__MAIN_TEXT__

Page 1

SOLDATEN DE VÆRNEPLIGTIGES MAGASIN

NR. 7 · NOVEMBER 2020

AIR TRANSPORT WING:

Z-TEAMET INDTAGER STRANDEN PÅ RØMØ SIDE 11

ARKTISK KOMMANDO:

GRØNLANDS GULDGRUBE I AALBORG SIDE 28

Dragoner i medgang & modgang I FELTEN MED H-REX I SIGTE

1


LEDER

“The streets are filled with regret” …OG CIVILE SKOD Uanset hvor god en fest er, må den slutte før eller siden. Det gælder også din værnepligt, som nærmer sig sin afslutning med lige så hastige skridt som en ilmarch i silende regnvejr. Vi har heldigvis sørget for, at vi sammen kan slutte af med et brag! Denne udgivelse er som altid spækket med spændende og nervepirrende historier fra Forsvarets fjerneste afkroge. Historier, som strækker sig fra Dragonernes kamp for regimentets H-REX i Holstebro til varme solskinsdage på Rømø. Her møder vi Z-teamet, som opretter en midlertidig lufthavn på den lokale strand til skue for tyske og danske civilister. Måske er du også snart en af dem, der står på den anden side af hegnet og med våde øjne følger slagets gang fra sidelinjen. Pludselig længes du efter jord under neglene og iskolde november-nætter i felten, som du lige nu længes efter et varmt bad og en ekstra time på øjet. Men der bliver masser tid til at sove på den anden side! Derfor opfordrer vi dig til at få det meste ud af den sidste tid i uniformen. Eksempelvis kan du midt i bladet finde en tradition, som din deling for alt i verden ikke må misse til afslutningsfesten. For i sidste ende fortryder du kun det, du ikke fik gjort! Udnyt derfor chancen, mens du har den - giv en ekstra omgang

på messen, og nyd det fællesskab, du ikke finder andre steder end i værnepligten. For gaderne er fulde af fortrydelse og civile skod, der ikke forstår at sætte pris på at dele den sidste grovkiks i skyttegraven og nyde skovens stilhed. Som det sidste undrer du dig måske over både overskrift og dette nummers bagside? Med et tilbageblik på en af nyere tids helt store film hylder vi værnepligten, hvor der – ligesom i filmen - er smæk på fra første sekund til lyden af sidste skud. n Nyd den sidste sprint, soldat! Mikkel & Sara-Sofie, journalister på SOLDATEN

KONTAKT OS Mikkel Ahle Høgh VPL-SOLDAT01@MIL.DK Tlf.: 32 66 55 58

Sara-Sofie Villum Hjorth VPL-SOLDAT02@MIL.DK Tlf.: 32 66 55 54

Gennemført HBU på hold FEB 20 v. Jydske Dragonregiment i Holstebro

Gennemført HBU på hold AUG 19 v. Gardehusarregimentet i Slagelse

Udgiver: Forsvarskommandoens Kommunikationsafdeling Holmens Kanal 9, 1060 København K Mail: vpl-ktp-soldaten@mil.dk Ansvarshavende redaktør: Anders V. Fridberg

2

Redaktion: Mikkel Ahle Høgh Sara-Sofie Villum Hjorth Korrektur: Klavs Vedel Layout og tryk: Rosendahls a/s Oplag: 2.700

Bagsidefotograf: Andreas Stadsvold Christensen Copyright: Indholdet i SOLDATEN kan frit citeres med angivelse af kilde. Artikler udtrykker ikke nødven­digvis kommunikationsafdelingens eller Værnepligts­rådets holdninger.

Følg SOLDATEN på på vores Facebook og Instagram @soldatendk


INDHOLD ARTIKLER

FASTE SIDER 02 Leder 04 Kort & Godt 08 Konkurrence – GrejFreak 09 Side najne 15 Rekrutrådgivning 18 Feltspader 26 Sergentcitater 30 Værnepligtsrådet

20

Dragonernes sammenhold på prøve

11

Luftens helte findes også på land

06 Patruljefartøj på pletten

20 Dragonernes sammenhold på prøve

10 Kontrakt efter aftrædelse 11 Luftens helte findes også på land 16 Kåringer

24 Anbefalinger til den anden side

06

Patruljefartøj på pletten

28 Forsyningssektionen til undsætning

3


Kort & Godt

O 202 NN 0 A

Foto: Forsvarsgalleriet

Ny forsvarschef melder klar til kamp

Foto: Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Fra december kan generalløjtnant Flemming Lentfer kalde sig forsvarschef og vinke farvel til sin stilling som direktør for Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse. Han har et stort kendskab til Forsvarets operative virke takket være sin tidligere stilling som chef for Værnsfælles Forsvarskommandos Operationsstab, der leder alle nationale og internationale indsættelser. Lentfer ser frem til at stå i spidsen for Forsvarets ansatte, hvor et centralt fokuspunkt vil være ”at sikre tillid til Forsvarets virke”, som han selv har udtalt til pressen. Kilde: fmn.dk

Støtteskibe forfremmes til fregatter Grundet politiske hensyn, er Søværnets to krigsskibe, Esbern Snare og Absalon fejlagtigt blevet kaldet støtteskibe. Teknisk set har de to skibe nemlig altid været fregatter – og det gøres officielt nu, hvor de omklassificeres til ASW-fregatter (Anti Submarine Warfare). Opgraderingen dækker ikke kun titel, men også udrustning. Det betyder, at skibene vil blive udstyret med anti-ubådsudstyr, som gør ASW-fregatterne i stand til at finde ubåde på lang afstand. Esben Snare og Absalon forventes at være fuldt transformerede i 2026. Kilde: forsvaret.dk

4


FORSVARETS UDDANNELSER

EN ANDERLEDES UDDANNELSESINSTITUTION OG ARBEJDSPLADS Med en gennemført værnepligtsuddannelse venter der mange nye uddannelser i Forsvaret. Du kan lige nu bl.a. søge uddannelserne til: UDDANNELSE

ANSØGNINGSFRIST

UDDANNELSESSTART

Sergent, Søværnet

30. november 2020

Løbende

Sergent, Flyvevåbnet

30. november 2020

Løbende

Fighter Controller

31. december 2020

4. januar 2021

Elektronikfagtekniker

30. juni 2021

19. august 2021

Automatiktekniker

30. juni 2021

Pt. ukendt

Læs mere om alle Forsvarets uddannelser på KARRIERE.FORSVARET.DK eller følg ”Forsvarets uddannelser” på 5


SØVÆRNETS SCHWEIZERKNIV

Patruljefartøj på pletten I den friske efterårsbrise har Diana-klassens 9. besætning lettet anker og sat kurs ud i de nationale farvande. Som en del af farvandsovervågningen indgår besætningen i at skabe sikkerhed til søs, hvor de deltager i redningsopgaver, eftersøgninger og bekæmpelse af forureningsulykker. Sidstnævnte skal den nyetablerede besætning i dag forberede sig på, når de for første gang skal udlægge flydespærringer, der er essentielle, når olieudslip skal inddæmmes.

Det kræver en målrettet indsats fra hele besætningen at udlægge de 300 meter flydespærringer – lige fra dæksgasten, der puster luftpuder op, til skibschefen, der sørger for, at skibet skyder den rette fart.

Selvom flere af besætningsmedlemmerne har været på større skibe og flere internationale udsendelser, har de fundet sig godt til rette i den lille og mere sammentømrede besætning.

Som en fast tradition saluterer skibschefen forbipasserende skibe fra Søværnet. Det udføres i praksis med et resolut blæs i fløjten og et vink med kasketten.

6

”Drenge, husk nu at nyde at være tilbage på vandet”, afrunder kaptajnen sin velkomstbriefing, der har samlet hele besætningen på broen forud for sejladsen.


Som leder af agterdækket skal sergent Bek styre joysticket og uddelegere opgaver til dæksgasterne under dagens miljøøvelse.

Den beskedne 12-mandsbesætning består af en skibschef, en næstkommanderende, en 3. Kommanderende, en maskinmester, tre maskingaster, fire dæksgaster og en kok.

Selvom 9. besætning i dag er på øvelse, er de stadig i beredskab, hvis der opstår akut behov for assistance i det omkringliggende havområde.

Generelt hersker der en humoristisk tone på skibet, hvor hvert besætningsmedlem er garant for en god anekdote fra deres mange år til søs.

”Besætningen er min familie på havet. Vi lærer hinandens styrker og svagheder at kende, og det er en af fordelene ved de små besætninger,” fortæller sergent Bek, der er 3. Kommanderende i besætningen.

Udover P521 Freja deltager også fire andre skibe i dagens øvelse, hvoriblandt miljøskibet Marie og marinehjemmeværnsfartøjet Andromeda spiller vigtige roller i miljøopgaven.

7


KONKURRENCE:

Vind to jetboils Kommer du også til at savne Forsvarets feltrationer på dine fremtidige teltture? Bare rolig – nu giver GrejFreak dig chancen for at holde dine kogekundskaber i felten ved lige. Deltag i konkurrencen om to jetboils til dig og en buddymakker.

JETBOIL – FLASH 2.0 GASBRÆNDER Flash er en kompakt og effektiv gasbrænder til hurtig madlavning i naturen! Brænderen er fremstillet i rustfrit stål og har en udvendig varmeindikator, som skifter farve, i takt med at temperaturen stiger. Der følger desuden en neoprenbeskytter og stabilizer med.

SAMLET VÆRDI:

1.698 KR.

SÅDAN DELTAGER DU I KONKURRENCEN

• Følg SOLDATENs profil på Facebook eller Instagram: @soldatendk • Like opslaget med konkurrencen • Skriv i kommentarfeltet hvilken træningsmakker du vil dele præmien med

8


Fakta: ANTAL: 14 LÆNGDE (INKL. ROTORBLADE): 19,54 meter (22,8 meter) ROTORDIAMETER: 18,59 meter VÆGT (INKL. FULD LAST): 10,6 tons (15,6 tons) TOPFART: 309 km/t TOPHØJDE: 4.575 meter RÆKKEVIDDE: 1300 kilometer BESÆTNING: 5

Foto: Jóna Astrid Lautrup Lambastein

Kilde: flymag.dk, forsvaret.dk

DEN FLYVENDE AMBULANCE

EH101 Merlin Da EH101 Merlin i 2006 blev overdraget til Eskadrille 722, vakte det stor mediebevågenhed. I de danske medier blev den døbt skandalehelikopteren, hvor kritikere kaldte nyindkøbet for dyrt, for farligt og forkert. Gennem årene har den store helikopter dog fået lov til at bevise sit værd og har udfyldt sin primære rolle som redningshelikopter til perfektion. Med sit infrarøde kamera og mulighed for akutbehandling har helikopterens besætning reddet mange liv på opgaver såsom SAR (Search And Rescue), hvor personer opsamles fra skibe eller direkte fra vandet, og MEDEVAC (Medical Evacuation), hvor akutte patienter flyttes fra afsidesliggende områder til de større hospitaler. I de senere år har eskadrillen påtaget sig en ny opgave, nemlig taktisk troppetransport. På få timer kan redningshelikopteren omdannes til en transporthelikopter, der alt efter missionens formål kan rumme op til 48 mand. Denne kapacitet har i flere omgange bragt helikopteren til varmere himmelstrøg, hvor den har transporteret danske tropper i både Afghanistan og Mali. n


KONTRAKT:

Vedligeholdelse efter sidste aftrædelse

UKL

Jeg, menig _________________vil på vegne af ______ min buddy-makker ___ gruppen ___ stuen ___ delingen ___ planlægge, at vi sammen har gennemført (sæt gerne flere krydser) ___ 100-kilometer march ___ besøg på Krigsmuseet ___ brunch ___ bytur ___ faldskærmsudspring

___ FELT V ___ gensynsfest ___ hjemmeværnsoptagelse ___ (halv)maraton ___ ironman

___ lerdueskydning ___ Nordic Race ___ omskoling til Søværnet ___ paintball-turnering ___ patruljekursus

senest ___ måneder efter endt værnepligt.

Planlagt(e) aktivitet(er) udføres med henblik på, at (sæt gerne flere krydser) ___ styrke fællesskabet ___ opretholde den fysiske form ___ søge nye udfordringer ___ vedligeholde militære færdigheder ___ gense et crush fra delingen ___ finde en mening med livet som civil

Du/I skal hjælpe mig med at nå i mål med denne kontrakt ved at ___ træne op ___ rydde din kalender ___ påminde mig om løftet ___ medbringe det gode humør ___ lægge øl på køl

Underskrift: _______________________________

Indsæt billeddokumentation

AN KOMM

DO

10

ET BILLE

DE

IN ITIA TIV

G TA

T DI FOR PLANT

for gennemført aktivitet


Z-TEAMET I SIT RETTE ELEMENT

LUFTENS HELTE

FINDES OGSÅ PÅ LAND

Med speciale i at etablere improviserede landingsbaner omdanner Z-teamet Rømøs lokale badestrand til en midlertidig lufthavn. Som de eneste i Forsvaret gør enheden det muligt for fly at lande, hvor det ellers ikke er muligt – lige fra isen i Grønland til her på den jyske vestkyst. 11


på. Her deltager Flyvevåbnets Operationsstøtteeskadrille med deres brand- og redningstjeneste, bevogtningstjeneste og den mindste af de deltagende enheder, Z-teamet. For selvom piloterne lander flyene, er det Z-teamet på kun seks mand, der skaber de rette forudsætninger for, at landingen kan gennemføres på sikker vis.

I 2019 var der ca. 20.000 turister, som var vidne til den populære strandøvelse. I år deltager også Flyvevåbnets chef, Anders Rex med pilotnavnet ERA.

RØMØS NYESTE TURISTATTRAKTION Den varme september-sol skinner over stranden ved Lakolk på Rømø. Her er flere tusind danske og tyske turister stimlet sammen til synet af to T-17-fly, som nu letter fra den brede strand. Sandkorn hvirvler op i luften, og i det næste øjeblik pryder propelflyene den skyfri himmel. Det er svært at sammenligne det smukke syn med en katastrofe- eller nødhjælpssituation, men det er, hvad ugens øvelse forbereder Air Transport Wing Aalborg

12

SVED PÅ SANDDYNGEN I bagende hede og med sved på panden står Rasmus solidt plantet på en hævet sanddynge sammen med sine kollegaer. De ligner helt almindelige soldater, men er de eneste i Forsvaret, der kan udføre netop deres håndværk og opsætte improviserede landingsbaner. Med godt udsyn over stranden kommunikerer teamet desuden med piloterne over radioen. Her bidrager Z-teamet til flysikkerheden ved at informere om landjordens forhold såsom vind og lufttryk for bedst muligt at klæde piloten på til at lande. Det er ikke noget, man får lov til at opleve særligt ofte med tusindvis af turisters øjne limet fast til sig. Derfor er øvelsen et højdepunkt for Z-teamet, hvor ikke kun det danske forsvar, men også det tyske deltager. ”Det er nu, at vi skal peake som den lille enhed, vi er på seks mand. Det er derfor, at vi er her – for at stå ude i elementerne og være i gang med en operation, som har betydning,” fortæller Z-teamets nyeste medlem Rasmus. Han bliver bakket op af Operationsstøtteeskadrillens næstkommanderende, Jacob Berggreen, som følger aktivt med på sidelinjen. ”Det er her, Z-teamet får lov til at køre hele maskineriet igennem!

I øvelsessammenhænge bliver det ikke større end det her,” fortæller Berggreen med engagement i stemmen. TO MAND TIL AT LØSE OPGAVEN Mens de fleste i Forsvaret er en hel deling eller sågar et kompagni til at løse en opgave, opererer Z-teamet kun to operatører sammen til daglig. Alle seks soldater skal derfor kunne det samme. ”Z-teamet fungerer i teams af to, så vi kan indsætte op til tre teams på en gang forskellige steder i verden, hvis der er behov for det,” fortæller Berggreen. Det kræver hårdt arbejde i både ind- og udland at tillære sig de nødvendige færdigheder for at oprette og varetage en landingsbane. Sidste år indgik enheden en aftale med Special Tactics Solutions i USA. Samarbejdet sikrer amerikanske standarder i Z-teamet takket være intens træning på den anden side Atlanten. Her bliver de danske soldater eksempelvis uddannet til at måle snorlige landingsbaner op ved hjælp af avancereret landmålingsudstyr. Derudover lærer teamet en brøkdel af det komplicerede pilotsprog, som gør dem i stand til at opretholde radiokommunikation og udarbejde en survey. Et dokument, som Z-teamet leverer til piloten før landing og giver overblik over det ellers ukendte terræn. Soldaterne bliver derfor indsat i området inden landing for at indsamle data og kontrollere eventuelle forhindringer for flyene. Det er nemlig ikke altid, at de skal lande på bare sletter, men også bevoksede områder, såsom den afrikanske jungle.


Z-teamets soldater bevæger sig selv ud i området for at kontrollere eventuelle forhindringer og indsamle data til flyene. Disse informationer samles til en survey, som forbereder piloterne på at lande i det ellers ukendte terræn.

Grundet det store ansvar og de mange påkrævede færdigheder, er det først nu – to år efter at Rasmus blev en del af Z-teamet – han debuterer som aktiv operatør og garant for radiokald. ”Vi er der for piloternes skyld. Herude er vi det tætteste, man kommer på et tårn på en flyvestation, hvor en af os er garant for, at banen er ryddet og kan give piloten nogle friske meldinger på vindforholdene,” fortæller Rasmus og klør i sit rødlige skæg. 34 TONS HERCULES ”Long leg, long leg, starbox, birds on runway,” kalder Rasmus over radioen, da nogle fugle pludselig forvilder sig ind på Rømøs midlertidige lufthavn. En afgørende melding, som resulterer i, at flyvemaskinen over ham løfter sig og

drejer af. ”Det er en vigtig del af vores job at informere om eventuelle farer på landingsbanen som eksempelvis fugle men det er altid piloternes eget valg, om de vil lande flyet i sidste ende. Vi er her kun for at guide,” fortæller Rasmus med baggrundsstøj fra et rungende C-130-fly, også kendt som Hercules. En maskine, der vejer over 34 tons og kræver sit af et underlag til at lande på. ”Det svære ved at lande på en strand er, at overfladen skal være tilstrækkelig stærk til at modtage flyene. Det er ikke noget man bare lige gør på en blød strand eller smeltet sne,” forklarer Berggreen. Af netop denne grund traver enhedens soldater rask rundt bag Berggreen for at måle underlagets CBR-værdi, der afgør sandets hårdhed og dermed antal fly, banen kan holde til. En procedure, som gentages efter

hver landing og i værste fald kan koste liv, hvis ikke den bliver udført korrekt. ”Worst case, så ville flyet gå i jorden, og vi ville komme ud i en ulykkessituation, hvis ikke vi havde gjort vores arbejde ordentligt. Måske lander flyet for hårdt, og næsehjulet eller understellet knækker. Det kan gå helt galt,” fortæller Berggreen, der heldigvis aldrig har set eksempler på dette – heller ikke i Grønland, hvor teamet senest har været indsat. TRODSER VIND OG VEJR PÅ GRØNLAND Med en baggrund i Slædepatruljen Sirius er Rasmus Z-teamets ekspert i arktisk terræn. En afgørende erfaring, som senest kom teamet til gode i sommer. Her drog han sammen med en kollega til Grønland for at recce for landingsba-

Dagens landingsbane på Rømø er knap en kilometer lang. Den er markeret med paneler, som piloten bruger som guideline til at lande efter - ligesom lys på en almindelig landingsbane.

13


Inden sin tid i Z-teamet aftjente Rasmus sin værnepligt og uddannede sig som befalingsmand ved Flyvevåbnet. Herefter blev han en del af Slædepatruljen Sirius og bruger nu denne erfaring til at oprette landingsbaner i Arktis.

ner og såkaldte dropzoner, hvor fly kan smide gods, materiel eller faldskærmsspringere ud. Selvom terrænet er noget helt andet med to meter is og en chillfaktor på 55, er kravene til dropzoner og landingsbaner præcis de samme nordpå: ”Det er fuldstændig de samme krav, som er til en landingsbane i Arktis som her på stranden. Men det er svært at finde naturlige landingsbaner i Grønland. Og hvis der endelig er mulighed for det, så er det et meget snævert vindue,” forklarer Rasmus og uddyber: ”Om sommeren smelter sneen og gør underlaget for blødt. Man skal derfor nå at fange den, mens der stadigvæk er frost. Til gengæld skal der heller ikke være for meget sne, for så kan en Hercules eksempelvis ikke lande.” Det gør det til en kunst ikke blot

14

at finde det rette sted, men også det rette tidspunkt for landinger i Arktis. Derfor undersøger Z-temaet nu muligheden for, at en C-130 kan lande på isen. Målet er at gennemføre en landing på en frossen fjord i løbet af det næste år. TYSK TRANSPORTFLY TAKKER AF Tilbage i varmen på Lakolk strand står Rasmus og hans kollegaer med sand hvirvlende om ørerne og havet brusende i baggrunden. Der er meget at holde styr på, når det over 32 meter lange transportfly af typen Transall C-160 pludselig vil have opdateringer på vind og vejr, inden det letter fra stranden. Men det er alt det hårde arbejde værd, når dagen lakker mod enden. ”Der følger en forløsning

med bagefter, når man har nogle glade flyvemaskiner, og banen har holdt til det, man har været garant for. Så kan vi klappe hinanden på skulderen og sige job well done, fordi det er tydeligt, at vi har gjort et godt stykke arbejde,” fortæller Rasmus og skuer ud i horisonten, hvor dagens sidste C-160 letter og sætter kursen mod Tyskland efter en vellykket øvelse. Selv fejrer Z-teamet dagens afslutning med en tiltrængt dukkert i Vesterhavet, inden deres midlertidige lufthavn igen åbner for landinger i morgen tidlig. n Sara-Sofie Villum Hjorth


VILJE TIL DE VILJESVAGE

Rekrutrådgivning OS Tordenskrald har endelig fået mulighed for at afvikle flere års forsømt afspadsering. Han har udnævnt sin midlertidige afløser, OS Nystrup, der er berømt og berygtet for sin tjeneste i Livgarden. Efter at have lagt garderlivet bag sig kommer han nu hjælpeløse værnepligtige til undsætning. Kære OS Nystrup

KÆRE ”A1’ER”

Jeg skriver til dig i frygt for, at den resterende tid af min værnepligt bliver, som den har været indtil nu. De fleste fra min deling er lettede over, at søvnmangel og rekrutchok kun varede den første uge - men chokket ramte mig først efterfølgende. Jeg har forberedt mig på de fire hårdeste måneder i mit liv, og så viser værnepligten sig at være blevet en højskole! Jeg får til tider mere søvn end mine venner derhjemme, har fritid til at gå på kuffen efter aftrædelse og energi til at gå på messen om torsdagen. Talsmanden sørger endda for, at vi ikke bliver straffet, når vi ellers har fortjent det! Kan en oversergent som dig fortælle mig, hvad der dog er sket med Forsvaret siden min morfar var rekrut? Jeg er mildest talt skuffet og tvivler på, om vi mon er de eneste i landet, som slipper med en nem tjeneste? Eller er jeg blot et overmenneske, som burde have søgt Jægerkorpset med det samme?

Du har ganske ret i, at der er sket mange forfærdelige ting, siden din morfar var rekrut. Man kan gå så langt som til at sige, at Forsvaret er reduceret til et dejarmssystem, hvor vi tilpasser os laveste fællesnævner! Det, der skal til for at rette op på systemet, er dog ikke at skrive små ynkelige læserbreve, men derimod at yde en endnu større enkeltmandsindsats. Hvis jeg var dig, ville jeg dagligt stramme op på de andre rekrutter i din deling, så de kan magte mere end blot at tage tøj på om morgenen. Såfremt du virkelig er en A1’er, må du da snart fatte, at alle altid kan blive bedre, hurtigere og stærkere. Jeg har en teori om, at din selvopfattelse er overtaget af selvfedme og muligvis med så stor en mangel på realitetssans, at selv din delingsfører kan løbe fra dig på en coopertest - endda i sit fineste pelsdyrsantræk. Fyld sten eller en anden rekrut i din rygsæk, og dødsmarchér, til du brækker dig. Hvis du ikke kan finde konstruktive ting at foretage dig i fritiden, såsom at forbedre egen eller andres præstation, kan jeg garantere dig for, at du langsomt vil tabe holdning og almen værdighed. Derefter vil din karakter med sikkerhed ryge ned på et ligegyldigt stykke med B2. Bolden er på din banehalvdel, og du har ansvar for dig selv og samtlige af dine tilsyneladende yderst uduelige kolleger.

Hilsen A1’eren

SEND DIT SPØRGSMÅL TIL OS NYSTRUP PÅ VORES INSTAGRAM @SOLDATENDK. REKRUTRÅDGIVNINGENS INDHOLD ER REDAKTIONENS ANSVAR

OS Nystrup 15


KÅRINGER

(Be)mærket for livet Afslutningsfesten er fuld af traditioner, hvor kåringer står højt på listen. Her får I endelig mulighed for at belønne hinanden med de uniformsmærker, som befalingsmændene ikke uddeler.

SERGENTPRAKTIKANT Hvis denne person udbryder: ”Har nogen brug for hjælp?”, kan du være sikker på, at der er en befalingsmand i nærheden. Sergentpraktikanten er derudover mere opmærksom på andres fejl end sine egne.

LINGENS DE

DD

E

R

B

O

Y- M A K K

RAMBO Personen er med sikkerhed skuffet over niveauet i værnepligten. Rambo er med sit fysiske og psykiske overskud altid klar til at bære ammunitionskasserne til skydebanen.

LINGENS DE

RAMBO

BRAVO BROK I modsætning til mange af sine kollegaer tøver personen ikke med at sætte ord på sine kvaler. Særligt i felten kan man fristes til at tro, at Bravo Brok udelukkende taler for at holde varmen i vinterkulden.

LINGENS DE

BR

AV O B R O

K

HUMØRBOMBE Personen kan få smilet frem på selv de tørreste befalingsmænd og vådeste SKYT-dage. Hele delingen nyder godt af Humørbomben, der altid er hurtigst på aftrækkeren, når der er brug for en kæk bemærkning.

LINGENS DE

B

E

H

U

RBOM

FITNESS-FREAK Fitness-freaken brokker sig stadig over det muskeltab, personen måtte lide de første uger inden omskoling til træningslokalet. Personen forstår stadig ikke formålet med MFT uden vægtskiver.

F

IT

16

NE

K

LINGENS DE

SS-FRE

A

NOMINEREDE


NOMINEREDE

SKARPSKYTTE Personen holder sig altid inden for egen skydeskive – og som regel i midten af den. Skarpskytten mestrer både vejrtrækning og aftræk og har for længst gjort sig fortjent til det gyldne skydemærke.

LINGENS DE

S

KA

E

RPSK YTT

NATTERAVN For natteravnen er hele ugen en opvarmning til torsdag, hvor personen er den første til at give øl og den sidste til at blive smidt i en taxa. Natteravnen vil med al sandsynlighed ikke være i stand til at modtage kåringen på nuværende tidspunkt.

LINGENS DE

N

AT

T E R AV

N

BUDDY-MAKKER Personen sætter altid sine kammerater over sig selv og lægger en ære i at udbedre dit skab inden stueeftersyn. Buddy-makkeren kan hele delingen altid regne med, men personens indsats bliver ofte overset af sergenterne. Det betyder dog intet for buddy-makkeren.

LINGENS DE

EN

CHARMETROLD Charmetrolden er berømt og berygtet i hele kompagniet for sine måske lidt for ihærdige indsatser på messen. Personen behøver ikke mere end øjenkontakt, før der ligger en besked i din indbakke.

A

R

NT

SE

G

T P R A K TI

K

LINGENS DE

AR

L

D

C

H

METRO

SOVETRYNE Hver eneste morgen skal stuen trække Sovetrynen ud af sengen. Personen når sjældent at vride en klud før stuen er klar til kontrol. Hele dagen går med at brokke sig over søvnmangel, mens de sene aftentimer bliver brugt alle andre steder end i køjen.

LINGENS DE

SO

1

Skriv delingens tre nominerede til uniformsmærket og sæt kryds ved vinderen

2

Klip uniformsmærket ud og lim sikkerhedsnål fast

3

V E T RY N E

Overræk uniformsmærket til vinderen

17


ABSURDE ANEKDOTER

Feltspader Historier fra de værnepligtige, der dumper basistesten under opvarmningen. Lorteøvelse i bamsedragten På en solskinsdag i Flyvevåbnets øvelsesterræn er de menige på CBRN-øvelse. Hver især har de iklædt sig en tætsiddende flyverdragt med hætte, en såkaldt bamsedragt. Udover at skulle trives i dragtens umenneskelige varme, har menig Brunhætte også helt andre problemer, der er ved at hobe sig op. Selvom menig Brunhætte flittigt har proppet sig med grovkiks i løbet af dagen, har proppen ikke forplantet sig i de indre systemer. Han ser derfor ingen anden udvej end at presse et besøg på feltlatrinet ind i dagens tætpakkede program. Under forberedelsen til eftermiddagens kemiøvelse ser menig Brunhætte sit snit til at søge tilflugt på feltlatrinet. På rekordtid får den menige febrilsk revet bamsedragten af sig og placeret sig på brættet og trykket af. I et uopmærksomt øjeblik af lettelse trækker Menig Brunhætte dragten op over hovedet og bemærker et splitsekund for sent, at hætten havde skubbet latrinposen væk under ham. Idet hætten klasker mod hovedet, bliver menig Brunhætte klar over, at det herefter vil være en lorteøvelse.

Narrestreger med is til dessert Det er en frisk morgen i Frederikshavn, hvor de søværnepligtige skal introduceres til deres nye hjem på bølgen blå og indrulles i besætningen. Blandt de mange informationer bringer skibets kok en bemærkelsesværdig advarsel: Hvis man glemmer sine stumper i mandskabsmessen, skal man forberede sig på at hakke det fri fra en isblok i fryseren. Som ugerne går, begynder sømandslivets kedsomhed at tage over, lige indtil menig Snu får øje på et pragtfuldt fund. Midt i mandskabsmessen ligger en efterladt kokkehue, der giver menig Snu en mulighed for narrestreger, han ikke kan lade passere. I nattens ly finder han en tår vand og en balje, hvorefter han med list eksekverer sin skudsikre plan. De efterfølgende dage er menig Snu at finde med et smørret smil på læben. Han er overbevist om at planen lykkes, lige indtil han en sen aften kommer hjem fra vagt og åbner sit skab. Hans udrustning er erstattet af en halv meter høj isklump og en sød besked: ”Hak endelig løs, uniformen bliver kold!”.

BASERET PÅ RYGTER OG ANEKDOTER, DER FLORERER MELLEM VÆRNEPLIGTIGE I HELE KONGERIGET. FRA GARDERNES GEMAKKER PÅ GOTHERSGADE TIL SØMÆNDENE PÅ DE SYV VERDENSHAVE. HAR DU OGSÅ EN SJOV ELLER UHELDIG ANEKDOTE FRA DIN VÆRNEPLIGT? SEND DEN TIL VORES INSTAGRAM @SOLDATENDK, OG FÅ DEN TRYKT I BLADET HELT ANONYMT! 18


TILLYKKE TIL VINDERNE! Efter vores feltspade-konkurrence på Instagram har vi modtaget en masse tåkrummende bommerter fra jer! Vi har kåret de tre bedste, som I kan læse her.

Ensom nærsikring under frysepunktet I bidende vinterkulde har menig Paranoia og resten af delingen lagt sig i posen for at få varmen og lidt søvn efter feltturens første dag. I det fjerne lyder et råb: ”Jeres sergenter har fejlet, overgiv jer!”. Menig Paranoia spærrer øjnene op og reagerer øjeblikkeligt på meldingen. Han flår bivuakkens pløkker op af skovbunden og griber basis, hjelm og gevær, hvorefter han spæner ud i nærsikring. Iført underbukser og basis ligger menig Paranoia sitrende af dels spænding og dels kulde fra det frosne underlag. Stålsat på ikke at give efter for fjendens krav om overgivelse, ligger han i timevis og afventer deres næste træk. ”Hvad pokker laver du herude?”, lyder det pludselig fra en sergent, der mildest talt virker forundret over menig Paranoias heroiske indsats. ”Hvad end du har hørt, er det kommet fra en anden deling, der ligger i nærheden,” forklarer sergenten. Efterhånden går det op for den stakkels rekrut, at han ligger helt alene i frostvejret, der med ét føles meget koldere, når man i stedet kunne have ligget i sin varme sovepose.

Momenter på gårdbesøg Menig Sniger har efterhånden fundet sig til rette ved den forladte gård, som delingen skal bevogte under FELT III, da en sergent pludselig prikker hende på skulderen. Menig Sniger og en anden rekrut skal være momenter og liste sig ind på en anden delings bevogtningsområde. I idrætstøj og vinterhue beslutter de to menige sig for at søge ind i det mest bevoksede skovstykke, hvor ingen vil få øje på dem. Hvert skridt på vejen mod den anden deling er en kamp mod grene, mudder og tornebuske, og inden længe har menig Sniger flået sit idrætstøj i stykker. Endelig får de to rekrutter indsigt på en bygning ved udkanten af skoven, og de beslutter sig for at kravle det sidste stykke for ikke at blive erkendt. Da de når huset, hæver menig Sniger forventningsfuldt sit blik fra jorden. Til sin store overraskelse får hun øjenkontakt med en 3-årig dreng, hvis skræmte blik og måbende mund ikke efterlader nogen tvivl om, at de to soldater har invaderet den forkerte gård.

19


INTET UDEN HINANDEN

DRAGONERNES SAMMENHOLD PÅ PRØVE Midt på den jyske hede er 2. deling fra Dragonregimentets 2. eskadron i fuld gang med at gøre sig fortjent til H.K.H. Prins Henriks navnetræk, det såkaldte H-REX. Med eskadronens slagord sammenhold gør stærk fastbrændt på nethinden kæmper rekrutterne sig gennem deres hårdeste felttur med ét mål for øje - at kunne kalde sig Dragoner, inden ugen går på hæld. BIDSKE HUNDE I BAGAGERUMMET ”Ud af posen, få styr på jeres grej og kom afsted!”, lyder det fra delingsføreren. På et splitsekund forvandles det fredelige ODO (overdagningsområde) til et virvar af tætpakkede rygsække, der i lyset fra det fjendtlige køretøjs forlygter forsøger at finde en vej ud af det dunkle skovstykke. ”Idet mørket falder på, bliver man pludselig bevidst om, hvor afhængig man er af manden foran, når der skal findes vej,” fortæller menig Ulstrup senere om hændelsen, hvor han i blinde

forsøger at hægte sig på sin gruppe. Midt i det hektiske opbrud går dørene på det fjendtlige køretøj op, og ud springer et par hunde, der sætter jagten ind på de værnepligtige. Hundenes vedholdende gøen skærer igennem den kolde natteluft og efterlader ingen tvivl om, at delingen skal arbejde hurtigt, hvis de skal undgå konfrontationen med de bidske hunde. ILDOVERFALD I MÅNENS SKÆR Selvom de seneste dages øvelse har sat sine tydelige spor i benene, formår

grupperne at løsrive sig fra den tætbevoksede skov og træde ud på et nærliggende panserspor. ”Føling venstre,” lyder det pludselig, og rekrutterne har ingen anden mulighed end at indtage skydestilling i det mudrede panserspor og besvare den fjendtlige ild. På trods af den tunge rygsæk, der gnaver løs på hoften, forsøger Ulstrup at rette fokus mod kamphandlingen. ”Man har ikke lyst til at skuffe sine kammerater, og derfor kæmper man videre, selvom det bliver hårdt,” fortæller han, vel vidende at der skal knokles, hvis fjenden skal holdes på

Operation

VÅD PANTER 20

Gummibådssejlads

Vandpassage

Kl. 12:20

Kl. 13:10


I løbet af natten skal rekrutterne holde sig skjult for den fjendtlige organisation, No To War, der har til formål at forhindre uddannelsen af værnepligtige i Danmark.

afstand. I månens skær hæver rekrutternes kropsdampe sig op mod stjernehimlen i et vidnesbyrd om deres stenhårde arbejde, der med ét skifter karakter. ”Fremad, fremad,” lyder meldingen fra gruppeføreren, som sætter Ulstrup og resten af gruppen i ilmarch gennem det ujævne og drivvåde panserspor. Håbet om at have rystet fjenden af sig når kort at forplante sig i de værnepligtige, da en hundefører pludselig brøler: ”Overgiv jer, vi har hunde.” Frygten for hundenes tandsæt overskygger alt andet og tvinger gruppen til at kæmpe sig vej gennem det møjsommelige terræn. Efterhånden som hundenes gøen aftager bag dem, kan rekrutterne for en stund ånde lettet op, in-

den den forestående natpatrulje kræver gruppens fulde fokus. MED FÆLLESSKABET I FOKUS Efter flere kilometers march under nattehimlen når Ulstrup og resten af gruppen til delingens KFO (Klargøring Før Objekt). Hele dagen er gået med at recce ruten og indøve gruppernes specifikke roller, og snart skal forberedelserne stå deres prøve i et baghold på en fjendtlig køretøjskonvoj. ”Jeg er på angrebsholdet, hvor vi skal koordinere og eksekvere bagholdet,” forklarer Ulstrup, der har forberedt sig grundigt på sin rolle i bagholdet. Skal eksekveringen forløbe gnidningsfrit, kræver det, at alle udfylder deres rol-

le til perfektion – lige fra ham, der ligger i buskadset og varsler, til hende, der afsøger køretøjet. Selvom Ulstrup har gjort sig umage med at indøve sin rolle på angrebsholdet, er det ikke hans individuelle præstation, der betyder mest for ham. ”Min motivation er at være sammen om at komme igennem udfordringerne. Det handler ikke om min individuelle præstation, men derimod om vores fælles indsats,” fortæller Ulstrup. BAGHOLD BAG FJENDENS LINJER Da delingen ankommer til grusvejen, hvor de forventer fjendtlig aktivitet, indtager Ulstrup sin position. I bælgraven-

Kommandokravl

Hypotermiøvelse

Kl. 14:20

Kl. 16:50 21


de mørke skal han ligge i venteposition og stole blindt på, at hver mand løser sin opgave. Efter at have ligget trykket mod jorden et par timer i den bidende kulde, giver varslingsholdet pludselig lyd fra sig: ”9-0, 9-0, netop nu, tre køretøjer, type GD, fra nord mod syd.” Adrenalinen begynder at pumpe, og inden længe erstattes nattens stilhed af spredte skudsalver i retning mod de fjendtlige køretøjer, der øjeblikkeligt bringes til standsning. Frem fra deres skjul springer angrebsholdet. Mens nogen sikrer, afsøger andre ihærdigt køretøjet, og i et velorganiseret samarbejde får rekrutterne kontrol over konvojen. Til deres store begejstring opdager delingen, at den ene GD bugner af feltrationer. På rekordtid fragter angrebsholdet feltrationerne ud af køretøjet, vel vidende at kasserne vil indeholde kalorier og snacks nok til at klare sig igennem Dragonturen, der venter lige om hjørnet. Efter den succesfulde patrulje får delingen mulighed for et par timers tiltrængt søvn. På trods af at delingen har søgt ly i træernes mørke, er de trætte ansigter ikke til at skjule for månens lys. ”Efterhånden som dagene går og man bliver presset på søvn og fysik, åbner man mere op for sig selv. Vi kommer tæt på hinanden og lærer hinandens grænser at kende. Man kan føle,

Ulstrup fører an, da gruppen passerer søen. I tæt konkurrence med en gruppe fra 1. Eskadron kæmper de om at nå først i mål.

at man har kendt folk i flere år, selvom vi kun har været her i få måneder,” fortæller Ulstrup. KANONSLAG OG KRAFTPRÆSTATIONER Den efterfølgende morgen marcherer delingen mod Movsø, hvor dagens øvelse, VÅD PANTER, har til formål at sætte delingens sammenhold på dybt vand. Efter en våd og kold dag bliver delingen transporteret til den sydlige del af det hjemlige øvelsesterræn ved Holstebro. Lidt efter lidt falder mørket på, og de værnepligtige bliver klar over, at feltturen nærmer sig sine afgørende timer. ”For hver time der går, for hvert skridt vi tager, er vi ét skridt tættere på at blive Dragoner,” opridser en sergent for de-

På hele Dragonturen skal delingen fragte en trækasse, der viser sig at indeholde deres H-REX.

lingen. Topmotiveret nikker Ulstrup og udveksler blikke med nogle af sine kammerater. Han er ikke i tvivl. ”Det er sammenholdet, der skal bære os igennem Dragonturen,” fastslår han. Efter få timers søvn går det løs. Hjelmen spændes, og de sidste kræfter, der resterer efter diverse natpatruljer og flere dages march, skal findes frem. I nattens mørke mødes delingen med en agent, der beretter om fjendtlig aktivitet. For at komme tilbage til eget territorie skal delingen krydse et minefelt. ”Uanset hvad der sker derude, skal I fortsætte fremad og ikke se jer tilbage,” lyder anvisningen fra agenten. Anført af deres sergenter spæner grupperne gennem minefeltet. ”Fremad, fremad. Bliv nu ved,” lyder det motiverende fra delingsføreren. Infernoet af skudsalver og trykket fra kanonslagene sprænger al nervøsitet og træthed ud af rekrutternes hoveder. Lige nu er der kun én ting, der betyder noget. De skal gøre sig fortjent til at blive Dragoner, og alt andet kan være lige meget. STÅLSAT TIL DET SIDSTE Ved næste post får delingen udleveret tre bårer, nogle vanddunke og noget materiel, der skal bringes med videre. En menig byder sig til: ”Har nogen brug for et skifte?”. ”Ja, forreste båre, bagerst venstre,” lyder svaret. I fællesskab får delingen fragtet bårerne til den post, hvor det medbragte materiel afleveres. Pludselig lyder et brøl i mørket. ”Mit knæ.” Ordene kommer fra en menig, der er faldet og vredet om på sit knæ. Selvom befalingsmændene tilser skaden med stor skepsis, er den menige ikke i tvivl. ”Jeg fortsætter,” meddeler han med et stålsat blik. Han skal ingen steder, før målet er nået.

22


To kammerater hjælper ham på benene igen, og snart har de sammen kæmpet sig vej til den sidste kraftanstrengelse inden målstregen. Indpassagen. VÆRNEPLIGTENS HØJDEPUNKT Solen er så småt begyndt at lure i horisonten, mens delingen tager en slurk vand og ryster liv i de iskolde fødder. ”Så er det nu folkens, hvis I tager jer sammen og hjælper hinanden igennem det her, er I Dragoner om få timer,” indsparker gruppeføreren. I en blanding af spænding og glæde står gruppen i en tæt rundkreds på startlinjen og på tærsklen til værnepligtens højdepunkt. ”Sæt i værk,” lyder det fra instruktøren, hvorefter gruppen tordner ud i det dugfriske hedelandskab. Efter at have kravlet i sandjord og hjulpet hinanden gennem søer og åer skal gruppens sammenhold stå sin endelige test. Et gruppemedlem er blevet såret og skal transporteres på båren. Sjaskvåde og med mudder til navlen skal gruppen piske sig det sidste stykke vej gennem det ujævne terræn. Efter Dragonturen marcherer de værnepligtige gennem Sydporten til hyldest fra konstabler, befalingsmænd og regimentets øverste ledelse.

BEVIDSTLØS OVER MÅLSTREGEN Skiftene foretages oftere og oftere, og armene føles tungere end nogensinde før. Efterhånden som råstyrken er brugt op, begynder man at spore fortvivlelse blandt de værnepligtige. ”Båren glider ud af min hånd, det går ikke mere,” lyder det panisk fra en menig, der straks besvares af sin kammerat: ”Vi er der lige om lidt, hold ud det sidste stykke.” Og ganske rigtigt bliver fortvivlelsen erstattet af forløsning, da de får lov til at folde båren sammen og løbe det sidste stykke mod mål. ”Giv den nu det sidste, æd jer selv. I er der om lidt,” råber gruppeføreren opløftende til rekrutterne. Men på trods af motivation og vilje må en af de værnepligtige se sin krop give efter for presset, da han få meter før målstregen kollapser. Da omgivelserne begynder at sortne for ham, mærker han pludselig en arm om sin ryg. De andre menige er stoppet op for i fællesskab at bære deres kammerat over målstregen. Selvom euforien er enorm, da de krydser målstregen, slår gruppen koldt vand i blodet. Ingen er nået i mål, før alle er ved bevidsthed. Efter at have været taget i god behandling begynder den menige igen at udvise tegn

Trods kollaps få meter før målstregen kommer hele gruppen ud på den anden side som Dragoner.

på bevidsthed og fremstammer som det første: ”Tusind tak skal I have, alle sammen.” Uden sine kammerater var han ikke kommet i mål, og uden sammenholdet havde delingen aldrig kunnet fæstne deres H-REX på brystet. n Mikkel Ahle Høgh

23


FRA REKRUTCHOK TIL KULTURCHOK

Anbefalinger til den anden side Uanset om du glæder dig til friheden på den anden side af hegnet eller ej, vil du med garanti komme til at savne din tid som rekrut. Derfor har vi samlet et udpluk af tv-serier, film og bøger, som kan få dig til at genleve Forsvarets fællesskabsfølelse og mindes de blå mærker, du ikke længere kan se på din krop. Foto: Erna i krig

Foto: Rasmus Hjortshøj

BIOGRAFAKTUEL FILM: ERNA I KRIG Tag tilbage til Første Verdenskrig med danske Erna, der trodser både sit land, køn og alder og melder sig som soldat i Tyskland. En kamp, hun ikke tager op for sin egen skyld, men tværtimod for sin søn Kalle. Erna har nemlig kun ét mål i sigte: at kæmpe side om side med Kalle på slagmarken og forhåbentlig redde ham fra døden. SE DEN, HVIS DU: Er vild med krigshistorie og drama Kan ses: i biograferne

Foto: Forsvarets Spesialkommando

MUSEUM: MUSEET FOR SØFART Tag med på Museet for Søfart i Helsingør, og find ud af, at Søværnet er mere end bare knob og stik. Her kan du nemt få flere timer til at gå, når du får et indblik i landets søfartshistorie i flotte arkitektoniske rammer. Ikke nok med at du bliver klogere på søfart; du kan også benytte lejligheden til at slå et smut forbi museets nabo Kronborg Slot og gå i de gæve garderes fodspor. BESØG DET, HVIS DU: Vil sejle på de syv verdenshave Kan besøges for: 120 kr.

DOKUMENTARSERIE: JENTER FRA NORGE Som det eneste land i Norden har Norge en specialstyrke bestående udelukkende af kvinder. Nu får du muligheden for at komme med bag om enheden, Jegertroppen. Her møder vi de bomstærke aspiranter og følger dem på tæt hold, når de bliver udsat for både fysiske og psykiske prøvelser og stifter bekendtskab med nærkamp, faldskærmsudspring og overlevelse i Arktis. SE DEN, HVIS DU: Vil vide mere om specialstyrker uden for landets grænser Tilgængelig på: dr.dk

24


Foto: Jan Grarup

LÆS DEN, HVIS DU: Overvejer at blive konstabel Bogen trykkes ikke længere, men kan lånes på biblioteket

Foto: Christian Sundsal

FOTOBOG: MÆRKET FOR LIVET AF JAN GRARUP Der findes værnepligtige, som får tatovereret ligegyldige værnepligtsminder, og så findes der soldater, som får tatoveret de ar på sjælen, som ingen kan se. I fotobogen Mærket for livet portrætterer den prisvindende fotograf Jan Grarup Livgardens soldater. Det er fascinerende og frygteligt på samme tid, når garderne afslører historierne bag motiverne, som de på godt og ondt aldrig vil glemme.

PODCAST: KVINDER I KRIG ”Der er kun ét køn i Forsvaret, og det er soldat” er et klassisk mantra allerede i værnepligten. Men er der virkelig ingen forskel på at være mand og kvinde i Forsvaret? Kvinder i krig stiller samme spørgsmål og lader kvindelige soldater svare selv. Det er blevet et ærligt og dybtgående portræt af nutidens kvinder i Forsvaret, hvor også de allerførste udsendte kvinder medvirker.

Foto: TV2

LYT TIL DEN, HVIS DU: Vil blive klogere på køn og ligestilling i Forsvaret Tilgængelig på: DR P1 fra den 26. november

BOG: JÆGER – I KRIG MED ELITEN Den tidligere elitesoldat Thomas Rathsack gav et eksklusivt indblik i Jægerkorpset og enhedens operative virke, da han i 2009 udgav Jæger – i krig med eliten. En fængende bog, der dengang indeholdt information om specialstyrkens missioner, som offentligheden hidtil ikke havde haft adgang til. Trods sin alder giver bogen fortsat et fyldestgørende billede af Jægerkorpset, hvor der altid er garanti for action, spænding og skarpe skud på fronten. LÆS DEN, HVIS DU: Drømmer om at blive jægersoldat Kan købes for: ca. 100 kr.

25


SERGENTCITATER Sergent til sin deling: ”Hold kæft, I er sløve i dag! I minder om DF’s bil”. Delingsfører: ”Det kan godt være, den ikke altid er samarbejdsvillig, men i det mindste er jeg mand nok til selv at skubbe den i gang”

Sergent under FELT II: ”Soldater græder kun om natten, så ingen ser det. Det er derfor, vi går så lange natpatruljer”

Sergent til sin gruppe under indpassage: ”Tag jer sammen! Jeg fik flere blå mærker på min stu­ denterkørsel”

26

er d n u t Sergen merten, ”S MFT: er i dag, k I mær tyrke, I s er den morgen” er i mærk

Sergent til menig, som brokker sig over regnvejret: ”Jeg har aldrig været så våd, at jeg ikke blev tør igen”


Menig på SKYT-dag: ”Må jeg godt gå på toilettet?” Sergent: ”Nej, du må svede det ud!”

Der findes to smukke ruter i Danmark. Den ene er Marguerit­ ruten, den anden er kommando­ vejen

Sergent under REX: ”Smerte er midlertidig, stolthed er for altid”

Sergent forklarer sin gruppe, hvordan man bliver jægersoldat: ”Man er stadig unterjäger, når man har færdiggjort Jæger­ korpsets aspirantkursus. Bagefter venter Jægerkorpsets basisuddannelse.” Menig: ”Når man er færdig med den, bliver man så jägermeister?”

Tillid er godt. Kontrol er bedre. Men razzia er bedst!

TØV IKKE MED AT SENDE JERES BEFALINGSMÆNDS GULDKORN TIL VORES INSTAGRAM @SOLDATENDK. MEN HUSK: VI HYLDER IKKE DE GALE, KUN DE GENIALE!

27


FORSYNINGSSEKTIONEN TIL UNDSÆTNING

Juleglæde i frit fald Hvert år holder udsendte soldater jul i Grønland uden deres familier. Men takket være Arktisk Kommandos forsyningssektion falder der både gaver, julemad og fyrværkeri ned fra himlen. Selvom det såkaldte juledrop spreder glæde på stationerne, er sendingen først og fremmest til for at redde liv. Her er et udpluk af alt det, som forsyningssektionen sender fra Aalborg til Arktis med transportfly.

Julegaver Det er noget helt specielt at modtage årets julegaver fra sine nærmeste, når man er udsendt til Grønlands Nationalpark. De bliver nemlig kastet ned fra himlen, som var de leveret af julemanden!

Bare fordi man er ansat ved Stations- og Patruljetjenesten Grønland, betyder det ikke, at man bruger alle sine arbejdsdage i frostgrader. Det gælder eksempelvis forsyningssektionen, der har hjemme i en lun lagerhal på Flyvestation Aalborg. Her tonser tre soldater rundt for at planlægge, pakke og sende alt til de tre stationer i Nordøstgrønland: Station Nord, Daneborg og Mestersvig. Logistik og planlægning er derfor nøgleord, så det rigtige gods bliver sendt på rette tidspunkt, og julestegen ikke først bliver leveret til nytår. Forsyningshjælperne bruger selv fire uger i Grønland årligt, hvor de tager imod det gods, de selv har pakket. Det betyder dog ikke, at soldaterne kan holde fri resten af året – tværtimod står de altid til rådighed i Danmark, hvis eksempelvis Slædepatruljen Sirius har akut brug for en reserveslæde. ”Vi kan ikke bare sidde og læne os tilbage i et forsyningskammer. Det er som at være i krig! Hvis vi ikke møder på arbejde, så er der potentielt nogle, der kan dø i den anden ende,” fortæller overkonstabel af 1. grad C.T. Jensen, der har arbejdet som forsyningshjælper siden 2015.

28

FORSYNINGSSEKTIONEN

Feltration Der skal mange kalorier til at holde en Sirius-mand i gang. I den bidende kulde forbrænder de dagligt lige så mange kalorier, som hvis de løb et maraton. Derfor er slædepatruljens feltration mange gange større end dem, du kender fra værnepligten og vejer hele 30 kg. Til gengæld holder den 5 dage og brødføder et slædehold på to mand. De kan spise sig mætte i Ritter Sport, Nutella, pasta og ketchup, men også Beef Jerky og energibarer som i de almindelige feltrationer.


Brændstof 

Radio

Der bliver sendt 700.000 liter brændstof til Station Nord årligt. Det samme kræver transporten fra Thule Air Base i Nordvestgrønland og over indlandsisen til Station Nord, når brændstoffet skal leveres med det enorme Hercules-fly. Den store mængde brændstof bliver brugt til at drive stationens generatorer, køretøjer og tanke eventuelle fly.

Langrendsski

Helt almindeligt materiel såsom radio og kabler er altafgørende for, at en station kan fungere. Forsyningssektionen har dog indført forbud imod transport af litium-batterier til juledroppet, da en tidligere sending antændte sig selv og futtede årets julegaver af til ærgrelse for alle.

Slædepatruljen Sirius’ foretrukne transportmiddel er selvfølgelig slædehundene, men ganske almindelige langrendsski skal også bruges, når slæden fyldes helt op med 400-450 kg. Hvert par ski holder ca. en sæson, men lider nogle gange overlast og knækker. Derfor sender forsyningssektionen gerne en stak nye ski med hvert juledrop.

Julekort Udover at modtage den årlige julehilsen fra selveste forsvarsministeren sender det udsendte personel i Grønland også julekort i den anden retning. Ikke nødvendigvis til Christiansborg, men hovedsagligt familie og venner, som befinder sig knap 3.000 kilometer væk.

Når Forsvarets personel opholder sig i Grønlands Nationalpark, er der langt til nærmeste lægehus. Soldaterne er derfor uddannede til at tage sig af hinandens skavanker, hvis der skulle blive brug for det under deres 26 mdr. udsendelse. Det indebærer både at kunne anvende hjertestarter, iltmasker og endda tandudtrækning – både på mennesker, men også på deres hunde. Derfor sender forsyningssektionen en lægetaske til nord, så soldaterne råder over det nødvendige udstyr.

Lægetaske

Kasser Forsyningssektionen samler alt gods i kasser, som pakkes med stødpuder under. Disse stilles på bølgepap, som gør det muligt at kaste glas ned fra 200 meters højde og lande på den arktiske sne, der er hård som granit. Det er også grunden til, at det ikke er velset at lave snebolde på Station Nord! 29


Vi stĂŚvner ud

30


Værnepligtsrådet - Tak for denne gang! Det har været et spændende halvår, hvor Værnepligtsrådet har leveret en lang række resultater og sået adskillige frø. Tiden har været defineret af udfordringer med kantineforhold, fokus på talsmandens rolle, samt ligestilling af mænd og kvinders

ansættelsesforhold. Vi har siddet ansigt til ansigt med forsvarschefen, forsvarsministeren, øverste ledelse i ISS, FES mm. Rådsarbejde handler om at skabe grobund for resultater, der på sigt kan spire - det er heldigvis sket for mange af vores mål-

sætninger. Rådet har f.eks. sikret, at Livgarden til april får nye rygsække, som er tilpasset TYR. Vi takker af for denne gang og ønsker jer alle held og lykke i fremtiden. Det har været en fornøjelse at repræsentere jer!

Dit værnepligtsråd

KRISTINA THORSØ DELE

ANDERS RIX

EMILIE GNUTZMANN QUISTGAARD

Som rådsmedlem får du mulighed for at stå op hver dag og gøre en forskel for kongerigets værnepligtige, hvis blot du har viljen til at arbejde for det – og det har jeg haft. Motivationen er ikke til at miste, når først man er en del af det famøse tre­ mands­team og kan se, at hårdt arbejde og konstruktive argumenter bliver honoreret og imødekommet. Netop dét tager jeg med mig videre - brænder du for noget, skal du være villig til at lægge tid og kræfter i det for at skabe resultater. Det vil jeg fra nu og til enhver tid efterleve.

Da jeg stillede op til Værnepligtsrådet for et år siden, var forøgelsen af værnsrepræsentationen et særligt interessepunkt for mig. Det var på tide at der kom en sømand ved roret! Det bedste ved at være i rådet, har for mig været det enorme ansvar der følger med i stillingen; at repræsentere 4.700 VPL som selvstyrende team er ikke let, men en utrolig givende opgave. Derfor er der ingen tvivl om, at Værnepligtsrådet har været det bedste mulige springbræt til mine fremtidige ambitioner. Vi ses derude!

Hvor klichéagtigt det end lyder, stillede jeg op til Værnepligtsrådet, fordi jeg brænder for at gøre en forskel for alle værnepligtige. Det gør jeg stadig efter et år på posten, hvor jeg har fået en forståelse for, at store forandringer kræver tålmodighed. Hvis man til gengæld er vedholdende, viljestærkt og konstruktiv, kan selv de største bjerge flyttes! For at være i stand til at italesætte udfordringer skal man turde tro på, at man kan skabe forandring. Det mod og den vilje og tilgang vil jeg pakke i rygsækken og tage med videre.

Kontakt

Følg os på Instagram @vaernepligtsraadet

Vagttelefon: 32 66 55 50 Mail: vpl-ktp-vaerne@mil.dk

Facebook: Værnepligtsrådet

Adresse: P. Løwenørnsvej 5 1439 København K

Instagram: @vaernepligtsraadet Hjemmeside: www.vaernepligtsraadet.dk

31


TIL ALLE FELTSVIN, SKIBSROTTER OG FLYVEEGERN

Tak For Kampen …SOLDATEN vender stærkt tilbage i februar

@soldatendk

soldaten.dk

issuu.com/soldaten

/soldatendk

SOLDATEN

Profile for SOLDATEN

SOLDATEN - November 2020  

Advertisement