DEN GODE JUNIORGREN
EN ANDERLEDES TUR
INSPIRATION: TAG PĂ HIKE MED JUNIORERNE En af de bedste oplevelser, I kan give juniorerne, er at vandre og finde vej pĂ„ egen hĂ„nd. NĂ„r vi gĂ„r, oplever vi naturen i roligt tempo, vi trĂŠffer beslutninger og finder retning, vi laver fejl og lĂŠrer af dem â og ikke mindst, sĂ„ er vi sammen pĂ„ en anden mĂ„de end i hytten. TEKST LEON SINDBJERG OG LOTTE KOLD, 1. RY FOTO MORTEN HATTING VOLTELEN
Til overvejelse i juniorledelsen âą Hvad, tror I, er den bedste hike, jeres juniorer har vĂŠret pĂ„? Hvad gjorde den god? âą Hvad er vigtigst for jer i en hike: Distance? Naturen? Lejrpladsen? Orientering? Aktiviteter undervejs? âą Hvordan kan I sĂžrge for, at alle jeres spejdere â trods forskelligheder â bliver tilpas udfordret af jeres nĂŠste hike?
34
âą En hike kan laves pĂ„ utallige mĂ„der â hvilke mĂ„der vil I gerne prĂžve af med jeres spejdere det nĂŠste Ă„r?
A
t hike kan gĂžres pĂ„ adskillige mĂ„der i junioralderen. Spejderne kan gĂ„ efter kort, Google Maps eller SMSâer fra lederne. De kan gĂ„ i skov, langs stranden eller sĂ„gar i byen. De kan tage pĂ„ hike med eller uden ledere. I vores gruppe har vi valgt, at en hike er en vandretur med minimum en overnatning. Og sĂ„ har vi valgt at prioritere orienteringselementet. Det vil sige, at udfordringen ikke nĂždvendigvis ligger i at gĂ„ meget langt og med oppakning, men i at gĂ„ efter kort og i at fĂ„ samarbejdet til at fungere uden en voksen. Learning by doing Selvom vores juniorer ofte trĂŠner med kort og kompas pĂ„ mĂžderne, er det fĂžrst, nĂ„r de stĂ„r i den store natur, at de rigtigt fĂ„r det ind under huden, og det giver mening. Samtidig har vi erfaret, at trods trĂŠning pĂ„ mĂžderne, kan spejderne ikke altid overfĂžre deres viden og fĂŠrdigheder til ukendt terrĂŠn. Derfor fĂ„r de udleveret en rutebeskrivelse sammen med kort og kompas, nĂ„r de skal afsted. En af patruljens spejdere har desuden en telefon med, sĂ„ de kan ringe til os, hvis der fx opstĂ„r tvivl om vejen. I lĂžbet af et dĂžgn pĂ„ hike har spejderne til gengĂŠld gjort sĂ„ store erfaringer med deres egne kortevner, at de har en helt anden tiltro til, hvad de egentlig kan.
Plads til at fejle En patrulje begyndte engang deres hike med at vende kortet forkert! Da de nĂ„ede en Ă„, opdagede de deres fejl. Telefonen blev brugt til at kontakte lederne, og vi kunne lede dem tilbage pĂ„ rette spor: Med vores kort, og spejdernes beskrivelse af, hvad de kunne se, kunne vi fortĂŠlle, hvor de var. FĂžrste gang, vi sendte et hold juniorspejdere afsted pĂ„ hike, kĂžrte en af lederne i alt 200 km for at lede fire patruljer pĂ„ rette vej â sĂ„dan lidt pĂ„ skift. Selvom en af patruljerne gik 7-8 km forkert, var humĂžret hĂžjt. MĂ„ske skyldes det ogsĂ„ chokoladekiksene, der sammen med fĂžrstehjĂŠlpsgrej, telefon, kort og kompas er en fast del af patruljens udleverede hikeudstyr? SĂ„dan laver vi hike Vores hikes ligger ofte pĂ„ sommerlejre. Ledernes forarbejde ligger i at gennemgĂ„/ cykle/kĂžre hikeruten igennem og lave en beskrivelse af turen. PĂ„ selve hiken er der frokostpause undervejs, som vi ledere sĂžrger for. Da spejderne ikke gĂ„r med rygsĂŠk, kĂžrer vi desuden deres overnatningsudstyr ud til den lejrplads, som hiken gĂ„r til, hvor bĂ„de vi og spejderne sover. Vi ledere i gruppen har selv haft fantastiske hikeoplevelser som spejdere, og vi forsĂžger at give vores juniorspejdere samme glĂŠde ved hike, men i en version tilpasset nutidens spejderarbejde. Her er de overvejelser, vi har gjort os, fĂžr vi sender spejderne afsted. âą Spejderne skal have en god patruljeoplevelse, og de skal opleve, at de kan bruge et kort til at finde vej, et sted de ikke har vĂŠret fĂžr. âą Udfordringen skal passe til spejdere pĂ„ 1012 Ă„r â det skal vĂŠre en fysisk og psykisk udfordring, de kan holde til. âą For os er orienteringsdelen og patruljesamarbejdet i centrum. Derfor sĂžrger vi for, at spejderne fĂ„r god mad pĂ„ turen. Vi kĂžrer ogsĂ„ deres bagage, sover samme sted som patruljerne, og sĂ„ laver vi hikehyggepakker og giver spejderne mulighed for at komme i kontakt med os undervejs.
