Kvinde i det danske forsvar Alle kvinder får i dag et brev fra forsvaret, når de fylder 18 år. I brevet får man informationer om mulighederne inden for forsvaret og om Forsvarets Dag. Der har ikke altid været kvinder i forsvaret. For ikke mange år tilbage kunne kvinder slet ikke søge ind, for det var udelukkende et mandeerhverv. De danske kvinder måtte først søge ind i forsvaret i 1962, altså for kun 41 år siden. De første kvinder i forsvaret var konstabel- og befalingsmandselever. Først i 1974 begyndte de første kvinder på officersskolerne. Først fra midten af 1988 blev det muligt for kvinder at blive kampsoldater. Dog kunne kvinderne først blive jagerpiloter i flyvevåbnet i 1992. Hej, mit navn er Ida. Jeg går i niende klasse på Karise Skole. I uge 39 var jeg i praktik på magasinet SOLDATEN. Jeg besluttede mig for at finde ud af, hvordan det er at være kvinde i en mandeverden – i forsvaret. Torsdag den 26. september kørte vi til Sønderborg for at mødes med Pernille Vagner Dietz. Pernille er under uddannelse som sergentelev på GSU. Hun ville gerne fortælle lidt om sin egen uddannelse og om, hvordan hun mener, det er at være kvinde i det danske forsvar. Pernille er 21 år gammel og bor i Århus. Hun var værnepligtig på Aalborg kaserne fra februar til juni i år.
Hvad fik dig til at starte som værnepligtig? Jeg synes, at det lød spændende, og jeg syntes, det var fedt med alt det fysiske ind over, og for at prøve noget helt andet af – lidt af en anden verden.
Hvor lang tid har du vidst, at du ville i forsvaret? Nok et par år inden jeg startede derinde, tror jeg.
Hvor hurtigt vidste du, at du ville videre søge videre derinde? Allerede inden for den første uge, da de spurgte om, hvem der overvejede at søge videre som sergenter, og så rakte jeg hånden op. Efter det begyndte jeg at overveje det mere og mere, og til sidst besluttede jeg mig for at prøve det af.
Hvorfor valgte du at blive sergentelev i stedet for f. eks at blive konstabel? Jeg havde faktisk søgt ind på både HRU og GSU, men hvis så man kom ind på GSU, så ville HRU blive valgt fra, men hvis ikke jeg var kommet herind, så ville jeg formentlig også have været konstabel i stedet. Men jeg
I januar 2013 blev der lavet en statistik, som viste, at kun 6,5 % af de 21.346 ansatte under FKO’s myndigheds område er kvinder (i alt 1.066 kvinder), hvorimod værnepligtige kvinder fylder en del mere. De udgør nemlig 17,9 % (879 kvinder ud af 4.901 værnepligtige). Antal kvinder i forsvaret, fordelt i de forskellige værn:
FLV 518 FLV 8,8 %
SVN 223 SVN 7,1 %
30 SOLDATEN NR. 9 • 2013
HRN 325 HRN 5,5 %
FSV 1066 FSV 6,5 %
tror faktisk også, at det her er mere mig, altså det med at skulle føre og lede og træffe beslutninger og undervise andre.
Hvad laver man som sergentelev? Vi har både en masse før-dage, hvor vi lærer at føre en gruppe i krig, hvor der så bliver sat nogle skiver op ude i terrænet, og så lærer vi sådan alt det, vi også lærte i værnepligten, trække i stilling, nedkæmpe og stillingskifte. Så skiftes vi også til at være gruppefører og give kommandoer og så videre, og så har vi også nogle 5-punkts-befalinger, og så har vi også rigtig meget med sådan noget elev som instruktør ESI, hvor vi lærer at undervise hinanden i alle sådan nogle fag, som vi også underviser i i værnepligten. Og så er der jo alt sådan noget med krigens love og sådan noget, alt det basis.
Føler du, at det er lettere eller hårdere som kvinde i forsvaret, end det er at være mænd, både fysisk og psykisk? Jeg tror ikke, det er lettere fysisk. Det er sværere fysisk, også fordi at herinde på GSU har de samme krav fysisk for både kvinder og mænd. Så ja, det er da sværere, når vi for eksempel skal lave storm ude i terrænet og skal sprinte. Så kan man godt mærke, at man bliver lidt mere presset end drengene, men psykisk tror jeg ikke,