Handleplan 2010
2 Handleplan 2010
Forord Handleplan 2010 fortæller i ord, hvad vi synes er vigtigt for at uddanne mennesker inden for social- og sundhedsuddannelserne. Vi ønsker at give eleverne et godt uddannelsesmiljø, og vi ønsker, at uddannelserne til stadighed bliver udviklet og er af høj kvalitet, så vi i samarbejde med kommunerne og de regionale arbejdspladser sikrer fagligt personale til de mange opgaver og udfordringer, der er inden for social- og sundhedssektoren. Handleplan 2010 er vedtaget af skolens bestyrelse og er en oversigt over de prioriteringer og indsatser, som vi mener sikrer et godt undervisningsmiljø igennem fagligt engagerede, dygtige undervisere og gode tilbud til eleverne. Handleplanens prioriteringer er et resultat af et samarbejde på tværs af alle uddannelser og mange medarbejdere. Vi er overbeviste om, at hvis vi vil have glade og engagerede elever, skal vi også have glade og engagerede medarbejdere. I Handleplan 2010 er der derfor fokus på skolens eget arbejdsmiljø, og på det vi mener skaber udvikling og trivsel for både elever og ansatte. Vi håber, at Handleplan 2010 vil være til inspiration og styrke dialogen mellem skolen og dens interessenter. Bente Strager Direktør Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg December 2009
Indholdsfortegnelse 1. Vision og retning
6
2. Skolen
7
skolens bestyrelse organisering de fysiske rammer kantinen kompetenceudvikling arbejdsmiljø og teamsamarbejde administration
3. Skolens uddannelser
4. Indsatsen over for eleverne
26
skolens internationale arbejde kvalitetssikring faglig udvikling sundhed og trivsel
29
Social & sundhedsskolen i silkeborg
praktik lokale uddannelsesudvalg rekruttering
6. Udvikling
22
lavere klassekvotient elevsupervisor og gennemførselsvejledning elevinvolvering og særlige indsatser
5. Praktik og samarbejde med kommuner og region
15
lokale undervisningsplaner grundlæggende voksenuddannelse – GVU udvikling af det pædagogiske arbejde efteruddannelse DAPUC
5
6 Handleplan 2010
Vision og retning Skolens vigtigste opgave er at være et godt og spændende uddannelsestilbud til de mange, som ønsker en uddannelse inden for det sociale og sundhedsfaglige område. Der er i øjeblikket stor interesse for de uddannelser, vi tilbyder. Det betyder, at skolen de senere år har oplevet en øget vækst, hvilket giver mange muligheder, men samtidig også udfordringer. Vi får bedre muligheder for at udvikle skolen fagligt, fordi vi ansætter flere undervisere, der kan bidrage med mange nye faglige vinkler.
Vision og retning Nærhed for elever, medarbejdere og samarbejdspartnere Faglig og pædagogisk udvikling Netværk og samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner Stor opmærksomhed om skolens fremtid og institutionelle samarbejde med andre ungdomsuddannelser
Vi ønsker at bevare skolen som en skole, der er kendt for nærhed: At der ikke er langt til hverken en underviser eller en leder, hvad enten det er eleverne eller vores samarbejdspartnere i kommuner eller region, som har brug for os. I 2010 forventer vi, at der fortsat vil være et stort politisk og centraladministrativt fokus på skolens placering i det institutionelle landskab. Social- og Sundhedsskolen er en selvejende institution, men der er øget opmærksomhed på administrative fællesskaber, indgåelse af mere vidtgående samarbejder med andre erhvervsuddannelser, og samtidig har kommunerne og regionen et behov for at social- og sundhedsskolerne i regionen samarbejder og koordinerer. Alle disse interesser kan være svære at imødekomme på samme tid og med samme styrke, og det kalder derfor også på, at skolens nye bestyrelse, som tiltræder 1. maj 2010, vil få en vigtig rolle i forhold til de politiske overvejelser og beslutninger, som måtte komme.
Skolen Skolens bestyrelse
Organisering
I 2010 skal skolen have ny bestyrelse, idet bestyrelsesperioderne er sammenfaldende med kommunalvalgsperioderne. Bestyrelsens vigtigste opgave er at bidrage til at tegne de store linjer, som skolen skal indrette sit virke efter.
Skolen har en ambition om at være en vigtig, troværdig og interessant samarbejdspartner for kommunerne og regionen. Samtidig vil skolens ledelse også gerne være til stede og deltage i det direkte pædagogiske og organisatoriske arbejde på skolen. Derfor bliver der oprettet en vicedirektørstilling. Vicedirektøren får det som sin primære opgave at varetage samarbejdet med kommunerne og regionen.
Skolens bestyrelse består af repræsentanter for de kommunale og regionale samarbejdspartnere, arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentanter og selvsupplerende medlemmer, der bidrager med særlig ekspertise i forhold til bestyrelsens opgaver.
I 2010 og tiden fremover vil det være særligt vigtigt at have fokus på skolens rolle i forhold til de øvrige erhvervsskoler, vores selveje og de muligheder, der kan ligge i tættere relationer og formelle samarbejder med andre skoler.
Skolens ledelse har samtidig som mål at være udadvendt og opsøgende i forhold til skolens egen faglige og personalemæssige udvikling. Vi ønsker at skabe en udvikling, som er båret af medarbejdernes engagement og konkrete faglige viden inden for både det
På Social- og Sundhedsskolen arbejder vi desuden på at opdyrke samarbejdsog mødeformer, der inviterer til større kreativitet og tværfagligt samarbejde.
Skolens bestyrelse Ny bestyrelse i 2010 Muligheder for fusioner og andre typer institutionelle ændringer
Organisering Nyoprettet stilling som vicedirektør Udvikling som skabes og formuleres af medarbejdere Nye mødeformer og styrket indsats på tværs af fag og uddannelser
Social & sundhedsskolen i silkeborg
Undervisningsministeriet har øget opmærksomhed på skolestørrelse, kvalitet og samarbejde.
Vi ønsker hermed at styrke vores fokus på det direkte elevsamarbejde i praktikken, styrke rekrutteringen og samarbejdet om optag og højne standarden på vores samarbejde uden for skolen.
sociale og det sundhedsfaglige felt, og inden for pædagogik og administration.
7
De fysiske rammer Bygningsoverdragelse fra staten Stort behov for både undervisningslokaler og kontorer En hurtig afklaring af muligheden for at overtage Sygeplejeskolen Opgradering af it-udstyr i undervisningslokaler med smartboards og fri tilgængelighed til computere Flere computere til elever med behov for pædagogisk støtte Intensiveret brug af intranettet både for elever og medarbejdere Muligheder for campus i Silkeborg skal undersøges og vurderes
De fysiske rammer I 2009 har Social- og Sundhedsskolen afholdt undervisningsforløb både på Handelsskolen i Skanderborg og på seminariet i Silkeborg. Det skyldes primært, at den bygningsmasse, der er til rådighed på Rylevej, ikke står mål med den aktivitetsstigning, skolen oplever. Men det skyldes også, at aktiviteterne i Skanderborg giver mulighed for at imødekomme et stærkt ønske fra Skanderborg Kommune om at tilbyde uddannelse tæt på borgerne. I skrivende stund har finansudvalget netop tiltrådt Undervisningsministeriets aktstykke omkring de tidligere amtsinstitutioners overtagelse af deres bygninger. Dermed er der åbnet mulighed for, at Social- og Sundhedsskolen fra 1. januar 2010 får mulighed for at erhverve egne bygninger til en pris, der defineres af ministeriet. Prisen vil
tage udgangspunkt i en betalingsevnemodel, hvor købsprisen fastsættes på baggrund af den enkelte institutions forventede bygningsindtægter og -udgifter, og heraf den ydelsesmulighed, som institutionen efterfølgende har. Social- og Sundhedsskolen er i løbende dialog om skolens manglende lokalemæssige kapacitet med Universitets- og Bygningsstyrelsen og Undervisningsministeriet. Om denne dialog udmønter sig i en mulighed for overtagelse af Sygeplejeskolen er endnu uvist, men denne mulighed har stor prioritet for Social- og Sundhedsskolen, og vi vil derfor arbejde for en hurtig afklaring. Lokalemanglen giver samtidig anledning til, at Social- og Sundhedsskolen opsøger mulighederne for bygningsfællesskab med andre uddannelsesin-
stitutioner i Silkeborg. Der er generelt et aktivt uddannelsesmiljø i Silkeborg, og der kan være mange spændende muligheder i både et campusfællesskab med andre erhvervsuddannelser eller med de professionsbacheloruddannelser, som vores uddannelser ligger i naturlig forlængelse af. Et campus giver mulighed for fællesskab om mange faciliteter, såsom it, kantine og auditorier, og kan give et spændende og aktivt studiemiljø for eleverne. Såfremt der ikke kan aftvinges en afgørelse om Sygeplejeskolens fremtidige tilhørsforhold eller ejerskab, må Social- og Sundhedsskolen afsøge holdbare alternativer, da vi vurderer, at den store aktivitetsstigning på skolens uddannelser også vil være aktuel de kommende år. De lokalemæssige udfordringer gælder både undervisningslokaler til elever, men i høj grad også arbejdspladser
Vidensdeling
I 2009 begyndte vi en teknologisk opgradering af under-
Alle skal have samme mulighed for
visningslokalerne, og den udvikling vil vi fortsætte ind
at dele information, viden og indgå
i 2010. Det drejer sig om etablering af nye projektorløs-
i dialog med hinanden. Derfor skal
ninger og smartboards til blandt andet at understøtte
vi anvende intranettet mere aktivt;
anvendelsen af TurningPoints. Når investeringsplanen er
det gælder både elever og ansatte.
fuldt implementeret, vil samtlige undervisningslokaler
Intranettet skal være et uundværligt
være udrustet med den samme teknologiske platform.
værktøj for alle, der har sin gang på skolen.
Social & sundhedsskolen i silkeborg
Teknologi
9
10 Handleplan 2010
til personalet, da aktivitetsforøgelsen igennem de seneste år naturligt har resulteret i flere medarbejdere. It bliver en mere og mere integreret del af undervisningen. Det betyder samtidig, at behovet for computere stiger. Der er en tendens til, at elever medbringer egne bærbare pc’er i undervisningen, men der vil stadig være et stort behov for, at skolen er godt rustet på dette område. Derfor vil vi prioritere indkøb af klassesæt af bærbare pc’er, i det omfang økonomien tillader. Det vil være et særligt indsatsområde i 2010 at kunne opfylde behovet for udlånsudstyr til elever med behov for særlig pædagogisk støtte. Skolen har en række udlånscomputere, men antallet skal øges.
Kantinen I 2010 overgår driften af skolens kantine til Produktionshøjskolen i Silkeborg. Det betyder, at produktionshøjskolens elever deltager i kantinens arbejde med at tilberede og sælge mad i kantinen. Samtidig giver aftalen et tæt og godt samarbejde mellem de to skoler, hvor elever kan snuse til alternative uddannelsesmuligheder og undervisningsformer. Endvidere har vi det store mål at tilbyde endnu sundere og endnu mere spændende mad i kantinen og dermed skabe grobund for trivsel og sundhed for alle, der kommer på skolen.
Kantinen Skolens kantine overtages af Produktionshøjskolen i Silkeborg Spændende og sund mad i kantinen Samarbejde om elever på tværs af produktionsskole og sosu-uddannelser Indarbejde kantinens tilbud og aktiviteter i skolens kvalitetsikringssystem
12 Handleplan 2010
Kompetenceudvikling Medarbejderne på Social- og Sundhedsskolen skal have de nødvendige kvalifikationer til at kunne bidrage til den fortsatte udvikling af skolens stærke faglighed. Derfor vil skolen i 2010 fortsat prioritere, at medarbejderne får mulighed for at deltage i efter- og videreuddannelse. Vi har som mål, at undervisergruppen i løbet af de kommende år får et højere uddannelsesniveau. Der vil derfor være mindst to undervisere eller konsulenter, som får mulighed for at starte masteruddannelser; ligesom der løbende er tilbud om, at underviserne tager diplomuddannelser inden for egne faglige interesser. Vi ønsker, at det højere uddannelsesniveau hos medarbejderne skal give skolen en mangfoldighed og bred kapacitet, der kan styrke det tværfaglige samarbejde og udvikle den
Arbejdsmiljø og teamsamarbejde faglige viden til gavn for elever og samarbejdspartnere. I 2010 overgår skolen i lighed med de øvrige social- og sundhedsskoler til et nyt elevadministrativt system, EASY, og dermed også til ELEVPLAN. Det betyder, at underviserne, ledelsen og især det administrative personale bliver efteruddannet i brugen af dette system og de muligheder, som det giver. Hele det administrative personale vil primo 2010 begynde på en uddannelsesrække med henblik på at blive ressourcepersoner på de nye systemer. Arbejdet med opsætning, undervisning og ibrugtagning vil ske i tæt dialog mellem det administrative og pædagogiske personale. I denne forbindelse vil der blive mulighed for at arbejde hjemmefra i perioder med opgaver, der vil være egnet til formålet.
Kompetenceudvikling To medarbejdere får mulighed for at starte masteruddannelse Åben mulighed for deltagelse i diplomuddannelser Samlet indsats i både sekretariat og blandt undervisere i forhold til EASY og ELEVPLAN
Medarbejderne er Social- og Sundhedsskolens vigtigste ressource. Derfor skal vi konstant arbejde sammen om at gøre skolen til en endnu mere attraktiv arbejdsplads. I 2009 er personalet forøget med cirka 30 procent. For at bevare det gode arbejdsmiljø og for at værne om skolens værdier vil vi i 2010 sætte fokus på samarbejde og integration af de nye medarbejdere. Det stiller store krav til alle. I 2010 vil vi arbejde med at styrke teamstrukturen og den sammenhængskraft, som vi synes er så vigtig, og som vi er kendt for også uden for huset. Funktionsbeskrivelser skal revideres og opgaver, der ligger i tilknytning til teamet, skal gøres tydeligere. Funktioner i tilknytning til teamarbejdet skal udbydes og genopslås, så disse opgaver kan fordeles blandt medarbejdere på ny. Vi vil gerne give nye medarbejdere mulighed for at søge udfordringer inden for organisationen og sikre os, at den rette person med den rette interesse varetager opgaven. Bevægelighed på interne funktioner er med til at højne den enkelte medarbejders indflydelse og indsigt i opgaveløsningen.
Arbejdsmiljø og teamsamarbejde Tydeligere funktionsbeskrivelser til tværgående funktioner og koordinatorer Før-lederkursus for alle teamkoordinatorer Udviklingsprojekt om teamsamarbejde Supervision af grupper og teams varetaget af intern konsulent Alle undervisere har mulighed for at søge tværgående opgaver Opmærksomhed omkring uddannelsesforløb der afholdes uden for hovedadressen
Administration Skolen har i 2009 afholdt undervisningsforløb i henholdsvis Skanderborg og på VIA Læreruddannelsen Silkeborg. Det stiller store krav til undervisere og elever, når uddannelser spredes over flere adresser. Vi vil gerne fastholde, at det er de samme undervisere, der arbejder på alle uddannelser, så den fælles forståelse og sammenhængskraft bevares. At de samme undervisere er på forskellige adresser, medvirker derfor også til at sikre skolens mål om at skabe ens vilkår for alle elever og sikrer, at alle elever får optimale muligheder for deres uddannelse.
Samtidig med EASY planlægges også ibrugtagning af ELEVPLAN, som er et webbaseret pædagogisk planlægningsværktøj, hvor nøglebegreberne er individualisering, fleksibilitet og personlig uddannelsesplanlægning.
Det var planlagt, at det Elektroniske Sags- og Dokumenthåndteringssystem SBSYS skulle have været taget i brug ultimo 2009, men af tekniske årsager er dette udskudt til foråret 2010. Projektgruppen vil efter pilotfasen implementere systemet på alle relevante områder.
Administration Overgang til nyt studieadministrativt system EASY og ELEVPLAN Elektronisk dokumentering (ESDH)
Social & sundhedsskolen i silkeborg
Skolen ønsker i 2010 fortsat, at afdelingerne er tæt knyttet til hovedadressen, men ønsker samtidig at udvikle de fordele, der kan være ved at have lokale uddannelsesmuligheder, eller de fordele der kan være ved at have færre hold samlet i en afdeling.
I 2009 er det blevet besluttet, at socialog sundhedsskolerne skal skifte det studieadministrative system LUDUS ud med et andet system kaldet EASY, som er et system, der har været anvendt på andre erhvervsskoler i flere år.
ELEVPLAN kan desuden give praktikvejledere – for eksempel i hjemmeplejen – let tilgængelig information om den enkelte elevs målopfyldelse og eventuelle fravær.
13
Skolens uddannelser Skolen udbyder uddannelse inden for social- og sundhedsområdet. Skolen har et stigende antal elever på især grundforløb, som giver mulighed for at gå videre til skolens øvrige uddannelser: social- og sundhedshjælperuddannelsen, social- og sundhedsassistentuddannelsen og uddannelsen til pædagogisk assistent. Derudover har skolen en stærkt stigende søgning til grundlæggende voksenuddannelse (GVU) og AMU uddannelser inden for social- og sundhedsområdet. Som en særlig aktivitet har Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg specialiseret sig inden for det præhospitale område i centret DAPUC, Dansk Præhospital Uddannelsescenter.
Skolens uddannelser De lokale undervisningsplaner skal være et godt arbejdsredskab for både undervisere, elever og ledelse De lokale undervisningsplaner indarbejdes i ELEVPLAN
En af de store udfordringer i det kommende år bliver at få de lokale undervisningsplaner forankret i de enkelte uddannelsesteams. Vi har gennem 2009 arbejdet på at beskrive alle uddannelser, således at de er sammenlignelige, samtidig med at der stadig er fokus på hver enkelt uddannelses særegenhed. Alle uddannelser er nu opbygget i moduler og har tydelige kompetencemål for både undervisning og praktik. Vi vil gennem 2010 følge de enkelte uddannelser nøje, så vi kan tilpasse i det omfang, det giver mening. De lokale undervisningsplaner bliver et meget vigtigt arbejdsredskab for den enkelte underviser samt for uddannelsesteams’enes fælles fokus både i forhold til planlægning og kvalitetssikring og udvikling.
Social & sundhedsskolen i silkeborg
Lokale undervisningsplaner for grunduddannelserne
15
16 Handleplan 2010
Grundlæggende Voksenuddannelse Vores grunduddannelser danner nu rammen for udbud af GVU, Grundlæggende Voksenuddannelse. Vi har i 2009 haft en markant søgning på GVU til pædagogisk assistent, samt opstart af GVU til social- og sundhedshjælperuddannelsen.
Vi vil sætte særlig fokus på vores samarbejde med Skanderborg, hvor vi allerede i 2009 lokalt har startet GVU. I 2010 vil vi forsøge at skabe GVU for både pædagogiske assistenter samt social- og sundhedshjælperuddannelsen som kontinuerlige uddannelsestilbud i Skanderborg.
Da der i kommunerne stadig er mange ansatte, der er ufaglærte, vil vi i 2010 samarbejde med de omkringliggende kommuner; Silkeborg, Skanderborg og Favrskov om at afholde systematisk GVU for social- og sundhedshjælperuddannelsen og dermed medvirke til en bedre fastholdelse af arbejdskraft i kommunerne.
Grundlæggende Voksenuddannelse – GVU Fortsat udvikling af GVU, så de kan matche kravet til uddannede medarbejdere Fastholdelse af GVU i Skanderborg Integrere RKV og uddannelsesvejledning med fokus på afkortning af uddannelse To GVU-forløb i 2010, et i Skanderborg og et i Silkeborg på den pædagogiske assistentuddannelse Fem til otte GVU-elever på alle hold i sosu-hjælperuddannelsen
RKV Realkompetencevurderinger (RKV) er et arbejdsredskab vi har fået udviklet og etableret som en integreret del af optaget på GVU. I 2010 vil vi arbejde på at integrere RKV i forbindelse med uddannelsesvejledningen og samtidig blive skarpere på at identificere kompetencerne hos den enkelte elev, således at der kan ske en reduktion af uddannelsen, hvor det måtte være relevant. RKV skal ligeledes forankres i uddannelserne på en sådan måde, at den enkelte elev kan opleve sammenhæng og relevans.
18 Handleplan 2010
Udvikling af det pædagogiske arbejde Da alle grunduddannelser er vokset i elevtal, og da skolen også har et stort antal GVU-elever, er alle uddannelser nu af samme omfang – målt i antal af årselever. Skolen er gået fra “smådrift” til “stordrift” med de fordele og ulemper, som det indebærer.
at fastholde, at meget af den pædagogiske udvikling ikke foregår udenom men indeni den helt almindelige grundundervisning. Underviserne har en stor opgave i det daglige arbejde, og der skal også være fokus på udvikling af og kvalitet i netop denne grundaktivitet. Derfor har vi fokus på didaktik, og på de didaktiske udfordringer og muligheder underviserne har i klasserummet.
Vi ønsker generelt et stærkt fokus på det, som er den vigtigste grundaktivitet på skolen: undervisning. Det er vigtigt
“Stordrift” giver både grundforløb og hovedforløb mulighed for at kunne tilbyde fleksible og optimale uddan-
Udvikling af det pædagogiske arbejde Fra smådrift til stordrift – opmærksomhed på individuelle forløb og koordination ELEVPLAN som et pædagogisk og administrativt uddannelsesog elevsystem Uddannelse af underviserne til it-pædagogiske muligheder Fokus på og udvikling af det didaktiske arbejde i klasserummet
nelsesmuligheder, der tilgodeser den enkelte elev, men det stiller store krav til undervisningen og kontaktlæreren at have mange individuelle forløb. I 2010 vil arbejdet med ELEVPLAN derfor få høj prioritet, fordi det kan anvendes som et struktureret pædagogisk redskab, der kvalificerer vores uddannelser. Indførelsen af ELEVPLAN skal foregå hen over årsskiftet og være igangsat i løbet af foråret 2010. Skolen er særligt optaget af, at IT giver mange nye muligheder, som både kan understøtte og udfordre læring og undervisning. Det er derfor et mål for skolen, at al undervisning og læring kan og bør understøttes af en bred vifte af IT-bårne muligheder og værktøjer. Dette kræver, at alle undervisere skal opgraderes, så hensigtsmæssig anvendelse af IT i den daglige undervisning er en selvfølge.
AMU
Sundhedsakademi
Der vil i 2010 være særligt fo-
“Sundhedsakademiet i Silkeborg” er et nyt
kus på AMU-området, da skolen
initiativ fra afdelingen Sundhed og Omsorg i
nu er selvstændigt godkendt
Silkeborg Kommune og Social- og Sundhedssko-
til at udbyde efteruddannelse
len i Silkeborg. Sundhedsakademiet skal sikre
under AMU-lovgivningen. Der
én indgang til systematisk efteruddannelse af
stilles store krav til skoler, der
medarbejderne. Målet er, at vi gennem langsigtet
har en AMU-godkendelse, hvor-
og målrettet kompetenceafklaring kan matche
for det har en særlig opmærk-
Silkeborg Kommunes behov for medarbejdernes
somhed.
efteruddannelse.
Efteruddannelse Et indsatsområde i 2010 er fortsat udvikling af efteruddannelse på det pædagogiske område, hvor de mange GVU-forløb for pædagogiske assistenter har dannet grundlag for en yderligere indsats inden for såvel dagtilbudsområdet som det specialpædagogiske område.
Skolen er et aktivt medlem af Silkeborg Kompetencecenter, og vi forventer at dette samarbejde og strukturen vil blive fastholdt, når vi fortsætter i det kommende VEU-Center. Kompetencecenter Silkeborg har tilkendegivet, at de erfaringer, der er opnået gennem dette samarbejde, vil kunne styrkes i fremtidens ønske om “én indgang til
Efteruddannelse Styrke den opsøgende indsats i forhold til kommunernes jobcentre Styrke det fortsatte arbejde i Kompetencecenter Silkeborg ved etablering af VEU center
Forankring af Sundhedsakademiet i skolens opgaveportefølje Skabe nye samarbejdsaktiviteter med de øvrige skoler i regionen Skabe dialogforum mellem teams for grunduddannelserne og efteruddannelsen Gennemfører efteruddannelse for 10-12 hold medarbejdere fra Sundhed og Omsorg i Silkeborg Kommune
I 2010 vil vi udvikle samarbejdet med de omkringliggende kommuners jobcentre, da vi vil kunne tilbyde kompetenceudvikling for ledige unge, således at de vil kunne opnå kompetencer til at starte på en ungdomsuddannelse. Vi vil fastholde det samarbejde, vi har etableret med regionens social- og sundhedsskoler gennem vores fælles KUA – Kompetenceudvikling af Assistenter. Samarbejdet vil kunne danne grundlag for flere fælles initiativer om efteruddannelse i regionen. Det er væsentligt, at udvikling og undervisning i kursusafdelingen fortsat er en integreret del af den enkelte undervisers opgaveportefølje, således at undervisning på grunduddannelserne og i kursusafdelingen gensidigt kan berige hinanden.
Social & sundhedsskolen i silkeborg
Udvikle AMU som et af skolens nye aktivitetsområder som en selvstændig virksomhed
efteruddannelse”, som danner grundlag for landets nye VEU-centre.
19
20 Handleplan 2010
DAPUC Dansk Præhospital Uddannelsescenter, Dapuc, har efter to år stadfæstet sin position inden for det præhospitale uddannelsesområde. Vi har udviklet en dynamisk ambulancebehandleruddannelse og et omfattende efteruddannelsesprogram til en bred vifte af præhospitale aktører lige fra Forsvarets sanitetsstyrker, der udsendes til verdens brændpunkter, til de praktiserende læger, der deltager i vagtlægeordningen i Region Midt. Dapuc er væsentligt styrket med stærke faglige profiler, heriblandt en
anæstesilæge og en anæstesisygeplejerske. I 2010 skal Dapuc konsolidere den store vækst og udbygge det gode samarbejde med mange forskellige aktører på det præhospitale område. Der vil specielt være fokus på at udbygge træningsfaciliteterne, udvikling af uddannelsesprogrammer og styrkelse af netværk, der kan bidrage til den høje kvalitet i Dapucs arbejde. Dapuc skal stå stærkt og være rustet til at matche de uddannelsesmæssige udfordringer, der opstår, når de nye akutplaner implementeres fuldt ud i 2010.
Dapucs indsatsområder i 2010 • Udvikling og reformation af behandleruddannelsens teori, færdighedstræning og simulation • Inddrage færdighedstræning (i den medicinske verden kaldet Simulation) til alle faggrupper • Skabelse af et internt netværk, der uddanner og udvikler underviserkompetencer indenfor færdighedstræning • Udbyde og udvikle efteruddannelses til det præhospitale område • Udbygge samarbejdet med det præhospitale område i Region Midtjylland • Styrkelse af samarbejdet omkring ambulanceuddannelser i Danmark. Dapuc er initiativtager til at samle de forskellige aktører • Målrettet arbejde imod at opnå internationale certificeringer inden for simulation, traumehåndtering, samt kritisk pædiatrisk patienthåndtering • Arktisk akuthåndtering: uddannelse af grønlandsk ambulancepersonale • Deltagelse i SESAM (Society in Europe for Simulation Applied to Medicine)
Indsatsen over for eleverne Lavere klassekvotient Det er skolens forventning, at eleverne får et større udbytte af undervisningen og i højere grad fastholdes på skolen, hvis klassestørrelsen ligger på omkring 16 til 22 elever. Derfor arbejder vi med at danne hold i denne størrelse. Skolen ønsker at følge udviklingen nøje i håbet om, at der vil være flere elever, der gennemfører uddannelsen og med et bedre udbytte, og det er derfor en del af skolens kvalitetsarbejde at overvåge gennemførselsprocenter på de enkelte uddannelser. Samtidig har vi en forventning og et ønske om, at en lavere klassekvotient medvirker til en positiv effekt på undervisernes arbejdsmiljø og
tilfredshed. Indtil videre har vi dog den begrænsning, at vi på grund af lokalemangel indimellem er nødt til at have større klassekvotienter. Det er en udfordring, som vi er meget opmærksomme på, og vi forventer at finde løsninger i løbet af 2010.
Elevsupervisor og gennemførselsvejledning Skolen tilbyder en bred vifte af muligheder for de elever, der har brug for støtte og hjælp i uddannelsen. Det er hensigten, at elever med faglige problemer fra 2010 skal være udredt i god tid inden uddannelsesstart. Dette vil ske i forbindelse med realkompetencevurderingen.
Elever med personlige problemer kan til enhver tid henvende sig til elevsupervisorerne, som skolen nu har to af. Elevsupervisorerne har både ansvar for gennemførselsvejledning af eleverne, de fungerer som støtte og aflastning for underviserne, og de har opsøgende opgaver i forhold til de elever, som skønnes at have brug for ekstra hjælp af den ene eller den anden art. Skolen ønsker i 2010 at tydeliggøre tilbuddet til eleverne og dermed sikre, at ingen elev forlader uddannelsen på grund af akutte eller kortvarige personlige problemer. Elevsupervisorerne afprøver fortsat, hvilke tilbud der er relevante, og i 2010 vil der blive arbejdet på at inddrage relevante parter og tilbud i elevens hjemkommune. Det
Elevsupervisor og gennemførselsvejledning To elevsupervisorer er ansvarlige for gennemførselsvejledning og særlig personlig støtte til de elever, der har behov Videreudvikling af det tværfaglige team Resursen, så vi dækker en bred vifte af tilbud til elever, der har brug for ekstra rådgivning og støtte Samarbejde med sundhedshuse, selvhjælpsgrupper etc. i elevernes hjemkommuner Social koordinator tilbyder aktiviteter og sociale arrangementer for alle elever for at styrke netværk og de gode sociale oplevelser
kunne for eksempel være sundhedshuset, selvhjælpsgrupper og lignende.
Elevinvolvering og særlige indsatser
Samtidig arbejder en underviser med at etablere sociale netværk og aktiviteter for alle elever, men især for at skabe netværk og sociale rammer for elever, der kan være frafaldstruede på grund af ensomhed og social udstødelse.
I 2010 vil vi arbejde på at etablere en obligatorisk studietur som en integreret del af grundforløbet. Vi kan på denne måde styrke elevernes grundfag og handlekompetencer, idet planlægningen og tilrettelæggelse af en studietur kan integreres i undervisningen i flere fag. Samtidig forventer vi, at en obligatorisk studietur vil have stor effekt i forhold elevernes sammenhold og socialisering.
Det er skolens ønske for 2010, at vi i endnu højere grad skal være “de stærke for de svage”, og at vi kan være social- og sundhedsskole af gavn – og ikke blot af navn.
Elevinvolvering og særlige indsatser International studietur for grundforløbselever
Derfor vil vi lave en tænketank sammen med elevrådet, der skal arbejde med at skabe rammer for en større elevinvolvering. Vi har brug for et forum, hvor vi kan være i dialog med eleverne, så vi hele tiden kan matche deres ønsker og behov i forhold til uddannelsen.
Studietur Den obligatoriske studietur for
Etablering af dialogforum for at styrke elevinvolvering
grundforløbet er en naturlig
Sociale arrangementer
start på skolens internationale
Sætte fokus på kontaktlærerens rolle i forbindelse med RKV og opfølgning/justering af individuel uddannelsesplan
initiativer på alle vores uddannelser og kan være med til at fastholde eleverne på skolen.
Social & sundhedsskolen i silkeborg
Vi vil sætte særlig fokus på elevinvolvering i 2010. Samtlige uddannelser er vekseluddannelser mellem skole og praktik, hvilket betyder at det kan være svært at etablere elevinvolvering i forhold til elevråd, fredagscafé og andre initiativer for eleverne.
23
26 Handleplan 2010
Praktik og samarbejde med kommuner og region Praktik
Lokale uddannelsesudvalg
Rekruttering
Social- og sundhedsuddannelser er vekseluddannelser imellem teori og praktik, og dette vilkår er en enestående mulighed for at styrke uddannelsernes faglighed, den pædagogiske tilgang og samarbejdet med praktikstederne.
Skolen har lokale uddannelsesudvalg (LUU) for både sundhedsuddannelserne og for den pædagogiske uddannelse. I 2010 vil der endvidere være behov for uddannelsesudvalg for de AMU-uddannelser, som skolen i 2009 har fået udbudsret og -forpligtelse til.
Der er en øget konkurrence på uddannelsesmarkedet. Derfor vil Social- og sundhedsskolen optimere markedsføringen og styrke informationen og profileringen af skolens uddannelser.
Derfor har skolen stort fokus på praktikarbejdet og samarbejdet med praktikstederne. Skolens praktikkoordinator formidler vilkår og rammer omkring uddannelserne til praktikstederne og praktikvejlederne, og omvendt tilrettelægger og optimerer skolen uddannelsesvilkårene ud fra praktikstedernes erfaringer og viden.
De lokale uddannelsesudvalg har en vigtig rolle med at rådgive skolen i forhold til uddannelserne og ikke mindst som kontaktled imellem skolen og det lokale arbejdsmarked. I takt med et øget elevoptag er det en stor udfordring at tilpasse praktikpladsbehovet til elevernes faglige behov og de muligheder, der er til rådighed i kommuner og region. Her kan LUU være en stor støtte og hjælp.
Vi ønsker at være i en konstant dialog med praktikstederne både omkring konkrete forhold for den enkelte elev, men også i forhold til praktikstedernes behov og forslag til forbedringer.
Profileringen skal give et realistisk billede af uddannelsernes indhold og dermed også være med til at afklare de kommende elevers forventninger til uddannelsernes indhold. Skolen har et godt ry og er kendt for nærhed i forhold til elever og samarbejdspartnere, og dette fokus skal vi fastholde. Samtidig synes vi, at det er vigtigt at fortælle, at der findes rigtig mange mennesker, der ser et job inden for pleje- og omsorgssektoren som et meget givende og indholdsrigt arbejde. Skolens rekrutteringsmaterialer og hjemmesiden vil i løbet af 2010 blive ændret og tilpasset, så netop budskaberne om nærhed i uddannelsen og indhold i arbejdet vil fremstå tydeligere.
Praktik Udadvendt og opsøgende praktikkoordinator Konstant dialog med praktikstederne Tilbud om temadage og efteruddannelse til praktikvejlederne
De igangsatte informationsmøder om hjælper – og assistentuddannelserne vil fortsætte i 2010, ligesom deltagelse i diverse messearrangementer.
Lokale uddannelsesudvalg
Rekruttering
AMU-uddannelser
Nyt layout på skolens hjemmeside
Opmærksomhed omkring sikring af praktikpladser
Markedsføring og rekrutteringsindsats tilpasset til de unges søgemønstre og interesser
Fokus på elevernes fastholdelse i uddannelse
Ph.d.-projekt Vi vil gerne medvirke til udviklingen af vores arbejdsfelt. Derfor undersøger vi i øjeblikket muligheden for at knytte et ph.d.-projekt til skolen. Ph.d.-projektets potentielle emner har stor politisk bevågenhed, nemlig uddannelsesinstitutionernes gennemførelse/frafald, SOSUarbejdspladsernes arbejdsmiljø og nedbringelse af sygefravær og fastholdelse af medarbejdere. Projektet skal styrke samarbejdet mellem skolen og arbejdspladserne og bidrage til udvikling af skolens uddannelser.
Praktik i Ghana Vi har haft det helt fantastisk og har oplevet så mange gode ting, samt har lært nogle vidunderlige mennesker af kende. Vi tror selv på, at denne rejse er med til, at vi bliver de bedste social- og sundhedsassistenter. Jeanette Gammelgaard og Mette Dahl
Udvikling Skolens internationale arbejde
Vi har i løbet af 2009 etableret et netværk af samarbejdspartnere, der gør det muligt at udvikle et samarbejde om flere individuelle praktikophold for elever, studieture for hele hold eller
Internationalt arbejde foregår ikke kun på rejser til fremmede himmelstrøg. At se verden gennem internationale briller kræver indsigt, viden, åbenhed,
nysgerrighed og rummelighed. Netop kompetencer, som vi ønsker, at vores elever har, uanset hvor de arbejder. Vi vil indarbejde en international uge på alle uddannelserne som et obligatorisk tema, hvor fagene kan danne grundlag for elevers valg af en uddannelse med et internationalt perspektiv, som kan afsluttes med en international praktik.
Skolens internationale arbejde Styrkelse af samarbejde med partnerinstitutioner i Grønland, Færøerne, Norge og Ghana og England Mulighed for at afholde praktik i udlandet som et tilbud i alle uddannelser Udvikling af muligheder for lærerudveksling International uge på skemaet i alle uddannelser Obligatorisk studietur for alle elever på grundforløbet
Social & sundhedsskolen i silkeborg
Skolens internationale arbejde skal være til glæde og gavn for eleverne, og samtidig skal det åbne for, at også underviserne kan få muligheder for faglig udveksling i et internationalt perspektiv. Her er studieturene til udlandet et eksempel, men også praktik i udlandet er en mulighed. Vi har indtil videre etableret samarbejde med en række lande herunder Grønland, Norge, Færøerne og England. Endvidere skabt et meget spændende samarbejde med Ghana, hvor to social- og sundhedsassistentelever gennemførte dele af deres praktik i 2009. Skolen har efterfølgende besøgt organisationen i Ghana.
udveksling af for eksempel undervisere. Udviklingen af dette arbejde vil ske i et tæt samarbejde med skolens internationale koordinator og alle skolens grunduddannelser.
29
Kvalitetssikring Analyse og fortolkning af indsamlet viden og data Evaluering udviklet af de enkelte uddannelsesteams Handleplan for undervisningsmiljøvurdering
Kvalitetssikring De forskellige elementer i skolens kvalitetssikringssystem er søsat, og systemet som helhed er gennemarbejdet. Sammenhængskraft, planlægning og ansvarsfordeling varetages af kvalitetsgruppen, som også har ansvaret for skolens løbende informationsindsamling, som består af elevtilfredshedsmålinger og gennemførelses- og frafaldsstatistik. I 2010 er vores fokus at blive dygtigere til at tolke de indsamlede data og omsætte den nye viden til handling. Anerkendelse, videndeling og helhed er fortsat de kriterier, som bestemmer vores metodevalg. Blandt andet interviewer vi en gruppe elever, som har gennemført grundforløbet. En større viden om årsagerne til at gennemførsel – i stedet for årsager til frafald – giver os forhåbentlig et godt beslutningsgrundlag for, hvordan vi bedst muligt
kan støtte eleverne i at gennemføre en uddannelse. Vi arbejder fortsat ud fra en buttomup-strategi, hvor skolens samlede evalueringskapacitet udvikles i de enkelte teams og hos den enkelte medarbejder. Teams’ene arbejder i 2010 med hver deres metode og hvert deres fokusområde, som er bestemt af særlige behov i uddannelsen og elevgruppen. For eksempel har social- og sundhedshjælperteamet planlagt at dokumentere og evaluere elevernes brug og udbytte af skolens forskellige vejledningstilbud. Endelig skal den lovpligtige undervisningsmiljøvurdering, som er foretaget i slutningen af 2009, udmønte sig i en handlingsplan, hvor vi vil have fokus på, hvordan elevrådet kan komme til at spille en så aktiv rolle som muligt.
Faglig udvikling I 2010 bliver der fokus på at etablere og konsolidere en egentlig udviklingsafdeling på skolen. Udviklingsafdelingen skal være et kreativt og strategisk værksted, hvor ideer kan fødes, udvikles og omsættes til levedygtige projekter og aktiviteter. Formålet med afdelingens arbejde er at understøtte udviklingen af undervisning og uddannelse gennem et tæt samarbejde med skolens samarbejdspartnere, medarbejdere, elever og kursister. Afdelingen vil have fokus på at videreudvikle og udvide skolens netværk, lokalt, nationalt og internationalt gennem projekter og nye uddannelsesaktiviteter. Afdelingens faste medarbejdere har særlig ekspertise inden for fundraising, projektledelse, kvalitetssikring og supervision. Skolens øvrige medarbej-
Faglig udvikling Etablering af udviklingsafdeling tæt koblet til skolens kvalitetsarbejde Projekter i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere Understøttelse af organisatorisk læring Faglige fora i rehabilitering, palliation og sundhedspædagogik Ph.d.-projekt
dere og eksterne samarbejdspartnere vil blive inddraget ad hoc for at sikre en fleksibel og specialiseret opgaveløsning. Personalets kompetenceudvikling og skolens interne pædagogiske udviklingsprojekter vil være forankret i udviklingsafdelingen. I 2009 har skolen påbegyndt etableringen af faglige fora inden for rehabilitering, palliation og sundhedspædagogik. Formålet er at opbygge særlig kompetence hos underviserne og skabe et stærkt netværk med eksterne samarbejdspartnere.
I 2010 vil der fortsat være fokus på at styrke skolens sundhedsprofil, både for personalet og over for nuværende og kommende elever. Skolen skal være et uddannelsessted og en arbejdsplads, hvor livskvalitet og sundhed er i centrum. Vi arbejder med sundhed og trivsel på et anerkendende grundlag, det vil sige med fokus på den enkeltes integritet, styrker og muligheder. Livskvalitet er andet og mere end taljemål og kondital. Skolen er først og fremmest inkluderende; vi lægger vægt på, at alle skal opleve at blive værdsat og være en del af et fællesskab. Skolen har fået en stor bevilling fra Silkeborg Kommune til projektet ‘Pæ-
dagogiske værksteder for sundhed og velvære’. Projektet kommer til at fylde meget på skolen i hele 2010. I løbet af projektperioden udvikler elever og undervisere et velværemodul, hvor elever skiftes til at lave et mellemmåltid eller planlægge en fysisk aktivitet for de øvrige elever. I løbet af projektperioden vil vi gøre os erfaringer med, hvordan vi kan støtte vores elever i at udvikle handlekompetencer i forhold til deres egen sundhed og trivsel. Skolens vision inden for sundhed og trivsel er at uddanne fagpersoner, som er bevidste om deres muligheder for at bidrage til et sundt og tilfredsstillende arbejdsliv – for sig selv og deres kolleger – for dermed at bidrage bedst muligt til livskvalitet for de borgere og brugere, som de yder pleje og omsorg.
Sundhed og trivsel Sundhed er mere og andet end taljemål og kondital Vi ønsker at styrke fællesskab og velvære Gratis – sundt – mellemmåltid til skolens elever Velværemodul med fysiske aktiviteter Styrkelse af elevernes handlekompetencer i forhold til egen sundhed og trivsel
Social & sundhedsskolen i silkeborg
I 2010 vil vi arbejde videre med de tre fora og gøre os erfaringer med, hvordan denne viden kan udvikles og omsættes til undervisningsaktiviteter og projekter. Vi vil desuden have fokus på, hvordan vi kan understøtte organisatorisk læring.
Sundhed og Trivsel
31
“Karriereskiftet til social- og sundhedsuddannelserne er ganske enkelt det bedste, der er sket i mit arbejdsliv. Jeg kom fra det, jeg oplevede som et trist fabriksmiljø til en verden med åbenhed, varme, positiv stemning og stor faglighed. Det er bare det helt rigtige for mig.” Ole Mikkelsen, 44 år