Johnny Madsen JAM på øster løgum kro

Page 1

Johnny Madsen Jam på Øster Løgum Kro. Ensted Folk- Rock- og Viseforening har afsluttet efterårssæsonen med en kanon aften med Tom Donovan på Bolderslev Forsamlingshus. Der var næsten fuldt hus og et veltilfreds publikum der bakkede op omkring foreningens første arrangement i Bolderslev. I det nye år kan publikum glæde sig til en forrygende aften med Johnny Madsen sange. De fremføres på Øster Løgum kro d. 17. februar af trioen, der kalder sig One Man Band efter et af Johnny Madsens store hits. Et velspillende og underholdende band, som fremfører Madsens hits med dyb respekt for originalen og med den nerve og sjæl, sangene fortjener. Johnny Madsen Jam, som bandet også kalder sig, spiller numre fra hele Johnny Madsens bagkatalog. Selvfølgelig de største hits som Færgemanden, Uden for Sæsonen, One Man Band, Havanna og Johnny The Blues. Men du finder også de mere ukendte perler på sætlisten. Det er showtime hver gang One Man Band går på scenen. Det er 2. gang Ensted Folk-Rock- og Viseforening arrangerer musik i Øster Løgum, og foreningen håber tilslutningen den gang vil være lige så stor som i januar 2017 år. Billetter á 175 kr. kan købes – evt. til julegave – på place2book på Ensted Folk-Rock- og Viseforenings hjemmeside www.ensted-folk.dk. Der kan også her købes let smørrebrød og en øl til maden for 75 kr. På hjemmesiden kan du støtte foreningen ved at tegne et medlemskab for kun 100 kr, og du kan tilmelde dig foreningens nyhedsmail.

JOHNNY MADSEN JAM


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.