ALDER GØR INGEN forskel på sandheden

Den tidligere pave Benedikt den 16. er død. Han tjente som pave nr. 265 og var pave fra 2005-2013. Efter flere år med svagt helbred lukkede paven for sidste gang sine øjne lørdag den 31. december 2022, 95 år gammel. Det sendte chokbølger gennem den katolske kirke, da han i 2013 annoncerede, at han trådte tilbage af helbredsmæssige årsager og på grund af hans høje alder. Det var nemlig næsten uhørt, at en pave forlod embedet før sin død. Vi skal ca. 700 år tilbage for at finde et lignende tilfælde.

Udvalgt

700 år er ufatteligt lang tid siden. Men pavens embede er langt ældre. I den katolske kirke siger traditionen, at apostlen Peter var den første pave. Blandt apostlene var der én, som Jesus udvalgte til en særlig opgave, og det var apostlen Peter: Du er Peter, og på den klippe vil jeg bygge min kirke (...). Jeg vil give dig nøglerne til Himmeriget... (Mattæusevangeliet, kapitel 16, vers 19).

Peter var apostlenes leder, og det var først og fremmest ham, som Jesus gav ansvaret for sin kirke.

Da Peter i år 61 blev korsfæstet ligesom Jesus, var han leder af menigheden i Rom. Derfor er det altid Peters efterfølger som biskop i Rom, der er den katolske kirkes øverste leder.

Hold jordforbindelsen

Den kristne tro kan blive så højtsvævende og ’åndelig’, at man helt glemmer, at den er jordnær og meget historisk. Jesus og apostlene var rigtige mennesker, og det selvom det er et par tusind år siden, de var her. Da Benedikt den 16. abdicerede, mindede det os om, at alder ikke gør en sandhed usand eller irrelevant.

så åndelig, at han helt mister jordforbindelsen. De takker Gud for alt det åndelige, men glemmer at takke ham for den friske vind i håret, den dejlige mad på bordet og den nære samtale med en ven.

At tro på en levende Gud

Som kristen tror jeg ikke på en gud derude et eller andet sted. Nej, jeg tror på en virkelig Gud. Når jeg folder mine hænder og beder til Jesus, beder jeg ikke bare ud i luften, men mine ord når Jesu øre og hjerte – og det helt bogstaveligt.

Engang skabte Gud himmel og jord, mennesker, dyr og alt, hvad vi ser omkring os. Det var ham, der satte grænserne for havet. Og dette er historisk sandt. Det skete virkelig. 700 år, 2000 år, alder gør ingen forskel på sandheden.

Jesus er en historisk person, og det, vi ved om Jesus fra fx vores bibellæsning, er historisk sandt.

Den engelske forfatter C. S. Lewis skriver et sted, at kristne har det med at gøre Gud

Og hvilken betydning har det så? Den kristne tro er et trygt og fast fundament at bygge sit liv på. Alt, hvad vi lærer fra Jesus, er sandt, og det vil sige, at vores korte liv nu og her er sat ind i en kæmpestor ramme, hvor vi hører til hos Gud. Også den dag hvor vi skal samme vej som Benedikt den 16. •

Sømandshjemmimi unnussiorneq tarnimigut eqqissiallaatigigaa

Juaannguaq Reimer, aquttoq, 1. styrmand, unnuit ilaanni Aasianni Sømandshjemmimi issiavoq aliasoqaluni, tassami aappanilu qimassimapput. Ajoqersuiartortitaq Karsten Hald Jacobsen nerriviup issiavigisaata eqqaanut ingippoq, kigaakkaluamillu imminnut oqaloqatigeerujuulerput. Karstenip tussiutit qupperpai, taava quppigaa Juaannguup atuarpaa, taama pisoqarnerani Juaannguup makku misigai: ”Aap, soorlu tassa sorpassuit ilunni inissaminnut inissittut, uangami kristimiutut aqqut taanna atuarusuppara, taassumalu qamuunakkut eqqissinermik tunivaanga. Tussiutip taassuma assorsuaq ikiorpaanga, aqqummi taanna atuarlugu inuunissara qinerakku. Assorsuaq iluatsitsivunga Karsten ikinngutigillualerakku. 100 procentimik tatigaara aamma immitsinnut attavigijuartarpugut, soorlu facebookki aqqutigalugu,” qungujulluni oqarpoq.

”Sumiluunniit angalagaangama Guutip ilagiuartarpaanga. Tamanna assorsuaq iluaqutigisarpara. Uteriillunga piumassuseqarlungalu ingerlaqqinniartarpunga imminullu oqarfigisarlunga tassa taamatut inuunissara kissaatigigakku.Allagartannguaq oqaatsimik tussiummillu allaffigineqarsimasoq Karstenip uannut tunniussaa aningaasivinniittippara. Taannalu uanga nassartuaannarpara ,” aquttoq ittanneq ilanngussivoq.

Ataatama isumassittarpaanga

Når Juaannguup ataatani eqqartuleraangamiuk erniinnaq isai qungujulasuinnanngortarput. Ilulissani angunni angalaqatigiuartarsimavaa, allaat eqqaamasaasa ilagaat marluinnarnik ukioqarluni angunni politiit angallataanni naalagaasoq. Kingorna Juaannguaq tallimanik ukioqartoq angutaata angallat usisaat BLÅSIDE Ilulissani umiarsualivimmi inaaniit allamut nuuttussanngorsimavaa: ”Pinngitsoornanga ilaarusuppunga, ilami uanga assut uteriippunga. Taamaalu mikitigalunga pituussaarniarpunga, tamaattormi aamma misilippara . Iluatsitsitsinngilanga, kisianni ulloq taanna ataatagalu kisiippugut. Pituutarsuit naloriussinnaannginnakkit ataatama aquttarfimmi siparnimut 30 liiterinik imaqaesinnaasumut ikivaanga, tassanngaanniit isigisaqalaarsinnaavunga taava umiarsuaaraq misilillugu umiarsualivimmut talitsinniarsarivara. Kisianni siparni qimaqqaarlugu aatsaat sumiissusersiorsinnaasarpunga, siparnillu iluanut uteraangama aatsaat aqoqqilersarlunga. Ataataga aperineqarpoq kina aquttarfimmiinnersoq. Ernera akivoq. Upperineqanngilaq, takusinnaanngilaanngami. Tamarmilli ajunngitsumik ingerlapput! Ataatama upperivaanga, tatigivaanga. Oqaasii tamaasa tusarnaarluartarpakka, aamma assut peqqissartumik ajoqersuuppaanga, taamaattumik suut tamarmik ajunngitsumik ingerlapput. Talittarfimmiittut illaatigivaannga. Kisianni ataatama assut tanngassimaarutigivaanga. Tuikkut pattalaarpaanga. Taamani misigisaq uanniut pingaartupilussuuvoq.”

Imarsiornermit

Juaannguaq 16-inik ukioqarluni umiartorluartalerpoq. Kingorna Nuummi kystskipperisut aamma sætteskipperisut ilinniagaqarpoq, maannakkut Royal Arctic Linep uumiarsuaaraasa ilaat Siuana umiartorfigaa. Amerlanertigut Aasianni ikisarpoq sapaatillu akunneri arfinillit angalareeraangami angerlartartarpoq sapaatillu akunneri arfinillit angerlarsimasarluni. Royal Arctic Linep umiarsuartaavisa ilaat ukioq 2021-mi Spa- niamut aaneqarmat Juaannguaq aamma aalleqataavoq. Spaniamut timmisartorpoq umiarsuartaamillu Nunatsinnullu uterluni, Irlandikkut Skotlandilu kitaallugit Savalimmiunukarput. Taava Nuummut ingerlaarlutik Kujataanukarput Kap Farvel avaqqullugu.

Tamanna angalaneq assut pissanganarpoq.

Aquttuuvoq, 1. styrmand, umiarsuarmi isumannaatsuunissaq pingaartumik akisussaaffigaa. Umiarsuup qaavaniittarlunilu naalakkersuisarfianiittarpoq.

”Sumiluunniit umiartoruma Guutip ilagisarpaanga,” Juaannguaq oqarpoq. / ”Gud er sammen med mig lige meget, hvor jeg sejler hen,” siger Juaannguaq.

Naak umiarsuup atortorissaarutai najoqqutaralugit aquttaraluartut suli pingaartupilussuuvoq isaannarmik suut isigisinnaaneri. Soorlu umiarsuaq qanoruna ittoq takusinnaagipput.”

Umiarsuarmiilluni

Inuttat kikkuuneri assigiinngittaqaat, tassami umiartortut ilai niusut ilaalu ikisut, aamma qanoq atorfinitsinneqarsimaneri apeqqutaassarami. Juaannguamut pingaaruteqaqaaq umi- arsuuarmi qiimasumik pissuseqarnissaq: ”Umiartoqatigiit imminnut aamma ikioqatigiittussaapput. Apeqqutaasaqaaq umiarsuup naalaalagaa officerillu qanoq pissusilersorneri. Taakku qanoq pissusislersorneri. Umiartoraangama toqqissisimaneq misigisarpara, taamaattumik umiartorneq assut nuannarivara. Soorunami ilaquttakka ilaanneeriarlunga maqaasisarpakka. Angajoqqaakka Ilulissani najugaqarput aapparalu Pipaluk Kujataani najugaqarluni. Qujanartumilli ullutsinni internettikkut attavigissaarneq iluaqutigalugu akulikittsumik face timeqatigiittarpugut.”

Mesteri

Qangarsuaq freerluni assilisaq siulleq assiliivitoqqani atorlugu assiliivoq. Juaannguaq assiliilaqqissuuvoq, assilisai assut kusanartarput. Assiliineq ilungersuullugu nuannaraa.

Aalassalluni aamma nuannarivaa. Nunatsinni 180 km-imut ajugaanikuuvoq, tassa 1989-imi ingerlasimagamigit. Aamma pisunneq nuannaraa, allaat ullut arfinillit atorlugit Kangerlussuarmiit Sisimiunut pisunnikuusimavoq. Pisunnermini piffissaq ulluinnarni pisartunik eqqarsaatiginninnermut atorsimavaa.

Maannakkorpiaq Ilulissani najugaqarpoq, eqqarsaatigaali Kujammut arnaatiminut nuunniarluni. Freeraangami aamma immakkut angalasarpoq, tassa kangerlummi iluliarpassualimmi aalisartarami.

”Siorngatigut iluliarsuit 100 miiteri- nik portussuseqartarnikuupput, maannakkut tassaqa 60 miiterinik portussuseqartarpat, taamaakkaluartoq suli assilissallugit nuannarilluinnarpara. Ilulissat portuvallaarunnaarnerinut nunarsuarmi silap kiatsikkiartornera pissutaagunarpoq,” Juaannguaq

Reimerip Guutip pinngortitaa kusanarluinnartoq pillugu oqarpoq. •