10 13

Page 1

BLADET FOR ALLE TILKNYTTET DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET, SDU NUMMER 13 | ÅRGANG 10 | 24. OKTOBER 2008 | WWW.SUNDOGHED.SDU.DK | GRATIS

Bamser og sjove ord på hospitalet

Medicinere til maraton i Berlin

Bamsehospitalet trak igen i år en masse børn og syge bamser til. Der blev helbredt tøjdyr og leveret fantastiske kommentarer fra de små. s. 10-11

En række medicinstuderende løb i slutningen af september maraton i Berlin. Et større heppekor var fulgt med for at gøre oplevelsen endnu bedre. s. 18-19

Så blev svensken slagtet! – antallet af nye svenskere på medicinstudiet i Odense er i år faldet markant s. 4-5


INDHOLD Artikler Feature: Færre svenskere i Odense Klumme: Sig noget sjovt Interview: Sexpressen Specialepennen - klinisk fysiologi og nuklearmedicin Fotoreportage: Bamsehospitalet Klumme: Ny studieordning på Idræt og Sundhed Klumme: Kun lidt sport på idræt Fotoreportage: SDUs årsfest Reportage: Mexico - En rejse er slut syv fortsætter Reportage: Medicinere til marathon

Opslag Diverse stillinger og studieinformation

Info

Den sjove kalender Andre medier skriver Træffetider faglige vejledere

Side 4-5 Side 6 Side 7 Side 8-9 Side 10-11 Side 12 Side 13 Side 14-15 Side 16 Side 18-19 Side 20-33 Side 34 Side 35 Side 35

Sund og Hed-kalenderen Bagsiden

Sund & Hed er bladet for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på SDU. Bladet skrives og varetages af studerende. Alle studerende, undervisere og andre associerede kan skrive indlæg til bladet. Alle studerende har mulighed for at blive medlem af redaktionen. Sund & Hed udkommer hver 2. uge undtaget i ferier og eksamensperioder. Udgiver: Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU • Adresse: Winsløwparken 19, 3. sal - 5000 Odense C • Oplag: 3100 • Hjemmeside: www.sundoghed.sdu.dk • E-mail: sundoghed@health.sdu.dk • Redaktionen: Jørgen Guldberg-Møller, Louise Bjørkholt Andersen, Monja Katinka Mönnich, Anne Marie Jelsig, Tommy H. Jørgensen• Chefredaktør: Marius Kløvgaard • Redaktionssekretær: Nadja Albertsen • Layout: Troels Trier • Web: Christofer Herlin • Korrektur: Helle Karina Olesen • Tryk: Universitetstrykkeriet • Forsidefotos: Nadja Albertsen, Anna-Karin Elenor Numé, Marius Kløvgaard Indlæg til bladet modtages i Word eller RTF-format. Indlæg må som udgangspunkt maksimalt fylde 8000 tegn inkl. mellemrum, svarende til ca. 1,5 A4-sider. Dog må indlæg fra organisationer, der ønsker at bringe meddelelser, som skønnes relevante for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, max fylde én A4-side pr. blad. Vi opfordrer på det kraftigste til, at der medsendes billeder til artiklen og af skribenten (vedhæftes separat som JPG/GIF og ikke inde i et word-dokument). Indholdet i kommentarer og debatindlæg er ikke nødvendigvis udtryk for Sund & Heds holdning, men udelukkende udtryk for skribentens egne holdninger. Indlæg sendes til sundoghed@health.sdu.dk. Ved adresseændring får Sund & Hed automatisk besked fra Folkeregisteret, så det er ikke nødvendigt at melde flytning til os. Undervisere og ansatte på SDU skal dog melde flytning med angivelse af placeringen af kontor/dueslag til sundoghed@health. sdu.dk. Skriv til os, hvis du ikke modtager bladet.

Side 2


LEDER

Længe leve det nordiske fællesskab Markant færre svenskere på medicinstudiet i Odense. Det er fra dette studieår blevet virkeligheden – og dermed er ønsket gået i opfyldelse blandt en stor del af den danske befolkning, som mener, der er for mange gul-blå på de danske medicinstudier. Hvad der helt præcist er galt med svenskerne, og for den sags skyld nordmændene, på lægeuddannelserne her i landet, har jeg aldrig helt luret. For mig er det skandinaviske islæt på mit semester en kæmpe bonus oven i alt det faglige. Så jeg kan kun begræde, at fremtidens studerende ikke får samme mulighed for at læse i et tilsvarende fælles nordisk miljø, hvor fester ligeså godt kan foregå på svensk og holdundervisningen på norsk. Min begejstring for det skandinaviske går som nævnt ikke igen blandt alle. Hvornår min fascination for vores broderfolk opstod, og hvad der har gødet min indre længsel efter fortidens skandinaviske storhed, hvor vikinger i fællesskab plyndrede og hærgede, ved jeg ikke. Men et er sikkert, jeg frydes ligeså meget over norske fjorde og svenske ødegårde som over bølgende danske kornmarker. Og når Norge vinder guld på ski eller Zlatan scorer en brillant kasse, så kipper jeg med flaget, åbner en Pripps og tanker hos Statoil. Jeg indrømmer det gerne. Modsat andre er jeg nok både skabssvensker og skabs-nordmand. Under alle omstændigheder så jeg fra første studiedag frem til at lære mere norsk og svensk – måske med den skjulte dagsorden, at jeg en dag som færdig læge vil følge i svenskens og nordmandens fodspor hjemover. Sådan som nogle danske læger i forvejen gør. Det er nemlig ikke kun svenskere og nordmænd, de danske universiteter uddanner forgæves, hvis det eneste formål med medicinstudiet er at sikre lægekræfter til det hjemlige sundhedsvæsen, hvilket holdningen blandt store dele af den brede offentlighed sådan set kan tyde på.

sundhedspersonale til nordmændene og svenskerne. Gad vide, hvad de siger til det i Indien, hvor vi i stigende grad har rettet blikket hen i vores søgning efter læger til det danske sundhedsvæsen. Mon ikke også de har brug for alle de læger, de kan få? Marius Kløvgaard Chefredaktør

Men selv når jeg lægger min kærlighed til det fælles skandinaviske – som med de kulturelle forskelle landene imellem måske alligevel ikke er så fælles igen – har jeg svært ved at se, hvordan man kan blive sur over, at folk udefra har lyst til at læse på vores universiteter. For de udenlandske studerende giver jo også noget igen, mens de er på studiet – for eksempel en anden tilgang til tilværelsen. I en globaliseret verden, hvor altings frie bevægelighed udsletter landegrænserne, er det samtidig svært at forstå, hvorfor højborgen for viden skal stå udenfor og ikke deltage i den globale udveksling af kundskab og knowhow. Godt nok er det netop viden, vi fremover skal leve af, hvorfor vi måske ikke ligefrem skal give den gratis væk. Men på den anden side bliver det nu en gang lettere at sælge sin kunnen ude i verden, hvis man kender noget til andre kulturer. Og med en fælles nordisk ballast fra studietiden tror jeg tilmed, man er bedre rustet til fremtiden, hvor vi alligevel skal arbejde på kryds og tværs af alverdens nationaliteter. Udviklingen i Danmark er ikke enestående. Østrig prøvede for nogle år siden at kæmpe mod en massiv invasion af tyske studerende, der ville læse syd for grænsen. Nu gør vi det samme. Godt nok med begrundelse om, at der er lægemangel her i landet, og at vi derfor ikke skal uddanne for meget Side 3


FEATURE

Færre svenskere i Odense Marius Kløvgaard (tekst og foto) Chefredaktør, Sund & Hed Antallet af nye svenske studerende på medicinstudiet i Odense er faldet markant. De seneste par år har svenske medicinstuderende i Danmark med jævne mellemrum været jaget vildt. Store dele af den danske offentlighed har nemlig hævdet, at svenskerne stjal pladserne fra danske studerende. Debatten om de svenske studerende fik i sidste ende Videnskabsministeriet til at undersøge forholdene, hvorefter ministeriet udstak nye retningslinier for optaget af de nordiske naboer på landets medicinstudier. Universiteterne blev blandt andet bedt om at omregne svenskernes eksamensgennemsnit på en anden måde, så de svenske ansøgere ikke fik en urimelig fordel i forhold til danskerne. Samtidig fik universiteterne at vide, at de skulle være opmærksomme på, om de svenske ansøgere havde forbedret deres karakterer efter deres eksamen. »Jeg går ind for fri bevægelighed, men det skal være på lige vilkår. Som udgangspunkt er det derfor ikke et problem med svenske studerende i Danmark, men det

er vigtigt, at optagelsen fungerer rimeligt. Det må for eksempel ikke være sådan, at nogle regler giver en fordel til bestemte ansøgergrupper, sådan som det tidligere var tilfældet med svenske ansøgere,« siger videnskabsminister Helge Sander (V). I år ser det så for alvor ud til, at de nye retningslinier har båret frugt. Antallet af nye svenske studerende på medicinstudiet i Odense er i hvert fald faldet markant. Der er i år således kun optaget 35 svenskere ud af i alt 280 medicinstuderende. Det er 25 færre end sidste år og 53 færre end i 2006 – året hvor antallet af svenskere på medicin i Odense toppede. For to år siden var hver tredje nystartede medicinstuderende således fra Sverige. Fordel med skandinaver Ifølge Birgitta Wallstedt, chefkonsulent på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, skyldes faldet i svenske studerende i Odense dog ikke udelukkende de nye optagelsesregler. »Der var i år betydelig færre svenske ansøgere. I 2007 var der 456 svenske ansøgere, mens der i 2008 var 278. Desuden var der cirka 100 svenske ansøgere, der ikke mødte op til optagelsesprøven på kvote 2,« siger Birgitta Wallstedt. Chefkonsulenten tilføjer, at det overordnede problem med de nordiske studerende mest er et planlægningsproblem for det danske sundhedsvæsen. Svensk-

erne og nordmændene rykker nemlig på balancen mellem, hvor mange nye læger, der uddannes hvert år, og hvor mange, der forlader Danmark. Derimod skaber de nordiske studerende på studiet i Odense ingen problemer for Syddansk Universitet. »De nordiske studerende deltager aktivt i studiemiljøet, og det er en fordel med studerende med forskellige baggrunde og forskellige erfaringer samlet på uddannelsen,« siger Birgitta Wallstedt og fortsætter; »På Syddansk Universitet er der kun en mindre forskel i frafaldet mellem svenske studerende og danske studerende, da lidt flere svenske end danske studerende falder fra. Men Københavns Universitet har påpeget, at de har et markant større frafald blandt svenske studerende.« Svenskere på medicin i Odense I 2008 er 35 ud af 280 nye medicinstuderende i Odense fra Sverige, hvilket svarer til 12 procent. I 2007 var 60 ud af 285 nye medicinstuderende i Odense fra Sverige, hvilket svarer til 21 procent. I 2006 var 88 ud af 283 nye medicinstuderende i Odense fra Sverige, hvilket svarer til 31 procent. I 2005 var 68 ud af 275 nye medicinstuderende i Odense fra Sverige, hvilket svarer til 25 procent.

Norske Petter Lysberg Bremseth ser flere fordele i, at der både er danskere, svenskere og nordmænd på medicinstudiet i Odense. Side 4


FEATURE

Olle Fridholm ville ikke gå glip af en chance, han ikke ville få i Sverige. Derfor tog han til Odense for at læse medicin.

Godt med nordisk medicin Olle Fridholm og Petter Lysberg Bremseth er draget fra henholdsvis Sverige og Norge for at læse medicin i Danmark. De nyder det fælles nordiske studiemiljø i Odense, men kan godt forstå de danskere, der mener, de optager andres pladser. Marius Kløvgaard Chefredaktør, Sund & Hed Den gule landsholdstrøje er taget på i dagens anledning. For selv om det sagtens kan høres, at Olle Fridholm er fra Sverige, når han åbner munden, er hans svenske statsborgerskab ikke noget, han sådan går og skilter synderligt med på medicinstudiet i Odense. Ikke fordi han personligt oplever nogen hetz mod svenskere, der læser medicin i Danmark, men fordi han gerne vil lære ordentligt dansk, mens han er her. »Jeg læser medicin i Danmark, fordi jeg har lyst til at læse medicin, men ikke har karaktererne til det i Sverige,« siger Olle Fridholm og fortsætter: »I Sverige er vores system helt fucked up. Selv med høje karakterer er det rent lotteri. Derfor læser mange svenskere i Polen, Ungarn, Danmark og andre steder i Europa.« Så da invitationen til et interview på Syddansk Universitet

dukkede op, ville Olle ikke sige nej, selv om Odense var et stykke fra kæresten i Lund. »Jeg ville ikke gå glip af en chance, jeg ikke ville få i Sverige,«siger Olle Fridholm.

To danske uddannelser Norske Petter Lysberg Bremseth deler på mange måde Olles historie. Godt nok er Petter i gang med sin anden uddannelse i Danmark. Men at han både har fuldført en fysioterapeutuddannelse og nu læser medicin her i landet, skyldes, at han ikke har høje nok karakterer til at komme ind i Norge. »Jeg overvejede at læse medicin i Polen eller Ungarn, men da jeg fik en plads i Odense, var det ligetil,« siger Petter Lysberg Bremseth. Han tilføjer, at den norske stat jo betaler for studiepladserne i Danmark. Så han føler ikke, han på nogen måde har stjålet en plads fra andre. Det gør Olle Fridholm heller ikke. »Da jeg var på vej ned til interviewet i Odense, var jeg ligeglad med, om jeg fik pladsen. Men byen gjorde et godt indtryk på mig. Og jeg kan godt lide studieordningen,« siger den 23-årige svensker. »Siden jeg kom ind, har det hele være over alle mine forventninger. Både studiet, ven-

nerne og byen. Odense er stor eller lille nok til mig. Man kan bo tæt på vennerne,« griner han.

folk er meget lig hinanden, er vi også forskellige. Kulturen og humoren er for eksempel ikke altid ens.

Kulturforskelle Lige nu snakker den svenske regering om at oprette hundrede ekstra pladser på de svenske medicinstudier. Men det er ifølge Olle Fridholm ikke nok til at dække den kommende lægemangel i Sverige. Så mens den svenske stat lejer udenlandske læger ind fra hele Europa, vil unge svenskere fortsat søge ud for at læse til læge. »Jeg er godt klar over, at der tidligere var mange flere svenskere på de danske medicinstudier. Og jeg kan godt forstå de danskere, der mener, vi kommer og optager nogle pladser. Men på den anden side er der også mange danske læger, der tager til Sverige for at arbejde,« siger Olle Fridholm. Han tilføjer, at han godt kan lide, at der både er danskere, svenskere og nordmænd på medicinstudiet i Odense, og fortsætter så: »Det er godt for alle med et mix, og det er en kæmpe fordel, at vi lærer at forstå flere sprog. Vi lærer danske, men I lytter også til svensk.« Derudover peget Olle på, at selv om de nordiske broder-

Mange kontakter Den erfaring har Petter også gjort. »Det er kun en fordel med forskellige nordiske studerende på medicinstudiet. For det er godt at lærer andre nationaliteter at kende. Og der er kulturelle forskelle mellem de nordiske lande. Det overraskede mig, da jeg kom hertil, siger den 25-årige nordmand. Både Petter og Olle føler, de er blevet godt modtaget på studiet, og at danskerne gerne vil lære dem at kende. Ingen af dem kan i hvert fald nikke genkendende til de seneste historier i svenske medier, der handler om mobning af svenskere på de danske medicinstudier. Men selv om de to føler sig godt til rette, lægger de ikke skjul på, at som tingene ser ud i dag, så vender de hjem til Sverige og Norge efter kandidateksamenen. »Men det er rart at have kontakter i hele Norden. Jeg tror i hvert fald, det bliver nemt at komme rundt og arbejde på forskellige sygehuse i Danmark, Norge og Sverige,« siger Olle Fridholm. Side 5


KLUMME

Sig noget sjovt! Karen Bonde Christiansen Stud.med Her har I mig tilbage… Jeg har flittigt skrevet min klumme, men den har måttet vige pladsen for vigtigere sager – og det har min klumme og jeg respekt for. Nu ikke mere udenomssnak – jeg går til biddet. Jeg sidder her en sen aftentime og er FORARGET! Minsandten om ikke det her nummer omhandler svenskerne på studiet. Du ved, dem der bliver optaget alt for mange af – og vi ved jo alle, at de drikker vores øl og tager vores piger – eller noget. Der er sagt meget i den sag for og imod, så det er et meget sprængfarligt emne, som jeg vil overlade til andre at diskutere – og dog… Vi kender det vist alle sammen, om ikke fra vores eget liv, så fra filmen om Bridget Jones (please, lad der være flere end mig, der har set og forgudet den film!) vi prikker nogle gange til andre for at forherlige os selv. Indrømmet, jeg gør det også! Hvem har ikke oplevet at sidde som eneste single i selskabet og så fået spørgsmålet: »Hvorfor er du single?« hvorefter 32 par spørgende øjne rettes mod dig. Så er det bare, du ved, at mindst halvdelen af de spørgende ansigter triumferer indvendigt med tanker som: »JEG har jo fundet mig en kæreste, der ELSKER MIG for real!« – alt imens du desperat forsøger at finde et svar. Du har nu to svarmuligheder: Tast 1 for: En længere freudiansk udredning om din totalt svigtende evne til at spise broccoli som barn, hvilket har bevirket, at du i dag ikke magter at binde dig til et sødt, dejligt, kærligt, begavet osv. menneske – ene og alene fordi du ikke spiste broccoli som barn… ELLER Tast 2 for: Jeg har skæl, morgenånde og dåselatter. Jeg har tendens til sure opstød, og så får min kæreste verdens værste svigerfamilie. Jeg er dum, grim, Side 6

kedelig osv. osv. osv. – og det er derfor ingen vil have mig. Og jeg kan så afsløre for dig, at en god del af de spørgende blikke går efter svarmulighed nr. 2! Det ærlige svar er alt for simpelt til, at du kan huske det, når spørgsmålet kommer på bane. Sandheden er jo, at når du er single, er det med al sandsynlighed, fordi du ikke har fundet dit livs udkårne. Du skal nok finde lyst og tid til kærligheden, når du finder den, men det gør jo ikke noget, at du fylder tiden ud med noget andet meningsfuldt, indtil kærligheden invaderer dit liv – det har 50 % af de spørgende blikke bare ”glemt”, og de andre 50 procent er mænd, og de har rent faktisk glemt det. Og nu tilbage til svenskerne på studiet. En stor del af dem bliver i disse dage præsenteret for spørgsmålet: »Hvorfor læser du her i Odense/ Danmark?« Og her er svaret (undskylder ydmygt, at jeg ikke mestrer mit skandinaviske brodersprog, hvorfor jeg skriver på dansk!): Tast 1 for: en længere freudiansk udredning om dine moderbindinger, der med vold og magt skal brydes, og du derfor har set dig nødsaget til at bosætte dig i et andet land alene for at komme over dette traume. ELLER

Tast 2 for: ”Der er et yndigt land”, ”Rød grød med fløde” og den lille havfrue – alle de faktorer, der har draget dig til Danmark. Du har ganske enkelt vendt dit hjemland ryggen og er emigreret til et meget bedre og mere frit land: Danmark. Det ærlige svar er igen alt for simpelt til, at du kan huske det i situationen. Sandheden er jo, at du vil give alt for at blive læge – også at bo i Danmark, langt fra familie og venner. Du kom ind på studiet i Odense, Danmark, og det kom du, fordi du brænder for at blive læge. Det ved de 10 % af de spørgende blikke (fra henholdsvis Norge, Sverige, Færøerne, Grønland og Island), mens de resterende 90 % (undertegnede inklusiv) har en smule ondt af vores ”artsfæller”, fordi de næsten uopnåelige studiepladser ikke er gået til danskere. Afslutningsvis vil jeg således blot sige, at spørgsmålet om antallet af nordiske studerende på SDU er et sprængfarligt politisk spørgsmål, som du kan mene om, hvad du vil, men lad det ikke gå ud over vore nordiske medstuderende. De har det svært nok med at være flyttet til et nyt land, hvor sproget er anderledes, møntfoden anderledes og studiet nyt, så giv dem lige en ærlig chance. De har søgt ind på studiet efter gældende regler. Er du utilfreds med reglerne, så gør noget politisk ved sagen.


INTERVIEW

Ingen flamingo tissemænd, tak! ’Man skal være fortrolig med sin egen krop og seksualitet og acceptere andres’. Dagmar Christiansen og Josephine Rathenborg, begge stud.med. 4. sem., vil af med folkeskolernes gammeldags seksualundervisning. I stedet skal de unge lære deres egen – og andres – krop og seksualitet at kende gennem dialog og debat – og med lidt hjælp ’Sexekspressen’. Josephine Marie Wammen Rathenborg Sexekspressen IMCC-projektet ”Sexekspressen” blev for år tilbage startet i både Odense, Århus og København. Men da Dagmar og Josephine i foråret ville melde sig som frivillige, fandt de ud af, at projektet ikke længere eksisterede i Odense. Sexekspressen retur Josephine og Dagmar besluttede, at dette skulle ændres. »Vi skrev en mail til Sexekspressen og fik fat i Århus- afdelingen, der straks svarede, at de selvfølgelig ville være behjælpelige med at få Sexekspressen i gang igen i Odense, « fortæller pigerne. De fik dermed hurtigt det formelle på plads, og Sexekspressen er nu køreklar – næsten. Projektet mangler nemlig frivillige: »Vi søger selvfølgelig frivillige til at komme ud og undervise, men vi søger også nogle, der kan være med til fundraising, nogle der kan være med til at arrangere fester, og nogle der kan være med til at sikre, at vi hele tiden er up to date med vores viden og uddannelse,« fortæller Josephine og Dagmar. De understreger også, at fordi gruppen er nystartet, kan man som frivillig få stor indflydelse på arbejdet – og få mulighed for at deltage i internationale seminarer, aktionsdage og fester. Og så giver projektet også rigtig god erfaring i forhold til studiet. Anatomi, psykologi og kommunikation »Da vi netop som medicinstuderende , har en bred forståelse atf kroppens anatomi og fysiologi, er det et oplagt emne at undervise i. Derudover har vi kommunikation og sundhedspsykologi, og som kommende læger har vi en interesse i at udbrede sundhedsforståelse,‹‹ fortæller pigerne. De understreger også, at Sexekspressen er et: »Godt alternativ til dem, der har lyst til at komme ud og lave noget frivilligt, aktivt arbejde, som ikke nødvendigvis behøver at have noget at gøre med den 3. verden.« Men vigtigst er det, at folkeskoleeleverne får noget ud af undervisningen – og med egne minder fra folkeskoletiden i baghovedet, mener Dagmar og Jose-

phine, at det kun kan gå i én retning: »Vi kan alle sammen huske vores seksualundervisning, hvad enten den var god eller som i de flestes tilfælde,; mangelfuld eller ikke-eksisterende. Vi kan alle huske den mandlige biologilærer, der, helt rød i hovedet og med en flamingo- tissemand i den ene hånd og et kondom i den anden,n alligevel besluttede sig for at sætte filmen på om griseinsemination. Hvor meget fik vi ud af det?« Sexekspressen har en helt anden fremgangsmåde – de vil levere faktuel information, sortere i mængden af inputs og give de unge mulighed for at skabe og deltage i en debat. »Så kan de selv få lov til at reflektere over, og tage stilling til forskellige problemer vedrørende egen eller andres seksualitet,« forklarer Dagmar og Josephine , og uddyber: »Det er vores ønske, at de unge får et godt forhold til dem selv og andre, og kan respektere, at der er forskel på alle, – også med hensyn til seksuelle grænser og tilbøjeligheder. Forhåbentlig kan vi være med til at aflive myterne om sex og rykke deres grænser for, hvornår det er okay at sige nej. Seksualundervisning er altid vigtig, for sex og seksualitet er ikke bare pornofilm og griseinsemination.«

Vil du være med? Er du stud.med. og interesseret i at blive en del af Sexekspressen, skal du sende en mail med navn og en kort beskrivelse af dig selv til jorat07@student.sdu.dk eller prøve vores hjemmeside www.sexekspressen.dk Der vil blive arrangeret en undervisningsdag, hvor de nye ”sexekspressere” uddannes, og herefter bliver der arrangeret uddannelsesseminar to gange om året med forskellige undervisere udefra.

Folkene bag Navn: Dagmar Christiansen og Josephine Rathenborg Alder: 24 og 24 Semester: 4. semester Uddannelse: Medicin Hvordan fik I ideen til at genstarte Sexexspressen? Vi havde begge to hørt om Sexekspressen tidligere, og var begge interesserede i at være frivillige. Men da vi kom til IMCC’s sundhedsmekka, og spurgte efter Sexekspressen, var der ingen der vidste hvad det gik ud på, eller hvem der i givet fald var de ansvarlige. Det var vi ikke helt tilfredse med, og vi tænkte, at det måtte der gøres noget ved. Så vi skrev en mail til Sexekspressen og fik fat i Århus afdelingen, der straks svarede at de selvfølgelig ville være behjælpelige med at få Sexekspressen i gang igen i Odense. Sexekspressen er et godt alternativ til dem der har lyst til at komme ud og lave noget frivilligt aktivt arbejde, som ikke nødvendigvis behøver at have noget at gøre med den 3. verden. Her er det meningen, at vi som unge medicinstuderende, skal ud og give 7.-10. klasse nogle gode oplevelser med seksualundervisning. Da vi netop som medicinstuderende, har en bred forståelse at kroppens anatomi og fysiologi, er det et oplagt emne at undervise i. Derudover har vi kommunikation og sundhedspsykologi, og som kommende læger en interesse i at udbrede sundhedsforståelse. De unge vi kommer ud og underviser, vil samtidig have de fordele at vi er udefrakommende, og derfor ikke har noget forhåndskendskab til dem, og at vi har aflagt tavshedsløfte og at diskussionen derfor ikke forlader klasseværelset. Dertil er vi jo unge studerende, så selvom der er aldersforskel, vil undervisningen stadigvæk foregå på deres præmisser.

Side 7


SPECIALEPENNEN

- klinisk fysiologi og nuklearmedicin

Lægerne fra kælderen solgt, og pludselig var jeg ikke tvivl.« Det var især de gode arbejdstider, følelsen af at kunne gøre sit arbejde færdigt samt det tværfaglige aspekt, der virkede tiltrækkende på Allan Johansen.

Anne Marie Jelsig (tekst og foto) Sund & Hed At klinisk fysiologi og nuklearmedicin overhovedet er et speciale, vil komme bag på de fleste. Og der findes da også kun 65-70 færdiguddannede speciallæger i dette speciale, som alligevel er i rivende udvikling. Denne uges SpecialePen er gået under jorden. Deres udsendte har bevæget sig ned i kælderetagen på OUH. Den lange gang med de grå betonmure er trøstesløs – kun afbrudt af elevatorer opad, sporadiske tomme senge og hospitalsinventar til udsmidning. Pilene peger i denne uges SpecialePen mod Nuklearmedicinsk afdeling og mod et svar på, hvilke læger der mon vælger et sådan ”kælderspeciale”? Ikke planlagt Ledende overlæge Allan Johansen tager imod på det forbavsende lyse kontor, der er overfyldt med alskens bøger og papirer – parat til at præsentere et speciale, som opfylder alt hvad han havde forventet af sit lægeliv. Det var ellers intern medicin, der trak i Allan Johansen, da han i sin tid skulle vælge sit speciale. Men efter et godt ophold på nuklearmedicinsk afdeling i forbindelse med uddannelsen til intern mediciner var hans skæbne beseglet: »Tro mig, jeg var glad for intern medicin, glad for patienterne og følte også, at jeg var god. Men efter mit ophold hernede var jeg Side 8

Hvad laver de dog? Uvidenheden omkring specialets egentlige indehold bidrager afgjort til dets stigmata. Som navnet antyder, består specialet af to hovedområder: den kliniske fysiologi og nuklearmedicinen. Førstnævnte udgøres af fysiologiske målinger såsom lungefunktionsundersøgelser, perifere blodtryksmålinger på benene og ultralydsskanninger af blodkar. Den nuklearmedicinske del af specialet beskæftiger sig med radioaktive sporstoffer, som i diagnostisk øjemed injiceres i kredsløbet. Efter sporstoffet er kommet ind i kroppen, lokaliseres det med et gamma- eller SPECT-kamera, der tager billeder af fx knogler, nyrer, lever eller hjerte. »Derudover udfører vi også PET- og CTscanninger, hvilket er en relativt ny funktion, men som fylder meget og er rigtigt spændende,« fortæller Allan Johansen Nøgleordene for en læge uddannet i Klinisk fysiologi og nuklearmedicin er således måleteknik, metodevurdering, strålebiologi og strålehygiejne. Herudfra skal man, som det står skrevet i fagbeskrivelsen på Dansk selskab for Klinisk nuklearmedicin: »…tilbyde funktionsundersøgelser, der kan danne grundlag for diagnostik, behandling, behandlingsmonitorering og prognosevurdering.« Den beskrivelse medfører ifølge Allan Johansen et centralt lægeligt aspekt: »Der skal hele tiden tages beslutninger,« fastslår han. »Det er en vigtig egenskab for enhver læge

i enhver situation hurtigt at kunne overveje fordele og ulemper og handle derudfra. De situationer står man ofte i som læge hernede.« Nørder »SPECT- og PET-scanninger, scintigrafier, grafer og tal – er det ikke for tekniske nørder?« »Ha ha, ja, det skulle man umiddelbart tro. Og hvis der findes tekniske nørder, så skal de være velkomne. Som speciale egner vi os godt til den slags læger, men erfaringen er, at det faktisk er helt ”normale” læger, der vælger vores speciale,« vurderer Allan Johansen. Eksempler på klinisk fysiologisk/ nuklearmedicinske undersøgelser. Lungerne – spirometri – diffusionskapacitet – perfusionsscintigrafi – ventilationsscintigrafi – regional lungefunktion Fordøjelseskanal inkl. levergaldevejepancreas – spytkirtelscintigrafi – ventrikeltømning – tarmtransittid – pentagastrintest – Schillingtest – gastrointestinalt proteintab – blødningsscintigrafi (abdomen) – tarmscintigrafi (Meckels divertikel) – leverscintigrafi – levervenekateterisation/biopsi – galdevejsscintigrafi Hjernen – regionalt flow – scintigrafi (planar, SPECT) – scintigrafi (kar)


SPECIALEPENNEN Fagbeskrivelse fra Dansk selskab for Klinisk nuklearmedicin Klinisk fysiologi og nuklearmedicin (KFNM) er et lægevidenskabeligt speciale, som bygger på indgående kendskab til fysiologi og patofysiologi, måleteknik, metodevurdering, strålebiologi og strålehygiejne. Specialet, der arbejder tværdisciplinært og bidrager til den basale og kliniske biomedicinske forskning, er særdeles innovativt med et dynamisk ydelsessortiment. Hovedvægten ligger på molekylær- og funktionsundersøgelser som grundlag for diagnostik, behandling, behandlingsmonitorering og prognosevurdering. Til bedømmelse af organers og organsystemers funktionstilstand anvendes en række forskellige metoder omfattende bl.a. invasiv og ikkeinvasiv tryk- og flowmåling, detektion af stråling fra indgivne radioaktive lægemidler, elektrokardiografi, funktionel billeddiagnostik med ultralyd og magnetisk resonans samt øvrige in vivo- og in vitro-teknikker. Speciallægen i KFNM er uddannet til at være institutionens ansvarlige leder ved brug af åbne radioaktive kilder. Der findes 21 KFNM afdelinger i Danmark (2004). Antallet af speciallæger var 65 (medio 2002). Omkring 4 læger om året har hidtil opnået speciallægeanerkendelse i klinisk fysiologi og nuklearmedicin.

Og hvis man tror, at det kun er mænd, der tiltrækkes af radioaktivitet og tal, tager man fejl. Der er nemlig mange kvindelige læger i specialet, hvilket ifølge Allan Johansen skyldes, at kvinder har mange fordele ved at vælge et speciale med normale arbejdstider. Rekruttering i orden Men den generelle lægemangel kan mærkes i kælderetagen – rekrutteringen står ikke i stampe: »Vi har ikke et rekrutteringsprogram som sådan.Vi har haft enkelte medicinstuderende i vikariater og flere har haft en så positiv oplevelse, at de vælger specialet senere hen. Igen rekrutterer vi også fra den pulje af læger, der kommer i kontakt med os i forbindelse med uddannelse i andre specialer,« fortæller Allan Johansen. Dermed bekræfter han samtidig en tendens, som Deres udsendte efter mange interviews med speciallæger har noteret sig: At det snarere end interesse for et bestemt speciale, er arbejdsm iljøet og positive oplevelser i forbindelse med ophold på en afdeling, der bestemmer yngre lægers specialevalg, end forudgående interesse for et bestemt speciale. »Der er da også nogle læger, der keder sig, men sådan vil det jo være overalt. Mange savner klinikken – og ja, hvis man da kan savne vagterne og det akutte arbejde, så er vi heller ikke det rette speciale,« indrømmer Allan Johansen. »Og så er der jo også patienterne: Dem som man hele tiden er i kontakt med i næsten alle andre specialer. Savner man ikke dem?« »Vi har selvfølgelig sparsom patientkontakt. Jeg kunne godt lide patientkontakten som

intern mediciner, men jeg savner den ikke,« bedyrer Allan Johansen. En del af diagnosticeringen Allan Johansen har heller ikke problemer med, at hans arbejdsopgaver er en brik i den store diagnosticerings-ligning, hvor man tit må overlade det til andre at finde det ubekendte X: »Det er rigtigt, at vi ud over radioaktiv behandling af thyroidea-patienter ikke behandler som sådan. Men det har jeg ikke problemer med. Vi forsøger altid at indhente så meget viden om patienten som muligt og håber, at vi kan hjælpe med til opklaringen af en diagnose. Derudover arbejder vi også med prognosticering –, blandt andet inden for onkologien.« Den åbenlyse fordel ved specialet er den horisontale viden snarere end subspecialisering, mener Allan Johansen: »Man kan – de kliniske aspekter til trods – ikke komme uden om, at klinisk fysiologi og nuklearmedicin er et af ”fordybelsesspecialerne”. De fleste af

lægerne på afdelingen har da også en ugentlig forskningsdag til at gå i detaljerne og forfølge en interesse. Og specialets udvikling går særdeles hurtigt – i takt med den teknologiske.« Et slag for Odense Odense er landets bredeste Klinisk Fysiologiske og Nuklearmedicinske afdeling, og derfor vil Allan Johansen varmt anbefale yngre læger eller lægestuderende med interesse for nuklearfysiologisk afdeling at lægge vejen forbi. Og man bliver som læge eller studerende under uddannelse nødt til selv at tage initiativ til et besøg, for - specialets plads på skoleskemaet er til at overse: »››Jeg mener selvfølgelig som speciallæge inden for faget, at det er en stor mangel. Som færdiguddannet læge ved man jo ikke, hvad det er, man sender sine patienter hen til. Jeg ville ønske, vi kunne få en uges tid eller bare et par dage, men det er der jo ikke plads til, når alting skal gå så hurtigt,«‹‹ sukker Allan Johansen. Afslutningsvis opsummerer han fordele og ulemper: »Vi har ikke vagter men en arbejdsdag, der går fra 8-16.00 – stort set. Det betyder, at man kan passe sin familie. Til gengæld er der ikke de store økonomiske gevinster, og hvis man virkelig holder af lange samtaler med patienter, så skal man nok finde noget andet. Og så er der jo lige det, at specialet ”ligger i kælderen”, men det kan vi jo ikke selv bestemme! Men vi er en god afdeling. Alle er glade for at være her,« siger han.

Læs mere på Dansk selskab for klinisk fysiologi og nuklearmedicin http://www.dskfnm.dk/

Side 9


REPORTAGE

Bamsehospitalet - når medicin bliver sjovt Louise Bjørkholt Andersen Nadja Albertsen (Foto) Bamsehospitalet er ikke kun en lærerig oplevelse for de studerende, som gennem en uge i september gør børns bamser raske. Det er også sjovt. Sund & Hed har samlet en række citater fra de børn, der mellem den 23. og 26. september dukkede op med deres syge tøjdyr på Odense Universitetshospital.

»Min bamses hjerne er gået i stykker, fordi den har tænkt alt for meget.« Anders, 4 år »Man kan se skelettets numse!« Jacob, 5 år

Side 10


REPORTAGE

»Min bamse Sille har spist 25 mus til morgenmad, og derfor vejer den 15 kg.« Amalie, 4 år »Min bamse har været ude at hoppe på trampolin, og så faldt den ned på fliserne og fik et kæmpe hul i hovedet.« Malik, 4 år, har lige selv brækket armen på en trampolin

»Min bamse har hoppet i faldskærmsudspring uden faldskærm, og så slog den sådan en masse saltomortaler og faldt ned og brækkede højre ben. Men det er altså bare noget, jeg leger, ikke også?« Gustav, 5 år Side 11


KLUMME

Ny studieordning på Idræt og Sundhed Kristian Munksgaard Faglig vejleder, Institut for Idræt og Biomekanik Fra starten af dette studieår møder de nye studerende på 1. semester en helt ny studieordning på Idræt og Sundhed. Det bliver en ganske anden og anderledes studiestart og en helt anden struktur, man går i møde som ny studerende. Væk fra skemaet er de traditionelle fag som idrætshistorie, biomekanik og anatomi. I stedet er studiet struktureret i moduler og semestrene er delt op i kvarterer – ja, man går faktisk til eksamen efter et kvarters studie på bacheloren i idræt og sundhed! Første år består af et basisår, hvor problembaseret læring er omdrejningspunkt. På andet og tredje studieår specialiserer den studerende sig i en af to forskellige studieretninger. Basisåret Basisåret læses af alle studerende og består af fem tværfaglige moduler, som samlet omfatter de centrale faglige emner i studiet. De fem moduler gemmer de, for ældre studerende, kendte fagområder som boldspil, friluftsliv, vandaktiviteter, bevægelseskommunikation, dans og redskabsgymnastik i samspil med idrætshistorie, krop og kultur, anatomi, biomekanik og humanfysiologi. De praktiske og teoretiske fag spiller på den måde funktionelt sammen på basisåret. Figur: Struktur på bacheloruddannelsen i idræt og sundhed ”Undervisning og formidling” Den ene studieretning efter basisåret er ”Undervisning og formidling”. Denne studieretning er målrettet job som underviser og formidler i gymnasiet, på efterskoler og højskoler og i foreninger og organisationer. En fokuseret studieretning, der giver undervisningskompetence i gymnasiet i kombination med et eksternt tilvalgsfag. På denne studieretning ligger mange praktiske fag, samt et bachelorprojekt på 10 ECTS. ”Fysisk aktivitet, fitness og sundhedsfremme” Den anden studieretning hedder ”Fysisk aktivitet, fitness og sundhedsfremme”. Denne studieretning opfylder de krav, der Side 12

stilles som idrætsspecialist i det moderne samfund. Den sigter mod jobmuligheder som konsulent i offentlige og private organisationer – i fysisk aktivitet, sundhedsfremme og forebyggelse, eller som medarbejder inden for fitnessområdet. På denne studieretning ligger fag som fitness og træning, test af fysisk funktionsevne og fysisk aktivitet og sundhedsfremme. Yderligere skriver de studerende et bachelor projekt på 15 ECTS. ”Fællesfag” Fælles for de to studieretninger er fag som ”Humanistisk og samfundsvidenskabelig idrætsteori og forskningsmetode”, fysiologi og statistik m.fl. Du kan læse mere om alle fagene på de forskellige studieretninger i studieordningen af 2008. Du kan også se, hvad den nye studieguide gør for de

studerende og i øvrigt orienterer dig i en spændende måde at læse Idræt og Sundhed på. Du finder det hele på www. sdu.dk, der hvor de studerende på idræt og sundhed normalt finder skemaer.

Hvordan oplever de den nye studieordning?

studerende

Læs på næste side en studerendes refleksioner over at være startet på Idræt og Sundhed i 2008.


KLUMME

Nye idrætsstuderende skal også lære, hvordan de får andre til at tabe sig. Så de studerende føler næste, de er med i tv-showet Biggest Loser. Fotos: NBC Universal

Kun lidt sport på idræt At starte på Idræt og Sundhed er ikke det samme som at lave en masse sport. En idrætsstuderende reflekterer over sin studiestart på Idræt og Sundhed i 2008. Rasmus Hell-Petersen Idrætsstuderende Jeg går på idræt og sundhed, og det er jeg megaglad for. Det er superfedt endelig at have fundet det rigtige studie. Alligevel går jeg rundt med en lidt en tør fornemmelse i munden, når jeg skal fortælle andre om, hvad det er, jeg så går og laver. Et spørgsmål jeg ofte får, og som jeg ikke bare sådan lige kan svare på er: »Hvad laver I så på det studie?« Og når jeg tænker mig om, kan jeg ikke svare sådan helt præcist. Vi er startet på en ny studieordning, hvor gruppearbejde i første modul virkelig har været i højsædet. Vi er blevet inddelt i tilfældige firmandsgrupper, hvor alt arbejde foregår. For at kunne håndtere gruppearbejdet har vi fået PBL, problembaseret læring, som et redskab til at få dette til at fungere. I starten var det meget uoverskueligt og udefinerbart, men som den første måned er gået, så synes jeg egentlig, det er ved at være brugbart. De enkelte grupper har arbejdet ret intenst med at få det til at fungere. Dette

har dog bevirket, at alt arbejde er sket i grupperne, og selve klassen er ikke rigtig kommet i spil. Først i starten af oktober lærte jeg for eksempel det sidste navn at kende i min klasse. En meget bemærkelsesværdig hændelse når man hører, at idræt er det mest sociale studie på hele universitetet. Det sociale er i stedet blevet plejet i vores tutorgrupper. Her samles to grupper og en faglig tutor et par gange om ugen og snakker om, hvad der rører sig på studiet. Hvad er godt, og hvad er skidt? Hvordan går det? Hvad skal jeg gøre, hvis…? Det er et rigtig godt forum, hvor man kan komme ud med sine frustrationer og snakke ansigt til ansigt med en, som ved, hvad disse store bygninger rummer, og hvad de egentlig vil med os. Overvægtig dame Ellers har det første stykke tid budt på intro til en hel masse forskellige fag. Vi har blandt andet stiftet bekendtskab med Alma. En fiktiv, overvægtig dame, som vi skal hjælpe med at tabe sig. Hende har vi båret igennem et naturvidenskabeligt, praktisk og pædagogisk, og humanistisk forløb. Vi har dog kun fået lov at snuse til hvert område og har kun en uge til hver, så meget af det bliver lidt hektisk. Men det er en rigtig god måde at arbejde på. Alt bliver meget realistisk, eftersom vi alle har set »Super Size Me« og »Biggest Loser«, og hvad de alle sammen nu

ellers hedder. Og nu har vi fået nogle redskaber til at gå lidt dybere end bare fjernsynsskærmen, og muligheden for at blive vores helt egen Lene Hansson. Men hvor blev alt idrætten så af? Tja, det spørgsmål stiller jeg tit mig selv. Og jeg ved det faktisk ikke. Vi skulle hen til starten af oktober, før jeg første gang var i boldspilshallen for at være aktiv med min klasse, og meget pudsigt så var det de faglige tutorer, der tog initiativet til to timers intensivt boldspil. Vi har været rigtigt sultne efter at bevæge os endnu mere. Faktisk tror jeg, det er en af de største svagheder ved den nye studieordning. Meget af vores arbejde er foregået stillesiddende i stedet for at bruge alle de fantastiske faciliteter, som Syddansk Universitet byder på. Jeg synes virkelig, at det er superspændende at gå på idræt og sundhed, og jeg glæder mig hver dag til at komme ud på universitetet og møde de mennesker, som deler samme interesse. Selvom næsten hver dag er fra otte til fire, går tiden alt for stærkt, og jeg er sikker på, at det overhovedet ikke har toppet endnu. Idræt og sundhed bliver endnu federe.

Side 13


REPORTAGE

SDUs årsfest Anne Marie Jelsig (Tekst og foto) Brit Eva Andersen (Foto) SDU’s traditionsrige Årsfest er en af efterårets store begivenheder for alle studerende og undervisere på SDU. Dette år var ingen undtagelse: Studerende fra alle studieretninger og ditto undervisere var en kedelig efterårsdag i starten af oktober mødt op for at for at fejre universitetet i midten af Danmark. Traditionen tro var rækkefølgen fastlagt på forhånd: Forfest, spisning, dans & fest og efterfest. Og ja, Årsfesten er en god undskyldning for at finde gallakjolen frem og måske sove lidt længere lørdag morgen. Sund & Hed var selvfølgelig på plads med reporter og kamera for at få et glimt af alle de mange feststemte mennesker Husk, at du kan se billederne på Sund & Heds hjemmeside: www.sundoghed.sdu.dk

Spisning på SDUs lange gange. De gæster Sund&Hed talte med var begejstrede over maden, der bedømtes adskillige stjerner bedre end i fjord.

Katrine medicin og Ditte var også til festen

Ida, medicin og kæreste havde også fundet vej til Rustborgen Side 14

kl.03.00 på Matematisk Institut er kræfterne ved at slippe op


REPORTAGE

Morten, medicin med slips og i godt selskab

Musik!

Jakob, tidl. Medlem af Akademisk RĂĽd, med ukendt ven var ikke til at skyde igennem Side 15


REPORTAGE

En rejse er slut - syv fortsætter Syv kiropraktorstuderende var i sommer til verdenskongres i Mexico. sikker på, at jeg virkelig er så privilegeret at være en del af noget så stort. Jeg er bare så taknemmelig.

Sanne Løbner - (tekst og foto) WCCS chapter Sammen med seks andre kiropraktorstuderende fra SDU havde jeg i år mulighed for at deltage i dette års verdenskongres for kiropraktorstuderende, WCCS i Mexico City. En kongres, der samlede 123 studerende fra 25 forskellige skoler i hele verden med hver deres meninger, holdninger og tanker. Det var en helt speciel oplevelse. Ikke mindst på grund af den iver og begejstring, der var blandt deltagerne for at få lov til at diskutere med ligesindede. I år i Mexico var helt unik. Der var en atmosfære af fællesskab og en passion, som ikke er oplevet på tidligere kongresser. Alle syv studerende fra SDU er nu hjemme fra Mexico igen, så den rejse er slut. Men vi fortsætter alle hver vores rejse i den internationale, studenterpolitiske verden. Det at opleve, at man gør en forskel, er stort, og det at opleve, at man som organisation gør en forskel på verdensplan, det er ikke til at forstå. Jeg kniber mig selv i armen for at være

Side 16

Åbning af kongressen Der var spænding i lokalet inden åbningen. Et stort spørgsmål pressede sig nemlig på: Måtte de studerende fra den svenske uddannelse være med eller ej? Det endte med, at de studerende fra den svenske uddannelse fik diskussionsret, men ikke stemmeret. Dermed kan en årelang diskussion fortsætte, men den slutter forhåbentlig næste år, når en svensk undersøgelse afgør standarden på Den svenske Kiropraktor Höghskolan og herved slår fast, om skolen opfylder kravene for at deltage i WCCS. SDU på verdenskortet Efter det indledende spørgsmål om de svenske studerende kom der forslag på bordet. Fra SDU havde vi medbragt et forslag om, at hver skole skal fremstille en poster, der beskriver deres uddannelsesprogram, og som indeholder kiropraktisk information fra det pågældende land eller stat. Vi havde lavet en flot poster, som vi fik trykt i Mexico City for at underbygge vores argumentation. Forslaget blev vedtaget. Det giver os mulighed for på tryk at vise, hvor forskningsfokuserede vi er i Danmark og på SDU.

Samtidig forsøgte vi at få den næste verdenskongres for kiropraktorstuderende til Europa. Med tanke på de fremtidige tre nye kiropraktoruddannelser i Europa, nemlig i Barcelona, Madrid og Schweiz, lå der et godt argument for, hvorfor kongressen skulle til Europa igen. Det lykkedes dog ikke, men SDU blev placeret på verdenskortet endnu engang. Fremtiden i SDU’s WCCS chapter I det fremtidige arbejde i SDU’s WCCS chapter agter vi at følge udviklingen med den svenske skole hele året. Og vi ser frem til en afgørelse på den iværksatte undersøgelse af uddannelsen i marts 2009. Der skal i høj grad også arbejdes frem mod næste års kongres i New Zealand. Her er målet at udfærdige ligeså gennemarbejdede forslag, som SDU havde med i år. Praktikant i WHO En stor bedrift i det forgange år har også været, at WCCS har haft en praktikant, Dr. Molly Meri Robinson, som er uddannet fra Northwestern College of Chiropractic, i WHO’s hovedkvarter i Geneve. Det har resulteret i, at der nu er oprettet en fast stilling til en kiropraktor, som varetages af selv samme person.


REPORTAGE

Side 17


REPORTAGE Fotos: Anna-Karin Elenor Numé og Hann

Doktor Fagga – alias Nils Fagerström – gennemførte på under fire timer.

Mange danskere tager til Berlin for at løbe maraton. Så landholdstrøjen sikrede Mikael Milek masser af opbakning på ruten.

Nu tager vi Berlin – medicinere til maraton En række medicinstuderende fra Odense drog sidst i september til Berlin for at løbe maraton. Et større heppekor fulgte med. Anna-Karin Elenor Numé Stud.med.

Med nybrændt roadtrip-musik og en skinnende sol i bilruden forlod vi Odense. Stemning kunne ikke blive bedre. Nu tager vi Berlin. Maratonløb om søndagen, men inden da torsdag, fredag og lørdag – tre dage, hvor vi kunne nyde den tyske hovedstads fotografiudstillinger, genbrugsbutikker, medicinsk museum, cafeer, gamle biografer med Casablanca i sort-hvid på programmet samt det, der er tilbage af Muren. For den del af medicinergruppen, der ikke skulle udfordre verdensrekordholderen på de 42 kilometer, Haile Gebrselassie, blev det også til et par byture med læderbukser og øl. Men søndag morgen kom hurtigt, og for Nils, Line, Mikael og Christian fra 3. semester på medicinstudiet på SDU var det tid til at tage Spandex og løbesko på. Vi andre syv groupies havde lige så meget adrenalin – bare Side 18

med lidt mindre søvn – i kroppen. Vi splittede os op for at kunne heppe på løberne, der hvor de mest havde behov for det. Nikolai, Hanna og jeg tog af sted til 21 km punktet, hvor det viste sig, at vi havde rigeligt med tid. De første løbere var ikke kommet endnu. Så vi fandt et godt sted, hvor vi kunne indstille lyset på kameraerne og vente på vores helte. Efter et stykke tid kom kenyanerne løbende og kørestolene rullende, og hvor gik det stærkt. »Nå ja, så går der nok en halv time, før de kommer.« Til alt held begyndte vi tilfældigt at snakke med to danske fyre, der kun havde løbet halvmaraton og fik så at vide, at vi ikke stod ved 21 km, men ude ved 38 km. Hurtigt fik vi kortet frem og prøvede at regne ud, hvor vi tidligst muligt kunne møde løberne. »...under fire timer, så løber de x minutter per km…,« regnede vi højlydt, hvorefter det gik op

og ned af tunnelbanen. Nu løb vi med vores dårlige samvittighed. Havde vi ikke manglet nogle timers søvn, havde vi forhåbentligt reageret over, at det var lidt for langsomt af Haile, hvis han var ude efter verdensrekorden. Vi nåede at heppe på Nils to gange, og han virkede lidt lettere, da han løb videre. Heldigvis havde de andre groupies mødt ham tidligere ude på ruten, og Maja og Julie havde endda løbet nogle hundrede meter ved siden af ham. Så de var med til at få ham ned på den fine tid på lige under fire timer. Mikael og Christian nåede vi aldrig at se, da vi hele tiden troede, de lå foran Nils. Vel i mål mødte vi dem dog. Og Mikaels tånegle – hvor så de ud. De havde skiftet farve og var røget halvt af. Løbeskoene, købt for 150 kroner i Afrika, gik hermed deres død i møde og blev skåret op. Line havde på grund af skader i foden og knæet tænkt at stoppe efter 20 km, men

rundede op til 36 km. Desuden fandt vi endnu en mediciner fra 3. semester, Allan, der havde fået fat i et startnummer som et spontant indfald, og som uden særlig træning gennemførte sine kilometer. Den romantiske forestilling vi havde om, at vi skulle stå i målet med champagne og chokolade og fange løberne med medaljer i hænderne, var måske ikke helt realistisk og viste bare endnu en gang, hvilke maraton-novicer vi var. Omkring 40.000 mennesker løb Berlin Marathon, og det var virkelig en folkefest. Efter hver femte kilometer var der sambaorkester, og publikum stod ude på ruten og klappede i hænderne og på løbernes rygge, hvis de var begyndt at gå. Med den stemning, der var i Berlin, begynder jeg at indse, hvorfor folk udfordrer sig selv, for at være del i sådan en oplevelse. Jeg er definitivt klar til næste år – nu kender jeg tunnelbanesystemet og har set, hvor meget det kan bløde, hvis løberen ikke har puttet tape på brystvorterne.


REPORTAGE

Den gruppe medicinstuderende, der var til maraton i Berlin, havde også tid til sjov.

Medicinere på maratontur til Berlin.

Løberne strømmer til maraton i Berlin.

Mikaels negle efter de 42 kilometer. Side 19

Side 19


OPSLAG

FADL informerer Nyt fra Vagtbureauet: Har du haft en dårlig oplevelse på en vagt, er administrativ sygeplejerske Anne-Merete Spencer supergod at tale med. Hun kan findes på FADL, og du er selvfølgelig også velkommen, hvis du har noget fagligt, du ønsker at vende. Der er ledige vagter –- dog ligger nogle af dem udenbys. Skriv dig bredt op til vagt, både udenbys og dag/nat. Husk, at du får løn under transport!

Nyt fra Fest & Arrangementsudvalget Billetterne til årets store julefest på Hvedholm Slot den 22. november er revet væk, og vi kan melde, at alt er udsolgt. Arrangementet starter med warm-up i Epsteinbar fra kl.15, og busserne afgår fra WP mod slottet kl. 17. Husk en gave til pakkeleg, og dit studiekort. Vi glæder os til at se jer til et brag af en fest.

Vidste du, at… •

Når du er ude på vagter, er du rent faktisk ansat af sygehuset og ikke af FADL’s Vagtbureau. I den sammenhæng er Vagtbureauet blot anvisningsbureau, og vi gør alt for at få den rigtige vagttager til den rigtige vagt: Derfor skal du sørge for at holde din side med ”erfaring” i opskrivningssystemet ajour. På FADL.dk kan man tilmelde sig nyhedsbrev pr. e-mail og få information om nye medlemsfordele, overenskomstforhandlinger og andre emner, der rører sig i FADL. På fadl-vagt.dk kan man tilmelde sig nyhedsbrev om vagter, nye hold, m.m.. FADL har både et lokalt og et nationalt medlemsfordelsudvalg (MFU). MFU står for at skaffe nye medlemsfordele til FADL-medlemmer i Odense og i hele landet. Ideer til relevante fordele modtages gerne på mfu-odense@fadl.dk

Denne side er redigeret af Jacob Frølich, kommunikationsudvalget, jacob.froelich@fadl.dk

Side 20


OPSLAG

Sund & Hed søger nye redaktionsmedlemmer Løber du rundt med en journalist i maven, eller kunne du tænke dig at blive bedre til at kommunikere og formidle? Så er Sund & Hed som skabt for dig. Studiebladet på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet søger nye redaktionsmedlemmer, der har lyst til at skrive om alt det, der sker på fakultetets mange studieretninger. Samtidig får du mulighed for at pudse dit skriftsprog af og sætte din kreativitet på prøve, så du bliver bedre rustet til at formidle din viden ude i sundhedssektoren. Alle studieretninger er velkomne, og skriver du helst på norsk eller svensk, er det ingen hindring. Interesseret og nysgerrig – så send en mail til sundoghed@health.sdu.dk eller mød op til næste redaktionsmøde torsdag den 6. november i WP 19 klokken 18. Så byder vi på hygge samt mad og drikke.

Valg på SDU Den 15. september blev der udskrevet valg til SDU’s bestyrelse og kollegiale organer. Valgene 2008 vedrører: 1. Valg af 2 studenterrepræsentanter til SDU’s bestyrelse. 2. Valg til alle pladser i Akademiske Råd – VIP, TAP og Stud. 3. Valg til studenterrepræsentanter i samtlige studienævn og Ph.d.-udvalg. (Derudover er der valg til et nyetableret Studienævn for Masteruddannelserne ved Samfundsvidenskab.) Tidsplan, procedurer m.v. følger tidligere års metoder. I denne forbindelse henledes opmærksomheden på, at: – Frist for indlevering af kandidatlister er den 24. okt. kl. 12.00 – Valgene afholdes den 25. – 26. nov. Selve valgene afholdes i år som elektroniske valg, e-valg, dog fortsat med mulighed for at brevstemme. E-valgene afholdes over internettet. Adgang til at stemme forudsætter enten, at den stemmeberettigede benytter sig af vedkommendes SDU AD-login (mail-id), eller det kan ske via digital signatur. Det er alene afstemningerne, der foregår elektronisk. Kandidatopstillinger, rettelse af valglister m.v. sker fortsat manuelt. Forud for valget vil der blive informeret grundigt om valgproceduren. På Valgudvalgets hjemmeside http://intern.sdu.dk/enheder/personale/Valg/ vil informationsmateriale, blanketter m.v. løbende blive opdateret.

Side 21


OPSLAG Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og IMCC/

Global Health Risk Games 2008

Globaliseringen er mere aktuel end nogensinde. Landegrænser udviskes.

Globale sundhedsproblemer respekterer ikke landegrænser.

En epidemi med katastrofale følger kan ramme os, når vi mindst venter det.

Hvad vil du gøre som LÆGE, hvis ... ... du, som medicinsk forvagt, får meldt en patient med blødninger fra øjenhuler, næsebor og øregange? 2 timer senere kommer en anden patient med samme symptomer. Den første patient dør og flere patienter møder op i skadestuen med symptomer, der ikke er klassiske for nogle af de sygdomme, du er stødt på tidligere. Er der tale om en akut epidemi, der skal bremses inden flere mennesker dør? Hvad skal vi fortælle pressen, der nu står og banker på dørene og vil vide, hvad de kan fortælle resten af den danske befolkning. Hvem skal involveres for at få denne katastrofe stoppet? Har dette fanget din interesse så tilmeld dig Global Health Risk Games 2008. En 24-timers øvelse i katastrofehåndtering. Hvornår: D. 30.-31. oktober 2008 fra kl. 13.00. Tilmelding: msodemann@health.sdu.dk senest d. 1. oktober 2008 med information om semester og tlf. nr. Deltagerkrav: Min. 7. semester. Egen computer med trådløst internet skal medbringes. Kontaktpersoner: Ditte Klitbo (IMCC) dikli01@student.sdu.dk / 40973244, Dlama Rasmussen (IMCC) dlngg05@student.sdu.dk / 31372992, Morten Sodemann (SDU) msodemann@health.sdu.dk/ 60111923

Deadline er overskredet… men du kan stadig nå at være med på den anden side. Kontakt Dlama Rasmussen eller Ditte Marie Klitbo, hvis du har lyst til at præge en katastrofe.

Side 22


OPSLAG

Side 23

Side 23


OPSLAG

Tilmeldingsvejledning til undervisning/eksamen for Medicin og Klinisk Biomekanik Vedrørende undervisningstilmelding/eksamenstilmelding. I perioden 1. -30. november 2008 er der undervisningstilmelding for den undervisning, som I ønsker at følge i foråret 2009. Undervisningstilmeldingen foregår via selvbetjening på linket: www.student.sdu.dk. Som noget nyt er det i Eksamensbekendtgørelsen fastsat, at undervisningstilmeldingen automatisk også skal gælde for en eksamenstilmelding. I skal derfor ikke tænke på eksamenstilmelding for fagene, idet I bliver eksamenstilmeldt de samme fag, som I har undervisningstilmeldt jer i. Eksamenstilmeldingen sker altså helt automatisk på grundlag af jeres undervisningstilmelding. Afmelding af undervisning kan ske via selvbetjening til og med fredag den 15. januar 2009. Til og med den 15. januar er en undervisningsafmelding også automatisk en eksamensafmelding. Afmelding af eksamen kan efter den 15. januar ske via selvbetjening indtil ugedagen før første eksamensdato. I slutningen af januar kan I tjekke jeres eksamenstilmeldinger. Der bliver sendt en reminder ud til jer på dette tidspunkt. Såfremt der er spørgsmål i forbindelse med undervisnings-/eksamenstilmelding, kan I kontakte Lene Kroløkke Pedersen, e-mail lkpedersen@health.sdu.dk for bacheloruddannelsen og Lise K. Kirkedal e-mail liki@sdu.dk for kandidatuddannelsen for nærmere afklaring. Specielt for bacheloruddannelsen gælder følgende: Det er vigtigt, at tilmeldingsfristerne overholdes, idet for sene tilmeldinger kun vil blive behandlet, såfremt der er plads på kurserne. Holdbegrænsninger på flere af kurserne har medført, at vi kun kan garantere plads til de studerende, der tilmelder sig rettidigt. Desuden kan vi ikke garantere, at man kan udskrive sit eget personlige skema, hvis man ikke tilmelder sig rettidigt. Hvis man ønsker læsegrupper, er det vigtigt at tilmelde sig via student selvbetjening, og det foregår på følgende måde: Den første studerende, som tilmelder sig undervisningen i læsegruppen, skal også tilmelde læsegruppen. Det er ikke muligt efterfølgende at tilmelde yderligere til læsegruppen, så derfor er det vigtig, at man har aftalt det, inden man tilmelder sig undervisningen. Efterfølgende kan de øvrige i læsegruppen tilmelde sig undervisningen. Det er kun muligt at tilmelde 5 personer i en læsegruppe, er man flere, er det nødvendigt at tilmelde 2 læsegrupper. Det er ikke muligt at tilmelde sig læsegrupper, efter fristen for tilmelding til undervisning er udløbet. Afmelding af undervisning foregår via student selvbetjening. Selve holdplaceringen kan ses i student selvbetjening, og det er ikke muligt at få oplyst hold pr. telefon.

Side 24

Side 24


OPSLAG Brug for en økonomisk håndsrækning – tjek hjemmeside med legater og fonde Glemte du også at søge legatet om økonomisk støtte til den trængende studerende, bare fordi du ikke lige havde set det? Eller gik du glip af støtten til en studietur eller opslaget om en Ph.D.-stilling, fordi du ikke vidste noget om det? For at færre kan svare ja til disse spørgsmål har Ny Viden, Syddansk Universitets magasin, samlet en lang række opslag på sin hjemmeside. Her finder du løbende opdatede opslag om blandt andet økonomisk støtte, forskningsprojekter og stillinger. Opslagene kan ses på: http://www1.sdu.dk/Adm/rubrik/

Dagens Medicin undersøger sundhedsstuderendes sundhed Inspireret af den landsdækkende KRAM-undersøgelse af danskernes helbred ønsker fagbladet Dagens Medicin at tage pulsen på de danske sundhedsstuderende landet over. Alle sundhedsstuderende på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet inviteres derfor til at udfylde et online spørgeskema og også gerne gøre medstuderende opmærksomme på undersøgelsen. Ideen med spørgeskemaundersøgelsen er at se på de sundhedstuderendes sundhedsvaner, helbred og livsstil i forbindelse med kost, rygning, alkohol og motion (KRAM). Resultaterne kan følges på Dagens Medicin.dk og i den ugentlige, trykte avis. Spørgeskemaet om sundhedsstuderende sundhed findes på: www.dagensmedicin.dk/spoergeskema

Hvad laver jeg om 10 år?

…Ortopædkirurg, samfundsmediciner, plastikkirurg, psykiater…? Nyuddannede læger og medicinstuderende inviteres

LØRDAG DEN 25. oktober 2008 til specialepræsentation for at finde ud af det Afholdes af Uddannelsesudvalget under Lægekredsforeningen for Syddanmark i samarbejde med Den Lægelige Videreuddannelse Region Syd og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU. Målgruppen er 10., 11. og 12. semester medicin studerende og turnuslæger i Region Syddanmark. Reserver datoen – information om tilmelding og program annonceres i Sund & Hed og på www.lkf-syddanmark.dk i august. Kolmos, Steffen Husby, Søren Mikkel og Schaffalitzky. Husk at du kan læse portrætter af en lang række speciallæger på Sund & Heds hjemmeside under SpecialePennen: www.sundoghed.sdu.dk -> Arkiv -> SpecialePennen

Side 25


OPSLAG

Undervisning i kliniske færdigheder tilbydes! Laboratoriet for Kliniske Færdigheder tilbyder frivillig færdighedstræning, som understøtter den obligatoriske færdighedstræning på uddannelserne i Klinisk Biomekanik og Medicin. • • • • • • •

Der tilbydes undervisning ca. 2 gange pr. uge af studenterinstruktorer. Undervisningen er et supplement til den obligatoriske færdighedstræning, hvilket vil sige, at du skal have deltaget i den obligatoriske færdighedstræning, før du kan benytte dig af den supplerende færdighedstræning. Undervisningskalender kan ses på http://www.sdu.dk/health/labkf/. Tilmelding sker via lister på tavlen v. LKF Der undervises på små hold med max. 10 deltagere. Husk at afmelde dig på listen, hvis du bliver forhindret. Pladsen kan ikke gives til en medstuderende, men går til en fra ventelisten. Henvendelser vedr. holdbytte på obligatorisk færdighedstræning sendes til labkf@health.sdu.dk.

Med venlig hilsen Pia Juul Christiansen & Jette Næsvang Koordinatorer, LKF Mail: labkf@health.sdu.dk, Tlf. 6541 4248 / 6011 4248

SYDDANSK MEDICINHISTORISK SELSKAB, EFTERÅRET 2008 TAGET AF TYSKERNE. DANSKERE I 2. VERDENSKRIG 28. oktober 2008 Formål og indhold: Efter 35 års indsats i det danske hospitalsvæsen, heraf hovedparten som overlæge på OUH med ansvar for nyretransplantation, følte jeg trang til at prøve noget andet i slutningen af karrieren. Jeg sagde min stilling op i foråret 2002 og blev ansat som seniorforsker ved RCT (Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre) i København. Efter to års arbejde rejste jeg spørgsmålet om de danske torturofre, nemlig frihedskæmperne og deres efterkommere. Det blev så mit arbejdsområde. Ingen gik umærket igennem frihedskampen. I de hjem, hvor forældrene deltog i kampen, voksede der børn op, der alle var mærket af følgerne. Bogen med ovennævnte titel centrerer på disse følger af modstandskampen både hos frihedskæmperne og Gestapofolkene og på de følger, deres handlinger fik for dem, deres ægtefælle, deres børn og børnebørn. Dette projekt er siden fulgt op med ”I krigens kølvand” om fund, identificering og genbegravelse af henrettede modstandsmænd i Danmark og i de tyske koncentrationslejre samt fund og repatriering af danskere strandet rundt om i verden og ”Sænket af tyskerne” om krigssejlerne. Jeg er nu i gang med et projekt, der er støttet af Forsvaret, ”Krigens ansigt”, der handler om de danske soldater efter hjemkomst fra Balkan, Irak og Afghanistan. Efter foredraget er der lejlighed til at stille spørgsmål til Sven Arvid Birkeland. Målgruppe. Alle interesserede. Form. Foredrag. Underviser. Overlæge, dr. Med Sven Arvid Birkeland. Kursusledelse. Claus Fenger. Tid. Tirsdag den 28. oktober 2008, kl. 19.30. Sted. Aarestrup auditoriet, Odense Universitetshospital.

Side 26


OPSLAG

Stillingsopslag: Studentervikar, Haderslev Medicinsk afdeling i Haderslev mangler 2 studentervikarer fra d. 01.12.08 eller snarest muligt. Det akutte behov gælder for december, januar og evt. februar måned, men der vil være mulighed for længerevarende ansættelse, hvis der er interesse herfor. Manglen skyldes, at vi ikke har fået de basislæger, vi havde forventet, og samtidig har vi en langtidssygemelding. Hvis du er interesseret i et vikariat, vil der være mulighed for dagstjenester, oplæring på undersøgelsesstue, selvstændig udførelse af arbejdstest, dagvagter, journalvagter samt aftennattevagter. Du vil få en grundig introduktion til afdelingen, inden du deltager i vagterne. Vi kan anvise bolig til stud.med.-priser. Hvis ovennævnte har interesse kontakt Bente Lyck Ledende overlæge mail: bente.lyck@shs.regionsyddanmark.dk, tlf: 7427 3534 eller 2181 1052.

Medicinsk Center Skallebækvej 7 6100 Haderslev Ref.: BL/bsw E-mail: Direkte tlf: B

7. October 2008 J.nr.: Side 1/1

Faglig vejleder Klinisk biomekanik Træffetider efteråret 2008 Fredage kl. 12.05 - 14.05 (Mari) Vi besvarer mail udenfor træffetiderne:

Kontakt: Mail: fvkb@health.sdu.dk Telefon: 65 50 29 78

Kontoret findes ved idræt, for enden af B1913 gangen på universitetet

Venlige hilsner Sanne og Mari

Side 27


OPSLAG

“International Physicians for the Prevention of Nuclear War” European student conference, Amsterdam, November 27-30th, 2008 We are happy to invite you for the 19th IPPNW European student conference! For everyone who is not familiar with IPPNW, a short introduction about this organization is in order: International Physicians for the Prevention of Nuclear War (IPPNW) is the only international medical organization dedicated to preventing nuclear war and abolishing nuclear weapons. It recognizes that the catastrophic health and environmental consequences of a nuclear war are at the extreme end of a continuum of armed violence that undermines health and security. IPPNW is committed to ending war and advancing understanding of the causes of armed conflict from a public health perspective. For more info, see http://www.ippnw.org/ The theme of the conference this year is ‘Target Earth’, and every day of the conference will have a different subtheme: November 27th: Arrival and Opening November 28th: Nuclear Weapons & Terrorism November 29th: Interfacultary Day November 30th: Climate The aim of the conference is to bring IPPNW-students and other people interested in IPPNW together. Participants can exchange ideas, learn from each other and improve their knowledge about IPPNW-related topics. We hope the participants become motivated to start or continue working on local IPPNW-activities. They have the chance to find useful contacts, and will be able to help each other with local activities after the conference. The program contains interesting workshops and plenary sessions and... An exciting social program with a tour around Amsterdam, crazy parties, a cultural night and of course a Target X in the centre of the Dutch capital city! So, get prepared! Before the conference, there will be a bike-tour for everyone who wants to join! The tour starts in Volkel (the place in the Netherlands where the NATO stores nuclear weapons) and will finish in Amsterdam, where the conference is located. For more information about the conference and to register, visit the website: http://ippnw08.wordpress.com/ The registration fee is €150 (includes 3 nights at a hostel and meals). If you have any questions, don’t hesitate to contact: stud.med. Liuba Mattes (5.semester). email: zaza185@gmail.com

Side 28


OPSLAG Studerendes Almen Medicinske Selskab indkalder til:

GENERALFORSAMLING D. 28. oktober 2008 kl. 16.00 J.B Winsløws Vej 9 indgang A, 2. sal (mødelokalet til venstre for trappen) Bestyrelsen meddeler, at alle medlemmer går af efter dette års generalforsamling. For at sikre SAMS videre virke opfordres der hermed til nye medlemmer af bestyrelsen. SAMS kan i den forbindelse tilbyde følgende forudsætninger for en ny bestyrelse: - - - - -

Sund økonomi Mentorordning Deltagelse i Lægedage Foredrag Samarbejde med almen medicinsk institut

SAMS nuværende bestyrelse hjælper naturligvis en ny bestyrelse på vej for at sikre en god start. Så har dette fanget DIN interesse, og har DU lyst til at engagere dig så mød op til generalforsamlingen.

Foreløbig dagsorden for generalforsamlingen: 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8.

Valg af ordstyrer og referent Bestyrelsens beretning Regnskab for det forrige år til godkendelse Behandling af indkomne forslag Budgettet for det kommende år fremlægges og godkendes Valg af bestyrelsesmedlemmer Valg af revisor Eventuelt

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal sendes til sams.odense@gmail. com inden 7 dage før generalforsamlingen. Som altid kan man tilmelde sig som medlem af SAMS. Vel mødt! Venlig hilsen SAMS Odense Side 29


OPSLAG

VIL DU HAVE INDFLYDELSE PÅ DIT STUDIE? Mød op til Medicinerrådets månedlige møder Vi diskuterer alt fra klinikophold, portofolie, hepatitisvaccine, læsepladser, størrelse af e-time hold, kantineforhold og hudblok til beskidte toiletter. ALLE ER VELKOMMEN, UANSET SEMESTER

NÆSTE MØDE AFHOLDES FREDAG D. 06/11 KL 15.15 I STUDENTERORGANISATIONERNES MØDERUM, WINSLØW PARKEN 19, stuen

Side 30


OPSLAG IMCC Uland udsender medicinstuderende og folkesundhedsvidenskabs-studerende samt deres eventuelle partnere til udviklingsprojekter i Afrika og Sydamerika Ulandsgruppen tilbyder 14 måneders udsendelse til Afrika og Sydamerika med: ⋅ Professionelt udviklingsarbejde ⋅ Udfordrende arbejde i en anden kultur ⋅ Tæt samarbejde med lokalbefolkningen ⋅ Eventyr og rejseoplevelser Grundig forberedelse i Danmark bestående af: ⋅ Kursus i Tropemedicin eller Global Sundhed ⋅ Kursus i kulturmøde og ulandspædagogik ⋅ Kursus i konfliktløsning ⋅ Projektgruppemøder ⋅ Kurser i ulandsarbejde ⋅ Sprogundervisning (spansk) samt betalt sprogophold i spansktalende land for udsendte til Sydamerika ⋅ 4x4 køreteknisk kursus Dækning af alle udgifter i forbindelse med forberedelse og udsendelse. Fri bolig samt diæter under udsendelse. Sundhedsprojekterne IMCC Uland har projekter i Afrika og Sydamerika. Projekterne er finansieret af DANIDA og fokuserer på primær sundhed. Det overordnede mål er at øge land-befolkningens almene sundhedstilstand. Arbejdet på projekterne er meget varieret og spænder over oplysningsmøder ude i landsbyerne, uddannelse af traditionelle fødselshjælpere og frivillige sundheds-arbejdere, arbejde på sundhedsklinikker, løbende prioritering og planlægning af et sundhedssystem for op imod 100.000 mennesker, evaluering og monitorering af sundhedsaktiviteter og undersøgelser af relevante sundhedsemner. Desuden organiseres uddannelse af personale og frivillige i lokale kvindegrupper og organisationer. Aktiviteterne tilrettelægges ud fra et bredt kendskab til den lokale sygdomsopfattelse og traditionelle behandlingsformer, samtidig med at IMCC sætter sig godt ind i det pågældende lands nationale guidelines indenfor sundhed. Planlægningen af alle IMCCs aktiviteter foregår i tæt samarbejde med de lokale sundhedsmyndigheder, hospitaler, sundhedsklinikker og sundheds-arbejdere, da hensynet til bæredygtighed er et vigtigt udgangspunkt for projekterne. IMCC samarbejder desuden med de lokale myndigheder inden for uddannelse og politik samt med andre lokale organisationer i området. Tidsaspekt Udsendelse sker to gange årligt, januar og juli. Udsendelsesperioden er af 14 måneders varighed. Inden udsendelse gennemgår du en grundig uddannelse på 9-16 måneder, hvor du skal afsætte tid til nødvendige kurser samt deltagelse i en række møder og udvalg. Forberedelsen kan foregå sideløbende med dit igangværende studie/beskæftigelse. Efter udsendelse skal du være aktiv i et år, hvor du er med til at udtage og forberede nye deltagere på deres udsendelse samt støtte projekterne. Kvalifikationer Du skal være medicinstuderende eller FSV’er. Din eventuelle partner kan blive udsendt på samme vilkår og deltager på lige fod i projektarbejdet uanset studieretning/beskæftigelse. Du skal være engageret og initiativrig, problemløser og god til at samarbejde. Du skal være udadvendt og have lyst til at arbejde i et udviklingsland. På udsendelsestidspunktet skal du som medicinstuderende have bestået 8. sem. FSV’ere skal have bestået bachelordelen. Du skal have kørekort til bil på udsendelsestidspunktet. Ansøgning Du skal ansøge skriftligt om at blive udsendt. Ansøgningsvejledning kan findes på Ulandsgruppens hjemmeside www.imcculand.dk. Ansøgningsfristen er den 20. februar 2009. Den endelige udtagelse foretages på baggrund af personlige samtaler. Vil du vide mere? Besøg www.imcculand.dk Vi afholder hyggelige Informationsmøder:

Odense: Esbjerg:

d. 6. nov. og 10. feb. Begge datoer i Nielsine Nielsen, Klinikbygningen, OUH kl. 19.00. d. 3. nov. i lokale 113 og 5. feb. i lokale 118. Begge dage kl. 19.00.

Side 31


OPSLAG

SATS vil gerne invitere dig til et spændende foredrag: Onsdag d. 05. nov. 2008, kl. 16:15 i Emil Aarestrup Overlæge Morten Hansen, afd. V, kommer og fortæller om sine oplevelser med at flyve redningshelikopter i Norge. Det er en arbejdsplads, hvor naturen og store afstande er med til at vanskeliggøre arbejdet, specielt hvis den nødstedte befinder sig på en båd eller en bjergside. Det koster 30 kr. pr. semester at være medlem af SATS. Indmeldelse kan ske umiddelbart før foredraget.

ALLE semestre er velkomne!

Side 32


OPSLAG

STUD.MED – SE HER – GRATIS LÆGEDAGE Lægedage er de praktiserende lægers egen kongres, arrangeret af Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) og Praktiserende Lægers Organisation (PLO). Den afholdes i Bella Center i København d. 10.-14. november 2008, hvor der vil være over 100 kurser – praktiske såvel som teoretiske. Der er også en stor udstilling og færdighedsværksteder. SAMS og Lægedage har udviklet et samarbejde, som giver SAMS’ medlemmer muligheden for at deltage gratis på Lægedage. 1 dags relevant arbejde giver 1 dags kurser på Lægedage. Arbejdsopgaverne vil bl.a. bestå i at holde mini-interviews med deltagerne (evalueringer), være mikrofonholdere ved åbningen og foredragene i auditorierne og hjælpe kursisterne på rette vej. Der findes en hel del kundskaber at hente på Lægedage både under arbejdet og især under kurserne. Desuden er det en udmærket chance for at knytte kontakter til de praktiserende læger og få lidt indblik i deres (og måske jeres fremtidlige) arbejde. Der er to muligheder:

A) Arbejde 1 hel dag, hvilket giver 1 dags fri adgang til lægedages kurser. Gratis frokost begge dage inkluderet B) Arbejde 1/2 dag, hvilket giver 1/2 dags fri adgang til lægedages kurser. Gratis frokost denne dag. Du får naturligvis rejsegodtgørelse, hvis du rejser til og fra Odense. Du kan læse mere på www.sams-danmark.dk Tilmelding til Lægedage sker til sams.odense@gmail.com – hvor du skriver navn og hvilke(n) dag(e), du foretrækker at arbejde, samt hvilke(n) dag(e) du ønsker at gå på kursus. Først til mølle princippet gælder. Kursusudbuddet finder du på www.laegedage.dk Vi ses på Lægedage! Mange hilsner SAMS

Vil du lære mere om IMCC indefra?

Vil du møde nye engagerede mennesker fra alle verdenshjørner? Vil du være med til at udvikle verdens bedste organisation? Så er IMCC Odenses bestyrelse noget for dig Det åbner en masse døre, garanteret en masse sjov, og at det ser godt ud på dit cv, er heller ikke dårligt! Så tøv ikke mere Kontakte os i bestyrelse I DAG, så fortæller vi ALT, hvad du vil vide. imcc@odense.dk el 50413362 (Erik, formand)

Side 33


INFO

Den sjove kalender – Odense er da mer´ end et bump på vejen mod København

Torsdag 13. november: Nyt Studenterhus i Odense arrangerer koncert med anmelderroste Beta Satan (6 stjerner i Soundvenue). Spillestedet er Kansas City.

Epstein Bar, WP19: Hyggelig café hver onsdag kl 14.3015.30 – med god varm kaffe, eksotisk the og afslappende musik. Festlig bar hver fredag fra 14 – med kolde flaskeøl, kolde fadøl, kolde breezers og varm stemning.

Fredag 14. november: J-DAG! Juleøl, masser af overraskelser og stor fest i Epstein Bar.

Fredag 24. oktober: Epstein Bar har fødselsdag. Det plejer at blive vildt så hold øje med nærmere information. Lørdag 25. oktober: DJ Night #6 med T.A.L.O.Y.F. Fredag 7. november: Fallos #15: Soundvenuetour – The Kissaway Trail, Kiss Kiss + Twins Twins på Kulturmaskinen (Lille Sal). Arrangør: Team Karate. Lørdag 8. november: BliGlad-koncert (dansk reggeae) på Posten (tidl. Rytmeposten) kl. 21. I øvrig er der Stand-up og studenterfest på Kulturmaskinen (Nyt Studenterhus i Odense). Søndag 9. november: Sort Søndag med amerikanske Jacques Labouchere. Blød rock og tømmermændspleje. Kulturmaskinen (Nyt Studenterhus i Odense).

Side 34

Fredag 14. november: Nils Petter Molvær Group (N). Fed norsk jazz/elektronika på Club Dexter kl. 21. Fredag 21. november: Elektrorockerne i VETO holder koncert på Magasinet. Lørdag 13. december: DJ-Night: Julefest med T.A.L.O.Y.F. Fredag 19. december: Julefrokost og koncert med Red Warszawa i Nyt Studenterhus i Odense i Kansas City. Sund & Hed tager forbehold for fejl i datoer/ændringer, og med hensyn til yderligere info henvises der til et klik indenom netudgaven af Sund og Hed: www.sundoghed. sdu.dk Kender du et kulturarrangement, der skal med i Sund & Heds nye kulturkalender. så send en mail til: sundoghed@health.sdu.dk


INFO

Træffetider faglige vejledere Idræt og Sundhed Kristian og Rune Tirsdage 08:15 – 09:45 Onsdage 14:15 – 16:00 Fredage 10:15 – 12:00 Sted: For enden af B1913gangen, ned mod bevægelsessalen Telefon: 65 50 34 45 Mail: Fælles: fagligvejleder_idraet@health.sdu.dk Rune: reie@health.sdu.dk Kristian: kmunksgaard@health.sdu.dk

Den sundhedsfaglige supplerings- og kandidatuddannelse Lise Bendixen Onsdag 9:00 - 10:00 Sted: WP17, 1. sal Telefon: 65 50 38 18 E-mail: fv-susuka@health.sdu.dk

Folkesundhedsvidenskab Karian Linnrose

Onsdag klokken 8.30 - 10.00 Sted: Esbjerg Telefon: 65 50 15 63 E-mail: fv-fsv@post.sdu.dk

Biomekanik Sanne og Mari Fredage kl. 12.05-14.05 (Mari) Vi besvarer mail udenfor træffetiderne Kontoret findes ved idræt, for enden af B1913 gangen på universitetet. Mail: fvkb@health.sdu.dk, Telefon: 65 50 29 78

Medicin Anne Cathrine Haug, Hanne Beck Hansen, Nivethitha Ilangkovan, Sidsel Arnspang og Mikkel G. Mieritz Mandag - torsdag 11.15-15.15 Sted: Winsløwparken 17. 1 sal. Telefon: 65 50 38 18 E-mail: fv@health.sdu.dk Ved akutte problemer kontakt Jane Westergaard på 65 50 29 05

Andre medier skriver... Nobelpris til livmorhalskræftforsker

Radioaktiv skorpiongift kan sinke kræft

Årets Nobelpris i medicin/fysiologi går til Harald zur Hausen og Francoise Barré-Sinoussi samt Luc Montagnier. Den ene halvdel af prisen går til Harald zur Hausen, der er tysk forsker, og som belønnes for opdagelsen af ”humana papillomvirus, som forårsager livmorhalscancer”, hedder det i Karolinska-Instituttets begrundelse, skriver DR’s sundhedsportal. Hausens opdagelse har siden ført til en vaccination mod livmorhalskræft. Den anden halvdel af prisen går til de franske aidsforskere Francoise Barré-Sinoussi og Luc Montagnier, der modtager prisen for at have opdaget hiv-virussen. Med Nobelprisen følger der i år 10 millioner svenske kroner. De tre forskere modtager først prisen den 10. december på Alfred Nobels dødsdag.

Radioaktiv skorpiongift er nok på de færrestes liste over væsker, de vil have sprøjtet ind i hjernen. Men ikke desto mindre er det nu lykkedes forskere fra firmaet Transmolecular i Cambridge i Massachusetts i USA at udnytte giften til at sænke udviklingen af svulster, skriver Politiken. Skorpionens gift indeholder ud over farlige nervegifte også et protein, som ikke er giftigt for mennesker og binder sig til en bestemt slags receptorer, som kun befinder i kræftsvulster. Under de indledende forsøg sprøjtede de væsken ind i 59 mennesker med uhelbredelig kræftsvulster i hjernen. Alle deltagerne døde i sidste ende som følge af kræften, men de patienter, som fik den højeste dosis overlevede i gennemsnit tre måneder længere. 3. okt pol.dk

6. okt dr.dk/sundhed Side 35


Maskinel Magasinpost ID-nr. 42474

-kalenderen Oktober 24.

FNKS Halloweenfest

25.

Karrierevejledning for yngre læger og medicinstuderende

28.

Møde, studienævn for idræt

30.

Filmklubben: Inland Empire

30.-31.

Global Health Risk Games 2008

31.

Deadline, Sund&Hed nr. 14

November 1.

Undervisnings-/eksamenstilmelding starter

3.

IMCC månedsmøde

3.

Informationsmøde om udsendelse med IMCC Uland, Esbjerg

4.

Møde, studienævn for klinisk biomekanik

5.

FADL: Vinskole med Søren Frank

5.

SATS-foredrag: Helikopter læge i Norge

6.

Sund&Hed redaktionsmøde

6.

Informationsmøde om udsendelse med IMCC Uland, Odense

6.

Filmklubben: Fuglekrigen i Kanøfleskoven

10.

Kursus om eksamensangst

11.

Sund&Hed nr. 14 udkommer

13.

Forskningens Dag 2008

13.

Filmklubben: Irréversible

14.

Deadline, Sund&Hed nr. 15

17.

Møde, studienævn for medicin

Yderligere information kan fås på www.sundoghed.sdu.dk Kender du et arrangement til kalenderen så lad os vide det! Sund & Hed er DIT blad. Har du noget på hjerte, så send det til os!

sundoghed@health.sdu.dk

Afsender: Sund & Hed Franzen PortoService Postboks 9490 9490 Pandrup


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.