11 02

BLADET FOR ALLE TILKNYTTET DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET, SDU NUMMER 2 |

ÅRGANG 11 |

20. FEBRUAR 2009 |

København satser stort på global sundhed

Nyt center er åbnet i København. Muligt samarbejde med Syddansk Universitet.

s. 4-5

WWW.SUNDOGHED.SDU.DK |

GRATIS

Få styr på læsningen

Begravet i bøger? Sund & Hed giver dig gode studietips og hjælper dig igang med forårssemesterets læsning.

s. 18

Side: 6-9

KÅDE STUDERENDE BOLTREDE SIG I

SNEEN

INDHOLD Artikler

Fokus: Ny uddannelse i global sundhed Fokus: KBHs globale sundhedssatsning kan ramme SDU Side 5 Reportage: Sne er medicin for sjælen Specialepennen: Lungerne kan man jo ikke undvære Klumme: Eksamen - uretfærdig svær?

Klumme: Bag om jobbet som faglig vejleder Baggrund: Endnu et spændende år for IMCC Uland i Ghana Klumme: Det handler ikke kun om dig Baggrund: Nobelvinder: K som i kylling?

Feature: På kursus for at lære rigtigt Debat

Side 4

Opslagstavlen

Side 18

Opslag

Diverse stillinger og studieinformation

Info

Den sjove kalender Andre medier skriver Træffetider faglige vejledere

Side 6-9 Side 10-11 Side 13 Side 13 Side 14-15 Side 16-17 Side 17 Side 18 Side 19-20

Side 21-29 Side 30 Side 31 Side 31

Sund & Hed er bladet for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på SDU. Bladet skrives og varetages af studerende. Alle studerende, undervisere og andre associerede kan skrive indlæg til bladet. Alle studerende har mulighed for at blive medlem af redaktionen. Sund & Hed udkommer hver 2. uge undtaget i ferier og eksamensperioder.

Udgiver: Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU • Adresse: J.B. Winsløwsvej 19, 3. sal - 5000 Odense C • Oplag: 3100 • Hjemmeside: www.sundoghed.sdu.dk • E-mail: sundoghed@health.sdu.dk • Redaktionen: Jørgen Guldberg-Møller, Louise Bjørkholt Andersen, Monja Katinka Mönnich, Anne Marie Jelsig, Tommy H. Jørgensen• Chefredaktør: Marius Kløvgaard • Redaktionssekretær: Nadja Albertsen • Layout: Troels Trier • Web: Christofer Herlin • Korrektur: Helle Karina Olesen • Tryk: Universitetstrykkeriet • Forsidefotos: Marius Kløvgaard, IMCC, Theogeo Indlæg til bladet modtages i Word eller RTF-format. Indlæg må som udgangspunkt maksimalt fylde 8000 tegn inkl. mellemrum, svarende til ca. 1,5 A4-sider. Dog må indlæg fra organisationer, der ønsker at bringe meddelelser, som skønnes relevante for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, max fylde én A4-side pr. blad. Vi opfordrer på det kraftigste til, at der medsendes billeder til artiklen og af skribenten (vedhæftes separat som JPG/GIF og ikke inde i et word-dokument). Indholdet i kommentarer og debatindlæg er ikke nødvendigvis udtryk for Sund & Heds holdning, men udelukkende udtryk for skribentens egne holdninger.

Indlæg sendes til sundoghed@health.sdu.dk.

Ved adresseændring får Sund & Hed automatisk besked fra Folkeregisteret, så det er ikke nødvendigt at melde flytning til os. Undervisere og ansatte på SDU skal dog melde flytning med angivelse af placeringen af kontor/dueslag til sundoghed@health.sdu.dk.

Skriv til os, hvis du ikke modtager bladet.

Præcisering I Sund & Hed nr. 1 årgang 11 bragte vi debatindlægget ”Kiropraktorer er IKKE det samme som en fysioterapeut - Kiropraktorer er kiropraktorer”.

Debatindlæggets forfatter var desværre ikke oplyst i bladet. Men indlægget er skrevet af Kim Corfixen.

Side 2

SUND & HED FORÅR 2009 Deadline 20. februar 13. marts 27. marts 17. april 1,. maj 22. maj

Udkommer 6. marts 27. marts 14. april 1 maj 15. maj 5. juni

LEDER

Læger venter man da på Lægemangel.

Ordet dukker hele tiden op. Alle steder – i alle sammenhænge.

Det er som om, begrebet gennem de seneste år har kæmpet en brav kamp mod myten om, hvordan alle læger scorer kassen, for et indtage førstepladsen over emnevalg, når den brede offentlighed skal drøfte den danske lægestand.

Lige nu ser noget dog ud til, at kampen er ved at være vundet. I hvert fald for mit vedkommende.

For på det seneste har jeg måttet sande, at læger er noget, man venter på. Og jeg må indrømme, at jeg trods min viden om faget – eller måske netop derfor – også er blevet lettere træt af det. Ikke fordi jeg synes, der er så uendelig lang tid til, jeg selv står færdig som læge og dermed kan gøre noget ved problemet, hvis jeg da bevarer min naivitet og tro på egen formåen så længe. Men mere fordi det i bund og grund er ret så irriterende at skulle vente, når man føler sig lidt sløj og gerne vil have hjælp nu og her.

En fredag for nogle uger siden stod jeg pludselig i den situation, at jeg gerne ville se en læge. Gerne nu og her. For selv om det ikke var akut, måtte det gerne gå lidt stærkt.

Som så mange andre – ellers raske – unge mennesker har jeg nemlig ikke tid til at ligge syg. Der er så mange andre ting, jeg gerne vil bruge tiden på. Studie, arbejde, skiferie. Måske i omvendt rækkefølge.

Som regel bruger jeg tricket med at ignorere min sygdom.

Og hvis det er svært, genkalder jeg mig bare min fars stemme, der roligt fortæller, at alt kan løbes væk. Det plejer at være nok.

Så i stedet for at tage den tiltrængte og helbredende dag i sengen kæmper jeg mig hellere gennem 14 dages sygdomshelvede. Til gengæld bevarer jeg illusionen om mit jernhelbred, der aldrig svigter og holder mig konstant på benene.

Men denne fredag indså jeg mod mit princip, at jeg nok ligeså godt kunne se min læge først som sidst, hvis jeg da havde lyst til at blive rask; hvilket jeg jo gerne ville.

Og det var så her, det gik op for mig, at ikke blot er vejen til en læge lang og fyldt med ventetid. Vejen til en læge, der vil hjælpe, er endnu længere.

Som nævnt ignorerer jeg ofte min sløjhed. Så da jeg denne fredag morgen ringer til min læge, er det første gang trods snart et par år i Odense.

At jeg skal vente på at komme igennem til lægen, er jeg sådan set forberedt på. Men at jeg får en telefonsvarer, der fortæller, at min læge holder lukket, slår alligevel næsten benene væk under mig. Eller det vil sige – jeg sidder jo sådan set ned, så måske bliver jeg bare overrasket.

Men alligevel: Der er to læger i mit lægehus. Og at de begge har valgt at holde fri en fredag uden for skolernes ferie er alligevel underligt.

Så i stedet for at give mig hurtig hjælp beder damen i telefonsvareren mig om at ringe til et nyt nummer. Også her må jeg vente blot for at høre endnu en sød telefonsvarer-dame oplyse otte nye tal, jeg skal trykke for at få fat på en læge. Eller i hvert fald en læges sekretær.

Da jeg endelig når igennem til en levende person, får jeg en tid over middag. Det er sådan set fair nok, for jeg er jo ikke ved at dø. Jeg vil bare gerne have lidt hjælp inden alt for længe.

Men selv om jeg siger til mig selv, at det er fair nok, begynder det alligevel at irritere mig, da jeg fremme hos lægen igen skal vente. Måske fordi ventetiden hele formiddagen har gjort min lunte lidt kortere. Men vente skal jeg. Først på at blive undersøgt. Og derefter for at få at vide, at det ikke ser så godt ud, og at jeg for at få hjælp nok hellere må en tur på skadestuen.

Skadestue er efterhånden blevet synonym for ventetid, så det kommer ikke bag på mig, at lægen i den efterfølgende sætning fortæller mig, at jeg nok skal forberede mig på at vente lidt, inden jeg kommer til på sygehuset. Det havde jeg ligesom gættet.

Lægens bekymrede mine og det faktum, at jeg nu skal på skadestuen med noget, jeg troede, min huslæge kunne ordne, får dog min tålmodighed til at skrumpe yderligere. Så da jeg på skadestuen først bliver mødt med et blik, der siger, »hvad vil du her«, og jeg efter min forklaring får at vide, at jeg kan vente til sidst på eftermiddagen, ved jeg efterhånden ikke, hvad jeg skal gøre ved mig selv.

Heldigvis mener sygeplejersken, at jeg kan vente derhjemme i de to en halv time, der nok går, inden det bliever min tur. Et tilbud, jeg tager imod med kyshånd. Så sjovt er det alligevel ikke at sidde som syg på en skadestue.

Fuld af forhåbninger om at nu er hjælpen nær, møder jeg derefter op på den aftalte tid. Et sted i baghovedet fortæller en stemme mig dog, at det nok er urealistisk, at man sådan bare kan bestille tid på skadestuen. Ganske rigtigt. Tiden går, og inden lægen dukker op, er der gået endnu en time. Eller det vil sige. Jeg har efterhånden brugt 12 timer for at få en hjælpende hånd af en læge.

Til gengæld kom den, og den hjalp.

Og held for det. Ellers tror jeg, at jeg fremover i stigende grad ville ignorere sygdomssymptomerne og lade dem gå over af sig selv. For det går jo næsten lige så hurtigt.

Marius Kløvgaard Chefredaktør

Side 3

FOKUS

Ny uddannelse i global sundhed Københavns Universitet har netop oprettet et nyt center, der skal samle forskellige uddannelser i global sundhed.

På længere sigt er et samarbejde med SDU en mulighed.

Marius Kløvgaard Chefredaktør, Sund og Hed Global sundhed har på det seneste været et af de helt store modeord i sundhedssektoren.

Ikke kun blandt medlemmerne af den internationale studenterorganisation IMCC, men også på store dele af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på SDU, der i efteråret satsede stort på det såkaldte Global Health Risk Games.

Nu har de så satset endnu større i København.

For få uger siden – den 2. februar 2009 – åbnede Københavns Universitet sit nye center for global sundhed, Copenhagen School of Global Health.

Centeret samler de fakulteter på Københavns Universitet, der i forvejen arbejder med global sundhed, for på den måde at give de studerende den bedst mulige uddannelse i emnet.

Indtil videre har det globale sundhedscenter tilknyttet 135 forskere fra fakulteter og institutter som blandt andet sundhedsvidenskab, statskundskab, antropologi og teologi. »Formålet med centeret er, at vi i Danmark mere aktivt forsøger at ændre den globale ulighed inden for sundhed,« siger Flemming Konradsen, professor og leder af Copenhagen School of Global Health. »Vi skal sikre, at forskere og studerende kan støtte vores partneruniversiteter i Afrika, men også i Mellemamerika, så de kan lave bedre forskning i sundhed og uddanne bedre studerende,« fortsætter han. Ændrede sygdomsmønstre Centeret for global sundhed i København skal dog ikke kun sikre bedre studerende i udviklingslandene.

Også hjemlige studerende skal have gavn af projektet.

Det er netop en af årsagerne til, at centeret samler så forskellige studieretninger som medicin, statskundskab og teologi. »Udviklingen og ændringerne i sygdomsmønstrene i verden kræver, at vi sætter global sundhed sammen på en anden måde. Vi har simpelthen en bolsjepose, der skal blandes anderledes,« siger Flemming Konradsen.

Han peger blandt andet på den øgede Side 4

forekomst af diabetes i Indsien som et af de ændrede sygdomsmønstre, fremtidens sundhedspersonale skal tænke anderledes i forhold til. »Forskellige fakulteter på Københavns Universitet laver i dag gode kurser i global sundhed. Men de studerende kan ikke tage kurserne på tværs af fakulteterne. Så de studerende får ikke en god nok uddannelse i global sundhed,« siger Flemming Konradsen om årsagen til det tværfaglige samarbejde.

Ud over stigningen i diabetes i Indien er der, ifølge lederen af Copenhagen School of Global Health, flere sundhedsproblemer i Afrika, der gør, at sundhedspersoner i fremtiden vil have gavn af den viden, andre studieretninger ligger inde med. »På teologi arbejder de for eksempel med religiøse gruppers rolle inden for sundhedsfremme i Afrika. Så det vil være dumt ikke at tage dem med, når det handler om global sundhed,« siger Flemming Konradsen.

På lignende måder har antropologer en viden om forståelse af sygdomme på tværs af kulturer. »Det er relevant, uanset om man arbejder med sundhed i Afrika, sundhed blandt indvandrere i Danmark eller professionalisme i sundhedssystemet,« siger Flemming Konradsen.

Speciale i Global Sundhed I første omgang skal Copenhagen School of Global Health altså sikre, at studerende kan tage kurser i global sundhed på tværs af de forskellige fakulteter på Københavns Universitet.

Derudover skal centeret sikre bedre information om udlandsophold og ph.d.stillinger inden for emnet. »I løbet af de næste tre år er vores mål dog, at vi laver et decideret speciale i global sundhed, så studerende med en bachelor i for eksempel medicin eller ernæring kan tage en overbygning i global sundhed,« siger Flemming Konradsen og fortsætter: »Vi vil ikke lave en helt ny uddannelse, men lave en grunduddannelse på et år, som efterfølgende kan suppleres med et år på et af de fakulteter, der i forvejen udbyder kurser i global sundhed.

Han tilføjer, at hvis den politiske vilje og økonomien er til stede, så er specialet i global sundhed måske klar, allerede inden de tre år er gået.

SDU’s studerende er velkomne Godt nok er det Københavns Universitet,

der netop har etableret centeret i global sundhed.

Men det er langtfra meningen, at initiativet kun skal komme studerende og forskere ved universitetet i hovedstaden til gode. »Vi har med vilje kaldt centeret Copenhagen School of Global Health og ikke University of Copenhagen School of Global Health,« siger Flemming Konradsen og påpeger, at netop det manglende universitetsnavn gør en stor forskel. »Vi vil nemlig gerne udvikle centeret.

Og det skal ikke kun være et center for Københavns Universitet. Det skal bredes ud til hele landet og gøres nationalt. For Danmark er ikke stor nok til at have flere centre, der arbejder med global sundhed,« fortsætter han.

Det betyder, at Copenhagen School of Global Health er klar til at samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner – også SDU, der på det seneste selv har arbejdet en del med global sundhed. »Morten Sodemann på SDU har jo nogle unikke erfaringer med forskning i Vestafrika. Så vi vil gerne samarbejde med SDU, som jo netop laver nogle gode aktiviteter inden for global sundhed,« siger Flemming Konradsen.

Han tilføjer, at der i dag kommer studerende fra hele landet, når Københavns Universitet holder kurser i international sundhed eller sommerkurser i global sundhed. Derfor skal andre universiteters studerende også have mulighed for at deltage i det kommende speciale i global sundhed. Det samme gælder de ph.d.stillinger i global sundhed, som Copenhagen School of Global Health med tiden ønsker at udbyde. »En ph.d. inden for global sundhed er ret specialiseret. Så dem skal alle have let adgang til, så vi får et så bredt ansøgerfelt som muligt,« siger Flemming Konradsen.

Copenhagen School of Global Health Åbnede den 2. februar 2009.

Samarbejder på tværs af de forskellige fakulteter på Københavns Universitet. Blandt andet deltager sundhedsvidenskab, antropologi, psykologi, statskundskab, farmakologi og teologi.

Målet er at forbedre sundheden i Danmark, i ulande og i mellemindkomstlande.

Der er fra starten knyttet cirka 135 forskere til centeret.

FOKUS

Københavns globale sundhedssatsning kan ramme SDU Morten Sodemann, klinisk lektor på SDU, er ansat til at arbejde med global sundhed. Han vil hellere samarbejde med Copenhagen School of Global Health end lave halvgode kurser i Odense. Samtidig håber han, at centeret vil komme med en skandinavisk definition på global sundhed.

Marius Kløvgaard Chefredaktør, Sund og Hed Selv om Københavns Universitet med sit nye tiltag, Copenhagen School of Global Health, i den grad har distanceret landets øvrige universiteter, når det handler om global sundhed, er der ingen sure miner fra SDU’s mand på området, klinisk lektor Morten Sodemann.

Tværtimod.

Morten Sodemann har nemlig en varm velkomst til det nye center, som han hellere vil samarbejde med end konkurrere imod. »Jeg er fuld af beundring. For det er et godt team, der er samlet på Copenhagen School of Global Health. Det er et ungt team, som er bekendt med, at tværfaglighed er nødvendigt, hvis man vil løse globale sundhedsproblemer. For emnet er tværfagligt, så derfor er det godt at drage forskellige fakulteter ind i det,« siger Morten Sodemann. »Samtidig gør de mange institutioner, der deltager i centeret, at det er noget af en mastodont på området. Så dert vil være åndssvagt, hvis vi på SDU ikke hopper med. For Danmark er et lille land, og vi skal ikke alle opfinde den dybe tallerken. Så i stedet for at lave vores eget, kan vi byde ind med for eksempel Global Health Risk Games, som er et område, hvor vi er langt fremme,« fortsætter han.

af studiet, så interesserede i global sundhed kan fgølge de gode ting, Københavns Universitet har gang i. SDU kan så koble sig på med de tiltag omkring risici inden for global sundhed, som vi er gode til i både Odense og Esbjerg,« fortsætter han.

Morten Sodemann tilføjer, at den beslutning ikke er truffet endnu.

Derfor opfordrer han de studerende til at komme med deres syn på ideen og henviser til, at Copenhagen School of Global Health i stor grad er etableret på grund af vedvarende pres fra den internationale studenterorganisation IMCC. Seminar om global sundhed i maj Ud over at uddanne studerende i global sundhed håber Morten Sodemann, at Copenhagen School og Global Health vil højne niveauet i den danske forskning i emnet.

Samtidig håber han, at centeret som

noget af det første vil komme med et skandinavisk udspil til, hvad global sundhed i bund og grund er. »Lige nu er det amerikanerne, der har defineret, hvad global sundhed er. Men amerikanerne skal ikke have patent på det, selv om WHO er hoppet med på deres definition. For den amerikanske definition er lidt imperialistisk og handler om stor styring af sundhedstiltag udefra, hvorfor det hele ofte falder lidt sammen, når støtten udefra stopper,« siger Morten Sodemann.

Han tilføjer, at SDU netop i slutningen af maj vil lave et seminar, hvor målet er at komme nærmere et skandinavisk bud på global sundhed. »Vi skal finde ud af, om vi i Skandinavien mener, at global sundhed er udvidet tropemedicin, om det kun handler om lav- og middelindkomstlande, eller om det handler om hele verden,« siger Morten Sodemann.

Fri til valgfag Godt nok er Morten Sodemann enig i, at det er vigtigt, at Danmark får et egentligt speciale i global sundhed, da mange faggrupper kan få gavn af det. Med da dert næppe er brug for 200 danske kandidater i global sundhed om året, gør det nye globale sundhedscenter i København, at SDU bliver nødt til at gentænke sin rolle inden for global sundhed. »SDU må nu redefinere, om vi fortsat skal udbyde store kurser i global sundhed,« siger Morten Sodemann. »For i stedet for at bruge ressourcer på halvgode kurser i global sundhed, som alle kan tage, kan man i stedet give de studerende på SDU en valgfri del i løbet Foto: Timothy Aikman

Side 5

REPORTAGE

Sne er medicin for sjælen

I snowparken hoppede både skiløbere og snowboardere.

De sneklædte bjerge i Val Thorens fik i uge 5 godt 150 idrætsstuderende, kiropraktorstuderende og medicinstuderende fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet til at slippe bøgerne, glemme studiet og lære hinanden at kende på tværs af studieretninger.

Marius Kløvgaard Chefredaktør, Sund og Hed Foto: Marius Kløvgaard og Nils Fagerström »Kawabonga dude!« Råbet fra de legendariske Ninja Turtles blander sig med den knitrende sne, netop som to englændere klædt i grøn heldragt og med brune skildpaddeskjolde på ryggen vender skispidserne nedad mod en af de utallige dale i det alpine skisportssted Val Thorens, Frankrig.

De to englænderes gennemførte udklædning får sammen med råbet smilene frem hos os. På samme måde som mundvigene trækker sig opad, da vi sekunderne efter suser gennem den lækre sne og ned over bjergsiden i forsøget på at indhente de to Ninja Turtles.

I det hele taget herskede smilene blandt de omkring 150 idrætsstuderende, kiropraktorstuderende og medicinstuderende fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på SDU, som i uge fem var rejst til de snefyldte Alper i Val Thorens for at bytte lærebøger ud med ski og snowboard. For med så mange studerende fra det samme fakultet samlet på samme skiferie var der konstant noget at smile

af. Og der blev bygget broer på tværs af studieretningerne. Både på pisterne og på barerne om aftenen.

Stjerneklar nat Skiområdet bød netop i uge fem på noget nær sublimt skiløb.

Godt nok startede ugen med snefald.

Endda i ret konstante mængder, så skiene flere af de første dage skulle styres gennem tæt tåge med så lav sigtbarhed, at enkelte sundhedsstuderende fik brug for lokal guidning for at komme hele vejen ned fra bjerget.

Men da stjernerne tirsdag aften begyndte at lyse klart på de hvide tinder,

øjnede de mange håbefulde danske, norske og svenske skientusiaster fra SDU lækkert skivejr.

De foregående afteners våde byture blev for en stund sat i bero. I stedet blev øjnene blanke af forventninger til morgendagen – og måske også lidt af angsten for, at skyerne alligevel skulle snige sig ind i løbet af natten og som en ond drøm, der bliver til virkelighed, lægge sig over bjergtoppene.

Skyerne blev dog denne nat kun i tankerne.

Så da gardinerne dagen efter blev trukket fra, kom mundvigene hurtigt op.

Blå himmel. Ikke en eneste sky. Og en Flere af de skiglade sundhedsstuderende fra SDU var fascinerede af offpisten i Val Thorens.

Med skiene mod dalen letter en paraglider fra bjergsiden.

Side 6

REPORTAGE sol, der så småt var ved at kravle op over de godt tre kilometer høje tinder rundt om Val Thorens.

Stort set inden lifterne åbnede var ski og snowboard derfor spændt på. For med udsigten til så vidunderligt vejr, var det om at få mest muligt ud af dagen.

Og med sigtbarheden i top var det også blevet tid til at udforske det store skiområde, som Val Thorens gemmer på.

Lokkende offpist At Val Thorens er et enormt skiområde, fandt vi hurtigt ud af.

For det korte kig på kortet over pisterne, vi som urutinerede spejdere undede os selv inden dagens afgang, viste sig langt fra at være nok. Gang på gang kørte vi forkert i vores forsøg på at komme igennem hele området, der strækker sig over tre dale.

Men da pisterne overalt var dækket af nyfalden sne, var det jo sådan set også lige meget, hvor vi kørte. Flere steder var det hvide pulver da også så lokkende, at vi lod os indfange af sneen og bare måtte tage den samme bane igen og igen.

De foregående dages snefald havde samtidig dækket bjergsiderne uden for pisterne med en dyne af hvidt.

Offpisten lokkede, og til sidst gav vi efter og begav os uden for de afmærkede nedkørsler.

Smilene blev om muligt endnu bredere, mens vi surfede gennem det dybe, bløde pulver og trak de første spor i sneen.

Faktisk byder Val Thorens ved siden af sine omkring 600 kilometer pister på næsten uanede offpist-muligheder. Ved mange af pisterne er det muligt at køre ud i den dybe sne, uden at man risikerer at ende så langt fra en lift, at man bliver nødt til at tage skiene på skulderen og gå langt for at komme hjem.

Men selv om mulighederne for offpistkørsel er tæt på uudtømmelige, er der også mange skiløbere og snowboardere om buddet.

Så i løbet af dagen blev de før så glatte bjergsider dækket af spor fra vovehalse, der blev mere og mere modige i takt med, at de kom længere og længere væk fra de afmærkede nedkørsler. Til sidst var der kørt så meget i områderne uden for pisterne, at det stort set kunne være det samme.

Alligevel blev vi draget af drømmen om det hvide pulver. Så efter frokosten, hvor vi slikkede sol på en bjergtop, fortsatte vi i offpisten.

kede der pludselig en flok paraglidere op på himlen. Som store fugle i skrigende røde og gule farver kredsede de om bjergtinderne.

Da vi kom tættere på – eller længere ned – så vi endda, hvordan det næste hold paraglidere endte i luften.

Fra en bjergskråning rettede de skiene mod dalen og susede nedad blot ventende på, at faldskærmen på ryggen foldede sig ud. Noget af et vovestykke, da kastevinde så let som ingenting kunne slynge de flyvende skiløbere over i et bjergmassiv eller direkte ind i et liftkabel. På et tidspunkt så det ligefrem ud til, at en af paragliderne ville lide den skæbne. Til alt held fik manden styr på udstyret, så han efterfølgende som en lille prik på himlen kunne nyde de sneklædte, takkede tinder på Europas tag.

Glemte tiden Trods gentagne kig på kortet blev vi den første solskinsdag ikke helt fortrolige med Val Thorens og de tre dales mange pister.

Da solen begyndte at kaste lange skyg-

ger, og det var på tide at komme hjem til lejligheden, kom vi igen på afveje.

Så den medbragte kaffe, vi ville forkæle os med, fik lov til at blive i rygsækken. Og godt for den beslutning. For da vi endelige nåede frem til den lift, der skulle få os sikkert hjem til lejligheden i satellitbyen Val Thorens, var der blot ni minutter til den lukkede. Tiden var løbet fra os, og vi priste os lykkelige for vores held.

Vel tilbage i Val Thorens hørte vi fra de andre, at også de havde fået det optimale ud af den flotte solskinsdag. Stort set alle havde kørt sig selv helt ud. Og til SDU’s skientusiasters store glæde blev vejret resten af skiferien lige så godt. Blå himmel, høj sol og lækker sne på pisterne.

Dansk fest på Snesko Efter pisternes lukning blev den gode dag i sneen fejret – lige som alle de andre dage på ski og snowboard blev det.

En stor del af de sundhedsstuderende fra SDU startede afterskien på baren med det danskklingende navn Snesko. En bar lavet til danske turister, hvor et tomandsorkester spillede dan- fortsættes på side 8-9

Flyvende skiløbere Midt i vores eftermiddagsnedfart dukI løbet af ugen blev der arrangeret en velbesøgt og vellykket picnic med liveband på bjerget.

Side 7

REPORTAGE

Sne er medicin for sjælen ske hits fra Gasolin til Rasmus Nøhr. Trods et fesent udvalg i baren var stemningen høj, hvilket nok ikke var gået herhjemme.

Stemningen var dog ene og alene båret oppe af de fremmødte skiløbere. Skiløbere, der var opsatte på at give den gas, og som var taget til Val Thorens for at slå hjernen fra.

Lige netop det lagde Snesko rammerne til. Så det var lettere beduggede skiløbere, der først på aftenen vendte hjem til lejlighederne og fik lidt mad indenbords, inden festen fortsatte. Først i de forskellige lejligheder indtil truslen om bøder og sure gendarmen fik folk til at skrue

fortsat fra side 6-7

ned for musikken og liste videre i byen på et af de mange diskoteker, der med livebands og drinks holdt på skiløberne til langt ud på morgenen. Trods tømmermænd fik næste dags sol og klare himmel dog folk på benene og ud i sneen.

Men selv om frosten og den til tider bidende vind gjorde sit for at kvikke de kommende læger, kiropraktorer og idrætslærere op, satte nætternes festligheder og dagtimernes udmarvende skiløb dog sidst på ugen sine spor blandt de studerende fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

Frokostpauserne i solen blev længere

De første dage lå de snefyldte skyer tungt over bjergene. På toppen var der dog sol, men på vej ned ad pisten skulle man gennem snevejret.

Side 8

– som om liggestolene ligesom holdt én fast og fik øjnene til at glide i, så ugens begivenheder kunne genopleves på den indre nethinde.

Mens nogle af de tilrejsende sundhedsstuderende nød solen og lod sneen og den friske luft vaske alle tanker om studie, studyguide og bøger væk, forsøgte andre dog at presse det sidste ud af lårene.

Det er her, vi midt på en sort piste pludselig overhales af de »kawabonga«råbende Ninja Turtles. Vi ser dem ikke igen. Væk er de. Til gengæld står minderne klart.

Efter en hård dag i sneen var det tid til massage.

REPORTAGE I det strålende vejr var der udsigt til Europas højeste bjerg, Mont Blanc.

Sidst på ugen lokkede liggestolene mere og mere.

Val Thorens Skisportsbyen Val Thorens ligger i 2300 meters højde og er den højest beliggende i Europa.

I sig selv byder Val Thorens på adskillige pister, og med et udvidet liftkort, der dækker tre dale i området, bliver det muligt at køre på 600 kilometer sammenhængende pister.

Omkring 150 studerende fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet var med på skituren i uge fem.

Selv om folk kørte sig ud på pisten, blev der stadig gået til den til afterskien.

Side 9

SPECIALEPENNEN

- Intern Medicin: Lungemedicin

Lungerne kan man jo ikke undvære

Anne-Marie Jelsig (tekst og foto) Stud. med.

Lungemedicin er et af de tunge intern medicinske specialer, men har alligevel problemer med rekruttering. Det skyldes, at de yngre læger stræber efter et liv, hvor de kan udleve drømmen om både børn og karriere, mener Ingrid Titlestad, der er overlæge på lungemedicinsk afdeling på OUH Astma, akut respirationsinsufficiens og KOL er nok de hyppigste associationer, når man præsenterer en medicinstuderende for specialet lungemedicin. Ingrid Titlestad er overlæge på Lungemedicinsk afdeling J og forstår godt, at studerende og yngre læger kan have svært ved at se det fantastiske ved specialet. »Jeg prøvede selv lidt forskelligt, inden jeg bestemte mig for lungemedicinen,« fortæller Titlestad og fortsætter: »Jeg prøvede først kirurgi – jeg var glad for det i turnus. Men det gik op for mig, at fællesnævneren for alle kirurgerne dengang var, at de havde forsket.« Ingrid Titlestad følte sig tirret og valgte at afbryde sin turnus for at skrive en ph.d. på fuld tid: »Da jeg var færdiguddannet havde jeg tre små børn og havde derfor ikke tid til at lave så meget ekstraarbejde i min fritid. Jeg blev meget glad for forskning i forbindelse med min ph.d. og vidste, at ligegyldigt hvilket speciale jeg fik, skulle forskning være en del af det.« Begrebet KOL Efter sit ph.d.-projekt fuldførte Ingrid TitSide 10

lestad sin turnus og udelukkede almen praksis. Og efter introduktionsstillinger på et par brede medicinske afdelinger, blev hendes interesse for medicin bekræftet. Men hvorfor lige lungemedicin? »Jeg var ansat i lungemedicinsk regi på den store medicinske afdeling i Odense og nogenlunde samtidig blev der publiceret en række store KOL-studier,« fortæller Ingrid Titlestad. »KOL eksisterede ikke som begreb, da jeg blev færdig som læge i 1992. Det interesserede mig: hvordan lever man med en kronisk sygdom, og hvad er svarene på alt det, som vi ikke ved? Jeg blev nødt til at arbejde med det.« Derefter gik det slag i slag og i januar 2008 blev Ingrid Titlestad overlæge på Lungemedicinsk afdeling i Odense.

Dystert speciale Den dag i dag er det KOL, der er Ingrid Titlestads store interesse, men hun kan godt forstå, at de kroniske KOL-patienter kan synes triste at arbejde med: »Nogle mennesker kan ikke lide at arbejde med kronikere – og sammen med lungecancerne har vi en stor patientgruppe, der har en meget dårlig prognose. Der er rigtigt mange, der dør. Jeg sammenligner tit med det nefrologiske speciale, som har mulighed med dialyse, hvis deres patienter får organsvigt. Hvis vores lungepatienter får lungesvigt, er det uforeneligt med liv,« fortæller Ingrid Titlestad og nævner, at når man påtænker lungemedicin som speciale, kan det være en fordel at gøre sig sit forhold til døden klart. »Nogle betragter lungemedicin som et dystert speciale,« konstaterer Ingrid Titlestad, men mener selv, at man skal vende det til en fordel: »Det er jo netop deri udfordringen ligger: Hvad kan man gøre? Hvordan kan man hjælpe dem?«

Mange læger, ingen lungemedicinere Hvis man ønsker at specialisere sig inden for lungemedicin, er chancerne for at få en uddannelsesstilling for øjeblikket ret store. Hvor de intern medicinske specialer tidligere var meget eftertragtede, så kæmper mange specialer nu med store rekrutteringsproblemer: »Det går ikke så godt med at besætte uddannelsesstillingerne. Vi uddanner jo rigtigt mange, så statistisk passer det ikke helt sammen. Jeg ved faktisk ikke helt, hvor de bliver af,« siger Ingrid Titlestad.

Hun peger på, at den nye generation har andre forventninger både til sig selv og til systemet: »Problemet i Danmark er, at vi vil det hele, har mange roller og er meget ambitiøse: karriere, rejser og ikke mindst kunne tage sig af sine børn.« Øget forskning skal hjælpe Ingrid Titlestad bekræfter, at lungemedicinen skal oppe sig for at tiltrække flere – og det ser hun gerne ske via øget forskningsaktivitet, hvor man kan fange de unges interesse tidligt: »Vi har ikke rigtig tradition for forskning – og vi arbejder kraftigt i fællesskab på at give afdelingen et løft. Jeg håber at tiltrække yngre studerende og yngre læger.« Desuden prøver Ingrid Titlestad selvfølgelig at være engageret i sin undervisning og er glad for de studerende, der kommer forbi afdelingen. »Vi lader de studerende gå ind på lige fod med vores basis- og turnuslæger, og de får deres egne patienter – de giver gode evalueringer for dette.« Og så er vagterne på lungemedicinsk afdeling ikke så hårde – og det er i øvrigt også relativt nyt at en speciallæge i lungemedicin kan kontaktes døgnet rundt: »Generelt er der ikke så meget vi kan gøre, som har stor prognostisk værdi

SPECIALEPENNEN akut. Vi har ikke det samme tidspres som fx neurologer og kardiologer med revaskularisering. Vi har NIV (non-invasivventilation) i afdelingen, som selv ”yngste mand” kan ordinere, og ved tvivl er speciallægen tilgængelig. Vi kan oftest undværes om natten,« fortæller Ingrid Titlestad.

Noget for alle Ingrid Titlestad mener desuden, at den generelle opfattelse af lungemedicin måske ikke helt stemmer overens med virkeligheden. Det skyldes ikke mindst, at historien har dømt specialet hårdt:

»Tidligere tænkte mange: Lungemedicin – det er jo bare tuberkulose. Senere er tuberkulose blevet erstattet af KOL – og ”det kan man jo alligevel ikke gøre noget ved.”« Det er trist, mener Ingrid Titlestad, for specialet indeholder også meget mere end de kroniske patienter – der er noget for alle læger uanset temperament: »Det gode ved specialet er, at man kan få lov til at beskæftige sig både med det kroniske og det akutte. Hvis man er handlingsorienteret, kan man blive tilfredsstillet, og hvis man har en minikirurg i maven, udfører vi også invasive procedurer

som bronkoskopi og pleuracentese.« Ingrid er ikke i tvivl om, at lungemedicin til fulde vil leve op til mange lægers forventninger. Alligevel tøver hun en lille smule, da hun skal besvare spørgsmålet, om hun ville vælge noget andet i dag: »Så skulle det være fuldtidsforskning, men der ville jeg nok savne patienterne.

Nej, jeg er faktisk ganske tilfreds.«

Læs tidligere specialepenne på www.sundoghed.sdu.dk

Ingrid Titlestad er stadigvæk glad for både basalforskning, patienter og sine løbesko, som bliver flittigt brugt.

Side 11

Side 12

KLUMME

Eksamen - uretfærdig svær?

Karen Bonde Christiansen Stud.med.

Et nyt semester står for døren og banker på. Det er mandag morgen og gråvejr.

Min cykel er punkteret, og det er første dag i skole efter ferien – som du nok ved, har studerende altid fri, særligt når der ikke er skemalagte timer. At nogle af os så har siddet og læst alligevel, er jo bare vores egen sag…

Nå, men det var en lille afstikker. Dagens emne er eksamen – den store altafgørende eksamen. Den eksamen der afgør, om du går videre til næste fag med god samvittighed, om du har noget ekstra at læse ved siden af det andet, om du skal tage semesteret om, eller om du i sidste ende bliver færdig som læge.

Du kender den godt, eksamenen! Og kender du den ikke endnu, så tro mig – den bliver dig en særdeles god bekendt, inden du når ud af lægeskolen.

Nå, men det var endnu en lille afstikker. Denne mandag morgen, første dag efter ferien, undrede jeg mig over den heftige snak, der gik blandt mine medstuderende. Samtalen handlede om eksamen, i dette tilfælde embedseksamen, og hvilke karakterer der blev givet til dette års kandidater.

Samtalen mindede mig om den dag for nogle år siden, hvor snakken om eksamen blev mig for meget – og den er mig stadigvæk for meget. Jeg gider ikke høre det: Altid er eksamenen for svær eller for spidsfindig. Altid er de studerende blevet uretfærdigt bedømt. Altid er eksaminator og censor uretfærdige i deres bedøm-

melse, og altid er det synd for de studerende. Medicinstudiet er et hårdt studie, og ingen andre studerende fra andre studieretninger kan forstå, hvor umenneskeligt hårdt medicinstuderende har det. Du har sikkert hørt de samme floskler igen og igen.

Indrømmet medicinstudiet er langt, og der er mange eksamener. Jeg har haft fag, som jeg ikke forstod meningen med, for eksempel videnskabsteori (hvorfor er filosofiske diskussioner om solen står op i morgen vigtige for mig i mit kommende virke???) eller samtlige aminosyrers strukturformler (og dem kunne jeg så til den eksamen, men kan i dag ikke tegne en eneste aminosyre rigtigt?! Det var fint at kunne for forståelsen af Krebs’ cyklus og så videre, men hvornår jeg ellers får brug for at kunne tegne sådan en fætter, ved jeg ikke…).

Der er mange, mange sider i bøgerne som fx medicinsk kompendium, og der er mange lærebøger med meget tom snak, ikke mindst Djævlen (alias Devlin – molekylær biomedicin A-C).

Jeg har været til eksamen i alt det, jeg ikke kunne finde ud af, og jeg har været til eksamen i alt det, jeg godt kunne finde ud af.

Ja ja, alt dette ved både du og jeg. Lægevidenskab er sammen med teologistudiet nogle af de længste studier på universitetet. Vi har det hårdt – MEN!!! Studerende på andre studier kommer altså heller ikke sovende til deres uddannelse.

Vi er ikke de eneste, der går til eksamen, og vi er ikke de eneste, der ikke altid forstår, hvorfor der er så vigtigt at lære de

forskellige ting, mens vi står i det.

Tør øjnene, ven! Hold op med at klynke.

Du har selv valgt at læse til læge. Du kan holde op i dag, hvis du ikke vil mere. Eksamen er en del af studiet. Du ved, hvilke lærebøger der bliver anbefalet, og du ved dermed også, hvad eksaminator kan stille spørgsmål i. Vi skal alle sammen igennem – også når vi har strid modvind på hjemmefronten og fag, som vi ikke er så gode til (fx biokemi og hæmatologi). Nogle af os oplever at dumpe et fag, og så må vi jo på den igen, indtil vi kan tingene ordentligt. Det er ikke eksaminators skyld, når jeg ikke kan alt. Det er jo bare ærgerligt for mig, at der bliver stillet spørgsmål i de tre ting, som jeg ikke kan finde ud af – eller er det nu også så ærgerligt?

Hånden på hjertet, hvis jeg skal stå som eneste læge i skadestuen på Sdr. Bøvling sygehus og tage imod din far, der har været involveret i et trafikuheld, eller din mormor med hjertestop eller din gravide søster, der styrtbløder fra underlivet, vil du så ikke gerne have, at jeg har været en lang uddannelse igennem, hvor der er blevet stillet strenge krav til mig, for at jeg kunne bestå hver eksamen?

Min pointe er, at om lidt står du og jeg og vores medstuderende med ansvaret for andre menneskers liv og førlighed, og er det så ikke også meget retfærdigt, at vi bliver bedømt hårdt og uretfærdigt – så længe vi bliver gode basislæger af det?

Det handler om liv – ikke om din ære og retfærdighed!

Bag om jobbet som faglig vejleder Faglige vejledere Medicin

mange ting til at passe sammen og gå op, når både regler, studie og livet skal passe sammen.

Hvad er en faglig vejleder?

En faglig vejleder er en studerende, der ansættes af fakultetet til at vejlede andre studerende. Vejledningen spænder vidt fra studieplanlægning, merit, eksamensregler, klinikfordelingsregler og møder til problemer af mere personlig karakter relateret til studiet. En faglig vejleder indtager en rolle som formidler mellem de studerende og fakultetet og søger at varetage de studerendes interesser indenfor en given ramme af regler.

Hvorfor er jobbet som faglig vejleder godt?

Som faglig vejleder lærer man at forholde sig professionelt til andre mennesker. Man er ekspert på en række områder, og folk forventer at kunne komme til dig og bede om hjælp. For at kunne yde en service for den studerende skal man først kende problemet, og dette kan til tider være svært at få fundet frem til. Når man er faglig vejleder, bliver man derfor virkelig trænet i at kommunikere og formidle viden. Dette er kompetencer, som både er vigtige undervejs i studieforløbet, men også i forhold til det senere virke som læge. Som vejleder er der ligeledes mulighed for en del forskellige kurser, der er med til at styrke professionalismen og kommunikationsevnen.

Hvad kan en god faglig vejleder?

En god faglig vejleder arbejder løsningsorienteret og er en problemknuser. Man arbejder på at finde den bedst mulige løsning for den enkelte studerende i den enkelte situation. Dermed er evnen til at rumme meget og lytte essentiel. Man skal have

Side 13

BAGGRUND

Endnu et spændende år for IMCC Uland i Ghana Anette West Skaarup (tekst og foto) stud. med.

I 2008 har IMCC Uland i Ghana arrangeret kurser i projektplanlægning og internetsøgning for lokale organisationer og deltaget i lokalt samarbejde om HIV/AIDS. Frivillige IMCC’ere har fået erfaring i at arbejde på fjerntliggende sundhedsklinikker og deltaget på sundhedskonferencer med Ghanas sundhedsministerium. Og ikke mindst har projektet gennemgået en grundig midtvejsevaluering, der kommer til at guide IMCC’s arbejde fremover.

Anette West Skaarup fra IMCC Uland gør status over et begivenhedsrigt år.

Halvvejs i projektfasen ”Ghana” er et begreb, som oprindeligt stammer fra det ældgamle afrikanske rige. Ordet fik dog sin renæssance i 1957, da det kom til at lægge navn til det første frie land på Guldkysten. Som N’krumah, Ghanas første leder, sagde: »As an inspiration for the future.« I 2008 har IMCC Ulands projekt i Ghana ligeledes budt på masser af ”inspiration til fremtiden”. I 2008 nåede projektet nemlig midtvejs i den tredje og måske afsluttende femårsfase. Foråret gik med sædvanlige aktiviteter såsom ugentlige management-møder på sundhedsadministrationen og indlogering af danske bachelor- og ghanesiske masterstuderende i folkesundhed i IMCC’s Guest House, så de kunne lave forskning i distriktet.

Side 14

De to nyeste IMCC’ere fik et par ugers erfaring med arbejdet i en afsides sundhedsklinik og de to gamle IMCC’ere var en uge i hovedstaden Accra for at overvære planlægningsmødet mellem det ghanesiske sundhedsministerium og de internationale donorer.

Arbejde med lokale organisationer Vi har deltaget i møder med lokale organisationer (NGO’er) under Sissala HIV/ AIDS Network (SHANET) og som en del af SHANET arrangeret kursus i projektplanlægning og monitorering for de lokale organisationer. Derudover har vi selv afholdt et kursus i informationssøgning og brug af internettet og for NGO’erne. Vi har indkaldt forskningskomiteen, Sissala Research Commitee (SRC), til møder om komiteens fremtid. Det kvartalsvise blad, Health Issues In Sissala Districts, som vi står for, blev udgivet og lokalbefolkningen kom med indlæg og artikler om sundhed. Desuden har IMCC’s udsendte som altid brugt en del tid til administrativt arbejde på kontoret på District Health Administration. Øjenåbnende midtvejsevaluering Med hjælp fra de fire IMCC’ere fik et team, udsendt specielt til lejligheden, lavet en øjenåbnende midtvejsevaluering.

Det kom frem, at det ikke altid er så enkelt for os unge danske studerende eller medfølgende partnere at navigere og implementere i et ghanesisk sundheds-

system. Ud af midtvejsevalueringen kom en interessant rapport med brugbare kritikpunkter og medfølgende anbefalinger.

Hvordan projektet efterfølgende kunne tilpasse aktiviteter til både udsendte og samarbejdspartnere, lå nu i IMCC’s hænder.

Hen over sommeren og efteråret har vi arbejdet på at diskutere anbefalingerne. Ghana-gruppen har, med hjælp fra blandt andet Projektrådgivningen i Danmark og vores interne projektrådgiver, fået udformet en ny Logical Framework Approach matrix, som fremover kan bruges til at sikre en rød tråd for IMCC Ulands udsendte i Ghana.

Målet er bedre sundhed for lokalbefolkningen Til slut på året var vi nået langt med reformulering af, hvordan IMCC’ere i Tumu fremover kan gribe projektarbejdet an. Vi skal fortsat arbejde ud fra de fire oprindelige hovedkomponenter: 1.

Kapacitetsopbygning af sundhedsadministrationen i Sissala East District

2.

Styrkelse af operationel forskning inden for sundhed i distriktet

3.

Bekæmpelse af HIV/AIDS, med fokus på samarbejde og styrkelse af civilsamfundets respons på epidemien

4.

Udbygning af den danske ressourcebase inden for ulandsarbejde

BAGGRUND 2008 har ikke ændret målsætningen for projektet i Ghana, men i løbet af året blev kursen lagt om, så den fremover passer bedre til de udsendtes kompetencer og målgruppens behov. De, som har været en del af midtvejsevalueringsprocessen i Tumu, har lært, at det løbende er nødvendigt at stoppe op, evaluere projektets aktiviteter og rette kursen ind.

Vi glæder os meget til at se, om ændringerne kommer til at bære frugt.

Hvert halve år ankommer nye IMCC’ere til Tumu, hvilket giver grobund for både udvikling men ofte også en lille ændring af projektets fokus. Kunsten er at kende målsætning og begrænsninger, at sikre tilstrækkelig uddannelse af de udsendte og at lave planlægning kontinuerligt og i fællesskab med sin samarbejdspartner.

På den måde vil IMCC hjælpe til at nå det fælles mål: bedre sundhed for lokalbefolkningen i Sissala East District.

IMCC Uland - www.imcc-uland.dk - 14 måneder med eller uden partner - Udfordrene arbejde i en anden kultur - Tæt samarbejde med lokalbefolkning - Alle udgifter i forbndelse med forberedelse og udsendelse dækkes - Eventyr og rejseoplevelser

Side 15

KLUMME

Det handler ikke kun om dig Karina Linnrose Stud. Cand. Scient. San. Publ. og Faglig vejleder Denne klumme handler om Folkesundhedsvidenskab.

Artikler fra Folkesundhedsvidenskab på Campus Esbjerg tager ofte udgangspunkt i en problemstilling og sætter den i perspektiv til vores fag. Jeg vil med denne klumme forsøge at sætte fokus på Folkesundhedsvidenskab som fag og udvide læserens forståelse for en uddannelse, som er forholdsvis ny i Danmark.

De fleste har hørt ordet folkesundhed, men ved ikke helt, hvad det drejer sig om.

Jeg ser det som en god anledning til at få skabt lidt større forståelse for fakultetets mangfoldige uddannelsespalette.

Folkesundhed i historisk perspektiv Folkesundhed er som sagt et nyt begreb, og vi har kun haft uddannelsen, Folkesundhedsvidenskab, i Danmark i cirka ti år.

Uddannelsen startede i København i 1999, og siden kom Esbjerg med i 2001.

Folkesundhed, eller Public Health, er også et velkendt begreb ude omkring i verden.

Når man taler om folkesundhed, taler man om Old Public Health og New Public Health.

Old Public Health er primært fokuseret på infektionssygdomme, og selvom det lyder som om, det er en gammel opfattelse, så er det stadig relevant i visse lande at arbejde med emner under Old Public Health, for eksempel i lande, hvor infektionssygdomme stadig er et stort problem.

New Public Health er det, man arbejder med i de udviklede lande. Der er primært fokus på livsstilssygdomme og nødvendigheden af at finde ud af, hvordan vi får folk til at forblive sunde og raske.

Forskellen på infektionssygdomme og livsstilssygdomme og tidernes forandring er, at infektionssygdommene slog ned og dræbte en masse mennesker på ganske kort tid, som det fx skete med pesten. I nyere tid er sygdomsmønstret drejet over mod livsstilssygdomme, samtidig med at vi med den medicinske udvikling er blevet i stand til at leve med vores livsstilssygdomme, fordi vi ikke dør af dem her og nu.

I dag dør man ikke nødvendigvis, fordi man får lungebetændelse. Man kan også leve længere med gigt, fordi vi har meSide 16

dicin, der kan mindske symptomerne, og fordi vi har et velfærdssystem, hvor borgerne har mulighed for at trække sig fra arbejdsmarkedet, hvis de er for syge til at arbejde.

I et sådan velfærdssystem vil mennesker, der ikke er arbejdsdygtige, koste mere for samfundet, end dem, der kan arbejde. Og jo længere tid man er uarbejdsdygtig, jo mere koster det.

Der er dog ingen tvivl om, at vi skal tage vare på hinanden, uanset om vi er syge eller raske, kan arbejde eller ej. Det giver dog samfundet et økonomisk incitament til at holde borgerne raske. Det er en af de faktorer, vi kandidater i folkesundhed hele tiden må tænke ind i vores arbejde.

Selvom der er et økonomisk incitament for, at borgerne skal være raske frem for syge, må vi ikke glemme livskvaliteten hos de mennesker, som lever med en sygdom. Vi skal altså sigte mod at holde sunde mennesker fri for sygdomme, både for samfundets og for livskvalitetens skyld. Nu tilbage til Folkesundhedsvidenskab som fag.

Hvad er Folkesundhed(-svidenskab)?

Som studerende i Folkesundhedsvidenskab er det meget normalt, at man en gang imellem får stillet ovenstående spørgsmål.

Forklaringen bliver ofte lige så lang som titlen: Cand. Scient. San. Publ.

Hvad en Cand. Scient. San. ��������������� Publ. kom-

Illustration: Tommaso Meli

mer til at lave, er ikke altid til at spå om.

Måske bliver vedkommende sundhedskonsulent eller sundhedsansvarlig i en kommune eller i en region. Måske bliver vedkommende sundhedsplanlægger eller projektansvarlig. Det er også en mulighed, at vedkommende bliver underviser og forsker på et universitet.

I det danske samfund popper ordet folkesundhed ofte op. Oftest i forbindelse med initiativer, der skal styrke folkesundheden. Det er nemt at blive enige om, at folkesundheden skal styrkes, men hvad er det, der skal styrkes, og hvordan gør man?

Ikke sundere end vores omgivelser Folkesundhed er overalt. Folkesundhed er, når børn ikke bliver syge, fordi de er vaccineret, når vi sørger for, at vores drikkevand er rent, når vi kan indånde ren luft, når vi har øje for de forskelle i samfundet, der gør livsvilkårene for dets indbyggere forskellige, de livsvilkår der gør vores liv mere eller mindre sunde.

Folkesundhed er, når vi husker, at det ikke er ligegyldigt, hvad en pose gulerødder koster, eller hvor langt der er til nærmeste sygehus. Det er, når vi har fokus på, at nogle mennesker ikke kommer ud af deres hjem og socialiserer. Det er, når vi forholder os til alle de aspekter, der påvirker det enkelte individs sundhed: socialt, fysisk, psykisk, økonomisk, politisk og biologisk.

Det er altså mere end bare at se på

KLUMME individer som en isoleret enhed. Så når jeg skriver, at vi ikke er sundere end vores omgivelser, så mener jeg, at det ikke kun handler om, at du skal leve sundt, hvis dine omgivelser lever usundt (fx passiv rygning), og det samfund, som du er en del af, fremmer nogle usunde vilkår (fx nedsættelse af afgifter på tobak). Vi er alle med til at skabe folkesundheden, men den er i høj grad også med til at skabe vores sundhed.

Når man har valgt at lave en femårig akademisk uddannelse i Folkesundhedsvidenskab, er det for at skabe et fagligt udgangspunkt for styrke folkesundheden. Igennem det arbejde vi udfører som kandidater i Folkesundhedsvidenskab, skal vi være med til at styrke folkesundheden. Folkesundhedsvidenskab er blevet beskrevet som: »Kunsten og videnskaben at forebygge sygdomme, forlænge liv og fremme sundheden gennem organiseret samfundsindsats.« Folkesundhedsvidenskab er en kunst, fordi vi som kandidater i Folkesundhedsvidenskab bruger mange forskellige områder af sundhedsvidenskaben og samfundsvidenskaben, men vi har ikke nogen færdig kogebog for, hvornår vi skal bruge hvad.

Kunsten ligger i at hive den rigtige vi-

den frem og at finde ud af, hvor problemkilden er. Det er den eneste måde, hvorpå vi kan få stoppet problemet effektivt.

Forestil dig, at du står ved en flod og ser, at der bliver ved med at drive mennesker forbi, som er ved at drukne, og derfor skal samles op. Hvis du bliver stående, kan du blive ved med at samle disse mennesker op af vandet resten af dit liv. Hvis du i stedet fandt ud af, hvor de faldt i, og hvorfor de faldt i, kunne du forhindre, at de blev ved med at falde i, og dermed komme videre til den næste flod.

Folkesundhedsvidenskab er en videnskab, fordi vi arbejder efter videnskabelige metoder og regler og forholder os videnskabeligt i vores tilgang til stoffet og i vores formidling heraf. Når vi udtaler os om noget, så er det fordi, vi har undersøgt det grundigt, og ikke bare fordi det er sund fornuft. Folkesundhedsvidenskab sigter mod at forebygge sygdomme. Vi skal forebygge, at sygdom opstår, at sygdom udvikler sig, eller at sygdom vender tilbage. Derigennem kan vi forlænge liv.

Men det handler i høj grad også om at fremme sundheden, altså holde sunde mennesker sunde gennem en organiseret samfundsindsats. Samfundsindsatsen står i modsætning til det individuelle perspektiv. Som kandidat i Folkesundhedsvidenskab vil man derfor oftest arbejde

med sundheden i hele populationer og altså ikke med individer i en én til én situation. Dette gøres ved at se på samspillet mellem fx levekår, livsstil, sundhed og sundhedsvæsen.

Den tidligere studieleder på Folkesundhedsvidenskab i Esbjerg, professor Evelyne de Leeuw, har tidligere udtalt om kandidater i Folkesundhedsvidenskab: »Der er behov for folk, der mestrer alle led i processen med sundhedskampagner og strukturel planlægning. Det vil sige både analysere problemer, gennemskue økonomiske og sociale faktorer, kommunikere budskaber og evaluere resultater« På studiet går der en lille historie om, at kandidater i folkesundhed vil komme til at gøre læger arbejdsløse. Det ville helt klart være et sundhedstegn, hvis det blev sådan, men realistisk er det ikke. Det er derfor vigtigt, at vi som kandidater fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på SDU har for øje at samarbejde med hinanden. Det handler om at anerkende andre faggruppers kompetencer og være bevidste om, at man ikke kan redde hele verden med sin egen faglighed.

Nobelvinder - K som i Kylling?

Henrik Dam ville have læst medicin men opgav tanken og blev i stedet kemiingeniør. 23 år senere, i 1943, modtog han Nobelprisen i medicin og fysiologi for opdagelsen af K-vitamin.

Nadja Albertsen Redaktionssekretær, Sund & Hed Den danske nobelprisvinder Henrik Dam nåede at arbejde så forskellige steder som veterinær- og landbohøjskolen og på et patentbureau, inden han i 1923 blev assistent for professor i fysiologi, Valdemar Henriques.

Henriques introducerede den unge Dam til forskningen i sterolmetabolismen, og derved blev grundstenen til Dams senere succes lagt.

Kylling med vitaminmangel Henrik Dams første undersø-

gelser foregik på kyllinger, da man mente, at disse ikke kunne syntetisere kolesterol.

Dam beviste dog, at dette ikke var tilfældet, og observerede samtidigt, at kyllinger, der fik en særlig diæt uden steroler, tilsyneladende havde problemer med at få blødninger til at koagulere.

Kyllingerne måtte altså mangle en koagulationsfaktor, som de kun kunne optage igennem en fedtholdig kost.

Dam forskede videre i fænomenet sammen med forskellige kollegaer, og i 1935, seks år efter sin opdagelse af kolesterol-syntesen hos kyllinger, kaldte han for første gang den manglende faktor hos kyllingerne for vitamin K – navngivet efter sin evne til at fremme koagulationen.

Fire år senere lykkedes det ham at isolere vitaminet og efter forsøg på patienter med gulsot, begyndte han at

anvende det på spædbørn.

En undersøgelse, som blev lavet tre år senere, viste, at tilskuddet af vitamin K sænkede børnedødeligheden fra 4,6 procent til 1,8 procent, hvorfor man da også i dag giver spædbørn vitamin K efter fødslen.

Nobelprisen måtte vente Der herskede dengang som i dag ingen tvivl om opdagelsens behandlingsmæssige vigtighed, og Henrik Dam blev indstillet til en Nobelpris allerede i 1940.

Men 2. Verdenskrig forårsagede ikke kun en pause i uddelingerne. Den var også direkte årsag til, at Dam blev fanget i USA i knap fire år.

Hvad der skulle have været en forelæsningsrække i staterne i begyndelsen af 1940, måtte nemlig forlænges kraftigt, da han ikke kunne komme tilbage til det besatte

Danmark. Hjem kom han først i 1946, to år efter at være blevet belønnet med Nobelprisen. Dam modtog i 1944 prisen og måtte dele den med den amerikanske forsker, Doisy, som også blev hædret for sin forskning i blandt andet vitamin K. Henrik Dam fortsatte efter hjemkomsten og nobelprisen sin forskning i Danmark, og hans undersøgelser kom senere til også at omfatte det ligeledes fedtopløselige vitamin E og galdestensdannelse.

Serie I Sund & Hed nummer 14 i efteråret 2008 skrev vi om årets nobelpris i fysiologi og medicin. I de kommende numre skriver vi en række artikler om de danske vindere af denne pris.

Side 17

FEATURE

På kursus for at lære rigtigt Det er altid svært at komme igennem nyt stof, men der er muligheder og veje, der gør det nemmere for os.

For eksempel er der hjælp at hente i et kursus i studieteknik.

man kan dele op i en indre og en ydre motivation.

Den indre motivation fremmes ved at sige »jeg vil« i stedet for »jeg skal«.

På den måde kan man vinde lysten til at læse. Og husk at rose dig selv, når du har nået et stykke arbejde.

Den ydre motivation kan beskrives som »jeg burde«.

Dette kan give et pres på, så man når mere og længere. Men den kan selvfølgelig også have en stressende virkning.

Monja Katinka Mönnich Stud. med.

Realistisk læseplan Næste punkt er den realistiske planlægning af din læsetid.

Lav en læseplan i modulet eller semesterets begyndelse og hold det up to date. Det sparer dig for en masse tid og stress. Men husk på, at det skal være en realistisk plan, du lægger dig. Ellers kan det føre til frustrationer. Det er bedre at læse et par sider end slet ikke at åbne bøgerne.

Selv om det tager lidt tid, er der et væld af gode grunde til at begynde på et kursus i studieteknik Du kan lære at læse hurtigere og mere effektivt.

Du bliver præsenteret for nogle forskellige studieteknikker, som overskriften jo allerede fortæller.

Det starter helt basalt: Hvornår er din primetime?

Det vil sige, hvornår har du mest overskud og er mest åben for at modtage ny viden. Er det om morgenen, om middagen eller måske om natten? Primetimen er afhængig af søvn, mad, motion og vaner, og den kan forandres, hvis du forandrer ovenstående faktorer.

Flere typer motivation En anden stor ting er motivationen, som

Før du læser Varm hjernen op. Kig på figurer, overskrifter og emner. Få styr på fagbegreberne, inden du begynder at læse.

Når du læser Få styr på, hvad det er, der er vigtigt i denne tekst?

Læs overskrifterne og vend dem til spørgsmål. Dette vil styrke din opmærksomhed og nysgerrighed. Og så kommer

noget vigtigt: Tag pauser. Læs maksimal 20-45 min ad gangen og hold så en lille pause. Tænk over det, du har læst de første 2-3 minutter i din pause.

Et andet supergodt redskab til hurtiglæsning er et fartkort. Dette skal holdes over den linje, du lige har læst, men lidt på skrå, så du kan læse det sidste af den netop læste linje. Det bevirker, at du ikke kan hoppe tilbage med øjnene i teksten, og din læsning bliver hurtigere.

Noget der hjælper med at huske, især i anatomien, er associationer. Prøv at lave associationer til de forskellige ord og relationer. Så er det nemmere at huske mange ting.

Selv har jeg fået meget ud af kurset i studieteknik. Det har effektiviseret min læsning en del. Derimod kan jeg ikke anbefale medicinstuderende at tage et eksamensteknik-kursus, da det ikke har så meget relation til vores eksamensformer på medicin.

Næste kursus i studieteknik begynder den 24. februar.

Læs mere på: http://www.sdu.dk/information_til/ studerende_ved_sdu/vejledning/arrangementer/studerende.aspx

OPSLAGSTAVLEN Bog til salg: »Histologi«, Geneser, som ny, 500 kr.

Kontakt Christine: 2960 4539 Modul 3 bog sælges: ”Health psychology” third edition, Jane Ogden., 200 kroner.

Eller giv dit bud. I god stand. Ring 61777108 eller skriv til Momon07@student.sdu.dk.

Modul 4, 5 og 6 bøger sælges: Mark’s Basic Medical Biochemestry, Second Edition.

240 kroner. I god stand. Ring 61777108 eller skriv til Momon07@student.sdu.dk.

Har du noget, du vil sælge til dine medstuderende, så send en mail til: sundoghed@health.sdu.dk Side 18

Foto: Wade from Oklahoma

DEBAT

FADLs nøgleord for det nye år: Kommunikation

Vidar-André Wøien Stud.med.

Jeg skrev en artikel i Sund & Hed midt i november, hvor jeg startede en debat og spurgte FADL Odenses formand, Anders Kirkegaard, om de kunne begynde en diskussion og muligvis træffe en beslutning om, hvorvidt FADL’s fagforeningsmedlemmer selv må vælge deres arbejdsgiver.

I de kollegiale vedtægter, som er en del af reglerne til hovedforeningen, har man fra FADL’s side udvalgt nogle kerneområder, hvor man som fagforeningsmedlem ikke må arbejde for andre.

For nylig har jeg skrevet til Beskæftigelsesministeriet, som har sagt, at de vil kigge nærmere på FADL’s kollegiale vedtægter for at se, om de er i strid med dansk lov eller EU-direktiver.

Ingen respons Det er ikke kommet noget respons i Sund & Hed fra formand Anders Kirkegaard, til trods for at der i referatet fra repræsentantskabsmøde den 1. december forrige år står, at det er hans opgave at svare på mit indlæg.

Dog har han efterfølgende gentagne gange skrevet i Sund & Hed og FADL’s eget magasin, at han som formand ønsker respons og kritik fra medlemmerne.

Faktisk går han så langt som at skrive: »Kommunikation er nøgleordet for 2009. Det lyder måske lidt hult, men efteråret 2008 har vist os, at der er rigtig meget at hente, hvis vi bliver bedre til at kommunikere ud og respondere på fornuftig kritik.« Problemet er dermed, at det føles, som om der er meget langt fra ord til handling, og jeg synes, det vidner om dårligt formandskab.

Til generalforsamlingen forholdt jeg mig kritisk til, at formanden Anders Kirkegaard sammen med direktøren i vagtbureauet, Christian Tvede, selv forhandler lønnen til direktøren i vagtbureauet.

Dette var noget, resten af repræsentantskabet ikke var blevet inkluderet i, hvilket jeg finder højst bemærkelsesværdigt. Ikke kun fordi det er en stor udgiftspost, men også fordi det er ved store beslutninger som fx lønforhandlinger, at vi ønsker en bred stemme i repræsentantskabet. I stedet sås der tvivl om, hvorvidt formanden her går udover sine beføjelser, som hører med til formandsposten.

Til Anders: Jeg ønsker igen at få svar på, om FADL Odense vil arbejde for at afskaffe de kollegiale vedtægter og i første omgang give dispensation her i Odense.

Der er mange, som venter på svar.

Der er mange, som overvejer en Codanforsikring gennem FADL eller allerede har en, men som ikke kan være sikker på forsikringen, hvis de bliver fanget i at arbejde for private vikarbureauer eller arbejde fast på afdelinger inden for nogle af de kerneområder, som de kollegiale vedtægter beskytter lige nu.

Samtidig ønsker jeg svar på, hvorfor vi medlemmer skal betale 25 % af lønnen til direktøren i vagtbureauet gennem vores kontingent, når FADL København har en anden ordning. Dette er en klar interessekonflikt, som jeg ser det, når direktøren, som repræsentantskabet skal styre og komme med positiv og negativ feedback til, selv sidder med ved repræsentantskabsmøderne og modtager løn fra to hold.

Facebook-gruppen »Del FADL« Der er på det seneste kommet en gruppe

på Facebook, »Del FADL«, som er et godt sted at diskutere FADL’s fremtid.

Her er disse spørgsmål blevet debatteret. Det samme er muligheden for at spare store summer ved at centralisere FADL’s udgifter ved at have færre store sekretariater og samle FADL nationalt under Lægeforeningen.

Lige nu betaler vi 1200 kroner til FADL Odense i kontingent om året. Af disse går 40 % til København og hovedforening, som bruger dem til bl.a. en strejkefond.

30 % går til direktøren i vagtbureauet og de ansatte, og de sidste 30 % går til alle medlemsgoderne som fx fester.

Vi lægestuderende og medlemmer i FADL burde vide, at vores penge går til noget fornuftigt.

At FADL ønsker at se Lægeforeningen som fjende er uheldigt, da det er den forening, som kan give os magt til at påvirke politiske beslutninger. Vi burde hellere invitere til en fusion med Lægeforeningen og satse på et tættere samarbejde med Yngre Læger, så vi har god støtte i fremtiden. Vi er jo efter endt uddannelse på vej ind alligevel.

Det er netop tilfældet i Norge, hvor medicinstuderende profilerer på den tætte kontakt til »Legeforeningen«, som de selv er medlemmer af, hvilket gør, at deres meninger får politisk indflydelse i stor grad.

Den polarisering, som FADL har valgt ved at distancere sig fra Lægeforeningen efter 4-års-reglen, er uheldig for os studerende. Vi kunne måske have set et andet udfald, hvis vi havde været medlem af Lægeforeningen, inden beslutningen blev truffet, for så ville de have været forpligtet til at være kollegiale over for os kommende læger og kollegaer i Lægeforeningen.

Side 19

DEBAT

Del din mening om FADL på »Del FADL« Sven Magnus Hector Stud. med., 8. semester i København Jeg har startet Facebookgruppen »Del FADL« og vil starte med at sige, at jeg på ingen måde taler for gruppens nu cirka 90 medlemmer. I dette indlæg lader jeg mig dog inspirere af gruppens debat gennem den første uge.

Jeg går ind for en deling af FADL på grund af to konkrete ting: For det første skal medlemmerne i fagforeningen frit have lov til at vælge deres arbejdsgiver. Og for det andet, skal tvangskontingent for vagttagere i vagtbureauet fjernes.

Disse to punkter, tror jeg på nuværende tidspunkt, skaber et usundt afhængighedsforhold mellem vagtbureauet

og fagforeningen. Fagforeningen opkræver kontingent fra studenter, der arbejder i vagtbureauet. Derfor bliver fagforeningen indirekte økonomisk afhængig af vagtbureauet. Denne afhængighed, tror jeg, gør, at fagforeningen føler sig tvunget til at forsvare vagtbureauet. Dette forgår ved, at fagforeningen truer medlemmer, der tager vagter andre steder end gennem FADL, med eksklusion. De to dele af FADL klør hinanden på ryggen, hvilket går ud over os medicinstuderende.

FADL-medlemmer, der arbejder for konkurrerende vagtbureauer, får skyld for mange ting. Morten Andresen, formand for FADL København, forklarer i sidste numret af MOK (studenterbladet for medicinstuderende i København red.), at de gør det dyrere at

være medlem af FADL, og at de mindsker FADL’s mulighed for at skaffe spændende jobs og forhandle en højere løn.

Desuden ødelægger de fællesskabet.

Hvis medlemmer, der arbejder eksternt, ellers bliver ved med at betale kontingent, kan jeg ikke se, hvordan de bærer skylden for noget af det ovenstående. Som jeg ser det, er det kun et problem, når de forlader organisationen. Det er altså ikke selve utroskabet mod vagtbureauet, som er problemet, men det at FADL mister medlemmer. Dette kan dog modvirkes ved, at FADL gør det muligt for disse medlemmer at blive i foreningen.

faglige styrke vokser, fordi medlemmer tvinges ind i fagforeningen. Det vil altså være en fordel at fjerne det tvingende medlemskab.

Det andet problem er som sagt opkrævning af kontingent fra vagttagere, der bruger vagtbureauet.

Jeg synes ikke, at FADL’s

Alle er velkomne i debatten om fremtidens fagforening på »Del FADL«. FADL har brug for at høre din stemme.

Jeg ved godt, at disse forandringer vil betyde en økonomisk nedgang for FADL. Jeg tror dog, at det er en pris, vi må betale for en sund fagforening og en retfærdig arbejdsformidling. Dette har vi selvfølgelig diskuteret i gruppen på Facebook, og et forslag om fusion med Lægeforeningen er blevet præsenteret. En fusion vil kunne mindske udgifter til administration og sandsynligvis øge FADL’s faglige styrke.

KONKURRENCE! I slutningen af oktober bragte vi følgende tegning, som altså ikke var en pibe – eller for den sags skyld maleren Magrittes franske pipe.

Flere har siden spurgt, hvad tegningen så forestillede, men det lader vi nu være op til læserne.

Så kom med dit bud og vind et gavekort på 250 kroner til Friluftslageret i Odense.

Svaret sendes til sundoghed@health.sdu.dk inden 13. marts 2009, og vinderen vil blive offentliggjort i det efterfølgende nummer af Sund & Hed.

Side 20

Foreningen af Danske Lægestuderende Hovedforeningen

Til MOK, Acuta og Sund&Hed

FADLs skattehjælp udløser 50.000 kr. til lægevikar En lægevikar fik afslag fra skattevæsnet på en såkaldt rejsegodtgørelse på samlet 50.000 kr.

Dato 3. februar 2009

FADL bistod den lægestuderende med at anke afgørelsen til skatteankenævnet. Skatteankenævnet har nu omgjort skattevæsnets afgørelse og givet fuldt medhold til den lægestu-

Journal 2.3/TOC/bm

derende, som nu er blevet værdien af et fradrag på 50.000 kr. rigere.

Skatteankenævnet lagde i sin afgørelse afgørende vægt på, at lægevikaren vurderedes ikke at kunne være hjemme i minimum 11 timer mellem to vagter.

FADL opdagede tilbage i 2001, at lægevikarer på visse betingelser havde mulighed for en godtgørelse, hvis de ikke kunne overnatte på deres sædvanlige bopæl i forbindelse med et vikariat. FADL har gennem årene overvåget de lokale skattekontorers praksis på området og har kunnet notere, at praksis ikke har været ens landet over.

Selv om FADL har fået medhold i en del sager, så har det ikke været det vigtigste, - det afgørende har været at lægevikarerne har fået øje på muligheden og udnyttet den.

Faglig sagsbehandler Torben Conrad FADL, Hovedforeningen FAKTA om rejsegodtgørelse Ordet rejsegodtgørelse dækker over de merudgifter til fortæring og ophold, som du har i forbindelse med ikke at kunne overnatte på din sædvanlige bopæl i forbindelse med et arbejde.

Rejsegodtgørelse kommer typisk i anvendelse for lægevikariater, som ligger langt fra ens sædvanlig bopæl.

I 2009 er satserne: • •

195 kr. pr. døgn for logi 455 kr. pr. døgn for kost

Da der kan være tale om store beløb, er der også knyttet en række betingelser til fra skattevæsnets side for at kunne få rejsegodtgørelse. For eksempel skal du være hjemmefra mere end 24 timer, og tidligere var betingelsen at afstanden var minimum 2 timer i bil. Nu ses mere på om man kan være hjemme i 11 timer.

Faglig sagsbehandler Torben Conrad Tlf 2875 7479 Mail toc@fadl.dk

Blegdamsvej 3 2200 København N Tlf 3532 7377 Mail hf@fadl.dk Web www.fadl.dk

OPSLAG FAGLIG VEJLEDER PÅ MEDICIN Stilling som faglig vejleder på medicin er ledig til besættelse pr. 15. marts 2009. Stillingen er normeret til 9 timer ugentligt.

Er du interesseret i at arbejde med rådgivning inden for studieordninger, klinikfordeling, dispensationsregler og andre spændende emner? Har du lyst til at indgå i et samarbejde med de studieadministrative medarbejdere og have ansvar for at arrangere Studievalgdage og Åbent Hus? Så er arbejdet som faglig vejleder måske noget for dig. Du kommer til at arbejde selvstændigt med fleksible arbejdstider i tæt kontakt med de øvrige faglige vejledere.

Vi forventer af dig, at •

•

Du skal have overblik og være god til at se muligheder frem for begrænsningerne.

Du skal have en positiv livsindstilling og være god til at kommunikere.

•

Du er ansvarsbevidst og stabil og at du er initiativrig og selv kan definere en del af dine arbejdsopgaver.

• Ideelt set er du på bachelor delen, men det er ikke noget krav, så søg alligevel; måske er det dig, vi leder efter.

Indsend en motiveret ansøgning, hvori du beskriver dig selv, dine kvalifikationer og kvaliteter i forhold til at være faglig vejleder, samt hvordan du forestiller dig, at du passer ind som faglig vejleder. Du må meget gerne i din ansøgning komme med gode idéer til nye tiltag til gavn for de studerende.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Anne Dorte Wiberg Christensen, Sundhedsvidenskabelig Fakultet – Uddannelse og Kvalitet, tlf. 65 50 36 98 eller til de faglige vejledere på medicin, tlf. 65 50 38 18.

Aflønning finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Studenterundervisernes Landsforbund og Foreningen af danske Lægestuderende.

Ansøgning, mærket stilling nr. 09107, skal være Personalekontoret i hænde senest mandag den 23. februar 2009 kl.

12.00. Samtaler finder sted i uge 10.

FADL informerer Kære medlemmer!

Vi er glade for, at der er kommet en debat vedrørende vores kollegiale vedtægter.

Selvom vi stadig ikke har et konkret svar på debatten (som kom i Sund & Hed i november 08), så vil vi meget gerne informere jer, vores medlemmer, om, at vi arbejder på sagen.

Debatindlægget blev bragt i november 08, og vi fik først mulighed for at diskutere emnet på det møde, vi havde i december, hvor vi også var nødt til at udarbejde foreningens budget for det kommende år. Vi nåede ikke frem til en fælles beslutning, og dermed kunne vi ikke nedfælde et entydigt svar til Sund & Hed. I januar holdt vi så næste repræsentantskabsmøde. Her fik vi dannet en arbejdsgruppe, som har til opgave at undersøge vedtægternes betydning i forhold til

dansk lovgivning.

Gruppens første opgave var at sende deres materiale til vores jurist indenfor FADL. På nuværende tidspunkt afventer vi stadig svar fra juristen. Når vi har svaret i hænde, kan vi derefter arbejde videre med sagen og informere jer om forløbet.

Undervejs må I dog respektere, at det tager tid at indsamle sådan information.

Først og fremmest tager det tid at få eksterne faktorer (for eksempel jurister), til at undersøge og behandle sagen. Desuden er det også en sag, som skal gennemarbejdes i hovedforeningen, hvorfor det altså er noget, der kræver grundigt arbejde og ikke mindst tid. Derfor håber vi, at I vil væbne jer med tålmodighed; vi arbejder på sagen!

Vi vil gerne rose vores medlemmer, som

er aktive og viser initiativ i foreningen. Vi tror og håber, at et aktivt fællesskab fører til en bedre forening, som gavner alle medlemmer.

Alle vores repræsentantskabsmøder er offentlige, og I har alle sammen taleret til vores møder, dog ikke stemmeret. Man har således altid mulighed for at få sin mening hørt og mulighed for at påvirke beslutninger.

På vegne af repræsentantskab, Erik Frostberg Hvis du ikke har fået forårsudgaven af FADL-Magasinet, så tjek, at dit navn står på din postkasse, og tjek, at vi har den rigtige adresse på dig. Du er velkommen til at hente et af de cirka 50 Magasiner, vi har fået retur.

Fest- og arrangementsudvalget informerer Vi er i F&A glade for at kunne invitere FADL’s medlemmer i biografen endnu engang.

Filmen, vi viser denne gang, er: Blekingegadebanden På premiereaftenen fredag den 20. marts, i Cafebiografen, Brandts Klædefabrik.

Tidspunktet er endnu ikke helt fastlagt med biografen, men er aftalt til ca. kl. 19.

Hold øje med nærmere info omkring datoer for billetsalg, og det

endelige tidspunkt for forestillingen.

Vidste du, at…

Repræsentantskabet har hævet budgettet til lægevikarkurser, således at det nu er på 100.000 kroner. Derved er det nu muligt for lægevikarkursusgruppen at lave endnu flere spændende kurser samt vedligeholde den høje faglige standard. Desuden arbejder gruppen på at arrangere kurser for studerende på 1. del. Se mere på www.fadl.dk under for medlemmer, kurser.

Denne side er redigeret af Martin Bruno Pedersen, kommunikationsudvalget. Henvendelse til: martin.bruno@fadl.dk

OPSLAG

SATS vil gerne invitere dig til et spændende foredrag:

Neurotraumer

Torsdag d. 26. feb 2009, kl. 16:15 i Wp 25 Auditorium

Du kysser forruden i bilen eller vælter på cyklen uden hjelm. HVAD SKER DER?

Overlæge George Michagin fra U anæstesi fortæller om neurotraumer. Hvad kan man gøre i behandlingen, når det er gået galt – forskellen på den reversible og irreversible skade i CNS. Kom og hør mere om denne komplekse og fintfølende vitale del af kroppen.

Det koster 30 kr. pr. semester at være medlem af SATS. Indmeldelse kan ske umiddelbart før foredraget.

ALLE semestre er velkomne! www.SATS-Odense.dk

Side 23

OPSLAG

den 1. marts til den 29 marts

Side 24

OPSLAG

FADL’s skattehjælp slår til igen – de første kærester i Esbjerg En lægevikar fra København fik afslag fra skattevæsnet på et bindende ligningssvar på rejseudgifter til kost og logi, fordi han havde fået et vikariat på samme sygehus som sin kæreste i Esbjerg. FADL bistod den lægestuderende med at anke afgørelsen til Skatteankenævnet. Skatteankenævnet fremsendte et forslag til afgørelse, hvori de nægtede ham fradraget, fordi han havde et fuldstændigt identisk lægevikaransættelse som sin samlever, og at de så kunne opholde sig sammen i Esbjerg uden for arbejdstiden. FADL mødte med advokat op i Skatteankenævnet og fik omgjort deres eget forslag og givet fuldt medhold til den lægestuderende, som nu er blevet værdien af et fradrag på 47.000 kr. rigere, og i tilgift er kæresten også sikret sit fradrag på ca. 48.000.

Skatteankenævnets afgørelse er ikke modtaget endnu, men der vil blive orienteret om deres afgørelse, når den modtages. Men det er ganske vist, at de to kærester ud af 151 arbejdsdage kun havde haft 19 dage fridage sammen og i øvrigt arbejdede forskudt af hinanden, da de ikke måtte være på vagt samtidigt.

Faglig sagsbehandler, Torben Conrad

FADL-medlemsaften: Medlemsfordelsudvalget (MFU) har fået tøjbutikken NUUR i Kongensgade som samarbejdspartner og markerer dette med en aften i robernes regn. Torsdag d. 5 marts åbner NUUR dørene op kl. 18:30 for FADL-medlemmer, hvor en lille forfriskning vil være at finde samt 30 % rabat på alle nye varer samt 65 % på alle udsalgsvarer. Endvidere kan det oplyses, at det for fremtiden vil være muligt at få 20 % rabat på alle nye varer når som helst, så længe du kan identificere dig som FADL-medlem. Tag din FADL-kammerat i hånden og mød op til en herlig aften med enestående muligheder for at blive pænt klædt på til hverdag og fest.

Hvornår: 5 marts 2009, kl. 18:30 Hvor:

Kongensgade 48 5000 Odense C For hvem: FADL-medlemmer Med klædelig hilsen Medlemfordelsudvalget

FADL, Hovedforeningen

Legater til kandidatspeciale, OSVAL og fordybelsesopgave inden for lungemedicin Danmarks Lungeforening opslår herved 3 legater på hver kr. 10.000,- til den bedste besvarelse af hhv. kandidatspeciale, OSVAL-opgave samt fordybelsesopgave på lægeskolerne på hhv. Køben­ havns, Syd­dansk og Århus Universitet. Legatet uddeles i forbin­delse med Danmarks Lungeforenings indsats for at udbrede kendskabet til og interessen for lungesyg­ domme. Det er således en forudsætning for at komme i betragtning til legatet, at opgaven omhandler et lungemedicinsk emne.

Legaterne uddeles to gange årligt, og bedømmelsen af opgaven varetages af Forskningsud­valget under bestyrelsen i Danmarks Lungeforening, der består af fire læger med speciale i lungemedicin samt en læge med speciale i almen medicin.

Legaterne kan søges af studenter ved de tre universiteters lægeskoler. Næste ansøgningsfrist er 1. marts 2009. Opgaver afløst efter marts 2009 vil komme i betragtning ved an­søgningsfristen 1. september 2009.

Der ansøges på ansøgningsskema, som findes på foreningens hjemmeside: http://www.lungeforening.dk/ default.aspx?pageid=629 Ansøgningen bilagt seks kopier af besvarelsen samt angivelse af vejleder(e) og bedømmer(e) mærkes ”Lægeskole-opgave” og fremsendes til: Danmarks Lungeforening, Forskningsudvalget Strandboulevarden 47B 2100 København Ø Danmarks Lungeforening er en sygdomsbekæmpende organisation, der har til formål at forebygge og bekæmpe lungesygdomme. Foreningen støtter gennem Danmarks Lungeforenings Fond forskning in­den for kronisk obstruktiv lungelidelse, astma, lungekræft, tuberkulose samt mere sjældne lungesyg­domme.

Foreningen støtter desuden lungesyge og deres familier gennem både oplysningsarbejde og direkte patientstøtte.

Man kan orientere sig mere om Danmarks Lungeforenings arbejde på hjemmesiderne www. lungeforening.dk og www.kol.dk.

Spørgsmål kan desuden rettes til direktør i Danmarks Lungeforening, Charlotte Fuglsang, tlf.: 38 74 55 44.

Side 25

INFO

Billetter til festen kan købes i uge 11 op til festen på WP og UNI. Prisen er 35 kr. i forsalg, og 50 kr. ved køb i døren.

Side 26

Vi ses til et brag af en fest!

OPSLAG

Tag til Grønland på klinikophold 2009/10

2 studerende, skal de kunne bo sammen) Ilulissat: 1 plads i juni, juli og august 2009 (inkl. logi og kost (hvis man ikke har legatpenge))

med IMCC Grønland

Maniitsoq:

OBS!! Ansøgningsfrist om få dage!!

1 plads i april 2009 - marts 2010 (inkl. kost og logi)

IMCC Grønland arrangerer kliniske ophold på Grønland af én måneds varighed. Vi har nu fået pladslisten for 2009/10 og kan tilbyde nedenstående klinikophold.

Nuuk (Dronning Ingrids Hospital):

Quasiqiannguit: 1 plads i juli og august 2009 (inkl. kost og logi) Sisimiut:

2 pladser i juli og august 2009 (uden kost og logi)

1 plads i august 09 og februar 10 (inkl. kost og logi)

Nuuk (Lægeklinikken) 2 pladser i juni, juli og august 2009 (uden kost og logi)

Interesseret?

Paamiut (Dronning Margrethes sundhedscenter):

Hent et ansøgningsskema på www.imcc.dk og send det til greenland@imcc.dk

1 plads i april 2009 - april 2010 (inkl. logi)

evt. spørgsmål sendes til samme adresse.

Aasiaat: 2 pladser i april 2009 - marts 2010 (inkl. logi, hvis der kommer

Sidste frist for ansøgning er onsdag d. 25. februar 2009

VIL DU HAVE INDFLYDELSE PÅ DIT STUDIE? Vil du have indflydelse på dit studie?

Er du utilfreds med forholdene på studiet og/eller har gode ideer til ændringer, så mød op på næste medicinerrådsmøde d. 11/3 kl. 15.15 i ”glasburet” WP 19, stuen.

Her vil din stemme blive hørt, og vi kan hjælpe dig med løsning af problemstillingen.

I medicinerrådet arbejder vi for tiden med forbedring af bl.a. klinikophold, portofolio og læseforhold.

ALLE ER VELKOMNE, UANSET SEMESTER

Brug for en økonomisk håndsrækning – tjek hjemmeside med legater og fonde Glemte du også at søge legatet om økonomisk støtte til den trængende studerende, bare fordi du ikke lige havde set det?

Eller gik du glip af støtten til en studietur eller opslaget om en Ph.D.-stilling, fordi du ikke vidste noget om det?

For at færre kan svare ja til disse spørgsmål har Ny Viden, Syddansk Universitets magasin, samlet en lang række opslag på sin hjemmeside.

Her finder du løbende opdatede opslag om blandt andet økonomisk støtte, forskningsprojekter og stillinger.

Opslagene kan ses på: http://www1.sdu.dk/Adm/rubrik/

Side 27

OPSLAG Dissektionstur 2009 Nu har du mulighed for, som glad og ivrig medicinstuderende, at

For at melde dig til turen skal du bare gå ind på vores hjemmeside, hvor du finder tilmeldingsblanketten til turen. Denne printes, udfyldes og indsendes til vores kontor i Århus (adressen fremgår af tilmeldingsblanketten). Så skulle du være godt på vej ;-) www.imcc.dk/ dissektionstur/

Dissektionsturen er en faglig og social årlig begivenhed tiltænkt medicinstuderende med interesse for anatomi, der endnu ikke har afsluttet faget.

Som noget nyt skal du være medlem af IMCC. Medlemskabet koster 75 kr. om året. Det kræver blot, at du overfører 75 kr. ekstra ved betaling af turen. Turprisen dækker rejsen, undervisning, indlogering m.v. (se hjemmesiden).

komme med på en unik og helt og aldeles fantastisk tur, der ud over alle grænser vil leve op til dine forventninger til en god ferieoplevelse 

I over 40 år har IMCC arrangeret dissektionsturen, der hvert eneste år mødes med stor begejstring blandt deltagerne. Turen, som finder sted i juli og varer omkring tre uger, går til Brno, der efter Prag er Tjekkiets andenstørste by. På turen får du rig mulighed for at fordybe dig og sætte dig grundigt ind i kroppens anatomi, så du virkelig bliver rustet til anatomieksamen.

Undervisningen, som deltagerne selv bestemmer, om de ønsker at komme til, foregår alle hverdage i tidsrummet 8.00-12.00 under kyndig vejledning af engelsktalende professorer på et af byens moderne universiteter, Masarykh University, i dissektionslokaler, der giver bedre forhold end på de danske universiteter. Derudover vil der være hjælp at hente hos to dansktalende ældre medicinstuderende, der agerer hjælpelærere på turen, således at sproget ikke bliver en begrænsning for dig. Ca. to gange ugentligt er der forelæsninger af to lektioners varighed.

Foruden ca. 60 timers undervisning vil der være små ture til lokale seværdigheder, der sidste år bl.a. indbefattede en udflugt til et gammelt vinslot, hvor deltagerne blev budt på vinsmagning.

Derudover blev der arrangeret grisefest, og som kronen på værket tilbragte deltagerne de sidste to dage i den gamle og kulturelt meget smukke metropol, hovedstaden Prag.

På turen vil du møde en masse dejlige medicinstuderende fra landets andre medicinske fakulteter, som du har mulighed for at danne et rigtig godt fællesskab med. Sidste års deltagere har allerede arrangeret to gensynsfester indtil videre 

Allerede medlem af IMCC: Turpris 5450.Ikke medlem af IMCC: Turpris 5525.-

Prisen er ekskl. et depositum på 550.-, som betales ved tilmelding til turen.

Tilmeldingsdatoen sker i perioden 7/4 til 14/4.

I år ligger dissektionsturen i perioden 12. juli til 1. august 2009 På vores hjemmeside finder du mere detaljeret information om turen. Hvis du i øvrigt skulle have interesse i at høre nærmere, har du mulighed for at møde op til informationsaften eller kontakte din lokale repræsentant på dit universitet.

Informationsaften afholdes i Odense

TIRSDAG D. 3. MARTS kl. 19.00 Lokalitet: hold øje med opslag på universitetet, din sdu-mail samt næste nummer af Sund & Hed International Medical Coorperation Commitee, IMCC Lokale kontaktpersoner er: Odense Rasmus Kamstrup Petersen

Carsten Lauridsen

Maria Thers Lauritsen

rasmus@oncable.dk carsten_lauridsen@hotmail.com bullertl@hotmail.com

Undervisning i kliniske færdigheder tilbydes!

Laboratoriet for Kliniske Færdigheder tilbyder frivillig færdighedstræning, som understøtter den obligatoriske færdighedstræning på uddannelserne i Klinisk Biomekanik og Medicin.

• • • • • • •

Der tilbydes undervisning ca. 2 gange pr. uge af studenterinstruktorer.

Undervisningen er et supplement til den obligatoriske færdighedstræning, hvilket vil sige, at du skal have deltaget i den obligatoriske færdighedstræning, før du kan benytte dig af den supplerende færdighedstræning.

Undervisningskalender kan ses på http://www.sdu.dk/health/labkf/.

Tilmelding sker via lister på tavlen v. LKF Der undervises på små hold med max. 10 deltagere.

Husk at afmelde dig på listen, hvis du bliver forhindret. Pladsen kan ikke gives til en medstuderende, men går til en fra ventelisten.

Henvendelser vedr. holdbytte på obligatorisk færdighedstræning sendes til labkf@health.sdu.dk.

Med venlig hilsen Pia Juul Christiansen & Jette Næsvang Koordinatorer, LKF Mail: labkf@health.sdu.dk, Tlf. 6541 4248 / 6011 4248

Side 28

OPSLAG SYDDANSK MEDICINHISTORISK SELSKAB FORÅRET 2009 DEN SORTE DØD – DENGANG, NU OG I FREMTIDEN Formål og indhold : I årene 1348-50 hærgede Den Sorte Død i Europa, og 25-50 millioner mennesker døde. Over de næste 400 år vendte pesten med jævne mellemrum tilbage og trak hver gang et spor af død efter sig. I foredraget vil jeg belyse, hvordan epidemierne påvirkede samfundsudviklingen i Europa, og hvordan man gradvist lærte at håndtere smitten med karantæne og andre indgreb. Det er stadig uafklaret, hvad der forårsagede Den Sorte Død. Var der tale om byldepest i moderne forstand, forårsaget af bakterien, Yersinia pestis, eller var andre mikroorganismer på spil? Det kan muligvis afklares med nye mikrobiologiske diagnostiske metoder. I moderne tid har vi set udbrud af højsmitsomme sygdomme fx med influenza-, SARS- og Ebola-virus, og nye vil komme til fremover. Kan vi i fremtiden risikere katastrofescenarier a la Den Sorte Død, og kan vi lære noget af fortidens måder at håndtere epidemier på?

Efter foredraget er der være lejlighed til at stille spørgsmål til Hans Jørn Kolmos.

Målgruppe . Alle interesserede.

Form . Foredrag.

Foredragsholder . Professor, overlæge, dr. med.

Hans Jørn Kolmos, Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital.

Tid . Onsdag den 25. februar 2009, kl. 20.00

Invitation til årsmøde i Dansk Selskab for Genetisk Epidemiologi: Dansk Selskab for Genetisk Epidemiologi vil gerne invitere interesserede medarbejdere og studerende til selskabets årsmøde ”Copy number variation in health and disease” torsdag d. 26. marts på Frederiksberg.

Deltagelse i mødet er gratis. Der er i forbindelse med mødet udskrevet både en foredrags- og posterkonkurrence for yngre forskere og studerende.

Mødeprogrammet kan findes på selskabets hjemmeside www.dsge.dk, hvor tilmeldelse kan ske.

KAN HISTORIEN OM FORTIDENS KLIMA FORUDSIGE FREMTIDENS KLIMA? Formål og indhold: sundhedsmæssige konsekvenser af fremtidens klima.

De seneste års udvikling har dokumenteret, at menneskeheden på en række områder nu har nået de fysiske grænser for deres udfoldelse på kloden. Udledningen af drivhusgasser er bare et eksempel herpå, men netop dette eksempel udgør en af de røde linjer, der, hvis de overskrides, kan få ganske alvorlige, globale konsekvenser. Samtidig har disse påvisninger dokumenteret, at vi nu er nødt til at betragte de politiske strategier, som skal dæmme op for disse problemer, i en global kontekst. Da klimaforandringer vil få afgørende betydning for mange menneskers velstand og velfærd, har de også umiddelbar betydning for fremtidens folkesundhed.

Disse aspekter aktualiserer spørgsmålet, om vi, hvad angår fremtidens folkesundhed og de strategier, vi udarbejder for at sikre denne, skal anlægge et noget bredere perspektiv, end vi hidtil har været vant til.

Efter foredraget vil der være lejlighed til at stille spørgsmål til Øjvind Lidegaard.

Målgruppe. Alle interesserede.

Form. Foredrag.

Foredragsholder. Professor, dr.med, Øjvind Lidegaard.

Kursusledelse. Bernard Jeune.

Tid. Tirsdag den 24. marts 2009, kl. 19.30.

Sted. Aarestrup auditoriet, Odense Universitetshospital.

KBU-byt?

Hvad gør man, når man får det 5. dårligste nummer? Man tvinges ud i at måtte vælge Grindsted med. afd. og praksis i Billund Kommune fra 1/3 2009 :-( Jeg kan ikke få det til at hænge sammen med familien, da jeg har en datter på halvandet år, en mand med fast job i Kbh. og venter et barn mere om 3 måneder. Jeg søger derfor en venlig sjæl, der vil bytte forløb med mig til en plads på Sjælland allerhelst inden for Storkøbenhavn. Startdato er underordnet, da jeg alligevel starter med barsel. Det er muligt Grindsted er til at forhandle med mht. din startdato, da de jo p.t. regner med slet ikke at få nogen læge, da jeg jo som sagt skal på barsel. Rygtet siger, at Grindsted på et tidspunkt i 2009 lukker for “basister”, som i stedet skal starte i Esbjerg, hvilket by the way har et rigtig godt ry uddannelsesmæssigt. Om dette ville blive relevant for dig, forestiller jeg mig afhænger af din startdato.

Flytteudgifter m.m. dækkes naturligvis. Ring/skriv og lad os finde en løsning. Så gør du en desperat familie meget lykkelig.

Hilsen Mette Truelsen, 2965 0059, s_pette@yahoo.dk

Side 29

Den sjove kalender

– Odense er da mer´ end et bump på vejen mod København Epstein Bar, WP19: Hyggelig café hver onsdag kl 14.30-15.30 – med god varm kaffe, eksotisk the og afslappende musik. Festlig bar hver fredag fra 14 – med kolde flaskeøl, kolde fadøl, kolde breezers og varm stemning.

Tirsdag 24.02: Café på Kulturmaskinen kl. 19-23: Spil Cafe, med varme og kolde drikke. Kom og hyg med andre studerende. Eller mød en der kan fortælle mere om det at være frivillig i Studenterhuset.

Lørdag 28.02: Crossover playground på Kulturmaskinen kl. 20: Konservatoriestuderende Søren Østergaard sammensætter aftenens program. Det bliver spændende og legende interessant. Bands bliver offentliggjort snart.

Fredag 06.03: Sune Wagner (ham fra Raveonettes) + Mellemblond (support). Koncerten afvikles på Posten, og starter kl. 21.* Onsdag 13.03: Tim Christensen spiller på Magasinet kl.20. Arr: Team Karate.

Onsdag 25.03: The Presidents of The United States of America (US) spiller på Posten. Hvem husker ikke hits som ”Peaches” og ”Lump” fra 1990’erne? Koncerten starter Kl. 20.* *Posten og Dexter Jazzhouse’s fremtid er usikker.

Kender du et kulturarrangement, der skal med i Sund & Heds nye kulturkalender, så send en mail til: sundoghed@health.sdu.dk

Side 30

Træffetider - faglige vejledere Idræt og Sundhed

Kristian og Rune Tirsdage 08:15-09:45 Onsdage 14:15-16:00 Fredage 10:15-12:00 Sted: For enden af B1913gangen, ned mod bevægelsessalen Telefon: 65 50 34 45 Mail: Fælles: fagligvejleder_idraet@health.sdu.dk Rune: reie@health.sdu.dk Kristian: kmunksgaard@health.sdu.dk

Folkesundhedsvidenskab Karina Linnrose Onsdag klokken 8.30 - 10.00 Sted: Esbjerg Telefon: 65 50 15 63 E-mail: fv-fsv@post.sdu.dk

Biomekanik

Mari og Christofer Torsdage kl. 8.15-10.15 (Mari) Fredage kl. 10.15-12.15 (Christofer) Sted: Winsløwparken 17, 1. sal.

Telefon: 65 50 29 78 E-mail (fælles): fvkb@health.sdu.dk

Medicin

Anne Cathrine Haug, Thomas Wilson, Nivethitha Ilangkovan, Lene Christensen og Kari Høst-Madsen Mandag - torsdag 11.15-15.15 Sted: Winsløwparken 17. 1 sal.

Telefon: 65 50 38 18 E-mail: fv@health.sdu.dk

Den sundhedsfaglige supplerings- og kandidatuddannelse Birgitte Bromark E-mail: fv-susuka@health.sdu.dk

Andre medier skriver...

200 flere skal optages på medicinstudierne

Videnskabsminister Helge Sander (V) øger optaget på landets lægeuddannelser med 200 til cirka 1.400 studerende årligt.

Studieleder afviser, at det vil kvalitetsforringe uddannelsen, men Yngre Læger kræver flere speciallægepladser frem for studerende.

Beslutningen i Videnskabsministeriet kommer som et led i Danske Regioners strategi for at imødekomme fremtidig manglende arbejdskraft i sundhedsvæsenet. Ifølge Helge Sander skal de fleste ekstra pladser oprettes vest for Storebælt.

Endnu er det dog uklart om det allerede vil træde i kraft fra efteråret eller til sommer 2010, skriver Jyllands-Posten ifølge Dagens Medicin.

Studieleder Jørgen Olsen på Københavns Universitets medicinstudie mener, at de sagtens vil kunne optage 100 flere studerende. »Det vil måske betyde, at de studerende får færre dage ude på hospitalerne. Men det betyder ikke, at de får en dårligere uddannelse. Vi kan godt sende flere igennem og samtidig opretholde den samme standard,« siger Jørgen Olsen til Jyllands-Posten.

2. feb. 2009 dagensmedicin.dk

Fra triste ludere til sjov støttefest

Gratis mad, fri bar og 500 festglade mennesker fordelt på to både og i en lejlighed på 131 kvadratmeter. Det lyder som et festfyrværkeri af en god aften – og det bliver det skam også, forsikrer Erik Hohwü.

Men anledningen til, at han og 30 medarrangører lige nu knokler for at få en kæmpe fest stablet på benene, er alt andet end rar skriver DR. For melder man sig som deltager til festen lørdag den 21. februar, så skal man hver lægge 500 kroner. De penge går ubeskåret til Vesterbros værested Reden, der er et åndehul for hovedstadens prostituerede. Men derudover er festen som sagt gratis, både hvad drinks og mad angår.

Men hvordan finder man dog på at lave en kæmpe fest i København, hvor der vil være dj’s, bands, en antiryger-hypnotisør, en lang rød løber og måske nogle kendisser? Udover en masse andre skøre og festlige indslag naturligvis.

Tja, historien starter faktisk med Erik Hohwüs job som læge.

Efter at være blevet kaldt ud til byens bordeller tre gange på bare en måned, hvor det ene triste syn afløste det næste, så kunne Erik Hohwü ikke længere se passivt til kvindernes sølle liv. »Jeg ved, det kan lyde fuldstændig tosset, at jeg vil samle en kvart million kroner ind til Reden ved at holde en fest, der foregår i min egen lejlighed og i to både nede for enden af min vej, men det er bare tid til, at vi gør noget,« siger idémanden, der har samlet venner og helt nye bekendtskaber i arbejdet med festen.

5. feb. 2009 dr.dk Side 31

Maskinel Magasinpost ID-nr. 42474

-kalenderen Februar 20.

24.

26.

Deadline, Sund & Hed nr. 3 Kursus i studieteknik Campusvej 55, U77, kl. 13.15-16.15 SATS-foredrag: Neurotraumer WP25 kl. 16.15, 30 kr. for indmeldelse FADL-kursus: Røntgen, del 1.

Kl. 17-20. Tjek fadl.dk for mere info.

Marts 3.

Møde, studienævn for folkesundhedsvidenskab Møde, studienævn for klinisk biomekanik.

Ansøgningsfrist kl. 12 ugedagen før.

Tilmeldingsfrist for FADL-kursus: Bliv en bedre tutor/studerende.

Undervisningen finder sted 14/4 og 23/4 kl. 17-21 5.

FADL-kursus: Røntgen, del 2.

Kl. 17-20. Tjek fadl.dk for mere info.

10. +12. FADL-kursus: Akut medicin.

Kl. 16-21. Tjek fadl.dk for mere info.

14.

Foredrag: Kan historien om fortidens klima forudsige fremtidens klima?

Sundhedsmæssige konsekvenser af fremtidens klima, v. Øjvind Lidegaard.

Aarestrup, kl. 19.30 16.

Møde, studienævn for medicin

Ansøgningsfrist 5. Marts 27.

Kursus i mundtlig formidling

Campusvej 55, U99, kl. 9-16.

31.

Møde, studienævn for folkesundhedsvidenskab

Yderligere information kan fås på www.sundoghed.sdu.dk Kender du et arrangement til kalenderen så lad os vide det!

Sund & Hed er DIT blad. Har du noget på hjerte, så send det til os!

sundoghed@health.sdu.dk

Afsender: Sund & Hed Franzen PortoService Postboks 9490 9490 Pandrup