SOLDATEN | 5. Udgave | 2013

Juni nr. 5 • 2013

Thomas Rathsack

En jægersoldat i mediestorm

Kronologi over forsvarets materiel Nyuddannede soldater … og meget mere 1 soldaten Nr. 5 • 2013

Flagdage: Drama på land og i vand

Kolofon

> Leder

Leder

Udgiver: Forsvarets Kommunikationsafdeling Danneskiold-Samsøes Allé 1 1434 København K e-mail: vpl-soldat02@mil.dk telefon: 3266 5558 Ansvarshavende redaktør: Vickie Lind Redaktion: Simon Caspersen Maja Hirani Korrektur: Klavs Vedel Layout og tryk: Rosendahls - Schultz Grafisk Oplag: 5.500 Copyright: Indholdet i Soldaten kan frit citeres med angivelse af kilde.

Artikler udtrykker ikke nødvendigvis Kommunikationsafdelingens eller Værnepligtsrådets holdninger.

2 soldaten Nr. 5 • 2013

En, to, tre, fire måneder er lige pludselig fløjet af sted. De sidste dage af jeres værnepligt kan tælles på én hånd. Alt, hvad I har frygtet af vandpassager, øvelser, forhindringer, prøver og nattevagter, er overstået. Feltturene er talte. Rygsækken er pakket for sidste gang. Spaden skal aldrig gnubbes rustfri igen. Det grønne stof er børstet færdigt. Øvelseslisten rummer kun afmønstring, tidlige aftrædelser og en masse afslappende solskinsvandringer rundt på kasernen i idrætstøj. En bidende kold vinter er tilbragt udendørs i meget beskedent vintertøj, og det kan I ærligt talt være ret stolte af.

Her på redaktionen takker vi også af. Vi har fulgt jer med fem blade bestående af interviews, oplevelser, anmeldelser, jokes og billeder. I dette blad bringer vi bl.a. et stort interview med den kendte jæger Thomas Rathsack, en masse sergentcitater, interviews med fortsættere i firmaet og drønspændende militærhistorisk stof. Vi håber, at I har læst med derude, og at vores sidste SOLDATENmagasin vil lande øverst i den civile taske – lige ved siden af colaen og slikposen - når den pakkes for sidste gang, og toget sætter kurs mod hjembyen.

De heldige sataner i Livgarden og Hesteskadronen får lov at fortsætte som menige lidt endnu, og de skal have alt held og lykke med deres videre værnepligtige færden. Til jer andre: nyd sommeren, friheden og alle minderne fra de sidste hæsblæsende måneder!

For sidste gang...

Redaktionen Maja og Simon

Forsvarets udleverede...

6-7

4 Sergentcitater 6 Forsvarets udleverede...

8 Interview: Thomas Rathsack og Jægersagen

14 Soldatnyt 16 Drama på land og i vand 18 Nyuddannede i forsvaret 8-13 T homas Rathsack:

Fra jæger undercover til offentligt ansigt

24 Historisk mission 25 ’En undskyldning’ 26 Træt af HBU’en?

28 Hørt på messen 30 Værnepligtsrådet

16-17 F orsvarets

flagdage

18-23 I nterview: En officer, en sergent

og en konstabel

soldaten Nr. 5 • 2013 3

> Sergentcitater

nen er, at man kan “Det bedste ved feltratio in personlige favorit nyde den alle steder. M ændt kirke til lyden er i ruinerne af en udbr nden” af barneskrig i baggru

dressere “Hvis man kan også an dyr, så kan m !” dressere jer

dt råd om bordskik En sergent knytter et go “Ja, når festen så til Livgardens Blå Fest: s date begynder at rigtig går i gang, og en e vil nusse, så skal blive lidt kælen og gern jre ret, og så ser I hun bare have en til hø de fiskeøjne. Derefbare på hende med dø på værelset og ter tager I hende med op tid” ødelægger hende for al

i udgangsstilling “Det bedste ved at ligge d, så længe er, at man kan blive ve alle sammen man ønsker. Så siger vi ‘aahhh – tak, Hr Sgt.”

set “Jeg har fandenedme gymnasieklasser, som end I kunne stå mere lige, jre!” gør – ret så ind til hø jeg vild med jer “Om fire måneder så er n tid er I alle små alle sammen, for til de sset med mig selv” kloner af mig, og jeg to

4 soldaten Nr. 5• 2013

parade og se pæne ud.

“Godt, nu skal vi så til hende pigen, I nedDet betyder, at selv hvis mer grædende med lagde i weekenden, kom positiv graviditetstest i sin mor i hånden og en t og ser op til højre” den anden, så står I re

æk i er lige lovlig k “Stemningen dt il det er jeg nø T . g in el d .

1 , dag i!’ ng dolloy chag til sige ‘Baldu sk og betyder Det er korean otspark lige i sn ‘baglæns cirkel vi ikke intereser et d g o ’, en kass pper Nej, så nu sto serede i, vel? det!”

krut?

“Har du en telefon, re ådt, – Godt, når du er aftr len, så tager du lige knog ørger, ringer til rotten og sp ulet” om den er hoppet af hj

n af jer, der tror, “...Og hvis der er noge , så tager I mere I lige kan sove på vagt vil komme til at de in ns ge no I d en , jl fe s liv” gøre i resten af jere

mig om alt “I skal sgu ikke spørge Jeg har kun muligt førstehjælpslort. del af jeres noget at gøre med den ler om død uddannelse, som hand og ødelæggelse”

træning “En dag uden n mening er en dag ude eling!”

– kom så, 2. d

soldaten Nr. 5 • 2013 5

Forsvarets udleverede...

Alle de mange stumper, du har udleveret eller kommer i kontakt med igennem en HBU, har alle en historie – nogle længere og mere spændende end andre.

Her på SOLDATEN har vi taget et kig på tre af dem. Den første er måske en af de vigtigste ting for, at man kan agere som soldat, nemlig patronen. Uden den er der ikke meget ved at være på skydebanen. Nummer to er det stykke udstyr, som man aldrig håber, man skal bruge: Gasmasken. Du kan næppe finde nogen, der ligefrem håber på at få brug for sin gasmaske, slet ikke efter I har prøvet en tur i CS-kammeret med en sergent og en spray med gas.

Den sidste er jeres ELCAN optiske sigte, som må siges at være en rigtig lækker sag at have på geværet.

Patronen Patronen, som du kender den, er en aflang metalcylinder. En spids kugle i toppen og krudt i bunden. Dette princip er ikke langt fra de første ‘patroner’ i historien.

1 Første gang noget, der minder om en patron, bliver nævnt i historien, er helt tilbage i det 12. århundrede i Kina. Dengang var det bare en metalkugle, der blev skudt af med noget løstliggende krudt i et metalrør.

2 I det 14. århundrede dukker de første europæiske løsninger så op. Disse minder meget om de kinesiske, men man har nu kommet krudtet i en lille pose, som soldaten kan bide hul på og hælde ned i løbet. Med denne metode ved man cirka, hvor meget krudt der er i løbet. Den første historiske fortegnelse om dette stammer faktisk fra Danmark under Christian d.1.

3 Omkring år 1600 dukker de første “patroner” op. De ligner ikke en metalpatron, som du kender den, men nu var både kugle og krudt pakket i det samme stykke papir, som så blev snoet i stil med en karamel. Dette gjorde, at man nu bare skulle huske på at smide den den rigtige vej ned i løbet.

6 5,56 NATO, som er den patron, du som værnepligtig putter i din M/95, bliver udviklet i forbindelse med at den amerikanske hær i 1963 indfører M16 riflen og i 70‘erne dukker 5,56 standarden så op

4 I 1808 opfinder en fransk våbensmed en variant af ‘papirpatronen’ – nu er bunden lavet af metal, som du kender det fra 5,56‘erne.

5 I 1845 dukker de første komplette metalpatroner op. De bliver populære under den amerikanske borgerkrig.

Patronen

6 soldaten NR. 5 • 2013

Simon Caspersen

der skal gå mange hundrede år, før der igen sker fremskridt.

CBRNmasken

CBRN-masken 1 De første tegn på, at man har forsøgt at beskytte luftvejene mod gas, stammer helt tilbage fra antikkens Grækenland, hvor der er optegnelser af folk med en våd svamp holdt op til hovedet. Det har næppe været særligt effektivt.

2 I det 9. århundrede opfinder de arabiske brødre Banu Musa en maske til arbejdere, som arbejder i forurenede områder. De første spæde skridt til en rigtig gasmaske er blevet taget, men

ELCAN optisk sigte 1 De første forsøg på at få et optisk sigte til skytter stammer fra det 17. århundrede. Her var det blot en kikkert, som blev kalibreret til en riffels skudafstand.

2 Det første rigtige optiske sigte, udviklet med det formål at fungere i samarbejde med et gevær, stammer fra 1835. Sigtet hed “The ChapmanJames sight” og havde en forstørrelse på 3x.

3 Amerikaneren William Malcolm forbedrer i 1855 Chapman-James-sigtet med en x3-version og x20-version.

Disse versioner bliver standard i den amerikanske borgerkrig og bliver utroligt populære blandt soldaterne.

3 I 1847 opfinder Lewis Haslett det, som kan betragtes som den tidligste version af den maske, som du har hængende på din ryg. Masken dækkede mund og næse, og personen trak luften ind igennem et filter og pustede ud en anden vej.

4 I 1912 opfinder amerikaneren Garrett Morgan den første deciderede maske. Det var en lærredspose, som man trak over hovedet, med to runde glas til øjnene og en slange fra munden, som gik ned til jorden, hvor luften var renere. For enden af slangen var der en våd svamp.

tet hos de engelske generaler. Svaret kom i 1916 i form af “dåsegasmasken”. Masken mindede om Garrett Morgans fra 1912 – slangen gik dog ikke til jorden, men i stedet ned i en blikdåse, som indeholdt en masse forskellige filtre. Soldaten kunne havde dåsen hængende i sit ‘basis’.

6 Den CBRN-maske, som du har fået udleveret af det danske forsvar, stammer i sin grundform fra 1944, hvor det amerikanske militærs afdeling for kemisk krigsførelse udviklede den.

5 Da tyskerne bruger gas for første gang i 1915 mod de franske styrker under 1. Verdenskrig, bliver kravet om en gasmaske pludselig førstepriori-

dan, at skytten ikke skal klemme øjet op ad sigtet og risikere at blive blind ved aftræk. I stedet kan man holde øjet længere væk og stadig drage fuld nytte af sigtet.

5 I perioden fra 1. Verdenskrig til Korea-krigen sker der ikke store landvindinger inden for optiske sigter. Dog begynder sigter med flere indstillinger at dukke op, som gør det muligt at skifte mellem f.eks x3, x7 og x12 med det samme sigte.

ELCAN optisk sigte

6 Det ELCAN-sigte, som mange værnepligtige får udleveret i Danmark, stammer fra et sigte, der blev opfundet i Sverige i 1975.

4 I 1880 dukker et schweizisk sigte op, der som det første er produceret så-

soldaten NR. 5 • 2013 7

Thomas Rathsack Fra jæger undercover til offentligt ansigt For fire år siden begyndte navnet Thomas Rathsack at klinge bekendt blandt hele befolkningen. Thomas Rathsack har brugt sit professionelle liv på at holde sig skjult, men fra den ene dag til den anden inde­ holdt alle forsider, al spalteplads og alle internet­ sider Thomas’ ansigt. Den tidligere jægersoldat havde uden helt at vide hvorfor rodet sig ud i en mediestorm og en sigtelse fra forsvaret – krydret med en samfundsdebat om ytringsfrihed.

Det vi husker som Jægerbogssagen – blev et drama­ tisk endeligt på en erfaren dansk elitesoldats tid i forsvaret. Men forud for bruddet og Rathsacks sidste arbejdsdage som soldat gemmer der sig 42 års ren drengedrøm, action og benhård dedikation.

Det var netop historien om det, som Thomas selv beskriver som et “enkelt og ubekymret jægerliv”, der fik Forsvarskommondoen til at slå alarm.

8 soldaten NR. 4 • 2013

Maja Hirani

En 7-årigs drøm om at kunne gå på vandet Faren var akademiker, og broren var yderst lovende i skolen. Thomas slægtede ikke familien på det punkt. “Det var en reaktion på den boglige ånd i familien. Der faldt jeg udenfor, og så gik mine interesser nogle helt andre veje. Som ganske lille faldt interessen for forsvaret… Særligt jægersoldaterne fandt jeg dybt fascinerende. De var mystiske og hemmelighedsfulde, og jeg troede, de var supermænd alle sammen. Jeg tænkte, at hvis jeg kunne blive en del af dén lille skare, så ville jeg kunne gå på vandet resten af livet,” fortæller han.

og han husker, hvordan han var skuffet over niveauet blandt de andre.

“Jeg plejer at sige, at jeg var bedre aspirant end jægersoldat,” griner Thomas, “fordi jeg var så ekstremt velforberedt. Min grundform var så ekstremt god. Uanset hvad fanden de satte mig til, leverede jeg et solidt resultat.”

Den mangeårige forberedelse var afgørende for Thomas’ gennemførsel af Jægerkorpsets aspirantkursus.

Træningen var skruet målrettet og struktureret sammen. Han lavede en træningsdagbog og trænede adskillige timer om dagen på de discipliner, som var vigtige for en jægersoldat:

Primært lange, tunge marcher, nattemarcher, orienteringsløb og svømning, hvor Thomas hele året benyttede sig af Øresund. Derudover trænede han styrketræning, cirkeltræning og kredsløbstræning. “Jeg kunne for eksempel gå 60 kilometer om natten.

Så kunne jeg gå hjem, få lidt müsli, og så smed jeg uniformen og tog min gamle brugte hjemmeværnsuniform på, og så gik jeg ned i Øresund og svømmede.”

“Jeg kunne ikke dø af det…”

Ikke længe efter at Thomas har sat den bordeaux baret på hovedet, skal han deltage i Combat Survival Course, som afholdes af den britiske SAS-

Fast besluttet på at blive succesfuld soldat og ultimativt jæger søgte han alle de informationer om forsvaret og Jægerkorpset, som han kunne finde, og som 7-8-årig begyndte han at træne fysisk. Træningen blev mere og mere ekstrem op gennem teenageårene, og da han var 17 år, udgav den tidligere jægersoldat Carsten Mørk sin bog, Sådan!. “Det blev min bibel, og den øgede min motivation til at blive jægersoldat helt enormt”, siger Thomas. Et år efter startede han på reserveofficersuddannelsen, men til eksamenen inden udnævnelsen til løjtnant dumpede Thomas faget taktik. Han røg derefter hen og blev sergent hos Livgarden – og den fysiske træning tog til.

Ekstremt velforberedt jæger­ aspirant Fra ‘dumpet’ på reserveofficersuddannelsen gik det til ‘meget tilfredsstillende’ på Jægerkorpsets Patruljekursus, som Thomas gennemførte som 23-årig. Han søgte videre til korpsets aspirantkursus, hvor formålet er at klæde deltagerne af mentalt gennem søvnmangel, sult og konstant aktivitet i ugevis. “Man bliver pillet fra hinanden”, husker Thomas tilbage og fortsætter: “Jeg høvlede igennem aspirantkurset, fordi jeg var ekstremt velforberedt.” Han klarede sig langt bedre end de fleste af aspiranterne,

Et udsnit af Thomas’ uhyrlige træningsdagbog, da han trænede op til jægeroptagelsen.

soldaten NR. 5 • 2013 9

eliteenhed. Det var november måned, og Thomas laver ‘varmt’, blodigt tøj fra et får, sko af et bildæk, og så jagtes han ellers rundt som et dyr i bjergområdet i Wales. Efter nogle ugers helvede tages han til fange og gennemgår et par dages ‘opbevaringsfase’, som han roligt kalder det: “Det er virkelig, virkelig modbydeligt. Man står i

i nye afkroge af bevidstheden: “Vi havde den psykologiske ballast, at vi vidste, at det var en øvelse. Men der var nogen, der kom så langt ud, at de ikke kunne skelne mellem, om det var øvelse eller virkelighed. Det gjorde jeg ikke – jeg var klar over, at det var øvelse i min underbevidsthed, at jeg ikke kunne dø af det. Det var

Jæger nr. 229’s tilbagevenden

Den 11. september 2001 befandt Thomas sig Afghanistan, hvor han udnyttede sine militære sprængningskundskaber som civil minerydder. “Alt tog en drejning. Ret hurtigt efter 9/11 begyndte man at tale om danske specialstyrker i Afghanistan. Allerede om morgenen den 12. september forlod alle NGO’er landet. Alle pile pegede mod Afghanistan og al-Qaeda,” husker han. Efter et par ugers standby-position i Pakistan med minerydningsorganisationen ringede Thomas til Jægerkorpset. De tog imod hans tilbud, han sagde op som minerydder og fløj atter til Aalborg.

Den målbevidste mand forlod Jægerkorpset efter de obligatoriske tre års tjeneste. Jægerkorpset tilbød i starten af 90’erne ikke en operativ mission i en regulær krigszone. “Der var mange ting i forsvaret, der stadig

Nogle måneder efter – januar 2002 – stod Thomas igen i Afghanistan, denne gang som operativ jægersoldat. “Det var en hel masse nye ting, da jeg kom ind igen. Nyt kommunika-

“Vi levede i en lille, bekymringsløs boble som jægersoldater. Der er ikke al den støj, som der er i det civile liv, hvor det kraftedme vælter ind ad brevsprækken med alt muligt lort.”

stress positions, der er højttalere, der sender støj ud konstant, man kan ikke se noget, og man er sindssygt træt. Eller man skal sidde i skrædderstilling med hænderne over hovedet i lang tid.” Ind imellem bliver deltagerne hevet ind i afhøring, hvor opgaven består i ikke at oplyse noget.

Et kursus som Combat Survival er ekstremt og kan drive folk helt ud

var koldkrigsagtige… Jeg havde regnet med, at jeg skulle afprøve mit håndværk og ikke bare løbe rundt i Aalborg og træne som en gal.” Han arbejdede derefter otte år i civile rækker, hvor han rejste rundt i verden blandt andet som fotograf , minerydder og sælger.

en beroligende faktor for mig – jeg kunne ikke dø af det,” fortæller han om psyken under prøvelserne.

Thomas og kollegerne er lige kommet hjem efter en operation, der bl.a. har bragt dem gennem en afghansk kloak. Thomas kalder sigende billedet for Udmattede og en stank af urin og afføring.

10 soldaten NR. 5 • 2013

Maja Hirani

tionsmateriel, nye våbensystemer og nye termer, så jeg brugte meget tid på at blive opdateret.” Inden længe var Thomas, jæger nr. 229, dog klar igen, og med sin patrulje opererede han i bjergene i de sydøstlige provinser i Afghanistan. “Det havde ingen drømt om, at danske jægersoldater ville skulle gøre, da jeg forlod korpset i ‘93. At jeg skulle sidde otte år efter på en klippetop og kigge efter Taleban,” siger Thomas begejstret.

Som når et barn går ind i en slikbutik Thomas Rathsack og hans kolleger var omsider endt i en højt prioriteret taskforce midt i en aktiv krigszone.

Det levede fuldt op til drengedrømmene, og det er netop det, der udgør bogen Jæger – i krig med eliten.

“Der var alle aktiver, alle assets, Der var alt i helikoptere, alt i flystøtte, alt i logistik … Der var så mange ressourcer til rådighed. Det var for en soldat, som når et barn går ind i en slikbutik,” griner Thomas. Han oplevede, hvordan korpset havde ændret sig. Det var blevet mere moderne, soldaterne var bedre, kompetencerne var øget – men det var stadig det

samme, der drev Thomas: “Drivkraften var den samme, som da jeg var 8 år gammel. Det er eventyret og adrenalinen. At være sammen med nogle mennesker, som man deler værdier med – det er bare fedt.”

Livsformen som operativ passede ham perfekt. Han beskriver livet som aktiv jægersoldat som et simpelt, ubekymret liv og uddyber: “Det er i virkeligheden ret ansvarsløst. Man skal ikke forholde sig til al muligt bureaukratisk fnidder, man skal bare gøre sit arbejde og gå op i det. Vi levede i en lille, bekymringsløs boble som jægersoldater. Der er ikke al den støj, som der er i det civile liv, hvor det kraftedme vælter ind ad brevsprækken med alt muligt lort. Der er regninger, papirer, bureaukrati, køer, supermarkeder, stressede mennesker: der er eddermame drøn på.

Der er det snorlige som soldat; man får penge for at træne hver morgen, man skal ud i den store verden, hvor man får serveret mad tre gange om dagen, og man bliver kørt rundt.

Selvfølgelig er det fysisk hårdt, og man er mentalt presset – men det er ikke den der længerevarende form

Thomas og en jægerpatrulje ligger sløret i de afghanske bjerge. De er næsten umulige at se. Opgaven var at observere ned på Taleban.

soldaten NR. 5 • 2013 11

for stress, som der er i det civile samfund,” uddyber han.

Stanken af ammoniak Som operativ jæger har Thomas igennem 00’erne været med på en række vidt forskellige missioner: blandt andet har han været livvagt i et komplet smadret Bagdad, han har været klædt ud som afghaner og opereret under cover, og han har ligget bomstille i adskillige døgn på en afghansk klippeafsats og observeret mod Taleban.

At observere lydløst og uset er en af de ædleste opgaver som jæger, og de går helt til ekstremerne for at løse opgaven. “Man kan godt overleve, men problemet er, at man bliver ekstremt afkræftet. Der er nogle, der har tabt 10 kilo på 14 dage ved at ligge og observere. De var så svage, at de dårligt kunne gå med rygsækken bagefter. Det er jo noget lort,” fortæller Thomas.

Man har lavet forsøg med soldater, der ligger stille i mange døgn, og det viser, at med den mængde muskelmasse, man mister, er det farligt og risikabelt, hvis soldaten lige pludselig skal ud af vagten. Der er altså sikkerhedsrisici indblandet, og man er blevet mere opmærksom på at lave øvelser under opgaven. Thomas fortæller, at de slet ikke lavede øvelser nok og husker tilbage: “Vi var også for dehydrerede, vi havde ikke nok væske med – det skulle man jo slæbe med selv. Det hele gør, at ens hjerne begynder at fungere dårligere, og man begynder at stinke af ammoniak, fordi man begynder at brænde muskelmasse af. Det er et tydeligt tegn for soldater, når man stinker af ammoniak. Så er fedtdepoterne væk, og man begynder at tære på musklerne.”

Ramaskrig inden udgivelse I 2008 var den dengang 42-årige jægersoldat ved at være mentalt slidt og træt af den rodløse tilværelse. Han forlod korpset og fik et job som uddannelsesbefalingsmand hos hjemmeværnet ved Kastellet i København og begyndte at skrive bogen, der senere skulle havne på alles læber. I 2009, da bogen er klar til udgivelse, deltager han i sit første interview.

12 soldaten NR. 5 • 2013

Det foregår med Jyllands-Posten og omhandler bl.a. et specifikt kapitel i bogen, hvor Thomas fortæller om en undercover-mission i Afghanistan.

Det udløste en kæmpe mediestorm.

Mens Forsvarskommandoen og for­ svars­ministeren anklager bogen for at bringe rigets sikkerhed i fare, kræver oppositionen forklaringer på oplysninger om visse operationer, som bogen omtaler. ”Jeg var på intet

at det var Forsvarskommandoen, der havde fabrikeret og lækket versionen til internettet med det formål at sætte deres medarbejder i et dårligt lys og retfærdiggøre deres voldsomme reaktioner på bogen. Thomas nægtede at tro på rygterne: ”Jeg kunne ikke forestille mig det i min vildeste fantasi. At det skulle være nogle metoder, man brugte... Jeg kan den dag i dag stadig ikke forstå det. Det var en tåbelig svipser fra forsvaret.”

”Jeg har aldrig færdedes i de kredse, jeg ved ikke, hvordan de mennesker tænker, og jeg er egentlig også ligeglad…” – om Forsvarskommandoen

tidspunkt i tvivl,” siger Thomas med henvisning til, at han i skriveprocessen havde forhørt sig hos jægerkolleger, involverede og generelt været opmærksom på, at nogle ting kunne være skadelige at fortælle om offentligt.

Jægerbogssagen udviklede sig ydermere til en debat om ytringsfrihed, hvor særligt Politiken stædigt holdt på, at bogen selvfølgelig skulle udgives. Politiken fik fingrene i manuskriptet, og til Thomas’ store frustration udgav de bogen som et særtillæg til deres avis. ”Det var en svinestreg, det var ikke i orden” siger Thomas og tilføjer, ”men jeg må nok erkende, at deres udgivelse har hjulpet mig senere hen.”

Arabiske gloser fra Forsvarskommandoen Thomas Rathsack blev hurtigt midlertidigt suspenderet af forsvaret – ‘fritaget for tjeneste’, som det hed sig.

De ville bremse udgivelsen, og sagen endte i fogedretten, der endeligt afgjorde, at bogen gerne måtte udkomme, fordi manuskriptet allerede var offentliggjort. Godt en uges tid senere – to uger efter, at det hele brød løs – sker der endnu en uheldig drejning i sagen: En arabisksproget version af Thomas’ bog havner på internettet. Rygterne begyndte at svirre om,

Det viste sig dog, at rygterne var sande, og forsvarschefen Tim Sloth måtte gå af – og senere hen forsvarsminister Søren Gade.

Thomas tænker stadig over, hvordan det kunne ske. ”Jeg har aldrig færdedes i de kredse, jeg ved ikke, hvordan de mennesker tænker, og jeg er egentlig også ligeglad,” ryster han på hovedet, men fortsætter alligevel, ”jeg tror, det bunder i dårlig ledelse.

En ledelseskultur, der ikke har fuldt overblik over, hvad der sker i organisationen. Og så har der været panikreaktioner. De har set en masse røde lamper blinke og sat nogle processer i gang uden at vide, hvad de egentlig har gjort. Jeg tror simpelthen, at det er inkompetence. Der er sikkert en helvedes masse dygtige mennesker, uden tvivl... men helhedsproduktet...”

Tilbage i grønt og væk igen 14 måneder efter fik Thomas at vide, at sigtelsen fra forsvaret var blevet droppet, og at han måtte starte på arbejde igen. Han havde morgenbrød med ud på Kastellet og glædede sig – trods svækket tillid til øverste arbejdsgiver – til at genoptage dagligdagen i grønt. Et par dage efter modtog han et brev. ”Det var fra Forsvarets Personeltjeneste. Det var en kæmpe smøre på 30 sider, hvor man gav mig

Maja Hirani

triologi om elitesoldaten Michael Plessner. Første del Shadow Army er udkommet, og lige nu skriver han som en gal på anden del, Sort Daggry.

Deadlinen er overskredet, men det går nok. Chefen i firmaet er nemlig Thomas selv.

en advarsel. Det var en disciplinærstraf – men ikke en tung én,” siger Thomas. FPT mente, at Thomas Rathsack ikke efterlevede dekorumkravet, hvilket her betyder, at han ikke levede op til den adfærd, man forventer sig af en befalingsmand. Thomas gik en lang tur og afleverede derefter sin opsigelse. ”Det var rent principielt om, at jeg fik et brev fra FPT, hvor de løfter pegefingeren og skal moralise-

re. Det var et upassende tidspunkt for forsvaret at moralisere over for mig, efter det vi havde været igennem. Jeg vil ikke være medarbejder i en organisation, der behandler deres folk på den måde. Det var en naturlig konsekvens at smutte,” forklarer han.

Friheden er der stadig I dag er Thomas forfatter. Efter Jæger har han påbegyndt en skønlitterær

En stolt Thomas fremviser det nye cover til den kommende Sort Daggry og fortæller, hvordan baggrunden for hans forfatterskab bunder i den stadige fascination af elitesoldatuniverset, som han nu kender ud og ind: ”Når de skal lave et angreb på et hus i bogen, så går jeg tilbage i harddisken og tænker igennem. Det er detaljer, der gør, at det bliver troværdigt... Det er der, jeg skal lægge tyngde. Jeg er ingen Hemingway, det bliver jeg aldrig, men jeg har en faglig baggrund, der gør, at jeg kan henvende mig til et bestemt segment.”

Der er langt fra operativ jæger eller verdensomrejsende fotograf til forfatter med fast kontor i Hellerup. ”Jo, det kan være kedeligt og monotont at skrive hele tiden,” siger Thomas. Men det betyder ikke noget. For friheden er altafgørende.

soldaten NR. 5 • 2013 13

t y n t r Ko

Soldaternyt

on Huitfeldts missi er Iv og nd æ øm Fr i Somalia e frømænd er Huitfeldt havd

at Iv Den danske freg få de to kidlykkedes det at en m m sa og , rd om bo n Lyngbjørn i dy Lopez og Søre Ed lk fo sø e ed napp sikkerhed. var sammen z er sømænd og pe Lo og n ør bj Lyng get som gidskolleger blevet ta ke ns pi ip fil e fir med pirater. ler af somaliske

iæsident underskr Afghanistans pr aftale ver partnerskar bs æsident KarAfghanistans pr

va I starten af maj hvor han udover søg i Danmark, be lt zai på officie en havde møder ed statsminister arbejdsfrokost m eren, udviklings e udenrigsminist med blandt andr . rsvarsministeren ministeren og fo danske politiske, takkede for den s Præsident Karzai og lagde en kran militære støtte le na io at rn økonomiske og inte et for Danmarks ved mindesmærk n drøftet samha fik e er t. Yderm e, dsats på Kastelle in mmende arbejd ste 11 år, det ko blev endelig sid en de m le , et ob ge jd pr da be e 8 ar sk hele 83 t afghan dem på en De var gidsler i trækkes ud, sam e e ed rn nt ke he yr t st se r rp nå andsko på fregatger. fri­givet, og Frøm blev de bragt ud mer og udfordrin r fte re He . nd ra Nu . ia al m So somalisk st d e ve en spunkt operered ai underskrevet ten, der på det tid præsident Karz k. fik ar ast gh nm ig Af Da gt til og Vi k j hjem mellem Danmar er fregatten på ve le ra te la rtnerskabsaftale bi pa ndenes genbekræfter la ndene sig for en æ al t ­ m ks Af sø . ar lte an nm ta st ni ud Da er, at ivelsen gerne sige marbejde og sig En uge efter frig inisteriet: ”Vi vil relationer og sa sm rig ive og støtte de en dg Ud rå a vi t at i re vil bestå første gang der har væ rt g, æ rin er im m pr ky be lle og ro interesse nerskabsaftalen tak for den store ge i friheden, yndigheder. Part ba m til e re sk væ an at . gh r af 17 fo ber 20 et glade n have fået til den 31. decem for os. Vi er meg gældende frem dre, end man ka be s vi ig ld he t de og vi har rløbne uge.” indtryk af i den fo

14 soldaten NR. 5 • 2013

Læs om

at gå fra der fortæller om ck sa th Ra as om Th t. til offentligt ansig jæger undercover 8-13 de si på ende artikel Læs den spænd

– Joint Warrior rn

testes mandskabsvognteestet i øvelsesterrænet

ater Fem nye kandid kandidater står mellem to et lg Va . øl i Oksb med bælter. med hjul og tre

land Søværnet i Skot inspekti-

g, folk har er alt forventnin “Det er gået ov Vi har fantastisk måde. støttet op på en eriksed Fr 550 løbere her på været omkring 0 sol10 g ver er der omkrin har berg, men derudo så og r Afghanistan, de iv, at dater i Kosovo og iti in t de meget glade for e,” rn løbet med. Vi er de rå ude i missionsom en der er blevet vist ns Je i r løjtnant Nicola fortæller løbslede

salon, be Snare og Ab og Støtteskibene Es s Taktiske Stab eren, Søværnet or st en i onsskibet Vædd r ge lta a flyvevåbnet de he en r ne en helikopter fr æ tr der øvelsen Un . nd la ot Sk e d øvelse ve n to uger lang ri-operationer. De krævende derne antipirate re en af de mest væ at r fo t nd ke int Warøvelse er . “Deltagelsen i Jo en rd ve i r se el øv eredelse inmaritime vores fælles forb af l de ig gt vi ation. Øvelrior er en antipirateri-oper en i se el nd se så vi kan den en ud ge udfordringer, di en dv nø de os fortæller sen giver s faglige niveau,” re vo e kl vi ud og fastholde Snare. rende på Esben næstkommande nationer scenarie, hvor to et på t re se ba Øvelsen er ørre landomr har ret til et st de em hv , om iver der sat er uenige FN-beslutning bl en af nd ru gg e stabilitet. råde. På ba onen for at skab gi re i d in r de r konventioflådeenhe vil blive udsat fo r, ge lta de m so så for mere Skibene, dlinger, men og an sh ig kr e m iti nelle mar r fra terror. fordrende trusle anderledes og ud at genopfylundervist i både e iv bl r de l vi e – en proceYderliger forsyningsskibe a fr s sø til er rc de ressou Sea. Replenishment At dure, som hedder

nge til veteranbet er at skaffe pe et overFormålet med lø . I år blev det til et nd la i r ne tio til De Blå organisa som blev delt ud ., kr 0 00 0.

10 skud på ingen Støt dning og ordn or at er m m ka Baretters rende.

Soldater og Pårø

550 løbere til veteraner – 100.000 kronerederiksberg, da starten gik til

på Fr Solen skinnede r løberne, som rfekte forhold fo Pe b. rlø hæ s år dette eget kuperede lometer lange, m ki 5 n de på ud skulle ermarken. rute rundt i Sønd

soldaten NR. 5 • 2013 15

Drama

på land og i vand Forsvarets flagdage Slaget ved Mysunde – 2. februar En formentlig kølig februardag i 1864 var den lille flække Mysunde offer for et eksplosivt slag. Det var den første træfning i den 2. Slesvigske Krig mellem den danske hær og de allierede. Preusserne angreb med over 10.000 mand, og til lejligheden havde de medbragt 64 feltkanoner.

Den beskedne danske hær besad 20 feltkanoner, og artilleriet brød løs.

Det lykkedes meget forbavsende den danske hær at slå angrebet tilbage. I kampens hede blev 200 tyske soldater dræbt, mens det samlende tab for begge sider antages at være i omegnen af 500 mand. Den danske sejrsrus var dog kortvarig, da det fra de øverste rækker blev befalet et par dage efter, at de danske styrker ved området skulle trækkes tilbage.

Stormen på København – 11. februar Under de lettere glemte Karl Gustavkrige havde vores svenske venner fra nord belejret København fra 1658 til 1660. Året var 1659, og natten mellem den 10. og den 11. februar var

16 soldaten NR. 5 • 2013

med garanti både mørk og stormfuld.

Det var lige her, at svenskerne forsøgte at storme hovedstaden. Svenskerne omringede byen og gjorde klar til det store angreb og den endelige overtagelse – men uheldigvis for dem havde spioner informeret København om planen. Københavnerne var derfor velforberedte og havde hundredvis af kanoner og mortérer. Civile, studerende, håndværkere og andet godtfolk var linet op på voldene, og herfra forsvarede de byen mod svenskerne med alverdens skyts. Ved 5-tiden om morgenen opgav svenskerne.

Slaget på Reden – 2. april Danmark-Norge havde formelt holdt sig neutral under Napoleonskrigene, men egentlig lå handelsskibe og forsynede Napoleons hær med våben og militær udrustning. Som følge af kapringer på handelsskibene indgik Danmark et væbnet neutralitetsforbund.

Den britiske flåde sendte en kæmpe flådestyrke af sted mod København med det formål at tvinge Danmark ud af forbundet. Briternes leder admiral Parker gav d. 2 april 1801 ordre til

angreb. Langs Københavns Red havde den danske flåde forberedt sig med flådebatterier, blokskibe, 630 kanoner og 5.200 mand. Den britiske flåde var meget overlegen, men efter fire timer intens beskydning på vandet var slaget stadig i gang. Det siges, at admiral Parker signalerede til sin underordnede, der ledede selve angrebet, viceadmiral Nelson, at de skulle trække sig tilbage. Nelson var opsat på at sejre og satte kikkerten for sit ene blinde øje og sagde: ”I really do not see this signal!”– hvorefter kampen fortsatte. Det endte med, at parterne blev enige om våbenhvile, og efterfølgende måtte Danmark trække sig ud af neutralitetsforbundet.

Slaget ved Dybbøl – 18. april Det største og mest blodige slag under den 2. Slesvigske Krig fandt sted ved Dybbøl Mølle i 1864. Preusserne mødte talstærkt op med hele 10.000 mand, der kl. 10 denne forårsformiddag forsøgte at kaste sig over de skanser, som den danske hær årene forinden havde anlagt i forsvar. Stillingen ved Dybbøl var en flankestilling. Det

Maja Hirani

betyder, at soldaterne stod side om side i lange rækker, og dermed havde alle frit skud. Det store preussiske mandskab fik hurtigt revet den sydlige flanke op. Det var af politiske årsager, at stillingen blev holdt så lang tid som muligt, selvom det var farligt. Slaget endte med, at ca. 3.000 blev tilfangetaget, 1.250 blev såret, og ca. 400 blev dræbt lige vest for Sønderborg.

Kampen ved Helgoland – 9. maj Vi bliver lidt i den 2. Slesvigske Krig i året 1864, men vi taget fra lands til vands. For selvom preusserne klart dominerede landjorden med deres hær og deres artilleri, så var sagen en anden, når kampen blev rykket ud på bølgen blå. Danmark rådede over 30 krigsskibe af varierende størrelser, mens Preussen ingen nævneværdig flåde havde i nærheden af Danmark.

Lige fra krigens begyndelse havde Danmark blokeret tyske havne, og for at bryde blokaden satte to østrigske fregatter samt tre små preussiske krigsskibe kursen mod Nordsøen.

Danmark fulgte fjenden tæt via spio-

ner, og derved kunne man forberede et møde med dem. Da det blev d. 9. maj, skete det, som den danske flåde havde ventet på. Ud for øen Helgoland tørnede den østrigsk-preussiske flåde sammen med to danske fregatter samt en kanonbåd. Slaget varede i mere end tre timer, men endelig fik den danske flåde skudt ild i den ene østrigske fregat. Brændende måtte skibet flygte, og Danmark havde sejret. Det blev betragtet som en stor dansk sejr, som gav håb og oprejsning midt i en tid, der ellers var præget af utallige nederlag på landjorden.

Slaget i Køge Bugt – 1. juli Dette slag er dateret år 1677 under den Skånske krig og udspillede sig mellem den danske og den svenske flåde. Den svenske flåde havde brugt juni på at klargøre en eskadre bestående af 36 skibe. De sejlede mod den sydlige Østersø med ordren om at

ødelægge den danske flåde. Den danske flåde var under ledelse af generaladmiral Niels Iuhl, og med 1.420 kanoner og 6.700 mand fordelt på 16 orlogsskibe, 9 fregatter, 2 brandere og 7 mindre skibe var han parat. Den danske flåde var dog stadig underlegen i forhold til den svenske, der til sammenligning havde 1.624 kanoner og 9.200 mand med sig. De to store flåder fik føling med hinanden i det sydsjællandske farvand, og ved Køge Bugt startede et 10 timer langt søslag. Efter at den svenske flåde havde mistet otte orlogsskibe, trak de sig tilbage. Danmark havde allieret sig med den hollandske flåde, og det forlød efterfølgende, at hollænderne var på vej med en hjælpende hånd. Det blev dog ikke nødvendigt, da den svenske flåde nåede at blive besejret, inden de ankom, og sejren betød derfor, at selvtilliden blev genvundet, samt at afhængigheden af hollænderne blev brudt.

Kilder: • milhist.dk • navalhistory.dk • danmarkshistorien.dk

soldaten NR. 5 • 2013 17

Konstabel, Sergent, Officer SOLDATEN bringer her tre forskellige interviews med tre helt dugfriske fastansatte soldater i hæren.

I denne artikel kan man få et lidt bedre indtryk af, hvad forsvaret har at byde på, når man nu er helt ny i HBU’en.

Alle tre har aftjent deres værnepligt og har derpå søgt videre i en ny stilling inden for forsvaret. Det drejer sig om en konstabel, en sergent og en officersaspirant.

Navn: Frederik Krohn Simonsen Alder: 19 Tjenestested: Livgarden Rang: Konstabelelev

Hvor aftjente du din værnepligt?

Den Kongelige Livgarde, hold april 2012.

Hvilke ting husker du som specielle fra din værnepligt?

Jeg husker specielt klart og tydeligt det utroligt nære og fantastiske sammenhold og fællesskab, man fik. At man bor og lever med folk, som i sidste ende bliver ens bedste kammerater, er helt klart en speciel ting. Udover det er det selvfølgelig også en kæmpe oplevelse at stå vagt for kongehuset rundt omkring i Danmark. Husker tydeligt ens første vagt på Amalienborg, marchen gennem København og selve vagten – en meget speciel og fed oplevelse.

Hvad fik dig til at søge videre i forsvaret?

Det, som fik mig til at søge videre i forsvaret, var, at hver dag ikke er ens. Der bliver altid lavet/øvet forskellige ting, og man bliver ofte udfordret på forskellige punkter.

Det betød også meget for mig, at jeg ved, der er en del, hvor det indebærer at bruge kroppen, og at man som person kommer til at overskride end del af sine personlige grænser.

18 soldaten NR. 5 • 2013

Hvorfor valgte du netop at søge videre som konstabelelev?

Jeg valgte at søge videre som konstabelelev, idet jeg mente, at det var lidt mere den rigtige retning at gå for mig, i stedet for eksempelvis at tage på sergentskolen. Det ville give lidt mere grøn tjeneste og eventuelt en hurtigere mulighed for udsendelse.

Hvad er det bedste ved at være i forsvaret?

Jeg vil ikke pointere én ting som den bedste i forsvaret, idet der er en masse forskellige faktorer, som gør, at det er godt at være her. Forskellige hverdage, udfordringer, kammeratskab og så videre.

Jeg ser også forsvaret som en arbejdsgiver, der vil hjælpe dig med alt, hvis der er brug for det. De ”opgiver” ikke bare med det samme, og de er villige

Simon Caspersen

til at gå langt for at hjælpe en, hvis det er nødvendigt.

Udover det så bliver der generelt set holdt en god tone. Selvfølgelig til tider lidt hård, idet det jo er militæret, og det skal gøres ordentligt – men når det så er sagt, er det selvfølgelig i orden, og man ved, at der intet personligt er i det.

Hvad er den bedste episode, du har haft i forsvaret?

Hvad er det mest spændende ved at arbejde som konstabelelev?

Hvilke råd vil du give til folk, som overvejer at søge konstabelelev?

Udfordringerne, helt klart. Alle de for­skellige øvelser, omskolinger til våben, køretøjer og så videre. Du kommer til at afprøve mange forskellige ting, og det er en arbejdsplads, som man aldrig ville kunne finde magen til i det civile.

Der er ikke en specifik ”bedste episode”, jeg kan huske, men jeg vil helt klart sige, at jeg ser frem til denne maj måned. Den står på tre ugers øvelse (dog med weekend), og det bliver nok en af de hårdeste perioder, jeg vil opleve i tiden som konstabelelev. Men hvilket også var grunden til, at jeg valgte det – idet man som sagt bliver presset og skal overskride nogle grænser for at kunne klare det.

Hvis man vælger at søge videre som konstabelelev, skal man være klar på, at det oftest er en del hårdere end værnepligten. Jeg kom selv direkte fra værnepligten til HRU, og man skal ikke tro, at selvom man nu næsten er prof soldat, kan man tage det på en ”laid back” måde. Udover det er det selvfølgelig vigtigt, at man som person er 100 procent indstillet på, at det er det, man vil, da det jo kan ende med en udsendelse.

soldaten NR. 5 • 2013 19

Navn: Emil Jensen Alder: 21 Tjenestested: Den Kongelige Livgarde Rang: Sergent

Hvor aftjente du din værnepligt?

I Livgarden hold april 2012.

Hvad er det mest spændende ved at arbejde som sergent?

Der er hele tiden nye opgaver.

Hvilke ting husker du som specielle fra din værnepligt?

De første par uger, som var utrolig hektiske, DM i femkamp, som var en stor oplevelse, feltturene, som var udfordrende, og ikke mindst alle de fantastiske bekendtskaber, man gjorde sig i tiden som værnepligtig. Samt perioden i vagtkompagniet, som var noget meget specielt, men en kæmpe oplevelse.

Hvad fik dig til at søge videre i forsvaret?

Jeg ville gerne bygge videre på det, jeg havde lært som værnepligt, og så hørte jeg kun positive ting om sergent­ skolen.

Hvorfor valgte du netop at søge videre som sergent?

Uddannelsen til sergent passede mig rigtig godt. Jeg fungerede ofte som GV1 i værnepligten, og det gav mig mod på at prøve livet som befalingsmand.

Hvad er det bedste ved at være i forsvaret?

Der er sjældent to dage, der er ens. Du får en masse oplevelser, også har du hele tiden mulighed for at udvikle dig.

20 soldaten NR. 5 • 2013

Hvad er den bedste episode, du har haft i forsvaret?

Puha, der er mange gode. En af de bedste må have været DM i femkamp, hvor Livgarden både vandt den individuelle konkurrence og holdkonkurrencen.

Hvilke råd vil du give til folk, som overvejer at søge sergent?

Hvis man vil udfordres, så skal man helt klart overveje sergentuddannelsen. Du skal være klar til at gå forrest og tage ansvar. Til gengæld får man en fed uddannelse med en masse oplevelser.

Simon Caspersen

soldaten NR. 5 • 2013 21

Navn: Lisa B. Rohdin Alder: 22 Tjenestested: Hærens Sergentskole Rang: Sergentelev (officersaspirant)

Hvor aftjente du din værnepligt?

træde ind på en kaserne. Derudover nyder jeg at få lov at være lidt drengerøv på arbejdet.

IGR, Skive

Hvilke ting husker du som specielle fra din værnepligt?

De mange mentale og fysiske udfordringer, man fik på øvelserne. Der er noget særligt over at blive konfronteret med opgaver, som man aldrig har prøvet før, og få en succesfølelse efterfølgende, fordi man har gennemført.

Det fedeste, jeg prøvede, var et døgn hos Jægerkorpset, hvor udfordringerne var større og mere intense end på normale øvelser hjemme ved regimentet.

Hvad fik dig til at søge videre i forsvaret?

Allerede da jeg søgte ind i forsvaret, havde jeg et ønske om at søge officer, og værnepligten tog jeg kun som en smagsprøve for at sikre mig, at forsvaret reelt var et sted for mig. Men jo længere tid jeg har arbejdet i forsvaret, jo gladere er jeg blevet for det. Jeg er især tiltalt af den alsidige hverdag, som forsvaret giver.

Hvorfor valgte du netop at søge videre som officer ?

Officersuddannelsen tiltalte mig, da det giver mig mulighed for at arbejde på en spændende arbejdsplads med masser af fysisk aktivitet, samtidig med at jeg får udfordringer på det mere mentale plan.

Hvad er det bedste ved at være i forsvaret?

Det er en anderledes arbejdsplads, der næsten er som et univers for sig selv. Jeg elsker at hoppe i min uniform og

22 soldaten NR. 5 • 2013

Hvad er det mest spændende ved at arbejde som OFASP? Min uddannelse begynder nu at blive rettet mod min start på HO, det vil sige, at vi snakker ledelsesstil og krigstaktikker. Selvom det er sjovt at lege ”røvere og soldater”, er det spændende at få lov at begrave sig i tankerne bag større manøvrer og de standarder, vi arbejder efter.

Hvad er den bedste episode, du har haft i forsvaret?

Det bedste, jeg hidtil har prøvet, har været mine tre måneders praktik, hvor jeg har været sergent i en HBUdeling. Man bliver lidt fanget i en boble, når man bare går på en skole, og det har været en fantastisk oplevelse at være ude i den ”virkelige” verden og se, hvordan det køres derude.

Hvilke råd vil du give til folk, som overvejer at søge officer?

Man skal ville det – motivation er en stor drivfaktor for at kunne gennemføre uddannelsen. Derudover skal man være forberedt på noget tung teori, det kan godt være langhåret til tider.

Simon Caspersen

soldaten NR. 4 • 2013 23

> Historisk mission:

Simon Caspersen

OPERATION BARRAS Den 25. august 2000 drejede en engelsk militærkonvoj ned ad en grussti i det nordvestlige Sierra Leone. Et sving, som skulle vise sig at blive skæbnesvangert for soldaterne fra ‘Royal Irish Regiment’ – Kort nede ad stien blev konvojen angrebet af militssoldater fra en gruppe, der kaldte sig selv “West Side Boys”. Selvom de engelske soldater engagerede fjenden, blev de overmandet af den voldsomme ildkraft, som militsfolkene havde medbragt.

Alle elleve fra patruljen blev kidnappet og ført ind i junglen til et område, som hedder ‘Occra Hills’ . Her kom den britiske regering i kontakt med “West Side Boys”. Det lykkedes herefter at få løsladt seks af de elleve fanger, men herefter begyndte kravene at blive meget urealistiske, og de engelske eksperter konkluderede, at kidnapperne ikke længere var interesserede i forhandlingerne.

Den 9. september, 16 dage efter angrebet, besluttede den engelske regering og den engelske militære ledelse, at nok var nok.

Det blev vedtaget, at dagen efter, den10. september, skulle de engelske specialsoldater fra S.A.S – Special Air Service – infiltrere kidnappernes lejr og befri de sidste tilfangetagne soldater og om nødvendigt nedkæmpe “West Side Boys”.

Ved daggry den 10. september lettede to helikoptere fra en FN-base i Sierra Leone med kurs mod “West Side Boys”lejren og de tilfangetagne soldater. Helikopterne fløj meget lavt for at mindske sandsynligheden for, at militsen opdagede dem før i sidste øjeblik. På grund af dette blæste de kraftige rotorer tagene af de små blikskure, som militsens base bestod af. Imens der opstod kaos på jorden blandt “West Side Boys”, firede de engelske soldater sig ud af helikopterne og ned på jorden.

Redningsmissionen blev dog ramt af uheld. Få sekunder efter soldaterne nåede på jorden, blev de mødt af en mas-

siv spærreild. Lance Corporal Bradley Tinnion blev hurtigt ramt i brystet af en kugle, som fortsatte ud igennem skulderen. Da helikopterne ikke var taget af sted endnu, blev han hurtigt taget om bord og fløjet mod et FN-hospitalsskib, men desværre døde han af sine kvæstelser om bord på helikopteren.

Tilbage i lejren havde de engelske soldater hurtigt fået et overtag, da mange af kidnapperne fra “West Side Boys” enten var påvirkede af hash eller andre stoffer. Derfor flygtede de meget hurtigt eller tog beslutninger, som resulterede i, at de blev dræbt eller taget fil fange.

På under tyve minutter havde soldaterne fra S.A.S nedkæmpet al modstand og befriet gidslerne. Udover at befri de engelske soldater lykkedes det også at få uskadeliggjort 25 “West Side Boys” samt fanget 18, deriblandt deres leder. Desuden befriede man også en stor mængde civile, som blev brugt til slavearbejde i lejren, samt en officer fra Sierra Leones hær, der blev holdt fanget i et stort hul, som “West Side Boys” havde brugt som toilet.

Alt i alt var missionen en stor succes for briterne og skabte en god stemning omkring FN’s tilstedeværelse i Sierra Leone.

Kilder: • Wikipedia • Dailymail • Youtube • Elite uk forces

24 soldaten NR. 5 • 2013

FORMULAR: UB13 / B

UNDSKYLDNING Til (Rang)

(Efternavn)

Fra Menig Jeg kan forstå, at da jeg

(Handling som kræver undskyldning)

Kunne det opfattes som: ____ Forstyrrende ____ Dovent ____ Selvisk ____ Stødende ____ Andet, hvad Dette var aldrig min hensigt.

Jeg håber, at du forstå, at jeg bare prøvede at Selvom det kunne, se ud som at jeg Vær venlig at acceptere min (Flot tillægsord)

I fremtiden lover jeg at

undskyldning.

(Noget som vil gøre forurettede glad)

Med venlig hilsen din hengivende mening Oprigtighed: Dybfølt O O O O O O O O O O Formel Dårlige undskyldninger: ____ Det er en gammel vane ____ Jeg er født doven ____ Jeg troede det ville være sjovt ____ Jeg var ikke klar over at det ville gå dig på ____ Det var ikke meningen at du skulle finde ud af det ____ Jeg var

____ Sulten ____ Ensom ____ Et dræn ____ Stiv Jeg følger mig: ____ Flov ____ Skyldig ____ Dum ____ Ligeglad Jeg håber at du vil: Tilgive mig ____ Være tålmodig med mig ____ Give mig en ny chance ____ Lægge episoden bag dag ____ Ikke hævner dig ____ Holder MP’erne ude af det ____

soldaten NR. 5 • 2013 25

Træt af værnepligten…?

Forkortelser, mærker, stueeftersyn, geværer og bla-bla-bla.... Efter knap fire måneder på geledder kan det være, at du er en af dem, der er ved at være ret træt af det hele. Derfor har SOLDATEN fundet lidt spalteplads til dig i de værnepligtiges blad. To sider, der ikke har noget som helst med værnepligten at gøre – men som derimod kigger fremad mod den frie sommer og foreslår nye, drønspændende beskæftigelser, til når du har afleveret det grønne tøj.

Tour de France Mens nogle vil kalde det årets højdepunkt, vil andre hellere bruge tre uger på at kigge på en blank væg.

Sætninger som ”...det er jo bare nogle, der cykler” er blevet pint ihjel og burde aldrig gentages mere. De tre ugers etapeløb spreder sig over 3-4.000 kilometers fransk højderyg i den stegende julisol. Årets udgave af det legendariske løb er særlig, da det er tour nummer 100. Derfor er ruten ekstraordinær med både fire etapeafslutninger på bjerge (bl.a. på Alpe d’Huez og Mont Ventoux) og en individuel enkeltstart, der virker mere bjergrytter-venlig, end man turde håbe på. Vi krydser fingre for, at den bedste mand må vinde (Conta-

26 soldaten NR. 5 • 2013

dor, red.) og lover, at 2013’s tour uden problemer vil tangere de værste gysere, de bedste komedier og de mest nervepirrende thrillere, du har set i biografen, når den komplette række af favoritter tørner sammen i juli.

Frivilligt arbejde Mulighederne inden for kategorien ‘frivilligt arbejde’ er uendelige. Hvis motivet for det frivillige arbejde er at gøre noget aktivt for en god sag, er der fine muligheder i dit lokalområde. Herigennem kan du både komme til at kalde dig politisk engageret, dyreaktivist eller hvad der nu fanger dig. Men hvis du i forbindelse med dit frivillige arbejde ønsker oplevelser samtidig, så kan du overveje at

bruge en 30.000-40.000 kr. af din surt tjente militære slaveløn og rejse ud i verden. Du kan gennem en mere eller mindre overflødig, pengebesidderisk, hjælpsom organisation bosætte dig i de mest autentiske afkroge af uudforskede verdenshjørner og arbejde på et projekt, der gavner befolkningen.

Samtidig får du rigelig tid til at lege turist med de ivrige japanere, der med garanti flakker rundt på destinationen...

Madlavning Ja, den gastronomiske succes er nok kun mulig, hvis man egentlig finder madlavning interessant. Man skal nok kunne se det for sig. Undertegnede ville nok aldrig kaste sig hel-

Maja Hirani

hjertet over det, men samtidig har undertegnede fulgt troligt med i den seneste sæson af Masterchef – og det har absolut flyttet nogle grænser.

Hvis du vælger at adoptere denne madlavningsinteresse til dit liv efter værnepligten, så vær opmærksom på, at det virkelig kan være en tids- og pengerøver. Alle, der har sagt til dig, at det er billigere at lave mad selv, har på et eller andet plan løjet.

gennemgå et hæsblæsende følelsesregister, der spænder over alt fra had til hån. I år indeholder karaktergalleriet på det mexicanske hotel folk som Stolle, Sandra, Klamme-Anna og Ham den Gamle, og meget kan man sige om dem... men de har det helt sikkert rigtig rart i Mexico. Et ophold på paradisets hotel i løbet af den kommende sommer kan meget vel være en god måde at vænne sig af med værnepligtens disciplinære hverdag på.

kan frit styre både tempo, distance og hyppighed. Måske vil du opleve, at træningen glider bedre, når det bare er dig mod dig selv. Det skal du i så fald udnytte. Elitesport er vejen frem.

SOLDATEN anbefaler små, ukendte sportsgrene, hvor konkurrencen eller mangel på samme giver bedre odds.

Bedst bliver det, hvis du opfinder din helt egen. Som pioner kender du reglerne og vil automatisk være en del af eliten.

Paradise Hotel-deltagelse Igennem den ærgerlige vinter og det endnu mere ærgerlige forår har man heldigvis kunnet lune sig lidt med Paradise Hotel sæson 9. Et helt nyt, frisk bundt af sløve hoveder fra den danske ungdom har atter fået seere til at

Elitesportsudøver Sad du stædigt fast nede i bagtroppen under løbeturene i værnepligten, fordi din pædagogiske modtagelighed ikke rækker til råbende sergenter? Om en måned er du ude, og du

soldaten NR. 5 • 2013 27

> HØRT PÅ MESSEN

En deling fra LOPESK på Bornholm fik lov til at sidde i squat i vandkanten. I stedet for at brokke sig begyndte de værnepligtige at synge nationalsangen. Sergenterne endte med at have så meget respekt for deres rekrutter, at de kom ud i vandet og sluttede sig til dem.

Hos ingeniørerne i Skive har fem mandlige værnepligtige fra samme stue fået konstateret klamydia. Den lader vi lige stå for sig selv.

Efter sigende skulle det grundlæggende råd i felthygiejne, givet til en deling i Jydske Dragonregiment, lyde således: “Smør fingeren ind i sprit og så ellers bare op bagi med den.

En seniorsergent fortalte til morgenappel om, at han havde set ”Divaer i junglen”, og til det nævnte han, at han var utroligt taknemmelig for, at han ikke havde nogle af de typer med i delingen – mest for deres egen skyld.

En sergent i vagtkompagniet glemte sin sabel, da han skulle formere en vagtparade på Fredensborg.

En menig på en stue havde fødselsdag, så efter aftrædelse blev han fejret på behørig vis med kage og heliumballoner. Det udviklede sig hurtigt til at inhalere en masse helium, men pludselig stod der en sergent i døren. Stueformanden råbte ”giv agt!”, men med en heliumpåvirket pibestemme – det var for meget for sergenten, som knækkede sammen af grin.

28 soldaten NR. 5 • 2013

Den sidste morgen i værnepligten valgte nogle gardere fra 2. vagthold at stille til stueeftersyn kun iført underbukser, støvler, fragbriller, bjørnehue og en hævet sabel som salut til sergenten. Sergenten syntes, at det var så sjovt, at garderne fik lov til at stå sådan, mens han hentede oversergenten og de andre sergenter, som alle fik taget et billede.

En sergent i søværnet skulle give ordre til sin deling. Det lød noget i stil med: “Deling rør...nej, ret, eller højre ret – Arh, jeg kan ikke finde ud af det pis, bare stil jer på tre rækker”.

En deling rekrutter i Varde skulle efter sigende havde mistet så mange stumper i sneen, at de har mistet mere, end et helt batteri gør på fire måneder.

En menig i Slagelse fik besked på at sætte sig ned til morgenappel, da sergenten var bange for, at han ville falde om efter en bytur.

En menig fra Trænregimentet i Aalborg var så udmattet på den afsluttende øvelse, at han simpelthen ikke kunne bære sin rygsæk selv, så sergenten tog den for ham. Efter yderligere nogle kilometer kunne han heller ikke bære sig selv – så tog sergenten også ham på ryggen.

På flere tjenestesteder er det helt okay at gå med skjortekraven foldet op – så længe man kan synge 20 Elvis-sange.

soldaten NR. 5 • 2013 29

> SKREVET AF VÆRNEPLIGTSRÅDET

De vandt valget

1

Så er det sidste landstalsmandsmøde i denne omgang færdigt.

I den forbindelse har vi nu fundet de nye rådsmedlemmer, der skal starte i Værnepligtsrådet den 1. juni. Her er en mulighed for at se og lære de nye rådsmedlemmer lidt at kende eller blot blive glad og stolt på en kammerats vegne.

Johan, GHR:

Hvad var de vigtigste punkter i din tale?

At jeg vil revurdere værnepligten og stille spørgsmålstegn ved den undervisning og de materia gt. bru er bliv ler, der

Hvorfor tror du, at det blev dig frem for de andre?

Folk fortæller mig, at jeg er en meget sympatisk person, og det er der brug for i et råd. Derudover er jeg 22 og har en god livserfaring.

Hvad er dine forventninger til at starte i Værnepligtsrådet?

Hmm, jeg vil jo gerne svare noget smart til den her… Jeg forventer, at vi kan tage vare på de

30 soldaten NR. 5 • 2013

værnepligtiges problemer og få gjort noget ved tingene.

Hvad glæder du dig mest til?

At finde ud af, om mine ideer kan blive til noget. Jeg er sikker på, at det kan gøre gavn, hvis det kommer igennem.

Tror du, at arbejdet er nemt eller svært?

Jeg tror, det bliver svært. På grund af min baggrund som landstalsmand har jeg erfaret, at forsvaret er en stor virksom hed.

Hvilke udfordringer bliver sværest for dig?

Når jeg skal stå og holde fore kom ge, ligti nep drag for 300 vær

mer jeg nok til at ryste lidt i buk ge. gan par te førs serne de

Hvilke tre kvaliteter får du brug for som rådsmedlem?

At jeg er stædig, pligtopfyldende og iderig.

Hvad har du lavet, inden du startede på din værnepligt?

Jeg har taget gymnasiet og efterfølgende været lærevikar.

Derudover har jeg taget et dyk e min af en var som s, kerkursu store drømme. Jeg har også haft en masse deltidsjobs.

2

Linda, DANILOG:

r Hvad var de vigtigste punkte i din tale?

og At jeg har nogle mærkesager tisam for, pe nogle ting, jeg vil kæm for n ude ker dig med at jeg også tæn friboksen og kommer med nye og od. å-m gå-p af ske ideer samt masser

Hvorfor tror du, at det blev dig frem for de andre?

det Jeg tror generelt, at folk synes, over ind pige er godt også at have en se rådet. Derudover har jeg en mas ke træk kan god erfaring, som jeg og på. Jeg var ikke landstalsmand, det bun er det gør også, at jeg ikke is af, hvordan tingene nødvendigv skal se ud.

3

Hvad er dine forventninger til at starte i Værnepligtsrådet?

Hvilke udfordringer bliver sværest for dig?

åAt det bliver hårdt. At der forh t bentlig er meget at tage fat på, sam et at jeg kan lære en masse af jobb fremadrettet og hjælpe andre men nesker.

e vil Jeg har hundrede ting, jeg gern priskal jeg have igennem, så det at rt. svæ e bliv oritere de vigtigste kan

Hvilke tre kvaliteter får du brug for som rådsmedlem?

Hvad glæder du dig mest til?

.

Tålmodighed, talegaver og overblik

af, Jeg glæder mig til at finde ud få kan tlig egen vi ting ge hvor man At igennem på blot seks måneder. nokomme i gang med jobbet, lære op. n nge rdri udfo tage og get nyt

Tror du, at arbejdet er nemt eller svært?

Hvad har du lavet, inden du startede på din værnepligt?

k i Jeg har arbejdet i Post Danmar ordi tsko drif syv år. Jeg har været med k truc nator, kørt lastbil, kørt mere.

tiJeg tror bestemt, at forsvaret til , der kan være tungt at danse med med derfor vælger vi kampene omhu.

Ole, IGR: Hvad var de vigtigste punkter i din tale?

Hvad jeg kan give af positive og brugbare input til samarbejdet i rådet. Hvordan jeg arbejder, og hvilken person jeg er.

Hvorfor tror du, at det blev dig frem for de andre?

Uh, det ved jeg ikke, de må kunne lide, hvad de hørte. Ej, jeg tror, det er på grund af min personlighed og indgangsvinkel til opgaverne. Jeg har lysten til virkelig at gå i gang med arbejdet og kæmpe for, at værnepligten bliver bedre

Hvad er dine forventninger til at starte i Værnepligtsrådet?

At jeg kan gøre en forskel og samtidig lære noget. Jeg forventer, at

jeg kommer til at lære en masse og udvikle mine nuværende kompetencer, som jeg kan bruge senere hen i livet. Jeg forventer, at jeg bliver et godt rådsmedlem.

Hvad glæder du dig mest til?

At få en hverdag på kontoret, hvor man ved, præcis hvad man skal gøre, hvad ens rolle er. Samarbejdet med de to andre rådsmedlemmer og alle de erfaringer, jeg forhåbentlig får.

Hvilke udfordringer bliver sværest for dig?

Jeg kan godt være lidt hurtig på aftrækkeren, når jeg bliver ivrig.

Jeg vil gerne nå så meget, og tiden føles så kort. At finde ud af hvor man skal starte og slutte de sager og spørgsmål, der kommer.

Hvilke tre kvaliteter får du brug for som rådsmedlem? Åbenhed, nytænkning og ikke give op.

Tror du, at arbejdet er nemt eller svært?

Hvad har du lavet, inden du startede på din værnepligt?

Jeg tror, det er svært. Gennem mit arbejde som landstalsmand har jeg fundet ud af, at tingene ikke bare bliver ændret ved et opkald eller en enkelt mail. Der skal knokles godt igennem, før resultatet kommer.

Jeg har lavet en del arbejde i en fagforening, og jeg håber, at det bærer god frugt til dette job som rådsmedlem.

Værnepligtsrådet (Stefan Weinchinck og Kicki Christine Bache) takker for denne gang.

Vi ønsker alle værnepligtige al held og lykke i fremtiden, om det så er inden for eller uden for forsvaret. Tak for denne gang, det har været en fornøjelse og en kæmpe oplevelse.

soldaten NR. 5 • 2013 31