Page 1

Nr. 2, årgang 10 22. februar 2008 www.sundoghed.sdu.dk

Bladet for alle tilknyttet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU

At leve og dø i USA

Artikelserie om det amerikanske sundhedssystem, 1. del: Forsikringer. Hvordan er det amerikanske sundhedssystem egentlig indrettet? Side 4

Folkesundhedsvidenskab mangler lokaler

Pladsmanglen rammer Esbjerg – følg med i debatten. Side 13-14

Lægeløftet Billeder fra ceremonien og lidt baggrund om den hippokratiske ed. Side 17-19

• At leve og dø i USA, 1. del • Nu bliver det lettere at ofre sig for videnskaben • Dekanens Hjørne • SpecialePennen: Urologi • Studenterengagement: Bamsehospitalet • 6. semesters klinikophold i Sønderborg • Intern kommunikation, HALLÅ! • Svar fra FSV-studieleder Christiane Stock • Hvordan anmelder man en ordbog? • At finde melodien • Lægeløftet - lidt baggrund • Billeder: Lægeløftet 25. januar 2008 • Billeder: Take A Load Of Your Feet •


Ind

hold

Artikler

At leve og dø i USA, 1. del . . . . . . . . . 4 Nu bliver det lettere at ofre sig for videnskaben 6 Dekanens Hjørne . . . . . . . . . . . . . 7 SpecialePennen: Urologi . . . . . . . . . . 8 Studenterengagement: Bamsehospitalet. . . 10 6. semesters klinikophold i Sønderborg: . . 12 Intern kommunikation, HALLÅ!. . . . . . . 13 Svar fra FSV-studieleder Christiane Stock . . 14 Hvordan anmelder man en ordbog? . . . . 15 At finde melodien . . . . . . . . . . . . 16 Lægeløftet – lidt baggrund . . . . . . . . 17 Billeder: Lægeløftet 25. januar 2008 . . . . . 18 Billeder: Take A Load Of Your Feet . . . . . 20 Stillinger o.lign. Undervisningsassistenter, Medicinsk Biologi . . Instruktorer, Medicinsk Biologi. . . . . . . . Lægevikarer søges. . . . . . . . . . . . Faglig vejleder på Folkesundhedsvidenskab . . Looking for a great job?. . . . . . . . . .

22 22 23 23 24

Faglige vejledere Faglig vejleder: Medicin • Sygemelding og udeblivelse. . . . . . . • Er du eller din kæreste gravid? . . . . . Faglig vejleder: Biomekanik • Nye regler for skrivning af speciale . . . . • Ny regel for fagtilmelding!. . . . . . . .

25 25 26 26

Opslag Studienævnsmøder. . . . . . . . . . . . Sund & Heds nye kontor . . . . . . . . . . Ny kontortid i IMCC. . . . . . . . . . . . FADL informerer . . . . . . . . . . . . . Medicinhistorisk Selskab: Foredrag 20. april. . FASTELAVNSFEST D. 11.04.08. . . . . . . Organdonation. . . . . . . . . . . . . . Essaykonkurrence, ny deadline 1. marts. . . .

24 24 25 27 28 28 29 30

Pusterummet: Derfor er du single! . . . . . . 30 Andre medier skriver.... . . . . . . . . . . 31

Kolofon Sund & Hed er bladet for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på SDU. Bladet skrives og varetages af studerende. Alle studerende, undervisere og andre associerede kan skrive indlæg til bladet. Alle studerende har mulighed for at blive medlem af redaktionen. Sund & Hed udkommer hver 2. uge undtaget ferier og eksamensperioder. Kontakt på: sundoghed@health.sdu.dk Udgiver: Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU • Adresse: Winsløwparken 19, 2. sal - 5000 Odense C • Oplag: 3100 • Hjemmeside: www.sundoghed.sdu.dk • E-mail: sundoghed@health.sdu.dk • Næste deadline: 8. feb. kl. 12 (se også kalenderen bag på bladet) • Udkommer næste gang: 19. feb. • Redaktionen: stud.med Nadja Albertsen, stud.med. Jørgen Guldberg-Møller, stud.med. Casper Gottlieb, stud.med Louise Bjørkholt Andersen, stud.med. Monja Katinka Mönnich • Chefredaktør: stud.med. Anne Marie Jelsig • Redaktionssekretær: stud.med Louise Bjørkholt Andersen• Grafiker, webmaster og adresseansvarlig: stud.med. Tommy H. Jørgensen Korrektur: Danskstuderende Helle Karina Olesen • Tryk: Universitetstrykkeriet • Forsidefoto: A Fat Cat, foto: Tristan Tom, flickr.com Indlæg til bladet modtages i Word eller RTF-format. Indlæg må som udgangspunkt maksimalt fylde 8000 tegn inkl. mellemrum, svarende til ca. 1,5 A4-sider. Dog må indlæg fra organisationer, der ønsker at bringe meddelelser, som skønnes relevante for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, max fylde én A4-side pr. blad. Vi opfordrer på det kraftigste til, at der medsendes billeder (vedhæftes seperat som JPG/GIF og ikke inde i et word-dokument). Vi forbeholder os ret til at korte og rette i tekster og layout, men finder Årgang 10, Nr. Deadlines, forår 2008 Udkommer tidligst det, udover almindelig korrektur, naturligt at underrette skribenterne herom. Vi kan ikke påtage 3 22. februar 7. marts os ansvaret for manuskripter og materiale, der uopfordret indleveres fra eksterne skribenter. Vi 4 7. marts 22. marts giver normalt en begrundelse, hvis vi afviser indlæg. Indholdet i kommentarer og debatindlæg Påske er ikke nødvendigvis udtryk for Sund & Heds holdning, men udelukkende udtryk for skribentens 5 28. marts 11. april egne holdninger. Indlæg sendes til sundoghed@health.sdu.dk. 6 11. april 25. april Ved adresseændring får Sund & Hed automatisk besked fra Folkeregisteret, så det er ikke 7 25. april 9. maj nødvendigt at melde flytning til os. Undervisere og ansatte på SDU skal dog melde flytning med 8 9. maj 23. maj angivelse af placeringen af kontor/dueslag til sundoghed@health.sdu.dk. Skriv til os, hvis du 9 23. maj 6. juni ikke modtager bladet.

Side 


Leder

Gul er nu en

grim farve Da jeg gik i gymnasiet havde jeg en aftale med tre med-

sere med lande, der ikke tilbyder alle sine borgere – rig

studerende om at danne et kollektiv efter endt eksamen.

eller fattig – lægehjælp på lige vilkår. Men man bør nok hu-

Kollektivet skulle døbes ”kokosnødden”, og for at være en

ske på, at enkelte lands sundhedssystem afspejler landets

del af fællesskabet skulle man bære gult tøj. Gul er jo ero-

historie og udvikling – krige, regimer, tradition, mentalitet.

tikkens farve, og alt ud ad den tangent hører nu engang med til kollektiv-konceptet.

Det amerikanske system fremstår for mange som det

Det var dengang, hvor Fyn var ukendt land, og min mor stadig vaskede mit tøj.

ultimative skrækeksempel: ”Uha, det er da også for galt. Der ligger sikkert fattige på gaderne og dør, fordi de ikke har råd til at blive behandlet.” USA er om noget samfund

Nu er verden blevet til kitler og tykke

i verden skabt på det liberale princip

bøger, og tanken om at iklæde mig en

om ”at være sin egen lykkes smed”,

gul trøje eller kjole giver mig kvalme.

og sygdom er ens eget problem – i

Gul er virkelig en grim farve. Der er

hvert fald i teorien.

dog én ting på mig, der stadigvæk er gult: mit sygesikringskort.

Det kom

I den amerikanske valgkamp er

ind ad brevsprækken, da jeg fyldte 16

”public health” blevet et varmt emne.

år, og lige siden har det ligget sikkert i

Det er måske en overraskelse for de

min pung flankeret af mit Visa-kort og

fleste, for i de danske medier fokuse-

årskortet til Zoo.

rer man enten på Irak-krigen eller de markante kandidater, der med sædvanlige amerikanske floskel-taler og colgate-

Den skandinaviske velfærdsmodel med al dens familiære tryghed er symboliseret i selve det lille plastickort. Det

smil kæmper om at indtage den absolut mest ombejlede position i verden.

giver nemlig ret til fri og gratis lægehjælp og behandling ved sygdom. Ligegyldigt hvor dyrt, hvor besværligt og hvor længe, så kan man i sådanne situationer regne med udgifter af overkommelig størrelse i et sygdomsforløb.

Men hvordan står det egentlig egentligt til med dette public health-system? Er det så slemt, som alle siger? I denne uges hovedartikel dykker Sund & Heds korrespondent i USA ned i systemet for at se på, hvilke fordele

Anderledes ser det ud på andre breddegrader, hvor syg-

og ulemper et sådant system indebærer. Og måske bliver

dom er et individuelt problem, ja, højst et familieanliggende.

man lidt mere glad for plastickortet – også selvom det er

Det ligger en skandinav, der er opdraget til at samfundet

gult.

ordner mange af ens problemer, meget fjernt at sympatiAnne Marie Jelsig Chefredaktør

Nye udgivelsesdatoer for Sund & Hed. Pga. en ny post-aftale bliver udgivelsesdatoerne rykket et par dage frem. Husk at tjekke, hvornår bladet udkommer, når du sender et opslag til os. Du kan se den opdaterede produktionsplan under kolofonen til venstre. Side 


Baggrund

At leve og dø i

USA Af Nadja Albertsen, Sund & Hed

Aldrig har jeg frygtet regningen efter at have ringet til vagtlægen. Jeg har heller ikke sparet sammen til et besøg hos min praktiserede læge eller bekymret mig over engang at blive udredt for en alvorlig sygdom. Ikke før jeg kom til USA. Efter at have tilbragt 1½ time hos min læge i Madison (i staten Wisconsin, red.), hvoraf 10 minutter blev brugt på to røntgenbilleder og 30 minutter på blod- og urinprøver, kunne jeg give mig til at regne ud, hvad det hele ville koste. Med en prisliste i den ene hånd og mobilen i den anden, kom jeg frem til det chokerende resultat: 400 dollars. Lidt over 2000 kr. Og så har jeg oven i købet to nye tider i næste uge. Men min forsikring dækker heldigvis. Forsikring, forsikring og forsikring Lidt forenklet findes der tre modeller for sundhedsforsikringer i USA – den offentlige, de private og medarbejderforsikringerne. Ved alle tre typer findes der problemer, men overordnet handler det om penge: Man kan tjene for meget til at blive dækket, omvendt kan man også tjene for lidt, så man ikke kan betale – eller man kan miste sit job og samtidig sin forsikring. Men lad os tage et nærmere kig på de forskellige typer. Det offentlige Problemet med de offentlige forsikringer er, at det langt fra er alle borgere, der opfylder de opstillede krav. Selvom der findes forskellige typer (se boks), er det Side 

Det amerikanske sundhedssystem, 1. del:

17 % af USA’s befolkning har ingen sygeforsikring. Det lyder måske ikke slemt, men bag procenterne gemmer sig 46 millioner mennesker, hvilket svarer til Spaniens samlede befolkning. Men hvordan er det amerikanske sundhedssystem egentlig indrettet? Og hvad er nu alt det med forsikringer? Og hvad med dem, der ikke har en?

Medicaid, som potentielt kan rumme flest personer. Problemet er dog, at man fx ikke må tjene over et vist beløb, der afhænger af antallet af familiemedlemmer. Den maximale indkomst er stadig uhyggeligt lav – er du ugift førstegangsgravid, kvalificerer du dig til offentlig sygesikring, hvis du har en årsindkomst på højst 33 % point over fattigdomsgrænsen – det svarer til 12.728,10 dollars, ca. 65.700 kr. Tjener du mere end det, er du nødt til at blive forsikret på anden vis. Den private forsikring De private forsikringer dumper prisen: Du skal betale en årlig præmie, men samtidig skal du være yderst forsigtig med, hvad du vælger og nøje gennemse, hvad forsikringen egentlig dækker. De fleste er nødt til at have en lang række tilvalgsforsikringer for at være på den sikre side. Dertil kommer, at det kan være utroligt vanskeligt at skifte selskab, og har du allerede en sygdom, er det nærmest umuligt. ER man forsikret, og bliver man syg, skal man selv ud og finde den bedste pris på behandlingen. Betaler du f.eks. 1000 kr. hos én læge, og det viser sig, at en anden læge i området kun tager 600 kr. for tilsvarende service, ja, så skal du selv betale differencen på 400 kr. Du risikerer også, at du fx inden en indlæggelse skal have en forhåndsgodkendelse. Du skal altså kunne dokumentere, at du ikke kan undvære den pågældende behandling. Undersøgelser viser, at amerikanerne skal tjene forholdsvist høje beløb, før de vælger denne type – ud af den del af befolkningen, der tjener det tidobbelte af fattigdomsgrænsen, er det stadig kun halvdelen, der vælger en privat forsikring. Men en fordel ved denne forsikring er, at forsikringen stadig dækker, hvis du

mister dit job – naturligvis forudsat at du stadig kan betale præmien. Prisen for en privat forsikring starter ved ca. 100 dollars om måneden for en enlig + eventuelle tilvalgsforsikringer samt en selvrisiko. Som regel skal man også betale et vist beløb selv, fx de første 1000 dollars til medicin. Over de sidste 6 år er præmiesummerne for private sundhedsforsikring procentmæssigt steget 4 gange så meget som lønningerne. Det er altså blevet dyrere at købe en privat forsikring. Medarbejderforsikringer De fleste af de forsikrede amerikanere har en medarbejderforsikring. Fordelen ved disse er, at arbejdsgiveren betaler en del af præmien og samtidig selv får et skattefradrag. Det resulterer i, at præmien er billigere end ved en privat forsikring, men den er stadig så dyr, at nogle medarbejdere ikke magter at betale. Desuden er antallet af arbejdsgivere, der tilbyder en forsikring, faldende: I 2000 var antallet 69 %, i 2007 60 %. Det medførte også at 17 % af ansatte var uden forsikring. Skulle man være så uheldig at miste sit job, ja, så ryger forsikringen også. Kun hvis fyringen skyldes særlige omstændigheder, f.eks. dødsfald, kan man få forsikringen forlænget. 2.2 billioner – til hvad? USA’s offentlige udgifter til sundhedsvæsnet er omkring 2.2 billioner dollars – og udgifterne stiger støt hvert år. Per borger svarer det til en årlig udgift på 6700 dollars eller knap 34.000 kr. Det er det højeste beløb i verden, og over det dobbelte af, hvad nr. 2 på listen, Canada, spenderer. Man kunne derfor blive fristet til at tro, at kvaliteten var derefter – men nej. En undersøgelse af sammenhæng mellem udgifter og kvalitet på tværs af


Baggrund I resten af verden: • •

I Danmark er alle dækket af den offentlige sygesikring – men hvordan ser det ud i resten af verden? Her er nogle eksempler: Tyskland: Sygesikringen er lovpligtig, og man skal betale et bidrag som udregnes på baggrund af ens indkomst. Beløbet svarer til 12-15 % af ens indkomst, men halvdelen betales af arbejdsgiver. Australien: Den offentlige sygesikring, Medicare, omfatter alle australske statsborgere. Den ligner den danske model, hvor man selv skal betale for behandling i privat regi. Men i Australien skal man også selv betale for f.eks. ambulance og genoptræning.

Mange amerikanere kæmper for et bedre og mere fair sundhedssystem. Plakat set på Broadway, New York. Foto: Sam Teigen /flickr. com

Den amerikanske regering har en række overordnede, offentlige forsikringer: Medicaid, Medicare, tri-care og S-CHIP. •

• •

syv lande, placerer USA på en imponerende sidsteplads. Men hvorfor kan en supermagt som USA, der ikke kun har mange penge, men også et godt uddannelsessystem, ikke skabe sammenhæng mellem udgifter og kvalitet? Pengene eller livet En af grundene til de store udgifter er, at mange amerikanere først går til lægen, når det er mest nødvendigt. Det er simpelthen for dyrt, hvis de ikke har en forsikring, der dækker. Mange vælger desuden at ignorere lægernes anbefaling om videre behandling og opfølgning – f.eks. fravælger 42 % af personer med kroniske sygdomme i perioder deres medicin. Når patienterne endelig kommer til lægen, er de ofte meget syge og har brug for en behandling, der hører til i den dyrere ende – f.eks. indlæggelse. De potentielle goder ved forebyggelse og primær behandling får altså ikke mulighed for at komme hverken patienter eller stat

Medicaid: Som modtager skal man passe ind i mindst en af tre grupper: 1. de kategorisk trængende, 2. de medicinsk trængende eller 3. specielle grupper. Kriterierne for hver enkelt gruppe varierer fra stat til stat, ligesom visse af grupperne ikke eksisterer i alle stater. Men i grove træk fungerer de således: • 1. Overordnet gælder det, at indkomsten skal være under et vist beløb, som udregnes i forhold til den føderale fattigdomsgrænse. • 2. Medicinsk trængende (findes ikke i alle stater): For personer, der tjener for meget til at være kategorisk trængende men opfylder visse andre kriterier. Kan fx inkludere fuldtidsstuderende. • 3. De specielle grupper afhænger af, hvilken stat du bor i. Men visse sygdomme kan kvalificere dig til forsikring, f.eks. TB, livmoderkræft eller visse handikaps. Medicare: er primært for ældre over 65, men også for visse handicappede personer under 65, og personer med nyresygdomme i endestadiet. Består af tre grupper, hvoraf den første er betalt igennem skatten. De to andre grupper, som fx dækker ambulatoriebehandling, fysioterapi og medicintilskud kræver en månedlig præmie. Tri-Care: Forsikring for aktive og pensionerede medlemmer af forsvaret, National Guard og reserven. Forsikringen dækker også deres familier. S-CHIP: Forsikring for børn, som ikke kvalificerer sig til medicaid. Igen en forsikring som varierer fra stat til stat. Blev skabt med henblik på at lukke hullet i forsikringssystemet for børn fra familier, der ikke har råd til privat forsikring, men som tjener for meget til at kvalificere sig til medicaid.

til gode. Problemets omfang bliver understreget af det faktum, at 50 % af de amerikanere, der hvert år går bankerot, gør det på grund af medicinal gæld. De har ofte mistet deres job på grund af sygdom og dermed deres forsikring – og pludselig skal de betale selv. Og så er der alle dem, som ingenting har. Misbrugere, hjemløse og folk, der på anden vis står uden for det normale samfund. Hvad gør de? Der findes gratis klinikker, som underbemidlede kan benytte – men de tilbyder ofte kun primær behandling eller tandpleje – alt andet skal man stadig selv betale for. Der er heller ikke mange klinikker. Ifølge hjemmesiden www.freemedicalcamps.com findes der ca. 35 klinikker i New York – det vil sige 1 klinik pr. 500.000 indbyggere. Så alt i alt er der mange faldgruber i det lidt indviklede system. Modellen er da også blevet et hedt emne i valgkampen

og er årsag til megen mudderkastning kandidaterne imellem. Men hovedsagen er, at de fleste amerikanere desperat ønsker en forandring. Sundhedsdebatten og sundhedssystemets fremtid i USA, ser vi nærmere på i næste blad! Kilder: • • • • • • • • • • • • •

www.usatoday.com National Coalition on Health Care The American Prospect www.en.wikipedia.org www.publicagenda.org www.cnn.com www.usnews.healthline.com www.foreignborn.com Cathy Schoen et al: Toward higher-performance health systems: Adults’ health care experiences in seven countries, 2007. www.australia.gov.au www.tricare.com Department of Health and Human Services: Medicaid at-a-glance 2005 www.freemedicalcamps.com Side 


Baggrund

Nu bliver det lettere at ofre sig for videnskaben Hjemmesiden Forsoegsperson.dk gør det lettere at blive deltager i forskningsprojekter og for forskere at finde netop de forsøgspersoner, de har brug for.

Af Anne Marie Jelsig, Sund & Hed

Har man ikke noget imod at lægge krop til diverse medicinske forsøg, bør man klikke vejen forbi forsoegsperson.dk. Hjemmesiden er nemlig skabt til at formidle annoncer fra forskere, der leder efter forsøgspersoner. Du kan altså med få klik slippe for at gennemsøge diverse opslagstavler på universitetet og henslængte blade i reolerne – og stadig få råd til byturen i weekenden.

Klart formål Hjemmesiden er bygget simpelt op: Man kan finde forsøg, få tilsendt nyhedsbrev og selv indsætte annoncer. Og selvom siden kunne bruge et nyt layout, så er det stadigt klart, at idéen er god og formålet klart. Morten fortæller: ”Studerende kan kigge på siden og se, om der er et forsøg, de har lyst til at deltage i. De kan samtidig oprette en profil i vores nye database og så vente på at blive headhuntet af forskerne.” Hjemmesiden er ikke kun en god forretning for de studerende. Da hjemmesiden er reklamefinansieret, er annoncering nemlig gratis for forskere fra offentlige institutioner, mens private

virksomheder må betale et mindre beløb. Desuden åbner hjemmesiden op for muligheden for, at forskere kan søge efter forsøgspersoner, der opfylder specifikke inklusionskriterier. Populær fra starten – men ikke i Odense Mortens idé blev hurtigt en succes, og i dag er mere end 1300 forsøgspersoner tilmeldt nyhedsbrevet, og ca. 250 forsøg har været opslået. Dog erkender Morten, at de ikke har haft den store succes i Odense og på Syddansk Universitet i det hele taget: ”Der er ingen annoncer fra Odense lige nu, desværre. Vi håber naturligvis, at det ændrer sig i fremtiden.”

Skabt af stud.med’er

Facts

Ideen til hjemmesiden blev fostret hos daværende medicinstuderende på Københavns Universitet, Morten Scheibye-Knudsen. I sin studietid undrede Morten Scheibye-Knudsen sig over den besværlige kommunikationslinje mellem forskere og forsøgspersoner: ”I København har vi et ugeblad på det sundhedsvidenskabelige fakultet, hvor der ofte annonceres efter forsøgspersoner. Hvis man ikke modtager det blad, kan det være svært at finde forsøg at være med i. Jeg fik derfor idéen med at lave en hjemmeside, så både medicinstuderende, men også folk der ikke studerede medicin, nemmere kunne deltage i forsøg,” fortæller Morten. Det endte med forsoegsperson.dk, der gik online d. 1/2 - 2005.

Hjemmesiden forsoegsperson.dk er et kontaktforum, der virker som bindeled mellem videnskabelige institutioner og mulige forsøgspersoner. Det er en centraliserende enhed, der forsøger at strømline kontakten mellem institutioner og populationer.

Side 

Forsøgspersoner: Som forsøgsperson kan man tilmelde sig databasen, der er godkendt af datatilsynet. Man opretter en personlig profil, og efterfølgende kan videnskabelige institutioner, der har et forsøg, der er godkendt af videnskabsetisk komité, headhunte netop dig til deres forsøg. Man skal således efter profiloprettelse blot vente på at blive kontaktet. Annoncører: Alle forsøg, der er godkendt af den videnskabsetiske komité, kan annoncere på hjemmesiden. Annoncering er gratis for både institutter og afdelinger. Private virksomheder skal dog betale et ”beskedent beløb”, der fastsættes for hvert enkelt tilfælde. Se nærmere om udformning af annonce på hjemmesiden.

I videnskabens navn Og hvis man tror, at bagmændene bag hjemmesiden udelukkende gør det for profittens skyld og sikkert selv kun har deltaget i et par behagelige chokolade-forsøg, tager man grueligt fejl. Morten har i den gode sags tjeneste udelukkende levet af vand i fem dage, hvorefter han skulle afgive fedtbiopsier til måling af forskellige receptorer: ”Jeg har også været indsmurt i neutral creme fra top til tå i 14 dage. Samtidig skulle jeg opsamle min urin til måling af hormoner.” Men så blev der nok også råd til en tur i Tivoli.


Klumme

Dekanens Hjørne

Sund & Hed

– og noget om læsevaner

Det er – og har altid været – afgørende, at Sund & Hed er er studenterredigeret blad. Jeg tror, at en studenterredaktion bedst kan sætte bladets indhold sammen, så det rammer vore studerendes interesser bredt. Samme idegrundlag er bag StudentBMJ – ét af mange tidsskrifter i et af verdens mest indflydelsesrige forlag for sundhedsvidenskabelige tidsskrifter. StudentBMJ blev grundlagt i 1995. Det har en medicinsk student som hovedredaktør for ét år ad gangen, og i redaktionen er der mange studerende. StudentBMJ indeholder altid en lederartikel om et aktuelt emne. En uddannelsessektion tager fat på emner om og fra uddannelsesområdet – gode og dårlige erfaringer. Den mest populære sektion kaldes ”Life”. Her kan du finde artikler om mange emner: arbejdet i en flygtningelejr, studenterlivet (hvilket jo også er ”Life”) eller politiske temaer, fx kritik af sundhedssystemet eller det forebyggende arbejde i kommuner. Der er andre sektioner om internationale forhold og studieophold. Kan nogen mon allerede se en parallel til Sund & Hed? I al beskedenhed? StudentBMJ er verdens mest læste tidsskrift for studerende. Det udkommer én gang om måneden og med open access på internettet (www.student.bmj.com).

Prøv at klikke ind og se, hvad der sker på den internationale scene for studerende. StudentBMJ åbner op for en fantastisk verden af information i de mere end 25 BMJ tidsskrifter. Prøv også BMJ Blogs, hvor aktuelle begivenheder refereres. Således fx en konference om ”Recent advances in Clinical Medicine, Public Health and Health Policy”. En konference, hvor deltagerskaren repræsenterer mange forskellige fagligheder. Sundhedsindsatser kan diskuteres med sundhedspolitikere: Hvorledes går det i Europa med indsatsen mod årsager til de sygdomme, der kan forebygges, rygning, alkohol og forhøjet blodtryk? Hvorfor sker der ikke nok? Skal priserne op, og skal vi have forbud mod sponsorater til idræt fra producenter af alkohol og tobak? Med BMJ kan du komme rundt om sundhedsvidenskab og ud i den store verden. Med Sund & Hed kan du opleve, at studerende ved Sundhedsvidenskab på SDU er en del af denne store verden. Læs Sund & Hed lokalt og læs StudentBMJ internationalt. Værdifulde læsevaner opbygges tidligt i livet. Mogens Hørder Dekan

Side 


Baggrund

SpecialePennen Uro log i

Professor, dr.med. Steen Walter, Afdeling L, OUH

Af Louise Bjørkholt Andersen, Sund & Hed

Professor og overlæge Steen Walter er en mand, man let fatter tillid til. Da jeg træder ind på hans kontor, bliver jeg straks udstyret både med en kop kaffe og gode råd til mit kommende klinikophold. Derfor overrasker det mig heller ikke, at Steen Walter fortæller, at det, han er gladest for i lægejobbet, er den kontinuerlige patientkontakt og de årlige julekort fra tidligere patienter. Derfor passer han godt ind i et speciale, hvor man skal have mod på menneskekontakt – en del af jobbeskrivelsen er håndtering af patienternes ædlere dele. Grebet af forskningen Som mange af sine kollegaer endte Steen Walter i sit nuværende speciale ved et tilfælde. Inden han valgte urologien, havde han både overvejet almen praksis, gynækologi og ortopædkirurgi. Efter endt uddannelse på Københavns Universitet kom Steen til Hjørring, hvor han både fik prøvet ortopædkirurgi og almen praksis. Selvom Steen efterfølgende kraftigt overvejede at uddanne sig til praktiserende læge, følte han, at han endnu var for ung til at træffe det endelige valg. Han tog derfor tilbage til KøbenSide 

havn, hvor han blev ansat på et stort urologisk forskningsprojekt på Gentofte Sygehus. Steen blev grebet af projektet, der omhandlede 369 kvinders ufrivillige vandladning – før og efter operation. Han skrev en doktordisputats og kastede sig over specialet. ”Det var jo fantastisk spændende, og derfor blev jeg hængende,” siger Steen. Forskningsprojektet mundede ud i en standardiseret trykundersøgelse i blæren, som nu foretages hos alle kvinder med ufrivillig vandladning, før de opereres. Et bredt speciale I dag er Steen meget glad for sit valg. ”Urologi er et meget bredt speciale; en blanding af almen medicin, intern medicin og kirurgi, samt lidt farmakologi,” fortæller han. ”Vi laver både små operationer med kikkert, og store operationer – for eksempel for kræft i blæren, nyren eller prostata.” På en typisk arbejdsdag når Steen både at gå stuegang, operere og modtage patienter i ambulatoriet. Netop denne store spændvidde er ifølge Steen en af specialets store fordele, ligesom den kontinuerlige patientgruppe. ”Da jeg var overlæge i Ålborg, havde jeg en patient, som jeg efterhånden havde kigget op i blæren næsten hundrede gange,” fortæller Steen. ”Tidligere havde

jeg kendt ham, da jeg var reservelæge i Herlev, Roskilde og på Rigshospitalet – og han sendte mig faktisk julekort, lige indtil han døde.” Slutteligt nævner Steen også, at vagtbelastningen inden for urologien er lav, hvilket kan være en fordel, hvis man ikke ønsker at have mange og hårde vagter. Men selv om Steen synes, at urologien er fantastisk spændende, banker hans hjerte stadig for den almene medicin: ”En praktiserende læge har den fordel, at han har mulighed for at følge sine patienter hele tiden. Derved har de også mulighed for at støtte patienterne i de dårlige tider og for at yde en god palliativ indsats.”


Baggrund Tidligere SpecialePenne: • • • • • • • • • • • • • • •

Ortopædkirurgi Socialmedicin Medicinsk gastroenterologi Gynækologi og obstretik Arbejdsmedicin Diagnostisk radiologi Reumatologi Patologisk anatomi Klinisk mikrobiologi Klinisk farmakologi Psykiatri Infektionsmedicin Almen Medicin Neurologi Onkologi

Se alle artiklerne på www.sundoghed.sdu.dk, under Arkiv -> SpecialePennen

Ulemperne Den eneste ulempe ved specialet, som Steen kan komme på, er, at der skal lægges hårdt arbejde i at blive en dygtig urolog. Man skal ikke kun bruge tid på at blive en god kirurg, man skal også mestre de andre aspekter af specialet. Derudover synes Steen også, at et negativt aspekt er manglende kapacitet og økonomistyring, men han ved, at administrative problemer er noget, som de fleste læger kan nikke genkendende til – uanset speciale. Viagra og trykbølger Urologien er et speciale i konstant udvikling. Steen fortæller, at ikke kun den kliniske viden, men også industrien har udviklet sig voldsomt, siden han var ung læge. Som bevis fremviser han begejstret et meget tyndt ureteroskop. ”Befolkningen bliver ældre og ældre, og derfor ses der stigende problemer med både at holde på vandet for damerne – og at komme af med vandet for herrerne,” beretter Steen. ”Det blev man tidligere nødt til at operere for, men mange af de urologiske lidelser kan nu behandles medicinsk.” Men det allerstørste fremskridt inden for urologien, mener Steen, er, at man nu kan knuse sten i urinvejene ved brug af trykbølger. Det blev opdaget i 1980’erne,

og det revolutionerede behandlingen for nyresten. Landvindingerne kan også ske helt tilfældigt, som det fx skete med Viagra (Sidenafil), som oprindeligt var et præparat til hjertesyge patienter i England. ”Nogle af patienterne afleverede ikke medicinen tilbage efter forsøgets slutning – og så fandt man jo ud af, at det havde haft en effekt på deres potens!” fortæller Steen og griner. Inden for urologi er der derfor rige forskningsmuligheder. Steen har netop vejledt en gruppe økonomistuderende fra Handelshøjskolen i København, som skrev om de økonomiske aspekter ved brug af bleer i forhold til behandling. ”Det var lidt udfordrende!” fortæller Steen. ”De skulle lige lære at forstå mit sprog, ligesom jeg skulle lære at forstå deres. Men det blev ret vellykket, og de fik 10 for opgaven.” Afdelingen har også to Ph.d.studerende, men Steen fortæller, at det desværre ikke er nemt at få bevillingerne til at forske, da mange af pengene lige for tiden går til kræftforskning. Spændende speciale – få ansøgere Med hensyn til rekruttering kan Steen fortælle, at det for tiden er let at få en uddannelsesstilling inden for urologi. ”Til sidste ansøgningsrunde havde vi lige præcis det antal ansøgninger, der skulle

til at dække stillingerne,” fortæller Steen. ”Det er selvfølgelig ærgerligt, at der ikke er så mange, der søger – men omvendt er det jo skønt for ansøgerne, at de næsten er garanterede en stilling.” Når man står som ung læge og skal træffe sit valg, skal der jo gode argumenter til for lige præcis at vælge dette speciale frem for mange andre. Steen Walther giver her sine: ”Man skal vælge urologien, fordi det er et speciale med mange spændende udviklinger, og som i fremtiden vil blive endnu mere spændende. Desuden er der ikke så stor en vagtbelastning, og man kan både komme til at arbejde med medicinske, kirurgiske og forskningsmæssige aspekter.” Kvantitet eller kvalitet? Slutteligt giver Steen Walther en lille kritik af universitetet med – han synes, at der efterhånden er kommet alt for mange studerende på holdene, og at dette forringer undervisningens kvalitet. ”Tidligere var Syddansk Universitet et supergodt universitet, fordi der var så få på holdene, men nu er det blevet sværere og sværere både for de studerende og underviserne,” mener Steen. ”Det kan godt være, at der er et stort behov for at uddanne nye læger, men på et tidspunkt kammer det måske over.”

Side 


Baggrund

Studenterengagement:

Bamsehospitalet Bamser kan også have hul i hjertet – eller brækkede ører.

Det kan være svært at høre bamsens hjerte slå

Af Louise Bjørkholt Andersen, formand for Bamsehospitalet Odense.

Som bamselæge skal man have alsidige kvalifikationer. Man skal være ferm til at forbinde brækkede bamseben, kunne jonglere 3 børnehavebørn og deres bamser rundt samtidig, og oven i købet skal man være skamløst hurtig til fangeleg. For børnene løber stærkere, end man tror! Og man skal bestemt også have en livlig fantasi, når man for eksempel skal forklare et brækket øre ved hjælp af et røntgenbillede af en fod. ”Skal vi nu i fængsel?” Til gengæld får man mange tankevækkende oplevelser med hjem. Vi havde engang en stor børnehave på besøg fra Vollsmose, og da politimanden kom forbi i sin bil for at vise den frem, ville børnene ikke ud for at se den. ”Skal vi nu i fængsel?” spurgte de – og først efter en del overtalelse gik de med ud for at kravle Side 10

på lædersæderne og tænde for sirenen. Og ingen blev taget med i fængsel af den rare politimand; i stedet fik børnene lov til at lægge bamselægerne i håndjern! Jeg har været formand for Bamsehospitalets styregruppe i omkring et år, og det har uden tvivl været noget af det sjoveste, jeg har foretaget mig ved siden af studiet. Til foråret tager jeg et halvt års pause fra posten – men vender stærkt tilbage i efteråret. Hvert forår og hvert efterår står Bamsehospitalets styregruppe for at arrangere semesterets Bamsehospital, som både er åbent for ca. 160 inviterede børnehavebørn og for de børn, som har lyst til at komme med deres forældre til åbent hus. Hospitalsverdenen på børnenes præmisser Ved hjælp af ca. 30 frivillige medicinstuderende bliver de mange børn og bamser en oplevelse og en hel del bandage rigere – og forhåbentlig bliver de på sigt lidt mindre bange for hospitaler og hvide kitler.

For grunden til, at vi afholder Bamsehospital, er, at vi gerne vil give børn en mulighed for at møde hospitalsverdenen på deres egne præmisser. Ved at følge deres tilskadekomne bamse fra journalskrivning til røntgen og ”behandling” (læs: indpakning i så meget bandage som muligt), kan børnene få en fornemmelse af, hvad der sker, når man fx brækker et ben, uden at de skal føle det på egen krop. Og takket være samarbejde med Falck og politiet har børnene også mulighed for at se en ambulance og en politibil indefra. Ikke kun for kommende pædiatere Som studerende får man mulighed for at titulere sig læge for en dag og for at møde en masse skønne unger, som kan lære én rigtig meget om kommunikation og børns psykologi. Og det, synes jeg, er en win-win-situation – selv for dem der ikke nødvendigvis går rundt med en pædiater i maven. For alle læger kommer på et tidspunkt til at beskæftige sig med den yngre generation, og det kan man ikke blive for forberedt til. Jeg synes selv, at jeg har lært meget, som jeg har kunnet


Baggrund

Bamselægerne gør sig klar til dagens udfordringer

En overheadprojekter transmogriffes til et røntgenapparat bruge både i klinik og til den mere boglige del af studiet. Og så er bamsehospitalet med de små plys-patient-net og deres ”forældre” også bare en kærkommen pause, både fra bøger og den daglige trummerum.

Nikola viser skelletet frem

De forbundne bamser vises stolt frem

Der var ved en pult som denne på campusbiblioteket, at Marie Knudsen havde en ubehagelig oplevelse

Vil du være med? Dette semester afholdes der Bamsehospital d. 1/4 – 4/4, og Åbent Hus d. 5/4. På selve bamsedagene kan man møde bamser med huller i hjertet, masser af brækkede haler, og ikke mindst en masse børn og medstuderende, som man kan lære meget af. Vil man engagere sig i Bamsehospitalet, er der flere muligheder: Man kan være med som bamselæge, -røntgenlæge, eller -sygeplejerske, men der er også altid plads til engagerede mennesker i styregruppen. Så er du til børnehavebørn og planlægningsmøder, fis og ballade, samt søde bamseglade medstuderende, er Bamsehospitalet for dig!

Side 11


Debat

6. semesters klinikophold i Sønderborg:

Det er ik’ så ring’ endda. Af Mads B. Grønhøj, stud. med. 7. semester Der er altid megen snak og debat, ikke mindst i bladet her, om klinikopholdene på 6. semester. Oftest handler debatten om, hvor utilfredse vi er med at stå 10 studenter på en medicinsk afdeling og slås om et enkelt journaloptag eller om, hvor kedelige opholdene har været pga. ringe indsats fra afdelingernes side. Det var med det i tankerne, at jeg allerede i foråret sidste år bestemte mig for, at mindst ét af mine tre ophold på 6. semester skulle blive en succes. Jeg valgte derfor at tage mit kirurgiske ophold i London, på en af verdens største og bedste plastikkirurgiske afdelinger. Mine forventninger til de to andre ophold – det medicinske og det i almen praksis – var efter ovennævnte debat og snak med ældre studerende skruet stærkt ned. Jeg endte med at få 2 x 3 ugers ophold i Sønderborg. Det første var på neurologisk afdeling – og det var egentlig ganske fint. Men særligt det sidste af de to ophold i Sønderborg gav mig lysten til at skrive dette indlæg. Fordi jeg går på et semester med ca. 176 studerende, var der ikke nok pladser i almen praksis til os alle, og vi fik derfor muligheden for at skifte dette ud med et ophold på pædiatrisk ophold. Noget jeg i dag er meget tilfreds med. Mit andet ophold på det forgangne semester var altså på børneafdelingen i Sønderborg. Mine forventninger til dette ophold var også skruet ned, måske endnu mere da patienterne nu var børn. Måske var det også derfor, jeg blev så utroligt positivt overrasket. Børneafdelingen i Sønderborg modtager børn fra hele det geografiske område, der tidligere udgjorde Sønderjyllands Amt. Afdelingen varetager opgaver som diagnostik, behandling og pleje samt medvirker til forebyggelse af sygdomme og sundhedsfremme hos børn fra de for tidligt fødte og op til, at de er 18 år. Børneafdelingen i Sønderborg modtager overvejende børn med medicinske sygdomme, og størstedelen af børnene indlægges akut. Børneafdelingen består i alt af 3 afdelinger: 1) børneambulatoriet, 2) det almene børneafsnit, som igen består af en børnemodtagelse, et dagsafsnit og et døgnafsnit, og 3) neonatalafSide 12

snittet. Med disse 3 afdelinger betød det, at jeg samt en medstuderende havde al den plads og alle de børn, vi ellers kunne overkomme. Store afdelinger med få studerende er én ting, men jeg mener, at det egentlige grundlag for ethvert godt ophold er, at man bliver taget godt imod og ikke mindst, at der hersker en studentervenlig stemning blandt lægerne. Og det var lige præcist dét, jeg oplevede i Sønderborg. En uddannelsesansvarlig 1. reservelæge tog godt imod os og introducerede os

Journaloptag i dagsafsnittet ved stud. med. Mads B. Grønhøj

Forsøg på at skabe kontakt inden de/den daglige børneundersøgelse(r).

”Mesterlære” – stuegang på neonatalafsnittet ved uddannelsesansvarlig 1. reservelæge Andreas Kreft

for personale og procedurer. Desuden havde han lagt en spændende plan for os, og hele vejen igennem de tre uger gik lægen meget op i, at vi følte os godt tilpas, og om vi fik prøvet alt det, vi havde lyst til. Det var imponerende som både sygeplejersker, intro- og bloklæger, 1. reservelæger og overlæger udstrålede stor lyst til at have studenter med. De gik op i, at vi fik noget ud af opholdet, og at vi fik nogle gode kompetencer med hjem til Odense. Jeg tror, at dette overskud blandt lægerne skyldes, at der på afdelingen er et godt arbejdsmiljø, hvor de unge læger får lov til at være læger og prøve sig selv af. Overlægerne står altid bag dem og er klar til at supervisere, hvis dette er nødvendigt. Det smittede således af på os som studerende, og vi fik virkelig prøvet vores færdigheder af. Dette gjorde sig både gældende i børnemodtagelsen, men specielt i de daglige børneundersøgelser, som de i de tre uger udelukkende blev udført af ivrige studenter. Desuden havde vi nogle spændende og selvstændige stuegange på neonatalafsnittet. Derfor dette indlæg. For har man som student lyst til at opleve pædiatrien fra sin bedste side, og kan man holde ud at bo på et fint vandrehjem med god beliggenhed i forhold til sygehuset, så synes jeg, at Sønderborg er det oplagte valg. Her får man en masse børn mellem hænderne, man lærer af det, og man undgår at kæmpe med sine medstuderende om patienterne. Mit indtryk af Sønderborg Sygehus, herunder særligt børneafdelingen, er, at der eksisterer et godt miljø for studerende såvel som for yngre læger. Efter mit ophold blev min fornemmelse af børneafdelingen understøttet af de såkaldte inspektorrapporter. Disse findes på sundhedsstyrelsens hjemmeside, og rapporterne har til formål at vurdere og komme med forslag til forbedringer af den lægelige videreuddannelse på de enkelte uddannelsesafdelinger. Rapporterne kan således være relevante at gennemlæse, inden man vælger på hvilken afdeling, man ønsker klinikophold, vil søge vikariat eller introstilling. Den seneste rapport fra børneafdelingen i Sønderborg bekræfter min opfattelse: Sønderborg er ik’ så ring’ endda!


Debat

Intern kommunikation, HALLÅ! Robinson-manøvre: Campus i Esbjerg har reduceret antallet af gruppelokaler – uden forudgående

information til de studerende. Vreden ulmer i Esbjerg, hvor de studerendes eksamenstid blev spicet op med en aroma af malerlugt og savsmuld.

Af Benita Dreyer-Andersen, folkesundhedsvidenskab, 4. semester Atter en gang kan vi fastslå, at Esbjerg campus er en miniput i det store SDUunivers. Vi er i forvejen indehavere af ganske få grupperum, men fra ledelsens side er det alligevel blevet vedtaget at reducere vores i forvejen sparsomme antal af vores lokaler. I bedste Robinson-stil startede vi med otte rum, men nu er vi nede på seks. Det første rum blev inddraget til studentermedhjælperne, der tidligere havde huseret på ”professorgangen”. Derefter blev yderligere et grupperum ryddet og iklædt skillevæg, hvilket resulterede i, ja, flere rum, men færre kvadratmeter. Og så i øvrigt kvadratmeter og rum der formentligt ikke vil komme de studerende til gode. Formentligt; for vi ved nemlig ingenting: Ingen steder er der postet memo om lokalernes formål. Dog fik vi at vide, (efter at håndværkerne var rykket ind), at grupperummene ”…var inddraget til andet formål.” Samtidig blev vi henvist til lokalerne i nabobygningen nummer 10 på den anden side af Niels Bohrs Vej. Bevares, der er fint i nummer 10, men vi bør måske overveje, at HA studerende

m.fl. har deres gang og gruppearbejder i disse rum, hvorfor vi aldrig kan føle os sikre på, at noget er ledigt. Folkesundhedsvidenskabsuddannelsen er bygget op omkring gruppearbejde – og i det lys synes vi, beslutningen om at reducere pladsen er yderst besynderlig. Ydermere har vi meget gruppevejledning i undervisningen, hvor vi tildeles lokaler på Niels Bohrs Vej 9, så underviseren kan gå fra gruppe til gruppe. Hvis nogle af grupperne henvises til nabobygningen, hvor meget vejledning bliver der så? Kan man satse på, at underviseren kommer rundt til samtlige grupper og sker det mere end én gang? Under alle omstændigheder er ombygningen ikke en favorabel løsning, set fra de studerendes vinkel. I vores undervisning om arbejdsmiljø lærer vi, at intern kommunikation mellem ledelse og medarbejdere er en vigtig komponent, der optimerer det arbejdsmæssige velbefindende. Jeg tror på, at hvis man overfører dette virksomhedsscenario til vor minicampus, vil det have positiv effekt. For selvom en minicampus også har ulemper, så udmærker et min-

dre miljø sig netop ved tættere kontakt mellem parterne. Når studiet forventer, at vi opfører os voksent og ”virksomhedsagtigt”, er det vel ikke for meget at forlange, at universitet også gør det... Ledelsen håber naturligvis på et stort ansøgertal til sommer, hvor den magiske grænse på 50 ansøgere gerne ses nået/overskredet. Prøv så at forestille jer gruppedynamikken, når 50 studerende fordeles ud i seks grupperum, eller sendes helt eller delvist over gaden. Det bliver ikke optimalt. Jeg kan godt se, at campus mangler kvadratmeter, og at noget måtte ske. Ligeledes kunne jeg have tænkt mig, at ledelsen havde højnet deres informationsniveau – om ikke for at virke som et professionelt universitet, så fordi det er god kutyme at informere om ændringer, der influerer på folks hverdag. Til slut er der kun tilbage at håbe, at ledelsen tager dette til efterretning. Jeg håber, ledelsen har indset, at vi faktisk går op i vores hverdag, vores fysiske rammer, og at vi ønsker information om, hvornår/hvordan disse forandres. I sidste ende kommer det jo alle til gode.

Går reduktionen af grupperum ud over uddannelsens kvalitet? Campus i Esbjerg har udført en sand Robinson manøvre ved at reducere antallet af grupperum Side 13

Svar fra studieleder Christiane Stock på næste side


Debat Pladsmangel i Esbjerg

Svar fra FSV-studieleder Christiane Stock Af Anne Marie Jelsig, Sund & Hed Sund & Hed fangende i forbindelse med sagen om nedlagte grupperum studielederen på Folkesundhedsvidenskab, Christiane Stock. Vi spurgte hende om følgende: • Der er inddraget et af otte grupperum til studentermedhjælpere, dernæst er endnu et grupperum blevet opdelt i to. De studerende ved ikke, hvad de nye rum skal bruges til. Hvad skal de bruges til?    “There will be a reduction of the group rooms available for PH students from 8 to 6. Five of the six group rooms are still located in the building Niels Bohrs Vej 9 and one new group room has been established in the building Niels Bohrs Vej 10. The decision on the reduction of the number of group rooms was based on the observed booking of the rooms for teaching and student’s group work. Three of the former group rooms in the building Niels Bohrs Vej 9 will be transformed to offices. Two offices will be used for new research staff at the Unit for Health Promotion Research, which predominantly consists of Ph.d. students and student assistants. The new staff is a result of

Side 14

successful acquiring of research funds. The dynamic growth of the unit also offers new opportunities for public health students to be integrated into ongoing research. The third group room will be used as an office by the staff of the Center for Maritime Health and Safety (former Research Unit for Maritime Medicine) that moved to the Esbjerg campus and will support the Public Health programmes in teaching and supervision tasks.” • Skal der ske flere ændringer med hensyn til gruppelokaler/udvidelse af Campus i Esbjerg? “Whether or not the number and location of group rooms will be a permanent solution will depend on the experiences we make with the six group rooms now available and on the growth or dynamics in research and student numbers.” • Får I problemer med plads, hvis I tager flere studerende ind? We aim at increasing the number of Public Health students and this would then result in sound arguments for an increase in group rooms and other student facilities at Esbjerg campus.

Christiane Stock er studieleder for Folkesundhedsvidenskab


Anmeldelse

Hvordan anmelder man en ordbog? Dansk-Latin Ordbog • • • • • •

Allan A Lund 1. udgave, 2007 Gyldendals ordbøger 312 sider ISBN: 9788702035933 229 kr vejl.

Af Anne Marie Jelsig, Sund & Hed

Et par dage før juleferien landede et anmeldereksemplar af Dansk-Latin i Sund & Heds dueslag. På den ene side fandt jeg det sympatisk, at Gyldendals Forlag mener, at sundhedsvidenskabsstuderende muligvis kan få brug for en sådan ordbog. Men på den anden side affødte det øjeblikkelig vildrede, for hvordan anmelder man en ordbog? Alle ved jo, at en ordbog starter med første bogstav og slutter med det sidste – og med lidt held finder man også et lille kapitel med gennemgang af den grundlæggende grammatik og de mest brugte vendinger. Dansk-Latin starter med ”Aachen” som på latin hedder ” Aquaeärum” og slutter med ordet ”årvågenhed”, der svarer til det latinske ”vigilantia”. Ydermere indeholder ordbogen en overskuelig indføring i det latinske sprogs historie fra romerne, over den kristne middelalder til nu. Dansk-Latin er udfærdiget af Allan A. Lund, der i sit forord så rigtigt gør opmærksom på, at antallet af dansk-latinordbøger gennem tiderne er meget få. Jeg erindrer meget vel, at jeg i latinundervisningen tilbage i 9. klasse måtte ty til i et genoptryk af dr. Phil Ove Kiærs dansk-latinske ordbog fra 1870, når jeg ville oversætte danske ord til latin. Så, jo, aktuelle bog er en 1. udgave, som endelig kan forenes med sin anden halvdel, den allerede eksisterende latin-danske

Latin er et sprog på tilbagetog, tvunget i knæ af en brutal engelsk-amerikansk hær. Men alligevel har Gyldendal midt i krigen udgivet en dansk-latin-ordbog. Og hvad skal man som anmelder gøre ved det?

ordbog. Grunden til, at man som sundhedsperson skal interessere sig for latin, er ganske åbenlyst: Vi kaster jo omkring os med ”lægelatinske” termer. Det meget ”interne” lægesprog, som man genfinder i en hvilken som helst journal, er resultatet af tusinder af års medicinsk sproglig udvikling, hvor først græsk og siden latin satte dagsordenen. Dernæst blev lægesproget i forbindelse med nationaliseringstendenserne gjort ” lokal”, og de sidste 100 år har den angelsaksiske verden, herunder særligt England og USA, været fanebærer for den sproglige udvikling. Som stud.med. bliver interessen for den medicinske terminologi nok først pirret, når man efter mange år i branchen har overskud til at pleje den akademiske side af faget. I første omgang handler det jo om at skrive journaler, begå så få kliniske fodfejl som muligt og ikke mindst kæmpe sig op af hierarkiets tornede stige. Men er man først nået dertil, så viser erfaringen, at sproglige detaljer og interesse for medicinsk historie ikke kun er forbeholdt de mere nørdede kolleger. Faktisk krævede optagelse på medicinstudiet en bestået lille latinprøve helt op til 1980’erne. Lægeuddannelsen er i dag mindre akademisk og mere professionsorienteret, men latinprøver eller ej – det er forbløffende, som stud.med’er hurtigt begynder at kaste omkring sig med ortodokse termer – også selvom det måske ikke er helt sprogligt korrekt. En sjov anekdote i den sammenhæng er et sprogstudium fra 1995 af cand.ling. merc., ph.d. Asta Høy*. Hun undersøgte,

hvordan læger i deres journaler beskrev ”en forstuvet fod”, hvis korrekte medicinske betegnelse er distorsio articuli talocruralis. De adspurgte læger endte med en liste på otte forskellige varianter af vekslende semantisk præcision: - distorsio articuli talocruralis - distorsio art. talocruralis - distorsio reg. malleolis - distorsio pedis - dist.ped. - distorsio malleoli medialis og/eller lateralis - distorsion i fodled - forstuvet fodled. Og så kan man selv vælge. Men tilbage til udgangspunktet: den lille røde bog på mit skrivebord. Hvorfor er en dansk-latin-ordbog en god ide? Jo, det handler mere om historie og tradition end noget andet. Som læge kan man dybest set være ligeglad med bøjning og kasus, og som vi kan se, er latin et sprog, der er på retur såvel på gymnasier som på universiteter. Så tomlen op for Gyldendal og Allan Lund. Det er prisværdigt, at de i fællesskab bekræfter, at latin har en plads i såvel den bredere kulturhistoriske sammenhæng som i den medicinske verden. Bogen vil utvivlsomt være eftertragtet af alle, der har en hvilken som helst berøringsflade med latin, og som samtidigt nyder at kunne stille endnu en gennemført sag op på hylden. Det kaldes akademisk tilfredsstillelse. * Høy, Asta. 1995. Medicinsk terminologi, fagsprog og almensprog på fransksvejtsiske og danske skadestuer [speciale]. Århus: Handelshøjskolen i Århus.

Side 15


Rejsereportage ”Så er vi her.” Det er den sætning, jeg har skrevet hyppigst i løbet af de sidste på uger – roundmails og på msn. Papirarbejde, adresseflytning, postomadressering, legatsøgning, forsikringspolicer og de mange spørgsmål er nu overstået. ”4-semester-studerende på udveksling” er pludselig ikke fremtid, men nuet.

At finde melodien – en beretning om den spæde start som udvekslingsstuderende

Af Benita Dreyer-Andersen, folkesundhedsvidenskab, 4. semester At finde melodien er vist en omskrivning af begrebet ” at få en hverdag”. Min melodi har ikke været væk, men det har bare været nødvendigt at finde en ny – på hollandsk. Jeg har valgt at rykke mit 4. Semester 800 km sydpå til Maastricht i det sydlige Holland – for at udfordre mine sociale evner på fremmedsprog og for at få et halvt år med nye perspektiver og faglige stimulanser. Jeg har måttet sande, at det ikke er én melodi, man skal finde. Udtrykket refererer nok i virkeligheden mest til den underliggende bas, men hvad med alle de andre stemmer? Jo, de er nok repræsenteret med hhv. de nye venner, det nye kollegieværelse, skolen, hverdagen, bylivet og andre ting, der gør hver dag til ja – hverdag. Ydermere skal melodien og stemmerne harmonere med mine tre medstuderende og nu medrejsende. Vi havde ikke på forhånd et dybtgående kendskab til hinanden. Men når man deler indkøbskurv og badefaciliteter, bliver man tvun-

Helpoort, Maastricht. En gammel byport fra 1200-tallet. Navnet betyder “Helvedsporten”. Foto: John Hauxwel /flickr.com Side 16

get til at opdage ukendte sider af hinanden. Allerede efter 10 dage sammen med de andre, kommer jeg nok til at savne ”flersomheden” og fællesskabet med ”os” og ”de andre”, når jeg en gang returnerer til fædrelandet igen. Selvfølgelig er det aldrig sjovt at vågne midt om natten til larmen af hensynsløse og stangstive kollegianere, men fællesskabet og det kontinuerlige tilbud om social aktivitet er et kæmpe privilegium. I skrivende stund er jeg derfor stadig i tilvænningsfasen. Vi har så småt lokaliseret indkøbsmulighederne, fundet en vej til universitetet og endda en rimelig erstatning for rugbrød. Vi farer ikke vild mere, men vi tager nok heller ikke altid de hurtigste veje. Spørgsmål erstattes med svar eller evnen til at improvisere. Forestillingen om udveksling har været som et tomt hul i hovedet, men det er nu allerede fyldt ud med forestillinger om livet hernede de næste 5 måneder. Jeg lever lidt i en boble og tager dermed kun stilling til livet her og nu. Ind imellem surfer jeg på nettet og indser, at verden udenom stadig står, og indimellem fanger jeg lidt nyheder fra SDU. Men ellers er

det kun nu’et, der eksisterer, intet før og intet efter. Dette ændrer sig formentligt, når jeg stille glider ud af tilvænningens tåge og ind i noget kaldet ”rutine”. Alt det nye giver mulighed for en hverdag uden de store planer, en enorm frihed, men også en forpligtelse til ikke at sumpe foran skærmen, men i stedet komme ud og lege turist i den by, jeg nu bor i. Igen en dualistisk fornemmelse: ”turist i den by jeg bor i”. Jeg mindes ikke, jeg har sightsee’et rundt i Esbjerg, men jeg tror, det er lugten af fremmed land og begrænset ophold, der får cyklen til at køre mig rundt til bl.a. museer og katolske kirker. På den anden side forpligter den nye tilværelse til udadvendthed og sene nattetimer – det er nu ikke så slemt igen. Jeg ved, denne skrivelse er rodet. Jeg beklager, men det er sådan, indersiden af mit hoved ser ud i denne tid. Rodet. Et sammensurium af forventninger, nye indtryk og tømmermænd. Jeg ser frem til de næste 5 måneder; når hverdagen indfinder sig – selvom jeg nu tvivler på fraværet af tømmermænd.

Selexyz Dominicanen, Maastricht. En berømt boghandel i en gammel dominikansk kirke, Foto: Geert Roels /flickr.com


Baggrund

Lægeløftet - lidt baggrund

Af Anne Marie Jelsig, Sund & Hed

Lægeløftet bliver aflagt, når en stud.med. har bestået sin medicinske embedseksamen, og dermed er blevet cand.med. Lægeløftet er blevet aflagt i Danmark siden 1815, men dets indhold kan føres tilbage 400 f.Kr., hvor den første ”hippokratiske ed” blev formuleret af Hippokrates. Lægeløftet er en slags grundlov, hvor lægen lover at udøve sit hverv samvittighedsfuldt, lover tavshed og lover fortsat at dygtiggøre sig – og det er samtidig en betingelse for at få autorisation som læge. Men som sådan har løftet ikke nogen juridisk betydning. Det at aflægge løfte ved endt studium

kender man fra middelalderen, hvor det var gængs at aflægge op til flere løfter i løbet af sin uddannelse. Disse samt den afsluttende ed var dog præget af tidens strikse religiøse dogmer. Da Luther og hans fæller fordrev katolikkerne droppede en hel række universiteter løfterne i reformationens navn. Andre nøjedes dog med at slette de lidt for højtravende passager. I Danmark blev den første læge uddannet fra Københavns Universitet i 1544 – altså lige efter reformationstiden – men man har ikke kendskab til, at der har været tradition for den slags løfter her i landet. Det var som sagt først i 1815, at man i overensstemmelse med tidens national-romantiske ånd og flirten med den græsk-romerske oldtid valgte at indføre kravet om lægeløftet. I Danmark huserer en kronisk debat om lægeløftet. Nogle mener, at løftet er sen-

timentalt pladder, andre, at teksten i det mindste skal moderniseres. Og hånden på hjertet så virker eden ved gennemlæsning (se boks) nok lidt ude af trit med den moderne lægegerning. Døm selv. En hel årgang glade, nyuddannede læger aflagde lægeløftet d. 25. januar i år. Se billederne på de næste sider. Læs mere på: • Ugeskrift for Læger 2006;168(33): 2700 af Mogens Hørder: Lægeløftet 2006 – en anakronisme? • Ugeskrift for Læger 2006;168(20): 2004 Lægeløftet og lægeloven • En god cocktail i historisk kontekst? Alment praktiserende læge Johannes Brix • http://www.retsmedicin.au.dk/uddannelse/praegraduat/laegeloftet

Lægeløftet lyder: ”Efter at have aflagt offentlig prøve på mine i de medicinsk-kirurgiske fag erhvervede kundskaber, aflægger jeg herved det løfte, til hvis opfyldelse jeg end ydermere ved håndsrækning har forpligtet mig, • at jeg ved mine forretninger som praktiserende læge stedse skal lade det være mig magtpåliggende, efter bedste skønnende at anvende mine kundskaber med flid og omhu til samfundets og mine medmenneskers gavn, • at jeg stedse vil bære lige samvittighedsfuld omsorg for den fattige som for den rige uden persons anseelse, • at jeg ikke ubeføjet vil åbenbare, hvad jeg i min egenskab af læge har erfaret, • at jeg vil søge mine kundskaber fremdeles udvidede og i øvrigt gøre mig bekendt med og nøje efterleve de mig og mit fag vedkommende anmodninger og bestemmelser".

Byzantinsk version af den hippokratiske ed. Fra det 12. århundrede. Den har form som et kors, hvilket afslører den stærke religiøse inspiration. Side 17

Se billeder fra aflæggelse af lægeløftet den 25. januar 2008 på næste side


Fotoreportage

Lægeløftet 25. januar 2008

Foto og reportage af Brit Eva Andersen, Sund & Hed

Christoffer Borst

Fra v.: Anders Poulsen, Jon Holler, Anders Junker og Jens Peter Holm

Fra v.: Åse med sønnen Laspur og Jahanna i færøske dragter Side 18

Martha med datteren Karen i færøske folkedragter

Helga i norsk folkedragt med manden Ståle

Fra venstre mod højre: Mor Karin, kæreste Per Erik, Maria Levig og bror Mathias


Fotoreportage

Tale ved dekan Mogens Hørder

Folk er ved at finde på plads i U45

En nyuddannet læge modtager sit eksamensbevis

Alle er glade – mange års slid er endelig slut, for nu...

Tale ved kandidatholdet AnneKatrine Larsen og Signe Bremholm Rasmussen

Afgangselever fra Musikkonservatoriet leverede et musikalsk indslag. Herbert Boersma på violin, Marianna Ottosen på cello og Christian Verdoner Larsen på klaver

Festforelæsning ved professor, dr.med. Bente Klarlund Pedersen

Efter ceremonien var fakultetet vært ved en reception. Der blev ikke sparet på herlighederne.

Se resten af billederne på Sund & Heds hjemmeside: www.sundoghed.sdu.dk

Side 19


Fotoreportage

Take A Load Of Your Feet Brug for at brænde nogle kalorier af på dansegulvet eller bare have det sjovt? T.A.L.O.Y.F. er et nystartet DJkollektiv, bestående af tre stud.med.’er fra SDU. Trioen består af Henrik Jespersen, Gunni Eyjólfsson (begge 9. semester) og Jon Skjævestad (10. semester). Drengene vil gerne have så mange som muligt – både medstuderende og andre ud på dansegulvet. De tre DJ’s kan opleves på Alibi: Supperclub, hvor de foreløbigt har spillet to aftener. Næste arrangement er 5. april 2008. Alle er velkomne! Her er billeder fra de to første DJ-Nights:

Side 20


Fotoreportage

Vi spiller igen pü Alibi lørdag den 5/4!

Side 21


Stillingsopslag

Undervisningsassistenter til undervisning i medicinske fag ved Institut for Medicinsk Biologi Institut for Medicinsk Biologi søger et antal undervisningsassistenter til undervisning i medicinske fag. Nærmere information ved henvendelse til sekretær Rigmor Jepsen, tlf. 6550 2332. Ansættelsesperioden for en undervisningsassistent vil normalt være 3 år. Denne periode kan dog afviges i særlige tilfælde. Kontakt instituttet for nærmere oplysning herom. Der gøres opmærksom på, at der ikke er noget krav om, at den ansatte har timer hvert semester i ansættelsesperioden. Timer tildeles semestervist i det omfang, det er muligt. Undervisningsassistenter aflønnes i henhold til aftale mellem Finansministe-

riet og AC. Frigørelsesattest udstedes. Undervisningsassistentstillinger kan kun søges af kandidater (der skal vedlægges bevis for kandidateksamen).

adresse: http://intern.sdu.dk/enheder/personale/ Ansaettelsesforhold/DVIP/ (skema D). Ansøgningen vil kun komme i betragtning, hvis skemaet er udfyldt.

Ansættelse forudsætter positiv, fagkyndig vurdering af ansøgerens kvalifikationer.

Universitetet opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

Ansøgere skal vedlægge et Eksamensbevis og et CV, der blandt andet oplyser om tidligere undervisningsvirksomhed og relevante faglige kvalifikationer.

Ansøgning mærket stilling nr. 081021014 skal være Personalekontoret Syddansk Universitet Campusvej 55 5230 Odense M eller pr. mail: pers@sdu.dk i hænde senest den 25. februar 2008 kl. 12.00.

Husk at oplyse både postadresse, telefonnummer og mail-adresse. Alle ansøgere skal udfylde og vedlægge skema om ”oplysning om deltidsansættelse (r) ved Syddansk Universitet”. Skemaet downloades fra følgende net-

Stillingsopslag

Instruktorer til undervisning i medicinske fag ved Institut for Medicinsk Biologi Institut for Medicinsk Biologi søger et antal instruktorer til undervisning i medicinske fag.

Instruktorer aflønnes i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Studenterundervisernes Landsforbund.

Nærmere information ved henvendelse til sekretær Rigmor Jepsen, tlf. 6550 2332.

Instruktorstillinger kan kun søges af studerende (der skal vedlægges en eksamensudskrift).

Ansættelsesperioden for en instruktor vil være 1, 2 eller 3 år. Dette kan man få oplyst ved henvendelse på instituttet.

Ansøgere skal vedlægge et karakterudskrift og et CV, der blandt andet oplyser om tidligere undervisningsvirksomhed og relevante faglige kvalifikationer.

Der gøres opmærksom på, at der ikke er noget krav om, at den ansatte har timer hvert semester i ansættelsesperioden. Timer tildeles semestervist i det omfang, det er muligt.

Side 22

Husk at oplyse både postadresse, telefonnummer og mail-adresse. Alle ansøgere skal udfylde og vedlægge skema om ”oplysning om deltidsansættelse (r) ved Syddansk Universitet”.

Skemaet downloades fra følgende netadresse: http://intern.sdu.dk/enheder/personale/ Ansaettelsesforhold/DVIP/ (skema D). Ansøgningen vil kun komme i betragtning, hvis skemaet er udfyldt. Universitetet opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge. Ansøgning mærket stilling nr. 081021015 skal være Personalekontoret, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 5230 Odense M eller pr. mail: pers@ sdu.dk i hænde senest den 25. februar 2008 kl. 12.00.


Stillingsopslag

Lægevikarer søges Medicinsk afd., Sygehus Sønderjylland, Haderslev Vi søger studerende på 9-10. semester, som kunne tænke sig ansættelse fra 1. feb. til 1. sept. 08 eller efter aftale. Vi er meget fleksible og vil også gerne have studenter, der ønsker ansættelse i kortere eller længere perioder f.eks. sammenhængende uger. Der er et godt undervisningsmiljø og studenterne deltager i undervisningen på lige fod med turnuslægerne.

latorium med fokus på især lungemedicinske og endokrinologiske patienter. Akut visitationsafsnit med 11 senge, heraf 2 overvågningssenge.

Medicinsk afdeling har 94 senge fordelt på følgende måde:

Hæmatologisk sektion: Vi varetager centerfunktionen for hele den maligne hæmatologi. Afsnittet består af et dagafsnit samt et stort ambulatorium. Til afsnittet er tilknyttet overlæger fra hæmatologisk afd., Odense Universitetshospital.

En intern medicinsk sektion har 28 senge fordelt på 2 sengeafdelinger. Her varetages almen medicin, lungemedicin, endokrinologi, infektionsmedicin, nefrologi, gastroenterologi etc. Der er ligeledes tilknyttet et stort ambu-

Geriatrisk sektion: Geriatrisk sengeafdeling består af 24 stationære senge og et akut apopleksiafsnit med 15 senge, hvor vi varetager funktionen for hele den nordlige del af Sønderjylland. Der er tilknyttet et geriatrisk team, der

varetager specialiseret rehabilitering, udadgående funktion samt for- og efterambulant funktion. Kardiologisk sektion: 26 stationære senge samt et stort kardiologisk laboratorium, hvor der foretages KAG, pacemakerimplantationer og -kontroller, Holter monitorering og arbejdsforsøg. Der er tilknyttet hjerterehabilitering- og hjerteinsufficiensklinik. Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. Yderligere oplysninger kan fås ved ledende overlæge Bente Lyck, tlf. 7427 3534 (dir.) eller 2181 1052

Stillingsopslag

Faglig vejleder på Folkesundhedsvidenskab i Esbjerg En stilling som faglig vejleder ved Folkesundhedsvidenskab i Esbjerg er ledig til besættelse snarest muligt.

Vi forventer, at du er ansvarsbevidst og stabil. Du skal være god til at se muligheder frem for begrænsninger og være god til at kommunikere.

Er du interesseret i at arbejde med rådgivning og vejledning vedrørende studieordninger, dispensationsregler, orlov, merit, studiestruktur og andre spændende emner relateret til det at være studerende ved Folkesundhedsvidenskab, så er arbejdet som faglig vejleder måske noget for dig. Som faglig vejleder deltager du endvidere i studienævnsmøderne som observatør, og du vil også skulle vejlede potentielle studerende mundtligt og skriftligt.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Janne Krogh, studiesekretariatet, tlf.6550 4216, eller faglig vejleder Steen Jepsen på : fv-fsv@post.sdu.dk

Du kommer til at arbejde selvstændigt med fleksible arbejdstider. Det ugentlige timetal er p.t. 3 timer.

Aflønning finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Studenterundervisernes Landsforbund. Motiveret ansøgning, mærket ”08109” skal være Personalekontoret i hænde senest mandag den den 3. marts 2008.

Side 23


Stillingsopslag

Looking for a great job? Chiropractie Emmen-Kampen

EMMEN-KAMPEN: Attention newly graduating students or more experienced ones: Looking for a great job? We are looking for dedicated chiropractors to join our practices in the Netherlands (Emmen-Kampen). Techniques used are among others Diversified, Thompson drop, Gonstead etc. Together we stand for over 70 years in chiropractic practice experience. Many new patients and a full agenda is a guarantee. We are looking for someone with special interest in treating babies and children. In the process, learn how to master a great practice. Please contact Henk Loves at Brinkenhalte 20, 7812 HX Emmen 0031621292433 , fax 0031591357975, E-mail loves@wanadoo.nl. Visit our Web site at www.chiropractie-emmen.nl.

Studienævnsmøder

Studienævnsmøder Medicin Møde 4. februar 17. marts 21. april 19. maj 16. juni

Ansøgningsfrist 24. januar 6. marts 10. april 8. maj 5. juni

Idræt & Sundhed Møde Ansøgningsfrist 5. februar 22. januar 19. februar 5. februar 18. marts 4. marts 15. april 1. april 20. maj 6. maj 24. juni 10. juni 26. august 12. august 16. september 2. september 28. oktober 14. oktober 18. november 4. november 16. december 2. december

Folkesundhedsvidenskab Møde 5. februar 4. marts 1. april 6. maj 3. juni

SuSuKa Næste møde i studienævn for den sundhedsfaglige kandidatuddannelse er den 14. februar med ansøgningsfrist den 31. januar.

Ansøgningsfrist senest 8 dage før mødet.

Sund & Hed

Sund & Heds nye kontor D. 1. februar fik Sund & Hed et kontor. Hidtil har redaktionen stået uden redaktionslokale eller deslige, men efter mange måneders håndværker-snavs, så står et helt nyt lokale i stuen WP19 klar. Kontoret deles med IMCC og Medicinerrådet. Indflytningen er allerede fundet sted. Derfor kan man nu på næsten alle tidspunkter af døgnet finde et redaktionsmedlem eller snuppe det nyeste eksemplar af bladet. Redaktionen arbejder p.t. på en fast kontor tid – opslag følger. Redaktionsmøder holdes hver anden torsdag, og alle er velkomne – se opslag i bladet.

Side 24


IMCC

Ny kontortid i IMCC Vi er flyttet til stuen i WP 19 Der vil være åbent på IMCC kontoret Tirsdag kl. 11-13 (gælder fra uge 9 til uge 11)

Vi håber, du kommer forbi, hvis du har nogle spørgsmål ang. IMCC´s mange projekter. Ellers kan du skrive en mail på imccodense@gmail.com forårshilsner fra Sara Munk Jensen, sekretær i IMCC

Faglig vejleder: Medicin

Sygemelding og udeblivelse Eksamen: Hvis du bliver syg efter frameldingsfristen til eksamen eller under eksamen, så skal du med det samme indsende en lægeerklæring til studiesekretariatet. Det er den eneste måde, du kan blive sygemeldt på. Eksamen vil således ikke tælle som et forsøg. Hvis du ikke indsender en lægeerklæring umiddelbart, vil du blive registreret som udeblevet, og eksamen vil tælle som et forsøg. Man har 3 forsøg til at bestå eksamen. Lægeerklæringen skal være en standard UARBEJDSDYGTIGHEDS-erklæring, der dokumenterer, at du er uarbejdsdygtig pga. sygdom samt varigheden af uarbejdsdygtigheden. Klinik: Hvis du bliver syg, mens du er i klinik, skal du gøre følgende: • hvis der er tale om en enkelt dag, så meld dig syg på afdelingen og træf en aftale med den kliniske

lektor om erstatningstimer. hvis sygdommen er længerevarende og betyder, at du ikke består dit klinikophold, skal du sygemelde dig både til afdelingen og samtidig indsende en lægeerklæring til studiesekretariatet. Det er vigtigt, at dette sker straks, da du ellers vil blive registreret som udeblevet.

Hvis du udebliver fra en klinikperiode, kan du tidligst tildeles en erstatningsperiode semesteret efter. Her vil du komme bagerst i køen både til holdfordeling og praktikstedsfordeling. Du kan ikke selv arrangere en erstatningstjeneste i Danmark eller tage opholdet i udlandet. Det er derfor meget vigtigt, at du deltager i de klinikperioder, du har tilmeldt dig, da det ellers vil betyde, at du bliver forsinket på studiet. Lægeerklæringen skal være en standard lægeerklæring, der dokumenterer, at du er uarbejdsdygtig pga. sygdom samt varigheden af uarbejdsdygtigheden.

Er du eller din kæreste gravid? Vidste du, at der faktisk er udarbejdet en vejledning til medicinstuderende, der planlægger at få børn i løbet af deres studietid? I vejledningen kan du læse lidt om de forskellige regler og lign., som er relevante, hvis man får børn eller er på barsel under studiet. Du finder vejledningen på følgende link: http://www.sdu.dk/health/download/ studieinformation/medicinkand/barselsvejledning.pdf Har du spørgsmål i denne forbindelse, så kom op og snak med os i vores træffetid.

Side 25


Faglig vejleder: Biomekanik

Vigtig information til alle biomekanik studerende:

Nye regler for skrivning af speciale Der er trådt nye regler i kraft for skrivning af speciale. Disse regler gælder for hele universitetet. Man kan maksimalt være indskrevet som specialestuderende i 6 måneder. Det vil sige, at fra den dato man afleverer sin synopse, har man 6 måneder til at lave sit speciale. Dette gælder både for den gamle og nye (indskrevet 2006 eller senere) studieordning. For studerende på den gamle studieordning gælder følgende: Man kan aflevere sin synopse, når man har gennemført specialeforberedende kursus på 7. semester, dog senest 1 måned ind i 8. semester. Pga. disse nye regler,

opfordres de studerende til at starte tidligt med deres speciale! Start allerede på 6.-7. semester med at tænke over emne, finde en vejleder, og evt. skrive synopsen. Man bør lave en god del forarbejde, for 6. måneder går hurtig, hvis man skal starte fra ”scratch”. Specialeregler findes på SDU’s gamle hjemmeside (link via den nye under” Din udannelse og Klinisk biomekanik Kandidat”). Har I spørgsmål, er I velkomne til at kontakte os. Med venlig hilsen Vibeke Larsen og Sanne Løbner Faglige vejledere, Klinisk biomekanik

Ny regel for fagtilmelding! Når man melder sig til undervisning bliver man automatisk tilmeldt eksamen. Man skal altså for fremtiden huske at afmelde sig eksamen, hvis man ikke ønsker at gå op – i stedet for at huske at melde sig til. Altså: Undervisningstilmelding = eksamenstilmelding.

Forening af Danske Lægestuderende præsenterer:

Carl-Mar Møller

MAND JER OP OG KOM TIL KRAVINDSAMLING TIL VORES KOMMENDE OVERENSKOMST OG ET MEGET UNDERHOLDENDE CARL-MAR MØLLER FOREDRAG!

Emil Aarestrup TORSDAG 27 FEBRUAR KL. 15.15

Side 26


FADL informerer Mærkesager FADL’s politikere har kæmpet en brav kamp om ændring af 4-års-reglen, siden sagen tog sin begyndelse i april 2007. Som medicinstuderende har du sikkert fulgt med fra sagens start, men hvordan ligger landet nu? Reglen eksisterer endnu, men der er blødt op på flere punkter: Man kan nu få fuld godtgørelse for en ph.d., og man har ligeledes mulighed for at få godskrevet arbejde for Læger Uden Grænser. Den gode stemning mellem foreningen af yngre læger (YL) og FADL er efter afsættelsen af YL’s tidligere formand og det meste af den gamle bestyrelse også ved at vende tilbage. FADL’s politikere har arbejdet hårdt på at genopbygge forholdet med den nye bestyrelse, som deler vores syn på den forhadte 4-års-regel. Status lige nu er en stævning af sundhedsministeren, da vores advokat mener, at tvangselementet i 4-års-reglen er grundlovsstridigt. Vi venter spændt på at se udfaldet heraf. Men afskaffelsen af 4-års-reglen er ikke vores eneste mærkesag. De mange aktive i foreningen arbejder på små og store sager, som har betydning for dig som medicinstuderende, FADL-medlem og vagttager. Du kan læse mere om disse på www.fadl.dk. Venlig hilsen Anders Kirkegaard formand FADL Odense

Overenskomstudvalget og Lægevikargruppen Kære FADL-medlem! Overenskomstforhandlingerne for SPV’ere, VT’ere og lægevikarer nærmer sig. Vi har derfor brug for dine meninger og ideer til, hvad FADL skal kæmpe for ved de kommende forhandlinger. For at give dig som medlem den bedste mulighed for at få indsigt i og påvirke overenskomsten har vi valgt at drage på et Roadshow rundt i landet. Vi har sammensat et hold bestående af FADLaktive, vores jurist Bo Christensen og vores faglige sagsbehandler Torben Conrad. For at krydre et i forvejen spændende program vedrørende din løn og rettigheder har vi inviteret selveste Carl-Mar Møller til at underholde dig med sit foredrag: Bliv en gladere kollega og kæreste. Carl-Mar er krops- og parterapeut, foredragsholder, forfatter, alt-mulig-mand og kendt fra medierne, hvor han altid er god for en provokerende og tankevækkende kommentar om diverse tabuemner. Så mød op torsdag den 27. februar kl. 15.15 i Emil Aarestrup og få din mening hørt, kast dine krav efter os og få et bedre liv med hjælp fra Carl-Mar Møller. Da vi regner med, at du bliver tørstig af at fortælle os om alle de ting, du synes, vi skal forsøge at forhandle os frem til, sørger vi naturligvis for lidt til ganen. Læs mere om vores arrangement på www.fadl.dk og i Magasinet.   Venlig hilsen dine overenskomstgrupper: • Overenskomstudvalget (OU): Peter Fraas Nielsen, Mads Ammitzbøl, Martin Rahbek, Benjamin Hoffman-Petersen og Lise Søndergaard Lægevikargruppen (LVG): Morten Hansen, Linda Billeschou og Lise Søndergaard •

Fest og Arrangementsudvalget Torsdag d. 28. februar kl. 19.00 gentager FADL succesen fra efteråret og inviterer FADL-medlemmerne med i biografen. Denne gang har vi valgt at vise To verdener, som handler om en pige, der er vokset op i Jehovas Vidner. Hun tvinges til at træffe sit livs sværeste beslutning, da hun forelsker sig i den lidt ældre Teis. Der er lagt op til en super hyggelig biograftur sammen med dine medstuderende og foruden billet, får du også en kaffe/øl/vand i Cafe Biografen. Du kan deltage i dette arrangement for den nette sum af 30 kr., men vær hurtig – der er ikke ubegrænsede billetter! Billetsalg i WP19 samt kantine II på uni: mandag og tirsdag d. 25.+26. februar kl. 12.00-12.15

Redigeret af Martin Bruno Pedersen, kommunikationsudvalget. Kontakt: martin.bruno@fadl.dk

Side 27


Ebrietas

FASTELAVNSFEST D. 11.04.08

Festen for alle studerende på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Så er det blevet tid til den næste, store EBRIETAS fest, denne gang med temaet FASTELAVNSFEST, og det sker på Universitetet i kantine II. Der bliver både plads til idrætsnørder, supermænd, slutty nurses, knoglevridere og kattekonger – til alle studieretninger og udklædninger. Traditionen tro starter vi festen med en lækker buffet fra Salt & Peber! Billetsalget til festen starter i Epstein Bar d. 4 april, hvor man også kan komme og få en øl med medlemmerne af Ebrietas, og husk: De første 100, der køber billet til festen i Epstein Bar d. 4/4, får en gratis spisebillet. VI GLÆDER OS TIL AT SE JER!

Syddansk Medicinhistorisk Selskab

Syddansk Medicinhistorisk Selskab

Foredrag 20. april Udviklingen 2000 - 2006 af geografisk oprindelse, studievarighed, postgraduat uddannelse, slutstilling og pensionering for 3055 lægevidenskabelige kandidater fra syddansk universitet, odense Formål og indhold: Lægeskolen er blevet mere søgt af studenter fra Sjælland, Jylland og udlandet og tilsvarende mindre af studenter fra Fyn. Den hyppigste studievarighed var op til 2005 syv til otte år, men med et tiltagende antal mere end otte år. Siden formuleringen af almen medicin som et speciale er den mediane uddannelsestid faldet fra elleve til syv år. Tiden fra kandidatår til erhvervelse af ph.d. er halveret siden 1990. Reference: Siboni K. Medical graduates (candidates) 1972-2001 from the University of Southern Denmark, Odense, 2.nd ed. Geographical supply and distribution, length of study, postgraduate education, specialties and main occupation. Dan. Med. Bull. 2003; 50: 85-89. Efter foredraget er der lejlighed til at stille spørgsmål til Knud Siboni. Målgruppe: Alle interesserede. Form: Foredrag. Underviser: Knud Siboni. Kursusledelse: Claus Fenger Tid: Tirsdag den 8.april 2008, kl. 19.30. Sted: Aarestrup auditoriet, Odense Universitetshospital.

Side 28


Organdonation

Hjælp danskerne til at tage stilling til organdonation den 5. april Langt de fleste danskere er positive overfor organdonation. Og mange har overvejet at tilmelde sig som organdonor. Men det bliver ofte ved overvejelsen. Og det efterlader spørgsmålet om organdonation til de pårørende, hvis uheldet en dag er ude. Derfor har Transplantationsgruppen og Sundhedsstyrelsen i fællesskab iværksat en kampagne, der skal få danskerne til aktivt at tage stilling til organdonation – for eller imod – ved at registrere deres holdning i donorregistret. Kampagnen går i luften efter påske, hvor der vil hænge plakater i alle større byer i landet, ligesom der vil være annoncer i alle de store dagblade og masser af omtale i medierne.

Kampagnen kulminerer lørdag den 5. april, hvor frivillige går på gaden over hele landet og deler foldere om organdonation ud. Ved at møde andre mennesker ansigt til ansigt, bliver spørgsmålet nærværende og vedkommende. Vi har derfor brug for din hjælp. Du kan gøre en forskel ved at bruge nogle få timer som frivillig med at dele foldere ud i din hjemby lørdag den 5. april. Få dine venner og familie med og gør dagen hyggelig og sjov. Tilmeld dig som frivillig på www.donordag.dk, og giv gerne informationen videre til dine venner, kolleger og bekendte. Du kan på den måde være med til at støtte en vigtig sag, der vedkommer os alle. Tag stilling. Nu.

Vi ses på gaden den. 5. april 2008

Side 29


Global Sundhed

Essaykonkurrence Essaykonkurrence om Global Sundhed for studerende ved Sundhedsvidenskab, SDU. Vinderen får en rejse til næste Global Forum for Health Research i Bamako i Mali. Og de bedste essays bliver trykt i Ugeskrift for Læger.

Dit essay skal tage udgangspunkt i, at sundhedsbegreberne er blevet udvidet med global sundhed. Der er globale sundhedsproblemer, der kræver globale løsninger, men der er også en lang række af globale muligheder, der er fulgt med globaliseringen. Vi vil gerne have, at dit essay tager udgangspunkt i en case omkring et lokalt

sundhedsproblem (ét eller andet sted i verden) og ud fra dét beskriver de globale sundhedsmæssige aspekter og de globale løsningsmuligheder, du ser. Det kan være fedme i Kina, Vollsmose og sukkersyge, rygning i Indien, bilulykker i Afrika, menneskerettigheder i Østeuropa eller fødevarepriser og hivinfektion – du bestemmer.

Essays sendes per e-mail til: msodemann@health.sdu.dk Lektor i global sundhed Morten Sodemann SDU-sundhedsvidenskab

NY DEADLINE: 1. marts. 2008 Pusterummet

Derfor er du single! Kan du skråle med til Mariah Careys” Hero” uden at misse et ord? Og har du tøjdyr siddende på din seng eller et par læderbukser i skabet? Ja, så er der stor sandsynlighed for, at du er single. Det samme gælder for mænd, hvis de altså ynder at benytte ordet ”babe” og engang imellem finder det morsomt at tage bille-

MEN because you... 1 Wear side-buckle shoes 2 Use the word “chillax”, as in “chillax, babe” 3 Use the word “babe” 4 Have glow-in-the-dark stars above your bed 5 Have nothing but a broken sandwich toaster, a camp bed and a 60in plasma screen in your flat 6 Believe that certain things are self-cleaning 7 Wear short-sleeved shirts in the summer, but are not a postman 8 Wear a duffel coat in the winter, but are not Paddington Bear 9 Have “Thug Life” tattooed across the back of your neck 10 Have sold your forehead to an internet advertising agency 11 Affectionately address your friends as “stinker” 12 Prefer the “fist bump” when meeting strangers, and always insist they “lock it in” 13 Have knees that chafe 14 Regard the in-flight meal as the highlight of any flight, or holiday, for that matter 15 Own a pair of Crocs 16 Are only gay when you’re drunk

Side 30

der af deres genitalier. Selvom det efterhånden er to måneder siden, at The Times samlede 25 grunde til, at hhv. mænd og kvinder er singler, så mener Pusterummets redaktion, at det godt kan bære en gentagelse. Så her følger grundene til, at du stadigvæk er single: 17 Stand for the national anthem 18 Refuse to remove your Bluetooth headset before making love 19 Throw baked beans at people who tease you 20 Shave your legs “for sporting purposes” 21 Have ever taken more than one mobilephone photograph of your genitals 22 Have telephoned in a late-night radio dedication 23 Have a stuffed parrot on your shoulder 24 Believe all worthwhile women are under 25 25 Have a name for it

WOMEN because you... 1 Have a calendar stuck to your wall with pictures of babies in plant pots 2 Have a “lucky” thong 3 Have more than zero stuffed animals on your bed 4 Still use scrunchies 5 Are described by your friends as “mad!” 6 Are described by your friends as “Samantha” 7 Know all the words to Mariah Carey’s Hero 8 Have written poetry in Costa Coffee 9 Use the expression “defo”

10 Have an extremely long nail on one of your little fingers 11 Have ever got corn rows on holiday 12 Get visibly angry if people don’t get what you’re trying to mime in charades 13 Spell your name with a “y”, where there should really be an “i”, as in “Clayre” 14 Dot your “i”s with a circle 15 Posed with your cat for your Facebook profile photo 16 Have a five o’clock shadow 17 Have bought yourself a Ginsters All Day Breakfast Roll 18 Write in coloured ink and/or use smiley faces in handwritten letters 19 Think the energy crisis can be solved with crystals 20 Will not relinquish control 21 Spend all your time with your best friend and her husband 22 Own 27 volumes of Now That’s What I Call Music! 23 Have mistakenly given yourself “wedding hair”, thanks to overzealous use of curling tongs 24 Have said, “Oh my God, you’re a Gemini?” 25 Own a pair of leather trousers


Andre medier skriver... Zoo-gæst gav tigerunge mund til mund Hun lod sin menneskebaby sidde for sig selv og sprang ind for at redde en tigerbaby. Den 24-årige medicinstuderende Janine Bauer handlede resolut, da hun i sidste uge var på besøg i Bergzoo i den tyske by Halle. Sammen med sin godt 1-årige søn Gustav var hun vidne til, at en fire måneder gammel malaysisk tigerunge fik et stykke svinekød galt i halsen. Den lille krop sitrede ukontrolleret i nogle sekunder, og så faldt dyret bevidstløst om. 8. februar 2008 Politiken.dk Radiologists Will Be Able To ”Feel Organs” New software developed by Erik Vidholm at the Uppsala University in Sweden will allow physicians to view radiographic images as stunning three-dimensional models, allowing for increased diagnostic utility. (...) With the aid of computerized image analysis, it may be possible in the future for radiologists to feel images with the help of a threedimensional mouse. Erik Vidholm at Uppsala University has been involved in developing the new technology, which makes it easier to diagnose and plan the treatment of cancer, for instance. 8. februar 2008 Medgadget.com Højt blodsukker påvirker hukommelsen Forhøjede blodsukkerniveauer kan påvirke hukommelsen negativt hos kvinder, der ikke har diabetes. Det viser en undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Diabetes. Forskerne har analyseret data fra 411 raske personer fra to sundhedsdatabaser, og resultaterne viser, at høje blodsukkerværdier er forbundet med reduceret hukommelse hos kvinder. Effekten sås dog kun på den såkaldte episodiske hukommelse, som blev reduceret med i gennemsnit 20 pct. hos kvinder med højt fastende blodsukker. Nogen signifikant forværret hukommelse blev derimod ikke fundet blandt mænd. 8. februar 2008 Dagensmedicin.dk Finnish patient gets new jaw from own stem cells Scientists in Finland said they had replaced a 65-year-old patient’s upper jaw with a bone transplant cultivated from stem cells isolated from his own fatty tissue and grown inside his abdomen. Researchers said on Friday the breakthrough opened up new ways to treat severe tissue damage and made the prospect of custom-made living spares parts for humans a step closer to reality. ”There have been a couple of similar-sounding procedures before, but these didn’t use the patient’s own stem cells that were first cultured and expanded in laboratory and differentiated into bone tissue,” said Riitta Suuronen of the Regea Institute of Regenerative Medicine, part of the University of Tampere. She told a news conference the patient was recovering more quickly than he would have if he had received a bone graft from his leg. 1. februar 2008 Reuters.com Generne styrer døgnrytmen Personer, der tror, at det at komme op om morgenen kun er et spørgsmål om disciplin, tager fejl. Vores døgnrytme er indkodet i vores gener, viser en undersøgelse publiceret i det videnskabelige tidsskrift Proceedings of the National Academy of Science. Bag undersøgelsen står forskere fra Tyskland og Schweiz under ledelse af søvnforskeren Steven Brown fra universitetet i Zürich, som ville finde ud af, om det er genetisk betinget eller kulturelt bestemt, hvem der er morgenfriske A-mennesker, og hvem der er natteravne og dermed B-mennesker. Forskerne har taget hudceller fra 28 forsøgspersoner og kortlagt døgnrytmen i hver enkelt celle og i forlængelse af det hos de personer, som cellerne tilhørte. 29. januar 2008 Politiken.dk

Træffetider faglige vejledere Idræt & Sundhed Kristian og Rune Mandage 10:30 – 12:30 (Rune) Onsdage 12:00 – 15:00 (Rune og Kristian) Fredage 13:00 – 15:00 (Kristian) Sted: For enden af B1913gangen, ned mod bevægelsessalen Telefon: 65 50 34 45 Mail: Fælles: fagligvejleder_idraet@health.sdu.dk Rune: reie@health.sdu.dk Kristian: kmunksgaard@health.sdu.dk

Den sundhedsfaglige supplerings- og kandidatuddannelse Lise Bendixen Onsdag 9:00 - 10:00 Sted: WP17, 1. sal Telefon: 65 50 38 18 E-mail: fv-susuka@health.sdu.dk

Folkesundhedsvidenskab Steen Jepsen Onsdag klokken 8.30 - 10.00 Sted: Esbjerg Telefon: 65 50 15 63 E-mail: fv-fsv@post.sdu.dk

Biomekanik Lærke Stidsen og Vibeke Larsen Mandage kl. 8.30-10.30 (Vibeke) Tirsdage kl. 8.30-10.30 (Sanne) Første træffetid uge 46 Vi holder fri i juleferien (uge 52). Januar/februar 2008 Vi besvarer mail og træffes efter aftale. Første ordinære træffetid til foråret i uge 9 Sted: kontoret ligger for enden af B1913 gangen ved idræt Telefon: 65 50 29 78 E-mail: fvkb@health.sdu.dk

Medicin Anne Cathrine Haug, Hanne Beck Hansen, Nivethitha Ilangkovan, Sidsel Arnspang og Mikkel G. Mieritz Mandag - torsdag 11.15-15.15 Sted: Winsløwparken 17. 1 sal. Telefon: 65 50 38 18 E-mail: fv@health.sdu.dk Ved akutte problemer kontakt Jane Westergaard på 65 50 29 05 Side 31


2008

kalender

Aktivitet

Dato 22. feb

Sund & Hed nr. 3 deadline

22. feb

IMCC: Flygtningegruppen, foredrag

26. feb Kl. 17:30, Emil Aarestrup aud.

Specialemøde, Cand.Scient.San.

27. feb kl. 10.15 i lokale 19.02

Kravsindsamling til overenskomstforhandlingerne i FADL og foredrag med Carl-Mar Møller

27. feb Emil Aarestrup kl 15.15

IMCC: Flygtningegruppen, foredrag

28. feb Kl. 18, WP15 st.aud

FADL, biograftur ”To verdener”

28. feb kl. 19. Billetsalg i WP19 & kantine II på uni: d. 25.-26. feb. kl. 12.00-12.15

Studienævnsmøde, Folkesund.

4. mar Ansøgnigsfrist 8 dage før

Ebrietas Fastelavnsfest

11. apr Billetsalg starter i Epstein Bar 4/4

Essaykonkurrence, Global Sundhed deadline

1. mar

Sund & Hed nr. 3 udkommer

7. mar 7. mar

Studienævnsmøde, Medicin

17. mar Ansøgnigsfrist 6. marts

Studienævnsmøde, Idræt

18. mar Ansøgnigsfrist 4. marts

Sund & Hed nr. 4 udkommer

22. mar

Donordag.dk, tilmeldingsfrist

24. mar

Sund & Hed nr. 5 deadline

28. mar

Studienævnsmøde, Folkesund. Take a Load of Your Feet, DJ-night

1. apr Ansøgnigsfrist 8 dage før 4. apr Alibi: Supperclub

Sund & Hed nr. 5 udkommer

11. apr

Sund & Hed nr. 6 deadline

11. apr

Fastelavnsfest, Ebrietas

11. apr Billetsalg starter 4. apr i Epstain Bar

Studienævnsmøde, Idræt

15. apr Ansøgnigsfrist 1. april

Foredrag, Medicinhistorisk Selskab

20. apr kl. 19.30, Aarestrup

Studienævnsmøde, Medicin

21. apr Ansøgnigsfrist 10. april

Specialemøde, Cand.Scient.San.

23. apr kl.10.15 i lokale 19.01

Sund & Hed nr. 6 udkommer

25. apr

Sund & Hed nr. 7 deadline

25. apr

Studienævnsmøde, Folkesund.

ID-nr. 42474

Sted/andet

Sund & Hed nr. 2 udkommer

Sund & Hed nr. 4 deadline

Maskinel Magasinpost

6. maj Ansøgnigsfrist 8 dage før

Har du noget, du vil have i kalenderen? Skriv til sundoghed@health.sdu.dk

Sund & Hed er DIT blad. Har du noget på hjerte, så send det til os!

Afsender: Sund & Hed Franzen PortoService Postboks 9490 9490 Pandrup

Sund & Hed nr. 2, årg. 10  

Bladet for alle tilknyttet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU

Advertisement