23-02

Page 1

Mød os på sundoghed.dk

MAJ 2021

Vi går all in

100% online UDVALGTE ARTIKLER Lad os få #sexpåskemaet Skal du stikkes? Sund & Hed tester: Intelligent træning

STUDIELIV Kampen om en god karakter Solstråler i en pandemiramt hverdag


All in på online En epoke er slut. I 1999 lancerede to mediemæssige giganter: Nokia 3210 og Sund & Hed. Men hvor den kære Nokia-telefon hurtigt blev overgået af andre produkter og i dag anses for et oldtidslevn, så har Sund & Hed konsekvent været et fysisk blad. Det er vi fra dags dato ikke længere. Selvfølgelig er det et vemodigt farvel til de farverige artikler, man kan læse over en kop kaffe i kantinen eller læsesalen, men samtidigt er det et goddag til et mere aktuelt onlineunivers med de samme nærværende artikler skrevet af de samme nysgerrige skribenter. Der har naturligvis været digitale tiltag, siden vi startede, og læser du dette, så har du formentligt også været forbi vores Facebook- og hjemmeside. Næste skridt bliver dog endnu mere spændende, og hvordan alt det kommer til at foregå, kan du læse mere om her i bladet, hvor du også kan møde vores to nye redaktører, Mathilde og Emilie. Hjerteligt velkommen til jer begge.

SUNDs studieledere for at høre deres holdning om eksamensformerne. Er det mere frygten for at skrive speciale alene, der prikker til dig, så læs vores artikel om Specialegruppen; det seneste skud på stammen i ”Bygge bro på SUND”-klummen.

Du kan i bladet også læse tips til at søge studiejobs og få en indsigt i, hvorfor to SUND-studerende valgte forskelligt, da de blev tilbudt vacciner. Er du interesseret i konsekvenserne ved lockdown på snyd og karakterræs, har vi været forbi

Tak for denne gang. Og rigtig god læselyst,

Er det mere ryggen, der knager, eller motivationen, der mangler, så er der også hjælp at hente - både direkte fra SDU’s ”Intelligente træning” og vores tips og tricks. Udover at være det sidste fysiske blad, så er det også mit sidste blad. Efter fire gode år med en masse spændende historier og søde mennesker bliver jeg kandidat til sommer. Det har været en fantastisk rejse, og jeg efterlader bladet med en helt igennem spektakulær redaktion. Jeg kan kun anbefale folk at banke på redaktionsdøren og sige goddag, når muligheden engang kommer igen.

René Gyldenlund Pedersen | Redaktør

Redaktør

Redaktør

Redaktør

Redaktør

Skribent

René Gyldenlund Pedersen Audiologi

Anna Hae Jin Jessen Audiologi

Mathilde Dahlin Bennetsen Medicin

Emilie Aarup Paarup Medicin

Sørine Elinore Gram Medicin

Skribent

Illustrator

Grafiker

Mediedesigner

Leila Sabanovic Psykologi

Martin Christiansen Audiologi

Susan Sloth Hansen Hansen Ingeniør Integreret Design

Teodora Nastasijevic Medievidenskab

2


INDHOLD 4 Voxpop: Studiejobs 6 Lad os få #sexpåskemaet

SUND & HED – VIDEN MED PULS Gratis magasin for alle tilknyttet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på SDU NUMMER 2 | ÅRGANG 23 | Maj 2021

7 Når ens venner læser psykologi/Ond og Vred 8 Skal du stikkes? 9 Farvel og tak - til vi ses igen 10 Sund & Hed tester: Intelligent træning 12 Bygge bro på SUND: Specialegruppe 14 Besværlig mad: Sankning 16 En livshistorie over en hakkende forbindelse 17 I kampen om en god karakter 18 Lad os se tilbage på de gamle Sund & Hed-stunder

NÆSTE NUMMER UDKOMMER IKKE længere fysisk, men find masser af nye spændende artkler på sundoghed.dk og på facebook.dk/ sundoghed. Tryk: Sign og Print ved Syddansk Universitet Opsætning: Susan Sloth Hansen Forside: Martin Christiansen, Colourbox Kontakt: Kontakt redaktørteamet på: sundoghed@sundoghed.dk - eller digital@sundoghed.dk for onlineudgivelser. J.B. Winsløwsvej 19, stuen, 5000 Odense C www.sundoghed.dk www.facebook.dk/sundoghed Udgiver Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet J.B. Winsløwsvej 19, 3. sal, 5000 Odense Oplag: 900

20 Boganmeldelser 24 Samler foreningerne støv? 25 Dekanens hjørne: Farvel til papir 27 Solstråler i en pandemiramt hverdag

Sund & Hed er et gratis magasin for alle tilknyttet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på SDU. Bladet skrives og varetages af studerende. Dette er sidste udgivelse i trykt form. Forsendelse Bladet omdeles internt til ansatte ved SDU og OUH. Ved ønsker om at modtage bladet bedes I kontakte sundoghed@sundoghed.dk Studerende ved SDU kan ikke få bladet omdelt med posten. Organisationer og virksomheder uden for SDU og OUH, som ønsker at modtage bladet, kan ligeledes kontakte os på ovenstående adresse. Ansvar Indholdet fra eksterne skribenter samt debatindlæg er ikke nødvendigvis udtryk for Sund & Heds holdning, men udelukkende udtryk for skribentens egne holdninger.

FACEBOOK.COM/SUNDOGHED

3


Voxpop: Studiejobs At finde (og få) et studiejob kan være noget af en jungle at begive sig ud i. Erfaringen er essentiel, og ekstra penge er altid velkomment på SU, men hvor i alverden skal man lige starte? Måske her – vi har spurgt SUNDs studerende ad om deres studiejobs. Læs med og bliv inspireret til din egen jobsøgning. Af Leila Sabanovic

Isabella Hegelund Nielsen | Psykologi, 2. semester

Foto: Privatfoto/Pixabay

1. J eg arbejder på DTU i Lyngby som studentermedhjælper. Her er jeg ansat i en forskningsenhed for trafiksikkerhed. Jeg arbejder blandt andet med litteratursøgning til rapporter, at kode og transskribere interviews samt korrekturlæsning. Jeg er superglad for jobbet, da det er et meget relevant studiejob. Jeg anvender ofte teori, som jeg har lært til undervisningen. Jobbet er ret fleksibelt (specielt her under corona), og jeg arbejder cirka 8-12 timer om ugen hjemmefra. Det kan jeg rykke rundt på, så det passer med den undervisning, jeg i forvejen har.

Danny Tran | Idræt & Sundhed , 2. semester 1. Jeg har tre forskellige studiejobs: Intersport Outlet, SIRUP’s Coffee Wine bar og Wolt. Jeg synes, at det er mega nice. Det giver en masse variation i mine arbejdsdage. Man får en masse gode kollager og et fællesskab. Det kan godt være en mundfuld at arbejde 2-5 dage om ugen, især ved siden af et fuldtidsstudie. 2. Jeg fik jobbet ved Intersport Outlet, fordi jeg havde en god kontakt. Jeg fik jobbet ved SIRUP’s, fordi min ven var til samtale hos dem. De sagde, at de søgte nye medarbejdere, så tænkte jeg why not? Jeg er der tit og elsker det (som kunde). Ved Wolt søger man bare ind, og så bliver man ansat inden for en uge. 3. Jeg må indrømme, at jeg har været lidt heldig ift. studiejobs. Jeg hører tit, at det er svært at finde et studiejob. Det er et problem, som jeg aldrig har oplevet før. Mit bedste råd ville være kontakter - prøv at spørge rundt i din vennekreds, dine venners venner, få dine forældre til at spørge rundt og så videre.

Danny

4

2. Jeg fik jobbet efter at have ledt efter et relevant studiejob over en længere periode. Stillingen blev slået op på LinkedIn, og jeg var så heldig at blive ansat kort efter min jobsamtale med min nuværende leder. 3. Det er svært kun at komme med et godt råd, men umiddelbart vil jeg sige: Vær indstillet på, at det godt kan tage lang tid, og at du skal sende en masse ansøgninger afsted. Det kan nemlig være lidt begrænset med udvalget af relevante studiejobs på psykologistudiet. Derudover kan jeg også varmt anbefale at bruge sider som LinkedIn eller Facebook-grupper til at finde studiejobs. På denne måde kommer man også lidt mere vidt omkring.

Isabella


Lamies Ahmed | Audiologi, 6. semester

1. Fortæl om dit studiejob. 2. Hvordan fik du det? 3. Hvad er dit bedste råd til at søge et studiejob?

Martin Nielsen | Medicin, 9. semester 1. Jeg har mit eget firma, Førstehjælpskonsulenterne, hvor jeg laver førstehjælpskurser, og er sundhedsfaglig rådgiver for et firma, der laver E-learn-førstehjælpskurser. Det er et alsidigt job, hvor jeg selv planlægger min tid, men ikke er garanteret en fast løn. Det er sjovt at give viden videre, at arbejde kreativt med undervisningsmetoder, så ingen keder sig, og vide at det blandt andet er min fortjeneste, at overlevelsen for hjertestop er stigende. Omvendt var jeg gerne fri for opgaver som momsregnskab, hjemmesideopbygning og reklame, men det er en del af det at være selvstændig. Man får intet foræret. 2. Jeg har en baggrund som ambulanceredder, så førstehjælpsundervisning var ret nærliggende. Derfor jeg tog et kursus i voksenpædagogik og førstehjælpsinstruktørkurset; og startede op i starten af 2020. 3. Hvis du har en god idé, og du har mod på at sætte dig ind i regler om alt fra moms til markedsføringsloven, så bliv selvstændig. Du vil ikke fortryde det.

Martin

1. Jeg arbejder som arabisk-dansk tolk (både telefonisk og fremmedmøde). Jeg arbejder hos Tolkdanmark, hvor jeg tolker hos special- og praktiserende læger og på sygehuse, samt et andet tolkefirma, hvor jeg tolker i retten og hos advokater. Jeg er rigtig glad for mit arbejde af flere årsager: - Jeg må selv vælge, hvilke opgaver jeg vil tage, og så tilpasser jeg arbejdstimer med studie. - Man arbejder forskellige steder og møder nye mennesker, så man ikke skal arbejde med en kollega, man ikke kan lide eller en sur chef, så der er en slags selvstændighed. - Man sidder ikke på et kontor eller bag skærm. - Den økonomiske støtte. - Man hjælper folk på en måde. 2. V ed Tolkdanmark så jeg en annonce på Facebook og søgte. Jeg blev kontaktet og skulle til en onlinetest, hvor jeg skulle læse sætninger på dansk og sige dem på arabisk og omvendt. Det andet firma er gennem en bekendt. 3. At vælge et job, hvor man selv kan vælge arbejdstimer. Vigtigt at tænke på, at det er en god idé at tjene lidt mere ved siden af SU. Harald Hofmann Lindhe Frisch | Medicin, 4. semester 1. Jeg er ansat som sygeplejevikar af Region Syddanmark. Jeg arbejder på sygehusene (både somatiske og psykiatriske afdelinger), hvor afdelinger over hele regionen kan kalde mig ind, hvis de har brug for et ekstra sæt hænder. Det er utrolig studierelevant, og jeg er utrolig glad for at komme ud og prøve noget relevant i virkeligheden. 2. Jeg fik jobbet ved at søge SPV-kursus igennem regionen, og så bliver man automatisk ansat derefter. 3. Det eneste råd, jeg har i forhold til at søge studiejob, er at gøre det tydeligt, at man er villig til at arbejde meget. Det er i hvert fald noget af det eneste, min arbejdsgiver går op i.

Harald

5


Lad os få #sexpåskemaet Den 7. april 2021 strejkede gymnasieelever landet over for obligatorisk seksualundervisning på de gymnasiale uddannelser. Den virtuelle strejke, afholdt af Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS), opfordrede danske elever til at strejke fra deres normale undervisning og i stedet bruge et modul af deres dag på at modtage seksualundervisning fra Sex og Samfund for at vise deres støtte for sagen om at få #sexpåskemaet. Af Leila Sabanovic Foto: Colourbox Illustration: Freja Bjerck-Amundsen

Strejken udspringer af et ønske om, at danske unge i gymnasiet skal undervises i køn, krop og seksualitet, og DGS peger i denne forbindelse på, at der i dagens Danmark optræder samfundsmæssige problematikker i relation til køn og seksualitet. Heriblandt kan nævnes seksuelle krænkelser og diskriminerende adfærd - eksempelvis kønsstereotype ”puttemiddage”, ulovlig deling af intime billeder og diskrimination af LGBT+-personer. Sund & Hed har talt med Ingrid Kjærgaard, formand for DGS , om hvorfor det netop er vigtigt med seksualundervisning i gymnasiet:

”Det er vigtigt, fordi mange har deres seksuelle debut i de år, hvor man starter på en ungdomsuddannelse, og det er også en tid, hvor man prøver at finde sig selv og sin egen identitet - også når det kommer til køn og seksualitet. Derfor er det vigtigt med samtykkebaseret seksualundervisning, der også underviser i forskellige seksualiteter og kønsidentiteter, og som har fokus på digitale krænkelser.” I dag er den obligatoriske seksualundervisning nemlig begrænset til grundskolen, og der mangler derfor et rum, hvor de unge kan tale åbent og lære om sex, krop og grænser. Og det er DGS ikke alene om at synes. Adspurgt til, hvordan opbakningen om sagen

har været, fortæller Ingrid følgende: ”Opbakningen har været stor og meget positiv! Vi er selv lidt overraskede over, hvor mange der synes, at det her er en vigtig sag. Men det er kun godt, at så mange genkender behovet for seksualundervisning i gymnasiet.” Hvad er så DGS’ næste skridt i kampen for seksualundervisning i gymnasierne? ”Nu skal vi blandet andet mødes med nogle politikere omkring den her sag, og vi kommer også til at fortsætte med at holde workshops for elevråd, for at de selv kan indføre seksualundervisning lokalt. Herefter er det jo en sag, vi kommer til at blive ved med at kæmpe for og sætte fokus på i den offentlige debat.”

Seksualundervisning ”Færdselslære, sundheds- og seksualundervisning samt uddannelse og job er tre obligatoriske emner i folkeskolen. Emnerne er ikke tillagt et selvstændigt timetal, men indgår i undervisningen i børnehaveklassen og i undervisningen i de obligatoriske fag i 1.-9. klasse.

Emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i folkeskolen fra børnehaveklasse til 9. klasse. Undervisningen er opdelt i tre trinforløb: Børnehaveklasse til 3. klasse, 4.- 6. klasse og 7.- 9. klasse. Eleverne skal i emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab udvikle kompetencer til at fremme sundhed og trivsel. Eleverne skal opnå forståelse for den betydning, som livsstil og levevilkår har for sundhed og trivsel, samt af samspillet mellem sundhed, seksualitet og familieliv. Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab omfatter to kompetenceområder: Sundhed og trivsel samt køn, krop og seksualitet.” (https://www.uvm.dk/folkeskolen/fag-timetal-og-overgange/fag-emner-og-tvaergaaende-temaer/obligatoriske-emner).

6


Når ens ven læser psykologi

Af Sørine Elinore Gram

... siden der har jeg været helt ved siden af mig selv. Jeg tror, det er noget fra barndommen, jeg har brug for at snakke igennem med en professionel, men det er så dyrt ... anyways, så kom jeg lige i tanke om, at vi to ikke har set hinanden i en evighed!!!

OND& VRED

Af Sørine Elinore Gram Illustration: Freja Bjerck-Amundsen

Urimeligheder har nået helt nye højder. Folk tror, at de kan kaste rundt med os studerende, som de vil, men nu siger vi fra! Vi knokler for at nå alting til tiden, for der er altid noget at kaste sig over. Og midt i al det hårde arbejde ser vi frem til endelig at få en pause. Vi ser frem til endelig at få ferie! Men saftsuseme om ikke ferierne ryger i svinget. Det startede med vinterferien. Os universitetsstuderende har åbenbart ikke behov for vinterferie – var der nogen, der engang mente. Og her står vi, år efter, og er vinterferieløse. Men okay, der er intet at gøre nu, så vi må bukke under. Åbenbart er tingene bestemt på den måde. Og vi har jo stadig alle de andre ferier. Efterårs-

ferien. Juleferien – når altså pensum til januar-eksaminerne tillader det. Og påskeferien. Indtil der var en, der syntes, at eksaminerne på forårshalvårets ulige moduler ville ligge PERFEKT dagen efter sidste feriedag. Altså hvad sker der? Først vinterferien og nu påskeferien, hvornår skal vi holde fri? Hvornår skal vi nyde, at vi er unge? Hvornår skal vi drikke os stive og tage dumme beslutninger? Jaja, tænker nogen nok. Så spørger de, om ikke vi havde fået tid inden ferien til at læse til eksamen, for så kunne man vel have klaret tingene inden. Her fik vi tre dage. Sølle tre dage! Kald mig bare utaknemmelig, men det er simpelthen ikke godt nok. Studerende, vi er nødt til at stå op for vores ferier! Vi er nødt til at sige fra! Hvad bliver det næste?

7


Skal du stikkes? Hele verdens vaccinesituation kan næppe være gået forbi nogens næse. I hvert fald ikke, hvis du ejer en hvilket som helst enhed med en internetforbindelse. Men er det så let bare at sige JA TAK til vaccinen? Af Mathilde Dahlin Bennetsen

Skal vi stole på de kloge?

Foto: Colourbox

Ole Birkkjær Hougaard er audiologistuderende på 8. semester, og han blev i begyndelsen af marts tilbudt et skud med AstraZeneca igennem sit job i en høreklinik. Han var ikke det mindste i tvivl og takkede med det samme ja til vaccinen. Til dagligt arbejder han med ældre patientgrupper, hvoraf de fleste befinder sig i risikogruppen for et voldsomt forløb med Covid-19, så det var et meget nemt ja.

Kunne jeg byde dig på en gang AstraZeneca? Eller er du måske mere til Pfizer eller Moderna? For et år siden var de her navne for mange fuldstændig ukendte. Vi anede ikke, at vi i dag ville stå med et kæmpe udrul af vacciner, og at disse navne ville fylde en masse i alle tænkelige medier. Det er vist de færreste af os, som ikke ønsker at kunne knipse corona væk på et splitsekund, men det er heller ikke alle, der bare ville tage imod det første og bedste stik. Er det gået for hurtigt? Det har ikke været lige let bare at sige ja tak til en vaccine, som ingen rigtig ved noget om, og så har det nok heller ikke gjort det nemmere, når man ikke kan klikke ind på sin Facebook uden at blive bombet med overskrifter og artikler om blodpropper og dødsfald. Mikkel er en af dem, der har været skeptisk og vendt og drejet hver en detalje om de nye hurtigudviklede vacciner. ”Der er ikke nogen tvivl om, at jeg gerne ville have vaccinen, hvis jeg vidste præcis, hvad der skete, når jeg fik stikket,” fortæller Mikkel, og de tanker er han nok ikke alene om. Mikkel blev igennem sit studiejob tilbudt vaccinen tilbage i februar, men sagde som en af de eneste pænt nej tak til stikket. ”Jeg synes, der er for mange løse ender til, at jeg personligt har lyst til at være forsøgskanin for noget, vi ikke aner, hvad er.” Men hvad skal der så til for, at Mikkel vil tage imod stikket? ”Jeg føler, at jeg har fået min skepsis bekræftet efter fjernelsen af AstraZeneca fra Danmark,” fortæller Mikkel, ”og jeg har ikke behov for at lege med ilden.” Han nævner, at han har brug for at få bekræftet, at der ikke kommer nogen voldsomme langsigtede bivirkninger. ”Jeg tror, jeg vil tage imod vaccinen om et år eller to, hvis det stadig er aktuelt,” siger Mikkel, ”men for nu bliver det uden mig. Jeg tror ikke på, at jeg bliver forfærdelig syg af corona.”

8

Alt var dog ikke så let, og AstraZeneca blev sat på pause. Dette påvirkede også Oles andet stik, som han endnu ikke har fået. ”Jeg er blevet indkaldt til et nyt skud med en anden vaccine,” fortæller han, ”og den tager jeg selvfølgelig.” Desuden nævner han, at han også havde takket ja til et andet skud med AstraZeneca, og at hele mediepresset ikke har påvirket ham, men mere hans omverden. ”Jeg har prøvet at forholde mig roligt til det og forholde mig til, hvor få der bliver ramt,” nævner han og tilføjer: ”Min mor har været meget nervøs og hele tiden spurgt ind til det, men jeg har selv taget det meget roligt.” Han forstår dog folks skepsis angående AstraZeneca, og at det er noget, man kan gå hen og blive nervøs for. ”Med de andre vacciner synes jeg, at man skal sætte sig selv til siden,” tilføjer han og mener ikke, at man skal takke nej, fordi man ikke selv risikerer at blive syg. ”Jeg har læst, at risikoen for blodpropper er større af at få corona end at få vaccinen,” fortæller han, ”og jeg tror på, at de negative konsekvenser for corona er større for kroppen, end en vaccine er.” Det hele er gået meget hurtigt. Nogle er i tvivl. Andre tøver slet ikke, men fælles for os alle er nok, at vi ønsker at få vores hverdag tilbage hurtigst muligt.

’Mikkel’ er et pseudonym. Mikkels rigtige navn er kendt af redaktionen.


Følg med herinde, mens vi leger med nye og spændende ting over sommeren www

Farvel og tak - til vi ses igen Det sidste år er hele verden gået digital, og vi vil også være med. Med ny redaktionsstruktur, farvel til det gode gamle fysiske blad og goddag til et spektakulært onlineunivers, vil vi på vegne af redaktionen sige tak for denne gang, og vi glæder os til, at I kan følge med på vores andre kanaler. Af Anna Hae Jin Jessen, René Gyldenlund Pedersen, Emilie Aarup Paarup, Mathilde Dahlin Bennetsen Foto: Colourbox

Sund & Hed har eksisteret i mange år efterhånden. Ja, det kom faktisk til i samme år, vores to nye redaktører, Emilie og Mathilde, blev født. Idéen var at lave et blad, der skulle omfavne hele det sundhedsvidenskabelige fakultet. Alle skulle kunne få taleret på lige fod. I dag dækker vi stadigvæk hele SUND, og det bliver ingen undtagelse, når vi fra næste semester går 100% online. Hvad vil det så betyde for dig? Vi ønsker at være til stede og synlige for dig som studerende på SUND. Vi vil give dig akutelle nyheder fra fakultetet, sjover erindringer fra studiestart og generelt en mulighed for, at du kan følge med i, hvad der sker lige her og nu i dit liv som studerende. Hvor du før har kunne læse to blade pr. semester, vil du nu kunne findes os hele året rundt. Vi vil være dér, hvor det sker, så hvis du misser et fedt arrangement, så lover vi at dække det, så du alligevel kan få en lille bid med.

Hele SDU og SUND arbejder flittigt på at opfylde FN’s 17 verdensmål. Sund & Hed ønsker at være et bæredygtigt medie og følger trop efter de resterende magasiner på SDU, som også har valgt at rykke online. Det kan godt være, at Covid-19 ikke har ført meget godt med sig, men vi lærte hurtigt, at vi sagtens kan begå os i den digitale verden, og at den giver mange spændende muligheder. Nye roller i redaktionen Emilie og Mathilde skal som det nye redaktørteam føre Sund & Hed videre på en ny og mere innovativ måde end nogensinde før , men i takt med, at det hele bliver online, så har vi brug for hjælp. Derfor er vi så heldige, at Anna laver et titelskifte fra redaktør til digital redaktør. Vi glæder os til, at hun sammen med vores fantastiske mediefolk kan få lavet et brugervenligt og topmoderne onlineunivers med både video- og billedmateriale. Emilie og Mathilde glæder sig til at lave fede og aktuelle artikler med vores dygtige skribenter, der vil kunne komme ud og rapportere arrangementer med relevante interviews og sjove øjeblikskommentarer.

Derudover siger vi også farvel og tak til nuværende redaktør, René – eller skal vi sige Sund & Hed himself? Med intet mindre end fire år på redaktionen, bliver det nogle meget store sko at fylde ud, men det nye redaktørteam ser frem til udfordringen. Vil du eller din forening lege med? Ganske vist består Sund & Hed af en fast redaktion, som sørger for, at alle de rigtige nyheder bliver formidlet ud, men sidder du med en drøngod idé, som du ønsker, skal ud til resten af SUND, så tøv ikke med at kontakte os, hvad end du er medlem af en fed forening, på vej på udveksling og vil dokumentere det eller bare er helt dig selv og har en sjov idé. Vi disker op med pizza og højt humør til åbne redaktionsmøder. Følg med på vores kanaler for informationer og giv hjertens gerne en melding, hvis der er noget, du brænder inde med.

Tak, fordi I har fulgt med i så mange år. Tak for nu. Det bliver ikke et farvel, men et stort og varmt på gensyn i nye rammer.

9


Sund & Hed tester: Intelligent træning Hvad er Intelligent træning lige for noget, sidder du måske og tænker. Ikke at forveksle med intelligenstræning er intelligent træning en træningspakke med øvelser, som er særligt rettet mod mennesker i stillesiddende arbejde og har til formål at forebygge skader i forbindelse hermed. Øvelserne kaldes for intelligente, fordi de er målrettet specifikke medarbejdergruppers arbejdsbelastninger, og fordi der er forskningsmæssigt belæg for, at øvelserne kan være med til at lindre og forebygge smerter og øge muskelstyrken i de muskler, der er særligt udsatte ved stillesiddende arbejde. Af Leila Sabanovic

Uge 1

Foto: Pixabay

So far, so good. Videoerne er meget udførlige og letforståelige, og fordi der ikke er så mange, er det heller ikke svært at huske øvelserne, og jeg er i slutningen af ugen skiftet over til plakaterne. Selve øvelserne tager ikke for lang tid at lave og kan snildt udføres i en pause – eller under en forelæsning – hvor det er rart med et afbræk i, hvad der ellers er mange stillesiddende timer, og jeg føler et øget fokus. Desuden kan øvelserne med intet mere end småjusteringer udføres i en lille studielejlighed.

Træningsprogrammerne er udarbejdet af Forskningsenheden for Fysisk Aktivitet og Sundhed i arbejdslivet (FAS) på SDU. De har med dette koncept søgt at lave de bedste, mest effektive og anvendelige træningsprogrammer med særligt fokus på stillesiddende arbejde og øvelser, der kan være med til at forebygge og afhjælpe problemer med blandt andet nakke, skuldre og ryg. Et tiltag, der er særligt relevant under corona-lockdown, hvor skiftet til online-undervisning har betydet et væsentligt fald i bevægelse. Slut med de friske cykelture til uni, gåture i pausen og endda noget så simpelt som at skulle bevæge sig fra et undervisningslokale til et andet. Med hjemmet som arbejds- og undervisningssted har det desuden betydet, at selve arbejdspladsen er faldet væsentligt i kvalitet. Vi sidder ved spisebordet, i sengen og ved det lille hjemmeskrivebord – og det er til at mærke, for som forskningen også påpeger, er kroppen simpelthen ikke skabt til at sidde stille i længere tid hver dag. Skiftet til mange timers online-undervisning og lange zoom-møder i, hvad der næppe kan betegnes som et ergonomisk arbejdsmiljø, har denne skribent i hvert fald kunnet mærke på egen krop. Med henblik på (forhåbentligt) at veje op for nogle af de skadelige virkninger af stillesiddende arbejde har jeg derfor de seneste to uger testet Intelligent træning – og her er hvad jeg har fundet ud af:

Uge 2 Endnu mere af det gode. Den helt vilde fysiske effekt kan jeg ikke mærke – og jeg tror da egentligt heller ikke, at to uger er lang nok tid til nogen særlig forskel på den front. Til gengæld synes jeg, det er en skøn måde at få inkorporeret mere bevægelse ind i min corona-hverdag på, og en positiv mental effekt føler jeg allerede. Jeg vil helt sikkert fortsætte med øvelserne – og kan altså også anbefale Intelligent træning! Jeg kan da heller ikke lade være med at tænke, at der i en idealverden måske blev inkorporeret små bevægelsespauser i online-undervisningen, hvor træningspakkerne eksempelvis kunne indgå. Man kan jo håbe! Vil du prøve Intelligent træning? Er du blevet grebet af konceptet og måske interesseret i selv at prøve kræfter med Intelligent træning, så kan du gøre dette på sdu.dk/IntelligentTraening. Her finder du videoer og plakater af programmet, som nok skal hjælpe dig godt på vej.

Det praktiske Der er i alt fem træningspakker. En opvarmningspakke og fire pakker med hver deres særlige fokusområde. Pakkerne fås både som praktiske plakater og som guidede videoer, der taler dig igennem programmet; herunder også mulige alternativer til både øvelser og udstyr. Alle programmerne anbefales udført 2-3 gange i ugen. Antallet af gentagelser per øvelse og runder af hele programmet varierer alt efter det specifikke program – og detaljerne heraf kan du finde i materialet for Intelligent træning. Jeg udfører alle programmerne tre gange om ugen efter anbefalingen.

10

SDU bevæger sig Ved SDU’s Verdensmålsforum 2019 arbejdede deltagerne med en række problemstillinger i forbindelse med SDU’s arbejde med FN’s Verdensmål. Til arrangementet blev der udarbejdet 37 løsningsforslag, hvor ”SDU bevæger sig” med 38% af stemmerne er et af de tre forslag som SDU’s ansatte og studerende peger på at SDU i første omgang bør beskæftige sig med. Forslaget arbejder med konkrete metoder og guidelines for at stable en bevægelseskultur på benene, som kan implementeres i hverdagen til gavn for både medarbejdere og studerendes sundhed og trivsel.



Bygge bro på SUND: Specialegruppe Af Leila Sabanovic

Et andet perspektiv

Foto: Colourbox/Pixabay

Dette er noget, som Katrine Skursch, der har en professionsbachelor i sygepleje og nu læser den Sundhedsfaglige Kandidat, kan nikke genkendende til. ”Nu har jeg jo selv søgt en kandidat, som var tværfaglig – for der findes også en kandidat inden for sygepleje, men jeg ville gerne en tværfaglig kandidat – og jeg har gode erfaringer med tværfaglighed, og det var derfor, jeg tænkte, det kunne være interessant at være i specialegruppen,” fortæller Katrine, der har haft en meget positiv oplevelse af at være med i gruppen.

”Vi laver specialegrupper på alle fakulteter og har i dette semester lavet grupper på SUND, SAMF, HUM og TEK samt en gruppe på engelsk. Specialegrupperne er tænkt som et gruppeforløb, hvor studerende kan sparre med andre studerende omkring deres speciale og særligt processen omkring specialet. Deltagerne oplever derved en peer-to-peer læring. Hver gruppe ledes af gruppeledere, der er erfarne vejledere eller undervisere, men deres rolle er hovedsageligt at facilitere snakken mellem de studerende, for eksempel med forskellige øvelser,” siger Mikkel Storm Sørensen, der er Studie- og trivselsvejleder, har været med til at starte konceptet på SDU og været gruppeleder for specialegrupper ad flere omgange. Mikkel fortæller, at motivationen bag grupper på tværs af uddannelser bunder i, at der fra koordinatorernes perspektiv er vurderet til at være meget læring og udvikling i at stifte bekendtskab med andre metoder eller tankegange, end den man kender fra sit eget studie. ”Samtidig bliver det ikke for abstrakt eller svært at forstå, når man holder det på fakultetsniveau,” uddyber han.

”Jeg kan mærke, at jeg har noget erfaring fra min baggrund, og den udøver jeg jo, men så er det også fedt nogle gange at få nogle andre perspektiver fra nogle, der kommer fra nogle andre studier og har været vant til at arbejde på nogle andre måder og kommer med nogle gode fif fra det,” uddyber Katrine.

Også medicinstuderende Sandra Jeppesen fortæller, at der er en styrke i tværfagligheden og i at møde andre perspektiver. ”Jeg synes, det giver mig virkelig meget at snakke med andre studerende, der læser andre ting. Man får meget den samme tankegang, når man har læst på det samme universitet, læst samme materiale, haft de samme undervisere og arbejder med de samme ting. Og det synes jeg nogle gange bliver lidt kedeligt og lidt snæversynet, og så synes jeg bare, det er megafedt at få et andet perspektiv på tingene.” Som et eksempel på, hvordan der i gruppen arbejdes og gøres brug af medlemmernes forskellige baggrunde, nævner både Sandra og Katrine en øvelse, der er blevet brugt i forløbet. ”Sidst vi havde møde, havde vi en session, hvor vi skulle pitche vores projekter for hinanden, og der var det


I sidste udgave af Sund & Hed introducerede vi vores nyeste klumme ”Bygge bro på SUND”, der stiller skarpt på fakultet og udspringer af et ønske om at bidrage til, at vi på SUND får mere med hinanden at gøre – både på et fagligt og et socialt plan. Tværfaglighed er dog ikke et nyt fænomen hverken på SDU eller fakultetet, og et eksempel herpå er den tværfaglige specialegruppe på SUND. For at blive klogere på konceptet har Sund & Hed talt med både en koordinator for specialegrupperne på SDU og to studerende, der er med i specialegruppen for SUND.

en virkelig god øvelse at prøve at formidle det på en måde, så alle forstår det. At skulle sige nogle virkelig nørdede ting, så alle kan være med, og hvor man ikke bruger de der virkelig specifikke fagtermer – det har været en virkelig god øvelse,” fortæller Sandra. Om samme øvelse siger Katrine følgende: ”Det var interessant at få feedback fra nogen, der arbejder på en helt anderledes måde en end selv. Vi kan hjælpe hinanden med, hvornår bliver det her for internt, og hvornår er det noget, som alle kan forstå. Vi har jo alle en sundhedsfaglig baggrund, så vi har en eller anden form for viden og interesse, der udspringer fra det samme.” Det sociale rum Et vigtigt element ved specialegruppen er dog også at give de specialestuderende et socialt rum og muligheden for at møde andre, der også står i samme proces, fortæller Mikkel: ”Vi ved, at specialeskrivere slår ud på ensomhedsparametre i SDU’s Studiemiljøundersøgelse, og derfor er en del

af tanken bag denne gruppe, at den eksempelvis kan hjælpe med at reducere ensomhed og andre trivselsproblematikker i forbindelse med specialeprocessen.” For Sandra er det da netop også det sociale aspekt, der har været en særligt motiverende faktor i at opsøge tilbuddet: ”Jeg tilmeldte mig specialegruppen, primært fordi jeg læser på en anden årgang, end den jeg sædvanligvis er tilknyttet, så jeg følte mig lidt alene i det hele og alt det her med, at alt er online, så det er også lidt sværere at komme i kontakt med mennesker.” At have de andre i gruppen til at spejle problemerne i har da også været en kæmpe fordel, og fællesskabet er det vigtigste, hun tager med sig fra gruppeforløbet, fortæller Sandra. ”Man sidder i sin egen specialeverden og tænker, at man er den eneste, der sidder med de her problemer, og så snakker man med en anden, der skriver om noget helt andet og sidder med præcis samme problem. Så er der virkelig den her følelse af genkendelighed og sammenhold. At vi er i det her sammen, og alle oplever de samme problemer, og at vi nok skal finde en løsning. Det synes jeg har været det vigtigste.”

Det er også en følelse, Katrine kender. ”Det går ud på, at vi ligesom kan græde lidt sammen over, hvor hårdt det er at skrive speciale,” fortæller Katrine med et smil og uddyber: ”Jeg vidste ikke helt, hvad jeg kunne forvente mig af det, men det er en klar anbefaling. Alle os, der er med, skriver også speciale alene, og så er det rart lige at have nogen at snakke med.” Er du selv blevet interesseret i at være med i en specialegruppe, kan du læse mere om konceptet her: https://mitsdu.dk/da/vejledning/vejledning/studieogtrivsel/kurser/specialegruppe Det er også her, du som studerende kan tilmelde dig, når der åbnes op for dette igen til august.


Ifølge ordnet.dk betyder at sanke at skrabe sammen. (Samle/sanke i lade) OVERFØRT samle en beholdning eller et overskud af noget

Sankning Nu er det ved at være forår. Og med alt det her nedlukning tror jeg, at alle godt kunne bruge at komme lidt mere udenfor. Samtidig er der også en masse spiselige planter, som begynder at spire, hvilket jo er den oplagte mulighed for at komme ud og prøve kræfter med sankning.

Af Simon Blanco Lon With, audiolog Foto: Colourbox/Pixabay

Selvom det er ret simpelt, og at man endelig ikke skal holde sig tilbage, skal man dog stadig være opmærksom! Nogle planter smager virkelig ringe og kan i visse tilfælde også være giftige. Det er derfor en rigtig god idé lige at læse en lille smule op på det, før man kaster sig ud i nye typer planter, eller har en med, som ved, hvad de laver. Det er god kutyme ikke at tage en hel plante, men kun plukke 1/8 af bladene, bærerne eller hvad man ellers tager.

14

Der skal både være til andre, men vigtigst skal man også give planten en chance for at vokse og formere sig til næste år. Appen Vild Mad, er et forrygende værktøj til at lære om de spiselige planter, vi omgiver os med. Her kommer tre forslag til planter, der smager af meget, og som er nemme at finde, samt et par korte opskrifter til, hvad man kan bruge det til


Ramsløg (til venstre) Ramsløg er blevet utrolig populært her på det seneste. Denne plante har utrolig meget smag at byde på og fungerer ofte som erstatning for hvidløg i det nordiske køkken. Som en grunddel i det nordiske køkken som en erstatning for hvidløg har denne plante utrolig meget smag at byde på. Man skal være rimelig opmærksom på, at man ikke plukker liljekonvaller, da disse er giftige, men man kan som regel lugte sig frem. Hvis det lugter lidt skarpt af løg, er det gode tegn. Hvis der er blomster på, skal man holde sig fra dem. Ramsløg er især gode i en emulsion af fedt. Det vil sige, at de bliver bedst i en mayonnaise, eller hvis man bare lægger dem i smagsneutral olie, som man kan hælde over noget andet.

Japansk pileurt (nedenfor) Japansk pileurt er en invasiv art, der lidt ligner en rødlig asparges, når den vokser. Den kan dog blive ret høj og får lyse afrundede blade. Den vokser i fugtig jord, og du kan blandt andet finde den lang Odense Ås banker. Som sagt er den invasiv, så med denne her plante skal man bare give den gas med plukningen. Jo mere, man kan fjerne af den fra den danske natur, jo bedre. Jeg selv synes, at den smager en lille smule af rabarber, når du tilbereder den, og man kan lave en fantastisk sirup af at koge den op med en del pileurt, en del sukker og fire dele vand. Urten kan også bruges i snapse og andre udtræk og fungerer desuden glimrende i mousser og andre desserter.

Mælkebøtter Mange tror, at man skal vide en hel masse om urter, før man kan gå i gang med at få noget lækkert ud af de planter, vi finder. Men egentlig skal man ikke meget længere end ud til den nærmeste græsplæne. Mælkebøtteskud kan have enormt meget smag, og kan blive en virkelig god topping til madder eller som drys på salater. Så snart de blomstrer, mister de smagen, så her er det vigtigt at være nogenlunde tidligt ude. Deres blomstringssæson er relativ lang, så det er muligt at finde knopper det meste af sommeren, men man har størst chance for at finde mange omkring slutningen af april. En nem måde at tilberede dem på er bare at steget dem i rigeligt olie og så drysse dem med lidt salt. Jeg selv synes, at de får en lidt popcornagtig nøddesmag, som går rigtig godt sammen tomater og kød. En anden måde at tilberede dem, som dog tager lidt længere tid, er at komme dem i et glas med groft salt. Efter en måned overhældes de med et opkog lavet på fire dele eddike, en del vand og en del sukker. Denne syltning kan bruges, som man gør med almindelige kapers eller andre pickles.

15


En livshistorie over en hakkende forbindelse Som en del af 3. semester på medicinstudiet skal de studerende gennemføre fase 1 af faget Mennesker først. Her går det ud på, at man over tre møder skal få et indblik i en kronisk syg borgers liv, sygehistorie og erfaring med sundhedsvæsenet. Men i år bliver tingene dog afviklet på en lidt anderledes måde end normalt. Af Sørine Elinore Gram

Den digitale afstand

Transporttiden er sparet

Foto: Colourbox

En af de ting, den studerende først og fremmest påpeger, er det underlige første møde med borgeren. Hun har, som mange andre på årgangen, mødtes med sin borger over Zoom. Den studerende fortæller følgende: ”I begyndelsen af mødet følte jeg, at den digitale afstand gjorde det svært for min borger at åbne op og fortælle om sig selv.

For den studerende er det særligt den sparede transporttid, der gør en stor forskel i en studiepresset hverdag. Normalt får man som studerende i faget Mennesker først tildelt en borger inden for Region Syddanmarks grænser, derfor kan der være tale om flere timers sparet transporttid sammenlagt.

Mennesker først over Zoom Også faget Mennesker først har måttet ofre lidt for den altædende coronapandemi. Mange af de kronisk syge borgere, der frivilligt deltager i projektet, vil være i risiko for et slemt sygdomsforløb med covid. Derfor er der

”Derudover var det en fordel, at jeg med sikkerhed ikke ville smitte min borger med corona,” fortsætter den studerende. Det er dog sidstnævnte, der i højest grad var afgørende for, at mødet med borgeren endte med at blive afviklet på Zoom og ikke i virkeligheden. Når teknikken driller Teknikken var for den studerende ikke et problem, da hun på forhånd havde brugt tid på at instruere sin borger godt i brugen af Zoom. ”Men jeg kunne forestille mig, at det tekniske kunne være et problem blandt nogle af borgerne,” tilføjer hun til emnet. Hun påpeger samtidig også, at den digitale afstand var med til at modvirke det naturlige flow i samtalen. Selv oplevede hun, at hun nemt kunne komme til at afbryde sin borger, fordi lyden nogle gange var forsinket eller hakkede.

fra universitets side af blevet opfordret til, at de studerende mødes med deres borgere online, enten via Zoom eller over en telefonsamtale. Jeg får et indblik i, hvordan dette har påvirket møderne med borgeren og udbyttet af faget ved at spørge en studerende på 3. semester om hendes erfaringer. Her er det tydeligt, at afvikling af møderne over Zoom både har haft sine fordele og ulemper.

16

Det var, fordi vi begge syntes, at hele set-up’et var lidt underligt og akavet.” Det er især kropssproget, som hun savnede ved møderne. Kropssproget er, for hende, en essentiel faktor i forsøget på at lære en ny person at kende. Særligt, når det handler om noget så sårbart som personens sygehistorie og liv. Dog gør den studerende det samtidig tydeligt, at der også var fordele ved at mødes over Zoom.

Afslutningsvis fortæller den studerende, at hun efter mødet står tilbage med en generel positiv oplevelse. For hende fungerede Zoom fint som medie for faget, og mødet med borgeren gik, som det skulle. ”Jeg ved ikke, om det kan erstatte mødet i virkeligheden, men det er et godt alternativ,” runder hun af.


I kampen om en god karakter Som noget helt nyt har uddannelserne i løbet af det sidste år været nødt til at tænke i helt nye baner. Corona har rusket op i tingene, og som følge af restriktioner og forsamlingsforbud er mange eksaminer blevet omlagt til hjemmeeksaminer. Her stod studienævnene over for en udfordring. Eksamensformen skulle gentænkes, og mange faktorer tages i betragtning, blandt andet fagligt indhold, de studerendes motivation og ikke mindst eksamenssnyd. Af Sørine Elinore Gram

Ingen overvejelser om karaktergivningen

Foto: Colourbox

Annemari Svendsen, studieleder på Idræt og Sundhed, oplyser, at de ikke har ændret på bedømmelserne. På Medicin peger det i samme retning. Studieleder Bjarne Rønde Kristensen fastslår følgende: ”Vi har ikke ændret måderne at bedømme på – og har ikke haft overvejelser om dette.” Henrik Hein Lauridsen, der er studieleder på Klinisk Biomekanik, har dog gjort sig tanker omkring måden at bedømme eksaminerne på. Med det faglige indhold for øje er det blevet besluttet, at bedømmelsesmetoden skulle fastholdes. ”Hovedårsagen er, at vi ønsker at opretholde en høj standard, således at de studerende opnår de kompetencer, der er beskrevet i studieordningen,” forklarer han. Henrik Hein Lauridsen tror ikke, at bedømmelsesformen har ret meget at sige i forhold til snyd.

Hvordan kommes snyd til livs?

7

Der går rygter om, at flere snyder til hjemmeeksaminerne end normalt. Lige nu bedømmes mange eksaminer på det sundhedsfaglige fakultet ud fra 7-trinsskalaen, mens en håndfuld bedømmes som bestået eller ikke bestået. Hjemmeeksaminerne medbringer derfor også et karakterdilemma. Først og fremmest dilemmaet om, hvorvidt en karakter givet ud fra 7-trinsskalaen afspejler den studerendes egentlige niveau med faktoren snyd taget i betragtning. Men også dilemmaet om, hvorvidt karakteren bidrager til snyd generelt. Bedømmelsesmetoden kunne spille en rolle

10 12

På Psykologi blev nogle af eksaminerne i januar måned omlagt, så bedømmelsen blev afgivet i bestået eller ikke bestået i stedet for i henhold til 7-trinsskalaen. Det er interessant at høre, hvorfor denne beslutning blev taget, og om det var med henblik på at mindske eksamenssnyd. Derfor har jeg forsøgt at få en kommentar fra Ulrich Kirk, der er studieleder på Psykologi, og selv har været med i beslutningstagningen. Desværre har han ikke vendt tilbage på min henvendelse, men spørgsmålet om, hvorvidt karaktergivningen bidrager til eksamenssnyd, står stadig klart. Jeg hører mig ad hos det Sundhedsvidenskabelige Fakultets andre studieledere, om de har ændret på karaktergivningen, og hvilke overvejelser de har gjort sig omkring dette

10 12

12 7 7

10 12

10 4

4

02

7

Det er mere acceptabelt at snyde Når Henrik Hein Lauridsen taler med de studerende, fornemmer han, at der tegner sig et billede af, at det er blevet mere acceptabelt at snyde. Det er usikkert, hvorfor denne generelle tendens har formet sig. Noget tyder på, at de studerende kan spejle sig i hinanden og forstår hinandens pres. Og det er hertil, det kan være interessant at overveje, om dette pres forstærkes af en karaktergivning. Det efterlader et sidste, åbent spørgsmål: Snyder de studerende, fordi de kan, eller snyder de for at sigte efter en høj, uopnåelig karakter?

Studielederne på Audiologi og Folkesundhedsvidenskab er også forsøgt kontaktet, men har ikke vendt tilbage.

17


Lad os se tilbage på de gamle Sund & Hed-stunder Sund & Hed har eksisteret som et fysisk blad i mange år efterhånden, og som verden udenfor ændrer sig, så ændrer vi også vores format. Fra næste semester er vi til at finde online og på flere medier end nogensinde før. Vi glæder os til alle de muligheder, det kommer til at føre med sig. For at afslutte det fysiske blads æra på bedst mulig vis, vil vi se tilbage på tidligere redaktionsmedlemmers tid på Sund & Hed, og hvor man som studerende på SUND kan ende henne i verden. Emil M. S. Ljungström, Skribent (2017), Idræt og Sundhed (2020)

Astrid Bjerregaard Pedersen, Skribent (2016-2019), Redaktør (2019-2020), Psykologi (2020)

1. Det var mit første job på Syddansk Universitet. Jeg kan tydeligt huske jobsamtalen, hvor jeg følte mig tryg ved Katia og Hjalte. Stillingen som skribent passede mig perfekt - så det faldt mig naturligt at fortælle en lille anekdote til jobsamtalen, at jeg startede med journalistik som 2-årig ved morgenbordet.

1. Som superskøn! Det var virkelig en god mulighed for at lære en masse fede mennesker fra hele fakultetet af kende. Det åbnede mine øjne for, hvad man også kan lave på SUND, og så var det et superhyggeligt job med gode kollegaer og frihed til at strukturere egen tid. Jeg elskede at dykke ned i nichehistorierne og tale med nye mennesker. Og så gav det selvfølgelig muligheden for at kombinere min interesse for studiet med min interesse for det skrevne ord, hvilket klart var en bonus.

erfra oplevede jeg en uformel og ansvarsfuld stemD ning med plads til egne initiativer og en stor ”ja-hat”. Hjaltes måde at være leder/redaktør på har jeg faktisk taget meget til mig i den stilling, jeg er i nu. Måden, hvorpå han viste tillid til redaktionen, støtte og sammenhold, var forbilledlig. Jeg var i en harmonisk redaktion med Hjalte, Frederik, Astrid, Katia og Astrid (flere kom til), hvor der var plads til vores forskellige fagligheder, stor akademisk nysgerrighed og god stemning. Det var for mig en perfekt kombination mellem mine kommunikative evner og min faglige nysgerrighed. Den dag i dag kigger jeg stadig i standerne for at se, hvad Sund & Hed har skrevet om. Det er for mig en unik mulighed i en travl studiehverdag at kunne fordybe sig i en anden form for faglighed på instituttet. Sund & Heds arbejde er en gave til de studerende, som jeg håber, I får bredt mere ud. Jeg glæder mig til at følge med.

2. Fysisk er jeg at finde i Aarhus. Jeg er (næsten) 100% jyde. Derudover har jeg startet virksomheden, Mind Your Talent, med min partner (ligeledes fra Idræt, SDU), Katrine Windahl Kofoed. Jeg er vildt motiveret for at arbejde med min faglighed så praksisnært, og jeg mærker virkelig en stor værdi i de mange forskelligartede kompetencer, idrætsstudiet har givet. 3. Passioneret (fra passionerede skribenter til passionerede studerende). Samhørighed (redaktionen er en sund enhed, som samler instituttet i Sund & Hed). Udviklende (Sund & Hed giver mulighed for de studerende til at udvikle deres kompetencer inden for opsøgende arbejde, kommunikation, formidling, præsentation, ansvar, samarbejde og ledelse).

18

2. I dag er jeg ansat i Lokalpsykiatrien i Odense i Team for Selvmordsforebyggelse. Der har jeg været ansat, siden jeg blev færdiguddannet sidste sommer. Jeg elsker jobbet, selvom det – naturligvis – kan være benhårdt nogle dage. Jeg er vild med at have sluppet skolebænken og komme ud i den virkelige verden og havde det hele praksisnært. Jeg ville dog lyve, hvis jeg ikke sagde, jeg en gang imellem også savner studietiden med studiekammerater og den frihed, det også er at være studerende – der er sgu en del ansvar med at være færdiguddannet og ”voksen”. 3. Fællesskab, vidende og sundhedsfestlig.

Emil


1. Hvordan husker du din tid på Sund & Hed? 2. Hvor befinder du dig henne i verden i dag? 3. Hvilke ord ville du beskrive Sund & Hed med?

Astrid

Katia Damsgaard Højsager, Redaktør (2016-2019), Medicin (2020) 1. Det var en sjov og spændende tid med mange udfordringer, muligheder for at skabe noget og bruge mine evner til andet end studiebøgerne. Det var et spændende og kreativt job med sjove og gode kollegaer. 2. Jeg er KBU-læge i en almen praksis. 3. Rund og fed! Man bliver altid mødt med et smil, og der er altid en ny historie at høre. Cæcilie Crawley, Redaktør (2012-2014), Medicin (2014) 1. Jeg husker min tid i Sund & Hed som lærerig, hvor jeg fik mulighed for at interviewe mange spændende mennesker. Samtidig var vi en fantastisk redaktion med et enormt drive og gåpåmod, der altid jonglerede med mange vanvittige idéer, men samtidig var ambitiøse. Dagene op til deadline var altid intense, for man vidste aldrig helt, hvad man fik ind, og om man var nødt til at tænke i plan B, C, D og... 2. Jeg bor stadigvæk i Odense og er lige nu ph.d.-studerende på børneafdelingen i Odense, men med lidt held og god vilje afslutter jeg min ph.d. til maj og starter derefter op i min speciallægeuddannelse som pædiater.. 3. Vedkommende, betydningsfuld og nærværende.

Katia

Cæcilie

19


BØGER Kirurgisk Atlas

Kirurgisk atlas

Opsætningen: Bogen skal have stort plus for opsætningen. Den starter godt ud med en indledning, som indeholder alt det almene ved kirurgi. Det er blandt andet operationsforberedelse, operativ teknik, valg af sutur og knudeteknik og -sikkerhed og mange flere vigtige elementer. De videre kapitler i bogen er så de forskellige operationer, som er de operationer man typisk vil se på en kirurgisk afdeling. Pædagogikken: Kapitlerne for alle operationerne er mere eller mindre opsat på samme måde, hvilket gør det nemt og overskueligt. Mange af de første overskrifter til hver operation er gode reminders til kirurgen om, hvad de lige skal være opmærksom på i forhold til typiske faldgruber og præoperative overvejelser. Dertil er der en procedurebeskrivelse af operationen, som ofte er sat i punktform - igen, nemt og overskueligt. Illustrationerne: Her står bogen enormt stærkt. I bogen vil man finde mange af disse ”simple-line” illustrationer, som viser den egentlige operative proces som en tegning. Tegningerne giver en rigtig god forståelse for, hvordan operationen egentlig udføres.

Af Jacob Rosenberg og Kristoffer Andresen

Skal du så købe den?

DKK 849,95

Bogens pris er ret høj (849,95 kr.) set på den relative lille størrelse (400 sider). Den lille størrelse er dog heldigvis en fordel, da den er lettere at have med at gøre i modsætning til mange af de andre store opslagsbøger, der findes. Bogen er også meget koncentreret, så der kan være ting, man er nødt til at slå op i andre bøger. Sidder man med bogen, får man hurtig en fornemmelse for den høje kvalitet, dels på udarbejdningen af bogen samt valget af forfattere til kapitlerne (hvilke også er læst af referenter fra andre steder i landet). Generelt fungerer bogen som et let opslagsværk til alle, som ønsker et speciale inden for kirurgi, eller som allerede er færdiguddannet.

Anmeldelse af: Max Benjamin Andersen, Medicin FADL´s Forlag 1 udgave - 368 sider Udgivelse: 2020 ISBN: 9788793590199

Psykiatriske cases På medicinstudiet skal man skal lære, hvad der kan føles som uendeligt mange sygdomme og tilstande at kende. Det kan være svært at have noget at binde al den viden op på, hvis man ikke har mødt tingene i klinikken endnu. Hér gør Psykiatriske cases virkelig et godt stykke arbejde ved at vise eksempler på, hvordan psykiatriske tilstande kan præsentere sig. Bogen er fuld af lærerige cases, der beskriver forskellige psykiatriske tilstande, som kan ses i forskellige aldre. Det fordelagtige ved cases som supplement til lærebøgerne er, at man ved casegennemgang i høj grad skal benytte eller forstå tankegangen i den kliniske proces. Dermed bliver man tvunget til at tænke differentialdiagnostisk og hele tiden løfte blikket, så man ikke kun snævrer sig ind på den ene sygdom, man lærer om – men at man også vurderer casen ud fra, hvilke andre tilstande der ellers kunne være relevante at overveje. Psykiatriske cases Af Christina Blanner Wagner, Julie Eg Frøkjær Mikkel Højlund

Psykiatriske cases har en faktaboks efter hver case, som giver et overskueligt overblik over de vigtigste ting, man skal lære fra casen. Det fungerer glimrende som opslagsværk i eksamenslæsningen, og bogen har også den fordel, at den er relevant i forhold til det øvrige pensum i psykiatrien.

DKK 249,95 Anmeldelse af: Anine Sophia Eriksen, Medicin FADL´s Forlag 1 udgave - 200 sider Udgivelse: 2020

Caseopbygningen gør, at man har muligheden for både at læse bogen alene eller sammen med sin læsegruppe. I læsegruppen kan man skiftes til at læse op af cases, mens ens medstuderende forsøger at svare undervejs. Hvis man læser bogen selv, kan man lige dække for svarene under hvert spørgsmål, så man kan quizze sig selv.

ISBN: 9788793590922

Er man interesseret i at få et godt værktøj til at anvende og bedre huske sin teoretiske viden, kan Psykiatriske cases helt klart anbefales som et supplement til det øvrige pensum i faget. Bogen er ikke ret dyr, hvilket er en dejlig fordel som studerende på SU.

20


Kirurgi Kirurgi udgør, sammen med dens bror Medicin og tvillingerne Medicinsk Kompendium, en slags treenighed af bøger, som alle kandidatstuderende formentligt bør have stående på reolen. Dette selvfølgelig med det forbehold, at man kan finde en forstærket hylde, der er solid nok til at holde til vægten af disse bøger. For når vi lige skal dvæle ved den fysiske udformning af Kirurgi, så kunne den helt klart med fordel have været opdelt i to bind af hensyn til læsevenligheden, så man eksempelvis fik fire kapitler i hver. Det er jo ikke usædvanligt, at lærebøger knapt er slæbbare, men netop for en hardback udgivelse føles formatet klodset. Redaktionen beskriver i forordet deres værk som “grundstenen”, hvilket må være en skjult joke om bogens vægt.

Kirurgi Af Carsten R. Bjarkam, Henrik Daugaard, Kim C. Houlind, Lisbet R. Hölmich, Arne Borgwardt, Jacob Steinmetz, Keld Lauritsen, Michael Borre og Vibeke E. Hjortdal DKK 1.299, 95 Anmeldelse af: John Rasmussen, Medicin FADL´s Forlag 3 udgave - 1400 sider Udgivelse: 2020 ISBN: 9788793810037

Dette opvejes selvfølgelig af, at kapitlerne er grundige og umiddelbart kommer i en logisk rækkefølge startende med traumer og derefter fulgt af abdomen, thorax, kar og til sidst neuro, så man nærmest kan bevæge sig nedefra og op. Jeg ved ikke, om det er bevidst, men det virker nydeligt. Teksten suppleres selvfølgelig med udmærkede figurer og illustrationer, som vel må siges at være standard i FADL’s større udgivelser. Derudover er der for den studerende nogle passende cases til hvert afsnit, som supplerer brødteksten fint, og gør det ellers, som det jo ofte er tilfældet, halvtørre teori mere levende. Dog skal det nævnes, at man sagtens kan mærke, at forfatterne har stor erfaring, og selvom kirurgi er et håndværk, og teksten bedst kan beskrives som en manual, så synes jeg sagtens, man kan mærke en vis fortælleglæde i flere afsnit. Eksempelvis indledes kapitlet om plastikkirurgi med en kort beskrivelse af håndværkets udvikling fra rekonstruktion af tilskadekomne soldater. For studerende er der i slutningen af hvert kapitel indlejret nogle “test din viden”-spørgsmål, som jeg synes, det giver mening at have liggende ved siden af sig, så man kan forsøge at svare på dem, mens man læser. Det er selvfølgelig en smagssag, men umiddelbart var det lærerigt - ja, næsten lidt sjovt - at sidde og løse gåderne under læsningen.

Immunologi En hård omgang hjerne og sanser på B9 er (forhåbentlig) overstået, og man er klar til noget helt andet på B10. Vi starter ud med immunologi, og det anbefalede engelske litteratur virker meget overvældende, og det er lige netop her, at FADL’s Immunologi kommer til at spille en rolle. Bogen er skrevet på dansk i et meget overkommeligt sprog med gode forklaringer, som hverken er for overfladiske eller alt for detaljerede. Der er ikke noget værre end at sidde med en fagbog på flere hundrede sider og skulle navigere rundt i detaljer, hvoraf 90% ikke er relevante. Her har FADL i dén grad forsøgt at gøre det overskueligt og fuldt pensumdækkende for den studerende.

Immunologi Af Christian Kanstrup Holm (red.) DKK 449,95 Anmeldelse af: Mathilde Dahlin Bennetsen, Medicin FADL´s Forlag 2 udgave - 360 sider Udgivelse: 2020 ISBN: 9788793810310

Noget af det, jeg har været allermest begejstret for, er kapitlernes opsamling. Hvert kapitel slutter af med en række spørgsmål, hvor man kan tjekke sin viden. Jeg er selv stor fan af læringsmål på bachelorens moduler, og her har FADL sørget for at lave læringsmål, der passer direkte til teksten. Jeg har personligt svært ved at sætte mig ned og læse faglitteratur fra ende til anden og har som regel brug for noget at læse efter. Her fungerer de opsamlende spørgsmål rigtig godt som læsevejledning. Jeg starter med at læse kapitlernes spørgsmål og går derefter i gang med at lede efter svarene. Der er desuden helt igennem flotte figurer. Jeg lærer meget visuelt, og det er en gave for mig at kunne sidde og følge med i processer gennem tegninger. På flere af figurerne er der tegnet små tal ind, hvor teksten nedenfor angiver, hvad der præcis sker i de forskellige processer, og det gør læsningen meget mere overkommelig. Så hvis du mangler et godt alternativ til pensumlisten på B10 – Angreb og forsvar, så hop forbi FADL’s Forlag og smid 2. udgave af Immunologi i din kurv.

21


BØGER Peter Ludvig Panum - Det moderne gennembrud i dansk medicin Hvad er det så for en bog?

PETER LUDVIG PANUM – Det moderne gennembrud i dansk medicin Af René Flamsholt Christensen DKK 299,95 Anmeldelse af: Max Benjamin Andersen, Medicin FADL´s Forlag 1 udgave - 364 sider Udgivelse: 2020 ISBN: 9788793810549

Det er nok de færreste medicinstuderende, der ikke har hørt - eller læst - om Panum. Og det er nok også de færreste, der ikke ved, hvor stor betydning han har haft for den lægevidenskabelige udvikling og vores forståelse for, hvordan smitte fungerer i dag. Er du dog en af dem, som gerne vil vide lidt mere om Panum, hans liv og arbejde dengang, så er denne bog sikkert noget for dig. Kort fortalt er bogen en biografi skrevet af René Flamsholt Christensen om Panums liv og bedrifter. Men ud over hans smitteteori og arbejde med mæslingeepidemien på Færøerne, som han jo nok er mest kendt for, så har bogen rigtig mange kapitler om mange andre spændende aspekter i Panums liv - her blandt andet om hans arbejde som professor ved Københavns Universitet, andet arbejde og dertil også anden forskning, han har beskæftiget sig med (et spændende eksempel fra bogen er Forgiftning og forrådnelse). Ser man overordnet på bogen er den velskrevet og letlæselig. Derudover indeholder den også rigtig mange flotte illustrationer, billeder, masser af fodnoter og der nævnes rigtig mange andre spændende personer i forbindelse med Panum, hvoraf jeg faktisk - ved overraskende mange - fik lyst til at vide mere om, så det vil jeg klart sige er et plus for bogen. Bør du så købe bogen? Som medicinstuderende er bogen ikke et ekstra køb til støtte ved eksamenslæsningen - og dog. Personligt brugte jeg selv bogen under denne periode som et lille afbræk fra den ellers tunge læsning. Den bidrager såvel kun til ens egen læselyst og kan varmt anbefales til dem, der har interesse for det arbejde, Panum gjorde sig i sin tid.

Er du vores nye boganmelder? Er du SUND-studerende og interesseret i at anmelde en af de bøger, vi har liggende, mod til gengæld at få lov til at beholde bogen efterfølgende? På Sund & Hed modtager vi ofte bøger fra især FADL’s forlag, Munksgaard og Wolter Klüwer/Lippincott. En af disse bøger kan blive din, hvis du blot vælger at binde dig til at anmelde bogen. Det eneste krav er, at du skal være studerende på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet samt selv kunne hente bogen i Odense. Se mere om, hvilke bøger du har mulighed for at anmelde samt formelle krav på vores hjemmeside: www.sundoghed.dk/boganmeldelser/

Foto: Pixabay

22


Bliver du læge til sommer? Så vil Lægeforeningen og Yngre Læger gerne invitere dig til kurset Yngre læge – Kick off og kandidatfest. På Yngre læge - Kick off får du tips til overgangen fra stud.med. til læge. Det er gratis at deltage i arrangementerne, og det kræver, at du melder dig til. Gå ind på læger.dk eller yl.dk. På gensyn. Lægeforeningen / Yngre Læger


Samler foreningerne støv? Er du frivillig i en forening? Og har det ikke helt været det, du forventede? De mange frivillige foreninger på SUND har forsøgt at holde gejsten oppe for sine medlemmer, men det har ikke været nemt, når man hverken har måtte mødes eller afholde sjove arrangementer. Af Mathilde Dahlin Bennetsen

Lad os mødes online

Foto: Pixabay

I Terapi har corona ikke fået helt lov til at sætte en stopper for det gode sammenhold. Her har de nuværende medlemmer mødtes på Zoom for at hygge sig med hinanden. ”For at holde gejsten oppe i udvalget mødes vi på Zoom for at spille brætspil og taler om alle de ting, vi ser frem til at kunne med caféen,” siger de og tilføjer ”det er en god måde at få set hinanden på og holde kontakt, selvom vi ikke kan få gjort alle de ting, som vi gerne vil.” Derudover har de været gode til at holde sig aktive på Facebook med tilbageblik på fastelavnsfester og opslag om, hvor meget de glæder sig til at kunne byde indenfor til en omgang Twister igen. Terapi ser frem til åbningen af samfundet og håber, at de i takt med flytningen af psykologistudiet til Nyt SUND, kan få skaffet lokaler derude, så de kan være helt tæt på de studerende og byde op til gode stunder i de bedste rammer.

Åh, hvor ville det være meget lettere, hvis vi kunne sige farvel til corona og goddag til krammere og sjove arrangementer, men så let skal det åbenbart ikke være. De mange frivillige foreninger har lidt under det sidste års restriktioner, og det er så drønvigtigt, at de ikke uddør, for det er lige netop dem, der gør fællesskabet på SUND til noget helt særligt. Den frivillige psykologicafé, Terapi, er en af de foreninger, som virkelig har lidt under nedlukningen. Terapi er en relativ ny forening, som vil forsøge at skabe et rum for psykologistuderende, hvor der er mulighed for alt fra hyggelige stunder efter undervisning, afholde studiegruppemøder, vente på toget, når pendlerlivet driller, eller bare mødes med andre studerende til en god snak over en kop kaffe. Der blev dog hurtigt sat en stopper for de gode initiativer, og det har for Terapi, som for så mange andre foreninger, været svært at holde hovedet højt, når alle planerne går i vasken. ”Det har været udfordrende ikke at gå fuldstændig i glemmebogen under nedlukningen,” fortæller de aktive medlemmer i Terapi, ”og vi glæder os enormt meget til at se vores lokaler fyldt med psykologistuderende og bidrage til at skabe rammer for et godt studiemiljø.”

24

Tid til planlægning Hos Psyk-O, som er en forening for medicinstuderende med interesse i psykiatri, har bestyrelsen og de aktive medlemmer brugt coronatiden på at planlægge større kommende arrangementer frem for at gennemføre mindre arrangementer over Zoom. ”Hos Psyk-O afholder vi normalt 2-3 arrangementer per semester, men vi

valgte at sætte alt på pause grundet restriktionerne,” fortæller formand for Psyk-O, Malou Rasmussen, og tilføjer: ”Vi syntes ikke, at det gav mening af afholde foredrag og lignende online, da vi kunne forstå på vores medstuderende, at Zoom stod dem langt ud af halsen.” I stedet har de brugt timerne på at planlægge store arrangementer med blandt andet BUP (Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab), som forhåbentlig snart kan gennemføres. Desuden har de kæmpet en brav kamp for at holde gang i medlemmerne via Facebook og har også i løbet af det seneste år fået endnu flere nye følgere. ”Vi har opgraderet vores merchandise og generelt fokuseret på at holde os synlige på vores Facebook-side,” fortæller Malou Rasmussen, der er rigtig glad for den store opbakning, der har været til opslag og konkurrencer. I 2020 havde Psyk-O 10-års jubilæum, og selvom det er en forening med mange år på bagen efterhånden, så er det vigtigt, at de har brugt tid på at holde fast i medlemmerne under pandemien. Der blev ingen jubilæumsfest i 2020, men Malou er sikker på, at der nok skal blive afholdt en stor forsinket jubilæumsfest i det øjeblik, det bliver muligt, og alle er velkomne, om man er aktivt medlem eller ej.


Dekanens hjørne

Farvel til papir Af Ole Skøtt, Dekan Foto: Pixabay

Så blev det tid for den sidste papirudgave af Sund & Hed! Forandringer handler ofte om nye vaner, og jeg er sikker på, at lige så mange fremover vil finde vej til web-versionen af Sund & Hed. I det forgangne år med coronanedlukning har vi vænnet os til at bruge de digitale medier mere og på nye måder, og det er en naturlig udvikling, at Sund & Hed i fremtiden kun er digitalt. Det går smukt hånd i hånd med SDU’s verdensmålsindsat om at minimere papirforbrug. På SUND arbejder vi generelt med indsatser, der kan understøtte verdensmålsarbejdet – ikke blot inden for forskning og gennem vores uddannelser – men også i forhold til vores hverdagsliv. Hvordan kan vi tilpasse vaner, adfærd og rutiner, så vi i de ting, som vi gør ofte, kan handle mere verdensmålsvenligt? Vi har netop på SUND kigget på det, vi kalder ’lavthængende frugter’ - det vil sige handlinger, der er lette at tage fat i og implementere. Her har vi konkret kigget på to temaer: Møder og grønnere transport. Mødeformer Ser vi på møder, er det oplagt at overveje, om nogen af de mange kilometer, der køres til og fra møder, kan spares. Og med det sidste års erfaringer med online- og hybrid-møder er det klart, at det også i fremtiden vil være en etableret mødeform. Ikke alle møder skal være virtuelle – der skal være en fornuftig balance og en afvejning af, hvornår det fysiske møde har et særligt formål. Hydrid-møder skal være et tilbud til fysiske møder, så flere får mulighed for at deltage. Ofte er transporttid en barriere for fremmøde. For et universitet med mange campusser er det ekstra vigtigt. Et åbenlyst eksempel er, at vi på SUND har 300 km mellem vore stærke folkesundhedsmiljøer i København og Esbjerg. En anden vinkel på møder er sundhed og bevægelse. Møder behøver ikke altid at være stillesiddende – og vi vil arbejde på at holde gående møder – Walk ’n Talk – som en etableret mødeform. Og vi vil ligeledes eksperimentere med stående møder og med mødeindretning, der lægger op til bevægelse i løbet af mødet. Ikke alle møder egner sig til gående eller stående møder, men hensigten er at teste, hvordan og til hvilke mødetyper det kan implementeres.

Grønnere transport Hvis vi kigger lidt ind i arbejdet med grønnere transport, så er det oplagt, at medarbejdere på SUND tager en cykel mellem WP og Campus Odense. Vi kigger derfor på SUND-cykler, som kan stå på arbejdspladsen og eventuelt bookes, når man skal til og fra WP og Campus. Nogle af SUNDs institutter har institutbiler til nødvendig transport i forbindelse med arbejdsopgaver; herunder vagtkørsel på Retsmedicinsk Institut eller transport mellem Biomedicinsk Laboratorium og stordyrstalden. Vi regner på en business case for udskiftning af biler drevet med fossilt brændstof til hybrid- eller el-biler. Mere bevægelse også for studerende Projektet ’SDU bevæger sig’ er også en del af SDU’s verdensmålsarbejde. Projektet skal bidrage til at integrere mere bevægelse i løbet af arbejds- og studiedagen. Projektet blev skudt i gang sidste efterår. Det har selvfølgelig været hæmmet af coronanedlukningen, men konkrete aktiviteter er i gang. For studerende er der online-yoga, ’sammen-hverfor-sig’ løb i samarbejde med blandt andet Medicinerrådet - og snart er et målrettet program med ’Intelligent motion’ for studerende klar til at blive rullet ud. Programmet tager fat i nogle af de ømme punkter i kroppen, som studerende kan få fra de mange timer ved computer og bøger. SDU og verdensmålene Jeg bliver nogle gange spurgt, om SDU stadig tager arbejdet med verdensmålene alvorligt. Og det korte svar er ’ja’, det gør vi i høj grad, og der er sat en lang række initiativer i gang både på uddannelserne, i forskningssammenhæng, på driften, og vi er aktive både centralt på SDU og decentralt på fakulteterne. Nye måder at gøre tingene på tager tid, men processen er i gang! Vi kan i den forbindelse glæde os over, at SDU netop er kommet ind på en flot 23. plads på THE’s verdensrangliste over bæredygtige universiteter.

25


OBS FADL KURSER

Kurserne er online! Læs mere på mit.fadl.dk

OVERENSKOMSTFORHANDLINGER 2021 Som du ved har FADL forhandlet forbedringer af overenskomsterne med Danske Regioner. Efter 6 måneder med krævende forberedelser og forhandlinger har vi opnået en række resultater. FADLs overenskomstudvalg er selv tilfredse med resultaterne og anbefaler dem til medlemmerne. I skrivende stund er resultaterne til afstemning blandt medlemmerne.

#UNIVERSITETSANSATTE

• LØNSTIGNING • BEDRE GENERELLE RETTIGHEDER

#SPV/VT

For SPV/VT er der sket spændende ændringer! Vi er lykkedes med at forhandle mange forbedringer til din SPV-/VT-overenskomst. • LØNSTIGNING • LIGELØN I ØST OG VEST (fra 1. april 2022) • STOP AF SU-TILBAGEBETALING • HØJERE 17-06 TILLÆG (fra 1. april 2022) • HEPATITISVACCINE (fra d. 1. april 2022) • LØN UNDER GRAVIDITET OG ORLOV TIL FÆDRE SAMT MEDMØDRE (fra d. 1. april 2022) • HONERERING VED PÅLAGT KURSUSAKTIVITET • RETSKRAV • HØJERE PENSION (fra 1. april 2022)

#SIMULATIONSANSATTE

Trods få penge at forhandle om lykkedes det at få store forbedringer ved OK21. Et resultat, der har betydning for mange medlemmer! • UDVIDET RETSKRAV • ARBEJDSGIVEROPRETTET EKSTRAINDBETALT PENSION • FLEXTILLÆGGET OG FREMTIDEN – HVORDAN SKAL DET BRUGES?

#LÆGEVIKAR • • • • • •

LÆGEVIKARHOLD HØJERE AFTEN/WEEKEND TILLÆG (fra 1. april 2022) LIGE BARSEL FOR MØDRE, MEDMØDRE OG FÆDRE (fra 1. april 2022) VAGTPLANEN – I GOD TID LØN FOR PÅLAGTE AKTIVITETER ARBEJDSGIVEROPRETTET EKSTRAINDBETALT PENSION

Læs mere på FADL.DK/OK21

HUSK

du kan stadig kan nå at melde dig ind i FADL og deltag på et eksamensforberedende kursus

GAVEKORT TIL NETTO PÅ 500 KR.

FADL udlodder 500 stk. gavekort à 500 kr. til Netto. Gavekortene vil blive givet til de første 500 studerende, der melder sig ind i FADL og som minimum køber den anbefalede forsikringspakke til 1.949 kr

FADL.DK/BLIVMEDLEM

KURSER I FADL Du kan stadig nå det! Resten af semesteret tilbyder kursusafdelingen følgende kurser: Foredrag om Nanomedicin den 20/04 Mød en læge - Ph.D. studerende den 19/05 Eksamensforberedende kursus B8 den 28-29-30/05 Eksamensforberedende kursus B2 den 29-30/05 Eksamensforberedende kursus B6 den 05-06/06 Eksamensforberedende kursus B4 den 05/06 Tilmelding på mitFADL.dk CORONA I skrivende stund kender vi KONTAKT ikke omfanget af forsamlingsFADL FADL.dk forbuddet. Hunderupvej 67 4060 5090 Hold derfor øje med kursus5230 Odense M okf@fadl.dk planen på mit.FADL.dk

+5000

lægestuderende er medlem af FADL

GAVEKORT TIL NETTO PÅ 500 KR.


S lstråler i en pandemiramt hverdag Behovet for social kontakt sidder nok i din krop. Væggene i din lejlighed synes måske langsomt at rykke tættere og tættere på hinanden. Du trænger nok til, at der skal ske noget nyt, for efterhånden er du ved at være godt træt af denne her pandemi. Men måske er der også nogle ting, som du overraskende nok kommer til at savne, når det her hurlumhej er slut? Her er nogle af de solstråler, som du absolut ikke må glemme at nyde undervejs.

Af Sørine Elinore Gram Foto: Colourbox/Pixabay

Tøjvasken haster ikke Er der store, tydelige kaffepletter på din trøje? Hvis svaret er nej, så kan du sagtens tage den på igen, uanset hvor meget den lugter. Det er der nemlig ingen på den anden ende af Zoom-mødet, der ved noget som helst om. Et godt tip er at vente en dag eller to imellem, så lægger ingen mærke til, at du genbruger tøjet. Evig spisepause Det er lige meget, om du når at spise morgenmad inden første forelæsning klokken 8:15. Der er nemlig pause igen allerede klokken 9, hvor du lige kan nuppe dig noget lækkert. Og så igen klokken 10. Og igen 11. Måske sniger der sig lidt flere spisepauser ind end normalt, for nu opdager ingen jo, at du sidder og gnasker i et eller andet hele tiden. Din mikrofon er jo muted, og dit kamera slået fra. Glem alt om barbering Mundbindet virker måske som en forbandelse, men i virkeligheden er det en gave sendt fra himlen. Der er absolut ingen, der ser, om skægget sid-

der knivskarpt, eller om læbestiften er tværet ud. Lad skægget være, som du bedst kan lide det, for det er kun dig selv, der skal se det. Slut med akavede kram Selvfølgelig er kram da dejlige… eller nogle er i hvert fald. Men indrøm det nu, der er bare også de mennesker, som du faktisk ikke gider kramme. Det er da lækkert, at du ved næste familiefødselsdag kan nøjes med at vinke hej til onkel Svend, der altid lugter af sure sokker. Nu skal du heller aldrig tage en last-minute beslutning om, hvorvidt du skal gå efter hånden eller efter krammet. Albuen er en sikker vinder i vores nuværende pandemidominerede verden. Gode nyheder til B-mennesker Du kan vende fuldstændigt rundt på din døgnrytme, hvis du har lyst. Lige pludselig behøver du ikke længere at møde op til forelæsning klokken 8, for du kan jo bare se den optagede version i nat. Du kan sove over dig med god samvittighed, velvidende om, at du ikke går glip af noget. Podcastene render jo ingen steder.

Den skjulte ånde Gemt bag mundbindet er også en skjult fjende. Glem alt om pastiller og tyggegummi i tasken som redning, den dårlige ånde er endelig væk! Eller, den er der faktisk stadig, men det er kun dig selv, der kan blive generet af den nu. Bedre end det er, at du ikke længere skal lugte til andres dårlige ånde. Som studerende er mundbindet næsten den eneste måde at undslippe den evige kaffeånde på, og for det er vi evigt taknemmelige. En skudsikker undskyldning Vi kender alle det med at have sagt ja til et eller andet, som på dagen alligevel ikke virker til at blive ret sjovt. Frygt ej! Corona-undskyldningen slår aldrig fejl, uanset hvor god tid du blev inviteret i, og uanset hvor mange minutter før mødetidspunktet det går op for dig, at du alligevel ikke orker at komme. Du har måske fået en lille smule ondt i musklerne. Godt nok var du også ude at løbe i går, men man ved jo aldrig! Det er bedst at være på den sikre side. Disse solstråler må vi huske at nyde, så længe vi kan, for hvem ved, hvornår de bliver taget fra os.

27



Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook

Articles inside

Dekanens hjørne: Farvel til papir

5min
pages 25-26

Samler foreningerne støv?

3min
page 24

Boganmeldelser

9min
pages 20-23

Solstråler i en pandemiramt hverdag

3min
pages 27-28

Lad os se tilbage på de gamle Sund & Hed-stunder

4min
pages 18-19

I kampen om en god karakter

2min
page 17

Besværlig mad: Sankning

3min
pages 14-15

En livshistorie over en hakkende forbindelse

2min
page 16

Farvel og tak - til vi ses igen

7min
pages 9-11

Når ens venner læser psykologi/Ond og Vred

1min
page 7

Skal du stikkes?

3min
page 8

Voxpop: Studiejobs

4min
pages 4-5

Bygge bro på SUND: Specialegruppe

5min
pages 12-13

Lad os få #sexpåskemaet

2min
page 6
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.