__MAIN_TEXT__
feature-image

Page 1

Nr. 3 Oktober 2011

l l l l l

Temanummer om STRESS Stress og fysisk sygdom Stress og forsvarsstrategier Stress og parforhold Stress og mindfulness


Fra redaktøren er medlemsblad for Dansk Psykoterapeutforening Foreningen af uddannede psykoterapeuter og uddannelsessteder. Psykoterapeuten udkommer i februar, maj og oktober. Redaktion og layout Susanne van Deurs Melanders Vænge 4, 2970 Hørsholm Tlf./fax: 4586 1560 E-mail: susvd@net.telenor.dk Alt stof skal sendes elektronisk direkte til redaktøren. Vejledning til skribenter kan indhentes. Deadline for artikler til næste nummer er 15. december 2011. Annoncer og øvrigt stof 1. januar 2012, men alt stof modtages gerne så tidligt som muligt. Formater Artikler og andre tekster sendes i Word. Annoncer sendes som reproklar pdf eller i Word. Indsendt stof Artikler og andet stof dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler og andet stof og påtager sig ikke ansvar for stof, der indsendes uopfordret. Annoncer excl. moms: spaltepriser (cirkastørrelser): ¼ spalte ⅓ spalte ½ spalte ⅔ spalte 1 spalte 1 side

kr. 300 kr. 500 kr. 700 kr. 950 kr. 1150 kr. 2000

Medlemsrabat: Kr. 50 ved spalteannoncer og kr. 100 ved en hel side. Helside: Bredde max 17 cm x højde max 21 cm. Spalte: Bredde max 8 cm, højde max 21 cm. (Bladets mål: 21 cm x 25 cm). Sort/hvid og farve samme priser. Deadline normalt 1.1., 1.4. og 1.9. Ekstraordinært arbejde med annonceopsætning kan blive faktureret. Tryk Combi Print, Baggesensgade 4 C, 2200 København N Tlf. 3539 3436. E-mail: combiprn@post1.tele.dk

Psykoterapeuten er medlem af Danske Specialmedier Kontrolleret oplag: 950 i perioden 1. juli 2010 - 30. juli 2011. Trykoplag dette blad: 1000 ekspl.

Abonnement Kr. 295 pr. år. Forside: Kazimir Malevich (1879-1935): Høsten, 1911-12.

Det er jo en ren fornøjelse at være redaktør, når man modtager hele fem gode artikler fra medlemmer af foreningen. Jeg vidste godt, at stress er noget, der optager mange – det kan man helt simpelt se, når man søger på ordet i foreningens fortegnelse over psykoterapeuter. Hele 26 medlemmer kommer frem, og dertil kommer selvfølgelig alle de, der ikke har sat stress som søgeord i deres profil, men som alligevel uvægerligt støder på det i deres behandlingsarbejde. Stress udgør et betydeligt folkesundhedsproblem i Danmark. 9% er ofte stressede i deres dagligdag, og 33 % er det af og til, hvilket er en betydelig stigning i forhold til en tilsvarende undersøgelse 20 år tidligere. Stress koster samfundet enorme beløb i sundhedsvæsenet og det sociale system, så en øget indsats for forebyggelse og behandling er ønskelig (Sundhedsstyrelsen: Stress i Danmark – hvad ved vi? 2007). Se flere kontante oplysninger om stress på side 5 og i Rikke Brahen Lauritzens artikel. Benedikte Hertel, der har specialiseret sig i stressramte, lægger for med en artikel om det, man vel kan sige er basis for det hele, nemlig vores fysiske tilstand, og peger på, at en stresspåvirket krop er et dårligt udgangspunkt for psykoterapi. Skal man lære at slappe af, når man er plaget af stress? Merete Holm Brantbjerg fokuserer i sin artikel på, at vi under stress kan reagere med forskellige kropslige mestringsstrategier, og hun fremhæver hyporesponsen – opgivelse, energiløshed – som en overset og undervurderet faktor i behandlingsarbejdet. Stress knyttes oftest sammen med arbejdslivet, men Gitte Sander gør i sin artikel opmærksom på, at parforholdet også kan være sæde for og årsag til stress. Endelig relaterer både Birthe Moksha og Rikke Brahen Lauritzen stress til mindfulness. Selv om det overordnede emne er det samme, supplerer de to artikler hinanden godt i praksis, idet Birthe Moksha mest koncentrerer sig om baggrunden for mindfulness, mens Rikke Brahen Lauritzen mere fokuserer på måden at bruge mindfulness på i behandling af stress. Tema til februar er søvn, trance og hypnose Trance og hypnose er temaet til februar, og da søvn er tæt relateret og i øvrigt er et spændende område, tager vi dette med i samme pulje. Men det er ikke meningen, at man absolut skal integrere alle tre emner i sin artikel. Der er frit valg, og man kan nøjes med at tage et eller to af dem op. Husk, at jeg også altid er interesseret i billeder til illustration af artikler. Psykoterapeut MPF Lisbeth Laursens hypnosekursus i Århus er i øvrigt blevet ændret til et 3-dages kursus, læs på side 58. Maj 2012 skal det handle om empati Empati er nok ikke noget helt let emne at behandle, så det bliver spændende. Den Store Danske på nettet definerer empati således: ”Indføling i en person eller andet levende væsen, ofte i følelsesbetonede situationer; evne til at indleve sig i og sætte sig i en andens sted. I den empatiske proces bliver vi enten ført med i den andens sindstilstande eller deltager selv aktivt i forsøget på at identificere os med dem og derigennem forstå vedkommende.” Var der nogen, der sagde Kierkegaard?

Susanne van Deurs Redaktør


FORENINGSNYT FORMANDEN SKRIVER

F

or nogle dage siden kom jeg og næstformand Karen Kaa hjem fra Sydney, hvor WCP, verdensorganisationen for psykoterapi, holdt sin verdenskongres under overskriften World Dreaming. En overskrift, der peger på, at vi som psykoterapeuter i den ’globale landsby’ har en rolle at spille med hensyn til at finde nye veje til at møde hinanden på tværs af alle de skel, der er. Det har været en stor oplevelse for os gennem fem dage at møde psykoterapeuter fra mange af verdens lande og høre et hav af oplæg om psykoterapeutiske emner. Personligt synes jeg, det er en oplevelse at tale med psykoterapeuter fra helt andre verdensdele og opleve, hvor let vi finder sammen, ind til den samme kerne af forståelse og engagement i psykoterapien. Ifølge WCP er der i dag ca. 100.000 psykoterapeuter i verden, og tallet er stigende. Det er i øvrigt lidt overraskende, at det er i Kina og det sydlige Afrika, den største stigning finder sted. Et af de mange emner, der blev diskuteret, var, at psykoterapien i mange lande lever en lidt anonym tilværelse, og at der ikke bliver sat særlig stor pris på den store indsats, psykoterapeuter gør for befolkningernes sundhedstilstand. En af problemstillingerne i denne forbindelse er, at der mange steder er et stigende krav om at kunne videnskabeligt påvise behandlingens nytte. Dette favoriserer fx medicinindustrien, da de har mange penge at kaste i forskningsbeviser, for slet ikke at tale om lobbyarbejde.

B

estyrelsen har på sit sidste møde behandlet regnskabet for det forløbne halvår, og foreningens økonomi ser pæn ud, faktisk så pæn, at det er besluttet at arbejde på at få ansat en deltids journalistisk medarbejder til at varetage en del af foreningens medieaktiviteter og vores profilering af foreningen. Den gode økonomi skyldes blandt andet, at vi stadig har en langt større tilgang af medlemmer, end der er afgang. Faktisk er vi nu et stykke over 1000 medlemmer.

B

estyrelsen og optagelsesudvalget er i færd med at give foreningens optagelsespraksis et gennemsyn, og i den forbindelse skal bestyrelsen beklage den praksis, der har fundet sted med hensyn til opgørelse af 1200 timers praksiserfaring. Siden generalforsamlingen 2009 har der ikke været noget krav om 1200 timers erfaring i forbindelse med medlemskab i foreningen og ej heller noget belæg for betegnelsen ’medlem med klinik’ og stjernen i medlemsfortegnelsen. Disse vil derfor ikke længere figurere på hjemmesiden. Ifølge vedtægterne er det ganske enkelt sådan, at når man opfylder optagelseskravene for optagelse i foreningen og er blevet optaget, så er man fuldgyldigt medlem. Hvis man som medlem ønsker at oplyse om sin erfaring, er man naturligvis velkommen til at gøre det i sin profil på foreningens hjemmeside og på sin egen hjemmeside.

Heldigvis pågår der mange steder i verden en seriøs kvalitativ forskning i psykoterapi, og det ligger også Dansk Psykoterapeutforening meget på sinde, at vi får mere forskning på dette område i Danmark.

USK. Brug gerne vores debatforum. Dansk Psykoterapeutforening går ind for åben debat, også med dem der ikke er enige med os. Vi vil gerne inspireres og finde gode løsninger.

En anden problemstilling er, at vi ofte ikke er særligt gode til at gøre opmærksom på os selv.

Formand for Dansk Psykoterapeutforening

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2011

H

Erik Wasli

3


KORT NYT

GESTALTSEMINARER I MALMØ

NYT UDDANNELSESSTED Et ’nyt’ psykoterapeutisk uddannelsessted har set dagens lys. Den 27. maj holdt Nordisk Institut for Psykoterapi reception i anledning af vel gennemført evaluering samt navneskift fra Geysir Instituttet til Nordisk Institut for Psykoterapi. Uddannelsen finder sted dels på Færøerne og dels i Ålborg og Nordsjælland.

Gestalt Akademin i Skandinavien har nu ikke blot aktiviteter i Stockholm, men har også fået en lille aflægger lige ovre på den anden side af Øresund, idet det er planen løbende at holde tirsdagsseminarer i Malmø. Hensigten er, at alle interesserede kan høre om det nyeste inden for gestalt, og man kan dele erfaringer og eftertanker.

Den 5-årige uddannelse er på i alt 915 lektioner og er opdelt i en grunduddannelse og en specialedel på hver to et halvt år. Uddannelsen bygger bl.a. på de senere års opnåede viden inden for tidlige mangler, neuroaffektiv relationsterapi samt arbejde med forløsning af traumer. Bag uddannelsesstedet står tre af foreningens medlemmer, nemlig psykoterapeuterne MPF Inge Farup, Mary à Argjaboda og Niels Thorning samt cand. psyk. Mette Hedegaard. Interesserede kan læse mere på www.nip-psykoterapi.com.

Billede fra receptionen. Fra venstre ses Mette Hedegaard, Mary à Argjaboda, Niels Thorning og Inge Farup.

4

Psykoterapeut MPF Judith Beermann Zeligson holdt i maj måned et seminar om mindfulness og gestalt. Efterårets seminarer er ikke endeligt planlagt, men man kan følge med på www.gestaltakademin.se. Betaling for seminaret samt en ”fika med smörgås” var sidste gang 100 svenske kr.

Har du noget, du gerne vil have med under KORT NYT? Kontakt redaktionen susvd@net.telenor.dk

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2011


KORT NYT

KUNST

STRESS I TAL Det følgende er taget fra Sundshedstyrelsens statusnotat Stress i Danmark hvad ved vi? 2007 (side 7): ”En større andel af personer, der ofte er stressede, er storrygere, har dårligt socialt netværk og/eller belastende arbejdsvilkår, og stressede personer er generelt mere syge og bruger sundhedsvæsenets ydelser mere end personer, der ikke oplever stress i hverdagen (Nielsen et al, 2004). Psykisk belastende arbejdsmiljø er en betydelig stressbelastning for den erhvervsaktive del af befolkning. Det er estimeret at psykisk arbejdsbelastning er årsag til tab i danskernes middellevetid på 6-7 måneder samt en markant reduktion i kvalitetsjusterede leveår (Juel et al, 2006). Hertil kommer 30.000 hospitalsindlæggelser, en halv million kontakter til praktiserende læge, en million fraværsdag på arbej-

Mange af foreningens medlemmer er ud over deres terapeutiske arbejde optaget af at udtrykke sig kunstnerisk. I august har et af de medlemmer, der har været i foreningen i rigtigt mange år, Cecilia Virgin, haft en velbesøgt fernisering på sin udstilling af malerier i Holmegårdsparkens Galleri i Charlottenlund.

det på grund af sygdom, næsten 3000 helbredsbetingede førtidspensioner årligt og ca. 855 millioner kr. i merforbrug i sundhedsvæsenet som følge af psykisk arbejdsbelastning (Juel et al, 2006). Stress udgør således et betydeligt folkesundhedsproblem i Danmark. Forskning i årsagerne til og konsekvenserne af stress samt forskning i hensigtsmæssige metoder til forebyggelse af stress er vigtig for håndteringen af dette problem. Stressforskningen kan både skabe en biologisk og teoretisk ramme for forståelsen af de fysiologiske og psykologiske konsekvenser af stress samt danne grundlag for at udvikle effektive metoder til forebyggelse af stress.”

FEBRUARNUMMERET HAR TEMA OM

HYPNOSE, TRANCE OG SØVN ENKELTVIS – ELLER SAMMEN DEADLINE FOR ARTIKLER 15. DECEMBER 2011 ØVRIGE STOF 1. JANUAR 2012

Cecilia Virgin udtrykker sig både abstrakt og figurativt, og hun henter sin inspiration såvel i den indre verdens fantasier og drømme som i den ydre verdens landskaber, farver og former.

TEMA I MAJNUMMERET 2012

Udstillingen er desværre slut, når dette blad udkommer, men er man interesseret, kan man kigge ind på www. ceciliavirgin.dk.

INDHENT ARTIKELVEJLEDNING

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2011

EMPATI

5


STRESS forårsager FYSISK SYGDOM STRESS OG KROPSFUNKTIONER Af BENEDIKTE HERTEL Vi ved, at stress omorganiserer den måde, kroppen fungerer på. Nogle kropsfunktioner, som eksempelvis hjerte-karsystemet og binyrerne, bliver sat på overarbejde. For at få energi til dette bliver kroppen nødt til at dæmpe andre kropsfunktioner, og det går bl.a. ud over fordøjelsen. En sådan omorganisering er kroppen designet til at klare i kortere tid, men står det på i længere tid, opstår problemerne.

Når kroppen i længere tid arbejder under stresspåvirkning, kommer den i underskud af visse vitaminer og mineraler, som er vigtige for kroppen og hjernens funktioner.

Når jeg starter med at nævne noget om kroppens funktioner i forbindelse med stress, skyldes det, at vi som behandlere bliver nødt til at tage hensyn til kroppens funktionsniveau, når vi hjælper personer, der er ramt af længerevarende stress. Man ville aldrig bede nogen om at gå på et brækket ben, og på samme måde må vi heller ikke stille urealistiske krav til personer, der er syge af stress og derfor har en krop og et nervesystem, der ikke fungerer normalt. Vitaminer og mineraler Vi ved, at længerevarende stress påvirker nervesystemet således, at amygdala (hjernens center for følelser og dermed også for angst) bliver overaktiveret, hvilket medfører, at små problemer bliver til store problemer, og man ser udfordringer og problemer alle vegne. Samtidig hæmmes hippocampus (hjernens erfaringsbibliotek), så man i mindre grad bliver i stand til at bruge sine erfaringer som baggrund for at vælge handling. Og ikke nok med det, så hæmmes forbindelsen til den tænkende del af hjernen og dermed til den sunde fornuft. Med andre ord, kommer man i sine følelsers vold med ringe mu-

6

lighed for at bruge hverken den sunde fornuft eller tidligere erfaringer til ret meget. Det må siges at være en rigtig dårlig position at gå ud fra, når man skal tage fat på et terapeutisk forløb. Det er ikke kun nervesystemet, der bliver påvirket af stress. Fordøjelsen påvirkes også og dermed hele kroppens biokemiske balance, hvilket er flot beskrevet i James Wilsons bog Binyretræthed. Når kroppen i længere tid arbejder under stresspåvirkning, kommer den i underskud af visse vitaminer og mineraler, som er vigtige for kroppen og hjernens funktioner. Det gælder fx B-vitamin, der har betydning for energiproduktionen i hjernen, og C-vitamin, der styrker overførslen af signaler i hjernen. På mineralsiden gælder det bl.a. magnesium, der har betydning for energiomsætningen i kroppen og optagelse af B-, E- og C-vitamin, selen, der har betydning for vores humør og er angstdæmpende, og calcium, der spiller en rolle i forhold til impulsoverføringen mellem nerver og muskler. Stress slider meget på kroppen, hvorved der sker et stort cellehenfald. Det betyder, at der frigøres en masse frie radikaler, der ødelægger andre celler ved at oxidere (ilte) dem. Derfor har kroppen brug for store mængder antioxidanter i form af fx E og C vitamin til at stoppe denne destruktive situation. Og for at genopbygge de nedbrudte hjerneceller har kroppen brug for tilførsel af omega-3 fedtsyrer. En nedslidt krop har ikke meget energi og overskud til at tage fat på problemer og ændre adfærdsmønstre, hvilket er et dårligt udgangspunkt for et terapiforløb.

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2011


Stress anerkendes ikke altid som en sygdom, selvom der ikke er tvivl om, at man ved længerevarende stress bliver fysisk syg. Det er vigtigt at medtage dette aspekt ved behandling af stress.

Behov for energi Så hvordan hjælper man en stressramt, der kommer ind ad døren med en krop, der ikke fungerer normalt, der er uden overskud, og som ser store udfordringer og problemer alle vegne? Det er der heldigvis forsket en del i, og med baggrund i den forskning har jeg udviklet behandlingsmetoden Stress Energy Control, som kan bruges til både forebyggelse og behandling af stress. I virkeligheden handler stress blot om energi. Kroppen skal bruge energi til at klare dagen og vejen, og kommer den ud for større udfordringer, som fx en ulykke, en skilsmisse eller en svær arbejdsopgave, hvor der er brug for ekstra energi, sætter kroppen en stressreaktion i gang via det sympatiske nervesystem for at fremskaffe den nødvendige energi. Når situationen er klaret, og energien er brugt op, skal kroppen have ro, så den kan restituere og genoplade sine energidepoter, og det gør den via det parasympatiske nervesystem. Det er logisk nok, men ved længerevarende stress får kroppen ikke mulighed for at restituere, og så er det, at det går galt. Nu er det sådan, at vi mennesker ikke kun sætter en stressreaktion i gang, når det er relevant, men også blot ved tanken eller forestillingen om, at vi står over for en større udfordring. Det betyder, at vi oparbejder en masse ekstra energi, vi ikke skal bruge her og nu, fordi udfordringen slet ikke er blevet til virkelighed endnu og måske aldrig bliver det. Overskudsenergien bliver til uro i kroppen med fx koncentrationsbesvær og søvnbesvær til følge.

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2011

Lærer man at styre kroppens mængde af stressenergi således, at man så vidt muligt kun sætter en stressreaktion i gang, når det er relevant at komme af med ophobet stressenergi, og man giver kroppen mulighed for den nødvendige restitution, så bliver man aldrig syg af stress. Det lyder meget enkelt, men er svært for mange, da vi i vores travle hverdag glemmer at lytte til kroppen, som altid vil os det godt og er meget klogere end hovedet, når det gælder om at finde balance og overskud i livet. Genopretning af balancen Men for overhovedet at være i stand til at styre sin stressenergi kræver det, at kroppen fungerer normalt, hvilket den jo ikke gør i forbindelse med længerevarende stress. Derfor bør enhver stressbehandling starte med at rette op på kroppens biokemiske balance via kostvejledning og tilskud af de vitaminer, mineraler og fedtstoffer, som vi ved, at stressramte personer er i underskud af. Samtidig skal personen i gang med motion i moderat tempo for dels at sætte gang i den neddæmpede fordøjelse, der følger med stress, dels for at komme af med ophobet stressenergi, så kroppen kan finde ro, og ikke mindst for at øge produktionen af stofferne serotonin, dopamin og endorfin, der har betydning for vores følelse af velvære og glæde. Kost og motion alene fjerner ikke det, det har givet anledning til stress, men at tage fat på eventuelle problemer, inden kroppen er begyndt at fungere mere normalt igen, vil blot aktivere stressen yderligere pga. den overaktive amygdala samt hæmningen af hippocampus og den

7


sunde fornuft. Det kan ikke anbefales at gå i gang med det egentlige terapeutiske forløb, før klienten er begyndt at tænke klarere og mærker, at energien er begyndt at vende tilbage. En nænsom og positiv måde at neddæmpe stressreaktionen og opbygge yderligere ressourcer på, er ved at aktivere det parasympatiske nervesystem. Det kan gøres ved at bede klienten om at genoptage de aktiviteter, som giver vedkommende glæde i livet, og som er gået i glemmebogen under den stressede periode. Klienten skal altså ikke i gang med en masse nyt, men blot genoptage kendte aktiviteter, som de har gode erfaringer med. Ud over at hjælpe til at genfinde glæden ved livet vil sådanne aktiviteter neddæmpe det sympatiske nervesystem og dermed stressreaktionen. Og så får kroppen mulighed for restitution.

Terapeutisk hjælp Det er min erfaring, at klienterne bliver meget lettede ved at få at høre om den biologiske forklaring på deres symptomer og blive oplyst om, at man kan rette op på kroppens biokemiske ubalance via kost, kosttilskud, motion og aktivering af det parasympatiske nervesystem. Og det er langt lettere at få klienter til at fokusere på kendte ting, der gør dem godt, end at få dem til at se på deres problemer. Det betyder ikke, at der ikke skal tages fat på stressens bagvedliggende årsager, men det dyberegående terapeutiske forløb skal først i gang, når der er ressourcer til det. Da det både kan være provokerende og angstfremkaldende at være så god ved sig selv, følges klienterne tæt den første måned. Skylden og skammen ved at hygge sig på cafe med en veninde, mens kolleger skal arbejde ekstra for også at nå klientens arbejdsopgaver, skal bearbejdes. Klienten skal forstå, at aktiveringen af det parasympatiske nervesystem er medicin mod stress og ikke blot en nydelse, man skal gøre sig fortjent til. Der skal også arbejdes med at vække de stressbedøvede sanser, så klienten kan begynde at mærke forskel på det, der føles trygt og rart, og det, der føles utrygt eller truende. Redskaber, som skal bruges til at håndtere stress og forebygge tilbagefald. Som regel begynder klienterne at mærke, at ressourcerne langsomt vender tilbage efter en måned. De sover bedre, begynder at tænke klarere og har færre negative tanker. Alt sammen tegn på, at krop, hjerne og nervesystem så småt er begyndt at fungere normalt igen. Det er først på dette tidspunkt, vi langsomt begynder at arbejde med baggrunden for stressens opståen og de livsstils- og adfærdsændringer, der skal til for at blive helt rask og undgå tilbagefald. Det er også på dette tidspunkt, vi drøfter langsom opstart på arbejde, hvis de er sygemeldte.

8

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2011


Tilbage på arbejde Alle undersøgelser viser, at det er vigtigt at komme tilbage på arbejde så hurtigt som muligt, dog under hensyntagen til klientens ressourcer. Jo langsommere de starter og jo flere positive oplevelser, de får i forbindelse med opstarten, jo hurtigere kommer de tilbage på fuldt funktionsniveau. Nervesystemet skal erfare, at arbejdspladsen ikke kun er et ’farligt sted’, der kræver en aktiv stressreaktion, men også kan være et rart og trygt sted. Klienten skal dog forberedes på et mindre tilbagefald i forbindelse med opstart og have redskaber til håndteringen af den situation. En god start kan være at møde op på arbejdspladsen nogle timer om ugen uden at blive presset til at lave noget. Tiden kan gå med at rydde op på arbejdsstationen og læse et mindre antal mails. Der fokuseres på de positive sider ved jobbet, igen for at aktivere det parasympatiske nervesystem og derved dæmpe det sympatiske nervesystem. Når klienten mærker mere tryghed ved at gå på arbejde, tages små arbejdsopgaver ind, som vedkommende er overbevist om at kunne klare. Det gælder om at skabe succes’er, som kan give klienten selvtilliden tilbage med hensyn til at kunne klare sit job. Tilbagevenden til arbejde kræver terapeutisk støtte, så klienten husker vigtigheden af kost, motion og restitution og får det indarbejdet i dagligdagen og arbejdslivet. Den nye livsstil skal opretholdes, og kommende stressende perioder skal håndteres således, at kroppen ikke igen kommer i biokemisk ubalance. Livskvalitet Med Stress Energi Control metoden lærer klienterne at bruge deres sanser til at lytte til deres krop og kombinere det med den viden, de har fået om, hvordan stress påvirker kroppen. Ved at lytte til kroppen bliver de bevidste om, hvornår

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2011

de sætter en stressreaktion i gang, lærer, hvordan de kommer af med ophobet stressenergi, og får en værktøjskasse med fysiske og psykiske redskaber, de kan bruge til at håndtere stress, så de undgår konsekvenserne af længerevarende stress. Metoden går ud på at få krop, sind og sjæl til at tænke i livskvalitet i stedet for overlevelse og få dem til at forstå Piet Heins gruk:

Den der hviler, når han hviler, slår rekorder, når han iler. Litteratur Carper, Jean: Mirakelkost til din hjerne. Haase 2002. Colemann, Daniel: Følelsernes intelligens. Borgen 2005. Colemann, Daniel: Social intelligens. Borgen 2006. Ehdin, Susanna: Det selvhelbredende menneske. Ashehoug 2003. Gerhardt, Sue: Kærlighed gør en forskel. Dansk Psykologisk Forlag 2005. Hart, Susan: Betydningen af samhørighed. Hans Reitzel 2006 Levine, Peter: Væk tigeren. Borgen 2004. Moberg, Kerstin Uväs: Afspænding, ro og berøring. Akademisk Forlag 2006. Porges, SW: Orienting in a defensive world: mammalian modifications of our evolutionary heritage. A Polyvagal Theory. Psychophysiology 32, 1995. 301-18. Sapolsky, Robert: Why zebras don´t get ulcers. Henry Holt & Co 2004. Wilson, James: Binyretræthed. Aronsen 2009.

Benedikte Hertel er sundhedsplejerske og psykoterapeut MPF. Hun er partner i stressbehandlingscenteret Worklife Support A/S og er forfatter til bogen Vejen ud af stress.

9

Det er min erfaring, at klienterne bliver meget lettede ved at få at høre om den biologiske forklaring på deres symptomer og blive oplyst om, at man kan rette op på kroppens biokemiske ubalance via kost, kosttilskud, motion og aktivering af det parasympatiske nervesystem.


HYPORESPONS

DEN SKJULTE UDFORDRING I MESTRING AF STRESS OPGIVELSE SOM FORSVAR Af MERETE HOLM BRANTBJERG

De steder i kroppen, vi i forvejen har det laveste energiniveau, og de færdigheder, som er præget mest af opgivelse, er dem, vi først mister kontakt til, når vi oplever pres både udefra og indefra. Et ’svar’ på presset kan være at forsvare sig ved at give yderligere op, blive fjern og miste indre fylde og nærvær.

Jeg blev undervist i begreberne hypo- og hyperrepons allerede som ung afspændingspædagogelev på Skolen for Kropsdynamik i 1975-1978. Begreberne blev ført med over som centrale grundbegreber ved skabelsen af Bodynamic Analyse, og også for mig personligt har disse begreber været vigtige.1 De har støttet mig til at forstå, at jeg som menneske både er præget af opgivelse (hyporespons), af kontrol (hyperrespons) og af frit tilgængelige ressourcer. Jeg har kunnet anvende begreberne til at fatte mine egne indre dynamikker mellem de tre aspekter i mig – og fatte, hvor tæt de arbejder sammen. Jo længere tid jeg har arbejdet både personligt og professionelt, jo tydeligere er det blevet for mig, hvor radikal en strategi opgivelsen er. Fordi den ofte er usynlig. Fordi den netop ikke gør opmærksom på sig selv.

hyperrespons som psykologiske mestringsstrategier repræsenteret i muskulaturen – og nødvendigheden af at tilpasse eller dosere kropslig færdighedstræning præcist til den kapacitet i forhold til nærvær, der er til stede hos hver enkelt person, i hvert kropsområde, i hver muskel.

Jeg har i mit arbejde i dag stærkt fokus på at løfte denne usynlige strategi frem og give den opmærksomhed. Specielt i relation til de sider af livet, der rummer høj intensitet: Stress, traumer – og positivt ladede, højintense oplevelser.

Hyperrespons eller spændthed er kendt og beskrevet i mange sammenhænge relateret til stress. Langt det meste stresslitteratur fokuserer på, at stress, forstået som en indre tilstand, rummer for meget spænding, og at folk har brug for at lære at slappe af, komme i ro osv. Dette fokus er forståeligt ud fra det autonome nervesystems reaktion på stress, som ofte udviser en overvægt af sympatisk innervering. Vi ser mennesker eller oplever os selv med stresssymptomer som søvnproblemer, svært ved at finde hvile osv. Denne artikel sætter fokus på et andet og mere skjult fænomen i vores mestring af stress, nemlig den hyporesponsive mestringsstrategi.

Hvordan inkluderer vi de hyporesponsive dele af os i vores selvforståelse og vores varetagelse af os selv, samtidig med at vi fungerer under pres – og måske også trives i det høje tempo? Dette spørgsmål er udgangspunktet for denne artikel. Hyporespons og hyperrespons Jeg har i en årrække specialiseret mig i at anvende metoden Ressourceorienteret færdighedstræning i arbejde med mestring af stress og traumer. Metoden bygger bl.a. på forståelsen af hypo- og 1 Artiklen er et uddrag af en større artikel skrevet i 2009.

10

• •

Hyperrespons svarer til spændthed, opspænding, kontrol, tilbageholdelse af følelser og psykomotoriske impulser knyttet til den pågældende muskel. Hyporespons modsvarer derimod opgivelse, fjernhed, energiløshed og opgivelse af følelser og impulser. Neutralt respons modsvarer, at personen har fri adgang til følelser og impulser knyttet til en muskel.

De steder i kroppen, vi i forvejen har det laveste energiniveau, og de færdigheder, som er præget mest af opgivelse, er dem, vi først mister kontakt til, når vi oplever pres både udefra og indefra. Et ’svar’ på presset kan være at forsvare sig ved at Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2011


give yderligere op, blive fjern og miste indre fylde og nærvær. Dermed mærker man ikke presset og de tilhørende impulser og følelser. Man mærker ikke, hvornår det er nok, og man mister energi og styring indefra. Hyporespons udgør en særlig udfordring i stressmestring, fordi de steder, der har givet op, ikke påkalder sig opmærksomhed på samme måde som fx spændte skuldre. Det betyder, at vi meget nemt overhører den del af kroppens signaler, som ligger i fraværet – med den konsekvens, at de opgivne steder i kroppen typisk giver endnu mere op. Denne onde cirkel er en måde at forstå en væsentlig dynamik bag fænomenet udbrændthed. At ’lære at slappe af’ ændrer ikke den beskrevne dynamik. At ændre den kræver, at man lærer at kunne tåle og fastholde et nærvær. At man træner sig i at finde den dosering i en aktivitet, der opbygger nærvær i stedet for at udmatte. Det er disse grundlæggende færdigheder, der er svækket, når man er præget af hyporespons. Dette tilføjer efter min erfaring et væsentligt fokus i forhold til at forstå og afhjælpe stressproblematikker. Muskelrespons Hypo- og hyperrespons forstås i Bodynamic-traditionen som mestrings- eller forsvarsstrategier, som tages i anvendelse, når vi som mennesker er konfronteret med situationer og oplevelser, hvor vores indre oplevelsesverden og ydre handlemuligheder ikke kan rummes i samspillet med den ydre kontekst, vi står i. Konflikten mellem egne oplevelser og handleimpulser og omverdenens afvisende, benægtende osv. respons må løses på en eller anden måde. Opgivelse eller kontrol i muskulaturen er mulige ’løsninger’, der gør det muligt for os at tilpasse os den kontekst, vi på et givet tidspunkt må fungere i. ‘Løsningerne’ efterlader os i fastlåste konklusioner, som kommer til udtryk i fastlåste mønstre.

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2011

Opgivelse i muskler betyder, at vi bogstavelig talt mister adgang til sansemæssigt nærvær og til handlemuligheder. Strategien i dette er, at jeg slipper for at mærke en del af mig selv, som jeg i den givne kontekst ikke kan håndtere at mærke. Hvis jeg fx har meget travlt, og det er længe siden, jeg har haft tid til at elske med min mand, så ville sansning af mine inderlårsmuskler medføre sansning af min seksualitet, men også af smerte, savn, frustration, vrede – ‘umulighed’. Min ‘løsning’ kan være, at den tendens, jeg i forvejen har til at være hyporesponsiv i en del af mine inderlårsmuskler, forøges, hvilket resulterer i, at jeg ganske enkelt ikke kan mærke impulsen til seksuel kontakt. Jeg mærker ikke min seksuelle lyst længere. En løsning, som jeg deler med mange under stress. Den manglende kontakt til seksualiteten kan så blive ét aspekt i den fastlåste rolle, jeg fungerer i, hvis jeg bliver for effektiv, hurtig, skal nå det hele osv. At seksualitet forsvinder for mange mennesker under stress har en naturlig forklaring i fastlåste tilstande i det autonome nervesystem. Jeg føjede ovenfor en muskulær dimension til, hvordan seksualiteten kan forsvinde, som kan være meget hjælpsom, hvis man vil finde den igen, når stresset har lagt sig, eller hjælpe sig selv til at

11


Det er således en tiltagende udfordring i behandlingsverdenen at finde terapeutiske strategier, der kan afhjælpe de diffuse, uintegrerede, hyporesponsivt prægede tilstande. (...) Der er brug for metoder, der støtter opbygning af nærvær og rumning, samling af fokus og identitet samt udvikling af handlefærdigheder. mærke, at seksualiteten fortsat findes i én – også under stress. At støtte nærvær gennem energiopbygning i de muskler, der gav op, er en vej tilbage til det potentiale, der knytter til musklerne. Hyporespons som strategi Hyporespons er en kraftfuld strategi. Vi kan bogstaveligt talt fjerne muligheder fra bevidstheden med den, så de ikke længere findes tilgængelige. Hvis hyporesponsen er sat ind i personlighedsudviklingen i barndommen, og hvis den er tilstrækkelig dyb, så har en handlemulighed måske aldrig fandtes i den virkelighed, personen har adgang til at opleve. Her adskiller hyporesponsen sig fra hyperresponsen. Når man holder en impuls eller en følelse tilbage, findes impulsen og følelsen fortsat. De har ikke fri plads i kroppen at leve og udfolde sig i, men impulsen eller følelsen findes. Dermed gør hyperresponsen også mere opmærksom på sig selv. Ophobede følelser og impulser i kroppen kan som regel mærkes. De spændte skuldre, den spændte lænd eller det spændte mellemgulv giver ubehagelige sansninger. De generer os, de gør ofte ondt. De gør opmærksom på, at noget er blokeret, at der ikke er frit flow i kroppen. Det er ofte sådanne sansninger, der fortæller os, at vi er stressede eller er forsvarsprægede. Hyporesponsen får os til at forsvinde i stedet. Dele af os bliver usynlige – og gør dermed heller ikke opmærksomme på sig selv. En kraftfuld og genial strategi til at håndtere noget, vi ikke oplever mulighed for at håndtere bevidst. Balancen mellem hypo- og hyperrepons som fremtrædende forsvarsstrategier har forandret sig med udviklingen af ’det senmoderne samfund’. Et citat fra Carsten René Jørgensen understøtter dette synspunkt: “Groft sagt kan man sige, at hvor man i den klassiske modernitet så mange mennesker med neurotiske lidelser centreret omkring undertrykte følelser og behov, er

12

disse i senmoderniteten blevet afløst af identitetsforstyrrelser (Hohl 1989). Endvidere kan man argumentere for, at historiske forandringer i de moderne samfund og heraf følgende ændringer i menneskets livsbetingelser har ændret nogle af de klassiske lidelsers (angst, depression) fremtrædelsesformer. Den modne forsvarsmekanisme fortrængning har en central placering i de neurotiske lidelser. Via fortrængningen holdes “forbudte” følelser, behov og fantasier mere eller mindre permanent uden for bevidstheden. Ved de alvorligere identitetsforstyrrelser er fortrængningen afløst af den mere primitive forsvarsmekanisme splitting, hvor subjektivt uforenelige identitetselementer holdes skarpt adskilt fra hinanden og på skift dominerer individets bevidsthed.” (C.R. Jørgensen, 2008 s.21). Ud fra min forståelse svarer “neurotiske lidelser” til tilstande præget af hyperrespons. En overvægt af hyperrepons i kroppen er knyttet til klassisk neurotiske forsvarsstrategier. En overvægt af hyporespons er derimod knyttet til tilstande af mangelfuld integration i personligheden. Mennesker præget af identitetsforstyrrelser, borderline og lignende tilstande har efter min opfattelse og erfaring en overvægt af hyporespons i muskulaturen (Bernhardt & Isaacs, 2000, Jørgensen & Marcher, 1998, Fich & Marcher, 1997). Det er således en tiltagende udfordring i behandlingsverdenen at finde terapeutiske strategier, der kan afhjælpe de diffuse, uintegrerede, hyporesponsivt prægede tilstande. Metoder, der fokuserer på følelsesudløsning, frit udtryk, nedbrydning af forsvar, slippe spænding og give slip, henvender sig primært til den hyperresponsive strategi. Noget er holdt og har brug for støtte til at give slip, blive udtrykt eller slappe af. Den hyporesponsive tilstand har brug for et andet sprog, et andet fokus. Der er brug for

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2011


metoder, der støtter opbygning af nærvær og rumning, samling af fokus og identitet samt udvikling af handlefærdigheder. Mange terapiretninger arbejder i dag med primært fokus på her og nu orienteret jeg-støtte. Mestring af indre og ydre intensitet Stress er et ord, der anvendes til at beskrive både ydre vilkår og indre tilstande. Vi taler om stress, både når vi står med stort ydre arbejdspres, og når vi beskriver, hvordan det føles indvendigt at være presset (Sørensen, 2007). Når jeg underviser i stressmestring, anvender jeg begrebet intensitet til at skelne imellem både grader af ydre påvirkning og grader af indre intensitet i vores respons på ydre påvirkning. Ydre påvirkning kan befinde sig på en skala mellem hverdagslig udfordring og eksistentiel trussel. En anden skelnen i forhold til ydre belastning er, om den er akut eller kronisk. Indre tilstande kan befinde sig forskellige steder på en skala mellem lav intensitet og høj intensitet, hvor graden aflæses ud fra, hvor kraftige udslagene er i det autonome nervesystem og i hvor radikale strategier, vi vælger i vores mestring – dvs. om vores mestring er styret fra personligheden eller fra ‘overlevelsesintelligensen’, som rummer de funktionsmåder, der træder i kraft i højt stress. Figur 1. Mennesker har forskellig kapacitet i forhold til mestring af højintensiv ydre påvirkning og høj arousal i nervesystemet. En relativt lav grad af intensitet i ydre påvirkning kan hos nogle mennesker udløse en høj grad af arousal i den indre respons, hvor responsen hos andre holder sig i lav eller lavere intensitetsgrad. Nogle mennesker har en evne til at bevare et roligt nærvær og handlekraft i høj arousal og under høj ydre belastning, mens andre mister nærvær, skelneevne og handlekraft ved selv små belastninger.

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2011

Figur 1

Hvad udløser denne forskel? Er der færdigheder, der er afgørende for vores evne til at håndtere kraftfuld ydre påvirkning? Mit svar er ja. Ressourceorienteret færdighedstræning Min undervisning og min personlige erfaring gennem de sidste 30 år har bekræftet mig i, at kropsligt nærvær og kropsligt baserede mestringsfærdigheder gør en stor forskel i forhold til, hvordan mennesker tåler og håndterer forskellige intensitetsgrader. Både i indre tilstande og i ydre påvirkning (Brantbjerg, Marcher & Kristiansen, 2004). Færdigheder som bevægelighed, centrering, jordforbindelse, afgrænsning, rumning, orientering og evne til at regulere kontakt støtter nærvær her og nu gennem konkret sansning af kroppen og konkret orientering i omverdenen. Den konkrete kropssansning holder et fokus hos mig selv, så jeg kan mærke, at jeg er der. Jeg kan registrere min krops signaler, jeg kan respondere ud fra dem – og kropssansningen fungerer som container for min følelsesmæssige tilstand. Den konkrete sansning af den ydre verden forankrer mig i den faktuelle virkelighed. Hvis færdighe-

13


respons. I forskellig balance og i forskellig grad. Men vi har alle en eller anden balance mellem dele af os, som responderer på pres ved at spænde op, tage os sammen, slås, og andre dele, der giver op, trækker sig, bliver defensive, og dele, der kan forblive nærværende og forholde sig realistisk til presset. Hvis man gav disse dele stemme ville de fx sige: • der trænes og anvendes hyppigt nok, automatiseres de. Når vi er under pres, når intensiteten i reaktionerne i det autonome nervesystem øges kraftigt, så indsnævres vores adgang til bevidst styring af vores handlinger. Vi handler automatisk, går på ‘autopilot’, hvilket vil sige, at vi anvender de færdigheder, der er automatiserede, og som er nemt tilgængelige (Gonzales, 2003, Gladwell, 2005, Brantbjerg, Marcher & Kristiansen, 2004, Siegel, 2006). Vi er ikke gode til at ændre handlestrategier, når vi er under pres. Vi anvender de neurale netværk, der er banet og allerede vel brugt (Maurer, 2006, Gladwell, 2005). Den store udfordring, vi står overfor, når intensiteten øges både uden for os og inde i os, er, hvordan vi forbliver nærværende. Det lyder måske enkelt, men det er det for de fleste mennesker ikke. Reaktioner på stress Når arousalniveauet stiger, anvender vi de automatiserede reaktioner, vi har til rådighed. Vi har hver vores karakteristiske strategier, der udløses i forskelligt intensitetsniveau. Alle mennesker har både hypo- og hyperresponsive muskler i kroppen og muskler med neutralt

14

Den hyperresponsive del: ”Jeg slås – jeg holder til presset – jeg lever op til omverdenens og mine egne forventninger – jeg lukker af, så jeg ikke mærker så meget – jeg vil ikke være svag – jeg skal være stærk – jeg skal klare det.” Den hyporesponsive del: ”Det er for meget – jeg står af – jeg gemmer mig – jeg forsvinder, så jeg ikke kan mærke, hvor overvældet jeg bliver – jeg er træt – jeg er svag – jeg kan ikke.” Den neutralt nærværende del: ”Hvad er facts her? Hvilke oplysninger har jeg brug for at skaffe mig for at kunne tage stilling til situationen? Og hvad er min egen kapacitet? Jeg er fortsat nærværende – jeg har fortsat energi til rådighed – jeg kan fortsætte et stykke tid endnu. Jeg ved endnu ikke hvor længe. Jeg ved, at jeg skal have en pause på et tidspunkt, hvor jeg kan tanke op og mærke efter igen. Vil jeg blive, møde og matche presset? Kan jeg finde et flow, en måde at gå med? Eller vil jeg gå?”

Hyporesponsens betydning Hvordan er balancen mellem disse tre respons hos dig? Måske er balancen forskellig afhængig af graden af påvirkning og arten af påvirkning. Typisk bliver vi mindre og mindre fleksible i vores valg af strategier, jo mere voldsom en ydre påvirkning, vi står i. Vi bliver mere og mere afhængige af, hvilke strategier der er automatiserede på forhånd.

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2011


Hvis den hyporesponsive strategi er dominant, så vælter vi under presset. Vi kollapser og giver op. Og kommer ofte ud af situationerne med en følelse af fiasko. Hvis den hyperresponsive strategi er dominant, så bliver vi i presset uden at træffe realitetsbaserede valg i forhold til det. Vi prøver at slås os igennem, lykkes måske – og får måske bekræftet et fastlåst selvbillede endnu engang. Jo mere nærværende vi kan forblive, jo bedre mulighed har vi for at træffe realitetsbaserede valg. Dette er de enkle billeder. Vores indre virkelighed er som regel mere sammensat. Når jeg fx har for meget at lave og reagerer på presset ved at prøve at slås mig igennem det, så er der samtidig nogle andre dele af mig, de hyporesponsive, som står af. Jeg slås – og jeg mister kontakt med dele af mig selv. De dele af mig, der står af, er dem, der i forvejen er mindst nærværende. Hvis jeg fx i lang tid ikke har givet mig tid til at gøre ting ud fra lyst, og hvis jeg i forvejen har et lidt uklart forhold til, hvad der er lystfyldt for mig, så står denne del med sikkerhed af, når der er højintensivt pres og ting, der skal gøres hele tiden. Og den står af, gennem at musklerne, der bærer de lystfyldte impulser, bliver hyporesponsive. Udbyttet af strategien er, at jeg ikke længere mærker, at der ikke er plads til lyst. De dele af mig, der skulle mærke det, har givet op. Jeg kan dermed være endnu mere effektiv. Ulempen er, at de dele af mig, der kunne signalere, at nu er det tid til en pause, nu er det tid til at mærke efter, til at trække vejret, til at holde fri osv., de er ikke længere nærværende. Nærvær gennem energiopbygning Hvad kan vi så stille op med disse dynamikker? Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2011

Det mest almindelige bud er som tidligere sagt at lære folk at slappe af – dvs. at få de hyperresponsive muskler til at give slip og slappe af. Et andet bud, som ofte tilføjes, er kropslig aktivitet gennem motion. Kropslig aktivitet har en effekt på de hyporesponsive muskler, men kun hvis aktiviteten er doseret med respekt for, hvor meget nærvær og fylde personen kan tolerere, at der bygges op i musklerne. Hyporespons er ikke kun en fysisk opgivelse. Det er en psykologisk strategi. Det betyder, at det at få nærvær tilbage i de opgivne muskler igangsætter en følelsesmæssig proces. De dele, der har været opgivne, kommer tættere på bevidstheden. Hvis den kropslige aktivitet ikke respekterer dette, så risikerer man, at personen overvældes, og at de hyporesponsive muskler igen ikke deltager i aktiviteten – og så er vi tilbage i mønsteret, hvor det er de dele af personen, der har mest kraft og energi, der deltager i aktiviteten, hvorimod de dele, der har givet op, i bedste fald ikke påvirkes og i værste fald øger opgivelsen. I ressourceorienteret færdighedstræning møder jeg den hyporesponsive strategi gennem at lære folk at lave øvelser med en dosering, der matcher det indre energiniveau. Hver gang en øvelse vækker træthed eller oplevelse af, at det er svært at mærke noget, opfatter jeg det som tegn på hyporespons, og jeg anbefaler personen at lave øvelsen mindre, med mindre kraft og måske langsommere. Gør det samme, men gør det småt. I forhold til mestring af stress tilbyder arbejdsformen en mulighed for at bevidstgøre dialogen mellem de dele af os, der tager over og bliver dominante, og de dele, der giver op og mister energi. Denne bevidstgørelse åbner mulighed for at vælge at støtte nærvær og fylde i de dele,

15

Kropslig aktivitet har en effekt på de hyporesponsive muskler, men kun hvis aktiviteten er doseret med respekt for, hvor meget nærvær og fylde personen kan tolerere, at der bygges op i musklerne. Hyporespons er ikke kun en fysisk opgivelse. Det er en psykologisk strategi.


der har mindst energi, og dermed hæve det generelle energiniveau og nærvær i kroppen. Ofte fører denne energiopbygning til, at de hyperresponsive dele af sig selv slapper mere af, eller de får et friere valg i forhold til at kunne slippe spændingen gennem udløsning i bevægelse, lyd eller lignende. Tilsammen øger disse forandringer personens nærvær betragteligt – og dermed muligheden for at relatere realistisk til den form for ydre eller indre pres, man står i. Konklusion og perspektiv Fokus i denne artikel har ligget på at løfte forståelsen af den hyporesponsive strategi frem – specielt i relation til stress af forskellig intensitetsgrad. Hyporespons udgør, som titlen på artiklen peger på, en skjult udfordring i mestring af stress, fordi den ikke gør opmærksom på sig selv. Navngivning af hyporespons som en virkelighed i dele af vores muskulatur – side om side med hyperrespons – udvider selvopfattelsen og udvider tolkningsmulighederne i forhold til, hvad kroppens signaler betyder. Det giver os en bedre mulighed for at tage vare på og tage ansvar for de dele af os, der bor i opgivelsen – også når vi er pressede.

Litteratur Bernhardt, P. & Isaacs, J. (2000): The Bodymap. A Precise Diagnostic Tool for Psychotherapy. The Journal of Bioenergetic Analysis. Vol.11, No.1, Spring 2000 Brantbjerg, MH., Kristiansen, M. & Marcher, D. (2004): Ressourcer i chokmestring. København, Kreatik. Fich, S. & Marcher, L. (1997): Psykologi og Anatomi. En manual om barnets udviklingsfaser og deres muskulære forankring. København, Kreatik.. Gladwell, Malcolm (2005): Blink. The Power of Thinking Without Thinking. New York, Little Brown Gonzales, Lawrence (2003): Deep survival. New York, Norton. Jørgensen, Carsten René (2008): Identitet. Psykologiske og kulturanalytiske perspektiver. København, Hans Reitzels Forlag. Jørgensen, Steen & Marcher, Lisbeth (1998): Bodymap Reading – Bodymap Interpretation. Upubliceret artikel. København, Bodynamic Institute. Maurer, Robert (2006): Kaizen, et lille skridt kan ændre dit liv. København, Borgens Forlag. Siegel, Dan (2006): Forældre indefra. København, Akademisk forlag. Sørensen, Ole H. (2007): DAP: Stressbegrebets historie. Foredrag på konferencen Krop og Stress, arrangeret af Danske Afspændingspædagoger, DAP.

Merete Holm Brantbjerg er afspændingspædagog og psykoterapeut MPF. Er medskaber af Bodynamic systemet og har arbejdet som underviser og individualterapeut i mere end 30 år. Har speciale i Ressourceorienteret færdighedstræning som traumeterapeutisk metode.

16

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2011


STRESS I PARFORHOLDET TILKNYTNING OG TRAUMER Af GITTE SANDER Alt bliver stresstestet i dag, lige fra banker til slagtegrise. Kan vi tillade os at tale om stress i parforholdet, når vi har fattigdom, krig, sult og hjemløse i verden? Sande stressfaktorer, som reelt truer mennesker eksistentielt. Ja, det er nødvendigt at være opmærksom på stress i relationer. Når vi kultiverer fredelig adfærd i egne og andres relationer, kan vi udvikle en fredelig sameksistens, varme og kreativitet. Vi må lære, hvordan vi kan stå sammen og relatere på måder, der fremmer et sundt sind og dialog. I mikrokosmos i de familiære relationer og i makrokosmos på verdensplan. Stress har endnu ikke sit eget ICD10 diagnosenummer. I denne artikel omtales stress i betydningen uligevægt, længerevarende anspændthed, manglende koncentration, ro og overblik. Når vi er stressede, er vores fysiske og psykiske beredskab ’gået i selvsving’, og en række fysiske og psykiske symptomer gør, at vi ikke længere er fuldt funktionsdygtige. Medicinsk vises stress ved udløsning af stresshormoner, bl.a. et højt kortisol-indhold i blodet, hvilket først og fremmest øger sansernes og bevægeapparatets opmærksomhed og parathed til aktion, hvis en fare skulle kræve en frygt-flugt-kamp-reaktion. Vores stressberedskab har altså rod i vores overlevelsesmekanismer, hvorimod velvære er en fysisk og psykisk følelse af balance, afslappethed, tryghed og livfuldhed. En af de vigtigste parametre for velvære er meningsfulde relationer med andre. Stressorer i parforhold Det er en del af vores natur, at vi psykisk og Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2011

fysisk engang imellem kommer lidt ud af balance. Faktisk kan vi knap nok udvikle os uden at komme ud på grænsen af vores komfortzone. Når vi træder et skridt ud af komfortzonen og forudsigeligheden, sker der vækst. Men hvis vi lever langvarigt i en tilstand, hvor vi er ude af balance og ikke kan finde vores egen ro fysisk og psykisk, er det usundt og slider på os og vores relationer. Par beskriver typisk stress som fx at føle sig kritiseret af partneren, at føle sig overvældet af uoverstigelige krav, at opleve kontaktbrud og føle sig ensom sammen med partneren eller føle et manglende nærvær hos sig selv eller den anden. Ægteskabsforskeren John Gottman har bl.a. fundet ud af, at noget af det mest stressende i parforhold er 1. Ironi og sarkasme, 2. Forsvarspræget adfærd (kropssprog, kritik, bebrejdelser) og 3. At sætte en mur op. Stort set alle undersøgelser viser, at det værste er muren, altså hvis vi nægter at lade vores partner få adgang til vores land, vores indre oplevelsesverden. Men stress kan også være at få for meget information eller information, der ikke giver mening eller ikke kan mestres Maria kom til den første samtale med sin mand, Henrik. Hun sagde: ”Jeg var sygemeldt fra arbejdet med stress i tre måneder. Men det var egentlig vores parforhold, der var det mest stressende for mig.” Parret sad fast i forhold til, hvordan de kunne skabe et bedre forhold til hinanden. De følte, at de var gledet væk fra hinanden, de følte sig ikke længere hjemme i deres eget hjem. De følte ikke læn-

17


gere med samme sikkerhed, at de hørte sammen og var forbundet med hinanden på en afslappet, tryg og levende måde.

Mange sygemeldinger kunne undgås, hvis der blev mere overskud i relationerne i de små hjem. Lidt fakta: 40-60 % af os føler os ofte eller af og til stressede. Mennesker med et godt socialt netværk er mindre stressede end andre. Livsbetingede begivenheder i familien som fx skilsmisse og dødsfald eller trusler om samme hører til blandt stressorer, dvs. faktorer, der øger risikoen for, at der opstår stresstilstande.1 Og personer, der oplever utilfredshed i parforholdet, får oftere angstlidelser og depression. (FlensborgMadsen 2011, Kildested 2009) Projektioner Maria berettede, hvordan hun fungerede godt på arbejdet, måske endda bedre end derhjemme. Hun sagde med let ophidset stemme: ”Det er derhjemme, den er gal. Og det er Henrik, den er gal med! Jeg var nødt til at sygemelde mig for at få lidt fred og samle kræfter.”

Det er typisk, at vi synes, at partneren stresser os, og hvis han/hun bare ville forandre sig, ville alt være godt. Vi projicerer de andele, vi ikke bryder os om, over i den anden og påstår derefter, at det er partneren, der er skyld i og årsag til vores indre ubehag eller intense følelse. Men selvom en partner bestemt kan bidrage til, at den anden føler mere fred og mindre stress, kan man ikke sige, at et menneskes velbefindende afgøres primært af partneren. Det er Marias egne frustrationer, som stresser hende, fx hendes benægtede og miskrediterede træk og de udviklingspunkter, som hun har det svært med. 1 Sundhedsstyrelsen, 2007: Stress i Danmark – Hvad ved vi?

18

Hvad stresser os? Vi er født til at knytte os til andre mennesker, og vi er skabt til at deltage i hinandens nervesystemer. Vores hjerner er sociale, og vi er afhængige af menneskelige relationer hele livet. Derfor har nære parrelationer og det, der udspiller sig i dem, en meget stor indflydelse på vores indre tilstand. Parrets kernekonflikter, det vil sige konflikter, der gentager sig igen og igen med en vis intensitet, er det i forholdet, der stresser mest. Kernekonflikterne skabes på baggrund af partnernes historie sammen og hver for sig, karakterstrukturen og den måde, den enkeltes personlige psyke er skruet sammen med den andens på. Når vi forelsker os, vælger vi en partner, der passer sammen med os på signifikante punkter i forhold til de temaer, vi døjer med i vores liv. Vi vælger en partner, som netop før eller siden vil stresse os. Hvis vi vælger en partner, som ikke matcher disse temaer præcist i sin struktur, genskaber vi dem, således at de alligevel kommer til at florere. Et pars kernekonflikter kan på den måde føres tilbage til et fælles referencepunkt, et fælles tema i opvækstens udviklingsfaser og emner, hvor parret har det tilfælles, at de er ’kørt fast’ og har løst det på to forskellige måder. Der er millioner, vi kunne forelske os i, som vi ikke forelsker os i. Vi scanner os ubevidst frem til en, som har – især negative – karaktertræk, der minder om vores forældre/primære omsorgspersoners måde at være på over for os og måde at vise os kærlighed på eller deres måde at vise kærlighed til hinanden. Vi gentager vores egen historie. Tilknytning og traumer De største udfordringer, vi har i relationer, kom-

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2011


Foto: jowiki

mer fra vores evne til at tilknytte os og give og modtage kærlighed. Det er på en gang meget forskelligt og samtidig meget fælles, hvad vi har lært og erfaret omkring det. Evnen træner vi fra første sekund, vi er til i verden, og videre gennem hele opvæksten. Primært med mor og far, men også med andre betydningsfulde omsorgspersoner og senere i vores parforhold og i andre

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2011

nære relationer. Nogle af os lider på en måde af stress i tilknytningsevnen ved for eksempel at have været ude for traumer, som gør, at nervesystemet går i en kraftig stresstilstand, når partneren gør noget, der minder om en traumatisk hændelse. Ikke altid med bevidsthed om den bagvedliggende

19


traumatiske oplevelse, hvis erindringen er lagret i den implicitte hukommelse og måske viser sig på mere subtile måder.

barnet på, formes dets hjerne. Den ’gode-nok’omsorg gør, at barnet lærer at leve og være i en relation.

Maria havde oplevet at blive forladt som barn og reagerede med en kraftig stresstilstand over for ethvert tegn, Henrik gjorde på at ville tage afstand fra eller forlade hende. Henrik havde brug for lidt mere luft i forholdet og følte sig tit omklamret. Maria var anspændt omkring og havde vældig svært ved at tilknytte sig. Hun var ambivalent omkring, hvorvidt tilknytning var lig med glæde eller smerte, og en trussel om forladthed og afvisning stressede hende så meget, at der kom voldsomme reaktioner. Fysisk ubehag, grådanfald, søvnløshed, raseri, angreb osv. Jo mere intense reaktioner, jo større spænding byggede der sig op i forholdet. Spændinger, som var lige ved at gøre, at Maria faktisk blev forladt.

Små børn, som får utilstrækkelig eller ikke samstemt omsorg fra deres forældre, reagerer med at blive klyngende for at få støtten eller afvisende for at blive trygge. Ofte vil barnet svinge imellem de to. Vores første impuls, hvis vi ikke får god kontakt, er at komme tættere på. Men hvis det er farligt, kan det være mere sikkert at trække sig og være alene. Det at trække sig er imidlertid imod vores natur, vi vil hurtigt føle os isolerede og ensomme og ønske at komme i kontakt. Barnet, der har oplevet svigt, forladthed eller vold, får således to neurobiologiske systemer i svingning: 1. Jeg er bange, ergo skal jeg opsøge min omsorgsperson! 2. Jeg er bange, ergo skal jeg væk fra min omsorgsperson!

Henrik havde oplevet fysiske og verbale overgreb i opvæksten, hans system var gearet sådan, at jo tættere et andet menneske kom på ham, jo farligere var det, og jo mere stresset blev han. Han havde brug for afstand for at kunne fungere og være intimt forbundet og tilknyttet. Han kunne relativt let lukke af til følelseslivet. Denne ’shot-down’-mekanisme kan også betragtes som en stressbetinget funktion i hjernen, som desværre eksisterer som et ’enten/eller’ (Siegel 2010). Henrik troede ubevidst, at Maria kunne og ville ødelægge ham, viste det sig i terapien. Jo mere Maria intensiverede sit ønske om nærvær og gassede op verbalt og i kropssprog og toneleje, jo mere trak Henrik sig. Og jo mere Henrik trak sig, jo mere gassede Maria op.

Det helt lille barn er fysiologisk afhængigt af at kunne samstemme sig med andre, blandt andet for at kunne lære at mestre stress bedre. Gennem den måde forældrene samstemmer sig om

20

Hvis barnet ikke føler, at forældrene er samstemte med dets emotionelle behov, kan det blive undgående, hvilket kan medføre, at forældrenes respons bliver ikke at kunne lide det (Siegel 2010). Man kan hurtigt forestille sig, hvor meget stress en sådan basis fra barndommen kan tilføre tilknytningsevnen til en partner senere. Reaktioner på fare Amygdala vurderer situationens alvor, og hippocampus overtager, hvis en opgave er ufarlig. Hvis barnet er udsat for fare, dannes der stresshormoner, som nedsætter hippocampus’ funktion og dræber dens nerveceller, samtidig med at amygdala vokser. Dette kan bevirke, at ufarlige ting begynder at opfattes som farlige og truende, og man kan havne i stressfulde mønstre, som sagtens kan række ind i voksenlivets parforhold. Sensibiliteten over for fare er forstørret, og måske reagerer man meget nervøst og dramatisk på grund af en forstørret amygdala.

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2011


flikterne, der er det værste for en terapeut, der arbejder for at støtte parforholdet, det er intetheden. Konflikter er vækst, der forsøger at bryde igennem. Det er vigtigt at vurdere parrets stressniveau og indvirkende stressfaktorer. Ofte opleves mental stress, måske forvirring, sorg eller vrede i forhold til partneren og ofte også en ikke ubetydelig stress over faren for at miste partneren samt muligvis børn, familie og hjem. Der kan være chok og forsvar efter voldsomme episoder eller en affladiget, afstandtagende form for manglende nærvær, kontakt eller seksualitet. Der kan være en underliggende angst og depression, og tilstanden kan ubehandlet føre til alvorlig angst og depression. Deciderede traumer viser sig ofte i parforholdet, præcis som i terapeutiske relationer, ved kraftige reaktioner af den ene eller anden slags. Vores primære overlevelsesstrategier er flugt, kamp, underkastelse, at gemme sig, stivne eller spille død. Disse reaktioner er typiske ubevidste reaktioner, som, hvis de optræder på en meget kraftig måde, kan indikere, at hjernen er slået over på et reptilhjerne-niveau og handler, som om der var en stor fare tilstede. Jo voldsommere reaktion, jo større en indikation af, at et traume ligger bag. Noget, som vores hjerne en gang har opfattet som farligt, kan fortsætte med at stresse os i mange år, nogle gange hele livet. Når et par henvender sig Vi ønsker alle et godt, varmt, positivt, kærligt parforhold, men der kan opstå en overhængende skilsmissetrussel, når parret ikke længere kan se sig ud af situationen og begynder at tvivle på, at forandring er mulig. Nogle gange siger par: ”Vi må være virkelig vanskelige at arbejde med, sådan som vi skændes.” Men sådan er det ikke. Det er ikke konPsykoterapeuten nr. 3, oktober 2011

Eksempler på livsbegivenheder, som kan stresse og udløse eller reaktivere PTSD er: skilsmisse, dødsfald, flytning, børnefødsler, at få et handicappet barn, arbejdspres, arbejdsløshed, en syg eller døende slægtning, dårlig økonomi, barnløshed. Nogle gange kan parrets problemer ligefrem fjernes ved at fjerne stressorer, og det kan terapeuten hjælpe med. Ofte, når vi bliver pressede i parforholdet, søger vi flugtveje, og det er måske de flugtveje, parret henvender sig med. Flugtveje kan være aktiviteter, vi foretager os i hverdagen, nu blot med den hensigt at undgå yderligere pres fra eller nær kontakt med partneren. Klagen kan være: ”Vi er kommet for langt fra hinanden.” Vi bliver måske på arbejdspladsen efter endt arbejdsdag, hvis vi ved, at der venter en konflikt derhjemme, eller fokuserer al energien på børnene eller en fritidsinteresse. Affærer er et andet eksempel på en flugtvej, der kan være meget stressende for alle involverede parter, ofte med en underliggende angst for at comitte sig. Seksualiteten kan spaltes ud af det nære parforhold og over på et

21


Foto: talesien/morgueFile

22

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2011


seksualliv med mere emotionel afstand, fx sex med prostituerede eller afhængighed af internetporno. Den dybe kontakt kan spaltes ud til kontakt med andre – fx på internettet, på arbejdet, med veninder eller sågar med terapeuter!

menkodet med tidligere erfaringer. Da han tidligere havde dårlige erfaringer med Maria og med sine forældre i barndommen, var der meget hurtigt dømt alarm.

Hjernen Menneskets hjerne er skabt til at relatere. Ph.d. Louis Cozolino siger ligefrem om den sociale hjerne: ”There is no single brain”! Hjernen skabes og formes i relationer, fra vi bliver født og igennem de relationer, vi er i. Meget tyder på at vedvarende stress i relationer – fx parforhold – kan påvirke hjernen i en negativ retning, som er hæmmende på hukommelse og indlæringsevne.

Reptilhjernen – den gamle hjerne – reagerer prompte: Er der fare på færde, eller kan jeg føle mig tryg?

I de dybeste dele af hjernen, reptilhjernen, omkring hjernestammen, ligger de funktioner, der primært er rettet imod, at vi kan forblive i live. Det er på dette niveau, at det kan opleves eksistenstruende, når vi er i konflikter i parforholdet. Fordi konflikterne trigger vores sociale hjerne og indbyrdes afhængighed af hinanden.

Henrik havde for eksempel en god overlevelsesstrategi med at gøre sig selv usynlig. Han diffunderede simpelthen op på sit værelse og lod, som om han ikke eksisterede, indtil faren forhåbentlig var drevet over. Det var det samme, han stadig gjorde, når han følte sig truet. Han forsvandt, simpelthen. Ud ad døren eller ind til sin computer. Det er det, der kaldes en minimerende overlevelsesstrategi. Det modsatte af en maksimerende overlevelsesstrategi.

Når Henrik hørte Maria kritisere eller bebrejde ham, blev han stresset. Hans bevidsthed nåede ikke engang at opfatte det rigtigt. Det skete, inden han tænkte over det, og det nåede langt fra altid hans cortex og ræsonerende, fornuftigt planlæggende kognitive respons. Det, der skete i Henriks hjerne, var: 1. Hans orbitofrontale cortex opfattede gennem synet, at der var en rynke i panden på Maria, at hun kiggede bort i stedet for at have øjenkontakt, og at den ene skulder drejede lidt imod venstre. Der kom straks besked til amygdala om en mulig faresituation (Golemann 2006). 2. Hans ører hørte, at der var øget toneleje, og sendte besked om ’mulig fare’, og stresshormoner blev sendt af sted . 3. Hans hjerte slog straks en lille smule hurtigere, og hans åndedræt gav et lille gisp, hvilket lynhurtigt og uden om bevidstheden blev sam-

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2011

Overlevelsesstrategier Når vi bevidst eller ubevidst føler en frygt i parforholdet, begynder vi at bruge de overlevelsesstrategier, vi lærte i barndommen for at overleve i familien.

Overlevelsesstrategierne kan fuldstændigt overtage rorpinden på skibet, og vi hopper måske frem og tilbage fra den enes overlevelsesstrategi til den andens, og der ikke er nogen kontakt længere med vores bevidsthed eller voksne side, ingen kontakt med et neo cortex, der kan lægge en fornuftig plan. Parrets forsvarsprægede adfærd og impulser fra reptilhjernen tager over, og det er de angste lag, frygten og mistilliden, der styrer tænkningen. Hjernen fokuserer på fare, før den fokuserer på udvikling. Hvis en del af dig er blevet bange, kan det være, som om der hele tiden popper et rødt blinklys op fra reptilhjernen, som tror,

23


When we feel that we are ”inside the heart” of another, the candlelight of love glows and illuminates our lives. Daniel J. Siegel

der er fare på færde. Din krop er blevet meget opmærksom, og du fortæller måske dig selv skrækhistorier om og om igen med din egen kreative fortolkning. ”Han elsker mig ikke længere”, ”Han er fuldstændigt ligeglad” osv. Hjernen bliver ved med at gentage tanker om det, der er sket, i et forsøg på at skabe mening og finde retning. Når vi møder noget, der minder om noget, vi tidligere har oplevet, har hjernen tendens til at vurdere, at den ser det samme, det velkendte. Denne tilstand kan aktiveres af voldsomme begivenheder som trusler, vold, skænderier, skilsmissetrusler. Men også af reaktivering af tidligere sår eller trusler. Der kan være noget, som aktiverer ’nødalarmen’, som man ikke husker, og det er i høj grad det terapeutiske arbejde at finde frem til og bevidstgøre det, der ligger i den implicitte hukommelse. Siden ’nødalarmen’ optager al hjernens kapacitet, vil man ikke komme i tanke om det, før man føler sig helt tryg igen, hvilket er en af grundene til, at vi i terapien gør så meget ud af tryghed og tilbyder at guide på rejsen. Det, der trigger, kan også være noget fra tidligere parforhold eller sindsoprivende skilsmisser, hvilket kan tage år at komme sig over. Henrik havde fx som barn oplevet så alvorlige skamgørelser, at det føltes eksistenstruende, hvilket dannede en indre repræsentation, og da Maria virkelig skamgjorde ham, begyndte han at blive opmærksom på alt, hvad der lignede skamgørelse. Han krøb i hjørnerne som en hund og samlede materiale til nogle årlige eksplosioner, hvor han truede med skilsmisse. Maria havde på sin side været ude for, at hendes mor rejste fra hjemmet med en anden mand, og hendes eksmand rejste fra hjemmet med en anden kvinde, og hun reagerede med at blive næsten sygeligt jaloux over for alt, hvad der kunne krybe og gå. Begge fik reaktiveret tidligere svæ-

24

re oplevelser, og gamle følelser poppede op. Begges hjerne orienterede sig imod, om der er fare på færde, om der er en trussel om hjørnet, og fik dem til at handle, som om der var. Og den adfærd gravede en stadig dybere grøft imellem dem.

At hjælpe sin partner Partnere har brug for hinandens hjælp! Med tryghed og kærlighed som fundament kan par støtte og elske hinanden på den måde, begge længes efter. Du kan blive den, din partner kan læne sig op ad. Nogle af os har fået lidt for meget kontakt og længes efter mere frihed. Og nogle af os har fået lidt for lidt kontakt og længes efter mere kontakt. Vores behov og vores oplevelser er forskellige – og vi kan hjælpe hinanden. Når par har mere kontakt med hinanden og forstår hinandens verdener bedre, bliver de bedre i stand til at værdsætte og anerkende hinanden. Parforhold og familie kan endda være med til at sænke vores eget stressniveau. Ved fysisk kærlig berøring og kærlig stemmeføring. Ved at lytte til, anerkende og støtte hinanden. Og ved sjov, overraskelser, afslapning og kærlige handlinger. Det menneskelige sind ønsker at vide, at forstå og at kunne kontrollere/mestre og misforstår nogle gange, hvad der er på færde. En større bevidsthed og indsigt i, hvilke mekanismer der er på spil, giver ro, bl.a. fordi det giver ro at skabe mening i de indre fortællinger, som kan være forudsætningen for udvikling. Hvorvidt barndomssårene kan flyttes/heles/ændres på, kommer i høj grad an på, hvilken mening det gav dengang, og om der kan skabes en tryg tilknytning følelsesmæssigt og seksuelt til partneren. Afgørende vil være partnerens evne til at samstemme sig empatisk til partnerens Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2011


oplevelser. Hvis en partner gennem terapien efterhånden bliver i stand til at samstemme sig empatisk og åbne op for, at en differentiering kan ske, kan selv de vanskeligste udfordringer imødegås. Når den ene partner begynder at forandre noget af sin adfærd hen imod det, som partneren længes efter, og fx forstår, at ”Jeg skal skabe mere tryghed for min partner”, eller ”Jeg skal være den, der bringer livfuldhed ind, når det bliver for dødt”, så forandrer relationen sig. Når vi begynder at kigge på, hvad relationen har brug for, frem for hvad har jeg brug for, så sker der noget. 2 Fokus i terapien Terapeuten kan arbejde med parret omkring at 1. Skabe tryghed for hinanden. 2. Vise, at de er til at regne med. 3. Mindfulness, betydningen af at sænke tempoet i kommunikation og udvikle den indre observatør. 4. Gradvis øge kontakten. 5. Lytte ’dybt’ og lytte ’bagom’ det sagte. 6. Bruge tid sammen. 7. Bruge et kropssprog og et stemmeleje, som viser åbenhed og kærlighed, give fysisk omsorg til hinanden. 8. Anerkende hinandens forskelligheder. 9. Udtrykke sin empati over for hinandens måder at opleve verden på. 10. Lade din partner se ind i dig. 11. Reparere kontaktbrud. Med omsorg, god kontakt, sex, indsigtsfulde ord eller lave noget sjovt sammen. 12. Gå imod sin egen impuls ved reaktivitet. At den maksimerende trækker sig lidt tilbage, og den minimerende kommer lidt mere frem. 2 Jette Simon, interview TV2 Fyn+ 9.2.2010

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2011

13. Gå efter de positive følelser, fokusere på ressourcer, glæde, sjov, overraskelser. 14. Udarbejde en vision med handlingsrettede målsætninger. Litteratur Cozolino, Louis: The Neuroscience of Human Relationships. Attachment and the Developing Social Brain. Norton Books 2006. Flensborg-Madsen T, Schurmann Tolstrup J, Sørensen HJ, Lykke Mortensen E. Social and psychological predictors of onset of anxiety disorders: results from a large prospective cohort study. Social Psychiatry and Psychiatric Epidemiology 2011. Golemann, Daniel: Social Intelligens. Borgens Forlag 2006. Gottman, J: The Seven Principles for Making Marriage Work. Crown Publishers 1999. Kildested, Jannie: Individuel terapi eller parterapi til behandling af depression? Specialistopgave. Første del bragt i Psykolog Nyt 2009. Siegel, Daniel: Mindsight. The new science of personal transformation. Bantam Books 2010.

Gitte Sander er psykoterapeut MPF og certificeret Imago Parterapeut samt certificeret Imago Workshoppresenter for både par og singler. Har arbejdet med psykoterapi siden 1996 og har siden 2004 haft fuldtids privat praksis med parterapi og individuel terapi samt kurser, foredrag og supervision. Har bog om parforholdets psykologi under udgivelse.

25


at leve livet indefra

Mindfulnessbaseret stressreduktion – I EN ANDEN MÅDE AT MØDE SIG SELV PÅ

aF birthe moksha Mange kursister og klienter har gennem årene henvendt sig på grund af stress, kroniske lidelser, smerter og psykiske lidelser, der i perioder kan give belastningsreaktioner som søvnløshed, stress, angst, smerter, misbrug, manglende livslyst og depression. Sindstilstande, som på mange måder kan være ’behandlingsresistente’ og meget lukkede strukturer med meget angst, kan i mindfulnesstræningen langsomt begynde at forvandle sig.

Mindfulness kan anvendt på rette måde og med den rette indstilling blive afsæt for en fundamentalt anderledes måde at møde sig selv og andre på, inklusiv mødet med belastninger. Birthe Moksha

Mange beskriver den første egentlige kontakt til åndedrættet og kroppen som en helt ny bevidsthedstilstand – en ny helhed, en venlig og omsorgsfuld nærende kontakt til sig selv via sanserne. Øvelser med længere perioder med stilhed og LovingKindness-meditation understøtter den universelle medfølelse til det enkelte menneske og til andre mennesker. Tilstande som i høj grad understøtter psykoterapeutisk, familieterapeutisk og supervisionsarbejde. Jeg vil beskrive noget af den bagvedliggende viden om mindfulness, som jeg blandt andet har tilegnet mig gennem egen meditationspraksis gennem 25 år, den indre stilhedsproces og fordybelse bl.a. på retreats og gennem min egen personlige mindfulnesstræning og uddannelse til lærer i mindfulnessbaseret stressreduktion ved Center For Mindfulness, Massachusetts. Mit udgangspunkt er de personlige møder med kursister og klienter og den proces, de gennemgår. Hvad betyder ordet mindfulness? Mindfulness kan oversættes til ord, så længe vi

26

ved, at ord er som fingrene, der peger mod månen … Egentlig er mindfulness jo en bevidsthedstilstand, bevidst nærvær, som kun kan opleves. En tilstand som er til stede lige i dette øjeblik, hvor du retter din opmærksomhed på noget, et sted i naturen, i dine tanker eller følelser, lige inden du laver en konstruktion eller en indre beskrivelse af det, du sanser, lige nu og her i den sansemæssige kontakt. Der er ingen klyngen sig til det, som er behageligt, eller det, som er ubehageligt, bare en sansning, som skifter over til en ny sansning ud fra en tilstand af væren uden at begrebsliggøre det, du sanser. Jeg sanser solens varme mod min kind og lader bevidstheden blive i denne sansning, indtil den ændrer sig uden en indre vurdering eller en bedømmelse af det, som sker, eller et ønske om, at det vil fortsætte. Dr. Jon Kabat-Zinn siger, at mindfulness egentlig betyder heartfulness, da det udspringer fra Østen, hvor the mind, bevidstheden, er forankret i hjertet. Derfor er der altid medfølelse med, når vi praktiserer mindfulness, medfølelse til sig selv og til andre på kloden. På det oprindelige buddhistiske sprog pali har sati/mindfulness sjovt nok betydningen erindring, at huske. Starten Mange tror, at mindfulness kommer fra USA, men det er ikke hele historien. I 1979 undrede den amerikanske læge Jon Kabat-Zinn sig over, hvor mange patienter der efter endt behandling på hospitalet fortsat havde helbredsmæssige problemer. Det vil sige, at de stadig havde belastninger, som de måtte lære at leve med. Men hvordan? Det kunne være angst eller daglige

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2011


smerter, selve hospitalsbehandlingen var afsluttet. Jon Kabat-Zinn forskede i molekylærbiologi og underviste medicinstuderende i anatomi og fysiologi. Som 21-årig mødte han en zenbuddhistisk mester. Dette møde ændrede hans syn på livet, og han begyndte selv at meditere. Jon KabatZinn er bl.a. inspireret af de gamle buddhistiske tekster og har på mange måder omskrevet de fire ædle sandheder på en måde, så det er muligt at praktisere mindfulness uden at være buddhist. Det siges, at Kabat-Zinn på en retræte med Christina Feldman, grundlæggeren af Gaia House, fik ideerne til MBSR-programmet, og han udgav derefter bogen Full Catastrophe Living, der i detaljer beskriver hele baggrunden, filosofien og manualen til MBSR 8-ugers forløbet. Programmet blev fremlagt som komplementær medicin, et program der understøttede den behandling, patienterne i forvejen fik. Ideen var at nedsætte den stress, som mange oplevede ved fortsat at have helbredsmæssige udfordringer. Da mindfulnessprogrammet forgik på Massachusetts Medical School, havde de en aftale om, at alle patienter, der fortsat gik til ambulant behandling, fik en invitation med i deres indkaldelse. Mange forløb var også tilbud til såkaldt udsatte borgere med lav indkomst, anden etnisk baggrund, kriminalitet, misbrug etc. Kabat-Zinn siger ofte, at han blev overrasket over, at det havde så stor effekt, fx i de helt tidlige forsøg med psoriasispatienter, hvor der var stor bedring for dem, der var med i forsøget, selv om de kun havde 10 minutter til at praktisere, mens de fik lysbehandling. I 1979 talte man ikke om stress og slet ikke om meditation i forhold til medicinsk behandling,

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2011

alligevel valgte han at kalde sit forløb Mindfulness-Baseret Stress-Reduktion, MBSR, et 8-ugers træningsforløb, hvor deltagerne mødtes to en halv time hver gang plus en hel dag. Grupperne var på op til 40 deltagere. ”Lokalerne var nede i en mørk kælder og ikke særligt indbydende med små vinduer; det var lige ved siden af, hvor de udførte dyreforsøg, så de måtte tjekke luftkvaliteten, inden de kunne sidde og fokusere på åndedrættet.” Seniorlærer Elana Rosenbaum

Efterhånden som forløbet blev mere kendt, blev patienterne henvist direkte fra den ansvarlige behandlende læge. Flere læger og psykologer kom også med på kurserne, men alle måtte følge de samme kurser som patienterne, en metode man fortsat bruger i uddannelsen til mindfulnesslærer på universitetet i Massachusetts. Forskning Helt fra starten forskede dr. Jon Kabat-Zinn i mindfulness og behandling af smerte, psoriasis og prostatacancer; en forskning, der senere viste sig at være meget gavnlig og være forudsætningen for, at MBSR i dag er anerkendt og udbredt over hele verden og har udviklet sig i mange forskellige retninger. MBCT er Mindfulness Baseret Cognitiv Terapi, der opstod som en gren af MBSR, med fokus på patienter med tilbagevendende depression. MBRP er Mindfulness Baseret Tilbagefaldsforebyggelse for personer med misbrug, og mange flere retninger dukker op. Alle er bygget op omkring kvaliteten ved at bringe bevidstheden accepterende og venligt hen på de områder, der er belastede. Hermed er vi i stand til at understøtte en naturlig forandring og forvandlingsproces – en dybtgående transformationsproces. For at denne opmærksomhed

27

Dr. Jon Kabat-Zinn


Artiklens forfatter mellem th. dr. Jon Kabat-Zinn og tv. leder af Center for Mindfulness i Massachusetts, dr. Saki Santorelli.

ikke blot forstørrer belastningen/smerten/stressen, er det meget vigtigt at have den rette intension i meditationstræningen – at være i væren. Baggrunden for mindfulness De fire ædle sandheder fra tidlige buddhistiske tekster: 1. Der er lidelse/stress i livet Det lyder voldsomt, og det er nødvendigt at forstå, at lidelse her er en oversættelse via engelsk af dukkha, som kan betyde både forandring, angst, uro, fødsel, savn, smerte o.m.a. Eksempler på lidelse: Fysisk, følelsesmæssig og mental smerte, vi oplever smerter i kroppen eller meget stress, det er smertefuldt, vi kan ikke overskue noget, har nedsat koncentration, er forvirrede. Desuden har vi tanker, der også giver stress, nemlig tankerne om, at det aldrig vil holde op, (som på en måde er forkerte forestillinger), eller tankerne om, at vi må have gjort noget forkert, at vi fortjener det, eller bekymringer om, hvordan det skal gå i fremtiden. Bekymringer og gamle billeder af andre gange, det ikke gik så godt! Ruminere, spekulere og tygge drøv på tankestrukturer, som for længst er forældede. Tendensen til rumination øger risikoen for depressioner. Alt dette er smerte oven på smerte, dukkha-dukkha, følelsesmæssigt, mentalt og kropsligt. En anden kilde til lidelse eller stor sorg er foranderlighed, alting forandres. Vi fødes med en krop, der vil forandres, ældes og måske blive syg, vi vil miste venner, vi holder af, kærlighed vil blegne og måske forgå. Glæde er også foranderlig og varer ikke ved.

28

”Jeg indeholder meget sorg, at mærke den er at mærke mig selv, Jeg har mærket sorgen meget på dette forløb, det har gjort det muligt at møde mig selv med venlighed og tage vare på mig selv. At blive min egen bedste ven.” Kursist

2. Årsagen til lidelse/stress er tilknytning Vi søger hele tiden efter noget uden for os selv, vi er tilknyttet idéer og holdninger, de rigtige meninger. Lige meget hvor succesfulde vi er, bliver vi ikke evigt lykkelige. Vi er meget tilknyttet historier om os selv, narrativer og billeder af os selv. Er det altid sandheden? Gennem mindfulness er det muligt at åbne op for en større bevidsthed om de uheldige mønstre af tilknytning og indre overbevisninger, der kan føre til både indre og ydre stress. ”Fokus for mig har været at acceptere de underliggende følelser af sorg, ensomhed og vrede, som i mange år har været grundlaget for mit drive. Det er en lidt skræmmende proces, fordi mit drive på mange måder har identificeret mig. Hvis jeg ikke er hende, der opnår en hel masse, hvem er jeg så?” Kursist

3. Det er muligt at komme fri af lidelse/stress Forskning viser, at mindfulness giver en forøget kapacitet til at rumme vanskelige følelser. ”Man får indsigt i sit psykiske liv ved at tilegne sig et decentreret perspektiv, hvor følelser og tanker opleves som forbigående subjektive tilstande i stedet for permanente objektive egenskaber”, skriver Peter Elsass.

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2011


All that you are now is the result of what you were, what you will be in the next moment will be the result of what you are now.

Fra de tidlige buddhistiske tekster Oversat af Christina Feldman

I forhold til klienter, der lider af bl.a. stress og depression og mobning, er det meget vigtigt at se på den faktiske virkelighed. Er der for store belastninger, vil det være en ide at tage en samtale med lederen eller kollegaen eller familien, en undersøgelse af, hvad det egentlig er, der foregår. Mindfulness er en kilde til de indre ressourcer, hvor klienten oplever styrke, tillid og forøget evne til at gå ind i en egentlig forandringsproces i det øjeblik, der ikke er en identifikation med smerten eller stressen. At se den er et vilkår eller rettere et resultat af overbelastninger, ydre som indre. Mange af mine kursister beskriver, hvordan det er at sige fra for første gang i deres liv! Mange oplever en ro og styrke til at gøre det på en afbalanceret måde. Denne styrke kommer indefra via arbejdet med mindfulnesstræningen, der stille og roligt beroliger nervesystemet, nedsætter stresshormoner i kroppen og derved giver bedre overblik og overskud og bedre søvn. For mig er det utroligt rørende at være tilskuer til denne forvandlingsproces. ”Før troede jeg, at det ideelle var en krop, som følte velbehag og nydelse overalt, nu er jeg bare så glad for det liv, jeg har med ømhed og spændinger osv., for det er sådan, jeg er.” Kursist ”At jeg faktisk kunne klare at sige STOP og trække vejret og fokusere på åndedrættet, når smerter og ’smertebekymringen/sorgen’ dukkede op.” Kursist

4. Vejen ud af lidelse/stress I de buddhistiske tekster anbefales den ottefoldige vej ud af lidelsen. Vi beskæftiger os her med den syvende vej, mindfulness.

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2011

Man kan sige, at der ikke er langt fra (ordet) meditation til medicin – eller fra helbred til helhed. Mindfulness er en mental evne til at se tingene, som de er, med klar bevidsthed. Som regel vil vi beskrive vores sansninger ud fra tidligere erfaringer, begreber og sammenligninger. Ud fra dette laver vi en masse indre konstruktioner, der ofte ikke er forbundet med virkeligheden. Men som kan gå hen og blive virkeligheden, hvis vi ikke evner at skabe en forbindelse til en klar bevidsthed. Mindfulness er forbundet med en direkte sansning og hjælper os med at blive klar over, hvilke indre konstruktioner der hele tiden forsøger at fjerne os fra nærværet og fra at se, hvor tankerne bevæger sig hen. The Four Foundations For at praktisere mindfulness foreslår Buddha The Four Foundations of Mindfulness: ”Jeg har lært at se udfordringer ikke som forhindringer, men som et udtryk for en sansning.” Kursist

1. Kontemplation af kroppen Sansning af lys og lyde, smerte, kropspositioner, tryk osv. – i mindfulnesstræning kaldet åndedrætsøvelser, kropscanninger, mindful yoga, gang meditation, mindful eating. 2. Kontemplation af følelser Tiltrækning og frastødning – hvordan sanser jeg ”Arbejdet med mindful walking, at gå med fuld opmærksomhed, har virkelig været en øjenåbner; at komme ned i tempo, hvor sanserne åbner sig, og jeg bliver tom indeni. At være til stede nu og her.” Kursist

29

Der er ingen mennesker, der vågner om morgenen og tænker: Dette er en god dag til at være ked af det eller til at være stresset. Det er ikke noget, vi beslutter os for. Birthe Moksha


There is a crack in everything. That’s how the light gets in. Leonard Cohen

det, og hvordan responderer jeg på det i kroppen, tankerne og i følelserne? Her trænes sindet ved hjælp at guidede øvelser. Vi siger, ”jeg føler”, og på en måde tror vi fejlagtigt, at vi er følelsen. Ved at lære at sanse den i meditationerne, lærer vi også, at den forandrer sig som alt andet. Her bruges Bjergmeditationen, siddende og stående. 3. Kontemplation af sindet og stadier i sindet En træning i iagttagelse af det, som foregår i sindet, alle de forandringer der måtte være. En træning som især bliver tydeliggjort i MBSR 8-ugers forløbet, når vi har stilhed på den hele dag eller træner meditation på retræte. Stilheden har betydning for evnen til at være med det, som er det almenmenneskelige, og det fælles understreges også ved, at undervisningen er i grupper. ”Jeg er blevet meget rørt over folks fortællinger, der ligner min egen fortælling. Der igen bekræfter, at jeg ikke er alene om mine svage følelser.” Kursist

4. Kontemplation af mentale objekter Opmærksomhed på alle bevidste mentale aktiviteter. At lægge mærke til hvilken tanke der er, er det en bekymring, en planlægning, en sammenligning, en vurdering, en fra fortiden, en der handler om fremtiden, fantasier og billeder. Jeg har mødt personer, som beskriver sig selv som gode til at slappe af og til at sidde og være helt tomme indeni og meget langt væk! Og som mener, at det også er meditativt; nej, det er afslapning og også meget vigtigt. Meditation er at være bevidst vågen om det, som er lige nu: falling awake.

30

Værdier i mindfulness En af værdierne i mindfulness er, at læreren praktiserer sammen med eleven. Vi vil aldrig bede eleverne om at udføre øvelser, vi ikke selv vil udføre – både den formelle mindfulnesstræning og den uformelle. På den måde er der tale om en levende autencitet og meget stor samhørighed mellem lærer og elev. ’Prakticum’ er et vigtigt modul i uddannelsen. Vurderinger af tanker som: ”Det burde ikke være der, jeg burde have det bedre, andre klarer det bedre end mig, hvorfor er det mig, det går ud over?” Hvis det er med den opmærksomhed, vi ser på smerten/stressen, så vil det naturligvis forstørres. Begynders sind: At se på det belastede som om det var første gang, med et lille barns øjne. Undersøgende og inviterende, er det muligt at bringe en opmærksomhed ind, som er frisk og fri af tidligere oplevelser? Noget vi ofte gør, når vi er nyforelskede eller ude at rejse. Gennem den første og grundlæggende mindfulnesstræning lærer deltageren at holde fokus ét sted ad gangen, og det er i første omgang på åndedrættet. For at løse, ændre eller blive bevidst om uheldige og ofte skadelige psykiske adfærdsmønstre kræves der energi. At komme fra udbrændthed og stress til overblik og nærvær kræver energi. Klienter, der er stressede, har brug for et overskud, inden de kan komme videre med at løse de forhindringer, der er for et lykkeligt liv uden stress. Her er MBSR en metode til at komme i en dyb og autentisk kontakt og samtidig etablere en kontakt til evnen til indre selvregulering. Nærvær Første træning i uformel mindfulnesstræning er i at bringe vågen bevidsthed til stede, samtidig med at vi gør én ting ad gangen. Det gælder

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2011


ÅNDEDRÆTSMEDITATION En grundøvelse i mindfulness: Mindfulness er at være lige her og nu. Med accept og nærvær i dette øjeblik. At bringe bevidstheden tilbage til åndedrættet hver gang du oplever, at bevidstheden vandrer på tanker, billeder, fantasier, fortiden og bekymring eller andet. Mindfulness er at være opmærksom på, at du er uopmærksom. Lad bevidstheden venligt og blidt komme tilbage til fokus, uanset hvad der optager sindet. Åndedrættet kan være dit anker og din bedste ven. Når du oplever, at sindet vandrer, eller du er presset, er det altid muligt at vende tilbage til åndedrættet. Birthe Moksha har specielt til Psykoterapeutens læsere lagt en guidet meditation til nærvær på linket mindfulnessskolen.dk/intro.html

både i forhold til alt det praktiske, der udføres i løbet af en dag, og i forhold til tanker og følelser. Opgaven går ud på at lære at være til stede ved fx tandbørstning eller støvsugning, og det er ikke en træning i tandbørstning, men en træning i nærvær, som kan trænes i alle livets aspekter. Sæt tempoet ned, og du vil begynde at sanse, hvad der er, ganske enkelt fordi du er der, hvor du er. Jeg glæder mig over, at der nu er kommet en del lovende forskning i MBSR til Danmark, og at flere og flere mennesker kommer i gang med en meditationspraksis og derigennem kommer tættere på sig selv. Min egen meditationspraksis har stor betydning for, hvordan jeg anvender mindfulness i mit møde med klienter; jeg forsøger hele tiden at være nærværende og til stede og kropsliggøre mit eget nærvær i mødet med klienten. Jeg ved, at denne resonans er afgørende – også i undervisning i mindfulness.

Litteratur: Bowen S, N Chawla, GA Marlatt: Mindfulness-Based Relapse Prevention for Addictive Behaviors: A Clinician's Guide. The Guilford Press 2011. Elsass, Peter: Buddhas veje - En introduktion til buddhistisk psykologi. Dansk Psykologisk Forlag 2011.

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2011

Fjorback, Lone Overby: Mindfulness. Psykiatrifondens Forlag 2011. Gilbert, Paul: Medfølelse og mindfulness. Klim 2010. Gunaratana, Bhante Henepola: Eight Mindful Steps to Happiness: Walking the Buddha's Path. Wisdom Publications 2001. Haldrup, A, H Thorup, D Kristensen: Mød livet – fra kernen. Specular 2007. Kabat-Zinn, J: Full Catastrophe Living: How to Cope with Stress, Pain and Illness Using Mindfulness Meditation. Delacorte Press 1990. Kabat-Zinn, J: Lige meget hvor du går hen er du der. Borgen 2007. Santorelli, S: Heal Thy Self. Three Rivers Press 1999. Williams, M, J Teasdale, Z Segal, J Kabat-Zinn: Bevidst nærvær. Akademisk Forlag 2008. Widening the Circle: Mindfulness in the World. DVD. CFM UMASS 2009. mindful.org/video/widening-the-circle-of-mindfulness

Birthe Moksha, psykoterapeut MPF. Mindfulnesslærer, Center For Mindfulness, universitetet i Massachusetts. Trænet under ledelse af dr. Jon Kabat-Zinn, Florence MeleoMeyer, Christina Feldman. Afholder 8-ugers MBSR forløb, retræte, efteruddannelse af professionelle i mindfulness, MBRP. Udgiver CD´er med mindfulness. Foredragsholder, supervisior. Autoriseret sygeplejerske.

31


bevidst nærvær

MINDFULNESSBASERET STRESSREDUKTION – II AT HANDLE OG AT VÆRE

aF rikke braren lauritzen Jeg vil i denne artikel skitsere, hvordan man behandler stress med den såkaldte mindfulness-metode, som på dansk er oversat som bevidst nærvær. Desuden vil jeg redegøre for, hvordan klienter med stress, og mennesker i almindelighed, kan bruge denne 'livsvisdom' – ikke kun som en akut behandling, men som en metode til livslang personlig udvikling, der på sigt gør os til vores egen terapeut; vores eget daglige værktøj til håndtering af mentale og emotionelle forstyrrelser.

Stress er danskernes nye folkesygdom og er i dag årsag til en af statens største udgifter, når det kommer til sygefravær, langtidssygemeldinger, læge, psykolog og terapeutisk behandling. En rundspørge blandt eksperter på Internettet fortæller, at der i dag er 430.000 stressramte, og en fjerdedel af alle sygemeldinger er stressrelaterede. Arbejdsskader forårsaget af psykiske lidelser, herunder stress, koster årligt det danske samfund 2,6 mia. kroner, vurderer professor i sundhedsøkonomi Keld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet. Stress rammer også vores børn. Ifølge BUPL har godt hvert femte barn symptomer på stress, og hvert fjerde barn, som indlægges på en psykiatrisk afdeling, har en stressrelateret lidelse. Og mere end hver fjerde teenager føler sig stresset.1 Stress er kroppens svar på ubalance/overbelastning. Er man stresset over længere tid, reagerer kroppen på det. De biologiske mekanismer ved stress er i vidt omfang blevet klarlagt i de senere år. De omfatter komplicerede ændringer i hormoner (især stigning i kortisol) og signalsubstanser (især adrenalin, noradrenalin og sero1 Faktuelle tal hentet fra: DR-undervisningsside om stress.

32

tonin). De fysiske symptomer er bl.a. muskelspændinger, hjertebanken, hovedpine/migræne, træthed, øget forbrug af stimulanser, ændret appetit, svimmelhed, besvimelse, forværring af kroniske lidelser, forhøjet blodtryk, hjertekarsygdomme og i værste fald død. Men der er også psykiske reaktioner ved stress. Svær og langvarig stress påvirker hjernen i en sådan grad, at en del af hjernen (hippocampus) skrumper. Samtidig vokser en anden del af hjernen (amygdala), hvilket medfører øget risiko for at udvikle frygt, angst og depression. De psykiske symptomer er typisk rastløshed, koncentrationsbesvær, manglende sexlyst, irritabilitet, grådlabilitet, indesluttethed, modløshed, ændret selvværdsfølelse, aggressivitet, magtesløshed, hukommelsesbesvær, udbrændthed, uforklarlig angst og depression. Ifølge Stressforeningen menes stress at være årsag til halvdelen af alle depressioner og angstlidelser.2 Hvad stresser os? Stress skal helst behandles i tide, mens personen stadig er i job. Går der for lang tid, kan stress udvikle sig til svært helbredelige fysiske og psykiske lidelser. Hvordan kan vi forebygge stress og lære at håndtere og behandle det? Overordnet kan man sige, at stress er de forandringer, der opstår i organismen som følge af ydre eller indre påvirkning. Stress er en biologisk reaktion, der udløses, når man udsættes for en påvirkning, en stressor. Det skal dog under2 DR-undervisningsside om stress.

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2011


streges, at det er meget individuelt, hvordan vi reagerer på en stressor. Reaktionen afhænger af, hvad vi føler i stresssituationen, eftersom det er følelserne, der frembringer reaktionen. Følgende oversigt viser, at stressorer har mange mulige ansigter og kan være såvel: • •

• •

Fysiske, som varme/kulde, støj, trafik, mennesker, produkter, mad og væske, sex. Psykologiske, som konflikter, vrede, skuffelser, bekymringer, afvisninger, forelskelse. Frygten for ikke at slå til, ikke at blive elsket, straf og kritik, at blive syg, at dø, at miste. Ambitioner om at slå til, at blive elsket, at opnå ros og accept, at opnå prestige og velstand. Biologiske, som smerter, sygdom, svangerskab, tidspres. Eksistentielle, som dødsfald i familien, skilsmisse, fængselsdom, afskedigelse, sygdom, jobskifte, familieforøgelse, økonomisk krise, flytning, pensionering.3

Som det fremgår, er stress altså i høj grad proportionalt med, hvordan vi befinder os i livet, fysisk, psykisk, biologisk og eksistentielt. Nogle stressorer kan vi selv gøre noget ved, andre overhaler os indenom som en del af livets rutsjeture. Vi kan godt lave livsstilsændringer, såsom kost og motion, og også på det organisatoriske plan, fx på arbejdspladserne, men når det kommer til den psykiske del af stressen, som måske har rødder helt ned i det eksistentielle, er det kun os selv, der kan gøre arbejdet, fx i et terapeutisk selvudviklingsforløb. Mindfulnessbaseret stressreduktion Begrebet Mindfulness er oprindeligt en meditationsform fra den østerlandske buddhistiske tradition. Mindfulness optrænes her gennem vidnemeditation eller neutral iagttagelse (Sanskrit Vipashyana meditation), hvor man træner 3 Fra Center for stress’ undervisningsside.

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2011

evnen til blot at observere sindets tankestrøm, dvs. uden at vurdere og dømme, men hvor man i stedet anlægger en blid, accepterende, nysgerrig og medfølende indstilling til det, som kommer og går. Men for buddhister er meditation ikke kun mental træning. Fokus er først og fremmest på at udvikle kærlighed og medfølelse, eller som Dalai Lama siger: ”We can live without religion and meditation, but we cannot survive without human affection!” I dag får flere og flere behandlere øjnene op for en metode til behandling af stress med afsæt i Østens meditationsteknikker i kombination med kognitiv psykologi, som har fået betegnelsen mindfulness-baseret stress-reduktion (MBSR). Metoden introduceredes tilbage i 1979 af ph.d. Jon Kabat-Zinn og var i de første år et beskedent program, som fik sit egentlige gennembrud i 1990, hvor Kabat-Zinn udgav sin første bog Full Catastrophe Living, som indeholdt detaljerede beskrivelser og instruktioner i alle facetter af det stressreducerende program, han havde udviklet i sin stressklinik i Massachusetts. Handlemodus og værensmodus Efterfølgende beskrives mindfulness eller bevidst nærvær med en psykologisk vinkel og ud fra psykologiske begreber for at skitsere den psykoterapeutiske model og metode, der bruges i dag som behandling af bl.a. stress, angst, depression, psoriasis, spiseforstyrrelser og misbrug.

33


Der er aldrig noget, der er sket i fortiden; det skete i Nuet. Der sker aldrig noget i fremtiden; det sker i Nuet. Det er indlysende, at fortid og fremtid ikke har nogen selvstændig eksistens. På samme måde som månen ikke selv lyser, men kun kan reflektere solens lys, er fortid og fremtid kun blege afspejlinger af Nuets lys, kraft og virkelighed. I det øjeblik, du forstår det, sker der et bevidsthedsskift fra sind til Væren, fra tid til nærvær. Pludselig føles alting levende og udstråler energi og væren. Eckhart Tolle Metoden går i sin enkelthed ud på at være fuldt til stede i nuet og træne sig selv i at observere og identificere såvel behagelige, ubehagelige og neutrale tanker uden at dømme eller vurdere dem. Vi erfarer, hvordan tanker og følelser kommer og går som skyerne på himlen, hvor nogle indimellem er flygtige, indimellem grå og fortættede og andre gange helt fraværende og efterlader en klar lyseblå himmel. Når vi praktiserer bevidst nærvær, finder vi et alternativ til de ukontrollable, selvforstærkende, selvdestruktive tanker, som opstår automatisk i sindet, når vi er påvirket af negativ stress, udbrændthed og depression. Dette er langt fra en nem træning, om end metoden forekommer simpel at 'forstå'. Men bevidst nærvær kan og skal ikke forstås. Det skal opleves og erfares indefra. Når man er deprimeret som den yderste konsekvens af langvarig stresspåvirkning og udbrændthed, får tankerne karakter af grublerier, også kaldet rumineringer eller ruminative tanker. Hvor vi bilder os ind, at disse grublerier hjælper os med at udrede vores tristhed, virker de faktisk modsat direkte selvforstærkende på de negative tanker. Vi tror som udgangspunkt, at vi ved at analysere og forsøge at finde løsninger på vores psykiske smerte kan eliminere den eller knuse problemerne, det vil sige vi forsøger på bedste vis at handle os ud af problemet. At ville handle os ud af vores problemer, af nogle kaldet handlemodus, er faktisk på mange måder årsagen til vores problem, fordi følelser ikke kan problemløses. Handlemodus virker selvforstærkende og lægger ved til den nedadgående spiral af ruminative grublerier. Det, man i mindfulness forsøger at sætte i stedet for handlemodus, kaldes værensmodus. Det er en tilstand, som har som sit ypperligste formål at få os tilbage til nuets væren. Langt størstede-

34

len af vores liv bruger vi på at lægge planer for fremtiden eller tænke tilbage på fortiden og det, som var engang. Når vi styres af fremtidens mål, overmandes vi ofte af følelser som angst, frygt og bekymring, hvilket bevirker, at vi risikerer at gå i stress. Og når vi tænker tilbage på fortiden, er det ofte med vemod, sorg og længsel efter den svundne tid, som vi godt ved ikke kommer tilbage. Men at livet udfolder sig lige nu og her, i dette øjeblik, det glemmer vi at påskønne i vores stræben efter at være et andet sted end der, hvor vi er. Eller som Eckhart Tolle så smukt beskriver det: ”Der er aldrig noget, der er sket i fortiden; det skete i Nuet. Der sker aldrig noget i fremtiden; det sker i Nuet. Det er indlysende, at fortid og fremtid ikke har nogen selvstændig eksistens. På samme måde som månen ikke selv lyser, men kun kan reflektere solens lys, er fortid og fremtid kun blege afspejlinger af Nuets lys, kraft og virkelighed. I det øjeblik, du forstår det, sker der et bevidsthedsskift fra sind til Væren, fra tid til nærvær. Pludselig føles alting levende og udstråler energi og væren.” (Tolle 2002 s. 65) Bevidst nærvær Bevidst nærvær er en tilstand, hvor vi får mulighed for at mestre vores egne tanker. Ved at lære at registrere dem med accept, uden fordømmelse og irritation, kan vi blive så godt bekendt med vores tankemønstre, at vi kan godtage, at de kommer til os, men ikke er os og dermed ikke får lov at styre os. I den kognitive psykoterapi hænger tanker, følelser, kropsoplevelser og adfærd tæt sammen. Vi har typisk en oplevelse, som afstedkommer en tanke, positivt/negativt/ neutralt ladet, som giver os en følelse i kroppen og måske også en fysisk kropsoplevelse, som er positiv/negativ og måske udløser en handling. Et eksempel, som er brugt til at illustrere dette, er at observere, hvilke følelser, tanker og kropssansninger der forekommer, hvis man forestil-

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2011


ler sig at sidde derhjemme en aften, hvor man har en aftale med en ven, men vedkommende er nu en halv time forsinket. Stilles spørgsmålet til forskellige mennesker, får man en række forskellige svar: •

Det er essentielt, at klienten er helt med på tankegangen bag metoden og selv udviser interesse for at gå ind i et decideret træningsprogram. Her er det vigtigt også at berøre personens egne forestillinger og forventninger samt begrænsninger og barrierer i forhold til processen og resultatet.

foto: Sharon Pruitt

Jeg tænker, at vedkommende nu er forsinket igen. Jeg bliver irriteret og mærker uro i kroppen. Jeg ringer for at høre, hvor hun bliver af. Jeg tænker, at vedkommende har svigtet mig. Jeg bliver ked af det og mærker en knugen i maven. Jeg foretager mig ikke rigtig noget. Jeg tænker, at der måske er sket noget med vedkommende. Jeg bliver bange og får ondt i maven. Jeg ringer til politiet for at høre, om der er sket en ulykke i nærheden. Jeg tænker, at vedkommende nu igen har glemt vores aftale. Jeg bliver vred og mærker en sitren i kroppen. Jeg ringer for at skælde hende ud. Jeg tænker, at hun nok bare er forsinket og ikke har haft mulighed for at ringe. Jeg er sikker på, at hun kommer så hurtigt som muligt. Jeg glæder mig til, at hun kommer, og er afslappet i kroppen. Jeg går ud og sætter vand over til te (Hecksher 2010 s. 50).

MBSR metoden Mindfulnessbaseret stressreduktion er bygget op som et program, hvor det anbefales at gennemgå en nøje fastlagt træning over otte sessioner. Der er fire vigtige stadier i denne proces: Den psykoedukerende, den selvobserverende, den selvregulerende og den helende, selvfrigørende.

Som eksemplet viser, kan den samme situation fremkalde mange forskellige tanker, som afhænger af de erfaringer, vi har gjort os i livet. Hvis vi identificerer os med tankerne, vil vi reagere tilsvarende, og tanker kan gøre os stressede, angste og deprimerede. Vi reagerer automatisk på vores tanker, og hvis vi ikke lægger mærke til det, kan de styre vores liv. Men når vi erfarer på egen krop, at tanker kun er mentale konstruktioner og ikke virkelighed, får vi et særdeles brugbart redskab til at lade dem være, som de er, og gradvis skabe fleksibilitet i tænkningen og øge muligheden for at styre opmærksomheden.

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2011

35


Foto: Stefano Liboni

1. Psykoedukation I den indledende psykoedukerende fase undervises klienten gennem forklaring af den kognitive model i, hvordan tanker og emotioner styrer vores handlinger helt grundlæggende. Hvordan tanker og følelser påvirker vores kropsoplevelser og giver anledning til forskellige reaktionsmønstre. Målet er at skabe bevidsthed om, hvordan klienten selv fungerer kognitivt, og spørge ind til konkrete udsagn om de indre tanker og monologer, personen er præget af. Eksempel

36

kan være: ”Jeg forstår ikke, hvorfor jeg bliver så nedtrykt, når andre virker så glade. Hvad er der i vejen med mig, jeg føler ikke, jeg kan finde ud af noget." Vi taler om, hvad disse tanker gør ved vores sindsstemning, kropstilstand og reaktionsmønstre i hverdagslivet. En måde at illustrere modellen på kan være at opstille tre elementer: A: Den faktuelle begivenhed (det som reelt sker, hvis man fx videooptog det). Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2011


B: Vores tolkning af det (den løbende indre fortælling, som ofte forveksles med kendsgerningerne). C: Vores reaktion (følelser, kropsoplevelser og adfærd). Her er det brugbart at give eksempler på, hvordan vi ofte ser situationen (A) og reaktionen (C), mens vi er ubevidste om fortolkningen (B) (Kabat-Zinn 2011 s. 31). I den psykoedukative fase taler vi også om, hvad stress og depression er for tilstande, og giver eksempler på, hvordan helt dagligdags vanskeligheder kan afstedkomme depressive tanker, som gennem ruminering kan blive selvforstærkende, og der kan opstå vedvarende eller tilbagevendende depression. Vi taler om følelser som vrede, angst, frygt, irritabilitet, håbløshed og fortvivlelse og om, hvordan de påvirker vores krop på en måde, så vi oplever anspændthed, forpinthed, smerte, forvirring, træthed og udmattelse og afmagt, og vi anerkender, at disse reaktioner er naturlige for os som mennesker. Desuden udveksler vi om, hvordan vi normalt vælger at løse vores problemer ved at ville handle os ud af dem og stiller sammen spørgsmålstegn ved, om denne strategi rent faktisk er en løsning eller måske i stedet netop er en del af problemet, og om følelser overhovedet kan problemløses! 2. Det selvobserverende Når man starter træningen, er det en god idé at tage afsæt i små korte guidede øvelser, som fx at sende opmærksomhed til fødder og hænder. Her oplever de fleste en følelse af grounding og får første succesoplevelse af at kunne mærke kroppen og være i ro i en kort stund. Derefter kan man langsomt begynde at sætte fokus på åndedrættets naturlige flow og skabe bevidsthed om, hvor det befinder sig, og hvordan det føles. I starten kan man bruge en simpel teknik, hvor man ved indånding for sig selv siger: ”Under

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2011

indåndingen ved jeg, at jeg ånder ind”, og ved udånding siger: ”Under udåndingen ved jeg, at jeg ånder ud”. Man ser sin indånding som en indånding og sin udånding som en udånding, og man behøver end ikke hele sætningen, men kan nøjes med bare to ord: 'Ind' og 'ud'. Den kendte vietnamesiske zenbuddhistiske munk Thich Nhat Hahn skriver om simpel åndedrætsteknik: ”At ånde ind og ud er meget vigtigt, og det er meget dejligt. Vores åndedræt er forbindelsesleddet mellem vores krop og vores sind. Sommetider tænker sindet på noget andet, end det kroppen foretager sig, og sind og krop er ikke forenede. Ved at koncentrere os om vores vejrtrækning, ”Ind” og ”Ud”, bringer vi kroppen og sindet sammen og bliver hele igen. Åndedrætsopmærksomhed er en vigtig bro. Blot det at trække vejret og smile kan gøre os meget lykkelige, for når vi trækker vejret bevidst, genfinder vi os selv fuldstændigt og møder livet i nuet.” (Thich Nhat Hahn 2006 s. 20). En anden af de oplevelsesorienterede øvelser, som har vist sig at have meget kraftig effekt, er kendt som rosinøvelsen, hvor man guider klienten gennem en sanseoplevelse ved at holde, betragte, røre, lugte, placere, smage, synke og følge fordøjelsen af en lille rosin. Denne øvelse er god at starte med, fordi den er guidet hele vejen igennem og giver klienten en oplevelse af at komme helt i ro og åbner op for bevidsthed om sanser og kropsoplevelser, som man måske ikke har mærket længe i sit liv. Der er i dag udviklet en fin palet af træningsøvelser, som alle har til formål at skabe opmærksomhed på det, vi oplever, sanser og observerer, når kroppen er i ro, og vi er fuldt ud til stede. Men det faste anker i meditation er det naturlige åndedræt, som vi vender tilbage til, hver gang vores tanker, følelser og kropsoplevelser forsøger at få os væk fra fokus.

37

Blot det at trække vejret og smile kan gøre os meget lykkelige, for når vi trækker vejret bevidst, genfinder vi os selv fuldstændigt og møder livet i nuet.” Thich Nhat Hahn


Foto: Chris Nunan

Hos personer uden meditativ erfaring vil der uvægerligt opstå forskelligartede reaktioner som fx rastløshed, ubehag, oplevelse af kropssmerte, træthed og uforløste spændinger, men også ofte en ny afslappethed og oplevelse af større ro. Det er her vigtigt at anerkende og italesætte alt det, der kommer op, og derigennem hjælpe klienten frem til nye erkendelser af hans eller hendes her og nu-tilstand. 3. Det selvregulerende Efter vedvarende træning i at observere kroppens sensationer, såsom ubehag, rastløshed, smerte, men også velbehag, tilfredsstillelse og frisættelse, får vi erfaringer om os selv og vores måde at være i vores krop. Vi finder langsomt ud af på egen krop, at smerter kommer og går; at velbehag og lykkefølelser kommer og går. Vi vender altid tilbage til vores anker, åndedrættet, og træner evnen til at trække vejret med vores oplevelse, som et alternativ til at gå ind i oplevelserne og skabe ruminative forstyrrende tanker, som ofte igangsætter det indre drama.

38

Det er i denne fase, vi begynder at oparbejde vedvarende mestringsstrategier, idet vi nu genkender vores reaktionsmønstre med accept og omsorg for os selv. Man kan sige, at vi langsomt begynder at få et venskabeligt forhold til vores 'opmærksomhedsmuskel' ved selv at bestemme, hvor vores opmærksomhed skal være. Det bevirker, at vi bliver herre i eget hus. 4. Det helende, selvfrigørende På det tidspunkt, hvor vi i stigende grad kender til vores normale måde at gå i indre konflikt gennem ruminative, forstyrrende tanker og handlemodus, kan vi også begynde at tage den fulde kontrol over os selv. Transformationen sker ved, at vi gennem bevidsthed om vores sinds natur kan skabe varig forandring i vores vaner og mønstre og hjælpe os ind til vores autentiske selv. I dette nye forhold til os selv er det ikke sjældent, at små 'mirakler' begynder at forekomme. Nu mestrer vi evnen til at leve efter devisen: Når vi stopper med at tvinge positive følelser Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2011


frem, får de frihed til at komme. Når vi stopper med at bekæmpe negative følelser, driver de væk af sig selv. Når vi stopper med at prøve at få noget til at ske, åbner noget nyt sig. En af de store danske meditationslærere, dr. phil. Jes Bertelsen, giver en god opsummering af bevidst nærvær som: ”En neutral iagttagelse, der som regel begynder som en teknik, en mere eller mindre intellektuel eller mental ting; men efter nogle års regelmæssig træning synker den ind og bliver under praksis en form for holdning (…) I begyndelsen – mere mentalt – prøver man sig frem i forhold til for eksempel én emotion eller én tanke ad gangen: adskille sig, spejle, ikke benægte, ikke acceptere, ikke kommentere. Men efterhånden udvides praksis, sindet er åbent til tanker og følelser, til emotioner og drifter, til kropssansninger og intuitioner, til billeder og fantasier, til syn, hørelse, duft. Og indstillingen er: alt hvad der viser sig i sindet, og alt hvad der bevæger sig, se det, lad det være, slap af og giv slip, vær vågen og spejlende. Fra praksissituationer ender denne indstilling med at forplante sig til det daglige liv: der kommer en større ro og en humoristisk pause mellem emotioner og reaktion.” (Bertelsen 1999 s. 32). Mød dem leende ved døren Til slut vil jeg citere den persiske 1200-tals sufidigter Rumis lille digt, som udtrykker bevidst nærvær i sin skønneste form: Et menneskeliv er et gæstehus, hver morgen en ny ankomst. En fryd, en forstemthed, en nedrighed, et øjebliks bevidsthed kommer uventet på besøg. Byd velkommen og bevært dem alle! Og er det en flok sorger, der raserer dit hus

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2011

og rydder det for møbler, så giv alligevel hver gæst en god behandling. Han renser dig måske og forbereder dig til nye glæder. Den dystre tanke, skammen, skadefryden, mød dem leende ved døren og byd dem indenfor. Vær taknemmelig, hvem der end kommer, for hver eneste er blevet sendt som en vejleder fra en anden side.

Litteratur

Bertelsen, Jes: Bevidsthedens inderste. Rosinante 1999. Hahn, Thich Nhat: Fred er vejen. Borgen 2006. Hecksher, Morten et al.: Mindfulness – manual. Hans Reitzels Forlag 2010. Kabat-Zinn, Jon et al.: Bevidst nærvær – en vej ud af nedtrykthed. Akademisk Forlag 2011. Tolle, Eckhart: Nuets kraft. Borgen 2002.

Rikke Braren Lauritzen er cand. mag. i sprog og kultur. Psykoterapeut MPF og familieterapeut. Flere års meditationstræning på Vækstcentret og i tibetansk-buddhistiske retreatcentre. Pilgrimsrejser i Østen. Underviser i mindfulness for instruktører og har egen psykoterapeutisk praksis med speciale i mindfulnessbaseret stressbehandling.

39


Næring til det sunde sind

FYSISK BEVÆGELSE

SOVE TID

FOKUSERET TID

INDRE TID

TID TIL KONTAKT NEDE TID

TID TIL AT LEGE

Et fad med næring til optimal hjerne funktion og et sundt sind www.neuroleadership.org; www.drdansiegel.com

Dr. David Rock og Dr. Daniel Siegel har lavet et fad med, hvad vores daglige ”kost” bør bestå af for at optimere vores psykiske sundhed. Fadet består af gode vaner for det mentale liv, som kan hjælpe mennesker til at få deres dosis af ”daglige essentielle mentale næringsstoffer”, der hver dag styrker integrationen i vores krop og vores relationer. Syv daglige essentielle mentale aktiviteter der optimerer hjernens funktioner og skaber velvære: Fokuseret tid. tid . Når vi fokuserer koncentreret på opgaver på en målbevidst måde, tager vi udfordringer op, som skaber dybe forbindelser i hjernen. Tid til at lege. Når vi tillader os at være spontane eller kreative og på en legende måde og får sjove nye oplevelser, hjælper vi hjernen med at skabe forbindelser. Tid til kontakt. Når vi er i kontakt med andre mennesker, ideelt set ansigt til ansigt, og tager os tid til at værdsætte vores kontakt med de naturlige omgivelser omkring os, aktiverer og styrker vi hjernens relationelle kredsløb. Fysisk bevægelse. Når vi bruger vores krop, særligt aerobt, dvs. i konditionstræning hvor musklerne bruger ilt, styrker vi på mange måder hjernen. Indre tid. Når vi stille reflekterer indadtil, samt fokuserer på sansninger, indre billeder, følelser og tanker, hjælper vi hjernen med bedre at kunne integrere.. Nede tid. Når vi er ufokuserede uden noget bestemt mål og lader vores psyke vandre eller simpelthen slapper af, hjælper vi hjernen til at genoplade. Sove tid. Når vi giver hjernen den hvile, den har brug for, konsoliderer vi det, vi har lært, og kommer os efter dagens oplevelser. Oversat af Psykoterapeut MPF Gitte Sander, bringes med tilladelse fra Dan Siegel.

40

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2011


Mindeord ved

SOLVEJG JEPSENS DØD Den 10. maj døde socialrådgiver og psykoterapeut MPF Solvejg Jepsen efter kort tids sygdom, kun 54 år gammel. Solvejg blev uddannet socialrådgiver i 1984 og arbejdede blandt andet inden for psykiatrien, børne- og ungeområdet samt misbrugsområdet. Hendes store sociale engagement og interesse for mennesker var drivkraften til, at hun derudover tilegnede sig flere terapeutiske efteruddannelser. Siden 1998 var Solvejg praktiserende psykoterapeut med praksis i Esbjerg. Her har hun til stor glæde for mange mennesker været den psykoterapeut og supervisor, som udviste stor faglig viden og menneskeekspertise. Solvejg besad mange kompetencer, den hjerteligt involverende, den grænsefaste, den nærværende

omsorgsfulde, den anerkendende og den inspirerende humoristiske terapeut. Solvejg mestrede livets mangfoldighed, det alvorlige, det udfordrende og det lette. Vi, som er Solvejgs kolleger og venner, lærte hinanden at kende i 2001 – under uddannelse til Imago Relations terapeut samt Imago Workshop presenter uddannelsen. Siden fortsatte vi en faglig og personlig udviklingsgruppe og supervisionsgruppe sammen. En gruppe, som nu har lidt et meget, meget stort tab. Solvejgs personlighed, hendes terapeutiske indsigt og viden var inspirerende og nærværende. Solvejg kunne åbne døre til livfuldheden, hvor hun gerne gav en flamingodans i en flammende rød kjole og holdt prinsessemiddage, når der var en kongelig anledning. Fik smilet og latteren frem. På samme måde åbnede Solvejg døre til livets alvorlige sider, sorgen og smerten, når det var nødvendigt og uundgåeligt. Nu er hun ikke mere fysisk iblandt os. Vi er dog så heldige, at hendes minde står så lysende klart. Mindet efterlader en forpligtelse til at huske, at se livets mangfoldighed, det lette og det livfulde, det smertelige og sorgen over at miste. Æret være dit minde, Solvejg, du var helt særlig. Solvejg var gift og efterlader sig sin mand, John Madsen. Solvejg og John var sammen og stod sammen, til døden skilte dem. Vi kondolerer Solvejgs familie af hele vores hjerte. Karen Nielsen Maj Kyndborg Tone Flakstad

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2011

41


Vigtig bog om

DISSOCIATION

Susan Hart (red.): Dissociationsfænomener. Hans Reitzels Forlag 2011. Oversættelser ved Bjørn Nake. 452 sider, 398 kr.

BOGANMELDELSE Erindringer om traumer bæres ikke kun videre igennem individets neurobiologi, men bæres igennem livet af familiemyter, børneopdragelsesprincipper og trossystemer. Alvorlige traumatiske begivenheder i menneskets historie eller kultur bliver mindet, såvel som båret fremad på tværs af generationer i vores litteratur, vores lovgivning og i selve vores sociale struktur. Bruce Perry

dige oplevelser, således at nutiden synes glædesløs og fratager dem evnen til at være opmærksomme på både nye og velkendte situationer, der tidligere kunne vække ro og velbehag. Traumatisk dissociation er en sådan manglende evne til at kunne hele efter et psykisk traume.

F

enne antologi er absolut lidt af en sværvægter og med varieret sværhedsgrad. Det er en stor hjælp, at Susan Hart i indledningen har lavet et fyldigt sammendrag af alle 16 kapitler. Det gør det let at orientere sig i de emner, som kan have læserens særlige interesse. Jeg har valgt at beskrive indholdet kronologisk. Der er mange forfattere til disse artikler. Ved nogle kapitler har jeg medtaget navnene, i andre kapitler har jeg kort refereret essensen af indholdet.

orskningen i traumer og PTSD har medført større forståelse for de skadevirkninger, traumatiske begivenheder kan få på alle niveauer i nervesystemet. Et traume er defineret ved, at den store forandring, der foregår i nervesystemer, når en hændelse går fra at være en udfordring til at blive en stressfyldt hændelse, forvandles til et psykisk traume. Her fastholdes nervesystemet enten i en årvågen tilstand med en parathed til enten at kæmpe eller flygte eller i en dissociativ tilstand af psykisk ustabilitet og psykisk lammelse og tomhedsfølelse.

D

S

D

et var først i 1980´erne, at begrebet posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) blev integreret i det etablerede diagnosesystem. Siden har begrebet dissociation vundet indpas i psykologiske og psykiatriske kredse med opmærksomhed på alvorlige traumers betydning for menneskets helbred såvel fysisk som psykisk.

M

ange, som forsker i traumatisk dissociation, forsker også i posttraumatisk belastningsreaktion eller posttraumatisk stresssyndrom (PTSD) og relaterer dissociationsbegrebet hertil. ”I betragtning af, hvor stor betydning forskning i traumatisk dissociation og PTSD har haft for forståelsen af menneskers nervesystem, når det udsættes for hændelser, som er overvældende, må det være på sin plads, at noget af denne forskning bliver tilgængelig på dansk,” skriver Susan Hart. Dette er motivationen for udgivelsen af den foreliggende bog om traumatisk dissociation, hvor en række af de førende traumeeksperter får lov at komme til orde.

F

or mennesker, der ikke har kunnet overvinde traumer, er fortidens tyranni kommet til at farve deres fremti-

42

usan Hart skriver i indledningen, at man regner med, at 10-20 % af dem, som bliver eksponeret for alvorlige traumer, udvikler dissociative forstyrrelser og PTSD.

T

raumatisk dissociation beskriver en manglende evne til at læge alle sår, og accepten af PTSD som en legitim psykiatrisk diagnose har medført en eksplosiv vækst i traumeforskningen og har skabt en forståelse for alle de skadevirkninger, traumatiske begivenheder kan få på alle niveauer i nervesystemet. Forskning i traumatisk dissociation og PTSD har betydet meget for vores viden om de involverede hjernestrukturer og hjernens kemi i de arousalregulerende og emotionelle strukturer. Særligt skal fremhæves den forskning, der viser betydningen af voldelige overgreb mod børn. Her ses hvordan traumatisk dissociation kan være relateret til alvorlige tilknytningsforstyrrelser, og hvordan især traumer, der er erhvervet tidligt i livet, kan have varig indflydelse på arkitekturen og kemien i hjernen samt være årsag til alvorlige konsekvenser for personlighedsudviklingen.

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2011


P

å trods af denne forskning er man fortsat ikke særlig opmærksom på alvorsgraden, når traumer rammer børn, og for den store betydning, det har for børns udvikling, når det er barnets omsorgspersoner, der samtidig er de personer, der traumatiserer det. Der er i disse år øget fokus på, at mange børn med voldsomme adfærdsmæssige og psykiske problemer har levet under omstændigheder med kaos, omsorgssvigt og/eller vold udøvet af de mennesker, som børnene er mest knyttede til og afhængige af, og at konsekvensen af traumatiseringen er større, jo yngre man er, når man udsættes for omsorgssvigt eller traumatiserende handlinger.

S

usan Hart peger på betydningen af at få udviklet en forståelse af, hvordan hjernen påvirkes af traumatisering og sammenhængen mellem traumer og personlighedsforstyrrelser.

D

e 16 kapitler præsenterer en bred vifte, hvor Susan Hart lægger ud med en overordentlig hjælpsom introduktion til neurale strukturer og neurokemi i forhold til traumatisk dissociation og PTSD, dvs. de neurale strukturer og den hjernekemi, man indtil videre ved er involveret i traumatisering. Hensigten med kapitlet er da også, som Susan Hart skriver, at lette forståelsen af bogens øvrige kapitler, der referer til hjernestrukturer og hjernekemi. Kapitlet introducerer således en oversigt over forskellige hjerneområder og neurokemiske forbindelser, der er involveret i traumatiske reaktioner.

H

erefter følger i kapitel 2 et kort historisk introduktion til dissociationsbegrebet. Dissociationsbegrebet blev først udviklet af den franske psykolog, filosof og psykoterapeut Pierre Janet og er i tidens løb blevet forstået på et utal af måder. Begrebet har i dag fået stor betydning for forståelsen af traumatisering og PTSD. Interessen for dissociationsfænomener er steget, da det er blevet tydeligere, at fysiske og psykiske overgreb er traumatiserende og kan skabe dybe dissociationer. Dissociationsbegrebet er ikke er klart afgrænset og kan bestå af mange forskelligartede symptomer og sværhedsgrader, ligesom der er mange andre forstyrrelser, der kan gribe indover. Kapitlet afsluttes med beskrivelser af forskningen i PTSD og dissociation i relation til alvorlige relations- og tilknytningsforstyrrelser og hvilke konsekvenser, denne viden har for psykoterapeutisk behandling af disse tilstande.

I

kapitel 3 undersøges relationen mellem traumer, den dissociative struktur og det dissociative fænomen gennem historien. Her bliver man således taget med på en

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2011

historisk rejse omkring traumer og dissociativ fænomenologi. Kapitlet giver en grundig beskrivelse af de forskellige opfattelser og påpeger, at det har taget lang tid at anerkende forbindelsen mellem traume og dissociative forstyrrelser. I dag er det dog den dominerende opfattelse, at dissociation fungerer som et psykisk forsvar mod integration af overvældende, ekstremt ubehagelige stimuli. Der er ligeledes empirisk evidens for, at jo mere traumatisk stress, der opleves, og jo tidligere man udsættes for den traumatiske hændelse, desto mere vil nervesystemet reagere dissociativt.

D

e følgende tre kapitler handler om dissociation som selvbeskyttelsesstrategi hos dyr og mennesker. Neurologen og traumepsykologen Robert Scaer beskriver i kapitel 4 nogle grundprincipper for dissociation, herunder hvordan de basale overlevelsesstrategier reguleres af det autonome nervesystem, og peger vigtigheden af, at nervesystemet får mulighed for at fuldføre strategien, uden at den forstyrres, når faresituationen er drevet over. Dette er helt på linje med Peter Levine, som har udviklet sine teorier om traumer gennem mange års erfaringer med traumatisk dissociation ved observationer af pattedyr. Peter Levine har som traumepsykoterapeut akkumuleret en stor viden gennem sine mange psykoterapeutiske forløb med traumatiserede og PTSD-ramte klienter. I kapitel 5 betoner han vigtigheden af immobiliseringsreaktionen i dissociering og beskriver, at der findes flere forskellige immobiliseringsreaktioner. Da det er kroppen, der bærer på disse oplevelser, er det nødvendigt at forstå kropsreaktionerne, og hvordan kropstilstanden transformeres til en traumatisk reaktion. Levine uddyber sin opfattelse af, at traumer opstår hos mennesker, når immobiliseringsreaktionerne ikke opløses, og konstant kobles med frygt, rædsel, væmmelse og hjælpeløshed. Ved hjælp af et overbevisende casemateriale viser Levine, hvordan vellykket traumeterapi består i at hjælpe klienten med at rumme stærke sansninger, emotioner og impulser på en tryg måde, uden at blive overvældet.

I

kapitel 6 sammenlignes dissociative reaktioner hos dyr og mennesker. Herefter følger tre kapitler, der handler om neurofysiologi, neurobiologi og dissociation. Bessel van der Kolk, som er et af de største navne inden for forskning i traumatisk dissociation og PTSD, indleder denne del med et bidrag om, hvad der sker i de neurale processer ved traumatisering, både ud fra hjernens strukturer og neurokemi. I kapitel 7 redegør van der Kolk for, hvordan stort set alle mennesker, der har været udsat for ekstreme stressoplevelser, får invaderende symptomer, og hvordan 43


gentagelsen af invaderende symptomer medfører et kronisk forstyrret arousal-mønster, samt hvordan personerne forfølges ved at have erindringer om begivenheden. Dette gør det umuligt at regulere sig selv ud fra følelsesmæssige signaler. Kronisk forhøjede niveauer af kortisol kan medføre svind i hippocampus, hvilket nedsætter fornemmelse af tid og sted og svækker korttidshukommelsen. Når man retraumatiseres, aktiveres strukturer i højre hemisfære, som er det område, der registrerer følelsesmæssig signifikans. Sprogområdet (Brocas område) slukker, hvilket van der Kolk benytter som en forklaring på, hvorfor PTSDramte erfarer følelser som fysiske tilstande snarere end som verbalt indkodede erfaringer. Stephen Porges har i mange årtier været optaget af det autonome nervesystem og især vagusnervens (den 10. kranienerve) regulering i forhold til overlevelse og socialt engagement. Han har i denne forbindelse udviklet den polyvagale teori til forståelse af immobiliseringsadfærd (’fastfrysningsreaktion’), kamp-flugt adfærd og udvikling af det sociale engageringssystem. Porges’ teori har i de senere år haft stor betydning for den neurale forståelse af traumatisk dissociation og PTSD, men også for forstyrrelser som fx autisme og reaktiv tilknytningsforstyrrelse.

I

kapitel 8 finder vi en lettere tilgængeligt fremstilling af den polyvagale teori fra Porges’ egen hånd. I denne artikel benytter Porges sig af begrebet neuroception til at forklare, hvordan mennesker vurderer, om omgivelserne er trygge, farlige eller livstruende. Når nervesystemet opfatter omgivelserne som trygge, regulerer nervesystemet sig efter en tilstand, der støtter social adfærd. Prosocial adfærd, ansigtsmimik og opmærksomhed på auditive signaler i mellemtonefrekvenslejet slukkes derimod, når nervesystemet opfatter fare, hvilket igen udløser fysiologiske tilstande, der understøtter forsvarsstrategier. Porges konkluderer, at psykopatologi kan opstå ud fra en persons manglende evne til at hæmme forsvarssystemet under trygge omstændigheder eller en manglende evne til at aktivere forsvarssy44

stemer, når der opstår faresituationer. I kapitel 9 beskrives, hvordan personligheden kan opdeles i en tilsyneladende normal del, som vil beskytte sig mod uintegrerede emotionelle reaktionsmønstre som følge af traumet, idet den vil være optaget af at varetage hverdagsfunktioner, og en emotionel del, som indgår i fysisk forsvar mod trusselsoplevelser. Ved gentagen relationel traumatisering vil flere emotionelle systemer kunne fungere dissocieret fra den tilsyneladende normale del i et sådant omfang, at det kliniske billede ved dissociativ personlighedsforstyrrelse træder frem.

N

æste del består af fire kapitler om barndomstraumer og dissociation. Den amerikanske børnepsykiater Bruce Perry beskriver i kapitel 10, hvordan voldsrelaterede oplevelser medfører neurologiske forandringer, og de funktionelle konsekvenser, oplevelserne får for hjernens udvikling. Perry påpeger, at der såvel hos dyr som hos mennesker er to interaktive responsmønstre på traumatiske begivenheder, nemlig hyperarousal og dissociation, og at mange benytter sig af en kombination af de to mønstre. Spædbarnet og det lille barn reagerer ofte med dissociative tilpasninger, altså med føjelighed og passivitet, som er forskellig fra kamp-­flugt reaktionen. Hvis dissociations- eller hyperarousalresponsen er aktiveret tilstrækkeligt længe, vil der forekomme strukturelle og funktionelle forandringer i hjernen. Tilsvarende beskriver Bessel van der Kolk i kapitel 11, hvordan en sikker tilknytning til primære omsorgspersoner beskytter børn mod senere traumatisering, og hvordan udsættelse for voldsomme traumatiske oplevelser kan medføre vanskeligheder med affektregulering og sårbarhed over for patologiske former for selvregulering, fx i form af selvskadende adfærd, spiseforstyrrelser og misbrugsproblemer. Den primære forældrefunktion er at støtte barnet i at kunne regulere arousal og indgå i affektive afstemningsprocesser. Alvorlige forstyrrelser i barnets tilknytningsrelation er den vigtigste bestemmende komponent for langtidsskader

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2011


i nervesystemet, og selvreguleringsvanskeligheder er formentlig den alvorligste konsekvens af psykiske traumer hos både børn og voksne.

I

kapitel 12 præsenteres en model, der påviser en årsagsrelation mellem desorganiseret tilknytning og senere dissociative forstyrrelser. Og i kapitel 13 forbindes det desorganiserede tilknytningsmønster med traumatisk dissociation. Forfatterne mener, at man gennem en udviklingspsykologisk forståelse kan betragte dissociative forstyrrelser ikke blot som en intrapsykisk forstyrrelse, men som en lidelse, der skabes i en relationel kontekst. Forfatterne henviser til undersøgelser, der viser, at et desorganiseret tilknytningsmønster i langt højere grad udvikles ved mangel på positiv moderlig følelsesmæssig involvering – altså når moderen igennem sine interaktioner ignorerer og overhører barnets behov og tilknytningssignaler, er følelsesmæssigt ’flad’ og udviser subtil fjendtlighed og et forstyrret kommunikationsmønster, end når hun udviser direkte fjendtlighed og truende adfærd. Traumatisk dissociation opstår i interaktionen og kan blive en intrapsykisk proces gennem internalisering. Det slås således fast, at de primære omsorgspersoners evne til at regulere spædbarnets frygt i en afstemmende dialog har stor betydning for sårbarheden i forhold til udvikling af dissociative symptomer senere i livet.

D

e sidste tre kapitler handler om dissociation og hukommelse. Disse tre artikler er alle er skrevet, mens de faglige diskussioner om dissocierede og falske erindringer var på deres højeste, og peger på, hvor overordentligt kompleks den menneskelige hukommelse er. Kapitlerne forholder sig både til hukommelsesaspektet i strafferetlige og civilretlige sager og til, hvorvidt det er muligt uden bevidst erindring om fx et mord, man har været øjenvidne til, at få en generindring om det flere årtier senere, hvilket forfatterne svarer bekræftende på. De påpeger ligeledes, at børn, der udsættes for et voldsomt traume, ofte lider af påtrængende erindringsbilleder, og nævner, at børn, der udsættes for enkeltstående traumer, sandsynligvis får påtrængende og vedvarende stærke erindringer om oplevelserne, mens ofre for gentagne seksuelle og fysiske overgreb med større sandsynlighed får dissociative symptomer. Det er dog endnu ikke endegyldigt bevist, da hukommelsesfordrejninger kan opstå forskellige steder i hukommelsesprocessen, både ved indkodningen, lagringen og genkaldelsen. Forfatterne påpeger, at det både er muligt at dissociere og derefter genkalde sig en ægte erindring og at overbevise sig selv om en falsk erindring.

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2011

H

erefter føres vi i kapitel 15 dybere ind i forståelsen af hukommelsesprocesserne for at se, om det er muligt at skelne mellem reversible og irreversible hukommelsestab hos personer med dissociative symptomer. Og i det afsluttende kapitel 16 skriver Bessel van der Kolk om traume og hukommelse og forskellen mellem deklarativ/eksplicit hukommelse og traumerelateret hukommelse. Han forklarer, at den deklarative/eksplicitte hukommelse er en aktiv proces, hvor informationen integreres i eksisterende mentale skemaer, som ikke kan adskilles i sansmæssige enheder. Indholdet vil fordrejes gennem nye associeringer senere i livet, daglige erfaringer assimileres hurtigt, og nogle mister deres klarhed over tid. Derimod vil visse aspekter af traumatiske hændelser blive fikseret og forblive uændrede. Van der Kolk læner sig op ad Pierre Janet, som påpegede, at traumatiske erindringer dissocieres fra bevidstheden og lagres som sensoriske perceptioner, tvangsmæssig grublen og adfærdsmæssige gentagelser og selviscenesættelser. Endvidere kan traumatiske erindringer blive tidløse og jeg-fremmede, når erindringer ikke kan lagres som autobiografiske erindringer. Personerne mærker intense sansninger og følelser, som ikke kan sprogliggøres.

A

ntologien indeholder en omfattende samling teorier om dissociationsfænomener. Med 16 kapitler skrevet af anerkendte traumeforskere og forfattere med forskellige tilgange til emnet bidrager den til en forståelse af begrebet dissociation. Bogen kan derfor ses som et vigtigt bidrag til udviklingen af en samlet teoretisk forståelse af personlighedsudvikling, personlighedsforstyrrelser og traumatisk dissociation.

Lianne Ervolder

Psykoterapeut MPF

45


FILOSOFI OG REFLEKSION

Emmy van Deurzen og Sarah Young (red.): Eksistentielle perspektiver på supervision. Dansk Psykologisk Forlag 2011. 364 sider, kr. 288.

BOGANMELDELSE Efter de første siders læsning tænkte jeg: ah, det er skønt det her, bekræftende, inspirerende! I en gruppesupervision, hvor jeg var supervisor, lagde jeg mærke til, hvordan mine spørgsmål var påvirkede af læsningen og kom til at samle gruppen om eksistentielle spørgsmål, som heldigvis også var relevante og givende for supervisanden. Men så kom der en periode i læsningen, hvor jeg gik mere eller mindre i stå. Det teoretiske stof stillede pludselig store krav til mig, som bestemt ikke kan siges at være hjemme i den eksistentielle filosofiske tænkning. Jeg tørstede efter nogle konkrete beskrivelser af, hvordan man faktisk driver eksistentiel supervision, hvordan ser den ud i praksis? Jeg sprang frem til passager i den praksisorienterede del af bogen for at finde noget mere konkret, jeg kunne forbinde mig med. Så fløj jeg igen. Nogle autentiske, oplevede og personlige beskrivelser af eksistentiel supervision fandtes der da heldigvis. Og jeg vil sige efter endt læsning af bogen, at jeg er blevet både inspireret, klogere og beriget. Bogen er redigeret af Emmy van Deurzen og Sarah Young og indeholder 16 kapitler forfattet af britiske supervisorer (på nær en enkelt australier), som alle arbejder inden for en eksistentiel ramme. De fleste er knyttet til diverse uddannelsesinstitutioner for psykoterapi og identificerer sig som 'eksistentielle psykoterapeuter'. Bogen er et første forsøg fra britisk side på at formulere en supervisionspraksis og -teori på dette grundlag. Det skal dog nævnes, at Vibe Strøier for et par år siden i Perspektiver på supervision skrev et omfattende kapitel om eksistentiel supervision, som vel må være det første forsøg på dansk, hvor hun samlede og beskrev de væsentligste elementer i en eksistentiel supervision. I nærværende bog får vi så 10 gange så mange sider til at sætte os ind i et emne, som forfatterne igen og igen kalder mangefacetteret og vanskeligt at sætte i rammer og kasser. Bogen er inddelt i tre dele med overskrifterne 1. Det filosofiske grundlag for eksistentiel supervision, 2. Eksistentiel supervision i praksis og 3. At forholde sig til og udvikle eksistentiel supervision.

46

Filosofi Eksistentiel supervision antager, ligesom eksistentiel terapi, en filosofisk synsvinkel og adskiller sig derved fra andre supervisionsformer. Forfatterne mener ikke desto mindre, at eksistentiel supervision kan kobles til og integreres med disse ved at udvide arbejdet i retning af et metaniveau kendetegnet ved filosofisk iagttagelse og menneskelig forståelse. Den er således ikke kun for eksistentielle terapeuter. Især i disse tider, hvor en positivistisk, reduktionistisk og evidenshungrende holdning bliver mere og mere fremherskende (måske endnu mere i England end i Danmark), er den filosofiske tilgang til terapi og supervision vigtigere end nogensinde, mener forfatterne. Hele holdningen i den eksistentielle supervision er relationel og optaget af, at mødet mellem mennesker aldrig er stationært, men altid en unik proces, som ikke kan sættes i kasser, måles og vejes. Det gælder alment, men her i særdeleshed forholdet mellem supervisand og klient og mellem supervisor og supervisand. Supervisoren kan ses som en filosofisk vejleder, som skaber plads til refleksion over vore alt for vage forståelse af menneskelivets komplekse problemstillinger. Den eksistentielle filosofi beskæftiger sig med det at være menneske – at være i livet. I supervisionsrummet beskæftiger vi os med det samme, at være i livet med de grundlæggende livsudfordringer og -temaer, som er evigt gyldige: frihed, angst, ansvar, tryghed, uvished, tiden, døden etc. Vores terapeutiske praksis handler om at være menneske, at være i livet. Dialogen i eksistentiel supervision er sokratisk og metoden fænomenologisk. Hele det filosofiske grundlag for fænomenologien bliver beskrevet i flere af kapitlerne og den deraf følgende metode og tilgang grundigt behandlet. Begrebet epoché bliver beskrevet, det at sætte sine antagelser i parentes, at møde den anden i en ikke-vidende ånd med henblik på en nærmere undersøgelse af erfaringen. For en tid at suspendere sine antagelser og overbevisninger for at se, hvad der virkelig er, uden at blikket sløres af forforståelser eller fordomme. Supervisor hjælper supervisanden

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2011


med dette, samtidig med at han/hun vier sin opmærksomhed i lige så høj grad til sig selv i et forsøg på at også suspendere sine egne antagelser, at sætte dem i parentes, men huske dem og forstå dem. De fænomenologiske beskrivelsesregler, horisontalisering, ligeværd og verifikation gennemgås, og den følelsesmæssige dimension af terapeutens oplevelse af klienten og dennes situation understreges. Terapeutens værens kvaliteter bliver fremhævet som afgørende. Bogen kunne også hedde ”relation før metode”, som Sverker Belins nyudkomne bog. Det handler om terapeutens/supervisandens evne til at forholde sig åbent, roligt og stabilt til de store eksistentielle livstemaer, som vore klienter tumler med. ”At praktisere eksistentiel supervision er at finde ud af, hvordan mennesker kan udholde deres problemer med større livfuldhed og energi og hvordan de kan genvinde livsglæden, når den tilsyneladende er gået tabt.” (Emmy van Deurzen). I bogens første seks kapitler bliver – udover metoden – det filosofiske grundlag for den eksistentielle supervision gennemgået. Filosoffer som Heideggers, Merleau-Pontys, Husserls, Sartres, Kierkegaards, Aristoteles', Jaspers’, Bubers m.fl.s tanker bliver grundigt behandlet. Praksis I den praksisorienterede del af bogen vises, hvordan ligegyldigt hvilken målgruppe vore klienter tilhører – kriminelle unge kvinder, misbrugere, psykisk syge etc. – kan vi have gavn af en tilgang, som generelt siger noget om, hvad alle mennesker tumler med, og en tilgang, hvor vores (og klientens og supervisandens) overbevisningers tvetydighed og inkonsistens revideres og udforskes igen og igen. En af styrkerne ved denne bog er bl.a., at krop og følelser får plads i supervisionen. Ikke alene er der et helt kapital som helliger sig ”eksistentiel seksualitet og kropsliggørelse”, men i et kapitel om ”evokativ supervision” beskrives en praksis, hvor Eugene Gendlins ”følte fornemmelse” har en dominerende plads. Som sagt ser man eksistentiel supervision som integrativ, et tankesæt og en måde at være (bevidst) i sit liv og arbejdsliv på, som kan supplere alle former for supervision. At give plads til, spørge til klientens eller supervisandens verdensbillede, den mening, han/hun tillægger sine livser-

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2011

faringer, og de værdier, som betyder noget for dem, er genstand for supervisors fokus. I et kapitel om on-line supervision beskrives, hvordan en supervisionsgruppe på fem studerende mødes i et chat room med en eksistentiel supervision. Selvom lidt af det indhold, der bliver refereret til, kunne fald ind under eksistentielle spørgsmål, bruges dog størstedelen til tekniske beskrivelser af, hvordan man kan praktisere supervision i cyperspace, hvilket virker irrelevant for bogens tema. Udvikling I den sidste del af bogen bliver eksistentiel supervisions retning og fremtid diskuteret, og forfatterne opstiller forskellige modeller for de emner, som kan berøres i enhver case. Således bliver målet for eksistentiel supervision mindre traditionelt kompetenceudvikling (fx inden for en bestemt metode), kontrol (selvom der naturligvis tages hensyn til de almene faglige etiske regler), læring etc. Så vidt jeg kan se, er målet snarere en aldrig standsende undersøgelse af, hvordan livet kan leves, hvad livet er, vores indbyrdes forbundethed, alt det vi ikke kan se klart, men bare ane. Det er en sandhedssøgen med passion og åbenhed, som ikke opstiller færdige målbare eller konkrete mål. Det er en bog om den eksistentielle filosofi og den fænomenologiske metode, om at være ude på kanten og ikke fatte en bønne i sit liv (og sin terapeutiske praksis) og hjælpe hinanden gensidigt til at blive klarere i en søgen efter noget sandt, vel vidende at vi aldrig får fat i hele sandheden. I en første fremstilling, som denne bog er, hvor en bestemt gruppe profilerer sig inden for supervision, oplever jeg, at de er det, som de 'prædiker': engagerede, formidlende, passionerede og udogmatiske. Og et slagkraftigt modstykke til forestillingen om, at livet (vores klienters og supervisanders) kan sættes ned på formler. I denne danske udgave kunne det have været dejligt med en introduktion til forskellene mellem en britisk og en dansk supervisionspraksis. Fornemmelsen er, når man læser denne bog, at det miljø, britiske terapeuter arbejder i, er endnu mere kontrolleret og regelorienteret end det danske, hvilket visse steder kan forvirre læseren.

Susanne Bang

Psykoterapeut MPF Supervisor

47


KORTLÆGNING AF MUSKLERNES PSYKOLOGI Lisbeth Marcher, Sonja Fich: Body Encyclopedia – a Guide to the Psychological Functions of the Muscular System. North Atlantic Books Berkeley, California 2010. 568 sider, kr. 336 – studiepris kr. 299 (Athenæum).

BOGANMELDELSE

D

et er en omfattende værk, som Lisbeth Marcher og Sonja Fich, the grand old ladies inden for Bodynamic og psykoterapeuter MPF, her har begået på engelsk. Som titlen siger, er det en guide til det muskulære system og dets psykologiske funktioner. Det er et kompendium på 533 sider bestående af fire sektioner.

F

ørste sektion indeholder en kort introduktion til begreber, termer og definitioner brugt i det bodynamic’ske system og til, hvordan man kan bruge bogen, og hvem der kan have glæde af den. Den kan bruges som uddannelsesbog til det bodynamic’ske system, som brugsbog og manual for professionelle krops- og/eller psykoterapeuter eller til dem, der bare er nysgerrige efter at vide noget om sammenhængen mellem krop og psyke.

A

nden sektion, indeholder en udførlig kortlægning og beskrivelse af alle kroppens muskler (bodymap); musklernes anatomiske funktioner, hvor og hvordan man finder dem på kroppen, de dertil hørende referencer til karakterstruktur, egofunktioner, udviklingspsykologisk stadie og til, hvordan musklen testes (bodymapping). Pædagogisk gjort med grafisk billede i sort-hvid på venstre side med numre, der gør der let at finde rundt – og beskrivelsen logisk struktureret på højre side. Et lille oversigtsbillede gør det muligt at bevare overblikket i forhold til, hvor på kroppen musklen findes.

og sat i system, sådan som Bodynamic forstår og bruger dette.

T

il slut er der en udførlig bibliografi, liste over musklerne og det tilhørende væv samt en kort beskrivelse af forfatterne.

N

år man sidder med dette kompendium, kan man ikke undgå at blive ydmyg over for al den viden, der ligger til grund for bogens tilblivelse. Viden udviklet på baggrund af mange års erfaringer og mange menneskers kroppe og tanker samt det store arbejde, det har været at systematisere og beskrive dette. Det er et imponerende og vigtigt værk til forståelse og anerkendelse af, hvordan krop og psyke er tæt forbundne, og det giver lyst til at studere sammenhængen nærmere i teori såvel som i praksis.

Pia Johanne Nielsen Psykoterapeut MPF

I

tredje og fjerde sektion er den generelle teori om karakterstruktursystemet og egofunktionssystemet beskrevet

48

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2011


AT BLIVE RIGTIGT TIL PÅ DEN FORKERTE SIDE

Lucy Ludvigsen: På den forkerte side. Forlaget Underskoven 2011. 257 sider, kr. 250.

BOGANMELDELSE Ensomhed er den altoverskyggende oplevelse, når jeg læser mig igennem de første mange sider af denne bog. Først når jeg er ført lidt længere ind i dens univers, støder jeg på den bogtitel Ensomhedens brønd, som hovedpersonen, den unge Vivi på 22 år, med bankende hjerte lister ud af reolen på det lokale bibliotek. En bog om at være hende, at være som hende. Åbenbart den første lille guiding ud af den knugende ensomhed, som siderne runger af. Den bog, jeg har i hænderne, er, fornemmer jeg, en erindringsbog iblandet fiktion til romanform, skrevet af et medlem af vores forening, som i sin skrivende stund har passeret de 60 år. Romanen beskriver den yngre kvindes kvalfulde erkendelse af sin seksuelle præference og hendes debut i det homoseksuelle miljø. De første tøvende skridt ind i den dragende klub af ligesindede beskrives meget sart og meget fint – som Bambi på isen, tøvende, forsigtigt, med nysgerrige og forundrede øjne. På grund af den store distance i tid er det særligt fint, at man i den grad føler sig i ungt prøvende selskab i hovedpersonens tøvende og sprødt sansede oplevelser. Den første flirt. De første kærtegn. Det er som skrevet med en ung pen, som genoplevet helt skarpt i erindringen. Og der erindres virkelig i detaljer. Jeg har følelsen af, at her bliver der delt noget meget vigtigt og hidtil meget privat med mig som læser, i detaljer som føles nødvendige for forfatteren. At beskrivelsen af processen skridt for skridt i sig selv er en del af en oplevet selvudvikling. Hendes egne ord forløser hende nu yderligere og danner i tilbageblik orden, mening og overblik. Som om der i gensynet med den tabte tid kan sættes et endeligt punktum. Vi er tilbage i tresserne, hvor sekretærer har højt lakeret hår, sporvognene rumler i indre by og pigerne samler udstyr, 12 af hver … og Otto Leisner er på TV til aftenkaffen. Vi følger, hvordan den unge Vivi langsomt bliver mere og mere sikker på benene og får hemmeligheden fortalt. Til sin gode nabo, som med de bedste intentioner har taget

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2011

hende med til ulidelige baller, til sin bestyrtede mor, til kollegerne på kontoret – og efterhånden bliver mere og mere det hun er, den hun er. Venskaber og kærlighedsforhold opstår i det nye miljø. På sin vis meget intense i det nødvendige sammenhold, men samtidig ofte smertefulde og flygtige på grund af den seksualiserede rivaliseren i en relativt begrænset gruppe af udsatte mennesker, som alle deler den fælles ’skæbne’ at være på ’den forkerte side’ på dette historiske tidspunkt. Vi, som er udenfor, får et autentisk og solidarisk indblik i den interne kultur; talemåder, gestik, eksperimenter med roller og kønsidentitet. Slutteligen er den unge Vivi lige ved at falde helt for kollegaen Svend, for trygheden, for morens tilfredshed med den passende alliance, udsigten til campingliv og parmiddage, drømmen om et barn … men, inden hun falder helt, mærker hun trækket i sig og stiger af, bogstaveligt talt. Den forkerte side er den rigtige. Som en slags genreroman er den formentlig dermed også interessant og tilmed forløsende for de kvinder, som kan spejle deres lignende første usikre debut ind i det åbne, erkendte, homoseksuelle land og ud af det ensomt ængstelige indelukke, som forfatteren beskriver som ”en stor knude af umulige følelser og tanker”. Jeg tror, at romanen er skrevet på smerte og af nødvendighed i bestræbelsen på, og på vej til, at stå helt ved sig selv, at vise verden at her er jeg så, med det hele. Og det er i den egenskab, at det kan blive en betydningsfuld lille skildring med mulighed for spejling for hendes medsøstre inde i, på vej ud eller helt ude i det åbne. Som en nødvendig detalje i en boganmeldelse må tilføjes: bogen havde fortjent en mere omsorgsfuld korrektrice, som havde kæmmet lidt tættere. Det havde givet romanen et mere professionelt løft.

Annet Harries

Psykoterapeut MPF Klinisk sexolog

49


Oplysningerne bygger på informationer fra forlagene og indeholder ikke redaktionens vurderinger. Priserne er forlagenes vejledende priser.

Eia Asen, Michael Scholz: Flerfamilieterapi i praksis. Begreber og teknikker Flerfamilieterapi handler om at bringe forskellige familier sammen i en terapeutisk kontekst for at samarbejde om at overvinde deres specifikke og meget individuelle problemer. Bogen kombinerer flerfamilieterapiens teknikker og øvelser, der har vist sig velegnede i arbejdet med udsatte børn, unge og voksne. Hans Reitzels Forlag 2011. 229 sider, kr. 298. Trevor Jeavons: Healing Art and Young People Trevor Jeavons gives a valuable insight into the world of art therapy. Interweaving moving examples from his work with young patients with his professional end personal conclusions, Trevor Jeavons draws on his years of experience working with ’unhappy’ children and adults to show that his individual approach can help a wide variety of young people to make sense of their lives and develop the strength to cope with their particular problems. Bogen kan købes hos Institut for Kunstterapi. 2011. 82 sider, kr. 150. Kelly G. Wilson: Mindfulness i terapien. På et Acceptance & Commitment terapeutisk grundlag Praktisk og teoretisk guide til terapeuter til forståelsen af den rolle, mindfulness spiller i psykoterapi – og i særdeleshed i Acceptance & Commitment Therapy. Kelly Wilson definerer mindfulness i forhold til et ACT perspektiv og udforsker forholdet mellem mindfulness og de seks ACT processer og mellem mindfulness og selve den terapeutiske relation. Sidste halvdel er en praktisk guide til gennem selvindsigt at genkende og fremelske mindfulness hos klienten og hos terapeuten selv. Hans Reitzels Forlag 2011. 304 sider, kr. 348. Peter Elsass: Buddhas veje. En introduktion til buddhistisk psykologi Der er en kolossal interesse for at anvende buddhisme til behandling af stress og depression. Vi henter meditationsmetoder ind fra østen, omformer dem og kalder dem ’mindfulness’. Eller vi trækker os tilbage i en påtaget ensomhed og kalder det ’at gå i retreat’. Klinisk psykologi har brug for inspiration fra buddhismen og dens spiritualitet. Mange psykologer er da også begyndt at bringe behandlingsmetoder ind i det terapeutiske rum med en henvisning til, at de er ’buddhistisk inspireret’. Bl.a. har den såkaldte ’tredje bølge’ inden for kognitiv behandling hentet metoder ind som ’mindfulnessbased stress reduction’ (MBSR), ’acceptance and commitment based therapy’ (ACT) og ’compassionate mind training’ (CMT). Der er meget forførelse i disse nye metoder, og bogen redegør for det spirituelle og faglige grundlag for disse i den vestlige psykologis møde med buddhismen. Dansk Psykologisk Forlag 2011. Ill. 296 sider + dvd 55 min., kr. 358. 50

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2011


Aksel Berthelsen, Povl Munk-Jørgensen og Per Bech: De psykiatriske diagnoser Ny tilgængelig bog om de psykiatriske diagnoser. Diagnosen er udgangspunktet for behandlingen og et skøn over, hvordan forløbet vil blive. Bogen bygger på det internationale diagnosesystem, WHO’s ICD-10, som giver mulighed for at stille en diagnose ud fra veldefinerede kendetegn: symptomer, adfærd, tilstandens varighed mv. Skrevet i et let sprog til fagfolk, der er i berøring med det psykiatriske felt. Opdateret og udvidet udgave af De psykiatriske diagnoser, som udkom første gang i 1998. PsykiatriFondens Forlag 2010. 170 sider, kr. 195. Jes Gerlach og Per Vestergaard: Psykofarmaka Psykofarmakologien er i rivende udvikling. Man ved mere og mere om de mekanismer, der er det biologiske grundlag for vores tanker og følelser. Signalstoffer, receptorer og nye måder at påvirke dem på. Fx har man i dag betydelig indsigt i, hvad der fremkalder positive virkninger af antidepressiv medicin, og hvad der fremkalder bivirkningerne. Bogen beskriver hovedgrupperne, hvordan de virker, og hvilke forholdsregler både læger og patienter skal tage. Skrevet for behandlere på ethvert niveau: læger, sygeplejersker, psykologer, plejepersonale og andre medarbejdere i psykiatrien. PsykiatriFondens Forlag 2010. 328 sider, kr. 295. Anne Lykke Stokkebæk: Korttidsterapi i grupper – på dynamisk, relationelt grundlag I korttidsterapi i grupper på dynamisk relationelt grundlag bruger man aktivt og bevidst processerne, dynamikken og de interpersonelle relationer i gruppen i det terapeutiske arbejde, og man arbejder både med individerne i gruppen og med gruppen som helhed. Deltagerne har et fælles problem som fx angsttilstande, depression, stress og udbrændthed eller psykosociale problemer i forbindelse med kronisk somatisk sygdom. Denne bog omhandler patienter med kronisk smertetilstand. Hans Reitzels Forlag 2011. 267 sider, kr. 268. Liselotte Hornemann Kragh: Døden nær. En brugsbog i nærvær omkring døende Døden er konkret. Den rammer os alle, præcis som fødsler gør det. Derfor er konkret viden om, hvad der sker, hvad vi kan gøre og hjælpe til med omkring et døende menneske, uundværlig. Bogen giver vejledning til alle, der frivilligt eller ufrivilligt vil sætte sig nærmere ind i dødens virkelighed, og til dem, der vil være bedst muligt til stede ved et andet menneskes dødsleje. Forlaget Alfa 2011. 230 sider, kr. 298. Atle Dyregrov: Børn og traumer Børn og traumer beskriver, hvordan børn reagerer under og efter traumatiske hændelser, og giver råd og retningslinjer for, hvordan man kan hjælpe og støtte – på kort og på lang sigt. Bogen indeholder mange praktiske eksempler, som konkretiserer de tiltag, der foreslås. 2. udgaven indeholder flere specifikke metoder og er opdateret i forhold til nyeste viden på området. Bogen henvender sig til lægfolk såvel som specialister i mødet med børn, som har været ude for traumer Hans Reitzels Forlag 2011. 200 sider, kr. 275.

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2011

51


DEBAT & MENINGER

DERFOR SKAL DU BRUGE

DE SOCIALE MEDIER K

ære kolleger. Nogle af os er mere nørdede end andre – jeg er en af dem.

7

0 % af nye klienter kommer via Google – jeg har klinik i Frederikshavn, og det kan være svært på anden måde at nå ud til mit kundegrundlag uden hjælp fra Adwords og andre online remedier. Ved at have de rigtige nøgleord på min hjemmeside og publicere artikler på hjemmesiden med relevante emner er det lykkedes mig at komme til at ligge øverst på side 1 – også når vi ikke snakker betalte reklamer.

J

eg må nu til at tænke anderledes, og det må du måske også, hvis du sidder i samme situation som mig. Google har nemlig lavet en opdatering af den måde, som dens database prioriterer hjemmesiders vigtighed på. (Skrevet 1. juli, men da foreningens medlemmer endnu ikke er så gode til at bruge forummet, må I få nyheden forsinket via bladet. Ja, jeg slår dig oven i hovedet – for vores forum er super og kan bruges til mange ting. Kan du så se at komme derind!).

52

D

et er ikke længere nok ’bare’ at have masser af gode artikler og søgeord på sin hjemmeside – nu lægger Google også mærke til, hvor aktiv du er på nettet, fx på Twitter og Facebook.

J

eg har linket til en video inde på vores forum under ’Markedsføring’, der forklarer mere om fænomenet. Desuden vil I kunne se, at hvis I har en gmail konto (e-mail hos Google) og er logget ind, når I søger på google. dk, så kommer der en lille boks med

’+1’ ud for søgeresultaterne. Google har sendt en konkurrent til Facebook på gaden. Jeg tror ikke på den. Jeg har betatestet den (været inde og se den, før den bliver officiel), og den virker ikke smartere eller bedre end Facebook. Den kan ikke noget, som Facebook ikke kan, og den virker ikke særligt overskuelig.

der dukker op på Google ved søgning på fx din klinik, jo bedre. Se på billedet i dette indlæg – du kan se den lille +1 boks, og du kan se, at både jeg og min mand har trykket +1 – jeg tror, det er ligesom Facebooks ’synes om’funktion – og der er ingen tvivl om, at resultater, som får +1, kommer til at ligge højere på Google end andre. (Grunden til at min mand står med navn er, at jeg har hans gmail adresse i mit gmail adresse kartotek. Det er ikke fordi Google ved, at vi er gift)

J

eg håber, I kom med igennem hele indlægget, selvom det er teknisk snak – og hvis I fik noget ud af det, så tak mig ved at søge på ’terapi frederikshavn’ og giv mig en +1. Du er velkommen til at sende mig en mail på mail@terapi-nord.dk og fortælle mig, hvilke ord du gerne vil findes på på Google, så skal jeg gå ind og +1 til dig! Lad os hjælpe hinanden. Mange hilsner Mette G. Andersen Psykoterapeut MPF

M

en – og dette er et gæt – jeg tror, at Google hytter deres eget skind, og at det derfor godt kan betale sig at bruge +1 funktionen. Jo flere brugere, der trykker +1 på det link,

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2011


Psykoterapi i Danmark. Brikker af en helhed består af en række artikler skrevet af fremtrædende danske praktikere og forskere inden for moderne psykoterapi. Udefra bidrager den kendte engelske eksistentielle psykoterapeut og filosof Emmy van Deurzen med en tankevækkende artikel om forholdet mellem filosofi og terapi. Bogen er redigeret af psykoterapeuterne MPF Susanne van Deurs og Stig Dankert Hjort. Udgivet i anledning af Psykoterapeut Foreningens 10 års jubilæum. 231 sider, kr. 250.

Kr. 250

I Hvad er psykoterapi? Det diagnostiske perspektiv præsenteres resultatet af et forskningsprojekt, som består i en gennemtænkt udformning af en basisdiagnostisk fremgansmåde. Udgangspunktet er, at der på trods af de historisk betingede og begrebsmæssige barrierer, der hersker mellem forskelligartede psykoterapeutiske retninger, eksisterer et fælles grundlag for psykoterapien som selvstændig videnskab. Skrevet og redigeret af psykoterapeut MPF Stig Dankert Hjort. 119 sider, kr. 200.

Kr. 200

KØB BOGEN DIREKTE FRA FORLAGET

Dansk Psykoterapeutforenings Forlag Admiralgade 22, 1066 København K ● Tlf. 7027 7007 kontakt@psykoterapeutforeningen.dk ● www.psykoterapeutforeningen.dk

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2011

53


FYRAFTENSMØDER I DANSK PSYKOTERAPEUTFORENING

Fyraftensmøder i Kbh.

Dansk Psykoterapeutforening, Admiralgade 22

Fredag den 4. november kl. 17-19 Psykoterapeut MPF Gerda Beck SUPPLER DIN TERAPIFORM MED

JEG-STØTTENDE KROPTERAPEUTISKE METODER

Introduktion til, hvordan man ved hjælp af kropsterapeutiske metoder kan støtte en jeg-svag personlighedsstuktur, så klienten bedre kan rumme sårede følelser fra tidlige problematikker, og metoder til at åbne op for et rigidt ego. Disse jeg-støttende metoder er endvidere virkningsfulde ved posttraumatiske stresssymptomer. Pris: Kr. 100 for oplæg samt samt kaffe mv. Alle er velkomne. Max. 30 deltagere. Tilmelding.

Torsdag den 24. november 2011 kl. 17-19 Psykoterapeut MPF Roland Nielsen

TANKEFELTTERAPI SOM FØLELSESFORLØSER

TFT er en følelsesforløsende teknik, hvor klienten hjælpes til at fokusere på sit psykiske problem. Herefter påvirkes bestemte reflekspunkter på medianbanerne med lette tapninger med to fingre. Problemet (de ubehagelige symptomer) slipper typisk. Klienten bliver undervist i at foretage behandlingen på sig selv. På mødet giver jeg en kort teoretisk og historisk gennemgang for TFT. Herefter beskriver jeg en case med en angstklient. Jeg vil dog tilstræbe, at det meste af tiden bruges på praktisk demonstration og åben diskussion om mine erfaringer med brugen af TFT i psykoterapeutisk arbejde. Pris: Kr. 100 for oplæg samt kaffe mv. Alle er velkomne. Max 30 deltagere. Tilmelding

Fyraftensmøder i Århus Ryesgade 29, 3. sal, Århus C

Onsdag den 12. oktober 2011 kl. 17 Udviklingskonsulent i Århus Kommune Marianne Jahn

RECOVERY

EN UNIK OG INDIVIDUEL VEJ TIL ET LIV MED MENING OG KVALITET Hvad er recovery og recoveryorientering? Hvornår kan en person siges at være recovered, og hvem definerer, at personen er recovered? I foredraget kommer Marianne Jahn ind på recovery som begreb, fænomen og tilgang. Hun vil tale om fire basale værdier, og hvorfor de anses som værende essentielle. Desuden gives der eksempler på, hvordan et liv som helt eller delvis recovered kan se ud. Pris: Kr. 50 for oplæg samt samt kaffe mv. Alle er velkomne. Ingen tilmelding.

Tirsdag den 8. november 2011 kl. 17 MA-URI behandler Helle Hestbjerg

MA-URI MASSAGE

INTRODUKTION OG DEMONSTRATION MA-URI er et healings- og empowerment system med udgangspunkt i kroppen. Målet er at blive i stand til at tage det fulde ansvar for vores liv og udfolde det medfødte potentiale. En vigtig nøgle er balance mellem maskulin og feminin energi, dvs. mellem det udadvendte, handlekraftige og strukturerede og det indadvendte, reflekterende og kreative. Vi vil få en introduktion til den livsfilosofi, MA-URI bygger på, og få demonstreret MA-URI dans og massage som kropsterapeutiske redskaber. Endvidere vil vi få fortalt, hvordan teknikkerne og filosofien specifikt anvendes i forhold til kvindens cykliske natur, graviditet, fødsel og barsel. Pris: Kr. 50 for oplæg samt samt kaffe mv. Alle er velkomne. Ingen tilmelding.

Tilmelding til begge arrangementer på www.psykoterapeutforeningen.dk > Aktiviteter. Betaling samtidig på reg. nr. 3129 konto 6001 6615

54

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2011


FYRAFTENSMØDER I DANSK PSYKOTERAPEUTFORENING

Netværksmøder på Fyn

Netværksmøder i Ribe

Tirsdag den 29. november 2011 kl. 18-20 Psykoterapeut MPF Gunvor Lund

TIrsdag den 1. november 2011 Kl. 16-18: Netværksmøde Kl. 18.30-20.00: Psykoterapeut MPF Kirsten Nordahl

Vestergade 38, 2.th., Odense C

SUNDE VOKSNE RELATIONER

Gunvor Lund holder oplæg om, hvordan vi som terapeuter hjælper vores klienter med at skabe sunde voksne relationer i deres nuværende liv, når de har udviklingstraumer med i bagagen. Der vil blive taget udgangspunkt i tilknytningsteorier og SE-metoden (Somatic Experience). Der vil blive præsenteret muligheder for, hvordan der kan arbejdes med det i praksis. Pris: Kr. 100. Tilmelding. Tilmelding til arrangementet: www.psykoterapeutforeningen.dk > Aktiviteter. Betaling samtidig på reg. nr. 3129 konto 6001 6615.

Fredag den 9. december kl. 18.30

JULEFROKOST

FOR PSYKOTERAPEUTER MPF Vi gentager succes’en fra sidste år og holder en lille julefrokost på Fyn for psykoterapeuter MPF. Pris: Det koster 170 kr. at deltage. Medbring selv drikkelse. Sted: Formentlig Vestergade 38, 2.th., Odense C. Tilmelding: Senest den 9. november på mail@gittesander. dk.

Sct. Nikolaigade 15, st.th.

FELT-PERSPEKTIVERING I TERAPIEN INTRO TIL KVADRANTMODELLEN

Pris: Gratis. Tilmelding til kirstennordahl@gmail.com senest dagen inden. Parkering: I gården fra Tvedgade. Alle medlemmer af Dansk Psykoterapeutforening er velkomne. Onsdag den 7. december 2011 Kl. 16 til vi går hjem

JULETERAPEUTISK NETVÆRKSMØDE Pris: Kendes p.t. ikke.

Parkering: I gården fra Tvedgade. Alle medlemmer af Dansk Psykoterapeutforening er velkomne.

VELKOMMEN til nye medlemmer Mette G. Sepstrup (Mette G. Septrup skulle have været med i listen over nyoptagne medlemmer i sidste nummer af Psykoterapeuten, men var gledet ud. Det beklager vi). Bestyrelsen har besluttet, at nye medlemmer fremover vil blive budt velkommen på foreningens hjemmeside.

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2011

55


KURSER I DANSK PSYKOTERAPEUTFORENING

Marianne Davidsen-Nielsen

SVERKER BELIN

Marianne Davidsen-Nielsen arbejder som konsulent, supervisor og underviser bl.a. inden for krise- og sorgbehandling. Hun er forfatter til Blandt løver – At leve med en livstruende sygdom (2. udgave 2010, Hans Reitzels Forlag) og sammen med Nini Leick til Den nødvendige smerte – Om tab, sorg og adskillelsesangst (2. udgave 2001, Gyldendal).

Sverker Belin er underviser og konsulent i forskellige socialpsykiatriske institutioner i flere lande. Han har skrevet flere bøger, hvoraf to er udgivet på dansk: Galskabens magt – parallelprocesser i arbejdet med tidligt skadede og psykotiske patienter, Hans Reitzels Forlag 1999, og hans nye bog Relation før metode – at arbejde med mennesker med alvorlige psykiske problemer, Akademisk Forlag 2010.

Psykoterapeut MPF, socialrådgiver

3-dages workshop om

TAB OG TRAUMER MED FOKUS PÅ ANGST OG KOMPLICEREDE TILKNYTNINGSOG ADSKILLELSESPROCESSER

Vi indbyder til et kursus om de komplicerede forandringer, der sker, når man rammes af svære tab og sjælsrystende begivenheder, og den grundlæggende livsforandring, dette kan medføre. Efter 20 års arbejde med kurser, uddannelsesforløb og supervision med fokus på komplicerede tab og traumer udkom i 2001 en revideret udgave af Den nødvendige smerte med en ny undertitel: Tab, sorg og adskillelsesangst. Bogen handler om sorgarbejde som adskillelse og forandring og om at kunne analysere en tilknytningsproces for at kunne finde vej i den nødvendige adskillelse. Den nye undertitel betyder en dyberegående fokusering på adskillelsesangstens navnløse væsen, som rammer ind i det, vi benævner som sjælens dybeste lag – det lag som bl.a. beskytter os mod at blive overvældet af eksistensens grundvilkår i mødet med døden, meningsløsheden, aleneheden og friheden. Ikke mindst kan mødet med aleneheden udløse den form for forladthedsdepression, som fremprovokerer den såkaldte offer-, krænker- og redderadfærd, som er et effektivt forsvar mod vores depressive lag. Og dermed opstår diskussionen om tab, traumer og medicinsk behandling. På kurset vil vi komme ind på den nødvendige skelnen mellem sorg og depression. Det er et værkstedskursus, hvor der veksles mellem teori og personligt arbejde med bl.a. tilknytnings- og adskillelsesprocesser. For behandlere.

TID & STED: Tre dages workshop 5.-7. oktober 2011. Internat

i Tisvildeleje.

PRIS: Medlemmer 6.950 kr., ikke-medlemmer 7.300 kr. inkl. måltider og eneværelse. Max. 11 deltagere.

Psykolog, psykoterapeut, supervisor

RELATION FØR METODE

OM RELATIONSFOKUSERET TERAPEUTISK ARBEJDE MED MENNESKER MED ALVORLIGE PSYKISKE PROBLEMER

På dette 2-dages kursus introducerer Sverker Belin velkendte begreber fra psykodynamisk teori (fx overføring, projektive fænomener, parallelprocesser, negetiv terapeutisk reaktion, objektrelation, narcissisme), men på en måde der er umiddelbart tilgængelig, og hvor begreberne direkte anvendes som redskaber i analysen af mange kliniske eksempler. Dag 1: Undervisning. Dag 2: Undervisning og supervision. Psykoterapeut MPF Jette Koch skrev om Sverker Belins nyeste bog: ”Han har gjort det igen, skrevet endnu en letforståelig bog om den svære kunst at lave effektiv og meningsfuld psykoterapi med mennesker med svære psykiske problemstillinger. Dette er Sverker Belins tredje bog om emnet. De to foregående fokuserede henholdsvis på forståelse og behandling af skizofreni og parallelprocesser, projektiv identifikation, hovedsagelig inden for institutionsområdet. Ikke desto mindre er begge bøger velegnede til brug i alle terapeutiske sammenhænge. Således også denne hans tredje bog, hvor han har sat fokus på relationen mellem klient/patient og terapeut. Ikke så underligt, eftersom det vel for langt de fleste af dagens terapeuter – det være sig psykologer, psykoterapeuter, psykiatere o.a. i dette felt – er almen viden, at uden relation virker ingen terapeutisk metode for alvor.” TID OG STED: Torsdag den 27. og fredag den 28. oktober 2011. Begge dage kl. 10-17. I Københavns-området. PRIS: Medlemmer kr. 2.500, ikke-medlemmer kr. 2.750. Inkl. kaffe/te. Min. 20 og max. 40 deltagere. TILMELDING snarest.

TILMELDING til kurserne på www.psykoterapeutforeningen.dk > Aktiviteter > [kurset]. Samtidig indbetales kursusprisen på giro 6001 6615 eller som bankoverførsel til reg. nr.3129 konto 6001 6615 til Dansk Psykoterapeutforening, Admiralgade 22, st. tv., 1066 København K. Angiv kursets navn og dit eget navn, evt. i supplerende mail. Ved evt. framelding inden sidste tilmeldingsdag vil 450 kr. blive tilbageholdt til dækning af administration. Herefter ingen tilbagebetaling. YDERLIGERE OPLYSNINGER: Dansk Psykoterapeutforening, kontakt@psykoterapeutforeningen.dk, tlf. 7027 7007.

56

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2011


KURSER I DANSK PSYKOTERAPEUTFORENING ULLA RUNG WEEKE

HALDOR ØVREEIDE

Ulla Rung Weeke er krise- og kropsterapeut og specialist i psykotraumetologi. Underviser på Skolen for psykosomatik i biologisk traumebehandling. Ulla Rung Weeke har læst medicin, før hun blev psykolog, og har sideløbende de sidste 28 år uddannet sig, taget kurser og uddannelser i kropsterapi hos Dansk Selskab for Bioenergetik, Bodynamic Ins, Peter Levine (SE-metoden), KranioSacral metoder samt mere specifikke kropsbehandlinger i Rolfing, Rolfmovent, Continium ved Emilie Conrad og BodyMind Centering ved Bonnie Bainbridge. Kurser og efteruddannelser de sidste 15 år hos Eva Lydeking, Mia Damhus og Oscar Umahro m.fl. i ernæring og de daglige påvirkninger på vores hjernekemi og følelsesmæssige balance, vores genmateriale, nerve- og hormonsystem. Forfatter til Når sygdom forløser (Borgen 2003) og At danse med nervesystemet (under udgivelse).

Haldor Øvreeide psykolog, specialist i klinisk psykologi og har i mere end 25 år arbejdet med børne- og familiesager både inden for PPR-området, på specialskole og som chefpsykolog i børneog ungdomspsykiatrien. I dag ejer og driver han Institut for Familie og Relationsudvikling. Han er en meget anvendt underviser og vejleder af behandlere, både i Norge og i Danmark. Haldor Øvreeide er forfatter og medforfatter til flere bøger, bl.a. At tale med børn, Hans Reitzels Forlag.

Aut. cand. psych.

BIOLOGISK TRAUMEBEHANDLING OG GENEROBRING AF

KROPPENS SANSELIGHED

Der er i kroppen grundliggende biologisk fortællinger, som for mange af os er blevet ubevidst viden, men som – når vi bliver syge, traumatiserede, angstfyldte og/eller depressive – trænger sig på og kræver vores opmærksomhed. Glemte biologiske fortællinger både om sammenhængen mellem krop og psyke, og hvilken vidunderlig sanselig, intelligent og livfuld organisme kroppen i virkeligheden er. Men også glemte biologiske fortællinger om, hvad der sker inde i os, når vi føler os livstruede, og vores nervesystem og hjernekemi kommer på spil. Viden om bindevævet, som fungerer i kroppen som et andet nervesystem, immun og hormonsystem, som konstant er lyttende til, hvad der foregår, og forandringer af miljøet i vores hjernekemi er alle faktorer, som også kommer på spil. Ved at generobre fortællingerne og i fællesskab at blive mere bevidste, skabes der mulighed for forandringer helt indefra. Dagene vil bestå af teori, krops- og bindevævsøvelser og tid til i fællesskab at mærke efter, hvad der sker.

TID OG STED: Onsdag til fredag 2.-4. november 2011. Kl. 9.30-16.30 alle dage. PRIS: Medlemmer kr. 4.200, ikke-medlemmer kr. 4.400 inkl. økologisk, grøn frokost. Max 14 deltagere.

TILMELDING snarest

Specialist i klinisk psykologi, forfatter

TERAPI MED BØRN

TRIANGULERENDE SAMTALER SOM METODE I BØRNETERAPI

Det er en fordel at have kendskab til Haldors Øvreeides teori og metode ved fx at have deltaget i kurset i maj 2010 eller på anden måde have erhvervet sig den grundliggende teori. Men også uden forhåndskendskab kan man få et godt udbytte af kurset. Forældrene er barnets vigtigste udviklingsressource, og samtalerne foregår derfor med både barnet og forældrene samtidig. Denne fremgangsmåde benyttes for at skabe en fælles forståelse og konstruktiv meningsdannelse, som inkluderer barnets erfaringer og perspektiv og forældrenes ansvar for at skabe en overskuelig og tryg verden. På den måde kan vigtige faktorer som gensidighed og positiv tilknytning understøttes. Desuden kan specifikke erfaringer og sammenhænge, som skader barnets psykiske trivsel, bearbejdes og anerkendes af barnets vigtigste relation. Med dette perspektiv har Haldor Øvreeide udviklet en metodisk tilnærmelse baseret på barnets grundlæggende kompetence for dialog og forældrenes tilsvarende egenskaber og ansvar for at give udviklingsstøtte til barnet. Triangulerende samtaler kan bruges både som en selvstændig behandlingsmetode og som supplement til andre metoder. Deltagerne opfordres til at medbringe egne film eller cases – fortrinsvis af børne- og forældresamtaler. Materialet vil blive brugt som udgangspunkt for undervisningen. Haldor Øvreeide taler et let forståeligt norsk.

TID & STED: Tirsdag-onsdag den 8.-9. nov. 2011 kl. 9.30-17

i København.

PRIS: Medlemmer kr. 3.150, ikke-medlemmer kr. 3.400. Frokost inkluderet i prisen. Min. 17 deltagere.

TILMELDING snarest

TILMELDING til kurserne på www.psykoterapeutforeningen.dk > Aktiviteter > [kurset]. Samtidig indbetales kursusprisen på giro 6001 6615 eller som bankoverførsel til reg. nr. 3129 konto 6001 6615 til Dansk Psykoterapeutforening, Admiralgade 22, st. tv., 1066 København K. Angiv kursets navn og dit eget navn, evt. i supplerende mail. Ved evt. framelding inden sidste tilmeldingsdag vil 450 kr. blive tilbageholdt til dækning af administration. Herefter ingen tilbagebetaling. YDERLIGERE OPLYSNINGER: Dansk Psykoterapeutforening, kontakt@psykoterapeutforeningen.dk, tlf. 7027 7007.

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2011

57


KURSER I DANSK PSYKOTERAPEUTFORENING

Lisbeth Laursen

BEN FURMAN

Lisbeth Lausen er lærer, psykoterapeut MPF, hypnoterapeut CI, BCI og coach. Sideløbende med arbejdet med private klienter holder hun kurser om stresshåndtering, kommunikation, coaching mm. Hun har desuden en lang og bred erfaring med undervisning, bl.a. på NLP Instituttet og NLP skolen i Roskilde.

Ben Furman er finsk psykiater og en internationalt anerkendt underviser i løsningsorienteret psykoterapi. Ud over at undervise i psykoterapi for professionelle har han været aktiv inden for almen undervisning i løsningsorienteret psykologi, navnlig af ledere og pædagoger, der arbejder med børn. Sammen med sine kolleger på Helsinki Brief Therapy Institute har han udviklet en række metoder, blandt andet Kids’ Skills, Steps of Responsibility for personer, der arbejder med børn, og Reteaming and Cooperation for personer, der arbejder for eller i organisationer. Ben Furman er forfatter til bøgerne Børn kan – Jeg kan-metoden til kreativ løsning af børns problemer og Børn kan – i praksis (Hans Reitzel 2005 og 2010).

Psykoterapeut MPF, hypnoterapeut

hypnose og hypnoterapi

Hypnose – også kaldet trance – er en naturlig tilstand, som vi ubevidst gennem dagen bevæger os ind og ud af. Fx når vi falder i staver, dagdrømmer, ser TV og bagefter ikke kan huske, hvad vi har set, kører i bil eller på cykel fra et sted til et andet uden at tænke over hvordan. Grunden til at hypnose virker så effektivt er, at man i trancen/ hypnosen ”luller den kritiske sans i søvn.” Man arbejder med det ubevidste sind, som styrer vores følelser og dermed vores adfærd. Hypnose/trance kan med stor fordel bruges sammen med individuel terapi, parterapi og coaching. Der vil blive undervist i følgende: • Hvad er hypnose – forskel på terapeutisk hypnose og stagehypnose. • Hvordan forklare det til klienten. • Hvordan tale ned i trance med forskellige teknikker. • Hvordan tale ud af trancen igen. • Hvordan bruge de teknikker, du allerede kan, sammen med hypnose. • Hvordan arbejde med stress og hypnose. • Rygestop-hypnose. Man kan umiddelbart efter kurset anvende metoderne i stressbehandling og til rygestop. Kurset henvender sig til psykoterapeuter og andre med lignende arbejde. Hvis der er interesse for det, vil der blive udbudt to kurser mere, så man får en hel hypnoterapeut uddannelse.

TID OG STED: Kurset afholdes på Gl. Rye Kro 40 km vest for

Århus fra mandag den 12. til onsdag den 14. marts 2012. Mandag kl. 10-17. De øvrige dage kl. 9-16. Hver dag serveres der rundstykker m. kaffe/te en halv time før kursusstart.

PRIS: Medlemmer kr. 2.750, ikke-medlemmer kr. 2.950. Prisen

er inkl. morgenmad, frokost og eftermiddagskaffe/te med kage. Max 12 deltagere.

Psykiater, psykoterapeut, forfatter

KIDS’ SKILLS

På denne 3-dages workshop med Ben Furman vil du blive fortrolig med Kids’ Skills, den løsningsfokuserede ’Jeg Kan’-metode baseret på femten trin, som kan bruges til at coache børn i at løse alle former for adfærds- og følelsesmæssige problemer. Du vil også lære, hvordan man underviser forældre i løsningsfokuserede idéer via et program, der hedder Kids’ Skills for forældre og andre omsorgspersoner. Det vil være muligt for deltagerne at blive registreret som Kids’ Skills-ambassadører eller Kids’ Skills for Parents kursusinstruktører. For at finde ud af mere om ’Jeg Kan’-metoden kan du besøge hjemmesiden www.kidsskills.org, hvor du vil finde masser af informationer om Kids’ Skills og Steps of Responsibility. Ben Furman taler letforståeligt dansk/nordisk. Han anbefaler, at deltagerne inden kurset læser Børn kan – i praksis, udgivet sidste år. Kurset henvender sig til alle interesserede behandlere og andre fagligt relevante personer, som fx lærere og pædagoger. TID & STED: Mandag-onsdag den 30. april og 1.-2. maj 2012. Kl. 9.30-17 hver dag. I Københavns-området. PRIS: Medlemmer kr. 4.300, ikke-medlemmer kr. 4.500. Inkl. frokost. Min. 15 og max. 40 deltagere.

TILMELDING senest 25. marts 2012

TILMELDING senest 13. februar 2012. TILMELDING til kurserne på www.psykoterapeutforeningen.dk > Aktiviteter > [kurset]. Samtidig indbetales kursusprisen på giro 6001 6615 eller som bankoverførsel til reg. nr. 3129 konto 6001 6615 til Dansk Psykoterapeutforening, Admiralgade 22, st. tv., 1066 København K. Angiv kursets navn og dit eget navn, evt. i supplerende mail. Ved evt. framelding inden sidste tilmeldingsdag vil 450 kr. blive tilbageholdt til dækning af administration. Herefter ingen tilbagebetaling. YDERLIGERE OPLYSNINGER: Dansk Psykoterapeutforening, kontakt@psykoterapeutforeningen.dk, tlf. 7027 7007.

58

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2011


KURSER I DANSK PSYKOTERAPEUTFORENING SUSANNE BANG

MISSER BERG

Susanne Bang er socialrådgiver og privatpraktiserende psykoterapeut MPF. Hun har mangeårig erfaring som underviser, supervisor og konsulent for social- og sundhedspersonale og som træner af behandlere i Danmark, Norge og det tidligere Jugoslavien. Hun har udstrakt erfaring med supervision af psykoterapeuter og har lavet en række 1-årige kurser for Dansk Psykoterapeutforening. Susanne Bang er forfatter til den meget roste bog Rørt, ramt og rystet. Supervision og den sårede hjælper, Gyldendal 2002. Sammen med Ken Heap har hun desuden skrevet Skjulte ressourcer – Supervisionsgruppen og dens arbejdsmåder, Hans Reitzel 2008.

Misser Berg er jungiansk analytiker IAAP og psykoterapeut MPF. Privat praksis i Allerød samt studieleder ved C.G. Jung Instituttet København. Formand for Jung Foreningen København samt bestyrelsesmedlem i International Association for Analytical Psychology (IAAP).

Psykoterapeut MPF, socialrådgiver

KURSUS I AT

SUPERVISERE I GRUPPE

Formålet med kurset er at udvikle din sikkerhed og kreativitet og nuancere dine handlemuligheder, når du som supervisor hjælper gruppen til at arbejde for den kollega, som er i centrum. Dette kræver, at du som supervisor har en bevidsthed om, hvor du er i processen, og hvad der kan være hjælpsomt for denne supervisand i netop dette øjeblik. Samtidig kræver det sans for gruppens dynamik samt dens evner til at give respons og reflektere. Således er der mange faktorer at tage hensyn til, når vi som supervisor skal kunne slippe styringen og lade gruppen arbejde. Under kurset kommer vi til at træne forskellige metoder i forhold til: Hvordan og hvornår bruger du reflekterende team? Hvilke instruktioner giver du gruppen på hvilke tidspunkter? Hvordan og hvornår bruger du rollespil, ’tuning in’ og andre levendegørende teknikker? Hvordan bruger du gruppen, når supervisanden eksponerer særligt sensitive temaer? Vi vil på kurset også komme ind på brug af guidede fantasier, parøvelser o. lign. Kurset er for psykoterapeuter, herunder uddannere af psykoterapeuter, og andre behandlere, men kræver i øvrigt ikke specielle forudsætninger.

TID & STED: Mandag til torsdag 21.-24. maj. Internat i Tis-

vildeleje.

PRIS: Medlemmer kr. 9.800, ikke-medlemmer kr. 10.100 for eneværelse på dejligt kursussted i Tisvildeleje i Nordsjælland i fire dage. Depositum kr. 4.500. Mindst 9 og højst 12 deltagere. Se nærmere om betalingen på www.psykoterapeutforeningen.dk > Aktiviteter > Supervision. TILMELDING senest 15. marts 2012.

Psykoterapeut MPF, jungiansk analytiker

SØSKENDERELATIONER

I den terapeutiske verden er indflydelsen fra søskende, søskenderelationer og søskende som indre objekter et stærkt forsømt område, som hidtil har stået i skyggen af indflydelsen fra forældrene, det være sig indre som ydre. Imidlertid har der de senere år været en stigende interesse omkring temaet søskende, hvad enten det drejer sig om søskendes indflydelse på hinanden under opvæksten og senere i livet eller om søskende som intrapsykiske organiserende faktorer. Søskenderelationer har stor betydning for den psykiske udvikling, for selvforståelsen, for parforhold og arbejdsrelationer – i det hele taget for vores livshistorie og for den måde, hvorpå vi møder omverdenen. Vi har alle søskende: helsøskende, halvsøskende, ’papsøskende’, ja selv enebørn har, lige som alle andre, indre søskende. Historisk og mytologisk optræder søskende hyppigt, lige som søskenderelationer ofte beskrives i bøger, teater, film etc., og disse relationer er ofte skæbnesvangre. På samme måde rummer mange af vores klienthistorier hyppige beretninger om søskendejalousi, søskendekærlighed, søskenderivalisering, polarisering mellem søskende etc. – historier som ofte er forbundet med stor smerte eller stor glæde, og som har været afgørende for udviklingen. Der ligger en terapeutisk guldgrube gemt i området søskende. Ved fokusering på de overvejende symmetriske relationer mellem søskende kan man i det terapeutiske rum afdække og gennemarbejde en hel række komplekse emotioner og affekter, som vanskeligere lader sig behandle, hvis der fokuseres på de mere traditionelle asymmetriske forældre-barn relationer. Dette kursus vil ud fra en række forskellige perspektiver beskrive søskenderelationers betydning i og uden for det terapeutiske rum. Kurset vil være en blanding af teoretiske oplæg, diskussioner i grupper samt personlige refleksioner. Kurset henvender sig til psykoterapeuter og andre med lignende arbejde. TID & STED: Torsdag den 21. og fredag den 22. september 2012. Begge dage kl. 9 -17. I Københavns-området.

PRIS: Medlemmer kr. 2.400, ikke-medlemmer kr. 2.800. Inkl. kaffe/te. Min. 15 og max. 30 deltagere.

TILMELDING senest 15. august 2012 TILMELDING til kurserne på www.psykoterapeutforeningen.dk > Aktiviteter > [kurset]. Samtidig indbetales kursusprisen på giro 6001 6615 eller som bankoverførsel til reg. nr. 3129 konto 6001 6615 til Dansk Psykoterapeutforening, Admiralgade 22, st. tv., 1066 København K. Angiv kursets navn og dit eget navn, evt. i supplerende mail. Ved evt. framelding inden sidste tilmeldingsdag vil 450 kr. blive tilbageholdt til dækning af administration. Herefter ingen tilbagebetaling. YDERLIGERE OPLYSNINGER: Dansk Psykoterapeutforening, kontakt@psykoterapeutforeningen.dk, tlf. 7027 7007.

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2011

59


Kursusejendom sælges eksklusive omgivelser, 1000m2

relationelle forståelser af individuelle problemer

Internat / Retreats / Institution / 3 familieshus / kollektiv? Dansk Institut for Psykoterapi DIPSU af 1985 Se: www.robinhus.dk - sagsnr. 54418

supervision af grupper og enkeltpersoner undervisning i psykoterapi – teori og metode

Efteruddannelse: Tab og traumer komplicerede livsforandringer Få inspiration, støtte og kvalificer dit arbejde med mennesker i forskellige livssammenhænge. 6 moduler á 4 dage over 1½ år. Start januar 2012. Undervisere: cand.psych., specialist i psykoterapi og supervision Solvej Sangild og cand.psych., specialist i psykoterapi og sundhedspsykologi Michael Linde. Læs mere på www.rm.plan2learn.dk Yderligere oplysninger: uddannelseskonsulent Gitte Brunebjerg, tlf. 7841 0938

mange års erfaring med psykoterapi og supervision på systemisk og narrativt grundlag

www.jacobmosgaard.dk Mail: jm@jacobmosgaard.dk Tlf: 51 64 14 99 Kongens Lyngby ● København

Center for Kompetenceudvikling

60

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2011


DISPUK

Narrative og poststrukturalistiske perspektiver

alle kaN tale om traumer: traumeBeHaNdliNg i Narrativ terapi

Narrativ terapi i praksis med allaN HolmgreN

masterclass i Narrativ terapi

Narrative samtaler - live efterår 2011 i årHus med allaN HolmgreN m.fl.

med Anette & Allan Holmgren Den 1.og 2. september 2011 • Oslo Kursusnr. 826-11

Kreativt frirum for alle med hjerte for narrativ praksis. Ialt 10 dage med cand.psych. Anette Holmgren Start den 15. september 2011 • Snekkersten Kursusnr. 752-11

BørN og uNge, om at styrke deres selv, ideNtitet og relatioNer

Konkrete anvisninger på hvordan narrative og poststrukturalistiske ideer kan inspirere i samarbejdet med børn, unge og deres omsorgspersoner Med Allan Holmgren Den 17. og 18. november 2011 • Snekkersten Kursusnr. 872-11

livskraft, mod & kreativitet stort semiNar med todd may, usa

Hvad handler poststrukturalisme egentlig om? Hvordan kan vi forstå os selv ud fra de poststrukturalistiske perspektiver? Hvad er pointerne hos Foucault, Deleuze, Derrida, Lyotard & Nietzsche? Den 20.og 21. juni 2011 • Snekkersten Kursusnr. 818-11

supervisioNsgruppe for supervisorer

Inspiration og bevægelse • Deltagerne vil gennem den praktiske supervision blive introduceret til narrativ tilgang til supervision/konsultation Med Anne Romer 6 dage • start den 25. august 2011 • Snekkersten Kursusnr. 801-11

- samtaler med børn, unge, voksne & familier 3 dage fyldt med inspiration d.15.9., 4.10. & 3.11., 2011, kl. 9-15. • Århus Kursusnr. 897-11

DISPUK i Århus åbner dørene for deltagelse i narrative samtaler (terapi, supervision, coaching o. lign.) fire eftermiddage i efteråret 2011. Der vil være mulighed for at overvære dagens samtale og drøfte det bagefter. Med Allan Holmgren, Lone Kaae & Sidsel Arnfred Kursusnr. 859-11

BørN, uNge og voksNe på kaNteN Narrativ pædagogik og metode i behandlingsarbejdet. Med Troels Hammer Den 20. - 22. september 2011 • Snekkersten Kursusnr. 816-11

mellem socialpædagogik og terapi

Narrative begreber og praksisser som inspiration til det pædagogiske arbejde • Med Martin Nevers Den 27. og 28. oktober 2011 • Snekkersten Kursusnr. 844-11

koNfereNce om Narrativ pædagogik.

Kom og mød nogle af forfatterne til bogen “Fra terapi til pædagogik”. Konferencen handler om, hvordan man kan bruge narrativ teori og metode i praksis, i arbejdet med børn, unge og familier. Med Steen Larsen, Allan og Anette Holmgren, Lone Kaae, Magnus Brammer, Troels Hammer, Jacob Folke Rasmussen og Martin Nevers Den 25. og 26. oktober 2011 • Snekkersten Kursusnr. 880-11

Samtaler, terapi, coaching, workshops, kurser og efteruddannelser www.dispuk.dk psykoterapeuten01042011.indd 1

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2011

31-03-2011 09:14:59

61


UNDERSØGELSE AF

Institut for

DET INDRE PARFORHOLD

Kunstterapi

Workshop med Jørgen Groth cand. psyk., aut. 16. - 18. marts 2012

Vi rummer alle det modsatkønnede. Kvinden rummer det maskuline (det Jung kalder Animus), og manden rummer det feminine (det Jung kalder Anima). Relationen mellem kvindens feminine side og maskuline side (Animus) og ligeledes mellem mandens maskuline side og feminine side (Anima) kan også kaldes: "Det indre parforhold" eller "Indre Eros". Karakteren af "Det indre parforhold" og karakteren af vores eget køn på det indre plan er af stor betydning for karakteren af vores relation til det andet køn på det ydre plan. Sigtet med workshop'en er således: At opdage hvem jeg er, og hvordan jeg er på det indre plan med hensyn til de to køn. FORM: Undersøgelse af delpersonligheder, det modsatkønnede, eget køn, ved hjælp af symboler og billeder fra det ubevidste, fra fantasirejser og drømme. Individuel terapi i gruppe. TIDSPUNKT: Fredag d. 16. marts 2012 kl. 17-21 Lørdag d. 17. marts 2012 kl. 10-17 Søndag d. 18. marts 2012 kl. 9-16. MÅLGRUPPEN: Psykoterapeutstuderende, psykoterapeuter eller andre med tilsvarende uddannelse. ANTAL DELTAGERE: 5 til 12. PRIS: 5000 kr. pr. deltager. STED: Københavns Gestalt Institut Ny Østergade 9, 3. sal., 1101 København K. Se uddybende om sigte med workshop'en, teorigrundlag, litteratur og vedrørende tilmelding: www.kgicph.dk/workshop/workshopdet-indre-parforhold/ Om Jørgen Groth se: www.drommearbejde.dk

62

udbyder:

• • • • •

Kunstterapeutisk supervisionsuddannelse i 2012 Fagdag 4. nov. 2011 Temaaften i Århus 25. okt. 2011 Temaaften i Kolding 23. nov. 2011 Opstart af nyt hold på Kunstterapeut Uddannelsen 18. feb. 2012 Se nærmere på www.kunstterapi.dk eller kontakt:

Institut for Kunstterapi Engelsholmvej 10, 7182 Bredsten Tlf.: 75 88 45 00 E-mail: kunstterapi@kunstterapi.dk

Kursus: Veje ud af

SØVNLØSHED og stress

Marianne Dreyer, psykoterapeut MPF og Carsten Vagn-Hansen, læge Silkeborg 23.-25. marts 2012. Pris kr. 2.900 - Søvnens fysiologi og biokemi. - Kropslige og energetiske teknikker til god søvn. - At forvandle søvnløshedens ubehagelige symptomer.

www.mariannedreyer.dk

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2011


Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2011

63


 

2-dages kursus i København med Scott D. Miller den 9.+10. nov. 2011

Andre spændende tilbud fra Toftemosegaard:  









     

     

   

   

  

 

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------Toftemosegaard ApS, Manderupvej 3, 4050 Skibby. Tlf. 47528360. Fax. 47528366 Email: post@toftemosegaard.dk , www.toftemosegaard.dk

64

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2011


Moaiku Bodynamic • Brantbjerg

Spar 20 % * beStIL På WWW.DPF.DK I PeRIODeN 15.-30.10.

SKRIv KODe PSYKOteRAPeuteN11

Kurser i resourceorienteret kropspsykoterapi

Musklernes Intelligens – Traumer og personlighed 8.-11.nov. 2010 i København Ressourceorienteret færdighedstræning præsenteres som psykoterapeutisk metode relateret til både personlighedsudvikling og traumebearbejdning. Viden om psykomotorik, psykologisk muskelfunktion samt forståelse af hypo- og hyperresponsive forsvarsmønstre ligger til grund for arbejdsformen. Relevant for alle som ønsker at forstå dybden af hvordan en kropsligt baseret metode griber ind i personlighedens forsvarsstrategier - og kan skabe adgang til selvhelende kræfter. Pris: 4200 kr ved tilmelding før 27/9

buDDhAS veje en introduktion til buddhistisk psykologi

eKSISteNtIeLLe PeRSPeKtIveR På SuPeRvISION

NU kr. 287

Af Emmy van Deurzen & Sarah Young (red.) ISBN 978 87 7706 690 0 388 kr. inkl. moms NU kr. 311

åNDSNæRvæRetS mIRAKeL

LYt tIL FøLeLSeRNe

eKSISteNtIeLLe teRAPIeR

DeN LIGevæRDIGe DIALOG

Af Peter Elsass ISBN 978 87 7706 721 1 358 kr. inkl. moms

+ DVD, 55 minutter

Hvad stiller vi op med følelserne? 8.-10.februar 2012 i København Kurset præsenterer model over 3 lag af “følelser”: Instinktreaktioner, grundemotioner og tankefølelser - og giver træning i, hvordan vi kan både teoretisk forstå og praktisk håndtere alle 3 lag. Fokus ligger på at forstå ”følelser” som et sundt, biologisk potentiale og på at træne konkrete kropslige og kognitive mestringsfærdigheder – relevant i forhold til mestring af terapeutrollen. Pris: 3200 kr ved tilm. før 2.januar 15 dages Efteruddannelse i traumeterapi – starter marts 2012 i København. Forudgående deltagelse i ovenstående 4-dages kursus er påkrævet – eller i 2 kortere kurser. Brochure kan rekvireres.

Kursusleder: Merete Holm Brantbjerg, psykoterapeut MPF. Kontakt og yderligere information:

moaiku@brantbjerg.dk • www.moaiku.dk

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2011

en introduktion til meditation Af Thich Nhat Hanh ISBN 978 87 7706 023 6 168 kr. inkl. moms • NU kr. 135

Af Mick Cooper ISBN 978 87 7706 662 7 298 kr. inkl. moms • NU kr. 239

Og forstå deres betydning Af Anna Kåver ISBN 978 87 7706 661 0 248 kr. inkl. moms • NU kr. 199

Psykoterapi på et eksistensfilosofisk grundlag Af Karsten Borg Hansen ISBN 978 87 7706 588 0 298 kr. inkl. moms • NU kr. 239

LæS Om vOReS Gå-hjem-møDeR På WWW.DPF.DK *Porto/ekspedition tillægges

D A N S K

P S Y K O L O G I S K

F O R L A G

KNAbROStRæDe 3, 1. SAL · 1210 KøbeNhAvN K · tLF.: 4546 0050 · INFO@DPF.DK · WWW.DPF.DK

65


170x210-2011/12_Layout 1 04/09/11 22.41 Side 1

Intensiv træning og seminarer i Imagoterapi Dansk Institut for Imagoterapi tilbyder et certificeringsprogram til Imagoterapeut. Underviser: Jette Sinkjær Simon, senior klinisk instrukør: Institut for Imago Relationships International. Klinisk psykolog. Specialist i psykoterapi og supervision. Kurserne er godkendt af Dansk Psykolog Forening. For certificerede Imagoterapeuter tilbyder vi efteruddannelse i: Imagoterapi i gruppe. Supervision. Workshop Presenter. Derudover har vi weekendseminarer for par.

Dansk Institut for Imagoterapi tilbyder: Weekendseminar for par: 29. – 30. oktober 2011 i Vejle 05. – 06. november 2011 i Nr. Vosborg, Holstebro 19. – 20. november 2011 i København Efteruddannelsesprogram til Imago Parrelationsterapeut (hold29) 1.modul 01. – 04. december 2011 2.modul 01. – 04. marts 2012 3.modul 07. – 10. juni 2012 Sted: København Eteruddannelsesprogram til Imago Parrelationsterapeut (hold 30) 1.modul 04. – 07. oktober 2012 2.modul 10. – 13. januar 2013 3.modul 14. – 17. april 2013 Sted: København

For Imagoterapeuter: 02. – 04. november 2011 DialogFirst i organisationer Coach uddannelse, 1. modul 26. – 28. januar 2012 Coach uddannelse, 2. modul 05. – 07. marts 2012 Coach uddannelse, 3. modul 31. maj – 02. juni 2012 Coach uddannelse, 4. modul Sted: København Singles- personlig udvikling i gruppe 12. - 15. maj 2012 Sted: København Imago og Familier 28. – 29. februar 2012 Sted: København

Tilmelding: Jane@jettesimon.com eller tlf. 40 28 19 98 man. – tors. mellem kl. 8.00 og 9.00 Oplysninger om kursernes indhold: www.jettesimon.com

66

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2011


Fra efteråret 2012 udbyder vi igen en intensiv og dybtgående efteruddannelse, hvor du kan tilegne dig erfaring, viden og færdigheder inden for

SANDPLAYTERAPI Uddannelsen fordrer, at du i forvejen er uddannet psykoterapeut eller psykolog, og der er begrænset deltagerantal

KVINDE RETREATS 2012 Vi fordyber os i en rituel ramme med inddragelse af krop og natur.

Formen vil være meditation, stilhed, alenetid og fælles øvelser/samling.

Nyt år – ny begyndelse 29.dec. - 1.jan. Brug årsskiftet til erfaringsopsamling

Du kan få et indblik i - samt svar på dine spørgsmål på vores workshop den 17.3.2012

Hvad kan og vil du lægge bag dig?

Hvad vil du tage med dig og give fokus?

Midsommer fordybelse 17. - 22. juni Kvinder og livsovergange Vær i din livsfase

Forskellige former for livskraft

Værdier, selvbilleder, hverdagsrutiner Hent meget mere information på:

Sandplay er en virksom psykoterapeutisk metode, som giver mulighed for at arbejde med tidlige, ordløse, blokerede og komplekse udviklingsprocesser hos såvel voksne som børn.

Læs mere om efteruddannelsen på

www.dansksandplayinstitut.dk

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2011

www. kvinderetreat.mono.net kvinderetreat@gmail.com

Birte Skov Henriksen

Anne-Grete Kerne Jørgensen Psykoterapeuter MPF

67


Traumeheling ApS, Susan Hart og Marianne Bentzen præsenterer ”Jagten på de non-specifikke faktorer i psykoterapi med børn” 2 dages konference 19-20 juni 2012 ”Kun med hjertet kan man se rigtigt. Det væsentlige er usynligt for øjet” Antoine De Saint Exupéry

4 psykoterapeuter med speciale i psykoterapi med børn har sat hinanden stævne i København i jagten på de non-specifikke faktorer i psykoterapi. Eia Asen, England: Børne- og ungdomspsykiater og faglig leder af Marlborough Family Service i London (multi-familie- og mentaliseringsbaseret tilgang). Haldor Øvreeide, Norge: Specialist i klinisk psykologi, chefpsykolog i børne- og ungdomspsykiatrien, (udviklingsstøttende samtaler med børn og forældre). Jukka Mäkelä, Finland: Børne- og ungdomspsykiater (theraplay). Peter Levine, USA: Ph.D. i psykologi og medicinsk biofysik og udvikler af SE® -metoden til kropslig forløsning af traumer. På disse to dage vil hver af de fire psykoterapeuter vise et videoklip og præsentere deres egen forståelse af deres arbejde. I den efterfølgende dialog vil de fokusere på lighederne i den psykoterapeutiske interaktion med børnene, og på det de anser for de centrale forandringsskabende øjeblikke i de fremviste videoklip. Marianne Bentzen: Neuroaffektiv psykoterapeut MPF. Susan Hart: Klinisk psykolog, specialist og supervisor i børnepsykologi og specialist i psykoterapi, sammen med Marianne Bentzen grundlægger af den neuroaffektive terapeutiske model. Begge vil indramme dagene og være tovholdere på processen. Forskning på tværs af terapeutiske retninger har vist, at non-specifikke faktorer som relation og personlighed, har en stærkere korrelation til psykoterapiens resultat end metode. Målet med denne konference er at udforske de væsentligste non-specifikke faktorer i psykoterapi med børn og identificere forandringsøjeblikkene og lighederne i terapeutiske processer, hos højt kvalificerede psykoterapeuter, på tværs af terapeutisk metode. Dette ud fra både en devise om, at meget af det dygtige psykoterapeuter gør, er identisk men at det italesættes forskelligt, og at det er i relationen de psykiske helingsprocesser skabes. Tid: 19-20 juni 2012 Sted: København. Pris: inden 31.12.2011: Kr.3750,- inden 19.04 2012: Kr.4000,- herefter: 4500,- Tilmelding til: traumeheling@hotmail.com med angivelse af kursustitel. Yderligere information: www.traumeheling.com eller telefon: Jette Koch 2255250, Frank Olsen 30208751, Ursula Fürstenwald 39272525 Traumeheling ApS

68

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2011


           

v/Jette Koch – Ursula Fürstenwald – Frank Vestergaard Olsen

INTRODUKTION TIL SE® MED URSULA FÜRSTENWALD Præsentation af SE ®metodens terapeutiske potentiale gennem teori, demonstrationer og øvelser. Århus: 16. – 18. november2011 København: 23. – 25. november 2011 alle dage 10 - 17 Pris: kr. 3.500,- inkl. kaffe og forfriskninger. Tilmelding senest 14 dage før kursusafholdelse

Workshop med Raja Selvam: Stress, Traumer, Emotioner og Tilknytning På denne 4 dages workshop vil Raja Selvam fokusere på psykoterapeutisk arbejde med emotioner og stærke affekter ud fra en kropsligt orienteret referenceramme. Pris: før 1. november kr.5000,- herefter kr.5200,- Sted: København Tid: 2. – 5. december 2011 Tilmelding: til traumeheling@hotmail.com mrk: ”Raja”

UDDANNELSEN TIL SOMATIC EXPERIENCING® PRACTITIONER 3 -årig uddannelse til certificeret SE ® terapeut . Nyt hold juni 2012 Somatic Experiencing (SE) ® er navnet på en metode til kropslig forløsning af traumer, udviklet af dr. Peter Levine. Peter Levine har iagttaget, at dyr har et instinktivt beredskab som forhindrer, at de traumatiseres. Samme instinktive beredskab findes hos mennesker, og giver anledning til symptomer på posttraumatisk belastningsreaktion og egentlig PTSD, hvis det undertrykkes. SE ®metoden tilbyder redskaber og metoder til genetablering af den instinktive forløsning af traumer. Optagelseskrav: SE® Uddannelsen er en overbygningsuddannelse, som forudsætter en godkendt basisuddannelse og en vis terapeutisk baggrund,

træning og erfaring, og henvender sig blandt andet til: Psykologer, læger, psykoterapeuter og kropsterapeuter. Form: Uddannelsen består af 3 niveauer: Beginning, Intermediate og Advanced med hver 2 internatkurser årligt a 6 dage. Tidspunkt 1.st år:7.6.-12.6 2012 Priser: Kr 9000,- pr kursus, samt ca. Kr. 4000,- til kost og logi. Hertil udgifter i forbindelse med egenterapi og supervision. Tilmelding: Send CV og ansøgning til: Traumeheling@hotmail.com mærket” Uddannelsen” 2012. Forudsætningen er, at have deltaget i Introduktionskursus eller SE kendskab på tilsvarende niveau.

YDERLIGERE INFORMATION: WWW.TRAUMEHELING.COM TLF: JETTE KOCH: 2255 2504 URSULA FÜRSTENWALD 3927 2524 OG FRANK VESTERGAARD OLSEN: 3020 8751

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2011

69


KONFERENCER KONGRESSER MØDER M.M. Psykiatrifonden – 10.10. kl. 19-22 Unge og psykisk sygdom. Vordingborg Gymnasium. – 12.10. kl. 19-21 Motion og psyke. Svendborg. – 12.10. kl. 16-18 Skizofreni som diagnose. Holbæk. – 21.10. kl. 19-21 Depression. Tønder. – 24.10. Børn og depression. Århus. – 26.10. kl. 14-16.30 Særligt sensitive mennesker. – 8.11. kl. 19.30-21.30 Unge og depression. Hovedgaard Bibliotek. – 9.11. kl. 16-18.30 Kognitiv terapi og øvelser til at dæmpe angst og depression. – 9.11. kl. 19.3021.30 PTSD. Århus. – 15.11. kl. 19-21 Mani og Depression. Haderslev. – 16.11. kl. 19-21.30 Bipolar: Når mani og depression følges ad. –. 22.11. kl. 19.30-21.30 ADHD og depression. – 22.11. kl. 15-17 Foredrag ved Arnhild Lauveng. Middelfart. – 23.11. kl. 19-21 Skizofreni. Kværndrup. – 29.11 kl. ? Film og Psyke: ’Gaven’. Esbjerg. – 29.11. kl. 16-18.30 Depression og angst hos ældre. – 30.11. kl. 19-21.30 Film og Psyke:’ Armadillo’. – 8.12. kl. 19-21-30 Veje ud af angst. Møn Bibliotek. – De omtalte arrangementer er i Københavns-området, med mindre andet er nævnt. Se nærmere på www.psykiatrifonden.dk Gestaltterapeutisk Forum i Danmark – 13.10. kl. 16-18 Om behovet for metodeudvikling i gestaltpraksis? Oplæg og debat. Alle interesserede er velkomne. Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, Jens Chr. Skousvej 4, Bygning 1481. Ole Emig: psyk.emig@mail.dk; Mikael Sonne: mail@mikaelsonne.dk; Jan Tønnesvang: jan@psy.au.dk Dansk Carl Rogers Forum – Kontroversielle synspunkter på Carl Rogers’ teorier om personlighed og psykoterapi. 14.10. kl. 13.30-17. Psyche&Eksistens, Priorgade 13 A, Sorø. www. carlrogers.dk Nordisk konference – Handlednings- och psykoterapiforskning i dialog: En nordisk konferens och nätverksbyggande. 21.-22. oktober 2011. Stockholm, Sverige. Arr. Stockholms Universitet, Psykologiska Institutionen. www.psykoanalyse.no/ docs/Andra%20inbjudan%20med%20program%20110408. pdf PsykInfo Region Midtjylland – 24.10. kl. 19.30-21.30 Børn og depression, v. speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri Merete Juul Sørensen. Auditoriet, Århus Universitetshospital Risskov. – 1.11. kl. 19.30-21.30 Kost og psykiatri, v. diætist Allis Bek. Tørring Skole. – 8.11. kl. 19.30-21.30 Unge og depression, v. psykolog Annemarie Gottlieb og fysioterapeut Samuel Olandersson. Auditoriet, Århus Universitetshospital Risskov. – 20.11. kl. 19.30-21.30 ADHD hos voksne, v. psykolog Lone Christensen. Kulturhuset Skanderborg, Store Sal. Se nærmere om tilmelding på www.psykinfo.dk.

70

Foredrag i Jung Foreningen, København – 27.10. Aspekter af den 3. livsalder: vitalitet – velvære – visdom som elementer af individuationsprocessen v. Hartmuth Solmsdorff. – 10.11. En guide til drømmenes verden – Ti kerneegenskaber ved drømme og deres betydning for det praktiske drømmearbejde v. Ole Vedfelt MPF. – 17.11. Alder og Eros. Kreative processer i den aldrende hjerne v. Lisbeth Myers Zacho. – 1.12. Anger – A Powerful Emotion v. Verena Kast. – 9.2.2012 Frihed, en analyse af Kieslowskis film ’Blå’ v. Pascale Stenberg. – 1.3. Den reflekterende forfører og dæmonien. En dybdepsykologisk analyse af Martin A. Hansens roman Løgneren. Pris kr. 130 for ikkemedlemmer. Alle arrangementer kl. 19.30-21.30. Kulturhuset Indre By, Charlotte Ammundsens Plads 3, København. K (tidl. Ahlefeldtsgade 33). www.cg_jung.dk Hertoft eftermiddage – 27.10. Maria Marcus: Min egen Rødstrømpe-ABC. – 24.11. Laura Skardhamar: 1970’ernes mandebevægelse. – 26.1. 2012 Maria Fonfara & Bjarke Oxlund: Sexede seniorer – om sextabuer i den tredje alder. – 23.2. Thomas Oldrup: Det sagde hun også i 1700-tallet! – 29.3. Marlene Spanger: Kønskonstruktioner blandt thailandske sexarbejdere i Danmark. Kl. 16.00-18.00. Psykiatrisk auditorium, Rigshospitalet, Henrik Harpestrengs Vej (opgang 61a). Gratis adgang for alle interesserede. Arr.: Dansk Forening for Klinisk Sexologi og foreningen Sex & Samfund. www.klinisksexologi.dk og www. sexogsamfund.dk Foredrag i C.G. Jungs Venner, Århus – 13.11. Kretas gudinde og hendes kult v. Susan Skovborg Roed. Kl. 13-16 Ellevang Kirke, Jellebakken 42, Risskov. – 12.2. 2012: Alkymi og individuation v. James Bulman-May. – 11.3: Øst og vest i idéhistorisk perspektiv. CG Jung og Richard Wilhelm v. Axel Haaning – 19.4. Terapi ændrer hjernens struktur v. Birthe Hoe MPF. Pris for ikke-medlemmer kr. 130. Kl. 13-16. Alle foredrag undtagen det første er Skt. Annagade Skole, Skt. Anna Gade 38, Århus C. Alle er velkomne. www.jungsvenner.dk PsykInfo Region Sjælland – 8.12. kl. 19.-21.30 Veje ud af angst, v. formand Mia Attle og psykolog Flemming Rasmussen. Møn Bibliotek, Stege.

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2011


Bestyrelse og udvalg Bestyrelse Erik Wasli, formand Tlf. 4587 0671 E-mail: erik@wasli.dk Karen Kaae, næstformand Charlotte Degel Ulla Drabæk Lianne Ervolder Stig Dankert Hjort Allan Holmgren Per Holm Knudsen Mariane Beicker, suppleant Hans Henrik Kleinert, suppleant

Optagelsesudvalg for individuelle medlemmer Mariane Beicker, bestyrelsen, formand Pernille Hytte Bisgaard Birgitte Mønsted Optagelsesudvalg for Forum for uddannelsessteder Hans Henrik Kleinert Søren Bruun Mariane Beicker, bestyrelsen Uddannelsesudvalg Kirsten Nordahl, formand Kirsten Bjelke Bente Vyff Hansen Inger Engelund Poulsen Stig Dankert Hjort, bestyrelsen Hans Henrik Kleinert, Forum for uddannelsessteder Allan Fedders, Forum for uddannelsessteder

Lokale kursusgrupper Midtjylland: Else Ditlev Kirsten Kjems Else Lundby Rikka Poulsen Fyn: Lisbeth Baagøe Hanne Ellegaard Gunvor Lund Marianne Bjørnskov Jørgensen Lissa Mortensen Gitte Sander Inge Marie Vikmann Medieudvalg: Erik Wasli Per Holm Knudsen Gitte Sander Winnie Johansen Etikpanelet Bette Bentzen Marianne Bentzen Niels Thorning Christensen Pia Clementsen Inge Farup Jesper Sloth Marianne Davidsen-Nielsen, etikudvalget

Generalforsamling: Lørdag den 17. marts 2012 i Middelfart

Psykoterapeut Foreningens kontor Adm. leder Winnie Johansen Admiralgade 22, st. tv. 1066 København K Tlf. 7027 7007 E-mail: kontakt@psykoterapeutforeningen.dk www.psykoterapeutforeningen.dk

Etikudvalg Marianne Davidsen-Nielsen, formand Merete Holm Brantbjerg Marianne Bentzen Hans Henrik Kleinert, bestyrelsen Allan Fedders, Forum for uddannelsessteder Eva Hildebrandt, Forum for uddannelsessteder

Kursusudvalg Anne Ahlefeldt, formand Ulla Drabæk Lianne Ervolder Pia Johanne Nielsen Charlotte Degel, bestyrelsen

FLERE KONFERENCER ... II International Congress – Quality of Life, Living with Quality. November 14-15, 2011. Évora, Portugal. Org.: Interfaces and Psychology. www.interfacespsicologia.uevora.pt/EN/index.html 2nd Bergen Conference on the Treatment of Psychopathy. November 15-17, 2011. Bergen, Norway. http://bctp.datasenter.no 2nd International Conference on Behavioral, Cognitive and Psychological Sciences – New advances and research results. November 25-27 2011. Maldives. Org.: IEDRC. www.iedrc.org/bcps/index.htm Annual International Conference on Cognitive and Behavioral Psychology. February 13-14, 2012. Singapore. www. cognitive-behavior.org 2nd Global Conference – Trauma: Theory and Practice. March 21-24, 2012. Prague, Czech Republic. Org.: Inter-Disciplinary.Net. www.inter-disciplinary.net/at-the-interface/evil/trauma/details


Psykoterapeuten Nr. 3, oktober 2011 19. årgang

Foreningsnyt og redaktionelt Redaktørens klumme .............................................................................................................. Formanden skriver .................................................................................................................. Psykoterapeutens næste tema . .............................................................................................. Velkommen til nye medlemmer ...............................................................................................

2 3 5 55

Artikler: Benedikte Hertel: Stress forårsager fysisk sygdom . ............................................................... Merete Holm Brantbjerg: Hyporespons – den skjulte udfordring i mestring af stress ............. Gitte Sander: Stress i parforholdet ........................................................................................... Birthe Moksha: At leve livet indefra. Mindfulnessbaseret stressreduktion – I . ......................... Rikke Brahen Lauritzen: Bevidst nærvær. Mindfulnessbaseret stressreduktion – II ................

6 10 17 26 32

Information, debat Kort nyt .................................................................................................................................... Næring til det sunde sind . ........................................................................................................ Mindeord ved MPF Solvejg Jepsens død . ............................................................................... Derfor skal du bruge de sociale medier. Mette G. Andersen ....................................................

4 40 41 52

Boganmeldelser Susan Hart (red.): Dissociationsfænomener. Anmeldt af Lianne Ervolder .............................. Emmy van Deurzen og Sarah Young: Eksistentielle reflektioner på supervision. Anmeldt af Susanne Bang . ..................................................................................................... Lisbeth Marcher, Sonja Fich: Body Encyclopedia - a Guide to the Psychological Functions of the Muscular System. Anmeldt af Pia Johanne Nielsen ..................................... Lucy Ludvigsen: På den forkerte side. Anmeldt af Annet Harries ........................................... Nye bøger . ............................................................................................................................... Kurser og foredrag Foredrag og fyraftensmøder i Dansk Psykoterapeutforening . ................................................ Kurser i Dansk Psykoterapeutforening .................................................................................... Konferencer, kongresser, møder .............................................................................................

42 46 48 49 50

54 56 70

Profile for Susanne van Deurs

Psykoterapeuten 2011 3  

Tidsskrift om psykoterapi og psykologiske emner. Tema dette nummer: Stress. Magazine focusing on articles about psychotherapy and psycholog...

Psykoterapeuten 2011 3  

Tidsskrift om psykoterapi og psykologiske emner. Tema dette nummer: Stress. Magazine focusing on articles about psychotherapy and psycholog...

Profile for susannevd
Advertisement