10 17

BLADET FOR ALLE TILKNYTTET DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET, SDU NUMMER 17 |

ÅRGANG 10 |

27. DECEMBER 2008 |

Norsk julebord

Årets norske julefrokost blev ikke en introduktion i traditionel norsk julemad. Til gengæld blev det en forrygende fest.

s. 16-17

WWW.SUNDOGHED.SDU.DK |

GRATIS

Koncert i fredagsbaren

Det blev et brag af en koncert, da længe ventede C4Yourself spillede til Epstein Bars juleafslutning. Læs eksklusivt interview

s. 24

Jul på OUH Det er ikke alle, der fejrer jul og nytår hjemme eller med vennerne.

Nogle fejrer højtiderne på sygehuset.

s. 4-5

INDHOLD Artikler

Feature: Jul på sygehuset Baggrund: Slip generne løs Specialepennen: Den karkirugiske klub Reportage fra Ghana: Rigtige kvinder holder smerten ud Essay: HIV i Etiopien - Et problem med mange aspekter Baggrund: August Krogh - En alsidig Nobel-vinder Reportage: Min norske jul Klumme: Julen er hjerternes fest Debat: Sekretærhetz Reportage: C4Yourself lukkede fredagsbaren Reportage: Slaget om norden

Side 4-5 Side 6-7 Side 8-9 Side 10-11 Side 12-13 Side 14 Side 16-17 Side 17 Side 18 Side 24 Side 25

Opslagstavlen

Side 18

Opslag

Diverse stillinger og studieinformation

Info

Side 19-23

Den sjove kalender Andre medier skriver Træffetider faglige vejledere

Side 25 Side 26-27 Side 27

Sund og Hed-kalenderen

Bagsiden

Sund & Hed er bladet for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på SDU. Bladet skrives og varetages af studerende. Alle studerende, undervisere og andre associerede kan skrive indlæg til bladet. Alle studerende har mulighed for at blive medlem af redaktionen. Sund & Hed udkommer hver 2. uge undtaget i ferier og eksamensperioder.

Udgiver: Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU • Adresse: Winsløwparken 19, 3. sal - 5000 Odense C • Oplag: 3100 • Hjemmeside: www.sundoghed.sdu.dk • E-mail: sundoghed@health.sdu.dk • Redaktionen: Jørgen Guldberg-Møller, Louise Bjørkholt Andersen, Monja Katinka Mönnich, Anne Marie Jelsig, Tommy H. Jørgensen• Chefredaktør: Marius Kløvgaard • Redaktionssekretær: Nadja Albertsen • Layout: Troels Trier • Web: Christofer Herlin • Korrektur: Helle Karina Olesen • Tryk: Universitetstrykkeriet • Forsidefotos: Dan Skoglund, Marius Kløvgaard Indlæg til bladet modtages i Word eller RTF-format. Indlæg må som udgangspunkt maksimalt fylde 8000 tegn inkl. mellemrum, svarende til ca. 1,5 A4-sider. Dog må indlæg fra organisationer, der ønsker at bringe meddelelser, som skønnes relevante for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, max fylde én A4-side pr. blad. Vi opfordrer på det kraftigste til, at der medsendes billeder til artiklen og af skribenten (vedhæftes separat som JPG/GIF og ikke inde i et word-dokument). Indholdet i kommentarer og debatindlæg er ikke nødvendigvis udtryk for Sund & Heds holdning, men udelukkende udtryk for skribentens egne holdninger.

Indlæg sendes til sundoghed@health.sdu.dk.

Ved adresseændring får Sund & Hed automatisk besked fra Folkeregisteret, så det er ikke nødvendigt at melde flytning til os. Undervisere og ansatte på SDU skal dog melde flytning med angivelse af placeringen af kontor/dueslag til sundoghed@health.sdu.dk. Skriv til os, hvis du ikke modtager bladet.

Side 2

Deadline

Udkommer

16. januar 6. februar 20. februar

2. februar 20. februar 6. marts

LEDER

Godt nytår - håber julen var god Det er med skælvende fingre, at jeg begynder denne leder. Årets sidste i min første sæson i chefredaktørstolen for Sund & Hed – men det er nu ikke derfor, at fingrene ikke helt vil makke ret.

Derimod handler det om, at de, allerede inden de ramte tastaturet første gang, inderst inde vidste, at de kommer til at skrive ord, jeg normalt ikke bryder mig om.

Ord som nytårsforsæt – av... der sprang fingrene i en hastig refleks fra tastaturet, som om det kortsluttede. Nyt forsøg: Nytårsfors... – de vil ikke, men skal – ...æt.

Jeg bider tænderne sammen, udskyder mødet med de irriterende ord for en stund og fortsætter.

For her hvor året er ved at rinde ud, hvis vi da ikke allerede skriver 2009, når du læser denne leder, er det oplagt at samle trådene og gøre status.

Allerførst vil jeg dog lige ønske alle et godt nytår. Håber, det bliver fejret i festligt lag.

Samtidig håber jeg, I alle har haft en glædelig jul med masser af hygge i familiens skød. For det er ikke alle i sundhedssektoren, som er det forundt.

Men er du en af dem, der har arbejdet i julen, så håber jeg, at du alligevel har haft tid til at slappe af og slippe tøjlerne fra hverdagens ræs.

For det er, når man har tid, at tankerne samles. Måske er det netop derfor, at så mange lover sig selv og sine nære så meget på årets sidste dag. De har haft en friuge til at tænke over livet i.

Selv må jeg bekende, at det var med ærefrygt, at jeg overtog jobbet som redaktør for dette blad. Det var som om, en æra var endt. For redaktørskiftet faldt sammen med dekanskiftet på fakultetet. Pludselig lå alt åbent. Jeg skulle vælge, om jeg ville forsøge at træde i fodspor sat af personer, jeg umuligt kunne holde trit med, eller om jeg ville sætte mine egne.

Heldigvis føler jeg mig godt modtaget. Både i redaktionen og blandt læserne.

Alt føles dog stadig nyt og spændende. Så da jeg på Sund & Heds nyligt afholdte julefrokost blev spurgt, hvad bladets nytårsforsæt skulle være, havde jeg svært ved at svare.

Der er ikke druk og røg på redaktionen og at love hinanden, at vi skal begynde at ryge på Sund & Hed virker også lidt drastisk – hvis ikke ligefrem dumt.

På den anden side synes jeg, det stort set gælder samtlige nytårsforsæt.

Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor man skal love sig selv det ene eller andet, bare fordi endnu et år er gået.

Samtidig virker det også dybt mærkværdigt, at ens velkomst til det nye år – der så jomfrueligt står og venter på, at man hopper ind i det, når rådhusklokkerne slår 24 – består af en lang række forbud. Hvis jeg var det nye år, ville jeg da være ked af at blive taget imod på den måde. For du skal ikke fortælle mig, at der er meget festligt i at skulle stoppe med at spise slik, feste eller holde bedre fast på pengene, eller hvad det nu er, man lover, når man står der på stolen med champagneglas og kransekage og skal til at tage springet ind i det nye år.

For det er sjældent – nej, nu hvor jeg tænker over det,

er det aldrig sket, at jeg har mødt en person med et festligt nytårsforsæt. Aldrig noget med, at i år skal jeg bruge flere penge, end jeg tjener, vinde i lotto, drikke dyre vine hver dag og ellers bare leve livet.

Noget tyder dog på, at jeg har tabt kampen på forhånd. For nytårsforsætterne ser lige nu ud til at sprede sig.

Det er ikke længere noget, man blot husker hinanden på nytårsaften og så ellers lægger tilbage i skuffen, indtil forsættet så kan tages frem 12 måneder senere og genbruges.

Nej, gennem blogs og klummer forsøger folk nu at sikre, at alle bliver vidner til den evige kamp mod vægten, den søde tand og smøgerne.

En sådan føljeton fra min side vil jeg spare jer for. I stedet vil jeg trække en genganger frem fra skuffen, som jeg ved, den tidligere redaktør kan nikke genkendende til.

Mit svar til redaktionen på spørgsmålet om Sund & Heds nytårsforsæt skal være, at til næste år skal de idrætsstuderende for alvor blive synlige i bladet.

Godt nytår – og held og lykke med forsætterne.

Marius Kløvgaard Chefredaktør

Side 3

FEATURE

Jul på sygehuset Ikke alle er så heldige, at de kan holde jul i familiens skød.

På afdeling J på Odense Universitetshospital har de ansatte derfor endnu engang forsøgt at sprede julestemning blandt de patienter, der ikke var raske nok til at komme hjem til jul.

Marius Kløvgaard Chefredaktør, Sund og Hed Den lavstammede gran med stjerne, kugler, hjerter og elektriske lys skiller sig ud på den ellers så kliniske hospitalsgang på afdeling J på Odense Universitetshospital, OUH. Det samme gør adventskransen, nisserne på væggen og bordet med julegodter for ikke at tale om æbleskiverne, som bliver serveret, hvis tiden ellers tillader det.

Normalt skal gangen være steril, så afdelingens lungesyge patienter, der blandt andet lider af lungekræft, KOL og astma, ikke bliver smittet med diverse sygdomme. Men i december har én type smitte været fuldt acceptabel på afdelingen. Nemlig julestemning, som personalet på afdeling J gennem en hel måned – og især i dagene omkring den 24. – har forsøgt at smitte patienterne med.

For i sundhedssektoren er det langtfra alle, der hvert år kan holde jul og nytår i festligt lag med familie og venner. Det gælder læger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale, men i den grad også en række af patienterne.

Afdeling J har således hvert år en del patienter, der er så syge, at de hverken kan komme hjem til jul eller nytår og altså må fejre de to højtider på sygehuset.

Juleand og gaver »Det er de dårligste patienter, der bliver her i julen og nytåret,« siger Jonna Hansen, assistent på afdeling J. »For de, der kan komme hjem på orlov, kommer hjem. Også selv om de kun kan være hjemme, indtil aftensmaden er spist, og de så må tilbage hertil,« fortsætter hun.

For det betyder meget for patienterne at komme hjem til jul.

De har det godt, mens det står på, men bagefter er de fleste udkørte.

Alligevel, eller måske netop derfor, er der hvert år nogle af de indlagte, som vælger at blive på sygehuset. Og det er på trods af, at de sådan set godt kunne komme hjem til julemaden, supplerer Jonnas kollega, assistent Mette Christensen, der i år både har været på arbejde den 24. og 25. december. »Nogle magter ikke at skulle have deres eget tøj på for at komme hjem til jul, fordi det tager for mange kræfter. Derfor vælger de at blive,« siger Mette Christensen.

Netop fordi det er de dårligste patienter, der fejrer jul og nytår på hospitalet, gør personalet en stor dyd ud af, at der også emmer af jul og årsskifte på afdelingen. »Vi pynter op med juletræ og adventskrans,« siger Mette Christensen og fortsætter: »Juleaften får patienterne ekstra lækkert smørrebrød til frokost, og om aftenen er der and, risalamande og vin til maden, og afdelingen har købt mandelgave, og vi tænder for julemusikken. De pårørende kan også komme her og spise. Så bestiller vi bare ekstra mad.« På samme måde bryder afdeling J i julemåneden med princippet om ikke at have levende lys på afdelingen. Et princip, som skyldes de mange iltkrævende patienter. Men i december er der simpelthen brug for ekstra hygge og stemning, hvorfor luciabruden også får lov til at komme forbi med sine lys og sit optog.

Ekstra følelser Bruden med lysene er ikke ene om at kigge forbi i løbet af julemåneden. Det samme gør præsten. »Den 24. om formiddagen laver vi julegudstjeneste på afdelingen for de patienter, som har kræfter nok til at komme ud af deres stuer. Det er med orgel og det hele, og personalet er også med. Bagefter går præsten rundt til de patienter, som ikke kunne være med,« siger Jonna Hansen.

Hun forklarer, at det ofte vækker ekstra følelser hos patienterne, når de ligger på hospitalet i julen og nytåret. »Højtiden og deres egen situation gør, at tankerne vækkes.

For måske er de her ikke til næste år. Andre kommer til at tænke på deres tab i julen. Enten familie de har mistet, eller ting de ikke længere kan på grund af sygdommen,« siger Jonna Hansen og tilføjer, at den ændrede patientstemning ikke kommer ved andre højtider, som f.eks. påske.

Jonna Hansen har arbejdet mange juleaftener på den lungemedicinske afdeling J på Odense Universitetshospital.

Hun kan godt lide stemningen på sygehuset, selv om det kun er de dårligste patienter, der er på afdelingen, når det er jul og nytår.

Side 4

FEATURE Hver stue har sin egen hospitalsnisse.

Derfor gør personalet alt for at give noget ekstra omsorg til patienterne. »Men vi er på et sygehus, så vi kan også have travlt juleaften. Blandt andet har vi travlt med at gøre de patienter, der kan komme hjem, klar, ligesom vi skal skaffe transport til mange af dem,« siger Jonna Hansen.

Men trods travlheden er personalet opmærksomme på, at patienterne kan blive ekstra kede af det juleaften. Så selv om der er nok at se til, er personalet klar til at lægge ører til gråd på dét, der ellers plejer at være en glædens dag. »Vi må jo give os tid til det. Vi prioriterer vores tid og vasker så for eksempel lidt mindre,« siger Mette Christensen.

På samme måde forsøger plejepersonalet at skabe en varm stemning, når de pårørende kommer i løbet af julen. »Det er vigtigt at give ekstra omsorg. Også til de pårørende.

For de er jo også trætte af, at deres kære ligger her i julen.

De pårørende har jo også et savn, så derfor er det vigtigt med varme og ro på afdelingen,« siger Jonna Hansen.

Røg og damp Ifølge Jonna Hansen, som gennem årene har haft mange julevagter, plejer julefreden dog også at sænke sig over de indlagte patienter, når de først er kommet gennem juleaften. »På en nattevagt efter den 24. december er der sådan en dejlig ro. Det er noget helt specielt, som man ikke oplever på andre nattevagter,« siger assistenten på afdeling J. Roen varer dog kun indtil næste dag. Så dukker juletravlheden igen op – endda med fornyet styrke. »Første juledag har vi mange indlæggelser, fordi vores lungepatienter har siddet i for meget røg og damp derhjemme,« siger Mette Christensen.

Jonna Hansen tilføjer: »Eller også har de lige givet det sidste for at kunne fejre juleaften med familien, og så må de ind på sygehuset bagefter.« »Ja, det er ligesom nytårsaften,« siger Mette Christensen. Årets sidste dag bliver nemlig også markeret på den lungemedicinske afdeling. Måske ikke i så stor stil som julen, men dagen skiller sig dog ud i mængden af hospitalsdage. »Nytårsaften får patienterne også god mad og kransekage.

Og efter midnat går personalet rundt med portvin og ønsker godt nyt år,« siger Mette Christensen.

Hun og kollegaen Jonna påpeger, at afdeling J også ligger så højt, at patienterne kan nyde al fyrværkeriet fra deres stuer. »Der er en utrolig smuk udsigt over byen nytårsaften,« siger Jonna Hansen og tilføjer, at efter nytår indfinder freden sig for alvor. For så er både jul og nytår vel overstået for patienter og ansatte.

Adventskransen med levende lys er en undtagelse på afdelingen, hvor mange patienter har brug for ilt.

Helst have fri Et er selvfølgelig at være patient og indlagt i julen og nytåret.

Men selv om der bliver gjort en del for at få stemningen i top, er det nu heller ikke altid lige sjovt at være på arbejde i løbet af højtiderne, medgiver de to assistenter. »Hvis jeg skal være ærlig, så vil jeg helst have fri og være hjemme hos familien juleaften. Men når man så kommer af sted, så er det hyggeligt,« siger Mette Christensen, der i år som sagt både var på vagt juleaften og første juledag.

Heldigvis er kollegerne gode til at bytte, hvis julevagten bare ikke passer. Samtidig er vagtplanerne blevet sådan indrettet, at man kun kan have julevagt hver andet år. Tidligere afhang julevagten af det generelle skema, hvorfor nogle fik julevagter flere juleaftener i træk. »Jeg synes nu ikke, det er så slemt at arbejde i julen. Da mine børn var mindre dansede vi tidligt om juletræet, og børnene fik gaver, inden jeg tog på arbejde. Ellers fejrede vi juleaften den 23. eller 25. december,« siger Jonna Hansen.

Heldigvis for de ansatte er det ikke kun patienterne, der bliver ekstra godt forplejet den 24. »Personalet får også julemad og vin og mandelgave. Og afdelingen giver en julegave til dem, der er på arbejde,« siger Jonna Hansen.

Død jul Selv om afdeling J med juletræ, adventskrans og julegodter forsøger at smitte patienter, pårørende og personale med julestemning og nytårshumør, kommer der hele tiden påmindelser om, at højtiderne nu en gang bliver fejret på et sygehus. »Det er jo syge mennesker, der ligger her i julen. Nogle er så dårlige, at de dør juleaften,« siger Jonna Hansen.

Og selv om hun tilføjer, at sådan er livet, er det selvfølgelig ikke sjovt med død på en jule- eller nytårsaften.

Det er dog en del af jobbet, og på afdeling J er de ansatte klar over, at det kan ske, hvilket gør det lettere at forholde sig til dødsfald og sorg på det, der ellers skulle være en glædelig jul og et godt nytår med masser af stemning og varme.

Nisser og julehjerter gør hospitalsgangen mindre steril.

Side 5

BAGGRUND

Slip generne løs Genetisk manipulation har alt for meget potentiale til at være låst inde i kælderen på universitetet eller hos store firmaer. Læs her, hvad der sker, når 825 bachelorstuderende fra hele verden leger med syntetisk biologi – og hvordan du selv kan lege med.

Mike Barnkob Stud.med.

Med historier om banan-duftende eller selvlysende bakterier dukkede syntetisk biologi pludselig op i sidste nummer af Sund & Hed. Gennem historierne prøvede jeg at overbevise dig om, at gener er funktionelle byggeklodser, der kan flyttes mellem organismer. Og jeg postulerede, hvis vi var kloge nok, at man derfor kunne opbygge logiske biologiske systemer, der gjorde, hvad vi bad dem om.

I dette nummer synes jeg derfor, det er blevet tid til lidt flere eksempler. iGEM Men først en introduktion til iGEM. International Genetically Engineered Machine, iGEM, er en årlig konkurrence, der afholdes af MIT i Boston.

Konkurrencen startede i 2003 med to hold og sølle 16 studerende. Fem år senere er begivenheden vokset til en konkurrence mellem 85 forskellige hold og

Edinburg’s arsenik-sensorsystem. Systemet består af tre dele (1, 2, 3). Hvis intet arsenik er til stede, aktiveres del 1, hvor gener for urease så udtrykkes, der gennem en reaktion med laktose forøger pH’en omkring bakterien. Hvis der

Side 6

Syntetisk biologi Over to artikler forsøger Sund & Hed at give en introduktion til, hvad syn­tetisk biologi er, samtidig med at vi prøver at udlægge dets muligheder og forklare, hvordan du selv kommer i gang med syntetisk biologi.

Sidste nummer af Sund & Hed gav en introduktion til emnet. I dette nummer prø­ver vi at overbevise dig om, at denne teknik er brugbar i sundhedssekto­ren.

Samtidig inviterer vi dig til selv at prøve det.

825 studerende fra 21 forskellige lande.

De konkurrerer alle i at lave det bedste genetisk manipulerede system. Et af systemerne forklarede jeg om sidst, nemlig MIT’s bananlugtende E. coli-bakterie. Lad os prøve at gøre det lidt vildere.

Fra bananlugt til mikrobiologiske sensorer WHO har estimeret, at en hel del millioner mennesker i Bangladesh er i fare for forgiftning med arsenik.

Den verdensomspændende sundhedsorganisation har yderligere foreslået en grænse for arsenik i drikkevand på omkring 10 ppb (parts per billion), men i én ud af fire vandbrønde i Bangladesh er der over 50 ppb.

En del mennesker har derfor prøvet at udvikle en sensor, der kan fortælle, om en brønd er forgiftet eller ej. Dette er indtil videre strandet på grund af dårlig økonomi og teknisk formåen i lokalom-

råderne.

Edinburgs 2006 iGEM-hold prøvede at ændre dette.

De postulerede, at man kunne omprogrammere en E. coli-bakterie, så den ændrede pH-værdien i en vandprøve, hvis den opfangede arsenik. PH’en kunne så måles med et stykke billigt indikatorpapir.

På lidt under en sommerferie havde de lavet en proof-of-concept bakteriekoloni, der gjorde netop dette. Det er ikke bare interessant – det er også etisk forsvarligt.

Men okay – Bangladesh er langt væk, og hvem har nogensinde hørt om arsenik-forgiftning alligevel? I 2007 foreslog Imperial College of London en anden type sensor, der måske er lidt mere nærværende.

Grønt kateter I en artikel i Ugeskrift for Læger (2007;169(49):4265) skønnes det, at omkring 15.000-20.000 patienter hvert år

er 5 ppb arsenik til stede, aktiveres del 2, der blot slukker for del 1. pH forbliver omkring 7. Hvis der er over 5 ppb arsenik til stede, aktiveres både del 2 og del 3. Del 3 producerer lacZ, der spiser laktose i blanding og dermed får pH til at falde.

BAGGRUND

Er der bakterier på vej op gennem katetret, alarmers man ved, at det begynder at lyse grønt. erhverver sig en urinvejsinfektion under indlæggelse på hospitalerne i Danmark, og at dette tal er tæt korreleret til brugen af katetre.

Det er nærliggende at tro, at dette fører til øget brug af antibiotika og mortalitet. Problemet er lignende andre steder i verden.

I 2007 foreslog et iGEM-hold fra Imperial College i London derfor et biologisk system til at detektere, om der var bakterier på vej op gennem katetret. Hvis deres celler fandt tegn på bakterier, begyndte de at lyse grønt, som et signal til sundhedspersonalet om at fjerne katetret hurtigst muligt.

For ikke at deres egne biologiske systemer, skulle kravle op og lave ravage i patienterne, sikrede de sig, at cellerne kun indeholdt detekteringsgenerne og ikke havde evnen til proliferation. Cellerne var såkaldte ghost-celler, der kun bestod af en membran og de mest nødvendige gener.

Muligheder og udfordringer Og selvom biologiske sensorer både er interessante og spændende, er flere hold begyndt at sætte fantasien i femte gear.

Danmark har endnu ikke noget hold ved iGEM, men i foråret inviteres alle interesserede til et opstartsmøde for det første syntetiske, biologiske selskab i landet.

Alle er velkomne. Opstartsmøde bliver holdt torsdag den 12. februar kl. 19. i WP 19.

Vinderen af dette års iGEM kom fra Slovenien og præsenterede et forslag til en H. pylori-vaccine.

H. pylori giver som bekendt gastrit, ved 15 procent en ulcus og kan sandsynligvis også give cancer i ventriklen. Ulykkelige ting. Kroppen er generelt god til at kende bakterier på deres flagellum, altså den hale de bevæger sig med, men kan desværre ikke genkende H. pylori’s.

Holdet fra Slovenien lavede derfor en ny type flagellum, der indeholdte dele fra en almindelig E. coli-bakterie, som immunforsvaret godt kan genkende, og dele fra H. pylori. Ideen var at få kroppen til at begynde at lave antistoffer mod H. pylori og dermed slå den ihjel.

De testede deres vaccine på mus, og her lykkedes det dem at slå H. pylori ihjel.

Måske et skridt på vejen til at lave en vaccine mod et global sundhedsproblem.

Andre hold legede med at gøre øl sundere (et meget tiltalende initiativ), detektion af HIV og cancer-celler, og selvfølgelig virker det til, at stort set alle er i gang med at lave biologiske reaktorer, der kan producerer energi ud af affald.

Samtidig er der masser af udfordringer: De biologiske dele hænger ikke altid lige godt sammen. Hvordan sikrer man, at folk ikke laver farlige ting? Hvilke gener er der allerede nu patent på? Hvor hurtigt bliver de biologiske systemer funktionsløse på grund af naturlige ændringer i DNA’et?

Sådan kommer du selv i gang Du lærer bedre et sprog ved selv at tale det. Det er på tide, at vi selv kommer i

gang med at udtrykke os i DNA, så vi kan finde ud af, om viden fungerer i praksis, og om den er rigtigt eller forkert.

Ved at have skabt et standardregister for biologiske byggeklodser, har forskerne ved MIT givet os et redskab til netop dette. Og de ideer og den kreativitet, der er opstået heraf, har potentialet til at løse nogle af de problemer, vi står overfor i dag.

Det var ikke sket, hvis teknologien var blevet holdt låst inde og forblevet ubrugt på en støvet universitetsgang eller i en militærbunker. Fuldstændig ligesom udviklingen inden for computere og programmering bliver det først rigtig sjovt, når vi alle får lov at lege med.

For bare et par år siden ville det tage år for landets klogeste forskere at få en bakterie til at lugte af banan. I dag kan en 12-årig gøre det på et par dage.

Links iGEM http://igem.org University of Edinburgs 2006 hold: http://parts.mit.edu/wiki/index.php/ University_of_Edinburgh_2006 Imperial College 2007 hold: http://parts.mit.edu/igem07/index. php/Imperial Sloveniens 2008 hold: http://2008.igem.org/Team:Slovenia/ Side 7

SPECIALEPENNEN

- Karkirurgi

Den karkirurgiske klub sygdomme i blodkar uden for hjernen og hjertet. Det drejer sig overvejende om behandling af forsnævringer, tillukninger og udposninger i karrene på grund af aterosklerose, samt behandling af åreknuder og dyb venøs trombose.

Anne-Marie Jelsig Stud. med.

Med kun ca. 45 færdiguddannede speciallægger er karkirurgi et af de mindste specialer i Danmark.

Overlæge og speciallæge i karkirurgi Ole Røder mener dog, at dette kun er en fordel.

Han fremhæver også, at karkirurgi egner sig godt til kvinder, er forholdsvist let at tilegne sig og at man her – som i andre kirurgiske specialer – stort set slipper for de kroniske patienter »Se her.« Overlæge Ole Røder peger op på en hylde i reolen bag hans skrivebord: »Da jeg startede i specialet, fyldte vores håndbog kun et bind, nu fylder den hele to.« Den lille demonstration illustrerer så glimrende, at karkirurgi – som mange andre specialer – udvikler sig med lynets hast.

Derudover er det kirurgiske arbejde så spændende og succesraten på operationerne så god, at Ole Røder aldrig har fortrudt sit valg.

Karkirurgi?

Deres udsendte har bevæget sig hen på den lange, hvide gang med lægekontorer for at aflægge besøg hos ovverlæge på afdeling T, Ole Røder.

Mens han gør sin telefonsamtale færdig, får jeg tid til at overveje, hvad en karkirurg egentlig laver – og for at ingen skal være forvirret, så omfatter specialet kort sagt forebyggelse, undersøgelse, behandling og kontrol af patienter med Side 8

Ole Røder har viet en stor del af sit liv til behandling af disse lidelser, men det var ikke nødvendigvis planlagt. Dog havde han besluttet sig for at ville udøve den kirurgiske side af lægegerningen, da han dimitterede som læge i 1972 fra Københavns Universitet: »Som studerende havde jeg et ophold på børnekirurgisk afdeling. Og jeg regnede med at jeg skulle være børnekirurg, men da det ikke var et speciale på det tidspunkt, turde jeg ikke binde an med det,« fortæller Ole Røder, der i stedet fortsatte på gastrokirurgisk afdeling – og det med mave-tarm-kanalen var egentlig ret spændende: »Faktisk troede jeg på et tidspunkt, at jeg skulle være gastroenterolog og havde en god tid på en pragtfuld afdeling, hvor jeg skrev artikler, etc.« Fascinationen for kar Men i slutningen af 70’erne og 80’erne var der stor arbejdsløshed blandt læger og rift om de gode stillinger – og til trods for Ole Røders fascination for mave-tarmkanalen, stod 65 meget kvalificerede læger foran i køen for at blive overlæger.

Og så lagde Ole Røder vejen forbi Rigshospitalet, hvor man på det tidspunkt udførte den bedste karkirurgi i landet: »Jeg syntes, det var helt utroligt, at man bare kunne sætte årer sammen på den måde,« fortæller Ole Røder, der efterfølgende valgte at skifte retning og blev færdiguddannet speciallæge i karkirurgi i 1985. I 1995 blev han overlæge på OUH.

Kirurgi Men hvorfor kirurgi, og ikke den udspekulerede interne medicin med dens krumspring og mange differentialdiagnoser?

Ole Røder tøver ikke med at understrege, at det resultatorienterede aspekt betyder for meget: »Jeg kan godt lide den akutte medicin, men jeg er ikke så glad for at tingene er så langtrukne, så langhårede,« siger Ole Røder og nævner, at det måske endda ligger i blodet:

 Karkirurgi på basisniveau varetages på i alt 11 afdelinger. Ud over på lands- og landsdelsafdelingerne varetages karkirurgi på basisniveau på Hillerød Sygehus, Centralsygehuset i Slagelse, Kolding Sygehus, Centralsygehuset i Esbjerg-Varde, Aabenraa Sygehus og Viborg-Kjellerup Sygehus. Funktionen er integreret i parenkymkirurgiske afdelinger.  Der er landsdelsafdelinger ved H:S (Rigshospitalet), Københavns Amts Sygehusvæsen (Københavns Amtssygehus i Gentofte), Odense Universitetshospital, Århus Universitetshospital (Skejby Sygehus), og Aalborg Sygehus.  Størstedelen af de arterielle karkirurgiske aktiviteter (op mod 80 %) kan udføres på basisniveau. Det drejer sig først og fremmest om patienter med symptomgivende åreforkalkning i benets pulsårer (underekstremitets-iskæmi) og patienter med abdominale aorta-aneurismer.

Patienter med disse sygdomme bør vurderes af en speciallæge i karkirurgi med henblik på stillingtagen til eventuel kirurgisk og medicinsk behandling samt sekundær profylakse.

SPECIALEPENNEN »Jeg er ud af en håndværkerfamilie, så at bruge hænderne – det er nok meget nærliggende.« Og tallene viser da også, at det arbejde, der udføres på de karkirugiske afdelinger både på OUH og i resten af landet er af høj kvalitet i international sammenhæng.

Det glæder Ole Røder, der ser det som en af specialets store fordele: »Succesraten er meget høj: Ca. ¾ af vores operationer går godt. Det kan man da kun synes om!« Desuden er det en klar fordel, at man i karkirurgien slipper for de kroniske patienter: »Vi har ikke mange dårlige patienter, som man skal se på 100 gange. Det synes jeg er en lettelse.« Fordommene Vi kender alle fordommene omkring kirurger: smarte og måske lidt for hurtige.

Men det er kun fordomme, understreger Ole Røder.

Karkirurgi, og kirurgi som helhed, kræver ikke en bestemt mennesketype. Men måske skal man ikke vælge karkirurgi, hvis man ikke er så begejstret for akut arbejde eller vagter. »Det akutte arbejde fylder meget, men det er ikke overvældende,« ffortæller Ole Røder og fortsætter: »Jeg har altid godt kunnet lide vagter: Det er her, de spændende ting sker. Men jeg kan godt se, at hvis man har familie og børn – og hvis ens ægtefælle også har vagter – så kan det blive lidt hårdt. Men igen – det er det værd.« Derudover kræver arbejdet som kirurg nogle helt essentielle egenskaber: »Det kræver mental disciplin og styrke.

Det kan gå galt, og så skal man kunne håndtere det – være ”over det”,« siger han og fortsætter: »Man skal kunne komme videre, have mental styrke nok til ikke tage fejlen med

sig ind til sin næste operation.« Et godt speciale for kvinder Karkirurgi kæmper som mange andre specialer med den generelle lægemangel, og selvom presset på specialet er begyndt at lette, så bejler specialet til de nyuddannede – og det gælder også de mange kvindelige læger: »Vi får flere og flere kvinder. Jeg mener også, at det er godt fag for kvinder – - det kræver ikke de store fysiske udfoldelser, og der er meget finkirurgi.« Og så er det i øvrigt ikke noget problem med barselsorlov – man kan godt være væk fra faget et års tid, uden at det gør den store forskel. »Men er det ikke vanskeligt at tilegne sig kirurgiske færdigheder?« »Hvis man har interessen og ikke er specielt klodset, så lærer man det hurtigt.

Dengang faget var nyt, tog det længere tid, men efter at uddannelsen er blevet struktureret, oparbejder man hurtigere en rutine.« Ole Røder fortæller, at en del af indlæringen foregår via grisekurser, hvor aspiranterne opererer på forsøgsdyr, inden de får lov til at operere på mennesker: Ingen konflikter her Da Ole Røder i sin tid blev færdig med sit speciale, var der ca. 35 i klubben af karkirurger. Og selvom tallet igennem årene er vokset til 45-50, så er det stadigvæk et meget lille speciale. »Det er et lille, hyggeligt speciale præget af en mere urban tone. Jeg bliver vist nødt til at rose mine kolleger,« ler Ole Røder, mens han roder efter en operations-statistik på reolen og nævner, at de er specielt stolte af nyretransplantationerne: »Se her: Aorta-aneurisme – her er vi nummer 3. Og rumperet nr. 1. Vi er skam gode!« Læs mere på http://www.karkirurgi.dk

Hvilke operationer laver karkirurger?

Her en liste over operationer fordelt på lands- og landsddelfunktion.

Tallene i parentes er antallet af operationer årligt. www.sst.dk 2002 Thoraco-abdominale aortaaneurismer, i samarbejde med thoraxkirurgi: Århus Universitetshospital (Skejby Sygehus) (10-20).

Intestinale (viscerale) karsygdomme, elektiv operation: H:S (Rigshospitalet) (10-20).

Nyrearteriestenose: H:S (Rigshospitalet), Odense Universitetshospital og Århus Universitetshospital (Skejby Sygehus) (20-40).

Lidelser i de supraaortiske arterier (arteriae anonyma og subclavia): H:S (Rigshospitalet), Odense Universitetshospital og Århus Universitetshospital (Skejby Sygehus) (20).

Infektion af central karprotese eller mistanke om samme inkl. aortoenterisk fistel: H:S (Rigshospitalet), Odense Universitetshospital, Århus Universitetshospital (Skejby Sygehus) og Aalborg Sygehus (2025).

Carotisstenose: H:S (Rigshospitalet), Odense Universitetshospital, Århus Universitetshospital (Skejby Sygehus) og Aalborg Sygehus (200).

Operativ behandling for juxtarenale aortaaneurismer: Behandlingen bør kun foretages på afdelinger hvor der er nefrologisk ekspertise tilstede, inkl. dialyse: H:S (Rigshospitalet), Odense Universitetshospital, Århus Universitetshospital (Skejby Sygehus) og Aalborg Sygehus (2030).

Central karkirurgi hos patienter med alvorlig, medicinsk sygdom, f.eks. hjerte-lungesygdom.

Behandlingen bør kun foretages på afdelinger, hvor der er invasiv kardiologisk ekspertise tilstede inkl. PTCA: H:S (Rigshospitalet), Odense Universitetshospital, Århus Universitetshospital (Skejby Sygehus) og Aalborg Sygehus (2040).

Side 9

REPORTAGE

Rigtige kvinder holder smerten ud - en arbejdsdag på et sundhedsprojekt i Ghana Arbejdsdagen i Tumu, Ghana er fyldt med udfordringer. Stine Hjuler er udsendt som ulandsfrivillig på IMCCulands sundhedprojekt i Tumu og giver her et lille indblik i en arbejdsdag.

Signe Hjuler Stud. med.

Fredag morgen kl. 6.00. Jeg holder ude foran den lokale organisation ”SAVE Ghana”s kontor. Vi er sammen igang med at lave et lille studie i landsbyen Wellembelle, der ligger ca. en times kørsel fra Tumu ad hullede grusveje. Vi skal tidligt afsted. De fleste i byen er subsistensfarmere, så vi skal nå derud, inden

de skal ud på deres jord og arbejde.

opnå en bedre kontakt til befolkningen.

For mange kvinder føder hjemme På byens sundhedsklinik har jordmoderen givet udtryk for, at det er et problem, at kvinderne føder hjemme og ikke på klinikken. Som i så mange andre ulande, er der i Ghana en høj dødelighed blandt mødre, og det gælder særligt her i det nordlige Ghana. Det pudsige er, at kvinderne kommer på klinikken til graviditetsundersøgelser og børneundersøgelser, men ikke i fødselssituationen. Hvorfor mon?

Mulige årsager er mange – men faktum er, at hvis der skal ændres på de triste statistikker, skal kvinderne føde et sted, hvor der er uddannet personale, udstyr og mulighed for overflytning til et hospital, i tilfælde af at kejsersnit skal foretages. Vi skal undersøge deres adfærd i samarbejde med en lokal organisation, da denne i kraft af at være en del af civilsamfundet, kan

Svigermødrene bestemmer Solen bager allerede, og da temperaturen ved middagstid sniger sig op over 35 grader, sætter vi os under det store mangotræ. Det røde støv hvirvler op, når vi passeres af en æselkærre eller en motorcykel læsset med mor, far, to børn og et par høns på styret. Idag skal vi først mødes med en mødregruppe og derefter en gruppe af svigermødre. Efterhånden dukker kvinderne op, i farvestrålende klæder med deres børn på ryggen og fyldte fade på hovedet. Kvinderne vil gerne snakke og mange ting kommer frem, bl.a.: »Trækker fødslen ud, og man bliver udtrættet, slår sundhedspersonalet kvinden, for at få hende til at blive ved med at presse.«, »Rigtige kvinder holder smerten ud længst muligt, før de tilkalder hjælp – derfor er det så tit for sent at kunne nå hen til klinikken.«

Interviewet med ghaneserne afsluttes med sang og dans.

Side 10

REPORTAGE

Kvinderne interviewes under mangotræet Svigermødrene er dem, der i realiteten bestemmer over kvinderne. De fortæller,: »Selvom det er gratis at føde på klinikken, er der en risiko for at noget går galt og kvinden skal overflyttes til Tumu hospital. Så skal man ud og finde en bil, og det bliver meget dyrt i benzin.« Desuden tilføjer kvinderne, at det er vigtigt at få malariaprofylakse og vitaminer under graviditeten samt vaccinationer til børnene, så de bliver stærke, men i forhold til selve fødslen, så kan de ikke rigtig se en gevinst ved at benytte sundhedsklinikken.

Man kan kun prikke til dem..…

Vi slutter af med en sang, dans og tak for i dag. Kvinderne siger også tak – tak,

for at vi interesserer os for deres liv. Jeg tænker på kulturmødet – tænk, at man vælger hjemmefødsel pg.a. for store udgifter, på trods af risikoen for død. Og alligevel danser kvinderne og siger tak, for at vi kom. Verden er ikke altid forståelig, og, ja, der er tydeligvis noget at tage fat på, f.eks.x oplysning til landsbyen – ikke kun kvinderne, men også til mændene og svigermødrene. Også oplysning til sundhedspersonalet om vigtigheden af god patientbehandling skal forbedres.

Nu skal vi tilbage til Tumu og distriktets sundhedsadministration for at informere den ansvarlige her om de foreløbige fund. Det er jo i sidste ende dem, der skal reagere. Vi forsøger bare at prikke lidt til dem.

IMCC Uland - 14 måneders udsendelse med eller uden partner - Udfordrende arbejde i en anden kultur - Tæt samarbejde med lokalbefolkningen - Alle udgifter i forbindelse med forberedelse og udseendelse dækkes - Eventyr og rejseoplevelser - Informationsmøder i februar - Ansøgningsfrist d. 16. februar - imcculand.dk

Side 11

ESSAY

HIV i Etiopien – Et problem med mange aspekter Sidste indlæg i essay-serien om global sundhed Jo Jacobsen Stud.med.

Vi ankom til Jimma ved middagstid og kørte gennem byens travle, støvede gader, ned gennem markedet i byens centrum.

Gaderne vrimlede med små boder, dyr, biler og mennesker i ét virvar.

På trods af, at Jimma er den femtestørste by i Etiopien og den største i landets vestlige region, er der noget landsbyagtigt over byen. Måske på grund af de mange løse dyr i gaderne og de kun delvist asfalterede veje.

Etiopien er et af de mindst udviklede lande i verden og det land, der er næsthårdest ramt af fejlernæring på verdensplan. 36 procent af landets befolkning lever for mindre end én dollar om dagen, mens 76 procent lever for mindre end to dollar dagligt.

Vi er her for at lave et projekt, som egentlig skulle have handlet om gravide og ernæring, men på grund af manglende interesse fra de økonomiske sponsorers side, er det i stedet kommet til at handle om HIV og ernæring, hvilket dog ikke nødvendigvis er mindre aktuelt.

Pandemi syd for Sahara Den globale HIV/AIDS-pandemi har været konstant stigende, siden de første tilfælde af AIDS blev rapporteret i begyndelsen af 1980’erne.

I 2006 blev pandemiens omfang estimeret til 65 millioner smittede og 25 millioner dødsfald. Spredningen af HIV/ AIDS er meget ulige fordelt imellem verdens rige og fattige regioner. Langt de fleste eksisterende og nye infektioner ses i Afrika syd for Sahara, hvor omkring 64 procent af verdens HIV/AIDS-smittede lever, mens kun en lille andel af verdens smittede lever i den vestlige verden.

HIV/AIDS-pandemien har en katastrofal påvirkning på Afrika, og medfører en lang række negative konsekvenser såvel socialt som økonomisk.

I 2001 var HIV/AIDS den tungest vejende sygdom i den totale sygdomsbyrde i Afrika syd for Sahara, mens sygdommen globalt var placeret på en fjerdeplads.

I Etiopien, der ligger i den østlige del af Afrika syd for Sahara, er prævalensen af HIV/AIDS betydeligt lavere, end den er i andre dele af regionen.

På trods af dette er HIV/AIDS den førende årsag til morbiditet og mortalitet blandt voksne i landet. HIV/AIDS-prævalensen har været støt stigende og nåede i 2003 op på 4,4 procent. Forekomsten af HIV/AIDS har tidligere primært været set i hovedstaden, Addis Ababa (14,6 procent) og andre byområder (11,8 procent).

Denne forekomst har de seneste år været stabil eller svagt aftagende. Derimod er der set en betydelig stigning i landområderne (2,6 procent) hvor 85 procent af landets befolkning lever.

Prostituerede flytter smitten med sig Der har tidligere være meget fokus på mænds mobilitet i forhold til spredning af HIV. Et eksempel herpå kunne være bønder, som kommer til byer som Jimma i løg- og kaffesæsonen for at sælge deres afgrøder. I den forbindelse besøger bønderne prostituerede og smittes med HIV, hvorefter de tager hjem til deres respektive landsbyer og smitter deres koner.

En anden forklaring kunne være prostitueredes mobilitet i Etiopien.

Det er blevet beskrevet, hvordan prostituerede flytter sig i forhold til høsten og lignende, hvor der kommer mange mænd til bestemte områder af landet. Desuden beskrives det, at de prostituerede flytter i takt med, at det bliver opdaget, at de er HIV-positive, og at mange prostituerede bliver ligeglade med at beskytte sig, hvis de ved eller tror, de er HIV-positive.

Uanset hvilken af disse forklaringer,

der har den største indflydelse på den øgede prævalens af HIV i Etiopiens landområder, er der ingen tvivl om, at sexindustrien spiller en rolle i udbredelsen af HIV/AIDS. Der er desuden en voldsom stigmatisering forbundet med HIV og AIDS i Etiopien. På tv’et kører reklamer for, hvordan folk skal lade sig teste, og ikke udstøde smittede, men støtte og tage sig af dem i stedet. Det må dog formodes, at det er en ret begrænset andel af befolkningen i landet, der har adgang til tv.

Foruden på universitets- og hospitalsområdet har vi ikke set informationsskilte med budskaber omhandlende HIV/AIDS, sådan som det ses i andre afrikanske lande med høj HIV/AIDS-prævalens, hvor informationsskilte blandt andet hænger i lygtepælene.

Sygdom får dæknavn Da vi, på en café i nærheden af campus, taler med en medicinstuderende fra Jimma University, sænker hun stemmen, mens hun fortæller, at HIV/AIDS er et meget tabubelagt emne, og at der for nogle år tilbage kørte en skræmmekampagne i landet.

Kampagnen har i den grad skræmt folk, og den har fået dem til at tage afstand fra HIV/AIDS-smittede.

Det betyder, at smittede, såfremt deres sygdom er kendt, udelukkes fra både sociale og erhvervsmæssige sammenhænge, da folk er bange for dem og har manglende viden om den dødelige sygdom, der i folkemunde går under navnet »the killer disease«.

Den studerende, vi taler med, betvivler derudover, at de tal, vi har om forekomsten af HIV/AIDS i Etiopien, er høje nok, idet mange ikke fortæller, hvis de er smittede, eller helt undlader at lade sig teste af frygt for den stigmatisering, det kan medføre.

Ligeledes beskriver hun, hvordan HIVafdelingen og HIV-patienter på Jimma

Livsstilssygdomme er også ved at dukke op i Afrika. Disse sygdomme kommer dermed til at udgøre en større del af den totale sygdomsbyrde i lavindkomstslandene, hvis sundhedssystemer allerede er belastede af HIV/AIDS og andre smitsomme sygdomme. Landene vil således komme til at stå over for en dobbelt sygdomsbyrde.

Foto: IMCC Uland

Side 12

ESSAY University Hospital går under andre navne, således at patienternes sygdom ikke afsløres over for de øvrige patienter.

Udlandet trækker læger væk Flere af de læger, vi har talt med om den store mangel på menneskelige ressourcer, har beskrevet, hvordan de fleste af deres studiekammerater er taget til USA for at arbejde på grund af de væsentlige lønmæssige fordele.

Da vi spørger den medicinstuderende, svarer hun ligeledes, at de fleste vil prøve at søge væk fra Etiopien af samme årsag.

Der er en global mangel på arbejdskraft inden for sundhedssektoren, og udviklingslande er igen dem, der lider absolut hårdest under denne mangel.

For eksempel huser Afrika syd for Sahara omkring 11 procent af befolkningen og bærer mere end 24 procent af den globale sygdomsbyrde, men huser kun 3 procent af den globale arbejdskraft inden for sundhedssektoren og bruger mindre en 1 procent af de ressourcer, der samlet i verden bruges på sundhed.

I kampen imod HIV/AIDS i Etiopien, som i andre udviklingslande, er der således behov for såvel økonomiske midler, uddannelse, udveksling af viden og forskning.

Det at skabe et velfungerende sundhedssystem kræver betydelige økonomiske midler. Ifølge Armand Spencer fra Læger uden Grænser kræver det en konstant tilførsel af økonomiske midler, før der bliver skabt en velfungerende infrastruktur, og det lokale sundhedspersonale får tilstrækkelig uddannelse og løn.

I forhold til uddannelse hører naturligvis både kvalificeret sundhedspersonale til behandling af HIV/AIDS-patienter, men i lige så høj grad kvalificeret sundhedspersonale, der kan forbygge og skabe viden omkring HIV og dets smitteveje. Det kan både sænke forekomsten af nye infektioner samt komme noget at den stigmatisering, der er forbundet med sygdommen, til livs.

Det er således problematisk og modstridende, når den samlede ulandsbistand siden 2005 har været faldende, idet udviklingsbistanden udgør en anselig del af mange udviklingslandes kombinerede nationale indkomst. Det kræver altså både politisk vilje nationalt og globalt, samt global ansvarlighed, forstået således at vestlige lande ikke dræner udviklingslandene for kvalificeret arbejdskraft og derved sætter dem yderligere tilbage.

Brug for teknologi I Jimma søger langt størstedelen af de nyuddannede læger øjensynligt job i udlandet på grund af de dårlige lønforhold

i landet.

En af de læger, vi har talt med, beskrev, hvordan al uddannelse indtil for nylig havde været gratis, men at der nu var trådt en ny lov i kraft, som kræver, at de universitetsstuderende efter endt uddannelse skal tilbagebetale deres uddannelse til staten. I relation til dette kunne man overveje, om det ville være mere hensigtsmæssigt at lave en reform, der krævede, at de nyuddannede læger skulle arbejde et vist antal år i det offentlige sygehusvæsen som en form for tilbagebetaling i stedet for den nuværende ordning. Derudover bør der naturligvis arbejdes for bedre løn og arbejdsforhold, således at det bliver attraktivt for sundhedspersonalet at arbejde i Etiopien.

Mange udviklingslande, heriblandt Etiopien, er teknologisk underudviklede sammenlignet med den vestlige verden, hvilket både kan sænke arbejdsgangene og vanskeliggøre globalt samarbejde og udveksling af viden.

Teknologisk udvikling i udviklingslandene kan således både fremme det globale samarbejde, lette arbejdsgangene og muligvis sikre en bedre dataindsamling i udviklingslandene. Dette vil naturligvis både kræve tid og økonomiske midler. På nuværende tidspunkt handler det derfor nok snarere om, som Armand Spencher formulerer det, at finde en måde at sikre indsamlet data på, så disse data bliver forståelige og sammenlignelige, således at data ikke går tabt.

Dobbelt sygdomsbyrde Det er endnu ikke lykkedes forskere at udvikle en vaccine imod HIV, men der arbejdes fortsat på opgaven. HIV-medicinen er desuden blevet billigere, hvilket giver en forbedret mulighed for at behandle flere mennesker i udviklingslandene.

HIV-smitte øger risici for blandt andet co-infektioner med malaria og tuberkulose, som begge er sygdomme, der er meget udbredt i Afrika syd for Sahara.

Udvikling af nye og forbedring af eksisterende produkter inden for dette område kan derfor i nogen grad virke livsforlængende, føre til øget produktivitet samt forbedre livskvaliteten blandt verdens HIV-smittede.

Den vestlige verden har tidligere været karakteriseret ved en stor sygdomsbyrde forårsaget af livsstilsfaktorer såsom tobaksrygning, alkoholindtag, dårlig kost og manglende fysisk aktivitet, mens sygdomsbyrden for udviklingslande primært har været forårsaget af usikker sex, forurenet drikkevand, dårlige sanitære forhold, luftforurening samt fejl- og underernæring.

Der finder for øjeblikket en forandring

Essay-serie Dette essay blev i foråret præmieret i SDU’s es­say-konkurrence om global sundhed.

I de to foregående numre af Sund & Hed har vi bragt de to andre præmierede essays fra konkurrencen.

Med dette essay slutter vi altså vores essay-serier om global sundhed. sted i den globale sygdomsbyrde. Forandringen betyder, at mange lavindkomstlande, som Etiopien, bliver eksponeret for risikofaktorer, der med tiden vil øge prævalensen af ikke-smitsomme livsstilsrelaterede sygdomme, som de der ses i den vestlige verden. Udviklingen er et resultat af en epidemiologisk transition, som dækker over en øget forventet levealder kombineret med øget urbanisering, modernisering og økonomisk udvikling.

Som resultat af dette vil byrden af ikkesmitsomme sygdomme vokse betydeligt, og den kommer dermed til at udgøre en større del af den totale sygdomsbyrde i lavindkomstslande, hvis sundhedssystemer allerede er belastede af HIV/AIDS og andre smitsomme sygdomme. Landene vil således komme til at stå over for en dobbelt sygdomsbyrde.

Fedmen kommer Fedmeproblemet synes dog ikke at være til at få øje på i Jimmas gadebillede.

Og under vores samtale med en læge fra Jimma Universitet, fortæller han da også, at fedme og de dertil relaterede sygdomme ikke er et problem i Jimma, men at det ses i hovedstaden, Addis Ababa.

Dette kan altså tyde på, at det blot er et spørgsmål om tid, før tendensen breder sig til den øvrige befolkning i byområderne, og dermed lægger et yderligere pres på det allerede belastede sundhedsvæsen.

FN’s otte udviklingsmål for 2015, herunder det sjette mål handlende om bekæmpelse af HIV/AIDS, malaria og andre sygdomme, skabte i 2000 håb for millioner af mennesker i udviklingslandene.

På trods af umiddelbar velvilje og gode intentioner fra regeringer og statsledere synes arbejdet at skride meget langsomt frem.

Vi er nu tidsmæssigt mere end halvvejs, men langt fra halvvejs i kampen for at nå de otte udviklingsmål.

For overhovedet at komme i nærheden af målene, kræver det således betydeligt mere handling i form af samarbejde, vidensudveksling, samt massive og kontinuerlige investering fra selv samme regeringer og statsoverhoveders side.

Side 13

BAGGRUND

August Krogh - en alsidig Nobel-vinder I 1920 vandt Schack August Steenberg Krogh nobelprisen i fysiologi og medicin. Han var en alsidig forsker og noget af en opfinder.

Nadja Albertsen Redaktionssekretær, Sund & Hed Vi kender ham måske bedst for hans rolle i etableringen af Novo Nordisk.

Men det var for hans opdagelse af kroppens egenskab til at rekruttere kapillærer under øget iltbehov, at August Krogh fik nobelprisen i fysiologi og medicin i 1920.

Men bag denne opdagelse gemmer der sig en forsker, der udgav mere end 300 artikler, udviklede nye metoder og instrumenter nærmest efter behov, og som i høj grad kom til at præge både samtidens og eftertidens forskning på flere områder.

Nedenstående er blot et lille udsnit af de resultater, han opnåede.

Først opfinder han mikrotonometeret...

August Krogh blev født i Grenå i 1874, men det blev ved Københavns Universitet, at han tog sin uddannelse inden for zoologi.

Under studiet blev han dog anbefalet at følge Christian Bohrs forelæsninger i fysiologi, og han blev hurtigt involveret i dennes forsøg på at opklare mekanismen bag gasudvekslingen i menneskers lunger.

I 1897, to år før han var færdig med studiet, blev han Bohrs assistent.

Krogh begyndte i forbindelse med sin ph.d. at lave forsøg med frøer, der umiddelbart understøttede samtidens teori om, at der lå neurale mekanismer bag lungernes gasudveksling. Til forsøgene benyttede han det såkaldte mikrotonometer; et instrument han selv havde udviklet i forbindelse med forsøg på insekter, og som er i stand til at måle transporten af gasser over en membran.

Derudover udviklede Krogh en teknik til analyse af blodets iltbinding ved forskellige CO2-tryk, som han selv, Bohr og kollegaen Hasselbalch kom til at benytte sig af i de forsøg, der skulle lede til fundet af Bohr-effekten. (For os, der for længst har glemt, hvad det er, handler det om, Side 14

at der sker et fald i blodets iltbinding ved stigende CO2-tryk eller fald i pH).

Men Krogh var ikke tilfreds med sine første resultater angående gasudveksling. Sammen med sin kone, Marie Krogh, begyndte han igen at lave forsøg inden for emnet, og i 1910 fik de udgivet syv artikler, hvori han slog fast, at gasudvekslingen udelukkende sker ved diffusion. Krogh døbte artiklerne »De 7 små djævle«, og hans fund blev springbræt til hans videre arbejde inden for arbejdsfysiologien.

komsten havde parret sammen med H.C. Hagedorn fremstillet det første præparat.

Det blev starten på Novo Nordisk, og Kroghs videre forskning i blandt andet insulinets indflydelse på stofskiftet.

Senere fortsatte Krogh sin forskning inden for cellemembraner, hvor han blandt andet benyttede sig af isotoper.

Han blev således også en af de første til at fremsætte en teori om, at der både findes aktive og passive transportmekanismer i membraner.

Så opfinder han cykelergometeret...

Sammen med Johannes Lindhard begyndte Krogh at undersøge kroppens iltforbrug under arbejde. Krogh, som var lidt af en opfinder, udviklede til lejligheden cykelergometeret, som tillod dem at lave præcise målinger på de atleter, der blev underlagt arbejdstests i forbindelse med forskningen. Krogh gjorde undervejs en række vigtige opdagelser, blandt andet princippet omkring ilt-gæld, ændringen i hjertets minutvolumen ved øget venøst tilbageløb og ændringer i stofskifte. Men det var også i forbindelse med disse forsøg, at Krogh opdagede, at den gængse opfattelse af, at kapillærerne i tværstribet muskulatur altid er åbne, var forkert.

I 1919 udgav Krogh sine artikler om emnet, og i 1920 kunne han sætte nobelprisen på hylden.

Nobel I Sund & Hed nummer 14 i efteråret 2008 skrev vi om årets nobelpris i fysiologi og medicin. I de kommende numre skriver vi en række artikler om de danske vindere af denne pris.

Og så blev Novo Nordisk grundlagt...

I forbindelse med en række nobel-forelæsninger i udlandet, rejste August og Marie Krogh i 1922 til USA. Her hørte de om et forskerteam i Toronto, som havde formået at isolere insulin fra pancreas. Da Marie Krogh led af diabetes, blev deres interesse vakt, og de rejste til Canada for at møde forskerne.

Krogh fik dog også sikret sig enerettigheden til at fremstille insulin i Skandinavien, og allerede tre uger efter hjem-

I alt 13 danskere har modtaget en nobelpris, nemlig: 1903: Niels Ryberg Finsen, fysiologi og medicin 1908: Frederik Bajer, fredsprisen (sammen med Klas Pontus Arnoldson) 1917: Henrik Pontoppidan og Karl Adolph Gjellerup, litteratur 1920: August Krogh, fysiologi og medicin 1922: Niels Bohr, fysik 1926: Johannes Fibiger, fysiologi og medicin 1943: Henrik Dam, fysiologi og medicin (sammen med Edward Adelbert Doisy) 1944: Johannes V. Jensen, litteratur 1975: Aage Bohr og Ben Roy Mottelson, fysik 1984: Niels K. Jerne, fysiologi og medicin (med George J.S. Köhler og Cesar Millstein) 1997: Jens Christian Skou, kemi (sammen med Paul D. Boyer og John E. Walker)

ESSAY

Side 15

REPORTAGE

Min norske jul

Forventningerne var i top, da den norske forening ANSA inviterede til julebord.

Marius Kløvgaard Chefredaktør, Sund & Hed Dan Skoglund (foto)

And, gås eller flæskesteg.

Det spørgsmål til julemenuen er blevet stillet mere end én gang i de seneste uger op til den netop overståede højtid.

For lige netop den 24. december er det ret interessant, hvad naboen spiser.

Mere interessant er det måske, hvad vores skandinaviske naboer spiser.

Svenskerne har juleskinken. Og for at finde ud af, hvad nordmændene putter i munden juleaften, havde jeg meldt mig til den norske forening ANSA’s længe ventede julebord.

Med forventningerne helt i top mødte jeg derfor sammen med 60 norske studerende fra Odense op til julefest i Odense

Golfklub.

Timerne inden festen var brugt sammen med en håndfuld norske venner, juleøl og »Akvavitten« – den norske stolthed: Linie Akvavit, som stadig i dag krydser ækvator to gange, inden den losses og havner på butikshylderne.

Snapsen var godt nok smagt før. Men denne aften blev drikken krydret med fortællingen om, hvordan man på etikettens bagside gennem de gyldne dråber kan læse, hvilket skib Linie Akvavitten har krydset ækvator med.

Pinnekjøtt Så med Linie Akvavitten sejlende i kroppen, mødte jeg op i golfklubben for at lære mere om norske juletraditioner.

Allerede fra starten blev julemaden diskuteret.

Selv blandt nordmænd er der åbenbart uenighed om, hvad det er lækkert at sætte tænderne i inden gaveorgiet juleaften. Nogle elsker pinnekjøtt (tørret fårekød, der efterfølgende koges, red.).

Andre vrænger på næsen.

Men uanset argumenterne for og imod den traditionsrige julespise, så var skuffelsen stor, da menuen blev præsenteret. Godt nok var der laks. Men resten lignede umiskendeligt en dansk julemenu, hvilket nordmændene også måtte indrømme. Her var intet norsk.

Så hvad maden angik, voksede mit norske julekendskab ikke.

Til gengæld blev der hygget og snakket og sunget julesange, som melodimæssigt var meget genkendelige, mens ordene til tider slog lidt krøller på tungen. Også festens indlagte taler bragte jubel og bægerklang. Og da hjemlandets hits hen på aftenen med stigende styrke bragede ud af anlægget, blev der også danset.

Stemningen var i top, og mit norske ordforråd blev stille og roligt udvidet sammen med mit kendskab til generel norsk kultur.

Danske kroner smager næsten lige så godt som norske oliedollars.

Side 16

Der blev jongleret med øl til julebordet.

Når der er fest, skal der ryges.

REPORTAGE Arrangørerne var tilfredse med aftenens julebord.

Øllet flød i stride strømme.

Gyldne dråber hører til en julefrokost – også på norsk

KLUMME

Jeg elsker jul! Jeg ELSKER jul! Jeg ELSKER JUL! JEG ELSKER JUL! Karen Bondo Christiansen Stud.med.

Julen er hjerternes fest. Atriernes og ventriklernes fest!

Sinus- og atrioventrikulærknudernes fest! pacemakernes fest. Okay, måske er jeg lidt miljøskadet, men julen er hjerternes fest, både dem med forkalkede koronarkar og de helt nye fra fødegangen…

Alle sammen banker de, og når de holder op, holder livet også op. Det er en besynderlig muskel, sådan et hjerte…

Men julen er hjerternes fest – livets fest!

I mit kommende virke som læge får jeg konstant fokus på livet. Hvad nytter det at ville optimere patientens behandling eller livssituation, hvis patienten er død, mens jeg klør mig i nakken og tænker mig om?

Hele livet tænker vi på livet

Julen er hjerternes fest kontra døden. Måske affinder jeg mig med, at jeg skal dø en dag, men jeg agter at leve, mens jeg endnu er her på jorden – også selvom det ind imellem foregår i strid modvind. Indrømmet, jeg græder øjnene ud af hovedet, når livet ender for en i omgangskredsen, men jeg synes, der er så meget godt ved livet, at jeg ønsker at fejre livet, særligt i julen.

Hele verden bliver så rar i julen – og det må enten være fordi, den rent faktisk bliver et bedre sted at være, eller fordi mit udgangspunkt ændrer sig. Jeg ved det ikke, men sikkert er det i hvert fald, at jul er godt! Meget jul er meget godt!

I år skal jeg holde jul på en helt ny måde… Kalkunstegen er udskiftet med både andesteg og flæskesteg – og i toppen af juletræet sidder nissen ved siden af stjernen.

Rigtigt gættet: Jeg skal holde jul med kæresten, og der skal være plads til ”fornyelse” og

”nye” fælles traditioner. Okay, den store fornyelse sker der jo ikke: fFjerkræet er blot skiftet ud med en ”anden” af slagsen og da flæskestegen er et absolut must for kæresten, beholder vi den.

I toppen af træet sidder en lille papnisse til ære for kæresten (meget, meget mærkelig tradition!) side om side med en stjerne til ære for mig (eller er det Jesusbarnet?!)

Men det, der gør denne jul helt speciel, er, at jeg kan holde fri –- hele julen. Jeg skal til eksamen lige inden, og så starter undervisningen igen efter nytår. Jeg har med andre ord FRI hele julen og den skal ikke have for lidt med julemad, julegaver, julefrokost, juleløb, juleleg, juletræ, julekonfekt, julesmåkager, juledekorationer, kalenderlys og alle de andre juletraditioner, som jeg skal gå helt amok i efter at have holdt jul over bøgerne i 5 år.

Og holdt! Inden du nu smækker bladet i og brænder

det i frustration over, at det i år er dig, der skal holde jul med anatomi- eller fysiologibøgerne, så vent lige, …giv mig en chance for at forklare, hvorfor jeg skriver netop om at holde jul over bøgerne.

Jeg har selv prøvet at læse – også biokemi – selveste juleaftensdag, mens familien hyggede i stuen med at pynte juletræ og lave julemad. Jeg læste side op og side ned – og helt ærligt: Jeg fik ikke et hak ud af det!

Mit bedste råd til dig, der skal holde jul med en eksamen hængende over hovedet: Hold fri! Giv dig selv fri, helt fri, i en dag eller to – eller i hvor lang tid, du nu mener, at du kan tillade dig at holde fri. Og så nyd din fridag! Vær sammen med familien, vennerne og juletræet. Hyg dig og slap af – og sørg for at lade op, så du er klar, frisk og frejdig til lige at give den en ekstra skalle i dagene op til eksamen. Pøj pøj, og GLÆDELIG JUL!

Side 17

DEBAT

Sekretærhetz fredse, men at der kan være enkelte, der er mindre heldige.

Det skal i denne forbindelse pointeres, at der fra administrationens side ikke gøres en indsats for at udvælge de studerende, som ender med en ”dårlig” klinikfordeling – alle har lige stor chance for at være heldig som uheldig.

Der er desuden mangel på klinikpladser, hvilket besværliggør den – i forvejen – tidskrævende proces.

Medicinerrådet Der har for nylig været en runde med klinikfordeling af medicinstuderende på kandidatdelen.

Under klinikfordeling søges den bedst mulige fordeling til så mange studerende som muligt. Det vil sige, at administrationen forsøger at gøre flest mulige til-

Efter sidste klinikfordeling har der fra de studerendes side (som sædvanlig) været mange henvendelser angående ønsker om at få ændret tildelingen. Der har ligeledes været brok og beskyldninger/anklager om uretfærdige procedurer med mere. Al den tid, som sekretærerne skal bruge på at forsvare fordelingen, kunne nemt bruges på mere nyttigt arbejde på

det usandsynligt travle sekretariat.

Men det, vi egentlig gerne vil sige med dette indlæg, er henvendt til de personer, som kan finde på at sende aggressive og truende mails til sekretærerne på grund af utilfredshed med klinikfordelingen.

Vi finder det fuldstændig uacceptabelt, at man på den måde lader sin frustration gå ud over disse personer, som i forvejen bruger oceaner af arbejdstimer på at gøre det bedste for flest mulige af os! Så tænk jer om, inden I sender brokog trusselsbreve til sekretariatet!

Der sidder faktisk mennesker i den anden ende, og vi er mange medicinstuderende, hvorfor der ikke kan tages særlige hensyn til netop dig under klinikfordeling og lignende.

PS: Godt nytår og held og lykke til dem, der skal til eksamen i januar.

OPSLAGSTAVLEN

Bog til salg: »Histologi«, Geneser, som ny, 500 kr.

Kontakt Christine: 2960 4539 - Sofabord til salg: Langt sofabord i lyst, stabilt træ.

150 kroner. Monja 60 789 108 - Hjørneskrivebord til salg, fra Daells Bolighus. Billeder sendes ved interesse. Nypris 1200 kr. Din pris 350 kr.

Kontakt Momon07@student.sdu.dk - Flyttekasser: 10 for 100 kroner. Kontakt 61 777 108 Har du noget, du vil sælge til dine medstuderende, så send en mail til: sundoghed@health.sdu.dk

Side 18

Foto: Wade from Oklahoma

OPSLAG

FADL INFORMERER: Det nye repræsentantskab Efter efterårets generalforsamling vil vi gerne præsentere det nye repræsentantskab. Vi glæder os til at arbejde for, at foreningen bliver endnu bedre, og føre medlemmernes ønsker og ideer ud i livet. Så har du forslag, ideer, stort eller småt, så tøv ikke med at skrive til os, eller tag fat i os på studiet.

Repræsentantskabet: Anders Kirkegaard, Formand Magnus Ploug Hansen, Næstformand Annemette Krogh Thrane Peter Fraas Nielsen Linda Billeschou Martin Bruno Pedersen Sara Schødt-Nielsen Erik Frostberg Mia Bjerre Jepsen Henrik Sjølander Poul Guldfeldt Nielsen (intet billede) Suppleanter: Jonas Dejbjerg, suppleant, (intet billede) Louise Støvring, suppleant, (intet billede) Stefan Luef, suppleant Med venlig hilsen Repræsentantskabet, FADL Odense okr@adm.fadl.dk Formanden informerer Der har i løbet af efteråret været et debatindlæg i Sund & Hed, som handler om FADL s kollegiale vedtægter. Vi ønsker i repræsentantskabet at komme med et så klart og entydigt svar som muligt, og arbejder i øjeblikket med spørgsmålet i hele FADL, både lokalt i Odense og på landsplan. Vi håber at kunne være klar med et indlæg i starten af det nye år.

Venlig hilsen Anders Kirkegaard – formand for FADL Odense anders@fadl.dk Vagtbureauet informerer VB-postkasse ved FADL Medicinsk Boghandel.

Husk at godkende dine lønsedler elektronisk, vejledning findes i venstre side på din profil. FADL-lønsedler skal afleveres hver tirsdag senest kl. 10 på FADL, eller i den nyopsatte postkasse ved boghandlen, senest mandag kl. 16.

Side 19

OPSLAG

Til studerende på klinisk biomekanik For at effektivisere kommunikationen med studerende på klinisk biomekanik, har jeg oprettet en studieleder-e-mail-adresse.

E-mail-kontoen er nu oppe at køre, og fra og med d. 15. december 2008 skal alle henvendelser fra studerende på klinisk biomekanik foregå på følgende e-mail adresse: studieleder-kb@health.sdu.dk Henvendelser fra studerende på min personlige SDU-e-mail efter denne dato vil ikke blive besvaret.

Henrik H. Lauridsen Studieleder, klinisk biomekanik EBRIETAS er festudvalget for Medicin og Klinisk Biomekanik. Vi søger netop nu 5 sjove og festglade medlemmer fra både 1. og 2. del.

Som medlem i EBRIETAS skal man være engageret og frisk på at tage en tørn, når det gælder. Man er med til at arrangere 2 årlige fester for Medicin, Klinisk Biomekanik – og resten af det sundhedsfaglige fakultet på SDU. Ud over de store fester, holder vi også nogle fede interne fester i samarbejde med vores sponsorer.

Har du lyst til at engagere dig i dit studie, møde en masse sjove mennesker – og har du overskud til at lave fest i gaden hvert semester?

Så send os en mail til ebrietas@live.dk, senest d. 4/1-09, hvor du fortæller lidt om dig selv, og hvorfor vi netop skal vælge DIG til vores herlige festudvalg?

Vi holder en samtale d. 6/1-09, som du skal kunne deltage i.

Mange festlige hilsner fra EBRIETAS

Instruktorer til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Med undervisningstart 1. februar 2009 søges 2-3 instruktorer til holdundervisning i genetik på Modul B3 Viden og information Biomedicinsk spor.

Nærmere information ved henvendelse til modulsekretær Yvonne Ørnebjerg tlf. 6550 2982.

Ansættelsesperioden for en instruktor vil være 1, 2 eller 3 år. Dette kan man få oplyst ved henvendelse på instituttet.

Der gøres opmærksom på, at der ikke er noget krav om, at den ansatte har timer hvert semester i ansættelsesperioden.

Instruktorer aflønnes i henhold til overenskomst

Scholar-stipendiater Forskningsenheden, Kirurgisk Afd. A, Odense universitetshospital Er du interesseret i klinisk forskning har vi mange og gode muligheder for at tilbyde dig et prægraduat forskningsår på Kirurgisk Afd. A. Vi har god erfaring med vejledning og har mange gode ideer til projekter, som kan afsluttes inden for en tidsramme på et år. Du får en enestående mulighed for at få indblik i klinisk forskning som forberedelse til et ph.d-studie.

Side 20

mellem Finansministeriet og Studenterundervisernes Landsforbund.

Instruktorstillinger kan kun søges af studerende (der skal vedlægges en eksamensudskrift).

Ansøgere skal vedlægge et CV, der blandt andet oplyser om tidligere undervisningsvirksomhed og relevante faglige kvalifikationer.

Universitetet opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

Ansøgning mærket stilling nr. 08100-1247 skal være Personalekontoret, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 5230 Odense M eller pr. mail: pers@sdu.dk i hænde senest den 12. januar 2009 kl. 12.00.

Du skal regne med at bruge 2-3 måneder til at forberede en protokol, inden forskningsåret kan påbegyndes.

Stipendiaterne er 1-årige og aflønnes: kr. 120.000. Du vil også få mulighed for at præsentere resultaterne ved internationale kongresser og møder Vi har en velfungerende forskningsenhed, hvor du vil kunne få assistance fra højt kvalificeret og forskningsinteresseret personale, og hvor du kan få etableret egen arbejdsplads inkl. PC mm.

Lyder det som noget for dig, og kunne du tænke dig at snuse til forskning, er du velkommen til at kontakte:

Forskningsleder, professor, dr. med.

Niels Qvist Tlf. 6541 2236 eller Professor, dr. med.

Claus Hovendal Tlf. 65 41 2248 Du er også velkommen til at kontakte vores forskningssekretær Mette Høst, tlf.

6541 4848, som kan være behjælpelig med at arrangere en dag, hvor du kan komme og besøge os.

Vi ser frem til at høre fra dig!

OPSLAG

THE BRITTINGHAM VIKING ORGANIZATION - Scholarship til ét års studier i Madison, USA

Thomas E. & Margaret C. Brittingham Scholarship giver hvert andet år en dansk studerende den unikke mulighed for 1 års studier ved University of Wisconsin-Madison i USA. Stipendiet udbydes af The Brittingham Viking Organization (BVO), som er en skandinavisk amerikansk udvekslingsordning mellem studerende. BVO har eksisteret i mere end 50 år og er en netværksorganisation, der er bygget op omkring et personligt engagement fra tidligere legatmodtagere.

Yderligere information om The Brittingham Viking Organization samt The University of Wisconsin-Madison findes på: www. uwalumni.com/brittingham-viking og www.wisc.edu Modtageren af stipendiet kan se frem til et ophold ved det ansete University of Wisconsin-Madison med over 40.000 studerende. Stipendiet er ca. 30.000 USD, der dækker omkostninger til: Rejse t/r USA, studieafgift, sygeforsikring, kost og logi samt i begrænset omfang rejser til besøg hos amerikanske BVO medlemmer. Det forventes, at ansøgeren selv kan afholde eventuelle ekstra udgifter i forbindelse med studieåret i USA. Ansøgeren skal:

•

Være dansk statsborger mellem 21 og 25 år på afrejsetidspunktet til USA (medio august 2009)

•

Være studerende ved et universitet eller en højere læreanstalt (alle uddannelsesretninger)

• • •

Have gennemført mindst ét års studier inden sommeren 2009

Kunne rejse til USA i perioden medio august 2009 til medio juni 2010

Have mulighed for at bruge tid på planlægningen af opholdet i løbet af forårssemestret 2009 Ansøgningsbetingelser:

Ansøgere vil blive vurderet ud fra såvel akademiske evner som personlige egenskaber. Vi vil gerne vide, hvorfor vi skal vælge netop dig, og hvad du kan tilføre en organisation som The Brittingham Viking Organization, der hviler på et personligt engagement. I ansøgningen lægger vi derfor vægt på, at du har et særligt drive, er selvstændig, udadvendt og dynamisk samt besidder evnen til at tilpasse dig forskellige situationer.

Stipendiet kræver en elektronisk ansøgning og CV – begge på engelsk. Ansøgningen må maks. fylde 2 sider. Ansøgningen skal omfatte oplysninger om hidtidigt studieforløb, personlige egenskaber samt en redegørelse for, hvilke studier/fag du forestiller dig at gennemføre på opholdet i USA, og hvordan disse vil virke supplerende på dine akademiske og/eller personlige udviklingsønsker. På http://registrar.wisc.edu/timetable/ kan du finde information om, hvilke fag der tidligere har været udbudt.

Vær opmærksom på, at vi ønsker to separate filer. En fil indeholdende ansøgning og CV, og en fil indeholdende relevante eksamensbeviser og eventuelle anbefalinger.

Ansøgningsfrist er man. d. 19. jan. 2009. Ansøgningen mailes til: denmark@brittinghamviking.org Samtaler med udvalgte ansøgere afholdes søn. d. 22. feb. 2009 i København.

For spørgsmål og yderligere information kontakt venligst:

• •

Nadja Albertsen på tlf. 31 66 51 10. Email: denmark@brittinghamviking.org Ida Lydolph Bojsen på tlf. 40 59 10 62. Email: denmark@brittinghamviking.org

Side 21

OPSLAG

Muldvarper søges

Mediciner Ikke så meget at fortælle om – du ved, hvad det går ud på!!!

- gratis morgenmad og Gammel Dansk - gratis frokost med øl eller vand - gratis sjov med russer - gratis deltagelse i aftens fest - deltagelse koster 0 kr.

Den 29.1.2009. Kl. 8 i kantine 2 på campus send en mail fra din studenter-e-mail til Claes: clpie08@student.sdu.dk

VIL DU HAVE INDFLYDELSE PÅ DIT STUDIE? Mød op til Medicinerrådets månedlige møder Vi diskuterer alt fra klinikophold, portofolie, hepatitisvaccine, læsepladser, størrelse af e-time hold, kantineforhold og hudblok til beskidte toiletter.

ALLE ER VELKOMMEN, UANSET SEMESTER NÆSTE MØDE AFHOLDES TORSDAG D. 08/01 KL 15.15 I STUDENTERORGANISATIONERNES MØDERUM, WINSLØW PARKEN 19, stuen

Brug for en økonomisk håndsrækning – tjek hjemmeside med legater og fonde

Glemte du også at søge legatet om økonomisk støtte til den trængende studerende, bare fordi du ikke lige havde set det?

Eller gik du glip af støtten til en studietur eller opslaget om en Ph.D.-stilling, fordi du ikke vidste noget om det?

For at færre kan svare ja til disse spørgsmål har Ny Viden, Syddansk Universitets magasin, samlet en lang række opslag på sin hjemmeside.

Her finder du løbende opdatede opslag om blandt andet økonomisk støtte, forskningsprojekter og stillinger.

Opslagene kan ses på: http://www1.sdu.dk/Adm/rubrik/

Omvalg udsat på SDU På baggrund af en henstilling fra rektor og på baggrund af en klage fra to af de opstillede lister er det besluttet at udsætte det fastsatte omvalg i Valggruppe III (de studerende) til bestyrelsen og til Akademisk Råd på Humaniora indtil videre.

Valgudvalget vil fastsætte datoen for afholdelse af disse valg på et møde efter nytår. Årsagen til, at valget i første omgang skulle gå om, var, at to af de lister, der opstillede til valget, havde klaget til Valgudvalget over, at en tredje liste havde haft mulighed for at få udsendt valgmateriale til de studerende på en række fag på Humaniora via SDU’s mailinglister.

Undervisning i kliniske færdigheder tilbydes!

Laboratoriet for Kliniske Færdigheder tilbyder frivillig færdighedstræning, som understøtter den obligatoriske færdighedstræning på uddannelserne i Klinisk Biomekanik og Medicin.

• • • • • • •

Der tilbydes undervisning ca. 2 gange pr. uge af studenterinstruktorer.

Undervisningen er et supplement til den obligatoriske færdighedstræning, hvilket vil sige, at du skal have deltaget i den obligatoriske færdighedstræning, før du kan benytte dig af den supplerende færdighedstræning.

Undervisningskalender kan ses på http://www.sdu.dk/health/labkf/.

Tilmelding sker via lister på tavlen v. LKF Der undervises på små hold med max. 10 deltagere.

Husk at afmelde dig på listen, hvis du bliver forhindret. Pladsen kan ikke gives til en medstuderende, men går til en fra ventelisten.

Henvendelser vedr. holdbytte på obligatorisk færdighedstræning sendes til labkf@health.sdu.dk.

Med venlig hilsen Pia Juul Christiansen & Jette Næsvang Koordinatorer, LKF Mail: labkf@health.sdu.dk, Tlf. 6541 4248 / 6011 4248

Side 22

OPSLAG

Information om kandidatspecialer til start i foråret 2009 - Hold 3B Der er indtil videre ingen undervisningstilmelding i forbindelse med kandidatspecialer, sådan som der er med anden undervisning. ”Tilmeldingen” foregår ved, at: 1) I indsender forslag til selvvalgt kandidatspeciale, det vil sige, at den/de studerende og vejleder selv træffer aftale om formulering og vejledning af et kandidatspeciale, der således er reserveret til pågældende studerende.

Eller: 2) I indsender prioriteringsskema på basis af de specialeforslag, der udbydes af fakultetets forskningsenheder, hvorefter I får tildelt et specialeemne.

Læs mere om blandt andet selvvalgte specialer og katalogspecialer i »Retningslinjer for kandidatspecialer«: http://www.sdu.dk/~/media/CF6AFA065323403AA6FC868B8BBBC7DA.ashx Har I spørgsmål i forbindelse med kandidatspecialet kan I kontakte Elisabeth Bjørnson Marcussen – emarcussen@health.sdu.dk – tlf. 6550 3874 – men forsøg gerne først at finde svar i retningslinjerne.

Forventet køreplan for forårets kandidatspecialer Uge 3

Orientering om kandidatspecialeforløbet ved Bernard Jeune, formand for Specialeudvalget.

Kataloget over specialeforslag er klar til uddeling og lagt på nettet.

Tid og sted for orienteringen annonceres via e-learn (Nerve-modulet) og på: http://www.sdu.dk/Information_til/Studerende_ved_SDU/Din_uddannelse/ Medicin_kandidat/Kandidatspeciale.aspx - eller I kan henvende jer til emarcussen@health.sdu.dk og få oplyst tid og sted.

22. januar 09

Frist for indsendelse af prioriteringsskemaer vedrørende katalogspecialer.

26. januar 09

Meddelelse om fordeling af katalogspecialer.

Uge 7

Specialeperioden starter.

Uge 23

Specialeperioden slutter, og eksamen bør være afviklet (dog ikke noget krav).

Side 23

REPORTAGE Eksklusivt interview:

C4Yourself lukkede fredagsbaren Længe ventet koncert blev et brag.

Marius Kløvgaard Chefredaktør, Sund & Hed Dan Skoglund (foto) I lyset af stjernekasternes skær dukkede medicinerbandet C4Yourself fredag den 12. december op i Epstein Bar. Anledningen var juleafslutningen i fredagsbaren, og det længe ventede band leverede varen.

Det blev et brag af en koncert, hvor de tre solbrille-bærende rock’n roll-konger klædt i glimmer og hvidt lukkede op for en godtepose med numre, der talte hits på hits fra blandt andet 4 Non Blon-

des, Big Fat Snake og Jimi Hendrix. Alle numrene blev sunget med blød stemme og spillet på sprøde akustiske guitar- og basstrenge.

Publikum var begejstrede, og baren var fyldt længere end normalt. Måske også fordi bargængerne blandt andet blev betjent af professorerne Peter Licht og Steen Walther, hvor sidstnævnte endda havde bagvagts-kalderen i lommen.

Efter koncerten, der sluttede på samme måde, som den begyndte – nemlig med stjernekastere i ægte DAD-stil påsat bassen, var trioen da også mere end tilfreds med sig selv og koncerten. »Vi har øvet i fire uger op til koncerten, og Lars købte sin bas for tre uger siden,« lød det fra guitarist Magnus Ploug.

Han tilføjede, at bandet aldrig har spil-

let for så få mennesker før, men at den tætpakkede Epstein Bar havde været et forrygende spillested. »Don Ø spurgte for nyligt, om vi ikke hellere ville have spillet i Parken, men vi valgt Epstein Bar,« sagde bassist Lars Vestergaard.

Ifølge forsanger Michael Schultz-Larsen var koncerten i Epstein Bar på ingen måde bandets afskedskoncert: »Hvis folk gerne vil have, vi spiller igen, så gør vi det,« sagde Michael SchultzLarsen.

C4Yourself håber også, at flere bands fremover vil give koncert i fredagsbaren.

Efter braget af en koncert fortsatte juleafslutningen i Epstein Bar med julegløgg, sprut og hygge.

C4Yourself gav et brag af en koncert til fredagsbarens juleafslutning.

Bassist Lars Vestergaard var oplagt på sin nye bas.

Side 24

Rock’n roll-konger har selvfølgelig idolbilleder.

Efter koncerten kom sprutten frem.

Sprutdrikning på ægte fredagsbar-manér.

INFO

Den sjove kalender – Odense er da mer´ end et bump på vejen mod København Epstein Bar, WP19: Hyggelig café hver onsdag kl 14.30-15.30 – med god varm kaffe, eksotisk the og afslappende musik. Festlig bar hver fredag fra 14 – med kolde flaskeøl, kolde fadøl, kolde breezers og varm stemning.

Fredag 09.01: DJ Night: The Odd Coupple. De nybagte ”Fynsmestre” i iPod Battle spiller Hip Hop på Alibi Supperclub. Fra kl. 23.

Lørdag 10.01: (Hip Hop) Kontoret slider vinylen på Alibi: Supperclub. Fra kl. 23.

Lørdag 24.01: Digitalclub Odense. Dette er et nyt elektronisk event-projekt etableret i sommeren 2008, og dette bliver deres første event på Alibi: Supperclub.

Torsdag 19.02: Premiere på teaterforestillingen »Dage Under«. En gyser og en kærlighedshistorie. Teater Momentum kl. 20.

Fredag 06.03: Sune Wagner (ham fra Raveonettes) + Mellemblond (support). Koncerten afvikles på Posten, og starter kl. 21.* Onsdag 13.03: Tim Christensen spiller på Magasinet kl.20. Arr: Team Karate.

Onsdag 25.03: The Presidents of The United States of America (US) spiller på Posten. Hvem husker ikke hits som »Peaches« og »Lump« fra 1990’erne? Koncerten starter kl. 20.* *Posten og Dexter Jazzhouse’s fremtid er usikker.

Kender du et kulturarrangement, der skal med i Sund & Heds nye kulturkalender, så send en mail til: sundoghed@health.sdu.dk

REPORTAGE:

Slaget om NORDEN Marius Kløvgaard Dan Skoglund (foto) Når norsk fodbolds stolthed gæster Danmark, så møder nordmændene op.

Den 4. december rykkede et hold af norske medicinstuderende, samt lidt svenskere og danskere, derfor til København for at heppe på Rosenborg i UEFA Cup kampen mod FCK. En kamp der i norske medier var døbt »Slaget om Norden«.

Stemningen på den norske side var helt i top, men Rosenborg lå også til at vinde kampen indtil blot fem minutter før tid. FCK’s udligning i kampens slutning dæmpede jublen, men den norske supporterklub Kjernen holdt trods alt fast i gejsten med et væld af kampsange bygget på det samme tema: Rosenborg, Rosenborg, Rosenborg!

Sangene smittede de fremmødte medicinstuderende. Flere blev dog rettet i deres forkerte udtale af inkarnerede Rosenborg-fans klædt i sort og hvidt.

Om 1-1 resultatet var fortjent afhænger af øjnene, der ser. Men det ville have været sjovere med en vinder.

Medicinstuderende klar til at heppe Rosenborg til sejr i Parken.

Side 25

INFO

Andre medier skriver...

Udgifter til medicin vokser vildt

Sygehusenes udgifter til medicin er mere end femdoblet siden år 2000 og udgør snart 10 procent af de samlede udgifter i sundhedssystemet.

Det får nu Danske Regioners formand til at åbne en diskussionen om, hvorvidt prisen for at forlænge et menneskes liv med en, to eller fire måneder kan blive for høj, skriver Politiken. »Det er ikke realistisk at tro, at vi kan blive ved med at betale for al ny medicin, der bliver udviklet. Vi skal nok gøre, hvad vi kan for at bruge pengene bedst muligt, men vi bliver nødt til at prioritere og erkende, at noget vil vi ikke have råd til«, siger formand Bent Hansen (S).

Det er især nye lægemidler til behandling af kræft, gigt og sklerose, der trækker udgifterne i vejret. I år betaler sygehusene 2 milliarder kroner for medicin til disse patienter. De samlede udgifter runder 5 milliarder kroner og forventes at nå knap 7 milliarder kroner i 2009.

Forklaringen er dels, at der udvikles mange nye og dyre præparater, dels at patienterne kan holdes i live stadigt længere og derfor skal have mere medicin.

Et eksempel på de dyre medikamenter er Avistin, der er på vej til at blive anbefalet som standardbehandling af lungekræft.

Medicinen kan i nogle tilfælde forlænge patientens liv, men prisen er også meget høj: Et vundet leveår med Avistin opgøres til 852.000 kroner per patient.

9. dec. 2008 pol.dk

Side 26

Skejby er Danmarks bedste hospital

Skejby har gennem adskillige år haft en udtalt målsætning om at ville være landets bedste. Med en faglighed helt i top er ambitionen nu blevet indfriet, skriver Dagens Medicin.

Begrundelsen for, at Skejby er Danmarks Bedste Hospital, er: På en række specialer råder Skejby over landets bedste afdelinger. Det gælder for pædiatri, infektionsmedicin og nyremedicin. Samtidig er de bedst til thoraxkirurgi og hjertemedicin.

Inden for gynækologi/obstetrik og urologi opnår Skejby to tredjepladser inden for kategorien store hospitaler.

Med i vurderingen indgår også, at Skejby scorer højt på de generelle forhold på hospitalet såsom hygiejne og medinddragelse. Og så scorer Skejby vanen tro topkarakter på patienttilfredshed.

Når Skejby er Danmarks Bedste Hospital, skyldes det også, at hospitalet kan bryste sig af at være det sted, som flest sundhedsfaglige personer ville foretrække, hvis deres pårørende skulle behandles.

12. dec. 2008 dagensmedicin.dk

Danskerne afviser at betale for lægebesøg

75 pct. af danskerne siger nej til at skulle lægge 100 kroner hver gang, de går til lægen. 21 pct. vil gerne betale. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Altinget, skriver Dagens Medicin.

Blandt politikerne på Christiansborg er holdningerne til brugerbetalingen også delte. Venstre har længe været afvisende, mens Socialdemokraterne foreslår at slå betalingen sammen

INFO

Idræt og Sundhed

Træffetider - faglige vejledere

Kristian og Rune Tirsdage 08:15 – 09:45 Onsdage 14:15 – 16:00 Fredage 10:15 – 12:00 Sted: For enden af B1913gangen, ned mod bevægelsessalen Telefon: 65 50 34 45 Mail: Fælles: fagligvejleder_idraet@health.sdu.dk Rune: reie@health.sdu.dk Kristian: kmunksgaard@health.sdu.dk

Den sundhedsfaglige supplerings- og kandidatuddannelse E-mail: fv-susuka@health.sdu.dk

Folkesundhedsvidenskab Karian Linnrose Onsdag klokken 8.30 - 10.00 Sted: Esbjerg

med medicintilskuddet, for så at gøre lægebesøgene gratis, når et bestemt beløb nås. Folkestemningen imod brugerbetaling kommer ikke bag på De Radikales sundhedsordfører. »Det er ikke overraskende, at danskerne siger nej til at betale for noget, som de indtil nu har fået gratis. Vi har talt om, at sundhedsvæsnet skal reformeres, og i den forbindelse vil vi gerne inddrage brugerbetaling, hvis det eksempelvis kan betyde, at udgifterne til tandlæge kan refunderes,« siger Lone Dybkjær til Altinget.

11. dec. 2008 dagensmedicin.dk

”Operation Life” redder 110 liv om måneden

Måske lyder det ikke af meget, at antallet af dødsfald på hospitalerne er reduceret med fem procent på halvandet år. Men de fem procent svarer til 1.212 ekstra liv, siden kampagnen ”Operation Life” blev lanceret på sygehusene sidste år. ”Kvartal for kvartal kan vi se, at færre dør. Det er ensbetydende med bedre patientsikkerhed på sygehusene”, siger Beth Lilja, sekretariatschef i Dansk Selskab for Patientsikkerhed, der står bag kampagnen sammen med Tryg Fonden, ifølge Ugeskrift For Læger. ”Operation Life” fokuserer på seks konkrete behandlingsområder, og kampagnens mål er på landsplan at redde 3.000 liv inden april 2009. I tredje kvartal 2008 lå antallet af dødsfald under indlæggelser 342 lavere end det forventede i forhold til 2006. Med andre ord har sygehusene ved at optimere behandlingerne reddet over 110 ekstra liv om måneden i juli, august og september.

Fortsætter det i samme takt, vil det lykkes at nå det ambitiøse mål, inden kampagnen slutter til april.

Telefon: 65 50 15 63 E-mail: fv-fsv@post.sdu.dk

Biomekanik

Mari og Christofer Fredage kl. 12.05-14.05 (Mari) Vi besvarer mail udenfor træffetiderne Kontoret findes ved idræt, for enden af B1913 gangen på universitetet. Mail: fvkb@health.sdu.dk, Telefon: 65 50 29 78

Medicin

Anne Cathrine Haug, Hanne Beck Hansen, Nivethitha Ilangkovan, Sidsel Arnspang og Mikkel G. Mieritz Mandag - torsdag 11.15-15.15 Sted: Winsløwparken 17. 1 sal.

Telefon: 65 50 38 18 E-mail: fv@health.sdu.dk Ved akutte problemer kontakt Jane Westergaard på 65 50 29 05

Når julen giver udslæt

Julen kan være en belastende størrelse, hvis man er allergiker.

Der er mange hurdler, hvis de ting, vi omgiver os med i december, ligefrem kan give astma, høfeber eller eksem, skriver dr.dk/ sundhed.

Her kommer nogle bud fra Astma- og Allergiforbundet omkring specielle foranstaltninger, hvis man har en astmatiker eller allergiker i familien.

- Støv julepynten fra sidste år grundigt af, før du tager det i brug. Dekorationer og tørrede blomster fra forrige år har samlet støv og kan også indeholde svampesporer.

- Gran og pyntegrønt kan også indeholde skimmesvampesporer, som kan give symptomer, når skoven bæres ind i stuen.

Et godt råd er at give træer og pynt et brusebad, lad det tørre en dags tid og tag det herefter i brug.

- Brug glimmer, guld og bronzespray med omtanke. Spray altid udendørs og lad dekorationer tørre udendørs.

- Azalea, hyacint og liljer pynter inden døre ved juletid, men mange kan ikke tåle de stærke dufte og bliver generet i deres luftveje. Blomsten krysantemum hører til kurvblomstfamilien, som kan give mennesker med bynkepollenallergi luftvejssymptomer.

- Undgå grene fra rakkelbærende planter som for eksempel hassel, pil og birk inden døre. Brug i stedet grene fra lærk eller kornel, som flere kan tåle. Men også her gælder det om at skylle og tørre grenene, før de ender som julepynt.

- Mange med pollenallergi får også symptomer, hvis de spiser nødder, mandler, marcipan, konfekt, nougat og kager. En hel del græspollenallergikere reagerer på appelsiner.

3. dec. 2008 dr.dk/sundhed

12. dec. 2008 ugeskriftet.dk Side 27

Maskinel Magasinpost ID-nr. 42474

-kalenderen GODT NYTÅR! Januar 8.

16.

22.

30.

Møde, medicinerrådet Studenterorganiasationernes mødelokale, WP19 kl. 15.15 Deadline Sund & Hed nr. 1 Frist for indsendelse af prioriteringsskemaer vedr. katalogspecialer Afgivelse af lægeløfte Kl. 14-16, Festsalen, Niels Bohrs allé 1, Odense M

Februar 2.

5.

6.

10.

12.

16.

20.

Sund & Hed nr. 1 udkommer IMCC Uland infomøde, Esbjerg Lokale 118 kl. 19. Tilmelding påkrævet til udtag@imcculand.dk Deadline Sund & Hed nr. 2 Foredrag: Krigskirurgi – før og nu, v. Finn Warburg Aarestrup, kl. 19.30 IMCC Uland infomøde, Odense Nielsine Nielsen kl. 19 Opstartsmøde for Syntetisk Biologi WP 19, kl. 19 Frist for ansøgning om udsendelse med IMCC Uland Sund & Hed nr. 2 udkommer

Yderligere information kan fås på www.sundoghed.sdu.dk Kender du et arrangement til kalenderen så lad os vide det!

Sund & Hed er DIT blad. Har du noget på hjerte, så send det til os!

sundoghed@health.sdu.dk

Afsender: Sund & Hed Franzen PortoService Postboks 9490 9490 Pandrup