grundlæggende tilgange. Introduktion. Grounding, åndedræt og at arbejde med kroppen i fokus.25-27 januar 2013.

Workshop i Genogram:

2. modul: Arbejdet med en kropslig indfaldsvinkel i forhold til begrebet kontakt og sympatisk og parasympatisk grounding.. 1-3 marts 2013. 3. modul: Arbejde med fokus på nervesystemets betydning med udgangspunkt i chok/traume terapi. 19-21 april 2013 4. modul: Integration af de første 3 moduler med fokus på terapeutisk praktisk/terapeutisk anvendelse af de kropterapeutiske tilgange. 24-26 maj 2013 Kurset vil indeholde en kombination af teoretiske oplæg, demonstrationer, oplevelsesorienterede øvelser og træning.

Formålet med kurset er at blive fortrolig med familiegenogrammet som et terapeutisk værktøj og at få indsigt i værdien af at anlægge et flergenerations-perspektiv i terapeutisk arbejde. Målgruppe er for alle professionelle behandlere som er interesserede i at få med flergenerationsperspektivet 18-20 marts 2013 Pris: 3000,Herudover tilbyder vi træningsgrupper, terapigrupper, supervisionsgupper, personaletræning samt individuel terapi og redskaber til at arbejde

Man binder sig for et modul ad gangen. Pris: 3500.- pr modul. Meriam Al-Erhayem MPF og Peter Munk MPF WWW.INTSTITUTFORSOCIALSUNDHED.DK mail@institutforsocialsundhed.dk tlf 26 16 61 11

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2012

73


    

                               

   

                    

 

En lille annonce i Psykoterapeuten ses også tydeligt Send din tekst til redaktøren på susvd@net.telenor.dk

74 

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2012


  

                   

  

                   

 

PSYKOTERAPI - TID TIL FORANDRING

PSYKOTERAPEUTISK KLINIK

  

Psykoterapeut

Kirsten Nordahl

MPF

e-mail:kirstennordahl@gmail.com www.kirstennordahl.com

Tlf. +45 40 20 15 81 Speciale: Adopterede/deres familie

Terapi - Supervision - Rådgivning - Foredrag

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2012

75


SUPERVISION FOR PSYKOTERAPEUTER

med fokus på Klientens Kropslige Integration

Møns Klint - Retreat 3 min. fra Møns Klint. Stilhed, magisk natur, panorama udsigt 62 m2 kursuslokale, hyggelige stuer en suite, bæredygtighed, 16 smukke værelser, Lej hele Bakkegaard, fra november til marts, mulighed for forplejning.

Vi arbejder med enkelte

Terapier og Analyse i gruppe med 5-9 deltagere. Trepkasgade 5, København Ø Fre. kl. 19-21, lør. kl. 10-17 26.-27.10. og 23.-24.11.12 25.-26.01. og 22.-23.02.13 Pris pr. kursus 2000 kr.

Elin Friis MFP Mob. 60810136 Elin@bodynamic.net www.nodynamic.net

5581 9301

Busenevej 64 . Busene . info@bakkegaard.eu

ABONNEMENT Hvis du ikke er medlem af Dansk Psykoterapeutforening kan du tegne abonnement på PSYKOTERAPEUTEN.

Nr. 1 11 ar 20 Febru

ME DRØM er om i numm ltterap  Tema me og gesta  Drøm mematrix vitet  Drøm me og kreati historie s  Drøm terapeuten  Psyko

Nr. 1 Februar 2010

Nr. 3 Oktober 2011

g mer om ETIK og udfordrin l Temanum et, coaching l - om spiritualit b og uddannelser l - om fællesska skriver l En klient

om STRESS l Temanummer sygdom l Stress og fysisk gier l Stress og forsvarsstrate l Stress og parforhold l Stress og mindfulness

Eller giv et abonnement som gave. Det koster kun kr. 295 inkl. moms og forsendelse for tre numre om året. kontakt@psykoterapeutforeningen.dk

76

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2012


Europæisk certificeret

Psykoterapeutuddannelse Intensiv 4-årig uddannelse til psykoterapeut Efter andet år specialiserer du dig i et af følgende to spor: • Klinisk Psykoterapeut • Organisationskonsulent og Coach Gestalt Instituttet i Skandinavien uddanner psyko­ terapeuter på højeste internationale niveau. Hos os oplever du et inspirerende og tværkulturelt miljø med studerende fra adskillige europæiske lande. Vores uddannelse foregår på engelsk. Øvrige kurser: • Certificeret Supervisionskursus ­ med Ken Evans og John Ewans Porting • Masterclass GIO: Gestalt i Organisation ­ med Sue Congram og John Ewans Porting • Efteruddannelse for skuespillere og instruktører (2-årig) • Parkurser, personlig udvikling og coaching

GIS-International

Gestalt Institute of Scandinavia – Lectures for Life

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2012

www.gis-international.com For mere information og uddan­ nelsesbeskrivelser, se på vores hjemmeside eller ring på telefon 59 47 00 17

Accred

ited Training Institute

GIS­International har undervist siden 1976, og er medlem af og certificeret af Dansk Psykotera­ peutforening (DPF), The Europan Association for Psychotherapy (EAP) og The European Associa­ tion for Gestalt Therapy (EAGT).

77


SYSTEMISKE OG NARRATIVE KURSER i 2012 og 2013

BLIV GODKENDT PSYKOTERAPEUT: Vores 5-årige uddannelse er EVALUERET, GODKENDT OG BLÅSTEMPLET af Reflektor.dk som det eneste rent systemiske og Narrative institut i Danmark af Psykoterapeutforeningen og SPUD Mulighed for Europæisk Certificering (60 ECTS-point) efter Basisår ved Ledelses-uddannelse.

UDDANNELSER I SYSTEMISK og NARRATIV TEORI OG PRAKSIS i 2013 BASISÅRET starter d. 21.-22. januar i Århus: 2. ÅRET starter d. 10.-11. januar i Århus: 3. ÅRET starter d. 24.-25. januar i Århus: 4. ÅRET: 16.-18. januar i Århus: 5. ÅRET: januar 2014 i Århus:

Pris = 29.500 kr. inkl. fuld forplejning. Pris = 30.800 kr. inkl. fuld forplejning. Pris = 30.800 kr. inkl. fuld forplejning. Pris = 48.000 kr. inkl. fuld forplejning. Pris = 50.000 kr. inkl. fuld forplejning.

KURSUS i: KLIENTEN SOM CO-SUPERVISOR:

2-dages kursus for behandlere: 19.-20. nov. 2012 og 11.-12. april 2013 PRIS for 2 dage = 2.800 kr. inkl. fuld forplejning. (få EN ARTIKEL herom sendt på mail: Ole@Wiol.dk)

Alle kurser i Århus: Kaløvig Bådehavns kursuscenter: Åstrup Strandvej 68 A, 8541 Skødstrup

Cand. psych. Ole Nygaard – Eksam. Systemisk og Narrativ Psykoterapeut Winnie Ørting

For yderligere oplysninger: Se hjemmeside: WIOL.dk

78

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2012


AKADEMIET FOR PSYKOTERAPI UDBYDER

FAMILIETERAPEUTISK EFTERUDDANNELSE Vi inviterer til 5 moduler à 3 dages varighed med start i begyndelsen af 2013 Vores erfaring fra tidligere familieterapiforløb er, at det giver deltagerne et stort udbytte at arbejde med tilknytning, barndomsfamilie/nuværende familie – eller livssituation – at arbejde med gruppen som familie, hvilket bl.a. vil sige at se ligheden/forskellen på den rolle, jeg har i dag, når jeg er i en gruppe, og den jeg havde i min barndomsfamilie. Vi benytter os af familieopstillinger og familiepsykodrama og arbejder evt. også med genogram, hvis gruppen er interesseret i det. Udover at kunne bruge det familieterapeutiske arbejde i arbejdet med familier, kan det fx bruges på arbejdspladser, i den individuelle terapi, som supervisor. For de deltagere, der gerne vil, er der mulighed for at træne terapeutisk med familieterapi. Vi er af den opfattelse, at livet i familien for de fleste har og har haft eksistentiel betydning. De første erfaringer med tilknytning og vores personlighedsdannelse og ligeledes vores måde at skabe relationer på er knyttet til vores barndomsfamilie eller anbringelsessted, og disse erfaringer danner grundlaget for resten af vores liv. Dette har derfor ikke blot betydning i vores privatliv, men også i vores arbejdsliv, og ved at arbejde terapeutisk med disse temaer giver vi os selv mulighed for at ændre det, vi ønsker – og holde fast i det, vi værdsætter. Undervisere Lise Haderup, psykoterapeut MPF, aut.cand.psyk. og Mogens Jørgensen, psykoterapeut MPF. Betaling Kr. 20.000, som kan afdrages i 4 rater. Du betaler kr. 1.000 i depositum ved endelig tilmelding. Deltagerantal Max. 12 deltagere. Tilmelding Du tilmelder dig ved at sende en mail til os, info@akademietforpsykoterapi.dk, og så kontakter vi dig. Tilmelding senest 1. december 2012. Optagelse sker løbende. Datoer 13.- 5. januar, 3.-5. marts, 5.-7. maj, 8.-10. september og 3.-5. november 2013. Der udstedes diplom, når uddannelsen slutter.

Akademiet for Psykoterapi Sankt Hans Gade 9A, 2200 København N Telefon 35 35 25 15 www.akademietforpsykoterapi.dk

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2012

79


     

1½ årig terapeutisk efteruddannelse med fokus på

Kognitiv Terapi og Coaching Formålet er at deltagerne tilegner sig en kognitiv tilgang til både terapeutiske og coachende samtaler.

           

Forløbet henvender sig til alle, der har minimum 3 års psykoterapeutisk uddannelse og træning. I Essens udgør det 4. år af psykoterapeutuddannelsen. Næste hold starter februar 2013 og afsluttes august 2014. I alt 6 moduler a 4 dage med mellemliggende træning i mindre grupper. Afholdes i Ryhave, beliggende midt i Ry, ned til Gudenåen, i det midtjyske søhøjland med udsigt til Himmelbjerget.

    

  

Se mere på www.essens-kurser.dk Yderligere information og tilmelding ved henvendelse til info@essens-kurser.dk eller til Psykoterapeut MPF og Aut. Psykolog Lilian Tarp tlf. 50 70 2006

Terapilokale på Indre Nørrebro

Essens www.essens-kurser.dk Essens Kurser | Telefon: 50 70 2006 | Mail: info@essens-kurser.dk

80

Vi er tre psykologer og en psykoterapeut, der søger en 5. kollega. Vi har et ledigt lokale på 14 m2 i en stor lejlighed med fælles køkken, venterum, rengøring m.m. til kr. 4.650 mdl. Vi har et godt kollegialt og fagligt miljø og prioriterer supervision, sparring og fællesskab højt. Kontakt Marianne, Lisbeth, Lise og Ulla på Psykologhuset@city.dk eller tlf. 35 35 68 01 Psykologhuset København, Blågårdsgade 16 A, 1., 2200 København N

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2012


Psykoterapi i Danmark. Brikker af en helhed består af en række artikler skrevet af fremtrædende danske praktikere og forskere inden for moderne psykoterapi. Udefra bidrager den kendte engelske eksistentielle psykoterapeut og filosof Emmy van Deurzen med en tankevækkende artikel om forholdet mellem filosofi og terapi. Bogen er redigeret af psykoterapeuterne MPF Susanne van Deurs og Stig Dankert Hjort. Udgivet i anledning af Psykoterapeut Foreningens 10 års jubilæum. 231 sider, kr. 250.

Kr. 250

I Hvad er psykoterapi? Det diagnostiske perspektiv præsenteres resultatet af et forskningsprojekt, som består i en gennemtænkt udformning af en basisdiagnostisk fremgansmåde. Udgangspunktet er, at der på trods af de historisk betingede og begrebsmæssige barrierer, der hersker mellem forskelligartede psykoterapeutiske retninger, eksisterer et fælles grundlag for psykoterapien som selvstændig videnskab. Skrevet og redigeret af psykoterapeut MPF Stig Dankert Hjort. 119 sider, kr. 200.

Kr. 200

KØB BOGEN DIREKTE FRA FORLAGET

Dansk Psykoterapeutforenings Forlag Admiralgade 22, 1066 København K ● Tlf. 7027 7007 kontakt@psykoterapeutforeningen.dk ● www.psykoterapeutforeningen.dk

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2012

81


KONFERENCER MØDER M.M.

PsykInfo Region Sjælland (egne og andres arrangementer) – 23.10. Henrik Nielsen, Jesper Pedersen: Infantil autisme (Vordingborg). – 6.11. Dorte Jensen: Angst hos børn (Kalundborg). – 6.12. Erik Simonsen, Henriette Nielsen: Borderline personlighedsforstyrrelse (Slagelse). – www. regionsjaelland.dk PsykInfo Region Syddanmark – 24.10. Lene Brøndum Madsen, Eva Skak: Angst (Ringe). – 25.10. Bernhard Bork: Skizofreni (Tønder). – 29.10 Hans Auning-Hansen, Stephanie Poulsen: Trangen til selvskade (Tommerup/ Knarreborg). – 6.11. Mette Boe Wille, Eva Wittenborn: Findes der en anorektisk personlighed? (Odense). – 6.11. Liv Dhanyo Thommesen MPF: Familieopstilling som metode – foredrag om spiseforstyrrelser (Odense). – 6.11. Henrik Rindom: Hjernen, sprut og stoffer (Vejle). – 7.11. Foredrag om overspisning (Odense). – 7.11.Therese Pulawska: “Armadillo”, om PTSD (Haderslev). – 13.11. Ane Azalea Gildberg: Mindfulness (Rødding). – 14.11. Dialektisk adfærdsterapi (Middelfart). – 14.11. Lene Søndergaard, Ane Ustrup Larsen: OCD (Middelfart). – 28.11. Lene Brøndum Madsen, Eva Skak: Angst (Kolding). – 4.12. Lene & Paul Misfeldt: Særligt sensitive mennesker (Aabenraa). – www.psykinfo.regionsyddanmark.dk/wm205225 Psykiatrifonden – 24.10. Lene Brøndum Madsen, Eva Skak: Angst (Ringe). – 6.11. Sårbarhed hos børn og unge. – 13.11. Birthe Jarlfeldt: Bekymrer du dig for meget? – 14.11. Lene Søndergaard: OCD (Grindsted). – 28.30.11. Psykiatri-uge i Odense. – 4.12. Når eksamen truer. – De omtalte arrangementer er i Københavnsområdet, med mindre andet er nævnt. Se nærmere på www.psykiatrifonden.dk Hertoft eftermiddage – 25.10. Jon Nordstrøm: Dansk porno. – 29.11. Vibe Grevsen og Elisabeth Japsen: Transkøn – psykisk lidelse eller naturlig variation? – 31.1. 2013 Peter Edelberg: Storbyen trækker – homoseksualitet, prostitution og pornografi 1945-76. – 28.2. Steen Schapiro: LOOPS – en hardcore-film, som dekonstruerer porno. – 21.3. Morten Frisch: Drengeomskæring og seksuelle funktionsproblemer i Danmark. – Alle dage Kl. 16-18. Psykiatrisk auditorium, Rigshospitalet, Henrik Harpestrengs Vej (opgang 61a). Gratis adgang for alle interesserede. Arr.: Dansk Forening for Klinisk Sexologi og Sex & Samfund. www.klinisksexologi.dk og www. sexogsamfund.dk PsykInfo Midt (egne og andres arrangementer) – 25.10.2012 Ebbe Henningsen: At være pårørende til en psykisk syg (Ringkøbing). – 25.10. Lisbeth Riisager Henriksen: Hvem ser du i spejlet? – Identitet i lyset af kronisk sygdom eller handicap. – 30.10. Krista Nielsen Straarup: Bipolar lidelse. – 5.11. Helle Hutters: Angst – en folkesygdom (Samsø). – 6.11. Bjarne Yde: Personlighedsforstyrrelse og borderline (Struer). – 7.11. Gitte Rasmussen: Børn gør det rigtige, hvis de kan (Auning). – 7.11. Hanne Kirkegaard: Tynde mennesker har ingen problemer. – 8.11. Birthe Moksha MPF: Mindfulness (Holstebro). – 15.11. Ilse Wilmot: At (over)leve med en alkoholiker (Silkeborg). – 20.11. Kent Tornøe: Et liv med ADHD som medspiller (Herning). – 22.11. Torben Arngrim: Hvad er forskellen på ADD og ADHD? – 27.11. Poul Videbech: Depression og hjertesygdom. – 29.11. Berørt af en spiseforstyrrelse eller selvskade? – 6.12. Lone Fjorback: Mindfulness og mental sundhed. – I Aarhus/Risskov, hvis intet andet er nævnt. Se nærmere på www.psykinfo.dk

82

Foredrag i Jung Foreningen, København – 1.11. Skammens mange ansigter, v. Hartmut Solmsdorff. – 29.11. Ondska – arketypiske projektioner? v. Febe Orést. – 28.2.2013 Fiktion og fakta: Biografi som litterær genre. C.G. Jung i ord og billeder v. Aksel Haaning. – 14.3. Kierkegaard, Jung og “Sygdommen til døden” v. Elisabeth Kampmann. – 11.4. Odysseus v. Tusse Weidlich (til kl. 22!). – 18.4. Parsifal v. Hans Ole Nielsen. – 16.5. Krop, Hjerne og Psyke – Changing Minds in Therapy v. Margaret Wilkinson. – 30.5. Integritet v. Katrine Friis. – Alle arrangementer kl. 19.30-21.30. Kulturhuset Indre By, Charlotte Ammundsens Plads 3, København. K (tidl. Ahlefeldtsgade 33). www.cg_jung.dk Den psykoterapeutisk arbejdsgruppe på Fyn – 14.11.2012 Lis Haugaard m.fl.: Men var psykoanalysen nu ikke død? – 12.12. Asbjørn Pedersen: Refleksioner over begrebet kærlighed, seksualitet og perversion. – Ikkemedlemmer kan deltage en enkelt gang, ellers kræves medlemskab. Auditoriet, Psykiatrisk afd., Odense Universitetshospital, J.B. Winsløvsvej, Odense C. www.psykoterapeutisk-arbejdsgruppe.dk 48th IPA Congress, 22nd Biennial IPSO Conference – Facing the Pain. July 31-August 3, 2013. Prague, Czech Republic. www.ipa.org.uk XIXth International Congress for Analytical Psychology – 100 Years: Origins, Innovations and Controversies. August 18-23 2013. Copenhagen, Denmark. www.iaap.org The Evolution af Psychotherapy 2013. – December 11-15 2013. Anaheim, California. Org.: The Milton Erickson Foundation. www.erickson-foundation. org 2nd Annual International Conference on Cognitive and Behavioral Psychology CPB 2013. February 25-26 2013. Singapore. www.cognitivebehavior.org 26th Annual Conference of Psychoanalytical Federation – Formlessness: deformation, transformation March 21-24 2013. Basel, Schwitzerland. www. epf-eu.org XIX International Congress for Analytical Psychology – 100 Years: Origins, Innovations and Controversies. August 18-23 2013. Copenhagen, Denmark. Org.: International Association for Analytical Psychology. www. iaap.org 21st World Congress for Sexual Health – Sexual Issues Straight from the Heart. September 21-24 2013. Porto Alegre, Brazil. www.worldsexology.org 7th World Congress for Psychotherapy – Psychotherapy meets Africa. October 11-15 2014. Durban South Africa. World Council for Psychotherapy. www.europsyche.org Oversigten er uden ansvar for Dansk Psykoterapeutforening. Oplysninger om møder og konferencer sendes til Psykoterapeutens redaktion:

Susanne van Deurs susvd@net.telenor.dk

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2012


Bestyrelse og udvalg Bestyrelse Erik Wasli, formand Tlf. 3095 0671 E-mail: erik@wasli.dk Mariane Beicker Ulla Drabæk Bent-Charly Hansen Stig Dankert Hjort Allan Holmgren Kresten Kay Karen Kaae Lisbeth Eunkyung Nansdal Karin Quist Morten Aagaard

National delegeret EAP Karen Kaae Uddannelsesudvalg Ann Bangsbo Søren Bruun Kirsten Bjelke Kirsten Egebjerg Inger Engelund Poulsen Stig Dankert Hjort, bestyrelsen Allan Fedders, Forum for psykoterapeutuddannelser

Optagelsesudvalg for individuelle medlemmer Mariane Beicker Anne-Charlotte Harhoff Birgitte Mønsted Gro Nordland Optagelsesudvalg for Forum for psykoterapeutuddannelser Hans Henrik Kleinert Søren Bruun Mariane Beicker, bestyrelsen Medieudvalg: Mette Glargaard Andersen Søren Brun Gitte Sander Erik Wasli

Lokale kursusgrupper Midtjylland: Else Ditlev Kirsten Kjems Else Lundby Rikka Poulsen Fyn: Lisbeth Baagøe Hanne Ellegaard Gunvor Lund Marianne Bjørnskov Jørgensen Gitte Sander Inge Marie Vikmann Etikpanelet Pia Clementsen Marianne Davidsen-Nielsen Inge Farup Jeanne Holten Møller Niels Thorning Morten Aagaard

Dansk Psykoterapeutforenings kontor Adm. leder Winnie Johansen Admiralgade 22, st. tv. 1066 København K Tlf. 7027 7007 E-mail: kontakt@dpfo.dk www.dpfo.dk

Etikudvalg Marianne Bentzen Margrethe Bjørnshave-Hansen Merete Holm Brantbjerg Allan Fedders, Forum for psykoterapeutuddannelser Eva Hildebrand, Forum for psykoterapeutuddannelser Gitte Sander Morten Aagaard

Kursusudvalg Maria Louise Blichfeldt Charlotte Degel Ulla Drabæk Lianne Ervolder Lisbeth Eunkyung Nansdal Pia Johanne Nielsen

Generalforsamling: Lørdag den 16. marts i København

Ændret e-mail adresse Dansk Psykoterapeutforenings e-mail adresse er fremover: kontakt@dpfo.dk

Ændret web adresse Dansk Psykoterapeutforenings hjemmeside findes fremover på www.dpfo.dk


Psykoterapeuten Nr. 3, oktober 2012 20. årgang TEMA: BØRN OG UNGE

Forening og redaktionelt Formanden skriver .................................................................................................................. 2 Redaktørens klumme .............................................................................................................. 3 Psykoterapeutens næste tema ................................................................................................ 5 Mindeord om Bette Bentzen .................................................................................................... 48 Mindeord om Helle Pico .......................................................................................................... 50 Udelukkelse af Dansk Psykoterapeutforening ......................................................................... 51 Bestyrelse, udvalg m.v. ............................................................................................................ 83 Artikler Hanne Rosenkrands: Det gør så ondt i maven ...! Funktionelle lidelser hos børn og unge - et familieterapeutisk perspektiv ............................................................................... 6 Gerda Rasmussen og Ruth Hansen: Familiesamtalen i børneperspektiv ............................... 15 Charlotte Lyk: Fidus til livet. Sådan overlever man hverdagen ............................................... 20 Karoline Lindberg: Giv børnene ord. Spædbarnsterapi i praksis ............................................. 24 Lisbeth Vilhelmsen: Forebyggelse af efterfødselsreaktioner. Guidelines til samtale ................ 29 Ahmet Demir: Tidens familie. Om udfordringer for familier med anden etnisk baggrund end dansk ................................................................................................................................ 34 Sussi Hjort Hollensted: Meditation, væren & psykoterapi. Interview med Niels Thorning, MPF 52 Sussi Hjort Hollensted: Skam. Interview med Lars J. Sørensen, MPF ................................... 54 Information, læserindlæg, debat Kort nyt .................................................................................................................................... 4 Boganmeldelser Jesper Juul og Monica Øien: Familietid. Anmeldt af Birgitte Morin ......................................... 36 Lise Maj Jensen: Triangulær terapi. En grundbog i tegneterapi for voksne. Anmeldt af Mette Hind ............................................................................................................. 38 Birgitte Nygaard et al: Familien i sorgens landskab. Et småskrift om familien i sorgens landskab. Anmeldt af Hanne Rosenkrands ............................................................................. 40 Ole Vedfelt: Din guide til drømmenes verden. Anmeldt af Misser Berg ................................... 42 Susan Hart (red.): Neuroaffektiv psykoterapi med voksne. Anmeldt af Majse Albeck ............. 44 Nye bøger ................................................................................................................................. 46 Kurser og foredrag Foredrag og fyraftensmøder i Dansk Psykoterapeutforening .................................................. 56 Kurser i Dansk Psykoterapeutforening .................................................................................... 58 Konferencer, kongresser, møder ............................................................................................. 82


Psykoterapeuten 2012 3