Wide #28 2019

Page 36

Ved en lavtrykspassage vandrer et lavtryk henover os, typisk fra vest mod øst. Passerer lavtrykket nord for os, vil vi som regel opleve to fronter: Først kommer varmfronten med varm luft (rød pil), som bevæger sig op over den kolde luft (blå pil) og giver nedbør. Når varmfronten har passeret, klarer det typisk noget op. Herefter kommer koldfronten med kold luft, som presser den varme luft op i højden, hvilket igen giver nedbør, ofte som byger. Når koldfronten har passeret, bliver der typisk mere stabilt, men koldere vejr. Lyn og torden Tordenvejret er en vejrtype, der kan komme hurtigt, og lynnedslag er potentielt dødelige, så der er god grund til at være ekstra opmærksom, når det trækker op til torden. Tordenskyer er amboltlignende skyer, der dannes, når varm og fugtig luft stiger op og møder kold luft. Her er en række forholdsregler, der kan forhindre, at lynet slår ned i dig: • Bad aldrig i tordenvejr, da vandet kan lede strømmen • Hold dig væk fra høje træer, der står alene • Søg væk fra bjergtoppe • Spred jeres gruppe, hvis I er flere samlet Hvor er det så bedst at opholde sig? Iblandt en gruppe lave træer i et lavt punkt i skoven eller i en lavning i et åbent område. Er du på helt åbent terræn med tordenvejret over dig, så sæt dig på hug på jorden og krum dig sammen, så du får en så lille kropsoverflade som muligt. Du kan finde ud af, hvor tæt på dig et lyn slår ned, ved at måle tiden der går, mellem at du ser et lyn og hører dets torden. 3 sekunder svarer ca. til én kilometers afstand. Hvis tiden bliver kortere mellem lyn og tordenskrald, bevæger fronten sig tættere på dig

Er der andre grundlæggende elementer, der kan hjælpe amatør-meteorologerne på vej? “Ja, hvis man er på tur og skal holde øje med vejret, er et barometer nyttigt at have med. Det gør, at du kan holde øje med udviklingen i trykket. Et højt tryk giver typisk godt og stabilt vejr, hvorimod et lavt tryk giver ustabilt og omskifteligt vejr. Ved særligt voldsomme vejrskift, vil trykket kunne falde hurtigt. I dag er der mange outdoor-ure med indbygget barometer, hvilket gør

det let at have med. Samtidig gør forståelsen af tryk det nemmere for dig at kunne aflæse vejrkort. En forberedelse, der helt klart vil hjælpe på forståelsen af, hvordan vejrsystemerne hænger sammen.” Det kan altså med Michael Hjorths erfaring godt svare sig at tilegne sig en vis grundviden om vejret. Det gør det også lettere og sjovere at opsøge viden om vejrets udvikling, inden du tager af sted.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.