11 11

BLADET FOR ALLE TILKNYTTET DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET, SDU NUMMER 11 | Ã…RGANG 11 | 23. OKTOBER 2009 | WWW.SUNDOGHED.SDU.DK | GRATIS

INDHOLD Artikler Reportage: Succesfuldt slag om Norden.................................................................................................

Reportage: Alt under kontrol.................. ....................................................................................................

Baggrund: Specialepennen - klinisk biokemi........................................................................................

Reportage: Snævert flertal bag FADL’s kollegiale vedtægter...........................................................

Fotoreportage: Forrygende årsfest ..........................................................................................................

Reportage: Sundheds- og kagemekka....................................................................................................

Dekanens hjørne: Sunds studerende skal hjælpe med at tænke flyttetanker .......................

Fotoreportage: Bamsehospital i Tivoli......................................................................................................

Cirkelines klumme...........................................................................................................................................

Film- og teateranmeldelser...........................................................................................................................

Side Side Side Side Side Side Side Side Side Side

4-5 6-7 8-9 10 11 12 13 14 15 32

Opslag Diverse stillinger og studieinformation ................................................................................................

Side 17-27

Sund & Heds sundhedsquiz: Diagnose søges!..............................................................

Side

30

Info Den sjove kalender ........................................................................................................................................

Andre medier skriver .....................................................................................................................................

Træffetider faglige vejledere .......................................................................................................................

Sund & Hed-kalenderen ................................................................................................................................

Side 33 Side 34-35 Side 35 Bagsiden

Sund & Hed er bladet for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på SDU. Bladet skrives og varetages af studerende. Alle studerende, undervisere og andre associerede kan skrive indlæg til bladet. Alle studerende har mulighed for at blive medlem af redaktionen. Sund & Hed udkommer hver 2. uge undtaget i ferier og eksamensperioder.

Udgiver: Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU • Adresse: J.B. Winsløwsvej 19, 3. sal - 5000 Odense C • Oplag: 3100 • Hjemmeside: www.sundoghed.sdu.dk • E-mail: sundoghed@health.sdu.dk • Redaktionen: Nadja Albertsen, Jørgen Guldberg-Møller, Louise Bjørkholt Andersen, Monja Katinka Mönnich, Christiane Bay, Henrik Andersen, Mahtab Chehri og Kristian Winther • Redaktionssekretær Anders Valen • Layout: Lizandra Pultz Nielsen • Web: Christofer Herlin • Korrektur: Helle Karina Olesen • Tryk: Universitetstrykkeriet • Forsidefoto: Anders Kjærsgaard Valen og Louise Bjørkholt Andersen Indlæg til bladet modtages i Word eller RTF-format. Indlæg må som udgangspunkt maksimalt fylde 8000 tegn inkl. mellemrum, svarende til ca. 1,5 A4-sider. Dog må indlæg fra organisationer, der ønsker at bringe meddelelser, som skønnes relevante for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, max fylde én A4-side pr. blad. Vi opfordrer på det kraftigste til, at der medsendes billeder til artiklen og af skribenten (vedhæftes separat som JPG/GIF og ikke inde i et word-dokument). Indholdet i kommentarer og debatindlæg er ikke nødvendigvis udtryk for Sund & Heds holdning, men udelukkende udtryk for skribentens egne holdninger.

Indlæg sendes til sundoghed@health.sdu.dk.

SUND & HED EFTERÅR 2009 Ved adresseændring får Sund & Hed automatisk besked fra Folkeregisteret, så det er ikke nødvendigt at melde flytning til os. Undervisere og ansatte på SDU skal dog melde flytning med angivelse af placeringen af kontor/dueslag til sundoghed@health.sdu.dk. Skriv til os, hvis du ikke modtager bladet.

Side 2

Deadline

Udkommer

30. oktober 13. november 27.november

6. november 27. november 4.december

LEDER

Kampen for sammenholdet Umiddelbart kan det være svært at forstå – i hvert fald hvis man ikke læser idræt.

Altså det med, at det netop blev spillet, hvor 22 deltagere jagter en rund kugle, som fik succes med at samle stort set gud og hvermand. Det kunne vel lige så godt have været en anden sportsgren.

Men at netop fodbold er i stand til at samle hele verden i et grænseoverskridende fællesskab, kan der ikke herske megen tvivl om.

Uanset om man kan lide spillet eller ej, må man tage hatten af for dets brede appel.

På lægterne står arbejderen side om side med direktøren, når favoritholdet spiller. Og når nationaldragterne går på banen, tryllebindes store dele af befolkningen til skærmen, mens nationalfølelsen i 90 minutter pudses af.

Samtidig er fodbold et sikkert samtaleemne, når man møder nye mennesker. En sikker isbryder. I sommer var jeg således på vandretur i Georgien, og det første, vores guide fra den tidligere sovjetstat sagde om mit hjemland, var: »Laudrup«. Endda med en kendermine fuld af accept.

Ja, selv der, hvor kommunikation er umulig, kan fodbold spilles, uden at ord bliver udvekslet.

At fodbold på samme måde kan samle alle studerende på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, har en række ildsjæle netop bevist.

Og hatten af for det. Ja, faktisk kan skulderklappene og roserne ikke blive for rigelige.

For når nu nogen forsøger at rode lidt op i en hverdag, hvor de studerende på fakultetets forskellige studieretninger holder sig ret meget for sig selv, så gælder det om at bakke op.

Til dagligt forholder det sig jo ret meget sådan, at medicinstuderende holder sig til medicinstuderende. Kiropraktorer til kiropraktorer. Idrætsstuderende til idrætsstuderende. Folkesundhedsstuderende til folkesundhedsstuderende. Og så videre.

De fælles bånd er få. Ærgerligt, når vi nu alle sammen skal ud og samarbejde i sundhedssektoren efter opholdet på universitetet.

At båndene trods alt er der, ses, når festudvalget Ebrietas to gange om året holder fest for alle på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. En stigende succes, som ildsjælene i fakultetets festudvalg i den grad også skal roses for.

Men nu har en række studerende altså forsøgt at knytte båndene yderlige sammen mellem de studerende på fakultetet.

Anledningen var landskampen mellem Danmark og Sverige, som simpelthen blev kopieret ned på fakultetsniveau.

Ved at samle et dansk og et svensk landshold blandt de studerende på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet blev der ikke kun skabt relationer mellem de enkelte semestre – noget som de mange studiespecifikke foreninger og sportsaktiviteter som blandt andet de medicinstuderendes fodboldhold FC FADL jo i forvejen gør. Derimod åbnede de to landshold for den mulighed, at studerende fra idræt, folkesundhedsvidenskab, kiropraktik, medicin og de andre af fakultetets studeretninger kunne mødes

til en fælles kamp og et fælles mål. Nemlig at more sig og vinde retten til at pege fingre af det skandinaviske broderfolk, der i forvejen i den grad har farvet netop Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på SDU. At de to landstrænere har haft let ved at fylde deres fodboldhold, viser blot, at der er vilje til opbakning.

Håbet her efter den første fodboldkamp, hvor danskerne selvfølgelig tværede svensken gul og blå med en 2-1 sejr, er, at flere fodboldkampe på tværs af fakultetet spirer frem.

Ligefor er selvfølgelig en dyst mod fakultetets mange nordmænd. Kampe, der efter sigende er under opsejling.

Men det er også muligt, at en turnering mellem de forskellige studieretninger på fakultetet ser dagens lys.

Derudover kan det også tænkes, at andre ildsjæle får blod nok på tanden til, at de tør rejse sig op og udleve drømmen om en aktivitet på tværs af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Det er i hvert fald noget, vi på Sund & Hed gerne vil bakke op om.

For jo mere de forskellige studieretninger på fakultetet har at samles om i studietiden, desto lettere bliver samarbejdet mellem de forskellige faggrupper i fremtiden.

Marius Kløvgaard Chefredaktør

Side 3

REPORTAGE

Succesfuldt slag om norden

Rammerne var flotte, da de danske studerende på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet med en 2-1 sejr vandt håneretten over deres svenske medstuderende.

Den danske startopstilling.

Marius Kløvgaard Chefredaktør, Sund og Hed Foto: Anders Kjærsgaard Valen Redaktionssekretær, Sund & Hed

Over 150 studerende ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet var mødt op med flag, balloner og nationalsang, da danske og svenske studerende på fakultetet fredag den 9. oktober tørnede sammen i et brag af en landskamp på Bolbros baner over for Winsløwparken.

Dermed var rammerne skabt til en fodboldfest uden lige. En fodboldfest, der samtidig viste, at det er muligt at samle de studerende på tværs af fakultetets studieretninger – både på banen og på lægterne.

De mange fremmødte var især kommet for at blive underholdt, og de gik på ingen måde forgæves. For selv om kampen mellem de danske og svenske studerende på fakultetet var ment som et sjovt tiltag, var samtlige spillere så tændte, at der fra første dommerfløjt blev leveret topunderholdning for alle pengene.

Håneretten stod på spil. Den ville begge hold vinde. Det her var slaget om Norden – på fakultetsniveau.

facetter som at ramme bolden med hæl og tå. Spillestilen var ikke kun tung tromlen.

De rød-hvide farver bed dog fra sig.

Den spillende landstræner Frederik Cold råbte tropperne fremad, og at ingen skulle spare sig, da der var reserver nok.

Danskerne fik i en periode overtaget, men ellers bølgede kampen frem og tilbage i et højt tempo, der i den grad overraskede mange af de fremmødte.

Bortset fra et skud på stolpen blev de to hold dog aldrig helt farlige gennem en første halvleg, hvor de to forsvarsmure stod solidt plantet på grønsværen.

Forsvaret slog revner Anden halvleg var dog ikke mange minutter gammel, før jublen på lægterne steg mod den klare himmel, og Dannebrog blafrede vildt.

Leo Nygaard havde bragt de danske studerende foran.

Det svenske totalforsvar var begyndt at slå revner. Desværre gjaldt det også den danske mur. Bare få minutter senere udlignede Calle Brix nemlig efter at have opsamlet en løs returbold fra et ellers misbrugt svensk frispark tæt på mål. Nu var det de svenske flag, der bevægede sig.

Herefter bølgede kampen igen. Hen mod midten af halvlegen begyndte det nærmest utrolige tempo dog at tære på spillerne.

Måske derfor fik et indlæg lov til at passere det svenske forsvar, og så var det ellers bare at sætte støvlen på for Mads Grønhøj, der dermed scorede en af karrierens vigtigste kasser og blev landskampens matchvinder.

Den svenske startopstilling.

At selvsamme Mads kort efter havde en firløber og muligheden for at lukke kampen, men valgte at trække spændingen ud, var der ingen, der huskede, da den norske dommer fløjtede kampen af til, hvad der – med danske briller – så ud som en helt fortjent sejr til de danske studerende på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

Mens svenskerne ærgrede sig over, at de var blevet banket samme farve som deres spillerdragter, var jublen stor blandt de danske tilskuere, der ikke var sene til at hylde deres fakultets-landshold.

Dansk jubel »Det var fedt. Og det var en fantastisk opbakning med alle de tilskuere,« lød det efter kampen fra en træt, men tilfreds dansk landstræner, Frederik Cold, der også har været hovedmanden bag den første landskamp på fakultetet. »Det er jo det halve af oplevelsen, at så mange gider komme herover for at se os spille,« lød landstrænerens ros til publikum.

Også på den svenske trænerbænk blev der trods nederlaget uddelt roser. »Jeg er dybt imponeret over danskerne. Især dem på banen. Vi mødte et bedre hold, end vi havde forvenGået til vaflerne tet,« sagde den svenske landstrænEfter kampråbene at dømme var der er Einar Heinberg og fortsatte med mest testosteron på det svenske et smil: landshold. »Jeg er selvfølgelig De gul-blå lagde da skuffet over, at der ikke også hårdt fra start. var en fuld dansk tilskuSom var de hentet ud er, der løb ind til domaf de svenske miner gik meren.

Det havde vi lidt spillerne til stålet, og regnet med.« flere danskere måtte At der var så mange bide i græsset. tilskuere, frydede også Samtidig viste flere Einar Heinberg. svenske spillere, at Der blev kæmpet om hver eneste bold, da danske og svenske »Det er glimrende, holdet også rummede studerende på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet tørnede sammen i en fænomenal landskamp.

Side 4 U

at man kan få folk fra Epstein bar herover. Det giver lidt ekstra, at det ikke bare er 22 drenge, der mødes på en træningsbane. Frederik Cold har en stor del af æren for det. Han har været ildsjælen bag det her arrangement.« Efter nederlaget er de svenske studerende dog ikke gået fuldstændig i graven. »Vi skal have revanche, for det har været skidesjovt. Og næste gang er

vi spillet bedre sammen,« lovede den svenske landstræner.

Han håber samtidig, at nordmændene på fakultetet kan lokkes med, så der kan laves en turnering.

Mon ikke det succesfulde slag om Norden vil kunne lokke de norske spillere frem.

Se flere billeder fra kampen på www.sundoghed.sdu.dk

Publikum var mødt talstærkt op til landskampen på Bolbros baner.

Fodboldens fællesskab

Der er et bestemt kit i fodbold, som gør sportsgrenen i stand til at skabe sammenhold.

Fodbold er en fællesnævner, de fleste kan tale med om.

Store dele af befolkningen er i hvert fald ikke bange for at give deres besyv med holdopstillinger eller om, hvorvidt de store verdensstjerner nu også spiller op til deres status og lønninger.

Men hvad er det i lige netop fodbolden, der gør, at den rammer så bredt?

Hvorfor kan den skabe bånd på tværs af sociale klasser og nationale grænser?

Jørn Hansen. lektor på Institut for Idræt og Biomekanik, underviser i foråret i et fag om VM i fodbold og ligger inde med en del af svarene på spørgsmålene om fodboldens evne til at danne fællesskab. »Generelt er det min opfattelse, at sport – og i særdeleshed fodbold – fungerer som en form for kit, der kan få forskellige grupper i samfundet til at samles,« siger Jørn Hansen. »Det skyldes blandt andet, at fodbold er et forholdsvis ukompliceret spil, hvor

VOXPOP

kun offside-reglerne ind imellem kan virke komplicerede for den mindre kyndige iagttager,« fortsætter han.

Han tilføjer, at de fleste som børn har stiftet bekendtskab med spillet, og at når det civile arbejdstøj eller jakkesæt erstattes af fodbolddragten, er alle jo i princippet lige på banen.

Med hensyn til fascinationen af spillet, så skyldes det ifølge Jørn Hansen først og fremmest uforudsigeligheden, der stadig hersker, selv om fodbold utallige gange er sat i system. »Der er altså stadig et spændingsfelt mellem system og improvisation,« siger Jørn Hansen.

Massehysteri At fodbold er i stand til at skabe internationale fællesskaber, er ikke noget nyt. »Internationale manifestationer og massehysteri i forbindelse med fodbold havde man allerede i mellemkrigstiden i forbindelse med de første verdensme-

sterskaber,« siger Jørn Hansen. »Tales der derimod om identifikationen med udenlandske klubber, skal viffrem til slutningen af 1956, hvor Europa-cup-turneringen, altså forløberen for Champions League, begyndte, samtidig med at tv-mediet begynder at få tag i fodboldpublikum,« fortsætter han og tilføjer, at i starten var Real Madrid dominerende.

Ud over at kunne binde bånd på tværs af samfundet er fodbold dog også en sundhedsmæssig fornuftig sportsgren. »De konditions- og sundhedsmæssige positive effekter af fodbold er på linje med for eksempel joggingture. Det ses blandt andet i tv-statistikkerne i forhold til, hvor meget spillerne løber per kamp,« siger Jørn Hansen og fortsætter: »Til gengæld er der jo så problemerne med skader, som sprængte sener, der vel primært er relateret til professionel fodbold.«

Hvordan forbedres fællesskabet på studiet?

Fremmødet var flot, da der blev spillet landskamp på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

Sund & Hed spurgte en række studerende, hvorfor de var kommet, og hvad man kan gøre for at skabe et større fællesskab mellem fakultets forskellige studieretninger?

Bo, Viktor og Michael: »Vi er kommet for at se svensken få dask, selv om der er for lidt fysik i danskerne. De er simpelthen for tynde.« »Med hensyn til fællesskabet mellem de forskellige studieretninger på fakultetet, så handler det om kulturen her på SDU. I København og Århus har de kæmpe fredagsbarer. Den kultur har vi ikke. Der-

udover skal folk være bedre til at gøre opmærksom på det, der sker.« Jens, Gisle og Espen: »Vi er kommet for at se god fodbold og god teknik. Det er en god kamp med høj underholdningsværdi.« »Man kunne godt lave flere fællesarrangementer på fakultetet, hvor der blev dystet i forskellige sportsgrene. For eksempel kunne idræts idrætsdag også være for alle de andre studieretninger på fakultetet. Eller også kunne fakulteterne spille mod hinanden, så man blev nødt til at lave et fakultetshold.« Marcus: »Sverige vinder jo. Derfor er jeg her.« »Sport og musik bringer jo folk sammen.

Så måske skulle der være mere i den stil på fakultetet. Og så noget med masser af

øl, det går jo altid.« Aleksander, Øystein, Peter, Anders og Eivind: »Vi er her for at se holdene lidt an. Det er jo lidt af en bronzekamp. For vinderne skal jo møde det norske hold på fakulte-

tet.« »Det med fællesskab er et svært spørgsmål. Lige nu fungerer det godt, at biomekanikstuderende og medicinstuderende er begyndt at komme på rustur sammen.

Så rystes de sammen, og så er det nemmere at følge op på senere. Lige nu kan førsteårsstuderende ikke se forskel på, hvem der læser medicin og kiropraktik.

Det har man tidligere hurtigt kunnet, fordi man blev delt fra starten.« Side 5

REPORTAGE

Alt under Roskilde special: Hvad sker der af ulykker på en festival? Hvad nu hvis Al-Qaeda angriber? Og hvor mange dør der egentlig? Sund & Hed gik på jagt efter svarene hos Roskilde Brandvæsen. sen og sat det hele op. Easy peasy japanesy. Troede jeg.

Af Mike Barnkob, Udsendt rapporter, stud.med, 7. sem.

Du har bare det dårligste af de gode armbånd«, grinede de to vagter ved Center Øst og afslog at lukke mig ind på trods af mit fornemme journalistarmbånd.

Det var Roskilde, dugfrisk morgen og tømmermændene var massive. »Fuck jer,« tænkte jeg. »Det her interview er min adgangsbillet, og så skal jeg sgu ikke stoppes af to gymnasiehippier-gone-nazi.« Jeg greb min telefon, fandt ”Akutvagt Roskilde” frem og bad til Gud om, at jeg ikke havde prøvet at visitere ambulancer i nattens løb: »Hallo? Ja, det der interview, du ved. Gider I ikke sende én ned til indgangen? Fem minutter? Fint.« Easy peasy japanesy Et par uger forinden var jeg endt i den heldige situation, at Sund & Hed pludselig manglede én, der kunne skrive om festivalen.

Om det var noget for mig? Selvfølgelig. Min væsentligt mere forberedte partner-in-crime, Louise, havde skaffet mig nummeret på Roskilde Brandvæ-

Flemming to the rescue Indrømmet, jeg lignede på ingen måde en journalist.

Under min bøllehat kunne man stadig skimte konturen af den penis, en venlig sjæl havde tegnet på mit ansigt dagen før, og på en skala fra whisky til tandpasta lå min ånde klart i den dårlige ende. Hippierne var mistænksomme.

Heldigvis højnedes min omtågede bevidsthed i korte øjeblikke og på det potentielt farlige spørgsmål: »Hvilken avis kommer du egentlig fra?« fik jeg svaret: »Politikens websektion« tilstrækkeligt hurtigt til, at det lød overbevisende.

Forvirringen bredte sig i fascisthippierens ansigter – de læser kun Information – hvilket købte mig tid nok til, at Flemming, min insider i Roskilde Brandvæsen, kom og gjorde det, reddere gør bedst – reddede mig.

Potentiel katastrofe afværget. »Han er med mig,« blev der myndigt sagt.

Og så trak de to hippier på skulderne og lod mig gå ind.

Jeg fik lige hostet »nazist«, inden jeg gik forbi dem.

Pressetalsmand Insider er måske et stærkt ord.

Flemming var og er paramediciner, ansat ved Roskilde Brandvæsen og havde været frivillig på Roskilde de sidste syv år.

Men mere vigtigt: Han var clearet til at måtte udtale sig til pressen, selvom jeg ikke helt tror, det var sådan én som mig, de havde i tankerne, da de var på PR-kursus.

Hverken strand eller D-skål

Side 6

Det var svært ikke at blive misundelig på Flemming.

Han kom kørende med stoisk attitude og solbriller på en four wheeler.

Sådan én, man forestiller sig, kun findes i amerikanske tv-serier. I ved: Dem, hvor de vigtigste ingredienser er strand, ulykker og letpåklædte Dskåle.

Flemming havde hverken D-skål eller strand.

Til gengæld var det logisk for enhver mand, hvorfor brandvæsnet havde valgt netop dette køretøj.

Sund & Hed på Roskilde

Igen i år har Sund & Hed haft udsendte på Roskilde Festivalen, og det er der blandt andet kommet en serie om sundhedspersonalet på festivalen ud af. Vi har besøgt personalet på Roskilde Skadestue, mødt lægen, der er ansvarlig for hele festivalen, og været på en tur med festivalens ambulance.

I sidste nummer handlede det om skadestuen.

Tidligere artikler kan læses på: www.sundoghed.sdu.dk

Det var en perfekt blanding af motor og coolness påmonteret et absurd arsenal af stoffer, en defibrillator samt – er jeg overbevist om – et lager af præservativer til de mange dånende ungmøer, man måtte kunne nedlægge med sådan en hingst.

Hvilken fantastisk opfindelse, tænkte jeg instinktivt. »Den er jo smart, når man skal komme rundt her på festivalplads,« forklarede Flemming, og jeg nikkede lidt for ivrigt og fik det dårligt.

Stoisk attitude og solbriller i en fræk kombination med four wheeler udgjorde dette års Roskilde uniform fra brandvæsnet. Fotos: Mike Barnkob.

REPORTAGE

kontrol!

Walkie-talkie power I Roskilde og omegn er det brandvæsnet, der står for al ambulancekørsel og derfor også for al kørsel på selve pladsen.

Hvert år arbejder en håndfuld reddere frivilligt på festivalen, og fra deres improviserede kommandocentral, et par røde containere, der agerer soveplads, hyggerum og udsigtstårn, styrer de showets gang.

Det var ikke altid sådan.

Før ulykken i år 2000, hvor ni unge mennesker blev mast ihjel, var det ikke helt logisk, hvem der skulle styre hvad ved en katastrofe.

Under de tragiske begivenheder, blev der oprettet to kommandocentraler på pladsen, der begge prøvede at styre tropperne. Det fungerede ikke.

Derfor er det i dag et hundrede procent brandvæsnet, der koordinerer al udrykning – og lige nu var Flemming den store kebab med den store walkie-talkie. »Sikkerheden er helt i top,« blev jeg forklaret en hel del gange, og det var let at tro på.

Det gik pludselig op for mig, at jeg befandt mig det sikreste sted på festivalen. Alt fra hjemmehjælp til hjemmeværn var blot et walkie-talkie opkald væk. Fedt.

Palmer og brandslukker Efter at have beundret køretøjer, sparket dæk, og jeg utilsigtet havde stillet det samme spørgsmål

tre gange – »hvad kommer folk mest til skade af?« – blev jeg budt på en kop kaffe – »Jo tak!« Vi gik ind i de røde containere, og sørme nok om brandmændene ikke havde indrettet sig svært behageligt.

Der var klart gået en Ikea-designer tabt et sted i Roskilde Brandværn.

Bordfodbold, fadølsanlæg og fandeme også en palme. Selvfølgelig med en brandslukker ved siden af. Pissehyggeligt. »Vi er her jo frivilligt, og så skal det også gerne være lidt rart.« Jovist tænkte jeg, og overvejede om ikke de nypuritanske pirater fra SDU’s ledelse kunne deporteres i praktik i Roskilde. Så kunne vi måske få den øl-automat, de har stjålet fra WP 19, tilbage.

Rolig festival Over kaffen fik jeg forklaret, at festivalen for det meste er stille og rolig.

Mine vordende journalist-gener brokkede sig, for hvad fanden skulle jeg så skrive om?

Ingen terrorister her.

Små skader, folk der var væltede over affald eller måske de mange tilrusede drenge og piger, brandvæsnet tog sig af hver dag? Lidt for roligt til Sund & Hed’s publikum tænkte jeg, men selvfølgelig også vigtige opgaver.

Men sådan så en typisk Roskilde-dag åbenbart ud, og det var i virkeligheden heller ikke så skidt. Ét trist dødsfald om året plejede det dog at bli-

ve til, som regel på grund af stof-blandinger.

Langsomt gik det op for mig, at langt størstedelen af arbejdet lå inden ulykkerne – oprydning af affald, lukning af svenskehuller – et hul af varierende dybde, dækket af mudder, placeret strategisk hvor svenskere ofte går forbi, typisk en sti op mod ølforsyningen eller knækbrøds-kiosken – godt med vand til de dehydrerede masser, slukning af ild på pladsen og så videre.

God udsigt over pladsen på toppen af de røde containere, der udgjorde Roskilde’s alarmcentral numero uno.

Farvel Flemming Og mens jeg sad og filosoferede over det, så bimlede radioen, Flemming sagde farvel og hoppede op til sin four wheeler og drønede ud gennem de urin-tåger, der lå som en tung sky over pladsen. »Farvel Flemming!« fik jeg råbt efter ham, inden jeg tog tilbage til Roskilde-virkeligheden, ét interview rigere og med vished om, at alt var under kontrol.

Flemming fremviser det massive arsenal af stoffer, han er udstyret med, når han kører rundt. Men hvor er kondomerne?

Side 7

BAGGRUND

Kliniske biokemikere – er de læger? Og hvad laver de egentlig inde på deres laboratorier? Ledende overlæge i klinisk biokemi Peter Hindersson inviterer indenfor i sit højteknologiske univers, hvor der investigeres i celler og alle tænkelige slags kropsvæsker. Servicering af medicinerne er hans fornemmeste opgave. Vi skal på skattejagt i snot, tis, blod, spyt,

Christiane Bay Stud.med., Sund & Hed SAS-flyet står klar i Kastrup kl. 7.05 om morgenen.

Med skal Peter Hindersson, som pendler fra København til sin overlægestilling i Hjørring.

På den måde undgår han myldretidskøer på motorvejene, bytrafik og stressende DSB-oplevelser med kritiske punkter på strækningerne som fx i tunnelen under Storebælt, hvor man aldrig kan vide, om toget pludselig gør ophold af ubestemt varighed. »Jeg har været enormt heldig at få den stilling i Hjørring,« siger Peter Hindersson og fortsætter: »Jeg har altid drømt om at arbejde i et laboratorium. Inspirationen fik jeg i sin tid, da jeg læste ”Dr. Adams” om en amerikansk læge i et laboratoriemiljø.

Samtidig har jeg altid interesseret mig for teknologi og har elsket biologi. Derfor trak ingeniørstudiet, men så blev det lige pludselig kroppen som maskine, der blev det spændende. Medicin var en måde at kombinere de ting på. Selvfølgelig har vi en sjæl, men vi har også en utroligt kompliceret biologisk maskine, som er et vidunderligt bygningsværk, der huser denne sjæl.« Skiftede hest Allerede under studietiden blev Peter indfanget af laboratoriearbejde, og han brugte tre år på forskning i svangerskabsproteiner.

Det er alle de stoffer, der kommer specifikt under graviditeten. Dem kan man nemt få fat i, fordi man har et ikke-gravid individ, nemlig en mand. Så kan man trække den gravide tilstand fra den ikkegravide tilstand ved subtraktionsprincipSide 8

pet. »Her lavede jeg ret original forskning sammen med en af mine studenterkammerat Jørgen Folkersen. Det var en meget sjov periode, hvor vi boede i laboratorierne om dagen og gik i byen om aftenen. Det kørte bare derudaf,« fortæller Peter.

I vinteren 1981 blev Peter læge efter ni års studier i Odense.

Med reservelægestilling på Statens Serum Institut og senere på Rigshospitalet hos professor Niels Høiby lå det i kortene, at han skulle være klinisk mikrobiolog. »Men jeg savnede de biokemiske teknikker, og så tog jeg en meget vanskelig beslutning og skiftede hest til klinisk biokemi. Det kunne godt lade sig gøre dengang. Det er sværere i dag,« siger den ledende overlæge.

Peter Hindersson blev efterfølgende headhuntet til Pharmexa og senere Unilabs. Her arbejdede han på at lave en modelvaccine mod gigt ved at vaccinere mod selvantigener, altså ens egne stoffer.

Man kan på den måde slukke for vigtige effektormolekyler i kroppen som for eksempel TNF-α, der laver ballade under sepsis, inflammatoriske tilstande og altså også hos gigtpatienter. »Det har lært mig meget at være i et privat firma, hvor tingene er profitstyret.

Man gør kun noget, som man enten direkte eller indirekte kan tjene penge på.

Den forskning, man laver, er betalt kontraktforskning for lægemiddelindustrien.

Det gør også, at tingene er toptunede,« siger han.

Forskning: Du er aldrig bedre end din seneste publikation Der er tradition for, at man på de klinisk biokemiske afdelinger sætter tid og ressourcer af til forskning, og det er relativt nemt at komme til at lave originalforskning. »Hvis man har evnen til at undre sig og stille spørgsmål, så er man i business,« fortæller Peter.

På afdelingerne med patienterne er det derimod sværere at initiere et klinisk forsøg, fordi der er mange restriktioner, og

man skal have en del godkendelser, før man kan komme i gang med afprøvningerne.

Et af problemerne ved forskning i dag er, at det er blevet så dyrt. Reagenser er kostbare at købe. »I mine unge dage lavede vi reagenserne selv. Vi gik ned til dyrestalden og stak dyrepasseren noget rent antigen i hånden og bad ham om at immunisere

Klinisk biokemi er et tværgående laboratoriemedicinsk speciale, hvor man kommer til at beskæftige sig med en bred vifte af sundhedssystemet.

Med kemiske, biokemiske og molekylærbiologiske analysemetoder udføres analyser på prøvemateriale fra patienternes blod, celler, urin, samt andre kropsvæsker og sekreter.

Nyudviklingen er især inden for proteomics og metabolomics.

Det er i dag relativt nemt at få en kursusstilling og komme ind i specialet.

dyret. Så kom vi tilbage nogle uger efter og fik antistoffer retur. Men sådan spiller klaveret ikke i dag. Tingene er blevet komplicerede,« lyder det fra den erfarne forsker.

Forskning er dog ikke altid særlig tilfredsstillende. »I klinisk forskning kan lægen komme til at stå som en lille fisk i et kæmpestort system. Desværre er der også meget forskning blandt yngre læger, som foregår som ren tælleforskning,« fortæller Peter og fortsætter: »Man er aldrig bedre end sin sidste publikation. Når det så bliver publiceret, er man ofte mentalt langt væk, da man så er i gang med noget nyt. Man bliver hele tiden målt på, hvor dygtig man er. Det kan godt være mentalt hårdt.« Opstrammet diagnostik Hvad er det så egentlig en klinisk biokemiker foretager sig? »Vores hovedopgave er at analysere alt det, der kan svømme i en blodbane. Det

BAGGRUND vil sige salte, fedtstoffer, proteinstoffer, antistoffer mod infektiøse komponenter, hormoner og lægemidler,« lyder svaret. »Men er det ikke bare at putte det i en maskine?« »Jo, det er der mange, der tror,« erkender Peter grinende: »Vi har et stort elektrisk tog på afdelingen, som distribuerer blodprøver ud til de forskellige analyseapparater. Så foregår der en masse spændende ting inde i maskinerne, som så pludselig spytter et resultat ud.« Bakterierne har det traditionelt set været mikrobiologierne, der har taget sig af.

Men det er begyndt at blive biokemikernes bord. I stedet for at dyrke bakterierne opformeres deres DNA. »Der er for eksempel i urin rigtig mange spændende ting, men dyrkningsmetoder er besværlige. Klamydiadiagnostik kører i dag ved hjælp af PCR, som på mange måder har været en revolutionerende teknik. Det gør tingene meget nemmere,« beretter Peter.

Vi kan også stille diagnoser »Vi står i dag i en helt ny situation, hvor vi faktisk selv kan stille diagnoser i stedet for kun at sprøjte tal ud til klinikerne,« siger Peter Hindersson og forklarer, at i forbindelse med graviditet kan man i dag afgøre, om det er et barn med Down’s syndrom. »Jeg tror i fremtiden, at også akut myokardie infarkt vil være en diagnose, som stilles biokemisk, og som vil blive defineret på baggrund af biokemiske markører,« siger han.

Det kræver dog, at man kan identificere flere specifikke hjertemarkører og kombinere dette til et diagnostisk indeks. Det kan være en fordel, da EKG kan være vanskelig at tyde.

Et andet eksempel er, hvis man har en

patient med lungesymptomer. Det kan skyldes hjerte- eller lungeproblemer. Ved at måle et stof, der udskilles fra hjertet, når det lider, kan man skelne biokemisk, om det er en hjerte- eller lungesygdom.

Dette kan man gøre i almen praksis og derved undgå at indlægge patienten. »På den måde synes jeg, at biokemien har været med til at stramme diagnostikken op,« forklarer Peter og udbryder

Tidligere specialepenne kan læses på www.sundoghed.sdu.dk pludselig: »Fæces er utroligt interessant og en fortrinlig matrice. Men folk har et meget privat forhold til deres afføring, og personalet har det mindre godt med at skulle arbejde med det. Så det har nok ikke nogen gang på jorden.« Peter begejstres over alle de informationer, der gemmer sig i de værdifulde materialer, vi afgiver fra vores krop: »Snot og spyt er også utroligt interessante fluidum! Jeg mener det helt seriøst« »Hvad er det så, I kan bruge alle disse dejlige væsker til, Peter?« »Jamen, vi måler alt det, der nu kan måles i dem, laver nye målemetoder og prøver at standardisere sagerne, så vi kan få noget meningsfyldt ud af dem. Det er det, vi er så gode til som biokemikere. Al den variation, der ligger i prøvetagning, det er også noget, vi prøver at eliminere.

Hvordan og hvornår man for eksempel tager en ordentlig snotprøve, er ikke nemt at svare på. Der rejser sig mange svære spørgsmål, såsom hvorvidt patienten skal pudse næse først, og om der skal sprøjtes opløsende saltvand op.«

Ingen vagter, men…

Med hensyn til arbejdstiderne, adskiller de sig fra andre specialer. »Vi har ingen vagtbelastning. Det vil jeg så også godt nævne som en ulempe, da det som ung læge er på vagterne, man virkelig lærer noget og gør en forskel. Jo længere ud på natten man kommer, des større kompetence får man. Man får lov til at gøre mere og mere på egen hånd, for man er jo alene. Der er ikke andre læger. I Hjørring strækker det sig helt ind i dagtiden,« siger Peter grinende.

Under interviewet er det ikke nemt at få Peter til at spille specialets svageste kort. »Desværre er det et lille speciale med et småt udvalg af slutstillinger, så hvis man absolut vil arbejde i København, så skal man ikke vælge det. Man bliver nødt til at rykke hen, hvor der er jobs. Og fraværet af den direkte kontakt med patienter gør, at man heller ikke har den klassiske lægerolle.« Store potentialer Man kan næsten ikke komme ind på et sygehus uden at få taget en blodprøve. »Man kan faktisk ikke tænkte sig et sygehus uden kliniske biokemikere. Det er jo nok et af de vigtigste specialer. Det er essentielt, at laboratorierne har ledere med klinisk, lægefaglig indsigt,« fastslår Peter og fortsætter: »Psykiatriske lidelser i dag er ufatteligt dårligt diagnosticerede. Jeg er sikker på, at man her kan gøre rigtig meget ved hjælp af molekylærbiologiske metoder og ved at samordne en masse markører.

Der er et kæmpe potentiale. Hvis nogen læger gik ind i det, er jeg sikker på, at de kunne skabe en meget stor karriere – også internationalt.«

»Når jeg gik i byen og fortalte piger, hvad jeg lavede, sagde jeg, at jeg arbejde med genteknologi, men jeg arbejdede faktisk med syfilisbakterier. Det var jo ikke ligefrem nogen scorereplik,« fortæller ledende overlæge Peter Hindersson.

Side 9

REPORTAGE

Snævert flertal bag FADL’s kollegiale vedtægter Bølgerne gik højt, da vagtsituationen og de kollegiale vedtægter blev debatteret på FADL’s generalforsamling.

Marius Kløvgaard Chefredaktør, Sund & Hed Med et snævert flertal på blot tre stemmer blev det på FADL’s generalforsamling den 1. oktober besluttet, at foreningen også fremover skal holde fast i sine kollegiale vedtægter.

Dermed har FADL efter måneders debat lagt sig fast på en officiel holdning til de kollegiale vedtægter. Og det forslag, der på generalforsamlingen lagde op til, at der skulle arbejdes for at ændre vedtægterne, blev forkastet med 30 mod 27 stemmer, mens 2 stemte blankt.

Forud for afstemningen om den officielle holdning til vedtægterne, der var fremsat af de tre repræsentantskabsmedlemmer Erik Frostberg, Poul Guldfeldt og Henrik Sjølander, herskede en heftig debat.

I første omgang gik bølgerne højt, fordi de fremmødte var dybt uenige om, hvorvidt der overhovedet skulle stemmes om forslaget.

Det hele endte med, at de 59 fremmødte stemte om, om der skulle stemmes om forslaget, hvilket endte med et klart ja.

Herefter kunne selve debatten om forslaget gå i gang.

FADL’s officielle holdning På generalforsamlingen stemte 30 ud af 59 fremmødte for forslaget: »FADL-Odense Kredsforening skal i den fortsatte diskussion om FADL’s kollegiale vedtægter (især §4.stk3) have den holdning: at de IKKE skal afskaffes/ændres, således at det må anses at være det bedste for medlemmerne i FADL-Odense Kredsforening.«

Skruebrækkere Blandt argumenterne for forslaget var, at repræsentantskabet gennem mere end et halvt år – suppleret med en spørgeskemaundersøgelse – har debatteret de kollegiale vedtægter. Vedtægter, som Side 10

forbyder medlemmerne af de medicinstuderendes fagforening at arbejde for konkurrerende vikarbureauer, hvilket en del medlemmer ikke finder rimeligt.

Derudover mente flere, at man ved at bløde op for de kollegiale vedtægter kan gøre FADL til en fagforening for alle medicinstuderende og dermed sikre en større medlemsskare.

Modargumenterne gik derimod på, at man ved at vedtage en officiel holdning til et penibelt emne ville binde det fremtidige repræsentantskab. Andre

Trekantsområdet FADL i Odense har ligget i forhandlinger med kollegaerne i Århus om at overtage sygehusene i Trekants området. FADL i Århus har dog ikke villet afgive sygehusene, men har til gengæld lovet, at de vil hente vagttagere i Odense for at vinde Trekantsområdet tilbage fra konkurrenter som Medikom.

Flere af de fremmødte medlemmer efterlyste konkrete forslag, ligesom enkelte satte spørgsmålstegn ved, hvorfor FADL fortsætter med at uddanne flere vagttagere, når situationen er, som den Det nye repræsentantskab er.

På generalforsamlingen den På lignende vis blev det foreslået, at 1. oktober blev der valgt otte nye FADL fyrer den sygeplejerske, der for medlemmer af FADL’s repræsentantskab. nyligt blev ansat for at skaffe mere arRepræsentantskabet består bejde. efterfølgende af: FADL’s svar på det sidste spørgsmål Erik Frostberg, 10. semester. var, at sygeplejersken godt nok blev anStefan Baasch Luef, 9. semester. sat i en opgangstid, men at det samtidig Jesper Kolenda, 8. semester. vil være forkert at afskedige hende i en Kristina Fruelund, 8. semester. situation, hvor der netop er brug for at Sara Schødt-Nielsen, 6. semester. skaffe nye jobs til FADL’s vagttagere.

Henrik Sjølander, 5. semester.

Med hensyn til konkrete tiltag har Anders Mølgård Rasmussen, 5.

FADL gennem det seneste stykke tid semester. forsøgt at skabe aftaler med privathoKatrine Fladeland Iversen, 4. semester. spitaler og praktiserende læger, men Dea Larsen, 4. semester. indtil videre uden held. Derfor bad vagtMette Arbjørn, 4. semester. udvalget i FADL medlemmerne om at Kristina Thøersen, 4. semester. komme med ideer til, hvor der kan startes nye hold.

FADL’s direktør Christian Tvede modstandere af forslaget frygtede, at et ja ville afholde folk fra at stille op til re- medgav efterfølgende, at FADL gennem præsentantskabet, hvis de var imod be- de seneste år har holdt kortene for tæt til kroppen og ikke meldt ud, når vagtsituaslutningen.

Helt konkret mente den afgående tionen ændrede sig. En strategi, som vil formand Anders Kirkegaard, at det er blive taget op til overvejelse for at undgå underligt, hvis en forening ikke har frustration blandt medlemmerne.

Efter et par timers hed debat skulle vedtægter, der kræver, at medlemmerne overholder overenskomsten det nye repræsentantskab i FADL også og ikke arbejder i konkurrence med findes. Udskiftningen var stor, da kun tre andre medlemmer. Samtidig mente repræsentantskabsmedlemmer genophan, det bliver svært at forhandle stillede. Dermed kunne otte nye ansigter fremtidige overenskomster uden kol- træde ind i FADL’s repræsentantskab. legiale vedtægter.

De argumenter delte et spinkelt Medlemskort For at gøre det nemmere at skaffe medflertal af de fremmødte altså. lemsfordele har FADL indført et medlemskort. For at få kortet skal medlemSort arbejdsmarked Inden den langstrakte debat om de merne uploade et billede på FADL’s kollegiale vedtægter havde general- hjemmeside. forsamlingen i skarpe vendinger også debatteret de sorte konjunkturer på vikarområdet.

Siden sommer har der nemlig været dramatiske problemer med at skaffe vagter til vagttagerne i FADL’s vikarbureau.

Svineinfluenza De danske myndigheder har valgt, at 3300 FADL-medlemmer skal vaccineres mod svineinfluenzaen. FADL håber samtidig, at medlemmerne kan få jobs som

FOTOREPORTAGE

Forrygende årsfest

Prominente gæster, Prins Joakim og Prinsesse Marie, deltog i årsfestens officielle del og konverserede med prismodtagerne i fredagsbaren efter ceremonien.

Tekst Marius Kløvgaard Chefredaktør, Sund & Hed Foto Anders Kjærsgaard Valen Redaktionssekretær, Sund & Hed Den traditionsrige årsfest på Syddansk Universitet blev igen i år en forrygende fest, hvor masserne strømmede til campus og for en stund fyldte de grå betonbygninger med et tætpakket leben. Årets mest prominente gæster var Hans Kongelige Højhed Prins Joakim og

Philippe Grandjean overbragte æresdoktorgraden til Professor James F. Sallis.

Hendes Kongelig Højhed Prinsesse Marie, der dog havde ladet lille Henrik blive hjemme.

Festlighederne begyndte allerede om eftermiddagen med diverse prisuddelinger og en festforelæsning om »Symboler, magt og helhed – en antropologisk beretning om alternativ behandling og det vilde« holdt af professor Helle Johannesen fra Institut for Sundhedstjenesteforskning.

Blandt prismodtagerne var professor, dr.med. Boye L. Jensen, der modtog Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets undervisningspris for hans store arbejde

Philippe Grandjean snakkede længe med Prinsesse Marie, der så ud til at nyde hans selskab og vice versa.

med at implementere den nye studieordning på medicinstudiets bachelordel.

Efter den officielle ceremoni begyndte spisningen. Desværre kom den lækre hovedret lidt sent på bordet. Så knive og gafler skulle arbejde hurtigt, inden dørene klokken 20 gik op for festklædte folk med dansebilletter, der var klar til at feste til ud på natten.

Rektor Jens Oddershede tager imod gæsterne foran U45.

QuinTango spillede for de fremmødte inden den officielle del af ceremonien begyndte.

Side 11

REPORTAGE

Sundheds- og kagemekka

Onsdag d. 7. oktober stimlede folk sammen i kælderen på WP 19. Fælles for de fleste var en forkærlighed for slik, kage og kaffe, men også især en interesse for at lære mere om alle de studenterorganisationer, der findes på studiet. Det var igen blevet tid til sundhedsmekka.

Tekst og foto Anders Kjærsgaard Valen Redaktionssekretær og stud.med.

Sundhedsmekka er en tilbagevendende event afholdt af IMCC i Epstein Bar i starten af hvert semester. Målet er at højne kendskabet til de forskellige studenterorganisationer, der findes, og ikke mindst formidle kontakter til de mange interesserede og engagerede studerende, der ønsker at være med og gøre en forskel. Alle organisationerne var repræsenteret på det seneste sundhedsmekka, lige fra SexEkspressen og IMCC Uland til SATS, Medicinerrådet og den nystartede studenterorganisation SAKS.

de mange stande for at vække de forbipasserendes interesse.

Trækplasteret på SexEkspressens stand var således en penisformet chokoladekage og på IMCC Exchange standen en fuldfed drømmekage.

Udefrakommende kunne nok have forvekslet sundhedsmekka med en syddansk kagemesse, men temaet var altså studenterarbejde.

Mange fremmødte organisationer Udover kageorgiet stod der frivillige repræsentanter fra organisationerne klar til at fortælle de interesserede studerende om lige netop deres arbejde.

Gruppen IMCC Admin, der står bag arrangementet, var således til stede og fortalte om deres arbejde med at få fod på alle de mange forskellige IMCC-grupper.

Deres arbejde består blandt andet i at kæde alle grupperne sammen og forbedre kommunikation, samarbejde og socialisering grupperne imellem.

SATS var mødt op med hjertemassagedukke og informationer om efterårets og vinterens mange højpotente foredrag om blandt andet retsmedicinsk arbejde og ultralyd. Desuden kunne de berette om en spændende udflugt til Flyvestation Karups Eskadrille 722.

Gruppen SAKS er en nystartet gruppe for kirurgiinteresserede medicinstuderende. De vil forsøge at etablere en Sundhedsmekka pix 4: SATS-formand Steffen odenseansk gren af den veletablerede Pedersen reklamerede for efterårets og vintekøbenhavnske studenterforening og arrens spændende foredragsrække. rangere workshops og foredrag om kirurgi og de mange kirurgiske specialer.

Kage i lange baner At de fremmødtes opmærksomhed skulle drages med søde sager, var tydeligt for enhver; bjerge af kager og slik var sat frem på

Side 12

På denne måde blev der holdt liv i de mange frivillige studenterorganisationer, der kæmper en indædt kamp for at øge indflydelse og muligheder for de mange medicinstu-

Sundhedsmekka derende på SDU. Næste Sundhedsmekka afholdes igen til februar/marts 2010 og interesserede, der ikke nåede det denne gang, har her muligheden for at høre mere om studenterorganisationerne.

Succesfuldt sundhedsmekka Igen i år tiltrak Sundhedsmekka mange interesserede studerende.

De mange interesserede stimlede sammen omkring standene og lærte mere om studenterforeninger og -organisationer på studiet.

DEKANENS HJØRNE

SUND’s studerende skal hjælpe med at tænke flyttetanker Sommerferien er væk, og det samme er cykelstativerne uden for WP 17. Til gengæld er der larm fra gravkøer og andre store maskiner. Retsmedicinsk Institut bygger ud, Ole Skøtt Dekan Ved statsministerens åbningstale i Folketinget, der traditionen tro fandt sted den første tirsdag i oktober, blev den anden del af den store nationale sygehusplan meldt ud.

I Midt- og Nordjylland blev der således givet grønt lys til nye sygehuse ved Gødstrup ved Herning og i det østlige Ålborg. Og i Region Hovedstaden kommer der et nyt sygehus ved Hillerød og en omfattende udbygning af Bispebjerg Hospital.

I vores egen region, Region Syddanmark, fastholdes planerne om udbygning af Åbenrå Sygehus som akutsygehus for Sønderjylland. Man holder også fast i, at Odense Universitetshospital flyttes til en placering ved Syddansk Universitets Campus i Odense, som jo er begunstiget af meget store friarealer og plads til opførelse af det nye hospital.

Den oprindelige grund til, at SDU i Odense i sin tid blev placeret i byens udkant midt på grønne marker, var, at man havde tanker om at flytte Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (i dag KU-Life) til Odense, og dette krævede jo plads til fx dyrkningsarealer. Det blev som bekendt aldrig til noget, men vi kan nu glæde os over, at det giver helt andre muligheder i dag.

Som jeg tidligere har omtalt på dette sted, betyder flytningen af Universitetshospitalet, at også Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets (i daglig tale SUND) aktiviteter i Winsløwparken skal flyttes – det vil sige Institut for Medicinsk Biologi, Retsmedicinsk Institut, Klinisk Institut og Institut for Sundhedstjenesteforskning.

En samling af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet med resten af Campus i Odense, samt naboskabet til det nye universitetshospital, vil have stor betydning for et meget tættere samarbejde med nye helhedsorienterede tilgange til forskning, uddannelse og vidensdeling i et tværfagligt, nyskabende miljø mellem universitetets fem fakulteter og universitetshospitalet.

De samarbejdsformer og strategiske muligheder, der udspringer af en tættere geografi mellem universitet og hospital, vil styrke SDU’s vision om at være det foretrukne universitet i Danmark for studerende, medarbejdere og samarbejdspartnere i ind- og udland.

Ideen er, at SUND bygningsmæssigt skal koble Universitetshospitalet til campusbyggeriet i dettes sydvestlige hjørne, således at vi i den ene ende hænger sammen med Det naturvidenskabelige Fakultet og i den anden ende med det nye universitetshospital.

Finansieringen af et nyt sundhedsvidenskabeligt fakultet er ikke indeholdt i sygehusbyggeriet, men det ser ud til, at en kombination af vores nuværende huslejebetalinger, SUND’s andel af statens laboratorierenoveringspulje samt god økonomistyring vil kunne dække en betydelig del af byggeriet.

Der er nu en række initiativer i gang på planlægningsområdet både inden for forskning og undervisning, og fakultetet er i færd med at nedsætte brugergrupper inden for undervisning, indretning af laboratoriearealer, klinisk forskning, fællesarealer og administration.

I dette arbejde er det vigtigt at involvere alle grupper af brugere, og på denne plads vil jeg opfordre studenterne til at være aktive medspillere i processen, så vi kan sikre, at vi får de optimale rammer for undervisningen i nybyggeriet.

Det drejer sig dels om helt basale ting, som fx at der er plads til studenterne i lokalerne, men der skal også tages højde for, at undervisningsformerne udvikler sig.

Færdighedslaboratorier vil få en stadigt større rolle fremover, vi vil formodentlig få mange forelæsninger gjort tilgængelige via vodcasting,

og forskellige nyudviklinger inden for IT-systemer vil påvirke undervisningsformerne og dermed ændre de bygningsmæssige krav.

Også de ikke-formelle dele af undervisningen er vigtige. Der bør være zoner med plads til fordybelse og læsning, og der bør være zoner, hvor støjniveauet kan være højere, og hvor de sociale aktiviteter kan udspille sig.

Ved udflytningen fra Winsløwparken til Campus er det jo ikke kun SUND’s faste stab, der får glæde af at møde universitetsfolk fra de andre fakulteter, men også SUND’s studenter vil møde langt flere fagligheder.

Dette er også et aspekt, som vi meget gerne vil understøtte, så SUND på SDU kan fastholde sin profil som et fakultet med et meget helhedsorienteret syn på opgaveløsningen.

Netop dette ser ud til at blive et mantra i den fremtidige udvikling i sundhedsvæsenet – og for så vidt på resten af AC-arbejdsmarkedet – og understøttelse af evnen til at samarbejde med mange forskellige fagligheder vil derfor i særlig grad klæde vore kandidater på til at møde fremtidens udfordringer.

Side 13

FOTOREPORTAGE

Bamsehospital i Tivoli Louise Bjørkholt Andersen Arrangør Bamsehospitalet Odense var den

6. september med til at promovere H.C. Andersen Børnehospital og deres nye tiltag med Codan, Børneulykkesfonden.

Det foregik ved et arrangement i Tivoli i København, hvor der både var boder med aktiviteter og en støttekoncert for fonden.

På selve dagen deltog Børneulykkesfondens samarbejdspartnere, som blandt andet tæller Falck, Bamsehospitalet Odense, Sundhedsplejersken.dk, Codan, Odense Universitetshospital, Børnekulturhuset Fyrtøjet og Artofstyle.

Trods lidt regn blev det en fantastisk dag i Tivoli, hvor Bamsehospitalet fik besøg af over 120 børn med deres familier.

Dagen markerede også starten på et tættere samarbejde mellem H.C. Andersen Børnehospital og Bamsehospitalet, som drives af frivillige medicinstuderende.

Der hersker dyb koncentration ved bamselæge Jens Christians konsultation. Bamsehospital tivoli 005 – Der hersker dyb koncentration ved bamselæge Hospitalsklovnen Lulu kom også ind til Bamsehospitalet for at se, hvad der foregik.

Side 14

De smukke og smilende bamsesygeplejersker Sarah, Pernille, Charlotte og Benjamin.

KLUMME

Cirkelines verden Velkommen til min nye klumme Nu, da Karen er stoppet – og Karens Klumme sammen med hende – er det min opgave at komme med underholdende bidrag til Jer. Hvad forventer I? Hvad er mine forventninger?

Da jeg er en »Sex and the City«-fan, kunne det friste mig at skrive om lignende emner.

Men vi er ikke i New York City, og jeg er ikke Carrie Bradshaw. Så lad os se, hvad der sker.

Som tiden går Jeg må indrømme, at den første studietid var hård, og hver gang et nyt modul startede, begyndte krigen med pensummet på ny. Og længe var der den stille tvivl, om dette studie og denne livsvej mon var det rigtige.

Det sker i en boghandel i Wiesbaden, sammen med min bedste ven på udkig efter hyggelæsning. Hvad fanger jeg mig selv i? Her i min dejlige ferie, den læsefrie tid?

Jeg køber et fem kilogram tungt farmakologi/toksikologi atlas, samt to oversigtsbøger for internmedicin og patologi.

Hvad sker der lige? Jeg er blevet en ægte mediciner.

Hvad gør en mediciner i sin ferie?

Der er mange muligheder, og jeg kan bruge flere timer på at lytte til mine venners planer. Men hvad med mig? Jeg danser i et cirkus. Ja, du har

læst rigtigt. Jeg er cirkusprinsesse.

Hvorfor? Det bliver jeg spurgt om igen og igen. Jeg ved det ikke. Måske for at tilfredsstille alle sider af mig selv.

Kreativiteten og dansen, fællesskabet, samarbejdet og arbejdet med børnene i forhold til skrivebordsarbejde, læsning, forelæsninger og den enstonige hverdag.

Cirkuslivet Hver dag et nyt sted. Hver dag bygge telt op og tage det ned. Workshop, parade, lægge makeup, tage kostume på – show. Hele dagen står jeg i offentligheden, ikke noget privatliv. Børn vil undervises, snakke, tage billeder, beder om autografer.

Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal forholde mig.

Jeg er klædt ud og føler mig lidt akavet, usikker og til grin.

Men hvad ser børnene? De er glade og ser op til mig. Jeg er noget specielt for dem, en slags stjerne, noget særligt, et stykke eventyr.

Så jeg sluger min usikkerhed og min tvivl og lukker op for eventyret og børnenes forventninger.

Når tæppet lukkes, og publikum går hjem, skal der klædes om, ryddes op, laves mad. Nu er det de andre, man skal tage hensyn til og hjælpe. Det er som en stor familie, men ingen stille timer alene.

Livets mangfoldigheder Vi slutter cirkusturnéen på en gøglerfestival, hvor de fleste danske gøglere kommer.

Jeg er meget nervøs. Scenen er meget større, og der sidder 500-600 mennesker og forventer at se et godt show.

At stå på en så stor scene giver energi, og det er utrolig

sjovt.

Og dog – jeg savner akademikerlivet, studiet, kammeraterne. De mere eller mindre informative forelæsninger, den aftenlige hygge med vennerne, de afslappende weekender, den stressende tid op til eksamen, hvor man prøver at aktivere så mange hjerneceller som muligt. Den spændende eksamensdag, nervøsiteten inden man får udleveret opgaverne og ambitionen om at komme vellykket igennem prøven. Den dejlige følelse efter eksamen, hvor man kan mærke stressen dale ned ad kroppen og tilfredsheden brede sig. Ubeskrivelig godt. Længslen efter ferien: så intens.

Hvad er det, der udgør et helt menneske? De forskellige aspekter, kvaliteter, nuancer og talenter; de vil bruges, udvikles og leves. Det er de mange udfordringer i livet, som gør det frodigt og lækkert. Så velkommen til studiet til alle de nye studerende og velkommen tilbage i hverdagen til alle Jer andre.

CITAT »Hvad gør en mediciner i sin ferie? Der er mange muligheder, og jeg kan bruge flere timer på at lytte til mine venners planer. Men hvad med mig? Jeg danser i et cirkus.

Ja, du har læst rigtigt. Jeg er cirkusprinsesse. Hvorfor? Det bliver jeg spurgt om igen og igen. Jeg ved det ikke.«

Side 15

REPORTAGE

Skadestuens festival

Hvert år under Roskilde Festival øges byens indbyggertal med ca. 80.000. Det er noget, man især mærker på Roskilde Sygehus, hvor det travleste sted er skadestuen. Her sluses langt de fleste tilskadekomne igennem, og trods ekstravagter og sprogproblemer rækker den gode festivalstemning alligevel helt ind i alle afkroge af skadestuen.

Louise Bjørkholt Andersen, Stud.med. og festival-korrespondent, Sund & Hed Sygeplejerske Jette Mejnertsen og afdelingssygeplejerske Aase Gunder sidder og nyder en kop morgenkaffe, da jeg kommer forbi for at lave et interview. Skadestuen er stille, da festivalgæsterne stadig sover gårsdagens rus ud. Jette har været sygeplejerske i 20 år, og i 18 af dem har hun bemandet skadestuen under Roskilde Festival. Hun fortæller, at man hurtigt bliver lidt af en veteran, da skadetyperne ikke har ændret sig så meget i årenes løb. »De kommer med skrammer, glemt medicin, allergier og alle de andre småskader,« beretter hun.

Under festivalen afviser skadestuen ikke nogen, og derfor fungerer den lidt som en udvidet lægepraksis.

Nogle ser små dyr på væggen Ud over småskaderne er der selvfølgelig også større skader. Der er narkotikaforgiftninger, brandsår, og de mere voldsomme selvmord og dødsulykker. Det svinger meget fra år til år, hvor mange stoffer, der er i omløb på festivalen. »I år har vi ikke endnu haft nogen, der så små dyr på væggene,« fortæller Jette. »De helt paranoide har tit taget et ecstasy-lignende stof, og vi har ikke nogen mulighed for at vide, hvad de egentlig har taget. Vi behandler deres symptomer generelt, og hvis de er psykotiske, bliver de indlagt på psykiatrisk afdeling.« Tragedien fra 2000 har sat sine spor Som oftest forløber Roskilde Festival fredeligt, men tragedien fra Pearl Jam koncerten i 2000, hvor ni unge mennesker blev trampet ihjel, sidder stadig i baghovedet på sygeplejerSide 16

skerne. Aase Gunder var selv på vagt det år, og hun blev kaldt ind med det samme for at tage imod de tilskadekomne. »Der var mange fra personalet, der havde børn på festivalen, så det var usædvanligt barskt. Folk kom ind fra nær og fjern, for at høre om deres egne børn levede eller var omkomne,« fortæller Aase trist. »Så hver gang vi hører, at der er optræk til sammenstimling på festivalen, løber det mig koldt ned af ryggen.« Festivalsikkerheden er i top Oftest går det dog godt med patienterne, og det er sjældent, der er mere

Sund & Hed på Roskilde

Igen i år har Sund & Hed haft udsendte på Roskilde Festivalen, og det er der blandt andet kommet en serie om sundhedspersonalet på festivalen ud af. Vi har besøgt personalet på Roskilde Skadestue, mødt lægen, der er ansvarlig for hele festivalen, og været på en tur med festivalens ambulance.

I dette nummer handler det om skadestuen. end et enkelt dødsfald i løbet af festivalen. Under en typisk festival indlægges cirka halvtreds patienter via skadestuen, fordelt under alle specialer, hvoraf de fleste har en sygdom i forvejen, for eksempel diabetes eller epilepsi.

Generelt mener Jette og Aase, at sikkerheden på festivalen er rigtig god. »Samaritterne er meget samvittighedsfulde og hurtige til at sende folk videre i systemet, så de ikke ligger derude for længe,« fortæller Aase, »og når de kommer herind, går det næsten altid godt.« Ta’ det med et smil Stemningen er generelt glad og positiv på skadestuen, og begge

sygeplejersker er enige om, at festivalgæsterne er mere tålmodige end deres egne borgere. Det er dog fagligt udfordrende at overskue arbejdsmængden fra dag til dag og styre det konstante flow af mennesker.

De to sygeplejersker har i årenes løb mødt mange hyggelige festivalpatienter, og nogle gange har det bedste arbejdsredskab været en god portion humor. »Vi ser mange forskellige typer mennesker, men det har bestemt hjulpet, at man nu kan få fortrydelsespiller i håndkøb,« griner Jette.

Personalet på skadestuen har også tit lidt sprogproblemer med svenskere og nordmænd på skadestuen. »I går forsøgte jeg at snakke med en norsk fyr, som i sidste ende bare var sulten,« fortæller Aase med et smil.

Og på sidste års festival fik skadestuepersonalet sig en overraskelse, da de fandt en kvindelig festivalgæst i gang med at vaske alt sit tøj på toilettet. Én uges festival er rigeligt Samlet set er festivalen en omfattende begivenhed for sygehuset.

På skadestuen øges beredskabet markant under festivalen, og det betyder flere vagter og mere intensive arbejdsdage. Så trods de mange gode oplevelser er Jette og Aase enige om, at selvom det er sjovt at arbejde på skadestuen under festivalen, er det godt, der kun er festival i én uge om året.

Aase Gundersen og Jette Mejnertsen

STILLINGSOPSLAG

Side 17

EKSAMENSDATOER - KLIP UD OG GEM Eksamensdatoer – kandidatuddannelsen i klinisk biomekanik - Vintereksamen 2009/2010 K1 – Valgfag – (Dry needling)

2. november

K1 – Valgfag – (Gonstead)

4. november

K1 – KB5 – (Ekstremiteter)

6. november

K2 – Almen Diagnostik

18. januar

K2 – KB6 – (Træning)

22. januar

OSCE 1+2A – 7./8. sem. (re-eksamen)

8. januar

Kl.Biomekanik VI 8/9 sem.

15. januar

OSCE 4B – 9./10. sem.

6. januar

OSCE 3B – 9./10. sem.

7. januar

Bevægeapparatets Billeddiagnostik – 10. sem.

11. januar

Afsluttende eksamen i Ringe

22. januar

Omprøver - februar 2010 OSCE 3B

19. februar

OSCE 4B

19. februar

Side 18

OPSLAG

Side 19

Side 20

OPSLAG

Side 21

OPSLAG

Side 22

OPSLAG

Side 23

VIL DU HAVE INDFLYDELSE PÅ DIT STUDIE? Vil du have indflydelse på dit studie?

Er du utilfreds med forholdene på studiet og/eller har gode ideer til ændringer, så mød op på næste medicinerrådsmøde d. 9/11 kl. 16.15 i “glasburet” WP 19, stuen. Her vil din stemme blive hørt, og vi kan hjælpe dig med løsning af problemstillingen. I medicinerrådet arbejder vi for tiden med forbedring af bl.a. klinikophold, portofolio og læseforhold.

ALLE ER VELKOMNE, UANSET SEMESTER

Side 24

OPSLAG

OPSLAG

Skitur til Val Thorens Hey, alle pudder-hungrende skifolk! Vil I med til Val Thorens?

DENNE TUR ER FOR ALLE! SÅ HAR DU FAMILIE, VENNER, KÆRESTE, ETC. UDEN FOR SDU, ER DE OGSÅ MERE END VELKOMNE PÅ TUREN. Turen går i år til Val Thorens i uge 4, og DanskiXtreme har i år leveret formentlig markedets bedste pris på kun 3475,- kr.

Rejsen inkluderer følgende: - Bustransport t/r i 3-stjernet bus - Indkvartering i 4-, 5- ell. 6-personers lejligheder.

- 6 dg. liftkort til Val Thorens-dalen (mulighed for udvidelse til alle 3 dale).

- Pistevisning - Og så selvfølgelig alverdens puddersne, lir, gak og løjer!

Afgang er fredag d. 22. januar og hjemkomst søndag d. 31. januar (Uge 4).

Tilmelding sker via: www.skix.dk Til højre finder man rubrikken: Tilmelding til grupperejse.

Her indtastes gruppenavnet: SDU. Sidste frist for tilmelding til turen er SØNDAG D. 25. OKTOBER (først-til-mølleprincippet). Inden denne dato skal der blot betales depositum på 1500,- kr.

Jo flere deltagere, desto federe bliver det!

Send os en mail på skisdu@gmail.com, hvis der skulle være spørgsmål til turen.

Se mere info på facebook – søg under fulde eventnavn: ”SKITUR VAL THORENS – UGE 4 kun 3475,- kr.”

Snekåde hilsner fra arrangørerne Kimmie & Michael

Koncert i Epstein bar Fredag den 6. november spiller et af dansk undergrunds mest hypede nye DJ-navne med rødder i Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet en eksklusiv koncert i Epstein bar.

Koncerten falder sammen med, at Epstein bar holder lang fredagsbar. Så der er åbent i kælderen under WP 19 til langt ud på aftenen.

Mellem klokken 22 og 23 har de tre nye DJ’s således bebudet en iPod-battle, hvor festglade fredagsbarsgæster kan få lov til at spille deres musiksmag ud mod hinanden.

Mød op til en vild og våd fredag aften.

Side 29

OPSLAG

Diagnose Søges Sund & Heds sundhedsquiz Jørgen Lange Thomsen

Som studerende kan man let føle sig langt væk fra virkelighedens verden. Nogle gange føler man endda, at det, man lærer, slet ikke kan bruges uden for universitetets betonmure.

Derfor forsøger vi på Sund & Hed med vores sundhedsquiz at bringe virkeligheden ind i spalterne.

I hvert nummer bringer vi en sygehistorie i form af en case. Den kan du som læser prøve at løse inden næste nummer, hvor svaret bringes sammen med næste case.

Svar sendes til Sund & Hed på sundoghed@health.sdu.dk Blandt de rigtige svar trækker vi lod om et gavekort til universitetets kantiner.

Løsning: 1) Patienten er i shock-klasse 2–3 svarende til et estimeret blodtab på ca. 1500 ml. Det er derfor vigtigt først at sikre i.v. adgang og tage blodprøver, så man kan foretage blodtransfusion, eventuelt allerede opstarte transfusion med ”0-negativt” blod.

2) Hos patienter med blødning fra rektum, der er hæmodynamisk påvirkede, bør man begynde sin udredning med gastroskopi, da det er mest sandsynligt, det drejer sig om en øvre blødningskilde. Hvis gastroskopien er i.a., går man videre med koloskopi.

3) Abdominal arteriografi med selektiv katerisation af truncus cøliacus, a. mesenterica superior og a. mesenterica inferior. er en god undersøgelse til at finde blødningskilden, hvis gastroskopi og koloskopi ikke har kunnet afsløre denne. I denne sygehistorie fandt man blødningskilden som en arterie lokaliseret distalt i rektum på højre side (se billede, der kan ses i bedre opløsning på www.sundoghed. sdu.dk).

(Billedet tidligere været trykt i artiklen: Ugeskr Læger 2007;169(4):326)

Dette nummers case bliver stillet af Jørgen Lange Thomsen, institutleder, professor, dr.med. fra Retsmedicinsk Institut: En 32-årig mand havde siden 13-års-alderen lidt af reumatoid artritis og var i behandling med smertestillende medicin og kortikosteroider.

Han havde endvidere i nogle år fået Methotrexat, men holdt nu pause med dette. Han var tidligere blevet opereret i fuld narkose uden komplikationer. Han led af anæmi, hvilket blev opfattet som en komplikation til leddegigten. Ved en gastroskopi var der fundet betændelsesforandringer i esofagus og et esofagushernie.

Han havde nu i et stykke tid fået tiltagende smerter i nogle store led, herunder hofteleddet, og kunne ikke passe sit arbejde på et lager.

Røntgenundersøgelse viste svære forandringer i hofteleddene og i forbindelsen mellem første og anden halshvirvel.

Det blev besluttet at indsætte hofteproteser, og den 14.02. blev han opereret i fuld narkose. Operationen tog fire timer. Indgrebet var ukompliceret, og patienten blev overflyttet til opvågningsafsnit.

En time efter ankomsten hertil klagede han over åndenød. Han fik ilt på maske, men tilstanden forværredes, og han blev tilsluttet respirator. Der indtrådte faldende blodtryk og takykardi, og laboratorieundersøgelser viste acidose og lav iltmætning. Han blev behandlet med blandt andet bikarbonat.

En CT-skanning af thorax afklarede ikke årsagen til tilstanden. Fornyede laboratorieundersøgelser viste lavt trombocyttal. Patienten blev tiltagende konfus, og tilstanden forværredes. Der var temperaturstigning til 38 grader, og døden indtrådte tre dage efter operationen, uden at diagnosen var afklaret.

Dødsfaldet blev anmeldt til politiet på mistanke om lægefejl, og politiet rekvirerede retslægelig obduktion.

Ved obduktionen blev dødsårsagen påvist. Hvad var den?

Sidste nummers quiz: I sidste nummer blev opgaven i »Diagnose søges« stillet af Alan Patrick Ainsworth. Opgaven handlede om en 63-årige mand med blødning fra rektum. Det blev stillet tre spørgsmål i teksten – se casen på www.sundoghed.sdu.dk

Side 30

Den seneste vinder Svaret på den seneste quiz i »Diagnose søges«, som blev bragt i Sund & Hed nr. 9, var Behcets syndrom med CNS-involvering (neuro-Bechet).

Den diagnose havde ni læsere gættet, og Mads Agerholm Lützen fra 9. semester blev den heldige vinder af et gavekort til universitetets kantiner.

OPSLAGSARTIKEL

Mikkel West: »Phono 09 er dødbringende, urban og supercool.« Phono Festival er en urban, international musikfestival i Odense, der hvert år samler flere hundrede mennesker til tre dage med elektronisk musik og vild fest i rå industrielle omgivelser.

Kristian Winther Anmelder, Sund & Hed

Mikkel West mener, at denne kommunale ros er berettiget. »Phono beriger Odense med noget, som Dødbringene, urban og supercool. mangler,« siger han og fortsætter: Sådan præsenterer den sig, Phono Fe- »Det giver et storbypræg og samler, som stival. På hjemmesiden, på reklamepost- en af få årlige begivenheder, en broget kort og på plakater. Den samler en lille flok under samme tag. Der er filmfestivalen i august og os i oktober, som gør det, og samtidig holder internationalt format.« Phono Festival blev afholdet for fjerde gang den Under samtalen giver Mikkel 9.-11. oktober 2009.

West dog ikke indtrykket af en Læs i næste nummer en reportage fra festivalen selvoptaget person. Man får derimod indtryk af en optaget og engageret person, som har del af verden i Odense Offentlige Slagte- investeret tid, energi og vision i projekhuse en weekend i oktober. tet Phono, som han selv var med til at De fliseklædte lokaler danner de æsteti- grundlægge. Han insisterer på, at Phono ske rammer om koncerter med kunstnere ikke skal defineres ud fra, at det ikke er som Felix Kubin, Cobra Killer, Le Corps Franck A og H. C. Andersen. I stedet Mince De Francoise, JazzSteppa og Fi- skal viden udbredes om, hvad Phono er. lastine.

Nemlig rå industri og kompromisløs, glad Her strømmede blodet stærkt i næsten et musik. århundrede, men nu udsættes stedet for »Fyn er Danmarks provence med sin en anden strøm. Nemlig den, der danner gode mad, øl og generelle skønhed, og grundlag for musik.

Phono bliver, uanset hvilken forventning man indfinder sig til koncerterne med, en Et kulturelt fyrtårn af guld og blinkende, større oplevelse end filmen G.I. Joe,« bippende printplader. lukker han sin salgstale, som faktisk er Når man spørger projektleder Mikkel vanvittigt tiltalende.

West, hvad Phono er, får man mange svar.

Dubstep, skwee, electropop, DJ. Phono er en måde at bringe storbyfor- Men et er rammerne for festivalen. Nonemmelsen til Odense på. Phono er ungt get andet er programmet og de forventog en kulturbegivenhed, som henvender ninger, man kan tillade sig at have som sig til studerende. Phono er et phono- publikum. Mikkel West har selv deltaget i men, som er opstået på baggrund af kær- bookingarbejdet og er stolt over at kunne lighed. Kærlighed til Odense, elektronisk præsentere kunstnerrækken, som spænmusik, elektroniske festivaler, smukke, der vidt. seje og spændende kvinder blandt pub- »Med et budget, der ikke kunne have likum, og andre ting. En helvedes bunke købt Veto ret mange gange, har vi fået et kærlighed og foretagsomhed. vidunderligt grundlag for nogle specielle Det startede i 2006 uden kommunalt til- øjeblikke,« siger han. skud, som et skrabet stykke rugbrød, der »I processen har det nyskabende ikke i løbet af fire år er vokset til en relativt været et kriterium, mens kvaliteteten har. højtbelagt dyrlægens natmad med po- Vi har de største navne inden for små untentiale til at blive røget ål. For det er sta- dergenrer, og det er primært der, Phono dig en kamp at få bevilget penge, også skal bevæge sig. Jeg har en drøm om at selvom kommunen nu virkelig har lagt booke Daft Punk, The Avalanches eller mærke til festivalen og betegner det som Kraftwerk, men årets acts er også ypperet kulturelt fyrtårn for byen. lige. 2000F er en af Europas bedste dub-

steb producere, Dødpop er medgrundlæggere af Skwee, mens Cobrakiller og Le Corps Mince De Francoise er to electropop pigeband på verdensomspændende fremmarch. Phonos eget husorkester, DJ Felix Kubin, er den bedste party DJ – jeg nogensinde har set – med sin infame blandning af tunge beats og tyske schlagere. Og al denne musik, vil blive leveret utroligt levende i slagtehusene,« slutter han.

Phono Test Fest Efterfølgende inviterer han mig til Phono Test Fest for at opleve stedet, før jeg færdiggør artiklen.

Derfor går jeg nogle dage senere rundt i et utroligt rum med min gode ven Viktor Larsen, en flaske øl og en mobiltelefonlommelygte. Det er en lørdag aften i september, og vi er til Phono Test Fest i Odense Offentlige Slagtehuse, hvor Phono Festival skal holdes en måned senere. Fra et mindre lokale i den anden ende af komplekset får den tunge bas pudset til at løsne sig fra det gamle loft og falde på os som sne. Koncertarrangørerne har indtaget pulten og er i gang med en sprælsk gennemspilning af de kunstnere, som festivalen byder på.

Vi er bjergtagede. Det sparsomme blålige lys fra lommelygten afslører kødkroge, kreaturbåse, kølerum og en efterladt barnecykel. Situationen minder mere om en gyserfilm, men om lidt er her festival.

DJ Felix Kubin er Phono festivalens eget husokester. Foto: Phono Festival

Med kreaturbåse og kødkroge danner slagtehuset i Odense en speciel ramme om Phono Festival. Foto: Phono Festival

Side 31

FILM- OG TEATERANMELDELSER

Paris Anmeldt af Ditte Egegaard Hennild og Kathrine Berthels Stud.med. og filmanmeldere, Sund & Hed Den franske hovedstad danner ikke overraskende rammen om den nye franske film Paris, som snart vises i Cafébiografen. I filmen præsenteres man for en rå og fortravlet storby, som ligger langt fra det sædvanlige romantiske billede af byen. Dog har kærligheden ikke forladt byen fuldstændigt.

Igennem en række fragmenterede klip præsenteres vi for en gruppe menne-

sker, som ikke umiddelbart har andet tilfælles end at bo i samme by: Hjertesyge Pierre står ved sit vindue og observerer folk på gaden, den depressive historiker Roland skriver forbudte beskeder til en køn studine, og fiskehandleren sender flabede blikke til samtlige franskkvinder, der vover sig forbi.

Instruktøren Cédric Klapisch har med stor succes skabt en film om de ting, der betyder mest i livet. Det lykkes ham trods faren for at tærske rundt i klicher at understrege filmens temaer via sjove, uventede og pudsige episoder og via skæve personligheder, som i virkeligheden godt kunne være dig og mig.

På humoristisk, men også ærlig vis, ta-

ger han fat på emner som kærlighed, passion, frygten for alderdommen, ensomheden og døden samt det allestedsnærværende krav om at være normal på en original måde. Under overfladen lurer der desuden igennem filmen et budskab, der trænger sig på; grib dagen folkens.

Carpe diem.

Hvorfor skal du så se Paris?

Hvis du er træt af at glo på de sædvanlige Hollywood-skuespillere i de samme kedelige mainstream-film. Hvis du har lyst til at bruge en søndag eftermiddag på en film, hvor du tager lidt mere hjem end bare mavepine efter for mange popcorn.

Og hvis du for øvrigt er glad for film med

TEATERANMELDELSE Historien om hvordan man slår sin familie ihjel Monja Katinka Mönnich Stud.med., Sund & Hed

Venligt bliver vi budt velkommen på Teater Momentum.

Dørene åbner sig, og vi står over for et parcelhus. Smukt og rent toner det frem.

Ikke et pyntehus som del af scenen. Nej, vi bliver budt indenfor i et rigtigt hus. Huset er scenen.

Det tyder på en helt ny teateroplevelse.

Og det er da også spændende at gå gennem huset og få et glimt af inventaret. I et hjørne står husmoren i en silkemorgenkåbe og motionerer på en stepper, mens publikum kommer på plads i baghaven.

Der sidder vi så og har et godt overblik over, hvad der sker indenfor de trykke, idylliske mure. Husets facade er imponerende. Dog kan det til tider være svært at se skuespillernes ansigter. På den anden side føles det bare endnu mere, som om man er spion i haven og egentlig ikke burde være vidne til den historien, som nu begynder: Et familiedrama i sin bedSide 32

ste udførelse.

Lad mig præsentere hovedrollerne: Den nygifte datter, der behandles som et lille barn og går drømmende gennem livet hånd i hånd med en bamse.

Hendes mand, der er fanget i situationer, han ikke helt har gennemskuet, og som dømmer om et liv i rigdom.

Den skrupuløse svigermor, der nyder livet i fulde drag efter faderens død. Det er hende, der har kontrol over situationen, hun tager, hvad hun har lyst til uden hensyn til andre.

De næste fem kvarter flyver af sted med en fortælling om roller i familien og familiens rolle vævet ind i en utrolig godt fortalt thriller om mennesker fanget i forskellige fængsel. Publikum føres gennem hovedpersonernes historier, familiemysterier i følelsesladede, farvestrålende scener.

For hvad sker der, hvis der ikke er nogen penge i kassen, man vågner af en livslang drøm eller taber magten?

Lys og effekter er perfekte kombineret i

forhold til historien, stemningen og skuespillerne. Ja, nu jeg nævner dem. Skuespillerne gør et super flot arbejde. Der er mange store følelser, der kommer op at vende. Og de klarer opgaven fremragende. Det eneste tidspunkt, jeg ville ønske lidt mere knald på fra skuespillerne, er finalen. For min skyld kan det godt sige meget mere BANG. Men selv med det mindre brag er stykket blodigt, voldsomt og brutalt underholdende. Den bedste underholdning jeg længe har oplevet. Bedre end en god film. Og billetprisen for studerende er et super tilbud.

Foto: Teater Momentum Spilletider På Teater Momentum fra den 9. oktober – 30. oktober; onsdag – fredag kl. 20.00.

Sund & Hed tager forbehold for fejl i datoer/ĂŚndringer, og med hensyn til yderligere info henvises der til et klik inden om netudgaven af Sund & Hed: www.sundoghed.sdu.dk Kender du et kulturarrangement, der skal med i Sund & Heds nye kulturkalender, sĂĽ send en mail til: sundoghed@health.sdu.dk

NYHEDER

Andre medier skriver...

Druk svækker dit immunforsvar

Antidepressiv medicin skader barnet i maven

Svære tømmermænd er grund nok i sig selv til at begrænse alkoholindtaget. Men det kan være værd at vide, at også dit immunsystem svækkes af drukture. En ny undersøgelse har set på, hvordan alkohol sætter molekylære vogtere (TLR = toll-like receptors) i kroppen ude af stand til at give cellerne ordentlig besked om, at en bakterie er på vej. Uden den besked får cellen ikke aktiveret sine forsvarsværker, og du kan for eksempel blive mere udsat for at få halsbetændelse eller andre bakterieinfektioner.

Når cellen får signaler fra TLR, aktiveres gener, som gør, at cellen begynder at producere cytokiner, og dermed starter betændelsesreaktionen. Denne reaktion er kroppens måde at skille sig af med de bakterier, som er kommet ind. Da ethanolmolekylerne i alkoholen undertrykker TLR’s evne til at advare, antyder forskningsresultaterne, at alkohol hæmmer vores immunsystem. Det er en mekanisme, som tidligere har været påvist i reagensglassene, men det er første gang, den bliver påvist i levende dyr. Virkningen fortsætter længe efter, at festen er forbi. Mus, som fik ethanol iblandet deres drikkevand, havde et svækket immunsystem i op til 24 timer bagefter.

2. oktober 2009, Videnskab.dk

Man anslår, at helt op til mellem 10 og 20 procent af alle gravide kvinder er deprimerede og i mange lande, heriblandt Danmark, står lykkepiller øverst på anbefalingslisten til de gravide. Nu viser det sig dog, at hvis moren tager antidepressiv medicin, kan det gå ud over hendes endnu ufødte barn, ifølge ny dansk forskningspublikation.

Hovedforfatter er læge Najaaraq Lund fra Aarhus Universitet. »Vores resultater viser, at der er en effekt på fosteret. Graviditeten bliver i gennemsnit kortere, og barnet ser ud til at være påvirket«.

Det viste sig i undersøgelsen, at gravide kvinder på antidepressiv medicin fødte i gennemsnit 4,5 dage tidligere end gravide kvinder, der ikke har haft psykiske sygdomme. Men hvad der er mere interessant, fødte gravide på den antidepressive medicin 3,8 dage tidligere end kvinder med psykiske sygdomme, som ikke tog lykkepiller. Samtidig havde nyfødte børn, hvis mødre tog lykkepiller, væsentlig større risiko for at få et for lavt resultat i den såkaldte Apgar-test, som bruges til at bedømme nyfødte børns helbred. »Man skal måske overveje, om ikke kvinderne kan undvære lykkepillerne og skal sendes til psykoterapi i stedet for,« siger Najaaraq Lund, der dog erkender, at lykkepillerne i visse tilfælde kan være nødvendige.

6. oktober 2009, Videnskab.dk

Side 34

INFO

Træffetider - faglige vejledere Den sundhedsfaglige supplerings- og kandidatuddannelse

Susanne Nicolaisen: Telefon: 6550 2975 eller e-mail: snicolaisen@ health.sdu.dk Vicestudieleder Christine Dalgaard: Telefon: 6550 3074 eller e-mail cdalgaard@health.sdu.dk

Folkesundhedsvidenskab Karina Linnrose Onsdag kl. 8.30-10.00 Sted: Esbjerg Telefon: 65 50 15 63 E-mail: fv-fsv@post.sdu.dk

Biomekanik

Mari og Christofer Tirsdag kl. 9.15-11.15 Torsdag kl. 15.15-17.15 (Christofer) Sted: Winsløwparken 17, 1. sal.

Telefon: 65 50 29 78 FADL anker dom om 4-års-reglen til Højesteret Det var en enig Hovedbestyrelse i FADL, der efter tre ugers tænkepause besluttede at anke Landsrettens afgørelse i retssagen om 4-års-reglen til Højesteret. »Efter at have vendt det med vores advokat mener vi, at der er nogle områder i dommen, som vi kan gå videre med,« siger Kristin Steinthorsdottir, formand for FADL. Hun vil ikke lægge skjul på, at regningen for at føre sagen har været stor – og oven i egne udgifter betød nederlaget, at foreningen også skulle betale sammenlagt 100.000 kroner til Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen. Beslutningen om at anke Østre Landsrets dom sætter yderligere økonomisk pres på foreningen, der forventer, at det vil koste op mod 500.000 kroner at prøve sagen ved Højesteret. Kristin Steinthorsdottir forsikrer dog, at regningen ikke bliver sendt videre til de godt 5.500 medlemmer af fagforeningen. »Der bliver ikke tale om kontingentstigning. I stedet vil vi prøve at samle penge sammen gennem støttearrangementer. Og så håber vi, at de lægevidenskabelige selskaber og færdige læger også vil hjælpe til,« siger Kristin Steinthorsdottir.

Det kan tage tre til fire år, før Højesteret afsiger dom.

28. september 2009, Dagens Medicin

Unge læger på første vagt giver højere dødelighed August kaldes killing season på britiske hospitaler, og udtrykket er ikke grebet ud af luften, viser ny forskning. Når

E-mail (fælles): fvkb@health.sdu.dk

Medicin

Lene Christensen, Kari Høst-Madsen, Jens Christian Beuke, Maria Bundgaard Steffensen, Marie Liva Kjærgaard og Johan Kløvgaard Sørensen Mandag-torsdag kl. 11.15-15.15 Sted: Winsløwparken 17. 1 sal.

Telefon: 65 50 38 18 E-mail: fv@health.sdu.dk

Idræt og Sundhed

Kristian og Rune Mandag kl. 12:15-14:00 Torsdag kl. 12:15-14:00 Sted: For enden af B1913-gangen, ned mod bevægelsessalen Telefon: 65 50 34 45 E-mail: Fælles: fagligvejleder_idraet@health.sdu.dk Rune: reie@health.sdu.dk Kristian: kmunksgaard@health.sdu.dk nyuddannede læger kommer ud på sygehusene, dør flere patienter. Det viser en ny britisk undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet PLoS One. En forskergruppe analyserede data fra næsten 300.000 patienter på britiske akutmodtagelser i perioden 2000-2008. Halvdelen blev behandlet den sidste onsdag i juli, den anden halvdel den første onsdag i august. På britiske sygehuse er det almindeligt, at unge nyuddannede læger begynder at arbejde 1. august, og perioden derefter kaldes derfor i folkemunde for killing season. Formålet med undersøgelsen var at undersøge, om betegnelsen har forankring i virkeligheden.

Undersøgelsen viste, at dødeligheden var seks procent højere blandt de patienter, der blev behandlet i begyndelsen af august, end blandt dem, der blev behandlet en uge tidligere. Forskerne ved ikke, om forskellen kan tillægges de unge læger, men efterlyser flere undersøgelser af en eventuel årsagssammenhæng.

23. september, Dagens Medicin

Dansk influenzavaccine kommer i uge 45 Statens Serum Institut forventer, at de praktiserende læger kan vaccinere de første risikopatienter mod influenza A (H1N1) fra uge 45. Seruminstituttet vurderer ud fra oplysninger fra medicinalvirksomheden GlaxoSmithKline, at vacciner til patienter under 65 år, vil blive udsendt i uge 45. Den næste sending forventes at være klar i uge 49, hvor de praktiserende læger kan vaccinere patienter over 65 samt indlede anden vaccinerunde af de unge patienter.

7. oktober 2009, Dagens Medicin Side 35

Maskinel Magasinpost ID-nr. 42474

-kalenderen Oktober 24.

28.

30.

30.

Specialernes dag i Winsløwparken 15 og 19, kl. 9:00-14:40, alle semestertrin er velkomne.

SATS-foredrag om den hæmodynamisk ustabile patient ved Læge Dennis Köhler, afd. V Frist for indlevering af kandidatlister til SDU-valg Deadline for Sund & Hed nr. 12

Kræver tilmelding, frist var 19. oktober Kl. 16.15 i Emil Aarestrup, Klinikbygningen Se mere om valget på http://kortlink.dk/6zeh Indlæg sendes til sundoghed@health.sdu.dk

November 1.-30. Tilmelding til forårssemesterets undervisning/ Husk, at du automatisk er tilmeldt eksamen,

eksamener medicin og klinisk biomekanik når du tilmelder dig undervisning.

6.

Informationsmøde om elitespeciale i Kl. 8.15-9.00 i WP 17.09. Se opslag om

eksperimentel kirurgi elitespecialeforløbet i bladet.

9.

Møde i Medicinerrådet Mødelokalet WP 19 kl. 16:15 10.

Møde, studienævn for klinisk biomekanik Ansøgningsfrist d. 3. November 10.

SATS-foredrag: Flyvermedicin – Intensiv på Kl. 16.15 i WP 25, Auditorium

vinger 10.

Foredrag, Syddansk Medicinhistoriske Selskab Kl. 19:30 i Emil Aarestrup i klinikbygningen 12.

Forskningens Dag 2009, Ph.d.-studerende Kl. 8.30-16 i Klinikbygningen

præsenterer deres forskningsprojekter.

13.

Deadline for Sund & Hed nr. 13 Indlæg sendes til sundoghed@health.sdu.dk 14.-15. FADL/SATS traumekursus Tilmelding via FADL. Kurset er for

medicinstuderende på 8.-12. Semester 16.

Møde, studienævn for medicin Ansøgningsfrist d. 9. november 17.

Møde, studienævn for idræt Ansøgningsfrist d. 2. november 21.

FADL julefrokost på SAS Radisson Se plakater på opslagstavlerne for yderligere info

Yderligere praktisk info: - IMCC-kontorets åbningstid i uge 43-51 er kl. 9-11 - Kandidatspecialeforløb, medicin, foråret 2010 (hold 5B) o 15. december kl. 8.15-9.00: Informationsmøde i Emil Aarestrup. o 4. januar: Anbefalet frist for indsendelse af selvvalgte specialeforslag til godkendelse. o 18. januar: Frist for indsendelse af prioriteringsskemaer vedr. katalogspecialer.

Yderligere information kan fås på www.sundoghed.sdu.dk Kender du et arrangement til kalenderen så lad os vide det!

Sund & Hed er DIT blad. Har du noget på hjerte, så send det til os!

sundoghed@health.sdu.dk

Afsender: Sund & Hed Franzen PortoService Postboks 9490 9490 Pandrup