SOLDATEN | 3. Udgave | 2025

Page 1


LEDER

Slutspurten er begyndt!

Uanset om du fortsætter i uniformen eller ej, har du officielt taget hul på den sidste måned af din værnepligt. Det virker måske lidt trist, fordi du endelig har mestret at få dine støvler til at skinne – og næste øjeblik skal du aflevere det hele igen. Du er måske heller ikke længere typen, der får mareridt om alarm opbrud og tror, du befinder dig i felten, når du i virkeligheden bare ligger trygt og varmt på stuen.

Men det er nu, du skal nyde det allermest. Også de morgener, hvor fredagens kompagniløb bider lidt ekstra hårdt oven på en lidt for lang aften på messen. For det er netop de øjeblikke, der – tro det eller ej – ender som dem, du kommer til at savne.

Men bare rolig – SOLDATEN har selvfølgelig også gjort sig umage for at gøre den sidste udgave mindeværdig. Vi har blandt andet allieret os med Forsvarets største Monster-ekspert, så du én gang for alle slipper for at stå som en forvirret menig i koffein-krise, mens du stirrer tomt ind i CAF’s kølemontre.

I kan naturligvis også nyde de geniale sergentcitater og feltspader, som var de taget direkte ud af et afsnit af Klovn.

Nu står afslutningsfesten rundt om hjørnet og banker på – og den skal selvfølgelig have hele armen. Men husk nu: Det er sjovest, hvis man ikke ender i MP’s lange kløer. Vi behøver heller ikke at give TV 2 en undskyldning mere for at lave endnu en dokumentar om Forsvaret.

Det har været en fornøjelse at følge jer hele vejen og dække alle jeres fede historier. Og vi glæder os til – forhåbentlig – at møde mange velkendte ansigter fremover. n

Fremad fremad! Samilla, Villads og Osvald Journalister på SOLDATEN

KONTAKT OS

Samilla Salden Agger

VPL-SOLDAT01@MIL.DK

Tlf.: 20 42 93 24

Gennemført HBU på hold AUG 24 v. Ingeniørregimentet i Skive

Villads Holck Petersen

VPL-SOLDAT02@MIL.DK

Tlf.: 32 66 55 54

Gennemført HBU på hold AUG 24 v. Trænregimentet i Aalborg

Osvald Basse Christensen

VPL-SOLDAT03@MIL.DK

Tlf.: 32 66 55 58

Gennemført HBU på hold AUG 24 v. Gardehusarregimentet på Bornholm

Udgiver: Forsvarskommandoens Kommunikationsafdeling

Holmens Kanal 9, 1060 København K

Mail: vpl-ktp-soldaten@mil.dk

Ansvarshavende redaktør: Anders V. Fridberg

Redaktion: Samilla Saldern Agger

Villads Holck Petersen

Osvald Basse Christensen

Korrektur: Klavs Vedel

Layout og tryk: Stibo Complete Oplag: 2.100

Bagsidefotograf: Thomas Albertsen

Illustrator: Louise Clark

Copyright: Indholdet i SOLDATEN kan frit citeres med angivelse af kilde.

Artikler udtrykker ikke nødvendigvis kommunikationsafdelingens eller Værnepligtsrådets holdninger.

Følg SOLDATEN på vores Facebook og Instagram @soldatendk, samt vores Youtube: SOLDATEN

KORT & GODT

Ny aftale gør

det mere attraktivt for soldater at blive i Forsvaret

Forsvaret har afsat 2,2 milliarder kroner til en ny aftale, der skal gøre det mere attraktivt for soldater at blive i tjenesten gennem bedre uddannelsesmuligheder. Aftalen, indgået mellem Forsvarskommandoen og to fagforeninger, giver nuværende og kommende soldater mulighed for at tage en anerkendt uddannelse i det civile med fuld løn efter deres tid i Forsvaret.

Den nye ansættelsesform betyder, at nyansatte konstabler og sergenter får en 10-årig kontrakt, hvor de kan optjene op til to års uddannelse med løn efter fire års tjeneste. De kan også tilkøbe ekstra uddannelsesrettigheder mod en lavere løn og pension.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen fremhæver, at aftalen skal sikre bedre karrieremuligheder for soldater, mens forsvarschef Michael Hyldgaard understreger, at ordningen gør det lettere for Forsvarets ansatte at blive længere i tjenesten, da de ikke skal vælge mellem militær karriere og videreuddannelse. Det kan gøre Forsvaret til en mere attraktiv arbejdsplads og fastholde flere dygtige soldater.

Forsvarsministeriet.dk

Ny aftale: Løn erstatter SU for Hærens sergentelever

Fra 1. maj 2025 kan sergentelever på Hærens Grundlæggende Sergentuddannelse se frem til løn i stedet for SU. Det sker som led i en ny aftale mellem CS og Personelkommandoen, som sikrer eleverne en tidsbegrænset ansættelse med løn i op til 9 måneder, svarende til aflønningen for konstabelelever. Samtidig genindføres et engangsvederlag ved udnævnelse som kompensation for tjeneste og ulemper under uddannelsen.

Aftalen markerer et endeligt farvel til SU, som siden 2014 har skabt ulighed, da sergenteleverne var de eneste på Hærens Sergentskole uden løn. Allerede ansatte elever og dem, der udnævnes i 2025, overgår automatisk til den nye ansættelsesform (K10) med ret til senere lønnet uddannelse. Aftalen gælder ikke for værnepligtige sergentelever. CS kalder det et vigtigt skridt mod en mere fair behandling.

Forsvaret.dk

Forsvarets uddannelser

En anderledes uddannelsesinstitution og arbejdsplads

Med en gennemført værnepligtsuddannelse venter der mange nye uddannelser i Forsvaret. Du kan lige nu bl.a. søge uddannelserne herunder:

Uddannelse

Konstabelelev ved ingeniørregimentet

Kommunikationsgast i Søværnet

Kampinformationsgast i Søværnet

Minedykker i Søværnet

juni 2025

oktober 2026

juni 2025 Efter individuel aftale

juni 2025 Efter individuel aftale

juni 2025

januar 2026 Sirius Patruljefører

Stationsspecialist i Grønland

Flymekaniker i Flyvevåbnet

juni 2025

december 2025

oktober 2025 December 2025

Pilot Afprøvningen lukker, når vi har nok kvalificerede ansøgere August 2026

Læs mere om alle Forsvarets uddannelser på KARRIERE.FORSVARET.DK

SIDSTE MP-ØVELSE INDEN EKSAMEN

MP-ELEVER OPTREVLER ORGANISERET KRIMINALITET PÅ OKSBØL KASERNE

De militærpolitielever, der snart står klar som færdige MP’ere, befinder sig på Oksbøl Kaserne. Her har MP-skolen indrettet en fuldt fungerende politistation, hvor eleverne håndterer anmeldelser, kører vagter og rykker ud til konflikter – præcis som i virkeligheden. I løbet af dagene begynder der at tegne sig mønstre. En seddel fundet i en bukselomme. Et navn gentaget i flere afhøringer. En stak computerskærme i et køretøj stemmer ikke med forklaringen. Bid for bid samler eleverne brikkerne. Uden at vide det er de i gang med at opklare en større sag – én, der vil kulminere i en koordineret udrykning med ransagninger og anholdelser.

INTET BLIVER OVERSET

De blå handsker er trukket på. Skuffe efter skuffe bliver tømt. Uniformsdele, sokker og toiletartikler gennemgås én for én. Lommer vendes, madrassen løftes, lampen tjekkes. MP’erne arbejder i tavshed – systematisk og målrettet. Intet bliver overset. Den ene åbner skabet og gennemgår tøjet stykke for stykke. Så standser han ved skrivebordet og lader hånden glide langs undersiden af bordpladen. Pludselig stopper han. ”Fund!” lyder det. En stor køkkenkniv bliver trukket frem, tapet fast under bordet. På bladet ligger et tyndt lag hvidt pulver.

NÅR

TEORI BLIVER TIL PRAKSIS

SOLDATEN er med på den sidste stationsøvelse for de kommende MP’ere inden eksamen. Øvelsen varer flere dage og foregår på Oksbøl Kaserne, hvor en fuldt funktionel politistation danner rammen om et virkelighedstro træningsmiljø.

”Det er nu, vi kobler teori og praksis sammen,” fortæller seniorsergent Mads, der har undervist på skolen i syv år. ”Alt det politiarbejde, de har lært undervejs – det bliver sat på prøve i nogle større, realistiske scenarier.”

Eleverne møder ind på vagt, besætter stationen og håndterer det, der kommer ind. Nogle sager er simple – andre mere komplekse. Men ingen af dem kender det større billede. Ikke endnu.

Øvelsen er designet, så det hele kan glide som en almindelig MP-station – indtil det langsomt går op for eleverne, at nogle

sager hænger sammen. Her bliver deres evne til at dele information, analysere fund og samarbejde på tværs afgørende.

PEBERSPRAY OG PISTOL

”De bliver undervist i magtbarometret og lærer at bruge de forskellige magtmidler, vi har,” forklarer seniorsergent Mads. ”Men det vigtigste er, at de lærer at tale med folk og forstå, hvornår det er nødvendigt at gribe ind – og hvornår det ikke er.”

Under øvelsen bliver den træning sat på prøve: En beruset soldat nægter at forlade messen. Situationen udvikler sig hurtigt, og flere personer blander sig.

Ager, tidligere sergent i hæren, er en af MP-eleverne på stedet. Efter otte måneders uddannelse står han nu tæt på sin afsluttende eksamen. Han er en del af patruljen, der bliver tilkaldt til messen, da situationen eskalerer, ”Man når ikke at tænke så meget over det – man handler bare på det, man har lært. Vi har vores magtmidler, vi ved, hvordan vi skal bruge dem, og vi ved, hvornår det er nok.” fortæller Ager.

De værktøjer, eleverne bærer med sig, spænder fra peberspray og knippel til håndjern og pistol. Men i de fleste tilfælde er det kommunikationen, der løser situationen.

Men ikke på messen. Her udvikler situationen sig til et slagsmål, hvor flere personer går til angreb på patruljen. MP-eleverne må reagere hurtigt, bruge magtmidler og lægge flere af dem i håndjern.

ET PUSLESPIL AF SPOR

MP-eleverne bliver også kastet ud i en efterforskning af en sag, der vokser sig større og større, for hvert spor de finder.

Selvom sagerne i starten virker adskilte, begynder nogle af dem langsomt at trække tråde til hinanden. Under visiteringer og ransagninger finder eleverne små ledetråde – sedler, genstande og navne, som peger i samme retning.

”Vi har lavet øvelsen sådan, at der er nogle sammenhænge i scenarierne. Det tvinger eleverne til at tale sammen og dele oplysninger på tværs af patruljer,”

– Seniorsergent Mads

En MP-elev finder en håndskrevet seddel med navn, stuenummer og en liste over elektronisk udstyr. Senere dukker en lignende liste op under en anden visitation – denne gang med datoer og et sted skrevet bagpå.

”Jeg fandt noget under en køretøjskontrol – en stak skærme og computertilbehør, som ikke stemte med forklaringen fra føreren. Det viste sig at hænge sammen med en anmeldelse om tyveri, vi havde fået tidligere på dagen,” fortæller Ager.

Flere fund begynder at pege i samme retning: elektroniske varer uden forklaring, sedler med bestillinger, og gentagelser af navne og lokationer.

DEN STORE RANSAGNING

Radiokommunikationen kører i korte, præcise meldinger. På parkeringspladsen foran MP-stationen står eleverne klar – i fuld udrustning, delt op i patruljer og klar til at hoppe ind i deres GD’er.

De sidste dages spor peger mod noget større. Fund af stjålne computere, mistænkelige sedler og gentagelser i afhøringer har langsomt afsløret et mønster. Det, der før virkede tilfældigt, har samlet sig til en sag. Og det kræver handling.

Tre bygninger skal ransages samtidigt. Koordineringen er afgørende.

”Eleverne havde fundet spor i flere sager, som pegede på, at der var noget organiseret i gang – noget med hælervarer og handel internt mellem soldater,” fortæller seniorsergent Mads

Indsatsen bliver sat i gang. Patruljerne rykker ud og spreder sig, præcis som planlagt.

Skabe bliver tømt. Madrasser løftet.

Ved ransagning af tre bygninger bliver én person anholdt i hver. I den ene beslaglægges computere, der matcher en tidligere tyverianmeldelse, og i en anden findes en stor køkkenkniv tapet fast under et bord - med et tydeligt lag hvidt pulver på bladet. Meget tyder på, at der er tale om euforiserende stoffer.

”Det her er det punkt, hvor vi ser, om eleverne kan samle trådene og samarbejde under pres. Og det kunne de,” siger Mads Høj-Nielsen.

Nu er MP-eleverne så klar, som de kan blive. Næste skridt er den afsluttende eksamen – og bagefter venter den røde baret. n

Skrevet af Villads Holck

VERDENS MEST AVANCEREDE KAMPFLY

F-35A Lightning II

F-35 er blandt verdens mest avancerede kampfly. Det kan opdage fjendtlige fly, missiler og mål på jorden på lang afstand – uden selv at blive set. Det er muligt takket være flyets stealth-design og en række sensorer, der arbejder sammen og giver piloten et præcist og detaljeret overblik.

Men F-35 er mere end blot et hurtigt og velbevæbnet kampfly. Det fungerer som et knudepunkt i moderne krigsførelse. Flyet indsamler store mængder data og kan dele information med både landstyrker, skibe og andre fly i realtid. På den måde hjælper det med at skabe overblik og sikre, at de rigtige beslutninger træffes hurtigt.

I stedet for at sende flere specialiserede fly af sted på én mission, kan F-35 ofte løse opgaven alene. Det gør det både mere fleksibelt og mere effektivt – særligt i situationer, hvor tid og præcision er afgørende.

Danmark har bestilt 27 F-35-fly, og indfasningen forløber planmæssigt. Siden de første fire fly ankom til Danmark i september 2023, er der løbende leveret flere. I januar 2025 landede endnu tre fly på Flyvestation Skrydstrup, så der nu er 11 fly i Danmark. Seks fly er fortsat stationeret på Luke Air Force Base i Arizona, hvor danske piloter og teknikere uddannes. Derudover har forsvarsminister Troels Lund Poulsen meldt ud, at Danmark overvejer at anskaffe flere F-35-fly for at styrke kapaciteten yderligere. n

FAKTA:

MODEL: F-35A Lightning II

PRODUCENT: Lockheed Martin

TOPHASTIGHED: Ca. 2.000 km/t

RÆKKEVIDDE: Ca. 2.500 km (kan udvides med lufttankning)

FLYVEHØJDE: Op til 15 km

BEVÆBNING: 25 mm-kanon samt missiler og præcisionsbomber

ANTAL BESTILT: 27 fly – forventes fuldt leveret i 2027

HJEMMEBASE: Fighter Wing Skrydstrup

Kilde: forsvaret.dk

Foto: Forsvaret.dk

SERGENTCITATER

DET ER EN FORNØJELSE AT MODTAGE ALLE JERES SERGENTERS GENIALITETER, MEN HUSK, AT DISSE KOMMENTARER SKAL TAGES MED ET GRAN SALT

DET HER ER IKKE EN FERIE, OG JEG ER IKKE JERES REJSELEDER – SELVOM JEG GODT KUNNE BRUGE

EN CHARTER NU.

Du er den mest gennemsnitlige menig, jeg nogensinde har haft

I har været i felten i én dag og ligner nogen, der har tabt tre verdenskrige.

Det der er ikke sløring – det ligner et mislykket kunstprojekt fra 2.b.

Ik’ munk de høreværn ind i hjernen, I skal også høre mine kloge ord

Du er først gennemblødt, når du har vand i lungerne

DER LUGTER AF LORT STUEFORMAND.

DINE KOLLEGAER SKIDER DIG

OP OG NED AD RYGGEN

Menig med hænderne i lommen.

Sergent:

“Hva’ så, har du lært din lomme at bide negle?”

Menig: ”Hr. sergent, jeg fryser.”

Sergent: ”Mit hjerte er koldere end dine hænder.”

Min bror er hjerneskadet, men han fatter stadig mere end i gør

I MARCHERER KRAFTEDME SOM MIN GAMLE MORMOR

Har du styr på din

“førstehjælp”?

På Junior Medic-uddannelsen følger kursisterne religiøst en bestemt rækkefølge, der skal sikre, at de altid behandler de mest kritiske skader først, uanset hvilken skade patienten har. Derfor følger de denne rækkefølge:

<C> – Critical bleeding: Stop livstruende blødninger først

A – Airways: Sørg for, at luftvejene er frie

B – Breathing: Undersøg og støt vejrtrækningen

C – Circulation: Undersøg blodcirkulation og tegn på shock

D – Disability: Vurdér bevidsthedstilstand og neurologi

E – Exposure: Beskytte patienten mod afkøling

NÅR VIRKELIGHED OG SKUESPIL SMELTER SAMMEN

Tilbage på handlebanen er der behov for to behandlere. En mand arbejder koncentreret på en tilskadekommen pige. Blodet har allerede gennemvædet hendes bukseben. Hans øjne kører frem og tilbage, som om han søger svar i luften. Men der er ingen hjælp at finde. Han roder rundt i sin behandlertaske, tager det ene redskab op efter det andet, men lægger det ned igen. Endelig finder han en rulle gaze og begynder at lægge forbinding.

Musikken buldrer stadig som en aggressiv, pulserende støj. Den lægger sig som en tung dyne over samtalerne og kvæler kommunikationen mellem de to behandlere. Han presser forbindingen hårdt ned mod patientens lår, mærker, hvordan blodet gennemvæder det første lag. Han vikler den tættere, strammer igen. Blødningen stopper.

BEHANDLERENS BIBEL

Én ting er at skulle behandle fiktive skader i sikre omgivelser. En anden ting er

at gøre det under skærpede omstændigheder. Hvordan forbereder man sig bedst muligt på at skulle behandle en kollega i en skarp situation?

For at forberede kursisterne bedst muligt på virkeligheden stresser instruktørerne kursisterne på forskellige parametre. “Vi aktiverer forskellige ’knapper’, som i varierende grad kan stresse behandlerne –for eksempel ved at fjerne nogle af deres sanseindtryk som at slukke lyset, skrue op for musikken eller lade patienten tale et andet sprog,” fortæller kursusleder Lars Eiset

Når omgivelserne bliver uforudsigelige, og stressen er overvældende, er det altafgørende, at kursisterne har noget fast at holde sig til. Derfor spiller algoritmen en central rolle i undervisningen. Det er et kort med en særlig rækkefølge, behandlerne skal følge, når de behandler sårede patienter. På den måde sikrer de, at de behandler de mest kritiske skader først. “Hvis man holder sig til algoritmen, bliver patienten undersøgt i den rigtige rækkefølge og med de rette prioriterin-

ger. Målet er, at den sidder på rygraden, også når presset er størst,” fortæller Eiset.

HANDLEBANENS AFSLUTNING

Behandleren tager det lille kort op af sin brystlomme og lyser på det. Han følger religiøst rækkefølgen, der fortæller ham, hvad næste step i behandlingen er.

Han når endelig ned til sidste punkt på algoritmen. Instruktørens stemme afbryder ham og afslutter handlebanen, og med ét ændrer virkeligheden sig. Patienterne falder ud af deres rolle, og et smil breder sig på deres læber. Behandlerne kan ånde ud. Musikken slukkes. Lyset tændes. Kaosset fordufter og erstattes af lettelse.

I morgen afsluttes kurset med en eksamen, hvor kursisterne skal gennemføre fire handlebaner tilfredsstillende, hvorefter de kan vende tilbage til deres respektive enheder - nu som Junior Medics. n

af Samilla Agger

Skrevet

“Man skal drikke den grønne Monster, inden man skal ud at dræbe. Det her er den rigtige PINF’er-juice (panserinfanteri-juice). Det er den eneste ægte – den klassiske. Når du åbner den, smager det af smøger, hængsel, død og ødelæggelse. Mine yndlingsting i verden. Det er som at blive hakket i hovedet med en feltspade – brutalt, ærligt, perfekt. Der er ikke noget fancy over den, og det behøver der heller ikke være.”

MONSTER ULTRA ROSA:

“Hvis du drikker den her før et delt spring, ender du med hovedet i en vandpyt. Når du så rejser dig igen, er du så sukkersød, at myggene begynder at stikke dig i ansigtet og din gruppefører overvejer, om du skal sendes hjem ”

MONSTER MONARCH:

”En energidrik, der skal pumpe dig op og gøre dig klar til at dræbe, skal ikke have sommerfugle på. Det går ikke. Det her er sådan noget, folk fra Vordingborg kunne finde på at drikke. Det er så tæt på Lolland, at man bare sender de overskydende Monster-dåser derned. Den er som fersken blandet med pesticider. Jeg vil hellere sniffe kaffepulver fra feltrationen end at drikke dette.”

HVID MONSTER:

“Den her dåse skriger, at du tager i swingerklub i weekenden. Det er sådan én, du drikker, efter du er blevet flækket seks dage på øvelse og begynder at overveje meningen med livet. Og så pludselig smager livet lidt okay igen. En af mine favoritter.”

MONSTER BAD APPLE:

“Det føles som en dårlig idé, allerede når du åbner den. Den ser ud, som om den kunne slå en kanin ihjel på 50 meters afstand. Det ligner en pre-workout – i form af depression. Og smagen? Det er som at køre en pibebørste op og ned af halsen. Den her drik er en krigsforbrydelse.”

MONSTER MANGO LOCO:

“Navnet ‘Loco’ passer perfekt, for etiketten er fuldstændig sindssyg at se på. Den smager af morgenmad. Alle er glade om morgenen. Jeg ville seriøst hælde den her i mine CAF-cornflakes – det er bedre end mælk. Det her er den dåse, jeg ville smugle med ud og åbne under en 03-nattevagt i nærsikringen. Den værste vagt. Men alt bliver godt med en Mango Loco.”

MONSTER PIPELINE PUNCH:

“Navnet lyder som en dårlig film, og det passer egentlig meget godt – for det her er rendyrket ydmygelse. Den smager som en alt for gammel gulerod, du har fundet bagerst på tørrestuen. Det her er en no-go.”

MONSTER NITRO:

“Den her er ikke til at tage fejl af. Farven er helt grøn – det ligner noget, Fiona fra Shrek spiser til aftensmad. Det er sådan noget, folk drikker, hvis de har set for meget Tokyodrift og begynder at kalde deres makker ‘bro’ i felten. Den smager ikke grimt, men den smager heller ikke godt. Den er bare... forvirrende. En midterplacering.”

MONSTER ULTRA FIESTA:

“Farverne på den her dåse larmer alt for meget – det er ikke ligefrem en taktisk vinder, hvis du skal ligge skjult i felten. Men den er sukkerfri, og det er faktisk et plus. Især for sådan nogle som mig, der er ved at være oppe i alderen og ikke gider at ryste af sukkerchok. Smagen er helt okay – ikke noget, du skriver hjem om, men den gør jobbet. Jeg kunne sagtens finde på at knappe den op i en femdages kampstilling.”

SOLDATENs SORTE MARKED

SOLDATEN har gjort det nemt at holde styr på, hvad dine feltrationer egentlig er værd. Vi har samlet den officielle bytteguide, så du hurtigt kan vurdere, om din frugtsmoothie er en keeper – eller om du lige er ved at blive snydt for en chokoladebar og ender med en pose sløve rosiner. Byttekurserne er en videnskab i sig selv, men bare rolig – SOLDATEN har lagt kalorierne der, hvor de gør mest gavn, så du slipper for at hive skrive med og på frem i felten for at regne ud, om din buddy makkers tilbud er noget værd.

En favorit i felten – ikke kun fordi den smager godt, men fordi den er alsidig som bare pokker. Smid peanutbutter eller Nutella på, og du har et gourmetmåltid. Dog er den så tør, at du skal skylle hver bid ned med en hel dunk drikke. Alligevel elsker vi den. Den dukker op i rationen som et lille plaster på sjælen, når alt andet er gråt og vådt.

FRUITMINIS

Fruitminis er som en krammer fra barndommen. De smager som noget, din mor ville give dig i madpakken for at redde din dag – og det gør de stadig. Fruitminis smager fantastisk, lidt som frugtvingummi forklædt som ernæring – men du skal æde flere poser, før de rykker på sulten. Derfor får de en lav placering i feltrationens hierarki.

MAKREL/PATÉ

En sand klassiker – for dem, der hader sig selv. Makrel og paté er teknisk set mad, men bruges oftere som byttemiddel eller afstraffelse. Der er altid én, der elsker dem – og det er aldrig dig. Lugten får resten af delingen til at trække halsedissen op over næsen – og dine sergenter til at genoverveje, om du overhovedet skal sendes til HRU eller sergentskolen, hvis du knapper en op. De mætter, men det koster dig din sociale status i delingen.

KAGE

PÅ MISSION BAG FJENDENS LINJER

FRØMÆNDENE FORSVINDER I DYBET

For det blotte øje ser alt sædvanligt ud langs en større havn i Danmark. Solen glimter i vandoverfladen, folk nyder en is, mens en færge glider forbi i horisonten. Men under vandoverfladen udspiller der sig en anden virkelighed. Her bevæger mørke skikkelser sig lydløst gennem det kolde vand. Ingen bobler, ingen spor. Kun mørkegrønne tørdragter, masker og specialudstyr, der sikrer, at de forbliver usynlige. Frømændene er fuld i gang med en mission.

I

SKJUL UNDER OVERFLADEN

Når havoverfladen lukker sig over frømændene, dykker de ned i en farlig verden: En fjendtlig havn, hvor de uden at blive opdaget skal placere overvågningsudstyr på et stedeller sabotere det. Andre gange skal de forberede et angreb.

Lige nu befinder frømændene sig i vandet i havnen. Vi kommer ikke deres identitet nærmere, for alt i specialoperationsstyrkerne er tophemmeligt.

Frømændenes opgave er at bevæge sig fra A til B uden at blive opdaget, navigere gennem det kolde vand og finde en specifik båd i havnen. Skjult under overfladen skal de identificere skibets navn. Selvom de øver i dansk farvand, træner de til noget langt større. ”En typisk opgave kunne være, at vi skal overvåge noget – eller sabotere noget,” forklarer frømanden, som er fire år inde i sin karriere i Frømandskorpset. ”Det kunne være en fjendtlig havn, hvor vi ubemærket placerer udstyr til overvågning. Andre gange handler

Redigeret pga. operative årsager

det om at identificere en båd, hente informationer eller endda forberede et angreb.”

FARLIGE FORHOLD UNDER VANDOVERFLADEN

Vandet kan være mørkt og ubarmhjertigt. Selv en simpel opgave kan udvikle sig farligt, hvis noget går galt. ”Man skal have stor respekt for vandet, for det er et farligt miljø,” forklarer frømanden. Selv under en træningsøvelse kan elementerne blive en reel trussel.

”Man skal have stor respekt for vandet, fordi det er et farligt miljø.”

– Frømand

Der lurer mange farer under overfladen, der kan stå i vejen for gennemførsel af en opgave, og som i værste fald kan føre til en

livstruende situation. “Vi har lært sikkerhedsprocedurer og de grænser, vi kan arbejde inden for på Elevskolen, samt hvorfor det er kritisk ikke at overskride disse grænser,” siger frømanden. ”Det er noget, vi har i rygmarven – vi tjekker konstant vores instrumenter, for hvis vi laver fejl, kan det koste os livet.”

“TRAIN AS YOU FIGHT”

Øvelserne i Frømandskorpset er planlagt med ét mål: at komme så tæt på virkeligheden som muligt. ”Vi arbejder efter princippet ’train as you fight’. Hvis ikke vi træner under de forhold, vi skal kunne operere i, risikerer vi at stå uforberedte, når det virkelig gælder,” forklarer frømanden.

Derfor foregår øvelserne typisk i mørke havneområder, hvor frømændene skal bevæge sig uset gennem vandet og løse komplekse opgaver i kulde og lav sigtbarhed – uden at efterlade spor. Nogle gange handler det om at placere overvågningsudstyr, andre gange om at identificere et skib, alt imens det simuleres, at de er under observation.

”Vi træner i alt fra stærk strøm og lav sigtbarhed til realistiske scenarier med overvågningskameraer og vagter,” fortæller han.

JAGTEN PÅ DEN BEDSTE KASERNE

Hvilket tjenestested er egentlig bedst? Der bliver hvisket og spekuleret i krogene, men nu er det tid til at få svar. Derfor har redaktionen på SOLDATEN sat sig for at undersøge sagen. Vi har sammenlignet de vigtigste parametre for os soldater: Hvem har den bedste CAF, de blødeste madrasser – og hvem serverer de koldeste øl på messen?

I denne omgang retter vi luppen mod Trænregimentet i Aalborg og Vordingborg.

AALBORG: VORDINGBORG

Beliggenhed: Aalborg skyder med skarpt, når det kommer til beliggenhed. Med både McDonald’s, Sunset og Burger King lige i nærheden er det svært at savne noget – især efter en lang dag i felten, hvor alt, man drømmer om, er friture og en sodavand på størrelse med dunk drikke. Og hvis man virkelig skal belønne sig selv og delingen, ligger Jomfru Ane Gade kun en kort bustur væk.

Beliggenhed Vordingborg scorer point på placeringen. Kasernen ligger midt i byen og kun en times togtur fra København, hvilket gør det let at komme både til og fra.

Det er bare en skam, at selve byen ikke har det store at byde på. Der sker ikke meget, og man løber hurtigt tør for nye steder at gå hen.

Til gengæld ligger både Netto og Rema lige i nærheden, så de værnepligtige har adgang til alt det nødvendige: energidrik og snacks.

Stuerne: Her bor man faktisk godt. Bygningerne er ikke ved at falde fra hinanden, hvilket i Forsvars-regi næsten svarer til fire stjerner og minibar.

Man bor på 12-mandsstuer, og selvom det er tæt, giver det en god portion stuehygge og fællesskab. Men så kommer man til bruserne. Og der knækker filmen. For det varme vand er ikke-eksisterende, og du lærer hurtigt, at et

Stuerne: I Vordingborg bor man seks mand på stuerne. Bygningerne er helt udmærkede, og der er adgang til private skabe, hvor man kan gemme de civile ejendele væk – eller bare opbevare sin yndlingssnack uden fare for tyveri.

En klar fordel er, at der er varmt vand i bruserne. Hver gang.

Men der er én ting, der trækker gevaldigt ned:

VÆRNEPLIGTIGE SKAL LØSE SKARPE OPGAVER

Forestil dig, at du for fem måneder siden trådte ind ad hovedporten til kasernen for første gang. Nu indgår du i en operativ styrke, hvor du løser skarpe opgaver som en del af Forsvarets operative beredskab. Dette bliver virkeligheden for Danmarks kommende værnepligtige.

Hvordan kommer den nye værnepligt til at se ud? Hvilke opgaver skal værnepligtige løse? Bliver værnepligtige udsendt? Spørgsmålene er mange og svarene, indtil nu, få. Jan Jørgensen, der arbejder med den nye værnepligt, giver dig her svar på nogle af de spørgsmål, du måtte sidde med.

VÆRNEPLIGTEN FORLÆNGES TIL 11 MÅNEDER

Den væsentligste ændring er, at værnepligten forlænges fra fire til 11 måneder og opdeles i to faser: Fem måneders basisuddannelse og seks måneders supplerende uddannelse og operativ tjeneste. Hvor den tidligere model primært var rettet mod grundlæggende uddannelse til totalforsvaret, rummer den nye model også aktiv opgaveløsning og specialisering i enhedernes funktioner.

Den ekstra måned i basisuddannelsen giver desuden bedre tid til at opbygge færdigheder og mindsker belastningen i hverdagen. Den efterfølgende operative periode giver praktisk erfaring og skaber bedre sammenhæng til Forsvarets operative opgaver.

VÆRNEPLIGTIGE SKAL LØSE SKARPE OPGAVER

Værnepligtige vil fremover indgå i operative opgaver, der både

bidrager til Forsvarets kapaciteter og fungerer som en del af deres uddannelse. Opgaverne varierer alt efter værn og tjenestested og kan eksempelvis omfatte tjeneste i Hæren, ved Jægerkorpsets drone- eller patruljedeling, 1. Brigades kamp- og støttetropper, Søværnets sejlende enheder som gast eller ved Flyvevåbnet som operatør ved den nyoprettede luftværnsmissilenhed. Som noget nyt vil man kunne aftjene en faglig værnepligt, hvis man for eksempel er uddannet som mekaniker, IT-supporter, elektriker eller har en anden erhvervsuddannelse. Efter den fem måneder lange basisuddannelse vil de værnepligtige blive yderligere specialiseret inden for deres enhed og løse opgaver, der svarer til deres kompetencer og placering i organisationen.

VÆRNEPLIGTIGE OG INTERNATIONALE INDSÆTTELSER

Værnepligtige vil også kunne indgå i den operative opgaveløsning uden for Danmarks grænser i rammen af NATO’s kollektive afskrækkelse.

Udsendelse af værnepligtige vil være baseret på frivillighed. I tilfælde af en ændret sikkerhedspolitisk situation vil beslutningen om frivillighed i forhold til udsendelse kunne ændres på grund af en politisk beslutning.

BLIVER VÆRNEPLIGTEN FRIVILLIG?

Frivillighed forbliver et grundlæggende princip – også selvom lodtrækning kan føre til beordret tjeneste. Hvis man bliver ud-

trukket til værnepligt, kan man have mulighed for at vælge, hvor man vil gøre tjeneste – det er muligt at vælge det tjenestested, der passer bedst til sine egne præferencer og motivationer. Som led i moderniseringen af Forsvarets Dag bliver der afsat mere tid til den individuelle vejledning af de unge, så man får et endnu bedre overblik over de mange og nye muligheder og kan træffe et oplyst valg. Det kan være, at man ønsker sig en funktion tæt på hjemmet, at gøre brug af sin faglige uddannelse som mekaniker eller at komme til søs. n

Skrevet af Samilla Agger

Disclaimer:

Den nye værnepligt er i skrivende stund fortsat under udvikling, så nogle detaljer kan ændre sig. Denne tekst er skrevet ud fra den nyeste planlægning, men der tages forbehold for justeringer undervejs.

SÅDAN KOMMER DEN NYE

VÆRNEPLIGT TIL AT SE UD

Med et øget antal værnepligtige, og en længere værnepligtsperiode, øges den samlede kampkraft gennem 6.500 værnepligtige i Forsvaret. Det skaber et øget behov for sergenter og løjtnanter, der i den nye model også bliver værnepligtige.

Få et overblik i forløbet fra menig til værnepligtig løjtnant.

11 MÅNEDERS VÆRNEPLIGT

Forløbet starter med fem måneders basisuddannelse, hvor indholdet varierer på tværs af Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet og Specialoperationskommandoen. Denne periode danner et fælles militært fundament med fokus på grundlæggende færdigheder.

VÆRNEPLIGTIG SERGENT

Ønsker man at blive værnepligtig sergent, søger man det aktivt under værnepligten eller bliver udvalgt. Efter tre til fem måneders basisuddannelse, afhængig af værn, bliver man udtaget til sergentskolen.

Herefter gennemføres en grundlæggende sergentuddannelse, efterfulgt af specialisering og klargøring ved egen enhed.

Efter basisuddannelsen følger seks måneders supplerende uddannelse og operativ tjeneste, som også varierer afhængigt af det værn og den enhed, man har valgt. Her indgår man i enhedens opgaveløsninger og uddannelsesforløb samt løsning af konkrete operative opgaver i Forsvaret.

VÆRNEPLIGTIG LØJTNANT

Værnepligtig løjtnant er en uddannelsesretning, man søger allerede ved Forsvarets dag. Herefter venter en afprøvning, hvor fysiske og kognitive evner testes.

Uddannelsesforløbet varer 12 måneder og omfatter først en periode som menig, derefter sergentelev og til sidst løjtnantselev.

Efter 12 måneder fra værnepligtsstarten står du som leder og fører i din enhed, med ansvar for uddannelse af næste hold værnepligtige. Hele forløbet varer i alt 24 måneder.

Værnepligtige sergenter står for undervisningen i for eksempel gruppen og delingen, hvor de også er fører under operativ indsættelse.

Efter det første år følger 12 måneders operativ tjeneste som tjenestegørende værnepligtig løjtnant i en enhed.

Målet for uddannelsen er det samme som i dag: At kunne uddanne og føre en deling i rammen af et kompagni.

NÅR SERGENTERNE IKKE VED, OM DE SKAL GRINE ELLER GRÆDE

Feltspader

Historier fra værnepligtige, som giver sergenterne noget at tale om efter aftrædelse

Når felthygiejne stikker af

Det var tredje og sidste dag på BSO-øvelse med delingen. Stemningen var træt, men god, og en af de værnepligtige besluttede sig for at tage initiativ til lidt felthygiejne. Hun vaskede sig, skiftede tøj og fik fornyet kampgejsten – en fornuftig beslutning. Men da der senere på natten lød alarm opbrud, blev alt pakket i hast. Delingen rykkede ud, og ingen tænkte videre over, hvad der måske var blevet efterladt i farten.

Først ved tilbagevenden til BSO’et opdagede en sergent noget usædvanligt i skovbunden: en lyserød g-streng. Han holdt den op og spurgte hele delingen, hvem den tilhørte. Langsomt – og med blikket i jorden – trådte den skyldige frem. Hun måtte hente det glemte stykke undertøj foran resten af delingen, mens de øvrige gjorde deres bedste for at holde masken.Sergenten konkluderede, at felthygiejne er vigtigt – men det er også vigtigt at have styr på stumperne.

Debut som skyggekriger

Det var en stille nat i BSO’et. Alle lå og varmede sig i soveposerne efter en lang dag i felten. Trætte, kolde og klar til et par timers søvn. Indtil stilheden pludselig blev afbrudt af et højt brag. Skud rungede gennem BSO’et, og delingen blev revet ud af deres dybe søvn. Halvklædte og paniske kastede de sig i deres nærforsvar og begyndte at åbne ild mod fjenden. Der var bare ét problem: Ingen kunne se fjenden. Indtil NK råber ”HOLD INDE, HVEM F*CK VAR DET?!”

Det viser sig så, at menig Skyggekrigers antasi var løbet af sted med ham, og han åbnede ild ud i ingenting. En klassisk kombination af søvnmangel og paranoia. Resten af natten forløb uden flere hallucinationer, men tilliden til menig Skyggekrigers evne til at skelne mellem virkelighed og fantasi var endegyldigt skudt i sænk.

HAR DIN BUDDY-MAKKER VÆRET UHELDIG I TJENESTEN? SÅ TØV IKKE MED AT SKRIVE TIL VORES INSTAGRAM @SOLDATENDK, OG FÅ DEN TRYKT I BLADET HELT ANONYMT.

KLAR TIL CIVIL

Om lidt skal du aflevere uniformen og ud på den anden side af hegnet. Selvom det ikke er længe siden, du sidst var civil, er der med sikkerhed en del ting, der er røget i glemmebogen. Og efter din værnepligt har du også fået en masse nyt med i rygsækken. Tag de bedste ting med dig ud i det civile liv, og læs vores ”klar til civil”-guide her:

Få styr på skatten

Når din værnepligt slutter, ændrer dine økonomiske forhold sig. For at undgå skattesmæk skal du kontrollere og formentlig rette dit skattekort, så det passer til din nye indkomst.

Hold dig i form

Holdning er at gøre det rigtige, selv når ingen andre ser på. Om lidt er der kun dig selv til at holde styr på din form. Hank op i dig selv, og hold fast i rutinen, så de fire måneders slid ikke går til spilde.

Du kan altid søge tilbage

Det er helt forståeligt, hvis du kommer til at savne uniformen og det militære system. Det er heldigvis aldrig for sent at søge tilbage! På karriere.forsvaret.dk kan du blive klogere på Forsvarets mange spændende uddannelsesmuligheder.

Arbejdsskader skal meldes

Der er ingen skam i at have pådraget sig en skade under sin værnepligt. Det er til gengæld en skam, hvis skaden begynder at drille om ti år, og man opdager, at man glemte at melde det som en arbejdsskade. Tag fat i din talsmand, hvis du er usikker på, hvordan du anmelder en arbejdsskade.

Hold kontakten ved lige

De helt særlige relationer, du får i værnepligten, finder man ikke mange andre steder. Tag dine tætte venner med dig ud i det civile liv, og få planlagt hyggeaftner og genforeningsfester med delingen, så I fortsat kan dele en masse gode oplevelser med hinanden.

Uddannelsesbevis

Du kommer til at modtage et uddannelsesbevis, der beskriver de færdigheder, du har tilegnet dig i netop din værnepligt. Kompetencerne værdisættes ved at oversætte de militære kompetencer til civilt sprog. Husk at bruge uddannelsesbeviset, når du søger arbejde eller uddannelse efter endt værnepligt!

Værnepligtsrådet

Tak for denne gang

Som tjenesten for værnepligtshold februar 2025 synger på sidste vers, kan du forhåbentligt se tilbage på nogle gode og lærerige måneder, hvori du har gjort dig klog på helt nye emner, tilegnet dig helt specielle færdigheder, og lært nogle spændende nye mennesker og kende.

Størstedelen af jer skal tilbage til det civile liv, hvor I vender tilbage til en velkendt hverdag, med ret ryg og masser af gå-på mod.

Nogle af jer har søgt videre i Forsvaret, og kan se frem til at udvide jeres horisont yderligere, uanset om det er til lands, vands eller i luften.

Og så er Den Kongelige Livgarde, der bevogter for den kongelige familie og deres palæer, Hesteskadronen der stadig varetager kongelige eskorter og de værnepligtige i Søværnet, der fortsat holder kursen. Uanset hvilken situation du befinder dig i, ønskes du alt held og lykke frem ad!

Igennem talsmandsordningen er Værnepligtsrådet blevet gjort opmærksom på udfordringerne på jeres tjenestesteder. Vi arbejder målrettet på at løse disse opgaver. Vi har fortsat løftet jeres materieludfordringer som fx udlevering af idrætstøj i korrekte størrelser, og fragmentationsbriller med styrke.

I Værnepligtsrådet har vi haft fokus på at komme ud og besøge værnepligtige på jeres tjenesteder, for at få et endnu bedre indtryk af, hvordan det går rundt i landet samt at styrke vores forbindelser til jer.

Derudover har vi fortsat haft stort fokus på mandskabsbehandling i alle tre værn. Værnepligtsrådet har derudover været med i arbejdsgruppen, der har iværksat den Rekrutterningsdag, som I har deltaget i Skrydstrup.

I forbindelse med det nye forsvarsforlig har Værnepligtsrådet fortsat deltaget i debatten og endda også haft direkte ind-

flydelse i, hvordan den kommende værnepligt (der i øvrigt er lige rundt om hjørnet) bliver udmøntet.

Regeringens udspil til den nye værnepligt indebærer både en ligestillet værnepligt og en forlængelse af værnepligten til 11 måneder.

Vi venter spændt på at se, hvordan det helt præcist kommer til at se ud og, hvilke opgaver værnepligtige landet rundt kommer til at varetage.

Sidst, men ikke mindst, har vi fortsat gået til møder i de forskellige myndigheder i Forsvaret, og været til rådighed for jer på vagttelefonen og over mail. Værnepligtsrådet vil fortsat arbejde for en endnu bedre værnepligt.

Med det sagt: Tusind tak for denne gang. Vi ønsker jer alt det bedste! - Værnepligtsrådet 2025 I

Rådsmedlemmerne

EMIL EIR FREDERIKSEN

HBU hold FEB24

Trænregimentet Vordingborg

Følg os på Instagram

EMMELY SØGAARD HANSEN

HBU hold AUG24

Føringsstøtteregimentet Fredericia

KONTAKT OS

VAGTTELEFON: 32 66 55 50

Postadresse:

THOMAS PEDER ALBERTSEN

HBU hold FEB24

Trænregimentet Aalborg

Værnepligtsrådet

@vaernepligtsraadet

VPL-KTP-Vaerne@mil.dk

A.H. Vedels Plads 12, 1439 København K vaernepligtsraadet.dk

NYE VEJE VENTER

Efter måneder med kamera i hånden og skrive med og på i brug overlader vi nu opgaven til nye kræfter. Redaktionen har sat det sidste punktum og glæder sig til at følge de historier, der venter forude.

GOD VIND FREMOVER! VILLADS, OSVALD OG SAMILLA.

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.