Fotobog Preben version 2 compr

Page 1


Landsorganisationen Danske Daginstitutioner

Del 1 - Brunch på Scandinavian Trade Building

Del 2 - Reception hos LDD på Hejrevang

Kære Preben.

Velkommen i en meget eksklusiv klub – LDD´s 25 års Jubilæumsklub. Vi er ikke så mange i klubben. Indtil nu har den kun haft 3 medlemmer og du er nu nr. 4. Den første var Elsebeth Jensen i 1997, Merete Madsen i 2006, mig selv i 2023 og dig her den 1. april 2025! Og så har du har mødt og samarbejdet med os alle. Og jeg har noteret mig, at klubben kan blive udvidet med yderligere 2 medlemmer i henholdsvis 2026 og 2027!

Det sjove er jo, at vi to også har 25 års samarbejdsjubilæum, da det var mig der ansatte dig tilbage i år 2000.

Du startede i LDD´s – dengang nyere domicil i Njalsgade på amager, hvor jeg huggede dig/lokket dig fra revisionsfirmaet BDO efter at du havde været hos revisor Palle Kretzschmar, hvor du var LDD´s revisor i mange år. Få år efter flyttede vi til Allerød, hvor vi har været siden.

25 år er saft suse mig lang tid – det kan jeg tale med om, for jeg kunne sidste år fejre 2 x 25-års jubilæum på arbejdsmarkedet.

Nu er du jo revisor, så derfor skal vi også lige have lidt facts og økonomi på banen: I år 2000 havde vi 69 medlemsinstitutioner, en omsætning på 4,7 mill. kr. og var 10 ansatte – i dag har vi 250 medlemsinstitutioner, en omsætning på den anden side af 30 mill. kr. og 34 ansatte på flere lokationer. Jo – der er sket noget de seneste 25 år – og Preben, du er en væsentlig del af denne succes - og for det skal du have en stor tak.

Du ved det godt – jeg har sagt det til dig flere gange før: Jeg har ALTID sat umanerlig stor pris på dig som medarbejder og som menneske. Din helt utrolige arbejdsmoral og i særdeleshed din kæmpestore og loyale indsats for LDD – for såvel vores kunder, dine kolleger og ikke mindst mig.

Nå – ja – vi har jo ikke altid været helt enige om tingene, hvilket med al ønskelig tydelighed er kommet til udtryk i dit til tider iltre temperament, der dog er gemt godt bag dit ellers rolige og elskelige gemyt. Men det er med tiden gået dig, lige som alle os andre, – du er blevet rundere og mere afbalanceret med årene.

Tak for dig – og jeg kan jo glæde mig over regeringens uvilje til, at nedsætte pensionsalderen for så kan du, med held – eller uheld (alt efter hvem det er der ser), se frem til dit 40 års og måske 50-års jubilæum.

Fra mig skal der allerede nu lyde et stort og hjerteligt tillykke – for jeg vil ikke være blandt deltager til den tid.

Kære Preben – tillykke med dit 25-års jubilæum.

På Landsorganisationen Danske Daginstitutioners vegne

Palle Woss

Direktør

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Fotobog Preben version 2 compr by Stanley Photography - Issuu