23-01

VELKOMMEN TILBAGE

MARTS 2021

UDVALGTE ARTIKLER

STUDIELIV

VOXPOP: Klinik under Corona

Lad os bygge en bro

Test din viden om SUND

Social sundhed i Odense

Hvor godt kender du dit fakultet?

Studerende på sin egen måde

Livet går videre Vaccinerne er forsinkede, samfundet er trætte af isolation og det er ikke muligt at købe scones i WP’s kantine. Ulykkerne er mange, store som små, men livet går videre. Ting ændres konstant, men oftest i så små skridt, at vi ikke bemærker det. Jeg selv bliver færdig til sommer, både på studiet og Sund & Hed. Jeg skal søge et voksenjob. Det er i sig selv nyt. Og alligevel virker den tanke mindre skræmmende end tidligere. Når vi sætter tingene i perspektiv, så er ændringerne i livet pludselig lettere at fordøje.

Mens vi studerende har kæmpet med motivationen fra hulen derhjemme, har også SDU haft deres (ikke pandemi-relaterede) kampe. Aftalen med Elsevier, og derved mange af de artikler, vi hver især ofte bruger, har været lige ved at glippe. Hvordan alt det hænger sammen, kan du også læse om. Dét og meget mere. For livet går videre.

God læselyst.

René Gyldenlund Pedersen | Redaktør

Dette første blad i 2021 giver dig perspektiv. For en outsider, så er det svært at se forskel på klinisk biomekanik og medicin (klager kan indsendes til sundoghed@sundoghed.dk), men hvordan hænger de to uddannelser egentlig sammen, og hvordan påvirker det studiemiljøet? Vi tester din viden om SUND, ser universitetslivet gennem en studerende med Aspergers syndroms øjne og kommer omkring projektet SDU Bevæger Sig, der paradoksalt nok foregår, mens vi er “Fanget bag skærmen”.

2

Redaktør

Redaktør

Skribent

Skribent

René Gyldenlund Pedersen Audiologi

Anna Hae Jin Jessen Audiologi

Mathilde Dahlin Bennetsen Medicin

Sørine Elinore Gram Medicin

Skribent

Illustrator

Grafiker

Mediedesigner

Leila Sabanovic Psykologi

Martin Christiansen Audiologi

Susan Sloth Hansen

Teodora Nastasijevic Medievidenskab

Ingeniør Integreret Design

INDHOLD 4 Voxpop: Klinik under Corona 6 Et paradis af sexsygdomme

SUND & HED – VIDEN MED PULS Gratis magasin for alle tilknyttet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på SDU NUMMER 1 | ÅRGANG 23 | FEBRUAR 2021

7 Når man læser til kiroprakter på SDU/ Ond og vred 8 Test din viden om SUND 9 Ny aftale med Elsevier 10 Verdensmål på SDU 13 Fanget bag skærmen 14 Novelle: 190799-XXXX 16 Lad os bygge bro 17 Det klinisk biomekaniske mindretal 18 Studerende på sin egen måde

NÆSTE NUMMER UDKOMMER: 3. maj 2021 DEADLINE FOR LEVERING AF INDLÆG: 22. April 2021, kl 12.

Tryk: Sign og Print ved Syddansk Universitet Opsætning: Susan Sloth Hansen Forside: Martin Christiansen, Colourbox Kontakt: Kontakt redaktørteamet på: sundoghed@sundoghed.dk - eller digital@sundoghed.dk for onlineudgivelser.

J.B. Winsløwsvej 19, stuen, 5000 Odense C www.sundoghed.dk www.facebook.dk/sundoghed Udgiver Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet J.B. Winsløwsvej 19, 3. sal, 5000 Odense Oplag: 900

20 Tilbage på den rigtige uddannelse 21 Dekanens hjørne: Om to år åbner Nyt SUND-bygningen på SDU i Odense!

22 Sy dig til en kirurgisk karriere med SAKS! 24 Enkelte måder at komme til stede på i din hverdag 26 Kender du HÆMO-KRO-MAT-OSE?

Sund & Hed er et gratis magasin for alle tilknyttet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på SDU. Bladet udkommer to gange pr. semester og skrives og varetages af studerende.

Forsendelse Bladet omdeles internt til ansatte ved SDU og OUH. Ved ønsker om at modtage bladet bedes I kontakte sundoghed@sundoghed.dk Studerende ved SDU kan ikke få bladet omdelt med posten.

Organisationer og virksomheder udenfor SDU og OUH, som ønsker at modtage bladet, kan ligeledes kontakte os på ovenstående adresse.

Ansvar Indholdet fra eksterne skribenter samt debatindlæg er ikke nødvendigvis udtryk for Sund & Heds holdning, men udelukkende udtryk for skribentens egne holdninger.

FACEBOOK.COM/SUNDOGHED

3

Voxpop: Klinik under Af Sørine Elinore Gram Foto: Privatfoto/Pixabay

Kenneth l Audiologi på 6. semester

Maria l psykologi på 2. semester - i frivillig praktik

1. Det har været en oplevelse. Jeg var nervøs og forventningsfuld over at skulle i praktik. Det er en periode, hvor vi som studerende skal lære, men også muligheden for at se vores fag i praksis. Og corona har givet endnu et element at fokusere på i en periode, hvor man virkelig skal følge med.

Men overordnet set har det været en fantastisk oplevelse og en stor del af ens læring på studiet.

1. Jeg startede som frivillig på Neurobiologisk Forskningsenhed på Rigshospitalet i september, så jeg har ikke prøvet at være i praktik i COVID-frie tider. I starten af mit praktikforløb mærkede jeg meget lidt til COVID-situationen, da der i september ikke var strikse, landsdækkende restriktioner. Kollegaer, der skulle forsvare Ph.d.-projekter eller lignende fik ikke lov at holde afslutningsfester grundet forsamlingsforbud.

Jeg var dog ny, så jeg havde hverken nået at knytte mig til de nyudklækkede Ph.d.’er, hverken personligt eller ift. deres forskningsprojekter, eller kendt til mere festlige fejringer.

2. Helt klart at opleve, hvordan vores fag er i praksis. Det giver så meget at prøve de teorier og metoder, vi lærer på vores studie. Men det er også fantastisk at gøre en forskel for de patienter, vi har haft, og se, hvordan vi kan hjælpe dem med vores viden. Man bliver aldrig træt af at se en patients glade ansigt.

3. Hele planlægningen af praktikopholdet har selvfølgelig været kaotisk til tider. Vi har haft utrolig meget fokus på afspritning, afstand og visir, som selvfølgelig har fyldt meget. Vores praktikophold har været kortet ned på grund af corona. Og vi har skulle sikre, at alle coronarestriktioner blev overholdt. Det har også påvirket vores patienter, da det giver dem endnu et element at fokusere på. Det har til gengæld givet et sikkert samtaleemne, så det såkaldte ”small-talk” har været utrolig nemt. Men selvom corona har fyldt meget, så synes jeg ikke, at corona har gjort, at vores praktikophold har været spild. Det har været rigtig spændende og lærerigt.

Kenneth

4

2. Det er svært at udpege én oplevelse, men selv som frivillig fik jeg lov at guide en praktikant i et par uger. Det var udfordrende og samtidig spændende og selvfølgelig meget lærerigt at blive en slags mentor for en anden.

3. Mine ansvarsområder var ikke direkte berørt af coronaepidemien; mine opgaver på forskningsenheden indebar ikke forsøgsperson- eller patientkontakt, så det er svært for mig at vurdere, hvad der var anderledes på det plan.

Mine kollegaer mærkede både restriktioner og de generelt meget anderledes forhold på en hel anden måde, end jeg gjorde. For mit mere ”back-end”-orienterede arbejde betød COVID-restriktioner ærligtalt ikke så meget. Forskning vurderes som kritisk samfundsfunktion, så projekter på forskningsenheden har på intet tidspunkt været sat på pause, og der har derfor været behov for min indsats også.

Maria

corona

1.

Hvordan var det at være i klinik/praktik Hvordan under coronaepidemien?

2. Hvad var den bedste klinik-/praktikoplevelse?

3.

Hvordan påvirkede coronaepidemien Hvordan dit klinik-/praktikophold?

Katrine l medicin på 6. semester

Elisabeth l psykologi på 10. semester

1. Jeg synes, det var et godt klinikophold. Det var mit første klinikophold, så jeg har ikke noget at sammenligne med.

1. Jeg forestiller mig, at det var meget anderledes ift., hvad andre årgange har oplevet. Jeg skiftede bl.a. praktikplads midtvejs, da mit første praktiksted ikke havde nok relevant arbejde for mig til, at jeg ville nå at opfylde mine læringsmål. På mit andet praktiksted var hverdagen mindre berørt, men afstand og særligt mundbind/visir påvirker meget den terapeutiske relation og alliance, da ansigtsudtryk og mimik normalt er virkelig vigtige elementer af samtalerne. Desuden er det underligt at afslutte et klientforløb gennem længere tid, hvor en anden har vist én stor tillid og åbenhed, med et vink i stedet for eksempelvis et håndtryk.

2. Det bedste ved klinikopholdet var de yngre læger. De var alle imødekommende og ville gerne lære fra sig. Jeg vil anbefale alle, der skal i klinik, at opsøge de yngre læger!

3. Morgenkonferencerne blev afholdt via video for at mindske risikoen for smitte. Dertil var det ikke altid, jeg kunne komme med ind til patienterne, da vi ikke måtte være for mange personer i ét rum.

2. Det er delt mellem at have oplevet, at andre har fået noget ud af at blive mødt af mig på et tidspunkt, hvor de er i krise i livet, samt at blive en del af en nærværende og givende arbejdsplads. Jeg har meget stor respekt for det fag, felt og arbejde, jeg blev en del af, og tværfaglighed og menneskelig kontakt (både mellem klienter og ansatte) blev vægtet virkelig højt.

3. Mit første praktiksted var meget påvirket af pandemien og lukkede ned, hvilket sendte os praktikanter hjem foran en skærm uden ret meget at tage os til. I mit andet forløb var der stadig fysisk fremmøde, og hverdagen var derfor mindre eksplicit påvirket. Der blev dog indført skærpede afstandsregler på stedet, og den generelle stemning omkring en national lockdown påvirkede selvfølgelig alle ansatte. Alles mentale tilstand er mere på spidsen i en sådan situation, så det krævede simultant ekstra opmærksomhed på og omsorg for både klienter, kollegaer og én selv.

Katrine

Elisabeth

5

Et paradis af sexsygdomme Vi kan nok alle blive enige om, at vi for alt i verden helst gerne vil undgå at fange en sexsygdom i farten. Det er svært ikke at forbinde det med noget ubehageligt, grimt eller måske endda noget pinligt. Og de associationer bliver for mange af os ført direkte over til ordet. Derfor kan jeg ikke lade være at undre mig over, hvad der kunne være blevet af de ord i en parallel verden.

Af Sørine Elinore Gram Illustration: Freja Bjerck-Amundsen Foto: Colourbox/Pixabay

Den smukke sexsygdom Mange tænker nok på den dårlige besked på Messenger, når de tænker på ordet klamydia. Den slags lyder så grimt, synes man. Men helt isoleret set er ordet klamydia da egentlig ret flot. Jeg ser den for mig som en lilla blomst med store blade, der står flottest i forårsmånederne. Havde klamydia været en smuk blomst, havde verden set helt anderledes ud. Pludselig

ville alle blomsterbørnene ikke hedde Lily og Rose længere, men i stedet ville de hedde Klamydia (Chlamydia i København-området). Klamydia ville være et smukt og blomstrende pigenavn.

På samme måde kan jeg ikke lade være at tænke, at syfilis kunne have været et bær. Et blodrødt, sødt sommerbær, som ville gro på en busk uden tjørne. Så kunne man lave syfilis-marmelade til sin ostemad og nyde et glas syfilis-saftevand i sommerens solstråler. Og om vinteren kunne man gå ture i herpes-skovene, hvor træsorten herpes ville dominere og fylde med sine endnu grønne blade.

Det grimme naturvidunder Lad os være ærlige. Der findes ting i naturen, hvis skønhed fanger vores øjne og gør os glade, men hvis navn klinger helt skidt i vores ører. Noget af det smukkeste er da den gule dyne, der ligger over de danske marker langs landevejene i maj. Raps. Ordet raps retfærdiggør bare ikke det smukke i sådan en mark. Man kunne da lige så godt have siddet inde hos lægen og netop fået at vide, at man altså havde fået raps.

Navn: Klamydia Burde hedde Raps*

Det er bare for ikke at tale om mos.

Det er dekorativt i juletiderne og klæder skovbunden som et grønt, blødt lag resten af året. Alligevel lyder det

som om, at man har været for vild i byen og i et halvdårligt one-nightstand har fået slæbt en ækel sygdom med hjem. Mos, den uhelbredelige kønssygdom, som man resten af livet nu må gå og døje med.

Enten eller Så er der ordet svamp. Svampe kommer i forskellige former og størrelser og giver anledning til både kløe og hyggelige ture i skoven. Selvom der er tale om en stor gruppe af organismer, så er det da lidt underligt, at man spiser noget af samme navn som en infektion, man kan få i kønsdelene. Det er enten eller, for ellers ved man da snart ikke, hvad man skal tænke om navnet.

Det er måske der, det gik galt med de tidligere nævnte ord og navne. Nogen har skulle beslutte, om navnet skulle bruges til noget smukt eller noget grimt og tilsyneladende valgt helt forkert. Men måske fungerer det lidt som med den der person fra folkeskolen, man slet ikke kunne udstå: Pludseligt syntes man også, at deres navn var helt forfærdeligt grimt.

Derfor skal vi nok bare lade klamydia, syfilis og herpes være noget grimt.

Og lade mos og raps være noget smukt. Så hænger verden allerbedst sammen.

Navn: Raps Burde hedde Klamydia*

6

*) Ifølge komiker Niels Hausgaard*

Når man læser til kiroprakter på SDU

Illustration: Sørine Elinore Gram.

Når I engang bliver læger...

... Typisk

Af Sørine Elinore Gram

OND& VRED

Illustration: Freja Bjerck-Amundsen

Der findes nogle problemer, som bare er dvale-problemer. Et dvale-problem opstår, når noget i længere tid har gået en på og ligget i baghovedet, men man alligevel har formået at styre udenom det tilpas længe. Man ændrer på sine vaner, og på den måde undgår man at konfrontere problemet.

Sådan et dvale-problem har jeg. I lang tid har jeg kunnet vende den anden kind til, men nu her – et helt år inde i coronaepidemien – er jeg nødt til at kigge mit dvale-problem dybt i øjnene. For hold nu op, hvor er det irriterende, at man ikke kan regne med en skide størrelse 38 i sko. Jeg er så træt af online-butikker og deres evige: ”Dette produkt er stort i størrelsen.”

Det er en størrelse 38, hvis det er på størrelse med en størrelse 39, så kald dog produktet det?

Online-shopping i lidt over et år har fået vreden til at bruse op i mig. Jeg ved godt, at forskellige lande har for-

skellige gennemsnitlige højder og bredder, men hvorfor kan en small ikke være verdensomspændende? Er det virkelig så svært at vedtage? Hvor fedt kunne det ikke lige være, hvis man ikke hver gang skulle til at sende tingene retur, fordi man skiftevis enten bliver kvalt eller svømmer rundt i en medium.

Nogle var smarte nok til at tage andre metoder i brug. De opfandt et talsystem, som skulle beskrive størrelserne – 34, 36, 38, 40, 42 osv. (Af en eller anden grund valgte man at springe ulige tal over?) SÅ skete det endelig.

Nu kunne man regne med, hvilken størrelse man fik… eller? Det var der saftsuseme også en eller anden, der fik ødelagt for alle os andre, og så er vi pludselig tilbage, hvor vi startede.

Men jeg må vel bare indse, at det er for svær en problemstilling til, at den kan løses. For ellers var det vel blevet gjort for længst. Så må jeg mærke vreden i mig nogle måneder endnu, indtil samfundet igen åbner op, og mit problem igen kan gå i dvale.

7

Test din viden om SUND I en ny serie vil Sund & Hed sætte SUND’s sammenhold på dagsordenen. Hvor godt kender du egentligt til dit fakultet – og de mennesker du deler det med? Ikke godt nok, hvis du spørger os! Uanset dit udgangspunkt håber vi derfor med denne serie at styrke fællesskabet på SUND og gøre dig, kære læser, klogere på dine sundhedsvidenskabelige medstuderende. æl dine point sammen og få T undersøgt dit helbred!

Af Leila Sabanovic Foto: Colourbox Vi starter brobygningen på fakultet ud med at give dig chancen for at teste dig selv og dine medstuderende på 10 hurtige om fakultetet og få afklaring på, om I er i jeres bedste helbred eller måske lige trænger til et ”SUND-hedstjek”.

*Vi satser ikke på, at du kan de præcise svar til spørgsmål 1, 2 og 7. Giv derfor gerne dig selv point, hvis bare du har ramt tallene rundet op!

1

*Hvor mange studerende er der på SUND?

0-3 point: Hvad er sundhed?

Det helt store kendskab til SUND har du vist ikke. Men det er okay – vi har alle været der, og vi skal trods alt alle starte et sted. En god ting ved at ramme bunden er, at det kun går op derfra.

4-7 point: En SUND livsstil Du har styr på sagerne. Du har et indgående kendskab til fakultetet og får ikke nervøse trækninger, når du møder en folkesundhedsvidenskaber, som du pludselig skal føre en samtale med. Er der noget, du ikke er bekendt med? Klart.

Men du ved mere, end du ikke ved.

2

8+ point: Frisk som en havørn

*Hvor mange ph.d.-studerende er der på SUND?

4 Hvad er det lige for noget Sund & Hed er?

5 Hvor mange uddannelser er der på SUND? (både bachelorer og kandidater)

7

*Hvor mange ansatte er der på SUND?

9 Hvornår forventes Nyt SUND at tages i brug?

6 Hvilke uddannelser er det?

Du skal nævne mindst 8 før du får point her. Dobbeltpoint, hvis du kan komme med flere.

8 Hvilke institutter består fakultetet af?

10 Hvor stort kommer Nyt SUND til at være?

8

De korrekte svar:

Hvor er Fakultetssekretariatets fysiske lokation?

1. 4998 2. 542 3. Winsløwparken 4. Det er selvfølgelig SUND’s bedste (og eneste) studenterblad – udelukkende skrevet og administreret af studerende fra fakultetet!

5.

7 uddannelser har både bachelor og kandidat på det sundhedsvidenskabelige fakultet. Dertil kommer yderlige 6 kandidat-uddannelser, som også befinder sig på SUND. Og så er der faktisk også 2 masteruddannelser og en civilingeniør (der udbydes i samarbejde med Det Tekniske Fakultet).

6. Medicin, klinisk biomekanik, idræt og sundhed, folkesundhedsvidenskab, audiologi, psykologi, biomedicin, den sundhedsfaglige kandidatuddannelse (kandidat), farmaci (kandidat), fysioterapi (kandidat), jordemodervidenskab (kandidat), ergoterapi (kandidat), klinisk sygepleje (kandidat), masteruddannelse i rehabilitering, master i offentlig kvalitet og ledelse og civilingeniør i velfærdsteknologi.

7. 2378 8. Klinisk institut, institut for molekylær biologi, institut for sundheds-tjenesteforskning, institut for idræt og biomekanik, statens institut for folkesundhed, institut for regional sundhedsforskning, institut for psykologi og retsmedicinsk institut.

9. 2023 10. 50.000 m2

3

Tip-top sundhed til den garvede sundhedsvidenskaber. Det kan simpelthen ikke siges på nogen anden måde - godt gået!

Ny aftale med Elsevier De seneste måneder har budt på hårde licensforhandlinger mellem Danske Universiteter og Elsevier med høj relevans for universitetsstuderende landet over. Det er nemlig disse forhandlinger, der blandt andet sørger for adgangen til videnskabelige artikler.

Af Leila Sabanovic Foto: Colourbox

Elsevier og Danske Universiteters aftale udløb ved slutningen af 2020, hvorfor forhandlinger om en ny aftale startedes op i oktober 2020. Forhandlinger, der nær brød sammen, og med den tilhørende konsekvens, at danske forskere og studerende ikke ville have haft adgang til forskning udgivet ved Elsevier fra og med 2021. Men bare rolig – der er i januar indgået en ny aftale og skrækscenariet blev ikke realitet.

Men hvordan kunne det nå så vidt? At finde hoved og hale i situationen kan virke umuligt og forvirrende – vi vil derfor forsøge at overskueliggøre sagen for dig.

Hvad er Elsevier?

Elsevier er et videnskabeligt forlag, der udgiver ca. 500.000 videnskabelige artikler i 2.500 videnskabelige tidsskrifter, har mere end 40.000 e-bøger og har samtlige videnskabelige databaser; herunder Scopus og Sciencedirect. Elseviers produkter bruges af omtrent 25.000 akademiske og statslige institutioner over hele verden, og forlaget havde i 2019 en årsomsætning på 21,8 mia. kr.

Hvad er problemet?

Her er noget af det, der var utilfredshed ved i den tidligere aftale: -P riserne på tidsskriftsabonnementer blev sat op med flere procent om året; en stigning der foregår væsentligt hurtigere end den normale prisudvikling. Licensaftalerne med de store forlag presser i forvejen universitetsbibliotekerne ekstremt hårdt økonomisk, hvorfor stigninger af denne art netop er et problem.

- For F or at publicere en artikel som Open Access , kræves et publiceringsgebyr på ca. 20.000 kr. Syddansk Universitetsbibliotek har brugt omtrent 650.000 kr. årligt på dette.

Når færdig forskning publiceres, skal universiteterne og de selvsamme forskere, som har stået for denne, altså betale for at få adgang hertil. Det vil sige, at der både kræves betaling for, at man kan dele sin forskning samt for at få adgang til forskningen - alt imens universiteternes forskere udfører gratis arbejde for forlagets redaktioner i form af peer-reviews, der kvalitetssikrer forlagets tidsskrifter og derfor er utrolig vigtige.

Den nye aftale Hovedpunkter fra den nye aftale: -F ast pris på tidsskriftsabonnementerne over hele perioden baseret på prisen i 2020.

-F uld og uændret læseadgang til Elsevier porteføljen for aftalepartnere omfattet af kontrakten.

-P ermanent adgang til 75% af Elsevier Freedom mod tidligere 100%.

-U middelbar og gratis Open Access publicering til forlagets endelige version med en cc-by licens i den licensbelagte Elsevier portefølje, når forfatteren er corresponding author affilieret med en institution omfattet af aftalen.

-U ndtaget fra ovenstående er 600 Gold Open Access tidsskrifter hos Elsevier og en liste med ca. 170 licensbelagte tidsskriftstitler, der ikke er en del af aftalen.

- Institutionsneutral prisstigning på øvrige ressourcer (eksempelvis databaser og referenceværktøjer) fra Elsevier på 1,12%.

Aftalen gælder for de næste 4 år, og det anslås, at den samlet vil føre til en besparelse på de danske udgifter til Elsevier. For SDU gælder det, at ca. 9 mio. kr. eller 26% af det samlede SDU-biblioteks budget for elektroniske materialer afregnes til Elsevier i 2021. Ca. 7,4 mio. kr. bruges i abonnement på tidsskriftspakken ’Freedom Collection’. Derudover tillægges udgifter for en række andre produkter, der ikke er omfattet af aftalen.

Kilder til artiklen kan findes på sundoghed.dk.

Danske Universiteter

Elsevier

9

Verdensmål på SDU

FN’s 17 verdensmål blev vedtaget på topmødet i New York den 25. september 2015. D. 17. juni 2019 blev det af SDU’s bestyrelse besluttet, at disse skulle stå centralt for universitets videre udvikling, der siden har arbejdet med alle 17 verdensmål.

Af Leila Sabanovic Foto: Privatfotos

Et af de tiltag, SDU har implementeret i forbindelse med universitetets verdensmålsindsats, er De Studerendes Verdensmålspulje, som er en pulje afsat specifikt til at understøtte de studerendes arbejde med verdensmålene. Puljen kan søges af studerende på universitet, både på egen hånd og i grupper, samt studenterforeninger.

For at blive lidt klogere på, hvordan SDU’s studerende beskæftiger sig med verdensmålene, har Sund & Hed snakket med nogle af de studerende fra puljens vinderprojekter fra foråret 2020.

1. Hvad er baggrunden for projektet?

2. Hvad har det betydet for dig – både som studerende, men også som grundlægger af din respektive forening – at SDU har valgt at arbejde med FN’s 17 verdensmål?

3. Hvilke overvejelser har du haft omkring dit eget bidrag til verdensmålsindsatsen?

bag dem, så er vi nået et lille stykke.

Vi håber at kunne vække en form for nysgerrighed hos vores lyttere.

Podcast Vidensstrøm 1. Baggrunden starter faktisk et helt andet sted end Verdensmålene. Faktisk handler det overordnet set om at nedbryde barriererne mellem studerende og forsker. Der er så meget spændende forskning på SDU, som mangler en kanal, der kan formidle det i øjenhøjde og på lettilgængelig måde. Hvis man, frem for at lægge mærke til alle betonvæggene på Campus Odense, kunne lægge mærke til al den viden, der gemmer sig

10

?

2. Jeg synes, det er et modigt valg, at SDU vælger at arbejde så aktivt med Verdensmålene i forskning og undervisning. Langsomt ser vi flere organisationer inkorporere FN’s Verdensmål i deres strategier, men SDU har klart været firstmover. Jeg håber på sigt, at det valg vil gøre mig stolt af at kunne sige, at jeg er uddannet fra SDU. Der er klart en fremsynethed i det, som er beundringsværdigt. Men i et velstående og veludviklet land som Danmark, hvor flere Verdensmål ikke er så aktuelle, er vi nødsaget til at kigge langt udover vores egen næsetip.

3. Mit formål med at bidrage til verdensmålsindsatsen har omhandlet at synliggøre, at Verdensmålene spænder bredt. Det handler slet ikke kun om klima og miljø, men så meget mere. Den nuancering er nødvendig

for at få et helhedsbillede. Podcastet i sig selv har omdrejningspunkt i at formidle forskning – og deraf vise, at der i mange år har været forsket i relation til Verdensmålene, selv inden Verdensmålene blev en del af SDU’s strategi.

Nina Aagaard Pedersen, grundlægger af Vidensstrøm

Sådan følger du med i Vidensstrøm Lige så snart vi er klar til at gå i æteren, skal vi nok råbe højt. Vi venter blot på, at restriktionerne tillader os at mødes på forsvarlig vis. Har man lyst til at være med på holdet bag, så skal man endelig blot kontakte mig.

Klimahaven 1. I efteråret 2019 blev jeg en del af Den Grønne Studenterbevægelse, DGSB. Til mit første møde blev jeg præsenteret for idéen ”Klimahave på SDU”, og jeg var solgt til stanglakrids.

Mine venner fra DGSB drømte om et fællesskab på SDU med fokus på bæredygtighed. Klimahaven skulle være en køkkenhave og et grønt og charmerende samlingspunkt, hvor man

kunne læse, diskutere klima og miljø, samt få nye bekendtskaber.

Sammen greb vi idéen om Klimahaven, og efter en hel del timers brainstorming, møder og en godkendt ansøgning om penge fra SDU’s Verdensmålspulje var vi klar til at føre idéen ud i livet. Med hjælp fra mange interesserede studerende er vi begyndt på havens opførsel. Den er under stadig udvikling, og den har vokseværk!

2. Universiteterne former sine studerende, og at SDU har sat fokus på verdensmålene er dermed et vigtigt skridt, der udstråler ansvar og bevidsthed fra institutionens side. Det er en god følelse, at vi, som arbejder med klima, har opbakning fra universitet til at gennemføre projekter som Klimahaven. Det har været en lang proces at planlægge haven, og jeg ser for mig, at processen ville have være meget længere, hvis ikke SDU havde været så samarbejdsvillige fra starten af.

3. Jeg mener, at alle kan bidrage i klimakampen, og at mine valg også er

Sådan følger du med i FEM Facebook: @FEMSDU Instagram: @fem_sdu LinkedIn: Female Engineers Movement Hjemmeside på vej!

Hvis man gerne vil engagere sig i arbejdet bag FEM, kan man blive frivillig hos os ved at skrive til os.

Female Engineers Movement (FEM) 1. Når mænd er sammen med mænd, så snakker de på en anden måde, end når kvinder er sammen med kvinder.

Når kun 21 procent af de studerende på TEK er kvinder, bliver den maskuline tone den dominerende. FEM udspringer af et behov om at have rum til at styrke den feminine tone, der kan være i samspil med den masku-

line tone, så vi kan få en fælles kultur.

Vi vil være med til at skubbe kønsligestillingen både på universitetet, men også videre ud i samfundet. Vi tror på, at hvis vi får skabt et stærkt samspil imellem kønnene, imens vi er på studiet, er det noget både de mandlige og kvindelige studerende vil tage med sig ud på arbejdsmarkedet bagefter.

FEM har som udgangspunkt fokus på ingeniører, men diversitet og sammenhold er vigtigt på tværs af alle studier og erhverv, og alle er derfor velkomne.

Sådan følger du med i Klimahaven Facebook: Klimahave SDU Instagram: @klimahave_sdu Det er muligt at melde sig ind i foreningen, og få en havekasse. Klimahaven planlægger desuden corona-venlige workshops i løbet af foråret for alle, der har lyst til at deltage.

vigtige. Hvis jeg, også som en del af DGSB og Klimahaven, snakker om mine valg, så tror jeg, det vil kunne inspirere andre. Store og omfattende problemer som klimakrisen løser sig naturligvis ikke ved at plante nogle krokus og bygge et insekthotel, men det er en god platform for deling af kundskab og engagement.

Kristine, medgrundlægger af Klimahaven på SDU

opbakning, vi har fået fra GET, TEK-kommunikation og SDU verdensmålspuljen.

3. Jeg håber, at jeg bidrager til verdensmålsindsatsen igennem FEM. Ligestilling er vigtigt i Danmark, og selvom Danmark har noget af verdens bedste lovgivning omkring ligestilling, er der stadig meget at tage fat i for, at vi kan bryde ”The Nordic Paradox” og få kvinderne frem.

Iris M. Madsen, grundlægger af FEM

2. Som studerende kan man mærke SDU’s støtte af verdensmålene ved, at disse er blevet en vigtig del af undervisningen på SDU. På min studieretning bliver målene ofte brugt i projekter i undervisningen, og vores undervisere sætter dem i fokus i hverdagen. Dermed hjælper SDU også målene ind på rygraden af den enkelte studerende, der får en bred og dyb forståelse herfor.

Som grundlægger af FEM har SDU’s tilslutning af verdensmålene tydeligt kunne mærkes igennem den utrolige

11

Fanget bag skærmen Nedlukninger og restriktioner stiller os over for en hverdag, hvor vi selv må tænke ud af boksen for at holde os selv i gang. Fitnesscentre og idrætsforeninger er lukkede, og den motion, der måske tidligere lå indprentet i ugen som en fast træning, skal vi nu selv ud at jagte. Det kan for mange virke uoverskueligt, og derfor bliver mange studerende fanget bag skærmen.

Af Sørine Elinore Gram Foto: Colourbox

SDU Bevæger Sig Denne tendens håber Linnea Maria Sjöberg, bevægelseskonsulent på SDU, på at kunne gøre op med. Hun er en del af projektet ”SDU Bevæger Sig”, der skal inspirere ansatte og studerende til at komme op fra stolen og bruge kroppen noget mere. Hun fortæller følgende: ”Studerende sidder også rigtig meget ved computeren, og det håber vi, at projektet kan gøre dem opmærksomme på.”

Endvidere mener Sjöberg, at det kan hjælpe på det faglige at få lidt afstand til skærmen i ny og næ. Hun husker selv, at hun som studerende ofte prøvede at finde svarene til de ting, der drillede ved at sidde med øjnene fastlåst på opgaven. ”Men måske var det lige netop dér, at vi alle havde brug for lige at tage et skridt væk fra computeren og få noget frisk luft til hovedet. Det kunne måske endda have ledt til flere kreative tanker,” kommenterer hun, og hun håber, at de nuværende studerende vil tage den idé til sig.

Tilbuddet lægger især op til, at alle skal kunne være med.

Det kræver hverken tilmelding eller bestemte redskaber, og derfor er det relevant for alle de mange studerende, der hver dag er nødt til at sidde flere timer bag skærmen for at kunne følge med i deres studie.

Walk’n talk-sti Gåture i det fri har samme tendens til at give fornyet energi og en smule afveksling i en ellers ensformig Zoom-hverdag.

Men når man så endelig får slæbt sig afsted, kender mange af os nok det med, at man kommer til at gå den samme rute igen og igen. Er det tilfældet, kan man nær campus finde en hyggelig walk’n talk-sti på ca. 2 km, der guider en igennem et skønt område.

Man kan enten gå alene, med en ven på corona-sikker afstand eller med høretelefoner i ørerne og bedstemor med over en telefonsamtale. Uanset giver det anledning til, at man får gået en ny rute – og desuden er stien her til nytår blevet opdateret med helt nye markeringspæle.

Fællesskabsfølelse

10-i-12 I efteråret afholdt projektet, SDU Bevæger Sig, en bevægelsesdag, der kom med konkrete bevægelsesforslag og gjorde opmærksom på vigtigheden af motion. Lige nu har projektet fokus på Dansk Firmaidræts 10-i-12, der er en aktiv pause hver dag kl. 11.50, som giver fornyet energi til opgaven.

Lige nu kan det være svært at minde sig selv om, men motion og bevægelse er grobund for fællesskab. Der er garanteret andre på walk’n talk-stien, der også godt kunne trænge til en at følges med. Måske er der andre, der stopper op kl. 11.50 og holder en aktiv pause for at komme igennem denne tid.

”Det er et fast tidspunkt, så det kan være et godt fikspunkt i en dag med en masse onlineundervisning. Så er vi sikre på, at vi kommer væk fra kontorstolen eller sofaen bare en lille smule,” fortæller hun om bevægelsestilbuddet.

Brug bevægelsen til at komme lidt væk fra skærmen. Brug bevægelsen til at gå nye veje og prøve noget nyt. Og ikke mindst, når alting åbner lidt mere op, så brug bevægelsen til at møde nye mennesker og blive en del af et sundt fællesskab.

13

190799-XXXX I efteråret 2020 blev der afholdt en novellekonkurrence for SDU’s medicinstuderende. Her var præmien at blive udgivet i en antologi af skønlitterære tekster med fokus på sygdom og sundhed set fra forskellige perspektiver. Her er et af de indsendte bidrag til antologien.

Forfatter af novellen: Maria Juul Nielsen Foto: Colourbox

”Nu lægger vi et drop i din hånd. Du kommer til at kunne mærke det, og det er okay at sige av”. Det sidste ord, hun vil tvinge over sine let bævrende læber, er ”av”. Indtil nu har hun klaret det med stor bravur. Smilet overfladisk til sygeplejersken under forundersøgelsen og næsten lidt for ivrigt sprunget i det kradsende grønne operationssæt. Blevet ved med at fortælle sig selv, at det nok skal gå. Et lille håb har til det sidste været tændt, for hvad nu hvis det hele bare er en misforståelse? Hvis ”fejlen” alligevel ikke er en fejl, og hvis alt dette ståhej snart bliver afbrudt af en fortællerstemme, der siger, at hun gerne må vende tilbage til virkeligheden nu. Man har jo hørt om læger tage fejl før, og inderst inde håber hun, at hun er et af disse tilfælde.

Den korslignende stilling kroppen har indtaget på stålbordet, leder tankerne hen på et sted langt mørkere end narkosens slumrende verden. Den ultimative frygt står malet i øjnene på hende, men alligevel bilder hun sig ind, at de ikke kan se det. De godt 10 sterile autoriteter, hun ud af øjenkrogen har talt til, har alle regnet den ud.

Men så længe hun befinder sig i troen om deres uvished, er det hele bedre.

Hun kæmper for at abstrahere fra

14

tanken om, at hun lige nu befinder sig som en lille brik i det store hospitalsspil. En brik, der ukritisk må lade sig rykke med for at nå målet. Hvis selvsamme brik udstyres med et forceret smil og et påklistret glimt i øjet, kan hun måske narre dem til at tro, at hun selv har kontrollen. Men hendes krop er en Jesus-figur på det kolde operationsbord, og lige nu er gode råd dyre. Hun kan smile nok så meget, hun vil, for autoriteterne vil til hver en tid fokusere på ”fejlen” frem for hendes falske trækninger i mundvigene.

Hun er naglet fast.

Fødderne snurrer efter at have slæbt dem langs den uendelige operationsgang. Turen ned ad den aseptiske korridor ville til enhver anden tid have fascineret hende. Hun skal nemlig selv være autoritet en dag, men på en anden måde. En varm og solid en af slagsen – sådan en man gerne vil holde i hånden til det sidste. Sådan en man frivilligt lægger sit liv i hænderne på, helt overbevist om, at det medfører forandring til det bedre.

Også selvom det måske ikke gør det.

Men så længe autoriteten har sjæl og indsigt nok til at handle værdigt, vil det kortvarige bånd mellem patient og autoritet være noget helt særligt.

I hvert fald hvis man gør det rigtigt, og det har hun tænkt sig at gøre. Hun skal ikke være som de kittelklædte skikkelser, der svævede omkring hende som ukendte væsener, lidt for inte-

resserede i hendes krop, da hun for få minutter siden fandt sin vej til operationsstuen.

Stemmer tangerende til det mekaniske flyder ind imellem hinanden, så det til tider er svært at skelne imellem de praktiske forhold, der gennemgås. Af og til inddrages hun og bedes kvittere med cpr-nummer og andre oplysninger, der i hendes optik er ligegyldige lige nu. Autoriteterne ved mere om hende, end hun selv gør.

Hendes eksistens er kortlagt på skrift i deres enorme system, og med et enkelt klik kan de fremkalde alt tænkeligt data. ”Besynderligt,” når hun at tænke. Hun ved mange ting, som de ikke aner noget om, og sikkert også er ligeglade med. Men de allervigtigste ting, de mest vitale informationer om hende, befinder sig i hænderne på et computersystem, der som alt andet teknologi ikke er mere sikkert end dets sidste fejl. En lille, og ved menigmands øjekast, usynlig fejl kan blive så fatal. Hendes fingre er for stive til at krydses, så hun lukker øjnene og simulerer.

En varm hånd stryger hende pludseligt over panden, og i et kort øjeblik føler hun sig tryg. Som om den usynlige skikkelse bag hovedgærdet føler sympati for hende, selvom hun godt ved, at de begge blot udfylder deres respektive roller. Hun som patient, den varme hånd som autoritet.

Det løber hende koldt ned ad ryggen, idet narkosens flydende dråber langsomt fordeler sig i underarmen. ”Du vil begynde at blive lidt rundtosset nu,” bliver der sagt med en stemme lidt væk fra hende. En stemme, der lyder som om, at den fokuserer mere på at slippe ud af den lysegrønne operationsstue end på at lulle hende sikkert ind i narkosens varme søvn.

Loftet drejer rundt, og hun overvældes af kortvarige flashbacks til de mange fredageftermiddage med dobbelte gin/tonics, hvor verden synt es fuld af herligheder.

Kroppen, der tidligere har føltes sømmet fast tilkorsbordet, begynder at svæve. Pludselig er hun ét med sig selv, på en måde hun aldrig tidligere har oplevet. For nu, lige nu i dette moment, har hun ikke længere kontrollen. Hun er sit skinbarlige jeg og intet andet. Alle påklistrede lag er fjernet ét for ét for at afsløre en spinkel krop med et spinkelt sind. En enkelthed, som ikke tillader andet end lige nu og lige her. Hun kan læses som en åben bog, og pennen ligger tæt nok på til, at autoriteterne for alvor kan skrive hendes historie om.

let mig ind i. I en svævende tilstand mellem virkelighed og drømmeland går det langsomt op for mig, at hoftedysplasien er udbedret. Lægen har udført sit fascinerende håndværk, og røntgenbillederne afslører ingen fejl. Min krop er hel igen, og min indre autoritet har fået et hak i bæltet. I fremtidige jobansøgninger kan jeg nu sætte flueben ved ”erfaring”.

Hun falder væk.

Jeg vågner langsomt.

En sygeplejerske aer den af mine hænder uden drop, og med blide ord forsøger hun at trække mig ud af den døsende tilstand, narkosen har hvirv-

15

Lad os bygge en bro Uligheden i sundhedsvæsenet skal bekæmpes, og netop det sætter Social Sundhed stort fokus på. Det gør de ved at rekruttere frivillige sundhedsfaglige studerende til at ledsage borgere, der har udfordringer i sundhedssystemet.

Af Mathilde Dahlin Bennetsen Foto: Social Sundhed

Når man har en aftale i sundhedsvæsenet, kan det være svært at overskue alle de ting, man skal huske at få spurgt om. Hvordan skal man forholde sig, hvem skal man kontakte, hvis man har yderligere spørgsmål, hvad skal man gøre, hvis det bliver værre?

Spørgsmålene er mange, og det kan især være en udfordring for borgere, som i forvejen finder mødet med sundhedsvæsenet overvældende.

Netop denne udfordring har o rg a n i s a t i o n e n Social Sundhed valgt at imødekomme. Social Sundhed er en organisation med flere forskellige afdelinger i Danmark og har også opbygget en lokalafdeling i Odense. Mikala Ernebjerg Jakobsen er forkvinde i Social Sundhed Odense, og for hende er det en rigtig vigtig organisation, som sætter fokus på, at uligheden i sundhedsvæsenet skal væk, og at vi skal have flere især sårbare borgere til at få gode oplevelser, så de forhåbentlig kan leve et langt og godt liv. ”Mange borgere er i dag fanget i sundhedssystemet, og det er bestemt ikke de ansattes skyld, men mere en snak om mangel på ressourcer.” Hun ønsker ikke, at de manglende ressourcer skal gå ud over behandlingen af de mennesker, der ikke selv kan råbe højt , og derfor er hun glad for at stå i front for en frivillig organisation, som netop kan hjælpe med at få talt.

lægges stort vægt på to forskellige spor. Det ene spor er borgernes, hvor de forsøger at hjælpe dem med at overholde og følge dem til aftaler i sundhedsvæsenet og dermed skabe en større tryghed i fremtiden. Det andet spor er for de sundhedsfaglige studerende. ”De studerende kan forhåbentlig komme ud på den anden side og være en bedre sundhedsprofessionel, fordi de har fået et indblik i borgerens situation, og hvad der netop kan være en udfordring for den enkelte. Samtidig vil de forhåbentlig få en bedre forståelse af de forskellige led i sundhedssystemet.”

Hun fortæller, at hun håber, de studerende på sigt vil kunne have en bedre forståelse for de patienter, de kommer til at møde i fremtiden.

God respons og flere frivillige, tak Tilbagemeldingen fra borgerne har været rigtig god, og både borgerne selv, men også pårørende og kontaktpersoner, har værdsat de frivillige studerendes gode engagement og hjælp. Mikala Ernebjerg Jakobsen nævner især vigtigheden i, at det er en frivillig organisation. ”Det gode ved, at det er frivillige brobyggere, er, at borgeren ved, at det er en person, som rigtig gerne vil komme ud til dem og hjælpe dem. De er der kun for deres skyld.”

Har du lyst til at være med til at lave endnu flere gode historier og hjælpe udfordrede borgere på vej, så følg med på Social Sundhed Odenses medier. Lad os sammen bekæmpe uligheden!

Ud og føle virkeligheden Der er allerede flere sundhedsfaglige studerende fra forskellige studier, som har meldt sig som frivillige brobyggere i Social Sundhed Odense. En af dem er Leila Sabanovic, der læser psykologi på 4. semester. ”Man får nogle oplevelser og kompetencer, som er vildt givende på både det personlige og faglige plan.” Hun nævner også, at det primære fokus ligger på at hjælpe borgerne med deres individuelle behov, men at det også giver hende noget i hendes fremtidige virke. ”Man får nogle perspektiver, som undervisningen ikke altid dækker over, men som ikke desto mindre er ekstremt vigtige og relevante at have kendskab til.”

Mikala Ernebjerg Jakobsen fortæller, at der i organisationen

16

Kom til virtuel infoaften d. 16. marts kl. 19. Begivenheden finder du på Social Sundhed Odenses Facebookside.

Det klinisk biomekaniske mindretal I 2020 blev der på SDU optaget 110 studerende på klinisk biomekanik og 341 studerende på medicin. To uddannelser, som følges ad med tæt på identisk pensum og mange sociale og faglige grupper på tværs. Det giver grobund for diversitet og venskaber, men hvad gør den skæve fordeling af studiepladser på uddannelserne ved studiemiljøet?

Af Sørine Elinore Gram Foto: Teodora Nastasijevic/Colourbox

ler med meget tungt ’mediciner-stof’ og knap så meget ’kiropraktor-stof’ haft det svært med motivationen.”

Når motivationen driller På studierne går der rygter om, at nogle af pensumemnerne er mere relevante for de lægestuderende end for de kiropraktorstuderende. Der er selvfølgelig altid nogle udfordringer, når to forskellige studier skal strikkes sammen til en fælles bachelor. Der vil være emner, der rører mere det ene studie end det andet, men hvordan påvirker det de studerende på klinisk biomekanik? Jeg spørger en studerende, der læser til kiropraktor på 6. semester – lad os kalde ham Kim – om hans erfaringer med studiet. ”Gennem de 2,5 år, jeg har studeret på kiropraktorstudiet, har det for mig personligt været en udfordring hvert modul at føle, at det 100% var kiropraktor, jeg læste til,” fortæller Kim. Da jeg spørger ham, hvilke ting han i sin studietid har lært, som han ikke synes er relevant for virket som kiropraktor, svarer han simpelt med ”mange ting”.

Det påvirker hans læselyst, og han fortæller yderligere: ”Jeg har i modu-

I jobbet som kiropraktor Selvom motivation har været svingende for Kim igennem nogle af modulerne, ser han også nogle positive ting. Han synes ikke det kan undgås, at detaljegraden i nogle af emnerne favner for stort i forhold til, hvad en kiropraktor får brug for senere hen.

Kim fortæller følgende: ”Jeg har taget samme spørgsmål op med et par af de studerende, der er længere end mig, og de siger heldigvis, at når man kommer hen mod slutningen af studiet og skal til at diagnosticere og bruge sin samlede viden om kroppen, er det kun en god ting, og det er med til at gøre os til dygtige kiropraktorer.”

Han tør heller ikke sige, om det udelukkende er pga. studiets opbygning, at han har haft svært ved at holde motivationen oppe i nogle af modulerne.

Flere kombinations-studier

at skabe en 100% kiropraktor-uddannelse. Som det ser ud lige nu, tror han ikke, at man ville kunne ændre på det store på uddannelsen på SDU. Men samtidig stiller han også spørgsmålstegn ved, om det overhovedet er noget, vi skal stræbe efter. Han er nemlig ikke sikker på, om det overhovedet ville gøre kiropraktorstudiet til et bedre studie. ”Jeg tror på, at et tidligt fagligt kendskab på tværs af sundhedssystemet mellem de mange uddannelser er en god ting – måske der skulle være flere ’kombinations’-studier,” fortæller Kim afsluttende.

Selvom fordelingen af kiropraktorstuderende og lægestuderende er skæv på SDU, kan det altså sagtens være en god ting. Det kan være med til at skabe venskaber, studiegrupper og give de studerende nogle vigtige og afgørende kontakter i deres fremtidige virke som enten kiropraktor eller læge. Og vigtigst af alt kan det være med til at gøre de studerende endnu dygtigere til deres fremtidige job.

Kim tror, at det ville kræve for meget

17

Studerende på sin egen måde Katrine Rav er er 26 år gammel og læser en kandidat i civilingeniøren velfærdsteknologi.

Hun er enormt nysgerrig, elsker at lære og bygger hus om i weekenderne. Derudover har hun diagnoserne ADHD og Aspergers syndrom. Vi har snakket med Katrine for at blive klogere på at være studerende med en funktionsnedsættelse.

Af Leila Sabanovic Foto: Privatfoto

keskolen og gymnasiet, men det har jeg egentligt tænkt var helt normalt.

Alle andre mennesker siger jo også, de er pressede,” siger Katrine og fortæller om en af de oplevelser, der gjorde det klart for hende, at nu var grænsen nået: ”Jeg cyklede hjem fra skole en dag, hvor det havde regnet, og jeg var fuldstændig gennemblødt.

uddyber: ”Fordi mit hoved fungerer anderledes end de flestes, så er det også nogle gange, at jeg er nødt til at gøre tingene på en anden måde.”

Katrine kan godt tage en uddannelse, hun kan godt sidde i et klasselokale og hun kan også godt tage til fest.

Hun gør bare tingene lidt anderledes: ”Jeg synes egentligt jeg kan, hvad

Energisk og følsom ”På den ene side gør det, at jeg kan være superdejligt energisk, men det gør også, at jeg er meget mere følsom overfor sanseindtryk end mange andre,” siger Katrine om at have ADHD og Aspergers syndrom. Alle de helt almindelige baggrundslyde, der kan være i et klasselokale, og Har du lyst til at høre mere fra Katrine, har hun en Facebook-blog, der som de fleste af handler om håndteringen af udfordringer ved Asperger og ADHD, og et os sjældent bepodcast, der udforsker forskellige emner fra perspektiverne af unge med mærker, er Katrine nemlig altid funktionsnedsættelser. bevidst om. ForeFacebook: Katrine Rav – Erfaringer fra mit liv med ADHD og Asperger stil dig at skulle Podcast: Rav i den – En podcast om ungdomsliv med handicap forholde dig til Har tilhørende Facebook-side af samme navn og kan findes på Spotify. hver en stol, der knirker; hver en blyant, der bliver tabt; al den mumlen og hvisken, der er i hjørnerne af lokalet. Sådan ser Så kom jeg ind ad døren og satte mig jeg vil, men det har krævet nogle tilKatrines oplevelse ud – og det er altned på en stol – og så kom jeg ikke pasninger, så jeg også trives i det, jeg så trættende. Det gør også, at det er videre end det. Så gik jeg simpelthen gør”. Katrine kan måske godt klemme mere krævende for Katrine at være til fuldstændig i stå.” Sådan går der tre sig igennem tingene på den ”normaundervisning, hvorfor hun netop også kvarter før Katrine langsomt kan sætle” måde – det er dog ikke en løsning er deltidsstuderende; noget der gør, te gang i de bevægelser, der skal til i det lange løb siger Katrine, der gang at hun rent faktisk kan få sin hverdag for at få det våde tøj af. Episoden er på gang oplevede, at det gik i vasken, til at hænge sammen. et øjenåbnende øjeblik for Katrine, når hun forsøgte dette i tiden før og der herefter bliver sygemeldt og får lige efter, hun blev diagnosticeret. Og Når elastikken bliver spændt for diagnosen Aspergers syndrom. derfor er bare det at kunne indrømme hårdt for sig selv, at det er okay at gøre tinIkke normal – og det er okay gene anderledes, også noget, der har Katrine startede egentligt på studiet stået centralt for Katrine. ”Så er der som fuldtidsstuderende, men efter Hvad har det så betydet for Katrine at noget, der virker, og det er fedt, og lidt mere end et år var hun så presfå denne diagnose og nu at studere noget, der ikke virker, og det smider set – og havde været det igennem så på nedsat tid? ”Jeg er gået fra at føle man væk. Og stille og roligt får jeg længe – at hendes krop simpelthen mig rigtig dårlig til at være normal til opbygget en værktøjskasse af ting, begyndte at sige fra. ”Jeg har altid bare at være anderledes – og det er der fungerer for mig.” været stresset – også op igennem foljeg faktisk god til,” siger Katrine og

Her kan du høre mere fra Katrine

18

Værktøjskassen Adspurgt til, hvad Katrines værktøjskasse helt specifikt består af, og hvad der er en hjælp for hende på studiet, siger hun følgende: ”Det hjælper mig at være mig – at være åben om, hvordan jeg fungerer,” Det er noget, der er vigtigt for at undgå misforståelser. ”Når jeg får fortalt min arbejdsgruppe, at jeg lægger mærke til alle indtryk omkring mig, og at det derfor kan være ret overvældende at sidde i et klasselokale i pausen, hvor jeg lægger mærke til 8-10 samtaler på én gang, og at det er derfor jeg går ud og trækker noget luft - men at jeg rigtig gerne vil snakke en til en eller i en lille gruppe, så ved de det, og så er Katrine ikke asocial, hun er bare hypersensitiv.”

Helt essentielt står altså den gode kommunikation. ”Jeg snakker med folk. En ting er, hvordan jeg fungerer i gruppearbejde, men jeg er sådan set også meget interesseret i, hvordan resten af gruppen fungerer. Det er ikke dem, der skal tage hensyn til mig. Det er os, der skal tage hensyn til hinanden og finde en måde, hvor vi alle kan arbejde sammen.”

At tage sin trivsel seriøst At finde ud af, hvad der virker for Katrine, har således været en lang proces – og er heller ikke en færdig sag.

Men når Katrine reflekterer over de

oplevelser og erfaringer, hun har gjort sig, kan hun i hvert fald sige følgende om sit forløb: ”Jeg lærte ligesom at tage min trivsel seriøst, og at det faktisk var vigtigt, at jeg havde det godt.

Ikke at jeg behøver at have det fuld-

Et godt råd med på vejen Sidder du tilbage og genkender den følelse af pres, som Katrine beskriver, har hun et godt råd til dig: ”Det er okay at være presset, særligt i spidsperioder, men hvis det er alting eller

Rækværk SDU Har du selv en funktionsnedsættelse? Så er Rækværk SDU måske noget for dig. Rækværk er en forening for studerende med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser og et sted, hvor der er mulighed for at dele erfaringer og viden, inspirere hinanden og skabe nye venskaber.

Facebook: Rækværk SDU Instagram: raekvaerk_sdu

stændig fantastisk og bare slapper af og er på ferie hele året, men det var vigtigt, at jeg kunne få min hverdag til at hænge sammen, og jeg ville faktisk ikke byde mig selv at være så presset. Jeg ville ikke byde nogen andre at være så presset, som jeg var. Men dengang kunne jeg altid lige skubbe mig selv lidt længere, og det er jeg simpelthen stoppet med i dag.” Katrine udforsker stadig sine grænser og forskellige strategier, der kan flytte dem, men gør det nu på en måde, hvor hun også passer på sig selv.

altid, og du slet ikke kan få din hverdag til at hænge sammen uden for skole, så er det nok på tide at overveje, om ikke der er noget, der skal ændres. Og så tal med andre om det, for du er garanteret ikke den eneste, der har det sådan og når vi ved, hvordan andre har det, er vi bedre til at hjælpe hinanden.”INFOBOKS:

19

GENOPTRYK

på den rigtige uddannelse Mange er måske i tvivl, når man skal vælge sin uddannelse, men når man først har fundet den rigtige vej for en selv, så virker vejen måske mere lige til igennem uddannelsessystemet.

Sådan er det ikke altid, for ved flere uddannelser er overgangen fra bachelor til kandidat ikke så planlagt som på andre.

Af Helena Andersen Foto: Teodora Nastasijevic

Rikke Syrak færdiggjorde sin bachelor i Folkesundhedsvidenskab (FSV) sidste sommer, og da kandidaten i FSV på SDU ligger i Esbjerg, så stod hun ligesom mange andre i en situation, hvor hun skulle bestemme, om hun ville skifte universitet eller uddannelse. Hun valgte at skifte uddannelse, da især de statistiske fag på FSV havde fanget hendes interesse. ”Jeg havde i løbet af min bachelor kun rigtigt udviklet en interesse for de statistiske tungere fag. Jeg syntes, at mange af de fag, der er på kandidaten, var for humanistiske og samfundsfaglige for mig, og jeg havde behov for at prøve noget nyt,” forklarer Rikke. “Jeg var heller ikke interesseret i hverken at pendle eller flytte fra Odense, så jeg syntes også, at det var en fordel, at jeg kunne læse videre i Odense.” Rikke skiftede derfor sin dagligdag som SUND-studerende ud med et nyt liv som NAT-studerende.

Tilbage til det sundhedsvidenskabelige fokus Efter knapt et års studier på Data Science har Rikke dog valgt at droppe ud og nyder nu sin fritid i det coronaramte forår. Til september begynder studierne så igen på FSV, som nu er flyttet til Odense på kandidaten også. På den måde kan Rikke både få sine ønsker for uddannelse og lokation opfyldt. ”Min interesse, både inden for statistik men også generelt, ligger inden for det sundhedsvidenskabelige. På trods af, at jeg valgte den sundhedsfaglige linje på Data Science, handler uddannelsen primært om matematik og programmering. Jeg syntes, at de sundhedsvidenskabelige fag fyldte for lidt, og jeg fandt ud af, at jeg ikke har nogen særlig interesse i statistik eller programmering generelt, men at jeg gerne vil anvende det i et sundhedsvidenskabeligt perspektiv,” beskriver Rikke.

Hun håber ved at

20

skifte tilbage til FSV, at hun kan prioritere og kombinere hendes interesse for statistik i en sundhedsvidenskabelige kontekst både på studiet og fremadrettet i hendes arbejdsliv.

Fremtiden og forhåbninger Rikke har ikke direkte besluttet sig for, hvad hun ønsker at arbejde med, når hun er færdig. Præcis derfor er FSV også en god kandidat, da mulighederne er mange, og retningen er ikke bestemt på forhånd. ”Jeg føler, at man med FSV i højere grad kan arbejde med andre og lave mere kommunikations- og formidlingsarbejde, hvilket jeg gerne vil,” fortæller Rikke, “men jeg vil stadig gerne arbejde med noget statistisk, så det er lidt svært at sige.” Heldigvis behøver fremtiden jo heller ikke planlægges endnu, og mulighederne for et alsidigt arbejdsliv er der.

Klar på en ny start Til september byder hverdagen altså igen på livet som FSV-studerende for Rikke, og selvom det ikke bliver med hendes bachelor årgang, så glæder hun sig til at komme i gang igen. ”Jeg synes også, at det er positivt, at man kan bryde med de rutiner og de roller, man har haft på bacheloren og danne et nyt socialt og fagligt miljø med nye mennesker på sin uddannelse”, fortæller Rikke fortrøstningsfuldt.

Fordi FSV er en kandidat, som kan tages med mange forskellige bachelorer, så er hun næppe den eneste, der ikke fortsætter direkte fra sin bachelor med den samme årgang.

Dekanens hjørne

Om to år åbner Nyt SUND-bygningen på SDU i Odense!

Af Ole Skøtt, Dekan Foto: SDU

Hvis du kommer forbi Campusvej, kan du tydeligt se, at der sker noget på Nyt SUND-byggepladsen! Nyt SUND toner frem som en markant forlængelse af Stenten. Og længere mod syd skyder Nyt OUH op.

Vi har arbejdet på Nyt SUND-projekt siden 2009 og mange medarbejdere og studerende har givet deres besyv med, når visioner og ideer skulle formuleres. Der har være brugergrupper, fokusgrupper, uformelle snakke og studieture – blandt andet et besøg på Karolinska Institutet i Stockholm, som gav indblik i, hvordan de dér har arbejdet med læringsrum og studiezoner. Alle disse input er indgået som grundlag for tegning, planlægning, bygning og indretning af Nyt SUND. Inspiration fra Karolinska Institutet På studieturen til Stockholm deltog et godt mix af studerende, studieledere, uddannelsesansvarlige og arkitekter.

Det gav en masse gode dialoger, og det var interessant at se, hvordan Karolinska har lavet spændende og varierde studiemiljøer baseret på simple løsninger. Fælles for deres mange forskellige studiezoner er at skabe intime rum med en menneskelig skala midt i en stor bygning. Her er elementer som pendler og andre loftlamper, tekstiler, farver og planter centrale aktører, der er med til at skabte et studiemiljø, hvor man som studerende kan arbejde både uforstyrret og samtidig tæt på andre studerende.

Turen gav viden om deres to primære principper for studiezoner, som handler om at skabe tryghed og interaktion: • Beskyt ryggen – ubevist ønsker man at sidde med ryggen beskyttet af væg eller lignende • Tæthed’ – jo større tæthed jo større sandsynlighed for interaktion Enkle, effektive og menneskelige elementer, som de fleste kan nikke til.

Nyt SUND er en helt anden bygning end Karolinska, men deres arbejde har givet god inspiration. Nyt SUND er en samlet bygning, som er direkte koblet med resten af SDU og med Nyt OUH. Det giver mulighed for endnu bedre og

mere forskelligartede studiemiljøer, men samtidig bliver det des vigtigere at skabe rum, som man som studerende oplever som vedkommende og som ’vores’.

Kunst er med til at indramme studiezonerne I Nyt SUND vil værker af fire internationalt anerkendte kunstnere være med til at skabe identitet og atmosfære.

Værkerne vil være særdeles synlige i de studerendes hverdag og i studiezonerne. Kunstværkerne tæller tekstiler i studiezonernes ’hytter’, gulvmosaikker, unikke træpaneler på døre, særlige borde og lamper samt en imponerende loftlampe ved den nordlige hovedindgang til SUND. Det bidrager både til stemning og wayfinding i en meget stor bygning. Kunsten er til stede i bygningen, når vi flytter ind, men det er medarbejdere og studerende, der skaber livet og atmosfæren i hverdagen.

Studenterinvolvering af afgørende for et godt studiemiljø Tre centrale spor knytter sig til Nyt SUND-projektet: 1/ selve byggeriet, 2/ flytteprocessen samt 3/ det spor, der oversætter visionen om Nyt SUND til handling. Spor 3 består af flere delprojekter, hvor et af dem omhandler undervisning og studiemiljø. Og her håber vi, at I – studerende – vil bidrage igen! Ligesom I hjælper med at formulere, hvordan vi skaber et godt fællesskab mellem SUNDs mange faglige og sociale studenterorganisationer.

Jeg glæder mig til at invitere jer ind i Nyt SUND i 2023.

Der bliver gjort meget for, at I får en mere sammenhængende studiedag med undervisningslokaler og studiezoner i god fysisk sammenhæng og med en direkte kobling mellem inde- og udemiljøerne. Der skal i fremtiden ikke pendles mellem Winsløwparken og Campusvej – men i de grønne omgivelser, der omgiver Nyt SUND-bygningen med skove, søer og åbent landskab, bliver det muligt at få frisk luft under en rask travetur, nyde naturen, besøge klimahaven og simpelthen flytte en del af studiemiljøet udenfor.

21

Sy dig til en kirurgisk Den 21. oktober 2009 blev de Studerende Almene Kirugiske Selskab, SAKS Odense, stiftet af 4 at fremme interessen for kirurgi generelt og alle de kirurgiske specialer samt forbedre uddannel alle på hver deres måde bidrager til foreningslivet. består Af Christian Kaare Paaskesen, Julie Kathrine Goller & Emma Tubæk Nielsen Foto: Christian Kaare Paaskesen/Pixabay

“It’s a Corona World” Corona-pandemien forhindrede afholdelse af de ellers vante kurser og foredrag med fysisk fremmøde. Da vi pludselig stod i en situation, hvor alle planlagte arrangementer skulle aflyses, havde vi to valg: Vi kunne sætte alt på pause og starte op igen, når corona engang var ovre, eller fokusere på at omstrukturere foreningen for at imødekomme de nye udfordringer.

Omstillingsparate og engagerede medlemmer gjorde det muligt at opstarte et nyt koncept, hvor målet var at erstatte den fysiske tilstedeværelse med en online. I fællesskab blev der lagt plan for kurser på Zoom og brainstormet indhold til sociale medier. Meget af det sædvanlige foreningsarbejde blev omlagt til konceptudvikling samt ‘forårsrengøring’ i foreningens eksisterende elementer; heriblandt hjemmeside.

En online haj til sutur Et af de helt store tiltag var omlæggelsen af vores to kurser i suturteknik, kurserne i basal- og avanceret sutur. Begge kurser har i deres fysiske format omkring 100 deltagere plus undervisere, der hver har en håndfuld studerende til fokuseret undervisning. Derfor lå der her en stor udfordring i at kunne bevare den individuelle undervisning i et online format, og vi spurgte os selv, om det virkeligt kunne lade sig gøre?

Flere møder gik med brainstorm og test af koncept, før vi en oktoberaften kunne byde de første 35 online deltagere velkommen. Kurset var en bragende succes, og ved det efterfølgende kursus i november var der over 150 deltagere!

Det var skønt at opleve, hvordan folk sad med deres studiegrupper i trygge, hjemlige rammer og hyggede sig med kurset. Alle kunne nemlig være med, for inden kurset solgte vi sutur-kits på WP til dem, der manglede. Den individuelle undervisning blev ført over på chatten, hvor vi havde en række unge læger fra plastikkirurgisk afdeling med til at svare

22

på alverdens spørgsmål, lige fra suturteknik til karriere. Det skal dog tilføjes, at vi på trods af den store tilslutning og den gode feedback online glæder os meget til vi igen kan være samlet over for hinanden - det er bare lidt sjovere!

Fremtiden for SAKS I coronatiden har SAKS ikke sænket farten, og det har vi heller ikke planer om i fremtiden. Der bliver kontinuerligt arbejdet på nye spændende projekter - både sociale som faglige - der bæres af de aktive medlemmers egen engagement, passion og kreativitet. Skalpelteknikker, mikrokirurgi og udvidet tarmanastomose er eksempler på kurser, der lige nu er under udvikling. SAKS ønsker i højere grad at udbrede viden om studerendes muligheder for at engagere sig; hvad end det gælder forskningsprojekter, elitespecialer eller udlandsarbejde i kirurgiens tegn. Og så er det sociale fællesskab ej at forglemme, for i SAKS glæder vi os umådelig meget til igen at åbne op for en af foreningens hjørnesten: de sociale arrangementer. Julefrokoster, hyttetur ala Nak&Æd og gallafester er et lille udvalg af de aktiviteter, der er i vente post-corona.

karriere med

!

medicinstuderende ved det sundhedsfaglige fakultet på Syddansk Universitet i Odense. Målet var sesmulighederne inden for disse. I dag består foreningen af omtrent 50 aktive medlemmer, som

Indtil da byder vi på flere takeovers fra dygtige medicinstuderende, kirurgiske cases og online kurser.

Hvorfor blive medlem?

Som medlem af SAKS får man - ud over et godt socialt fællesskab på tværs af årgang - også en mulighed for at udvikle sine faglige egenskaber, eksempelvis som underviser på eller afholder af et af vores kurser.

Det er muligt at sætte sit eget præg på foreningen i form af udvikling af nye kurser, foredrag og cases. Flere af foreningens medlemmer deltager i kirurgiske projekter, og derigennem er der god kontakt med de forskellige afdelinger.

Jeppe er en af de studerende, der har meldt sig ind som aktivt medlem i coronatiden: “Jeg har, som medicinstuderende på første semester, meldt mig ind i SAKS. På grund af corona-krisen har vores studiestart været meget amputeret, og vi har ikke kunne være en del af det store fællesskab på tværs af hold. SAKS er strikket sammen af medicinstuderende netop på tværs af årgange, hvor jeg ser frem til at få en hel masse socialt ud af det og ikke mindst komme på nogle fede kirurgiske kurser. Som ny studerende er medicin en kæmpe, ny verden, man skal navigere sig rundt i. For mig har det været virkelig givende at kunne få lov til at snakke med de ældre studerende om alt fra valg af bøger til platte huskeregler til anatomi. SAKS sørger for, at man kommer godt socialt ind i foreningen, bl.a. vha. deres buddy-ordning, og så koster det kun 50 kr. Årligt.“ Julefrokost: Christian Greve Jensen

Vi håber på igen snart at kunne mødes over kaffe, snacks og en suturmåtte, men indtil da: Pas på jer selv og jeres nærmeste.

& Emil Johannes Ravn

God vind fra SAKS Odense.

Facebook: SAKS Odense Instagram: saksodense Hjemmeside: www.saks-odense.dk E-mail: saks.odense@gmail.com

23

GENOPTRYK

Enkle måder at komme til stede på i din hverdag I denne tid får vi alle sammen at vide, at vi er stressede og løber hovedløst og åndeløst rundt i hverdagslivets hamsterhjul, og at vi har brug for at falde ned. Om det nu er tilfældet eller ej, kan det i hvert fald altid være rart at komme til stede i sig selv og sine omgivelser.

Derfor er der her en lille guide til enkle, hverdagsvenlige måder at gøre det på: Af Freja Bjerck-Amundsen Foto: Colourbox

Tag ti indåndinger

At slå rødder et øjeblik

Nærvær i en hverdagsaktivitet

Dette er en simpel øvelse i selvcentrering og kontakt med øjeblikket. Du kan udføre den dagen igennem, måske særligt, når du oplever at være fanget i dit eget hoved:

Dette er en anden enkelt øvelse i at balancere sig selv og forbinde sig med den omkringværende verden.

Også denne kan du bruge på alle tider af dagen, men måske særligt, hvis du føler dig lidt forvirret, overstimuleret eller optaget af indre rørelser:

Udvælg en aktivitet, som udgør en del af dine daglige mål; og gerne en aktivitet, som du finder en vis nydelse ved. Når du har udvalgt denne aktivitet, så forsøg at fokusere fuldstændigt på denne: læg mærke til kroppens bevægelser, til smage, berøring, lugt, synsindtryk, lyde, mm. Iagttag med en nysgerrig og åben holdning, hvad der sker. Lad os f.eks. tage et brusebad. Når du går i bad, så læg mærke til vandet, når det sprøjter ud af bruseren, når det rammer dit hoved, dine skuldre, din ryg, og ja, når det løber ned i afløbet og laver gurglelyde. Mærk vandets temperatur og den styrke det rammer dig med… mærk dets rejse henover din krop. Observer lugten af sæbe eller shampoo, og hav fokus på hvordan det føles at sæbe dig ind. Se vanddråberne på væggen, og studér dem som havde du aldrig set dem før. Læg mærke til, hvordan den varme damp fra badet vælder op i dit ansigt, og får det til at blødgøre sig og blusse af varmen. Når der dukker tanker op, så forsøg blot at lade dem komme og gå som skyer, der passerer forbi på himlen. Måske vil du blive fanget af dem igen og igen…

Men så læg blot mærke til, hvilke tanke det er der distraherer dig, og anerkend dem roligt og tålmodigt, inden du vender opmærksomheden tilbage til dit nærværende brusebad.

1. Tag ti langsomme, dybe vejrtrækninger. Hav opmærksomhed på at ånde så langsomt ud som muligt, indtil lungerne er helt tømt for luft. Lad dem så derefter fylde sig selv på ny, helt af sig selv.

2. Prøv at læg mærke til, hvordan det føles, når dine lunger tømmer sig. Og når de fylder sig igen. iagttag hvordan din brystkasse og mave udvides, og trækker sig ind. Iagttag dine skuldre hæve og sænke sig selv med bevægelsen.

3. Se om du kan lade dine tanker drive forbi i din bevidsthed, som var de nedfaldne blade på et lille vandløb.

Forsøg ikke at tage fat i dem eller at skubbe dem væk, men lad dem blot være.

4. Udvis nu din bevidsthed: Iagttag på samme tid din vejrtrækning og fornemmelsen af din krop. Når du er klar til det, så åbn øjnene, og se dig omkring på det sted, hvor du befinder dig. Læg mærke til hvad du ser, hører… læg mærke til hvor du er, og hvordan du lægger mærke til alt dette.

24

1. Sæt dine fodsåler fladt mod gulvet.

2. Skub fødderne mod underlaget.

Læg mærke til hvordan dine fødder understøttes af den solide overflade, de møder.

3. Iagttag hvordan dine bens muskler arbejder, når du presser fødderne mod gulvet på denne måde.

4. Læg mærke til hele din krop. Mærk hvordan tyngdekræften blidt flyder ned gennem dig, fra hovedet, halsen, rygraden og ned i benene. Læg mærke til, hvordan du ligesom kommer tættere på jorden og underlaget, og hvordan det holder dig.

5. Når du er klar til det, så åbn dine øjne og se dig omkring. Iagttag din omverden, og læg mærke til, hvordan du iagttager den. Tag alt ind.

25

Kender du HÆMO-KRO-MAT-OSE? Det er nok de færreste, der har hørt om den arvelige sygdom hæmokromatose. Navnet er kringlet og kan være svært at udtale i første forsøg, men på trods af dét og den store uvidenhed, der er omkring sygdommen, diagnosticeres den på nemmeste vis og behandles let og effektivt. Lad os sammen sætte fokus på det!

Af Mathilde Dahlin Bennetsen Foto: Colourbox/Pixabay

Hvad kan man selv gøre?

Da jeg talte med bestyrelsesmedlemmet Kirsten Børgesen fra Dansk Hæmokromatose Forening, fik jeg vist sagt noget i retningen af ”hæmo-hvad-for-noget?” Jeg havde aldrig hørt om sygdommen, selvom det er vurderet, at omkring 25.000 har sygdommen og hele 500.000 er raske bærere af genet for hæmokromatose. (Kilde: Dansk Hæmokromatose Forening) I dag er der dog kun 2.500 diagnosticeret, og det er derfor rigtig vigtigt for Dansk Hæmokromatose Forening, at der bliver sat endnu mere fokus på sygdommen, så endnu flere kan diagnosticeres og behandles, inden det går galt.

• • • • •

Men hvad er hæmokromatose så for en fisk? Hæmokromatose er en arvelig recessiv sygdom, der kræver, at både mor og far er bærere af genet. Hvis uheldet er ude, vil kroppen reagere ved at ophobe for meget jern i lever, hud, led, hjerte og bugspytkirtel, som på sigt vil kunne give alvorlige skader. Netop derfor er det vigtigt, at folk bliver diagnosticeret i tide, så behandlingen forhåbentlig kan igangsættes, inden kroppen reagerer for voldsomt på det.

Fra én blodprøve til hæmokromatose Kirsten Børgesen kontaktede sin læge efter længere tids svimmelhed og smerter. Hendes læge tog en ganske almindelig blodprøve, som viste et ferritin-niveau, der lå betydeligt over normalgrænsen. Derfor fik hun taget en hæmokromatose-gentest, som viste, at hun var disponeret for sygdommen. Kirsten Børgesen vidste på dette tidspunkt omtrent lige så lidt om sygdommen, som jeg gjorde, da jeg hørte om den første gang. Hun gik fra sygehusets overlæge med kommentaren: ”Du må ikke spise leverpostej og røde bøffer!” Selvom det måske lød nemt og meget sjovt, var det ikke lige det, hun havde forventet at skulle høre, når man bliver diagnosticeret med en alvorlig sygdom.

Symptomer på hæmokromatose • • • •

26

Træthed Ledsmerter Mavesmerter Svimmelhed

God og varieret kost Højt indtag af kost og fibre Undgå større mængder alkohol Begræns indtaget af vitaminer Brug ikke jerntabletter

Simpel og effektiv behandling Behandlingen af hæmokromatose er let og effektiv. Det foregår ved ganske almindelige blodtapninger, som sørger for, at jernniveauet sænkes. Blodtapningerne fortsætter til jernniveauet normaliserer sig. Da Kirsten Børgesen skulle til sin første behandling, vidste hun stadig meget lidt om sygdommen. Hun vidste knap nok, hvad navnet var efter hendes første besøg hos overlægen på sygehuset. Hun var nødt til at bede sygeplejersken ved blodtapningen om at skrive navnet på sygdommen ned på et stykke papir, og så begyndte hun ellers at søge løs efter alt den information, hun selv kunne finde derhjemme.

Hun fandt ud af, at sygdommen var arvelig, så hun fik straks kontaktet familie, så de kunne blive gentestet. Der er i dag omkring 25.000, der er disponeret for hæmokromatose, og endnu flere, der er raske bærere af genet, og når både diagnosestillingen og den initiale behandling er så simpel, så er det bare om at få testet folk.

Dansk Hæmokromatose Forening kæmper netop for den tidlige diagnosticering, inden alvorlige og uhelbredelige skader på kroppen indtræder. Er skaden sket, står de også klar med oplysninger og hjælp til at leve et godt liv fremadrettet.

OBS KURSER FORÅR 2021 Kurserne er online!

Læs mere på mit.fadl.dk

KÆRE MEDSTUDERENDE Tillykke med din plads på medicinstudiet. Det er et krævende, men også fantastisk studie, så glæd dig til de kommende år!

Velkommen også til FADL, Foreningen af Danske Lægestuderende, som er din fagforening og interesseorganisation.

Det er os, der sikrer de helt unikke løn- og ansættelsesvilkår, du har som studerende ansat i sundhedsvæsenet. Vi arbejder også politisk med uddannelses- og forskningspolitik til fordel for dig som medicinstuderende.

OK-21- OVERENSKOMSTFORHANDLINGERNE ER BEGYNDT!!!

Allerede i januar præsenterede FADL’s overenskomstbærende udvalg medlemmernes ønsker til de nye overenskomster.

Nu er vi i gang med de løbende forhandlinger, hvor FADL argumenterer for, at bestemte krav skal skrive ind i overenskomsterne. Det drejer sig bl.a. om bedre transportvilkår, 2. og 3. stik af hepatitisvaccinen og udvidelse af isolationstillægget.

Følg med på vores Facebook side FADL Odense.

FADL.DK/BLIVMEDLEM

Og så har vores forening ikke mindst en række forskellige medlemstilbud til dig: Billige og gode forsikringer, studierelevante kurser, god juridisk rådgivning og mange forskellige sociale aktiviteter (når Corona igen tillader at vi må ses).

FADL er din hjælpende hånd, og vi vil gerne være dit samlingspunkt på studiet.

Rasmus Eika Jørgensen Formand, FADL Odense

VELKOMMEN TIL FADL

KURSER I FADL Bachelorkurser

Eksamensforberedende Intro til B2 Eksamensforberedende Eksamensforberedende Eksamensforberedende Eksamensforberedende Eksamensforberedende Eksamensforberedende

Kandidatkurser

kursus B1 kursus kursus kursus kursus kursus kursus

B2 B3 B4 B5 B6 B8

Psykiatri Røntgen Thorax Basal Skadestueradiologi EKG og Avanceret kardiologi Øre-, næse- og halssygdomme Gerontofarmakologi og polyfarmaci Mikrobiologi og Infektionsudredning Væske og elektrolytbehandling, A-gas Journalkoncept og objektiv undersøgelse

+5000

HUSK

lægestuderende er medlem af FADL

Se hele kursusplanen på mit.FADL.dk Tilmelding på mit.FADL.dk

CORONA I skrivende stund kender vi ikke omfanget af forsamlingsforbuddet.

Hold derfor øje med kursusplanen på mit.FADL.dk da ikke alle kandidatkurser er velegnet til online undervisning

KONTAKT FADL Hunderupvej 67 5230 Odense M

FADL.dk 4060 5090 okf@fadl.dk

FADL.DK/BLIVMEDLEM

GAVEKORT TIL NETTO PÅ 500 KR. Hos FADL kan vi pr. 1/1-21 præsentere en helt ny og forbedret forsikringspakke, med markedets bedste priser og fedeste dækning. Den er skræddersyet dine behov som lægestuderende, på samme tid med at den er billig.

FADL udlodder 500 stk. gavekort à 500 kr. til Netto. Gavekortene vil blive givet til de første 500 studerende, der melder sig ind i FADL og som minimum køber den anbefalede forsikringspakke til 1.949 kr.

Som medlem af FADL kan du få en masse medlemsfordele. Du kan læse mere om dine lokale medlemsfordele på fadl.dk/medlemsfordele og mere om den nye forsikringsaftale på fadl.dk/forsikringviatryg.

Vi har 500 gavekort, som vi giver væk til der ikke er flere, så skynd dig at benytte dig af tilbuddet!

+5000

lægestuderende er medlem af FADL

GAVEKORT TIL NETTO PÅ 500 KR. 27

Har du et indlæg?

Sund & Hed modtager med glæde indlæg fra studerende, undervisere og personale tilknyttet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Det kan være reportager fra relevante begivenheder, rejsebeskrivelser, kommentarer, debatindlæg eller andet. Hvis du er i tvivl, om dit indlæg hører hjemme i Sund & Hed, så skriv til os og spørg.

at spotte nye steder i Odense, hylende morsom og kan levere en fast klumme?

Skriv endelig til os på sundoghed@sundoghed.dk hvis du har en god idé til faste indlæg eller enkeltstående artikel.

Har du en ide til et mere fast indlæg til bladet, eller har du lyst til at være fast tilknyttet som skribent på forskellige slags indlæg, så kontakt os også endelig. Emnet, du skriver om, skal være relevant for SUND, men ellers bestemmer du selv. Måske skal du på udlandsophold eller praktik og vil skrive studiedagbog? Eller måske er du god til

Er du vores nye boganmelder?

Er du SUND-studerende og interesseret i at anmelde en af de bøger, vi har liggende, mod til gengæld at få lov til at beholde bogen efterfølgende?

På Sund & Hed modtager vi ofte bøger fra især FADL’s forlag, Munksgaard og Wolter Klüwer/Lippincott. En af disse bøger kan blive din, hvis du blot vælger at binde dig til at anmelde bogen. Det eneste krav er, at du skal være studerende på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet samt selv kunne hente bogen i Odense.

Se mere om, hvilke bøger, du har mulighed for at anmelde samt formelle krav på vores hjemmeside: www.sundoghed.dk/boganmeldelser/

Foto: Pixabay