Psykoterapeuten 2008 1

Page 49

Når der er

KNAS I TILKNYTNINGEN Bent Helweg Claësson, Ulla Idorn (red.): Holdingterapi – en familieterapeutisk metode til styrkelse af tilknytningen mellem børn og forældre. Dansk Psykologisk Forlag. 416 sider, kr. 448.

BOGANMELDELSE Holdingterapi handler om at styrke eller genetablere tilknytningen og relationen mellem et barn og dets forældre. Terapien er indiceret i familier, hvor barnet er blevet væsentligt forstyrret i sin udvikling og evne til tilknytning. Det er snart tre år siden bogen Holdingterapi udkom første gang. Den er nu allerede kommet i andet oplag, og godt den kom, så der nu eksisterer en så grundig fagbog og grundbog om holdingterapi. Det er en bog, der bærer præg af forfatternes indgående kendskab til deres stof, bl.a. via en omfattende praksis. I bogen inddrages også en række andre fagpersoner, familieterapeuter, danske og svenske psykologer, bl.a. forstander Iver Hecht, der beskriver holdingterapi, som en del af familiebehandlingen på Vibygård familiecenter. Og den svenske Erik Fagerberg, der har skrevet om miljøterapeutisk pædagogholding på institutioner. Bogen bliver desuden dejlig konkret og levendegjort af de meget personlige og gribende cases, som forskellige forældre bidrager med, ligesom Bent Claëssons afsnit med børnetegninger er spændende læsning. Endelig er der gode beskrivelser af de tidlige forsvarsmekanismer, ligesom der er beskrivelser af, hvad stress gør ved børn, og hvordan det påvirker hjernens udvikling. Psykoterapeuten nr. 1, februar 2008

Holding og SE Her i Danmark var det børnepsykiater, psykoterapeut MPF Bent Claësson, der som en af de første begyndte at praktisere holdingterapi i familier med adfærdsforstyrrede børn, adopterede børn, børn med autisme, OCD, ADHD og i familier, hvor tilknytningen mellem barn og forældre af anden grund var blevet forstyrret. Psykolog Ulla Idorn har, foruden et bredt kendskab til familieterapi, særlig erfaring med arbejde med holdingterapi i familier med adopterede børn. Ulla Idorn er desuden SE (chok-traume)terapeut, hvilket der i et særskilt afsnit redegøres for er en rigtig god kombination med holdingterapi. Holdingbegrebet blev introduceret af børnelægen Donald W. Winnicott. Winnicotts holdingbegreb omfatter, ud over forældrenes almindelige omsorg med mad, pleje, kropskontakt, beskyttelse, kærlighed og tryghed, også det at kunne

49


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.