Issuu on Google+

Bachelordelen til eksamen

Efter snart fire år er det den nyeste studieordning på medicin og kiropraktiks tur til at blive målt og vejet. Læs tema om evaluering af bacheloruddannelsen s. 4-7

BLADET FOR ALLE TILKNYTTET DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET, SDU

NUMMER 4 | ÅRGANG 12 | 26. MARTS 2010 | WWW.SUNDOGHED.SDU.DK | GRATIS


LEDER

Velkommen på forsiden

Med genbruget af et slogan fra et af dansk formiddagspresses flagskibe stillede Sund & Hed op på det seneste sundhedsmekka i Epstein Bar. Her handlede invitationen om at komme på forsiden dog ikke om, at vi på Sund & Hed vil til at udstille svin, svindlere og slupperter. Derimod sagde vi velkommen på forsiden til de fremmødte, som havde lyst til at være med i designprocessen af vores næste første side af Sund & Hed. Alle fik lov til at give et bidrag i form af tegning, tekst eller andet sjovt. Resultatet blev en collage, som du netop har bladret forbi for at læse denne leder. Så hvis du ikke rigtig gik på opdagelse i forsidens mange tilbud, skal der lyde en opfordring til lige at bladre tilbage og kaste et ekstra blik på bladets første side – et sammensurium skabt af dette blads læsere. Herfra lyder der en stor tak til alle bidragsyderne, hvad enten de tegnede, skrev eller byggede videre på andres bidrag. Det er rart som medie at være i kontakt med læserne. Men at få læserne til at bidrage er endnu større. Og er det fantastisk, når der bliver kommenteret på det, vi skriver. På samme måde er ideer til artikler eller andet indhold altid velkomne. Og på vores hjemmeside kan man altid give sin mening til kende – endda deltage i en afstemning. Så jo mere vi hører fra jer, desto bedre skulle bladet gerne blive. Ud over sundhedsmekkaet sætter dette blad for alvor fokus på den nye bacheloruddannelse på medicin – og dermed i store træk også på kiropraktik. For udenforstående er det lidt af en underlig bacheloruddannelsen, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på SDU for nogle år siden stablede på benene til de medicin- og kiropraktikstuderende. Der ligger eksamener hver ottende uge i fag med temmeligt eksotiske navne. »Regulation og kommunikation« samt »Fra rask til syg« er blot to eksempler. De første hold af medicin- og kiropraktorstuderende er kommet igennem den nye bachelordel. Den er altså mulig at fuldføre. Det er derfor på tide at stoppe op, kigge tilbage og gøre status. Det er den eneste måde at finde ud af, hvad der fungerede, og hvad der kan gøres bedre. Hvis man ikke stikker hovedet frem og melder ud, hvad man mener, så kører tingene bare videre i den samme rille. Det er altid nemt at gøre, som man plejer. At lave om kræver mod. Side 2

Vores tilgang til evalueringen af den nyeste bachelorstudieordning på medicin og kiropraktik er dog ganske uvidenskabelige. Den er mere ment som et debatoplæg. Vi har således sat tre studerende sammen og bedt dem om at komme med bud på ordningens gode ting samt ideer til det, der kan gøres bedre. På samme måde forholder fakultetet sig til det, der gik godt og skidt, da den nye bachelordel blev sat i søen. Det er ideer, man som læser kan være enige eller uenige i. Ideer man kan tage til efterretning eller skyde en hvid pind efter. Men uden ideer kommer man aldrig i gang med at gøre tingene bedre. Så opfat artiklerne om bachelordelen som et oplæg til diskussion. Brug dem og kom selv med input til det, der kan gøres bedre, så medicinuddannelsen i Odense i yderligere grad bliver et attraktivt og tiltrækkende studie. Debatindlæg – både korte og lange – modtages gerne på sundoghed@health.sdu.dk. Det er ikke sikkert, de ender på forsiden – men så kommer de et andet sted i bladet. Marius Kløvgaard Chefredaktør, Sund & Hed


INDHOLD Artikler Baggrund: Ny bachelordel kom godt fra start................................................................ Baggrund: Fødselsfejl er rettet til....................................................................................... Dekanens hjørne: Vi uddanner landets bedste klinikere............................................... IMCC: Folkeoplysning på gadeplan................................................................................ Fotoreportage: En fest med turbo på.............................................................................. Boganmeldelser.................................................................................................................. Reportage: Studerende på ski i Val Thorens................................................................... Filmanmeldelse: The Road................................................................................................ Fotoreportage: Sundhedsmekka et tilløbsstykke............................................................ Teateranmeldelse: Man tager ikke sin søster på brysterne...........................................

Side 4-6 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10-11 Side 12 Side 28 Side 30 Side 35 Bagsiden

Opslag

Diverse stillinger og studieinformation ..............................................................................

Side

Sund & Heds sundhedsquiz: Diagnose søges!.................................................................

Side

29

Side Side Side Side

31 32-33 33 34

13-27

Info Den sjove kalender ............................................................................................................. Andre medier skriver ........................................................................................................... Træffetider faglige vejledere ............................................................................................. Sund & Hed-kalenderen .....................................................................................................

Udgiver: Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU • Adresse: J.B. Winsløwsvej 19, 3. sal - 5000 Odense C • Oplag: 3100 • Hjemmeside: www.sundoghed.sdu.dk • E-mail: sundoghed@health.sdu.dk • Redaktionen: Nadja Albertsen, Jørgen Guldberg-Møller, Louise Bjørkholt Andersen, Monja Katinka Mönnich, Christiane Bay, Henrik Andersen, Mahtab Chehri og Kristian Winther • Redaktionssekretær Anders Valen • Layout: Lizandra Pultz Nielsen • Web: Christofer Herlin • Korrektur: Helle Karina Olesen • Tryk: Universitetstrykkeriet • Forsidefoto: Studerende på sdu

Indlæg til bladet modtages i Word eller RTF-format. Indlæg må som udgangspunkt maksimalt fylde 8000 tegn inkl. mellemrum, svarende til ca. 1,5 A4-sider. Dog må indlæg fra organisationer, der ønsker at bringe meddelelser, som skønnes relevante for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, max fylde én A4-side pr. blad. Vi opfordrer på det kraftigste til, at der medsendes billeder til artiklen og af skribenten (vedhæftes separat som JPG/GIF og ikke inde i et word-dokument). Indholdet i kommentarer og debatindlæg er ikke nødvendigvis udtryk for Sund & Heds holdning, men udelukkende udtryk for skribentens egne holdninger. Indlæg sendes til sundoghed@health.sdu.dk. Ved adresseændring får Sund & Hed automatisk besked fra Folkeregisteret, så det er ikke nødvendigt at melde flytning til os. Undervisere og ansatte på SDU skal dog melde flytning med angivelse af placeringen af kontor/dueslag til sundoghed@health.sdu.dk. Skriv til os, hvis du ikke modtager bladet.

SUND & HED FORÅR 2010 Deadline 26. marts 16. april 7. maj

Udkommer 16. april 1. maj 21. maj Side 3


BAGGRUND

Ny bachelordel kom godt fra start

To hold studerende har nu fuldført SDU’s nye modulopbyggede bacheloruddannelse på medicin og kiropraktik. Tilfredsheden er stor. Enkelte moduler kunne dog kortes ned, og et kernepensum kunne genindføres sammen med lidt ekstra klinik

Marius Kløvgaard Chefredaktør, Sund & Hed Genindfør en eksamen i kernepensum og kom med mere klinik og klinisk undervisning. Sådan lyder tre medicinstuderendes forslag til forbedringer af den forholdsvist nye bachelordel, som Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på SDU har skruet sammen til sine medicinstuderende. Det er efterhånden fire år siden, at bachelordelen på medicin – og dermed i store træk også på kiropraktoruddannelsen –  fik en ny studieordning. En studieordning med eksamener hver ottende uge i fag med så eksotiske navne som »Energi og vitale funktioner« samt »Angreb og forsvar«. To semestre er nu kommet helskindet igennem den nye bacheloruddannelse. For at gøre status satte Sund & Hed de tre medicinstuderende Christian Emdal og Anders Budtz fra 7. semester samt Kristian Winther fra 8. semester sammen for at høre, hvad der er gået godt og skidt på den nye studieordning. »Jeg valgte at læse i Odense på grund af den nye studieordning. Og det har jeg ikke fortrudt,« siger Anders Budtz. Uoverskuelig afslutning Både Kristian Winther og Christian Emdal er enige. Overordnet synes de alle, at rammerne for den nye bachelordel på medicin fungerer godt. »Noget andet er modulerne imellem. Der er ikke samme arbejdsbelastning, og jeg synes, den er for lav på modul 3, 11 og 12, og til dels også på modul 7 og 8,« siger Kristian Winther. Anders Budtz og Christian Emdal er ikke helt enige. »På modul 12 kan man altså læse meget, hvis det er,« siger Anders Budtz, hvorefter Christian Emdal tilføjer: »Man kan nærmest læse hele Medicinsk Kompendium.« De tre studerende forklarer, at modul 12 med navnet »Fra rask til syg« er et forberedende modul i klinik og sygdomslære. Det er her den kliniske tankegang præsenteres for de studerende via undervisning i kræft, almen sygdomslære og klinikophold. »Lektorerne mener, at det er unikt, at man nu starter med at læse i Medicinsk Kompendium allerede på 6. semester, så de studerende ikke først

Side 4

læser i alle mulige bøger og så først finder Medicinsk Kompendium frem til embedseksamenen på 12. semester,« siger Kristian Winther om det modul, han og de to andre har i friskest erindring. »Jeg synes bare, at det var for uoverskueligt med Medicinsk Kompendium. Det var frustrerende,« siger Anders Budtz. Arbejdsbyrden bør gøres ens Med hensyn til arbejdsbyrden på de enkelte moduler, er alle tre enige om, at den varierer for meget. Den kunne altså godt fordeles anderledes, så man ikke er ved at læse sig ihjel på enkelte moduler, mens andre er ren ferie. »Der er rigeligt med ferie på studiet. Så der er ikke behov for, at man holder fri på nogle af modulerne,« siger Christian Emdal. Han forklarer, at første semester på den nye bachelordel er en rigtig god indgang til universitetsstudiet medicin. »Arbejdsmængden på modul 1 var tilpas. Man skal jo lære at læse på universitetet. Så blev modul 2 noget hårdere, men sådan må det gerne være,« siger Christian Emdal og tilføjer: »Underviser John Chemnitz siger godt nok, at det ikke er godt, at der går et år, før man som ny medicinstuderende får anatomi. Men jeg synes ikke, at det gør noget. Emnerne på modul 1 og 2 er okay.« Alle tre studerende er dog enige om, at modul 3 med genetik sagtens kunne skæres ned, og at tiden i stedet kunne bruges på modul 4, hvor anatomiundervisningen ikke bare introduceres, men for alvor tager fart. »Hvis der var mere tid på modul 4, kunne det være, at man som studerende ikke bare læste i Chemnitz’ blå hæfter, men at man faktisk læste noget ekstra,« siger Anders Budtz. Mere klinisk farmakologi Hvor Christian Emdal og Kristian Winther begge holder på modul 10 som det bedste af bachelordelens 12 moduler, da der her undervises af lektorer med daglig gang på kliniske afdelinger, synes Anders Budtz, at modul 5 om hjerte og lunger samt modul 9 om centralnervesystemet var de fedeste. Alle er dog enige om, at man godt kunne putte mere undervisning ind i modul 7 og 8, der blandt andet omhandler endokrinologi og nyrerne. »Studerende fra SDU bliver ikke rost for deres farmakologiske viden. Det er

noget, man har mere af på de andre universiteter. Så man kunne godt putte mere farmakologi ind på modul 7, hvor det i forvejen introduceres,« siger Kristian Winther. »Og så kunne man gøre det mere spændende,« siger Anders Budtz. »Ja, ved at gøre undervisningen mere klinisk,« supplerer Kristian Winther. »Ja, for hvis de studerende skal op af stolen, så skal det være via klinisk undervisning,« siger Anders Budtz. Bacheloropgaven halter De tre studerende forklarer samstemmigt, at der også skal gøres noget ved b a c h e l o r p r o j e k t e t på modul 11. Måske skal det ikke ligefrem afskaffes, da den akademiske del af studiet er vigtig, ligesom det er vigtigt at kunne tilegne sig viden fra videnskabelige artikler. Men modulet kunne godt blive skåret til, mener de tre. En mulighed ville ifølge Kristian Winther være, at man samler undervisningen i statistik og epidemiologi i de første uger af modulet. »Jeg ved ikke, hvad man skulle gøre med eksamenen i fagene – måske lægge den sammen med den eksamen i biomarkører, som alligevel er på modulet. Men jeg tror, at de studerende ville være mere motiverede til at lære fagene, når de kommer sammen med bachelorprojektet,« siger Kristian Winther og fortsætter: »Man kunne også sagtens hæve barren for, hvad man kræver af det produkt, de studerende laver i firmandsgrupperne i løbet af modulet med bachelorprojektet.« Det synspunkt deler både Anders Budtz og Christian Emdal. »Vi lavede en bacheloropgave til et syvtal, som så blev trukket op til et tital ved eksamenen. Men i forhold til de andre moduler havde vi ikke lagt nær det samme arbejde i det,« siger Anders Budtz. Kristian Winther tilføjer, at man sagtens kunne hæve barren i flere af modulerne. »Det gjorde ikke noget, hvis det blev sværere at læse medicin i Odense,« siger han. Mangler klinisk undervisning Under alle omstændigheder mener de tre medicinstuderende, at man burde gøre op med ideen om, at hvert modul var på otte uger. I stedet skulle man indføre varierende modullænge ligesom på medicinuddannelsens kandidatdel.


BAGGRUND

»Det med otte ugers moduler er fint, og man vænner sig til at gå til eksemen hele tiden,« siger Christian Emdal og fortsætter: »Men man kunne godt skære nogle moduler til, så de var på tre eller seks uger.« De uger, man vinder ved at skære lidt hist og her, kunne så bruges til kliniske forelæsninger og mere casebaseret undervisning i løbet af bachelordelen. »Det specielle ved medicinuddannelsen i Danmark er jo, at det først er efter tredje år, at undervisningen bliver sygdomsrelateret,« siger Anders Budtz, hvorefter Christian Emdal fortsætter: »I Canada har de for eksempel allerede fra første semester en dags undervisning med klinik om ugen.« Tilbage med kernepensum Anders Budtz påpeger, at hvis man hentede nogle uger fra de forskellige moduler med lav arbejdsbelastning, kunne der også komme mere klinik på bacheloruddannelsen. En ide, som de to andre med begejstring deler. »Måske skulle man ikke op på ni uger lige som på den gamle studieordning. Men to uger er for lidt. Man når lige at komme ind på afdelingen, og så er det slut. Godt nok har man ikke så meget klinisk viden som studerende på bachelordelen. Men jeg synes, jeg lærte meget af klinikopholdet på modul 12,« siger Anders Budtz. En anden mangel ved den nye bachelordel er ifølge de tre studerende, der nu er i gang med kandidatdelen på SDU, at der ikke længere er en eksamen, der samler Anders Budtz, Kristian Winther og Christian bacheloruddannelse på SDU. Overordnet er op på de tre første studieår. »Når man står i det, ønsker de færreste ændringsforslag. Foto: Marius Kløvgaard en eksamen i kernepensum tilbage. Men det kunne være godt med en »Selvfølgelig er det hårdt, mens det står eksamen i fysiologi, biokemi, farmakologi på, men bagefter ville man være bedre og patologi til at afslutte bachelordelen,« stillet til at begynde på kandidatdelen.« siger Christian Emdal. Christian Emdal tilføjer: »Så ville man være rustet godt »I en ideel verden læste man selvfølgelig til kandidatdelen. Lidt ligesom selv op. Men det får man jo ikke gjort.« embedseksamenen ruster kandidaterne til lægelivet,« tilføjer Kristian Winther. Flytter ikke Han fortsætter: En anden nyskabelse på bachelordelen er, at modulerne består af forskellige spor, nemlig biomedicin, akademisk viden og færdighedstræning. Den ide kom dog Debatpanelet ikke helt så godt fra start. Kristian Winther læser medicin på 8. »Det var lidt noget Palle Pophår med de semester. Han var med på det første forskellige spor,« siger Kristian Winther, der hold på den nye bachelordel. var med på den nye studieordnings første Anders Budtz og Christian Emdal hold. læser medicin på 7. semester. De var Heldigvis blev der hurtigt rettet til. For med på det andet hold på den nye eksempel blev der indført en eksamen bachelordel. i færdighedstræning. Et tiltag, både Anders Budtz og Christian Emdal, der var på hold nummer to, roser.

Emdal har alle gennemført den nye de tilfredse, men har stadig et hav af

Faktisk har det meste af undervisningen på bachelordelen været god. Især holdunderviserne får ros med på vejen. »Overordnet har vi jo alle tre været glade for at læse medicin på SDU,« siger Christian Emdal. Anders Budtz tilføjer: »Jeg synes, det har fungeret så godt, at jeg slet ikke har tænkt på at flytte fra Odense for at læse kandidatdelen et andet sted.«

... Læs mere side 6-7...

Side 5


VOXPOP

Hvad synes du om bachelorprojektet? Monja Katinka Mönnich Stud.med., Sund & Hed Et af de moduler på bachelordelen af medicin og klinisk biomekanik, som debatteres meget blandt de studerende, er modul 11 med bachelorprojektet. Sund & Hed spurgte en række medicinstuderende om deres syn på modulet.

Davur, stud.med., 7.semester: »Hvad var godt ved bachelorprojektet?« »Det gode ved bachelorprojektet var muligheden for at få lov til at arbejde sammen med folk, som man slet ikke havde arbejdet med før. Jeg synes, jeg kom ind i en gruppe, hvor vi havde det herligt sammen, og jeg er utroligt glad for dem, jeg arbejdede med. De var sgu

Ditte, stud.med., 7. semester: »Hvad var godt ved bachelorprojektet?« »De sidste tre år har vi nu kæmpet os gennem rigtigt mange og rigtigt tørre kapitler om medicinsk statistik og epidemiologi. Det har været lidt

forfriskende at kunne bruge teorien i praksis nu og tænke selv, i stedet for at det hele bare er udenadslære.« »Hvad manglede?« »Der kunne godt have været flere praktiske oplysninger i manualen til opgaveskrivning – for eksempel om figurteksten tæller med? Så behøvede man ikke spilde sine spørgsmål til vejlederen på den slags. Desuden havde det været godt med mere end et vejledermøde, så man lige kunne få at vide, om man var på rette spor med sin opgave. Jeg kender heller ingen andre studier, hvor man kun har ét møde med sin vejleder i forbindelse med en bacheloropgave.« »Hvad har du lært?« »At man skal forholde sig meget kritisk til de resultater og konklusioner, man støder på. For eksempel konkluderede de i vores artikler rask væk på faktorer, de overhovedet ikke havde undersøgt i de pågældende studier.« »Hvad ville du gøre anderledes næste gang?« »Jeg vil ikke stresse så meget over den mundtlige eksamen – det var nogle søde, hjælpsomme læger, man blev lukket ind til, og ikke, som forventet, eksamensmonstre, der bare gik efter at få én ned med nakken.« »Hvad vil du anbefale næste bachelorhold?« »Glæd jer – for første gang i lang tid får I tid til at have et liv ved siden af studiet. Bachelorprojektet har været godt på flere måder. Det har været en stor udfordring at arbejde sammen i en gruppe på fire mennesker, for så er der mange meninger og holdninger, der skal stemme overens, og det hele skal gerne ende ud i noget, der virker som en helhed. Vi har lært at sortere i videnskabelige artikler, samt at udvælge brugbare og relevante artikler frem for irrelevant viden. Side 6

seje.« »Hvad manglede?« »Der manglede den dybere forståelse for, hvorfor vi egentlig gjorde, hvad vi gjorde. Der kunne nok også have været mere at kæmpe for, hvis vi selv havde noget indflydelse på emnet for projektet.« »Hvad har du lært?« »Jeg har lært mine gruppemedarbejderes kvaliteter at kende. Derudover har jeg lært at dokumentere alle skridt i en proces og at læse artikler grundigt og at forstå det mærkelige sprog, som den forskende verden vil tvinge os at også bruge.« »Hvad ville du gøre anderledes næste gang?« »Nok en bedre research, og så vil jeg forsøge at få indflydelse på emnet på en eller anden måde.« »Hvad vil du anbefale næste bachelorhold?« »At begynde tidligt, definere jeres mål – altså bare bestå, skrive godt, 12-tal – og så lægge arbejdsindsats efter det. Og så skal man tidligt i processen vælge nogle hyggelige mennesker at arbejde med« Stine, stud.med., 7. semester: »Hvad var godt ved bachelorprojektet?« »Bachelorprojektet har været godt på flere måder. Men det har været en udfordring at arbejde sammen i en gruppe på fire mennesker. »Hvad manglede?« »Jeg synes generelt, at vores bachelorprojekt var for let. Det bærer præg af, at det i virkeligheden mere er proforma, og at det er noget, vi gør, fordi alle andre studier gør det. Jeg synes blandt andet, at vi har haft for lang tid til det, hvilket har vist sig ved, at folk har været på ferie undervejs. Der har ikke været særlig stor seriøsitet omkring det blandt mine medstuderende, hvilket har gjort,

at mange ikke har prioriteret det højt nok. Jeg synes desuden, at vejledningen under projektforløbet ikke har været optimal. Nogle grupper har fået gennemlæsning af deres projekt, mens andre kun har kunnet stille enkelte korte spørgsmål til vejlederen.« »Hvad har du lært?« »På trods af den manglende seriøsitet har jeg trods alt lært noget. Jeg har lært kritisk gennemlæsning af videnskabelige artikler samt at sortere relevante artikler fra mindre relevante. Jeg har desuden lært at arbejde selvstændigt og i grupper med fokus på den interessante problemstilling, som vi gerne ville belyse.« »Hvad ville du gøre anderledes næste gang?« »Jeg ville helt klart sikre en større seriøsitet omkring projektet, da dette er drivkraften i et godt projektforløb. Dette kunne gøres ved en bedre vejledning både inden og undervejs.« »Hvad vil du anbefale næste bachelorhold?« »Jeg synes, næste hold skal give sig god tid til at vælge et interessant emne, og ikke blot det der ligger lige til højrebenet. Man bliver nødt til at udfordre sig selv, så man får noget lærerigt ud af projektet. Der er god mulighed for at skrive om virkeligt interessante emner, og hvis man er virkelig seriøs og skriver en god artikel, kan den måske udgives. Det er spændende arbejde, som man helt sikkert kan lære noget af, hvis man gider.« Ali, stud.med., 7. semester: »Hvad var godt ved bachelorprojektet?« »Det var egentlig ret fedt at skulle analysere sin viden frem for at beskrive den.« »Hvad manglede?« »Jeg manglende en specificering af opgavedispositionerne og nogle

vurderingskriterier for produktet og den mundtlige eksamen.« »Hvad vil du anbefale næste bachelorhold?« »Planlæg først og udnyt så tiden. Tag ud at rejse, dyrk dine interesser og spred god karma.« Hvad mener du? Skal bachelorprojektet tidsmæssigt skæres ned? Giv din mening til kende på vores hjemmeside: www. sundoghed.dk


Fødselsfejl er rettet til

BAGGRUND

Overordnet synes vicestudieleder Ulla Friis, at den nye bacheloruddannelse på medicin er kommet godt fra start. Ordningen er fulgt tæt og startvanskelighederne rettet hurtigt.

Marius Kløvgaard Chefredaktør, Sund & Hed Når en uddannelse laves fuldstændigt om, vil det være et mirakel, hvis alt fungerer perfekt fra starten. Sådan har det også været med den nye studieordning på bachelordelen af medicin. Men trods de gennemgribende ændringer, hvor fag som anatomi, biokemi og fysiologi blev integrerede, kom den nye studieordning godt fra start. Ud fra de studerendes evalueringer fremgår det, at langt de fleste er tilfredse med, at de store eksamener i netop anatomi, biokemi og fysiologi er blevet splittet op i mindre og mere spiselige integrerede eksamener. Samtidig er frafaldet på bachelordelen mindsket og gennemførselstiden kortet ned. Alt sammen noget, der ifølge Ulla Friis, vicestudieleder på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på SDU, vidner om succes. Hun forklarer, at især biomedicindelen på den nye bacheloruddannelse kom godt fra start. På samme måde er det gået gnidningsfrit med at få afholdt de mange løbende eksamener, som en struktur med moduler på otte uger giver. »Censorerne har været positive over for ændringen, og de studerende har leveret fine resultater,« siger Ulla Friis. Hun fortsætter: »Dermed antyder jeg dog ikke, at akademikersporet og professionssporet ikke har fungeret fra starten. De to spor kunne bare blive endnu bedre, og det er de på vej til at blive. Professionssporet var for eksempel ikke helt finpudset ved starten af den nye studieordning, men det er sket løbende og er på plads nu.« Tilfredse undervisere Ulla Friis forklarer, at der ud fra de studerendes tilbagemeldinger er indført en eksamen med en handlebane i faget »akut beredskab« i stedet for kravet om 80 procent fremmøde. Dertil sluttes undervisningen i »basal færdighedstræning« nu af med en OSCEeksamen, i stedet for det oprindelige krav om fremmøde. »Akademikersporet på modul B3 har

dog heller ikke været populært blandt de studerende. Men der arbejdes stadig meget for at ændre dette,« siger Ulla Friis. Det er ikke kun de studerende, der har taget vel mod den nye studieordning, der netop er funderet i evidensbaserede undervisningsformer. Noget, SDU – lidt overset – har forsøgt at profilere sig på ved konstant at indføre resultaterne fra den nyeste forskning i undervisningsformer, studieordningsopbygning og evalueringsmåder. Også underviserne har taget godt imod den modulopdelte bacheloruddannelse på medicin. »Det værste for underviserne har været at køre to studieplaner samtidig. Det gav en masse ekstraarbejde,« siger Ulla Friis og fortsætter: »Men underviserne har været enige om, at den nye studieordning udgjorde en tiltrængt modernisering, der tog hensyn til det ændrede patient-billede, der i dag findes med blandt andet flere ældre og mere fedme og andre livsstilssygdomme.« Ulemperne for underviserne har været de konstante eksamener og det at undervise i flere moduler samtidig. »Tænk bare på, hvor mange moduler en underviser som John Chemnitz leverer undervisning til,« siger vicestudielederen. Deltag aktivt Selv om den nye bachelordel er kommet godt fra start, kan den stadig gøres bedre. Og her har de studerende ifølge Ulla Friis en væsentlig rolle. På den nye ordning er der kommet betragtelig flere hold- og gruppetimer i stedet for forelæsninger. »Det er meget ressourcekrævende, men bestemt det værd, hvis studenterne altså benytter sig af tilbuddet og deltager aktivt i timerne,« siger Ulla Friis med ekstra tryk på aktivt. Desuden kunne de studerende blive bedre til at evaluere, i stedet for som nu, hvor kun hver fjerde gør det. Forslag fra studerende om, at der genindføres kernepensum, samt mere undervisning i farmakologi og klinik, deler Ulla Friis dog ikke. »Kernepensum blev i sin tid indført, fordi der kun var eksamener i enkeltfag som anatomi og fysiologi,

og fordi de studerende senere havde vanskeligheder med at integrere deres viden på en hensigtsmæssig måde. På den nye bachelor er fagene integrerede, så det overflødiggør en eksamen i et kernepensum,« siger Ulla Friis. Hun tilføjer, at mere klinisk undervisning ikke altid er bedre, og at der faktisk er anbragt al den generelle farmakologi, som det er rimeligt at putte ind i en bacheloruddannelse i medicin. »At arbejdsbyrden variere mellem modulerne, ser jeg ikke som et problem – tværtimod. Det har vi slet ingen planer om at ændre på,« siger vicestudielederen. Det samme gælder modullængden, da det administrativt er for besværligt.

Opbygning af bachelordelen Bachelordelen i medicin – og dermed i stor grad også i kiropraktik –  på SDU består af 12 moduler på otte uger med en efterfølgende eksamen. Undervisningen er funderet i tre spor: 1) biomedicinsporet – der blandt andet indeholder anatomi og fysiologi 2) akademikersporet – der blandt andet indeholder videnskabsteori og statistik 3) professionssporet – der blandt andet indeholder undervisning i lægelige færdigheder og klinik Undervisning i de tre spor indgår i større og mindre grad i de enkelte moduler.

Side 7


DEKANENS HJØRNE

Vi uddanner landets bedste klinikere Ole Skøtt Dekan For et par uger siden blev Sund & Hed omtalt i flere fynske medier, fordi sidste nummer af bladet fokuserede på, at antallet af stud.med.’er, som efter endt bachelorstudium søger kandidatuddannelsen i København, er gået op over de senere år. Med en vinkling, der var noget skarpere, end hvad der var lagt op til i Sund & Hed, kom emnet i det lokale TV2-Fyn. Så vidt så godt, det er jo fint at få universitetsstof i nyhederne. Det, som imidlertid ikke kom frem, var, at der egentlig altid har været en vis sivning af studerende fra Odense, særligt mod København, og at en betydelig del af den nu rapporterede ændring har en helt fredelig og naturlig forklaring. Tidligere har studerende flyttet fra Odense til København undervejs i bachelorstudiet, men dette er nu ændret. Som det også fremgik af artiklen i Sund & Hed, er det nu sådan, at man i København simpelthen ikke længere accepterer at modtage studerende undervejs i bachelorstudiet. Dette betyder selvfølgelig, at flytningerne nu kommer på én gang: Netop ved overgangen mellem bachelorstudium og kandidatstudium, i stedet for at være fordelt ud over en årrække. Hvis vi udelukkende ser økonomisk på sagen, er den nye adfærdsstruktur, hvor studerende flytter, når bacheloren er i hus, meget bedre end den gamle. De studerende gennemfører deres fulde bachelorstudium hos os, det vil sige, at SDU får STÅ-indtægterne for alle de tre år i bachelorstudiet. Da de studerende jo også er både velmotiverede og kvikke, gennemfører de i meget høj grad også deres bachelorstudium til tiden, hvilket yderligere udløser en færdiggørelsesbonus fra Videnskabsministeriet. Det er ikke helt simpelt at gøre op i tal, hvordan nettobevægelserne i studentertallene ser ud over årene. Den øgede bevægelighed blandt studenterne gør også, at vi får lidt flere studerende fra Århus og København, end vi gjorde tidligere. Således kom der otte i 2009 mod 1 i 2008. Hvis vi prøver at sammenligne det hold studenter, der blev optaget i 2003 – og som blev bachelorer i 2006 – med de, som blev optaget i 2006 – og som blev bachelorer i 2009 – har vi samlet set en øgning i bevægelsen væk fra SDU på 14 studenter. Disse ledige pladser på kandidatuddannelsen har vi fyldt op ved at optage en anelse flere internationale studerende, hovedsageligt nordiske

Side 8

studerende, der har taget deres bachelorstudium ved europæiske universiteter udenfor Norden. Er det godt eller skidt, at de studerende flytter rundt mellem universiteterne? Egentlig er der vel ikke noget galt i, at man er flytbar og søger afveksling. Som det fremgik af artiklen i Sund & Hed har rigtig mange studerende private grunde til at flytte: Man kommer oprindeligt fra hovedstadsområdet og søger tilbage til familie og venner. Nye kærester kan også være en grund. De ting kan vi ikke gøre meget ved på SDU. Men der blev også nævnt andre ting, og af dem blev Odense by i sig selv nævnt, som den vigtigste. Både byen og SDU arbejder aktivt med at gøre Odense til en aktiv og levende studieby. Her har by og universitet virkelig en fælles interesse. Jeg ved ikke, om alle kender Web-siden ”Odense som studieby” http://www.studieguiden.odense.dk/ , som Odense Kommune har etableret. By og universitet arbejder også aktivt for at få et optimalt samspil, blandt andet inden for ”Nordic City Network”. Man henviser ofte til Odense bys mindre størrelse som en automatforklaring på, at det skulle være svært at etablere miljøer, som er rigtigt attraktive for de universitetsstuderende. Det er nu ikke rigtigt. ”Univer-City”-samarbejdet mellem en række af mellemstore europæiske universitetsbyer rummer nogle af verdens bedste universiteter som for eksempel Cambridge og Oxford universiteterne. Med henholdsvis 125.000 og 142.000 indbyggere er begge byer mindre end Odense, der jo har 185.000 indbyggere. Vi deler størrelse med en lang række europæiske universitetsbyer. Når vi skal søge inspiration til fremtidig udvikling, er det derfor snarere udenfor landets grænser, vi skal kigge, end at prøve at få Odense til at se ud som en millionby. De særligt interesserede kan kigge i bogen ”Univer-City, The old middle-sized European academic town as framework of the global society of science – challenges and possibilities”. red. Bo Larsson, Sekel Bokförlag 2008. Det sidste emne, der kun blev strejfet i Sund & Heds artikel, men som kom til at fylde meget i TV2 Fyn, er de kliniske ophold. Jeg planlægger at lave en lidt mere samlet behandling af dette område

på et senere tidspunkt, men vil blot nu komme med følgende statement, som sikkert er provokerende for nogen: Ved SDU uddanner vi i øjeblikket Danmarks bedste klinikere. Man skal huske, at hovedårsagen til, at der blev skåret et halvt år af lægestudierne i Danmark – så det gik fra seks et halvt til seks år – var, at de studerende alt for ofte ikke lærte ret meget ved de daværende kliniske ophold. De opholdt sig i forskellige kliniske afdelinger i kortere eller længere perioder, men læringsudbyttet var utroligt varieret. Hvis man var heldig at være på en engageret afdeling, var det glimrende. Men for ofte var det ikke. Jeg har selv i tidernes morgen været gennem sådanne forløb som student i København. Med det nuværende system sikrer vi os, at de studerende har lært de ting, de skal kunne, når de er færdige, og vi sikrer os, at der er et match mellem basislægeuddannelsen og grunduddannelsen. Ikke at der ikke kan være en række ting og forhold, som vi skal kigge nærmere på i forbindelse med den planlagte revision af kandidatstudieordningen. Udgangspunktet er dog, at vi har en fagligt velbegrundet studieordning – men som sagt, mere om det senere.


KLUMME

IMCC - Folkeoplysning på gadeplan Anna, der er udsendt i Tumu, Ghana med IMCC Uland, deltager i årets parade på World AIDS Day. Der er både fokus på oplysning om AIDS, men i ligeså høj grad på at dæmme op for den diskrimination, som HIV-smittede oplever i stigende grad. Den store menneskemængde i og omkring paraden er en broget forsamling; børn og unge, deres lærere, ældre tilskuere og kondomuddelende NGO-folk, der taler med forbipasserende om AIDS. En gammel mand griner, da han får stukket to kondomer i hånden: ”Now I got the condoms, but where is the vagina?”

lokale NGO-medarbejdere har været aktive hele ugen med oplysningsmøder i kirker, moskeer og skoler, gratis testning, radiodebat på den nystartede Tumu FM og meget, meget mere. Alt sammen med fokus på diskrimination af AIDS-ramte, hvilket lige nu er et hot emne i det AIDS-relaterede udviklingsarbejde. Anna Aaby Udsendt med IMCC Uland, Ghana Der er langt over hundrede børn og unge, der står i klumper med deres skolekammerater. Langsomt, og med betydelig forsinkelse, stiller de op på række og geled klar til at gå årets AIDSmarch gennem Tumu. I hænderne har de store babyblå og lyserøde plancher med slagord som »Sig nej til diskrimination« og »AIDS smitter ikke gennem et smil«. Endelig træder Tumus lokale brassband frem foran rækkerne, og optoget sætter i gang. Slangen bevæger sig langsomt ud på vejen med kurs mod høvdingepaladset til lyden af to ivrige trommer og tre truttende messingblæsere. Aktiviteterne op til og på World AIDS Day er arrangeret af Sissala HIV/ AIDS Network (SHANET), der er en sammenslutning af lokale NGO’er. Vi, i IMCC-Ghana, har været med til at danne sammenslutningen, og den er nu næsten selvkørende. En masse af de

Diskriminering Da AIDS-epidemien tog fart i Afrika, og hjælpeorganisationer og NGO’er satte massivt ind for at bremse udviklingen, var oplysningskampagnerne så effektive, at få i dag er i tvivl om, at AIDS er farligt og smitter. Desværre var selvsamme kampagner ikke så nuancerede, at de kunne forhindre en afstandstagen, i de afrikanske befolkninger, overfor AIDSramte. I Tumu har vi for eksempel hørt en mand, der faktisk var ansat i en international NGO, fejlagtigt forklare, at HIV-smittede, på ondskabsfuld vis, uddeler tyggegummi, de har tygget på, til landsbybørn alene for at smitte dem. Resultatet af fordommene er, at HIVsmittede på al tænkelig måde forsøger at skjule deres sygdom – også selvom det betyder, at de ikke kan hente deres medicin på hospitalet. Dette gør de, fordi en afsløring kan betyde, at de udstødes fra familien, får frataget eller umuliggjort deres næringsvej, sulter og bliver totalt isoleret.

Grundtvig i Ghana Det er midt i alt dette, at jeg kom til at tænke på Grundtvig og hans folkeoplysning: »Oplysning være skal vor lyst, er det så kun om sivet, men først og sidst med folkerøst, oplysningen om livet.” Omstændighederne på hans tid var anderledes og målet et andet, men for den danske bondestand, såvel som for den ghanesiske, var og er almindelig viden om livets forhold en forudsætning for vækst. Det er en forudsætning for at kunne tale sin sag, men også en forudsætning for at kunne forstå sine omgivelser. Den massive kampagne om HIVsmittede og deres rettigheder som NGO’erne gennemførte på og op til World AIDS Day, er med til at højne Tumus befolknings bevidsthed om deres eget samfund og dets vilkår. Det kalder jeg folkeoplysning!

Prøv selv kræfter med IMCC Uland Kunne du tænke dig selv at komme ud med IMCC Uland og prøve kræfter med et primært sundhedsprojekt i et tredjeverdensland? Kunne du tænke dig 14 måneders eventyr i enten Bolivia, Ghana eller Mali? Så kontakt IMCC Uland eller kom til et af de halvårlige informationsmøder. Dato for næste møde kan findes i kalenderen i Sund & Hed, når den bliver fastsat. Se www.imcculand. dk for mere info. Side 9


FOTOREPORTAGE

En fest med Turbo på

Folkene bag Ebrietas havde begået et sandt scoop ved at kapre bandet Turbo Weekend til endnu en vellykket fest på fakultetet, der bød på massiv energiudladning på dansegulvet og kulminerede med crowd surfing. Henrik Andersen Stud.med., Sund og Hed Foto: Erlend Aabel og Mette Louise Gram Christensen Ebrietas har med tiden etableret sig som lidt af et brand på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, og ved den seneste fest var der absolut også god grund til at snøre lakskoene og sætte sig op på krikken med kurs mod uni. Det var den lange vej værd, for som proklameret havde arrangørerne sørget for at krydre aftenen med lidt musikalsk dynamit i form af festtroldene fra bandet Turbo Weekend. At drengene fra Turbo Weekend til fulde leverede varen og bragte temperaturen på gulvet op på kogepunktet, kan der ikke herske tvivl om. De nåede i den grad ud til det festglade folk, som kvitterede med en massiv energiudladning til de hypede beats. Stemningen var i den grad intens, og det var, som om hele folket var samlet i en enhed. Det hele kulminerede med en gang crowd surfing. Det veloplagte publikum vakte endda så stor glæde hos bandet, at de valgte at give de 509 gæster ekstra 20 minutters spilletid. Med et så vellykket arrangement er det svært at sætte en finger på noget. Ikke desto mindre sender jeg gerne opfordringen videre om, at det ville være hyggeligt, hvis der dukkede lidt flere fra anden del op til Ebrietas-festerne. Der kommer endnu en til efteråret, så der har du chancen igen.

Der blev skålet godt til festen.

De fremmødte kom tæt på bandet Stemningen var på toppen.

Dansegulvet var pakket.

Traditionen tro var der hotdogs til gæsterne. Side 10

Se flere billeder fra festen på www. sundoghed.dk


FOTOREPORTAGE

Turbo Weekend var hovednavnet ved den seneste Ebrietasfest. Bandet var så begejstret for publikum, at de spillede 20 minutter længere end planlagt.

Der var også øl til DJ’en

De fremmødte var tilfredse med festen.

Glade fremmødte satte gang i festen.

509 gæster dukkede op til Ebrietasfesten. Side 11


ANMELDELSE

Nyrefysiologi på dansk Marius Kløvgaard Chefredaktør, Sund & Hed

dem er der en del af, hvilket de første afsnit af bogen kan bevidne. De enkelte kapitler ender med en resumeboks, som på fin vis trækker det vigtigste frem. Som sagt har bogens illustrationer fået et løft. Der er blandt andet gode figurer og grafer, som beskriver behandlingen af organiske stoffer, som glukose, i nyrerne. Udover at være fine er illustrationerne også omfattende. Således er der ligefrem en figur, der viser lakrids’ rolle i forhøjet blodtryk og hypokalæmi. Faktisk minder nogle af figurerne i »Basal nyrefysiologi« om figurerne i Boron and Boulpaeps medicinske fysiologibog. De danske illustrationer er fuldt på højde med de amerikanske – for eksempel dem om opkoncentration af urinen og vandkanaler i nyrens samlerør.

Basal nyrefysiologi Finn Michael Karlsen, Niels-Henrik Holstein-Rathlou, Max Salomonsson og Charlotte Mehlin Sørensen ISBN: 978-87-628-0603-0 2. udgave 2009, Munksgaard Danmark, 248 kroner

Organet er lille, men betydningen er stor. Læren om nyrerne er således ikke til at komme uden om. Derfor kan det være godt med alternative lærebøger, der kan forklare et kompliceret emne med lidt andre ord. Når det kommer til nyrerne, er »Basal nyrefysiologi« fra forlaget Munksgaard netop et sådan alternativ til de engelsksprogede fysiologibøger. Og anden udgave af den dansksprogede lærebog tager på fin vis tråden op fra forgængeren. Illustrationerne er forbedrede, og der er kommet flere af dem, samtidig med at ikke mindst stikordsregistret er blevet udvidet. En af forcerne ved »Basal nyrefysiologi« er, at bogens opbygning ret stringent følger undervisningen i faget. Så de opgaver, man i undervisningen på SDU støder på, giver bogen gode og lettilgængelige svar på, mens man i andre af lærebøgerne ofte må bladre mere løst og fast for at stykke svaret sammen. Dertil giver nyrefysiologi-bogen fra Munksgaard en god gennemgang af formlerne inden for nyrefysiologien – og Side 12

Der er dog mangler i »Basal nyrefysiologi« i forhold til andre fysiologibøger. For eksempel er kanalerne og transportproteinerne i de forskellige afsnit af nyrerne ikke navngivet i bogens illustrationer. Det virker måske som en mindre ting. Men når der skal holdes styr på forskellige kanaler og ion-strømme i forskellige dele af nyrerne, kan det være meget lærerigt at have andet at hænge forskellene op på end et ionnavn og en pil. Alt i alt lever bogen dog til fulde op til det, den lover i titlen: Basal nyrefysiologi.

Fosterets udvikling i fin ny udgave

Langmans Embryologi T. W. Sadler ISBN: 978-87-628-0939-0 3. udgave 2010, Danmark, 575 kroner

Munksgaard

Umiddelbart set virker det bare som om, den nyeste udgave af »Langmans Embryologi« fra forlaget Munksgaard har fået ny farve på forsiden. Embryologibogen er nu blevet grøn, hvor forgængeren var blå og den første udgave rød. Men lige så snart man slår op i lærebogen, er det tydeligt, at denne 3. udgave har meget ekstra at byde på i forhold til forgængerne. Allerede på tredje side er der en flot figur i farver over, hvornår skadelige stoffer påvirker fosteret mest. Og bogens første kapitel handler om gener og signalering mellem celler, da det netop er det, der styrer fosterets udvikling. Ideen med kapitlet er at vise den udvikling, embryologien har gennemgået på det seneste. Godt nok er teksten i resten af bogen i store træk den samme som tidligere, men der er kommet nye billeder og illustrationer, hvoraf mange er i farver. Især de mange nye farvebilleder af børn med medfødte misdannelser giver embryologibogen et løft i forhold til tidligere udgaver. Samtidig har forlaget saneret ud i nogle af de mange elektronmikroskopibilleder af musefostre, som prægede forgængeren. At man som læser ikke kan se, hvordan et musefoster udvikler sig, gør ikke noget. De tilbageværende illustrationer og billeder giver til fulde et fyldestgørende indblik i udviklingen af et humant foster – både den almene udvikling og udviklingen af de specifikke organsystemer. Bogens faktabokse med kliniske aspekter og misdannelser er også blevet udvidede. For eksempel indgår der nu også et afsnit om embryonale stamceller. Den nye danske udgave af »Langmans Embryologi« har altså ikke kun fået ny farve på forsiden. Farverne har også indtaget bogen og givet den et gevaldigt løft.

Læs flere anmeldelser på: www. sundoghed.dk


STILLINGSOPSLAG

Faglige tutorer Medicin og Klinisk Biomekanik Kunne du tænke dig at give de kommende medicin- og biomekanikstuderende en god start på studiet? Er du interesseret i at få undervisningserfaring? Vil du give dine erfaringer om livet som studerende videre til andre? Hermed opslås et antal stillinger som faglig tutor ved bacheloruddannelserne i klinisk biomekanik og medicin. Arbejdet består for begge uddannelsers vedkommende af tutorfunktion for en gruppe på 9-12 studerende på 1. semester. Gruppen skal introduceres fagligt til studiet via en studiestartsopgave i september, introduktion til studie-/læseteknik samt andre fagligt relevante aktiviteter med formålet at facilitere overgangen til studiet. Det er tutorens opgave at afholde timerne i samarbejde med studiegruppen. Stillingerne som tutor for medicin kan søges af medicinstuderende og er som udgangspunkt af et års varighed. Man kan dog godt søge om kun at være ansat for ét semester. Stillingerne som tutor for klinisk biomekanik kan søges af biomekanikstuderende, og ansættelsen er af et semesters varighed, da der kun er studiestart for biomekanikstuderende en gang årligt. Vægtningen af timer med gruppen er 6 timer pr. uge i august/september og 2 timer pr. uge resten af 1. semester. Der afholdes obligatorisk tutorkursus lørdag den 19. og søndag den 20. juni. Derudover skal man kunne deltage i introduktionen af de nye studerende mandag den 30. august. Stillingerne aflønnes med 6 timer om ugen som faglig vejleder i henhold til overenskomsten mellem Studenterundervisernes Landsforbund/FADL og Finansministeriet. Medicinstuderende, der er i udenbys klinik i september, vil ikke komme i betragtning til stillingerne. Ansøgningen skal indeholde ansøgeres e-mail, postadresse og telefonnummer, en motiveret ansøgning, samt vedlægges et kort CV, som beskriver undervisnings- og ledererfaring mv. Den sendes til: Sekretær Anne Grete Petersen Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Winsløwparken 19, 3. 5000 Odense C Yderligere oplysninger kan indhentes ved henvendelse til projektkoordinator Rikke Vognbjerg på: rvognbjerg@health.sdu.dk eller til sekretær Anne Grete Petersen på tlf.: 6550 2997, eller e-mail: agpetersen@health.sdu.dk. Ansøgningerne skal være fakultetet i hænde senest onsdag den 12. maj 2010 kl. 12.00. Der vil være ansættelsessamtaler i uge 21-22. Indkaldelse til samtale vil ske pr. mail eller telefon i løbet af uge 20.

Side 13


STILLINGSOPSLAG Faglig vejleder på Idræt & Sundhed Stillingerne som faglige vejledere på bachelor- og kandidatuddannelsen i Idræt & Sundhed er ledige til besættelse pr. 1. august 2010. Stillingerne er normeret til 8 timer ugentligt. Arbejdsopgaver Som faglig vejleder skal du •

Vejlede studerende omkring den formelle tolkning af studieordningen, planlægning af studieforløb, meritoverførsel, konvertering, studieskift, udenlandsophold, eksamenstilmelding og diverse dispensationer.

Deltage i studienævnets arbejde.

Vejlede potentielle studerende vedrørende eksempelvis studievalg, krav og indhold.

Medvirke ved uddannelsesorienterende arrangementer som Åbent Hus, Studievalgsdage og lign.

Vi forventer, at du •

Har indgående kendskab til uddannelsen i Idræt & Sundhed og generelt er interesseret i de sundhedsvidenskabelige uddannelser på Syddansk Universitet.

Er udadvendt og engageret i dit arbejde.

Er god til at lytte og kommunikere.

Er villig til at deltage i efteruddannelse for studievejledere.

Ideelt set er bachelorstuderende, men det er ikke et krav – så søg alligevel, måske er det dig, vi leder efter.

Da en faglig vejleder også skal være rede til at støtte op omkring studerendes mere personlige problemstillinger, er din evne til at engagere dig i og med andre mennesker det vigtigste i stillingen. Tidligere erfaring med studievejledning er en fordel, men ikke en forudsætning for at søge stillingen. Indsend en motiveret ansøgning, hvori du beskriver dig selv, dine kvalifikationer og kvaliteter i forhold til at være faglig vejleder, samt hvordan du forestiller dig, at du passer ind som faglig vejleder. Evt. spørgsmål kan rettes til de faglige vejleder på idræt & Sundhed, tlf. 6550 3445/ e-mail. fagligvejleder_idraet@health.sdu.dk eller til studienævnssekretær Susanne Nicolaisen, tlf. 6550 2975 / e-mail: snicolaisen@health.sdu.dk. Ansøgning, løn og ansættelsesforhold mv. Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Studenterundervisernes Landsforbund. Universitetet opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge. Ansøgning mærket stilling nr. 10103 vedlagt CV, udskrift af eksamensprotokol samt evt. referencer skal være Personalekontoret, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 5230 Odense M eller pr. mail: pers@sdu.dk i hænde senest den 15. april 2010 kl. 12.00. Der afholdes samtaler primo maj 2010. Til ansættelse den: 1.august 2010 Ansøgningsfrist: 15. april 2010 kl. 12:00 Tjenestested: Odense Ansøgning mærket Stilling nr. 10103 sendes til: Personalekontoret Syddansk Universitet Campusvej 55 5230 Odense M eller pr. e-mail: pers@sdu.dk

Side 14


STILLINGSOPSLAG

Studerende søges til diabetes-projekt i Guinea-Bissau, Vestafrika Du er Medicinstuderende ved Syddansk Universitet.

Du har • Interesse for international sundhed. • Mod på at bo et år i Afrikas fattigste land, Guinea-Bissau. • Lyst til at forske i, hvordan vi bedrer sundhedsforholdene i Afrika. • Ambitioner om at skrive videnskabelige artikler på engelsk. • Ambitioner om at gøre en forskel. Vi kan tilbyde dig Et forskningsår på et dansk forskningsprojekt i Bissau, Guinea-Bissau, Vest Afrika (Bandim Health Project). Vi søger studerende til start sommer 2010, men vi er også interesseret i henvendelser fra folk, der gerne vil af sted senere. Forskningsåret omhandler diabetes-undersøgelser i en tvillingekohorte mhp. at identificere risikofaktorer for diabetes og nedsat glukose-tolerans. Diabetes er i kraftig stigning i Afrika – af hensyn til forebyggelse er det derfor nødvendigt at klarlægge årsagerne bedre. Tvillingekohorten er etableret som led i et Ph.d.-projekt, som finder sted i samarbejde med Infektionsmedicinsk Afd Q (OUH), Endokrinologisk Afdeling M (OUH) samt Dansk TvillingeRegister (SDU). Du kommer til at arbejde sammen med en eller flere andre studenter, Ph.d.-studerende og seniorforskere fra både Guinea-Bissau, Danmark og andre lande i et meget aktivt, ind imellem krævende, men også spændende forskningsmiljø. Vores studenter publicerer ofte mindst en artikel efter deres forskningsår. Løn og dækning af øvrige udgifter søger vi i fællesskab. Bandim Health Project (www.bandim.org) Har eksisteret som dansk-guineansk forskningsprojekt i Guinea-Bissau siden 1979 og har over 400 videnskabelige publikationer bag sig. Projektet er førende i verden på epidemiologiske studier af børnevaccinationer og langtidseffekter af børnesygdomme. Projektet følger regelmæssigt over 100.000 mennesker i landet og registrerer dødelighed, sygelighed og en lang række andre faktorer, som gør det muligt at evaluere eksisterende og nye sundhedsinterventioner. Hvis du er interesseret i at høre mere, kan du kontakte: Morten Bjerregaard-Andersen, læge, Ph.d.stud. Morten Sodemann, overlæge, Ph.d. Infektionsmedicinsk afdeling, OUH Infektionsmedicinsk afdeling, OUH E-mail: mban@dadlnet.dk E-mail: mortenso@dadlnet.dk, tlf.: 51228476

Side 15


OPSLAG Kandidatstuderende til forskningsprojekter søges Projekterne omfatter: a) b) c) d)

Telomerforkortning og DNA-skader i lungevæv ved kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL) Epigenetisk regulation af stamcellers fænotype Etablering af stamcellelinjer Mesenchymale stamceller som ny terapeutisk “delivery system” med tumor stroma som target

Projektarbejdet omfatter celledyrkning inkl. celletællinger, DNA/RNA teknikker, kloning og transfektion af celler, PCR, immunhistokemiske metoder, flourosens-mikroskopi og flowcytometri. Yderligere oplysning om stillingen fås ved henvendelse til Lektor, Ph.d., Nedime Serakinci, tlf. 36938864 el. e-mail: nedser@biopark-vejle.dk.

Grønlandsgruppen under IMCC arrangerer kliniske ophold i Grønland af én måneds varighed

Restpladser Klinikophold 2010/11 Grønland

Nuuk (lægeklinikken): 2 pladser hver måned i april, maj, juni, september, oktober, november og december 2010 og 2 pladser hver måned i januar, februar og marts 2011. Ekskl. kost & logi. Aasiaat: 2 pladser hver måned i, november og december 2010 og 2 pladser i både januar og februar 2011. Inkl. logi. Hvis der kommer 2 studerende, skal de kunne bo sammen. Husk studiekort. Ilulissat: 1 plads hver måned i april, maj og september 2010 og 1 plads i marts 2011. Inkl. logi. Maniitsoq: 1 plads hver måned i april, maj, juni, august, september, oktober, november og december 2010 og 1 plads hver måned i januar, februar og marts 2011. Inkl. kost & logi. Ittoqqortoormiit: 1 plads i august 2010. Inkl. logi. Paamiut 1 plads i april, maj, juni og september, oktober, november Interesseret? Find ansøgningsskema på imcc.dk og send det til os! Restpladser uddeles efter først til mølle-princippet. OBS! For studerende ved SDU er det nu muligt at tage det elektive klinikophold på enten 8. eller 10. sem. via IMCC Grønland Side 16


STILLINGSOPSLAG Info fra de faglige vejledere

Læsemakker Matchmaking! Til dig, der ønsker en læsemakker til din undervisning, eksamensforberedelse eller reeksamen, tilbyder de faglige vejledere at give en hjælpende hånd til din søgen. Ordningen kan også bruges af læsegrupper, som søger nye medlemmer. Kom forbi vores kontor og sæt dit opslag op. Læsemakker, til hvad? Drikke kaffe, højtlæsning af pensum, systematisk gennemgang af opgaver – svarene er mange, derfor er det vigtigt, at du stiller et ønske om, hvad du forventer af din læsemakker. På den måde kan vi hjælpe dig med at finde den læsemakker/læsegruppe, som passer bedst til dig. Med venlig hilsen Dine faglige vejledere på Medicin og Kl. Biomekanik   

Tilmeldingsfrist til kandidateksamen, medicin Skal du deltage i kandidateksamen på medicin til sommer 2010, så husk, at du skal tilmelde dig via selvbetjening inden d. 30. marts.   Med venlig hilsen Dine faglige vejledere på Medicin

Kandidatspeciale – afleveringstidspunkt Ved planlægning af forårets specialeforløb for de studerende på 11. semester har jeg desværre ikke været opmærksom på ændringer i skemaet for 11. semester, hvorved kandidatspecialet skulle være startet i uge 5, afsluttes i uge 21 og efterfølges af modul K13, Lægen og loven i uge 22-23. På langt de fleste vejledningsaftaler står derfor uge 22/23 som afleveringstidspunkt for specialet, hvilket jo kolliderer med Modul K13. Efter samråd med Eksamenskontoret er afleveringstidspunktet for disse specialer derfor ændret til uge 24, dvs. fredag den 18. juni kl. 12. Der skal ikke sendes ansøgning til studienævnet for at kunne aflevere i uge 24.   De studerende må naturligvis gerne aflevere specialet allerede i uge 21,

inden modul K13 starter, men det vil ikke koste et eksamensforsøg, hvis det først bliver afleveret i uge 24. Jeg kan oplyse, at specialeperioden uge 6-21 holder sig inden for de 16 uger, der er standardperioden for specialet.   Jeg vil anbefale, at studerende og vejledere snarest aftaler nærmere om afleveringstidspunktet, også med henblik på den efterfølgende eksamen, der jo med fordel kan afvikles inden sommerperioden starter.   Anne Grete Petersen Uddannelse & Kvalitet agpetersen@health.sdu.dk tlf. 6550 2997

Side 17


OPSLAG

Informerer

Har du betalt din Codan forsikring til FADL? Så er det absolut sidste chance for at få betalt din Codan forsikring. Indbetalingskort er udsendt i december. Hvis du ikke har modtaget det, skal du kontakte Anne-Marie omgående på amn@fadl.dk eller tlf.: 66 13 96 01. Hvis du har modtaget opkrævningen, men ikke betalt det, skal du gøre det omgående. Der udsendes ikke rykkere, så gør dig selv en tjeneste og kontroller, om du har betalt.

FADL til Sundhedsmekka Den 24. februar afholdt IMCC sundhedsmekka i Epstein Bar, hvor mange studenterorganisationer, deriblandt FADL, var mødt op. Det var en herlig eftermiddag, hvor FADL’s stand var godt besøgt og vi var i snak med gamle og kommende medlemmer. Tak for opbakningen. Vindere af den berygtede og IQ-krævende FADL-Quiz blev Mark Lyngbæk, 5. semester, der med 10 rigtige ud af 13 løb med førstepræmien i form af et gavekort til FADL Boghandel, Klinikbygningen. Super klaret! Andenpræmien, en billet til sommerfesten, vandt Linn Spangberg 1. semester. Tillykke!

Side 18


OPSLAG

SKAL DU VÆRE FIT TIL SOMMER!? FADL har netop indgüet en firmaaftale med Fitness World. For dig, der er medlem af FADL, betyder det, at du kan trÌne for følgende priser: TrÌning (PBS) – ingen binding:

Medlemskabet giver ubegrÌnset adgang til fitness samt holdtrÌning i alle Fitness World centre – du kan altsü ogsü trÌne, nür du er pü udenbys Fadl-vagt eller i klinik

Normalpris 229 ,- / mĂĽned FADL-pris 199,- / mĂĽned

TrÌn 2 (PBS) – ingen binding:

Giver dig ubegrÌnset adgang til fitness- samt holdtrÌning i alle vores centre. Derudover kan du som �TrÌn 2�, hver gang du skal ned og trÌne, tage en gÌst med – uden at denne behøver at vÌre medlem. Medlemskabet er personligt, sü du skal selvfølgelig trÌne med hver gang. Du kan dog ikke tage din gÌst med til holdtrÌning.

Normalpris 329 ,- / mĂĽned FADL-pris 275,- / mĂĽned

Fitness m. Wellness – ingen binding: Normalpris 329,- / müned FADL-pris 275 ,- / müned Startgebyr:

Normalpris 199 ,- FADL-pris 99 ,-

Der tilbydes endvidere følgende kontante medlemskaber: TRÆN FOR NEDTIL 166,58,-/müned Kontant 6 mdr. 1199,00 ,Kontant 12 mdr. 1999,00 ,Kontant Wellness 2999,00 ,-

Medlemsskabet giver ubegrÌnset adgang til fitness samt holdtrÌning i alle Fitness World centre. Beløbet betales pü en gang.

Hvis du allerede er medlem i Fitness World, kan du overføre dit nuvÌrende medlemskab pü www.fitnessworld.dk – dette koster 99,Du sparer altsü som nyt �FADL - Fitness World�-medlem op til 849 kr. det første ür, hvis du betaler medlemskabet kontant. Betaler du via PBS-aftalen sparer du 460 kr. Som eksisterende medlem af Fitness World sparer du 650 kr. om üret ved kontant medlemskab og 261 kr. det første ür og herefter 360 kr. om üret ved betaling via PBS-aftalen.

Alt, du skal gøre, er at komme ned til Anne-Marie pü FADLhuset. Medbring kontooplysninger til PBS, og hun vil sü hjÌlpe med oprettelsen. MFU, Fadl Odense

    

         

Side 19


OPSLAG

Foredrag om ortopædkirurgi Onsd 14. A ag den 16:15 pril kl. Aare i Emil strup Foredrag af prof. dr. med . og overlæge Søren Overgaard

Side 20


ViL Du VæRe en DeL AF FADL’S FORLAG?

Siden 1960’erne har FADL’s Forlag udgivet et hav af titler; primært til medicinstuderende, men også til læger og nu den brede befolkning. FADL’s Forlag har p.t. fire ansatte, der årligt står for 20-23 udgivelser. Det er både nye titler og opdateringer af FADL’s bibelklassikere, som du kan finde på din pensumliste. Men som noget nyt udkommer FADL’s Forlag også med bøger i 2010, som er målrettet til det brede marked – det kan blandt andet være biografier, bøger om sund livsstil eller slet og ret en lokumsbog fra den medicinske verden.

Rikke Luna Hall Sommer

Marianne Olsen

Forlagets profil bestemmes af bestyrelsen, som består af fire medicinstuderende samt to professionelle medlemmer, der desuden indgår i en tæt dialog med direktøren på forlaget. Til bestyrelsen er der tilknyttet 30 medicinstuderende som associerede. De er en slags 3. redaktør og indgår i en tæt dialog med direktøren og redaktørerne omkring udgivelse af nye bøger, feedback på kommende bøger samt rekruttering af forfattere. Forlagets ansatte og de associerede mødes fem gange om året til storredaktionsmøder – skiftevis i Århus, Odense og København – altid om fredagen.

Der er plads til ca. 10 associerede fra hver af de tre byer, og vi er hele tiden på udkig efter nye associerede, der har lyst til at bidrage til vores fælles forlag og indgå i et spændende samarbejde omkring det at lave bøger. Så går du på 1.-4. semester, og kunne du godt tænke dig at være en del af alt dette, er du velkommen til at sende en motiveret ansøgning til rs@fadl.dk. God semesterstart! Rikke Luna Hall Sommer Direktør FADL’s Forlag

Thomas Bo Thomsen

Malene Hornum

Side 21


OPSLAG

GENERALFORSAMLING 2010 i FNKS Torsdag d. 22. april 2010 kl. 17-19 Sted: WP 25 i auditoriet/cafeen Bestyrelsen indkalder hermed til forårets generalforsamling, hvor der skal vælges ny bestyrelse og formand. Efter generalforsamlingen vil der være hyggelig fællesspisning for dem, der har deltaget, hvilket arrangeres i samarbejde med FNKS’ festudvalg. Husk, at forslag skal være bestyrelsen i hænde senest 2 uger før generalforsamlingen. Den endelige dagsorden lægges ud på fnks.org en uge før generalforsamlingen. SÆT ALLEREDE NU KRYDS I KALENDEREN OG HOLD ØJE MED YDERLIGERE INFO PÅ FNKS.ORG! Med venlig hilsen Bestyrelsen i FNKS

Lær den blide indføring til rektaleksploration for dit og patientens bedste

Ekstra færdighedstræning i Laboratoriet for Kliniske Færdigheder betaler sig Laboratoriet for Kliniske Færdigheder tilbyder frivillig færdighedstræning, som understøtter den obligatoriske færdighedstræning på uddannelserne i Klinisk Biomekanik og Medicin. • Der tilbydes undervisning ca. 2 gange pr. uge af studenterinstruktorer. • Undervisningen er et supplement til den obligatoriske færdighedstræning, hvilket vil sige, at du skal have deltaget i den obligatoriske færdighedstræning, før du kan benytte dig af den supplerende færdighedstræning. Undervisningskalender kan ses på: http://www.sdu.dk/Information_til/Studerende_ved_SDU/Din_uddannelse/Medicin_kandidat/Professionssporet/ Faerdighedstraening/Supplerende%20tilbud%20om%20faerdighedstraening.aspx . • Tilmelding sker via lister på tavlen v. LKF • Husk at afmelde dig på listen, hvis du bliver forhindret. Pladsen kan ikke gives til en medstuderende, men går til en fra ventelisten. • Henvendelser vedr. holdbytte på obligatorisk færdighedstræning sendes til labkf@health.sdu.dk. Kontakt evt. Pia Juul & Jette Næsvang Koordinatorer, LKF Mail: labkf@health.sdu.dk, Tlf. 6541 4248 / 6011 4248

Side 22


Kunne du tænke dig at møde medicinstuderende fra hele verden, eller er du bortrejst til sommer? IMCC Exchange søger boliger og kontaktpersoner! Bolig Vi betaler 1600 kroner pr. måned for hver studerende. Der er mulighed for at have flere studerende boende i en lejlighed, men i dette tilfælde skal lejligheden være egnet hertil. Vi søger primært boliger, som ligger tæt på sygehuset og centrum. Perioden, vi søger boliger i, er juli og august 2010. Her må de studerende kunne disponere boligen/værelset, i samråd med udlejer. Der er nogle enkelte krav, vi stiller til boligen:

• • •

Der skal være en seng/madras til hver studerende. Sengetøj og håndklæde skal kunne lånes. Dersom der er flere studerende boende i en lejlighed, skal lejligheden have mere end ét værelse.

Vi, i IMCC Exchange, vil opkræve et depositum af lejer på 400 DKK/50 euro for at dække eventuelle uheld. Der er krav om, at alle de studerende, som kommer til Odense, skal have en dækkende forsikring. Hvis du også har en cykel stående, vil det være fint, hvis den studerende, som skal bo i din lejlighed, kan leje denne. For dette vil den studerende betale udlejeren 100kr. Ved du allerede nu, at du er bortrejst til sommer, så skynd dig at kontakte os! Kontaktpersoner Exchange modtager i april 2010 to piger fra Thailand og en pige fra Japan. Vi har fundet boliger til dem, men mangler endnu 3 kontaktpersoner! Perioden er: • •

5. april- 30. april 29. marts- 23. april

Kunne DU tænke dig at møde pigerne, og få en ven fra Thailand eller Japan? Så kan du nu blive kontaktperson for en af disse udenlandske medicinstuderende, som kommer til Odense i april. At være kontaktperson betyder ikke, at man skal holde en studerende i hånden hele tiden, men der er nogle opgaver, som man skal kunne gennemføre:

• • •

Møde den studerende på banegården, når han/hun ankommer til Odense og vise vedkommende hen til boligen. Følge den studerende op på afdelingen den første dag. Måske tage en tur i byen eller på café, alt efter hvad man har lyst til.

Hvis du synes, det lyder fedt, men desværre ikke kan i april, er der også mulighed for at være kontaktperson til sommer! Der kommer studerende fra hele verden i begge måneder (juli og august). Send os en mail eller sms, hvis du vil høre nærmere Vi håber at høre fra DIG på Med venlig hilsen Exchange Odense

leoodense@gmail.com

eller på telefon 53385756 (Helena).


Dixen Design

KLINISK NEUROPSYKIATRI

Raben Rosenberg, Per Jørgensen og Poul Videbech

KLINISK NEUROPSYKIATRI Fra molekyle til sygdom Den nyeste viden om centrale psykiske sygdomme fra det molekylære til det kliniske niveau. Bogen baserer sig på de moderne hjernevidenskabers forståelse af hjernefunktioner

nyeste neuropsykiatriske viden om psykiske sygdomme og deres behandling.

PS. Millimeterskalaen på ekg-papiret kan benyttes til at måle ekg-takkernes højde, idet 10 mm = 1,0 mV.

Målt QT (sekunder)

Målt RR-interval (sekunder)

P PQ QT 25 mm/sek QRS

Anvendes til vurdering af de enkelte ekg-intervallers bredde. Bjælken placeres med pilen ved intervallets begyndelse, og intervallet skal være afsluttet inden for det skraverede område, som afsluttes med det pågældende intervals betegnelse.

QTc = P

P

PQ

QS

QRS

J

QT

T

30 35

40 80 70

60 55 50

45

KlinisK neuropsyKiatri – fra moleKyle til sygdom 1. udg., 2009, 380 sider, 475 kr. Raben Rosenberg, Per Jørgensen & Poul Videbech (red.)

• Fornyelse af kapitlerne om væske- og elektrolyt forstyrrelser, endokrine sygdomme, forgiftninger samt infektiøse og gastrointestinale tilstande • Inddragelse af ABC(DE)-princippet ved modtagelse og akut vurdering af en medicinsk patient • Udførlig beskrivelse af de nyeste principper for behandling af patienter med akut respirationsinsufficiens • Ny skematisk oversigt over det sensoriske nervesystem

forstyr

Wernicke

Anæm

Gynækologisk akut

Gastroint

abdomen

blødnin

Kirurgisk akut abdomen

Hæmatol

Pankreatit · 170

Hæmolys

Obstipation

Refluks/øsofagit · 155

sygdom

Trombocy

Urinvejsinfektion · 36

9 788777 495007

Væske- o

blødning · 162

Gastrointestinal

Ny revideret udgave, følger ABC(DE) princippet ved modtagelse og vurdering af akut medicinsk patient

Pneumon

Gastroenterit · 155

Alkohol­ afhængighed

Bevids bevids svække

Delirium tremens · 27

Diabetisk

Abstinenssymptom · 260

Apopleks

Diabetes mellitus · 190

Forgiftni

Fysisk ud

Hjertesto

Hjertesyg

Leverinsu

Neurolog

Sepsis · 37

Årsager t

svække

Claus Ankersen Jens Blendstrup Lars Frost Katinka My Jones Pia Juul Michael Larsen Pablo Henrik Llambias Anne Lise Marstrand-Jørgensen Ejler Nyhavn Hanne Richardt Beck Susanne Staun Anne-Marie Vedsø Olesen

hun var følelsesløs fra fødderne og nedefter FADL's Forlag

hvilket øger overskueligheden over emnerne.

revision med nyeste fakta.

ISBN 978-87-7749-484-0

Ugeskrift for Læger – nu samlet

C D D A o f C C T z R C

Læger, og de allerede publicerede procedurer vil tillige undergå en løbende

o

o f C C T z R C

af kliniske procedurer udvides jævnligt med nye artikler i Ugeskrift for

En opslagsbog

Den kendte artikelserie fra

felter, og alle artiklerne har været igennem en grundig bedømmelsesproces med endelig godkendelse i de respektive videnskabelige selskaber. Serien

Kliniske procedurer

i bogform

FADL's forlag

d f R C B d f R C

Kliniske procedurer er en samling af artikler, der tidligere har været publi­

Jacob Rosenberg (red.)

A T p T d C C R z f C B o z C A d f A d f

for i sin færden i klinikken. Bogen henvender sig derfor både til medicin­ studerende og til færdiguddannede læger.

ceret i Ugeskrift for Læger. Hensigten med at samle artiklerne i bogform

De kliniske procedurer er skrevet af fageksperter inden for de forskellige

Side 26

Forgiftninger · 263

Under kitlen banker moderne lægehjerter af guld

Kliniske procedurer

z B C f

behandling

Aortadissektion · 122

BB Denne bog er en vejledning i en række kliniske procedurer, man har brug

til støtte i det kliniske arbejde. Bogen er delt op efter medicinske områder,

deres kirurgiske

Se også thoraxsmerter

Pankreatit · 170

er, at artikelserien på denne måde kan bruges som en praktisk opslagsbog

sygdomme og

Abdominalsmerter

8. udgave

Leverinsufficiens · 165

T p C D D A o f C C T z R C

bevægeapparatets

diagnoser.

Laktatacidose · 178

d R C z d

viden om

men er nævnt som mulige differe

Intrakraniel blødning · 236

vejledningKliniske i kliniske procedurer. procedurer Artiklerne fra ugeskrift for Læger – nu i bogform.

C R f C o z B d

Den nyeste

opdateret med nyeste viden om bevægeapparatets sygdomme og deres kirurgiske behandling.

tilstande er ikke omfattet af denn

Hypoglykæmi · 194

KlinisKe procedurer – en opslagsBog 1. udg., 2009, 382 sider, 365 kr. Jacob Rosenberg (red.)

o f C C T z R C

7. UDGAVE

relevante sider eller kapitler. Enk

Hepatit · 169

C z B C f z B C f

ORTOPÆDISK

ORTOPÆDISK KIRURGI

Ud for hver diagnose er der henvis

Akutte m e d i c i n s ke t i l s tA n d e

Gastrointestinal blødning · 162

Hun var følelsesløs fra fødderne og nedefter 1. udg., 2009, 144 sider, 99 kr. Pia Juul, Jens Blendstrup, Lars Frost, Michael Larsen, Katinka My Jones, Hanne Richardt Beck, Anne-Marie Vedsø Olesen, Anne Lise Marstrand-Jørgensen, Ejler Nyhavn, Claus Ankersen, Pablo Llambías, Susanne Staun

R C z d

Sneppen Bünger

Otto Sneppen, Cody Bünger, Ivan Hvid, Kjeld Søballe (red.)

Differentialdiagnostis muligheder

Epileptisk anfald · 238

”sex på obduktionsbordet, det er godt!” Lilian Munk rösing om bogen i smagsdommerne på Dr2

ortopædisK Kirurgi 7. udg., 2010, 688 sider, 879,99 kr. Otto Sneppen, Cody Bünger, Ivan Hvid & Kjeld Søballe (red.)

Akutte symptome og syndromer

MadS eNgeLMaNN NINa gOdTFRedSeN CHRISTINa ROSTRuP KRuuSe aNdReaS MuNK PeTeRSeN TINa vILSBØLL

en klassiker i kittelformat!

Frekvens R-R-R (2xRR)

FADL’s Forlag

Middelværdi for voksne Interval Sekunder 0,08-0,11 P 0,08-0,11 QRS 0,12-0,22 PQ 0,35-0,425 QT

3. udgave

ny, gennemgribende revideret udgave af den pensumdækkende lærebog.

100

anatomi

Torben Moos & Morten Møller

200 150

neuro

3. udg., 2010, 276 sider, 549,99 kr.

Akutte medicinske tilstande er en klassiker i kittellommen – nu i helt nyt layout. Bogen er særdeles velegnet til hurtig diagnostik og behandling af livstruende medicinske sygdomme og helt uundværlig for personalet på landets skadestuer, modtagecentre og intensivafdelinger. Denne 8. udgave er gennemgribende revideret på en række områder.

aKutte medicinsKe tilstande 8. udg., 2009, 312 sider, 320,25 kr. Nina Godtfredsen, Andreas Munk Petersen, Christina Kruuse, Mads Engelmann & Tina Vilsbøll

400

Basal neuroanatomi

Basal

Basal neuroanatomi

Ekg-lineal

Hjertefrekvensen vurderes ved, at pilen RR placeres ud for en R-tak. Frekvensen aflæses da direkte på talskalaen, svarende til den tredje følgende R-tak = 2 RR-intervaller. R

Torben Moos & Morten Møller

A k u t t e m e d i c i n s ke t i l s tA n d e

0.2 0.4 0.6 0.8 1.0 sek

FADL’s ForLAg - bøgerne i Dit stuDieLiv


OPSLAG

Side 25


OPSLAG Kære medicinstuderende! I København og Århus findes der studenterinteressegrupper for psykiatri: Psykiatrigruppen for Medicinstuderende, København og Psykiatrisk Selskab for Medicinstuderende, Århus Vi kunne godt tænke os, at der blev startet en tilsvarende søstergruppe i Odense, og det vil vi gerne hjælpe Odense med! Indtil videre planlægger vi en psykiatristudenterkonference, der skal afvikles over en weekend på tidspunkt til efteråret. Vi forestiller os at slå tre fluer med ét smæk: 1. Afholde en national konference for psykiatriinteresserede medicinstuderende og eventuelt yngre

læger, med faglige oplæg, gøglede oplæg, barbecue og den slags! Alle medicinstuderende fra hele landet, der har interesse, er inviterede! 2. Afholde et foredrag for alle interesserede medicinstuderende, eventuelt fredag aften inden weekendens konference. Hovedtaleren bliver Poul Nyrup Rasmussen, der allerede har udtrykt interesse for at komme til Odense og tale (han taler i forvejen i PMS d. 20. maj) – målet er mindst 250 deltagere 3. Afholde stiftende generalforsamling for en psykiatrigruppe i Odense, eventuelt forkortet PGO (ligesom scooteren) Det eneste vi mangler er sådan set nogle psykiatriinteresserede medicinstuderende i Odense, der har lyst til at stille op til en bestyrelse. Det er blot nødvendigt med interesse –

erfaring og oplæring er PMS og PSM ganske leveringsdygtige i! Hvis du er interesseret i at være med til et eller flere af ovenstående punkter, så skriv til undertegnede så hurtigt som muligt, og gerne i løbet af april! På vegne af PSM og PMS Andreas Hoff Formand, PMS København doktorhoff@gmail.com Tlf.: 61686131 PMS har eksisteret i nu tre år, og har indtil videre holdt foredrag for i alt over 1000 mennesker. Derudover har vi masser af sociale tiltag, månedsmøder og alt det, der nu hører til en god studenterforening – vil Odense fortsat gå glip af dette?

Syddansk Medicinhistorisk Selskab Der indkaldes til medlemsmøde nr. 165 Tid:

Tirsdag d. 27. april 2010 kl. 19.30

Sted:

Aarestrup auditoriet, Odense Universitetshospital

Indhold:

KLIMA OG VEKTORBÅRNE SYGDOMME

Klimaforandringer med stigende temperatur og vandstand samt nye nedbørsmønstre medfører forståeligt bekymring for, om sygdomme, der især florerer i troperne og subtroperne, vil brede sig til tempererede egne, herunder Danmark. Men også, at allerede etablerede sygdomme i tempererede egne vil opnå større udbredelse. Selvom mange såkaldte tropesygdomme snarere er betinget af fattigdom og uligheder i adgang til sundhed end egentlige tropiske forhold, kan klimaet også have stor betydning for sygdomsmønstre og -udbredelse. Det gælder ikke mindst for de artropodbårne sygdomme som malaria, leishmaniasis og en række flåtbårne sygdomme. Selvom El niño medførte udbrud af malaria i Afrika i slutningen af 1990’erne, har de seneste års klimaforandringer imidlertid ikke medført øget malariaforekomst, tværtimod er den faldet markant. Hvad årsagerne kan være og hvilke konsekvenser, det kan få for befolkninger i endemiske områder, vil blive søgt nærmere belyst. Litteratur: Bygbjerg IC, Schiøler KL, Konradsen F. Ugeskr Laeger. 2009 ;171:3175-8. Efter foredraget er der mulighed for at stille spørgsmål til Ib Christian Bygbjerg

Foredragsholder: Mødeleder:

Professor Ib Christian Bygbjerg Flemming Brandrup Venlig hilsen Bestyrelsen

Logo: Livet er kort, kunsten lang. Det rette øjeblik hurtigt forbi (Hippokrates) Side 26


Skal du ud at rejse med PIT, IMCC eller på egen hånd, og kunne du godt tænke dig at vide lidt mere om, hvad du kan møde i det store udland? Her har du muligheden! Weekenden d. 8.-9. maj afholder PIT kursus i tropemedicin i Århus. I løbet af de to dage vil der være undervisning med infektionsmedicinere i malaria, tuberkulose, HIV/AIDS m.m., undervisning i underernæring ved Masanga-gruppen, samt undervisning i sårpleje, rejsesikkerhed m.m.

Kurset retter sig først og fremmest mod dem, som skal ud med PIT til efteråret 2010 og foråret 2011, men alle med interesse for tropemedicin er selvfølgelig velkomne. Der er ca. 50 pladser på kurset. De, der skal af sted med PIT har førsteprioritet, hvorefter pladserne fordeles efter først-til-mølle-princippet.

Kurset starter lørdag kl. 11 og slutter søndag eftermiddag. Det endelige program følger. PIT Århus glæder sig til at se dig!

Tilmelding sker ved at sende en mail til tropePIT@gmail.com og oplyse navn, universitet, semester og om du skal med PIT og i så fald hvornår. Tilmelding og betaling skal ske senest d. 14. april. Prisen er 50 kr. for PIT’er og 100 kr. for øvrige og bedes indbetales på IMCC’s konto 8401 1097833 hos Merkur Bank med meddelelsen ”Trope – dit navn” til beløbsmodtager. Bekræftelse på tilmelding udsendes d. 16. april. Side 27


REPORTAGE

Studerende på ski i Val Thorens Igen i år drog en delegation af studerende fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på ski i de franske alper.

Henrik Utzon Stud.med. Sidst i januar rejste 110 medicin- og kiropraktorstuderende væk fra Geneser, Finn Boysen-Møller og alle de andre store bogkanoner, der ved slutningen af hvert modul er med til at bidrage til de studerendes stressfaktor på fakultetet. Kursen var sat: Val Thorens –  et snesikkert festparadis i de franske alper. For en del studerende var der faktisk tale om en direkte omstigning fra eksamenslokalet til bussen mod syd. Selve skiløbet bød på en blandet fornøjelse. Nogle dage var solen på sit højeste, og fra toppen af pisterne virkede bjerglandskabet utroligt smukt med sine sneklædte tinder og nyfalden pulversne, der bare ventede på at blive udforsket af nysgerrige skiløbere. Andre dage dominerede tågen og kulden dog i en sådan grad, at man knap nok kunne køre 300 meter uden at skulle skrabe sne og is af brillerne. Heldigvis var der flere af de gode dage end de dårlige.

Side 28

Studerende på kryds og tværs Men hvor vejret haltede lidt, kunne man ikke sige det samme om barerne. For hvis det svingede lidt til afterskiing, så skyldtes det vist kun alkoholindtaget. For eksempel bød baren La Folie Douce på fantastisk afterski. Underholdningen bestod af dansende pingviner og køer, sorte mænd med saxofon, dans på bordene og en excentrisk DJ. Og når festen endte på Saloon Bar og Club Summit, var det sikkert, at nogle af de ferierende studerende næste dag måtte nøjes med en halv dag på ski. I løbet af ugen var der forskellige arrangementer, der i den grad rystede de 110 studerende fra SDU sammen. Et hit var den arrangerede picnic med buffet og DJ. Et andet højdepunkt var EM-håndboldkampen mellem Norge og Danmark, som i den grad delte de 110 studerende op i to lejre. Heldigvis skabte det norske nederlag ikke splid mellem de feststemte medicin- og kiropraktorstuderende fra de forskellige

semestre på SDU. Alle nød turen og fællesskabet.


SUND OG HEDS SUNDHEDSQUIZ

DIAGNOSE SØGES Som studerende kan man let føle sig langt væk fra virkelighedens verden. Nogle gange føler man endda, at det, man lærer, slet ikke kan bruges. Derfor forsøger vi på Sund & Hed med vores sundhedsquiz at bringe virkeligheden ind i spalterne. I hvert nummer bringer vi en sygehistorie. Den kan du som læser prøve at løse inden næste nummer, hvor svaret bringes sammen med næste case. Svar sendes til Sund & Hed på sundoghed@health.sdu.dk Blandt de rigtige svar trækker vi lod om et gavekort til universitetets kantiner.

Dette nummers case bliver stillet af kursusreservelæge Sanne Grønvall Kjær Hansen og overlæge, ph.d. Thøger Gorm Jensen En 45-årig kvinde indlægges en aften via vagtlægen med feber, smerter i øvre del af abdomen og ud i lænden, myalgi, kvalme, enkelte opkastninger og hovedpine. Hun klager desuden over en let metalsmag i munden, og at hun på to dage har taget 5-6 kg på. Patienten fortæller, at hun for fem dage siden kom hjem fra en badeferie i Egypten, og at symptomerne begyndte efter et måltid med rå fisk. Hun har nu haft disse symptomer i otte dage. Hun har for et par dage siden været ved sin praktiserende læge, der har bedt hende sende afføringsprøver til undersøgelse for tarmpatogene bakterier, men hun har endnu ikke fået svar på disse. Ved den objektive undersøgelse er patienten cerebralt upåvirket, men du finder tydelige ankelødemer, samt let, diffus ømhed i et bælte over maven og om i nyrelogerne. Temperatur: 37.8°C. Paraklinisk findes: Urinstix: 3+ blod, 2+ protein, 2+ leukocytter, 0 nitrit. Forhøjet: P-CRP: 70 mg/L, B-Leuk: 12,3 x 10*9/L, P-Creatinin: 298 mmol/L, P-Carbamid: 15 µmol/L Normal: B-Hæmoglobin (Fe): 7.2 mmol/L Let trombocytopeni (B-Trombocytter: 100x10*9/L)

hende og finder ud af, at hun før rejsen til Egypten brugte en dag på hovedrengøring af det skur, hvor børnehavens legetøj og redskaber bliver opbevaret. Du har nu et helt klart spor at forfølge og sender derfor straks en prøve til en bestemt undersøgelse. Få timer senere står du med din patients diagnose i hånden, og du kan berolige din patient med, at I nu ved, hvad hun fejler, at hun ikke skal have immunsupprimerende behandling, og at hun med stor sandsynlighed vil komme sig helt af denne sygdom. Patienten bedres relativt hurtigt og kan efter fem dage i dialyse sendes hjem med vanddrivende medicin som eneste behandling og med tid til en ambulant kontrol på nefrologisk afdeling. Ved udskrivelsen er: P-CRP: 23 mg/L, B-Leuk: 7.0 x 10*9/L, P-Creatinin: 300 mmol/L, P-Carbamid: 15 µmol/L B-Hæmoglobin (Fe): 9.5 mmol/L, B-Trombocytter: 200x10*9/L Hvilken undersøgelse bestilte du? Hvad fejler patienten?

Sidste nummers quiz: I sidste nummer blev opgaven i »Diagnose søges« stillet af Ove B. Schaffalitzky de Muckadell. Opgaven handlede om en 17-årig mand, der mødte op på hospitalet på grund af hurtigt indsættende mavesmerter gennem tre år – se casen på www.sundoghed.sdu.dk Diagnosen: Alderen, de gentagne anfald med symptomer på serositis (peritoneum, pleura og synivialis) og den etniske baggrund (armensk navn og familie) tyder afgørende på, at det drejer sig om familiær middelhavsfeber (FMF), der er en genetisk betinget lidelse. Det kan med godt resultat behandles med kolkicin. Kunsten er at udelukke akut operationskrævende tilstand.

Grundet de høje azotæmiparametre beslutter du dig for at bestille en akut ultralydsundersøgelse af nyrerne. Da radiologen ringer et par timer senere, er svaret, at der ikke er hydronefrose, men at begge nyrer og milten er let forstørrede. Næste dag er P-Creatinin (710 mmol/L) og P-Carbamid (22 µmol/L) steget yderligere. Patienten er nu dialysekrævende, og hun sættes i hæmodialyse. Ved stuegang kontakter du klinisk mikrobiologisk afdeling for at få svar på de tre indsendte fæcesprøver: Der er ingen vækst af tarmpatogene bakterier, heller ikke tarmpatogene E.coli, og der er ikke påvist parasitter ved mikroskopi. Mens du overvejer, om patienten kunne have en svær akut glomerulonefrit, der kunne have gavn af immunsupprimerende behandling, kigger du hendes journal igennem og ser, at hun ved indlæggelsen oplyste, at hun er pædagog i en skovbørnehave lidt udenfor Svendborg. Du går ind på stuen og snakker med

Den seneste vinder Svaret på den quiz i »Diagnose søges«, som blev bragt i Sund & Hed nr. 2, var Kæmpecellearteritis/arteritis temporalis. Den diagnose havde fem studerende gættet, og Bill Frederiksen, stud.med. på 7. semester, blev den heldige vinder af et gavekort til universitetets kantiner.

Side 29


FILMANMELDELSE

The Road Kristian Winther Stud.med., Sund & Hed John Hillcoat har lavet en særdeles original kombination af en katastrofefilm og en roadmovie på Cormac McCarthys romanforlæg. Tag Roland Emmerichs »2012« som grundlaget for en sammenligning

mellem »The Road« og den evindelige strøm ud af Hollywood af storladne effektfilm som »The Road« afviger fundamentalt fra, både hvad angår udtryk og stil. Filmen »2012« repræsenterer den slags film, hvor heltene kører, flyver, skøjter i sikkerhed fra diverse kollapsende underlag. Hvor det hele kunne have være undgået, hvis man bare havde respekteret advarslerne i de antikke kalendere, og hvor den amerikanske præsident siger »God save us all,« i løbet af filmens første kvarter. Alle disse film er altid sindssygt flot producerede, og plottet er tyndere end

Side 30

den te, min 90-årige mormor brygger af tebladene fra i går – selvom Zlatko Buric var en lækker overraskelse i netop »2012«. I »The Road« får man aldrig at vide, hvilke naturkatastrofer der har ramt vores planet. Man følger en unavngiven far, der klart

har oscarmateriale i Viggo Mortensen, og dennes unavngivne søn, der ligeledes er oscarmaterialet Kodi Smit-McPhee, på deres uhyggelige rejse igennem et goldt Nordamerika. De går som vagabonder med en indkøbsvogn på vejene med kompasretningen syd som destination. Naturkatastroferne har hærget i otte år. De fleste amerikanere er døde, og flertallet af de overlevende har slået sig på tvivlsomme aktiviteter. Kannibalisme sætter dagsordenen, og børnekød er en eftertragtet delikatesse. Således er de to rejsende i konstant fare, og det er dette ubrydelige

sammenhold mellem den truede far og søn, der tegner filmen. Det spil er så skarpt skildret, at filmen bliver siddende i kroppen, efter Nick Cave og Warren Ellis’ soundtrack, med klaver og violin i djævelsk symbiose, er klinget af. Oplevelsen er stor og vedkommende. Foto: Dimension Films

Læs flere filmanmeldelser på www. sundoghed.dk


– Fordi Odense er mere end blot HC Andersen og marcipanbrød Hver mandag

Walk-in Salsa på Kulturmaskinen. Mød op med en ven eller veninde og ryst rumpen til hede salsarytmer. Intro kl. 20-21 (20 kr.) og salsatek kl. 21-23. Glem heller ikke at forsøde den kolde vintertid med Blue Monday, Jazz Jam eller Polka Rave hver mandag på Dexter. Der er gratis entré, og det er altid hyggeligt og varmt.

Hver tirsdag

Studenterhuset arrangerer på Kulturmaskinen hver tirsdag enten brætspilscafé eller musikcafé. Det er en perfekt mulighed for at mødes og hygge med vennerne. D. 20. april spiller Jais Baggestrøm Kock. Dørene åbner kl. 19, og musikken starter kl. 20 med gratis entré. På Den Smagløse Café i Vindegade er der hver tirsdag live-musik kl. 21. Her er der næsten garanti for en tætpakket hverdagsfest og en snert af tømmermænd til onsdagens morgenforelæsninger.

Hver onsdag

Epstein Bar byder i perioden fra efterårsferien til påskeferien kl. 14.30-16.00 på hyggelig café med kaffe, eksotisk te, kage og afslappende musik. Kom ned og nyd en kop med vennerne og mærk varmen brede sig i kroppens krinkelkroge.

Hver fredag

Den legendariske Epstein Fredagsbar åbner kl. 14. Kom med dine studiekammerater og nyd kolde drikkevarer og mærk den dejlige stemning i medicinerbaren. Den første fredag i hver måned er der lang fredagsbar med livemusik til kl. 24.

Hver 2. søndag

Studenterhuset arrangerer Sort Søndag på Kulturmaskinen. Det er tømmermandscafé med god, billig mad, varme og kolde drikke og blid, postdruk-venlig musik. Søndag d. 28. marts spiller Sille Nilsson, d. 11. april spiller Høgni Lisberg, og d. 25. april spiller Hannah Schneider. Sort Søndag starter kl. 16, og entré for studerende er 30 kr.

Lørdag 27.03

Sidste spilledag for forestillingen Valkyrien på Teater Momentum, efterfulgt af polka-vodka-rock med Croisztans. Læs anmeldelsen af ”Valkyrien” i dette nummer af Sund & Hed.

Lørdag 27.03

Rumpistol + Bjørn Svin på Kulturmaskinen. Rumpistol er melodisk electronica med undertoner af dub. Bjørn Svin kaldes Danmarks svar på Mr. Oizo med sit Weirdo Electro – om det er godt eller skidt, skal stå uvist hen, men han er en af de førende inden for den danske elektroniske scene. Denne electro-aften starter kl. 21, entré 50 kr.

Søndag 28.03

Hej Matematik på Magasinet. Så er der party i provinsen! Toppen af poppen besøger Odense. Kl. 20, entré 220 kr.

Lørdag 03.04

Medina spiller på Posten. Den danske hit-dronning har placerert sig i toppen af hitlisterne det sidste års tid og hitter videre i 2010. Nu lægger hun vejen forbi Odense – velkommen til Medina! Starter kl. 21, entré 170 kr.

Fredag 09.04

Bodebrixen + support på Kulturmaskinen. Dejlig, fantastisk, glad, dansk indie-pop-rock. Man kan ikke undgå at komme i en fantastisk stemning; hvilken måde at byde weekenden velkommen! Starter kl. 20.

Lørdag 10.04

TurboWeekend spiller endnu en gang i Odense. Hvis du hørte dem til Ebrietas-festen og bare ikke kan få nok, så har du igen chancen her. Kl. 21 går de på scenen på Kulturmaskinen, entré 120 kr.

Torsdag 15.04

La coca nostra på Posten. Everlast kommer til byen, sammen med resten af slænget: DJ Lethal, Danny Boy, Ill Bill og Slaine. Det er det tunge hip-hop-skyts, der bliver taget i brug, og det skal opleves LIVE og råt. Starter kl. 20, entré 230 kr.

Fredag 16.04

KissKissKiss på Kulturmaskinen. Ungt, nyt skud på den danske scene af elektronisk-inspireret pop-rock. Opfostret i Århus, men med drømme, der rækker udover landegrænserne. Starter kl. 21, entré 80 kr.

Torsdag 29.04

Ginger Ninja spiller endelig i Odense, når de indtager Posten. http://kortlink.dk/7k3h forklarer alt! Start kl. 20, entré 120.

Lørdag 01.05

RebekkaMaria kan opleves, når de spiller på Posten og markerer sommerens komme på smukkeste vis. Kl. 21, entré 120.

Sund & Hed tager forbehold for fejl i datoer samt ændringer, og med hensyn til yderligere info henvises der til et klik inden om netudgaven af Sund & Hed: www.sundoghed.dk Kender du et kulturarrangement, der skal med i Sund & Heds kulturkalender, så send en mail til: sundoghed@health.sdu.dk Side 31


INFO

Andre medier skriver... OUH trak sorteper OUH fik afslag på en tredjedel af de 473 højt specialiserede funktioner, hospitalet søgte om. Århus Universitetshospital og Rigshospitalet fik kun afvist hver tiende. Det er resultatet af Sundhedsstyrelsens specialeudmelding i sidste uge, hvor Rigshospitalet fik 463 funktioner. Et godt stykke agterude ligger Odense Universitetshospital, OUH, med 324 funktioner og givetvis en lang næse, for fynboerne fik 149 afslag. Det viser Dagens Medicins optælling af, hvordan de mest prestigefyldte specialfunktioner blev fordelt mellem universitetshospitalerne. Tallene viser et entydigt billede: OUH søgte så meget, men fik så lidt. Administratorerne hos Sundhedsstyrelsen har fordelt 76 højt specialiserede funktioner inden for pædiatrien, og det gør specialet til det største i hele planen. Her søgte OUH 73 funktioner, men fik kun 46. På neurokirurgien afviste styrelsen over halvdelen af ansøgningerne, og også inden for urologien og den kliniske onkologi åbner sig en anselig kløft mellem de fynske drømme og den rå virkelighed. OUH har endnu en måned til at gøre indsigelser, før styrelsen endeligt forsegler specialeudmeldingen. Hospitalsledelsen i Odense afviser at kommentere Dagens Medicins opgørelse, men læger, som Dagens Medicin har talt med, udtrykker bekymring, bl.a. over hospitalets muligheder for at tiltrække arbejdskraft og studerende til hospitalet i fremtiden. 12. marts 2010, Dagens Medicin Ny forskning skal minimere idrætsskader Lige nu er en idrætsforskergruppe på Aalborg Universitet i færd med at undersøge, hvordan kroppen bliver påvirket af hårde belastninger ved retningsskift og yderstillinger. Ny teknologi giver for første gang forskerne mulighed for at undersøge, hvordan Side 32

hele kroppen reagerer på føddernes bevægelser. »Vi vil for eksempel finde ud, hvad der sker, når du glider ud i en yderstilling. Tidligere havde vi kun mulighed for at fokusere på en enkelt eller to faktorer, men nu kan vi undersøge hele samspillet i kroppen. I øjeblikket ved man ikke ret meget om dette samspil,« siger lektor Uwe Kersting, som er leder af idrætsforskergruppen. Sammen med tre ph.d. studerende udfører han en række løbetest i det biomekaniske laboratorium på Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi. Forskerne på Aalborg Universitet tester løbere i forskelligt fodtøj og med og uden ankelskinne. Når målingerne er færdigbehandlet på computerne forventer forskerne, at de har vigtig ny viden om både træning, genoptræning samt den optimale kombination mellem sko og underlag. Der er også håb om, at forskerne kan komme nærmere frem til, hvorfor kvinder nemmere får knæskader end mænd. Uwe Kersting understreger dog, at forskerne har et stort stykke arbejde foran sig, før konkrete resultater fra undersøgelserne ligger klar.  6. marts 2010, Videnskab.dk Aalborg Universitet snublende tæt på lægeuddannelse Akkrediteringsrådet har godkendt anden del af Aalborg Universitets ansøgning om en lægeuddannelse. Dermed er både bachelorog kandidatuddannelse blevet positivt akkrediteret af rådet, der skal godkende alle nye videregående uddannelser. Den positive akkreditering betyder, at universitetet nu er snublende tæt på at kunne byde de første medicinstuderende velkommen – kun videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (kons.) kan spænde ben for en nordjysk lægeskole. Ministeren kan nedlægge veto, hvis hun


INFO

Træffetider

- faglige vejledere Idræt og Sundhed

Kristian og Rune Mandag 9:15 – 11:00 Onsdag 9:15 – 11:00 Sted: For enden af B1913-gangen, ned mod bevægelsessalen Telefon: 65 50 34 45 E-mail: Fælles: fagligvejleder_idraet@health.sdu.dk Rune: reie@health.sdu.dk Kristian: kmunksgaard@health.sdu.dk

Den sundhedsfaglige supplerings- og kandidatuddannelse Poula Reinert-Petersen Winsløwparken 17, 1.sal tlf: 65503818 e-mail: fv-susuka@health.sdu.dk træffetid: torsdag 9:05-10:05 (undtagen i ferier)

Folkesundhedsvidenskab Louise Bæk Thomsen Torsdag klokken 8.30 - 10.00 Sted: Esbjerg

vurderer, at et nyt medicinstudie strider mod samfundsmæssige eller økonomiske interesser. Det indebærer, at ministeriet skal vurdere det fremtidige behov for læger i Danmark og en vurdering af de økonomiske omkostninger ved en ny lægeuddannelse. Videre behandling sker hos Universitets- og Bygningsstyrelsen, der sorterer under Videnskabsministeriet. De har til opgave at se på blandt andet adgangskrav og maksimumoptag. Aalborg Universitet har søgt om at kunne optage 100 medicinstuderende allerede fra sommeren 2010, og det betyder, at det samlede optag enten skal øges, eller at de andre medicinstudier skal uddanne færre studerende. 8. marts 2010, Dagens Medicin Wii giver kropsskader Lige så sjovt det kan være at give vennerne klø i bowling på tv-skærmen, at køre vildt ræs med et plasticrat i hænderne eller dyrke yoga med små hvide controllers i hånden, lige så smertefuldt kan det nogle gange ende med at blive, når man spiller på sin Nintendo Wii-spillekonsol. Senest har en 14-årig pige i England brækket en knogle i foden, da hun faldt ned af sit Wii Fit BalanceBoard. Pigen skvattede ned af balancebrættet og landede forkert på sin ankel, og det er ikke første gang, at ivrige Wii-ejere kommer til skade under ét af de populære spil. Ifølge dr.med. Karen A. Eley kender flere læger til eksempler på forvredne led eller hovedskader efter slag fra en begejstret makkers controller og – i den mere alvorlige ende – blodansamlinger mellem lungerne opstået efter et fald oven på en stump genstand. Skaderne bliver i lægekredse kaldt ”Wiiitis”. Tidligere indlæg i New England Journal of Medicine bemærker, at Wii blandt andet udløser skader, fordi spillerne ikke bliver begrænset af fysisk styrke og udholdenhed, som de bliver i det virkelige liv. Wii tilbyder et væld af aktive spil som golf, baseball og boksning, som kan betyde, at især voksne pludselig laver mange bevægelser med muskler, de ellers ikke bruger normalt. Konsollen giver i få tilfælde skader,

Telefon: 65 50 15 63 E-mail: fv-fsv@post.sdu.dk

Biomekanik

Mari og Christofer Tirsdag kl. 15.15-17.15 Torsdag kl. 15.15-17.15 Sted: Winsløwparken 17, 1. sal. Telefon: 65 50 29 78 E-mail (fælles): fvkb@health.sdu.dk

Medicin

Lene Christensen, Kari Høst-Madsen, Jens Christian Beuke, Maria Bundgaard Steffensen, Marie Liva Kjærgaard og Johan Kløvgaard Sørensen Mandag - torsdag 11.15-15.15 Sted: Winsløwparken 17. 1 sal. Telefon: 65 50 38 18 E-mail: fv@health.sdu.dk

men er samtidig blevet rost for at aktivere unge og voksne. Spillene bliver ifølge Karen A. Eley også brugt visse steder til genoptræning efter knoglebrud. 5. februar 2010, DR Sundhed Middagslur øger indlæringen En middagslur på en times tid styrker hjernens indlæringsevne, viser ny forskning. Resultaterne tyder på, at hjernen rydder op i korttidshukommelsen, mens vi sover, mener amerikanske forskere fra University of California, Berkeley. Ifølge undersøgelsen bliver vores hjerner sløvere, jo længere tid vi er vågne. Holder man sig vågen en hel nat, forringes indlæringsevnen med næsten 40 procent. Dette skyldes ifølge forskerne, at visse af hjernens områder lukker ned, når man ikke får nok søvn: »En middagslur kan løfte dig til et højere niveau i forhold til før, du faldt i søvn,« siger Matthew Walker, lektor og ph.d. i psykologi ved University of California, Berkeley i en pressemeddelelse. Ifølge de amerikanske forskere bliver faktabaserede minder midlertidigt gemt i hippocampus, før de bliver sendt til hjernens præfrontale cortex, ligesom en elektronisk postindbakke: »Det svarer til, at e-mailindbakken i din hippocampus er fuld, og indtil du får noget søvn og får ryddet op i dine faktabaserede e-mails, vil du ikke få flere mails. De vil bare ligge og vente på, at du falder i søvn, så du kan flytte dem over i en anden mappe,« siger forskerne. De amerikanske forskeres resultater er endnu ikke offentliggjort i et tidsskrift, men er netop blevet præsenteret på den årlige konference for American Association of the Advancement of Science (AAAS), som udgiver det anerkendte videnskabelige tidsskrift Science. 22. februar 2010, Videnskab.dk

Side 33


-kalenderen

Marts

Arrangement

Yderligere info

26.-28.

IMCC Forårsmøde

31.

Ansøgningsfrist til Danidas Verdensbilledlegat 2010 For mere info og ansøgning se: www.3world.dk

Foregår på Gadsbølle Skole i Vissenbjerg

April 1.

Ansøgningsfrist for fakultetsmidler fra ekskursionskontoen

Find ansøgningsskema i Sund & Hed nr. 3

5.

Deltag gratis på Patientsikkerhedskonferencen i København d. 26. april

Studerende har mulighed for at deltage gratis ved at ansøge med motiveret ansøgning til: info@patientsikkerhed.dk

5.

Bliv en del af Ebrietas Festudvalget

Frist for ansøgning i dag. Der kan ansøges på ebrietas@live.dk

7.

Møde, studienævn for Klinisk Biomekanik

Ansøgningsfrist er d. 31. marts

14.

SAKS foredrag om ortopædkirurgi med prof.dr.med. og overlæge Søren Overgaard

Kl. 16.15 i Emil Aarestrup i Klinikbygningen, OUH se www.saks-odense.dk for mere info

15.

Ansøgningsfrist for stilling som faglig vejleder på Idræt & Sundhed, tiltrædelse d. 1. august

Fristen er kl. 12, se stillingsopslaget i bladet og på sdu.dk

17.-18.

Traumekursus arrangeret af FADL og SATS

Tilmeldingen startede d. 8. marts og sker via FADL

19.

Møde, studienævn for Medicin

Ansøgningsfrist er d. 12. april

20.

Møde, studienævn for Idræt

Ansøgningsfrist er d. 6. april

22.

FNKS generalforsamling

Kl. 17-19 i WP 25 auditorie/café. For yderligere info, se www.fnks.org. Forslag skal være bestyrelsen i hænde senest d. 8. april

26.

Årlig Patientsikkerhedskonference i København, to studerende har mulighed for at deltage gratis.

Se www.patientsikkerhed.dk for mere info om ansøgning. Ansøgningsfrist for motiveret ansøgning er d. 5. april

27.

Foredrag i Syddansk Medicinhistorisk Selskab vedr. klimaforandringer og vektorbårne sygdomme

Kl. 19.30 i Emil Aarestrup i Klinikbygningen, OUH

1.

Frist for ansøgning til fakultetsmidler til studenteraktiviteter

Til ansøgning skal benyttes skema, der kan fås via http://kortlink.dk/7ffe

4.

Møde, studienævn for Klinisk Biomekanik

Ansøgningsfrist er d. 27. april

8.-9.

Tropemedicinsk weekend i Århus med PIT

Tilmeldingsfrist er d. 14. april og sker via tropePIT@gmail.com

12.

Ansøgningsfrist til stillinger som faglig tutor på kl.bio- Se stillingsopslaget i bladet for yderligere info mekanik og medicin

17.

Møde, studienævn for medicin

Ansøgningsfrist er d. 10. maj

25.

Møde, studienævn for Idræt

Ansøgningsfrist er d. 11. maj

Maj

Side 34


FOTOREPORTAGE

Sundhedsmekka et tilløbsstykke Epstein Bar var fyldt til bristepunktet af forårskåde studerende, da Sundhedsmekka endnu engang slog dørene op til en verden af aktive organisationer og foreninger i det odenseanske medicinermiljø.

Anders Kjærsgaard Valen Stud.med. og redaktionssekretær, Sund & Hed

De fremmødte til Sundhedsmekka kan groft skåret inddeles i to lejre. Der er de unge, spirende studerende med en glubsk interessere for deres nye, spændende studiemiljø og de organisationer og foreninger, der findes; og så er der de gamle og garvede, der øjner muligheden for at mæske sig i kage, slik og andre godter. Begge lejre kunne gå tilfredse hjem fra årets Sundhedsmekka. Alle de aktive grupper på fakultetet viste flaget og lokkede med alt lige fra fallos-formet chokoladekage til miniflødeboller og guldkarameller. Den store interesse var ikke til at tage fejl af; både de nye og de garvede medicinstuderende vil mere end blot læse.

Side 35


TEATERANMELDELSE

Man tager ikke sin søster på brysterne ”Valkyrien” er et medrivende og stemningsfyldt teaterstykke, som tager publikum med på en rejse til den mørke side, som findes i alle mennesker. Det er Teater Momentums parcelhus, der denne gang danner rammen om ægteparret Siegmund og Brünhilde, der, med popcornmaskine og kommende barn, flytter ind i drømmen om det fredfyldte, småborgerlige liv. Af Nadja Albertsen og Monja Katinka Mönnich Stud.med.’er, Sund & Hed Fremtiden virker lys, men Brünhilde forudser allerede i stykkets første scene, at de ikke bygger et hjem, men en krig. Der mangler noget mellem de to, de taler forbi hinanden, og mens Siegmund naivt planter blomster på terrassen og drømmer om nabokvinden Sieglinde, udvikler Brünhildes udseende og væremåde sig grotesk. Hendes træningsdragt i velour skiftes ud med en lilla spandexdragt med skriggule brystvorter og mave, og hun begynder at kravle rundt på vægge og tag for at holde øje med Siegmunds spirende forhold til Sieglinde. »I har de samme øjne,« påpeger Brünhilde allerede i første scene, og jalousien er straks tydelig. Siegmund og Sieglinde er stærkt tiltrukket af hinanden, og selvom de begge kæmper imod, er det kun et spørgsmål om tid, før de går fra at låne haveværktøj af hinanden til at dele seng. Brünhilde regner hurtigt ud, hvad der foregår, men da Siegmund og Sieglinde finder ud af, hvor forkert deres forhold er, træder hun ind som den, der skal redde både sit eget og deres forhold. Brünhilde er overmenneskelig og skrøbelig på samme tid og kæmper for at holde sammen på sig selv og sit forhold, mens murene bogstaveligt talt falder fra hinanden omkring hende. De mange special-effects og scenens finurlige opbygning gør stykket overraskende og får publikum til at engagere sig. At man sidder i parrets baghave giver også publikum en fornemmelse af at være vindueskigger, samtidig med at man skal dukke sig for både jord og blod. Tag på Teater Momentum og nyd Odenses måske bedste teater, og find ud af, hvorfor du skal vogte din mand imod blondine-naboer. Foto: Raphael Solholm

Side 36

Dramatiker Line Mørkeby har skrevet »Valkyrien« som en gendigtning af Wagners berømte opera, og hun er blevet nomineret til Nordisk Dramatikerpris 2010. Stykket kan ses på Teater Momentum frem til d. 27. marts. Se mere om Teater Momentum på Facebook eller på www.teatermomentum.dk, hvor der også kan bestilles billetter.


Sund & Hed nr. 4, årgang 12