Sund & Hed nr. 2, årg. 10

Page 25

IMCC

Ny kontortid i IMCC Vi er flyttet til stuen i WP 19 Der vil være åbent på IMCC kontoret Tirsdag kl. 11-13 (gælder fra uge 9 til uge 11)

Vi håber, du kommer forbi, hvis du har nogle spørgsmål ang. IMCC´s mange projekter. Ellers kan du skrive en mail på imccodense@gmail.com forårshilsner fra Sara Munk Jensen, sekretær i IMCC

Faglig vejleder: Medicin

Sygemelding og udeblivelse Eksamen: Hvis du bliver syg efter frameldingsfristen til eksamen eller under eksamen, så skal du med det samme indsende en lægeerklæring til studiesekretariatet. Det er den eneste måde, du kan blive sygemeldt på. Eksamen vil således ikke tælle som et forsøg. Hvis du ikke indsender en lægeerklæring umiddelbart, vil du blive registreret som udeblevet, og eksamen vil tælle som et forsøg. Man har 3 forsøg til at bestå eksamen. Lægeerklæringen skal være en standard UARBEJDSDYGTIGHEDS-erklæring, der dokumenterer, at du er uarbejdsdygtig pga. sygdom samt varigheden af uarbejdsdygtigheden. Klinik: Hvis du bliver syg, mens du er i klinik, skal du gøre følgende: • hvis der er tale om en enkelt dag, så meld dig syg på afdelingen og træf en aftale med den kliniske

lektor om erstatningstimer. hvis sygdommen er længerevarende og betyder, at du ikke består dit klinikophold, skal du sygemelde dig både til afdelingen og samtidig indsende en lægeerklæring til studiesekretariatet. Det er vigtigt, at dette sker straks, da du ellers vil blive registreret som udeblevet.

Hvis du udebliver fra en klinikperiode, kan du tidligst tildeles en erstatningsperiode semesteret efter. Her vil du komme bagerst i køen både til holdfordeling og praktikstedsfordeling. Du kan ikke selv arrangere en erstatningstjeneste i Danmark eller tage opholdet i udlandet. Det er derfor meget vigtigt, at du deltager i de klinikperioder, du har tilmeldt dig, da det ellers vil betyde, at du bliver forsinket på studiet. Lægeerklæringen skal være en standard lægeerklæring, der dokumenterer, at du er uarbejdsdygtig pga. sygdom samt varigheden af uarbejdsdygtigheden.

Er du eller din kæreste gravid? Vidste du, at der faktisk er udarbejdet en vejledning til medicinstuderende, der planlægger at få børn i løbet af deres studietid? I vejledningen kan du læse lidt om de forskellige regler og lign., som er relevante, hvis man får børn eller er på barsel under studiet. Du finder vejledningen på følgende link: http://www.sdu.dk/health/download/ studieinformation/medicinkand/barselsvejledning.pdf Har du spørgsmål i denne forbindelse, så kom op og snak med os i vores træffetid.

Side 25


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.