FSK 3_2025

Ernæring til kræftpatienter FOKUS PÅ KRÆFTOG SYGEPLEJE

FORMANDEN HAR ORDET

Kære kollega

Så blev det tid til et nyt nummer af  Fokus på Kræft og Sygepleje – og tid til at sige tak. Tak fordi du støtter vores lille, men dedikerede faglige fællesskab med dit medlemskab og din deltagelse i vores arrangementer. Det betyder mere, end du tror.

I november afholder vi årets Landskursus med temaet "Når kræftdiagnosen stilles", og vi håber at se dig der. Men vi står også ved en skillevej: Bestyrelsen er nu nede på fem medlemmer, og hvis Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker skal fortsætte, har vi brug for din opbakning – og måske din deltagelse.

Der er kun tre opstillinger til bestyrelsen: en pensioneret sygeplejerske med engagement i marinehjemmeværnet, en ledende oversygeplejerske – og undertegnede. Ja, det er Carsten, Malika og Helle, der genopstiller, og sammen med Mette og Mona holder vi skibet FSK sejlende. Men vi mangler flere besætningsmedlemmer.

“Vi kan ikke styre vinden, men vi kan justere sejlene” – et gammelt maritimt ordsprog, som minder os om, at selv når tiderne ændrer sig, kan vi med fælles indsats og retning holde kursen. Har du lyst til at bidrage til udviklingen af sygeplejen til mennesker med kræft? Til at styrke det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde? Til at udvide din faglige horisont og deltage i spændende seminarer og kongresser – både nationalt og internationalt?

Hvis du har aftalt med din leder at kunne afsætte ca. 10 dage om året til bestyrelsesarbejdet, så er du allerede godt på vej. Vores første møde i den nye periode bliver fredag den 21. november 2025. Opstillingsfristen er overskredet, men vi vil meget gerne have valgt to suppleanter på generalforsamlingen. Som suppleant stiller man op for ét år.

Sidder du og tænker:  Det vil jeg gerne være en del af, så send mig en mail på helle.mathiasson@regionh.dk

Tak for din tid – og rigtig god sensommer og læselyst med Fokus på Kræft og Sygepleje.

Vi håber at se dig til Landskurset den 7. og 8. november 2025 på Hotel Legoland.

Kærlig hilsen

Helle Mathiasson

Formand for Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker

Helle Mathiasson Formand for FSK

REDAKTIONEN HAR ORDET

Jeg skriver dette indlæg på sommerens sidste dag, mens solen brager ned fra en skyfri himmel. Snart kommer efteråret snigende med alle dens rødbrune farver, med stearinlys i vindueskarmen, med den varme yndlingsdrikke i koppen og måske et stykke æbletærte, lavet af årets høst af lækre, danske æbler. Men det at indtage sin yndlingsdrik, eller et stykke æblekage er ikke altid let. Særligt ikke for mennesker med kræft, hvor mange oplever, at ernæringsbegrænsende faktorer forhindrer et sufficient ernæringsindtag. Ikke overraskende medfører dette vægttab, særligt grundet tab af muskelmasse. Men det betyder også forringelse af livskvalitet, både pga. den fysiske påvirkning, men også grundet manglende lyst til at være

samme med andre. For i Danmark er det at spise en stor del af vores sociale liv. Det er derfor at stor betydning, at der i kræftsygeplejen er fokus på, at støtte og vejlede vores patienter, de så har de bedste forudsætninger for at leve livet trods udfordringer med ernæringen. Vi kan og skal hjælpe dem – også når tiden nærmer sig, hvor den mere intensive ernæringsterapi ikke mere er til fordel for den kræftramte og derfor bør indstilles.

I dette nummer af “Fokus på Kræft og Sygepleje” har vi spurgt en række sygeplejersker, læger og diætister om de vil dele deres viden om forskellige aspekter indenfor ernæringsområdet med os. Særligt ville vi gerne have haft et indlæg om Wegovy hos mennesker

Om Fokus på kræft og sygepleje

Fokus på Kræft og Sygepleje er medlemsblad for Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker, FSK. Bladet bringer artikler og andre indlæg af interesse og betydning for sygeplejersker, der arbejder med kræftpatienter. Bladet ønsker at afspejle den viden og dagligdag, som findes blandt medlemmer af FSK samt formidle den udvikling, som hele tiden finder sted inden for kræftsygeplejen. Indholdet i bladet er ikke udsat

Redaktionsgruppen består af:

Jeanette Pedersen

for videnskabelig eller journalistisk gennemgang inden trykning, men er produceret af kræftsygeplejersker for andre kræftsygeplejersker og giver et indtryk af, hvad der rører sig i den kliniske hverdag.

Redaktionsgruppen planlægger et tema for hvert nummer. Deadline og tema for næste nummer fremgår af hvert blad.

Vi modtager meget gerne artikler, kommentarer, oplæg, omtale af

med kræft og overvægt. Er det egentlig en med- eller modspiller? Men det skal ikke være nogen hemmelighed, at det har svært at finde skribenter der havde tid i kalenderen. Vi håber dog, at du alligevel vil kunne finde inspiration i de indlæg vi bringer i bladet.

God læselyst

På redaktionens vegne Mona Gundlach

Specialuddannet Kræftsygeplejerske

Afsnit for kvindesygdomme

Aarhus Universitetshospital Jeanpede@rm.dk

Mona Gundlach

arrangementer og boganmeldelser. Materiale kan altid indsendes til redaktionen, som dog ikke påtager sig noget ansvar for materiale, der indsendes uopfordret. Redaktionen forbeholder sig retten til at nægte optagelse i bladet. Holdninger, der tilkendegives i artikler og andre indlæg, udtrykker ikke nødvendigvis FSKs synspunkter.

Specialuddannet Kræftsygeplejerske

Center for Kræft og Organsygdomme, Afdelingen for kræftbehandling, klinik 5012, Rigshospitalet Mona.gundlach@regionh.dk

NÅR MAN ER SYG, KAN

NÆRINGSBEHOVET VÆRE STORT, MEN APPETITTEN LILLE

Vægttab og underernæring er to almindeligt forekommende komplikationer i forbindelse med cancer. Flere af de almindelige bivirkninger ved kræftbehandling kan påvirke patientens spiseevne og appetit.1 Resource® ernæringsdrikke er særligt tilpasset patienter, som har svært ved at få nok energi og næring via deres almindelige kost, og drikkene kan hjælpe dem med at øge deres næringsindtag.

M et al. ESPEN practical guideline: Clinical Nutrition in cancer. Clinical Nutrition 40 2021: 2898-2913.

Information til sundhedsfagligt personale

Resource® ernæringsdrikke er fødevarer til særlige medicinske formål. Skal anvendes under lægelig overvågning. Beregnet til ernæringsmæssig håndtering af patienter med underernæring eller i ernæringsmæssig risiko.

1. Muscaritoli

Kakeksi

– når vægttab er gået for vidt

Mette Holst

Professor, Forskningsleder, Ph.d. og Sygeplejerske

Center for Ernæring og Tarmsvigt, Danish Nutrition Science Centre, Afdeling for Medicinske Mave-Tarmsydomme, Aalborg Universitetshospital og

Klinisk Institut, Aalborg Universitet e-mail: mette.holst@rn.dk

Resume

Selv et lille vægttab hos patienter med kræft kan være starten på en deroute mod kakeksi. Vægttab hos patienter med kræft betyder tab af muskelmasse og reduceret immunforsvar. Det lille vægttab fortjener opmærksomhed og skal monitoreres så sygeplejersken, lægen og ikke mindst patienten kan tage handling på det og holde øje med det fra gang til gang. Kakeksi skal forebygges for at undgå svært reversible komplikationer. Forebyggelse er ernæringsindsats og styrketræning.

Hvad er kakeksi

Kakeksi er et multifaktorielt syndrom, der viser sig ved tab af vægt, især tab af muskelmasse (også kaldet sarkopeni).

Desuden er der tab af fedtmasse, reduceret appetit, fatigue og nedsat fysisk aktivitet. Hos børn ser man også reduceret vækst.

Kakeksi ses hos mellem 10 og 83% af voksne kræftpatienter, og ses hyppigst hos patienter med øvre gastrointestinale kræft-former, men er også hyppigt forekommende hos patienter med hoved-hals kræft, lungekræft og mange andre kræfttyper.

De stadig mest anerkendte definitioner på kakeksi er ”Evans” fra 2008, og ”Fearon” fra 2011. Fælles for definitionerne er et ufrivilligt vægttab på minimum 5% indenfor 12 mdr, med tab af muskelmasse, systemisk inflammation og appetitløshed. Symptomer forbundet med kakeksi ved kræft antages at skyldes dels tumorinducerede ændringer der resulterer i systemisk inflammation, som også medfører appetitløshed. Kakeksi diagnostiseres ved en kombination af kropssammensætning (vægt, BMI, muskelmasse), vægttab og evt. ernæringsscreening. Desuden har Evans inkluderet biomarkører i sin definition.

Mest anerkendte definitioner af kakeksi

Ved primær kakeksi forståes det vægttab som skyldes den systemiske inflammation, relateret til kræftsygdommen, hvor cytokiner som frigives i forbindelse med det inflammatoriske stress respons, og hormonelle reaktioner medfører appetitløshed, øget forbrænding, og dermed negativ energi- og proteinbalance. Det vægttab der relaterer til bivirkninger og komplikationer til kræftbehandlingen defineres som sekundær kakeksi.

Prevalens af kakeksi efter kræfttype

Kræftdiagnose

Estimeret udbredelse af kakeksi (%)

Bugspytkirtel- og mavekræft 83%

Spiserørskræft 79 %

Hoved-hals kræft

Lungekræft (NSCLC)

Kolorektal kræft

72 %

50-66 %

55-60 %

Prostatakræft 56-61 %

Brystkræft 10-35 %

Andre solide tumorer

Op mod 50 %

Avanceret / terminal kræft generelt Op til 80 %

# Der er betydelig variation afhængig af det anvendte kriterie

Fearon inddeler kakeksi i tre sværhedsgrader: Præ-kakeksi, kakeksi, og refraktær kakeksi som kendetegnes ved et stort vægttab, dårlig almentilstand og forventet overlevelse under 3 måneder.

Ophav Kriterier

Evans et al

Fearon et al

Vægttab på mindst 5% på 12 måneder eller mindre ved underliggende sygdom, plus tre af følgende kriterier:

– Nedsat muskelstyrke (nederste tertil)

– Træthed

– Anoreksi

– Lavt fedtfrit masseindeks

– Unormal biokemi

– Forhøjede inflammations markører (CRP)

– Anæmi

– Lavt serumalbumin

Vægttab >5% i løbet af de seneste 6 måneder (uden simpel sult); eller

– BMI <20 og enhver grad af vægttab >2%; eller

Sarkopeni (mand <7,26 kg/ m2; kvinde <5,45 kg/m2) og enhver grad af vægttab >2% Fearon inddeler kakeksi i tre grupper: Prækakeksi, kakeksi og refraktær kakeksi

Kakeksi hos overvægtige

Overvægtige taber selvfølgelig fedt, men fortrinsvis muskelmasse under sygdom og behandling. Overvægtige kan derfor også have sarkopeni og være i risiko for de negative konsekvenser ved uplanlagt vægttab. Det er nødvendigt at monitorere overvægtiges vægt systematisk, da et vægttab ikke altid er så synligt, og der synes at være en tendens til at overvægtige der længe har ønsket sig et vægttab, lader der gå for længe inden de selv gør opmærksom på vægttabet.

Selvom der er begrænset med studier med fokus på kræftrelateret vægttab hos overvægtige, viser de, at risikoen for at dø forbundet med vægttab skaleres omvendt med BMI. Patienter med

højere vægt har dermed den laveste dødelighed sammenlignet med patienter med anbefalet BMI, eller endnu værre hos patienter der i forvejen var undervægtige. Der er utilstrækkeligt med studier på patienter med svær fedme.

Konsekvenser af kakeksi

Konsekvenserne af kakeksi er nedsat tolerance overfor behandlingen, øget risiko for kirurgiske komplikationer, nedsat funktionsevne, svækket immunforsvar og dermed øget risiko for infektioner. De bivirkninger til behandlingen, som patienter med kakeksi i højere grad oplever, kan potentielt resultere i udsættelse eller afbrydelser af behandlingen, dårlig almentilstand, og øget dødelighed. Prognosen for patienter med kræft falder med graden af kakeksi, og kakeksi alene menes at tegne sig for 20% af kræftrelateret død.

De psykologiske konsekvenser af kakeksi er fatigue, øget forekomst af depression og nedsat livskvalitet. Et studie fandt at livskvalitet allerede var reduceret ved et vægttab på 2% (EORTC QLQ-C30). Udover vægttab har nedsat livskvalitet vist sig at være forbundet med tab af appetit, nedsat kostindtag. Nedsat kostindtag opstår på baggrund af såvel primær som sekundær kakeksi, men i praksis skelner man ikke mellem de to.

Hvordan forebygges og behandles kakeksi

Kakeksi, og dermed uplanlagt vægttab og funktionsnedgang skal forebygges, da det bliver sværere at behandle jo mere udtalt det er. Studier viser ringeeller ingen effekt af behandling af refraktær kakeksi. Det gælder også for ernæringsbehandling, som ikke har nogen videre effekt ved refraktær kakeksi.

En systematisk tilgang til opsporing og behandling af vægttab og spiseproblemer er nødvendig.

Hos nogle patienter og cancertyper forekommer spiseproblemer og vægttab tydeligt, men i mange forløb kommer appetitløshed og vægttab snigende, så hverken den fagprofessionelle eller patienten finder anledning til at tage aktion på problemet. Det er derfor vigtigt at alle afdelinger der arbejder med kræftpatienter, har en systematisk tilgang til at opspore uplanlagt vægttab, og altså aldrig kun forholder sig til patientens aktuelle vægt, men altid holder den op imod vægten fra sidste møde / ugen før. Hos patienter der kommer til behandling daglig, som f.eks. patienter med hoved-halskræft gør i perioder, kan man med fordel have en fast ugentlig vejedag, for at undgå den dag-til dag variation der naturligt forekommer under behandling.

Kræftrelateret kakeksi- årsager og konsekvenser Ætiologi Symptomer der nedsætter evnen til at spise (NIS*)

Metaboliske forandringer Fysisk påvirkning/ fysisk stress Ond cirkel

Manifestation

Spiser mindre Vævstab/vægttab Nedsat fysisk aktivitet

Underernæring Nedsat fysisk funktionsevne Psykosocial belastning Spise-relateret stress

Social isolationsstress

Stress relateret til vægttab og fysisk funktionstab

Konsekvenser Dårlig prognose Nedsat livskvalitet Funktionstab

NIS*= Nutrition Impact Symptoms, feks kvalme, smerter, træthed, tidlig mæthed, smagsforanderinger, orale gener

Inspireret af: Naito T. Se reference.

Spiseproblemer, også kaldet kostreducerende faktorer eller ”NIS”

(Nutrition Impact Symptoms)

Nedsat appetit, tidlig mæthed, kvalme, obstipation, smerter, smagsforstyrrelser, forstoppelse, diarre, mundsår eller slimhindeproblemer og forandret lugtesans er alle ”NIS”. Når først maven har vænnet sig til at spise mindre, oplever man ”tidlig mæthed”. Det er svært for patienten at øge mængden af mad til måltiderne, når man føler sig tidligt mæt, og også har andre symptomer der nedsætter kostindtaget (NIS). Igen er det en rigtig god ide at anvende et redskab til opsporing og behandling af NIS systematisk, så behandling kan iværksættes og effekten evalueres tidligt. Blandt flere redskaber kan Ambuflex bruges til opsporing af patientrapporterede NIS. Dernæst kan man følge op på graden af effekt af den behandling man eventuelt har iværksat for at afhjælpe problemerne. Den største og sværeste faktor at overkomme er manglen på appetit. Patienten kan selvfølgelig anbefales frisk luft, bevægelse og mindre måltider, men cytokiners påvirkning på appetitten lader sig ikke umiddelbart løse. Antiinflammatoriske præparater, såsom NSAID og fiskeolie har tilsyneladende ingen effekt på appetit. Til behandling for appetitløshed der kan være svær at håndtere, anvendes indimellem en kort dosering med prednisolon eller tricykliske antidepressiva.

Progesteron i høj dosis kan også anvendes til stimulering af appetit hos nogle patientgrupper.

Ernæringsbehov og samarbejdet med diætist og andre faggrupper

Patienter med kræft anbefales generelt at spise en mere energi- og proteintæt kost, dels fordi forbrændingen er øget og dels forbi der er brug for mere protein til vævsopheling og til at få mest muligt ud af den vigtige træning. En tommelfingerregel er at patienter med kræft mindst skal indtage 1,2 gram protein og 27 kalorier pr kilo legemsvægt daglig (Sundhedsstyrelsen 2022). Imidlertid må man holde sig for øje at patienter ikke nødvendigvis måler

mad i kalorier og gram protein, men i måltider og hvad de kan lide eller overkomme at spise. Husk altid at anbefale en vitamin-mineral tablet til patienter der spiser en næringstæt kost, og derfor ikke får tilstrækkelig med frugt og grønt. Mange afdelinger har heldigvis adgang til at henvise patienter til vejledning ved en klinisk diætist. Her kan man jo som sygeplejerske se om man kan smutte med på et par af disse vejledninger. Dels kan man senere følge op med patienten, og dels kan man øge sin viden om ernæringsbehandling. Der er brug for alle faggrupper i behandling af uplanlagt vægttab og begyndende kakeksi. Her er et tidligt samarbejde mellem faggrupperne vigtigt, og man får måske også hurtigere sat ind med andre samarbejdspartnere som f.eks ergoterapeut når det er relevant. Samtidig kan det være en god ide at afdelingen sikrer sig at diætisten har den tilstrækkelige viden om afdelingens behandlinger og patienternes tilstand til at vejlede patienter tilstrækkelig relevant.

Ernæringsbehandling og kunstig ernæring

Hvis patienten kan spise, starter al ernæringsbehandling for patienter der har uplanlagt vægttab og / eller reduceret kostindtag (i forhold til det der er normalt for den enkelte) med at man (sygeplejersken og også lægen) snakker med patienten om at det er vigtigt ikke at tabe sig under behandlingsforløbet, da det kan medføre at man får sværere ved at tolerere behandlingen og at vægttab kan medvirke til øgede behandlingsbivirkninger og negativ påvirkning for immunforsvaret. Sygeplejersken kan give patienten generelle råd om en mere protein- og energi rig kost, og evt. uddele en pjece tilpasset patientens diagnose og behandling. Mange steder tilbyder man også patienten proteinrige drikke eller medicinske ernæringsdrikke i forbindelse med besøget, så patienten kan lade sig inspirere. Det gælder også for den overvægtige patient. Vægten må monitoreres systematisk ved hvert besøg, eller ugentlig. Selv ved et lille vægttab, vejledes pa-

tienten individuelt af en klinisk diætist, på baggrund af kostregistrering eller et kostinterview som diætisten foretager. Diætisten kan give patienten en ernæringsordination (grøn recept) på medicinske ernæringsdrikke, og bestille dem hjem til patienter der ikke selv kan hente dem på apoteket.

Sondeernæring anvendes som heleller delvis ernæringsbehandling til patienter der har svært ved at spise tilstrækkeligt eller har tygge-synke-besvær (dysfagi), men hvor mave-tarmkanalen fungerer. Præparat og mængde kan diætisten sørge for, mens lægen skal ordinere sonden og dens kontrol, uanset hvilken type sonde der er tale om.

Parenteral ernærings gives som fuld eller delvis ernæring til patienter der har problemer i mave-tarmkanaler, feks. ved obstruktioner / svær opkastning, men kan også gives til onkologiske patienter der ikke kan klare en sonde, f.eks. på grund af svær kvalme og opkastninger.

Både ved sondeernæring og parenteral ernæring er det vigtigt at man ikke venter længere end højst nødvendigt. Hvis alle NIS er forsøgt behandlet og patienten ikke responderer tilstrækkeligt, med bedre kostindtag, er der ingen grund til at vente.

Hvis patienten har et større vægttab, har spist meget lidt i mere end 10 dage, har haft et vægttab > 10% af kropsvægten indenfor 3 mdr., eller har BMI under 18,5 skal man være opmærksom på risikoen for refeeding ved opstart med kunstig ernæring. Se https://dske.dk/ kliniske-retningslinjer.html

Ernæring og træning- 2 sider af samme mønt

Hverken træning eller ernæring kan stå alene. Det drejer sig om at få dækket energi og proteinbehovet, så patienten har kræfter til at gennemføre fysisk aktivitet, og kan bruge styrketræningen til at bevare og opbygge muskelmasse. Igen skal alle småtspisende patienter have en multivitamin-mineral tablet daglig, hvor især mineraler og sporstoffer er påkrævet til opbygning af muskel-

Rollefordeling for professioner i behandling af kakeksi

Faggruppe/ Indsatsområder Sygeplejerske Klinisk diætist

Metaboliske forandringer

NIS

Fysiske påvirkningssymptomer

Underernæring

Symptomopsporing og håndtering

Ernæringsrådgivning

Ergoterapeut

Fysioterapeut

Onkolog/læge

Evt. steroid, progestin, OMEGA 3 fedtsyrer

Vejlede i tyggesynkebesvær og håndtering af træthed

Psykosocial belastning

Fremme fysisk aktivitet ved samtale og inspiration. Iværksætte fys.

Monitorere vægt og kostindtag

Vejledede i håndtering af praktiske forhold omkring måltider. Inddrage pårørende som partner og støtte til patienten. Kontakt til hjemmepleje

Inddrage aktivitet som appetitstimulerende

Monitorere vægt og kostindtag

Vejledning, kostplan, ernæringsdrikke, evt sonde

Vejlede i prioritering af kræfter

Interaktive interventioner med patienter og pårørende, støtte og motivation

Spiserelateret stress Snak med patient og pårørende sammen om støtte fremfor stress og opgavefordeling omkring madlavning og indkøb

Social isolationsstress Snak om ændring af vaner og nye muligheder for aktiviteter

Funktions tab Koordinering af sociale støtteforanstaltninger

Ernæringsrådgivning

Overvej sonde eller støtte ved parenteral ernæring

Snak med patient og pårørende om opgavefordeling omkring daglige aktiviteter i hjemmet

Vejledning ved funktionstab

Medinddrage ernæringstilstand i træningsordination eller GOP

Diverse anti-emetika, oral lokalbehandling, steroid, appetitstimulerende psykofarmaka

Symptomhåndtering

Ordinere parenteral ernæring. Obs Refeeding

Samarbejde med psykoterapeut eller psykiater ved behov

Træningsordination Samarbejde med hjemmepleje

Rollerne kan variere efter hvilke kompetencer og ressourcer afdelingen har til rådighed. Inspireret af Naino, T. Se reference

masse. Sundhedsstyrelsen anbefaler 30 minutters fysisk aktivitet om dagen og at man mindst to gange om ugen laver styrketræning. Anbefalingen gælder ikke mindre under sygdom og behandling. Heldigvis har de fleste afdelinger et stærkt samarbejde med ”krop og kræft” som kan rådgive om træning.

REFERENCER

Muscaritoli M et al. ESPEN practical guideline: Clinical Nutrition in cancer. Clin Nutr. 2021 May;40(5):2898-2913. doi: 10.1016/j. clnu.2021.02.005.

Fearon K et al. Definition and classification of cancer cachexia: an international consensus. Lancet Oncol. 2011 May;12(5):489-95. doi: 10.1016/ S1470-2045(10)70218-7.

Evans WJ et Al. Cachexia: a new definition. Clin Nutr. 2008 Dec;27(6):793-9. doi: 10.1016/j.clnu.2008.06.013. Epub 2008 Aug 21. PMID: 18718696.

Martin L et al. Diagnostic criteria for the classification of cancer-associated weight loss. J Clin Oncol. 2015 Jan 1;33(1):90-9. doi: 10.1200/ JCO.2014.56.1894.

Naito T. Nursing Management of Cancer Cachexia: A New Frontier. Asia Pac J Oncol Nurs 2021;8:442-4.

”Underernæring: Opsporing, behandling og opfølgning af borgere og patienter i ernæringsrisiko: Vejledning til kommune, sygehus og almen praksis” Sundhedsstyrelsen 2022. www.sst.dk Elektronisk ISBN: 978-87-7014-438-4

Klinisk ernæring. Dam, G. A., Hvas, C. L., Jeppesen, P. B., Kristensen, M. B., Rasmussen, H. H. & Wiis, J. (red.). 6 udg. København: Munksgaard. 1. udgave. 1. oplag. 2023.

Ernæring – Håndet på hjertet. Wehner, P. (red.). 4. udg. København: Munksgaard, 2024

Fysisk træning som behandling – 31 lidelser og risikotilstande. Sundhedsstyrelsen 2018. Elektronisk ISBN: 978-87-7014-025-6

DR WARMING CRITICAL CARE

Hudpleje til meget følsom, skadet og strålebehandlet hud samt intimgener.

Dr, Warming Critical Care kan købes på apoteket, førende webshops og udvalgte helsekostbutikker.

Overvægtige kræftpatienter – når vægttab er no-go

Kimi Fammè Christensen

Stilling/uddannelse: Klinisk diætist

Arbejdssted/-adresse: onkologiske sengeafsnit, Aalborg universitetshospital

E-mail og tlf.nr.: Kimi.c@rn.dk, 97 66 14 84

Randi Tobberup

Stilling/uddannelse: Ledende klinisk diætist, ph.d.

Arbejdssted/-adresse: Aalborg universitetshospital

E-mail og tlf.nr.: r.tobberup@rn.dk 97 66 35 70

Over 50% af den danske befolkning er overvægtige med et BMI over 25, og ifølge Kræftens Bekæmpelse øger overvægt risikoen for mindst 15 forskellige typer kræftformer [1, 2]. Overvægt er desuden associeret med dårlige cancer prognose.

Hvorvidt vi, som sundhedsprofessionelle anbefaler vægttab, er et relevant spørgsmål. Der er faktisk ingen viden om, hvorvidt et planlagt vægttab er gavnlig for overvægtige patienter, som allerede har en cancer sygdom. Det forskningen derimod har vist gang på gang, er at overvægtige cancerpatienter ofte er i risiko for underernæring og overvægtige cancerpatienter, med samtidig tilstedeværelse af underernæring, har dårligere prognose end undervægtige cancerpatienter med normalt BMI [3]. Desværre viser forskning, at overvægtige patienter modtager ringere ernæringsbehandling under indlæggelse, end patienter med normalt eller lavt BMI, både i form af for sen opsporing af undernæring, tilbud om normalkost trods akut sygdom, dårligere opfølgning af insufficient indtag, og væsentlig færre blev tilbudt ernæringsdrikke [4].

Kan overvægtige patienter i kræftbehandling være underernæret? Det korte svar er: Ja!

Overvægtige cancerpatienter kan være underernærede, hvis de har tabt sig (> 5 %) eller har lav muskelmasse [5]. Ved tilstedeværelse af en øget mængde adipøst væv og samtidig lav muskelmasse, kan underernæring hos overvægtige kræftpatienter let blive overset. Tilstanden betegnes som sacropenic obesity og referer til den samtidige tilstedeværelse af overvægt (højt BMI/stort taljemål) og sarcopeni (lav muskelstyrke og -masse) [6]. En stor metaanalyse på 10.000 overvæg-

tige cancerpatienter fandt prævalens af sarcopenic obesity på 20% [3]. Disse patienter havde dårligere overlevelse, inklusive kortere recidiv- og sygdomsfri overlevelse, samt flere postoperative komplikationer og forlænget indlæggelsestid [3]. Betegnelsen sacropenic obesity er stadig ny i den kliniske verden, hvorfor optimal behandling af sarcopenic obesity ikke kendes fuldt ud. Behandling bør dog formentlig indeholde elementer såsom ernæringsterapi, høj proteindiæt og fysisk vægtbærende træning.

Opsporing af risiko for underernæring – hvorfor?

Underernæring hos kræftpatienter er associeret med flere komplikationer, tidligere dosisreduktion, nedsat fysisk funktionsevne, nedsat livskvalitet samt højere mortalitet – uanset BMI. Ifølge et stort italiensk observationsstudie, foretaget på 22 onkologiske centre, vurderes over 60% af patienterne med metastatisk kræft som værende allerede underernærede, eller i risiko for at blive det allerede ved første onkologiske besøg [2]. Europæisk ernæringsguideline (ESPEN) anbefaler, at ernæringsbehandling skal være en integreret del af kræftbehandlingen [7]. De anbefaler desuden at, alle patienter i behandlingsforløb for kræft, bør vurderes i forhold til deres risiko for underernæring allerede tidligt i forløbet [7]. Opsporingen af ernæringsrisiko tager udgangspunkt Sundhedsstyrelsen vejledning, og bør udføres hos ambulante såvel som indlagte patienter [8]. Ernæringsrisikovurderingen skal sikre, at der iværksættes en tidlig indsats, behandling og monitorering ift. patienternes ernæringstilstand.

Forholdsvis ny international konsensus vedr. diagnostiske kriterier for

Tabel 1 Diagnostiske kriterier af sygdomsrelateret underernæring

Diagnosticering af sygdomsrelateret underernæring

Fænotypisk kriterier: Ætiologiske kriterier

Uplanlagt vægttab

> 5 % vægttab over seneste 6 måneder

>10 % vægttab længere end 6 måneder

Lavt BMI

< 20 hos patienter < 70 år

< 22 hos patienter > 70 år

Reduceret muskelmasse

Nedsat kostindtag eller nedsat optag af næringsstoffer

< 50 % i mindst 1 uge

Kronisk tilstand i mavetarm kanalen som påvirker optag og omsætning af mad

Akut sygdom eller traume

Kronisk sygdom

Diagnosen stilles ved samtidig tilstedeværelse af mindst ét fænotypisk og ét ætiologisk kriterie

underernæring blev lanceret i 2022, og forventes indlemmet i ICD-11 koderne fra 2026 [5]. Diagnosen underernæring stilles ved samtidig tilstedeværelse af mindst et fænotypisk og et ætiologisk kriterie. De fænotypiske kriterier er ’uplanlagt vægttab’, ’lavt BMI’ eller ’lav muskelmasse’, mens de ætiologiske kriterier er ’reduceret kostindtag eller absorption’ eller ’katabol inflammatorisk sygdom (eks. Kræft) som anvist i Tabel 1 [5]. Kriterier som en stor andel af kræftpatienter opfylder på et tidspunkt i deres forløb – uagtet om de er under-, normal- eller overvægtige.

Så spørgsmålet er – hvordan undgår de onkologisk afsnit at overse underernæring blandt disse patienter?

Ovenstående sætter krav til sundhedsprofessionelle om at implementere nye værktøjer til opsporing, da det umiddelbart ikke kan vurderes med det det kliniske blik, om patienten allerede er underernæret eller i risiko for at blive det. Udover at spørge patienten om appetit, kostindtag samt vægtudvikling, jf. sundhedsstyrelsens opsporingsværktøj, er det vigtigt også at vurdere patientens muskelmasse, muskelfunktion og kropssammensætning. Metoder til vurdering af muskelmasse kan f.eks. være måling af lægomkreds. Vurdering af muskelfunktion kan være måling af håndgribestyrke eller rejse-sætte sig test som anvist i figur 1 [9]. Udførsel af de forskellige test kan med fordel gentages flere gange i de ambulante forløb, så udviklingen kan følges. Ved evaluering

af ernæringsindsatsen vurderes resultaterne på de fysiologiske test. På denne måde synliggøres fysiologiske forandringer tidligt, også før de evt. kan observeres. Det giver en bedre indikation på, om interventioner og ernærings-

behandling har effekt, og at patienten ikke blot øger mængden af adipøst væv uden også at bevare muskelmasse og funktionsevne.

1

Kilde: Prado et al. 2022.

Figur

Diætvejledning målrettet den overvægtige patient i kræftbehandling

I diætvejledningen med den overvægtige patient i kræftbehandling er der ofte mange holdninger og overbevisninger, som skal undersøges og uddybes. Disse patienter har ofte forsøgt at tabe sig i vægt ad flere omgange i deres liv, så at vægttab nu er meget uhensigtsmæssigt for deres behandling kan være svært at forstå. Diætvejledningen bør derfor altid være individuel og tage udgangspunkt i den enkeltes behov, ønsker, vaner og livssituation. Det er fordelagtigt at gøre kostvejledning konkret og visuel. Figur 2 er et konkret vejledningsredskab, som illustrerer forskellen på valg af føde- og drikkevarer afhængigt af, om patienten har behov for fokus på både højt kalorie- og proteinindtag eller blot højt proteinindtag. Figur 2.

Energi- og proteinrig kost

Har patienten svært ved at opnå sufficient indtag grundet nedsat appetit, og bemærkes der et uplanlagt vægttab, bør vejledningen som oftest baseres på principperne for energi- og proteinholdig kost. Her er formålet at få flest mulige kalorier og proteiner på mindst mulig volumen – tidligere betegnet som ”kost til småtspisende”. Patienten anbefales små, hyppige måltider, hvor særligt mellemmåltider og drikkevarer udgør halvdelen af det samlede energiog proteinindtag. Det er fordelagtigt med tre hovedmåltider og tre mellemmåltider med fokus på animalsk protein, mælke- og mejeriprodukter med høj fedtprocent f.eks. sødmælksbaseret eller græsk yoghurt. Der kan med fordel suppleres med ernæringsdrikke fra apoteket eller energitætte is [10].

Proteinrig diæt

Har patienten god appetit og ikke bivirkninger i form af madlede og kvalme, kan fokus typisk rettes mere specifikt på selve proteinindtaget. Dette forudsætter dog, at patienten i forvejen kan opnå sufficient kalorieindtag, og ikke oplever begrænsninger ift. volumen af indtaget. Fokus er fortsat på animalsk protein i form af kød, æg, fisk og fjerkræ, men ikke nødvendigvis mælke- og mejeriprodukter med en høj fedtprocent. Patienten kan med fordel have gavn af at bruge magre produkter såsom skyr, hytteost og mælk. Desuden findes et stort udvalg af mindre kalorieholdige proteinsupplementer i supermarkederne som eksempelvis proteindrik, -bar, -budding mv. Der kan i højere grad også være plads til frugt, grønt og fiberholdige produkter.

Figur 2

Kilde: Danish Nutrition Science Center, Aalborg Universitetshospital

Styrketræning og fysisk aktivitet Ernæringsintervention bør altid kombineres med styrketræning. Her tages igen udgangspunkt i patientens hverdag, vaner og ønsker, og der udleveres konkret vejledningsmateriale med specifikke øvelser. Træningsforløb vil være en klar fordel, fx ved fysioterapeut eller rehabiliteringstilbud. Forslag til øvelser, se Figur 3.

REFERENCER

Find træningsprogram og kostråd Skan QR-koden med din telefon eller besøg https://aalborguh.rn.dk/kræeft-kost-træning

Kilde: Onkologisk afdeling, Aalborg Universitetshospital

1. Kræftens bekæmpelse. Fakta om overvægt og kræft. 2023; Available from: https://www.cancer.dk/forebyg-kraeft/overvaegt/fakta-overvaegt-og-kraeft/?utm_source=google&utm_medium=cpc&utm_campaign=Grants%20%7C%20xDSA%20%7C%20Cancer.dk&gad_ source=1&gad_campaignid=722898423&gclid=CjwKCAjw7_DEBhAeEiwAWKiCC_1Bp1QYbAvFdXYVrQuIODazYvd9ZCKFTJWvqS mk-f9qHBJUm0BcbBoCPpEQAvD_BwE

2. Muscaritoli, M., et al., Prevalence of malnutrition in patients at first medical oncology visit: the PreMiO study. Oncotarget, 2017. 8(45): p. 79884-79896.

3. Gao, Q., et al., Prevalence and prognostic value of sarcopenic obesity in patients with cancer: A systematic review and meta-analysis. Nutrition (Burbank, Los Angeles County, Calif.), 2022. 101: p. 111704.

4. Agarwal, E., et al., Malnutrition, poor food intake, and adverse healthcare outcomes in non-critically ill obese acute care hospital patients. Clinical nutrition (Edinburgh, Scotland), 2019. 38(2): p. 759-766.

5. Cederholm, T., et al., GLIM criteria for the diagnosis of malnutrition – A consensus report from the global clinical nutrition community. Clin Nutr, 2018.

6. Donini, L.M., et al., Definition and Diagnostic Criteria for Sarcopenic Obesity: ESPEN and EASO Consensus Statement. Obes Facts, 2022. 15(3): p. 321-335.

7. Arends, J., et al., ESPEN guidelines on nutrition in cancer patients. Clin Nutr, 2017. 36(1): p. 11-48.

8. Sundhedsstyrelsen. 2022; Available from: https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2022/Underernaering/Underernaering-opsporing-behandling-og-opfoelgning.ashx?sc_lang=da&hash=E4A25DCB309C1C821197C8DEC3D0C0BF

9. Prado, C.M., et al., Advances in muscle health and nutrition: A toolkit for healthcare professionals. Clinical Nutrition, 2022. 41(10): p. 22442263.

10. Sundhedsstyrelsen. Anbefalinger for den danske institutionskost. 2025; Available from: https://www.sst.dk/da/udgivelser/2025/Anbefalingerfor-den-danske-institutionskost

https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/ S0899900722000375?via%3Dihub Vidste

overvægt hos kræftpatienter kan maskere uhensigtsmæssig vægttab? Det kan også øge risikoen for tilbagefald af visse kræftformer og kan påvirke de kliniske resultater af den onkologiske behandling med flere bivirkninger og i sidste ende dårligere overlevelse.

Overvægt og kræft

– et komplekst sammenspil

Ph.D., Klinisk lærestolsprofessor og overlæge Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital E-mail: signe.borgquist@auh.rm.dk

May Wissing Nielsen

Bsc.Med., Forskningsassistent Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital E-mail: maywni@rm.dk

Overvægt bliver stadig mere udbredt blandt kræftpatienter og kan påvirke både sygdommens forløb, behandlingen og patientens livskvalitet. Dog er mange sundhedsprofessionelle endnu ikke tilstrækkeligt informeret om emnet og kan opleve usikkerhed i mødet med patienterne. Denne artikel sætter fokus på sammenhængen mellem overvægt og kræft og giver et overblik over den nuværende viden samt mulighederne for at støtte patienterne i klinikken.

En voksende udfordring

Overvægt er i dag en udbredt helbredsudfordring, som også afspejler sig blandt kræftpatienter. Mere end halvdelen af den danske befolkning lever med overvægt, og andelen forventes at stige yderligere i de kommende årtier. Vægt er samtidig et følsomt emne, der kan være vanskeligt at adressere, både for patienter og sundhedsprofessionelle. Når en kræftdiagnose lægges oveni, bliver problemstillingen endnu mere kompleks. En betydelig andel af kræftpatienter har allerede overvægt ved diagnosen eller udvikler det under behandlingen. Spørgsmålet er derfor, hvilken betydning overvægt har for kræftpatienters sygdomsforløb og behandling – og hvordan vi som sundhedsfaglige kan møde og støtte denne patientgruppe bedst muligt.

Overvægt og kræft – hvad ved vi?

Overvægt er en veldokumenteret risikofaktor for udvikling af kræft. Mindst 15 forskellige kræftformer – heriblandt bryst-, tarm-, prostata- og livmoderkræft – er forbundet med forhøjet body mass index (BMI)(1). Ud over at øge risikoen for selve sygdomsudviklingen har overvægt også betydning for kræftens forløb og behandling. Patienter med overvægt diagnosticeres oftere med mere avanceret og aggressiv sygdom,

oplever flere behandlingsrelaterede komplikationer, har øget risiko for tilbagefald, og har generelt en dårligere overlevelse sammenlignet med kræftpatienter uden overvægt(2)

De bagvedliggende mekanismer er komplekse(3). Overvægt kan blandt andet medføre en kronisk lavgradig inflammation i kroppen, ændrede hormonniveauer samt hyppigere følgesygdomme som for eksempel diabetes og hypertension. Derudover oplever patienter med overvægt oftere behandlingsrelaterede bivirkninger, hvilket kan føre til hyppigere medicinske dosisreduktioner eller behandlingsafbrydelser. Nogle patienter modtager desuden suboptimal kræftbehandling – eksempelvis hvis kemoterapi underdosereres på grund af dose-capping eller ved endokrinterapi, hvor patientens vægt ikke indgår i doseringsstrategien.

Et nyligt studie har yderligere vist, at brystkræftpatienter med overvægt, som modtog neoadjuverende behandling, havde højere risiko for tilbagefald sammenlignet med patienter med normal vægt(4). Tilsammen peger det på, at vægt ikke kun er et udgangspunkt ved diagnosen, men en faktor der kan få afgørende betydning gennem hele behandlingsforløbet.

Vægtændringer under kræftforløb Det er også væsentligt at se nærmere på, hvad vægtændringer undervejs i et kræftforløb betyder. En betydelig andel af kræftpatienter vil nemlig opleve stigende vægt under behandlingen. Det kan både skyldes bivirkninger til den medicinske behandling bl.a. ved kemoog endokrinterapi samt ændringer i livsstil, træthed eller psykiske belastninger forbundet med sygdomsforløbet.

Hidtil har vi vidst relativt lidt om, hvilken betydning vægtøgning har for prognosen. Det undersøger vores forsk-

Signe Borgquist

ningsgruppe aktuelt i en stor kohorte af amerikanske kvinder med brystkræft kaldet The Nurses’ Health Study. I et endnu ikke-publiceret studie af 6.800 kvinder med tidlig brystkræft (stadie I-III), fulgt i gennemsnit 8,5 år, fandt forskerne, at kvinder, der tog mere end 5% på i vægt efter diagnosen, havde en markant øget risiko for at dø af deres brystkræft. Effekten sås dog kun blandt patienter, der ved diagnosen havde normal vægt eller moderat overvægt (BMI 25-29,9 kg/m2). Hos kvinder med svær overvægt (BMI ≥30 kg/m2) fandtes ingen tydelig sammenhæng.

Selvom der stadig mangler megen viden, peger resultaterne på, at vægtøgning under et kræftforløb ikke er uden betydning – og at vægtvedligeholdelse kan være et område, der fortjener øget opmærksomhed i klinikken.

Hvordan kan vi støtte kræftpatienten med overvægt?

Når vi møder en kræftpatient med overvægt – eller bemærker, at vægten stiger undervejs i forløbet – opstår spørgsmålet, hvordan vi bedst kan støtte op om patienten i klinikken. Det er stadig et relativt nyt område, hvor nationale og europæiske guidelines stadig er under udarbejdelse, men nyere forskning og patienternes egne erfaringer peger på flere opmærksomhedspunkter.

I en interviewundersøgelse har vores forskningsgruppe fundet, at brystkræftpatienter med overvægt i høj grad ønsker at tale om deres overvægt i relation til kræftsygdommen, på trods af at det kan være en ubehagelig samtale. De udtrykte, at samtalen helst skal finde sted tidligt i forløbet. Interviewene vi-

ste derudover, at patienterne ikke blot efterspørger viden, men betragter det som sundhedspersonalets ansvar at bringe emnet på banen, da de ser det som afgørende for deres kræftforløb. Samtidig udtrykte de et ønske om konkret vejledning i, hvad de selv kan gøre, samt adgang til relevante tilbud som kostvejledning og træning. For patienterne er det desuden en hjælp at få tydeliggjort, at vægtøgning er en hyppig bivirkning til kræftbehandlingen. Når det italesættes åbent, bliver det lettere både for patient og sundhedsprofessionelle at have fokus på vægtudviklingen. Det er afgørende, at man som sundshedsfaglig i disse samtaler benytter åben og respektfuld kommunikation, som er fri for stigmatiserende sprogbrug. Det er dog endnu ikke afklaret, om et intentionelt vægttab efter diagnosen kan forbedre kræftprognosen. Til gengæld er der veldokumenterede fordele ved livsstilsinterventioner, blandt andet bedre fysisk funktion, øget behandlingstolerabilitet og højere livskvalitet(5). Patienter med overvægt kan derfor med fordel støttes i mindre, realistiske ændringer i kost og fysisk aktivitet. Som hospitalsafdeling kan det være nyttigt at samle og synliggøre de tilbud, der allerede findes i kommunen eller gennem støtte- og patientorganisationer såsom Kræftens Bekæmpelse. Erfaringer fra forskningsstudier viser, at netop strukturerede træningsforløb kan have en mærkbar effekt: de kan forbedre kropssammensætningen, øge livskvaliteten og muligvis reducere risikoen for tilbagefald. Et stort amerikansk studie netop udgivet i New England Journal of Medicine fandt, at struktureret træ-

ning til patienter med tarmkræft, hvor omkring 40% havde overvægt, kan forbedre overlevelsen signifikant – både for patienter med og uden overvægt(6).

Fremtidsperspektiver og forskning

På trods af tiltagende viden, er der stadig mange ubesvarede spørgsmål på området kræft og overvægt. Fremtidig forskning vil forsøge at afdække, hvordan vægt og vægtændringer bedst håndteres i kræftforløb. Selvom betydningen af planlagt vægttab under et kræftforløb ikke er fuldt afklaret, kan vægtkontrol og livsstilsstøtte allerede nu ses som et vigtigt supplement til den samlede behandling. For patienter med normalvægt handler det især om at hjælpe patienten med at bevare en sund og stabil vægt. Samtidig kan en sejlivet myte aflives: kræftpatienter må gerne tabe sig, så længe vægttabet er intentionelt og sundt planlagt.

Overvægt er og bliver en central faktor i kræftbehandlingen, og det kræver, at vi som sundhedsprofessionelle både er informerede, opmærksomme og klar til at støtte patienterne i mødet med denne udfordring. Hvis I har interesse i dette emne, kan I finde mere information i vores forskningsnetværk ObeCaRe (Obesity and Cancer Research). Her arbejder vi på at besvare nogle af de centrale spørgsmål om overvægt, vægtændringer og kræftprognose. Netværket samler både klinikere og forskere, og hvert forår afholder vi et årsmøde, hvor interesserede kan deltage og få indblik i den nyeste viden, planlagte forskningsforsøg og fremtidens perspektiver. Ved spørgsmål eller andre henvendelser findes kontaktoplysninger nedenfor.

REFERENCER

(1) Pati S, Irfan W, Jameel A, Ahmed S, Shahid RK. Obesity and Cancer: A Current Overview of Epidemiology, Pathogenesis, Outcomes, and Management. Cancers. 2023; 15(2):485. doi:/10.3390/cancers15020485

(2) Petrelli F, Cortellini A, Indini A, et al. Association of Obesity With Survival Outcomes in Patients With Cancer: A Systematic Review and Meta-analysis. JAMA Netw Open. 2021;4(3):e213520. doi:10.1001/jamanetworkopen.2021.3520

(3) Roberts DL, Dive C, Renehan AG. Biological mechanisms linking obesity and cancer risk: new perspectives. Annu Rev Med. 2010;61:301-16. doi:10.1146/annurev.med.080708.082713

(4) Møller AL, Borgquist S, Skarping I. Overweight and Risk of Recurrence Following Neoadjuvant Chemotherapy in Breast Cancer. Clinical Breast Cancer. 2025; doi:10.1016/j.clbc.2025.06.009

(5) Ligibel JA, Bohlke K, May AM et al. Exercise, Diet, and Weight Management During Cancer Treatment: ASCO Guideline. Journal of Clinical Oncology. 2022. doi:10.1200/JCO.22.00687

(6) Courneya KS, Vardy JL, O’Callaghan CJ et al. Structured Exercise after Adjuvant Chemotherapy for Colon Cancer. New England Journal of Medicine. 2025. doi:10.1056/NEJMoa2502760

Nyt fra Forskningsnetværket

cand.cur. Ph.d. Klinisk sygeplejespecialist Kvindesygdomme og Fødsler, Aarhus Universitetshospital Palle Juul-Jensens Boulevard 139, 8200 Aarhus N, DK sarnie@rm.dk

Størstedelen af min tid som sygeplejerske har jeg arbejdet med kræftpatienter, og mit forskningsfokus har også været rettet mod dette område. Min ph.d. omhandlede pårørende til patienter med hjernetumor. I november 2021 tiltrådte jeg en ny stilling som klinisk sygeplejespecialist på Kvindesygdomme og Fødsler på Aarhus Universitetshospital – en kirurgisk afdeling, der behandler kvinder med både benigne, maligne og akutte gynækologiske sygdomme.

En central del af mine arbejdsopgaver omfatter implementeringen af ERAS-guidelines i klinisk praksis for gynækologiske kræftpatienter, der gennemgår kirurgisk behandling. ERAS, som står for Enhanced Recovery After Surgery, er en tværfaglig indsats, der har til formål at reducere postoperative komplikationer og fremme patientens bedring efter kirurgiske indgreb. I årenes løb er kirurgiske patientforløb også blevet omtalt som optimerede eller accelererede forløb. Sygeplejeforskning har imidlertid peget på, at disse forløb ofte risikerer at føre til et ensidigt fokus på patientens fysiske behov, hvor patientens autonomi og mentale velbefindende kan blive overset. Da jeg tiltrådte stillingen, var jeg derfor nysgerrig på, hvordan man skaber kirurgiske forløb, der både er trygge og menneskelige, samtidig med at plejen optimeres for at forhindre komplikationer. Forskningen har svaret på meget, men praksis er, at kræftpatienternes forløb er under så stort tidspres – ikke mindst på grund af de maksimale ventetider – at det er vanskeligt at implementere forbedringer. Et eksempel på dette er præ-rehabilitering, som omfatter forberedelsen af patienterne og deres pårørende på forløbet før, under og efter operationen. Præ-rehabilitering kan have afgørende betydning for, hvordan patienten oplever og mestrer sit kirurgiske forløb. Tiden til præ-rehabilitering er ofte begrænset for

kræftpatienter – både den fysiske tid fra diagnose til operation samt den mentale tid, de har til at forstå og bearbejde deres nye situation. Inden for kirurgisk behandling og pleje til kræftpatienter står vi derfor overfor en kompleks udfordring, hvor patienternes behov, præhabilitering og de tilgængelige ressourcer skal hænge sammen.

Implementering af ERAS – tre initiativer

I mit arbejde med implementeringen af ERAS-guidelines i sygeplejen har jeg været involveret i igangsættelsen af tre centrale initiativer.

Det første initiativ er et nationalt projekt – ERAS DK – en tværfaglig konference med fokus på vidensdeling og fælles udvikling. Ideen opstod for cirka tre år siden, efter deltagelse i den internationale ERAS-konference, hvor vi, sygeplejersker fra forskellige kirurgiske afdelinger i Danmark, stillede os selv spørgsmålet: Hvor langt er vi egentlig med implementeringen af ERAS i Danmark? Hvad er vores erfaringer, og kan vi lære af hinanden på tværs af faggrupper, specialer og hospitaler? Formålet med den nationale konference er at skabe et nationalt samlingspunkt for erfaringsudveksling og vidensdeling. Vi har allerede afholdt to konferencer, og den tredje er planlagt til marts 2026.

Det andet initiativ omhandler udviklingen af et 5-dages kompetenceudviklingsprogram i ERAS-sygepleje for nyansatte sygeplejersker på kirurgiske afdelinger på AUH. Programmet er udarbejdet af fire kliniske sygeplejespecialister fra hver vores kirurgiske afdeling. På nogle kirurgiske afdelinger har vi en stor personaleomsætning, bl.a. fordi sygeplejersker ønsker at specialisere sig, men mangler muligheder for dette inden for det kirurgisk felt. En stor personaleomsætning har en negativ indvirkning på både fagligheden

Sara R. Francis

og kvaliteten af plejen. Formålet med kompetenceudviklingsprogrammet er at styrke de nyuddannede sygeplejerskers kompetencer i specialiseret kirurgisk sygepleje, understøtte deres faglige udvikling og styrke sygeplejerskens rolle i patientens kirurgiske forløb. Det tredje initiativ omhandler oprettelsen af dokumentation af postoperativ sygepleje i Den Elektroniske Patientjournal (EPJ) for kræftpatienter. Formålet med denne dokumentation er at monitorere målbare sygeplejehandlinger og observationer for at se om vi gør det, vi tror, vi gør – og om vi opfylder de mål, vi tilstræber for at undgå unødvendige komplikationer. På nuværende tidspunkt er vores fokus rettet mod seponering af KAD og epiduralkateter, genoprettelse af tarmfunktion, mobilisering og vægt.

Dansk Gynækologisk Cancer Database – Sygepleje

Parallelt med mit arbejde med implementeringen af ERAS-guidelines er jeg også medlem af den nationale sygeple-

jegruppe Dansk Gynækologisk Cancer Database (DGCD), som består af sygeplejersker fra alle de afdelinger, der behandler kvinder med underlivskræft i Danmark: Rigshospitalet, Herlev og Roskilde Hospitaler samt Aalborg, Odense og Aarhus Universitetshospitaler. Gruppens primære opgave er at levere sygeplejefaglige input til Dansk Gynækologisk Cancer Database, som er en multidisciplinær klinisk kvalitetsdatabase under Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut. Gruppen arbejder med at omsætte den viden, der fremkommer i databasen, til at forbedre klinisk praksis ved blandt andet at udarbejde kliniske retningslinjer og afholde årlige tværfaglige audits.

Forskning

Jeg er involveret i forskning, der fokuserer på kræftpatienters livskvalitet og sundhed under og efter behandling. Et igangværende projekt omhandler kvinder, der er færdigbehandlet for brystkræft, og deres oplevelser af seksuel sundhed. Projektet forløber side-

løbende med et ph.d.-studie, der undersøger effekten af laserbehandling på vaginal tørhed. Vi interviewer kvinder før og efter behandlingen for at identificere, hvilken intervention de har brug for – med eller uden behandling – for at genvinde deres seksuelle sundhed. Derudover samarbejder jeg med Afdelingen for Kvindesygdomme på OUH om seksuel sundhed hos kvinder med æggestokkræft. I et scoping review, som vi er ved at sammenskrive, har vi været overraskede over, hvor få relevante tiltag der faktisk eksisterer. Derudover er jeg involveret i et projekt ved MaveTarm Kirurgi på AUH. På AUH anvendes app’en Den Digitale Forløbsguide. App’en har vist sig at være effektiv for mange patienter, men nogle patienter vælger ikke at bruge den. Vi interviewer disse patienter for at forstå, hvordan deres opfølgningsforløb skal organiseres for at imødekomme deres individuelle behov. Det er virkelig interessant og lærerigt at tale med mennesker, der fravælger den digitale verden.

Køn og kræft

Kvinder og mænd er forskellige, men betyder det noget? Ja det gør det for kønnet har stor betydning for, hvordan vi som sygeplejersker skal møde patienten og hvordan sundhedsvæsenet som helhed skal møde patienten.

Uddannelse: Specialuddannet Kræftsygeplejerske

Stilling: Projektsygeplejerske, Urinvejskirurgisk forskningsenhed, OUH

Mail: Charlotte.edith.petersen@rsyd.dk Mobil: 40 23 54 52

Siden jeg blev Specialuddannet Kræftsygeplejerske i 2019, har jeg været optaget af den forskel der er på mænds og kvinders opfattelse af sundhed og sygdom. Dette stærkt inspireret af mandeforsker og chefpsykolog Svend Åge Madsen. Hans forskning viser, at forskellen er stor (1). Mændene klarer sig på alle sundhedsparametre dårligere end kvinder både inden de bliver syge, og når de bliver syge. Mændene ryger og drikker mere, reagerer ikke på symptomer, går ikke til lægen og når de bliver syge, er de dårligere til at passe deres sygdom. De enlige mænd klarer sig dårligere end de enlige kvinder, de gifte/samlevende mænd lever længere de dem der bor alene, de lavt uddannede mænd klarer sig dårligere end de lavt uddannede kvinder og de fattigste mænd klarer sig dårligere end de fattig-

ste kvinder. Selvom det går dårligt for mændene, synes de selv det går rigtig godt. Det vil sige deres selvvurderet helbred, vurderer de langt bedre end det er. Kun en kræftsygdom rammer flere kvinder end mænd og det er hudkræft, men alligevel dør flere mænd end kvinder af sygdommen (1)

Den mandlige patient Jeg har i mange år været sygeplejerske på Urinvejskirurgisk afdeling, OUH og har mødt mange mænd med kræft. Både under og efter min specialuddannelse, var jeg naturligvis også ivrig efter at finde ud af, hvordan vi som sygeplejersker, kan hjælpe de kræftramte mænd. Ifølge Svend Åge Madsen tilgår mændene patientrollen anderledes end kvinderne gør. Kvinderne bliver til kræftpatienter, hvor mændene bliver en mand med kræft. Det er i meget højere grad vigtigt for mændene at bevare deres autonomi og fastholde den identitet, som de havde før sygdommen. Når mændene bliver syge og skal have behandling på et sygehus, møder de et kvindedomineret univers, hvor langt de fleste sygeplejersker er kvinder. Kvinderne, både blandt personalet og mændenes koner, prøver i høj grad på at få manden i tale. Når man sidder over for en mandlig patient, er det nødvendigt at have særlig viden om kommunikation med mænd, hvor man i højere grad skal have en rationel tilgang og ikke mindst en afventende/lyttende tilgang. Hold pauser, siger Svend Åge Madsen, så vil han af sig selv sætte flere ord på egen situation. Stil konkrete spørgsmål! Ros manden for det han gør rigtigt! Anerkend at hans både at mestre sin sygdom ikke er forkert, giv ham tid til at reflektere over den viden du formidler, og de råd du giver. Og om muligt snak

Charlotte Edith Petersen

Kilde: Colourbox

skulder mod skulder frem for ansigt til ansigt (1) .

Sygeplejerske og master i sundhedspædagogik Ulla Houborg, bruger begrebet at øge patientens handlekompetence (2). Handlekompetence inden for sundhedspædagogik kan defineres som: ”Evnen til at omsætte viden og forståelse om sundhed og sygdom til konkrete handlinger, der fremmer sundhed, forebygger sygdom og understøtter patienters eller borgeres mestring af egen situation. Handlekompetence indebærer både praktiske færdigheder, kommunikationsevner og etisk ansvarlighed i mødet med mennesker i sundhedsfaglige sammenhænge” (2). I samtalen med den mandlige patient kræver det særlig viden om forskelle mellem mænds og kvinders mestringsstrategi og forskelle i, hvordan kommunikationen skal være i forhold til, om det er en mand eller kvinde.

Kilde: Forum for mænds sundhed https://sundmand.dk/viden/

Bjarne Bruun Jensen, forsker i sundhedspædagogik definerer handlekompetence som evnen til at handle hensigtsmæssigt i sundhedsmæssige sammenhænge (3). Han understreger, at handlekompetence ikke blot er et resultat af viden, men også af personlige egenskaber og sociale forhold. Sundhed skal ikke kun forstås som fravær at sygdom men inkluderer også livskvalitet og livsstil. Sundhedspædagogikkens formål er at styrke patientens evne til at træffe informerede valg om egen sundhed og sygdom og handle på det for at fremme egen sundhed (3)

Både Houborg og Jensen har en individorienteret tilgang, men hvor køn ikke tillægges betydning. Køn må tillægges betydning i vores sundhedspædagogiske kommunikation. Dog, siger Svend Åge Madsen, det er ikke et quickfix (1). Tid og mulighed for refleksion over tid er vigtig.

Køn og kræft i et samfundsmæssigt perspektiv

Kræftplan V er meget snart på vej. Der er fokus på social ulighed og den særligt sårbare patient. Mange mænd (flere end kvinder) er sårbare og kan derigennem få fokus. Rehabilitering er i høj grad på dagsordenen, men mændenes deltagelse er kun på 25-30% (1). Der er desværre ikke et specifikt fokus på mænd og kræft i kræftplanen, hvilket forskning viser, der bør være.

For nylig deltog jeg i en konference om køn og kræft arrangeret af Dagens Medicin faciliteret af professor og overlæge Michael Borre. Programmet for dagen var kræftsygdomme for hhv. mænd og kvinder, psykosociale aspekter for mænd versus kvinder samt epidemiologiske forskelle.

Cheflæge for klinisk epidemiologi på AUH Mette Nørgaard fortalte, at incidensraten for kræft hos mænd er højere

Kilde: Konference Dagens Medicin 14/5-2025

end for kvinder. Dette skyldes biologiske forskelle, forskelle i biomarkører og forskelle i livsstil. Kvinder lever længere med deres kræftsygdom og 5-års overlevelsen er bedre for kvinder. Kvinder har i gennemsnit 4.1 lægebesøg pr. år, hvor mænd har 2.8, hvor der er taget højde for kvinders lægebesøg i forbindelse med graviditet og fødsler. Overlæge og ph.d. Zaighan Saghir fortalte at mænd med lungekræft har dårligere overlevelse uanset stadie, alder, histologi og behandling. Årsagerne skal findes i miljø, komorbiditeter, kønshormoner, øget tumorbyrde ved diagnose og socioøkonomi/uddannelse.

Professor Susanne Dalton fra Kræftens Bekæmpelse og Danish Cancer society kunne oplyse at personer med færre ressourcer deltager i mindre grad i screening, bliver diagnosticeret senere, falder mere ud af pakkeforløb, dropper mere ud af eller får mindre behandling, får mindre rehabilitering og starter palliation senere. Faktorer som mænd i højere grad udsættes for eller lander i. Inden for de psykosociale aspekter fortalte professor Bobby Zachariae om forskellighederne i mænds og kvinders mestringsstrategier, hvor mænd ofte foretrækker kortfattet og faktuel information og kvinderne foretrækker åben, empatisk og samarbejdende kommunikation. Kvinder indgår oftere i overlevelsesfortællinger og opsøger støtte fra ligesindede, hvor mændene undgår overlever-identitet og oftere er udfordret på følelse af svaghed og hjælpeløshed.

Svend Åge Madsen fortalte om WHO's strategi for mænds sundhed:

• Tænk køn ind i sundhedspolitikker og strategier for fysisk og mental sundhed og trivsel hos mænd

• Prioriter at gøre noget ved de forhold, der udsætter mænd for sundhedsrisici og som giver dem så stor dødelighed

• Indret sundhedssystemet så tjenesterne også passer til mænd i alle aldre (1)

Hvor langt er vi?

Ikke så langt men længere. Temadagen er et skridt længere mod målet. Lægernes interesse og fokus er et vigtigt skridt mod målet. Ligeledes afholdt Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker en temadag i 2024 om Mænd og kræft, hvor 85 sygeplejersker deltog. Vigtig at to så store aktører inden for kræftbehandling og kræftsygepleje sætter kønnet på dagsordenen.

Viden om køn og kræft bør ikke kun være en del af specialuddannelsen men også grunduddannelsen. Det er så vigtigt at give sygeplejersker viden om og kommunikative redskaber til at møde den mandlige patient både før, under og efter diagnosen. Ja vi ved da alle der er forskel på mænd og kvinder ikke kun i fysisk forstand, men at mændene udmærker sig på denne måde og skal imødekommes i højere grad som mand end patient, er vi forpligtet til at tage hensyn til. Både kommuner og regioner bør tilrettelægge pleje og behandling ikke hun på individplan men også på køn. Kommunerne har ansvaret for den basale rehabilitering, men meget få kommuner har endnu ikke tilbud målrettet mænd. Målrettede tilbud vil øge deltagelsesprocenten af mænd, siger Svend Åge Madsen (1). På hospitalerne skal sygeplejersker lave behovsvurderinger, der er en essentiel del af kræftsygeplejen og kræver særlig uddannelse og kompetencer. Også her bør behovsvurderingen målrettes den mandlige patient. Særlig viden om kommunikation med

mænd, kan forstærke hans handlekompetence.

I 2023 deltog jeg i Prostatakræftgruppen, hvor jeg sammen med en bred vifte af aktører med forskellige perspektiver på prostatakræft, der ønskede at forbedre patientens forløb for opsporing til behandling og rehabilitering. Gruppen ønskede at stille sin viden og erfaring til rådighed samt bidrage til konkrete anbefalinger til Sundhedsstrukturkommisionen og Kræftplan V i en grønbog. Det blev til i alt 10 anbefalinger heriblandt:

#1 Vi skal have et sundhedsvæsen, som ermererummeligtoverformanderelaterede problemstillinger #3 Sårbare mænd bør målrettet tilbydes relevant helbredstjek og behandlingsopfølgning

Disse to anbefalinger stiler mod et sundhedsvæsen, der bør møde og håndtere de særlige forhold, der gør sig gældende hos mænd som patienter samt nuancere sundhedsbudskaber om mandesygdomme. Desuden bør der være særlig fokus på sårbare mænd, som er socioøkonomisk dårligere stillet. Den praktiserende læge bør indkalde systematisk til helbredstjek og behandlingsopfølgning samt kontakte dem ved udeblivelse (4)

Du kan læse alle 10 anbefalinger og grønbogen her: https://propa. dk/2023/09/29/groenbog-med-10-anbefalinger-paa-prostatakraeftomraadet/

Det er ikke kun på kræftområdet, at mændene klarer sig dårligere end kvinder. På alle sundhedsparametre klarer de sig dårligere fx diabetes og hjertesygdomme (1). Al evidens taler for at kønnet skal tillægges større betydning.

REFERENCER

Madsen, Svend Åge, Mænds sundhed og sygdomme. 2014. Forlag Samfundslitteratur

Ulla Houborg i Kommunikation – for sundhedsprofessionelle red. Kim Jørgensen, kap. 8. side 167-189, Gads forlag 2014 Jensen, Bjarne Bruun, Handlekompetence, sundhedsbegreber og sundhedsviden i Læring i sundhedsvæsenet s. 191-212. 2000. København

Nordisk Forlag A/S

Borre Michael et al. Prostatagruppen. Prostatakræft: Anbefalinger til en styrket indsats. September 2023

Program for FSK Landskursus 2025

7.-8. november, Hotel Legoland, Billund

Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker sætter igen rammerne for et par dage med kræftsygeplejen i fokus!

Når kræftdiagnosen stilles...

På dette landskursus vil vi gå i dybden med, hvordan mennesket udfordres, når man får en livstruende kræftdiagnose. Hvilke tanker, følelser og forestillinger opstår?  Hvordan hjælper vi patienterne bedst muligt i den første tid efter diagnosen?

Vi har inviteret en række spændende, inspirerende og velkvalificerede oplægsholdere. De vil hver især give deres perspektiv på årets tema.

FREDAG D. 7. NOVEMBER 2025

Mød derfor op til årets Landskursus, hvor vi sammen kan blive klogere på emnet og hjælpe patienterne.

Der er fokus på gensidig inspiration og netværk, hvor vi vil styrke fagligheden til gavn og glæde for mennesker der får kræft.

9.00-10.00 Registrering, firmaudstilling og kaffe/let morgenmad.

10.00-10.15 Velkommen til Landskurset   Helle Mathiasson. Formand for Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker

10.15-11.00 “Den dag kræften ramte mig og min familie”. Kenneth Brinkmann.

11.00-11.45 Kræftdiagnosen og de svære valg – sygeplejerskens mod og kraft i fælles beslutningstagning.

Jeanett Hildebrandt og Anne Højgaard, begge sygeplejerske, cand.cur, underviser og formidler i Center for Fælles beslutningstagning

11.45-12.30 Frokost

12.30-13.30 Firmaudstilling

13.30-14.45 Workshop - SIG-grupper

SIG-Fatigue: Hvorfor skal du tale med din patient om træthed allerede ved behandlingsstart? Hvordan kan du gøre det? Kom og bliv klogere på netop det ved vores workshop på årets landskursus.

SIG-Senfølger:

Hvad skal patienten vide om mulige senfølger?

SIG-Kvalme:

Når kræftdiagnosen stilles – skal myterne om kvalme og opkast puttes i skuffen?

SIG-Seksualitet:

Når kræft rammer seksualiteten – vi glæder os til at samarbejde med jer i vores workshop og vi kan love at I får viden med som I kan anvende i jeres hverdag til gavn for patienterne. Måske bliver det endda lidt lettere for jer hver især at bringe emnet seksualitet op.

14.45-15.30 Pause med kaffe og besøg ved firmaudstillingerne

15.30-16.15 Komplementærbehandling

Jeanett Kertevig, sygeplejerske, Onkologisk ambulatorium, Sygehus Lillebælt

16.30-17.30 Generalforsamling

Ca. 17.30- Vidensdeling, indtjekning og motion

19.00- Middag og livemusik med Charlotte and the Coverboys

LØRDAG D. 8. NOVEMBER 2025

8.30-9.00 Morgensang

9.00-9.10 Præsentation af ny bestyrelse

9.10-9.30 Poster præsentation på scenen

9.30-10.15 Krisereaktioner, hvordan møder vi patienten, som er i chok og krise?

Louise Redder, speciallæge i blodsygdomme OUH.

10.15-11.00 Pause og besøg hos patientforeningerne, SIG-grupperne og poster-udstillere

11.00-11.45 Hvordan bliver hverdagslivet udfordret for mennesker der får en kræftdiagnose? Hvilke udfordringer i hverdagslivet oplever mennesker med kræft ved start på kommunal rehabilitering og, hvordan hjælper den kommunale rehabilitering disse mennesker, herunder hvad er sygeplejerskens rolle i kræftrehabilitering. v/Karen Trier, sygeplejerske og specialkonsulent og sygeplejerske Anne Toft Krogh, Center for Kræft og Sundhed København

11.45-12.30 Hvad er egentlig åndelig omsorg - når livet brænder på?

Vibeke Østergaard Steenfeldt, Sygeplejerske, cand.cur., ph.d.  Lektor ved Center for Sygepleje, Professionshøjskolen Absalon og ved Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet.

12.30-13.00 Frokost

13.00-13.30 Pause og besøg hos patientforeningerne, SIG-grupperne og poster-udstillere

13.30-15.00 Kan man lære at læse patientens kropssprog? Et fascinerende, tankevækkende og underholdende show. En blanding af trylleri, suggestion, psykologi og “showmanship.”  Niels Krøjgaard, psykologisk entertainer og foredragsholder.

15.00-15.15 Uddeling af diverse præmier

15.15-15.20 Afslutning og på gensyn i 2026 i Billund, Hotel Legoland   Kaffe To-Go

Programmet bringes med forbehold for ændringer.

POSTERS TIL LANDSKURSUS 2025

DEADLINE FOR INDSENDELSE AF ABSTRACTS TIL FSK LANDSKURSUS 2025 ER FREDAG D. 10. OKTOBER

Deltager du på årets landskursus og har du nogle epokegørende undersøgelsesresultater, et spændende projekt eller har du på anden måde gjort dig nogle erfaringer, som fortjener udbredelse til en bredere kreds af sygeplejersker der arbejder med mennesker med kræft? Så er det nu, at du skal spidse blyanten og sætte gang i processen. Der er deadline for indsendelse af abstracts til posterudstillingen på FSK Landskursus 2025 d. 10. oktober. Du kan læse meget mere om, hvordan du gør og få gode råd til proces og færdiggørelse på vores hjemmeside. Her findes også kontaktinfo samt praktiske oplysninger ift. din poster. Du kan også skrive til Jeanette på: jeanpede@rm.dk

Som sidste år skal de der kommer med posters kort præsentere denne på scenen lørdag morgen. I løbet af lørdagen er der sat tid af tid, at deltagerne på LK kan gå rund til de forskellige posters og kigge nærmere på dem. Det forventes derfor, at de der kommer med en poster, er at finde ved posteren og kan fortælle om den til dem der kommer forbi.

Alle der kommer med poster vil blive “belønnet” med en lille erkendtlighed.

Bestyrelsen

Generalforsamling 2025

Dette års generalforsamling afholdes fredag d. 7. november på Hotel Legoland i Billund i forbindelse med Landskurset.

Indkaldelse med yderligere detaljer, beretning, regnskab o.a. udsendes pr. mail og uploades til hjemmesiden indenfor de i vedtægterne fastlagte frister. Så modtager du ikke indkaldelsen, kan den findes på hjemmesiden.

Jeg ønsker at genopstille til bestyrelsen. Det er en stor ære og fornøjelse at være formand for denne gruppe af dedikerede kræftsygeplejersker. Jeg kan ganske enkelt ikke lade være med at engagere mig i kræftsygeplejen og kæmpe for dens sag.

Jeg brænder for at repræsentere kræftsygeplejerskerne – både til møder, konferencer og temadage. Jeg er stolt af at være kræftsygeplejerske, og jeg er stolt af jer, mine kollegaer, som hver dag yder en kæmpe indsats for vores patienter og deres pårørende – med faglig stolthed og stor kærlighed til vores profession.

Jeg har været en del af bestyrelsen siden november 2018 og har siden november 2019 haft æren af at være formand for Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker.

Jeg blev uddannet sygeplejerske fra Hillerød Sygeplejeskole i maj 1996. Siden 2001 har jeg arbejdet i Afdelingen for Kræftbehandling, Stråleterapien på Herlev Hospital, hvor jeg har taget specialuddannelse som stråleterapeut. I perioden 2017-2019 gennemførte jeg en Master i Professionel Kommunikation på RUC.

Jeg håber på jeres opbakning til at fortsætte arbejdet i bestyrelsen – for vores fag, vores patienter og vores fælles stemme.

Formand, Helle Mathiasson, har ikke modtaget nyopstillinger til bestyrelsen. Der er dog indkommet tre genopstillinger som du kan læse nedenfor

CARSTEN RYE GREGERSEN

Jeg har siddet i bestyrelsen siden 2019 og er slet ikke færdig med bestyrelsesarbejdet. Jeg har stor lyst til at fortsætte og genopstiller med glæde og stort engagement.

Jeg har fungeret som sponsoransvarlig i bestyrelsen og bruger en del tid på at etablere og vedligeholde kontakten med de mange firmaer, som gerne vil støtte vores arbejde. Jeg er både ansvarlig for at sælge annoncer til vores fagblad Fokus på Kræft og Sygepleje og den store udstilling på vores landskursus.

Jeg blev uddannet sygeplejerske fra Hovedstadens Sygeplejeskole tilbage i 2006. Jeg tabte mit hjerte til kræftsygeplejen allerede som sygeplejestuderende og har ikke arbejdet med andet siden. Jeg har haft ansættelse både på Rigshospitalet og Aalborg Universitetshospital, inden jeg for knap 10 år siden blev ansat i Kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital.

Jeg er oversygeplejerske i Stråleklinik Vest. Udover at være leder, bruger jeg også mine kompetencer som stråleterapeut og deltager ofte i patientbehandlingerne. Lysten til at arbejde med at udvikle kræftsygeplejen har været min drivkraft og den er stadig stor.

Jeg håber på, at få jeres støtte til at fortsætte i bestyrelsen.

Jeg ønsker at opstille til FSK’s bestyrelse. Egentlig er jeg gået på pension, og ville derfor også pensionere mig selv fra FSK’s bestyrelse som jeg har siddet i siden 2012. Men med den situation som bestyrelsen er i nu, nemlig med et minimum på 5 medlemmer har jeg valgt at stille op til endnu 2 år i bestyrelsen. Om mig selv kan jeg fortælle at jeg blev uddannet på Århus Kommunehospitals Sygeplejeskole, og blev dimitteret i 1988. Har arbejdet i Norge, Grønland og Danmark, som afdelingssygeplejerske på hospital, områdeleder i hjemmesygeplejen, leder af en bedriftssundhedstjeneste, og siden 2011 som onkologisk sygeplejerske, først på Herlev Hospital og siden 2020 på Aalborg Universitetshospital.

MALIKA LYNGGAARD UTH

HELLE MATHIASSON

Danske Kræftforskningsdage 2025 – Sammen bliver vi klogere

Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker deltog med Malika Uth og undertegnede ved årets Danske Kræftforskningsdage i Odense, hvor målet var at styrke det nationale samarbejde og netværk inden for kræftforskning og behandling. "Sammen bliver vi klogere" – og det blev vi.

Vi havde glædet os til to dage i selskab med tværfaglige kolleger, patientorganisationer og politikere fra hele landet. Årets tema var:

Det differentierede sundhedsvæsen –kan vi forløse Kræftplan V?

Indholdsrige og inspirerende dage Programmet bød på en lang række spændende oplæg og diskussioner om:

• Tidlig og mere målrettet diagnostik

• Nye behandlinger baseret på moderne teknologier

• Nye danske kræftforskere i rampelyset

• Senfølger – hvad sker der nu?

• Flash Talks og guidede posterpræsentationer

• Perspektiver på opfølgning, herunder et rørende feedbackmøde mellem tidligere patienter og fagfolk, styret af sygeplejerske @lisebjerrum

• Uddeling af KB’s forskningstalentpriser og årets to posterpriser

Vi var særligt stolte af at se Lisette Juul Sandt Sten, den første RTT (stråleterapeut), på scenen under “Nye danske kræftforskere i rampelyset”.

Et stærkt forum for samarbejde DCCC og DMCG.dk samler hvert år klinikere, forskere, patientforeninger og beslutningstagere til Danske Kræftforskningsdage – med fokus på, hvordan vi bedst bruger ny viden og samarbejder til gavn for patienterne.

Vi mener, at et stærkt nationalt samarbejde er afgørende for at sikre høj og ensartet kvalitet i kræftforskning og behandling på tværs af forløb og sektorer.

Konferencen er et unikt og uafhængigt forum, der fremmer videndeling og samarbejde på tværs af faggrupper, specialer og geografi – med fokus på implementering af ny viden i praksis.

Fremtidens sundhedsvæsen kræver nytænkning

Kræftområdet er i hastig udvikling. Nye teknologier og behandlingsformer ændrer konstant vores muligheder – og presser sundhedsvæsenet.

Derfor er det vigtigt at sikre, at ressourcerne udnyttes effektivt og til gavn for alle patienter. Det kræver tværsektorielt samarbejde og sammenhængende patientforløb.

De svære emner skal også drøftes –og konferencen er netop stedet, hvor vi tør tage fat på det, der er komplekst og udfordrende.

Patientens perspektiv i centrum

Vi bør tænke nyt omkring MDT-konferencer og inddrage vurderinger af:

• Risikofaktorer

• Psykosociale forhold

• Behandlingsønsker

• Fysisk kapacitet

Alt sammen for at kunne tilrettelægge mere individuelle og helhedsorienterede behandlingsforløb.

Personalet oplever, at de informerer kræftpatienter grundigt – men patienterne oplever ofte, at informationen gives på forkerte tidspunkter og i for store mængder.

Der er behov for mere forskning og nytænkning i metoder til informationsformidling.

Helle Mathiasson

Formand for Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker

Fra forskning til praksis

Det handler ikke kun om at producere forskning –men om at få den ud at leve.

Implementering kræver også af-implementering: Tænk i fjern, erstat, reducer  og gentænk  – og husk at få ledelsesopbakning.

Tak for to fantastiske dage

En stor tak til DCCC og DMCG.dk for at skabe rammerne for en inspirerende og vigtig konference.

Vi glæder os allerede til Danske Kræftforskningsdage 2026!

Sygeplejersker udgør rygraden i sundhedsvæsenet globalt

International Council of Nurses kongres i Helsinki juni 2025

Nursing power to change the world

Astrid Lindman

Stilling/uddannelse: Klinisk sygeplejespecialist, cand.scint.san., ph.d. Arbejdssted: Blodsygdomme, Aarhus Universitetshospital, Palle Juul-Jensens

Boulevard 99, 8200 Aarhus N. E-mail: astrlind@rm.dk Tlf.: +45 2490 0046

ICN repræsenterer ca. 130 sygeplejeorganisationer og lande (herunder DSR) og dermed ca. 28 millioner sygeplejersker. ICN har hovedkontor i Schweiz. ICN samarbejder med WHO og FN om at påvirke og forme sundhedspolitikker globalt mhp. at skabe stærke og velfungerende sundhedssystemer, der på samfundsniveau øger befolkningens sundhed. En af grundpillerne er kampen for fred og håb. Deres særlige fokus er sygeplejerskers og jordemødres sikkerhed, arbejdsmiljø, uddannelse, løn- og arbejdsvilkår. Hvert andet år arrangerer ICN en verdenskongres. Næste kongres gennemføres i 2027 i Taipei, Taiwan. www.icn.ch

Poster præsenteret på ICN kan ses umiddelbart efter dette indlæg.

Endelig sidder jeg der på stolen i salen – klar til åbningsceremonien – i selskab med 7000 sygeplejersker fra mere end 130 lande – spændt på kongressen og det, der skal ske lige nu. Den røde Tshirt med ”Proud to be a nurse” skrevet hen over brystet er hentet ud blandt nattøjet i skabet og sidder på mig nyvasket og strøget i dagens anledning. Nu brager ”Happy” af Pharrell Williams ud af højtalerne og chief executive officer Howard Catton, øverste leder af de indsatser, som operationaliseres af International Council of Nurses (ICN) danser og stepper hen over scenen for efterfølgende at byde alle velkommen. Et efter et passerer landene hen over scenen i nationaldragter, eller medbringende andre artefakter. Vi andre klapper vablerne frem i hænderne. Vi er i gang. Aldrig har jeg været til en kongres hvor betydningen af sygeplejersker

” Nurses are ordinary people doing extraordinary work

Susie Rogers

og sygepleje er blevet talt så meget op. Prinsesse Muna Al- Hussein af Jordan er æresgæst. Pave Leo XIV, Ursula von der Leyen og andre i centrale og indflydelsesrige stillinger sender videohilsener, hvor de bedyrer sygeplejerskers betydning. Det er som om, at vi alle for hver time og hver dag der går bliver mere og mere ranke og stolte over vores fag og indsats. Samtidig sniger bevidstheden om at indflydelse forpligter sig umærkeligt ind på os – at vi skal bruge vores stemme, for vi er der hvor det gælder liv og død hele døgnet alle døgn,

og vi har som gruppe viden om, hvad der skal til for at forbedre den globale sundhed, forebygge sygdom og død, helbrede og lindre. Som klinisk sygeplejespecialist er mit fokus i dagligdagen rettet mod udviklingstiltag og forskning til gavn for patienter og pårørende på Blodsygdomme på Aarhus Universitetshospital. Vores e-poster ”Reflection meetings –A way to support excellence in patient care”, understreger dette perspektiv rettet mod kompetenceudvikling i afdelingen. Men her på kongressen er det, der gør indtryk den overordnede globale tilgang, der gennemsyrer hele konferencen, og det perspektiv som fortsat sidder fast i erindringen her efterfølgende. Når der tales om sygeplejerskers sikkerhed, så drejer det sig om arbejdet i krigsramte og katastroferamte områder eller erfaringer og læring under Covid-pandemien eller de sygeplejersker og jordemødre, som går flere kilometer inden de når frem og assisterer ved fødsler og yder livredende sygepleje, eller andelen af udbrændte sygeplejersker i de velbjergede lande og flugten fra faget på tværs af lande. Oplysningen om at 500 sygeplejersker i Gazastriben har mistet livet på arbejde eller hjemme hos deres familie, imens krigen raser mellem Hamas og Israel gør et stort indtryk. Kongressen favner bredt. Oplæggene handler om magten til at lede, magten til at påvirke, magten til at helbrede og om omsorgens økonomiske magt. Jeg har valgt at afgrænse til tre sessioner, som jeg bare måtte søge mere indsigt i efterfølgende.

Nurses have the power to lead –Power to influence – Power to heal Sessionen ”Opnåelse af verdensmålene gennem stærke sundhedssystemer: Veje til bæredygtighed i global sundhed" gjorde indtryk og gav viden om flere omfattende arbejder og forskning. Med opnåelse af verdensmålene refereres til de 17 verdensmål udarbejdet af

” They may forget your name, but they'll never forget how you made them feel

Maya Angelou

de Forenede Nationer (FN). Målene er indbyrdes forbundne og balancerer de tre dimensioner af bæredygtig udvikling: social, miljømæssig og økonomisk. Et af ICN’s initiativer er forebyggelse af migration i stort omfang. Fordelingen af sygeplejersker i et globalt perspektiv er meget skæv. Hvor dele af Europa, USA, Canada, Australien og Japan har 100 sygeplejersker per 10.000 indbyggere, så har store dele af verden ned til 10 sygeplejersker per 10.000 indbyggere. ICN-rapporten ”The economic power of care”, som blev udgivet i forbindelse med International Nurses day 2024 og ”State of the world’s nursing… ” udgivet 2025 i et samarbejde mellem ICN og WHO dokumenterer betydningen af sygepleje for et samfunds økonomi og velfærd. For hver dollar, der investeres i sundhed, får samfundet 10 dollars igen. Her en opfordring til læse eller skimme rapporterne: ICN_IND2024_report_ EN_A4_6.1_0.pdf, State of the world’s nursing 2025: investing in education, jobs, leadership and service delivery

Forbedring af sygeplejerskers velbefindende, fastholdelse og patientsikkerhed: Læring af Magnet4Europe interventionen Magnet4Europe interventionen blev præsenteret af professor Linda H Aiken, Pensylvania University, USA, CoDirector, Magnet4Europe og professor Walter Sermeus KUL, Belgium, Director, Magnet4Europe. Sessionen var

kombineret med konkrete erfaringer fra arbejdet med kulturændringer til Magnet hospital i Belgien, Finland og Saudi Arabien.

Incitamentet for gennemførelse af Magnet4Europe var at undersøge om de positive effekter af ”Magnet”, som tidligere er dokumenteret i USA og i mange andre lande over hele verden, også kunne dokumenteres i Europa på hospitaler, som ønskede at implementere Magnet tilgangen. Forskergruppen gik her fra retrospektive observationsstudier baseret på nationale databaser til et interventionsstudie.

Metode

I alt 65 hospitaler fra 6 lande i Europa blev inkluderet (Tyskland, Sverige, Norge, Belgien, England, Irland). Manualen for Magnet, stillet til rådighed af The American Nurses Association, blev kombineret med læringssamarbejder. De inkluderede hospitaler blev hver især koblet sammen med et amerikansk Magnet hospital. Her indgik fastlagte møder, studiebesøg, deling af bedste praksis og udveksling af erfaringer. Effekten af interventionen blev målt på sygeplejerskers og lægers velbefindende, patientsikkerhed og kvaliteten af plejen. Målingerne blev foretaget før, under og efter afsluttet projektperiode og analyseret med ”Gabsanalyser”.

Magnet-modellen

Ordet Magnet stammer fra en undersøgelse af hospitaler i USA, hvor kvaliteten af pleje og behandling var høj. Her så man at et væsentligt karakteristikum for disse hospitaler var, at de var i stand til at tiltrække sygeplejersker – heraf Magnethospitaler. Sygeplejerskerne viste sig at have afgørende betydning for kritiske patientforløb. Jo flere sygeplejersker der var og jo bedre deres arbejdsmiljø var, jo lavere var dødeligheden og antallet af fx infektioner blandt patienter og jo større var patienttilfredsheden. Sygeplejerskerne var mere tilfredse med deres roller og færre var udbrændte.

Magnetmodellen beskrives som en kulturændring af hospitalers drift –

som en nede-fra-og-op model. Centralt for Magnet er støtte og styrkelse af den faglige identitet blandt sygeplejersker. Det indebar tydelighed i forventninger til deres rolle at styrke sygeplejersker til at tage beslutninger i det daglige kliniske arbejde og derigennem forbedre kvaliteten af plejen og patient outcomes, men samtidig også inddrage sygeplejersker i de overordnede, centrale beslutninger på hospitaler. Magnet-hospitaler adskiller sig fra hospitaler, som er mere hierarkisk opbyggede.

”Magnet er ikke noget du kan ansøge om, det er noget du bliver. Det handler ikke om at forberede dokumenter og afkrydse tjeklister. Det omhandler et fundamentalt skifte i hvordan sygeplejersker ser sig selv, og hvordan organisationen opfatter dem. Vores ændring begyndte, da vi startede med at stille andre spørgsmål – Ikke om at leve op til kriterierne, men om hvordan vi bygger et sted, hvor sygeplejersker styrer. Det var der, det klikkede. Magnet er en refleksion af vores identitet. Hvis du ønsker at bære betegnelsen, må du virkeliggøre tankesættet bag Magnet.”

Hera Tashjian, Chief Nursing Officer, Almoosa Health, Saudi Arabien.

Kravene til et Magnet Hospital er, at man skal arbejde evidensbaseret i relation til organisatoriske og arbejdsmiljømæssige forhold som normeringer, have kompetente ledere, der har fokus på den faglige kvalitet, have et højt uddannelsesniveau på alle niveauer, velfungerende tværfaglige teams, og i særlig grad fremme sygeplejerskers autonomi og karrieremuligheder indenfor det kliniske område.

Resultater fra Magnet4Europe

For hvert 10% det lykkedes hospitalerne at implementerer af de manglende elementer i Magnet (Gap-analyser) fandt man en signifikant reduktion i antallet af sygeplejersker med høj grad af udbrændthed, andelen af sygeplejersker, der havde intentioner om at forlade faget, havde søvnproblemer, ikke ople-

vede sig som en del af et team, havde et lavt engagement i deres arbejde, reduktion i andelen af sygeplejersker, som vurderede plejekvaliteten som ringe, og endelig en reduktion af en ufordelagtig patientsikkerhedskultur. Samtidig dokumenterede projektet, at modificering af hospitalers pleje- og behandlingsmiljø, der inkluderer strukturel selvstændiggørelse af sygeplejersker, også var associeret med tilsvarende bedre outcomes for lægegruppen.

L. Aiken påpegede at uanset lande, organisering af sundhedsvæsener og tildelte ressourcer osv., så finder forskergruppen gang på gang de samme sammenhænge. ”Magnettilgangen” til ledelse og drift af hospitaler øger kvaliteten af pleje og behandling til patienter og pårørende, færre patienter dør og færre får komplikationer, som fx infektioner, arbejdsglæden øges blandt sygeplejersker og læger, færre er udbrændte, færre ønsker at forlade fag og job.

Processen hen mod Magnet

En fælles udfordring fra de to eksempler på hospitaler fra Finland og Belgien, der arbejdede hen imod Magnet, var oprettelse af databaser, der varetog måling af plejekvaliteten, udvælgelse af indikatorer for kvalitet, selve dataindsamlingen og den efterfølgende tilgængelighed og rapportering af data. En problemstilling, som bestemt er aktuel i Danmark. På Helsinki Universitets

” Thank you for being the heart and soul of healthcare. The World is a better place because of you

Björn

Ulvaeus (ABBA)

Sygehus er man kommet i mål via etablering af to nationale databaser. Den ene indeholder kvalitetsindikatorer for sygeplejen fx fald, hospitalserhvervede ulykker, kateterrelaterede infektioner. Dataene rapporteres hvert kvartal. Den anden indsamler data om patienters oplevelser og tilfredshed samt evaluering af sygeplejerskers tilfredshed med arbejdsmiljøet. På Helsinki Uni-

versitetshospital har processen varet i 10 år. De har i dag dokumentation for et fald i antallet af hospitalserhvervede ulykker, infektioner og dokumentation for at patienttilfredsheden er excellent. De har reduceret sygepleje-turnover, og sygeplejerskernes jobtilfredshed er den bedste i Finland.

Sundhed for fred

Sessionen “Health for Peace” påvirkede hele følelsesregisteret gennem oplæg, videooptagelser fra brændpunkter som Ukraine og Gaza med taksigelser for moralsk og økonomisk støtte fra ”Health for Peace”, eller når den ukrainske chiefnurse officer Kateryna Balabanova fortæller om de ukrainske sygeplejerskers udholdenhed og mod, og hele sessionen afsluttet med musik ”Peace will come” spillet af det skotske band Deacon Blue, imens vi tænder lys i mørket med vores mobiler.

Men her refererer jeg doktor Rola Hallem’s oplæg. R Hallem er født i Syrien, beskriver sig selv som filantrop og iværksætter. R Hallem har gennem årerne indsamlet penge og derigennem bygget 7 børnehospitaler i katastrofeområder, som har behandlet mere end 4 millioner børn, og har selv mistet mere end 30 familiemedlemmer til krig. I de sidste 3 år har hun arbejdet som traumecoach særligt med mental støtte til sygeplejersker, læger, hjælpearbejdere i konfliktzoner.

I forbindelse med et personligt sammenbrud i 2021, blev R Hallem opmærksom på det ”hemmelige lag” i vores biologi og fysiologi – vores nervesystem og hvordan det påvirker hvorvidt konflikter eskalerer eller nedtrappes. Konflikter er i sig selv ufarlige, det er sammenkoblingen med vores psykiske tilstand, der i yderste konsekvens kan føre til krig. Hun definerer konflikt som et sammenstød mellem modsatrettede standpunkter, der kommer af forskellige forståelser og perspektiver og interesser. R Hallem forklarer gennem den polyvagale teori, hvordan krig kan opstå og hvordan vi opnår fred. Hendes budskab til os var, at den bedste måde, vi kan bidrage til den globale fred, er

ved at centrere vores egen resiliens og velbefindende.

Polyvagal teori blev i 1994 introduceret af Stephen Porges. Teorien beskriver det autonome nervesystem som et hierarkisk organiseret system, der styrer vores fysiologiske reaktioner på signaler om tryghed og fare. Når vi føler os trygge, prioriteres social kontakt, mens ældre, evolutionært baserede reaktioner som immobilisering eller kamp/flugt aktiveres ved trusler. Teorien forklarer, hvordan vagusnerven – en central del af det autonome nervesystem – påvirker vores følelsesmæssige og sociale adfærd ved at ændre kroppens tilstand for at regulere adfærd og oplevelse.

R. Hallem beskrev, at verden er fyldt med stress, at rigtig mange befinder sig i et stadie af funktionel handlingslammelse på baggrund af et dysreguleret nervesystem. Vi er på tværs af kloden i et fælles overlevelsesstadie, mange befinder sig i kæmp/flygt stadiet. Derved skaber vi en giftig atmosfære både hjemme, når vi er ude og på tværs af kloden. Det fører til eskalering, tillidsbrud og i nogen tilfælde fører det til krig. R. Hallem tilføjede, hvis vi i stedet for befandt os i det regulerede, rolige og positive stadie, så ville vi i stedet kunne føre konstruktive forhandlinger, altså skabe en konflikttransformation og dermed fred. På R. Hallems hjemmeside kan man teste sig selv for graden af stress, udbrændthed og nogle af øvelserne, der skal hjælpe til at centrere en selv til det resiliente og velbefindende stadie, er gratis tilgængelige (link: www. GOBEYONDBURNOUT.com.

I 2027 gennemføres ICN kongressen i Taipai, Taiwan.

Er det dig, der skal med?

Refleksionskonferencer

–

En metode til at understøtte excellence i

patientpleje

Baggrund

En gruppe af erfarne sygeplejersker (2–15 års erfaring) på Blodsygdomme, Aarhus Universitetshospital, Danmark, havde efterspurgt flere muligheder for at udvikle deres faglige kompetencer. Afdelingens sygeplejefaglige ledelse besluttede at styrke mulighederne for refleksion med henblik på at opbygge og understøtte teamsamarbejdet og en kultur, der tilstræber at yde excellent sygepleje.

Metode

I september 2023 blev et ugentligt refleksionsmøde på 35 minutter for alle sygeplejersker implementeret i hvert team med anvendelse af den Pædagogiske Refleksionsmodel (PRM). I alt gennemgik 140 sygeplejersker og 6 syge-

plejefaglige ledere forskellige niveauer af uddannelse som led i implementeringen. Processen omfattede:

• Uddannelse af sygeplejeledere i både PRM og nødvendige organisatoriske ændringer.

• Uddannelse af 20 erfarne sygeplejersker (repræsenterende alle teams) som mødeledere (træning i brug af PRM og facilitering af møder).

• Introduktion af alle sygeplejersker til PRM og mødets struktur, fx lommekort med støtte til struktureret præsentation af case.

• Supervision af mødeledere i deres første 2 måneder i rollen.

I foråret 2024 undersøgte et speciale fra Aarhus Universitet, DK, erfarne sygeplejerskers oplevelse af refleksionsmø-

derne med anvendelse af dybdegående kvalitative interviews inspireret af Ricoeur.

Resultater

I løbet af det første år blev 85 % af de ugentlige refleksionsmøder gennemført. Aflysninger skyldtes fx sygdom blandt personalet.

Den kvalitative undersøgelse identificerede to temaer med tre undertemaer hver:

Tema 1: Et rum for sygeplejefaglig refleksion

• Tid og ro til fælles fordybelse

• En anerkendende og tryg kultur

• PRM som støttende værktøj og mødeleder som facilitator

Tema 2: Videndeling og faglig udvikling

• Kollegial læring i klinisk praksis

• At favne kollegial støtte

• At stræbe efter excellence i sygepleje

Konklusion

PRM understøttede refleksion i teams. Sygeplejerskerne opnåede større viden og en mere nuanceret, holistisk forståelse af patienten og den nødvendige pleje. Refleksionsmøder kan have stor betydning for faglig innovation og styrkelse af teamsamarbejde og engagement i sygeplejefaglig excellence.

Forfattergruppe

Tine Holmqvist Røyen, cand.cur., uddannelsesansvarlig sygeplejerske, Blodsygdomme, Aarhus Universitetshospital (AUH).

Charlotte Hede Madsen, cand.cur., sygeplejerske, Danmark.

Marie Møller, MPG, chefsygeplejerskeske, Blodsygdomme, AUH.

Annelise Norlyk, professor, studieleder, Kandidatuddannelse i sygepleje, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet.

Astrid Lindman, ph.d., cand.scient.san., klinisk sygeplejespecialist, Blodsygdomme, AUH.

ICN (International Council of Nurses) konference i Helsinki, Finland

den 9.-13. juni 2025

Karin

Piil, Mette, Misfeldt og Helle Gyldenvang

Afdeling for Kræftbehandling, Rigshospitalet

En uforglemmelig oplevelse på international sygeplejekonference ”Nursing Power to Change the world”.

Det var en fantastisk oplevelse at deltage i en konference med 7.500 sygeplejersker fra hele verden! Åbningsceremonien var rørende – med taler og repræsentanter fra alle deltagende lande på scenen, mange iført deres nationale eller kulturelle dragter. Derudover var der brevhilsen fra paven og fra ICN´s protektor Jordans Dronning, som afsluttede sin hilsen med sætningen ”Nurses, you are all my heroes”. Ceremonien blev afsluttet med ét minuts stilhed til ære for de sygeplejersker, der har mistet livet i deres arbejde.

ICN blev dannet i 1899 og stærke sygeplejersker har således udbygget organisationen og fællesskabet i 126 år. Det var inspirerende at høre de mange dygtige oplægsholdere og moderatorer – kvinder i alle aldre, som både forskede og arbejdede politisk for at få deres resultater implementeret i sundhedssystemerne. Et gennemgående tema var WHO og Røde Kors’ budskab: “Care to everyone, everywhere” – og vigtigheden af at yde neutral pleje, uanset personlige overbevisninger, selv når det indebærer etiske dilemmaer. Et stærkt eksempel kom fra Ukraine, hvor videreuddannelse af sygeplejerske fortsætter på trods af krig. På et hospital

Billeder i dette indlæg bringes efter tilladelse fra Helle Gyldenvang

med kun 1/5 af personalet tilbage støtter WHO opkvalificeringen af de tilbageværende sygeplejersker.

Konferencen bød på omkring 40 sessioner dagligt med emner som uddannelse, teknologi, sygeplejerskemangel, migration og beskyttelse af sygeplejersker i krigs- og risikozoner – et stigende behov, da flere mister livet i disse områder.

Et oplæg fra Titus Oluwalade fra Nigeria viste mangfoldigheden i de forskellige lande. De har samme udfordringer med mangel på sundhedspersonale i landområder som mange andre steder. Nu har de oprettet 12 sygeplejeklinikker, som også samarbejder med skolerne. Hvis børn ikke kom i skole pga. sygdom i hjemmet, tilbød sygeplejerskerne at passe de syge, så børnene kunne fortsætte deres skolegang.

Et andet spændende oplæg kom fra den canadiske forsker Martha Paynter, som forsker i mødre i fængsler og styrkelse af deres bånd til børnene. Der var mange barrierer i denne forskning. Der manglende bl.a. data på, hvor mange gravide kvinder, der bliver fængslet og hvor mange børn, der fødes i fængslet. Vejen til at kunne forske og interviewe indsatte kvinder havde været forudgået af 2 års kaffeaftaler, for at blive sikkerhedsgodkendt. En anden barrierer var, at de indsatte ønskede penge for at lade sig interviewe, hvilket der var modstand imod fra finansieringen. Og selv om de indsatte havde fået penge, var det ikke ensbetydende med at de mødte op til det aftalte interview. Derudover medvirkede hun også i retssager for at fortælle om betydningen af at fængsle en mor/gravid kvinde og evt. finde en

anden løsning til varetægtsfængslede mødre. Martha Paynter arbejder meget med befolkningens holdning til de indsatte mødre, da hun mente, at det var denne vej, man kunne ændre den politiske vilje.

En plenumdebat med oplægsholdere fra Australien, Skotland og Canada handlede om minimumsnormeringer. De viste, at bedre bemanding (staff ratio) førte til kortere indlæggelser, højere patientsikkerhed og færre sygeplejersker, der forlod faget. Ét sted havde man endda beregnet, at mange dødsfald pga. sepsis kunne være undgået med bedre normering.

En stærk og anderledes session var filmen  “American Delivery” af Carolyn Jones. Den satte fokus på fødselsrisici i USA, som har den højeste dødelighed under eller efter fødslen i den vestlige verden – især blandt kvinder med anden hudfarve end hvid. Årsagerne inkluderer manglende lydhørhed over for kvinders symptomer og manglende hensyn til sårbare grupper. Filmen viste dog også, at der kan gøres noget med få midler.

Til sidst deltog jeg i en session om migration og mobilitet blandt sygeple-

jersker. Der er globalt 5,9 mill sygeplejersker, og 1 ud af 7 arbejder udenfor deres fødeland. Dette er ofte lande som Indien, Pakistan, Ghana og Thailand. Dette står i modsætning til, at i Europa er sygeplejerskedensiteten 5 gange højere end i Afrika og det østlige middelhav. Ph.d og sygeplejersker Dilla Davis og Sonia Sunny havde lavet et autoetnografisk studie på dem om overgangen for internationalt uddannede sygeplejersker til vestlig sundhedssektor. De fortalte om deres oplevelser som nyankomne sygeplejersker i England og Sverige. De blev ofte betragtet som novicer, selvom de havde stor erfaring.

De understregede, at de ikke blot skulle "fylde et hul", men også kunne bidrage med nye perspektiver – f.eks. en anderledes tilgang til familie og empati. Tankevækkende ift. de mange ansøgere vi ofte har til evalueringsansættelser.

ICN-konferencen bød derudover på fantastiske netværksmuligheder internationalt og nye samarbejder har lovende potentiale. Vi kommer hjem med en styrket og fornyet viden om, at sygeplejersker gør en meningsfuld forskel i talrige kontekster.

Beretning fra ICN-konferencen i Helsinki

Kristina Nørskov

Klinisk sygeplejespecialist, PhD Tlf.: 22648697

Mail: kristina.holmegaard.noerskov@regionh.dk

Med støtte fra Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker havde jeg i sommer mulighed for at deltage i ICNkonferencen i Helsinki. Det var en inspirerende oplevelse med mange spændende oplæg. Jeg var særligt optaget af oplæg, der handlede om power in nursing – hvordan vi som sygeplejersker kan styrke vores faglige stemme og position i sundhedsvæsenet, både gennem forskning, klinisk praksis og politisk engagement. At sætte fokus på sygeplejens værdi og indflydelse er afgørende, hvis vi skal sikre patienterne den bedst mulige pleje og samtidig udvikle faget.

Et andet centralt tema var missed care in nursing, som kan bruges som en ramme til at identificere og skabe opmærksomhed omkring de områder af sygeplejen, hvor der er risiko for, at vigtige opgaver og behov overses. Endelig var der stor fokus på betydningen af seksuel sundhed – et ofte underbelyst, men vigtigt aspekt af patienternes livskvalitet.

Jeg havde desuden fornøjelsen af, sammen med min kollega Andrea Lange fra Onkologisk Afdeling på Herlev Hospital, at præsentere vores studie om seksuel sundhed hos ældre patien-

ter med hæmatologiske sygdomme. Vi oplevede stor interesse og mange gode faglige drøftelser med kolleger fra hele verden. Endeligt fik jeg præsenteret vores poster sammen med min kollega Iben Nielsen fra hæmatologisk afdeling på rigshospitalet omkring vores nationale kortlægning af hjemmebehandling til patienter med hæmatologiske sygdomme i Danmark.

Jeg er meget taknemmelig for den støtte, der gjorde min deltagelse mulig, og jeg tager hjem med ny viden, inspiration og energi til det fortsatte arbejde for kræftpatienters pleje og livskvalitet.

Fotos bringes med tilladelse fra Kristina Nørskov

Kræftpolitisk Forum 2025 – Data som drivkraft for fremtidens kræftbehandling

Formand for Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker

Den 8. maj deltog jeg i Kræftpolitisk Forum 2025 på Christiansborg – en inspirerende og vigtig dag arrangeret af DMCG.dk, DCCC og Kræftens Bekæmpelse. Temaet var fremtidens patientbehandling og forskning, med et klart budskab: Data skal flyde frit, hvis vi skal fastholde og videreudvikle den høje kvalitet i kræftbehandlingen.

Dagen blev åbnet af Lea Wermelin (S) som understregede, at den kommende sundhedsreform vil fokusere på sammenhæng og nærhed. Hun nævnte, at hele Folketingets Sundhedsudvalg planlægger en studietur til Japan for at lære mere om kunstig intelligens i sundhedsvæsenet – og opfordrede os til at dele den nyeste viden med politikerne. Desværre deltog ingen andre politikere i resten af mødet, hvilket jeg ser som en tabt mulighed for dialog og

indsigt i de reelle udfordringer i sundhedsvæsenet.

Helen Bernt Andersen, sygeplejerske og formand for Kræftens Bekæmpelse, satte fokus på patienternes perspektiv: De ønsker at blive inddraget, have tid med deres familie og slippe for spørgeskemaer, der ikke giver dem noget tilbage. Hun sagde det så rammende:

"Vi skal gøre os fortjente til patienternes data."

Dorte Ejg Jarbøl understregede, at adgang til og anvendelse af fælles data skaber nærhed og sammenhæng – især i almen praksis. Hun pointerede, at vi ikke kan være bekendt at undlade at implementere løsninger, der skaber overblik og sammenhæng på tværs af sektorer.

Alle fotos bringes med tilladelse fra Helle Mathiasson

Helle Mathiasson

Et af dagens stærkeste indlæg kom fra Thomas Lethenborg, hæmatologisk patient og direktør i en sundheds-ITvirksomhed, og Helle Pappot, professor og overlæge på Rigshospitalet. De satte patientens stemme i centrum og fremhævede potentialet i PRO-data (Patientrapporterede Oplysninger).

Helle Pappot sagde:

"PRO-data skal give noget konkret tilbage til patienten – og samtidig bruges til at forbedre behandling og sundhedsvæsen."

International forskning viser, at PRO-data kan forbedre kommunikation, patienttilfredshed og livskvalitet – og reducere indlæggelser ved tidlig opdagelse af symptomer.

Thomas Lethenborg delte sin frustration over, at hans egne oplevelser som patient ikke blev efterspurgt:

”Mit sygdomsforløb åbnede mine øjne yderligere for de mange uudnyttede muligheder, der findes for at inddrage patientgenerede data i behandlingen. Særligt på det onkologiske og hæmatologiske område, hvor brug af behandlingsformer med mange toksiske bivirkninger er udbredt. Samtidig er Kræftplan 5 på vej

med et stærkt fokus på patientcentreret behandling og øget brug af patientdata. Men virkeligheden er, at vi stadig halter bagefter, vi har alle teknologiske løsninger til rådighed, men anvendelsen af dem er meget begrænset. Der er alt for lidt systematisk inddragelse af patienternes egne oplevelser, og det er min klare opfattelse at vi går glip af værdifuld information, der kunne forbedre behandlingsresultaterne og mindske bivirkningerne markant. Vi har teknologien, men anvendelsen halter. Vi går glip af værdifuld information, der kunne forbedre behandlingsresultater og mindske bivirkninger."

En klar kurs mod fremtiden Dagens budskab var tydeligt:

• Ja – fremtidens behandling og forskning bygger på data.

• Ja – vi har brug for bedre infrastruktur og sammenhæng.

• Ja – patienternes stemme skal være en ligeværdig del af datalandskabet.

Når udviklingen sker tæt på hverdagen og med patienternes egne erfaringer som kompas, skabes løsninger på de rigtige problemer – med de rigtige kompetencer.

En stor tak til DCCC, DMCG.dk og Kræftens Bekæmpelse for at løfte denne dagsorden og sikre, at den viden, der ligger i vores sundhedsdata, skaber reel værdi for patienterne.

op til 10-20 % dør af fejlernæring/ underernæring i kræftbehandlingen og ikke af kræften i sig selv. Dette og meget mere kan du læse om på ESPENs hjemmeside:

https://www.espen.org/guidelines/espen-scientific-guidelines-pdf-versions

Malnutrition prevalence at the diagnosis of cancer

Speci�c cancer types such as pancreas, lung, digestive cancer, have been associated with a higher risk of malnutrition

Malnutrition is associated with reduced physical function • impaired quality of life

The incidence of malnutrition increases during oncological eatments to 40-80%

• dose-limiting toxicities and reduced treatment response

risks for surgical complications •

• reduced survival • increased hospital length of stay and higher risks for unplanned hospitalizations/readmissions

Early nutrition screening/assessment and intervention are associated with improved patient outcomes.

Cancer requires multimodal care that integrates suppor tive interventions speci�

tumor-induced activation of in�ammatory pathwa triggers a wasting response characterized by:

Cachexia is a frequent problem of cancer patients anorexia • altered metabolism

involuntary loss of lean and fat mass

improve nutrient intake

muscle mass

physical functioning

quality of life

treatment outcomes • nutrition and exercise

Temadag FSK

Christel Bernth Larsen, Forløbskoordinator SundhedsCenter Tårnby

Hvad synes du generelt om Temadagen og om valg af emne?

Det var en rigtig god og inspirerende temadag og et meget relevant emne der taler rigtig godt ind i hvad man mange steder er optaget i for tiden.

Hvilke oplæg har gjort mest indtryk på dig? Og hvorfor?

Oplægget fra Morten Sodemann var meget inspirerende og gav en masse tanker og indsigter i social ulighed. Han talte om at ulighed foregår ikke ude i samfundet, det skabes gennem politik.

Morten talte også om at det er dyrt at være fattig, fx DM2 borgere strækker nogle gange medicinen over længere tid, og tager ikke den ordinerede dosis, fordi de ikke har råd. Han kom også ind på at voksne bliver syge, mens de er børn. Studier om tandbørstning har vist at længden af tid børn bruger på at børste tænder, afhænger af forældres uddannelsesniveau.

Han kom også ind på at vi som sundhedsprofessionelle skal have en opmærksomhed ved spørgeskemaer, vi mangler nogle gange substansen og borger kan føle at det spørgsmål der omhandlede mig kom aldrig i spørgeskema og derfor er der mange der

svarer OK. Vi skal i samtalen være nysgerrige på svarene og turde dykke ned i svarene.

Morten talte også om ensomhed. Ensomhed forkorter livet lige så meget som 15 cigaretter daglig, og ensomhed er farligere end overvægt, derfor skal vi have fokus på ensomhed og nysgerrig på borgers liv og interesser.

Vi har i Danmark et godt sundhedsvæsen, men det er interessant at tænder, fødder, hår og psyken der er en del af kroppen, er noget vi selv skal betale for.

Oplægget fra Mari Holen var også rigtig spændende og inspirerende. Hun kom ind på at vi bliver nødt til at forstå de sociale rammer for at forstå social ulighed. Hun nævnte i sit oplæg 3 perspektiver:

1. Diagnoser har forskellige prestiger, det er ikke alle diagnoser der er lige meget værd. Hvor flyder ressourcerne hen, der er forskellige patientforeninger.

2. Nogle patienter bliver nemmere et problem end andre. Vi har en tanke om hvordan man er som patient/ pårørende, dem der stikker ud er besværlige.

3. Mobilisering af patientens ressourcer har også en bagside, yderligere individualisering af den enkelte og nye former for patient aktivisme.

Hun lavede en rigtig god øvelse med os hvor vi blev inddelt i 3 grupper og fik et udsagn hvor vi skulle stille os i en af grupperne om vi var enige, uenige eller i midten. Hver gruppe skulle så argumentere hvorfor de stod der hvor de stod. Et udsagn var ”Sundhed er primært den enkeltes ansvar.” Det var interessant at høre de forskellige gruppers argumenter og det skabte en god diskussion som man godt kunne bruge i egen personalegruppe for at få nuancerede argumenter på samme udsagn.

Hvilke budskaber tager du med hjem til din afdeling?

Lighed i sundhed er komplekst Vi skal forstå ulighed for at bekæmpe ulighed.

Ulighed er ikke naturskabt

Hvad har inspireret dig fagligt?

Vigtigheden i at have fokus på social ulighed og gøre forskel. Vi er nødt til at gøre noget forskelligt for at få lighed i sundhed.

Temadag FSK

Louise Bregnhøj Mortensen Sygeplejerske og Sexologisk rådgiver Vejle Sygehus.

Hvad synes du generelt om temadagen og om valg af emne?

Temadagen blev afholdt i smukke omgivelser på et rigtig fint sted og emnerne var meget aktuelle og nærværende.

Hvilke oplæg har gjort mest indtryk på dig? Og hvorfor?

Både Morten Sodemanns oplæg med udgangspunkt i hans og Kristian Larsens nye bog #Ulighedens drejebog –sådan virker social ulighed i sundhed” og Mari Holens oplæg gav tanker til refleksion og eftertanke. Med udgangspunkt i vores menneskesyn om netop lighed og ulighed i sundhed, blev det tydeligt at der kunne argumenteres for både og, OG som Mari Holen sagde, så kan vi gøre en forskel, når vi har blik for

den enkeltes behov og øje for hvad der er på spil for den enkelte. Det handler om at være opmærksom på, at det kommer an på fakta og hvordan vi anskuer den enkeltes virkelighed og tager vare på hvad der er det vigtigste for personen. Det er her det bliver afgørende og nærværende at være nysgerrig og have respekt for at patienterne ved bedst og er eksperter i deres eget liv, – i vores regi med behov for hjælp til at støtte op om dette.

Hvilke budskaber tager du med hjem til din afdeling?

Helt sikkert at vi kan gøre en forskel og det at have blik for den enkelte, hvilket jeg synes går meget godt i tråd med både excellent sygepleje som tænke-

horisont og med fælles beslutningstagning. Det er i hverdagen ikke noget der er mere tidskrævende, tvært imod og dette oplevede jeg blev bekræftet i begge oplæg.

Hvad har inspireret dig fagligt? Fagligt blev jeg meget inspireret af Mari Holens pædagogiske metode i forhold til at få alle i spil og argumentere for de valg vi traf i forhold til de udsagn hun angav, hvor vi kunne være enige, uenige eller både og. Det var spændende at høre flere perspektiver og argumenter og opleve at selv om vi var uenige var argumenterne til hver en tid argumenter for det bedste for patienten.

Opfordring til at blive redaktør på "Fokus på Kræft og Sygepleje"

Kære medlem af Fagligt selskab for kræftsygeplejersker

Har du lyst til at være med til at sætte dagsordenen og dele viden, erfaringer og inspiration fra kræftsygeplejens verden? Vi søger nye redaktører til vores fagblad Fokus på Kræft og Sygepleje – og vi håber, du vil overveje at melde dig!

Som redaktør får du mulighed for at præge indholdet, arbejde sammen med andre engagerede redaktører og bidrage til at udbrede viden om kræftsygeplejen i Danmark. Det kræver ikke, at du har redaktionel erfaring – bare du har lysten til at formidle og samarbejde.

Gruppen mødes fysisk én gang om året, oftest i starten af året. Resten koordineres via mail og Messenger. Derudover vil vi meget gerne, at medlemmer af redaktionen deltager på Landskursus og Temadag – til gengæld deltager du gratis.

Hvis du har spørgsmål, eller gerne vil høre mere om rollen, er du meget velkommen til at kontakte os. Send gerne en kort mail, hvis du er interesseret eller blot nysgerrig.

Vi glæder os til at høre fra dig!

På redaktionens vegne

Mona Gundlach Mona.gundlach@regionh.dk

Jeanette Pedersen jeanpede@rm.dk

En lille hilsen fra SIG Kvalme

Vi er meget ambitiøse i SIG Kvalme og glæder os til, at vi i 2026 skal finde på nye spændende projekter, som vi vil bruge tid på, så vi hele tiden er opmærksomme på at blive endnu bedre til at håndtere vores patienters kvalme og give dem det bedste kræftforløb. Alle afdelinger er efterhånden kommet godt i gang med at bruge de nye kvalmeregimer iht Mascc guidelines. Det er vores indtryk, at flere afdelinger er begyndt at anvende olanzapin, som en del af deres kvalmeregimer og som

et fornuftigt lægemiddel til at afhjælpe de patienter, som rammes af svær kvalme under deres kræftbehandlings forløb. Samtidig er forbruget af prednisolon mindsket.

I SIG Kvalme har vi længe brugt tid og energi på vores stolthed nemlig Kvalmespillet, og I kan godt glæde jer til årets Landskursus i november, for der løfter vi sløret for alt det gode arbejde de sidste år er gået med. Vi glæder os til at vise det hele frem til jer og håber I er lige så begejstret som vi er.

I år til landskurset vil I kunne møde os på vores session fredag, hvor vores fokus vil være – Når kræftdiagnosen stilles – skal myterne om kvalme og opkast puttes i skuffen! Der vil være gevinst til dem, som kender forskel på fup eller myter – kom og leg med!

Vi glæder os til at se jer.

Vidste du, at…

størstedelen af mennesker med kræft oplever et eller flere ernæringsrelaterede symptomer på et tidspunkt i deres kræftforløb?

Det kan være symptomer såsom dyphagi og ændrede fordøjelsesprocesser. Enhver form for gastrointestinalt ubehag, kan være med at til det at spise kan være en ubehagelig oplevelse. Den onkologisk behandlingen og sygdommen i sig selv kan påvirke indtagelse og optagelse af vigtige næringsstoffer. Disse problemer kan fører til reduceret energiindtag hvilket over tid fører til utilsigtet vægttab og underernæring og medføre til kakeksi og sarcopeni. Dette kan desuden påvirke livskvaliteten og dermed være en nedadgående spiral.

Det er derfor en meget vigtig del af kræftsygeplejen at få screenet alle kræftpatienter i deres forløb.

https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/ S0749208124002833

Anne, Ninna, Tina, Vibeke & Mia

BOGANMELDELSE

Ernæring i klinisk praksis – menneskekroppen af Ane Rytter og Christian S. Antoniussen

Antal sider: 317

Pris: 449,95 kr.

Udgiver: Gads Forlag  Udgivelsesår: 2025

Anmelder: Jeanette Pedersen, Kræftsygeplejerske Afsnit for kvindesygdomme AUH, Redaktør Fagligt selskab for kræftsygepleje

Ane Rytter og Christian S. Antoniuss en (red.): Ernæring i klinisk praksis – menneskekroppen

Ane Rytter, Cand.scient. i klinisk ernæring, klinisk diætist og chefdiætist, Rigshospitalet og Christian S. Antoniussen, Cand.Scient.san, klinisk diætist og ph.d stipendant. Instut for Folkesundhed, Forskningsenheden for Epidemiologi, Aarhus Universitet – er redaktører på bogen.

De har samlet en hel gruppe af specialister og relevante forfattere indenfor ernæringsområdet; diætister, sygeplejespecialister, forskere, klinikere, lægelige og sygeplejefaglige professorer og lektorer. Dette giver en evidensbaseret, praksisnær og virkelig klinisk brugbar og velbeskrevet bog.

Bogen fængede mig hurtigt på grund af dens praksisnære tilgang, men også fordi den er fagligt velfunderet og brugbar i flere sammenhænge.

De starter med at give en meget detaljeret gennemgang af det teoretiske ernæringsfaglige fundament i relation til human ernæring. Her kommer man rundt omkring alt fra mikro- og makronæringsstoffer til ernæring i de forskellige livsfaser derudover belyses de religiøse, sociale og kulturelle aspekter.

I bogens anden del kobles det teoretiske fra human ernæring til klinikken. Dette gjorde at bogen for mit vedkommende var utrolig fængende. Jeg fik en mere detaljeret viden og øget mine handlekompetencer indenfor netop mit virksomhedsområde, kræftsygeplejen. Her var det specielt emnerne i forhold til de vigtige områder såsom stress- og fastemetabolisme og refeeding-syndrom jeg fandt velbeskrevet.

Den sidste og tredje del af bogen omhandler specifikke sygdomsområder og gør den ufattelig brugbar i praksis. Derudover er der emner indenfor alt fra ernæring til geriatriske patienter og ernæring til syge børn og unge. Jeg har personligt fået en stor indsigt ind i ernæringen til kirurgiske og overvægtige indlagte patienter og det sidste er et underbelyst emne, som de i bogen forsøger at skabe opmærksomhed på.

Vidste du, at…

den høje forekomst af underernæring og dens negative konsekvenser ikke bliver prioriteret tilstrækkeligt hos mennesker med kræft?

Dette kan du læse om i artiklen som er vedhæftet. Derudover kan du læse om de internationale GLIM kriterier til identifikation af Fejl-/undernæring. GLIM inkluderer 3 fænotypiske komponenter (utilsigtet vægttab, lavt kropsmasseindeks og reduceret muskelmasse baseret på objektive mål og/eller fysisk undersøgelse) og de ætiologiske kriterier med 2 komponenter (reduceret fødeindtag og inflammation/sygdomsbyrde såsom kronisk eller akut sygdom eller skade med alvorlig systemisk inflammation eller socioøkonomisk/miljømæssig sult).

https://doi.org/10.1016/j.soncn.2024.151798

Nyt fra specialuddannelsen

Med en ny struktur og øget fokus på praksisnær læring, er Specialuddannelsen i kræftsygepleje blevet revideret. Uddannelsens tre afsnit er nu ligeligt fordelt over 1½ år, og kursisterne arbejder systematisk med forbedringsmetoden i deres kliniske hverdag. Det giver ikke kun fagligt udbytte for sygeplejerskerne – men skaber også konkrete forbedringer for patienter og pårørende.

Birgitte Grube

Leder af Specialuddannelsen i kræftsygepleje birg@kp.dk

Revideret specialuddannelse i kræftsygepleje: Styrket praksisnærhed og kvalitetsforbedring

Specialuddannelsen i kræftsygepleje har gennemgået en væsentlig revision, der styrker koblingen mellem teori og praksis og samtidig øger uddannelsens relevans i en klinisk hverdag præget af kompleksitet og forandring. Med en ny struktur og et tydeligt fokus på forbedringsmetoden som lærings- og udviklingsredskab, bliver kursisterne i højere grad rustet til at bidrage aktivt til kvalitetsudvikling – til gavn for både patienter og pårørende.

En ny struktur med kontinuerlig læring

Den reviderede uddannelse er fortsat 1½ år lang, men adskiller sig markant ved, at de tre uddannelsesafsnit nu er ligeligt fordelt over hele uddannelsesperioden. Dette giver kursisterne mulighed for løbende at arbejde med og implementere ny viden i praksis, i stedet for at koncentrere læring i enkelte perioder. Samtidig skaber det rum for refleksion, faglig fordybelse og kontinuerlig kompetenceudvikling i tæt samspil med klinikken.

Forankring gennem forbedringsmetoden

Et centralt element i den nye struktur er den systematiske anvendelse af forbedringsmetoden, som integreres i hele uddannelsesforløbet. Kursisterne lærer at anvende metoden til at identificere, undersøge og afprøve forbedringspotentialer i egen praksis. Det kan fx handle om:

• Tidlig opsporing og lindring af symptomer hos patienter i palliative forløb

• Optimering af informationsforløb for nyhenviste patienter og deres pårørende

• Forbedret koordinering mellem sektorer ved udskrivelse og opfølgning

Metoden bygger på PDSA-cirkler (Plan, Do, Study, Act), som gør det muligt at teste mindre ændringer i praksis, evaluere dem og justere undervejs. Det understøtter en datainformeret, læringsorienteret tilgang til udvikling, hvor forbedringer skabes i det nære samarbejde mellem kursist, vejleder og kolleger.

Fagligt løft med direkte patienteffekt Denne praksisnære tilgang har ikke kun værdi for kursistens læring og faglige udvikling – den har også konkret betydning for kræftpatienter og pårørende. Når kræftsygeplejersker arbejder systematisk med forbedringer, kan det aflæses i øget kvalitet, mere sammenhængende forløb og en tydeligere inddragelse af både patienter og pårørende. For eksempel kan et forbedringsprojekt omkring strukturering af pårørendesamtaler føre til øget tryghed og bedre forventningsafstemning i alvorlige forløb.

En uddannelse med blik for fremtidens kræftsygepleje

I en tid hvor kræftbehandling og patientforløb bliver stadig mere komplekse, stilles der høje krav til både faglighed, samarbejdsevne og innovationskraft hos kræftsygeplejersker. Den reviderede specialuddannelse under-

støtter disse kompetencer og styrker sygeplejerskens rolle som både specialist og forandringsagent i et felt, hvor kvalitet og menneskelighed skal gå hånd i hånd.

Hvis du vil vide mere om Specialuddannelsen i kræftsygepleje, kan du læse på mere på Københavns Professionshøjskoles hjemmeside. Specialuddannelsen i kræftsygepleje – Københavns Professionshøjskole

Du er også velkommen til at kontakte uddannelseslederen – se nederst i artiklen.

Forbedringsmetoden i praksis

Hvad er forbedringsmetoden?

Forbedringsmetoden er en systematisk tilgang til at udvikle kvalitet i sundhedsvæsenet – tæt på praksis. Metoden bruges til at identificere problemer, afprøve løsninger og skabe varige forbedringer.

Sådan arbejder kursisterne med metoden: Plan: Identificer en udfordring i klinikken og planlæg en mindre ændring Do: Gennemfør ændringen i en afgrænset skala Study: Undersøg effekten – hvad viser data og observationer? Act: Justér eller implementér ændringen bredere

Eksempler på forbedringstemaer:

• Bedre patientforberedelse før behandling

• Mere systematisk inddragelse af pårørende

• Smidigere overgange mellem hospital og kommune

Formålet:

At styrke sygeplejerskens rolle som faglig udvikler – og samtidig forbedre oplevelse, kvalitet og sammenhæng for kræftpatienter og deres pårørende.

Næste hold i Østdanmark har opstart den 2. marts 2026.

FSK’s bestyrelse 2024/2025

Formand, SIG-ansvarlig og SoMe-ansvarlig

Helle Mathiasson

Afdelingen for Kræftbehandling

Stråleterapi, Herlev Hospital

E-mail: helle.mathiasson@regionh.dk

Næstformand, webansvarlig og redaktør

Mona Gundlach

Center for Kræft og Organsygdomme, Afdelingen for Kræftbehandling, klinik 5012, Rigshospitalet

E-mail: mona.gundlach@regionh.dk

Kasserer, Nordisk, europæisk og international ansvarlig

Carsten Gregersen

Onkologisk afdeling, Aalborg

E-mail: carsten.fsk@gmail.com

Kursussekretær

Mette Munk

Hæmatologisk amb X4, OUH

E-mail: mette.munk@rsyd.dk

Sponsor ansvarlig

Malika Uth

Stråleklinik Herning, Kræftafdelingen AUH

E-mail: maluth@rm.dk