Page 1

September nr. 7 • 2013

EOD

– Explosive Ordinance Disposal

Den værnepligtiges første dag En anderledes værnepligt Test af fire geværer 1 soldaten Nr. 7 • 2013


Kolofon

> Leder

Første måned som værnepligtig er overstået

Udgiver: Forsvarets Kommunikationsafdeling Danneskiold-Samsøes Allé 1 1434 København K e-mail: vpl-soldat02@mil.dk telefon: 3266 5558 Ansvarshavende redaktør: Vickie Lind Redaktion: Mikael Langkilde Fangel Michelle Berg Nielsen Korrektur: Klavs Vedel Layout og tryk: Rosendahls - Schultz Grafisk a/s Oplag: 4.750 Copyright: Indholdet i Soldaten kan frit citeres med angivelse af kilde. Artikler udtrykker ikke nødvendigvis Kommunikationsafdelingens eller Værnepligtsrådets holdninger.

Du har kæmpet dig igennem din første måned som værnepligtig og er begyndt at kunne slappe lidt mere af i tjenesten. Der er sket store forandringer: du er begyndt at vænne dig til den anderledes tone og har lært, hvor meget kammeratskab kan betyde allerede nu. At tempoet skal sættes op, og tingene skal gøres hurtigere er bare blevet en del af hverdagen. Grænserne for, hvad du troede var muligt, er blevet rykket betydeligt allerede på denne første måned. Du stiller ikke længere spørgsmålstegn ved, at man kan nå at skifte fra den ene uniform til den anden på kun fire minutter, og ved at støvlerne skal skinne og glimte som bare fanden. Det er ikke kun jer, der har haft travlt. Redaktionen her på SOLDATEN har også haft fløjtende travlt i denne måned. Vi har været rundt og besøge alle jer for at fortælle kort om, hvem vi er, samtidig med at vi har skrevet denne udgave af bladet. For en sikkerheds skyld får I lige en repetitionslektion. Vi er to værnepligtige, der skriver bladet SOLDATEN, og vi er åbne over for forslag til kommende blade og modtager også gerne ris, ros og andet. Synes du allerede, det er super spændende at høre om forsvaret og fortælle dine venner og familie om det, så kan pladsen på SOLDATEN blive din, når værne-

Striber

2 soldaten Nr. 7 • 2013

pligten er slut. Du kan læse mere om, hvordan du får jobbet som værnepligtig journalist inde i bladet. Vi prøver i denne måneds udgave af bladet at sætte dig lidt ind i, hvordan forsvaret kan se ud efter endt værnepligt, og giver dig et billede af hverdagen for en EOD’er. Alt vel med jeres værnepligt! Redaktionen Michelle og Mikael


En anderledes værnepligt 14-16

4-5 Helena Storms dagbog 6-8 Maritime Force Protection

9 Job på SOLDATEN 21-23 E  OD

10-11 Sergentcitater 12-13 Våbentest 14 Boganmeldelse 15-17 En anderledes værnepligt

18-19 Update 20 Kom i form 21-23 EOD – explosive

ordinance disposal

24-25 Fun facts om firmagear 26-27 Værnepligtsrådet 28 Vedl. af dine støvler 29 Hørt på messen 30-31 Udd. Guide

10-11 P  å skydebanen

soldaten Nr. 7 • 2013 3


Mandag d. 4. Aug. Jeg sidder i toget på vej til Slagelse Antvorskov kaserne. Jeg ved, at jeg skal bruge de næste 4 mdr. af mit liv der, og at der ikke er er så meget hip som hap i forsvaret. Linjen er lagt, og jeg skal nok ikke forvente, at det bliver det samme, som jeg kommer fra, nemlig højskole. På højskole er der både plads til sang, kultur, og en sød roomie. En roomie? Hmm gad vide hvor mange jeg skal bo på stue med. Jeg har før været på en kaserne, der boede man 12 på en stue, skal vi også det her? og hvilke piger vælger at tage i militæret? Er det piger ligesom mig? Eller skal man have store tatoveringer, kort hår og bænke 70 kg for at komme i militæret? Jeg har styr på hele turen til Antvorskov kaserne, og det er tydeligt, at det har resten af de unge mennesker, der sidder i toget også. Da vi ankommer til stationen, står der en masse folk i uniform. ’’Henter de os allerede her?’’ Ja det gør de, for de peger os i retning af nogle lastbiler, som vi skal sidde omme bag i. ’’Sæt jer ind i last­ bilen, spænd jer fast, og sid stille, og dig dér, til ham der sidder helt fremme ved lastbilens styrehus, den knap dér, trykker du kun på, hvis der er en, der falder ud, er du med? Vi stopper meget hurtigt, og det er kun, hvis der er nogen, der falder ud’’ Han snakker i en meget bestemt tone, ligesom jeg havde forventet. Nu er vi på vej til Antvorskov Kaserne i sådan en lastbil, jeg indtil nu kun har set i film. Jeg sidder og snakker med pigerne, der sidder ved siden af mig, og de har tilsyneladende heller ikke flere erfaringer indenfor ’’soldat’’, end jeg har. Da vi ankommer bliver vi vist hen til en rød dør, og der står to militær folk og venter på os. ’’Alle dem der skal af­ tjene værnepligt ved HESK skal fortsætte ad den røde linje’’ bliver der sagt. ’’Navn?’’ bliver jeg spurgt om, ’’Helena Storm’’ svarer jeg, og jeg bliver vist hen ad den blå linje. Okay, det her er da meget let, jeg skal bare fortsætte ad den blå linje, så kommer jeg til en læge, der spørger, om jeg stadigvæk er rask og uden skader. Jeg svarer ja og går videre indtil den næste mand, som spørger efter mit kørekort, syge­sik­ rings­kort og stamkort. Herefter bliver jeg vist ned på sidste stolerække, som betyder, at jeg er en del af 3. Del. Her sidder der allerede fem piger. Pigerne virker rigtig søde, og trods min forventning, er de ikke korthårede eller fyldt med tatoveringer. Vi sidder og snakker lidt om vores forventninger til vores næste tid, og hvordan man skal gøre honnør. Ingen af os aner noget om det, men vi er spændte på at skulle stå i uniform og gøre honnør. Der kom­ mer en sergent hen til os og beder os om ikke at gøre honnør, da vi hverken har uniform på eller ved, hvordan man rigtig skal gøre det. Vi bliver lidt forlegne. Følelsen af at sidde og være hel grøn indenfor et område og bare gøre noget, man ikke rigtig ved, hvad betyder, eller hvilken ære der ligger i det. Sergenterne der står bag os, har sikkert også tænkt; ’’Hvor værnepligt-agtigt at snakke om sådanne ting. Når man er sergent er det jo blot en del af ens arbejde, og en hel normal hilseordning i hverdagen. Efter et lille stykke tid bliver vi på en fin lige række vist ned til det hus, hvor hele 3. Deling skal bo. Vi bliver kaldt ind til sergenten fire ad gangen, hvor han spørger efter efternavn. Jeg bliver glad, for jeg vil da gerne kaldes ved mit efternavn, det er jeg også vant til. ’’Efternavn?’’ spørger sergenten. ’’Storm’’ svarer jeg. ’’Nå det er da et fedt efternavn, du skal hedde Dalum.’’ ’’Af hvad skal jeg hedde?’’ ’’Ja det hedder den by, du kommer fra?’’ siger han. ’’Ja den hedder Dalum, er det mit navn fra nu af ?’’ spørger jeg. “Ja” svarer han, og viser mig hvilken stue jeg skal bo på. Kort efter skal vi ud og øve eksercits. Sergenten, der øver med os, virker meget flink og pædagogisk, ’’bliver han ved med det mon?’’ spørger jeg mig selv. Der kommer nogle forskellige sergenter og retter på os og viser os,

4 soldaten NR. 7 • 2013


Helena ”Dalum” Storm

hvordan man; giver vagt, står ret, står rør, vender højre, samt vens­ tre også oooomkring. Vi får øvet lidt, og inden vi ser os om er kl. 12 og alle er kommet. Vi skal ind i et lokale og have præsenteret vores deling samt vores de­ lingsfører. Mange af sergenterne har vi allerede stiftet bekendtskab med, da vi øvede eksercits, og de forekommer derfor genkendelige, dog er vores oversergent ikke kommet endnu, så ham møder vi først senere. Efter denne lille fremvisning får vi snakket om vores forventninger til de kommende fire måneder, og jeg fornemmer, at jeg har de samme forventninger som resten af 3. Deling. Efter denne time skal vi hen og hente tøj, tasker, støvler og alt påklædning, der hører til en soldat. Det hele kører på et samlebånd, det er tydeligt at mærke, at det ikke er første gang, Antvorskov kaserne får værnepligtige ind. Først skal vi prøve støvler, dernæst sokker, så bælte, hjelm, taske, sovepose osv. Der er rigtig mange ting, der skal pakkes, og heldigvis skal vi ikke bære alle tingene med tilbage, for der er godt nok mange ting. Der kommer en lastbil, som kører vores ting hen til vores hus. Da vi ankommer til huset, skal vi have tingene ud i ordnet ræk­ kefølge, alle sække skal stå på linje, alle rygsække skal stå på linje, og alle sportstasker skal stå på linje. ’’Det er ikke et højskoleophold, I kan ikke bare smide tingene omkring jer’’ bliver vi mindet om. Herefter kontrollerer vi, om vi har fået alle vores ting, det er vores oversergent Chi, der gennemgår alle vores ting sammen med os. Han virker dog en smule mere stringent, end de andre sergenter, men han er om ikke andet også oversergent, og virker også til at have nogle års erfaring bag sig, så han ved godt, hvordan han vil have tingene. Hvis vi skal spørge ham om noget, skal vi sige; ’’Hr. Oversergent, anmoder om at stille et spørgsmål?’’ og herefter kan man spørge, hvis han giver tilladelse til det. Der er godt nok nogle ting, jeg skal vende mig til herinde. Langt om længe har vi kontrolleret, om vi har alle vores ting, og må tage vores tjenesteuniform på. Vi skal nu hen til aftenappel, hvor vi slutter dagen i dag. Til appel viser kaptajnen, hvordan man får sin baret til at sidde bedre, for når en baret er ny, sidder den mere eller mindre som en kokkehue, og det skal den ikke. Vores sergenter havde også været gode til at give udtryk for, hvordan de synes vores baretter sad. ’’Nu skal I se her livkompagni, jeg finder lige en baret, der sidder mere end ualmindeligt dårligt’’, han tager en baret fra en pige, dypper den i den spand vand han har medbragt. ’’også vrider i den lige, så det værste af vandet kommer ud af den, også tager i den bare på og former den’’. Pigen ser ikke himmelhvid henrykt ud for at få en våd baret på, og det drypper også ned i panden på hende. ’’Hvis I gør det i aften, sidder den allerede meget bedre i morgen’’ siger han. Appellen er slut, vi marcherer hjem til vores hus, træder af, og kan forberede os til i morgen, hvor vi ikke må sætte noget ur, sergenterne skal nok komme og vække os, og så var det sidste dag hvor vi havde make-up, piercinger, ørestikker eller noget som helst på af dette. Inden jeg går i seng, ligger jeg og pigerne og snakker, jeg skal nok få nogle gode dage herinde, og pigerne virker til at være kanon, vi skal nok få en god tid herinde. Jeg ligger og tænker, alle de stillinger, sergent, oversergent, premierløjtnant, kaptajn og det skal jeg kunne se, ud fra deres skuldre. Inden jeg lukker mine øjne, gruer jeg ved tanken om, hvordan de vil vække os i morgen.

soldaten NR. 7 • 2013 5


Hjemmeværnsflotille 201 MFP

Enhed – Marine Force Protection Hjemsted – Flådestationen Korsør Opgaver – overvågning, bevogtning og støtte til det øvrige lokalforsvar og til det civile samfund. Hvis et fuldtidsarbejde som soldat i det danske forsvar ikke ligger i dine fremtidsplaner, men du har fået smag for livet i uniform og gerne vil have endnu flere udfordringer, så er der muligheder. Hjemmeværnet tilbyder mange forskellige uddannelser. Du kan blandt andet udvide dine grønne færdigheder med nogle blå og blive en del af Marine Force Protection. Her på redaktionen har vi været med ude og se hvordan de arbejder. Deres primære opgave er maritim bevogtning af militære eller civile skibe i havn eller skibe der ligger for anker, og det er både nationalt eller internationalt. Marine Force Protection (MFP) bliver også indsat af Søværnet til bevogtnings- eller sikringsopgaver for Kongeskibet på togt, ved store internationale flådeøvelser og ved besøg af udenlandske flådefartøjer, i danske havne. Som en del af totalforsvaret er MFP også med i beredskabet ved katastrofer, eftersøgninger, terrortrusler mm.

6 soldaten NR. 7 • 2013


Michelle Berg

Enhederne løser desuden opgaver for politiet, når de skal på patrulje for at kontrollere, at reglerne overholdes til søs, eller hvis sikkerheden ved f.eks. en byfest skal styrkes fra vandsiden. Marine Force Protection består af flere enheder, der er placeret rundt i landet. Enhederne er hovedsageligt opstillet ved Søværnets Operative Kom­mando i Århus, ved Køge og ved flådestationerne i Frederikshavn og i Korsør, hvor den enhed, vi har fulgt, hører hjemme. De er dog så fleksible, at de med kort varsel kan indsættes til opgaver overalt i Danmark.

mange unge mennesker i lige præcis denne meget populære enhed, og de regner med at have flotillerne fyldt op i 2014.

Ikke overbevist? Vi har talt med en tidligere soldat fra hæren, om nu at være i hjemmeværnet Tidligere konstabel i forsvaret Rasmus ’Krykke’ Krogsøe på 24 år er en af de unge mænd, der er i MFP. Han bor i Odense og er med egne ord ”inkarneret fynbo”. Vi satte os ned med

ham for at tale om hans tid i forsvaret og skiftet til hjemmeværnet. Siden han blev 18 i 2007, har Rasmus været klædt i camouflage. Da startede han som værnepligtig i Varde (DAR), og efter tre gode måneder der, blev han sendt af sted på sergentskole. Der opdagede han dog hurtigt, at han ikke helt hørte hjemme. Han følte sig for ung og uerfaren i systemet til at gennemgå mellemlederuddannelsen. I stedet søgte han tilbage i HRU

MFP råder over våben (M/9/11 og snart TMG), natobservationsudstyr, kommunikationsmateriel, mobile kommandostationer og hurtigtgående gummibåde, med bl.a. GPS og sonar. Som en del af hjemmeværnet har du mulighed for at bygge videre på de kompetencer, du har fået gennem din værnepligt, og for stadig at komme ud og blive beskidt og våd i godt selskab, selvom du måske vælger at tage tilbage på skole og læse videre. I MFP tages opgaverne seriøst, og der er et godt sammenhold. Der er

soldaten NR. 7 • 2013 7


(hærens reaktionsstyrkeuddannelse) i Varde for at tilegne sig noget mere erfaring og nyde drengerøvslivet som soldat. I august 2009 blev han udsendt til Kosovo på Hold 21 som kører for LMT (Liaison Monitoring Team). Her kørte han rundt i seks måneder i de fattigste områder, hvor serberne og albanerne boede dør om dør, og talte med talsmændene fra de forskellige byer. Efter Kosovo fik han en K35-kontrakt med TGR Fredericia. 364 dage efter han var kommet hjem fra Kosovo, blev han sendt af sted igen, denne

gang til Libanon på Hold 4. Efter seks måneders mission, lige inden Hold 5 skulle overtage og sende dem på en velfortjent ferie, blev det meldt ud, at der manglede to soldater på næste hold, og Rasmus meldte sig som en af dem. Efter otte dages pause i Danmark tog han tilbage til Libanon, hvor han i øvrigt blev udnævnt overkonstabel, og der var han i yderligere fire måneder, inden holdet blev lukket ned, og soldaterne blev sendt hjem. Imens Rasmus havde været i Libanon var der dog sket det, at hans HQ (TGR) var blevet nedlagt, og han blev i stedet sendt til IGR Skive. Der var han i et halvt års tid, inden han besluttede sig for at opsige sin kontrakt med forsvaret. ”Jeg ville ikke risikere at blive flyttet igen, noget der ikke er unormalt i forsvaret, jeg vil være tættere på sin familie og mine venner” fortæller han. Men når man har været soldat i fire år, kan det være svært at lægge det fra sig igen, og i oktober sidste år fik en af Rasmus’ venner ham overtalt til at søge ind i et hærkompagni i hjemmeværnet. ”Det var egentlig fint nok, men gennemsnitsalderen var for høj, så jeg søgte om at blive flyttet til et sted med flere folk på min egen alder” siger Rasmus. Han fandt en enhed med en lavere gennemsnitsalder og sendte papirerne om at blive flyttet. For et par måneder siden lykkedes det så for ham at blive optaget i flotille 201 MFP. Med den erfaring, han allerede har fra forsvaret, vil han gerne have lidt mere ansvar nu og er i gang med at

8 soldaten NR. 7 • 2013

blive kørt op som NK i den deling, han er i nu. Han skal på Alment Befalingsmandskursus og sigter efter at starte med at blive korporal. ”Det jeg synes er fedt ved hjemmeværnet er alsidighed, at folk er forskellige og har forskellige kompetencer, og at man lader folk, der ved, hvad de foretager sig, udføre opgaverne. Vi supplerer hinanden godt, og der er altid en god, venskabelig tone” fortæller han. Den unge fynbo er rigtig glad for skiftet til MFP og for kombinationen af det blå og det grønne. ”Selvfølgelig savner jeg forsvaret, men det er vigtigt for mig at få en civil uddannelse” fortæller han. Når han ikke er ude og lege med gutterne fra MFP, uddanner han sig som tømrer på EUX. Det er en uddannelse, han gerne vil udbygge til arkitekt eller bygningskonstruktør på et senere tidspunkt. ”Men med sådan et spring, fra skovbund til skolebænk er det godt at have hjemmeværnet. Så kan man komme ud og lege lidt grønt, når man savner at være soldat” siger han og smiler. Nogen mener måske, at det er spild af tid at arbejde ulønnet. Man kan også vælge, at se på det sådan, at man får en masse fede oplevelser, kommer ud at sejle og skyde og får en masse gode kammerater - helt gratis…


Journalist på SOLDATEN fra december? Har du modet og evnerne til at skifte geværet ud med en kuglepen? Har du lyst til at opleve en anden side af forsvaret? Så har vi jobbet til dig! SOLDATEN søger to nye journalister blandt jer værnepligtige, der skal aftrædes til civil igen. Vi tilbyder, at du kan blive i forsvaret i syv måneder mere i en stilling som værnepligtig, hvor du kan prøve kræfter med en kort journalistisk karriere.

SOLDATEN kan tilbyde: • En ny indgangsvinkel til forsvaret, der er unik i forhold til andre steder i systemet • Samme ansættelsesforhold som i værnepligten • Et enkeltværelse på den smukke Marinestation Holmen i København • Arbejde, som normalt foregår i civil beklædning • Eget kontor • Balkan-uniform, flere støvler og endnu flere T-shirts

Vi forventer, at du… • Har gode skrivekundskaber • Forstår at opsnuse ”den gode historie” • Har en åben personlighed og gåpåmod • Er ansvarsfuld, også uden opsyn • Kan finde ud af at tage billeder Lyder det fristende? Så smid en ansøgning af sted til os, hvor du fortæller lidt om dig selv og om, hvad du har lavet ud over værnepligten. Vi ser meget gerne, at du medsender en side, hvor du beskriver en dag i felten, en adventuredag, eller hvad du nu finder interessant – skriv frit fra leveren. Du må meget gerne supplere med et billede af dig selv samt nogle andre fotos, der viser dine fotografiske evner. Send en mail med din ansøgning til soldatenmail@gmail.com ASAP. Hvis I har spørgsmål, kan I ringe på tlf. 32 66 55 54 / 32 66 55 58 – vi svarer på alle henvendelser!

soldaten NR. 7 • 2013 9


> Sergentcitater

menig, mens han stirrer Sergent fra GHR til en iges underarme, der er overrasket på den men r mishandlet dig?” komplet blå: ”Hvem ha rgent”. “Tja... feltøvelsen, hr. se e sagt, at I skal tage fra Sergenten: “Har jeg ikk ?!” albuer måske hjelm på med ansigtet? Har dine

halter lidt. Sergent fra GHR: “Du ud. Det ser fandeme dumt hest, Hvis du havde været en havde jeg skudt dig!”

d nu være med at Sergent fra GHR: “Og la DØ! Det kaldes falde ned ad trappen og t koster penge!” en arbejdsskade, og de

i er ikke dus, Sergent til menig: ”V res mor eller før jeg har kneppet de søster!”

Sergent fra JDR har rd: et alternativt huskeo De tre L’er n! – Lyt, lær og luk røve

10 soldaten Nr. 5• 2013


menige: Sergent fra JDR til sine ærer jeres læber ”Hold kæft, eller jeg sk røven på jer.” af og stopper dem op i

k, Sergent fra GHR: ”Hus n af at der er lys for ende n også tunnelen, men der ka godt komme et tog.” art skal a GHR, der sn fr t en g er rs ve En O sine barn, taler med et. have sit første n ø n åbninger til k rh fo m o e ig men dreng og min en er t te ri o ri p ige kig“Min 1. pige.” De men en er t te ri o . ri 4. p t på hinanden d n ru e d en tå oritet ger ufors rklarer: “2. pri fo n te en g er tet rs Ove ng og 3. priori re d et p p a ic d n er en ha dreng.” er en dødfødt

R: Sergent fra DA t, em ”Hvis det er n ” er det forkert.

menig: Oversergent fra GHR til ?” “Kan din fisse bide negle hm, nej Uforstående menig: “Ø Hr. oversergent.” hænder Oversergent: “Så få de op af lommerne, nu!”

ra søværnet MP-sergent f vagt: er til menig und e fjenderne r a b r e d l o h i ”V r.” væk og hygge

soldaten Nr. 5 • 2013 11


Våbentest Her på SOLDATEN har vi været ude og prøve at skyde med nogle af de forskellige geværer, som forsvaret har brugt tidligere og bruger i dag. Som et dejligt afbræk fra vores pressede orienteringsrunde (hvor vi var ude at fortælle jer om, hvad vi laver) kørte vi tirsdag d. 13. august til Hærens Kampskole for at mødes med seniorsergent og våbenspecialist Rasmus Askov. Da

vi ankom, havde han allerede fundet våbnene frem. Det drejede sig om fire forskellige typer: Garand-geværet, der er det ældste af dem, vi fik mulighed for at prøve, og som i øvrigt var Rasmus’ eget, da der ikke er mange af dem tilbage i forsvaret. Så var der M/75, der blev brugt i det danske forsvar indtil omkring 1995-96. Der var det våben, I nok kender bedst, nem-

lig M/95, der er det våben, de fleste værnepligtige får, og til sidst det ’nye’ M/10, der bliver udleveret til nogle konstabler i Danmark og alle soldater, der bliver udsendt.

Garand (M/50)

M/75

M/95

Udviklet – i Amerika 1936, indført i det amerikanske forsvar i slutningen af 30’erne. Kom til Danmark i 1950, deraf navnet. Kaliber – 7,62 mm (M48), civilt kendt som 30-06. Anvender laderammer med plads til 8 patroner i stedet for magasiner. Vægt uden ammunition – 4,8 kg. Vægt med ammunition – 5,05 kg. Længde – 110,6 cm. Mundingshastighed – 830 m/sek. Anvendt som primært våben indtil M/75 blev indført.

Udviklet i slutningen af 50’erne af tyskerne, indført i forsvaret i Danmark i 197 5, men brugt i hjemmeværnet siden 1966. Kaliber – 7,62 mm NATO. 20-skuds-magasiner. Vægt uden ammunition – 4,9 kg. Vægt med ammunition – 5,5 kg. Længde – 102 cm. Mundingshastighed – 790 m/sek. Anvendt frem til 1995-96.

Oprindeligt udviklet i slutningen af 50’erne (kaldet M16), indført i USA i start 60’erne og i Danmark, som i måske efterhånden har fanget systemet med, i 1995. Kaliber – 5,56 mm 30-skuds- magasiner. Vægt uden ammunition – 4,2 kg. Vægt med ammunition – 4,55 kg. Længde – 100 cm. Mundingshastighed – 935 m/sek.

12 soldaten NR. 7 • 2013

Efter en omskoling til våbnene tog vi på skydebanen, og ud fra den erfaring kommer en anmeldelse af de forskellige geværer.


Michelle Berg og Mikael Fangel

Redaktionens anmeldelse:

M/50: Mikael En hidsig fisker, der ikke er bange for at slå fra sig. Michelle En lækker mormor med ben i næsen. Blev indkøbt til vores soldater i Jugoslavien, og de første, forsvaret fik, var på ’prøve’, da man ikke vidste, om man ville have flere af denne type. Som I kan tænke jer til, blev soldaterne glade for våbnet, og det er det våben, som I værnepligtige stadig bruger i dag. Nogle af jer har måske en M/96 (karabin), fordi armene er lidt kortere, men princippet i de to våben er det samme, bortset fra den justérbare kolbe og den lidt kortere pibe på 96’eren.

M/10

Her bliver man snydt. M/10 blev nemlig ikke, som navnet antyder, indført i 2010, men i 2011. Hvorfor vides ikke. Kaliber – 5,56 mm 30-skuds-magasiner. Vægt uden ammunition – 4,6 kg. Vægt med ammunition – 4,95 kg. Længde med kolben trukket ind – 82 cm. Længde med kolben trukket ud – 90 cm. Mundingshastighed – 898 m/sek.

M/75: Michelle En halvt slidt, men hidsig pige, der kræver en ordentlig luffe. Mikael En temperamentsfuld kvinde, der med glæde deler lussinger ud og i ny og næ kan give en et blåt øje, hvis man ikke holder ordentligt fast.

M/95: Michelle En gennemsnitlig flot tøs med standardkvalifikationerne i orden. Og så heller ikke mere end det. Mikael En lang popdulle, der har, hvad der skal til for at score, men så heller mere.

M/10: Mikael En ung pige, der rammer plet. Michelle En hidsig lille kælling. Hun er lækker og hun ved det, og hun nedlægger sit bytte uden problemer.

Redaktionens bedømmelse ud af 6 Garand M/50

M/95

Rekyl: 3

Rekyl: 5

Betjening: 5

B tjening: 6

Samlet bedømmelse: 6

Samlet bedømmelse: 5

M/75

M/10

Rekyl: 3

Rekyl: 5

Betjening: 2

Betjening: 6

Samlet bedømmelse: 3

Samlet bedømmelse: 6

soldaten NR. 7 • 2013 13


Michelle Berg

Boganmeldelse:

Patruljetur til helvede DEN 5. SOLDAT (SOLDIER FIVE) – Den sande historie om BRAVO TO NUL-missionen. Forfatter: Mike Coburn Udgivelsesår: 2004

En fantastisk spændende beretning om en SAS-patruljes hemmelige mission bag fjendens linjer i Irak under Golfkrigen i begyndelsen af 90’erne. Det er en af de mest kendte historier om mod og overlevelse i moderne krigsførelse. Bogen er skrevet af en af de mænd, der var med på BRAVO TO NUL-missionen, og det er hans fortælling om, hvad der foregik, efter patruljen blev sat af langt inde i fjendeland. ”Sent om aftenen i januar 1991 befinder otte elitesoldater sig langt inde på irakisk territorium. Deres opgave er at sabotere irakernes kommunikationslinjer og finde og destruere mobile Scud-missilramper. Men fra første færd regner problemerne ned over patruljen. De bliver pludselig fanget i en krydsild med irakiske soldater, og på flugten mod den syriske grænse bliver gruppen split-

14 soldaten NR. 7 • 2013

tet. Tre soldater bliver dræbt, en slipper væk, og fire bliver taget til fange. Mike Coburn er en af dem. Mike Coburn bliver underkastet det ene forhør efter det andet. Og de irakiske soldater tager alle midler i brug for at få ham til at afsløre missionen. Mike er på dødens rand, men formår trods hårrejsende tortur ikke at knække sammen. De eneste oplysninger, han giver, er: Navn, rang og nummer…” Da jeg først havde åbnet den her bog, slap jeg den faktisk nærmest ikke igen, før jeg havde læst den færdig. En velskrevet beretning om en mission, der gik helt galt, om et system, der lod soldaterne i stikken, og om hvordan nogle af elitesoldaterne alligevel formåede at komme hjem i live. Man behøver ikke at kunne lide at læse for at blive grebet af denne bog.

Den suger dig ind i en verden fyldt med adrenalin, og du kan nærmest høre kuglerne flyve om ørene på dig.


Michelle Berg

En anderledes værnepligt Når du tænker værnepligt, er det formentligt hæren, flyvevåbnet og søværnet, der kører gennem dit hoved. Men faktisk er der en fjerde mulighed. Man kan også aftjene værnepligt i Beredskabsstyrelsen.

Værnepligtige i Beredskabsstyrelsen minder meget om værnepligten andre steder. Man bor på kasernen sammen med sine kammerater, man står tidligt op, og befalingsmændene holder stueeftersyn og mikrotræning på stuerne, inden dagen kan begynde. Derefter stiller de værnepligtige op på gangen og bliver sendt ud til dagens opgaver. På samme måde som alle jer har de værnepligtige, vi var ude og besøge, været til forsvarets dag for at trække nummer. Hvor I valgte hæren, søværnet eller flyvevåbnet, valgte de at gå en anden retning i forsvaret. For at kunne gøre det, er det et krav, at man har B–kørekort (personbil). Kravet skyldes, at Beredskabsstyrelsens vær-

nepligtige også får stort kørekort og bliver omskolet til at køre alle deres køretøjer, også med udrykning. I de første seks måneder bliver de værnepligtige undervist i 11 forskellige fag. Indsatsfagene Brand, Redning, CBRN (kemisk, biologisk, radiologisk og nukleare indsatser), Kommunikation og Førstehjælp giver dem kompetencer, som sætter dem i stand til at betjene materiel og forstå de metoder og teknikker, der anvendes under indsatser. I de øvrige fag får de kompetencer til at kunne løse den brede vifte af opgaver, som Beredskabsstyrelsen varetager i forbindelse med udrykningsvagterne.

Værnepligtige i Beredskabsstyrelsen gennemgår en grundig beredskabsfaglig uddannelse, der gør dem i stand til at indgå i det daglige beredskab på et af Beredskabsstyrelsens beredskabscentre. De værnepligtige deltager i Beredskabsstyrelsens hjælp til de kommunale redningsberedskaber, politiet og andre myndigheder på lige fod med andre. Det kan for eksempel være i forbindelse med olieudslip. Det sker engang imellem i Danmark, og når det gør, bliver de værnepligtige kaldt ud for at hjælpe med opsamling og oprydning. Også ved oversvømmelser bliver de indsat, da beredskabets udstyr kan flytte rigtig meget vand i forhold til, hvad de kommunale brandstationer kan, med det udstyr de råder over.

soldaten NR. 7 • 2013 15


Som led i den nyligt vedtagne politiske aftale om redningsberedskabet er værnepligtsuddannelsen omlagt fra seks til ni måneder. De første værnepligtige er fra 2. maj 2013 i gang med den nye uddannelse.

at råbe, eller i nogle tilfælde bare ved at lave små bevægelser. Ved at rykke rundt på censorerne, til lyden stemmer overens, kan man finde ofrenes præcise placering, selv langt under murbrokkerne.

I løbet af de ekstra tre måneders værnepligt bliver de uddannet i USAR, Urban Search and Rescue.

Her fra SOLDATEN var vi ude at overvære deres undervisning med denne slags udstyr, og det var betryggende at se med egne øjne, at den slags udstyr findes og fungerer, men også at de unge mænd og kvinder, der skal være klar til at træde ind i skarpe situationer, faktisk er utroligt engagerede i det, de laver. De er dygtige og professionelle, og når man observerer dem have undervisning, er der ikke nogen tvivl om, at de brænder for det, de laver. De fleste af dem, vi spurgte, ville også gerne fortsætte i det karrierespor, og det kan man altså godt forstå. Med de kompetencer, du får pakket i rygsækken under din værnepligt, er det oplagt at blive i systemet. De er uddannede brandmænd og

USAR-uddannelse gør de værnepligtige i stand til at blive indsat ved internationale katastrofer og kriser. Efter denne del af uddannelsen er de værnepligtige i stand til at finde folk, som er dybt begravet i sammenstyrtede bygninger, eller som har været udsat for jord- eller sneskred. De kan finde frem til folk ved hjælp af search kits, der bl.a. indeholder kamera og lytteudstyr, eller et sæt, som kun indeholder lytteudstyr. Sættet forstærker den mekaniske lyd, som den indespærrede udsender, eksempelvis ved at banke på betonet, ved

16 soldaten NR. 7 • 2013

røgdykkere og snart også uddannet i USAR, hvorefter de kan blive brugt i flere internationale opgaver. Beredskabet minder som nævnt på mange måder om forsvaret. Man bor der, spiser der, man går i uniform, laver mikrotræning, man bliver uddannet i at hjælpe andre, og så bliver man uddannet og omskolet til en masse materiel og køretøjer. En ting er dog anderledes: Tonen mellem menige og befalingsmænd. Vi var selvfølgelig meget interesserede i at finde ud af hvorfor. Svaret fra beredskabsassistenten (svarer til en sergent) var enkelt. Vores mænd skal kunne tænke selvstændigt i skarpe situationer. Det træner vi ved at give dem frihed, og så skal vi kunne arbejde tæt sammen med dem, så det nytter ikke noget, at jeg taler ned til ham fra morgen til aften. Der er en pæn, men autoritær tone og venskabeligt drillerier mellem BM og menige fra Beredskabsstyrelsen.


Michelle Berg

Alarm – Det er ikke utænkeligt, at undervisningen engang imellem bliver droppet til fordel for erfaring med faget i praksis. De værnepligtige kan blive indsat ved ulykker og lignende, selv hvis de er i gang med undervisning. Der vil lyde en alarm, som indikerer, hvilken slags udrykning der er tale om, om det kun er vagtholdet, der skal stille, eller om det er hele beredskabscentret. Hvis alle skal stille, som var tilfældet tirsdag d. 6. august, da der kom melding om bombetrussel på Gothersgade i København, indstilles al undervisning på centeret, og personellet samles ved garageområdet. Fra garagerne bliver alle de køretøjer og alt det materiel, som er nødvendigt, kørt ud og gjort klar til opgaven. Det var sjovt at se folk i aktion. De værnepligtige er delt op i tre hold, - de ældste, dem i midten og de yngste, der lige var mødt ind dagen før, og hold op, hvor blev de forvirrede. De ældste, som vi havde fulgt, løb ned mod pladsen og kom hurtigt i tøjet og stod klar. Vi havde fået at vide, at de i første omgang bare skulle forskyde til Hedehusene, og vi var klar til at følge med og måske se dem i rigtig aktion, men lige inden afgang kom sekretæren ud med nyeste melding fra tv om, at det var en videnskabs-

mands forsøg, der havde skabt alt postyret, og ikke en bilbombe som først antaget. Køretøjerne blev kørt på plads, og uniformerne hængt klar til næste udrykning, og så var det tilbage i klasselokalet. Vores besøg hos Beredskabsstyrelsen i Næstved var utrolig spændende, og da vi kørte derfra, var vi begge to lidt kede af, at man ikke kan få lov at tage værnepligt igen, for så skulle vi derned. Vi blev vist grundigt rundt af beredskabsassistent Emad Maroun og fik set alle køretøjerne (De har mange rigtig mange - køretøjer, der næsten alle sammen ser ens ud, men tjener forskellige formål) og hørt lidt om deres prøver undervejs. En af dem er en forhindringsbane, der er bygget i kælderen under et hus, og som man skal gennemføre i uniform, og senere skal man gennem samme slags forhindringsbane i en container. Det er simpelthen for at forbygge klaustrofobi. Senere bliver de også smidt op på en meget høj stige for at bevise, at højdeskræk heller ikke bliver et problem. Klarer du ikke disse to prøver, kan du ikke blive brandmand. Bagefter rundvisningen, sagde vi farvel og tak, arbejdsdagen var slut for både dem og os. Et spændende møde med en anderledes form for værnepligt.

soldaten NR. 7 • 2013 17


UPDATE

Soldaternyt

e Turist finder mrsindag d. 15 august på den vest-

k to En tysk turist gi ndt noget, der han pludselig fa da , nd af ra st e sk jy eget rusten en dåse, dog en m ffe ka nt en ka de ar ne m r lig oldet va e sig dog, at indh slagsen. Det vist n var nemlig en se Då . end kaffe gt fti ra gk sla e er m i sin tid lagde på er, som tyskerne in m 00 .0 72 de af rand. den vestjyske st et i godt 70 år i har ligget begrav ne er in m om lv Se adig livsfarlige og et vand, er de st få r ha og et nd sa er, hvis de eksplo helt op til 40 met på e nd be æ dr er derer. derne

Kilde: TV2 nyhe

110 år Borris fylder gu e staten st i 1903 opkøbt

au Søndag den 18. i dag kendes det areal, som af ca. halvdelen erræn. Sidenog Borris Skydet som Borrislejren og har opnået købt mere jord hen har man op 700 hektar. t areal på hele 4. et kæmpemæssig Kilde: Forsvaret

Travlhed i SOKe

aktivitet vejr betød øget rm va s ed ån Juli m det et øget har så også bety t De . et nd va i på og vet travlhed vandet og har gi antal ulykker på ingsstatiodn re m, på kyst ru ns io at er op s i SOK’ vevåbnets tningerne på fly sæ be s ho og e nern tere. redningshelikop kræfter lyder, bliver alle en m ar al ng ga Hver e, og nogle dde forulykked re at r fo d in sat r sat i gang redningsaktione re fle er iv bl e gang de nødstede tilfælde bliver st fle de I . ig tid sam te også reddet. k Kilde: forsvaret.d

18 soldaten NR. 7 • 2013


Læs om

des værne-

sen – en anderle Beredskabsstyrel 6 pligt på side 14-1

nyt om træning på side 20 !

Kom i bedre form

ister Ny forsvarsmin sin ministerstil) har overdraget

(S være den Nick Hækkerup (S), som nu vil en m am W i la co ling til Ni vil fremover Nick Hækkerup . er ist in m rs va nye fors europaminister. være Handels- og

askus, Angreb mod Dam Syrien morgen ramte

flere om Den 21. august as m kus. rne til byen Da raketter forstæde re hunsenere så man fle Allerede to timer inder kv der kom børn og drede døde, og re en væ det, som kunne ind med tegn på leme ld ng. De havde ko ller. nervegasforgiftni pi pu t unden og udvide gen mer, fråde om m rin ge re u ikke bevist at iske Det er dog endn m ke ligger inde med inde eller oprørerne r ge lig t antages at de våben, selvom de der af nervegas. med store mæng

nu sagen underæver flere lande r Efter angrebet kr misk angreb ha e afgøre om et ke søgt, for at kunn fundet sted. Kilde: Politiken.

soldaten NR. 7 • 2013 19


Mikael Fangel

Kom i bedre form! Vi ved, hvor lækkert det er at være i god form, og derfor bringer vi jer lidt inspiration til, hvordan jeres træning kan forløbe i fritiden. Alle træningspassene er afprøvet af redaktionen, og vi konkluderer, at disse trænings­pas er fantastiske til at bringe sveden frem på panden. God fornøjelse!

r vil deltage i og en makker, de n. lig r le el r le sker/keg 1. Find tre fla m væk fra jeres n. se øvel dsvis 10, 20 og 30 ol nh he n. lig r er elle 2. Placer flask t. meter punktet nk pu start hun kan ud til 10 n/ ha ad hv t, al r r løbe 3. Den ene af je . en ig burpees og ti ge ba og til ger, han/hun ti ta ge ba til er m n kom 4. Når han/hu . re igen og trin fire ke stræk nkter og tilbage pu s er et m 20 til 5. Der løbes nu . bage og trin fire es ag gent ers punktet og til et m 30 til ud r s de 6. Til sidst løbe til syv. . es ag gent e gentager trin tre use, og makkern pa omgange. nu 5 t es ld be lø ho r r 7. De hver især ha I il dt in es ag nt sen ge 8. Hele proces

Suicide Run

Interval løb

ds AMRAP (as many roun n. mi 20 as possible) 1. 2. 3. 4. 5.

400 meters løb 20 walking lunges 25 mavebøjninger 20 rygbøjer 10 strækkere

1. Løb med ca. 80% af hvad du kan i 45 sekunder og stil din dunk, drik ke hvor du når til. 2. Hold 20 sekunders pause. 3. Løb tilbage til start punktet på maksimum 45 sekunder. 4. Hold 20 sekunders pause. 5. Løb alt hvad du kan ud til din dunk, drikke på maksimum 45 sekunder. 6. Hold 20 sekunders pause. 7. Løb tilbage til start punktet på maksimum 45 sekunder. 8. Hold 20 sekunders pause. 9. Gentag punkt 5 – 8 ti gange Forsøg hele tiden at overholde det med de 45 sekunder eller skær det fra 20 sekunders pausen.

20 soldaten NR. 7 • 2013


Mikael Fangel

EOD

– Explosive Ordinance Disposal EOD står for Explosive Ordnance Disposal og er den enhed, som fjerner vejsidebomber og andre improviserede sprængladninger i Afghanistan. EOD-holdet er meget specialiseret og kan sit kram, når det kommer til bortskaffelsen af eksplosiver. Der er dog stor forskel på, hvordan forskellige nationers ammunitionsryddere fjerner bomber. De danske vælger at tilnærme sig IED´en (Improvised Explosive Device – ”bomben”) og skille den ad i komponenter. Ved at adskille bomben får de indsigt i, om bombemagerne er blevet bedre eller dårligere til at bygge bomber, og de kan

indsamle generelle oplysninger om bombens opbygning. Alle de adskilte dele bliver bragt med tilbage til nærmere undersøgelse. Det kunne jo være, at der var bevismaterialer, som kunne hjælpe i jagten på manden bag bomben.

EOD-sektionen består af et antal mænd, som er delt op i ammunitionsryddere, searchhold, WIS (Weapons Intelligence Specialist) og hundeførere. Det helt specielle er dog, at der på ingen måde er plads til fejl, da fejl kan koste mange liv eller betyde stor skade på bygninger eller materiel. Ammunitionsryddere bliver derfor certificeret grundigt i England, hvor de kommer på et kursus, som er så svært, at kun 10 procent af de førstegangsdeltagende kursister består. De bliver under uddannelsen i stand til at kunne anvende flere forskellige robotter til rydningen. Den største af robotterne er også kendt som Rulle­marie, og er den som ammunitionsrydderne oftest vil bruge. Der er dog også en mellemstor robot, der kan indsættes, hvis Rullemarie vælger at tager en lur på vagten. Sidst, men ikke mindst, har ammunitionsrydderne mulighed for at tage en lille robot med i rygsækken. Den kan bl.a. anvendes, hvis ammunitionsrydderne bliver indsat fra helikopter eller terrænet er svært fremkommeligt, og de ikke kan have deres køretøjer med hele vejen.

soldaten NR. 7 • 2013 21


Onsdag d. 14 august 2013 har SOLDATEN været ude og følge en EOD sektion fra 5 EODKMP ved 2 EODBTN på øvelse i Finderup øvelsesterræn, for at finde ud af mere om, hvordan EOD arbejder. Holdet som vi fulgte skal udsendes i efteråret og træner derfor et scenarie, som kunne forekomme i Afghanistan. I scenariet er broerne på highwayen blevet bortsprængt, og man er derfor nødt til at finde en ny vej rundt om. Længere væk har man fundet en bro, der kan bruges som mulig overgang i stedet for den bortsprængte på highwayen. Da terrænet er det, man kalder for kanaliserende, altså et terræn med kun en logisk vej gennem, og man har formodninger om, at der ligger IED’er, indsætter man EOD. EOD-sektionen skal nu afsøge hele området ned til broen for at sikre at der ikke ligger flere IED´er. Såfremt sektionen har fund vil disse blive undersøgt og evt. neutraliseret. Det første, holdet gør, er at afsøge et område, hvor de kan opholde sig. Afsøgningen foregår f.eks. med minesøgere, som siger en karakteristisk lys lyd, når den detekterer metal. Efter opholdsområdet er afsøgt indsættes search holdet for at søge efter IED’er Under deres afsøgning forsøger de så vidt muligt at undersøge hele området, hvor de formoder, at bomben ligger. At der er en å er skam heller ingen hindring for holdet. De hopper alle samme glade i, og de to forreste mænd tager sig endda tid til atafsøge åen. De hopper i åer og vand, også selvom det er frost udenfor. Her i sommerhalvåret er det dog ikke det store problem at vente på, at man bliver tør, men i vinterhalvåret gælder det om hurtigst muligt at få skiftet til noget tørt og varmt tøj, når man kommer tilbage. De har nu fået afsøgt udenom hele området, hvor bomben formodes at kunne ligge, og har ikke fundet noget. Derfor går holdet nu i gang med at lave et roadparty, hvor de afsøger selve vejen.

22 soldaten NR. 7 • 2013


Mikael Fangel

Under roadpartyet kommer der et Tkryds ved et knæk på vejen, og search advisoren vælger at kalde hundeføreren op for at afsøge vejen. Han sad allerede klar med hunden, da roadpartyet startede. Hunden er en fem-årig tæve, som er uddannet HASD (High Assurance Search Dog). Som militærhund er det også vigtigt, at hun holder sig i god form, præcis som en soldat. Hundeføreren løber derfor ofte ture med hende, når de ikke er på opgave, for at vedligeholde formen. Hunden vil markere, hvis hun finder en bombe eller dele af den, der har været brugt i forbindelse med konstruktionen af en bombe. Hunden finder dog ikke noget ved afsøgningen af vejen i første omgang, og derfor forsætter roadparty´et deres afsøgning indtil de når ned til næste kryds.

Hunden sidder og tripper efter at komme ud og lede efter bomben eller dele af den. Der går da heller ikke længe, fra hundeføreren beder hende om at afsøge vejen, til hun løber hen og markerer og skynder sig tilbage.

Går du med en lille drøm om at blive medlem af EOD er det ikke bare noget, man bliver fra den ene dag til anden. Det kræver, at du er en dygtig og erfaren soldat, som har været tjenestegørende soldat i mindst fire-fem år. Ud over det stilles der store krav til fejlfrihed, og du kan på ethvert tidspunkt blive sat af holdet, hvis det vurderes, at du ikke er dygtig nok.

Ammunitionsrydderne bliver nu spurgt om, hvordan de tackler situation. Det bliver besluttet, at bomben skal adskilles og de skal indsamle flere oplysninger om hvordan bomben fungerer. Ammunitionsrydderen når nu til at skille bomben ad. I mens han adskiller bomben indsamles bevismaterialer, som er nødvendige for at kunne finde frem til bombemanden. Truslen er nu fjernet.

soldaten NR. 7 • 2013 23


Fun facts om firmagear

CBRN-dragten, også kendt som bamsedragten, bliver – når den udleveres første gang – udleveret vakuumpakket, og der følger gummihandsker, inderhandsker af bomuld og overtræksstøvler med. Alt dette kan opbevares i den medfølgende taske eller i soldatens rygsæk. Dragten er lavet som en overtræksdragt, så man kan have sin uniform på inde under. Tilpasningen af dragten foregår ved hjælp af de indvendige stropper, som kan bindes om livet. Stoffet fungerer brandhæmmende og vandskyende, men indeholder også et stoflag med aktivt kul, der sammen med CBRNmasken yder fuld beskyttelse mod: • Dampformige C-kampstoffer i mindst 24 timer • Væskeformige C-kampstoffer i mindst 6 timer • Radioaktivt støv i mindst 6 timer • Dragten anvendes derfor til ophold i eller til passage af kontaminerede områder.

24 soldaten NR. 7 • 2013


Mikael Fangel

soldaten NR. 7 • 2013 25


> SKREVET AF VÆRNEPLIGTSRÅDET

Orientering

fra værnepligtsrådet Der er mange af jer, som kun har været værnepligtige en måneds tid. Os i værnepligtsrådet, kan godt huske hvor hektisk den første måned var. Man er blevet indkvarteret med helt fremmede mennesker, samtidig med at man bliver kommanderet rundt med af befalingsmændene og ofte får fortalt med hård stemme at tøjet ikke sidder ordentligt eller at man er langsom. Der er nok delte meninger blandt jer rekrutter om denne specielle hverdag i det danske forsvar, som I hver dag, alt for tidlig om morgnen står op til, når vækkeuret bryder de søde drømme om de civile luner og friheder. Uanset hvad man mener, kan man ikke komme uden om at I har lært en masse nye ting, som soldaterfærdigheder og hvordan man gebærder sig gennem den travle hverdag. Uanset hvor dygtig en rekrut man er, er hele det militære system en forvirrende organisation. Selvom man godt ved hvem der bestemmer, kan mange andre ting være forvirrende. Og det er måske ikke altid lige let at komme til at snakke med den rigtige befalingsmand i enerum får at få afklaret even-

26 soldaten NR. 7 • 2013

tuelle problemer og bekymringer, om sin nye hverdag eller fremtidsplaner i forsvaret. Men der er håb, hvis I har problemer eller spørgsmål til jeres hverdag i værnepligten. Vi i værnepligtsrådet, har haft en masse spændene dage i august, fordi vi var ude at hilse på jer alle sammen, i forbindelse med vores obligatoriske orienteringsrunde. Vi har kørt land og rige rundt, og dermed været ude på alle landets kaserne for især at fortælle jer hvem vi er og at vi er sat i verden for jeres skyld. Som i nok husker fortalte vi i vores foredrag om talsmandsrollen. I har på nuværende tidspunkt valgt en delingstalsmand, og en af dem på hvert tjenestested er blevet valgt til landstalsmand. Alle landets talsmænd har i tredje uge af jeres værnepligt, været inde og besøge os på Holmen i København, her har de været på et tredages talsmandskursus. På kurset har de stiftet bekendtskab med konflikthåndtering, arbejdsmiljø, de militære straffelove og lavet forskellige samarbejdsøvelser. Jeres talsmand er derfor

blevet klædt bedre på til, at varetage sin vigtige opgave, som det er at være talsmand, så I kan få en behagelig, sikker og mindre problemfyldt værnepligt. Talsmanden, vil i nogle situationer være klædt på til at vejlede jer hvis I løber ind i problemer. Det er dog vigtigt at sige, at talsmanden er lige så ny i soldaterfaget og systemet som I er, så han/hun ved selvfølgelig ikke alt og det må I ikke forvente, men brug talsmanden til at få vejledning og som en god kammerat når du har problemer. Tit og ofte kan jeres befalingsmænd og talsmand, hjælpe jer hvis I står med ubesvarede spørgsmål. Det er dog vigtigt at I ikke glemmer os i værnepligtsrådet, vi står altid klar til at støtte og vejlede jer, i alt fra: Erstatningssager, straffesager, skadeanmeldelser, økonomiske forhold, ansættelsesforhold, uddannelse, ferie- og orlovsregler og ikke mindst talsmandsvirket. Det er ikke sikkert at vi kan svare på alle jeres spørgsmål her og nu, når I ringer, men vi rykker for en hver sag, og vi vil gøre alt hvad vi kan for at finde et svar. Vi sidder med en masse forbindelser her i for-


svaret, så vi har gode muligheder for at hjælpe jer i de fleste situationer. Som vi påpegede på vores foredrag på orienteringsrunden er I altid velkomne til at kontakte os, ingen spørgsmål er for dumme eller ligegyldige i vores øjne. De venligste hilsner Værnepligtsrådet

Kontakt os på telefon: 32 66 55 50 soldaten NR. 7 • 2013 27


Gode råd Fjern sten under støvlerne.

Tag snørebåndene ud.

Børst skidtet af støvlerne.

Påfør sværten med det som ligner en forvokset tandbørste.

Fordel sværten med fordeler børsten.

Tag den sidste børste og puds alt hvad du kan.

Forskellen efter fem – ti minutter.

28 soldaten NR. 7 • 2013


> HØRT PÅ MESSEN

Det er ikke nødvendigvis sikkert, at man bliver smidt ud fra livgarden, hvis man bliver taget med hash. Der er set eksempler på værnepligtige, som er blevet sat til at gro et mælkebøttebed, lue det for ukrudt og passe det, indtil mælkebøtterne var store nok. De modne mælkebøtter skulle nu høstes, og hele processen kunne starte forfra indtil endt værnepligt.

En sergent erkender, at han har taget fejl af åbningstiderne til UMAK og derfor ikke har fået det materiel, der skulle bruges til CBRNundervisningen. En menig rækker hånden i vejret, og da han bliver valgt, spørger han: Vil det sige, at du har fejlet? Det skulle senere hen vise sig ikke at være et så sjovt spørgsmål at have stillet…

Værnepligtig banker bagklappen på en buslet i hovedet på en frømandsaspirant.

En menig sejler op langs siden på politiets speedbåd, og idet han bremser op, får han trykket en ordentlig bølge vand op på betjenten, som bliver lettere fornærmet.

Hjemmeværnssoldat med to betjente om bord sejler alt, hvad speedbåden kan klare, da en hurtigtgående båd passerer dem. De forfølger båden ind til havnen og får da stoppet ejeren, som erkender ”kun” at have sejlet 45 knob, og hans båd kunne gå 55 knob. Det ender med, at politiet skriver ham en bøde og er nødt til at indrømme, at de er en smule imponerede over båden.

soldaten NR. 7 • 2013 29


Kontrakt med forsvaret Det er sådan at selvom du ikke vil videre i systemet, er den sidste måned af basis uddannelsen alligevel en tvunget uddannelse i, at kunne hjælpe til ved katastrofer i Danmark. Totalforsvars soldater kalder man os. Det er ved hjælp af uddannelse i miljø, brand og redning. Når man er færdig med basis uddannelsen står man i det her totalforsvars system i 3 år, hvor man ved slemme katastrofer, kan blive indkaldt med kort varsel. Så om du vil det eller ej, har du da du skrev under til session, skrevet under på at du står til rådighed ved nationale katastrofer efter din basis uddannelse.

Hvis ikke det er nok for dig at blive en del af totalforsvaret, og du er blevet helt bidt af at gå til soldat, er der andre muligheder.

Reaktionsstyrkeuddannelsen Reaktionsstyrkeuddannelsen er en overbygning til din basis uddannelse. Det er den hurtigste måde, at komme til at deltage i forsvarets internationale opgaver. Du har garanteret allerede hørt en masse om hvad denne uddannelse kan tilbyde dig, og hvis der er noget du er i tvivl om, kan din talsmand sikkert svare på de spørgsmål du måtte have. Med de få pladser, der er til november, kommer det til at kræve en ekstra indsats fra din side, hvis du skal have en chance for at snige dig igennem nåleøjet. Det er en populær uddannelse i forsvaret, og du skal op og have en forholdskarakter, der er minimum B2, hvilket er en gennemsnitskarakter. Når der ikke er mere brug for nye soldater end der er,

30 soldaten NR. 7 • 2013

vil det kun blive de bedste der kommer videre. Hvis du allerede nu ved, at det er noget du vil forsøge dig med, er vores råd her fra redaktionen, at hive fat i din gruppefører og din delingsfører, og fortælle hvad du går efter. På den måde kan de hjælpe dig til at yde dit bedste, og give dig gode råd undervejs, så du kan få den forholdskarakter du skal bruge.

Sergentuddannelsen Er du glad for dit arbejde som soldat, og vil du gerne arbejde videre med det, bare med mere ansvar for andre og uddanne og undervise dem. Du har måske lagt mærke til, hos nogle af dine befalingsmænd, at denne uddannelse ikke kun kræver gode soldaterfærdigheder og lederegenskaber, men også et længere kursus i stand-up (se siden med sergentcitater). Spøg til side.

Hvis du er den i din gruppe der altid tager beslutningerne, og hvis du altid har lidt ekstra overskud til at hjælpe dine kammerater, så er sergentskolen garanteret noget for dig. Du skal dog være opmærksom på, at de soldater der er på sergentskolen nu, er det sidste hold med løn. Fra næste hold, er sergent uddannelsen skåret ned på S.U. Der vil dog stadig være gratis belægningsstue, gratis kost på øvelser, gratis hjemrejse i weekenderne og den S.U. du modtager, vil ikke tælle klip på dit S.U. kort. Du kan søge begge uddannelser, du skal bare have gjort op med dig selv hvad du helst vil. Held og lykke med det, soldater!


Michelle Berg

Kontrakt med forsvaret Værnepligtshold august 2013 20.-29. SEP HRU interview

19. AUG

10. SEP

FVR (FD) orientering HRN fagplan 1070 (LEK 4)

16. SEP

23. SEP

30. SEP

4. OKT

Ansøgning GSU

1. afprøvnings­ hold GSU

FVR udvælger PSN, herunder screening af spørgeskema

Ansøgningsfrist KSE HRU ved FVR

8. OKT

21. OKT

28. OKT

4. NOV

Sidste afprøvningshold GSU

Meddelelse om optagelse/afslag HRU/GSU

GSU start

HRU start

soldaten NR. 7 • 2013 31


SOLDATEN | 7. Udgave | 2013  

SOLDATEN udforsker muligheden for en anderledes værnepligt og tager på øvelse med EOD.

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you