Et nyt kapitel

OKTOBER 2019

TEMA:

TEMA ARTIKLER

OM STUDIELIVET

Voxpop: Ny studerende

Designerbørn Frygt eller fremtid?

Gode råd

Kan man overhovedet være handicappet på SDU

Til at komme igang med forskning

Et nyt kapitel Når et nyt kapitel begynder, betyder det samtidig, at et gammelt er ved sin ende. Det er en del af livet, at vi siger farvel til gamle stier og træder ind på nye. Det viser sig hvert år, når sommeren stopper. Vi siger farvel til sommerflirts, ferieminder, lange sommeraftener og gode mængder rosé.

Eller hvordan din sommer nu engang har været. I stedet siger vi ’hej’ eller ’hej igen’ til vores studie. På redaktionen har vi før sommeren sagt farvel til vores tidligere redaktør, Katia, samt vores tidligere skribent og grafiker, Freja. Vi har over sommeren samlet os på ny med friske øjne og er klar til et nyt kapitel som redaktion. Vi har fået Frederik, som nogle måske vil genkende fra tidligere, hvor han var frivillig skribent. Endelig har vi fået muligheden for at fastansætte ham. Vi siger også velkommen til Martin, der er vores nye grafiker – han starter et nyt kapitel for bladet med sin egen grafiske stil og dermed ændringer til forsiden. Derudover har vi Emma, som er vores nye skribent. Hun er ikke med i bladet, men hold øje med hende på vores artikler på nettet – hun er værd at vente på. Derudover starter jeg selv et nyt

kapitel som redaktør, hvor jeg har sagt farvel til titlen som skribent. Det er derfor et passende tema, vi kører her efter studiestart, hvor et nyt kapitel starter for mange af os.

I bladet kan du læse om andre, der også starter på noget nyt. Vi har blandt andet en voxpop med nye studerende, men har også talt med en, der starter nyt studie – ved at skifte fra audiologi til medicin. Derudover har vi samlet en række gode råd, hvis man vil i gang med at forske, og så har vi en artikel, der har fokus på at arbejde i grupper. Vi har også zoomet ind på, om man overhovedet kan være handikappet og så alligevel læse på SDU. Med andre ord, er der masser at give sig i kast med, hvis man trænger til en pause fra bøgerne.

Rigtig god læselyst!

Astrid Bjerregaard Pedersen, redaktør

Redaktør

Digital redaktør

Skribent

Skribent

Astrid Bjerregaard Psykologi

René Pedersen Audiologi

Helena Andersen Folkesundhedsvidenskab

Frederik Højsager Medicin

Skribent

Illustrator

Grafiker

Mediedesigner

Emma Grud Lund Medicin

Martin Christiansen Audiologi

Susan Sloth Hansen

Teodora Nastasijevic Medievidenskab

2

Ingeniør Integreret Design

INDHOLD TEMA Artikler 4 Voxpop: Ny studerende 6 Side sex: Genderqueer og homoseksuel i en heteroseksuel verden 8 Gode råd til at komme i gang med forskning

SUND & HED – VIDEN MED PULS Gratis magasin for alle tilknyttet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på SDU

9 Første gang på egne ben

NUMMER 2 | ÅRGANG 21 | Oktober 2019 TEMA: Et nyt kapitel

11 Den første introstilling med selvstændigt virke

NÆSTE NUMMER UDKOMMER: 25. November 2019

12 Få fingre i dit første vikariat 14 Fra teori til praksis 16 Digt: Livets bog 16 Ond og vred Om STUDIELIVET 15 De sociale tutorer melder klar til studiestart 17 Bachelor i idræt og danmarksmester i ultracykling

DEADLINE FOR LEVERING AF INDLÆG: 14. November 2019 Tryk: Sign og Print ved Syddansk Universitet Opsætning: Susan Sloth Hansen Forside: Martin Christiansen, Colourbox Kontakt: Redaktør: sundoghed@sundoghed.dk Digital Redaktør: digital@sundoghed.dk J.B. Winsløwsvej 19, stuen, 5000 Odense C www.sundoghed.dk www.facebook.dk/sundoghed Udgiver Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet J.B. Winsløwsvej 19, 3. sal, 5000 Odense Oplag: 900

18 Audiologisk camping i sommerferien 20 Kaffe, lur eller begge dele?

21 Designerbørn: Frygt eller fremtid?

22 Kan man overhovedet være handicappet på SDU? 24 Sociale arrangementer i Hygia 25 Faglige arrangementer med Hygia 26 Dansk Kiropraktor Forenings samarbejde med de studerende er vigtigt 27 Dekanens hjørne: SDU, SUND og verdensmålene

Sund & Hed er et gratis magasin for alle tilknyttet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på SDU. Bladet udkommer to gange pr. semester og skrives og varetages af studerende.

Forsendelse Bladet omdeles internt til ansatte ved SDU og OUH. Ved ønsker om at modtage bladet bedes I kontakte sundoghed@sundoghed.dk Studerende ved SDU kan ikke få bladet omdelt med posten.

Organisationer og virksomheder udenfor SDU og OUH, som ønsker at modtage bladet, kan ligeledes kontakte os på ovenstående adresse.

Ansvar Indholdet fra eksterne skribenter samt debatindlæg er ikke nødvendigvis udtryk for Sund & Heds holdning, men udelukkende udtryk for skribentens egne holdninger.

28 Boganmeldelser FACEBOOK.COM/SUNDOGHED

3

Voxpop: Ny studerende En del af livet er nye begyndelser. Når man starter på en videregående uddannelse, kan man særligt tale om, at et nyt kapitel begynder. Lige meget om man har tænkt sig at være på universitetet ”kun” som bachelorstuderende, eller om man tager den hele vejen med kandidatgrad og måske ligefrem en Ph.D., er det mange år, som former os som mennesker.

Samtidig kan det være maks skræmmende og nervepirrende at være ny. Vi har derfor talt med nogle nye SUND-studerende om deres forventninger og erfaringer i forbindelse med studiestart.

Af Astrid Bjerregaard Foto: Privatfotos

Astrid

Nicoline

1) H vad håber du på at få ud af de kommende år på universitet?

2) H vordan har det været at starte på studiet?

Astrid Jensen, psykologi

Nicoline Møller, idræt og sundhed

1) J eg håber på at få en masse spændende udfordringer på uddannelsen. Jeg ser frem til at kunne fordybe mig i forskellige emner inden for psykologien, og senere komme i praktik og afprøve noget af det, jeg har lært. Jeg håber derudover også, at der bliver plads til fest og hygge sammen med mine medstuderende.

1) S et i forhold til karriere vil jeg rigtig gerne arbejde med elitesportsudøvere og hjælpe dem med at forbedre sig inden for deres sportsgren, da jeg selv, som tidligere elitesvømmer, ved, at der er mange faktorer, der spiller ind for, at man kan udvikle sig. På længere sigt vil jeg rigtig gerne læse kandidatuddannelsen humanfysiologi. Derudover vil jeg gerne udvikle mig fagligt, socialt og personligt. Mest af alt håber jeg bare på at få de tre fedeste år sammen med de megasøde mennesker, der er på idræt.

2) D et har været fantastisk at få lov til at starte på drømmestudiet. Det har dog været en stor omvæltning at flytte til Odense og starte på et nyt studie. Heldigvis har vi haft et rigtig godt introforløb, der har resulteret i, at studiestarten er gået godt, og at det har været nemmere at falde til.

4

2) Det har været meget overvældende, spændende, sjovt og hårdt. Der er mange følelser, der går igennem mig, når jeg tænker på min start. En ting er dog sikkert – jeg er så utrolig glad for, at jeg valgte idræt på SDU. De, der går på idræt, er de mest fantastiske mennesker, og jeg står op hver morgen og glæder mig til at se dem. Fagligt er det hårdt at være i gang igen, da det er fem år siden, jeg blev færdig med 3.g, så jeg skal lige vænne mig til at skulle læse igen; men det er så spændende, at alt det hårde bliver overskygget af min nysgerrighed til uddannelsen.

Nanna

Mads

Sebastian

Nanna Bebe, audiologi

Mads Seistrup, medicin

Sebastian Møller Saksun, idræt og sundhed

1) Jeg håber at kunne få nogle fede år på universitetet, men mere generelt så håber jeg at finde en god balancegang mellem at have det godt fagligt og så det sociale liv. Det, tror jeg, er generelt for alle nye studerende. Og så håber jeg, at min motivation for studiet kun bliver større, jo længere ind i studiet jeg kommer i studie, men det, tror jeg ikke, bliver et problem.

Derudover, kan man jo kun håbe, at de venskaber, som opstår igennem unilivet, vil hænge ved i mange år ud i fremtiden.

1) Jeg håber selvfølgelig først og

fremmest at få en uddannelse indenfor et felt, som jeg synes er interessant, men der er selvfølgelig også de sociale aspekter af det, så samtidig med det håber jeg også på at skabe nogle gode relationer og få nogle fede oplevelser, mens jeg læser.

1) Jeg håber de kommende år bliver spækket med en masse gode, sociale relationer, men bestemt også en ny og bedre forståelse inden for idræt og sundhed. Jeg har høje forventninger, fordi den modtagelse vi har fået på studiet, har været langt over, hvad man kunne forestille sig, især også hvis man sammenligner med, hvad man hører fra andre studier.

2) Det har været en super dejlig start her på studiet, en masse sjove og forskellige arrangementer, som har været med til at ryste klassen godt sammen. Jeg tror også, at det er en fordel, at vi ikke er så stort et studie igen, så der er mulighed for lave en masse forskellige arrangementer, til enhver smag. Her i opstarten føler jeg, at jeg er blevet rustet godt sammen af både de sociale og faglige tutorer til at kunne studere på universitetet, for det er noget af en omvæltning at komme fra gymnasiet. At have dem i baghånden har været en kæmpe hjælp og tryghed.

Og så er det jo altid dejligt at lære en masse nye ansigter at kende.

2) Det har været rigtig fedt at starte på studiet, og jeg har fået lært en masse nye mennesker, samt et nyt miljø, at kende. Jeg savnede meget det akademiske aspekt af hverdagen, så det var en rigtig rar ændring at begynde på læsningen igen indenfor et emne, som jeg har fundet interessant gennem længere tid.

2) S tarten på studiet har været præcis, som man kunne håbe på. Overskueligt. Det er stadig lidt umuligt at finde rundt, men med den hjælp, man får fra både sociale og faglige tutorer, faglige vejleder osv. må det da være det eneste problem, der er svært at løse! Jeg vil dog anbefale, at man holder sig fra at glide på skolens gelænder.

P X O V Send en mail hvis du har lyst til at være med i vores voxpop.

5

Genderqueer og homoseksuel i en heteroseksuel verden LBGT-forhold, genderqueer, nonbinær, homoseksualitet og mange andre termer er begreber og identiteter, som i højere og højere grad begynder at fylde noget i samfundsdebatten for tiden. Men det betyder ikke nødvendigvis, at hverdagen bliver anderledes eller nemmere for de personer, der identificerer sig med disse begreber. Det har vi snakket med Robyn Hjære Jakobsen om.

Af Helena Vestergård Andersen .

Foto: Colourbox Illustration: Freja Bjerck-Amundsen

Robyn læser Sociologi og Kulturanalyse på SDU i Esbjerg og er præcis ligesom alle andre unge studerende, der er ved at tage en uddannelse og finde ud af, hvad fremtiden bringer af muligheder, drømme og udfordringer.

Men alligevel bliver Robyn ofte konfronteret med sin homoseksualitet og det køn, som De identificerer sig med.

Robyn er genderqueer og ønsker betegnelsen ”De/Dem/Deres” omkring sig selv. Som barn hed Robyn Rasmus og voksede op på Sydfyn sammen med sine forældre og to storesøstre.

Barndom og teenageårene Robyn har altid vidst, at De var inspireret af kvinder og er vokset op med to ældre søstre som forbilleder. Det var med til at præge Robyns opfattelse af sig selv og Deres omgangskreds.

Omkring 14-årsalderen erkendte Robyn sin seksualitet, og ikke længe efter sprang De ud foran sin familie. ”Det var sommerferien inden, jeg skulle på efterskole i 9. klasse. Jeg havde været oppe og skændes med mine

6

forældre, lige inden de skulle ud og handle. Da de kom tilbage, var jeg meget ulykkelig, og jeg kunne ikke rigtig finde hoved eller hale i, hvordan mine tanker hang sammen. Min mor kom op og spurgte, hvad der var galt. Jeg kan huske, at vi snakkede om noget, og så sagde hun, ‘er det fordi, at du er homoseksuel?’ Det var første gang, at nogen fra min familie satte en betegnelse på det,” beskriver Robyn.

grad er venner med kvinder fremfor mænd, da kvinder er bedre til at acceptere, at Robyn er, som De er.

Fra Rasmus til Robyn

Deres familie var meget åben omkring det, men selvom Robyn ved, at Deres familie altid har Deres ryg, så ændrede det hverdagen derhjemme. Familie og venner begyndte at joke med det på en anden måde, når Robyn havde mandlige venner med hjemme. Robyn lærte at leve med det, men forstod ikke, hvorfor det blev et emne, der skulle jokes med på en bestemt måde. Men De indså også, at det er en normal del af en søskendejargon, hvor man griner og laver sjov med hinanden.

Da Robyn var barn, var De en dreng og hed Rasmus. Det var en identitet, som De var født til og et navn, Deres søster havde valgt. Som Robyn blev ældre og voksede fra at være meget usikker på sin identitet og seksualitet, blev Rasmus et navn, der ikke var sigende for den person, som Robyn er i dag. Derfor blev Rasmus skiftet ud med Robyn. ”Jeg valgte at skifte navn af den simple grund, at jeg lærte om termet genderqueer og forstod, hvad der lå bag betegnelsen. Jeg fandt ud af med mig selv, at det var dét, jeg var, og så var Rasmus et navn, der hørte fortiden til. Jeg vil skabe min egen fortælling, jeg vil skabe mit liv ud fra det syn, jeg har, ikke det som mine forældre, venner og samfundet har.

Det er mig, der skaber min fortælling,” pointerer Robyn.

Både Robyns venner og familie var meget gode til at acceptere, da De sprang ud. Særligt Robyns veninder var meget imødekommende, hvilket har betydet, at Robyn i dag i højere

Selvom navnet i dag er ændret, og Robyns omgangskreds har været rigtig gode til at tage imod det, så er Robyn kun i begyndelsen af at skabe sin nye identitet. Der er dele fra Rasmus,

som De tager med over i identitetsskabelsen af Robyn. Rasmus var rigtig glad for at læse bøger og fordybe sig i bøgernes verden, præcis ligesom Robyn er det. Men Rasmus var meget usikker, og det er de dele af sin fortid, som Robyn ønsker at lægge bag sig, for så at komme videre som et mere åbent og positivt menneske uden den vrede og usikkerhed, som Rasmus havde.

Reaktioner fra omgangskredsen og samfundet Selvom Robyns omgangskreds har været støttende og åbne, og at vi lever i en tid, hvor det for eksempel nu er lovligt for homoseksuelle at blive

gift i kirken, så findes skellet mellem hetero- og homoseksuelle samt andre minoriteter stadig i allerhøjeste grad. ”Vi er ikke en performance, vi er ikke en forestilling for jeres skyld. Vi er mennesker, der forsøger at elske hinanden på vores egen præmisser. Min hverdag er præget af, at jeg på den ene side gerne vil provokere til en grænse, men at jeg også på den anden side er genert og overvejer, om jeg tør gå hele vejen i det offentlige rum. For eksempel at tage parykken, make-up og hælene på. Jeg er stadig meget usikker på, hvornår det bliver for meget for de heteronormative, som siger, at jeg er forkert,” fortæller Robyn.

De ønsker at blive mødt som et hvilket som helst andet menneske og ikke som sin seksualitet. Når Robyn møder nye mennesker, er det ofte, at de spørger og er opsøgende omkring Deres seksualitet, hvis De ikke selv introducerer sig som homoseksuel. Det er de færreste heteroseksuelle, der starter med at fortælle om deres seksualitet i mødet med nye mennesker.

Robyn ønsker at få folk til at reflektere over, hvordan man møder andre mennesker, og hvordan vi som samfund behandler borgerne uden at sætte dem i en bestemt kasse, men ser dem for de mennesker, vi alle er.

7

Gode råd til at komme i gang med forskning Forskning er en legeplads. Store idéer får lov at udfolde sig, og nogle gange kan arbejdsomme studerende allernådigst få lov at være med. Det åbner op for netværk, giver en erfaringer og kan være guld på et CV – men hvor starter man?

Af Frederik Damsgaard Højsager Foto: Pixabay

Dør-til-dør sælgeren Nogle gange skal man starte helt fra nul. Og har man aldrig forsket før – men mener, man kan skrive en mail, der er så god, at folk gider skrive tilbage, så er her en oplagt mulighed. For det tager ikke særligt lang tid at finde forskningsledernes e-mailadresser.

Og selvom det ofte er personer, der har rygende travlt, så er flere gode til at videresende disse mails til kolleger, der lige står og mangler dig. Vil du eksempelvis lave forskning på OUH, kan du med fordel starte her: http://www. ouh.dk/wm381050, og så tygge dig igennem de enheder, hvor du tror, du vil kunne bidrage. Ønsker du en mere detaljeret guide, findes der en ’forskerscorebog’ fra 2014, der kan findes på https://ssf.sdu.dk/wp-content/ uploads/2014/09/Endelig.pdf

8

– og nok har den nogle år på bagen – men det værste, du kan få, er jo et nej. Og er der ikke held med at få fat i nogen forskere på den her måde, så er der heldigvis flere skud i bøssen.

Arrangementsdeltageren Mange elsker messer. Gratis kaffe, slik og networking. Sundhedsmekka, Student Fair og lignende er tilbagevendende begivenheder – og det samme er Forskerdating. Forskerdating er en oplagt mulighed for at komme ud og finde det perfekte match til din fremtidige forskning. Og rollerne er lidt byttet om, for i stedet for, at du skal gøre dig til overfor forskerne, så er det – i udgangspunktet – dem, der skal lokke dig ind i deres verden.

Arrangementet afholdes flere gange årligt – desværre senest i september – så det kommer igen, om end der går lidt tid, før du har muligheden igen.

Indtil da, kan du øve dig på dine mest interesserede spørgsmål. Ud over det, er det jo altid en mulighed at gå til fyraftensforedrag i de forskellige foreninger, der er på SUND – og så tale med foredragsholderen én til én bagefter. Nogle gange kan man være heldig her.

Mødegængeren Sidst, men ikke mindst, er det også muligt at finde ’journal clubs’. I disse diskuterer man andres videnskabelige artikler, og det kan være en god træning til, når man en gang selv skal skrive. For man lærer enormt meget af at reflektere over, hvad andre har lavet. Og derudover sidder der næsten altid forskere med i disse grupper – og siden de kan se, at du trofast møder op for at reflektere over andres arbejde, har du jo hurtigt lagt kimen til et fremtidigt samarbejde.

Første gang på egne ben Studiestarten er over os, og det betyder en masse nye, unge studerende i Odense.

Mange flytter hjemmefra for første gang til en ny by og på et nyt studie. Det har Sund & Hed snakket med Kristina Hansen om, som valgte at flytte til Odense i forbindelse med studiestarten.

Af Helena Vestergård Andersen

Det sværeste har nok været alle de praktiske ting, man skal have styr på, som man ikke lige er klar over.

mig, men negot kan du kun læse i Odense, og jeg skulle alligevel læse fag op i Odense. Og så synes jeg, Odense er fed, fordi det ikke er alt for langt hjemmefra”, fortæller Kristina. Det gør det lidt nemmere at besøge familien, uden det koster en formue, pointerer hun også.

Foto: Teodora Nastasijevic

Kristina er oprindeligt opvokset i Sønderborg i Sønderjylland, hvor hun har boet sammen med sine forældre og tre mindre søskende, men i februar i år rykkede hun til Odense for i første omgang at læse matematik op på A-niveau og senere starte på Folkesundhedsvidenskab på SDU. Da muligheden for en lejlighed i Cortex Park bød sig, slog Kristina til, så hun var sikret et sted af bo og kunne falde rigtigt til i Odense inden studiestart. ”Det er første gang, jeg flytter hjemmefra, så jeg ville gerne falde godt til. Jeg tænkte, det var godt at komme herover og få skabt et netværk. Så jeg søgte et job inde på Kræz, hvor jeg har fået en masse gode bekendtskaber, så jeg kunne danne et fundament, inden jeg startede på studie. Sådan så alt var på plads, og jeg havde nogle gode rammer,” beskriver Kristina smilende, der i dag er kommet rigtig godt i gang med at læse Folkesundhedsvidenskab og er glad for sit nye studie.

Derfor blev det Odense Da Kristine skulle vælge, hvor hun ville flytte hen, var Odense oplagt, fordi hun alligevel skulle starte med at læse fag op her. Det kan være svært at finde en bolig i Århus eller København for få måneder, og derfor blev det til en fast bolig i Odense, selvom mange af Kristinas veninder valgte at flytte til København. ”Jeg stod imellem to uddannelser – negot og folkesundhedsvidneskab. Jeg havde virkelig svært ved at beslutte

På godt og på ondt Når man flytter hjemmefra for første gang, er der meget, der er nyt, og som man lige skal lære at stå på egne ben med. ”Det sværeste har nok været alle de praktiske ting, man skal have styr på, som man ikke lige er klar over. Du skal have koordineret din økonomi, indskud, forsikringer, få styr på SU og løn. Der var en masse ting, jeg skulle sørge for at få ordnet for at få det hele til at hænge sammen,” fortæller Kristina.

Men Kristina er også glad for det frirum, det har givet hende at flytte hjemmefra. Når man kommer fra en familie med fire søskende, hvor Kristina er den ældste, så kan det godt være lidt hektisk en gang imellem, og på det punkt er Kristina glad for at have fået sit eget hjem, hvor tingene bliver gjort på hendes måde.

En ny boligsituation Kristina bor i dag i en ny lejlighed ved Cortex Park sammen med sin kæreste. ”Jeg flyttede sammen med min kæreste. Han læser i Svendborg på SIMAC. Så vi skulle have et sted, hvor han nemt kunne komme til motorvejen uden at skulle igennem bymidten eller myldretiden, fordi så ville det tage ham over en time at komme i skole. Så det er simpelthen fordi, at det er let tilgængeligt både for ham og for mig”, fortæller Kristina.

Det var den lejlighed, de lige kunne finde, som var god for dem begge og ledig, da de skulle bruge den. Det er jo ikke altid lige nemt at finde bolig i de danske storbyer. Så de slog til, mens chancen bød sig og er nu faldet godt til i det odenseanske.

9

Er du medicinstuderende - Så læs endelig videre Gå ikke glip af Specialernes Dag 2019

Onsdag, den 20. november 2019 kl. 11.15 i klinikbygningen på OUH (frokostbuffet kl. 12.30) Du får en unik mulighed for at møde alle de lægefaglige specialer i tidsrummet 12.45 – 16.00 og stille spørgsmål Se program for dagen på www.videreuddannelsen-syd.dk

K E M O I B & N I C I D N E ME Y V RE evyen? Så koamf eoftgervåæretr! r t med i enter i løbe e r æ v m at ge ejer dus sjove arran v r e v O l vore med ti

10

Vi glæder os til at se dig

Den første introstilling med selvstændigt virke Efter et år i endt KBU for yngre læger, så står den første introstilling for døren. For Bastian Pedersen faldt valget på akutmedicin i Aabenraa på Sygehus Sønderjylland. Siden da blev hverdagen som KBU-læge på OUH i Odense skiftet ud med pendlerlivet til Aabenraa.

Af Helena Vestergård Andersen

Overgangen fra KBU til en introstilling

Foto: Pixabay

Overgangen fra KBU til den første introstilling beskriver Bastian ret hurtigt med, at det mest specielle var, at han selv skulle søge stillingen modsat KBU, hvor han var heldig og fik et rigtig godt nummer. Han skulle selv sætte kriterierne for sin søgning, men ellers var overgangen meget lige til.

Når nye læger har afsluttet deres første år udenfor universitet i en KBU-stilling, har de optjent ret til selvstændigt virke.

Herfra begynder et langt arbejdsliv som læge, som starter med den første introstilling. For Bastians vedkommende blev det til en introstilling i akutmedicin. ”Akutmedicin går ud på, at man skal kunne modtage enhver patient, der kommer ind i akutmodtagelsen og håndterer dem de første par døgn. I introstillingen skal man være sådan lidt forvagt for kirurgiske, kardiologiske, medicinske og ortopædiske patienter,” forklarer Bastian.

”Jeg havde lidt mere gods med i bagagen efter et års erfaring, hvor jeg arbejdede med lidt forskelligt. Jeg turde stå ved mine beslutninger lidt mere. Ellers er det ikke fordi, der er kommet voldsomt mere ansvar. Det har været en meget blid overgang,” smiler Bastian og fortæller, at det mest markante sådan set har været lønstigningen og pendlertilværelsen.

Fordele og ulemper ved at stå på egne ben

Bastian skal dermed kunne lidt af det hele og får et indblik i flere specialer på en gang foruden et indblik i arbejdet med akutte patienter. Denne interesse startede i hans KBU-forløb som læge i Den Fælles Akut Modtagelse på OUH. Valg af introstilling Da Bastian skulle søge sin første introstilling, var det vigtigste ikke lige præcis, hvilket speciale det blev. Han vil på sigt gerne arbejde med ledelse indenfor sundhedsvæsenet, og det kræver ikke et bestemt speciale.

Valget faldt på Aabenraa, fordi de var åbne overfor, at Bastian fra november skal et halvt år til Grønland på et forskningsprojekt. Selvom lokationen blev valgt af lavpraktiske årsager, så er Bastian endt med at blive rigtig glad for den måde, introstillingen er bygget op på netop i Aabenraa. ”Senere har jeg så fundet ud af, at det er rigtig fedt, den måde de har bygget det op på. Akutmedicin er bygget forskelligt op afhængigt af, hvor man er i landet. I Aabenraa kører de fire gange tre måneder over et år med forskellige specialer,” beskriver Bastian.

Overgangen fra KBU til den første introstillingen har både bragt fordele og ulemper med sig. Generelt er Bastian glad for at arbejde et sted i en længere periode, hvor det er nemmere at få et bånd til sine kollegaer, og hvor han er begyndt at arbejde mere selvstændigt. Men det betyder også et større ansvar for egen læring. ”I alle introstillinger er det tyndt med undervisningen. Det er faktisk lidt kritisabelt i det danske sundhedsvæsen, at man bliver sluppet så hurtigt. Jeg er glad for, at akutmedicin har et to dages kursus, som er obligatorisk,” beskriver Bastian.

Udover den manglende undervisning har overgangen fra KBU dog været god, og det er slet ikke så skræmmende at være læge med selvstændigt virke, som det måske kan lyde.

Det er faktisk lidt kritisabelt i det danske sundhedsvæsen, at man bliver sluppet så hurtigt.

11

Genoptryk

Få fingre i dit første vikariat: Hvordan bærer man sig lige ad med at overbevise den ledende overlæge om netop at ansætte en grønskolling som en selv i sit første lægevikariat? Hvordan kan man sætte skub i ansøgningerne? Dette kan du få inspiration til i Sund & Heds gode råd inden dit første lægevikariat.

Af Henrik Andersen, Stud.med

Råd nr. 1: Grib tyren ved hornene Allerførste skridt mod succes i klinikken på egen hånd og med egen kalder i hånden er naturligvis at beslutte sig for at kaste sig ud i et vikariat. Det har aldrig givet pote at gemme sig eller holde sig tilbage, så det er bare med at få sendt så mange ansøgninger som muligt og væbne sig med rigelige mængder af gå-på-mod. Forskellige strategier til at gøre positivt opmærksom på sig selv og ens evner følger nedenfor.

Råd nr. 2: Giv den gas i klinikken En oplagt mulighed for at vise sit værd er at udvise interesse og engagement under klinikopholdene. Hvis man gør et godt indtryk på en afdeling, kan det være, at afdelingens læger bemærker det, hvorefter man kunne forhøre sig om mulighederne for et vikariat. Det er sket på nogle afdelinger, at der er blevet afholdt en lille test som afslutning på opholdet, hvorefter en af overlægerne har opfordret nogle studerende til at søge et vikariat på basis af en vurdering af den enkelte studerendes interesse og kompetencer. Endelig har man lejligheden til at tale ansigt-til-ansigt med den ledende overlæge på afdelingen, og det er altid en fordel at få sat et ansigt på ved ansættelser.

Råd nr. 4: Lad dig overraske Efterhånden er det nævnt et par gange, men selv fik jeg tilbudt vikariat på psykiatrisk afdeling, hvilket ikke var første prioritet. Imidlertid var jeg rigtig glad for ansættelsen og havde en god tid på sygehuset. Man kan derfor meget vel blive positivt overrasket undervejs, også selvom de første uger måske er drøje og op ad bakke med verbale tæsk af overlægerne. Ofte er det ansættelser under studietiden, der er med til at afgøre ens senere specialevalg, og nogle gange spiller tilfældigheder ind. Muligvis kan du blive så begejstret for specialet, at det bliver din fremtidige levevej.

Råd nr. 5: Vær målrettet I kraft af den efterhånden indgroede fireårsregel, hvor man som bekendt højst har fire år fra påbegyndt klinisk basisuddannelse (KBU) til hoveduddannelsens start, kan det godt betale sig at være lidt målrettet. Allerede under studietiden er det således en fordel at gøre sig tanker omkring fremtidigt specialevalg. Dermed er det også en god idé at dreje CV’et i den rigtige retning i forhold til videre karriereønsker.

Det gælder også vikariaterne.

Råd nr. 6: Slå koldt vand i blodet De første dage og uger på en ny afdeling kan synes overvældende. Der er naturligt nok mange nye procedurer og instrukser at holde styr på. Dertil kan lægges de mange nye ansigter og logistikken på sygehuset, der nogle gange kan synes som en hel miniby i sig selv. Der er dog ingen grund til panik – tag det en dyb indånding og slå koldt vand i blodet. Det kommer stille og roligt i løbet af de første uger eller måneder. Et par måneder inde i opholdet vil man oftest føle sig meget mere ovenpå, og det bliver ligefrem en fornøjelse at følge ens progression i, hvordan man hurtigere og bedre kan håndtere situationer, der tidligere var helt uvante.

Råd nr. 3: Søg bredt og personligt Som antydet ovenfor er det en god idé dels at sende ansøgningerne af sted i god tid, men også at søge bredt inden for flere forskellige specialer. Særligt i disse sparetider er det således ikke altid muligt at få opfyldt drømmevikariatet, hvorfor chancerne øges betragteligt ved at være mindre selektiv. Min egen holdning var, at et vikariat lidt længere nede på listen var bedre end intet vikariat. Derudover er det som nævnt ovenfor en god idé at aflevere ansøgninger personligt ved at møde op på afdelingen eller alternativt ringe derhen. Det gør indtryk i forhold til blot at sende en mail.

12

Råd nr. 7: Hvis man trak nitten Afslutningsvis skal der være plads til et par beroligende ord til dem, som ikke har haft vikariat under studiet eller påtænker at tage et. Det er stadig ikke noget krav til embedseksamen at have haft praktisk erfaring fra vikariater i løbet af studietiden. Man kan sagtens klare sig udmærket uden – både til den afsluttende eksamen og under KBU’en. Når det er sagt, tror jeg, at de færreste ligefrem har fortrudt et vikariat. Det giver under alle omstændigheder god erfaring, man kan trække på resten af ens karriere.

Syddansk Universitet

Ny på SDU 23. okt.

Kl. 14-17

Den gamle fredagsbar

Er DU lidt overvældet over hvem du skal gå til, når du har brug for vejledning og hjælp?

Så kig ind d. 23. okt. i "den gamle fredagsbar", når SDU's mange enheder byder velkommen til en eftermiddag i oplysningens tegn :-) Du kan få info og svar fra SDU's Vejledning og Trivsel, SPS, SU-kontoret, Syddanske Studerende, Studenterpræsten, SDU's mange foreninger, %LEOLRWHNHW RJ PDQJH ƛHUH Der vil også være korte oplæg omkring livet som studerende, studieteknik mm.

2J YL JLYHU PDVVHU DI NDƗH RJ NDJH

13

Fra teori

til praksis Studiestarten er i fuld i gang, og det betyder en masse nye ansigter og forvirrede blikke på universitet. Hvor ligger lokalerne? Hvordan er de andre studerende? For andre studerende er det dog ikke den første studiestart. Tobias Nielsen er netop startet på medicin efter at have læst audiologi i to år.

Af Helena Vestergård Andersen Foto: Teodora Nastasijevic

Tobias var et år fra en bachelor i audiologi, da den gamle gymnasiedrøm om at blive læge tog fat i ham igen. ”Jeg ville oprindeligt gerne læse medicin, men da jeg var færdig med gymnasiet, var jeg begyndt at blive skoletræt. Jeg tænkte, om jeg virkelig kunne klare seks år på et af de hårdeste studier. Så derfor valgte jeg audiologi i stedet for, men jeg fandt ret hurtigt ud af, at jeg i fremtiden ikke ville vågne op og tænke, at jeg skulle have gjort noget andet”, fortæller Tobias.

Derfor søgte han i år ind på medicin efter mange overvejelser frem og tilbage, og nu står Tobias foran seks års medicinstudier på SDU. Fra ét SUND-studie til et andet Både audiologi og medicin er studier, der hører under det sundhedsvidenskabelige fakultet, og studiestarten har derfor for Tobias lidt lignet hinanden på nogle punkter og været meget forskellige på andre punkter. ”Da jeg startede på universitet for to år siden, var det hele nyt. Jeg kommer fra Bornholm. Så det var en ny start i en storby, på et stort universitet og

14

et nyt studie. Så dér virkede det hele meget overvældende. Ved min nye studiestart var luften taget ud af ballonen, og det var hjemmevant af gå ind på SDU,” smiler Tobias.

Han kommer til at lege guide en gang imellem for hans nye medstuderende, fordi han har fordelen ved at kunne finde rundt på campus og kende til blackboard. Studiestarten er for ham derfor mindre stressende denne gang.

Lige på og hårdt Størrelsesforskellen på audiologi og medicin er markant, og Tobias kan i den grad mærke, at han er kommet ind på et stort studie, hvor mange har kæmpet for at komme ind måske igennem flere år. ”Universitetet prioriterer medicin højere end audiologi. På første dag blev der holdt tale af borgmesteren og dekanen fra det sundhedsvidenskabelige fakultet. Det var der ikke noget af på audiologi. Der er en højere faglighed på medicin, og vi bliver kastet ud i det med det samme. Vi er allerede gået i gang med en studiestartsopgave,” fortæller Tobias. Han sidder derfor allerede fordybet i studiestartsopgaven sammen med nogle andre studerende, som hurtigt giver dem et indblik i studiegangen på medicin.

Drømmen om lægelivet Da Tobias startede på audiologi, var studieordningen lige blevet lavet om, så de skulle have en masse teoretisk viden. Drømmen om at kunne bruge teorien i praksis i mødet patienter blev større og større igennem de teoretiske fag, de havde på audiologi. Derfor valgte Tobias at skifte studie, selvom han også var glad for audiologi. ”Vi lærte en helt masse forskellige diagnoser at kende på audiologi, og hvordan man diagnosticerede dem, men så når vi spurgte, om det var os, der skulle stille diagnoserne, var svaret ofte ‘nej, det skal lægen gøre, i skal bare kende til det,’” beskriver Tobias.

Der er en højere faglighed på medicin, og vi bliver kastet ud i det med det samme.

Derfor tog han springet og skiftede studie i håbet om stå en gang i fremtiden og kunne bruge al teorien i praksis. Om det en dag bliver til et speciale som øre-, næse- halslæge, vil Tobias ikke afkræfte, men der er mange specialer, og det kan ændre sig hurtigt gennem studietiden. Men han er klar til en ny start på medicinstudiet.

De sociale tutorer melder klar til studiestart En lang sommerferie slut, og universitetet kalder igen. Det betyder også et varmt velkommen til en masse nye håbefulde studerende, som for første gang skal stifte bekendtskab med studielivet både fagligt og socialt. En af de sociale tutorer er Emma Kjær Pedersen, og hun er klar til at byde de nye studerende velkommen.

Af Helena Vestergård Andersen Foto: Privatfotos

Det handler om at overskride folks grænser lidt, så de springer ud i studiestarten med en masse gå-på-mod, men selvfølgelig hvor der tages hensyn til alle.

Til daglig læser Emma selv folkesundhedsvidenskab på SDU og går på 5. semester. Udover hendes egen studiegang har Emma valgt at være social tutor.

Betydningen af det sociale samvær

Selvom Emma og jeg begge kan nikke bekræftende til, at regnvejr i allerhøjeste grad var det, der prægede vores egen studiestart for et par år siden, så skabte vores sociale tutorer et fedt introforløb, der gav Emma mod på selv at stå på mål som social tutor året efter.

Emmas egen motivation ”Sidste år kom der en ansøgning ud på Blackboard, hvor de søgte sociale tutorer. Jeg tænkte, at det kunne være fedt, fordi jeg rigtig godt kan lide at være social, og jeg elsker at lære nye mennesker at kende. Så synes jeg også selv, at vi havde haft nogle tutorer, som var gode til at hjælpe os på vej og skabe en fed stemning, det vil jeg godt føre videre,” smiler Emma.

Alle kan være med på de sociale aktiviteter, og Emma husker selv, hvor vigtigt det sociale var for, at hun fik en god studiestart. ”Jeg er helt sikker på, at det er vigtigt, at man har nogle gode sociale relationer på studiet. Jeg ville ikke selv kunne have læst på vores studie, hvis der ikke havde været et socialt sammenhold. For mig er studiestarten enormt vigtig, og jeg synes, at alle skal deltage, også selvom man normalt ikke er den sociale type, fordi vi tager jo hensyn til alle”, understreger Emma.

Hun husker selv tilbage på, hvor vigtigt det sociale fællesskab var på studiet, da hun startede. Man møder en masse nye mennesker, kommer til at snakke med personer, der måske er meget anderledes end en selv, hvilket udvider ens horisont. Det var den oplevelse Emma havde og håber, at hun kan hjælpe de nye studerende til at få.

Arbejde og fornøjelse De sociale tutorers arbejde er hårdt og krævende, men det drives af en stor motivation for at skabe sociale fællesskaber, som er det hele værd. Arbejdet kan ikke gøres op i et bestemt timetal, men fylder noget hen ad vejen i form af planlægningen af sociale aktiviteter, samarbejde med sponsorer og så selve de dage, hvor studiestarten foregår.

Emma er koordinerende tutor, som adskiller sig primært ved, at hun sammen med en anden står for at holde styr på, om studiestarten opfylder de formelle krav fra fakultetet, holde styr på møder og have overblikket. ”Den sociale del består i at have det sjovt og sørge for, at de nye får et godt grundlag til at danne relationer. Vi skal sørge for at skabe nogle rammer i form af lege og aktiviteter, som åbner op for, at de studerende kan grine med hinanden og have det sjovt, så de lærer hinanden at kende på en måde, som er i nogle andre rammer end et forelæsningslokale på universitetet,” fortæller Emma.

Vi skal sørge for at skabe nogle rammer i form af lege og aktiviteter, som åbner op for, at de studerende kan grine med hinanden og have det sjovt.

15

Livets bog Af Astrid Bjerregaard Foto: Pixabay

Æseløret pointerer pausen tid til at stoppe op og trække vejret inden jeg snurrer rundt i tankespind

Ond & Vred: Af Helena Vestergård Andersen Illustration: Freja Bjerck-Amundsen

Så er det studiestart igen, igen. Sommerferien er forbi, det er tid til lange dage på læsesalen og en konto i minus, fordi de nye bøger koster meget mere, end et SU-budget holder til. SDU vrimler med nye studerende, som igen skal gøre en indsats for at lære en masse nye mennesker at kende og skabe et godt netværk. For hvis man ikke gør det, så er man virkelig på den de næste fem år.

jeg ved ikke hvad jeg skal gøre herfra en ny start og et nyt kapitel men har jeg allerede forkastet det forrige eller kan jeg tage ordene med mig videre for jeg vil ikke standse her jeg kan ikke sidde stille og forladt som en udrevet side fra en bog efterladt i regnen uden fastholdelse glemt i travlheden efter noget nyt en higen efter at kende slutningen for jeg vil heller ikke forhaste mig skimme og snyde mig frem til sidste side jeg vil være her nyde mit sted nyde min plads

Det er så udmattende at skulle introducere sig selv hele tiden og gøre et godt indtryk for at få de rigtige kontakter og venner, som er altafgørende for en god studietid. Men man er simpelthen nødt til at gøre det, så må man tude ud til familien derhjemme over, at det hele er nyt og kaotisk, og man har overvejet 117 gange bare på den første måned, om man nu ikke skulle droppe ud og tage et sabbatår til.

Udover et nyt studie er mange nye studerende sikkert også nye i Odense. I har sikkert allerede opdaget Odenses største attraktion – vores evige vejarbejde. Lær at elske det, det stopper ikke lige foreløbig, og om en måned skal du alligevel cykle en anden vej til universitetet, fordi der er nye afspærringer. Det tager en krig at finde rundt i Odense på grund af alle de trafikændringer. Trøst dig med, at det er nemmere at finde rundt på cykel end i bil, og så er det også sundere og mere klimavenligt. Win-win!

Og velkommen tilbage til de ældre studerende. Endnu et år på SU, men et år tættere på at blive færdiguddannet. Det må vi trøste os med, når vi bliver kastet direkte ud i projekter, afleveringer, 100 siders læsning til en mandag, selvom der overhovedet ikke var tid til at læse i weekenden. Samtidig med at ens forældre og venner siger, at man skal huske at nyde det, fordi man kommer til at savne det, lige så snart et fast arbejde bliver hverdag. Måske har de ret, men hvem fanden kommer til at savne en søndag bestående af 100 siders læsning?

nyde mit nu og nyde det med dig jeg er ikke klar til punktummet når kapitlet ender.

Ha’ en rigtig god studiestart, det kunne jo være meget værre!

16

Af Frederik Damsgaard Højsager Foto: Benjamin Lassen Schmidt

Det er lørdag, solen stiger op over Ebbedrup og ruten for danmarksmesterskaberne i ultracykling har længe været klarlagt. På Vestfyn er alt kaos. En lastbil har tabt en vognfuld diesel, og hele trafikken er gået i stå, fra Middelfart til Fredericia. Men Mads Frank er stadig på pletten og til tiden.

Han stiller op i ’24 timer RAAM Non Draft’, en konkurrence arrangeret af Race Around Denmark, og som har to formål. Det er en konkurrence om et danmarksmesterskab i ultracykling, og så er det et kvalifikationsløb til worldcuppen inden for ultracykling, som blandt andet rummer Race Across America (RAAM), verdens hårdeste cykelløb.

Det er ikke første gang, Mads stiller op i et ultraløb. Bag sig har han otte ultraløb, fem af dem med en plads på podiet. Slitagen på kroppen er enorm, når den skal performe i så lang tid, så ud over at undgå punkteringer og styrt skal man også undgå at ødelægge sig selv.

sådan et konkurrenceløb. Man får tilsendt et helt manifest, man skal overholde: Man skal ikke ligge på hjul af andre cyklister, man skal markere sig tydeligt og må kun have høretelefon i ét øre. Men så er der også de ting, der virkelig adskiller et sådant løb fra motionsløb og hverdagskonkurrencer.

Følgebiler. For følgebiler er tilladt, når man skal kvalificere sig til worldcuppen, men nogle gange, så går det rigtigt galt. Og hvad gør man så, når ens følgebil er i Jylland, mens køen snegler sig over Lillebæltsbroen?

Ti minutter før ankomst til Ebbedrup ringer Mads’ telefon – og han tager den. Det er hans far, der kører følgebilen. ”Mads, vi når det ikke til startlinjen.” Bilen med alt hans udstyr kunne ikke nå frem i tide. Og så galoperede Mads’ hjerte ellers af sted. Og febrilsk forsøgte han at forhandle sig frem til, at han kunne starte på sin egen cykel, med sin kærestes trøje og hjelm, hvis de altså ville tillade det. Heldigvis for Mads, var flere ryttere fanget i køen – så hele løbet blev udskudt en time. Nu kunne det rigtigt gå i gang.

Mørket

Failing to plan, is planning to fail Man sætter sig ikke bare på cyklen og ser, hvor langt man kan komme.

Mads gør i hvert tilfælde ikke. Detaljerne er tænkt godt igennem – sidder han ordentligt på cyklen? Er sokker bedre end covers på skoene? Hvilke hjul er faktisk de bedste at have med?

Et væld af kombinationer er prøvet, igen og igen, for at sikre den bedste tid muligt. Målet før løbet var klart, selvfølgelig skulle Mads vinde, men mindst lige så vigtigt – hele teamet bag ham skulle testes. For udover at arbejde mod at blive danmarksmester, så var det også en prøve: Hvor godt kan et team fungere? Og hvor meget kan man i fællesskab presse en atlets krop?

Og endnu mere ambitiøst – kan han slå den skandinaviske rekord på 799,5 km på 24 timer? Kan Mads nå over de 800 km?

Uden starthjælp Reglerne er skrappe, når man cykler

Det værste ved løbene er natten. Det er mørkt, det er kedeligt, og man er træt. Og midt i natten gik det op for Mads, at hans pace langsomt blev værre og værre. Pludselig var der langt til at nå op over 800 km. Her kræver det en stærk psyke at stå igennem. For hvad er meningen med det hele? Når nu man har sat sig for at slå en rekord, men ikke umiddelbart kan nå det, hvorfor så fortsætte?

Heldigvis er der mere end ét mål – og med et stærkt crew i ryggen og en overbevisning om, at sejren trods alt stadig var mulig, hvis Mads kan holde sin fart, gik han ind i sine sidste timer.

Mere end 25 timer efter sin ankomst i Ebbedrup kører Mads over stregen for sidste gang i denne omgang. Med tilbagelagte 759.54 km, en føring på 50 km ned til den næste, og som den yngste danmarksmester nogensinde.

Og her slukker lyset så. For når man er så udmattet, som man er efter 24 timer i sadlen, så kan dagene efter hurtigt svinde hen i søvn.

Bachelor i idræt og danmarksmester i ultracykling

For godt en måned siden steg Mads Frank, bachelor i idræt og sundhed fra SDU og cykelrytter, på cyklen i Helnæs på Sydøstfyn. Foran ham var 24 timer i sadlen. Men hvad ligger til grund for sådan en kraftpræstation?

17

Audiologisk camping i sommerferien 60 studerende, 25 nationaliteter, 5 dage og 2 imponerede gutter fra Odense var i slutningen af august samlet med ét fælles formål: At lære om fremtidens høreapparater og høreteknik, se den nyeste forskning og dele erfaringer fra vidt forskellige høreindustrier og sundhedsvæsener så alle ved ugens ende stod som klogere og dygtigere audiologer.

af René Gyldenlund Pedersen Foto: Oticon Danmark/Pixabay

“Er det jer, der er danskerne?” lyder det varmt fra en kvinde, der kommer gående imod os med et stort smil, lige efter vi er parkeret ved Eriksholm Research Center ved Snekkersten.

Jeg læser selv audiologi på Syddansk Universitet og med mig har jeg Jonas, der går på samme studie. Vi er de to eneste danske deltagere af de i alt cirka 60 unge audiologer og audiologistuderende fra hele verden, der er inviteret med på årets sommercamp for at dele erfaringer, idéer - og selvfølgelig opleve den nyeste forskning indenfor audiologien.

Kunne næsten have ladet tasken være blevet hjemme Med et program for ugen, der indeholder oplæg, rundvisning, workshops og udflugter, har vi naturligvis pakket rygsæk, notesbøger og en

18

paraply (til den dejlige danske sommer) - det skulle dog vise sig ikke at være nødvendigt. Indenfor i hovedbygningen får vi begge overrakt en rygsæk med vores navn (og land) på, indeholdende en trøje, regnslag, notesbog, drikkedunk og power-bank det første glimt af, hvad der kommer til at være et gennemgående tema: En helt igennem gennemtænkt camp, hvor der er kræset for detaljerne og deltagernes behov. Vi er imponerede!

Første dag bærer præg af, at folk er fløjet ind fra hele verden og lige skal komme sig over eventuelt jetlag. Så efter at have lagt vores rygsække ind i det telt, vi deler med den cypriotiske deltager, er det afsted for at møde de andre. Vi laver lidt teambuilding, får en rundvisning af forskningscenteret, og så står den ellers på en solid aftenbuffet og hygge ved bålpladserne udenfor.

En skør og skøn blanding af camping og faglighed På trods af, at ikke alle vores kolleger virker videre vante til telt-livet med luftmadrasser og soveposer, er humøret højt hele vejen rundt - både blandt deltagerne og de super engagerede frivillige fra Oticon, der altid er klar med en hjælpende hånd og friske på en snak. Selvom vi alle dagene har et tætpakket program, så føler vi på intet tidspunkt, at vi har hverken travlt eller mangler noget at lave - der er simpelthen en rigtig god balance mellem det faglige indhold og mulighederne for at kigge omkring - eller snakke med kollegaerne fra de andre lande.

Har man været skeptisk omkring at skulle campere, i hvad der måske kan beskrives som en luksusudgave af Roskilde-festivalen (hvor stjernemusikere er udskiftet med stjerneforskere), så er man hurtigt omvendt. Alle

har da også hurtigt vænnet sig til den danske hygge, og der snakkes på kryds og tværs om både audiologi, kulturforskelle og ja, kommentaren “we’re eating again?” bliver også hørt ofte - vi skulle jo nødigt gå sukkerkolde midt i en workshop.

tion hos hørehæmmede. Et afbræk i oplæggene kommer med en række spændende workshops, hvor vi både prøver at vælge lydkilder med øjnene og får set, hvordan ASSR kan bruges til hurtig og nem verificering af børns høreapparatbehandling. Spændende!

Oticon vil os virkelig…

“When do I start?”

… er den følelse, vi går med hele campen. Selvfølgelig er det rart, at der er tænkt på overnatningsmulighederne, og at der er rigeligt mad og drikke, men det er jo en Oticoncamp, så audiologien er hvad, der har lokket os alle hertil. Her bliver vi langt fra skuffede.

Et af hovedpunkterne på det faglige program er fredagen, hvor vi besøger Kongebakken. Søren Nielsen byder os hjerteligt velkommen og fortæller om virksomheden. Entusiasmen lyser ud af ham, og han er meget opsat på også at høre vores tanker omkring fremtidens audiologi - dejligt! Der Første morgen, hvor vi vågner til morfølger oplæg omkring arbejdet som gengymnastik og morgenmadsbuffet, klinisk audiolog hos Oticon og en får vi efter (endnu) en varm velkomst, rundvisning i bygningen, hvor vi får en hurtig introduktion til det faglige set både klinik, testlokaler og oplevet, program, inden vi bliver ledt ind i Erikshvordan forskellige lydmiljøer opsætholms auditorie, hvor Uwe, direktøren tes og testes. Vi ser også den specielt for Eriksholm, også byder os hjerteligt opsatte lejlighed, hvor mulighederne i IFTT-koblingen fremvises.

På nuværende Alle har da også hurtigt vænnet sig til den tidspunkt er danske hygge, og der snakkes på kryds og det nok mest tværs om både audiologi, kulturforskelle en gimmick og ja, kommentaren “we’re eating again?” til at tænde smart-tv og lamper, men velkommen og fortæller om stedet. det flytter bestemt grænsen for, hvad Oplægsholderne er nøje udvalgt, så et høreapparat egentligt er i dag, og indholdet er relevant for alle, uanset hvilke muligheder vi som audiologer nationalitet. Dr. Scott Frink er fløjet ind har for at hjælpe vores klienter. Efter fra USA for at fortælle om “best prafrokost i kantinen (hvor antallet af ctices” samt Cros-verificering. Sidst“when do I start?”-bemærkninger gav nævnte får vi også en workshop i. en god indikation på, at Oticon hurtigt kunne blive 60 audiologer rigere) De resterende af ugens oplæg omfortsætter rundvisningen. handler Oticons seneste forskning og produkter indenfor blandt andet CI og Team-building og den BAHS samt hvordan data-mining kan internationale aften bruges til udformning af fremtidens Udover det generelt sociale miljø, får produkter og give bedre patientbevi lavet orienteringsløb i Helsingør, set handling. Vi får også hørt om vigtigKronborg og kommer på kanalrundheden ved tidlig og grundig intervenfart i København efterfulgt af et par

fritimer til sightseeing inden aftensmad på en restaurant i byen. Stemningen er generelt høj, og alle taler på kryds og tværs. Men intet slår den internationale aften, der i programmet er blevet kaldt ugens højdepunkt.

Forventningerne er således store, og heldigvis bliver vi ikke skuffede! Lørdag eftermiddag er det faglige program slut, der er afholdt små quizzer, og Jonas og jeg er så små gået i gang med at forberede vores bord med rugbrød, lakrids og brunsviger. Hvert deltagerland har nemlig fået et bord tildelt, hvor vi kan pynte med flag, og hvad vi ellers kan finde på. Vi har også alle medbragt mad og drikke, som er typisk vores hjemland.

Aftenen går med at smage på godterne, der er smukt præsenteret rundt på standende - og med at overbevise vores kære kollegaer om, at saltlakrids bestemt er en god idé, mens en glad fynsk accent kommer til overfladen, da der bliver spurgt ind til hvad den kæmpe brunsviger er for noget (‘er det en pizza’-gættet var i hvert fald en smule ved siden af). Humøret er højt, og det er fedt at se, hvor meget hver enkelt deltager går op i deres stande. Det begynder at gå op for os, næsten for første gang denne uge, hvor forskellige kulturer, vi egentligt er fra. Rækkerne af forskellige flag samt et par canadiske gutter i hockeytrøjer, gør det pludseligt åbenlyst, at det her er folk fra hele verden. Og lige præcis, at dét er, hvad gør ugen her så god - vi har været rigtigt godt socialt rusket sammen med alle de indlagte små team-buildingøvelser og pauserne til at snakke om de oplæg, der omhandler netop den interesse, vi alle har tilfælles: Audiologien.

Aftenen slutter med en kæmpe fest, inden vi siger farvel søndag morgen.

Tak for denne gang (og må jeg komme igen næste år?)

19

Kaffe, lur eller begge dele?

Sådan bliver du mest frisk Hver uge er der en ny kioskbasker. Nu får du kræft af rødt kød, så er rygning sundt for dig, og måske du lever længere, hvis du får chokolade hver dag. Men hvad er op og ned? Vi forklarer dig ny og gammel forskning – og giver dig svaret up front. Det er nok bedst at drikke kaffe lige før en lur.

Af Frederik Damsgaard Højsager Foto: Taisiia Shestopal/Pixabay

Det kan være svært at finde ud af, hvordan man holder koncentrationen bedst. Måske man ikke har sovet så godt i nat – og hvor spændende er anatomi rent faktisk, når det er klokken 16, timen starter? Nu var det ikke lige derfor to forskere fra Loughborough satte sig for at replikere et tidligere udført studie; det var egentlig for at teste trafiksikkerhed, men konceptet er det samme. Hen af de sene eftermiddagstimer er de fleste trætte, ufokuserede og begår markant flere fejl. Både i trafikken og klinikken. Men hvordan kommer man bedst denne træthed til livs? De fleste vil ty til en kop kaffe – selvfølgelig med den lille bagside, at der trods alt går et lille stykke tid før kaffen rigtigt virker. Koffein virker ved at binde sig til adenosinreceptorerne i hjernen og derved blokere dem. Under normale omstændigheder virker adenosin ved at stimulere en signalvej, der fører til en følelse af træthed. Blokerer man denne, føler man sig altså kvik (i virkeligheden kan man ikke mærke, man er træt, men det kalder vi lige at være opkvikket for nemhedens skyld). Vil man ’vaske’ adenosinen ud af hjernen, så kan man også sove i stedet.

Logisk nok fungerer en lur altså opkvikkende også.

Og her kommer hele teorien så ind i billedet. For kan man indtage koffein og tage en lur med det samme, kan man, lidt karikeret, sige, at man først vasker adenosinen ud af

hjernen og så fylder koffein ind, så man blokerer de signalveje, som adenosinen normalt ville stimulere.

Setupet (altså metoden) Studiet var designet på følgende måde. En gruppe på 12 studerende kom ind om eftermiddagen en gang ugentligt i tre uger og gennemgik samme test, men med forskellige ’opkvikkere’. De måtte maksimalt sove fem timer i natten op til mødet for at forstærke, hvor søvnige de var. Her blev de sat i en simulator, med EEG (en måling af hjerneaktivitet) på hovedet, og sat til at køre bil på en kedelig ensartet motorvej i 30 minutter. Herefter fik de en af tre stimuli: 1. En kop koffeinfri kaffe med tilsat koffein og en lur 2. En kop koffeinfri kaffe med tilsat koffein 3. En kop koffeinfri kaffe Efter deres stimulus var det tilbage ind at køre ’bil’ i to timer.

I simulatoren blev antallet af uheld så målt og brugt som et udtryk for, hvor kvikke de studerende var blevet.

Resultater Up front, den korte version er: Koffein er bedre end placebo. Og koffein med lur er bedre end koffein alene. Sammenlignet med placebo fandt dette studie en reduktion i uheld på 91%, hvis man blandede koffein med en lur og en reduktion i uheld på 66%, hvis man tog koffeinen alene. Alle reduktioner var højsignifikante, og der blev også fundet en signifikant forskel mellem koffein alene og koffein blandet med en lur.

Men studiet indeholder også en del svagheder – det er kun unge friske raske mennesker, der er testet på, så generaliserbarheden (ud over vores forelæsningseksempel) er sparsom. Samtidig er det kun 12 personer, der er testet på, så selvom det er højsignifikante resultater, så kunne man godt ønske sig en større gruppe. Som med så meget andet forskning kan man altså godt ønske sig mere forskning indenfor området. Men fra et studerende-perspektiv, så kan man da bare håbe, at næste gang, du er ved at falde søvn mellem forelæsninger, at dette trick kan virke for dig. For på papiret skulle en kop kaffe, du har slynget ned i halsen, og så en lur på 15 minutter være nok til at holde dig kørende i flere timer bagefter.

20

Genoptryk

Designerbørn:

Frygt eller fremtid?

I de seneste år har debatten omkring designerbørn vundet kraftigt frem i videnskabsetikken. Tanken om, at man i fremtiden vil kunne vælge børns køn, hårfarve, højde og andre karakteristika før fødslen, er én, der har skabt røre blandt mange politikere, filosoffer og forskere. Men hvor går grænsen for, hvad man kan kalde design og er designerbørn noget, vi i det hele taget skal frygte?

Af Kiya Mirsharghi (tidl. Skribent) Foto: Colourbox

Sidste december [2015, red.] kunne man på Videnskab.dk læse, hvordan der som respons på kinesiske forskeres genterapi-eksperimenter, var blevet indkaldt til et internationalt topmøde blandt genforskere. Det drejede sig om, at de kinesiske forskere havde ændret syge gener til raske i menneskelige embryoner. På topmødet blev eksperimentets implikationer diskuteret: Pludselig står vi meget tættere på genredigering, end vi havde forestillet os. Af frygt for bl.a. at krænke fremtidige børns ret til at tage beslutninger om deres eget liv, anbefalede filosof Hille Haker en toårig forskningspause, så man kunne udvikle fælles internationale retningslinjer.

Det seneste skud på stammen, hvad angår genregulering, er CRISPR/Cas9-teknikken, og det er den, de kinesiske forskere brugte, og har vist sig at være betydeligt mere effektivt til at ændre gensekvenser end tidligere kendte metoder. Tilhængere af teknikken gør opmærksom på, at man i fremtiden vil kunne helbrede sygdomme, der skyldes mutationer i et enkelt gen som fx Huntington, sejlcelleanæmi og cystisk fibrose i det embryonale stadie. Modstandere frygter, at fremtidige forældre vil kunne skræddersy deres børns gener, og det kan i værste fald medføre en ge-

netisk overklasse, hvor pengepungen afgør kvaliteten af arvematerialet.

Men hvor går grænsen egentlig for, hvad man kan kalde designerbørn?

Tidligere medlem af etisk råd, Klavs

befrugtning. Selv simpel insemination er ikke uden problemer, da sædceller, der normalt ikke ville klare rejsen, i højere grad gør det. Sker det i flere generationer kan det lede til en genetisk betinget forringelse af mænds sædkvalitet.

Der er også tale om en politisk debat.

Skal der fx være brugerbetaling på fertilitetsbehandling, og skal man kunne vælge barnets køn? På hjemmesiden Kirurgirejser.dk kan man bestille en planlagt rejse til Cypern, hvor det netop er muligt at bestemme barnets køn, grundet landets relativt lempelige love på området. Det fik Özlem Cekic (SF) til i 2014 at udtale til Politiko. dk, at det ikke var etisk at fravælge liv, der ikke fejlede noget eller led handicap.

Hun mente, at man greb for meget ind i naturens gang.

Birkholm, udtalte på Etik.dk i 2011 at fertilisationsbehandling kunne lede til mere design, da befrugtede æg uden for kroppen er mere tilgængelige for genetiske tests. Det kan lede til, at man udvælger de æg, der ikke bærer gener for sygdomme, og det kan ligefrem blive en form for mærkevare fra laboratoriet. Det er i høj grad relevant, da ca. 10 % af alle børn født i Danmark er et produkt af en form for kunstig

Men måske er det sådan menneskets fremtid ser ud. Vi har siden etableringen af landbrugssamfundet og indtil den moderne medicin undgået den naturlige selektion, der præger alle andre kendte arter. Med teknologi har vi allerede rykket ved, hvad et menneske er. Det logiske næste skridt kunne sagtens være, at kontrollere vores egne gener – og hvem ved, måske ser vores fremtidige artsfæller tilbage på vores moralske grublerier og smiler af vores naivitet. En ting er sikkert: Det er sjældent lykkedes at bremse forskningens gang.

21

Kan man overhovedet være handicappet på SDU? Kan en fremdriftsreform presse studerende med psykiske diagnoser hurtigere igennem studiet? Eller nøjes det bare med at presse dem? Og kan en sådan reform tvinge kørestolsbrugere ud i overhalingsbanen?

Af Frederik Damsgaard Højsager Foto: Colourbox/Pixabay

Selvom alle har mulighed for at begynde på universitetet, så er det ikke alle, der har lige let ved at gå der. For nogle kan trapperne ved hovedindgangen være en uoverkommelig udfordring, for andre er gåturen fra den ene ende af Gydehutten til den anden en udfordring, der kan føles som et helt marathon. Og så er der også dem, der har så svært ved det psykisk, at det kan være en umulighed at finde ud af dynerne om morgenen.

Funktionsnedsættelse har fået mange facetter og nogle vil argumentere for, at der er gået diagnosekapløb i sundhedssystemet, men på SDU har man flere muligheder, hvis man føler, det er en udfordring at være med.

Fremdriftsreformen og de ængstelige Det er ingen hemmelighed, at der har været en del universitetsrelaterede reformer indenfor de seneste år. Både fremdriftsreformen, der efterhånden er blevet en kliché at bruge i argumentation, og SU-reformer er blevet hverdagskost for universitetsstuderende at skulle forholde sig til.

For ”de almindelige”, de der føler et let pres hjemmefra, eller som har det svært op til eksamen, kan det være slemt nok. Det kan få fremtiden til at virke uvis og få økonomien til at sejle. De skal ikke negligeres eller overses - de udgør trods alt majoriteten af de studerende. Det er blot ikke hos dem, de rigtige problemer ligger.

Selvom de er usynlige i hverdagen, så findes der et hav af diagnoser, der ikke alene har indflydelse på de studerendes præstationer, men i lige så høj grad har indflydelse på deres humør, overskud og tilgang til alle reformerne.

Personer med disse diagnoser, det kan være både angst,

22

depression, PTSD eller andre, kan nemmere blive ængstelige. Det kan være decideret uoverskueligt for disse personer, korthuset vælter, økonomien begynder fuldstændigt at sejle og studieaktiviteten bliver en saga blot.

Heldigvis for de studerende er der flere tiltag på universitetet, der skal hjælpe med aflastning og planlægning.

Rækværk bryder muren ned Foreningen Rækværk har efterhånden seks år på bagen.

De startede som en del af Sammenslutningen af Unge med Handicap i 2013 og blev sidste år en selvstændig forening.

Originalt fandtes Rækværk i alle universitetsbyer, men efterhånden er det kun SDU-afdelingen, der kører.

I Rækværk er der ingen petitessegrænse for, hvornår man er handicappet nok til at være med. I princippet kan alle være med, men hvis man ser på deres møder, vil det være ”de funktionsnedsatte”, der er med. Funktionsnedsættelse er i Rækværk et bredt spektrum af diagnoser - det kan være hæmmende nok at være ensom.

Det, der gør Rækværk unikt, er, at de ikke bare er en samtalegruppe for funktionsnedsatte, de fungerer også aktivt motiverende.

Ved flere lejligheder har de haft samarbejde med både inog eksterne undervisere, så man kan finde ud af, hvad man kan blive, selvom man ikke er ”normal”.

De lægger ikke skjul på, at de seneste reformer har lagt pres på deres medlemmer. Der har ved flere lejligheder også været medlemmer, der er smidt ud af studiet, simpelthen fordi de ikke lever op til de nye krav.

Et helt centralt spørgsmål for Rækværk, et de søger at besvare, er, om man overhovedet kan gennemføre en uddannelse, når man har særlige vilkår.

For Rækværk er der flere udfordringer. Et er, at det kræver eftertænksomhed at finde lokaler, der er nemt tilgængelige - selvom det kun er to lokaler på hele universitetet, der er decideret utilgængelige for kørestolsbrugere. Noget andet er selve hvervningen. Der er stadig stort tabu omkring psykisk sygdom: Det kan for de syge føles som et nederlag at skulle indrømme, at de ikke har det godt. Det er altså ikke altid, de tør møde op til møderne, for så skal man jo indrømme, at der er noget galt med en.

Selvom de efter reformer ikke har mærket medlemsfremgang i Rækværk, er deres medlemmer trofaste mod foreningen. Det er klart, at når man først er kommet indenfor i varmen, så har man slet ikke lyst til at forlade den igen.

Specialpædagogisk støtte Et er, hvad studerende gør for studerende, noget helt andet er, hvad man fra universitetets side gør. Her kommer den specialpædagogiske støtte, SPS, ind i billedet. SPS er ikke et nyt koncept på SDU. Det startede som en udløber fra Aarhus Universitet, men er blevet overtaget af SDU. Selvom leverandøren af ydelsen er skiftet, er der ikke sket markante ændringer i personalet. De består stadig af et væld af AC-fuldmægtige, der er ansat som studievejledere. SPS yder, meget firkantet sat op, to ydelser. De fungerer som studievejledere for studerende med psykiske og fysiske sygdomme, for at hjælpe dem med at komme tilbage på sporet, eller hjælpe dem med at skaffe nødvendige hjælpemidler - og de hjælper ordblinde studerende med at navigere i læsebøgerne.

det ikke kan blive italesat, gør det unægtelig endnu værre.

Man kan jo nærmest kalde det privilegeret at have sklerose, rygmarvsbrok eller en anden synlig fysisk sygdom, for ens medstuderende ved, at man er syg - det er noget, man kan forholde sig til. Men at være syg og være nødt til at forklare det, gør det endnu sværere.

En studerende fra KU udtalte for nyligt, at det værste for hende var, at hun ”kun” var spastisk lammet i sin fod, man skulle altså virkelig se efter for at lægge mærke til det udefra, men for hende var det hæmmende nok. Det fyldte det hele i hendes hoved, det var en del af hendes identitet.

Det gør sig både gældende for personer med usynlige fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, det bliver deres ansvar at redegøre for, hvorfor de ikke deltager i sociale arrangementer, hvorfor en ting, der kan virke nem for andre, kan være udfordrende.

Under hashtagget #VisDinAngst har flere tidligere vist sig frem, stået ved deres diagnose - og måske dette er første skridt. Man får i alle tilfælde sjældent personer til aktivt at forklare, hvilken psykisk diagnose de har. En ting er sikkert, der er stort tabu om usynlige sygdomme, og det lægger et endnu større pres på studerende med disse, for det er jo ikke til at sige, om det vil være en falliterklæring at stå frem overfor sine medstuderende og sige ”Hej, jeg hedder Ronja - og jeg er svært deprimeret”.

Især for studerende med psykiske funktionsnedsættelser har de en unik service, bestående af et mentorkorps af studerende, der hjælper med at skabe overblik på de helt konkrete semestre i studiet. I SPS-regi er en mentor en studerende, der får bevilliget 20 timer til faglig sparring med en studerende, der er psykisk sårbar. På den måde får den funktionsnedsatte en guide igennem studiet, i form af input omkring hvilke bøger, der er de gode, og hvordan man skal tackle konkrete eksaminer.

Det er ikke kun faglig sparring, der findes i SPS. De fungerer som mægler, når fysisk handicappede skal til eksamen og skal bruge et specielt bord eller andre specielle forhold. På den måde fungerer de som en assistance, når man skal bruge hjælp. Desuden er det oftest den vej igennem, man som kørestolsbruger kan få kontakt til teknisk service, hvis der skal elektrisk døråbner på nogle af de tunge døre. Netop derfor er det, selvom man ikke lægger mærke til det, når man godt kan gå, blevet meget nemmere at navigere på universitetet, selvom der er tunge døre, trapper og smalle passager.

De usynligt syge Det kan være kvælende at have det dårligt psykisk. Det kan være slemt nok at have noget, man føler man brænder inde med, men at skulle skamme sig over det, og at

23

Sociale arrangementer i Hygia Hygia er et socialfagligt råd på Folkesundhedsvidenskab. Rådet består af 10-20 studerende på tværs af årgangene. I løbet af skoleåret står vi for at arrangere både sociale og faglige arrangementer internt og eksternt. I Hygia prioriterer vi det sociale fællesskab højt, da det er med til at sikre et godt studiemiljø. Vi vil i denne artikel præsentere de sociale arrangementer, der har været det sidste skoleår.

Af Signe Gosvig Ladegaard, Hygia

Eksterne arrangementer

Foto: Privatfotos

Eksternt i Hygia planlægger vi 3-4 sociale arrangementer årligt. Formålet er at fremme studiemiljøet, ved at de studerende blandt andet får muligheden for at møde hinanden på tværs af årgangene og skabe et større socialt netværk.

Interne arrangementer Internt i Hygia har vi flere sociale arrangementer fordelt henover skoleåret. Da Hygia er ansvarlig for sociale arrangementer på tværs af årgangene, finder vi det vigtigt, at Hygia internt trives. Dette sikrer vi ved blandt andet at holde Tour de Chambre en gang hvert semester. Her besøger vi alle medlemmers hjem, hvor det enkelte medlem har et tema, arrangerer underholdning og står for forplejning. Ved denne begivenhed lærer vi hinanden bedre at kende, og det er en mulighed for at tage godt imod de nye medlemmer af Hygia. Udover dette, sørger vi også for at hygge os sammen ved mindre formelle begivenheder, såsom brætspil på Papas Papbar.

24

De sociale arrangementer bliver gerne afholdt i sammenhæng med traditionelle begivenheder fordelt på året. Sidste år arrangerede vi blandt andet en fastelavnsfest og en sommerfest. Her var Hygia ansvarlig for de hyggelige rammer ved at stå for lokale, mad, underholdning og pynt. Til begge begivenheder var de studerende meget engagerede og mødte op i fine udklædninger og med godt humør. På studiet er der generelt stor opbakning omkring de eksterne sociale arrangementer.

Faglige arrangementer med Hygia Hygia er det socialfaglige råd på Folkesundhedsvidenskab ved Syddansk Universitet.

Da Folkesundhedsvidenskab er en bred uddannelse, der giver mange jobmuligheder, afholder Hygia jævnligt faglige arrangementer, der kan inspirere de studerende.

Af Maria Wils Madsen og Malene Sif Sørensen, Hygia Foto: Privatfotos

I foråret 2019 inviterede Hygia to færdiguddannede FSV’ere fra Foreningen for Folkesundhedsvidenskab til SDU for at fortælle om deres erfaringer på arbejdsmarkedet. Begge oplægsholdere var kommunalt ansatte og gav derfor indblik i hvilke typer af arbejdsopgaver, man som færdiguddannet FSV’er kan få.

Alle førsteårs bachelorstuderende fra SDU bliver inviteret til Statens Institut for Folkesundhedsvidenskab (SIF) til karriedag. Sidste besøg på SIF var i maj 2019, hvor både transport, frokost og oplægsholdere var arrangeret og sponsoreret af SIF. Dagen bestod af fire oplæg fra ansatte på SIF og fem ansatte fra private og offentlige arbejdspladser. Her fik de studerende indsigt i, hvilke arbejdsmuligheder de har udsigt til både undervejs som studerende og som færdiguddannede.

25

Dansk Kiropraktor Forenings samarbejde med de studerende er vigtigt Dansk Kiropraktor Forening (DKF) er en 94 år gammel forening for alle danske kiropraktorer og kiropraktorstuderende i ind- og udland.

Af Inge Strøh Hvidkær. Klinisk biomekanik studerende, 6. semester Foto: Anders Bach, Faglig kongres 2018

DKF hjælper hvert år til at gøre studielivet for os kiropraktorstuderende mere spændende og attraktivt. I samarbejde med og for os studerende afholdes flere spændende arrangementer. Disse arrangementer er med til at skabe bekendtskaber og sammenhold på tværs af årgangene samt øge vores viden inden for forskellige områder af kiropraktikken, som ikke nødvendigvis opleves på studiet. Her kan eksempelvis nævnes karriereaften, hvor vi kan opleve de mange forskellige jobmuligheder, der er i faget. De forskellige arrangementer bidrager også til, at vi studerende oplever de mere politiske sider ved at være sundhedsprofessionel og del af en sundhedsfaglig organisation.

i verdenen. Spørgsmålet er, om der er eller bør være grænser for rummeligheden. Denne aften er en form for opvarmning til WCCS’s Regional European Event, der finder sted i slutningen af november, hvor kiropraktorstuderende fra hele Europa mødes og diskuterer kiropraktik.

Til årsmødet er det muligt for os studerende at lære mere om at arbejde tværfagligt, møde turnusklinikker og fremtidige kolleger, deltage i spændende debatter, overvære DKF’s generalforsamling og hygge med andre studerende. Derudover er der mulighed for at overnatte i en hytte sammen og på denne måde lære hinanden at kende på en anden måde. Hvis man vil læse mere og/eller tilmelde sig dette gratis arrangement, kan det gøres via følgende hjemmeside: www. danskkiropraktorforening.dk/gf

Faglig aften

Samarbejdet

Her til efteråret afholdes en faglig aften om international politik samt et gratis spor for studentermedlemmer til DKF’s årsmøde.

Der er et vigtigt samarbejde mellem DKF og FNKS’s bestyrelse samt Internationalt Udvalg (IU). Vi studerende hjælper DKF med praktiske ting på årsmødet og Faglig Kongres, og med at bemande deres stand på lægernes efteruddannelseskongres Lægedage og med at afholde oplysningsevents.

På den faglige aften debatteres blandt andet om der er, eller bør være, en grænse for, hvordan man kan definere kiropraktik. Der er relativt store forskelle på opfattelsen af, hvad kiropraktik er, og på hvad kiropraktorer er, skal være og kan være rundt om

26

DKF koordinerer aktiviteter for studerende med studieledelsen, NIKKB, FNKS og de faglige vejledere, så der

ikke hives i os på samme tid med de samme typer ting. Derudover har DKF’s bestyrelse de sidste mange år bevilget penge til SDU’s delegation til WCCS. DKF er med i Sundhedsstyrelsens uddannelsesråd for kiropraktorernes turnustjeneste. Her er de med til at præge beslutninger om indholdet i turnus, som er bestemt ved lov.

Herudover driver DKF sammen med Danske Regioner Kiropraktorfonden, der finansierer turnusuddannelsen, NIKKB og også på anden vis støtter forskning inden for det kiropraktiske felt, herunder ofte uddeler midler til ph.d.-projekter. Fondens penge stammer fra kiropraktorklinikkernes omsætning og fra de fem regioner.

Det store arbejde og hjælpen fra DKF til os studerende gives blandt andet for at hjælpe os med at få en god og spændende studietid. Det handler også om, at DKF gerne vil vise os, at de findes, og hvad de står for, og så vil de også gerne hjælpe med at opbygge en kiropraktoridentitet på studiet, hvor vi kiropraktorstuderende let kan forsvinde blandt de medicinstuderende. Sammenlignet med medicin er kiropraktik et forholdsvist ukendt fag, hvorfor det er rart som studerende at opleve, at vi har vores egen organisation, der bakker op om os studerende.

I sidste ende bidrager det hele forhåbentlig til, at vi bliver motiverede og dygtige kiropraktorer.

Dekanens hjørne

SDU, SUND og verdensmålene Lige inden sommerferien kom SDU’s rektor og bestyrelse med denne melding: ’Med udgangspunkt i den frie, uafhængige og kritiske forskning og uddannelse, ønsker SDU at arbejde med alle FN’s 17 verdensmål.

Denne ambition skal præge hele universitetet i relation til vores forskning, undervisning, administration og eksterne samarbejde.’

Af Ole Skøtt, Dekan

På Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet hilser vi denne udmelding velkommen. Al vor forskning forholder sig typisk til et eller flere verdensmål – og fakultetets mission er ’at bidrage til at forbedre mennesker sundhed’.

To forskningseksempler Skal jeg give et par eksempler på forskningsprojekter, der relaterer sig meget direkte til verdensmålene, er forskning i anvendelse og effekt af vacciner nationalt og internationalt et tydeligt eksempel. Fra forskningsstationen Bandim i Guinea-Bissau arbejdes dagligt målrettet på at fremme sundhed og trivsel. Gruppens forskning har ført til helt nye indsigter i vacciners uspecifikke virkninger, og dermed i hvordan immunsystemet fungerer. Der har også højst overraskende vist sig betydelige kønsforskelle, og forskningen viser, at vacciner fortrinsvis gavner de fattigste. Og så skal det også nævnes, at studerende fra blandt andet medicinstudiet deltager i forskningsprojektet på Guinea-Bissau.

Et andet eksempel er forskningen i pesticiders mulige påvirkninger af sundheden, specielt hormonelt betingede skader og forsinket hjerneudvikling. Pesticider er udviklet for at kunne bekæmpe skadedyr og -planter, men nogle af de biokemiske påvirkninger kan desværre også indvirke på mennesker. Miljømedicinere har for eksempel undersøgt gravide, der har arbejdet på gartnerier, og deres børn. Selv om kvinderne kun arbejdede med godkendte pesticider og blev flyttet til andet arbejde, så snart de blev gravide, viste der sig at være skadelige påvirkninger af børnenes kønsudvikling og hjernefunktioner.

SUND-challenges I forbindelse med SDU’s arbejde med verdensmålene har alle fakulteter beskrevet udfordringer, der skal arbejdes med. SUND har beskrevet to udfordringer: • A ctive Living på SDU: Når ’sitting is the new smoking, hvordan får vi så mere bevægelse ind i arbejds- og i undervisningstiden?

• Røgfrit SDU både ude og inde: En stadig større andel af unge begynder at ryge. Hvordan sikrer vi et røg- og tobaksfrit SDU og understøtter rygestop?

Begge udfordringer henvender sig direkte til ledelsen, medarbejderne og de studerende på SDU, som er dem, der kan forbedre vores sundhed og trivsel i hverdag på SDU. Der blev arbejdet med de to challenges til SDUs Verdensmål Kick-Off 24. september – og der allerede en lang liste af idéer, forslag og løsninger til de to udfordringer. Jeg er spændt på at følge arbejdet med udfordringerne i de kommende måneder, og jeg håber på implementering af en række konkrete handlinger, der vil understøtte sundhed og trivsel hos medarbejdere og studerende på SDU. Active Living Area og Skolefestival Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet arbejder også sammen med SDU, UCL, Odense Kommune med flere på at skabe et attraktivt område på Campus Odense, som stimulerer bevægelse. Det store udeareal med skove, marker og søer tilbyder en platform, der kan understøtte sundhed og trivsel gennem mere bevægelse og gennem oplevelser i naturen. I foråret havde 500 skolebørn en skoledag på området, som var fyldt med sjov bevægelse sammen med vores idrætsstuderende og undersøgelse af naturen med vores biologistuderende – og skolefestivalen fortsætter til næste år.

Grønne laboratorier og Nyt SUND Vi er også i gang med at certificere vores laboratorier, så de lever op til kravene, der følger med en Green Lab-certificering. Og vi arbejder på at indrette os og skabe en kultur i forbindelse med flytningen til Nyt SUND, der har fokus på sundhed & trivsel, ansvarligt (for)brug og øgede partnerskaber og samarbejder. Konkrete handlinger, der bidrager til vores fokus på verdensmålene.

På Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet er vi glade for SDU’s fokus på verdensmålene – og jeg håber, at I som studerende vil mere med til at udvikle fakultet og vores virke i denne retning. Senere i år nedsættes et tværgående udvalg, som skal mere med til at komme med idéer til, hvordan vi kan understøtte verdensmålene. Udvalget er for både medarbejdere og studerende.

27

BØGER Kirurgiske instrumenter Jeg har haft fornøjelsen af at have en bog om kirurgiske instrumenter til gennemlæsning. Bogen henvender sig til både læger og plejepersonale, der ønsker at møde velforberedt op på operationsstuen.

Bogen er bygget op som en generel introduktion til kirurgien med en vejledning til den mest basale instrumenthåndtering, kirurgisk vask og steril påklædning. Derudover gennemgås først de mest anvendte generelle kirurgiske instrumenter og efterfølgende en gennemgang af de mere speciale-specifikke kirurgiske instrumenter. Bogen bringer os således igennem instrumenter til laparoskopisk kirurgi, gastrointestinal kirurgi, urologi, gynækologisk kirurgi, plastik- og ortopædkirurgi.

Kirurgiske instrumenter er rigt illustreret med mere end 300 flotte fotos i god kvalitet.

Kirurgiske instrumenter af Jacob Rosenberg og Kristoffer Andresen DKK 399,95 Anmeldelse af: Jens Qvist Jordhøj, medicinstuderende FADL’s forlag 1. udgave - 1. oplag - 240 sider Udgivelse: 2018 ISBN: 9788777499654

Spørgsmålet er dog fortsat, om en sådan bog har sin berettigelse.

De kirurgiske specialer er kendt for deres mesterlære-tilgang og de fleste kirurgiske procedurer har præ-definerede bakker med de oftest anvendte instrumenter til den angivne procedure. Indholdet i disse bakker varierer dog fra afdeling til afdeling og hospital til hospital. Man lærer derfor hurtigt de mest almindelige og oftest anvendte kirurgiske instrumenter at kende.

Hvis du er introlæge i kirurgi og gerne vil være særdeles velforberedt forud for din første dag på arbejde, så kan denne bog godt have sin berettigelse.

Som medicinstuderende på SU-budget, vil jeg umiddelbart mene, at dine penge er givet bedre ud på andre bøger. Alt i alt synes jeg, bogen vil være en kuriositet på bogreolen.

Indre organers anatomi Jeg har haft fornøjelsen af at læse Indre organers anatomi – et kompendium. Ved første øjekast kan størrelsen af dette kompendium foranledige én til at tvivle på, om forfatterne af bogen nu rent faktisk også har kogt emnet ned for os. Med en A4-sidestørrelse, samt sine nogle og 300 sider, kan den være noget af en mundfuld. Ikke desto mindre kan man tørre sveden af panden, allerede når man bladrer ind til indholdsfortegnelsen, hvor man kan se, at bogens forfattere har samlet organernes anatomi på overskuelig vis, og hvert organ gennemgås på relativt få sider. Informationerne om hvert organ, herunder placering, underinddelinger og andre relevante detaljer, er opstillet oversigtligt og i punktform. Hertil finder man også sammenhængende forklaringer af mere komplicerede dele af organerne eller brede begreber, som er fordelagtige at forstå.

Indre organers anatomi af Robin Bawer og Ali Ejupi DKK 275 Anmeldelse af: Naomi K. Fossaberg, medicin Forlag: Munksgaard 1. udgave - 344 sider Udgivelse: 2019 ISBN: 9788762819306

28

På trods af alle disse positive ting ved kompendiet, skal jeg da være den første til at indrømme, at den ikke er optimal for folk, der, som jeg selv, læser klinisk biomekanik på modul 1. For trods alle de gode illustrationer, som uden tvivl letter forståelsen, rummer kompendiet selvsagt ikke de fulde forklaringer af organerne. Uden at have dén essentielle baggrund på plads, og at have indøvet anatomien på latin, kan det til tider virke som om, man læser et helt andet sprog.

Alt i alt vil jeg anbefale kompendiet, da det giver et rigtig godt overblik over de indre organers anatomi. Dog vil jeg anbefale, at man først investerer i den, når man har haft undervisning i anatomi, og derved besidder den fornødne baggrundsviden, som skal til for at forstå punkterne uden alt for meget besvær. Den er altså ikke pensumrelevant, når du lige er startet som medicin- eller klinisk biomekanikstuderende, men bliver det sandelig senere på uddannelserne.

Grant’s Dissection Videos Efter at have set en stor del af dissektionsvideoerne kan jeg med sikkerhed sige, at de er meget udmærket lavet. Selve opbygningen af filmene og fordelingen i små sektioner, giver et godt overblik over indhold og område.

Længden af videoerne er generelt meget hensigtsmæssigt, dog er der desværre enkelte, der er lidt længere, hvor man lige falder fra et par gange.

Det gør det desværre lidt hårdt at følge med og få den information, man har brug for. Samtidig er der dog gode forklaringer og små ”animationer”, som henviser til bestemte områder for at få et godt overblik over, hvad der egentlig bliver talt om. Selvfølgelig hændes det, at der bruges mange fagtermer, så man skulle i hvert fald have sine basics nogenlunde på plads, for at kunne følge godt med!

Grant’s Dissection Videos af Alan J. Detton DKK ca. 478

Jeg må dog sige, at selvom det var meget spændende at se på, så har det ikke givet mig utrolig meget. For mig vil der klart være bedre metoder at forstå kroppens opbygning, som for eksempel anatomiapps på iPad eller mobilen.

Også ens egen ’hands-on’-oplevelse, som man alligevel får på modul 2, var for mig personligt lidt mere brugbart, da det er et virkeligt 3D-billede, man får her.

Anmeldelse af: Leena Anna Marie Jochem, Medicin Forlag: Wolters Kluwer ISBN: 978-1-4963-1918-0

Generelt vil jeg mene, at tutorials og videoer som disse er en fantastisk måde at lære på til mange andre fag, men lige til dissektion er der bare også mange andre gode lære metoder på, for eksempel vådsalen, som allerede nævnt nogle gode apps, eller dissektionen på 2’eren. Det største punkt, som forstyrrede mig i de her film, var, at det mere var en forklaring på, hvordan man skulle dissekere, og selvom man gennem gennemgangen af kroppens enkelte områder fik skabt sig et overblik, så kan man i sidste ende ikke bruge instruktioner til, hvordan man dissekerer særligt meget. Derfor vil jeg mene, at man får sine penge bedre investeret i noget andet lærerigt.

Akutte kirurgiske tilstande Opbygningen er logisk og veltilrettelagt initielt med den kirurgiske journal, og efterfølgende en bred indføring i de kirurgiske specialer. Hvert kirurgiske speciale får deres eget kapitel, således at både abdominalkirurgien, urologien, gynækologien, kar- og thoraxkirurgien berøres.

Slutteligt er der blevet plads til et kapitel omhandlende de hyppigste postoperative komplikationer og enkelte, men relevante, kliniske procedurer.

Hvordan anmeldes så en bog om akutte kirurgiske tilstande? Jeg tænkte, den måtte med i min kittellomme på mave-tarm-kirurgisk afdeling i Slagelse, hvor jeg har vikariat. Så kunne den testes op imod den kliniske virkelighed. Denne virkelighed er jo desværre så fortravlet, at der sjældent er tid til at fordybe sig i større litterære værker, og her kommer kittelbogen måske til sin ret.

Akutte kirurgiske tilstande af Morten Laksáfoss Lauritsen DKK 275 Anmeldelse af Jens Qvist Jordhøj,

Som et konkret eksempel valsede der en patient med akut pankreatitis ind ad døren. Jeg slog op i stikordsregistret bagerst og kunne se, at målet var side 171. Desværre kunne jeg konstatere, at sidetallene er placeret yderst uhensigtsmæssigt i inderste margin, hvilket besværliggør et hurtigt opslag.

Bortset fra det, er emnet fint berørt og giver et hurtigt overblik over definition, årsager, anamnese, kliniske fund, udredning, røntgenundersøgelser, diagnose, differentialdiagnoser, håndtering og behandling.

Samme fine opbygning gør sig gældende i de øvrige kapitler i bogen.

medicinstuderende FADL’s forlag 3. udgave Udgivelse: 2018 ISBN: 9788777497346

Summa summarum er bogen anbefalelsesværdig til den medicinstuderende eller yngre læge, der har interesse i kirurgien. Bogen er rigt illustreret og med nogle fine klassifikationsskemaer, hvor dette er relevant. Som de øvrige kittelbøger, har den sjældent sin berettigelse i den akutte fase, men når der er ro på, er den et fint opslagsværk og supplement til de afdelingsspecifikke instrukser. Bestemt et køb værd.

29

HUSK FADL - sammen bliver vi bedre læger

KURSER EFTERÅR 19 Kurserne er online! hold øje på www.fadl.dk/kurser

KÆRE MEDSTUDERENDE Tillykke med din plads på medicinstudiet. Det er et krævende, men også fantastisk studie, så glæd dig til de kommende år!

Velkommen også til FADL, Foreningen af Danske Lægestuderende, som er din fagforening og interesseorganisation.

Det er os, der sikrer de helt unikke løn- og ansættelsesvilkår, du har som studerende ansat i sundhedsvæsenet.

Vi arbejder også politisk med uddannelses- og forskningspolitik til fordel for dig som medicinstuderende. Helt aktuelt arbejder vi for at sikre, at man igen får transportrefusion til klinikophold samt undersøger studietrivsel på medicinstudiet via en landsdækkende studietrivselsundersøgelse.

Og så har vores forening ikke mindst en række forskellige medlemstilbud til dig: Billige og gode forsikringer, studierelevante kurser, god juridisk rådgivning og mange forskellige sociale aktiviteter.

FADL er din hjælpende hånd, og vi vil gerne være dit samlingspunkt på studiet.

Kom forbi på vores kontor på Hunderupvej 67 for at lære os nærmere at kende – eller hold øje med det næste FADL-arrangement.

Rune Fuglø Mortensen Formand, FADL Odense

KURSER I FADL Masser af eksamensforberende kurser til dig i dette efterår.

FADL.DK/BLIVMEDLEM

Vi tilbyder nu kursus til B1 - B2 - B3 - B4 - B5 - B9.

B6 og B8 forventer vi at kunne tilbyde i 2020.

NYT NYT NYT Kursus i EKG og avanceret kardiologi SNART KBU KURSUS I SAMARBEJDE MED YL ...og mange flere kurser, se hele kursusoversigten på mit.FADL.dk Tilmelding via mit.FADL.dk

HUSK

du kan stadig kan nå at melde dig ind og få et eksamensforberedende kursus

VELKOMMEN TIL FADL +5200

lægestuderende er medlem af FADL

KONTAKT FADL Hunderupvej 67 lille introhæfte F2019.indd 1 5230 Odense M

30

FADL.dk 41 90 96 01 okf@fadl.dk

23-01-2019 20:54:11

social Din guide til Odenses mere end 175 frivillige sociale foreninger

socialvejviser.dk

31

Har du et indlæg?

Sund & Hed modtager med glæde indlæg fra studerende, undervisere og personale tilknyttet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Det kan være reportager fra relevante begivenheder, rejsebeskrivelser, kommentarer, debatindlæg eller andet. Hvis du er i tvivl, om dit indlæg hører hjemme i Sund & Hed, så skriv til os og spørg.

edagbog? Eller måske er du god til at spotte nye steder i Odense, hylende morsom og kan levere en fast klumme?

Skriv til os på sundoghed@sundoghed.dk hvis du har en god idé til faste indlæg eller enkeltstående artikel.

Har du en ide til et mere fast indlæg til bladet, eller har du lyst til at være fast tilknyttet som skribent på forskellige slags indlæg, så kontakt os også endelig. Emnet, du skriver om, skal være relevant for SUND, men ellers bestemmer du selv. Måske skal du på udlandsophold eller praktik og vil skrive studi-

Er du vores nye boganmelder?

Er du SUND-studerende og interesseret i at anmelde en af de bøger, vi har liggende, mod til gengæld at få lov til at beholde bogen efterfølgende?

På Sund & Hed modtager vi ofte bøger fra især FADL’s forlag, Munksgaard og Wolter Klüwer/Lippincott. En af disse bøger kan blive din, hvis du blot vælger at binde dig til at anmelde bogen. Det eneste krav er, at du skal være studerende på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet samt selv kunne hente bogen i Odense.

Se mere om, hvilke bøger, du har mulighed for at anmelde samt formelle krav på vores hjemmeside: www.sundoghed.dk/boganmeldelser/

Foto: Pixabay