Solkysten juli 11

Page 66

HELSE JULI 2011

Mosevand i benene Lægens bord Af Pernille Knudtzon Speciallæge almen medicin pernilleknudtzon@hotmail.com

E

n ældre herre henvendte sig i klinikken med tunge og trætte ben med eksem. Han spurgte efter en pille eller salve for at få ”ondet” væk. Med et pennestrøg kunne han have fået en recept på en creme med hormoner og svampedræbende stoffer, som fjernede udslettet. Væk fra overfladen, men hvad med årsagen? Han havde åreknuder på benene og brunligt misfarvet område omkring eksemet, som ses når der er problemer med blodomløbet. Cirkulationen af blodet i hele kroppen er vital. Hjertet pumper fem liter blod rundt i kraftige, elastiske pulsårer, der presser blodet gennem arterierne helt ud i de fine hårkarnet i organer, hud, muskler og knogler. Herfra flyder blodet, der nu har afleveret ilt og næringsstoffer, tilbage til lunger og hjerte gennem venerne med affaldsstoffer fra cellernes virke.

trækkende virkning på blodkarrene, hvorved gennemstrømningen nedsættes. For at modvirke den øgede modstand i arterierne, vil blodtrykket ofte være forhøjet. Er trykket i arteriesystemet forhøjet igennem flere år, forplanter det sig til hårkarnettet og venerne, som tager skade, da de ikke fra naturens side er lavet til at modstå et højt tryk.

Problemer i venerne Kan blodet ikke tilstrækkeligt frit

de ben, åreknuder, årebetændelse, misfarvning af huden, tynd hud, sår (der kan være store og væskende på grund af manglende drænage), eksem, muskelspændinger, kolde fødder samt risiko for dannelse af belægninger af størknet, koaguleret blod på og omkring veneklapperne. Fortykkes disse belægninger, kan der opstå blodpropper i venesystemet, som oftest i benene. Et stykke koaguleret blod eller en forkalkning kan rive sig løs og flyde med

Problemer i arterierne Dårligt blodomløb kan skyldes nedsat gennemstrømning i arterierne, som det ses ved åreforkalkning. Stive, tilkalkede blodkar kan ikke forsyne vævet med tilstrækkelig ilt og næringsstoffer. Dette kan medføre smerter, stikkende fornemmelser, uro i benene, hvid-blålig hud, kramper og smerter i læggene, specielt ved bevægelse. Sidstnævnte er kendt som ”vindueskigger-syndrom” på grund af de tvungne hvilepauser, mens blodet igen forsyner musklerne med ilt til de næste hundrede meter. Gangsmerter i benene kan også skyldes tobak og kaldes ”rygerben”. Nikotinen har en sammen-

66

løbe tilbage til hjertet, ophobes det specielt i benene. Det skyldes ganske enkelt tyngdekraften. Hver gang vi bevæger benene og musklerne trækker sig sammen, ”presses” og ”pumpes” blodet tilbage til hjertet. Denne funktion kaldes venepumpen. Et system af veneklapper og ventiler sørger for, at blodet ikke løber tilbage, men er klapperne slidt, bliver blodet stående som ”mosevand” i årerne. Det kan give hævede, tunge, krampen-

blodet og sætte sig som blodprop i f.eks. lungerne.

Fut i blodomløbet Første trin i behandlingen var et kredsløbscheck for at få rede på, om problemet sad i arterierne og/eller i venerne. Resultatet viste et normalt blodtryk i armen, men tydelig forhøjet i benene, hvor der var nedsat tilbageløb i venesystemet. For at få klarlagt blodets kvalitet,

blev en masse forhold undersøgt og vurderet. Der var tegn på længerevarende ophobning af affaldsstoffer og inflammation. Baseret på disse resultater fik klienten en kostplan med karopbyggende ingredienser, bl.a. proteiner og stærke antioxidanter, for at afhjælpe inflammationen. Dertil kom karstabiliserende urter såsom hestekastanje. Han spurgte, om det ikke var lettere bare at fjerne åreknuderne, men i hans tilfælde var det om at få sat fut i blodomløbet og justeret ernæringen, så blodkarernes styrkedes mest muligt. Ellers ville der blot dukke nye åreknuder op. En rask gåtur hver morgen var det vigtigste. Herunder dyppede han benene i havvandet, der både stimulerer blodomløbet og renser. På klinikken fik han magnetfeltbehandling, der er designet til kredsløbsforstyrrelser og får blodet til at løbe hurtigere, idet blodlegemerne bevæger sig i en skruebevægelse gennem årene. Herved renses blodårerne, og affaldsstofferne transporteres bort. Akupunktur og venepumpeøvelser hjalp også til med at stimulere blodomløbet. Halvanden til to liter væske om dagen var også vigtigt – vand med naturlige salte og mineraler fra citron, lime, appelsin, tranebær og blåbær. Derimod blev han rådet til at undgå søde læskedrikke eller juicer og for meget alkohol, da alt dette (specielt i varmen) har en udvidende effekt på blodkarrene. Han drak derimod sammentrækkende teer og spiste sammentrækkende bitterstoffer, som findes naturligt i kapers, oliven, pickles, løg i syltede kombinationer samt tonicvand. Eksemet forsvandt langsomt, og åreknuderne trak sig beskedent tilbage i takt med, at ”mosevandet” blev pumpet væk.

Artiklen er inspireret af Inger Marie Haut’s mangeårige pionervirke og bøger om livsstil, kost og ernæring.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.