Den gode division by Det Danske Spejderkorps

DEN GODE DIVISION INSPIRATION TIL NETVÃ&#x2020;RKSDANNELSE OG GRUPPEUDVIKLING

FOTO: FREDERIK ABILDGAARD ROM

INSPIRATION TIL NETVÆRKSDANNELSE OG GRUPPEUDVIKLING

KOLOFON DEN GODE DIVISION En guide til at udvikle divisionen. Det Danske Spejderkorps 1. udgave, 2016 Layout: AllerCP En kæmpe tak til de mange divisionsledelsesmedlemmer, folk fra fællesorganisationen mv, der har bidraget til materialet gennem feedback, dialog, eksempler og andet. Forsidefoto: Søren Friberg Skrivegruppe: Lasse Høgstedt (Hareskov Division) Mikael Andersen (Jens Bang Division) Mathias Bjerg (Gudenå Division) Alice Linning (Ege Division) Jacob Rørdam Holm-Jørgensen (Bernstorff Division) Marianne Karstensen (SMUK)

INDHOLD

DEN GODE DIVISION

Indhold 3 Forord 5 Guide til Det Gode Netværk - i Divisionen 7 Læsevejledning: Kort introduktion til guidens forskellige afsnit 9 Divisionsledelsens formål 10 De formelle krav 10 Fra formål til lokalt spejderarbejde 10

TEMA: DEN GODE DIVISIONSLEDELSE 12 Møder og livet i divisionsledelsen 14 Proces til nyorganisering af divisionsledelse 17 Eksempel 1: 22 Eksempel 2: 23 Opsamling: 23 Den gode divisionsledelse er kendetegnet ved: 23

TEMA: DIVISIONENS LIV 24 Årshjul og traditioner 26 Divisionsrådsmødet 28 Nye tiltag 28 Samarbejdspartnere 28 For-grupperådsmøder 28 For- Korpsrådsmøde 28 Korpsrådsmøde 28 Divisionens udviklingsplan 29

TEMA: NETVÆRK I DIVISIONEN 30 Eksempler på netværk: 33 Gruppeledernetværk 34 Gruppeledervelkomst: 34 Gruppeledelsesnetværk: 35 Netværk for de ældste spejdere 35 Seniornetværk 36 Grenledernetværk 38 Kasserernetværk 38 De grupper, der bruger netværk, gør det når: 38 Tips og tricks til facilitering af netværk 39

TEMA: KURSER OG STYRET ERFARINGSUDVEKSLING 40 Kurser: 43 Tips til opstart af kurser og styret erfaringsudveksling: 44

Rasmus Damkjær-Ohlsen (Korpsledelsen) Jette Rasmussen (Korpskontoret) Bonnie Barr (Korpskontoret) Stinne Busted Frederiksen (Korpskontoret) Hilde Nybo Breum (Korpskontoret) Det Danske Spejderkorps Arsenalvej 10 1436 København K dds.dk spejder.dk

TEMA: DIVISIONSLEDELSEN SOM GRUPPEUDVIKLER 46 Gruppeudviklingsteam: 48 Hvorfor er det vigtigt med en gruppeudvikler udefra? 48 Gode råd til gruppeudvikleren 48 Eksempel på en testet udviklingsproces i en gruppe 50

TEMA: INDGANG TIL DEN FÆLLES ORGANISATION Divisionsledelserne og fællesorganisationen

54 56

TEMA: SKAB SYNLIGHED OG RELATIONER 58 Divisionsledelsens engagement i spejdergrupperne 60 Tilskud til spejderarbejdet 60 Lokale samråd for Børne- og ungdomsorganisationerne 61 Spejder og synlighed 61 Dialog med politikere og embedsmænd 62 Friluftrådet 64 Fundraising til større divisionsarrangementer 64 Støtte til spejdergrupper 65

DEN GODE DIVISION 3

FOTO: JENS THYBO

( Forord ) GRUPPER, DER SAMARBEJDER, UDVIKLER SIG…

enne vejledning er et inspirationshæfte til, hvordan divisionsledelser kan danne netværk, der skaber udvikling i og på tværs af grupperne inden for et geografisk område. Her finder du konkrete værktøjer og inspiration til, hvordan I som divisionsledelse sammen kan skabe forandring og hjælpe grupperne i jeres geografiske område med at udvikle sig. Vi tror på, at grupper, der arbejder sammen, skaber fælles oplevelser for deres spejdere, inspireres af hinanden og deler med hinanden, også er grupper, der udvikler sig. Både sammen og hver for sig. Divisionen er et netværk af grupper inden for et geografisk område. Den er til for gruppernes skyld. For at dele viden og erfaringer lokalt, og for at hjælpe hinanden med arrangementer, grej og udvikling. Samtidig er divisionen det første naturlige skridt for den unge spejder til at møde spejdere udenfor sin gruppe i en tryg ramme, og opleve at vi er mange. En divisionsledelse har mange funktioner: At understøtte grupperne, facilitere lokale netværk såsom

fællesledermøder, inspirere til at bruge arbejdsstoffet, hjælpe til med modtagelse af nye ledere, udvikle spejderarbejdet i fællesskab, og meget mere. Denne vejledning er til divisionsledelserne og kan ses som et tillæg til bogen Den Gode Gruppe. Vejledningen indeholder ingen formelle krav – de er alle beskrevet i vores lovhæfte, som kan findes på dds.dk. Brug vejledningen som et opslagsværk, et inspirationshæfte, og lad dig blive revet med af gode historier fra andre divisionsledelser og divisioner. Eller brug de konkrete eksempler til et forløb eller møde hos jer. Finder I selv på nye ting og initiativer, der vil være givtige at dele med andre divisionsledelser, er denne vejledning et dynamisk dokument, hvor der også vil være plads til jeres gode historie og erfaring.

Venlig hilsen

FIE OG DAVID, SPEJDERCHEFER DEN GODE DIVISION 5

FOTO: MORTEN VOLTELEN

( Guide ) DEN GODE DIVISION Målet med Den gode division er at inspirere divisionsledelser til, hvordan de kan støtte grupper til at udvikle sig sammen med andre grupper med divisionen som ramme. I Den gode division finder I både konkrete eksempler og inspirerende metoder til, hvordan andre divisionsledelser har valgt at gribe opgaven an med at facilitere gruppeudvikling i divisionen. Den gode division er ment som en guide og et inspirationskatalog. Den dikterer ikke en bestemt adfærd, men tager udgangspunkt i de gode erfaringer, der er indsamlet over en længere periode i divisionsledelser over hele landet samt rådgivning fra korpsets udviklingskonsulenter og andre fra organisationen med særlig indsigt i divisionsledelsesarbejde. Det er håbet, at en sådan guide kan give en mere fælles opfattelse i alle enheder af, hvordan divisionsledelsesarbejdet kan udføres bedst muligt. En fælles retning gør det nemmere at støtte og udvikle divisionsledelsesarbejdet fremover. God læsning! REDAKTIONEN DEN GODE DIVISION 7

FOTO: SÃ&#x2DC;REN FRIBERG

( Læsevejledning) KORT INTRODUKTION TIL GUIDEN Guiden indeholder syv temaer, der inspirerer til, hvordan i som divisionsledelse kan organisere jer, arbejde med at skabe netværk og facilitere udvikling i grupperne.

GUIDENS SYV TEMAER 1 DEN GODE DIVISIONSLEDELSE Temaets første del indeholder eksempler på, hvordan divisioner fordeler arbejdsopgaver og roller i divisionsledelsen, årshjul og mødestruktur, tilgange til rekruttering og prioritering af opgaver samt eksempler på, hvordan man kan arbejde med udvikling i sin divisionsledelse. Anden del af temaet er to konkrete værktøjer til, hvordan I kan arbejde med at nyorganisere divisionsledelsen, så den passer bedst til divisionsledelsens og grupperne i jeres divisions behov. I kan vælge at følge beskrivelsen fra a-z eller tilpasse processen, så den passer til jeres temperament. I er også altid velkomne til at hive fat i en udviklingskonsulent, hvis I ønsker hjælp til at skræddersy en proces til jer.

4 KURSER OG STYRET ERFARINGSUDVEKSLING Fjerde tema fokuserer på, hvordan divisionsledelsen kan være med til at sætte forskellige temaer på dagsorden som ikke nødvendigvis udspringer i et udtalt behov eller ønske hos grupperne. Her er det divisionsledelserne, der kan komme på banen med deres ønsker og drømme for hvad grupperne kan samles om. Dog ikke uden at have en finger i jorden hos grupperne, så det også giver mening hos modtagerne.

5 DIVISIONSLEDELSEN SOM GRUPPEUDVIKLER I temaet skitseres et konkret udviklingsforløb, som man kan bruge i en spejdergruppe.

DIVISIONENS LIV Temaet omhandler divisionens liv, og hvordan divisionsledelsen kan støtte grupperne på tværs. Her sættes fokus på sammenhængskraften grupperne imellem. Grupper er ofte vidt forskellige på trods af, at de ligger inden for samme geografiske område, så derfor kan det være vigtigt at kigge på lighederne mellem grupperne, så alle oplever at få noget ud af deres deltagelse med andre grupper.

3 NETVÆRK I DIVISIONEN Tredje tema omhandler netværk. Her beskrives nogle af de overvejelser, man skal gøre sig før man opstarter netværk samt inspiration til hvilke netværk, der kunne være interessant at oprette på divisionsniveau. Her følger også en guide til hvordan man konkret får startet disse netværk op.

6 INDGANG TIL DEN FÆLLES ORGANISATION Sjette tema omhandler, hvordan divisionsledelsen kan linkes med den fælles organisation og gøre vejen kortere fra gruppe til alle de gode tilbud i vores organisation.

7 SKAB SYNLIGHED OG RELATIONER Syvende og sidste tema i guiden fokuserer på, hvilken rolle divisionsledelsen kan spille ift. at skabe kontakt til eksterne samarbejdspartnere, fx Børne og Unge Samrådet i kommunen (BUS) og friluftsrådet.

Rigtig god læselyst!

DEN GODE DIVISION 9

DIVISIONSLEDELSENS FORMÅL DE FORMELLE KRAV § 29. STK. 1

Divisionens opgave er bl.a. defineret i Det Danske Spejderkorps’ love:

DIVISIONSLEDELSEN

Fra formål til lokalt spejderarbejde

Divisionsledelsens opgave er at understøtte gruppeudvikling og drift inden for divisionens grænser, herunder ved at a) sikre, at alle spejdere oplever at være en del af et større spejderfællesskab uden for gruppen. b) facilitere netværk mellem grupperne i divisionen. c) understøtte kommunikationen mellem grupperne og korpsledelsen og dennes udvalg.

Et godt udgangspunkt for en attraktiv divisionsledelse er at fokusere på de opgaver, medlemmerne af divisionsledelsen brænder for. Øvrige opgaver der vurderes vigtige må løses i fællesskab, uddelegeres til grupperne eller til et ekstra medlem. I det følgende er der eksempler på, hvordan de formelle krav blandt andet kan udmøntes i det lokale spejderarbejde. De fleste af emnerne bliver behandlet i yderligere detaljer i de følgende kapitler.

Den konkrete udførelse af denne opgave defineres af divisionsledelsen i samarbejde med divisionens grupper. Det er derfor ikke meningsfuldt med en liste over arbejdsopgaver eller metoder, da de vil variere både over tid og geografisk placering af divisionerne. Det er divisionsledelsens ansvar, at de formelle krav bliver opfyldt, og grupperne i divisionen er alle ansvarlige for, at der kan stilles en funktionsdygtig divisionsledelse.

Udvikling

Mange divisioner opfylder allerede de formelle rammer på deres egen måde. Ønsker en division at udvikle deres samarbejde, er en diskussion af formålet et godt udgangspunkt for at undersøge på hvilke områder, der er brug for en styrket indsats, og hvilke forventninger der er til divisionsarbejdet.

• Afholde eller koordinere lokale kurser eller foredrag, der udfordrer og udvikler lederne. Det kunne være et aftenforedrag om børns udvikling, planlægning af fjeldture eller motivering af unge. Alternativt et modulkursus, hvor hver gruppe byder ind med deres ekspertise, en workshop om lederhvervning eller et besøg fra en af korpsets konsulenter en søndag eftermiddag. Mulighederne er mange, og det vigtigste er at få indspark udefra og mødes på tværs af grupperne. • Støtte til udarbejdelse af udviklingsplaner for grupperne. Det kunne være i forbindelse med gruppeledermøder, hvor det er divisionsledelsernes og gruppeledernes rolle at udfordre grupperne på deres visioner, inspirere til ambitioner, samt hjælpe med konkrete og realistiske udviklingsplaner. • Have fokus på at skabe og udbrede nye initiativer og arrangementer på tværs af grupperne, inspireret af udviklingsplanen, andre divisionsarrangementer eller succesfulde arrangementer i enkelte grupper.

10 DEN GODE DIVISION

Et lokalt forankret fokus på gruppeudvikling er hensigtsmæssigt, når det er tilpasset de enkelte gruppers situation og udfordrer med ideer og overblik, der ikke nødvendigvis er overskud til i den daglige drift ude i grupperne.

Drift • Koordinering af og rådgivning om kommunal kontakt. Det kunne være fælles deltagelse i kommunale udvalg eller koordinering af årets aktiviteter. • Indkøb og vedligehold af større grej eller lejrområder der ikke giver mening at holde i de enkelte grupper. Det være sig alt fra sheltere, lejrgrunde og hytter til kanoer, GPS’er, store telte og natkikkerter. • Fælles indsats om lokal reklame og oplysning om spejderarbejdet. Det kunne være fælles hvervearrangementer eller en fælles mediegruppe, der laver fælles kommunikation eller assisterer grupperne med hjemmeside og sociale medier. • Skabe kontakt til korpsets konsulenter til støtte af udfordringer ude i grupperne. Det kunne fx være en konsulent, der skal hjælpe med et forløb om forenkling af arbejdet for lederne, eller med en proces omkring at rekruttere en ny gruppeleder. Alle fire områder tilfører gruppernes spejderarbejde øget værdi og sparer dem for ressourcer.

Et større spejderfællesskab • Ansvar for at der afholdes store arrangementer på tværs af grupperne. Det kan være, at divisionsledelsen deltager i planlægningen eller opretter udvalg, der rapporterer til divisionsledelsen. Det

kan være divisionsturneringer, løb, kurser eller fællesmøder. • Koordinere deltagelse for unge og mere erfarne i korpsrådsmødet og fungere som samlende enhed. Det kunne være at arrangere forkorpsrådsmøder, fællestransport eller formelle og uformelle møder i løbet af korpsrådsmødet. • Inspirere til og fremskynde samarbejde med aktiviteter og spejderarbejde mellem grupperne. Det kunne være initiativer til, at små grupper samarbejder for at få spejdere nok til at afholde en større aktivitet, eller hjælp til at store grupper inviterer spejdere og ledere fra små grupper til at deltage i deres arrangementer. Fokus skal være på arrangementer, der lader spejderne og lederne møde hinanden på tværs af grupperne. Dette giver nye venskaber og mulighed for anderledes og inspirerende oplevelser og aktiviteter, der ikke er mulige i de enkelte grupper alene.

eksterne personer, planlægning af fælles arrangementer, erfaringsudveksling eller koordinering af fælles aktiviteter i løbet af et spejderår. • Tilskynde til oprettelsen af online fora for de enkelte netværk for at forsimple koordinering af aktiviteter og ideer. Det kunne være grupper på sociale medier eller lignende. Fælles for de netværksskabende aktiviteter i divisionen er ikke at oprette netværk for netværkets skyld, men fordi medlemmerne kan se et formål med og udbytte af netværket. Det er en divisionsledelses opgave at trække en stor del af initiativ- og koordinationsopgaverne for netværksaktiviteterne, da gruppernes frivilliges tanker og prioriteter ofte vil være andre steder. De kan alligevel føle stort udbytte af netværkene, og på sigt vil mange netværk blive mere eller mindre selvkørende over lange perioder. Læs mere om at oprette gode netværk i temaet om netværk i divisionen.

Kommunikation Netværk • Facilitere skabelsen og driften af netværk i divisionen for grenledere, gruppeledere, bestyrelsesformænd og andre frivillige tilknyttede grupperne. Dette kan gøres ad mange veje, lige fra at samle og distribuere kontaktoplysninger til at arrangere møder og temaaftener med erfaringsudveksling og fælles udvikling. • Afholde fællesledermøder f.eks. 3-6 gange årligt. Dette fungerer for mange som et godt forum til netværksarbejde og som mødested for ligesindede frivillige. Temaer på fællesledermøder kan være fælles idegenerering, inspiration fra

• Udsendelse af information til grupperne om fælles aktiviteter, nye og igangværende initiativer eller inspirerende historier. Det kan være i form af nyhedsbreve, velkomstmails til nye gruppeledere og bestyrelsesformænd eller videreformidling af relevant information fra hytteudvalg, kommuner eller fonde. • Lokal støtte til formidling af nye initiativer fra fællesorganisationen og kommunikation af respons fra spejdere og ledere. Divisionsledelsen kan arrangere en aktivitet med fokus på nyt arbejdsstof, et nyt medlemssystem, nye internationale initiativer eller nyt udviklingsmateriale.

Konkret kunne det være et tema til et gruppeledermøde, et fællesledermøde eller en lederweekend. På den måde kan divisionsledelsen, i kraft af den lokale tilstedeværelse, hjælpe grupperne til i højere grad at udnytte den omfangsrige udviklings- og støttefunktion, som fællesorganisationen tilbyder. Dialog mellem fællesorganisationen og grupperne er ligeledes oplagt at understøtte i divisionsregi. Det kunne f.eks. være udbredelsen af nyt arbejdsstof, it-systemer eller træningsmuligheder. • Kommunikation med andre divisionsledelser vedrørende fælles initiativer og inspiration til udvikling. Det kunne være et møde med nabodivisionsledelsen eller et uformelt netværk af divisionschefer fra 3-5 divisioner. Emnerne her kunne være koordinering af fælles lederudvikling, et forkorpsrådsmøde eller erfaringsudveksling på de lokale netværk eller store arrangementer. Et sådant samarbejde kan også være en god ide at opsøge, hvis man er ny divisionsledelse, og er et oplagt forum til at udvikle det divisionledelsesarbejde, der passer netop i den del af landet. DIVISIONSLEDELSENS KOMMUNIKATIONSOPGAVER DÆKKER GENERELT OVER: › Den interne kommunikation, der skal opretholde eksistensen af divisionen

› Den eksterne kommunikation, der skal skabe sammenhæng til det landsdækkende spejderarbejde samt

› Ansvaret for kontakt til nærliggende divisioner med fokus på udvikling og erfaringsudveksling. DEN GODE DIVISION 11

FOTO: FREDERIK ABILDGAARD ROM

TEMA

DEN GODE DIVISIONSLEDELSE Dette tema beskriver, hvordan man som divisionsledelsesteam kan arbejde for at sikre, at alle medlemmer af teamet eller divisionsledelsen føler, at de bidrager og har mulighed for at præge deres arbejdsopgaver, så de fortsat er motiverede til at løfte arbejdet med at skabe netværk og sammenhængskraft på tværs af grupperne.

FOTO: MORTEN VOLTELEN

DEN GODE DIVISIONSLEDELSE

ARBEJDSOPGAVER OG ROLLER I EN DIVISIONSLEDELSE Der er mindst tre forskellige måder, en divisionsledelse kan definere sine opgaver og roller på: Metode 1: Klassisk rollefordeling Den første er primært givet af, hvordan man tidligere har gjort i divisionen. Det kunne være en opdeling i grenansvarlige divisionsassistenter, to chefer, en kasserer og måske en uddannelsesansvarlig. Denne metode er nem at forstå og arbejde med for alle, der har været med længe, og har den fordel, at den sikrer, at alle grene bliver tilgodeset. Ulempen er, at rollerne ikke altid passer til det arbejde, der er mest brug for, eller mest gejst til at udføre, ligesom det kan være svært at lave relevante møder for alle i sådan en konstitution. Det kan derfor være svært at finde folk nok, og til tider være svært at se divisionens vigtighed for grupperne. Metode 2: Udgangspunkt i gruppernes ønsker Den anden metode tager udgangspunkt i de opgaver, som divisionens grupper ønsker at prioritere. Hvilke personer skal divisionsledelsen indeholde for at opfylde de mål, der er for divisionsledelsens arbejde? Det kan være, der er et ønske om at satse massivt på udvikling af tropsarbejdet eller hvervning af nye ledere. I en sådan situation skal divisionsledelsen sammensættes, så den grundlæggende drift kan videreføres, samt disse nye områder udvikles. Det kunne være 2 divisionschefer, 1-2 aktivitetsansvarlige, 1 kasserer og 2-4 personer, der arbejder med udviklingspunkterne. Fordelen ved denne metode er, at grupperne kan se formålet med og relevansen af divisionens arbejde, samt at det kan sikre en division med en god balance mellem drift og udvikling. Metode 3: Udgangspunkt i, hvad teamet brænder for Den tredje ide til at definere rollerne i divisionsledelsen tager udgangspunkt i den gruppe af personer, der har meldt sig og vist interesse for divisionsarbejdet. Det kunne være, at der er 1 der har meldt sig som divisionschef, 1 som kasserer, 3 til at udvikle seniorarbejdet, 2 der vil lave kurser, og 1 der vil lave en hjemmeside. I en sådan ledelse kan det være nødvendigt at sætte driften på lavt blus, uddelegere opgaverne med at arrangere divisionsturneringer til nogle ledere og forsøge at fordele de mindre attraktive opgaver imellem sig. Fordelen ved denne metode er, at alle i divisionsledelsen brænder for det, de laver,

og dermed skaber en masse energi og udvikling i divisionsarbejdet. Ulempen kan være, at de opgaver, der prioriteres i divisionsledelsen, ikke ses som væsentlige af divisionens grupper, og der kan dermed komme manglende opbakning og forståelse for vigtigheden af divisionsarbejdet.

cialiseret og projektorienteret spejderarbejde, og dette ofte kan drage fordel af at samle deltagere fra flere klaner. Samtidig spiller socialt samvær en særlig stor rolle i senioralderen, hvorfor der er stort potentiale i at samle seniorerne og støtte samarbejde på tværs af grupper.

Der kan selvfølgelig også findes mange variationer eller kombinationer af metoderne, og nogle gange vil der ikke være mulighed for at vælge frit. Men hvis man får identificeret sin egen metode, kan det være et godt udgangspunkt for at forstå succes eller udfordringer på de enkelte områder.

• Divisionsassistent for en gren Tager initiativ til fællesaktiviteter i grenene og koordinerer udvalgsarbejde og ledernetværk. Repræsenterer de enkelte grenes interesser i divisionsledelsen i forbindelse med nye initiativer, samarbejder eller investeringer.

Nedenfor er inkluderet eksempler på forskellige funktioner i en divisionsledelse. De er ikke alle sammen nødvendige, og det er ikke en udtømmende liste hverken af funktioner eller opgaver, ligesom flere roller kan bestrides af den samme, kombineres eller deles mellem flere.

• Sekretær Skriver referater til møderne, renskriver udvalgsarbejde og koordinerer evt. sociale medier og hjemmeside.

• Divisionschef Har den overordnede initiativpligt for møder og aktiviteter i divisionsledelsen. Sørger for at koordinere årets gang og er ansvarlig for kommunikation samt samarbejde med gruppelederne. Deltager som repræsentant for divisionen på nationalt plan og håndterer ekstern kontakt til fællesorganisation, andre divisionsledelser og kommunen. Er typisk ansvarlig for udførelsen af formelle og administrative opgaver i divisionsledelsesarbejdet. • Kasserer Ansvarlig for divisionens økonomi. Udbetalinger, opkrævninger, udarbejdelse af regnskab og budget, samt løbende overblik over økonomien. Yderligere kan kassereren fungere som konsulent i forbindelse med større arrangementer i grupperne eller kontakt til kommunen. • Divisionsassistent for senior Koordinerer samarbejdet mellem klanerne i divisionens grupper. Tager typisk initiativ til fællesarrangementer, inspirationsbesøg og møder. En stor del af arbejdet vil være at være opdateret på kontaktoplysninger og aktivitetsniveauer i de enkelte klaner samt være opsøgende for at inkludere alle i de fælles aktiviteter. Dette vil ofte være en meget vigtig rolle i en division, da senioralderen ofte byder på mere spe-

• Ledertræningsansvarlig Ansvarlig for, at der bliver afholdt lokal ledertræning, eller at der bliver koordineret fælles deltagelse i nationale tilbud. Det kan være egne ideer, der udføres, formand for et planlægningsudvalg eller initiativtager til at invitere eksterne eller personer fra fællesorganisationen ud i divisionen. En stor opgave vil typisk være initiativ samt vedholdende arbejde for at få gruppens ledere med på at deltage på træningsarrangementer. • PR-ansvarlig Koordinerer gruppernes individuelle og fælles rekrutteringsindsats med det formål at finde overlap i aktiviteter og formidle erfaringsudveksling. Det kunne også være udarbejdelse af fælles PR-materiale, kampagner eller pressemeddelelser. • Grejansvarlig Ansvarlig for udlån og vedligehold af divisionens fælles grej og lejrpladser. Det kan være opdatering af en udlånskalender for sheltere, løbende sikkerhedskontrol af kanoer eller opbevaring af divisionens GPS og natkikkerter. • Eksempler på specifikke jobbeskrivelser i Kongslejre Division kan findes i de fire bokse på næste side.

DEN GODE DIVISION 15

DEN GODE DIVISIONSLEDELSE

JOBBESKRIVELSER I KONGSLEJRE DIVISION JOBBESKRIVELSE NETVÆRKSCHEF OG -ANSVARLIG

JOBBESKRIVELSE MØDEKOORDINATOR

Ansvar

Netværkschefen er ansvarlig for, at der er inspirerende netværk mellem grupperne i divisionen.

Mødekoordinatoren har ansvaret for det praktiske omkring de planlagte fællesledermøder, divisionens kursusaftener, divisionsrådsmøde m.v.

Netværkschefen er ansvarlig for (efter aftale med DL), at udpege en netværksansvarlig for de enkelte grenes netværksmøder

Ansvaret omfatter ikke det faglige indhold i disse, ligesom ansvaret heller ikke omfatter hele kursusdage eller grenledermøder.

Opgaver

Netværkschefens opgaver › Sikre, at der er en netværksansvarlig (eller et team)

Mødekoordinatorens opgaver er

for hver gren › Sikre, at der er en netværksansvarlig (eller et team) for øvrige områder › Sikre, at alle netværksansvarlige inviteres til mindst ét årligt fællesmøde, hvor de erfaringsudveksler, får ny inspiration til deres arbejde etc.

1 at booke lokaler (typisk lokale spejderhytter) 2 at sørge for nøgle og evt. varme 3 at sikre at der er kaffe/te og/eller andet som aftalt 4 at følge op på tilmelding, så der er plads/mad nok 5 at der er aftale omkring oprydning/rengøring 6 at aflevere nøgle, evt. afregne lokalet m.v. Der vil maks. være 10 sådanne arrangementer om året.

Netværksansvarliges opgaver › Afholde mindst to årlige møder for gruppernes grenledere, hvor emnerne er netværk, erfaringsudveksling, faglig udvikling, inspiration fra succesfulde afdelinger m.v.

Reference

Netværkschefen kan enten være en del af divisionsledelsen eller have en fast kontakt i DL. De netværksansvarlige refererer til netværkschefen.

Mødekoordinatoren kan enten være en del af divisionsledelsen eller have en fast kontakt i DL.

Møderne Møderne vil typisk omfatte: • Fællesledermøder for alle divisionens gruppers ledere • Kursusaftener for fx seniorer, bestyrelsesmedlemmer eller andre

16 DEN GODE DIVISION

DEN GODE DIVISIONSLEDELSE

JOBBESKRIVELSE DIVISIONSSEKRETÆR

JOBBESKRIVELSE STORE EVENT UDVALG

Ansvar

Divisionssekretæren har ansvaret for det praktiske opgaver omkring divisionens hjemmeside, kalender, adgange til Facebook, e-mailadresser, udsende e-mails til fællesarrangementer m.v.

Udvalget har ansvaret for, at der afholdes fællesaktiviteter/ ture i de grene, hvor grenlederne ønsker dette.

Ansvaret omfatter ikke deltagelse i divisionsledelsesmøder (men sekretæren MÅ gerne deltage), ligesom der ikke er referatskrivning med i opgaven.

Opgaver

Opgaver Udvalgets opgaver er

Divisionssekretærens opgaver er

1 a t sikre, at der etableres udvalg til at arrangere grenaktiviteter (hver gren, ét udvalg) 2 at finde udvalgsmedlemmer til udvalgene 3 at udvalgene kender divisionens krav til fælles aktiviteter: a. høj kvalitet b. dato meldt ud senest 9 måneder før aktivitet c. invitation sendt ud til grupper senest 3 måneder før aktivitet d. budget godkendt, inden invitation er udsendt (fx af DL, eller det fremgår af divisionens godkendte budget) 4 at følge op på, at aktiviteterne sker som aftalt, og give DL besked, hvis der er problemer 5 at invitere alle udvalgsdeltagerne til mindst ét årligt møde, hvor man erfaringsudveksler dét at arrangere store arrangementer – evt. med inspiration fra fx Solaris, Nathejk eller andre, der også arrangerer store aktiviteter.

1 Indhente børneattester og følge op på disse 2 Holde divisionens kalender på hjemmesiden opdateret 3 Opdatere divisionens e-mailadresser (personlige og distributionslister på @kongslejre.dk) 4 Administrere, hvem der er administrator på divisionens Facebook-side/-gruppe 5 Sende invitationer omkring fælles ledermøder (trække opdateret mailliste via Blåt Medlem og sende – ikke alle har denne adgang, fx ikke dem, der arrangerer turneringer) 6 Sikre, at hjemmesiden er opdateret Der er ingen faste møder, som divisionssekretæren forventes at deltage i.

Reference

Divisionssekretærens kan enten være en del af divisionsledelsen eller have en fast kontakt i DL, typisk DC.

Udvalget kan enten være en del af divisionsledelsen eller have en fast kontakt i DL.

Udvalgene Udvalgene har ansvaret for at planlægge, koordinere og gennemføre fælles aktiviteter (turneringer, ture, træf etc.) i grenen, herunder inddrage gruppernes afdelingsledelser.

DEN GODE DIVISION 17

FOTO: MORTEN VOLTELEN

DEN GODE DIVISIONSLEDELSE

MØDER OG LIVET I DIVISIONSLEDELSEN I dette afsnit finder I inspiration til og eksempler på organiseringen af selve divisionsledelsen. Vil I se en gennemgang af årets gang for spejdere og grupper i en division, inklusive eksempler på årshjul, findes det i kapitlet Divisionens liv. Møder i divisionsledelsen Divisionsledelsen holder typisk 5-7 møder på et år, hvor formålet er at træffe beslutninger, opdatere hinanden på nyheder og udfordringer samt planlægge og koordinere divisionsarbejdet. Om foråret lige efter divisionsrådet konstituerer divisionsledelsen sig, og årets forløb planlægges. Her er det også en god ide at forventningsafstemme i forhold til arbejdsform og mængde. I løbet af efteråret skal årets korpsrådsmøde behandles, og inden vinteren slutter, er det allerede tid til at begynde forberedelserne til næste års divisionsrådsmøde. Beslutninger, opdateringer og koordinering foregår typisk i plenum, mens specifik planlægning med fordel kan foretages i mindre grupper og udvalg med deltagere udefra. Det er derfor en god ide at strukturere møderne med en dagsorden, der tilgodeser en effektiv og relevant mødegang.

EKSEMPEL PÅ EN DAGSORDEN FOR ET VILKÅRLIGT DIVISIONSLEDELSESMØDE 18:00 - 19:00 Ankomst og fællesspisning. 19:00 - 19:30 Opdateringer fra divisionsturneringsudvalget, divisionsledelsesnetværk på tværs af divisionsledelser, seniornetværket, kassereren og et fælles PR-arrangement. 19:30 - 20:15 Plenumdiskussion af en mulig opgradering af divisionens kanoer, dato for et fælles klatrearrangement samt idegenerering på et nyt lederarrangement. 20:15 - 20:30 Fordeling af arbejdsopgaver indtil næste gang. 20:30 - 21:15 Arbejde i mindre grupper/udvalg med udarbejdelse af en plan for lederarrangementet, en mail til personen, der står for kanoerne, samt en invitation til klatrearrangementet. 21:15 - 21:30 Afslutning i plenum og farvel. Indholdet vil afspejle årets gang og have skiftende fokus op til divisionsturneringer, korpsrådsmøde, divisionsrådsmøde eller større traditionelle arrangementer. der er til divisionsarbejdet.

Tænk på divisionsledelsen som en patrulje Ud over de formelle aktiviteter i en divisionsledelse er det som i alt andet frivilligt arbejde vigtigt, at de enkelte ikke bare kan se en mening med arbejdet, men også føler sig godt tilpas. Divsionsledelsesmedlemmer har typisk mange års erfaring med patruljesystemet, og det er derfor en god ide at tænke divisionsledelsen som en patrulje. En stærk divisionsledelse består derfor af personer med forskellige kompetencer, fra forskellige grupper og i forskellige aldre, og det er patruljelederens (divisionschefens) opgave at få patruljen til at fungere bedst muligt. Det skal prioriteres, at der er opgaver til alle, at alle bidrag anerkendes, samt at der gives tid til at udvikle den enkelte i fællesskab. Der skal være plads til fællesskabsskabende aktiviteter som spisning eller fælles deltagelse i kurser og møder. Ønskes flere medlemmer i en divisionsle-

delse, bør det overvejes, om noget af arbejdet kan flyttes i udvalg.

Prioritering i divisionsledelsen Både i små og store divisionsledelser vil det ofte være nødvendigt at prioritere ressourcerne. Derfor skal posterne i ledelsen være dynamiske og kunne tilpasses behovene i de enkelte divisioner. Udviklingsplanen udfærdiges i samarbejde med grupperne og vedtages af divisionsrådet. Både udviklingsplan og divisionsledelsens poster revideres og suppleres årligt. En lille divisionsledelse kan også vælge udelukkende at fokusere på at koordinere aktiviteterne i divisionen og opfylde de formelle administrationskrav på et minimalt niveau. Det kunne være, at alle grenaktiviteter uddelegeres til et et-årigt udvalg af ledere

fra grupperne. Nogle forældre eller tidligere spejdere kunne stå for divisionens grej, og lederudviklingen i divisionen skete gennem fælles deltagelse på en af de store gruppers lederture eller et færdigpakket førstehjælpskursus fra Røde Kors. På den måde kunne divisionsledelsen nøjes med få møder på et år, og deres arbejde ville være begrænset til at kommunikere med de ansvarlige og koordinere økonomi og datoer. Fordelen ved meget uddelegering er, at det gør divisionsledelsesarbejdet let at gå til, og der bliver kun brugt ressourcer på de aktiviteter, grupperne har interesse i at prioritere. Ulempen kan være, at man ikke kan finde folk til opgaverne, og at divisionen så reelt ikke fungerer. Det kan yderligere være svært for divisionen at udfylde rollen som inspirationsforum og at løse de opgaver, der ikke er overblik og overskud til ude i gruppernes hverdag. DEN GODE DIVISION 19

FOTO: FREDERIK ABILDGAARD ROM

DEN GODE DIVISIONSLEDELSE

Eksempler på prioriterede divisionsledelser • 8 medlemmer. Divisionen er udfordret på deres seniorarbejde og vil gerne starte familiespejd op i flere grupper: 2 medlemmer med fokus på seniorarbejde, 1 med fokus på familiespejd, 2 med ansvar for arrangementer, 1 divisionschef med fokus på drift, 1 divisionschef med fokus på udvikling og 1 kasserer. • 6 medlemmer. Divisionen kører godt og vil gerne udvikle deres divisionsturneringer samt koordinere deres deltagelse på Spejdernes lejr 2017: 3 Medlemmer med ansvar for arrangementer (1 for familiespejd/mini/mikro, 1 for junior/trop og 1 for senior), 1 person til at koordinere forberedelserne til spejdernes lejr, 1 divisionschef med fokus på drift og kommunikation, og 1 kasserer. • 4 medlemmer. Divisionen vil gerne have flere medlemmer og uddanne deres mange nye forældreledere, men desværre er der ikke særligt mange, der vil være med i divisionsledelsen: 1 person til at koordinere lokale uddannelsestilbud indhentet fra fællesorganisationen, 1 person til at finde på fælles hvervearrangementer i samarbejde med grupperne, 1 divisionschef med fokus på uddelegering af driftsopgaver og arrangementer samt 1 kasserer. Personerne kan, men skal ikke, være de samme år efter år og varetage varierende opgaver. Selvom hver person har specifikke ansvarsområder, løses alle opgaverne som udgangspunkt af ledelsen som helhed, og det er en god ide at lave en prioriteringsliste for opgaver sammen med gruppelederne i divisionen.

ver, man ønsker at få løst. Hvor mange møder drejer det sig om på et år? Hvor meget arbejde er der på månedsbasis? Hvem skal der samarbejdes med? Hvorfor er det vigtigt, at netop denne opgave bliver løst?

Tre metoder til rekruttering Når der skal rekrutteres til divisionsledelsen, kan følgende metoder overvejes: • Invitere flest muligt til et divisionsrådsmøde og håbe på, at der er nogle af de tilstedeværende, der har lyst til at stille op. Fordelen er, at man kan få helt nye personer på banen, og det kræver en minimal arbejdsindsats. Ulempen er ofte, at der ikke er mange, der melder sig, samt at de, der gør, ikke brænder for opgaven. • Bruge sit lokalkendskab til ledere og gruppeledere og derigennem forsøge at finde dygtige personer, der er spændende at samarbejde med. Fordelene er, at man typisk finder nogle interesserede, ulempen kan være, at det er de samme eller den samme type personer, der bliver spurgt hver gang. • Blive enige om en ordning, hvor rollerne i divisionsledelsen går på runde mellem grupperne. På den måde forpligter grupperne sig til at finde repræsentanter. Fordelen er, at mange grupper bliver repræsenteret, mens en mulig ulempe er, at de personer, der bliver valgt, ikke brænder for at være i divisionsledelsen. Ønsker I at omorganisere eller nystarte en divisionsledelse, indeholder det næste afsnit en beskrivelse af en efterprøvet metode af hvordan det kan gøres.

Udvikling af divisionsledelsen Rekruttering til divisionsledelsen Når der skal rekrutteres til en divisionsledelse, skal der findes omkring 8 personer, og de skal gerne repræsentere så mange forskellige grupper og grene som muligt. Det bedste udgangspunkt for at rekruttere medlemmer er, at divisionsledelsesarbejdet er attraktivt og synligt. Det er ofte attraktivt, hvis opgaverne er meningsfulde og veldefinerede, arbejdsmængden overskuelig, samt hvis der er et godt fællesskab i divisionsledelsen. Alt dette er ofte opfyldt, men hvis det ikke er synligt ude i grupperne, kan det være svært at finde nye medlemmer. Derfor er det vigtigt, at divisionsledelsen fremstår tydelig som afsender i kommunikation samt ved fællesarrangementer. Inden rekrutteringsprocessen begynder, er det en god ide at have defineret de opga-

Som enhver anden enhed i Det Danske Spejderkorps er det et ønske, at divisionsledelserne udvikler sig løbende og tilpasser sig til de skiftende vilkår. • Træf og relevante kurser for medlemmerne af divisionsledelsen udbydes flere gange årligt af korpset. Dette er typisk i form af landsdækkende møder for divisionsledelserne og fællesorganisationen. Det kan også være et udbud af ledelses-, kommunikations-, eller organisationsudviklingskurser. De nationale og regionale kurser og møder er meget vigtige at prioritere, uanset hvordan arbejdet i divisionsledelsen fungerer. Går det rigtigt godt, er der andre divisioner, der kan have glæde af jeres erfaringer, og alternativt er det vigtigt at mødes med andre, der arbejder med de samme udfordringer.

• Nye medlemmer i divisionsledelsen kan være en god mulighed for at udvikle arbejdsmetoderne. Dette kan være en kærkommen overraskelse eller et specifikt fokus i rekrutteringsprocessen. Denne form for udvikling kan være mangeartet, og det vigtigste er at have en divisionsledelse, hvor der er plads til forandringer fra nye medlemmer. • Workshops med deltagelse fra grupperne er en god strategi at anvende, hvis divisionsledelsen oplever manglende eller smal tilslutning til divisionsarbejdet. Et godt udgangspunkt for sådanne workshops kunne være at lave en udviklingsplan, en årsplan eller ved at arbejde med gruppernes forventninger til det lokale spejderarbejde i divisionen. • Samarbejde med nabodivisioner i en eller anden form kan både være aktuelt til udvikling og til samarbejde om specifikke arrangementer. Det vil være et oplagt forum, hvor erfarne divisionsledelser hjælper nye divisionsledelser i en form for mentorordning. Det er divisionsledelsernes eget ansvar, nye som gamle, at etablere kontakten til nabodivisionerne og definere omfanget af deres samarbejde.

PROCES TIL OMORGANISERING AF DIVISIONSLEDELSEN

En måde at gribe forandring af divisionsledelsesarbejdet an på er at vende tilbage til udgangspunktet og udforske, hvad det egentlig er, grupperne gerne vil bidrage med i området, og hvad de ønsker af aktiviteter m.m., som de ikke kan stå med alene. Hvordan skal en divisionsledelse organisere sig for at kunne dette? Proceseksemplet her beskriver, hvordan man over et års udviklingsforløb kan gentænke og genopdage, hvordan en divisionsledelse kan organisere sig, og hvad den efterfølgende skal arbejde med. Denne proces har fokus på: 1. Omstrukturering af divisionsledelsens organisering. 2. Rekruttering af nye kandidater til en kommende divisionsledelse. 3. Afdækning af gruppernes motivation og ressourcer til at bidrage i divisionssamarbejdet.

DEN GODE DIVISION 21

DEN GODE DIVISIONSLEDELSE

Eksempel #1

SÅDAN OMORGANISEREDE DYBBØL DIVISION SIG En måde at gribe en omorganisering af divisionsledelsen an på, er at indstille al drift i en periode for at fokusere på udvikling af divisionen og på at skabe engagement. Fremfor at ’gøre som man plejer’ valgte Dybbøl Division at sætte det sædvanlige arbejde i divisionen på pause for frem til næste divisionsrådsmøde at kunne stille med nye kandidater til en ledelse og være helt klar på, hvad gruppernes behov og engagement var.

Alle grupper bidrog til processen De valgte at bruge perioden imellem divisionsrådsmøderne til et forløb, hvor alle divisionens grupper bidrog i et udviklingskoncept designet af en selvstændig arbejdsgruppe. I perioden blev divisionsarrangementer indstillet, og ledelsesopgaverne blev udelukkende holdt administrativt kørende med en minimumsbemanding (dvs. en fungerende kasserer og uformelt fungerende divisionschef med minimumsopgaver). I dette tilfælde fik divisionen dispensation til dette, men en fuldtallig divisionsledelse vil også kunne finde inspiration til omorganisering i dette proceseksempel. Der blev nedsat en arbejdsgruppe, der fik mandat til at træffe beslutninger med udgangspunkt i gruppernes behov. Arbejdsgruppen blev forsøgt sammensat efter Det Danske Spejderkorps’ vejledende principper i forhold til alder og køn.

Arbejdsgruppen sikrede gruppernes accept I første del af udviklingsperioden blev der afholdt 2 fællesledermøder, hvor alle divisionens grupper deltog. På første møde gav grupperne accept til, at der ikke foregik aktiviteter i divisionen resten af året, at divisionen kørte med en ”minimumsdivisionsledelse”, og at der blev nedsat en arbejdsgruppe. På det næste møde mødtes en konsulent og en repræsentant fra korpsledelsen med den afgåede divisionsledelse samt alle interesserede for at vælge en arbejdsgruppe, som ville køre det etårige udviklingsforløb 22 DEN GODE DIVISION

i divisionen sammen med konsulenten. Arbejdsgruppen fik en afgrænset opgave og klart defineret tidshorisont. Formålet var her at komme med en model til en ny organisering af divisionsledelsen samt motivere til at bidrage mere i det fælles samarbejde fremover og yderligere at rekruttere nye kandidater til den kommende divisionsledelse.

Arbejdsgruppen udviklede et koncept på 3 timer, som blev afviklet i alle interesserede grupper i divisionen med gruppens ledere, bestyrelse, nøglepersoner, unge spejdere over 15 år og forældre. Således fik mange indflydelse, og puljen af engagerede personer og potentielle kandidater til den fremtidige divisionsledelse blev kraftigt forøget.

KONCEPT PÅ 3 TIMER, DER BLEV AFHOLDT I DE ENKELTE GRUPPER I DIVISIONEN:

Del 1 (ca. 2 timer inkl. pause) • En introduktion og beskrivelse af den nuværende situation i divisionen. • En præsentation af 4 forskellige måder at organisere en divisionsledelse på (4 plancher med modeller, der både blev forklaret samt uddelt som inspiration til gruppearbejde). • Gruppearbejde, hvor deltagerne samles om selv at udarbejde deres model af en omorganisering af en divisionsledelse ud fra spillebrikker og spørgsmål. Spillebrikkerne beskrev forskellige funktioner/roller. Hver gruppe skulle blive enige om én model. • En plenum gennemgang af gruppearbejdets resultater og samlende konklusioner – ved hvert gruppebesøg blev der udvalgt 1- 2 modeller, som gruppen kunne blive enige om. Del 2 (ca. 45 minutter) • Del 2 af processen var en personlig forholden sig til, hvad der motiverer den enkelte for at deltage (eller ikke) i en fremtidig divisionsledelse ud fra en ”personbarometer” øvelse. • Procesfacilitatorerne stillede deltagerne spørgsmål, som de skulle forholde sig til ved at stille sig på en skala fra lidt til meget. Fx kunne du tænke dig at sidde med i et udvalg i divisionen? Del 3 (ca. 15 minutter) • Del 3 var en personlig hilsen til sit fremtidige jeg ud fra et postkort til sig selv, hvor man skulle afkrydse nogle muligheder vedrørende deltagelse i divisionsledelse. På postkortet var også angivet en fællesmail til arbejdsgruppen.

DEN GODE DIVISIONSLEDELSE

Eksempel #2

OMORGANISERING PÅ TO MØDER Arbejdsgruppens arbejdsgange Arbejdsgruppen udviklede konceptet i samarbejde med en konsulent og fik udarbejdet materialerne til dette. Minimumsdivisionsledelsen blev involveret via løbende dialog, og denne godkendte også udgifter til processen samt støttede arbejdet. Arbejdsgruppen noterede alle modeller og personbarometre og samlede postkort ind. Arbejdsgruppen kørte forløbet i alle grupperne i divisionen og analyserede sammen med en konsulent resultaterne. Interesserede kandidater til en fremtidig deltagelse i en ny divisionsledelse blev løbende og gentagende kontaktet og inddraget i arbejdsgruppens løbende konklusioner under dette forløb. Processen afsluttedes med et stort fællesledermøde, hvor konklusionerne fra arbejdet blev præsenteret og den fælles model gennemarbejdet. Her blev nye kandidater til en divisionsledelse også præsenteret og rekruttering af flere taget op. Umiddelbart efter det konkluderende fællesledermøde blev postkortene fra gruppebesøgene udsendt. Ud fra tilbagemeldinger på mailen fra postkortet fik arbejdsgruppen yderligere tilkendegivelser af interesse for divisionsledelsesarbejdet. Fællesledermødet gav også anledning til at teste metoder til at afvikle et divisionsrådsmøde på en anderledes og inspirerende facon, så alle ville kunne se frem til det kommende divisionsrådsmøde med spænding. De afholdte divisionsrådsmødet med cafemodel. Ved divisionsrådsmødet, da udviklingsforløbet var gået, blev der valgt en ny divisionsledelse og en ny organisering af divisionsledelsesarbejdet ud fra arbejdsgruppens konklusioner. Den ny divisionsledelse fulgte dette arbejde op med et spørgeskema til divisionens grupper med konkrete input til aktiviteter/uddannelse m.m. ud fra ovenstående. Dette spørgeskema blev præsenteret ved et fællesledermøde ca. ½ år efter den ny divisionsledelse var valgt.

En anden løsning er, at divisionsledelsen bruger to møder af 1-2 timer på at omorganisere divisionsledelsen. Møde 1 • Først præsenteres divisionens opgaver jf. korpsets love. • Dernæst spredes små kort med alle (potentielle) opgaver, som en divisionsledelse kan/bør/ønsker at udføre. Der kan tilføjes flere kort, hvis man kommer i tanke om flere opgaver i løbet af processen. • Divisionsledelsen prioriterer disse ud fra: hvilke vil vi udføre, hvilke vil vi ikke udføre. • Dernæst grupperes opgaverne, og lægges under hhv. divisionschefer, kasserer, divisionsledelsesmedlemmer, udvalg1, udvalg2 etc. Møde 2 Til næste møde laves jobbeskrivelser for de enkelte områder. Disse mailes til alle og vedtages på næste divisionsledelsesmøde.

OPSAMLING Omorganisering af divisionsledelsen Ønsker man at ny- eller omorganisere en divisions arbejde og ledelse kræver det, at man afsætter tid og ressourcer af til at skabe engagement om dette i grupperne og afklaring af gruppernes ønsker og behov samt opstiller en måde at bidrage til dette på. Det er en god idé at få en arbejdsgruppe med interesserede uden for den nuværende divisionsledelse til at sætte gang i dette. En sådan arbejdsgruppe kan evt. blive støttet af en konsulent, og det er vigtigt at arbejdsgruppen har mandat og opbakning til arbejdet, samt at den har en klar opgave og tidsbegrænsning. Desuden er det altafgørende, at arbejdsgruppen ikke er forpligtet yderligere efter opgavens udløb fx til selv at stille op til en ny divisionsledelse eller andet, med mindre man ønsker det.

DEN GODE DIVISIONSLEDELSE ER KENDETEGNET VED

• Et team, der kender hinanden og værdsætter hinandens bidrag og interesser • Et team, der kender grupperne, og ved hvad der rører sig i grupperne, kommunen, den fælles organisation og andre instanser, der påvirker gruppernes liv • Et team, der er nysgerrige på udvikling og understøttelse af denne • Et team, der kan facilitere netværk og er opsøgende på gruppernes behov fra divisionsledelsen

DEN GODE DIVISION 23

FOTO: ANDERS DAHL TOLLESTRUP

TEMATEMA

GRUPPENS DIVISIONENS LEDELSE LIV PRIORITER LEDERNE • REKRUTTERING OG NYE LEDERE • LEDELSESUDVIKLING • LEDELSEN OG BESTYRELSEN • KONFLIKTER I LEDERGRUPPEN

Dette tema behandler de traditioner, der kan være grupperne imellem, og som divisionsledelserne ofte har en rolle i forbindelse med at udføre eller påvirke.

DIVISIONENS LIV

FOTO: FREDERIK ABILDGAARD ROM

ÅRSHJUL OG TRADITIONER Ikke ulig grupperne, kører divisionsledelserne også typisk efter et årshjul – aktiviteter, der gentager sig selv år efter år. Det kan fx være divisionsturnering, gruppeledernetværk, deltagelse i grupperådsmøder, divisionsrådsmøde, korpsrådsmøde osv. Tingene går sin vante gang og heldigvis for det. Det kan populært kaldes for et årshjul. Én divisions årshjul, behøver imidlertid 26 DEN GODE DIVISION

ikke at ligne en anden divisions årshjul. Divisionerne er nemlig lige så forskellige, som de er mange. Nogle dækker store geografiske områder, andre dækker små, nogle har over tusinde spejdere, mens andre har nogle hundrede. Dette betyder også, at divisionerne har forskellige kulturer og traditioner. Som divisionsledelse er det vigtigt at sikre, at de gode traditioner opretholdes, sam-

tidig med man skaber plads til fornyelse. Giv fra tid til anden jeres traditioner et eftersyn. Er der nogen af dem, der med fordel kan skiftes ud med nye initiativer eller evt. trænger til et boost? Pas på med at opretholde en tradition, bare fordi I plejer at gøre det, men undgå samtidig at ændre på ting bare for at ændre på det. Herunder er eksempler på årshjul fra forskellige divisioner.

DIVISIONENS LIV

Hareskov Division

Jens Bang Division 2016

2015 Juni 10. juni: Divisionslejrbål, konkurrencer og lege fra 18-20 for alle grene efterfulgt af fællesledermøde, spisning og senioraktivitet. 20.-21. juni: Førstehjælpskursus med ekstern instruktør, formidlet gennem korpset og inviteret og arrangeret i divisionen. (Engangsarrangement)

2016 Januar 18. januar: Divisionsledelsesmøde. 22. januar: "Sleep-over" for divisionens klanspejdere. (Engangsarrangement) 23.-24. januar: Lederdøgn for alle ledere og seniorer i divisionen med fokus på sammenhold, erfaringsudveksling og udvikling af spejderarbejdet i divisionen.

Juli Sommerferie.

Februar 3. februar: Fællesledermøde med fokus på planlægning af fællesdivisionsturneringen. 3. februar: Gruppeledermøde med divisionscheferne samtidig med fællesledermødet. 15. februar: Udvalgsmøde om fællesdivisionsturneringen.

August Sommerferie. September 7. september: Divisionsledelsesmøde. 15. september: Fællesledermøde med fokus på erfaringsudveksling og koordinering af spejderåret. 15 september: Gruppeledermøde med divisionscheferne samtidig med fællesledermødet. Oktober 28. oktober: forkorpsrådsmøde November 8. november: Fælles klatrearrangement for alle spejdere i divisionen i indendørs klatrehal. (Engangsarrangement) 9. november: Divisionsledelsesmøde. 25. november: Fællesledermøde med fokus på ledertræning, denne gang med oplæg om friluftsliv. December 5. december: Julefrokost for divisionens klanspejdere. 22. december: Udvalgsmøde i planlægningsteamet for fællesdivisionsturnering.

Marts 6. marts: Klanledermøde for alle klaner i divisionen. 16. marts: Divisionsledelsesmøde med særlig fokus på årets divisionsrådsmøde. April 3. april: Fælles kilometervandring i divisionen arrangeret af en af de store grupper. 7. april: Fællesledermøde med fokus på planlægning af fællesdivisionsturnering. 18. april: Divisionsrådsmøde. 27. april: Udvalgsmøde i planlægningsteamet for fællesdivisionsturnering. Maj 2.-16. maj: Fælles PR-udstilling på Ballerup bibliotek. 20.-22. maj: Fællesdivisionsturnering afholdt for alle grene og alle grupper. 23. maj: Divisionsledelsesmøde. Juni 8. juni: Divisionslejrbål, konkurrencer og lege klokken 18-20 for alle grene efterfulgt af fællesledermøde, spisning og senioraktivitet. 20. juni: Klanledermøde for alle klaner i divisionen.

Januar 20. januar: Divisionsledelsesmøde, med fokus på fx grupperådsmøder og divisionsrådsmødet. 27. januar: Gruppeledermøde, med fokus på fx grupperådsmøder Februar 6.-7. februar: Wasa Wasa, Natløb der har rødder i divisionen. 10. februar: SmåSpejds fællesledermøde, med fokus på en aktivitetsdag i SmåSpejd Marts 4. marts: PL/PA Kursus, Tropsspejderkursus Vendelbo og Jens Bang Division 5. marts: PL/PA Kursus 6. marts: PL/PA Kursus 12.-13. marts: Maka Mani Junior adventure løb med rødder i divisionen. 17. marts: Storspejdsmøde, fællesledermøde for junior og tropsledere. 29. marts: Divisionsledelsesmøde, med bl.a. Fokus på divisionsrådsmødet April 16. april: MikroMini dag, fælles dag for alle mikro og mini spejdere 20. april: Divisionsrådsmøde 26. april: DIVI2016 kickoff, opstartsmøde for divisionsturnering Maj 3. maj: Divisionsledelsesmøde 25. maj: Gruppeledermøde, med bl.a. Fokus på “Den gode Gruppe” August 30. august: Gruppeledermøde September 9.-11. september: DIVI 2016 14. september: Divisionsledelsesmøde, 21. september: FamilieSpejdsmøde 28. september: DIVI Evaluering Oktober 5. oktober: SmåSpejdsmøde 12. oktober: StorSpejdsmøde 27. oktober: Formøde til Korpsrådsmøde 2016 November 19.-20. november: Korpsrådsmøde 2016

Klit Division Se divisionens årshjul på Google Drive: drive.google.com/file/d/0B1t6I_Wgh3psSUpkYjVQM01rZ2c/view DEN GODE DIVISION 27

DIVISIONENS LIV

Divisionsrådsmødet

Samarbejdspartnere

En af de traditioner, I evt. kan give et eftersyn, er divisionsrådsmødet. En gang om året samler I alle jeres grupper for at fortælle om året, der er gået, og for at sætte retning for divisionen fremadrettet. Der er på forhånd udstukket en dagsorden for, hvad mødet skal omhandle jf. Korpsets love. Men det er op til jer at beslutte, hvordan I vil formidle og gennemgå denne dagsorden. Sørg for, at mødet afspejler den mentalitet, der er i divisionsledelsen. Hvis I er en aktiv divisionsledelse, der er særlig dygtig til at lave løb for grupperne – så send deltagerne på divisionsrådsmødet på et løb. Hvis I gerne fremadrettet vil lave flere og bedre netværk i divisionen, så giv grupperne en smagsprøve på, hvad der venter forude. Hvis I vil skabe endnu flere uddannelsestilbud til grupperne lokalt, så tegn et levende billede af, hvad det vil betyde, at 50% af lederne i divisionen er uddannede klatreinstruktører og må benytte det grej, divisionsrådet lige om lidt skal stemme om, hvorvidt de vil investere i eller ej. Gør det levende og interessant, men vigtigst af alt: Sørg for, at det afspejler den divisionsledelse, I ønsker at være. I har sandsynligvis andre traditioner, man med fordel kan se nærmere på, og uanset hvor godt de kører i dag, vil der næsten altid være plads til forbedringer. På dds.dk/divisioner%2C%20Find%20 gruppe%2C%20Find%20division kan du hente tjeklister for divisionsrådsmødet: • Tjekliste før divisionsrådsmødet • Tjekliste under divisionsrådsmødet • Tjekliste efter divisionsrådsmødet

Er der nabodivisioner, andre spejderkorps el. lign., I med fordel kunne indgå i en form for samarbejde med? Hvorfor så ikke planlægge et fælles kursus eller invitere de andre med på divisionsturnering og omvendt. Det er kun fantasien, der sætter grænser. Et godt eksempel er Zoodag, der er et tilbagevendende årligt arrangement på tværs af Ege, Ravnsholt og Øresund Division, hvor spejderne tager sammen i zoologisk have. Læs mere om samarbejdspartnere i guidens sidste tema, der handler om, hvordan man som divisionsledelse også kan påvirke kommuner og andre organisationer, der har indflydelse på betingelserne for at lave spejder.

Nye tiltag Sørg for at have luft i programmet hvert år til at eksperimentere og afprøve nye tiltag for grupperne. Hvem ved, måske gemmer der sig en ny tradition her? Det kunne være nye lokale kurser fx uddannelse af nye bestyrelser, introduktion til basale spejderfærdigheder for nye ledere. Det kunne være, at hele divisionen sov ude til det årlige ”Sov ude”-arrangement, eller det kunne være en fælles sommerlejr for alle tropsspejdere i divisionen, så de kender hinanden, når de rykker op som seniorer. Det kunne være en ny social dag for nye udvalg eller arbejdsgrupper – der fx planlægger divisionsturneringen, fælles divisionssommerlejr og meget mere. Husk at inddrage grupperne i, hvilke nye initiativer de gerne vil have divisionsledelsen til at afprøve.

28 DEN GODE DIVISION

gang af formalia, som kan være rart for nye deltagere at vide. Der kan bruges tid på at gennemgå årets lovog beslutningsforslag sammen og høre hinandens holdninger. Dermed kan debatten og nysgerrigheden starte her, så de nye deltagere også bliver klædt på. Husk dog, at I repræsenterer hver jeres enhed og dermed ikke behøver at være enige eller have et fælles udgangspunkt. Giv plads til forskellighederne, og vær nysgerrige på hinandens holdninger for så at kunne træffe jeres egne. Hvis det er valgår, kan det også give mening at invitere kandidaterne til en præsentation. På den måde får grupperne mulighed for at møde dem i et mindre forum, end korpsrådsmødet tillader det.

For-grupperådsmøder Måske plejer én fra divisionsledelsen at deltage i gruppernes grupperådsmøder, men det kan fx være svært at hjælpe med at finde bestyrelsesmedlemmer, når mødet er gået i gang. Så er det bedre at være i god tid. Her kunne I i stedet invitere formænd og gruppeledere til et netværksmøde - en slags for-grupperådsmøde – hvor I fortæller om vigtigheden af, at gruppen har fundet de nødvendige personer til bestyrelsen og andre poster, der er på valg, inden mødet, og gerne i så god tid, at grupperne kan skrive i indbydelsen, hvem der stiller op. Så er det heller ikke så ”farligt” at komme til mødet, da man ikke risikerer at føle sig tvunget til at stille op – men alle er jo stadig velkomne til at stille op. På den måde kan gruppen også meget bedre styre, hvilke kompetencer der kommer ind i bestyrelsen. For-grupperådsmødet kan også bruges til at gennemgå kravene til dagsorden, fortælle om dirigentens rolle, fortælle om tidsfrister m.v., som skal overholdes, snakke om gruppens organisering (fx oprettelse af forskellige udvalg) m.v. Udover det formelle indhold i grupperådsmødet, så kan det være en oplagt mulighed at facilitere en styret erfaringsudveksling omkring, hvordan man kan arbejde med forskellige rammer og indhold til et grupperådsmøde, som kan være med til at gøre det attraktivt at deltage - både for forældre og for unge spejdere.

For-korpsrådsmøde En anden ting, I som divisionsledelse kan arrangere, er formøde for korpsrådsmødet. Det kan med fordel arrangeres i samarbejde mellem flere af nabodivisionerne. Til disse møder har divisionerne mulighed for at klæde grupperne på til at deltage i korpsrådsmødet. Det kan f.eks. være en gennem-

Korpsrådsmøde Divisionsledelsens rolle stopper imidlertid ikke med formødet. Også under selve korpsrådsmødet har divisionsledelsen en vigtig rolle. Divisionsledelsen deltager foruden rollen som delegeret også som facilitator for at samle divisionen. I Absalon Division har de fx tradition for at koordinere samlet transport til korpsrådsmødet. Det samme gør Øresund, og her bliver transporttiden brugt på at læse lovforslag igennem og netværke på tværs af grupperne. Flere af de erfarne hjælper nye korpsrådsmedlemmer igennem mødet, fordi de kender hinanden fra turen over. Det kan være en god ide at mødes undervejs i weekenden og videndele blandt divisionens grupper med evt. tvivlsspørgsmål, der er dukket op, eller vigtige pointer fra torveboder, debatter og workshops. Inden der skal stemmes om lovog beslutningsforslag og evt. kandidater til korpsledelsen, kan man også med fordel samle gruppernes delegerede og gå hele beslutningsdokumentet i gennem, så alle delegerede er med på, hvad deres stemmeafgivninger indebærer. I disse møder bør divisionscheferne og/eller divisionens delegerede fungere som mødeledere eller facilitatorer. Husk, at grupperne i en division ikke nødvendigvis behøver at stemme ens eller magen til divisionsledelsen. De er forskellige enheder i korpset og har hver deres stemme. Disse møder er udelukkende til for, at alle de delegerede kender konsekvenserne af deres stemmer. Man kan overveje, om man vil invitere en konsulent eller et korpsledelsesmedlem med for at gøre debatten objektiv, hjælpe med at afklare spørgsmål eller sætte nyt perspektiv på nogle af delkonklusionerne. Desuden er disse samlinger af divisionen også et oplagt

DIVISIONENS LIV

DIVISIONENS UDVIKLINGSPLAN

En udviklingsplan er et centralt værktøj til at bevæge divisionen derhen, hvor den skaber værdi for grupperne. En måde at arbejde med at skabe en udviklingsplan, der er relevant for grupperne er ved at invitere dem til en udviklingsdag med fokus på, hvad de ønsker at bruge divisionen til og hvordan de vil bidrage hertil. Nedenfor beskrives, hvordan I som divisionsledelse kan invitere til en udviklings-

dag for grupperne, hvor udgangspunktet er korpsets fælles udviklingsplan. I kan også lave en mere åben proces, hvor udgangspunktet er gruppens ønsker til divisionen uden begrænsninger. Start med at læse udviklingsplanen for Det Danske Spejderkorps igennem – det kan I med fordel have gjort hver især hjemmefra. Bed alle deltagere i forbindelse med læsningen om at overveje, hvordan grupperne i divisionen gennem

divisionen kan arbejde med at leve op til ambitionerne i praksis. Udviklingsplanen er en fælles udviklingsplan, som alle divisionsledelser, grupper og den fælles organisation skal arbejde målrettet efter. Derfor skal divisionens udviklingsplan spille op mod den fælles og være mere målrettet og konkret, tilpasset netop jeres kontekst.

TAG EN SNAK OM DE TREFOKUSOMRÅDER ET AD GANGEN

Ledelsesudvikling At lede i Det Danske Spejderkorps handleri høj grad om at skabe rammer for projekter og oplevelser, børn og unge kan være medskabere af, og samtidig bruge en form for situationsbestemt kaosledelse.

Børn leder børn - unge leder unge Børn leder børn er et princip, der sætter aftryk. Først på spejderne selv og dernæst på deres omgivelser i form af børn og unge, der er vokset, fordi de er blevet udfordret, bevæget og udviklet.

• Hvordan kan grupperne i divisionen støtte hinanden i forhold ledelsesudvikling?

• Hvordan kan grupperne i jeres division i endnu højere grad leve op til børn lederbørn - unge leder unge?

• Hvordan kan divisionsledelsen støtte op om ledelsesudvikling i grupperne?

• Hvilke aktiviteter har I i divisionsregi, der tager udgangspunkt i børn leder børn - unge leder unge? Hvordan kan I lave endnu flere af denne slags aktiviteter på tværs af grupperne?

• Hvordan sikrer I, at jeres gode ideer og erfaringer kan blive delt med andre grupper i divisionen eller resten af grupperne i Det Danske Spejderkorps? • Kan I opsætte en ambition om, at alle grupperne i divisionen deltager aktivt i ledelsesudvikling for unge og ledere på divisions- og landsplan? • Hvilke andre ambitioner/fælles mål kan I blive enige om, at alle grupper arbejder • hen imod? • Stil gerne flere spørgsmål, som kan hjælpe med gode konkrete ideer til nye • initiativer grupperne imellem.

• Hvad skal der til for, at spejderne vokser? Hvad kan spejderne lide, og hvordan kan I gøre indtryk på dem? • Kan I opsætte en ambition om, at alle grupperne i divisionen arbejder med børn leder børn - unge leder unge i deres daglige møder? • Hvilke andre ambitioner/fælles mål kan I blive enige om, at alle grupper arbejder hen imod? • Stil gerne flere spørgsmål, som kan hjælpemed konkrete ideer til nye initiativer og aktiviteter mellem grupperne.

Friluftsliv Naturen står klar med en masse udfordringer året rundt. • Hvordan kan grupperne i divisionen støtte hinanden i at arbejde med friluftsliv? • Hvordan kan divisionsledelsen støtte op om, at der arbejdes med friluftsliv i grupperne? • Hvordan kan I sætte friluftsliv endnu mere på dagsordenen i divisionen? • Hvordan arbejder I med friluftsliv i vintermånederne? • Kan I opsætte ambitioner om, at alle grupperne i divisionen arbejder med friluftsliv hele året rundt? • Hvilke andre ambitioner/fælles mål kan I blive enige om, at alle grupper arbejder hen imod? • Stil gerne flere spørgsmål, som kan hjælpe med konkrete ideer til nye initiativer og aktiviteter mellem grupperne. Når I har talt de forskellige emner igennem, beslutter I demokratisk, hvilke ambitioner og emner I vil arbejde med det eller de kommende år.

DEN GODE DIVISION 29

FOTO: FREDERIK ABILDGAARD ROM

TEMA

NETVÆRK I DIVISIONEN

Dette tema handler om, hvordan man kan arbejde med at skabe netværk i divisionen.

FOTO: FREDERIK ABILDGAARD ROM

NETVÆRK I DIVISIONEN

NETVÆRK I DIVISIONEN Divisionen er, som udgangspunkt, et uformelt netværk af grupper inden for et geografisk område. Samtidig har divisionen, i kraft af sin lokale karakter, en unik mulighed for at styrke og facilitere særlige former for mere etablerede netværk mellem grupperne. Rigtig mange divisionsledelser holder allerede netværk, hvor de faciliterer, at grupperne mødes, fx i form af fællesledermøder og gruppeledermøder. Divisionsledelsen har et ansvar for at være i dialog med og inddrage grupperne i, hvilke netværk de ønsker og har et behov for. Det er ikke et mål i sig selv at skabe mange netværk, men derimod relevante netværk med høj kvalitet, og det kan I som divisionsledelse være med til at understøtte ved at sikre, at mødeform, frekvens, ansvarsfordeling og indhold afspejler gruppernes behov og ønsker. For at skabe succesfulde netværk er det afgørende, at netværkene tager udgangspunkt i gruppernes og spejdernes behov og interesser. Før man starter et netværk, skal man derfor overveje følgende spørgsmål:

• Hvem er målgruppen for netværket? • Hvad skal deltagerne have ud af netværket? • Hvilken form skal netværket have, for at det passer til målgruppen? • Hvad skal der til, for at det er attraktivt for målgruppen at deltage i netværket? • Hvilke aktiviteter skal der foregå i netværket, for at det passer til målgruppen? • Hvordan vil vi samarbejde og kommunikere i netværket? • Hvad er vores forventninger til hinanden? • Kan vi med fordel samarbejde med en anden division eller et andet korps omkring netværket? Der findes mange forskellige typer af netværk. Det er individuelt fra division til division, hvor mange netværk man ønsker, hvor ofte de mødes, hvor lang tid det strækker sig over osv. Her er I nødt til at prøve jer frem og være i dialog med grupperne og finde den helt rigtige balancegang for, hvilke netværk jeres divisionsledelse skal foranstalte, samt hvilken form og aktivitetsniveau, der er passende for målgruppen.

EKSEMPLER PÅ NETVÆRK Netværkene skal opstå, hvor lysten og drivkraften er. I har sikkert gang i netværk allerede, når I mødes til gruppeledermøde eller samler minilederne til at koordinere årets minitræf. Netværk er ikke noget nyt, men når det omtales her i denne vejledning så udpræget, så er det fordi typen af netværk, og formen hvorpå det bruges, kan være meget forskelligt og med forskellig succes også. Der er forskellige typer af netværk. Der kan være mere formelle netværk baseret på meget konkrete, tilbagevendende opgaver såsom kurser, arrangementer, grenarbejde osv. Eventbaserede netværk, der eksempelvis omhandler planlægningen af løb, divisionsturnering, udenlandsture eller lign. Eller netværk baseret på interesser.

Et interessenetværk kan f.eks. være et netværk af kanoinstruktører, der mødes for at dyrke deres fælles interesse og tilbyder aktiviteter til grupperne. Divisionsledelsen kan vælge at støtte sådanne netværk ved at lægge op til, at man investerer i relevante materialer eller tilbyder at betale for kurser og lign. Det kan være netværk, der strækker sig over lang tid, eller netværk, der er et behov for her og nu, og som efterfølgende lukkes ned igen. Netværkene vil ofte have flere funktioner. Fx kan et grenledernetværk både bruges til sparring og til planlægning af events. I det følgende kan I finde eksempler på forskellige netværk organiseret i og udenfor divisionerne.

DEN GODE DIVISION 33

NETVÆRK I DIVISIONEN

GRUPPELEDERNETVÆRK Et gruppeledernetværk skaber et forum for videndeling blandt gruppelederne i divisionen. Gruppeledernetværk er et oplagt sted at hente ny viden og inspiration med hjem til gruppen. Samtidig skaber det rum til refleksion over egen praksis og udviklingsområder for gruppelederne. For divisionsledelsen er det et oplagt netværk til at skabe sig overblik over, hvordan det går ude i grupperne og have fingeren på pulsen. Hvis et gruppeledernetværk fungerer godt, kan det skabe gejst og løfte det fælles ambitionsniveau hos gruppelederne i hele divisionen. Divisionsledelsen kan derfor med fordel understøtte gruppeudvikling den vej igennem, fx ved at tage relevante emner op, der er i tråd med udviklingsplanen, visionen eller det nyeste skud på stammen fra den fælles organisation.

Tips til at afholde gruppeledernetværk Få gruppelederne til at mødes. Brug gerne et andet arrangement • Få dem til at finde ud af, hvad de kan og vil bruge hinanden til. Hvis det ender med ingenting, så er der ingen grund til at have et netværk. • Undgå at være centrum; det er et netværk for gruppeledere, ikke for divisionsledelsen • Sørg for, at deltagerne (stort set) altid får noget brugbart med hjem • Sørg for, at møderne ikke afhænger af, at alle er til stede • Den, som har ansvaret for et møde, bestemmer temaet; det giver ejerskab. Alternativt kan man slutte mødet af med at brainstorme på emner, der føles relevante for netværket • Mad til møderne koster, men er pengene værd • Statusopdateringer (hvordan står det til hjemme i gruppen) bør reduceres til, at man fortæller, hvis der er sket noget nyt og væsentligt, som er relevant for de øvrige, eller hvis man har en særlig udfordring, man ønsker at bringe op og få sparring på.

Idéer til temaer for møderne: Gruppeledernetværk i Bernstorff Division Idéen bag gruppeledernetværket i Bernstorff Division er at få gruppelederne og grupperne til at få mere glæde af hinanden. Enten gennem fælles projekter eller gennem videndeling. Der skal altså komme et konkret udbytte i form at bedre spejderarbejde og mindre bøvl. Den gammeldags form for gruppeledermøder, hvor divisionsledelsen udvekslede information med gruppelederne, er der ikke brug for længere, og gruppelederne gider ikke spilde tiden med at høre om status i andre grupper. Derfor skulle der en ny mødeform til, og for at sikre et stort fremmøde til det grundlæggende møde, blev mødet afholdt på en divisionssommerlejr. Gruppelederne blev spurgt om, hvad deres udfordringer var, og hvordan man kunne arbejde med dem på gruppeleder-møder. Der vigtigste budskab var: Der skal være skiftende temaer for møderne. Desuden besluttede man, at møderne skulle gå på omgang hos grupperne; tidligere havde divisionsledelsen stået for at afholde møderne. Det har virket. Siden er der afholdt regelmæssige møder med vidt forskellige temaer, nogle langsigtede og nogle akutte. Alle møderne har haft den lokale gruppeleder som mødeleder, og divisionschefen har deltaget på lige fod med gruppelederne. Det betyder, at møderne ikke er afhængige af, at divisionschefen eller en anden fra divisionsledelsen deltager. 34 DEN GODE DIVISION

Man kan med fordel arbejde ud fra temaer på møderne, det kunne fx være • Generel ledelsessparring • Udviklingsplan og status på delmål • Det gode ledermøde/ledelsesdøgn • Lederrekruttering • Ledersamtaler og den svære samtale • Lederbegejstring • Samarbejde med bestyrelsen • Den røde tråd • Grupperådsmøde • PR og kommunikation • Struktur og rutiner • Medlemshvervning • Dialogen med kommunen • Traditioner • Osv. Møderne kan struktureres, så der er en, der holder et oplæg og efterfølgende arbejdes med øvelser, hvor der er mulighed for at dele erfaringer.

Gruppeledervelkomst Divisionsledelsen kan med fordel sende et velkomstbrev til alle nye gruppeledere, hvor de byder velkommen, sender information om divisionen, inviterer til det kommende gruppeleder-fællesmøde og spørger, om divisionsledelsen må komme på besøg, og tale med den nye gruppeleder i deres hytte - evt. sammen med deres formand. Dette sikrer en god dialog og viser åbenhed fra divisionsledelsens side. Det gør det også lettere for en ny gruppeleder at komme til sit første gruppeleder-møde, når man allerede kender divisionsledelsen.

NETVÆRK I DIVISIONEN

GRUPPELEDELSESNETVÆRK I Øresund Division har de gode erfaringer med at holde netværk for gruppernes ledelser, hvor bestyrelser, gruppeledere og kasserere er inviteret til møder, hvor der bliver sat fokus på dilemmaer omhandlende et bestemt tema, som er relevant for målgruppen. Netværket er blevet startet på initiativ fra gruppelederne og mødes 1-2 gange om året. Møderne bringer hele gruppeledelsen sammen og giver dem fælles input til deres videre arbejde.

Netværket giver mulighed for at tale om nogle af de udfordringer og opgaver, man som gruppeledelse står over for. Det kunne være udarbejdelsen af en udviklingsplan: Hvordan griber man opgaven an, hvordan sikrer man ejerskab osv. Det kunne også være fundraising, udvikling af spejderlederne i gruppen, hyttebyggeri osv.

NETVÆRK FOR DE ÆLDSTE SPEJDERE Mange grupper oplever, at de ældste spejdere har lyst til og behov for flere og andre tilbud end dem, der findes i deres egne grupper. Dette kan enten være, fordi der ikke er så mange i hver aldersgruppe, så de mangler jævnaldrende spejderkammerater, eller fordi de har mod på mere og flere udfordringer. De finder nye muligheder ved at bruge tilbud som ungdomskurser eller adventureløb, og flere steder har man også brugt divisionens område til bevidst at arbejde med nye udfordringer og flere spejderkammerater for de ældste spejdere. Traditionelt har grupperne, med opbakning fra divisionsledelsen, etableret et par årlige fælles turneringer og træf for spejdere på tværs af grupper. Der er dog mange andre muligheder for at udbygge samarbejde og skabe nye udfordringer for de ældste.

Horns Rev division samler tropsspejderne til et fælles tropsmøde i en af grupperne, som på skift er værter. Netværket giver det almindelige spejderarbejde et boost, fordi det samler flere spejdere og flere ledere på samme tid. Det er et netværk for begge aldre. Det skiftende værtsskab giver gensidig inspiration. Via sociale medier bruger spejderne netværket til at danne patruljer til fx adventureløb. Andre steder er man begyndt at udnytte netværket til at lave kontakt og patruljemøder på tværs via sociale medier, hvor den fysiske ramme ophæves, og der skabes kontakter andre steder. Alt efter divisionens fysiske størrelse og beliggenheden er mange af de ældste spejdere også ”selvtransporterende”, hvilket gør det nemmere at lave fælles aktiviteter. DEN GODE DIVISION 35

NETVÆRK I DIVISIONEN

SENIORNETVÆRK “Et godt seniornetværk er med til at fastholde hele seniorgrenen og gøre den stærkere” - Johanne, senioransvarlig i Vestskov Division. I seniortiden gennemgår man personligt sine mest udviklende og selvstændige år. Det er en tid, hvor man statistisk set mister mange spejdere, da andre aktiviteter kan blive mere interessante, og derfor er det vigtigt med et stærkt netværk til at øge fællesskabet og gøre det mere interessant. Dette er især vigtigt for seniorer fra små klaner, hvor man måske ikke er nok til at mødes ugentligt. “For det første, fordi det giver uendeligt mange flere muligheder for at lave det spejderarbejde, man helst vil, og for det andet, fordi man i den alder udvikler sin evne til at begå sig i flere forskellige sociale grupper.” - Carsten, tidligere senioransvarlig i Mølleå Division. Vi ser forskellige tegn på, at seniorerne ønsker at danne netværk. Eksempelvis ses en tendens til at velfungerende klaner med mange seniorer vokser, ved at seniorer fra små klaner tilknyttes seniorarbejdet i de større klaner. Et netværk mellem divisionens seniorspejdere kan støtte op om, at seniorerne kan finde sammen og lave nye meningsfyldte fællesskaber. Samtidig opstår der også nye organiseringer af seniorarbejdet, hvor unge opretter klaner på tværs af grupper, teams og geografi. Eksempelvis Klan Combi, der er opstået i kølvandet på en række PLan-kurser, som en måde at holde kontakten på. Efterfølgende er klanen blevet udvidet med venners venner, så det nu er et netværk med 40 aktive seniorspejdere. Klanen har en årlig sommerlejr og ser hinanden ca. 25 dage om året fordelt på fire ture. For deltagerne er det attraktive ved Klan Combi, at den tager udgangspunkt i fællesskabet og de gode oplevelser. Tidligere har seniorer været fælles om at organisere store skiture, hvor seniorer fra hele landet har stået på langrend i de norske fjelde. I Storkøbenhavn har der været afholdt store fællesklanmøder med op til 200 deltagere. Seniorerne har en alder, hvor de selv kan udtænke og udføre store projekter - og finde ud af at spørge om hjælp, hvis der er brug for det. Derfor kan klanerne på tværs af divisionens grupper også udvikle sig meget, hvis de får støtte fra divisionsledelserne, fx i form af en senioransvarlig fra divisionsledelsen. Den senioransvarlige kan have en vigtig rolle ift. at inspirere seniorerne og vise dem mulighederne ved klanarbejde, så der skabes større ambitioner og mål med seniorarbejdet i divisionen. 36 DEN GODE DIVISION

Klanledernes vejleder En senioransvarlig optræder ofte som vejleder for klanlederne. Dette kan fx foregå gennem klanledermøder, hvor den senioransvarlige faciliterer, at klanlederne får reflekteret over muligheder og udfordringer i seniorarbejdet. Et fælles forum for klanledere er også med til at højne ambitionerne, fordi man kan udvikle i fællesskab og lade sig inspirere af hinanden.

Opbygning af traditioner “I Øresund division opstartede man ØM Øresunds Mesterskaberne for seniorerne. Det første år deltog tre klaner - idag har vi haft 10 års-jubilæum og en årlig deltagelse på over 60 personer” - Thor, senioransvarlig i Øresund division. Thor mener, at de senioransvarlige fra divisionsledelserne fungerer som et direkte talerør mellem den enkelte senior og de øvrige i divisionsledelsen. De senioransvarlige sørger for, at seniorernes ønsker og tanker bliver hørt. At gøre et seniornetværk attraktivt kan godt tage tid. For de senioransvarlige i divisionsledelserne handler det om ikke at give op, selvom der på de første arrangementer kun dukker 8 personer op – men ved at blive ved med at arrangere noget nyt i samarbejde med klanerne og tilpasse aktiviteter og tidspunkter efter seniorernes behov. Derudover handler det om at få skabt nogle traditioner, da seniorerne således kan danne deres fællesskab herom og have et fast arrangement at se frem til. Mange divisioner har en årlig begivenhed, som er unik for dem, således at man kan vise andre, “at her har vi gang i noget helt særligt”. Foruden Øresunds ØM-arrangement kan det bl.a. nævnes, at Ravnsholt division årligt har en BOB-turnering, at Vestskov division afholder en årlig Juletursweekend, og at Mølleå division afholder en helt speciel oprykningstur for de nye seniorer. I bund og grund handler netværket om at mødes ofte nok, således at man rent faktisk lærer hinanden at kende. Dette kan ske på såkaldte “fællesklanmøder”.

Fællesklanmøder På fællesklanmøder handler det om at have det sjovt eller meningsfyldt sammen for at styrke venskaberne. Det skal være noget, alle kan være med på og have lyst til at deltage i efter en lang dag med skole, studie eller arbejde. I nogle divisioner er det de senioransvarlige, som planlægger de fælles klanmøder. Men for mange er målet at få de enkelte klaner så engagerede, at de har lyst til at afholde et. Således vil det også føles som et fælles initiativ at holde ild i seniornetværket.

Omend man kan lægge mange kræfter i at arrangere det fedeste og sjoveste eller mest lærerige for divisionens seniorer, kan der være andre parametre, som gør det svært at samle netværket. I Ege division er de 12 spejdergrupper eksempelvis fordelt over tre kommuner - fra Hundested til Smørum. Her kan det være svært for den enkelte senior at deltage på et hverdagsarrangement i den anden ende af divisionen. Derfor er det vigtigt at have mere end blot disse at tilbyde klanerne. Når det så er sagt, så er alle divisioner forskellige både ift. geografi og aldersfordeling. Men tror man nok på det, og har man en velfungerende divisionsledelse at støtte sig til, så er det kun fantasien, der sætter grænser for, hvad et seniornetværk kan udføre. Der er stort potentiale i at have et velfungerende seniorarbejde i divisionen, idet seniorerne kan udtænke og udføre store projekter. Fx kan seniorerne lave et fedt natløb for troppen på en divisionsturnering, planlægge en udlandstur for divisionens tropsspejdere og seniorer eller lave et smartphone-løb i forbindelse med kulturnatten i kommunen. I Birkerød holder gruppens seniorer hvert år sommerskole for byens børn med aktiviteter, der er bygget op omkring en fantasiramme. Hvis I vælger en senioransvarlig, er der mulighed for at få hjælp og støtte til opstart af seniornetværk fra Contra, der er et netværk af senioransvarlige divisionsledelsesmedlemmer.

GODE RÅD TIL SENIORNETVÆRK

› Find senioransvarlige i divisionsledelsen, der kan fungere som tovholder og sparringspartner for alle klanerne i divisionens grupper. Gerne en ung energisk spejder, som seniorerne kan spejle sig i. › Støt op om de senioransvarlige. De er måske nye i deres lederrolle, og kan have brug for vejledning, hjælp og uddannelse ift. økonomi, ledelse, kommunikation og andet. › Udvikl seniorarbejdet i samarbejde med seniorerne, så der opstår ejerskab og engagement. › Prioriter seniorarbejdet. Fx ved at sætte penge af til senioraktiviteter i budgettet og lave aktiviteter målrettet seniorerne. › Inkluder seniorgrenen i divisionens arrangementer. Eksempelvis ved at sørge for at have særligt løb/ aktivitet på divisionsturneringen eller at inddrage seniorerne i bestemte projekter.

FOTO: MATHIAS THOMSEN

NETVÆRK I DIVISIONEN

GRENLEDERNETVÆRK I flere divisioner har man netværk for lederne i de enkelte grene. Grenledernetværkene kan have to funktioner: 1. sparring omkring aldersspecifikke udfordringer og successer 2. planlægning af grenspecifikke arrangementer som grentræf/ divisionsturnering.

fastholdelse, hvordan får vi spejderne på kurser, rød tråd i spejderarbejdet osv. Når der skabes netværk og kontakter mellem grenene, opstår der ofte mere lyst til at samarbejde og flere nye ideer. Det kunne også være deling af årsprogrammer, løb, aktiviteter osv. Hvorfor ikke bytte et af de løb, der allerede er planlagt og afprøvet i troppen, med et løb fra en af de andre grupper?

Sparring omkring aldersspecifikke udfordringer og succeser

Planlægning af grenspecifikke arrangementer

Styrken ved denne type netværk er, at lederne kan få en øget forståelse for netop den aldersgren, som de leder. Et tropsledelsesnetværk kan bruges til at spare om successer og særlige udfordringer, lederne har ift. patruljesystem, attraktive aktiviteter for teenagere, patruljeleder-assistent-arbejde,

Denne type netværk bruges som platform for, at gruppernes ledere kan planlægge grenaktiviteter på divisionsniveau. Denne type netværk er meget brugt i divisionerne. Fordelen ved, at planlægningen foregår mellem gruppernes ledere, er, at lederne får indflydelse og ejerskab overfor arran-

gementet. Endvidere frigøres divisionsledelsens ressourcer til andre opgaver, der er mere i tråd med opgaven. Divisionsledelsens rolle er at forankre netværket i grupperne og løbende være i dialog med grenene om, hvad der skal til, for at netværket fortsat er aktuelt og meningsfuldt. Divisionsledelsen kan, for at gøre det let for grenlederne, udarbejde en skabelon for divisionens grenleder-netværksmøder. Det kan være, at divisionsledelsen prioriterer at dække udgifter til inspiration udefra til møderne, så der den første time kommer en foredragsholder, der fx fortæller om PUF-kurserne, præsenterer det nye arbejdsstof etc. Herefter kan man have en time, hvor fokus er på debat eller øvelser relateret til emnet.

KASSERERNETVÆRK Kassererne arbejder typisk alene og har ikke nødvendigvis et særligt kendskab til de konkrete spejderforhold eller gruppen, da de ofte er rekrutteret blandt forældrene. Kassererne sidder med nogle meget specifikke opgaver, som de skal løse, og hvis de har spørgsmål, er det ikke sikkert, at andre i gruppen kan svare på dem. Derfor er der et stort potentiale i at oprette netværk for kassererne i divisionerne, hvor man kan sparre om medlemssystemet, kontingentopkrævning, tilskud fra kommunen, vigtige datoer mv. Der har været afholdt to større kasserernetværk – et i Øst- og et i Vestdanmark. Netværkene har haft stort fremmøde på ca. 40 deltagere til hvert arrangement. Feedbacken på netværkene har været, at kassererne har et stort behov for at videndele, og 38 DEN GODE DIVISION

at de gerne vil mødes om bestemte temaer, som de kan arbejde med i fællesskab. Eksempelvis årsregnskabet. Her kan de diskutere spørgsmål som: Hvilke krav er der til årsregnskabet? Hvordan konteres lån, renteskrivning og afbetalinger? Hvordan bruger man oplysningerne fra gruppeweb i sit regnskab? Hvordan kan man gøre regnskabet brugbart/tilgængeligt for gruppen? Det kan være oplagt at invitere nogle eksperter indenfor et bestemt tema med til netværket for at tilføre ny viden til netværket. Undersøg, hvad det er for nogle udfordringer, kassererne sidder med, som kunne være relevante at tage op. Når netværket er startet op, kan I overveje at overlade det til kassererne selv at strukturere netværket. Fx ved at kassererne skiftes til at arrangere netværksmøder.

De grupper, der bruger netværk, gør det, når: • Det kan styrke dem i deres udvikling eller drift • De mødes om emner med ligesindede (f.eks. Store grupper, små grupper, søgrupper ect.) • De kender hinanden fra forskellige sammenhænge og har det godt socialt sammen • De har lyst til at udforske/udvikle sig i en bestemt retning • De er nysgerrige på ny viden • Når bestemte personer i en gruppe har brug for sparring/vidensdeling med ligesindede fra andre grupper

NETVÆRK I DIVISIONEN

TIPS OG TRICKS TIL FACILITERING AF NETVÆRK Dialogen med grupperne er med til at afdække, hvad der er behov for. Fx at minilederne har et ønske om at sparre med hinanden, og at de har en særlig interesse i inspiration til nye aktiviteter i naturen. Næste skridt er selve afholdelsen af netværket - fra invitation, gennemførelse og til evaluering.

Gode råd ift. at tiltrække deltagere › Tag udgangspunkt i et behov, I har identificeret hos målgruppen › Vælg den bedste mand til opgaven: Find en tovholder til mødet, der har viden om indholdet › Inviter i god tid › Inviter på forskellige platforme og forskellige måder, fx Facebook, mail, personlig henvendelse, henvendelse til gruppelederne › Overvej, om mødet skal være med spisning. Det kan gøre det mere overskueligt for nogen at deltage › Skriv, hvad man får ud af at deltage › Skriv detaljeret program, så det er gennemsigtigt, hvad der skal ske › Brug inspirerende billeder

Velkomst › Hils på deltagerne, når de ankommer, så de føler sig godt tilpas › Sørg for, at alle har sagt noget inden for de første fem min. Når først man har sagt noget én gang, er det meget lettere senere at deltage aktivt. Det kan fx ske ved en check-in-aktivitet

Indhold › På det første møde og løbende kan det være en god ide med en forventningsafstemning, så netværket forbliver aktuelt for deltagerne. Forventningsafstemningen kan fx være på form, aktiviteter, tidspunkt og indhold. Evt. kan I lave en brainstorm over temaer, som I vil tage fat i, i netværket › Plancher med illustrationer eller tekst skaber en mere uformel stemning end powerpoint › Varierer arbejdsformen. Skift mellem oplæg, plenumdebat og øvelser i forskellige størrelse grupper. Få inspiration til processer i “Anerkendende procesøvelser” af Pia Halkjer Bjerring og Annika Linden. Fx korte møder, walk-and talk, fish bowl, cafeborde › Det må gerne være sjovt. Lege ryster folk sammen og giver et break › Det må gerne være hyggeligt – her kan fællesspisning være et element › Som afslutning på et netværk, kan I lave en evaluering eller check-out. Det giver indsigt i, hvad der virkede godt, og hvad I med fordel kan lave om. DEN GODE DIVISION 39

FOTO: JENS THYBO

TEMA

KURSER OG STYRET ERFARINGSUDVEKSLING I dette tema kan I få inspiration til, hvordan I som divisionsledelse kan hjælpe med at opkvalificere gruppernes ledere med ny viden og nye kompetencer, samt at inspirere lederne til at arbejde med spejderne på nye måder. Hvor netværk er mere uformelle og kendetegnet ved fx opgavefællesskaber eller fælles interesser, omhandler dette afsnit styret erfaringsudveksling eller deciderede kurser, som grupperne kan mødes om. Det kan fx være et kursus for nye bestyrelsesmedlemmer, temaaften om ADHD-børn eller introduktion af nyt programmateriale til juniorlederne.

KURSER OG STYRET ERFARINGSUDVEKSLING

GØR DET NEMT AT KOMME PÅ KURSUS En måde at opkvalificere divisionens ledere, uden at divisionsledelsen selv skal investere en masse tid, er at hjælpe med at få flere ledere af sted på de kurser, der arrangeres af DDS. Det kan derfor kun anbefales, at divisionsledelsen sætter sig godt ind i udbuddet af kurserne (tjek kursusoversigten på move.dds.dk/). I kan også overveje at lave tiltag, der gør det nemmere for lederne at komme på kursus, fx ved at betale transporten, tilskud til kursusudgift, fælles kursuskoordinering, fælles opsamling efter kursus eller nogle helt andre ideer.

Der er ikke to divisioner, der er ens, og det er derfor afgørende, at de tilbud I laver, er i tråd med gruppernes ønsker. En god måde at sikre fælles forståelse for gruppernes behov, er at involvere grupperne i udformningen af divisionens udviklingsplan. Ikke alene vil det færdige dokument være godt til at styre arbejdet, men alle de formelle og uformelle snakke, som divisionsledelsen får med gruppernes ledere, giver et uvurderligt indblik i gruppernes behov, som kan spare spildte kræfter på at arrangere kurser, som dør af deltagermangel.

STYRET ERFARINGSUDVEKSLING VS. NETVÆRKSDANNELSE Mens netværk tager udgangspunkt i gruppernes efterspørgsel, kan styret erfaringsudveksling også være opkvalificering af lederne ud fra et divisionsledelsessyn – et helikopterblik. Her kan I have ambitioner på gruppernes vegne og rejse temaer, som kan udfordre gruppernes horisont og ambitioner. Mht. formen og facilitering af styret erfaringsudveksling er der inspiration at hente i afsnittet om netværk. Styret erfaringsudveksling kan også udvikle sig til selvkørende netværk, hvis man har ramt rigtigt.

42 DEN GODE DIVISION

INSPIRATION TIL STYRET ERFARINGSUDVEKSLING

› En aften med "Børn i sorg". Hvordan takler vi som ledere et barn, hvis forældre er blevet skilt, eller hvis forælder/søskende er død/meget syg etc.

› Gruppeweb. Introduktion til de vigtigste funktioner, afprøvning i praksis og erfaringsudveksling

› I Kongslejre division har de haft gode erfaringer med et foredrag om Tweens og teenagere med ungdomsforsker Søren Østergaard om unges ønsker, prioriteringer m.v. › Samfundsliv. Samfundsliv er et tema, som mange grupper gerne vil arbejde med, men har svært ved at tage fat på. Divisionen kan fx invitere en fra Røde Kors eller Red Barnet, der har erfaring med at stable samfundsnyttige aktiviteter på benene, for at høre, hvordan de gør, og efterfølgende debattere, hvordan og om det kunne være relevant for en spejdergruppe. › Åndelighed kunne også være et tema, der blev sat til debat blandt lederne i divisionen. Hvad er åndelighed, og hvilken rolle spiller det i DDS? › Formålsbaseret spejderarbejde. Hvordan arbejder man formålsbaseret, og hvilken betydning har det for spejderarbejdet? › “Problembørn”. Vi har mange børn med diagnoser og bogstavbetegnelser, hvilken betydning får det for spejderarbejdet, hvordan kan vi rumme det? Aften med oplæg og debat. › Patruljeliv. Hvordan kan vi opdatere patruljearbejdet, så det passer til børn og unge i dag?

KURSER OG STYRET ERFARINGSUDVEKSLING

KURSER Få lederne til at hjælpe med at afholde kurser De fleste divisioner, ligesom størstedelen af grupperne, har ikke en reserve af ledere, der står på spring til at løfte alle de ideer, som kommer på bordet. Derfor bør man være hård i udvælgelsen af, hvilke kurser man vil føre ud i livet, så man får mest effekt ud af indsatsen. En måde at finde lederkræfter på er at bruge et fællesledermøde (eller blot en del af det) på at diskutere, hvilke kurser lederne efterspørger. Når man har en god bruttoliste over potentielle kurser, laves der et papir for hvert kursus, der hænges op på væggen. I løbet af kaffepausen går lederne så forbi og skriver sig på det sted, hvor de har lyst til at bidrage. Efter pausen bliver det meget klart for alle i forsamlingen, hvilke kurser der bliver til noget, og hvilke man lægger i skuffen til senere. Ud over at det virker som et rigtig godt prioriteringsværktøj, så er det også med til at synliggøre, at når divisionen laver arrangementer, så er det lederne ude i grupperne, der skal hjælpe med at løfte – det er nemlig grupperne, der er divisionen. Og det giver en god forståelse for alle de deltagende, hvorfor nogle arrangementer ikke bliver prioriteret.

Sparring og uddannelse for kursusafholdere Har I brug for gode råd og sparring omkring, hvordan man afholder ledelseskurser, kan I henvende jer til sporet “Ledertræning, instruktion og vejledning”, som hører under DDS Uddannelse. De har stor erfaring med at afholde ledertræning og kurser for vejledere og instruktører. DDS Uddannelse udbyder også flere kurser, som er relevante for ledere, der afholder kurser. Eksempelvis Vejleder- og Instruktørkursus 1, Uddannelsesmarkedet og kurser vedrørende ledelse af børn og unge. Vejleder- og Instruktørkur-

INSPIRATION TIL KURSER

› Patruljeleder-assistent kursus for tropsspejdere. Det kan være en stor hjælp for tropslederne, hvis man kan hjælpe med at opkvalificere patruljelederne/assistenterne. Og et kursus i divisionsregi vil også kunne skabe et bedre sammenhold blandt tropsspejderne. Man kan eksempelvis arbejde med ledelse af ligemænd, patruljelederrollen, hvordan planlægger man det gode møde, hvor finder man inspiration osv. › Kursus for nye ledere. Selvom mange grupper er gode til at tage imod nye ledere og bestyrelsesmedlemmer, kan det være svært at starte i en gruppe som ikke-spejder. Der er en masse ting, vi erfarne spejdere tager for givet, som nye ledere kan have gavn af at blive introduceret til. Fx spejdermetoden, strukturen i organisationen og alle vores mange særlige spejderbegreber: fedtfælde, mikro, division. Her kan divisionen have en rolle i at give de nye ledere en god start og introduktion til at spejderfællesskabet › Lederbegejstring. Skab fælles oplevelser lederne imellem, og sørg for, at de føler sig anerkendt. Forkæl lederne i divisionen med en oplevelse. Det kan fx være et adventurespejdløb – endelig får lederne lov selv at prøve. Friluftsoplevelser som fx kanotur eller en klatretur til Kullen med lederflokken › Økonomioplæg. Inviter bestyrelsesformænd og kasserere til et arrangement om økonomi, hvor I fx har inviteret én forbi til at fortælle om fundraising, medlemssystemer, økonomistyring mv. › Ledelse gennem friluftsliv. Alle spejdergrupper bruger friluftslivet som ramme for spejderarbejdet. Men hvordan leder man gennem friluftsliv, og hvad kan spejderne lære gennem friluftsaktiviteter? › Kommunikation. Hvordan får gruppen opmærksomhed i lokalpressen? Hvordan skriver man den gode historie? Hvad er vigtigt for, at interesserede børn og forældre kan finde spejdergruppens hjemmeside? Inviter en forbi til at fortælle om do’s and dont’s i kommunikationen med omverdenen. › Unge i bestyrelsen. Fx hvordan får vi de unge i spil i bestyrelsen? Hvordan klæder vi de unge på til at deltage i bestyrelsen? Oplæg fra en gruppe, der har gjort noget særligt for at få de unge i spil › Konfliktløsning. Hvad er det, der sker, når vi oplever konflikt? Hvordan kommunikerer man, så man undgår konflikter? Hvordan nedtrapper man en konflikt?

sus 1 sætter fokus på, hvordan man vejleder og instruerer andre. Uddannelsesmarkedet byder på mange forskellige moduler, hvor man både kan få specifik inspiration til indhold på et kursus og viden om ledelse

generelt. Ledelse af børn og unge byder på kurser, der giver viden om en specifik aldersgruppe fx tropsspejdere. Det kan være god viden at have, hvis man vil lave grenspecifikke kurser. DEN GODE DIVISION 43

KURSER OG STYRET ERFARINGSUDVEKSLING

Modtagelse af nye ledere: Netværk og kurser Der er meget stor forskel på, hvordan grupper tager imod nye ledere, og hvor mange kræfter gruppen har til løbende at følge op på de nye ledere og deres trivsel. En hurtig rundspørge i seks grupper viste alt fra mentorordning, ny-leder-samtale og kursus til ingen opmærksomhed overhovedet. Samtidig har en analyse af ledertilgang vist, at mange divisioner får mellem 15 og 25 nye ledere pr. år. Dette betyder, at der i mange divisioner er basis for at drive et netværk for nye ledere i området. Et nyt leder-netværk bør give de nye ledere input, inspiration og færdigheder samt sikre mulighed for erfaringsudveksling. Et sådant netværk giver også de nye ledere et frirum med ”ligesindede” til at tale om ting i gruppen, der er svære.

Divisionen kan skabe rammen Undersøgelser viser, at nye lederes kursusdeltagelse ikke er ret stor. Måske fordi det kan virke uoverkommeligt at skulle langt væk hjemmefra eller afsætte en hel weekend. Nogle nye ledere tager med andre fra gruppen på uddannelsesmarked og oplever her modulet ”Ny i Det Danske Spejderkorps”. Men mange nye ledere får ingen inspiration ud over internt i gruppen. En mulighed er derfor, at divisionens ledere sætter modtagelse, opbakning og uddannelse af nye ledere på dagsordenen. Man kan fx hvert år have en lørdag eller

søndag, hvor man, med naturen som ramme, kommer rundt om det gode spejderarbejde. Indholdet kan være praktiske og eksemplariske aktiviteter vekslende med små korte oplæg eller opsamlinger, så der sættes spejdermetode og -værdier på. Et lokalt kursus kan virke mere overkommeligt for nye ledere, samtidig med at det giver dem et netværk af andre nye ledere. En årlig kursusdag kan evt. følges op af nogle årlige netværksmøder – en aften eller en søndag formiddag – hvor man dels træner praktiske spejderfærdigheder, inspirerer til aktiviteter, introducerer nogle af DDS’ materialer, og har et refleksionsrum for problematikker fra det daglige spejderliv. Andre muligheder kan være en særlig folder: ”Velkommen til vores divisionstilbud” og/eller webinarer, chatrum eller lignende, hvor man dels kan informere om stort og småt i spejderlivet, men hvor nye ledere også kan stille spørgsmål og få svar af erfarne. Kendskab til divisionsledelsesmedlemmerne gør det formentlig også nemmere for nye ledere at tage til divisionens arrangementer for børn og unge. En anden mulighed for at kvalificere modtagelsen og ”oplæringen” af nye ledere, er at divisionslederne laver kursus og materialer, som understøtter gruppens modtagelsesrutiner. Det kan fx være kurser om at holde start- og ledersamtaler, brug af mentorordninger eller inspirationsaftener om ”Velkommen i gruppen”-materialer, hvor grupperne inspirerer hinanden på tværs.

TIPS TIL OPSTART AF KURSER OG STYRET ERFARINGSUDVEKSLING

› Sæt kun gang i kurser, hvis nogen har lyst til at stå for det › Vælg den bedste mand til opgaven: Find en tovholder til mødet, der har viden om indholdet

› Invitér i god tid › Invitér på forskellige platforme og forskellige måder: Fx Facebook, mail, personlig henvendelse, henvendelse til gruppelederne

› Skriv, hvad man får ud af at deltage › Lav et detaljeret program, så det er klart, hvad der skal ske › Brug inspirerende billeder › Sørg for, at alle har sagt noget inden for de første 5 min. Når først man har sagt noget én gang, er det nemmere senere at deltage aktivt. Det kan fx ske ved en check-in-aktivitet

› Variér arbejdsformen. Skift mellem oplæg, plenumdebat og øvelser i forskellige størrelse grupper

› Det må gerne være sjovt. Lege ryster folk sammen og giver et break › Det må gerne være hyggeligt, her kan fællesspisning være et element 44 DEN GODE DIVISION

FOTO: MORTEN BJERRUM LARSEN

FOTO: JENS THYBO

TEMA

DIVISIONSLEDELSEN SOM GRUPPEUDVIKLER Divisionsledelsen har en vigtig rolle i at hjælpe grupperne med at udvikle sig eller løse presserende problemer i driften. Mange grupper står med konkrete udfordringer (fx rekruttering af ledere), eller ønsker at forbedre sig på bestemte områder (fx den røde tråd eller bedre holdånd). Her kan divisionsledelsen formidle kontakt mellem grupper, der ønsker hjælp til udvikling, og personer med lyst og kompetencer til at udvikle. Alternativt kan divisionsledelsen nedsætte et team af gruppe udviklere, bestående af ledere og seniorer fra grupperne, der brænder for at arbejde med gruppeudvikling.

DIVISIONSLEDELSEN SOM GRUPPEUDVIKLER

GRUPPEUDVIKLINGSTEAM Hvis I vælger at nedsætte et team, der har lyst til at arbejde med gruppeudvikling, er det afgørende, at teamet er klædt på til at komme ud i grupperne. Divisionsledelsen kan fx tilbyde teamet kurser og facilitere netværk, hvor gruppeudviklerne kan erfaringsudveksle med hinanden. Det kan fx være kurser i anerkendende ledelse eller konflikthåndtering. Tjek kursusudbuddet på dds.dk. Skab overblik over, hvilke personer i divisionens netværk der ville være egnede

som gruppeudviklere. Fx gruppeledere, der har haft succes med at lave udviklingsprocesser i egen gruppe. Som frivillig proceskonsulent er det vigtigt, at man har mod på at løse konflikter og er villig til at afsætte den nødvendige tid til at følge en gruppe over en længere periode, samt at man kan forholde sig nogenlunde upartisk og ikke har dårlige relationer til den gruppe, man skal udvikle.

ER DET VIGTIGT MED EN GRUPPEUDVIKLER UDEFRA? Som ekstern gruppeudvikler (dvs. en, der ikke er medlem af gruppen) er der både fordele og ulemper ved at indgå som gruppeudvikler i en gruppe. Man kan som udefrakommende se gruppen objektivt, og kan derfor udfordre ledergruppen på det, gruppen tager for givet, og komme med nye input. Herudover virker aftaler, der indgås med en ekstern, mere forpligtende. Som

ekstern er man som udgangspunkt upartisk, hvilket betyder at ledergruppen kan lytte mere åbent, hvilket også er en fordel i forbindelse med konfliktmægling. Samtidig har en gruppeudvikler med tilknytning til divisionen et vist kendskab til gruppen og i nogle tilfælde også en relation, der kan gøre det mere trygt for grupperne at bede om hjælp til udvikling.

GODE RÅD TIL GRUPPEUDVIKLEREN • Lav en forventningsafstemning med lederne og/eller bestyrelsen. Hvad er baggrunden for, at det er nødvendigt med hjælp til gruppeudvikling, og hvad er de ønskede mål? • Vær indstillet på, at der kan dukke konflikter/alternative dagsordener op i processen, som er vigtigere at få håndteret end det planlagte program • Vær indstillet på, at det kan være en langvarig proces at involvere sig i en gruppe • Som facilitator er det vigtigt at være objektiv og neutral. Det gør man bl.a. ved at forklare de valg, man træffer undervejs, og skrive det, deltagerne siger, ned med deres egne ord, så de føler sig hørt • Husk at holde pauser og lave lege undervejs, så deltagerne bevarer den gode energi 48 DEN GODE DIVISION

• Lav plancher/powerpoint, der viser dagsordenen og giver overblik over, hvad der skal ske. Plancher skaber stemning og signalerer, at der er styr på tingene • Arbejd i små grupper og lav processer, der sikrer, at alle bliver hørt og føler ejerskab over udviklingsprocessen • Stil nysgerrige spørgsmål for at få indblik i virkeligheden og personerne i den gruppe, du er ude hos • Husk, at du ikke skal redde hele gruppen, og sig fra, hvis du ikke føler, du har de rette kompetencer til at løse gruppens udfordringer, eller at gruppens udfordringer kommer dig for nært • Se også rådene til den gode facilitator af netværk i netværks-temaet

DIVISIONSLEDELSEN SOM GRUPPEUDVIKLER

GRUPPEUDVIKLERENS VIGTIGSTE REDSKAB ER SPØRGSMÅL Gruppeudvikleren spørger nysgerrigt ind med afklarende, udforskende, visionære og strategiske spørgsmål. Spørgsmålene kan bruges både i konfliktmægling og som en del af en udviklingsproces.

Detektivens afklarende spørgsmål

Antropologens udforskende perspektivspørgsmål

Fremtidsforskerens visionære perspektivspørgsmål

Kaptajnens strategiske spørgsmål

På detektivmanér undersøges og defineres objektet. Spørgsmålene er vigtige i starten af en proces for at afklare baggrunden for, at gruppen ønsker udvikling, og få indblik i gruppens bagage. De afklarende spørgsmål er fokuseret på fortiden og lægger ikke op til nytænkning eller refleksion.

På antropologisk vis udforskes hensigter, og sagen forsøges set fra flere sider. Proceskonsulenten udfordrer deltagerne til at se situationen fra andre perspektiver. Spørgsmålene fokuserer på fortiden og opfordrer til at se sammenhænge og mønstre.

Fremtidsforskeren stiller spørgsmål, der stimulerer til kreativitet og refleksivitet. Han/hun opstiller scenarier og hypoteser, der gør, at gruppen ser nye muligheder. Spørgsmålene er vigtige for at se fremtiden med nye øjne og få ideer til, hvordan gruppen kan udvikle sig.

Kaptajnen stiller spørgsmål, der kan hjælpe gruppen med at tage beslutninger og lægge en strategi. Spørgsmålene anvendes i lukkefasen, når der skal tages beslutninger om fremtiden.

Eksempler på spørgsmål • Hvem har taget initiativ til udviklingsprocessen?

Eksempler på spørgsmål • Hvordan tror I, forældrene ser spejderarbejdet i minigrenen?

Eksempler på spørgsmål • Hvordan tror du, forældrene vil mene, at I skaber den bedste oplevelse for spejderne?

Eksempler på spørgsmål • Hvilke handlinger skal gøres for, at I når målet?

• Hvad er baggrunden for, at I ønsker udvikling?

• Når I har haft succes med at fastholde ledere, hvad har I så gjort?

• Hvornår oprettede I mikrogrenen?

• Kan du mærke en forskel, efter at I fik en ny leder ind i afdelingen? Hvad har forandret sig mest/mindst?

• Hvem skal gøre hvad? • Forestil jer, at I har fået 15 nye ledere. Hvordan føles det, og hvilken betydning har det for gruppen og den enkelte leder? Hvilke handlinger har I gjort for at få de 15 ledere?

• Hvad vil du selv gøre? • Hvad har I brug for at forældrene gør, og hvordan får I dem til det?

• Når I om seks måneder har fået bedre holdånd i gruppen, hvordan tror I så, at spejderne kan mærke det?

Kilde: Karl Tomm DEN GODE DIVISION 49

DIVISIONSLEDELSEN SOM GRUPPEUDVIKLER

Eksempel

EN UDVIKLINGSPROCES I EN GRUPPE Udvikling sker sjældent af sig selv. Hvis I støtter en spejdergruppe med at arbejde målrettet med udvikling, kan det få mange positive konsekvenser for gruppen. Afhængigt af, hvad gruppen vælger at fokusere på, kan et forløb betyde flere ledere og spejdere, en bedre rød tråd i spejderarbejdet, højere kvalitet i aktiviteter, planlægning af internationale spejderoplevelser mv. I det følgende skitseres en udviklingsproces, som gruppeudvikleren kan facilitere i en gruppe. Udviklingsprocessen er gennemprøvet i flere sammenhænge bl.a. af udviklingskonsulenterne i Det Danske Spejderkorps. Processen løber i beskrivelsen over ca. tre møder. Mødernes længde og indhold kan varieres ud fra behov og ressourcer.

Det er afgørende, at gruppens ledere og bestyrelse er indstillet på at bruge ressourcer og tid på forløbet. Det er gruppen, der skal køre forløbet. Gruppeudvikleren er blot en facilitator, der hjælper lederne med at styre processen.

Møde 1

UDVIKLINGSDAG - VISION Hvem deltager på mødet?

Rammesætning af mødet

På første møde er der fokus på at udvikle visioner for gruppen og prioritere, hvilke initiativer gruppen vil fokusere på. Derfor er det vigtigt at have både ledere, bestyrelse og seniorer med, så de opnår ejerskab over initiativerne. Herudover kan I overveje at invitere andre interessenter til en udvalgt del af mødet. Forud for første møde har gruppeudvikleren været i kontakt med gruppelederen, som er kommet med input til programmet.

Start mødet med at sætte rammen for, hvorfor I er her. Gruppelederen fortæller, hvad der er baggrunden for, at han/hun ønsker udvikling i gruppen. Det er afgørende for udviklingen, at lederne i gruppen accepterer målet om udvikling. Derfor er det vigtigt, at de har mulighed for at stille spørgsmål til gruppelederen og byde ind. Gruppelederen præsenterer herefter gruppeudvikleren, der overtager styringen. Gruppeudvikleren siger tak, fordi han/ hun har fået lov at komme, og præsenterer programmet samt formålet med dagen: at lederne i fællesskab skal finde visioner for gruppen og udvælge, hvilke visioner de vil prioritere. Målet er at ende med to eller tre udviklingsområder, som gruppen prioriterer at arbejde med. Det er vigtigt kun at vælge to eller tre områder, fordi det tvinger jer til at fokusere på dem. Når I har nået de første mål, kan I altid igangsætte nye initiativer. Herefter igangsætter gruppeudvikleren en lille icebreaker-leg. Fx en check-in-øvelse, hvor deltagerne fortæller om deres forventninger til dagen eller en leg. Formålet med icebreakeren er, at alle deltagere kommer på banen, åbner op og føler sig trygge.

Tid og sted Afsæt ca. 6 timer til dette emne. Processen kan også køres over to møder, hvis det passer bedre for gruppeudvikler og spejdergruppe. Det er vigtigt, at flest muligt kan deltage for at forankre det. Overvej, hvor I holder mødet. Det kan være en fordel at holde mødet i uvante rammer, da det kan skabe rum for nye tanker. Sørg for, at dele af programmet foregår udenfor.

Dagsorden • Rammesætning af mødet • Accept i gruppen – fælles forståelse • Hvor vil vi hen? • Udvælgelse af fokusområder • Sæt mål for fokusområderne • Udarbejd konkrete initiativer • Nedsættelse af udvalg – find ressourcer • Check ud

50 DEN GODE DIVISION

Hvor vil vi hen? Næste punkt er, at deltagerne skal finde ud af, hvor de vil hen. De skal udvikle visioner for gruppens udvikling. Det kan gøres på mange måder, fx med en anerkendende 4D-proces.

4D står for Discover, Dream, Design og Destiny, som er fire faser man kan arbejde med, for at opnå et mål. I discover fasen undersøger man, hvad der virker i spejdergruppen. Hvilke successer har vi haft og hvordan kan vi få flere? I drømmefasen skaber man et fælles billede af den ønskede fremtid. I designfasen skaber man klarhed over, hvordan man kan nå den ønskede fremtid. I destinyfasen afprøver man nye handlinger med henblik på at nå målet. Læs mere om anerkendende ledelse og 4D modellen: Anerkendende ledelse af Danielle Bjerre Lyndgaard, Maja Loua Haslebo. Her skitseres et forslag til en proces. På forhånd har gruppelederen og gruppeudvikleren lavet en række forslag til udviklingsområder, gruppen kan arbejde med, som de har skrevet på hver deres A4-papir (I kan finde inspiration til udviklingsområder i bogen Den Gode Gruppe). Udviklingsområderne gennemgås kort, og der spørges til, om deltagerne ønsker at tilføje flere udviklingsområder. Disse skrives på A4-papir. A4-papirerne spredes ud på græsplænen/skovbunden (indenfor hvis det regner), og deltagerne stiller sig ved det udviklingsområde, de synes er vigtigst. Deltagerne får nu tid i de hold, som de står i, til at diskutere, hvorfor de har valgt netop dette udviklingsområde, og hvilken betydning udviklingen vil have for hhv. spejderne i hver gren, for forældrene, for lederne, for bestyrelsen og

DIVISIONSLEDELSEN SOM GRUPPEUDVIKLER

for udefrakommende. Holdet skriver noter på post-its, som de sætter på papiret.

Udvælgelse af fokusområder Herefter samles alle, og holdene motiverer, hvorfor det netop er deres udviklingsområde, som der skal arbejdes videre på. A4-papirerne hænges op. Hver deltager stemmer på to udviklingsområder ved at sætte streger på papiret. I skal ende med to eller tre udviklingsområder. Hvis der er et klart billede af, hvilke to-tre områder der har fået flest stemmer, vælger I dem. Hvis der fx er fire eller fem områder, der har fået nogenlunde lige mange stemmer, sorterer I de andre ideer fra og stemmer igen. På denne måde har flest muligt været med til at stemme på de udviklingsområder, der bliver valgt, hvilket skaber ejerskab.

Sæt mål for fokusområderne Når I har lagt jer fast på to-tre udviklingsområder, skal der sættes mål for hvert enkelt udviklingsområde. Arbejdet med at sætte mål giver jer en forståelse for, hvordan I skal arbejde med de enkelte udviklingsområder, og hjælper jer samtidig med at følge op på, hvor langt I er kommet med udviklingen. Når I udarbejder målene, er det vigtigt, at de er Specifikke, Målbare, Ambitiøse, Realistiske og Tidsbestemte (SMART). • Specifikke: Er målet utvetydigt og konkret formuleret? Er der tvivl om, hvad der skal arbejdes med og hvordan? Et generelt

mål om bedre spejderarbejde er ikke lige så specifikt som et mål om, at alle grene skal lave halvårsplaner. • Målbart: Kan vi måle, om vi har nået det eller ej? Fx ”vi vil være 100 spejdere i gruppen” eller ”tropslederne har været på fjeldkursus inden for det næste år, så det er sikkert at tage på fjeldet næste sommer”. • Ambitiøst: Er det et mål, der betyder, at I skal gøre jer umage? At være 3% flere medlemmer om et år er ikke særlig ambitiøst. Hvis I er 50 medlemmer, svarer det blot til 1,5 nyt medlem. En medlemstilgang på 20 spejdere på tre år, vil derimod være ambitiøst. • Realistisk: Kan vi lykkes med opgaven? Det kan fx være, at I skal oprette en ny afdeling med familiespejd eller mikrospejd. Vær ambitiøse, men vær sikker på, at I med en sikker indsats kan nå målet. • Tidsbestemt: Er der en dato, hvor I kan se, om I har nået målet? Det kan fx være, at I har 100 spejdere om to år. Sæt et til flere mål for hvert udviklingsområde, og tjek at de er Specifikke, Målbare, Ambitiøse, Realistiske og Tidsbestemte.

Udarbejd konkrete initiativer Nu skal deltagerne gå ud i små hold og arbejde med at udarbejde konkrete initiativer. Hver gruppe får udleveret en planche med et udviklingsområde. Forestil jer, at I har nået jeres mål. Hvad er det for konkrete

initiativer, I gjort for at nå hvert mål? Tag snakken for hvert af målene.

Nedsættelse af udvalg – find ressourcer Nu skal der nedsættes et udvalg, der vil være primus motor på, at der bliver handlet på udviklingsområderne, og at gruppen når i mål. Det er udvalget, der kommer til at drive udviklingsarbejdet fremover med sparring fra gruppeudvikleren. Udvalget skal være bredt funderet i gruppen. Dvs. at der optimalt sidder mindst en gruppeleder, en leder, et bestyrelsesmedlem og en senior i udvalget. Ved at have et bredt funderet udvalg, gøres kommunikationen med resten af gruppen lettere, fordi der sidder en i udvalget, som de kender. Det er vigtigt, at udvalget har tiden til at prioritere udviklingsområderne. Det er afgørende, at udviklingen ikke bliver overset på grund af drift. Derfor skal I, når I nedsætter udvalget, tage stilling til, om det er nødvendigt at frikøbe medlemmer af udvalget fra andre opgaver. Fx kan det være, at juniorlederen midlertidigt skal fritages for opgaver i juniorgrenen. Hvis juniorgrenen ikke kan overleve uden lederen, så overvej, om det ligefrem vil give mening at lukke grenen for at kunne gennemføre jeres udviklingsplan, og på sigt nå større mål med bedre spejderarbejde for flere.

Check ud Slut dagen af med en leg eller en check ud-øvelse, så I slutter dagen med høj energi. DEN GODE DIVISION 51

DIVISIONSLEDELSEN SOM GRUPPEUDVIKLER

Møde 2

HANDLINGSPLAN Hvem deltager? På mødet deltager gruppeudvikleren, udviklingsudvalget og eventuelle eksperter. Eksperter er folk udefra, der kan hjælpe med at kvalificere udviklingsplanerne. Hvis fx en af gruppens drømme er at bygge en ny hytte, kan du opfordre gruppelederen til at invitere en tømrer, arkitekt eller byggesagkyndig til mødet for at kvalificere processen.

Tid og sted Mødet varer ca. 3 timer og kan foregå i spejderhytten.

EKSEMPEL PÅ HANDLINGSPLAN

Mål

Mål 1 Afholde to sociale arrangementer inden sommerferien

Initiativer

Initiativ 1 Oplæg om fx børns udvikling ved ekstern oplægsholder og med spisning i forbindelse med oplægget

• Sæt dato

Initiativ 2 Ryste sammen-aktivitet

• Sæt dato

Gruppeudviklerens rolle Gruppeudviklerens rolle på de sidste møder er at planlægge og facilitere processen for mødet, spørge nysgerrigt ind og være et vidne til de beslutninger, som udvalget tager. Udvalget forpligter sig til at handle på de parametre, de lover – både over for hinanden og over for gruppeudvikleren.

Handlingsplan Når gruppen er blevet enige om deres udviklingsområder, mål og konkrete initiativer, skal der udarbejdes en handlingsplan. Handlingsplanen handler om rækkefølgen og konkrete aktiviteter, om opgavefordeling og deadlines. Handlingsplanen er jeres hjælp til at nå i mål med jeres initiativer. Det er en plan for, hvornår I skal begynde på og afslutte forskellige initiativer. En måde at lave en handlingsplan på er, at hver person udfylder et skema, hvorpå de enkelte udviklingsområder er noteret med delmål og initiativer. Hver person udfylder, hvad de mener, der skal gøres, og hvad de selv ønsker at bidrage med. Herefter kan man gå sammen i mindre grupper og tage en runde mere. På denne måde får gruppen en række konkrete bud på, hvad der skal til for at indfri målene. Disse bruges til at udfylde en detaljeret handlingsplan. 52 DEN GODE DIVISION

Mål 2

• Kontakt oplægsholder • Find to, der har lyst til at lave en lækker middag

• Fastlæg aktivitet

Forslag

• Hvad med d. 4. april

Ansvarlig

Annette

• Hvad med at tage fat i korpskontoret eller ham den seje fra nabo• divisionen? • Hvad med lørdag d. 8. juni

Peter

• Kontakt aktivitetsudbyder

• Fx træklatring, dans, fægtning

Initiativ 1

.......................

Initiativ 2

.......................

Dagsorden • Check-in – fx en leg, der skaber god energi og får alle mødedeltagere i spil fra første minut • Udarbejdelse af handlingsplan med opgavefordeling og deadline • Planlæg kommunikation med resten af gruppen. Hvordan kommunikerer vi resultaterne til resten af gruppen, og hvem gør det hvornår? Fx mails eller oplæg på ledermøde • Check ud – fx runde: Hvad tager jeg med mig fra mødet i dag?

Skal gøres

PLANLÆG JERES KOMMUNIKATION MED RESTEN AF GRUPPEN Engagement blandt gruppens ledere er en forudsætning for succesfuld udvikling. Når du har faciliteret, at udvalget har lagt deres handlingsplan, har de en kommunikativ udfordring foran sig. Gruppens ledere og interessenter til udviklingsmålene skal løbende informeres om udviklingen og om resultater. Det er din rolle at hjælpe udvalget til at få lagt en plan for, hvordan de vil kommunikere udviklingen til resten af gruppen. Udvalget kan kommunikere udviklingen i udviklingsforløbet på mange måder fx: • Sende en mail til alle medlemmer • Sende mail til ledere, bestyrelse og klan • Invitere forældre til et møde, hvor de præsenterer deres mål for udvikling • Sende pressemeddelelse ud til lokale medier • Fortælle om udviklingsforløbet i divisionen • Lægge målene på hjemmeside og facebookside • Vedlægge målene i velkomstbrevet til nye medlemmer • Beskrive og gøre status på udviklingsforløbet på grupperådsmødet

DIVISIONSLEDELSEN SOM GRUPPEUDVIKLER

Møde 3

STATUS Statusmøder er til for at sikre fremdrift i udviklingsforløbet. På mødet gøres status på de forskellige indsatser, og der lægges planer for, hvad der skal tages fat på i næste omgang. Tid og sted Mødet varer ca. 2 timer og kan foregå i spejderhytten.

Dagsorden • Check-in • Status: Hvor langt er vi? Hvad mangler vi? Har vi brug for hjælp udefra/fra gruppen? • Er der stadig opbakning fra resten af gruppen? • Kommunikation til gruppen om resultater • Afklaring af, om der er brug for flere møder? Arbejdsmøder, hvor man i fællesskab fx skriver fondsansøgninger Begynd mødet med en check-in, hvor deltagerne fortæller om deres bedste oplevelse siden sidste møde. Ideen er at inspirere hinanden og komme positivt fra start med mødet.

Status på udviklingen Hjælp udvalget med at danne sig et overblik over, hvor langt de er i udviklingsprocessen. Hvilke initiativer arbejdes der på, og hvad skal der fokuseres på i den følgende tid? Brug handlingsplanen som udgangspunkt for statusmøderne. Ret handlingsplanen til, så den passer med udviklingen og eventuelle udfordringer i projektet. Når udvalget ikke kan komme længere, så sæt fokus på, hvad der står i vejen for det videre arbejde. Her kan du spørge til personer, aftaler, datoer og deadlines.

Er der fortsat opbakning fra resten af gruppen? Det kan være en god ide at reflektere over, om resten af lederteamet og gruppen fortsat bakker op om projektet. Hvis udvalget oplever, at der er nogen, der prøver at modarbejde processen, bør udvalget tage hånd om det med det samme. Udvikling kræver forandringer, og forandring kan godt skabe lidt modstand eller uro i enhver gruppe. Modstanden kan komme i forskellige udgaver. Fx kan man opleve: • Modvilje mod at gøre noget anderledes • Frygt for tab af anseelse og magt hos fx ledere eller bestyrelsesmedlemmer • Ledere stopper

Forandringsledelse er en hel videnskab, men nedenfor kan du finde nogle enkle og gode råd til at håndtere forandringer • Forklar fordelene ved forandringerne • Informer ledergruppen regelmæssigt • Forklar hvilke ændringer, der vil ske for den enkelte • Vær ærlig om negative sider af forandringen • Vær så detaljeret så muligt • Vær ærlig, når I ikke har svarene • Giv mulighed for individuel dialog med alle lederne • Understreg, at forandringerne vil ske Beslut, hvad der skal kommunikeres til resten af gruppen omkring udviklingsforløbet. Lav aftaler om, hvem der står for kommunikationen. Saml op på, hvem der står for hvilke opgaver, og om der er brug for yderligere møder for at nå i mål med projekterne. Er der brug for flere statusmøder? Er der brug for et arbejdsmøde, hvor udvalget sidder sammen og ordner ting – fx skriver en fondsansøgning eller kontakter samarbejdspartnere?

Opsamling Ovenstående er blot et eksempel, og det står selvfølgelig frit for at tilpasse længden og fokus på møderne, ligesom der er mange ting, der ikke er beskrevet, og som man derfor selv må fylde ind, som det passer en bedst. Held og lykke med det fremtidige gruppeudviklingsarbejde!

DEN GODE DIVISION 53

FOTO: MORTEN VOLTELEN

TEMA

INDGANG TIL DEN FÆLLES ORGANISATION Dette afsnit handler om, hvordan divisionsledelsen fungerer som bindeled mellem grupperne og den fælles organisation. Dette handler både om at indsamle de behov, grupperne har, at hjælpe fællesorganisationen med at kvalificere deres arbejde, samt at fungere som ambassadører for fællesorganisationens produkter og service til grupperne.

DIVISIONSLEDELSEN SOM INDGANG TIL DEN FÆLLES ORGANISATION

DIVISIONSLEDELSERNE OG FÆLLESORGANISATIONEN Som korps er vi opbygget i flere dele, der alle arbejder for det samme, men på hver sin måde ift. hvor og hvad man laver. endvidere om partnerskaber og fondsmidler for at sikre udviklingen af spejderarbejdet og eksponering af alt det gode, vi gør. Den fælles organisation dækker over de produkter og services, som grupper kan bruge i deres arbejde. Fx PLan-kurser, aktivitetshæfter- og database, lederkurser, gruppeweb, dds.dk, magasiner osv.

I grupperne foregår det daglige spejderarbejde, der har direkte kontakt til vores børn og unge. I divisionsledelserne skaber man rammer for, at grupperne kan mødes i netværk, hvor lederne kan videndele og videreuddanne sig, og spejderne kan træde ud i en ny tryg ramme og opdage, at man er flere spejdere end sin egen gruppe. De bruger divisionen til at danne netværk og nye venskaber, og får større oplevelser end de ville få alene i deres egen gruppe. I fællesorganisationen laver man understøttende arbejde for, at grupperne får de bedste vilkår til at lave deres spejderarbejde. Der arbejdes med generelle vilkår for spejder- og foreningsliv som lovgivning indenfor fx færdsel med kniv, adgang til naturen, tilskud fra Folkeoplysningsloven og tipsmidler m.v. Der udvikles arbejdsstof til gavn for lederne i de enkelte grene, og der udarbejdes og tilbydes kurser for ledere og spejdere. Der laves magasiner, skrives gode historier, tages flotte billeder og ajourføres hjemmesider for information til spejdere, forældre, ledere og eksterne. Der søges 56 DEN GODE DIVISION

En fælles kerneopgave Som divisionsledelse har man fingeren på pulsen lokalt og ved, hvad der rører sig i grupperne, og hvad grupperne kunne have brug for som værktøj til næste træk. I den fælles organisation arbejder udvalgene ud fra et bredere perspektiv, som fx Spejderbevægelsen som helhed, eller understøttende tiltag i direkte udspring af korpsets fælles udviklingsplan. Uanset om man er i divisionsledelsen, i den fælles organisation eller i en gruppe, arbejder vi alle sammen efter den samme kerneopgave: At gøre børn og unge beredt til livet og til at tage ansvar for sig selv og samfundet. For at lykkes bedst muligt med dette, skal vi alle spille hinanden gode. I de næste afsnit kan I finde forskellige eksempler på, hvordan divisionsledelser og den fælles organisation kan samarbejde om at skabe udvikling af spejderarbejdet i grupperne.

Ambassadør for grupperne Når I eksempelvis på et gruppeledermøde drøfter udviklingen af gruppernes ledere og kommer på en ny ide til et kursus, arrangement, artikel eller anden form for inspiration eller kompetenceudvikling, så er det oplagt, at I som divisionsledelse bærer ideen videre direkte til den fælles organisation, der kan arbejde videre med ideen, eller til korpskontoret. For at fællesorganisationen kan levere de bedste tilbud til grupperne, har de be-

hov for at kunne vide, hvad der rører sig lokalt på tværs af grupper og divisioner. Det er derfor en vigtig opgave, at divisionsledelsen har en god ide om, hvad grupperne i divisionen har behov for, ligesom det er vigtigt at have en ide om, hvilke ting fra fællesorganisationen, som grupperne gør brug af – fx om de benytter gruppeweb, hvordan de arbejder med nyt programstof, om de deltager på kurser mv. Det kan også være, at fællesorganisationen beder divisionerne om at tage emner med til input hos gruppeleder- eller fællesledermøder i divisionerne. Det betyder naturligvis ikke, at fællesorganisationen ikke kan tage kontakt til grupperne direkte – fællesorganisationen går direkte til grupperne, hvor dette giver mening, men der vil være emner, som er oplagte at drøfte og kvalificere i regi af divisionerne. Her kommer divisionsledelserne i spil, så de kan formidle feedback til fællesorganisationen. Har I fx en historie, der er så god, at den bør deles med andre, kan I tage fat på magasinernes redaktioner eller korpskontoret.

Ambassadør for fællesorganisationen Som ambassadør for fællesorganisationen er man med til at formidle eksempelvis programstof, udbud af kurser, holde sig ajour med nye tiltag og kende korpsets politik og udviklingsplan. Som ambassadør kan man rådføre sig med grupperne og bringe deres ideer videre til fællesorganisationen, der kan videreudvikle dem. Ambassadør-begrebet skal altså mere ses som en videreformidler og inspirator, samt en der holder sig

DIVISIONSLEDELSEN SOM INDGANG TIL DEN FÆLLES ORGANISATION

ajour, end en der påtager sig en fælles holdning for sin division eller en politisk rådgiver.

Fokus på udviklingsplanen Udviklingsplanen er korpsets fælles udviklingsplan, og divisionsledelsen spiller en vigtig rolle for, at vi som korps når vores udviklingsmål. Som divisionsledelse kan I sætte udviklingsplanens emner på dagsordenen til netværksmøder og til divisionsarrangementer. Samtidig har I en opgave med at styrke gruppernes udviklingsplaner og få dem til at være ambitiøse med at opnå deres mål, for at vi sammen som korps kan nå i mål og udvikle os i samme retning.

Videreformidling af tilbud og materialer Fællesorganisationen tilbyder en masse materiale og services, som grupperne kan få gavn af. Det kan dog være vanskeligt som grenleder at forholde sig til alle de nye ting, der kommer, samtidig med at man skal afholde ugentlige spejdermøder, ledermøder, ture mv. Divisionsledelsen har derfor en fornem opgave i at formidle relevante tilbud og materialer til de rigtige ledere. På den måde fungerer divisionsledelserne som fællesorganisationens ambassadører ud til grupperne, således at serviceydelser og produkter fra fællesorganisationen får størst mulig effekt ude i grupperne. Som divisionsledelse er det derfor en vigtig opgave at holde sig ajour med, hvad der er på tegnebrættet, og hvad der findes af fx nye kurser og arbejdsstof. Ved at holde sig ajour, kan man være den bedste ambassadør for vores fælles produkter og derved

understøtte gruppeudviklingen lokalt. På divisionsledelsesnetværkene bliver divisionsledelserne løbende opdateret på nye tiltag og klædt på til at arbejde med grupperne. Det kan fx være, når der er nyt arbejdsstof til juniorgrenen, og arbejdsgruppen, der har udviklet arbejdsstoffet, gennemgår dette med relevante personer fra divisionsledelserne. Divisionsledelserne bliver derved klædt på til at afholde en temaaften med divisionens juniorledere omkring det nye programstof, og de får et færdigt program med hjem samt gode basiskundskaber og baggrundsviden.

Brug fællesorganisationen til oplæg m.m. På divisionens netværksmøder kan fællesorganisationen i høj grad tænkes med. Man kan fx invitere en fra fællesorganisationen ud til at holde oplæg/workshop om, hvordan man i højere grad styrker det lokale netværk til kommunen, lokale virksomheder, BUS o.lign. Eller få en kursusinstruktør på besøg og give lederne et aftenkursus. Alternativt kan man tilbyde divisionens ledere at blive skarpe i programstoffet eller aktivitetsdatabasen, eller få tips og tricks fra korpskontoret til at vinkle den gode historie og komme i de lokale medier. Mulighederne er mange, og man behøver nødvendigvis ikke have nogen på besøg – man kan også få inspiration og værktøjer fra fællesorganisationen til selv at formidle og inspirere.

Divisionen som inspirationscentrum

reaktioner fra grupperne i hele landet, kan de vælge at bruge divisionsledelserne til at formidle denne kontakt. Dette kan tænkes som et alternativ til centrale workshops og fungere ved, at et oplæg om fx en ny sangbog eller et korpsarrangement udfærdiges og bringes med videre ud i divisionens grupper på et fællesledermøde. Divisionsledelsen er dernæst ansvarlig for at bringe reaktioner, forslag og kommentarer tilbage til fællesorganisationen. På den måde sikres et dybt demokratisk engagement og et bredt ejerskab over de fælleskorpslige processer. Det kan også være et redskab for korpsledelsen til at starte en debat ude i grupperne og kvalificere den og få tilbagemeldinger igennem en forberedt og veloplyst divisionsledelse.

KONTAKT DEN FÆLLES ORGANSATION

Hvis I har brug for at komme i kontakt med fællesorganisationen kan I altid kontakte korpskontoret, som er behjælpelige med at sætte jer i kontakt med de engagerede frivillige i fællesorganisationen.

Ønsker fællesorganisationen inspiration eller DEN GODE DIVISION 57

FOTO: MORTEN VOLTELEN

TEMA

SKAB SYNLIGHED OG RELATIONER Dette tema fokuserer på, hvilken rolle divisionsledelsen kan spille ift. at skabe kontakt til eksterne samarbejdspartnere, fx Børne og Unge Samrådet i kommunen (BUS) og friluftsrådet.

SKAB SYNLIGHED OG RELATIONER

SAMARBEJDE MED EKSTERNE PARTNERE Divisionsledelsen kan spille en vigtig rolle ift. at skabe kontakt til eksterne partnere som eksempelvis kommunen, børne- og unge samrådet, friluftsrådet mv. I Det Danske Spejderkorps er der tre pejlemærker frem mod 2020 for udvikling og vækst – både i korpset, i divisioner, i grupperne, i afdelingerne, i patruljen og for hver enkelt spejder. Pejlemærkerne er • Spejd er udviklende • Spejd er meningsfyldt • Det er attraktivt og udviklende at være leder Disse pejlemærker er også en del af fundamentet, når divisionsledelsen skal udfylde sin rolle over for lederne, bestyrelsesmedlemmerne, politikere, embedsmænd og andre samarbejdspartnere. Divisionsledelsen kan være med til at skabe kontakt til politikere, lokale virksomhedsledere og andre

organisationer, som gruppeledelsen og divisionsledelsen vil samarbejde med og ses sammen med. Divisionsledelsen har vide rammer til at udføre sin funktion over for de frivillige ledere og forældrene i spejdergrupperne. En af divisionsledelsens fornemmeste opgaver er at støtte grupperne, skabe gode rammer og vilkår for deres spejderarbejde, være nærværende og lyttende over for gruppernes ønsker og behov. Inden da er det vigtigt, at divisionsledelsen sender en ansøgning til en af de kommuner, som divisionen geografisk hører til, og bliver godkendt som forening hjemmehørende i kommunen. Det anbefales at sende ansøgningen til den største kommune i divisionens område.

DIVISIONSLEDELSENS ENGAGEMENT I SPEJDERGRUPPERNE For at løfte divisionsledelsens opgave over for de frivillige i grupperne er det nødvendigt, at divisionsledelsen har viden om og regelmæssig kontakt til lederne og medlemmer af gruppens bestyrelse fx ved grup-

perådsmøderne. Divisionsledelsen støtter op omkring de forskellige repræsentationer, som ledere eller bestyrelsesmedlemmer fra spejdergrupperne kan besætte i en kommune.

TILSKUD TIL SPEJDERARBEJDET Divisionsledelsen kan arbejde for, at spejderne er repræsenteret i kommunernes folkeoplysningsudvalg eller et lignende udvalg i kommunen. I dette udvalg besluttes sædvanligvis de økonomiske rammer for det frivillige arbejde i kommunen. Grundlaget for disse rammer er beskrevet i Folkeoplysningsloven på: retsinformation. dk/forms/ r0710.aspx?id=138157. Folkeoplysningsloven beskriver rammerne for bl.a. 60 DEN GODE DIVISION

tilskud til lokaler. Lige nu er rammen 65 % i tilskud til lokaler. Det er dog en politisk beslutning i hver enkelt kommune, hvilke tilskud kommunen giver til bl.a. lokaler og medlemstilskud. I Folkeoplysningsudvalget er der repræsentation fra kommunen, ofte politikere, idræts – og kulturforeninger og børne- og ungdomsorganisationerne.

SKAB SYNLIGHED OG RELATIONER

LOKALE SAMRÅD FOR BØRNE- OG UNGDOMSORGANISATIONERNE Børne- og Ungdomsorganisationernes Samråd (BUS) er en frivillig organisering på tværs af de forskellige spejderkorps og lignende børne- og ungdomsorganisationer i kommunen, fx FDF-kredse og/ eller afdelinger under DUI-Leg og Virke. Samrådet benævnes i daglige tale BUS. Divisionsledelsen kan sørge for, at spejderne sammen med de øvrige børne- og ungdomsorganisationer etablerer et lokalt BUS. Lige nu er der etableret lokale BUS i mere end 60 kommuner. BUS er i hver kommune høringsberettigede omkring

bl.a. kommunens budget, lokalplaner og tilskudsregler. Divisionsledelsen kan fx være behjælpelig med at udforme høringssvar og være tilstede ved borgermøder, hvor relevante temaer for spejderne drøftes. Læs mere på Landssamrådets hjemmesider samraadet.dk/ og foreningsredskaber.dk I Danmark er der en stigende interesse for at være frivillig, og politikerne har fået øje på værdien i det frivillige arbejde i lokal-

samfundet. Det anbefales, at den person, som repræsenterer spejderne i Folkeoplysningsudvalget, også indgår i samarbejdet i BUS. Det har betydning for at skabe synergi mellem arbejdet og beslutninger i det kommunale udvalg og samarbejdet mellem børne- og ungdomsorganisationer i kommunen. Synlighed, engagement og mulighed for indflydelse har ofte betydning for, hvilke vilkår og rammer der besluttes i hver enkelt kommune.

SPEJDER OG SYNLIGHED Det at skabe synlighed i lokalsamfundet er en løbende proces. Det tager tid at blive synlig. I arbejdet med synlighed anbefales det, at divisionsledelsen har en person, som er presseansvarlig. Den presseansvarlige er så den person, som har kontakt til de lokale medier. Medieomtale er en svær proces. Teksten, som sendes til de lokale me-

dier skal være gennembearbejdet, præcis, klar og tydelig uden fremmedord og internt spejder-’fagsprog’. Synlighed handler bl.a. om divisionens image. Hvad vil vi gerne være kendt for? Det handler om at være stolt af at være spejder. Synlighed er vigtig, men ikke for enhver pris. Synligheden skal være positiv,

omhandlende aktiviteterne for både børn, unge og voksne og hvilke oplevelser, udfordringer og kompetencer, deltagerne får ved at deltage. Få inspiration fra kommunikationsstrategien her: dds.dk/pr-kommunikation/vis-hvad-spejder-er

DEN GODE DIVISION 61

SKAB SYNLIGHED OG RELATIONER

DIALOG MED POLITIKERE OG EMBEDSMÆND Det frivillige arbejde i Det Danske Spejderkorps skal på dagsordenen i kommunerne. Målsætningen for dette er at sætte fokus på det store frivillige arbejde, lederne løfter for børn og unge samt på spejdergruppernes aktive tilbud for børn og unge med personlig udvikling, natur- og miljøaktiviteter samt sundhed. Efter kommunalreformen i 2007 er der blevet meget stor forskel på kommunernes størrelse. Det betyder, at det lokale kendskab til fx spejdergruppens tilbud til børn og unge ikke altid er kendt af politikere og

embedsmænd i den kommunale forvaltning. Divisionsledelsen kan bistå med et større kendskab ved at indbyde til møder og dialog med politikere og embedsmænd omkring bl.a. værdier i det frivillige arbejde, gevinster for kommunen og tilskudsregler. Spejdergruppens tilbud og betydning for børn og unge i kommunen er ikke altid på politikernes dagsorden. Kendskabet til vores arbejde skal vi selv skabe i kontakten til politikere, embedsmænd og synligheden i medierne.

Eksempel

ERFARINGER FRA EGE DIVISION I Ege Division inviterede divisionscheferne sig selv til et møde ved at sende et brev til formanden for det politiske udvalg og forvaltningsdirektøren. Både direktøren og formanden deltog i mødet og fik en anden indsigt i spejderbevægelsens tilbud og lokale arbejde. Som divisionschefer blev vi mødt med velvilje og anerkendelse for initiativet. Mødet og samtalen åbnede døre for vores grupper omkring støtte, vilje til at skabe gode fysiske rammer for spejderarbejdet og indsigt omkring kommunernes forskellige tilskudsregler. Politikerne og embedsmændene var forberedt. De havde kendskab til vores division bl.a. fra vores hjemmeside. I dialogen 62 DEN GODE DIVISION

lagde vi megen vægt på det frivillige arbejde: alle kan være spejdere, ingen vælges fra, alle er med på førsteholdet. Vi fortalte om spejderbevægelsens uvurderlige frivillige indsats i lokalsamfundet for at give børn og unge et aktivt og udviklende fritidstilbud. Et fritidstilbud, som udvikler de unge til at påtage sig et medmenneskeligt ansvar både i Danmark og ude i verden. På et af møderne blev der aftalt besigtigelse af en lokal hytte med henblik på renovering og penge til nødvendig vedligeholdelse. Overfor kan Ege Divisions brev til kommunens direktør for Opvækst, uddannelse og kultur læses som inspiration.

SKAB SYNLIGHED OG RELATIONER

Direktør for Opvækst, uddannelse og kultur Navn Navnesen Rådhuset Frederikssund Kommune

Kære Navn Navnesen Ege Division, som repræsenterer spejdergrupperne i Det Danske Spejderkorps, vil gerne mødes med dig, politikere fra Folkeoplysningsområdet og direktøren i forvaltningen for kultur- og fritidsområdet, for at fortælle om spejdernes engagement og aktiviteter, som støtter op omkring kommunens politik på området. Vi har følgende forslag til mødedatoer: Onsdag den 20. august eller tirsdag den 10. september begge dage kl. 16.00. Mødet foreslår vi afholdes på rådhuset. I forventning om dialog om det frivillige arbejde, vore ledere løfter for børn og unge, samt om spejdergruppernes aktive tilbud for børn og unge med fokus på den personlige udvikling, natur- og miljøaktiviteter samt sundhed. Vi ønsker fokus på spejderbevægelsens uvurderlige frivillige indsats i lokalsamfundet for at give børn og unge et aktivt og udviklende fritidstilbud. Fritidstilbuddet udvikler de unge til at påtage sig et medmenneskeligt ansvar både i Danmark og ude i verden. Spejderne bruger naturen som ramme omkring friluftsaktiviteter og friluftsliv, fordi det udvikler deres kompetencer, og skaber begejstring for naturen, som betyder, at de respekterer og værner om natur og miljø. Hertil kommer, at friluftsliv og -aktiviteter er med til at skabe sunde, aktive børn og unge. Vi arbejder bevidst med udvikling af spejdernes naturforståelse og viden om miljøbeskyttelse via de aktiviteter, som anvendes i spejderarbejdet, herudover er det vigtigt for os, at de fysiske rammer for at drive spejderarbejdet er de rette. Vi håber, at du kan afse tid til at mødes med os. Venlig hilsen Alice Linning og Ole Dalskov Divisionschefer i Ege Division Ege Division varetager interesserne for spejdergrupper i Ege Division i DDS og kommunerne Halsnæs, Frederikssund og Egedal.

DEN GODE DIVISION 63

SKAB SYNLIGHED OG RELATIONER

FRILUFTSRÅDET En del medlemmer af Det Danske Spejderkorps er aktive i Friluftsrådet. Friluftsrådet er en selvstændig ikke-statslig paraplyorganisation, som samler over 90 organisationer, som medlemmer – heriblandt Det Danske Spejderkorps. Alle har det til fælles, at deres aktiviteter handler om friluftsliv, natur og miljø. Friluftsrådets vision frem mod 2020 er: Friluftsliv for alle i en rig natur og på et bæredygtigt grundlag. Det Danske Spejderkorps bakker op om visionen og er aktive både nationalt og lokalt. På nationalt plan deltager vi bl.a. i den årlige generalforsamling og i forskellige arbejdsgrupper. Derudover koordinerer vi vores indsats med kredsrepræsentanterne, som bistår det lokale arbejde.

råd og vejledning i den sammenhæng, så er kredsrepræsentanter altid behjælpelige til fx at udforme en ansøgning. Læs mere om mulighederne for tilskud på Friluftsrådets hjemmeside friluftsraadet.dk/ indhold/tilskud-til-friluftsliv.aspx

Her ses to eksempler på projekter, som Friluftsrådet har støttet FRILUFTSOMRÅDE Hvor Vebbestrup, Mariagerfjord Hvem FDF Vebbestrup Budget 170.000 kr. Tilskud 85.000 kr.

Samarbejde med kredsrepræsentant fra Friluftsrådet Det lokale arbejde i Friluftsrådet sker via 23 lokale kredse, som hver har en bestyrelse med kredsrepræsentanter, som kommer fra de forskellige medlemsorganisationer. Kredsenes arbejde omhandler bl.a. adgang til naturen, kommunale lokalplaner og friluftspolitik. Det forholder sig således, at hvert spejderkorps i en kommune kan vælge/udpege en repræsentant til at deltage i kredsens arbejde. Læs mere på Friluftsrådets hjemmeside friluftsraadet.dk Divisionsledelserne opfordres til at sikre, at der er valgt en person fra Det Danske Spejderkorps til at repræsentere divisionen i kredsarbejdet. Friluftsrådets kredsrepræsentant skal inviteres til divisionens divisionsrådsmøde og aflægge beretning for kredsens arbejde, så divisionens spejdergrupper kan følge med og eventuelt komme med nye forslag til kredsens arbejde. Spejdergrupperne har ofte brug for udendørs faciliteter, fx en bålhytte eller en shelter. Friluftsrådet støtter mange af sådanne projekter, og en del spejdergrupper har modtaget støtte til deres byggeprojekter og andre aktiviteter. Projekterne støttes for at give befolkningen en bredere og bedre naturforståelse og et aktivt friluftsliv. Der er ansøgningsfrist til disse midler flere gange om året. Hvis divisionsledelsen har brug for 64 DEN GODE DIVISION

SHELTER Hvor Hornsyld og Bråskov, Hedensted Hvem Koordinationsudvalget for Hornsyld og Bråskov Budget 226.000 kr. Tilskud 27.400 kr.

Nationalparker og spejderengagement I Danmark er der etableret et antal nationalparker. Her har Friluftsrådet også spillet en aktiv rolle. Her skal blot nævnes Nationalpark Thy og Mols Bjerge. Der er gode muligheder for spejdere til at yde en indsats som frivillig. Du kan gå på nationalparkernes stier, holde øje med om skilte og hegn er i orden og samle affald. Der er også mulighed for at være guide, der viser gæsterne rundt i parken, viser kulturelle seværdigheder og måske en udstilling. Senest er nationalparken Skjoldungernes Land etableret. Her samarbejdede medlemmer af udvalget DDS Relationer i Det Danske Spejderkorps, kredsformanden i Friluftsrådet og divisionsledelsen i Ege division, således at vi fik en repræsentant i rådet for nationalparken.

SKAB SYNLIGHED OG RELATIONER

FUNDRAISING TIL STØRRE DIVISIONSARRANGEMENTER Divisionsledelsen har gode muligheder for at skabe større arrangementer og aktiviteter, som ikke er mulige i egen spejdergruppe eller patrulje, og som giver spejderne en oplevelse af at være mange. Større arrangementer kan være sommerlejren for divisionens grupper, turneringer på tværs af grenene i spejdergrupperne eller et fælles tilbud til lederne med udfordringer, samvær eller lokal lederuddannelse. Hver gruppe betaler kontingent pr. medlem til divisionens drift og aktiviteter. Det kan være vanskeligt at skabe udfordrende og

grænseoverskridende arrangementer indenfor de økonomiske rammer, som divisionen har til rådighed. Her er det vigtigt, at der er et lokalt kendskab og synlighed omkring spejdergruppernes og divisionens tilbud til børn og unge, således at det er muligt at søge sponsorstøtte til specifikke aktiviteter eller dele af en begivenhed. På dds.dk/penge-til-spejd findes en oversigt over puljer og fonde, som kan søges til fx ture, lejre, arrangementer, materiel, at ombygge eller bygge en ny spejderhytte.

Eksempel

SOMMERLEJR MED SPONSORSTØTTE Ege division afholdt i 2015 sommerlejr for divisionens spejdere. De var på lejr i Mols bjerge på Center Toggerbo. Mange var involveret i planlægningen, budgettet blev udarbejdet i løbet af 2013, og flere kontakter blev skabt. Lejrens tema var ”Fra IsTid til spejder”. Spejderne skulle både opleve ting, der var skabt for mange år siden og mere tidssvarende oplevelser. Divisionsledelsen ønskede at fastholde deltagerprisen på niveau med prisen for Spejdernes Lejr 2012. Det gav os en økonomisk udfordring på tilbud af aktiviteter og oplevelser til både spejderne og lederne. Der blev tilbudt uddannelse af ledere og seniorer i forbindelse med lejren. Divisionsledelsen traf beslutning om mere og nærværende uddannelse, som både omhandlede spejderfærdigheder omkring naturforståelse og aktiv brug af naturen i det daglige spejderarbejde. Herudover fokus på ledelse af frivillige samt på netværk og relationer. Aktiviteterne på lejren skulle også udfordre spejderne både i naturen i Mols Bjerge med bl.a. ishuller og naturens formationer, samt ophold på Fregatten Jylland. Her behøvedes penge, og arbejdet med at skrive

og sende ansøgninger gik i gang. Divisionsledelsen fik rejst 85.000 kr. fra hhv. den lokale Nordea-fond, de tre kommuner som divisionen dækker, Sct. Georgs Gilderne og udviklingspuljen hos Det Danske Spejderkorps. Vinklingen på ansøgninger afhang af fonden. Fx søgte de Nordea-fonden til aktiviteterne på Fregatten Jylland og Sct. Georgs Gilderne til de guidede naturture. Når og hvis divisionsledelsen arbejder aktivt med fundraising og støtter grupperne i dette arbejde, så er her eksempler på, hvor divisionsledelsen/spejdergrupperne kan søge: • Det politiske udvalg i kommune indenfor kultur og fritid • Sct. Georgs Gilderne • Nordea-fonden (lokale Nordea bankråd) • Virksomheder i lokalområdet • Udviklingspuljen i Det Danske Spejderkorps • Øvrige fonde (se dds.dk/penge-til-spejd) Den enkelte ansøgning skal være målrettet en bestemt aktivitet og rumme beskrivelse af hvad, hvor og hvornår samt målgruppen for aktiviteten og vedlagt udkast til budget for at gennemføre aktiviteten. DEN GODE DIVISION 65

SKAB SYNLIGHED OG RELATIONER

STØTTE TIL SPEJDERGRUPPER Divisionsledelsen løfter mange opgaver og repræsentationer både til gavn og glæde for spejdergrupperne, men også således at fællesskabet og netværket blandt ledere, seniorer og bestyrelsesmedlemmer styrkes i divisionens geografiske område. Vi er mange, som repræsenterer Det Danske Spejderkorps rundt i landet. Det skal vi fortsætte med. Vi gør det med stolthed, gejst og vilje til at skabe forståelse for en stærk bevægelse og et stærkt fællesskab, hvor både børn, unge og voksne bidrager, tager ansvar og gør indtryk. Læs mere om, hvilke puljer spejdergrupper kan søge på dds.dk/penge-til-spejd

Idé: Opret en pulje, som grupperne kan søge Nogle divisioner har en pulje, som grupperne kan søge penge fra, hvis de har nogle særlige projekter, som kræver flere midler for at kunne føres ud i livet. Det kan eksempelvis være en trop, der søger penge til en udlandstur, eller enkeltpersoner, der søger penge til at tage på jamboree. Mange divisioner har et stort driftsoverskud, og dette kan være en måde at få pengene ud til grupperne igen. På denne måde kan divisionen direkte være med til at støtte grupperne med at skabe ekstraordinære oplevelser for deres spejdere.

EKSEMPEL TIPS OG TRICKS TIL AT OPRETTE EN PULJE › Hvad er formålet med puljen? › Hvem kan søge puljen? › Er der krav, som man skal leve op til for at få tilskud? › Hvad vægter I, når I fordeler pengene? › Hvor stort et beløb kan man søge? › Hvad kan man ikke få penge til? › Skal der være et ansøgningsskema?

EKSEMPEL STØTTE TIL JAMBOREE-TUR TIL JAPAN

Kong Svend spejdergruppe fik tilskud fra Ege Division til, at otte af deres trops- og klanspejdere kunne tage af sted på verdensjamboreen i Japan 2015 sammen med spejdere fra 162 andre lande og territorier. Før lejren var spejderne på rundrejse i Japan. Spejderne har fået en oplevelse for livet. De har bl.a. prøvet internationalt spejderarbejde, skabt nye relationer til spejdere fra hele verden, været på home hospitality, hvor de har oplevet hverdagen i en japansk familie, samt været på rundrejse, hvor de har oplevet den japanske kultur. Spejderne kom hjem med rygsækken fyldt af oplevelser, inspiration, ideer og fornyet energi til spejderarbejdet i spejdergruppen.

66 DEN GODE DIVISION

FOTO: MORTEN VOLTELEN