Page 1

August nr. 6 • 2013

Urban Ranger Camp

Verdens højeste indendørs high roping bane Gode råd til dig der lige er startet Fjendeland – tur / retur … og meget mere 1 soldaten Nr. 6 • 2013

I n t e r v i e w med to nye værnepligtige


Kolofon

> Leder

Velkommen, nye menige!

Udgiver: Forsvarets Kommunikationsafdeling Danneskiold-Samsøes Allé 1 1434 København K e-mail: vpl-soldat02@mil.dk telefon: 3266 5558 Ansvarshavende redaktør: Vickie Lind Redaktion: Mikael Langkilde Fangel Michelle Berg Nielsen Korrektur: Klavs Vedel Layout og tryk: Rosendahls - Schultz Grafisk a/s Oplag: 4.750 Copyright: Indholdet i Soldaten kan frit citeres med angivelse af kilde. Artikler udtrykker ikke nødvendigvis Kommunikationsafdelingens eller Værnepligtsrådets holdninger.

Striber

2 soldaten Nr. 6 • 2013

Så blev det igen tid til et nyt hold af friske unge mænd og kvinder i værnepligt. Nu er det jeres tur til at blive banket op, før fanden får sko på, blive råbt ad, få at vide, at I er uduelige og ligner pis, blive slæbt gennem mudder, vand, gaskamre, tætte skove og alt andet kedelig natur, som I aldrig selv ville have fundet på at kæmpe jer igennem. I kommer til at blive både sultne, trætte, ømme, og der vil komme tider, hvor I har lyst til helt at give op. Det er der, I skal blive ved og følge med, selvom en fritagelse fra infirmeriet frister lige for næsen af jer. For det er det, I kommer til at tænke tilbage på, og det, der kommer til at ryste jer sammen i venskaber, man ikke får magen til andre steder. I skal svede sammen, sove sammen, spise sammen, gå på toilettet sammen, nogen kommer til at græde sammen. Og dét skaber venner for livet. I vil finde ud af, at de 4 (for nogens vedkommende 8-12) måneder, der måske virker som en evighed nu, kommer til at flyve af sted, og før I får set jer om, er det slut. Vi her på SOLDATEN er selv lige blevet hjemsendt fra henholdsvis Gardehusarregimentet i Slagelse og Trænregimentet i Aalborg. Nu prøver vi en ny vej i forsvaret som værnepligtige journalister her på SOLDATEN - en stilling, som I senere vil høre mere om. Vi sidder inde på Marinestation Holmen i København, hvor vi vil prøve at lave et spændende blad med gode tips og tricks fra erfaringer, vi selv har tilegnet os, der kan hjælpe jer ”nemmere” gennem jeres værnepligt, og en masse sjove og interessante historier fra

hele det kæmpestore system, det danske forsvar nu er. Der kommer til at være noget for alle, men har I ønsker eller forslag til emner, I synes kunne være interessante at have med i bladet, er I også meget velkomne til at kontakte os. Vi håber her på redaktionen, at det bliver en lige så spændende tid for jer, som det har været for os, og at bladet her kan bidrage med nogle gode og sjove indslag til jeres værnepligt. Endnu engang vil vi byde jer velkommen, og vi glæder os til at arbejde med her på sidelinjen de næste fire måneder. Med venlig hilsen Mikael Fangel og Michelle Berg Journalister SOLDATEN


Panser, panser, panser… 12-14

4 Interview med Line 6 Interview med Sebastian 8 GoPRO 9 Hjælp dig selv 10 Sergentcitater 12 Panser, panser, panser… 15 Er DU klar til kamp? 16 Tips & tricks 26-27 F  jendeland tur/retur

17 Fun facts om firmagear 18 Urban Ranger Camp 22 Hørt på messen 24 Update 26 Fjendeland tur/retur 28 Værnepligtsrådet 29 Kend dine vinkler

18-21 U  rban Ranger Camp

og konkurrence

soldaten Nr. 6 • 2013 3


Interview med Line Dahl Fredag d. 28. juni kørte vi til Aalborg for at mødes med Line Dahl Nielsen på Joe & The Juice. Line er 18 år gammel, bor i Hjørring, har lige afsluttet SOSUs grundforløb, og så starter hun som værnepligtig på Aalborg Kaserner Hold august 2013.

4 soldaten NR. 6 • 2013


Mikael Fangel og Michelle Berg

Hvorfor har du valgt at tage værnepligt? Fordi det lyder rigtig spændende, og man får lov at bruge kroppen på en anden måde. Og så trænger jeg til en pause fra skolen.

Hvor længe har du vidst, at du ville i forsvaret? Siden 9-10. klasse. Der begyndte jeg også at træne op til det.

Er det bevidst, at du har valgt Aalborg Kaserner? Ja. Det er tæt på, hvor jeg bor, og så har jeg hørt fra en kammerat, der har været der, og fra en venindes far, der også er i forsvaret, at det er det bedste sted. Jeg vil også gerne fortsætte i sanitet, hvis jeg får karakter til at søge videre, og de bliver jo også uddannet her. Senere vil jeg nemlig gerne læse videre som sygeplejerske, jeg ville også gerne være falckredder, men der skal man være 170 centimeter, og jeg er kun 164.

Det er jo bare fedt, hvis jeg er i bedre form end dem. Det er lidt træls, hvis folk ikke hjælper til med at løse de opgaver, vi bliver stillet over for, men man må jo bare prøve at hjælpe hinanden. Hanke lidt op i dem, der har brug for det.

Hvad er dine forventninger til dine kammerater i delingen? Jeg håber, at de er åbne og udadvendte, ligesom jeg selv er. Jeg håber heller ikke, at de piger, jeg skal starte med, er for tøsede. Jeg gider ikke alt det der tøsefnidder i forsvaret.

Hvad frygter du mest ved din kommende værnepligt? Jeg frygter lidt feltøvelserne. Det med ikke at få meget søvn tror jeg bliver rigtig hårdt, og så frygter jeg lidt den tone, der bliver brugt derinde. Men det må man bare tage med og lukke ørene. Det nytter vel ikke noget at diskutere med en befalingsmand.

Hvad glæder du dig så mest til? Hvordan har du forberedt dig? Da jeg gik i 9. klasse, var jeg i praktik i forsvaret her i Aalborg. Der var vi inde og skyde, og vi var på en lille øvelse fra onsdag morgen til torsdag aften. Det var sjovt at prøve. Udover det har jeg været ude til åbent hus på nogle forskellige kaserner for at se, hvad det handler om, og så har jeg bare trænet løb og styrketræning, prøvet at følge forsvarets program så godt som muligt, og jeg har også øvet core-testen.

Det lyder, som om du har gjort et stort stykke arbejde for komme i form, nok mere end mange andre. Hvordan har du det så med, at dine nye kammerater måske er i dårligere form end dig?

Jeg glæder mig til fælleskabet. Jeg tror, man får et rigtig godt fælleskab derinde, nogle nære venner og gode oplevelser. Og så glæder jeg mig til de minder, man får med derindefra. Jeg tror, det bliver hårdt, men også rigtig sjovt.

Du sagde tidligere, at du gerne ville videre i forsvaret. Har du tænkt på sådan noget som udsendelse? Udsendelse har jeg ikke noget imod, det er min familie, der ikke vil høre om det. Jeg tror, det ville være en fed oplevelse. Sjovt at se andre lande, men selvfølgelig er det også alvorligt. Hvis ikke jeg kommer videre i sanitet, har jeg også overvejet logistik i Aalborg eller måske Skive Kaserne, men der er jo mange muligheder.

soldaten NR. 6 • 2013 5


Interview med Sebastian Skovgaard Vi kørte til Faxe, en lille by syd for Køge, for at snakke med Sebastian Skovgaard Nielsen. Sebastian er 21 år gammel, og han skal starte som værnepligtig i Gardehusarregimentet (GHR) i Slagelse Hold august 2013. Han kom forpustet fra træning ind i opgangen, kort efter vi var ankommet, og fik hurtigt låst os ind og budt os på en kop kaffe. Efter lidt hyggesnak og kække bemærkninger omkring interviewet og artiklen fra Sebastians side, satte vi os ned og gik i gang.

…

6 soldaten NR. 6 • 2013


Mikael Fangel og Michelle Berg

Hvad har du lavet indtil nu? Jeg har studeret til slagter, høhø, jeg er udlært slagter.

Du har ikke lavet andet? Næ, hvad skulle jeg have lavet, i fritiden eller hvad? Træner. Sammen med mine venner.

Okay, men har du 10. klasse eller sådan noget? Jeg har noget af en 10. klasse. Tre måneder eller sådan noget tror jeg, før jeg blev smidt ud. Så blev jeg sendt til slagteriskolen i Roskilde, hvor jeg arbejdede i et år, bare lidt væk, og så syntes jeg, at det var sjovt at være nede i slagterbutikken og så startede jeg i lære. Startede på grundforløbet som slagter. Det tog et halvt år på skolen, så jeg boede deroppe i halvandet år, og så startede jeg i lære i SuperBrugsen i Herfølge, hvor jeg var, til jeg blev udlært.

Hvad har du lavet, siden du blev udlært? Jeg har arbejdet en måned som slagtersvend, og så fik jeg arbejde på Danish Crown, hvor jeg startede som industrislagter, og der skal jeg være, indtil jeg starter i militæret, den 5. august, så jeg stopper på Danish Crown den 2. august.

Er du frivillig værnepligtig? Jeg trak det der ’måske’-nummer, eller hvad det hedder. Så sagde jeg, at det ville jeg gerne.

Har du selv valgt at skulle til Slagelse? Ja, det har jeg. Hvorfor? Fordi jeg har hørt, at Vordingborg er noget lort. Og jeg har mange kammerater og veninder, der har været i Slagelse, og de siger, at det er godt.

Hvad har du af forventninger til værnepligten? Det bliver hårdt, tror jeg. Og så tror jeg, at det bliver sjovt. Jeg tror, det bliver godt. Folk snakker kun godt om det, så det går jeg ud fra. Jeg har hørt,

det er hårdt, i starten er det lort, men i slutningen er det det bedste, de har prøvet.

Har du hørt lidt om din kommende værnepligt, når nu du kender folk, der har været turen igennem?

Hvad vil du gerne have ud af det?

Ja, jeg har fået at vide, at de første to uger er hårde af alle, dem jeg kender. Du får ikke sovet meget, der bliver du sat lidt på sådan en prøve for at se, hvad du kan klare både fysisk og psykisk, for du får ikke noget søvn, og du får ikke rigtig tid til at spise, og du skal lære mange nye ting og lære at sige alt det der honnør og alt det der gå, det skal du lære rimelig hurtigt.

En oplevelse, tror jeg, og så hvis jeg kan lide det, kunne jeg godt tænke mig at fortsætte derinde, fordi min bror også gør det (Sebastian har en tvillingebror, der er konstabelelev i livgarden, red.), så det kunne være meget spændende at prøve at slå ham og se, hvem der kan nå længst derinde. Så det er en konkurren-

ce, det er ikke, fordi du gerne vil fortsætte? Jo, hvis jeg godt kan lide

Hvordan har du forberedt dig til din værnepligt?

det. Jeg vil gerne lave noget andet end at være slagter bagefter. Jeg er træt af at være indenfor. Jeg vil gerne udenfor og prøve at lave noget, og jeg tror også, at det er noget for mig, det lyder jo meget sjovt.

Er det så nu, jeg skal være ærlig og sige, at jeg løber hver dag, hahahahaha, og laver armbøjninger og overholder det skema, jeg har fået af militæret hvor der står, hvad jeg skal, hver dag indtil jeg starter? Det har du selvfølgelig gjort? Ja, det meste af det, ik’?. Ej, jeg tror ikke engang, jeg har pakket det ud. Men jeg er begyndt at løbe lidt. På løbebåndet i træningscenteret. Det tror jeg bliver det værste, det der med at løbe. Og så også at gå, for jeg får sgu ondt i fødderne.

Hvad har du af forventninger til dine kammerater derinde? Gode forventninger. Jeg tror ikke, det kan blive andet end godt. Selvfølgelig er det nok ikke alle, man kan lide, men når man starter 50 i en deling, burde man kunne finde et par stykker, man kan snakke med, så det tror jeg sgu ikke bliver noget problem. Hvad med alle dem der ikke gider lave noget? Det finder man jo ud af, når man ikke har sovet i 12 timer (12 timer? Hmmm.. Du bliver klogere, Sebastian, red.), ej men det finder man vel ud af på vejen. Folk er vel til at snakke med, hvis det er helt ad helvede til. Hvor mange er det, man er på en stue? Du er heldig, du bor på 4-mandsstuer. Men altså, hvis der er én, der ikke gider lave noget, tror jeg godt, at tre kan få ham overtalt. Jeg tror i hvert fald godt, jeg kan hjælpe med at overbevise ham om at hjælpe til, alle skal jo hjælpe alle. Det er

en god indstilling at have, hvis du kan holde den, for det bliver hårdt, og du bliver presset, og der er nogen, der kommer til at sidde og tude. Jeg håber ikke, det

Hvad frygter du mest ved værnepligten? At jeg ikke får noget søvn, tror jeg. Jeg frygter ikke rigtig noget, jeg tror, det bliver sjovt. En oplevelse! Du frygter

ikke, at du ikke kan klare det? Nej, altså hvis piger kan klare det, kan jeg også klare det. Men det må du ikke skrive.

Hvad glæder du dig mest til? At have uniformen på hjem. Det bliver godt, så skal jeg bare køre rundt og handle: ”Nå, du har ikke været hjemme at skifte? Nej, jeg har sgu ikke lige haft tid”. Ej, jeg glæder mig også til at komme ud og lege krig og sove i naturen. Jeg har jo lidt træning, for jeg har været spejder i fem år, da jeg var yngre, hehe.

bliver mig!

soldaten NR. 6 • 2013 7


GoPRO Mikael Fangel

Gode råd

til at få en god forholdskarakter Ønsker du at forsætte i forsvaret, er det en god idé at gøre opmærksom på dette og derved også vise, at du har store ambitioner med din værnepligt.

1

Opfør dig som en soldat allerede fra den første dag, og tiltal de overordnede ved rigtig rang.

2

Er du færdig med opgaven? Så er der sikkert en af din kammerater, som har brug for hjælp. Det er altid godt at samarbejde og vise, at man er god til det. Du kan bl.a. kommandofor­ plante, så hele delingen får informationerne.

3

Hold styr på din stumper, og hjælp din kam-

4

Når du vedligeholder, så gør det ordentligt

5

merater med at holde styr på deres. Der er ikke noget mere ærgerligt end en soldat, som ikke kan holde styr på sine ting.

første gang. Du kommer alligevel til at gøre det om, hvis du ikke gør det ordenligt første gang. Det er vigtigt, at en soldat kan finde ud af vedligeholde sin udrustning og sit gevær.

Bliver der kaldt ud i delingen, at der er nogle

ekstra opgaver, som de mangler frivillige til, så tøv endelig ikke med at melde dig. Det viser, at du er en soldat med overskud og kan se ud over egne rammer.

8 soldaten NR. 6 • 2013

6

Når det bliver nødvendigt, og dine kammerater ikke helt ved, hvordan de skal udføre opgaven, så tag kontrollen og før din gruppe. Vis, at du har styr på tingene og kan håndtere opgaven.

7

Hold samling på gruppen, hjælp dem med at

8

Selvom det til tider er hårdt, så find overskud-

9

Hør efter i undervisningen, og gør dig umage

stille til tiden, sørg for at de ser ordentlige ud og ikke mindst er klædt på til opgaven.

det frem og aflast noget af dine kammeraters byrde. Det kan være, at de har gået med en båre eller ammunitionskasse i lang tid, og tag tingene med et smil.

med at tilegne dig den viden, som bliver givet. Vis, at du har styr på det teoretiske stof, husk huskeordene og hvad de betyder.


Michelle Berg

En god investering Selvom du kun skal være her gennem værnepligten, er der alligevel nogle ting, der er superrare at have til at gøre hverdagen bl.a. i felten lidt nemmere, og nogle af dem får du ikke udleveret af forsvaret. Jeg har gennem egne og kammeraters erfaringer fået sammensat en lille liste af ting, det er værd at investere i trods den korte tid i systemet.

HUE: En hue til at have under din hjelm eller på, når du sover ude i de kolde danske nætter. Det har været mit bedste køb under værnepligten.

HANDSKER: På de fleste kaserner får du udleveret et par tynde kamphandsker, og de er ikke af superkvalitet. Man kan købe nogle lidt mere professionelle nogle af slagsen til en overkommelig pris, så hvis du har overskud på kontoen, og du gerne vil have det lidt lækkert gennem værnepligten, er dette en udmærket investering.

TERMOKOP: På kølige dage er den simpelthen uundværlig. Et kort holdt og en lille slurk varm drikke, så bliver dagen bare bedre. Du kan også tage den med på feltøvelser og lave kaffen, kakaoen eller energipulveret fra feltrationen. Det gør en kold og hård øvelse meget sjovere.

STØVLEVARMERE: I et par kolde og våde støvler kan man med fordel bruge støvlevarmere. De er ganske billige og kan varme dine små, kolde fødder i flere timer nede i støvlen.

NOTESBLOK: Du vil sikkert opleve, at det er virkelig frustrerende at stå i regnvejr i felten og prøve at notere de supervigtige ting, dine altid kvikke befalingsmænd fortæller, i dårligt vejr eller at skulle læse sine noter, og så er blokken drivende våd. Men det er der råd for, for man kan faktisk købe en regntæt blok og en kuglepen, der nok skal få dine noter kradset ned, lige meget hvordan vejret er. Det er simpelthen genialt og helt uundværligt, hvis du gerne vil kunne huske alt det, dit hoved bliver fyldt med, specielt i starten af din værnepligt.

soldaten NR. 6 • 2013 9


> Sergentcitater

ger: Oversergent til tre delin ft, kæ es Hvis I ikke holder jer jer og brækker jeg hovedet af skider ned i hullet.

bede ham om at Menig spørger: Skal vi ten svarer: Nej, I tage jakken af ? Sergen ndig, smøre ham skal strippe ham fuldstæ e det af ham og ind i peanutbutter, slikk s gør! hvad I menige nu eller

. Sergent om utroskab e, Det er okay at spise ud gter af så længe man ikke lu hjem. mad, når man kommer

ældte sin deling En løjtnant fra GHR sk e havde været ej ud, efter en af de menig , river jeg kraftmødt: Hvis det sker igen og tamponerer edeme hovederne af jer dberetninger! jeres små halse med in

enig: Sergent til m n lomme, e d e r e l l e h Luk lunge­ inden du får betændelse.

Hvad fanden Sergent til stueeftersyn: jorter? Har I har I lavet med jeres sk et ud af jeres forsøgt at lave Eiffeltårn pressefolder?

r graver nærsikSergent til to menige, de bedre end at høre ring: Der er ikke noget ver helt liderlig. to menige stønne. Jeg bli

er ikke Husk det, drenge! Det er an på, størrelsen, det komm mmer gulvet. men lyden, når den ra

10 soldaten Nr. 5• 2013

n deling: Vi NK deling til si gspunktet, lin mødes ved sam de vor mange dø finder ud af h bler vi. der er, og så ju


huske at tape Sergent til deling: I skal op. Hvis ikke remmene på jeres basis fast i en busk i I gør det, kan I hænge hvis der er ild i felten, og så dør I. Eller dør i! busken i hvert fald, så

rdentle de damer o I skal behand å lle uden om p ligt og ikke bo kend ee w er blå fest fredag! Den h ikke bivuak; I skal en m o es g li er I fredagen, når skide i den om igen lørdag! skal være der

øgninger: Sergent om frihedsans ikke bare I gamle dage kunne man du sgu få få fri! Nu om dage kan l Samsø og fri for at tage hjem ti stre. se kartoflerne blom

inden ALLE skyt­ Oversergent fra GHR d dag, for vi skal dage: I dag bliver en go bliver lækkert! have madpakker. Det

Sergent til delingen: svært Geværeksercits er lige så røven som at smøre Nutella i epind. på en flue med en strikk

Husk drenge, at regn er skin. flydende sol

soldaten Nr. 5 • 2013 11


Panser, panser, panser… SOLDATEN deltager i en øvelse med Jydske Dragonregiments 1. panserbataljon og følger dem på deres opgave med at trække fjenden ud af området, så der igen kan opstå fred. 1. panserbataljon stiller cirka 800 mand fordelt på to eskadroner og to kompagnier til at angribe i nordgående og sydgående retning. Tirsdag aften ankommer SOLDATEN til dragonernes KSN, hvor vi bliver mødt af seniorsergent Bo Hougaard og bliver kørt ud til 1. panserbataljons 1. eskadron. Det er sent på aftenen, og vi får anvist en plads i KSN’et, hvor vi kan slå vores teltflage op. Vi lægger os efterfølgende til at sove, inden vi skal op næste morgen til befaling klokken 06:30. Til befalingen næ-

ste morgen fortæller kaptajn Dennis Hejlesen, hvordan at angrebet i den nordlige retning skal foregå, og hvordan han ser det løst. I den første del af fremrykningen mod nord har de på kortet set, at der er to overgange. De vil sikre sig, at overgangene er intakte ved at RECCE overgangene efter befaling. Vi følger gruppen af delingsførere på deres RECCE i en PMV og får konstateret, at overgangene som set på kortet stadig er intakte. De har nu fået indsamlet de nødvendige oplysninger, og vi vender snuden tilbage mod lejren. Alle i 1. eskadron ligger nu og venter på, at klokken bliver 11:30 og dermed tid til at rykke ud i kampvognene. Da klokken bliver 11:30, går der ikke mange sekunder, før hele lejren bliver forvandlet til en stor brølende maskine, som får jorden i hele området til at ryste. Den ene kampvogn efter den anden ræser ud i nordgående retning for at skubbe fjenden ud af

området. SOLDATENs udsendte hopper ind i en PMV med konstabelelev Mads Bisgaard som fører og følger efter de to kampvognsdelinger, imens de kæmper sig frem i terrænet. Under deres kamp kommer de til en å, som er så bred, at de ikke kan passere den. Alle overgange er sprængt. De er nu nødt til at rykke deres broslagere frem og få lagt to panserbroer. Ved et lille skovstykke inden åen gør vi kort holdt. Her stiger OKS-1’eren Misha og konstabelelev Chatchai Suriya-Aphai ind i PMV’en. De er godt trætte, efter at de har været ude og RECCE hele natten. Eskadronen er nu nødt til at passere over disse to broer for at kunne forsætte angrebet. Ikke lang tid efter, da de er nået et godt stykke frem i terrænet, får de sikret positionen, mens der bliver ledt efter en overgang længere fremme. En intakt overgang bliver fundet, og vi bliver rykket frem med PMV’en for at vise hele eskadro-

Forkortelser: KSN = kommandostation KC = kompagnichef RECCE = rekognoscere DF = delingsfører PMV = pansret mandskabsvogn IKK = infanterikampkøretøj OKS1 = overkonstabel af 1. grad BSO = beredskabsområde PVV = panserværnsvåben HRU = Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse

12 soldaten NR. 6 • 2013


Mikael Fangel

nen sikkert over på den anden siden åen. Da hele eskadronen er kommet over på den anden side, følger vi trop og kører ud til et skovstykke for at observere ind i terrænet efter fjender, inden 1. eskadron kan lægge sig i BSO. Nu hvor BSO’et er blevet fastlagt, og dagens mission er overstået, er det også blevet tid til at overgå til 1. panserbataljon, 4. kompagni.

Angreb med IKK-kompagniet: Vi ankommer til 4. kompagni, som er et IKK-kompagni. Dem skal vi nu følge de næste 24 timer. Næstkommanderende, premierløjtnant Jannick Korsholm, kommer og anviser os sovepladser. Vores soveplads er mellem to panserspor. Det bliver derfor en nat med kampvogne, der kører under

to meter fra vores hoveder. Da vi først rykker ud klokken 12, tillader vi os at sove længe, så udhvilede bliver vi da. Da klokken slår 12, rykker IKK’erne og PMV’erne ud af BSO’et ”Shark”. Kompagniet rykker frem mod et mere kuperet terræn. IKK’erne opererer i meget tættere skovområder end kampvognene, og de har også alle skovstykkerne under angrebet. Angrebet foregår ved, at der er blevet anlagt nogle angrebslinjer, hvor de gør holdt, kommer op i stilling og igen er på linje. Efter tredje angrebslinje er blevet passeret, gør alle køretøjer holdt, lugen går ned, og ud stormer infanteristerne. De får løbet sig op på linje i det åbne terræn inden skovstykket. Fra deres position

bokser de sig frem i terrænet i små, men hurtige og præcise nøk, indtil de har afsøgt starten af skovstykket. Nu hvor skoven ved første øjekast ser frit ud, kommer alle køretøjerne op til pansersporet. Det hele er nu på plads, og de er klar til at trænge gennem skoven, mens infanteristerne går i spredt orden på hver side af sporet. Infanteristerne går inde i skoven (uoverskueligt terræn), så de kan beskytte køretøjerne mod eventuelle fjendtlig skytter med PVV. 4. kompagni får ryddet skovstykket og trækker tilbage mod BSO ”Shark” igen til en evaluering, inden de skal lave en hastig fremrykning til tredje angrebslinje og forsætte angrebet i nordgående retning. De rykker først ud igen ved aften tiden. Denne gang er de hurtigt oppe, hvor de sluttede sidst, og de får nu indsigt på en fjendtlig PMV, som de får beskudt. De rykker yderligere frem og laver et samlet angreb sammen med 1. eskadrons kampvogne. Hele angrebet skulle munde ud i at få fjernet fjenden fra området. Vi på redaktionen nåede desværre ikke at se det afsluttende angreb på fjenden, da vi skulle overgå til 3. kompagni i 1. panserbataljon, men en spændende og lærerig øvelse med flinke unge soldater havde det alligevel været.

De nye konstabler på ALU: 3. kompagni er et HRU-kompagni, som vi skal følge om natten. HRU’erne

soldaten NR. 6 • 2013 13


skal rykke frem gennem skoven og angribe en fjendtlig stilling. Under angrebet på den fjendtlige stilling bliver de tre gruppers befalingsmænd såret, og alpha’erne (sergentens højre hånd) er nu nødt til at sørge for at føre deres sårede befalingsmænd og ikke mindst resten af gruppen sikkert hjem. De får smidt de sårede

op på en båre og frigør. Efter en 100 – 200 meter samles hele delingen og får lagt en samlet plan for deres frigørelse. Ruten, de skal ud at gå, viser sig at være to kilometer. Undervejs på deres tur spidser stemningen til, da de kommer til at gå forkert, og man kan mærke, at folk er pressede over at skulle bære båren. De råber ad hin-

anden, men på en eller anden måde får de alligevel alle mandet sig op og bidt smerten i sig. De får gennemført ruten på to kilometer, og stolte efter nattens udfordringer får de derefter overrakt deres kompagnimærker ude i skoven.

Facts om maskiner: Kampvogn Navn: Leopard 2A5 Vægt: 62 - 70 tons Motor: 47,6 L m. 1.500 HK Rækkevidde: 125 km Tophastighed: 75 km/t

Infanterikampkøretøj Navn: CV9035 Vægt: 32 tons Motor: 14 L m. 750 HK Rækkevidde: 600 km Tophastighed: 70 km/t

Pansret mandskabsvogn Navn: M113 Vægt: 12,3 tons Motor: 5,2 L m. 275 HK Rækkevidde: 480 km Tophastighed 66 km/t

Bevæbning 120-mm-kanon 7,62-mm- LMG 8 røgkastere på hver side

Bevæbning 35-mm-kanon 7,62-mm-LMG

Bevæbning M2-maskingevær

14 soldaten NR. 6 • 2013


Mikael Fangel

Sryrke o gu

dh ol d e nhe d

Er DU klar til kamp? Rygøvelse (udholdenhed):

Biceps-curls (styrke):

Squats (styrke):

Træk en stol ud og læg dig, så din hofte er ca. to fingersbredder ude over kanten. Få en kammerat til at holde dine ben med et ensartet tryk, og spænd så op i lænden med armene flettet på brystet. For at nå niveau 2 i coretesten, skal du holde positionen i minimum 120 sek.

Skal du træne strand, så lån en vens rygsæk, og tag en fyldt rygsæk i hver hånd. Løft rygsækken op mod brystet, mens du holder ryggen rank.

Tag din bedste udleverede rygsæk på ryggen, og spred dine ben til omkring skulderbredde. Hold ryggen ret, og pres røven mod gulvet, indtil du kommer ned omkring de 90 grader minimum. Tryk hælene i gulvet, og pres dig så op igen, og du har lavet et squat.

Dips (styrke): Du kan sagtens tage dips, selvom du ikke har adgang til træningscenteret. Ryk jeres køjesenge sammen. Tag fat i den vandrette stang, stræk armene langs kroppen, og sænk dig derefter ned, indtil der opnås mindst en 90-graders-position i albueleddet. Skub så kroppen op igen, og du har lavet en gentagelse.

Strækkere (styrke): Den klassiske strækker bliver aldrig for gammel, men den kan dog varieres ved at lægge benene op på en stol eller tage den med hænderne på stolen. Du kan også tage rygsækken og dit basis på, hvis du ønsker lidt mere vægt.

Mave (udholdenhed): Få en kammerat til at stille sig med spredte ben over din hofte. Stræk så benene, og buk dem op, så du får en vinkel på 90 grader. Kammeraten skubber nu dine ben ned mod gulvet, mens du holder lænden i gulvet. Gentag øvelsen hurtigt, og øg eventuelt sværhedsgrad ved at krydse armene på brystet eller få benene skubbet skråt ned.

Lunges (styrke): Det er altid lækkert med nogle gode stærke ben, så fyld rygsækken, og kom den på ryggen. Tag et langt skridt fremad, og buk ned i benene, indtil det modsatte knæ rammer gulvet eller kun er en håndsbredde over.

Burpees (styrke og udholdenhed): Skal du træne, men mangler overskud til alle de mange øvelser, så tage lige et par burpees i stedet! Start med at sætte dig ned på hug med hænderne på gulvet. Spark så begge ben ud samtidigt, så du står i udgangsstilling klar til strækkere, og sænk overkroppen ned. Dit bryst rører nu gulvet, og du strækker armene ud foran hovedet og returnerer dem under skuldrene. I stedet for at tage en strækker trækker du benene til dig, mens du løfter op i armene. Du er nu kommet tilbage i hugstillingen. Det sidste, du skal gøre for at gennemføre en burpee, er at hoppe og klappe i hænderne.

soldaten NR. 6 • 2013 15


Michelle Berg

Tips & tricks I forsvaret er det helt okay at snyde – så længe du ikke bliver opdaget!

1

2

3

4

5

6

Start med at stille dit ur tre minutter frem. Så stiller du altid lidt før, og det gør dine BM glad(ere).

Nylonstrømper er fantastiske til at blanke dine støvler over med. En sikker start på et godt venskab BM og MG imellem.

Hvis syningerne i bukserne skraber på lårene, så tag et par løbetights på inden under, og lyn lynlåsen op i bukserne. Så kommer der bedre luft til benene. Er den helt gal med syningerne, så prøv at gå på depotet og se, om de ikke har et par nyere bukser til dig. M/84 er, som navnet næsten afslører, jo ikke en helt ny uniform, og det kan på mange af dem tydeligt ses og mærkes.

7

8

9

10

Brug den lille røde bog på din stue til at folde skjorterne efter. Så bliver de lige og ens, og du slipper for at få revet alt ned af hylderne under stueeftersyn.

Læg altid de ting, som du skal have fremme til stueeftersyn, frem på bordet, inden du går i seng om aftenen. Så er de klar til at smide op på sengen næste morgen, og du har mere tid til morgenrengøringen.

Kontrollér lommer, snørebånd og nosser (snore i nakken af baretten), inden jeres BM kommer. På den måde undgår I mange minutters udgangsstilling eller andre former for militær afstraff… Nå nej, belønninger.

16 soldaten NR. 6 • 2013

11

12

Pak dine sløringscremer i poser. På den måde undgår du ekstra vedligeholdelse af brystlomme efter første tur på buffen.

Hvis I skal ud og gå langt med basis og rygsæk (og det skal I), så sæt dit bæltespænde på midten foran (eller tag det helt af) – så slider det ikke så meget i hoften.

13

14

Pak enkeltmandsbrænder og evt. kogekar ind i stanniol inden felttur. Det gør vedligeholdelsen noget nemmere. Kogekaret ville jeg lade blive hjemme og bruge kop klam i stedet.

Pak din sovepose midt i rygsækken og helst uden komprimeringsposen, da den ødelægger luftdepoterne i posen, som derfor ikke varmer lige så godt, og pak resten omkring denne, da det skaber ligevægt i oppakningen. Og ja, det gør en stor forskel, når du skal gå mellem 10 og 60 kilometer med den. God tur.

Pak dit tøj (strømper, T-shirt, underbukser osv.) i sæt i rygsækken, så det er lige til at hive op, når man skal skifte til tørt tøj, inden man kryber i posen.

Tager du støvlerne af, inden du hopper i posen, så læg hjelmen ovenpå. Den holder på varmen og holder regnen ude, så dine støvler hverken er frosne eller gennemblødte, når du vågner.

15

16

17

Jordbær- / skovbærgrøden fra felt­­­ra­tionen kan alle normale værnepligtige lide, men hvis du lige lægger den i inderlommen/ brystlommen i et par timer under en hård feltøvelse, bliver den dejlig lun og ekstra god på en ellers kold nat.

Når du skal varme feltrationens aftensmad med varmeposerne, så fold den sammen, og kom den ned i spadehylstret. Oprindeligt fulgte der en pose med i feltrationen, men som så mange andre af de små glæder ved værnepligten er den sparet væk. Spadehylstret vil hjælpe med at holde varmen inde og derved rent faktisk tilberede maden ordentligt.

Udover det varmer den nævnte varmepose også dejligt på en træt ryg i næsten 30 minutter, efter du har fået varmet din mad.

List nogen vatpinde med i dit geværrensesæt. Det gør din vedligeholdelse både nemmere og grundigere.

Træn selvstændigt i både pauser og fritid. Militæret er hårdt, ingen tvivl om det, men hvis du ikke selv hjælper til med træning på sidelinjen, er det altså ikke de store forbedringer, du vil se efter fire måneder.


Mikael Fangel

Fun facts om firmagear Kampuniform M/84 og baret M/58 Den meget karakteristiske baret blev indført af pansertropperne i 1958. Ideen til baretten stammer fra England, som havde anvendt den i mange år.

De forskellige baret farver: Sort: Kampenheder Grøn: Støtteenheder og hjemmeværnet Højrød: Militærpolitiet Bordeauxrød: Jægerkorpset Grå: Flyvevåbnet Mørkeblå: Marinehjemmeværnet FN-blå: FN-soldater Farverne følger en til dels international norm.

I midten af 70’erne blev det besluttet, at der skulle udvikles en ny uniform med sløringsmønster i et funktionelt design. Det sløringsmønster, som i dag kendes fra både M/84 og M/01 (Balkan), blev udviklet af Forsvarets Forskningstjeneste, som havde gjort sig et enormt stykke arbejde med at finde ud af, hvilke farver og nuancer der passede bedst sammen. Ud fra resultaterne blev der udviklet en testudgave af uniformen (T/78), som blev testet i seks år, før man kunne præsentere kamp- og tjenesteuniformssystemet M/84. Uniformen er siden da blevet forbedret både design- og kvalitetsmæssigt. Fra slutningen af 90’erne er der blevet indlagt vind- og vandafvisende membran i kampbukser og skulderområdet af jakken. Omkring år 2000 er der blevet skiftet til en mere holdbar vævning af stoffet. Vægt bukser: ca. 1000g Vægt jakke: ca. 1300g

soldaten NR. 6 • 2013 17


Vind 2 billetter til Urban Ranger Camp Skriv en e-mail til soldatenmail@gmail.com og fortæl hvorfor dig og din kammerat skal vinde en tur til Urban Ranger Camp og vedhæft et billede i bedste ranger stil!

Urban Ranger Camp Før navnet Urban Ranger Camp kom, hed stedet ’To Cope’, der betyder at rumme eller overkomme svære forhindringer, og det synes brødrene egentlig selv var et fedt navn, men folk forstod det ikke rigtig, og da nogle mediefolk foreslog noget med militær eller ranger, var det oplagt, da brødrene selv har militær baggrund, og noget af den erfaring har været med til at forme banen, som den er i dag.

Lørdag d. 8. juli afholdte SOLDATEN i samarbejde med Urban Ranger Camp en konkurrence mellem tre hold soldater fra hæren. I den anledning kørte vi ud for at snakke med Flemming Jensen, der er en af ejerne af URC, for at høre lidt om forhindringsbanen, der er placeret 50 meter oppe under taget på den gamle B&W-hal på Refshaleøen i København. Flemming bød på en kop ’rangerkaffe’ – ja, den virkede – og fortalte ellers løs om baggrunden for stedet med en fantastisk entusiasme. Flemming, der er 38 år og har arbejdet med brand og redning, har startet stedet med sine to brødre, Glenn på 43 og Ole på 48 år, der begge arbejder inden for politiet. De flyttede for 13 år siden til København fra en lille by uden for Århus, og når man er vokset op på landet, skal der ske noget. Meget af den underholdning, man har, står man selv for, og det har de gjort. Med at konkurrere i alt lige fra hvem der kunne tage flest arm­ strækkere, til hvem der turde hoppe ud fra taget af laden. Med årene er konkurrencegenet kun blevet større,

18 soldaten NR. 6 • 2013

og de begyndte at arbejde med at udfordre andre gennem teambuilding for andre firmaer. Så for 10 år siden fandt de B&W-hallerne og kunne med det samme se fede muligheder i den rustikke bygning, der engang blev brugt til at bygge sektioner af de gigantiske containerskibe og coastere for det danske skibsværft B&W. Den største af hallerne, S2, er 150 meter lang, 50 meter bred og 75 meter høj. Den hal fik de lov til at bruge, men de skulle fjerne tingene, hver gang de havde brugt den, og det krævede meget arbejde, så det forblev på fritidsplan. Endelig fik de så lov til at sætte deres team challenge-bane fast op, og det skabte nye rammer for at gøre deres drøm til virkelighed. Men selvom de havde fået team challengebanen op, kunne de ikke lade være med at gå og kigge op under loftet i den største hal og drømme om at kunne komme helt derop i deres udfordringer. Ting koster penge, og kapitalen var ikke til det, så det blev ved team challenge-banen på daværende tidspunkt, og de gik i gang med at spare op. Da kapitalen så endelig var til det, kontaktede de det franske

firma Alsace Adventure Construction, der normalt specialiserer sig i baner udendørs i skovområder. Det franske firma havde aldrig set bedre forhold til en sådan bane, og sammen med brødrene Jensen gik de i gang med at udvikle idéer til forhindringer. Til at starte med havde brødrene planer om, at den skulle være så djævelsk hård, at kun de bedste kom igennem, men hvis man skulle se lidt kynisk på det, var der jo ikke rigtig penge i det, da det ville skræmme mange folk væk. Desuden var der flere af deres idéer, der simpelthen ikke kunne lade sig gøre af sikkerhedsmæssige årsager. Til sidst fik de udviklet den bane, der hænger der i dag, og den er designet på en måde, så alle kan benytte den. Da vi spurgte til deres fremtidsplaner med Urban Ranger Camp, sagde Flemming, at de altid går og pingpong’er idéer til nye forhindringer, og det er da heller ikke udelukket, at der kommer en bane 5, men som banen står nu, er de godt tilfredse med udfordringsniveauet.


Michelle Berg

Konkurrencen Lørdag d. 6. juli kørte vi med to deltagere fra konstabelholdet over mod de enorme haller, hvor vi mødte de fleste af de andre deltagere veloplagte ude foran. Flemming og instruktøren Mikkel Deleuran, stod også klar. De skulle instruere holdene, hjælpe dem i selerne og hjælpe med at holde øje med, at deltagerne ikke ’snød’ oppe på banerne. Der var god stemning, der blev kæderøget smøger, og trods kække bemærkninger om, at det ville blive barnemad, kiggede de alle sammen op på toppen af bygningen gentagne gange, men spurgte vi ind til deres nervøsitet, frygtede de det slet ikke. Da alle var ankommet, gik vi i gang. Flemming kom med lidt praktisk information om stedet, og så tog de os med ovenpå i forhallen, hvor vi skulle i selerne. Da alle havde selerne godt spændt fast og fundet hjelme og handsker, bevægede vi os langsomt ind, hvor der er en lille prøvebane, så man kan lære at blive fortrolig med karabinerne i selerne, inden man skal bakse rundt med dem i 50 meters højde. Deroppe bliver alting lidt sværere. Den ene af karabinhagerne kan ikke åbnes, dvs. når først den er på stålwiren, kommer du ikke af igen, før første bane er færdig. Der er mulighed for at sige stop ved enden af hver af de fire baner, for de er meget udfordrende, og ikke alle har kræfterne til at komme hele vejen igennem. Den anden karabinhage er en lille sort en, som man sætter på som ekstra sikring. Ud over de to er der også et hjul, du klikker på, når du kommer til death slide’en efter bane 4, eller du kan bruge det på banerne, hvis en af forhindringerne simpelthen er for hård eller grænseoverskridende. Du skal dog bare have klikket den på, inden du er ude i det, for når du først er i gang, er det for sent at bruge hjulet. Da soldaterne havde øvet sig et par gange, fik de reglerne, og da alle var indforstået med dem, gik vi ind i industrielevatoren, som transporterede os hele vejen til tops. På vejen op gik det op for nogle af vores seje soldater, at de måske ikke var helt trygge ved højderne, men alle kom på.

Den består af fire baner, hvor sværhedsgraden stiger for hver bane. Efter hver bane er der mulighed for at sige stop, klikke sig af og enten tage deres death slides eller elevator ned. På den måde kan ’almindelige’ mennesker, der ikke nødvendigvis er i rangerform, også prøve kræfterne af i 50 meters højde.

Udover presset fysisk er det også en utrolig mental udfordring. 50 meter er meget højt oppe.

soldaten NR. 6 • 2013 19


Første hold, der blev sendt af sted, var sergenterne med Mikkel som instruktør, og de kom hurtigt frem til første forhindring. Imens de kæmpede sig gennem første bane, stod vi andre og nød den fantastisk udsigt ud over København. Da sergenterne var nået gennem bane 1, var det konstablernes tur, og dem var jeg ’instruktør’ for. Jeg talte i hvert fald strafpointene og heppede fra sidelinjen, og de var også hurtigt af sted. Simon Nielsen var som første mand hurtigt ude på bane 1, og han fløj over på den anden siden uden at røre sikringen en eneste gang. Næste mand var Henrik Skovgaard, der så lidt bleg ud. Om det var højderne eller de ni dage i druk forinden, der sinkede ham, vides ikke, men helt tilpas så han ikke ud. Han kom dog over lettere elegant med en hånd på sikringen et par gange, og så var det sidste mand, Christian Jørgensen, som med få berøringer kom sikkert over på den anden side. Sådan fortsatte de ned til enden af bane 1, hvor de værnepligtige så blev sat i gang som sidste hold med ejeren Flemming som instruktør. Man kunne se, at alle hold kæmpede for

at overvinde angsten for højderne, mens de samtidig prøvede at komme hurtigt gennem – det var jo en konkurrence. De værnepligtige ville meget gerne slå sergenterne, og sergenterne ville bestemt ikke tabe til værnepligtige. Sergenterne var hurtige rundt, men Mikkel på sidelinjen fortalte om de mange, mange straf point, de havde givet sig selv undervejs, de befamlede jo nærmest sikringerne. De svedende soldater kæmpede sig gennem de hårde forhindringer med mere og mere opgivende ansigtsudtryk, men de fik hjulpet hinanden gennem. De værnepligtige specielt var gode til samarbejde og fik opfundet nogle sjove metoder til at få hinanden over forhindringerne. Der blev grint og heppet og prustet af udmattelse, og specielt da soldaterne nåede bane 4, kunne man mærke, at de begyndte at blive trætte. Det er en benhård forhindringsbane, og de havde alle deres uniformer på, hvilket bestemt ikke gjorde det nemmere for dem. Efter første forhindring på bane 4 måtte Henrik, konstabeleleven fra livgarden, trods

en Red Bull undervejs give op og indrømme, at en uges druk på Roskilde inden ikke havde givet ham de bedste forudsætninger for at klare det. Flemming kom ham til undsætning, så han kunne komme ned på jorden igen. Nu var konstablerne en del bagud i tid, og de gav den alt for at få indhentet lidt af den tid, de havde tabt. Simon var fuld af overskud og kæmpede sig gennem banerne hurtigt og sikkert, og Christian fulgte trop. De værnepligtige, som var det eneste hold med en kvinde på, sled de sig gennem bane 4 lige i hælene på konstablerne. På sidste forhindring blev der prustet hos konstablerne, og for selv en fysisk robust soldat kan den være for meget. Der blev opfundet alternative og ikke helt korrekte måder at komme gennem den på, men de klarede den, og så var det hurtigt videre til første death slide. Nu skulle de hurtigt ned for at sikre sig en god tid. Det var intet problem, og hurtigt var Simon af sted. 10 minutter efter stod de på jorden, hvor de havde startet turen og var glade for at kunne puste ud og smide jakkerne.

Regler Når man er ude på de første to baner, er det forbudt at røre ved sikringen, altså ingen hænder på hverken dine egne seler eller wiren, der holder dig fast. For hver gang de rørte den, gav det 1 strafpoint, og hvis de blev ved med at holde, gav det 1 strafpoint, for hvert sekund de holdt fast. Strafpointene ville så efterfølgende blive lagt oven i deres tid, + 1 minut pr. point, så det kunne godt betale sig at lade dem være. Ud over det kunne man vælge at bruge hjulet gennem forhindringen. Det ville koste 5 point pr. forhindring, som de brugte hjul på.

20 soldaten NR. 6 • 2013


Michelle Berg

Da vi kom ud, blæste L.O.C.’s musik ud af den ene sergents bilhøjttalere, og mens vi ventede på, at de værnepligtige kom ned, var der tid til at udveksle historier fra højderne. De lød stolte over at have gennemført - alle undtagen Henrik, der var meget skuffet over sig selv og har svoret, at han kommer tilbage og gør det færdigt en anden dag. Alle var de enige om, at det havde været en vild oplevelse, et fedt adrenalinsus, og de fortalte med drivvåde uniformer stolt hinanden om deres vilde oplevelser i højderne, mens de spiste journalistens mors hjemmebagte müslibarer. 5-10 minutter efter kom de værnepligtige ned ad trappen – glade, men udmattede så de ud, og de fortalte også løs med begejstring i øjnene.

High rope stammer faktisk også oprindeligt fra det antikke Grækenland, hvor soldater trænede med forhindringer i naturlige omgivelser. Den franske gymnastikteoretiker og -underviser Georges Hébert videreudviklede i starten af 1900-tallet high rope-konceptet ud fra betragtningen om, at naturen skal være grundlaget for den fysiske udvikling. Héberts metoder blev brugt til at træne den franske flådes soldater til at være mere atletiske og have større viljestyrke. (Kilde: en.wikipedia.org/wiki/Ropes_course)

Nu var det tid til finde en vinder, og Flemming og Mikkel gik ind og lagde tider og strafpoint sammen. Med en udmærket tid på 1 time 8 minutter og 54 sekunder havde sergenterne været det hurtigste hold gennem banen. Dog havde de også været mest flittige med hænderne på sikringerne, og med ikke mindre end 170 strafpoint, der i alt gav tiden 3 timer 58 minutter og 54 sekunder, landede de på en 3.-plads. Konstabelholdet havde den langsomste tid på banen. De havde brugt 1 time 33 minutter og 50 sekunder på at komme gennem, men havde ikke nær så mange berøringer som sergenterne, og det landede dem på en samlet tid på 3 timer 9 minutter og 50 sekunder. Så var det tid til det afgørende. Havde de værnepligtige vundet over to hold med langt mere erfarne soldater? Med en tid på banen, der hed 1 time 32 minutter og 43 sekunder, og færrest strafpoint af dem alle (små 24 berøringer) landede de på en 1.-plads med tiden 1 time 56 minutter og 43 sekunder. Der blev jublet og krammet fra deres side, mens sergenterne surmulende ikke kunne komme hurtigt nok væk fra stedet. Efter et par velfortjente cigaretter og müslibarer pakkede vi alle sammen vores ting sammen, sagde farvel til Flemming og Mikkel og kørte tilbage til Holmen, der heldigvis ikke ligger langt væk.

3.-pladsen, sergentholdet. Fra venstre mod højre – Johan Malling Beck Tranberg (LG), Adnan Awad (LG) og Martin Larsen (LG).

1.-pladsen, værnepligtsholdet. Fra venstre mod højre – Johan Breinbjerg (LG), Cilie Sun (GHR-Slagelse) og Mike Dedenroth Nielsen (GHR-Slagelse).

2.-pladsen, konstabelholdet. Fra venstre mod højre – Christian Dam Jør­gen­ sen (GHR-Bornholm), Simon Nielsen (GHR-Bornholm) og Henrik Skovgaard Nielsen(LG).

soldaten NR. 5 • 2013 21


> HØRT PÅ MESSEN

En sergent sidder en torsdag aften og nyder nogle øl med sine venner, da han pludselig bliver smidt ud af en dørmand. Dørmanden fortæller, at han skal slappe af og forlade baren, hvorefter den uforstående sergent er nødt til at forlade baren. Da han bliver smidt ud af baren, ser han en af sine menige stå i hjørnet og grine rigtig fornøjet. Det viser sig så, at den menige i sin brandert har fået den gode ide at få sin sergent smidt ud af baren. Dette skulle så dagen efter vise sig at være mindre sjovt, da der var stueeftersyn, og planken + diverse maveøvelser til de tømmermændsramte menige var en realitet.

En sergent fra TRR fortæller sine værnepligtige, hvordan han gerne vil have, at de skal opføre sig i felten. Han ønsker en flok vilde og bidske hunde, som river og flår i snoren. De skal være så vilde og voldsomme, at når han slipper snoren, går de på alt levende, der står i vejen.

En konstabel, der skal generhverve sit kørekort om et par uger, siger til en premierløjtnant: ”Jeg har det lidt, ligesom når du drikker og ryger en smøg. Jeg får bare lyst til at køre bil”.

En menig fra GHR er bårelam, og da hendes kammerater skal ud på natorienteringsløb i marts måned, bliver hun tilbage med deres sergent og noterer tiderne ned på kammeraterne, der løber af sted. Da sidste hold er drejet om hjørnet, klapper sergenten på kølerhjelmen og foreslår, at de sætter sig ind i varmen. Den er hun frisk på. Da de sidder i GD’en, hiver sergenten to Cocio’er og en Ipad frem, og så ser de Breaking Bad, drikker Cocio og spiser vingummier i en times tid, til det første hold af kammeraterne er tilbage fra løbet.

22 soldaten NR. 6 • 2013


En stue havde glemt at lukke vinduet, og en times tid efter kommer de tilbage til en stue, hvor madrasserne er trukket af sengene, stolene flyder, og bordet er væltet. De får så fortalt, at de har haft besøg af den bornholmske storm.

En menig bliver kaldt ud på gangen. Da han antræder, står sergenten og bladrer i et tomt o-lærehæfte, som skulle have været udfyldt til den morgen. Den menige bliver nu sat til at hente både bord og stol og sætte sig på gangen og udfylde hæftet de næste 10-20 minutter. Den menige får sat sig til at rette og begynder at udfylde hæftet, mens sergenten kalder delingen på gangen og beder dem afvente, mens den menige laver lektier.

En af de menige har efterladt sin dunk komma drikke på bordet og forladt stuen. Da han kommer tilbage på stuen, vender dunken omvendt. Han tænker ikke videre over det og løfter den så op for at lægge den på plads. Idet han løfter den op, fosser det ud med vand, fordi forsyneren lige har været et smut forbi og har fyldt den.

I den sidste periode af værnepligten lykkes det menig dum at smide sin nøglebrik væk. Han bliver efterfølgende belønnet med en stor og flot blå pansermine, som han kan have hængende om halsen. Den ligner jo alligevel nøglebrikken.

soldaten NR. 6 • 2013 23


UPDATE

Soldaternyt

dere Travle bomberyd politiet har

givet frit lejde til or hv , ed ån stoffer, har I juni m våben og spræng e lig ov ul af g in indlever edet for deD haft travlt. I st EO a fr ne er dd måneden bombery e udrykninger om tr til en e lig an indsat 120 res sædv at de har været , et er rd vu et ev er det bl gange i juni. Kilde: Forsvaret

ngreb er sig til cybefora r i gang va Danmark rustte rs n er det danske

os lerede i år Ifølge Jyllands-P tal enhed, som al gi di en e gg by tte beløb med at op ioner kroner. De ill m 75 t ge lli vi 16. En lille har fået be t allerede i år 20 le ob rd fo g do s r kan beforvente til en enhed, de gå al sk e en ng ørstedelen sum af pe angreb, mens st itod m k ar nm (CNA). skytte Da ork Attack–enhed tw Ne r be Cy en s fjenden, skal gå til it-netværker ho e kk lu e nn ku CNA skal informationer. så slette vigtige men samtidig og ss

Kilde: Metroxpre

24 soldaten NR. 6 • 2013


mp Urban Ranger Ca mp og Urban Ranger Ca til Vind 2 billetter de artikel. læs den spænden ncen på side 18 re Læs om konkur

p Bliv klar til kanfmor styrke og de 8 super øvelser in d. he en ld udho 15 Se dem på side

et heftigt Peter Willemoes krigsskib ter Willemoes d krigsskibet Pe

rlo For to år siden fo blevet testet og siden da er der og t, te r er blevet Lindøværf knisk udstyr. De te se as m en t installere det nye udjladser med alt se st te se as m e man, at sejlet en ttende test bevist slu af n de r de styr, og un til fire angrisig mod helt op re va rs fo e nn skibet ku bende F-16-fly. ingen med at forøge besætn t tte slu be et ev t år, før Det er bl mindst halvande gå l vi r de og 16 mand, de tekniske til mestre alle er m m ko n ge andørkapbesætnin au. Ifølge komm ve ni jt hø et på emoes det systemer bliver Peter Will n an um Ha n ia når udtajn Krist nmarkshistorien, Da i b ki ss ig kr skarpeste 15. t er afsluttet i 20 dannelsesforløbe Kilde: Forsvaret

U.S. Marine Samarbejde med Corps med r i samarbejde

U.S. ha klaISAF-styrkerne op ng ret indsat i en tu for n Marine Corps væ ne io rmålet med miss rtko rings mission. Fo at r va mpvognsdeling de rå den danske ka om et i vægelsesmønster så og lægge fjendes be ig tid m sa p Bastion, men er ig sydvest for Cam ad st r de mærksom på, at , til ud gøre fjenden op le ul sk Det område, de ke ik r styrker i landet. ke yr -st m de danske ISAF er et område, so anske styrker og som amerik har været i før, nset omfang. i i meget begræ kun har været ard 2A5 vilvurderet, at Leop Derfor har man uge. Hertil br rende værktøj at le være et glim et sådan so ende signal, m kk ræ sk af t de er komm nden. køretøj sender fje at de kan rigtig glade for, er g lin de ns og ioner, da Kampv ber på flere miss hå de og , tte ny id for de være til ret en del ventet væ r ha re de vi il der indt danske soldater. Kilde: Forsvaret

soldaten NR. 6 • 2013 25


Fjendeland

– tur / retur

Måske synes du, at det er hårdt at tænke på, at du som værnepligtig skal være på kasernen fra søndag aften til fredag eftermiddag hver uge flere måneder i træk? Så burde du sende de danske soldater, der er udsendt, en venlig tanke. Som udsendt befinder man sig i missionsområdet i månedsvis uden at kunne tage hjem på weekend, og for de fleste varer en udsendelse seks måneder. Det er et langt træk, men der er en enkelt begivenhed, som bryder rutinen: Leave! Alle udsendte soldater har under udsendelsen ret til at komme på leave. Nogle vælger slet ikke at tage hjem, men tager på ferie et andet sted i verden for at brænde en ordentlig bunke penge af. De fleste vælger dog at tage hjem for at se familie og venner. SOLDATEN har talt med en soldat, der netop har været hjemme på leave. Jannik Mike Van Der Wehle Pedersen er konstabel i livgarden. Han er lige nu udsendt til Helmand-provinsen i Afghanistan, hvor han kører sikring og eskorte. Han er 22 år og kommer fra Karise, en lille by på Sydsjælland, hvor han bor i en hyggelig lille campingvogn hos sin mor og far. Han er lige pt. sendt hjem på leave, og i den anledning mødte vi ham under en lille housewarming, som han holdt for nogle venner. Da vi ankom til hans adresse, gik vi om i baghaven, hvor vi kunne se lyset i forteltet og høre musik og Jannik og hans venner, der snakkede. Efter et kort glædeligt gensyn (Jannik og Michelle har tidligere gået i klasse sammen, red.) og

26 soldaten NR. 6 • 2013

et slideshow med billeder fra Afghanistan inviterede han os ind i campingvognen, hvor der var plads til os rundt om et lille bord. Vi får taget plads om bordet, og Jannik begynder at fortælle om, hvordan han havde set nyhederne, inden han fyldte atten, og det langsomt havde øget hans interesse for at komme i det danske forsvar. En ting var han dog afklaret med allerede fra starten. Hvis han skulle ind som værnepligtig, skulle det være for at bruge det til noget. Han ville ikke bare træne soldaterfærdigheder i fire måneder for så at føle, at det havde været forgæves. Efter sine fire måneder som værnepligtig kunne han godt mærke, at han

var lidt træt af at være i forsvaret, så han tog et år som civil. Året som civil syntes han var med til at gøre ham mere moden og klar til opgaverne som soldat, så derefter søgte han igen ind i forsvaret. Han havde skrevet livgarden på som sin førsteprioritet, da han vidste, at de havde en nært forestående udsendelse som hold 15. En måned inden uddannelsesstart fik han så brev om, at han var kommet ind hos livgarden, og han glædede sig til at genoptage soldaterlivet. Det handlede ikke kun om træning, men også om at udleve drengedrømmen som udsendt soldat. Han skulle udsendes og blev stillet over for valget, om han ville i sikring/ eskorte eller i leave-delingen. Jannik var fast besluttet på, at hvis han skulle udsendes, så skulle det være seks måneder, og ikke kun imens de andre var hjemme. Han havde hørt, at Afghanistan efterhånden var blevet stille og roligt. Der var derfor ikke den store frygt hos ham. Der er dog altid risikoen for, at man rammer en IED, selvom gruppen kun kører mellem Bastion og Price på Highway 1. Vejen er asfalteret, og derfor er risikoen for at køre på en IED også minimal. Det er tydeligt at høre, at frygten ikke har


Michelle Berg

uge, at de ikke engang kunne finde tid til træning. Nu træner alle ofte, nogle gange helt op til to–tre gange om dagen, trods varmen.

plaget ham, men han har alligevel sendt en tanke til venner og familie i tilfælde af, at det værste skulle ske. Overbevisningen er dog stadig, at der ikke sker ham noget, at “Taliban ikke gider ’lege’ med dem længere”, som han selv udtaler det. Inden rejsen til Afghanistan 1. februar skulle der lige siges farvel til venner og bekendte. Aldrig før har han følt sig så populær og haft så travlt med at tage ud at spise. Under de mange middage var det heller ikke alle, som kunne lade være med at fælde en tåre, fordi de var bange for, at han ikke kom hjem igen. Det sidste stykke tid inden han skulle af sted, valgte han at drikke sig ned med vennerne. Det var stadig ikke helt gået op for ham, at han skulle af sted. Heller ikke da han stod i Roskilde Lufthavn inden en 10-11-timers flyvetur til Bastion. Det gik faktisk først op for Jannik, at han var udsendt, efter en til to ugers tid dernede. Den første uge i basen gik hastigt med tilvænning, uddannelse i at sweepe, indskydning af geværer og overdragelse af basen. De havde så travlt i den første

Noget af det sjoveste, som Jannik har været med til dernede, har været på skydebanen. “De civile afghanere, hvis vi ikke har skudt i to-tre minutter, kan finde på at løbe ind og stjæle vores hjemmelavede skydeskiver. Nogle gange lader vi dem slippe væk med dem, andre gange er det for irriterende, og så løber nogle af de andre soldater rundt, som høns uden hoveder for at fange vores skydeskiver igen til stor morskab for os, der kigger på”, fortæller han. Meget af tiden dernede går med at pleje sociale forhold, slappe af, kigge på gadgets i butikkerne i basen, vedligeholde våben og køretøjer, træne og få skrevet med dem hjemme i Danmark. For det meste er det hyggeligt og afslappende at være udsendt på ISAF Hold 15, for der sker ikke det store dernede længere. Indimellem, når de har været ude på deres ture, har han alligevel fået et koldt gys, når der er blevet meldt ”stop, stop, stop” over radioen. De fleste gange har det heldigvis bare været vildfarne civile på vejen, og de har kunnet køre igen kort tid efter. De fleste af turene har kørt som planlagt, og de har hørt musik og hygget sig i deres MRAPs (Mine Resistant Ambush Protected Vehicle). “Vi taler meget om sex, damer og fester dernede”, forklarer Jannik med et kækt smil.

Inden Jannik blev sendt hjem på leave fredag d. 7. juni, havde han og hans gruppe kørt 29 ture og 3.500 km mellem den danske Camp Bastion og den britiske Camp Price. “Jeg har i hvert fald rigelig tid til at få læst bøger dernede”, griner han. Efter Jannik er kommet hjem til Danmark, har han haft overraskende nemt ved at vænne sig til de stille omgivelser, der er, hvor han bor. Han vågnede et par gange de første nætter og vidste ikke helt, hvor han var, men udover det har det eneste svære været at vænne sig til kulden igen. Det er dejligt at se familien og vennerne igen, og mens vi snakkede med ham, havde han faktisk ikke lyst til at tage tilbage til Afghanistan. Han vidste, at det ville blive hårdt at sige farvel til alle omkring ham for anden gang, men han var dog alligevel klar på, at han ikke var færdig med at udleve sin drengedrøm som udsendt soldat. Vi pakkede sammen og krammede Jannik farvel, inden turen gik tilbage mod København, og Jannik gik ud til sine halvfulde gæster og udnyttede den sidste tid hjemme i bedste soldaterstil med øl og damer. Jannik tog tilbage til Afghanistan 26. juni og kommer helt hjem derfra tidlig morgen 11. august, hvor han fortsætter sit arbejde. Han har K35-kontrakt med livgarden i Høvelte, så mon ikke en udsendelse mere på et senere tidpunkt kunne komme på tale.

soldaten NR. 6 • 2013 27


> SKREVET AF VÆRNEPLIGTSRÅDET

Værnepligtrådet Det nye værnepligtsråd Så er det endnu en gang blevet tid til, at værnepligtsrådet skal udskiftes, og tre nye rådsmedlemmer står klar med fornyede kræfter til at hjælpe august-

Ole K. Nielsen, Hæren

Hvem er vi? Vi er tre nye rådsmedlemmer, som blev valgt til at overtage som rådsmedlemmer fra den 3. juli, og efter en overleveringsfase fra de tidligere rådsmedlemmer er vi nu klar til at gå ud og gøre en forskel for de værnepligtige. Vi har alle tre lige afsluttet vores værnepligt, så vi kommer helt opdaterede og dugfriske i erindringen om din meget specielle hverdag, som du lige er gået ind til. En hverdag med en baret, der skal sidde ordentligt på hovedet, og utallige kommandoer at lystre. Vi har vores kontor på Marinestation Holmen, som ligger i København K. Herinde sidder vi klar alle hverdage til at gøre en forskel for dig. Vores telefoner er tændte alle ugens dage, døgnet rundt, så du aldrig mangler nogle at søge gode råd og vejledning hos.

Hvad kan vi gøre for dig? Vi sidder som sagt altid klar ved telefonerne til rådgive og vejlede dig, så

28 soldaten NR. 6 • 2013

holdet gennem deres værnepligt. De tre nye rådsmedlemmer blev valgt til posten ved sidste landstalsmandsmøde den 8. maj.

Linda Knudsen, Flyvevåbnet

Johan Hardon, Søværnet

du i din hverdag kan få hjælp til svære situationer, der sommetider kan opstå i det militære system. Igennem vores værnepligt har vi alle tre fungeret som talsmand ude på vores tjenestesteder, dvs. at vi har været talerør mellem vores værnepligtige kammerater og befalingsmænd, og ikke mindst har vi hver især løst mange personlige problemer og stridigheder, som ikke kan undgås mellem værnepligtige gennem HBU’en. Problemerne har været alt fra hjemve, uretfærdig behandling fra befalingsmand til mobning, kommunikation mellem værnepligtige og ledelsen og meget, meget mere.

ge har noget at skulle have sagt, også højt oppe i systemet, og det hjælper vi med. Vi repræsenterer altså bl.a. dig til møderne, og det gør vi i et tæt samarbejde med landstalsmanden fra de forskellige tjenestesteder i landet.

Så vi er her for dig, og vi har erfaringen, der skal til for at hjælpe dig. Som en del af vores arbejde i værnepligtsrådet sidder vi også til en masse møder, hvor mange af de store beslutninger i forsvaret bliver taget. Til møderne sidder vi som talerør for de værnepligtige, for ja, de værnepligti-

Du vil få os at se i den første måned af din værnepligt, hvor vi vil komme ud og holde et foredrag. Her vil vi fortælle om, hvem vi er og give dig en forståelse af dine rettigheder og vilkår. Til foredraget vil vi også fortælle om talsmandsvirket, og hvor vigtigt talsmandsarbejdet er i jeres hverdag. Ved foredraget vil der være mulighed for at stille alle tænkelige spørgsmål til os. Vi glæder os til at se jer! De venligste hilsner Ole, Linda og Johan

Kontakt os på telefon: 32 66 55 50


Michelle Berg

Gradstegn Du har nok allerede set, at det danske forsvar bruger tegn, streger, buer, vinkler, stjerner m.m. til at styre hierarkiet med, og ja, det kan være

utroligt forvirrende at kende forskel på dem alle sammen. Vi har fundet nogle dejligt overskuelige skemaer, som du kan klippe ud og hænge bag

på toiletdøren. Så undgår du måske nogle af de rigtig ærgerlige episoder, der kan opstå, hvis du tiltaler en højere rang forkert.

HÆREN FLYVEVÅBNET SØVÆRNET soldaten NR. 5 6 • 2013 29


HÆREN FLYVEVÅBNET SØVÆRNET 30 soldaten NR. 6 • 2013


Michelle Berg

HÆREN FLYVEVÅBNET SØVÆRNET soldaten NR. 5 • 2013 31


FIND OS PÅ FACEBOOK

De Værnepligtiges magasin – SOLDATEN

SOLDATEN | 6. Udgave | 2013  

Se menige og sergenter kæmpe sig igennem verdens højeste high roping bane og hør om Jannicks udseendelse.

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you