Handleplan 2014

Page 1

viden, velfærd og verden Sosu Silkeborg Regionsmestre i Skills 2013

2014

Høgevej 4 | 8600 Silkeborg Tlf. +45 8680 4755 sosusilkeborg.dk

Handleplan 2014 Social- og sundhedsskolen i SIlkeborg

10212 | BRUUNBIZ – idérig kommunikation


indholdsfortegnelse handleplan 2014

Indhold Indledning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vores elever. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vi vil være et aktivt og attraktivt valg for kommende elever.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Bedre muligheder for gennemførsel af uddannelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Udfordringer og tilbud til de ambitiøse elever. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

side 5 side 8 side 8 side 11 side 12

Skolen og samfundet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Mere samarbejde med praksis. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Den private sektor og elever. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nye uddannelser.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Efteruddannelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Den kommende erhvervsuddannelses reform. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Skanderborg. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

side 14 side 15 side 16 side 16 side 16 side 17 side 17

Uddannelser og udvikling.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 22 Internationale opgaver.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 22 Banebrydende forskning og udvikling. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 22 Vores arbejdsplads. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . En arbejdspladskultur der tiltrækker og fastholder.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kompetenceudvikling. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vi tager gerne et samfundsansvar. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Selvom tingene går stærkt skal der være plads til ro og fordybelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ledelse oppefra og nedefra. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hurtigere IT – bedre support. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Handleplan 2013 | side 2 & 3

side 24 side 25 side 25 side 25 side 26 side 26 side 26


Vi skaber viden Vi skaber velfærd Vi skaber verden

INDLEDNING

Viden – velfærd – verden I 2014 bliver skolen og bestyrelsen færdig med udarbejdelsen af Vision 2020, som skal skabe retning for skolens visioner og sætte rammerne for den måde, som vi kan nå vores mål på. Vores højeste mål er at vores bestræbelser altid skal være til gavn for eleverne, for arbejdsgiverne og for samfundet. Som uddannelsesinstitution er vi både formidlere og producenter af viden. Viden er dét vi lever af, og det er det, som giver liv til skolen og til samfundet. Vi er stolte af, at de professioner vi uddanner til er en vigtig grundpille i samfundets udvikling af velfærd. Samtidig ved vi også, at med uddannelse skaber vi en ny verden for hver eneste elev, som kan vokse og udvikle sig fagligt og samtidig bidrage til samfundet. Vores uddannelser er udviklet af arbejdsmarkedets parter, og dét har man respekt for i mange dele af verden, hvor de danske velfærdsuddannelser får anerkendelse for ikke kun at undervise teoretisk, men også virkeligt at give folk konkrete faglige færdigheder. Derfor er vi også engageret i samarbejde med mange institutioner i andre lande, fordi det kan være med til at udvikle og give vores egne uddannelser styrke og status. Vores uddannelser skaber viden, velfærd og verden Undervisernes arbejdstid – elevernes skole I 2014 skal vi også implementere OK 13 – dvs. helt nye rammer for undervisernes arbejdstid. Det er en stor udfordring, som kræver nye måder at planlægge og administrere på. Samtidig giver de nye rammer en anderledes dag både for elever og undervisere. Det er en stor omvæltning, som kræver lyst til forandring, mod på nye måder at undervise på og tillid til at vi kan. Som forudsætning for dette

Handleplan 2014 side 4 & 5


store arbejde har vi i fællesskab besluttet, at udgangspunktet er Den Bedste Skole for Eleverne. Undervisernes arbejdsbetingelser og det gode arbejdsmiljø er selvsagt en grundlæggende forudsætning for, at de kan være passionerede, kreative, dristige og udholdende. Det kræver, at vi sikrer, at de både får tid til at være tilstede sammen med elever og kolleger – og at de får tid til fordybelse og eftertanke i enrum. Vi vil derfor stræbe efter, at eleverne får mere tid sammen med underviserne og alligevel fastholde de fleksible rammer, som vi ved, underviserne værdsætter. Vi hviler ikke på laurbærrene … Skolen er i god udvikling og vi er stolte af de mange ting, som lykkes for os. I 2013 vandt 2 af vores elever Danmarksmesterskabet i Skills – og vi er også med i finalen i 2014. Vi er en aktiv del af Campus i Skanderborg og vi har et tæt samarbejde med både arbejdsgivere og fagforening. I 2013 har vi fået skolens første PhD, og vi har en stor aktivitet i mange afdelinger og uddannelser. Men vi står også overfor nye udfordringer; ny erhvervsuddannelsesreform, krav og ambitioner om højere gennemførselsgrad på uddannelserne og højere fagligt niveau og vores egen ambition om både at være en aktør, man regner med lokalt og globalt.

Vores højeste mål … … er at vores bestræbelser altid skal være til gavn for eleverne, for arbejdsgiverne og for samfundet.

Det kræver en stadig dedikation til opgaven. Det har vi. Handleplan 2014 præsenterer nogle af de vigtigste indsatsområder for næste år. Vi glæder os til samarbejdet og opgaverne!

Bente Strager DIREKTØR Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg

Handleplan 2014 | side 6 & 7

Bente Strager, DIREKTØR, Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg


handleplan 2014

Vores elever Vores elever er skolens vigtigste ressource og midtpunktet for alle bestræbelser. Vi ønsker, at alle elever får det højest mulige faglige niveau uanset meget forskellige udgangspunkter.

Vi vil være et aktivt og attraktivt valg for kommende elever

Vi ændrer ikke på kravene – men vi kan godt rumme at folk har mange forskellige udfordringer. I 2014 vil vi gerne være mere eksperimenterende – og mere krævende. Forvente at eleverne stiller store krav til og udfordrer sig selv.

Sociale miljøer og fællesskab Skolen ønsker at styrke de faglige og sociale miljøer på skolen. Elevernes lyst til at være på skolen og tage ansvar for uddannelsen hænger sammen med lysten til at være i uddannelsesmiljøet og lysten til at være sammen med kammerater. Vi er bevidste om fællesskabet og prioriterer derfor, at alle grundforløbselever kommer på en studietur til udlandet i deres første uddannelsesår, og at alle andre elever også tilbydes muligheder for studieture. Vi holder fast i traditioner med, at alle elever mødes hver fredag til fælles samling, og at der er valgfrie fag på tværs af hold og uddannelser.

Vi vil så tilrettelægge både undervisning og mødet med undervisere, så eleverne oplever, at de får støtte til at nå selv de vildeste drømme.

I 2014 starter vi også et stort samarbejde med Meyers Madhus, som sammen med eleverne på grundforløbet skal lave enkel hverdagsmad og samtidig

Fagligheden skal være den primære motor. De svage elever har størst mulighed for at opleve succes, hvis de er i et stærkt fagligt miljø, hvor vi kan styrke elevernes lyst til at være selvforsørgende med en faglig identitet.

Handleplan 2014 | side 8 & 9

fokusere på værdierne i at spise sammen og samles om et måltid. Det er et ambitiøst projekt, som samtidig skal åbne skolen overfor vores målgrupper af børn, unge og ældre, organisationer og elevernes familier, der vil blive inviteret til at komme og spise på skolen Klasseledelse, didaktik og relationer Tydelig klasseledelse, struktur, dialog og gode relationer er vigtige for at skabe gode sociale miljøer og læring. Dette kræver, at skolen har de bedste undervisere og en tydelig pædagogisk ledelse. Undervisningen skal være præget af: • Æstetiske læreprocesser og cooperative learning • Case-arbejde og forumteater • Aktivitet og bevægelse i undervisningen • Sociale arrangementer, der inddrager erhvervsfagligheden • Konflikthåndtering som fag med uddannede konfliktmæglere

Undervisningsmiljøet – ”vi vil så gerne have at du bliver lidt længere….” For at tilgodese de faglige og sociale miljøer og elevernes mangfoldighed, og for at understøtte læring og fællesskaber, vil skolen fortsætte arbejdet med at indrette og udsmykke skolens lokaler, hensigtsmæssigt og fleksibelt. Skolen ønsker bl.a. at indrette læsevejlederrum, stillerum og bevægelsesrum, og skolen ønsker gennem sine fysiske rammer at signalere, at der uddannes til det pædagogiske område og til social- og sundhedsområdet, og at skolen arbejder internationalt. Skolen opretter en ”it-bar” i Hjerterummet, hvor alle elever kan få hjælp – også til deres personlige computere og Tablets, og skolen stiller et cykelværksted til rådighed, hvor der også er mulighed for at få hjælp til reparation og adgang til værktøj. Eleverne vil have, at det teoretiske kan bruges til noget – transferværdien er vigtig.


Sociale arrangementer, der inddrager fagligheden Cykelværksted og Hjerterum med mange funktioner Obligatoriske studieture for alle grundforløbselever Meyers Madhus – et projekt om hverdagsmad og fællesskab om måltider

Handleplan 2014 side 10 & 11

Bedre muligheder for gennemførsel af uddannelse

især vigtig for PA-eleverne, som ofte skal fortsætte på en professionsbacheloruddannelse.

Læsevejledning i alle fag Der er potentialer i alle elever, også dem, som kommer med meget lave karakterer fra grundskolen. Det har vist sig, at der ikke er en tydelig sammenhæng mellem lave karakterer fra grundskolen til de karakterer eleven får på SOSU. Derfor gør vi en stor indsats for at give disse elever så mange tilbud som muligt. I 2014 afprøver læsevejlederne forskellige metoder, som skal øge elevernes gennemførsel og mulighed for videre uddannelse. • Læsevejlederne indgår sammen med fagunderviseren i opstart på projekter, skrivefaser eller fremlæggelser for at sikre, at alle elever får det optimale udbytte af undervisningen. • Læsevejlederne laver ekstra danskundervisning for grupper og dette fortsætter i elevernes praktik perioder. • Læsevejlederne arbejder med gruppevejledning på den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) mhp at sikre, at alle PA-elever opnår et højt fagligt niveau i dansk. Denne studiekompetence er

Særlig hjælp til unge med angst og depression Skolens uddannelsesvejledere, elevsupervisorer og kontaktlærere vil arbejde systematisk med at udvikle de bedste metoder til at støtte elever, der har behov for det. Skolen vil derfor ansøge om at deltage i et 2-årigt satspuljeprojekt sammen med andre ungdomsuddannelser og Silkeborg Kommune om fremme af mental sundhed og forebyggelse af angst og depression hos unge på produktions- og erhvervsskoler. Fravær tages alvorligt – vi har nul tolerance! Skolens fraværskoordinator arbejder systematisk med opfølgning på hovedforløbselevers fravær vha. elevplan og samtaler. Fraværskoordinatoren er i tæt kontakt med ledelse, uddannelsesvejledere, kontaktlærere og arbejdsgivere. Hensigten er at mindske fravær – og dermed risiko for frafald – gennem en tidlig og tydelig indsats.


Læsevejledning i alle fag Fravær tages alvorligt og kan have konsekvenser Mental sundhed er vigtigt og vi arbejder for at forebygge angst og depression Udfordringer og tilbud til de ambitiøse elever Den nye erhvervsuddannelsesreform betyder forhåbentligt også, at vi kan forvente, at flere stærke elever vælger en faglig uddannelse. Vi vil gerne give elever på den pædagogiske assistentuddannelse og sosu-assistentuddannelsen, gode og attraktive muligheder – f.eks. at de kan tage flere specialefag og at de kan kvalificere sig til videreuddannelse. Derfor vil vi i 2014 arbejde for at tilbyde specialefag i ledelse og rehabilitering.

kan bringe de rette kompetencer og viden i spil. Dette sker nu i stigende omfang på globaliseringens præmisser, og uddannelse er nøglen til fremgang og velfærd for både den enkelte og samfundet. Vi tilskynder derfor dygtige elever til også at få erfaring igennem praktikophold i udlandet, hvor de både skal bruge engelsk, forstå en fremmed kultur og arbejde med deres fag i andre rammer. I 2014 vil vi udvide vores tilbud, så vi udover muligheder i Norge, Færøerne, Grønland, England, Tanzania og Ghana også får samarbejdsaftaler med skoler og institutioner i Skotland, Holland, Kenya og Kina.

Øget samarbejde med folkeskolen om overgang til erhvervsuddannelse Specialefag i ledelse og rehabilitering International praktikophold

Valgmulighederne for den enkelte med hensyn til at arbejde, øve indflydelse og for at leve et rigt og spændende liv har altid været afhængig af, om man

Handleplan 2014 | side 12 & 13

Europa, Asien eller Afrika


Skolen og samfundet Mere samarbejde med praksis Eleverne efterspørger noget praktisk som et positivt modspil til grundskolens boglighed. De ønsker at trives og være aktive, og de opfatter det som positivt at få lov at være aktive. Eleverne vil have, at det teoretiske kan bruges til noget, de skal kunne overføre deres viden - transferværdien er vigtig. Færdighedslaboratorium i både Silkeborg og Skanderborg – fælles for elever og medarbejdere i kommunen Besøg på internationale praktiksteder sammen med de praktikansvarlige i kommuner og region

Handleplan 2014 | side 14 & 15

Vi har til stadighed fokus på at udbygge samarbejdet med praktikken. Med elevens faglige udvikling i centrum er vi i gang med at udvikle nye læringsmetoder på tværs af skole og praktik. I 2014 udvikler vi et projekt i den psykiatriske praktik for eleverne sammen med de uddannelses-ansvarlige i psykiatrien for at kvalificere overgangen mellem skole og praktik på fagligt indhold. Skolen og de uddannelsesansvarlige i praktikken introducerer og evaluerer praktikperioderne sammen for at skabe sammenhæng og fælles viden.

Udvikling af faglige grænsekrydsere mellem skole og praktik sammen med arbejdsgivere og uddannelsesansvarlige Skolens elever og arbejdsgivernes medarbejdere har brug for lokaler, hvor der er mulighed for at sætte fokus på praktiske læringssituationer. Derfor samarbejder skolen med både Skanderborg og Silkeborg kommune omkring læringsrum og færdighedslaboratorier. I Skanderborg kommer øvelokalet til at ligge på det lokale plejehjem, mens skolen i Silkeborg arbejder på at udvikle et fælles veludstyret færdighedslaboratorium her på skolen til glæde for både elever og medarbejdere i kommunen. I 2014 vil vi også gerne invitere vores praktikpartnere med på besøg hos nogle af vores internationale samarbejdspartnere, så vi sammen kan erfare og udbygge samarbejdet omkring praktik i udlandet for vores elever.


Den private sektor og elever Strukturen indenfor velfærdsområdet forandrer sig i disse år, og der etableres stadig flere private udbydere på velfærdsområdet. Gennem en målrettet, opsøgende indsats vil skolen udbygge sit elevgrundlag ved at opsøge private arbejdsgivere indenfor især det pædagogiske men også omsorgsområdet, for at rekruttere flere elevpladskontrakter hos de private udbydere. Dette skal også ses i lyset af, at der ikke er lavet en central aftale om, hvor mange elever de offentlige arbejdsgivere skal uddanne fra 2015. Der kan derfor blive behov for at supplere den traditionelle rekruttering.

spørgsel efter kompetente medarbejde, som vi hører om indenfor f.eks. psykiatrien, socialpædagogikken og ældreområdet. Uddannelsen kan også tilrettelægges så den giver kompetencer til f.eks. boligsocialt arbejde. Det er vigtigt, at uddannelsen er rettet mod de behov, som arbejdsgiverne ser. PA uddannelsen – også til psykiatri, socialpædagogik og ældrepleje Elevpladsopsøgende arbejde i den private sektor

Nye uddannelser Behovene for service ændrer sig i samfundet i takt med både politiske og økonomiske muligheder og begrænsninger.

Efteruddannelse Social og Sundhedsskolen Silkeborg vil i 2014 styrke vores position som en synlig og proaktiv partner i udviklingen af det lokale arbejdsmarked gennem partnerskaber med aftagerne og om kompetenceudvikling.

Til den pædagogiske assistentuddannelse har vi hvert år mange flere ansøgere end der er elevpladser. I 2014 vil vi især være opmærksomme på, hvordan vi med tilpasninger i den pædagogiske assistentuddannelse kan imødekomme den efter-

Der sker i disse år væsentlige ændringer i opgaveløsningen indenfor sundhedsområdet og i samspillet om patienter/borgere region og kommuner imellem. Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg vil i 2014 understøtte denne udvikling ved tilbud om

Handleplan 2014 | side 16 & 17

længerevarende kompetenceudviklingsforløb for såvel social- og sundhedshjælpere som social- og sundhedsassistenter. På det pædagogiske område vil vi fortsat styrke vores position indenfor efteruddannelse af familieplejere, ansatte på socialpædagogiske opholdssteder, dagplejere, daginstitutioner, SFO samt børne/ungeområdet i øvrigt. Vi vil i 2014: • Etablere jobrotations- og GVU forløb for ansatte indenfor såvel det pædagogiske område som social- og sundhedsområdet • I samarbejde med jobcentrene gennemføre længerevarende opkvalificeringsforløb for ledige • Initiere udbud af akademiuddannelser indenfor social- og sundhedsområdet, herunder f.eks. ledelse og organisation, velfærdsteknologi, rehabilitering m.v. • Udbyde forberedende voksenundervisning indenfor dansk, matematik samt evt. IT Efteruddannelsestilbud indenfor ledelse, rehabilitering og velfærdsteknologi

Den kommende erhvervsuddannelses reform Den kommende EUD reform lægger op til et endnu tættere samarbejde med de øvrige EUD-skoler i Garantiskolenetværket og i Campus Skanderborg. Mange forældre og folkeskolelærere mangler viden om EUD og videreuddannelsesmulighederne, og information og tidlig vejledning kan have stor betydning også i forhold til forældrene. Der afholdes innovationscamp i begyndelsen af 2014, hvor ideer og muligheder testes. Der afholdes Skills for grundskolerne og dette kombineres med promovering af EUD i form af en messe og/eller med en repræsentation af erhvervene. I samarbejde med Ungdomsskolen gennemføres 20:20 forløb (20 ugers 10.klasse og 20 ugers erhvervsuddannelse)i 2014, men 20:20 forløb burde anvendes mere for at skabe viden om EUD, og derfor deltager skolen i den kommunale arbejdsgruppe, der skal planlægge det kommende skoleårs 10. klasser.


Skanderborg Undervisningen i Skanderborg skal udnytte og styrke de muligheder der er, når man er en mindre enhed i et campus miljø. Det tætte samarbejde mellem skole og arbejdsgivere skal komme elevene til gode. De skal opleve, at overgangene mellem skole og praktik og vice versa er en fælles sag for de involverede parter. Forberedelse og evaluering af praktikken foregår derfor med tilstedeværelse af alle 3 parter, og uddannelsesvejleder og kontaktlærerne arbejder tæt sammen med praktikvejlederen om elevens uddannelsesplan. Afdelingen i Skanderborg indgår i samarbejde med UU, Jobcenter og de øvrige ungdomsuddannelser om

at udbyde uddannelser og kurser, der modsvarer det lokale behov for uddannelse. Afdelingen understøtter den nye kontanthjælpsreform ved at udbyde enkeltfag i bl.a. psykologi, kommunikation og førstehjælp. Social- og Sundhedsskolen har særlige potentialer i forhold til både at arbejde med sundhed, social trivsel og adfærd som fastholdelse i uddannelse og som et grundlag for læring og fagligt indhold.

Social og Sundhedsskolen Silkeborg vil i 2014 styrke vores position som en synlig og proaktiv partner i udviklingen af det lokale arbejdsmarked. Handleplan 2014 | side 18 & 19


Vi vil vÌre ‌ et aktivt og attraktivt valg for kommende elever

Handleplan 2014 | side 20 & 21


Uddannelser og udvikling Internationale opgaver Aktiviteter i andre lande med udgangspunkt i vores egne uddannelser, er ikke blot noget, der på længere sigt kan bidrage til skolens økonomi, det er også aktiviteter, der kan involvere og udfordre vores undervisere og give perspektiver ind i vores egne hjemlige uddannelser. De sidste år har vist, at der er interesse for vores erhvervsfaglige uddannelser indenfor velfærd fra mange steder i udlandet. Denne udfordring forholder Socialog Sundhedsskolen i Silkeborg sig offensivt til ved at udvikle os på et internationalt grundlag, så vi kan tilbyde uddannelse og undervisning af international standard til kunder og samarbejdspartnere særligt i Kina, men også i Kenya, Ghana og Zanzibar. I 2014 forventer vi at, vi vil få de første helt konkrete opgaver i Kina, både i samarbejde med Danske Diakonhjem og i samarbejde med udvalgte partnere

Handleplan 2014 | side 22 & 23

i Chongqing. I Kenya og på Zanzibar har vi kontakter, der især er interesseret i vores pædagogiske uddannelse og vi forventer at vi i 2014 får afklaret om dette er opgaver, som vi skal gå videre med. Uddannelsesopgaver og partner skaber i Chongqing Kontakter og samarbejde med internationale partnere i Kenya, Ghana og Tanzania Banebrydende forskning og udvikling Med udgangspunkt i det miljø, som skolens nyligt erhvervede PhD. giver, vil vi i 2014 satse på, at vi kan medvirke til at formulere og igangsætte mindre forskningsprojekter på skolen. Det er forskning og udvikling, der skal tage udgangspunkt i den daglige praksis, som underviserne og vores samarbejdspartnere i praktikken oplever, og temaerne kan derfor være både pædagogiske, sundhedsfaglige og organi-

satoriske. Vi vil bruge den indsigt, som vi opnår, til at formidle viden til det arbejdsmarked, som vi uddanner til. Vi har særlig ekspertise indenfor områder som demens, plejefamilier, konflikthåndtering og palliation, og vi vil i 2014 begynde at formidle noget af denne viden i en form for håndbøger, som skal komme praksis til gode. Vi vil også udnytte, at de af vores kolleger, der arbejder med forskning, har netværk, hvor de bliver inviteret til internationale konferencer og seminarer. Det er vigtigt, at dette netværk bliver delt og inddrager andre kolleger, så den viden og inspiration vi får andre steder fra kan omsættes og bruges på skolen.

vores viden og delagtiggjort kolleger i hinandens projekter og nye indsigter. I 2014 vil vi internt etablere forskellige former for vidensdeling og mødefora, der kan facilitere, at vi som arbejdsplads får et bedre kendskab til hinandens spidskompetencer og særlige interesser.

Deltagelse i internationale seminarer og konferencer om sundhedsuddannelser Udgivelse af håndbøger til praksisfeltet Videndeling på skolen med udgangspunkt i projekter, master- og diplomopgaver

Vi har et højt kompetenceniveau på skolen, men vi erkender også, at vi ikke altid formår at få delt


Vores arbejdsplads En arbejdspladskultur der tiltrækker og fastholder Vi har renommé for et godt arbejdsmiljø – og det vil vi også kendes for i fremtiden. Derfor vil skolen også i 2014 arbejde med at skabe gode rammer og vilkår for medarbejdernes udvikling og trivsel, så alle kan virke og medvirke til at levere skolens kerneydelse – uddannelse af fremtidens medarbejdere inden for social- og sundhedsområdet og det pædagogiske område. Det kræver engagement, viden og faglighed både i forhold til vores elever og mange eksterne samarbejdspartnere. Kompetenceudvikling Uanset hvor man organisatorisk er placeret på Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg, er der plads til, at hver enkelt medarbejder kan dygtiggøre sig gennem efter- og videreuddannelse. Det er en tanke-gang, som er kendetegnende for hele organisationen – i 2014 prioriteres det, at medarbejdere både kan tage masteruddannelse, diplomuddannelser og deltage i konferencer og seminarer. Det

Handleplan 2014 side 24 & 25

har betydning for den faglige stolthed på skolen, at vi har et højt uddannelsesniveau og at vi har en stor bredde i faglighed. Hvert år sætter vi endvidere midler af til, at min. 2 medarbejdere kan tage grunduddannelse i konflikthåndtering, som vi betragter som en kompetence, som både i undervisning og i omgang med elever og kolleger, kan have stor værdi. Vi tager gerne et samfundsansvar Fremtidens arbejdsmarked er afhængig af faglært arbejdskraft. På landsplan mangler 11.500 unge elev-, lære- og praktikpladser på erhvervsuddannelserne. Det kan på sigt betyde en forringelse af uddannelse og mangel på faglært arbejdskraft til skade for samfundsøkonomien. Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg vil gerne i det små være med til at tage vores del af denne opgave. Siden 2008 har skolen været med til at uddanne unge itsupportere – arbejdet med at have lærlinge vil blive intensiveret i 2014, hvor vi udover it-support-elever


forventer at stille lærlingepladser til rådighed inden for hhv. HK-området og teknisk serviceområdet. Selvom tingene går stærkt skal der være plads til ro og fordybelse Vi har med ombygningen af skolen i 2012 og 2013 fået en skole, som vi med rette kan være stolte af – hver dag summer skolen af liv fra elever, kursister og medarbejdere. Læringsaktiviteter foregår i klasseværelser, kantine og hjerterum. Medarbejdere forbereder deres undervisning enten i storkontorer, enkelt- eller tomandskontorer. Opgaveog undervisningsforberedelse kræver nogle gange ro og fordybelse. For medarbejdere, som har deres arbejdsplads på enten stor- eller flermandskontorer vil der i 2014 blive arbejdet på at etablere et antal stille-arbejdspladser, som kan anvendes til fordybelsesopgaver, småmøder o.lign.

Hvert år inviteres skolens bestyrelse på et to dages internat, hvor der arbejdes med temaer af væsentlig betydning for skolens økonomi og fremtid. Medarbejderinvolvering foregår på flere niveauer: som kvartalsvise pædagogiske møder og skolerådsmøder, i SU og som noget særligt på den årligt tilbagevendende tænketank for medarbejdere med noget på hjerte. En gang om året tager skolens elevråd på ELEV-tænketank, hvor de har mulighed for at komme med inputs til udvikling af skolemiljøet – set fra elevperspektiv. Inputs fra de forskellige fora bidrager til at skolens ledelse er i stand til at træffe kvalificerede beslutninger, som efterfølgende har klangbund i organisationen. Mødeformer og mødefora kan ændre sig i 2014, men de vil til stadighed være båret af principper om at skabe dynamik, ejerskab og begejstring hos medarbejderne.

Ledelse oppefra og nedefra Vi tror, at en åben og demokratisk ledelseskultur er medvirkende til at skabe et godt arbejdsmiljø på skolen. Vi har gode erfaringer med inddragelse af både bestyrelse, medarbejdere og elever.

Hurtigere IT – bedre support En IT-infrastruktur der har høj oppetid, stor hastighed, samt ubegrænset kapacitet er et ufravigeligt krav på en moderne uddannelsesinstitution. Kampen om de unge mennesker intensiveres i

Handleplan 2014 | side 26 & 27

årene fremover, og her vil en velfungerende IT-infrastruktur, og herunder hurtig internet også være et konkurrenceparameter. Derfor vil vi i 2014 satse på, at opgradere skolens trådløse net, således der ikke opleves forskel i den hastighed, der leveres til den enkelte computer, uanset om der er 20 eller 200 computere på nettet. IT-supporten vil i 2014 ligeledes blive forbedret, ved at den bliver synlig i Hjerterummet. Der vil blive etableret en IT-Bar i Hjerterummet, hvorfra der vil kunne rekvireres hjælp til store som til små IT-problemer.

Master- og diplomuddannelser for alle medarbejdergrupper Etablere 1-2 lærlingepladser

inden for hhv. HK og teknisk

service områderne Medarbejderinvolvering i

formelle og uformelle fora


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.