SOLDATEN | 6. Udgave | 2015

AUGUST NR. 6 2015

Turen går til Norge

En profil i forsvaret Interview med kaptajnen af 1. kompagni i Slagelse Tips & Tricks Få bedst muligt udbytte af dit basis Civiles svar

1 SOLDATEN Nr. 6 • 2015

KOLOFON

> LEDER

Fra civil til Forsvaret

Udgiver: Forsvarets Kommunikationssektion Danneskiold-Samsøes Allé 1 1434 København K e-mail: soldatenmail@gmail.com telefon: 3266 5558 Ansvarshavende redaktør: Vickie Lind Redaktion: Alexandra Helbech Mundt Emmelie Louise Gudman Petersen Korrektur: Klavs Vedel Layout og tryk: Rosendahls A/S Oplag: 3.553 Copyright: Indholdet i Soldaten kan frit citeres med angivelse af kilde.

Artikler udtrykker ikke nødven­ digvis Kommunikationssektionens eller Værnepligtsrådets holdninger.

Det er en helt ny verden, I indtræder i.

En verden med en masse regler, disciplin og gode kammerater. Uanset om det er fire, otte eller tolv måneder, I skal være herinde, vil I helt sikkert blive udfordret på andre måder, end I har oplevet i hverdagen. I vil opleve et hurtigt kammeratskab – I vil komme tæt ind på livet af andre og se dem prøve deres og dine grænser af. Derfor er det vigtigt, at i også giver plads til hinanden.

Det er en ny hverdag. En hverdag fuld af aktivitet såsom feltture, førstehjælp, eksercits, CBRN og meget mere.

Udover en masse nye kammerater vil du også få dig selv en ny kæreste. Dit våben.

Hun eller han vil følge dig igennem disse måneder i tykt og tyndt og være en forlængelse af din krop.

Nogle dage vil føles længere end nogensinde før. Men ha’ i mente, at det nok skal blive fredag på et tidspunkt. Andre dage vil ikke være så lange. Jeres ”gå-ibyen-dag” vil ikke længere kun blive i weekenden. Det vil blive torsdag efter en tur på messen, hvor dine kammerater vil hælde lidt for mange shots på dig - så du ikke kan sige nej til byen.

Vi på SOLDATEN ønsker, at I skal få den bedste oplevelse – derfor er tips og tricks

Striber

2 SOLDATEN NR. 6 • 2015

højt prioriteret i dette blad for at give jer en god start på jeres værnepligt.

Husk at nyde jeres tid! I vil aldrig kunne lave den om igen. Hold hovedet højt, og husk, hvorfor I er her, og det vil blive den bedste oplevelse i jeres liv.

Med venlig hilsen Alexandra Helbech Mundt og Emmelie Louise Gudman Petersen Journalister på SOLDATEN

En smuttur til Norge

16-18 04 Intro om

skribenterne

05 Tips & tricks til dit basis 06-07 En befalingsmands syn på værnepligtige

08 Sergentcitater 09 Side najne-pigen 10-13 Tips og tricks – forkortelser 14-15 Vinterhalvårets aftrådte værnepligtige 16-18 En smuttur til Norge

– læs om turen i Norge 19 Digte 20-21 Tips & Tricks

– generelt til DIN værnepligt

22-24 En profil i Forsvaret

– et interview med kaptajnen af 1. kompagni i Slagelse

25 Ansøg til Militærpolitiet 26-27 Civiles svar

– civiles folks svar på militære ord

20 Tips & Tricks

28-29 Værnepligtsrådet 30 Det fonetiske alfabet

– se, om du kan komme med et bud

31 Krigs Citater

22-24 E n profil i Forsvaret

SOLDATEN Nr. 6 • 2015 3

Os på SOLDATEN Vi på SOLDATEN er lige så nye som jer. I hvert fald næsten. Vi har aftjent vores værnepligt, men har forlænget den til ære for jer, så I har et blad at læse i med små fif og sjove stunder. Lidt forskelligt. Vi ved, hvad I går igennem og skal igennem. Vi var der selv, bare i starten af året.

Da vi alle nu er nye, får I en kort introduktion af os på SOLDATEN.

Jeg hedder Alexandra og har aftjent min værnepligt i 1. HBU KMP, 3. deling ved Gardehusarkasernen i Slagelse. Som nogle af jer måske ved, er det en meget traditionspræget kaserne, så i GHR har man et bynavn. Jeg hedder derfor også ”Mølleparken”, et alias som jeg er ekstremt glad for at have fået. Så hvis I en dag skal i kontakt med mig: feel free til at adressere til Mølleparken, det giver lidt følelsen af at være hjemme Jeg har haft den bedste personlige udvikling i værnepligten, som jeg er sikker på, at mange af jer også vil opleve. Jeg ville rigtig gerne have været på GSU, men comme ci comme ça, nu er jeg her på SOLDATEN og glæder mig til at forsøge at oplyse og følge jer. Det bliver super spændende at præge bladet med ting, som jeg synes har været fede i min værnepligtstid, og jeg håber, at det falder i jeres smag.

C’ya - Mølleparken

4 SOLDATEN NR. 6 • 2015

De værne pligtiges magasin – SOLDATEN Eller på In stagram SOLDATEN DK, Husk at #soldate ndk når d u lægger et billede op p å instagram fra din De sidste fire måneder har jeg gået under værneplig t navnet Gudman, men mit egentlige navn er Emmelie. Jeg aftjente min værnepligt på Flyvestation Karup på FEB 2015-holdet. Selvfølgelig i første deling, bedste deling!

Jeg er født og opvokset i KBH, så jeg er lidt af et bymenneske, hvilket man godt kan komme til at savne lidt, når man aftjener sin værnepligt et sted som Karup (i midten af ingenting). Men det var fire skønne måneder, som jeg aldrig vil glemme. Der vil opstå et kammeratskab imellem jer, som I aldrig har oplevet før.

Jeg håber, at jeres fire måneder kommer til at være uforglemmelige. Jeg vil prøve at følge jer så godt som muligt og levere spændende artikler samt tips til jer.

EMMELIE PETERSEN

Når du nu skal bære dit basis de næste fire måneder, er det en rigtig god ide at få det til passe til dig. Derfor har SOLDATEN lavet en opsummering af, hvordan du kan få bedst muligt udbytte af dit basis.

Lad det hellere blive din ven end en fjende.

Tips & tricks til DIT basis

Sæt taskerne tæt på hinanden. Der skal ikke være mellemrum imellem dem, i hvert fald hvis du er lille. Så har du ikke særligt meget bælte at give af. Hvis du ikke sætter dem tæt, vil du ikke have mulighed for at kunne spænde livremmen optimalt.

Slør din løsskydningsforstærker. IKKE DET RØDE, men look-a-like nøgleringen, der hænger for enden med sort tape. Da det er metal, kan det godt skinne igennem et par træer, og så er du ikke helt så godt skjult igen.

Bind hele dit basis sammen med en lang snor hele vejen igennem. Hvis det nu skulle gå fra hinanden, er du stadig sikret, at det sidder sammen.

Dit basis skal sidde på hoften. Du skal kunne have din rygsæk ovenpå, så basis skal hverken sidde for højt eller for lavt. Det går simpelthen ikke.

Sæt tape på enden af din knivs hylster. På den måde forhindrer du yderligere snavs i at komme ind.

Slør alle ender med snor (fx. snoren til dine nøgler, foldekniv), så det ikke bare hænger og dingler og risikerer, at det går op. Det sikrer også, at du ikke sidder fast i felten på grund af snore.

Kontroller altid dine magasintasker for patroner. Du får høvl, hvis du har glemt nogle.

Indstil dit basis korrekt, så det passer til dig. Ellers bliver det ikke en særlig god ven de næste fire måneder.

Husk, at du skal have din jakke M/84 på, når du indstiller det! Du kommer altid til at være iført jakke og basis sammen.

SOLDATEN NR. 6 • 2015 5

En befalingsmands

syn på

Jonas Stensdal Nielsen Sergent / SG Flyvestation Karup

Hvor længe har du været i militæret?

Hvorfor arbejder du med værnepligtige?

Jeg startede som værnepligtig i august 2010 ved Flyvevåbnets Førings- og Operationsstøtteskole benævnt FFOS. Det er det, vi i dag kender som Air Force Training Centre, i daglig tale AFTC.

At være instruktør på værnepligtsuddannelsen er et ufatteligt spændende arbejde. Der er ikke mange dage, der er ens. Man skal hele tiden tilpasse sig, så man kan ramme den bedste undervisning for en bred målgruppe.

Vi er nogle dage oppe på 60-70 elever, som hver især lærer bedst på lige præcis deres måde.

Den variation, der er i hverdagen og i elevernes niveau, gør, at jeg stadig er rigtig glad for at arbejde med værnepligtige.

Hvor længe har du arbejdet med værnepligtige?

Efter endt værnepligt og gennemført sergentskole startede jeg i jobbet som instruktør ved værnepligtsuddannelsen. Det var i august 2011, og jeg har så været her i fire år nu og har haft 11 værnepligtshold i den tid.

Hvordan ser du de værne­pligtige i starten?

Jeg ser de værnepligtige som elever, der skal starte på en ny uddannelse.

Den uddannelse, de skal igennem, er meget ny i forhold til det, de har været bekendt med. Derfor ved vi også, at nogle af eleverne kan være meget forvirrede og forsigtige i starten. Det er specielt i den første del af uddannelsen, hvor der er nogle meget lange dage med mange nye informationer.

Dette har jeg set gentagne gange, og det kan udfordre selv de allerbedste elever. Der kan være nogle fordomme om, at værnepligtige er dumme, men det er jeg absolut ikke enig i. Jeg mener, at de blot skal have tid til at finde sig til rette i det miljø, de nu skal færdes i, og så ser vi dem også præstere meget bedre.

6 SOLDATEN NR. 6 • 2015

Hvad kan du allerbedst lide ved dit job med værnepligtige?

Der er en kæmpe alsidighed i jobbet. Meget afveksling mellem teori og praksis. Den største glæde ved mit

job er, at jeg oplever hver enkelt elev udvikle sig. Samtidig har jeg mulighed for at være fysisk aktiv og få en masse frisk luft.

Hvad kan du mindst lide ved jobbet?

Nogle gange ville jeg gerne have lidt længere tid med eleverne. Tidspunktet, hvor man har lært, hvordan den enkelte elev arbejder bedst, er tit det tidspunkt, vi sender dem videre i systemet eller ud på den anden side af hegnet. Det er nok det, jeg mindst kan lide ved at gøre førere og soldater klar, som vi gør.

Er der stor forskel på de værnepligtige, du har?

Vi får en bred gruppe af mennesker ind som værnepligtige. Det er alt fra

EMMELIE PETERSEN

værnepligtige

den 18-årige student, den over 40-årige brandmand til den 54-årige våbenmekaniker.

Der er folk fra Færøerne, Island, Grønland, og selvfølgelig er størstedelen fra Danmark. Der er stor forskel på eleverne både fysisk, psykisk og ikke mindst socialt. Det kan lige så godt være den ene som den anden, der har udfordringer med en opgave. Derfor nyder eleverne godt af den forskellighed, der er. De udnytter hinandens kompetencer og lærer af hinandens udfordringer.

Hvad er det mest udfordrende med at arbejde med værnepligtige?

Der kan opstå situationer, hvor man har kæmpet i lang tid for at holdningspræge en elev. Det har i første omgang virket, men det kan være svært at acceptere, at det ikke altid

bliver fastholdt. Som eksempel oplever jeg elever, der få dage efter endt værnepligt har glemt alt om, hvad en baret skal bruges til.

Der er dog heldigvis en stor overvægt af elever, der har lært en masse og har valgt at gøre brug af de kompetencer, de har tillært sig.

Nævn nogle af de sjoveste oplevelser, du har haft med værnepligtige?

Jeg har gode oplevelser næsten hver eneste dag. Men generelt er det på øvelserne eller turene ud af huset, hvor vi har nogle oplevelser ud over det sædvanlige.

Nogle af de bedste situationer, jeg husker tilbage på, er, da vi har stegt fisk over bål, søgt ly på en bondemands høloft for ikke at blive opdaget af fjenden eller de gange, vi har fløjet med helikopter og kørt i PMV.

Er man til en hverdag fyldt med oplevelser, så er det her jobbet, man skal ønske sig.

SOLDATEN NR. 6 • 2015 7

> SERGENT- OG MENIG

c it ate r

på skydebanen, Sergent til kvindelig værnepligtig, ”Hvad fanden som plejer at skyde tilfredsstillende; lige pludseligt så sker der menig, hvorfor sutter du meget?”

”KULDE ER BARE EN ANDE N FORM FOR VARME”

AT GÅ ”Menig, LAD VÆRE MED rgenten I ARMADILLO-MODE”. Se på forsireferer her til manden er blevet den af Armadillo, som lstand, da skudt og gået i chok-ti har samme den menige konstant ver bliver ansigtsudtryk. Derudo passage i han budt at lave vand elleve om kampuniform klokken gør hans aftenen, hvilket ikke dag bedre.

træde Sergent står og skal af ger en hel deling. Han spør ål på m om der er nogle spørgs enig fra falderebet, hvortil en m Skal r:” bagerste geled spørge else til du ikke have våbentillad Hele ” t? de der guns hr. Sergen , og delingen flækker af grin ndig sergenten svarer fuldstæ jeg upåvirket:” Jo for satan, en i m , ville gerne vise jer dem i nat” skal jo også kunne sove

8 SOLDATEN Nr. NR. 66 •• 2015 2015

”Menig B IKKE S lanko, DU HA TYR PÅ R EN SKI JO D!”

ALEXANDRA MUNDT

Side Piranha 5 er formodentligt Forsvarets nye pansrede mandskabskøretøj, hvorfor det også er et særdeles omdiskuteret emne. For hvorfor bliver forgængeren Piranha IIIC skiftet ud med en ”forstørret kloning” og ikke et andet køretøj? Hærens Kamp- og Ildstøttecenter har bidraget med information til at skelne mellem de to køretøjer.

Først og fremmest er Piranha IIIC ikke tilfredsstillende i forhold til beskyttelsesgraden af de danske soldater, vurderer Hærens Kamp- og ildstøttecenter. Derudover går det udover mobiliteten og ergonomien, hvis man putter flere panser-plader på for at optimere beskyttelsesgraden. I og med at den militære industri har udviklet nye og bedre beskyttelseskoncepter siden 2008, hvor de fleste nuværende PMV’er er fra, har det danske forsvar været nødt til at optimere.

Der er i den nye Piranha 5 langt bedre plads inde i køretøjet. Den er 2,5 meter høj, 3 meter bred og hele 8,3 meter lang, hvilket gør, at der kan sidde 12 soldater inklusive køretøjets besætning på 3 mand. Ikke nok med at der kan sidde flere personer, så

-pigen er rummeligheden i køretøjet langt større. Det betyder, at passagerne kan opretholde kampkraften, da det er virkeligt ukomfortabelt og forårsager ”sovende” lemmer og andre ubehageligheder at opholde sige længere tid ad gangen i en Piranha IIIC, som er væsentligt mere kompakt indrettet.

Piranha 5 har den nette vægt á 32 tons og har en top hastighed på 105 km/t. Så hvis du en dag møder sådan en fætter ude i plutten, og den er omkring en fodboldbane væk fra dig, handler det bare om at rejse sig op og gøre opmærksom på dig selv – også selvom du ødelægger hele øvelsen, og du får en sur DF. Derudover er mobiliteten, ifølge Hærens Kamp- og ildstøttecenter, på Piranha 5 næsten på lige fod med de traditionelle bæltekøretøjer, dog er bæltekøretøjer stadig overlegne i sne og mudder. Årsagen til Piranha 5 har storset samme mobilitet skyldes de store hjul, den store frihøjde samt den fjerde styrende aksel. Den kan også køre 15-25% hurtigere i alle former for normalt terræn grundet den styringsmæssige forbedring i forhold til den traditionelle PMV M113, og Piranha IIIC.

Faktaboks: Bredde: ...............................3 meter Længde: . .........................8,3 meter Højde: ..............................2,5 meter Vægt: .................................. 32 tons Tophastighed: .................105 km/t Aktionsradius: ............... 1.000 km Besætning: ....................3 personer Passagerer: . ..................9 personer Producent: General Dynamics European Land Systems-Mowag GmbH. Kilder:Værnsfælles Forsvarskommando – er Piranha 5 en faceliftet Piranha IIIC

NB: Handlen om Piranha 5 er endnu ikke afsluttet, da handelsprocessen stadig er i gang

SOLDATEN NR. 9 • 2014 9

e n e d r o e k s u H

t? At erede vænnet dig til de mærket det? Endda all be de ere aret all rsv du Fo r I ha er.

Måske lingsfører sig dine sergenter og de ad hv , ile. alt civ set rt for sto yk e lap afkod lyder som vo kortelser og ord, som for d n ka me Du de . vil ten lt fel he i er vi r foregår ude e guide til alt, hvad de lill en ske et eti lav vi fon r t ha de r af Derfo tet ved siden sider op ude på toilet sitivt eventuelt hænge disse lt sikkert bemærket po he og ver du totalt skarp bli de GV må er, n ng de ldi På me et. alfab NK DEL, om FJ v tale med din DF og sel du må Så ! ten fel i ude MG i KMP. du bliver den bedste VEDL, TN, og hvordan

F Funktionskontrol A Ammunition L Ladning (i HESCO-bastion hvis du er på kasernen) K Kampvisir U Udrustning S Sløring E Ekstra udstyr – såsom panserværnsvåben Huskeord, som bruges under klar til kamp. Din Alfa kommer helt sikkert til at kunne det til fingerspidserne, men du burde som den gode GV skytte, som du er, kunne det mindst lige så godt.

Ved funktionskontrollen er det på med løsskydningsforstærkeren. Det er vigtigt, at du også husker at vedligeholde den og får fjernet krudtslammet på indersiden, når du vedler dit gevær. Husk også at give skruen en dråbe olie eller to.

Et tip til ammunition er at gemme speedloaderne, som kommer med i ammunitionskasserne, så hvert gruppemedlem kan få en og gemme i udrustningstasken. Så kan I spare tid i pressede situationer.

Ladning foregår i en HESCO-bastion, hvis du er på kasernen. Hvis du lader ude i felten, er det vigtigt, at du følger din gruppeførers anvisninger.

Kampvisiret skal naturligvis passe, så du rammer det, du skyder efter. Dette er især vigtigt på dage, hvor du er på skydebanen. Så husk afstandstromlen! ”Battle check” bliver din og din gruppes bedste ven, hvis I vil undgå at skulle lede efter NOK’er, kniv-folde, eller dunk-drikke midt om natten. Så lav en grundig kontrol under klar til kamp, så I ikke render forgæves rundt klokken halv tre om natten, når du egentlig ikke har haft dit militær-ID på dig på noget tidspunkt.

10 SOLDATEN NR. 6 • 2015

Sløringen er den bedste part! Bland noget grøn og sort sammen, så du ikke bliver til Shrek eller Fiona. Tag derefter brun på ringfinger og pegefinger, og lav nogle streger skråt henover ansigtet. Gør det samme med den sorte. Voila! Derudover er det vigtigt at sløre alle skinnende genstande, f.eks. nøgleringen på din løsskydningsforstærker og andre ting, der kan lave genskind, bl.a. dit ur. Det er dog ret upraktisk at putte tape på urskiven, så erhverv dig et digitalur uden glasskive.

Ekstraudstyret er også vigtigt at have styr på. For der er ikke noget mere demotiverende end at have brugt 20 minutter på at komme lavt ud i stillingerne ved et ildoverfald, hvor skal panserværnet åbne ballet. Men det eneste, du kan høre fra gruppens panserværnsskytte to mand længere henne, er: ”Fuck, for helvede, shitfuck, pis”. Af den enkle årsag at han har mistet bundstykket.

Så få udleveret noget snor af jeres NK, som kan sidde permanent på PPV’et, og bind bundstykket fast. Hvis I vil være fuldstændigt på den sikre side, så tape ”en stjerne” på bagblæst-enden af panserværnet.

Har du stadig svært ved at huske klar til kamps forkortelse? Så er der et ekstra huskeord, som måske kan hjælpe dig lidt på vej… Nemlig ”Snublefisse”.

FSDOT – valg af ildstilling F Frit skud – ildkorridorer S Skjul og sløring D Dækning – stort træ, bunke jord, ideelt at grave skytgrav, skyggesteder O Observationsforhold – bakketop no-go T Gode til- og afgangsveje – skal komme hurtigt væk uset. Husk dybe V’er!

GIK - KIG G I K

Genkendelse Identifikation Kendeord

Når udefrakommende skal ind i BSO’et, skal de igennem AKP’en (adgangskontrolpost). Der anvender man GIK. Først ser man, om man kan kende personen, hvis ikke beder du om at få fremvist militær-ID og få fortalt kendeordet. Når det er mørkt, kan du ikke se noget, så her bliver huskeordet lavet om til KIG.

FSDOT er der, hvor du særligt kan udmærke dig og imponere med dine enkeltkæmperfærdigheder. Det kan være meget ensformigt, hvis du ligger og venter på fjenden. Men i ildkamp skal du som regel være meget aktiv. Hvis fjenden bevæger sig én vej, kan dit frie skud måske blive blokeret. Så er du nødt til at rykke dig, og med det kan du miste din sløring og dækning. Du har højst sandsynligt ikke tid til at finde en ny perfekt placering, så dit bedste alternativ bliver måske et træ. Der kan du bare ikke se noget, så du bliver nødt til at gå op i en knælende skydestilling, og sådan fortsætter det.

Det frie skud er den ypperste første prioritet i stort set alt, hvad du foretager dig i felten. Når det så er sagt, er det bonus, hvis du kan placere dig et sted, hvor du kan skabe en såkaldt ”ildkorridor”. Her kan du få total ildoverlegenhed, hvilket er det bedst tænkelige scenarie.

Når det gælder dækning, er det ideelt at grave en skyttegrav, men hvis dette ikke er muligt, kan man alternativt finde en bunke jord. Den skal for at være skudsikker være en meter bred. Til at måle om din jordbunke opfylder dette kriterium, kan du tage dit M/95 og måle med. Det er nemlig præcis en meter langt. Derudover er det godt at placere sig steder, hvor der er skygge.

I forhold til observationsforhold er bakketoppe et no-go. Det er nemlig vigtigt med gode til- og afgangsveje, hvor man kan komme hurtigt væk uset. Og husk nu de dybe V’er!

SOLDATEN NR. 6 • 2015 11

HVITNA H Højrebegrænsninger V Venstrebegrænsninger I Seneste ildåbningslinje T Til- og afgang N Naboer I BSO (beredskabsområdet) laver man som regel skyttehuller til sit nærforsvar og nærsikring. Her er det vigtigt ligesom i alle andre ildstillinger, at du har styr på, hvilke områder du skal fokusere på. Måske siger din gruppefører bare ”højre-/venstrebegrænsninger og SILD”. SILD står for seneste ildåbningslinje.

De 4 B’er B Belysning – placering, skygge, genskin. Under FALKUSE sløres genstande, som kan lave genskin.

B Bevoksning – det er bedst med mange træer og buske B Baggrund – minus silhuet, skal passe med sløring B Bevægelse – absolut aldrig tværgående, så du laver flankemarch. Vertikale bevægelser ”DYYYYBE V’ER De 4 B’er er der ikke et huske ord, men huske-bevægelse for. Først tager du dine hænder og placerer på forlygterne (dit bryst) og siger ”belysning”. Derefter ligger du dine hænder ved skridtet og siger ”bevoksning”. Så placerer du dem på din popo og siger ”baggrund”. Til slut laver du den frække frem-og-tilbage-bevægelse med hofterne og siger ”bevægelse. På den måde har du nemmere ved at huske, hvad de 4 B’er står for.

Ventestilling – godt at lave i dækning VAMUK V Våben A Ammo M Materiel udrustning / manden K Klarmeldinger VAMUK er god at lave, så snart man er i ventestilling, mellem ildoverfald. Det er sådan set bare et huskeord for at genordne og have styr på sit liv inden næste kamp.

12 SOLDATEN NR. 6 • 2015

AMAIFOKI A Avertissement M Mål A Afstand I Ildfordeling F Formation K Klarmeldinger I Iværksættelse AMAIFOKI bruges til at lave et samlet ildoverfald.

Gruppeføreren vil indlede med et avertissement (som betyder at bekendtgøre/meddele), som lyder således: ”Klar til samlet ildoverfald, klar til samlet ildoverfald”.

Hvorefter han kommer med detaljer om, hvordan han vil have, at det skal forløbe.

KANÆVEJFOSKI K Kommando til ildens ophør A Avertissement N Næste stilling V Vejen dertil S Støtte/sikring K Klarmeldinger I Iværksættelse

MIFSREK M Mål I Indbrudssted F Formation S Støtte/sikre R Reorganisere K Klarmeldinger Bliver brugt til storm. Der bliver ligesom i AMAIFOKI’en råbt: ”Klar til storm, klar til storm”.

Når der bliver givet en KANÆVEJFOSKI, er det ekstremt vigtigt at kommandoforplante i gruppen. Den bliver nemlig som regel givet under ildkamp, når der skal foretages stillingsskifte. Så gør jer umage i gruppen med at tale sammen, og kvittér, når I hører en kommando.

FADSUM F Fanger A Ammunition D Døde S Sårede U Udrustning M Materiel FADSUM er som regel Alfa eller gruppeføreren, der beder om. Det er en god idé, allerede inden der bliver råbt ”FADSUM udefra”, at have optalt sine magasiner. Så gør du i hvert fald livet lettere for din Alfa, som skal melde til 4.

LUS LUS er lurestilling Der må intet synligt våben være, det er kun hjelmkanten og øjnene der er oppe. Hvis man skal observere fra en ny placering, tager man hovedet ned og bevæger sig i dybt V, hvorefter man kan titte op igen.

SOLDATEN NR. 6 • 2015 13

Vinterhalvårets

aftrådte værnepligtige To aftrådte værnepligtige, der fortæller om det, de allerbedst kunne lide ved deres værnepligt – plus et par gode råd, som I kan tage med på vejen.

Hvis du skulle give tre gode råd med på vejen til de nye værnepligtige, hvad skulle det så være?’

Mette Fynbo Hansen, 19 år. Sønderborg Aftrådt til civil.

Aftjent værnepligt: Flyvestation Karup

Hvordan er det at komme ud til det civile igen efter fire måneder?

Det føles lidt underligt. Jeg kunne sagtens have fortsat derinde. Folk går rundt og siger ”tjekker”, det giver mig myrekryb hele vejen ned ad ryggen.

Vil du søge ind i Forsvaret igen?

Ja, helt sikkert. Der var mulighed for, at de, som gerne ville fortsætte derinde, kunne blive ringet op, hvis der var en ledig stilling. Hvis dette ikke sker, så søger jeg selv ind som sergent ved Flyvevåbnet.

Hvad var det bedste ved din tid i værnepligten?

Kammeratskabet! Jeg har fået de bedste venner derinde. Selv her efter værnepligten laver vi ting sammen.

I starten af forløbet fik vi at vide, at vi lige så godt kunne lære hinanden

14 SOLDATEN NR. 6 • 2015

Hvad skal vi have på? – Fart på!

Al gang foregår i løb!

Hvornår er vejret godt? – Altid!

at kende, for vi ville på disse fire måneder blive de bedste venner. Det er lidt underligt at forholde sig til, når man står over for 33 fremmede mennesker.

Udover kammeratskabet har jeg også lært en masse fede ting, som mange andre ikke aner noget om. Det er en speciel, men brugbar viden, man får med derfra.

Hvad var det værste?

Jeg havde svært ved at vænne mig til det i starten. Livet derinde var meget anderledes, end hvad jeg var vant til, så jeg synes ikke, det var særligt fedt, men det ændrede sig hurtigt.

Ja, og så vandpassage…

Hvordan har Forsvaret gavnet dig?

Man lærer to forskellige ting i Forsvaret.

På den ene side lærer man al teorien omkring at skyde, redde liv, orientere sig med kort og kompas, pudse støvler og meget mere. Når teorien så er på plads, tager man det med ud og prøver det i praksis.

På den anden side lærer man disciplin og respekt. Dette er ikke et fag, men det er resultatet af de ting, som er en del af hverdagen. Såsom morgenvisitering, at komme til tiden og den generelle respekt, man lærer at vise over for sine befalingsmænd.

Savner du det?

Ja, helt klart! Jeg savner ikke morgenvisiteringen eller sløringscremen særlig meget, men jeg savner at se de andre dræn fra min deling hver dag (sagt med et kæmpe smil).

EMMELIE PETERSEN

Hvordan er det at gå fra værnepligten til HRU? Det var skidefedt. Det er bygget op på en helt anden måde, du slipper lidt for det der gokke-forhold mellem sergent og menig.

Frihed! Du har meget mere frihed i den forstand, at man ikke bliver ført rundt på kasernen. Der er kun stueeftersyn en gang om ugen, og så møder vi faktisk tre kvarter senere, end vi gjorde i vores kompagni. Vi får faktisk så meget søvn, at man næsten bliver overtræt. Har jeg i hvert fald bemærket.

Hvad har du taget mest med fra værnepligten?

Nok det med kommunikation, når man er ude i felten. Det bliver endnu vigtigere her, da der kommer meget mere på. Generelt bygges der mere på det, vi allerede har lært. Såsom at

pleje vores gevær og vores kammeratskab, det med at passe på hinanden, det gør sig også gældende her.

En stor fremtid i Forsvaret?

Jeg har meget store forventninger til, at jeg kan blive en rigtig dygtig soldat. Dog er det ikke noget, jeg ser mig selv gøre resten af livet, men lige nu vil jeg gerne på eventyr og lære at blive en rigtig god soldat. Jeg er rigtig bidt af det nu, så jeg kunne godt se mig i Forsvaret i mange år.

Hvordan har Forsvaret gavnet dig på det personlige?

Jeg har udviklet mig på mange punkter. Det at lære at tolerere andre mennesker, fordi man bor så tæt op ad hinanden, samt det at måtte bide tingene i sig og sige “Hold kæft, det er hårdt nu, men det bliver sgu altid fredag på et eller andet tidspunkt”.

Hvad var det bedste ved din værnepligt?

At blive presset ud nogle steder, hvor jeg måske ikke har været før. Man finder ud af, at man kan mange flere ting, end man lige går og tror. Og så selvfølgelig kammeratskabet! Kammerateriet har jeg aldrig oplevet før.

At man på fire måneder har kunnet finde sammen på den måde, som vi gjorde.

Hvad har været det værste?

Den er svær. Det værste har nok været den nat-vandpassage, vi lavede i kampuniform. Det vil jeg sgu huske. Som en fed oplevelse, men også som… Det er i hvert fald ikke noget, jeg vil gøre hver dag, må jeg nok sige. Det var nok en one-timer for mig. Men det kan jo være, jeg bliver tvunget ud i det igen.

Hvis du skulle give tre gode råd med på vejen til de nye værnepligtige, hvad skulle det så være?

Alexander Rofeldt – Går under navnet Østerbro 23 år, København Konstabelelev Aftjent værnepligt: Gardehusarregimentet, Slagelse

ha’ respekt for hinanden lær hinanden at kende brug hinanden, når I er ude i felten - det vigtigste er sgu, at man har hinanden. Det er i hvert fald min erfaring. I starten er man meget selvstændigt tænkende, men det skal man ikke være. Man skal tænke på dem, der ligger til højre og venstre for en ude i kampstillingerne. Det er det allervigtigste, at man hjælper hinanden!

SOLDATEN NR. 6 • 2015 15

16 SOLDATEN NR. 6 • 2015

ALEXANDRA MUNDT

En smuttur til Norge Værnepligtsrådet og SOLDATEN har været et smut i Norge for at besøge det norske værnepligtsråd, som vi har et nordisk samarbejde med.

Den norske værnepligt adskiller sig ret meget fra den nuværende danske. De norske menige er der nemlig i 12 måneder og bliver specialiseret inden for det felt, de ønsker.

Man kan f.eks. være kampsoldat, garder, sanitetspersonel eller specialisere sig i signaltjeneste. De bliver så godt uddannet, at sanitetsmændene rent faktisk lægger drop på hinanden for at øve sig – lidt noget andet end vores førstehjælp og teaterblod.

D id yo u k n o w b ro’?

De norske væ kroner i lø rnepligtige får 5.000 n hver mån ed. Når de afslutter d er gengæld 30 es værnepligt, får de til .000 kroner udbetalt.

Vi har været rundt på nogle forskellige kaserner og har oplevet, hvordan det er at være værnepligtig i Norge.

Her er en masse billeder, som vil illustrere det for jer.

I Norge har de også et projekt, der hedder ”Soldataksjonen”. Det er en holdningsskabende kampagne, der handler om at binde de værnepligtige bedre sammen. I år er deres motto:”Uten alle er vi ingen”. Det norske værnepligtsråd har set og vurderet input fra de forskellige kaserner og har besluttet, at vinderne er ”gardisterne”. De har nemlig lavet en sang på baggrund af temaet ”Utan alla er vi ingen”. Det er en yderst morsom og inspirerende sang, som du virkelig bør gå ind og se på youtube.com. Derudover kan du også se nordmændenes eksercits… Ingen kommentarer her fra SOLDATEN – den må du selv vurdere

SOLDATEN NR. 6 • 2015 17

Interview med Sigurd Klem Vi har taget en snak med Sigurd Klem, der startede som ­garder i juli 2014, så han er næsten færdig med sin værnepligt. Han har været primus motor på at lave sangen og videoen, hvilket har taget meget lang tid, og han er derfor meget stolt over, at netop gardisterne har vundet.

Føler du, at det har gjort en forskel, at I har lavet Soldataksjonen? Ja, altså det var det, vi egentligt havde håbet på. For det er sådan med kampagnerne, at de nogle gange godt kan

18 SOLDATEN NR. 6 • 2015

blive lidt glemt. Så derfor valgte vi at lave en sang med musikvideo til, både som en holdning og som en påmindelse om, hvor vældigt vigtigt det er.

Er det en sang, som I har gået og sunget ude i felten? Ja, det må man sige. Jeg har hørt en del, som har gået og nynnet den.

Søg på: https://www.youtube.com/watch?v=mQ7DWt_giDY

EMMELIE PETERSEN

Undskyldningsdigt Sikring, åh sikring du lille split, jeg glemte dig ofte og det er noget skidt, i felten jeg altid dig vil huske, så nu vil min finger aldrig sjuske, Vi håber korporalen vil vores fejl glemme, da vi nu karabinen har lært at tæmme.

Ååh, optik optik fjenden på de 50 jeg troede vi fik Men næ nej jeg kunne ikke ramme korporalen fik hurtigt gjort mig til skamme Men kære optik hvad skal vi dog gøre sådan en fejl må IKKE kunne lade sig gøre Næste gang vi to skyde skal en regel vi skal kunne udenad Hvis optik ej fast sidder så kan jeg love jer for så får man en skider!

SOLDATEN NR. 6 • 2015 19

Tips & tricks – generelt til værnepligten DSKER G U M M IH A N mmihandsker, når du skal

på gu – du har krav ed olie. Hvis du da I arbejder m n, be m vedle dit vå sorte fingre, so ndsker, får du ikke bruger ha bagefter. så skal vedles

REKRUTNOS

SE

R – hæng dem op , så de ikke hæ nger og dingle og andre ting, r fremme. Snor der hænger, er e big time no-go.

SL ØR INGSCREME – hvis I stadig har den gamle sløringscreme på tube, kan du med fordel lægge tuberne i poser. Det er ikke sjovt at stikke hånden ned i en klistret lomme.

FELTFLASK E N

ST ØV LE R

– husk at vedle dine støvler.

Ikke nok med at de bliver fine af det, så bliver de også mere vandtætte.

KOGEKAR

ng skal på – når du enga du bruge øvelse, skal at varme dit kogekar til aftensmad vand. Og din ngt bedre, smager altså la rm. Derfor hvis den er va r også gøskal dit kogeka ligesom alt res rent igen, n brug kan andet. Så inde lille kogedu folde det papir samt kar ind i sølv dvendigt). brænderen (in et er helt Hvis kogekarr est at gøre sort, er det lett ns-let (kan rent med Re supermarfås i de fleste keder).

FØDDER – det er vigtigt, at dine fødder har det godt, især når I kommer til at gå så meget, som I gør. Fodbad med varm te og lækker musik i baggrunden er lige sagen.

Samt det at klippe negle, inden de bliver for lange og river i de andre tæer.

VEDL DINE STUMPER PÅ FORHÅND – ha’ styr på dine små stumper, og vedl dem, så snart de bliver beskidte. Sergenterne har det med at kontrollere alt, så du kan lige så godt vedle det ordentligt første gang.

A LT I SI T P OSER – generelt bør du lægge alt, du har på dig, i de små sitposer. De holder grejet vandtæt, hvilket er smart, da du aldrig ved, hvornår de kære sergenter kunne finde på at hive jer igennem det nærmeste vandløb.

20 SOLDATEN NR. 6 • 2015

– jeres vanddunk kan godt have en tendens til at dryppe. Sæt derfor elastikker rundt om toppen. Da alle feltflaskerne er ens, og det er rart at kunne genkende sin egen, kan du påføre noget sort tape i et mønster, som du kan genkende.

FE LT RA TIO NE R

– når I skal på øvelse, får I de berømte feltrationer. De indehold er to vigtige måltider; morgenmad og aftensmad. Spis morgenmad en kold, det smager klart bedst og giver fornemmelsen af, at det er noget mysli-lignende noget. Hvis du hælder varmt vand i, bliver det til en ækel grød.

Aftensmaden skal du derimod hav e varm. Det mætter mere og giver en fornemmelse af rigtig mad.

EMMELIE PETERSEN

Et par små og fikse tricks, som vil være med til at gøre DIN værnepligt lidt nemmere.

SOLDATEN NR. 6 • 2015 21

En

Prof l i Forsvaret SOLDATEN har været på besøg hos kaptajn Tobias Flint, som er chef for 1 Kompagni (HBU) på Gardehusarkasernen i Slagelse.

Aktive år i Forsvaret

Tobias Flint 1. HBU KMP, Antvorskov kaserne

Kaptajn Flint blev indkaldt august 1996 til Sjællandske Livregiment, som på det tidspunkt lå i Slagelse.

Sidenhen har han været reservesoldat, sergentelev og officersaspirant.

Han har gjort tjeneste i mekaniserede panserinfanterikompagnier og infanterikompagnier, hos Hesteskadronen, under FN, i Regimentsstaben og meget andet. Alt i alt har han haft omtrent 18 år i det danske forsvar, så det er en yderst erfaren herre, du nu skal til at læse om.

Udsendelser:

2006-2007 – Irak hold 8, som delingsfører i Spejdereskadronen.

2009 – Afghanistan ISAF hold 7, som næstkommanderende for Charlie Coy, der var et mekaniseret infanterikompagni, der havde til huse i den fremskudte operationsbase Armadillo.

2014 – Sydsudan som Military Liaison Officer. Opererede ud fra byen BOR i delstaten Jonglei.

Hvordan ser din hverdag ud, mens der er værnepligtige på kasernen?

Jeg møder sammen med befalingsmændene mellem syv og halv otte.

Vi begynder med et befalingsmandsmøde, hvor vi lige får koordineret det sidste på plads til dagen og får videregivet informationer. Ellers går min dag med at se på soldater, gå til møder og være med til at planlægge uddannelsen. Den store tilrettelæg-

22 SOLDATEN NR. 6 • 2015

gelse foregår imellem holdene, men den mere detaljerede planlægning er sammen med næstkommanderende i det daglige. Det samme med øvelser, det er noget af det, vi bruger meget tid på at planlægge.

Hvad er den fedeste oplevelse, du nogensinde har haft i Forsvaret?

Den fedeste oplevelse? Uh, der er jo mange. Altså de bedste oplevelser kommer, når man er udsendt. Hvor man jo er i en helt anden kontekst, end man er vant til herhjemme fra, og der er de fedeste oplevelser der, hvor man kan se en direkte forskel i det, man gør. Hvis man er med til at redde liv, eller hvis man bare er med til at ændre liv, gøre hverdagen lettere for dem, man er der for i landet.

At have succes med det, det er nogle af de bedste oplevelser, jeg har haft.

Altså dér, hvor man virkelig gør en forskel.

Har du en filosofi?

Det, jeg prædiker lidt i mit kompagni, både for de værnepligtige og for den faste kadre, det er, at vi skal kunne sætte ordet ”ordentligt” foran det, vi gør. Vi skal gøre tingene ordentligt.

Det er jo svært at sige imod, man skal behandle sine folk ordentligt, man skal ikke afvikle undervisning, man skal gennemføre undervisning på en ordentlig måde, således at man opnår de bedst mulige resultater. Ellers er der ingen grund til, at vi er her. Jeg siger indimellem, at vi er Hærens

ALEXANDRA MUNDT

Kaptajnen sammen med en regeringssoldat fra Murlestammen i Likuangole, i Sydsudan. Missionen gik ud på at uddanne soldater, og hjælpe befolkningen.

Her er Flint på mission i Irak år 2006.

Han er på patrulje nord fra Basrah.

Hvad synes du om de værnepligtige?

Jeg tager altid imod de værnepligtige med åbne arme. Jeg mener, det er vigtigt, at vi ser på hinanden med gensidig respekt. Det er en af de ting, som jeg lever efter. At respektere de værnepligtige fra dag ét af på samme niveau som blandt andet mine befalingsmænd. Så kan det så ændre sig i enten den ene eller den anden retning. Det er klart, der er altid nogle, der stikker af i negativ retning, og dem gider jeg i virkeligheden ikke at bruge så meget energi på. Naturligvis bliver respekten for dem selvfølgelig mindre. Personellet er altså den vigtigste ressource. Det er jo jer (de værnepligtige, red.), jeg skal uddanne. Uden jer er der ikke nogen at uddanne.

Jeg mener sagtens, at man kan have et fornuftigt og relativt afslappet forhold til de værnepligtige. Inden for almindelige normer og rammer, og der forsøger jeg da at være en, som de værnepligtige kan komme til, uden at man altid skal kortslutte samarbejdsudvalg og talsmandsordninger og alt det der. Fordi det er der jo også af en årsag. Det er også min eneste måde at tage temperaturen på, ude i kompagniet. Er folkene glade? Det finder jeg altså kun ud af ved at tale med dem.

Hvordan ser du forskellen mellem HRU eller HBU? Det er klart, det bliver meget målrettet, når man ved, at man skal udsendes nu og her som fx efter en HRU. Nu skal soldaterne uddannes en lille smule bredere i HRU, end man skulle førhen, da man ikke længere har én konkret mission at hverve til og træne hen imod. Men jeg er glad for og er i virkeligheden kun interesseret i at være chef for HBU. Det er det, altså arbejdet med værnepligtige, som jeg synes er sjovt. Jeg har kun en meget, meget kort periode været i stående styrke som delingsfører, efter jeg kom hjem fra Irak. Jeg befinder mig godt med uddannelsen af værnepligtige. Jeg synes, det er sjovt at se den transformering og personlige udvikling, der sker med folk.

Hvad kan gøre dig allermest glad?

Altså i min nuværende stilling så er det, når det hele klapper, og vi opnår

SOLDATEN NR. 6 • 2015 23

▼

fundament, og det mener jeg faktisk. For det starter jo her, når man er værnepligtig. Hvis det, man får tillært sig i de grundlæggende militære færdigheder, ikke er godt nok, så vil det følge en langt hen i den videre karriere. Det er uanset, om man skal være HRU-soldat, på sergentskole eller officersskole engang. Hvis man i virkeligheden bare skal hjemsendes, kan man også bruge nogle af de færdigheder, vi lærer folk i forbindelse med blandt andet førstehjælp og brand, miljø og redning, som man kan komme til at skulle anvende en dag. Så det skal være ordentligt.

Kaptajn Flint tror ikke at han er super dygtig til at ride, hvis man sammenligner ham med civile ridepiger. Men han kan blive siddende på hesten, ride sine eskorter og lave en ”halv parade”. Han har i sin tid ved GHR redet over 20 eskorter!

3

hurtige:

Min hest, min sadel… mig selv.

Man sørger for, at ens hest bliver ordnet og får lidt at spise, så ordner man sin udrustning, i det her tilfælde sin sadel og seletøj. Når man er færdig med alt det, kan man se lidt på sig selv. Det er det samme, man i virkeligheden bruger ude i beredskabsområderne, før vi kan lægge os til at hvile.

Glasset er halvt… Fyldt haha.

Man skal altid se muligheder og ikke begrænsninger.

Hvad er din yndlingsret i feltrationerne?

▼

Jeg har spist rigtig mange feltrationer! Af det der er nu, der kan jeg godt lide pasta bolognese, tror jeg den hedder, den er god lige at spice op med noget chilisovs af en eller anden art.

gode resultater i bl.a. de øvelser, som vi laver for de værnepligtige.

”Så et godt ildoverfald?”

Ja, et godt ildoverfald gør altid en glad, men ellers så kan man sige, at man også f.eks. kan måle det på REXturene. De der tager med ud, ja, de kommer også med hjem igen, vel at mærke uden at de har fået foræret deres REX-er. Der skal ikke så meget til i virkeligheden.

Nu spørger du sikkert, hvad der kan gøre mig sur? ”Ja, det var mit næste spørgsmål, haha.”

Det er primært i virkeligheden, når mine underførere skuffer. Altså den kasse, jeg har givet dem at hoppe rundt i – hvis nu de tager låget af og hopper ud over kanten. Det kan godt irritere mig lidt.

24 SOLDATEN NR. 6 • 2015

Hvad kan de for eksempel gøre?

Noget af det værste, det er sådan noget som illoyalitet. Det har jeg svært ved. Det er ikke noget, jeg har oplevet her i det her kompagni, men det ved jeg af mine tidligere erfaringer, at jeg har det svært med. Det kan sgu godt gøre mig sur. For at give nogle andre og konkrete eksempler på ting der kan gøre mig sur: Hvis mine underførere ikke behandler de værnepligtige ordentligt, så bliver jeg sur på dem.

Hvis de gør tossede ting, altså ting de godt ved er forkert. Hvis de går ud over sikkerhedsbestemmelserne.

I virkeligheden sådan nogle meget målbare ting, hvor de godt ved bedre.

Hvis du skulle beskrive den perfekte A1’er?

I virkeligheden synes jeg ikke, at den

perfekte A1’er er lige så interessant som den perfekt B2’er, fordi B2’eren er jo gennemsnitssoldaten. Der ligger cirka 80% af alle de værnepligtige, og det er i virkeligheden dér, min tyngde skal ligge. Men det er klart, når nu der er de dygtige soldater, dem vi gerne vil holde på, dem vi gerne vil sende videre til HRU eller på sergentskole eller noget andet. Jamen, det er klart, det er noget med enkeltkæmperfærdighederne, der skal være i orden, og selvfølgelig motivation i og for tjenesten. Selvfølgelig skal de besidde en god fysisk form og være gode rollemodeller i virkeligheden.

Ikke bare for sig selv, men også for kollegaerne. Dem, der altid lige yder 20 procent mere end alle andre. Det er klart med til at tegne den perfekte A1’er.

KAN DU KLARE

PARAGRAFFERNE OG LØBE FRA DE

HURTIGSTE? En uddannelse hos Militærpolitiet er for dig, der har mod på mere. Vi ruster dig til både at være en dygtig soldat og en juridisk autoritet. Du skal kunne fortsætte, når andre stopper og bevare roen, hvis situationen spidser til – både herhjemme og i verdens brændpunkter. Derfor kræver vi lidt mere af dig både fysisk og bogligt.

Er du klar til at kæmpe for den røde baret?

Ansøg senest 2. oktober 2015

Læs mere på forsvaret.dk/uddannelser SOLDATEN NR. 6 • 2015 25

Civiles svar

SOLDATEN har været ude at spørge civile folk, hvad de tror, de forskellige militære ord, ting, begreber og mere betyder.

”Du ser fandme rekruttet ud, dit megadræn”.

At du ser godt ud i din uniform. ”Hvad er en karamel?”

At du har gjort noget dårligt.

Louise Boye Nielsen 20 år, København ”Hvad hader sergenter allermest?”

Når deres mennesker under dem ikke gør, som de vil ha’. ”Hvad er plutten?”

Den der hat, som de har på hovedet. ”Vi har bare gogget den hele ugen og været oppe på kuffen hos kuffar”.

Vi har været ude i det fri og ligget på lur hele ugen. ”I dræner den for sindssygt! Jeg sagde, at det bare var ned på buffen, hvis der blev råbt artilleri”.

I er alt for afslappede, jeg sagde jo, at I bare skulle ordne det…

Loui og Bertram, Amager ”Hvad hader sergenter allermest?”

Loui: Fiskefars! Er det ikke det? Tre mand i en fiskefars.

Bertram: Dovenhed og ulydighed”. ”Hvad er plutten?”

Loui: Mickey Mouses gode ven.

Bertram: Jeg har ingen idé. ”Vi har bare gogget den hele ugen og været oppe på kuffen hos kuffar”.

Bertram: Årh, jeg er sgu lige stået op, det er sgu lidt noget lort, det her… Øh, vi har givet den gas hele ugen og været oppe hos sergenten.

Loui: Den tager du (Bertram, red.).

26 SOLDATEN NR. 6 • 2015

”Hvad betyder M/96?”

En pistol... eller det der gevær. ”Hvad er Tork?”

Walk and talk? ”Hvad er eksercits” At man dropper ud eller bliver fri. Noget i den stil. ”Hvad er et bundstykke?”

Det nederste på det der gevær. ”Hvad er de 4 b’er?”

Bøvede, borgerlig, pas. ”Hvad er de tre værn?”

Flyveværnet, og dem der rider på heste er vel også et? ”Hvad er det yngste værn?”

Dem der står foran Amalienborg.

”I dræner den for sindssygt! Jeg sagde, at det bare var ned på buffen, hvis der blev råbt artilleri”.

Loui: Der bliver sgu gået for hårdt til den, i øvelsen…

Bertram: Eller det modsatte, eller det omvendte. Eller en blanding, måske? ”Du ser fandme rekruttet ud, dit megadræn”.

Loui: Han er sgu træt.

Bertram: Han ser træt og dum ud.

”Hvad er man, hvis man har rød baret på?”

Det er også dem, som står inde foran Amalienborg. ”Hvad siger de i Søværnet?”

Ohøj. ”Hvad er Nijmegen?”

En march, som er nede i Holland. ”Hvordan sættes følgende typer rang i rigtig rækkefølge: Menig, kaptajn, løjtnant, sergent, premierløjtnant?”

Premierløjtnant er jo det højeste. Så det hedder menig, sergent/kaptajn, løjtnant og premierløjtnant. ”Hvad er basis?”

Værnepligt. ”Hvad er et latrin?”

Skoene de har på. ”Hvad står HRU for?”

H står vel for hæren. Så Hærens...

Ride… Udenfor

”Hvad er en karamel?”

Loui: Det er en, der flyder ud over det hele Bertram: Ja, det er det. ”Hvad er en M/96?”

Bertram: Det er en fucking gun!

Loui: Ja, det er en fucking gun, mand!

ALEXANDRA OG EMMELIE

”I dræner den for sindssygt! Jeg sagde, at det bare var ned på buffen, hvis der blev råbt artilleri”.

Tobias: Det var nogle, der var for dovne, når der blev skudt. Så sad de bare ned, men de skulle have rejst sig op.

Tobias og Bolt, Christianshavn ”Hvad hader sergenter allermest?”

Tobias: Når folk er udisciplinerede.

Bolt: Folk der slacker, folk der er dovne. ”Hvad er plutten?”

Tobias: Ingen idé Bolt: Ingen idé

”Vi har bare gogget den hele ugen og været oppe på kuffen hos kuffar”.

Bolt: Hahaha, jeg er ikke sikker, men jeg har en sjov idé. Det kan være en sætning, der er sagt af en i værnepligten. Som bare har dovnet den hele ugen og onaneret.

Tobias: Jeg tænkte det samme.

”Du ser fandme rekruttet ud, dit megadræn”.

Tobias: Hold kæft, du ser godt ud.

Bolt: Du ser godt ud i din uniform. ”Hvad er en karamel?”

Tobias: Ingen idé.

Bolt: Ingen idé. ”Hvad betyder M/96?”

Tobias: Det er et våben.

Bolt: Det er et fuldautomatisk våben.

Rune Sommer 29 år, Amager Værnepligtig for otte år siden ”Hvad hader sergenter allermest?”

At tjekke. ”Hvad er ”plutten”?”

Det er sikkert et eller andet udstyr.

”Hvad er eksercits” Der når man skal gå pænt.

”Vi har bare gogget den hele ugen og været oppe på kuffen hos kuffar”.

Enten har de spillet pik, fordi de har kedet sig, eller også har de været på skydebanen.

”Hvad er et bundstykke?”

Det der gør, at geværet så kan skyde.

Ik?

”I dræner den for sindssygt! Jeg sagde, at det bare var ned på buffen, hvis der blev råbt artilleri”.

Man skal ikke være et dræn, det er dårligt. Og så skal de ned på maven. ”Du ser fandme rekruttet ud, dit megadræn”.

Så ligner man en, der ikke har styr på en skid. ”Hvad betyder M/96?”

Karabinen. ”Hvad er Tork?”

En torknøgle?

”Hvad er de 4 b’er?”

Sikkert en læresætning med et gevær, bundstykke, blah, blah , blah…. ”Hvad er de tre værn?”

Altså hjemmeværn? Eller hæren, luftværnet og flåden? ”Hvad er det yngste værn?”

Luftvåbnet, må det da være. ”Hvad står GSA for?”

Hmm.. det ved jeg ikke. Måske Globalt Situations Artilleri. ”Hvad er man, hvis man har rød baret på?”

Den røde må være… Jeg husker en sort, grøn… Måske jægerne?

”Hvad siger de i Søværnet?”

De snakker piratsprog. ”Hvordan sættes følgende typer rang i rigtig rækkefølge: Menig, kaptajn, løjtnant, sergent, premierløjtnant?”

Menig, sergent, løjtnant, premierløjtnant og kaptajn. ”Hvad er basis?”

Det der, hvor man har drikkedunk på. ”Hvad betyder: Vi mødes ved kreten?”

Aner det ikke, hvem er Grete? ”Hvad er et latrin?”

Sådan et sted, hvor man pisser og skider. ”Hvad står HRU for?”

Hmm, det må da være noget med hærens rekrut uddannelse.

SOLDATEN NR. 6 • 2015 27

> SKREVET AF VÆRNEPLIGTSRÅDET

Nordisk Samarbejde Værnepligtsrådet var i uge 25 i Norge, for at besøge det norske Vernepliktsrådet.

Vi var ude for at besøge de norske værnepligtige, se hvilke forhold de lever under og hvilken indflydelse det norske vernepliktsråd har.

Slot. et Kongelige derne på D ar vagter G ye se n at af udskift var vi ude de d, bå n r la e va r sk de betonet af utter, dag i det Nor i godt 40 min åklædning er p de es re å vores første er va D r t. de ifte od i re de i et geled de et vagtsk resterende st te marchere de if s sk en gt m va Vi overvære e, rt k k er alle de nye fter hve ing til regnja n samme. E oldt vagt. Eft h de d m r ti so al , og omklædn e er k rd s kontor, hvo nde ga ceduren er ik rnepligtsråd e den davære væ øs e afl sk vejret, så pro at or r n t fo til de skilderhus og dets råd. e vi tilbage hen til hvert e værnepligt post, vandred s sk re or n de n å p de t g krin vagter var sa underforedrag om rholdt med en, som er en n de n ro u ad k ev es bl p vi Her blev ne, Kam Våbenskole. norsk kaser s n en re ge æ H sø r be vi er unde resten af n dag skulle ed os rundt nter, der hør m ce e gs lg in fø n e æ På vores ande ll Tr u ske som sk ronen som ærens Takti Kampeskad s talsmænd, g et n ri ed k st afdeling i H Vidste du a te om es foredrag ti imod af tjen ev der holdt bl v ærnepligt p Norge har de en vi taget godt st r vo om h k d, an n r æ te e. m ef ig ls d gt ta ti edets værnepli 11 måneder å 18 måneder i alt, dagen. Kort af tjenestest ude i t nelse for de en re n an er væ dd as u k de s n å ing p de aftjener i Forsvaret, hvorefter lige hav enhed og de af rundvisn ligtige, der 7 -tank, od ti ep st an rn be n væ li n ve le ge Ja Hjemmevæ måneders tjeneste i møde nog n, såsom Resten af da at be 7 af vå rn 41 n ge et..

K re li H æ el , cal.) forsk det fik rnepligtiges mitraljøse(50 vi blandt an væ ,7 de 12 er st r, et vi n væ p re rd vå k vi fo askinge MP7. Standa felten. Her fi ter, MG3 m gelsesrifle), eg 72 granatkas el HK416 rifle, M : l, ød ll en to p ie is p vå er Glock ldaterns . Cal(mat So 50 .

R rd Ø arl Guda M an e, rrifl IME(LMG), C G3 som st A IN r M le n skarpskytte el u eg P7 in t mach noen har M gsrør), Ligh HK416, men natutskytnin ra (g R U G HK416 med kan få lov kanon(RFK). epligtige selv stav rekylfri rn væ de m , so pvogn CV90 etur i en kam ør k øb. rl en fo vi gt k li fi ep Derefter res værn de i e n få kien h nere Garde kun til at køre se ts Kongens tæ Her es r. aj to M s ar kon vi Han epligtsråd h ge besøgte rn or N væ ulle i e sk g sk n da or de n te hvor det orgenstun , m m På vores sids a u fr tr n vi ce r nd, hvo rmåede at k fra Oslo ens talsmæ Fairchild fo t rd lometer væ an ga tn af øj rl od d en illuPremie værnet godt im es historie. rge får de torie, blot ve o rn is blev vi tage N h de i ar es t G a rn af g u n n de d eres gevær g. Reste ring Gar Vidste ag omkri l, at have d abe på detalje omk have foredr es beklædnin ti e rn v ll li lo de å p e ar te g G st es ti il af sk kh er plig hver en mt rekvisitt kke, i deres andt andet fi fortælle os ogne. ed bundsty af billeder sa ne, hvor vi bl m pv er de n as am k åe k e st og or be st er . øretøj stration ing af deres værelserne. havde dligeholde k ed rundvisn ligtige, som g med at ve n ep ga rn i dagen gik m r væ va de øj af ligtige som panserkøret nogle værnep t til et SISU re ce u od tr in Her blev vi . m hedder dette køretøj r fo et ar lfærden, so sv ve an vi e gt sø nen, be ede os i ret, F far beordr forlade kaser U K e ll r u vo sk h , vi k r te fø igt godt!

Danmar smagte væld Som det sids erhjemme i m h So en e. ff u ag k k t kalde lerods e KFUM, også mmelavet gu l det smukk et stykke hje ge ta od sige farvel ti m t n æ p de for at n te de åt n spæ og m e Danmark, nlagt denne m havde pla l vores elsked so ti d, m rå je h ts k vi li Vernep Derefter drog l det flinke ke mindst ti ik og ge or N . til at efde tur for os inspireret os så og en og inspireren m orske værvelser, meget det n ndende ople r æ vo sp h t, os t se ve gi . Vi har ske Forsvar. ar ikke blot er og behov hele det Nor ed i h t ig ds tt in re Denne tur h m es e og ikk værnepligtig gtige i Norge fektivisere de de værnepli r fo r de ty be nepligtsråd stræbe efter. os noget at t ve gi ar h Det

P

D id yo u k n o w b ro’?

D id yo u k n o w b ro’?

28 SOLDATEN NR. 6 • 2015

s Thoma rg e b s o Pr

Kontakt Telefon: 32 66 55 50 Mail: vr@mil.dk

D id yo u k n o w b ro’?

Adresse: A.H. Vedelsplads 12 1439 København K Cec il Dam ie gaa rd

Vidste du a t pligtige sov i Norge må de værnee pige og d renge sammen...

Facebook: Værnepligtsrådet Hjemmeside: www.vaernepligtsraadet.nu

Mia

le

aK

Mi

la

ean

B ist

s nd

Cecilie og Mia

Cecilie

> TELEFON: 32 66 55 50

SOLDATEN NR. 6 • 2015 29

EMMELIE PETERSEN

Det fonetiske alfabet Kære nye soldater,

I den kommende tid vil I lære det ­fonetiske alfabet at kende. Det er det ”hemmelige” kodesprog, der bliver brugt i Forsvaret. 2 minutter hedder for eksempel 2 Mike.

Vi giver jer en lille tyvstart på den.

Så kan I forundre jeres sergenter!

Se, om I kan løse vores lille hilsen fra SOLDATEN.

A – Alfa P – Papa B – Bravo Q – Quebec C – Charlie R – Romeo D – Delta S –Sierra E – Echo T – Tango F – Foxtrot U – Uniform G – Golf V – Victor H – Hotel W – Whiskey I – India X – X-ray J – Juliett Y – Yankee K – Kilo Z –Zulu L – Lima Æ – Ægir M – Mike Ø – Ødis N – Novembe r Å – Åse O – Oscar

November-Uniform • Echo-Romeo • Delta-Echo-Tango • Juliett-Echo-RomeoEcho-Sierra • Tango-Uniform-Romeo • Tango-India-Lima • Alfa-Tango • AlfaFoxtrot-Tango-Juliett- Echo-November-Echo • Juliett-Echo-Romeo-Echo-Sierra • Victor-Ægir-Romeo-November-Echo-Papa-Lima-India-Golf-Tango.

Victor-India • Papa-Åse • Sierra-Oscar-Lima-Delta-Alfa-Tango-Echo-November • Ødis-November-Sierra-Kilo-Echo-Romeo • Juliett-Echo-Romeo • Alfa-LimaTango • Hotel-Echo-Lima-Delta • Oscar-Golf • Lima-Yankee-Kilo-Kilo-Echo!

30 SOLDATEN NR. 6 • 2015

EMMELIE PETERSEN

Krigscitater Fra film og andre...

“If we d on war will ’t end war, en H.G. W d us.” ells

”Terningerne er kastet.”

Julius Cæsar

”I krig er sandheden det fø rste offer” Mange har gennem historie n forsøgt at tage æren for det berømte citat, og det er ofte blevet brugt til at beskrive, hvordan krig br uges som undskyldning for politisk snyd og bedr ag.

Ordene stammer fra den gr æske digter Aischylos (526-456 f.K r.).

“Yippee ki yay, motherfucker!”

John McClane (Die Hard) er også laver vi en” ”Enten finder vi en vej, ell Hannibal Hærføreren fra Karthago ens største (218-202 f.Kr.) – en af tid nne finde en taktiske genier, som altid ku på fjenden. ny og uventet vej til angreb

“They shed the first blood, not me!”

Rambo

”Det er sjældent, at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd, uden at der er en gaffel i den anden” Poul Nyrup Rasmussen

“The only survivors are those who desire life, more than their ” enemies desire death.

- ukendt

“We’re paratroopers, Lieutenant, we’re supposed to be surrounded.”

Band of Brothers

“The tree of liberty must be refreshed from time to time with the blood of patriots and tyrants.”

The Rock ”Veni, vidi, vici!” t, at Cæsar virkelig Det er langt fra sikker berømte ord, der blev ”Hvis jeg rykker frem har sagt eller skrevet de lerede dengang fik de følg mig. Hvis jeg bliver ytret i 47 f.Kr., men al r den tilsyneladende skudt - hævn mig. Hvis stor propagandaværdi fo e hær. jeg viger - skyd mig.” uovervindelige romersk Napoleon Bonaparte SOLDATEN NR. 6 • 2015 31

SE

R E H

Skal du være den næste journalist på SOLDATEN? Har du modet og evnerne til at skifte geværet ud med en kuglepen? Har du lyst til at opleve en anden side af Forsvaret? Så har vi jobbet til dig! SOLDATEN søger nye værnepligtige til redaktionen.

SE HE

R

Som journalist på SOLDATEN får du...

• En ny, unik indgangsvinkel til Forsvaret • Samme ansættelsesforhold som under basisuddannelsen – du forlænger din tid som menig med syv måneder • Et værelse på den smukke Marinestation Holmen i København, som ligger nær centrum • Opgaver og arbejde, som foregår både i civil og militær beklædning • Eget kontor

KOM

NU

Vi forventer, at du...

• Har gode skrivekundskaber • Forstår at opsnuse ”den gode historie” • Har en åben personlighed, gåpåmod og viljen til at samarbejde • Er engageret og dedikeret i dit arbejde • Er ansvarsfuld, også uden opsyn • Har interesse i værnepligten • Kan fange gode billeder Derudover...

• Forventer vi IKKE, at du er uddannet journalist • Er din første arbejdsdag mandag den 30. november 2015

Lyder det som noget for dig? Så send os en ansøgning ASAP – senest d. 1. oktober. I ansøgningen skal du fortælle lidt om dig selv og om, hvorfor du ville være en god journalist på SOLDATEN. Derudover skal du medsende dit bud på en artikel til bladet – det kan være en reportage fra en feltdag, en personlig oplevelse eller noget helt tredje. Vi vil bare gerne have et indblik i, hvordan du er som skribent.

Sidst, men ikke mindst, skal du medsende et billede af dig selv samt andre fotos, der viser dine fotografiske evner.

KOM

NU

Send ansøgningen til vr@mil.dk Hvis du har spørgsmål, kan du ringe på tlf. 32 66 55 54 eller 32 66 55 58.