Den gode division

Page 28

2

DIVISIONENS LIV

Divisionsrådsmødet

Samarbejdspartnere

En af de traditioner, I evt. kan give et eftersyn, er divisionsrådsmødet. En gang om året samler I alle jeres grupper for at fortælle om året, der er gået, og for at sætte retning for divisionen fremadrettet. Der er på forhånd udstukket en dagsorden for, hvad mødet skal omhandle jf. Korpsets love. Men det er op til jer at beslutte, hvordan I vil formidle og gennemgå denne dagsorden. Sørg for, at mødet afspejler den mentalitet, der er i divisionsledelsen. Hvis I er en aktiv divisionsledelse, der er særlig dygtig til at lave løb for grupperne – så send deltagerne på divisionsrådsmødet på et løb. Hvis I gerne fremadrettet vil lave flere og bedre netværk i divisionen, så giv grupperne en smagsprøve på, hvad der venter forude. Hvis I vil skabe endnu flere uddannelsestilbud til grupperne lokalt, så tegn et levende billede af, hvad det vil betyde, at 50% af lederne i divisionen er uddannede klatreinstruktører og må benytte det grej, divisionsrådet lige om lidt skal stemme om, hvorvidt de vil investere i eller ej. Gør det levende og interessant, men vigtigst af alt: Sørg for, at det afspejler den divisionsledelse, I ønsker at være. I har sandsynligvis andre traditioner, man med fordel kan se nærmere på, og uanset hvor godt de kører i dag, vil der næsten altid være plads til forbedringer. På dds.dk/divisioner%2C%20Find%20 gruppe%2C%20Find%20division kan du hente tjeklister for divisionsrådsmødet: • Tjekliste før divisionsrådsmødet • Tjekliste under divisionsrådsmødet • Tjekliste efter divisionsrådsmødet

Er der nabodivisioner, andre spejderkorps el. lign., I med fordel kunne indgå i en form for samarbejde med? Hvorfor så ikke planlægge et fælles kursus eller invitere de andre med på divisionsturnering og omvendt. Det er kun fantasien, der sætter grænser. Et godt eksempel er Zoodag, der er et tilbagevendende årligt arrangement på tværs af Ege, Ravnsholt og Øresund Division, hvor spejderne tager sammen i zoologisk have. Læs mere om samarbejdspartnere i guidens sidste tema, der handler om, hvordan man som divisionsledelse også kan påvirke kommuner og andre organisationer, der har indflydelse på betingelserne for at lave spejder.

Nye tiltag Sørg for at have luft i programmet hvert år til at eksperimentere og afprøve nye tiltag for grupperne. Hvem ved, måske gemmer der sig en ny tradition her? Det kunne være nye lokale kurser fx uddannelse af nye bestyrelser, introduktion til basale spejderfærdigheder for nye ledere. Det kunne være, at hele divisionen sov ude til det årlige ”Sov ude”-arrangement, eller det kunne være en fælles sommerlejr for alle tropsspejdere i divisionen, så de kender hinanden, når de rykker op som seniorer. Det kunne være en ny social dag for nye udvalg eller arbejdsgrupper – der fx planlægger divisionsturneringen, fælles divisionssommerlejr og meget mere. Husk at inddrage grupperne i, hvilke nye initiativer de gerne vil have divisionsledelsen til at afprøve.

28 DEN GODE DIVISION

gang af formalia, som kan være rart for nye deltagere at vide. Der kan bruges tid på at gennemgå årets lov- og beslutningsforslag sammen og høre hinandens holdninger. Dermed kan debatten og nysgerrigheden starte her, så de nye deltagere også bliver klædt på. Husk dog, at I repræsenterer hver jeres enhed og dermed ikke behøver at være enige eller have et fælles udgangspunkt. Giv plads til forskellighederne, og vær nysgerrige på hinandens holdninger for så at kunne træffe jeres egne. Hvis det er valgår, kan det også give mening at invitere kandidaterne til en præsentation. På den måde får grupperne mulighed for at møde dem i et mindre forum, end korpsrådsmødet tillader det.

For-grupperådsmøder Måske plejer én fra divisionsledelsen at deltage i gruppernes grupperådsmøder, men det kan fx være svært at hjælpe med at finde bestyrelsesmedlemmer, når mødet er gået i gang. Så er det bedre at være i god tid. Her kunne I i stedet invitere formænd og gruppeledere til et netværksmøde - en slags for-grupperådsmøde – hvor I fortæller om vigtigheden af, at gruppen har fundet de nødvendige personer til bestyrelsen og andre poster, der er på valg, inden mødet, og gerne i så god tid, at grupperne kan skrive i indbydelsen, hvem der stiller op. Så er det heller ikke så ”farligt” at komme til mødet, da man ikke risikerer at føle sig tvunget til at stille op – men alle er jo stadig velkomne til at stille op. På den måde kan gruppen også meget bedre styre, hvilke kompetencer der kommer ind i bestyrelsen. For-grupperådsmødet kan også bruges til at gennemgå kravene til dagsorden, fortælle om dirigentens rolle, fortælle om tidsfrister m.v., som skal overholdes, snakke om gruppens organisering (fx oprettelse af forskellige udvalg) m.v. Udover det formelle indhold i grupperådsmødet, så kan det være en oplagt mulighed at facilitere en styret erfaringsudveksling omkring, hvordan man kan arbejde med forskellige rammer og indhold til et grupperådsmøde, som kan være med til at gøre det attraktivt at deltage - både for forældre og for unge spejdere.

For-korpsrådsmøde En anden ting, I som divisionsledelse kan arrangere, er formøde for korpsrådsmødet. Det kan med fordel arrangeres i samarbejde mellem flere af nabodivisionerne. Til disse møder har divisionerne mulighed for at klæde grupperne på til at deltage i korpsrådsmødet. Det kan f.eks. være en gennem-

Korpsrådsmøde Divisionsledelsens rolle stopper imidlertid ikke med formødet. Også under selve korpsrådsmødet har divisionsledelsen en vigtig rolle. Divisionsledelsen deltager foruden rollen som delegeret også som facilitator for at samle divisionen. I Absalon Division har de fx tradition for at koordinere samlet transport til korpsrådsmødet. Det samme gør Øresund, og her bliver transporttiden brugt på at læse lovforslag igennem og netværke på tværs af grupperne. Flere af de erfarne hjælper nye korpsrådsmedlemmer igennem mødet, fordi de kender hinanden fra turen over. Det kan være en god ide at mødes undervejs i weekenden og videndele blandt divisionens grupper med evt. tvivlsspørgsmål, der er dukket op, eller vigtige pointer fra torveboder, debatter og workshops. Inden der skal stemmes om lovog beslutningsforslag og evt. kandidater til korpsledelsen, kan man også med fordel samle gruppernes delegerede og gå hele beslutningsdokumentet i gennem, så alle delegerede er med på, hvad deres stemmeafgivninger indebærer. I disse møder bør divisionscheferne og/eller divisionens delegerede fungere som mødeledere eller facilitatorer. Husk, at grupperne i en division ikke nødvendigvis behøver at stemme ens eller magen til divisionsledelsen. De er forskellige enheder i korpset og har hver deres stemme. Disse møder er udelukkende til for, at alle de delegerede kender konsekvenserne af deres stemmer. Man kan overveje, om man vil invitere en konsulent eller et korpsledelsesmedlem med for at gøre debatten objektiv, hjælpe med at afklare spørgsmål eller sætte nyt perspektiv på nogle af delkonklusionerne. Desuden er disse samlinger af divisionen også et oplagt


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.