Valg

MARTS 2019

VALG TEMA

STUDIELIV

Voxpop: Valg af uddannelse

Nordmand i dansk praktik

Klar, parat til valgstart

Choice of the ideal partner Har vi mennesker et frit valg?

Mediter dig til bedre valg

Terapeutuddannelse og psykolog

Sorggruppe for studerende

VALG I dette nummer af Sund & Hed kan du blive lidt klogere på nogle af de valg, vi alle møder og tumler med i vores hverdag som studerende. Valget, eller fravalget, af uddannelse, kommunal- og folketingsvalget til foråret, valg af praktiksted og meget mere. Du kan blandt andet møde Lotte Petersen, der har læst en bachelor i audiologi, men fravalgt kandidaten, og Trine Engelbrecht, der efter næsten 20 år på arbejdsmarkedet valgte at trodse strømmen og sætte sig tilbage på skolebænken, med opbakning fra både mand og børn, selvom det betød, at hun skulle tilbage på SU’en.

kig på denne måneds case, hvor der ønskes en diagnose på en, der har det rigtig svært med at træffe valg. Vi har også fået to spændende anmeldelser, så hvis du står og er i tvivl om, om FADLs derma-bog nu virkelig også er pengene værd, så kan vi måske hjælpe dig lidt på vej.

Vi har også en spændende artikel af Steven Ludeke, om at vælge sin romantiske partner og om, hvilke træk vi leder efter, når vi ønsker partnere.

Er du selv en af dem, der har det lidt svært, når du skal træffe et valg, har vi også en lille handy guide til, hvordan beslutningsprocessen forhåbentlig bliver nemmere - men den virker nok bedre på livets større valg end på, hvad du skal have til aftensmad.

Trænger du til selv at aktivere de små grå, kan du tage et

Rigtig god læselyst!

Og er du slet ikke til alt det andet, har vi heldigvis også en Side Sex, der kan fortælle dig lidt om, hvad der var de mest søgte ord på PornHub i 2018, og hvilket kink de danske pornosurfere har til fælles med saudiaraberne.

Katia Damsgaard Højsager | Redaktør

Redaktør

Skribent

Skribent

Skribent/illustrator

Katia Damsgaard Højsager Medicin

Astrid Bjerregaard Psykologi

Helena Vestergård Andersen Folkesundhedsvidenskab

Freja BjerckAmundsen Psykologi

Grafiker

Digital redaktør

Mediedesigner

Susan Sloth Hansen

René Pedersen Audiologi

Teodora Nastasijevic Medievidenskab

Ingeniør Integreret Design

2

INDHOLD TEMA 4 Voxpop: Valg af uddannelse 5 Gode råd til at træffe valg 6 Side sex: Valg af porno i 2018 7

Kandidat, nej tak

8 Valget om et pusterum væk fra studierne 10 Klar, parat til valgstart 11 Praktik i udlandet 9 Nordmand i dansk praktik 12 Tilbage på skolebænken 13 Terapeutuddannelse og så psykolog 14 Choice of the ideal partner 16 Nye udfordringer som sygeplejerske i Grønland 17 Har vi mennesker et frit valg?

18 Digt: Barnagtig forglemmelse af ansvar

SUND & HED – VIDEN MED PULS Gratis magasin for alle tilknyttet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på SDU NUMMER 1 | ÅRGANG 20 | marts 2019 TEMA: VALG NÆSTE NUMMER UDKOMMER: 6. maj 2019 DEADLINE FOR LEVERING AF INDLÆG: 26. april 2019 Tryk: Print & Sign ved Syddansk Universitet Opsætning: Susan Sloth Hansen Forside af Freja Bjerck-Amundsen Kontakt: Redaktør: sundoghed@sundoghed.dk J.B. Winsløwsvej 19, stuen, 5000 Odense C www.sundoghed.dk www.facebook.dk/sundoghed Udgiver Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet J.B. Winsløwsvej 19, 3. sal, 5000 Odense Oplag: 900

18 Ond og vred: Valg 19 Case - for en sand Sherlock 20 LIFEHACK ALERT: Mediter dig til bedre valg STUDIELIV 22 FACK 23 Sorggruppe for studerende 24 Boganmeldelser 25 Dekanene hjørne: Du kan bidrage til fremtidens studiemiljø

Sund & Hed er et gratis magasin for alle tilknyttet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på SDU. Bladet udkommer to gange pr. semester og skrives og varetages af studerende.

Forsendelse Bladet omdeles internt til ansatte ved SDU og OUH. Ved ønsker om at modtage bladet bedes I kontakte sundoghed@sundoghed.dk Studerende ved SDU kan ikke få bladet omdelt med posten.

Organisationer og virksomheder udenfor SDU og OUH, som ønsker at modtage bladet, kan ligeledes kontakte os på ovenstående adresse.

Ansvar Indholdet fra eksterne skribenter samt debatindlæg er ikke nødvendigvis udtryk for Sund & Heds holdning, men udelukkende udtryk for skribentens egne holdninger.

31 Stella med AMBIO i Norge: Sommerferiejob med bjergudsigt

FACEBOOK.COM/SUNDOGHED

3

Martin

Sarah

Tobias

Voxpop: Valg af uddannelse I en tid, hvor der bliver presset mere og mere på med, at vi dels skal hurtigere igennem uddannelsessystemet og dels skal uddanne os højere og højere, bliver valget af studie ekstra relevant. Det er vigtigt at vælge rigtigt; det er ikke lige til sådan at vælge om, hvis du fortryder. Vi har spurgt tre SUND-studerende nærmere ind om deres valg af uddannelse.

1. Hvorfor har du valgt din uddannelse?

2. Hvad er det bedste ved dit studie?

3. Hvis du ikke skulle læse det, du gør – hvad ville du så læse/lave?

Martin Christiansen, audiologi 1) Jeg ville gerne finde en retning, hvor jeg efter endt uddannelse kunne arbejde med mennesker i en hjælpende funktion. Samtidig er jeg meget interesseret i lyd og teknik. Min søgen efter at kombinere disse ting har helt naturligt sporet mig ind på uddannelsen audiologi, som i min optik kombinerer det bedste af to verdener.

2) Jeg finder det rigtig interessant, at der undervises i discipliner, som både er humanistiske, sundhedsvidenskabelige, naturvidenskabelige og tekniske. Som jeg ser det, så omhandler al denne viden et fokus på mennesket samt teknisk indsigt – alt sammen med hørelsen som omdrejningspunkt.

3) Jeg ville stadig have et stort ønske om at uddanne og beskæftige mig inden for et område, hvor jeg kan hjælpe andre mennesker. Derfor kunne psykologi eller medicin være oplagte retninger, som opfylder det kriterie.

4

Sarah Munk Andreasen, folkesundhedsvidenskab 1) Jeg har valgt at studere folkesundhedsvidenskab, da jeg synes, det passede til det, jeg fandt interessant, og jeg havde et ønske om at kunne gøre en forskel med mit fremtidige job.

2) Jeg synes, det bedste ved mit studie er, at det er meget bredt. Vi får meget viden om mange forskellige områder – alt fra politik til de fysiologiske processer, der sker i kroppen.

Desuden er størstedelen af underviserne meget velforberedte og dygtige, hvilket gør, at vi som studerende får lyst til at engagere os mere.

3) Hvis jeg ikke skulle studere folkesundhedsvidenskab, ville jeg nok læse medicin.

Tobias Sandager, idræt og sundhed 1) Jeg har valgt at læse idræt og sundhed, fordi jeg rigtig gerne vil arbejde med mennesker og hjælpe dem. Og med min egen baggrund i både elitesvømning og amerikansk fodbold lå idræt lige til højrebenet.

2) Jeg synes helt klart, det bedste er, at vi har så meget praktisk ind over det faglige i undervisningen. Det er en god måde at lære på, hvis man, som jeg, har alt for meget krudt bagi og ikke er glad for at sidde ned i mange timer.

3) Det kan jeg ikke svare på. Jeg søgte kun det her studie, og hvis jeg ikke var kommet ind i år, ville jeg have søgt igen året efter osv. Jeg har læst et års serviceøkonom tidligere og ved, at den slags studie ikke er for mig, og jeg har også arbejdet som håndværker og synes heller ikke, det var noget for mig. Så det var idræt eller idræt.

Af Astrid Bjerregaard Privatfotos

Gode råd til at træffe valg Igennem hele vores liv bliver vi konstant tvunget til at træffe valg, der er afgørende for vores videre vej. Hvor vil vi bo? Hvad vil vi arbejde med? Og meget mere.

For nogen mennesker kommer det ret naturligt, mens andre tænker meget over de valg, de træffer. Til de personer kommer der her nogle gode råd, om hvordan vi kan forholde os til livets valg.

Af Helena Vestergård Andersen illustration Freja Bjerck-Amundsen

Det er et vilkår som menneske, at vi træffer valg hele tiden. Nogle større end andre, men hver eneste dag træffer vi valg, nogle ud fra ren rutine. Men modsat dyr, som træffer valg ud fra rent instinkt, har vi som mennesker faktisk muligheden for at stoppe op og tænke over vores valg. Den mulighed skal vi bruge, om vi kan lide at træffe valg eller ej.

Overvej dine muligheder Det er altid godt at starte med at ridse op, hvilke muligheder du har at vælge imellem i en bestemt situation.

For eksempel hvilket studie du gerne vil vælge. Det bliver meget mere overskueligt, hvis du skriver dine muligheder ned. Udvælg de muligheder, der tiltaler dig mest, og arbejd videre med dem. Hvilke fordele og ulemper er der ved at vælge det ene studie fremfor det andet? Skriv dem ned og opvej dem mod hinanden. Hvis ulemperne fylder mere end fordelene, så er det nok ikke den vej, du skal gå.

Lad være med at træffe en hurtig beslutning ud fra det, du lige har skrevet ned. Sov på det og snak med familie og venner, som kender dig godt. Måske kan de hjælpe med at konkretisere, hvad der ville være bedst for dig. Skab dig et overblik og overvej det grundigt, dernæst kan du træffe din beslutning, så du gør det velovervejet.

Du behøver ikke gøre som alle andre Mange af os har tendens til at følge med strømmen og gøre som alle andre. Det kender jeg rigtig godt fra mig selv. Det kan være det sværeste valg at træffe, at man ønsker at gå en anden retning end normen. Men derfor er det bestemt ikke forkert, det er tværtimod ekstremt modigt. De fleste bliver gift og får børn, men derfor behøver du ikke gøre det.

Det er super sejt at stå frem og sige, jeg har valgt ikke at få børn og bruge mit liv på noget andet.

For mig lå det i kortene som datter af to forældre med lange videregående uddannelser, at selvfølgelig skulle jeg på gymnasiet og derefter på universitet. Det har så heldigvis også været den rigtige vej for mig, og jeg er rigtig glad for

min uddannelse. Men jeg kan forestille mig, det kan være svært som barn af akademikerforældre at gøre det totalt modsatte af dem og tage en håndværkeruddannelse i stedet. Men hatten af for dem, der gør det. Det er virkelig sejt at gå sine egne veje i livet.

Træf nye valg ”Man har et standpunkt, til man tager et nyt”. Det ordsprog blev alment kendt, da tidligere statsminister Jens Otto Krag sagde det efter et folketingsvalg, hvor han ændrede holdning, hvilket ikke var særlig velset. Men jeg synes, det er ret essentielt for livet. Ting ændrer sig, man tilegner sig ny viden og bliver klogere. Så er det da kun naturligt, at ens holdninger ændrer sig igennem livet. Nogle valg former én resten af livet, for eksempel hvis du vælger at få børn, så er du forælder resten af livet. Sådan er det, og det er et valg, der ikke kan gøres om.

Men andre valg er ikke nødvendigvis bindende, så træf dem og nogle år efter, hvis det ikke passer på dig længere så træf et andet valg i stedet. Som klicheen siger - lev i nuet.

et r a h n a M ” t, standpunk er g til man ta et nyt” Krag Jens Otto

5

Valg af porno i 2018 - en årsstatistik fra Pornhub Endnu et begivenhedsrigt år er gået og endt. Endnu et år har vi elsket, knaldet, kneppet, pulet, bollet, slikket, suttet og fappet os igennem. Og i løbet af endnu et år har vi set masser af porno. Sund & Hed har i anledning af det nye år, og af dette blads tema om valg, set lidt nærmere på, hvilke valg af porno, der i 2018 har domineret den viralt populære pornoside Pornhub - også for os danskere.

Kom og se med!

Tekst og illustration af Freja Bjerck-Amundsen

Hvor mange valgte porno i 2018?

2018 var et imponerende år for Pornhub, som alt i alt fik æren af 33,5 milliarder besøg, og dermed 5 milliarder flere besøg end i det forrige år. Dette betyder, at et gennemsnit på 92 millioner mennesker om dagen valgte at se porno på Pornhub.

Hvad valgte folk at søge mest på?

Pornhub forklarer selv, at deres topsøgninger ofte er influeret af main-

stream medier og populære kulturelle begivenheder og fænomener.

Derfor er det ikke overraskende, at de nedenstående søgninger i særdeleshed har været med til at definere pornovalg 2018:

Men hvad med Danmark?

Hvilke udtryk søgte folk mest på?

De fire allermest trendy udtryk i 2018 var de samme som sidste år, nemlig: ”Lesbian”, ”Hentai”, ”Milf” og ”Step Mom”. Til de af jer, der ikke ved det: Hentai refererer til porno med manga og animé, og Milf refererer til Mother I’d Like to Fuck (step mom og lesbian

#1 Stormy Daniels: Den allermest søgte por-

nostjerne i 2018 var Stormy Daniels, præsident Trumps formodede forhenværende elskerinde.

Hver gang frøken Daniels var i medierne, blev interessen for hende genopvakt - også på Pornhub.

#2 Fortnite: Søgninger på det populære spil

Fortnite var også med til at definere valg af porno i 2018, da det fra ren ubemærkethed røg i vejret til én af top-20 søgningerne for året.

Hver gang en ny fortnitekarakter blev frigivet, steg antallet af søgninger dramatisk.

#3 4K: 4K-opløsning er betegnelsen for en

meget skarp og præcis skærmopløsning.

Det var der rigtig mange i 2018, som i deres søgninger på Pornhub udtrykte ønske om - det forstår Sund & Hed godt!

6

siger vel sig selv). Modsat hvad man måske skulle tro, er det altså ikke de helt unge kroppe, der hitter mest næh, folk vil hellere se på erfarne, voksne kvinder.

Ja… Ud fra Pornhubs statistik kan vi konkludere, at vi I Danmark bare er helt enormt begejstrede for røvhuller. Vi danskere var nemlig dem, som søgte allermest på kategorien ”Anal” - en begejstring vi har til fælles med svenskerne, islændingene og saudiaraberne.

#4 Romantic: Altid en klassiker. Lidt romantik er

vel med til at definere pornovalget hvert år, men i 2018 fordobledes antallet af søgninger.

#5 Trans: Interessen for transkønnet porno steg

signifikant i 2018 - med 167 % blandt mænd, og med hele 200 % blandt 45+ årige!

#6 Outdoor: Folk ville se bare numser i det fri.

Sådan var det bare.

#7 Tattoos: Tussede madamer var bare 88 % mere populært end sidste år!

#8 Tinder: Fantasier omhandlende dating med appen Tinder viste sig at være støt sigende.

Privatfoto

Kandidat, nej tak I en tid hvor vi igen og igen hører, hvordan meruddannelse altid er vejen frem, er det et anderledes valg at fravælge kandidaten og gå direkte på arbejdsmarkedet efter bacheloren – et valg som Lotte Petersen tog sidste år.

Af Astrid Bjerregaard

De fleste har sikkert hørt folk sige: ”Man kan ikke bruge bacheloren til noget”, inden de fortsætter direkte på kandidaten. For nogle uddannelser er det da også rigtigt, men for andre er det også en mulighed at stoppe efter bacheloren, forlade universitetsboblen og komme ud på arbejdsmarkedet. Det valg tog Lotte sidste år, efter hun blev bachelor i audiologi.

”Jeg tror bare, det er rigtig vigtigt at have fokus på, at man sagtens kan klare sig rigtig godt og få nogle gode jobs bare med sin bachelor og stadigvæk være ”god nok”, hvis man kan sige det på den måde”

Der har jeg bare været sådan ”næ, jeg har min bachelor, jeg klarer mig godt, jeg behøver ikke to år mere på SU, når jeg kan bruge de to år på at tjene gode penge.”

Da jeg spørger lidt ind til, hvordan det har været at gå imod normen, hvor man nærmest ikke kan blive højt nok uddannet, svarer hun med et grin i stemmen: ”Jeg er måske nok bare ikke én, der følger strømmen,” inden hun muntert fortsætter: ”Der har jeg bare været sådan ’næ, jeg har min bachelor, jeg klarer mig godt, jeg behøver ikke to år mere på SU, når jeg kan bruge de to år på at tjene gode penge.’”

Meruddannelse lig med kompetencer?

En vigtig pointe for Lotte at få frem under vores snak er, at det ikke altid er nødvendigt med en kandidat. Nogle gange skal man huske på, at mange af kompetencerne kan man også tilegne sig undervejs gennem praktisk erfaring. ”Jeg føler ikke, at jeg mangler noget ved ikke at tage kandidaten i hvert fald,” får hun slået fast. ”Jeg tror bare, det er rigtig vigtigt at have fokus på, at man sagtens kan klare sig rigtig godt og få nogle gode jobs bare med sin bachelor og stadigvæk være ”god nok”, hvis man kan sige det på den måde.”

Fra SU til rigtig løn

For Lotte er beslutningen om at skippe kandidaten bestemt heller ikke noget, hun på nogen måde sidenhen har fortrudt, tværtimod var det rart for hende at få afprøvet alt det indlærte fra bacheloren i virkeligheden: ”De kan tude dig ørerne fulde om det på universitetet, men når man først får fingrene i det, så er det lidt noget andet,” forklarer Lotte inden hun fortsættende fortæller, at hun havde behov for på egen krop at se, hvorfor det her studie var en god idé for hende: ”Jeg tror også, det var en af grundene til, at jeg valgte, at jeg ville ud i det nu, og så kunne jeg altid tage den kandidat senere, hvis det var.”

”Det var faktisk det sidste år, at det nok gik op for mig, at jeg måske bare skulle komme ud på arbejdsmarkedet, og da jeg så fik tilbudt jobbet der, der var jeg ikke i tvivl om, at jeg ville sige ja til det,” fortæller Lotte, inden hun eftertænksomt pointerer, at hun nok var fortsat på kandidaten, hvis der ikke havde stået et job klar, da hun ikke ville risikere at stå arbejdsløs.

Da jeg spørger ind til, om hun kunne forestille sig en dag at vende tilbage til studiet for kandidaten, er svaret, at det næsten kun skulle være fordi, hun fik en lyst til at forske og derfor ville have brug for det højere akademiske niveau.

Indtil nu klarer Lotte sig heldigvis helt fint ”bare” med sin bachelor.

Da Lotte, allerede inden hun var færdig med bacheloren, fik tilbuddet om en fuldtidsstilling i den høreapparatsklinik, hvor hun gennem studiet havde arbejdet som studentermedhjælper, var der ikke megen tøven, før hun sagde ja: ”Jeg fik gennem praktikken øjnene lidt op for, at jeg synes, den kandidat, der var til audiologi, måske ikke bidrog til så meget mere, end jeg fik på bacheloren, og så følte jeg bare ikke rigtigt, at der var nogen grund til at tage den,” beskriver hun.

7

T E g val I en tid hvor vi som studerende hele tiden fra samfundets side bliver presset hurtigere og hurtigere igennem vores uddannelse, er det måske meget smart lige at stoppe op og dyrke nogle andre interesser.

Det gjorde Simon Felding og tog derfor på højskole.

om et pusterum væk fra studiebøgerne Af Helena Vestergård Andersen

Under sit psykologistudie på SDU valgte Simon at tage en pause, som blev brugt som pitstop på Engelsholm højskole. Valget faldt på netop denne højskole, på grund af den kombination stedet tilbød mellem det musikalske og naturskønne omgivelser. ”Jeg kunne godt lide de naturskønne omgivelser og den totale isolation fra verden, man oplevede derude. Der var gode faciliteter til musik og håndværk, smukke inspirerende lokaler, undervisere og omgivelser,” fortæller Simon. Ønsket om adspredelse og ny motivation Simon var egentligt ikke usikker på sit studie og undrede sig derfor også over, at han en dag under eksamenslæsningen mistede sin motivation og begyndte at spille musik, som han ellers ikke plejede at gøre. Det ledte til en masse overvejelser, som Simon beskriver som ret nye for ham; ”Det gav mere mening for mig, for jeg følte mig ret ligeglad med mit studie og meget begejstret for musikken.

Jeg tror, man kunne sige, jeg var udbrændt. Desuden trængte jeg til at komme væk fra min hverdag og få tid til at tænke over, hvad der egentlig betyder noget for mig.”

En spirende idé blev omsat til virkelighed, som gav Simon lige præcis det halve år, han havde ønsket sig.

Den musikalske dyrkelse

Foto: Pixabay

8

Simons højskoleophold gav ham et større udsyn over, hvad der også skal være plads til i hverdagen, og hvilket frirum det kan give til et studie, som han også er glad for. ”Jeg fik en ny hobby, jeg elsker højt og en masse kreative venner, som jeg ellers ikke plejer at vælte mig i. De fleste af mine venner er meget intellektuelle, så det er rigtigt rart at have nogle flere, der også kan lide at spille musik, fotografere, male og bygge skulpturer,” beskriver Simon.

De nye venner og erfaringer lærte Simon, hvor vigtigt det er at tage sig tid

til at læse en bog, spille musik og gå en tur som adspredelse fra det faglige på universitetet.

Tilbage til bachelorskrivning med et større overskud Efter at have endt sit højskoleophold vendte Simon tilbage til studierne, hvor programmet stod på bachelorskrivning. Selve hans faglige interesser i forhold til hans studier, ændrede sig ikke under hans ophold, men han blev bedre til at strukturere sin tid og sætte sine drømme i perspektiv. ”Jeg har også fået gjort mig nogle tanker om, hvordan jeg kan opnå mine faglige drømme og har fundet en fantastisk måde at blive mere produktiv på, når jeg laver overspringshandlinger – det er skønt lige at spille en hurtig sang,” fortæller Simon med stor entusiasme for det musikalske.

Bare gør det Selvom det desværre er gjort meget besværligt at tage direkte orlov fra sit studie, opfordrer Simon andre til at tage på højskole. For ham var det muligt ved ikke melde sig til alle fag og dermed studere ved siden af på nedsat tid. Han havde en enkelt 48-timers eksamen under sit 5 måneder lange højskoleophold, så det var til at overskue for ham.

Så uanset om du er i tvivl om dit studie eller bare som Simon ønsker et pusterum i hverdagen, så er højskole en helt unik oplevelse, der med garanti giver dig erfaringer og minder for livet. Det er bare med at komme af sted!

Så uanset om du er i tvivl om dit studie, eller bare som Simon ønsker et pusterum i hverdagen, så er højskole en helt unik oplevelse.

”Jeg har selvfølgelig tænkt på, at jeg er nødt til at arbejde med mit sprog, så jeg bliver nemmere at forstå...”

Nordmand i dansk praktik De fleste kan få øget puls og sved på panden ved tanken om at skulle i praktik. Især, hvis man også lige smider en sprogbarriere på banen og skal tage praktik i et land, hvor man egentlig ikke taler sproget. Sådan er det for psykologistuderende Nina Walaker Jakobsen, der lige er startet i praktik – og desuden er nordmand.

Privatfoto

Af Astrid Bjerregaard

På kandidaten i psykologi strømmede det i sommer ind med norske studerende, der har taget en bachelor i Norge, men er taget turen til Odense for at tage deres kandidat.

Da de studerende skulle til at vælge praktik, er det alligevel langt de fleste, der har valgt at tage tilbage til Norge for at tage praktikken dér. Dette skyldes dels sprogbarrieren, dels at skulle sætte sig ind i et nyt sundhedssystem – og at kunne få et muligt netværk i det land, man gerne vil tilbage til efter uddannelsen. Her stikker Nina dog lidt ud fra mængden, da hun er kommet i praktik i Odense på telepsykiatrisk center.

Sprogbarrieren Selvom valget om praktik i Danmark derfor egentlig var ret selvfølgeligt for Nina, så var der alligevel en del udfordringer forbundet. Først og fremmest er der selvfølgelig sprogbarrieren – for ville den være en hindring for, at praktikstedet ville have hende som kommende praktikant? ”Jeg var ret bange for det, da jeg havde hørt andre skrækscenarier, hvor nordmænd, der har forsøgt at tage praktikken i Danmark, ikke blev godkendt, så hele deres uddannelse blev forsinket,” forklarer Nina, selvom det dog ikke var noget, som praktikstedet ville frasortere hende på. ”Det har heldigvis aldrig været et problem med mit sprog, tværtimod var de meget indstillede på, at det med sprogbarrieren måtte vi løse sammen,” beskriver Nina lettet. Praktikstedet så det ligefrem mere som en kompetence, i og med de nogle gange får norsktalende i behandling, hvor Nina her – såfremt de andre faktorer også passer – måske ville være et godt behandlermatch.

Valget om Norge kontra Danmark For Nina var der faktisk ikke så meget et valg om, at hun skulle tage sin praktik i Danmark. Hun havde end ikke overvejet, at hun kunne tage praktikken i Norge, før hun sad til informationsmøde om praktikken tilbage i efteråret. ”Det faldt mig egentlig ikke helt ind, at jeg kunne tage praktikken i Norge, før jeg kom hertil, hvor mange af de andre nordmænd snakkede om det,” forklarer hun, ”jeg har altid tænkt, at kandidaten i Danmark betyder to fulde år i Danmark.”

Efter mødet kom hun dog i tvivl, om hun alligevel skulle tage praktikken i Norge, men endte med, at der alligevel var for meget, der talte for at forsøge sig i Danmark. ”Min mand er også her i Odense, og jeg havde ikke lyst til at forlade ham under praktikken,” forklarer Nina.

Grund til frasortering?

Jeg kan alligevel ikke lade være med at spørge Nina lidt ind til, hvilke overvejelser hun har gjort sig i forhold til klienter og den mulige sprogbarriere: ”Jeg har selvfølgelig tænkt på, at jeg er nødt til at arbejde med mit sprog, så jeg bliver nemmere at forstå, og det ikke bliver et stort problem, nu når jeg gerne vil det terapeutiske.” Hun håber derfor, at hun hurtigt får ”fordansket” sit norske til en grad, så det ikke bliver en grund til, at hun vil blive fravalgt som behandler af klienter. Her må jeg smilende fortælle, at jeg trods alt ikke havde noget problem med at forstå hende i denne snak, så jeg håber, at hendes kommende klienter vil have det på samme måde.

9

Privatfoto

”Hvis man ikke har styr på det organisatoriske, når valget udskrives, så kan det hele ret hurtigt falde fra hinanden”

Klar, parat til valgstart I løbet af foråret skal vi til stemmeboksene og sætte vores kryds til det kommende folketings- og europaparlamentsvalg. Udover at sætte sine kryds engagerer mange unge sig i valgkampen, skriver debatindlæg og afholder forskellige kampagner. Ida Bech Karlson er en af de unge, der har valgt at føre valgkamp for en opstillet kandidat og brænder for det.

Af Helena Vestergård Andersen

Til dagligt læser Ida samfundsfag på SDU, så det ligger måske lidt i kortene, at den politiske interesse også er stor hos hende. Endda så stor at hun har valgt at bruge mange timer oveni et presset semester med bachelorskrivning på at være kampagneleder for hendes veninde og partifælle Anne Skau Styrishave, som er opstillet for Det Radikale Venstre.

Valget om at være aktiv Det bliver et forår, hvor Ida kommer til at løbe hurtigt, men heldigvis også har andre at dele arbejdet med. ”Dels er Anne meget selvkørende som kandidat, og vi er også flere i kampagnegruppen, som jeg deler ansvaret med. Ellers er min primære opgave at holde det gyldne overblik – se hvad vi mangler at få lavet, holde styr på kalender og økonomi, og om vi har alle materialer hjemme.

Jeg skal også få samarbejdet med de andre kandidater til at fungere,” fortæller Ida. Idas drivkraft til at være frivillig i valgkampen kommer fra ren interesse og hendes partifæller. Denne interesse opstod allerede hos Ida i gymnasiet, hvor hun meldte sig ind i Det Radikale Venstre og fortsatte med at være aktiv, da hun flyttede til Odense. ”Jeg kan godt lide at være aktiv, det har altid ligget i mig, jeg har også engageret mig i lokalpolitik hjemme i Vestjylland, før jeg flyttede herover. Så når jeg melder mig i ind i et parti som Det Radikale Venstre, så gør jeg det jo også fordi, jeg gerne vil lægge noget engagement i det,” fortæller en

10

entusiastisk Ida med et smil på læben. Det har hun fået lov til at gøre, og med tiden er glæden og entusiasmen kun vokset ved at være medlem af et parti.

Kampagner Valgkampen består af en masse forskellige aktiviteter lige fra deltagelse i debatter med andre opstillede kandidater, til gågadekampagne og interne kampagnemøder i gruppen. ”Det er rigtigt vigtigt for os og vores kampagne, at de mennesker, der er frivillige, ser sig selv i det, føler sig inkluderet og faktisk ser deres idéer blive til virkelighed,” fortæller Ida. Ligesom de frivillige er en meget stor del af valgkampen, er det organisatoriske arbejde også meget vigtigt, selvom det ikke fylder meget udadtil, pointerer Ida: ”Men kampagnen handler også rigtig meget om det organisatoriske. Det må man ikke glemme. For hvis man ikke har styr på det organisatoriske, når valget udskrives, så kan det hele ret hurtigt falde fra hinanden.”

Vær aktiv det du kan Som frivillig i en valgkamp betyder det bestemt ikke, at det forventes af dig, at du bruger lige så meget tid på det, som Ida gør. Alles hjælp og kræfter er værdsat, uanset om det er et par timer til at dele flyers ud, eller det er at invitere sine venner til at like en side eller et opslag på Facebook.

Ida har også fået meget personligt ud af sit politiske engagement: ”Jeg startede i lokalpolitik, da jeg var 15 år gammel.

Jeg tror, det har været med til at forme mig som person rigtig meget i forhold til at få udfordret mine holdninger ret tidligt.”

Praktik i udlandet I løbet af foråret skal vi 4. semesterstuderende på Folkesundhedsvidenskab i praktik i otte uger. I den sammenhæng har jeg talt med min studiekammerat Mads Vorup Mortensen, der har valgt at tage sin praktik i London, fordi det åbner op for både faglige og kulturelle nye udfordringer i et andet land.

Af Helena Vestergård Andersen

Der går mange ting igennem hovedet på én, når man skal vælge praktik. Hvor vil man allerhelst hen? Hvad kan der lade sig gøre? Og hvad har ens valg af betydning for fremtiden?

Mads startede med at overveje, om han helst ville i praktik herhjemme eller i udlandet.

med træning i varmvandsbassin. Det er et felt, Mads tidligere har stiftet bekendtskab med igennem studiet i en selvvalgt opgave, ligesom han har erfaret hvor meget, det har hjulpet hans mor.

Arbejdsopgaver

Da han tidligere har stiftet bekendtskab med arbejdsmarkedet og det at have et fuldtidsjob som en fast del af sin hverdag, valgte han derfor at tænke nyt og søge praktik i London med håbet om nye udfordringer med et nyt socialt netværk.

Om et par måneder når praktikken starter, skal Mads give sig i kast med flere forskellige opgaver. Udover de formelle ting, der altid hører med til at være en del af en arbejdsplads, såsom at besvare mails og deltage i møder, har Mads også en række andre opgaver og ønsker for sin praktik: “Der er to ting i det. Det ene er at lave selve det her varmvandsbassinstræning, men det andet er at skaffe data på, hvordan det forbedrer ens livskvalitet. Jeg gerne vil vide noget om livskvaliteten, men jeg vil også gerne lære noget om spørgeskemaer, hvordan bygger man det op, hvordan laver man det rigtigt, og hvad skal man overveje, når man laver et spørgeskema.” Alt det håber Mads at få en større erfaring med, når han kommer i praktik.

Praktik og fremtidsdrømme

Ansøgningsproces

De næste overvejelser går primært ud på, hvad vi ønsker at få ud af vores praktik. Jeg har personligt valgt at tage i praktik på et sundhedsmagasin, fordi jeg overvejer at læse en kandidat i journalistik. Mads bekræfter entusiastisk, at han har gjort sig de samme overvejelser omkring sit valg af praktik.

Mads fandt sin praktikplads igennem nogle venner, der anbefalede og spurgte sig frem i London. På den måde hjælper det nok at have

”Jeg tænkte, det er godt at komme et nyt sted hen, hvor man slet ikke har været før, og hvor man ikke har nogle venner. Så tænkte jeg, at jeg måtte prøve at udfordre mig selv mere ved at komme til England, hvor jeg skal ud og finde mig nogle nye venner, et nyt socialt liv og øve mig lidt i det,” fortæller Mads.

”Jeg tænkte, jeg ville prøve at finde noget, der er relevant for, hvad jeg vil lave bagefter. Jeg har en plan om, at det skal være noget med fysisk genoptræning eller vedligeholdelse af ens bevægeapparat, når man bliver ældre. Folk bliver jo ældre og ældre og overlever flere andre sygdomme,” fortæller Mads.

Derfor faldt valget på Executive Operations LTD i London, der arbejder Foto baggrund: Pixabay Privatfoto t.h.

nogle kontakter i den by, hvor man gerne vil hen. Men selv hvis du ikke har det, så prøv at undersøg, hvilke organisationer, der har arbejdsplads i hvilke byer. Mads fandt frem til sit kommende praktiksted, og derfra gik det egentligt rimelig nemt med at få udarbejdet en praktikaftale. Så om nogle måneder tager Mads et fly til nye udfordringer i den engelske hovedstad, hvor det er lykkes ham på samme tid at udleje sin lejlighed herhjemme og bo privat hos nogle bekendte derovre.

Jeg ville prøve at finde noget, der er relevant for, hvad jeg vil lave bagefter.

11

Tilbage på skolebænken At komme tilbage på SU og studiet kan være en udfordring for de fleste. Vi har taget en snak med Trine Engelbrecht, der efter næsten 20 år på arbejdsmarkedet kom tilbage på SU’en, om, hvordan man lige jonglerer skolebøger, familieliv og børn.

Af Astrid Bjerregaard

Langt de fleste studerende man møder på universitets gange kommer (næsten) direkte fra gymnasiet og er derfor naturligt nok det yngre. Her er det ofte fester, det nye studieliv, venskaber og kærlighed, der fylder. For nogle er det dog ikke bare sig selv og samboen, man skal tage hensyn til og inkorporere i sin planlægning – for nogle er der både mand og børn, der skal planlægges rundt om. Dette er tilfældet for Trine, der valgte at tage tilbage på skolebænken for at læse en kandidat i klinisk sygepleje, med alt hvad det indebærer: SU, forelæsninger, eksaminer, men hvor der også skal være plads til at ordne vasketøjet og køre ungerne til og fra ting.

Da jeg spørger Trine, hvad der motiverede hende til at tage beslutningen om at læse på universitetet, er svaret, at hun sammen med sin mand tog en beslutning, hvor hun tog ansvar for sit eget og sin families liv samt hendes egen sundhed på den lange bane. For selvom hun ønsker at blive i sit fag, er det klart for hende, at det ikke skal være på den måde, det var på før: ”Det er en udfordring, at min fortravlede hverdag næsten altid er at skulle arbejde under rammer, der ikke rummer den evidensbaserede sygepleje, som vi ved, er så vigtig for vores patienter, arbejdsmiljøet og trivslen,” forklarer Trine om beslutningen om meruddannelse.

Overvejelserne bag Da jeg spørger lidt mere ind til tankerne bag Trines valg om at tage kandidatuddannelsen, er det tydeligt, at der er meget, der har været i spil, men hvor særligt det her med at skulle tilbage på SU krævede en del eftertanke: ”Man er vant til at have en vis indtægt, en vis levestandard som giver nogle friheder i familien og så videre - og så skulle ’mor

ud og realisere sig selv’, så nu skal I nøjes,” beskriver Trine, samtidig med hun fastslår, at det var en overvejelse af, at de godt kunne klare det, samt det var vigtigt for hende, at hun tog ansvaret: ”Jeg følte, at mine børn skulle lære det der med, at man tager ansvar for sit liv og sin karriere i forhold til arbejdsmæssige beslutninger.”

Samtidig har Trine aktivt valgt ikke at forlade arbejdsmarkedet fuldstændig, men har stadig to vagter om måneden, dels for at supplere SU’en, men i særdeleshed også for at fastholde følingen med arbejdslivet, kollegaerne og hvad der foregår dér.

Fælles lektielæsning Trine får flere gange gennem vores snak påpeget, hvor støttende både hendes mand og børn har været. ”Mine børn, de synes, det er megasejt,” får hun slået fast, inden hun tilføjer, at det også er tydeligt, at de har forstået alvoren i det, selvom det betyder, at det har krævet an omstrukturering af de daglige, praktiske ting i hjemmet, når rengøring og madlavning jo stadig skal gøres, selvom der skal læses og skrives opgaver.

Dog har Trines nye studietid givet familien nye ting, de kan lave sammen: ”De synes, det er meget motiverende for dem også i forhold til lektier,” forklarer Trine, inden hun kærligt tegner et billede af, hvordan de kan sidde sammen og læse, hvis det, hun sidder med, ikke er for tungt: ”Det bliver lige pludselig hyggeligt om søndagen, at vi alle sammen laver lektier sammen ved spisebordet.”

”Mine børn skulle lære det der med, at man tager ansvar for sit liv og sin karriere i forhold til arbejdsmæssige beslutninger” Fotos: Pixabay

12

Privatfoto

Terapeutuddannelse og så psykolog Nogle gange er én uddannelse simpelthen ikke nok. Vi har talt med Michelle, der inden hun startede på psykologiuddannelsen tog en NLP-uddannelse, som er en form for terapi, og nu kan drage fordel af begge uddannelser.

Af Astrid Bjerregaard

De fleste, der læser psykologi, har et eller andet forhold til faget, inden de starter. Nogle har måske på egen krop eller hos en tæt på sig oplevet psykiske problemstillinger. Andre igen har tidligere arbejdsmæssige erfaringer, der har vækket lysten. Michelle havde faktisk allerede en NLP-uddannelse som terapeut, da hun startede på psykologiuddannelsen.

ret klart en tro på egne evner og et godt, praktisk ståsted: ”Det er meget rart at turde gå ind til en klient, når jeg har klienter derhjemme for eksempel, uden at være nervøs for, hvad det er, jeg skal,” beskriver Michelle, inden hun dog slår fast, at der selvfølgelig så er meget andet, hun ikke ved endnu, men som psykologistudiet løbende giver hende.

Engang imellem sidder jeg til

det hun forklarer, kan mere eller mindre direkte oversættes til begreber, vi kender fra psykologien. ”Det er meget eklektisk og trækker på en masse forskelligt psykologi, vi kender i forvejen: Psykodynamisk, kognitivt, narrativt,” beskriver hun, inden hun fortsætter: ”Engang imellem sidder jeg til en forelæsning og har ikke forstået begrebet, og så pludselig går det op for mig, at det er det samme, som de gør i NLP.”

Men hvad er det så lige præcis Derfor er jeg også nysgerrig en forelæsning og har ikke forstået NLP er, får jeg spurgt Michelle på, hvordan omverdenen rebegrebet, og så pludselig går om: ”NLP står for neurolingviagerer, når hun fortæller om det op for mig, at det er det samme, stisk programmering, og det er NLP: ”Der er nogle gange, når sådan en meget praksisorientesom de gør i NLP. man taler med psykologer om ret terapiform, hvor man tager NLP, så tænker de ’ahh, det er udgangspunkt i en antagelse lige lidt for kreativt’, men mit om, at sprog og sprogbruget Samtidig har uddannelsen også givet praktiksted var faktisk enormt åbne påvirker, hvordan vi former vores tanhende en ydmyghed, som måske kan over for det, for det giver mig jo et ker, og hvordan vi efterfølgende forstå lidt i kontrast til den arrogance, udgangspunkt for at arbejde eklektisk mer vores adfærd,” forklarer Michelle den akademiske verden nogle gange på mange måder. Og en tryghed i, at om terapiuddannelsen. Indenfor NLP kan give os, men som for Michelle er jeg er ikke så bange for at skulle have snakker man så dels om coaching, teenormt vigtig at bibeholde, så man kan børn og voksne med ind og snakke, rapi, kommunikationskurser og bruger møde klienterne, hvor de er: ”Jeg tror det er dejligt.” ofte nogle meget målorienterede redvirkelig, NLP’en har lært mig at snakke skaber, der har fokus på, hvordan man på et niveau, så alle kan være med.”

Derfor kan Michelle bruge både sin laver god kommunikation for at hjælviden fra NLP’en og psykologien i sit pe mennesker til at ændre vaner eller Lidt for alternativt? kommende virke, og hun er da heller nå i mål med nogle ting, de ønsker.

Jeg ved ikke helt, hvad jeg præcis ikke lukket overfor, at hun i fremtiden Troen på egne evner Da jeg spørger Michelle, hvad NLPuddannelsen har givet hende, er sva-

havde forventet, da jeg satte mig ned til min snak med Michelle om NLP. Måske en beskrivelse af noget, der var lidt mere alternativt, men meget af

skal forene de to mere, selvom hun på stående fod ikke er helt sikker på, indenfor hvilket område hun skal være, når hun er færdiguddannet.

13

Choice of the ideal partner: Similar to or better than oneself?

What people expect and wish for regarding their future partners’ personality and behavior is of interest to many of us, also to Sund & Hed. Therefore, Sund & Hed has talked to Steven Ludeke, Associate Professor (Lektor) in the Department of Psychology. He primarily studies individual differences and where they come from, particularly focusing on personality and sociopolitical attitudes. Recently, Steven published a paper on the topic of romantic partner choice, and in this article he gives us a teaser on it. Read along!

Af Steven Ludeke redigeret af Freja Bjerck-Amundsen

if not well known by the public) is that the idea of opposites being attracted to each other just doesn’t match the data. In general, people want someone who is similar to them, and there wasn’t any indication of meaningful differences in this across cultures.

When people talk about their ideal romantic partner, they often describe a lot of parts of their personality.

But there are different ways to imagine the personality of your ideal mate.

Do they have traits that are very similOn the other hand, there were intear to yours? Or perhaps traits that are resting differences across traits. For different, if you’re seeking someone example, the personality trait called to complement your strengths and Openness to Experience (which conweaknesses – this is the whole “oppocerns with how inclined a person is sites attract” notion. Or, alternatively, towards art, aesthetics, intellect, and do we all agree on what a “better” new experiences) is something whepersonality looks like, and everybody re people indicated that their ideal just partner i m a g i n e s ”The idea of opposites being attracted was very their ideal similar to to each other just doesn’t match partner as them. The the data. In general, people want one with result was the “best” someone who is similar to them” similar but versions not identiof various personality traits. We can cal for Honesty-Humility, a trait that also imagine that there might be inreflects a person’s degree of modeteresting differences between men sty and fairness. For this trait, people and women in how they envision wanted someone similar-to but also a the personality of their ideal partner, bit higher than themselves. and perhaps also differences across This contrasts with a trait like Extracultures. version: this trait reflects how out-

Fact box 1

The original article; Liu, J., Ludeke, S. G., Haubrich, J., Gondan-Rochon, M., & Zettler, I. (2018). Similar to and/or better than oneself? Singles’ ideal partner personality descriptions. European Journal of Personality, 32, 443–458. https://doi.org/10.1002/per.2159

We studied four different cultures (Denmark, China, the U.S., and Germany), and found some results we thought were pretty neat. One thing our study confirmed (which was already observed in previous research

14

going and confident one is, and it’s one where people were comparatively more likely to rate their ideal partner as higher in the trait than themselves rather than similar to themselves.

This was particularly pronounced among female respondents, who

wanted partners who were much more extraverted than the women rated themselves as being. We found an even bigger gender difference for Emotionality, a trait that covers fearfulness, anxiety, and sentimentality.

As with Extraversion, there was still a bit of a preference for similar partners, but the biggest effect was that women rated their ideal man as having much lower Emotionality scores than the women assigned to themselves.

It’s worth knowing that these preferences aren’t random with respect to how beneficial and desirable these traits are. Of course, in daily life we will often talk about personality differences as largely reflecting different but equally valuable and legitimate ways to be a person, but in research we’ll allow ourselves to be a bit more evaluative. This reflects the fact that personality traits are reasonably predictive of important and valued outcomes. If you want a long, happy,

and prosperous life, some versions of a given trait (e.g. low rather high emotionality) seem to help you achieve those outcomes. This is important because it helps us understand the differences between what men and women are seeking in their ideal partners. Specifically, while people in general seem to prioritize finding partners whose personality is similar-to but a bit better-than their own personality, women were much more likely to indicate they desired a partner with much “better” personality characteristics than they rated themselves as having.

Our study can’t say whether this reflects women being more choosy or aspirational than men when conceiving of their ideal partners, or whether this instead reflects that men exhibit their choosiness on characteristics we didn’t assess in our study. But other studies indicate that the latter option is at least part of the story. Studies of male and female mating preferences suggest males place a greater priority than females do on the physical attractiveness of their partner, especially in

Fact box 2

Sources cited: • Buss, D. M., Abbott, M., Angleitner, A., Asherian, A., Blaggio, A., BlancoVillasenor, M., … Yang. (1990). International preferences in selecting mates - A study of 37 cultures. Journal of Cross-Cultural Psychology.

•D yrenforth, P. S., Kashy, D. A., Donnellan, M. B., & Lucas, R. E. (2010).

Predicting relationship and life satisfaction from personality in nationally representative samples from three countries: The relative importance of actor, partner, and similarity effects. Journal of Personality and Social Psychology, 99(4), 690. https://doi.org/10.1037/a0020385

•M alouff, J. M., Thorsteinsson, E. B., Schutte, N. S., Bhullar, N., & Rooke, S. E. (2010). The Five-Factor Model of personality and relationship satisfaction of intimate partners: A meta-analysis. Journal of Research in Personality, 44(1), 124–127. https://doi.org/10.1016/j.jrp.2009.09.004

the relatively wealthy countries that most of our samples came from. (See Buss et al., 1990.)

As interesting as we thought it was to see how much people sought similarity in their partners, it’s worth knowing that this doesn’t necessarily mean you should be very worried if you find yourself in a relationship with someone very different from you. Previous research has not found that relations-

HEXACO Personality Trait Domains: (Cited from www.hexaco.org/scaledescriptions)

Fact box 3

Honesty-Humility: Persons with very high scores on the Honesty-Humility scale avoid manipulating others for personal gain, feel little temptation to break rules, are uninterested in lavish wealth and luxuries, and feel no special entitlement to elevated social status.

hip satisfaction or duration is very affected by personality similarity. (See Dyrenforth et al., 2010.)

That doesn’t mean personality doesn’t matter once you’re in a relationship, though - it does. People report higher levels of relationship

“Personality traits are reasonably predictive of important and valued outcomes. If you want a long, happy, and prosperous life, some versions of a given trait (e.g. low rather high emotionality) seem to help you achieve those outcomes”

Emotionality: Persons with very high scores on the Emotionality scale experience fear of physical dangers, experience anxiety in response to life’s stresses, feel a need for emotional support from others, and feel empathy and sentimental attachments with others.

satisfaction when their partners are kind, emotionally stable, and conscientious. It’s just that the benefits of having a nice or emotionally stable partner can be experienced by everyone, not just those who are nice or emotionally stable themselves. (See Malouff et al., 2010.)

eXtraversion: Persons with very high scores on the Extraversion scale feel positively about themselves, feel confident when leading or addressing groups of people, enjoy social gatherings and interactions, and experience positive feelings of enthusiasm and energy.

Agreeableness (versus Anger): Persons with very high scores on the Agreeableness scale forgive the wrongs that they suffered, are lenient in judging others, are willing to compromise and cooperate with others, and can easily control their temper.

For those of you who might be interested in more details: A link to the original article can be found in Fact box 1.

Conscientiousness: Persons with very high scores on the Conscientiousness scale organize their time and their physical surroundings, work in a disciplined way toward their goals, strive for accuracy and perfection in their tasks, and deliberate carefully when making decisions.

Openness to Experience: Persons with very high scores on the Openness to Experience scale become absorbed in the beauty of art and nature, are inquisitive about various domains of knowledge, use their imagination freely in everyday life, and take an interest in unusual ideas or people.

Illustrationer: Colourbox

15

”Der er sygdomme og tilstande, man dør af i Grønland, som man ville kunne få behandling for og overleve i Danmark”

Udsigten fra sygehuset udover Sanabugten en tidlig formiddag i november. (privatfoto)

Nye udfordringer som sygeplejerske i Grønland Jeg har for længst holdt 25-års jubilæum som sygeplejerske, og jeg synes selv, at jeg har brugt årene godt. Senest har jeg været seks uger i Grønland og arbejdet ved anæstesien på Dronning Ingrids Hospital (DIH). Et arbejde, der både ligner og slet ikke ligner min dagligdag på OUH. Af Stina Engelhardt redigeret af Helena Vestergård Andersen

Anæstesiapparatet og medicinen er velkendte størrelser. Anæstesilægerne er der, men bruger mest tid på intensiv, så oftest bedøver man sammen med en sygeplejerskekollega.

Ikke at forklejne lægerne, men det giver en anden kommunikation og oplevelse at anæstesere på den måde.

Forskelle på det danske og grønlandske sundhedssystem Grønlandske patienter ser tit raske ud på papiret – selv de ældre. Men det skyldes nok, at de ikke går til lægen med ”bagateller”. Det betyder, at de kan være en udfordring at bedøve, for så bliver det pludseligt tydeligt, at hjertet og kredsløbet måske er noget slidt og kun tåler vores midler i små mængder.

På DIH har man meget af det udstyr, der hører sig til på et stort sygehus, men når det kommer til højtspecialiserede afdelinger, så kan der være brug for at få evakueret patienterne til Danmark eller eksempelvis Island.

Grønlændernes levealder er i gennemsnit otte år kortere end danskernes, og selvom det kun er en lille del af forklaringen, så er der sygdomme og tilstande, man dør af i Grønland,

16

som man ville kunne få behandling for og overleve i Danmark.

Fælles løsninger på sprogbarriere På DIH er det officielle sprog dansk, men der bliver talt grønlandsk og dansk i én pærevælling. Mange grønlændere taler dansk og hvis ikke, så er der en fast tolk tilknyttet operationsgangen, og hun kommer prompte.

Hvis hun er optaget, så tager de øvrige 2-sprogede kolleger over og hjælper. Sproget er svært at lære - ikke mindst udtalen, så jeg nøjedes med at tillære mig nogle få grønlandske fraser. ”Har du det godt?” og ikke mindst ”træk vejret” er nogle ret handy ord at kunne som anæstesisygeplejerske.

Et miljøvenligt hospital I Danmark er vi vant til i hygiejnens navn at være storforbrugere af tonsvis af éngangsmateriale. Derfor er det en fryd for mit miljøbevidste sind at opleve en helt anden måde at bruge og ikke mindst genbruge ting på.

Her bliver respiratorslangerne brugt en hel dag, inden de kasseres. Det samme gælder optrukket medicin, når blot det ikke har været i direkte kontakt med patienten. Man pakker kun de ting op, man er sikker på, man skal bruge, der er nemlig ikke uanede mængder i et nærliggende depot, og

det kan tage ugevis at få nye forsyninger frem via skib fra Danmark. Intet bliver smidt unødigt ud, og hvad der ikke blev brugt i dag kan måske bruges i morgen. Affaldsposerne fyldes rent faktisk helt op, inden en ny pose sættes op, også selv om det betyder, at der ligger lidt papir fra forrige operation. Uha, det ville aldrig gå herhjemme.

Større rummelighed og imødekommenhed En anden markant forskel på OUH og DIH er, at sygehuset i Nuuk ikke er en produktionsvirksomhed.

Tempoet er et andet, arbejdsgangene er yderst fleksible, og alle personalegrupper hjælper hinanden uden at skelne skarpt til, om man nu træder ind på en kollegas arbejdsområde.

Holdningen er, at alle gør deres bedste, og selvom det faste personale modtager nye vikarer i en lind strøm, så gør de det smilende og imødekommende. Præcist den samme måde som også patienterne gør det. Om jeg skal til Grønland igen? Svaret ligger vist lige om hjørnet!

”Intet bliver smidt unødigt ud, og hvad der ikke blev brugt i dag kan måske bruges i morgen”

Har vi mennesker et frit valg?

De mange forsøg gennem tiden på at løse den frie viljes dilemma kan inddeles i tre overordnede typer: Libertarismen, determinismen og kompatibilismen. Disse udgør tre betragtninger: 1) Mennesket har en fri vilje, 2) Mennesket har ikke en fri vilje og er determineret, 3) Mennesket har ikke en heeelt fri vilje, men lidt. Læs med her og bliv lidt klogere! Eller, det er selvfølgelig dit eget valg. Eller…

Af Freja Bjerck-Amundsen

Mennesket har en fri vilje!

Mennesket er determineret!

I dag lever vi dog også ud fra den betragtning, at vi som mennesker er underlagt forskellige magter eller omstændigheder, som vi ikke selv er herre over. Dette kaldes determinisme: Alt, hvad der sker, er fastlagt på forhånd og bestemt af forudgående begivenheder. Nogle mener eksempelvis, at vi er skabt og regeret af guder/Gud eller

De græske og romerske filosoffer i den klassiske oldtid betragtede viljen som en særlig menneskelig evne til at handle frit eller fornuftigt i modsætning til dyrene, som kun handler ud fra instinkter og behov. Den mere moderne frihedslære tillægger mennesket en evne til i særlige situationer at handle uden nogen ydre grund.

Libertarismen: Mennesket har en fri vilje Synspunktet kendes blandt andet fra Sartre, Kant og Decartes. I dag lever vi på mange måder Determinismen: Mennesket har ikke en fri vilje og er determineret efter denne antagelse om, at mennesket træffer Kompatibilismen: Mennesket har ikke en heeelt fri vilje, men lidt selvstændige afgørelser og handler på dem: at mennesket altså besidder en fri vilje. Det ses i en lang række tænkemåder, adfærdsmønstre og styret af skæbnen eller stjernerne. Andre mener, mere molove. For eksempel holder vi personer ansvarlige for deres derne, at vi er underlagt naturlovene og er et produkt af handlinger, og vi roser og belønner eller bebrejder og straf”arv og miljø”, det vil sige af biologisk arvemasse og af vores fer dem for disse. sociale omstændigheder. Determinismen benægter således eksistensen af fri vilje. Den anser viljens frihed som en illusion, et udtryk for ønsketænkning eller for menneskets tendens til fejlagtigt at anskue sig som verdens og begivenhedernes centrum. Derfor anbefaler determinister, at vi ændrer eller nyfortolker vores moralske praksis, for eksempel ved at opfatte straf som opdragelses- og forebyggelsesredskab, der ikke forudsætter, at forbryderen er skyldig.

Mennesket er determineret, men… har en SMULE fri vilje!

For det meste synes vi dog at leve efter en mellemtingsfilosofi (kompatibilismen), der afviser, at de to grundbetragtninger, viljens frihed og determinismen, udelukker hinanden. Ifølge kompatibilismen skal frihed blot forstås som handlefrihed, det vil sige frihed fra ydre tvang: Man er fri, hvis man uhindret kan gøre, hvad man vil, uanset om dette har dybereliggende årsager, for eksempel éns gener eller opvækst. Andre filosoffer, som eksistentialististerne Kierkegaard og Heidegger mener, at man kan opnå en form for frihed ved at identificere sig med og ”sige ja til” den person, som omstændighederne og verden har gjort én til eller, som Nietzsche siger, ved at man ”elsker sin skæbne” (amor fati).

Her i 2000-tallet findes der stadig repræsentanter for alle tre grundantagelser i diskussionen om viljens frihed. Kompatibilismen synes at være den mest attraktive teori - men bliver selvfølgelig også modsat sig af filosoffer med andre overbevisninger.

17

Foto: Pixabay

Barnagtig forglemmelse af ansvar

Ond & Vred

Digt af Astrid Bjerregaard

Som et barn på legepladsen Af Freja Bjerck-Amundsen

hovedet tilbage og verden der flyver forbi fra gyngen boblende latter helt nede fra maven frihedsfølelsen der varmt breder sig til lykke.

Ansvaret er lagt på hylden forpligtelserne der lurer lige om hjørnet er for en tid sat udtrykkeligt på pause

lev i nuet og udskyd resten.

Den barnlige naivitet der ligger til grund min adfærd er uden tvivl lystpræget jeg vælger aktivt at glemme mit ansvar vælger den ligefremme følelse af lykke.

Selvom pligterne stadig spøger kan en pause være det nødvendige jeg vælger ikke at blive sindssyg af voksenlivet men fastholder min barnagtighed fra gyngen.

”Nu må du træffe et valg”. Jo, men... ”Husk, du har retten til selv at vælge”. Har jeg virkelig det? Altså sådan VIRKELIG? ”Det er kun dig, der kan træffe et valg. Der er ikke andre, der kan gøre det for dig!” Jo, ved du hvad?

Det er der faktisk! Hele fucking tiden er der faktisk andre mennesker, som træffer mine valg for mig!

Jeg er simpelthen så træt af retorikken omkring konceptet ’valg’. Den er uigennemskuelig, tvetydig og paradoksal. For det første bygger den på en filosofisk, IKKE VIDENSKABELIGT FUNDERET antagelse om, at mennesket har en fri vilje. For længst afdøde filosof Søren Kirkegaard mener, at det, der adskiller mennesket fra dyr, er, at vi har ånd - at vi er i stand til at vælge. En af nutidens neuropsykologer, Sam Harris, mener derimod, at vi er produkter af vores gener og miljøpåvirkninger, og at den frie vilje derfor er en illusion. Man kan altså spørge sig selv, om der overhovedet er noget, der hedder et valg - og om man så overhovedet kan kræve af folk, at de træffer et. Men det er en helt anden snak.

For det andet har folk til tider en frygteligt irriterende tendens til at pointere, at man har retten til selv at vælge, når det implicit ligger i påbuddet, at man bliver straffet på grusomste og mest modbydelige vis, hvis man vælger ’forkert’ - eller at man bliver tvunget til at vælge ’rigtigt’ alligevel. Har man da virkelig et valg? Ja, det vil nogen sige. Man har altid et valg, også hvis det i værste instans betyder døden eller anden undergang for én. Dette leder os igen ind i en uoverskuelig, højfilosofisk, flerfacettet diskussion om, hvad et valg overhovedet er.

For det tredje kan folk indimellem meddele, at der ikke er andre, der kan træffe et valg for mig, end mig selv. Det er løgn, løgn, løgn og latin. Der bliver konstant og hele tiden truffet valg på mine vegne: Af verdensøkonomien, af NATO, af EU, af Lars Løkke, af Google, af Grundloven, af min mor, af min chef, af min krop, af årstiderne, af GUD. Alle bestemmer over mig. Kom ikke og fortæl mig, at der ikke er andre, der kan træffe et valg for mig!

Og selvom vi nu har sået tvivl om, hvad et valg egentligt er, og om det overhovedet findes, og selvom vi har fastlagt, at andre mennesker, organisationer og fænomener træffer valg whatever. Heriblandt mig selv.

Føj for den lede!

18 Foto: Pixabay

a

Tekst og illustration af Freja Bjerck-Amundsen

Men hvad skal jeg dog vælge?

Jeg står med hovedet begravet i klædeskabet. Der er den grå merinouldstrøje her, den ville passe godt til de højtaljede, sorte skinnyjeans, som er så meget på mode lige nu. Ja, grå og sort, enkelt og klassisk, topmoderne. Og også anonymt, jeg vil jo nødigt vække for megen opsigt. Eller udstråle alt for meget ”jeg tænker bare vildt meget over, hvordan jeg klæder mig”. Det indtryk vil man jo ikke give sin date, vel? … Men… Man vil jo heller ikke være for kedelig, vel, eller se ud som én, der bare ikke har sin egen smag. Ej, jeg vil gerne vise ham, at jeg også har stil. At jeg ikke bare tager det sikre valg. Jeg smider merinouldstrøjen ind i skabet igen og smælder med tungen.

Så smælder jeg med tungen tre gange mere. Jeg trækker en mere edgy og speciel trøje frem, som vil lidt mere frem i verden. Med den ville jeg udtrykke, at jeg er fashionabel. Åh nej, men så er jeg måske for selvpromoverende? Vil han kunne lide det? Nej, nej, nej, jeg bliver nødt til at tage det sikre valg. Jeg bliver nødt til at være helt hundrede på, at jeg gør det rigtige. Jeg smælder med tungen igen. Og igen.

To gange til. Åh, men hvordan kan man være sikker på, at man gør det rigtige? Jeg ser på uret på min arm. Fuck! Jeg har travlt, hvis jeg skal være der 20 sharp.

Jeg må træffe det rigtige valg i en helvedes fart. Det bliver den sikre trøje på, på med den, og hen foran spejlet. Må lige se, hvordan det ser ud, sådan i sin helhed. Mit blik lander med det samme på uglereden på mit hoved. Det ser jo frygteligt ud. Også selvom, jeg lige har sat det. Eller, altså efter jeg satte det om. En krølle ved pandehåret snor sig på en voldsomt asymmetrisk måde. Der er ikke noget at gøre, jeg bliver nødt til at glatte mit hår. De her krøller dur ikke alligevel. Jeg smælder med tungen fire gange. Måske skal jeg bare blive hjemme?

Det kan også være lige meget det hele. Jeg smælder med tungen fire gange mere. Nu kan jeg alligevel først være der 20.30. Det er lige meget. Jeg smælder med tungen fire gange og bliver hjemme.

Kan du hjælpe mig med at finde ud af, hvorfor jeg har så svært ved at træffe et valg?

Svar på sidste blads case: Meget tyder på, at Amira har en psykosomatisk eller funktionel tilstand, hvor symptomer såsom smerter, kropsligt ubehag, lammelser og træthed er medicinsk uforklarede. En mulig diagnose kunne også være PTSD, som for Amira har manifesteret sig meget kropsligt i sit symptombillede. Kropslige symptomer såsom lammelser og kroniske smerter hører ikke traditionelt til PTSD-diagnosen, men fordi at Amira kommer fra en anden kulturel baggrund, er det ikke usandsynligt, at hendes symptomer manifesterer sig på anden vis. Men uanset hvad hendes diagnose måtte være, er det meget vigtigt, at du som læge behandler hende med respekt. HUSK: Blot fordi hendes tilstand med højeste sandsynlighed er psykosomatisk eller funktionel, betyder det ikke, at den ikke er der. Men hvad er så næste skridt? Lav en grundig PTSD/traumescreening, henvis på baggrund af denne eventuelt til psykiatrisk udredning. Alt efter endelige diagnose, sæt da ind med en holistisk, patientcentreret og tværfaglig behandling, som er målrettet alle centrale biopsykosociale aspekter af hendes problemstilling.

19

LIFEHACK ALERT: Mediter dig til bedre valg Kunne du tænke dig at træffe bedre valg og være mindre underlagt dine følelser?

Hjerneforskning viser, at mindfulness meditation fører til mere rationel beslutningstagning.

Af Andreas Færk

Hvad end det drejer sig om valg af job, studie eller bolig, bilder vi mennesker os ofte ind, at vores beslutninger i høj grad baserer sig på logik og rationalitet. At vi, som en slags menneskelige lommeregnere, indtager en bunke verdenslig sansedata, bearbejder det og spytter den bedst mulige løsning ud. Selvfølgelig anerkender de fleste af os da også, at følelser til tider spiller en rolle i beslutningsprocessen (det er trods alt de færreste, der vælger partner uden på nogen måde at tage højde for følelser), men når det kommer til ting som økonomiske beslutninger, holder vi ”hovedet koldt” og følelserne på afstand – eller hvad?

Forskning inden for psykologi og neurovidenskab har længe givet indikationer om, at vores følelsesliv spiller en enorm rolle, for de valg vi foretager os. I utallige psykologiske eksperimenter har forskere vist, at alt fra forsøgspersoners vurdering af andre mennesker, til hvad de kommer i indkøbskurven, kan manipuleres ved at ændre småting så banale som temperaturen på den kop, de har i hånden under en samtale, og den baggrundsmusik, der spilles i indkøbscenteret. Det faktum at kropslige følelser har indflydelse på vores beslutninger bakkes desuden op af resultater fra moderne hjerneforskning (heriblandt fra SDU), der, ved hjælp af hjernescanninger, har påvist, at den del af hjernen, som er aktiv, når vi foretager en beslutning (det ventrome-

diale præfrontale cortex - vmPFC) blandt andet modtager signaler fra insula - en del af hjernen forbundet med interoceptiv bevisthed (opmærksomhed/sansning af egen krop). Hvad dog er mere interessant er, at forholdet mellem insula og vmPFC – det vil sige graden, hvormed disse interoceptive signaler inkorporeres i beslutningsprocessen – har vist sig at kunne moduleres ved noget så hippie-agtigt som mindfulness meditation. Som lektor ved Institut for

Vi mennesker har et indbygget ”negativity bias” – en beskyttelsesmekanisme, som gør, at vi altid formoder det værste, for på den måde at være klar til at reagere, når vi en dag møder en reel trussel

Psykologi, og en af de førende forskere indenfor området, Ulrich Kirk, udtalte til videnskab.dk, er »Folk med træning i mindfulness ... i stand til at afkoble negative følelser, og de kan derigennem øge kapaciteten i det område i hjernen, der danner grundlag for beslutningstagning« The Ultimatum Game Konklusionen kom i kølvandet på Kirk og hans kollegaers egne forskningsresultater, der viste, at personer med træning i mindfulness meditation havde langt større sandsynlighed for at træffe korrekte beslutninger i et klassisk økonomisk spil kaldt The Ultimatum Game. Som navnet antyder, går spillet ud på at to spillere henholdsvis poserer og tager stilling til et økonomisk ultimatum.

I spillets begyndelse, modtager den ene spiller et vist beløb og skal så vælge, hvor meget af beløbet han/hun vil dele med den anden spiller (dog kan man maksimalt dele halvdelen af beløbet og minimum 10%). Et eksempel kunne være, at den første spiller modtog 100kr, valgte at dele 10kr

20

af dem, og således kunne beholde de resterende 90kr. Den anden spiller skal derefter tage stilling til, hvorvidt han/hun vil tage imod det tilbudte beløb. Hvis tilbuddet accepteres, får begge spillere lov til beholde deres pengene. Hvis tilbuddet ikke accepteres, mister begge spillere deres andel.

Det kan virke åbenlyst, at det korrekte svar på dilemmaet, er at tage imod det tilbudte beløbet, ligegyldigt hvor lidt det end lyder på. 10kr er trods alt mere end ingen kroner.

Alligevel vælger mange af os at afvise tilbud som vi finder ”uretfærdige” Således vælger typisk omkring 75% af normale forsøgspersoner at afvise et tilbud på 10kr, hvis det oprindelige beløb lød på 100kr.

Men for forsøgspersoner med træning i mindfulness meditation ser tallene markant anderledes ud. Her vælger under 50% at afvise samme tilbud. Ved hjælp af fMRI skanninger kunne Kirk og hans kollegaer desuden påvise, at de to forsøgsgrupper aktiverede forskellige områder af hjernen under beslutningsprocessen. For forsøgspersoner med mindfulness træning betød dette, at de ikke var underlagt de negative følelser, der hos normale forsøgspersoner er forbundet med spillets uretfærdighed, og derved var i stand til at vælge mere rationelt.

Hvad er Mindfulness Meditation Hvis man er typen, der associerer ord som ”mindfulness” og ”meditation” med ting som fællesmøder og hashkager, kommer det nok som en overraskelse, men der er yderst positive kognitive effekter forbundet med at dyrke det.

Effekten af mindfulness-træning begrænser sig desuden ikke kun til beslutningstagning. Gennem de sidste 20 års tid, har mindfulness meditation vist sig at være effektivt i behandlingen af bl.a. ADHD, stress, angst, depression (hvor

det har vist sig ligeså effektivt som antidepressiva), og for at det ikke skal være løgn, tyder forskningen også på, at det hjælper gevaldigt på koncentrationsevnen og – måske mærkeligst af alt - styrker immunforsvaret. Umiddelbart lyder det jo altsammen meget godt, så hvad er det egentlig for noget?

Konceptet mindfulness stammer fra den buddhistiske tradition og betyder ifølge manden, der ofte krediteres for at have bragt det til vesten, Jon Kabatt-Zinn: »den bevisthed, som opstår ved, med vilje, at fokusere opmærksomheden i nuet på en ikke-dømmende måde« Ordet mindfulness refererer altså til en mental tilstand, hvor man forsøger at kultivere en opmærksomhed på det øjeblik, man befinder sig i, uden at forsøge at ændre noget.

For langt de fleste af os, er det dog lettere sagt end gjort, da vi for det meste af tiden er fortabt i tanker om en fortid, vi ikke længere har nogen kontrol over, eller fiktive bekymringer om alle de ting, der måske kunne ske i fremtiden.

Ifølge den Amerikanske Professor, Ron Siegel, er dette er ikke nogen overraskelse givet vores evolutionære historie. Vi mennesker har et indbygget ”negativity bias” – en beskyttelsesmekanisme, som gør, at vi altid formoder det værste, for på den måde at være klar til at reagere, når vi en dag møder en reel trussel.

Kunne du tænke dig, at lære mere om Mindfulness meditation? Så find denne artikel på Sundoghed.dk – her vil du kunne finde gratis videoog læsemateriale.

Kilder til forskningsresultater benævnt i denne artikel kan ligeledes findes på hjemmesiden. http://www.sundoghed.dk/ 16411/lifehack-alert-mediter-dig-bedre-valg/)

Desværre betyder det også, at vi har ufatteligt svært ved at være til stede i øjeblikket. Ved ikke at blive fanget i vores egen tankestrøm. Men mindfulness handler netop om at blive opmærksom på den tankestrøm – at lægge mærke til hvad man tænker og føler, igen og igen. Til at opleve og træne denne ”væren i nuet” er der udviklet en række meditationsteknikker og øvelser, hvis hovedformål er at træne opmærksomheden. I nogle øvelser holdes fokus på åndedrættet. I andre guides opmærsomheden gradvist gennem hele kroppen, del efter del. Det essentielle er altså ikke, hvad man lægger mærke til, men at man lægger mærke til. Og for hver gang tankerne vandrer væk, dirigeres fokus blidt tilbage til det, man fokuserede på. Tilbage til nuet.

Genoptrykt artikel fra april 2016. Fotos: pixabay

21

FACK

Der er sket et stort uheld på den fynske motorvej med adskillige svært tilskadekomne. Du står i traumemodtagelsen på OUH, sveden løber af din pande, pulsen stiger, og dig og dit team gør jer klar til at modtage de mange ofre…

Foto: pixabay

Af Torbjørn Pfeffer, SATS Odense

Lyder ovenstående scenarie spændende? Og har du styr på dine algoritmer, eller kunne du trænge til en opfriskning, inden du skal ud i den virkelige verden?

Så skal du tilmelde dig det nyeste skud på stammen fra SATS Odense: ”Fælles Akutmodtagelse Casebaseret Kursus” med det mere mundrette navn ”FACK”. Kurset løb første gang af stablen i april 2018 med stor succes, og det gentages igen i april 2019.

Kurset er opbygget med workshops, hvor der er fokus på ABCDE, ALS, triagering og kommunikation. Herigennem læres egenskaber, som bliver relevante i de efterfølgende simulationer. I simulationerne bliver kursisterne fordelt i vagtlag og roller, hvor de skal administrere modtagelsen og behandlingen af patienter. Dette være sig alt fra mindre forstuvninger til elektrolytforstyrrelser, KOL, sepsis, iskæmisk hjertesygdom og open book frakturer.

Ved hjælp af engagerede SATS-medlemmer og læger, dygtige sminkører og dramatiske figuranter, samt alt det tekniske udstyr i SimC, skaber vi en realistisk Fælles Akutmodtagelse, som deltagerne på kurset bemander som læger.

Kurset forløber over det meste af en weekend, og kommer til at indebære ”vagter” både i dagtiden og nattetimerne.

Som kursist får man en unik mulighed for at øve sine færdigheder i modtagelsen og behandlingen af de patienter, som man potentielt kommer til at stå overfor, når lægeløftet engang er afgivet, og man står ude i den virkelige verden med kitlen på.

Hvis ikke du er bange for at blive udfordret, og du har lyst til at bruge en weekend på at blive en bedre FAM-læge, skal du holde øje med vores sociale medier for mere info om dette kursus: Facebook: @sats - studerendes anæstesiologiske & traumatologiske selskab odense Instagram: @satsodense

Vi glæder os til at se dig til årets kursus!

22

FACK står for: Fælles Akut Casebaseret Kursus

Fotos: Jens Knudsen

Sorggruppe for studerende “For ganske nyligt startede studenterpræst Lene Crone Nielsen og cand. psych.-studerende Ida Celine Frimann en sorggruppe op for studerende på SDU. En sorggruppe er en gruppe af mennesker, som alle er i sorg over at have mistet, og som mødes med hinanden for at bearbejde sorgen og komme videre. Læs med her, og hør hvordan det er gået. “ Ida og Lene. Foto: Brian Kenn Baltzer fra RUST-redaktionen.

Af Freja Bjerck-Amundsen

Sorggruppen kom til verden Efter en lang og strabadserende rejse rundt i UNIs kringelkrogede labyrintunivers, når jeg (med Lenes assistance) endeligt frem til Lenes lille, hyggelige kontor. Her møder vi en smilende Ida, og går straks i gang med det, som skal blive en god og spændende sam-

For der er bare ikke noget sorggruppetilbud til unge i den aldersgruppe i Odense,” forklarer Lene.

Det særlige ved en sorggruppe

Jeg spørger dem begge, hvad det er, en sorggruppe kan frem for fx individuel sorgbearbejdning eller terapi.

Først svarer Lene: ”Jamen det er det her med at have et sted at gå hen med sin sorg og møde folk, som man deler ”Man er ligesom ret alene i det nogle erfaringer med”. der nye landskab, som man har Ida supplerer: ”Ja, altså bevæget sig ind i. Og det er særligt i den individuelle terapi sidder man og snakker dén ensomhed, som sorggruppen med et andet menneske kan hjælpe med at lindre” om, hvordan man selv har det. Og det er i og tale. ”Hvorfor lavede I egentligt en for sig også rigtigt dejligt at kunne sorggruppe sammen?” lægger jeg ud. det. Men det, du kan i gruppen, det De smiler begge. ”Jamen jeg hørte fra er at sætte ord på de tanker, følelser min kollega i den fynske sorggruppe, og oplevelser du har, og fortælle det at hun kendte Lene, som gerne ville til nogle mennesker, som kan se dig starte en sorggruppe op her på SDU, øjnene og sige: ’Jeg forstår fuldstænog at hun ledte efter én, der kunne digt, hvad du mener, for sådan har jeg starte sammen med hende. Og så fik det også’”, forklarer Ida. vi kontakt på den måde,” fortæller Ida. Både Lene og Ida er erfarne sorgDen gensidige forståelse, genkengruppeledere, og sorggruppearbejde delsen, samt det at kunne spejle sig er noget, som de begge brænder mei andres oplevelser er altså en måde, get for. hvorpå man kan mærke, at man ikke er alene i sin sorg. Lene ser eftertænkUdover denne fælles passion som er somt frem for sig. ”Man kan sige, at en grundpille i gruppens opstart, pånår man mister, så overskrider man en peger Lene også efterspørgslen som grænse. Man går fra én form for liv og en vigtig medvirkende faktor. ”I flere fællesskab med sine venner og venaf de individuelle samtaler jeg havde inder til en anden. Man kommer over med studerende her på SDU, var der et andet sted. Og det kan være svært flere som efterspurgte en sorggruppe. for vennerne at komme med derind,

eller det kan være svært for én at tage dem med derind, fordi man ikke har overtrådt den grænse sammen. De andre ved simpelthen ikke, hvordan det er. Så man er ligesom ret alene i det der nye landskab, som man har bevæget sig ind i,” forklarer hun. ”Og det er særligt dén ensomhed, som sorggruppen kan hjælpe med at lindre”.

Sorggruppen fremover Jeg spørger de to, om der er noget, som har gjort særligt indtryk i forløbet? ”Ja, jeg er bare så glad for, at der har været så mange henvendelser… at folk har turde at henvende sig” smiler Ida. Faktisk har sorggruppens succes været så stor, at Ida og Lene har været nødt til at sætte 5 personer på venteliste, og nu har de endda besluttet at oprette en gruppe mere. Forhåbningen på sigt er at oprette to faste sorggruppeforløb, ét om efteråret og ét om foråret. ”Men fordi fremtiden altid er lidt usikker, så kører vi de her to forløb nu. Og så må vi jo se, hvad der skal ske til efteråret,” smiler Lene, og trækker let på skuldrene.

Er du interesseret i at høre mere om sorggruppen, er du velkommen til at kontakte Lene: lecn@km.dk Ida: idafrimann@hotmail.com 23

BØGER ”Under huden” på dermatologi Dermatologi handler blandt andet om (virkelig!) mange prikker, buler, farver og særheder, og selvom man som medicinstuderende måske ikke regner med at skulle være dermatolog, så kommer man højst sandsynligt til at have patienter, venner, familiemedlemmer og naboer, der kommer og spørge ”Hvad er den dims på min hud, og skal der gøres noget ved den!?!”

Overskuelig og brugbar

Dermatologi og Venerologi, 1. udgave, 1. oplag, 535 sider, FADL’s forlag.

Set til 579,95 kr.

Boganmeldelse af Christine Damkjær Sanders, Medicinstuderende, 11. semester.

Bogen starter med en introduktion til huden, og for eksempel er et udslæt ikke bare er et udslæt, men at det faktisk har forskellige navne alt efter udseende, årsag, ”indhold” og ætiologi.

Herfra fortsætter den i logiske kapitler, der samler de forskellige diagnoser efter ætiologi eller manifestation af sygdommen. Hvert kapitel introduceres med en lille overskuelig faktaboks (vigtigste viden), og hver diagnose afsluttes ofte med en behandlings- eller nice-to-know-boks.

Bogen kommer igennem både de almindelige, ikke-sjældne og sjældne hudsygdomme, desuden har den et kort (dog ikke så dybdegående) og overskueligt afsnit udelukkende om venerologi, og bogen afsluttes med en gennemgang af de forskellige behandlingsmuligheder. ”Under huden” for flere Bogen kan helt klar anbefales til den medicinstuderende, da den er pensumdækkende og har mange gode og brugbare billeder, der er et must (!) for at få bare en lilletå indenfor derma-området.

Men bogen kan også sagtens bruges af andre interesserede og især senere i ens lægeliv som et grundigt opslagsværk, man kan hive frem under konsultationsbordet for hurtigt at orientere sig om en diagnose og behandlingen af denne.

Klinisk socialmedicin og rehabilitering Der er opstået et behov for en anderledes håndtering og behandling af patienter, der lider af alvorlig, og/eller kronisk sygdom, da et stigende antal ikke længere dør af deres sygdom, men skal leve med den. Det medfører ofte andre udfordringer, for eksempel varig påvirket funktion og stigende oplevelse af svækkelse og sygdomsfølelse. Lægens arbejde er stadig diagnosticering og behandling af sygdom, men i stigende grad også at koble sygdom med mulighederne, der kan tilbydes fra samfundets side. Dette for at støtte patienterne ud fra deres individuelle ressourcer, lyst og levevilkår.

Klinisk socialmedicin og rehabilitering, 2. udgave, 1. oplag, 310 sider, FADL’s forlag.

Set til 337,46 kr.

Boganmeldelse af Christine Damkjær Sanders, Medicinstuderende, 11. semester.

Bogen er opdelt i overskuelige kapitler, der tager læseren igennem alt lige fra mulige ydelser, tilskud, indsatsområder for børn, gamle og voksne, hvad mulighederne er for at hjælpe og behandle særligt udsatte og ressourcesvage grupper, og giver samtidig et overskueligt indblik i lovgivning (eksempelvis Sundheds- og Serviceloven) og socialt-lægelige attester. Til de fleste kapitler findes der relevante cases, overskuelige figurer og fakta-bokse, der både gør bogen brugbar og samtidig spændende at læse.

Bogen indeholder opdateret, brugbar viden og redskaber, for man som læge kan vurdere, hvem der har brug for hjælp og hvilke interventioner, der er mulige. Den kan benyttes både under studiet, men også efterfølgende som opslagsværk.

Igennem bogen er der fokus på individets personlige ressourcer, hvordan disse kan vurderes samt tilpasses og ændres ud fra samfundets og sociale hjælpemuligheder så patienten lærer at klare sig selv og få et værdigt og selvstændigt liv, også selvom totalt fravær af sygdom ikke er muligt.

24

Dekanens hjørne

Du kan bidrage til fremtidens studiemiljø Af Dekan Ole Skøtt

Om fire år er vi flyttet ind i Nyt SUNDbygningen ved campus i Odense, og Nyt OUH/SDU er ved at blive en ny hverdag for os – for studerende og medarbejdere, uddannelse og forskning, når SDU og OUH’s er bygget sammen. En hverdag som vi skal være bedst muligt gearet til at gribe, forme og udnytte. Og det kan både ledelse, studerende og medarbejdere bidrage til.

Nyt SUND-bygningen er SDU’s del af Nyt OUH/SDU-projektet. De cirka 50.000 m2 i Nyt SUND skal huse de aktiviteter, der i dag er i Winsløwparken. Institut for Psykologi og Afdeling for Anatomi flytter også ind i Nyt SUND-bygningen.

Nyt SUND kobler sig solidt til det eksisterende SDU. Og mod syd møder bygningen Nyt OUH i den fælles koblingszone. Nyt SUND ligger smukt ned gennem de fredede skovområder og hen over Killerup Rende; det lille vandløb bag det nuværende campus.

Nyt OUH/SDU vil tilsammen være over en halv million kvadratmeter under ét tag. Og det vil tilbyde os en platform med nærhed mellem fem fakulteter, universitetsbibliotek og hospital; en nærhed som andre kun drømmer om.

diepladser, så omgivelserne kan bidrage til et sundt og aktivt studie- og arbejdsmiljø.

Der er i disse år masser af ny viden om arbejdspladser og -miljøer, og blandt de væsentligste trends inden for området står et nyt syn på arbejds- og studiesituationen, som ikke blot handler om hæve/sænkeborde og ergonomiske stole. Ud over de fysiske og funktionelle nødvendigheder (for eksempel støjniveau, lys, rum til fordybelse, temperatur) spiller den psykiske komfort en stadig større rolle. Det skal være givende, tilfredsstillende og energigivende at være på arbejde eller på sin uddannelsesinstitution. Opmærksomhed på sundhed, velvære, tilfredshed, produktivitet og kreativitet kommer ind som centrale for et godt og inspirerende miljø gennem elementer som natur, farver og bevægelse.

Brugerprocessen har tre organisatoriske niveauer: Et ledelsesniveau, som sikrer de sammenhængende beslutninger for hele fakultetet baseret på de strategiske målsætninger for Nyt SUND, et tværgående niveau, hvor studerende og medarbejdere på tværs af institutter og uddannelser, kommer med input, samt et enhedsspecifikt niveau, som tilgodeser de enkelte enheders specifikke behov. De tværgående grupper får en vigtig strategisk rolle i at bidrage til beskrivelserne af SUND’s studie- og arbejdsmiljøer.

Den kommende brugerproces

Bygningen forstås både fysisk og psykisk

Den kommende brugerproces skal være med til at sikre, at vi er godt rustet til at tage bygningen i brug med de nye muligheder, som Nyt OUH/SDU tilbyder os. Denne proces er særdeles vigtig for, at Nyt OUH/ SDU bliver mere end et byggeprojekt.

Processen skal være med til at understøtte de strategiske forandringer og forbedringer, som vi har ønsket for uddannelse og forskning – for de studerende og for medarbejderne.

Nyt SUND vil arkitektonisk fremstå moderne, let og luftigt med fokus på lys omkring bygningerne, og på et inspirerende miljø med både formelle og uformelle mødesteder. De grønne omgivelser med skov og bæk bliver prioriteret og vil blive en aktiv del af miljøet med for eksempel afmærkede Walk ’n’ Talk-stier og udendørs stu-

Nyt SUND er tegnet og planlagt på baggrund af den brugerproces, der fandt sted tilbage i 2010-2012. Nu bliver Nyt SUND bygget – og de behov, der måtte være for korrektioner og ændringer, bliver håndteret, når byggeriet står færdigt. Denne fremgangsmåde sikrer en høj kvalitet i byggeriet

Foto baggrund: pixabay

samt en rettidig omhu, der giver os det, som vi skal bruge, når vi skal bruge det. Det betyder, at tegningerne til Nyt SUND, som vi kender, er det, som bliver bygget. Vi skal altså ikke flytte på vægge eller rum i den kommende brugerproces.

Derfor: Vi vil gerne i kontakt med studerende, der i 2019 har tid og lyst til på frivillig basis at deltage i brugerprocessen og indgå i de tværgående møder.

Skriv til procesleder Anne Kathrine Overgaard (ako@sdu.dk), hvis du vil bidrage.

Du får mulighed for at påvirke og bidrage til beskrivelsen af studiemiljøet i Nyt SUND og sammenhænge til OUH og det øvrige SDU.

25

Annoncer

REJSELEGAT REJSELEGAT

Direktør Peder Mortensen og Hustru Marry Mortensens Fond Direktør Peder Mortensen og Hustru Marry Mortensens Fond SDU har fra ovenstående fond modtaget et beløb til uddeling som rejselegater til studerende på SDU. SDU har fra ovenstående modtaget á etkr. beløb til uddeling som rejselegater til studerende på SDU. Der uddeles 15fond legatportioner 5.000,-.

Der uddeles 15 legatportioner á kr.

5.000,-. som planlægger en studierejse i 2019.

Legatet kan søges af studerende, Legatet kanDet søges studerende, som planlæggerafenetstudierejse i 2019. kan deltage i legatoverrækkelsen torsdag er enafforudsætning for modtagelse legat, at modtager den 11. april 2019 kl. 14.00 i Rektors mødelokale på Campus Odense.

Det er en forudsætning for modtagelse af et legat, at modtager kan deltage i legatoverrækkelsen torsdag den 11. april 2019 kl. 14.00 i Rektors mødelokale påAnsøgning Campus Odense.

Der anvendes ikke et ansøgningsskema. med angivelse af navn, adresse, studieretning samt en kort redegørelse for studierejsens formål og budget skal indsendes til: Der anvendes ikke et ansøgningsskema. Ansøgning med angivelse af navn, adresse, studieretning samt en kort redegørelse for studierejsens formål og budget skal indsendes til: SDU Rektorsekretariatet SDU Campusvej 55 Rektorsekretariatet 5230 Odense M Campusvej 55 Kirsten Fly Malling - e-mail: kfm@sdu.dk Att.: 5230 Odense M Att.: Kirsten Fly Malling - e-mail: Ansøgningsfrist: Mandagkfm@sdu.dk den 11. marts 2019.

Ansøgningsfrist: Mandag den 11. marts 2019. ________________________________________________________________________________________

TRAVEL SCHOLARSHIP TRAVEL SCHOLARSHIP

________________________________________________________________________________________

Direktør Peder Mortensen og Hustru Marry Mortensens Fond Direktør Peder Mortensen og Hustru Marry Mortensens Fond SDU has received a sum of money from the above fund to be disbursed as travel scholarships to students at SDU. SDU has received a sum of money from the above fund to be disbursed as travel scholarships to students at SDU. Fifteen scholarship grants will be awarded in the amount of DKK 5,000 each.

Fifteen scholarship grants will be awarded in the amount of DKK 5,000 in each.

The scholarship is available to students planning study-trips 2019.

The scholarship is available students planning In order to receivetothe scholarship, it isstudy-trips necessaryinfor2019. the recipient to attend the scholarship award ceremony held on Thursday, 11 April 2019 at 2:00 pm in the Vice-Chancellor’s meeting room at the Odense Campus.

In order to receive the scholarship, it is necessary for the recipient to attend the scholarship award ceremony held on Thursday, 2019 atform.

2:00 Applications pm in the Vice-Chancellor’s meeting room the of Odense Campus.

There is11 noApril application stating the name, address andatfield study/degree programme of the applicant as well as a brief description of the purpose of and budget for the study trip must be submitted to: There is no application form. Applications stating the name, address and field of study/degree programme of the applicant as well as a brief description of the purpose of and budget for the study trip must be submitted to: SDU Vice-Chancellor's Office SDU Campusvej 55 Vice-Chancellor's OfficeM 5230 Odense Campusvej 55 Attention: Kirsten Fly Malling – email: kfm@sdu.dk 5230 Odense M Attention: Deadline Kirsten Fly – email: kfm@sdu.dk for Malling applications: Monday, 11 March 2019.

Deadline for applications: Monday, 11 March 2019.

26

Annoncer

D E H

NY

Podcast om specialevalg!

Første episode af podcasten “Efter Lægeløftet” handler om NEUROLOGI og det at være ledende overlæge.

Så lyt med og få alle specialespecifikke og generelle guldkorn til dit valg af speciale.

Skriv en mail til info@efterlaegeloeftet.dk hvis du kender en inspirerende speciallæge indenfor plastikkirurgi, dermatologi eller oftalmologi i hovedstadsområdet!

Se mere på www.efterlaegeloeftet.dk

Internationalt Sommerkursus i Intern Medicin på Københavns Universitet Datoer: 12. august – 23 august 2019 Kursus uge 1: Nefrologi, endokrinologi, gastrointestinale sygdomme, onkologi og hæmatologi Kursus uge 2: Kardiologi, lungemedicin, infektionsmedicin, praktisk ultralyd.

Københavns Universitet tilbyder for sjette år i træk et sommerkursus i Intern Medicin, som vil styrke din internationale profil, give dit et internationalt netværk og ruste dig til livet som ung læge.

Kurset har en varighed af to uger, hvor du får en systematisk og grundig gennemgang af de vigtigste interne medicinske sygdomme, samtidig med at gæsteforelæsere vil fortælle om den nyeste forskning.

Undervisningsformen er en kombination af interaktiv klasseundervisning, gruppearbejde og gæsteforelæsninger, og kurset lægger særlig vægt på studenterdeltagelse og dialog.

Sommerkurset er rettet mod medicinstuderende på kandidatdelen.

Ansøgningsfrist 1. april.

Online ansøgning og yderligere information findes på: http://healthsciences.ku.dk/education/summercourses/internal-medicine/ Kontakt: Kursusansvarlig: Tobias Bomholt, hoveduddannelseslæge i nefrologi Kontaktperson: Sofie Bonding Have, studentermedhjælper Mail: Internalmedicine@sund.ku.dk

27

Annoncer

VIL DU VÆRE SOCIAL TUTOR? DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET SØGER SOCIALE TUTORER OG KOORDINERENDE TUTORER TIL NÆSTE STUDIESTART PÅ MEDICIN/KLINISK BIOMEKANIK, PSYKOLOGI, FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB OG AUDIOLOGI. Vi søger studerende • Der kan hjælpe de nye medstuderende med at skabe venskaber og sociale tilhørsforhold • Der er socialt engagerede • Der kan holde mange bolde i luften samtidig • Der er ansvarlige og pålidelige • Der kan deltage i planlægningen og i selve aktiviteterne

Som social tutor • Kommer du til at præge studiet og studiemiljøet • Lærer du en masse nye mennesker at kende • Lærer du at organisere og lede aktiviteter • Styrker du dine sociale kompetencer på studiet • Får du erfaring med at koordinere og planlægge arrangementer

Social- og koordinerende tutor Som social tutor skal du først og fremmest være et forbillede for det nye hold af studerende og sørge for, at de føler sig velkomne. Derudover skal du hjælpe de nye studerende med diverse praktiske aspekter af studiet. Som social tutor får du en central rolle i planlægningen og afviklingen af studiestarten. Som koordinerende tutor har du derudover også ansvaret for den løbende kontakt mellem Studiestartskoordinatoren på fakultetet og tutorgruppen, ligesom du vil have et særligt ansvar for budgettet til studiestarten.

Ansøgningsfrist Du bedes maile din ansøgning til Emilie Louise Holk på eholk@health.sdu.dk senest d. 1. april 2019. I ansøgningen bedes du angive hvilket studie og semester du er på samt angive om du søger stillingen som social eller koordinerende tutor eller begge dele.

OBS:Der vil blive afholdt et opstartsmøde i uge 15 (dag og tid endnu ikke bestemt).

Aflønning: Til stillingen som social tutor er der knyttet et honorar på 5.000 og koordinerende 6.000.

Ansættelsen sker på baggrund af din ansøgning, og der vil altså ikke blive afholdt samtaler. Hvis du har yderligere spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Emilie Louise Holk på eholk@health.sdu.dk.

VIL DU HØRE MERE OM HVAD DET INDEBÆRER AT VÆRE SOCIAL TUTOR, SÅ MØD OP TORSDAG DEN 21. MARTS KL. 16 I LOKALE O94 PÅ CAMPUS (BAG STARBUCKS). HER VIL ERFARNE TUTORER FORTÆLLE MERE OM OPGAVEN.

28

Annoncer

Nyt fra biblioteket: adgang til VisualDX plus DermExpert Det kliniske beslutningsværktøj VisualDX, der kan bidrage til at overveje differentialdiagnoser og besvare kliniske spørgsmål (og indeholder > 40.000 billeder samt patientinformation), har fået tilknyttet et ekstra værktøj: Derm Expert. Ved brug af VisualDX plus Derm Expert app, kan man tage billeder af hudlæsioner hvorefter disse analyseres og tilføres VisualDX differential builder. VisualDX kan findes i Bibliotekets databaseliste: VisualDX kan findes i Bibliotekets databaseliste: http://libguides.sdu.dk/

Bibliotek H Materialer H Databaser (bemærk: du skal være på OUH eller SDU-netværk når du gør dette, så du får ret til adgang).

1. Klik på ”Get the Mobile App” til venstre under søgefeltet.

2. Vælg ”Create a personal account”, og opret dig.

Har du i forvejen en brugerkonto skal du bare logge på (du behøver ikke oprette dig igen).

3. Hent Visual DX app´en i App Store.

4. Login med din brugerkonto.

e-Anatomy Der er nu adgang til det omfattende og interaktive anatomi atlas, e-Anatomy. e-Anatomy inkluderer > 5400 anatomiske strukturer med mulighed for latinske betegnelser. databaseoversigt eller sdu.dk H Bibliotek H Materialer H Databaser.

Oprettelse af brugerkonto og download af app: Der findes kun én Visual DX app, men bemærk nedenstående: •Ø nsker du at få Derm Expert modulet med i Visual DX app fungerer dette kun med iOS (endnu ikke android), da Derm Expert modulet udnytter Apple´s Core ML teknologi.

•V isual DX plus Derm Expert modulet fungerer på følgende devices: iPhone 5s og nyere, iPad 5th generation, iPad Air (og nyere), iPad mini 2 (og nyere), iPad Pro, iPod touch 6th generation.

•Ø nsker du kun Visual DX (uden Derm Expert modulet) fungerer dette med android.

For at oprette en brugerkonto, så du kan anvende VisualDX plus Derm Expert på din mobil eller tablet, skal du gå ind i VisualDX + Derm Expert i bibliotekets databaseliste: http://libguides.sdu.dk/databaseoversigt eller sdu. dk

Der findes en app til e-Anatomy, som fungerer med både iOS og android: 1. Opret en gratis IMAIOS konto på: www.imaios. com, for at få brugernavn og password.

2. D ownload og installer IMAIOS e-Anatomy app (gratis download fra iTunes og Google Play).

3. B enyt OUH eller SDU-netværk første gang du logger på din e-Anatomy app (med brugernavn og password) – du har nu adgang til e-Anatomy i to uger.

4. Efter to uger skal du igen logge ind, mens du er på OUH eller SDU-netværk netværk (Hvis du løbende indenfor disse to uger er på e-Anatomys app, forlænges din adgang løbende med to uger).

29

HUSK KURSER FORÅR 19 Kurserne er online! hold øje på www.fadl.dk/kurser

KÆRE MEDSTUDERENDE Tillykke med din plads på medicinstudiet. Det er et krævende, men også fantastisk studie, så glæd dig til de kommende år!

Velkommen også til FADL, Foreningen af Danske Lægestuderende, som er din fagforening og interesseorganisation.

Det er os, der sikrer de helt unikke løn- og ansættelsesvilkår, du har som studerende ansat i sundhedsvæsenet.

Vi arbejder også politisk med uddannelses- og forskningspolitik til fordel for dig som medicinstuderende. Helt aktuelt arbejder vi for at sikre, at man igen får transportrefusion til klinikophold samt undersøger studietrivsel på medicinstudiet via en landsdækkende studietrivselsundersøgelse.

Og så har vores forening ikke mindst en række forskellige medlemstilbud til dig: Billige og gode forsikringer, studierelevante kurser, god juridisk rådgivning og mange forskellige sociale aktiviteter.

FADL er din hjælpende hånd, og vi vil gerne være dit samlingspunkt på studiet.

Kom forbi på vores kontor på Hunderupvej 67 for at lære os nærmere at kende – eller hold øje med det næste FADL-arrangement.

Rune Fuglø Mortensen Formand, FADL Odense

NYE KITTELKORT

FOREDRAG I FADL 3/3-2019 KL. 16:18 Der findes 39 specialer og selvom navnene oftest giver et hint til hvad de handler om så kan det være meget svært at gennemskue hvordan ens hverdag egentligt vil se ud når man har valgt speciale.

Der er lige udkommet 9 nye kittelkort!

FADL.DK/BLIVMEDLEM

FADL introducerer forskellige special læger der vil hjælpe med at give et indblik i de forskellige specialer.

Andet foredrag i rækken vil uddybe livet i den almene praksis. Speciallæge i almen medicin, Daniel Kamiski Rotenberg, vil fortælle lidt om hverdagen og opgaverne som alment praktiserende læge.

Arrangementet er gratis, tilmelding via mit.FADL.dk

HUSK

du kan stadig kan nå at melde dig ind og få et eksamensforberedende kursus

VELKOMMEN TIL FADL +5200

lægestuderende er medlem af FADL

KONTAKT FADL Hunderupvej 67 lille introhæfte F2019.indd 1 5230 Odense M

FADL.dk 41 90 96 01 okf@fadl.dk

23-01-2019 20:54:11

Stella med AMBIO i Norge: Sommerferiejob med bjergudsigt Hvert eneste år stiller vi os selv det samme spørgsmål: Hvad skal vi dog lave i sommerferien? Sund & Hed har talt med Stella Justin Wilfred, der sidste sommer tog et valg – at arbejde otte uger i en norsk landsby i tæt kontakt med naturen.

Af Kiya Mirsharghi

Vi har i ny og næ annoncer i vores blad, der opfordrer medicinstuderende til at tage jobs i udlandet. Det var en sådan annonce, der inspirerede Stella til at sende en ansøgning til AMBIO Helse. De udbyder vikariater i Norge og Sverige til medicin- og sygeplejestuderende. ”Jeg læste annoncen og tænkte: Det vil jeg da gerne lige prøve” fortæller Stella, ”man giver dem et CV og udfylder nogle skabeloner, hvorefter de kontakter én og giver nogle valgmuligheder” Valget faldt på den lille landsby Skodje, der lå i tæt kontakt til naturen: ”Der var en Coop, en Kiwi, en bank og en kirke – og så en hel masse marker!”

En oplevelse man kan dele Stella tog af sted med hendes veninde, så de kunne dele oplevelsen: ”Man kan vælge at tage af sted alene, men typisk er det en god idé at finde en makker” siger Stella og fortsætter: ”Det var rigtig fedt at være derovre sammen, men det endte ofte med, at vi afløste hinanden – så det skal man lige tage højde for” Når man har fået jobbet, og har angivet arbejdsperioden, klarer vikarbureauet alt fra flyrejser til bustider: ”Der var rigtig godt styr på det, og hvis man havde spørgsmål under opholdet, kunne man altid ringe til en kontaktperson fra AMBIO.”

ude at sejle i kano – det var rigtig sjovt” Når hun ikke var ude at gå eller sad og læste i den rummelige fælleslejlighed, tog hun og veninden ind til de større byer: ”de gange vi havde fri samtidigt, tog vi ofte ind og shoppede – det kunne man nemlig dårligt i selve Skodje, der kun havde dagligvarer. ” Stella synes, at oplevelsen var det hele værd: ”Jeg kan varmt anbefale det til andre studerende, og man skal ikke frygte at blive set ned på – personalet var især gode til at tage imod én. ”

En bjergtur kan ikke blive fuldendt uden ristede skumfiduser

Sundhedssystemerne ligner hinanden

En kanotur i de norske

Stella sad hovedsageligt fastvagt i et plejehjem og følte sig hjemme i arbejdsopgaverne, der lignede det, hun var vant til fra FADL-vagter. ”Sproget var dog en udfordring i starten, da egnen havde en lidt speciel dialekt” husker Stella, men tilføjer fortrøstningsfuldt: ”men det vænnede man sig hurtigt til, og det var ikke noget problem i slutningen” Der var dog nogle enkelte forskelle, i forhold til det danske system: ”Jeg skulle skrive journalen, hvor jeg, udover hvilke sygeplejefaglige oplysninger jeg havde noteret, beskrev hvad patienten og jeg havde foretaget os sammen” Udover at skrive journal skulle hun også ordinere medicin. ”Vi fik et grundigt netkursus forud for turen, og det var så godt, at jeg ikke var i tvivl om noget derude ” Når hun ikke sad fastvagt, var hun en ekstra sygeplejerske, der tilså patienter fra hele afdelingen.

farvande er en god måde at tilbringe sin fridag

God løn og skøn natur Arbejdet var på fuldtid, og Stella skulle derfor møde 35 timer om ugen gennemsnitligt. ”Det var omkring 3-4 dage om ugen, og lønnen var højere end i Danmark” fortæller hun. Når hun havde fri, nød hun den norske tundra i fulde drag: ”Jeg tog ofte lange gåture ned til søerne, og vi var Den lille landsby Skodje, der ligger i Møre og Romsdal fylke.

Genoptrykt artikel fra april 2016.

31