Solkysten December 2011

Page 25

REPORTAGE

DECEMBER 2011

det 19. til ndrede på mere end 500 km angiver afstanden til Madrid. Denne køretur fortæller bedre end mange ord historien om det store spring, som samfundet har taget fra 1973 til 2011. I løbet af 38 år passerede man fra det 19. til det 21. århundrede.

Europas dyreste diligencetur Bortset fra asfalten har den gamle landevej ikke ændret sig ret meget siden 1862, hvor H.C. Andersen benyttede den efter sit besøg i Málaga. Mere end hundrede år senere var den unægtelig håbløst forældet, men vi har den rejsevante digters ord for, at den var på højde med kravene i hans tid: ”Diligencen fra Malaga til Madrid gaaer over Granada og hører til de dyreste i Europa, men man maa ogsaa betænke, hvad denne Befordring koster Eieren; ti til tolv Muuldyr spændes for Vognen, og omtrent hver Tredie Miil holdes et lignende Antal til Forspænd; det gaaer afsted i flyvende Fart, ikke med vor langsommelige Diligencekjørsel,” skriver han i rejsebogen ”I Spanien”.

Det værste var, at den rejsende skulle krydse to store bjergkæder på vejen fra Madrid til Málaga. Midtvejs lå Sierra Morena, hvor der meget apropos også blev indviet en moderne motorvej for få måneder siden. Lige før ankomsten til Málaga lå den anden høje barriere, Montes de Málaga, som spærrer den smalle kyststrækning fra resten af landet. Det er Montes de Málaga, som vi nu skal op over på den gamle måde.

Pas på cyklister – og geder Ved ankomsten til Colmenar er der en Repsol-station, og lidt længere fremme skal du dreje til højre i rundkørslen, hvor der står A-7000 og Casabermeja på skiltet. Dette med Casabermeja skal du ikke lade dig distrahere af - fra nu af er det blot at køre lige ud på A-7000, indtil du er i Málaga. Knap er du igennem Colmenar, før kravleturen starter op over bjergene i en række skarpe hårnålesving, der gør agtpågivenhed påkrævet. Det er ikke blot modkørende biler og cykelryttere (mange cykelryttere), som du træffer på vejen. Af og til er den spærret af en ge-

dehyrde og hans hjord, og i den tvungne pause kan du beundre hyrdehundenes effektive arbejde med at genne gederne ind til siden for at slippe dig igennem.

Man fascineres ved tanken om, at trafikken til det indre land kunne rummes på denne vej for blot en menneskealder siden. Flere dele af strækningen over bjergene er oven i købet blevet forbedret siden dengang. I dag er bjergruten en populær weekendudflugt for storbyens borgere, som tiltrækkes af landevejskroerne til begge sider, og af skoven som starter et stykke oppe ad bjerget. Her lukker den sig om dig, indtil du atter er langt nede på den anden side efter at have passeret Puerto de León i 900 meters højde.

En dansk skovtur Til højre er der flere skovveje, som strækker sig mange km ind i de fyrreklædte bjerge. Man må gerne køre derind i bilen, hvis bommen er oppe, men på denne årstid er det klogt at holde sig til de asfalterede veje. Det giver os kun to muligheder at vælge imellem. Den første asfalterede skovvej

Indtil 1973 benyttede man landevejen fra det 19. århundrede. Her kom H.C. Andersen kørende i muldyr-diligence.

solkysten

25


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.